Dansk Vintage Motor Club
Internet: www.dvmc.dk
Klublokale: Elgårdsvej 5, 8370 Hadsten Klubkontingent årligt kr. 395
BESTYRELSEN@dvmc.dk
Formand - formand@dvmc.dk
Svend Aage Kaae webmaster@dvmc.dk Poppelvej 9, 8930 Randers NØ tlf 20474815
Næstformand naestformand@dvmc.dk
Arvid Andersen ingearvid@gmail.com
Halagervej 17, 8930 Randers Tlf 25265856
Kasserer kasserer@dvmc.dk
Daniel Schmidt tlf. 4079 7380 Thorvaldsensgade 31.2.3, 8000 Aarhus C Girokonto 9017127 / MobilePay 82980
Redaktør Vintage Nyt
Jørgen Kjær - jk@motorploven.dk Elgårdsvej 11, 8370 Hadsten tlf.:3024 3177
Jan Christensen sekretaer@dvmc.dk tlf. 51617114 efter kl. 1700
Tørrepladsen 53, Thorning, 8620 Kjellerup
Allan Laxby - forsikring@dvmc.dk laxby@laxby.dk tlf. 2170 3080
Torshøjvænget 42 8361 Hasselager
Kai Mortensen tlf : 2639 4909 Lindevænget 13 jksommer83@gmail.com 8340 Malling
Suppleanter
Freddy Pedersen - freddy@rallyshow.dk
Grådalsvej 13, Borre tlf 40109370 8850 Bjerringbro.
Erik Ammitzbøll e-ammitzboll@mail.dk
Strandgårdshøj 66 tlf. 2049 2166 8400 Ebeltoft
ETU Forsikring - www.etuforsikring.dk
HOVEDKONTOR - Tlf.nr. 74 72 86 00 Mail: Åbningstider:info@etuforsikring.dk Mandag til Torsdag kl.09:00 –16:00. Fredag kl.09:00-14:15
Arrangementsudvalg@dvmc.dk
Arvid Andersen (ansvarlig) tlf: 2526 5856
Kaj Mortensen tlf : 2639 4909
Svend Aage Kaae tlf. 20474815
John Therkelsen tlf. 42941071
Klubhus / lokaler: lokaler@dvmc.dk
Arvid Andersen tlf. 25265856
Fredericia ansvarlig
Erik Ammitzbøll tlf. 2049 2166
VINTAGE NYT - REDAKTION
Manuskripter sendes til:
Jørgen Kjær, Elgårdsvej 11, 8370 Hadsten jk@motorploven.dk
Annoncer sendes til: annoncer@dvmc.dk
Deadline: Den 10. i foregående måned Bladet kan frit kopieres med kildeangivelse, dog uden ansvar. Udkommer 11 gange om året inden den 20 i måneden, august undtaget.
Layout Hans Jørgen Enemark
TRYK: Jørn Thomsen Ofsett OPLAG:2000 ISSN0908-9721
-
FORSIDE AUDI TT
Foto: Jørgen Kjær
BAGSIDE Knallertjournalen Yamaha Passola
Husk - Husk - Husk
“Jyllandstræf” Hvidsten Kro Den 25. august 2024 kl. 09.00
Dansk Vintage Motor Club afholder træf på Hvidsten Kro, der ligger lige nord for Randers.
Kom og vær med til at gøre dagen til en oplevelse, kom og mærk historiens vingesus, kom og se stedet hvor en af modstandsbevægelsens mest kendte grupper “Hvidsten Gruppen” havde til huse. Her er historie, her er atmosfære, her er godt at være. Kom og vis jeres køretøjer frem, kom og gør stedet ære. Der kan købes morgenkaffe med rundstykker fra kl. 9. Is og pølser kan købes hele dagen. Fra kl. 12 kan Den Store Buffet købes. Alt til fornuftige priser, så selv vi med gamle benzinslugere kan deltage.
Tilmelding er ikke nødvendig, her er plads til alle ældre køretøjer: Lastbiler, personbiler, amerikanerbiler, motorcykler, knallerter og traktorer. Pladsen er åben fra kl. 9.00 til 16.00.
Arrangør: Dansk Vintage Motor Club, Arvid Andersen Kurt Rasmussen og Hvidsten Kro. Nærmere oplysninger ved Kurt på 24433563.
Så er det tid til at betale kontingent for 2024
I har sikkert alle sammen fået opkrævningen for kontingentet for 2024. Husk nu at betale det og hellere nu end at vente til sidste dag, med risiko for at glemme det. Det nemmeste er i øvrigt, hvis det ikke allerede er sket, at få kontingentbetalingen tilmeldt betalingsservice, så man ikke skal gå at huske på det.
Betalingsfristen er 10. juni 2024.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen DVMC Husk betaling
kontingent senest 10. juni
Redaktionen
Jeg blev i dag ringet op af et klubmedlem, der lige ville kommentere på mig indlæg i sidste Vintage-Nyt om ikke at smide alt bæk - det var lige i hans ånd / men hvad med alle de unge, der går op i biler fra 1980èrne, 1990`erne og årgangene efter år 2000? Får de mon gemt noget, eller går det så stærkt at alt går til genbrug - og det er måske en relevant iagttagelse.
Sidste år lavede jeg en artikel til VeteranPosten om fremtidens klassiker og tog udgangspunkt i de biler, jeg mødte i gadebilledet med de gamle hvide Naur Klint nummerplader - de er jo trods alt ældre end 2008, hvor de nye “digitale” typer kom. Naur Klint er kendt for at have tegnet på skrifttypen på de serier af danske nummerplader, der blev udstedt fra 1976 til 2008. Nummerplader mange entusiaster i dag betegner sig som ikoniske og derfor så vidt muligt bør bevares på bilerne. De er ikke – endnu da – underlagt tilbuddet om historiske nummerplader.
Jeg fotograferede dem, jeg stødte på i gadebilledet - og prøver nu at lave samme øvelse i dag halvandet år senere, og det er helt klart oplevelsen, at der er langt færre af de biler og motorcykler med nummerplader fra før 2008!
Det er jo ikke nogen videre videnskabelig undersøgelse, men dog et subjektivt fingerpeg. Disse biler er jo med al sandsynlighed ikke gemt - de er taget ud af drift, og ejeren har sikkert indløst en skrotningspræmie - det vil sige den bil bliver ikke fremtidens klassiker - og det går tilsyneladende hurtigt - se bare udbredelsen af elbiler / de erstatter jo nok hver især en diesel eller benzinbil.
Så mon vi skal frygte, at de biler, der skulle blive fremtidens klassikere, når at blive skrottet inden de opnår hædersbetegnelsen fremtidens klassiker? Det vil jo være ærgerligt!
Og når man så ser forsiden på dagens udgave af Jyllandsposten: ”Trængsel i trafikken breder sig til hele landet – og det bliver værre”! Og det er ikke kun i storbyerne - så kan man vist godt forvente, at der bliver ryddet ud i de overflødige biler.
Så kære unge mennesker, I skal nok selv sørge for, at der bliver gemt nogle af disse biler, som I husker fra jeres egne unge dagedet er jo nu, I skal i gang!
Reservedelslagrene bliver også tømt hurtigt i dag, men gemmer ikke reservedele til mange år - der skal I også sikre jer et passende lager.
Håber I gider, så denne skønne hobby kan leve videre!
Ellers er det jo bare at ønske et rigtig godt forår – det er jo allerede godt i gang, tag for jer af retterne - spisesedlen/arrangementskalenderen er lang og omfattende!
Til slut ønsket om et par forhåbentlig fornøjelige stunder med denne udgave af Vintage-Nyt!
Mvh
Jørgen Kjær
Arrangements Kalender 2024
Juni
5 Træf – og køretøjsdag Wedelslund – info Jørgen Kjær – 30243177
5 STUMPEMARKED Wedelslund. Køb billet på veteranposten.dk
16 Hedetræf 2024, Autogalleriet Herning – info Bent Damsgaard - 26277965
22 Midsommer Classic – Træf og bagagerumsmarked Hølken Strand – tilmelding og info 22113736
30 Picnictur for Veteranbiler. Tilmelding senest 20 juni på telefon 2894 6694 Juli
25 - 27 Ringkøbingløbet – info Niels Jørgen Kannevorff - 40182342
August
3 Oldtimerturen 2024. Veteranlauget Odder: veteranlauget.balshave.dk
3 Veterantræf på Heden, Grønhøj Skivevej 27, 7470 Karup J. kl. 9-16 –Mogens Schrøder Nielsen info www.veteranerpaaheden.dk
17 Hylke Veterantræf 9.30-15.00 – info Ib Knudsen – www.hylke-veterantraef.dk
24 Lilleåmarked i Hadsten – info Jørgen Kjær 30243177
23 – 25 Automania Silkeborg – info 40882131 – www.automania.dk
25 Jyllandstræf ved Hvidsten Kro – info – Kurt 24433563 September
7 Veteranlastbiltræf i Gjern – info Jørgen Kjær - 30243177
14 Lundø Classic Motor Show – fra kl. 10.00
26 Klubaften – info følger
28 Aars stumpemarked 10.00-16.00 – info 40886464 – 23700739 Oktober
10 Klubaften – info følger
19 - 20 Bilmesse og Brugtmarked – Fredericia – info – Erik 20492166
24 Klubaften – Hos Leo Rasmussen – info Arvid – 25265856 November
5 Klubaften – info følger
16 Loppe & Stumpemarked – Messecenter Herning – 8.00-16.00 – info 99269982
21 Julebanko – info Arvid – 25265856 December
10 Gløgg og Æbleskiver – info Arvid 25265856 Med venlig hilsen Arvid Andersen
Ugentlige tilbagevendende arrangementer 2024
Tirsdage Kalø tirsdags træf – 4 april til 26 sept. – derefter lørdage i oktober – Erik – 20492166 /Bent 40262891 info Facebook
Tirsdage Tirsdagstræf i Lundbykrat – på p-pladsen ved grillen, syd for Aalborg ved Gistrup (Aalborg/Hadsund Landevejen) fra kl. ca. 17.00 info Facebook – fra 1 tirsdag i april til sidste tirsdag i september
Tirsdage Træf for veteranbiler – fra 2 april – Memphis Manison, Graceland Randers Vej 3, 8960 Randers SØ www.memphismanison.dk – fra kl. 17.00 – 21.00
Tirsdage Træf på Gammel Havn – Fredericia – fra 2 april til 24 september – fra kl. 18 – John Andersen - 29782909
Tirsdage Midtjysk Veteranklub – Træf 1. tirsdag i hver måned Cafeteria Kroen Hampen – Langebjergvej 1 7362 Hampen – Maj, Juni, Juli og august (også mulighed for salg af stumper)
Onsdage Træf – Odder Strand Camping / Hølken Strand fra 24 april –18 september – info – Per T Hansen21437383 - Toldvejen 50. 8300 Odder (fra kl.18.00 til solnedgang)
Onsdage Træf ved Gudenåen Bjerringbro – fra maj
Onsdage Veterantræf ved Faaborg Røgeri Cafe (fra påske til 1 oktober) – fra kl. 18.00 – 21.00
Torsdage Træf – Havnen Hobro – fra den 2. maj – 12 september
Torsdage Træf – Hevring – fra maj – august – info - Facebook
Torsdage
Træf – Simtoften 8680 Ry – ved Kvickly – fra 21 marts til 26 sept – Info – Facebook – Madsen 28886819
Arrangementer ugentlig dage på specifikke datoer.
Mandage De originale Classic Motor Cafe-aftener er tilbage – på torvet I Ringkøbing – 13 maj, 27 maj, 10 juni 24 juni, 8 juli, 12 august og 26 august – Med venlig hilsen KDAK classic Torsdage Ud i det blå Vejle Havn 3 torsdag i måneden, 16 maj, 20 juni, 18 juli, 15 aug. og 19 sept. info Benedicte – 23241438
Referat generalforsamling 2024
Formanden bød velkommen og forslog på bestyrelsens vegne Mogens Schmidt Nielsen som ordstyrer. Mogens blev valgt uden modkandidater.
Ordstyreren konstaterede at generalforsamlingen var lovlig indkaldt og gav derefter ordet til formanden. Formanden fremlagde bestyrelsens beretning som efterfølgende blev godkendt uden kommentarer. Herefter orienterede Svend Aage om MhS’s arbejde, og det arbejde de gør for at myndighederne ikke lægge for store hindringer for vores hobby. Der var et spørgsmål fra salen om hvad MhS bruger de penge til som klubberne betaler. En del går til løn til medarbejder, og til bidrag til en lobbyist som Fiva har ansat til at varetage vores interesser i EU. I øvrigt henvises til MhS regnskab for flere detaljer.
Arvid gennemgik årets arrangementer med tak til arrangører og dem som velvilligt har åbnet deres døre for os.
Arvid orienterede herefter om at der ikke i det forgangne år har været udgifter til klubhus.
Jørgen Kjær orienterede om arbejdet med ”Vintage Nyt” og hans gode samarbejde med Hans Jørgen Enemark. Muligheden for at lave en digital udgave af bladet blev nævnt og at bestyrelsen er opmærksomme på mulighederne, men at vi pt ikke mener det er relevant. Bladsamarbejdet med knallertklubberne blev også nævnt og at de netop havde prøvet at lave et digitalt blad uden det store held. Jørgen afsluttede med at takke læserne at ”Vintage Nyt” for uden dem var der jo ikke noget blad.
Da Daniel som kasserer var forhindret i at deltage, fremlagde Allan regnskabet.
Der blev udtrykt bekymring for at vi i flere år kører med underskud. Allan og andre fra bestyrelsen argumenterede med at det var en politisk beslutning at vi godt kunne reducere formuen. Der har jo også på flere generalforsamlinger været spurgt til hvorfor vi skulle have så mange penge på kistebunden.
Der blev efterlyst en revisor påtegning i regnskabet. Svend Aage henviste til det trykte regnskab i bladet, men at den var udeladt på det udleverede regnskab pga. pladsmangel.
Der blev spurgt til detaljer posten ”Administrations- og bestyrelsesomkostninger” og opfordret til at lave flere noter til regnskabet for at vise detaljer.
Der var forslag om at halvere antallet af blade for at nedbringe omkostningerne. Argumentet mod dette er at vi har et stort antal medlemmer som ikke deltager til arrangementer og dermed kun er medlem for at få bladet. Vi må derfor forvente udmeldinger hvis
Formand Svend Aage Kaae læser bestyrelsens beretning op
Arvid Andersen beretter om klubaftener 2023 og klubhuset antallet af blade reduceres.
Det blev efterlyst at bilag er tilgængelige på generalforsamlingen, muligheden undersøges.
Mere brugerbetaling til arrangementer blev foreslået. Vi har dog oplevet øget tilslutning til arrangementer efter vi har indført at man ikke selv skal medbringe kaffe/kage.
Allan fremlagde herefter budgettet for 2024
Der blev spurgt til Bladsamarbejdet med knallertklubberne og hvordan det afregnes. Jørgen og Kaj orienterede om at det er lavet så det vil være omkostnings neutralt for DVMC. Knallertklubberne betaler omkostninger til blad og forsendelse +10%.
Det blev bemærket at vi har et lager af merchandise på ca 40000 kr og et budgetteret salg på 5000, og at der dermed var lager til mange år. Arvid orienterede om at der ikke forventes indkøb til lager i kommende tid. Svend Aage bemærkede dog at vi netop har indkøbt nøgleringe da vi var løbet tør. Der udleveres nøglering og P-skive til nye medlemmer dette forbrug figurerer ikke som indtægt (salg af merchandise).
En mulighed for at spare på udgifterne kunne være at nogle medlemmer vil bidrage med ”gør-det-selv” arbejde på klubhus. Det undersøges om den budgetterede udgift til klubhuset kan reduceres ad den vej.
Der var et forslag fra salen om at sælge klubhuset og bo til leje, det blev dog ikke kommenteret yderligere.
Klubaftener 2023
Den 9. marts 2023 var vi på besøg hos Hinnerup Fjernvarmeværk. Produktionsleder Jesper Johnsen fortalte hvordan det hele kører på et moderne Varmeværk, derefter fik vi grundig rundvisning. De fyrer med CO2- neutral halm og træflis fra det Østjyske land- og skovbrug, om sommeren aftager værket også overskudsvarme fra Hammel Affaldsforbrænding, samt EC Power og Brugen i Hinnerup. Der var 30 personer denne aften, som de har plads til. En stor tak til Jesper Johnsen og Hinnerup Fjernvarmeværk for en rigtig god og spændende aften.
Allan orienterede om at bestyrelsen foreslår uændret kontingent på 395 kr for 2024 med begrundelse i at vi mener vi kan forsvare at reducere formuen.
Bestyrelsen er opmærksomme på situationen og forventer at foreslå en kontingentforhøjelse til næste års generalforsamling
Regnskab og budget blev herefter godkendt.
Der var ingen indkomne forslag.
Valg af til bestyrelse, suppleanter, revisor samt revisor suppleant - genvalg på alle poster
Valg af formand – Svend Aage Kaae blev genvalgt.
Der var ingen kommentarer under eventuelt, så ordstyreren afsluttede generalforsamlingen og takkede for ro og orden samt konstruktive kommentarer.
Den 12. september 2023 (første klubaften efter sommeren) var vi på besøg hos Route A16 Shop i Tjele, vi mødtes hvor Arne bor privat, der så vi hans flotte bilsamling, og mange andre spændende ting, som er samlet gennem årene, derefter kørte vi ind til Route A16 Shop, der så vi resten af Arnes bilsamling, der var også biler til salg. Derefter gik man over i Shoppen, der kunne købes læderjakker/kørejakker lamper, metalskilte, udsmykningsting, T-shirts og Sweatshirts m.m. til konkurrencedygtige priser, der blev sluttet af med kaffe og kage, der var fuld booket 35 personer, igen en
Allan Laxby fremlægger klubbens regnskab for det forløbne år
spændende aften. En stor tak til Arne og hans hustru
Den 28. september 2023 var vi på besøg hos Ole Mortensen Juelsminde Som billederne viser i Vintage Nyt – marts nummeret, har Ole en fantastisk flot samling af en masse gamle traktorer, landbrugsmaskiner, lastbil, gummiged, et par hundrede gamle symaskiner, gammelt værktøj, kaffekander, modeltraktorer, strygejern, skrivemaskiner og meget andet.
Ole gav en grundig rundvisning, hvor han fortalte om hvordan han restaurerer traktorer, andre ting m.m. alt er i en fantastisk flot stand. Der blev sluttet af med kaffe og kage, der var 28 personer til denne klubaften, det er sjælden man så flot en samling, det er et besøg værd.
En stor tak til Ole og hans hustru
Den 10. oktober 2023 var der hyggeaften og afhentning af bøger og andet litteratur fra biblioteket i klubhuset, der var en del der fik bøger og andet med hjem, der var 22 personer.
Der blev sluttet af med kaffe og kage
Den 26. oktober 2023 var vi på besøg hos Leo Rasmussen Automobiler
Der var som altid fuld hus (90 personer)
Vi startede med at se på de mange veteranbiler de har til salg, Henrik bød velkommen, og fortalte om hvad de ville vise i løbet af aftenen.
Galten Brandvæsen var der og viste hvordan man skærer taget af og fjerner døre, så man kan få de forulykkede ud af bilen, de demonstrerede det på en VW Polo (man fik svar på en masse spørgsmål) Der blev budt på øl og vand på værkstedet.
Som det plejer var der en konkurrence, hvor man skulle gætte 3 ting og så vandt man vin, der var en ekstra konkurrence, hvis man kunne få en Mercedes til at starte hver gang, kunne man vinde 500 Kr.
Som sædvanlig blev der sluttet af med kaffe, boller med pålæg og slik, hvor den gode stemning fortsatte.
Det var igen en rigtig god aften, det er en af de klubaftener, vores medlemmer ser frem til.
En stor tak til Henrik, Claus, Lars, Anne og Benjamin
Den 7. november 2023 var Peter Fredsted fra Midtjysk Veteranknallert Klub i klubhuset, hvor han holdt foredrag om knallertfabrikken DERBY Aarhus, og om ejeren fabrikant Villy Johannesen som person, det var et rigtig godt foredrag, og Peter viste en masse billeder – der var 32 personer.
Der blev sluttet af med kaffe og kage.
En stor tak til Peter Fredsted
Den 23. november 2023 (klubbens julebanko) i Stjær Forsamlingshus.
Der var ca. 85 personer til julebanko. Der var 18 spil, med en lille pause ind imellem, efter spillet blev der sluttet af med Birgittes berømte kagebord. Så det blev igen en rigtig god og hyggeligaften.
En stor tak til Birgitte og John.
Den 5. december 2023(årets sidste klubaften) Gløgg og æbleskiver. Der var ca. 53 personer.
Det blev en rigtig hyggelig aften, der blev rigtig snakket, og der blev ønsket glædelig jul.
Den 10. januar 2024 var Freddy Pedersen på besøg i klubhuset. Han fortalte og viste en masse flotte billeder, om hans 10 dages motorcykeltur til Georgien i september 2023, blandt andet om Kaukasusbjergene og forholdet til naboen Rusland. Det blev som altid når Freddy fortæller et rigtig godt foredrag, han er en god fortæller. Der var ca. 38 personer til klubaften for at høre Freddy Der blev sluttet af med kaffe og kage. En stor tak til Freddy
Den 25. januar 2024 var vi på besøg hos Brixhuus Collection i Horsens. Der så vi en af de flotteste Mercedes samlinger jeg længe har set, mest Mercedes-Benz S-klasse serien, også biler fra før 2. verdenskrig, der var flere biler under opbygning, alt blev lavet, efter en total restaurering, vil jeg sige at bilerne, ikke havde været bedre og pænere fra ny. Ingemann Brixhuus fortalte hvordan han var startet med at lave biler fra han var helt ung, han fortalte om hvordan, han er endt med den bilsamling han har i dag, derefter fik vi en grundig rundvisning, havde folk spørgsmål kunne de bare spørge. (der var 35 personer – fuld booket) Der blev sluttet af med kaffe og kage
En stor tak til Ingemann og hans hustru
Vintage Nyt
Den 7. februar 2024 var Tom Pedersen fra Lindtek på besøg i klubhuset. Lindtek er importør af det amerikanske VP Racingfuel og det Hollandske Ecomaxx Fuel (klassisk benzin)
Tom viste billeder og fortalte om de mange forskellige slags benziner, og de udfordringer der kan blive i fremtiden (miljø og Co2 mål) og hvilken benzin, der er bedst at hælde på de gamle biler, når de står stille om vinteren.
Der var 31 personer for at høre om benzin.
Der blev sluttet af med kaffe og kage.
En stor tak til Tom
Den 22. februar var Patrick i klubhuset, hvor man fik et Hjertestarter Kursus. Patrick underviste i brugen af hjertestarter, viste hvordan man giver hjertemassage (det er bedre at knække et par ribben, end ikke at gøre noget) han var rigtig god til at fortælle, han fortalte om mange af de oplevelser, han havde haft igennem mange år som Falckmand. Der var desværre kun 15 personer til Hjertestarter Kursus.
Der blev sluttet af med kaffe og kage En stor tak til Patrick
I oktober, november, december, januar, februar og marts er der Vintage hygge aftner i Stjær forsamlingssal, hvor der startes med fælles spisning, derefter er der foredrag, eller der vises film, der sluttes af med kaffe og kage (Der er mange DVMC-medlemmer med hver gang) En stor tak til Birgitte og John
Større træf som DVMC står for eller er medarrangør - Motornostalgi & Elvis (start på sæson) Træf og køretøjsdag Wedelslund 5
juni, Klassisk Rally Show Fårvang, Lilleåmarked i Hadsten, Jyllandstræf på Hvidsten Kro, der fik vi 21 nye medlemmer i 2023 – Knallert tur fra klubhuset til Gjern , Veteranlastbiltræf i Gjern, Løvfaldstur (og så har vi jo vores store stand på Bilmesse og Brugtmarked Fredericia - forår og efterår, som altid er godt besøgt, der får vi også nye medlemmer) Og så havde vi jo vores 60 års jubilæum, som Svend Aage har nævnt, det var en fantastik god dag.
Er der nogen der har nogle forslag, til klubaftener, virksomheder, ved klubmedlemmer, eller andre spændende steder, vi kan besøge og holde et arrangement, eller nogen der kan komme i klubhuset og holde et foredrag, eller nogen der vil lave en køretur her i sommer, så skriv lidt om det, så er i meget velkommen til at kontakte mig, så skal jeg nok hjælpe med at få det i bladet.
Arvid Andersen
Klubhus
2023
Der var ingen reparationer på klubhuset i 2023, kun de faste udgifter på El og varme
Arvid Andersen
Audi TT – En sportslig Youngtimer.
Af Svend Aage Kaae
Denne artikel handler om en bilmodel, som mange nok vil synes er en ny bil, men det er rent faktisk over 25 år siden, den kom på markedet og den er derfor at betragte som en Youngtimer, og den lever også op til DVMC’s formålsparagraf om, at dens interesse er køretøjer ældre end 25 år.
Indledning
I 1990’erne skete der en hel del indenfor åbne 2 sædede biler, også kaldet roadstere, idet både Mercedes, BMW og Porsche i 1996 sendte hhv. SLK, Z3 og Boxter på markedet. Af disse nye modeller havde Boxter allerede været vist som en konceptbil på Detroit Motor Show i 1993 og SLK som konceptbil i foråret 1994 på Torinos Motor Show, så det kan være at det har været et par af årsagerne til at Audi i 1994 gik i gang med udviklingen af en tilsvarende bilmodel.
TT (Tourist Trophy) motorcykel race, hvor både NSU og DKW, som i 1969 gik sammen og blev til Audi, havde haft stor succes. Men de fleste mener at navnet nu nok kun stammer fra de tidligere NSU-biler, som havde TT som en del af modelnavnet, som f.eks. NSU 1000TT og 1200TT fra 1960’erne.
Der kan selvfølgelig også være andre eller flere grunde til det, som at de også mente der var plads på markedet til endnu en sportslig bil med plads til kun 2 voksne. Mercedes SLK og Porsche Boxter kom kun som åbne biler, hvorimod BMW Z3 kunne fås både i en åben og en lukket version, men alle kun med 2 sæder. Audi TT var fra starten en 2+2 coupe.
Udvikling
Hos VW’s design center i Californien begyndte man udviklingen i 1994, altså samme år, som de store tyske konkurrenter viste deres konceptbiler. Men da den allerede blev vist som en konceptbil i efteråret 1995 på Frankfurt Motor Show, har der nu nok været gang i tankerne før 1994.
Audi TT var klar til introduktion 3 år senere i slutningen af 1998, og den var stort set ikke ændret i forhold til den bil, der var blevet vist i Frankfurt i 1995. Den kom i første omgang altså kun som en 2+2 coupe, dvs. med et par minimale bagsæder. 1 år efter kom den så som en 2 personers roadster med stof kaleche ligesom Porsche Boxter og BMW Z3. TT- navnet stammer iflg. nogle kilder, både fra the Isle of Man
Teknik og ydelser
Audi TT er bygget på samme standardplatform, som blev anvendt til mange biler i VW-koncernen, bl.a. Golf IV, den nye Beetle, den første generation Audi A3 og Skoda Octavia. Den har derfor også en tværliggende frontmotor, som de andre biler, den deler platform med. Men den kunne fås med både forhjulstræk og 4-hjulstræk. Sidstnævnte, som på Audi sprog hedder Quattro.
Motoren de første år var en 4-cylindret turboladet rækkemotor på 1,8 l med 20 ventiler. Den fandtes med 2 ydelser på hhv. 180 hk med en 5-trins manuel gearkasse og en på 225 hk med en 6-trins manuel gearkasse. Forskellen på ydelserne fik man ved både at have en større intercooler og en ekstra intercooler på den højest ydende motor. Udefra kan de kendes på at den med den lille motor har 1 udstødningsrør og den med den store motor har 2. Quattro 4-hjulstræk var ekstraudstyr på modellen med den lille motor (180 hk) og standard med den store (225 hk). Tophastigheden for førstnævnte (180 hk) var 226 km/t og 0-100 på 7,4 sek for coupeen og 220 km/t og 0-100 på 8,2 sek for cabrioleten.
Jyllands-Posten d 10. september 1998.
Det ses at overalt hvor der er noget rundt, er der 8 prægninger eller, som på ringen omkring gearstangen, 8 skruer.
Forskellen skyldes kalechen, som gav en større luftmodstand.
De første 5 år kunne den kun fås med en manuel gearkasse, som dengang var det rigtige for sportslig bil eller en roadster.
Som det ses er momentet konstant fra 2000 rpm til 5500 rpm for 180 hk (132 kw) modellen.
Først i 1993 kunne den leveres med den nye 6 trins automatiske DSG-gearkasse med dobbeltkobling, som i dag findes i mange biler fra VW-koncernen med forskellige antal gear. Denne gearkasse kunne dog kun fås sammen med en 3,2 l VR6 motor, som var på 250 hk og et moment på 320 Nm. Tophastigheden var med denne motor 250 km/t og 0-100 på 6,5 sek.
Design
I karosseriet er døre og hjelme af aluminium, det øvrige er almindeligt karosseristål. Og så var den udvendigt som ”Bilen, Motor & Sport” skrev i marts 1999: ”klinisk renset for krompyntelister, bagrudevisker og andet tingeltangel. Og det rene look er en nydelse at se på”. Og det er også rigtigt, den har nogle meget rene, afrundede linjer, men en af ulemperne blev tilsyneladende, at udsynet var temmelig ringe både bagud men også fremad pga. en tyk A-stolpe. Det skal nævnes at trods de afrundede linjer og den bagudfaldende
En af de første årgange uden hækspoiler. Da der kun er et udstødningsrør er det en 180 hk version.
taglinje, så have den ikke en speciel god luftmodstandskoefficient, Cw- værdi. Den var 0,35 hvilke ikke var specielt lavt på dette tidspunkt. Peugeot havde allerede på deres 405 af 1. generation 10 år tidligere opnået 0,34.
Bemærk i øvrigt at baglygterne rigtig meget ligner dem på den daværende Audi A6, som også havde nogle meget afrundede bagskærme.
Hvad motorjournalisterne skrev
Bilen vækker overalt opsigt med sit design, skrev Christian Schacht i Jyllands-Posten d. 12 november 1998, så når han holdt stille, var det ikke til at komme ud af bilen for nysgerrige, der også vil se den indvendig. Både pedaler, luftdyser, håndtag og andre ting er poleret aluminium og både luftdyser, ringen omkring gearstang, rattet m.m. ser ud som om de er monteret med 8 skruer eller har 8 prægninger, hvilket ser rigtig flot ud og Christian Schacht skriv-
En Audi TT ombygget til pickup, som aldrig blev godkendt.
Man kan endda få en Haynes reparationshåndbog til Audi TT.
Denne roadster har fået påmonteret den lille spoiler. Og den har 2 udstødningsrør og er derfor en 225 hk med Quattro 4-hjulstræk.
er videre: ”Atmosfæren i kabinen kan bedst sammenlignes med oplevelsen i et B&O showroom – spændende designløsninger der fungerer perfekt i praksis”.
I Bilen, Motor & Sport fra marts 1999, skrives også at finishen er helt i top med gedigne materialer. Lædersæderne er rigtig fine og hårde og det er affjedringen også. I roadsteren, som kommer året efter er affjedringen dog blevet noget blødere.
De skriver også at køremæssigt er modellen med forhjulstræk og 180 hk ikke nogen sportsvogn, idet den kører mere som en A3.
Først når der kommer 4-hjulstræk og 225 hk bliver den ”utrolig underholdende at køre”. Begge motorer har et stort drejningsmoment, så de 5 eller 6 gear er såmænd ikke nødvendige, ”men sport kræver mange gear og skift”. Styringen er god og præcis med de store 17 tommer hjul med 225/45 dæk, som er på 225 hk modellen.
Kalechen er dobbelt og holder stort set al støj ude, men dog ikke mere end at ”man ikke er i tvivl om at det er en bil med tøjtag”, som der står i Bilen, Motor& Sport fra august 1999.
Også Bo Christian Koch er meget begejstret for bilen, idet han i FDM Motor i december 1998 skriver: ”Et designmæssigt mesterstykke” og om hvordan den kører: ”Der er ikke den sædvanlige sportsvognsfornemmelse, hvor hver eneste ujævnhed asfalten transplanteres op i rygraden. Faktisk er Audi TT overraskende komfortabelt afstemt, uden at man af den grund bliver lullet i søvn” Han skriver også at man kan køre fra København til Cannes og tilbage igen uden at blive træt og med det samme smil på læben, som der bredte sig, da han lagde fra land.
Under dette flotte dæksel er det rigtige benzinlåg. Her ses også tydeligt designet med de 8 skruer, der går igen overalt i bilen.
Her ses hvilke forbedringer, der blev lavet, efter at der havde været flere dødelige uheld med bilen.
Problemer
Det viste sig dog hurtig at bilen var svær at håndtere, når det gik rigtig stærkt i sving. Overgangen fra neutral opførsel til overstyring var skarp og kunne tage magten fra personer, der ikke var fuldstændig fortrolige med den slags. Det kunne ske ved vognbaneskift ved høj hastighed og i skarpe sving. Der tog den magten fra flere og nogle blev dræbt i de ulykker der skete.
Audi tog hurtigt fat om problemerne og i starten af år 2000 blev alle bilerne tilbagekaldt for at få monteret en spoiler på bagklappen og forbedret affjedringen. ESP blev fra dette tidspunkt standard på alle nye TT’ere, men Audi ville i første omgang ikke eftermontere det på de tidligere, fordi det krævede en større ombygning, men grundet pres fra kunder, forbrugerorganisationer og medier blev Audi nødt til at tilbyde at indbygge det i alle Audi TT, dog mod en mindre egenbetaling.
Trods alle problemerne blev Audi TT valgt til året bil i USA i år 2000.
Salgspris
I Danmark kostede roadsteren med 180 hk og forhjulstræk 612.000 kr, og det var uden metallak, motordreven kaleche eller aircondition. Med 4-hjulstræk og 225 hk motoren kostede den 100.000 mere, så det var ikke en bil der var tilgængelig for alle og enhver, men vil du have en, så er de til at komme til nu, selvom mange af dem har kørt langt. En 1998 eller 1999 model, dog med 250.000 km på klokken, koster i dag ca. 75.000 kr.
Som et kuriosum kan nævnes at et bilfirma i 2007 forsøgte, som
det skete med andre biler, at lave den om til en pickup på gule plader og dermed spare ca. 250.000 kr af registreringsafgiften på 180 hk modellen.
Iflg. bl.a. Fyens.dk, som havde en længere artikel om historien d. 15 september 2007, var dens officielle titel både en ”pickup” og en ”halmtransporter”. Ændringen var sket ved at man havde taget bagklappen, bagagerumsbeklædningen og de bagerste sæder ud af coupeen og erstattet det med en gennemsigtig skillevæg og en aluminiumsindsats. Men det lykkedes ikke bilfirmaet, som sagde de allerede havde 41 stk. i ordre til primært håndværkere, at overbevise hverken Skat eller Landsskatteretten (dom af 4 februar 2009), at det var en konstruktion beregnet til varetransport.
Så den blev aldrig til noget – heldigvis, for grimmere løsning skal/ skulle man lede længe efter.
De næste generationer
Den første generation fik som nævnt en spoiler og ESP og andre småændringer i år 2000 og fortsatte som sådan frem til 2006. Der kom dog en specialversion kaldet TT Quattro Sport i 2005, som ydede 240 hk og hvor de små bagsæder var fjernet. 2. generation varede fra 2006 til 2014 hvor 3. generation tog over indtil TT-modellen endeligt stoppede i efteråret 2023, præcis 25 år efter den var kommet på markedet.
Salget
Trods de nævnte køremæssige sikkerhedsproblemer, blev Audi TT en stor succes og den 1. generation blev den største succes af alle 3 generationer. Af 1. generation blev der solgt eller rettere produceret præcis 178.765 coupe modeller, hvilket var det dobbelte
Så ser denne tyske TT-pickup noget kønnere ud, men den var total ubrugelig til varetransport.
af roadsters, som der blev lavet 90.733 af. I alt blev der af alle tre generationer produceret 662.762 biler.
I Danmark er der af alle tre generationer solgt ca. 1.850 biler, hvoraf 75 % er importeret som brugte.
Af 1. generation er der blevet solgt (incl. de senere importerede biler) lidt over 1000 biler, hvoraf ca. 620 i dag har nummerplade på. Langt de fleste, 450, er de første 2 årgange. Men hvor er de, for det er længe imellem jeg ser sådan en på de danske veje?
Kilder
Audi-mediacenter.com, hotcars.com, auto-motor-und-sport.de, Wikipedia, m. fl.
Det er en kæmpe bagklap der er på coupeen og bagagerummet er også stort for en bil som denne.
Lavprofildæk – et modelune?
Af Svend Aage Kaae
Den 9 oktober 1983 bragte Jyllands-Posten en artikel med overskriften ”Brede dæk og lavprofil – et modefænomen”. I denne artikel skriver forfatteren om at moden hele tiden skifter og kræver noget nyt, hvilket også gør sig gældende for dæk.
Han beskriver hvordan de brede dæk startede i formelklasserne. Så nævnes der noget om at det var blevet in at køre i terrængående køretøjer som krævede brede dæk og at dette snart bredte sig til almindelige gadebiler især de amerikanske. Snart fulgte lavprofildækkene efter og hele modedillen bredte sig til Europa, især blandt prestigemærkerne som BMW, Mercedes, Rover og Volvo.
Men hvorfor skete hele denne udvikling med dæk egentligt? For var det bare en modedille, eller var det baseret på noget reelt køreteknisk?
Det hele startede nok egentlig med Michelins opfindelse af radialdækket i slutningen af 1940’erne, hvorved alle de øvrige ændringer blev mulige.
Radialdæk
Egentlig blev der allerede i 1914 og i 1916 udtaget patenter på radialdæk i hhv. London og USA. Men det var en udviklingsingeniør Marius Mignol hos Michelin der udviklede radialdækket og fik det patenteret i 1946. Dækket, Michelin X, blev det
første kommercielle radialdæk i verden. Iflg. forskellige kilder blev den første bil med radialdæk den nye 2 CV fra Citroën i 1948, og dækket kom til salg i 1949. Fordelene ved radialdækket i forhold til diagonaldækket var at dets anlægsflade mod vejbanen var større og bedre, dækket var mere komfortabelt, det kørte bedre ved høje hastigheder, det blev heller ikke så varmt ved høje hastigheder, det punkterede ikke så ofte, var mere brændstoføkonomisk og holdt længere, men det var dyrere og var
mere sårbar overfor skader i sidevæggene, hvis lufttrykket ikke var i orden.
Radialdækket blev i 50 og 60’erne meget udbredt i Europa og Asien, hvorimod det gik meget langsommere i USA. F.eks. holdt Ford i USA fast i de gammeldags diagonaldæk indtil starten af 1970’erne. Men efter at der havde været en artikel i det indflydelsesrige amerikanske magasin ”Customer Reports”, som belyste alle for-
Jyllands-Postens artikel fra 9 oktober 1983.
Det første radialdæk Michelin lavede. Michelin reklame ” Til Deres 2CV, det nye dæk Michelin X”.
En reklame fra Michelin som siger at model X giver ”2 -3 gange flere kilometer
delene ved radialdækkets konstruktion, skiftede Ford til radialdæk. Herefter skete der en ændring til 100 % radialdæk på det amerikanske marked i løbet af 1980’erne. Men denne sene ændring i forhold til Japan og Europa, gjorde at de amerikanske dækproducenter mistede markedsandele til japanske og europæiske producenter, som allerede producerede radialdæk, hvilket de amerikanske først skulle til at lære. Så det endte med at de amerikanske selskaber blev opkøbt af japanske og europæiske dækproducenter.
Radialdækket blev ikke kun udviklet til personbiler. Michelin lavede allerede i 1952 Michelin X i en udgave til lastvogne, til store entreprenørmaskiner i 1959 og til motorcykler i 1984 – til racing – og til al-
mindelige MC i 1987.
Brede dæk
Man var også begyndt at anvende bredere dæk, først og fremmest i racersporten, hvor det var/er et spørgsmål om at få så meget anlægsflade på vejbanen som overhovedet muligt, både for at kunne overføre kræfter og kunne bremse. Især på tør vejbane er det en fordel, mens der på våd vejbane kræves meget kraftige dækmønstre for at få vandet væk. Det kan man se når det regner, så kører de hurtige biler med meget brede dæk ekstra forsigtigt.
Bredere dæk giver også større rullemodstand og dermed et lidt større brændstofforbrug, desuden er de heller ikke så gode i sne. Men bredere dæk ser dog, til en vis
Der er også radialdæk på denne kæmpestore entreprenørmaskine.
En Pirelli reklame for de komfortable P7dæk til kraftige biler (Porsche Carrera).
grænse, bedre ud und de smalle dæk, der var standard tidligere.
Lavprofildæk
Hvorfor så også lavere dæk? Designet af hurtige og kraftfulde biler kræver i slut 60’erne bedre og bedre dæk, dvs. stivere dæk som var stabile ved store hastigheder. De første lavprofildæk i størrelse 70 fra Pirelli blev brugt af BMW i 1968. Men det er ikke nok til de meget hurtige rallybiler, som kunne bruge endnu bedre dæk.
En Firestone reklame fra 1968 for brede dæk til højt ydende biler, men som der står: ”Du kan også købe dem til din bil hos enhver Firestone forhandler”.
Michelin reklame for radialdækket til lastvogne (til den daglige transport).
I starten var brede dæk især et fænomen på biler, men nu er det også blevet det på motorcykler.
Et almindelig dæk contra et lavprofildæk.
Dette kan ske, hvis man ikke passer på med de ekstremt lave dæk, og måske er lufttrykket også for lavt.
En Lancia Stratos for fuld udblæsning igennem et sving. Bemærk især de meget brede og lave bagdæk.
Det krævede specielt Lancia Stratos, som var så kraftfuld, at de dæk der var på markedet, ikke var tilstrækkelig effektive. Til denne bil udviklede Pirelli så et dæk, som de har fundet ud, skille have en meget lavere skulder, hvorved man kunne forbedre bilernes køreevne endnu mere. Resultatet af denne udvikling er Pirelli Cinturato P7. Et ”super low profile” dæk, med en 50-% profil (dækhøjde). Det betød at Lancia Stratos, blev i stand til at tage sving med langt højere hastighed, end hvad man kunne opnå med de almindelige 70-profildæk.
I 1974 var denne første udgave af P7-dækket færdigudviklet til race, men der kom hurtigt en P7- udgave til almindelig vejkørsel. Dette dæk blev straks anvendt på den nye Porsche Carrera 911 Turbo og derefter på andre hurtige biler.
Hvilke fordele og ulemper er der ved lavprofildæk?
Fordele:
De lavere dæksider er mere stive end de høje og betyder bedre køreegenskaber og især bedre svingegenskaber.
Lavere dæksider betyder også større fælge, hvilket betyder at der er plads til større bremser, som jo kan være nødvendigt med større og hurtige biler.
Og jo lavere dæk jo bedre fornemmelse får en dreven kører af vejbanen.
Ulemper:
De lavere stive dæksider, kan betyde mere ukomfortabel kørsel, især ved de meget lave profiler.
Større risiko for at ødelægge dæk og fælg ved store huller i vejen.
Så er der selvfølgelig også udseendet, som
spiller en stor rolle i dag, og som det vel har gjort siden lavprofildækket blev opfundet. Mange synes de fleste biler ser bedre ud med lave dækprofiler og gælder især på de større biler, bare man ikke går ned til de ekstremt lave profiler, så der næsten ingen dækside er.
Det skal også nævnes at de første lavprofildæk ikke blev udviklet til personbiler, men til lastbiler. Allerede i 1960’erne kom Michelin med et dæk ”Pilot Series 80” til lastbiler. Dette dæk betød, som på de senere løsninger til personbiler, større fælge og dermed større og kraftigere bremser, hvilket øgede sikkerheden, men det blev også udnyttet til at øge lasteevnen.
Konklusion
Så at Jyllands-Posten journalist mente at brede dæk og lavprofil var et modefænomen, holdt jo altså ikke stik, idet det er løsninger, der er blevet varige. Det gælder både de brede dæk og de lave profiler, som jo er blevet helt almindeligt på stort set alle biler, der kommer på markedet i dag. F.eks. kørte den mindste motorudgave af Hyundai I10 fra 2007 på 155/70 på 13” fælge og en VW UP fra 2012 på 175/65 -14, så selv de mindste biler har i mange år haft relativt brede lavprofildæk som standard.
Og det skyldes nok en blanding af køreegenskaber og udseende.
Kilder:
news.michelin.co.uk/ pirelli.com/ oldtimer-reifen.com/ en.wikipedia.org/ plus mange andre internetsider
En speciel rejse
Ved Jørgen Kjær
Der har gennem tiderne været mange, der af forskellige årsager har ønsket at flygte fra et land til et andet, og flere gange er det foregået i en bil. Vi kender sikkert både vellykkede og mislykkede flugter fra Østtyskland/Østberlin, hvor man har gemt sig i biler, måske en Trabant, og en flugt fra Cuba til USA foregik i 2002 på en helt speciel måde.
Den korteste afstand mellem Cuba og Florida et 662 kilometer. En del har gennem årene forsøgt at flygte fra Cuba, de fleste i båd grundet landets geografiske placering, det er lykkedes enkelte i bil, og som det ses af billederne har fantasien ofte været taget i brug.
16. juli 2003 ankom en gruppe på 12 personer nemlig til Floridas kyst i en 1951 Chevrolet lastbil, modificeret med 200 liters tromler omkring og en propel forbundet til kardanakslen. Med en hastighed på 20 kilometer i timen begyndte rejsen fra Cuba til Key West i Florida, USA.
TILLYKKE TIL S-TOGET MED DE 90 ÅR
Af Kristian Pihl Lorentzen
I anledning af, at de danske S-tog i dag kan fejre 90 års fødselsdag har jeg valgt at bringe dette uddrag fra min bog “På sporet af Danmark”. Stort tillykke til S-togene, der har været og er til stor gavn for vores samfund.
UDDRAG AF “PÅ SPORET AF DANMARK”:
S-toget gav hovedstaden et gigantisk løft
De første elektriske nærbaner – kaldt S-banen - i København åbnede i april 1934. Første strækning var Frederiksberg-Hellerup-Klampenborg. S-banen med dens hurtige rejsehastighed og hyppige afgange skulle vise sig at få kolossal betydning for udviklingen i hele hovedstadsområdet. Passagerne strømmede til og helt nye pendlermønstre opstod. Dertil kommer S-banens positive effekt på miljøet i form af markant mindre luftforurening fra storbyens nærtrafik. S-banens linjeføring og udbygning fulgte fingrene i den berømte fingerplan, der fik afgørende betydning for den fysiske planlægning og udbygning af den trafikale infrastruktur på vej og bane. Indførelsen af S-tog blev en forløber for den elektrificering af banen, der desværre kom i gang meget senere i Danmark end i resten af Europa.
Gode S-tog fra Frichs og Scandia
Den første generation af S-tog, der blev leveret af Fric hs i 1933 og 1934, bestod af 42 stk. vinrøde motorvogne (litra MM) med tilhørende mellemvogne, der blev le veret af Scandia i Randers. Hver motorvogn havde 4 elektriske banemotorer på hver 163 HK, der gav god accelerationsevne og en top fart på 90 km/t.
Med den hastige udbygning af S-togsnettet blev der allerede i 1935 behov for anden levering af S-tog i form af 20 stk. litra MM. I perioden 1949-1953 fulgte 3. og 4. levering fra Frichs bestående af 40 stk. litra MM. Den 5. og sidste levering af disse 1. generations S-tog blev i form af 17 stk. litra MM, der blev leveret i 1962. Litra MM togene skulle vise sig at være langtidsholdbare, idet de sidste tog af typen først blev taget ud af drift i 1978. 1. generation omfattede i alt 238 vogne.
De postkasserøde 2. generations S-tog
For at dække behovet for rullende materiel i takt med den fortsatte udbygning af S-banen, herunder med Køgebugtbanen, Hareskovbanen og Lundtoftebanen, startede DSB i 1961 projekteringen af næste generation af S-tog sammen med Frichs og Scandia. De røde litra MM tog kom på banen i perioden 1967-1974 i et samlet antal på 214 motorvogne med hver 4 banemotorer á 200 HK. Desuden fik DSB i perioden 1975-1978 leveret yderligere 65 stk. motorvogne litra MU – igen med tilhørende mellemvogne og styrevogne. Den noget større motoreffekt var foruden automatisk døråbning blandt de tekniske opgraderinger i forhold til de gamle S-tog. Topfarten var nu 100 km/t. Dertil kom en betydelig bedre komfort, der straks faldt i passagernes smag. 2. generation omfattede i alt 556 vogne, hvilket siger en del om den massive tilgang af passagerer til S-banen.
3. og 4. generation på S-banen
3. generations S-togene fra Scandia blev de sidste, som blev bygget i Danmark. De i alt 48 vogne blev leveret i 1979, 1985 og 1986. Prototypevognene fra 1979 blev udfaset allerede i 1994, mens de øvrige blev udfaset i 2006.
De nuværende moderne og komfortable 4. generations S-tog blev leveret frem til 2005 af et tysk konsortium bestående af Alstrom
og Siemens. Som en dansk medproduktion blev togene samlet på fabrikken i Randers – der forståeligt nok altid har været fokus for dansk beskæftigelse i forbindelse med større togkøb. Det må forventes, at disse velfungerende tog skal betjene passagererne i mange år frem. Der hersker ingen tvivl om, at beslutningen om indførelse af S-tog i hovedstaden fra 1934 var en visionær og samfundsnyttig beslutning.
S-togene rykker
I 2012 var der 106,9 mio. kunder, der lod sig transportere med DSBs S-tog. Det svarer til en vækst på 4 pct. i forhold til 2011. S-banen har for alvor slået sig fast som en værdsat del af den samlede kollektive trafik i hovedstadsområdet. Og der er givetvis potentiale for mange flere passagerer, hvis vi formår at sikre bedre sammenhæng i den kollektive trafik og sørger for flere P-pladser ved stationerne.
Rømø-Racer no.4278 anno1938
Tekst: Brian Sørensen & Frank Herbsleb.
Billeder: Frank Herbsleb & Brian Sørensen
Aarhuus Nimbusklub blev etableret i 1996 og tæller 122 medlemmer – Danmarks største lokalklub med eget klubblad. Vi afholder over 54 arrangementer i løbet af sæsonen, som stikker i alle gode retninger. Fra kørerture, foredrag, kvindeaftener, garagebesøg, træf osv. En vigtig del af klubbens aktiviteter i vintersæsonen er projekter i klubbens værksted. Klubmedlemmers maskiner skal repareres eller serviceres, men også større fællesprojekter bygges;
Vi har denne vinter haft et lidt specielt projekt, som vi er temmelig stolte af; Vi har bygget en Klub-Racer, som forhåbentlig deltager i Rømø Motor Festival 2024 – Rømø-Racer no.4278 anno 1937. Her er historien om raceren.
Aarhuus Nimbus Klub var heldig for nogle år tilbage at købe 3 stk. ”papkasse-nimbusser”. Et af klubbens medlemmer var i kontakt med en søn til en bondemand, som havde en sidevogn til salg. Medlemmet skulle bese den omtalte sidevogn i en lade. Sidevognen var dog i en stand, som gjorde, at denne handel ikke blev aktuel og
der blev ikke handlet. Sønnen spurgte dog om ikke det var noget for vores medlem at købe de mange, kasser som stod i laden, med det som angiveligt skulle være 3 stk. Nimbusser. Det var en alt for stor opgave for medlemmet, men han kontaktede klubbens bestyrelse og dagen efter var der indhandlet 3 stk. papkasse-nimbusser til Aarhuus Nimbus Klub. Dette noget overraskende og mængdemæssige store indkøb, blev ved først kommende generalforsamling godkendt af klubbens medlemmer.
Det at skulle istandsætte en eller flere Nimbusser i klubregi var en fin og god tanke. Dette køb ville skabe mere liv i klubbens værksted, skabe stort socialt sammeværd omkring projekterne og bibringe vores mange medlemmer et mere indgående kendskab til
det at restaurere en Nimbus helt fra bunden.
Den første Nimbus renoveret og genopbygget og solgt. Den blev flot og nu i en næsten bedre stand end da den i sin tid forlod fabrikken. Næste vinter påbegyndte vi i klubben, så den anden Nimbus og igen var medlemmer fulde af arrangement gåpåmod og ildhu. Projektet løb igen hen over vinteren med mange ”varme hænder” og et fantastik ”gående til den”. Således færdiggjorde vi i klubben Nimbus nr. 2 – original mørkerød fra 1953 - og denne blev også solgt, med et beskedent provenu, men dog med lidt til at putte i klubkassen.
Det ville jo så ligge ”lige for”, at vi i den kommende vinter skulle påbegynde tredje Nimbus, men nu kunne man blandt klubbens medlemmer fornemme, at der skulle ske noget andet. Der var et klogt hoved i klubben (sådan et` har vi også i klubben…) som
foreslog, at vi byggede en Rømø-racer. En cykel som skulle være klubmedlemmers cykel, og hvis vi kunne bygge en Rømø-racer kunne hele klubben så deltage på Rømø Motor Festival.
I Aarhuus Nimbus Klub er der aldrig langt fra tanke til handling, så vi påbegyndte en gennemgangen af den tredje cykel, som jo stadig lå i kasser ude i klubbens depot. Stellet var et før-krigs-stel og der lå også en tidlig lav-forgaffel. Som udgangspunkt var delene i en næsten ok stand, men vigtigst af alt, det der var tilbage i kasserne, var en før krigs-nimbus og dermed kunne den opfylde kravene til det at stille op til Rømø Motor Festival.
Igen mødte mange medlemmer op for at i fællesskab at bygge denne Nimbus-racer. Det var helt klart med en anden tilgang til dette projekt, da vi nu bygger på ”vores egen” cykel. Der var også nu helt andre ting i spil. Projektet skulle ikke lige et ”suttet bolsje” som de 2 foregående, men være et ”arbejdsredskab”. Det gav mere opfindsomhed i det at bruge de forhåndværende stumper fra klubbens lager. Men også designet af cyklen lå os frit for. Der skulle tænkes helt nye tanker omkring design og i prioritering af hvilke dele på cyklen, der var nødvendige til race. En ting som vi aldrig har tænkt i før, når vi lavede vores projekter.
Med hensyn til design af raceren, så var der nogle elementer i bygget, der var logiske - … i hvert fald for medlem no.295 Frank Herbsleb; såsom at vi har en Dansk motorcykel (Nimbus…), Danske racer-løb omkring 2.verdenkrig (bl.a. på stranden på Fanø) + Nationale farvekoder på racerbiler. Fx var engelske biler grønne, italienske var røde, tyske var hvide – hvad med de danske racerbiler?
Den danske farvekoder var Sølvgrå karrosse, Dannebrog på kølerhjelm, røde hjul og nummerplader hvide med røde tal.
Lige efter krigen kørte danskere med i Formel 3 serien i nationale farver. Motorløb af typen Formel 3 opstod i England efter anden verdenskrig. Løbene blev kørt med biler med cigarformede letvægts chassis er drevet af 500 cc motorcykel-motorer. Alfa Dana hed racerbilsmærket og havde sin havde debut med Gunnar Henriksen bag rettet på Roskildering i 1956 og endte som nummer 4. Modellen der står på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør er fra 1958 og lavet af Uno Jensen.
Med historien i baghovedet, så skulle vi jo selvklart bygge klub-
bens strandracer i de danske racerbils national-farver. Altså:
- Sølvgrå: stel, styr, forgaffel og nederste del af tank og skærme.
- Rød: fælg/eger/tal på nummerplade.
- Danske flag: øverste del af tank + luftfilter
- Løbsnummerplader: runde disks på siden og foran – hvide med røde tal
- Sæde: Bordeaux indfarvet læder (matcher hjulnarv)
Efter 5 måneder i klubværkstedet står vores nye gamle Rømø-Racer no.4278 anno1938 klar med tunet sund motor med sprød motorlyd, trail-dæk og piloter med pit-team og resten af klubben hujende udenfor pit-hegnet – klar til race på Rømø Motor Festival - hvis vi bliver udvalgt. Vi krydser fingre! Og det kunne bliver en
tilbagevendende begivenhed det der med Rømø. Og Rømø-Raceren kunne da også komme med på DNT årstræffet som klubbens Mascot.
Og hvis du bor omkring Aarhus – så kom forbi vores skønne klublokaler i True. Der er altid et mail, et håndtryk og en kop kaffe.
Du er velkommen.
Med venlig hilsen Brian og Frank + resten af Aarhuus Nimbusklub
Det var en af de lørdage 1982
Af Johnny Bernt Vallem
-hvor vi skulle nogle stykker af SkandFjern biler, ud fra Rødbyfærge ved middagstid - jeg skulle til Labouheyre, som lå ned mod Irun grænsen, med det sædvanlige Collstrop hegn og resten var øltankene, til henh. Tuborg og Carlsberg, Paris. Fra færgen og ind i zollamt og derefter ind til Heinz Bock, og få udleveret tilladelsen - jeg skulle have en EF- tilladelse med, at skrive og få stemplet i en af siderne, som skulle sendes ind i direktoratet senere.
Når vi skulle den vej på en lørdag, holdt vi altid ind på raststätte Hollendstedt, for eftermiddagskaffe og en apfeltorte. Der gik som regel ikke længe, før end den mangeårige ejer kom hen og hilste på.
Vi lettede anker og næste destination var ausfahrt Wildeshausen West, men vi kom ikke langt der ud af, førend det lød som om hele maskinen var smadret, og her skulle jeg lære noget nyt jeg ikke havde set før. Jeg kaldt til de andre over walkién, at de hellere måtte holde ind, fordi min motor bankede og skraldrede, som om det hele var ved at splittes ad. Vi løftede hytten og hvad fik de andre øje på..... det der hedder et møgbelortet fyldt slamglas, det var ikke blevet renset ved sidste service, så godt der var nogle erfarne kolleger med, der vidste hvad det drejede sig om og så lærte jeg det. Føøøøj sagde de, hvad er det, nu koster det omgang på Denekamp.... jeg var kun 21 år og ikke typen der var mekaniker, som jeg senere plejede at sige hos Scania, da jeg blev selvstændig vognmand, “ jeg reparerer dem ikke - jeg kører kun med dem “ og det har jeg altid gjort, jeg har aldrig skruet på dem, for det havde
jeg ikke en skid forstand på - kun olie og filterskift, smøring af undervogn og let ledningsarbejde, that´s it - så har jeg været ærlig omkring dette emne. Så det de siger når de kørte på mellemøsten, med at man skulle kunne reparere og udskifte det hele, det ville jeg ikke kunne, for jeg har aldrig lært det. Nå men, nyt filter i slamglasset og så gik det mod Denekamp, vi skulle jo gerne ind og skændes med papgøjen, som sad nede bagved og have vores sædvanlige zwei hackballen mit pommes und mayo, kaffe med Bessen Genever.
Da vi sad og skaffede inde hos Gustaff´s kom Ole Halling fra IAT ind ad døren og han var jo spøjs som altid, skulle lige fyre et par replikker af til nogle jyske kolleger han ville drille. De sjællandske eksportchauffører havde ofte meget med, at de lige skulle tyre jyderne lidt, specielt hvis de var fra en Københavnsk vognmand, så skulle jyderne være hurtige ved havelågen for at følge med, for de kjøwenhaunere snakkede lidt hurtigt og var skrappe til jokes, så jyderne sad tilbage og så på hinanden, mens de sagde, “ jamen hva såi han, hva såi han “
Søndag formiddag var der afgang til Antwerpen, den danske sømandskirke, hvor de serverede kaffe, boller og lagkage, der sad vi og sniksnakkede indtil det blev tid til at køre mod den franske grænse. De korrupte toldere og dieselolie tjek, etc. man kunne se det træskur som der havde siddet nogle toldere i, være ryddet fuldstændigt. Jeg mener det var noget med tolderne havde sat en norsk lastbilchauffør på prøve og det havde han ikke fundet sig i, så han var gået hen og hentet sin lastbil, sat i gang og vædret bygningen,
- så kunne de lære det, mente han....man fucker ikke op med fjeld Åke !
Når man skal til den del af Sydfrankrig som ned mod Irun, så kan betalingsmotorvejen være lidt dræbende kedsommelig, ikke en bakke og andre udfordringer, så hvis man vælger landevejen der er meget hyggeligere, så kommer man også forbi alle de gode Routier´s restauranter, der på det tidspunkt var rimelige i priserne. Der var f.eks. en af de restauranter, hvor man bla. kunne tage sit vinglas og gå hen til nogle af de forskellige vintønder og dreje på den lille knirkede hane, og så fylde sit glas igen.
Om aftenen da jeg ramte Bordeaux, kan man se en stor routier´s nede til højre, lige når man er kommet over broen ved Garonne floden, der ville jeg gøre holdt for natten og gå ind at spise. Det var meget sjovt at udforske det franske køkken og de franskmænd spiser jo ofte noget, som vi andre ikke gør, bla. spurte jeg hvad dagens ret det var og når tjeneren taget sig til skridtet samtidig med han siger som et får, ja så vælger jeg hellere mere sikkert noget med beef steak, så ved man da.....
Det var sgu værre da jeg skulle til køjs, der havde jeg ikke andet end lige lagt mig, før end det bankede på døren, med sådan en nænsom hånd og ved profetens skæg, meget havde jeg set, men jeg havde aldrig set en hel sort neger pige stå udenfor døren, jo jo, velkommen til Frankrig. Det var lige godt mere end jeg var vant med og hvad ville de ikke sige der hjemme, hvis....og det er også alt for dyrt, sådan nogle eskapader.
Fra Skrot til Flot
Af Jørgen Kjær
Det er jo nok et lidt fortærsket udtryk – Fra Skrot til Flot – men mange gange er det jo det vi gør med vore klassiske køretøjer – en gammel bil, måske et vrag, der ellers skulle smides væk, kasseres, skrottes og forhåbentlig genanvendt, bliver genanvendt på den smukkeste måde – den lever videre, som det den blev fremstillet til. Vi klassikerentusiaster nyder resultatet, som vi gerne deler med andre, og nu er der faktisk mulighed for en helt kontant påskønnelse, idet klubben har modtaget denne henvendelse:
-Vi afholder i øjeblikket en konkurrence, der hylder folk med evner for at renovere og reparere ting og sager – for eksempel biler. Formålet er at inspirere folk til at reparere i stedet for at kassere. Vi tænker, at der blandt jeres medlemmer sikkert er en hel del, der går og sysler med den slags. Det kan både være et bilprojekt og noget helt andet.
Efter jeg havde losset noget af det Collstrop hegn der var skredet lidt, skulle jeg ind og melde tom, og se hvilken telefax der var kommet til mig - kunne den ikke nå jorden, når man holdt den oppe i strakt arm, så kom vi ikke hjem denne uge, for så betød det vinindsamling på diverse vingårde og det var det sgu.
Apropos den tids telefax, så erindrer jeg at vores chef, Kjeld Axeltoft sagde på et chaufførmøde, at om føje år, så bliver det sådan, at det er til at aflæse en besked fra bilen af og vi vil komme til at kunne trække kontanter fra en bankautomat i væggen - det troede vi sgu ikke på......
-Hvis de har lyst til at fortælle lidt om deres projekter, kan de være med i konkurrencen om gode præmier. Vi håber, at du synes, det vil være til glæde for dine medlemmer at høre om denne mulighed! Konkurrencen er beskrevet nærmere i vedhæftningen, men kort fortalt går konkurrencen ud på, at man deler en kort beskrivelse og et par billeder af sit projekt (gerne før-billede og efter-billede) via
vores hjemmeside, og så er man med i en ugentlig lodtrækning om gavekort på 500 kr. til Bauhaus og kandidat til en af de månedlige hovedpræmier på 15.000 kr. kontant og skattefrit. Konkurrencen løber frem til 30/6 her i 2024.
-Man behøver ikke bruge eller vise produkter fra WD-40 for at deltage i konkurrencen. Man kan se mere om konkurrencen på hjemmesiden.
Kustode-vagten på Nimbusmuseet
Af Birgitte Medegaard
D. 14.april 2024 havde jeg “kustode-vagten” på DANMARKS NIMBUS TOURINGS MOTORCYKLE MUSEUM, som ligger ved siden af Industrimuseet på Gasvej i Horsens. Nimbus-museet har åbent alle weekender og helligdage i sommerhalvåret April – Oktober kl. 11:00-15:45. På museet findes en fin samling af Nimbus: Bl.a. et “Kakkelovnsrør” med sidevogn, en Post-Nimbus, en Militær-Nimbus med kanon m.v. Herudover viser museet fortællingen om, hvordan en Nimbus er bygget incl. de forskelle og ændringer, der har været gennem årene.
Desuden har museet skiftende udstillinger, der viser forskellige sammenhænge, som Nimbus har indgået i. På museet sælges også diverse bøger og manualer om Nimbus, kasketter, t-shirts med mere.
Søndag d.14. april 2024 blev udstillingen ekstra levende, da den udover besøg af kustodens egen Nimbus også fik besøg af cirka 45 Nimbusser med og uden sidevogn fra henholdsvis Aarhuus- og Skanderborg Nimbusklubber. Der var rig lejlighed til at sparke dæk, udveksle tips og fortælle løgnehistorier. På fotos ses et udvalg af de fremmødte Nimbus
Aarhuus Nimbusklub kunne i øvrigt fortælle, at deres Rømø Motor Festival-racer netop er blevet budt velkommen til dette års race på Lakolk strand på Rømø d.17. August 2024. Den vil givetvis
give de garvede Nimbus-racere - bl.a. Carsten Knudsen, Klaus Poulsen, Lisbeth Petersen, Bent Pedersen og Egon Nielsen - kamp til stregen.
Automobilen fra Nørrebrogade 38
Af Uwe Brodersen, Dengang.dk
Hvem skulle tro, at Danmarks første automobil blev fremstillet i en baggård på Nørrebro. Det var den berømte Hammel – vogn, som stadig kan køre. Og på en af de første ture mødte man sandelig ”Hans Kongelige Højhed”. Så glemte man bilen. Men den blev fundet frem igen. Den deltog i et veteranbilløb i England. Det var den ældste bil, og den kom ind på sidstepladsen. Ja tænk engang BBC afbrød deres program, da den kom ind over målstregen. Som en bonusinfo kan vi oplyse, at ”mekanikus” var Peter Mygind’ s tipoldefar.
Hvem skulle tro det? Danmarks første automobil blev fremstillet i en baggård på Nørrebro. En af mændene bag var fynboen Hans Urban Johansen. Allerede tidligere havde han konstrueret en indviklet maskine, der kunne spinde snørebånd af hestehår. Han var en rigtig ”Ole Opfinder”.
Han blev smed og kom til København og så blev han ansat hos en rigtig ”mekanikus” Albert F. Hammel. Denne havde ideerne og Johansen havde fingerfærdighederne.
I foråret 1889 rullede ”Hammel-vognen” ud af gården, Nørrebrogade 38. Jo det var en af verdens første benzinbiler og verdens ældst kørende benzinbil. Ja for den kan sandelig køre endnu. Nu er det dog hvis ikke helt enighed om, hvornår bilen kørte ud af baggården. Bag rattet sad Johansen. På passagersædet sad ”mekanikus” – fabrikant Hammel. Hastigheden på prøveturen nåede op på de vanvittige 7 kilometer i timen. Det gik ned ad den grøft- og voldkantede Nørre Alle mod Strandvejen.
Men det var lige ved at gå helt galt. Johansen kom på kollisionskurs med selve majestæten, Christian den Niende. Johansen fortæller senere om episoden:
• Farten var lig med den kongelige hestevogn. Jeg klemtede tappert med klokken. Vi havde den ære at møde kong Christian den Niende til hest. Vi måtte dreje skarpt af, ned i en grøft så smal var pladsen. Og kongen så noget forbavset efter os.
Johansen fortsatte sin beretning:
• Nå op ad grøften kom vi og mødte bl.a. senere en bondemand med sin vogn. Hesten var ved at få ”ligfald” ved synet af vor vogn. Men bonden holdt an, drejede hesten med front mod bilen, idet han sagde ”Stå stille – og væn
dig til fremtidens køretøj”. Han må have været en fremsynet mand.
Kongen var ikke alene om sin underen. I dagspressen kunne man for eksempel læse:
• Vi har i dag set et mærkeligt køretøj ovre i Hammes Gård. I bagbygningen ligger Hammels Maskinfabrik, og her har hans værkfører Urban Johansen lavet vognen, som kan køre uden heste.
Hammelvognen blev i flere år brugt til – i gangtempo – at transportere fabrikanten fra hjemmet i Skovshoved til Nørrebrogade med Johansen ved rettet. Det skete i hvert fald i en periode af mindst to år – hver dag.
Det var en åben grønmalet jagtvogn med fire høje hjul og et højt forstykke. Nu var det, som vi hørte godt nok en klokke på bilen, men det var ganske unødvendig. Den et ton tunge bil blev drevet af en eksplosionsmotor, der larmede, spruttede og hvæsede faretruende. Til samtidens store forundring styrede chaufføren ved hjælp af et lille håndhjul. Drejede håndhjulet til venstre kørte vognen til højre.
Det var ikke verdens første automobil, men blandt de meget tidlige. Gotlieb Daimlers og karl Benz fra 1885 – 86 betragtes således som den første.
Fabrikant Hammel var født i København i kredsen omkring den tyske menighed og Skt. Petri Kirke. Han studerede i Tyskland og Schweiz. Her stiftede han bekendtskab med den nye forbrændingsmotor. I 1882 forelå hans første ansøgning om anerkendelse af den gasmotor, som han senere fik diplom og medalje for på industriudstillingen i København i 1888.
Hammel var søn af en klejnsmed. Han kom efter skoletiden i lære som gas – og vandmester i København. Han var udlært i 1866. På sin maskinfabrik producerede han gasmotorer. Gennem årene opnåede han patent og eneret på adskillige maskinkonstruktioner. Fra 1881 nævnes han som maskinfabrikant.
Men selve vognen gik hurtigt i glemmebogen og stod årevis ubrugt under et halvtag på Nørrebrogade. I en senere boopgørelse figurerer den som ”ubrugelig motorvogn” værdisat til 25 kr.
Da Jacob Ellehammer, manden der senere skulle stå bag den første flyvning i Europa, ville indlede samarbejde med Hammel om udvikling af en fly – motor, svarede denne:
• Nej, luften er Vorherres fugle. Jeg bliver ved jorden.
•
Hammelbilen. Den Store Danske skriver ved Nils Jonassen: Hammelbilen var et firehjulet motorkøretøj, der sidst i 1800-tallet blev bygget af værkfører Urban Johansen på A.F. Hammels maskinfabrik i København. Det nøjagtige konstruktionstidspunkt er ukendt, men der hersker enighed om, at der er tale om et pionerarbejde, som daterer sig til et af årene 1887, 1888 eller 1889. Bilen er bygget som en hestevogn og har en vandkølet motor med to vandretliggende cylindre på 2720 cm3 og 3,5 hk anbragt under sæderne. Tophastigheden er ca. 10 km/h. Hammelbilen blev i 1926 skænket til Danmarks Tekniske Museum af en af A.F. Hammels døtre.
Hammel ligger i dag som mange andre kreative mennesker begravet på Assistens Kirkegård.
Den nybagte smedesvend, der kom til Nørrebro i 1872, Hans Urban Johansen var baptist. Han tilså Gefions – springvandet lige som han løste andre tekniske konstruktionsopgaver på bestilling. Åbenbart var det den elegante hestevognstype ”Dogearten”, der dannede forbillede for den verdensberømte ”Hammelvogn”.
Hans Urban Johansen var på valsen i Tyskland i sine unge år. Og her beretter han om at have sat sig ind i mekanikken i de nye stationære motorer, som man eksperimenterede med, og som brugte ”Gasolin” eller benzin som brændstof. Hjemme på Fyn eksperimenterede han selv med held med disse gasolin-motorer. Han udviklede en karburator, som hans arbejdsgiver senere udtog eneretsbevilling på.
Hverken Johansen eller Hammel så mulighederne for deres konstruktion. Ingen af dem drømte tilsyneladende om at sætte bilen i serieproduktion. I 1892 nævnes det, at bilen bliver placeret under et halvtag i værkstedets gård.
Børnene, og dem var der mange af, Johansen havde selv otte, legede respektløs op og ned i bilen, og det har sikkert været med Johansens billigelse.
Og så kan vi da lige tilføje som en spøjs sidebemærkning, at Hans Urban Johansen er Peter Myginds tip – oldefar. Det var i 1925, at den blev genfundet. KDAK ville have den med på den første Forum-udstilling i 1926 og efterlyste den. I et brev fra Sydamerika oplyste en mand, at man skulle søge i en bestemt baggård på Nørrebro. Og her var Hammel – bilen sandelig. Senere skænkede KDAK den til DTM. I 1954 blev bilen restaureret af dansk Karosserifabrik og bilfirmaet Bülow.
Hammel-vognen deltog i 1954 i det berømte veteranbil – rally London – Brighton. Den var som årgang 1887 den ældst deltagende vogn. Den gennemførte turen (90,9 kilometer) på 12 timer og 47 minutter. Dette svarer til en gennemsnitshastighed på 7,1 kilometer i timen.
Hen mod aftenen måtte chaufføren tænde stearinlygterne i forlygten og petroleumsvægen i baglygten. Dens startnummer var nummer et. Men den ankom som nummer sjok af de 223 deltagende biler. Men den blev hyldet som den store vinder. Ja BBC afbrød deres program og fortalte, at den danske bil var kommet i mål.
Ja i dag befinder Hammel – bilen produceret i en baggård på Nørrebro sig på Danmarks Tekniske Museum.
I 1954 deltog den restaurerede Hammelbil i veteranbilløbet London - Brighton. Løbet markerer afskaffelsen i UK i 1905 af loven om at der skulle gå en mand med et rødt flag foran alle motorkøretøjer for at advare de andre trafikalnter. Hammelbilen er, selv med den korrekte datering, det hidtil ældste køretøj, der har deltaget i dette løb. Det var kun lige at Hammelbilen klarede den 106 km lange tur indenfor tidsgrænsen.
Nyhedsbrev fra MHS
Vintage
Tænk på traktorfolket
Danmark er et landbrugsland, blandt så meget andet. Landbruget er et stolt erhverv med en hundredeårig lang historie, der spænder fra håndkraft til evig udviklende industrialisering. Danmark er også et land med en kompleks lovgivning, der ofte har svært ved at rumme små nicher med behov for undtagelser. I det spændingsfelt lever en flok mennesker med at holde liv i historien, ofte på trods af lovgivningens kompleksitet. I Motorhistorisk Samråd tænker vi det er tid til bedre vilkår, flere undtagelser og ordnede forhold, for dem der holder liv i landbrugets industrihistorie.
”Der kommer krav” råbte drengen der vogtede
Rundt om i vores lille land er der mange der holder af den motoriserede hest med store hjul bagpå, og små hjul foran, sådan som ethvert barn, uanset baggrund, kan tegne dem. Men så er det jo også en ikonisk figur i alt fra tegneserier til børnebøger og sidehistorier i computer animerede megahits som Cars.
De historiske traktorer er også et samlingspunkt for familier og for entusiaster med en eller flere traktorer i samlingen. Nok er den gamle historiske traktor nogle steder stadig et værktøj, en del af driften, men den bruges også om søndagen til træf og arrangementer af en hver art. Det er nok lige der, vi ofte ser en lovgivning med udfordringer. Måske ejerne, og til en hvis grad de organisationer, der samler traktorejerne, lever i lykkelig uvidenhed. I Motorhistorisk Samråd kan vi dog se udviklingen, se hvordan vilkår forandres, se hvor lidt plads der skabes til nicher. Nogen skal stille sig op på ølkassen og forklare om behovet for undtagelser.
Den manglende definition
Igennem de seneste år har vi i Motorhistorisk Samråd set hvordan Færdselsstyrelsens store omkalfatring af de grundlæggende
Rundt omkring i landet findes en mængde små og store traktorsamlinger. Når de slår ladeportene op, så strømmer nysgerrige til i hobevis. Her er det BM-Volvo Kelds fantastiske samling på Nibe-kanten
Detailforskrifter for Køretøjers indretning, udstyr og anvendelse, ikke tager højde for de historiske traktorer. Alt for ofte stilles der samme krav til dem som til en ny traktor. Vi ved også at lige for nuværende arbejder samme styrelse på at få etableret et nyt teknisk motorregister. Her skal alle køretøjer registreres, også dem der ikke er indregistreret. Lige der bør arbejdet med en definition og en adskillelse finde sted mellem den historiske traktor til hobbybrug, og traktoren til arbejdsbrug, hvor der er krav om miljø, sikkerhed og de funktionelle kvaliteter der kun kan opnås ved at modificere en traktor så den tilpasses lovgivningen.
Stigende interesse i hele Europa
Heldigvis kan vi også se at interessen for de historiske traktorer er i kraftig vækst, ikke bare i Danmark, men også rundt om os, i resten af FIVAs medlemslande. Søsterorganisationen MHRF i Sverige, har sat tal på i en nylig undersøgelse, og hos dem er traktorinteressen den køretøjstype med størst fremgang. Vi kan se det i Holland, hvor Europas største traktor arrangement finder sted i Panningen hvert år med 3.000 traktorer og 25.000 gæster. Unge og gamle mødes for at hylde den historiske teknik i et omfang man kun sjældent ser på bil- og MC-området.
I Motorhistorisk Samråd vil vi gerne sikre os at den interesse for landbrugets teknikhistorie bevares for eftertiden. Nogen bør, og vi er de ”nogen” der kan, træde op foran ministeren med ønskelisten for de historiske traktorer, og fortælle den minister om den måde traktorerne er en del af vores fælles rullende kulturarv.
Johnny B. Rasmussen Sekretariatsleder
Motorhistorisk Samråd
Stolt landbrugshistorie på museum
I de her dage kan vi i MhS fejre lidt af en milepæl i etableringen af et dansk netværk for de motorhistoriske museer. Vi har nu samlet mere end 1/3-del af dem alle, og flere er på vej.
Ud af de aktuelt 27 museer i museumsnetværket, har ikke mindre end 6 traktormuseer indtil videre fundet glæde ved at lade sig optage i netværket. Der er flere flotte traktormuseer rundt om i landet, de kommer helt sikkert også med.
Listen med traktormuseer ser i skrivende stund ud som følger:
* BM Volvo Samlingen i Nibe
* Danmark Ferguson Museum ved Juelsminde
Farligt forår
Sæsonen er godt i gang rundt omkring i landet. Vi vil benytte denne lejlighed til at genudsende en ældre, men desværre fortsat ret så aktuel nyhedsartikel.
Artiklen omhandler vigtigheden i at efterse, og helst også udskifte, dine benzinslanger. Kombinationen af dårlig benzinkvalitet, med højt indhold af ethanol, og med brændstofslanger af ofte svingende kvalitet, udgør en stor fare for ildløs i motorrummet.
Læs hele artiklen her: https://motorhistorisk. dk/2013/03/07/farligt-forar/
Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder
Danmarks mange traktormuseer støtter op om Motorhistorisk Samråds arbejde med et museumsnetværk for motorhistorien
* Morsø Traktormuseum på Mors
* Munkegaard Traktormuseum på Als
* Traktormuseum Vestjylland ved Lemvig
* Ulbjerg Traktormuseum ved Skals
Mere information med åbningstider, adresser og meget andet om de nævnte museer, kan man finde på netværkslisten på vores hjemmeside. Har du et museum eller en samling, du gerne vil dele med andre, giv gerne en besked via vores sekretariat, så vil du få besøg af en vores bestyrelsesmedlemmer.
Johnny B. Rasmussen, Sekretariatsleder
Dårlige brændstofslanger er en konstant trussel mod den rullende kulturarvs overlevelse. Selv de bedste benzinslanger er ikke særligt modstandsdygtige overfor en høj iblandingsprocent af Ethanol. Foto: Mat Fascione
Skattemændene fik ingen knallert
Den 18. september 1954 skrev Kolding Folkeblad en artikel med overskriften” Skattevæsenet fik ingen knallert”
For nogen tid siden fik Diesella`s ledelse besøg af to herrer fra overskatterådet, der fandt, at de tre direktørers privatforbrug i de senere år havde været alt for lille. Direktør Andersen tog venligst imod de to herre, og sagde, at det skulle være ham en stor fornøjelse at lade dem se regnskaberne igennem og lovede den hver en ny Diesella knallert, hvis de kunne finde den mindste posteringsfejl.
”Skattemændende” svarede hertil, at på en så stor fabrik, med en så god indtjeningsevne, så det lidt mærkeligt ud, med et så lille privatforbrug hos lederne.
Herrerne fra skatterådet gennemgik regnskaberne med stor grundighed, idet de gik fire år tilbage, men de fik ingen knallert.
Regnskaberne var i fineste orden. Sandheden om de tre direktørers økonomiske forhold er jo den, at alt, hvad de har kunnet afse af
Samkøbs Skæbne
I sommeren 1958 stiftes A/S Samkøb. Det var idéen at formidle salget af større forbrugsgoder til medlemmer af faglige virksomheder, til lavest priser. Der skal ikke være fordyrende mellemled, og kun kontantsalg.
Samkøb brød sammen allerede under et år efter i april 1958, fordi man forkøbte sig. Man havde forventet større afsætningen. Trods det blev Samkøb ved med at købe varer, som de var man kontraktlig forpligtiget til. Og ved krakket lå man inde med et lager, hvis værdi skrives med seks – cifrede tal, et betalt lager.
Netop det, der skulle skabe Samkøbs succes, blev Samkøbs fiasko. Det var billige fjernsynsapparater, billige knallerter og billige
deres gage, er blevet anvendt til indkøb af nye maskiner.
Peter Fredsted formand MVKK.
køleskabe. Likvidatorernes foreløbige opgørelse har vist, at der ikke var mangel på nogen af delene. I den store fabriksbygning i Slagelse stod 1000 fjernsyn, 1000 knallerter og 800 køleskabe. De var købt og betalt. Nu bliver de sandsynligvis billige – men ikke til Samkøbs fordel.
De første varer på Samkøbs lager, er knallert og knallert-scootere af mærkerne Stafette, Starut og Libelle. Prisen lægger omkring 500 kr. under den aktuelle dagspris. Forhandlerne af knallerter, betegner knallerterne som andenklasses varer. Der går ikke længe, før priserne i de private butikker bliver sat voldsomt ned, og Hr. Jensen kan pludselig købe sin knallert lige så billigt hos den lokale forhandler som hos Samkøb.
Victoria knallert med Derby motor
Derby Ferrari med navnet Victoria, eller Victoria med Derby Ferrari motor. Er navnet Victoria ikke Tysk? Hvorfor så på en Dansk knallert?
Den Danske importør af Victoria, Carl Reinhardt, som startede sin virksomhed i 1926 med import af motorcykler, scootere og knallerter.
C. Reinhard passionen for tohjulet transport går tre generationer tilbage og er drivkraften bag C. Reinhardts succes som Danmarks førende leverandør på området. Firmaet, drives i dag videre af tredje generation ved Jesper Reinhardt, og forretningen er blevet udvidet med både cykler, elcykler, elscootere og tilbehør.
Den Tyske Victoria knallerten var dengang en dyr knallert af meget høj kvalitet.
C. Reinhardt måtte se til at andre Danske importører og fabrikanter solgte knallerter i stort antal til en væsentlig lavere pris.
Det ville C. Reinhardt også og fik derfor tilladelse af Victoria-Werke i Nürnberg til at bruge kvalitetsmærket Victoria, på en Dansk fremstillet knallert, som Reinhardt kunne konkurrere i pris med.
Valget faldt på Århusknallerten Derby Ferrari med 2 gear. Den blev bestilt hos Derby, samlet og med Victoria navnet på og
leveret helt færdig fra Derby i Århus, men ikke med Derbys egne kendingsbogstaver DE på stellet, men derimod BK som står for Børge Kildemoes. Det var ikke unor-
malt at man på Derby købte stel hos Børge Kildemoes til de knallerter man solgte under andet navn og absolut også til egne knallerter med DE som på stellet.
Referat fra internt møde hos Diesella
den 26. februar 1962
Rapport over besøg hos flere forhandlere i København foretaget af hr. Palle Rasmussen og Aage Pedersen.
Urania Gl. Kongevej den 20. februar
Vi fik her først en samtale med juniorchefen, hr. Niels Christensen, som indledte med en beklagelse over vores manglende smidighed i firmaet. Hermed hentydede hr. Christensen til at han havde bestilt en autocykle for nylig og den var blevet faktureret til fuld nettopris. Hr. Christensen kunne ikke forstå, at man ville gøre dette, når der endnu ikke var truffet aftale for den nye sæson, det var man ikke udsat for fra andre firmaers side.
Vi forklarede hvorfor man havde gjort således, ved at fortælle om vores nye bonusordning.
Hertil svarede hr. Christensen, at det var beklageligt, at vores firma havde taget et sådant standpunkt netop i år, efter at man nu igen i de sidste to år havde haft forskellige reklamationer og så forventede, at forhandlerne nu ville binde sig for et bestemt antal autocykler for at få de rabatter, som man fik andre steder uden nogen som helst klausuler. Han udtrykte samtidig sin dybeste beklagelse over dette forhold, da han ellers syntes vældig godt om vores firma og vores repræsentanter og udtalte, at vi også hellere måtte tale med hr. Christensen, da det trods alt var ham, der havde den endelige afgørelse i sagen Hr. Christensen kom til stede og lovede os en samtale
Kl. 12 vendte vi tilbage til Urania og blev godt modtaget.
Vi blev inviteret ind på privatkontoret sammen med senior og junior og fik her en samtale på 1½ time; hvor vi måtte igennem det samme igen.
Samtidig tilføjede senior, at vi jo måtte tage i betragtning, at vores autocykler lå i et højere prislag end andre firmaers og avancerne var mindre, og vi måtte forstå, at dette for fremtiden ikke kunne lade sig gøre, da butiksfolkene ikke havde tid til at stå og forklare og beklage de forskellige ting, der var i vejen med køretøjerne (hermed hentydes til Velomatic), når man havde andre autocykler, der ikke var så meget vrøvl med. Her var der bl.a., hentydet til, at man solgte Puch, fordi folk kom og bad om at købe en sådan og ikke fordi man ønskede at for-
handle disse, Man var tvunget til det, fordi der ikke var tid til at overtale disse kunder til at købe noget andet og udsætte sig for, at kunden gik et andet sted hen og handle.
Hr. Christensen mente, at vi kunne lære noget heraf, så vore varer også blev efter spurgte.
Med hensyn til priser kunne hr. Christensen godt forstå, at der ikke kunne blive så store avancer på Juno, da der jo ikke kunne være så meget at handle på et forholdsvis billigt køretøj, men med under 2o% avance var det umuligt at føre forretninger
Det blev omtalt, at man på Velo Solex havde 20% avance + yderligere kr. 15,- pr. stk. i bonus, når man nåede l00 stk.
Her afbrød vi forhandlingerne og undertegnede inviterede d’herrer Christensen på et stykke smørrebrød. Dette blev undtagelsesvis accepteret, og vi fortsatte vores samtaler.
Hr. Christensen udtalte, at han meget gerne ville forsætte vores forretningsforbindelse, da han altid havde været glad for samarbejdet, til trods for de forskellige reklamationer og uheld, der havde været. Han udtalte dog samtidig, at man under ingen omstændigheder ville binde sig til noget antal, ligesom man heller ikke ville gå ind på nogen bonusordning, uden at man fik sin rabat med det samme. Kunne man finde en løsning med hensyn til avancer, ville de meget gerne gøre et virkeligt stykke arbejde for vores autocykler, og man udtalte igen sin stor tilfredshed med vores samarbejde. Herefter kom hr. Christensen ind på en meget lang omtale af sin forretningsmoral og sin personalepolitik.
Mødet blev afsluttet med de d’herrer Christensen bad os hilse hjemme i firmaet samt med ønsket om, at man måtte finde frem til en løsning på de omtalte problemer.
Knallert Journalen 24. årgang – 2. nummer
Udgiver: Foreningen bladsamarbejdet Knallert Journalen Redaktør: Peter Fredsted
Knallert Journalen er et fællesblad for nedenstående klubber og udkommer: februar – april – juni – september og november
Indlæg, billeder og artikler indsendes til lokalredaktør fra nedenstående klubber inden deadline 1.1 – 1.3 – 1.5 – 1.8 -1.10
Sønderjyllands Veteranknallert Klub
Formand: Ib Biel - Tlf.: 20165262 E-mail: ibbiel50@gmail.com
Redaktør: Kaj Clausen svkk@stofanet.dk web: www.svkk.dk
Midtjysk Veteranknallert Klub
Formand: Peter Fredsted – Tlf.: 40130943 E-mail: peter@mvkk.dk
Redaktør: Peter Fredsted Peter@mvkk.dk web: www.mvkk.dk
Vestjysk Veteranknallert Klub
Formand: Hans Brogaard – Tlf.: 21951558 E-mail: fam.brogaard@gmail.com
Redaktør: Poul Kusk 2264 9170 kusk1@webspeed.dk web: vestjyskveteranknallertklub.dk
Forsiden - Yamaha Passola.
Kært barn har mange navne. Knallerten, indkøbsvognen, Bybussen, toget, sparegrisen.
Passola ligner ikke andre knallerter. Den er helt sig selv og står for nytænkning i både design og teknik. Den er enkel at betjene og sjov at køre på. Der er ingen gear at skifte.
Den starter første gang. Og du sidder som en drøm i den polstrede sadel. Du skal ikke engang huske at åbne og lukke for
benzinen, for Passola er forsynet med en vakuum-benzinpumpe, som giver benzin, når der er brug for det. Og lukker igen, når du slukker motoren.
Passola har automatisk choker, så du behøver ikke at rode ved mekanikken som på gammeldags knallerter. Med Passola kan du faktisk glemme alt om teknik.
Både motor og kæde er lukket inde og skal aldrig smøres.
Du får heller ikke olie på frakken.
Det danske stelnummersystem for knallerter og cykler.
Vi kender alle problemet med at finde ud af hvor en knallert stammer fra og hvor gammel den er, og jeg får meget tit spørgsmål om dette emne.
Derfor vil jeg nu begynde at bringe en liste der kan hjælpe med dette.
Det danske stelnummersystem er specielt for Danmark. Det blev indført i 1942 og stiller krav om, at alle knallert og cykelstel i landet skal mærkes med en unik kode. Stelnummeret skal som udgangspunkt placeres på enten sadelrøret eller kronrøret, men kan dog hvis stellets materiale gør, at det ikke kan indhugges i sadelrøret, placeres på kranken.
I særlige tilfælde kan stelnummeret, påføres på andre måder og steder.
Tal og bogstaver i stelnummeret skal som udgangspunkt være hhv. mindst 6 og 8 mm høje og bogstaver skal altid være højere end tal.
Det første element er fabrikantmærket f.eks. DA som henviser til Diesella.
Hvis fabrikantmærket starter med W, betyder det at stellet er importeret fra udlandet f.eks. WDA som henviser til en importeret knallert fra Diesella.
Det næste element er fabrikationsnummeret, der svarer til et serienummer, og skal være fortløbende, og henviser til antal producerede stel.
Det sidste element er årstalsmærket, der bruges til at angive stellets produktionsår, og er altid et bogstav. Tal og bogstaver i stelnummeret skal som udgangspunkt være hhv. mindst 6 og 8 mm høje og bogstaver skal altid være højere end tal.
Årgangsfortegnelse
* I ikke bruges, da det kan forveksles med 1 (et-tal)
* O ikke bruges, da det kan forveksles med 0 (nul)
* Q efter 1956 ikke bruges, da det kan forveksles med 0 (nul)
* Y ikke bruges, da det kan forveksles med V
* W ikke bruges, for at undgå misforståelser i fabrikantmærket (hvor W indikerer importerede stel)
Eksempel: DA 4523 N = Diesella serienummer/antal 1954
Arrangements kalender for: VVK – MVKK – SVKK Mere information på vores hjemmesider
VVK
05. juni Ringkøbing Fjord rundt 16. juni VVK Sommer løb Mors 10. august VIBORGLØBET 25. august LIMFJORDSLØB
MVKK
05. juni Grundlovsløb Wedelslund Gods 08. juni Norsminde For Fulde Sejl
10-13. juni Jyllandsturen turen 29. juni Østjylland på de små veje
02. juli Aftenløbet i Ørting
13. juli “Op til 70”
27. Juli Norddjurs - turen
08. august Aftentur til Ry
09. august Veteraner på 2, 3 og 4 hjul
24. august Gjern stumpemarked
31. august DVMC-Tur
SVVK
8. juni 08/06 Bedsted Løb
Nr. 3 –2024 –24 årgang.
