Dansk Vintage Motor Club
Klublokale: Elgårdsvej 5, 8370 Hadsten Klubkontingent årligt kr. 395
BESTYRELSEN@dvmc.dk
Formand - formand@dvmc.dk
Allan Laxby tlf. 2170 3080 Torshøjvænget 42 8361 Hasselager
Næstformand naestformand@dvmc.dk
Arvid Andersen ingearvid@gmail.com
Halagervej 17, 8930 Randers Tlf 25265856
Kasserer@dvmc.dk Girokonto 9017127
Daniel Schmidt tlf. 4079 7380 Thorvaldsensgade 31.2.3, 8000 Århus C
Redaktør Vintage Nyt
Jørgen Kjær - jk@motorploven.dk Elgårdsvej 11, 8370 Hadsten tlf.:3024 3177
Kai Mortensen tlf : 2639 4909 Solbjerg Hedevej 75 jksommer83@gmail.com 8355 Solbjerg
Per Christiansen - forsikring@dvmc.dk Skolegade 36, Hou, 8300 Odder tlf 2911 0110
Svend Aage Kaae webmaster@dvmc.dk Poppelvej 9, 8930 Randers NØ tlf 20474815
Suppleanter
Jan Christensen sekretaer@dvmc.dk tlf. 51617114 efter kl. 1700
Tørrepladsen 53, Thorning, 8620 Kjellerup
Erik Ammitzbøll e-ammitzboll@mail.dk Strandgårdshøj 66 tlf. 2049 2166 8400 Ebeltoft
ETU Forsikring - www.etuforsikring.dk
SJÆLLAND. - pep@etuforsikring.dk
Per Pedersen - Exam. Assurandør
Tlf.. nr 21 31 80 08 (svarer hele dagen)
JYLLAND/FYN. - poul@etuforsikring.dk
Poul Fabricius - Assurandør Tlf. nr. 52 50 14 84
Bibliotek bibliotekar@dvmc.dk
Erik Nielsen-eri@kamstrup.dk tlf. 86923943
Arrangementsudvalg@dvmc.dk
Arvid Andersen (ansvarlig) tlf: 2526 5856
Kaj Mortensen tlf : 2639 4909
Svend Aage Kaae tlf. 20474815
John Therkelsen tlf. 42941071
Klubhus / lokaler: lokaler@dvmc.dk
Arvid Andersen tlf. 25265856
Fredericia ansvarlig
Erik Ammitzbøll tlf. 2049 2166
VINTAGE NYT - REDAKTION
Manuskripter sendes til: Jørgen Kjær, Elgårdsvej 11, 8370 Hadsten jk@motorploven.dk
Annoncer sendes til: annoncer@dvmc.dk
Deadline: Den 10. i foregående måned Bladet kan frit kopieres med kildeangivelse, dog uden ansvar. Udkommer 11 gange om året inden den 20 i måneden, august undtaget.
Layout Hans Jørgen Enemark
TRYK: Jørn Thomsen Ofsett
OPLAG:2000 ISSN0908-9721 -
FORSIDE og BAGSIDE
Classic Car Park 2020
Foto: Jørgen Kjær
Arrangements Kalender 2021
Alle klubaftener er aflyst de første 4 måneder pga. Corona
17 april Aars stumpemarked – info 40886464 – 23700739 – 40276464 (aflyst)
22 april Generalforsamling – flyttet til d. 17. august pga. Corona
24 april Motornostalgi & Elvis Memphis Manison – info følger – (aflyst)
24 april Motortræf & stumpemarked Dansk Motor- og Maskinsamling (aflyst)
30 april Jesperhus åbning – Veteranbiler – tilm.- karin@jesperhus.dk senest 15 april
15 maj Allingåbro Motor Festival – www.allinåbromotorfestival.dk (aflyst)
23 maj Aalestrup Classic Træf – 10.00–15.00 – info – Henrik – 40192592 (aflyst)
27 maj Klubaften – info følger
28 maj Oldtimerløbet Gråsten – info Erik Krogh – 26738130 (aflyst)
5-6 juni Traktortræf Kongensbro – 10.00 – 17.00 – info 51311520 (aflyst)
12 juni Veterankøretøjstræf (Tange Sø Veteranklub) fra 10.00-16.00 – info – Freddy 40109370
24 juni Klubaften - Info følger
22 juli Klubaften – info følger
29 til 31 Ringkøbingløbet – info Niels Jørgen Kannevorff - 40182342
7 august Veterantræf på Heden, Grønhøj Skivevej 27, 7470 Karup J. kl. 9-16 – Mogens Schrøder Nielsen info www.veteranerpaaheden.dk
13 august Tvilum-Scanbirk – Rally – info – Freddy – 40109370
17 august Generalforsamling – info følger
26 august Klubaften – info følger
29 august Jyllandstræf ved Hvidsten Kro – info – Kurt 24433563
27-29 aug- Automania Silkeborg – info – 40882131 – www.automania.dk
4 sept. Veteranlasbiltræf i Gjern – info – Jørgen Kjær - 30243177
3-5 sept. Græsted Veterantræf – www.veterantraef.dk
17-19 sept Classic Race – Aarhus - info – Per Christiansen 29110110
23 sept. Klubaften – info følger
2 oktober Aars stumpemarked 10.00-16.00 – info 40886464 – 23700739 – 40276464
12 oktober Klubaften – info følger
23-24 oktober Bilmesse og Brugtmarked – Fredericia – info – Erik 20492166
28 oktober Klubaften – Hos Leo Rasmussen – info Arvid – 25265856
9 november Klubaften – info følger
25 november Julebanko – info Arvid – 25265856
7 december Gløgg og Æbleskiver – info Arvid 25265856
Hold jer orienteret på Facebook, hjemmesider eller ring til dem der står som Info på de forskellige arrangementer – om det er aflyst pga. Corona virus Med venlig hilsen Arvid Andersen
Ugentlige tilbagevendende arrangementer 2021
Tirsdage Kalø tirsdags træf – 6 april til 28 september – derefter lørdage i oktober – info Erik – 20492166 eller Bent – 40262891 – info Facebook
Tirsdage Træf i Lundbykrat – på p-pladsen ved grillen, syd for Aalborg v. Gistrup (Aal borg / Hadsund Landevejen) fra kl. ca. 17.00 – info Facebook - fra 1 tirsdag i april til sidste tirsdag i september
Tirsdage Træf for veteranbiler – fra 4 maj – Memphis Manison, Graceland Randers Vej 3, 8960 Randers SØ www.memphismanison.dk – fra kl. 17.00 – 21.00
Tirsdage Tirsdagstræf på Gammel Havn – Fredericia – fra 6 april til 28 september – fra kl. 18 – Info – John Andersen - 29782909
Onsdage Træf – Tronholmen Randers – 28 april til den 29 september - info Axel - 41210770
Onsdage Træf – Odder Strand Camping / Hølken Strand fra 28 april–22 september – info –Bent – 20202276Toldvejen 50. 8300 Odder (fra kl.18.00 til solnedgang)
Onsdage Træf ved Gudenåen Bjerringbro – fra maj
Torsdage Træf – Havnen Hobro – fra den 13 maj – 16 september
Torsdage Træf – Hevring – fra maj – august – info - Facebook
Torsdage Træf – ( Ny Ry) Simtoften 8680 Ry – ved Kvickly – fra 25 marts – Info – Facebook –Madsen 28886819
Torsdage Ud i det blå – Vejle Havn – 3 torsdag i måneden, 20 maj, 17 juni, (lørdag 17 juli) 19 august og 16 september info Benedicte - 23241438
Søndage Træf på Grønhøj Kro – fra kl. 13.00 – 17.00 den 6 – 13 – 20 – 27 juni – 4 –11– 18 – 25 juli - 1– 8 – 15 – 22 og 29 august Med venlig hilsen - Kroparret Dorte og Gregers og Tivoliejer Leif Dalgaard
Søndage Karolinetræf i Middelfart – fra maj til oktober, første søndag i hver måned –info John Andersen -29782909
Hold jer orienteret på Facebook, hjemmesider eller ring til dem der står som Info på de forskellige træf – om de er aflyst pga. corona virus, eller hvornår de evt. starter
Med venlig hilsen
Arvid Andersen
Redaktionen
Corona driller stadig trods de mange tests og vaccinationer, og bestyrelsen finder det ikke muligt at afholde vores årlige generalforsamling i april måned. Vi har talt om at flytte den til maj eller juni, men da forsamlinger på det tidspunkt måske vil kræve coronapas eller negativ test, har vi besluttet helt at udskyde generalforsamlingen til august. Der vil senere komme udmelding om sted. På det tidspunkt er det nemlig ikke muligt at bruge det fine sted Borgernes Hus, som vi plejer.
Normalt vedtages årets kontingent på generalforsamlingen og opkrævning udsendes umiddelbart efter.
Da generalforsamlingen udskydes til august måned, vil kontingentopkrævningen af hensyn til klubbens likviditet blive udsendt som sædvanligt i slutningen af april eller starten af maj måned.
Bestyrelsen foreslår uændret kontingent, men ændres beløbet på den kommende generalforsamling, vil for meget eller for lidt opkrævet blive udlignet på det efterfølgende års kontingent.
Bestyrelsen håber, at der er forståelse for både denne beslutning og flytningen af generalforsamlingen til august.
Som det ses af arrangementskalenderen har vi haft meget i
støbeskeen, men grundet corona har det været nødvendigt at aflyse eller udsætte flere ting. Og det vil sikkert også blive nødvendigt med flere ting. Så følg med på klubbens hjemmeside eller ring til den angivne kontaktperson, hvis I er i tvivl om et arrangement aflyses eller afvikles.
De forskellige træfpunkter som for eksempel tirsdagene på Kalø er allerede ved at starte op i det små. Det bliver spændende at se, hvad der bliver muligt i år. Her kan følges med på facebooksiderne, og vi vil prøve at holde jer opdateret på hjemmesiden.
De seneste bestyrelsesmøder har været afholdt virtuelt, og jeg skal hilse og sige, at bestyrelsen glæder sig til at møde medlemmerne i sommerlandet – det bliver forhåbentlig muligt på en eller anden måde på et eller andet tidspunkt.
Men Vintage-Nyt kommer som sædvanligt, og der ønskes hermed et par forhåbentlig fornøjelige stunder med denne udgave.
Jørgen Kjær
5. juni - National køredag
National køredag, Klassisk køredag eller Motorhistorisk køredag, ja, kært barn har mange navne, og på denne dag, den 5. juni, har vi igennem de seneste år været vant til at kunne mødes på Wedelslund eller til større køreture andre steder med ligesindede, sparke dæk, fortælle historier og hygge os med venner og bekendte.
Men pga. Coronaen forventer vi i DVMC, at det nok ikke er muligt i år, at ret mange kan mødes, men vi synes alligevel, der skal ske noget, så vi vil lægge op til at folk finder sammen i mindre grupper og laver en køretur i deres eget område med eftermiddagskaffepause og evt. en frokostpause afhængig af turens længde. Vi ved jo ikke hvor mange, der må samles, men i DVMC vil vi gerne hjælpe til med at sætte folk sammen i grupper i den størrelse, der bliver tilladt til den tid, men vi kan ikke hjælpe med at lave selve køreturen.
Det kan jo også tænkes, at man bliver så glad for at køre en sådan tur, at det er noget, man vil fortsætte med en gang imellem i fremtiden, eller måske starte med allerede i foråret.
Hvis du/I vil prøve at starte sådanne ”frokostgrupper” tidligere i foråret, skal du sætte et kryds her:
Hvis du er interesseret i en tur 5. juni eller starte en tidlig ”frokostgruppe”, har vi brug for følgende oplysninger:
Navn - Adresse - Tlf. nr - Mailadresse Antal personer pr køretøj Hvor langt vil du køre for at deltage?
Er du interesseret i at lave en rute? Hvis det bliver en tur med 5, 10 eller max 20 biler, bør det være overskueligt, men sig evt. max antal biler du vil have med.
Der er indkommet et forslag med en rute fra lidt nordvest for Horsens via Åstruplund, Grædstrup, Løve, forbi Torup Sø ,ophold ved Rørbæk sø og slut i Vrads. Her er ruten planlagt, så har du lyst til at arbejde videre med denne tur så sig til.
Send ovenstående senest 1. maj til undertegnede, Svend Aage Kaae på mail: svendkaae@gmail.com så vil jeg se på hvordan grupperne kan sammensættes udfra de til den tid kendte Coronaregler.
Svend Aage Kaae
Kontingent 2021
Normalt vedtages årets kontingent på generalforsamlingen og opkrævning udsendes umiddelbart efter.
Da generalforsamlingen udskydes til august måned, vil kontingentopkrævningen af hensyn til klubbens likviditet blive udsendt som sædvanligt i slutningen af april eller starten af maj måned.
Bestyrelsen foreslår uændret kontingent, men ændres beløbet på den kommende generalforsamling, vil for meget eller for lidt opkrævet blive udlignet på det efterfølgende års kontingent.
Bestyrelsen håber, at der er forståelse for denne beslutning.
Generalforsamling – D V M C
Ny dato: Torsdag d. 17. august – 2021 kl. 19.00
Normalt afholder vi klubbens årlige generalforsamling i april måned – i erkendelse af Corona situationen og forsamlingsrestriktioner har bestyrelsen allerede nu besluttet at flytte og indkalde til denne den 17 august.. Stedet er ikke fastlagt endnu.
Dagsorden ifølge vedtægter: § 7 – Generalforsamling
7.3.1. Valg af Dirigent:
7.3.2. Godkendelse af Generalforsamlingens lovlighed og dagsorden
7.3.3. Bestyrelsens beretning: Klubben: Allan Laxby
Klubhuset/ Arrangementer: Arvid Andersen
MhS & Bladet: Jørgen Kjær
Forsikringer: Per Christiansen
7.3.4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab: Daniel Schmidt
Budget for det kommende år: Daniel Schmidt
7.3.5. Indkomne forslag:
7.3.6. Fastlæggelse af kontingent for 2021 – 2022: Daniel Schmidt
7.3.7. Valg af medlemmer til bestyrelsen for 2 år jf. § 6
På valg er: Per Christiansen – modtager genvalg
Jørgen Kjær – modtager genvalg
Allan Laxby – modtager genvalg
Suppleant for 1 år:
Bestyrelsen foreslår: 1.- Jan Christensen. modtager valg 2.- Erik Ammitzbøll. modtager valg
Valg af Formand:
Bestyrelsen foreslår Allan Laxby. modtager valg
7.3.8.
Valg af revisor for 1 år: Frank Juhler modtager genvalg
Revisorsuppleant for 1 år: Axel Balslev Clausen. modtager genvalg
7.3.9. Eventuelt:
Arrangementsudvalget: Arvid Andersen (ansvarlig)
Kai Mortensen
Svend Aage Kaae
John Therkelsen
Klubhus/lokaler
Arvid Andersen
Fredericia ansvarlig: Erik Ammitzbøll
Vintage Nyt Classic Car træf
Af Svend Aage Kaae
I en tidligere artikel fortalte jeg om min hustru og mit besøg til Classic Race i Sebring på en tur til Florida sidste vinter. Den lørdag vi skulle rejse hjem til Danmark, havde vi en del tid til overs, så jeg tænke om der mon var et træf i nærheden. Jeg havde fra TV-udsendelser om klassiske biler fra USA hørt om Cars and Coffee, som jeg troede primært var for klassiske biler, men har fundet ud af at det i stedet er en global organisation for eksotiske, hurtige og dyre biler i alle aldre, og at de ikke kun mødes til en kop kaffe lørdag formiddag, men også arrangerer f.eks. Street Race.
Men jeg søgte lidt på internettet for at se om der var noget interessant i Miami om klassiske biler. Der var dog ikke nogen Cars and Coffee møder, men fandt et træf, som skulle afholdes tæt på det hotel, vi havde overnattet på. Det var på en parkeringsplads ved et stort Walmart supermarked, og der var flere af de typiske amerikanske fastfood steder lige ved siden af, til dem der var sultne.
Det var nu ikke noget træf, som dem vi ser i Danmark, for det var især præget af de helt ekstreme bilnørder, så alt der var
gammelt og også noget nyt, var lidt eller især meget ombygget, overpyntet eller på anden måde helt specielle, det var til stede.
Og der var noget for enhver smag. For at starte med de ekstreme er der den højt hævede hvide, Chrevrolet Pick-up, som jo er fantastisk flot lavet, men noget upraktisk, da den er så høj, at der nærmest kræves en stige for at komme ind i den, og i hvert fald hvis man skal rode i motoren. En anden specialitet er den viste Tesla-X, som
er totalt pakket ind i ”chrom”-folie. Den krævede nærmest solbriller at komme i nærheden af.
Men som det ses er selv de rigtige veteranbiler på en eller anden måde ombygget, om ikke andet, så sænket og med specielle fælge og/eller ekstrem hjulstilling og selv den fine Porsche er sænket - meget. Det var nu nok en replica, men jeg ved det ikke. Der var også nogle der var gået helt grassat, som det kan ses på den sorte flyder med
Vintage Nyt
guldfælge, hvorpå der også er ciseleringer rundt i kanten.
Kun ganske få havde noget originalt udstyr med som ham med picnic-kurven og en original Coca-Cola kasse med flasker i bagagerummet af VW-boblen.
Jeg talte med fyren, der sidder foran sin rustikke og også meget sænkede VWboble, og han fortalte mig at man kan få alt indregistreret, bare det kan styre og bremse lidt. Der er simpelthen ingen krav til hvordan tingene skal se ud og ej heller om man kan se noget for motoren, som må være et problem på den lyseblå Corvette. En ekstrem specialitet er de helt hjemmebyggede køretøjer, for biler er vist for meget at kalde dem, som pickuppen der er lavet af alt hvad bilbyggeren har kun-
net finde i smedens skrotbunke af gammelt jern. Men den består åbenbart af noget der kvalificerer den til at køre på de blå ”antique”-nummerplader.
Spændende at gå rundt og se på hvilken kreativitet, som mange bilnørder er i besid-
delse af, og som der er plads til at gennemføre i et land hvor der ikke er mange begrænsninger, men de fleste gammelbil folk vil nok sige at det er gået for vidt, især på de gamle biler. Men hver sin lyst.
Jeg havde i øvrigt læst og fik også at vide at
der dagen efter var et træf for mere almindelige veteranbiler, men det var desværre for sent, da jeg ville med det planlagte fly hjem.
Hvis du skal på tur til USA så er hele nogle links til hjemmesider for træf i USA:
Cars and Coffee, som er både gamle og nye biler : http://americaonwheels.org/cars-and-coffee-locations/
Træf for klassiske biler: https://www.oldcarsweekly.com/old-carsevents/old-cars-show-calendar https://www.hemmings.com/calendar/
Klubaften den 4 februar 2020, var vi på besøg på Memory Lane Rockmuseum Fuglsøcentret
En af de sidste klubaftener inden landet blev lukket ned pga. Corona, var vi på besøg hos Memory Lane Rockmuseum, man starter i 1950erne og op til i dag f.eks. Beatles, Rolling Stones, Elvis, Abba, Gasolin, Walkers, Tøsedrengene og mange flere.
Datidens ungdomstøj, koncertplakater, plader, ungdomsbøger, musikudstyr, ting fra teenageværelserne, hippier, provoer, om kærlighedslivet m.m.
Poul Nowack viste rundt og fortalte (en meget spændende rundvisning) som billederne viser var der meget at se på
Vi sluttede af med kaffe og kage
En stor tak til Poul Nowack
Med venlig hilsen
Arvid
Lavt gulv - høj service
- historien om Preben Louw Pedersen
Af Rolf Brems
Denne bog handler om Preben Louw Pedersen. Navnet siger måske ikke så mange så meget. Men rigtig mange har stiftet bekendtskab med de små servicebusser med lav indstigningshøjde, der kørte mange steder i Danmark fra begyndelsen af 1990’erne og frem. Og det var netop Preben Louw Pedersen, der stod bag udviklingen af servicebusserne.
I bogen følger vi Preben Louw Pedersen gennem det meste af hans liv. Han var som ung ingeniør ansat hos flere virksomheder. Senere kom han videre til Vognfabrikken Scandia i Randers, som i 1975 købte Aabenraa Karrosserifabrik og udnævnte Preben Louw Pedersen til direktør. Han og familien flyttede til Aabenraa, men Preben Louw Pedersen syntes, at Scandia styrede ham for stramt. Derfor begyndte han i 1979 for sig selv og året efter oprettede han sin egen karrosserivirksomhed, Alubus. Desværre førte flere uheldige omstændigheder til, at det ikke gik så godt, og i 1982 gik Alubus konkurs. Efter kort tid kom Preben Louw Pedersen i 1983 til DAB i Silkeborg. Her kom han omsider på rette hylde, idet han fik lov til at stå for flere udviklingsprojekter, deriblandt servicebussen.
Desværre blev Preben Louw Pedersen ramt af sygdom i 1987. Idérigdommen blev heldigvis ikke ramt og for at aflaste ham, blev der ansat en ung ingeniør, Lars Overgaard. Sammen fortsatte de to udviklingsarbejdet og efter Preben Louw Pedersens død i 2000, fortsatte Lars Overgaard arbejdet.
Udgivet 2021 på forlaget J-bog, hvor den også kan købes. 68 sider og over 70 illustrationer - de fleste i farver. Pris 195 DKK + porto.
TRIANGEL T55 MED PERKINS
Af Erland Egefors
Svend Aage Kaaes artikel ”Min barndom og ungdom - og bilerne” i ”Vintage-Nyt” nr. 600, marts 2021, er på flere måder interessant. Søren Christian Jensens vognmandsforretning i Sall ved Hammel har jeg ingen data på, for den er ikke medtaget i Adam Nygaards bog ”Dansk Vognmandsstand”, København 1956. Som forfatter til bogen om Triangel kunne jeg selvfølgelig omgående konstatere, at det er en Triangel T55. Da køleren er prydet med Perkins´ logo, de fire cirkler, cementeren det yderligere, at den er fra perioden 1950 - 1952, for i 1950 frigav den britiske regering eksport af maskiner, motorer og køretøjer m.m., for på det tidspunkt var Nazi-Tyskland ikke længere en trussel. De forenede Automobilfabriker A/S, der fremstillede Triangel, havde importen af Perkins motorerne. Der er bevaret to af denne type, begge stigebiler til henholds Ålborg og Randers Brandvæsen, type O31B, det vil sige Omnibus 31 passagerer Benzinmotor. Brandbiler blev opbygget på buschassis. De har chassisnumrene 4024 og 4025, inden afleveringen var de en tur omkring Magirus i Ulm, hvor de fik påbygget drejestige DL 30 x 2. Ålborg Brandvæsens er bevaret ved Museet Danmarks Brandbiler i Oksbøl og Randers Brandvæsens er bevaret ved Falck museet.
Til bogen om Triangel har jeg den 26. juni 2006 taget et par billeder i Museet Danmarks Brandbiler. Den stod sammen med Lille Triangel L2,0 leveret til Ålborg Brandvæsen i 1939 og ved siden af den en T50X leveret til Ålborg i 1946. I øvrigt med Bur-Wain 6A11B, det vil sige dieselmotor ombygget til benzindrift. De tre brandbiler repræsenteret henholdsvis 1930´erne, 1940´erne og 1950´erne. T50X og andre modeller fra perioden kan også kaldes ”Randers-modellen”, fordi de blev fremstillet ved Vognfabriken Scandia i Randers og har design tilfælles med Austin i samme periode.
Flere firmaer og vognmænd ved Hammel købte T55 med Perkins P6 ”Panther”, blandt andre vognmand Frode Laursen i Vitten, Voldby Cementstøberi ved S. K. Jensen og vognmand Johan Würts i Skægkær. Chassisnumrene for typen går fra 4080 til 4203, men jeg har ingen oplysninger om, hvem der fik nr. 4199. Muligvis vognmand Anders Olesen i Dronningborg ved Randers. Typen afløstes i 1952 af L90, der kunne fås med enten Perkins P6 eller Henschel diesel.
I forbindelse med arbejdet med bogen om Ebeltoftbanen rekvir-
erede jeg flere arkivkasser med bunker af papirer, blandt andet en ordrebekræftelse fra De forenede Automobilfabriker A/S til direktør Larsen, Ebeltoftbanen, dateret 26. september 1949. Det er angående to rutebiler på Triangel O35DT chassis med Hercules dieselmotorer og DfA skriver om karosserierne:
”Karosserierne, der bygges hos Aarhus Karosserifabrik, bliver for 33 eller 35 Siddepladser, alt efter nærmere herom kommende Aftale, og Udformningen og Interiøret saasom Beklædning, Stole etc. som i den for Dem viste Omnibus fremstillet hos samme Karosserifabrik.
Pris for 33 - Personers færdig Vogn vil ikke overstige Kr. 69.700.Pris for 35 - Personers færdig Vogn vil ikke overstige Kr. 70.600.”.
Da prisen for en komplet bus er afhængig af karosseriets udførelse, interiør m.m., er det vanskeligt at udlede prisen for et chassis med motor. Året efter solgte DfA- forhandleren i Århus, Austin-Huset, en 3,7 tons fragtbil på Austin A36 Loadstar chassis, den kostede 15.400 kroner. Prisen for en komplet Triangel har været højere
og dieselmotorer kostede mere end benzinmotorer, ganske enkelt fordi der var større omkostninger ved produktionen på grund af de høje krav til præcision.
Blandt papirerne var der også ”Smøreinstruktion-”Triangel Chassis”, fremstillet i Randers, jf. til venstre ”Vognfabrikken Scandia Aktieselskab Randers”.
Motoren er placeret over forakslen og der er halvt frembygget førerhus, hvilket er almindeligt for lastbiler i perioden. Bemærk den todelte kardanaksel, hvilket er karakteristisk for en Triangel. Med to korte i stedet for en lang kardanaksel er der mindre risiko for brud. Bremseforstærkeren sidder i venstre side bag gearkassen, hvis en kardanaksel knækker, slår den rundt og smadrer bremseforstærkeren og bremserørene. Chaufføren må derfor lade bilen løbe farten af sig, hvis det er muligt, eller køre ned i grøften. Som det fremgår af smøreskemaet, skulle der dengang smøres og skiftes olie hyppigere end i dag og der var mange flere smøresteder. Det havde dog også sine fordele, chaufføren lærte bilen at kende og var opmærksom på eventuelle brud. Styretøjet skulle
smøres for hver 500 km, hvilket har modvirket slitage. Billigere lastbiler havde ikke smørenipler i kuglerne, hvorved selvfølgelig styretøjet blev slidt hurtigere, og i dag har mange lastbiler smørefri nylonbøsninger.
HVAD ER EN SÆTTEVOGNSTRAILER?
Svend Aage Kaae skriver: ”Billedet med de 2 lastbiler ( i dag siger vi jo oftest lastvogn, men vi kaldte det dengang en lastbil )”.
Men det er faktisk omvendt, jf. at DfA i skrivelsen til Ebeltoftbanen skriver vogn.
Skal man være helt krakilsk, så er en lastvogn en hestevogn og lastbil er en afkortning af ordet lastautomobil. Ordet bil er en kort udgave af det franske ord automobil, der er sammensat af det græske autós, der betyder selv, og det latinske mobilis, der betyder bevægelig. Altså selvbevægelig. Dagbladet Politiken udskrev i 1902 en konkurrence om, hvad dette nymodens køretøj skulle kaldes og ordet bil blev valgt. Siden har ordet bil vundet indpas i de andre nordiske sprog, men underligt nok bruger vi stadigvæk udtryk som automobilmekaniker og automobilhandel og så videre. Det er den tragiske ulykke på Storebælt den 2. januar 2019, der har
provokeret mig. For såvel journalister som politikere og embedsmænd har rodet rundt i, hvad en sættevogn kaldes. En af Carlsbergs sættevogne med returemballage til Fredericia var læsset på en såkaldt lommegodsvogn, det vil sige en vogn med forsænket bund og en skammel med kobling for hovedbolten. På grund af kraftig sidevind var hovedbolten løftet af koblingen, sættevognens forende svingede ud og da der kom et lyntog mod København, bragede det ind i sættevognen. Otte passagerer blev dræbt og 18 blev kvæstet.
Havarikommissionen har offentliggjort rapporten, den kan læses på Havarikommissionens hjemmeside. Men i stedet for enten at bruge det danske ord sættevogn eller korrekt det engelske semitrailer, bruger Havarikommissionen ordet sættevognstrailer.
Ordbog over det danske Sprog, 1946 udgave, har: Sætte-vogn, en. [II.7.3] (ogs. Sæt-. LandmB.I.282. jf. Feilb.). (sml. -bør; fagl.) skiftevogn; reservevogn; spec.: en slags tohjulet paahængsvogn til automobiler, der læsses, medens hovedvognen er borte. Levin. BerlTid.8/81940.M.14.sp.5. FrGrundtv.LK. 254. SjællBond.114.
I Gyldendals ”Engelsk-Dansk Ordbog” står der kort: ”Semitrailer. Sb ( am. ) sættevogn”.
Ordet menes altså at være amerikansk, så derfor slog jeg op i Webster´s New Collegiate Dictionary, udgivet USA 1979:
”semi-trailer, n. 1: a freight trailer that when attached is supported at it´s forward end by the fifth wheel device of the truck tractor. 2: a trucking rig made up of a tractor and a semitrailer”.
Desværre kan jeg lige så godt råbe efter månen, for når ikke engang de højt uddannede i ministerier og styrelser kan deres modersmål, hvordan skulle så befolkningen generelt kunne det? Som cand. mag. i dansk og historie skal jeg vide det, jeg har ingen undskyldninger for at blande tingene sammen eller bruge forkerte ord.
Biler på Grønland
Det er sjældent man hører om bilerne på Grønland. Men de har været der i mange år.
Dickie Mieth fortæller om sine oplevelser i Nuuk omkring 1969 ved Betoncentralen, værkstedet, juleaften i barakken, min taxa. Samme dag, som jeg afmønstrede Gustav, fik jeg arbejde på betoncentralen som mekaniker.
Jeg kom til at bo i en mandskabsbarak ude ved dumpen. Det var en livlig barak med otte håndværkere, og der var altid liv og glade dage.
Jeg kom meget sammen med en mekaniker, som hed Stampe. Vi havde kendt hinanden, siden jeg kom til Godthåb. Stampe var meget aktiv, og han havde altid ekstra arbejde. En dag sagde Stampe, at der var en bil til salg hos hans mester ‘Toyota Knud’, som jeg skulle købe. Det var en Citroen ID19 - en rigtig fornem bil.
Jeg købte bilen, og vi søgte begge om næringsbrev som vognmænd. Vi købte endnu en bil sammen, og satte dem i gang som taxaer. Vi kørte så taxa et stykke tid om aftenen. Vi tjente gode penge, men arbejdet som mekaniker om dagen og taxachauffører om natten, skar gevaldigt ind i vores fester. For festes skulle der, og det blev der, så vi satte chauffører på bilerne.
I flere måneder var det hele kun én stor fest, og det var midt i hippietiden.
Bedre kunne det ikke blive – hvis I forstår, hvad jeg mener ... Jeg gik en aften og arbejdede på værkstedet, da vores natchauffør kom. Han fortalte at der var en tysk trawler i havnen, så han kunne skaffe billigt spiritus, og han spurgte, om jeg ville købe noget. Jeg gav ham 500 kroner, nok til 15-20 flasker – og en times tid senere kom han tilbage og fortalte, at al sprutten var blevet stjålet fra ham.
Den troede jeg ikke på, men jeg kørte ned på havnen med ham. Mens vi gik og kikkede, kom politiet. De styrede direkte over til mig og spurgte, om jeg ejede bilen, mens de pegede på taxaen. Jeg stod i kedeldragt og svarede: ’Ja, jeg er på prøvetur. Jeg har repareret hele aftenen... ’
’Ja’, sagde betjentene. ’Vi kom ned ad vejen, da vi så to knægte, der løb op ad fjeldet med en masse spiritus, så vi fik fat i dem... ’ Betjentene fortalte, at knægtene havde sagt, at de havde taget spiritussen fra en taxa som min. Og politiet kørte herefter med sprutten. Jeg sagde til chaufføren, at det var noget skidt, men han skulle betale mig de 500 kroner tilbage. Han sagde det var i orden – ’men Dickie, kan du ikke finde ud af, hvor politiet gemmer sprutten, så kan jeg selv hente det ...?
Dén plan fik jeg dog heldigvis med stort besvær talt ham fra. Jeg arbejdede 10 timer om dagen som mekaniker, havde taxaer, men den 7. juni 1969, havde jeg fået nok.
Jeg kørte op til KGH, købte en enkeltbillet til Danmark, og rejste hjem næste dag.
Stampe pakkede mine ting, og sendte dem hjem til mig – og han kom selv til Danmark to uger senere.
Som sædvanlig skulle vi opleve noget, lige meget hvad, for vi var ikke kræsne.
Vi snakkede meget om hippier, og var egentlig bange for, at hippietiden skulle være forbi, inden vi havde fået oplevet lidt af den. Og da vi havde hørt en del om Christiania, besluttede vi os for at aflægge Fristaden et besøg.
Jeg mente bestemt, jeg vidste, hvor Christiania lå, så klokken 20 om aftenen, kørte vi for fuld fart fra Nordsjælland med store forventninger til aftenens forløb.
Vi kørte ad Lyngbyvejen over Trianglen til Frihedsmuseet, hvor den gamle kaserne og Christiania skulle ligge. Vi fandt også indgangen, og suste forbi et skilderhus, men så brød fanden løs. Vi blev stoppet, omringet og udvist, og så fandt vi på den hårde måde ud af, stedet hed Kastellet og ikke husede hippier.
Af gammel vane kørte vi op til Jomfruburet, for ikke at spilde hele aftenen, men Christiania fik vi ikke besøgt i denne ferie ...
Det var en sjov bil at køre med. Når jeg kørte fast i sneen, kunne jeg løfte den i hydraulikken og bakke mig fri af sneen. Den hydraulik havde jeg meget sjov med, når den var højest, var trinbrættet i hovedhøjde med en dværg, hvad jeg på det tidspunkt syntes var sjovt. Jeg kørte en overgang rundt med 3 hjul. Der var kun en bolt der holdt skærmen over baghjulet, den og baghjulet kunne afmonteres, løfte hydraulikken til højeste stilling, og så byen rundt for lidt sjov. Desværre var der mange problemer med pakningerne til hydraulikken om vinteren. Is og sne gjorde dem utætte, og hydraulikolien var meget dyr. Det var hotelejeren af hotel Grønland, Knud Rasmussen, mener jeg han hed, som importerede Citroen, de blev solgt af Polar Kaj, som havde firmaet Polar Auto.
Rasmussen importerede dem, og Polar Kaj solgte dem. Denne bil blev solgt til en ung mand som kørte taxa med den i 8 måneder. Pris den gang 18.000 kr. Så byttede han den med en Toyota hos Toyota Knud, som lige havde bygget sit nye værksted, se billedet. Jeg købte den for 6500 kr. Dagen før jeg skulle hente den, kørte Erlann en prøvetur med den, og der brændte hele ledningsnettet op. Hele ledningsnettet blev udskiftet af Erlann, og jeg fik bilen til den aftalte pris.
Vintage Nyt
Bedstefars bil
Mark Thorup spørger Vintage-Nyt:
Jeg har fundet et billede af min bedstefar ved sin bil i ca 1925... kan i se hvad det er for en bil?
Når vi er ved den årgang af biler er det nærliggende at spørge Erik Nielsen. Han svarer:
Du har sendt mig et billede af en gammel bil og bedt mig om jeg kan identificere hvad det er for en, jeg har været i gang med at kigge forskellige billeder i gennem. Men jeg er desværre ikke stødt på en der passer rigtigt sammen med den på billedet, der er mange der ligner men ingen der passer godt nok til at jeg tør sige det er sådan en.
Men hvad jeg kan sige bilens udseende tyder på at det er en Tysk eller en tyskudseende bil fra perioden 1910-12 med en kølerfacon i stil med en Benz, men det var der mange der havde, og problemet er at det kølermærke man kan se, men ikke kan læse, ikke er helt rundt som på en Benz men i stedet er en stående oval med en facon tæt på det runde, og jeg har ikke kunnet finde andre biler med både den kølerfacon og den kølermærke facon..
Men den gang var der mange mindre fabrikker der, havde mange modeller, som der er svært at finde dokumentation for, så jeg formoder at den er fra en af dem, og det er en model hvor men har valgt at sætte en anden udgave af kølermærket på end den fabrikken ellers brugte.
Hvad kan jeg ellers sige om bilen på billedet, bilen er en mindre vogn med 2 prs. Karosseri. Den har formentlig set ganske smart ud da den var ny, men har siden hen fået på bygget en ganske uelegant top. Billedet opgives at være taget omkring 1925, det kan godt være rigtigt selv om bilen så på det tidspunkt har været ret gammel. Man ser ikke nogen nummerplade på bilen men den kan sagtens være skjult i skyggerne, da nummerpladerne efter 1921 skiftede farve til sort, hvorimod hvis den stadig havde haft den oprindelige hvide plade, ville man sandsynligvis kunne have set den. Og hvis man havde været heldig så kunne have læst hvad der stod, og måske have slået op i et register og have fundet den frem hvad det var for en.
Men hvis jeg støder på et billede jeg kan identificere den ud fra, skal jeg nok lade dig det vide.
Nu skal du spørges!
Da jeg, som dreng, i 1965, med min familie flyttede på Møllevangs Allé i Århus N, lå der på hjørnet af Møllevangs Allé 212 og Narviksgade et gammelt træhus, nærmest en barak.
I dette hus boede en, syntes jeg, meget, meget gammel dame. Det var ikke en vi så i gadebilledet, så jeg så hende kun inde i haven. Hun var, dømte vi hende til, døv. Godt nok var der enkeltglas i vinduerne og vel ikke mere end et bræt som væg, men hold k... hvor blev der spillet højt på radioen.
Når man gik forbi huset, ad Narviksgade, var der en høj bygning, med en stor port. Sådan var det, og vi talte jo ikke med hende, så det var som det var, det hele.
I 1968 skete der
så noget!
Jeg ved ikke om hun var flyttet på plejehjem, død eller noget, men der var tomt.
En dag blev porten åbnet til den høje bygning, som så nok i realiteten var en garage, og derinde stod en gammel rutebil, Århus - Ny Mølle mener jeg ser stod på den.
Den blev trillet ud, og kørt
bort.
Huset blev jævnet og fjernet. Arkitekt Jørn Bisgaard, partner i C.F. Møllers Tegnestue, byggede så dette fine hus, som endda blev omtalt i Aarhuus Stiftstidende.
Det blev rutebilen også. Jeg husker der var et billede med den, hvor den stod halvt rullet ud, og noget forklarende tekst.
Den kan godt have set ud som den vedhæftede, Aarhus - Randers rutebil.
Nu er det så at du som læser af Vintage-Nyt kommer ind i billedet! Hvad var historien om den rutebil, og hvor er den i dag?
Jeg har lige læst om den fine Ford T Taxi fra 1921, i Vintage Nyt, og tænkte at nu skal jeg have spurgt Jørgen Kjær - og hans netværk - om den rutebil, som har rumsteret i mit hoved i over 50 år.
På forhånd tak!
Steen Normann
Røjen 5, Foldby 8382 Hinnerup
Ansøg om plads til din bil på Classic Car Park Tangkrogen
Classic Car Park er en udstilling af privatejet klassiske biler som befinder sig på Tangkrogen lige ude foran hovedindgangen til Classic Race Aarhus. Den er helt sikkert et besøg værd – da udstillingen består af nogle unikke og smukke modeller i klassiske årgange.
Har du en klassisk bil, har du mulighed for at parkere på arrangementets bedste parkeringspladser fredag, lørdag og søndag d. 17.- 19. september.
Du kan ansøge om en plads til din bil til Classic Car Park 2021 på www.craa.dk/det-sker/classic-car-park/ . Din bil skal være fra før 1996 (25 år) – for at blive godkendt til en plads. Er din ansøgning blevet bekræftet er indkørsel mulig fra kl.
10.00-11.00 fredag og kl. 08.00-09.00 lørdag og søndag. Efter kl. 13.00 fredag og kl. 11.00 lørdag og søndag vil der være indkørsel for flere klassiske biler, hvis der er plads – efter først til mølle-princippet (uden ansøgning).
Udkørsel kan ske fra kl. 14.00.
Hvis din ansøgning er blevet bekræftet, vil du modtage en praktisk information 2 uger før arrangementets start. Har du spørgsmål til noget inden, er du velkommen til at kontakte melanie.buch@craa.dk Adgang til eventpladsen til Classic Race Aarhus 2021 kæver en entrébillet, som du kan købe i hovedindgangen eller online på Classic Race Aarhus 2021 | Classic Race Aarhus (craabillet.dk).
Klubaften
F. S. Automobiler
En af de få klubaftener vi havde i 2020, var vi på besøg hos F. S. Automobiler (vi kom ca. 30 biler) vejret var godt, som billederne viser har Freddy en meget fin veteranbilsamling.
Der var en masse spørgsmål til Freddy (pladesmeden Kim og deres autosaddelmager)
Der blev serveret kaffe og en masse kage, pølsevognen var også et hit, det var en rigtig god og hyggelig aften.
En stor tak til Freddy - F. S. Automobiler
Med venlig hilsen
Arvid
Hvorfor man stoppede med at samle biler i Danmark:
Da man samlede Mercedes-Benz i Danmark
Af Erich Karsholt
I 1966 siden kørte den sidste dansk-samlede Mercedes-Benz personbil ud af samlefabrikken hos Bohnstedt-Petersen A/S i Hillerød. Selv om der stadig blev samlet biler hos GM i Aldersrogade, så var en epoke trods alt ved at ebbe ud. Det var ganske enkelt blevet mindre lønsomt at samle bilerne herhjemme, ligesom kvalitetsforhold også spillede ind.
Christian Bohnstedt-Petersen købte i 1937 godset Hegnsholt i Grønholt og opførte på sin grund en hal planlagt til at samle biler, men i 1954 valgte Bohnstedt i stedet at investere i et nedlagt savværk på Københavnsvej i Hillerød. Her blev der i de eksisterende bygninger hurtigt etableret en samlefabrik for lastbiler. I de første år måtte førerhusene stadig fragtes til Sundkrogsgade for at blive malet, men det var alligevel en stor afhjælpning af de trange forhold i København.1
Efterfølgende blev der i Lübeck købt nogle fabrikshaller, der blev nedtaget og fragtet til Hillerød, hvor de fra 1957 blev opført og ombygget for at give plads til en samlefabrik for personbiler. Det bragte det bebyggede areal på grunden i Hillerød op på næsten 5000 kvadratmeter. Byggeriet kostede dengang 1 million kr. En investering som virksomheden selv finansierede.
Den 16. juni 1958 kunne Bohnstedt-Petersen A/S indvie den nye samlefabrik med 150 gæster, der efter receptionen blev inviteret på andesteg og is med jordbær på Slotspavillonen i Hillerød. Daimler-Benz AG var bl.a. repræsenteret af eksportdirektør Arnold Wychodil. Han talte ved indvielsen om den mangeårige relation mellem Daimler-Benz og Bohnstedt-Petersen, både familien og firmaet: ”Med Aabningen af denne Samlefabrik haaber vi at kunne imødese et endnu større Salg, bl.a. fordi det er vor Agt ikke blot at anvendte dansk Arbejdskraft, men i videst muligt Omfang ogsaa danske Materialer.”2
Fra begyndelsen samlede man dagligt tre lastbiler og tre personbiler. Et antal man i løbet af et års tid planlagde at fordoble. Den mulige kapacitet var på 20 biler om dagen - fordelt på ti personbiler, seks lastbiler og fire varevogne. De modeller, der i 1958 blev samlet, var personbiler af pontonmodellerne 180, 190 og 220, lastbilmodellerne L312, L329 og LP 321, busserne OP312 og O321H samt varevognen L319. Det blev også overvejet at samle DKW Junior og Heinkel kabinescootere, det er der dog ikke umiddelbart noget tyder på blev tilfældet (i så fald hører forfatteren gerne om det).
På samme måde som det var til-
Bohnstedt samlefabrik Hillerød 190 B
fældet i Sundkrogsgade, så løb jernbanen lige forbi, så delene fra Stuttgart nærmest kunne rulle direkte ind på samlefabrikken. Ved indvielsen fortalte adm. direktør Henry Bohnstedt-Petersen, at det tillige var planen at opføre en samlefabrik for omnibusser, hvilket ikke blev realiseret.
Omkring 95 procent af medarbejderne fra Sundkrogsgade fortsatte i Hillerød. Administrationen flyttede ind i ”Villa Ultima” - en mindre ejendom, hvor medarbejderne havde småt med plads. Først i 1964 kunne funktionærerne rykke ind i en nybygget administrations- og udstillingsbygning.
Effektivitet
Samlefabrikken kom hurtig op i gear. Allerede for året 1959 blev det estimeret at 1.100 personbiler og 700 lastbiler skulle samles på
fabrikken, så det var langt hovedparten af bilerne til det danske marked, der blev leveret til samling på fabrikken. Det betød beskæftigelse til 100 medarbejdere, så det var trods alt en både betydelig og vigtig del af bilimport-virksomheden. Alligevel tyder dokumentation fra dengang på, at Bohnstedt-Petersens samlefabrik i Hillerød blev drevet mere som en håndværksvirksomhed end en egentlig fabrik.
I slutningen af maj 1959 var der således møde hos Bohnstedt-Petersen A/S i Hillerød. På programmet var arbejdsgange, teknik og omkostninger ved at samle biler i Danmark. På mødet deltog repræsentanter fra Daimler-Benz AG Stuttgart. Her havde man konstateret, at når man sammenlignede den danske samlefabrik med den, der var etableret i Belgien, så anvendte man i Hillerød mere tid på at samle en tilsvarende Mercedes, som rullede ud fra den belgiske fabrik, I.M.A. SA.
Vintage Nyt
Det var jo fakta, der var til at føle på, for tid er i den forbindelse penge. Derfor havde man hentet hjælp fra konsulentfirmaet T. Bak-Jensen, der arbejdede som rationaliseringseksperter og udførte tidsstudier - hvilket på det tidspunkt var en af de strømninger, der var kommet fra USA.
Konsulentfirmaet havde i februar-marts 1959 foretaget tidsstudier, der muliggjorde sammenligning med arbejdet i Belgien,
herunder også hvor der blev anvendt mere tid. I Hillerød blev der således anvendt ca. ti procent mere tid på karrosseri- og sadelmagerarbejde og mere end ti procent mere tid på malerarbejde og korrosionsbeskyttelse. Selve færdigmontagen tog kun lidt ekstra tid, så summa summarum blev der i gennemsnit anvendt ti procent mere tid på at samle en Mercedes-Benz i Danmark, i forhold til den tid, der blev anvendt på den belgiske samlefabrik. Rationaliseringseksperterne anbefalede, at medarbejdernes effektivitet og præstation blev hævet gennem uddannelse - og ved systematisk brug af tidsstudier. En ingeniør, der skulle stå for at effektivisere arbejdsgange og gennemføre tidsstudier, blev efterfølgende ansat.
Konsulentfirmaet anbefalede også en lang række andre ændringer af organisation og administrative systemer, herunder indførsel af et kalkulationssystem, forslag til materialeforbrugsregnskab og nye indkøbsprocedurer. Foruden dele modtaget fra Tyskland, indkøbte man i Danmark materialer og råvarer til de danske biler for ca. 1 mio. kr. årligt (svarende til ca. 13,2 mio. kr. i 2014-priser), så der var god grund til at få styr på tingene. Alle forslag blev efterfølgende godkendt af selskabets bestyrelse.
25 år med Mercedes-Benz
Den 4. september 1959 kunne Bohnstedt-Petersen A/S fejre sit 25 års jubi-
B-P Samlefabrik Hillerød slibe og lakarbejde
Bohnstedt samlefabrik Hillerød 190 C
læum som importør af Mercedes-Benz og Auto-Union. Det blev naturligvis fejret. Over 300 gæster var med til jubilæet, heriblandt eksportdirektør Rudolf Oeser fra Daimler-Benz AG. Oeser kunne også fejre jubilæum, det var således ham, der 25 år tidligere var kommet til Danmark for at indgå aftalen med Bohnstedt-Petersen A/S, herunder om samling af Mercedes-Benz i Danmark. I 1934 var Oeser rejst hjem med en ordre på fem biler, nu kunne han se tilbage på leverance af næsten 10.000 Mercedes-Benz personbiler og erhvervskøretøjer siden eksporten fra Daimler-Benz AG til Danmark var genoptaget i 1949.
Adm. direktør Henry Bohnstedt-Petersen kom i sin tale ved jubilæet ind på samlefabrikkens betydning: ”Det har været en stor glæde for os, at mange mennesker har fundet beskæftigelse på vor samlefabrik, men det er bestemt også en glæde, der forpligter langt
ud i fremtiden! Vi er ikke alene sikre på, at fabrikkerne vil forstå at værdsætte vore bestræbelser for altid at beskæftige et stort antal danske arbejdere og fremover at lade os tilflyde så mange materialer som på nogen måde muligt, men vi regner også med, at myndighederne herhjemme vurderer denne vor indsats på rette måde, således at vi ikke kan komme til at skuffe vor store, udemærkede medarbejderstab, som jeg i dag også retter min varmeste tak til for den gode samarbejdsånd og loyalitet, som man har vist vort selskab gennem årene.”3
Der var således budskaber til de tyske bilfabrikker om vigtigheden af leverancer til Danmark i en tid, hvor efterspørgslen voksede, så det især for Mercedes-Benz var svært at følge med samt til de danske myndigheder, om at opretholde de begunstigelser i told, der sikrede danske arbejdspladser.
Bohnstedt samlefabrik Hillerød 190 D
Vintage Nyt
Ny adm. direktør
Bohnstedt-Petersen A/S var som virksomhed inde i en periode med betydelig vækst. Bilkoncernen i Tyskland havde kommet sig over krigens ødelæggelser og i den danske befolkning havde mange lagt besættelsen bag sig. Så afsætningen af især Mercedes-Benz gik glimrende. Derfor besluttede bestyrelsen at styrke ledelsen, bl.a. med ansættelse af en ny salgsdirektør, i form af Nic. Christiansen, der kom fra General Motors. Det var reelt en degradering af Henry Bohnstedt-Petersen, da Nic. Christiansen i sin jobbeskrivelse fik beføjelser som var han adm. direktør. Der gik da heller ikke lang tid før Nic. Christiansen blev udnævnt som adm. direktør.
Det var vanskeligt at få gennemført den anbefalede kontrol at tidsforbruget gennem arbejdsstudier. En af udfordringerne var tydeligvis, at medarbejderne på samlefabrikken ikke var bege-
jstrede over, at tidsstudier skulle være en del af arbejdsdagen, som det blev bemærket af en tillidsmand: ”Der er mange pauser, og det første der sker, er vel, at pauserne bortfalder, uden at vi får noget igen for det.”4 I efteråret 1960 kom analyserne dog i gang, selv om det ikke just forbedrede forholdet mellem ledelse og medarbejdere. Konsulentfirmaet konstaterede dog i en rapport i april 1961, at det gik langsomt fremad med effektiviseringerne.
Det fik Nic. Christiansen også at føle. Han samlede medarbejderne og fortalte at regnskabet viste, at produktiviteten på samlefabrikken skulle forbedres. En medarbejder rejste sig og fortalte, at de ikke troede på tallene i regnskabet. Så sagde Nic. Christiansen vredt: ”Nu er det her møde slut, og der bliver aldrig et medarbejdermøde mere. Jeg har forelagt jer selskabets officielle regnskab. Når I ikke tror på det, så er der ikke mere at holde møde om. Nu bestemmer jeg selv, hvornår jeg lukker de porte. Og det gør jeg den dag, regnskabet viser røde tal.”5
Bohnstedt samlefabrik Hillerød 190 E
Det handlede således i høj grad om økonomi. Fra begyndelsen var der jo især en række toldmæssige forhold, der talte for dansk produktion. Men den forskel blev mindre. Og selv om en sammenligning mellem en dansk-samlet (CKD) bil og en importeret (komplet) bil var vanskelig at opgøre nøjagtigt, afhængig at vurderingen af bl.a. afskrivninger på maskiner og bygninger i Hillerød, så blev forskellen tydeligvis mindre og mindre for hvert år.
Prisberegninger
Med i Bohnstedt-Petersens bestyrelse sad eksportchef Rudolf Oeser og fra tysk side argumenterede man for, at stoppe produktionen i Danmark. Han var overbevist om, at det var dyrere at samle biler i Danmark, end at få dem leveret direkte fra fabrikken, så kunne man også spare fragtomkostninger, bl.a. ved at levere direkte til forhandlere i Jylland. Hos Bohnstedt-Petersen A/S, hvor man jo endnu ikke havde afskrevet bygninger og maskiner, argumenterede man derimod for, at fastholde den danske samling af Mercedes person- og lastbiler.
Til brug for diskussionerne blev der udarbejdet beregninger, der sammenlignede priserne på biler, der blev importeret komplette fra Tyskland og CKD-biler samlet i Hillerød. I januar 1962 så kalkulationerne således ud for Mercedes 190 Benzin og 190 Diesel. Det var de nye model, W110 (halefinne-modellen),
Bohnstedt Samlefabrik Malerkabine 1960erne
efter fabrikken havde samlet dem i fire måneder:
Komplet bil importeret 190 Benzin 190 Diesel Købspris fra Tyskland
Fragt og forsikring
Blinklys og klargøring
Så var der CKD-bilerne samlet i Hillerød:
CKD-bil samlet i Hillerød 190 Benzin
190Diesel
CKD Kostpris 11.418 kr 12.309 kr.
Fragt og forsikring 66 kr 66 kr.
Materialer 745 kr. 758 kr. Lønninger 880 kr. 880 kr. Indirekte fabrikationsomk. 768 kr. 768 kr. 13.877 kr. 14.781 kr. Husleje, forrentning /afskrivning 420 kr 420kr. 14.297 kr. 15.201 kr.
Kilde: E. Christensen (Bohnstedt-Petersen A/S): Brev vedr. kalkulationer over 190 og 190 D, pr. 18/1 1962.
Så man bort fra de faste omkostninger til husleje, forrentning og
afskrivning, så var der hhv. 621 og 676 kr. i gevinst ved de dansksamlede 190 benzin- og diesel biler, mens besparelsen blev reduceret til hhv. 201 kr. og 256 kr. når de faste omkostninger blev regnet med. Det lyder jo ikke af meget, men her skal så ganges med 11,5 for at få et indtryk af beløbets størrelse i dag.
Til de oplyste priser tilkom avance til importør og forhandler og ikke at forglemme registreringsafgift, så salgsprisen for en Mercedes 190 landede på 35.295 kr., mens en 190 D beløb sig til 39.734 kr. For de penge fik man så også et køretøj, der blev pænt omtalt af datidens motorjournalister.
Således skrev Mogens H. Damkier i Skandinavisk Motor Journal (nr. 1/1962) om den nye Mercedes 190: ”Daimler-Benz gør stadig en del ud af karosserierne og vognens indretning, og man kan stadig tale om god kvalitet i karosseriarbejdet, selvom man selvfølgelig ikke må forvente den tidligere håndværksmæssige udførsel i nutidens masseproduktion.”
I Motor (nr. 1/1962) skrev Mogens Teisen: ”I sin nye skikkelse er Mercedes 190 rykket op i en højere klasse, og prisen har bevæget sig i samme retning. Alligevel kan vognen være nogenlunde sikker på at finde sine købere, for den har det, som så mange andre vogne savner, og som man bedst kan sammenfatte i, at den er ”behagelig at røre ved.” Måske kan den også blive en alvorlig konkurrent til 220 og 220 S, for danske liebhavere til disse vogne har meget sjældent lyst til at udnytte så store maskiner fuldt ud, og når det er tilfældet, finder de faktisk alt, hvad de søger, i en 190.”
Kvalitetsproblemer
Ingen af motorjournalisterne så i deres biltests ud til at hæfte sig ved om de testede en tysk- eller dansk-samlet bil, i forhold til bilens kvalitet, men det er til gengæld et aspekt, der diskuteredes mellem Daimler-Benz AG og deres danske generalagent. Især eksportchef Rudolf Oeser var kritisk. Han påpegede i 1962, at kvaliteten af de dansksamlede biler ikke var på højde med de tyske. Herunder, at de danske biler havde højere kulance- og garantiomkostninger. Og så var der kvalitetsproblemer som manglende finish og endda buler i de danske karrosserier samt især problemer med lakeringen. Fra tysk side anså man det det danske maleranlæg som forældet, når man sammenlignede med nyeste dyppeproces, der var taget i brug på bilfabrikken i Sindelfingen.6
Den danske importør argumenterede tilbage, at garanti- og kulanceomkostningerne allerede var medtaget i det danske CKD-beregning og ikke gav anledning til bekymring. Det samme var tilfældet i forhold til lakproblemerne, her svarede man tyskerne, at tingene var blevet løst, eftersom bilerne var pænere end nogensinde, hvilket var blevet bekræftet af manden, der synede bilerne!
Nic. Christiansen konstaterede dog i sin erindringsbog: ”Det viste sig, at lakeringen i udlandet efterhånden var bedre end den, vi kunne præstere herhjemme. Vi havde ganske enkelt ikke de kæmpemæssige og moderne lakeringsanlæg, som man havde på de store fabrikker.”7
Da jeg interviewede Nic. i 2008 fortalte han, at der efterhånden var flere kunder, der specifikt bad om at få leveret en tyskproduceret bil. Tilbage i 1962 lykkedes det dog at overbevise tyskerne om den fortsatte produktion. I slutningen af året kunne Mercedes-Benz nr. 5.000 samlet i Hillerød køre af ud af porten. At produktionen fortsatte var også et resultat af, at det lykkedes at rationalisere fabrikken. Herunder med hjælp fra Daimler-Benz AG i Stuttgart, der sendte eksperter op, der hjalp med
at klarlægge hvorledes bilerne kunne samles mere rationelt. Det blev tillige fastlagt hvor mange person- og lastbiler, der hver dag skulle samles, for at man kunne konkurrere med de færdige biler fra udlandet. I 1964 samlede man alle last- og varebilstyper foruden hele personbilslinjen med undtagelse af de mest eksklusive modeller som Mercedes 220 SE og sportsvogne.8
Ledelseskonflikter
Der opstod også udfordringer fra en uventet kant. Den unge Peter Bohnstedt-Petersen arvede blot 20-årig gammel familiefirmaet. En dag sendte han nogle brugte biler ind på samlebåndet til lakering. Produktionschefen tog fat i Nic og spurgte: ”Christiansen, hvis han sender brugte biler ind på linien, kan jeg ikke holde det antal, som De har krævet. Skal jeg smide dem af linien eller nedsætte produktionen?” Nic. bad ham tage dem af linien, så der gik ikke lang tid før den adm. direktør havde Peter Bohnstedt i telefonen, men Nic. stod fast: ”Jeg var simpelthen nødt til at reagere, som jeg gjorde. Jeg havde jo mine kvaler i produktionen, og jeg var ved at nærme mig røde tal.”9
Det var ikke sidste gang ejeren og den adm. direktør ramlede sammen, især efter Peter Bohnstedt i 1963 var blevet formand for bestyrelsen. Nic. Christiansen fortalte, da jeg interviewede ham i 2009, at han som adm. direktør hos Bohnstedt-Petersen A/S ofte følte sig ”som hund i et spil kegler” mellem hovedaktionæren, bestyrelsen og Daimler-Benz AG. For de mente alle han skulle gøre, hvad netop de sagde.10 Resultatet blev, at Nic. Christiansen i juli 1965 valgte at stoppe for kort tid efter at etablere sig som selvstændig bilimportør af BMW og senere mange andre bilmærker og forretningsområder.
Peter Bohnstedt-Petersen indgik herefter i virksomhedens ledelse. Mens virksomheden investerede i udbygning af egne forhandleranlæg rundt i landet, så blev der skåret ned i Hillerød.
Bohnstedt samlefabrik Hillerød malerkabine A
I løbet af efteråret 1965 blev omkring 100 mand afskediget på samlefabrikken, så arbejdsstyrken her blev reduceret til 40 medarbejdere.11 Året efter var det helt slut med at samle personbiler i Danmark. Det var ikke mere rentabelt - og udsigten til yderligere kvalitetskrav fra Stuttgart har sikkert også spillet ind. Samlefabrikken lukkede dog ikke helt ned. Der var stadig et marked for dansk tilpassede lastbiler og specielkøretøjer, bl.a. iværksatte man i 1968 lokal produktion og montage af bogieaksler. Den sidste danskmonterede lastbil forlod først fabrikken i Hillerød i 1984. Efter næsten 50 år med dansk samlede og opbyggede Mercedes-Benz - heraf de 30 år i Hillerød - var en epoke således definitivt forbi.
1 Jf. K. Habroe og P. Olesen: Bohnstedt-Petersen A/S i K. Baunegaard (red.): Hillerød 1945-2006, s. 196-203.
2 Citat fra Børsen, 17/6 1958, og viden fra Ekstra Bladet 10/6 1958, Politiken 15/6 1958 og Frederiksborg Amts Avis 17/6 1958.
3 Citat fra H. Bohnstedt-Petersen: Tale ved 25-års importørjubilæum, 4/9 1959..
4 Citat fra C. Krogh (T. Bak-Jensen): Memorandum vedr. samlefabrikken med særlig henblik på fabrikkens ledelse, pr. 14/4 1961. Tillige anvendt: Bericht über Besprechungen in Montagefabrik
Bohnstedt-Petersen A/S in Hilleröd zur Rationalisierung und Kostenerfassung, pr. 28/5 1959..
5 Citat fra N. Christiansen: Erindringer - var det prisen værd? s. 72. Centrum, 1992.
6 Jf. R. Oeser: Nachtrag zum Protokoll über die Besprechungen am 9. Jan. 1962 betreffend die Fa. Bohnstedt-Petersen A/S in Hilleröd. Samt dansk brev I tilknytning hertil: E. Christensen (Bohnstedt-Petersen A/S): Vedr. kalkulationer over 190 og 190 D, pr. 18/1 1962..
7 Citat fra N. Christiansen: Erindringer - var det prisen værd? s. 71
8 Jf. Interview med Nic. Christiansen, Berlingske Tidende, 10/4 1964.
9 Citat fra N. Christiansen: Erindringer - var det prisen værd? s. 73.
10 Jf. interview med Nic. Christiansen 19/8 2009. 11 Jf. Berlingske Tidende 25/11 1965.
B-P Samlefabrik bil 5000 dec 1962 Nic Christiansen taler
Vidste du, at du kan fortryde en afgiftsbetaling?
Motorhistorisk Samråd skriver:
På vegne af et medlem, har vi forespurgt Motorstyrelsen om muligheden fortsat eksisterer, at man kan fortryde indbetaling af registreringsafgift. Svaret er entydigt at det kan man godt, hvis altså ikke køretøjet har været indregistreret endnu.
Sagen er, at nogle måske har betalt registreringsafgift inden forslaget om de nye registreringsafgifter blev fremsat den 18. december, men hvor det så efterfølgende viser sig at det ville have været mere fordelagtigt at vente. Der er der så den mulighed, hvis man kun har betalt beløbet, men ikke fået nummerplader på den endnu, at man kan fortryde og så få det indbetalte beløb tilbage. Vær dog opmærksom på at der gælder det krav om indregistreringen.
I det her specifikke tilfælde drejer det sig om en ældre amerikanerbil, der er betalt afgift på midt i december. I følge de gamle regler blev afgiften ca. 25.000 kr. Beløbet blev betalt og der blev bestilt historiske nummerplader til den, som det tager lidt tid at få frem. Det viser sig efterfølgende, at de nye afgifter betyder at denne bil bliver godt 10.000 billigere i afgift, og det er jo også værd at tage med.
Med dagens friske melding fra Motorstyrelsen, kan han altså nu skrive til dem og anmode om så at sige “at lade handlen gå tilbage”. Når han derefter spørger igen til registreringsafgiften, vil den så i stedet blive beregnet efter de nye og billigere afgiftsmodeller.
Er du i samme situation, så opfordres du til at tage kontakt direkte til Motorstyrelsen, der vil kunne hjælpe dig videre.
Du kan, under visse betingelser, faktisk godt fortryde at du har handlet med Motorstyrelsen
Nyhedsbrev fra MHS
Skadede veterankøretøjer sidestilles nu med almindelige køretøjer
Frem til Folketingets vedtagelse af L129, en større omlægning af registreringsafgifterne, var genopbygning af et veterankøretøj, efter trafikskade eller brand, muligt uden der skulle svares ny afgift. Vi vurderer at denne særregel nok har reddet mange historiske og bevaringsværdige køretøjer fra skrotning. Det er nu blevet anderledes.
Veterankøretøjer har hidtil været friholdt fra de generelle regler i registreringsafgiftslovens §7 om afgiftspligt ved genopbygning. Med vedtagelsen af L129 afskaffes denne undtagelse uden egentlige eller konkrete argumenter herfor. Motorhistorisk Samråd vurderer at afskaffelsen vil betyde, at man i praksis sjældent vil kunne overholde lovgivningen omkring skadesbehandling af veterankøretøjer.
• Først og fremmest betyder afskaffelsen af undtagelsen, at skader på veterankøretøjer skal opgøres på grundlag af prisen på nye reservedele. Det er Motorhistorisk Samråds vurdering, at taksator i op mod 90% af tilfældene ikke vil kunne finde nye tilgængelige reservedele, som kan danne grundlag for opgørelsen. Selv hvis man kunne tage udgangspunkt i prisen på brugte reservedele - der vel at mærke også kan være vanskeligt tilgængelige, så vil det ikke være praktisk muligt at opgøre skadens værdi med den fornødne sikkerhed.
• Dernæst vil det være lige så umuligt at opgøres skadens omfang
i udgifter til værkstedstimer, da man i mange tilfælde vil skulle gøre brug af specialiseret håndværk. Eksempelvis er tildannelsen af ældre trækonstruktioner utroligt langsommeligt arbejde, ligesom der for mange køretøjers vedkommende er tale om unika og ikke masseproducerede køretøjer, med deraf følgende højere udgifter til reparationen.
Med afskaffelsen af undtagelsesbestemmelsen i § 7, stk. 1, vil mange flere bevaringsværdige veterankøretøjer dermed risikere skrotning ved skade, da prisen på ikke tilgængelige reservedele og håndværk vil betyde, at udgiften kommer over loftet på 75% af værdien. Motorhistorisk Samråd vurderer også, at dette potentielt kan få negative konsekvenser for udgifterne til forsikring af køretøjerne. Vi vurderer også, at der vil være negative konsekvenser for de virksomheder, der specialiserer sig i reparation og genopbygning af veterankøretøjer, hvis de køretøjer ikke længere skal repareres, men skrottes.
Motorhistorisk Samråd har på det kraftigste opfordret til, at reglerne om afgiftsfri genopbygning af veterankøretøjer blev bibeholdt i uændret form. Man har dog valgt ikke at ville lytte til vores argumentation, hvilket betyder at der i dag eksisterer de samme skadesgrænser for veterankøretøjer, som for almindelige køretøjer
Johnny B. Rasmussen, Sekretariatsleder, Motorhistorisk Samråd
Nylige ændringer i lovgivningen betyder at der i dag eksisterer de samme skadesgrænser for veterankøretøjer, som for almindelige køretøjer
Klubber og museer banker utålmodigt på
For flere år siden besluttede bestyrelsen i Motorhistorisk Samråd at udvide vores medlemsportefølje til også at omfatte relevante museer. For indeværende er der enkelte museer, som nu er medlem, men flere banker på. Det samme gælder et antal klubber, som også har ønsker at blive medlem. Ulykkeligvis er vi i den situation, at vores vedtægter tilsiger, at når papirarbejdet er fremsendt og bestyrelsen har indstillet klubber og museer, kan disse først officielt optages, når de er godkendt af årsmødet, som normalt afholdes i november. Coronasituationen, med det tilhørende forsamlingsforbud, har medført, at følgende klubber og museer er blevet indstillet af bestyrelsen, men endnu ikke optaget i Samrådet.
Indstillede klubber:
Hjørring US Car Club
Motorklubben Centrum
Vodskov Veteranbil Club
Kolding Volvo Klub
Kawazaki MC
Nordvestjysk Autogalleri
Indstillede museer:
Panzermuseum East
Haaning Collection
Næstved Automobilmuseum
Det kribler i fingrene for at få bragt formalia på plads: Via et årsmøde, men om det vil ske inden november i år, hvor vi forhåbentlig kan
En række klubber og museer står nu klar til at melde sig ind i Motorhistorisk Samråd, vi bliver bare lige nødt til vente på at Danmark åbnes lidt mere.
holde vores ordinære årsmøde, er desværre umuligt at sige. Alle indstillede er blevet orienteret om situationen, og alle medlemsklubber og museer vil, så snart vi hører nyt om en mulighed for at afholde vores årsmøde, blive orienteret.
Er du medlem af en klub der også godt vil optages i samrådet, så kan det altså sagtens nås endnu. Kontakt mig gerne for yderligere informationer.
Steen Rode-Møller, Formand, Motorhistorisk Samråd
Hvorfor skulle originalitetskravet væk?
Fra tid til anden, navnlig gennem de seneste år, er vi blevet mødt med spørgsmålet: Hvad er der egentlig galt med at have et originalitetskrav i lovgivningen? Det er et spørgsmål, der kræver et godt og gennemarbejdet svar. Vi har valgt at se på det kronologisk fra bestemmelsen opstod i lovgivningen og frem til i dag, med et lille blik ud i den nærmeste fremtid.
Vores kronologiske gennemgang fylder alt for meget til et enkelt nyhedsbrev, men det er at finde på vores hjemmeside i sin fulde længde. Her kan det læses mere detaljeret, eller eventuelt downloades til senere brug.
Du finder den 8 sider lange artikel på adressen https://motorhis-
Janice Joplins Porsche er et ikon, et flot eksempel på vores motorhistoriske kulturarv, trods den ikke ser ud som da den forlod forhandleren i 1964
torisk.dk/2021/03/05/hvorfor-skulle-originalitetskravet-afskaffes/. Her vil du også kunne finde et billedgalleri, hvor vi har samlet 13 eksempler på konkrete unikke veterankøretøjer, der i dag er anerkendt som væsentlige kulturhistoriske bidrag til motorhistorien. /Johnny
Søges: Gammel Bilradio Transitone ca. 1927. Behøver ikke at virke, og også ok kun med frontpladen.
Henrik Møller Kastrup, Egevangs Alle 17 b, 4180 Sorø Mobil 20 93 00 16 - hmk@osteborsen.dk
Vintage børsen
Sølges: Vauxhall Viva – Firenza 1970 – 78 kr. 100
Ford Escort 1975 – 80 kr. 50
Triumph Toledo 1975 – 80 kr 100
Ford Corsair 1965 – 68 kr 100
Vauxhall Viva 1971 – 76 kr. 50
Jaguar XJ6 1968 – 75 kr. 100
VW Santana/Passat 5 cyl . fra 1981 – tysk kr. 100
Peugeot 205 Diesel – fra 1983 tysk kr. 100
VW Jetta 100 / 1300 fra sept 1980 tysk – kr. 100
Datsun Bluebird fra 1979 tysk kr. 100
Renault 4 L, TL, GTL fra 1978 tysk kr. 100
Ford Fitesta 1300/1600 fra 1980 tysk kr. 100
Audi 90 Coupe fra 1984 tysk kr. 100
Tlf. 4061 3697
Solnedgang på
Odder Strand Camping
Hver Onsdag fra 28 / 4 til 22 / 9 - 18.00 –Solnedgang Odder Strand Camping ( Hygge Strand Camping ),Toldvejen 50, 8300 Odder – info : Bent tlf 2020 2276
Gældende regler vedrørende coronarestriktioner SKAL overholdes!
