Issuu on Google+

Forsikring Nr. 4 / 2013 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

[ TEMA 4-13 ]

Digitalisering En robot i telefonen ... De stjæler din identitet Det er ikke risikofrit at færdes i den digitale verden [Side 12]

Kollegernes bedste ven Den er en hund efter opmærksomhed [Side 14] Gå ikke alene til sygesamtalen! Det er vigtigt at have en bisidder [Side 19]

Overenskomst eller konflikt? Sådan er processen – side 22-23


Leder

Mette Bergmann Landsformand

Er din plan klar? I

dette nummer af Forsikring er temaet ’digitalisering’, som jo har mange former. Fælles for dem er dog, at de som oftest har til hensigt at automatisere interne processer og flytte opgaver ud til kunderne. Ud over, at digitaliseringen kan sigte mod at give bedre kundeservice og gøre f.eks. skadesanmeldelser hurtigere og enklere, så har den typisk også det formål – eller i hvert fald den effekt - at den mindsker behovet for manuelt arbejde. Altså, at selskabet kan klare sig med færre medarbejdere. Der bliver ingen ende på digitaliseringen. Det er ikke noget vi kan sige sikkert vil ebbe ud om nogle år – som vi dog kan sige om finanskrisen – for digitaliseringen og herunder automatiseringen vil kun blive mere omfattende og mere avanceret. Stadig flere opgaver vil kunne håndteres uden menneskelig indgriben.

For dig betyder det, at du skal se på din egen arbejdssituation og tænke dig godt om. Hvad sidder du med for arbejdsopgaver i dag? Er der tale om rutineopgaver eller håndtering af simple kundeforespørgsler, så er det måske på tide at lægge en plan for fremtiden. Men også i mere krævende jobs kan der være behov for at tænke længere frem end på det kommende år. Overvej hvad du vil gøre, hvis du en dag bliver overflødig i selskabet. Hvilke andre typer jobs kan du påtage dig? Er du klar til at skifte branche? Har du de rette kompetencer til også at være uundværlig i fremtiden? Og hvis ikke, hvad skal du så tage af uddannelse for at sikre dig? Sådanne overvejelser og gennemtænkt forberedelse af et eventuelt karriereskifte kan give dig og din familie ro og ændre en akut krisesituation ved afskedigelse til en

erkendelse af, at nu er tiden kommet til at sætte din plan i værk. Hvad planen skal rumme kan kun du beslutte. Men som led i dine forberedelser kan du tale uddannelse og muligheder med din personaleforening og konsultere rådgiverne hos din a-kasse og høre deres bud på dine muligheder. Du bør overveje, hvad du måske selv har gået og drømt om at lave, for en afskedigelse behøver ikke at være en afslutning, men måske starten på noget nyt og spændende.

Venlig hilsen

Mette Bergmann

Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Clausen Grafisk. Forsendelse: Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. Oplag: 9.700. issn 1904-4836. Sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 københavn k Telefon: 33 12 42 42, Telefax: 33 12 43 27 E-mail: dfl@dfl.dk, www.dfl.dk. Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 15.00. Kontakt venligst sekretariatet ved ændringer af abonnementet. Landsformand: Mette Bergmann, telefon 33 36 45 21, e-mail mb@dfl.dk. Næstformand: Lone Clausen, telefon 33 36 45 20, e-mail lc@dfl.dk. Sekretariatschef: Søren Thorsen, telefon 33 36 45 19, e-mail st@dfl.dk. Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. knudsen (lhk@dfl.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@dfl.dk), redaktionsassistent. Lone Clausen (lc@dfl.dk), næstformand for DFL. Lena Svarre (les@ipf.dk) næstformand i personaleforeningen i Industriens Pension. Suzanne Friis(suzanne.friis@tryg.dk), næstformand i personaleforeningen i Tryg og HB-medlem. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea. dk), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), næstformand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Skriv til redaktionen: redaktionen@dfl.dk. Redaktionen af Forsikring nr. 4 – 2013 er afsluttet den 21. august 2013.

2 | FORSIKRING 4/2013


Indhold

Forsikring Nr. 2 / 2013 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

Hjerteblod Den bedste dag er en nat To stærke kvinder mødes om natten [ Side 6-9 ] Værdi for medlemmerne Læs om, hvordan DFL giver værdi [ Side 10-13 ]

Gå ind på dfl.dk og hent bladet

Digitalisering

Nr. 3 / 2013 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

Frihed [ TEMA 4-13 ]

[ tEMA 4-15 ]

Fik du ikke læst det sidste Forsikring?

Forsikring

Vi vil have frihed ...

Medlemmerne er DFL's hjerteblod – vi er til for jer!

Sofaforsikringsmedarbejder Gode råd, når du vil arbejde hjemmefra [ Side 6-7 ]

Fremtiden kræver forandring Arbejdsgivernes bud [ Side 22-23 ]

Fri og forelsket Christina tog orlov til at være fem måneder hos kæresten på Kreta [ Side 13 ]

Bliv en haj til it – brug Onlineskolen ganske gratis og få papir på dine iT-kompetencer – side 17

Når verden ramler …så er det vigtigt at have en bisidder! [ Side 18-19 ]

DFL’s orienteringsmøde: Et kig på fremtiden – side 20-21

»»» TEMA – Digitalisering

16

04

Fremtidens arbejdsplads i forsikring

06 Forsikringsselskaber (næsten) uden medarbejdere

At alt bliver stadig mere digitaliseret og automatiseret er uundgåeligt. Men hvad stiller det af krav til fremtidens medarbejdere?

Man skal turde at zappe videre

08

Fokus på kundeservice

09

En robot i telefonen

10

Aha! – hjemmeside på en anden måde

12

Identitetstyveri

13

Forsikring mod digital kriminalitet

»»» Øvrige artikler 18

14

Kollegaernes bedste ven

15

Graviditet er ingen sygdom

16

Man skal turde zappe videre

18

Få nye kompetencer

19

Gå aldrig alene til sygesamtale

20

Profilen: Bornholms Brand

21 Synspunkt: Det finansielle arbejdsmarked til debat

04

Nye kompetencer

21 Synspunkt: Det er ikke de unge, der er noget galt med 22

Konflikt: Hvis det bliver et ’nej’

»»» INFO sider 22

24 DFL Ungdom: Fagforeningen vil de unge 25

Chatten: Lene Holgaard fra Trafik

26

Gavekort vindere

26

Juristens blog

27

Medlemssager - Det gjorde DFL

27

Regionale arrangementer

28

Nyt fra personaleforeningerne

29 DFL Ungdom: Fem liv og et gevær

Konflikt, hvis det bliver et ’nej’

30

Sjov til pausen

31

Overenskomsten: Vidste du at…

32

Bagsiden

FORSIKRING 4/2013 | 3


Tema Digitalisering

Tema: Digitalisering 04

Fremtidens arbejdsplads i forsikring

06

Forsikringsselskaber (næsten) uden medarbejdere

08

Fokus på kundeservice

09

En robot i telefonen

10

Aha! – hjemmeside på en anden måde

12

Identitetstyveri

13

Forsikring mod digital kriminalitet

Fremtidens arbejdsplads i forsikring

Udviklingen går stærkt i den finansielle sektor. Digitalisering, globalisering, nye lovkrav og mere krævende kunder og samarbejdspartnere, stiller større krav til kompetencer hos de ansatte i forsikring i fremtiden. Af Lone Clausen, næstformand

Vi er ikke tvivl om, at der fremover vil blive stillet større krav til medarbejdernes kompetencer og færdigheder, såvel faglige som personlige. Digitalisering og teknologi ændrer tilgangen og kontakten mellem kunder og selskab. Kunden forventer en professionel, fleksibel og kompetent rådgivning og en hurtig respons. I og med kunden klarer mere og mere selv via selvbetjening forsvinder rutinearbejdet og papirbunkerne i en vis udstrækning fra medarbejderens bord og tempoet øges i sagsbehandlingen og kundebetjeningen.

4 | FORSIKRING 4/2013 TEMA

Det stiller krav om evner til at agere på nye medier samtidig med, at man på trods af den fysiske afstand skal give kunden en god oplevelse i form af rådgivning og kundeservice. Hertil kommer en bunke nye lovkrav som pålægges såvel af de nationale myndigheder som for eksempel Finanstilsynet, og ikke mindst direktiver og påbud fra EU, som skal implementeres og efterleves af de danske selskaber. Med globaliseringen og kunder der opererer på tværs af landegrænser, følger også krav til sproglige og kulturelle kompetencer der gør, at man kan servicere kunder på et fremmed sprog. Og sidst men ikke

mindst bliver opgaverne mere komplekse, hvilket kræver faglighed, specialviden og overblik. De nemme opgaver forsvinder og hver enkelt kunde oplever sig selv som unik og forventer en unik behandling. Arbejdsgivers ansvar Alle disse forhold betyder stigende krav til medarbejdernes kompetencer, højere uddannelse ved ansættelsen end førhen, og endnu mere fleksible medarbejdere, der både kan overskue det forsikringsfaglige og it-teknologien. For at imødegå disse kompetencemæssige krav fremover handler fremtiden i


Digitalisering

høj grad om uddannelse, uddannelse og uddannelse. At være på forkant med hvad der skal til af kompetencer og få rettet fokus på medarbejdernes kompetencer eller mangle på samme, og få sat en handlingsplan i gang på kompetenceløft og opkvalificering. Det kræver at branchens arbejdsgivere tager hånd om det i tide, at de ved hvilke medarbejdere de har brug for i fremtiden, og at de tager ansvar for at de nuværende medarbejdere også er værdifulde om fem år. Samtidig kræver det også, at vores medlemmer er villige til at tage imod uddannelse, tager handsken og ikke lader stå til. Det er ikke nok at vi har en ret til uddannelse, der må også være en pligt til at tage imod den.

lang uddannelse og en masse erfaring i bagagen. Det er ikke et enten eller, men et både og.

Tema

Så kære arbejdsgivere: Husk mennesket og den gode trivsel. Kun planter der passes – vandes og gødes – vil vokse og gro.

Med øget digitalisering er det andre egenskaber der kommer i fokus, nemlig de menneskelige egenskaber: Evnen til at lytte, til at være en god kommunikatør, til at sælge og servicere og til at samarbejde. Selskaberne vil i fremtiden skulle konkurrere på kvalitet og service, og sætte kunden i centrum. Godt humør, arbejdsglæde, trivsel, tid til pauser og god ledelse er afgørende i forhold til effektivitet, og det har en stor afsmittende effekt på kundebetjening og overskud i hverdagen.

Husk mennesket Vores arbejdsgivere kræver at medarbejderne skal være mere effektive, strukturerede og disciplinerede. At de har en høj faglighed, som hele tiden skal holdes ved lige, at de har gode samarbejdsevner og skal kunne agere tværfagligt som teamplayere. Og så skal de være gode til at skabe relationer og yde helhedsorienteret rådgivning. Det er rigtig store krav, og det kan godt få os til at miste pusten. Derfor minder DFL til stadighed arbejdsgiverne om at huske det menneskelige aspekt og de personlige kompetencer. Faglighed og akademiske uddannelser kan være nok så gode, men evnen til at møde kunden, hvor kunden er, at være i øjenhøjde med dem, bliver stadig vigtigere i en verden, hvor afstandene øges af teknologien. Nok er vi bevidste om, at profilen for en forsikringsmedarbejder ændrer sig fremover, og at der også vil være brug for flere akademikere i branchen. Men vi vil understrege, at der også fremover er plads til og brug for den ”almindelige”, bredt funderede forsikringsmedarbejder med en mellem-

FORSIKRING 4/2013 TEMA | 5


Tema Digitalisering

Forsikringsselskaber

(næsten)

uden ansatte? Forsikringsselskaber næsten uden forsikringsuddannede medarbejdere kan vente forude. Store, sofistikerede computersystemer kan overtage jobbene, mener en fremtidsforsker. Af Jens Sillesen, freelancejournalist

År 2025. Direktøren for Future Forsik­ ring A/S ligger på stranden med en piña colada i hånden. Arbejdsopgaverne er skrumpet ind for den tidligere så travle leder. Future Forsikring består nu af en gruppe softwareprogrammører og nogle hardwareeksperter. Alt går gennem internettet som med netbankerne, og der er slet ingen ansatte i frontoffice. Der er ingen filialer, ingen telefonnumre kunderne kan ringe til og ingen direkte kontakt. Det hele er skrællet ned til et softwaresystem, der kan håndtere næsten enhver situation. De store centrale computere styres it-folk, der ikke har en egentlig forsikringsuddannelse. Softwarenørderne har været en tur forbi Forsikringsakademiet i Rungsted og fået nogle korte specialsyede kurser, der sikrer dem indsigt nok til, at de kan tilpasse softwaren, så kunderne selv kan ordne det hele. Kunderne indtaster informationerne til policerne på deres smartphones eller tablets, anmelder skader ved brug af deres 3D-kameraer og så klarer systemet resten.

6 | FORSIKRING 4/2013 TEMA

I et kontor sidder dog en lille gruppe dinosaurer. De er levn fra fortiden, hvor store skarer af forsikringsuddannede medarbejdere var nødvendige for at drive et forsikringsselskab. Nu er der kun brug for dem som taksatorer, og når der opstår sjældne tilfælde, hvor sager falder helt gennem softwarens finmaskede net. På grund af de minimale lønomkostninger er Future Forsikring A/S de billigste på markedet for forsikring til private og selskabet kaprer markedsandele i højt tempo.

”Det er måske ikke førstegenerations løsninger, vi har i dag, men selskaberne er stadig på kravlestadiet”, siger fremtidsforskeren. Et forsikringsselskab behøver ikke at have mange medarbejdere. ”Dem, der udvikler og kører systemerne, behøver ikke at være ansat i forsikringsselskaberne. Det kan for eksempel være Oracle eller IBM, der laver løsningerne”, forklarer han.

Fantasien sætter grænserne Det lyder måske som en overdrevet fantasi, men det er ifølge forskningschef Carsten Beck fra Instituttet for fremtidsforskning slet ikke et urealistisk scenarie.

Han ser store dele af forsikringsbranchen kan blive ren digital, og peger især på privatkundemarkedet.

”Kigger vi 10-15-20 år ind i fremtiden, så tror jeg, at det kun er den menneskelige fantasi, der sætter grænserne for digitaliseringen”, siger Carsten Beck.

”Den enkelte kunde interesserer sig ikke rigtigt for det. Så hvis kunden kan løse det ved at trykke på en knap, og så er forsikret, så er det svært at se, hvor behovet for den menneskelige komponent er”, fortæller Carsten Beck.

Han ser, den udvikling forsikringsbranchen har været igennem de senere år, som babyskridt.

Så forsikringsselskaber, hvor der udelukkende er en lille smule backoffice og en


Digitalisering

lille smule ledelse, er ikke utænkelige. Der er allerede virksomheder i udlandet, der kun sælger forsikringer over nettet. Det er dog med forsikringsansatte og ikke kun et softwaresystem. Nye krav Allerede nu er mange rutineopgaver på vej ud, og det ændrer sig ikke i fremtiden.

Han ser dog ikke digitaliseringen overtage branchen helt. Der vil altid være et behov for medarbejdere med gode faglige kompetencer. Han peger på større komplekse sager, skadesvurdering og pensionsområdet som oplagte eksempler. Så de ansatte i branchen kan sandsynligvis ånde lettet op. Der vil også være brug for dem i fremtiden.

”Digitaliseringen vil fortsætte med at æde arbejdsopgaver fra medarbejderne. Det betyder, at de bliver frigjort til at lave noget nyt eller andet”, siger Carsten Beck.

Men det er ikke muligt at gemme sig for udviklingen. Behovet for efteruddannelse vil blive større, fordi rutineopgaverne ryger ud.

Det er en udvikling som kundechef Flemming Bonvang på Forsikringsakademiet i Rungsted ikke ser som negativ. ”Det er på mange måder godt, at rutineopgaverne forsvinder. Mange finder dem kedelige, men naturligvis ikke alle”, siger han. For kunderne vil det være en fordel. ”Når kunden har skaden, er det jo rart at han kan klikke sig frem og efter 10 minutter har fået overført 5000 kroner. At han bliver guidet gennem et system, der spiller, hvor det går stærkt, og hvor pengene kommer hurtigt. Det er da lykkeligt for kunden”, siger Flemming Bonvang.

Carsten Beck

”Der kommer større krav om at være omstillingsparat. Hvis verden forandres, så er man med på det, eller også er man ikke med på det. Nogle gange må man hoppe med, selvom man ikke har lyst”, siger han. Kreativitet er nødvendig Digitaliseringen kommer, og den bliver ikke kun styret af forsikringsbranchen. Det drejer sig ikke bare om hardware og software. Den vil i høj grad blive krævet af kunderne. ”Efterhånden som folk bruger digitale medier mere og mere, så skabes der forventning om, at alting kan gøres på den måde”, siger Flemming Bonvang.

Tema

Når kunderne er klar til at tage et spring frem, så må virksomhederne reagere. Carsten Beck mener, at virksomhederne er nødt til at tænke kreativt og lave nye produkter. ”Hvis der ikke sker en eller anden form for innovation i privatmarkedet, så bliver forsikring noget, der skal overstås så hurtigt, nemt og billigt som overhovedet muligt. Det taler for at automatisere og usynliggøre produktet”, siger han. Fremtidsforskeren mener, at det er kreativiteten og dynamikken hos virksomhederne, der bliver afgørende. ”Som branche og virksomhed kan man selv gå ind og påvirke sin fremtid. Så vi kan sagtens se forsikringsselskaber, der kommer med nye serviceydelser og produkter. Men det kræver, at forsikringsbranchen selv kommer ud til kunderne og fortæller, hvad de kan. Det er noget med at skrive sin egen fremtid”, siger han. Så hvis selskaberne er kreative, så vil der være mange muligheder for nye produkter og dermed flere ansatte med spændende indhold i forsikringsbranchen.

Flemming Bonvang

FORSIKRING 4/2013 TEMA | 7


Tema Digitalisering

God kundeoplevelse

Mere service Nye tider er på vej for kundeservice i forsikringsbranchen - selskaberne har fået øjnene op for fordelene ved at sætte kunden i fokus og give de bedste kundeoplevelser. Af Mette Jensen

stordriftsfordele i sagsbehandlingen, og det har siden vist sig ikke at være det optimale.

”Hej – hvad kan jeg hjælpe dig med?” Denne sætning er mange af os begyndt at møde igen rundt omkring i vores hverdag. Man får associationer tilbage til den gamle lokale købmand, som kendte sine kunder og vidste, hvad de plejede at købe. Her var kundeservicen i top, reglerne kunne ofte bøjes og man fik altid lidt ekstra, især hvis man var en god og trofast kunde. Populært sagt er kundeservice det, du gør for dine kunder for at få dem til at føle sig værdsat og handle hos dig igen. For et forsikringsselskab er det selvfølgelig ikke nemt at sælge husforsikring til samme kunde igen, men derfor kan kundeservicen godt være i højsædet. Kunden skal jo også forny sin forsikring, og når der er sket en skade skal oplevelsen også være god, ellers står konkurrenterne klar med deres tilbud. Kundeservice i krise Da finanskrisen var på sit højeste, handlede forsikringsselskabernes strategier mest om at levere gode resultater på den økonomiske bane. De skulle gerne vækste og få flere kunder i butikken. Samtidig var der fokus på at få den daglige drift til at fungere med en medarbejderstab skåret stadig længere ind til benet. Kundeservice i selskaberne havde fokus på

8 | FORSIKRING 4/2013 TEMA

I Alm. Brand kommer kunden først Selskaberne har naturligvis fokus på, at sagerne bliver håndteret inden for rimelig tid og i god kvalitet. Meget tyder på, at samfundet nu ønsker at vende tilbage til de nære relationer og plads til individualitet. Kunderne er mere bevidste om, hvad de har købt, og hvad de kan kræve af deres forsikringsselskab. Det har Alm. Brand taget til sig, og deres strategi hedder nu ganske enkelt ”Kunden først”. Formand for Alm. Brands personaleforening Helle Låsby Frederiksen: ”Strategien gælder overalt - for alle medarbejdere i alle funktioner, på alle niveauer og med alle slags arbejdsopgaver. Det gælder for sælgere og skadebehandlere, men også for eksempel IT-medarbejderne, som skal se kollegerne som deres kunder. Alle skal prioritere kunden først og sørge for, at vedkommende får en god oplevelse, uanset i hvilken anledning, de er i kontakt med en Alm. Brand-medarbejder.” Én procent mere Et af Alm. Brands delmål for at opfylde strategien er ”1% mere”. Det vil sige, at de lige skal gøre det ekstra for kunden som gør, at hun eller han føler sig rigtig godt behand-

let. For at medarbejderne kan inspirere hinanden bliver der lagt små historier fra hverdagen på deres intranet. Her fortæller kollegerne om, hvordan de selv har gjort ”lidt ekstra” for en kunde. ”Der er også ansat en kundeambassadør, som blandt andet skal se på selskabets forretningsgange med en kundes briller. Det har allerede resulteret i forslag til ændringer, så kunden får en bedre oplevelse”, siger Helle Låsby Frederiksen. Servicekompetencer Når man arbejder i et forsikringsbranchen, skal man altid være parat til forandringer for intet er længere statisk i selskaberne. Den nye fokus på kundeoplevelsen og kundeservice er dog ikke så svær at håndtere, og for en medarbejder må det jo være godt ikke bare at give kunderne en bedre oplevelse, men at selskabet lige frem ønsker, at man tager sig tid og ulejlighed til at gøre det. Det gør at man føler, at man har gjort sit arbejde godt og gjort nogle andre mennesker glade. Og forsikring er jo en servicebranche, så det burde jo være ganske naturligt. ”Lyt til, hvad kunden vil have” må være det overordnede krav. Medarbejderne skal blive endnu bedre til at lytte til, hvilket behov kunden reelt ønsker at få dækket, når de ringer til deres forsikringsselskab. Selv om Alm. Brand allerede er godt i gang med at efterleve deres nye strategi, så skal alle medarbejdere i Alm. Brand på kursus og lære mere om, hvordan de skal opfylde ”Kunden først” strategien, ligesom der også vil være interne arrangementer, der skal promovere bedre kundeoplevelser.


Digitalisering

En r

Tema

bot i telefonen

”Tak fordi du har ringet til os. Indtast dit postnummer og afslut med firkant. Tryk 1, hvis du vil tale med en robot … Ding-dong: Du er nu nummer 34 i køen…” Af Kim Faurdal

Vi kender det vist alle sammen: Vi skal blot spørge om en hurtig, simpel lille ting og snupper telefonen og så starter prøvelserne. Før vi overhovedet har en mulighed for at tale med et ægte menneske, så skal vi vælge mellem 117 forskellige muligheder, indtaste et væld af tal og afslutte med firkant. Er der noget at sige til, at vi nogle gang ganske enkelt opgiver at komme igennem til et menneske? Men hvor slemt står det til med telefonrobotternes indtog i forsikringsbranchen? Vi besluttede at tage et servicetjek på vores egen branche for at finde ud af hvad vores kunder oplever, når de ringer til os. Hvad de skal igennem før de kommer frem til en rigtig person i telefonen. For efterhånden mange år siden startede næsten alle telefonopkald til store virksomheder i den lokale omstilling. Efter et hurtigt spørgsmål eller to vidste telefonbetjeningen præcist, hvilken afdeling eller person, man skulle tale med. Men så kom maskinerne, og dem tog virksomhederne hurtigt til sig. Nu kunne man ved et tryk

på nogle tal blive omstillet til den ønskede afdeling. Oftest i hvert fald. I dag har de fleste selskaber gjort et mere eller mindre helhjertet forsøg på at gøre den upersonlige computerstemme i telefonen personlig. I Gjensidige fortæller stemmen os i en meget venlig tone: ”Tak fordi du ringer til Gjensidige, vi vil gøre alt for at betjene dig hurtigst muligt”. Hvorefter man dog selv lige skal vælge fra den oplæste menu, hvad ens formål med at ringe egentlig er. Heldigvis er der ingen i vores branche – i hvert fald ikke hos de testede selskaber som har gjort det svært at komme igennem til en rigtig medarbejder. To tryk på telefonen er hvad der skal til, før du kommer igennem til personlig betjening. De fleste selskaber har dog den service, at man kan taste sit personnummer eller aftalenummer ind, så man ikke skal oplyse det mundtlig. En smart funktion – synes vi i redaktionen – for et tastatur er nu engang godt egnet til tal. I en del selskaber kan man bare lade være med at taste noget som helst, så kommer man igennem til personlig betjening. I de fleste selskaber skal man dog igennem lidt trykkeri før man kommer til den rigtige person.

Konklusionen er, at vi i branchen ikke er gået over bord med at få vores kunder og en computer til at gøre arbejdet for os. Men hvordan gør andre typer virksomheder? Hos Nordea Bank har man valgt en mere avanceret teknologi, nemlig talegenkendelse. Du bliver mødt af maskinen – som i øvrigt lyder venlig og høflig – og får at vide, at du bare skal tale. Det er sådan nogenlunde som programmet Siri fra iPhone. Hvis man ringer til Nordea Bank fordi ens Dankort er spærret, siger man blot ”Dankort spærret”. Man kan føle sig lidt fjumret ved at tale til en computer, og der skal vel at mærke tales højt og tydeligt, så computeren kan høre og forstå hvad der siges. Det kan virke lidt pinligt, hvis man ikke er alene i et lokale. Men smart er det nu alligevel, og skal nok brede sig til mange andre typer virksomheder. Der kan kodes mange hundredetusinde ord ind i computeren, så den kan placere dit telefonopkald hos den rette person eller stille om til netop den afdeling, du ønsker. Har man ikke lyst til at tale til computeren, så har man stadig mulighed for at vælge den velkendte taste-baserede selvbetjeningsmulighed, hvor du trykker på en tast eller to og så kommer igennem til personlig betjening.

FORSIKRING 4/2013 TEMA | 9


Tema Digitalisering

Aha!

Nyt!

...markant a Vi ønskede at give kunderne en ”aha-oplevelse” fortæller Gjensidige Forsikring, der er gået nye veje på de digitale medier. Af Lars H. Knudsen

”Det er en del af en større mærkevarestrategi, der skal støtte Gjensidige Forsikrings vision om at være det mest kundeorienterede forsikringsselskab i Norden,” forklarer Vivi Kofoed, chef for Mærkevare og Marketing Nordic. Vivi taler om Gjensidiges nye hjemmeside, som på markant vis skiller sig ud fra branchens øvrige hjemmesider. Virkelig markant! Væk er de glatte og oftest intetsigende fotos fra de amerikanske billeddatabaser. Væk er de store farvede bokse og det smilende foto af direktøren. Væk er listen over hvad selskabet kan tilbyde af produkter.

Gjensidige har stadig produktoversigter og information om selskabet, men det er gemt godt af vejen under ordet ”Menu”.

10 | FORSIKRING 4/2013 TEMA

I stedet bliver man mødt med nogle meget simple rammer, der hver har fokus på et budskab: ”Få 5 % onlinerabat”, ”Vandskade? Få hjælp og vejledning her”, ”Besøg sikkerhedsbutikken”, ”Anmeld skade online”. I stedet for fotos er der simple tegninger og grafik. Meget, meget enkelt. ”Undersøgelser viste, at kunderne ønskede et selskab som var mere nærværende, engageret og personligt i sin profil,” forklarer Vivi. Det fik Gjensidige til at gå i tænkeboks, for hvordan skiller man sig ud i en branche, hvor alle ligner hinanden? Ud af boksen Man skulle tænke ud af boksen, besluttede Gjensidige, og skabe synlig differentiering til de øvrige selskaber. Det skulle naturligvis være markant på de digitale platforme,

som jo har større og større betydning i vores hverdag. Og ikke mindst på smartphones og tablets, som i dag udgør ca. 30 pct. af hjemmesidebesøgene, og er i stærk vækst. Designet på den nye hjemmeside er responsivt og vil automatisk tilpasse sig skærmstørrelsen på den enhed, man bruger. ”Hjemmesiden er ikke en statisk præsentation, men et meget aktivt sted, hvor hvert element nemt og hurtigt kan ændres og fjernes, og nye sættes på. Vi har gennemført nogle ændringer af organisationen, som støtter op om den nye hjemmeside. Eksempelvis er der nu en gruppe af redaktører, som sidder på tværs i organisationen og hurtigt kan reagerer på en situation – f.eks. kan vi straks sætte en boks på omkring vandskade, hvis der har været skybrud og kunderne begynder at ringe ind.” Hvem er hvem? Men lige tilbage til Gjensidiges arbejde med designet. Som led i analysearbejdet op til


Digitalisering

Tema

anderledes Vivi Kofoed

det nye design tog gruppen bag hjemmesiden kopier af branchens forskellige hjemmesider. De dækkede logoer til og spurgte så, om man kunne gætte hvilket selskab en given hjemmeside hørte til? Det kunne man typisk ikke, for hjemmesiderne i forsikringsbranchen ligner i høj grad hinanden. Det var en af grundene til, at man stort set har fravalgt brugen af fotos, men bruger tegninger og grafiske illustrationer. Det er i øvrigt oplagt med brug af grafiske illustrationer på små skærme på smartphones og tablets – de fungerer godt på de enheder. ”Hvis man dækker Gjensidiges firmanavn og logo på hjemmesiden så skal den visuelle profil skille sig så meget ud, at man alligevel ikke er i tvivl om, hvilket selskabs hjemmeside, man ser på”, siger Vivi. Godt forberedt Hjemmesidegruppen valgte også bevidst at opbygge siden lidt som en nyhedstjeneste, hvor man som oftest skal bladre/ scrolle ned for at se alt indholdet. Moduler-

ne på Gjensidiges hjemmeside er at betragte som artikler, hvor nogle fører videre til kontakt, andre til onlineservices, og endnu andre til artikler og information. ”Vi ønsker ikke bare at sælge produkter og give nem adgang til vores services, men også at give kunderne information, som kan hjælpe dem i hverdagen – for eksempel til at sikre deres hjem og værdier bedre, forebygge vandskader og lignende. Det er et koncept, som vi kalder ’Godt Forberedt’, og som har til hensigt at rådgive og skabe dialog og er et område, som vi vil udvikle videre på fremover”. Respons ”Stilen på illustrationerne er enormt mangfoldig, og vi kan hurtigt tilpasse den tidens trend med hensyn til design og brug af farver. På den måde kan vi holde hjemmesiden visuelt up-to-date, også fremover”. Vivi forklarer, at det nye design på hjemmesiden først blev implementeret i Norge.

I Danmark lancerede Gjensidige den nye hjemmeside i andet kvartal af 2013, og nu er det også indført i Sverige. Det ens design og modulopbygningen har været en stor fordel for selskabet, hvor man bl.a. kan genbruge de øvrige landes materiale i Danmark – og omvendt. Men har det givet flere besøg – mere salg? Det svarer Vivi nu ikke på – sikkert af konkurrencemæssige hensyn – men fortæller gerne, at man har fået rigtig positiv respons fra kunderne. Normalt overvældes man ikke af feedback, når man lancerer en ny hjemmeside, men denne gang er der faldet mange positive bemærkninger om, at hjemmesiden er original, det er nemt at finde rundt og at siden er enkel at bruge. ”Som forholdsvis ny spiller på det danske marked vil vi gerne skille os ud og komme endnu tættere på kunderne – og det synes jeg, at vi er lykkedes rigtig godt med, slutter Vivi Kofoed fra Gjensidige.

FORSIKRING 4/2013 TEMA | 11


Tema Digitalisering

73.000 danskere fik stjålet identiteten Af Lars H. Knudsen

Et forskningsprojekt sætter nu tal på, hvor mange danskere der oplever at få stålet deres identitet – sådan rent digitalt, altså. Men det kan være slemt nok. Du har set det i amerikanske spændingsfilm. Heltinden flygter fra magtfulde personer, der fjerner hende fra alle registre, sletter hendes konti og får det til at se ud som har hun aldrig eksisteret. Det er identitetstyveri, men det er nu ikke helt sådan du vil opleve det, hvis du er blandt de ca. 73.000 danskere, der fik stjålet identiteten i 2012.

der er gået i den digitale fælde. Projektet viser, at der på trods af oplysning og stigende opmærksomhed på problemet med digital kriminalitet, er sket en stigning på ca. 50 pct. fra 2009 til 2012. Og stigningen fortsætter uden tvivl efterhånden som svindlerne bliver stadig dygtigere – ikke mindst til at formulere sig på fejlfrit dansk.

Du vil nok snarere opdage, at din bankkonto er blevet lænset, at nogen har bestilt et nyt pas eller kørekort i dit navn eller at du øjensynlig har købt varer online, som du dog aldrig har set skyggen af. Du er kort sagt blevet snydt og bedraget, og motivet er typisk penge.

”Denne undersøgelse viser, at 1,8 procent af de adspurgte respondenter har været udsat for identitetstyveri inden for de sidste 12 måneder.”

Tyveriet er ikke sket i nattens mulm og mørke, men i fuldt dagslys og sandsynligvis med din egen medvirken. Millioner af falske mails fra ”SKAT”, ”Danske Bank” og lignende svirrer rundt på nettet, og hvis bare én ud af 100.000 personer falder i og indtaster sine personlige oplysninger, herunder typisk også kontonummer og koder, så er døren åbnet for svindlerne. Tusinder går i fælden Et nyt forskningsprojekt med navnet ”Kriminalitet i en digitaliseret verden”, udarbejdet af Peter Kruize og udgivet af det juridiske fakultet på Københavns Universitet, sætter tal på, hvor mange danskere,

12 | FORSIKRING 4/2013 TEMA

54 procent af respondenterne mener, at deres oplysninger er blevet stjålet online, mens 46 procent tror, at det er sket offline. I rapporten skriver Peter Kruize, at der mangler egentlig lovgivning på området. Han prøver samtidig at skønne over, hvad det økonomiske tab ved den digitale kriminalitet er, og kommer frem til et tal på 125 millioner kroner i 2012. Så det er bestemt ikke småpenge, der stjæles. Hvis et lignende beløb var røvet i banker, ville befolkningen nok være rystet, men den digitale kriminalitet foregår i stilhed, mange er flove over at være faldet i fælderne og bankerne dækker typisk tab ind, for at undgå at skabe tvivl om de digitale systemers sikkerhed.

Tænk dig om! Hvordan kan du undgå, at få stjålet og misbrugt din identitet? Først og fremmest er det meget langt fra alle, der har fået stjålet personlige oplysninger, som også mister penge. I de fleste tilfælde kan svindlerne ikke bruge oplysningerne til noget, fordi der mangler kodeord, NEM-ID tal eller andet. Får du en e-mail, hvor SKAT eller din bank mener at du skal have penge retur, og derfor beder dig indtaste data på dit betalingskort, så bør dine røde advarselslamper blinke. Hvis du er det mindst i tvivl om, hvorvidt e-mailen stammer fra den kilde, som der står, så slet den. Ingen reelle afsendere vil bede dig om dine betalingskort-data. I øvrigt er det stadig et tegn på svindel, hvis teksten i din mail eller på en hjemmeside fra f.eks. SKAT er skrevet på dårligt dansk, for mange svindlere sidder i fjerne lande og bruger Google Translate til at fordanske deres falske sider. Og med al respekt for online-oversættelse, så er den altså ikke god nok endnu. Men stol nu ikke på, at alle korrekt skrevne mails og websider er ægte. Når du bevæger dig rundt i den digitale verden skal du altid ruste dig med en god portion skepsis – langt fra alt du ser er, hvad det giver sig ud for.


Digitalisering

Tema

Forsikringsselskaber tilbyder hjælp mod ID-tyveri Hvis du er bekymret for at få stjålet din digitale identitet, så kan du flere steder tegne en forsikring mod problemet. Også erhvervslivet kan tegne forsikringer mod digital kriminalitet, herunder hacking. Af Lars H. Knudsen

Hvad kan du gøre, hvis du efterhånden ikke tør åbne en e-mail eller handle online af frygt for at blive snydt og bedraget, og for at få lænset din bankkonto? En af mulighederne er at tegne en forsikring, der dækker dit tab ind, hvis du falder i den digitale fælde og bliver offer for svindlere. ”Vi havde fået tal, der indikerede, at 130.000 danskere i 2011 i større eller mindre grad var berørt af identitetstyveri. Så vi syntes, det kunne være en interessant feature, der giver værdi for kunderne.

Nogenlunde samtidig med at vi etablerede dækningen, som er gratis sammen med familieforsikringen i to år frem til november næste år, eksploderede emnet i pressen,” udtaler Pia Holm Steffensen, privatdirektør i Alm. Brand, til webstedet Business.dk. En række selskaber er klar med lignende produkter, herunder GF Forsikring, Tryg og Topdanmark, mens flere andre er på vej. Forsikringerne tilbyder typisk råd og vejledning, hvis man er i tvivl om, hvorvidt ens identitet er blevet misbrugt. Er der reelt sket svindel, så dækker forsikringen dine tab. Bankerne dækker oftest svindel med bankkontoen, mens forsikringen vil dække regninger for ting, du ikke selv har bestilt eller modtaget. Forsikring mod hackere Selv om det bedste for en virksomhed vil være, at bruge penge på at holde ondsindede hackere helt ude af it-systemerne, så

»»» De sociale netværk kan afgøre, om du bliver ansat

Mange virksomheder anvender sociale medier til at tjekke om ansøgere nu også egner sig til jobbet. En undersøgelse i USA viser, at 91 pct. af de arbejdsgivere, der søger folk, tjekker ansøgere i sociale netværk. 76 pct. tjekker i Facebook og 48 pct. på LinkedIn. 47 pct. gør det, når de har læst ansøgningen, 27 pct. efter første jobsamtale, 15 pct. efter den opfølgende samtale og 4 pct. lige før de tilbyder jobbet. Men hvad har det så af konsekvenser? 31 pct. siger, at det ikke har ændret

kan det dog give tryghed at tegne en forsikring mod hacking. Og sådan én tilbyder Codan nu. Virksomhedernes problem er nemlig, at man modsat private mennesker ikke får dækket tabet af banken, hvis der sket et digitalt indbrud. ”Vi har lavet et produkt, der dækker IT-kriminalitet. Det dækker over netbankindbrud, virusangreb og datasabotage,” siger Mads Houe, PR-manager hos Codan, til FinansWatch. Han fortæller, at især mindre erhvervskunder har efterspurgt IT-dækningen som et selvstændigt produkt. Forsikringen dækker dog ikke driftstab som følge af datasabotage eller hacking. Er man kunde hos Tryg, så er dækning mod indbrud i netbank en fast del af løsøreforsikring for erhvervskunder, og koster ikke ekstra.

beslutningen om at tilbyde ansættelse – men 61 pct. siger, at det har det. Årsagen til en afvisning efter kig på de sociale netværk er typisk fotos (11 pct.), uheldige kommentarer/ statusopdateringer (11 pct.), alkohol og stoffer (19 pct.), kommentarer om tidligere arbejdsgivere (11 pct.) mv. På plussiden tæller, at 68 pct. af virksomhederne siger, at de sociale netværk har påvirket deres beslutning om ansættelse positivt, ikke mindst hvis ansøgerens viser positiv personlighed og at profilen støtter ansøgerens kvalifikationer. Tænk over det, når du skriver din profil og poster fotos og kommentarer på nettet!

FORSIKRING 4/2013 TEMA | 13


Plads til alle

På job med hund

Af Lotte Kronholm Sjøberg

Kollegernes bedste ven I salgssupportcenteret hos Gjensidige Forsikring er det ikke ualmindeligt at blive mødt af et venligt ’vuf’ eller en logrende hale, når man træder ind af døren. Her er en hund nemlig blevet en fast del af afdelingen. Sophia Steuch er den heldige ejer af hunden Canes – et stilfærdigt gadekryds på næsten to år, som Sophia anskaffede sig da den var hvalp. Canes blev ikke kun anskaffet for at være Sophias og hendes mands kæledække, men også fordi Sophia har brug for Canes hjælp i hverdagen. En hjælpende pote Sophia har nemlig en medfødt øjensygdom, som med årerne har gjort hende svagtseende. Især i vinterhalvåret, når det er mørkt en stor del af døgnets timer, har Sophia brug for en hjælpende pote til at vise vej. I efteråret 2012 undersøgte Sophia mulighederne for at tage Canes med på arbejde: De mørke morgener var på vej, og igen i år ville det blive et problem for hende at komme sikkert på arbejde. ”Jeg har problemer med at se det, hvis der ligger en væltet cykel foran mig eller andet, som ikke er oplyst eller har reflekser. Om sommeren har jeg ingen problemer, og her cykler jeg på arbejde fra indre by til Sydhavnen hver dag. Men jeg var nødt

14 | FORSIKRING 4/2013

til at finde en løsning, inden det for alvor begyndte at blive mørkt”. Så tog Sophia en snak med sin chef i afdelingen, som var meget imødekommende over for forslaget om at tage hunden Canes med på job. Sophia arbejder dog som kunderådgiver i salgssupportcentret i Gjensidige, som er en stor afdeling med 45 kolleger. Så det var vigtigt at få undersøgt, om der var kolleger som enten var allergiske eller bange for hunde. Og så skulle selskabets HR-afdeling naturligvis også informeres. Det var heldigvis ikke tilfældet, så i november måned sidste år var Canes med på job for første gang. En rigtig maskot ”Der blev taget virkeligt godt imod Canes i afdelingen, og i resten af selskabet for den sags skyld. Såvel mine egne kolleger som kolleger i helt andre afdelinger er blevet meget glade for Canes, og nogle tager tilmed hjemmelavede godbidder med til Canes. Og de savner hende, hvis der er dage, hvor hun ikke er med. Jeg har også

kolleger, som med glæde går en tur med hende i middagspausen,” fortæller Sophia ”Eneste regel er, at hun skal blive her ved min plads på kontoret, med mindre hun skal ud og luftes. Jeg tager hende for eksempel aldrig med ned i kantinen, til møder i andre lokaler eller lignende. Når jeg ikke er på min plads, er hun dygtig til ligge stille ved bordet. Og der er altid kolleger, som holder et kærligt øje med hende, når jeg lige er væk”. En stor hjælp Det har stor betydning for Sophia, at Canes må komme med på arbejde: ”Jeg er virkelig glad for at det kan lade sig gøre. Jeg var selvfølgelig kommet frem og tilbage på arbejde alligevel, men det at Canes er med mig når det er mørkt gør, at jeg føler mig meget mere tryg”, fortæller Sophia og kigger kærligt på Canes, som ligger trofast og slapper af på sit tæppe. Sophia har selv trænet Canes siden den var hvalp, og de træner stadigvæk. Hun er nu ved at lære at stoppe op, når der er et trin op eller ned forude. Og det skal hun nok lære, for Canes er en dygtig hund, som er vant til udfordringer. Sophia har hende nemlig med overalt, selv når hun og hendes mand er ude og sejle i deres båd, eller når Sophia er ude og ro i kajak.


Barsel

Graviditet er ingen sygdom Graviditet kan gøres til en rigtig god oplevelse for både medarbejder, familie, kolleger og arbejdspladsen. Jean Vennestrøm har et bud på, hvordan det skal gøres.

Tilme ld dig DFL's gå-hje m-mø de me Jean V d ennes trøm d 22. ok en tober 16.30 A r r an -18 via gemen ter på hjemm esiden .

Af Lars H. Knudsen

Med typisk over 40 procents fravær i en graviditetsperiode er gravide medarbejdere nok ikke, hvad ledelsen ønsker sig mest. Men tilrettelægges graviditetsperioden rigtigt kan fraværet nedsættes betydeligt og oplevelsen blive markant bedre for både den vordende mor, hendes familie og for arbejdspladsen. ”Ja, der er meget fravær under en typisk graviditet, og det kan have mange forskellige årsager. Opskriften på et godt graviditetsforløb skal dog ikke komme fra den gravide selv, men starter hos ledelsen. Ved at håndtere graviditetsperioden rigtigt kan meget af fraværet undgås, og give den gravide ro og tryghed i graviditeten”, forklarer Jean Vennestrøm, som sammen med konsulenterne i firmaet Conopor rådgiver virksomheders ledelse om håndtering af gravide medarbejdere, og gravide medarbejdere om, hvordan man får den bedst mulige graviditet. Med tre børn og en travl hverdag som selvstændig ved Jean alt om udfordringerne i en graviditet. Tilpas arbejdssituationen Men hvad kan der så gøres for den gravide? Jean Vennestrøm anbefaler, at man allerede når graviditeten er meddelt virksomheden overvejer, om den gravides arbejde kan lettes eller blive mere fleksi-

belt – måske gennem et midlertidigt skift af team eller opgaver, eller nedsættelse af personlige mål. Bliver man i en meget stresset hverdag, kan det hurtigt resultere i større fravær.

der forståelse for, at der også på den front må ske en tilpasning til situationen? Man skal se tingene i et større perspektiv, hvor hele hverdagen vurderes – og ikke mindst revurderes.”

Den nærmeste leder skal tage ansvar og være åben for mulighederne i en anden arbejdsmodel, og ikke mindst sørge for at den gravide ikke går og er bange for at miste sit job, for det øger bare belastningen. Det er vigtigt, at lederen tager initiativ over for den gravide medarbejder, som ikke altid selv tør sige fra eller foreslå ændringer af frygt for at miste jobbet.

En leders dårlige håndtering af gravide medarbejdere kan ikke blot få konsekvenser i form af øget fravær i graviditetsperioden, men kan måske også få den gravide til at overveje at forlænge sin barselsorlov.

Familien skal også tilpasse sig Rådgivningen og uddannelsen af lederne, til at håndtere de gravide medarbejdere på en korrekt og positiv måde, er en vigtig opgave for Jean, der også hjælper med rådgivning og svar på spørgsmål om graviditeten over for gravide.

”Der skal være plads til at være gravid, og vi har brug for en regulær holdningsændring til graviditet i erhvervslivet. Til mændene vil jeg sige, at barselsorlov kan være meget godt, men det vigtigste er at manden støtter op om sine gravide partner på alle områder”, mener Jean Vennestrøm.

”Som gravid ligger der ikke bare jobrelaterede udfordringer. Der er også hele spørgsmålet om ens egen fysiske og psykiske trivsel, og om håndteringen af familien og dens behov. Det er nødvendigt at se på hele situationen. Forventer familien, at den gravide bare fortsætter med at håndtere opgaverne i hjemmet? Eller er

»»» Gode råd til den gravide • Jean Vennestrøm har en række gode råd til den gravide medarbejder. • Acceptér at man skal ned i aktivitetsniveau og ikke kan holde sin normale effektivitet. • Man bør også nedsætte sin fysiske aktivitet, f.eks. ikke træne så hårdt som man plejer – men bestemt holde sig fysisk aktiv.

• Man skal ikke lade familien tro, at man fortsat bare kan klare alt. Den gravide skal også aflastes i hjemmet. • Graviditeten skal være en god tid, hvor man godt kan sænke sine normer for sundhed, skønhed osv. • Man skal spise varieret og ikke være fanatisk med ernæringen. • Man skal ikke adskille privatliv og arbejdsliv, men have det godt og passe på sig selv begge steder.

Du kan finde mere information om Jean Vennestrøm og Conopor på www.conopor.dk og på www.kvindelivet.dk

FORSIKRING 4/2013 | 15


Kurser

DFL’s medlemskurser:

Nye kompetencer Trænger du til nye og andre kompetencer end dem, du finder på Forsikringsakademiet? Hvis ja, så er DFL’s medlemskurser lige noget for dig.

Nørregaard Laursen, som har deltaget på flere medlemskurser og er meget begejstret. Hun har tidligere være ansat i Tryg, men går netop nu ledig. Anette synes bestemt, at hun får noget ud af at være medlem af DFL – ikke mindst gennem medlemskurserne.

Af Mette Jensen

”Det er professionelle og dygtige undervisere og foredragsholdere. Jeg har kun oplevet, at der har været et godt indhold, og kurserne har altid levet op til de forventninger, jeg har haft”.

”Jeg har deltaget i flere kurser, og føler mig meget privilegeret i at have den mulighed – ikke mindst fordi jeg er ledig. Jeg udvælger de kurser, som jeg mener, kan udvide mine kompetencer, og som jeg kan bruge aktivt i min jobsøgning”. Sådan fortæller DFL-medlemmet Anette

Ledige pladser Tidligere blev der to gange årligt udsendt et kursuskatalog sammen med bladet Forsikring. Men i dag listes kurserne

udelukkende på nettet, og dette sker løbende. Det betyder, at DFL’s medlemmer ikke i samme grad ser kursusudbuddet, og derfor vil der ofte være ledige pladser på medlemskurserne. Det er ikke DFL’s valg, at kursuskataloget kun er på nettet, for kurserne bliver udbudt i samarbejde med Finansforbundet, som har taget beslutningen. Til både arbejds- og privatliv Medlemskurserne er meget forskellige. Nogle appellerer til dig som privatperson, og andre til dit professionelle liv med virkelig brugbare kompetencer. Anette fortæller, at hun godt kunne tænke sig, at man som ledig havde mulighed for

»»» Disse kurser

de miljø til gavn for brugere og kolleger - og for virksomheden som sådan. Den psykologiske kapital forøges, hvilket skaber bedre, mere holdbare og konkurrencedygtige resultater, og gør arbejdspladsen mere attraktiv.

Anette Nørregaard Laursen og Leif Konow anbefaler blandt andet følgende kurser, der kan give stort personligt udbytte – og hjælpe i situationer, hvor man har problemer. Du kan læse kursusbeskrivelsen på nettet via DFL’s hjemmeside.

Personlig effektivitet og tidsstyring Personlig effektivitet - førstehjælp til en travl hverdag. Vil du have en effektiv arbejdsdag - hver dag? Har travlheden fået overtaget? Vokser opgavemængden og indbakkens indhold støt, mens overblikket forsvinder? Når du langt fra, hvad du skal?

hjalp Anette og Leif

Positiv psykologi Positivitet og lykke forøger virksomhedens psykologiske kapital. Vores sindstilstand er ikke bare vores. Den påvirker og smitter omgivelserne. Den optimistiske medarbejder skaber et kreativt og udviklen-

16 | FORSIKRING 4/2013

Sådan behøver din arbejdsdag slet ikke at være. Deltag på kurset ’Personlig effektivitet - førstehjælp til en travl hverdag’ og oplev, hvordan du kan blive fokuseret i dit arbejde og sætte tempoet ned, mens du samtidig får has på bunkerne.


Kurser

at deltage på endnu flere kurser. Udvælgelsen af kursusdeltagerne sker på DFL’s sekretariat, hvor der altid bliver skelet til, hvor mange kurser et medlem tidligere har deltaget på. Det sker for at give flest mulige medlemmer glæde af kurserne. Bredere temaer end tidligere Leif Konow fra SOS har i årenes løb været på mange medlemskurser. ”Tidligere var der en mere rød tråd igennem de kurser, som DFL-medlemmerne kunne deltage på. Men i dag er de i højere grad temabaserede med et bredere indhold, som nok appellere til en bredere skare af medlemmer”, fortæller Leif. Han er enig med Anette i, at indholdet på kurserne er rigtig godt, og at man virkelig kan bruge det til noget i hverdagen. ”Desuden har deltagerne al-

tid været meget åbne og delt erfaringer fra hverdagen, hvilket gør, at der er endnu større værdi i kurserne. At der så samtidig er mange forskellige virksomhedstyper repræsenteret via deltagerne fra DFL og Finansforbundet er kun et plus”, mener Leif. Hold øje med kurserne Der lægges løbende nye kurser op i kursusoversigten på hjemmesiden. Det betyder, at du med fordel kan klikke dig forbi oversigten i ny og næ, hvis du vil holde dig orienteret om udbuddet. For at se oversigten skal du blot klikke på ’Arrangementer’ på dfl.dk, og følge linket og beskrivelsen i den gule boks på siden.

et kursus, mens DFL betaler langt størsteparten. Det vil derfor være godt, hvis mange flere medlemmer vil benytte sig af tilbuddene og tilmelde sig de mange spændende kurser. Her får man virkelig værdi for sit medlemskab!

»»» UPDATE: Om de udvidede kompetencer, som Anette Nørregaard Laursen tilegnede sig på diverse kurser, har været udslagsgivende, vil vi lade være usagt, dog har hun siden artiklen blev skrevet fået job udenfor branchen. Hun har ønsket at forblive medlem af DFL.

Der er en beskeden deltagerbetaling for

Gå ikke alene til sygesamtale Der er travlt på arbejdet. Måske så travlt, at det tynger dig i alvorlig grad. Du bliver presset og føler dig stresset. Det begynder med et par sygedage i ny og næ, og til sidst magter du det ikke mere. Du bliver syg af stress. din situation. Du og din leder har løbende talt om dit sygefravær, og nu vil din leder indkalde dig til en sygesamtale.

Sådan er der mange der har det, men det gør det jo ikke nemmere for dig. Du går måske derhjemme og får det lidt bedre, og du begynder så småt at gå på arbejde igen. Du redder dig en influenza og må igen blive hjemme – har det skidt med det pga.

Brug din tillidsrepræsentant Har du været syg i et stykke tid og har det skidt, er behovet for at have en bisidder med til sygesamtalen nok ikke det første, du tænker på. Men husk, at du som medlem af DFL og ifølge reglerne i overenskomsten skal tilbydes, at din tillidsrepræsentant kan tilkaldes og deltage sammen med dig til din sygesamtale. Dette er noget, som DFL anbefaler at man tager i mod, da sygesamtaler måske

kan udvikle sig til noget alvorligere, og så vil mange have svært ved at bevare overblikket og mangler måske også detaljeret kendskab til reglerne. Hjælp hinanden Stress og sygdom er ofte tabuemner, og netop derfor kan det have stor værdi for dine kolleger, hvis du støtter dem ved at nævne for den lokale tillidsrepræsentant, hvis nogen har det dårligt. Tillidsrepræsentanten kan dermed sikre sig, at der støttes op om medlemmet, og kan gøre en forskel ved at huske lederen på de nye regler for sygesamtaler i overenskomsten. Det er den ret vi har fået ind i vores overenskomst i 2012, og den skal selskabet overholde. Du kan læse om det i overenskomsten under afsnit 7, § 3, stk. 8.

FORSIKRING 4/2013 | 17


Profil

Vi besøger Bornholms Brandforsikring:

Meget mere end røgede fisk og rundkirker På Tornegade 8 i Rønne ligger Bornholms Brandforsikring. En lille hyggelig arbejdsplads med 31 medarbejdere. Af Lena Svarre

Bornholm har gennem mange år været mange danskeres foretrukne feriested. Men hvad sker der egentlig på det Bornholm, som ligger uden for Dueodde og Gudhjem? Vi har talt med Pia Lysegaard fra Bornholm Brandforsikring, som er formand for personaleforeningen. Selskabet er lidt specielt, og meget anderledes end andre kommercielle forsikringsselskaber. Bornholms Brandforsikring tegner nemlig kun forsikringer for folk, som er tilmeldt folkeregistret på Bornholm. Dog kan du være en af de heldige, der har et fritidshus på Bornholm, men selv bor i Hovedstaden. Så kan du nemlig godt få fritidshuset forsikret igennem Bornholms Brandforsikring. Men det også eneste undtagelse. Tårnhøj organisationsprocent Bornholms Brandforsikring har 31medarbejdere. De fire er assurandører, fire er taksatorer og så er der en kundeservice

18 | FORSIKRING 4/2013

afdeling med yderligere fire medarbejdere. Hertil kommer så privat policeafdeling, erhverv/landbrugs policeafdeling samt en skadeafdeling og en økonomiafdeling. Man tegner privatforsikringer, erhvervsforsikringer og landbo forsikringer. Hvis der er andre ønsker om forsikringer, så kan de tegnes gennem samarbejdspartneren Topdanmark. Bornholms Brandforsikring har en af de højeste organisationsprocenter i DFL, nemlig hele 94,1 – dvs. at næsten samtlige medarbejdere er medlem af DFL. Alle kender hinanden Pia Lysegaard fortæller om sin arbejdsplads: ”Jeg synes, det er godt, at arbejde i Bornholms Brandforsikring. Vi har det dejlig frit og alle kender hinanden. Der er mange personalegoder, massage, gratis frugt og fire forskellige arrangementer om året – eksempelvis bowling, klatrevæg, skovtur og lignende. Medarbejderne arrangerer det selv på skift mellem afdelingerne. Til vores julefrokost er ægtefæller eller kærester også inviteret.

Ingen telefonrobot Hvorfor skal man som bornholmer vælge Bornholms Brandforsikring? Pia Lysegaard: ”Bornholms Brand er et sted, hvor kunderne bare kan komme – også uden forudgående aftale. Det betyder rigtig meget, for de fleste. Her bliver man mødt af mennesker, der står klar til at hjælpe. Det gælder i øvrigt også, hvis man ringer til os. Det er et menneske, der tager telefonen – her er ingen automatsvarer med ”tryk 1 for dit og 2 for dat”. Bornholms Brand forsikrer ca. 40 procent af den Bornholmske befolkning, og næsten den samme andel af erhvervslivet. Ejerkredsen bag selskabet er også for størstedelens vedkommende bornholmere. Gennem sponsorater og donationer støtter Bornholms Brandforsikring op om det bornholmske erhvervsliv, sport og kultur. Det kan være alt fra at restaurere Gudhjem Mølle til at sponsorere en førstepræmie til Bornholms Fjerkræavleres årlige skue.


Synspunkt

Det finansielle arbejdsmarked til debat DFL’s formand Mette Bergmann gav i en debat på Folke­ mødet på Bornholm, sit bud på de udfordringer DFL ser på fremtidens finansielle arbejdsmarked. Af Lone Clausen, næstformand for DFL

Mette Bergmann, landsformand for DFL, var inviteret til ’battle’ under Folkemødet på Bornholm med temaet ’fremtidens finansielle arbejdsmarked’. Foruden Mette Bergmann deltog bl.a. Mariane Dissing, FA, og Kent Petersen, Finansforbundet. Et vigtigt emne var, hvordan vi bedst håndterer nye kompetencekrav i branchen. Der blev diskuteret ret og pligt til uddannelse, kompetencekrav til de nye typer af jobs, og

om der stadig er plads til den almindelige forsikrings- og bankmedarbejder i de danske finansielle virksomheder? Eller om det fremover i højere grad er akademikere, der overtager jobbene. Budskabet fra Mette Bergmann var, at man skal passe på ikke at stirre sig blind på de faglige kvalifikationer og uddannelsesniveau, for det menneskelig aspekt er afgørende vigtigt, når vi taler om at være de bedste til at rådgive og servicere kunderne. Det kræver naturligvis omstillingsparathed, og at medarbejderne er gode til at

knytte positive relationer til kunder og samarbejdspartnere – de skal være i stand til at møde kunden, hvor kunden er. Der vil også fremover være behov for ”den traditionelle forsikringsmedarbejder” med de mange positive kompetencer, som vi kender i dag. Branchen har brug for anerkendelse af den private uddannelse, der finder sted på Forsikringsakademiet. Der er brug for større fleksibilitet i uddannelsessystemet og større sammenhæng mellem offentlige og private uddannelser. Og så vil fremtiden også skabe behov for flere med erhvervsakademiuddannelser – og bestemt ikke kun de lange videregående uddannelser.

Det er ikke de unge, der er noget galt med Hvad skal der til for at unge melder sig ind og tager aktiv del i fællesskabet i en fagforening? Problemet er ofte ’de gamle’, der har svært ved at acceptere de unges præmisser. Af Lone Clausen, næstformand for DFL

I opgangsårene frem mod 2008 så det ud til, at de fleste unge nærmest kunne ”gå på vandet”, og vælge og vrage mellem spændende jobs. Så hvorfor melde sig ind i en fagforening? I 2013 er situationen ændret, og jobmarkedet trykket. En del unge har dog fundet ud af, at sammenhold og støtte er godt, men generelt er de unge tilbageholdende omkring fagligt engagement. Så hvad kan få de unge til at melde sig ind i en fagforening og tage aktivt del i arbejdet? Det forsøgte vi at blive lidt klogere på ved et arrangement som FTF’s studiepolitiske netværk og LO Ungdom havde arrangeret under Folkemødet på Bornholm i juni måned.

Hvad er der i det for mig, spørger de unge? De ønsker at have fagforeninger med mening, som er i stand til at give dem en stærk faglig identitet og fællesskab. De unge vil have mulighed for at diskutere, udvikle og beslutte lød budskaberne fra de unge i panelet og blandt deltagerne. Og så skal vi holde op med at italesætte fagforeningen som en organisation der kun kan bruges, når der er problemer i arbejdslivet. Fagforeningen skal ikke kun være en hjælp, når det går galt. Det er et forkert budskab at sende. Den skal være med, også når alt går godt, der skal udvises gejst og bestemt også gives plads til individualisme. Det skal være lettere at komme ind og ud af fagforeningen, mener de unge. I dag er man ikke så længe i samme job som tidli-

gere, og de unge er i langt højere grad end før nomader på arbejdsmarkedet. Det må fagforeningen rette sig ind efter. Det er de gamle, der er noget galt med Og så gider de ikke det tunge apparat, som mange fagforeninger fremstår som, med utallige udvalgsmøder og tørre generalforsamlinger, hvor det er svært at få indflydelse, selv om man gerne vil bidrage. Det er vigtigt at huske på, at det er unge der skal hverve unge. Et af udsagnene på Folkemødet var, ”vi har aldrig mødt en tillidsrepræsentant”, hvilket er værd at tage til efterretning og gøre noget ved. Det er nemlig den personlige kontakt der virker. Konklusionen på arrangementet om ”de unge” under Folkemødet var, at ja, de unge gider godt organisere sig. Det er ikke ’de unge’ der er noget galt med – det er ’de gamle’ lød et af budskaberne, som bør give stof til eftertanke.

FORSIKRING 4/2013 | 19


Karriere

Fra tillidsrepræsentant til skadesleder:

Man skal turde zappe videre Fra tillidsrepræsentant til skadesleder: Det handler om at turde tage chancen og satse, hvis man vil videre. Det gjorde Trine Zappe,

Man skal turde zappe videre

der skiftede fra tillidsrepræsentant og næstformand i personaleforeningen til en lederstilling i selskabet. Af Lotte Kronholm Sjøberg

Man skal gøre op med sig selv hvad konsekvenserne er, hvis det ikke går, og så vurdere om man kan acceptere dem. Og så skal man ikke være bange for at satse, for gør man ikke det, så kommer man jo aldrig videre i livet. Det var baggrunden for Trine Zappes beslutning om at skifte til et lederjob i Topdanmark. For Trine var det en positiv udfordring, da hendes chef spurgte om hun kunne tænke sig at forlade sit fuldtidshverv som næstformand i Topdanmarks personaleforening, til fordel for en skadelederstilling i en afdeling med 28 medarbejdere. På trods af at Trine var meget glad for det faglige arbejde og sin post som næstformand, var hun ikke i tvivl om at tilbuddet var en spændende udfordring:

slået op, men at man endnu ikke havde fundet den rette kandidat. Da jeg så direkte blev spurgt om det var noget for mig, tænkte jeg at det kunne være spændende at prøve at arbejde ”på den anden side af bordet”. Greb udfordringen Før hun fik stillingen måtte Trine dog gennem et par interne Topdanmark tests, og blev fundet egnet

JOB

til stillingen. ”Og så var jeg ikke i tvivl om at jeg ville gribe udfordringen” fortæller Trine.

STO P

NYT

”Min chef fortalte mig at jobbet var ledigt og at stillingen havde været

Trine startede som elev i Topdanmark i Århus ZA i 1999, og blev P i 2002 tillidsrepræsentant i personaleforeningen. I efteråret 2009 blev Trine valgt ind som næstformand, og det har hun været på fuld tid frem til hendes start som skadeleder for Privatskade i Århus den 1. april i år.

Det er ikke sådan, at Trine som sådan har gået med drømmen om at blive leder, men hun har dog tænkt over hvad hun skulle, hvis hun en dag ikke blev valgt ind som næstformand. At skulle vælges

»»» Trine Zappes blå bog Trine Zappe er 36 år og har været ansat i Topdanmark siden 1. august 1999, hvor hun startede som elev. Før det har Trine taget en sproglig studentereksamen samt den et årige HH. Trine blev valgt ind i bestyrelsen for Personaleforeningen i Topdanmark i august 2002. Hun har siddet i DFL’s hovedbestyrelse siden efteråret 2009 og deltaget meget aktivt i arbejdet i DFL, bl.a. som medlem af Redaktionsudvalget (og flittig skribent i Forsikring), Taksatorfaggruppen og DFL Ungdom. Herudover har Trine også deltaget i aktivt i en række lokale udvalg i Topdanmark og i personaleforeningens regi.

20 | FORSIKRING 4/2013


Karriere

er jo den realitet, man arbejder under i personaleforeningens bestyrelse – her er det medlemmerne, som på den årlige generalforsamling bestemmer, om man får en ny toårig periode. ”Jeg har altid været glad for at arbejde i Topdanmark, så det at få nye udfordringer internt var jeg rigtigt glad for. Jeg har naturligvis skulle vende mig til at have en helt anden kasket på i mit nye job. Alene det at have ansvar for den daglige ledelse er en stor udfordring, men jeg syntes at det går godt og jeg er blevet taget rigtigt godt imod som leder, både af medarbejderne og af de øvrige ledere”, fortæller Trine. Erfaring med i bagagen Trine er ikke i tvivl om, at hun kan bruge erfaringerne fra det faglige arbejde i det nye lederjob: ”Det, at have et dybtgående kendskab til hvordan selskabet hænger sammen, er en stor fordel. Jeg kender jo til overenskomsten, lokalaftalerne og ved hvem rigtigt mange af mine kolleger er. Og omvendt er jeg også selv et kendt ansigt i selskabet efter mange år som tillidsvalgt. Så det at have arbejdet med så mange af vores vilkår og aftaler gør, at jeg nok ikke behøver henvende mig så meget til vores HR-afdeling. Desuden har jeg siddet med i selskabets bestyrelse, hvilket har givet mig et indgående kendskab til virksomheden. Det er en stor fordel nu, hvor så meget andet i jobbet er nyt”.

Trine siger selv, at hun har haft en fantastisk tid i personaleforeningen og DFL: ”Jeg har i årenes løb lært rigtigt meget, ikke mindst gennem de kurser, jeg i DFL regi har deltaget i. Det har været alt fra stresshåndtering, at kunne klare vanskelige samtaler og til håndtering af krævende forhandlingssituationer. Det er viden, som jeg helt sikkert kan bruge nu. Jeg føler også at jeg er blevet en bedre menneskekender, da jeg i mit tillidshverv har været i kontakt med rigtigt mange mennesker, både ledere og medarbejdere, i mange forskellige situationer”. Spring ud i det Hvis Trine skal give et godt råd til andre,

ikke mindst til tillidsvalgte, som går med fremtidsdrømme om en lederstilling, så lyder det: ”Bare spring ud i det! Man giver naturligvis afkald på trygheden i det faglige arbejde, især hvis man er fuldtids formand eller næstformand. Men det handler om at turde tage en chance, for det kan meget vel føre noget rigtigt godt med sig”, slutter Trine Zappe, skadesleder i Topdanmark. Det er bestemt ikke første gang, at man ser det faglige arbejde i DFL føre til nye og spændende jobmuligheder, men det kræver naturligvis også, at man selv er åben for nye muligheder og tør hoppe ud i det.

Hvad tjener din kollega? Hvad tjener dine kolleger omkring i forsikringsbranchen? Det spørgsmål har du sikkert stillet dig selv - og måske dine kolleger - men lønninger er ofte en velbevaret hemmelighed. Branchens lønninger opsamles af arbejdsgivernes organisation, FA, som stiller en grov statistik til rådighed for DFL, som du kan finde på hjemmesiden under menuerne: Fagligt / Løn / Lønniveauet i forsikringsbranchen.

Desværre giver tabellerne kun et groft billede, da de er beregnet ud fra jobfunktioner, som nok har samme statistikkode, men ikke nødvendigvis samme indhold. Tabellerne kan derfor kun give dig en fornemmelse af branchens lønniveau i forhold til din egen løn, men ingen konkrete svar. På hjemmesiden finder du en beskrivelse af data i tabellen, forbehold samt hvad de forskellige begreber i tabellen betyder.

FORSIKRING 4/2013 | 21


Fagligt

Overenskomst 2014:

Hvis det nu bliver et

NEJ

DFL’s medlemmer har aldrig været i konflikt, men var dog tæt på i 1978, da DFL gik på barrikaderne. Men hvad nu, hvis næste overenskomst ender i uenighed mellem DFL og FA, eller hvis I medlemmer siger ’nej’ til den?

DFL har aldr ig været i egen tlig var medlemm erne på barrika konflikt med strejke, men i 1979 lykkedes det derne. Ved at for DFL at få arbejdsgivern true med strejke e til forhandl ingsbordet.

Af Ole Bilde

Konflikt. Det er ikke ofte, at vi taler om det i DFL-regi, for gennem mange år er det lykkedes for DFL at forhandle rigtig gode overenskomster hjem, til glæde for medlemmerne. Ikke mindst overenskomsten i 2008, der var indgået i slipstrømmen på flere års positiv udvikling i branchen. Siden er finanskrisen kommet til, og med forlængelsen af overenskomsten i 2011 og den nye overenskomst i 2012 har arbejdsgiverne – Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FA – været markant mere tilbageholdende. DFL har netop gennemført den overenskomstundersøgelse, hvor medlemmerne har mulighed for at give deres prioriteter, forslag og kommentarer til brug for forhandlingen af den kommende overenskomst. Ikke overraskende ønsker de fleste medlemmer sig mere i løn, og gerne også mere i pensionsbidrag – ønsker, der ikke falder særlig godt i tråd med arbejdsgivernes udmeldinger. Hvad sker der, hvis DFL stiller krav om lønforhøjelser, øget pensionsbidrag eller flere feriepenge, og arbejdsgiverne siger nej? Hvis begge parter står urokkeligt fast på deres krav, så bliver der konflikt. Så skal DFL’s medlemmer gå i konflikt, og på den måde prøve at presse selskaberne til at

22 | FORSIKRING 4/2013

acceptere foreningens krav. Hos DFL er det hovedbestyrelsens og repræsentantskabets opgave at vurdere, om vi skal stå så fast på de opstillede krav, at medlemmerne skal gå i konflikt for dem. Hvis det bliver et ’ja’ DFL og FA har sat datoen for sidste forhandlingsmøde i forhandlingerne om overenskomsten i 2014 til den 24. februar. Normalt vil der på dette møde være enighed om forslag til en overenskomst, som herefter kan sendes til urafstemning hos både DFL’s og FA’s medlemmer. Begge parter skal sige ’ja’ til forslaget, før det kan blive den nye overenskomst. Siger parterne ja, så vil ændringerne i overenskomsten som hovedregel træde i kraft, når den foregående overenskomst udløber – i dette tilfælde pr. 1. april 2014. Hvis det bliver et ’nej’? Men hvad hvis afstemningen blandt DFL’s medlemmer bliver et ’nej’ til overenskomstforliget med FA? Hvis det bliver et ’nej’ vil DFL sende første konfliktvarsel den 17. marts og herefter andet konfliktvarsel den 24. marts. Først når de to varsler er sendt til arbejdsgiverne og til Forligsmanden, kan der iværksættes konflikt, og den kan så starte den 1. april.

En konflikt mod arbejdsgiverne bør være hård men kort. Vi har nyligt set, at konflikten blandt lærerne kørte gennem meget lang tid, med de store gener dette medførte. Det er ikke DFL’s ønske. Vi ønsker at ramme alle de vitale dele i forsikringsbranchen, således at alle selskaber, som er medlem af FA, ikke kan fungerer under en konflikt. Omvendt vil vi også aftale med FA, hvilke funktioner der skal opretholdes, således at det enkelte selskab kan vende tilbage til normalt virke, efter en konflikt. Kan der blive lockout? På lærerområdet valgte arbejdsgiverne at lockoute medlemmerne. Det samme kan ske på DFL’s område, for arbejdsgiverne har også deres konfliktvåben, hvis der ikke opnås enighed om en ny overenskomst. Så ja, hvis parterne går i konflikt kan du risikere at blive lockoutet. Konfliktunderstøttelse? Under en konflikt vil du ikke modtage sædvanlig løn, pension m.v. fra dit selskab. Hvis det er DFL, som går i konflikt eller arbejdsgiverne lockouter medlemmerne, så yder DFL i stedet konfliktunderstøttelse. Konfliktunderstøttelsens størrelse fastsættes af et ekstraordinært Landsmøde i DFL – altså en ekstraordinær generalforsamling i foreningen. Deltagerne, som er


Fagligt

de delegerede på Landsmødet, består af bestyrelserne i DFL’s personaleforeninger. Landsmødet vil blive afholdt umiddelbart før en konflikt bliver en realitet. Konfliktunderstøttelsens størrelse bestemmes af DFL’s delegerede på det ekstraordinære Landsmøde og udbetales én gang om ugen. Første gang, når du har været i konflikt i en uge. Retningslinjerne for, hvordan og hvornår samt størrelse, vil fremgå af DFL’s hjemmeside på www.dfl.dk. Konfliktstøtten udbetales fra DFL til din NEM-konto. Du skal forvente, at niveauet for konfliktunderstøttelse vil blive noget mindre end din nuværende løn. Hvis der bliver brugt af midlerne i DFL’s konfliktfond, så vil Landsmødet tage stilling til om der skal opkræves et særligt konfliktkontingent. Det skal hindre, at DFL kommer til at stå uden midler, og er dermed meget sårbar ved efterfølgende overenskomstforhandlinger. Kommunikation under en konflikt Kommunikationen mellem DFL og medlemmerne vil under en konflikt primært foregå via DFL’s hjemmeside. De fleste medlemmer har registreret deres firma e-mail adresse som eneste e-mailadresse, og den kan ikke forventes at fungere under en konflikt. Det er derfor meget vigtigt, at DFL også har din private e-mailadresse, så vi kan komme i kontakt med dig. Gå derfor ind på www.dfl.dk, hvor du logger dig ind med dit medlemsnummer som brugernavn, og dine seks første cifre fra personnummeret (din fødselsdato som DDMMÅÅ) som adgangskode. Hvis du tidligere har rettet dit brugernavn og adgangskode, skal du naturligvis bruge det, som du har ændret dem til. Klik nu på Rediger stamdata øverst på siden. Her skal du nu skrive din private e-mailadresse i feltet: ”Konflikt e-mailadresse”. Tjek lige om de øvrige informationer om dig er korrekte.

Sådan er forløbet ved overenskomstforhandlingerne Hvordan ser forløbet i en normal overenskomstforhandling ud – og hvor er de kritiske afgørelser, som kan føre til konflikt? Her har du en grafisk fremstilling af overenskomstforløbet og de steder, hvor uenighed eller et ’nej’ fra medlemmerne af DFL og/eller FA kan føre til en konflikt. START 21. oktober 2013

Forhandlingsmøder 16. december 2013, 17. januar, 3. februar, 24. februar 2014

Der findes et forlig til ny overenskomst 24. februar 2014. Afstemning blandt medlemmer

JA!

Parterne finder ikke et forlig til ny overenskomst

NEJ!

Forligsmand går ind i forhandlinger. Når forligsarbejdet er afsluttet kan der være 4 situationer

Kan ikke finde forlig

Finder forlig

Fremsætter mælingsforslag

Forlænge forhandlinger

Mæglingsforslag

Nyt forlig eller mæglingsforslag går til afstemning blandt medlemmerne

JA!

NEJ!

Regeringen kan evt. vælge at gribe ind. De kan gøre forlig til lov eller forlænge eksisterende overenskomst. Gribes der ikke ind, bliver der konflikt

Ny overens­komst træder i kraft 1. april 2014

Forlænge eksisterende overenskomster

Konflikt

Og husk at klikke på Gem til sidst.

FORSIKRING 4/2013 | 23


Ungdom

Jesper Sørensen, formand for DFL Ungdom:

Fagforeningen vil de unge Navn: Jesper Henrik Sørensen Alder: 34 år Arbejder i Tryg Gruppeforsikring Har været tillidsrepræsentant i 7 år, godt på vej til 8 år

Hvis du er under 35 år og vil have indflydelse og medbe­ stemmelse, så vil DFL Ungdom gerne høre fra dig. Jo flere jo bedre, mener formanden for DFL Ungdom. Af Kim Faurdal

På Folkemødet på Bornholm var interessen stor fra de unge, hvor mange ønsker at være mere aktive i fagforeningerne. De ønsker mere indflydelse, deltage i vigtige diskussioner, være med til at tage beslutninger og udvikle fagforeningen. DFL Ungdoms formand Jesper Sørensen ønsker at deltagelsen i ungdomsarbejdet i DFL, herunder i gruppen DFL Ungdom, bliver styrket. Overenskomst på vej ”Det næste halve år bliver spændende i DFL, da overenskomsten for 2014 nærmer sig med hastige skridt. Vi skal analysere data fra den gennemførte medlemsundersøgelse for at finde ud af, hvad DFL’s unge medlemmer – altså medlemmer under 35 år – ønsker”, fortæller Jesper. ”Men vi har brug for mere end statistik for rigtigt at få indtryk af, hvad vores unge medlemmer gerne vil have. Hvis de selv kunne forhandle overenskomst, hvad ville deres hovedkrav så være? Det er de tanker, jeg som formand går med i øjeblikket”. Jesper mener, at selv om fagforeningsar-

24 | FORSIKRING 4/2013

bejde nødvendigvis ikke er så ’sexet’, så er DFL trods alt ikke kendt som den tungeste organisation. I DFL er der ikke langt fra medlem til formand, hverken ungdomseller landsformand. De seneste overenskomst-år har DFL Ungdom fået flere krav igennem, blandt andet indbetales der nu pensionsbidrag fra første ansættelsesdag, hvis man blot er fyldt 18 år og har tre måneders anciennitet. For blot nogle år siden skulle man vente til man var 25 år, før man fik pensionsbidrag. Der skal også arbejdes Jesper erkender, at hvis man ønsker indflydelse, så skal der også lægges et stykke arbejde. I år afholder DFL Ungdom en konference sammen med andre danske fagforeninger i regi af den nordiske faglige organisation UNI Nordic. Her skal diskuteres og debatteres hvilke trusler fagforeningerne ser i fremtiden. Det giver mulighed for at trække på hinandens erfaringer og få gode ideer fra andre lande. Synspunkter udveksles, blandt andet på hvordan ungdomsarbejdsløshed kan håndteres: Er der f.eks. forskel på arbejds-

løsheden for en 25 årig kontra en 45 årig? Det er der uden tvivl, og derfor skal situationen ikke gribes ens an. På konferencen skal ikke mindst diskuteres, hvordan de unge medlemmer aktiveres, og hvordan vi får flere unge til at melde sig ind i fagforeningerne. Jesper Sørensen understreger, at DFL Ungdom er meget interesseret i at høre fra unge, hvad de mener at DFL kan gøre for de unge medlemmer? Skal der være flere aktiviteter, eller andre aktiviteter. Hvad kan vi gøre bedre og/eller anderledes? Skal vores arrangementer i fremtiden være af mere social karakter, eller skal de måske have fokus på job og karriere? Har du lyst til at deltage i DFL Ungdom er du mere end velkommen til at ringe eller skrive til mig, siger Jesper. Kontaktinfo finder du nemt på hjemmesiden under Udvalg og Fora/Ungdomsforum.

Ungdoms aftryk i overenskomsten • Nedsat pensionsalderen fra 25 til 21 år og igen fra 21 til 18 år • Mere i pension til gruppen mellem 21 og 25 år (9,5 %) • Mulighed for op til 1 års orlov (uden løn) efter 3 års ansættelse


Chatten Fagligt

Vi chatter ... Chat med Lene Holgaard, forman­ den for Personale­ foreningen i Trafik

Lene, du er ny formand for Personaleforeningen i Trafik, hvor længe har du været i branchen?

Af Lena Svarre

Kan du få DFL-arbejdet til at hænge sammen med dit daglige job?

Nu er personaleforeningen jo ikke så stor, så det er heldigvis en overkommelig opgave.

Når man arbejder hos Trafik, er man så en bedre bilist end andre? Har du nogensinde fået en fart- eller parkeringsbøde?

Ja, det er da sket. Men ellers kører jeg da pænt og lovlydigt. Jeg startede i Alka den 1. november 2001, hvor jeg kom fra køkkenbranchen. Her blev jeg desværre afskediget efter 5½ måned på grund af Alkas økonomiske tab efter den 11. september. Jeg fik så job i Kommuneforsikrings privatafdeling, som var nystartet dengang, derefter har jeg været en kort tid hos FDC som softwaretester. Siden 2008 har jeg været i Trafik.

Hvad fik dig til at stille op som formand for personaleforeningen?

Jeg har været fagligt aktiv som ung. Jeg mener, at det er vigtigt at vi bevarer den danske model, og det kan vi kun ved at give opbakning til de faglige organisationer. Personlig udvikling betyder også meget for mig, og det giver det faglige arbejde rigeligt af.

Hvad er din passion, når du ikke er på jobbet?

Jeg bruger rigtig meget tid på CISV (Children’s International Summer Villages). CISV er en organisation, der forsøger at uddanne og inspirere mennesker til at skabe en fredeligere og mere retfærdig verden gennem børnene. Denne sommer har jeg været i Honduras på en to-ugers camp, hvor jeg var leder for en delegation af seks danske børn i 12-13 års alderen. Det var en kæmpe og meget lærerig oplevelse. De seneste ti år har jeg været frivillig, mens min datter har været på CISV camp i blandt andet England, Finland, Sverige, USA og Israel. I år var første gang jeg var med på international CISV camp, men bestemt ikke sidste.

Overenskomst 2014 spørgeundersøgelsen Her er vinderne af de 20 gavekort Næsten 60 pct. af DFL’s medlemmer gav deres prioriteter, meninger og forslag til kende i DFL Overenskomst 2014 spørgeundersøgelse i juni. Som tak for indsatsen er der trukket lod blandt besvarelserne om 20 gavekort á kr. 250. Vinderne blev: Sally Wede Kirsten Hedegaard Kim Hansen Christina Jensen Allan Lassen Kenn Bouman Iben Wolgast Irene Behrend Hansen Jan Christensen

Nordea FTF-A Tryg Topdanmark Tryg Codan Topdanmark Danica LB Forsikring

Linda Ryet Louise Dichmann Nielsen Tina Carøe Zanne Green William Sebastian Bo Nielsen Hans Madsen Susanne Wahlgreen Ditte Wonsyld Flemming Sørensen Pia Christiansen

Landskredsen Industriens Pension Codan Alm. Brand if… GF Forsikring Skandia Alm. Brand PFA Taksatorringen Danica

DFL ønsker tillykke til vinderne af gavekortene, som er sendt til privatadressen. Tak til alle som har deltaget i undersøgelsen.

FORSIKRING 4/2013 | 25


Blog

»»» Juristens blog Bent Halfdan Pedersen, jurist i DFL, blogger her og på DFL’s hjemmeside om juridiske emner. Hvis du har juridiske spørgsmål eller ønsker et emne taget op i bloggen, så skriv til redaktionen@dfl.dk. Find en nærmere beskrivelse af sagerne på Juristens blog på www.dfl.dk

Fyret efter forældreorlov En medarbejder havde holdt forældreorlov og afspadsering i løbet af det seneste halvandet år. Kort efter afslutningen af orloven blev han opsagt samtidig med 11 andre. Kort forinden havde han skiftet afdeling, og havde derfor kun arbejdet sammen med sin nye leder i få dage. Som baggrund for afskedigelserne havde ledelsen og den faglige organisation i fællesskab opstillet seks kriterier. Ud for hvert skulle lederen angive om en medarbejder var ”egnet”, ”velegnet” eller ”særdeles velegnet” til sit job. Under alle punkter blev han kun vurderet ”egnet”. Når en medarbejder vender tilbage fra barsels- og forældreorlov er der delt bevisbyrde i ligebehandlingsloven. Det betyder, at hvis medarbejderen kan påvise en formodning for, at orloven har været udslagsgivende for afskedigelsen, skal arbejdsgiveren kunne bevise, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af fraværet. Ligebehandlingsnævnet fandt, at omstændighederne tydede på forskelsbehandling, fordi den leder, der foretog vurderingen, kun havde arbejdet sammen med medarbejderen i få dage. Virksomheden kunne ikke bevise, at der ikke var sket ulovlig forskelsbehandling på grund af fraværet, bl.a. fordi vurderingen af kvalifikationerne ikke var tilstrækkelig detaljeret og konkret.

Juristens kommentar: Afgørelsen viser, at en vurdering af en medarbejders kvalifikationer skal være præcis. ”Egnet” eller ‎‎”særdeles egnet” er ikke tilstrækkeligt for arbejdsgiveren til at bevise et fagligt grundlag for at afskedige netop denne medarbejder. Desuden kan en ny leder vanskeligt danne sig et korrekt billede af medarbejderen på så få dage.

Hvornår skal du varsles? Hvis din arbejdsgiver vil ændre vilkårene for dig, skal ændringen varsles med dit individuelle varsel, hvis ændringen juridisk set anses for væsentlig. Det betyder, at du så kan vælge at fortsætte på de nye vilkår, eller du kan betragte dig som opsagt og så fratræde stillingen, når dit individuelle varsel udløber. Et eksempel på en væsentlig ændring kan være, at du får længere på arbejde end du er vant til. Det vil dog bero på en konkret vurdering om den længere afstand/tid betragtes som væsentlig. Får du mere end 1020 km længere på arbejde vil det vil typisk anses for væsentligt. I en aktuel sag var der på en virksomhed indgået lokalaftaler, der fastslog, at servicemontørerne skulle indlede og slutte det daglige arbejde på bopælen. Efter opsigelse af aftalerne varslede virksomheden de enkelte montører, hvor de fremover skulle møde.

26 | FORSIKRING 4/2013

Fagforeningen og arbejdsgiveren var uenige om, hvorvidt der var tale om en væsentlig vilkårsændring. Sagen blev afgjort ved faglig voldgift. Her fandt voldgiftsretten, at ændringen for langt hovedparten af montørerne ikke var væsentlig da de fik ansættelsesstedet som fremtidigt mødested. Retten anså derfor det givne varsel godt 1 måned som rimeligt. Tilbage var fem montører, der fik et mødested i større afstand fra bopælen end afstanden mellem bopælen og ansættelsesstedet, men disse var derfor blevet varslet med deres individuelle opsigelsesvarsel.

Juristens kommentar: Afgørelsen understreger, at det beror på en konkret vurdering, om en ændring af arbejdsvilkårene er væsentlig, og dermed skal varsles med medarbejderens individuelle varsel, og at ansættelsesstedet som udgangspunkt er mødested for medarbejdere. Derfor anses det ikke for en væsentlig vilkårsændring, hvis et mødested er nærmere deres bopæl end ansættelsesstedet. Disse betragtninger og problemstillinger kan også have praktisk betydning i sager inden for DFL´s område, hvor eksempelvis en taksator, der normalt kører ud fra sin bopæl, bliver bedt om mere eller mindre fast, at skulle møde ind på selskabets adresse.

Husk stiletterne Ligebehandlingsnævnet får mange pudsige sager om forskelsbehandling på grund af køn. En af dem handlede om et diskotek, der havde et tilbud om gratis Cava og billigere entré til alle, der mødte op i stiletter. Det var blevet indklaget til nævnet, hvor diskoteket i forsvar anførte, at de ikke forskelsbehandler køn, men i stedet forfordeler folk med en speciel dresscode – her stiletter. De mente, at det ikke havde noget med køn at gøre, og at tilbuddet også gjaldt for mænd, som ankom i højhælede sko. Ligebehandlingsnævnet fandt, at klageren på grund af sit køn havde været udsat for forskelsbehandling. Diskoteket havde dermed overtrådt lov om ligebehandling af mænd og kvinder – idet tilbuddet efter nævnets opfattelse var rettet mod kvinder. Den mandlige klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 2.500 kr.

Juristens kommentar: Afgørelsen ligger sig på linje med efterhånden talrige afgørelser om, at det generelt er ulovligt at opkræve forskellige entrepriser for mænd og kvinder.


Info

»»» Det gjorde DFL Snød med flex’en Normalt kan DFL ikke gøre noget for medlemmer, der har ”taget af kassen”. Typisk giver det bortvisning, men vi kigger alligevel altid på dem for at se, om sagen er oplagt eller der kan være tvivl. Et medlem havde gennem et stykke tid snydt med flexen, hvilket bekræftes ved udskrifter fra systemet. Det lykkedes personaleforeningen at få ændret en bortvisning til, at medlemmet selv siger op, og samtidig bliver fritstillet. Det er dog sjældent at selskabet viser storsind over for medarbejdere, der snyder.

»»» Regionale arrangementer Appetit på livet og energi på arbejdet – foredrag med Joan Ørting Afholdes i Rønne den 4. september fra kl. 16.00. Tilmeldingsfrist er 28. august.

Operation Spiegelhauer Afholdes to gange på Nationalmuseet i København fra kl. 17.30 den 25. september og 3. oktober. Tilmeldingsfrist henholdsvis 13. og 23. september. Du kan læse mere og tilmelde dig på dfl.dk under Arrangementer.

Rod med sygesamtaler

Svært elevjob En elev havde lidt svært ved at møde om morgenen, og forstod ikke helt, at arbejdstiden skulle bruges på at arbejde. Personaleforeningen får en kopi af en advarsel, som allerede er givet til eleven. Da der ikke har været en tillidsrepræsentant med ved overleveringen af advarslen, og foreningen ikke har hørt noget før, så lykkedes det at få advarslen ændret til en mundtlig påtale.

Fratrædelse på grund af sygdom gav 215.000 Et medlem har været langtidssygemeldt med stress og kan ikke magte at komme retur til jobbet på grund af salgsmålene. Med personaleforeningens støtte bliver der efter medlemmets eget ønske udarbejdet en fratrædelsesordning. Medlemmet får 215.000 kr. plus pension, fritstilling og et outplacementforløb – eller alternativt yderligere 50.000 kr., hvis dette ikke bruges.

Centrum Personale søger en skarp profil til en højprofileret, mindre virksomhed i forsikringsbranchen, beliggende centralt i København. Der er tale om et vikariat med mulighed for fastansættelse. Din primære opgave bliver at tage hånd om kunderne, når de henvender sig om nytegning af privatforsikringer eller har behov for opdatering af deres dækning. Dine faglige kompetencer: • Du har min. 3 års erfaring fra en lignende stilling i et forsikringsselskab. • Du har min. Forsikringsakademiets niv. 3 eller tilsvarende tilgang til jobbet. • Du har helt styr på privatbrancherne og betingelser. Vil du videre? Send dit CV til info@centrum-personale.dk eller kontakt Tine Kornum på: 33 24 40 80. Læs mere på www.centrum-personale.dk

»»» Sudoku løsning (Fra side 31) 183 274 569 746 953 281 295 168 473 971 832 654 468 795 132 352 416 798 517 349 826 629 581 347 834 627 915

837 594 621 246 317 895 159 286 437 413 659 782 578 123 964 962 748 513 624 971 358 791 835 246 385 462 179

412 937 568 369 815 724 587 624 913 231 586 479 795 143 286 648 279 351 923 761 845 856 492 137 174 358 692

FORSIKRING 4/2013 | 27

SUDCL_ 15

Efter at være ansat i 6 år, bortfalder jobbet for et medlem. Hun prøver i godt 4 måneder at søge andre job, både i selskabet og udenfor. Da dette ikke lykkes, aftales det ved personaleforeningens mellemkomst, at medlemmet får 2 måneders ekstra godtgørelse samt et forløb hos et jobkonsulentbureau.

Initiativrig forsikringsmedarbejder til privatpolice – salg og service

SUDCL_ 13

Job bortfalder

engagement - erfaring - ekspertise

SUDCL_ 11

Efter overenskomsten 2012 har både ledere, HR-afdeling og medarbejdere overset den nye aftale om, at medlemmet har ret til at tillidsrepræsentanten deltager ved sygesamtaler. Efter flere ’missere’ skulle det nu være på plads i langt de fleste selskaber. En personaleforening har forhandlet bedre vilkår for 2-3 medlemmer ved sygesamtaler, som alternativ til at selskabet skulle betale en bod til DFL. I en aktuel sag, fik medlemmet en aftale efter en sygesamtale, i stedet for en opsigelse fra selskabet pga. et længere sygefravær.


Info

»»» Nyt fra personaleforeningerne Gjensidige

Danica Pension

Køb af Gouda Forsikring

Ny kasserer

Gjensidige Forsikring ASA offentliggjorde i juni måned købet af rejseforsikringsselskabet Gouda. Gouda tilbyder rejseforsikringer til privatpersoner og virksomheder og har 116 ansatte i Danmark. Afslutningen på handelen forventes at ske senere på året under forudsætning af godkendelse fra relevante tilsyn. På sigt forventes det at alle medarbejdere samles i Gjensidiges nuværende afdeling i Københavns Sydhavn.

Efter 48 år takkede Bent Juul Andersen af som kasserer i Danicas personaleforening. Connie Gottliebsen er blevet valgt som ny kasserer.

Topdanmark 735 medarbejdere løb DHL Stafetten Traditionen tro deltog Topdanmarks sportsforening i det efterhånden landsdækkende og årligt tilbagevendende motionsløb i august – DHL Staffen. Der var tilmeldt 147 hold (á 5 personer) fordelt på fire byer - København, Aarhus, Aalborg og Odense. Det vil sige, at 735 medarbejdere havde snøret løbeskoene og fik sig en dejlig og hyggelig eftermiddag sammen med gode kolleger.

Tillykke til de færdiguddannede og velkommen til de nye elever Personaleforeningen i Topdanmark siger tillykke til 18 færdiguddannede elever den 30. august. De fleste har fået tilbudt fastansættelse, så det er meget glædeligt. Den 2. september kan vi så glæde os igen. Denne gang over at skulle sige velkommen til det nye hold elever bestående af 25 unge mennesker med mod på livet, arbejde og uddannelse.

PFA Pension Udlærte finanselever  Den 30. august fik eleverne i PFA Pension bevis på, at de havde gennemført finanselevuddannelsen. Det blev markeret med en reception fredag d. 30. august i Glassalen hos PFA Pension. Forinden fik eleverne overrakt deres eksamensbevis under overværelse af familie og ledere.

28 | FORSIKRING 4/2013

GF Forsikring Ny direktør Martin Nielsen er blevet udnævnt til ny administrerende direktør/koncernchef.

GF Træf Den 13. september 2013 holder koncernen ”GF-Træf”, det vil sige en stor begivenhed for alle ansatte, både på hovedkontoret og i klubberne. ”Træffet” starter kl. 15 med fagligt indhold, og efterfølgende skal der være fest.

SEB Pension Bestyrelsesseminar Bestyrelsen i SEB Pensions personaleforening holdt sit årlige seminar på Menstrup Kro ved Næstved. Den første dag gik med bestyrelsesmøde, fordeling af opgaver og aktiviteter, fremtidig uddannelse af tillidsrepræsentanterne og en evaluering af året, det er gået. Amanda Nielsen blev valgt som ny næstformand i personaleforeningen. Næste dag kom DFL’s næstformand Lone Clausen på besøg, og der blev i den forbindelse drøftet forventninger til fremtidens tillidsrepræsentanter, samarbejdet mellem DFL og personaleforeningen, medlemshvervning, timebank og overenskomst 2014.

Nordea Liv & Pension Nye elever I Nordea Liv & Pension ser vi frem til at vi i september får nye elever og at vores 2. års elever bliver færdige. Der er samtidig ansat omkring 10 nye medarbejdere i Kundeservice, som skal undervises i alt fra systemer til arbejdsgange, forretningsgange og i øvrigt have alt det faglige på plads, så de i oktober kan spredes ud i hele Kundeservice og være til gavn i det daglige arbejde.

Aldersopsparing I august måned kom selskabet endelig på gaden med Aldersopsparing (den nye skattefrie kapitalpension). Nu kommer arbejdet med at konvertere de eksisterende kapitalpensioner.

På pension efter 47 år I juli gik en af Nordea Liv & Pensions helt store personligheder på pension. Edmond Nassler, bedre kendt som Nassler gik efter 47 fantastiske år i virksomheden på pension. Nassler var meget vellidt af sine kolleger - blandt andet på grund af hans gode humør. Han var desuden idérig og engageret. Nassler sluttede af med at få overrakt Den Kongelige Belønningsmedalje, som kan tildeles af Dronningen, for medarbejdere i forbindelse med fratrædelse efter mindst 40 års trofast ansættelse.

PFA Social Club

Ølsmagning og generalforsamling

Da sommerferien var slut, huden solbrændt, børnene startet i skole og hverdagen så småt vendt tilbage, bød PFA Social Club den 15. august på en god start med Grill & Hygge. I det store telt var der god stemning, kolde fadøl, afslappet musik, lækker grillmad og god mulighed for, at fortælle kollegerne om feriefornøjelighederne.

Vinklubben gentager i september successen med smagning af øl. Denne gang belgisk øl. Det foregår i kantinen den 12. september fra kl. 16.30.

Generalforsamling Personaleforeningen i PFA Pension afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 29. oktober 2013 kl. 16.30. Stedet er endnu ikke fundet.


Info

Tryg

»»» DFL Ungdom

Kontorer og strategi hænger sammen Arbejdet med at tilrettelægge Trygs kontorstruktur fortsætter her efter sommerferien. Siden efteråret 2012 har der været gang i overvejelserne om Trygs fremtidige kontorstruktur, og mange venter spændt på nyt. I takt med arbejdet, er man blevet klogere, og Tryg er blevet godt hjulpet på vej af de faglige foreninger, som er kommet med værdifuldt input. I den forbindelse har ledelsen indset, at det ikke kunne nytte at haste en beslutning igennem, men at det var vigtigere at få truffet beslutninger, som er holdbare på sigt og som understøtter forretningsområdernes strategier.

Tillidsrepræsentantvalg i efteråret I september er der valg til tillidsrepræsentant-korpset i Tryg. Personaleforeningen er i gang med at spørge de nuværende repræsentanter, om de ønsker genvalg. Sidst i august eller først i september udsender vi vores valgavis til alle medlemmerne i Tryg. ”I foreningen er vi pt. 28 tillidsrepræsentanter, og har et par vakante områder. To har valgt at gå fra pga. pension så vi håber på, at flere ønsker at stille op som kandidater. Vi vil meget gerne have alle pladser besat, og håber også på et kampvalg eller to. Både for spændingens skyld, og sandelig også fordi vi håber på, at flere er interesseret i det spændende job, og i den udvikling det giver at være tillidsrepræsentant”, fastslår næstformanden hos personaleforeningen i Tryg, Suzanne Friis.

Tidligere Foverskov – nu Friis Næstformanden i personaleforeningen i Tryg er blevet gift – stort tillykke med det – og har i den sammenhæng skiftet fra at hedde Suzanne Foverskov til nu at hedder Suzanne Friis.

Industriens Pension ’Tour de France’ på trehjulet cykel 100 år efter det første Tour de France, har Kundeservice i Industriens Pension ”kørt” deres første cykelløb. Der har været opvarmning, etaper, hviledage, prikket og grøn bjergtrøje – præmier og evt. en gul førertrøje til hele Kundeservice. Bjergene var lidt anderledes end de fran-

Du har fem liv og et gevær DFL Ungdom bød på Laser Tag arrangement på Refshaleøen. De unge DFL-medlemmer fik lov til at lege den ældste leg af dem alle: Politi og røvere. Hvem har ikke fra tid til anden haft lyst til at skyde en kollega – bare en lille smule? En flok af DFL’s unge medlemmer – altså under 35 år - benyttede sig af chancen og meldte sig til, da DFL Ungdom arrangerede Laser Tag på Refshaleøen. Efter en kort sikkerhedsbriefing blev alle udstyret med et lasergevær og en sensor der kunne registrere, om man blev ramt og mistede et liv.

størrelse. Hvad kunne de unge medlemmer tænke sig mere end blot højere løn og mere ferie? En hurtig konklusion fra de fremmødte medlemmer ville være, at en højere udbetaling ved overarbejde ville være mere end velkommen. Dog synes størstedelen også, at der skal være fleksibilitet til at dem, der ønsker frihed frem for penge, skal kunne få det. Generelt var de fremmødte tilfredse med Timebanken – dog på nær udbetalingssatsen ved mer- og overarbejde.

Efter et par meget hurtige kampe blev holdene omfordelt og snart begyndte det taktiske indtog. Det stod hurtigt klart, at samarbejde var langt bedre end hovedløse skud fra hoften. Også det, at man rent faktisk sigtede med geværet gjorde, at man ramte markant bedre. Kampene bølgede frem og tilbage og alle havde det sjovt.

Efter flere Laser Tag slag tilbød instruktøren, at vi kunne prøve noget andet. Det blev til Human Football – som er bordfodbold i menneskestørrelse, man spænder personerne fast på pinde, frem for de velkendte små plastfigurer. Vi prøvede også Bungee Tag, hvor man spænder en kraftig elastik imellem konkurrenten og sig selv. Man skal så på tid få fat i små pakker med point i enden af banen, alt imens konkurrenten hiver i modsat retning. Eller hvad med Basketball i en hoppeborg? Ekstremt sjovt og voldsomt hårdt da ingen har helt styr på, hvor man selv og bolden lander.

I pauserne blev der både diskuteret hvilken taktisk plan, der skulle bruges ved næste slag, men også hvad DFL var for en

Sidst på aftenen var der præmier til nogle af de fremmødte for deres gode indsats gennem disciplinerne.

ske alper – det var nemlig sager fordelt på forskellige processer. Og hele arrangementet handlede om at få dem bragt ned i antal. Målet for en etape kunne være at nå alle sager om alderspension, mens et andet etapemål kunne være at rette fejl i indberetninger. Mængden af cykler har også været lidt anderledes – der var nemlig kun én. En lille fin trehjulet børnecykel. Ladet blev fyldt med

forplejninger i løbet af ugen, og de kunne så nydes om mandagen. Der har også været fine præmier, blandt andet en middag for to. Humøret har været højt blandt kollegaerne og bunkerne er nu historiske lave.

FORSIKRING 4/2013 | 29


Pause

»»» Hundekoldt hos facebook Hvis man besøger internet-giganten facebook ser man mange medarbejdere sidde med jakke på, for der er ganske enkelt hundekoldt i lokalerne. Det er stifteren Mark Zuckerberg, der har besluttet at holde temperaturen på blot 15 grader i sine kontorer. Årsagen er, at han mener man arbejder mere effektivt og holder sig vågen under de meget lange arbejdsdage, når man småfryser.

I Danmark anbefaler Arbejdstilsynet, at temperaturen ligger mellem 20 og 22 grader. Reglerne siger, at temperaturen ved kontorarbejde normalt ikke må falde til under 18 grader. Det er altså for koldt hos facebook. Hvis du en dag synes, at temperaturen på dit kontor falder til det ubehagelige, så skyldes det måske en topchef, som vil gøre Mark Zuckerberg kunsten efter. Skulle det ske, så bare kald på DFL.

»»» Sudoku (Løsning se side 27) 8 1

2

5 1 7

5 2

2 3 4 1 5

8 1 7 4 4 7 9 1 8 3 4

9

5

4

5

7 6 1 1 8 6 7 5 1 6 4 8 2 9 9 3 8 5 9 1 3 1

BRUG FOR ET FORSPRING? Med nyhedsbrevet fra Forsikringsakademiet er du altid et skridt foran. • • •

Nye uddannelsestilbud Aktuelle kurser Spændende seminarer

... og mange andre tiltag Tilmeld dig på: www.forsikringsakademiet.dk/nyhedsbrev Vi glæder os til at holde dig opdateret !

UDVIKLER DEN DU ALLEREDE ER Forsikringsakademiet A/S - Rungsted Strandvej 107 - 2960 Rungsted Kyst - Telefon 45 16 50 00 6554_Annonce_nyhedsbrev_180x112.indd 1

30 | FORSIKRING 4/2013

07/05/13 10.10

SUDCL_ 15

4

9 5 4 7 7 8 2 4 5

© www.pibfeatures.com

6

SUDCL_ 13

8

© www.pibfeatures.com

6

9

SUDCL_ 11

3

5

© www.pibfeatures.com

2 9

3 7 4 6 9 3 8 7 8 3 8 4 1 6 1 7 9 9 8 2 7


Pause

Vidste du at ...

»»» Uddannelse har betydning

”Endelig – efter elevtiden og flere kurser på FOAK – kan jeg slappe af, og nyde hverdagen. Slut med uddannelse til mig. Nu skal jeg bare klare mine arbejdsopgaver og jobbet.”

valg på alle hylder, men uddannelse mod nærmeste højere uddannelsesniveau. Igen kræver det enighed mellem dig og din leder om valget af uddannelse.

Måske er det det du tænker, og lederen er måske tilfreds med det du kan og ønsker? Om ikke andet, så sparer det jo selskabet for uddannelsesudgifter.

Hvis din leder afslår dit ønske om relevant kompetenceudvikling, hvad så? Så bør du inddrage din tillidsrepræsentant, som vil sikre at aftalen om uddannelse og kompetenceudvikling overholdes.

Men den går bare ikke!

Dine rettigheder Aftalen giver dig ret til uddannelse. Det er dog vigtigt at du løbende efteruddanner dig og sikrer, at dine kompetencer svarer til dit job og udviklingen inden for jobbet.

Kompetenceudvikling har betydning for kunderne, for selskabet og i allerhøjeste grad for dig selv. DFL og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har en aftale om uddannelse og kompetenceudvikling. Formålet er bl.a. at sikre, at medarbejderne har den uddannelse der skal til, så det daglige arbejde kan varetages bedst muligt. Altså, at den enkelte medarbejder har og bruger sin viden og færdigheder i arbejdet - det giver værdi for virksomheden. Er uddannelse et must? Ja, det må man sige. Som medarbejder har du ret til videre- og efteruddannelse inden for dit faglige område, men også en eventuel udvikling hen imod nye jobfunktioner. Du skal bare være enig med selskabet om valget af din uddannelse, og det aftaler I på den årlige medarbejdersamtale. Her skal du også have en udviklingsplan for mindst det kommende år, men gerne længere. ”Så vil jeg gerne læse til underwriter,” tænker du, mens du sidder på kontoret og servicerer et par assurandører og rådgiver kunder. Men nej, den går alligevel ikke. Retten til uddannelse giver ikke frit

DFL har haft et par sager, hvor et medlem ikke er blevet tilbudt uddannelse – og heller ikke selv har bedt om det – og derfor, efter 20 år, er blevet opsagt på grund af manglende kompetencer. Selv om selskabet har forpligtet sig til at give dig uddannelse, så skal du også selv sørge for at få den relevante uddannelse der gør, at dine kompetencer ikke bliver forældede. Uddannelse skal op i SU For at sikre, at aftalen om uddannelse overholdes, skal emnet tages op i selskabets samarbejdsudvalg (SU). Her drøftes uddannelsesog kompetencepolitikken, og én gang om året skal der foretages en evaluering. Her drøftes afholdt uddannelse og målene for næste års uddannelse. Aftalen skal være skriftlig og være kendt af alle medarbejdere. Kender du dit selskabs uddannelsespolitik?

• Kig efter uddannelse på hjemmesiderne hos bl.a. DFL, FOAK og FTF • Du kan læse selve aftalen i DFL’s overenskomst 2012, afsnit 1, side 73-79 • Tjek dit selskabs kompetencepolitik på jeres intranet – ellers spørg efter den hos ledelsen eller personaleforeningen.

FORSIKRING 4/2013 | 31


Afsender: DFL, Appelbys Plads 7, 1411 København K

Id nr.: 42842

»»» Luftig paraply Det er altid spændende, når folk tænker i nye og utraditionelle baner. Nogle gange kan man overraskes over, at ingen har tænkt på det før, mens man andre gange må ryste på hovedet over de tossede ideer. Om Dyson Airblow konceptet holder, kan man have sine spekulationer om. Det er et designkoncept til en luft-paraply, som gennem en lille, ekstremt kraftig blæser skaber en ”luftboble” over hovedet på brugeren, som – mener designeren – blæser regndråberne væk. Fin tanke, smart produkt – måske lidt stor til en dametaske – men siger den så ikke som en hel støvsuger? Og kan man blæse folk omkuld med den? Og hvorfor bruge en masse strøm på at skabe en luftboble, når en stofparaply faktisk fungerer fint og også kan holde solen væk? Det har designeren af Airblow paraplyen ikke en mening om.

»»» Her kan du trygt sladre om ledelsen Der er nye regler på vej, som skal sikre at ansatte trygt kan ”sladre” om ting i selskabet, som er ulovlige eller uheldige. En række selskaber har allerede disse ordninger, og flere er på vej. Et nyt EU-direktiv vil fra 1. januar kræve, at en lang række danske finansvirksomheder skal indføre en såkaldt whistleblower-ordning, som gør at de ansatte trygt kan indberette mistanke om ulovligheder og lignende uden at hverken kolleger eller ledelse ved, hvem der har sladret.

Mænd er berygtede for at være pivsede, når de rammes af sygdom – ikke mindst influenza – og bliver nærmest ubehjælpsomme under deres voldsomme lidelser. Det har hidtil fået kvinderne til at rynke panden og mene, at mændene er for sarte, men nu viser det sig, at mændene muligvis rammes hårdere. International forskning viser nemlig, at mænd og kvinder reagerer forskelligt på sygdom. Når et menneskes immunsystem er under angreb, opvarmes et center i hjernens hypothalamus for at slå den indtrængende virus ihjel. En britisk neurolog, Dr. Amanda Ellison fra Durham University, har for nylig påvist, at siden denne del af mænds hjerner af hormonelle årsager er større, og derfor påvirker opvarmningen dem mere end hos kvinderne. Det kan give mændene højere temperatur og større ubehag. Forskningen viser i øvrigt, at man bliver mere syg, hvis man smittes af en person af det modsatte køn. Så hvis manden derhjemme er et influenzaskvat, har kvinden i huset nok kun sig selv at takke for det.

Datatilsynet oplyser, at mange af de finansielle virksomheder allerede har en whistleblower-ordning, der opfylder kravene i direktivet, herunder Danske Bank, PFA, Topdanmark og Tryg. EU-direktivet siger, at en ordning ikke bare skal være intern, men at der også skal oprettes et eksternt system, så medarbejderne kan gå direkte til myndighederne - sandsynligvis Finanstilsynet. Direktivet skal allerede være implementeret den 1. januar 2014, hvor både eksterne og interne whistleblower-ordninger i den danske finanssektor dermed bliver et lovkrav.

on e2one. dk

»»» Influenza er værre for mænd end kvinder

Reglerne siger, at pengeinstitutter skal have en ordning, mens det endnu ikke er klart, om kravet også vil gælde alle pensions- og forsikringsselskaber.


DFL Forsikring nr. 4 2013