Issuu on Google+

side 20

Har du tjek på lønforhandlingen?

Side 22

Sådan bruger du hjemmesiden Har du besøgt DFL’s nye hjemmeside? På midtersiderne finder du en praktisk guide til de mange nye funktioner på hjemmesiden.

a

Skarpe kompetencer i bestyrelserne

Tem

Forsikring mod et kikset bryllup? – Læs om ekstreme forsikringer Tema side 4-14

e r m ge re in st kr Ek si r

Medlemsblad for DFL – foreningen for ansatte i forsikring

fo

Forsikring Nr. 5 - August 2012


INDHOLD

August 2012

Forsikring

a Tem

E r m gE rE iN st r Ek sik r fo

Nr. 5 - August 2012

medlemsblad for DfL – foreningen for ansatte i forsikring

At blive gift og holde bryllupsfest er en stor og vigtige begivenhed for de fleste. En bryllupsforsikring kan være et plaster på såret, hvis festen kikser. Foto: Getty Images

Forsikring mod et kikset bryllup?

Tema side 4-14

Skarpe kompetencer i bestyrelserne

side 20

Har du tjek på lønforhandlingen?

Side 22

Sådan bruger du hjemmesiden Har du besøgt DFL’s nye hjemmeside? På midtersiderne finder du en praktisk guide til de mange nye funktioner på hjemmesiden.

Temasider – Ekstreme forsikringer Hvor langt rækker solidariteten?

4

Forsikring mod at brylluppet kikser

6

Er du bange for aliens?

8

Hvis piraterne angriber

10

Hole in One forsikring

14

Øvrige artikler

Forsikring mod, at brylluppet kikser

Hvis penge ellers kan gøre noget ved, at bryllupsfesten drukner i vand eller limousinen ikke vil starte, kan man tegne en bryllupsforsikring. Eller hvad med at forsikre dig mod at blive bortført af aliens? – fra side 4 til 14

TILLÆG OM WEB

Få styr på de praktiske nye funktioner på DFL’s hjemmeside – midtersiderne

Robottaksering hos Codan

19

Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – skarpe kompetencer

20

Lønforhandling – du har selv ansvaret

22

Frynsegoder med i kisten

24

Få styr på DFL’s hjemmeside

Infosider Kort nyt

28

Sjov til pausen

31

Dyreforsikringer – hvalpe ender hos dyrlægen

Her har du en praktisk guide til, hvordan du klarer lønsamtalen med chefen – og forhåbentlig får noget ud af den – side 22-23

2

| Forsikring

Nr. 5 2012

4-5 og 25-29

Det går godt i selskaberne (regnskabstal) Nyt fra personaleforeningerne

Styr på lønsamtalen

midtersiderne

29-31 Bagsiden


leder

Farlig underminering af det danske system Hvad vil der ske, hvis danske virksomheder får deres fulde frihed til at vælge, hvilken type overenskomst, de ønsker at indgå? De vil naturligvis vælge at indgå den overenskomst, som giver virksomheden de bedste vilkår. Alt andet vil jo være dumt af ledelsen. Spørgsmålet er blevet aktuelt efter den såkaldte ”Vejlegårdssag”, som har fået politikere fra Venstre og Dansk Folkeparti til at fremlægge et lovforslag, som i alvorlig grad vil underminere den danske model for regulering af arbejdsmarkedet – en model, som har stået sin prøve gennem snart mange år, og som fortsat giver såvel arbejdsgivere som arbejdstagere de bedste arbejdsbetingelser. I DFL tror vi fuldt og fast på den danske model, som naturligvis har udviklet sig og er blevet tilpasset skiftende markedsvilkår gennem årene. I dag er det ikke en model, som har til formål at sætte arbejdstagerne op mod arbejdsgiverne, for som faglig organisation er vi fuldt og helt klar over, at kun med en sund branche – økonomisk sund – kan vi sikre medarbejderne de rette lønninger, attraktive arbejdsforhold og muligheden for en god tilværelse, også når arbejdslivet er slut. Vi står dermed som medarbejdernes garant for, at deres forhold tilpasses virksomhedernes aktuelle situation. Vejen er en positiv dialog med arbejdsgiverne, snarere end barrikader og slagord.

Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Horisont Gruppen a/s. Forsendelse: Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 8 gange om året. Oplag: 9.700. ISSN 1904-4836. Sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 København K Telefon: 33 12 42 42, Telefax: 33 12 43 27 E-mail: dfl@dfl.dk, www.dfl.dk Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. Landsformand: Mette Bergmann, telefon 33 36 45 21, e-mail mb@dfl.dk Næstformand: Lone Clausen, telefon 33 36 45 20, e-mail lc@dfl.dk Sekretariatschef: Søren Thorsen, telefon 33 36 45 19, e-mail st@dfl.dk

Og netop dialogen er en meget vigtig del af den danske model. Det fremlagte lovforslag går ud på, at arbejdsgiverne frit skal kunne vælge hvilken overenskomst, de ønsker at indgå. Hvis en organisation derfor kommer ind fra siden med en billig ”discountoverenskomst”, der spiller kortene over til arbejdsgiveren, så siger lovforslaget at vi som faglig organisation for de forsikringsansatte ikke må gå i konflikt for at kæmpe for vores overenskomst – arbejdsgiveren skal have sin fulde ret til at indgå den overenskomst, som de ønsker. Det kan lyde som en naturlig, liberal tanke, men den er giftig for hele det faglige system, for uden ret til at anfægte arbejdsgivernes ret til at vælge den overenskomst, der er bedst for dem, står vi meget svagt – og med ”vi” mener jeg de ansatte i branchen. DFL støtter derfor vores hovedorganisation, FTF, i deres kamp mod lovforslaget – og kampen for at bevare en sund dansk model, som også i fremtiden kan sikre den ro og de gode forhold på arbejdsmarkedet, som Danmark er verdenskendt for. Med venlig hilsen

Mette Bergmann, Landsformand for DFL

Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. Knudsen (lhk@dfl.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@dfl.dk), redaktionsassistent Lone Clausen (lc@dfl.dk), næstformand for DFL. Trine Zappe (trt@topdanmark.dk), næstformand i personaleforeningen Topdanmark og HB-medlem. Suzanne Foverskov (suzanne.foverskov@tryg.dk), næstformand i personaleforeningen i Tryg og HB-medlem. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Rune Sixtus Bruhn (rsb@sos.eu), næstformand i SOS og formand i DFL Ungdom. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Skriv til redaktionen: redaktionen@dfl.dk Redaktionen af Forsikring nr. 5 – 2012 er afsluttet den 15. august 2012 Vi vil mere

www.dfl.dk

|3


Tema

Ekstreme forsikringer

Hvor langt rækker solidariteten? Den elementære baggrund for forsikring er et solidaritetsprincip. Det siger, at omkostningerne ved et relativt lille antal skader fordeles blandt mange forsikringstagere, og at kunderne betaler samme præmie for samme forsikring.

Af Lone Clausen, næstformand for DFL Som følge af solidaritetsprincippet gælder, at den enkelte forsikringskunde ikke bliver ramt økonomisk, hvis vedkommende bliver ramt af et uheld, som skal dækkes af forsikringen. Hele denne tankegang er nu under forandring. I takt med at skybruddene vælter ned over Danmark, og at søer og åer løber over deres bredder og oversvømmer lavtliggende områder mens kloakkerne sprøjter op gennem kældrene, bliver der kigget på andre måder at afdække risici på hos selskaberne.

Lone Clausen, næstformand i DFL.

Forskellig pris for gode og dårlige kunder Flere af landets markante forsikringsselskaber vil bruge deres størrelse til at gennemføre en mere spredt prissætning. Dårlige kunder skal

betale mere, gode kunder slipper billigere og samtidig vil man se meget kritisk på kundeforhold, der ikke er lønsomme – for eventuelt at afslutte dem. Der tages i stadig større grad prisdifferentiering i brug. Det betyder blandt andet, at kunder, som har brug for at forsikre en ejendom med kælder, kan se frem til at få en dyrere forsikring, med sigte på, at pris og risiko følges ad. Altså en pris på forsikringen, der afspejler risikoen. Det vil medføre højere præmier for dårlige kunder og lavere for de gode. Udsigten eller Engdalen Men er man virkelig en dårlig kunde, fordi man bliver ramt af skade som følge af skybrud? Er man en dårlig kunde fordi man har valgt at bo i ’Mosedalen’ i stedet for på ’Udsigtstoppen’? Eller er man en dårlig kunde

Stress er medvirkende til 1.400 dødsfald årligt

Børn skal undervises i den danske model Danske skolebørn skal vide, hvad en overenskomst og en fagforening er. Derfor vil undervisningsminister Christine Antorini (S) styrke undervisningen i "den danske model". Konkret er det hendes tanke, at styrke undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) i folkeskolen.

4

| Forsikring

Nr. 5 2012

Næsten hver tiende medarbejder er plaget af stress, viser en omfattende undersøgelse fra hovedorganisationen FTF. Hvert år kan 1.400 dødfald relateres til psykiske belastninger i arbejdet, herunder stress. En undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt 24.000 medarbejdere på FTF-området – herunder socialrådgivere, lærere, sygeplejersker, pædagoger og bygningskonstruktører samt medarbejdere i finanssektoren. Ni procent af dem svarer i undersøgelsen enten ’virkelig meget’ eller ’meget’ på spørgsmålet om, hvor stressede de føler sig. Lige så stor en andel – 10 procent - oplever høj eller meget høj udbrændthed. Udbrændthed er en tilstand af langvarig psykisk og fysisk udmattelse, der opleves som relateret til det arbejde, man udfører. At blive syg af arbejdet er ulykkeligt for den enkelte, men koster også samfundet dyrt i sygedage og behandling. Undersøgelsen peger på fire syndere, der hver for sig - og ikke mindst sammen – øger risikoen for arbejdsrelateret stress: Høje følelsesmæssige krav på jobbet, krav om at skjule sine følelser, krav om at nå meget på jobbet og endelig utryghed i ansættelsen. I jo højere grad folk melder om netop de fire faktorer, desto mere stress bliver der også rapporteret, viser undersøgelsen. Stress hænger altså i høj grad sammen med det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. I løbet af de sidste fem år er det psykiske arbejdsmiljø på nogle punkter blevet bedre for de ansatte på de områder, som FTF omfatter – uden at der dog er tale om markante fremskridt. I dag oplever lidt flere medarbejdere således støtte fra deres kolleger og ledere end i 2006. Ser man på udviklingen i FTF’ernes trivsel og velbefindende, er der også sket en positiv udvikling. I 2006 følte 11 procent sig meget stressede – mod i dag ni procent. Der er i dag også lidt færre, der føler sig udbrændte sammenlignet med 2006. Her er andelen faldet fra 13 procent i 2006 til ti procent i dag.


Tema

Ekstreme forsikringer

Foto: Polfoto

fordi kommunerne ikke har sørget for ordentlig kloakering? Hvor går grænsen - og ikke mindst: hvor blev solidariteten af? Vi kommer nok til at revurdere vores syn på solidaritet inden for forsikring. For i fremtiden vil forsikringstagere, som bor på ’Udsigtstoppen’ ganske givet ikke længere ønske at være solidariske med – og betale til – de forsikringstagere, der bor i ’Mosedalen’ tæt på vandløbet. Der er dog andre måder at differentiere på end præmien. Det kan også tænkes, at

selskaberne vil tilbyde forskellige dækninger: En begrænset dækning til de mest risikofyldte områder og en mere omfattende dækning til de risikofrie. Kun fantasien sætter grænser Én ting er ekstreme vejrforhold og de forretningsmæssige konsekvenser af det. En ganske anden ting er, hvad selskaberne på det danske marked måtte ønske at udbyde af forsikring. Ekstreme forhold gælder nemlig også omkring hvad man kan forsikre. Skal man kunne

Pirater koster ekstra 10 mia. kr. i 2012 Piratvirksomheden ud for Afrikas kyster er en dyr og besværlig affære for rederierne, ikke mindst på grund af beskyttelse mod angreb, bevæbnede vagter samt ikke mindst forsikring af skib mod angreb og besætning mod kidnapning. Hertil kommer øgede udgifter til brændstof, da skibene er nødt til at sejle hurtigere gennem piratfarvandene. Problemet er, at det i sidste ende er kunderne til de varer, som transporteres, som kommer til at betale, hvilket bl.a. vil ske gennem en kraftig forhøjelse af fragtraterne. I 2012 ventes det - ifølge rapporten ’Sunday Spotlight’ fra analysehuset Seaintels - at fragtraterne for transport gennem piratfarvande vil blive øget med 10,9 mia. kr., i 2012.

forsikre sig mod at blive bortført af rumvæsener? Mod regnvejr under bryllupsfesten eller at man som sanger mister stemmen? Alt dette er muligt i dag – også for danskere, der ønsker at minimere deres risici. I dette nummer af Forsikring sætter vi fokus på ekstreme forsikringer – lige fra forsikring af fragtskibe i piratfyldte farvande til bryllupsfester. Hvis du har et spændende eksempel på en ekstrem forsikring, så er du meget velkommen til at sende din historie til redaktionen@ dfl.dk.

Tryg melder om bedste ratio i fem år Tryg har netop præsenteret selskabets halvårsresultat, som overgår analytikernes forventninger. Combined ratio blev 84,7 pct. i andet kvartal mod 91,3 pct. i andet kvartal i 2011 i andet kvartal. Det er den bedste Combined Ratio i fem år. På bundlinjen ender Tryg med et overskud på 1,4 mia. kr. før skat for halvåret. Til sammenligning tjente Tryg 848 mio. i samme periode sidste år. Omkostningsprocenten fortsætter sit fald og er nu nede på 16,8 pct. Det skyldes blandt andet, at der er 48 færre ansatte i koncernen end for tre måneder siden. Tryg skriver i sin kommentar til regnskabsresultatet, at selskabet er midt i en større omkostningsreduktion, der skal sikre lønsomheden. Det store fokus på lønsomhed frem for vækst giver også udslag på forsikringsdriften.

www.dfl.dk

|5


Tema

Ekstreme forsikringer

Forsikring mod, at

6

| Forsikring

Nr. 5 2012


Ekstreme forsikringer

Tema

Hvis din udkårne stikker af eller et skybrud drukner bryllupsfesten, så kan du få et kontant plaster på såret – hvis du vel at mærke har husket at tegne en bryllupsforsikring!

Nykredit lancerede i 2009 en bryllupsforsikring, som giver mulighed for erstatning hvis dit bryllup går i vasken. Den kan også dække ekstra omkostninger, hvis noget uventet går galt på den store dag. Store og dyre bryllupper er bestemt ikke gået af mode, snarere tværtimod. Mange par bruger store beløb på at arrangere en perfekt dag i forbindelse med deres bryllup – beløb, som kan underminere deres økonomi, hvis noget går rigtig galt. Med en bryllupsforsikring kan de lykkelige snart-gifte være lidt mere trygge, for forsikringen vil gå ind og dække, hvis der

skulle indtræffe en katastrofe på den store dag. Men naturligvis ikke betingelsesløst – vi er jo i forsikringsbranchen. Dækker – for det meste For blot at nævne et par af mulighederne for dækning, så dækker Nykredits bryllupsforsikring de økonomiske tab hvis brylluppet må aflyses eller hvad der måtte blive af meromkostninger, hvis brylluppet alligevel skal kunne gennemføres. Det kan eksempelvis være, hvis restauranten hvor brylluppet skal afholdes går konkurs, hvis cateringfirmaet brænder ned

eller hvis der sker en skade på brudeparrets bolig, som gør at brylluppet ikke som planlagt kan afholdes dér. Forsikringen dækker også hvis brylluppet må aflyses på grund af akut sygdom hos de sikrede, den nærmeste familie eller mindst 50 pct. af de indbudte gæster. Den vil også dække ved ulykkestilfælde, dødsfald eller uventede og uforudsete transportproblemer. Hvis bryllupsgaverne brænder op eller stjæles, så dækkes de også, men med maksimalt 5.000 kr. pr. gave.

brylluppet kikser Ikke dækning for kolde fødder Forsikringens basisdækning har en maksimal dækningssum på 100.000 kroner. Vælges den udvidede dækning får man en årlig maksimal dækning på 175.000 kroner samt krisehjælpsdækning hos en psykolog på 10 timer, ny fotosession hvis vejret er dårligt på det tidspunkt, hvor den officielle fotosession skal finde sted, samt økonomisk kompensation til bryllupsrejsen, hvis brylluppet helt må aflyses som følge af akut sygdom og de andre gyldige årsager. Men hvad nu hvis den udkårne får ’kolde fødder’ og ganske enkelt udebliver eller siger ’nej’ ved brylluppet, hvad så? Nej, bryllupsforsikringen vil ikke dække omkostningerne i disse situationer, men der er dog et plaster på såret: Den forsmåede part får en kompensation i form at et rejsegavekort på 10.000 kr. Og hvem ved… måske kan en tur til Mallorca hjælpe på smerten, hvis man svigtes i sidste øjeblik. Foto: Getty Images

Tekst: Lotte Kronholm Sjøberg

www.dfl.dk

|7


Tema

Ekstreme forsikringer

Er du bange for aliens? Mennesker forsikrer sig som en selvfølge mod tyveri, brand, ulykke og død – forsikring, som de fleste almindelige forsikringsselskaber sælger. Enkelte selskaber har dog valgt at gå ind på det såkaldte ”Twilight Zone” marked og forsikrer stort set alt.

Har du nogen sinde haft lyst til at forsikre dig mod at blive kidnappet af aliens? Hvis ja, så er der hjælp at hente. Denne type forsikringer eksisterer faktisk og mulighederne er endeløse – læs her om et par af de muligheder du har. Varulve, vampyrer og aliens Et af de selskaber som har valgt at tilbyde forsikringer i den mere ekstreme ende er det Londonbaserede selskab Lloyd´s of London. Helt grundlæggende kan man spørge sig selv, hvorfor det i det hele taget er nødvendigt at tilbyde denne type forsikringer? Men det er det, for efterspørgslen er ikke ubetydelig. Lloyd´s of London har for eksempel tegnet mere end 400.000 policer mod at forsikringstageren bliver kidnappet af væsener fra det ydre rum – eller hvor ’aliens’ nu ellers måtte komme fra. Såfremt du kan bevise, at du har været kidnappet af aliens – som kræver at du kan bestå en test i en løgnedetektor, at du har en videooptagelse eller lignende som beviser kidnapningen eller et pålideligt vidne, som kan bevise din kidnapning – vil selskabet udbetale en kompensation på omkring 9.5 million kroner. Afhængig af hvad de fremmede

8

| Forsikring

Nr. 5 2012


Ekstreme forsikringer

væsener har gjort ved dig, kan det jo være et beskedent plaster på såret. Lloyd´s of London har ligeledes tegnet policer som forsikrer mod vampyrbid og vareulve angreb. Almindelig kidnapning Kidnapningsforsikringer i den mere ”almindelige” ende af skalaen er også populære. Det er for eksempel ikke ualmindeligt, at multinationale koncerner forsikrer deres nøglemedarbejdere mod kidnapning, forud for en rejse til for eksempel Mexico, Columbia, Filippinerne eller Rusland. I første halvdel af 1998, udbetalte Lloyd´s of London for eksempel tæt på 121 millioner kroner i forbindelse med kidnapningskrav, alene i Mexico. Forsikring mod regnvejr New York Agency Worldwide Weather er et andet selskab som tegner policer i den mere ekstraordinære ende. Selskabet lever af at forsikre vejret. Som forsikringstager vælger man en eller flere datoer, stedet samt hvilket type vejr man ønsker. Selskaber fastsætter herefter en pris på forsikringen, baseret på historiske data fra det nationale klimacenter og man får udbetalt forsikringen, hvis vejret ikke bliver som aftalt. Mod at betale 2.400 kroner, udbetaler selskabet for eksempel omkring 18.150 kroner til at dække en ferie på St. Martins i Carribien, hvis der kommer mere end 0.01 inch regn (hvilket er langt under 1 cm) mellem kl. 10.00 og kl. 16.00 i mere end fem eller flere dage, mellem den 1. og 9. september. Altså bare som eksempel.

Forsikring af kropsdele Blandt kendte personer, såsom skuespillere, sportsstjerner og musikere er det meget normalt at forsikre den eller de kropsdele, som de så at sige lever af. En fodboldspiller kan for eksempel med fordel have sørget for at forsikre sine ben, hvis det en dag skulle gå galt, så vedkommende ikke skal gå fra hus og hjem, fordi han ikke kan spille mere. Blandt de mere kendte policer som er blevet tegnet, er for eksempel den amerikanske sanger Bruce Springsteen, som har sin stemme forsikret for 36 millioner dollars. Og sangerinden Jennifer Lopez, som efter sigende har sin bagdel forsikret for 1 milliarder kroner.

kaffebønner på firmaets risteri i London før de ristes og fragtes til firmaets butikker. Det er ikke første gang at Lloyd’s forsikrer en tunge. Vinsmagere har også tegnet forsikring, og en nederlandsk vinproducent Ilja Gort, forsikrede sin næses funktion tilbage i 2008. Grundprincippet hos Lloyd’s of London er, at hvis kunden vil betale for forsikringen, så vil det typisk også være muligt at tegne den.

Et spørgsmål om smag I marts 2009 forsikrede Lloyd’s of London italieneren Gennaro Pelliccias tunge. Hr. Pelliccia er Costa Coffee’s italienske kaffemester og smager selv på hvert eneste parti af rå

Tekst: Lotte Kronholm Sjøberg

Tema

Hvad er Lloyd’s? Lloyd’s of London tilbyder forsikringer og genforsikringer af nærmest enhver art – ikke sjældent af usædvanlige ting og værdier, som andre typer selskaber ikke kan eller vil håndtere. Lloyd’s er slet ikke et forsikringsselskab, men en markedsplads, hvor medlemmerne slutter sig sammen i syndikater for at forsikre og genforsikre risici. Her kan man uden problemer – men ikke uden omkostninger – tegne en forsikring for sine specielt kostbare ben, for medicinsk fejlbehandling, sygdom og dyrebare kunstværker, for blot at nævne nogle få eksempler. Men kun fantasien og prisen sætter i virkeligheden grænsen.

www.dfl.dk

|9


Tema

Ekstreme forsikringer

Ekstreme forsikringer:

Hvis pirate Pirateriet ud fra Somalia har sendt præmierne på skibsforsikringer til vejrs. Nogle rederier har betalt flere millioner kroner for en enkelt sejlads forbi Afrikas Horn, men har skibet bevæbnede vagter, et højt fribord og sejler stærkt, er der store rabatter at hente. De kommer susende over bølgerne i en glasfiberjolle bevæbnet med Kalashnikovs og panserværnsraketter. Med sig har de også en aluminiumsstige på omkring seks meter med kroge for enden, der kan hægte sig på det handelsskib, de har udset sig som bytte. Fremme ved offerets skrog sagtner de farten, slynger stigen mod rælingen, mens de skyder op i luften for at skræmme skibets besætning. Sådan foregår det typisk, når somaliske pirater angriber et handelsskib i Adenbugten eller Det Indiske Ocean, som er en af skibsindustriens vigtigste pulsårer. 40 procent af verdens olie bliver fragtet over Det Indiske Ocean, og næst efter Panamakanalen er Adenbugten sammen med Egyptens Suezkanal den vigtigste handelsvej i verden, fordi ruten gør det langt nemmere for rederierne at fragte

10

| Forsikring

Nr. 5 2012

mango, mobiltelefoner, maskingeværer og andre varer mellem Europa, Amerika, Vestafrika og Østen, end hvis handelsskibene skulle sejle syd om Afrika. Store omkostninger Lykkes det for piraterne at kravle om bord, har de i langt de fleste tilfælde vundet slaget. For at skåne deres eget liv gør besætningsmedlemmerne nemlig sjældent modstand, og piraterne kan uden de store problemer starte forhandlingerne med skibets rederi om den løsesum, der skal udbetales i kolde kontanter, før mandskab og skib kommer til at mærke friheden igen. For et rederi er der store omkostninger forbundet med en kapring. Det er ikke en del af piraternes forretningsplan at plyndre skibet, fordi de har svært ved at afsætte varerne, men rederierne lider store tab, fordi skibet ligger

stille, og at varerne ikke når frem til kunderne til aftalt tid. For det andet går der markante summer til at lønne professionelle forhandlere, til selve løsesummen og til at betale de kurerer, der skal overbringe løsesummen til piraterne. For det tredje kan der efter frigivelsen være udgifter til erstatning og psykologhjælp til gidslerne, og der skal ofte bruges penge på at reparere skibet, der ikke er blevet vedligeholdt under kapringen. Skræddersyede piratforsikringer Det er de færreste rederier, der har råd til bare at betale de store omkostninger, og derfor er efterspørgslen på forsikringer skræddersyet til sejladser i piratfyldte farvande steget i takt med, at de somaliske piraters angreb er taget til i styrke. Forsikringsselskaberne begyndte for alvor at mærke den stigende efterspørgsel i 2008, hvor godt 100 skibe blev angrebet


Ekstreme forsikringer

Tema

erne angriber eller kapret ud for Afrikas Horn, hvilket var en fordobling i forhold til 2007. Med efterspørgslen steg forsikringspræmierne, husker Per Gullestrup, der er direktør hos det internationale rederi Clipper. ”Præmierne steg voldsomt. Selv oplevede vi, at det fra 2008 til 2009 blev 10 gange dyrere at forsikre de skibe, der skulle gennem Adenbugten”, siger han. Prisen blev ikke kun højere, fordi risikoen voksede, men også af den grund, at rederierne som noget nyt blev nødt til at tegne både en krigsforsikring og en såkaldt ’Kidnap and Ransom’-forsikring (K&R), der dækker kidnapning og udbetaling af løsepenge, hvis rederiet skulle være ordentligt dækket ind i tilfælde af, at deres skib kom i piraternes hænder. Længere kapringer og højere løsesummer Hos det internationale forsikringsmæglerselskab Marsh, der blandt andet hjælper rederier med at finde den rette forsikring, peger Jesper

Thybo Larsen på yderligere forhold, der fik præmierne på sejladser ved Afrikas Horn til at stige markant fra 2008 og et par år frem. ”Kapringerne blev længere, og piraterne krævede for hvert år højere og højere løsesummer”, fortæller han. Kigger man i statistikkerne, kan man se, at fra 2008 og frem til 2010 steg gennemsnittet for kapringsperioderne fra omkring 50 til godt 200 dage. Løsesummerne steg i de samme år fra godt 1 million dollars til 5,4 millioner dollars (ca. 32 millioner kroner) i gennemsnit per kapring. Slår man samtidig ned på et par forsikringseksempler fra 2010, kan man se, at pirateriets optrapning i den grad smittede af. Den britiske avis ’The Independent’ skrev på baggrund af kilder i den engelske forsikringsbranche i

september 2010, at priserne for at forsikre en enkel sejlads i gennemsnit kostede næsten en halv million kroner, og at prisen for at forsikre en supertanker med olie til en værdi af flere hundrede millioner kroner kunne løbe op i næsten tre millioner kroner. Vagter sænker præmier Helt så høje er præmierne ikke i dag. Det hænger ikke meget sammen med, at piraterne er blevet mindre aktive, men at skibene er blevet langt bedre til at beskytte sig selv, og at forsikringsselskaberne er blevet bedre til at vurdere det enkelte skibs risiko for at blive kapret. Rederiet Clipper har tegnet sin forsikring mod pirateri hos det britiske selskab The Strike Club, og her er præmierne faldet til samme niveau som før 2008, hvor pirateriet voksede sig stort. Hovedårsagen var, at Clippers skibe fik bevæbnede vagter om bord, når de skulle gennem Adenbugten. ”Vi fik vagter som et af de første rederier, og det er virkelig effektivt. Endnu er intet skib blevet kapret, der har haft bevæbnede vagter om bord. Det er et godt argument, når man skal forhandle pris med forsikringsselskabet”, siger han. Også hos det internationale forsikringsselskab Skuld, hvor mange danske rederier tegner

www.dfl.dk

| 11

»


Tema

Ekstreme forsikringer

» deres forsikring, er præmierne faldet, siden

selskabet for to år siden begyndte at tilbyde K&R-forsikringer til skibe, der skulle gennem piratzonerne. Rabatter ”Det er svært at sætte præcise tal på, men i gennemsnit er præmierne faldet 50 procent. Til gengæld er rederiernes udgifter til sikkerhedsudstyr og vagter steget, så alt i alt er det nok ikke mange penge, de sparer”, fortæller direktør i Skuld, Helle Lehmann. Hos Skuld får kunderne 10 procent afslag i prisen, hvis skibet er udstyret med et beskyttelsesrum, hvor besætningen kan gemme sig til hjælpen når frem, og 30 procent rabat på præmien, hvis de sejler med bevæbnede vagter. Vagter om bord giver også rabat hos

12

| Forsikring

Nr. 5 2012

Marsh’ samarbejdspartnere. Hvis vagterne er ubevæbnet, kan kunden trække 25 procent af prisen, mens præmien bliver halveret, hvis vagterne har våben med. Det er et gennemgående mønster, at forsikringsselskaberne ikke vil fortælle, hvad deres præmier på forsikringerne mod pirateri præcis koster, men hos Marsh kan Jesper Thybo Larsen fortælle, at det hos de forsikringsselskaber, Marsh samarbejder med, i 2011 kostede mellem 12.000 og 18.000 dollars at forsikre et skib, der skulle gennem Adenbugten, hvis skibet vel at mærke sejlede med en fart på mindst 14 knob (ca. 25 km/t), havde et fribord (højden fra vandet op til kanten af skibet) på mindst fem meter, var beskyttet af pigtråd og havde et beskyttelsesrum. Derudover kunne kunden

få rabat, hvis skibet havde vagter med til at beskytte sig. Generelt spiller fart og fribord en stor rolle, når forsikringsselskaber skal fastsætte deres præmier. Jo højere fribord og jo højere fart – desto lavere præmie. En hovedregel er nemlig, at hvis skibet har et fribord på over seks meter, er det næsten umuligt for piraterne at komme om bord – deres stige er simpelthen ikke lang nok. Samtidig er det svært for dem at hægte sig på skibet, hvis det sejler mere end 18 knob. Nogle tager chancen Hos Skuld får de dagligt henvendelser fra rederier, der skal have en sejlads forsikret mod pirateri, men det er langt fra alle kunder, der er fuldt dækket.


Ekstreme forsikringer

denne artikels afslutning fortsat er holdt fanget af somaliske pirater. Dyr tur syd om Afrika Vil man spare penge på forsikringspræmien, kan en mulighed være at sejle syd om Afrika. Hos Skuld oplever de, at nogle enkelte rederier vælger den model af sikkerhedsmæssige årsager. Det sparer dem også en del i forsikringspræmie, men det faktum gør ikke turen rundt om Afrika attraktiv for rederierne, forklarer Jan Fritz Hansen fra rederiforeningen. ”Den største udgiftspost for rederierne er ikke forsikring men brændstof, og ruten syd om Afrika er meget kostbar, fordi den er meget længere”, forklarer han. Af den grund forventer han ikke, at flere rederier vil vælge turen syd om Afrika fremover, men at de vil fortsætte med at sejle gennem Det Indiske Ocean og Adenbugten, når de skal fragte varer mellem Asien til Europa.

Foto: Scanpix

”Nogle tegner både forsikring og bruger bevæbnede vagter, mens andre nøjes med de bevæbnede vagter og sparer forsikringen væk, og så er der de store rederier, som har så store skibe, at de er selvforsikrede, fordi de sejler hurtigt og har et meget højt fribord”, siger vicedirektør i Skuld, Michael Boje-Larsen. Hos Danmarks Rederiforening er vicedirektør Jan Fritz Hansen ikke begejstret for, at nogle rederier i Danmark undlader at forsikre sig, da det strider mod foreningens anbefalinger. ”Det vil få konsekvenser for dem. Vi vil ikke have gentaget Shipcraft-sagen,” siger han og henviser til det danske skib Leopard, der blev kapret i januar 2011. Rederiet Shipcraft havde ikke forsikret skibet og besætningen mod en gidselsituation. Det er en medvirkende årsag til, at skibets seks besætningsmedlemmer ved

Lystsejlere med problemer Mens nogle rederier fravælger forsikringer, kan andre have svært ved overhovedet at tegne en forsikring. Det gælder rederier, hvis skibe sejler så langsomt eller har et meget lavt fribord, at piraterne nærmest kan trille om bord. Derudover er det næsten umuligt for lystsejlere at forsikre sig mod pirater. Peter Lund, der er direktør i Søassurancen Danmark, som laver særaftaler om forsikring for danske langturssejlere, mener ikke, at det er muligt for lystsejlere at tegne en forsikring i Danmark, der vil dække dem mod kidnapning ud fra Afrikas Horn. ”Vi dækker i hvert fald ikke i de områder, og det har vi heller ikke tænkt os. Risikoen er simpelthen for stor, fordi lystbåde og yachter sejler så langsomt. De burde holde sig væk”, siger han og peger på, hvor galt det gik for den danske familie Quist Johansen, der blev kapret sammen med to gaster i februar 2011 ud fra Afrikas Horn om bord på familiens båd ING. Familien havde godt nok tegnet en

Tema

rejseforsikring hos Europæiske Rejseforsikring, men den omfattede ikke en kidnapningsforsikring, og derfor var forsikringsselskabet ikke involveret i at udbetale den løsesum, der købte familien fri efter et halvt års fangeskab. Peter Lund vil ikke udelukke, at det måske er muligt for lystsejlere at tegne en forsikring hos et selskab i London, men hans vurdering er, at præmien vil være så høj, at det bedre kan betale sig at få fragtet lystbåden eller yachten om bord på et større skib gennem risikozonerne. Ingen løsning i sigte Selvom antallet af kapringer og angreb er faldet i 2012, er der ikke udsigt til, at de somaliske pirater har i sinde at stoppe. De bevæbnede vagter har gjort det sværere for dem at kravle om bord, og den internationale flåde større succes med at forebygge angreb, men på land mangler mange unge, somaliske mænd et alternativ til pirateriet. Somalia har været uden en fungerede regering siden 1990 og har efterladt et land i kaos, der har svært ved at slå ned på kriminelle og døjer med stor arbejdsløshed. Hos Danmarks Rederiforening glæder Jan Fritz Hansen sig over, at færre skibe bliver kapret, men han vurderer, at det vil vare længe, før kidnapningsforsikringerne og vagterne mister deres relevans. ”Pirateriet er presset i bund, men det skal vi ikke fejre for tidligt. Det er nu, at vi skal holde fast og fortsætte vores strategi med at beskytte os. Der skal orden på land, og der skal skabes et alternativ, før vi nærmer os en løsning på problemet. Og det kan tage lang tid”. Tekst: Laura Marie Sørensen, freelancejournalist Laura Marie Sørensen er freelancejournalist og medforfatter til den dokumentariske bog ’Piratjagt – Kampen om menneskeliv og millioner’, der går bag om det somaliske pirateri og kampen imod det.

www.dfl.dk

| 13


Tema

Ekstreme forsikringer

’Hole In One’ forsikring Fed præmie til den heldige golfspiller og arrangøren slipper billigt. Det er essensen i Nem Forsikrings ’Hole in One’ golf-forsikring.

Kunne det ikke være friskt at sætte en attraktiv præmie på højkant, hvis en heldig eller meget dygtig golfspiller slår ’hole in one’? – altså slår fra starten af en bane og direkte i hul med kun ét slag. Sådan tænkte man hos Nem Forsikring, som for ni år siden gav mulighed for at golfarrangører kunne tegne en ’Hole in One’ forsikring. Ideen var, at firmaer, forretninger, golfklubber, foreninger og lignende fik mulighed for at stille en gevinst på højkant i forbindelse med en golfturnering. En sponsor skulle stille med præmien, men Nem Forsikring ville så løbe risikoen og betale præmien, hvis en golfspiller skulle slå hole in one. Sponsoren bestemmer selv præmien og mulighederne er utallige. Der stilles krav Forsikringspræmien varierer naturligt efter hullets sværhedsgrad, deltagernes niveau, præmiestørrelse og andre faktorer. Kravene for at kunne tegne forsikringen er, at der er tale om et par 3 hul – altså et hul, som normalt vil kræve tre slag for at få bolden i hul. Kvinder skal spille fra mindst 125 meter og mænd fra mindst 137 meter, mens og ’klubproffer’ skal slå fra 155 meter. Professionelle spillere kan ikke deltage. Nem Forsikring har stået klar med dækning for mange slags præmier - ure, fladskærms-tv, biler, rejser, køkkener og sågar en ejerlejlighed. Hos Nem Forsikring ser man på, hvad arrangøren ønsker at sætte på højkant for hole in one, og bestemmer så forsikringspræmien. Herefter fremsender selskabet et gevinstbevis inden spilledagen, så der kan tages et billede af den glade vinder, hvis der skulle være en heldig spiller, som får hole in one. Det giver samtidig god reklame for sponsoren. Nem Forsikring forsikrer ikke blot ’Hole in One’ på rigtige golfbaner, men er også så småt begyndt at tilbyde forsikringen på golfsimulatorer. Og ikke kun i Danmark, men

14

| Forsikring

Nr. 5 2012

også omkring i verden - Sverige, Spanien og Tenerife, for at nævne et par eksempler. Hvad koster det egentlig? Men hvad kan en sådan golf-forsikring så komme til at koste arrangøren? Her er et eksempel: En bilforhandler har fundet ud af, at der skal være en golfturnering og han vil gerne sponsere en bil til kr. 200.000 for et hole in one slag. Han ved, at der vil deltage 72 mænd og 8 kvinder. Mændene skal spille fra 164 meter og kvinderne fra 126 meter. Nem Forsikring kalkulerer hans præmie for ’Hole in One’ gevinsten til kr. 3.925, og det er billigt for ham, da han ikke engang kan annoncere en enkelt bil til salg i avisen for den pris. Dagen før turneringen kører han bilen ud og sætter den ved det bestemte hul, som præmien skal gælde for. Spillerne ryster lidt på hænderne, når de skal til at slå: Tænk, hvis nu bilen bliver min…

Bilforhandleren er meget tilfreds, for hans økonomi begrænser sig til præmien, mens Nem Forsikring sætter kr. 200.000 på højkant, hvis det heldige slag skulle komme. Der er da smuttet en bil… Gennem årene har Nem Forsikring tegnet rigtig mange ’Hole in One’ forsikringer. Der er mange gengangere blandt sponsorerne og nye finder hvert år vej til selskabet efter mund til mund metoden. Men det er dog ikke ren fortjeneste for Nem Forsikring, for der er faktisk heldige golfspillere. Blandt andet måtte selskabet i 2009 betale for en bil i en golfturnering på Samsø. Hos Nem Forsikring synes dem, som arbejder med golf-forsikringerne, at det er et sjov og spændende produkt. I de fleste tilfælde kan selskabet jo bare indkassere præmien, men det sker altså, at golfbolden bare triller i hul på ét slag! Tekst: Carsten Rasmussen, Nem Forsikring


Ny hjemmeside

www

www.dfl.dk – DFL’s nye hjemmeside I midten af juni slog DFL dørene op for en helt ny hjemmeside, som har fokus på at give nem indgang til den viden og de services, DFL tilbyder. Her får du et overblik over funktionerne og tips til, hvordan du får mest ud af den nye hjemmeside. Hvis man kigger på et foto fra 70’erne kan man virkelig se, hvordan verden har ændret sig: Tøjet, håret, bilerne … ja, faktisk alt hvad man ser, er bare totalt forældet her i 2012. På internettet ser vi samme forældelse, men bare langt hurtigere. Hvad der uden tvivl så smart og funktionelt ud i 2005 virker nærmest oldnordisk i dag. Samtidig sker udviklingen inden for web-teknologierne så hurtigt, at DFL’s gamle websystem ikke længere kunne følge med. Vi skulle altså skifte både websystem og design på hjemmesiden – to meget omfattende opgaver, for med nyt design følger ny struktur, og dermed skal alt indhold tilpasses den nye hjemmeside. Arbejdet med den nye hjemmeside startede før sommeren 2011 og slutter aldrig – forstået på den måde, at en hjemmeside og et websystem er en nærmest ’levende’ ting, som løbende skal udbygges, tilpasses og videreudvikles. Allerede her, få måneder efter åbningen

af hjemmesiden, er der mange forslag til ny funktionalitet, som kan give vores medlemmer endnu bedre service. På disse fire sider finder du noget om de nye funktioner på hjemmesiden og hvordan du bruger dem. De fleste funktioner kræver, at du er logget ind på hjemmesiden, så gør det til en god vane at starte med at logge ind, når du besøger hjemmesiden på www.dfl.dk Sådan logger du ind

Du skal være medlem - Kun medlemmer af DFL kan logge sig ind. Hvis du ikke er medlem af DFL, så meld dig ind. Log ind for første gang – Som medlem af DFL får du email-informationsbrevet DFL-Info. Nederst på alle DFL-Info står dit DFL-medlemsnummer som en del af dine stamdata. Når det er første gang, du skal logge ind på hjemmesiden, så gør følgende: Tekst: Lars H. Knudsen, webgruppen

www.dfl.dk

| 15


www

Ny hjemmeside

billede 1

billede 5

billede 2

billede 6

billede 3

billede 4

Start med at logge på BILLEDE 1: Indtast dit DFL-medlemsnummer i feltet "Brugernavn" (1) for oven i det mørkeblå login-felt. Indtast din fødselsdato som 6 cifre i det efterfølgende felt (2) til ”Adgangskode”. Skriv din fødselsdato som hver to cifre til dag-måned-år. Eksempel: Hvis dit medlemsnummer er 99999 og du har fødselsdag den 8. juni 1967, så logger du ind med brugernavn 99999 og adgangskode 080667 Hvis du har glemt dit brugernavn eller adgangskode? BILLEDE 2: Hvis du har ændret dit brugernavn og/eller adgangskode (se senere) og glemt hvad det er, så klik på "Glemt dit login?" i det mørkeblå login-felt øverst på siden. Skriv nu din email-adresse, hvorefter systemet sender dig en mail med et link, som du klikker på. Bemærk, at du skal bruge den samme email-adresse,

16

| Forsikring

Nr. 5 2012

som står i dine stamdata. Systemet skal kunne genkende den email-adresse, som du taster ind under "Glemt dit login?" I din mail får du nu et "éngangslogin", hvor du blot klikker "login". Du er nu logget ind, men dette kan kun bruges denne ene gang. Du skal derfor ændre brugernavn og/eller adgangskode til hvad du ønsker. Se vejledning nedenfor. Du kan dog klikke "Glemt dit login?" igen, hvis noget kikser og du får brug for et nyt éngangs-login. Hvis du ikke kan logge ind BILLEDE 3: Klik på ”Hjælp til login” øverst på hjemmesiden og følg instruktionerne. Ændring af brugernavn og/eller adgangskode BILLEDE 4: Du skal være logget ind, for at kunne ændre i dit brugernavn, adgangskode og andre stamdata.

Brugernavn kan være din emailadresse, dit navn eller andet. Det må bestå af bogstaver og tal samt følgende tegn: mellemrum, punktum, apostrof, bindestreg og understregning. Klik på "Rediger stamdata" og skriv det ønskede brugernavn. Du kan også redigere stamdata fra "Min side" ved at vælge "Mine stamdata" og så klikke "Rediger stamdata". Tjek, at dine stamdata i øvrigt er korrekte - specielt, at din email-adresse er korrekt. Den får du brug for, hvis du glemmer dit brugernavn og/eller adgangskode. ”Min side” er din side BILLEDE 5: Du har fået en ”Min side”, hvor du får nem adgang til din profil, dine stamdata i DFL’s system, arrangementer, oplysninger om kurser mv. samt links til de sider, som du ofte besøger. ”Min side” er til for at give dig nemme genveje til det, du bruger

mest på hjemmesiden, og til at rette i dine data. Læg gerne et profilfoto ind, men det vises dog kun for alle, hvis du sætter din profil til ”offentlig”. Din strøm BILLEDE 6: Når du er logget ind, så vil ”din strøm” under overskriften ”Aktuelt” vise hvad der sker på hjemmesiden og hvad der er relevant for dig. ”Strømmen” består bl.a. af nyheder, information om arrangementer, blogindlæg og nyt fra din personaleforening. Du finder din strøm på forsiden og på ”Min side”. Arrangementer BILLEDE 6: Ved siden af strømmen ser du ”Mine arrangementer” og neden under også den generelle ”Arrangementer”. Under ”Mine arrangementer” vil du se arrangementer, som du har meldt dig til, mens ”Arrangementer” er en


Ny hjemmeside

billede 7

billede 8

www

billede 9

billede 10

listning over alle arrangementer i DFL. Klik dig ind på et arrangement, for at se mere information og tilmelde dig arrangementer, kurser og andet. Afhængig af typen af arrangement vil du enten straks få en plads, komme på venteliste eller skulle afvente godkendelse af din deltagelse. Bekræftelsen sendes til den email-adresse, som står i dine stamdata. Din personaleforening BILLEDE 7: Hvis dit selskab har en personaleforening, så har personaleforeningen sin egen hjemmeside i det nye DFL websystem. Når du er logget ind, så kender systemet din personaleforening, så du kan bare klikke på linket øverst: ”Min personaleforening”. Du finder alle personaleforeningerne under menupunktet ”DFL Lokalt”. På personaleforeningens hjemmeside finder du kontaktdata samt lister over bestyrelse og tillidsrepræsentanter. Klik på navnene for at se deres profiler og

hvordan du kontakter dem. Når du er logget ind vil du se det materiale, som din personaleforening har lagt ud på deres hjemmeside. Hvis du ikke er logget ind, så ser du kun personaleforeningens forside. Faglig information BILLEDE 8: Hjemmesidens funktion er at hjælpe og støtte medlemmerne, og det sker ikke mindst gennem en mængde faglig information, som ligger let tilgængelig – når du er logget ind. Meget af informationen er skjult for ikke-medlemmer, mens du som medlem både får adgang til mere information, dokumenter, links og mange steder også en kontaktperson, som kan hjælpe dig videre. Oftest er det dog din lokale personaleforening, som du først skal tage kontakt til. Ud over information om ferieregler, løn og arbejdsvilkår etc., så er der også et stort område om arbejdsmiljø og om kompetence.

Vil du vide mere om DFL og foreningens virke og organisation, så klik på ”Om DFL” øverst under det mørkeblå login-felt. Her kan du også se, hvem der sidder i hovedbestyrelsen, foreningens vedtægter og meget mere. DFL blogger BILLEDE 9: Det er DFL’s landsformand, som kommunikerer DFL’s faglige holdninger, og det sker blandt andet i ”Landsformandens Blog”, som du finder på forsiden. Her ser du dog kun de første par indlæg – for at se resten skal du klikke på ”Se alle”. Også den arbejdsmiljøansvarlige i DFL blogger, og du finder arbejdsmiljøbloggen under ”DFL blogger” på den midterste fane i Nyhedscenteret. Klik på fanen for at se de seneste blogindlæg og klik på et indlæg, for at læse det. Klik på ”Se alle” for at se alle indlæg.

Dialog er vigtig BILLEDE 10: De fleste steder i det nye websystem er der mulighed for at lægge kommentarer. Kommentarerne kan bruges til at komme med gode ideer, holdninger, kritik eller andre synspunkter, som man gerne vil lufte. Der er krav om, at man holder en pæn og ordentlig tone i kommentarerne, som ellers kan blive slettet, så der lægges absolut ikke op til mudderkastning og skænderier. Når der kommer svar eller nye indlæg på en af dine kommentarer, vil du automatisk få besked via mail, så du kan følge debatten. Vi kan kun opfordre til, at du giver din mening til kende – både om foreningen, dens politiske virke og også om hjemmesidens funktion.

www.dfl.dk

| 17


www

Ny hjemmeside

billede 11

billede 12

Favoritsider

Tip en ven

BILLEDE 11: Favoritsider (1) giver nem adgang til sider, du ofte bruger. Hvis der er nogle steder på hjemmesiden, som du ofte besøger og gerne vil kunne finde hurtigt, så kan du markere dem som favoritter. Du finder favoritmakeringen øverst på siderne til højre, hvor der står "Tilføj til favoritter". Når du klikker der, så bliver den aktuelle side gemt som favorit. Du kan nemt gå til dine favoritsider ved at klikke på "Mine favoritsider", som du finder i login-feltet. Når listen over dine gemte favoritsider vises, så kan du klikke på den, som du ønsker vist. Hvis du ikke længere har brug for en favoritside, så klikkes blot på "Afmeld".

18

| Forsikring

Nr. 5 2012

BILLEDE 11: Med funktionen "Tip en ven" (2), som du finder øverst på siderne til højre, har du mulighed for at sende et link til en side på www.dfl. dk til en eller flere email-adresser. Når du klikker "Tip en ven" kommer du til en formular, hvor du skal skrive din egen email-adresse (for at fortælle, hvem tippet kommer fra), samt mail-adresser på den eller dem, som du vil tippe. Hvis der er mere end én mailadresse, så skriv dem på hver sin linje eller adskilt med komma. Du kan også skrive en besked til dem, som modtager tippet. Til slut klikker du på "Send tip". Dine tip-modtagere kan kun se sider, som de har rettigheder til at se.

Sådan skriver du en kommentar BILLEDE 12: Kun medlemmer af DFL kan skrive kommentarer. Når du er logget ind, så klik blot på de pink "kommentar(er)", så kan du læse andres kommentarer og skrive dine egne - og svare på andres. Hvis du fortryder en af dine egne kommentarer, så gå til kommentaren og tryk "slet". Dermed slettes også eventuelle svar på din kommentar.

billede 13

The wayback machine BILLEDE 13: Har man lyst til at se, hvad der stod på DFL’s web i gamle dage, så kan man prøve at bruge ”The Wayback Machine” (du finder The Wayback Machine her: http://archive. org/web/web.php), der har lagret øjebliksbilleder – dog uden fotos – af utallige hjemmesider. Taster man blot www.dfl.dk i The Wayback Machine finder man Dansk Familielandbrug, for dengang brugte DFL URL’en www. dflnet.dk


Robottaksering Hvem havde troet, at en robot kunne taksere autoskader? Det er nok de færreste, der kunne forestille sig det, men ikke desto mindre har Codan Forsikring en robot, som i løbet af fem til ti minutter kan taksere en autoskade.

Nej, der står ikke en stor blinkende robot og tager telefoner, flytter papir og taler med robotstemme. Men en robot er det ikke desto mindre, selv om Codans autoskade takseringsrobot rent fysisk er et it-system ved navn Audit. Audit, som er udviklet sammen med firmaet Scalepoint, sikrer en lynhurtig taksering af autoskader, og er dermed med til at øge servicen overfor kunderne.

Det handler om ressourcer og kundeservice Peter Hupfeld, direktør for Nordic large Claims & Inspection fortæller, at hvis en kunde har en skade på sin bil, så bliver bilen takseret på et værksted, og værkstedet sender en forkalkuleret taksatorrapport til Codan. Her vurderer Audit rapporten, og hvis den kan godkendes, sender den automatisk svar tilbage til værkstedet. Dermed kan værkstedet påbegynde reparationen af kundens autoskade i løbet af fem til ti minutter. Det er både hurtig service overfor kunden og værkstedet. Marika Jonmar, leder for Nordic Motor Inspection, tilføjer: ”Hos Codan er vi hele tiden opmærksomme på, hvordan vi udnytter vores ressourcer bedst muligt, så vi bruger vores kompetencer der, hvor det i sidste ende skaber mest værdi for vores kunder.

Det er baggrunden for, at vi har valgt at lade et it-system screene takseringsrapporterne, så vi kan sikre kunden, at arbejdet kan gå i gang så hurtigt som muligt”, udtaler Peter. Forsvinder jobbene? Man kunne frygte, at taksatorernes job som vi kender dem i dag, med tiden vil blive helt overflødige – ikke mindst, hvis man også begynder at bruge automatisk taksering på bygnings- og løsøreskader. Til det svarer Peter, at der i Audit er indlagt erfaringer fra mange års skadebehandling, og såfremt taksatorrapporterne rammer inden for disse erfaringer, håndteres de automatisk. Hvis Audit vurderer at rapporten falder uden for, hvad systemet kan håndtere og at der er behov for en manuel besigtigelse, så går sagen videre til en medarbejder med den rette tekniske kompetence. Her bliver rapporten gennemgået og medarbejderen vil så afgøre om den kan godkendes, eller om der skal foretages en egentlig manuel besigtigelse af skaden. Med Audit kan man påtage sig flere opgaver uden at øge antallet af medarbejdere, forklarer Peter. Der er blandt andet medarbejdere, der kører ud til værkstederne, så vi styrker samarbejdet og udviklingen til gavn for vores kunder. ”Audit bliver stadig mere intelligent, da systemet lærer af de sager, det har behandlet. Audit er udviklet til en meget konkret arbejdsopgave, så på nuværende tidspunkt har Codan kun planer om at benytte Audit på motorområdet, slutter Peter Hupfeld fra Codan. Tekst: Trine Zappe

www.dfl.dk

| 19


Solvency II stiller ledelsesmæssige krav til selskaberne:

Skarpe kompetencer i bestyrelserne “Jeg mener ikke at man som bestyrelsesmedlem har et valg, i forhold til at uddanne sig til en bestyrelsespost. Det er et uundgåeligt must!” – Christian Sletten er ikke skræmt af de skærpede krav til bestyrelsesmedlemmers kompetencer, som kommer via Solvency II, og motiveres af at sidde med ved bestyrelsesbordet.

Det er næsten mere en regel end en undtagelse, at der i bestyrelseslokalerne i forsikringsselskaberne sidder en central person fra personaleforeningen med ved bordet. Charlott Due Pihl, Christian Sletten og Tina Snejbjerg er tre ud af mange. Men hvad motiveres de af og hvad føler de, at de kan bidrage med på posten? Og skræmmes de ikke af de skærpede krav til bestyrelsesarbejdet, som kommer fra Finanstilsynet, samt af de nye krav som kommer via Solvency II? Det er alt sammen krav som vil være gældende for samtlige medlemmer af bestyrelsen, bestemt også de medarbejdervalgte.

kontakt til dem. Og så har jeg også den styrke som tillidsvalgt, at jeg er vant til at behandle fortrolige oplysninger. Jeg har også via DFL og FTF mulighed for at deltage I forskellige kurser, som kan ruste mig bedre til posten.” Og Charlott føler sig forpligtet til at ruste sig bedre til posten frem mod de nye Solvency II regler, som forventes at træde i kraft tidligst i 2014: “De nye regler kræver, at man er rustet til posten, så der er ingen vej uden om. Derfor er jeg allerede nu i gang med den bestyrelsesuddannelse, som er søsat af DFL, Finansforbundet og FA.”

Talerør for medarbejderne Charlott er næstformand i Personaleforeningen i Danica og blev valgt ind i Danicas bestyrelse den 1. april i år. Charlott blev motiveret til at stille op til posten, efter at have siddet i selskabets samarbejdsudvalg I en årrække: “Jeg har efterhånden siddet i samarbejdsudvalget i nogle år og når der kommer information i dette regi, så er beslutningerne allerede truffet. I bestyrelsen er man med til at træffe dem, og det motiverede mig til at stille op,” siger Charlott og fortæller videre, hvad hun mener hun kan bidrage med i bestyrelseslokalet: “Jeg føler at jeg primært kan bidrage med at være talerør for medarbejderne. Og det kan jeg i kraft af, at jeg har en bred daglig

Et godt bagland er vigtigt Christian Sletten, formand for Personaleforeningen i Codan, sidder i Codans bestyrelse. Her har Christian været medarbejderrepræsentant siden april 1999 – altså i 13 år. Christian mener, at han i høj grad har noget at bidrage med som bestyrelsesmedlem: ”Jeg har gennem mit job som formand for personaleforeningen stor indsigt i, hvad der sker i Codan. Jeg får mange informationer om, hvordan det går rundt om i koncernen fra personaleforeningens 18 tillidsrepræsentanter. Som medarbejderrepræsentant skal man naturligvis varetage alle de ansattes interesser, og qua mit job har jeg jo allerede opbakning fra 740 ansatte - nemlig personaleforeningens medlemmer. Jeg er også næstformand i samar-

20

| Forsikring

Nr. 5 2012

bejdsudvalget og med i moderselskabet RSA' s europæiske samarbejdsudvalg. Bedre forberedt Jeg har erfaret, at det er vigtigt, at have et stort og forgrenet bagland at trække informationer om virksomheden fra, og jeg har ofte været bedre forberedt på et bestyrelsesmøde end jeg kunne have været, hvis jeg ikke havde været formand for personaleforeningen, fordi jeg har fået informationer fra mit store netværk,” fortæller Christian. Til spørgsmålet om Christian føler sig forpligtet til at ruste sig bedre til bestyrelsesarbejdet, frem mod de nye Solvency II regler svarer han: ”Jeg mener ikke, at man som bestyrelsesmedlem kan undlade at ruste sig bedre. Alle selskaber skal uddanne deres bestyrelsesmedlemmer fremadrettet. Her i egne rækker ser vores moderselskab gerne, at alle i bestyrelsen er så godt klædt på, at vi til enhver tid er klar til et interview med Finanstilsynet, når de kigger forbi. For mit eget vedkommende, så er jeg allerede i gang med at videreuddanne mig, og har for nu afsluttet tre uddannelsesmoduler af hver én dags varighed. Og det er ikke slut her, det er jeg sikker på. Så jo, at ruste sig bedre er bestemt et must,” mener Christian. Med hele vejen rundt Tina Snejbjerg, formand for Personaleforenin-


Christian Sletten, Codan

gen i Tryg, har siddet i selskabets bestyrelse siden april 2010. Til spørgsmålet om, hvorvidt hun føler at det giver god mening, at det ofte er personaleforeningsmedlemmer der besætter bestyrelsesposterne svarer hun: ”For mig giver det utrolig god mening. For det første sidder vi jo allerede i mange af de andre udvalg og mødefora, hvor man drøfter medarbejdernes ansættelsesvilkår. Jeg kan nævne samarbejdsudvalget, nordisk samarbejdsudvalg, arbejdsmiljøudvalg, styregrupper med videre. Her vil mange af de beslutninger, der træffes i bestyrelsen også blive drøftet, og vi er på den måde godt informeret, når emner kommer på dagsordenen. Vi har også en god føling med, hvad der sker rundt omkring i de forskellige afdelinger i selskabet. Vi har et bredt korps af tillidsrepræsentanter, som holder os orienteret om, hvordan det går og hvordan medarbejderne har det. Det er vigtig viden, som vi kan formidle videre til bestyrelsen, når der skal træffes beslutninger, som vedrører medarbejderne. Man skal huske på, at selskabets bestyrelse jo ikke har deres daglige gang i Tryg, og derfor ikke ved hvordan medarbejderne reagerer, eller hvad der er oppe i tiden,” fortæller Tina. ”Jeg mener også, at det er vigtigt for arbejdet for medlemmerne, at vi er så godt informeret om alle de tiltag, der skal ske i selskabet, og at vi gør vores indflydelse gældende i alle de fora, vi overhovedet kan. Jeg mener, at

Tina Snejbjerg, Tryg

Charlott Due Pihl, Danica

mine medlemmer får et bedre produkt, når jeg bruger al den information, til at arbejde for de bedst mulige vilkår for medlemmerne”. Mangfoldighed er godt Enigheden i udtalelserne fra Charlott, Christian og Tina understreger, at de som medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer føler et stort ansvar for at gøre et ansvarsfuldt stykke arbejde i selskabernes bestyrelser. Det understreger ligeledes, at de har et netværk og et bagland, som skaber en mangfoldighed der giver mening i bestyrelseslokalet. For på trods af de skærpede

krav, har vi her en gruppe af medarbejdere som føler, at bestyrelsesarbejdet ligefrem er et must for at kunne fungere optimalt som medarbejdernes repræsentanter. Som ansat i selskabet bør det give ro i sjælen at vide, at der sidder medarbejdervalgte ildsjæle og føler et stort ansvar, og at de bidrager til konstruktive drøftelser i bestyrelseslokalet, i kraft af deres specifikke viden om virksomheden set med medarbejdernes øjne. Tekst: Lotte Kronholm Sjøberg

Kort om de forventelige Solvency II regler Solvency II er de finansielle regler, som skal skabe en fælles EU-standard for opgørelse af forsikringsvirksomheders solvensbehov. Reglerne skal desuden give forsikringstagerne øget beskyttelse og forbedre branchens risikostyring, for at understøtte finansiel stabilitet. Der skal således skabes en bedre sammenhæng mellem den risiko et selskab påtager sig og det kapitalkrav selskabet har. Reglerne i Solvency II forventes ligeledes at medføre skrappere krav til hvordan selskabsbestyrelserne sammensættes – underforstået så mangfoldigt som muligt – og at medlemmerne har de rette kompetencer og ressourcer til at varetage en bestyrelsespost. De nye regler forventes tidligst at træde i kraft i 2014.

www.dfl.dk

| 21


I tidens tegn – den personlige lønforhandling:

Du har også selv ansvar for din løn Forhandling er på dagsordenen i disse måneder. DFL har netop aftalt den centrale overenskomst og ude i personaleforeningerne skal de lokale protokollater og aftaler nu forhandles. Men hvad med dig? Hvornår har du sidst forhandlet din egen løn? De centrale forhandlinger har en klar påvirkning på din løn – der er central lønregulering, og såvel pensionsprocentens størrelse som størrelsen på overarbejdsbetaling fastlægges her. Men på trods af det centrale resultat, har du en opgave med at forhandle din løn lokalt med din leder. Hvornår har du sidst gjort det? Ifølge vores overenskomst fastsættes og reguleres din løn på baggrund af en systematisk vurdering mellem dig og din leder, hvilket sker én gang årligt. I nogle selskaber er lønsamtalen en del af den årlige udviklingssamtale, mens der i andre selskaber er en skreven eller uskreven regel om, at lønsnakken skal tages på et andet tidspunkt. Hvornår du har lønsamtalen er ikke afgørende, bare du får det gjort. Det er nemlig ikke kun din chef der kan indkalde til en lønsamtale, det kan du også selv gøre: Benyt lejligheden til at vise, at du ikke er bange for at tage et initiativ, og indkald din chef til en lønsnak! God forberedelse er vigtig Der findes ingen facitliste for, hvordan din lønforhandling bliver en succes. Men det at være godt forberedt forud for lønforhandlingen er et rigtigt godt sted at starte. Her er nogle måder, som du kan forberede dig på: Indsaml relevante oplysninger: Det kan være nyttigt at tage kontakt til din lokale personaleforening, eller til DFL, for at finde ud af hvor andre med lignende baggrund og kompetencer ligger lønmæssigt. Det kan også være, at du har en god dialog med dine kolleger, og derfor ved hvordan deres lønniveau

22

| Forsikring

Nr. 5 2012

er. Set i forhold til deres arbejdsopgaver, vil du kunne danne dig et overblik over hvordan du selv ligger lønmæssigt. Med andre ord bør du have styr på din ”markedsværdi”, for jo tydeligere du kan bevise hvad den er, jo større chance er der for at du opnår det du gerne vil. Afgør med dig selv hvad der er rimeligt og realistisk: En lønforhandling bør ikke sidestilles med en bolighandel, hvor prisen

på boligen højst sandsynligt sættes højere end hvad man forventer reelt at få. Et højt og urealistisk forslag vil ikke blive taget seriøst, og det vil kunne skabe en dårlig stemning ved lønsamtalen. På den anden side skal du ikke markedsføre dig selv for billigt. Det er derfor du skal kende din markedsværdi. Overvej hvilke saglige argumenter du vil bruge: Husk at skrive dem ned. Tænk over


hvad der har udviklet dig, hvilke nye kompetencer du har tilegnet dig, notér dine gode præstationer og generelt hvilke arbejdsopgaver du har varetaget siden sidste lønsamtale. Over-

Overvej alternative muligheder: Ikke alle lønforhandlinger resulterer i en lønstigning. Derfor bør du overveje nogle alternative muligheder, hvis svaret ender med at blive ”nej”. Alternative ønsker kan for eksempel være, at komme på kurser eller efteruddannelse som selskabet betaler. Du kan også foreslå et engangsvederlag til din løn, som måske er mere ”spiseligt” for lederen. Giv ikke op: Skulle du få et ”nej” til en lønstigning ved denne lønsamtale, så prøv at bevare optimismen og kom op på hesten igen. Lad din leder vide, at du er motiveret,

chef kan tænkes at komme med, og forbered svar på dem. Tro på dig selv – og få støtte Ender du med at få afslag og er det din klare opfattelse at dette ikke er rimeligt, så bør du kontakte din personaleforening eller DFL’s sekretariat, for at få afklaret om din sag er urimelig. Her kan du bede om hjælp til at blive klogere på hvad andre med et tilsvarende uddannelsesniveau, erfaringsgrundlag og ansvarsområde/arbejdsområde tjener. Bed også din leder om at give dig en skriftlig begrundelse

Kort sagt: giv ikke op på trods af et ”nej” når du forhandler. At sætte sig tilbage med korslagte arme og opgive, fører under ingen omstændigheder til en lønstigning. Hold din leder til ilden og tag kampen op igen.

vej også om du for eksempel har fået mere ansvar, om du har medvirket til at effektivisere arbejdet, eller om du har gennemført et kursus som gavner selskabet. Brug dette som faktuelle argumenter for en lønstigning. Glem ikke de ”bløde værdier”, som kan være med til at synliggøre din samlede værdi for selskabet. Fremhæv det gerne, hvis du f.eks. altid overholder dine deadlines.

har ambitioner for fremtiden og gerne vil udvikle dig. Spørg ind til hvad der skal til for, at du kan komme videre og hvilke områder, projekter eller lignende, du skal involvere dig i for, eksempelvis, at få mere ansvar. Kort sagt hold din leder ”til ilden”. Foreslå eventuelt at I tager en opfølgende snak seks måneder senere, såfremt du får tildelt et nyt arbejdsområde eller lignende. Eller foreslå at du får en garanteret lønstigning efter en aftalt tidsperiode, når du har bevist hvad du kan. Det vil synliggøre for din leder, at du er seriøs og har noget at byde på. Forvent dig en vis modstand og vær tålmodig: Ofte vil din chef ikke kunne give dig svar straks, så aftal evt. en tidsfrist for, hvornår du skal have en tilbagemelding. Tænk over hvilke indvendinger og modargumenter din

for afslaget, så du er helt klar over hvad baggrunden for afslaget er. Og hvad der skal til for at opnå et højere lønniveau. Kort sagt: giv ikke op på trods af et ”nej” når du forhandler. At sætte sig tilbage med korslagte arme og opgive, fører under ingen omstændigheder til en lønstigning. Hold din leder til ilden og tag kampen op igen. Og benyt den mellemliggende tid til, at bevise at du er dit krav værd. Sidst men ikke mindst, så tro på dig selv. For hvis du ikke gør det, kan du heller ikke forvente at din arbejdsgiver gør det. Held og lykke med din lønforhandling! Tekst: Lotte Kronholm Sjøberg

www.dfl.dk

| 23


Frynsegoder i kisten Hos de unge succesrige virksomheder i it-branchen finder man medarbejderordninger, som er helt ud over det almindelige. Men derfor kan man jo godt lade sig inspirere...

Du kender Google som navnet på en søgemaskine og som et af verdens bedst kendte varemærker. Men vidste du, at Google arbejder under det meget sympatiske motto "Do no evil" - gør ikke noget ondt! Og det har Google levet op til gennem virksomhedens ca. 14 års levetid. Det er baggrunden for, at alle Googles produkter opfører sig pænt og ikke udspionerer brugerne – i hvert fald ikke uden at man først bliver spurgt pænt om lov. Faktisk kan man stole på Google. Man Google lever også op til sit motto på andre områder. Virksomheden opfører sig nemlig også pænt – faktisk helt utrolig pænt – over for sine medarbejdere. Her kunne vores hjemlige finansbranche lære noget, og DFL måske få inspiration til nye punkter i overenskomsten. Hør bare her: Frynsegoder med i kisten Hos Google har man længe haft en utrolig

24

| Forsikring

Nr. 5 2012

masse "frynsegoder", bl.a. i form af gratis frisør, gourmetmad på højt niveau, high-tech selvrensende toiletter, firmabørnehaver og ikke mindst en utrolig medarbejdermæssig diversitet, hvor der kun ses på lyst og evner, og aldrig på tro, hudfarve eller alder. Faktisk er ældste Google ansatte lige nu 83 år gammel. Men ikke nok med det - nu strækker medarbejdernes "frynsegoder" sig tilmed ud over selve livet. Hvis en Google medarbejder dør, så vil den efterladte familie modtage 50 pct. af medarbejderens løn de efterfølgende ti år – ja: TI ÅR! Som om det ikke var nok, så vil overlevende ægtefæller omgående få udbetalt værdien af den afdøde medarbejders aktier i selskabet, og desuden vil samtlige medarbejderens efterladte børn modtage en månedlig betaling på 1.000

dollar – ca. 6.100 kr. – indtil de fylder 19 år, eller 23 år, hvis barnet studerer på fuld tid. For den rige virksomhed Google er dette selvfølgelig blot et greb i lommen, men for de efterladte familiemedlemmer vil det være en enorm hjælp og tryghed. Det mest imponerende er, at dette ikke på nogen måde er til fordel for Google selv. Faktisk har de holdt meget lav profil omkring disse ordninger, og har ikke selv fortalt offentligt om dem. HR-direktør Laszlo Bock fra Google forklarer, at baggrunden for de bemærkelsesværdige ordninger er, at det ganske enkelt er det rette at gøre, menneskeligt set. Samtidig er det bedre for en virksomhed at vise god omsorg for sine medarbejdere, fremfor ikke at gøre det. Tekst: Lars H. Knudsen


Infoside

Kort nyt

Nyttig EU-ordbog Hvis du (også) kan komme i tvivl om hvad begreber i EU-universet som CRD, MiFID, FAT, MAD og Tobin Tax er for noget, så er der hjælp at hente i vores nordiske lobby-organisation NFU – som i øvrigt står for Nordic Financial Unions. NFU har udviklet en EUordbog, som ligger på nettet og er god at konsultere, hvis du vil følge bare lidt med i EU-debatten. Du finder ordbogen her: www.nordicfinancialunions.org/eu-dictionary Og i øvrigt er der også et stort link på NFU’s webforside.

Medarbejdere i hovedroller Hos Alm. Brand har man givet medarbejderne hovedrollen – i hvert fald i en reklamefilm fra selskabet. Om det er for at styrke troværdigheden eller spare pengene til Mads Mikkelsen og Sofie Gråbøl melder selskabet ikke, men fortæller i ”Alm. Brand Bladet”, at reklamefilmen skulle gøre så mange danskere som muligt opmærksomme på ”Hele Danmark Cykler” motionsløbet, der blev afholdt i midten af august. Her var Alm. Brand nemlig hovedsponsor. En hel del af de personer, der optræder i Alm. Brand reklamefilmen er medarbejdere i selskabet, bl.a. alle i kontorscenen fra Midtermolen. Om der er DFL-medlemmer blandt de optrædende kan vi ikke lige gennemskue, men vi organiserer også gerne disse skuespillere – blot de er ansat i Alm. Brand.

Arbejdsløshed skader pensionen At blive ledig kan ikke kun mærkes her og nu på pengepungen, men også pensionsopsparingen rammes hårdt. Og det allerede efter blot ét års ledighed. "Arbejdsløshed kan selvfølgelig mærkes med det samme. Der bliver ganske enkelt færre penge at leve for. Derfor er det naturligt, at pensionsopsparing nedprioriteres eller helt bortfalder, og det ville være naivt at tro andet," udtaler Ole Østrup, økonom i Danica Pension. Han understreger, at når man på et tidspunkt finder arbejde igen, så er det vigtigt, at pensionen straks kommer tilbage på dagsordenen – eksempelvis kan man skrue lidt op for sin indbetalingsprocent, og dermed dække de manglende betalinger ind. Til dem, der ikke har helt styr på, hvordan man får overblik over sin pensionsopsparing, råder Ole Østrup til at man holder øje med den via NemID, der giver adgang til pensionsoplysninger og herunder også beregning over, hvad man får til rådighed, når man pensioneres.

Sygesikrings-app fra Europakommissionen Er du heller ikke helt klar over, hvad dit ’European Health Insurance Card’ dækker over? Nu kan man hente en app, som kan vejlede og guide dig i tilfælde af sygdom på din udlandsrejse. European Health Insurance Card er et sygesikringskort, der giver adgang til nødvendig lægehjælp i 27 EU-lande, samt i Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Kortet udstedes af din private sygesikring og er gratis. Sygesikringskortet erstatter ikke en rejseforsikring, men sørger for, at du kan få sundhedspleje på samme vilkår som indbyggerne i det land, du er rejst til. App’en, som hedder ’European Health Insurance Card’, er en guide til hvordan du anvender forsikringskortet, når du er ude at rejse. Udover generel vejledning, finder du alarmnumre samt oversigt over de omfattede behandlinger og omkostninger. Den giver også en introduktion til nationale og europæiske refusionsregler, så du ved hvordan du skal forholde dig i forhold til eventuel tilbagebetaling. App’en, der er tilgængelig på 24 sprog, findes både til iPhone, Android og Windows Phone.

www.dfl.dk

| 25


Infoside

Regionale arrangementer En aften i politiets varetægt

Rundvisning hos Nordjyllands Politi (Aalborg) den 18. september kl. 18.00. Tilmeldingsfrist er 12. september.

Besøg på Bryggeriet Braunstein/Skipperkroen Køge Afholdes i Køge den 20. september kl. 17.00. Tilmeldingsfrist er 14. september

Kom til bowlingaften

Afholdes i Odense C den 2. oktober kl. 17.30. Tilmeldingsfrist er 18. september.

HAR DU KØREKORT?

På kanten af livet med Per Larsen

Foredraget afholdes i Aarhus den 9. oktober kl. 17.30. Tilmeldingsfrist er 28. september.

DET ER ET SPØRGSMÅL, SOM DE FLESTE KAN SIGE JA TIL. MEN BETYDER DET OGSÅ, AT DU ER GOD TIL AT KØRE BIL?

Den kongelige stald – foredrag med Michael Mentz

Foredraget afholdes i Næstved den 7. november kl. 17.00. Tilmeldingsfrist er 1. november

På Forsikringsakademiet har vi sat en værdi på din uddannelse, i form af en universel certificering, baseret på en fælles referenceramme. Certifikaterne er din personlige dokumentation for, at du har opnået en given kompetence og det betyder, at du med stolthed kan fremvise et gyldigt kørekort, som opfylder de standarder som kunder, og arbejdsgivere efterspørger.

LÆS MEGET MERE OM DE NYE CERTIFIKATER PÅ: WWW.FORSIKRINGSAKADEMIET.DK FACEBOOK.COM/FORSIKRINGSAKADEMIET ELLER RING PÅ TLF. 45 16 50 00 OG HØR NÆRMERE. UDVIKLER DEN DU ALLEREDE ER Forsikringsakademiet A/S - Rungsted Strandvej 107 2960 Rungsted Kyst - Telefon 45 16 50 00

6203_94x240_annonce.indd 1

26

| Forsikring

Nr. 5 2012

Du kan læse mere og tilmelde dig på dfl.dk under Arrangementer.

Kort nyt

Udbetalt efterløn for en milliard Medarbejderne i A-kassen FTF-A har til og med april tastet efterlønsudbetalinger for mere end en milliard kroner. En rejse til Thailand med hele familien, pensionsopsparing eller afbetaling på gælden. Efterlønskronerne, som bliver udbetalt i denne tid, skal bruges til vidt forskellige formål. Og rigtig mange har allerede fået deres penge. I alt har FTF-A nu udbetalt omkring 1,2 milliarder kroner. Omkring 25.000 medlemmer af FTF-A har bedt om at få deres efterlønspenge udbetalt, og det svarer til 31 procent af de omkring 77.900, der havde efterlønspenge stående. Efterlønsbetalerne kan få deres penge ud skattefrit frem til 1. oktober mod at forlade efterlønsordningen. Vælger man pengene her og nu, så siger man samtidig farvel til den skattefrie præmie, seniorjobordningen og fleksydelse. Læs mere på FTF-A’s hjemmeside www.ftf-a.dk, hvor der er et stort afsnit omkring efterløn.

25/05/12 11.23


Infoside

Kort nyt

Pas på: Din smartphone kan stjæle penge fra dig

SOS overtager Dansk Autohjælp SOS International a/s har vokseværk og overtager nu Dansk Autohjælp, der yder kranvognsassistance med 350 specialbiler til nødstedte bilister på danske veje. ”Aktionærerne i Dansk Autohjælp Holding A/S har besluttet at sælge deres aktier i Dansk Autohjælp A/S til SOS International a/s”, lyder det i pressemeddelelsen fra SOS. Opkøbet er et led i SOS’ strategi om ekspansion. ”Vi er meget glade for opkøbet. De to selskaber har en fælles forståelse af markedet og konkurrencesituationen, og virksomhedskulturerne ligger tæt op ad hinanden”, siger administrerende direktør i SOS International, Bo Uggerhøj. SOS markerer sig allerede i Sverige og Finland med vejhjælp, og man er også godt inde på det norske marked. For kunderne får opkøbet ikke den store betydning, idet Dansk Autohjælp vil fortsætte som hidtil. Hos Dansk Autohjælp ser administrerende direktør Niels Krag Printz mange fordele i sammenlægningen: ”De store kunder efterspørger nordiske aftaler, og det kræver en nordisk organisation. Samtidig udvikler bilmarkedet sig eksplosivt på teknologiområdet, og det medfører større krav til vores faglige kompetencer som vejhjælpsudbyder.” Om de to selskaber SOS International blev grundlagt i 1961 og er repræsenteret i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Kina og med mere end 20 servicekontorer verden over. SOS har 730 medarbejdere og ejes af 16 nordiske forsikringsselskaber. I 2011 var selskabets omsætning DKK 1.8 mia. (240 mio. EUR). Dansk Autohjælp blev stiftet i 1979 og er i dag den ene af de to store selskaber på markedet. Hovedsæde og vagtcentral er beliggende i Århus og Dansk Autohjælp har 44 stationer i hele landet og flere end 350 specialbyggede redningskøretøjer.

De smarte smartphones er ved at blive en tand for smarte, for nu har snedige svindlere skabt en app til Android smartphones, som bag ryggen på dig tilmelder dig en overtakseret SMS-tjeneste. Hvis du ikke er meget opmærksom på, hvad din Android smartphone laver, så risikerer du at betale 35 kr. om måneden til et fupfirma, som er del af et verdensomspændende netværk af nærmest ikke-eksisterende virksomheder, med hemmelige bagmænd og forbindelser til bl.a. Rumænien. Den aktuelle app dumper ind som reklame, som tilbyder dig en gratis app, der kan øge levetiden på batteriet i din smartphone med 200 procent. Se, det er jo noget de fleste smartphone-brugere virkelig kan bruge, og mange har uden tvivl troet, at det var en officiel opdatering fra producenten af deres telefon. Men nej, app’en ”Battery Supercharger” gør ingen verdens ting – ud over at den via SMS tilmelder dig førnævnte SMS-service. Det månedlige beløb på 35 kr. er så lidt, at du måske ikke lægger mærke til det. Og i øvrigt ser tjenesten da pæn og seriøs ud med danske firmanavn, nem afmelding osv. Hvis du i god tro har klikket på Battery Supercharger og på knappen ”Turboboost” i app’en, så er det på tide at tjekke dine SMS’er. Skynd dig at sende en sms til 1945 med teksten STOP, så bør du kunne begrænse tabet til 35 kroner.

www.dfl.dk

| 27


Infoside

Kort nyt

Det går godt i selskaberne Det er sæson for regnskaber, og der kommer en lind strøm af utroligt positive udmeldinger fra både forsikrings- og pensionsselskaber. For det går bemærkelsesværdigt godt i branchen, som kan melde om imponerende forrentning af pensionsmidler og multimillionstore overskud. Regnskaberne fortæller en historie om, at forsikrings- og pensionsselskaberne er en sund branche, som har forstået at tilpasse forretningen til nye markedssituationer og se fremad. I det følgende har vi samlet en række regnskabsudmeldinger fra de selskaber, som har overenskomst med DFL.

Danica Pension gør det godt

Forbedret resultat hos Codan

Danica Pension har armene i vejret, for man kan offentliggøre et regnskab som viser et kundeafkast på hele 11,6 mia. kr. mod 1,5 mia. i første halvår 2011. Det er over dobbelt så godt som markedets forventninger. Danica Pension har forbedret sit resultat til 930 mio. kr. fra 405 mio. kr. i første halvår 2011, hvilket er en stigning på 129,6 pct. Årsagen skal bl.a. søges i lavere omkostninger og et investeringsafkast på hele 5,1 pct.

Codan (sammen med Trygg-Hansa), der er en del af den britiske forsikringskoncern RSA Insurance Group, kom ud af årets første seks måneder med et forbedret resultat, sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Netto præmieindtægten blev 9,5 mia. kr. mod 9,2 mia. kr. i 2011. Det er en stigning på 3 pct., når der korrigeres for kursændringer. Selskabets privatdivision havde en fremgang på 5 pct., mens erhvervsdivisionen gik 1 pct. frem. Forbedringen bliver dog næsten opvejet af et mindre fald i det samlede halvårsresultat, der endte på 1,17 mia. kr. mod 1,23 mia. kr. på samme tidspunkt sidste år.

Godt resultat hos Sampo / if Den finske forsikringskoncern Sampo, der er repræsenteret i Danmark med if, kalder det forsikringstekniske resultat inden for skade- og ejendomsforsikring i første halvår for ’fremragende’, bl.a. med den bedste combined ratio i if P&C's historie. Combined ratio blev 89,4 pct. i halvåret mod 92,7 pct. i den tilsvarende periode sidste år. Samlet var overskuddet før skat på 804 mio. euro (godt 6 mia. danske kroner) mod 756 mio. euro i den samme periode sidste år. Ser man alene på forsikringsaktiviteterne, så steg overskuddet før skat til 442 mio. euro fra 422 mio. kr. euro.

Godt afkast i Industriens Pension Industriens Pension har været gode til at forrente de investerede pensionsmidler i årets første seks måneder, hvor afkastet blev 4,7 pct. - godt trukket af især danske, men også udenlandske aktier. Også kreditobligationer var med til at sikre pensionskunderne et pænt afkast. Danske aktier gav et afkast på 13,3 pct. mens der blev skabt en gevinst på udenlandske aktier på 7,6 pct.

28

| Forsikring

Nr. 5 2012

Historisk godt resultat i Gjensidige Den norske forsikringskoncern Gjensidige, der også er repræsenteret på det danske marked, landede det bedste resultat på skadesfronten selskabet nogensinde har præsteret i første halvår. I koncernens fremlagte regnskab ses et overskud før skat for perioden på 2,645 mia. NKr., hvilket er over ½ mia. NKr. bedre end året før. Efter skat blev det til et plus på lige over 2 mia. NKr. "Den positive udvikling i skadesforsikringsvirksomheden er et resultat af øgede præmieindtægter, lavere erstatninger, forbedret risikoprisning og effektiv drift målt i forhold til omkostninger. Lønsomhed prioriteres over vækst, men det er glædeligt at se, at de kundefastholdende tiltag, vi har iværksat i privatsegmentet, gav en nettotilvækst af kunder i andet kvartal," siger Helge Leiro Baastad, topchef for Gjensidige, i en pressemeddelelse. Gensidige er fortsat størst i Norge, men har en erklæret målsætning om at vokse i Danmark, gerne via opkøb.


Infoside

Kort nyt

Frugtsukker sløver hjernen engagement - erfaring - ekspertise Frugtsukker hæmmer hukommelsen og nedsætter hjerneaktiviteten, viser forsøg med rotter. Konklusionen kommer fra et studie udført på University of California i Los Angeles (UCLA) og viser, at når man indtager meget frugtsukker så nedsætter det hjerneaktiviteten samt hæmmer hukommelsen og indlæringsevnen. Frugtsukker findes naturligt i frugt, men bruges også i fødevarer og sodavand. Hvis man indtager store mængder af frugtstoffer i sine måltider, har forskerne i samme ombæring fundet ud af, at Omega 3-fedtsyre modvirker frugtsukkerets ulemper. Naturligt frugtsukker indeholder dog også vigtige antioxidanter, så det er først og fremmest frugtsukker, der tilsættes andre fødevarer, som er problemet.

Nyt fra personaleforeningerne

Autoskadebehandler Vi søger en profil, der har arbejdet som skadebehandler på motor i min. 3-4 år. Du trives med eget ansvarsområde og er klar til en international claimshandlingsvirksomhed – en forretning i hastig vækst. Der er tale om en stilling med udviklingsmuligheder i en langsigtet ansættelse, hvor velfærd og tryghed i ansættelsen vægtes højt. Du kommer til at indgå i et team af dygtige medarbejdere, som sætter pris på en ansvarsfuld og glad kollega, der bidrager til holdets trivsel og god stemning i arbejdsdagen. Du vil få ansvar for egne forsikringskunder og selvforsikrede virksomheder, som fordrer talent for excellent service. Virksomheden er centralt beliggende i København, tæt på Metro og med P-pladser.

Tryg

Lyder det som en stilling for dig?

Delegationen kunne trygt tage til OL Tryg forsikrede den danske OL-delegation i London de uger i august, hvor der var gang i de Olympiske Lege. Både atleter, trænere og gæster kunne derfor koncentrere sig om den store sportsbegivenhed uden at tænkte på, om rejseforsikringen var i orden. Rejseforsikringen dækkede de ca. 300 personer fra den danske OL-delegation, der talte aktive atleter, trænere og ledere, Team Danmark ansatte samt inviterede gæster. Kongehuset og Folketinget var ikke omfattet da de altid har deres egen forsikring.

Så læs mere på www.centrum-personale.dk under ”Ledige Stillinger”. Eller kontakt Tine Nissen Kornum på telefon: 33 24 40 80

40 år 25 år

....den lette

....den mellem

....og den svære

698 347 251 524 618 793 137 925 864 976 482 315 485 139 627 312 576 489 251 764 938 769 853 142 843 291 576

654 978 321 981 342 765 732 165 498 518 726 943 329 814 576 476 593 812 265 487 139 897 231 654 143 659 287

913 746 528 254 813 769 876 952 314 167 234 895 538 179 246 492 568 137 389 625 471 641 387 952 725 491 683

SUDCL_ 124

1. august 2012 1. august 2012

Sudoko løsning fra side 31 SUDCL_ 3

Jubilæum Inge Andersen Anette Lundberg

Løsninger

SUDCL_ 121

Glad og tryg spejderlejr i Holstebro De mange børn, unge, frivillige og ansatte har den sidste uges tid kunnet bage snobrød og binde råbåndsknob vel vidende, at de var i trygge hænder på Spejdernes Lejr 2012. Søndag den 29. juli sluttede danmarkshistoriens største spejderlejr. Den blev afholdt i Holstebro, hvor 35.000 glade og energiske spejdere fra hele landet var samlet. Tryg sørgede for, at råbåndsknobene blev bundet under trygge forhold. ”Det har været en spændende opgave at forsikre Spejdernes Lejr i Holstebro, fordi løsningen ikke har været givet på forhånd. Igennem det seneste halv-andet år har vi i samarbejde med spejderlejren skræddersyet det helt rigtige forsikringsprodukt”, siger industrikundechef Torben Dalgaard.

Centrum Personale har mere end 20 års erfaring med rekruttering til forsikringsbranchen – både i form af vikariater og fastansættelser. Vi har således et stort netværk i branchen, og vores konsulenter har solid erfaring med forsikringsspecialet. Vi har erfaring med rekruttering på alle trin af karrierestigen: Fra kundeservicemedarbejderen,til sagsbehandleren og underwriteren samt stillinger på ledelsesniveau.

www.dfl.dk

| 29


Infoside

Nyt fra personaleforeningerne If Renovering af Stamholmen Hen over sommeren er kontoret på Stamholmen blevet sat i stand. Det har bl.a. indebåret at det meste af 7. salen nu er konferencelokaler. I kantinen er der lavet større og bedre buffet, samt sat lyddæmpende plader i loftet. Forårsfest I maj måned afholdt If den årlige forårsfest. Denne gang blev festen holdt i Valby. Temaet for festen var inspireret af Østen. Der var god mad og drikke samt dans og musik. Ny tillidsrepræsentant Ny TR for bygnings- og løsørekonsulenterne er Michael Wagner. Jubilæer Bestyrelsesmedlem Ulrik Skov Nielsen kunne den 1. august fejre sit 25 års jubilæum. 1. juli

Annemarie Petersen

PFA DHL Stafet Tilmeldingen til årets DHL stafet den 30. august er i fuld gang. Igen i år regner PFA med at kunne stille med lidt over 50 hold. CSR Politik Som et led i CSR politikken, arbejder PFA blandt andet på, at minimere madspild i kantinen. Da der stadig skal være mad på buffeten til dem, der kommer sidst i åbningstiden, vil der være mad fra buffeterne, som skal kasseres hver dag. Fra juni måned tilbyder PFA derfor en ny ordning, hvor medarbejdere kan fylde en bakke med pålæg og salat, der er tilbage fra den kolde buffet, når kantinen lukker kl. 13.30. Prisen er 20 kr. Jubilæer 1. august 2012 Susanne Skjold 40 år 17. august 2012 Berit Kristensen 25 år Tidligere tillidsrepræsentant Dorthe Larsen havde 25 års jubilæum den 1. juli. Elevfest Det netop afsluttede hold af finanselever i PFA holder afslutningsfest den 31. august.

25 år

SOS International Industriens Pension Ændrer pensionsstrategien Industriens Pension har fra den 1. juni 2012 taget et kæmpe kvantespring ved at ændre pensionsstrategien for deres kunder/medlemmer ved at gå fra det traditionelle gennemsnitsrentemiljø over til markedsrentemiljø. Årlig sommerfest Industriens Pension holdte denne gang deres årlige sommerfest på Langelinie Pavillonen. Festen forløb ganske fint hele aftenen med god underholdning undervejs i festen. Medarbejderne i Industriens Pension ser frem til julemåneden, hvor den næste fest skal afholdes. Forinden håber vi på tilslutning til årets DHL-stafet den 30. august 2012 i Fælledparken. Ordinær generalforsamling Personaleforeningen vil afholde den ordinære generalforsamling den 11. oktober 2012.

30

| Forsikring

Nr. 5 2012

Personaleforeningen fylder 25 år. Generalforsamlingen i personaleforeningen bliver i år helt ekstraordinært holdt udenfor København, da der er inviteret til den største fest i personaleforeningens historie – nemlig en hel dag på Comwell Borupgaard i Snekkersten den 15. september. Her er der ud over generalforsamlingen også inviteret til stor festivitas til langt ude på natten. Gaver til foreningen frabedes, men skulle man have lyst til at sende en hilsen eller en sjov anekdote, så er man velkommen til at sende den til formand Rikard Livman på ril@ sos.eu – så vil disse blive fremført til jubilæet. Dansk Autohjælp opkøbt sidst i juni SOS International a/s har overtaget aktierne i Dansk Autohjælp og dermed styrket sin position som én af Nordens største assistanceorganisationer. Nødstedte bilister på danske veje vil fortsat kunne regne med god og hurtig service. Her er nogle nøgletal for de to organisationer, som nu er én: Antal kald – SOS International: 1.4 mio. opkald Antal assistancer - SOS International: 558.000 Økonomi – SOS International: 1.8 mia. kr. omsætning Antal kald – Dansk Autohjælp: 450.000 opkald Antal assistancer – Dansk Autohjælp: 250.000 Økonomi – Dansk Autohjælp: 0,3 mia. kr. omsætning


Infoside

Nyt fra personaleforeningerne Topdanmark SEB Jubilæer 1. oktober

Jubilæer 1. september 23. september 1. oktober

Lone Poulsen 25 år

Thisted Forsikring Goddag og farvel Thisted Forsikring har ansat en ny elev pr. 1. september 2012, som man i selskabet glæder sig til at byde velkommen. Samme dag bliver der udlært to elever, og de er tilbudt tre måneders ansættelse i selskabet. Endnu en fyringsrunde Desværre har Thisted Forsikring været ramt af endnu en fyringsrunde. Onsdag den 23. maj blev der afskediget tre medarbejdere.

Bente Simonsen 25 år Conni Lystrup 40 år Hanne Nygaard Hansen 25 år

Indvielse af nordens største solcelleanlæg Fredag den 17. august indvier Topdanmark deres nye solcelleanlæg. Anlægget er det største i norden. Indvielsen sker ved en større ceremoni den 17. august kl. 10.00. Her kommer formanden for Venstre og Global Green Growth Institute Lars Løkke Rasmussen og holder åbningstalen. Velkommen til 24 nye elever Mandag den 3. september byder Topdanmark velkommen til 24 nye elever.

sjov til pausen

Sudoku ....en mellem

Kodeordet var: SEKRETÆR

9

4 8 9 4 2 6

5

7 2 6

9 4 7 6 5 8 9 1 3 6

3 5 2

1 6 8 7

6 5 3 7

9 6 3 9

3

9 6

5

1 5

6 4 7

2 4

8

www.dfl.dk

| 31

SUDCL_ 124

Virum, Topdanmark Forsikring

3 7 2 8 SUDCL_ 3

Søren Jarner,

....og en svær

2

© www.pibfeatures.com

Odense SØ, FTF-A

7 1

8 6 4 3 5 SUDCL_ 121

Birthe L. Wollbrink,

5

2 5

© www.pibfeatures.com

Krydsordsvindere 285

6 4 7 5 2 1 3 5 7 8 2 4 8 1 2 5 7 1 7 9 8 5 3 4 2 1

© www.pibfeatures.com

Sudoku ....en let


Afsender: DFL Applebys Plads 7 1411 København K Ændringer vedr. abonnementet ring venligst 3312 4242

Magasinpost SMP Id nr: 42842

Hver anden hvalp ender hos dyrlægen Mange familier køber en lille hundehvalp uden at tænke på, at de kluntede små dyr ofte skal en tur til dyrlægen. Og det kan blive dyrt. Hver anden hundehvalp ender hos dyrlægen, inden den fylder to år, og allerede i løbet af det første år får hver fjerde lille hund brug for operation, sårpleje eller medicinsk behandling. Farerne lurer især i form af trafik, vild leg, slugte småsten, legoklodser samt lidt for lækre nylonstrømper. Tallene stammer fra svenske Agria Dyreforsikring, der har over en kvart million forsikrede hunde. Modsat danskerne har man i Sverige tradition for at sygeforsikre dyr, for herhjemme er kun hver femte hund forsikret mod skade og sygdom. Agria melder, at hvalpe udgør op mod 40 pct. af de indberettede behandlinger af hunde, og at problemet typisk er fremmedlegemer, der skal fjernes operationelt fra mave eller tarm. Trafikulykker er den hyppigste årsag til dødsulykker for hunde, og hannerne er de mest udsatte.

Pengene eller livet På Københavns Dyrehospital, der fungerer som dyre-akuthospital og skadestue for Sjælland, opfordrer dyrlæge Hanne Werner hvalpeejerne til at træne deres hunde og siger, at økonomien spiller en stor rolle, når hvalpene skal hjælpes: “Hvalpetid er en fantastisk, men ekstra farlig tid. Her oplever man desværre ofte hjerteskærende scener, når et dyr skal på operationsbordet, og det bliver prisen, der afgør om den skal behandles eller aflives. Som dyrlæger kan vi så meget i dag - men det er ofte forsikringer der afgør, om folk tør lade os redde liv uden at sætte et økonomisk loft.”

Der er forskel på robustheden hos hunderacerne. Som hvalpen vokser til, rammer livsstilssygdomme som sukkersyge og hjerteproblemer, og visse racer er mere udsatte end andre for f.eks. hofteledsdysplasi eller vejrtrækningsproblemer. Generelt er de mindste hunderacer mest robuste, mens de større hunderacer oftere løber ind i problemer. Tæver levere længere end hanhunde, og statistikken viser, at der er stor forskel på hunderacernes forventede levetid: Små hunde lever generelt længst. F.eks. er Bichon Havanese et godt valg, hvis man vil gardere sig mod for tidligt dødsfald. Længst lever Cairn Terrier, Border Terrier, Dværgschnauzer og Tibetansk Terrier. De store hunde lever meget kortere. Værst ser det ud for Grand Danois, Dobermann, Sankt Bernhardshunde og Newfoundlandere, hvor ni ud af ti dør før de fylder 10 år.

Har din robotbil fået kørekort? Sig højt og tydeligt til bilen, at du skal hjem. Og læn dig så tilbage i bilen, mens den selv finder vejen, styrer og bremser. Nej, det er ikke science fiction, men et meget konkret projekt, som internet-giganten Google står bag. Googles interesse i sagen er, at de leverer bilkort og søgninger, og hvorfor så ikke også skabe bilen, som automatisk kan køre dig hen, hvor du ønsker.

Google er så langt med projektet, at de nu i staten Nevada, USA; har fået tilladelse til at teste de selvstyrende biler på offentlig vej. Betingelserne for at få lov til at køre med robotbiler på offentlig vej har været, at Google skal stille med et depositum på 1 til 3 millioner dollar, afhængig af antal biler, de vil teste. Der skal desuden under enhver test være to

personer i bilen, hvor den ene skal være klar til at overtage styringen. Nevada har i forbindelse med tilladelsen skabt et nyt kørekort til robotbiler. Det vil vare mange år endnu, før du kan købe en selvstyrende robotbil henne om hjørnet. Men husk at tjekke dens kørekort til den tid.


DFL Forsikring 5-2012