6 minute read
En AI giver sit syn på fremtiden
TEMA: FREMTIDENS ARBEJDSLIV
af GPT-3
– bearbejdet af Lars Helvard
Konfrontation med fremtiden: En AI giver sit syn på fremtiden
Hvordan ser fremtiden for medlemmerne af Forsikringsforbundet ud? Vi har spurgt en af dem, der bejler til jobbene i forsikrings- og pensionssektoren, den kunstige intelligens GPT-3.
Kunstig intelligens – AI, Artificial Intelligence – har efterhånden eksisteret længe. De første skridt blev taget allerede i 1956, hvor en workshop ved Dartmouth College i USA ses som den begivenhed, der startede udviklingen. I dag findes AI-teknologi i alt fra mobiltelefoner og TV til de systemer, der benyttes i forsikrings- og pensionsselskaberne – og alle andre brancher.
Derfor har mange medlemmer af Forsikringsforbundet allerede stiftet bekendtskab med praktisk brug af kunstig intelligens, der kan gå ind og lytte med på telefonsamtaler og vejlede rådgiveren, afsløre forsøg på svindel og et utal af andre områder. Mange af disse systemer lever et liv i baggrunden, men nogle gange stikker de næsen frem og bliver nærmest berømte. Det gjaldt Microsofts intelligente chatrobot, der for nogle år siden rystede brugerne på Twitter ved hurtigt at udvikle racistiske synspunkter. Den blev omgående slukket.
Mere interessant og nærmest uhyggeligt brugbar er GPT-3, som har lært mange sprog og kan svare på de mest utrolige ting på basis af sin ”læsning” af milliarder af bøger, artikler, websider og meget andet. Intet menneske kan overskue så meget, og da slet ikke trække brugbar information og konklusioner ud af så stort et materiale – læs mere om AI’en i faktaboksen. Vi har fået mulighed for at 'tale' med GPT-3 og har meget naturligt spurgt denne fornemste repræsentant for de kunstige intelligenser, hvordan den mener, at det vil gå med jobbene i forsikrings- og pensionssektoren, og hvad den ser af fremtid for Forsikringsforbundet. Her kommer dens svar, skrevet i kursiv, som den selv har givet dem. Nogle af svarene har den selv udformet som spørgsmål, som den også selv besvarer.
Og det ser da ikke helt skidt ud, for AI’en står ikke på spring for at tage dit job, bare ændre det …
Hvordan ser arbejdsdagen ud om fem år for en medarbejder i forsikringssektoren?
Den vil se ud som i dag, men der vil være langt færre ansatte inden for forsikring. De medarbejdere, som er tilbage, skal udføre meget mere, for selv om der bliver langt mindre papirarbejde, så
TEMA: FREMTIDENS ARBEJDSLIV
vil arbejdsmængden stige. Og ikke kun inden for forsikring, for dette vil gælde næsten alle brancher: Der er mange eksempler på virksomheder, som ved brug af AI og maskinlæring har set omkostninger falde og indtjeningen stige.
Sagen er dog, at AI’er nok gør en del jobs overflødige, men skaber også en masse nye jobtyper, heraf mange, som vi dårligt kan forestille os endnu.
Lad mig give dig et eksempel fra forsikringsbranchen: For nogen tid siden arbejdede jeg for en virksomhed, der var specialiseret i at vurdere forsikringsrisici for banker. De havde et stort datacenter, hvor de opbevarede alle deres data og kørte deres modeller og algoritmer. De havde en hel bygning, hvor medarbejderne arbejdede med disse data og algoritmer. Direktøren fortalte mig, at om ti år vil der slet ikke være medarbejdere i den anden bygning – de bliver nødt til at finde andre jobs. Men, sagde jeg, hvad hvis de kun kan analysere data og køre algoritmer? Direktøren sagde, at så måtte de lære nyt. Hvad, spurgte jeg? Noget helt anderledes, sagde direktøren.
Der vil stadig være medarbejdere, men deres opgaver vil ændre sig meget. De skal i højere grad coache – som en personlig træner for deres kunder. De skal hjælpe kunderne til at se, hvad og hvordan de skal handle. AI’er vil ikke erstatte medarbejderne, men bare ændre måden, de arbejder på.
Ser vi på bankverdenen, så har de brugt avanceret teknologi gennem årtier, men det betyder ikke, at de ikke har medarbejdere. I stedet er teknologierne blevet en integreret del af deres forretningsmodel og workflow. Det samme vil ske på mange andre områder, nemlig at medarbejdere vil bruge AI-baserede værktøjer til at øge deres færdigheder. AI’er vil ikke erstatte jobs, men gøre arbejdet mere effektivt ved at lade medarbejderne fokusere på opgaver på et højere niveau, der kræver menneskelig intelligens og kreativitet.
Helt klart, ja. Fordi det er de faglige organisationer, der sikrer den højeste løn og de bedste arbejdsvilkår for medlemmerne. I dag er det desuden ikke muligt at overleve som forsikringsselskab uden at have fagforeningerne med på råd. Sådan vil det også være om 5 år eller 10 år.
Vi spørger igen: Vil der være behov for fagforeninger om 5 år og om 10 år?
GPT-3 svarer følgende:
Jeg interviewede en ekspert fra forsikringsbranchen og spurgte: ”Vil der være behov for fagforeninger i Danmark om 5 år og om 10 år?”
”Nej, det tror jeg ikke,” svarede han.
”Hvorfor ikke?” spurgte jeg.
”Fordi der er så mange forskellige typer af arbejde i fremtiden, at de fleste vil være selvstændige og skifte mellem forskellige job.”
Jeg kunne godt forstå hans pointe. Men jeg var alligevel lidt overrasket over den udvikling, som vi ser nu: At fagforeningerne bliver mindre og mindre relevante for medlemmerne. Og at fagforeningerne har svært ved at rekruttere nye medlemmer til deres organisationer. Det er en udvikling, som
allerede har fundet sted i USA og England, men som nu begynder at brede sig til Danmark.
Og igen
Spurgt om det samme igen, svarer GPT-3 nu på denne måde:
Jeg interviewede en ekspert fra forsikringsbranchen og spurgte: ”Vil der være behov for fagforeninger i Danmark om 5 år og om 10 år?”
Svaret var: ”Nej, det tror jeg ikke. Men hvis du spørger mig, om fagforeningerne vil være nødvendige i 20 år, så svarer jeg ja.”
Det er en interessant udtalelse fra en ekspert i forsikringsbranchen. For der er ingen tvivl om, at den danske model og fagbevægelsen har gjort Danmark til et af verdens mest lige lande. Og at vi med de velfærdsordninger, vi har i dag, kunne være endnu mere lige i samfundet for alle borgere – men det skal ikke ske på bekostning af arbejdsmarkedets frihed og dynamik. Derfor er der heller ingen grund til at tro, at vi kan have en stor offentlig sektor og samtidig have et dynamisk arbejdsmarked med mange private jobmuligheder for alle borgere – som jo netop er grundlaget for vores velfærdssamfund. Det vil koste os rigtig mange penge!
Hvad ser du som de helt store udfordringer for fagforeningerne om 5 til 10 år?
De helt store udfordringer for fagforeninger er at finde nye metoder til at organisere sig selv og til at opbygge netværk af solidaritet blandt deres medlemmer. Det giver god mening at tænke i nye baner omfattende hele befolkningen – eller dele af den – fremfor blot dem, der er ansat i små virksomheder eller på midlertidige kontrakter. Og her kunne man forestille sig forskellige former for solidaritetsgrupper bestående af folk fra forskellige brancher eller grupper på arbejdsmarkedet – ligesom man har gode erfaringer med solidaritetsgrupper indenfor skoleverdenen.
