Ny tilgang til fodbold i storbyen

NY TILGANG TIL FODBOLD I STORBYEN

HVIS BØRNENE IKKE KOMMER TIL KLUBBEN, MÅ KLUBBEN KOMME TIL BØRNENE. DET ER RATIONALET BAG BAGGÅRDSFODBOLD, NÅR NØRREBRO UNITED FLYTTER FODBOLDTRÆNINGEN UD I BOLIGKVARTERERNE.

Af: Dan Pedersen, foto: Klaus Sletting Jensen

På niende etage i et tårnhøjt lejlighedskompleks i Lundtoftegade bor Søren-Emil Schütt. Han er formand for den almene boligforening ABK Lundtoftegade, som rummer 699 lejemål og hundredevis af børn, som drømmer om at spille fodbold.

Fra sin altan kan Søren-Emil Schütt se ned på en lille fodboldbane, der lejlighedsvist bruges af områdets børn og unge, men som nu er blevet et fast træningssted for Nørrebro United, som afholder børnetræninger for U5 til U7-spillere i samarbejde med beboerforeningen.

Det nye initiativ har flere formål. Dels skal det afhjælpe facilitetsudfordringen på Nørrebro og skabe rum for nye medlemmer, men det skal også bygge bro mellem de forskellige befolkningslag i bydelen og styrke klubbens profil som lokal og social.

Børn fra ABK i Lundtoftegade og fra Nørrebro Uniteds venteliste er samlet til fodboldtræning på boligforeningens bane.

Foto: Klaus Sletting Jensen

I Blågården spiller børnene på en slidt grusbane i et lille boldbur. Forholdene er ikke optimale. Derfor kæmper Nørrebro United også for bedre belægning på de mange boldbaner i bydelen.

Foto: Klaus Sletting Jensen

De mindste børn i Nørrebro United skal fremover begynde til fodbold på de lokale spillesteder og samles i Nørrebroparken, når de bliver U8-spillere. Foreløbig har Nørrebro United lavet en aftale med tre almene boligforenin ger, som stiller faciliteter til rådighed, men flere områder skal inddrages i konceptet.

– Fodbold er en løftestang og blandingsmaskine for alt muligt godt. Med baggårdsfodbold har vi lavet et koncept, hvor vi udvikler fodbolden ud fra de betingelser, vi har på Nørrebro, siger projektleder Aske Tybirk Kvist.

BLANDER BØRN FRA FORSKELLIGE LAG

Det er de almene boligforeninger, som stiller baner til rådighed, og ideelt set kommer med halvdelen af deltagerne. Den anden halvdel kommer fra Nørrebro Uniteds venteliste, og dermed mødes forældre og børn fra alle dele af Nørrebro. Det sidste er en lille genialitet, mener beboerformanden i ABK i Lundtoftegade, Søren-Emil Schütt, der er kommet ned fra altanen og ud på banen for at se dagens træning.

– Det er genialt, at vi på den her måde får mikset børn, som kommer fra forskellige vilkår. Det er meget mangfoldigt, og der sker en eller anden form for udveksling mellem både børn og forældre, når de møder op til træningen og spejler sig i hinanden.

– Det er ingen hemmelighed, at forholdet mellem Mjølnerparken og Lundtoftegade har været udfordret. Drømmen er, at fodboldturneringer og andre sociale aktiviteter på kryds og tværs mellem boligområder på sigt kan løsne op for nogle af de spændinger, siger Søren-Emil Schütt.

Ideen med at blande børn fra ventelisten og de almene boliger opstod, fordi bestyrelsen i Nørrebro United ikke følte, man afspejlede demografien på Nørrebro. Det var ofte børn med ressourcestærke forældre, som skrev sig op på ventelisten, og selvom den gruppe er vigtig for sammenhængskraften, skal Nørrebro United være samlende for hele Nørrebro.

– Vi oplever at mange børn først kommer ned i foreningen, når de selv kan komme til og fra fodbold. Det er en udfordring, fordi mange af vores hold allerede er fyldt op som konsekvens af den fremgang, vi har haft på medlemssiden, siger Thomas Gram.

I Lundtoftegade står Thomas Gram for dagens træning. Han gør meget ud af at inddrage de fremmødte forældre, der helt efter bogen kommer fra såvel blokkene omkring banen som fra andre dele af Nørrebro.

TRE, TO, ÉN, SIG SOM EN TIGER

–Det vi laver er helt almindelig fodboldtræning. Teknisk set træner forældrene selv børnene, men jeg fortæller dem, hvad de skal lave og har overblikket. Vi er sammen om træningen, og alle har et ansvar, men det er ikke noget krav, at forældrene er med, fortæller Thomas Gram.

– Det er til gengæld vigtigt, at holdene ikke lukker sig om sig selv, for baggårdsfodbold skal bringe lokalområderne sammen. Derfor lærer både børn og forældre den samme gestikuleren og pædagogiske tilgang, så miljøet er genkendeligt, når holdene mødes til stævner og aktiviteter i Nørrebro Parken.

– Tre, to, én, sig som en tiger, og så brøler de alle sammen. Det er en af de lege, som går igen alle steder. Det er enormt vigtigt, at vi får skabt et koncept omkring træningen, så spillerne kender tigeren og værdierne i Nørrebro United, forklarer Thomas Gram.

FLERE SPILLESTEDER PÅ VEJ

En undersøgelse, som blev lavet af Københavns Kommune tilbage i 2015 viser, at børn i storbyen i gennemsnit bevæger sig 300 meter for en fritidsaktivitet, mens børn i udsatte boligområder kun bevæger sig 50 meter. De tal understreger vigtigheden af at flytte rekrutteringen ud i nærområderne.

De almene boligforeninger kommer med halvdelen af deltagerne mens den anden halvdel kommer fra Nørrebro Uniteds venteliste.

Foto: Klaus Sletting Jensen

Projektleder Aske Tybirk Kvist har sat ringe på et bydelskort og fundet nye mulige spillesteder, der på sigt skal indlemmes. Tanken er, at ringene en dag mødes så alle børn på Nørrebro kun får 300 meter til en organiseret fodboldaktivitet.

– Nørrebro United har altid været i tæt dialog med lokalområdet. Vi er ret stedkendte og har tradition for at lave opsøgende arbejde rundt omkring på Nørrebro. Baggårdsfodbold er i virkeligheden en forlængelse af det arbejde.

Dermed lægges der også op til et tættere samarbejde med flere almene boligforeninger, som kan få glæde af en nær relation til det foreningsliv, som de på mange måder deler værdifællesskab med.

– Jeg oplever, at beboerne er glade for vores tilstedeværelse, fordi vi kommer med en klart styret aktivitet, som er god for børnene og skaber fællesskab. Vi kommer med noget ny energi og bidrager med fodboldtræningen, som vi er gode til, fortæller Aske Tybirk Kvist.

I boligforeningen ABK i Lunftoftegade har man taget imod den organiserede idræt med kyshånd, også i de tilfælde, hvor den uorganiserede fodbold må vige til fordel for Nørrebro United.

– Det handler om at snakke med de unge og forklare dem, hvad vi laver, og sige at de må komme tilbage, når vi er færdige. Vi bruger banen et par timer om ugen, og jeg oplever kun respekt omkring det, vi laver, fortæller Thomas Gram.

BØRNEFODBOLD I STORBYEN

En anden gevinst ved baggårdsfodbold er, at det potentielt kan afhjælpe facilitetsudfordringen i storbyen. Et almindeligt boldbur med en 3-mandsbane er fin til fodboldtræning i de små årgange, men faciliteten og belægning skal være i orden.

– Vi har nogle baner, hvor belægningen ikke er for god. Når vi træner på boldbanen i Sigynsgade, er det halvfarligt, når det regner, fordi banen bliver glat nogle steder. Så må vi stille kegler op og lege, at det er vulkaner, som man ikke må komme i nærheden af, siger Thomas Gram.

Den tilgang er symptomatisk for Nørrebro United, der har valgt at se muligheder i stedet for begrænsninger med baggårdsfodbold, som taler ind i en helt anderledes tankegang i forhold til bymæssig børnefodbold i områder, hvor det er vanskeligt at bygge nye faciliteter.

OM BAGGÅRDSFODBOLD

Nørrebro United har fået fondsmidler fra TrygFonden, Lauritzen Fonden og DGI/DIF til de næste to år, der skal være med til at udvikle konceptet og den anderledes tilgang til bymæssig børnefodbold i storbyen. Nørrebro United er lige nu til stede på tre lokationer i hhv. Lundtoftegade, Sigynsgade og Blågården, og Nørrebro United håber på at have mindst seks satellitter i 2021, hvor projektet skal være en del af klubdriften.

I forbindelse med udviklingsprojektet er det blevet tydeligt, at der skal være en vis kvalitet på faciliteten, for at børn og forældre oplever det som ”rigtig” fodbold. Den erkendelse har katalyseret arbejde på mange niveauer for at løfte flere af Københavns utallige boldbure. Under kampagnen Fælles Rum samarbejder Nørrebro United med Lokale og Anlægsfonden, RealDania og tre københavnske almene boligforeninger om at udvikle små, bymæssige idrætsmødesteder, som ligger i tæt forbindelse med boligområder.