Dansk Vintage Motor Club
Klublokale: Elgårdsvej 5, 8370 Hadsten Klubkontingent årligt kr. 395
BESTYRELSEN@dvmc.dk
Formand - formand@dvmc.dk
Allan Laxby tlf. 2170 3080
Torshøjvænget 42 8361 Hasselager
Næstformand naestformand@dvmc.dk
Arvid Andersen ingearvid@gmail.com
Halagervej 17, 8930 Randers Tlf 25265856
Kasserer@dvmc.dk Girokonto 9017127
Daniel Schmidt tlf. 4079 7380 Thorvaldsensgade 31.2.3, 8000 Århus C
Redaktør Vintage Nyt
Jørgen Kjær - jk@motorploven.dk Elgårdsvej 11, 8370 Hadsten tlf.:3024 3177
Kai Mortensen tlf : 2639 4909 Solbjerg Hedevej 75 jksommer83@gmail.com 8355 Solbjerg
Per Christiansen - forsikring@dvmc.dk Skolegade 36, Hou, 8300 Odder tlf 2911 0110
Svend Aage Kaae webmaster@dvmc.dk Poppelvej 9, 8930 Randers NØ tlf 20474815
Suppleanter
Jan Christensen sekretaer@dvmc.dk tlf. 51617114 efter kl. 1700
Tørrepladsen 53, Thorning, 8620 Kjellerup
Erik Ammitzbøll e-ammitzboll@mail.dk Strandgårdshøj 66 tlf. 2049 2166 8400 Ebeltoft
ETU Forsikring - www.etuforsikring.dk
HOVEDKONTOR - Tlf.nr. 74 72 86 00
Mail: Åbningstider:info@etuforsikring.dk Mandag til Torsdag kl.09:00 –16:00. Fredag kl.09:00-14:15
Bibliotek bibliotekar@dvmc.dk
Erik Nielsen-eri@kamstrup.dk tlf. 86923943
Arrangementsudvalg@dvmc.dk
Arvid Andersen (ansvarlig) tlf: 2526 5856
Kaj Mortensen tlf : 2639 4909
Svend Aage Kaae tlf. 20474815
John Therkelsen tlf. 42941071
Klubhus / lokaler: lokaler@dvmc.dk
Arvid Andersen tlf. 25265856
Fredericia ansvarlig
Erik Ammitzbøll tlf. 2049 2166
VINTAGE NYT - REDAKTION
Manuskripter sendes til: Jørgen Kjær, Elgårdsvej 11, 8370 Hadsten jk@motorploven.dk
Annoncer sendes til: annoncer@dvmc.dk
Deadline: Den 10. i foregående måned
Bladet kan frit kopieres med kildeangivelse, dog uden ansvar. Udkommer 11 gange om året inden den 20 i måneden, august undtaget.
Layout Hans Jørgen Enemark
TRYK: Jørn Thomsen Ofsett
OPLAG:2000 ISSN0908-9721
FORSIDE Memphis Mansion
Foto: Jørgen Kjær
BAGSIDE Indbydelse 5. Juni
Memphis mansion
Arrangements Kalender 2021
15 maj
Allingåbro Motor Festival – www.allinåbromotorfestival.dk (aflyst)
22-24 maj Time Winder – info – Michael mde@timewinder.dk
23 maj
Aalestrup Classic Træf – 10.00–15.00 – info – Henrik – 40192592 (aflyst)
27 maj Klubaften – Hos Ørum Karosseriværksted - info Svend Aage - 20474815
28 maj Oldtimerløbet Gråsten – info Erik Krogh – 26738130 (aflyst)
5-6 juni
5 juni
12 juni
24 juni
22 juli
Traktortræf Kongensbro – 10.00 – 17.00 – info 51311520 (aflyst)
MEMPHIS MANSION Vintage Car & Bike Day – Tilm: memphismansion.dk
Veterankøretøjstræf (Tange Sø Veteranklub) fra 10.00-16.00 –info – Freddy - 40109370
Klubaften - Info følger
Klubaften – info følger
29 til 31 juli Ringkøbingløbet – info Niels Jørgen Kannevorff - 40182342
7 august
13 august
17 august
26 august
Veterantræf på Heden, Grønhøj Skivevej 27, 7470 Karup J. kl. 9-16 – Mogens Schrøder Nielsen info www.veteranerpaaheden.dk
Tvilum-Scanbirk – Rally – info – Freddy – 40109370
Generalforsamling – info følger
Klubaften – info følger
29 august Jyllandstræf ved Hvidsten Kro – info – Kurt 24433563
27-29 august
4 september
3-5 september
Automania Silkeborg – info – 40882131 – www.automania.dk
Veteranlastbiltræf i Gjern – info – Jørgen Kjær - 30243177
Græsted Veterantræf – www.veterantraef.dk
18 september Jesperhus åbning – Veteranbiler er flyttet – tilmelding – karin@jesperhus.dk
17-19 sept. Classic Race – Aarhus - info – Per Christiansen 29110110
23 september Klubaften – info følger
2 oktober Aars stumpemarked 10.00-16.00 – info 40886464 – 23700739 – 40276464
12 oktober
Klubaften – info følger
23-24 oktober Bilmesse og Brugtmarked – Fredericia – info – Erik 20492166
28 oktober
9 november
Klubaften – Hos Leo Rasmussen – info Arvid – 25265856
Klubaften – info følger
25 november Julebanko – info Arvid – 25265856
7 december Gløgg og Æbleskiver – info Arvid 25265856
Hold jer orienteret på Facebook, hjemmesider eller ring til dem der står som info på de forskellige arrangementer – om det er aflyst pga. Corona virus Med venlig hilsen Arvid Andersen
Ugentlige tilbagevendende arrangementer 2021
Tirsdage Kalø tirsdags træf – 6 april til 28 september – derefter lørdage i oktober – info Erik –20492166 eller Bent – 40262891 – info Facebook
Tirsdage Træf i Lundbykrat – på p-pladsen ved grillen, syd for Aalborg v. Gistrup (Aalborg / Hadsund Landevejen) fra kl. ca. 17.00 – info Facebook - indtil sidste tirsdag i september
Tirsdage Træf for veteranbiler – fra 4 maj – Memphis Manison, Graceland Randers Vej 3, 8960 Randers SØ www.memphismanison.dk – fra kl. 17.00 – 21.00
Tirsdage Træf på Gammel Havn – Fredericia – fra 6 april til 28 september – fra kl. 18 –Info – John Andersen - 29782909
Onsdage Træf – Tronholmen Randers – fra den 28 april til den 29 september - info Axel - 41210770
Onsdage Træf – Odder Strand Camping / Hølken Strand fra 28 april–22 september – info – Bent – 20202276 Toldvejen 50. 8300 Odder (fra kl.18.00 til solnedgang)
Onsdage Træf ved Gudenåen Bjerringbro – fra maj
Torsdage Træf – Havnen Hobro – fra den 13. maj – 16 september
Torsdage Træf – Hevring – fra maj – august – info - facebook
Torsdage Træf – (Ny Ry) Simtoften 8680 Ry – ved Kvickly – fra 25 marts – Info – Facebook –Madsen 28886819
Torsdage Ud i det blå – Vejle Havn – 3 torsdag i måneden, 20 maj, 17 juni, (lørdag 17 juli) 19 august og 16 september info Benedicte - 23241438
Torsdage Classic Motor Cafe-aftener ved Hotel Fjordgården – 13 maj – 27 maj – 10 juni –24 juni – 15 juli –12 august – 26 august – Med venlig hilsen KDAK Classic
Søndage Træf på Grønhøj Kro – fra kl. 13.00 – 17.00 den 6 juni – 13 juni – 20 juni – 27 juni – 4 juli – 11 juli – 18 juli – 25 juli - 1 august – 8 august – 15 august – 22 august og 29 august Med venlig hilsen - Kroparret Dorte og Gregers og Tivoliejer Leif Dalgaard
Søndage Karolinetræf i Middelfart – fra maj til oktober, første søndag i hver måned – info John Andersen -29782909
Hold jer orienteret på Facebook, hjemmesider eller ring til dem der står som Info på de forskellige træf – om de er aflyst pga. Corona virus, eller hvornår de evt. starter
Med venlig hilsen Arvid Andersen
Redaktionen!
Noget for noget! Ja vi kender jo sikkert denne konklusion, og det gælder da også i vores verden, især når vi spiller sammen med myndigheder og politikere. Kampen om ophævelse af originalitetskravet er indgående omtalt i denne udgave af Vintage-Nyt. Nu kan vi så i et nyhedsbrev fra Motorstyrelsen se, hvad prisen blev. Det lyder:
Regler for veterankøretøjer
Originalitetskravet til veterankøretøjer bortfalder 1. juni 2021, når de nye regler for registreringsafgift træder i kraft. Veterankøretøjer har hidtil haft særligt lempelige afgiftsvilkår, hvis køretøjerne var mere end 35 år gamle og fremtrådte som ved første registrering, dvs. var i såkaldt original stand. Kravet om original stand ophæves. Fremadrettet vil det alene være et krav, at køretøjet er mere end 35 år gammelt, for at det anses for et veterankøretøj. Bemærk, at ophævelsen af originalitetskravet både gælder registreringsafgift, grøn ejerafgift og vægtafgift.
Originalitetskravet bortfalder, når reglerne vedrørende registreringsafgift træder i kraft den 1. juni 2021 og vil gælde for alle køretøjer, som er mere end 35 år gamle, uanset hvornår køretøjet er blevet afgiftsberigtiget. Ophævelsen af originalitetskravet omfatter således også veterankøretøjer, som er afgiftsberigtiget før lovforslaget blev fremsat den 18. december 2020.
Der vil fortsat gælde fordelagtige afgiftsvilkår for veterankøretøjer, men der sker dog også justeringer i disse vilkår.
Efter de gældende regler kan registreringsafgiften for et veterankøretøj ikke overstige afgiften beregnet på grundlag af 40 pct. af køretøjets oprindelige nypris inklusive moms, men eksklusive registreringsafgift (køretøjets oprindelige afgiftspligtige værdi).
Dette loft over den afgiftspligtige værdi på 40 pct. forhøjes til 75 pct. for veteranbiler, mens det er uændret for veteranmotorcykler. Derudover fritages veteranbiler for tillæg i registreringsafgiften
for CO2-udledning, mens registreringsafgiften for veteranbiler skal beregnes uden det foreslåede bundfradrag på 21.700 kr. (2021-niveau) for personbiler og 30.000 kr. (2021-niveau) for varebiler. De hidtil gældende regler om tillæg og fradrag i registreringsafgiften som følge af brændstofeffektivitet ophæves.
Ændringerne får virkning fra og med den 18. december 2020, men indtil loven træder i kraft den 1. juni 2021, skal de hidtil gældende regler anvendes. For veterankøretøjer, som afgiftsberigtiges i perioden fra lovforslagets fremsættelse den 18. december 2020 til og med den 31. maj 2021, skal dette ske således efter de gældende regler. Efter lovens ikrafttræden den 1. juni 2021 skal registreringsafgiften fastsættes på ny efter de nye regler, og Skatteforvaltningen vil tilbagebetale eller efteropkræve eventuelle forskelsbeløb. Det gælder alle veterankøretøjer, som afgiftsberigtiges i denne periode, og som er ældre end 35 år, uanset om veterankøretøjet afgiftsberigtiges som et originalt eller uoriginalt veterankøretøj.
Det kan vi vel godt leve med? Det bliver dyrere at importere biler, specielt de helt dyre, men det var prisen for at slippe af med det forkætrede originalitetskrav. Import er kun for de få, medens en nidkær efterlevelse af originalitetskravet kunne berøre os alle!
Der takkes for de fine bidrag til denne udgave af Vintage-Nyt. Måske kan det inspirere andre til at bidrage?
Som I ser af arrangementskalender og indbydelser åbnes der også stille og roligt op på vores område. Men følg stadig med på hjemmeside og facebook om der skulle komme aflysninger.
Med denne udgave af Vintage-Nyt ønskes et par forhåbentlig hyggelige timer med bladet samt et godt forår.
Vi ses derude!
Veteranlastbiltræf 2021
Mvh Jørgen Kjær
Lørdag den 4. september ved
Jysk Automobilmuseum i Gjern
Træffet er en hyggedag hvor der er tid til snak, hygge og beundring af de mange flotte køretøjer, der skal være over 25 år, på den dejlige plads ved Jysk Automobilmuseum i Gjern. Træffet er åbent fra kl. 10.00 til 16.00 og alle er velkomne. Specielt vil vi gerne se
mange gamle ”nyttekøretøjer”. Og køretøjet behøver ikke at være restaureret, men helst være i stand til at køre til pladsen. Nærmere oplysninger kan fås ved Hanne Louring tlf. 8687 5050 og Jørgen Kjær tlf. 30243177.
Nu dages det!
Mange ting er forandret i det forløbne år, men nogle ting kommer nu alligevel, som de plejer.
Således titter foråret ufortrødent frem, solen skinner, der er også en tirsdag hver uge, og tirsdage i foråret og sommeren betyder for mange klassikerfolk en tur Kalø eller et andet klassikertræf. Træffene på Kalø er så småt startet op, klassikerfolket kan ikke holdes tilbage, og den sidste tirsdag i marts tog Ole Lundstrøm disse fine billeder, som vi har lånt til Vintage-Nyt som en lille forårsbebuder.
Har du lyst til en køretur d. 5. juni,
så har DVMC følgende 2 ture i det midtjyske:
Fra Lundum vest for Horsens via Rørbæk sø til Vrads:
Turen er på ca. 80 km, og vi mødes hos
Søren Baunsgaard, Lundumvej 24, Lundum kl. 9:00 til 9:30
Der er afgang kl. 9:30 og der holdes pause ved Rørbæk sø, hvor vi kan drikke vores medbragte kaffe. Vores middagsmad indtages på Cafeteria Kroen ved hovedvej 13 (flæskesteg med kartofler, sovs og tilbehør 75kr. + drikkevarer). Der køres videre ad “hopvejen” og Hjøllund til veteranbanen i Vrads, og her kan købes kaffe og kage - måske kører toget også.
Herfra siger vi farvel og tak for i dag.
Max: 40 personer, men vi følger gældende anbefalinger. Hvis der kommer stramninger igen gælder ”først til mølle” princippet.
Tilmelding til Søren Baunsgaard tlf. 50732317 senest d. 21.maj
Husk at følge status på DVMC’s hjemmeside under ”kalenderen”.
Solnedgang på
Odder Strand Camping
Hver Onsdag fra 28 / 4 til 22 / 9 - 18.00 –Solnedgang Odder Strand Camping ( Hygge
Strand Camping ),Toldvejen 50, 8300 Odder
– info : Bent tlf 2020 2276
Gældende regler vedrørende coronarestriktioner SKAL overholdes!
Fra Aarhus N via Kolind til Pøt Mølle
Turen er på ca. 100 km, og vi mødes på: Elgigantens parkeringsplads Karl Krøyers Vej 25, 8200 Aarhus N kl. 9:00 til 9:30
Der er afgang kl. 9:30 og der holdes pause ved Kolind, hvor vi kan drikke vores medbragte kaffe.
Derefter kører vi vestpå til ad de små veje til Pøt Mølle ved Hammel, hvor grillen er tændt og der serveres grillpølse og øl/vand på restaurantens terrasse til sæt pris af 100,-.
Efter frokost er der fri leg og vi siger farvel og tak for i dag.
Max antal køretøjer: 30, men vi følger gældende anbefalinger. Hvis der kommer begrænsninger igen gælder ”først til mølle” princippet.
Tilmelding med SMS til Mogens Fast tlf. 52342967 senest d. 21.maj
Oplys venligst køretøj og antal personer
Husk at følge status på DVMC’s hjemmeside under ”kalenderen”
Klubaften den 27. maj kl. 19 hos Ørum Karosseriværksted
Så kan vi mødes igen og vi har fået en aftale med Lars Jørgensen, Ørum Karosseriværksted, om at vi kan se og høre ham fortælle om sit værksted og de spændende projekter han har gang i. Bagefter er der kaffe og kage og mulighed for en snak efter en lang vinter/Corona pause.
Antal deltagere:
Max 20 fordi der ikke er så meget plads.
Tid og sted: Torsdag d 27. maj kl. 19.00 hos
Ørum Karosseriværksted, Overlundvej 15, 8830 Tjele
Tilmelding til Svend Aage Kaae, tlf. 20474815
eller svendkaae@gmail.com senest d. 23. maj.
Klubaften hos
CAD Oldtimer Veteranbilværkstedsmuseet
Af Svend Aage Kaae
Det lykkedes os, trods begyndende stramninger pga. Coronasituationen, at få afholdt en klubaften i september hos CAD Oldtimer Veteranbilværkstedsmuseet i den gamle stationsbygning i Allingåbro. Men vi reducerede af samme grund, dvs. Coronaen, antallet af deltagere til 20 i stedet for de planlagte 30, hvilket lige passede med de tilmeldte.
Det blev en rigtig hyggelig aften i interessante omgivelser, og museet havde 4 medlemmer tilstede til at hjælpe og fortælle os om stedet, som viser hvordan et automobilværksted så ud fra 30’erne til 50’erne. Først fik vi at vide hvorfor, hvordan og hvornår værkstedsmuseet var startet og hvad de havde lavet i de 20 år det har eksisteret. Grunden til at CAD indgår i navnet er at de fra starten spurgte lokale CAD-autoværksteder om de havde noget gammelt udstyr og værktøj, som de kunne undvære til værkstedsmuseet. Og det har der været, for de har virkelig fået samlet rigtig meget, både værktøj og maskiner, endda remdrevet udstyr og andet som er fra meget langt tid før museet startede.
Desuden har de masser af blade, modelbiler, papirer og andet som stammer fra Statens Bilsyn.
De har i den forløbne årrække selvfølgelig fået museet bygget op, men også totalrestaureret 3 biler, som nu står udstillet i en ny sidebygning sammen med en meget flot Ford T, som har tilhørt den tidligere, nu afdøde, formand og drivkraft i museet.
De har desuden 3 biler i værkstedet som skal restaureres, det ene er en Commer Cob fra 1961 som står først i rækken (den lysegrå på et af billederne).
Vi fik at vide at museet er arbejdende værksted, hvor medlemmerne den sidste onsdag i hver måned kan komme og hjælpe med restaurering af bilerne eller andet nødvendigt arbejde. Men det er ikke kun for at arbejde, det er også for at have en hyggelig dag sammen med ligesindede. Alle kan melde sig ind i klubben og komme med til deres onsdags arbejds- og hyggedage.
Det skal også nævnes, at når verden er normal, er museet åbent fra 1 maj til 30 september fra kl 10-16, men man skal henvende sig hos naboen ”For Fuld damp” for at komme ind.
Hvis du vil vide mere så kig på http://www.vaerkstedsmuseum.dk/ DVMC siger tak til klubben, og specielt til Arne Laursen og klubbens andre repræsentanter for en hyggelig og interessant aften.
Klubaften hos CAD Oldtimer
Hvide Oldsmobile ’58 i parade med mere.
Af Svend Aage Kaae
Da jeg så billedet øverst på meddelelsen fra Motorhistorisk Samråd i marts bladet, blev jeg interesseret og tænkte at der måske lå en eller anden interessant historie bag alle disse hvide ’58 Oldsmobile Cabriolet’er fyldt med mennesker på en bro.
Efter lidt undersøgelser via Google fandt jeg ud at billedet stammer fra indvielsen af en bro i Michigan, USA, i 1958. Med udgangspunkt i dette har jeg lavet denne artikel, som kommer til at dreje sig om broen, indvielsen, grundlæggeren af Oldsmobile - Ransom E. Old, Oldsmobile generelt og specielt om modellerne fra ’58 og deromkring samt lidt om GM’s start.
Broen
Den hedder Mackinac og ligger i det nordlige Michigan, hvor den
forbinder spidserne af 2 halvøer og samtidig også giver nemmere adgang til Canada for de folk der bor på den sydlige halvø. Vest for broen ligger Lake Michigan og øst for ligger en anden af de store kendte søer i grænselandet mellem Canada og USA, Lake Huron. Broen blev åbnet for trafik 1. november 1957, men den officielle indvielse fandt først sted i juni året efter. Da den blev bygget, havde den verdens 2’den længste spænd på 1158 m mellem pylonerne og var den længste bro med en længde mellem kablernes ankerpunkter på 2626 m. Dengang var Golden Gate broen i San Francisco den der havde verdens længste spænd på 1280m.
Vores egen Storebæltsbro på 1624 m var også verdens længste i nogle dage, inden den blev overhalet af Akashi Kaiky? broen i Japan, som stadig er verdens længste med et spænd på 1991 m. Nu
er Mackinac rykket ned på 25. pladsen og vores egen Storebæltsbroen er nu kun den 5. længste i verden.
Mackinac broen, som grundet sin størrelse, kaldes ”Big Mac” eller ”Mighty Mac” er konstrueret af en amerikaner, David B. Steinmann, som i sin karriere var med til at lave ca. 400 broer, og Mackinac broen blev kronen på hans værk.
Det tog 4 år at bygge broen og ligesom med Storebæltsbroen, var den noget man have diskuteret i årtier, inden den endelig blev bygget. Broen er, udover at den er en vigtig forbindelse mellem de 2 halvøer og giver let adgang til Canada, blevet en turistattraktion for broentusiaster og fotografer fra hele verden.
Indvielsen
Billedet i indlægget fra Motorhistorisk Samråd er fra den officielle indvielse d. 25. juni 1958, som var en del af The Mackinac Bridge Dedication Festival der varede 3 dage.
Til paraden havde Oldsmobile stillet 113 nye biler, hvoraf næsten alle var helt hvide ’58 cabriolet’er eller Convertibles, som det hedder på amerikansk, til rådighed til fejringen af broens åbning. I de 30 af bilerne kørte VIP-personer, som bla. konstruktøren Stein-
mann og hans kone. I de sidste 83 biler, som alle var hvide Convertibles, var der en Miss ’58 fra hver af de 83 counties (amt/ kommune), som Michigan består af. Man kan godt på billederne se, at mange af de personer, der sidder højt på bagsædet, har et skærf hen over skulderen, men ellers ses det tydeligt af billedet med Miss Mackinaw City som ses på nærbilledet. Mackinaw City er byen der ligger ved den sydlige ende af broen.
Hvorfor Oldsmobile stillede op med bilerne til dette arrangement og hvorfor de var hvide, har jeg ikke kunnet finde svar på nogen steder, men Michigan var, som enhver bilnørd ved, den store bilproducerende amerikanske delstat før i tiden, og de ”3 store”, Ford, GM og Chrysler havde og har stadigvæk alle hovedkvarter i Michigans største by, Detroit - ”Bilernes By”. Det kunne derfor også have været et af de andre firmaer der deltog, da de jo alle var ”lokale”. Men mest sandsynligt er det dog, at da GM havde 50 års jubilæum i 1958 og Oldsmobile også havde 50 års jubilæum som en del af GM, så var det nok derfor at det var dem, der deltog som en slags fejring af jubilæet.
Ransom E. Olds og Oldsmobiles historie
Oldsmobile var dog allerede blevet etableret i 1897 af Ransom E.Olds (1864-1950). Allerede 2 år efter blev firmaet opkøbt af en investor, Samuel L. Smith, som på daværende tidspunkt skød penge ind i flere bilfabrikker. Samuels søn, Frederic L. Smith, kom samtidig ind i firmaet, hvor Olds blev som vicepresident og daglig leder.
Olds fik sin første bil, ”The Curved Dash” på markedet i 1901. Men han siges at have lavet sit første dampdrevne køretøj allerede
10 år tidligere og det første benzindrevne i 1896, men først i 1901 kom der gang i produktionen af ”The Curved Dash” med 423 stk. det første år, 2.500 stk. i 1902 og indtil den stoppede i 1907, blev det i alt til ca. 11.000 stk., hvoraf mange blev eksporteret til lande rundt om i verden, bl.a. til Danmark.
Dette produktionstal var langt større end hvad de andre bilproducenter lavede på dette tidspunkt, og det skyldes at Olds var den første i bilindustrien, der gik væk fra at lave komponenter enkeltvis i hånden til at fremstille ensartede komponenter; derved kunne han forenkle montagen og anvende en montagelinje. Det gjorde ham i stand til at producere billigere end konkurrenterne,
og dermed kunne han også sælge bilerne til en relativ lav pris. Men selvom Olds begyndte med denne fremstillingsmåde, var det Ford der perfektionerede montagelinjen med uendelig mange konstruktionsændringer, både af sin bil og af montagelinjerne, for at få det hele til at være så enkelt og nemt at montere som muligt, så det efterhånden blev rigtig billigt at producere og dermed fik han sin kæmpesucces med Ford T.
Det skal tilføjes at det sandsynligvis er ”The Curved Dash” der inspirerede Vincent P. Bryan til at lave den allerførste sang, der nogensinde er skrevet om en bil. Sangen hedder ”In My Merry Automobile” og er fra 1905.
Olds og Frederic L. Smith var ofte uenige og i 1904 forlod Olds firmaet og dannede et nyt bilfirma REO (Ransom E. Olds), som producerede biler, lastvogne og busser frem til 1954, hvor det løb tør for penge. Firmaet blev solgt til et firma der hed Bohn Aluminium and Brass Corporation, som senere videresolgte REO til White Motor Company, som senere slog REO sammen med et andet firma til navnet Diamond Reo Trucks. I 1975 gik White bankerot og det hele blev solgt til Volvo, som i dag derfor, så vidt vides, ejer rettighederne til REO navnet.
Oldsmobile og GM
Oldsmobile firmaet med Frederic L. Smith i spidsen fortsatte indtil 1908, hvor det blev opkøbt af General Motors, som netop var blevet grundlagt, og dermed var 1958 som nævnt ovenfor også dets 50 års jubilæumsår som medlem af General Motors familien. General Motors blev grundlagt af William C. Durant (1861-1947), som kom fra en rig familie, men selv var han også en dygtig forretningsmand. Han havde sammen med en kompagnon startet et hestekøretøjsfirma i 1886, som i løbet af 20 år blev Amerikas største. Det gav ham økonomisk mulighed for at grundlægge General Motors, som blev opstartet med Buick Motor Company, som han allerede ejede. 1 måned senere købte han så Oldsmobile, og han var i det hele taget meget aktiv med opkøb og i løbet af de næste par år opkøbte han mere end 20 firmaer, her iblandt også Cadillac og Oakland, sidstnævnte blev senere til Pontiac. Durant blev hermed kendt for at skabe selskabstypen, som ejede mange forskellige mærker, som hver især synes uafhængige, men alle hørte under det samme moderselskab.
Durant mistede dog allerede i 1910, efter et mislykket forsøg på at overtage Ford, kontrollen med GM og blev kort tid efter tvunget
ud af GM af aktionærerne. I stedet grundlagde han sammen med Louis Chevrolet i 1911 Chevrolet Motor Company og få år efter opkøbte han sammen med en anden tidligere GM direktør og DuPont så mange aktier i GM, at de fik aktiemajoriteten og han kunne igen overtage ledelsen af GM. Chevrolet blev efterfølgende fuldt integreret i GM i 1918.
5 af bilmærkerne endte med at blive de store, som GM i mange år solgte i USA. Og ligesom i VW koncernen, hvor der er en rangordning fra billig til dyr eller standard til luksus mellem de forskellige mærker, var det samme tilfældet i GM. Oldsmobile kom til at ligge i midten, over Chevrolet og Pontiac, men under Buick og Cadillac, sidstnævnte som den mest prestigefyldte.
I start- og midt-80’erne solgtes der over 1 mill. Oldsmobile om året, men allerede i 90’erne fik mærket stor konkurrence fra importerede premium mærker, salget gik ned og i 2004 lukkede og slukkede GM for det. Når man ser på det kedelige design, som den viste Oldsmobile Alero fra årgang 2004 bilerne har, så er det vist
ikke så underligt. Da var der i alt blevet produceret over 35 mill. Oldsmobile køretøjer, og det var dengang det ældste bilmærke i USA, der med 107 år på bagen lukkede, på verdensplan kun overgået af Mercedes-Benz, Peugeot, Skoda og Tatra.
’58 Oldsmobile
50’ bliver kaldt bilernes ”Golden Era of Innovation”, dvs. ”udviklingens gyldne tidsalder”, hvor bilerne blev større og større og til sidst var enorme og desuden kom der samtidig også vældige mængder af krom på dem. Det fortsatte langt ind i 60’erne, og det skyldtes i høj grad den økonomiske udvikling i USA i denne periode, som gjorde at rigtig mange fik råd til bil og også råd til at skifte dem ofte. Man kan godt sige at Oldsmobiles i 1958 var på toppen af dette race, og de efterfølgende modeller begyndte at
blive mindre og med mindre krom.
Oldsmobiles model dengang hed 88 (kaldet eighty eight), og den fandtes i flere versioner. Der var en standard 88, som kunne kendes på 2 smalle kromstriber som løb fra forlygten hen langs siden, hvor de løb sammen på døren. Mellem striberne står der ”Eighty Eight”. Så var der Super 88, som mellem de 2 smalle striber også havde en bred kromstribe, hvorpå der står ”Super 88”. Sluttelig var der også en 98, som lignede super 88 med de samme 3 kromstriber men med teksten ”Nienty Eight”. Sidstnævnte var bygget på en større ramme og var længere, og havde derfor også mere plads, primært på bagsædet og i bagagerummet og den var også luksusmodellen i programmet og med en del mere standardudstyr. De fleste biler i indvielsen af Mackinac broen er Super 88 og måske også 98’ere, men på farvefotoet ses også nogle standard 88’ere. ’58 Oldsmobile fandtes som både 2 og 4 dørs og Station Wagon, som det man kaldte sedan, hvilket betød den havde en B-stolpe og som coupe/hardtop uden B-stolpe og desuden som Convertible. Indvendigt er der også anvendt store mængder af krom, men se også de specielle designløsninger, som den tværgående rist til indblæsningsluft og benzinpåfyldningen der er skjult bag den ene
baglygte.
Motoren i ’58 modellerne var en 371 Cubic-Inch (6,1 liter) V8 i 3 udgaver, som ydede mellem 265 og 315 HK og havde et moment på mellem 390 og 415 Foot-Pound (528 og 563 Nm). Der fandtes en lidt kraftigere version til racermodeller. Standard og Super 88 var udstyret med manuelt gear, men langt de fleste blev leveret med automatgear, Jetaway Hydra-Matic, som var standard i 98’eren.
Design
En interessant ting er hvor meget designet skiftede fra år til år –hvert år var der helt nye designløsninger, som ofte omfattede store dele af bilens karosseri og altid for- og bagende incl. kofangere. Det var helt modsat hvad man gør i dag, hvor f.eks. en VW Golf kun har ændret meget lidt udseende ved modelskift med 7-8 års mellemrum og derimellem er der måske kun et enkelt lille design up-date, som kun virkelige kendere kan se.
Det er helt utroligt at der har været råd og tid til det, for skulle man lave disse ændringer i dag, ville man skulle stoppe produktionslinjerne i længere tid for at gennemføre så voldsomme ændringer. Men man skal huske på at montagelinjerne ikke var højt automatiserede, som de er i dag. Det var ingen svejse- og montagerobotter, men svejsere og folk der manuelt satte tingene sammen. Så det var nok mere et spørgsmål om at bære nogle andre dele frem til montagelinjen og skrue eller svejse dem sammen/på.
For at vise hvor mange ændringer der var, kan man se på Oldsmobile Super 88 fra 1954 til 1962 som dækker følgende generationer:
2. generation 1954 - 1956
3. generation 1957 - 1958
4. generation 1959 - 1960
5. generation 1961 – 1964
Det er altså helt ekstremt, set med nutidens øjne, at der kom en ny generation efter 2 eller 3 år, men ser man på bilerne, kunne hver enkelt årgang såmænd godt være en ny generation. Og det var ikke kun udvendigt, man ændrede hvert år, for ser man på instrumentbordet er det også nyt næsten hvert år.
Navnet ”88” levede i 10 generationer fra 1949 – 1999, men fra den 6 generation kom levetiden op på 5-6 år og 8. generation holdt hele 9 år.
Kilder:
Mackinac broen: Motorcities.org og Mightymac.org
Ransom E. Olds og William C. Durant: Wikipedia
Oldsmobile 1958: www.wildaboutcarsonline.com
Oldsmobile historie: www.carsandracingstuff.com, www.reoldsmuseum.org, www.bryandspellman.com og Wikipedia. Billeder og andet: Internettet generelt.
Triangel T 55
Af Svend Aage Kaae
I sidste nr. af Vintage Nyt” var der en artikel af Erland Egefors, som en kommentar til min artikel ”Min barndom og ungdom – og bilerne” fra ”Vintage Nyt”, marts, med en meget god og uddybende forklaring til lastbilen på det ene billede og Triangel i det hele taget.
Jeg har også fået en kommentar fra Erik Nielsen om samme billede, og han skriver:
Der er en af bilerne jeg synes er lidt mere interessant end de andre men du skriver ikke noget om hvad det er for en.
XL 77.016 er en Dansk bygget Triangel Type T55 de blev lavet fra 1947 til 1951 i 116 eksemplarer, hvilket efter Triangels målestok var et pænt antal, men sammenlignet med de store udenlandske fabrikkers produktion var alt for lidt. Triangel Type T 55 blev lavet med to forskellige motorer, de første årgange var udstyret med en Amerikansk Herkules DJXD, og de sidste årgange med en Engelsk Perkins P6, og din stedfaders bil har et tydeligt Perkins mærke på fronten, det kunne få en til at formode at det var en af de sidste, men det kan man nu ikke være sikker på, fordi mange
Triangeler fik med tiden udskiftet de oprindelige motorer med nye fra Perkins.
Og at da din stedfader fik den indregistreret, har den tydeligvis allerede været en ældre vogn, da den har en to bokstavs nummerplade, og de kom først i 1958. En anden detalje man bemærker, er at på billedet hvor han står ved bilen, kan man se anhænger trekanten på taget, og at den er lagt ned fordi den åbenbart ikke har nogen anhænger med, da billedet blev taget.
Jeg har vel været 8-10 år på det tidspunkt min stedfar havde denne lastbil, og jeg mener ganske svagt at kunne huske lidt om det. Det må have været i 62/63, hvilket passer med Eriks kommentar til nummerpladen. Min stedfar havde den meget kort tid, og jeg mener at huske at han slet ikke var tilfreds med den, så den blev hurtigt solgt igen. Og han have ingen anhænger på dette tidspunkt, det var først nogle år senere. Han startede i øvrigt sin vognmandsforretning i slutningen af 50’erne, hvilket er grunden til at Erland ikke kunne finde den i Adam Nygaards bog ”Dansk Vognmandsstand”; København 1956.
Corona tidsfordriv
Sidste års køresæson blev jo noget begrænset af Corona pandemien. Vi savnede helt bestemt vore store løb og mødedage som Wedelslund. - Den var ganske vist aflyst af helt andre grunde, men vi savnede den.
Der er heldigvis alle de nye mødesteder rundt om i landet. De er mærkelig nok ikke blevet lukket. Det er vi vist alle glade for og sørger selvfølgelig for at sprede os godt, når vi besøger disse steder.
Kalø, hvor jeg kommer mest, ligner faktisk sig selv, men udover disse steder har der ikke været så meget at køre efter. Der har dog været nogle små private arrangementer med få køretøjer, så på den måde har man fundet ud af det.
Jeg har også kørt små ture ud i landskabet, men mest for mig selv. I vores familie har vi i over 50 år hvert år holdt pinseskovtur i Moesgårdskovene i mine gamle biler. Sidste år kontaktede vi myndighederne om det var lovligt, men fik nej, selvom vi ville sprede os i små familiegrupper på 4-7 personer.
Så i år begrænsede vi os i to biler og kørte ud til den ene af vores sønner, der har en meget stor have ude på landet. Han har selv en Ford Taunus Coupé fra 1971 og syv motorcykler. Her holdt vi så vores pinseudflugt på medbragte tæpper, med frokostkurv, kaffe
Tekst og foto: Knud Erik Guldager
og rundstykke som vi plejer. Den gamle rejsegrammofon var som sædvanlig med for at skabe den rette stemning. - Bemærk håndspritten på bordet.
På en af mine egne smutture kørte jeg i Corvetten ud til Sjellebro stenen. Den står ved broen over Alling å ude i nærheden af Clausholm slot. Det er en maskesten fra vikingetiden.
Man mener den står der for at beskytte de vejfarende mod ”Åmanden”, som ville drukne dem, men måske også mod landevejsrøvere, for det var et godt sted at overfalde folk, når de skulle over åen ved vadestedet eller på de første primitive træbroer.
- En af mine andre hobbyer er jo arkæologi og historie.
Min Alfa Romeo Montreal fra 1975 er ikke på nummerplader i øjeblikket. Den bliver en gang i mellem luftet ude på min blinde
privatvej, så den kan holde sig frisk og rørig. Den er stadig kvik, men den har jo også kun kørt 72.000 kilometer, trods sine nu 46 år.
Men alle bilerne bliver hvert forår kørt ud af garagen og bliver vasket. Nogle af dem bliver fedt og oliesmurt, samt får skiftet olie, når det er deres tur. Det bliver de selvfølgelig stadig, selv om jeg nu for tiden kun kører få ture i dem.
Her har jeg trukket min ”Skylon 54” fra 1953 ud i lyset. Jeg har lige kørt en lille tur i området på den på en stille dag. Det var mit allerførste køretøj. Jeg købte den som 17-årig og betalte af på den i et helt år med mine fattige lærlingepenge. Den kostede 1370 kroner husker jeg helt tydeligt. Min var dog blå, men den røde her, er et meget velholdt eksemplar, som jeg har haft i cirka 50 år.
Jeg kom helt til at føle mig som ”en knejt” igen, selvom jeg nu er godt 85, og mindedes de glade knallertdage først i 50’erne.
En Corona vinterdag gik jeg op på loftet under taget, hvor har jeg gemt mange af de tryksager jeg har fået samlet sammen i de sidste 50 år.
Her ligger der masser af gammel billitteratur i form af håndbøger, reservedelskataloger, servicebulletiner, osv. Disse ting har jeg fundet rundt omkring hos bilforhandlere og på værksteder. De var flinke at ringe til os, før de smed de forældede ting ud.
I dag, hvor vi har Internettet, er de måske ikke så nødvendige, men jeg synes nu alligevel de skal gemmes.
Der er mange forskellige fagblade
Nyheder i 20’ og 30’erne.
Der ligger bl.a. fire numre af det yderst seriøse motorblad ”KRATOS” fra 1917.
Det var et blad der henvendte sig til toppen af overklassen, nemlig til de der havde de fineste biler. - Se ”Krone1” nummerpladen.
Desværre havde denne ”top” vist ikke penge tilovers eller lyst nok til at abonnere på bladet, for det udkom kun i ganske kort tid. Det var flot opsat og i stort A3-format med elegante reklamer, højkvalitets foto og omtaler af kendte personer, gerne kongelige.
I reolen står også alle de første numre af vores klubblad VINTAGE NYT. Der ligger mange, mange timers arbejde gemt i de første blade. Jeg har tidligere beskrevet det kolossale arbejde, vi fire mand på bladholdet havde med at lave dem, da jeg i sin tid var formand.
I en kasse fandt jeg pludselig minder fra en helt speciel begivenhed for en dansker fra Aarhus.
H. V. Andersen var i 1929 inviteret til at besøge den store amerikanske bilfabrik Graham-Paige i USA. De lavede luxusbiler. Han
havde en minderig tur, som han tit talte om. Jeg havde familien som kunde, og hr. Andersen, stod da også stadig med strålende øjne og fortalte om besøget, når jeg talte med ham over 70 år efter. – Det havde simpelthen været hans livs største oplevelse.
Golfkuglerne fra 1929 kom dog aldrig i brug.
Her i 1929 var der inviteret 2.300 forhandlere fra hele verden, så man må nok sige at Graham-Paige
fabrikkerne ikke gik i små sko, selv under depressionen.
Da fru Andersen kendte min hobby, arvede jeg disse ting, da hendes mand døde.
Han havde gemt dem i alle disse år, men tog dem altid frem, når han fortalte om sin store tur til USA i 1929.
I bind III, i en bog jeg lige har skrevet om vores hus, kom jeg til garagen og værkstedet.
Jeg beskrev alle tingene i garagen og deres historier. Der er jo mange ting i både huset og garagen, så det blev til over 600 sider i bøgerne med masser af billeder.
Vintage Nyt
I garagen var der alle ”Rally” pladerne fra de utallige veteranbilløb jeg har deltaget i gennem mere end 50 år. Her sidder der nogle af de første på indersiden af den seks meter lange garageport.
I alt hænger der 142 plader rundt omkring i garagen, men jeg har deltaget i mange flere arrangementer, men der er jo ikke altid en plade forbundet med dagen.
Mine biler har deltaget i mange ting gennem årene. De har flere
gange været med til at køre penge ind til ”Kræftens bekæmpelse”, og i flere år har jeg kørt ture med alvorligt syge børn på Skejby Hospitalet.
Det er altid dejligt at se et glad smil på små forpinte ansigter, - så det er noget jeg møder op til hvert år.
Jeg har kørt til utallige byfester, og har haft mange ”kendisser” ombord, f.eks. ”Freddy Fræk”, en dengang kendt entertainer, Dorte Kollo, skuespillere, borgmestre og forskellige julemænd.
Garage og værksted er gennem tiden blevet propfyldt med ting fra mit lange veteranbilliv. - Som man kan se hænger de over det hele på alle bjælker og vægge.
Nu er det hele registreret i min bog, så det kan genskabes i den nye garage, som mine børn planlægger at lave, når jeg engang kører i min gule Ford V/8 oppe i himlen. For ligesom vagabonden, der ville have sin hund med op i himlen, er det netop denne bil jeg gerne vil have med derop.
Jeg fandt den som totalt vrag på en pløjemark og restaurererede den over fem år, da jeg var ung og ikke havde ret mange penge.
Jeg lagde mange timer i, og havde store forhåbninger, til netop denne bil dengang.
Den har da heller aldrig skuffet mig siden den blev indregistreret 1. maj 1972.
- Det er virkelig en fornøjelse at køre i den en sommerdag.
Den har en fantastisk og vidt berømt V/8 motor og som sideventilet er den meget lydløs.
Jeg skrev om små ansigter før og jeg mindes pludselig en historie fra min egen barndom. Men ærligt talt kan jeg slet ikke selv huske episoden, men har fået den fortalt af min mor. Det var før krigen, så jeg har kun været 3-4 år.
Min far lånte engang et monstrum af en væddeløbsbil af en mekaniker, der boede oppe på Mariagervej i Hobro.
Jeg mener han hed Erhardt eller Akton. Bilen havde deltaget i væddeløbene nede på Fanø strand først i tyverne.
Dens hjul var meget høje, og den kørte højst én kilometer på en liter benzin. Den havde ingen nummerplader, så man kunne ikke bare sådan køre omkring med den, men det så min far åbenbart stort på.
Men min mor fortalte nemlig, at min far en dag var kommet kørende hjem til os på Løgstørvej i Hobro med den og havde vist den for hende. Den lavede et rædsomt spektakel, fortalte hun. - Min far ville absolut give mig en tur, men min mor sagde, at det jeg måtte jeg i hvert fald slet ikke.
- Det har ærgret mig noget så grusomt lige siden. - Tænk hvis jeg havde fået en tur i Dynesens berømte ”Overdyne”, med den store sekscylindrede Mercedes flymotor fra 1. verdenskrig. Den han var blevet verdensmester med, - for den var det nemlig. - Det havde
været helt fantastisk.
Der er også en anden historie, som viser en af livets store usandsynligheder.
Da jeg i 1935 blev født i Nørager på Norddjursland, havde min far en mindre købmandshandel i byen. Jeg blev født oppe på kvisten over butikken tidligt om morgenen.
Mine forældre var lige blevet gift og havde etableret et hjem, men de havde endnu ikke et stueur.
Ethvert ordentlig hjem skulle jo have et stueur, så min far tog straks efter min fødsel sin cykel og kørte over til urmageren, i den nærliggende stationsby Nimtofte, for at købe et Junghans stueur til min mor i barselsgave.
(Jeg har i øvrigt stadig uret og det går fint.)
Da min far, om formiddagen i
1935, stod og købte stueuret i urmagerens butik, har urmagerens stolthed, den kun ni år gamle Ford T, holdt i garagen bag huset. Den var dengang byens eneste private bil. - De få andre var erhvervskøretøjer.
Min far kunne ikke, - selv i sin vildeste vilde fantasi, forestille sig, at hans, kun få timer gamle søn, senere skulle kunne købe noget så kostbart, som urmagerens bil.
Men ikke destomindre blev dette tilfældet.
Jeg købte den, da 40 år gamle bil, i 1966.
I 1967 kørte jeg ud og viste urmageren bilen som nymalet. Han havde ikke set bilen med nedslået kaleche siden 1930.
I skrivende stund er den 95 år, og jeg har haft den i 55 år. Den er stadig velkørende og alt er originalt. Sæder, indtræk, bundmåtter og kaleche er velbevarede, kun lakken er ny. Den er fra 1966. - Motoren har heller aldrig været ude af bilen og den kører stadig på sit første nummer V 4292.
Urmager Chr. Sørensen, havde en fast mekaniker til at servicere bilen i alle 40 år.
Han hed Johan Jensen. Her ses han, sammen med sin forlovede Dagmar, i sin egen Ford T servicevogn under en udflugt til Rugaard strand i 1925.
Den har i dagens anledning fået påsat sin passager bagende. Til daglig kørte den med et lille lad. Det hele kunne skiftes ud med blot fire store bolte.
Her ses en af hans regninger for klargøring efter krigen.
Nå, men tilbage til ”Corona tiden”.
Jeg har hjulpet en veteran kollega med at komme ind i ”mystikken” på hans nykøbte Ford T fra 1915.
Det var hans første helt gamle bil. Den har tidligere kørt i USA og er her forsynet med næsten alt, hvad der kunne købes ekstra til Ford T modellerne.
Den har bl.a. en påbygget vandpumpe. Standardmodellen har ingen vandpumpe.
Den har fjederstøddæmpere.
Den har en gearstang til ekstra gearkasse til højere og lavere gear. Det sidste er især beregnet til bjergkørsel. Den sidder i bagtøjet. Det må vist være den eneste i Danmark med dette udstyr. Her i Danmark har den nu fået de gamle helt store hvide danske nummerplader på.
En Ford T har fire tændspoler, nemlig en til hver cylinder og her skal kontaktpunkterne være justeret helt rigtigt for at frembringe gnist i tændrøret.
En dag virkede en af disse tændspoler ikke, så Ford T ejeren ringede til mig om hjælp. Jeg tog en af mine reserve tændspoler med i bilen og kørte derud. Som Ford T ejer gennem 55 år ved jeg nemlig af bitter erfaring, at man altid skal have to ekstra topjusterede tændspoler med i rummet under forsædet, når man kører ud på længere ture.
En Ford T kan dog sagtens køre på tre eller endda to cylindre, men så går det altså langsomt og det er grusomt irriterende, at køre i en bil der ikke er i orden.
Svigter en af tændspolerne, er det langt hurtigere at skifte den ud med en, der er i orden end at justere på den defekte på stedet.Tændspolerne sidder samlet i en kasse inde i kabinen under instrumentbordet i årgange før 1926. Tændspolerne er ikke skruet fast, men kan let løftes ud af kassen. Strømforbindelserne sidder indvendig i kassen, på siden og i bunden, så man skal ikke til at skrue nogen ledninger løs. - Ford kendte til problemet og gjorde det nemt.
I 1926 fik en Ford T en opdatering med flottere skærme og karosseri. Det svajede ikke længere ned under forruden, men blev mere strømlinet og moderne. Tændspolekassen blev flyttet ud i motorrummet. Touringmodellen fik nu fire døre, idet den også fik en fordør i venstre side. Det havde den ikke haft før, så føreren skulle altid stige ind fra højre side af bilen. Den blev nu kaldt ”Den forskønnede Model T”. Den sidste model i 1927 fik også stålegerhjul og kofangere. Før den tid havde alle modeller træegre og ingen kofangere.
Ude på stedet satte vi min reservespole i kassen og der var nu gnist i tændrøret, så forbindelserne var i orden. Jeg justerede lidt på den defekte tændspole og fik den til at virke igen, men jeg gav ejeren det gode råd, at han skulle købe to nye ekstra tændspoler til at have under forsædet som reserve, - Så kunne han altid hurtigt skifte og køre videre.
Tændspolerne kan i dag købes lavet i plasticbokse og de er nok mere driftssikre en de gamle der sad i træbokse, så de fleste Ford T ejere kører i dag med dem.
Det er dog ikke noget for mig, for jeg er lidt af en originalfanatikker. Jeg mener, at når femten millioner Ford T gennem mange årtier har kunnet køre med de gamle, så skal de også kunne virke i dag. Jeg er endda gået så vidt, at jeg stadig kører med tre af de originale den blev født med i 1926. Urmageren havde mærket dem med rødt farvekridt 1 -2 -3 -4.
Jeg har dog været nødt til at skille dem ad og forny kondensatoren engang i 1967, men så har de til gengæld også virket lige siden.
Her er spole 2.
Urmageren og jeg har endog gemt de fire originale tændrør med FORD logo på, som min bil blev født med.
De ser fine ud, men virker trods alt ikke så godt længere.
Vi må håbe for Ford T ejeren, at han kan få nogle gode ture med sin fine årgang 1915 i den kommende sommer. Det er en helt speciel udgave, som mange, især andre Ford T ejere, vil studere grundigt.
Der var dog én ting der ikke var sat i hans model, nemlig en V/8 motor. Der var faktisk en lille privat amerikansk fabrik der lavede V/8 motorer til Ford T. Man genbrugte meget af den originale motor, såsom bundkar, krumtap og gearkasse. Efter datidens udtalelser virkede motoren udmærket. Den fyldte ikke mere end den originale motor og passede fint i chassisrammen. --o0o--
Til min store overraskelse var koblingen på min Corvette groet fuldstændig fast på svinghjulet, da jeg ville starte den op her i foråret. Det har den aldrig gjort før, og jeg har dog haft den i 25 år. Koblingen kunne derfor ikke udløses, så den kunne komme i gear med motoren i gang. Den slags problemer løser man normalt ved at forsøge at starte den i gear med håndbremsen hårdt trukket. Men den sad stadig virkelig hårdt fast og gik ikke løs.
Så måtte jeg prøve en anden teknik. Jeg ville igen starte i gear, lade den springe frem og så træde hårdt på fodbremsen.
Nu er der fra garageporten kun fire meter over til nogle store gamle nøddebuske med tykke stammer, så man skal være parat til at reagere hurtigt.
Bilen sprang da også frem med et ordentlig ryk, men koblingen gik ikke løs. - Lynhurtigt knaldede jeg bremsen i, så hjulene pløjede sig dybt ned i perlegruset på gårdspladsen og motoren gik i stå, men alligevel nåede den så langt ud, at der kun var en meter hen til nøddestammerne.
- Det var lidt for tæt på. - Koblingen sad stadig fast. Jeg turde nu ikke foretage samme manøvre baglæns, så jeg måtte have hjælp til at skubbe den ind i garagen igen.
Herinde satte jeg en ”Doven Lars” på til at holde koblingen udløst. Hvis der er nogen der ikke ved, hvad en ”Doven Lars” er, kan jeg vise et billede af den her.
Jeg havde ikke nogen, så jeg lavede en. Det er noget alle sagtens selv kan gøre med lidt fingerfærdighed. Min hjemmelavede model består af en stang med en justerbar
bræddebolt i den ene ende og en tyk aluminiums- eller jernplade med et hul i den anden. Hullet i pladen er en lille smule større end diameteren på stangen.
Bræddeboltenden sættes på kobling eller bremsepedal. Man skubber pedalen i bund og imens forskyder man pladen hen til, f.eks. forkanten af forsædet. Presset fra pedalen holder nu pladen fast på stangen, så den ikke glider.
Jeg skulle jo have den kobling løsnet, så jeg hejsede forenden af Corvetten op og satte støtter under, - det må man aldrig undlade, - kravlede ind under og skruede et bundskjold i bunden af koblingshuset af. Nu kunne jeg komme til koblingen. Jeg tog en stor tyk dorn med flad ende og slog på koblingens metal flere steder rundt, men den gik stadig ikke løs.
Nu løser jeg normalt altid mine problemer selv, men her blev jeg nødt til at have lidt hjælp. Vi skubbede Corvetten ud i vores lange flisebelagte indkørsel og da vi her, hvor der var masser af plads til det, startede i gear og bremsede hårdt, gik koblingen straks løs i første forsøg.
Jeg har nu lært, at det er klogt at sætte min ”Doven Lars” på om vinteren, så jeg undgår den slags problemer.
Jeg har dog aldrig før haft det problem med min Ford V/8 fra 1932 eller Montreal og slet ikke med min Ford T, for i den ligger koblingen i motorolien, så den ruster nok ikke fast.
Men hele vinteren 20-21 har jeg brugt til at skrive bøger til min familie.
Jeg har skrevet hele historien om vores firma, lige fra dets start i 1938.
Bogen hedder ”Krøniken om Guldager & Sønner” og er på næsten 200 sider med masser af billeder. Firmaets biler gennem alle årene er
her omtalt.
Jeg har også skrevet om alle mine forskellige oplevelser i fartøjer på vandet og i fartøjer til vejrs.
De dækker lige fra luftskibe til undervandsbåde.
Jeg har også brugt vinteren til at skrive om det hus vi nu har boet i gennem 62 år.
Vi har gennem årene udvidet huset til over det dobbelte, så der blev plads til alle de ting vi efterhånden har hjembragt fra nær og fjern i hele verden.
Rummene og hver eneste ting er nøje beskrevet og tingenes historier er fortalt.
Der er mange ting lige fra stødtænder, nakkehvirvler og kindtænder
Vintage Nyt
fra mammutter, store hornstejler fra urokser, vikingesværd, hjelme, ja, sågar et stort vildsvin.
Der er insekter indkapslet i rav, tibetanske bedemøller med ældgamle bønner indlagt. De er skrevet på gulnet papir på det oldgamle sprog sanskrit. Antikke våben og musikinstrumenter. Underkæben fra en hulebjørn, en udstoppet krokodille og rygskjoldet fra en havskildpadde m.m.
En af ”trofæ” væggene nederst her på siden.
Her i vintertiden har jeg haft modellen af min Corvette stående på vores gamle taffelklaver, for at minde mig om, at det snart blev forår igen, så jeg kan komme ud at køre i den rigtige.
Den første tur ud i landskabet er hvert år noget ganske særligt. Den skal man køre alene og nyde den dybe buldren fra den store V/8 motor og måske engang imellem lade båndet med Bill Hayley og Rock around the Clock køre for fuld skrue.
- Så føler man sig rigtigt tilbage i de glade 50’ere, hvor man som ung kun kunne drømme om at køre i så dejlig en bil og nu, - hvor det er virkelighed, er det en dobbelt glæde.
Kroppen er ganske vist næsten 86 år gammel, men jeg kan forsikre jer om, at sjælen endnu er ganske ung og ikke er bange for at træde speederen godt i bund og få vindblæst frisure.
Vi ses derude!
Knud Erik Guldager
Nyhedsbrev fra MHS
Motorcykelstøj eller ”loud pipes save lives”?
Gennem flere år har der været ret stor fokus på støj fra især motorcykler i det sydlige Tyskland, og især i Østrig.
Det kulminerede sidste år med at grupper i den tyske forbundsstat, fremsatte ret populistiske forslag omkring lovgivningsmæssige krav til motorcykelstøj, og i Østrig blev en række populære bjergstrækninger pludselig forbudt land for køretøjer med et stationært støjniveau over 95 dB(A). Sidstnævnte vakte i øvrigt noget undren hos mange, da der allerede i EU-lovgivningen (forordning 24 af 1997) er et gældende ”80 dB(A), målt med 20 meters afstand, ved accelererende forbi-kørsel med 50km/t” som en del af de europæiske typegodkendelser også kaldet ”motorstøj”.
Rent praktisk har det dog vist sig, at især sportsbetonede moderne motorcykler ikke er specielt støjende, når de tøffer forbi med 50 km/t, når dette ovenikøbet skal måles med 20 m afstand. Det er straks mere åbenbart, når de kommer skrigende med +14.000 o/m, i et forsøg på at nyde bjergvejene i kortest mulig tid. Nu vil især det Østrigske politi nok ikke blive specielt populære, hvis de i samfundets interesse, begyndte at foretage gentagne målinger på motorcykler, der hamrede op ad bjergene med omdrejningstælleren sat på stormstyrke.
De har derfor været nødt til at ty til en mere praktisk mulig måling, nemlig den som kaldes ”stilstandsstøj”, og som gennem en del år (siden indførelsen af EU3-normen) har været noteret på registreringspapirerne for alle motorcykler. Det er her de maksimalt 95 dB(A) kommer ind i billedet, simpelthen fordi der som sådan ikke er angivet nogen generel maksimal støj, der er dog den hale ved målingen, at den i registreringspapirerne opgivende måling er gældende, såfremt den er lavere end de 95 dB(A).
En historisk gennemgang - Betyder alt dette noget for vore gamle motorcykler?
Ja, det gør det og grænserne afhænger selv for de gamle motorcykler af alderen.
* Er motorcyklen fra FØR 1969, er der reelt ingen krævede støjbe-
Støjkrav vedrørende bjergkørsel, blandt andet i og omkring alperne, vil stille ejere af ældre motorcykler i en ganske svær situation
grænsning, men man var dog den gang efterhånden bekendt med, at støjniveauer over 95 dB(A) kunne give varige høreskader.
* Fra omkring 1969 og frem til Danmark meldte sig ind i EF i 1973, havde vi dog typisk støjniveaugrænser, der lå 2-3 dB(A) under resten af Europa. Derfor kom der regler i denne periode, som stillede krav om maksimalt støjniveau for motorkøretøjer på 84 - 92 dB(A) afhængig af motorstørrelsen.
* Med indlemmelsen i EF i 1973, blev der vedtaget en harmonisering der gjorde, at køretøjer godkendt i et andet EF-land ikke kunne nægtes godkendelse i Danmark. Vi fik derfor reelt de gældende maksimale 95dB(A) ind ad bagdøren.
* Forordningen 78/1015/EØF om støj fra motorcykler rykkede værdierne nedad til 78 – 86 dB(A). Regelsættet blev dog først reelt indført i Danmark i 1982, og indtil da (1973 – 1982) fremgik de danske støjkrav af Detailforskrifter for køretøjer, lydende på 84 – 88 dB(A).
* Forordningen 87/56/EØF harmoniserede selve målemetoden for støjmålingen, og den blev gjort mere realistisk, i forhold til den støjudbredelse som en motorcykel frembringer ved kørsel i bymæssig bebyggelse. 87/56/EØF skærpede i 1987 i øvrigt niveauerne et nøk mere til 77 – 82 dB(A).
* I 1997 kom så forordningen 1997/24/EF der bragte værdierne ned til de i dag gældende 75 – 80 dB(A) ligesom man oprettede en kategori specifikt for knallerterne.
Ældre motorcykler i en ganske svær situation
Disse værdier er reelt stadig gældende, men for alle aldre af køretøjer skal man være opmærksom på, at det målte støjniveau i virkeligheden, er en total værdi af fire – fem støjkilder: Vindstøj, dækstøj, motorstøj, indsugningsstøj og udstødningsstøj. På ældre motorcykler kan især motorstøj og indsugningsstøj andrage ret høje værdier.
Det vi nok ligeledes skal være opmærksomme på, er at man snildt kunne give efter for et borgerpres og indføre nye generelle krav, der som konsekvens tilsidesætter de gamle støjregler, ligesom man måske allerværst kunne få en idé om, at stille krav om at såvel luftindtag som udstødning skal være originale.
Spar på soden, men ikke for meget
Fra den 6. april 2021 åbnes der igen op for en ny pulje til skrotning af ældre dieselbiler. Puljen er som den forrige skrotningspulje sat til 100 millioner, og man regner med at 36.000 dieselbiler vil blive skrottet under den nye ordning.
Reduktion af NOX-udledningen Det er Regeringens ønske at nedbringe luftforureningen, ikke mindst i de større byer. Her vurderes det at Transportsektoren står for 45 % af den danske NOX-udledning, hvor de ældste dieselbiler antages at bidrage til en relativ stor andel af NOX-udledningen, og hvor de ældste modeller også er kilde til partikelforurening.
Regeringen afsætter derfor en pulje på 100 mio. kr. til midlertidigt at hæve skrotpræmien for ældre dieselbiler. Skrotningsgodtgørelsen hæves til 5.000 kr. for de ældste dieselbiler fra før 2006. Initiativet er en del af aftalen om en grøn omlægning af transportsektoren, der understøtter regeringens langsigtede mål om at udfase benzin og dieselbiler der vil bidrage til ren luft i byerne.
2.800 kr. ekstra Alle bilejere betaler et mindre årligt beløb gennem forsikringen, som gør at man kan få en skrotpræmie på 2.200 kr., når man skrotter sin bil. Den nye pulje til den midlertidige forhøjelse af skrotpræmien betyder, at der bliver lagt ekstra 2.800 kr. oveni i de 2.200 kr., så ejere af gamle dieselbiler der er ældre end 2006 samlet får en samlet godtgørelse på 5.000 kr.
Vi har ikke noget præcist overblik over hvor mange veterankøretøjer der findes i dag med diesel-motorer, men det er ikke mange. Vi formoder også at dem der er nået så langt og stadig er bevaret, nok også skal blive taget sig kærligt af. Der er dog ikke nogen tvivl om at der er en hel del dieselbiler blandt de årgange der er omfattet af puljeordningen her, og som nu vil blive trukket til skafottet.
En ny pulje afsat til skrotning af dieselbiler, vil kunne tynde gevaldigt ud i vores motorhistoriske kulturværdier.
Sidstnævnte vil stille ejere af de ældre motorcykler i en ganske svær situation, da originale fabriksfremstillede udstødningsanlæg har været umulige at skaffe i årtier – de har det jo med at blive slidt på den ene eller anden måde.
Ingen kan som bekendt forudsige fremtiden, men vi vil holde øje med udviklingen og ikke mindst gøre EU-parlamentarikerne opmærksomme på, at de skal være opmærksomme på, ikke at forivre sig og indføre regler for de køretøjer, der nok i virkeligheden slet ikke er problemet.
Med vanlig venlighed
Lars Genild
Bestyrelsesmedlem og formand for FIVAs Legislation Commision Motorhistorisk Samråd
Er kulturværdien mere værd end 5.000 kr.
I Motorhistorisk Samråd er vi som alle andre også bekymret for miljøet, og transportens indvirkning på dette. Vi har dog også en anden bekymring, den handler om bevarelsen af vores motorhistoriske kulturarv, og der vil en effektiv udryddelse af en særlig køretøjstype gøre det til en svær opgave.
Det er derfor vores håb at man naturligvis vil benytte sig af denne ordning, men har man et særligt velbevaret og godt vedligeholdt eksemplar af en dieselbil, hvad enten det så er en personbil eller en af de få varevogne, at man så tænker på om ikke det specifikke køretøj kan have en anden værdi end blot den økonomiske.
Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder
Motorhistorisk Samråd
Hvorfor skulle Originalitetskravet afskaffes?
i DVKs medlemsregler, med ”formodede morsomheder”.
Således i al uskyldighed kom der, efter et møde mellem DVK og Toldvæsenet, til at stå i lovgivningen, at disse veteraner altså helst skulle fremstå som ved første registrering. Tanken var dermed slet ikke en detaljeret nidkærhed overfor fabriksoriginalitet, men at undgå køretøjer der på sin vis latterliggjorde behovet for at bevare veterankøretøjer for eftertiden.
Mange har de senere år spurgt sig selv, hvilken interesse har Motorhistorisk Samråd dog i at veterankøretøjerne skal kunne bygges om. Det er er den en lang men interessant baggrundsfortælling om, og for første gang vil vi her give det samlede overblik, og mulighed for forståelse af hvordan og hvorfor vi er nået hertil. Herunder følger historien om et lille stykke lovgivning, der var en del af en større lovændring for mere end 30 år siden. Det startede som en bisætning om definitionen på et veterankøretøj. 20 år senere blev bisætningen underbygget internationalt. Endnu senere fik den lille lovgivning stor betydning i sammenhæng med et andet lille stykke lovgivning, og sluttelig er den nu endt med helt at blive afskaffet… Lovgivningen det handler om er naturligvis det såkaldte Originalitetskrav.
Hastig gennemført lovgivning skulle tilgodese veterankøretøjer
Lovgivningsarbejdet startede i 1990, men rent faktisk skal vi endnu længere tilbage for at forstå det udgangspunkt som Dansk Veteranbil Klub, der var den primære repræsentant for hobbyen på det tidspunkt før MhS, de havde. Samtidig skal man også forstå, at vi i Danmark på det tidspunkt havde et generelt problem med Registreringsafgiftsloven, når det kom til import af brugte biler. Det fandt man ud af, efter EF-domstolen i december 1990 fastslog, at den daværende ”danske registreringsafgiftsstruktur udgjorde en traktatstridig hindring for handlen med brugte køretøjer inden for fællesskabet”. Kort fortalt var problemet i forhold til EU-retten, at det var alt for dyrt at importere og eksportere en brugt bil til og fra Danmark. Noget måtte gøres, og med stor hast blev loven lavet om så afgiften på brugte biler ikke længere blev beregnet efter den oprindelige nypris, men i stedet med baggrund i den aktuelle markedspris. I den forbindelse ville Folketinget tilgodese veterankøretøjerne, der ellers ville blive ramt hårdt af at registreringsafgiften skulle beregnes af markedsprisen.
Formodede morsomheder ender i lovgivningen
Det er her at Dansk Veteranbil Klub (DVK), og deres daværende formand Niels Jonassen, kommer ind i billedet. For hvordan er det lige man definerer et veterankøretøj, spurgte myndighederne om i forbindelse med det lovforberedende arbejde? I disse indledende dage i 1990, arbejdede man faktisk med en 40 års grænse i lovforslaget, altså i realiteten det der var ældre end 1950. Det skal man have med, da vi er i en tid hvor man i DVK stadig har et ønske om at komme et uvelkomment fænomen til livs. Det bestod i at typisk førkrigsbiler blev malet på en måde, som der den gang stod
Slingrekurs og flødeskumskager
Da lovgivningen blev vedtaget den 6. juni 1991, var ordlyden om originalitet fra aftalen den der kom til at stå i bestemmelsen, man havde dog inden vedtagelsen ændret årgangsgrænsen til nu at være 35 år. Det var dermed den første definition i dansk lovgivning af et veterankøretøj; Det er 35 år eller ældre, og fremstår som ved første registrering.
De efterfølgende år, kan vi se i dag, blev tolkningen af dette ”krav” i lovgivningen, en embedsmæssig slingrekurs uden lige. Nogle gange tolkede man det meget stramt, andre gange kunne næsten hvad som lade sig gøre. Dem der har været med gennem denne tid, de hørte også om hvor meget der kunne ”slingres” hos myndighederne, hvis man bød sig selv på kaffe hos Told & Skat, og havde flødeskumskager med til mødet. Det var virkeligheden før man lukkede Toldvæsenets mange lokale ekspeditionssteder for motorbeskatningen ned.
Internationalt arbejde udfordrer dansk lovgivning
Imedens i den internationale veterankøretøjsorganisation FIVA, der mødes man oftere og oftere med tilsvarende spørgsmål, altså om hvad et veterankøretøj egentlig er for en størrelse. Et større arbejde sættes derfor i gang i FIVAs Technical Commision, en kommission og en arbejdsgruppe der blandt andet havde dansk deltagelse ved Peter Løvstrøm Sørensen.
Den 1. januar 2010 kan kommission udgive ”Technical Code 2010” der definerer et historisk køretøj som følgende:
Vintage Nyt
Et mekanisk drevet vejgående køretøj der er:
* Mindst 30 år gammelt
* Der er bevaret og vedligeholdt historisk korrekt
* Der ikke bliver brugt til daglig transport
* Og derfor er en del af vores tekniske og kulturelle arv
Motorhistorisk Samråd tager denne nye internationale definition til sig, og arbejder fremadrettet med at få den tilpasset i dansk lovgivning. Beskrivelsen står i modstrid med den danske ordlyd, da der er væsentlig forskel på at køretøjet skal fremstå som ved første registrering, eller være historisk korrekt. Den danske ordlyd er dog nu i brug både registreringsafgiftsloven, og i vægtafgiftsloven.
Ringere vilkår ved en fejl
Her skal vi ikke lidt længere frem i denne kronologiske rækkefølge, vi er lige nødt til at skulle tilbage til april 2007. Det skal vi fordi medens arbejdet i FIVA pågår, med at definere et veterankøretøj, der fremsættes der et forslag for Folketinget der forringer importvilkårene for veterankøretøjerne til Danmark.
Forslaget handler om der nu skal indføres et tillæg, eller et fradrag, til registreringsafgiften for personbiler og varebiler, der er afhængig af bilens brændstofforbrug således at de mest forurenende straffes hårdest.
Det der senere får betegnelsen ”brændstoftillægget” indføres derfor for alle køretøjer, nye såvel som gamle. Det indføres uagtet at flere politikere senere fortalte at naturligvis skulle der have været en undtagelse for veterankøretøjer, da disse jo ikke kører ret meget og derfor heller ikke sviner miljøet.
Enden på den lovændring bliver i hvert fald, at der herefter tillægges 1.000 kr. per km/l en bil kører mindre end 16 km/l. Humlen i det er også, at der gives en rabat der svar til bilens afskrivning og værditab siden ny. Det betyder at alle brugte biler betaler mindre end de 1.000 kr. per liter, undtagen veteranbiler, der påstås at være steget i værdi siden ny, og derfor skal betale af det fulde beløb.
Derfor er ombyggede køretøjer kulturarv
Nu kan vi således spole frem igen, nu til 2013. FIVA har fortsat sit gode arbejde, og udgiver den 29. januar Torino Charteret, der besvarer det let luftige spørgsmål der følger af ”hvad er et veterankøretøj?”, nemlig spørgsmålet ”hvorfor er veterankøretøjer kulturarv?”. Herfra kan man trække tre vigtige punkter frem af charteret:
* Det er vigtigt at benytte et køretøj for at forstå, og dermed viderebringe viden om dets brug
* Det er vigtigt at bevare det miljø, som et køretøj har været brugt
i, for at kunne viderebringe forståelse af brugen.
* Det er vigtigt at forstå det enkelte køretøjs udvikling gennem tiden, og have respekt for køretøjernes individuelle historie.
Konklusionen på FIVAs arbejde med Charteret at, der er det vigtigt at køretøjet skal bruges for at kunne formidle dens rigtige placering historien. Samt for at kunne forstå veterankøretøjets oprindelige brug, så siger charteret også, at man tillige skal søge at bevare de omgivelser køretøjet er blev brugt i.
Ser man isoleret på det med originaliteten, som jo er det som denne artikel handler om, så er det allervæsentligste således teksten i den sidste bullet; Den forklarer ganske tydeligt at kulturarven ikke nødvendigvis kun kommer af det produkt der kom fra fabrikken, men af det køretøjet blev brugt til efterfølgende, og dermed dette ene køretøjs helt særlige historie.
Sagt på en anden måde, så kan fabriksoriginal også være kulturarv, men det er vigtigt at forstå, at det ”liv” som køretøjet lever efterfølgende, i den periode det er i almindelig trafik, med de modifikationer, ændringer og eventuelle ombygninger der sker, det er det der gør det unikt, og til et helt særligt bidrag til den fælles rullende kulturarv.
En lille uvedkommende ændring med meget store konsekvenser
Med Torino Charteret som baggrund fik Motorhistorisk Samråd nu endnu flere argumenter, så vi kunne få gjort op med den danske definition. Men det var nu nemmere sagt end gjort. Politikerne er på det her tidspunkt ikke lydhøre overfor, at der burde have været en undtagelse for det urimelige brændstoftillæg, og hos Skattestyrelsen er det med originalitetsdefinitionen stadig en vej man slingrer ned af. Men det hele skal snart ændre sig.
I 2017, 10 året for indførelse af brændstoftillægget, fremsættes endnu en ændring til lovgivningen. Nu skal der i stedet betales 6.000 kr. per km/l, og grænsen øges til 20 km/l. Det får ikke den helt store betydning for import af almindelige biler, da de stadig får en rabat. Men veteranbiler skal, som det var før og som de eneste, betale hele beløbet. I Motorhistorisk Samråd kaster vi os med ildhu over opgaven, og med vedholdenhed ændres det nye forslag omkring brændstoftillæg til alene at gælde for de almindelige biler, veteranbilerne får lov at blive på den lave sats. Men så er der jo lige det pludseligt meget vigtige spørgsmål, hvornår er der så tale om et veterankøretøj, altså hvem kan ”nøjes” med en afgift på 1.000 kr. per km/l og hvem skal betale mere. SKAT kigger i reg-
istreringsafgiftsloven, og kan konstatere at det jo kun er dem der ”fremstår som ved første registrering”, og der har vi så balladen.
De pligtopfyldende medarbejdere i Motorstyrelsen
Sidst i 2016 iværksættes af daværende regering, en redningsplan for det gamle SKAT. Denne skal nu opdeles i syv nye styrelser, herunder en styrelse der kun har med motorkøretøjer at gøre, Motorstyrelsen.
Motorstyrelsen placeres i Aalborg, og kun få gamle medarbejdere følger med over. Samtidig kan man i Skatteministeriet og Folketinget se tilbage på en række skandalesager i skattevæsenet, der tyder på at der ikke har været fuldt kontrol over pengene. Det skal derfor være slut med tidligere tiders slingrekurs, til gavn for den brede befolkning og danskernes fælles pengekasse.
De nye medarbejdere, i den nye centrale styrelse, ser det som deres fremmeste opgave at sikre sig lovens bogstav er overholdt. Og når det kommer til veterankøretøjer, så er der jo bare det ved det at lovens bogstav siger en ting, også selv om intentionen jo oprindeligt var en anden (se indledningen til denne artikel der starter 25 år før det her tidspunkt).
Således ser vi at medarbejderne hos Motorstyrelsen, i større og større grad, går ned i meget små detaljer for at afklare om der er tale om et veterankøretøj når der skal beregnes registreringsafgift. På grund af den nye sats for brændstoftillægget, så er der pludselig rigtig mange penge til forskel på om veterankøretøjet passer på definitionen i lovgivningen, eller det er at regne som en ganske almindelig bil hvor der altså ikke er sket en afskrivning over tid. Det er ikke vigtigt at definitionen ikke står mål med den internationale definition på samme, men det der er vigtigt, er alene at der i loven stadig står ”skal fremstå som ved første registrering”.
Succes på succes efter stormøde
I april 2018 indkalder Motorhistorisk Samråd en række organisationer på området til et stormøde. Situationen er alvorlig, vi er alle nødt til at stå sammen for at få det her til at blive bare nogenlunde tålelige forhold for ejere af veterankøretøjer. En ting er hvad der importeres fremadrettet, en anden ting er hvad det betyder for de allerede registrere køretøjer, der har været igennem Skattestyrelsens slingrekurs de foregående næsten 30 år? Og så er der jo lige det med, at der også i vægtafgiftsloven står samme ordlyd som i registreringsafgiftsloven, det vil jo potentielt pludselig kunne inkriminere alle med veterankøretøjer ikke bare dem der er importeret som veteran. Sagen er meget speget og højspændt.
Opgaven for det nyetablerede sammenhold mellem de danske hobbykøretøjsorganisationer, er i første omgang rettet mod brændstoftillægget, både det urimelige 1.000 kroners tillæg, men i særdeleshed den nyeste høje sats på 6.000 kr. Med fælles hjælp fik vi
en undtagelse bearbejdet ind i endnu en ny lovgivning, der blev vedtaget sidst i 2018, og den betød at kun dem der blev afgiftsberegnet efter forhøjelsen skulle beregnes af de 6.000 kr. per km/l i 2017, hvis altså de ikke var originale… nok!
Der var endnu ikke nogen ændring ved det der nu havde fået sin endegyldige folkelige betegnelse ”Originalitetskravet”, den del gik hobbykøretøjsnetværket snart i lag med. Derefter fulgte kaffeaftaler, breve i hundredvis, møder med politikere og Motorstyrelsen, charmeoffensiv på charmeoffensiv. Da vi kommer frem til april 2019, kan vi alle åbne dørene for den daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) og hans støtte i denne sag Rene Christensen (DF). De havde sammen lavet en aftale om en absolut afskaffelse af originalitetskravet… efter det næstkommende Folketingsvalg, der skulle finde sted sommeren 2019.
Motorstyrelsens kontrolgruppe viste vejen frem til afskaffelse af originalitetskravet
Således var alt jo godt, men situationen skulle vise sig snart at blive rigtig slemt. Det er en flot sommerdag i 2019, der var stort træf for amerikanske biler i Øster Hurup.
Pludselig melder de sociale medier nærmest ragnarok. Det viser sig at være Motorstyrelsens kontrolgruppe der er i gang, og med lovens bogstav i hånd… I ved den med ”skal fremstå som ved første registrering”, at erklærer en række veterankøretøjer ulovlige. Øjensynligt er ingen detalje for lille, ud fra devisen at alt skal være korrekt. En række ejere står med usælgelige køretøjer, og med meget store afgiftsregninger. Dem der kunne nøjes med at følge med på de sociale medier, slap med skrækken, og kunne i
stedet se med frygt frem mod det næste veteranbilsarrangement i kalenderen, og måske endnu et besøg af kontrolgruppen fra Motorstyrelsen. Der skete dog ikke meget mere i den sæson. Der var et par anonyme anmeldelser, og så en Motorstyrelse der lige skulle ryste bødeblokken ved afslutningen af sæsonen, i forbindelse med brugtbilsmessen i Fredericia. Folketingsvalget havde i mellemtiden ikke fået det, for originalitetskravet, rigtige udfald. Andre partier og andre ministre var kommet til magten. Hobbykøretøjsnetværket måtte i gang igen. Kaffeaftaler, møder og mere charmeoffensiv, nu bare med både de gamle og en række nye politikere. Inden vi nåede den nye sæson i 2020, der havde Coronaen sat en stopper for de fleste træfaktiviteter, heldigvis kan man sige, for også Motorstyrelsen måtte arbejde hjemmefra. Men netværkets arbejde med at få udryddet den gamle veteranbestemmelse fra 1991, og den med brændstoftillægget fra 2007 og 2017, det fortsatte ufortrødent.
Den store forløsning, afskaffelsen og mere til
Det lå i kortene hele 2020, at der inden året var omme skulle ske en større ændring af registreringsafgiftsloven. Det skulle der i hvert fald i forhold til el-biler, brintbiler, delebilsordninger, leasing og meget andet, der var den gamle lovgivningen på området blevet helt utidssvarende. Sidst på året skulle slaget stå i Folketinget, og Skatteministeren kendte til udfordringerne med originalitetskravet for veteranbilerne, det havde vi i den grad sørget for.
Men i sidste ende kunne vi ikke gøre andet end at håbe på, at vores skriftlige argumenter havde bundfældet sig et eller andet sted, og at de for os så nødvendige ændringer blev på skrivebordet og ikke stod på den del af aftalepapiret der måske ville ryge i affaldscontaineren.
Den 4. december 2020 blev der indgået en politisk aftale der kom til at hedde ”Grøn omstilling af vejtransporten”. Underskriverne var Regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten. Oppositionen havde valgt at gå fra forhandlingerne aftenen før, da de ikke var tilfredse med det samlede oplæg om grøn omstilling. I aftalen var der heldigvis fortsat en kvart side bagerst dedikeret til veterankøretøjerne og originalitetskravet, der nu endeligt skulle bort, og det sammen med brændstofafgiften.
Aftale blev til lovforslag, forslag blev til lovbehandling, der blev til endelig vedtagelse med kongelig underskrift, bånd og sejl den 9. februar 2021. Borte var ”originalitetskravet”, det der startede med at være en bestemmelse der skulle være et gode for veteranejerne, men sluttede med at være en pestilens. Borte var også brændstoftillægget, der begyndte med at være en fejl, og sluttede som det tungeste økonomiske åg ved en import af et veterankøretøj.
Fremtiden for den rullende kulturarv, det fælles motoriserede bagkatalog
Nu står vi alle i dag, endelig, i en situation hvor ejere af veterankøretøjer i Danmark, har samme vilkår for veterankøretøjer, som man har i langt de fleste andre lande. I dansk lovgivning er der ikke længere en barriere i forhold til originalitet, og vi kan alle nu leve op til den beskrivelse der er i den internationale organisation FIVA. Den eneste undtagelse er årgangskravet, der har vi i dag, i skattemæssig sammenhæng, stadig en 35 års grænse, men i synssammenhænge dog den 30 års grænse som FIVA anbefaler.
Hvad skal vi så bruge den nyvundende frihed til? Først og fremmest skal vi hylde veterankøretøjerne som det de er, værdige unikke historiske fortællinger om en svunden tid, repræsentanter for en periode der med sikkerhed ikke kommer tilbage igen, rullende museer der med påløbne ar og slitage løfter kulturarven fra at være et produkt, til at være os alle vedkommende, til at være fantastiske og folkelige repræsentanter for dit, mit, og vores forældres, fælles bagkatalog.
Vi skal dernæst bruge den frihed, til at bevare de historiske køretøjer i den ubekendte fremtid. For en ting er sikkert, vi har kun de her køretøjer til låns, snart kommer nye ejere til som også får til opgave at viderebringe historiefortællingen til deres børn og børnebørn. Blandt andet derfor det meget vigtigt, at man kan løfte den opgave, uden at komme på kant med lovgivningen.
I dag er reservedelssituationen tålelig på nogle områder, og nærmest ikkeeksisterende på andre. I en meget nær fremtid vil den tåle-
Epilog:
lige del i flere tilfælde være borte, og så skal vi kunne ty til at bruge af det forhåndenværende i stedet for det korrekte. Dertil vil vi også i nær fremtid blive mødt med større miljøkrav, både i brugen af køretøjet, man så sandelig også ved reproduktion af reservedele og naturligvis i form af et forsvindende omfang af traditionelle drivmidler som benzin og diesel. Der vil også ske en reduktion i de håndværk der er nødvendige for at holde vognparken kørende.
Således, uanset om det er ønskeligt eller ej, kan det måske blive svært at holde fast i de vise ord fra FIVA i deres definition og deres forklaring. Måske der kommer et tidspunkt hvor man som ejer vil finde behov for at gå på kompromis med originaliteten og historiefortællingen, hvor målet om at holde maskinen kørende overtrumfer det øvrige, måske bare for en periode, til nye dele kan lokaliseres eller en ny ejer påtager sig opgaven med ”det rullende museum”. Nu er en ting dog helt sikkert, det er ikke længere lovgivningen der er stopklodsen.
Johnny B. Rasmussen Motorhistorisk Samråd
Billeder fortæller ofte en historie i sig selv. Vi har derfor her samlet en række billedlige eksempler på hvad der bør og rettelig skal defineres som veterankøretøjer, uanset om vi læser i lovgivningen eller ser på de internationale retningslinjer, sådan som de defineres af Fédération International des Véhicules Anciens (FIVA).
1937 Ford V8 4 dørs Sedan de Luxe. Efter kraftig trafikskade ombygget til roadster i 1946, på Randers karrosserifabrik. Bilen er bevaret og restaureret i den seneste udgave
1925 Rolls Royce Phantom I. Oprindeligt med cabriolet karroseri fra Hooper, men i 1934 ombygget med nyt karrosseri hos Jonckheere i Belgien. Bilen er bevaret og restaureret i den seneste udgave.
Typisk ombygning af en 10-15 år gammel og udtjent bil, kunne være som her med lad. På den måde fik den lov at tjene lidt længere i stedet for blot at ryge til ophug. (modelfoto)
1964 Chevrolet Impala coupe. Ombygget til lowrider af Jesse Valadez da bilen var ny. Bilen er i dag bevaret urestaureret.
1962 Maserati 3500 GT. Efter en skade i 1965, fik den nyt karrosseri hos Italienske Moretti i 1966. Bilen er bevaret i dag i den seneste version.
1941 Ford V8 coupe, ombygget af Jack Stewart fra 1947 og frem. Bilen er bevaret og i dag under restaurering, som den så ud i 1954
1964 Porsche 356 C Cabriolet. Købt i 1968 af sangerinden Janice Joplin og kort tid efter bemalet af hendes roadie Dave Richards. Bilen er bevaret og lakeringen senere genskabt.
Harley Davidson Panhead chopper fra 50’erne, ombygget til filmen ’Easy Rider’ i 1969. En af tre oprindelige. Er i dag restaureret som den så ud i filmen.
10-15 år gammel VW minibus bemalet og ændret i 70erne til et stilikon (modelfoto)
Ford T Touring 1921 og 1922. Den ene ombygget sidst i 1920’erne til lukket 4 dørs karosseri. Den anden ombygget til Roadster Pick-up og som sådan benyttet i filmen ’Dyrlægens Plejebørn’ fra 1968.
1969 Mercedes-Benz 280SL, customlakeret for Hollywood-ikonet Jane Russel da den var ny. Er i dag bevaret i samme stand.
1970 Triumph TR6, ombygget til weekendracer i perioden omkring 1985. Bruges stadig til formålet med de daværende modifikationer.
Søges: Gammel Bilradio
Transitone ca. 1927. Behøver ikke at virke, og også ok kun med frontpladen. Henrik Møller Kastrup, Egevangs Alle 17 b, 4180
Sorø Mobil 20 93 00 16 - hmk@ osteborsen.dk
Bilen er renoveret fra A til Z og står som ny. Motoren er total renoveret med nye cylinder, stempler og topstykker. Ligeledes er der komplet nyt udstødning, samt dæk.Bilen har ca. kørt 9000 km siden total renovering og skal først synes igen 2024. Der følger ligeledes en ”billedhistorik” over renoveringen med i prisen. Pris: 150.000 kr. Kontakt: Hans Jørgen 4026-7331
Damecykel –fra. 1970 - Veteran .Union Turistcykel –Holland. 5gear – torpedo –velholdt. 500 kr. Bent Thomsen – Odder 2020 2276
Vintage børsen
Teltvogn ” Bellacamp ”1983 Ev. 200 kg - Total. 300 kg. Sidst synet 2015 –nye dæk m. luft – nye lejer . – meget velholdt Flere billedet kan mailes .Pris : 10.000,00 kr. Bent Thomsen – Odder 20202276
