Dansk Vintage Motor Club
Klublokale: Elgårdsvej 5, 8370 Hadsten Klubkontingent årligt kr. 395
BESTYRELSEN@dvmc.dk
Formand - formand@dvmc.dk
Svend Aage Kaae webmaster@dvmc.dk Poppelvej 9, 8930 Randers NØ tlf 20474815
Næstformand naestformand@dvmc.dk
Arvid Andersen ingearvid@gmail.com
Halagervej 17, 8930 Randers Tlf 25265856
Kasserer kasserer@dvmc.dk
Daniel Schmidt tlf. 4079 7380
Thorvaldsensgade 31.2.3, 8000 Aarhus C Girokonto 9017127 / MobilePay 82980
Redaktør Vintage Nyt
Jørgen Kjær - jk@motorploven.dk Elgårdsvej 11, 8370 Hadsten tlf.:3024 3177
Jan Christensen sekretaer@dvmc.dk tlf. 51617114 efter kl. 1700
Tørrepladsen 53, Thorning, 8620 Kjellerup
Allan Laxby - forsikring@dvmc.dk laxby@laxby.dk tlf. 2170 3080
Torshøjvænget 42 8361 Hasselager
Kai Mortensen tlf : 2639 4909
Lindevænget 13 jksommer83@gmail.com 8340 Malling
Suppleanter
Freddy Pedersen - freddy@rallyshow.dk Grådalsvej 13, Borre tlf 40109370 8850 Bjerringbro.
Erik Ammitzbøll e-ammitzboll@mail.dk
Strandgårdshøj 66 tlf. 2049 2166 8400 Ebeltoft
ETU Forsikring - www.etuforsikring.dk
HOVEDKONTOR - Tlf.nr. 74 72 86 00 Mail: Åbningstider:info@etuforsikring.dk Mandag til Torsdag kl.09:00 –16:00. Fredag kl.09:00-14:15
Arrangementsudvalg@dvmc.dk
Arvid Andersen (ansvarlig) tlf: 2526 5856
Kaj Mortensen tlf : 2639 4909
Svend Aage Kaae tlf. 20474815
John Therkelsen tlf. 42941071
Klubhus / lokaler: lokaler@dvmc.dk
Arvid Andersen tlf. 25265856
Fredericia ansvarlig
Erik Ammitzbøll tlf. 2049 2166
VINTAGE NYT - REDAKTION
Manuskripter sendes til:
Jørgen Kjær, Elgårdsvej 11, 8370 Hadsten jk@motorploven.dk
Annoncer sendes til: annoncer@dvmc.dk
Deadline: Den 10. i foregående måned
Bladet kan frit kopieres med kildeangivelse, dog uden ansvar. Udkommer 11 gange om året inden den 20 i måneden, august undtaget.
Layout Hans Jørgen Enemark
TRYK: Jørn Thomsen Ofsett
OPLAG:2000 ISSN0908-9721
FORSIDE og BAGSIDE
Lastbiltræf 2022
Foto: Jørgen Kjær
Klubaften den 11. oktober 2022 – kl. 19.00
- i Klubhuset Elgårdsvej 5, 8370 Hadsten Hyggeaften
Hyggeaften i klubhuset – hvor der snakkes – læse i de nye blade – Er der nogen der har noget spændende at fortælle eller evt. vise, er de meget velkommen til det, der er projekter i klubhuset.
Klubben giver kaffe og kage, – øl og sodavand kan købes
Tilmelding senest den 4. oktober - tlf. 25265856. Med venlig hilsen Arvid
Klubaften den 27. oktober 2022 – kl. 19.00
hos Leo Rasmussen Automobiler A/S
Smedeskovvej 34, 8464 Galten.
www.leo-rasmussen.dk
Kom til klubaften hos Leo Rasmussen Automobiler - som sædvanlig har de noget spændende at vise frem, og måske et par overraskelser (det plejer altid at være en rigtig hyggelig og god aften). Lading Maskinforretning udstiller deres rallybiler på værkstedet, hvor I kan få stillet jeres nysgerrighed og spørgelyst - der bliver som det plejer en konkurrence med tilhørende vinderpræmie.
Tilmelding max 80 personer –først til mølle.
Leo Rasmussen giver kaffe og brød Tilmelding senest den 24. oktober - tlf. 25265856
Med venlig hilsen Arvid
Klubaften den 8 november 2022 – kl. 19.00 på
Tradium – Teknisk Skole, Blommevej 40 8930 Randers NØ (mødes ved hovedindgang)
Kom til klubaften og få en spændende rundvisning på skolen, vi bliver vist rundt i deres forskellige afdelinger - Maler, Murer, Tømrer, Elektriker, Overfladebehandling, Kranhal, Smede og Automekaniker.
Gert Kejser og Peter Kjærgaard viser rundt og fortæller.
Vi slutter af med kaffe og kage – (klubben giver kage og Tradium giver kaffe)
Max. 40 personer - tilmelding senest den 1 november - tlf. 25265856
Med venlig hilsen Arvid
Arrangements Kalender 2022
11 okt. Klubaften – Hyggeaften i klubhuset - info Arvid 25265856
16 okt. Veterantræf ved Vrads Station og Bryrup midtby – info Finn Johansen 26801725 www.veteranbanen.dk
22-23 okt Bilmesse og Brugtmarked – Fredericia – info – Erik 20492166
27 okt. Klubaften – Hos Leo Rasmussen – info Arvid – 25265856
8 nov. Klubaften Tradium Randers. Info Arvid - 25265856
19 nov. Loppe & Stumpe Marked – Messecenter Herning – fra 8.00-16.00 – info 99269982
24 nov. Julebanko – info Arvid – 25265856
6 dec. Gløgg og Æbleskiver – info Arvid 25265856
Ugentlige tilbagevendende arrangementer 2022
Tirsdage Kalø træf lørdage i oktober – info Erik – 20492166 /Bent – 40262891 – Facebook
Tirsdage Træf for veteranbiler Memphis Manison, Graceland Randers Vej 3, 8960 Randers SØ www.memphismanison.dk – kl. 17 – 21.00
Torsdage Træf – (Ny Ry) Simtoften 8680 Ry – ved Kvickly Info – Facebook – Madsen 28886819
Vintage Nyt
Vintage hygge aftner i Stjær forsamlingssal
Adressen: Tåstrupvej 4, 8464 Galten
Vi starter med fællesspisning kl. 18.30. Spisning og kaffe 125 kr. pr. person.
Efter spisning vil der evt. være foredrag, visning af billeder og håndlavede ting m.m.
Datoerne er:
Torsdag d. 6 oktober.
Torsdag d. 3 november.
Torsdag d. 1 december.
Tilmelding ring eller sms til John: 22149867
Birgitte: 24449528
Tilmelding senest dagen før.
Husk ÅRETS SIDSTE KLUBAFTEN
Den 6. december 2022– kl. 19.00 i klubhuset – Elgårdsvej 5, 8370 Hadsten
Kom til årets sidste klubaften, klubben giver Gløgg og æbleskiver, en aften hvor der hygges og snakkes, og der er tid til at ønske hinanden glædelig jul.
Max. 50 personer - tilmelding senest den 30. november Tlf. 25265856 eller naestformand@dvmc.dk
Med venlig hilsen Arvid
Redaktionen
Nu ryger oktoberudgaven af Vintage-Nyt snart i trykken - og ja det er ikke længe siden vi ønskede en god køresæson med de klassiske køretøjer, og nu er den næsten ovre. Desværre - og fik vi set og oplevet det, vi ville?
Måske, men ellers er der stadig enkelte arrangementer at deltage i - måske et af de mange hverdagstræf, der jo ofte får lov at løbe ud af sig selv.
Der er endnu en gang sat et forhåbentlig læseværdigt klubblad sammen til et par fornøjelige stunder - alle bidragydere takkes mange gange - bliv endelig ved!
Jørgen Kjær
Husk Husk JULEBANKO
Den 24, november 2022 – kl. 19.00 i Stjær Forsamlingshus –Tåstrupvej 4, 8464 Galten
Kom til årets julebanko, der kan købes øl/vand og gløgg –plader koster 10 kr. pr. stk. – 3 for 25 kr.
Efter spillet kan der købes - Stor - Tag selv kaffebord til 90 kr.
Max. 130 personer - tilmelding senest den 20 november, også tilmelding til kaffebord Tlf. 25265856 eller naestformand@dvmc.dk
Med venlig hilsen Arvid
Vintage Nyt Slovenia 2022.
Af Sindre Lindal
Igen i år var Panthermenigheden kaldt til samling i Slovenia.
Jeg var der i 2018, det var en fin tur. Nu skulle der være internationalt Rally, og der var 19 tilmeldte.
En forholdsvis lille sekt må man sige, vi kender hinanden.
Jeg havde heldigvis glemt, hvor langt der var, så jeg kiggede Die Alte Dame lidt efter i sømmene og startede tidligt søndag morgen den 14.august med kurs mod syd. Efter et stop i Fredericia, hvor mit lille jazzorkester havde et job, kunne jeg om eftermiddagen køre videre sydpå. Instrumenterne klarede vores bassist at returnere til Århus, så jeg var en fri mand efter endt koncert.
Et par gode timer senere landede jeg i Klappholz i Nordschlesvig hos Ralf og Melanie, gamle Panthervenner igennem utallige år. Her var både mad, øl og seng, samt kyndig hjælp og vejledning til et par mekaniske udbedringer som optakt til den lange rejse.
Næste formiddag var Damen og jeg klar, så efter et par raske tramp på kickstarteren var vi i gang og hjulene rullede lystigt sydover ad de små veje. Nordtyskland er fladt, men smukt med skove og marker i skøn blanding. Fint vejr og god kørsel. Eksemplarisk opførsel fra den gamles side, hun lader sig ikke lige mærke med, at hun er passeret de 92.
Min rute var planlagt til den lille by Ajdovscina i Slovenia, TomTom sagde 1550 km. Uden motorveje. Jeg fandt et punkt på ruten
4-500 km længere fremme og satte navigationen hertil. Så behøver Tummelumsen ikke at genberegne alle de 1550 km, hver gang jeg gør et lille slag med halen eller kommer til en omkørsel. Det sparer nogle minutter hver gang. De 450 km er ca. hvad jeg kan køre på en dag med omkring 60 km/t. Mange år på Damen har lært mig, at her har hun det allerbedst.
Hjemmefra havde jeg skiftet bagdæk og sat et 3.50 x18 på i stedet for det originale 3,25. Det gav en lidt højere gearing og det føltes rigtig godt på de flade nordtyske veje. Vi tøffede dernedad og nød sommervarmen.
Jeg stopper normalt kun for tankning af Damen og afrimning af mig selv; tilførsel af 95 oktan til hende og blyfri kaffe til mig selv. Indimellem skal der også lidt fast føde til og der har de tyske tankstationer som regel et godt udvalg af færdigsmurte rundstykker og sandwich.
Hun bliver checket for olie og om der skulle være noget på vej til at falde af. Jeg finder sommetider et spejl og checker mig selv også, man kan jo aldrig vide, om der er en løs skrue... Det var for det meste ikke tilfældet, i hvert fald ikke for damen, så roen indfandt sig allerede første dag med dunk dunk dunk op i bagdelen og alle huller i vejen tydeligt mærkbare gennem det stive stel. Godt, man er i god form!
Efter en lang dag nærmer jeg mig byen Grabow. Himlen bliver mere og mere sort. Jeg stopper ved en tankstation og holder under et tag. Alle sluser åbner sig, det lyner og tordner, det fosser ned med vand i halve og hele timer. Jeg bliver holdende, finder et hotel i byen på telefonen, reserverer et værelse og venter lidt endnu. Efter et stykke tid beslutter jeg, at regnen er holdt op. Kører frisk ind mod byen, naturligvis bare i det almindelige tøj. Der går lige 200 m. så er jeg gennemblødt. Inde i byen er der vandpytter i 30 cm dybde. Jeg spekulerer på om en Panther kan aquaplane....... Fødderne må løftes højt og det gælder om bare at komme igennem. Et lille snøft fra karburatoren fortæller mig, at hun har slugt en mundfuld regnvand, men heldigvis er det forbigående, og vi tøffer frem til et lille fint hotel, hvor den nu dyngvåde helt svupper ind og beder om lidt husly. Her er både seng og mad, så det tager ikke lang tid at komme sig.
Næste morgen er tøjet tørt og vi starter tidligt op for at være friske til de næste 500 km.
Morgenen er kold, der skal mere tøj på. Støjen fra motoren generer mig, jeg stopper i en Bauhaus og køber ørepropper. Det hjælper, men de kløer efter nogle timer. Så er der vejarbejde, omkørsel, 6 km på brosten. Det giver mig anledning til at tænke på, hvordan det var at køre på vejene, da min Panther var ny i 1930. Farten kommer ned på 30 km/t, det bumper og skrumler. Skuldre, nakke og ryg protesterer. Det kan ikke have været sjovt. Opløftende er dog synet af en trane ude på en mark. Dem ser vi ikke så tit herhjemme.
Jeg når efter en lang dag i sadlen til Marktleuthen, her er et fint hotel og dejlig aftensmad.
Onsdag er fjerde dag, nu bliver landskabet mere kuperet og jeg når Bayern inden middag. Her er skove, marker og smukke udsigter med bjerge i det fjerne. Byerne ligger i lavningerne, de røde tegltage og kirketårne ses pittoresk mellem bakkerne. Jeg holder meget af Bayern. Trafikken er nem og ordentlig. Varmen kommer snigende op ad dagen. Nu er det virkelig Sydtyskland.
Efter at have passeret den østrigske grænse ind til Skt. Johann
oplever jeg mere hektisk trafik og højere stressniveau, men så kommer bakkerne. Damen puster tungt. Det store bagdæk mærkes nu tydeligt. Ingen tvivl om at hun er 92. Jeg når Matrei til aften, her er ikke mange ledige værelser, men det lykkes tilfældigvis at finde husly. En venlig mand ringer til sin svigerinde, som har et Gasthaus. Der er et ledigt værelse og en fortryllende morgenmad næste dag. Men aftensmad kan jeg ikke få i byen, så det bliver den nærmeste Spar købmand og en kedelig pølse med et tørt brød til. Nu er der kun 250 km tilbage til målet, jeg begynder at tro på, damen kan klare det.
Torsdag kører jeg fra Matrei og passerer gennem KötschachMauten. Her har jeg været før, og herfra går vejen op i Plöckenpass. Nu kommer bakkerne for alvor, vi skal over alperne! Damen er udfordret ud over sine evner, og jeg lader hende hvile ud og køle lidt ved et vejsving halvt oppe. Hun er glødende varm! Mens jeg sidder der og laver lidt eftersyn, standser der en rød varebil. Ud kommer to jeg kender, Tom Norman og John Shaw, mine trofaste følgevenner fra både Skagenløbet i 2017 og min Hebridertur i 2019. Sikke et gensyn! De er også på samme vej som mig mod Ajdovscina. Efter kram, håndtryk og et par dårlige vittigheder om
gamle motorcykler fortsætter de ubesværet i kassevognen, mens damen og jeg må tage os tid til at forcere alperne i 1. gear med 24 km/t op ad de lange stejle bakker. Det går, men koster tid og tålmodighed. Endelig på toppen og efter en lang tunnel kommer hårnålesvingene ned til Italien, og så er det bremserne der bliver varme. Ak ja, er det ikke det ene, så er det nok det andet....
Det næste stykke gennem Norditalien er grimt og kedsommeligt med fabrikker, store reklameskilte og ubemandede tankautomater.
Men så kommer Slovenia med smukke huse, flotte veje, bølgende vinmarker og udsigt til høje fjelde. Om aftenen tøffer jeg så ind på lejrpladsen og får en fyrstelig modtagelse, der er hele turen værd.
Træffet
Til træffet er der kommet medlemmer fra England (de er fire hold med Mod. 100 og sidevogne), et par tyskere, en canadier, en enkelt italiener, mig som norsk dansker og så en flok lokale på alle slags klassiske cykler. Det er en broget skare, som hurtigt bliver en lille familie og gode venner.
Der er arrangeret køreture hver dag, men min bagdel er øm, så jeg tager en pausedag fredag, mens de andre futter rundt i nabolaget og kigger på militærmuseer og andet godt. Det er velfortjent, og jeg vandrer en tur ned i den lille by og får mig noget frokost. Her er dejlig stille, men det regner voldsomt i løbet af dagen og alt sejler på campingpladsen. Godt, de har stillet et stort fællestelt op, hvor man kan tilgå et velassorteret køleskab!
Lørdag er jeg med på køretur, men damen bliver forpustet i de stejle bakker. Jeg presser hende for hårdt i for lave omdrejninger, så hun laver et lille ”nip” i stemplet. Heldigvis er motoren igen
fri efter afkøling og der er stadigvæk kompression. Pyha!! ”Unge mand, pres mig ikke så meget, jeg er jo trods alt en aldrende dame, og heller ikke helt tæt forneden...!!”
Herefter er der sat følgecykel på mig. Han kender ruten og venter tålmodigt, når vi skal puste lidt ud. Jeg føler mig ualmindeligt godt behandlet og nyder glæden ved at blive hjulpet, når damens formåen er som den er. Hun er jo også træffets ældste deltager og bliver kælet lidt ekstra for. Det varmer!!
Vi ser museer, grotter, vingårde og flotte udsigter! Slovenia er et
usædvanligt smukt land. Mange steder minder det mig om Norge, mit hjemland, og jeg nyder de fine veje, højderne og den klare luft.
Søndag besøger vi en fyr, der dyrker vin. Han har også en FIAT Topolino, den minder lidt om min egen Balilla i faconen. Vi får en god snak om restaurering og han giver mig en fin bog, som han har lavet om sin bil. Jeg føler mig beæret!
Det er ikke frit for at der bliver festet lidt om aftnerne. Det lokale øl er dejligt og vore værter, Andrej og hans hustru Zorica sørger for, at vi ikke mangler noget.
Stemningen er løssluppen, men arrangementet er rigtig velorgan-
iseret, vi mangler intet.
Den lokale motorcykelklub er repræsenteret med adskillige folk, der bringer forsyninger og kører følgebil på turene. Vi får alt det vi behøver. Sikke et sammenhold!
Søndag aften får jeg overrakt en plakette med inskriptioner for min indsats ved at køre hele vejen ned og hjem igen. Jeg er stolt, glad og ydmyg. Så svært var det jo heller ikke......skal bare sidde længe nok..
Vintage Nyt
Fabriksbesøg
Jeg har det sidste år fulgt en virksomhed på Facebook, som bygger Citroen DS om til cabrioleter. Billederne derfra er ualmindeligt flotte, det ligner noget der er ud over det sædvanlige. De holder til i Koper, 50 km fra Ajdovscina, så jeg beslutter mig til at sende en forespørgsel om visit. Jo, jeg er velkommen mandag formiddag og sætter kursen sydover. Her møder jeg en ildsjæl med indsigt og passion for restaurering af klassikere, og i særdeleshed Citroen DS. Han bygger om, så det bliver som nyt eller bedre. Nyeste idé er at ilægge elektromotor. Tænk at køre ”flyvende tæppe” lydløst. Det må være den vådeste drøm. For ”kun” 250.000 kan man komme til at eje en sådan. (Nå ja, Euro....) Vel, jeg forlader efter et par inspirerende timer et usædvanligt menneske med fantastiske evner og et værksted, hvor alt er pertentligt i orden -fyldt med gåpåmod til mine ventende projekter derhjemme.
Hjemtur
Nu går det hjemad, vi tager det stille og roligt op igennem Slovenia og når den Østrigske grænse sidst på eftermiddagen. Passerer Klagenfurt og finder et lille Gasthof med hyggelig betjening, dejlig mad og nok øl. Det giver en rolig nattesøvn og ingen mareridt.
Så skal der igen forceres lidt bakker, det er den samme tålmodighed, der skal udvises. Men op kommer vi, og også ned igen. Nu begynder det næsten at blive en vane......
Så kommer Bayern, så det midterste tidligere DDR, så Nordtyskland med de flade marker og så den velkendte hovedvej 170 fra grænsen og hjem. Det tager i alt fire dage.
Og hvad er der så ved sådan en tur?
Er den økonomisk? -NEJ
Er den behagelig? -NEJ
Er den tryg og sikker? -NEJ
Er den fornuftig? -NEJ
Er den social? -NEJ
Er den afslappende? - NEJ
Hvorfor gør jeg det så? Hvad driver mig til denne form for selvpineri, alle de dage på røven ovenpå et fuldstændig uddateret køretøj uden komfort eller sikkerhed? I regn og blæst. Uden følgeskab. Med stor risiko for mekanisk eller trafikalt sammenbrud. Uden at vide om der er en seng til aften.
Jeg tænker, det er en indre kraft der gør at jeg vil vise mig selv, at jeg kan gennemføre denne rejse med en ældgammel maskine, hvor jeg selv har haft fingrene i hver en skrue og langt om længe fået lidt forståelse af den samlede mekanik. Og så skal jeg ikke glemme - godt hjulpet af folk fra nær og fjern med stor passion og indsigt.
Kan rejsen så anbefales? -JA!
Jeg kommer hjem fyldt med minder, billeder, mennesker og indtryk. Rig på oplevelser, inspiration, gåpåmod og energi. Det giver mig livslyst og glæde ud over det almindelige! Tænk at være så heldig!
Kære læser, tak fordi du fulgte med mig på turen. Mon der kommer flere.......?
Ladefund og auktion
Af Jørgen Kjær
Ladefund og forladte køretøjer er populære – de er sjældne i Danmark og i Europa for den sags skyld, men i USA findes der store samlinger, ladefund og samlinger, der bare står på en mark og venter på bedre tider. Samlet af entusiaster, der ikke nænnede at smide bilerne væk, og måske så en fortjeneste ved videre salg på et tidspunkt. Vi har fået en stribe billeder fra en sådan samling biler, der skulle bortauktioneres.
Auktionen skulle allerede være afholdt, og med ganske fornuftige priser, men vi bringer alligevel de stemningsfulde billeder som en lille påmindelse om al tings forgængelighed og at al ting har sin tid.
Læseren kan jo fornøje sig med at bestemme mærke, model og årgang på de enkelte biler.
Nyt indtræk
Af Knud Gaarn-Larsen
I begyndelsen af 1990-erne fik jeg min bil restaureret hos Lauritz Lauritzen i Klejtrup. Det tekniske og karossen klarede Lauritz, men der var et par ting, som jeg selv skulle tage stilling til. Det ene var farven og det næste var indtræk. Bilen var en Tudor, altså en meget almindelig model. Jeg ville gerne have den så original som muligt. Jeg lånte bøger i klubben hvor jeg kunne se hvilke farver bilen kunne leveres i i 1930. Da jeg købte bilen i 1966 var den rød, og nu skulle jeg bare finde den oprindelige røde farve, som den havde fra fabrikken. Det overraskede mig en del, at en Tudor fra 1930 ikke fandtes i rød. Jeg valgte så en grøn farve i stedet. Der var fem lag indtræk, og jeg gik ud fra at det inderste var det originale – det var rødt! Det burde jeg have tænkt mere over. Ved et tilfælde havnede jeg var Kjellerup Væveri, og her kunne væveren fortælle, at sådan noget stof havde han lavet meget af, da han kom i lære på Herning Væveri. Jeg fik bestilt syv meter grønt stof.
I mellemtiden arbejde jeg videre med farvevalget. Af en god ven fik jeg en original dansk salgsbrochure i farver! Her var bilen i rød. Med mit kendskab til trykketeknik, fandt jeg det højst usandsynligt at man i 1930 havde lavet en brochure i farver, og med en farve på bilen, som man ikke kunne få. I en af de bøger jer har, fandt jeg et billede af hvordan bilerne kom til Danmark. Der var hverken maling eller indtræk i. I USA havde man mere end nok at gør med at lave bilerne. Så kunne man i samlefabrikker rundt om i verden, selv gøre dem færdige til salg, og min er selvfølgelig samlet, malet og færdigmonteret på Sydhavnen i København, og her har man brugt rød farve, og man har købt stof fra Herning Væveri!
Valgte rød farve.
Selv om jeg havde bestilt og fået grønt stof, så var der ikke kommet farve på bilen, så i samarbejde med Lauritz Lauritzen valgte jeg en rød farve.
- Den skal være så mørk, at gråvejr fremstår bilen som sort, og i solskin fremstår den som rød, foreslog Lauritz, og så gik han ellers i gang med at blande farver.
Der blev bestilt nyt stof, og jeg fik en aftale med en ældre bilpolstrer i Viborg.
- Han er utrolig dygtig, men lidt svær at få tingene fra, fortalte en af mine bekendte, og hun fortalte om en bil, som hun havde bedt ham om at lave. Da hun syntes, at det trak ud, sagde hun til ham, at hvis han ikke snart fik gjort den færdig, så ville hun hente bilen,
Søs Julie Øhrstrøm ved ”Henry”.
Far og datter – Knud Gaarn-Larsen og Søs Julie Øhrstrøm
og få den lavet et andet sted!
- Det skulle jeg ikke have gjort, fortalte hun, for han takkede mange gange, og bad hende hente stumperne, og det var jo ikke lige meningen, indrømmede hun.
Nyt indtræk.
Vores datter har flere gange brugt bilen, og efter 25 år er stoffet ved at være slidt igennem udsatte steder, så hun syntes, at det var tid at få ombetrukket, og derfor henvendte jeg mig igen til Kjellerup Væveri.
Væveriet har skiftet ejer, og produktionen er lagt om. Da jeg kom på væveriet igen slog den nye ejer staks fast: Der er en spændende
F.v. Poul Sejling, Claus R. Bock og Karen Gaarn-Larsen foran væveriet i Kjellerup.
opgave, og det er ikke lige vores speciale, men der skal være plads til sådan en sjov opgave!
Lidt efter kom den tidligere ejer på besøg, og en væver der har arbejdet på Kjellerup Væveri i mange år kom også. Den tidligere ejer kunne fortælle at i et skab placeret langt væk havde han gemt en skabelon og koder, og væveren fandt dem i løbet af kort tid. Så blev det aftalt, at man skulle lave en lille prøve på vævning og farvesammensætning, som man ville sende til mig. En fantastisk oplevelse!
Længere er jeg ikke kommet. Nu skal jeg have bestilt stof, og fundet en autopolstrer, der kan klare opgaven.
Ved Kjellerup Væveri
Far og datter – Knud Gaarn-Larsen og Søs Julie Øhrstrøm
Det gamle Familiefotoalbum!
Som tidligere skrevet elsker Vintage-Nyt og bladets læsere billeder og historier fra familiealbummet!
Kaare Frank er igen dykket med i sine, og vi bringer med tak nedenstående. Han skriver:
-Jeg har en del billeder fra “Familiealbummet” -min første onkel var passioneret fotograf. Jeg har fået lov af min moster at bruge de billeder til en artikel i VN; så der kommer lidt skriv her........... -Min interesse for biler blev grundlagt cirka ved fødslen ifølge min mor. Min far var meget bilinteresseret og jeg tror gerne han ville have haft en mekanikeruddannelse; men det var der ikke penge til dengang. Han kom fra et meget fattigt hjem -min farfar forlod min farmor da min far var 7 år gammel; så der har ikke været meget at gøre med ude på landarbejderhuset i Refsgaarde i kanten af Vejle Ådal........
-Min far fik job hos DAN Egtved som kørende montør. Et job med meget lange arbejdsdage; men også med en god løn. Så da han som 31-årig flyttede hjemmefra i et nybygget hus i Egtved sammen med min noget yngre mor var det et stort spring op af den sociale stige. Han var startet på et par BSA’er; fik så en 1936 Morris 8 som blev udskiftet med en VW 1954. Da pengene begyndte at trille ind blev det sammen med huset til en 1 år gammel VW 1200 1960.
Min moster var på det tidspunkt blevet gift med sin kørelærer; som var ret fint kørende - i en Vauxhall Velox. Det blev senere ret meget ringere da den lokale VW-forhandler Anders Christensen fik forklaret min onkel at da de fleste af Egtveds indbyggere jo kørte VW var det smart at have sådan en som skolevogn. Så selvom det ikke var onkel Svends livret blev det til et par VW 1500; en 1600 og en 411 inden han fik nok og købte en Fiat 125 i stedet.
Mig i moderigtigt fløjl ved vores 1960 VW 1200 ved Veteranbanen i Vrads; ca. 1972
Min far og farmor foran begges fødehjem ude i Refsgaarde bagved Egtved; på kanten af Vejle Ådal
Da den lokale DOMI-forhandler fandt ud af det begyndte han at bearbejde min onkel; og det endte så efter mange aftenbesøg til kaffe med at “Jakke” fik overtalt onkel Svend til en Morris Marina 1.8 TC som skolevogn -vel udefra samme ide som Anders Christensen; at halvdelen (den anden halvdel altså ?? ) af byens indbyggere jo kørte i et af hans produkter.........Billedet af den gule 1800 TC med min moster og fætter ved er den ene “Jakke” solgte; den anden er den Tealblue fra gårdspladsen på Bidalgaard med Bingo d.1 i løb mod kameraet.
-Onkel Svend døde desværre ret tidligt; så min moster stod så alene tilbage med Marina’en. Den smadrede hun så i et glatføreuheld i 1980; og derefter fulgte så en Mascot og en Fiat 127; men da hun ikke kunne undvære campinglivet handlede hun en 1977 Marina GT ind, som kørte i familien i en del år. Hun fandt en ny Svend; og de kørte en del udenlands på ferie med Marina’en og MKP’en .
Fiat 125’eren med MKP
Min nu snart 83-årige moster ved Velox-skolevognen; på dagen for bestået køreprøve i 1959. Moster er stadig 100 % og kører 5-6000 km om året i sin gamle Alfa 156.
Moster i Fiat 125-skolevognen, ca 1970/71
Den Marina 1800 TC som min onkel købte til skolevogn -og Bingo.
Det gamle Familiefotoalbum!
Samme tur; hvor de mødtes med et andet dansk par.
Svend d2 -mosters nye mand - et eller andet sted på vejen til Østrig i Marina 1800 GT med MKP Grand V efter.
Min morfar med hans 1948 VW
Min moster og
TC; ca. 1973
Enke sælger unik samling af 75 klassiske biler
14.9.2022 12:23:29 | Campen Auktioner A/S
Er du på udkig efter en sjælden klassisk Jaguar eller en Citroën 2CV, der står som noget nær fabriksny, selv om den for længst er taget ud af produktion? Så er chancen her nu. Museet Marielyst Sports Cars lukkede for 11 år, og har nu sat alle bilerne på auktion hos Campen Auktioner.
Per Mikkelsen var mere end almindeligt begejstret for flotte sportsvogne. Det var hans hustru, Marna, derimod ikke, og derfor anskaffede det unge par sig en praktisk VW, den såkaldte folkevognsboble, som parrets første bil. Men den ingeniøruddannede mands interesse levede videre, hustruen bøjede sig i respekt for sin mands begejstring og evne til at skrue og istandsætte, og Per Mikkelsens første sportsvogn blev en rød MGA fra 1958. Begejstringen fortsatte, og i 1994 havde Per Mikkelsen samlet så mange smukke og charmerende, klassiske biler, at han kunne åbne museet Marielyst Sports Cars. Det lod sig gøre, da parret overtog fru Marnas barndomshjem, hvor staldbygninger og maskinrum blev indrettet til de efterhånden flere end 70 sjældne biler, imens resten af ejendommen fungerede som privathjem og Bed & Breakfast.
Nostalgisk tilbageblik til det danske gadebillede
Stjernen i den imponerende samling er uden sammenligning en åben Jaguar E-type med 12 cylindre fra 1974, der nok bærer præg af at have stået parkeret i mere end 10 år, men stadig er ganske unik. Desuden omfatter bilparken bl.a. fire andre Jaguarer i forskellige udgaver samt mærker som Morgan, Triumph, VW, Mercedes, Renault og Citroën. En enkelt udgave af den klassiske
Nederst: Halfoto fra Marielyst Sportscar Automobilmuseum
Lot 662, Citroên 2CV, første registrering 1987, ‘fabriksny’ med kun 136 km på tælleren. Citröen 2CV har altid været en vogn, der skiller vandene. Nogle har i tidens løb nærmest hadet den, mens andre har syntes den var genial, sjov, ligefrem smuk. Den skulle være bekvem og let at køre – også for kvinder – og være så velaffjedret, at man kunne transportere en kurv æg over en pløjemark, uden at æggene gik i stykker.
Lot 657, Jaguar XK120, Roadster, 1953, projektbil, en særdeles eftertragtet model. En nyrestaureret model satte i 2016 rekord på Bonhams med hammerslag på cirka 3 millioner.
2CV (sat i produktion i 1948 og sendt på pension i 1990 uden de store ændringer) fremstår som noget nær fabriksny med blot 136 km på tælleren.
Den bilglade Per Mikkelsen blev ramt af sygdom i 2008, i 2011 måtte parret opgive at drive museet videre, og bilerne har stået urørt hen siden hans død i 2016. Nu vil enken lade andre entusiaster få glæde af den store samling, og derfor kommer samtlige biler nu på auktion.
Lot 629, Trabant P601 LX, 1979 en rigtig Østtysk vogn med totaktsmotor, som er populær i hipstermiljøet.
Det sker som et såkaldt absolut bortsalg uden mindstepriser. Det er Campen Auktioner som står for auktionen. Der er mulighed for eftersyn den 8. oktober kl. 11-15 hos det ellers lukkede museum på Falster. Det sidste museumsbesøg bliver afholdt med fest og farver, hvor den lokale slagter sørger for forplejning og den lokale bilklub holder veteranbiltræf. Selve auktionen er allerede i gang online og slutter den 9. oktober 2022.
Lot 612, VW 113, De Luxe, Bobbel, 1964 – Per Mikkelsen fulgte efter den tidligere ejer for at få lov at købe bilen (se enkefrue Marna fortælle historien i filmen)
Halfoto af projekt biler fra den gamle kostald
Lot 447, Morris Layland, 1978 (den kan minde om en Morris Mascot) blev produceret i England på en søsterfabrik til Morris, det her er en 850 kubik og der er kun produceret 603 stk. En lille tilføjelse er at bilen er udstyret med en slags fastmonteret lærredstag. Så vidt vides var det den først bil i verden, som kørte over 20 km/l. Bilen bærer præg af brugsspor som må forventes af en bil med denne alder. Bilens dæk er hårdt medtagede og skal med stor sandsynlighed skiftes. Derudover fremstår den i ok stand, med fin kabine i tekstil og læder.
Lot 607, Ford Taunus 20M, 1970, 6 cylinder (mod normalt 4 cylindere) intakt interiør, originale fælge, som kunne blive en meget fin Youngtimer.
Lot 603, Citroën, 7B, 1934, Det er en avant (dvs. forlænget model) blev kun produceret i en ganske kort periode cirka 3-4 måneder, så det er en yderst sjælden model og slet ikke i denne stand her. Sædeindtræk og næsten alt er originalt på bilen. I sin tid afhentede ægteparret hentede selv bilen i Lyon, Frankrig.
Lot 600, Jaguar, Type E, Roadster, 1979, Er kendt som landevejens racerbil. V12 motoren gjorde bilen meget populær USA pga. det høje drejningsmoment. Denne bil er med original lys læderkabine.
Lot 631, Citroën 2CV, årgang ukendt, projektbil, selve chassis er meget sjældent, det forlyder sig at der kun er fremstillet 603 eksemplarer af denne model. Den er udstyret med foldbart tagintegreret lærredstag som strækker sig hele vejen ned til bagkofangeren, så man kan sidde i en helt åben bil, der er heller ingen bagagerumsklap i bilen. Det forlyder sig at instruksen; “4 roues sous 1 parapluie” som betyder “fire hjul under en paraply” hvilket angiveligt var, hvad Citroën chefen Pierre Boulanger ordret bad om, da han satte designerne og ingeniørerne til at udvikle den legendariske bil, paraply/lærredstag designet passer i høj grad passer til netop denne model.
Lot 618, VW 1600, 1973, smukt design, lækker kabine, solid motor, ikon, attraktiv især i Tyskland til ombygning som low-rider. Mange sænker den og sætter store fælge på, men ellers holder den i nogenlunde original stand.
Klubaften den 8 marts 2022
Johannes Christensen var i klubhuset og fortalte om sin ulykke i 1995 og tiden frem til nu.
Der var ca. 45 personer for at høre Johannes foredrag.
Johannes fortalte hans historie fra barndommen og frem til nu – I 1995 var Johannes ude for en grim ulykke, hvor han blev lam fra midt i brystkassen og ned, tiden efter uheldet var en hård omgang, og hans store kamp for at vende tilbage til livet i en kørestol som 21-årig (Som Johannes fortalte kørte han fuldstændig vanvittig inden ulykken, han er glad for at det var en soloulykke, så der ikke skete noget med andre)
Efter ulykken brugte Johannes 14 år på at holde foredrag for Rådet for større færdselssikkerhed, i dag hedder det Rådet for sikker trafik, efter en pause på 10 år, tager Johannes igen ud holder foredrag på skoler og lign. – og som han siger, har de unge drenge, godt af at se hvor galt det kan gå, når man kører som om at man er udødelig.
Efter at være bosat i England, kom Johannes far hjem og sagde vi bygger en bil, Johannes sagde hvad gør vi, og så byggede de en bil fra bunden og frem til køreklar brug.
Prodan hvor Joannes arbejder gav alle materialer, laserskæringer m.m. – Indkøb af motor og gearkasse stod de selv for, det er en åben bil, ligner en Lotus Super Seven, men er bygget med forstærket ramme, og der er ilagt en amerikansk V8 motor med 320 HK – automat gearkasse, håndbetjent så Johannes kan køre den.
Bilen er godkendt igennem civilstyrelsen og alle de instanser, man skal godkendes hos.
Johannes tager ud på lukkede anlæg, og kører gratis ture med handicappede og børn der ikke har det for let i hverdagen.
Gå ind og se på – www.facebook.com projekt Lotus V8 En stor tak til Johannes for et rigtig godt foredrag, vi har fået mange tilbagemeldinger, at det var fortalt rigtig godt, man fik virkelig noget at tænke over.
Med venlig hilsen Arvid
Særdeles vellykket veterantræf
Af Knud Gaarn-Larsen
Traditionen tro er der veterantræf i Grønhøj første lørdag i august, og efter et par år hvor Coronaen spændte ben, var man lørdag den 6. august tilbage i rigtig dansk sommervejr med en frisk vestenvind og ind imellem nogle kraftige byger afløst af fuld sol. Når der kom en byge, trak folk tæt sammen, og når solen skinnede, var der liv over hele pladsen, og der blev sparket dæk og Hygget med meget stort ”H”.
Midt på dagen blev der talt 450 veterankøretøjer, en masse knallerter og motorcykler, flere brandbiler og fem gamle fly fra Stauning. Det var ”Frivillige I Grønhøj” der stod for arrangementet, og det gjorde de godt! Der var
styr på sagerne. Flyene blev guidet på plads. Det samme gjaldt gamle biler og tohjulede køretøjer, mens tilskuere i nyere biler blev forvist til en parkeringsplads for dem. - Det fantastiske ved dette stævne er, at så mange forskellige mærker er samlet, så man kan få en snak på tværs af mærker og årgange, forklarede en af deltagerne, der kom fra Grejsdalens ESSO Service, og selv om hun til daglig er pølsemager, så har hun selv renoveret flere biler af mærket Morris 1000.
Underholdningen var også i top, den stod Gregers Laigaard og med søsteren Lene for, og ”gæstesolist” var Gregers Laigaards datter Laura for. Laura er ikke alene noget ved musikken, hun er også næsten færdiguddannet automekaniker.
”Forladte Lastbiler i Norden”
Ny bog af Jørgen Kjær udgivet på Forlaget Motorploven.
Lastbilerne var og er stadig landevejenes slidere. De fragter varer lokalt og over landegrænser, og har været med til at skabe det samfund, som vi har i dag. De fik lov at slide, og ofte også at blive slidt op!
Mange af disse udrangerede lastbiler endte i nogle tilfælde i skoven, på fjeldet, bag laden eller i læhegnet. Der fik de lov at stå, indtil skrothandleren tog over, eller måske indgik de i en byttehandel, når en ny og større skulle anskaffes.
Andre nænnede ikke at skille sig af med deres måske første lastbil, måske kunne den bruges til reservedele, måske var den bare ikke noget værd, og den fik derfor lov at stå i skoven, bag laden, i læhegnet eller andre steder – og der står den måske endnu som et slags stædigt, men alligevel forgængeligt minde om en tid, der var, og minder os samtidig om al tings forgængelighed på dens vej tilbage til naturen.
De gamle lastbiler bliver på den måde en slags kulturarv, som minder os mennesker om den tekniske udviklings ubønhørlige og
ubarmhjertige brug og smid væk mentalitet, men det er måske også som en smuk gestus til en udslidt slider, der ikke bare skulle dø.
Disse forladte lastbiler er i dag af de fleste oversete, men også eftertragtede fotoobjekter for nørderne. De skal nu udødeliggøres i denne bog om ”Forladte lastbiler i Norden”, der efterfølger bøgerne ”Forladte Motorkøretøjer i Danmark” og ”Bilkirkegårde og forladte Motorkøretøjer i Norden” samt ”Forladte Traktorer og Entreprenørmaskiner”, der også er skrevet af Jørgen Kjær.
Bogen på 224 sider i stort format er bygget op omkring fotos af disse ”forladte” prægtige maskiner, der trods alle odds har overlevet her i de nordiske lande til i dag, og som man i princippet har kunnet være så heldige at kunne se, hvis man var både heldig og havde øjnene på vagt!
Vi møder blandt andet lastbilerne på tidligere amerikanske baser i Grønland, i de norske og svenske skove og på fjeldet i Island samt bag læhegnene og i skovene i Danmark.
Disse kulturminder, som man måske med rette kan kalde dem, forsvinder hurtigt, og det vil sikkert ikke være muligt at lave en tilsvarende bog om 10 år. Så nyd de stemningsfulde fotos af noget som er i dag, men sikkert ikke for al evighed!
Bogen udkommer 15. oktober 2022, den koster 298.00 kr inklusive moms og kan bestilles direkte på Forlaget Motorploven www. motorploven.dk eller i boghandelen.
Bogen præsenteres på VeteranPostens stand på Bilmessen i Fredericia den 22-23. oktober 2022.
Opel Kadett C - 70’ernes favorit
Af Svend Aage Kaae
En meget populær bil og en som vi stadig ser jævnligt er Opel Kadett C. Den var den sidste baghjulstrukne model Kadett. Den kom på markedet i slutningen af 1973 og fortsatte indtil slutningen af 1979, hvor den blev afløst af den forhjulstrukne D-model med stor bagklap. Den blev produceret i Bochum i Tyskland samt i mange andre af General Motors produktionssteder rundt omkring i verden under andre navne.
Hvor og under hvilke navne
Opel Kadett og den engelske Vauxhall Chevette er stort set de samme biler med forskellige front. Dog brugte Vauxhall deres egen motor på 1256 cc mod Opels 1196 cc. Vauxhalls første Chevette, som kom i 1975, var den korte 3- dørs udgave med stor bagklap, som Opel også fik på markedet, men først et ½ år senere under navnet Kadett City. Delene til City modellen blev fremstillet hos Vauxhall i England og sendt til fabrikken i Bochum, hvor man samlede Kadett C. De øvrige modeller kom dog først hos Opel og blev derefter produceret af Vauxhall med deres egen front og solgt
under Chevette navnet. Disse fortsatte 5 år længere end Kadett C, inden produktionen stoppede i januar 1984.
Kadett blev, som nævnt, lavet under flere forskellige navne i flere lande, og med mere eller mindre lighed med den tyske Opel Kadett.
I Japan blev den fremstillet af Izusu med modelnavnet Gemini som 4-dørs sedan og coupe version, og i Australien lavede Holden den også under navnet Gemini.
Går man til Sydamerika blev den i Brasilien allerede markedsført et halvt år før end i Europa, og det var som en Chevrolet Chevette. Den lignede først en Kadett, men ved det første større up-date i 1979 og 80 blev først front ændret til en front a la Camaro, og ved sidste up-date lignede den slet ikke den oprindelige Chevette/ Kadett, men havde en front der lignede en Opel Corsa fra midt80’erne. Brasilien leverede Chevetten til de fleste andre sydamerikanske lande og den fortsatte indtil 1993 som sedan og som van 2 år mere. Det skal nævnes at Brasilien igennem alle disse år lavede
Foto: Forsiden af Bilen og Båden september 1973
ca. 1,6 mill Chevette.
Også i Argentina lavede General Motors sin egen Kadett, kaldet Opel K-180. Den stoppede i 1979 ligesom Kadett C i Tyskland.
Modelprogram
Opel Kadett C produceret i Tyskland var som standard en sedan kaldet limousine, dvs. den havde et udvendigt bagagerum, men kun 2 døre. Begge dele var helt almindeligt i 1970’erne. Af de ca.
Den engelske Vauxhall Chevette,, her som stationcar/Caravan.
Isuzu Gemini fra Japan.
Holden Gemini fra Australien.
1974 Chevrolet Chevette Brasilien
Chevrolet Chevette 1991 fra Brasilien – Fronten ligner nu mest en Opel Corsa fra midt 80’erne.
1,7 mill producerede Kadett’er var 63 % sedan, efterfulgt af City med 15 %, derefter stationcar, kaldet Caravan med 11 %, og så den meget flotte og også populære Coupe med 10 %. Kadett C lavedes også som 4 dørs, men det var en eksport model, som ikke blev solgt i Tyskland og heller ikke i Danmark.
I alle Caravan og City kunne bagsædet selvfølgelig foldes frem ligesom i alle biler med stor bagklap, men ikke i sedan modellen.
En helt speciel model var Kadett Aero, som var en åben bil med en meget bred targa bøjle. Den blev ikke bygget hos Opel, men hos Karosserie Baur i Stuttgart, som var eksperter i at lave den slags cabrio-
blinklys ved siden af forlygten leter.
Bilen var dog meget dyrere end f.eks. VW 1303 cabriolet og var svær at afsætte, så efter 2 år og 1242 stk blev produktionen stoppet.
Kadett C blev som nævnt ovenfor produceret med især en 1,2 liter (1192 cc) motor. Den blev leveret som en 1,2 N med 51 hk og tophastighed på ca 140 km/t. Den blev dog opgraderet til 54 hk i 1976 og som 1,2 S (eller 1200S som den også hed), hvor den ydede 60 hk og tophastighed på ca. 145 km/t. I alt blev 1,2 motorerne brugt i 82 % af alle Kadett produceret i Europa.
I marts 1974 kom den også med den samme 1,0 motor, som blev brugt i Kadett A. Den ydede 39 hk. Denne motor var også blevet brugt i B-modellen i ca. 10.000 eksemplarer til de Middelhavslande, som havde et skattesystem, der favoriserede mindre motorer. Men i Kadett C blev den, grundet oliekrisen i 1973, brugt i ca. 250.000 biler.
I 1977 kom der også en 1,6 l med 74 hk, som havde en topfart på 160 km/t.
Er par år før, i 1975, kom Kadett GT/E med en 1,9 l motor på 104
hk med indsprøjtning. Og i 1977 kom Kadett Rallye både med en 1,6 S motor og en 2,0 E. Sidstnævnte fik selvsagt en motor på 2,0 l med indsprøjtning (E). Den leverede 108 hk og gav bilen en tophastighed på 189 km/t. Samme motor kom nu også i GT/E, idet 1,9 motoren udgik.
Kadett C kom i standardmodellerne kun med en 4-trins manuel gearkasse, men modellerne med 1,2 S og 1,6 motor kunne leveres med en automatisk 3-speed gearkasse. En 5-trins manuel gearkasse var en option på Kadett GT/E de første 2 år og blev herefter standard, ligesom på Rallye 2,0 E. Gearstangen var i de billige modeller meget lang, med direkte indgreb i gearkassen, men skiftebevægelserne var uheldige. I S-modellerne og dem med de store motorer var gearstangen tilbagetrukket og lå rigtigt i hånden. 1,0 og 1,2 N versionerne havde de første 2 år tromlebremser og ingen bremseforstærker, men kunne efter ønske leveres med skivebremser foran og forstærker. I 1975 blev begge dele standard på disse, som det havde været fra starten på alle de andre modeller med kraftigere motorer. Der kom en udstyrsmodel kaldet ”Berlina” i 1977, som bla. havde en chromstribe på siden bilen og de forreste blinklys flyttede fra undersiden af kofangeren op ved siden af forlygterne i hjørnet af bilen. Blinklysene blev sådan på alle fra 1978.
Konkurrencen om de hurtige
Efter at VW i mange år fortsatte med boblen og tilsyneladende ikke evnede at komme med en afløser, kom Golf endelig i 1974. Allerede året efter var VW klar med GTI modellen, samme år som Opel kom med Kadett GT/E, der var en coupe med 1,9 l motor med Bosch-indsprøjtning og den 5-trins manuelle gearkasse. Men Opel havde alligevel svært ved at klare sig, da Golf GTI hurtigt blev et hit, så i
Den korte - Kadett City.
Den almindelige Kadett Sedan. Her i Berlina udgave, som bl.a. var med kromlister på siden og
1977 lagde de 2,0 motoren i GT/E’en, så den blev noget heftigere. Samtidig fik den også optimeret baghjulsophæng og bedre stød-
Kadett Coupe GT/E
dæmpere, så den fik bedre vejgreb og var mere fast og sporty at køre. Kadett GT/E var nem at kende, da den som standard de første 2 år var sort og gul og fra 1977 gul og hvid. Den kunne dog leveres i standard bemaling med 1 farve, hvis kunden ønskede en mere anonym bil.
Hvad sagde motorpressen?
Der var bred enighed om at den kørte rigtig godt og især roses den for at den selv med den stive bagaksel kørte godt, og Motorjournalens
kendte motorjournalist Mogens H. Damkier mente, det var den hidtil bedste bil med stiv bagaksel. Han fortsætter med at skrive ”Man kan faktisk ikke sætte en finger på et eneste punkt af de mere krævende former for køreegenskaber, og man kan kun kritisere at vognen ikke er helt sidevindsstabil” Her siger han den vakler i hård sidevind, men den er alligevel ikke anstrengende at køre. Ydermere siger han: ”I det store og hele føler man sig godt til rette i Opel Kadett, der slet ikke er nogen lille bil mere. Der er gode pladsforhold ved både for- og bagsæde, og forhjulene ligger så langt foran kabinen, at skærmkasserne ikke generer”.
Rogers Søgaard i Bilen og Båden mener at det er en vellykket mini-Rekord. Han skriver ”Teknisk set er der intet mærkværdigt ved den. Det skulle da lige være at man har fået en så stok-konservativ konstruktion til at køre så godt!” Og senere i artiklen: ”Imponeres man ikke af specifikationerne, så er der så meget mere
Kadett Aero som kun blev lavet i et meget begrænset antal.
Data for en 1,2 S – Motorjournalen, 1974.
Forhjulsophænget med skruefjedre og højt placerede støddæmpere.
Bagved dette udluftningsgitter er benzinpåfyldningsstudsen gemt
Baghjulsophænget.
Kadett i rigtig rally dress og i fuld fart.
Kadett interiør.
grund til at berømme den nye Kadetts optræden på vejen”. Men den får alligevel lidt knubbede ord med på vejen, især var bremserne skuffende på alle biler, da der ikke var bremseforstærker på nogen af dem og kun tromler på alle, undtagen 1,2 S, som havde skiver foran.
Men flere mener dog at den simpelthen havde alt for lidt udstyr og var for dyr i forhold til konkurrenterne, Men det betød tilsyneladende ikke så meget, da bilen jo endte med at blive uhyre populær.
Jeg er ved at vaske min hvide Kadett 1,2 S fra 1979 med røde sæder og indtræk.
Personlige erfaringer
Jeg har ejet en Kadett C og det var 1,2 S fra 1979, som jeg købte 1 år gammel. Der var ingen problemer med den. Den kørte bare, så for en der ikke havde megen forstand på biler, og bare skulle have noget der virkede, var det en hel perfekt bil. Men efter 3 år solgte jeg den, fordi jeg ville have en mere moderne bil med stor bagklap, da familien efterhånden var øget med 2 børn. Så jeg byttede til efterfølgeren, Kadett D. Kadett C’en er i øvrigt den bil der har været billigst for mig at eje. Jeg købte den for 40.000 kr og solgte den, dog i en byttehandel, til 37.000 kr. Det er aldrig senere lykkedes at tabe så lidt på en bil, ej heller i procent.
Hvordan er det gået med den?
Der blev solgt rigtig mange Kadett C i Danmark og i mange måneder var den nr. 1 på salgslisten. For at nævne et par tal, så lå den for hele 1978 med 10.730 solgte biler på førstepladsen foran Fiat 127 med 8.035 biler og i 1979 var der et endnu større forspring med 11.738 mod 7.739 Fiat 127.
Dette kan også ses i, at selvom det er over 40 år siden den udgik af produktion, så er der stadig omkring 500 personbiler, plus en håndfuld varevogne tilbage på danske plader.
Af de 500 er knap 20 stk Caravan, dvs. stationcar med nutidens ord, og 45 er den korte Kadett City.
Af andre kan nævnes at mindst 36 er Coupe’er, hvoraf 7 er GT/E og 1 Rally. Der er altså relativt få GT/E tilbage, selvom det er disse specialmodeller, der er mest populære.
Iflg. bilrapport.dk findes der en enkelt Aero, altså Targa/cabriolet-modellen, på plader i Danmark, men jeg har talt med en Kadett C mand fra den danske Opel Klub, og han mente der er 3 eller 4. I skrivende stund er der nogle få Kadett C til salg i Danmark, lige fra en City til en meget lav pris på 30.000 kr over en meget flot limousine til 100.000 kr og en total nyrenoveret, grøn, Coupe GT/E til 150.000 kr.
Kilder:
https://en.wikipedia.org/wiki/Opel_Kadett_C https://classiccars.fandom.com/wiki/Opel_Kadett#Kadett_C_.281973.E2.80.931979.29
http://www.kadettc.de/modellentwicklung1973-1979.html
Motoren fylder ikke meget i motorrummet på en 1,2 S Kadett.
Nyhedsbrev fra MHS
MhS på museum- eller museer i MhS?
Gennem flere år har vi i Motorhistorisk Samråd haft øje på den fælles interesse MhS har med diverse motor- og veterankøretøjsmuseer rundt omkring i landet. Derfor har vi langsomt og på det seneste noget hurtigere taget kontakt til forskellige museer, egentlig begyndende med Den Gamle By i Aarhus.
Museumsinspektør Erik Nielsen fortalte for nogle år siden ved et årsmøde om 1974 afdelingen, hvor ”Veteranlauget” stiller med tidstypiske køretøjer i weekender i sommersæsonen. Sidenhen er der kommet adskillige museer til som støttemedlemmer.
I MhS vedtægter har vi i § 2a skrevet følgende: Museer, organisationer og virksomheder, der direkte eller indirekte kan tilslutte sig formålet i § 1, kan optages som støttemedlem i MhS. (§ 1 anfører, at MhS formål er at fremme bevarelsen og fritidsanvendelsen af motorkøretøjer af kultur- og motorhistorisk interesse.)
I forbindelse med støttemedlemsskabet fandt vi, at det var en god ide at synliggøre de respektive museers, organisationer og virksomheders medlemskab af MhS. Derfor har vi fået fremstillet emaljeskilte, som kan skrues op, f.eks. ved indgangen. Skiltene ser ud som på billedet, og måler 10 X 30 cm.
Karenstiden halveres
Motorstyrelsen har orienteret Motorhistorisk Samråd om, at den tid et afmeldt nummer ikke kan genbruges - karenstiden -, nedsættes fra 12 til 6 år. Det sker i en snarlig opdatering af det digitale motorregister (DMR).
Især ved alle de nye nummerpladetyper, gule plader, nummerplader til campingvogne og trailere, etc., der blev indført i 2019, har det været et problem. De nye nummerserier til brug for de nummerplader har ikke været reserveret til historiske plader, fra idriftsættelsen af DMR tilbage i 2008. Det har således faktisk ikke været muligt at tildele historisk korrekte gule nummerplader for vare- og lastvogne fra 1958 til 1966/68 fra Københavns Amt (med
bogstavet A), Frederiksborg Amt (bogstavet B) og Holbæk Amt (bogstavet C), simpelthen fordi alle de relevante numre var blevet brugt til nyere køretøjer siden 2008.
Nogle af disse nyere køretøjer er naturligt nok imidlertid afmeldt igen. Med nedsættelsen af karenstiden til 6 år betyder det nu, at registreringsnumrene for alle relevante køretøjer, som er afmeldt før 2016, nu vil kunne genbruges til historiske nummerplader.
Helt galt har det vist sig for påhængsvogne og campingvogne, hvor der ud over de 3 amter tillige har været udsolgt for Ringkøbing Amt (bogstavet D) det
Møder du et af disse emaljeskilte, så er du på besøg på et museum der er med i Motorhistorisk Samråds museumsnetværk, for de danske motormuseer
I løbet af efteråret kommer medlemmer af bestyrelsen rundt til der forskellige museer, der allerede er medlem, og afleverer et emaljeskilt til ophængning, og for nye, kommende støttemedlemmer, vil de få et emaljeskilt udleveret, når de er blevet medlem.
Hvis dit museum, din organisation eller din virksomhed kunne have lyst til at blive støttemedlem, bedes du henvende dig til MhS sekretariat, som kan fortælle om, hvad det indebærer at være støttemedlem.
Steen Rode-Møller, Formand, Motorhistorisk Samråd
meste af Sorø Amt (med bogstavet E) og alle numre fra perioden hvor Centralregisteret blev indført og frem.
Vi ved ikke helt endnu præcis hvad det indebærer i øvrigt - for eksempel om de gamle registreringer slettes (hvilket vi ikke er særligt ikke glade for), eller der bare vil forekomme flere registreringer med samme registreringsnummer. Vi ved at systemet kan håndtere dette. Hvis de gamle registreringer slettes, kræver det en lovændring, men det har vi ikke set noget til endnu.
Michael Deichmann, Bestyrelsesmedlem Nummerpladespecialist, Motorhistorisk Samråd
To eksempler fra vores nummerpladeplakat, med bogstavserierne AX og BD, som nogle af de serier der kan komme i spil igen, inden for en kortere årrække end før.
Glem ikke den rullende kulturarv
Motorhistorisk Samråd benyttede sig af Gentofte Brandmuseums gæstfrihed, da vi i slutningen af august skulle mødes med Enhedslistens kulturordfører Søren Søndergaard. Det veldrevne museums imponerende rammer, lagde et godt fundament til en
snak om de historiske køretøjers anerkendelse og motormuseernes eksistensberettigelse.
Mødet var kommet i stand gennem formanden for yderligere et museum, Thue Lundgaard Curry fra Frederiksværk Brandværnsmuseum. Thue Lundgaard Curry sidder i Halsnæs Byråd, valgt ind for Enhedslisten der. Vi oplevede en god forståelse for de punkter vi fremførte, og fik konstruktive kommentarer retur.
Motorhistorien skal digitaliseres
En møderække er igangsat, der skal skabe fundamentet for et stort projekt i samarbejde med Statens Arkiver. Projektet omhandler de hundredetusindevis af toldregistreringer der i dag forefindes i fysisk form, i tykke håndskrevne bøger på Rigsarkivet nær Christiansborg i København.
Disse toldjournaler indeholder oplysninger om alle de køretøjer der er indført, og dermed fortoldet, afgiftsberigtiget, dvs registreringsafgift betalt, i Danmark i perioden fra 1924 og frem til omkring 1970, hvor oplysningerne derefter gemmes i Centralregisteret for Motorkøretøjer i stedet. Det bliver en meget stor og dyr opgave, men de første spæde skridt er allerede taget.
Flere møder har allerede været holdt på Rigsarkivet og for nylig afholdt vi et møde på Sommers Museum i Nærum. Her kunne vi vise Rigsarkivets tovholdere rundt på museet, og i Dansk Veteranbil Klubs imponerende bibliotek. Ved en tidligere lejlighed havde bestyrelsesmedlem Michael Deichmann lovet at stille op med en Rolls-Royce, men da alle de ejere vi havde fat i var arbejdsramt, stillede vi med Dyrlægens ”Rollse-Røjse” fra filmen
Rigsarkivets udsendte var lutter brede smil, ved turen i Ford T, den smukke sensommerdag i Nærum
Vi orienterede de to politikere om FIVAs Torino Charter, vedr. den fælles motorhistorisk kulturarv. Charteret, der er sanktioneret af UNESCO, vakte en del nysgerrighed. Vi enedes om at fortsætte dialogen ved kommende møder på Christiansborg.
Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder
Motorhistorisk Samråd
Gentofte Brandmuseum bestyrelsesformand Anders Holde, viser med stolthed en af de 4 danskbyggede Triangel-vogne museet i dag råder over.
Dyrlægens plejebørn, en Ford T pick-up, så de selv kunne opleve lyden og lugten af en fuldt funktionsdygtig motorhistorie.
Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder
Motorhistorisk Samråd
Vintage børsen
Liebhaver bil
Wolseley 300. Årgang 1960, sedan, automatgear. Registrering nr. XR20917- sorte nr plade
Egenvægt 1500 kg. Motor 6 cyl. 110 hk. 3 år til syn, samme ejer siden 1981. Mange dele medfølger bla. Motor. Pris 90000kr. Tlf nr. 22614445
Rekorddeltagelse ved årets lastbiltræf!
Af Jørgen Kjær
Årets lastbiltræf blev endnu en succes ved Jysk Automobilmuseum - igen arrangeret fa museet og DVMC. Næsten 90 klassiske nyttekøretøjer deltog sammen med mange andre interesserede. Midtjysk Veteranknallertklub lavede sammen med DVMC en tur fra klubhuset i Hadsten til træffet i Gjern.
