600 marts 2021 by Dansk Vintage Motor Club

VINTAGE NYT

Dansk Vintage Motor Club

Klublokale: Elgårdsvej 5, 8370 Hadsten Klubkontingent årligt kr. 395

BESTYRELSEN@dvmc.dk

Formand - formand@dvmc.dk

Allan Laxby tlf. 2170 3080

Torshøjvænget 42 8361 Hasselager

Næstformand naestformand@dvmc.dk

Arvid Andersen ingearvid@gmail.com

Halagervej 17, 8930 Randers Tlf 25265856

Kasserer@dvmc.dk Girokonto 9017127

Daniel Schmidt tlf. 4079 7380 Thorvaldsensgade 31.2.3, 8000 Århus C

Redaktør Vintage Nyt

Jørgen Kjær - jk@motorploven.dk Elgårdsvej 11, 8370 Hadsten tlf.:3024 3177

Kai Mortensen tlf : 2639 4909 Solbjerg Hedevej 75 jksommer83@gmail.com 8355 Solbjerg

Per Christiansen - forsikring@dvmc.dk Skolegade 36, Hou, 8300 Odder tlf 2911 0110

Svend Aage Kaae webmaster@dvmc.dk Poppelvej 9, 8930 Randers NØ tlf 20474815

Suppleanter

Jan Christensen sekretaer@dvmc.dk tlf. 51617114 efter kl. 1700

Tørrepladsen 53, Thorning, 8620 Kjellerup

Erik Ammitzbøll e-ammitzboll@mail.dk

Strandgårdshøj 66 tlf. 2049 2166 8400 Ebeltoft

ETU Forsikring - www.etuforsikring.dk

SJÆLLAND. - pep@etuforsikring.dk

Per Pedersen - Exam. Assurandør

Tlf.. nr 21 31 80 08 (svarer hele dagen)

JYLLAND/FYN. - poul@etuforsikring.dk

Poul Fabricius - Assurandør Tlf. nr. 52 50 14 84

Bibliotek bibliotekar@dvmc.dk

Erik Nielsen-eri@kamstrup.dk tlf. 86923943

Arrangementsudvalg@dvmc.dk

Arvid Andersen (ansvarlig) tlf: 2526 5856

Kaj Mortensen tlf : 2639 4909

Svend Aage Kaae tlf. 20474815

John Therkelsen tlf. 42941071

Klubhus / lokaler: lokaler@dvmc.dk

Arvid Andersen tlf. 25265856

Fredericia ansvarlig

Erik Ammitzbøll tlf. 2049 2166

VINTAGE NYT - REDAKTION

Manuskripter sendes til: Jørgen Kjær, Elgårdsvej 11, 8370 Hadsten jk@motorploven.dk

Annoncer sendes til: annoncer@dvmc.dk

Deadline: Den 10. i foregående måned Bladet kan frit kopieres med kildeangivelse, dog uden ansvar. Udkommer 11 gange om året inden den 20 i måneden, august undtaget.

Layout Hans Jørgen Enemark

TRYK: Jørn Thomsen Ofsett

OPLAG:2000 ISSN0908-9721

FORSIDE og Bagside:

Medens vi venter på foråret

Billeder fra Wedelslund træf

Foto: Jørgen Kjær

Arrangements Kalender 2021

Alle klubaftener er aflyst de første 4 måneder pga. Corona

20-21 marts

17 april

22 april

Bilmesse og Brugtmarked – Fredericia – info – Erik 20492166 (aflyst)

Aars stumpemarked 10.00-16.00 – info 40886464 – 23700739 –40276464 (aflyst)

Generalforsamling – Borgernes Hus – Veng

– flyttet til den 27 maj , evt. 24 juni eller august pga. Corona

24 april Motornostalgi & Elvis Memphis Manison

– info følger, kan blive aflyst pga. Corona

24 april Motortræf & stumpemarked ved Dansk Motor- og Maskinsamling –kl. 10-16Kristiansmindevej 14, 8500 Grenå – info Jens Sørensen – 29413966

30 april Jesperhus åbning – Veteranbiler – tilmelding - karin@jesperhus.dk senest 15 april

15 maj

27 maj

28 maj

Allingåbro Motor Festival – www.allinåbromotorfestival.dk (aflyst)

Generalforsamling – Borgernes Hus – Veng – info følger

Oldtimerløbet Gråsten – info Erik Krogh – 26738130 (aflyst)

24 juni Klubaften - Info følger (evt. generalforsamling)

22 juli Klubaften – info følger

29 til 31 juli Ringkøbingløbet – info Niels Jørgen Kannevorff - 40182342

7 august Veterantræf på Heden, Grønhøj Skivevej 27, 7470 Karup J. kl. 9-16 –Mogens Schrøder Nielsen info www.veteranerpaaheden.dk

26 august Klubaften – info følger

29 august Jyllandstræf ved Hvidsten Kro – info – Kurt 24433563

17-19 sept. Classic Race – Aarhus - info – Per Christiansen 29110110

23 september Klubaften – info følger

2 oktober Aars stumpemarked 10.00-16.00 – info 40886464 – 23700739 – 40276464

12 oktober Klubaften – info følger

23-24 oktober Bilmesse og Brugtmarked – Fredericia – info – Erik 20492166

28 oktober

9 november

Klubaften – Hos Leo Rasmussen – info Arvid – 25265856

Klubaften – info følger

25 november Julebanko – info Arvid – 25265856

7 december

Gløg og Æbleskiver – info Arvid 25265856

Hold jer orienteret på Facebook, hjemmesider eller ring til dem der står som Info på de forskellige arrangementer – om det er aflyst pga. Corona virus

Med venlig hilsen

Arvid Andersen

Redaktionen

Nu skriver vi marts måned, og dermed er foråret på trapperne. Dagene er længere, og mon ikke den gamle bil eller motorcykel står på spring? Der er mange ting, vi skal have indhentet, ting som vi ikke nåede sidste år, og så sidder man her og hører Regeringen stadig snakke om begrænset genåbning. Der er derfor nok mange af forårets planlagte arrangementer, der ikke bliver til noget.

Der skulle være Motornostalgi på Elvis-museet den 24. april, samme dag inviteres der til Motortræf ved Motorsamlingen på Norddjursland. Spændende om de kan afholdes?

Normalt afholder vi klubbens årlige generalforsamling i april måned – i erkendelse af Corona situationen og forsamlingsrestriktioner har bestyrelsen allerede nu besluttet at flytte og indkalde til denne den 27/5. Stedet er ikke fastlagt endnu, da vi risikerer, at denne dato også kan give problemer i forhold til restriktionerne. Bliver det aktuelt at afholde den i maj vil stedet blive annonceret i næste nummer af Vintage-Nyt - apriludgaven. Her vil vi også oplyse om en eventuel flytning til august måned, hvor der forhåbentlig er sikkerhed for at vi kan mødes. Bliver dette ikke muligt må vi overveje en alternativ afholdelse af generalforsamlingen – er der forslag til dette?

Indkaldelsen til generalforsamlingen bringes i henhold til vedtægterne i denne udgave af Vintage-Nyt. Her oplyses også om valg til bestyrelsen og andre poster, og hvem der modtager genvalg.

Samtidig indkaldes eventuelle forslag til en generalforsamling –disse sendes til formanden.

Det af revisoren godkendte regnskab bringes sammen med bestyr-

elsens beretning i april-udgaven af Vintage-Nyt.

Der har været mange aflysninger af klubarrangementer i det forgangne år, og det bliver der sikkert også i dette forår. Vi vil dog alligevel lave en arrangementskalender i det lønlige håb, at der kan blive mulighed for at gennemføre disse.

Når vi ikke har så mange arrangementer, har bestyrelsen også lidt sværere ved at følge med i, hvad der rører sig blandt medlemmerne.

Vi håber derfor, at I klubmedlemmer vil give nogle tilbagemeldinger til bestyrelsen og generalforsamlingen om jeres tanker. Hvad tænker I? Hvad kan vi lave for medlemmerne?

Som det ses andet sted i bladet, prøver vi allerede nu at være behjælpelig med at lave små køregrupper, der kan mødes inden for gældende restriktioner. Håber I vil bruge dette tiltag. Det er jo nok lidt urealistisk med større træf.

Bestyrelsen har snakket om en ”afløser” for Wedelslund, hvis dette ikke kan gennemføres næste år. Det vil vi kigge på, og er der forslag fra medlemmerne, hører vi rigtig gerne.

Med disse ord ønskes et godt forår og et par forhåbentlig fornøjelige stunder med denne udgave af Vintage-Nyt.

Jørgen Kjær

Generalforsamling – D V M C

Torsdag d. 27. maj – 2021 kl. 19.00

Dagsorden ifølge vedtægter: § 7 – Generalforsamling

7.3.1. Valg af Dirigent:

7.3.2. Godkendelse af Generalforsamlingens lovlighed og dagsorden

7.3.3. Bestyrelsens beretning: Klubben: Allan Laxby

Klubhuset/ Arrangementer: Arvid Andersen

MhS & Bladet: Jørgen Kjær

Forsikringer: Per Christiansen

7.3.4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab: Daniel Schmidt

Budget for det kommende år: Daniel Schmidt

7.3.5. Indkomne forslag:

7.3.6. Fastlæggelse af kontingent for 2021 – 2022: Daniel Schmidt

7.3.7. Valg af medlemmer til bestyrelsen for 2 år jf. § 6

På valg er: Per Christiansen – modtager genvalg

Jørgen Kjær – modtager genvalg

Allan Laxby – modtager genvalg

Suppleant for 1 år:

Bestyrelsen foreslår: 1.- Jan Christensen. modtager valg 2.- Erik Ammitzbøll. modtager valg

Valg af Formand: Bestyrelsen foreslår Allan Laxby. modtager valg

7.3.8. Valg af revisor for 1 år: Frank Juhler modtager genvalg

Revisorsuppleant for 1 år: Axel Balslev Clausen. modtager genvalg

7.3.9. Eventuelt:

Arrangementsudvalget: Arvid Andersen (ansvarlig)

Kai Mortensen

Svend Aage Kaae

John Therkelsen

Klubhus/lokaler Arvid Andersen

Fredericia ansvarlig: Erik Ammitzbøll

John og Henrik kørte til Moskva i en Traction

I 1991 kørte to eventyrlystne danskere fra Amsterdam til Moskva i en bil, der allerede dengang var 35 år gammel.

“Hvad i alverden laver vi egentlig her, flere tusinde kilometer hjemmefra med en hullet lydpotte, midt om natten, i mørke kun afbrudt af utallige lyn på himlen?”

Det spørgsmål stillede Henrik og John hinanden i 1991, da de stod i silende regnvejr under et utæt halvtag og drak tjekkiske dåseøl sammen med to polakker foran et usselt hotel i Ukraine og ventede på at regnen skulle stilne af, så de kunne få monteret udstødningen på Johns Traction 11 Sport fra 1946 og køre hjem til Danmark.

Dagen før i byen Oryol i Rusland havde de skiftet gearkassen, fordi bilen havde fået en dårlig vane med at springe ud af 3. gear pga. synkromeshen, der var blevet lidt tyndslidt i rillen, der hvor skiftegaflen går i indgreb.

Historien om udstødningen er kun et af mange minder, som John og Henrik har fra dengang i 1991, hvor de kørte 7.500 km til Moskva og tilbage igen i en Traction.

John Reele, der 30 år efter stadig har bilen stående i sin garage, husker blandt andet, at den benzin, man kunne købe i Rusland i 1991, var virkelig ringe. Den dårligste benzin, de mødte på turen, var 76 oktan.

“Men man mærkede det egentlig ikke. Det gik meget godt,” husker han. Når John tænker tilbage på Moskva-turen er det, som står tydeligst ikke, hvordan Tractionen klarede turen, men snarere hvor

Turen til Moskva byder på mange kilometer på lange øde veje, hvor Tractionerne skiller sig ud fra lastbiler og militærkøretøjer, som der er flest af.

Klistermærker

fremmedartet et land Rusland var dengang.

“Det var jo som at komme dybt ned i Afrika langt borte fra civilisationen. Det var jo ikke muligt at komme til Rusland dengang, så turen var også en unik mulighed for at komme til at se et lukket land.”

“Det var en hollandsk bilklub, som arrangerede turen, og vi meldte os til, fordi vi drømte om at køre en rigtig lang tur i en veteranbil”. Som du kan læse på de næste sider, blev det en super god tur, hvor de eneste tekniske problemer af betydning var den føromtalte udstødning, der knækkede og en gearkasse, der sprang ud af tredje

Fire Tractioner i majestætisk kolonnekørsel gennem Østeuropa med kurs mod Moskva.

gear.

Derfor var John og Henrik da også mere end klar til at tage på endnu en langtur, hvis muligheden skulle byde sig. Og det gjorde den to år efter Moskvaturen, hvor den samme hollandske bilklub arrangerede en tur til Sydafrika.

“Det var en køretur på næsten 10.000 km. igennem 24 forskellige lande. Efter ankomst til Cape Town i Sydafrika, var det meningen at bilerne skulle sejles hjem til Amsterdam,” husker John og tilføjer:

“Det kostede 75.000 kr. at deltage, og det var altså mange penge i 1993.”

Desværre blev turen aflyst, allerede inden John og Henrik nåede at melde sig til.

“Der var vist krig eller et eller andet,” som John siger her 30 år efter.

Men vi skal tilbage til historien om turen i 1991. Eller rettere vi skal endnu længere tilbage, for som alle ved lancerede André Citroen sin nye sensationelle forhjulstrækker i 1934. Og kort tid efter kørte en franskmand, Francois Lecot strækningen Paris-Moskva-Paris på 48 timer i en Traction Avant. Ved Tractionens 50-års jubilæum i 1984 arrangerede den hollandske Traction-klub en tilsvarende tur for 130 tractioner fra forskellige lande. Turen gik dengang gennem Skandinavien og Leningrad. Den blev så stor en

På turens første del, før vi når den russiske grænse, slår vi lejr hver aften og nyder campinglivet.

succes, at bilklubben CAAR ville gentage rallyet, blot med den forskel at alle bilmærker fra før 1960 måtte komme med på turen, der blev kørt i 1991.

Det var den tur Henrik og John kørte med på, og det var derfor, at de stod under det utætte halvtag og drak tjekkiske dåseøl den regnfulde nat i 1991.

I slutningen af 1991 bragte klubbladet Attraction en længere re-

portage på 14 sider om Henrik og Johns tur. Her følger en forkortet og fortættet udgave af den spændende historie:

Når man tager ud på en så lang tur i en gammel bil, er det vigtigt at have nogle reservedele med. For at få en så fornuftig vægtfordeling som muligt, havde vi anbragt en ekstra drivaksel og dynamo i motorrummet og “skinkerne” var fyldt op med special-værktøj og smådele. Foran forsædet stod en kasse med værktøj og i vognbunden en ekstra gearkasse, ialt ca 70 kg.

For os fra Danmark er turen til Moskva lidt længere fordi, den arrangerende klub fra Holland, CAAR, har besluttet, at starten går fra Amsterdam.

De fire biler fra Danmark: Forrest ses bagenden af Jørgens sorte 11 Sport fra 1948, så Johns 11 Sport fra 1946, så en lyseblå Chevrolet fra 1957 og bagerst en rød MG TF 1500 fra 1955.

Efter flere hundrede kilometers kørsel på dårlige veje, er der næsten hver dag et eller andet, der lige skal strammes eller justeres.

Tirsdag d. 15. juli om morgen er der afgang mod Berlin.

Man får lidt af et kulturchok, når man kører ind i det tidligere Østtyskland, alt er gråt og trist. De gamle EL-hegn og master ligger i store bunker og er Ødelagt. Det eneste som lyser op er vores farverige køretøjer, som er garneret med skilte som fortæller, at vi er på vej fra Amsterdam til Moskva.

Inden turen begyndte i Amsterdam, fik alle deltagerne udleveret en 200 sider tyk road-book, hvor ruterne er aftegnet på geografiske kort dag for dag. Der er beskrivelser af seværdigheder samt hvor og hvornår man kan standse og mødes på de daglige ruter.

Vi camperer i den polske by Szczecin

Vejene er hård kost for de gamle biler. Utallige brostensbelagte og hullede polske veje er allerede tilbagelagt.

Først Gdansk og så videre mod Warszawa. Kl 12 kører hele kortegen de 200 km til den russiske grænseovergang ved Brest.

På begge sider af det bureaukratiske nåleøje holder der kilometerlange bilkøer.

Ventetiden er ca 3 dage for at komme igennem, men ikke for os. Vi kører forbi bilkøen til stor undren for de ventende og i løbet af en times tid er alle l00 biler inde i republikken Hviderusland.

De næste 14 dage skal vi bo på hoteller i Sovjet. Bilerne bliver lukket inde i hotellernes gårde og er altid under opsyn om natten

Jørgens bil slingrer og fire mand går straks på jagt efter årsagen. Det viser sig, at det er de inderste styrebolte, der har løsnet sig.

Alle giver en hånd med, når en af bilerne skal have en mindre eller som her en større reparation.

af 2-3 vagter. Desuden er der også altid politivagter som står ved hotelindgangene.

Næste morgen begiver vi os ud på den 350 km lange rute til hovedstaden Minsk.

Den 1300 km lange vej fra den polske grænse til Moskva blev bygget lige før de olympiske lege i 1980 og er næsten trukket som efter en lineal. Efterhånden er der mange huller som ikke er blevet repareret. Man kan sagtens køre 10-15 km uden at se et hus, trafikken er tynd, store lastbiler og militærkøretøjer er i overtal.

Næste stop Smolensk.

Tirsdag morgen køres mod Smolensk, som ligger 320 km længere Østpå.

Østeuropas dårlige veje har krævet endnu et offer, og en hollandsk Traction må give op og bliver lastet på en trailer.

De lokale kigger nysgerrigt, når de ser en Traction og når der som her kommer fire på stribe på en øde landevej, bliver der virkelig kigget langt.

Uanset hvor bilerne kommer frem vækker de opsigt i gadebilledet.

Vintage Nyt

Udover Johns Traction er endnu en dansk Traction med på turen. Det er Jørgens Sport. På vejen mod Smolensk begynder Jørgen at slingre med Sporten. Vi undersøger sagen og finder ud af at det er de inderste styrebolte som er løse, så styretøjet bliver strammet op. Årsagen var vistnok en glemt split ved den store kronmøtrik. Medens reparationen foregår er nogle af pigerne henne og købe nogle flasker limonade, men det bliver hurtigt spyttet ud igen. Det viser sig at være sæbevand, men vores hænder blev meget rene igen.

Hvem der kunne læse russisk!

Der er mange sten på vejene, Jørgen får da også et par pæne små stjerner at kigge på resten af ferien.

Vi er aldrig helt alene på turen. Hver dag følges bilerne ad i mindre grupper. Her er det Jørgens Sport, der har lagt sig i spidsen for vores gruppe.

På eet punkt ligner alle hotellerne i rusland hinanden: Vandet i hanerne og på toiletterne løber altid og der er aldrig prop i badekarret. Vi brugte som regel et æg. som passede i hullet.

Næste stop Moskva

Onsdag d. 24. juli, dagen hvor vi skal til Moskva, 400 km længere mod øst. Vejret har hidtil været fint, men denne dag øsregner det hele dagen lang. På de fleste Tractioner drypper det altid fra luftklappen, så vi har en spand stående på gulvet .

På dagens rute får vi besked på at tanke op i starten, da der er 300 km til næste benzintank. At tanke i Sovjet er eet stort skuespil. Man kører op bagerst i en lang kø af ventende biler og når man efterhånden er fremme på en førsteplads går man de 30-40 meter hen til en glasrude, hvor tankpasseren sidder bagved. Med tegnsprog gør man forståeligt, at man fx vil købe 40 liter, som man gætter på, at der kan være i tanken. Så lægger man 20 rubler i en aflang træskuffe, da 1 liter benzin koster 1/2 rubel (= 12 øre i 1991). Men skuffen bliver ikke trukket ind, før der har været forskellige diskussioner. Når man så enten lægger cigaretter eller dåseøl

I Rusland bliver bilerne pakket så tæt i hotellernes baggårde, at der nemt går en time om morgenen, før alle køretøjer er på gaden og klar til dagens tur.

Lange køer og ventetid er en del af oplevelsen, når mange gamle biler tager på langtur sammen.

Det er altid en oplevelse at stoppe for at tanke i Rusland. Tankpasseren skal som regel bestikkes med dåseøl eller cigaretter, før han åbner for hanen.

i skuffen, er handelen accepteret.

På mange stationer er der benzinbegrænsning, andre har lukket midt på dagen og har kun 76 oktan, eller standeren virker ikke. Undergrunden er stærkt forurenet af benzin, men det ser man stort på. Man kan kun få benzin - hverken olie eller andre ting. Hvis man skal have luft i dækkene, må man selv have en fodpumpe med i bilen.

Endelig er vi Moskva

Onsdag den 24. Juli 1991 sidst på eftermiddagen ankommer 100 oldtimere med følgebiler til Moskva, efter at have tilbagelagt, 3.500 km fra Amsterdam.

Næste morgen kører alle vores biler i kortege gennem Moskva og

Efter over 3.000 kilometers kørsel er det en fryd at møde skiltet, der siger, at nu er der “kun” 220 km. til Moskva.

lines op i Gorki park.

En ældre russer med stort fuldskæg kommer kørende i en Horch. Han spørger os om vi vil med ind til Den Røde Plads for at blive fotograferet. Vi er seks biler som følges med ham og kører tværs over pladsen, da vi finder en åbning i afspærringen. Militsen kommer straks springende ud fra vagtbygningen og jager os væk, da kørsel på den 700 meter lange plads er forbudt. Nogle bliver også

Da vi efter 3.500 km. kører ind i Moskva i øsende regnvejr, er alle lettede og glade, men mon ikke chaufføren af den lille kabinescooter med kun en vinduesvisker er lidt mere lettet, end os andre.

Gemt bag en masse ragelse i en garage i udkanten af Moskva står denne 7C cabriolet fra 1935, som Henrik lod sig forevige med. Ejeren fortalte, at han havde købt den i 1989 for 240 Rubler, hvilket svarer til omkring 57,50 kr. i tidens valuta!

Blanksorte Tractioner spejler sig i Moskas regnvåde asfalt. To små flagstænger med Dannebrog kan skimtes på en af de bagerste i biler.

noteret.

Tidligere har Horch-manden fortalt os, at han har en 7C Cabriolet holdende hjemme i garagen, så da han kører, følger vi efter ham, 15 km gennem Moskvas gader.

I hans garage står 8-10 andre veteraner, som skal restaureres, bla. en Mercedes 540 K, men den bil, som vi er allermest interesseret i, er en 7C Cabriolet fra 1935, som manden har købt i 1989 for 240 rubler. Bilen trænger i høj grad til at få en kærlig hånd, men det bliver nok ikke så længe den befinder sig i Rusland. Efter de nuværende regler må intet fra før 1960 eksporteres.

Efter fire dage i Moskva skal der lige være gruppefotografering foran Vasilijkatedralen som blev indviet i 1560. Derefter op over broen hvor Mathias Rust landede med sit sportsfly (broen kaldes nu i folkemunde Rust-broen).

Første stop på hjemturen er Oryol.

Vi finder med lidt besvær vejen sydpå mod byen Oryol. Efter 380 kilometers kørsel ankommer vi til hotellet og går straks i gang med at skifte gearkassen, da den stadigvæk godt kan lide at springe ud af 3. gear, på grund af synkromesh’ en. Den er blevet lidt tyndslidt i rillen hvor skiftegaflen går i indgreb.

Ud af Rusland, ind i Ukraine

Den følgende dag begiver vi os ud på turens længste enkeltrute, som er på 600 km. Efter et par hundrede kilometer passeres grænsen til Ukraine,

Turen fortsætter ad den støvede, tosporede hovedvej. Hvor der er jordvej er hullerne mere behagelige at køre over end dem på asfalt vejene,

På grund af for mange tæsk på de stenede veje er der gået hul i vores lydpotte. Mens vi spiser, har hotellets varmemester svejset den sammen for os. Vi venter på opholdsvejr, så vi kan komme til at montere vores udstødning.

Herfra går det hjemad og søndag den 11. august begiver vi os ud på turens sidste rute på 240 km til Amsterdam.

Skift af gearkasse og en udstødning, som skulle lappes var de to eneste seriøse mekaniske problemer på turen.

Det originale farvebillede gemmer sig et sted på et loft, så dette s/h-billede er skannet fra Attraction nr. 179.

Min barndom og ungdom - og bilerne

Af Svend Aage Kaae

Det nærmeste jeg i min barndom kom biler, var da min mor lærte vores lokale vognmand at kende. Han hed Søren Chr. Jensen og blev senere min stedfar. Billedet med de 2 lastbiler (i dag siger vi jo oftest lastvogn, men vi kaldte det dengang en lastbil) er fra omkring 1960 hvor han allerede havde haft Bedforden et stykke tid, men så også lige havde købt den grå Thames Trader. På billedet ses min søster og jeg til venstre.

På det næste billede ses han foran en anden af sine lastbiler, sammen vores lokale slagter, sikkert i gang med at diskutere verdens gang i ”Lidenlund”.

Søren, som jeg kaldte ham, havde som allerede nævnt 2 lastbiler, men på et tidspunkt ville han prøve noget mere og købte også en anhænger, så han kunne transportere noget mere. Men det var en tid hvor der åbenbart kom flere og flere regler når man havde

folk ansat, for jeg kan huske han beklagede sig over dem, så da chaufføren så også væltede med hele vogntoget (se avisudklippethverken chauffør eller medhjælper kom noget til, selvom det ser alvorligt ud), blev det for meget. Så det med flere lastbiler opgav han kort tid efter.

I midt/slut 60’erne forsøgte han sig også med lidt personbilhandel, hvor han købte og solgte flere Opel Olympia, men det var der vist ikke rigtig noget i for ham, så det stoppede han ret hurtigt med og koncentrerede sig om lastbilfirmaet, hvor han kørte med alt forefaldende som kalk, sten og grus, samt halm og roer som han selv købte og solgte. Han kørte også med sneplov om vinteren, og det var dengang der var vintre til. Halm og roer blev ofte lastet med håndkraft, og jeg har været med til at læsse roer, og det tager meget lang tid at fylde en lastbil, selvom de dengang ikke var så store som i dag. Desuden solgte og leverede han mange af de gamle jernbanevogne af træ, som stadig ses rundt omkring på landet, hvor de typisk bruges som ly til kreaturer. De blev købt hos DSB og hentet i Odense eller Århus og krævede pga. af transportens

størrelse en polititilladelse ved hver transport.

Vi havde ikke mange penge, så personbil havde vi ikke i starten. Hvis vi skulle på familiebesøg kørte vi i lastbilen. Men i midten af 60’erne købte Søren den flotte Ford V8 convertible fra ’38. Jeg har aldrig set den med kalechen slået ned, så det var sikkert et billigt køb til søndagskørsel. Vi kørte mange søndagsture i V8’eren, som vi kaldte den, og på Grundlovsdag kørte vi altid i skoven og fik frokost. Det er fra en sådan dag, hvor billedet af min søster og jeg foran den, stammer.

V8’ren blev solgt til en ung mand fra Århus, som ville shine den op, og han lovede at komme forbi og vise den, når den var lavet færdig. Jeg så den ikke, men den var blevet malet hvid og min mor siger der var en masse træ på instrumentpanelet og vist også på dørene indvendigt, og det var ikke noget Søren syntes om, men nu var det jo hans mere. Men det kunne være interessant og høre om den findes endnu, hvis nogen kender til den historie, så venligst kontakt mig. Mailadresse er på side 2 i bladet.

Jeg kan ikke huske præcist, hvornår V8’eren blev solgt, men det må være sidst i 60’erne/omkring 70, for da jeg blev 18 og fik kørekort, havde vi en mørkeblå Opel Rekord ”knæknuser”. Kort efter min soldatertid, anskaffede jeg selv en bil og det blev en Volvo Amazon, 4 dørs fra 1959. Dejlig bil, som jeg dog fik noget vrøvl med. Dels var der en del rust nederst i dørene, og der var jo 4, så det blev træls at se på og så var den med 6 volts anlæg, og det kunne ikke rigtig klare den kolde vinter vi havde 74/75, så den blev derefter skiftet ud med en Simca 1100 Special, men det var som at komme fra asken og i ilden, men det er en anden historie.

F.L.A.C. bilerne fra Jyderup

Af Erich Karsholt

Sidst i 1914 engagerede Mammen & Drescher Automobilforretning sig i en dansk bilfabrik i Jyderup. Her havde Lars og Marie Jacobsen siden 1902 boet på en gård, der senere fik adressen Drivsåtvej 32, med deres ni børn. Faderen, der var tømmermester, var fuld af ideer og inspirerede børnene til selv at skabe egne opfindelser. Fem af sønnerne begyndte på gården en produktion af ’tryk og slip’ automater til postkort og cigaretter. Man smed en mønt i og så kom varen ud. Det var meget moderne på den tid. Produktionen skete i en tilknyttet hal på ejendommen. Det gik så godt, at man i 1908 antog navnet Nordisk Automatfabrik.i

På facaden over produktionshallen i Jyderup blev der nogle år senere skrevet

Brdr. Jacobsen Automobilfabrik. Fabrik var måske så meget sagt, det var som så mange andre bilfabrikker på den tid mere et værksted, hvor biler blev håndbygget én ad gangen.

Den første bil blev antagelig konstrueret af Peter Jacobsen, den ene af sønnerne. Bilen var trehjulet med en 41/2 hestes encylindret motor fra den belgiske Minerva-bilfabrik. Motoren havde remtræk. Ved hjælp af en rulle kunne man stramme og slække remmen. Når bilen skulle startes skete det ved hjælp af håndsving med slækket rem. Denne første bil fik øgenavnet Badekarret og blev solgt til malermester Johs. Christensen i Jyderup. Herefter blev en firehjulet bil med en tocylindret motor konstrueret.ii

Peter Jacobsen rejste efterfølgende fra Jyderup. Tilbage var de fire brødre - Frederik, Ludvig, Alfred

F.L.A.C.-bilen. Bag rattet Helga Jacobsen, ved hendes side Carl Jacobsen og bag dem Alfred Jacobsen. F.L.A.C. og FLAC blev brugt i flæng ved markedsføring af bilen. (Holbæk Bibliotek, Tølløse og Jyderup Arkiv).

og Carl Jacobsen. De valgte at opkaldte den nye bil efter forbogstaver i deres navne: F.L.A.C. Måske efter inspiration fra Italien, hvor man havde forkortet Fabbrica Italiana di Automobili Torino til F.I.A.T. Derimod er det mindre sandsynligt, at man i Jyderup kendte til den italienske bilfabrik, Fabbrica Ligure Automobili Genova, der under navnet F.L.A.G. var i drift fra 1905-1908… Brødrene havde brug for en forhandler, mens den nye bilforretning i København så sig om efter en mindre bil, der kunne sælges

som bivejsvogn. Jacobsen-brødrene fortalte i 1961, at Mammen & Drescher anså den bil, de blev præsenteret for, som værende for primitiv. Den københavnske bilforretning ønskede en mere moderne model, som så blev fremstillet.iii

F.L.A.C. bivejsvognen, som navnet fortæller, måtte køre på bivejene. Til gengæld var den begrænset i vægt og størrelse, men kunne dog leveres til to eller fire personer. Bilen var udstyret med

Brødrene Jacobsens Automobilfabrik i Jyderup, hvor man ser et par biler til venstre i billedet. Bygningen eksisterer ikke mere. (Holbæk Bibliotek, Tølløse og Jyderup Arkiv).

et trinløst friktionsgear og remtræk til baghjulene gemt i en lukket oliebadskasse.

Efter nogle enkelte biler med franske motorer blev der indkøbt 25 firecylindrede motorer på ti hk i USA. Muligvis af mærket Mitchell. Erhvervelsen af motorerne skete med Mammen & Dreschers mellemkomst.

Retssag

Aftalen mellem parterne var skriftligt indgået 24. december 1914, hvorefter Mammen & Drescher Automobilforretning overtog ene-

Avisudklip af ukendt oprindelse med bygningen set udefra. (Kai Berg Andersen).

forhandlingen af F.L.A.C.-bilerne. Der blev ved den lejlighed truffet aftale om levering af 25 biler til en pris på 1.000 kr. pr. stk., der skulle betales med 500, 300 og 200 kr. efterhånden som bilerne blev færdiggjort. Desuden skulle Mammen & Drescher yde brødrene Jacobsen et forskud til indkøb af materialer.

Brødrene Jacobsen havde på det tidspunkt oparbejdet en større gæld til grosserer Floris Jacobsen. Efter aftalen med Mammen & Drescher fik grossereren del i betalingerne, når bilerne blev leveret til den københavnske bilforhandler.

Annonce for FLAC-vindskærm fra Motor nr. 20, 1923.

I december 1915 annoncerede Mammen & Drescher med ”F.L.A.C. Bivejs- og lægevogn” til 3.300 kr. På det tidspunkt var der tre biler til salg i forretningen. Det tyder på, at det ikke blev til de 25 aftalte F.L.A.C.-biler før produktionen ophørte. Floris Jacobsen fik således heller ikke de penge, han have forventet og mente endda at have penge til gode. Eftersom Mammen & Drescher kendte til aftalen, der var indgået mellem brødrene Jacobsen og Floris Jacobsen, stævnede grossereren den københavnske bilhandel. Den 1. februar 1916 faldt dommen ved Hof- og Statsretten. Her fremgik det, at Mammen & Drescher alene havde fået leveret otte biler, og kun i forbindelse med to af dem havde grosserer Jacobsen fået afdrag på sin gæld. Domstolen gav sagsøgeren ret og dømte Mammen & Drescher til at betale 1.800 kr. til grosserer Jacobsen. iv På det tidspunkt havde Mammen & Drescher solgt den sidste F.L.A.C. vogn man havde stående.

I 1961 interviewede K. O. B. Jørgensen fra Danmarks Tekniske Museum de fire brødre om deres mange opfindelser og produktioner, bl.a. F.L.A.C. bilen. Brødrenes erindring af bilproduktionen var med årene blevet udvisket. De kunne dog huske, at de

fleste af bilerne var malet lysegrå med brun polstring indvendigt. Desværre har ingen af F.L.A.C. bilerne overlevet. En af dem blev omkring 1950 set af Carl Jacobsen nær Ruds Vedby. Dengang var det blot en umoderne og udtjent bil. At den var dansk var ikke noget, der gjorde den bevaringsværdig. Ærgerligt.

Brødrene Jacobsen var alle ganske driftige og gennem livet fulde af ideer. Efter bilfabrikkens ophør rejste Alfred til København og fremstillede bl.a. radioapparater. Ludvig blev kørelærer, og etablerede sammen med Frederik en vindskærmfabrik, der i begyndelsen af 1920’erne flyttede til København. Carl blev i Jyderup, hvor han begyndte produktion af biltilbehør som afviservinger og vinduesviskere, senere blev det til legetøj og cykler.

Den femte bror

Jacobsen-brødrene sprudlede af gode ideer. Den mest idérige var Peter Jacobsen (1879-1958), der flyttede inden bilerne fik navnet F.L.A.C. I Kalundborg Folkeblad blev han i 1956 omtalt som “Danmarks Edison” med 100 patenter og opfindelser bag sig. I artiklen står, at havde Peter Jacobsen ”været lige så stor forretningsmand, som han er opfinder, så havde han været millionær

i dag, men nu er det andre, der lukrerer af hans opfindsomhed. F.eks. opfandt han den uafhængige affjedring til Citroën”v Der er dog ikke fundet anden dokumentation, der kan bekræfte dette. En svinghjulskøler anvendt til DKW-bilerne, nævnes også blandt hans opfindelser.

Peter Jacobsen havde også meget andet end opfindelser til biler på programmet, herunder en maskine der viste, hvordan en solstråle forplanter sig med en fart af 300.000 km i sekundet. Den skulle have imponeret Niels Bohr.

Ovenstående er et redigeret uddrag fra: Erich Karsholt: Mammen & Drescher. Fra bilforretning til biltransport. Strandbergs Forlag A/S.

Kildemateriale:

i Jf. A. Hjorth-Jørgensen: Stationsbyen Jyderup - et signalement med tilbageblik til tiden før! s. 156159, hvor den driftige familie, herunder brødrene Jacobsens senere livsforløb, er uddybende beskrevet.

ii Det er uklart hvorvidt

Peter Jacobsen var med til at konstruere bil nr. 2, eller på det tidspunkt var rejst.

iii Jf. interview med brødrene Jacobsen, 4/11 1961. Afskrift af bånd.

Holbæk Bibliotek, Tølløse og Jyderup Arkiv samt Motor-Veteranen, nr. 57, 1977.

iv Jf. Politiken, 2/5 1916 samt T. Ry Andersen: Danske biler og motorcykler 1900-20, s. 145-147. Brødrene Jacobsen erindrede i 1961 (jf. båndoptagelse) at der blev fremstillet 10-12 F.L.A.C. biler, der kan derfor godt være fremstillet enkelte biler ud over de 8, der her omtales.

v Jf. Kalundborg Folkeblad, 16/1 1956, side 3-4.

Sebring Vintage Classic

Af Svend Aage Kaae

Når mørket falder over os om vinteren og det bliver mørkt, mener min hustru vi skal rejse et sted hen, hvor der er varme og sol. Et sådan sted er Florida og der har jeg ikke noget imod at tage hen, så i februar 2020 tog vi af sted. Hvordan kommer man så rundt, når man er derovre? Man lejer selvfølgelig, ligesom hundredvis af andre turister, en Ford Mustang Convertible, så man kan få håret blæst godt igennem, hvilket vi så også fik – det er rigtig skønt. I dag skal man dog have en GT for at få en V8’er, og det har jeg fået én gang. Den lød helt fantastisk med den gode buldrende V8-lyd, men får man ikke en GT-version er der i Mustang programmet kun 4 cylindrede versioner, som dog har en motor på 2,3 l (310 HK / 475 Nm), så der var alligevel noget skub i den. Og Ford har prøvet at efterligne V8 lyden, men uden at det lykkedes, men den lød dog anderledes og bedre end alle de 4 cylindrede jeg har hørt.

Jeg havde inden vi tog af sted grundigt undersøgt, via internettet, om der skete noget spændende i det sydlige Florida, hvor der findes mange motorbaner, og hvoraf Daytona og Sebring nok er de mest kendte.

På sidstnævnte var der heldigvis klassisk race i weekenden midt i den periode vi planlagde at tage derover, eller rettere må jeg hellere nævne, tidsplanen blev trimmet til at ramme dette race. Jeg havde nok forventet lidt a la Classic Race, Aarhus, men tilskuermæssigt var det fuldstændig anderledes. Der var næsten ingen og jeg tror dem der var, simpelthen var deltagernes familie eller følge, så en folkefest var det overhovedet ikke. Men selve løbene var udmærkede, selvom de heller ikke kan sammenlignes med Classic Race, Aarhus, da Seabring er en regulær racerbane med masser af plads og ret lang (6km), men alligevel var det interessant og man kunne også gå og se på hvad de lavede ved bilerne i pitten, og der var nogle der stod på hovedet i motoren.

Der var også et par nyere klasser, heraf den ene en ren Porsche klasse. I classic klasserne var det ganske sjovt at se hvordan de europæiske biler i de gamle klasser kunne følge med de motormæssigt større amerikanere, men grundet den gode plads, de lange strækninger og store sving blev bilerne desværre hurtigt spredt, så de tætte dueller var ganske få.

Udover selve racet var der også et træf med omkring 100 biler,

hvoraf man kan se et par stykker på billederne. Som det ses er der stor forskel på dem, men de fleste var rigtig flotte. Bla. den blå og sølvfarvede ”The Perfect Prefect”, som der står på skiltet, og den var godt nok flot, men original kan man ikke sige den var, og det kan man heller ikke sige at Convair’en var, idet motoren har holdt flyttedag fra bagenden af bilen til forenden. Men i USA er alt muligt og tilladt, så de har nok ikke en Motorstyrelse der holder 100 % fast i et originalitetskrav. (Nå, det har vi så heller ikke længere)

Den på billedet ovenover viste C2 Corvette Split Window fra 1963 var helt original, men den var speciel på den måde at ejeren, som ses med støvkosten, havde ejet den fra den var ny. Bagved denne holder en rigtig flot C1 af de første årgange, der ikke har dobbelte forlygter.

Det var en speciel oplevelse at være til dette Classic Race, men jeg håber en dag at komme til et af de store løb for at opleve den folkefest, det ofte er.

Rock n Rold

-Vi prøver at afholde Rock n Rold 2021 igen, og vi forventer, at der igen vil være omkring 1.000 deltagere, og vi prøver at holde den samme røde tråd, både med hensyn til den gode kvalitet af mad og underholdning og med mere, fortæller Brian Grønhøj.

Musikken vil igen være præget af Rock n Roll , 50érne og Rockabilly Vores venner fra Dixieland kommer og sælger deres fine kjoler og fede skjorter med mere. Pin up pigerne fra Va Va Voom Pin Up & Eventbureau møder også ind og viser os den fine stil som piger havde i de gode gamle dage…..

Rock n Rold er jo for alle med benzin i blodet om de kører knallert, motorcykel, klassisk bil eller amerikaner. Det drejer sig om at hygge sig, med at kigge på de dejlige køretøjer, få sig en kold fadøl, møde folk som en selv, måske lidt god mad eller allerbedst vise sit eget køretøj frem.

-Vi kører shuttlebus ud til nærliggende hoteller medmere og der vil være gratis camping ved ” Den Gamle Benzin Station” i Rold Der er også gratis adgang til eventet, fortæller Brian Grønhøj, der giver nærmere oplysninger på tlf. 25150100.

OLSEN-BANDEN SUPPLEMENT

Af Erland Egefors

TRAKTOR NR. 57

I 2016 havde Danmarks Jernbanemuseum i Odense en udstilling om Olsen-Banden og i weekenden 25. - 26. marts 2017 var Bennys Chevrolet Bel-Air udstillet i Bilmesse - og brugtbilmarked Fredericia. Derved kan artiklen om Tempo lastbilen med vippebeslag suppleres med et par linjer om Pedershaab traktoren, der er årgang 1953 og har en 78 hestes benzinmotor.

Som det fremgår af planchen blev rangerhestene afløst af rangertraktorer, der hos DSB kun har et nummer, ikke noget litra. Museet havde fået lavet nogle fotostater af Egon, Keld og Benny, opklæbet på karton og opstillet ved siden af rangertraktoren.

Pedershaab Maskinfabrik A/S er grundlagt 1877 af smeden Peder Nielsen, han fremstillede bygningsbeslag og rørforme til cementindustrien. Han begyndte i Tylstrup og flyttede i 1886 virksomheden til Brønderslev. Med tiden optog fabrikken fremstilling af mange forskellige maskiner og fremstillede på basis af Fordson traktoren vejtromler i samarbejde med Aarhus Motor Compagni

A/S, der også var maskinfabrik. Ford forhandler Lindhardt og værkfører Christensen i Ålborg konstruerede i 1925 et lokomotiv med 22 hestes Ford motor, som greve Schimmelmann anvendte på sin tipvognsbane i Lille Vildmose. Trods sin beskedne stør-

relse og en vægt på 1500 kg kunne lokomotivet trække 20 ton eller fem fuldt lastede tipvogne op af en 1:24 stigning. Pedershaab Maskinfabrik overtog produktionen, hvormed virksomheden også blev fremstiller af jernbanemateriel. I dag fremstilles udelukkende rør forme og andet udstyr til cementindustrien.

Ved siden af traktor nr. 57 står ”motordræsine Pontiac”, årgang 1933. (Fig. 3 ) Den blev som ny købt af en købmand i Frederikshavn, han solgte den i 1938 til en taxavognmand og da det under krigen var vanskeligt at få dæk, solgte han den i 1944 til Skagensbanen. Den blev ombygget med skinnehjul, så var man ude over problemet med dæk mangel, og kørte selvfølgelig med gasgenerator. Med en 3,66 liters seks er egenvægten på 1475 kg ikke noget problem på den så godt som vandrette bane mellem Frederikshavn og Skagen. Flere jernbaner overtog personbiler, ombyggede den kørsel på spor og anvendte dem til inspektion af banelegemet samt transport af banens ledelse m.m.

CHEVROLET BEL AIR

Vintage Nyt

bilmesse - og brugtbilsmarkeder i Fredericia tiltrækker hundredvis af mennesker, der er alt fra cykler og knallerter til busser og lastbiler, og desuden et stort marked med legetøj og modeller.

Veteranbilmanden Kasper Christiansen har restaureret den Chevrolet Bel Air, som Benny ( Morten Grunwald ) kører i Olsen-banden filmene. Bilen er blevet så omhyggeligt restauret, at den kunne synes i marts 2017. ( Fig.4 ).

http://www.dr.dk/nyheder/indland/video-skidegodt-bennys-legendariske-bil-koerer-igen

Som det fremgår af billedet, var det næsten umuligt at fotografere bilen, fordi der hele stillede sig mennesker rundt om den. Disse

Fig. 5 viser personer, der har klædt sig ud som Olsen-banens karakterer, til venstre ”Bøffen” Ove Verner Hansen (1932 - 2016 ) og i midten Yvonne i pels ( Kirsten Walther ( 1933 - 1987 ) og til højre ved bordet Keld ( Poul Bundgaard ).

Ved fjernsynes ses Kelds jordemodertaske og til højre den røde kuffert. Poul Bundgaard var jævnligt på slankekur, men tog også hurtigt på i vægt igen, så derfor lavede skrædderne et genialt system. Knapperne i hans jakke blev syet fast med gummibånd, således de kunne tilpasses hans korpus.

Vintage Nyt

FORD TRANSIT

I sagens natur er den Ford Transit kassevogn, som ”Bøffen” kører i filmen ”Olsen-banden på sporet” ikke bevaret, for den fik en ”fuldtræffer” af Amagerbanens lokomotiv. Ford lancerede i 1965 serie D-lastbiler med tipbart frembygget førerhus og en ny generation Transit med enten V4 benzinmotorer eller 1,62 liter Perkins diesel. Køretøjerne beskrives i tidsskriftet ”Transport” juni og december 1965. Transit afløste den tyske Ford Taunus Transit og den engelske Thames, således programmet er standardiseret. De blev fremstillet med chassis af lette stålprofiler i udførelser som lad bil, lukket kassevogn og bus. Den mindste er 1100 for 1125 kg belastning, 1250 er for 1300 kg belastning og den tungeste model er 1750 for 1775 kg belastning. Der anvendtes to typer

V4 motorer, en 1,66 liters (93,67 x 60,35 mm ) med 73 hk og en 1,99 liters ( 93,67 x 72,42 mm, altså samme boring og større slaglængde ) med 85 hk. Den 1,62 liters Perkins ( 76,2 x 88,9 ) har en effekt på 42 hk. Et chassis med førerhus vejer 1300 kg og med varekasse er vægten selvfølgelig højere, og ved kørsel med tom vogn er der med enten 73 hestes eller 85 hestes motor rigeligt med kraftoverskud. Hvilket ”Bøffen” da også demonstrerer, når han kaster bilen rundt om hjørnerne. Derved ses også tydeligt ulemperne ved stive aksler og dermed høj uaffjedret vægt, fordi der fremkommer ”bagakseltramp” ved acceleration om hjørner. Det hedder i ”Transport” nr. 12, 1965:

”Både for - og bagaksel er stive, og halvelliptiske for - og bagfjedre med en støddæmper pr. hjul er fællestræk for begge modeller og alle udgaver”.

Jeg har som chauffør kørt såvel Ford Taunus Transit som Transit, hvorved jeg også har oplevet ”bagakseltramp”. Når dækkene slipper asfalten, ”tramper” bagakslen sidelæns, så bilen hopper. Fig. 6 er tegninger fra ”Transport” nr. 12, 1965, og Fig.7 er et foto taget på en godsbanegård i 1965. Da bilen ikke er indregistreret, er det sandsynligvis et reklamefoto beregnet til Ford brochurer og reklamer.

Sommer’s Automobile Museum

Hold Dem til VOLVO – den holder til Dem!

Pga. den langvarige corona-lukning bliver den store Volvo-særudstilling forlænget et år – helt frem til 27. marts 2022. Dermed vil alle interesserede kunne se Volvo-udstillingen, når corona letter. Vi glæder os meget til at byde jer velkommen igen! Der vil være spændende nyheder – og så skal vi fejre Volvo 1800-seriens 60-års-jubilæum!

Museet viser 30 flotte klassiske Volvoer i et historisk tidsforløb – fra muse?ets egen O?V4 fra 1927 (formentlig den ældste serieproducerede Volvo i verden) – over de store amerikansk inspirerede førkrigsmodeller – til PV 444/544, Amazon, 1800 sportsmodellerne, 140/240 og 700 serierne, de første hollandske og forhjulstrukne Volvoer – frem til 850 T-5 R fra 1995.

Iblandt de 30 Volvoer pa? særudstillingen er der også et antal herrega?rdsvogne – den biltype som har været Volvos store succes

de sidste 50 a?r.

Og naturligvis viser vi ogsa? Sommers egenudviklede specialbiler med Volvo teknik.

Der er Volvoer, som du husker med glæde! Og der er Volvoer, som du aldrig har set før!

Stærk historisk grundstamme ved Classic Race Aarhus

Det bliver racerbiler fra syv årtier, man kan opleve ved årets udgave af Classic Race Aarhus.

Godt syv årtiers historie indenfor bilernes og motorsportens udvikling er på plakaten, når Classic Race Aarhus den 17.-19. september finder sted på vejene rundt om Mindeparken i det sydlige Aarhus. Løbet – der har til formål at skabe midler til forbedring af børns trafiksikkerhed – får også i sin 11. udgave en stærk historisk grundstamme.

”Det er de gamle racerbiler, der er vores sportslige DNA, og som skaber grundlaget for vores fortælling om motorsporten fra årtierne efter besættelsen og frem til nutidens motorsport,” siger Poul Dalsgaard, direktør for Classic Race Aarhus.

”Vi har til årets udgave af løbet styrket denne fortælling ved at sætte SixtyFivers på programmet. Dermed forventer vi, at Classic Race Aarhus får deltagelse af ikke bare langt flere biler fra 50erne og 60erne end tidligere, men også et mere varieret felt blandt de ældste biler.”

Det er klassikere som Alfa Romeo Giulia, Mini Cooper og Volvo 544, der alle blev lanceret for mere end 50 år siden, som SixtyFivers byder på.

”Men vi stopper naturligvis ikke her,” fortsætter Poul Dalsgaard. ”Ligesom i de tidligere år kommer dette års program også til at tælle yderligere to såkaldte årgangsklasser, henholdsvis 71- og 76/90-klassen. Her har bilerne typisk fra 30 til 50 år på bagen, og dem er der mange, som kan huske fra deres barndom og ungdom, og de plejer altid at levere godt race. Hertil kommer så endnu en historisk klasse, nemlig Youngtimer, der jo er klassen for de yngste af de ældste biler ved Classic Race Aarhus. Her køres der tæt race i standardvogne som eksempelvis BMW M3, Peugeot 306 GTI, Toyota Supra og andre genkendelige biler fra før 2003.”

I slutningen af 60erne begyndte bilfabrikkerne at fremstille deciderede sportsversioner af deres standardvogne, og de er toneangivende i 71-klassen (foto: Classic Race Aarhus / Jesper Larsen).

Det samlede program for Classic Race Aarhus er nu så småt ved at tage form.

”Men vi har stadig lidt i mere historisk i ærmet, som vi vil kunne præsentere i den kommende tid,” lover Poul Dalsgaard. ”Det varer heller ikke længe, inden de aktive kan begynde at tilmelde sig arrangementet.”

”I løbet af januar åbner vi for tilmeldingen,” fortæller Steffen Møller, sportschef ved Classic Race Aarhus. ”Blandt de aktive indenfor den historiske motorsport er der typisk stor interesse for visse klasser, og vi giver også i år kørerne mulighed for at kunne tilmelde sig i god tid, så de ikke skal bekymre sig over det, når først den nye sæson for alvor går i gang.”

Leif Nørgaard Christiansen har tidligere deltaget i 76-90-klassen ved Classic Race Aarhus. I den forgangne sæson blev han tysk mester i sin ikoniske Ford Sierra RS500 Cosworth (foto Classic Race Aarhus / Peter Marker).

De yngste af de ældste. Sådan beskriver man bedste bilerne i Youngtimer-klassen, som også er med på programmet ved årets Classic Race Aarhus (foto: Classic Race Aarhus / Henrik Sørensen).

RETRO REVYEN 2021

Af Jørgen Kjær

Traditioner er dejlige, og med tredje årgang må vi byde årets udgave af RETRO Revyen velkommen som en tradition.

Retro Revyen deler med egne ord ud den boblende begejstring fra youngtimerne og klssikernes verden. Arbejdet med årbogen anno 2021 tager udgangspunkt i glæden ved biler, der er kørt ind i, eller nærmer sig pensionsalderen. Glæden opstår ved at eje, dyrke og ikke mindst køre i bilerne. 2020 har ikke budt på samme mængde af træf og arrangementer, men det er ingen undskyldning for at lade veteranen stå stille for længe – lad os håbe, 2021 åbner en smule op for træfpladserne igen, lyder det fra bogens redaktør Frederik T. Frey, der fortsætter:

Kernen i Retro-Revyen er bilerne og vanen tro finder du en ajourført prisoversigt. Nyt i 2021 er blandt andet serien af artikler om hedengange bilmærker samt temaartikler som benzinguide, automobile kiks, reklamer fra en svunden tid og læsernes egne billeder fra feriealbummene.

Retro-revyen præsenteres som årbogen for klassikere, og sammen med de øvrige danske magasiner for klassiske køretøjer giver den et udmærket billede af tidens ånd. Priskatalogets relevans kan man altid diskutere, et sådan findes også i mange udenlandske blade, men det giver oftest blot et mindre fingerpeg om prisniveau. Vil man have de rigtige priser, må man ud på det rigtige marked. Retro-Revyen præsenteres som en bog på 164 sider til en vejledende pris på 199.95 kroner. Den er heldigvis ikke forsynet med en masse forstyrrende annoncer og reklamer for dit og det, og man får fin valuta for pengene med mange gode artikler, hvor anmelderen særligt bemærkede turen i rejsekongen Simon Spies ”Lille Frede”. Lad os håbe denne tradition fortsætter!

5. juni - National køredag

National køredag, Klassisk køredag eller Motorhistorisk køredag, ja, kært barn har mange navne, og på denne dag, den 5. juni, har vi igennem de seneste år været vant til at kunne mødes på Wedelslund eller til større køreture andre steder med ligesindede, sparke dæk, fortælle historier og hygge os med venner og bekendte.

Men pga. Coronaen forventer vi i DVMC, at det nok ikke er muligt i år, at ret mange kan mødes, men vi synes alligevel, der skal ske noget, så vi vil lægge op til at folk finder sammen i mindre grupper og laver en køretur i deres eget område med eftermiddagskaffepause og evt. en frokostpause afhængig af turens længde. Vi ved jo ikke hvor mange, der må samles, men i DVMC vil vi gerne hjælpe til med at sætte folk sammen i grupper i den størrelse, der bliver tilladt til den tid, men vi kan ikke hjælpe med at lave selve køreturen.

Det kan jo også tænkes, at man bliver så glad for at køre en sådan tur, at det er noget, man vil fortsætte med en gang imellem i fremtiden, eller måske starte med allerede i foråret.

Hvis du/I vil prøve at starte sådanne ”frokostgrupper” tidligere i foråret, skal du sætte et kryds her:

Hvis du er interesseret i en tur 5. juni eller starte en tidlig ”frokostgruppe”, har vi brug for følgende oplysninger:

Navn Adresse

Tlf. nr

Mailadresse

Antal personer pr køretøj Hvor langt vil du køre for at deltage?

Er du interesseret i at lave en rute? Hvis det bliver en tur med 5, 10 eller max 20 biler, bør det være overskueligt, men sig evt. max antal biler du vil have med.

Send ovenstående senest 1. maj til undertegnede, Svend Aage Kaae på mail: svendkaae@gmail.com så vil jeg se på hvordan grupperne kan sammensættes udfra de til den tid kendte Coronaregler.

Svend Aage Kaae

National Køredag

Vi glæder os vist alle til foråret, men vi må desværre igen i år undvære hyggen og træffet på Wedelslund.Vi ved endnu ikke hvilke andre arrangementer, der stables på benene den 5. juni – men dagen skal nu fejres.

Det er jo også fars dag.

Klubben prøver derfor at hjælpe med at sammensætte nogle mindre grupper, hvis forsamlingsforbuddet stadig er gældende. Se andet sted i bladet.

Foto-detektiv for Nationalmuseet

Nationalmuseet har brug for danskernes hjælp til et større detektivarbejde med at stedfæste mere end 200.000 historiske fotografier, der tilsammen tegner et visuelt billede af Danmark over de sidste 150 år.

I mange år har mere end 200.000 historiske fotos ligget velbevaret og gemt væk i kasser på Nationalmuseet. Indtil nu.

For de sidste tre år har Nationalmuseets medarbejdere brugt kræfter på at digitalisere alle fotografierne, så vi alle kan blive klogere på, hvordan Danmark så ud før i tiden. Det er fotografier, der fortæller vores fælles historie.

Nu søger Nationalmuseet hjælp fra frivillige ildsjæle til at tilføje en præcis adresse og retning på de tusindvis af fotografier fra sidste århundrede. Det nye crowdsourcing-projekt hedder ”Hvor er det fra?”, og fotografierne bliver lagt på museets nye digital kort, der viser, hvordan Danmarks land og by så ud engang.

”Jeg håber, at rigtig mange danskere nu vil gå ind og stedfæste de billeder, som de selv kender lokationerne på. Vi skriver nemlig denne historie sammen,” siger Jacob Wang, der er projektleder og koordinator for digitale initiativer ved Nationalmuseet.

Historisk street view over Danmark Fotografierne stammer fra Nationalmuseets arkiver – dog fortrinsvis fra Frihedsmuseets og Frilandsmuseets arkiver. Mange af billederne er i sin tid fotograferet af ansatte fra Nationalmuseet for at?dokumentere, hvordan land og by i Danmark så ud i samtiden,

og en del har en adresse vedhæftet. Det var helt fint i gamle dage, men i digitaliseringens tidsalder skal der mere præcision til. ”Formålet med at digitalisere fotografierne og lokalisere dem korrekt er at bygge et slags historisk street view over Danmark. Derfor skal vi nøje vide, hvor fotografen stod, og i hvilken retning han fotograferede, da han tog billedet,” siger Jacob Wang og tilføjer: ”Danmark har ændret sig i de seneste 100 år, men ikke mere end at man kan genkende mange steder, hvis man færdes der til dagligt. Vi håber, at folk har lyst til at byde ind med eget lokalkendskab og på den måde gøre vores åbne arkiv langt mere spændende at gå på opdagelse i for alle.”

Med de frivilliges hjælp vil Nationalmuseets store, historiske fotoarkiv blive relevant for mange på tværs af hele landet, påpeger direktør for Nationalmuseet Rane Willerslev:

”Det er fantastisk, at vores foto-guld fra arkiverne nu bliver let tilgængeligt for alle – skoleelever, byplanlæggere og dem, der bare gerne vil se, hvordan deres barndomsgade engang så ud. Tænk bare at kunne tage en street view tur ned ad gaden og opleve, hvordan der har været for 50 eller 100 år siden. Det kan jo bruges af alle.”

Hvor er det fra? - Nationalmuseets Samlinger Online (natmus.dk) [Historie-online.dk, den 23. februar 2021]

(Vedhæftede fotos er fra facebook-gruppen ”gamle danske trafikbilleder” og tjener udelukkende til inspiration. Men har du kommentarer til disse sendes de gerne til undertegnede på jk@motorploven.dk)

Nyhedsbrev fra MHS

Har du den eneste ene?

Her følger en lille guide til opslag i Motorregisterets data, og ved hjælp af siderne Bilrapport.dk og nrpla.de

Du ser et billede af en veteranbil på nettet eller i avisen og bliver nysgerrig – hvad er det for et køretøj? Kan du se nummerpladen og er den dansk, så kan du slå den op på nettet.

Motorstyrelsens Digitale Motorregister (DMR) – du kan faktisk benytte Motorstyrelsens Digitale Motorregister uden at logge på. Her kan du slå køretøjet op efter registreringsnummer eller chassisnummer. Herefter kan du se alt om køretøjet, undtagen personoplysninger (ejer og eventuelle brugere). Blandt oplysningerne er registreringsdata, tekniske data, tilladelse til veterankørsel, afgiftsforhold. DMR kan også til en hvis grad vise historiske data som tidligere registreringsnumre. Dog kan data slettes efter at et køretøj har været afmeldt i mere end 12 år.

Bilrapport.dk – denne side er lavet af et webudviklingsbureau i Herning – Kameli Aps – hvor du kan anføre registreringsnummeret direkte. Eksempel: bilrapport.dk/b444 for registreringsnummer B 444. Her kan du se nogenlunde de samme informationer som på DMR – men de modtager udtræk af opdateringer fra Motorstyrelsen hver mandag, så er et køretøj ændret tirsdag, vil det ikke slå igennem før næste mandag! Skal der nørdes igennem har Bilrapport en ”Avanceret søgning”. Sidder I ved kaffen og kommer til at diskutere hvor mange 1964 Chevrolet Corvette der er indregistreret, ja så finder man svaret ved Bilrapport.dk/soeg:

Efter at have valgt type (Personbil), mærke (Chevrolet), type (Corvette) og så datoerne 1-1-1964 til 31-1-1964 og trykket ”Søg” finder du svaret:

I dag vil man nok ikke møde mere end én 1958 Oldsmobile cabriolet på turen, slet ikke i samme farve. På nettet kan du nørde i hvor mange der er registreret i Danmark.

Med andre kriterier får man selvfølgelig flere data. Bilrapport. dk viser op til 200 resultater. Trods navnet finder den selvfølgelig også motorcykler, traktorer, motorredskaber osv. I Registreringsnummer eller Chassisnummer kan man anføre et mønster. Vil man for eksempel se de køretøjer som stadig kører rundt med bogstavkombinationen BP (Helsinge) og 5 cifre skriver man BP????? i Registreringsnummer. Desværre kan man ikke se om nummerpladen er original sort, historisk eller moderne hvid plade. BP blev brugt på nye hvide plader for et par år siden. Man kan se de samme oplysninger som i DMR på nær historiske data. Til gengæld kan man se eventuel belåning i bilbogen. Pas på! Det er en tidsrøver.

Nrpla.de – trods endelsen .de er det en pæredansk hjemmeside, lavet af de samme folk som Bilrapport.dk. Den kan stort set det samme, men er der mere end 200 resultater kan man ved at klikke på en knap hente 200 mere. På den måde kan man få alle køretøjer listet ud når der er over 200. Nrpla.de viser de samme data som Bilrapport.dk. Alle tre hjemmesider bruges rutinemæssigt i vores arbejde med de historiske nummerplader, f.eks. når vi kontrollerer om et nummer er ledigt, eller når vi skal se hvor mange ledige numre der er i vores reserverede nummerserier. God fornøjelse!

Michael Deichmann Bestyrelsesmedlem Motorhistorisk Samråd

Årets første møde med Motorstyrelsen

Den 29. januar var vi igen indkaldt til Motorstyrelsens branchemøde, der foregår i det såkaldte Motorkontaktudvalg. Ved afslutningen af det forrige møde i oktober måned, der havde vi nok alle håbet på, at det var slut med de virtuelle møder. Det var det så ikke, endnu en gang måtte vi både undvære styrelsens kaffe og croissanter, samt den gode mulighed for at gnubbe albuer med resten af branchen.

Direktør Jørgen Rasmussen lagde ud med en beskrivelse af hvordan det er at drive en virksomhed som Motorstyrelsen her under pandemien, og med de mange medarbejdere sendt på hjemmearbejde.

Dernæst kunne han præsentere den nyansatte underdirektør, Claus Holm. Claus Holm kunne derpå præsentere os for Motorstyrelsens kommende vejlednings- og kontrolplan, og Motorstyrelsens juridiske afdeling fortalte nærmere om de ændringer der er lagt frem til Registreringsafgiftsloven i lovforslag L129.

Der manglede den gode kaffe og croissanterne, men vi er altid glade for at deltage i Motorstyrelsens møder desuagtet

Vi håber at det næste møde bliver i Aalborg, i Motorstyrelsens velkendte rammer.

Johnny B. Rasmussen

Sekretariatsleder Motorhistorisk

Samråd

Adfærdsændring? Nok ikke!

Lige før jul sidste år fremsatte regeringen og deres forligspartnere et lovforslag om ændrede løbende brændstofafgifter mv. Motorhistorisk Samråd, med mange flere, blev inviteret til at komme med deres forslag til ændringer i et såkaldt høringssvar.

Et af ændringsforslagene i den nye lov, L129, omfattede en forhøjelse af vægtafgiften i hvert af årene 2022 til 2026 med følgende satser: 2022 3%, 2023 6,5%, 2024 6,5%, 2025 6,5% og 2026 10%. Sammenlagt giver det 32,5% altså med næsten 1/3. Men sådan skal man ikke regne. Der årlige stigning skal nyberegnes med det nye års %-andel ud fra de foregående års, hvilket betyder at hvis vægtafgiften i 2021 er 100 kr. vil den i 2026 være 137 kr. – altså en forøgelse med næsten 37%.

I et paragraf 20 spørgsmål, stillet af Kristian Pihl Lorentzen (V), der har Skatteministeren oplyst, at det samlede årlige provenu vedrørende vægtafgift af køretøjer, der er mere end 35 år gamle alene, udgør i størrelsesordenen ca. 70 mio. kr., heraf vedrører ca. 80 pct. personbiler. Da de oplyste tal er efter de nuværende bestemmelser. så vil provenuet altså stige med knapt 26 mio., når vi kommer frem til 2026.

Baggrunden for disse forhøjelser skulle være for at gennemføre en adfærdsændring hos bilister, der kører biler drevet af fossilt brændstof. Altså animere borgerne til at købe en el- eller hybridbil. Men det er så her at logikken svigter totalt, i hvert fald for veteranfolket. For hvem af os med de gamle, historiske kulturarvsklenodier er interesserede i at droppe vore prægtige køretøjer

til fordel for en elbil? Nej vel? Motorhistorisk Samråd har derfor i vores høringssvar på det kraftigste opfordret ministeriet til at undtage køretøjer ældre end 35 år fra denne absurde regel. Vi har samtidig henvendt os til de relevante politikere på Christiansborg, og i detaljer forklaret dem om dette fejlskud. Igen håber vi på deres støtte og positive påvirkning under de videre behandlinger af lovforslaget.

Steen Rode-Møller Formand

Motorhistorisk Samråd

Et helt almindeligt syn foran en forhandler i 70’erne. I dag er de alle borte, og nu er det tanken at vi skal ned til forhandleren igen, for at kigge på den nyeste Simca!

Sjælden Cola-bil

Af Jørgen Kjær

Hvem husker de specielle Coca Cola-biler, der kørte den eftertragtede læskedrik ud til forretningerne. De findes også som legetøjsbiler. Og der kan være sjældenheder imellem.

-Se hvad jeg har fået med posten i dag - en af de smukkeste og mest specielle objekter jeg nogensinde har fanget. En original første model Coca Cola erhvervsbil fra slutningen af 1920 ‘ erne. Har kun set ekstremt få af denne første model til salg på auktioner internationalt, og aldrig med flasker fuld af 100 år gammel Coca Cola, fortæller Geir Ove om den 25 cm lange lastbil. Flaskerne er 6 cm høje.!

I Petrettis guide, som vel regnes som Coca Cola- samlernes bibel, blev en tilsvarende prissat til omkring 8000 kroner - men den havde tomme flasker. At finde en med Cola i flaskerne og med kapslerne på er ekstremt sjældent, fortæller Geir Over, der netop har fået en vurdering på 10 – 12.000 norske kroner.