DFL Forsikring 1-2013

RA O M L

Moral

Tør du sladre? Tør du sige sandheden?

Vi ser på etik og moral side 6 til 15 Kan selskabet stole på trivselsundersøgelsen?

side 6

Mindfulness i arbejdstiden - hos if gør alle det

side 18

A

&

Medlemsblad for DFL – foreningen for ansatte i forsikring

E ti k

TEM

IK ET

FORSIKRING Nr. 1 - Februar 2013

INDHOLD

Februar 2013 M RA O

Nr. 1 - Februar 2013

A TEM

FORSIKRING

L & IK ET

Medlemsblad for DFL – foreningen for ansatte i forsikring

E ti k

Skal man opføre sig som en ren engel, når man er i forsikringsbranchen? I dette nummer af Forsikring sætter vi fokus på etik og moral.

Moral

Tør du sladre? Tør du sige sandheden?

Vi ser på etik og moral side 6 til 15 Kan selskabet stole på trivselsundersøgelsen?

Mindfulness i arbejdstiden Hos if gør alle det

side 6

side 18

TEMASIDER – ETIK & MORAL Tør du ytre dig på jobbet?

4

Trivselsundersøgelse: Hvem synes, jeg er dum?

6-7

Et dybt kig i medarbejderne

8-9

Der er skam regler for ytringsfrihed

10-11

Moral for forsikringsfolk

12

EU som moralens vogter

13

Grundlov for branchens moral

14

Ingen kære mor, hvis du svindler

15

ØVRIGE ARTIKLER

Ingen kære mor, hvis du svindler

Vi ser på medarbejdere, der svindler selskabet, sladreordninger og på, hvad branchens etiske regler er. Tema side 6 til 15

Åbne vinduer: Broen til et andet liv

17

Vær mindful i arbejdstiden

18-19

Broen til et andet liv

20-21

24-25

INFOSIDER

Hos If var det ledelsen, der lagde ud med at tage kursus i mindfulness. Nu er turen kommet til medarbejderne.

Side 18

Nr. 1 2013

Stressvejleder helt tilfældigt

Social kapital er så godt som penge i banken

Vær mindful i arbejdstiden

| FORSIKRING

16

Er der igen gået PIP i Industriens Pension? 22-23

Hos Tryg har man succes med ”åbne vinduer” – et tilbud til medarbejder om et værdigt farvel til selskabet – side 20

2

Hvervning: Vi skal være flere

Nyt fra DFL ungdom

26

Fagligt: Har du et juraspørgsmål?

26

Kort nyt

27

Regionale arrangementer

28

Nyt fra personaleforeningerne

29

Sjov til pausen

31

Bagsiden

32

LEDER

Hvert medlem tæller I DFL vil vi gerne være endnu flere medlemmer, end vi er i dag – for jo flere vi er, jo stærkere står vi. Når vi derfor skyder vi en hvervekampagne i gang den 1. marts, gør vi det i bund og grund for din skyld, for når vi står over for arbejdsgiverne – også i dit selskab – så tæller hvert eneste medlem og jo flere vi er, desto mere bliver der lyttet til os.

Hver andet år forhandler DFL den overenskomst, som du er ansat under. Det sker i en positiv dialog med arbejdsgiverne, repræsenteret ved Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Samarbejdet er det, som vi i daglig tale kalder ”den danske model”. Den har gennem mange år sikret os ro på arbejdsmarkedet og rigtig gode forhold – herunder attraktiv løn, pension, ferie og tryghed.

Forudsætningen for den danske model er, at vi er to stærke parter. Hvis arbejdstagerne ikke organiserer sig, så svækkes samarbejdet. Sker det, så risikerer vi at ende som i andre europæiske lande, hvor dialogen er erstattet af lovgivning.

Det ønsker vi ikke i DFL – for det vil ingen af os være tjent med!

Derfor sætter DFL fra marts og tre måneder frem fokus på at fortælle ikke medlemmer, at et medlemskab af DFL giver dem stor værdi og er med til at sikre, at alle får de bedst mulige betingelser for deres arbejdsliv.

Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren.

Produktion: Horisont Gruppen a/s.

Forsendelse: Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer.

Forsikring udkommer 8 gange om året.

Oplag: 9.500. ISSN 1904-4836.

Sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 København K Telefon: 33 12 42 42, Telefax: 33 12 43 27 E-mail: dfl@dfl.dk, www.dfl.dk Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00.

Landsformand: Mette Bergmann, telefon 33 36 45 21, e-mail mb@dfl.dk Næstformand: Lone Clausen, telefon 33 36 45 20, e-mail lc@dfl.dk Sekretariatschef: Søren Thorsen, telefon 33 36 45 19, e-mail st@dfl.dk

DFL har før kørt hvervekampagner og der er ingen tvivl om, at garvede ikke-medlemmer efterhånden har hørt vores argumenter. Vi har set, at ’gule’ foreninger, der ikke forhandler overenskomst og ikke har tillidsrepræsentanter i selskaberne, står klar med slagtilbud, som kan være svære at overhøre. Problemet med dem er, at de ikke er rigtige fagforeninger: De har ingen overenskomst, kender ikke dit job og dit selskab og har ingen lokal repræsentation. Det er bare ikke samme ”vare” disse forretninger sælger.

På den anden side må vi tage konkurrencen op, og et af værktøjerne er at gå ud med slagtilbud. I DFL har vi derfor besluttet at tilbyde alle, der melder sig ind under kampagneperioden, de første tre måneder af deres medlemskab gratis.

Kan det få ikke medlemmer til at blive medlem af DFL, så vil vi alle få glæde af det.

Med venlig hilsen

Mette Bergmann, Landsformand for DFL

Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. Knudsen (lhk@dfl.dk), ansvarshavende redaktør.

Søren M. Hansen (smh@dfl.dk), redaktionsassistent Lone Clausen (lc@dfl.dk), næstformand for DFL. Trine Zappe (trt@topdanmark.dk), næstformand i personaleforeningen Topdanmark og HB-medlem.

Suzanne Foverskov (suzanne.foverskov@tryg.dk), næstformand i personaleforeningen i Tryg og HB-medlem.

Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem.

Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension.

Lena Svarre (les@ipf.dk) næstformand i personaleforeningen i Industriens Pension Skriv til redaktionen: redaktionen@dfl.dk Redaktionen af Forsikring nr. 1 – 2013 er afsluttet den 7. februar 2013 Vi vil mere

www.dfl.dk

|3

TEMA

ETIK & MORAL

Tør du ytre dig på jobbet?

Ytringsfrihed er stadig en hvid plet på landkortet på mange arbejdspladser og mange ansatte frygter, at de sætter deres job på spil ved at fortælle om kritisable forhold på arbejdspladsen.

Af Lone Clausen, næstformand for DFL

Lone Clausen, næstformand i DFL.

En ny undersøgelse viser, at hele 66 procent af medlemmerne af hovedorganisationen FTF – herunder medlemmerne af DFL – ikke ved, hvornår de har ret til at udtale sig offentligt om forhold på deres arbejdsplads. En lignende undersøgelse blev gennemført for to år siden, og på trods af den megen opmærksomhed, som bl.a. medierne har givet ”whistleblowers” sammen med udbredelsen af sådanne ordninger, har andelen ikke flyttet sig.

Derimod viser den nye undersøgelse, at frygten for at blive fyret, hvis man offentligt kritiserer forhold på arbejdspladsen, er vokset markant i løbet af de seneste år: Fra 32 procent i 2010 til 40 procent i 2012.

Vidste du at…

Du som medlem af DFL har ret til at få din tillidsrepræsentant med som bisidder ved en sygesamtale?

Selskabet skal, samtidig med at du bliver indkaldt til sygesamtalen, tilbyde dig at tilkalde din tillidsrepræsentant til at deltage i samtalen.

Du har også ret til at få din tillidsrepræsentant tilkaldt til samtalen, hvis der er tale om at du bliver tildelt en skriftlig advarsel.

Endelig gælder, at din tillidsrepræsentant skal være til stede i lokalet, hvis der er tale om en opsigelse.

Det er i alle tilfælde dit valg, om du ønsker at have en bisidder – men det kan stærkt anbefales.

4

| FORSIKRING

Nr. 1 2013

Flere og flere ansatte er bange for at de mister jobbet, hvis de går ud i offentligheden og fortæller om problemer på arbejdspladsen – eksempelvis, at der er for få ressourcer til at udføre arbejdet ordentligt, eller måske om et dårligt arbejdsmiljø, som gør de ansatte syge og ineffektive.

Kammeratlig samtale Selv om ansættelsen holder til, at man ytrer sig kritisk i offentligheden, kan det til gengæld blive svært at være på arbejdspladsen bagefter.

En stor del af medarbejderne vil forvente negative reaktioner i form af f.eks. en advarsel, en kammeratlig samtale hos chefen eller at blive stemplet som illoyal af kollegerne.

Tilbageholdenheden med at fortælle om problemer betyder, at virksomheden går glip af

Nej, sygedage må ikke bruges i bonus Sygefravær kan ikke lægges til grund for bonus. Det er budskabet i afgørelsen af en vigtig voldgiftssag, som DFL vandt i starten af december sidste år. Sagen drejede sig om en bonusordning i et selskab, der som del af bonusberegningen havde, at antallet af sygefravær for en gruppe af medarbejdere faldt. Hvis sygefraværet var uændret eller steg, så ville hele gruppen af medarbejdere ikke optjene bonuspoint fra denne del. DFL mener ikke, at sygefravær, der jo er lovligt forfald, på nogen måde kan indgå i bonusberegninger. Og denne holdning bliver understreget af voldgiftsrettens afgørelse, som siger at det strider mod indholdet af overenskomstens bonusbestemmelse § 5 i afsnit 2, at medtage et kriterium, der udløser bonus, såfremt der konstateres et fald i medarbejdernes gennemsnitlige sygefravær.

"Dette har været en meget principiel sag for DFL, for det er uanstændigt over for medarbejdere at lægge en hel afdelings sygefravær til grund for en bonusberegning. Det kan føre til et gruppepres, som får medarbejdere til at gå syge på arbejde, og det kan ingen være tjent med," udtaler landsformand Mette Bergmann.

ETIK & MORAL

værdifuld viden fra medarbejderne – en viden, som kan være med til at øge kvaliteten og produktiviteten. Kritik er ganske enkelt motor for forandring.

Færre ansatte i den finansielle sektor Utrygheden omkring jobs er generelt høj på danske arbejdspladser i dag. En omfattende undersøgelse af ansattes trivsel og arbejdsmiljø, som FTF foretog i 2012 blandt 15.000 ansatte, viser at flere end hver tredje er bange for at miste jobbet. Og med god grund.

Forretningsmodeller er under forandring og kompetencekravene til medarbejderne øges.

Finanssektorens arbejdsgivere – samlet i FA – har i over 15 år gennemført en årlig beskæftigelsesundersøgelse i finanssektoren, der fortæller om den seneste udvikling og

forventninger til den nærmeste fremtid.

Den seneste undersøgelse, der bygger på besvarelser fra 114 virksomheder i den finansielle sektor, viser, at den samlede beskæftigelse i finanssektoren vil fortsætte med at falde i 2013. Således forventes der at blive ca. 2.500 færre finansmedarbejdere pr. 1. juni 2013 i forhold til året før.

Bedre ser det ud inden for pensions- og forsikringsselskaberne, som forventer et relativt mindre fald på godt 300 medarbejdere, svarende til et fald på knap 2 pct. fra 2012 til 2013.

Finanssektorens it-virksomheder er den eneste del af sektoren, der ser frem til en positiv beskæftigelsesudvikling næste år.

Det begrænsede fald skal ses i lyset af, at medarbejderantallet indenfor forsikring og

TEMA

pension har været relativt stabilt gennem hele den finansielle krise.

Kom ud af busken I DFL håber vi – og opfordrer vi til – at vores medlemmer tør stå frem og sige til og fra i deres selskaber. Det er vigtigt for både medarbejderen selv og også for virksomheden, at man melder ud, hvis der er noget indlysende forkert eller kritisabelt.

Vores opfordring er, at man skal være ærlig i sin tilbagemelding til virksomheden, herunder i de forskellige trivsels- og ledelsesmålinger. I modsat fald har de ingen værdi og intet forandres. Det giver ganske enkelt et forkert billede af arbejdspladsens tilstand, hvis man, af frygt for repressalier, blot svarer det, som ledelsen sikkert helst vil høre.

Danske pensionspenge ud af Walmart Pensionsselskabet PFA trækker nu sine investerede midler ud af den amerikanske supermarkedskæde Walmart. Årsagen er de dårlige arbejdsvilkår for de ansatte i Walmart, som har fået PFA Pension til at trække de danske pensionspenge penge ud af det, der er verdens største supermarkedskæde.

PFA Pension vil ikke længere investere i Walmart fordi den ikke overholder selskabets krav om at der tages hensyn til arbejdstagerrettigheder i de virksomheder, man sætter de danske pensionsmidler i.

Der blev senest sat fokus på den lave løn og dårlige

arbejdsvilkår i Walmart, da ansatte i kædens supermarkeder strejkede på årets største shoppingdag i USA, "Black Friday", som var den 23. november 2012.

Walmart er kendt for som virksomhed at modarbejde organisering på arbejdspladsen, og ansatte, der har påpeget ringe arbejdsforhold, fortæller om trusler om fyring. Det er dog ikke de helt store beløb, PFA havde investeret, idet det ”blot” er 50 millioner kroner, der nu trækkes fra Walmart. Men lidt har jo også ret, og det sender et godt signal til virksomhederne og ikke mindst kunderne.

www.dfl.dk

|5

TEMA

ETIK & MORAL

Trivselsundersøgelser er (næsten) anonyme:

Hvem synes, jeg Selvom trivselsundersøgelser burde være anonyme, så kan både chefer og kolleger ofte afkode, hvem der har svaret hvordan. Den måde, du svarer på, kan afsløre dig.

Det er tirsdag morgen. Chefen stikker hovedet ud fra sit kontor. Han smiler venligt og spørger ud i lokalet: ”Hvem synes, jeg er dum?”

Det er den årlige trivselsundersøgelse, der er i gang, så chefen vil høre, hvordan han klarer sit job. Du stivner lidt, kigger på ham, drejer hovedet lidt og spejder efter en reaktion fra dine kolleger. Er det nu, du skal give udtryk for din utilfredshed over chefens alt for direkte facon? Eller er det netop nu, du absolut skal holde din mund?

Det er naturligvis ikke sådan trivselsundersøgelser foregår. Hverken i forsikringsbranchen eller andre steder. De er som udgangspunkt anonyme, i elektronisk form og spørgsmålene er formuleret anderledes seriøst. I forsikringsselskaberne er det normalt, at mere end 90 procent svarer på dem, hvilket er meget højt.

Spørgeskemaerne burde give dig samme sikkerhed for anonymitet, som når du står i stemmeboksen til folketingsvalget. Men der er alligevel medlemmer af DFL, som føler sig usikre på det.

Helle Frederiksen, der er formand for personaleforeningen i Alm. Brand, oplever medlemmer, der kontakter hende om anonymiteten. ”Det sker, at medarbejdere

6

| FORSIKRING

Nr. 1 2013

spørger, om det virkelig er anonymt. Det sker, når de bliver gjort opmærksom på, at de ikke har svaret på skemaet et par dage før deadline”, fortæller Helle Frederiksen.

Hendes svar til dem er, at de ikke behøver at bekymre sig. Det er et eksternt firma, der udfører undersøgelsen. Så dem, der indsamler data, kender ikke de ansatte.

Identitet bøje i neon Alligevel er der grund til at stille spørgsmål ved, hvor anonyme de er, mener Helle Frederiksen. Det er specielt muligheden for at skrive ekstra kommentarer, der kan afsløre, hvem der er afsenderen. ”Jeg har ofte kunnet se af kommentarerne, hvem det er, der har skrevet hvad i min afdeling, når jeg gennemser undersøgelsens resultater. Det er fordi vi har en

individuel måde at skrive og udtrykke os på”, siger Helle Frederiksen.

Det gør, at der ind i mellem er kolleger, der ikke skriver, det de egentlig mener. ”Der er folk, der tænker ’jeg vil ikke genkendes – jeg har mit job og ønsker at forblive anonym’. Derfor udfylder de ikke felterne til uddybende kommentarer”, fortæller hun.

Det er specielt et problem i små afdelinger.

Hvis der kun er 5-10 medarbejdere, så kan kollegerne og chefen ofte

ETIK & MORAL

TEMA

g er dum? gætte sig til, hvem der står bag kommentarer.

Og det er normalt, at der bliver lavet trivselsrapporter ned til afdelinger med blot fire ansatte.

Anne Franck er underwriter i Codan og har arbejdet i branchen i 37 år. Hun nikker genkendende til problemstillingen. ”Jeg har tidligere oplevet, at der var snak i hverdagen om problemer blandt kollegerne i en afdeling, men da svarene kom så så resultatet alligevel fint ud”, fortæller Anne Franck.

Urimelige chefer Anne Franck husker også episoder, hvor en leder ikke har fulgt spillets regler. ”Set i bakspejlet kan jeg godt se, at der har været enkelte chefer, der har ’noteret sig’ kritikken og taget den op senere”, siger Anne Franck.

Hos Alm.

Brand erkender HR-direktør Henrik Gundorph, at der har været enkelte eksempler, hvor en leder har taget kritikken for personligt og opført sig urimeligt overfor en medarbejder. ”Det er meget sjældent, at det sker, men vi har oplevet det. Der har vi givet medarbejderen ret i, at det var forkert. Og så har vi taget fat i lederen, og bedt ham lade være med det”, fortæller Henrik Gundorph.

Hos Codan har de samme indstilling, fortæller HR-chef Poul Hansen. ”Vi har en åben vej, hvis nogen føler sig forfulgt. Tal først med din nærmeste leder, men hvis det ikke hjælper, så gå gerne længere op i systemet”, siger han.

Begge HR-direktører opfordrer til at man kommer med uddybende kommentarer i undersøgelserne, da de giver vigtige input til at forbedre arbejdspladsen.

Erfaringerne viser også, at de virksomheder, der har den bedste trivsel eller medarbejder engagement også er dem, der får skabt de bedste forretningsmæssige resultater. Derfor har selskaberne også en økonomisk gulerod til at lave så gode undersøgelser som muligt og følge op på kritikken fra medarbejderne.

Anne Franck fra Codan har i sin lange karriere i forsikringsverdenen set effekten af, at ledelsen lytter til pulsen i medarbejderstaben.

Helle Laasby Frederiksen, formand for Personaleforeningen i Alm. Brand

”Trivselsundersøgelserne har bestemt gjort forholdene bedre. Så folk skal komme ud af busken og ikke brokke sig i krogene”, siger hun.

Det er hendes opfattelse, at der bliver taget handling på de svar medarbejderne giver. Hun bliver bakket op af Helle Frederiksen. ”Hvis trivselsundersøgelser skal give ændringer, så er det netop meget vigtigt, at medarbejderne deltager og svarer ærligt på undersøgelserne”, siger hun.

Tekst: Jens Sillesen, freelance journalist

www.dfl.dk

|7

TEMA

ETIK & MORAL

Et dybt kig i medarbejderne Hvordan står det til med trivslen, dine kolleger, din leder og det psykiske og fysiske arbejdsmiljø? Det vil ledelsen i selskaberne gerne vide, så derfor gennemfører man bl.a. i Tryg hvert år en trivselsundersøgelse.

Hvert år gennemfører Tryg en undersøgelse af trivslen i selskabet – medarbejderundersøgelsen - og hver gang understreger både ledelsen og personaleforeningen over for medlemmer og kolleger om, at undersøgelsen er anonym og af største betydning. For dem selv!

I 2012 undersøgelsen hos Tryg er svarprocenten på 95, og det er et godt grundlag for at bruge den konstruktivt. I selskabets samarbejdsudvalg (SU) glæder man sig over svarprocenten, og lover at Tryg bruger svarerne konstruktivt for medarbejdernes bedste. ”I personaleforeningen har vi understreget over for vores medlemmer, at for at få forandringer, skal man selv gøre noget aktivt. Det giver medarbejderundersøgelsen mulighed for, og derfor er vi meget glade for den høje svarprocent,” siger Tina Snejbjerg, formand for personaleforeningen.

Tina Snejbjerg har opfordret ledelsen, til at kommunikere realistisk og troværdigt: Hvilken vej skal vi, hvad er målene, hvordan når vi dem, hvorfor har vi valgt den pågældende proces og hvad blev resultatet?

Er der afdelinger der halter lidt bagefter, hvad angår trivsel, må den lokale tillidsrepræsentant og evt. også arbejdsmiljørepræsentant med ind over, og prøve at få lagt en handlingsplan,

8

| FORSIKRING

Nr. 1 2013

Arbejdsmiljøleder Marianne Nørskov Andersen, Tryg i samarbejde med Trygs HR-afdeling. Der vil så være fokus i en periode, indtil afdelingens trivsel bliver bedre.

Dialogmøder med ledelsen Alle afdelinger afholder dialogmøder og møderne er en oplagt mulighed for at drøfte, hvordan man arbejder med forandringsprocessen, arbejdsglæde og udvikling. Ud fra dialogmøderne skal afdelinger udarbejde en handlingsplan og resultaterne skal bl.a. bruges til at vurdere, om der er behov for centrale ledelsesmæssige tiltag.

I Trygs skadeafdeling sidder skadechef Jesper Dall, og han forklarer, hvordan han bruger værktøjerne i undersøgelsen. Alle afdelinger

får rapporten fra medarbejderundersøgelsen tilsendt og Jesper sender den ud til medarbejderne, inden dialogmødet.

Jesper Dall flyttede afdeling i december 2012, og har derfor deltaget som observatør i den nye afdeling. ”Jeg mener, at man skal have særlig fokus, der hvor det giver mening. Altså, hvis tallet er en del lavere end sidste undersøgelse. Vi skal jo huske på, at undersøgelsen er et øjebliksbillede og det er her der skal være fokus,” siger Jesper. ”Undersøgelsen er et godt værktøj for ledere og medarbejdere, men selve dagligdagen skulle gerne flytte noget. Derfor vil jeg helst være leder hver dag, og ikke kun op til målingen,” konkluderer Jesper.

ETIK & MORAL

TEMA

”I personaleforeningen har vi understreget over for vores medlemmer, at for at få forandringer, skal man selv gøre noget aktivt. Det giver medarbejderundersøgelsen mulighed for, og derfor er vi meget glade for den høje svarprocent” Tina Snejbjerg, formand for personaleforeningen.

Skadechef Jesper Dall, Tryg Sikring af det gode arbejdsmiljø En del af medarbejderundersøgelsen udgør Trygs Arbejdspladsvurdering (APV). Arbejdspladsvurderingen er en systematisk kortlægning af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på kontorerne, og gennemføres med samme interval som medarbejderundersøgelsen. ”Det betyder, at organisationen jævnligt kan tage temperaturen på arbejdsmiljøet og udvikle og igangsætte initiativer, hvis det viser sig nødvendigt. På den måde bliver arbejdspladsvurderingen en vigtig del af den løbende proces omkring at opretholde et godt arbejdsmiljø i Tryg,” forklarer arbejdsmiljøleder Marianne Nørskov Andersen.

Og Marianne understreger: ”I arbejdsmiljø-

udvalget anvender vi de overordnede resultater som udgangspunkt for det strategiske arbejdsmiljøarbejde, mens vi i Arbejdsmiljøgrupperne gennemgår og drøfter APV-rapporterne for hvert deres område. Derefter udarbejder vi de konkrete handlingsplaner for det kommende års arbejde. På den måde sikrer vi, at arbejdsmiljøarbejdet omfatter alle arbejdsmiljømæssige udfordringer og at løsningerne bliver afdækket og forankret lokalt, hvor behovet er.

APV-processen er således med til at understøtte at arbejdsmiljøgrupperne i Tryg bliver nærværende for medarbejderne, og effektive og handlekraftige i deres virke.”

Tekst: Suzanne Foverskov, redaktionen

www.dfl.dk

|9

TEMA

ETIK & MORAL

Der er skam regler for ytringsfrihed Vi har ytringsfrihed i Danmark, uanset hvor vi er ansat. Det står der ganske enkelt i Grundlovens paragraf 77. Her får du indsigt i, hvad du kan og må med paragraf 77 i hånden.

Som danske borgere – og dermed også som ansatte – er vi omfattet af Grundlovens bestemmelse om ytringsfrihed. Her hedder det, at ”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og i tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres”. Selv om formuleringen efterhånden kan virke lidt ’støvet’, så er den nem og ligetil at forstå: Vi kan sige hvad vi vil, men under ansvar.

Usandt, groft og fortroligt Vi er dog underlagt visse begrænsninger i vores ytringsfrihed, for vi må ikke sige ting, der krænker andres ære eller skaber ufred. Vi må heller ikke ytre os i en urimeligt grov form eller fremsætte åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for eget arbejdsområde. Dette fremgår ikke af Grundloven, men af en generel loyalitetspligt, som er slået fast i retspraksis.

Herudover er offentligt ansatte begrænset af reglerne om tavshedspligt, der betyder, at

10

| FORSIKRING

Nr. 1 2013

man ikke må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger. Bestemmelserne herom findes i straffeloven og forvaltningsloven.

For privatansatte gælder, at der findes begrænsninger af ytringsfriheden i markedsføringsloven, der også siger at du ikke må røbe forretningshemmeligheder.

På egne og arbejdspladsens vegne Beskyttelsen af ansattes ytringsfrihed gælder kun, når man som ansat ytrer sig på egne vegne. Hvis man ytrer sig på arbejdspladsens vegne, kan ledelsen fastsætte regler for, hvem der må udtale sig, og give nærmere retningslinjer for indholdet af sådanne udtalelser.

Men hvis man ytrer sig på egne vegne kan ledelsen hverken kræve, at man beder om tilladelse eller forinden orienterer dem.

Ansatte har ret til at fremføre en eventuel kritik offentligt uden først at bruge interne systemer, såsom ledelses- og samarbejds-/tillidsrepræsentantsystemet. I en række tilfælde kan det dog – bl.a. af hensyn til muligheden for at forbedre de forhold, man finder, er kritisable,

og af hensyn til fremtidige samarbejdsforhold på arbejdspladsen – være mest hensigtsmæssigt og fornuftigt først at rejse kritikken via de interne systemer.

Hvis der er risiko for, at offentligheden fejlagtigt vil kunne opfatte en ytring som udtryk for arbejdspladsens synspunkter, skal man i forbindelse med ytringer om ens eget arbejdsområde præcisere, at man ytrer sig på egne vegne.

Udgangspunktet er, at ansatte ikke efterfølgende kan pålægges ansvar i anledning af ytringer, som de fremsætter på egne vegne.

Offentligt ansatte har en større frihedsgrad end privatansatte i forhold til at ytre sig om eget arbejdsområde hvilket skyldes, at de forvalter vores fælles velfærdssamfund og skatteindbetaling.

Loyalitetspligt Uanset om man udtaler sig på virksomhedens vegne, eller som privatperson, gælder der særlige hensyn i forhold til loyalitet overfor arbejdspladsen.

Loyalitetspligten for offentligt og privat

Vi vi an

ETIK & MORAL

kan sige hvad vil, men under svar.

ansatte er ikke lovreguleret, men kan være beskrevet i ens ansættelseskontrakt. Tommelfingerreglen er, at man som medarbejder varetager arbejdsgiverens interesser.

Man må derfor ikke bagtale virksomheden, fremsætte udtalelser eller videregive væsentlige oplysninger, der kan skade virksomhedens omdømme i bred forstand. Man må heller ikke ytre sig om ting, som er fortrolige eller hvor man har tavshedspligt. Endelig må man ikke komme med ærekrænkende eller urimeligt grove udtalelser, og ikke fordreje eller lyve om fakta.

Kravet om loyalitet gælder både omtale af arbejdspladsen internt og i forhold til kunder, forretningsforbindelser, samarbejdspartnere og offentligheden.

De private virksomheder er økonomisk sårbare overfor kritik, og

TEMA

for dem gælder særlige hensyn til konkurrenceevne og til aktionærerne. For privatansatte kan markedsføringsloven og børslovgivningen tilmed i visse situationer veje tungere end Grundlovens bestemmelser om ytringsfrihed – eksempelvis i forbindelse med aktieoverdragelser og virksomhedsoverdragelser.

Ytringsfriheden begrænses altså på de private områder af loyalitetspligten. Men eksempelvis i sagerne om Roskilde Bank og IT-Factory var der intet juridisk grundlag for at medarbejderne skulle tie. Loyalitetspligten gælder nemlig ikke, når der er tale om ulovligheder.

Du kan ikke afskediges – og dog Hvis en ansat ytrer sig i overensstemmelse med de regler, der gælder for ytringsfrihed, er ytringen lovlig og kan ikke give anledning til, at den ansatte pålægges ansvar.

Ytringen kan heller ikke danne grundlag for, at ledelsen – i kraft af sin almindelige ret til at lede og fordele arbejdet – bruger de såkaldte ”negative ledelsesreaktioner”. En lovlig ytring kan derfor ikke med rimelighed føre til afskedigelse eller anden direkte eller indirekte ”straf” – eksempelvis ændring af arbejdsområde eller at den ansatte springes over når andre får løntillæg.

Der kan dog være tilfælde, hvor følgevirkningerne af en lovlig ytring er af en så alvorlig karakter, at det kan danne grundlag for ”negative ledelsesreaktioner”. Ledelsen skal her virkelig sikre sig, at ytringen også er tilstrækkelig alvorlig og at de kan bevise det. Kan ledelsen ikke det, så kan afskedigelse eller andre afstraffelse af en medarbejder blive dyr for virksomheden.

Tekst: Lone Clausen, redaktionen

www.dfl.dk

| 11

TEMA

ETIK & MORAL

MORAL for forsikri ”Moral er, når man lever på en måde, så det slet ikke er morsomt at leve”, sagde den frandet kedelige. Det gælder også for virkske kabaretstjerne Edith Piaf engang. somheder, men der er også et særligt Så kedelig er der uden tvivl også mange andre, som opfatter moral, men sådan skal fokus i etikken for forsikringsansatte. det slet ikke forstås, mener lektor i filosofi ved Aarhus Universitet Morten Dige. Han arbejder til dagligt med etik i organisationer. ”Der er flere måder at forstå begrebet etik og moral på. Fra den græske opfattelse handler det om, ”Der er flere måder at forstå begrebet etik og hvordan vi får et værdifuldt liv”, siger Morten Dige. moral på. Fra den græske opfattelse handler Så moral er ikke noget, vi skal det om, hvordan vi får et værdifuldt liv” bruge til at slå hinanden i hovedet Morten Dige med. ”Moralen er til for mennesker eller andre levende væseners skyld.

Det er forkert at se på moral som

Moral er at leve ”det gode liv”, ikke

Morten Dige, Lektor i filosofi ved Aarhus Universitet

EU som moralens Hånden på hjertet – der foregår uden tvivl ting omkring i europæiske forsikringsselskaber og hos forsikringsmæglere, som ikke tåler dagens lys. Det kan være at sælgere forsøger at presse kunder på forsikringer alene med det sigte selv at få størst mulig indtjening på det. Eller at der foreligger bonusordninger eller provisionsaftaler, som får en rådgiver til at anbefale et mindre godt produkt i stedet for det, som kunden burde have haft.

Der kan tænkes mange scenarier af denne art, men her i det nordiske område kan vi om ikke være sikre, så dog rimelig trygge ved, at selska-

12

| FORSIKRING

Nr. 1 2013

berne giver kunderne en ordentlig rådgivning og sørger for, at de får de rette produkter.

Udfordringen er, hvordan man kan sikre på europæisk plan, at forsikringskunderne får en ordentlig rådgivning. Svaret er oplagt, nemlig at EU må udvikle et regelsæt, som kan beskytte kunderne. Et sådan regelsæt vil samtidig sikre, at konkurrencen bliver mere fair.

Og det har EU så gjort - oven i købet i to omgange.

Først kom Insurance Mediation Directive, og i skrivende stund har EU så fremlagt forslag til Insurance Mediation Directive 2 eller blot IMD2. Dette direktiv kan få stor betydning for dem, der sælger og rådgiver omkring forsikringer.

Åbenhed Der er bestemt gode tanker bag IMD2. Direktivet har til hensigt at beskytte forsikringskunder ved bl.a. at stille krav til medarbejdernes uddannelse, og sikre åbenhed omkring provisioner og bonusser. Kravene til sælgernes kompetencer kan betyde, at mange i branchen skal på skolebænken igen. Om ikke andet, så for at erhverve certifikat på, at man har den rette viden.

Vi har før omtalt IMD2, som grundlæggende er positiv, men også rummer konsekvenser for medarbejderne, som går for vidt efter DFL’s mening. Det er bl.a. kravet om, at man kan tvinges til at fremlægge detaljer om løn og bonusforhold. Krav om uddannelse og certifi-

ingsfolk et forsøg på at opnå et uopnåeligt ideal eller noget vi skal leve op til for sin egen skyld”, fortæller Morten Dige.

Som eksempel giver han, at en række stater i USA har love ud fra religiøse normer. ”Når nogle amerikanske stater for eksempel har et forbud mod oralsex, så må man spørge, hvem der er offeret i det?”, siger Morten Dige.

I organisationer forsøger ledelserne ofte at definere værdier og regelsæt, men vi er stadig underlagt den samme almene ramme.

Etikken er den samme, men der kan være et andet fokus. ”Vi tager ikke bare nye værdier på med funktionærkasketten. Læger arbejder ud fra samme regler som andre, men med et mere vidtstrakt ansvar inden for sundhed. For forsikringsfolk er der en større forpligtelse med hensyn til kundernes økonomiske sikkerhed og tryghed”, siger Morten Dige.

Så selvom moralen ikke skal bruges til at hamre andre i hovedet med, så giver den alligevel forpligtelser på arbejdspladsen.

Tekst: Jens Sillesen, freelancejournalist

BRÆNDER DU FOR AT RÅDGIVE KUNDER? Og tænder du på holdånd, udfordringer og gode karrieremuligheder?

Er du serviceorienteret? Og har du erfaring med at rådgive over telefonen? Vi søger kolleger til PFA’s rådgivningscenter, for vi har travlt, og flere af vores kolleger er rykket videre internt i PFA. Vi tilbyder dig et job med spændende udfordringer og med gode karrieremuligheder.

Du rådgiver og vejleder Som rådgiver i PFA’s Rådgivningscenter får du et udadvendt og alsidigt job, hvor du skal rådgive vores kunder om pension, opsparing og forsikring via telefon og e-mail. Dit arbejdssted er på vores hovedkontor i København.

vogter cering skal være rimelige og det skal være klart, at det er selskaberne og ikke den enkelte medarbejder, som har ansvaret for uddannelse og certificering.

Sladreordning Derimod er det kun positivt, at IMD2 har regler omkring oprettelsen af ’sladreordninger’ – whistleblowing – som gør, at man som medarbejder beskyttes og sikres anonymitet, hvis man rapporterer om problemer og ulovligheder i virksomheden.

Et EU direktiv er en EU lov, som – når den bliver vedtaget – gælder i alle EU-landene, og ligger over vores eventuelle lokale love på området. IMD2 er foreløbig et udkast, som er til høring omkring i landene. Det kan forventes, at forslaget er færdigbehandlet engang i 2013, hvorefter der går fra ét til tre år før reglerne skal være indført i Danmark.

Du har ansvaret for, at vores kunder får rådgivning der er relevant i forhold til de behov, de har. Derfor har du et stort hjælpegen, indlevelsesevne og er god til at lytte.

Du har uddannelse og erfaring inden for den finansielle branche fx pension, bank eller forsikring. Og du har erfaring med telefonisk rådgivning.

Interesseret?

Så klik ind på www.pfa.dk/job og læs mere.

Det er også dér, du skal sende din ansøgning fra senest den 3. marts 2013.

www.

www.pfa.dk/job

www.dfl.dk

| 13

TEMA

ETIK & MORAL

Der findes faktisk et kodeks – en ’grundlov’ – for moral og etik i forsikrings- og pensionsbranchen, dog særligt rettet mod sager, hvor kunderne svindler selskaberne.

Grundlov for branchens moral Tillid er et nøgleord i forsikrings- og pensionsbranchen. Det er kundernes tillid til det selskab, som de indbetaler deres præmier til, eller placerer deres pensionsmidler hos. Alt sammen i tillid til, at selskabet behandler både dem og deres penge med respekt og seriøsitet.

Selskaberne i forsikrings- og pensionsbranchen har deres egen brancheforening, ”forsikring & pension”, F&P, som aktuelt har 126 medlemmer, fordelt på 81 virksomheder, der arbejder inden for området.

F&P har udarbejdet et kodeks – en slags grundlov – for, hvordan man skal opføre sig som selskab i branchen, specielt i sager omkring forsikringssvindel. F&P kan ikke pålægge medlemmerne at arbejde efter dette kodeks, men blot henstille til at medlemsselskaberne følger principperne.

Blandt F&P’s aktiviteter er at pejle og kommunikere omkring svindel i branchen. De har løbende undersøgelser og udsender ofte information til medierne. Blandt de senere overskrifter er ”Danskerne svindlede for 420 mio. kr. sidste år”, ”48.500 danskere indrømmer forsikringssvindel” og ”Ok at snyde lidt med forsikringen”.

Tallene fra F&P viser, at hvis branchens etik og moral er i top, så er kundernes det altså ikke altid.

Det skriver F&P i deres kodeks ”En forsikringsaftale bygger på gensidig tillid

14

| FORSIKRING

Nr. 1 2013

mellem kunde og forsikringsselskab. Kunden forventer, at forsikringsselskabet yder en objektiv og hurtig hjælp i skadesituationer.

Forsikringsselskabet forventer på samme vis, at kunden afgiver korrekte og tilstrækkelige oplysninger til skadebehandlingen.” ”Hvis forsikringsselskabet under den almindelige sagsbehandling får mistanke om muligt forsøg på forsikringssvindel, kan forsikringsselskabet iværksætte en nærmere undersøgelse,” skriver F&P indledningsvis.

Herefter bliver deres kodeks mere præcist, idet selskaberne skal overholde en række regler som sikrer, at de kan foretage undersøgelse af kunders forhold uden at overtræde lovgivning omkring privatliv, fortrolighed og lignende.

Det betyder, at et selskab skal opføre sig hæderligt og ikke må snige sig rundt på privat grund og tage fotos, ikke udgive sig for at være andre end de er på f.eks. facebook og i det hele taget opføre sig pænt og hensynsfuldt.

Blandt andet siger kodekset, at et selskab altid skal vælge den ”mindst indgribende” undersøgelsesmetode, hvilket på dansk betyder, at der ikke bør sendes agenter i marken, hvis tingene kan gøres på en mere hensynsfuld måde.

I få situationer, hvor de mindre indgribende metoder ikke har fungeret, kan man så ty til mere indgribende undersøgelser. De kan omfatte foto- og videooptagelse af personer, posering som ven på sociale medier som f.eks.

facebook, LinkedIn osv. med andet navn end selskabets eget, brug af elektronisk sporingsudstyr (GPS) og/eller kontakt til familie, venner, naboer og bekendte i forsikringskundens nærmiljø.

Hvad ved selskabet om kunden For en almindelig forsikringskunde opsamles mange personlige oplysninger. I nogle tilfælde skal kunden orienteres om, at selskabet har registreret personlige oplysninger.

Eksempelvis som led i en almindelig sagsbehandling og forberedende undersøgelse af en skadesanmeldelse. Her kan selskabet indsamle oplysninger via åbne informationssystemer som f.eks. Google. Kunden skal orienteres, hvis der eksempelvis registreres fotos og lignende på sagen Viser det sig, at kundens egne oplysninger har været korrekte, så skal selskabet orientere kunden og almindeligvis fremsende en beklagelse af den ulejlighed, en undersøgelse måtte have medført.

Der står mange andre interessante retningslinjer i F&P’s kodeks, som man kan finde på deres hjemmeside, bl.a. om skygning, aflytning, videooptagelse af mistænkte og andet, der lyder som noget fra spionromaner.

Tekst: Lars H. Knudsen, redaktionen

Ingen kære mor, hvis du svindler

ETIK & MORAL

TEMA

Når man nævner svindel i forsikringsbranchen, så tænker man ofte på kunder, som svindler med deres forsikringer og skader. Men hvad nu når det er medarbejderne, der svindler med deres fleks eller bedrager selskabet i skadesager, gælder der så særlige regler for dem?

Hvis kunderne svindler med deres forsikringer, så bliver de ofte ’saneret’ – kort sagt smidt ud af selskabet og til tider også anmeldt til politiet. Hvis medarbejderne svindler, så er proceduren stort set den samme, og selv som medlem af DFL er der ingen hjælp at hente fra hverken den lokale personaleforening eller fra selskabet.

Hvad er svindel?

Der er mange meninger om, hvad svindel er, og hvornår man ser på andre som svindlere.

Ifølge Wikipedia leksikonet kan det defineres således: Svindel er en kriminel proces, hvori en given person skaffer sig selv økonomiske midler eller andet af personlig eller økonomisk værdi.

Selvom man ofte forbinder svindel i forsikringsbranchen med kunderne, så sker det også, ligesom på en hver anden arbejdsplads, at medarbejdere rundt om i selskaberne, ikke altid har rent mel i posen. Det er heldigvis yderst sjældent, at personaleforeningerne og DFL hører om sager, hvor medarbejdere har begået økonomisk svindel for mange tusinde og måske millioner af kroner. Derimod vil personaleforeningerne og DFL ofte høre om sager, hvor medarbejdere har snydt med fleks eller ferie.

Man skal opføre sig ordentlig ”Hvis Topdanmark måtte have en medarbejder, hvor vi kunne bevise, at vedkommende har svindlet, vil vi som udgangspunkt bortvise vedkommende”, siger Vibeke Tølbøll, der er Forhandlingschef i HR afdelingen i Topdanmark.

Topdanmark har forskellige personalepolitikker, og i nogle af dem står der, at det kan få ansættelsesmæssige konsekvenser, hvis man ikke følger disse regler. Der er dog ikke nogen politik for, hvordan man forventer en medarbejder skal opføre sig. ”Når vi ansætter medarbejdere, forventer vi naturligvis, at de passer deres arbejde og ved, hvad der er dit og mit. Vi ønsker ikke at have medarbejdere, der snyder. Hvis vi bortviser en medarbejder, der har for eksempel har snydt med sin fleks, så orienteres medarbejderne i afdelingen. Skulle der opstå en sag, hvor en medarbejder eksempelvis har begået økonomisk svindel mod selskabet, så vil vi igen orientere afdelingen og melde medarbejderen til politiet, men vi vil også offentliggøre det på vores intranet, dog uden at nævne navnet på den pågældende medarbejder”, fortsætter Vibeke.

Ingen hjælp fra personaleforeningen De lokale personaleforeninger og DFL hjælper

årligt rigtig mange medlemmer, men i sager hvor medlemmerne er tiltalt for snyd og svindel, er det yderst begrænset, hvad der kan hjælpes med. DFL tager på det kraftigste afstand fra medlemmer, der snyder og svindler.

Det eneste personaleforeningerne kan tilbyde i disse situationer, er at være bisidder ved mødet med medlemmet og HR-afdelingen for at sikre, at alt går korrekt til.

DFL vil derfor på det kraftigste opfordre medlemmerne til at tænke sig rigtig godt om, inden de snyder deres arbejdsplads. Konsekvenserne er som oftest, at man både mister jobbet og anmeldes til politiet. Det er svært at forestille sig betydningen for ens liv fremover, men den er enorm, og der er typisk ingen hjælp at hente i det faglige system!

Tekst: Trine Zappe, redaktionen

www.dfl.dk

| 15

DFL hvervekampagne

Vi skal være flere I marts starter DFL en hvervekampagne, der skal medvirke til, at vi bliver flere medlemmer. Det gør vi i høj grad for at gavne dig, der allerede er medlem.

Hvis du pludselig ser et rullebord med DFL cupcakes trille ned af gangen, eller der begynder at dukke plakater op på opslagstavlerne, så skal du ikke undre dig. Fra marts og frem til juni sætter DFL fokus på at få flere medlemmer og årsagen er, at jo flere medlemmer vi er, desto stærkere står vi som talerør for dig og dine kolleger.

Og hvad har du så ud af det?

Det er DFL, der forhandler din overenskomst, og dermed din løn, pension, flere fridage, overarbejdssatser, orlovsmuligheder og andre områder, med afgørende betydning for dit arbejdsliv. Jo flere medlemmer der er i DFL – jo større en ’organisationsprocent’ i dit selskab – desto bedre muligheder har DFL for at få gennemført det, som også du vil nyde godt af i det daglige.

Hvad der skal til…

Den kommende hvervekampagne giver nye medlemmer to attraktive tilbud, nemlig gratis medlemskab de første tre måneder, samt karensfrihed.

Tilbuddet om gratis medlemskab i tre måneder skal ses som en mulighed for at få DFL og foreningens services.

At man ikke får karens betyder, at DFL’s normale regel om, at man skal have været medlem i tre måneder, før man kan få forenin-

16

| FORSIKRING

Nr. 1 2013

gen til at føre en sag i det fagretslige eller civile retssystem, er sat ud af kraft. Man kan dermed fra dag ét trække på alle DFL’s ressourcer og fulde støtte i faglige sager.

Lokale kampagner Selv om DFL centralt vil udvikle en række materialer til brug for hvervningskampagnen, så er det den lokale personaleforening som beslutter, hvad kampagnen skal omfatte lokalt.

Det er derfor ikke til at sige her, om du som medlem vil opleve DFL-cupcakes, flag, plakater, brochurer eller måske det hele på én gang.

Eller noget helt andet.

Som medlem af DFL kan du glæde dig over, at foreningen har en stor organisationsprocent i de fleste selskaber. At der gennemføres en hvervekampagne med diverse tilbud skal du se som eksempel på, at DFL er i fortsat udvikling og ønsker at styrke denne udvikling. DFL er en af de relativt få fagforeninger, som gennem de senere år har øget antallet af medlemmer, hvor de fleste andre har mistet medlemmer.

Støt den danske model ”Den Danske Model” for regulering af arbejdsmarkedet sikrer en god dialog mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, hvor forholdene sikres gennem aftaler - overenskomsterne. Dette er i modsætning til forholdene hos vores sydlige

naboer, hvor arbejdsmarkedet i stedet reguleres via lovgivning.

En stigende del af forhandlingerne sker i selskaberne via lokalaftaler, der forhandles mellem personaleforeningen, som repræsenterer DFL, og ledelsen.

Hvis personaleforeningen skal have de bedste muligheder for at indgå attraktive lokale aftaler, så er en høj organisationsprocent nødvendig.

Jo flere kolleger, der vælger ikke at være med i DFL, eller vælger en af de ”gule” foreninger – eksempelvis KRIFA eller Det Faglige Hus – jo mere svækkes DFL’s forhandlingsposition, såvel centralt som lokalt.

Næste runde Forberedelserne til de næste overenskomstforhandlinger går snart i gang, i form af en medlemsundersøgelse omkring sommerferien.

Undersøgelsen skal hjælpe med at pejle hvilke områder medlemmerne prioriterer højest. Det giver en rettesnor for DFL’s forhandlinger med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).

Støt op om hvervekampagnen og lad os sammen arbejde for at få mange nye medlemmer med i DFL. For vores alles skyld.

Tekst: Kim Faurdal, redaktionen

Stressvejleder helt tilfældigt ”Da jeg tilmeldte mig uddannelsen tænkte jeg, at det kunne være godt at få værktøjer til at håndtere dagligdagens stresspåvirkninger bedre – og at kunne hjælpe mine kolleger med det”. Sådan siger Tanja Juul Sondrup fra LB, efter sin stress- og trivselsvejleder uddannelse. deltage på Finansforbundets uddannelse. Det sagde jeg straks ja til”.

Et spændende forløb Uddannelsen som Stress- & Trivselsvejleder har 2 gange 3 dages undervisning fra marts til maj. Kursisterne får materiale med hjem, for at kunne forberede sig til næste undervisningsdag. Uddannelsen er delt op i moduler, som ser på stressens væsen og forklarer hvad der sker i hjernen, når man bliver presset. I andet modul lærer man at spotte hverdagens stresspåvirkninger, og det sidste modul handler om,

til vores skadeafdelinger i forbindelse med skybruddet i sommeren 2011. Opslaget gav 10 bud på at undgå stress, hvilket var meget relevant i den pressede periode under og efter skybruddet” ”Jeg vil gerne udnytte min viden om stress og trivsel meget mere. For eksempel ville det være herligt hvis der kom endnu flere medlemmer som ønskede råd og vejledning, for det vigtige er at forebygge,” siger Tanja. Det handler dog også om, at medlemmerne skal turde bruge vejlederne og stole trygt på at de kan gøre det i fuld fortrolighed”.

Fremtidige alternativer Uddannelsen har været afholdt otte gange siden 2008, og i alt 15 DFL for, hvorfor man bliver stresset og hvordan tillidsrepræsentanter fra forskellige kroppen også viser det, inden det går galt". selskaber kan i dag kalde sig StressTanja Juul Sondrup & Trivselsvejledere.

Der startes dog ikke nye hold op i 2013, idet Finansforbundet har behvad kollegerne kan bruge en stressvejleder til. sluttet at stoppe uddannelsen i sin nuværende Hele forløbet afsluttes med en test. form. ”Jeg syntes, at jeg har fået en god forståelse ”Det er rigtigt ærgerligt at denne uddanfor, hvorfor man bliver stresset og hvordan nelse er nedlagt og jeg håber meget, at der kroppen også viser det, inden det går galt. kommer et mindst lige så godt alternativ. For Den viden kan jeg give videre og i øvrigt viden om stress og trivsel er virkeligt noget hjælpe, når det begynder at gå skævt for en man kan bruge som tillidsrepræsentant, og medarbejder. Det er rigtigt vigtigt at få taget uddannelsen er et godt supplement til DFL´s stress i opløbet, for ellers kan konsekvenserne grunduddannelse for tillidsrepræsentanter. Der for den ramte blive meget alvorlige”, forklarer burde være en tillidsrepræsentant med stresTanja og understreger, at hendes støtte retter suddannelse i alle selskaber”, erklærer Tanja sig mod medlemmerne af DFL. Juul Sondrup fra Lærerstanden.

DFL tilbyder allerede i foråret 2013 et grundkursus i psykisk arbejdsmiljø for tillidsrepræsenBrug af uddannelsen tanter, for at styrke indsatsen på dette område Tanja har allerede gjort brug af sin uddannelse: omkring i selskaberne. ”Jeg har fået henvendelse fra et par medlemmer som i pressede situationer har ønsket råd Tekst: Lotte Kronholm Sjøberg, redaktionen og vejledning. Derudover lavede jeg et opslag

”Jeg syntes, at jeg har fået en god forståelse

Tanja Juul Sondrup, Lærerstandens Brandforsikring (LB), er begejstret for uddannelsen til stressvejleder.

Tanja Juul Sondrup er begejstret for den stressvejleder uddannelse hun har været igennem. Hun sidder til daglig i Lærerstandens Brandforsikring og har været næstformand i personaleforeningen siden 2010.

Hvorfor tog hun egentlig uddannelsen? ”Jeg syntes at håndteringen af stress og trivsel er et meget spændende område. I personaleforeningens bestyrelse talte vi om det grænseløse arbejde lige efter jeg var kommet retur fra barsel. Det var lidt hårdt at være tilbage på jobbet efter lang tid med mit barn, og presset var stort. Det fik mig til at tænke på, at der måtte være andre i organisationen, der måtte have det på samme måde. Og så var det at DFL kom med tilbud om at man kunne

www.dfl.dk

| 17

Mindfulness hos If skadeforsikring

Vær mindful i arbejdstiden “Det at være til stede i nuet kræver træning. For det er vi nok sjældent 100 pct.” siger formand for Personaleforeningen i If, Claus Hansen. Claus er i gang med et mindfulness træningsforløb i If.

Der er mange forskellige holdninger til mindfulness. I decembernummeret af Forsikring kunne man på side 29 læse, at flere eksperter mener at mindfulness som metode til at afhjælpe stress ikke har en dokumenteret effekt.

De mener, at en ’gammeldags morfar’ i arbejdstiden ville være omtrent ligeså effektiv.

18

| FORSIKRING

Nr. 1 2013

Personaleforeningsformand Claus Hansen griner ved tanken om morfar’en frem for det mindfulness træningsforløb, han selv deltager i: ”For mig er formålet med forløbet, at lære at være mere i nuet og ikke tusinde andre steder. Jeg syntes ikke, at der er noget hokus pokus i mindfulness, som er effektive redskaber til hvordan man kan gøre hverdagen lettere for sig selv”, fortæller Claus.

Mindfulness træning i selskabet If Academy, som er selskabets interne uddannelsesenhed, introducerede i januar 2012 mindfulness træning, hvor tyve ledere som de første skulle gennemføre forløbet.

Resultatet var, at deltagerne

Hvad er mindfulness?

Ifølge webstedet www.forebygstress.dk er mindfulness en måde at tænke eller være på. Nogle kan det naturligt, andre skal lære det først. At være mindful er ikke noget, man blot er en gang i mellem, men noget, man kan være en stor del af tiden. Det betyder typisk at man er: KLAR I HOVEDET

FRI FOR ET VÆLD AF TANKER

IKKE I FØLELSERNES VOLD

BEVIDST OG IKKE PÅ AUTOPILOT

Der er ikke noget nyt i mindfulness, som er tusinder af år gammelt. Mindfulness stammer oprindeligt fra den spirituelle og religiøse verden. Nu til dags kan mindfulness fortsat indeholde noget spiritualitet, men det kan også være helt uden.

Claus Hansen, formand for Personaleforeningen i If, har selv haft stort udbytte af mindfulness kurset.

fandt at de var blevet bedre til at koncentrere sig om igangværende arbejdsopgaver, var mere opmærksomme og havde mindre følelse af stress. Lederne tog mindfulness til sig som et værdifuldt redskab i en travl hverdag, og det var grundlaget for de efterfølgende træningsforløb for medarbejdere og ledere.

Frem til årsskiftet 2013 er 92 medarbejdere i gang med træningsforløbet, og der starter nye hold i marts.

Kurset ’If Mindfulness Basic’ strækker sig over fire måneder og indeholder 11 træningsseancer af godt en times varighed.

Mindfulness kræver indsigt og daglig træning over en længere periode, før det for alvor har en effekt for den enkelte. Derfor skal deltagerne også udføre ti minutters mindfulness træning hver dag i de fire måneder, forløbet varer.

Claus fortæller at der ifølge ledelsen i If er mange rationelle og organisatoriske forklaringer på hvorfor If har taget mindfulness til sig, men ideen opstod da ledelsen fik troen på, at mindfulness træningen kunne bidrage til at nå målet om mindre stress og større arbejdsglæde i hverdagen.

At være i nuet For Claus Hansen er træningen et positivt pust i hverdagen: ”Underviserne følger op på træningsseancerne og spørger, hvordan det går med vores individuelle træning – altså de ti minutters daglige træning. Når vi træner mindfulness er det ud fra en række principper om at have et åbent sind, være mere nærværende og fokuseret på det man laver, og være venlig og imødekommende. Alt sammen noget der smitter positivt af på os selv og vores omgivelser.”

Claus kan bruge teknikkerne og tankegangene fra mindfulness både i sit arbejdsliv og i privatlivet: ”Det at være mere nærværende og til stede i forhold til det jeg er i gang med gælder også i privat regi. Hvor ofte sidder man ikke på arbejdet og tænker på hvad man skal huske når man kommer hjem? Og sidder hjemme og tænker på hvad man skal nå på arbejdet næste dag? Det kan mange sikkert nikke genkendende til, og jeg er blevet klart bedre til at skille tingene ad. Bedre til at være dér hvor jeg er – i nuet – og ikke alle andre steder, hvilket sikkert også glæder mine omgivelser”.

Han tilføjer, at han da stadig kan føle sig

stresset, for mindfulness er ikke en ultimativ mirakelkur, men Claus føler, at han er blevet væsentlig bedre til at koncentrere sig. ”Jeg tror helt klart at kunderne også kan mærke en forskel, når vi som medarbejdere bliver bedre til at fordybe os i en samtale, sætte os i kundens sted og lytte mere intenst til hvad kunden har at sige”, fortæller Claus.

Involvering hele vejen rundt Skal mindfulness blive en succes er det ifølge Claus Hansen vigtigt at alle, inklusiv lederne, går 100 procent ind for det: ”I If er både ledelsen og medarbejderne meget positive overfor tiltaget. Uddannelsesforløbet gennemføres i arbejdstiden, og det er vigtigt for at få alle med. Det er et frivilligt tilbud, så ingen får det trukket ned over hovedet. Når vi er færdige med træningsforløbet på de fire måneder, er det op til den enkelte hvordan vi vil bruge mindfulness i hverdagen. Jeg er ikke i tvivl om at jeg også fremover vil bruge det i min.”

Tekst: Lotte Kronholm Sjøberg, redaktionen

www.dfl.dk

| 19

Broen til et andet liv Hvordan kan man reducere arbejdsstyrken, undgå ulykkelige afskedigelser og hjælpe medarbejdere til en rar overgang til en pensionisttilværelse? Hos Tryg har man gode erfaringer med frivillige fratrædelsesordninger, som kaldes ”åbne vinduer”.

Da Tryg i efteråret 2012 både skulle nedbemande og flytte medarbejdere, valgte man at tilbyde frivillige individuelle aftrædelsesordninger, de såkaldte ”åbne vinduer”. De har vist sig på flere måder at være til både gavn og glæde. Dels har interessen for at indgå en ordning været så stor, at man i store træk har kunnet undgå afskedigelser, og dels har dem, der tog imod ordningerne, fået en ’ærefuld’ og økonomisk attraktiv aftrædelse, som har taget vide hensyn til deres personlige behov og ønsker.

Selv om det har været omfattende og vanskelige ændringer, har det være en god proces. Personaleforeningen i Tryg har, sammen med andre foreninger i Tryg, forhandlet sig frem til en pakkeløsning for frivillig fratrædelse.

Ordningen om frivillig fratræden er primært tænkt som et tilbud til de medarbejdere, der

20

| FORSIKRING

Nr. 1 2013

ønsker at bygge bro mellem et langt arbejdsliv og et liv som pensioneret. Som udgangspunkt har man mulighed for at få de samme betingelser, som ved en normal opsigelse, i stedet for at få det pensionsgratiale, som medarbejderne i Tryg ellers tilbydes, når man pensioneres fra Tryg.

Der ud over er der gode muligheder for at få opfyldt individuelle ønsker, så en evt. fratræden kan passes ind med medarbejderens individuelle behov, f.eks. at vedkommende får størst mulig glæde af reglerne om efterløn.

Alle, uanset anciennitet, kan endvidere få rådgivning hos jobsekretariatet samt hjælp til udfærdigelse af cv og ansøgninger. Den frivillige fratrædelse bliver dermed også attraktiv for medarbejdere, der vil videre til andre selskaber – eller til helt andre brancher.

Snak med medlemmerne Personaleforeningen i Tryg var rundt i selskabets afdelinger, og fik i den anledning en god snak med mange medlemmer af DFL. Da personaleforeningen efterfølgende sammen med HR kiggede på ansøgningerne om fratræden, kunne man hurtigt danne sig et overblik over, hvem der ønskede hvad. Ud fra denne viden, blev ønskerne fra de berørte DFL-medlemmer forhandlet med HR, og man fik langt de fleste ønsker igennem.

HR valgte, at man også ville acceptere ansøgninger om fratrædelse fra medarbejdere, der ikke umiddelbart var berørt af de organisatoriske ændringer. Dermed lykkedes det at omplacere flere kolleger og i det hele taget sikre medlemmerne en god overgang til andre forretningsområder.

Formand for Personaleforeningen i Tryg,

Ole Osted, som var i erhvervspolice afdelingen i Tryg i 45 år, er blandt dem der har sagt ja til en ”åbne vinduer” aftrædelsesordning.

”Vi har været med til at skabe arbejdspladser andre steder i organisationen, og har undgået en større afskedigelsesrunde ved, at man selv har kunnet være med til frivilligt at vælge. Det er to ønsker, som vi har været med til at kunne opfylde.”

Tina Snejbjerg

Tina Snejbjerg, fortæller, at det har været meget magtpåliggende, at så mange som muligt selv har haft indflydelse på deres fratrædelse – at de både kan få en pose penge og deres ønsker opfyldt ved den lejlighed. ”Vi har været med til at skabe arbejdspladser andre steder i organisationen, og har undgået en større afskedigelsesrunde ved, at man selv har kunnet være med til frivilligt at vælge. Det er to ønsker, som vi har været med til at kunne opfylde,” fortæller Tina, og fortsætter: ”Det har været en god proces, men selvfølgelig er der altid nogen, der ville have valgt det på en anden måde. I personaleforeningen er vi rigtig godt tilfredse med den måde, Tryg har valgt at gennemføre tilpasningen i organisationen.

Resultatet har været ganske få egentlige opsigelser.”

Fratræden blev rykket "Da jeg ved et stort møde i Tryg konstaterede, at afdelingen, hvor jeg sidder, skulle reduceres med tre personer, og da der blev tilbudt en

fratrædelsesordning, fik det mig til at overveje min situation meget nøje. Jeg er fyldt 63 år og har været i selskabet i mere end 45 år”, fortæller Ole Osted, fra erhverv police afdelingen.

Der var flere ting, der skulle tænkes igennem og jeg kontaktede personaleforeningen. Jeg fik meget hurtigt en samtale med en tillidsrepræsentant og fortalte om mine overvejelser.

Blandt andet omkring fratrædelsestidspunktet, hvor det ville passe mig meget bedre med et fratrædelsestidspunkt fire måneder senere.

Tillidsrepræsentanten opfordrede mig til at ansøge om den senere dato, og lovede at personaleforeningen ville gøre deres bedste for at få det igennem.” ”Jeg har nu fået bevilget min ønskede fratrædelsesdato og er meget tilfreds med personaleforeningens medvirken, og med deres svar på mine andre spørgsmål i forbindelse med min fratræden", slutter Ole Osted.

på andre forretningsområder, og tilbød igen i januar et ”åbent vindue”. Denne gang er det i skade afdelingen, hvor man ikke har sat antal på nedbemandingen. Her vil HR først se på, hvor mange og i hvilke funktioner, der ønsker den frivillige ordning. Rammerne for en ny organisation er lagt, og i den forbindelse er flere ledere flyttet eller opsagt, og gennem Leanforløb i skadeafdelingen skal man nu strømline processerne. Nedbemandingen kan foregå over en længere periode, så der også kan kigges på naturlig afgang, som der jo altid er i et stort selskab. ”I personaleforeningen håber vi naturligvis på et lige så godt resultat, som i de andre områder vi har været igennem. Det vil hjælpe det størst mulige antal kolleger til selv og frivilligt at vælge deres fremtid – også hvis den er en praktisk overgang til et liv som pensionist”, slutter Tina Snejbjerg.

Processen fortsætter Tryg har været gennem lignende processer

Tekst: Suzanne Foverskov, redaktionen

www.dfl.dk

| 21

Er der igen gået

PIP i Industriens Pension?

Efter en del omvæltninger i Personaleforeningen i Industriens Pension – populært kaldet ’PIP’ – er der igen kommet styr på det faglige arbejde i selskabet. Så svaret er, at der nu igen er PIP i selskabet.

Personaleforeningen i Industriens Pension – PIP – er igen kommet i omdrejninger. ’Igen’, fordi der i en kortere periode efter tabet af en formand, slet ikke har været en personaleforening. Ingen personaleforening betyder ingen tillidsrepræsentanter og ingen dialog med ledelsen. Og det er ikke godt!

De er jo ikke farlige DFL-medlemmerne i selskabet blev opfordret til at melde sig som tillidsrepræsentanter, så der igen kunne dannes en bestyrelse i PIP, og vi kunne få det faglige arbejde op at stå.

Industriens Pension er et godt selskab, men medarbejderne har brug for at blive hørt.

22

| FORSIKRING

Nr. 1 2013

Derfor var det rigtig vigtigt, at der var nogen der tog teten.

Det var med stor overvejelse og ikke uden en vis uro, at jeg valgte at stille op. For hvordan var det lige, at skulle samarbejde med selskabets ledelse? Heldigvis kunne direktionens sekretær mane alle mine fordomme om den ”farlige ledelse” til jorden: De viste sig slet ikke at være farlige, men faktisk mennesker ligesom mig selv. Mennesker, som er interesseret i, at deres medarbejdere har det godt.

Hvad med mit job?

Så jeg valgte at stille op, og det samme gjorde Torben Lund Riisager. Vi blev begge valgt ind,

Torben som formand og jeg som næstformand.

Dernæst blev personaleforeningen af ledelsen opfordret til at gå ind i selskabets samarbejdsudvalg, SU, og den tjans valgte jeg at tage – men dog ikke uden en vis uro. For med det faglige arbejde og SU-møderne ville der jo gå noget tid fra mit daglige arbejde som kunderådgiver. Hvad ville min leder sige til det?

Det var heldigvis en skepsis, som viste sig at være aldeles ubegrundet, for ledelsen var rigtigt positive og har understreget, at der naturligvis skal være tid til arbejdet i både PIP og SU.

Spændende tid Den første tid som TR har været sjov og spændende på én gang, og jeg har mødt en masse nye, søde mennesker.

Når der nu var frygt og skepsis forbundet

med at melde mig som tillids- og SU-repræsentant, hvorfor så overhovedet gøre det?

Jo – for, hvis der ingen personaleforening er i vores selskab, så er der jo ingen til at varetage medarbejdernes interesser. Der ville ikke være Medarbejderne har brug for at blive hørt, mener Lena Svarre fra Industriens Pension.

Derfor gik hun ind i personaleforeningen.

nogen man kunne gå til, hvis man fik brug for en bisidder eller et godt råd. Der ville ikke være nogen til at gå videre med medlemmernes gode ideer til overenskomsten, og til at tage dialogen med selskabets ledelse.

Udviklingsmulighed Selv ser jeg opgaverne i PIP og SU som en kæmpe mulighed for personlig udvikling, og det er spændende at der nu er kommet nye og meget anderledes opgaver ind i min hverdag – opgaver, jeg som kunderådgiver ellers ikke ville komme i berøring med. Opgaverne som tillidsrepræsentant udvider dermed både min viden og mit netværk.

Det næste år vil byde på uddannelse og diverse seminarer for tillidsrepræsentanter, og vi skal også arbejde på grundlaget for en ny overenskomst. Det er blot nogle af de nye typer opgaver som gør, at jeg virkelig er glad for at jeg greb muligheden for at blive tillidsvalgt, da den bød sig til.

Tekst: Lena Svarre, redaktionen

60 ÅR MED UDDANNELSE TIL DIG! Den 26. februar 1953 blev ”Forsikringsvæsenets Akkvisitørskole” dannet med det formål at lave fælles uddannelse for sælgere.

Nu hvor vi fylder 60 år, dækker den fælles referenceramme alle grupper af medarbejdere i branchen – også dig!

Vi tænker dog ikke på pensionering, men vil fortsætte med at skabe uddannelser og udvikle den du allerede er.

SE JUBILÆUMSFILMEN PÅ HJEMMESIDEN OG FÅ INSPIRATION TIL, HVORDAN VI KAN BIDRAGE TIL DIN UDVIKLING. WWW.FORSIKRINGSAKADEMIET.DK

UDVIKLER DEN DU ALLEREDE ER Forsikringsakademiet A/S - Rungsted Strandvej 107 - 2960 Rungsted Kyst - Telefon 45 16 50 00

www.dfl.dk

| 23

Vi møder Christina Colclough, Ph.d. og generalsekretær for NFU:

Social kapital

er så godt som penge i Hvis din arbejdsplads føles rar og tryg at være på og du bliver hørt af ledelsen, som er åben for ideer og forslag, så har den en høj social kapital, og det kan mærkes i det daglige.

Du kommer ind af døren til din arbejdsplads, bliver mødt af glade mennesker, der er trygge ved ledelsen og en chef, der lytter til dine ideer og forstår værdien i at innovation ikke blot kommer oppefra, men bestemt også fra de medarbejdere, som sidder med den daglige kontakt til kunderne. Hvis der skal reorganiseres og skæres ned, så får du og dine kolleger en åben og ærlig forklaring på, hvorfor det er nødvendigt for virksomheden. Du er stolt af at være medarbejder på en god arbejdsplads og tænker, at ’vi’ gør det godt.

Du er i en virksomhed, som helt tydeligt har en høj social kapital.

Psykisk arbejdsmiljø Begrebet ’social kapital’ er naturligvis lidt diffust og ikke noget, man sådan bare lige måler eller sætter i banken. Men at det har reel værdi i hverdagen, er indiskutabelt. Høj social kapital

betyder typisk, at en virksomhed er en tryg og behagelig arbejdsplads med respekt for individet – uanset stilling – og åben kommunikation på alle niveauer.

Det er også en virksomhed, hvor innovation trives og kan komme fra alle retninger, og hvor der lyttes og netværkes på livet løs.

Hvis du nu tænker, at social kapital har betydning for virksomhedens psykiske arbejdsmiljø, så har du ganske ret. Stor betydning.

Derfor vil en høj social kapital også kunne ses i form af færre stresstilfælde og mindre af det sporadiske fravær.

Netværket er centralt Man kan godt have gode relationer med kollegerne og et rart arbejdsmiljø, men hvis ikke ’networking’ trives, så kan en medarbejder alligevel føle sig isoleret. Og tænk nu hvis det lige præcis er den medarbejder, som sidder med en fantastisk idé, der kunne være med til at udvikle virksomheden eller organisationen.

Netværk er vigtige. Der er formelle netværk, som kan være ved afdelingsmøder eller måske mellem folk med samme type stilling. Og så er der de uformelle netværk, som er vigtige, fordi de er med til at få tingene til at glide og inno-

Christina Colclough Christina Colclough, Ph.d., er generalsekretær for NFU, Nordic Financial Unions. NFU er en lobbyorganisation, som varetager de nordiske medlemsorganisationers – herunder DFL – interesser over for internationale aktører, primært beslutningstagerne i EU. Med støtte fra bl.a. DFL arbejder NFU for at sikre, at ny lovgivning og retningslinjer fra EU ikke skaber udfordringer for danske ansatte i de brancher, som DFL organiserer.

Christina Colcloughs Ph.d. afhandling er på engelsk og hedder ”Building Social Kapital”.

Den kan købes som bog hos Academic Books i København.

24

| FORSIKRING

Nr. 1 2013

vationen til at blomstre. Det er netværk, som måske opstår i kantinen eller motionscenteret, og kan skabe værdifulde relationer på kryds og tværs af virksomhedens struktur.

Der er nok ingen af selskaberne, som kan sætte hak ved samtlige de faktorer, som skaber positiv social kapital, men forsikringsbranchen er, som vidensvirksomheder, blandt de bedre, når det drejer sig om at skabe og opnå udbytte af deres sociale kapital.

Den faglige vinkel Social kapital er et begreb, man taler mere om mere om. I starten af december sidste år fik Christina Colclough sin Ph.d. afhandling om social kapital godkendt, og her kan man ikke mindst som faglig organisation og tillidsrepræsentant få indblik i, hvorfor det faglige arbejde har stor værdi for virksomheden.

Christina Colclough forklarer, at det ofte

”

Tillidsrepræsentanterne er centrale i genetableringen af trygheden på arbejdspladsen efter perioder med turbulens, og fagbevægelsen er i det hele taget med til at understøtte en "vi" kultur i virksomheden, og det skaber en stærk identitet Christina Cloclough

banken er tillidsrepræsentanterne, der fungerer som ’limen’, der binder forskellige netværk og sektioner i en virksomhed sammen. De taler med medarbejdere og ledelse, og er med til at udbrede at der netværkes på alle niveauer. ”Ledelsen må forstå, at tillidsrepræsentanterne har en strategisk vigtighed for organisationen, for de ved hvad der rør sig og kommunikerer med alle. De kan indsamle ideer og tanker fra kollegerne, og sprede ledelsens ideer ud til de ansatte. Tillidsrepræsentanterne er også centrale i genetableringen af trygheden på arbejdspladsen efter perioder med turbulens og omfattende organisationsændringer.

Fagbevægelsen er i det hele taget med til at understøtte en ´vi´ kultur i virksomheden, og det skaber en stærk identitet. Alt dette kræver dog at tillidsrepræsentanterne er trænet i at have øje for den strategiske betydning af samspillet i virksomheden, og i hvordan de kan styrke den.”

Være på forkant Kun få fagforeninger har i dag en strategi omkring social kapital og hvordan de kan bruge begrebet i udvikling af organisationen, siger Christina Colclough og nævner at der er

virksomheder, som er begyndt at arbejde med social kapital som et ledelsesværktøj. ”Her er en åbning for, at fagbevægelsen kan være på forkant”, mener Christina Colclough.

Hun opfordrer fagbevægelsen til at være opmærksom på betydningen af det lokale arbejde i virksomhederne og muligheden for at forklare værdien af det for en virksomheds ledelse med udgangspunkt i social kapital begrebet. ”Der findes nok ingen virksomheder, der med hånden på hjertet kan sige, at de ikke er interesseret i at lære”, fortsætter hun.

Læring kommer gennem netværk og styrkes af tryghed, tillid og samarbejde på kryds og på tværs.”

Afskedigelser er bekymrende Christina Colclough ser de aktuelt mange afskedigelser i finanssektoren som dybt bekymrende. I en tid hvor virksomhederne tjener rigtig mange penge, og topledelsen får store lønstigninger, skaber afskedigelser usikkerhed, utryghed og distance. Vil medarbejderne fortsat kendes ved og identificere sig med en virksomhed, som gør sådan noget?

Samtidig ser Christina Colclough afskedigel-

ser som en meget kortsigtet løsning, for hun mener ikke at det varer mere end 8 til 10 år, før der bliver en markant mangel på arbejdskraft i finanssektoren, såvel som på resten af arbejdsmarkedet. Til den tid kan det vise sig, at virksomheden har skilt sig af med for mange af de livsvigtige kompetencer og medarbejderressourcer, og i tilgift har fået et blakket ry. Det vil gøre det endnu sværere at opnå en stabil og udviklingsorienteret medarbejderstab.

Fagbevægelsens egen sociale kapital Fagbevægelsen kan bruge social kapital til at styrke sin egen identitet, forklarer Christina Colclough: ”Fagbevægelsen med dens tillidsrepræsentanter udgør et netværk både i og mellem virksomheder. Men der skal arbejdes bevidst med at styrke værdien, bl.a. ved at sikre kommunikationen mellem de tillidsvalgte, deres kolleger i selskaberne, til andre tillidsvalgte, og centralt til organisationens politiske niveau. Og det hele skal fungere begge veje, så fagbevægelsen bliver en aktiv netværksorganisation”, mener Christina Colclough.

Tekst og foto: Lars H. Knudsen, redaktionen

Hvad er social kapital Social kapital består af tre dimensioner: Strukturel kapital handler om netværk. For at personer overhovedet kan dele deres viden, ideer og synspunkter, skal de være forbundet med andre.

Relationel kapital vedrører først og fremmest tillid. En person vil være tilbageholden overfor at dele sine ideer med andre, hvis ikke forholdet mellem dem karakteriseres af tillid.

Kulturel-kognitiv kapital drejer sig om netværkets fælles normer og værdier. I det øjeblik et netværk har en fælles forståelse for meningen med deres samarbejde, vil netværkets potentiale øges markant.

www.dfl.dk

| 25

INFOSIDE

NYT FRA DFL UNGDOM

FAGLIGT

Ny næstformand for DFL Ungdom

Har du et juraspørgsmål?

DFL Ungdom har valgt ny næstformand ved seneste møde, og valget faldt på Kim Faurdal, som har sin daglige gang i Nordea Liv & Pension, hvor han også er medlem af personaleforeningens bestyrelse.

Bestyrelsen i ungdomsforummet glæder sig over igen at have en næstformand, og ser frem til at kunne fortsætte med stort engagement i det nye år.

På mødet diskuterede man arrangementer og initiativer, og en løs planlægningsfase er nu i gang. 2013 bliver et spændende år, hvor ungdomsforum allerede nu vil begynde at tænke på hvilke overenskomstkrav ungdommen vil stille ved den næste overenskomst. ’Kom og fyld maven med chokolade’ dag Ja, arrangementet var et kendt set-up. Sidste års successer i DFL Ungdom skulle gentages, og det på en ufattelig kold torsdag sidst i december. En af de sidste dage hvor det var rigtig koldt og mørkt.

En chokoladebutik er normalt lidt køligere end stuetemperatur. Men alle var enige om at butikken netop denne kolde torsdag var dejlig varm. Duften af lækker chokolade fyldte lokalerne.

26

| FORSIKRING

Nr. 1 2013

Omkring 28 medlemmer var mødt op for at bruge aftenen med hinanden og en masse chokolade. Det var frarådet at have spist hjemmefra, da man så umuligt ville have plads til den chokolade, der skulle serveres.

Efter en varm velkomstdrink i form af kaffe med chokolade – eller blot varm chokolade – var der faglige indlæg, først fra Kim Faurdal, næstformand for DFL Ungdom, og derefter fra Trine Zappe, som er hovedbestyrelsesmedlem i DFL. Efter en debat omkring arrangementer, den nuværende overenskomst, timebanken og den kommende overenskomst, var det tid til chokolade. Meget af det – og i utallige varianter.

Der var chokolader med likør, med appelsin, ananas og også et stykke med kirsebær og kanel. De fleste fik sig en ægte aha-oplevelse, da de smagte på et stykke 88 pct. kakao.

Det varede dog ikke længe før de fleste dog begyndte at gemme stykkerne - de havde simpelthen spist sig mætte i chokolade.

Til sidst takkede alle af og trillede velfornøjet videre.

Tekst: Kim Faurdal , DFL Ungdom

Bent Halfdan Pedersen, jurist i faglig afdeling i DFL, vil fremover få en fast spalte i Forsikring, ’Juristens blog’, som skal orientere om jura, domme, faglige afgørelser, lovændringer, EU-direktiver og lignende.

Bent er kendt som juristen, der kan præsentere vedtægtsændringer ved DFL’s landsmøder med en underfundig humor, som gør at man ligefrem glæder sig til punktet.

Som medlem af DFL har du mulighed for at sende juridiske spørgsmål til Bent, som vil vurdere om de er egnet til bloggen.

Send spørgsmålene til redaktionen@dfl.dk.

Kriteriet er, at de skal have bred interesse og i øvrigt være af juridisk karakter. Faglige spørgsmål skal man som medlem stille til sin lokale personaleforening, eller evt. til faglig afdeling på sekretariatet.

KORT NYT

Nyt medlem af redaktionsudvalget Ungdomsformand Rune Sixtus Bruhn har måttet trække sig fra redaktionsudvalget på grund af andre aktiviteter, men udvalget har til gengæld fået Lena Svarre, nyvalgt næstformand i Industriens Pension og ny tillidsrepræsentant, som medlem. Andet sted i dette Forsikring skriver Lena om det, at kaste sig ud i det faglige arbejde.

G! INFOSIDE

KORT NYT

Forsikringsakademiet fylder 60

Er du blandt de 123 i dag?

Hver dag er der i snit indbrud i 123 boliger i Danmark, og ikke mindst her i den mørke tid, som gør det særligt nemt for tyvene at komme uset ind og ud. Det er naturligvis meget ubehageligt at komme til et hjem, som er rippet for værdier, så derfor har 51.000 boliger fået installeret tyverialarm i løbet af 2012, således at der nu er 437.000 hjem med alarm. Det efterlader dog stadig over 2 millioner boliger uden nogen form for elektronisk beskyttelse, viser en undersøgelse, som Gallup har gennemført for Gjensidige Forsikring.

Hvis du ikke har alarm endnu, så kan du altid kigge på disse tips fra Gjensidige: Se på dit hjem gennem tyvens øjne – er der steder, hvor det er let at komme ind, som du kan gøre mere sikre? s &Í NABOEN TIL AT T MME POSTKASSEN FYLDE DIN SKRALDESPAND og tænde lys i dit hjem, hvis du er væk i flere dage s )NSTALLER BOREBESKYTTEDE LÍSE I HOVEDD REN OG OVERVEJ AT FÍ sat lås på altan- og terrassedøre s )NSTALLER BEV GELSESSENSORER DER AUTOMATISK T NDER LYSET

eller tænd lys før du forlader boligen s ,ÍS V RKT J OG HAVEREDSKABER INDE SÍ TYVEN IKKE KAN bruge det til indbrud s 3 RG FOR AT VINDUER OG D RE ER SOLIDE OG FORSVARLIGT LUKKEDE

både når du er ude og hjemme s (AV RIGELIGT MED UDEND RS BELYSNING s 3 RG FOR AT DER IKKE ER BEVOKSNING OG PLANTER DER KAN skjule tyven ved indbrud

Den 26. februar 1953 grundlagde forsikringsbranchen Akkvisitørskolen med det formål at tilbyde fælles uddannelse til ”udendørs” medarbejdere, dvs. sælgerne. I dag er Forsikringsakademiet hele forsikringsbranchens uddannelsessted.

Derfor fylder Forsikringsakademiet – FOAK – nu rundt, nemlig 60 år her i slutningen af februar.

Der er sket meget hen over årene. FOAK begyndte i små lokaler i Reventlowsgade med i alt 208 deltagere det første år. I dag bor man på den flotte Rungstedgaard og har knap 5.000 deltagere årligt.

Der er sket utrolig meget på de 60 år, hvoraf noget har udfordret skolens fremtid og ændret undervisningen markant: Fusioner og strukturændringer, ny teknologi, nye uddannelsesveje og nye samarbejder, som giver branchens medarbejdere adgang til det offentlige uddannelsessystem.

På Forsikringsakademiets hjemmeside vil man gennem 2013 kunne læse mere om historien – og også tage et kig ud i fremtiden. Læs videre på www. forsikringsakademiet.dk

Flyvende assurandør med begge ben på jorden Har du lyst til at blive selvstændig forsikringsmægler?

Det vil være et stort plus, hvis du interesserer dig for

-

, hvor du fortæller om dig selv og

www.dfl.dk

| 27

INFOSIDE

KORT NYT

REGIONALE ARRANGEMENTER

engagement - erfaring - ekspertise

Autoskadebehandler?

Vi søger en autoskadebehandler, der brænder for sit fag og har lyst til nye udfordringer i et længere vikariat, hvor du får rig mulighed for at udfordre alle facetter af autoskadebehandling. Der er tale om et vikariat hos vores kunde – en spændende forsikringskoncern i København.

Din primære opgave bliver opgørelse af autoskader, herunder selvstændig sagsbehandling på regres, udbetaling og kontakt til skadelidte via mail og telefon.

Man kan mærke dit engagement i din måde at håndtere sagsbehandlingen på, og du trives i en travl hverdag.

Du vil indgå i et team af dygtige medarbejdere, som sætter pris på en ansvarsfuld og glad kollega, der bidrager til en god stemning i arbejdsdagen.

Lyder det som noget for dig?

Så kontakt chefkonsulent Tine Nissen Kornum på: 33 24 40 80.

Arbejdsglæde og begejstring – foredrag med Christine Feldthaus

Afholdes tre gange på Østerbro i København den 19. og 25. februar samt 7. marts kl. 17.30.

Tilmeldingsfrist henholdsvis 12., 18. og 28. februar.

Dansk politik lige nu – foredrag med Hans Engell

Afholdes i Aalborg Ø den 12. marts kl. 17.30.

Tilmeldingsfrist er 6. marts

Operation Spiegelhauer

Afholdes i Aarhus den 14. marts kl. 17.30.

Tilmeldingsfrist er 25. februar.

Du kan læse mere og tilmelde dig på dfl.dk under Arrangementer.

Der tages forbehold for overbookede arrangementer.

TIP: Få hurtigt overblik over regionale arrangementer – klik på den gule boks nede midt på hjemmesiden!

Flot kokketitel

LØSNINGER ....og den svære

467 931 528 951 628 347 823 745 916 394 157 682 576 283 194 182 469 735 715 894 263 249 376 851 638 512 479

189 367 542 364 251 897 275 489 631 543 672 918 618 934 725 927 815 463 791 543 286 456 128 379 832 796 154

28

| FORSIKRING

Nr. 1 2013

SUDCL_ 8

....den mellem

157 329 864 946 587 312 823 641 957 471 935 628 239 864 571 685 172 439 594 716 283 312 458 796 768 293 145

SUDCL_ 136

....den lette

SUDCL_ 139

Sudoko løsning fra side 31

Kobæk Strand Konferencecenter, som DFL ejer i partnerskab med Finansforbundet, vandt i februar konkurrencen 'Årets konferencekok i IACC Danmark'.

Kokken Flemming Enkebølle, som til daglig slår sine folder i køkkenet på Kobæk Strand, kokkererede sig søndag frem til en førsteplads som årets danske konferencekok. I marts skal han tilmed dyste om VM-mesterskabet.

INFOSIDE

NYT FRA PERSONALEFORENINGERNE GF Forsikring

If

Ny livsfasepolitik Personaleforeningen og selskabet er i gang med at udfærdige en ny livsfasepolitik. Det er meningen, at den skal erstatte den nuværende seniorpolitik. Indtil nu er den kun på tegnebrættet, men det er en spændende proces. Man forsøger at lave en politik, der tilgodeser medarbejderen gennem hele arbejdslivet. Der bliver taget højde for ens personlige/private liv, og naturligvis kompetence- og karriereudvikling gennem livet, og i sidste fase seniortilværelsen eller tiden op til.

Generalforsamling Den 16. november 2012 afholdt personaleforeningen den årlige generalforsamling. Formand Claus Hansen var på valg og blev genvalgt. Derudover var der to bestyrelsesposter på valg. Nina Rønn blev genvalgt og Steffen Lerke Nielsen blev valgt ind.

Valg til personaleforeningens bestyrelse Tirsdag den 12. marts afholder personaleforeningen generalforsamling. Et af medlemmerne fra personaleforeningens bestyrelse har trukket sig, hvorfor der skal vælges et nyt medlem.

GF klubberne Der bliver afholdt medlemsmøder rundt i landet i april 2013.

Møderne bliver afholdt efter følgende plan: Kolding, mandag den 15. april 2013 (stedet følger senere) Viborg, tirsdag den 16. april 2013 (stedet følger senere) Odense, onsdag den 17. april 2013 (stedet følger senere) København, torsdag den 18. april 2013 (stedet følger senere) For at møderne kan afholdes, er det vigtigt at der deltager mindst 10 personer ved hvert af møderne.

Dagsorden og steder udsendes senere.

Gjensidige Forsikring: Personaleforeningen afholdt orienteringsmøde for medlemmerne i Århus den 30. oktober og generalforsamling i København den 8. november. Formand Lotte Kronholm Sjøberg blev genvalgt. Ligeledes blev bestyrelsesmedlem Per Kristensen og Susanne Weltz genvalgt.

På valg var også to tillidsrepræsentanter, og efter kampvalg blandt seks kandidater blev Tina Palmgren genvalgt. Personaleforeningen kunne ligeledes byde velkommen til Jeanett Chrisdam, som nyvalgt tillidsrepræsentant.

Begge dage afsluttedes arrangementerne med en hyggelig middag.

Julekomsammen og medlemsgaver Første søndag i advent holdt If den årligt tilbagevendende juletræsfest for ansattes børn. Som altid var det et stort tilløbsstykke, hvor der var sørget for mad og drikke til alle, underholdning, julegaver og godteposer til børnene.

En gang om måneden bliver der blandt medlemmerne trukket lod om to biografbilletter inklusive guf. Eneste krav for at deltage er, at man er medlem af personaleforeningen. I forbindelse med julen, delte personaleforeningen julegaver ud. Det foregik under frokosten i kantinen, og det var lækker chokolade - så lækker, at foreningen fik 11 nye medlemmer. De bydes hermed hjertelig velkommen i personaleforeningen og DFL.

Tryg Det handler om at give Hvor stort er danskernes sociale engagement? Har de lyst til at yde frivilligt arbejde? En ny fotoudstilling fra TrygFonden sætter fokus på netop frivillighed og støtten til den gode almennyttige idé. Udstillingen kan ses fra 14. januar og en måned frem i kantinen i Tryg, i Ballerup.

Det handler om at være tryg. Det ved vi hos Tryg bedre end de fleste og det arbejder vi utrætteligt på, at flest mulige danskere kan føle sig hver dag. Men det handler også om at give... Det kan være omsorg, livsglæde, fornyet tro, en trøstende hånd, ny og bedre viden, en oplevelse eller et skub i den rigtige retning, siger TrygFondens dokumentarist, Christian Nørr.

I år giver TrygFonden mere end 500 millioner kroner til mere end 900 projekter, der gør netop dét: Bidrager til at øge trygheden i Danmark.

Fotoudstillingen hos Tryg i Ballerup byder på en fotografisk og dokumentarisk rejse rundt i Danmark. Helt tæt på nogle af de hundredvis af projekter og mennesker, som har modtaget støtte fra TrygFonden – og som på hver deres vis er projekter til efterlevelse, inspiration og eftertanke.

TrygFonden er en del af TryghedsGruppen, der med 60 procent af aktiekapitalen er den største aktionær i Tryg.

www.dfl.dk

| 29

INFOSIDE

NYT FRA PERSONALEFORENINGERNE Alm. Brand Mistede to bestyrelsesmedlemmer Med udgangen af januar måned mistede personaleforeningen desværre to bestyrelsesmedlemmer, nemlig Britta Carstensen og Kim Mørch Egelund.

Besøgsrunde og TR-seminar Selskabet har fået tilrettelagt arbejdsprogrammet for 2013, og personaleforeningen er nu i gang med bl.a. at planlægge vores besøgsrunde på alle Alm. Brands kontorer i marts og april måned.

Vi glæder os også til at skulle afholde vores TR-seminar i marts.

Nyt fra selskabet – Kunden først!

I Alm. Brand er alle medarbejdere præsenteret for selskabets nye strategi. Det er et spændende arbejde der skal i gang, og der er et stort engagement. Den nye strategi går på ”Kunden først”.

Strategien er lagt frem til 2016. Vi skal i højere grad fokusere på kunderne først. Det er vores kundeservice, der skal adskille os fra andre og fastholde Alm. Brand som en solid forretning. Vi skal udføre sublim kundeservice, hver gang vi er i kontakt med kunden.

For at nå målet i 2016 er der gennem perioden fastsat mange delmål og investeret i redskaber der skal hjælpe med at få hele organisationen derhen. Medarbejderne glæder sig til at komme i gang med arbejdet og forventningerne er høje til at vores mål skal lykkes.

Nordea Liv & Pension I Nordea Liv & Pension har vi afholdt julefrokost, julebanko samt indført en stramning af den selvstændige arbejdstilrettelæggelse.

Et brag af en julefrokost Personaleforeningen havde et brag af en julefrokost i december. Vi havde besøg af Mick Øgendahl under julemiddagen, senere optrådte Nephew med et brag af en koncert. Efter koncerten sørgede en dygtig DJ for at holde dansegulvet fyldt med mennesker.

Julebanko Personaleforeningen har afholdt det årlige julebanko og gevinsterne er uddelt. Præmien var forskellige typer øl fra Jacobsen, og de blev overordentlig godt modtaget af medlemmerne.

Tilrettelæggelse af arbejdet I Nordea Liv & Pensions kundeservice er tiden desværre blevet mere knap, dette blandt andet grundet et stort og nødvendigt skattereformsprojekt, generel travlhed og ikke mindst en fyringsrunde, hvor vi måtte sige farvel til en del kolleger.

Medarbejderne er over en bred kam blevet bedt om ikke at benytte de friheder, som ellers er til rådighed, som f.eks. bordtennis, massagestole og muligheden for at gå en kort tur væk fra skærmen. Personaleforeningen er ikke nødvendigvis enig i alle ledelsens initiativer, men anerkender dog at nogle af tingene kan være fornuftige.

Industriens Pension Fod på elforbruget I løbet af 2012 har 24 FOOT-ambassadører og deres øvrige kolleger slukket lys, computere, skærme, kaffemaskiner m.m. i et væk, og det har givet pote.

Elforbruget er således faldet med 145.200 kWh, hvilket svarer til reduktion på 6,7 pct. Omregnet til kroner og ører har det sparet Alm. Brand for 270.000 kr. i el og naturen for kultveilte (CO2) svarende til 55.800 kg. Én million ark papir mindre Alm. Brands print- og papirforbrug løb i 2012 op i rundt regnet 20 millioner ark papir. Sat lidt på spidsen svarer det til 800 træer om året. Selskabet har nu sat sig det mål at reducere forbruget med 5 pct., hvilket svarer til én million ark papir og en omkostningsbesparelse på ca. 500.000 kr. En ny digitaliseringsstrategi skal medvirke til at nå målet.

30

| FORSIKRING

Nr. 1 2013

Ny bestyrelse i personaleforeningen Industriens Pension har fået ny bestyrelse i personaleforeningen, og dermed også to tillidsrepræsentanter. Torben Lund Riisager er valgt som ny formand, og Lena Svarre som ny næstformand. Lena Svarre er samtidig blevet SUrepræsentant, og deltager dermed som personalerepræsentant i selskabets samarbejdsudvalg.

Byggeri Industriens pension er ved at få renoveret facaden. Alle vinduer skal udskiftes og gammelt murværk bliver banket ned og muret pænt op igen. Renoveringen har været en stor udfordring for personalet, som har måttet sidde med ørepropper, når støjen har været slem. De dage, hvor det har været værst, har man dog også haft mulighed for at låne en anden plads i huset. Ud over støj har også støvet været meget generende. Nu er det værste heldigvis overstået og alle ser frem til, at vi igen kan kigge ud af vinduet til HC Ørsteds Parken, idet træpladerne foran vinduerne efter planen skulle tages ned til februar.

INFOSIDE

NYT FRA PERSONALEFORENINGERNE Thisted Forsikring Topdanmark Gå-hjem-møder med direktionen Direktionen har i løbet af januar været på turné rundt i landet, hvor de har inviteret til gå-hjem-møder. Her har medarbejderne haft mulighed for at høre, hvordan det går Topdanmark, direktionens syn på fremtiden og ikke mindst orientering om fremtidige tiltag. Det har været et stort tilløbsstykke, og medarbejderne har været glade for at blive godt orienteret.

Direktør afskediget I december måned blev en underdirektør afskediget hos Thisted Forsikring.

Medlemsmøde med stand-up i Herning Personaleforeningen holdt medlemsmøde i Herning torsdag den 7. februar, hvor medlemmerne var inviteret til stand-up med Thomas Warberg.

SJOV TIL PAUSEN

Sudoku ....en mellem

9 3 1 7

2

7 4 1 8 2 5 9 6 3 2 6 1 3 2 7 8 4 6 4 8 4 9 9 1

www.dfl.dk

| 31

SUDCL_ 139

9 5 6 4 7 2 3 9 6 2 8 8 4 5

5 1 6 2 8 4 5 9 6 5 6 2 6 8 4 9 3 5 7 4 3 9 3 6 8

SUDCL_ 8

6

2

© www.pibfeatures.com

3

7

1

1

6

SUDCL_ 136

4 2

3 5 3 6 4 1 3 9 1 4 7

© www.pibfeatures.com

1

....og en svær

© www.pibfeatures.com

Sudoku ....en let

Afsender: DFL Applebys Plads 7 1411 København K Ændringer vedr. abonnementet ring venligst 3312 4242

Magasinpost SMP Id nr: 42842

Hej Carl-Åge Jeg synes, at du lyder utrolig interessant…

Netdating er mere populært end nogensinde – og en meget stor del foregår øjensynlig i arbejdstiden. Men pas på, for i realiteten stjæler du fra dit selskab. ”Hej Carl-Åge. Nu har jeg læst din profil og du lyder spændende skal tage en kop kaffe sammen på torsdag…”. Netdating er mere populært end nogensinde, og ifølge en opgørelse fra datingsitet Elitedaters sker en meget stor del af dating-aktiviteterne i arbejdstiden.

Administrerende direktør for Elitedaters.dk, Nigel Rasmussen, forklarer at deres apps til iPhone og Android, som udkom i sommeren sidste år, bliver brugt så meget, at Elitedaters.dk hjemmesiden efterhånden kun er en sekundær kanal.

Han kan fortælle, at hele 78 procent af brugerne af Elitedaters.dk er logget ind via deres smartphones mellem klokken 9 og 16. Så alt

tyder på, at rigtig mange bruger noget af deres arbejdstid på flirt og planlægning af dates.

Den samme melding kommer fra det store datingsite Dating.dk, hvor brugen af smartphones til dating er steget med over 300 procent det seneste år. Her kan man se, at antallet af datingbeskeder sendt via smartphones er ekstremt populære, fordi de kærestesøgende kan ping-ponge lynhurtigt med hinanden.

Midt i de lyserøde tåger skal man holde sig selskabets personalepolitik for øje, advarer DFL’s jurist Bent Halfdan Pedersen. ”Mange selskaber tillader brug af internet og smartphones i arbejdstiden, men man skal dog huske, at sidder man og flirter på sin arbejdsplads, så stjæler man i princippet arbejdstid. Afhængig af personalepolitikken kan det måske føre til en advarsel eller i alvorlige tilfælde afskedigelse. Endnu mere alvorligt er det, hvis man tilmed ser på sider med grænseoverskridende indhold – eksempelvis pornografiske – som naturligvis ikke kan accepteres af selskabet.”

Bent understreger, at hvis man ikke lige har lyst til at spørge chefen om man må netdate i arbejdstiden, så kan man trygt spørge sin tillidsrepræsentant eller personaleforening om hvad man må.

Hele 82 pct. af danske singler føler sig trygge ved netdating viser en undersøgelse foretaget for datingsitet Parship.dk og i et travlt liv, hvor der ikke er tid eller lyst til et udadvendt natteliv, er netdating en god og tryg løsning – som altså kan klares i pauserne på jobbet.

Internetøkonomien accelererer I 2016 regner man med, at over tre mia. mennesker vil være på internettet. De vil allerede fra 2016 handle produkter og tjenesteydelser for over 23 trillioner dollar alene i verdens tyve største økonomier. Det stiller store krav til fremtidens virksomheder.

Heldigvis står Danmark stærkt i kapløbet mod fremtiden - faktisk hører vi til blandt verdens Er d bedste til at bruge nettet – både til at godt p u klædt å til fre sælge og købe. Danmarks flotte position Hvis du mtiden har beh ? i førerflokken af lande, er en direkte o dine it-f ærdighe v for at skærpe der, så s kurser p konsekvens af, at vi både er velstånu å Onlines DFL’s nye tilbu p et par ende og har en høj udbredelse og kole. Du d om g rati fi tion på brug af nettet. Samtidig har mange dfl.dk o nder mere info s m rm o a omfatte danske virksomheder ”set lyset” og r Micro nline-kurserne, soft Off der merne, ic e skabt gode online-forretninger. program Google Docs og b af socia le medie rugen r.