Dansk Vintage Motor Club
Internet: www.dvmc.dk
Klublokale: Elgårdsvej 5, 8370 Hadsten Klubkontingent årligt kr. 395
BESTYRELSEN@dvmc.dk
Formand - formand@dvmc.dk
Allan Laxby tlf. 2170 3080
Torshøjvænget 42 8361 Hasselager
Næstformand naestformand@dvmc.dk
Arvid Andersen ingearvid@gmail.com
Halagervej 17, 8930 Randers Tlf 25265856
Kasserer@dvmc.dk Girokonto 9017127
Daniel Schmidt tlf. 4079 7380 Thorvaldsensgade 31.2.3, 8000 Århus C
Redaktør Vintage Nyt
Jørgen Kjær - jk@motorploven.dk Elgårdsvej 11, 8370 Hadsten tlf.:3024 3177
Kai Mortensen tlf : 2639 4909 Lindevænget 13 jksommer83@gmail.com 8340 Malling
Per Christiansen - forsikring@dvmc.dk Skolegade 36, Hou, 8300 Odder tlf 2911 0110
Svend Aage Kaae webmaster@dvmc.dk Poppelvej 9, 8930 Randers NØ tlf 20474815
Suppleanter
Jan Christensen sekretaer@dvmc.dk tlf. 51617114 efter kl. 1700
Tørrepladsen 53, Thorning, 8620 Kjellerup
Erik Ammitzbøll e-ammitzboll@mail.dk
Strandgårdshøj 66 tlf. 2049 2166
8400 Ebeltoft
ETU Forsikring - www.etuforsikring.dk
HOVEDKONTOR - Tlf.nr. 74 72 86 00
Mail: Åbningstider:info@etuforsikring.dk Mandag til Torsdag kl.09:00 –16:00. Fredag kl.09:00-14:15
Bibliotek bibliotekar@dvmc.dk
Erik Nielsen-eri@kamstrup.dk tlf. 86923943
Arrangementsudvalg@dvmc.dk
Arvid Andersen (ansvarlig) tlf: 2526 5856
Kaj Mortensen tlf : 2639 4909
Svend Aage Kaae tlf. 20474815
John Therkelsen tlf. 42941071
Klubhus / lokaler: lokaler@dvmc.dk
Arvid Andersen tlf. 25265856
Fredericia ansvarlig
Erik Ammitzbøll tlf. 2049 2166
VINTAGE NYT - REDAKTION
Manuskripter sendes til: Jørgen Kjær, Elgårdsvej 11, 8370 Hadsten jk@motorploven.dk
Annoncer sendes til: annoncer@dvmc.dk
Deadline: Den 10. i foregående måned
Bladet kan frit kopieres med kildeangivelse, dog uden ansvar. Udkommer 11 gange om året inden den 20 i måneden, august undtaget.
Layout Hans Jørgen Enemark
TRYK: Jørn Thomsen Ofsett
OPLAG:2000 ISSN0908-9721
FORSIDE Piger i gamle biler
Foto: Jørgen Kjær
BAGSIDE Indbydelser
Husk - Husk - Husk
Klubaften den 22. juli 2021 – kl. 18.30-21.30 hos Troldebo Legetøjsmuseum
Våbenholmsvej 2, 8740 Brædstrup (Føvling Søgaard)
Museet blev åbnet i år 2005, og har i dag en samling der består af dukker, trolde, lego legetøj, ca. 4000 modelbiler, samt danske Tekno, ældre trædebiler i metal m.m. + masser af retro ting. Der er en del trælegetøj produceret i danske fængsler frem til ca. 1960.
Desuden har de 7 veteranbiler i str. 1:1 (et besøg værd) Efter en spændende rundvisning, giver Troldebo Legetøjsmuseum kaffe og DVMC giver kage
Max. 20 personer - tilmelding senest den 18 juli - tlf. 42941071
Med venlig hilsen John Therkelsen
Klubaften den 26. august 2021 – kl. 18.30 hos
Mølholmgaard Købmandsmuseum
Engmosevej 3, 8732 Grumstrup
Kom og oplev stemningen i en gammel købmandsbutik, det hele startede med 2 gamle kaffedåser, nu er der en samling på ca. 1.000 kaffedåser og en hel købmandsbutik med alt det man kunne købe i gamle dage
Gå evt. ind og se på www.molholmkobmandsmuseum
DVMC giver kaffe og kage, derfor er der tilmelding
Max. 30 personer - tilmelding senest den 22. august - tlf. 25265856
Med venlig hilsen Arvid
Generalforsamling - DVMC
Tirsdag den 17 august - 2021 kl. 19.00
Memphis Mansion Graceland Randers Vej 3, 8960 Randers SØ
Dagsorden ifølge vedtægter: § 7 – Generalforsamling
7.3.1. Valg af Dirigent:
7.3.2. Godkendelse af Generalforsamlingens lovlighed og dagsorden
7.3.3. Bestyrelsens beretning: Klubben: Allan Laxby
Klubhuset/ Arrangementer: Arvid Andersen
MhS & Bladet: Jørgen Kjær
Forsikringer: Per Christiansen
7.3.4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab: Daniel Schmidt
Budget for det kommende år: Daniel Schmidt
7.3.5. Indkomne forslag:
7.3.6. Fastlæggelse af kontingent for 2021 – 2022: Daniel Schmidt
7.3.7. Valg af medlemmer til bestyrelsen for 2 år jf. § 6
På valg er: Per Christiansen – modtager genvalg
Jørgen Kjær – modtager genvalg
Allan Laxby – modtager genvalg
Suppleant for 1 år: Bestyrelsen foreslår: 1.- Jan Christensen. modtager valg 2.- Erik Ammitzbøll. modtager valg
Valg af Formand: Bestyrelsen foreslår Allan Laxby. modtager valg
7.3.8. Valg af revisor for 1 år: Frank Juhler modtager genvalg
Revisorsuppleant for 1 år: Axel Balslev Clausen. modtager genvalg
7.3.9. Eventuelt:
Arrangementsudvalget: Arvid Andersen (ansvarlig), Kai Mortensen, Svend Aage Kaae, John Therkelsen
Klubhus/lokaler Arvid Andersen
Fredericia ansvarlig: Erik Ammitzbøll
Som tidligere vil det være muligt - for egen regning - at starte kl. 18.00 med (Flæskesteg med kartofler og tilbehør) Pris: 79,00Tilmelding senest den 11 august til Arvid 25265856 eller næstformand@dvmc.dk
Vintage Nyt distribueres nu af Post Nord. Udebliver bladet kontakt klubben på email: medlemsservice@dvmc.dk eller telefonisk på 20474815 Vintage Nyt udkommer næste gang september måned - uge 36 - 6 til 10 september
Redaktionen
Kære medlem af Dansk Vintage Motor Club, kære læser af Vintage-Nyt - måske sidder du med et stykke kulturhistorie i hånden! Måske går det med de fysiske klubblade som med de fysiske breve - de erstattes af e-mail og beskeder på SMS, Messenger og hvor det nu ellers foregår.
Og med det fysiske brevs endeligt forsvinder et stykke vigtig kulturhistorie - ja ja ro på, men er der nu grund til at tage det så roligt. Mængden af breve falder og postvæsenets vilje - og evne - til at bringe dem ud falder støt og roligt. Måske en gang om ugen - et brev kan nå modtageren lige om hjørnet i løbet af en uges tid, hvis man er lidt heldig. Helt på højde med hurtigheden, da man for 400 år siden kunne fragte et brev på hesteryg fra hovedstaden til det jyske.
Ro på siger transportministeren, der mener at brevet nok skal overleve dette årti!
Men hvad er det vi mister ved tabet af de fysiske breve. Et stykke kulturhistorie - hvor mange levnedsbeskrivelser er ikke lavet ud fra breve? Eller du har måske fået et indblik i fortiden ved at læse afdøde slægtninges breve? Og hvad med din egen historie,
når computeren slukkes? Så er der ikke bevaret noget af din korrespondance. Den er væk på lige fod med de mange fotos, du har gemt på den! Man kan ikke forvente vore efterkommere vil bevare en harddisk som man gjorde med en stak breve eller postkort! Mindet om os selv bliver udvisket sammen med de ukendtes grav. Og hvad har det så med Vintage-Nyt at gøre?
Med Vintage-Nyt i fysisk form, som du her sidder med i hånden, er vi alle med til at bevare mindet om vores hobby og klublivet. Derfor er det så vigtigt, at du også fortæller og deler din historie og minder med os andre. Så lad os høre fra dig!
Nu letter Corona og vi kan igen leve et næsten normalt klassikerliv. Det må vi nyde, og der ønskes hermed på bestyrelsens og redaktionens vegne en god sommer. Vi mødes igen omkring et fysisk blad i september. For Vintage-Nyt vil stadig eksistere som et fysisk blad, der udkommer rettidigt, som det har gjort i næsten 60 år.
Kjær
Skaf et nyt medlem til klubben
Dansk Vintage Motor Club har mange ting at tilbyde sine medlemmer.
Måske er det ikke alle klassikerejere, der kender klubben, og her kan du som medlem hjælpe med at udbrede det glade budskab.
Vær med til at holde liv i klubben – skaf et nyt medlem.
Vi prøver ligesom i de gode gamle dages bogklubber, hvor man fik en ny bog for at skaffe et medlem.
Forlaget Motorploven giver et eksemplar af den nye bog ”Bilkirkegårde og forladte motorkøretøjer i Norden” til de første 100 medlemmer af klubben, der skaffer et nyt medlem.
Det gør du ved at skrive dit medlemsnummer på de fire blanketter på midtersiderne af denne udgave af Vintage-Nyt, inden du udleverer den til det kommende nye medlem. Når det nye medlem har betalt sit kontingent, får du bogen tilsendt.
Det nye medlem får også en bog, nemlig klubbens jubilæumsbog ”Danske Bilbyggere”.
Jørgen
Indbydelse til tur
Piger i gamle biler
Vi er to piger der kører veteranbil, og synes det er hyggeligt og sjovt at køre på små veje og opleve nye steder.
Det vil vi gerne dele med andre piger - også dig og måske din veninde, mor eller søster.
Vi har lavet en tur lørdag d. 28. august. 2021 med følgende program:
10.00: Vi mødes på Memphis Mansion, Graceland Randers Vej 3, 8960 Randers
Herfra kører vi ad små veje til færgen i Udbyhøj Syd. Når vi er kommet vel over Randers fjord, spiser vi vores medbragte frokost på havnen i Udbyhøj. Turen tilbage til Memphis Mansion går ad små listige og smukke veje langs Randers fjord og de nedre byer.
Vi tænker, at slutte turen med en kop kaffe på Memphis Mansion.
Husk 50 kr. til færgebilletten.
Hvis du synes, det lyder som noget for dig, kan du få mere at vide eller tilmelde dig hos Marian: 21745377 eller Marianne: 60134125
Mange hilsner To køreglade piger Tilmeldingsfrist onsdag 25. august 2021
Arrangements Kalender 2021
22 juli Klubaften – Troldebo Legetøjsmuseum - info John - 42941071
29 til 31 juli Ringkøbingløbet – info Niels Jørgen Kannevorff - 40182342
7 august Veterantræf på Heden, Grønhøj Skivevej 27, 7470 Karup J. kl. 9-16 –Mogens Schrøder Nielsen info www.veteranerpaaheden.dk (aflyst)
13 august Tvilum-Scanbirk – Rally – info – Freddy – 40109370 (aflyst)
17 august Generalforsamling – Graceland Randers Vej 3, 8960 Randers SØ - info følger
21 august Hylke Veterantræf 9.30-15.00 – Info Ib Knudsen 31684824 www.hylke-veterantraef.dk
21 august ETU Forsikring Veteranløb 2021 – info 74728600 – www.etuforsikring.dk
26 august Klubaften – Mølholmgaard Købmandsmuseum -info Arvid - 25265856
29 august Jyllandstræf ved Hvidsten Kro – info – Kurt 24433563
27-29 august Automania Silkeborg – info – 40882131 – www.automania.dk
4 september Veteranlasbiltræf i Gjern – info – Jørgen Kjær - 30243177
3-5 september Græsted Veterantræf – www.veterantraef.dk
11 september Lundø Classic Motor Show – fra kl. 10.00
18 september Jesperhus åbning – Veteranbiler er flyttet – tilmelding – karin@jesperhus.dk
17-19 sept. Classic Race – Aarhus - info – Per Christiansen 29110110
23 september Klubaften – info følger
2 oktober Aars stumpemarked 10.00-16.00 – info 40886464 – 23700739 – 40276464
12 oktober Klubaften – info følger
23-24 oktober Bilmesse og Brugtmarked – Fredericia – info – Erik 20492166
28 oktober Klubaften – Hos Leo Rasmussen – info Arvid – 25265856
9 november Klubaften – info følger
25 november Julebanko – info Arvid – 25265856
7 december Gløg og Æbleskiver – info Arvid 25265856
Hold jer orienteret på facebook, hjemmesider eller ring til dem der står som Info på de forskellige arrangementer – om det er aflyst pga. corona virus
Med venlig hilsen Arvid Andersen
AFLYST
Ugentlige tilbagevendende arrangementer 2021
Tirsdage Kalø træf – til 28 sept. – derefter lørdage i oktober – info Erik – 20492166 eller Bent – 40262891 – info Facebook
Tirsdage Træf i Lundbykrat – på p-pladsen ved grillen, syd for Aalborg v. Gistrup (Aalborg / Hadsund Landevejen) fra kl. ca. 17.00 – info Facebook - til sidste tirsdag i september
Tirsdage Træf for veteranbiler – Memphis Manison, Graceland Randers Vej 3, 8960 Randers SØ www.memphismanison.dk – fra kl. 17.00 – 21.00
Tirsdage Træf på Gammel Havn – Fredericia – fra 6 april til 28 september – fra kl. 18 – Info – John Andersen - 29782909
Onsdage Træf – Tronholmen Randers – til den 29 september - info Axel - 41210770
Onsdage Træf – Odder Strand Camping / Hølken Strand –22 september – info – Bent – 20202276
Toldvejen 50. 8300 Odder (fra kl.18.00 til solnedgang)
Onsdage Træf ved Gudenåen Bjerringbro – fra maj
Torsdage Træf – Havnen Hobro – til den 16. september
Torsdage Træf – Hevring – fra maj – august – info - Facebook
Torsdage Træf – (Ny Ry) Simtoften 8680 Ry – ved Kvickly – Info Facebook – Madsen 28886819
Torsdage Ud i det blå – Vejle Havn – 3 torsdag i måneden, (lørdag 17 juli) 19 august og 16 september i nfo Benedicte - 23241438
Torsdage Classic Motor Cafe-aftener ved Hotel Fjordgården– 15 juli –12 – 26 august – Med venlig hilsen KDAK Classic
Søndage Træf på Grønhøj Kro – fra kl. 10.00 – 16.00 - 4 – 11 – 18 – 25 juli - 1 – 8 – 15 – 22 -29 augustMed venlig hilsen - Kroparret Dorte og Gregers
Søndage Karolinetræf i Middelfart – fra maj til oktober, første søndag i hver måned – info John Andersen -29782909
Hold jer orienteret på Facebook, hjemmesider eller ring til dem der står som Info på de forskellige træf – om de er aflyst pga. Corona virus, eller hvornår de evt. starter Med venlig hilsen Arvid Andersen
Vi skal have det sjovt
De fleste i klassikermiljøet kender sikkert AP, Anders Peder Nielsen fra Randers. Han startede et amerikanerbilophug, som var med til at hjælpe den spirende amerikanerbilhobby på vej i Danmark. De fleste amerikanerbilentusiaster har en eller anden god historie om AP. Han var nemlig en sublim fortæller, og kunne fortælle levende om hver enkelt bil på sin ophuggerplads. Senere trappede han lidt af med ophugget, men engagerede sig i limousinekørsel for kendte og ukendte. Han opbyggede også udstillinger i Herning og for 25 år siden stod han sammen med sin tidligere kone Solvej Tang Petersen og i de senere år også sønnen Karsten Nielsen bag Veteranmesserne i Fredericia og stumpemarked i Aars. Sidstnævnte har lovet at videreføre disse messer.
AP var selv flittig bruger af sine klassiske biler, og det gjorde ikke så meget, om de var store en små – en Messerschmidt eller Lloyd kunne for AP være lige så sjove som en stor Cadillac. – For vi skal have det sjovt, var APs indgang til livet. Og det var altid sjovt at være sammen
med AP, en god historie, et godt grin, men også tid til alvorsord, var kendetegnende for ham.
Anders Peder Nielsen døde 16. juni 2021, 74 år gammel! Endnu et af fyrtårnene i vores hobby er gået bort. Ham vil vi også savne.
Jørgen Kjær
Hermed indbydelse til Hylke Veterantræf & Markedsdag der her i 2021 afholdes for 15. gang
Træffet afholdes (…..såfremt forholdene til den tid tillader det !) lørdag d. 21. august kl. 9.30 15.00 på pladsen ved Min Købmand, Hylkevej 52 8660 Skanderborg
Indskrivning / betaling og parkering fra kl.8.00 til 9.15.
Deltagelse inkl. madbillet til føreren koster kun 100 kr. pr køretøj, motorgruppe eller kræmmerbod, og der betales ved ankomst til pladsen.
Kender du andre med gamle køretøjer er velkommen til at videresende indbydelsen; træffet er åbent for alle typer gamle køretøjer og stationærmotorer mindst 35 år gamle / til og med
årg. 1986; knallerter dog til og med 1988.
Del også gerne indbydelsen på klubsider, i medlemsblade aktivitetskalendere mm.
Tilmelding, foreløbig program og anden info på: www.hylke-veterantraef.dk
Du kan også følge os på Facebook: www.facebook.com/HylkeVeterantraef
(Hvis du sender et billede og gerne lidt tekst om dit tilmeldte køretøj til: ib.knudsen@live.dk sætter vi det på Facebook-siden)
Hylke Veterantræf & Markedsdag....hvert år 3. lørdag i august www.hylke-veterantraef.dk www.facebook.com/HylkeVeterantraef
Mvh. Ib Knudsen 31684824
Mindeord
Æresmedlem af DVMC Søren Niebuhr Markdal er død 2, pinsedag den 24. maj. Søren blev 62 år.
Søren var medlem af bestyrelsen i DVMC i perioden 1990 til 2003 og bestred i den periode hvervene som suppleant, kasserer og som næstformand. Det var i den periode hvor forsikringssamarbejdet de 4 klubber imellem tog sin begyndelse og medlemstallet voksede betydeligt i klubben. Det var en arbejdsindsats i bestyrelsen ud over det sædvanlige.
Søren var uddannet bankmand i Provinsbanken den senere Danske Bank og havde hverv som teamleder i callcentret i Århus ved sin invalidepensionering omkring sin 50 årsalder.
Søren var alsidig og havde mange interesser gennem årene bl.a. jæger, frimærkesamler og møntsamler, inden interessen gik i retningen af de gamle biler og miljøet omkring disse. Det begyndte med at bytte en våbensamling med et par Ford Aer. En Taunus - og Opel P1 kom til samlingen, inden beslutningen om at købe en Rolls-Royce blev taget.
Historien omkring dette mærke fangede Søren og blev en passion med opbygning af en stor historisk viden omkring mærket. Bestyrelsesarbejde blev også udført i Rolls-Royce Entusiasts Club, hvor Søren i en periode bestred hvervet som formand.
En anden af Sørens passioner var også at samle på automobilia specielt KDAK-emblemer og vognmærker. Det blev til en stor samling.
Søren efterlader sig sin mor, hustru og 2 voksne sønner.
Æret være Søren Markdals minde.
Hans Jørgen Enemark
Almindelige hverdagsbiler ombygget til cabriolet
Af Svend Aage Kaae
Forrige år var der nogle rygter om to Ford Capri cabriolet, der skulle have fået klippet nummerpladerne ved træffet i august på Hvidsten Kro nord for Randers. Men som det blev sagt dengang, så talte disse rygter usandt, idet de to omtalte Ford Capri’er er 100 % originale biler, der af Ford Werke i Køln var sendt til ombygning til cabriolet hos et anerkendte tyske karosserifirma ved navn Karl Deutsch i Köln.
Men det med at ombygge almindelige 4 personers biler til cabrioleter, var det noget almindeligt?
Tyskland
Karl Deutsch
Ser man på historikken er disse ombygninger noget der har været forekommende i Tyskland siden mellemkrigsårene. Og ved at se specielt på Karl Deutsch får vi et godt indblik i hvordan det er startet og efterfølgende har fundet en nieche. Firmaet startede oprindelig som et hjulmagerfirma i 1900 under navnet J. W. Utermöhle. De prøvede fra 1903 også at lave biler, men det var ikke nogen succes og stoppede allerede efter et par år. Så i stedet koncentrerede de sig de næste år om at lave anhængere og færdiggøre karosserier.
I 1913 overtog Karl Deutsch firmaet og i 1916 skiftede det navn til Karosserie Deutsch Köln. Firmaet fortsatte med at lave anhængere, under første verdenskrig primært til hæren og efter krigen begyndte de så at lave bilkarosserier enkeltvis efter kundeønske.
Sådan fortsatte det til 1930, hvor man begyndte at lave småserier af cabrioleter til Horch og til Citroëns afdeling i Köln. Men ret hurtigt blev de nærliggende Ford fabrikker den største kunde, og senere leverede man også til Ford i Holland. På de bedstedage i
Ford Capri billedet, der igangsatte denne artikel.
Ford Taunus ”Globus” fra Deutsch.
Ford Taunus Cabriolet på række.
30’erne leverede de op til 30 karosserier af forskellige slags om dagen.
Efter krigen fokuserede Deutsch især på at ombygge Ford Taunus modeller til cabriolet version, og man kunne bestille en cabriolet hos Ford forhandleren, som Ford så fik bygget hos Deutsch. Globus modellen kunne man fra Deutsch levere enten som 4 personers eller 2+2 alt efter kundens ønske. På 4-personers versionen var også den bagerside siderude med. Den forsvandt på de efterfølgende modeller, hvilket gjorde dem lidt tunge at se på når kalechen var lukket. Der blev lavet en del Taunus Cabrioleter indtil P6 kom i 1966. Den var for besværlig (dyr) for Deutsch at lave stabil nok. Som nævnt i indledningen lavede de også Ford Capri. Det gjorde man indtil 1972, hvor det var slut. Der blev også lavet ca. 30 stk. højrestyrede på licens i England hos Crayford, mere herom senere. Man forsøgte sig, især i de sidste år med andre mærker, men det blev ofte ved en enkelt prototype, som f.eks. Audi 100. Fra 1954 fik de Borgward ind i stalden, men de lukkede allerede i 1961. Fra 1964 lavede de også Opel.
Andre firmaer
Der var i Tyskland og andre lande masser af andre firmaer der lavede karosseriforandringer samt komplette karosserier for bilfabrikkerne. Mange som i dag for længst er lukkede og gået i glemmebogen, men der også de kendte som Heuliez i Frankrig, Bertone og Pininfarina i Italien og Karmann i Tyskland. De er dog, med undtagelse af Pininfarina, lukket indenfor de sidste 10 år.
Et andet firma i Tyskland, som var stor på cabrioletombygning, dengang var Karosseriebauers Autenrieth, som var startet i 1921,
Opel Rekord C fra Deutsch.
Audi 100 prototype fra Deutsch.
Ford Taunus 20M fra Deutsch.
og som før 2. verdenskrig også lavede alle slags karosserier til Adler, Audi, Horch, Maybach, Mercedes, Opel og NSU.
Omkring 1940 lavede man de første cabrioleter på forgængeren til det der senere blev til VW-boblen. I 50’erne og indtil man lukkede lavede man udelukkende cabrioleter til BMW, Borgward (kun indtil 1954) og Opel. Og i bedste amerikanske 50’er stil skulle man også have halefinner på, så derfor kunne man få Opel Rekord cabriolet med og uden forøgelse af bagskærmene. Se den hvide Rekord P1.
Ombygningsproblemer
Men hele markedet for cabrioleter blev mindre og mindre, selvom de store bilfabrikker ikke selv lavede dem (endnu), for sådan en
ombygning var rent håndarbejde, og det var ved at blive for dyrt og dermed urentabelt, og der var desuden mange muligheder for fejl. Pladearbejdet ved ombygningerne var ikke lavet ordentligt og korrosionsbeskyttelse var hos Deutsch et fremmedord.
Samtidig var der en begyndende sikkerhedsdebat, som ikke var gunstig for de åbne biler, og sidst men ikke mindst var det en voldsom udfordring, at bilerne nu var med selvbærende karosseri uden bærende ramme. Nu kunne man ikke bare skære taget af og sætte en kaleche på, for så ville bilen bukke sammen på midten. Nu skulle der gøres ekstra meget ud af at sikre stivheden i bilen, med forstærkninger i bunden og i stolperne, så en ombygning til cabriolet blev en større opgave.
BMW fra Autenrieth. 1959.
Borgward Isabella fra Deutsch. Ca. 1960.
Ford Capri fra Deutsch. Ca. 1970.
Opel Rekord P1 fra Autenrieth med påbyggede amerikanske bagskærmsfinner.
For at holde prisen nede genbrugte man i de senere år mange dele fra standardbilen, hvilket resulterede i et ikke særlig elegant udseende (se den røde Taunus med lukket kaleche), som havde været fremherskende tidligere. Men alligevel var priserne høje, så hos Deutsch kostede en cabriolet til sidst 50 % mere end den tilsvarende bil med ståltag.
Det blev for svært, så i 1964 drejede Autenrieth nøglen om. Hos Deutsch faldt styktallene fra Ford dramatisk og selvom Opel, da Autenrieth lukkede, gik over til Deutsch for at få lavet deres cabrioleter, så klarede Deutsch sig kun få år mere. Så i 1972 var det også slut med dette firma.
England
Carbodies
I England var man igennem en tilsvarende historie. Et firma der blev stort var Carbodies, som blev etableret i 1919. De lavede dog primært standard karosseriløsninger til firmaer som ikke selv havde karosseriproduktion eller manglede kapacitet som f.eks. MG og Alvis i 1920’erne.
Efter krigen begyndte de at lave Austin FX3 taxa til et taxa firma i London. Det blev begyndelsen til den velkendte London Taxa, som de siden har lavet i forskellige generationer.
Samtidig begyndte de også at lave cabrioleter på Hilmann Minx og få andre mærker og så blev de leverandør til Ford af cabrioletudgaver af Consul og Zephyr, MK I og MK II, og til Zodiac. Zephyr MK II cabriolet var en storsælger med 5139 stk. på 6 år.
Opel Rekord P2 fra Autenrieth.
Ford Zephyr fra Carbodies.
Disse biler må også være blevet lavet i venstrestyrede versioner, da man kan se både en Consul MK I og en Zephyr MK I cabriolet på billedet fra en Ford Nellemann udstilling i Randers i 1954.
Efter at produktionen af disse stoppede lige efter 1960 blev det primært taxaer Carbodies producerede. Firmaet er i dag en del af det kinesiske Geely, ligesom Volvo og det hedder The London Taxi Company og udvikler bl.a. el-drevne taxaer.
Crayford
Da Carbodies cabrioleter på basis af Ford stoppede, dannede 2 personer næsten samtidigt, i 1962, firmaet Crayford, som blev berømt for deres ombygninger af forskellige biler til cabrioleter op gennem 60’erne og 70’erne. De lavede dog også andet, som ombygning af forskellige biler til stationcar, motorombytninger for større effekt, skudsikre biler og forlængelse af limousiner.
Den første cabriolet de lavede var en Mini, som i begyndelsen kunne ombygges for en pris på ca. 125 £ oveni standardbilens pris på ca. 500 £. Dem lavede Crayford ca. 800 stk. af frem til starten af 80’erne.
Af de 800 var 57 lavet på basis af Mini Wolseley Hornet, som Heinz (ketchup m.m.) brugte som gevinst i en konkurrence. 41 af disse eksisterer stadig og heraf er ca. halvdelen kørende.
Ford Cortina blev der også lavet en del af igennem bilens generationer, og især 3. generation var succesfuld med mere end 400 eksemplarer, men MK 4 og MK5 kun blev til hhv. 35 og 30 stk. Også Ford Corsair, Hillman Imp, Maestro og Vauxhall Viva, ja, selv Ford Anglia med den skrå bagrude, blev i mindre antal ombygget til cabriolet og de kunne oftest bestilles direkte hos bilforhandleren. Ford Capri blev der ombygget ca. 30 stk. af i 1971/72
Fordudstilling i 1954 i Randers med to cabrioleter, Zephyr og Consul.
Crayfords første Mini af de ca. 800 stk. som det i alt blev til.
Ford Consul fra Carbodies.
Heinz’s åbne Mini der blev brugt som gevinst i en konkurrence.
på licens fra Deutsch i Köln.
Der var, som det ses af billederne forskellige løsninger, f.eks. kunne man på Cortina MK II får kalechen enten helt nedsænket eller liggende meget mere ovenpå. Det sidste var en noget billigere løsning. Senere gik man over til på flere biler at beholde sideruderne som på Cortina MK 3, hvilket også var billigere og til sidst på MK 4 lave dem med T-bøjle, ligesom på den kendte Triumph Stag, hvilket gjorde det nemmere at sikre stivheden i bilen.
Bilerne fra Crayford er selvfølgelig højrestyrede og dermed endnu mere sjældne i Danmark end de tyske ombyggede biler. Men efterhånden fandt bilfirmaerne ud af at de selv igen skulle til at producere cabrioleter. Så i 1979 kom VW med Golf 1 og i 1984 Ford med Escort XR3i som cabriolet, og til fornuftige priser, så det blev svært for Crayford og andre lignende firmaer at leve af at ombygge standardbiler til cabrioleter, så det stoppede de stort set
med i starten af 80’erne. Crayford eksisterer dog stadig, men har så vidt vides slet ingen karosseriombygninger lavet de seneste 20 år, men fokuserer på andre ting.
Ford Cortina MK 3 fra Crayford.
Ford Capri fra Crayford. 1972.
Brochure af Ford Cortina MK 4 fra Crayford.
Ford Cortina MK I fra Crayford.
Frankrig
I Frankrig blev der laver nogle Peugeot 203 Cabrio hos forskellige firmaer, men ellers lavede de franske bilproducenter selv deres cabrioleter.
Italien
Fiat lavede rigtigt mange cabrioleter gennem årene, hvilket også betyder at vi kender de flere af disse biler noget bedre end de ovenfor nævnte. Det drejer sig f.eks. om Fiat 1100, 1200, 1400, Dino Spider, 850 Spider og i nyere tid, Fiat Punto. Men disse biler er ikke ombyggede biler, som dem der er nævnt ovenfor. De er med et specielt cabriolet-karosseri, som oftest er designet og produceret hos Pininfarina og Bertone, men også hos andre. Disse firmaer har gennem årene lavet rigtig mange karosseridesigns inkl. cabrioleter til mange bilfirmaer, hvoraf mange ligger i den dyrere ende af prislisten, der jo ikke er temaet for denne artikel, som er ”almindelige hverdagsbiler ombygget…”. Men det kommer der måske en anden artikel ud af engang.
Til
slut
Langt de fleste af de nævnte biler er lavet for bilfabrikkerne, men nogle er også lavet for at firmaet selv har kunnet skabe sig en forretning, som f.eks. Minierne fra Crayford, som efterfølgende alligevel blev solgt gennem Miniforhandlerne.
Jeg har fundet nogle billeder af de omtalte biler.
Kilder:
Ford’s Karosserieschneider – Karl Deutsch GmbH, www.fomcc. de/fordsetzung/05_1/05_1_5.htm
Ford’s Karosserieschneider – Crayford, www.fomcc.de/fordsetzung/05_3/05_3_3.htm
Crayford Convertible Car Club, www.crayfordconvertibleclub. com http://www.simoncars.co.uk/ford/z2convertible.html www.autobild.de, traeume-wagen.de og Wikipedia
Peugeot 203. Ukendt hvem der har ombygget den til cabriolet.
Ford Anglia fra Crayford.
Vauxhall Centaur fra Crayford. Centaur er den engelske version af Opel Manta B.
Meilenwerk - Berlin
Af Svend Aage Kaae
For nogle år siden var min hustru og jeg i Berlin på en forlænget weekend, og trods det vi kun var der kort tid, fik jeg tid til et besøg på Berlins Meilenwerk.
Meilenwerk eller som det hedder i dag Classic Remise, er et sted hvor man primært kan opbevare sin bil ligesom i Autogalleriet i Herning, men i Berlin er der også meget andet. Stedet er lavet i en gammel remise fra 1899, som er meget flot restaureret i 2002/03 inden åbning som Meilenwerk.
På stedet er der alle slags biler, undtagen nye hverdagsbiler. Der er gamle og nyere veteranbiler, store og små, dyrere og mindre dyre, samt rigtig mange nyere og især rigtig dyre specialbiler af alle slags. Det er virkelig et spændende sted. Specielt skal nævnes den grå 4-dørs Citroen DS med lad, som der oprindelig kun er bygget 35 af og denne er en af de 3 der stadig eksisterer. Den bruges som autotransporter for Meilenwerk, og som der står på den tilhørende infosedddel, har den en topfart på 170 km/t og kører fremragende – ligeud.
Bilerne holder linet op ved siden af hinanden og hvor der ellers er plads omkring et hjørne. De rigtig dyre holder i aflukkede glasbåse
i 2 etager.
Der er også værksted og servicefaciliteter, og desuden er der veteranbilhandlere, forretninger med reservedele, modelbiler, tilbehør, veterankøretøjsbeklædning osv. Altså et sted der har alt, incl. en frokostrestaurant.
Er du i Berlin så vil jeg foreslå at du tager og bruger et par timer på et besøg. God tur.
Meilenwerk - Berlin
Hvor er min gamle bil?
Af Henning Thomsen
Som gammel bil nørd kan man ofte komme til at tænke over, hvor den eller den bil, man havde for 40 til 50 år siden er?
Egentlig er vores hobby verden ret snæver, så før eller siden dukker de op igen.
Dengang omtalt datidens store bilhandlere i specialbiler, Lars Bang, Jaguar E-typer, som hans “brevduer”. De skulle ud og flyve, og så kom de tilbage igen. Ganske slående, idet de fleste E-typer skiftede ejere hvert andet år- og oftest via Lars Bang, eller Auto Bang, som det senere kom til at hedde.
Som tidligere bestyrelsesmedlem i Motorhistorisk Samråd og FIVA Steward, får jeg stadig henvendelser af teknisk karakter. Således blev en henvendelse fra en svensk enke sendt videre til mig.
Hendes afdøde mand havde i 1978 købt en Jaguar XK120 Drophead Coupe i Danmark og indført den til Sverige med behørig fortoldning i Sverige.
Bilen var aldrig blevet indregistreret i Sverige. Enken havde en køber til bilen,
som undersøgte registreringsbestemmelserne. Det blev påpeget, at den danske registreringsattest manglede. Man havde den originale indfortoldning, det originale Jaguar garantidiplom, samt attest fra Jaguar Daimler Heritage, der bekræftede, at samtlige numre på chassis, karosseri, motor og gearkasse matchede.
De svenske myndigheder kunne imidlertid bekræfte, at der kører en Jaguar XK120 i Danmark med samme chassisnummer.
Her kom jeg ind i billedet. Jo flere informationer, jeg fik, des mere lød det bekendt. Bilen var indregistreret i Randers, første ejer var direktøren på Grenå Dampvæveri, den var British Racing Green, alt dette stemte overens med min gamle bil.
Man må huske på, at der sidst i 1960-erne og begyndelsen af 1970erne kun var ganske få Jaguar XK i Danmark, og denne 120 var den eneste i BRG, jeg var bekendt med.
Med behørig dokumentation har enken nu fået OK til, at bilen kan indregistreres i Sverige, og jeg har vished for, hvor min gamle Jaguar nu er.
Den danske ejer af den XK120 med mit
gamle registreringsnummer er bekendt med, at hans XK nok ikke er, hvad den giver sig ud for at være.
Vi var meget heldig med vores ferier i første Corona år
Af Erik Ammitzbøll
Vores Ø tur med vores Pagode gik til Bornholm, hvor arrangørerne havde familie, der ejer Sandkaas Familie Camping, der har mange flotte hytter, hvor vi kunne være uden at bryde corona reglerne. Kim, der ejer campingpladsen, sørgede hele tiden for at vi overholdt reglerne. Morgenbrød kunne vi hente og spise i vores hytter, frokost og aftens mad blev holdt i flere lokaler, så vi kunne holde afstand.
Vi havde mulighed for at komme mandag hvis man ville, ellers starter træffet om fredagen og slutter søndag.
Onsdag blev vi inviteret af Bornholms Veteranerne til at komme til deres møde plads onsdag aften, og efter lidt dækspark førte de an på en flot køretur, der sluttede på Opalsøen, hvor vi drak vores medbragte kaffe tak til dem.
Fredag fik vi rundvisning på Hammershus med flere guider, så vi ikke var for mange. En interessant rundvisning med en underholdende guide. Vi så også det nye velkomstcenter, der er flot bygget ind i klipperne.
Frokost og rundvisning på Hasle Røgeri - igen var det flot vejr, så vi kunne spise røgede sild, hvis man er til det, ude med god
afstand.
Lørdag kørte vi til Bornholms Tekniske Samling — alt fra knappenåle til jetjager, så der er noget for enhver. Der er brug for god tid, hvis man skal se det hele.
Restaurant Ekkodalen bød på verdens største tartelet serveret forskellige steder, også deres egen private terrasse blevet taget i brug.
Bornholmertårnet var lukket af, da man ikke kan holde afstand, når man skal der op, men gåturen derud til Dueodde i verdens fineste sand var god oven på den store tartelet.
Søndag var der afsked med Campingpladsen, der levede op til vores forventninger, og det var afslappende at vide, at der kommer bomme for om natten, så vi ikke behøver at have vagter til at komme forbi, som når vi boer på hotel.
Stor tak til Kim.
Vi skulle med færgen til Ystad, medens nogle skulle med til Køge, og os, der skulle over Øresundsbroen, fik lige god tid til at nyde udsigten på broen, da det tog over en time fordi politiet skulle kontrollere alle køretøjer på øen Peberholm, som havde været i Sverige og dermed Bornholm.
”Enhver kunde kan få sin Ford leveret i den farve han ønsker, så længe det er sort.”
Af Svend Aage Kaae
Ovenstående Henry Ford citat, som på engelsk hedder “Any customer can have a car painted any color that he wants, so long as it is black” kendes af de fleste. Iflg. Fords egen biografi fra 1922, som på dansk hedder ”Henry Ford – Mit Livsværk” sagde han det på et møde med salgsorganisationen i 1909, da Ford T havde været i produktion i et år. Samtidig sagde han også at alle Ford biler skulle laves på det samme chassis, altså Ford T chassiset, så derefter blev der kun lavet Ford T, men dog med forskellige karosserier. Men er det korrekt, at man kun kunne få bilerne i sort? Ja, det er det. For i perioden fra slutningen af 1914 til 1925 var sort den eneste mulighed. Men de første modeller Ford sendte på markedet, blev hovedsagelig leveret i andre farver end sort, som f.eks. model N, der kun kunne fås i Maroon – rødbrun.
Så kom model T i 1908, som skulle blive en masseproduceret bil, og fra starten kunne den slet ikke leveres i sort. Den kunne fra starten leveres i rød, grøn og grå, men allerede i midten af 1909 var eneste mulighed en meget mørk grøn. I december 1910/januar 1911 blev den mørkegrønne erstattet af en meget mørk blå, nærmest sort farve, som hed ”Midnight Blue”. Den var så mørk at den så sort ud og kun i godt sollys kunne man se den var blå. Denne farve fortsatte indtil den i 1914 blev erstattet af sort, som så var den eneste farve indtil 1925, hvor udviklingen indenfor malinger og konkurrencen fra de andre bilproducenter gjorde, at også Henry Ford indså, at det var nødvendigt at kunne levere bilerne i andre
farver end sort. Så i de sidste 2 år af Model T’s levetid kunne den leveres i flere farver, først i rødbrun og grøn, og snart efter også i grå, ”gunmetal” blå, brun og flere nuancer grøn, samt selvfølgelig stadigvæk i sort. I modsætning til de tidlige biler, hvor alle synlige dele på bilerne havde den samme farve (se den røde Ford T fra 1909) blev det nu kun karosseriet der kunne fås i flere forskellige farver, skærme og andre dele fortsatte med at være sorte.
Så hans udtalelse var jo nok et udsagn om at der nu skulle standardiseres så meget som muligt for at gøre bilerne så billige som muligt, og selvom de ikke blev sorte i 1909, så blev de fra da af kun leveret i én farve, og den var mørk, nærmest sort, inden den til sidst blev helt sort.
Selvfølgelig er mange biler fra dengang i dag malet om i anden farve fordi mange, ligesom det også sker i dag, har valgt en anden farve, hvis de syntes at standardfarverne var for kedelige. F.eks. er den lyseblå tidlige Ford T samt den hvide bagved på samme billede, ikke farver, bilerne er leveret med fra fabrikken. Den ”Official Paint Chip Guide” med de forskellige sorte varianter fra 1914 til 1925 er en spøg, som en eller andet har lavet for sjov.
Hvorfor valgte Ford så kun sort til Ford T i en lang periode?
Det er der flere forklaringer på, men at det skulle skyldes at den sorte farve tørrede hurtigere end andre ser ikke ud til at være tilfældet, men at det har nok mere skyldtes økonomi og ensartethed ved samlebåndet.
De malinger man overalt brugte før 1925, var ikke hurtigtørrende malinger som vi kender i dag, men lakker som bestod af linolie (fra hørfrø) og andre vegetabilske olier, som ved optagelse af ilt dannede et tørt harpiksagtigt materiale, hvilket skete langsomt. Disse lakker blev tilsat forskellige metalliske forbindelser for at tørre hurtigere og der blev også tilsat pigmenter for at opnå den ønskede farve, hårdhed og vedhæftning, samt fortyndere til at opnå den rette viskositet for påføring. Og disse lakker/malinger fra før 1925 kunne stort set ikke påføres med sprøjte. De skulle påføres med pensel eller dypning eller malingen skulle hældes hen over emnet. Altså temmelig besværligt for en bilproduktion der skulle op i store styktal.
Gamle produktions- og materialespecifikationer, som findes tilbage fra 1916, beskriver hvordan man fremstillede bilerne, herunder malede dem. De findes på Benson Research Center, som er en del The Henry Ford, America’s Greatest History Attraction (Museum) i Dearborn, Michigan.
Ford havde ikke kun én maling, de havde rigtig mange varianter, og frem til 1925 brugte man over 30 forskellige malinger til de forskellige dele i en Ford T. Dvs. de havde udviklet forskellige malinger til forskellige emner, afhængigt at hvordan man kunne påføre dem, om de skulle anvendes til dele der kunne tåle høje temperaturer i tørreovn eller de skulle lufttørre på de emner, der ikke tålte ovnvarme, f.eks. hvis delene indeholdt/bestod af træ som f.eks. karosseri og hjul.
Ser man på de ovntørrende malingerne, var et meget anvendt tilsætningsmateriale som Ford brugte, Gilsonite, som er en asfaltart, der stadig udvindes i miner i bl.a. USA. Gilsonite var billigt, virkede som en hærder og gav en mørk farve med en overflade med høj glans. Det medvirkede også til forbedre malingen, så den bedre modstod revner og slitage fra vibrerende komponenter. (Gilsonite bruges også i dag i malinger, især hvis de skal være specielt korrosionshæmmende, og det bruges også i blæk og tryksværte).
Til de lufttørrende malinger brugte man ikke asfalt, men i stedet harpiks fra fyrretræer og carbon black. Sidstnævnte, der anvendtes i mængder fra få % op til 33 % af malingen, var et meget billigt tilsætningsstof og som navnet siger, gør det også malingen mørk.
Så alt i alt synes der at være flere grunde til at vælge mørk/sort maling. For udover det allerede nævnte med at Gilsonite i malingerne betød høj glans, korrosionsbeskyttelse og at man kun kunne lave mørke farver, hvilket også var gældende for Carbon Black, så havde mørke farver en bedre holdbarhed end lyse farver.
Maleprocesser
Mange dele i en Ford T blev malet med pensel, og den største komponent malet på denne måde var forakslen, som blev malet af
2 mand, ovntørret, malet engang mere af 2 mand og igen ovntørret som den sidste proces på montagelinjen, hvor forakslen blev samlet. Pensling blev også brugt på slutmontagelinjen til at male skruer, bolte, skiver, splitter og til at reparere fejl. Bagakslens komponenter blev malet enkeltvis inden samling, og efter samling blev akslen hængt op på et transportbånd, hvor den kom i et malekar, eller mere korrekt når akslen var over karret, blev karret automatisk løftet op så akslen kom helt ned i lakken. Derefter kørte den videre ind i en tørreovn. Mange andre komponenter som skærme, trinbræt og kofangere blev også malet ved dypning og efterfølgende tørring i ovn ved temperaturer op til ca. 200-225oC.
Men maling af karosserierne var den mest komplekse og tidskrævende opgave, og det var også en af de sidste maleopgaver der blev indført på Ford fabrikkerne. Dokumenter fra dengang indikerer, at dette arbejde var blevet udført hos underleverandører af karosserierne, i hvert fald for langt de fleste bilers vedkommende. Men fra 1914/1915 blev det indført på Ford fabrikkerne for alle bilerne – samtidig med at helt sort blev indført.
Malelinjen til karosserierne lå på den øverste etage af en 5 etager stor bygning og karosserierne kom derop fra gulvniveau på et skråt transportbånd. Malelinjen bestod af et transportbånd, som nærmest var som en stor jernbanelinje, der strakte sig ligeud over mere end 250 meter, med stationer, sidespor og lagre. Til maling af karosseri og polstring brugte man i 1915 til 1000 biler/dag de 3 øverste etager af denne bygning. Karosserierne var ubehandlede når de ankom, så de fik en hurtig rengøring inden blev malet med en rødbrun grunder. Selvom det generelt var umuligt at sprøjte malinger på, blev grunderen dog sprøjtet på. Karosseriet blev taget af transportbåndet og ind i små kabiner hvor de blev sprøjtemalet (se billede med sprøjtning med primer på et karosseri), inden de skulle tørre i 24 timer ved normal lufttemperatur inden næste proces. Det andet lag blev påført efter slibning med sandpapir, og påføringen foregik ved at karosserierne blev ført frem på transportbåndet og her blev de overhældt med en blåsort lak. Overhældningen foregik ved, som man kan se på et af billederne, at man førte en slange med en påmonteret bred dyse hen over karosseriet og ud af dysen kom lakken i en langsom strøm fra en tank ovenover transportbåndet/malelinjen. Den overskydende lak løb ned i afdrypningstanke hvorfra den blev pumpet op til den øverste tank og kunne anvendes igen. Hele malelinjen til denne proces var ca. 70 meter lang. Herefter blev karosseriet taget af transportbåndet og stillet til tørring i 24 timer.
3. lag lak som var helt sort, påførtes efter en vådslibning på samme måde som lag 2, og efter lakering er der igen 24 timers tørring. Efter tørring blev sædepolstring og sidebeklædning monteret i karosseriet, og som det kan ses af billedet, blev karosseriet herefter overhældt med det sidste lag som var en klar lak, på samme måde som lag 2 og 3. Efter denne overhældning gik en mand karosseriet igennem og rettede fejl med en pensel. Herefter skulle det igen tørre i 24 timer. Resultatet af denne 4 trins maleproces var udmær-
ket, men der var dog et problem, og det var at lakken blev tynd for oven på karosserierne, og tyk for neden.
Alene processen med overhældning og 4 afsnit á 70 meter til maleprocesserne, gjorde at det var meget svært og meget dyrt at arbejde med forskellige farver, så alene af den grund er det forståeligt at Ford kun ville levere i én farve. I 1916 producerede Ford flere biler end alle de andre bilproducenter tilsammen, så det skulle gå stærkt. Ford producerede næsten 2000 biler om dagen i 1916, så pga. tørretiden på 24 timer pr lag, skulle der hele tiden være plads til 4 gange en dagsproduktion af karosserier i produktionen, og endnu flere årene efter. Det betød at Ford efterhånden var nødt til at bygge 4 store 6 etagers bygninger for at kunne producere alle disse karosserier. Så da man i 1920/21 nåede op på over 4000 biler om dagen var denne lakeringsproces blevet en virkelig stor flaskehals, så ingeniørerne arbejdede på at finde lakker, der kunne
ovntørre ved relativt lave temperaturer. I 1922 begyndte man med ovntørrende lakker, som på 2-2,5 timer kunne tørre ved 65-70oC, men ellers var påføringsprocesserne som før.
Optimering af karosseriet og nye malingstyper
En anden måde at forbedre processerne på var at fjerne træ fra bilerne. Allerede i starten af 1920’erne havde konkurrenten Dodge fjernet stort set al træ fra deres karosserier, og de kunne dermed ovntørre dem, ligesom Ford gjorde med f.eks. skærme. Dette fik Ford til at arbejde i samme retning.
Så i den forbedrede Ford T, der kom i slutningen af 1925 (1926 modellen), var træ fjernet fuldstændig fra den underste del af karosseriet, som blev lakeret separat, men stadig ved overhældning, så nu kunne det ovntørres. De lakker man kunne ovntørre var langt bedre end de lufttørrende, så man kunne nu nøjes med 2 lag lak. Og allerede her indførte man nu den mørke rødbrune farve og den mørkegrønne. Årsagen til at det kun er disse farver skyldes sandsynligvis at man stadig anvendte asfalt i de ovntørrende malinger. Men at der nu kom nye farver var også blevet en nødvendighed, da konkurrenterne, som kunne levere i andet end sort, salgsmæssigt
begyndte at hale ind på Ford, som havde fået et ry for at være de sorte biler.
I denne periode blev cellulose malingerne opfundet og året efter, i 1926, tog Ford denne type, kaldet Pyroxylin, i brug. Cellulosemalingerne kunne påføres ved sprøjtning, og de kunne hærde ved højere temperaturer og på endnu kortere tid (ca. 1 time ved 175oC) end de tidligere malinger. Når malingen blev sprøjtet på,
så slap man af med de 70 meter lange malesektioner/-kar, og så kunne man meget nemmere have flere farver at skifte imellem. Så fra 1926 kunne man levere i flere farver, også lysere farver, som den grå på farveskemaet. (Farveskemaet viser dog ikke farverne korrekt).
Leverede Ford alligevel i andre farver?
Det er meget svært at finde noget som helst om at det skulle være muligt at få en Ford T leveret i anden farve end dem de officielt blev produceret i. Men iflg. en ældre herre, som i 60’erne fik en kæreste, hvis far omkring 1920 havde arbejdet hos en Ford forhandler, så havde han (kærestens far) fortalt, at nogle kunder ikke ville købe en Ford, hvis den var sort. Så inden aflevering fra forhandleren, blev bilen malet om i den ønskede farve. Dette har jeg dog ikke kunne få bekræftet fra anden side.
De meget mørke/sort malinger var praktiske, de var relativt hold-
bare på det tidspunkt, de var billige og så var det grundet påføringsprocesserne meget besværligt, nærmest umuligt at have flere farver. Ford T skulle være billig og skulle derfor også være så let som muligt at lave, hvilket var Henry Fords filosofi med fortsat optimering af processer og bildele. Så fra 1914 og indtil 1926 kom bilerne altså kun sortmalede - fra fabrikken, men man har nok alligevel kunnet få bilerne i alle ønskede farver fra forhandleren, men sandsynligvis mod merbetaling.
Hovedkilder:
1. Boggess, Trent ”All model T’s were black” https://www.mtfca.com/encyclo/P-R.htm#paint2
2. Arnold, Lucien og Faurote, Fay Leone, 1915 ”Ford Methods and The Ford Shop” og på https://archive.org/details/fordmethodsandf00faurgoog/page/n172/mode/2up
3. Henry Ford, 1922, ”Henry Ford – Mit livsværk”
Vintage Nyt
Trent Boggess, som er en passioneret Ford mand, tog i 1997 et sabbatår fra sit job for at arbejde på Benson Resarch Center, Henry Ford Museum, for at for styr på de gamle
dokumenter fra Ford Fabrikkerne, som f.eks. dem der danner baggrund for hans artikel ”All model T’s were black”.
Nyhedsbrev fra MHS
PRESSEMEDDELELSE
FIVAs Socio-økonomiske undersøgelse 2020/2021
FIVAs verdensomspændende undersøgelse, viser nogle særdeles interessante resultater for brugen og ejerskabet af historiske køretøjer i Danmark (Foto: Jørgen Kjær - Forlaget Motorploven)
FIVAs 2020/21 Socio-økonomiske undersøgelse afslører entusiasternes købekraft og klubbernes betydning for den verdensomspændende bevægelse!
Resultaterne fra den største undersøgelse om ejerskab af historiske køretøjer er meddelt af FEDERATION INTERNATIONALE VEHICULES ANCIENS (FIVA) ... læs videre:
Historisk har FIVA gennemført en større undersøgelse hvert 5-8 år, og dette er den seneste opdatering, der blev gennemført i slutningen af ??2020. Undersøgelsen er den største og mest detaljerede nogensinde, der er gennemført med næsten 55.000 entusiaster, der deltager fra hele verden, heraf 1.516 danske. Undersøgelsen indsamlede også 128.000 detaljerede evalueringer af
historiske køretøjer, heraf 3.634 danske, som giver en uovertruffen videnbase for FIVA og medlemsforbundene.
Resultaterne her er hentet fra medlemsog klubundersøgelserne. Resultaterne vil være med til at forme branchens fremtid og vil give vigtige fakta og tal, der er nødvendige for at beskytte fremtiden for vores fælles kulturarv på et tidspunkt med hurtige ændringer.
DANSKE MEDLEMMERNES KØBEKRAFT
FIVA-undersøgelsen afslører det enorme økonomiske bidrag, som entusiaster yder til lokale og nationale økonomier rundt om i verden. Den gennemsnitlige entusiast bruger mere end 20.000 kroner årligt direkte på deres køretøj (er), herunder forsikring, reparationer og restaurering, opbevaring, service og brændstof. Det samlede forbrug (når andre udgiftsområder er inkluderet som arrangementer, indkvartering osv.) andrager 27.450 kroner årligt. Heri indgår i øvrigt ikke de penge, som godt ti procent af medlemmerne har anvendt på indkøb af nye køretøjer, og som i gennemsnit androg henholdsvis 128.000 og 43.800 kroner for biler og motorcykler. Den globale købekraft udregnet meget konservativt alene på de omkring 2 millioner entusiaster, der på verdensplan er repræsenteret gennem FIVAs medlemsklubber, anslås derfor til omkring 75 milliarder kroner
årligt eksklusiv udgifter til køb af nye historiske køretøjer.
BRUGEN AF DE DANSKE HISTORISKE KØRETØJER
Undersøgelsen viser, hvordan de historiske køretøjer bruges, og afslører, at det gennemsnitlige køretøj tages ud 18 gange om året hvor biler i gennemsnit kører 1.388 km og motorcykler 907 km om året.
Mere end 6 ud af 10 køretøjer bruges fortrinsvis til hyggekørsel, medens deltagelse i organiserede ture årligt i gennemsnit andrager 88 km til de historiske biler og 67 km til de historiske motorcykler.
VÆRDIEN AF DANSKE MEDLEMSKLUBBER FOR DEN HISTORISKE KØRETØJSBEVÆGELSE
Der deltog samlet 74 danske klubber ud af de 1.972 klubber der på verdensplan besvarede undersøgelsen. Den gennemsnitlige danske historiske køretøjsklub har 246 medlemmer, men så mange som 20% har 50 eller færre medlemmer, mens 18% har 500 eller flere medlemmer. Den gennemsnitlige alder for et klubmedlem er i 2021 56 år.
I gennemsnit arrangerer klubberne 14 begivenheder hvert år, der dækker et stort udvalg af aktiviteter fra sociale begivenheder, udstilling og fremvisninger, til køreture og stumpemarkeder. Det gennemsnitlige medlemsgebyr er 330 kroner om året.
Værdien af ??klubber strækker sig meget længere, og inkluderer et stort udvalg af supporttjenester, der er rettet mod medlemmerne og opmuntrer dem til at opretholde køretøjer i fungerende tilstand. Dette inkluderer digitalt engagement via hjemmesider, sociale medier og regelmæssige e-nyheder, men også teknisk rådgivning fra erfarne eksperter, der kan støtte medlemmerne i et stort udvalg af reparationseller restaureringsarbejde.
Helt på linie med klubber verden over, ser de danske klubber også en række trusler i horisonten:
Den altoverskygende er reguleringer, der kan påvirke brugen af de historiske køretøjer, den næststørste trussel klubberne ser, er mere intern med færre muligheder for at rekruttere frivillige og medlemmer til bestyrelsesarbejdet, den sidste af de store trusler er som den største af ekstern karakter og går på en stigende bekymring for
og aktiviteter, der ikke kun er målrettet entusiaster, men også understøtter en kulturel identitet, der stadig vækker genklang hos alle - entusiastiske som ikke-entusiastiske.
Det har utrolig stor værdi for Danmark og Motorhistorisk Samråd, at FIVA med jævne mellemrum laver disse store undersøgelser omkring de historiske køretøjer og medlemmerne i køretøjsklubberne. Disse data er på en gang spændende læsning, men også
omgivelsernes opfattelse af de historiske køretøjer. I dag ses de som en væsentlig del af vores fælles kulturarv, men dette kan hurtigt skifte til en modstand imod brugen af fossile brændsler.
Konklusion
Disse overskrifter giver en opsummering af nøgletal fra bevægelsen om de historiske køretøjer og viser, at det økonomiske bidrag til lokale og nationale økonomier er betydningsfuldt fra deltagrne. Det er også vigtigt at bemærke, at historiske køretøjer i gennemsnit tilbagelægger ekstremt korte afstande og primært bruges som rene hyggekørsler i en tid hvor der fokuseres på at ændre de samfundsmæssige holdninger til brugen af ??motorkøretøjer. Samtidig yder de historiske køretøjsklubber et kæmpe bidrag til bevægelsens bæredygtighed og tilvejebringelse af begivenheder
et væsentlig styreværktøj for vort fremtidige arbejde rettet imod befolkningen, men ikke mindst de myndigheder og politikere, som har de historiske køretøer som en del af dere ressortområde. På mange måder falder vore køretøjer igennem systemet, og risikoen for at de bliver glemt i mængden af ikke historiske køretøjer er overhængende, hvis vi ikke utrætteligt gør opmærksom på utilsigtede følgevirkninger, hvor man har glemt denne del af vores fælles kulturarv. Det er måske også på tide, at man frem for at se de historiske køretøjer som et let økonomisk offer, begynder at se på
den enorme købekraft og dermed de abejdspladser, som denne hobby genererer i vort samfund.
Med venlig hilsen
Steen Rode-Møller, Formand for Motorhistorisk Samråd
Lars Genild
Vicepresident i FIVA og formand for FIVA’s Legislation Commision
Om FIVA: The “Fédération Internationale des Véhicules Anciens” (FIVA) was founded in 1966. At present FIVA federates member organisations in 71 countries throughout the world, which in turn represent many millions of historic vehicle enthusiasts. FIVA’s primary objective is to encourage the safe use of self-propelled, mechanical vehicles, more than thirty years old, on the roads for the benefit of both their owners, dedicated enthusiasts and the general public. Through its Legislation Commission, FIVA has been assiduous in protecting the continued use of historic vehicles in the face of any adverse legislation. At present, this is largely concentrated on European countries and the European Union, but with ever increasing pressures on motor transport, the potential threat is ever present.
Om Motorhistorisk Samråd: Motorhistorisk Samråd har til formål at fremme bevarelsen og anvendelsen af motorkøretøjer af motorhistorisk interesse i Danmark. Samrådet varetager de tilsluttede foreningers fælles interesser, dvs. overordnede og generelle opgaver overfor myndigheder, inden- og udenlandske organisationer, herunder medlemskabet af den internationale veterankøretøjsorganisation: FIVA
Ford A manifold med varme i kabinen. Ortwell heater. kr. 750,Tlf. 4061 3697
Ole Sommer’s Joker søges. Stand underordnet. Kontakt Ole Jensen på 30856306 eller oj@skals-el.dk
Mvh Ole Jensen
To flotte plakater til dit
værksted eller din garage
Motorhistorisk Samråd har udgivet et sæt virkelig flotte plakater, der vil pynte på hvert et værksted, og i hver en garage. På de foregående to sider kan du se plakaterne og på denne side www.motorhistorisk.dk vil du kunne købe og bestille dem til levering.
I forbindelse med, at ordningen med historiske nummerplader blev udvidet i april 2020, og en lang række småfejl i samme omgang blev rettet på de eksisterende emaljenummerplader, så har vi lagt de gamle nummerpladeplakater på hylden, og taget et nyt smukt plakatdesign frem.
De nye nummerpladeplakater kommer som et sæt, den ene beskriver ordningen og mulighederne, og den anden viser de mange flotte typer af nummerplader der er tilgængelige i dag til alle køretøjer.
Solnedgang på
Odder Strand Camping
Hver Onsdag til 22 Sept. kl. 18.00 til Solnedgang Odder Strand Camping ( Hygge Strand Camping ),Toldvejen 50, 8300 Odder – info : Bent tlf 2020 2276
Gældende regler vedrørende coronarestriktioner SKAL overholdes!
“Jyllandstræf” Hvidsten Kro
Den 29. august 2021 kl. 09.00
Alle
Corona-regler overholdes!
Dansk Vintage Motor Club afholder træf på Hvidsten Kro, der ligger lige nord for Randers.
Kom og vær med til at gøre dagen til en oplevelse, kom og mærk historiens vingesus, kom og se stedet hvor en af modstandsbevægelsens mest kendte grupper “Hvidstengruppen” havde til huse.
Her er historie, her er atmosfære, her er godt at være. Kom og vis jeres køretøjer frem, kom og gør stedet ære.
Der kan købes morgenkaffe med rundstykker fra kl. 9. Is og pølser kan købes hele dagen. Fra kl. 12 kan Den Store Buffet købes. Alt til fornuftige priser, så selv vi med gamle benzinslugere kan deltage.
Tilmelding er ikke nødvendig, her er plads til alle ældre køretøjer: Lastbiler, personbiler, amerikanerbiler, motorcykler, knallerter og traktorer.
Pladsen er åben fra kl. 9.00 til 16.00.
Arrangør: Dansk Vintage Motor Club, Kurt Skovsen, Arvid Andersen, Kurt Rasmussen og Hvidsten Kro. Nærmere oplysninger ved Kurt på 24433563
Veteranlastbiltræf 2021 Lørdag
den 4. september ved
Jysk Automobilmuseum i Gjern
Træffet er en hyggedag hvor der er tid til snak, hygge og beundring af de mange flotte køretøjer, der skal være over 25 år, på den dejlige plads ved Jysk Automobilmuseum i Gjern. Træffet er åbent fra kl. 10.00 til 16.00 og alle er velkomne. Specielt vil vi gerne se mange gamle
”nyttekøretøjer”. Og køretøjet behøver ikke at være restaureret, men helst være i stand til at køre til pladsen.
Nærmere oplysninger kan fås ved Hanne Louring tlf. 8687 5050 og Jørgen Kjær tlf. 30243177.