Dansk Vintage Motor Club
Husk Husk
DVMC JULEBANKO
Klublokale: Elgårdsvej 5, 8370 Hadsten Klubkontingent årligt kr. 395
BESTYRELSEN@dvmc.dk
Formand - formand@dvmc.dk
Svend Aage Kaae webmaster@dvmc.dk Poppelvej 9, 8930 Randers NØ tlf 20474815
Næstformand naestformand@dvmc.dk
Arvid Andersen ingearvid@gmail.com
Halagervej 17, 8930 Randers Tlf 25265856
Kasserer kasserer@dvmc.dk
Daniel Schmidt tlf. 4079 7380
Thorvaldsensgade 31.2.3, 8000 Aarhus C Girokonto 9017127 / MobilePay 82980
Redaktør Vintage Nyt
Jørgen Kjær - jk@motorploven.dk Elgårdsvej 11, 8370 Hadsten tlf.:3024 3177
Jan Christensen sekretaer@dvmc.dk tlf. 51617114 efter kl. 1700
Tørrepladsen 53, Thorning, 8620 Kjellerup
Allan Laxby - forsikring@dvmc.dk laxby@laxby.dk tlf. 2170 3080
Torshøjvænget 42 8361 Hasselager
Kai Mortensen tlf : 2639 4909
Lindevænget 13 jksommer83@gmail.com 8340 Malling
Suppleanter
Freddy Pedersen - freddy@rallyshow.dk Grådalsvej 13, Borre tlf 40109370 8850 Bjerringbro.
Erik Ammitzbøll e-ammitzboll@mail.dk
Strandgårdshøj 66 tlf. 2049 2166 8400 Ebeltoft
ETU Forsikring - www.etuforsikring.dk
HOVEDKONTOR - Tlf.nr. 74 72 86 00 Mail: Åbningstider:info@etuforsikring.dk Mandag til Torsdag kl.09:00 –16:00. Fredag kl.09:00-14:15
Arrangementsudvalg@dvmc.dk
Arvid Andersen (ansvarlig) tlf: 2526 5856
Kaj Mortensen tlf : 2639 4909
Svend Aage Kaae tlf. 20474815
John Therkelsen tlf. 42941071
Klubhus / lokaler: lokaler@dvmc.dk
Arvid Andersen tlf. 25265856
Fredericia ansvarlig
Erik Ammitzbøll tlf. 2049 2166
VINTAGE NYT - REDAKTION
Manuskripter sendes til:
Jørgen Kjær, Elgårdsvej 11, 8370 Hadsten jk@motorploven.dk
Annoncer sendes til: annoncer@dvmc.dk
Deadline: Den 10. i foregående måned
Bladet kan frit kopieres med kildeangivelse, dog uden ansvar. Udkommer 11 gange om året inden den 20 i måneden, august undtaget.
Layout Hans Jørgen Enemark
TRYK: Jørn Thomsen Ofsett
OPLAG:2000 ISSN0908-9721
FORSIDE og BAGSIDE
Knallertur til Lastbiltræf i Gjern
Foto: Jørgen Kjær
Arvid Andersen
Den 23, november 2023 – kl. 19.00 i Stjær Forsamlingssal, Tåstrupvej 4, 8464 Galten
Kom til årets julebanko, der kan købes øl/vand og gløgg – plader koster 10 kr. pr. stk. – 3 for 25 kr.
Efter spillet kan der købesStor - Tag selv kaffebord til 90 kr.
Max. 130 personer , tilmelding senest den 19. november, også tilmelding til kaffebord
Tlf. 25265856 eller naestformand@dvmc.dk
Med venlig hilsen Arvid
Husk
ÅRETS SIDSTE KLUBAFTEN
Gløgg og æbleskiver
Den 5. december 2023– kl. 19.00 i klubhuset – Elgårdsvej 5, 8370 Hadsten
Kom til årets sidste klubaften, klubben giver Gløgg og æbleskiver, en aften hvor der hygges og snakkes, og der er tid til at ønske hinanden glædelig jul.
Max. 50 personer - tilmelding senest den 30. november
Tlf. 25265856 eller naestformand@dvmc.dk
Med venlig hilsen Arvid
Arrangements Kalender 2023
7 november Klubaften – Peter Fredsted fra Midtjysk Veteranknallert Klub kommer i klubhuset ogfortæller om knallertfabrikken DERBY i Aarhus – info – Kai Mortensen - 26394909
18 november Loppe & Stumpemarked – Messecenter Herning– 8.00-16.00 23 november Julebanko – info Arvid – 25265856
5 december Gløgg og Æbleskiver – info Arvid 25265856
Vintage Nyt
Redaktionen
Som bekendt er der indført yderligere stramninger for kørsel med dieselbiler i flere af de større danske byer. Det har været omtalt i pressen og retter sig især mod ældre dieselbiler, og dermed kommer vore klassikere ind i farezonen. Men der er indtil videre en kattelem:
Motorhistorisk Samråd skriver på deres hjemmeside under overskriften: De Danske miljøzoner
I Danmark er der i København, Aalborg, Århus, Odense og på Frederiksberg, indført miljøzoner for alle dieseldrevne køretøjer, dermed alle personbiler, varebiler, lastbiler, campere etc.
Undtaget fra kravene om miljøzonemærker i Danmark, er køretøjer, der er registreret til veterankørsel og er ældre end 30 år, samt køretøjer fra forsvaret, politiet og redningsberedskabet, såfremt disse køretøjer sædvanligvis ikke kører i zonen. Udenlandske køretøjer skal også opfylde kravet om partikelfilter og have miljøzonemærke i forruden, og for dem gælder samme undtagelse med en grænse på 30 år.
Registreringen til veterankørsel betyder, at køretøjet kun må benyttes lejlighedsvist, og ikke til erhvervskørsel.
Men det bliver måske værre endnu, hvis det går som i Sverige: Det bliver fra 2025 forbudt for diesel- og benzinbiler at køre ind i et område i det centrale Stockholm, skriver Ekstrabladet i en artikel den 12. oktober, der fortsætter: Det har et flertal i den sven-
ske hovedstads byråd besluttet. Specifikt bliver det forbudt for diesel- og benzinbiler at køre ind i et område på 20 boligblokke. Området er afgrænset af gaderne Kungsgatan, Birger Jarlsgatan, Hamngatan og Sveavägen. Dermed er det kun elbiler og en række lavemissionskøretøjer, som får lov at køre ind i området. Der vil desuden blive gjort undtagelser for politibiler, ambulancer og militærkøretøjer.
- Målet er at skabe et bedre luft- og lydmiljø for dem, som er her, siger rådmand for trafik Lars Strömgren til mediet SVT.
Hvis dette breder sig til Danmark, bliver det jo nok svært for ikke at sige umuligt at få dispensation for at køre i vore klassiske benzin- og dieseldrevne køretøjer på veteranstatus i disse områder. Så må vi have fat i en gammel Ellert eller en af de andre gamle elbiler, hvis vi bor eller vil køre der og stadig vil køre klassiker. Måske en elektrisk ombygning af en klassiker vil være en mulighed.
Og så er der jo lige klubbens kontingent. Ved seneste opgørelse den 2. oktober var vi 1.548 medlemmer, men 65 af disse havde ikke betalt deres kontingent – de er i restance!! Er du en af disse bliver denne udgave af Vintage-Nyt sikkert den sidste du får i denne omgang! Men det kan jo lige nås!!
Med ønsket om et par forhåbentlige hyggelige stunder med denne udgave af Vintage-Nyt takkes bidragyderne til bladet.
Jørgen Kjær
Stemningsbilleder fra klub standen på Fredericia messen. Foto: Hans Jørgen Enemark
Karin og Gunnars tur til Holland maj 2023
Redigeret af Knud Gaarn-Larsen
I maj i år deltog Gunnar og Karin Nielsen fra Aabenraa i ”Elfsteden Oldtimer Rally”, og vi har fået lov at dele deres oplevelse. Både bil og besætning – Karin og Gunnar Nielsen – var klar den 18. maj, hvor deres tur startede fra Aabenraa præcis kl. 9. Vejret var tørt og ikke for varmt. Første mål var færgen ved Glückstadt til Wieshafen, og selv om færgen sejler i pendulfart, var der en lang kø.
– Vi kom med kl. 12.45. Turen tager 35 minutter og koster 16 Euro. Bag os i køen holder seks MG-er, medlemmer fra DVK/Aabenraa afdeling. De var på vej til Buxtehude for at se æbletræerne blomstre. Efter overfarten og en let, medbragt frokost, tager vi hul på de sidste cirka 212 km, fortæller Karin, og beretter videre, at det er en smuk tur, med ny udsprungne lysegrønne træer, æbleplantager og rapsmarker i blomst, samt majsen der kun er tre centimeter høj. Der bliver slået rigtig meget græs til hø den dag, så en dejlig duft breder sig, som en sidegevinst, når man kører i åben vogn.
Turen går videre via Bremen til en ny færge, der tager dem til Stedingen, på bare tre minutter og til den overkommelige pris af seks euro.
Holland
De passerer grænsen til Nederlandene ved sekstiden, efter at have kørt 378 km. På næsten syv timer.
Kort efter ankommer de til deres første overnatning, der er på et gammelt fort ”Vesting Bourtange”. Historien fortæller: at i 1580 udstedet Prins Willem van Oranje det påbud at bygge et Fort med fem Bastioner på en sandbanke i moseområdet nær den tyske grænse. På denne sandbanke eller tange lå der en vejstrækning som forbandt byen Groningen- der var spanskvenlig- med Lingen og Westfalen, Spaniolerne benyttede denne vej til at forsyne byen med fornødenheder. Prinsen håbede, at han ved at anlægge et fort her, kunne blokere denne vigtige rute, således at byen Groningen ville blive total isoleret.
– Bourtange er i dag en fæstningsby i hvilken tiden synes at have stået stille, dog kan man her opleve en del. Den maleriske Markedsplads og de autentiske kanoner står som garant for en dejlig oplevelse, fortæller Karin, og hun fortsætter: Vi ankom til ”øen” via en særdeles velholdt træbro og efter at have fået vores værelse og spist lækker aftensmad, på en restaurant på Markedspladsen, gik vi en aftentur på indre vold, besigtigede alle træbroerne med toiletter over voldgravene, kanonerne og fik et fint kik ned til huse og haver, alt særdeles velplejet.
Dagen efter går turen videre i fint vejr.
– Vi passerer gennem smukke byer med flotte haver omkring husene, langs med diger, ser storke, hejrer, masse af køer og får. Kæmpestore markarealer, hvor der er nyslået græs. Vi passerer sluser, holder for broer der er oppe, så skibe på kanaler kan passere, der er små både, pramme og så turbåde, en rigtig hyggelig tur siger Karin.
Kl. 13.45 ankommer de til Qudemirdum, hvor de skal bo under deltagelsen i Rallyet. Efter at være blevet indkvarteret, kører de til startsted for løbet, der ligger cirka seks km væk.
– Vi bliver noget overrasket over at der ikke er noget kort i løbs-posen, som vi kan køre efter. I stedet er der et hæfte med 295 anvisninger. På Hollandsk! I sidste punkt stod der: ”In Oudega Li naar de FINISH 260 km.”, og vi gik ud fra at vi havde hele 260 kilometer foran os i et fremmet land, og følte vi os lidt fortabt, fortæller Karin, men hverken hende eller Gunnar tabte modet. Første del af Rallyet var et lille løb, og den tur gik fint. Den slut-
Vintage Nyt
tede i Sloten, midt i den gamle bydel, hvor man parkerede på rad og række på brosten, langs en kanal, hvor der var restauranter og musik i gaden. Opholdet blev lidt længere end planlagt, for da de ville køre fra stedet, kunne de det ikke, for én Ford A havde lukket flere inde. Der gik næsten en time før chaufføren endelig dukkede han op. Han var ikke populær.
Morgenmad klokken 6.00
– Tilbage på hotellet fik vi den besked, at der er morgenkaffe allerede fra kl.06, for de som skal deltage i løbet, fortæller Karin, der tilføjer, at den nat bestod vores hjemmesyede regnhætte til bilen sin prøve – og bestod.
Efter den tidlige morgenmad linede de op i en lang række, hvor de kom til at holde bag en anden Ford A Cabriolet.
– Gunnar forklarer chaufføren i den anden bil om deres sprogproblemer, og han svarer: ”We will save you” og tilbød at vi bare skulle følge dem. De var fire personer, far mor og to voksne døtre i bilen. Når de kørte forkert, ja så gjorde vi det også, men pyt, fortæller Karin med et smil.
Turen går nu ud over det utroligt flade landskab, og som tiden går får vi samlet flere og flere stempler.
OK kort ikke OK
Både bil og folk, skal have noget at leve af, og da vi ser en OK tank, er det bilens tur.
– Men ak, vi må sende en venlig tanke til Asbjørn Henriksen, der er klubbens kontakt til OK – for vores fine OK-kort duer ikke i Holland, fortæller Karin.
Det var en lang, men meget fin tur. Ved alle stempelposter og i byerne generelt blev man modtaget af folk i gamle uniformer/ dragter, og så var der musik og masser af folk i gaderne, og ude på ruten mødte man rigtig mange grupper; enten til fods eller på cykeltur langs kanalerne, her var jo så dejligt fladt.
Tilbage ved målet fik man et check af stempelkortet, og et kryds, som tegn på man havde gennemført. I præmie fik alle en æske Oldtimer-lakrids, et emblem og et ønske om, at se os igen til næste år. – For vort vedkommende var det en engangsoplevelse, tilføjer Karin.
Aftenen blev en hyggelig aften med deres nye bekendte, hvor der var tid til at talte om turen, og hvor vi kom fra. Det viste sig at deres yngste datter havde været i praktik på en gård ved Haderslev, så hun vidste godt hvor Aabenraa ligger. Verden er lille!
21. maj
Dagen efter, den 21. maj, blev en hygge-dag, hvor der var tid til at sove længe se nogle af de seværdigheder, der ikke havde været tid til at udforske dagen før.
Det regnede om natten, så det var godt at Forden havde fået regnfrakke – og at den virkede.
Nu var det tid at vende næsen tilbage mod Aabenraa. Landskabet ændrede sig ikke meget, selv om de var kommet til Tyskland, men byggestilen er anderledes, og vejene er ikke så gode herude i marsken.
Vi overnattede i Bad Zwischenahn, og havde en hyggelig eftermiddag i byen hvor vi så Kurparken der lå ved en stor sø og havde mange blomstrende rododendron og azaleaer. Her fandt vi en Cafe
og fik kaffe og ”Kuchen”, der var mange lækre lagkager at vælge mellem. Vi gik lidt rundt i Parken og gennem gågaden tilbage til hotellet. Selv om det er mandag, er flere butikker lukket denne dag, og man kan på skilte i vinduerne se, at her er mangel på personale, fortæller Karin.?
Park der Gärten
Næste dag havde de bestemt sig for at besøge ”Park der Gärten”, men vejret drillede fra morgenen. Men som tiden gik klarede det op, og det blev en rigtig fin eftermiddag i Parken og uden regn overhovedet.
Parken er 140.000 kvadratmeter stor og 20 år gammel. Den har over 90 mønsterhaver, plante-samlinger og tusindvis af forårsog sommerblomster som efterlader fascinerende indtryk. Haven er meget alsidig, mange blomsterbede med masser af hornvioler, tulipaner og hyacinter er topklippet de er på det sidste, men det vælter med masser af andre blomster, blomstrende buske, azaleaer, rododendron og utrolig mange forskellige træer, naturgroet eller formklippede og meget mere.
Den 24. maj fortsatte de i overskyet vejr
Efter en tankning med Super E 10 ved en lille tank, får de problemer med udsættere og det medfører tre stop. Der var for meget skidt i benzinen, kan Gunnar konstatere, og selv med ekstra filtre stopper benzintilførslen.
De ankom til færgelejet i Wieshafen, var der en kilometer lang kø ved færgelejet, og de måtte vente. Efter en lang pause, kom en herre på knallert og bad dem om, sammen med andre udvalgte, at køre uden om køen, frem til et trafiklys, så de nu holdt som nummer tre i køen, og kort efter kom de over.
– Vi mener at lavvande var årsagen til vores forsinkelse. Der var masser af slik ved bredderne og derfor havde færgerne svært ved at vende rundt. Vi havde endnu en lille færgetur over Kielerkanalen, den tur var gratis. Umiddelbart ved færgelejet på den anden side lå en kro med masser af borde, bænke og parasoller ude, her gjorde vi et stop for en kaffepause, fortæller Karin.
Turen fortsatte, og midt på aftenen landede de i Aabenraa efter en tur på alt 1435 km og godt 34 timer bag rattet.
– Det var en dejlig tur og en stor oplevelse. Jeg var blevet opmærksom på ”Elfsteden Oldtimer Rally”, gennem Dansk Veteranbil Klub, og allerede i efteråret 2022, kontaktede jeg arrangørerne, for at blive tilmeldt, fortæller Gunnar.
For at deltage skal bilen være fra før 1947, og der er kun plads til et bestemt antal, så man skal være hurtigt ude, hvis man vil deltage, konstaterer Gunnar, der mener at turen var alle pengene værd. De nåede at få bilen gjort klar til Oldtimerløbet i Gråsten tre dage senere, slutter Karin sin beretning fra en begivenhedsrig og god tur.
FordAferie
Af Søs Øhrstrøm
Efter et år med stress og jag havde vi besluttet at holde sommerferie i Danmark. Vi ville ned i gear. Vi er så heldige at have en i familien der gerne låner en Ford A ud, og tænkte at 3 gear i en Ford A må være det samme som at komme ned i gear = en rigtig god ide! Vi tjekkede YR og snakkede om det mon var bedst med åben eller lukket vogn. Vi lånte den lukkede, hvilket var heldigt da der kom regn, massevis af regn i 14 dage. Vi satte af mod Rødhus. Da vi nåede Løgstør og gjorde første holdt på turen, blev jeg venligt antastet af en dame der havde fulgt efter bilen i nogle kilometer. Hun ville gerne i snak og også gerne gøre opmærksom på, at jeg ikke
havde lys på, og at mine signallys fungerede forkert. Jeg konkluderede, at det kunne jeg ikke gøre noget ved det, og tænkte i mit stille sind at hun da måtte have lidt forståelse for situationen. Når hun bliver 93 år, som bilen, så fungerer alle hendes ”signallys” nok heller ikke helt stabilt. Jeg havde ellers nydt første del af turen, idet bilen har fået en ny motor og kørte rigtigt godt.
Vi tilbragte dagene i Rødhus med småture i bilen - gerne til stranden, og blev den erfaring klogere, at omklædning til badetøj og tilbage i almindeligt tøj, bag en Ford A ikke kan foregå så diskret som hvis man kører til stranden i en Skoda Oktavia. Det kan ikke anbefales hvis man ikke ønsker opmærksomhed.
Vores yngste søn har en legekammerat der også var på ferie i området. Legekammeraten have fødselsdag og inviterede vores søn, Knud, med. Knud ønskede brændende at legekammeraten skulle have en tur i bilen i fødselsdagsgave, hvilket også viste sig at være kæmpe hit. Jeg fik fyldt bilen til bristepunktet med 5-10 årige børn, og vi kørte en tur gennem Blokhus til stranden og retur. Børnene var begejstrede for opmærksomheden. Jeg synes generelt ikke man skal være nærig med hilsner og dyt til folk der vinker. Havde politiet været der, havde jeg nok fået en påtale for at forstyrre den offentlige orden, - måske også for ustabile signallys hvis det var en pernittengryn type. Glade børn der vinker trumfer det meste - også de mange fedtede fingre på ruderne som det også kastede af sig. Vi havde bryllupsdag (Marguritbryllup = 18 år) i ferien, og mine forældre besøgte os på dagen. Det var en hyggelig tanke at både chauffør, bil og manden var den samme som for 18 år siden.
Hjemvendt fra ferien har vi deltaget i veterantræf i Grønhøj. Yngste synes det var sejt med de mange gamle biler og flyvere. At man kunne købe sig en frankfurter til jyske priser gjorde ikke oplevelsen dårligere.
Tilbage er nu en opbrugt ferie, men min tank er fyldt op af oplevelser.
Tilbage er også bilen. Den står i vores garage indtil ejeren ønsker den retur. Tænker at han får lov at spørge om at få den retur. Tak for lån fatter ? Kærligst fra din datter.
(Søs er datter af Knud Gaarn-Larsen)
ACD for samlere af bilbrochurer
af Torsten Gersfelt, foto: Kurt Christensen
Automobilia Club Denmark (ACD) er en forening for samlere af bilbrochurer. Vi er godt 50 medlemmer og vil gerne være nogle flere.
Foreningen arrangerer byttemøder to gange årligt på en lørdag, om foråret på Sjælland og om efteråret i Jylland, hvor medlemmerne bytter brochurer og andre automobilia; kontanter kan anvendes, hvis man ikke rigtig har noget at bytte med. Klubbladet ”Brochuren” udkommer også to gange om året. ACD har haft 30 års jubilæum.
På foreningens hjemmeside www.a-c-d.dk findes mere information om byttemøder etc. Det årlige kontingent har hidtil kunnet holdes på 100 kr. Send en e-mail med navn, adresse og evt. telefonnummer til kontakt@a-c-d.dk , hvis du er interesseret i at blive medlem.
Vores hobby er truet af digitalisering i den forstand, at mange bilfabrikker er holdt op med at trykke fysiske brochurer, men henviser til hjemmesider på nettet med brochuremateriale og evt. mulighed for at konfigurere den model, kunden er interesseret i. Selv det således kniber med brochurer på de nyeste årgange, er der heldigvis bevaret mange ikke helt nye bilbrochurer hos samlere. Brochurer på nyere populære biler er billige, mens sjældne
gamle brochurer kan koste flere tusinde kr. på auktion eller på de store udstillinger af gamle biler som f.eks. Techno Classica i Essen, Rétromobile i Paris, NEC Classic Car Show i Birmingham og Auto e Moto d’Epoca i Bologna. Et godt sted at starte brochurejagt er Fredericia Bilmesse. Man skal være opmærksom på, at der findes reprints dvs. optryk af nogle sjældne brochurer, som ikke bør forveksles med originaler.
Der er udgivet brochurer helt fra bilismens barndom. Den ældste i min samling er for Oldsmobile Curved Dash Runabout 1902, verdens første masseproducerede bil.
Et par brochurer har særlig relation til min families historie. Min far Jørgen Gersfelt nedsatte sig i 1942 som læge i Snekkersten lige syd for Helsingør, hvor Øresund er smallest. I efteråret 1943 blev han stærkt involveret i de danske jøders flugt til Sverige. Som læge kunne far købe benzin, og hans Morris Eight transporterede flygtninge. Modparten Gestapo-chefen i Helsingør Hans Juel havde som tjenestebil en ”Autobahn” Adler 2½ ltr.
Min egen første bil var en brugt DAF 600 ca. 1960, som jeg reparerede på, og hvis trinløse automatgear var hjælpsomt for en uerfaren bilist.
Min nuværende bil er en 19 år gammel Audi A6 3,2 ltr. quattro tiptronic, som er lidt tørstig, men stadig kører glimrende med 165.000 km på tælleren.
Nogle brochurer er små grafiske kunstværker, f.eks. Isotta Fraschini i art deco stil fra ca. 1930.
Vintage Nyt
Bilbrochurer kan afspejle historiske forhold. I 1919 udgav RollsRoyce hæfter om virksomhedens bidrag til de allieredes sejr i 1. Verdenskrig. Hæftet “Rolls-Royce Cars and the Great Victory” omhandler Rolls-Royce 40/50 H.P. Silver Ghost som stabsvogn for britiske generaler.
Brochuren for KdF Wagen 1939 indledes med sætningen (på tysk) ”Førerens vilje giver det tyske folk Folkevognen”. KdF betegnede den nazistiske organisation Kraft durch Freude (styrke gennem glæde), der også stod for bl.a. ferielejre og krydstogter for arbe-
I et Fiat-hæfte fra 1937 henvendt til unge præsenteres Fiat 500, elementær bilteknik og færdselsregler mv. På side 3 sammenlignes det romerske imperiums legionærer med de Fiat-motoriserede italienske styrkers fremmarch i Afrika under Mussolini.
jdere. På forsiden af brochuren ses Folkevognen på en af de nye motorveje, og indeni beundrer en dreng med en legetøjskanon familiens nye bil.
Vintage Nyt
Bilbrochurer appellerer naturligvis til forskellige relevante købergrupper, f.eks. Cadillac 1958 til modne velhavende ægtepar,
mens Triumph TR7 fra sidst i 70’erne nok mere var til yngre mænd dengang, man endnu tillod sig at bruge unge kvinder som blikfang i bilreklamer.
Brochurer for lastbiler og busser er også samlerobjekter, og de siger ofte en del om forholdene i transportbranchen på det pågældende tidspunkt.
En del ACD-medlemmer interesserer sig for motorcykler.
Forhåbentlig kan disse eksempler styrke interessen for bilbrochurer hos medlemmer af Dansk Vintage Motor Club – og dermed interessen for Automobilia Club Denmark. Send en e-mail med navn, adresse og evt. telefonnummer til kontakt@a-c-d.dk , hvis du kunne tænke dig at blive medlem.
Vintage Nyt
Bunkerdage og Bunker By Night
-Denne weekend var absolut det tætteste man kan komme på at opfinde en tidsmaskine. Tak for oplevelsen — lyder der fra Michael Hovalt Nielsen, der har lånt Vintage-Nyt sine fine billeder fra arrangementet, der blev afholdt i september.
Så kort kan det nemlig siges. Det er et arrangement, der absolut kan anbefales, her får vi historieformidling sammen med at nogle af vore historiske køretøjer sættes ind i en ramme, der berettiger deres bevarelse. Tak til Bunkermuseet for sådan et flot arrangement. Bunkermuseet i Silkeborg er absolut et besøg værd, ikke kun til Bunker By Night. For at inspirere lidt mere bringer vi her uddrag af deres hjemmeside. Måske kan man ligefrem få lyst til at blive frivillig på Bunkermuseet?
BUNKERMUSEET PÅ SILKEBORG BAD
Tyskernes militære hovedkvarter i Danmark fra 1943-1945. Wehrmachtsbefehlshaber Dänemark (WBDÄN)
Her kan du opleve den historie, med mange originale effekter fra tiden.
Tidligt om formiddagen den 5. november 1943 forlod en lang kortege af køretøjer og lastbiler Nyboder Skole i København. Den tyske generalstab med general der Infanterie Herman von Hanneken i spidsen skulle flytte til Jylland, eller helt præcist til Silkeborg Bad. Åsagen var - at man i Berlin frygtede en allieret invasion på den jyske vestkyst og staben skulle tæt på, dog tilbagetrukket fra den potentielle kampzone, så de kunne organisere og styre forsvaret. Derfor flyttede de til Silkeborg Bad på ordrer fra OKW i Berlin. De var ikke begejstrede for selve flytningen, fordi de forlod en pulserende storby med gode restauranter og generelt gode adspredelsesmuligheder udenfor tjenesten. Nu skulle de ud “på landet” og forette tjeneste i nye rammer.
Om aftenen den 5. november 1943 ankom kortegen til Silkeborg Bad med udstyr og oppakning for 300 officerer og soldater, heraf
var ca. 50 kvinder (tyske) i egenskab af telefonpiger og stabshjælpere.
Siden marts 43 havde Badet været en massiv byggeplads med 5-600 danske arbejdere, der byggede bunkere, opførte barakker og trak strøm og vand rundt i det nye hovedkvarter med mere.
OM BUNKERMUSEET
Vi arbejder primært med at formidle historien om staben på Silkeborg Bad i 1943-45, samt flygtningeperioden med de tyske flygt-
Vintage Nyt
ninge fra 1945-47 - med den viden vi har i dag.
Facitlisten er ikke til stede endnu og det er faktisk det der driver os mest. Vi finder hele tiden nye brudstykker, der kan kaste lys over historien.
Vi mødes ofte i Søvilla, dels på vores faste månedlige møder og i individuelle arbejds- og interessegrupper.
Guider & Museumsværter
Vi har mange opgaver bl.a. med driften af Bunkermuseet og talrige guidede ture året igennem. Den drives af en gruppe af guider og museumsværter. Har du evner som formidler og vært, så kan du også komme med på holdet.
Aktive og passive medlemmer
Nogle er aktive og andre passive. Begge dele er fint. Husk på at et medlemskab giver fri adgang til museet og alle vores events, så det kan betale sig.
Har du overskud og lyst til at fordybe dig i historien, være formidler, museumsvært, eller bare på et af de mange hold med registrering af vores ting, kulissebyggeri, oprydning og vedligeholdelse af vores facilliteter så tager vi også godt imod dig.
Udvikling og formidling
,VI befinder os i en markant udvikling, hvor formidling af vores historie er det vigtigste. Vi holder stædigt fast i den personlige fortælling overfor mindre grupper Her er der plads til den intensive oplevelse, hvor gæsterne også kan få svar på spørgsmål og
dele deres historie med relation til besættelsestiden med guider og museumsværter.
I stort set alle familier er der en historie med reference til 1940-45, som efterkommere aldrig har fået fuldt belyst. Disse overleveringer hjælper vi med at “rette ud” og dele vores viden om, hvordan tingene hang sammen.
Events som Bunker dage & Bunker by Night
Det er den ultimative museumsoplevelse at besøge vores events. Vi har udfordringer med plads til biler og mennesker og ikke
mindst hænder og ressourcer til planlægning og afvikling af BBN. Bunker dage vender tilbage. Hold øje med det på de sociale medier.
Hverdagsliv under besættelsen
Nogle medlemmer elsker denne aktivitet under vores events. De shopper meget i Vintagebutikker og går langt for at finde de klæder der kan give os en snert af 40’erne og besættelsestiden. Hatte, kjoler, sko og tasker m.m.
Under vores events følger vi datidens etikette og byder damerne på en gåtur arm i arm, mændene letter på hatten, soldaterne strammer sig op i retstilling. Altsammen skaber det en særlig stemning fra en fjern tid, hvor der var en anderledes respekt mellem kønnene end det vi oplever i dag. Det har vi det sjovt med. Så Bunkermuseet er ikke kun for mænd der interesserer sig for 2. verdenskrig, uniformer og våben.
HVAD BLIVER DER AF DEM?
Af Freddy Pedersen
Vores køretøjer, bilerne og motorcyklerne, bliver for de flestes vedkommende skrottet, altså hugget op til reservedele, eller for den overvejende dels vedkommende simpelthen smeltet om og bliver til nye køretøjer. Lidt anderledes forholder det sig med campingvognene og trailerne. Hvad gør vi med dem?
En tur rundt i det danske landskab giver noget af et fingerpeg.
Bag ved skure og læhegn, på den gamle møddingsplads eller måske i laden hvis vi er på landet. Ja der gemmer den sig, den engang å så fine Adria, eller luksusvognen fra Münsterland.
For den er jo for god til at skrotte, og MÅSKE kan vi få brug for den endnu engang. Og var der ikke noget med, at naboens søn, eller var det en kammerat, der havde vist interesse for den fine vogn?
Men det hele blev ikke rigtig til noget. Årene går, hjulene synker ned i mulden, og nu er den heller ikke helt så blank og fin længere. Grønalgerne har taget over hvor polishen og vaskesæben slap. Nu begynder fruen i huset også at ymte noget i retning af ”nu skal
Det blæste en vældig vind den daw ude fra west
Bare lige lidt smårep. så er den klar
Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Tæt på Gudenåen
Anvendelig som midlertidig bolig
Autocamper for luksussvin
Leveres med tagnedløb
Pludselig var træerne store
En tur i det grønne
Hønsecamping for rejselystne høns
Håndværkertilbud
Luksus forgår også.
du også få det gamle skidt fjernet”!
Vintage Nyt
Har hun da helt glemt hvor glade vi var for den vogn. Den var som et medlem af familien. Har hun glemt alle de gode minder. Turene til Vesterhavet, og ikke mindst Harzen og Gardasøen. Nå; men det er jo historie nu. Og vi har jo også den fine nye autocamper som er meget mere praktisk og smart.
Nå; men ved nærmere eftertanke åbenbarer der sig jo også nye anvendelsesmuligheder for familiemedlemmet. Eller den er simpelthen bare på vej tilbage til naturen. Se blot billederne.
Mangler bare lige et par nye bundbrædder
Komfortabelt brændeskur
Mange reservedele medfølger
Med indlagt varme
Model for økotosser
Modellen for skovsvin. Med omvendt saloondør
Motorbåd medfølger. For naturelskere
Peter Belli´s barndomshjem
Til små hunde
En ekstra redningsbåd, måske
Sheltermodellen
Åben hus for friskluftnydere
Og nu med motor
Peter Belli´s barndomshjem
Knallerter og lastbiler i Gjern
Tekst Jørgen Kjær. fotos Arvid Andersen og Jørgen Kjær
En gruppe knallerter fra Midtjysk Veteran Knallert Klub og Tange Sø Veteranklub besøgte sammen det årlige veteranlastbiltræf i Gjern. Førstnævnte gruppe startede ved vores klubhus i Hadsten, hvor Arvid Andersen med flere bød på morgenkaffe. Der var af Kai Mortensen arrangeret en smuk tur til Gjern, og efter besøget der gik turen tilbagebage til klubhuset.
Arrangementet er kommet på banen i et samarbejde mellem de nævnte klubber og vores klub - et lille forsøg på at opdyrke knallertinteressen blandt vore medlemmer, hvor mange allerede har en knallert.
Så spørgsmålet er helt oplagt, skal vi lave arrangementer for knallerter i vores klub? Giv gerne bestyrelsen et praj.
Min tid som juniorbilsælger i 1980’erne
Af Kjeld Martin Larsen
Her fortsættelse af artikel fra medlemsbladet nr. 625 juni 2023
Her fortæller jeg om nogle af de forskellige oplevelser jeg har haft i de job, hvor jeg har haft med biler at gøre:
I min teenagetid hvor jeg i mange år arbejdede i den lokale biograf, sørgede biografejeren for, via en bekendt i familien, at skaffe en Mack-truck til premieren på filmen Convoy fra 1978. Det vakte stor opmærksomhed i den lille landsby jeg kommer fra. Forestillingerne til filmen var udsolgt i mange dage (der var 140 siddepladser i biografen)!
Af andre sjove episoder fra min tid med biler, som jeg kan fortælle om, er tiden, hvor jeg en kort periode var juniorbilsælger ved to Nissan forhandlere.
Nissan-forhandleren i Sønderborg søgte en juniorbilsælger, (jeg var 26år) og tænkte der måtte jeg da kunne begå mig som, så jeg sendte en ansøgning, og var heldig at komme til samtale og jeg fik jobbet!!
Jeg fandt så senere ud af, hvorfor jeg fik jobbet - jooeee, jeg havde været pænest klædt på til samtalen. Det var ikke pga. ansøgningen eller mine evner. Det fandt jeg ud af den dag jeg blev sagt op, fra en kollega i firmaet, som havde hørt en samtale mellem direktøren
Sådan så en Junior sælger ud.
og den bilsælger jeg skulle erstatte.
Ejeren af firmaet var en “kjøbenhavner” som ville forsøge at begå sig i det sønderjyske. Han havde travlt med både at få bilfirmaet til at køre, samtidig med at han forsøgte at sælge sit hus på Sjælland
Mack-truck.
og han og familien havde købt et gammelt hus i nærheden af bilfirmaet, som de også lige skulle have renoveret. Det betød at jeg var meget alene om at stå for bilhandler.
Chefen havde en samarbejdspartner man kunne ringe til, hvis man skulle have hjælp til en vurdering af en bil, man lige var i tvivl om værdien på - ham benyttede jeg mig meget af.
Når “katten” (chefen) var ude, ja så kunne “musen” (mig) ligeså godt “lære” de biler at kende, som vi havde til salg, så når jeg havde weekendvagter, ja så måtte jeg jo lige ud at “teste” dem. Det gik så ud over bl.a. en Nissan Sunny Gti som jeg hyggede mig med på vejene Så var det en Nissan Patrol 4 hjulstrækker og en Nissan King Cab 4 hjulstrækker, som lige fik et par ture på stranden. Det var sjovt og arbejdsmæssigt nåede jeg da også at sælge nogle biler, bl.a. en Nissan 280z turbo targa til ca 200.000 kr til slagterielev, der skulle betale ca. 5000 kr om måneden i afdrag, og vi er
i 1988, så det var da en slat penge. En anden bil jeg havde fornøjelsen at sælge var en Toyota Supra 2,8 turbo targa til sønnen ved Sønderborg Lufthavn, som havde en Volvo 343 automatik vi fik i bytte.
Men den bedste handel jeg lavede, var at sælge min egen flotte Opel Manta B 1976 1,2 med opboret motor til 1400 ccm, skarp knast, hårde ventilfjedre, dobbelt karburator, håndlavet bananmanifold, 2” udstødning og forkromede motordele.
Nissan Patrol.
Nissan King Cab.
Nissan Sunny Gti.
Nissan 280z.
Jeg havde købt en brugt motor ved en ophugger til 350 kr og så fik jeg en kammerat, der arbejdede ved et motorrenoveringsfirma til at gå “amok” på den gamle motor - den gik fra 60 til ca. 80 hk ! Uha !!
Jeg gjorde det sådan, da det var lettere end at sætte større motor og gearkasse i og derfor ikke skulle betale afgift. Den fik jeg lov til at sætte til salg i biludstillingen. Meningen var at chefen gennem sin kontakt i USA, ville få to Datsun 240z med rækkesekser importeret hjem. Én til ham, og én til mig. Bilerne blev vurderet til at ville ende med at koste ca 50.000 kr med køb, transport og afgift + evt. renovering. Så jeg satte min Manta til salg for 57.000 kr, så kunne det nogenlunde løbe rundt – meeen prisen endte med at blive det dobbelte på 240’eren pga. fejlvurdering af
Volvo 343.
Min Opel Manta.
Motoren i min Opel Manta.
afgiften. Så jeg fik ingen 240z. Jeg fik dog solgt min Manta til en pige og fik en grøn polo 1,0 i bytte. Det var jo ikke lige det jeg havde drømt om!!!
En anden situation, jeg oplevede ved denne forhandler var, at chefen havde meldt mig til et “sælgerkursus” i Vejle, hvor Harry “Motor” Jensen ville komme og holde foredrag. Fedt, tænkte jeg, så kom dagen hvor jeg skulle til foredrag, og jeg spurgte chefen, om hvilken bil jeg skulle køre fra Sønderborg til Vejle i. Jeg fik at vide at jeg kunne tage værkstedsvognen, en gammel Toyota Hiace. Det var jeg ikke lige henrykt over, så spurgte chefen hvad jeg så ville køre i. Jooeee, jeg havde udset mig en BMW 320 6 cyl, vi havde til salg. Okay da, sagde chefen og gav sig. Den skulle så lige gøres køreklar med opstart og tankes og tiden nærmede sig gevaldigt, hvor jeg skulle være i Vejle. Fra Sønderborg og til Vejle er der ca.
I stedet for en Datsun 240z blev det i stedet for til en VW Polo.
Harry Motor på forsiden af en af sine bøger.
En Datsun 240z, ligesom dem min chef og jeg skulle have hjem fra USA.
BMW 320, ligesom den jeg fik en fartbøde i på vej til Vejle.
1,5 timers kørsel og tiden var jo gået med at diskutere hvilken bil jeg skulle køre i og klargøre den. Så da både bil og jeg var klar, så gik det derudaf på motorvejen, på et tidspunkt med 190 km i timen - jeg skulle jo indhente tiden.
Ved Haderslev vidste jeg, at der var en emsig politimester, der gik op i hastigheder på motorvejen, så jeg løftede lige foden lidt. Det havde jeg så også kun lige gjort, så kom der en færdselsbetjent på motorcykel, som vinkede mig ind til siden. Han havde målt mig med 140 km i timen, og jeg mener bøden blev på ca. 1500 kr – øv - bare fordi at chefen ikke kunne bestemme sig for, hvad jeg måtte køre i.
Jeg kom så i det dilemma, om jeg skulle fortælle om fartbøden og bede firmaet betale den, eller om jeg skulle lade være. Jeg endte med at betale selv, jeg kom til tiden og det var et godt foredrag, men dyrt!!!
Jeg kontaktede faktisk Harry Motor kort efter foredraget, da jeg vidste, at han havde gode forbindelser ved Volvo i Australien og
Helt så slem var Dacia 1310’en, som jeg skulle køre i til banken og numerpladekontoret, dog ikke.
jeg var nemlig klar til at tage udenlands - han gav mig faktisk også nogle konkrete kontakter, men modet svigtede, da jeg skulle søge job i Australien.
Efter nogle måneder, hvor bilsalget var dalet gevaldigt, blev jeg sagt op. Jeg vidste det ville ske, da jeg på en weekendvagt havde set min opsigelse på chefens pc, da jeg sad og spillede kabale.
Chefen var da så venlig at hjælpe mig videre til et nyt job som bilsælger, ved at anbefale mig til Nissan forhandleren i Gram. Det blev så også noget af en oplevelse.
Jeg startede ved Nissan forhandleren i Gram. Vi blev (delvis) enige om ansættelsesforhold og løn.
Jeg fik stillet en Nissan Urvan diesel (værkstedvogn) til rådighed til transport mellem Sønderborg, hvor jeg boede og så til Gram. Jeg skulle så selv betale diesel. Det var ikke nogen sjov køretur i den - ej heller billig!
Forhandleren skulle bruge mig til at sælge alle de biler (ca. 80) han
Det var her til Australien, jeg overvejede at tage hen.
ikke havde kunnet sælge. Dem skulle jeg så sende på bilauktion. Bilerne havde så stået så længe, at græsset hvorpå de stod, var begyndt at gro ind ad dørene og der var mug på sæderne. Det skal lige nævnes, at tøjmoden den gang, sidst i 80’erne, bl.a. bestod af flade fletsko. Den bemærkning skal lige med, for èn ting var at jeg skulle “befri” bilerne for græs: Det endte også med at jeg selv skulle klargøre dem / vaske dem, i flade sko. Den situation opstod fordi klargøringsmanden havde brugt den samme vaskebørste, han brugte til at vaske hjul med, til at vaske resten af en helt fabriksny Nissan Sunny. Det betød at HELE bilen blev ridset og klargøringsmanden blev fyret på stedet. Der var så kun mig tilbage til at klargøre biler!
Så vandt forhandleren en rejse til Nissanfabrikkerne, hvor chefen og konen fløj ud til i 10 dage, og så skulle jeg så passe butikken imens. Det var såmænd let nok, for der kom ikke mange for at købe bil, så jeg fik opgaven at skrive værkstedsregninger på skrivemaskine (og rettelak) i stedet for.
Nå, men projektet med at sælge de fastgroede biler gik ikke så godt, og nyvognssalget gik heller ikke så godt. Det ender så med at banken, firmaet var kunde ved, forlangte “pant”, hver gang der blev handlet bil. Det vil sige, at når forhandleren solgte en bil, så skulle vi i banken og hente registreringsattesten på den bil der solgtes, og hvis vi fik en bil i bytte, så skulle banken have registreringsattesten på denne bil. Der opstod så en situation, hvor der blev solgt en bil lige før fyraften, og chefen ville sende mig afsted efter registreringsattesten i banken og nummerplader ved motorkontoret. Det var en opgave der ville tage ca.1 time.
Nå, hvilken bil skulle jeg køre i? Chefen og konen havde hver sin bil. En Nissan Patrol, og en Nissan Sunny gti, men nej, jeg skulle tage en “tilgroet” Dacia 1310. Den skulle så startes med startkabler, så jeg skulle finde
Helt sådan så det dog ikke ud hos Nissan i Gram.
både en anden bil og startkabler. Det tog sin tid, men det lykkedes. Så ville jeg til at køre og kom ud på landevejen, men her opdagede jeg så at jeg også skulle have benzin på. Tilbage igen og tanke op. Mig afsted igen og jeg kommer kun et par kilometer ud på vejen, så klapper hjelmen op. Det viste sig at hjelmkablet var så rusten, at krogen ikke havde fået fat i låsepladen, så derfor røg hjelmen op. Jeg fik lukket hjelmen og kørte hjem igen, for den time jeg skulle bruge for at køre i banken og på motorkontoret var nu brugt!!
Jeg gik ind til chefen og sagde, at hvis han ville have plader på den solgte bil, ja, så må han selv gøre det og jeg sagde samtidig mit job op. Det kostede så lige 5 ugers karantæne i fagforeningen. Forhan-
dleren gik i øvrigt konkurs kort tid efter!!!
Utroligt hvad man kan blive udsat for!!!
Jeg vil stoppe her, inden i læsere bliver trætte af at læse om mit liv med biler...
Håber du/i har hygget jer med læsningen, jeg har i hvert fald hygget mig, ved at genopleve disse situationer, da jeg skrev det.
Med Inge og Arvid i sommerlandet
Ved Gudenåen i Bjerringbro
Klubbens næstformand, Arvid Andersen, der også holder styr på blandt andet klubbens arrangementskalender deltager ofte i sommerens forskellige arrangementer – ofte sammen med sin hustru
Inge. Og han har altid sit kamera med og tager en række fine billeder, som han deler med os på facebook og her i Vintage-Nyt.
Britiske køretøjer mødes i Viborg
Allerede nu er køretøjer fra syv lande tilmeldt Britisk Motor Show, der i Pinsen 2024 afvikles i Viborg. Det flotte område omkring Paradepladsen på det gamle kaserneområde, nu Oberst J. C. Lunds Plads, bliver om lørdagen midtpunktet for træffets helt store event.
Spændende køretøjer der normalt ikke ses i Danmark, kommer på besøg og danner grundlag for et ekstraordinært flot træf.
Viborg har altid været et drømmescenarie som træfby for Britisk Motor Show, da både byen og egnen er noget ganske specielt. Vi er stolte over, at gæster fra hele Danmark, England, Holland, Norge, Schweiz, Sverige og Tyskland valfarter til Viborg-egnen for at mødes om deres hobby - køretøjer fra Storbritannien.
Et ekstra krydderi på næste års træf er, at vi får besøg fra Australien og vi er stolte at folk fra hele verdenen kommer til vort land fordi vi har et godt ry.
Britisk Motor Show er træffet for folk med hang til alt britisk, om det så er biler, busser, lastbiler, motorcykler, traktorer eller varevogne og uanset alder på køretøjet.
Der bliver rig mulighed for at kigge på alle slags køretøjer fra landet som gav os store mærker som: Austin, Bedford, Caterham, engelsk Ford, Jaguar, Land Rover, Leyland, Lotus, MG, Mini, Morgan, Morris, Rover, Sunbeam, Triumph, TVR, Vauxhall, Wolseley og mange andre stolte engelske køretøjer.
Viborg-egnen danner rammerne for overnatning, forplejning og de festlige og kulturelle tiltag. Vi har lavet flere aftaler i forhold til overnatning, men rundt omkring på egnen findes der også flere campingpladser og overnatningsmuligheder, så gæsterne har rig mulighed for at blive i området op til træffet.
Vi vil gerne opfordre klubber til at bakke op om træffet, så et landstræf kan nemt afvikles på Viborg-egnen krydret med deltagelse i Britisk Motor Show.
Det er vigtigt at understrege at man godt kan deltage i træffet kun om lørdagen på Oberst J. C. Lunds Plads uden forhåndstilmelding, men arrangørerne vil alligevel gerne have en fornemmelse af hvor mange der deltager og derfor vil en tilmelding være til stor hjælp.
Dette sker på BRITISK.dk hvor der også er mulighed for at få mere information.
Vi håber, at vi får besøg af mange danske entusiaster som vil komme til Viborg med deres britiske køretøjer, og på den måde støtte op om Britisk Motor Show.
Publikum har gratis adgang til træfområdet igennem hele dagen, så vi håber at en masse borgere fra Viborg vil kigge forbi og nyde synet af de mange unikke køretøjer der besøger Britisk Motor Show den 18. maj.
Så selvom Britisk Motor Show tidligere har været ramt af voldsom regn, Brexit, Covid-19 og økonomisk stagnation kan det på ingen måde afskrække arrangørerne, så alle mand er klar igen til at gå hele vejen og sikre succes i foråret 2024. Ingenting kan ikke ødelægge stemningen.
Hvert år skal konceptet havde et nyt twist, for at udvikle træffet og næste år bliver ingen undtagelse. Vi har tidligere lanceret vores egen øl, vores egen privatlabel gin er også en stor succes og næste år får vi vores egen linje af thé.
Næste års træf bliver også en større kulturel oplevelse end tidligere, da vi har flere nyheder på tapet og som løbende vil blive afsløret på vores hjemmeside og sociale medier.
Britisk Motor Show
Kontakt: Freddy Laursen, info@britisk.dk www.BRITISK.dk
Facebook: facebook.com/BRITISKDK
Med Inge og Arvid i sommerlandet
Ved Egepladsen i Mariager
Klubbens næstformand, Arvid Andersen, der også holder styr på blandt andet klubbens arrangementskalender deltager ofte i sommerens forskellige arrangementer – ofte sammen med sin hustru
Inge. Og han har altid sit kamera med og tager en række fine billeder, som han deler med os på facebook og her i Vintage-Nyt.
Nyhedsbrev fra MHS
Historiske køretøjer på mødebordet hos Færdselsstyrelsen
Den 7. september havde vi fornøjelse af, at være inviteret til møde hos Færdselsstyrelsen på deres lokation i Ribe. Vi skulle dér mødes med deres forholdsvis nye vicedirektør Henrik Munch Sauvr, og kontorchef Kasper Bruun Graversen, som vi i forvejen kendte fra vores seneste møde med styrelsen i foråret 2022.
Vi havde i forvejen sendt styrelsen en kommenteret dagsorden vedr. de emner, vi ønskede at drøfte, herunder den kommende implementering af EU-typegodkendelsesforordningen, det problematiske Digitale Motorregister (DMR), om vejsidesyn af motorcykler, samt hvordan MhS kan opbygge og vedligeholde den gode dialog med en styrelse, der har så afgørende indflydelse på brugen af historiske køretøjer i Danmark. Styrelsen nåede at besvare en række af spørgsmålene skriftligt inden mødet, så vi kunne koncentrere os om opfølgende spørgsmål, nogle få nytilkomne emner, og ellers det generelle samarbejde mellem Motorhistorisk Samråd og Færdselsstyrelsen.
Nye EU-regler gælder ikke for veterankøretøjer
De senere år har der været stor frygt for betydningen af den kommende EU-typegodkendelsesforordning. Bekymringen har især gået på, om de ældre køretøjer skulle overholde nye krav, og overordnet hvordan det vil være at få den slags køretøjer godkendt i et nyt komplekst system. Transportministeriet har et ønske om, at Færdselsstyrelsens tilgang bliver til en simplere løsning end der eller var lagt op til. Dette, koblet med at Færdselsstyrelsen stadig vil have fokus på at køretøjer ikke skal overholde krav, der ikke var gældende da køretøjet var nyt, gør at vi nu kan sænke paraderne betydeligt.
Desuden arbejdes der i styrelsen på højtryk med en sammenskrivning af Detailforskrifter for køretøjer, og den tilhørende Vejledning om syn af køretøjer. Sammenskrivningen skal resultere i en enklere og mere overskuelig udgave. Styrelsen oplyser, at sammenskrivningen vil blive sendt i offentlig høring med en passende lang høringsfrist. Motorhistorisk Samråd ser frem til at se resultatet og bidrage hertil.
Manglende data i DMR ligger ikke hos
Færdselsstyrelsen
Det er et velkendt problem, at data og historik om dit køretøj kan mangle i det Digitale Motorregister (DMR). I forbindelse med overgangen fra det tidligere Centrale Register for Motorkøretøjer til det Digitale Motorregister, er mange data blevet slettet og kan ikke genskabes af myndighederne. Det vil sige, at man ikke kan være sikker på, hvordan køretøjet reelt har set, da registreringsafgiften blev betalt – eller ved senere syn og godkendelse.
Færdselsstyrelsen henviser som udgangspunkt til Motorstyrelsen, hvis man vil have de oplysninger der tilgængelige, men nævner at de måske også kan trække noget ud fra de senere år, gennem deres dokumentportal. Man er velkommen til at rette henvendelse til dem også, hvis man ønsker at stykke den tilgængelig historik sammen.
Vejsidesyn var gode ved motorcyklisterne
Forud for mødet havde vi spurgt til, hvordan implementeringen af vejsidesyn er gået siden opstarten. Aktuelt var der kun til-
Færdselsstyrelsen har trukket de historiske køretøjer i baggrunden, når det kommer til den fremtidige tyepgodkendelsesforordning.
gængelige tal for foråret 2023, men vi er blevet lovet, at så snart de har samlingen på hele denne MC-sæson, vil de sende os alle oplysninger. En kort analyse af de første gennemførte vejsidesyn i 2023, viser dog at motorcykelfolket som forventet er gode til at holde cyklerne, og at de kørselsforbud mange på sociale medier frygtede, nærmest har været ikke eksisterende. Et kommende nyhedsbrev vil vi dedikere til de gennemførte vejsidesyn i 2023 og de data der kan udledes deraf.
Dispensation for periodesyn, med udløbsdato
En højest beklagelig sag, hvor en ejer af en ældre varevogn er blevet nødt til at indlevere de sjældne oprindelige gule emaljeplader, har sat fokus på dispensationerne for overholdelse af periodesynet. En sådan dispensation har en udløbsdato på 8 år efter dispensationen er givet. Ejer skal selv være opmærksom på hvornår dispensationen udløber, der gives ikke besked, eller en ny indkaldelse til syn. Vi har opfordret til at styrelsen ser på muligheden for at ejer kan opretholde en dispensation, så længe der naturligvis betales den vægtafgift og behørige forsikring, der holder nummerpladerne på køretøjet.
Syn med fotodokumentation
Det er politisk besluttet at gøre op med de såkaldte SMS-syn, hvor køretøjer i uforsvarlig stand bliver registreret som godkendt uden at have i nærheden af en synshal. Lovgivningen forventes derfor ændret, så der fremover skal tages billeder af alle biler, der møder i en synshal. Formålet er at dokumentere, at bilen rent faktisk har været i synshallen på et givet tidspunkt.
Motorhistorisk Samråd støtter op om initiativet og har tidligere argumenteret for at indføre fotodokumentation i forbindelse med syn. Billeddokumentation vil kunne påvise hvilken stand, og, i et vist omfang, hvordan et køretøj var opbygget påsynstidspunktet. Det vil være både være nyttigt, hvis man er historisk interesseret i sit køretøj, eller hvis man står i en salgssituation, hvor dokumentationen fra synshallen vil skabe større tryghed i handlen.
Systemet kan i dag have besvær med at håndtere fotograferingerne, men da IT-systemet vil skulle opdateres for billeddokumen-
tation, så er det kun et spørgsmål om man skal have taget et eller flere billeder.
De to sidste emner har Færdselsstyrelsen taget med videre, og vil se på implementeringen af om det er praktisk muligt. Det bliver så emner vi kan vende tilbage til, når vi igen skal mødes med Færdselstyrelsen. Vi har nu aftalt at holde kontakten, og højest lade gå et år mellem møderne med Færdselsstyrelsen.
Johnny B. Rasmussen, Sekretariatsleder, Motorhistorisk Samråd
Motorstyrelsen møder historiens vingesus
Det er nu tredje gang, at Motorstyrelsens direktør har bedt sig selv til møde med Motorhistorisk Samråd. Emnet er en status og mulighed for at direktør Jørgen Rasmussen får indblik i hvilke vilkår der gælder på vores område. I Motorhistorisk samråd sætter vi stor pris på denne direkte adgang til beslutningerne, og på den uforstyrrede dialog vi kan have om et for os meget væsentligt emne.
Det blev et imponerende dialogmøde, med både duften og lyden af historiens vingesus. Nok havde Jørgen Rasmussen selv bedt sig til møde, vi havde dog mulighed for selv at vælge lokationen. Vi er meget glade for at Jørgen Strøjer, og hans gode folk i Strøjer Samlingen, så gerne tog imod os alle og arrangerede både frokost, og den altid nødvendige kaffe før og efter. Forud for mødet havde vi sendt en række spørgsmål og samtalepunkter til direktionssekretariatet i Motorstyrelsen. Disse punkter udgjorde dagsordenen, og dermed både en tilbagevenden til gamle travere fortsat uden en løsning, og en række emner vi nu vil bede Motorstyrelsen rette sit fokus på.
Det er historiefortælling for alle sanser, når den gamle Mercedes startes op for Motorstyrelsens direktør, MhS formand Steen Rode-Møller og vores bestyrelsesmedlem Christian V. Therkelsen
Motorhistorisk Samråds repræsentanter havde fundet hver en favorit i deres samling, som de havde taget med for at kunne vise frem foran museet. Det er Christian V. Therkelsens Kellison J5, og formandens Mercedes 170
Overordnet handler vores nye punkter mestendels om et ønske om gennemskuelighed i lovgivningen, mere specifikt her, i forbindelse med afgiftsfastsættelsen ved import af et veterankøretøj. Trods tillæg og vilkår er blevet stærkt reduceret, efter afskaffelsen af såvel originalitetskrav og brændstoftillæg, så er det for borgerne svært at gennemskue grundlæggende elementer som afgiftsgrundlag og afgiftsberegning.
Generelt betragtet, så er det Motorhistorisk Samråds bekymring at et komplekst reglelsæt, på tværs af alt lovgivning, kan fraholde dem der ellers er nysgerrige og interesserede nok til at give sig i kast med at have de historiske køretøjer som hobby. Deraf følger så væsentligheden i at sikre arverækkefølgen til vores interesse og vores fælles rullende kulturarv.
Jørgen Rasmussen tog vores mange punkter med videre. Vi vil glæde os til at følge op på dem ved kommende dialogmøder. Dermed kunne vi skride til dagsordenens punkt 2, som var en rundtur i den aldeles imponerende bilsamling.
Jørgen Strøjer var selv med på noget af turen, og gang på gang fyldte han lokalet med den herligste benzinos, og kakofoniske lydbilleder fra både Ferrari, Aston Martin, Mercedes og naturligvis samlingens fantastiske Alfa Romeo Monza. Vi antager at smilet på Jørgen Rasmussens læber ved afskeden, bæres videre i systemet. Den slags indtryk har jo med at blive hængende hukommelsen.
Johnny B. Rasmussen Sekretariatsleder
Motorhistorisk Samråd
Vintage Nyt
Vi banker på hos en tidligere transportminister
Inden Folketingets opstart, den første tirsdag i oktober, er der som regel lidt mere plads i de folkevalgtes mødekalendere. Vi var derfor glade for at kunne få en aftale om en snak med tidligere transportminister Hans Christian Schmidt (V) midt i september. Emnerne skulle kredse primært den politiske forståelse af historiske køretøjer, som en del af vores fælles kulturarv, om museumsloven, og noget om den skattepolitik der var indført i 2020, i den grønne omstilling af vejtransporten.
I dag er H. C. Schmidt formand for Folketingets kulturudvalg, og på den vis den helt rigtige at tage den samtale med. Han opfordrede os til at søge et foretræde for udvalget, og dér fremlægge vores holdninger og bekymringer til de vilkår der gælder for bevarelsen af køretøjerne på statens museer.
Det er en særdeles garvet og erfaren politiker vi havde fået i tale. Det betød også, at hans hjælp til at åbne andre døre på Christiansborg er helt uvurderlig. Vi vil derfor glæde os til snarest muligt at tage blandt andet de øgede vægtafgifter op med relevante ordførere. Spændende hvad de møder så kan føre til.
Johnny B. Rasmussen, Sekretariatsleder, Motorhistorisk Samråd
Med en ministerpost på CV’et, og en nuværende position som formand for kulturudvalget, der er Hans Christian Schmidt (V), den helt rigtige at få i tale.
Knallerter og lastbiler i Gjern
