Page 1

NVAH

F O D B O L D M A G A S I N E T

KOBEN FC NANOQ

Bjørnene fra Grønland

SIDE

22

SIDE

30

ANLÆGSLOFTET Kan forsinke kunstgræsbanen i årevis

BAGGÅRDSFODBOLD Ny tilgang til fodbold i storbyen SIDE

10

O K T O B E R 2 0 19 / N O. 3


LEDER

NYE UDFORDRINGER FOR DEN FRIVILLIGE FODBOLDLEDER I juli 2019 vedtog Borgerrepræsentationen at opkræve gebyr for folkeoplysende foreningers brug af kommunens faciliteter for at få en mere effektiv udnyttelse og få flere penge i kassen. Implementeringen sker gennem et nyt bookingsystem, som ikke tager højde for klubbernes dagligdag.

DBU København har siden juli gjort kommunen opmærksom på disse og en række andre uheldige konsekvenser af bookingsystemet, som kunne have været håndteret meget bedre, hvis udgangspunktet var taget i klubbernes dagligdag.

Hensyntagen til klubønsker i planlægning af kampe, koordinering mellem klubber, der spiller på samme anlæg, lynhurtig fastlæggelse af aflyste kampe, når et skybrud rammer København en lørdag eftermiddag (som i juni), planlægning der tager hensyn til begrænsninger i omklædnings­ faciliteter (til piger/drenge) og optimal udnyttelse af vores fodbolddommere. Den fleksibilitet har den københavnske fodbold nydt godt af i en årrække gennem udvikling af løsninger, som tager udgangspunkt i klubbernes behov.

I DBU København har vi arbejdet intenst for sammen med Københavns Kommune at finde de rigtige løsninger, der sikrer, at det nye bookingsystem giver klubberne så få udfordringer som overhovedet muligt. Vi undgår desværre ikke, at det nye bookingsystem giver ekstra arbejde til både klubbernes frivillige og til DBU København. Og mens de frivillige sidder bøjet over tastaturet og bookingsystemet, kan alle der blot har en bold uhindret gå ud på banerne og spille fodbold – uden at booke på forhånd og uden at betale gebyr.

Den fleksibilitet trues nu af det nye bookingsystem, som lægger banebooking ud til den enkelte klub samtidig med at Københavns Kommune har fjernet bemandingen af de store anlæg på de tidspunkter, hvor fodboldspillerne bruger fodboldbanerne. Københavns Kommune ønsker, at der fremover lægges langt flere kampe i weekender i stedet for på hverdage. DBU København er naturligvis helt enig i, at udnyttelsesgraden af kommunens baner skal blive bedre. Men er flere weekendkampe i overensstemmelse med klubbernes ønsker og behov? Voksenhold kan som udgangspunkt først få tildelt baner fra kl. 20.00. I Fælledparken er der ca. 2.000 voksenspillere, som i efteråret så skal dele én kunstgræsbane med lys fra kl. 20.00 til 22.00 til både træning og kampe. Det hænger ikke sammen!

Det bliver ikke lettere at være frivillig idrætsleder i København!

N

side 2

æste år holdes EURO 2020 med København som værtsby – det ser både DBU København, DBU og Københavns Kommune som en anledning til at hylde de frivillige og deres store indsats. Og UEFA søger frivillige til at hjælpe med at afvikle den kæmpe begivenhed i København. Det er svært at få øje på den røde tråd… Christian Kofoed Formand i DBU København


 – DER GALLER HVORFO

INDHOL

FINDES

I FODBO

IKKE ELI

LD I KØB

THE FUT

TEBØRN

ENHAVN

URE IS

D

04 D ET HAR MED EN RYKKET FOR KLUBRÅ FA 2000 AT SAM DGIVER 08 D ARBEJD E RFOR B E RUGER VI TID P 10 NY Å KLUB TILGAN ARBEJD G TIL FO ET DBOLD I STORB YEN

14

16

HERE 1 8 U TIL FO DBOLD? 26 B 2 K SKJOL 1 – BJØR MED KU D EKSPERIME NENE FR FC NANOQ NST OG A GRØN 2 2 FODBOL NTERER LAND 30 A D NLÆGSL O FORSINK FTET KAN I ÅREVIS E KUNSTGRÆS BANEN 32 IN DKAST R GÅR D

OM: DBU København repræsenterer 160 klubber og mere end 44.000 fodboldspillere. Fodboldmagasinet København er talerør for DBU København, klubber, frivillige, politikere og andre af fodboldens interessenter. Magasinet udgives fire gange årligt og sætter fokus på emner som B&U fodbold, frivillighed, faciliteter og klubliv. FORSIDE FOTO: Klaus Sletting Jensen

UDGIVER: DBU København Ved Sporsløjfen 10, 2 2100 København Ø telefon: 3927 7144 Email: info@dbukoebenhavn.dk REDAKTION: Christian Kofoed (ansvarshavende) Dan Pedersen (redaktør) Henrik Kailow Sofie Reimer SKRIBENTER: Dan Pedersen, Sofie Reimer, Daniel Stolzenbach og Hanne Kokkegaard

Fodboldmagasinet København nr. 2. 2019 | side 3

DESIGN OG MEDIEPRODUKTION: Trykkeri Kailow OPLAG: 2.500 DEADLINE til næste nummer: fredag d. 22. november ABONNEMENT: Klubabonnement: 50 kr. pr. træner/leder Privatabonnement: 200 kr. pr. år. Tilmelding via info@dbukoebenhavn.dk ANNONCESALG: DG Media: Bente Hein Andersen Telefon: 5076 1448 · Email: bente.a@dgmedia.dk


Tekst og foto Sofie Reimer

DET HAR RYKKET FOR FA 2000 AT SAMARBEJDE MED EN KLUBRÅDGIVER FREDERIKSBERG ALLIANCEN MED OMKRING 2.000 MEDLEMMER ER I FULD GANG MED ET OMFATTENDE KLUBUDVIKLINGSFORLØB.

Ungdomsafdelingen i klubben er de seneste

debatteret, holdt ufatteligt mange møder og

at smitte af på resten af klubben, fortæller

tidligere ungdomsformand – som både satte

vel at mærke.

relsen i FA 2000.

ti år blevet drevet af én enkelt ildsjæl – den

holdene, kendte navnene på alle spillerne og

skrevet lange procedurer – for hele klubben

Anders Reinholdt, medlem af ungdomsbesty­

sørgede for det administrative. Til sidst måt­

– Det gik op for os, at når vi begyndte at tale

Efter indsendelse af strategiarbejde og pro­

en generalforsamling i marts 2018. Klubben

lingen, blev vi nødt til at tale om udvikling

gnidningsfrit igennem.

te ildsjælen smide håndklædet på græsset til voksede, opgaverne voksede, og der var brug for flere hænder.

Sideløbende var et selvstændigt pigeudvalg godt i gang med at tænke tanker omkring

om strukturering og udvikling af pigeafde­ af hele klubben – også drengeafdelingen,

fortæller Lillian Wester–Andersen, pige–/da­

– Vi har jo faktisk drevet en klub på et rigtigt

og ungdomsbestyrelsen i FA 2000.

sat det på papir, fortæller Anders Reinhold og

meformand og medlem af hovedbestyrelsen

udvikling af pigeafdelingen. Pigeudvalget

Det betød også, at nogle af temaerne blev

havn klubrådgiver, og kunne i juni 2018

fjerdedel. Så i starten gik mange møder bare

havde et års tid sparret med en DBU Køben­ afslutte det forløb.

med drift, men i dag har klubben rykket sig

nogle rigtig, rigtig gode ansøgninger til de

meget, og tæller blandt andet en licensstjer­

ungdomsbestyrelsen, da den tidligere ung­

styring af det administrative, et årshjul, flere

– Vi indser omfanget af opgaven i foråret

2018, og det vakuum der er efter den tidligere

organisation med mange udvalg, strammere

brug for, afslutter han.

ling til, om de nyerhvervede konsulentkapa­

vikling lå den tidligere ungdomsformands

ungdomsbestyrelsen i FA 2000.

de trænerkapaciteter og konsulenter vi har

vender vi tilbage til.

rygte og renommé – også i udlandet. Det

giver til at hjælpe med det hele, og så tager

formand og medlem af hovedbestyrelsen og

stillinger, vi har slået op. Det betyder, at vi har

Udover hjælp med ansøgningen gik proces­

EN LICENSSTJERNE FØDES

det fart derfra, fortæller Liv Gish, ungdoms­

allerede fungerede godt i klubben, og fået

medlemmer og en klub, der har et rigtig godt

ungdomsformand, så i efteråret 2018 enga­ gerer vi igen en DBU København klubråd­

uddyber:

– Nu har vi fået formaliseret det, som

ne, ensretning i trænerkontrakter, en større

domsformand takkede af.

højt ungdomsniveau. Vi har bare ikke haft

større, da pigeafdelingen kun fylder en

Liv Gish og Lillian Wester–Andersen fra

pigeudvalget trådte derfor til, sammen med

cedurer gik DBU ansøgningen overraskende

I samme bunke som ønskerne til klubud­

sen med klubrådgiveren ud på at tage stil­

citeter skulle gå på tværs af en årgang, eller om FA 2000 skulle have pigekonsulenter og drengekonsulenter.

vision om at alle førsteholdene U13 – U19

– Det var vigtige diskussioner som klubrådgi­

besluttede derfor at opsøge en DBU–licens.

Lillian Wester–Andersen.

skulle spille i de bedste rækker. Bestyrelsen

veren fik inspireret til og sat i gang, fortæller

Samarbejdet med klubrådgiveren har nu

– Licens handler kun om drengespillere fra

EN MASSE IRRITERENDE VIGTIG SNAK

følgende forløb. Der er blevet diskuteret,

på at få den stjerne var, at det også kom til

FA 2000 at tage fat på, og derfor er klubben

varet halvandet år med tre på hinanden

U10 – U15, så tanken med at bruge kræfter

Fodboldmagasinet København nr. 3. 2019 | side 4

Der er stadig mange udviklingspunkter hos

>


...DET MÆTTENDE ...DET MÆTTENDE

BLIV KUNDE I INCO CASH & CARRY BLIV KUNDE I INCO CASH & CARRY

FÅ ADGANG TIL FÅ ADGANG TIL TUSINDVIS AF LÆKRE TUSINDVIS AF LÆKRE FØDEVARER MED FØDEVARER MEDVi er hheegrr ooopggsstååil DIT CVR. NR. Vi feor ddiig noyptåtril DIT CVR. NR. fojurl ogg nytår ul o n OPRET DIG PÅ INCO.DK OPRET DIG PÅ INCO.DK

j

...DET SUNDE

n

...DET SUNDE

...DET SØDE

...DET NEMME

...DET SØDE

...DET NEMME

...DET TIL DAGENS RET

...DET PRAKTISKE ...DET PRAKTISKE

Vi har alt til både stævner, Vi har klubfester, alt til både sportsarrangementer stævner, klubfester, og turneringer. sportsarrangementer og turneringer. Med over 27.000 varer i sortiment, er vi ret sikre på, Med over 27.000 varer i at du finder alt til det hele. sortiment, er vi ret sikre på, at du finder alt til det hele.

Vi har åbent hver Vidag har* året åbentrundt! hver * året * Undtagen d. 24., 25. & 26. dag rundt! december (samt 1. januar) * Undtagen d. 24., 25. & 26. december (samt 1. januar) Se alle åbningstider på inco.dk Se alle åbningstider på inco.dk

...DET DER VARMER ...DET TIL DAGENS RET

inco er meget mere end et almindeligt supermarked ! inco er meget mere end et Det er et kæmpe varehus almindeligt supermarked ! med tusindvis af lækre Det er et kæmpe varehus fødevarer fra nær og fjern. med tusindvis af lækre fødevarer fra nær og fjern.

...DET DER VARMER

Vi har tre butikker på landsplan: Vi har tre butikker påKøbenhavn landsplan: inco Flæsketorvet 84A inco København 1711 København V Flæsketorvet 84A Tlf: +45 33 21 14 21 1711 København V cvr. nr.: 32 32 26 54 Tlf: +45 33 21 14 21 cvr. nr.: 32Glostrup 32 26 54 inco Ejby Industrivej 111 inco Glostrup 2600 Glostrup Ejby Industrivej 111 Tlf: +45 72 10 81 81 2600 Glostrup cvr. nr.: 37 58 96 08 Tlf: +45 72 10 81 81 cvr. nr.:inco 37 58 96 08 Aarhus Blomstervej 5 inco Aarhus 8381 Tilst Blomstervej 5 Tlf: +45 87 36 98 50 8381 Tilst cvr. nr.: 32 32 26 97 Tlf: +45 87 36 98 50 cvr. nr.: 32 32 26 97

inco.dk inco.dk

– holder dig opdateret – holder dig opdateret


>

nu i gang med det fjerde forløb med klubråd­ giveren.

– Klubrådgiveren har sat tanker i gang, fast­ holdt os i processen, sørget for at samle op på utallige diskussioner og hjulpet os med

at holde et overblik. Han har været god til at

dele, hvordan andre klubber strukturerer sig og uddeler ansvar for bestemte områder. Vi

MERE PERSONALE KRÆVER MERE PERSONALE

– Vi er en arbejdsgiver. Jeg har jo sat min

en enkelt ildsjæl, der bar størstedelen af

kontrakter, og jeg er bare frivillig. Vi skal have

Ungdomsafdelingen i FA 2000 er gået fra

arbejdet, til nu at have en ungdomsbestyrel­ se med 5 medlemmer og en række udvalg,

der deler opgaverne mellem sig. Derudover er der i dag 5 konsulenter i ungdom og en administrativ medarbejder.

underskrift på konsulenternes ansættelses­

et ordentligt arbejdsmiljø for de ansatte, der

er regler og love vi skal overholde og ret man­ ge andre ting, man skal holde styr på. Her

har klubrådgiveren hjulpet, og det var rart,

for DIF ville ikke tale med mig, men henviste bare til information på deres hjemmeside,

har brugt den viden til at diskutere, hvordan

– Det er en styrke og en kraft, at vi har vores

klub, fortæller Lillian Wester–Andersen.

dedikerede mennesker, der kan få de andre

FA 2000 HAR STYRKET DERES RENOMMÉ

fortæller Liv Gish og smiler: Men vi kunne

gere optrukne linje hos FA 2000. Til træner­

vi kan fordele roller og ansvar i vores egen

– Jeg kan huske i starten, dér var jeg lidt

forbandet over, at vi skulle snakke så meget, fortæller Liv Gish. Jeg havde det sådan: Nu

ungdomsbestyrelse, fordi vi sidder fem

ting til at ske, og det er en god kerne at have, godt bruge to mere.

skal der handles! Især omkring den pigepro­

Ansættelsen af en pigekonsulent 1. august

efterfølgende tror jeg, strategien har været

en milepæl for FA 2000.

ces, jeg havde været med til så længe, men

at få os til at få de dér diskussioner, fordi det

var det sidste ben på konsulenttaburetten og

er jo fint nok, at jeg vil denne her vej, men

– Vi har konsulenter på alle niveauer nu, og

Liv Gish.

af, hvor vi så på udviklingen af pigeafde­

har jeg resten af gruppen med, indrømmer

– Lige præcis, men også fordi det er svært

for os både at skulle deltage i drøftelserne

og samtidig lede drøftelserne. Og så har det

været rart at have en, der ligesom har været tovholder på det, og styret det, supplerer Lillian Wester–Andersen.

pigekonsulenten var et ønske helt fra starten lingen, så den var vigtig for os. Nu kigger vi

fortæller Liv Gish.

Trænerne reagerer positivt på den nu tydeli­ dagen kort før sommerferien, var der mange positive tilbagemeldinger.

– De kan mærke, at der er begyndt at komme struktur, og de kan mærke klubben bevæger

sig. Vi oplever, at vi er en attraktiv klub. Vi får mange gode ansøgninger fra trænere, der

gerne vil være her, og en god tilgang af spille­ re, fortæller Lillian Wester-Andersen

efter flere hænder, for vi mangler noget mere

– Vi oplever en stor søgning fra andre klub­

Reinholdt.

målgruppe. Men det rygtes også i ind– og

administration i klubben, fortæller Anders

– Ja, for jo mere personale du har, jo mere tid

kræver det for at administrere det, indskyder Liv Gish og forklarer:

ber. Det at få en licens gør jo noget for den udland, at vi fungerer som klub, fortæller Anders Reinholdt og giver et eksempel:

– Jeg har lige fået en dreng til prøvetræning.

KLUBRÅDGIVER RICHARD ANDERSEN

Merkonom, Projektleder og coach Fodbolddommer, løbecoach, C1 træner og massør. Richard Andersen har 20 års erfaring fra Hvidovre IF som ungdoms­ gruppeleder, sportslig koordinator og træner for piger og drenge fra U7 til U19, samt deltaget i bestyrelses- og udvalgsarbejde. Desuden 10 års erfaring fra DBU Bredde med fodboldskoler, børne/­ ungdomsområdet, alternative former for fodbold og meget mere. Richard Andersen har gennem sin årelange og breddeerfaring med fodbold opnået evnen til at sætte sig ind i alle de problematikker, der vedrører især børne og ungdomsafdelingen i klubben samt forstå det frivillige arbejde i klubberne. Richard Andersen har erfaring med, at ud­ arbejde sportslige og strategiske mål for trænere/spillere og forældre i en klub og forestå værdispil og opgaveoversigt med bestyrelsen med flere. Desuden elsker han at arbejde med fodbold Richard’s holdning er, at tryghed, tillid, glæde og viden giver bedst mulig udvikling.

Fodboldmagasinet København nr. 3. 2019 | side 6


Han har boet med sine forældre 5 år i Israel.

kan bruge ham til stort og småt netop fordi,

anden fodboldklub, uanset hvad klubben

faderen, som gav udtryk for, at de rigtig

fortælle hvem vi kan spejle os i, fortæller

sporten, hvis der kommer lidt større konkur­

Til prøvetræningen havde jeg en snak med

gerne ville have drengen i vores klub, for de

han har erfaring fra andre klubber, og kan Anders Reinholdt.

hedder. Jeg synes, det kunne være sundt for rence mellem klubberne, så man tvinges til

KLUBRÅDGIVER HANS VIXØ

Proceskonsulent og coach Underviser og oplægsholder Virksomhedsejer Hans Vixø er analytisk, coachende og nysgerrig. Hans’ motto er: -A true master has a beginners mind. Hans Vixø har gennem sit konsulentvirke i idrætten været i berøring med mere end 300 foreninger og organisationer. Han kender til glæ­ derne og udfordringerne med interessenterne både internt og eksternt. Hans Vixø’s vigtigste opgave er i bestyrelseslokalet, hvor han kan hjælpe med at styrke driften og udviklingen af foreningen på bedst mulige måde.

havde hørt meget godt om os. Det kan jo

FA 2000 har en vision om at skabe en robust

at levere et ordentligt produkt og en

men det passer meget godt med det,

tet for at skabe det sportslige, så hver især

hele København, fortæller Anders Reinholdt.

bare være en sang fra de varme lande, vi hører andre steder, fortæller Anders Reinholdt.

– Jeg kan se det på pigesiden også, at vi har en tilgang af piger. Jeg går ikke ind for, at

man tager spillere fra andre klubber, men

pigerne kan jo være stoppet i en anden klub,

organisation, som man mener er fundamen­ ikke skal opfinde den dybe tallerken.

– Jeg vil gerne kunne kigge tilbage og tænke, nu har vi fået bygget en organisation op, så den dag jeg træder ud, bliver det nemt for

SKAL VI LUKKE DØREN FOR NYE

Liv Gish.

– Vi er nået dertil, man skal ikke bremse sin

KLUBRÅDGIVEREN ER JO IKKE GUD

Det fremadrettede fokus for FA 2000 er at sørge for at holde DBU–licensen ved lige

og få strukturen og reglerne til at smitte

af på breddeafdelingen og pigeafdelingen.

Klubrådgiverens rolle skal være at fastholde og styrke det fokus.

– Det er jo ikke bare fordi, vi har fået en

MEDLEMMER?

3 TIP FRA KLUBRÅDGIVEREN I SELV KAN GÅ I GANG MED

lemstallet angår, og får det til at fungere for

strationen

vi lige træder lidt på bremsen, hvad med­

dem, der rent faktisk er her, fortæller Anders Reinholdt.

Det har ikke været et mål i sig selv med

vækst i FA 2000, men det er formentlig afledt af klubudviklingsforløbet.

de gang i, og rådgiveren har været skidegod

Reinholdt og opfordrer til større konkurrence

og stille de kritiske spørgsmål, opsummerer

var for 100 år siden.

Styrk jeres IT-platform med mulighe­

– Jo bedre en klub fungerer, jo længere tid

til at komme med perspektiver på tingene

på grund af det, den er i dag og ikke, hvad vi

vækst, men øh…, nu gør det ikke noget, at

klubrådgiver ind, at alting har ændret sig.

Men det har accelereret noget af det, vi hav­

– Ja, istemmer Liv Gish, man vælger klubben

den næste at træde ind, fortæller Liv Gish.

og har holdt et års pause, og så søger de her­ over, fordi vi har et godt renommé, fortæller

ordentlig træning. Det højner kvaliteten i

er medlemmerne i klubben, fastslår Anders mellem de københavnske klubber.

Liv Gish.

– Det er spændende at sammenligne sig

– Som frivillig ved man ikke det hele, og vi

bare glade, hvis barnet får plads i en eller

med de andre klubber. I dag er forældrene

Fodboldmagasinet København nr. 3. 2019 | side 7

derne i DBU’s IT-pakke og let admini­

Beskriv forventningerne til jeres fod­ boldfællesskab

Ræk ud efter kompetencerne i jeres or­ ganisation og involver mange hænder i arbejdet QR KODE:

DBU´S IT PAKKE

>


>

Liv Gish, Anders Reinholdt og Lillian Wester-Andersen er meget engagerede i klubarbejdet hos FA2000.

DERFOR BRUGER VI TID PÅ KLUBARBEJDET LIV GISH, ANDERS REINHOLDT OG LILLAN WESTER-ANDERSEN ER NOGLE AF DE BÆRENDE KRÆFTER I FA2000´S KLUBUDVIKLINGSFORLØB. HER FORTÆLLER DE LIDT OM DERES PERSONLIGE BEVÆGGRUNDE FOR AT ENGAGERE SIG I KLUBUDVIKLINGSARBEJDET.

LIV GISH

gik bare og forsøgte at lukke nogle af de ting ude, der ikke

tænkte; det må klubben da ordne, hvor det langsomt gik

blev jeg vanvittig.

–Jeg gik rundt og bitchede lidt omkring nogle ting og

op for mig, jamen hvem er klubben? Det er jo os, der er

fungerede, og koncentrerede mig om mit hold, for ellers

klubben. Der er ikke lige fem mennesker i en bestyrelse,

Jeg har tidligere erfaring fra bestyrelsesarbejde, men

frø. Jeg startede som træner, og tog efterhånden lidt

der er i klubudvikling. Men vi er en kæmpe klub, og ikke

der kan ordne alt, og så er det salamimetoden eller kogt mere engagement i pigeafdelingen. Det griber om sig,

når folk får øje på en, og det vokser, og man bliver hende, der er den.

man kan jo blive overrasket over, hvor meget arbejde

særlig organiserede, med en gammeldags struktur og på få hænder, så det kræver en hel del. LILLIAN WESTER-ANDERSEN

ANDERS REINHOLDT

–Efter at have været træner i 10 år, var der flere ting, hvor jeg blev irriteret over, hvordan det kørte. På et tidspunkt spurgte Liv, om jeg havde lyst til at være med i klubud­ viklingen, og så tænkte jeg, nå! nu må det vist hellere

være tid, hvis jeg skal være med til at ændre noget. Jeg

–Jeg var med til at oprette pigeafdelingen i 2009, fordi

jeg gerne ville have, at min datter skulle spille fodbold i et godt fodboldmiljø, og så er jeg blevet ved med at sige ja

til udvalg og senest klubudvikling. Og man tegner det jo, når man er med til at starte det.

Fodboldmagasinet København nr. 3. 2019 | side 8

>


>

5 GODE RÅD FRA FA2000 INDEN I GÅR I GANG MED KLUBUDVIKLING 1. Find de rigtige folk. I skal være nogle stykker, der er enga­ gerede og villige til at afsætte god tid i en given periode.

2. Lav udvalg med det samme, og skriv ned hvilke opgaver udvalget har, og hvilke beslutningskompetencer de har.

3. I nvolver en DBU København klubrådgiver til at styre,

rådgive, sparre, hjælpe med overblikket og dele viden fra

4. Arbejd på struktur, klare regler, ensretning i kontrakter og god transparent kommunikation til personale og medlemmer.

5. Aftal faste mødetidspunkter. Ungdomsbestyrelsen i FA2000 har fast mødedag den første tirsdag aften i måneden planlagt et år frem.

andre klubber.

HVAD ER ET KLUBUDVIKLINGSFORLØB? ET KLUBUDVIKLINGSFORLØB SKAL GØRE EN AFGØRENDE FORSKEL FOR JER SOM KLUB. DBU KØBENHAVNS KLUBRÅDGIVERE KAN FOR EKSEMPEL HJÆLPE JERES FODBOLDKLUB MED:

• a  t optimere driften, så der bliver overskud til at udvikle

PRIS

• a  t finde frem til jeres udviklingspotentialer

til at skabe reel klubudvikling. Pris kr. 2.500, -

Jeres klub får op til 30 timers hjælp fra klubrådgiveren

• a  t udarbejde en handleplan for klubudvikling

Aftalen om et klubudviklingsforløb indgås efter en

• a  t få skabt overblik over klubbens opgaver med et

flere forløb.

årshjul og få fordelt opgaverne på flere hænder

• a  t engagere flere frivillige • a  t uddanne trænere og instruktører • a  t starte nye aktiviteter

gratis indledende samtale, og det er muligt at købe

Kontakt DBU København og hør mere info@dbukoebenhavn.dk Tlf. 3927 7144

• a  t få nye medlemmer og mindske frafald • a  t markedsføre jeres klub og synliggøre fodbold i lokalområdet

Fodboldmagasinet København nr. 3. 2019 | side 9


Af Dan Pedersen · foto Klaus Sletting Jensen

NY TILGANG TIL FODBOLD I STORBYEN HVIS BØRNENE IKKE KOMMER TIL KLUBBEN, MÅ KLUBBEN KOMME TIL BØRNENE. DET ER RATIONALET BAG BAGGÅRDSFODBOLD, NÅR NØRREBRO UNITED FLYTTER FODBOLDTRÆNINGEN UD I BOLIGKVARTERERNE.

På niende etage i et tårnhøjt lejlighedskom­

ges af områdets børn og unge, men som nu

men det skal også bygge bro mellem de

Han er formand for den almene boligfor­

United, som afholder børnetræninger for U5

klubbens profil som lokal og social.

pleks i Lundtoftegade bor Søren-Emil Schütt. ening ABK Lundtoftegade, som rummer

699 lejemål og hundredevis af børn, som drømmer om at spille fodbold.

Fra sin altan kan Søren-Emil Schütt se ned på en lille fodboldbane, der lejlighedsvist bru­

er blevet et fast træningssted for Nørrebro

til U7-spillere i samarbejde med beboerfor­

forskellige befolkningslag i bydelen og styrke

eningen.

De mindste børn i Nørrebro United skal frem­

Det nye initiativ har flere formål. Dels skal

der og samles i Nørrebroparken, når de bliver

det afhjælpe facilitetsudfordringen på

Nørrebro og skabe rum for nye medlemmer,

over begynde til fodbold på de lokale spilleste­ U8-spillere. Foreløbig har Nørrebro United

lavet en aftale med tre almene boligforenin­

En undersøgelse, som blev lavet af Københavns Kommune tilbage i 2015 viser, at børn i storbyen i gennemsnit bevæger sig 300 meter for en fritidsaktivitet, mens børn i udsatte boligområder kun bevæger sig 50 meter.

side 10


Nørrebro United skal tilpasse træningen, så den kan spilles på mange forskellige slags underlag. I Blågården spiller børnene på en slidt grusbane i et lille boldbur.

ger, som stiller faciliteter til rådighed, men flere områder skal inddrages i konceptet.

– Fodbold er en løftestang og blandingsma­

skine for alt muligt godt. Med baggårdsfod­ bold har vi lavet et koncept, hvor vi udvikler

Ideen med at blande børn fra ventelisten og

–Det vi laver er helt almindelig fodboldtræ­

i Nørrebro United ikke følte, man afspejlede

børnene, men jeg fortæller dem, hvad de skal

de almene boliger opstod, fordi bestyrelsen

demografien på Nørrebro. Det var ofte børn

med ressourcestærke forældre, som skrev sig

fodbolden ud fra de betingelser, vi har på

Nørrebro, siger projektleder Aske Tybirk Kvist. BLANDER BØRN FRA FORSKELLIGE LAG

Det er de almene boligforeninger, som stiller

baner til rådighed, og ideelt set kommer med halvdelen af deltagerne. Den anden halvdel

kommer fra Nørrebro Uniteds venteliste, og

dermed mødes forældre og børn fra alle dele

”DET ER GENIALT, AT VI PÅ DEN HER MÅDE FÅR MIKSET BØRN, SOM KOMMER FRA FORSKELLIGE VILKÅR.

træning.

– Det er genialt, at vi på den her måde får

træningen, og alle har et ansvar, men det er

ikke noget krav, at forældrene er med, fortæl­

– Det er til gengæld vigtigt, at holdene

ikke lukker sig om sig selv, for baggårdsfod­ bold skal bringe lokalområderne sammen. Derfor lærer både børn og forældre den

samme gestikuleren og pædagogiske til­

gang, så miljøet er genkendeligt, når holdene mødes til stævner og aktiviteter i Nørrebro Parken.

mener beboerformanden i ABK i Lundtofte­

fra altanen og ud på banen for at se dagens

lave og har overblikket. Vi er sammen om

ler Thomas Gram.

af Nørrebro. Det sidste er en lille genialitet,

gade, Søren-Emil Schütt, der er kommet ned

ning. Teknisk set træner forældrene selv

op på ventelisten, og selvom den gruppe er

vigtig for sammenhængskraften, skal Nørre­

bro United være samlende for hele Nørrebro.

– Tre, to, én, sig som en tiger, og så brøler de alle sammen. Det er en af de lege, som går

igen alle steder. Det er enormt vigtigt, at vi

får skabt et koncept omkring træningen, så

spillerne kender tigeren og værdierne i Nør­

mikset børn, som kommer fra forskellige

– Vi oplever at mange børn først kommer

en eller anden form for udveksling mellem

og fra fodbold. Det er en udfordring, fordi

FLERE SPILLESTEDER PÅ VEJ

konsekvens af den fremgang, vi har haft på

havns Kommune tilbage i 2015 viser, at børn

vilkår. Det er meget mangfoldigt, og der sker både børn og forældre, når de møder op til træningen og spejler sig i hinanden.

– Det er ingen hemmelighed, at forholdet

ned i foreningen, når de selv kan komme til mange af vores hold allerede er fyldt op som medlemssiden, siger Thomas Gram.

mellem Mjølnerparken og Lundtoftegade har

TRE, TO, ÉN, SIG SOM EN TIGER

neringer og andre sociale aktiviteter på kryds

dagens træning. Han gør meget ud af at ind­

været udfordret. Drømmen er, at fodboldtur­ og tværs mellem boligområder på sigt kan løsne op for nogle af de spændinger, siger Søren-Emil Schütt.

I Lundtoftegade står Thomas Gram for

drage de fremmødte forældre, der helt efter bogen kommer fra såvel blokkene omkring banen som fra andre dele af Nørrebro.

Fodboldmagasinet København nr. 3. 2019 | side 11

rebro United, forklarer Thomas Gram.

En undersøgelse, som blev lavet af Køben­ i storbyen i gennemsnit bevæger sig 300 meter for en fritidsaktivitet, mens børn i

udsatte boligområder kun bevæger sig 50

meter. De tal understreger vigtigheden af at flytte rekrutteringen ud i nærområderne.

Projektleder Aske Tybirk Kvist har sat ringe på

et bydelskort og fundet nye mulige spilleste­ >


De almene boligforeninger kommer med halvdelen af deltagerne mens den anden halvdel kommer fra Nørrebro Uniteds venteliste.

>

der, der på sigt skal indlemmes. Tanken er,

– Det handler om at snakke med de unge

Nørrebro kun får 300 meter til en organi­

de må komme tilbage, når vi er færdige. Vi

at ringene en dag mødes så alle børn på seret fodboldaktivitet.

– Nørrebro United har altid været i tæt

dialog med lokalområdet. Vi er ret sted­

og forklare dem, hvad vi laver, og sige at

OM BAGGÅRDSFODBOLD

bruger banen et par timer om ugen, og jeg

Nørrebro United har fået fondsmidler fra TrygFonden, Lauritzen Fonden og DGI/DIF til de næste to år, der skal være med til at udvikle konceptet og den anderledes tilgang til bymæssig børnefodbold i storbyen. Nørrebro United er lige nu til stede på tre lokati­ oner i hhv. Lundtoftegade, Sigynsgade og Blågården, og Nørrebro United håber på at have mindst seks satellit­ ter i 2021, hvor projektet skal være en del af klubdriften.

oplever kun respekt omkring det, vi laver, fortæller Thomas Gram.

kendte og har tradition for at lave opsø­

BØRNEFODBOLD I STORBYEN

Baggårdsfodbold er i virkeligheden en

at det potentielt kan afhjælpe facilitets­

gende arbejde rundt omkring på Nørrebro. forlængelse af det arbejde.

Dermed lægges der også op til et tættere samarbejde med flere almene boligfor­

eninger, som kan få glæde af en nær rela­

tion til det foreningsliv, som de på mange måder deler værdifællesskab med.

– Jeg oplever, at beboerne er glade for

vores tilstedeværelse, fordi vi kommer med en

klart styret aktivitet, som er god for børne­ ne og skaber fællesskab. Vi kommer med

En anden gevinst ved baggårdsfodbold er, udfordringen i storbyen. Et almindeligt boldbur med en 3-mandsbane er fin til

fodboldtræning i de små årgange, men

faciliteten og belægning skal være i orden. – Vi har nogle baner, hvor belægningen

ikke er for god. Når vi træner på boldba­ nen i Sigynsgade, er det halvfarligt, når

det regner, fordi banen bliver glat nogle

steder. Så må vi stille kegler op og lege, at

det er vulkaner, som man ikke må komme i nærheden af, siger Thomas Gram.

noget ny energi og bidrager med fodbold­

Den tilgang er symptomatisk for Nørrebro

Aske Tybirk Kvist.

stedet for begrænsninger med baggårds­

træningen, som vi er gode til, fortæller

I boligforeningen ABK i Lunftoftegade har man taget imod den organiserede idræt

med kyshånd, også i de tilfælde, hvor den uorganiserede fodbold må vige til fordel

United, der har valgt at se muligheder i

fodbold, som taler ind i en helt anderledes tankegang i forhold til bymæssig børne­

fodbold i områder, hvor det er vanskeligt at bygge nye faciliteter.

for Nørrebro United.

side 12

I forbindelse med udviklingsprojektet er det blevet tydeligt, at der skal være en vis kvalitet på faciliteten, for at børn og forældre oplever det som ”rigtig” fodbold. Den erkendelse har katalyseret arbejde på mange niveau­ er for at løfte flere af Københavns utallige boldbure. Under kampagnen Fælles Rum samarbejder Nørrebro United med Lokale og Anlægsfonden, Real­Dania og tre københavnske almene boligforeninger om at udvikle små, bymæssige idrætsmødesteder, som ligger i tæt forbindelse med bolig­ områder.


FORVENT MERE AF DIN HUDPLEJE

EFFEKTIV HUDPLEJESERIE TIL MÆND FR A BEAUTÉ PACIFIQUE

MASCULINIT Y.DK


Tekst og foto Dan Pedersen

– DER FINDES IKKE ELITEBØRN DEN IRSKE TRÆNER, BLOGGER OG PH.D. RESEARCHER MARK O’SULLIVAN VAR FOR NYLIG I DANMARK. FODBOLDMAGASINET KØBENHAVN BENYTTEDE LEJLIGHEDEN TIL AT TALE MED AIK STOCKHOLM-TRÆNEREN OM EN AF HANS MÆRKESAGER – TIDLIG SELEKTION I BØRNEFODBOLDEN.

Selektion og talentidentifikation er et emne,

vis er der nogen, som har fået øjnene op for, at

Premier League-klubber har akademier for U5

Sverige er debatten for alvor blusset op efter

sammen med det canadiske fodboldforbund,

Men der er mange ting, som har indflydelse

som optager mange i fodboldens verden. I FN’s børnekonvention bliver til lov fra den 1. januar 2020.

det her er et problem. Jeg har arbejdet en del og de forsøger virkelig at gøre noget, fordi de kan se en nedgang i antallet af udøvere.

Fodboldmagasinet København har talt med

– Debatten er også i gang i Sverige lige nu,

storklub AIK Stockholm og kæmper for børns

forlanger, at sportsklubber fra den 1. januar

Mark O’Sullivan, som er ansat i den svenske rettigheder til selv at vælge og ikke blive udvalgt.

Talentidentifikation og rekruttering er i inter­

national sammenhæng flyttet ned i børnefod­ bolden. Hvad tænker du om dette?

– Ja, det er sandt. Det minder nærmest om

hvor man tager nogle forholdsregler og

2020 skal leve op til FN’s børnekonvention i

forhold til børns vilkår og rettigheder. Det er

stress hos børnene i en alt for tidlig alder. Og det har desværre også konsekvenser for træ­

nernes tilgang og pædagogik. Det er alvorligt,

og det er gået for vidt mange steder. I England ser vi klubber med U5 eliteakademier.

– Tænk på USA og deres skønhedskonkurrence med små piger, som klæder sig ud. Det er ba­

salt set det samme, vi gør i fodbolden. Heldig­

som minder om den, vi praktiserer i AIK

Stockholm, hvor vi ikke selekterer børn. Og jeg

er sikker på, at der er mange forskellige måder at gøre tingene på i dansk fodbold.

modeller på antagelser, som ikke tager højde

ud fra en voksen tankegang, som vi trækker ned over vores børn?

aviserne. De har åbnet op for diskussionen.

liseret og sensationaliseret, hvilket medfører

tingene og forsøger at arbejde med en model,

gør det? Er det for børnenes skyld, eller er det

undersøgelse omkring talentidentifikation i klusion. Ungdomssport er blevet kommercia­

Skjold, som har deres helt egen tilgang til

– I mange lande er der kun antagelser om,

til en diskussion om selektering, og hvorfor vi

– I Sverige en det en stor og vigtig debat,

sport, og de var meget tydelige i deres kon­

på en fodboldkultur. Lige nu sidder vi i BK

ret interessant, fordi det helt automatisk fører

en form for menneskehandel. Jeg ved, at Den International Olympiske Komité lavede en

spillere, så spredes det også til andre ligaer.

som foregår på de nationale tv-kanaler og i Det er en polariseret debat, men i takt med, at

folk får en mere nuanceret viden om, hvad der foregår i ungdomssporten, ser de også, at der er noget galt. Det i sig selv er positivt.

Hvordan skal klubber arbejde med børne­ fodbold og spillerudvikling?

– Hvis du zoomer ud og ser på, hvordan de

professionelle klubber i Danmark arbejder, så ligner det sikkert det man gør i andre store udenlandske klubber. Problemet er, at hvis

side 14

hvordan børn skal træne og lære. Man bygger for kulturen.

– Lad os gøre som de gør i Holland eller

Belgien. Nej! I skal forstå jeres egen kultur og hver klub skal arbejde i deres eget lokalom­

råde ud fra nogle grundlæggende principper frem for modeller. Jeg kan huske dengang

Peter Schmeichel kom til Manchester United. Alle talte om hans mærkelige ’star jump’

redninger, som var noget, man kendte fra

håndbold. Folk grinte af ham, men efterføl­ gende begyndte alle at efterligne ham.

Hvordan skal bredde og eliteklubber arbejde sammen?

– Jeg bemærker, at du bruger ordet eliteklub, men i mine øjnene findes der ikke eliteklub­


Mark O’Sullivan er fra Cork City, men arbejder i dag med træneruddannelse og ungdomsfodbold i AIK Stockholm.

ber for børn. Der findes ikke elitebørn.

Man er først elitespiller, når man spiller på højeste niveau og kan leve af sin

sport som professionel. Elite lyder godt overfor børn og ambitiøse forældre, men i virkeligheden hører det ikke hjemme i børnefodbolden.

– Hele elitebegrebet er bare endnu et

bevis på, at vi trækker voksentankegan­ gen nedover vores børn og arbejder

FN´S BØRNEKONVENTION

Det er virkelig gået langt over grænsen, at man er nødt til at gøre det, fordi de

Det er særligt følgende artikler i FN’s børnekonvention, som skaber debat i Sverige, hvor man fra den 1. januar 2020 indfører konventionen som lov. Nedenfor er uddrag fra artikler i FN’s børnekonvention.

– Mit svar vil være, at hvis tidlig selekti­

Artikel 2. Deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler for at sikre, at barnet beskyttes mod alle former for forskelsbehandling

alt for tidligt med professionalisering. og det kan ikke retfærdiggøres med, andre gør det.

on og rekruttering er din eneste løsning, så er det fordi du ikke tror på dit miljø, din pædagogiske linje eller dit leder­ skab.

Artikel 3. I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltnings­ myndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række

at deres spillere er et produkt af deres

Artikel 12. Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overens­stemmelse med dets alder og modenhed.

mekanisk et ord, som jeg forbinder med

Se mere om tilgangen til selektion i AIK Stockholm

– Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at man snyder børnene ved at mærke

dem som talenter og elitespillere. Hvor

tit hører vi ikke klubber, som er stolte af, egen ungdomsafdeling. Produkt er så

industrialiseringen – ikke med menne­ sker som vi arbejder med i fodbolden.

Fodboldmagasinet København nr. 3. 2019 | side 15


Foto Klaus Sletting Jensen

FODBOLD I KØBENHAVN Holdbillede inden forårets sidste kamp

E-fodboldspillere på græs i Nordvest

Afsluttende børnestævner i Valby

Beach Soccer på Amager strand

E-fodboldskole i Grøndal multicenter

U17 pokalfinalen på Tingbjerg Ground

Nærkamp i Valby Idrætspark

side 16


PI fodbold fejrer sejr til afsluttende 7M stĂŚvne

Over 100 hold deltog i Beach Soccer 2019

Fodboldmagasinet København nr. 3. 2019 | side 17


side 18


Af Dan Pedersen · foto Sofie Reimer

THE FUTURE IS HERE B1903 HAR UDVIKLET FUTURE, ET NYT TRÆNINGSKONCEPT, HVOR BØRN OG UNGE INTRODUCERES FOR YOGA OG JUDO VED SIDEN AF FODBOLDTRÆNINGEN OG FÅR GODE RÅD OM SUNDHED OG MENTALTRÆNING.

"Vi vil lade os inspirere af alt muligt. Hvem har ikke hørt historien om Zlatan Ibrahimovic og hans vilde sparketeknik, der ifølge ham selv skyldes Taekwondo?

Set fra Lyngbyvejen ligner B1903’s klubhus sig

Med Future vil B1903 også arbejde med tilknyt­

opdager man, at store del af klubhuset har

børn og unge, så de på sigt får lyst til at være en

selv, men bevæger man sig ind bag facaden,

gennemgået en omfattende renoveríng. Det er derfor med berettiget stolthed, at B1903’s

del af klubben.

sportschef Mads Agner Veng viser rundt i de nye

– Vi vil gerne udvikle gode holdkammerater

sportslig satsning, der skal supplere den almin­

kerneprodukt, men med Future vil vi sætte

klublokaler, som bliver rammen om en helt ny

delige fodboldtræning i Gentofteklubben. Det nye koncept hedder Future.

og gode B1903´ere. Fodboldtræning er vores foreningstanken og alt det rundt om fodbolden først, fortæller Mads Agner Veng.

– Vi stod i en situation, hvor vores ekstratilbud

LOKALE SAMARBEJDSPARTNERE ER EN WIN/WIN

træning. Der var behov for et anderledes tilbud,

mellem teori og praksis, men altid med fodbol­

(Skills) mindede meget om den daglige hold­

hvor vi gjorde noget andet end det, vi altid har gjort, siger Mads Agner Veng.

– Hvad skal en B1903–spiller indeholde i frem­

tiden? Det spørgsmål stillede vi os, og så fandt

vi hurtigt ud af, at det handler om meget mere end fodboldtræning. Det handler også om

træning af hjernen, bevidstgørelse af kroppen og klublivet i B1903.

Sammen med klubbens børneleder Thomas

Brando har Mads Agner Veng tegnet og beskre­

Future er for U8 til U15–spillere og veksler

den som omdrejningspunktet. I erkendelse af at klubbens ansatte og frivillige først og fremmest er fodboldfaglige personer, har klubben været rundt i lokalområdet for at finde eksperter og

samarbejdspartnere, der skal bidrage med viden indenfor de andre områder.

– Vi vil lade os inspirere af alt muligt. Hvem

har ikke hørt historien om Zlatan Ibrahimovic

og hans vilde sparketeknik, der ifølge ham selv skyldes Taekwondo?

vet Future–konceptet, som 77 børn og unge har

– Der er så meget, vi ikke ved, men forhåbentligt

de melde alt udsolgt i U10 til U12 årgangen.

sammen med andre idrætsgrene og fagperso­

sagt ja til at være en del af. Og B1903 kan allere­

Hvert hold lægger en værdi i målet. Når fløjten lyder, tager de en ny værdi og spiller en ny kamp. Trænerne stopper undervejs, og taler med børnene om, hvordan værdien kan komme med i spillet.

ning og klubliv. Målsætningen er at uddanne

– Jeg tror, at vi har ramt et koncept, som børn

kan vi blive klogere ved at åbne op og arbejde ner, forklarer Thomas Brando.

og unge efterspørger. Mange af vores spillere

Det tætte samarbejde med lokale foreninger

træning. Hvorfor ikke samle det hele i B1903 og

oplevet stor interesse for projektet, der åbner op

betaler allerede for yoga–, mental– eller fysisk­

behandle de forskellige områder på overfladen, så flere spillere får et bredere perspektiv?

Fodboldmagasinet København nr. 3. 2019 | side 19

og virksomheder er en win/win. Klubben har

for en tættere tilknytning til B1903, og styrker relationerne i lokalområdet.


QR KODE: Future præsentationsvideo

Børnene giver input til, hvad værdierne; respekt, ærlighed, rummelighed og fællesskab, går ud på.

FUTURE ER FOR ALLE BØRN

Foreløbigt er Future for drengespillere, men det skyldes udeluk­

Set udefra kan Future’s præsentationsvideo måske ligne et

kende, at klubben ikke har piger i de udvalgte årgange.

elitært projekt, men det er langt fra målet at lave et tilbud for

de bedste. Tværtimod handler det om at imødekomme de unges interesse for andet og mere end traditionel fodboldtræning.

–Næste år bliver det også for vores pigespillere. Vi har lige åbnet op for pigeafdelingen i de yngste årgange, og fra næste år har vi U8–spillere, og så skal de selvfølgelig også have tilbuddet, siger

– Vi har erkendt, hvem vi er som klub. Det er meget få klubber,

Mads Agner Veng.

som kan kalde sig elite og B1903 er ikke en af dem. Vi er en

ambitiøs breddeklub, der gerne vil arbejde seriøst og dygtiggøre os, men der skal være plads til alle. Hvis det så viser sig, at vi får

endnu bedre fodboldspillere, er det en bonus, siger Mads Agner

OM FUTURE

Veng.

FUTURE SKAL FASTHOLDE SPILLERE

Hver uge kan deltagerne se frem til at opleve noget nyt, og spør­

ger man B1903-lederne er de ikke i tvivl – de mange aktiviteter og input udefra kan være nøglen til at fastholde flere i fodbold, lige­ som det også er en gevinst for forældrene, når klubben arbejder med værdier, kammeratskaber og livsstil.

Future er et ekstratilbud for medlemmer, der spiller i B1903 fra årgang U8 til U15. Det koster 1.999 kr. at deltage i en hel sæson, hvor spillerne deles op i tre aldersgruppe fra U–8–9, U10–12 og U13–U15. Future afholdes således 35 gange på et år og er udover den normale fodboldtræning. Future har fokus på syv grundtemaer i løbet af en sæson på spillerens årshjul: Fodboldtræning, det mentale område, sundhed, fysik, lifeskills, andre sportsgrene og ud–af–huset–oplevelser.

–Jeg ser rigtig mange forældre, som har svært ved at overbevise deres børn om holdninger til for eksempelvis kost og søvn. Men så snart en træner eller fagperson siger det til børnene, så har det en anden effekt, siger Thomas Brando.

side 20


Tekst og foto Sofie Reimer

VIOLA 7 ÅR

”MAN SKAL TRÆNE, OG MAN SKAL LEGE MED SINE VENNER OG ALT MULIGT, LILLY 5 ÅR.

SIGURD 3,5 ÅR Hvorfor går du til fodbold? – Fordi det gør jeg.

Hvorfor går du til fodbold?

– Jeg synes, det er sjovt, at man kan lære alting, at skyde til

hinanden og skyde lige. Det er rigtig sjovt, når man er to, og man skal skyde til hinanden og lave forhindringsbane.

HVORFOR GÅR DU TIL FODBOLD?

LILLY 5 ÅR

EN TIDLIG LØRDAG MORGEN I FÆLLEDPARKEN FIK FODBOLDMAGASINET FORNØJELSEN AF AT HILSE PÅ SEKS FODBOLDBØRN FRA ØSTERBRO IF.

fodbold?

Hvorfor går du til fodbold?

– Fordi jeg vil, og fordi jeg synes, det er dejligt.

Hvad synes du, der er dejligt ved at gå til fodbold?

– Man skal træne, og man skal lege med sine venner og alt muligt.

Hvad kan du godt lide at lave til – Jeg kan rigtig godt lide at lave

øvelser dér! (Lily peger på forhin­ dringsbanen).

Er det din far, der har meldt dig til?

– Jeg har været dér. (Sigurd peger

VIGGA 5 ÅR

spillet)

Kan du også godt lide forhin­

– Altså, jeg skal bare øve mig.

– Ja den var sjov. Jeg har også

ind på banen, hvor de lige har Hvad synes du om det?

dringsbanen?

Sigurd ringer på ringeklokken på

spillet håndbold, da jeg var

sin nye cykel. Han skal ud og købe

3 år.

en fodbold sammen med sin far.

Er det sjovt at spille fodbold?

– Jeg har også en kurv! udbryder

– Det er også lidt hårdt.

han og hiver cykelkurven af.

Hvordan er trænerne? – Søde. SIF 7 ÅR

STORM 5 ÅR

Hvorfor går du til fodbold?

Hvorfor går du til fodbold?

Har du kammerater på dit hold?

Hvad synes du om det?

– Jeg synes, det er sjovt.

– Ja, en der hedder Liva, og en der hedder Mathilde, men jeg tror ikke hun starter, og ellers er der en, der hedder Ingrid. Jeg gik i børnehave med dem, men en af dem går jeg i klasse med. Er der en af øvelserne, du rigtig godt kan lide? – Den dér forhindringsbane.

– Det ved jeg ikke.

– Jeg synes, det er meget fedt.

Er der noget, du synes er særlig fedt?

– At man får trænet og får energi. Storm fortæller, at han har sin egen fodbold derhjemme.

Er der nogle på holdet, du kender? – Ja, jeg kender Carl Kristian, jeg går i skole med ham.

Fodboldmagasinet København nr. 3. 2019 | side 21


Tekst og foto Sofie Reimer

Et flot indlæg og et hovedstød til Nanoqs nummer 11 Malik B, bliver desværre ikke til mål.

FC NANOQ – BJØRNENE FRA GRØNLAND DER LIGGER MØRKE SKYER OVER EN TOM HUSUMPARK FREDAG AFTEN. ENESTE TEGN PÅ LIV ER 7–MANDSSPILLERNE FRA HUSUM 2 OG FC NANOQ, DER VARMER OP TIL KAMP I SERIE 4. OG SÅ EN HUNDELUFTER. FODBOLDMAGASINET ER TAGET TIL KAMP FOR AT LAVE ET PORTRÆT AF FC NANOQ. ISBJØRNENE FRA GRØNLAND, DER BÅDE TÆLLER ET OLD BOYS OG ET 7M HOLD.

Kampen fløjtes i gang.

Miki, som også spiller håndbold, kom tilbage

me, og få bugt med sin hjemve, fortæller

ikke klædt om.

land.

smelter, og Donald Trump der vil købe os!

Miki fra FC Nanoq står på sidelinjen og er

– Jeg har revet min akillessene over, fortæller han og skærer ansigt.

til klubben i 2016 efter et år hjemme i Grøn­

Miki og tilføjer grinende; –Ja og om isen der

– Man finder altid tilbage til Nanoq, for det er

Åhhh for satan da!

kan snakke med om de gode tider derhjem­

Husum har lige scoret.

jo meget rart at have nogle landsmænd, man

side 22


VI ER IKKE ET IT–FIRMA

– Nu har vi korrigeret det, vi kan sagtens spille bold

navnet IT–79 (Inuit Timersoqatigiiffiat 79: Inuiternes

godt, vi kan nå.

FC Nanoq blev oprindeligt grundlagt i 1979 under

Idrætsforening 79) af grønlandske studerende bosat

med dem her, vi er et stærkt hold i dag, så det tror jeg

i København. Man skiftede i 2004 navnet til Nanoq

Ajjjjj!!! Husum er tæt på endnu en scoring.

meget til et IT–firma.

– Det er mit sjette år i klubben, det var mig, der trykkede

(Isbjørn), da man mente, at IT–79 navnet relaterede for

Uuuuhhhhh nej! udbryder Miki. Husum har scoret igen.

Hvad kendetegner Grønlandsk fodboldkultur? – Vi er tekniske individer, fordi vi altid har spillet

indendørs på Grønland, det med at spille udendørs

har vi ikke gjort så meget før nu, hvor kunstgræsset også er kommet til Grønland, futsal er jo også

– Hold da kæft mand … så lægger han også den der ind … afbryder Daniel sig selv.

– Det var mig, der besluttede, vi skulle lukke ned

og spille 7-mands, for vi havde svært ved at stille et 11-mands hold, siger han og kommenterer på den Grønlandske fodboldkultur:

kæmpestort på øen, oplyser Miki.

– Rent sportsligt er vi mere tekniske og lidt mindre

Hjælpe!! Hep hep!!! Kom nuuuu!

sydeuropæisk fodbold, det er i hvert fald i stor mod­

Hov for satan da!

Husum har scoret til 3–0. ISBJØRNENE FALDER FRA

taktiske anlagt, så med bolden i foden tenderer det til sætning til dansk traditionel fodbold, som er meget regelsat og lidt kedeligt, fortæller Daniel. Miki åbner en dåseøl i baggrunden.

Formand Daniel Egede Svenningesen skifter ud og

– Husk udskiftninger drenge! råber Daniel! Husk at

– Vi startede forkert ud, vi begyndte med en 2–3–1’er,

Stillingen er stadig 4–0, regnen er begyndt at sile,

mationen, vi har lagt forkert, vi ligger for mange på

indlæg og et hovedstød til Nanoqs nummer 11 Malik

fortæller;

og den udnyttede de med det samme, det er for­

midtbanen og for få i forsvaret, så vi kom bagud 3–0 indenfor de første 10 min., sukker han, men tilføjer opmuntrende:

Rent sports­ ligt er vi mere tekniske og lidt mindre taktiske anlagt, så med bolden i foden tenderer det til sydeuropæisk fodbold.

på knappen, så vi rykkede ned til 7 mands, fordi vi så…

skifte ud, han klapper for at få opmærksomhed.

hundelufteren har forladt Husumparken, et flot

B bliver desværre ikke til mål, og blodet begynder at

koge ligeså stille i den Grønlandske lejr. Vi er kun halvt > igennem første halvleg.

Taktikmøde i halvlegen. Der skal scores flere mål lyder konklusionen.

Fodboldmagasinet København nr. 3. 2019 | side 23


>

28–årige Flent råber på grønlandsk fra

største tæv fik vi i en pokalkamp mod et Serie

banen.

mand og tabte 2–15, fortæller Flent.

sidelinjen til sine holdkammerater på kunst­

1- hold, vi havde ingen udskiftere, vi var kun 11

Hvad råber du?

RÆVEN, MUSEN OG FORTET

– øøøhhh … det vil jeg da ikke sige, griner

Isbjørnene er nu vandret længere nordpå

han, det kommer jo på DBU’s side. Alle griner højt, og blodtrykket falder lidt igen.

– Jeg råber jo bare, at vi skal spille lidt hur­

tigere, det går for langsomt, og så er det jo rart, man kan bruge et andet sprog, så de

andre ikke kan forstå det, griner Flent, der har spillet i klubben siden 2012.

– Jeg kan huske, vi har vundet 6 et eller andet i en tidligere kamp. Det var som 11-mands­ hold ude på Kløvermarken engang. De

Der er syv minutter tilbage af 1. halvleg.

og fylder godt op foran Husums mål. De

får tilkendt adskillige hjørnespark, men de

– Det er kærligt ment, fortæller Daniel, men vi får ikke nogen yderligere forklaring.

Daniel går under kælenavnet ”fortet”. Det

stammer fra prins Henrik, som højtideligt på tv sagde: ”Der er et fort!” Og så ville han ikke svare på flere spørgsmål, men gentog bare: ”Der er et fort” og satte sig ind i bilen.

bolsjestribede Husumspillere klistrer godt

– Han var en god mand, tilkendegiver Miki.

nogle mål.

– Ja, ligesom mig, griner Daniel og runder af

fast i isbjørnepelsen, så det bliver ikke til

Nanoq’s topscorer Malik B, også kaldet

Ræven, Polarræven, er tæt på flere gange. Han dukker op på det rigtige sted, og så

scorer han lige som en fox in the box. Miki

med et højt:

– Vi er alle sammen bjørne!!!

Kampen endte 7–3 til Husum.

går under kaldenavnet ”musen”.

FC Nanoq vil gerne tilbage og spille 11-mands, og har åbnet for tilgangen af nye spillere.

HAR DU GRØNLANDSKE ANER ELLER SAVNER DU BARE NOGLE SYMPATISKE, DYGTIGE GUTTER AT SPILLE FODBOLD MED? Bliver de nok – i Nanoq, vil de gerne spille 11-mands fodbold igen, så kontakt dem gerne.

7M og Old Boys træner sammen. I vinterhalvåret står den på indendørs bold hver fredag i Grøndal MultiCenter fra kl. 20.00 – 22.00

Skriv til: fcnanoq@fcnanoq.dk. FC Nanoq træner hver onsdag på deres hjemmebane i Valby Parken fra kl. 18.00 – 20.00.

QR kode: Følg FC Nanoq på Facebook.

side 24


Fodbold-træningsophold - i professionelle rammer

Scan koden - se i videoen hvad skærbækcentret byder på.

Book et træningsophold i Skærbæk med et skræddersyet program efter jeres ønsker, og til priser alle kan betale. På www.skaerbaekcentret.dk kan du se mere om centrets attraktive faciliteter. Kontakt Søren Hansen på tlf. 74 75 19 70 eller send en forespørgsel på www.skaerbaekcentret.dk under “Træningslejr“

Svømmehal med spabad

Overnatning i moderne feriehuse

2 sportshaller

Kunstgræsbane og 5 græsbaner

Kursuslokaler m. AV-udstyr

Fitnesscenter

God mad

Bowling

Storegade 46 | 6780 Skærbæk Tlf. 74 75 19 70 | www.skaerbaekcentret.dk

I N T E R N AT I O N A L F O O T B A L L T O U R N A M E N T · D E N M A R K

Nørhalne Cup• W W W . N O R H A L N E - C U P. D K

M AY 2 1 S T- 2 3 T H 2 0 2 0

En international fodboldturnering for drenge og piger i alle klasser samt Danmarks største og mest internationale elite-turnering.

old

0h

50

Tilmeld dit hold på www.norhalne-cup.dk Fodboldmagasinet København nr. 3. 2019 | side 25


Tekst Daniel Stolzenbach · foto Klaus Sletting Jensen

BK SKJOLD EKSPERIMENTERER MED KUNST OG FODBOLD

side 26


Fodboldmagasinet København nr. 3. 2019 | side 27


I BK SKJOLD HAR MAN TILKNYTTET EN KUNSTNERISK LEDER FOR AT TILBYDE MERE END FODBOLD I KLUBBEN OG FORSØGE AT SKABE ET MODERNE FORSAMLINGSHUS. DBU KØBENHAVN TOG TIL KUNSTNERISK PERFORMANCE I OMKLÆDNINGSRUM NR. 6.

Den hætteklædte person i midten af omklædningsrummet strækker langsomt sin pegefinger ud og retter den mod en ung fyr blandt

publikum. Han får et nervøst udtryk i ansigtet. Personen under hæt­

kunstnerisk leder. Den første af sin slags i fodbolddanmark. Formålet er at skabe et møde mellem kunst og fodbold.

ten signalerer med fingeren, at han skal komme nærmere det lave

– Kunsten står på mange måder i modsætning til fodbolden. Kun­

sig fra nervøst til skræmt. Han rejser sig forsigtigt op fra bænken

som mere folkelig. Det er to forskellige kulturer, der kan mødes, og

alter med den sorte dug. Ansigtsudtrykket hos den unge fyr ændrer

sten kan betragtes som mere elitær, mens fodbolden kan betragtes

og tager modvilligt det første skridt mod det sorte alter. Stilheden

det er interessant, fortæller Frank Altschul Jensen, der er overbevist

i omklædningsrum nr. 6 er øredøvende. Det virker til, at alle blandt

om, at et møde mellem kunst og fodbold kan gavne begge miljøer.

publikum holder vejret. Den hætteklædte person sidder på knæ ved bordet. Den unge fyr sætter sig nervøst på knæ over for den hætte­

– Jeg håber, at kunst i en fodboldklub kan være med til at nedbryde

I stedet kigger han direkte ind i en spejlmaske gemt bag hætten. Den

et anderledes møde, og jeg oplever, at kunstnere ikke er vant til at

klædte og forsøger at få øjenkontakt. Men der er ingen øjne at fange. hætteklædte rækker lydløst håndfladerne frem. Den unge fyr tøver.

de fordomme, der eksisterer om kunst og om fodboldklubber. Det er komme i fodboldklubber.

Vi er til performance med kunstneren Anu Ramdas som en del af

Forbindelsen mellem kunsten og fodbolden skabes ved, at Frank

har lanceret ved at tilknytte kunstneren Frank Altschul Jensen som

kunstneriske performance eller udstilling skal foregå i omklædnings­

kunstprojektet Skjold Contemporary. Et projekt som fodboldklubben

Altschul Jensen laver forskellige benspænd for kunstnerne. Den

side 28


rum nr. 6 i BK Skjold, og den skal udfolde sig over 2 x 45 minutter med 15 minutters pause.

– Min tanke er, at benspændene sætter nogle kreative

Østerbro, så der er 117 tusind andre tilbud, som de unge kan gøre brug af, siger Frank Altschul Jensen.

Ambitionen i BK Skjold er at placere klubben mellem

tanker i gang hos kunstnerne, og det er med til at skabe

idræt, kultur, kunst, social sundhed og meget mere. Det

ligt, hvordan de fortolker benspændene, fortæller Frank

Sørensen formulerer det.

noget interessant. Det kan nemlig være meget forskel­ Altschul Jensen.

handler om at skubbe lidt til sig selv, som formand Jan

– Vi vil rykke Skjold mod, at man ikke bare spiller fodbold,

ET MODERNE FORSAMLINGSHUS

men at vi flytter os mod andre sfærer i samfundet. Vi tror

Den hætteklædte sidder med begge håndflader strakt

på, at man får en mere spændende forening, hvis man

mod den unge fyr. Han kigger forvirret rundt, men

beslutter at lægge sine håndflader i den hætteklædtes.

Tunge åndedrag fra den hætteklædte er det eneste, der bryder dynen af stilhed. Efter et par minutter trækker

den hætteklædte håndfladerne til sig, griber ud efter en

ikke kun er ensporet. Ligesom at vi tror på, at vi skaber

en mere spændende forening ved at have en mangfoldig medlemsskare med stor diversitet, fortæller Jan Søren­ sen.

sølvskål på bordet og fisker et lille plastikæg op af den.

2. HALVLEG

tager imod. Rummet emmer af spænding. Den hætte­

skiftet med et dyrehoved under hætten, der leder tanker

Plastikægget bliver rakt mod den unge fyr, der tøvende klædte tager en stump genstand fra bordet og signalerer, at plastikægget skal lægges i en større sølvskål. Den unge fyr adlyder. En høj metallisk lyd runger i rummet, da den hætteklædte slår på sølvskålen. Det virker til, at et ritual er ved at udspille sig. Pludselig peger han på en kvinde

blandt publikum. Hun træder varsomt frem, mens den

unge fyr hurtigt finder sin plads igen. Ritualet gentager sig med kvinden, der adlyder den hætteklædte. Ritualet

bliver gennemført med alle blandt publikum, og der bli­

ver signaleret halvleg efter 45 tavse og intense minutter. Den hætteklædte synker sammen på gulvet.

2. halvleg tager sin begyndelse, og spejlmasken er nu ud­ hen på den egyptiske gud Anubis med sin menneskekrop og sjakalhoved. Ritualet pågår på ny, men denne gang får hver person udleveret en skarabæ af porcelæn ved

det sorte alter, som de må tage med ned til deres plads. En ældre dame studerer nøje den lille skarabæ. Pludse­

lig rejser den hætteklædte sig op for første gang under forestillingen. Der går et sus gennem publikum. Den

hætteklædte bevæger sig lydløst rundt i omklædnings­ rummet og undersøger hver person. Til sidst forsvinder

han ud ved bruserne, og lyden af løbende vand markerer slutningen på aftenens forestilling.

Skjold Contemporary har kørt siden starten af 2019, og

– Det var meget intenst. At sidde der og ikke ane, hvad

alt fire, som Frank Altschul forventer at have på program­

fed spænding, fortæller Rasmus Stensbæk, der var blandt

Anu Ramdas’ performance er den tredje i rækken ud af i met i løbet af året.

der ville ske, men at alle skulle igennem. Det skabte en publikum til forestillingen.

I BK Skjold glæder man sig over at kunne tilbyde lokal­

– Det var fedt, at det var i et omklædningsrum, fordi det

formål med Skjold Contemporary.

det jo normalt mere om mandehørm. Det kunne noget

området mere end blot fodbold, og man har et helt klart

– Vi har tilknyttet en kunstnerisk leder, fordi vi vil skabe en klub, som er meget mere end en fodboldklub. Vi vil

skabe en klub, der har relationer til lokalsamfundet og til byen. Hele tanken er at skabe en moderne udgave af et forsamlingshus midt i byen, hvor det er spændende at

forbinder man jo normalt ikke med kunst. Der handler at kombinere kunst og et omklædningsrum, fortæller Rasmus Stensbæk.

Frank Altschul Jensen er meget tilfreds med aftenens forestilling.

komme, fortæller formanden i BK Skjold Jan Sørensen.

– Jeg håber, at det kan inspirere andre klubber og måske

Ideen er at skabe flere forskellige aktiviteter, der kan

klub. Fodbolden er måske lidt en konservativ verden, og

få dem til at reflektere over, hvad de gør i deres fodbold­

være med til at skabe mere liv i klubben og tiltrække

der kan kunsten komme ind med det modsatte, for kun­

flere mennesker, og det mener kunstnerisk leder Frank

sten er i hvert fald ikke konservativ, siger Frank Altschul

Altschul Jensen er nødvendigt, når man er en klub i

Jensen.

Købehavn.

– Hvis man bare vælger at spise de unge af med en pari­

sertoast efter træning og kamp, så tror jeg, at de synes, at det er tarveligt, og at der skal ske noget mere. Vi ligger på

Aftenens forestilling var fyldt med mystik og havde ikke direkte meget med fodbold at gøre. Men den var fyldt

med ritualer, og måske ligger ritualer og overtro ikke så langt fra fodboldens verden, når alt kommer til alt.

Fodboldmagasinet København nr. 3. 2019 | side 29

"VI VIL SKABE EN KLUB, DER HAR RELATIONER TIL LOKALSAMFUNDET OG TIL BYEN. HELE TANKEN ER AT SKABE EN MODERNE UDGAVE AF ET FORSAMLINGSHUS MIDT I BYEN, HVOR DET ER SPÆNDENDE AT KOMME.


Tekst og foto Hanne Kokkegaard

BK Hekla sneg sig uden om anlægsloftet, der rammer København hårdt i de kommende år.

ANLÆGSLOFTET KAN FORSINKE KUNSTGRÆSBANEN I ÅREVIS ANLÆGSLOFTET HAR STOR BETYDNING FOR UDVIKLINGEN AF IDRÆTSKLUBBER, OG LOFTET KAN SÆTTE DRØMME PÅ HOLD. Anlægsarbejdet er i fuld sving i Hekla Park på

Grunden er fugtig, gammel havbund og

endelig at kunne spille på en 11–mands

derfor at byde på opgaven, og de sidste to

Amager. I løbet af efteråret håber BK Hekla kunstgræsbane.

I 2013 afsatte Københavns Kommune, KK,

penge til kunstgræsbanen, som man forven­

tede færdig i 2014. Men projektet har budt på store problemer.

tidligere losseplads. Tre firmaer undlod

nu 700 medlemmer – heraf 600 børn, som

mangler banetider lokalt især om vinteren.

tilbud overskred budgettet, så KK skulle finde

– Kunstgræsbanen er alfa og omega for vores

området var blevet affredet.

Jan Sørensen.

ekstra mio. Undervejs blev der klaget over, at

Så tiden er gået, og imens har mange tilflyt­

tere fordoblet medlemstallet i BK Hekla med

side 30

klubs mulighed for at udvikle sig, siger fmd.

Så der var stor spænding i klubben, da

Københavns Kommune pludselig fik flere


penge, da andre projekter var billigere end

hos de frivillige, siger Søren Hemmingshøj,

– Vi ser hvert år, at anlægsloftet udsætter

har æren for at kunstgræsbanen på losse­

for kommunesamarbejdet.

investeringer i idrætsområdet. Det kan be­

forventet. BK Hekla mener, at de til dels selv pladsgrunden snart kan åbne.

– Vi sneg os uden om anlægsloftet, fordi vi havde gjort vores forarbejde godt og løbet

teamleder hos DBU København med ansvar

I maj udsatte KK 91 projekter, herunder

en række på kultur– og fritidsområdet og

alle politikerne på dørene med skriftlige

Sørensen.

IDRÆTSLIVET STÅR I STAMPE

Så heldig er alle klubber ikke. Anlægsloftet

bestemmer, hvor mange penge kommuner­

ne må nybygge og renovere for hvert år, også selv om kommunerne har flere penge. For

tiden rammer det hvert år ellers besluttede

” VI SER HVERT ÅR, AT ANLÆGSLOFTET UDSÆTTER PROJEKTER, SOM VI ANSER SOM NØDVENDIGE INVESTERINGER I IDRÆTSOMRÅDET

risikerer at stå i stampe.

helhedsrenoveringer af skoler, hvor der ofte

er klar, så det tapper energi. Derfor er det en

andre idrætsprojekter udsat, bl.a. klubhus i

godkendt politisk. Men hvis det så bliver

udsat, kan det ødelægge muligheden for at udvikle klubben og skade engagementet

ningen igennem i klubben, organisationen, forvaltningen og politisk kan være spildte

nem igen, forklarer politisk konsulent i DGI Storkøbenhavn Kasper Lund Kirkegaard. GRUNDPRISEN DRÆNER KASSEN I STORBYER

Den overvejende grund til, at projekter i

landets store byer ofte bliver ramt af an­

lægsloftet, er, at grundprisen tæller med i beregningen.

Fx taler KK om en ny fodboldbane i Nordhavn

– I København går der 8–12 år, fra man får

sejr for hele klubben, når et projekt bliver

kostet blod, sved og tårer for at få beslut­

forfra, når vi finder ud af, at der er hul igen­

anlæg, der bliver udskudt, så idrætslivet

ideen, til klubhuset eller kunstgræsbanen

tyde, at de administrative processer, der har

kræfter. Sommetider skal vi dybest set starte

og personlige henvendelser. Så vi fik en fod

inden for på det rette tidspunkt, mener Jan

projekter, som vi anser som nødvendige

indgår idrætsfaciliteter. I august 2019 blev

Mimersparken (Nørrebro), opgradering og udvidelse af fodboldbaner på Østre Gas­

værksgrunden, og opgradering af stadionba­ ner (Vanløse og Valby).

Kunstgræsbanen på lossepladsgrunden har været undervejs i seks år.

Fodboldmagasinet København nr. 3. 2019 | side 31

i relation til mulig ny folkeskole og nye

boliger på Levantkaj, hvor der allerede ligger en privatskole. Hvis det bliver besluttet, vil selve banen koste få mio. Alligevel er der

blevet nævnt et samlet beløb på over 100

mio., hvis KK skal købe jorden af dets eget

byudviklingsselskab, By og Havn, til markeds­ pris.

>


> – Det er voldsomt dyre jordpriser. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi i samarbej­

de med KK sikrer de kloge løsninger. Når

DIF peger på, at anlægsloftet primært er

indrettet til renovering og modernisering.

der skal etableres nye byområder, bør der

– Og ikke til tilflytning og alle de udgifter

området tilgår By og Havn, så vi undgår, at

medfører. Det er en af vores største anker,

tegnes idrætsfaciliteter ind i området, inden kommunen efterfølgende skal købe jorden

tilbage til den ekstrem høje pris, siger Søren Hemmingshøj.

bygning af velfærdbyggerier til nye borgere fortæller Lasse Lyck, konsulent for public affairs i DIF.

Kommuneaftalen fra 6. september 2019

hæver faktisk anlægsloftet med syv procent, men ifølge DIF og DGI nytter det ikke blot at hæve anlægsrammen, for så går pengene med stor sandsynlighed til klassiske vel­

færdsbyggeri som skoler og institutioner og i mindre grad til nye idrætsfaciliteter. IDRÆTSKONFERENCE DISKUTERER ANLÆGSLOFTET

Anlægsloftet er aftalestyret, og det kræver et mangeårigt arbejde at blive hørt og et bredt samarbejde på tværs af interesser at ændre det, siger Lasse Lyck:

– Dermed ikke sagt at idrætten ikke kan spil­ le en rolle, men vi skal for alvor kunne vise konsekvenserne ved anlægsloftet.

Andelen af børn og unge, der dyrker for­

eningsidræt i Københavnsområdet ligger

kun på cirka halvdelen af landsgennemsnit­ tet. Det er udtryk for, at det har konsekven­ ser, når der mangler faciliteter, mener DGI Storkøbenhavn.

– Hvis man ikke investerer i kultur– og fri­ Hekla Park har tidligere været plaget af oversvømmede baner, men med kunstgræsset ledes vandet nemmere væk fra banen.

DGI OG DIF PRESSER PÅ

DIF forslår at udnytte anlægsmidlerne bedre

den til enhver tid siddende finansminister,

ning af faciliteter til idræt og foreningsliv i

På landsplan forsøger DGI og DIF at påvirke Christiansborg og KL til at arbejde for en ændring af anlægsloftet.

ved at skabe et ’smart’ anlægsloft, hvor byg­ sammenhæng med skoler og andre vel­

DGI taler for, at kommunerne skal fordele det økonomiske råderum meget bedre,

så kommuner med stor privatfinansieret

byudvikling får et tilsvarende stort råderum. Ligesom DGI foreslår, at køb af grunden fjer­ nes fra anlægsloftets beregning, eftersom

der umiddelbart ikke er noget, der tyder på, at grundkøb fører til inflation eller mangel på arbejdskraft.

Den løsning ville kunne tilgodese kommu­

ner, der er ramt af den enorme prisstigning

”DET ER VOLDSOMT DYRE JORDPRISER. DERFOR ER DET EKSTREMT VIGTIGT, AT VI I SAMARBEJDE MED KØBENHAVNS KOMMUNE SIKRER DE KLOGE LØSNINGER.

Aarhus, hvor markedskræfterne fastsætter

færdsbyggerier delvist fritages fra anlægslof­

DBU København, der samarbejder tæt med

kan skabe større synergi mellem idrætten og

prisen. Det forslag arbejder man også med i DGI Storkøbenhavn.

af sociale skel, understøtter man heller ikke

sociale fællesskaber, som kan fremme men­

tal og fysisk sundhed og fællesskabsfølelsen i lokalsamfundet. Og når de eksisterende

idrætsfaciliteter forfalder, eroderer dét, som

foreningerne oplever som helt afgørende for at få frivillighed til at fungere, siger Kasper Lund Kirkegaard.

Anlægsloftet kommer på dagsordenen 9.

i grundpriser – især Københavns Kommune, Frederiksberg, hovedstadsområdet samt

tidsfaciliteter, så borgere kan mødes på tværs

tet. Det sparer penge i anlægsprocessen og kommunale funktioner, mener DIF.

side 32

november 2019 på idrætskonferencen Idræt

i Storbyen arrangeret af DGI Storkøbenhavn, Idrætsforum København (DIF) og Kultur– og Fritidsforvaltningen.


ANLÆGSLOFTETS ABC • Anlægsloftet er et finanspolitisk redskab, som regeringen bruger til at styre landets økonomi med for at undgå ‘overophedning’. • Loftet sætter en grænse for, hvor meget kommuner må bygge og renovere for. Det skal forhindre, at der opstår stor efterspørgsel på arbejdskraft og byggematerialer, der vil føre til højere priser, så byggerier bliver dyrere, og kommunerne får mindre for pengene.

• Under lavkonjunktur hæver man anlægsloftet for at få gang i arbejdsmarkedet. Under højkonjunktur, hvor det går godt for samfundet, bruger Finansministeriet anlægsloftet til at begrænse offentlige investeringer.

• Anlægsloftet udskyder mange af kommunernes bygge– og renoveringsprojekter, selv om de er finansieret og besluttet politisk. Fx ville København i 2019 gerne bygge for fem mia., men må kun bygge for tre.

• Regeringen og Kommunernes Landsforening, KL, forhandler i august kommuneaftalen, der bl.a. fastlægger rammen for, hvor meget kommunerne må bygge og renovere for. Aftalen var i år klar 6. sep.

• Pengene fordeles i KL mellem de 98 kommuner ud fra en nøglefordeling, der ikke tager hensyn til, om kommunerne oplever stor befolkningstilvækst.

• Internt i kommunerne giver hver forvaltning et oplæg til anlæg, de ønsker prioriteret. Partierne forhandler om fordelingen i hver kommune, og budgetaftalen fastlægger hvilke anlæg, der får penge.

• Projekter prioriteres sådan: 1) klassiske velfærdsbyggerier som skoler og daginstitutioner, hvor kommunerne er lovmæssigt forpligtet til at sikre nok pladser 2) projekter underlagt kontraktlige aftaler 3) akut vedligeholdelse.

• Undervejs i året sker der løbende tilpasninger i takt med, at anlægsudgifterne som regel bliver dyrere end planlagt. Derfor kan andre anlæg blive ramt af anlægsloftet.

• Hvis en kommune ikke udnytter anlægsloftet, overføres pengene til en fælles pulje, som andre kommuner kan søge til at sætte gang i flere projekter. De seneste år har alle kommuner brugt deres ramme.

• DIF og DGI arbejder på en langsigtet model for tilpasning af anlægsloftet, så kommuner får flere incitamenter til at bygge idræts– og foreningsfaciliteter. Organisationerne tager det op med den nye regering og KL.

Fodboldmagasinet København nr. 3. 2019 | side 33


KØBENHAVNS FODBOLDDOMMERKLUB FEJREDE SIT 75-ÅRS JUBILÆUM

DOMMER TORBEN AAGERUP ER DØD

IND

Torben Aagerup var en del af DBU Københavns dommerstab i mere end 20 år.

Lørdag d. 21. september fyldtes Frederiksberg Hallens café og selskabslokaler af dommere i alle aldre. Der blev mest talt om fodboldspillet, dommernes fælles interesse i det 75-årige sportslige fælles­ skab.

TSAK

Har du lyst til at prøve kræfter med dommer­gerningen så tøv ikke med at kontakte DBU København eller følg QR koden og find næste dommergrund­ kursus.

Vi så tit Torben her på kontoret, da han var den eneste dommer uden en e-mailadresse. Han kom derfor troligt forbi kontoret hver mandag, for at se hvilke kampe han skulle dømme og for at hente sit konto­ udtog. Torben døde af en blodprop en torsdag i august måned. Han blev 82 år. Da Torben dømte sin allerførste kamp, var det uden dommerkort. En spiller råbte efter ham: – Jeg håber, det er sidste kamp du dømmer! Torben råbte tilbage: – Nej, det er min første. Efter 2-3 kampe følte Torben, han skyldte spillerne at tage dommerkortet, så det gjorde han som 60-årig.

AC HORSENS GÆSTEDE GEN­ FORENINGSPLADSEN Boldklubben Union skulle i 2. runde af Sydbank Pokalen spille mod superligamandskabet fra AC Horsens. Den begivenhed tiltrak omkring 1.000 gæster, der ville se holdet fra Danmarksserien stå imod de professionelle, som vandt 2-0 ved to scoringer efter blot 25 minutters spilletid.

Da Torben Agerup i sin tid gik på pension, fik dom­ merhvervet endnu større betydning for ham, og han glemte sine skavanker, når han skulle ud og dømme. Da Torben for 2 år siden fik fjernet sin storetå pga. koldbrand, bildte han lægen ind, at han lige skulle et stille og roligt ærinde. Da han mødte til kontrol hos lægen igen, vidste det sig, at Torben kort efter amputationen havde været ude og dømme en fodboldkamp, fordi han ikke ville melde afbud. Vi vil huske Torben som et meget socialt og fodbold­ elskende menneske.

SØNDERJYSKE SLOG BK VIKTORIA I FÆLLEDPARKEN Omkring 800 tilskuere var mødt op ved kunstgræs­ banen i Fælledparken til denne historiske kamp i 2. runde af Sydbank Pokalen. Efter blot 12 minutter scorede gæsterne fra Haderslev, og i pausen førte de 0-3. Kampen endte 0-5 –de to sidste mål på straffespark.

side 34


BESTIL KUNSTGRÆS­ PLAKATER TIL KLUBBEN

FRIVILLIGHEDSTUR TIL BERLIN

I kan nu og indtil den 6. oktober 2019 bestille en eller flere outdoorplakater til klubben, hvis I gerne vil sætte lidt ekstra fokus på kunstgræs og god adfærd ved banerne. Plakaterne har samme kvalitet og størrelse som 'Husk Respekten' outdoor-plakaterne.

Skal du med DBU København til Berlin og se kampen mellem Hertha BSC og Borussia Dortmund den 30. november? Alle klubber kan deltage med fire frivil­ lige ledere. Læs mere på DBU Københavns hjemmeside.

UNGDOMSSEMINAR 280 NYE MEDLEMMER PÅ PIGESIDEN I DBU København er vi siden 1. juni 2019 steget med 280 medlemmer på pigesiden. Dette skyldes primært klubbernes ekstraordinære indsats for fastholdelse. I FA2000 har man som eksempel skabt konceptet ”fællestræning” for alle pigeårgange, hvilket skaber et godt fundament for træningsmiljøet i klubben. DBU Københavns U5-U7 pigeprojekt har nu taget næste skridt og planlagt det første C1-kursus i B1908, hvilket betyder at pigetrænerne får mulighed for at dygtiggøre sig til livet på træningsbanen. Flere DBU-pigestævner bliver godt omtalt på de sociale medier, i mails og på hjemmesider. BK Skjold og Kastrup BK har som eksempel været gode til at for­ berede klubberne på pigestævnet i september, ligesom salg af kaffe, kage og te er noget, der gør, at folk føler sig velkomne. Alle de nævnte tiltag er guld værd for udviklingen af pigefodbolden, og det giver et godt billede af, at folk gerne vil gøre en indsats for pigerne i klubberne. Tak for det.

DBU København inviterer til ungdomsseminar, som i år handler om ´Den Gode Kamptræner´. Psykolog og tidligere elitebadmintonspiller Helene Gram Kirke­ gaard og Mads Degel, som er tidligere ungdomstræner i B93, og har skrevet speciale om konstruktiv kommunikation mellem spiller og træner under kamp er oplægs­ holdere. Seminaret afholdes hos KB den 2. november 2019. Tilmelding via DBU Københavs hjemmeside.

BØRNEFORMANDS­ MØDE Den 22. oktober (fra kl. 17.00 til 20.00) inviteres alle børneformænd i DBU Københavns 43 børneklubber til møde, hvor stort og småt om turneringen skal vendes.


Energi i kapselform Kursusstart den 7. april 2018

Giver energi: Magnesium, thiamin og B6 bidrager til et normalt energistofskifte. Vitamin C og B2 bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress. Vedligeholder hud og hår: Biotin, niacin og B2 bidrager til at vedligeholde en normal hud. Biotin bidrager til at vedligeholde et normalt hår. Mega B-Stress kan kombineres med All Omega 3•6•9

Natur Energi sælger mere end 100 forskellige kosttilskudsprodukter fra Solaray og KAL. Alle produkter fra Natur Energi er registreret i Danmark. Mere Livskvalitet med omtanke på www.solaray.dk. Sælges i din lokale Matas, Helsekostbutik, Helsemin, Netbutikker samt apoteker.

Profile for DBU København

Fodboldmagasinet København,