Psykologen: Lad fleksibiliteten komme flere til gode

af Helle Sindal,

journalist

Lad fleksibiliteten komme flere til gode

Erfaringerne med fleksibilitet og hjemmearbejde fra coronaperioden gælder ikke nødvendigvis på den lange bane, siger psykolog og forsker Malene Friis Andersen. Tingene må prøves af i den virkelighed, der gælder nu – gerne med fokus på, om løsningerne er i fællesskabets interesse, opfordrer hun.

Mere hjemmearbejde. Et mere fleksibelt arbejdsliv.

Corona-pandemien satte skub i en udvikling, som kan ændre vores arbejdsliv markant. Nogle virksomheder har indført mere fleksible arbejdsrutiner og skruet ned for fremmødet og kontorkapaciteten. Andre er i gang med at gøre det.

Men det er klogt at tøve en kende, inden hæve-sænkebordene ryger ud på stribe, mener Malene Friis Andersen, som er psykolog, ph.d. og arbejdslivsforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

”Vi må ikke overfortolke erfaringerne fra coronanedlukningen. Hjemmearbejde og fleksibilitet kan en masse, men vi må ikke ukritisk tilskrive det et væld af gevinster,” siger Malene Friis Andersen, som har stået i spidsen for en stor undersøgelse af, hvordan coronakrisen påvirkede den mentale sundhed og opgaveløsningen hos medarbejdere og ledere på en række forskellige arbejdspladser.

Corona-perioden var ét stort eksperiment med ekstraordinære tilstande for stort set alle arbejdspladser. Alt var ændret på en gang. Derfor kan man ikke bare forvente de samme resultater ved hjemmearbejde på den lange bane, pointerer hun:

Vi må ikke overfortolke erfaringerne fra coronanedlukningen. Hjemmearbejde og fleksibilitet kan en masse

”Mange arbejdsgivere kunne især i begyndelsen af coronakrisen konstatere, at produktiviteten ikke faldt, selvom medarbejderne arbejdede hjemmefra under nedlukningen. Men det hænger ikke nødvendigvis sammen med hjemmearbejde. Måske gav medarbejderne den en ekstra skalle, fordi der var et særligt fokus på, at arbejdet blev klaret. Eller fordi de var bekymrede for at miste deres job. Så man kan ikke bare gå ud fra, at hjemmearbejde er lig med øget produktivitet fremover,” forklarer Malene Friis Andersen. ”Jeg bedømmer ikke, om hjemmearbejdet vil være en god eller dårlig løsning. Vi ved fra forskningen, at hjemmearbejde er et tveægget sværd, som både kan give positive og negative konsekvenser for medarbejdernes trivsel og opgaveløsning,” tilføjer hun og opfordrer til, at vi sætter nye læringsbriller på næsen og prøver tingene af i den virkelighed, der gælder nu. Med løbende evalueringer af, hvad der er godt og skidt. For eksempel: Hvad vinder vi, og hvad mister vi ved hjemmearbejde? Og i hvilket omfang giver det mening at anvende hjemmearbejde hos os?

Øget fleks-fornemmelse for flere

Der er også forskel på, om det er Søren og Mette fra Sundhedsstyrelsen og Statsministeriet, der udstikker retningslinjerne, eller om det er den enkelte arbejdsplads, som skal afbalancere forskellige hensyn.

”Nogle gange går interesserne hånd i hånd. Andre gange kan der opstå en uretfærdighedsfornemmelse mellem dem, der får mulighed for hjemmearbejde og dem, der ikke gør, på samme arbejdsplads,” siger Malene Friis Andersen.

Når det handler om fleksibilitet, spiller selve arbejdets karakter selvfølgelig en rolle. Nogle brancher eller afdelinger har behov for tæt sidemandsoplæring og en opgaveløsning, som kræver fysisk fremmøde. Andre opgaver passer bedre til solodrift på distancen. Personlige præferencer spiller også ind. Hvad trives man med at være i?

”Nogle løsninger ligger lige for, men det er også værd at se på, hvordan man kan øge fleks-fornemmelsen hos medarbejdere, der traditionelt er bundet af faste tider og fysiske rum på jobbet. Måske kan man forskyde arbejdstiderne, indføre rullende vagter eller løsne op på andre måder. Små ting kan ofte gøre en stor forskel for den enkelte, og det kan være med til at give en større retfærdighedsfølelse og en oplevelse af, at det ikke kun er nogle på arbejdspladsen, der ’vinder’ af coronakrisen,” fortæller Malene Friis Andersen.

Fleksible fordele for hvem?

Hun mener, vi skal være vågne over for de tendenser, som opstår i kølvandet på corona, og overveje, om fleksibiliteten er i fællesskabets interesse eller kun til fordel for virksomheden.

I USA vil Google fx skære i lønnen for medarbejdere, som arbejder hjemme og er bosat i områder, hvor boligudgifterne er lavere.

”Det kommer nok ikke til at ske her i landet lige med det samme, men det er et billede på, at en virksomhed lynhurtigt vælger at kapitalisere på fleksibiliteten,” bemærker Malene Friis Andersen.

I hendes øjne skal man være varsom med at jubelgøre det fleksible arbejde som et entydigt gode, for det har både vindere og tabere. For unge medarbejdere kan det fx betyde, at de ikke bliver set og oplært og en del af kulturen på arbejdspladsen.

”Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er fleksibilitet, der skal være arenaen for vores arbejdsliv. Fleksibilitet har været på agendaen siden 1990’erne – sædvanligvis med udgangspunkt i at få arbejdstiden til at gå op. Hvorfor ikke fokusere mere på rummelighed og skabe et arbejdsmarked med mulighed for at give den mere eller mindre gas i forskellige livsfaser. Et arbejdsmarked, som også kan rumme dem, der står uden for i dag,” slutter Malene Friis Andersen.

Malene Friis Andersen, psykolog og forsker. Foto: Lærke Posselt.