Issuu on Google+

FORSIKRING Nr. 3 / 2014 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

DFL har en helt usædvanlig bredde

Bredde [ TEMA 4-14 ]

SOS International: Mangfoldighed i praksis [side 10] Skadedyr på havnefronten [side 12] Det spirer og gror [side 14]

Kan man fyre chefen? [side 20] Ungdomsarbejdsløsheden i Europa [side 24]

Landsmøde 2014: DFL fik nyt formandskab – side 15-19


Leder

Charlotte Hougaard Landsformand

Nyt ansigt – nye tanker Kære medlemmer af DFL. Mit navn er Charlotte, og jeg er blevet valgt som jeres landsformand på landsmødet den 9. maj. Jeg opstillede til posten efter meget grundige overvejelser, for dels skulle jeg overbevise mig selv om, at jeg var klar til at påtage mig det ansvarsfulde hverv, og dels skulle jeg tænke over, hvad jeg skal stå for som landsformand for DFL. For en landsformand udgør sammen med næstformanden den politiske ledelse af DFL, naturligvis understøttet af hovedbestyrelse og repræsentantskab. Som politisk ledelse må man have en linje, en retning, og det har jeg – en retning, som Lone Clausen og jeg begyndte arbejdet på i det tidlige forår. DFL er medlemmernes egen organisation, og vi eksisterer alene for medlemmerne

– for at give DFL's medlemmer værdi af deres medlemskab. I DFL arbejder vi nu med vores vision og værdier, og med det politiske grundlag for de mere praktiske opgaver og services for medlemmerne. Dette arbejde afrundes hen over sommer, så jeg kan fortælle mere om det i næste Forsikring. Et centralt punkt for DFL er styrken i vores fællesskab. Vi organiserer forsikringsbranchen og beslægtede områder, og det giver os styrke over for arbejdsgiverne. DFL's lokale tilstedeværelse gennem de lokale personaleforeninger sikrer, at der er plads til individuelle hensyn, og at vi kan tilbyde en nærhed, som er helt unik for en faglig organisation. Nærheden betyder, at du som medlem altid har nemt til rådgivning, støtte og hjælp. Det betyder også, at dit medlemskab af DFL skal give

dig værdi – ikke blot når der er knas med arbejdslivet, men også i hverdagen. Nærheden betyder, at DFL skal være synlig i din hverdag, og at du har let adgang til såvel DFL's personaleforening som til vores tillidsrepræsentanter. I de fleste selskaber har du en tillidsrepræsentant nær dig, for det er en af dine kolleger, som foruden sit daglige job også har påtaget sig hvervet at hjælpe og støtte dig. Som landsformand vil jeg gå forrest i arbejde med at styrke fællesskabet og nærheden til dig som medlem. Venlig hilsen

Charlotte Hougaard

Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Kindly. Forsendelse: Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. Oplag: 9.330. ISSN 1904-4836. Sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 København K, tel. 33 12 42 42, dfl@dfl.dk, www.dfl.dk. Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. Landsformand: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, ch@dfl.dk. Næstformand: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@dfl.dk. Sekretariatschef: Søren Thorsen, tel. 33 36 45 19, st@dfl.dk. Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. Knudsen (lhk@dfl.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@dfl.dk), redaktionsassistent. Lone Clausen (lc@dfl.dk), næstformand. Lena Svarre (les@ipf.dk), formand i personaleforeningen i Industriens Pension. Suzanne Friis (suzanne.friis@tryg.dk), næstformand i personaleforeningen i Tryg og HB-medlem. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), næstformand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Skriv til redaktionen: redaktionen@dfl.dk. Redaktionen af Forsikring nr. 3 – 2014 er afsluttet den 4. juni 2014.

2 | FORSIKRING 3/2014


Indhold FORSIKRING Nr. 1 / 2014 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

FORSIKRING

Får du den rigtige løn? [Side 8] Det er ikke ulovligt at snakke løn [Side 12]

Nr. 2 / 2014 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

Personaleforeningen er DFL i dit selskab [ TEMA 4-12 ]

Onlineskolen: Bliv en haj – til bl.a. Excel [Side 18]

Lokalt Personaleforeningen forhandler din lokale overenskomst [side 6]

Fik du læst det seneste Forsikring?

Med far på barsel [side 20]

Lønninger [ TEMA 4-16 ]

EU påvirker hverdagen [side 24]

Bliver du lykkeligere, hvis du får mere?

Gå ind på dfl.dk og hent bladet

Tillidsrepræsentant – meget mere end kaffe og kage [side 10]

Landsmødetillæg: midtersiderne – Overenskomst 2014: side 13-16

DFL er midt i overenskomstforhandlingerne – side 14-15

»»» TEMA: Bredde 13

04 -14

Hvem sidder dér bag skærmen? IT-folket i DFL er en meget blandet skare. Mød Johnny fra IT-faggruppen

04

Bredden giver styrke

06

Postafdelingen: Her bestemmer de farten

08

Kantinen: Frokost og kaffe i massevis

09

Receptionen: Goddag og velkommen

10

Mangfoldighed i SOS International

12

Skadedyr på havnefronten

13

IT: Hvem sidder dér bag skærmen?

14

Gartnerne: Det spirer og gror

»»» Landsmøde 2014 15

Landsmøde med passion

16 Fremgang

20-21

16 Mit første landsmøde - Morten 17

Bredden giver styrke DFL er et industriforbund, der dækker en hel branche frem for bestemte jobfunktioner. Det giver en bredde, som er DFL's store styrke

Mit første landsmøde - Lena

18

Hvad er en ’funktionær’?

19

Nye i DFL's hovedbestyrelse

»»» Øvrige artikler Kan man fyre chefen?

20

Kan man fyre chefen?

Hvordan slipper man af med en chef, som man fungerer dårligt med? Få nogle tricks her...

21

Tilliden til folkepensionen vakler

23

Folkemødet: Klæd en finansansat på

15-19

24 DFL Ungdom: Kampen mod arbejdsløsheden

»»» INFO sider 22

Firmaprofilen: FTF-A

25 Chatten: Conni Knudsen fra Sygeforsikringen ”danmark” 26

Landsmøde 2014 DFL's landsmøde kunne byde Charlotte Hougaard velkommen som ny landsformand, men der blev også gjort status og set på mulighederne for et nyt navn

Juristens blog

27

Regionale arrangementer

27

Reception for Kurt Andreasen

28

Nyt fra personaleforeningerne

30

Jobannoncering i DFL's medier

30

Medlemsfordele

31

Vidste du at… Deltid og lønnedgang

31

Sjov til pausen

32

DFL fylder 70 år – og vi kigger tilbage

FORSIKRING 3/2014 | 3


Tema Bredde

»»» TEMA: Bredde 04 Bredden giver styrke 06 Postafdelingen: Her bestemmer de farten 08 Kantinen: Frokost og kaffe i massevis 09 Receptionen: Goddag og velkommen 10 Mangfoldighed i SOS International 12 Skadedyr på havnefronten 13 IT: Hvem sidder dér bag skærmen? 14 Gartnerne: Det spirer og gror

BREDDEN giver styrke I DFL favner vi bredt, og det er virkelig en styrke – det styrker vores argumenter over for selskabernes ledelser, hvad enten det f.eks. drejer sig om håndtering af afskedigelser eller det psykiske arbejdsmiljø.

Af Lone Clausen, næstformand i DFL

Bredde – som også kan kaldes ’mangfoldighed’ – er noget, der ifølge ordbogen indeholder mange forskellige sider og aspekter, er varieret i sit indhold. Forskellighed, mangfoldighed, rummelighed og bredde er alle ord, der karakteriserer DFL. Vi favner alle – blot dette ene krav er opfyldt: At man er ansat i forsikringsbranchen. DFL blev stiftet i 1944 med det formål at være samlende organisation for ansatte i forsikring og pension, og at arbejde for at forbedre løn- og ansættelsesvilkårene i branchen. Det er stadig vores formål. Verden og branchen har ændret sig rigtig meget i løbet af de 70 år der er gået, og det har betydet at DFL gennem årene har udvidet sit organisationsområde til at favne nye faggrupper og jobtyper.

4 | FORSIKRING 3/2014 TEMA

Forsikringsfunktionær ’Forsikringsfunktionær’ er et vidt begreb og bruges vel i grunden ikke længere i dagens forsikringsselskab. Nu taler vi om ’ansatte i forsikring’, og DFL's medlemmer har alle afskygninger og vidt forskellig baggrund og uddannelse med i deres bagage. Det, at være ansat i forsikringsbranchen spænder vidt – lige fra rengøringsassistenten, gartneren og de blå mænd til den store bredde af sagsbehandlere, taksatorer og frem til teamledere og specialister. Derfor spænder også DFL’s overenskomst og de tillidsvalgtes kompetencer og arbejdsopgaver vidt. I DFL er vi er vant til at håndtere forskellige medarbejdergrupper og deres behov, og vi opererer med lokale særoverenskomster inden for forsikring og pension, en overenskomst for IT an-

satte, for taksatorer, specialister og såmænd også for hele selskaber, der ønsker at indgå virksomhedsoverenskomst med tilpasset indhold, frem for at bruge fællesoverenskomsten – ’den gule’, i daglig tale. Herudover har vi virksomheder med helt særlige behov, eksempelvis alarmvirksomheder, sygesikring og arbejdsløshedsforsikring, for hvem vi forhandler særlige overenskomster. Fleksibilitet er dermed et nøgleord for DFL, og er en rød tråd i hele organisationens virke, dog naturligvis med respekt for overenskomsten. Fundamentet for fleksibiliteten er et indgående kendskab til vores medlemmer, deres arbejdsområder og udfordringerne i deres hverdag. Og det har vi, da DFL har lokal repræsentation i selskaberne i form af personaleforeningen. Mere end fag Nu handler bredde og mangfoldighed naturligvis ikke alene om hvilke job man bestrider, men også om at kunne rumme og håndtere forskellighed. I vores som i alle andre brancher har vi organiseret et bredt udsnit af den danske


Bredde

befolkning med den forskellighed på køn, alder, etnisk oprindelse, seksuel observans og religion, som der naturligvis er. Men det er ikke nok, for vi skal også favne medlemmer i deres forskellige livsfaser, og åbne for de muligheder som de har behov for, afhængig af om man er ung og uafhængig, børnefamilie, midt i livet eller senior. Når vi forhandler overenskomst, arbejder vi altid for at sikre, at vores overenskomst bedst muligt tager højde for rammer og muligheder for alle vores medlemmer – uanset hvem og hvad man er, hvad man arbejder med og hvilke situationer, man kommer ud for i sit arbejdsliv. Man skal have et trygt arbejdsliv og gode rammer – og de bedste muligheder for at håndtere det på en god og tryg måde, hvis man selv eller ens nærmeste rammes af sygdom eller andre problemer.

gennem den tætte kontakt til vores lokale personaleforeninger og til medlemmerne: DFL er ikke længere væk end personaleforeningens kontor, hvis man da ikke foretrækker telefon eller email. Organisationen er meget flad, for i DFL bruges ressourcerne på at være tæt på medlemmerne og give dem værdi, frem for på en stor og kompleks organisation. Formandskabet er derfor nemme at komme i dialog med, og svarer gerne på medlemmers spørgsmål og forslag, hvad enten det er på telefon eller mail. Overenskomst for alle Fordelene ved bredden og rummeligheden i DFL er til at få øje på, nemlig den kendsgerning at vi forhandler overenskomst for

Tema

alle. Der skal ikke flere forskellige fagforeninger ind i selskabet og forhandle overenskomster for hver deres specialområde - og klare faglige tvister på deres område. DFL håndterer det hele, hvilket ikke blot gør det let for medlemmerne, men også for selskaberne, som kun har ét sted at henvende sig. Også i dette ligger en styrke, som kommer medlemmerne til gode. Vi kender selskabet, ledelsen og kulturen, og er medarbejdernes talerør i forhold til ledelsen. Vores lokale personaleforeninger har medindflydelse og medbestemmelse via samarbejdsaftalen og andre bestemmelser i overenskomsten, og i DFL tror vi på dialog som redskab til at løse problemer. Og det bedste er lokale løsninger, som tilgodeser alle bedst muligt.

Flad organisation Men hvorfor koncentrerer DFL sig ikke alene om faget ’forsikringsmedarbejder’ – ville det ikke give større fokus og ekspertise? Kan vi være noget for IT-folk, gartnere og kantinefolk? Jo, måske. Men det er altså ikke vores formål eller ønske. Vi er et industriforbund – brancheforbund, kunne man også kalde det – som har fokus på hele forsikringsbranchen, og ikke kun på f.eks. kontorjobbene. Overenskomsten er nøje tilpasset denne situation, og giver typisk væsentlig bedre vilkår til alle personalegrupper end de kunne opnå gennem faglige organisationer for netop deres fagområde. Dette er vi stolte af, og ser det som en af de måder, hvorpå vi skaber værdi for alle medlemmer, uanset arbejdsområde. Udfordringen er naturligvis at kende sine medlemmer og håndtere de mange forskellige faggrupper. Kendskabet har vi

FORSIKRING 3/2014 TEMA | 5


Tema Bredde

Postmedarbejderen bestemmer

FARTEN

I sne og slud skal posten ud. En ofte helt overset afdeling eksisterer i alle de større selskaber, nemlig postafdelingen. Ofte glemmer man, at mange kundehenvendelser stadig kommer den vej, og at det er en yderst vigtig afdeling.

Af Kim Faurdal

Selv om en støt stigende del af forretningsverdenen – selv de mere støvede og gamle pensionsselskaber – bliver mere og mere digitalt orienterede, har alle selskaber stadig et fysisk arkiv. Alle bilag skal opbevares og originalerne skal kunne findes - selv selskaber, som snart er digitale i enhver funktion, har papir i deres arkiv. I Nordea Liv & Pension er man kun et lille skridt på vejen frem mod at få alle papirer digitaliseret. Post- og forbehandlerafdelingen tæller foruden afdelingslederen 11 ansatte. Forsikring har mødt Malene og Mirjana (som kaldes Mira). De beretter om masser af travle dage, med fuld fart på fra start til slut.

6 | FORSIKRING 3/2014 TEMA

Praktiske opgaver Afdelingens primære opgaver er registrering af ekstern og intern post, registrering af modtagne emails, vedligeholdelse af arkivet, postomdeling samt scanning af indgående post mv. til de sager, som er digitale. Og så er der et hav af andre opgaver. Ifølge Malene og Mira kommer der nok omkring 1.000 til 1.100 stykker ’post’ om dagen, og det skal alt sammen behandles af afdelingen på den ene eller den anden måde. På en normal dag altså. Med ’post’ menes interne beskeder, emails og rigtig post i gammeldags konvolutter, som kommer via PostDanmark. Hvert eneste stykke post skal læses og sorteres, hvorefter det bliver registreret i systemet,

så kunderådgiverne kan reagere på det, som en kunde ønsker, besvare henvendelser eller hvad det nu omhandler. Al fysisk post skal også stemples med et ’MODTAGET’ stempel og dagens dato, så man kan se hvornår vi har modtaget posten. Dette er yderst vigtigt i bl.a. klagesager, og kan også være noget som f.eks. SKAT lægger stor vægt på i nogle specielle afgørelser. De fysiske stykker post, som nu er registreret, bliver omdelt to gange om dagen til hele hovedkontoret. Det omfatter selvfølgelig også den personlige post, som kan være til alle i organisationen. Frugten fylder en del I Nordea Liv & Pension har man - som i mange andre selskaber - en frugtordning. Hver afdeling får en kurv eller flere med


Bredde

frugt, som skal hentes ved selskabets reception. Hvad de fleste nok ikke ved er, at frugten - som faktisk fylder en betragtelig del rent fysisk, da der er frugt til hele virksomheden - bliver bragt til receptionen af Post- og forbehandlerafdelingen. ”Mange ville nok undre sig, hvis ikke den blot stod på dens plads hver morgen”, siger Mira. ”De ville nok ikke have den fjerneste idé om, hvem de skulle spørge om hvor den så var henne”, tilføjer Malene.

Afdelingslederen for Post- og forbehandlerafdelingen er dog rigtig god til at sørge for, at afdelingen ikke bliver overset. Derfor føler både Mira og Malene sig stadig mere på linje med de øvrige afdelinger. Dette til forskel fra tidligere, hvor deres afdeling delte afdelingsleder med en anden afdeling, og lederen ikke sad fysisk i afdelingen. Det betød, at afdelingens problemer ikke nødvendigvis blev løftet i ledelsesgruppen. Men den tid er overstået, mener de begge to.

Tema

De kunne godt ønske sig, at alle nyansatte som minimum fik en enkelt uge i praktik i afdelingen. Dels for at få en forståelse for hvordan sagsregistreringen i selskabet foregår, og dels for få forståelse for, at jobbene i afdelingen er alt andet end trivielle og ensformige. Alt starter med en registrering i Post- og forbehandlerafdelingen, mener de. Uden deres tryk på knapperne når en henvendelse ingen vegne i organisationen.

Stort arkiv Arkivet i Nordea Liv & Pension har en væsentlig størrelse, og der er to faste medarbejdere til at vedligeholde det. De sørger for at alle sager og bilag er dér, hvor de hører til. Når en kunderådgiver skal bruge en fysisk sag, bestilles den ved nogle tryk på en knap – ganske digitalt. Men selve arbejdet med at tilvejebringe den fysiske sag er selvfølgelig ikke digital – det er en opgave som medarbejderne i Post- og forbehandlerafdelingen klarer. Næppe mange medarbejdere tænker på Post- og forbehandlerafdelingen som afgørende for hele organisationens velsmurte funktion, men det burde de måske gøre. Hvis ikke afdelingen er på dupperne og alt er up-to-date, så mærkes det hurtigt i de øvrige kundeserviceafdelinger. Heldigvis er resten af firmaet er gode til at hjælpe med at klare posten, hvis de er kommet ind i en periode med sygemeldinger, fortæller Mira og Malene. Men det hænder dog, at de føler sig glemt og gemt. De har til huse i kælderen i Nordea Liv & Pension, og det er et godt stykke væk fra resten af kollegaerne. ”Det er næsten sikkert og vist, at ikke alle i Nordea Liv & Pension ved, hvor vi sidder”, siger Malene med et smil. Det er faktisk hændt, at medarbejderne i afdelingen ikke har fået besked, når der er sket forandringer andre steder i organisationen – eksempelvis hvis stedet skifter, hvor en speciel type sag behandles. Og det er jo meget essentielt at netop den afdeling ved, hvor posten skal hen, når den er registreret.

FORSIKRING 3/2014 TEMA | 7


Tema Bredde

Besøg i fælleskantinen:

Frokost og kaffe i massevis Men hvem sørger for at kaffen står klar til møderne i Tryg? Og for den lækre frokost? Det gør dem i kantinen, naturligvis. Af Suzanne Friis

I Trygs store hovedsæde afholdes der hver dag utallige møder med kaffe og brød, og mellem kl. 11 og 14 går medarbejderne over i kantinen for at spise frokost. Det er nærmest selvfølgeligt, at kaffen står klar i mødelokalet og at frokosten er frisk og lækker, men hvem står egentlig bag det store arbejde? Jo, det gør nogle af de DFL-medlemmer, som er beskæftiget med arbejdsopgaver af ikke-forsikringsmæssig art. Og dem er der faktisk en del af. Gitte Thomsen og Jytte Hansen er et par gæve kvinder i hvide kitler, og det er ikke fordi de er sygeplejersker. Nej, de arbejder begge i kantinen i Tryg. Gitte servicerer direktionen og i gæstekantinen, og Jytte er souschef i kantinen. Meget af Gittes daglige arbejde foregår

8 | FORSIKRING 3/2014 TEMA

nu på computeren, da hun modtager mødebestillingerne fra hele hovedkontoret i Ballerup - både kaffe, frokost og eftermiddagskage. Når der er lidt tid til overs, hjælper hun i udleveringen i kantinen. Det vil sige, at stille maden ud, så alle kollegerne kan få deres frokost til tiden. Det er oftest i udleveringen, at du kan finde Jytte, når hun ikke er i gang med at udføre sine mange andre opgaver som souschef, hvilket sker inde bag ved – i selve køkkenet. Vi kender hinanden Begge er enige i, at det er en stor fordel at kende personaleforeningen og deres lokale tillidsrepræsentant. Man kan lige få sig en snak i hverdagen og er der noget der driller, så kan man få en god snak med en fortrolig kollega – ens lokale tillidsrepræsentant - inden en sag eskalerer. Og altid få et godt råd med på vejen. Både Gitte og Jytte er medlem af DFL, da de er helt med på, at det er dem der har for-

handlingsretten i selskabet, og ikke f.eks. en fagforening med kantineområdet som speciale. Og så roser de begge de resultater, som den lokale DFL personaleforening har opnået, både i forbindelse med nednormering og gennem personlig hjælp og støtte, når det er påkrævet. Forventninger til fremtiden Gitte og Jytte er meget bevidste om deres ansættelse og rettigheder, og er ikke bange for at stille store krav til deres fagforening, DFL: ”Vi forventer, at I fortsætter det gode arbejde”, siger de i kor. ”Vi er 100 procent trygge og ved, at personaleforeningen yder 110 procent indsats for os”. Nu, hvor den nye overenskomst er stemt hjem, forventer de begge, at DFL og personaleforeningen yder sit bedste for at forklare det de har fået, og hvad det betyder for medlemmerne i de næste tre år.


Bredde

Tema

Af Suzanne Friis

Goddag og velkommen Det er de første 2-3 sekunder der betyder noget, når du møder en person. I receptionen i Tryg sidder May Al-Hawi og tager godt imod gæster og kolleger.

Når May Al-Hawi i receptionen byder velkommen til de besøgende hos Tryg i Ballerup, så får hun også de flestes opmærksomhed, oftest et glad ’hej’, når de går forbi hende. Nogle får sig også en hurtig snak med May, og så husker hun mange af gæsterne, hvilket de ofte er forundrede over. Men sådan er det, når man elsker sit job, og det gør May. Ud over at tage imod gæsterne, så laver May også adgangskort til nye kolleger, og til dem, der har mistet et. Hun giver gæster adgang til internettet og bestiller taxa, når de skal tilbage til deres firma eller til lufthavnen.

Medarbejderne i receptionen er samtidig en del af sikkerhedsteamet i Tryg, både hvad angår brandalarmer og når en kollega bliver syg og har brug for førstehjælp og måske en ambulance. Desuden sørger de for, at opgaver omkring huset bliver fordelt og udført – eksempelvis når et toilet er i stykker eller en dør binder. Tryg medlem May Al-Hawi er medlem i DFL's personaleforening i Tryg, og det er hun meget tryg ved: ”Jeg føler tryghed, når jeg kan spørge om alt vedrørende regler og lovgivning, og f.eks. om løn og barsel”, fortæller May og fortsætter: ”Når jeg rin-

ger til tillidsrepræsentanterne, vender de altid hurtigt tilbage. Og ofte kan de svare mig på spørgsmål, som jeg stiller til personaleforeningen, inden jeg taler med selskabet”. May er meget glad for det sociale liv i Tryg, og hun mener bestemt, at det gavner begge veje: Både medarbejderne og selskabet. ”Mine forventninger til personaleforeningen er til fulde indfriet. Og jeg er glad for at føle, at jeg er i sikre hænder. Både hvis jeg har brug for en bisidder og da jeg fik hjælp til kontakt til kommunen”, slutter May.

Derfor er jeg medlem af Tino Madvig Kjær, finanselev og medlem af DFL: ”Jeg har været ansat som finanselev i Gjensidige siden september 2012. Og i den forbindelse har jeg været rundt omkring i mange forskellige afdelinger i selskabet. Normalt sidder jeg i afdelingen for Storkunder, Offentlig og Mægler, men jeg er lige nu udlånt til Erhvervsskadeafdelingen, som del af vores stormberedskab i forbindelse med stormen i oktober”.

”Jeg er medlem af DFL og personaleforeningen fordi det giver tryghed. Det er rart at vide, at der er nogle jeg kan gå til hvis jeg skulle få brug for det. Det har jeg ikke haft brug for indtil videre, men det kan jo komme. Jeg vil sikkert have nogle spørgsmål til min fremtidige situation, når jeg bliver færdig som elev. Og så er det rart at vide at jeg for eksempel kan få tjekket min kontrakt eller stille spørgsmål til den hos personaleforeningen”.

FORSIKRING 3/2014 TEMA | 9


Tema Bredde

Af Kim Faurdal

Mangfoldighed Læger, rådgivere, skadesbehandlere, fysioterapeuter og folk, der taler et utal af sprog er den mangfoldighed, som du møder i SOS International.

Action, forvirring, fokus og struktur er alt sammen noget der møder dig, når du træder ind på alarmcentralen i SOS International – Danmarks førende assistanceselskab og en arbejdsplads med mere end 300 medlemmer af DFL. Alarmcentralens alarmcenter er maskinrummet – det er her, de mange nødstedte mennesker kalder ind til SOS, når de står de mest utrolige steder på jordkloden og har problemer. Her finder de hjælp og et væld af kompetencer: En person, som taler serbisk og kan aftale med en læge på et fjernt hospital, hvad der skal gøres. Eller en læge, som kan vurdere om det er forsvarligt at sende en tilskadekommen hjem med rutefly, eller om der skal bestilles særtransport med ambulancefly. Og ingen ved hvad problemet kan være, når den næste telefon ringer.

10 | FORSIKRING 3/2014 TEMA

I alarmcentralen er de forskellige funktioner opdelt med lydisolerende vægge. Centeret summer af liv, god stemning og en stadig strøm af telefonopkald døgnet rundt. Og det er virkelig døgnet rundt, for centralen dækker hele kloden og man må være klar ved telefonen, når en kunde i f.eks. Kina eller USA har et problem, der skal løses. Hjælper og formidler hjælp SOS er primært et alarmberedskab. Det betyder, at de hjælper eller formidler hjælp ved akutte problemer – eksempelvis hvis man går i stå med sin bil på motorvejen, brækker benet på skiferien, bliver syg i udlandet mv. Kunderne i SOS er typisk forsikringsselskabernes kunder, idet SOS har aftaler med mange selskaber om, at de håndterer alarmberedskabet for dem. Så man kan godt

have en bilforsikring i Alm Brand, men når man ringer til deres alarmnummer, får man fat på SOS. SOS ejes da også af en række nordiske forsikringsselskaber. Som del af forsikringsbranchen er medarbejderne i SOS organiseret af DFL, og SOS er medlem af arbejdsgiverorganisationen FA, Finanssektorens Arbejdsgiverforening. SOS passer dermed ikke helt ned i de rammer og kategorier, som den øvrige del af forsikringsbranchen har. I SOS er ansat læger, sygeplejersker og fysioterapeuter mv. Og så er der den vigtige detalje, at SOS altid har åbent – og det er ’altid’ som 24 timer i døgnet 365 dage om året. Her er ikke lukket på noget tidspunkt – ikke juleaften, ikke nytårsdag. Aldrig.


Bredde

International med stort I Navnet SOS International antyder, at SOS opererer internationalt, og det ses på medarbejderne. Der er rigtig mange skandinaver ansat, og ikke kun danskere. Her må man hurtigt vænne sig til at forstå svensk, norsk og sandsynligvis også et tredje sprog, for sproglige kompetencer er helt centralt hos SOS, og mange ansatte taler både europæiske sprog og sprog fra andre verdensdele. Lad os hilse på Cathe Øverås, som faktisk ikke er medlem af DFL gennem SOS, men gennem If, som hun også får sin løn fra. Hun er konstant i kontakt med samarbejdspartnere i andre lande, der tjekker deres hospitaler, således at If kun henviser til et hospital, der lever op til de ønskede standarder. Cathe er norsk og havnede i branchen ved et tilfælde. Hun har tidligere været stewardesse i det daværende flyselskab Sterling Airways, så for hende var det naturligt at indtræde i en stilling hvor hun hjælper rejsende. Hjem med fly Hvis man kommer galt af sted på en skiferie eller anden ferie, så er der nogen der skal arrangere og koordinere en hjemtransport. Det gør Sonja Gunni-Øhlenschlæger, som er ’Medicinsk assistance koordinator’ i SOS. Hun ved præcis hvordan en person med f.eks. et brækket ben skal have hjemtransport fra en ferie, der ikke er gået helt som planlagt. Sonja tager sig af alle, der kan komme på et normalt fly - det vil sige dem, der ’kun’ skal have lagt flysædet foran ned, så der er plads til deres brækkede ben. Hvis der skal et hospitalsfly til, så sender hun sagen videre til en kollega. Sonja har arbejdet i SAS i 18 år inden hun kom til SOS. Da Sonja har beskæftiget sig med luftfart i de sidste 18 år, har hun efterhånden styr på præcis hvad man må og hvad man ikke må have med ombord på et fly, når det drejer som om

Sonja GunniØhlenschlæger.

Cathe Øverås.

medicin mv. Hun får ofte spørgsmål omkring hvordan det praktisk foregår, når en kørestol skal med flyet, men også mere komplekse ting, som at finde ud af om et iltapparatur er godkendt til at have med på fly. Sonjas bedste råd, når man skal rejse, er ikke overraskende, at man virkelig skal huske at forsikre sig. Hun kan mange triste historier om folk, der ikke har været forsikret og så er kommet galt af sted på deres rejse. For behandling i udlandet og hjemtransport kan hurtigt løbe op i en halv million kroner, inden man får set sig om. Lægen sidder klar I SOS International har de også læger ansat, blandt andre Jens Hegnhøj og Hikmet Karacan som er Kontaktlæge samt Visitator- og ledsagerlæge. Jens har speciale i ’intern medicin og mave-tarm’, mens Hikmet er anæstesilæge (narkoselæge) og fungerende overlæge på Herlev Sygehus, når han ikke sidder hos SOS. En Kontakt- og visitatorlæge er den læge, der laver anbefalinger til, om en skade skal være dækket eller ej. Det kan f.eks. være, at en person forsøger at få dækket en sygdom, som han allerede havde inden han rejste. Lægen tager også kontakt til det hospital, hvor en kunde er blevet indlagt, for at kontrollere om vedkommende får relevant behandling.

Jens Hegnhøj.

Tema

Hikmet Karacan.

hun skal ledsages hjem af en læge. Jens blev bl.a. sendt til Thailand, da landet blev ramt af den store tsunami i 2004. Både Jens og Hikmet finder arbejdet i SOS International interessant, fordi der er så meget diversitet forbundet med arbejdet – der er både normale arbejdsopgaver på kontoret, rejser og ikke mindst masser af gode kollegaer. Og så er de i øvrigt begge medlemmer af DFL – naturligvis!

»»» Om SOS

International SOS International ejes af en række nordiske forsikringsvirksomheder – bl.a. Tryg, Alm Brand, Alka, If, GF Forsikring, Topdanmark og Gjensidige. Selskabet har mere end 800 medarbejdere med over 30 forskellige nationaliteter og dækker 96 procent af alle verdens lande. Hver eneste dag året rundt håndteres over 1.800 alarmmeldinger fra kunder og der arrangeres fem hjemtransporter med ambulancefly eller helikopter. Altså dagligt.

Ledsagerlægerne er dem, der tager ud og henter en patient, hvis skaden eller sygdommen er så alvorlig, at han eller

FORSIKRING 3/2014 TEMA | 11


Tema Bredde

Skadedyr på havnefronten Hos Alm Brand har de medarbejdere, der af kollegerne bliver kaldt ”dyr” og ”skadedyr”. Ingen bliver dog fornærmet af det. De er otte medarbejdere i afdelingen. De fleste er veterinærsygeplejersker som Katja, men en enkelt er helt almindeligt forsikringsuddannet. Alm Brand har også en dyrlæge i Jylland tilknyttet. Han er med til at træffe afgørelser om, en skade på et dyr er dækket af forsikringen. Skadedyr Som skadebehandler håndterer Katja kundekontakt i det daglige, når folk ringer ind med spørgsmål til forsikringen. ”Vi bliver kaldt ’dyr’ eller ’skadedyr’ her i huset. Men vi har faktisk ikke kontakt med dyr i vores arbejde. Vi tager ikke ud og ser dem”, fortæller hun. Af Jens Sillesen, freelancejournalist

”Nå, hestehandlerne er ikke hjemme”, siger Katja Eriksen. De to første stole hos ’dyrene’ i kontoret på anden sal er tomme. Men glasfacaderne på Alm Brands hovedkontor på Midtermolen i København ved Langelinje ligner heller ikke et sted, der gemmer på prangere med barkede hænder og heste i seletøj. Katja er veterinærsygeplejerske, men der er ikke dyr på hendes arbejdsplads, selvom det er det naturlige arbejdsområde for det, der ind i mellem kaldes en dyresygeplejerske. Hestehandlerne er hendes kolleger. De tager sig af salg af skadesforsikringer på heste – et område som er specielt for Alm Brand. Her har man kun forsikringer til hunde og heste.

12 | FORSIKRING 3/2014 TEMA

Kontoret ligner alle andre moderne kontorer, og der ikke meget, der afslører, at der bliver arbejdet med dyr. Det er kun meget sjældent, at en kunde sender et foto ind af et dyr. Et eksempel var en, der havde en hund med en knækket tand. Fotoet viste, at det var en hjørnetand, og dermed med al sandsynlighed en tyggeskade, som ville være dækket af forsikringen. Fra analkirtler til frustrationer Efter sin uddannelse begyndte Katja ellers på en dyreklinik og havde den daglige kontakt med dyr, som hun altid havde forestillet sig. Men en dag rev en hest hende med og skadede hendes skulder. Det gjorde, at hun måtte skifte spor. Hun havde altid tænkt, at hun en dag skulle arbejde med forsikring. Ulykken rykkede det frem, og sidste år begyndte hun hos Alm Brand i en alder af 35 år. Arbejdet på en dyreklinik var meget anderledes, hvor hun havde

meget med heste og hunde at gøre. Men ikke alt var lige spændende. ”Det var sjovt, at udrede hvilke sygdomme et dyr har. Men jeg savner ikke kontakten med dyr. Det kunne jo ind i mellem være at man stod med kattebylder og betændte analkirtler mellem hænderne”, fortæller Katja Eriksen. Homo sapiens En anden form for dyr har hun dog stadig kontakt med. Homo sapiens ringer ofte og der kan være stærke følelser hos dem, når deres kæledyr eller ridehest har fået en skade, de ønsker behandlet. ”Folk ringer nogle gange i frustration. Nogle råber, mens andre græder. Det er virkelig vigtigt at lytte og have empati. Det er svært, når en dyrlæge anbefaler en behandling, og vi må sige nej, fordi forsikringen ikke dækker. Men vi må jo følge reglerne, selvom det er synd for fru Larsen og hendes kat”, siger Katja Eriksen. Forsikringsarbejdet har givet hende nye og anderledes opgaver, hvilket hun er meget tilfreds med. ”Jeg føler, at jeg får lov til at bruge mine evner mere her end på en dyreklinik”, siger Katja Eriksen, der regner med, at hendes fremtid ligger i forsikringsbranchen. Så hun vil få mange arbejdsdage sammen med skadedyr og hestehandlere, men kontakten til dyrene må hun få i fritiden.


Bredde

Tema

Hvem sidder dér bag skærmen… IT-folket udgør mange hundrede medlemmer af DFL. De er en stor og vigtig del af DFL, ligesom de er en helt central funktion ude i selskaberne. Og så ligner de ikke den typiske forsikringsmedarbejder.

Af Lars H. Knudsen

Da Jeppe Aakjær i 1905 skrev visen om Jens Vejmand, der sidder bag skærmen, så var der ingen, der kunne forestille sig dagens ’Jens Vejmand’, som sidder bag sin glødende skærm og udjævner skærverne på den digitale motorvej. Men det er faktisk hvad mange af DFL's it-medlemmer bruger deres arbejdsdag på – og en arbejdsdag, som ofte ser helt anderledes ud, end for de typiske forsikringsmedarbejdere i DFL. Og så er den typiske it-person nok også lidt anderledes, og her hvisker vi ikke engang ordet ’nørdet’… Ingen er mere oplagt at snakke ’it-medlemmer af DFL’ med, end Johnny Hansen, der er formand for DFL's personaleforening i it-virksomheden FDC. FDC er stedet, hvor en stor del af forsikringsbranchen i Norden køber og får drevet deres it-løsninger, så FDC er så at sige branchens eget it-selskab. Ifølge Johnny er der meget stor forskel på it-medarbejdere, og it-medlemmerne af DFL omfatter da også alt fra projektledere til systemfolk, konstruktører, programmører, driftsfolk og til dem, der sidder i supportfunktioner. Kort sagt er det en broget skare, som i deres eget mini-univers er stort set lige så forskellige i funktion og opgaver, som bredden i DFL i øvrigt. Hektiske perioder Er man på udviklingssiden – programmø-

rer og systemfolk – så ændrer hverdagen sig markant afhængig af, om man er i et projekt eller udfører vedligeholdelse. Ved afrundingen af projektforløb – f.eks. indførelse af et nyt it-system – kan jobbet blive virkelig hektisk med lange arbejdsdage, brug af weekender, helligdage etc. Her kan man være på 24-timers tilkald og går tingene skævt, så er det ikke altid 11-timers reglen, der står og blinker klarest på skærmen. Adrenalinen koger Som Johnny udtrykker det: ”Det er perioder, hvor den står på kaffe og cola til ud på de små timer. Man er altid på, har sin computer stående hjemme ved sengen og er klar til at løse problemerne, hvis de opstår”. Mange it-folk kan rigtigt godt lide adrenalin-suset, mener han: ”Som it-person skal man have det som interesse – måske have det i blodet. Man skal synes, at det er sjovt at arbejde med it og ja, der er nok en del nørder blandt it-folket”, mener Johnny. Men det betyder jo bare at man er dedikeret i sit job og brænder for at udføre det godt. Hvor skal vi hen, du? Der sker en rivende it-udvikling for forsikringsmedarbejderne, men hvordan ser det egentlig ud med it-jobbene? ”Den teknologiske udvikling kommer lidt i bølger. Tidligere havde vi T-Rex systemer – de store mainframecomputere – som så

blev opdelt i små systemer. Nu sætter vi små systemer sammen, så de alligevel er store, så vi ender nok hvor vi plejer at være”. ”Samme bølgebevægelse gælder også omkring outsourcing, hvor man tidligere sendte store mængder it-udvikling til fjerne lande, mens man i den senere tid igen er begyndt at hente det hjem til Danmark. De store fjernøstlige it-selskaber er dog begyndt selv at etablere sig i Norden, og dermed kan billedet ændres igen”, mener Johnny. ”Teknologisk – ikke mindst inden for IP-netværk – går udviklingen rivende hurtigt og kræver konstant opdatering af kompetencer”. Drop mobilspillene Johnny, har du et budskab til de unge, der måske overvejer en it-karriere? ”Ja, at de skal tænke sig rigtigt godt om, før de vælger retning. Lige nu er udviklerne af mobilspil som rockstjerner, der kan blive mangemillionærer fra dag til dag. Men det er en forsvindende lille del af dem – resten knokler døgnet rundt for lav løn og bliver aldrig opdaget. Så selv om det måske er smart at være spiludvikler, så er der rigtig mange andre muligheder inden for it-verdenen. Så kom dog ind og vær med her, hvor vi jonglerer med enorme datamængder – det er bestemt også spændende. Og vi har stadig god brug for unge, der kan tænke nye tanker og se anderledes vinkler på tingene”, slutter Johnny Hansen fra FDC.

FORSIKRING 3/2014 TEMA | 13


Tema Bredde

Det spirer og

gr r

Mens størstedelen af Topdanmarks medarbejdere tænker i præmier, pensionsordninger, erstatninger og lignende, så har Topdanmarks gartnere fokus på at holde omgivelserne grønne og pæne, og at fodre fisk og rydde sne.

Af Mette Jensen

De grønne mænd i Topdanmark er virkelig grønne. Det er havemændene, dem med de grønne fingre. Kært barn har mange navne, men i Topdanmark hedder de slet og ret ’gartnerne’. Gartnerstaben består af fire personer – tre i Ballerup og en i Viby. Kæmpe område Topdanmark i Ballerup ’fylder’ 137.900 kvadratmeter, har 1020 P-pladser og ca. 8 km hæk. Det giver rigtig meget arbejde. Hvis man ikke er ansat som gartner, vil tallene nok nemt kunne tage pusten fra én, men det enorme område er lige præcis, hvad de tre gartnere i Ballerup har ansvaret for at holde pænt og ryddet. Der bliver slået græs ca. 24 gange pr. sæson, og det kræver to mand i to dage at slå hele arealet rundt om hovedkontoret. Og så er der afsat ca. en måned til at klippe hækkene på området. Specielt i januar og februar bliver der brugt rigtig mange timer på at holde arealerne omkring hovedkontoret og kontoret i Viby sikre at færdes på. Hen over en snefyldt vinter starter arbejdsdagene ofte kl. 02.30 om natten og kan så vare til langt ud på eftermiddagen.

14 | FORSIKRING 3/2014 TEMA

Det er ikke kun udendørs at gartnerne har travlt – de har mange andre opgaver. I de store kontorlandskaber har de til opgave at pleje og vande ca. 300 store kasser med blomster og grønne planter, samt de karakteristiske haver med små tema-landskaber som for eksempel ørken og urskov. Venlige smil, flag og dyrefodring Udover at være imødekommende og smilende over for deres kolleger i mere traditionelle forsikringsjobs, er gartnerne i Ballerup særligt populære hos nogle specielle ’medarbejdere’ omkring i kontorlandskabet – fiskene og skildpadderne. At

fodre disse dyr er nemlig også gartnernes opgave. Ca. 40 gange om året hejser gartnerne de fem Dannebrogsflag ved Topdanmarks hovedsæde, så de vejrer smukt i vinden ved både officielle flagdage og jubilæer i selskabet. Det er rigtig dejligt at have gartnere ansat som medarbejdere i Topdanmark, da det alt andet lige må give et større tilhørsforhold til den arbejdsplads, man vedligeholder og arbejder for at gøre til en smukkere ramme for sine øvrige kolleger.


DFL LANDSMØDE 2014

»»» Landsmøde med passion DFL's landsmøde 2014 var imødeset med større forventning end normalt, for efter at tidligere landsformand Mette Bergmann valgte at gå af i utide, skul­ le der vælges nyt formandskab for DFL. En enig hovedbestyrelse havde meldt ud, at man støttede op om Charlotte Hou­ gaards kandidatur, så hvis selve spæn­ dingen omkring valget var til at over­ skue, så var den begejstring og glæde, der strømmede Charlotte i møde efter valget, til gengæld meget stor. DFL fik ny landsformand i Charlotte Hou­ gaard, der har en mangeårig fortid i Top­ danmark, hvor hun var formand for DFL's personaleforening og desuden medlem af

DFL's hovedbestyrelse. Personaleforenin­ gen i Topdanmark er DFL's største lokal­ afdeling, og har med over 1.000 medlem­ mer to faste pladser i hovedbestyrelsen.

Brug koden til at se flere lands­ mødebilleder på din mobil el. tablet.

Herefter blev Lone Clausen genvalgt som næstformand, og sikrer dermed på bed­ ste vis kontinuiteten i formandskabets arbejde.

Under præsentationen af DFL's politik­ ker og indsatsområder begrundede Lone Clausen budskabet og fremlagde bud på en helt ny vision og et nyt værdigrundlag for DFL – noget, som hovedbestyrelsen efterfølgende behandlede på et seminar, og som DFL's formænd og næstformænd i personaleforeningerne skal sætte deres mere praktiske aftryk på.

Passion DFL's landsmøde 2014 var præget af god stemning og fokus på 'passion', der var te­ maet for hele landsmøder, hvor de ca. 150 deltagere blev mødt af plakater, bannere og præsentation med budskabet ”mit DFL – min passion”.

Landsmødet blev det sidste for Kurt Andreasen, mangeårig faglig sekretær med ansvar for kompetenceområdet i DFL. Kurt fyldte 65 år på dagen for lands­ mødet, og hele salen sang fødselsdags­ sang for ham. Senere på året går Kurt på pension.

FORSIKRING 3/2014 | 15


EFTER LANDSMØDET 2014 Af Lars H. Knudsen

DFL landsmøde 2014

Fremgang Det stod ikke skrevet i kortene, at jeg skulle have fornøjelsen af at stå her på talerstolen i dag, indledte Lone Clausen sin beretning med. Beretningen opsummerede DFL's arbejde siden landsmødet i 2012 og kan læses på hjemmesiden. Fremgang, var Lone Clausens overordnede budskab til deltagerne på DFL's landsmøde den 9. maj. Ikke en stormende fremgang, men en støt og rolig fremgang. Men før det gav Lone udtryk for det overrasken-

de i, at hun i slutningen af januar måtte konstitueres som landsformand efter at Mette Bergmann overraskende valgte at træde tilbage i utide. Hun understregede, at som politisk valgt til et formandskab

Mit første Landsmøde Fra Industriens Pension var to personer med til et DFL-landsmøde for første gang, Lena Svarre og Morten Mølgaard Hald. Her hører du om Mortens oplevelse af mødet. Af Kim Faurdal

Hvad skal man stemme, når man er til DFL landsmøde for første gang og ikke helt kender baggrunden for det, der er til afstemning? Morten Mølgaard Hald er næstformand i Personaleforeningen i Industriens Pension, og det var i den egenskab, at han deltog på sit første landsmøde i DFL-regi. Som landsmødedeltager skal man deltage i afstemningerne på mødet, men føler man sig ikke sikker på indholdet, så må man jo undlade at stemme. Og det var, hvad Morten gjorde, da et forslag fra personaleforeningen i Codan om brug af suppleanter kom til afstemning.

16 | FORSIKRING 3/2014

Helt generelt synes Morten at landsmødet gik godt og han var enig i de fleste oplæg. Der var flere forslag og ændringer til afstemning ved landsmødet, hvor de fleste omhandlede administrative områder og drejede sig om, at noget blev gjort nemmere og tydeligere i DFL's vedtægter. Da det var Mortens første Landsmøde vidste han ikke helt, hvad han skulle forvente. Han fortæller til Forsikring, at han blev meget overrasket over hvor mange aktive bestyrelser i personaleforeningerne, der er i DFL. Han føler nu at han har fået en bedre indsigt og en større forståelse for holdninger og kompetencer hos de tillidsrepræsentanter, der sidder i personaleforeningernes bestyrelser. Efter den

officielle del af Landsmødet hyggede Morten sig godt og fik snakket med kolleger fra andre foreninger under den efterfølgende landsmødemiddag.


DFL LANDSMØDE 2014

lever man altid et arbejdsliv i etaper, delt op i landsmødeperioder. Hvis man ikke genvælges, så må man have en ’plan B’ klar, for man kan jo ikke lige gå retur til den personaleforening, man i sin tid kom fra.

godt, og at DFL oplever en stigende interesse for at deltage i det faglige arbejde, til stadighed får nye medlemmer og holder vores medlemstal på trods af afskedigelser og pensioneringer.

”Så stol på, at formandskabet for DFL gør det, fordi det faglige arbejde og DFL er en passion – en passion, for at kunne gøre en positiv forskel for medarbejderne i branchen. Det er i hvert fald derfor, at jeg står her”, understregede hun.

Lone Clausen glædede sig også over den gode overenskomst, der blev forhandlet på plads – og at medlemmerne med stort flertal sagde ’ja’ til den. ”Overenskomsten er synlig og vigtig, ikke mindst fordi vores konkurrenter – de gule – ikke kan være med her”, slog hun fast og tilføjede, at både de gule og LO-forbundene har måtte notere en medlemstilbagegang i den senere tid.

Fremgang på mange områder Lone Clausen gennemgik herefter en del af de områder, hvor DFL har haft en særlig positiv udvikling i landsmødeperioden 2012-14. Hun noterede sig, at branchen har det

DFL kan også glæde sig over et meget positivt regnskabsresultat for seneste regnskabsår, der skyldes såvel fastholdel-

se af medlemstal som besparelser og god anbringelse af DFL's investerede midler, primært strejkefonden. Knaster i perioden Men selv om DFL generelt set har en positiv udvikling, så er der da også udfordringer – knaster, som Lone Clausen kaldte det: ”Vi har en dialog – diskussion, kan man nok kalde det – kørende med Assurandørkredsen om, hvornår man er assurandør og hvornår man er DFL’er. Der sker et skred i stillingerne i disse år, hvor salgsarbejde flytter fra at være udkørende til i højere grad at ske via telefon og internet. De nye typer stillinger vil derfor, efter vores opfattelse, være under DFL’s overenskomst.

Mit første landsmøde Af Lena Svarre

Ja, det var så mit første Landsmøde. Jeg har været tillidsrepræsentant i halvandet år og har nu deltaget på min første DFL-landsmøde fordi jeg nu sidder som formand i Personaleforeningen i Industriens Pension. Bestyrelserne i DFL's personaleforeninger har mulighed for at deltage på landsmødet, og så var jeg naturligvis med. Det var ikke som jeg havde forventet – for havde jeg egentlig forventet noget? Det var et meget rørende landsmøde. Der var virkelig mange følelser. Lone Clausen blev konstitueret som landsformand for DFL i slutningen af januar, og hendes beretning var meget fyldestgørende og meget lang. Ikke lang på den dårlige

måde, for alt hvad hun sagde fra talerstolen var jo virkelig relevant. Jeg følte virkelig, at Lone talte fra hjertet. Det er også første gang jeg har været med til sådan et rigtigt valg – altså et valg af formandskab for DFL. Charlotte Hougaard kender jeg, og jeg sad med tårerene helt fremme i øjenkrogen, da medlem af hovedbestyrelsen Christian Sletten fra personaleforeningen i Codan præsenterede hende som kandidat til posten som landsformand. Det gjorde han rigtig godt. Da Charlotte Hougaard var blevet valgt var der store klapsalver, og også her blev jeg rørt. Og så var det Lone Clausens tur til at blive præsenteret som kandidat til posten som næstformand for DFL. Puhha, også her sad tårerne lige i øjenkrogen.

Så jeg må sige, at det var et rigtig spændende og godt landsmøde. Jeg syntes at det er både godt og skidt, at alle deltagerne har mulighed for at gå på talerstolen, for det kan virke lidt tamt, når der bare bliver sagt ”tak for en god beretning og jeg er enig i det du siger”. Men alt i alt et godt møde. Jeg er bestemt ikke skræmt væk og glæder mig til næste landsmøde, som er i 2016.

FORSIKRING 3/2014 | 17


EFTER LANDSMØDET 2014

➤ Det mener vi. Det mener selskaberne, men det mener Assurandørkredsen ikke nødvendigvis”. Hun bemærkede, at skredet i indplacering også ses andre steder i selskaberne, bl.a. hos medarbejdere med højere uddannelser og specialister. ”Vi oplever også et pres på vores overenskomst, som medførte at vi måtte indgå en særlig aftale i SOS International. Her måtte vi nødtvungent vælge at se på værdien for medlemmerne ved at blive under en DFL-overenskomst, frem for at miste dem til 3F, HK eller et andet forbund. Vi mener, at medlemmerne er bedst tjent med DFL, og det mener de også selv”.

Nye tider Herefter talte Lone Clausen om den digitale udvikling, som vi måske havde forventet ville få større påvirkning af branchen, men som endnu ikke har flyttet markant på tingene – heller ikke jobmæssigt. ”Verden står bestemt ikke stille, men der er dog faldet en smule ro over branchen siden de hårde år efter 2008. Vi slipper ikke for reorganiseringer, omstruktureringer og større fokus på salg og håndtering af sager via nettet. Men vi ser ikke en branche, som står over for at skulle genopfinde sig selv”. ”Det troede vi ellers var situationen, da vi i 2013 så internetselskaber som Next For-

sikring, Gerda Nielsen Familieforsikring og flere andre dumpe ind på scenen. Fra dem lød det, at nu ville forsikringsbranchen opleve samme udvikling omkring netsalg, som detailhandelen har oplevet”. ”Men gik det sådan? Nej, det gjorde det ikke”. Man må dog ikke forvente, at alt bliver som det er, for udviklingen kører og jobbene ændrer sig. Der vil dog altid være plads til den veluddannede forsikringsmedarbejder, understregede Lone Clausen. Nærhed er central ’Nærhed’ er helt centralt for DFL, og den vigtigste styrke, sagde Lone Clausen.

Hvad er en ’funktionær’? Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening hedder i daglig tale DFL, men navnet forekommer efterhånden lidt ’støvet’. Dels er der ikke mange i dag som er klar over, hvad en funktionær egentlig er, og dels siger forkortelsen ’DFL’ ikke noget i sig selv. Faktisk forveksler mange os med DLF, Danmarks Lærerforening, Dansk Familielandbrug eller andre organisationer. Hvis vi skal modernisere navnet på DFL skal vi sikre os, at det kommunikerer det rette til dagens medarbejdere inden for

18 | FORSIKRING 3/2014

de områder, som DFL dækker. Men skal vi hedde ’Forsikringsforbundet’, ’FAF’, ’Forsikringen’, ’Dansk Forsikringsforbund’, ’Din Fagforening’, ’Forenede Forsikringsmedarbejdere’ eller noget helt, helt andet? På landsmødet bad formandskabet deltagerne om at give deres bud, og det kom der rigtig mange kreative og overraskende forslag ud af. Forslagene er opsummeret og bliver taget med som inspiration til den videre proces, som kun lige er startet.


DFL LANDSMØDE 2014

”Vi er professionelle i vores virke – fag­ ligheden er i top, vi er omhyggelige og opmærksomme i vores håndtering af alle sager og henvendelser fra medlemmer, og vi arbejder ene og alene for dem. Vi har ingen ejere, som ånder os i nakken og kræ­ ver overskud, men måler vores succes i medlemstal – i hvor meget vi henter hjem til medlemmerne. Og ikke mindst i deres tilfredshed med vores arbejde”. Og den er stor. Tilfredsheden. I seneste medlemsundersøgelse fra efteråret 2013 gav medlemmerne DFL det bedste skul­ derklap, idet 92 pct. af de medlemmer, der har besvaret undersøgelsen, var tilfredse med DFL.

”Den store tilfredshed blandt medlemmer­ ne skal ikke få os til at læne os tilbage og hvile på laurbærrene, for vi kan uden tvivl gøre det endnu bedre. Vi skal se på alle vores aktiviteter og arbejdsområder og vurdere, hvordan de kan forbedres og ud­ bygges, så de giver medlemmerne endnu større værdi”, lovede Lone Clausen.

Det er et stort beløb og størrelsen skyldes ikke mindst, at flere selskaber er begyndt at tilbyde attraktive ordninger som kan sø­ ges af medarbejdere, der ønsker at skifte job eller gå på pension. Fratrædelsesafta­ ler tilbydes som alternativ til opsigelser, og de udgør en ganske betydelig andel i opgørelsen.

37 millioner kroner Personaleforeningerne og faglig afdeling i DFL har opgjort hvor mange kroner der i alt er skaffet til medlemmer, som blev opsagt eller indgik en fratrædelsesafta­ le i perioden maj 2013 til og med april i år. Opgørelsen viser, at der i alt er skaffet over 37 millioner kroner til 206 opsagte og fratrådte medlemmer.

Læs hele Lone Clausens beretning på www.dfl.dk under ’Om DFL’ og herefter under ’Landsmøde’.

Brug koden til at læse hele landsmødeberetning på din mobil el. tablet.

Nye i DFL's hovedbestyrelse På DFL's landsmøde kunne man byde velkommen til to nye medlemmer af DFL's hovedbestyrelse, idet Keld Holst fra Perso­nale­foreningen i Thisted Forsikring er trådt ind som den ene af de fire repræ­ sentanter for kredsen af mindre persona­ leforeninger (personaleforeninger med under 300 medlemmer). Når der blev en plads ledig i denne kreds

skyldes det, at DFL-personaleforeningen i alarmselskabet SOS International inden for det seneste år er vokset til over 300 medlemmer. Dermed får Rikard Livman, formand for personaleforeningen, fast plads i DFL's hovedbestyrelse. Det andet nye medlem er Tina Møller Carlsson. Valget af Charlotte Hougaard betyder at Mette Jensen, næstformand

i personaleforeningen i Topdanmark, rykker op som formand og at Tina Møller Carlsson er ny næstformand. Mette Jen­ sen sidder allerede i DFL's hovedbestyrel­ se, og Tina Møller Carlsson får også en plads i hovedbestyrelsen, idet personale­ foreningen i Topdanmark har over 1.000 medlemmer og dermed to faste pladser i hovedbestyrelsen.

FORSIKRING 3/2014 | 19


Fagligt

Kan man fyre chefen? Er det altid dig, der må finde andet job, hvis du ikke kan med chefen – eller er der en måde, hvorpå du kan slippe af med en dårlig chef?

Af Lotte Kronholm Sjøberg

At være fagligt dygtig eller at kunne bidrag til et positivt resultat på bundlinjen burde ikke i sig selv være kvalificerende til chefstilling. For at være chef er de medmenneskelige kvalifikationer mindst ligeså vigtige for bundlinjen i selskabet. En dårlig chef bliver dog sjældent opsagt på grund af manglende empati eller andre sociale egenskaber – der skal noget andet til. Så hvad kan du gøre, hvis du har en leder, som reelt ikke har de egenskaber det kræver at være en god leder? Som medarbejder har du typisk ikke fat i den lange ende, hvis forholdet til chefen ikke fun-

20 | FORSIKRING 3/2014

gerer. Det er nemlig chefen der har retten til at ansætte og afskedige, og netop derfor er det typisk medarbejderen, der bliver opsagt, og ikke chefen. Også selv om det i nogle tilfælde burde være lige omvendt. At have en dårlig leder siddende i chefstolen kan koste dyrt på bundlinjen. Men ofte er det den direkte drift der er i fokus, og ikke de medmenneskelige kompetencer, selvom konsekvenserne ved dårlig ledelse er mange. Dårlig ledelse kan både skabe utryghed hos medarbejderne, manglende engagement, ineffektivitet og i værste fald øget sygefravær. Det er alt sammen noget, som kan aflæses direkte på bundlinjen. Ifølge en undersøgelse fra ”Væksthus for

ledelse” er fejlrekruttering af en leder typisk er dyr affære. Det koster nemlig fra én million kroner og opefter i direkte udgifter at ansætte den forkerte chef – vel at mærke hvis det opdages inden for et 6 til 12 måneder. Gør det ikke det, så kan det blive meget dyrere. Hvad kan du selv gøre? Hvis du er så uheldig at have en chef som ikke har de egenskaber der skal til for at få afdelingen til at fungere – og som scorer dårligt resultat på trivselsundersøgelsen – så tag kontakt til din lokale tillidsrepræsentant eller en anden fra personaleforeningen i dit selskab. Personaleforeningens repræsentanter har flere muligheder for at hjælpe. De kan gå til selskabets HR afdeling og rapportere,


Fagligt

at der er et problem i forhold til en specifik chef, vel at mærke uden at nævne hvor de har informationen fra. Du kan også vælge at gå til chefens chef, ikke mindst hvis du har et fornuftigt tillidsforhold til ham eller hende. Hvis I tilmed er flere kolleger med samme problem og I tør stå sammen om det, så er det endnu bedre. Jo flere I er der er utilfredse med chefen, jo større mulighed er der for at problemstillingerne bliver taget seriøst. Det vil også betyde, at jeres henvendelse ligefrem kan få en direkte konsekvens for den leder, der er skyld i det dårlige arbejdsmiljø i afdelingen. At tage den direkte dialog med lederen er naturligvis også en mulighed. Men med ledelsesretten i lederens lomme og ikke i din, er det nok ikke den løsning som typisk prioriteres. For dig selv kan det dog være en befrielse at få tingene sagt, men du bør ikke regne med, at det løser problemet. En hyppig løsning er desværre, at du kan blive nødt til at bede om forflyttelse eller skifte arbejdsplads.

»»» De fem faresignaler

Ensidig bundlinjefokus:

På trods af omkostningerne ved dårlig ledelse er det måske ikke utænkeligt, at en afdeling år efter år får et blodrødt resultat i den årlige trivselsundersøgelse. Og oven i købet et resultat som tydeligt afspejler, at ledelsen er en stor del af problemet.

Mangel på kompetencer hos ledelsen:

Selv om økonomien er vigtig, er det ikke her, kilden til medarbejdernes motivation og trivsel på jobbet skal findes. Ensidig fokus på bundlinjen er en dræber.

Manglende lederuddannelse og træning. På hjemmesiden www.lederweb.dk giver RUC-forsker Anita Mac et bud på hvad der kendetegner en dårlig leder. En af de alvorlige synder og årsager til dårlig ledelse er her, at man hos topledelsen ikke tager en dårlig trivselsundersøgelse alvorligt. De fem faresignaler i en afdeling er:

Ligegyldighed: Medarbejderne opfører sig som maskiner og gnisten er væk.

En dårlig kultur: En ledelseskultur, der fokuserer på det forkerte, eksempelvis udelukkende bundlinje.

Trivselsundersøgelsen bliver ignoreret: Medarbejderne yder et bidrag til trivselsundersøgelsen. Derfor er det et udtryk for dårlig ledelse, når ledelsen ikke tager resultaterne alvorligt. Medarbejderne skal inddrages og resultaterne skal omsættes i aktiviteter eller direkte konsekvenser i forhold til et dårligt resultat.

»»» Tilliden til folkepensionen vakler Danskernes tillid til, at de reelt får den folkepension de i dag har ret til, vakler. Hvor folkepensionen tidligere var noget nærmest fundamentalt, som alle var sikre på at få, så er det efterhånden kun 46 pct. af befolkningen der er overbevist om, at de også vil få den udbetaling, som de i dag har ret til. Danskernes svigtende tro på pensionsudbetalingerne fremgår af en undersøgelse, som Danmarks Statistik har udført for brancheforeningen Forsikring & Pension. ”Vi ser en stigende utryghed blandt folk for, om de vil få de penge og den hjælp, de har brug for i alderdommen. Det skyldes, at der er blevet ændret i vilkårene igen og igen og igen”, udtaler Jørgen Goul Andersen, professor i statskundskab ved Aalborg Universitet til Politiken.

Når det drejer sig om private pensionsordninger, herunder tillægspensionen fra ATP og pensioner via jobbet, så er tilliden anderledes stor. Undersøgelsen er udført blandt over 3000 personer i alderen 30 til 69 år og giver et signal til politikerne om en særlig mistillid til netop folkepensionen. Men befolkningen undervurderer dens betydning og vi kan ikke undvære en folkepension, mener administrerende direktør Per Bremer Rasmussen fra Forsikring & Pension. Han er overbevist om, at der også i fremtiden vil være mange, som ikke får sparet op via arbejdsmarkedspensionerne og derfor må basere deres seniorliv på folkepensionen.

FORSIKRING 3/2014 | 21


Profilen

Vi besøger FTF-A blev oprettet i 1976 som en fagligt afgrænset og partipolitisk neutral a-kasse inden for hovedorganisationen FTF's område. Navnet FTF-A står for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse. Af Lena Svarre

FTF-A er en tværfaglig a-kasse for lønmodtagere og selvstændige med fagligt fokus på de organisationer, som FTF-A samarbejder med. Omkring 80 faglige organisationer anbefaler FTF-A til deres medlemmer, herunder DFL. FTF-A kender de pågældende organisationers faglige område og arbejder tæt sammen om at give organisationerne og deres omkring 130.000 medlemmer den bedst mulige rådgivning. Gennem samarbejdet med de faglige organisationer, har FTF-A et indgående kendskab til medlemmernes fag og brancher. Det betyder, at FTF-A yder service og rådgivning ud fra dette branchekendskab. Forsikring med mere Medlemskab af FTF-A er en økonomisk

22 | FORSIKRING 3/2014

forsikring, der giver ret til dagpenge i tilfælde af ledighed. Ved ledighed kan FTF-A hjælpe dig med målrettet vejledning og rådgivning om, hvordan du kommer i arbejde. Som medlem af FTF-A har du også mulighed for, at tilmelde dig efterlønsordningen.

og respektfuldt kollegialt samarbejde. Der er et kæmpe engagement og alle vil FTF-A det godt. Vi er utrolig gode til, at bakke hinanden op og støtte og hjælpe hinanden. Medarbejderne er gode til, at stå sammen i vanskelige tider – og når ledelsen viser sig fra dens mindre pæne side”.

I FTF-A har man formuleret en række værdier, der er rygraden i A-kassens arbejde og for det, at være medarbejder i FTF-A. Værdierne er: ”Vi bidrager alle til at skabe arbejdsglæde, til glæde for kollegaer”, ”Vi tænker nyt og vil forandringen”, ”Vi er professionelle og tager ansvar for opgaven” og ”Vi går i dialog med hinanden og vores omgivelser”.

Simon mener, at medarbejderne er rigtig gode til at bruge hinandens faglighed og ekspertise: ”I FTF-A er vi fantastisk gode til at tilpasse os, ikke mindst når det drejer sig om store organisationsforandringer og de mindre afdelingsbaserede forandringer, der har været. Vi er meget opsatte på, at få virkeliggjort vores vision om at blive Danmarks bedste A-kasse. Jeg mener, at den gennemsnitligt høje anciennitet blandt medarbejderne og den relativt lave personaleomsætning i FTF-A bevidner dette ret tydeligt”, siger Simon Bijlsma.

Godt sted at arbejde Simon Bijlsma, formand for personaleforeningen i FTF-A siger: ”Det er godt, at arbejde i FTF-A, fordi der er et godt, solidt


Fagligt

Personalegoder Det lokale DFL, personaleforeningen, har sammen med DFL centralt gennem tiderne kæmpet sig til mange personalegoder, og det er man stolte af i personaleforeningen. Blandt andet har man en god sundhedsforsikring, gruppeliv, årligt sundhedstjek, betalt frokost, nøglehulscertificeret kantineordning på hovedkontoret, fri vand, kaffe, te, frugt hele dagen over hele landet, diverse sundhedsaktiviteter (yoga, bodyfit, massage) til reduceret pris på hovedkontoret og en række attraktive rabatordninger (bl. a. på Nike og til visse fitnesscentre). Herudover har man de overenskomstmæssigt regulerede goder, som eksempelvis de syv ekstra fridage, mulighed

for køb af ekstra ferie, frihed med løn i forbindelse med lægebesøg og tandlægebesøg, og mulighed for behandling på hospital eller hos speciallæge, herunder fysioterapeut, psykolog mv. Værdi for medlemmerne Personaleforeningen i FTF-A gør meget for sine medlemmer, og det er der blevet kvitteret for i DFL´s seneste medlemsundersøgelse, hvor man scorede højt. Der er en klar passion for arbejdet for medlemmerne, hvor Simon specielt nævner tillidsrepræsentanternes kompetencer og seriøsitet, at man altid er tilgængelige, nærværende og synlige, og er gode til at lytte til medlemmerne og afklare problemer. Personaleforeningen har også succes med at forebygge og løse konflikter

– bl.a. mellem ledelse og medarbejdere – og sørger for god information til medlemmerne. ”Hvis jeg skulle anbefale arbejdspladsen til andre, vil jeg specielt lægge vægt på det gode kollegiale fællesskab, holdånden og vores forholdsvis udmærkede overenskomst samt de mange personalegoder”. ”Personaleforeningen har i denne kontekst først og fremmest rollen som vagthund, der skal sørge for, at forandringerne i selskabet gennemføres på en anstændig måde og med respekt for medarbejdernes forskellighed. Og det har vi indtil videre haft pæn succes med”, runder Simon Bijlsma af med.

»»» Klæd en finansansat på Den 12. juni sættes Bornholm på den anden ende, for her starter det efterhånden rygende populære ’Folkemødet på Bornholm’, som sikrer at alle overnatningsmuligheder, færger og restaurationer er totalt udsolgt frem til 15. juni, hvor mødet slutter. I disse dage koger Bornholm over af politiske budskaber og debatter, et utal af kendte og ukendte politikere er på talerstolene og en hær af pressefolk står klar til at sende deres budskaber videre.

re som organisationer og forbrugere ser fremtiden og dens krav til ansatte inden for bank, forsikring, pension etc. ”Klæd en finansansat på” fandt sted lørdag den 14. juni, og DFL's centrale budskab var,

at uanset arbejdsgiverens planer omkring teknologi og ønsker om kompetenceudvikling, så er det vigtige for medarbejderne, at de har hjertet med. Hvis ikke en medarbejder selv ønsker udvikling og ser værdien i det, så styrker det ikke arbejdsglæden.

DFL var for første gang med på Folkemødet i 2013, hvor vi var inviteret som deltager i en paneldebat hos Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Og det var en så god og spændene oplevelse, at formandskabet for DFL sagde ja tak til også at deltage i FA’s debat ”Klæd en finansansat på” her i 2014. Debatten hos FA handlede i år om kompetencer og hvordan såvel arbejdsgive-

FORSIKRING 3/2014 | 23


DFL ungdom

»»» DFL Ungdom i Athen:

45 milliarder til kampen mod arbejdsløshed Grækenlands hovedstad var en meget passende ramme for en ungdomskonference om arbejdsløshed blandt unge i Europa, hvor man bl.a. talte om de 45 mia. kroner, som EU har afsat til kampen mod arbejdsløshed. Af Kim Faurdal, formand for DFL Ungdom

Unge fagligt aktive i forskellige fagfor­ eninger mødtes i marts måned i Athen for at diskutere hvordan man kunne komme arbejdsløsheden i Europa blandt unge til livs. EU har bevilget det, der svarer til 45 milliarder danske kroner til at bekæmpe arbejdsløsheden, som er særlig høj hos unge. Det lyder som et meget stort beløb, som burde være en effektiv hjælp for unge europæere til at komme ud af arbejdsløs­ heden. Desværre er der så mange arbejds­ løse at pengene, på trods af det store be­ løb, bliver relativt små, når de fordeles på landene. I Grækenland er arbejdsløsheden omkring 62 pct., i Spanien 56 pct., Italien 40 pct. og i Portugal er tallet på ca. 36 pct. Til sammenligning er arbejdsløshe­ den blandt unge i f.eks. Tyskland på kun på 7,7 pct. Penge er ikke nok Problemet med arbejdsløshed er så stort i

24 | FORSIKRING 3/2014

Sydeuropa, at end ikke en pose penge kan afhjælpe det. De seneste år er arbejdsløs­ heden steget i stort set alle ovennævnte økonomier. EU’s penge blev budgetteret allerede i 2009, så vi burde jo kunne se effekten nu – altså at arbejdsløsheden i EU skulle være faldet. Men det er gået den stik modsatte vej. Derfor handlede konferencen i Athen om den arbejdsløshed, der nu truer med at blive en permanent situation for mange unge i Europa. Det var ikke overraskende, når ca. 60 forskellige fagforeningsungdomsrepræ­ sentanter møder op med vidt forskellig baggrund, at holdningerne til problemet også var vidt forskellige. Nordmændene mente, at et system som på det danske arbejdsmarked med ”easy hire - easy fire”, hvor arbejdsgiverne har nemt ved at an­ sætte og fyre igen, ville betyde meget. Så ville markedet selv løse problemerne og finde en ligevægt. Kreative forslag Forslagene og ideerne var mange og kre­ ative. Hurtigt tegnede konferencen dog et overordnet billede, hvor de sydeuropæiske økonomier talte mest for, at der skulle gi­ ves EU-penge i støtte, og helst uden krav til hvad landene skulle gøre af indsats. De nordlige lande som f.eks. Danmark,

Norge, Sverige og Tyskland havde andre holdninger. Hvis der skulle støttes med ekstra penge skulle der være krav, som landene skulle leve op til for at få støtten. Phillip Jennings, lederen af den internatio­ nale faglige organisation UNI, mødte op og gav sin vinkel på problemstillingerne - og hvad der efter hans vurdering kunne være med til at løse problemerne. Athen i forfald Som besøgende i Athen får man indblik i hvor slemt det står til med landets øko­ nomi. Mange butikker og cafeer er lukket, bygninger står tomme og er ikke blevet vedligeholdt siden krisens start. Byen er ikke hvad den var for 8-9 år siden, og der er mange hjemløse på gaderne. Nej, mødet løste naturligvis ikke proble­ met med ungdomsarbejdsløsheden i Euro­ pa, men det belyste problemet – og ikke mindst, hvor svært det er for det nordlige og sydlige Europa at blive enige om et fæl­ les mål. Det er vigtigt at vi gennem sam­ arbejdet i UNI organisationen påvirker EU til initiativer med henblik på at løse proble­ merne omkring arbejdsløsheden, og ikke kun at sende penge. Og slet ikke, hvis selv en stor pose penge viser sig at være lille, når den skal fordeles ud på mange lande over mange år. Hjem uden løsning Havde vi drømt om, at vi i DFL Ungdom


Chatten

kunne være med til at løse problemerne med ungdomsarbejdsløshed i Europa? Nej, det havde vi ikke. Vi tog hjem fra Athen uden løsninger, men mødets formål var heller ikke at finde løsninger, men at diskutere og konkretisere problemet og

belyse dets omfang gennem historier og fortællinger fra lande med høj ungdomsarbejdsløshed. Så vi tog hjem med mere viden og en større forståelse for, hvad de Sydeuropæiske

Vi chatter ...

økonomier har været igennem, og stadig trækkes med. Problemerne omkring ungdomsarbejdsløsheden skal løses gennem samarbejde på tværs af landegrænserne, og ske såvel i EU-systemet som gennem samarbejdet i UNI.

Af Lena Svarre

Chat med Conni Knudsen, formand for personaleforeningen i Sygesikringen ”danmark” Hvor længe har du været formand for personaleforeningen?

Hvad arbejder I med?

I Sygeforsikringen ”danmark” har vi vores egen virksomhedsoverenskomst. Ved den nye Overenskomst 2014 har vi lavet en aftale om, at vi skal kigge på lønsystem og uddannelse. Det kommer til at foregå i samarbejde med ”danmark”s ledelse frem til næste overenskomst.

Hvordan giver DFL værdi for jeres medlemmer?

Jeg tror ikke, at personaleforeningen og DFL fylder så meget i vores medlemmers hverdag. Det giver dem derimod tryghed - at vi ”bare er der”, og det er god værdi for vores medlemmer. 

Jeg har været formand for personaleforeningen siden oktober 2012. Før jeg blev formand, var jeg næstformand i seks år. Jeg synes det er spændene at være med i personaleforeningen, fordi jeg af den vej kan være med til at forme min arbejdsplads og hjælpe kollegerne.

Hvordan får du DFL-arbejdet til, at hænge sammen med dit daglige arbejde?

Mine kolleger er helt fantastiske og meget forstående. Der er stor respekt og forståelse for det arbejde, der udføres i personaleforeningen. Med det gode samarbejde vi har, synes jeg arbejdet med personaleforeningen hænger godt sammen med det daglige arbejde. 

Hvad er din passion, når du ikke er på jobbet? Hvordan er en typisk arbejdsdag i Sygesikringen ”danmark”?

”danmark” har ti lokalkontorer fordelt rundt i landet. Jeg har selv min daglige gang på kontoret i Odense, hvor vi holder til og har åbent for at medlemmerne kan komme og tale med os. En stor del af dagens arbejde går med at servicere medlemmer, både personligt på telefonen, mail og via vores interne systemer.

Når jeg ikke er på job, så går tiden med venner og familie, hus og have. Jeg elsker en god cykeltur. Det klarer hjernen og giver god ny energi. Mine børn er jo blevet store, men om de er store, så nyder jeg at være med på sidelinjen til deres fodboldaktiviteter. På den måde er jeg stadigvæk en del af det klubliv og den sport, jeg selv har dyrket i mange år.

FORSIKRING 3/2014 | 25


Blog

»»» Juristens blog Bent Halfdan Pedersen, jurist i DFL, blogger her og på DFL’s hjemmeside om juridiske emner. Hvis du har juridiske spørgsmål eller ønsker et emne taget op i bloggen, så skriv til redaktionen@dfl.dk. Find en nærmere beskrivelse af sagerne på Juristens blog på www.dfl.dk

Arbejde under en sygemelding

Opsigelse tre uger efter barselsorlov

Sygdom er lovligt forfald, hvis sygdommen forhindrer medarbejderen i at udføre sit arbejde. Hvis medarbejderen derimod udfører arbejde eller aktiviteter under sin sygemelding, som kan stride imod den pågældendes sygemelding, kan situationen dog blive en anden.

Hvis en arbejdsgiver opsiger en medarbejder under dennes graviditet eller barselsorlov, påhviler det efter ligebehandlingsloven arbejdsgiveren at godtgøre, at opsigelsen ikke er helt eller delvist begrundet i graviditeten.

En sag drejede sig om en kvinde, som var ansat i en tidsbegrænset stilling på en tankstation. Medarbejderen sygemeldte sig og underskrev i den forbindelse en tro- og loveerklæring om, at hun var sygemeldt på grund af dårligt håndled, og at fraværet forventedes at vare 2-3 uger.

Hvis beslutningen om opsigelse først træffes, efter medarbejderens tilbagevenden fra barsel, gælder der en delt bevisbyrde. Det betyder, at medarbejderen må kunne påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at medarbejderen har været udsat for forskelsbehandling.

Under sygeperioden opdagede arbejdsgiveren, at medarbejderen tilbød at udføre manicure. Medarbejderen blev herefter bortvist, fordi arbejdsgiveren anså det som en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, at hun åbenbart godt kunne udføre andet lønnet arbejde under sin sygdom. Medarbejderen mente, at bortvisningen var uberettiget, og lagde sag an mod arbejdsgiveren.

I en nylig sag fik en medarbejder under sin barselsorlov ændret sine arbejdsopgaver - og tre uger efter hun havde genoptaget arbejdet, blev hun opsagt under henvisning til besparelser. Medarbejderen gjorde gældende, at ændringerne under hendes barsel var væsentlige (og dermed kunne ligestilles med en opsigelse), og at hun under alle omstændigheder var blevet opsagt på grund af afholdelse af barselsorlov.

Byrettens afgørelse Retten lagde til grund, at medarbejderen havde sygemeldt sig på grund af dårligt håndled. Det fandtes ikke bevist, at medarbejderen havde orienteret arbejdsgiveren om andre sygdomsforhold, herunder rygsmerter, som havde været årsag til sygemeldingen. Da medarbejderen under sin sygdom havde udført et betydeligt antal neglebehandlinger, og da hun via Facebook reklamerede og offentliggjorde prislister for sine behandlinger, blev sygemeldingen anset som en uberettiget udeblivelse fra arbejdet. Bortvisningen blev herefter anset for berettiget.

Juristens kommentar Det er fast antaget i både teori og praksis, at det alene er sygdom, som gør medarbejderen ude af stand til at udføre sit arbejde, som er lovligt forfald. Ganske vist har medarbejderen ikke pligt til at oplyse, hvad han eller hun fejler, men hvis medarbejderen alligevel vælger at give disse oplysninger, så vil arbejdsgiveren kunne lægge vægt på det ved vurderingen af, om medarbejderen har lovligt forfald.

26 | FORSIKRING 3/2014

Landsrettens afgørelse Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom om frifindelse af arbejdsgiveren. Retten slog fast, at der ikke havde været tale om en væsentlig vilkårsændring under medarbejderens barsel, og at beslutningen om at opsige hende både formelt og reelt først var blevet truffet efter orlovens udløb. Da medarbejderen i øvrigt ikke kunne påvise faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet opsagt på grund af afholdelse af barselsorlov, blev arbejdsgiveren frifundet.

Juristens kommentar Dommen viser, at selv om der kun er gået tre uger mellem afslutningen af en barsels- og forældreorlov og en efterfølgende opsigelse, så er den nære tidsmæssige sammenhæng ikke i sig selv nok til at vende bevisbyrden, således at den alene påhviler arbejdsgiveren. Medarbejderen skal stadig kunne sandsynliggøre, at beslutningen om opsigelse allerede var truffet under orloven (eller med baggrund i hendes fravær), og det lykkedes altså ikke i denne sag.


Info

»»» Regionale arrangementer

»»» Invitation til reception for Kurt Andreasen

Med Bubber på båden

25-års jubilæum og pensionering

Region Hovedstaden har afholdt to succesfulde arrangementer med Bubber som guide på kanalrundfartsbåde i København. Bubber fortalte undervejs sjove historier og anekdoter - bl.a. inspireret af hvad han så på bådens vej rundt i Københavns smukke kanaler.

Deltagerne fulgte spændt med i Bubbers fortællinger.

Fredag den 29. august markerer DFL at Kurt Andreasen, faglig sekretær med ansvar for kompetenceområdet, har 25-års jubilæum i DFL. Samtidig er receptionen et farvel til Kurt, der denne dag går på pension efter et aktivt arbejdsliv, der har gjort ham til en anerkendt og højt værdsat underviser for DFL's tillidsrepræsentanter.

DFL's næstformand Lone Clausen fik hilst på Bubber.

Receptionen afholdes i gæstekantinen i DFL, Applebys Plads 7, 1411 København K fra kl. 14 til 16.

Glæd dig til kommende regionale arrangementer

Kurt glæder sig til at hilse på tillidsrepræsentanter, venner, samarbejdspartnere og de mange andre, som han har haft kontakt til gennem sin lange karriere i DFL.

Bestyrelserne i DFL's syv lokale regionerne har været på deres årlige seminar for bl.a. at gennemgå økonomi, planlægge arrangementerne til de næste 12 måneder rundt om i landet, udveksle erfaringer og meget andet. Regionerne har planlagt nogle rigtig spændende arrangementer, så der er virkelig noget at glæde sig til. Information om kommende arrangementer kan findes på hjemmesiden, og bringes også her i Forsikring samt i nyhedsbrevet Regional-Info.

engagement - erfaring - ekspertise

Pensionsrådgiver til udviklingsorienteret organisation Har du en empatisk tilgang til dine pensionskunder? Lægger du vægt på høj faglighed, god service og udviklingsorienterede tiltag? Vi søger en pensionsrådgiver til vores kunde i København – en pensionskasse med et kvalitetspræget, stærkt fagligt og forandringsfokuseret miljø. Du får en plads i udbetalingsteamet, og dit primære rådgivningsområde bliver omkring alderspension, invalidepension og pension i forbindelse med dødsfald.

498 317 625 657 289 413 321 465 879 716 594 382 239 678 154 584 123 796 872 936 541 165 742 938 943 851 267

SUDCL_ 523

719 863 452 548 792 316 236 415 879 427 356 198 695 187 234 183 249 765 971 524 683 852 631 947 364 978 521

SUDCL_ 521

238 514 697 546 972 813 791 836 425 924 653 178 675 198 342 813 247 956 367 421 589 489 765 231 152 389 764

SUDCL_ 525

»»» Sudoku løsning (Fra side 31)

Lyder det interessant for dig? Kontakt os på tlf.: 33 24 40 80. Eller send dit CV og en ansøgning til: info@centrum-personale.dk Læs mere på: www.centrum-personale.dk

Centrum Personale A/S Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg

FORSIKRING 3/2014 | 27


Info

»»» Nyt fra personaleforeningerne Nordea Liv & Pension Medlemsmøder I Nordea Liv & Pension blev der afholdt møder med medlemmerne, hvor den nye DFL-overenskomst blev gennemgået og drøftet. Bestyrelsen i personaleforeningen gav sin anbefaling og svarede på spørgsmål om stort og småt. Bestyrelsen har også afholdt møde med Ekspeditionssekretærerne op til starten på lokalforhandlingerne.

Nye it-systemer Selskabet har skiftet tidregistrerings- og lønsystem, og det har givet visse startvanskeligheder og medarbejderne skal lige vende sig til, hvordan tingene skal gøres fremover. Der er ikke længere fysiske lønsedler og nogen mener at det var på tide, mens andre allerede savner dem.

Valg til selskabs­ bestyrelsen

Topdanmark Festdeltagere kom til et moderne 1700-tals maskebal Ikke mindre end 1.917 medarbejdere i Topdanmark havde takket ’ja’ til at deltage i koncernfesten med temaet ’Maskeret’. Invitationen havde lokket med fanfarer, mystik, lysekroner og en balsal, der bød op til dans. Og danset blev der: Burhan G., Alphabeat, Ida Corr og Rick Astley blev på bedste vis supporteret af det legendariske band ’The Antonelli Orchestra’. Det er en fest, man sent glemmer i Topdanmark.

Valget af medarbejderrepræsentant til selskabets bestyrelse er nu forbi. Desværre blev kun én af personaleforeningens to kandidater valgt. Næstformand Anne-Marie Nielsen er de kommende fire år medarbejdernes øre og stemme i bestyrelsen i Nordea Liv & Pension.

��»» Alm Brand Det blev forretningsudvikler i Privat Skadeforsikring, Sandie Borch, der løb med sejren i tv-programmet ’Kagekampen’ på Kanal 5. Her skulle amatørbagere dyste mod hinanden i alskens forskellige kager. Finaletemaet var cirkus og klovneri, hvor deltagerne skulle bage kager, der indeholdt æble, popcorn og klovne. Sandie Borch vandt med dels en æblekage med karamelcreme, dels cupcakes med appelsinfrosting og æblestykker. Dagen efter kunne Sandie Borch, der naturligvis er medlem af DFL, så lade sig hylde af kollegerne i Privat. Hun gav samtidig eksempler på sin kagekunst, hvor kollegerne kunne sætte tænderne i fire forskellige kager – bl.a. en kage bestående af en bund med lakrids, solbær skum i midten og en solbær gele på toppen.

Nye folk i personaleforeningens bestyrelse Efter at Charlotte Hougaard blev valgt som ny landsformand for DFL, konstituerede bestyrelsen sig med tidligere næstformand Mette Jensen som ny formand, Tina Møller Carlsson fra ’Erhverv IT og Teknik’ som næstformand og Marlon Brink fra Døgnservice som nyt bestyrelsesmedlem.

Thisted Forsikring Ny afdeling har set dagens lys Selskabet har oprettet en ny afdeling til at understøtte assurandørerne, vores agenter og mæglere. Samtidig ansættes én medarbejder mere til salgsafdelingen.

Sundheden er også på vej i Thisted Den 25. april afholdt selskabet møde for personalet som opstart til en sundhedsundersøgelse senere på året.

28 | FORSIKRING 3/2014


Info

Industriens Pension

»»» Tryg

Første ejendomsinvestering

Ny motorcykelforsikring I kantinen i Ballerup blev produktudviklerne bag Trygs nye motorcykelforsikring i Danmark overrasket af to barske bikere. Se den sjove video, som du finder her: http://youtu.be/0CWGhYzr4hQ - eller brug koden til at se videoen direkte på din mobil el. tablet.

Industriens Pension investerer 140 mio. kr. i en ny kontor- og domicilejendom, der er under opførelse i Skejby nord for Aarhus. Det er første gang Industriens Pension går ind i en direkte ejendomsinvestering i Aarhus, men Industriens Pension vil i de kommende år investere 5 mia. kr. i danske ejendomme.

Godt afkast I første kvartal er kurserne på danske aktier steget meget stærkt. Det har sikret Industriens Pension et afkast på 10,8 % eller ca. 960 mio. kr. Selskabets samlede investeringer har over de seneste 10 år givet et gennemsnitligt afkast på 9,2 % om året før pensionsafkastskat.

Forbedring af pensionsordningen for kunderne

Lokalaftaler – Overenskomst 2014 Personaleforeningen og HR-afdelingen havde aftalt to hele dage i ’bootcamp’, hvor alle DFL's lokalaftaler i selskabet blev gennemgået og forhandlet. Dog undtagen taksatorerne, der forhandles separat. Forhandlingerne foregik den 1. og 2. april, og der udestår nu kun et par småting, inden de bliver lagt til underskrift. Når de er underskrevet, vil de blive lagt ud på Trygs intranet.

Bestyrelsen i Industriens Pension har besluttet at forbedre pensionsordningen på flere områder: Kunderne får fra 1. juli 2014 mulighed for, at købe en garanti på 10 år til den livslange pension ved pensionering. Nyt er også, at der bliver mulighed for at suspendere invalidepensionen, hvis kunden kommer i jobafklaringsforløb og hele pensionen bliver modregnet i de offentlige ydelser. Endelig bliver højeste invalidepension forhøjet fra 60.000 kr. til 72.000 kr. årligt fra 1. januar 2015 og med virkning fra samme dato kan forsikringen ved visse kritiske sygdomme udbetales flere gange.

FDC

»»» SEB

Generalforsamling

Nu med robusthed

Personaleforeningen i FDC afholdt generalforsamling den 26. marts med godt fremmøde af veloplagte medlemmer. På generalforsamlingen var der blandt andet opfølgning på den nye overenskomst, der var en god debat og spørgelysten var stor.

For et lille år siden blev medarbejderne i SEB præsenteret for det nye tiltag ’Robusthed’. Spørgsmålene var mange omkring projektet, og der var stor skepsis: ”Skal vi nu alle til at løbe en maraton og tabe 20 kilo?”, lød det blandt andet.

Der var fire bestyrelsesposter på valg og genvalg på alle poster, således at bestyrelsen ser således ud: Johnny Hansen (genvalgt som formand), Frank Meyer (genvalgt som bestyrelsesmedlem), Gary Robinson (genvalgt som bestyrelsesmedlem), Peter Bille (valgt for 1 år som revisor), Sonnich Lindquist (genvalgt for 1 år som revisorsuppleant). Generalforsamlingen blev afsluttet med bespisning fra ’Den økologiske pølsemand’.

Men nej, det var ikke det der var meningen, og efterfølgende er der blevet sat flere ord på begrebet. ’Robusthed’ kan være mange ting. Det kan være at gennemføre en maraton eller lægge sin kost om, men det kan også være en gåtur i den friske luft, at lytte til klassisk musik eller dyrke yoga. Det handler om, hvad der virker for den enkelte person – hvad der gør, at du har overskud og er robust nok til at modstå og arbejde med det pres, der er i hverdagen. Mange nye tiltag er sat i søen, blandt andet ”Walk and talk”-møder med ruter af forskellige længder, frokost-gå-tur to gange om ugen, powerwalking en eftermiddag om ugen, pausegymnastik hver dag kl. 11 (hvor man lige kommer op af stolen og får rettet musklerne lidt ud), yoga et par gange om ugen samt at den daglige frugt er opgraderet med nøddemix og gulerødder. Alt er frivilligt, men tilbuddet er der og man kan bare plukke det ud, som man har lyst til. Den første skepsis har nu lagt sig, medarbejderne i SEB har taget ’robusthed’ til sig - og jo, det ser ud til at virke!

FORSIKRING 3/2014 | 29


Info

»»» Job­ annoncering i DFL's medier Der har i ny og næ været bragt jobannoncer her i Forsikring samt på hjemmesiden. I DFL ser vi jobannoncering som en god service for medlemmerne. Derfor har vi nu et godt tilbud til selskaberne om, at de kan annoncere ledige stillinger på hjemmesiden, i Forsikring eller begge steder. Annoncering af ledige stillinger i DFL's medier betyder, at nå ud til ca. 8.500 veluddannede og erfarne forsikringsfolk af enhver art – sagsbehandlere, taksatorer, rådgivere, specialister, teamledere, pensionsmedarbejdere, alarmcentralmedarbejdere, it-folk og mange andre jobkategorier. Ingen andre medier kan tilbyde en så målrettet jobannoncering. Klik ind på hjemmesiden www.dfl. dk og læs mere under ”Om DFL” og herunder ”DFL's medier (annoncering)”, hvor der er information om priser, annoncepakker etc. Man kan også kontakte Søren M. Hansen i kommunikationsafdelingen på telefon 33 36 45 03 eller email smh@ dfl.dk og høre mere.

»»» Skift job og få gang i karrieren ”Der er en større troløshed på arbejdsmarkedet, end der har været tidligere. Det afspejler, at vi har et ret så mobilt og fleksibelt arbejdsmarked”, siger direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, til Politiken, på baggrund af en ny analyse af danskernes jobvaner. Analysen viser, at lønmodtagere i den private sektor bliver kortere tid i jobbene i dag i forhold til midt-halvfemserne. Og hyppige jobskift kan være fornuftigt, for vil man frem og have gang i karrieren, så skal man skifte arbejde. Undersøgelser viser dog, at det ikke betyder meget for lønnen, for det giver ca. én procent mere i løn efter fem års jævnlige jobskifte. Til gengæld vil man få flere erfaringer, som kan booste både løn og karrieremuligheder på længere sigt. Og det er vejen til tops.

»»» Medlemsfordele Ny rabataftale med Samadhi Spa

Som medlem af DFL kan du nu gøre brug af en ny rabataftale med Samadhi Spa – en oase i hjertet af København som rummer utallige muligheder for spa- og wellness oplevelser. Rabataftalen giver fordelsagtige priser på behandlingerne: Forkælelse for 2 samt Forkælelse for 2, Deluxe. Rabataftalen giver derudover 15 % rabat på alle øvrige behandlinger, spa-oplevelser og Samadhi Spa produkter. Læs mere om behandlinger og priser på dfl.dk under Rabatordninger – Krop og velvære.

Vi har været specialister i skadeservice siden1989... Prøv os. SkadeService

Så er der styr på det

TR SkadeService A/S • Tlf. 4615 1433 • www.trskadeservice.dk

30 | FORSIKRING 3/2014


Info / Pause

Vidste du at ...

»»» Du kan få dit pensionsbidrag som løn

Af Mette Jensen

Formuleringen i DFL's materiale til afstemning vedrørende overenskomsten har givet anledning til flere spørgsmål om, hvorvidt man nu har mulighed for at gå på deltid uden lønnedgang. Det har man desværre ikke, og vi beklager, at kommunikationen har været uklar. Ret til udbetaling af pensionsbidrag som løn Før den 1. april 2014 skulle dit pensionsbidrag indbetales til en pensionsordning. Det nye er, at det behøver du ikke efter at den nye overenskomst 2014 trådte i kraft den 1. april i år.

Men kun hvis du er 60 år eller ældre. Som 60+ årig giver overenskomsten dig nemlig ret til helt eller delvist at få udbetalt dit månedlige pensionsbidrag som løn. Det vil sige, at beløbet ikke bliver sat ind på din pensionsordning, men i stedet udbetales som løn – dog uden at der beregnes ferietillæg af beløbet. Brug pengene som du har lyst Hvad du vil bruge de ekstra lønkroner til, er naturligvis helt op til dig selv. Men du kan for eksempel bruge dit pensionsbidrag til at finansiere en del af den lønnedgang, du ville få, hvis du gik på deltid eller seniordeltid.

»»» Sudoku (Løsning se side 27)

3 9 7 8

2 4 6 3 4 9

7

5 3 7

5

2 1 4 7

2 3 9

5 8 1

1

7 6 2

5 4

6 4 8

5

FORSIKRING 3/2014 | 31

SUDCL_ 525

3 1 8

7 6

© www.pibfeatures.com

SUDCL_ 521

8 3 4 7 9 6 8 9 5 2 1 9

5 2 1 9 9 SUDCL_ 523

8

2

© www.pibfeatures.com

5 4 9 1 2 4 6 5 1 8 3 6 7 4 8 2 8

7 1 5

© www.pibfeatures.com

1 9 7 7 2 8 1 6 5


Afsender: DFL, Appelbys Plads 7, 1411 København K

Id nr.: 42842

»»» DFL fylder 70

Første nummer af Forsikring udkom i august 1944

Den 30. maj for 70 år siden blev DFL grundlagt under navnet ”Danske Forsikringsfunktionærers Sekretariat” og havde dengang som nu til formål at samle medlemmerne af de lokale personaleforeninger i selskaberne. Og i øvrigt at styrke medlemmernes ’samfølelse’ og repræsentere ’standen’ i enhver sammenhæng. Og det er jo stadig centralt for DFL, der i mellemtiden har ændret navnet fra ’Sekretariat’ til ’Landsforening’. Nu er 70 år kun en halvrund fødselsdag, så der bliver ingen særlig markering af dagen – ud over her i Forsikring. Den store fejring gemmer vi, til DFL fylder 75 år den 30. maj 2019, og det kommer helt sikkert til at ske med manér. På redaktionen har vi taget et kig i de gamle udgaver af Forsikring, som i øvrigt udkom første gang under navnet ”Forsikringsfunktionæren” i august 1944. Vi faldt over mange spændende ting, herunder en del annoncer, som de tidlige blade faktisk havde mange af. Her kunne vi måske lære noget, for det er længe siden vi har set en annonce for blæk, kunstige tænder, telefonrensning og bespisning af pensionærer i Forsikring. Kunstige tænder var et almindeligt forbrugsgode i februar 1949.

’Pensionærer modtages’ lyder det fra Fru Schønbech og Weilemann. Dengang kunne man tilmed komme til Weilemann og blot få sin middagsmad.

Hvad har servicering af torpedoer med forsikring at gøre? jo, Torpedo var navnet på en populær skrivemaskine.

Ny teknologi har vel altid hængt over hovederne på vores medlemmer – også i 1953, hvor Burroughs sendte en bogholderimaskine med ’sensimatisk hjerne’ på markedet. Den mindskede vist ikke behovet for dygtige forsikringsfunktionærer. kindly.dk

I marts 1949 var telefoner ikke så udbredt og derfor noget man deltes om. Derfor skulle de renses med jævne mellemrum.


Forsikring nr. 3-2014