3 minute read

THE FUTURE IS HERE

THE FUTURE IS HERE

B1903 HAR UDVIKLET FUTURE, ET NYT TRÆNINGSKONCEPT, HVOR BØRN OG UNGE INTRODUCERES FOR YOGA OG JUDO VED SIDEN AF FODBOLDTRÆNINGEN OG FÅR GODE RÅD OM SUNDHED OG MENTALTRÆNING.

Advertisement

Af: Dan Pedersen, foto: Klaus Sletting Jensen

Set fra Lyngbyvejen ligner B1903’s klubhus sig selv, men bevæger man sig ind bag facaden, opdager man, at store del af klubhuset har gennemgået en omfattende renoveríng. Det er derfor med berettiget stolthed, at B1903’s sportschef Mads Agner Veng viser rundt i de nye klublokaler, som bliver rammen om en helt ny sportslig satsning, der skal supplere den almindelige fodboldtræning i Gentofteklubben. Det nye koncept hedder Future.

Hvert hold lægger en værdi i målet. Når fløjten lyder, tager de en ny værdi og spiller en ny kamp. Trænerne stopper undervejs, og taler med børnene om, hvordan værdien kan komme med i spillet.

Hvert hold lægger en værdi i målet. Når fløjten lyder, tager de en ny værdi og spiller en ny kamp. Trænerne stopper undervejs, og taler med børnene om, hvordan værdien kan komme med i spillet.

Foto: Klaus Sletting Jensen

– Vi stod i en situation, hvor vores ekstratilbud (Skills) mindede meget om den daglige holdtræning. Der var behov for et anderledes tilbud, hvor vi gjorde noget andet end det, vi altid har gjort, siger Mads Agner Veng.

– Hvad skal en B1903–spiller indeholde i fremtiden? Det spørgsmål stillede vi os, og så fandt vi hurtigt ud af, at det handler om meget mere end fodboldtræning. Det handler også om træning af hjernen, bevidstgørelse af kroppen og klublivet i B1903.

Sammen med klubbens børneleder Thomas Brando har Mads Agner Veng tegnet og beskrevet Future–konceptet, som 77 børn og unge har sagt ja til at være en del af. Og B1903 kan allerede melde alt udsolgt i U10 til U12 årgangen.

– Jeg tror, at vi har ramt et koncept, som børn og unge efterspørger. Mange af vores spillere betaler allerede for yoga–, mental– eller fysisktræning. Hvorfor ikke samle det hele i B1903 og behandle de forskellige områder på overfladen, så flere spillere får et bredere perspektiv?

"Vi vil lade os inspirere af alt muligt. Hvem har ikke hørt historien om Zlatan Ibrahimovic og hans vilde sparketeknik, der ifølge ham selv skyldes Taekwondo?

Med Future vil B1903 også arbejde med tilknytning og klubliv. Målsætningen er at uddanne børn og unge, så de på sigt får lyst til at være en del af klubben.

– Vi vil gerne udvikle gode holdkammerater og gode B1903´ere. Fodboldtræning er vores kerneprodukt, men med Future vil vi sætte foreningstanken og alt det rundt om fodbolden først, fortæller Mads Agner Veng.

LOKALE SAMARBEJDSPARTNERE ER EN WIN/WIN

Future er for U8 til U15–spillere og veksler mellem teori og praksis, men altid med fodbolden som omdrejningspunktet. I erkendelse af at klubbens ansatte og frivillige først og fremmest er fodboldfaglige personer, har klubben været rundt i lokalområdet for at finde eksperter og samarbejdspartnere, der skal bidrage med viden indenfor de andre områder.

– Vi vil lade os inspirere af alt muligt. Hvem har ikke hørt historien om Zlatan Ibrahimovic og hans vilde sparketeknik, der ifølge ham selv skyldes Taekwondo?

– Der er så meget, vi ikke ved, men forhåbentligt kan vi blive klogere ved at åbne op og arbejde sammen med andre idrætsgrene og fagpersoner, forklarer Thomas Brando.

Det tætte samarbejde med lokale foreninger og virksomheder er en win/win. Klubben har oplevet stor interesse for projektet, der åbner op for en tættere tilknytning til B1903, og styrker relationerne i lokalområdet.

Børnene giver input til, hvad værdierne; respekt, ærlighed, rummelighed og fællesskab, går ud på.

Børnene giver input til, hvad værdierne; respekt, ærlighed, rummelighed og fællesskab, går ud på.

Foto: Klaus Sletting Jensen

FUTURE ER FOR ALLE BØRN

Set udefra kan Future måske ligne et elitært projekt, men det er langt fra målet at lave et tilbud for de bedste. Tværtimod handler det om at imødekomme de unges interesse for andet og mere end traditionel fodboldtræning.

– Vi har erkendt, hvem vi er som klub. Det er meget få klubber, som kan kalde sig elite og B1903 er ikke en af dem. Vi er en ambitiøs breddeklub, der gerne vil arbejde seriøst og dygtiggøre os, men der skal være plads til alle. Hvis det så viser sig, at vi får endnu bedre fodboldspillere, er det en bonus, siger Mads Agner Veng.

FUTURE SKAL FASTHOLDE SPILLERE

Hver uge kan deltagerne se frem til at opleve noget nyt, og spørger man B1903-lederne er de ikke i tvivl – de mange aktiviteter og input udefra kan være nøglen til at fastholde flere i fodbold, ligesom det også er en gevinst for forældrene, når klubben arbejder med værdier, kammeratskaber og livsstil.

–Jeg ser rigtig mange forældre, som har svært ved at overbevise deres børn om holdninger til for eksempelvis kost og søvn. Men så snart en træner eller fagperson siger det til børnene, så har det en anden effekt, siger Thomas Brando.

Foreløbigt er Future for drengespillere, men det skyldes udelukkende, at klubben ikke har piger i de udvalgte årgange.

–Næste år bliver det også for vores pigespillere. Vi har lige åbnet op for pigeafdelingen i de yngste årgange, og fra næste år har vi U8–spillere, og så skal de selvfølgelig også have tilbuddet, siger Mads Agner Veng.

OM FUTURE

Future er et ekstratilbud for medlemmer, der spiller i B1903 fra årgang U8 til U15. Det koster 1.999 kr. at deltage i en hel sæson, hvor spillerne deles op i tre aldersgruppe fra U–8–9, U10–12 og U13–U15. Future afholdes således 35 gange på et år og er udover den normale fodboldtræning.

Future har fokus på syv grundtemaer i løbet af en sæson på spillerens årshjul: Fodboldtræning, det mentale område, sundhed, fysik, lifeskills, andre sportsgrene og ud–af–huset–oplevelser.