VINTAGE NYT
Dansk Vintage Motor Club
www.dvmc.dk
Klublokale: Elgårdsvej 5, 8370 Hadsten Klubkontingent årligt kr. 395
BESTYRELSEN@dvmc.dk
Formand - formand@dvmc.dk
Svend Aage Kaae webmaster@dvmc.dk Poppelvej 9, 8930 Randers NØ tlf 20474815
Næstformand naestformand@dvmc.dk
Arvid Andersen ingearvid@gmail.com
Halagervej 17, 8930 Randers Tlf 25265856
Kasserer kasserer@dvmc.dk
Daniel Schmidt tlf. 4079 7380
Thorvaldsensgade 31.2.3, 8000 Aarhus C Girokonto 9017127 / MobilePay 82980
Redaktør Vintage Nyt
Jørgen Kjær - jk@motorploven.dk Elgårdsvej 11, 8370 Hadsten tlf.:3024 3177
Jan Christensen sekretaer@dvmc.dk tlf. 51617114 efter kl. 1700
Tørrepladsen 53, Thorning, 8620 Kjellerup
Allan Laxby - forsikring@dvmc.dk laxby@laxby.dk tlf. 2170 3080 Torshøjvænget 42 8361 Hasselager
Kai Mortensen tlf : 2639 4909
Lindevænget 13 jksommer83@gmail.com 8340 Malling
Suppleanter
Freddy Pedersen - freddy@rallyshow.dk
Grådalsvej 13, Borre tlf 40109370 8850 Bjerringbro.
Erik Ammitzbøll e-ammitzboll@mail.dk
Strandgårdshøj 66 tlf. 2049 2166 8400 Ebeltoft
ETU Forsikring - www.etuforsikring.dk
HOVEDKONTOR - Tlf.nr. 74 72 86 00 Mail: Åbningstider:info@etuforsikring.dk Mandag til Torsdag kl.09:00 –16:00. Fredag kl.09:00-14:15
Arrangementsudvalg@dvmc.dk
Arvid Andersen (ansvarlig) tlf: 2526 5856
Kaj Mortensen tlf : 2639 4909
Svend Aage Kaae tlf. 20474815
John Therkelsen tlf. 42941071
Klubhus / lokaler: lokaler@dvmc.dk
Arvid Andersen tlf. 25265856
Fredericia ansvarlig
Erik Ammitzbøll tlf. 2049 2166
VINTAGE NYT - REDAKTION
Manuskripter sendes til:
Jørgen Kjær, Elgårdsvej 11, 8370 Hadsten jk@motorploven.dk
Annoncer sendes til: annoncer@dvmc.dk
Deadline: Den 10. i foregående måned
Bladet kan frit kopieres med kildeangivelse, dog uden ansvar. Udkommer 11 gange om året inden den 20 i måneden, august undtaget.
Layout Hans Jørgen Enemark
TRYK: Jørn Thomsen Ofsett OPLAG:2000 ISSN0908-9721
FORSIDE Mercedes på klubstanden i Fredericia.
Foto: Jørgen Kjær BAGSIDE Glædelig jul
Klubaften den 10 januar 2024 – kl. 19.00
- i Klubhuset – Elgårdsvej 5, 8370 Hadsten
Freddy Pedersen – bestyrelsessuppleant i DVMC og formand for Tange Sø Veteranklub kommer og fortæller og viser billeder, fra en 10 dages motorcykeltur til Georgien i september 2023, blandt andet om Kaukasusbjergene og forholdet til naboen Rusland.
Klubben giver kaffe og kage – Øl og sodavand kan købes
Max. 50 personer – tilmelding senest
5. januar – tlf. 25265856
Med venlig hilsen Arvid
Klubaften d. 25 januar kl. 19.00
På adressen: Gotlandsvej 34, 8700 Horsens – vi skal se en Mercedes samling
Det er et museum med hovedvægt på Mercedes-Benz S-klasse serien, der er under opbygning hos Brixhuus Collection i Horsens.
Der er dog også biler fra før 2. verdenskrig, og dermed er historien mere bredt end blot S-klassen.
Vi indbyder til en aften, hvor det bliver muligt at se og høre om de forskellige modeller, og ikke mindst at se hvorledes bilerne bliver restaureret til mindste detalje. Brixhuus giver kaffe og klubben giver kage.
Der er plads til max 30 personer, så det er tilmelding efter først til mølle-princippet. Tilmelding til Svend Aage Kaae
Tlf: 20474815 eller mail: svendkaae@gmail.com - senest d 20 januar.
Klubaften den 7. februar 2024 – kl. 19.00 - i Klubhuset – Elgårdsvej 5, 8370 Hadsten
Vi får besøg af Tom Petersen fra Lindtek der er importør for Det amerikanske VP Racingfuel og det Hollandske Ecomaxx Fuel (klassisk benzin) Aftenen vil blive en gennemgang, af forskellen på de mange slags benziner og de udfordringer der er i fremtiden. De mange nye emissionskrav der kommer pga. miljø og Co2 mål. Hvilken benzin kan man køre på? Hvad er miljøvenlig benzin? Hvad betyder det i fremtiden for os, hvilke løsninger er der for de problemer der er med historiske køretøjer.
Klubben giver kaffe og kage – Øl og sodavand kan købes
Max. 50 personer
– tilmelding senest 2 februar – tlf. 25265856
Med venlig hilsen Arvid
Vintage hygge aften i Stjær forsamlingssal
Adressen: Tåstrupvej 4, 8464 Galten
Vi starter med fællesspisning kl. 18.30. Spisning og kaffe 125 kr. pr. person. Efter spisning vil der evt. være foredrag, visning af billeder og håndlavede ting m.m.
Datoerne er:
Torsdag d. 1. februar. -
Torsdag d. 7 marts.-
Torsdag d. 4. april
Tilmelding ring eller sms til John: 22149867
el. Birgitte: 24449528 Tilmelding senest dagen før.
Granguirlander, sne, hygge….
Der var en gang, da sneen altid dalede hyggeligt ned i december, driverne lå højt, sværen på flæskestegen var sprødere, gaverne var større, man fik altid mandelgaven, freden sænkede sig over familien, bedstefar læste måske juleevangeliet højt efter turen rundt om juletræet inden gaverne blev pakket ud. Inden var gået nogle uger med forventningen op til jul, ja nogle uger, dengang startede julehalløjet nemlig først omkring 1. december, måske første søndag i advent. En del af glæden op til jul var en tur ind til den juleudsmykkede by, for mit vedkommende Randers, der havde ry for at være en af de smukkest pyntede byer med granguirlander over alle veje og et stort juletræ på Rådhustorvet ved siden af Niels Ebbesen. Det var en stor dag, når vi skulle forbi Legetøjsmessen og udpege, det man allermest ønskede sig – det var noget med Tekno og Lego og soldater i lineol – og man håbede forældrene nu huskede det, og ikke havde dvælet for længe i Engelsk Herretøjs Magasin, som jo så betød bløde pakker. Dem regnede man ikke rigtig som barn dengang.
Men granerne og guirlanderne gjorde stort indtryk på barnet, og var det så en dag, hvor sneen dalede ned og bilerne trillede forsigtigt gennem gaderne, blev det en oplevelse, der satte sig i et barnehjerte. Så var det bare at vente på juleaften – og aldrig har noget varet så længe som eftermiddagen den 24. december.
Hvordan var din jul? Og tiden op til?
Med en stribe julebilleder fra Randers og andre danske byer med sne, granguirlander og biler ønsker Hans Jørgen og jeg samt den øvrige bestyrelse klubbens medlemmer, deres familier og andre læsere af Vintage-Nyt en rigtig god jul og et godt nytår.
Vi ses vel derude næste år? Som det ses af bladets arrangementskalender er der allerede meget at glæde sig til.
Jørgen Kjær
Store torv Rønne
Ryesgade Aarhus 1960
Tordenskjoldsgade 1960
VINTERBILTRÆF PÅ MEMPHIS MANSION
Graceland Randers Vej 3
Randers SØ, 8960 Telefon: 86 42 96 96
24. oktober, 2023 kl. 17:00 - 5. marts, 2024 kl. 20:00
Denne sæson handler det mere om at mødes og sammen glæde sig til at komme ud og køre igen til foråret. Altså fællesskab.
Prisen pr. aften er 139 kr. og det er inkl. hovedret, dessert med kaffe.
Vi laver denne gang et vinterstempelkort og deltager man i 4 ud af de 5 datoer modtager man til foråret et gratis krus som også giver
Arrangements Kalender 2024
gratis kaffe til vores tirsdagstræf i 2024.
Datoer:
28. november Ribbenssteg, rødkål, kartofler, sauce og chips og ris a la mande til dessert
19. december: Andeburger og risalamande til dessert
9. januar: Langtidsstegt nakkefilet, pommes, coleslaw, bbq mayo og dessert
6. februar: Vintergryde med kartoffelmos og dessert
5. marts: Lasagne med grøn salat og dessert
Tilmelding til Memphis Mansion på hjemmesiden: memphismansion.dk/event/vinterbiltraef-paa-memphis-mansion/
9 januar Vinterbiltræf på Memphis Mansion (Billet købes på memphismansion.dk – eller tlf. 86429696)
10 januar Klubaften – Kom i klubhuset og hør Freddy Pedersen fortælle og vise billeder fra en 10 dages motorcykeltur til Georgien – info – Arvid - 25265856
25 januar Klubaften – Besøg hos Brixhuus Collection i Horsens, vi skal se en Mercedes samling og hvordan bilerne bliver restaureret til mindste detalje – info – Svend Aage Kaae - 20474815
1 februar Vintage hygge aftner i Stjær Forsamlingssal – info John 22149867, Birgitte 24449528
6 februar Vinterbiltræf på Memphis Mansion (Billet købes på memphismansion.dk – eller tlf. 86429696)
7 februar Klubaften – Kom i klubhuset og hør Tom Petersen fra Lindtek fortælle om forskellige benziner, problemer og løsninger med historiske køretøjer – info – Arvid - 25265856
22 februar Klubaften – info følger
5 marts Vinterbiltræf på Memphis Mansion (Billet købes på memphismansion.dk – eller tlf. 86429696)
6 marts Klubaften – info følger
7 marts Vintage hygge aftner i Stjær Forsamlingssal – info John 22149867, Birgitte 24449528
21 marts Klubaften – info følger
23 - 24 marts Bilmesse og Brugtmarked – Fredericia – info Erik – 20492166
4 april Vintage hygge aftner i Stjær Forsamlingssal – info John 22149867, Birgitte 24449528
6 april Loppe & Stumpemarked - Messecenter Herning – fra 8.00-16.00 - info 99269982
20 april Aars stumpemarked 10.00-16.00 – info 40886464 – 23700739
25 april Generalforsamling – Stjær forsamlingshus – info følger
27 april Motortræf & stumpemarked ved Dansk Motor- og Maskinsamling – 10-16 Kristiansmindevej 14, 8500 Grenå – info Jens Sørensen 29413966
27 april Jesperhus åbning – Veteranbiler – tilmelding - karin@jesperhus.dk
11 maj Motornostalgi & Elvis Memphis Mansion – info – Arvid - 25265856
18 maj Allingåbro Motor Festival – www.allinåbromotorfestival.dk
18 maj Britiske køretøjer i Viborg – info på hjemmeside: www.britisk.dk
25 maj Oldtimerløbet Gråsten – info Erik Krogh – 26738130
18 – 20 maj Græssted Veterantræf – www.veterantraef.dk
19 maj Aalestrup Classic Træf – 9.00 – 15.00info Henrik 40192592
1 - 2 juni Traktortræf Kongensbro 10.00- 17.00 – info – 51311520
5 juni Træf – og køretøjsdag Wedelslund – info Jørgen Kjær - 30243177
8 juni Veterankøretøjstræf (Tange Sø Veteranklub) fra 10.00 – 16.00 – info Freddy - 40109370
25 - 27 juli Ringkøbingløbet – info Niels Jørgen Kannevorff - 40182342
3 august Veterantræf på Heden, Grønhøj Skivevej 27, 7470 Karup J. kl. 9-16 – Mogens Schrøder Nielsen info www.veteranerpaaheden.dk
11 august Lilleåmarked i Hadsten – info Jørgen Kjær 30243177
20 august Hylke Veterantræf 9.30-15.00 – info Ib Knudsen – www.hylke-veterantraef.dk
23 – 25 august Automania Silkeborg – info 40882131 – www.automania.dk
25 august Jyllandstræf ved Hvidsten Kro – info – Kurt 24433563
2 september Veteranlastbiltræf i Gjern – info Jørgen Kjær - 30243177
14 september Lundø Classic Motor Show – fra kl. 10.00
26 september Klubaften – info følger
Vintage Nyt
Før og nu
Af Svend Aage Kaae
Da jeg læste artiklerne i Vintage Nyt’s jubilæumsnummer, så jeg et billede fra Mariager 1968, hvor veteranbilerne holdt i en lang række på en brostensbelagt vej. Jeg kunne huske, jeg havde et tilsvarende billede fra en ”Mariager Fjord rundt”-tur, der måske endda var taget det samme sted, men mange år senere. Ved nærmere undersøgelse viste det sig at billederne er fra de to forskellige veje, der begge går ned til Torvet i Mariager, hvor man i øvrigt i dag kan købe nogle rigtig gode is, hvilket var det vi skulle slutte af med på ”Mariager Fjord rundt” turen i 2011, hvor mit billede blev taget, hvilket så er 43 år efter det første.
I 1968 var det næsten udelukkende de høje, firkantede biler, der var veteraner, hvorimod der i 2011 kun er en enkelt at se på de to billeder jeg har med, men der var flere med. Men blandt deltagerne er der højst sandsynlig én person, der var med begge gange, og det er Knud Erik Guldager, da hans røde Corvette C1 er på et af de nye billeder og han var iflg. jubilæumsartiklerne med i meget, efter han blev medlem i 1966.
Ovenstående billede inspirerede mig selvfølgelig til at få taget billede på Ejer Bavnehøj under 60 års jubilæumsturen og sammenligne det med billedet fra 1974, som også var i jubilæumsnummeret. I 1974 er stadig næsten kun de høje firkantede Ford, Chevrolet mv. der er til stede.
Bilerne til venstre og i baggrunden af billedet fra 1974 er selvfølgelig biler, der var nye på det tidspunkt og som ikke deltog i veteranbilsturen.
Pladsen omkring Ejer Bavnehøj er lavet helt om siden billedet fra 1974, så der hvor de holdt i 1974, kan man ikke længere parkere,
men der er nu nogle rigtig fine forhold til at parkere rundt om en ny kiosk- og toiletbygning.
Mine egne oplevelser fra dengang.
Der var i øvrigt i artiklen ”Forden Fedtmule fortæller” (og også nævnt i nogle af de andre artikler), en lille beskrivelse af at klubben i 1967 havde deltaget i ”Ugleløbet” i Hammel. Jeg var da 14 år og kan huske at vi (familien) var taget fra Sall, en nabolandsby, ind til Hammel den dag for at se disse interessante veteranbiler, som var et rigtigt trækplaster dengang. Vi havde selv på det tidspunkt en Ford V8 cabriolet fra 1938, som allerede dengang lignede en gammel bil, men den var kun 29 år!!
Jeg kan dog også huske, at tæt på hvor vi stod, var en dreng, der fik sin fod ind under hjulet på en af bilerne, da de meget langsomt kørte gennem byen. Men så vidt jeg husker skete der ikke noget alvorligt.
Men vi fik set de flotte gamle biler.
DVMC løb til Ejer Bavnehøj 1974
Mariager 1968 - foran Fuglsangsgade 12
Mariager 2011 – Vi holder vi i Kirkegade, som ligner Fuglsangsgade
Som det ses er der ikke mange af de gamle bilmodeller fra 1968-turen med på turen her i 2011.
Med Inge og Arvid i sommerlandet
Ved Lundby Krat
Klubbens næstformand, Arvid Andersen, der også holder styr på blandt andet klubbens arrangementskalender deltager ofte i sommerens forskellige arrangementer – ofte sammen med sin hustru Inge. Og han har altid sit kamera med og tager en række fine billeder, som han deler med os på Facebook og her i Vintage-Nyt.
Blikskiltene har i mange år stået i skyggen af emaljeskiltene
Af Jørgen Kjær
Tidlig dansk reklame er fascinerende, den utrolige kreativitet i både grafik, farvevalg, udtryk og ordvalg er nem at blive betaget af, og den udtrykker en masse om dens samtid og normer – tænk bare på reklamer for is og kaffe som ville være utænkelige i dag. Reklamerne har været trykt i aviser, blade og lignende, men reklameartikler skulle også være mere holdbare og kunne bruges til udendørs brug. Her var emaljeskiltene jo oplagte, de kunne laves til en fornuftig pris og var yderst holdbare i det danske vejrlig. Blikskiltene var ofte grafisk tryk på metalplader. De var billigere og vandt stor udbredelse både som deciderede skilte men også på dåser til fødevarer, tobak og lignende.
Reklameskiltene i metal med grafisk tryk, de såkaldte blikskilte, blev fra sidst i 1800-tallet og frem en fast del af gadebilledet, hvor de prydede facaderne, vinduespartierne samt væggene hos de handlende og hos købmanden.
Emaljeskiltene har indtil nu overskygget blikskiltene blandt samlere og som nutidig udsmykning. De var jo mere holdbare, medens blikskiltene ofte rustede og blev smidt væk. Men den tid er nu forbi, hvor man siger; ”Det er jo bare et gammelt blikskilt!” Samlerne har fået øje på de spændende og farverige skilte, der reklamerede for næsten alt lige fra cigarer, tobak, øl, vand, margarine, is, landbrugsmaskiner, dæk, olie og meget mere. Men da de har været mere forgængelige, er de ikke bevaret i større tal og slet ikke de helt gamle
med mere end 100 år på bagen. Som nævnt har blikskiltene stået i skyggen af deres storebrødre, emaljeskiltene, som der også er skrevet flere bøger om. Men nu kommer blikskiltene endelig og heldigvis frem i lyset, idet Tommy Richard Fogh Andersen har lavet to fine bøger om blikskilte: ”Blikskilte” og ”Blikskilte 2”. Første bog er allerede udsolgt, og den nye ”Blikskilte 2” er trykt i begrænset oplag. I hver af bøgerne viser han omkring 450 skilte med dansk oprindelse og dansk tekst fremstillet i perioden 1870-1970.
-Reklameartikler kan være mange ting. Personligt har jeg i særdeleshed fundet gamle skilte interessante. Særligt de gamle blikskilte, som i deres ofte anløbne og falmede tilstand, for mig er noget ganske særligt. De er både grafisk smukke, og så oser de af sjæl, nostalgi og historie, fortæller forfatteren om baggrunden for at han har samlet historien om og fotos af de mange skilte.
-Jeg har igennem en årrække foretaget en del research på de danske blikskilte og deres plads i den danske reklame- og industrihistorie. I bogen præsenteres et bredt udvalg af ældre danske blikskilte, fra slutningen af 1800-tallet og cirka 100 år frem.
Emaljeskiltene har indtil i dag løbet med opmærksomheden,
og faktisk i så høj grad at betegnelsen emaljeskilt i manges opfattelse dækker alle gamle reklameskilte, men nu får vi blikskiltene, et indtil de nye bøger et lidt ubeskrevet blad, skilt ud – tak for det til forfatteren. Det vil måske betyde, at de sidste af disse bliver påskønnet og bevaret. ”Blikskilte 2”, en bog i stort format på 190 sider indeholder som nævnt omkring 450 billeder af blikskilte, blikskilte der med deres tidstypiske reklamebudskab vil pynte i enhver tidslomme, som det gamle værksted eller garagen jo ofte er. Desværre er der ikke bevaret så mange auto- og motorrelaterede skilte som skilte med ”købmandsvarer”, men de er jo også tidstypiske – så gå ud og find dem medens tid er. Måske kan bogen, der udover at vise billeder af de mange skilte også fortæller om produktionsform og de fabrikker, der fremstillede dem, inspirere til dette.
Bogen koster 249.00 kr og kan blandt andet købes i boghandelen eller på www.motorploven.dk
Den forladte gård et sted….
Af Jørgen Kjær
-Denne forladte gård var fyldt med forladte biler og mest gamle Volvo er. Man skulle virkelig kæmpe sig igennem skrotpladsen. Hver gang var pakket. Det var mørkt og man kunne næsten ikke finde et sted at placere et stativ. Taget kollapsede delvist, råddent og beskidt træ og en permanent gøende nabohund gjorde ikke udforskningen nem. Synd at disse flotte biler blev overladt til sig selv og langsomt rådner op. Fortæller Jane Veltmann, der som led i sit erhverv og hobby har fundet denne gård et sted i Danmark. (Er der nogen af bladets læsere, der kender stedet hører jeg gerne.
Jane Veltmann, der fotograferer mange forladte steder i Europa og gerne med biler, har givet os lov til at dele disse fine og spektakulære fotos med Vintage-Nyts læsere. Man kan følge hende på hendes Facebook-side af samme navn.
Den vigtigste Mercedes
Af Jørgen Kjær
Selvom den danske importør af Mercedes, Christian Bohnstedt-Petersen ved præsentationen af den nye Mercedes model 180 i efteråret 1953 ikke kunne se, at den skulle kunne få nogen glorværdig fremtid på markedet, kom det dog til at gå noget anderledes. ”Den model kommer vi aldrig til at sælge, det er jo ikke nogen rigtig Mercedes”, skulle han således have udtalt, men i stedet kom den nye model til at blive den vigtigste Mercedes, da den lagde grunden til Mercedes-koncernens store vækst indenfor personbilsmarkedet i efterkrigstiden.
Den blev produceret i stort antal i flere modeller de kommende år. Herhjemme måtte importøren således bide ordene i sig igen, da den nye model fik stor succes, og der blev solgt over 5.000 i Danmark i årene 1955 til 1959
Den nye model brød med den hidtidige opfattelse af en solid Mercedes. Den bød på et helt nyt design, efter nogens mening næsten for kraftigt inspireret af amerikansk bilindustris europæiske modeller. Den var forsynet med et selvbærende karosseri i den såkaldte ”ponton-udgave”, hvilket også efterfølgende og i nutiden blev dens kendenavn blandt entusiasterne.
I pressematerialet ved introduktionen på det danske marked lød det: ”Den elegante Linieføring over det gunstigt strømlinieformede Karosseri synes ved første Øjekast slet ikke at røbe, at det her drejer sig om en komfortabel 6-personers Vogn, hvad tilfældet er, når Førersædet udnyttes i sin fulde Bredde. Selve Vognen har et Overmaal af Pladsudnyttelse, byder i Kraft af forøgede Vinduesarealer et fremragende Udsyn til alle Sider, har et stort bagagerum og en overordentlig letgaaende Styring samt en fremragende Beliggenhed paa Vejbanen.” Trods en ny bilmodel, der skulle vise fremtidens bil, veg man ikke fra traditionerne, og man bevarede stadig den gamle retskrivning med store bogstaver i navneordene. Det var ellers blevet ophævet fem år før i 1948!
Fattigmands Rolls Royce?
Den nye model, der fra starten kunne fås i både en benzin- og dieseludgave, blev godt modtaget af datidens motorpresse, selvom nogle betegnede den som den fattige mands Rolls Royce trods en pris på hele 24.650 kr. Det var en 4-dørs sedan i den kendte Mercedes-kvalitet – for mange en drømmevogn, og naturligvis var
Forside salgsbrochure 1953.
Som nævnt er artiklen skrevet for nogle år siden og nogle af billederne af Steen og hans Mercedes har ligeledes nogle år på bagen. Men steen har stadig sin fine Mercedes og er stadig lige så glad for den, og vi kan se ham og bilen til mange træf som her ved dette års køretur i forbindelse med Lilleåmarkedet i Hadsten. 0072: Steen Haugaards Mercedes 190 fra 1960 er ifølge hans egne oplysninger en speciel amerikansk udgave hvor der er træværk på instrumentbrædtet og vinduesrammerne – vel at mærke kun ved fordørene. Det træværk var ellers på europæiske udgaver forbeholdt luksusmodellerne 220.
den karakteristiske køler-profil med stjernen på toppen bevaret, og ”de gode køreegenskaber fra gamle dages Mercedes er fuldt ud bevaret”, som en motorjournalist skrev. Motoren i den første udgave af den nye model var dog den velkendte sideventilede fra den tidligere model 170V.
I marts 1954 bliver den mere luksuriøse model 220 præsenteret. Den har flere kromlister og med den større 6-cylindrede motor er forenden med skærmene og motorhjelmen og dermed akselafstanden forlænget. Indendøre har den nye 220 S mere luksuriøst udstyr og trælister på døre og instrumentbrædt.
Den nye model fås som nævnt i både benzin- og dieseludgave, benzinudgaverene i både 4 og 6-cylindrede udgaver med modelbetegnelser som 180a, 180, 180D, 190, 190b, 190D, 219, 220a 220S, 220 S. Model 220 kunne også fås i de smukke og i dag sjældne og dermed dyre coupe- og cabriolet-udgaver. Dertil kommer den store Adenauer-limousine model 300, der også kunne fås i flere udgaver som firedørs, cabriolet og coupe i nogenlunde samme periode som de øvrige ponton-modeller. Den første model
300 kom dog allerede i november 1951.
Specifikationerne for ponton-seriens motorer og præstationer ændres lidt gennem årene. Modellen er bygget som en slags byggeklodssystem, hvor mange dele går igen på de forskellige modeller og udgaver. Ser man de forskellige modeller bag fra, kan det være svært at se forskel på modellerne. I tidens løb ændres dog på kofangere med mere.
Den nye model henvendte sig til købere i det lidt mere velhavende segment. Den store 220 blev oftest købt af direktører og andre med
220-modellerne med de 6-cylindrede motorer var udstyret med flere kromlister og kromdetaljer end de 4-cylindrede modeller.
pengepungen i orden. 180- og 190-udgaverne blev ofte købt af personer med et større kørselsbehov, medens dieseludgaven blev yderst populær som taxa. Den var slidstærk, behagelig som daglig arbejdsplads, og en brændstoføkonomi på godt 14 km pr liter diesel var også et vægtigt salgsargument.
Ponton-serien i dag
I perioden 1953 til 1962 importeres der godt 10.000 Mercedes personbiler til Danmark, og de fleste af disse formodes at være af ponton-serien. I disse tal indgår dog også den populære 190SL.
En stor del af disse biler var dieseludgaver, der med et liv som taxa`er kørte mange kilometer – ofte mange hundredetusinde - gennem årene og blev slidt helt op og efterfølgende ophugget. Benzinudgaverne blev også flittigt brugt, men overlevede betydeligt længere i garagerne på villavejene.
En del er gennem årene blevet opkøbt og eksporteret til for eksempel arabiske lande, der holdt liv i dem i yderligere mange år.
Det er således forholdsvis få, der har overlevet i Danmark, og modellen har heller ikke haft samme opmærksomhed blandt klassikerentusiasterne som andre bilmærker. Man ser den ikke
Steen Haugaard er løbende i gang med at restaurere de sidste detaljer i bilen.
En rigtig Mercedes har en oprejst stjerne på køleren.
Vintage Nyt
så meget til nutidens klassikertræf, som man kunne forvente med det forholdsvis store importtal.
Som nævnt blev dieseludgaverne brugt og slidt op, og det er således hovedsagelig benzinudgaverne, man ser i dag.
En glad ejer
Som nævnt er der i tidens løb eksporteret en del af de gamle ponton-modeller, og importen er nu i flere tilfælde begyndt at gå den anden vej. En del kommer fra Sverige, hvor mange er bevaret – her kaldes den ”Bullmerca”. Andre kommer i dag fra USA, hvortil der blev eksporteret en del som nye. En af disse amerikanske udgaver, en model 190 fra 1960 er kommet i hænderne på Steen Haugaard fra Hornslet. Han fortæller:
-Tiden i USA kender jeg ikke noget til udover den skal have kørt i Arizona og er kommet til Danmark i 2010. Jeg hørte første gang om bilen gennem en kammerat, der vidste at den stod hos en mand i Kristrup ved Randers, der havde fået samlet lidt for mange biler sammen.
-Jeg tog op og så på bilen, og det var kærlighed ved første blik. Vi aftalte at jeg kunne købe bilen for 18.000 kr. Da jeg fik den hjem, gik jeg straks i gang med at undersøge mulighederne for at få den klargjort og på gaden, fortæller Steen Haugaard, der måtte i gang med at lave en smule rustarbejde - 3 huller.
Men det mekaniske trængte til en noget større tur. Nye bremser, hovedcylinder, styrekugler, udstødning, vandpumpe, køler med videre var også nødvendigt.
-En ny karburator måtte jeg også ud og finde, da der var monteret en uoriginal, da den originale var defekt. Det betød også at speedertrækket var ændret og måtte reetableres. Sæderne var noget
Det kan være svært at se forskel på de forskellige udgaver af ponton-modeller bag fra.
Daimler-Benz havde med den nye ponton-serie indført en slgs byggekasse-system, der gjorde det muligt at fremstille mange forskellige modeller, i hvilke de samme dele gik igen, og på den måde kunne man imødekomme publikums ønsker indenfor et meget stort område og dog levere en fin kvalitet til fornuftige priser.
Der dukker heldigvis flere og flere ponton-udgaver af Mercedes op til de forskellige træf.
medtaget at den hårde sol, den havde været udsat for i USA, så de måtte også repareres. De blev betrukket med nyt læder Gulvtæpper og måtter var ikke længere i bilen, så Steen Haugaard gik derfor selv i gang med at lave et gulvtæppe og en bagagerumsmåtte.
-Efter et år fik jeg synet/toldsynet bilen og fik en afgiftsregning på 12.500 kr fra Skat. Den blev betalt, og historisk korrekte nummerplader blev bestilt.
-Der er stadig langt til at bilen er perfekt, men jeg laver løbende lidt ved bilen og forventer vi skal følges ad i mange år fremover, understreger Steen Haugaard, hvis interesse for klassiske køretøjer går helt tilbage til en helt speciel oplevelse i barndommen.
-Min morfar havde 3 førkrigsbiler, da jeg var ganske lille. Men det var absolut ikke for små drenge, en gang jeg var alene hjemme sammen med en kammerat på morfars gård, var vi ude og lege. Og pludselig kom vi over til morfars biler. Vi satte os ind i en fin cabriolet og legede vi kørte ræs. Vi hyggede os og blev enige om, at bilen skulle have nogle skader efter vores vilde ræs. Vi smadrede lygter, ruder med videre. Nu var det en rigtig racer, men alt får en ende og regnskabet skulle gøres op, husker Steen Haugaard.
-Det kostede 35.000 kr at få bilen lavet – det var i 1963/64.
-Min far har aldrig haft interesse for mekanik. Hvorimod jeg altid
har haft denne interesse. Jeg startede tidligt med knallerter, og blev hurtig den kammeraterne kontaktede, når de havde brug for hjælp. Senere blev det biler, som jeg har haft en del af, fortæller Steen Haugaard og nævner i den sammenhæng Morris 1000, Rekord C, Ascona A, Kadet C, Kadet C coupe, Taunus coupe, Mascot, Mercedes- 8, Subaru, Peugeot, Lada Niva og Lexus. -Først i 1980`erne havde jeg en Ford Thunderbird og kørte til amerikanerbil-træf. Jeg har også haft motorcykel de sidste 30 år. Det nyeste skud på stammen er en Vespa fra 1959, slutter Steen Haugaard.
Artiklen om pontonudgaverne og Steen Haugaards fine Mercedes er skrevet for nogle år siden. Men Steen har stadig bilen og vi kan stadig møde ham og bilen til diverse træf.
Faktaboks: Produktionsperiode for de forskellige ponton-modeller:
Model 180 1953-1957
Model 180D 1953-1959
Model 180a 1957-1959
Model 180b 1959-1961
Model 180c 1961-1962
Model 180Db 1959-1961
Model 180DC 1961-1962
Model 190 1956-1959
Model 190b 1959-1961
Model 190D 1958-1959
Model 190Db 1959-1961
Model 219 1956-1959
Model 220a 1954-1956
Model 220S 1956-1959
Model 220SE 1958-1959
Steen Haugaard har selv lavet sin Mercedes 190 fra 1960 færdig til syn. Blandt andet måtte der laves nye måtter.
Steen Haugaards Mercedes 190 fra 1960 kørte sine første kilometer i Arizona, USA.
Med Inge og Arvid i sommerlandet
Ved Havnen i Hobro
Klubbens næstformand, Arvid Andersen, der også holder styr på blandt andet klubbens arrangementskalender deltager ofte i sommerens forskellige arrangementer – ofte sammen med sin hustru Inge. Og han har altid sit kamera med og tager en række fine billeder, som han deler med os på facebook og her i Vintage-Nyt.
Vanlife – eventyret venter derude
Ny bog af Maria Møller Reffs
Drømmer du om at tage på eventyr? Vanlife er det frie liv på fire hjul, med vilde oplevelser, spændende steder og nye bekendtskaber.
Vanlife er blevet mere og mere populært, både som ferieform, men også som fast bolig, og det forstår jeg godt, lyder det fra forfatteren af denne nye bog, Maria Møller Reffs. For livet på vejen er fantastisk, og nu drømmer du måske om at prøve det? Og det behøver slet ikke være i en dyrt indkøbt autocamper – ny eller gammel. Mindre kan ifølge forfatteren sagtens gøre det, og ombygning en klassisk van er helt oplagt mener forfatteren, der I sommeren 2019 sammen med sin mand købte deres van, en Volkswagen LT31 fra 1976, kaldet Brede Berta. De har selv løbende indrettet og opbygget bilen efter deres egne ønsker og behov.
-Vi har siden februar 2022 levet i vores gamle camper. Den frihed, der ligger i at kunne køre rundt i sit eget tempo, at tage andre ruter væk fra motorvejen og ind gennem små byer, sætter vi stor pris, den er nærmest uvurderlig. Det er der vi møder mennesker og får de største eventyr.
Nogle af de populære classic vans er: VW LT, der fås i forskellige størrelser også med 4 hjulstræk, de klassiske rugbrød VW T1 og T2, VW T3, Mercedes-Benz Vario (fås i forskellige størrelser og med 4 hjulstræk), Fiat Ducato eller forelsk dig måske i anderledes typer som UAZ, lyder opfordringen fra forfatteren, der også foreslår, at man starter sit „vanlife“ med ture i Danmark for at lære camperen at kende inden det store eventyr i udlandet.
I bogen møder vi blandt andet også Nicolaj, der har smukke Solvej, en rigtigt klassisk Volkswagen T2 fra 1977, og Louise og Michael der har en Mercedes Hanomag 307L fra 1975, Louise og Michael har en Mercedes Hanomag 307L fra 1975 samt Majken og John der i 2001 hentede, deres skønne Mercedes-Benz 507D fra 1989. De fortæller alle om glæden ved vanlife - forberedelserne, ombygningen og specielt i en klassisk van. Bogen har også oplevelser
Vintage Nyt
fra vanlifere i nyere vans som for eksempel Citroen Berlingo -Hvis du ikke ved, hvordan du skal komme i gang, kan jeg forhåbentligt hjælpe dig. Uanset om du kun har kig på din drømme van, er i gang med opbygning eller du allerede er ude på landevejen, så er den her bog til dig. Et opslagsværk for gør-det-selv-folket, hjælp til elektronik, fortællinger fra vanlifere i små som store vans, ideer til oplevelser i ind- og udland, regler for ombygning og overnatning - alt det og meget mere kommer vi ind på i bogen, lyder det fra Maria Møller Reffs, der tilføjer: -Jeg elsker selv at tage på nye eventyr, uden at vide hvad der venter rundt om hjørnet, og måske kan jeg med bogen inspirere dig til at prøve det frie liv.
Eventyret venter derude!
Den nye bog på 172 sider er i stort format og indeholder masser af fotos og inspiration til at komme i gang med eventyret i en van. Så har du selv overvejelser om dette eller kender nogen, der har disse overvejelser er bogen en oplagt starter og inspirator med Maria Møller Reffs inspirerende og instruktive fortælling.
Bogen, der koster 298.00 kr. inklusive moms og udkommer 20 oktober på Forlaget Motorploven, kan bestilles i boghandelen og på www.motorploven.dk
Amish folkene ude at køre og man skal passe på dem, da de kører alle steder.
En rejseberetning – USA del 1
Af Svend Aage Kaae
Fruen og jeg var på en længere planlagt køretur på USA’s østkyst med flere ting på listen, der skulle besøges. Turen foregik i en lejet bil, som er den absolut bedste måde at komme omkring i USA på. Og hvad fik vi så at køre i her i V8-motorens hjemland? En 3-cylindret 1,5 l Nissan??? Den havde dog 200 hk, men alligevel! Jeg havde ikke planlagt noget som helst om at se veteranbiler på turen og hvad sker der så? Ja, man nærmest falder over dem flere gange undervejs på turen. Det vil jeg berette om i denne og en efterfølgende artikel.
Det første sted var allerede på dag 2 af turen, hvor vi var på besøg i Amish området. Amish folket er dem der stadigvæk (næsten) kun
kører med hestevogn og (næsten) ikke bruger elektricitet. Det skal siges at disse mennesker typisk har landbrug, men stort set alt andet forretning og huse i området drives af og beboes af helt almindelige mennesker med alle moderne bekvemmeligheder. Da vi var i byen Intercourse (som på dansk betyder samleje!!) fandt jeg helt tilfældigt ud af at der lå et bilmuseum i byen. Det hed Barry’s Car Barn. Så da vi om eftermiddagen havde lidt tid til overs tog jeg i museet for at se, hvad det var for noget og fruen gik i poolen på motellet. Og museet, det var rigtig flot og interessant.
Det var som navnet siger en stor lade eller måske rettere en helt ny bygning, der var bygget, så den ligner en amerikansk lade. Der var ca. 55 biler og nogle motorcykler, plus masser af skilte og andet bilrelateret til at fylde og pryde museet. Det var selvfølgelig mest amerikanske biler og kun 3 af bilerne var europæiske, en AC Cobra, en Austin Healey og en Jaguar E-type og så en enkelt BSA-motorcykel.
De amerikanske biler var meget forskellige. Der var 2 Woody cars (kabine opbygget i træ), nogle få andre førkrigsbiler, et par Hot Rods og ellers var resten fra 50’erne og 60’erne.
De sidste var specielt interessante, fordi der blandt dem var helt specielle samlinger. Jeg selv er ejer af en Corvette C2, dvs. fra 2-den generation, og var ved at tabe både næse og mund, da jeg så hvad der stod i museet. På rad og række stod samtlige årgange af de 2 første generationer af Corvette, dvs. alle fra 1954 til og med 1967 og det var en blanding af åbne og lukkede – fantastisk. De så alle rigtig flotte ud, men kun en af dem var køreklar og den stod lige indenfor porten, så ejeren kunne køre i den en gang i mellem.
Derudover stod der 7 Ford Mustang
Shelby GT 500 fra årene 1967 til 1969, samt en enkelt nyere fra perioden 2005 til 2009.
Uden at vide det vil jeg tro at grunden til at AC Cobraen holder ved siden af Mustangerne, er at AC Cobraen er skabt som et samarbejde mellem AC og Shelby og med Ford som motorleverandør, så de er i ”familie” med hinanden.
Desuden holdt der 3 åbne Chevrolet Bel Air side om side fra 1955, 56 og 57, med beskrivelser af hvad der er forskelligt mellem de
3 årgange og at nogle foretrækker den afdæmpede 1955, andre årgang 1957 med halefinnerne og andre igen den midt imellem fra 1956.
Motorcyklerne var primært Harley-Davidson fra 1910’erne og Indian motorcykler fra en bredere tidsperiode.
En helt speciel udsmykning var en Chevrolet Impala 1959, hvor siderne var skåret af ca. 30 cm inde i karrosseriet og hængt op på væggen. Både højre og venstre side. En medarbejder på museet
Forrest en AC Cobra og dernæst 7 Mustang Shelby GT 500 fra 1967, 1968, 1969 og til sidst en fra nyere tid.
De 3 forreste er Chevrolet Bel Air Cabriolet fra 1955, 1956 og 1957.
2 flotte Harley-Davidson model J. Den forreste er fra 1917. En BSA, den eneste europæiske motorcykel i samlingen.
fortalte at han havde spurgt ejeren, hvorfor han dog ødelagde en flot bil på den måde, men han havde sagt at dem havde han flere af, så det gjorde ikke noget.
I øvrigt fik jeg også at vide at ejeren, som havde tjent (tilsyneladende rigtig mange) penge på byggeri og/eller ejendomshandel, havde oprettet museet i 2021. Han var da 83 år gammel, men han kom her i 2023 stadig i museet hver lørdag. Jeg fik også at vide at han lidt derfra havde et lager med mange flere biler, men de var ikke offentlig tilgængelige.
Harley-Davidson og Indian motorcykler og på væggen den ene side af en Chevrolet Impala fra 1959.
Efter at have været i Washington et par dage, gik turen videre ned gennem Appalacherne, som er en bjergkæde, der strækker sig fra Canada og næsten ned til Mexicanske Golf. Fra Washington og mod sydvest er der etableret næsten 800 km flotte køreruter. Den første er Skyline Drive i Shenandoah National Park og i forlængelse heraf Blue Ridge Parkway. Det meste af vejen er der fantastisk flotte udsigter. Disse veje fulgte vi noget af.
På den første dag på denne rute var vi inde for at se det østlige
Corvette C1 fra 1957 til 1962 (nærmest).
Corvette C1 fra 1954 til 1956 (nærmest).
Alle årgange af Corvette C2 linet op med årgang 1963 forrest og derefter op til 1967.
En 1968 Jaguar E-type, som har fået monteret en Ford Boss 302 motor og gearkasse. Ødelagt eller forbedring?
Bagenden af den første årgang Corvette C1 fra 1954.
Vintage Nyt
Amerikas største grotteområde, Luray Caverns. Grotterne er fantastisk flotte og der går en sti igennem dem, som det tager 1 time eller mere at gå igennem.
På samme billet, som til grotterne, var der også adgang til et museum som hed: Car and Carriage Caravan Museum at Luray Caverns, hvilket er et museum med biler og hestevogne. De er fra ca. 1725 og frem til 1940, heraf ca. 50 motoriserede køretøjer, som museet kalder dem.
Desværre er der ikke tilstrækkelig plads til at køretøjerne/bilerne kommer rigtig til deres ret. Som det fremgår at et af billederne er der smal gang mellem køretøjerne og den fortsætter sådan gennem hele museet, og så er det heller ikke blandt disse årgange min største interesse ligger, så det blev et relativt kort besøg – og fruen ventede i bilen. Men for folk med interesse for de helt gamle køretøjer var der rigtig meget at se på.
NB! De fleste af billederne fra Luray er fundet på internettet, da jeg ikke selv fik taget nok.
Et kig ned igennem Luray Car and Carriage Caravan Museum
Luray grotterne, hvor der også var et museum med køretøjer.
En dilligence fra midten af 1800-tallet.
En Stanley dampbil fra 1913.
Gamle lastbiler fra den gode tid
Af Johnny Bernt Vallem
Sommeren 1981, Spjellerup Vognmandsforretning / Pan Transjeg søgte en ny plads efter soldatertiden, og jeg havde set en annonce i Sjællands Tidende, hvor Ejner Nielsen, Jyderup søgte en mand til at køre nordpå, med et af sine hængertræk. Jeg glemmer ikke hans ord i telefonforhøret, “ Nej, nej - du er sgu for grøn - jeg tør ikke “ og så var den samtale forbi. Som han sagde, de forræderiske norske fjeldveje med sort is, nej du splitter min forsikring ad.....og manden havde jo ret - det kunne jeg jo bare ikke se dengang, hvor man gerne bare ville fremad.
Jeg kom kørende i min morfar´s gamle raket ind på gårdspladsen, hos den lille vognmandsforretning i Spjellerup. Det var sådan en jordnær vognmand, hvor fuglene tjirpede oppe i poppeltræerne, da jeg steg ud af bilen, det så hyggeligt ud med et par af hængertrækkene bakket ind på gårdspladsen og en behagelig aroma af stegte frikadeller bredte sig helt ud i gården - der holdt også en gammel Mustang fra 60érne foran indgangen, hvor jeg gik ind med håbet om, at de måske stod om manglede en afløser - hvo intet voverintet vinder, som man siger.
Jeg mener at jeg spurte om de manglede en mand til forefaldende arbejde. Det gjorde de sgu og om jeg kunne begynde straks, fordi ham der kørte med 88éren, lige havde lagt sig syg med dårlig ryg.
Jeg blev tildelt den F88 som er at se til venstre i billedet, en sidste årgang 76, den hvor man starter på nøglen direkte og med alle kontrollamper samlet foroven på én række, men først skulle jeg lige på en runde hos bønderne sammen med Ole Østerkærhus, som kørte G-modellen. Vi samlede grønt ind hos avlerne og leverede aften / nat på grønttorvet og om aftenen gjorde vi holdt inde i Valby, lige ud for “ Rejen “ og skulle ind og have en aftensbajer.
Det var egentlig meget interessant at samle ind hos bønderne, med liftbagsmæk og jeg erindrer endnu, at sådan en palle løg og hvidkålshoveder var ret tung. Der var telefon i bilerne og når man skulle ringe op, sagde de “ det er rigstelefonen “
Hvis man kom inde på grønttorvet, selv kl. 04:00 om morgenen, så var der jo et leben, og der var sgu også gang i en Steff Houlberg pølsevogn. Udenfor begyndte jeg jo at få øje på helt nye køletræk, der kom sydfra med frugter, Barsøe med helt nye 142, druer fra Sicilien, til Lembke og Carbrerra med citrusfrugter fra Spanien - det var en ny og spændende verden, der åbnede sig for mine tanker der.
Vintage Nyt
Ny - gammel - bus til Danmarks Busmuseum
-En Volvo B615-460 fra 1952, kørt som bybus i Vejle. Det specielle ved den er at alle reklamer - som der er mange af både ind og udvendig, er udført af skiltemaler med håndført pensel. Bus museet var nede i de dybe lommer og lykkedes med køb og trans-
port fra Ranbøl til Skælskør. Tak for indsats fra Jacob Lønbæk og Klaus Gotschalk, lyder det fra Ole Vang fra Danmarks Busmuseum i Skælskør.
Vintage Nyt
Løvfaldstur den 1. oktober 2023
Der plejer jo at være en tradition at der er godt vejr, når der er Løvfaldstur, da det er Ole der står for vejret, havde han været lidt heldig i år, vejret var rimelig, håber at Ole bestiller solskin til hele dagen til næste løvfaldstur.
Der var 57 tilmeldte køretøjer, hvor ca. de 10 var lastbiler og ca. 108 personer.
Vi startede på Pårup Kro med et stort morgenbord med rundstykker og flere slags
pålæg, Ole bød velkommen.
Kl. 10.30 startede turen, hvor vi kørte af små veje i den flotte natur, pausen i år var ved Alt til jul i Snejbjerg, der blev serveret øl, vand og chokolade, og mange var inde og handle, der blev købt mange juleting, derefter kørte vi igen af små veje og farverne i naturen er jo flotte om efteråret, det var en rigtig flot tur.
Kl. ca. 14 var vi tilbage på Pårup Kro, hvor vi fik en god middag, flæskesteg med alt
hvad der hører dertil, vi sluttede af med kaffe og kage, som billederne viser, ser det ud til, at der blev hygget og snakket, og så var alle vist også godt mætte, og klar til at køre hjem.
En stor tak til Volvo familien, håber de laver tur til næste år også
Med venlig hilsen
Arvid
Halloween – gys og gru i gamle biler!
Af Jørgen Kjær
Der er vel ikke mange der er i tvivl om at Halloween har indtaget Danmark med forskellige grader af gys og gru. Vore gamle biler kan også deltage i dette. Leif Ingemann Jakobsen tog disse billeder under et besøg i zoologisk have i Aalborg. En ældre Citroen XM, der vist har deltaget i den slags opgaver mange gange tidligere. Citroën XM (type Y) var en personbilsmodel bygget af den franske bilfabrikant Citroën mellem maj 1989 og oktober 2000. Den var efterfølgeren for Citroen CX. XM blev årets bil i 1990. Er produceret i godt 333 tusinde eksemplarer, men er i dag et sjældent syn.
Bilens tekniske udvikling gennem tiden
Henrik Møller har bedrevet en liste om bilens tekniske udvikling gennem tiden, der giver et fint overblik over disse. -Det har været lidt svært. Nye tekniske opfindelser lanceres altid først af få oftest dyre producenter, og så går der 10-20 år før de bliver almindeligt udbredte. Min liste holder sig til den almindelige udbredelse af opfindelser. Biler er uhyre komplekse og rummer en lang historie af udvikling. Jeg modtager gerne forbedringsforslag, skriver han.
1769 Dampbilen (Cugnot)
1876 Benzinmotoren (Daimler/Benz)
1886 Bilen med styrepind (Daimler/Benz)
1891 Standardbil med frontmotor og rat (Panhard)
1900erne: Fodspeeder og Kardanbremse
1910erne Samlebåndsproduktion, Tromlebremser og Akseltræk afløser kædetræk.
1920erne: Elektriske lygter, Elstarter.
1930erne: Totaktsmotorer, Topventiler, Dieselmotorer til biler, Hækmotor, Boxermotor, V-motor, Hydrauliske bremser, Torsionsaffjedring, Fælge i presset stål og Bilradioer.
1940erne: Automatgear og halvautomatik, Selvbærende karrosserier, Øget brug af letmetaller, Overliggende knastaksel og Aerodynamisk design.
1950erne: Blinklys med orange blinkende lygter, Nøglebetjent startknap, Elektriske viskere, Hy-
draulisk servostyring, Aircondition, MacPherson hjulophæng og Hydropneumatisk affjedring.
1960erne: Skivebremser, Variabelt gear, Automatchoker og Sikkerhedsseler, Hydrolastic affjedring, Tværstillet motor, Forhjulstræk, Tandstangsstyring og Wankelmotor.
1970erne: Tokredsbremser, Katalysator (USA) og Fartpilot og Centermotor og Elektronisk injection.
1980erne: Kørecomputer, Elektronisk tænding, Turbo lader, 4-ventilteknik, ABS-bremser, Airbags.
1990erne: Motorstyring OBC, Computerstyret gearkasse og Katalysator (Europa).
2000erne: Sekventielt ratgear, Elektrisk servostyring, Elektrisk håndbremse, Navigationsanlæg GPS.
2010erne: Elbiler med litium-ion-batterier, Hybridbiler, Nøglefri adgang og start, Lane-control og sensorer, Bakkamera, Adaptiv fartpilot.
Henrik har ikke nævnt elbilen i starten af forrige århundrede. Den var rimelig udbredt specielt i de amerikanske storbyer, og udgjorde en stor del af salget. Som teknisk udbredelse på bilmarkedet er det først de senere årtier, der er blevet udbredt som teknologi.
(På billedet: Panhard Levassor 1898 - Verdens første rigtige bil med frontmotor, baghjulstræk og rat.)
Vintage
Nyhedsbrev fra MHS
Historiske nummerplader – lidt baggrund
I 2026 er det 50 år siden vi fik de reflekterende nummerplader og det er snart 30 år siden vi fik mulighed for historiske nummerplader.
Historien
1. april 1976 var officielt den første dag hvor politiets motorkontorer begyndte at udlevere de reflekterende nummerplader. Vi ved nu at der var motorkontorer der løb tør for emaljeplader før tid og tyvstartede ligesom man brugte det eksisterende lager af emaljeplader op før man udleverede refleksplader.
FDM havde faktisk i mange år plæderet for at de gamle emaljeplader blev udskiftet med moderne reflekterende nummerplader og jeg skal da ærligt indrømme, at da jeg indregistrerede min 1937 Ford Junior igen i maj 1976 netop ved motorkontoret i Nærum var jeg godt tilfreds med at jeg fik refleksplader, for jeg var enig med FDM med det sikkerhedsmæssige aspekt i at der nu sad en stor hvid reflekterende plade bag på bilen. Jeg brugte den som dagligt køretøj dengang.
Ude i Vanløse sad en mand, Svend Dråby, og skumlede over at disse ”forfærdelige nummerplader” var eneste mulighed at sætte på de fine gamle biler og motorcykler. ”Man sætter heller ikke en Rembrandt i en skifteramme!” som han sagde. Man kan sige at 2 bogstavs emaljeplader til en Ford A jo heller ikke var historisk korrekt, men lad nu det nu hvile.
Svend startede faktisk allerede i1973 et korstog for at få indført at man kunne få ”Historisk korrekte nummerplader” til de gamle
“Æggeskallen” fra København patruljerer her på Hovedvej A1/ E66 (i dag rute 191) Grimstrupvej lige øst for Korskro. Vi ser et pænt udvalg af lokale nummerplader. Foto Holger Møller-Nielsen arkiv: Morten Alstrup
biler og det kom lidt til at ligne Don Quijotes kamp mod vindmøller, men i 1997 – efter 24 års utrættelig kamp med møder med embedsmænd, politikere og ministre kom gennembruddet. I lov nr. 468 af 10. juni 1997 blev muligheden for historisk korrekte nummerplader tilføjet til Færdselsloven, der dengang også regulerede registrering af motorkøretøjer.
I de første mange år var det kun køretøjer indregistreret 1. gang før 1. april 1958 der kunne få historisk korrekte nummerplader.
I 2011 blev ordningen udvidet til at omfatte alle emalieplader til personvogne frem til 1. registrering før 1. april 1976 og i starten med muligheder for alle numre dog i princippet begrænset til hvor man nåede til i sin tid i de forskellige nummerserier og selvfølgelig om nummeret var ledigt.
Seneste udvidelse skete 1. april 2020 hvor i princippet alle køretøjstyper indregistreret før 1. april 1976 kan få historiske nummerplader. Desværre skete reserveringen af numre først lige før idriftsættelsen, så rigtig mange af de relevante og nu reserverede nummerserier var allerede i brug på moderne registreringer. Det er selvfølgelig meget beklageligt.
Forvaltningen af nummerpladerne
Både ved bestilling af historiske nummerplader hos Motorstyrelsen og af erklæringer hos Motorhistorisk Samråd er der mulighed for at anføre et forslag til et registreringsnummer. Erfaringerne med det sidste indikerer, at kendskabet til hvordan nummerpladerne var forvaltet i sin tid er mere og mere ukendt. Efter nærmere funderinger er det måske alligevel ikke så mærkeligt, for det er jo snart 47 år siden man indførte de hvide refleksplader og 58 år siden man indførte det centrale motorregister. Før den tid var registrene lokale på de enkelte motorkontorer, enten i form af en stor bog i folioformat eller kartotekskort. Så der er jo en hel eller måske endda to generationer af entusiaster for hvem historiske nummerplader er virkeligt historiske.
Hele ideen bag de historiske plader fra Svend Dråbys side var, at det med dem skulle være muligt at fuldende en original fremtræden af et køretøj, der måske er brugt mange tusinde kroner på at bringe køretøjet tilbage til det oprindelige udseende. Det er også derfor der i lovens §75 stk. 2 står
Vintage Nyt
”En historisk nummerplade er en nummerplade af en type og med et registreringsnummer, der svarer til køretøjets art og tidspunktet for køretøjets første registrering eller senere…”
MhS fik tilføjet ”eller senere” for nogle år siden for at legitimere kvadratiske bagplader på Fiat, Jaguar og VW fra før 1. april 1966. Kvadratiske plader bagpå kom først med indførslen af Centralregisteret i perioden 1966 – 1968. Det er sådan set også helt legitimt hvis man restaurerer sit køretøj til en ”tilstand” senere end første registreringsdato for eksempel fordi den var ombygget på en eller anden vis og er mere kendt i denne form.
Før 1. april 1958
Fra man begyndte med registrering af motorkøretøjer i 1903 og frem til 1. april 1958 var registreringsnumrene opbygget af et amtsbogstav og 1 – efterhånden 6 cifrede numre. Amtsbogstaverne blev tildelt i august 1903. Inden for hvert amt var der flere politikredse og disse kunne igen være opdelt i flere registreringsområder omkring et motorkontor. Hver politikreds fik af Justitsministeriet tildelt nogle nummerserier og disse nummerserier var så igen fordelt på de motorkontorer der var i politikredsen. Selve registeret var ikke et centralt register som vi har i dag, men hvert motorkontor registrerede og forvaltede de nummerserier de var tildelt. Registeret bestod af såkaldte motorjournaler der var store bøger i folioformat. Når et køretøj skiftede ejer, men beholdt nummeret (det skete faktisk oftest) stregede man ejeren ud og skrev en ny linje med den nye ejers data: Da registreringen var analog med pen og papir kunne man ændre både ejerdata og køretøj enten hver for sig eller begge. Det vil sige at ejeren kunne beholde registreringsnummeret hvis man ønskede det og flytte det over på et nyt køretøj, men som det ses af ovenstående skete det sikkert lige så ofte at køretøjer blev afmeldt og nummerpladerne afleveret. Her blev de genbrugt hvis de ellers var i god stand ved nyregistreringer eller især ved omregistreringer ved tilflytning. Det var jo sådan at køretøjet skulle være registreret ved det motorkontor der hørte til ejerens bopæl og flyttede man til et andet registreringsområde, skulle køretøjet afmeldes det ”gamle sted” og indregistreres hos motorkontoret det nye sted. Dette var gratis og man havde derfor ikke krav på nye nummerplader.
Desværre er det kun ganske få motorjournaler der er bevaret. Det er helt exceptionelt at den fra Helsinge har overlevet. Derfor kræver det at ejeren i dag via fotos eller original registreringsattest kan dokumentere hvad det første (eller senere) nummer har været.
B 3320’s side i motorjournalen fra motorkontoret i Helsinge i Hillerød politikreds. Det ses at der har været 4 forskellige ejere af nummeret på 4 forskellige køretøjer og det ser ud til at nummeret ikke er i brug på det tidspunkt hvor motorjournalen blev taget ud af brug. Foto: Shane Eno
Med 1 bogstavs plader er der ingen problemer med at numrene kolliderer med nye registreringer da disse jo har 2 bogstaver.
Har man ikke denne dokumentation kan Motorhistorisk Samråd jo hjælpe med en erklæring vedrørende historiske nummerplader. Ud over viden om hvornår de forskellige nummerserier blev tildelt de forskellige motorkontorer har vi et større register af observerede daterbare registreringsnumre, så vi har en ret god ide om hvilke numre der udleveredes hvornår og hvor.
Efter 1. april 1958
Efterhånden nåede man op på 6 cifre i staden København og i Københavns Amt. Med de mange nummerserier var det også lidt bøvlet at holde styr på hvilket motorkontor man i Politiet skulle ringe til hvis man skulle finde ejeren til et køretøj. Københavns Politis efterforskningsafdeling udgav ligefrem et lille hæfte med alle disse nummerserier listet op for de forskellige motorkontorer med kontaktoplysninger.
I tiden op til 1, april 1958 begyndte man i Justitsministeriet at planlægge et nyt system, hvor man i det store hele beholdt amtsbogstaverne, men tilføjede et bogstav mere til hvert motorkontor. Nogle af de store områder som København og Århus fil tildelt flere bogstavkombinationer.
TekstfeltRegistreringen var stadig et lokalt anliggende, men nu skete det med kartotekskort for det nye system. De gamle bøger blev bevaret, men der blev ikke tilføjet nye registreringer. Der var stadig nummerserier, men nu var det forskellige nummerserier til de forskellige køretøjstyper og frem til centralregisteret var man gået lidt amok med nummerserier. Ikke mindre end 29 og nogle steder over 30 forskellige nummerserier. For eksempel var private motorcykler intervallet 10.000 – 16.999, personvogne 20.000 –45.999, 50.000 – 59.499 combivogne (papegøjeplader) osv.
Efter perioden 1. april 1966 – 31. december 1968
Ved centraliseringen af motorregisteret startede man forfra med bogstavkombinationerne, men oversprang alle de kombinationer der var brugt til lokale serier. Derudover var der en række kombinationer der også blev forbigået som for eksempel BH, SS, KZ mm og bogstaverne I, O,Q,W, Æ,Ø og Å. De mange nummerserier bliver reduceret til godt det halve med 16 forskellige. For eksempel er private motorcykler 11.500 – 18.999, personbiler med 2 rektangulære nummerplader 20.000 – 59.999 og en ny - personbiler med kvadratisk bagplade 60.000 – 77.999. De forskellige motorkontorer har fået forskellige serier af nummerplader tilsendt fra centralt hold efterhånden som de var ved at løbe tør, men der er så vidt vides ikke bevaret registreringer over hvilke motorkontorer der har fået tilsendt hvilke serier af nummerplader hvornår. Derimod råder Motorhistorisk Samråd over en oversigt over bogstavkombinationer fra centralregistertiden, hvornår de er taget i brug baseret på mange års observationer. De enkelte motorkontorer har jo været forskellige steder i bogstavrækken på et givet tidspunkt og de forskellige typer har heller ikke fulgtes ad, selv om man ved udarbejdelsen af nummerserierne har søgt at ramme nogenlunde. I 1966 har der nok stadig været en del registreringer af motorcykler, men de nåede til DJ, almindelige personvognsplader til EE og kvadratisk bagplade BN!
Omkring 1. april 1976 De nye reflekterende nummerplader blev officielt taget i brug 1. april 1976, men vi kan se at der er køretøjer med de nye plader (de startede med EH) der er indregistreret i de sidste dage af marts 1976. Det kan kun være ved motorkontorer
Vintage Nyt
der er løbet, tør for sorte plader og da de nye jo har ligget i kælderen har de fået lov til at tyvstarte.
Samtidig brugte man lageret af emealjepladerne op og det betød at man helt frem til 1978 kunne finde emaljeplader som tidligere nævnt. Et medlem af Ford A klubben – ”Panser-Henning” var, som navnet antyder, ansat ved Rigspolitiets færdselsafdeling i Nærum, hvor der også var motorkontor. Han bad de venlige damer på kontoret om ikke de kunne finde ud af hvor der stadig var sorte plader med kvadratisk bagplade tilbage og svaret var ”Kerteminde”. Så 3 mand fra Ford A klubben var en tur på Fyn for at indregistrere deres nyrestaurerede Ford A-er. Og Hennings Ford A er stadig indregistreret med de plader, selvom Henning desværre ikke længere er iblandt os.
I lovgivningen er man imidlertid nødt til at have en fast dato, så derfor vil køretøjer, der efter 1. april 1976 bevisligt fik sorte plader som første registrering ikke kunne få historiske plader. Det vil til gengæld de få der fik hvide plader før 1. april 1976. Ikke helt historisk korrekt kan man anføre, men bl.a. derfor slettede man også ordet ”korrekt” i både loven og bekendtgørelsen.
Efter 6. juni 2012 Ved idriftsættelsen af det nye digitale motorregister (DMR) vendte man endnu en gang bøtten, men denne gang springer man ingen brugte bogstavkombinationer. Man var nået til ZZ og havde desuden taget kombinationer med W, F og G for at vinde tid. For at sikre at der er numre til historiske nummerplader blev der i DMR reserveret forskellige nummerserier til de forskellige bogstavkombinationer og køretøjstyper. Til gengæld kan vi kun vælge registreringsnumre inden for disse reserverede serier, også selv om man kan dokumentere at ens køretøj oprindelig har haft et nummer uden for disse serier. Blandt andet også derfor
strøg man ordet ”korrekt”.
Hvis du vil vide mere… Er du velkommen til at ringe til Michael Deichmann, der arbejder med erklæringerne og hjælper motorstyrelsen med korrekte numre og nummerpladetyper til varevogne, påhængsvogne, traktorer mm.
Der er telefontid alle hverdage 18 – 19 på 71 70 35 25. Hvis du vil læse mere om historisk forvaltning af nummerplader kan vi anbefale hjemmesiden nrpl.dk
Fra Ford A Nyt nummer 2 1978 med en notits om at det er lykkedes et medlem at redde sig et af de sidste sæt emaljeplader. Det var med kvadratisk bagplade som nok passer meget godt bag på en Ford A.
