Nye ansættelsesformer: Fleksibilitet og sikkerhed

TEMA: FREMTIDENS ARBEJDSLIV

af Lone Clausen

Nye ansættelsesformer: Fleksibilitet og sikkerhed

Danmark bryster sig af flexicurity-modellen og virksomhederne ønsker fleksibilitet, men med soloselvstændige skubbes ansvaret over på den enkelte – og i den sidste ende på samfundet. For medarbejderen mister sine lønmodtagerrettigheder.

Vi taler ofte om, at fleksibilitet og frihed er noget, der har meget stor værdi for den enkelte medarbejder. Men vi skal huske på, at den model, vi kender på det danske arbejdsmarked, i høj grad også har sikkerhed som hjørnesten.

I Danmark har vi i praksis et meget fleksibelt arbejdsmarked, der bygger på vores danske ’flexicurity’-model. Modellen betyder, at arbejdsgiver har ret til at opsige medarbejdere, mens medarbejderne til gengæld har et økonomisk sikkerhedsnet i form af understøttelse, hvis de mister jobbet eller bliver syge. Så man kan jo mene, at det ikke er nødvendigt med løse ansættelser i større omfang, da der kan hyres og fyres med rimelig god samvittighed.

Alligevel er atypiske ansættelser efterhånden blevet virkelighed på arbejdsmarkedet. Hen over de seneste år har man omtalt især tre typer af atypiske beskæftigede, der hver især har forskellige indbyggede udfordringer – eller ligefrem problemer. Typisk kategoriseres de atypiske beskæftigelser i ’deltidsansatte’, ’tidsbegrænsede’ eller ’midlertidige ansatte’, samt såkaldte ’solo-selvstændige’. Sidstnævnte kender vi i forsikringsbranchen som bl.a. agenter.

Forskning har slået fast, at en udvikling i antallet af atypiske beskæftigede vil have den uundgåelige konsekvens, at mange flere på arbejdsmarkedet vil komme til at mangle de rettigheder, den sikkerhed og de muligheder, der i dag gælder for flertallet. En konsekvens er også, at en del i disse kategorier ikke ser det nødvendigt at melde sig ind i en faglig organisation. Der vil derfor hen ad vejen blive en lavere organiseringsgrad på det danske arbejdsmarked, og dermed ske en svækkelse af den danske model.

I Forsikringsforbundet vil vi gerne motivere og tilskynde jer medlemmer til at holde jeres kompetencer skarpe

To ben i arbejdslivet

Forsikringsforbundet arbejder for at bevare medlemmernes arbejdsmarkedsværdi. Det vil vi fortsætte med at arbejde for, også i et fremtidigt og anderledes arbejdsliv. I vores optik går arbejdsmarkedsværdien på to ben, nemlig et kompetenceben og et trivselsben. I Forsikringsforbundet vil vi gerne motivere og tilskynde jer medlemmer til at holde jeres kompetencer skarpe og skabe rammerne for, at det er muligt. Samtidig skal vi bevare det gode og sunde arbejdsmiljø, så trivslen fremmes, og vi kan holde til vores stadig længere tilstedeværelse på arbejdsmarkedet. Ved den seneste overenskomstfornyelse fik vi aftalt midler til kompetence- og trivselsudvikling, både lokalt og centralt, og både arbejdsgiver og medarbejder har et ansvar for, at kompetencerne holdes skarpe.

At tage en uddannelse og tro, at det kan vare hele arbejdslivet, holder ikke på dagens arbejdsmarked – bestemt ikke i den finansielle sektor. Som medarbejder skal man løbende udvikle sig i takt med både ændrede arbejdsopgaver og den teknologiske udvikling.

Hvis man skal holde til et langt og godt arbejdsliv med mange år på arbejdsmarkedet,

TEMA: FREMTIDENS ARBEJDSLIV

skal der ses på større mulighed for fleksibilitet gennem arbejdslivet. Måske skal der være bedre muligheder for at trække stikket for en stund. Der kan være brug for pauser gennem et arbejdsliv, både til kompetenceudvikling, men måske også til et tiltrængt pusterum i et langt og krævende arbejdsliv. Måske skal tilrettelæggelsen af arbejdet ske på en anden måde, og muligheden for hjemmearbejde være et valg. Og måske skal de arbejdsmæssige muligheder for seniorerne have et eftersyn.

Ny teknologi

Digitalisering, automatisering, brugen af kunstig intelligens og fremvæksten af robotter er længe kendt. Omfanget af den nye teknologis betydning for fremtidens arbejdsmarked er baseret på gæt og skøn. Alligevel er det en fælles erkendelse, at der vil være job, der forsvinder som en konsekvens af den teknologiske udvikling. Dette har dog altid været tilfældet, og teknologien bidrager bestemt også til at fastholde og skabe nye job. Teknologien bliver løbende i stand til at håndtere større og mere komplekse opgaver. Antallet af erhverv med en høj grad af automatisering vil dermed øges fremadrettet. I vores brancher er den menneskelige faktor dog stor, og selv om mange opgaver kan automatiseres eller få støtte fra teknologien, så er det dog relativt få jobs, der vil overtages helt af computerne. Nogle jobs vil automatiseres i højere grad, nogle i mindre, men alle jobs vil blive påvirket i et vist omfang.

For Forsikringsforbundet er den teknologiske udvikling i høj grad et spørgsmål om at gøre arbejdsstyrken klar til at bestride de nye kompetencer, som vil blive efterspurgt som følge af nye arbejdsformer, nye typer opgaver og naturligvis de nye teknologier.

Et af de store nye spørgsmål, som teknologiens udvikling afføder, er spørgsmålet om de arbejdsmiljømæssige konsekvenser. For hvad betyder den kontrol og overvågning, der følger med udviklingen? Sammen er vi stærke

Den danske fagbevægelse har i århundreder været en vigtig part i og medvirkende til at opbygge og styrke vores fælles velfærdssamfund: Med høj grad af organisering og stærke visioner har den danske fagbevægelse spillet en uomgængelig rolle i at forme vores samfund.

Fagbevægelsens styrke hviler på lønmodtagernes opbakning, og med den danske model har fagbevægelsen opbygget og udbygget en unik forankret styrkeposition for indflydelse til gavn for lønmodtagernes løn- og arbejdsvilkår.

Det er almindeligt anerkendt, at aftaler og enighed mellem arbejdsmarkedets parter historisk har sikret vækst og fremgang med lav ulighed. Derfor handler organiseringen af lønmodtagerne ikke kun om at sikre stærke organisationer og sikre gode løn- og arbejdsforhold – organiseringen af lønmodtagerne handler i høj grad om, hvordan fremtidens samfund formes.