Christina J. Colclough Din digitale fagforening

TEMA: FREMTIDENS ARBEJDSLIV

af Dr. Christina J. Colclough,

The Why Not Lab

Din digitale fagforening

Sidste år hørte jeg en fremtrædende indlægsholder på en konference erklære, at fagforeningerne ikke har nogen fremtid. Deres storhedstid er forbi, og arbejdstagerne har ikke længere brug for – eller ønsker – det kollektive, hævdede han.

Det var noget af en udtalelse og sikkert ment som en provokation, ikke mindst fordi det var en konference i den internationale FN-organisation, ILO – International Labour Organisation.

Jeg er slet ikke enig i hans udtalelse, for fagforeningerne har bestemt ikke udspillet deres rolle som arbejdstagernes vagthund, støtte og forhandlingspartner over for arbejdsgiverne. Men deres omverden og opgaver ændrer sig, og derfor skal fagforeningerne også selv ændre sig.

De digitale udfordringer

Som jeg har været inde på før (jf. mine tidligere debatartikler i Forsikring), har fagforeningerne en vigtig rolle i at beskytte arbejdstagernes rettigheder, ikke mindst på det digitale område. Hvor fagforeningerne

Fagbevægelsen skal hurtigst muligt i gang med at forhandle væsentlig stærkere og mere omfattende regler og rettigheder, som kan beskytte medarbejderne

i dag har gode kompetencer og et veletableret system for håndtering af faglige sager og stridigheder, så står vi alle over for nye udfordringer i vores digitale liv: Hvor meget må vi overvåges, måles, registreres, lagres og analyseres på, og er det i orden, at vi bliver hyret eller fyret af ITsystemer, der mere eller mindre egenhændigt beslutter, hvem der skal forfremmes, have løntillæg eller måske have ændret job, flyttes eller afskediges.

Hvis du ender i sidste kategori, hvad er dine rettigheder så, hvem har kompetencerne til at vurdere, om det er ret og rimeligt, og står dine faglige repræsentanter klar til at tage sagen op med ledelsen?

Fagbevægelsen skal hurtigst muligt i gang med at forhandle væsentlig stærkere og mere omfattende regler og rettigheder, som kan beskytte medarbejderne over for den massive vækst i brugen af digitale teknologier på arbejdspladserne.

Her brænder det på

Lad mig give et overblik over, hvordan arbejdstagere allerede i dag bliver negativt på-

virket af de digitale systemer, og hvor fagforeningerne skal presse på for at få stærkere rettigheder og beskyttelse af arbejdstagerne:

• Intensivering af arbejdet: Arbejdstiden stiger, og arbejdstempoet øges • Diskrimination/skævhed i, hvem der får tilbudt jobmuligheder. Her ligger risiko for et stadig mere snævert og eksklusivt arbejdsmarked • Negativt og nedadgående pres på både den mentale og fysiske sundhed • Manglende opkvalificering og faldende jobsikkerhed, ikke mindst som følge af vækst i ’usikre’ ansættelsesformer • Faldende lønninger, stigende økonomisk usikkerhed, mindre karrieremobilitet • Manglende opbakning til – eller ligefrem undertrykkelse af – faglig organisering • Mindre autonomi og respekt • Reduktion i privatlivets fred gennem stigende overvågning og kontrol • Kvantificering af arbejdstagere gennem måling og overvågning.

TEMA: FREMTIDENS ARBEJDSLIV

Klassiske udfordringer

Disse mange udfordringer er i bund og grund velkendte emner for fagbvægelsen. Forskellen fra tidligere er, at de nu også er forårsaget af de digitale værktøjer.

’Algoritmisk ledelse’ er et område, som fagforeningerne er nødt til at have fokus på, og det fører os videre til en anden udfordring. Mange af de digitale teknologier – ITsystemerne – er udviklet af og ejes af udenlandske virksomheder. Selv om deres systemer bruges af danske virksomheder, så er de højst sandsynligt ikke tilpasset danske forhold, og ikke mindst til at understøtte den danske model for arbejdsmarkedet.

For at kunne beskytte dine rettigheder, skal fagforeningerne i fremtiden holde ledelsen ansvarlig for de systemer, de introducerer på arbejdspladsen. Hvem har egentlig kontrollen over de digitale værktøjer og deres virkemåde?

Såvel nutidens som fremtidens fagforeninger må stille ledelsen nogle vigtige spørgsmål, herunder: • Hvem ejer de data, der opsamles om dig og dine kolleger? Og hvem udfører analyser på disse data? Hvad bruges analyserne til?

Falder disse aktiviteter ind under dansk lovgivning? Hvordan respekterer det dine rettigheder til de data, der opsamles? • Kan IT-leverandøren eller arbejdsgiveren bruge data om dig og dit arbejde i nye sammenhænge – sælge dem videre uden dit vidende og samtykke? • Har din arbejdsgiver ret til selv at ændre i de algoritmer, som systemerne bygger på, og dermed mulighed for at tilpasse dem danske forhold? • Hvad har du som medarbejder af rettigheder til at acceptere, blokere eller ændre anvendelsen af data om dig? Kan du få indflydelse på de konklusioner, som algoritmerne producerer, og medbestemmelse omkring formål og begrænsninger i brugen af digitale værktøjer og den indsigt i dit arbejde, som de giver?

Helt konkret er fagforeninger og tillidsrepræsentanter nødt til at opbygge et omfattende sæt af digitale kompetencer for at kunne vurdere og forhandle omkring disse spørgsmål.

Men lad os springe ti år ud i fremtiden og se på, hvordan en fagforening i 2030 vil håndtere det.

At være digital – strategi og politik

Her i år 2030 er der stadig stor fokus på psykisk og fysisk arbejdsmiljø, kompetence og tryghed. Men vores fagforening arbejder også med at beskytte og udvide arbejdstagernes digitale rettigheder – eksempelvis retten til hvile, datarettigheder, retten til at være fri for algoritmisk manipulation, privatslivsrettigheder og retten til at bestemme over sine digitale identiteter.

Forbundet har udviklet et sæt krav omkring disse rettigheder, som det aktivt og succesfuldt får med i overenskomster og lovgivning. Kravene forpligter virksomhederne til at være transparente omkring, hvilke digitale systemer de vil bruge, og til hvilke formål. Takket være fagbevægelsens samlede indsats bliver arbejdsgivere gennem lovgivningen forpligtede til at forhandle med tillidsrepræsentanterne om brugen af og kontrollen med systemerne. Fagbevægelsen har indtaget en vigtig plads ved forhandlingsbordet, også når der tales om teknologi.

For at sikre, at fagforeningerne varetager disse krav på bedste vis, uddanner de en ny type tillidsrepræsentanter, og med stor succes: De såkaldte ’DigiTR’ har særlige digitale kompetencer og har som hovedopgave løbende at holde opsyn med arbejdspladsens brug af digitale teknologier. De holder ledelsen ansvarlig for, hvordan teknologierne anvendes, og de er med til at forhandle nye krav ind i overenskomsterne.

DigiTR’ernes rolle er afgørende vigtig og har fanget interessen hos især de unge medlemmer.

Digitale værktøjer

I år 2030 har fagbevægelsen brudt magt-ubalancen på arbejdsmarkedet ved selv at anvende nye, men ansvarlige digitale værktøjer.

TEMA: FREMTIDENS ARBEJDSLIV

Værktøjerne giver dem værdifuld information og konkrete data om de reelle forhold på arbejdspladserne – noget, som effektivt kan bruges i kampagner og forhandlinger.

Politikere og offentligheden, arbejdsgivere og kunder får nu præsenteret begge sider af virkeligheden. Monopoliseringen af sandheden, der tidligere var drevet af de store virksomheder og deres adgang til data, er nu blevet brudt!

Soloselvstændige er med

I 2030 er antallet af ’soloselvstændige’ vokset markant. De konkurrerer nationalt og internationalt om de arbejdsopgaver, virksomhederne udbyder. Det er en vanskelig konkurrence, som giver en negativ udvikling på prisen for arbejde. Til forskel fra tidligere er de soloselvstændige klar over, at de har brug for et fællesskab og en fælles front over for udbyderne af arbejde.

Fagforeningen udnytter sine digitale kompetencer til at række ud til og være relevant for det stigende antal kontraktansatte og andre typer soloselvstændige. Ved at tilbyde dem et onlineforum, skræddersyet information og mulighed for på distancen at deltage i og have medbestemmelse omkring fagforeningens services og opgaver, føler de sig nu hørt og set. De er ikke længere ’spøgelsesarbejdere’, der lever skjult for offentligheden og politikerne. Deres arbejdstid, arbejdsvilkår og rettigheder er bredt kendt og forhandlet kollektivt. Samfundets velfærdspolitik er blevet ændret, for at sikre at alle typer arbejdere har de samme rettigheder, uanset deres kontraktmæssige forhold.

Fysiske omgivelser

Stadig mere arbejde foregår i år 2030 på ’distancen’, som bl.a. kan være hjemmefra. Derfor stiller fagforeningen sikre onlinemøderum til rådighed for medlemmerne. Det samme gælder fysiske arbejdssteder, som nu findes spredt over hele landet. Her kan medlemmerne arbejde under sikre forhold, også digitalt, samt mødes og afholde arrangementer, hvor man er sammen fysisk. I 2030 er fagforeninger nemlig langt fra rent digitale – de bliver det moderne samfunds forsamlingshus, der bryder isolationen ved at tilbyde sociale rum, såvel virtuelle som fysiske.

Et vigtigt tema for fagforeninger i år 2030 er ’retten til hvile’, som er en direkte reaktion på den digitale verdens ’altid tilgængelig’ natur. Der er nu etableret en nødvendig og væsentlig mere balanceret sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv.

Den digitale fagforening

For at kunne opfylde alle disse krav og ønsker, og kunne håndtere de fremtidige arbejdsopgaver, så har vores fremtidige fagforening gennemført markante ændringer internt. Alle medarbejdere er uddannet, så de er opmærksomme på potentialet i og udfordringerne ved de digitale teknologier. På tværs af organisationens arbejdsområder er man klar over, hvordan man kan udnytte ansvarlige digitale teknologier i arbejdet med organisering, kampagner, medlemsservices og håndhævelse af arbejdstagernes rettigheder.

Forbundene bruger ikke længere de IT-løsninger, der findes i ”skyen”, da sky-systemerne ejes og drives af store, internationale virksomheder som Amazon, Microsoft, Apple, Google etc. I stedet har de udviklet egne decentrale løsninger, som sikrer mod, at de store ITselskaber kan få adgang til informationen. Data er opbevaret sikkert, e-mail-systemer er beskyttede, og der stilles krav til alle digitale systemer om, at de har hovedfokus på at beskytte privatlivets fred for medlemmerne, såvel som for fagforeningernes egne medarbejdere.

Fagbevægelsens demokratisk opbyggede datakollektiver/datasamlinger, der er underlagt strenge regler omkring deling og beskyttelse, giver den enkelte fagforening værdifulde statistikker og analyser. Dermed opnår de en væsentlig stærkere position ved forhandlinger. Samtidig kan medlemmerne nemt få svar på deres spørgsmål – eksempelvis omkring rettigheder, overenskomster og lønforhold, men også hjælp og støtte ved samtaler og opsigelser. Intelligente chatbotter kan hurtigt give svar eller sende sager videre til specialister, herunder til DigiTR’erne, jurister eller andre. Sikrede ’whistleblower’-systemer gør det trygt at rapportere om problemer på arbejdspladsen, såvel med digitale systemer som med andre arbejdsforhold, så der kan reageres hurtigt og effektivt.

I 2030 vil der nok være færre fagforeninger end i dag. Fagforeningerne er fusioneret, så de bedre kan håndtere dyre forandringer, og bedre skalere deres aktiviteter og politikker.

Fagforeningernes fremtid

Derfor har fagbevægelsen bestemt en fremtid i mine øjne. Men der skal en del ændringer til, både hvad angår hvad fagbevægelsen gør, og hvordan den gør det.

Her i 2021 står det klart, at den skæve magtbalance mellem virksomheder og deres medarbejdere er stadig mere uholdbar. Det er fagbevægelsens store udfordring at erobre den digitale scene og kæmpe for arbejdstagernes digitale rettigheder, uanset hvordan og hvor de arbejder.

Og det skal begynde allerede nu.

Dr. Christina J. Colclough og The Why Not Lab

Dr. Christina J. Colclough er en international anerkendt ekspert og debattør, der har arbejdet for den globale faglige organisation UNI Global Union. The Why Not Lab fører hendes arbejde som indlægsholder, debattør og inspirator til særligt fagbevægelsen videre inden for fremtidens arbejde og den ansvarlige og etiske brug af data, algoritmer og kunstig intelligensLæs mere på thewhynotlab.com