613 Maj 2022

Dansk Vintage Motor Club

Klublokale: Elgårdsvej 5, 8370 Hadsten Klubkontingent årligt kr. 395

BESTYRELSEN@dvmc.dk

Formand - formand@dvmc.dk

Svend Aage Kaae webmaster@dvmc.dk Poppelvej 9, 8930 Randers NØ tlf 20474815

Næstformand naestformand@dvmc.dk

Arvid Andersen ingearvid@gmail.com

Halagervej 17, 8930 Randers Tlf 25265856

Kasserer kasserer@dvmc.dk

Daniel Schmidt tlf. 4079 7380 Thorvaldsensgade 31.2.3, 8000 Aarhus C Girokonto 9017127 / MobilePay 82980

Redaktør Vintage Nyt

Jørgen Kjær - jk@motorploven.dk Elgårdsvej 11, 8370 Hadsten tlf.:3024 3177

Jan Christensen sekretaer@dvmc.dk tlf. 51617114 efter kl. 1700

Tørrepladsen 53, Thorning, 8620 Kjellerup

Allan Laxby - forsikring@dvmc.dk laxby@laxby.dk tlf. 2170 3080 Torshøjvænget 42 8361 Hasselager

Kai Mortensen tlf : 2639 4909

Lindevænget 13 jksommer83@gmail.com 8340 Malling

Suppleanter

Per Christiansen - p.christiansen62@gmail.com

Skolegade 36, Hou, 8300 Odder tlf 2911 0110

Erik Ammitzbøll e-ammitzboll@mail.dk

Strandgårdshøj 66 tlf. 2049 2166 8400 Ebeltoft

ETU Forsikring - www.etuforsikring.dk

HOVEDKONTOR - Tlf.nr. 74 72 86 00 Mail: Åbningstider:info@etuforsikring.dk Mandag til Torsdag kl.09:00 –16:00. Fredag kl.09:00-14:15

Arrangementsudvalg@dvmc.dk

Arvid Andersen (ansvarlig) tlf: 2526 5856

Kaj Mortensen tlf : 2639 4909

Svend Aage Kaae tlf. 20474815

John Therkelsen tlf. 42941071

Klubhus / lokaler: lokaler@dvmc.dk

Arvid Andersen tlf. 25265856

Fredericia ansvarlig

Erik Ammitzbøll tlf. 2049 2166

VINTAGE NYT - REDAKTION

Manuskripter sendes til: Jørgen Kjær, Elgårdsvej 11, 8370 Hadsten jk@motorploven.dk

Annoncer sendes til: annoncer@dvmc.dk

Deadline: Den 10. i foregående måned Bladet kan frit kopieres med kildeangivelse, dog uden ansvar. Udkommer 11 gange om året inden den 20 i måneden, august undtaget.

Layout Hans Jørgen Enemark

TRYK: Jørn Thomsen Ofsett

OPLAG:2000 ISSN0908-9721

FORSIDE Citroen BX

Foto: Jørgen Kjær

BAGSIDE Ford Fiesta

Foto: Jørgen Kjær

Arrangements Kalender 2022

14 maj Cars and currywurst træf i Viborg 9.00-16.00 hos Hovwdiaudi – Vognmagervej 14

21 maj Allingåbro Motor Festival – www.allinåbromotorfestival.dk

28 maj Oldtimerløbet Gråsten – info Erik Krogh – 26738130

4 og 5 juni Traktortræf Kongensbro 10.00- 17.00 – info – 51311520

4 – 6 juni

TimeWinder – Nostalgi til lands, til vands og i luften – info Carsten Ottendahl 40301797 Www.timewinder.dk

5 juni Aalestrup Classic Træf - 10.00 – 15.00 – info Henrik - 40192592

5 juni Træf – og køretøjsdag Wedelslund – info Jørgen Kjær - 30243177

4 - 6 juni

Græssted Veterantræf – www.veterantraef.dk

11 juni Veterankøretøjstræf (Tange Sø Veteranklub) fra 10.00 – 16.00 – info Freddy – 40109370

18 juni Midsommer Classic – Træf & bagagerumsmarked – 10.00-16.00 – Hølken Strand – info 22113736

19 juni Hedetræf Autogalleriet Herning – 10 – 16. B Damsgaard 26277965

10. juli

28 - 31 juli

Borre Landbrugsmuseum åbent hus 9,30 - 16. - info 21560034

Ringkøbingløbet – info Niels Jørgen Kannevorff – 40182342

6 august Oldtimer turen – Odder – Odder Veteranerne – info Bent 20202276

6 august Veterantræf på Heden, Grønhøj Skivevej 27, 7470 Karup J. kl. 9-16 –Mogens Schrøder Nielsen info www.veteranerpaaheden.dk

20 august Hylke Vesterantræf 9.30-15.00 – www.hylke-veterantraef.dk

26 – 28 august Automania Silkeborg – info 40882131 – www.automania.dk

28 august Jyllandstræf ved Hvidsten Kro – info – Kurt 24433563

3 september Veteranlastbiltræf i Gjern – info Jørgen Kjær – 30243177

3 september Knallerttur fra klubhus i Hadsten til Veteranlastbil træf i Gjern – info Kai Mortensen 26394909

2-4 september Ø-Turen 2022 – info kontakt Bestyrelsen KDAK

10 september Lundø Classic Motor Show – fra kl. 10.00

15 september Klubaften – info følger

17 september Motornostalgi & Elvis Memphis Mansion – info følger

1 oktober Aars stumpemarked 10.00-16.00 – info 40886464 – 23700739

11 oktober Klubaften – info følger

22-23 oktober Bilmesse og Brugtmarked – Fredericia – info – Erik 20492166

27 oktober Klubaften – Hos Leo Rasmussen – info Arvid – 25265856

8 november Klubaften – info følger

24 november Julebanko – info Arvid – 25265856

6 december Gløgg og Æbleskiver – info Arvid 25265856

Ugentlige tilbagevendende arrangementer 2022

Mandage De originale Classic Motor Cafe-aftener er tilbage – på torvet I Ringkøbing – 16 maj, 30 maj, 13 og 27 juni, 18 juli, 15 og 29 august – Med venlig hilsen KDAK classic

Tirsdage Kalø træf til 27 september – derefter lørdage i oktober – info Erik –20492166 eller Bent – 40262891 – info Facebook

Tirsdage Træf i Lundbykrat – på p-pladsen ved grillen, syd for Aalborg v. Gis trup (Aalborg/Hadsund Landevejen) fra kl. ca. 17.00, info Facebook

Tirsdage Træf for veteranbiler Memphis Manison, Graceland Randers Vej 3, 8960 Randers SØ www.memphismanison.dk – fra kl. 17.00 – 21.00

Tirsdage Træf på Gammel Havn Fredericia fra kl. 18 John Andersen - 29782909

Tirsdage Midtjysk Veteran Klub – træf 1. tirsdag i hver måned Cafeteria Kroen Hampen – Langebjergvej 1 7362 Hampen – start 3 maj

Onsdage Træf – Odder Strand Camping / Hølken Strand–21 sept – info – Bent 20202276 Toldvejen 50. 8300 Odder (fra kl.18.00 til solnedgang)

Onsdage Træf ved Gudenåen Bjerringbro – fra maj

Torsdage Træf – Havnen Hobro – fra den 12. maj – 15 september

Torsdage Træf – Hevring – fra maj – august – info - Facebook

Torsdage Træf – (Ny Ry) Simtoften 8680 Ry – ved Kvickly – fra 24 marts – Info – Facebook – Madsen 28886819

Torsdage Ud i det blå – Vejle Havn – 3 torsdag i måneden, 19 maj, 16 juni 21 juli, 18 august og 15 september info Benedicte - 23241438

Søndage Træf på Grønhøj Kro – fra kl. 10.00-16.00 hver søndag i juli måned –Med venlig hilsen kroparret Dorte og Gregers – info 20789872

Vintage Nyt

Redaktionen

I foråret 1977 - altså for 45 år siden så jeg en annonce i en Aalborgavis, der for alvor skulle ændre min dagligdag og fritid. En hobby - der hurtigt blev altopslugende, var blevet født. Her blev nemlig annonceret en Mercedes 219 fra 1958 til salg. I god stand, skulle dog synes, men det var ikke noget problem for min faste mekaniker, der ellers vedligeholdt og passede min Ford Corsair fra 1967. For mig var den 19-årige bil klassikeren, jeg havde drømt om siden min tidlige ungdom.

For andre var det bare en gammel bil, og som den stolte ejer håbede jeg på lidt opmærksomhed i datidens klassikerkredse, Men den udeblev i det store og hele. Der var stadig lidt for mange af dem på landevejene, og førkrigsbilerne stjal stadig meget af opmærksomheden. Jeg måtte selv skabe min omgangskreds omkring modellen. Fik “smittet” en del af vennerne, og vi var efterhånden en lille flok, der kastede sig over “Bulmercan” - pontonmodellen, og vi fandf ligesindede over hele landet. Vi overvejede en dansk klub for Mercedes, men den blev senere skabt af andre.

I Tyskland var interessen for modellen stor trods alderen, og vi deltog gennem en årrække i træf i Tyskland - ingen problemer med de lange ture til Sydtyskland - benzin på, lidt reservedele i bagagerummet og så ellers landkortet frem, og vi drog af sted. Det gik altid godt, og vi fik hver gang præmier for at have kørt længst til træffet.

Vi var stort set ganske uvidende om livet i de danske veteranbilklubber og klassikerlivet generelt. Vi skabte vores eget, akkurat som mange unge mennesker gør i dag omkring deres klassikere - de har blot mange flere steder at mødes og skabe kontakter, end vi havde dengang for 45 år siden.

Men jeg tror interessen er lige så stor, når man for eksempel kaster sig over en klassiker med måske blot 10-20 år på bagen.

Man vil gerne nyde sin bil, måske også gerne blive set i den gode betydning af ordet samt møde ligesindede, der også sætter pris på en bil af en vis alder. For dagens unge er en 18-20 gammel bil

mindst lige så eksotisk, som min gamle Mercedes var det for mig i 1977. I dagens brug og smid væk-kultur er en 18-20 år gammel bil måske endnu mere sjælden end den var i mine startdage.

En pudsig detalje er også skiftet af nummerpladetyper. Da jeg købte min Mercedes, var det for mig vigtigt at bevare den gamle originale sorte nummerplader. I dag er det vigtigt at bevare de originale Naur Klint nummerplader.

Og hvorfor så denne historie og parallel til min første 19-årige klassiker? Ja, den var min indgang til et helt liv med klassikeremåske er nutidens kommende 18-20-årige klassikere indgangen til en ny berigende hobby for mange unge mennesker.

I virkeligheden slet ikke noget nyt under solen på det område - vi “ældre” skal bare huske at være opmærksom på det!

Jeg kom efter få års ejerskab af min klassiker med i vores klub, og efterhånden blev min Mercedes også interessant for andre af klubbens medlemmer, og vi forsøgte i klubben både at bevare fokus på de helt gamle, de ældre og efterhånden også de nyere klassikere op til 25 år. Men måske skal vi sætte mere fokus på disse og måske også kigge nærmere på de kommende klassikere, som for eksempel den Fiesta, vi ser på bagsiden af blevet.

Derfor helliger vi også denne udgave, og måske et par kommende udgaver af Vintage-Nyt til youngtimers, som de nyere biler benævnes.

Der sættes også fokus på disse mange andre steder i klassikerverdenen, og på det kommende træf på Wedelslund vil de også få ekstra opmærksomhed.

Har du en youngtimer, du vil fortælle om, hører vi gerne nærmere. Der ønskes hermed et par forhåbentlig hyggelige stunder med denne udgave af Vintage-Nyt.

Jørgen Kjær

Vectra B – en helt ny bil fra Opel

Af Svend Aage Kaae

Den nye Vectra B fra Opel, var ikke bare en nyere version af den gamle Vectra, men det var en helt ny bil helt igennem. Den kom i oktober 1995 og levede frem til marts 2002, hvor den blev erstattet af den 3’die generation Vectra. Af udseende lignede den stadig den tidligere, men dens karosseri var blevet meget mere afrundet og resultatet var blevet rigtig flot. Fronten ligner lidt en Omega, men hjelmen var ny og især sidespejlene, som var integreret i fronthjelmens øverste kant, var en nyhed – de gik i øvrigt i folkemunde under navnet ”griseører”.

Vectra havde, da den kom frem, mellemklassens bedste luftmodstandskoefficient, Cw-værdi på 0,28, hvilket er ganske flot især sammenlignet med Ford Sierra, som da den kom 13 år tidligere, havde klassens dengang bedste Cw-værdi på 0,35 i et helt nyt og hidtil uset strømlinet karosseri. Og Ford sagde bl.a. at for at få den lave værdi var det nødvendigt at beholde baghjulstræk, så fronthjelmen kunne blive lav, men Vectra’en med forhjulstræk og tværliggende motor blev alligevel meget bedre.

Teknisk set var der kommet nye uafhængige baghjulsophæng, men forhjulsophænget var det samme som tidligere, men sad nu i en gummiophængt hjælperamme, som var med til at dæmpe vejstøjen.

Interiøret var rigtig flot og førerpladsen var godt lavet, med store og tydelige instrumenter og alt indenfor rækkevidde.

Vectra B 1995

Vintage Nyt

Total set var bilen ikke blevet længere, men den havde fået længere akselafstand, som gav bedre pladsforhold til bagsædepassagererne.

Produktionssteder og navne

Vectra blev produceret i mange fabrikker verden over og desuden under forskellige navne, men alle havde ”Vectra” i navnet. I England hvor den erstattede Vauxhall Cavalier kom den til at hedde Vauxhall Vectra. Hos Holden i Australien samlede man Vectra under navnet Holden Vectra og leverede desuden de højrestyrede biler til relevante markeder i Asien. I Brasilien blev den fremstillet på GM’s Chevrolet fabrik og fik navnet Chevrolet Vectra, og blev derfra leveret til hele Sydamerika, undtagen Chile, som fik bilerne direkte fra Tyskland.

Modeller og motorer

Den kom i første omgang kun som en 4-dørs sedan og som en 5-dørs combi-coupe, men allerede 1 år senere kom der en stationcar, kaldet Wagon, som var Opels første i den klasse siden 1975. De første 3 år kunne den leveres i 4 forskellige udstyrsudgaver. Den bedst udstyrede af ”Sport” modellen havde forskellige sportsdetaljer fra Irmscher bl.a. sænket undervogn og større hjul end standard.

Vectra kunne i hele perioden leveres med benzinmotorer fra 1,6 l til 2,5 l og et enkelt år også med en 3 l V6. De første 3 år kunne Vectra leveres med både en svag 1,6 l motor, og et lidt kraftigere 1,6 l med 16 ventiler. Den svage ydede 75 hk og have et moment på 128 Nm, hvilket gav en tophastighed på 175 km/t og 0-100 km/t på 16,1 sek, men den udgik i 1998. Den 16 ventilede motor ydede 100 hk, som betød en tophastighed på ca. 190 km/t og en noget hurtigere acceleration 0-100 km/t på 12,5 sek.

Vectra’ens hjulophæng. Øverst ses forhjulsophænget monteret på den gummiophængte hjælperamme. Foto Podvozek

Til venstre Vauxhall Vectra fra England, i midten Holden Vectra fra Australien og til højre Chevrolet Vectra fra Brasilien.

I den modsatte ende af motorprogrammet var der en 2,5 l V6 motor, som de sidste 3 år blev en 2,6 V6. Begge ydede 170 hk og havde en tophastighed på 230 km/t og en acceleration på 0-100 km/t på 8,5 sek.

Der var selvfølgelig også mulighed for dieselmotorer. Der var den mindste på 1,7 l (dog kun det første år) og en 2,0 l uden turbo indtil 2000, i hele levetiden var der en 2,0 l med turbo og de sidste 3 år en 2,2 l med turbo. Sidstnævnte ydede 125 hk og nåede en tophastighed på 207 km/t og en acceleration 0-100 km/t på 10,5 sek. Som Wagon/stationcar var tophastighed og acceleration lidt lavere med alle motorer.

En af specialmodellerne fra Irmscher hed Vectra V6 i500, den ha-

vde en kraftigere 2,5 l V6-motor og var den hurtigste i serien, sammen med den anden Irmscher, som var en 3,0 l V6. Sidstnævnte kunne dog kun leveres i 1998. Data for V6 i500 og 3,0 V6 var hhv. 195/220 hk, tophastighed 236/242 km/t og acceleration 0-100 på 7,9/6,9 sek.

Vectra var som standard udstyret med en 5-trins manuel gearkasse, men kunne til de fleste modeller også leveres med et 4-trins automatgear.

Face Lift

I 1998 blev der gennemført et face lift med marginale ændringer i front og bagende, som klart forlygteglas, ændrede baglygter og

Det integrerede sidespejl, som blev kaldt ”griseøret”.

Hvad sagde motorpressen

Peter Aaboe fra Bilen, Motor og Sport siger efter en første prøvekørsel, at bortset fra nogle hårde sæder, er der ikke meget at klage over i den nye Vectra og han siger endda, at den har en højere kørekomfort end Omega. Han slutter med: ”I det hele taget virker Opel Vectra som en redelig bil. Den er et stort skridt fremad

for Opel, der har korrigeret deres holdning til køredynamik og komfort på afgørende punkter. Vectra er en bil med meget få og små kompromisser”.

I Jyllands-Posten skriver Mogens Terkildsen d 26 december 1995 at ”Den nye er klart bedre end den gamle og på enkelte punkter endda på dukseplan i klassen”. Omkring køreegenskaberne siger han: ”Køreegenskaberne er absolut sikre med en god retningsstabilitet og en præcis, tilgivende opførsel i sving og undvigemanøvrer” og senere ”Nogen fuldblods køremaskine er Opelen ikke, men derimod en ærlig, praktisk og elegant bil, som rammer lige i hjertekulen på de mange, der sætter sikkerhed, fornuft og total køreøkonomi højt”.

Personlige erfaringer

Stationcar kaldet Wagon. En af de sidste årgange. kofangere. Der kom andre sidebeskyttelseslister, udvendige håndtag i karosserifarve og chromhåndtag indvendigt, samt andre ændringer i samme størrelsesorden.

Jeg har selv ejet 2 stk Opel Vectra B-model. Den første købte jeg et par måneder efter at den var kommet på markedet. Det var en 1,6 GL+, som egentlig bare var

Interior Foto Zbigniew Czernik

Vintage Nyt

standardudstyret, men som både havde elektrisk rudehejs foran, el-spejle med varme og omdrejningstæller. Den kørte, som også motorjournalisterne siger, rigtig godt og fornuftigt, især for nogen som mig, som dengang primært skulle fragte en familie rundt. Den havde dog et problem med noget resonans i karosseriet ved omkring 120-130 km/t, hvilket var lidt irriterende ved motorvejskørsel.

Der var, udover en defekt sensor til knastakslen, ingen problemer med den, indtil en kold og blæsende vinterdag jeg var på hjem på motorvejen over Fyn. Der gik strammerullen til tandremmen i stykker i en overhaling ved 130 km/t og motoren døde uden en

Motoren her er en 1,6 l 16 ventilet.

Den hidsige Vectra i500. Den kan kendes på luftindtagene i siden af kofangeren.

Her med hestetrailer, min Vectra 1,6 GL+.

Selvom det nok ikke er det nemmeste at gå til, så findes der også en Haynes håndbog til Opel Vectra.

Vintage Nyt

Her en flyvende Vauxhall Vectra i500 på racerbanen.

lyd, så jeg kunne kun trille ud i nødsporet. Bilen blev 1 år gammel dagen efter, og Opel havde gratis redningshjælp og gratis erstatningsbil det første år i tilfælde af uheld. Så efter at have siddet og frosset i bilen i næsten 1 time, blev jeg og bilen hentet. Jeg blev kørt til nærmeste Avis-udlejning og fik en gratis lejebil, og min Vectra blev kørt på værksted i Bogense. Jeg bor selv i Midtjylland. Efter 1½ uge kunne jeg hente bilen, men kunne ikke få Opel til at fortælle, hvor meget der var lavet på motoren. Men efter dette fik bilen et temmelig stort olieforbrug, så efter yderligere 1½ år skiftede jeg til en anden Vectra med 1,8 l motor. Den var der ingen fejl eller problemer med overhovedet i de 4 år og 120.000 km jeg kørte i den.

Med begge bilerne kørte jeg en hel del med hestetrailer, hvilket de begge klarede helt uden problemer.

Jeg har en nabo, der også købte en Vectra 1,6 samtidig med min den første. Han kørte omkring 300.000 km i den, men allerede da den havde kørt 150.000, havde han haft alverdens problemer med den. Han havde også masser af rustproblemer, bl.a. ved rudekanter og selv op i taget. Han køber aldrig igen en Opel, siger han, og han undrer sig selv over, hvorfor han ikke skiftede den længe før end han gjorde.

Hvor er det gået den?

Hvor mange Opel Vectra B der blev solgt i Danmark ved jeg ikke, men iflg. bilrapport.dk har der været mindst 25.000 på danske plader, dvs. det er det antal man kan se i systemet i dag. Desværre kan man i dette system, som henter data fra bilregistret, ikke se hvor mange der totalt har været, da biler afmeldt før 2012 kan være slettet i bilregistret og dermed kan de heller ikke findes i bilrapport.dk.

I skrivende stund (marts 2021) er der kun 622 Opel Vectra med nummerplader i Danmark, dvs. under 2½ % af dem der stadig står i bilregistret.

Af dem er hele 90 wagon, dvs. stationcar modellen. Og så er der - kun - 17 med V6 motor. Så vil du gemme en Vectra, så skal du nok snart i gang, da det jo hurtigt går nedad, hvilket nok især er fordi der ikke er ret mange specialmodeller, som typisk er dem folk holder liv i.

Kilder:

https://da.wikipedia.org/wiki/Opel_Vectra_B https://en.wikipedia.org/wiki/Opel_Vectra samt flere andre internetsider

Ånden fra Classic Race Aarhus skal leve videre

Med en konkurs i slutningen af 2021 blev der sat et punkt for Classic Race Aarhus – det historiske gadeløb på Nordeuropas flottest beliggende racerbane. Men minderne lever videre, og nu har en gruppe entusiaster, som gennem årene var med bag kulisserne i det aarhusianske løb, skabt foreningen Primus Motor.

”Vi var i starten tre personer i foreningen,” siger Niels Kirkegaard, der gennem alle årene fungerede som banebygger. ”Her fik jeg et tæt samarbejde med Jan og Klaus Withen Bjerregaard fra Mars Stilladser, som leverede mange af de ting, vi anvendte til opbygning af tingene omkring banen.”

”Vi tre gik i første omgang sammen, og siden er Henrik og Allan Brøchner – slægtninge til løbets nu afdøde idémand Niels – og også Jacob Poulsen fra firmaet Mini Tech, som stod for storskærmsproduktionen, kommet med i foreningen.”

Den nye forening har fra konkursboet bl.a. købt rettighederne til navnet Classic Race Aarhus og løbets logo.

”Vi kalder os Classic Race Aarhus’ venner, og vores mål er at udbrede og fastholde interessen for motorsport og især historisk motorsport. Vi vil holde liv i sjælen fra Classic Race Aarhus,” siger Niels Kirkegaard. ”Vi vil derfor i den kommende periode indlede samarbejder med flere aktører for at opstille nye mål og rammer for vores virke.”

I første omgang vil den nye forening arbejde sammen med arrangørerne af de to nuværende østjyske løb indenfor historisk motorsport. Danish Masters Racing Festival på FDM Jyllandsringen og den historiske DM-afdeling på Ring Djursland.

”Classic Race Aarhus formåede at samle mange tilskuere til historisk motorsport, som ikke havde oplevet sporten før. Dem vil vi gerne have ud på de danske racerbaner, så de kan opleve sporten der,” fortæller Niels Kirkegaard. ”Det gælder den menige tilskuer, men også medlemmerne af mærke- og veteranklubberne. Kom nu ud og kik på noget godt race.”

”En af de gamle frivillige fra Classic Race Aarhus, Poul Iversen, vil søndag den 22. maj samle en række historiske biler i Aarhus, som derefter kører i kortege til det historiske løb på FDM Jyllands ringen.”

Danish Masters Racing Festival er sæsonens første historiske motorløb på dansk grund.

”Vi glæder os til at vise publikum race som i gamle dage,” siger Jesper Ørskov Nielsen fra FDM Jyllands ringen. ”Det bliver to dage udelukkende med historisk race. Det er de gamle standardvogne, de historiske formelbiler og de klassisk Road Racing-motorcykler, som racer rundt på banen.”

En af verdens bedst sælgende bil fylder nu 55 år

og appellerer i dag til ungdommen

Af Jørgen Kjær

Det skulle jo ske, som min kære og kloge fætter udtrykker det, Toyota Corolla er med sine nu 55 år på bagen rykket ind i klassikernes rækker. Særligt en gruppe unge har lidenskabeligt kastet sig over 20-25 år gamle udgaver af det andre kalder noget af det mest kedelige familiebil, man kan finde.

I 1966 var rumkapløbet mellem Sovjetunionen og USA på sit højeste, P-pillen blev frigivet i Danmark – og Toyota Corolla blev lanceret. Sidstnævnte skulle også vise sig at være en historisk begivenhed, for Corolla opnåede senere titlen som verdens mest solgte bilmodel. I slutningen af 1970’erne overgik det samlede salgstal nemlig den hidtidige verdensmester, VW Type 1 (”Boblen”). Det skal dog siges, at Corolla har gennemlevet over ti modelgenerationer med en række grundlæggende fornyelser, herunder overgang fra baghjulstræk til forhjulstræk, fortæller Toyota på deres hjemmeside.

Toyota Corolla er en eftertragtet bil verden over og har været det, siden den første gang så dagens lys i 1966. Og da Corolla i 2016 kunne fejre 50 års jubilæum, var det med et imponerende samlet

salg på over 44 millioner biler på verdensplan. I Danmark var der på det tidspunkt solgt omkring 200.000 Corollaer. Og der er siden kommet flere til, så der er nok at kaste sig over, da Corolla ligesom de fleste andre biler fra Toyota har præsteret en imponerende lang levetid

Den er stadig en af verdens mest populære personbiler. Toyota Corolla fylder gadebilledet de fleste steder i verden – og selv om modellen i Danmark skiftede navn til Auris for omkring femten år siden, kører der i dag fortsat op imod 30-40.000 Corollaer rundt på de danske veje. Danmark var i øvrigt det første land i Europa, der begyndte at importere Toyota. Det var i 1963.

Det var nok de færreste, der kunne forudse den udvikling, da Toyota i 1966 præsenterede den første generation af Toyota Corolla. I dag producerer over 13 lande den populære model, og årligt sælg-

Michael Fischer har en Corolla fra 1996

Jesper Blomberg var med til at starte Rolla Klubben. Han har selv en Corolla fra 8. generation, der blev fremstillet fra 1995 til 2000.

Jesper Blomberg på 26 år kommer fra Thorsø ved Hammel, Han er en af de unge, der nu har kastet deres kærlig på ældre Toyota Corolla.

Rolla Klubben skal være et seriøst foretagende, ikke noget med dækbrænderi og konflikter med politiet, understreger Jesper Blomberg.

es 1.3 millioner biler i flere end 150 lande, fortalte Toyota selv i forbindelse med 50 års jubilæet i 2016.

Toyota Motor Corporation blev grundlagt i 1937 med det formål at bidrage til udviklingen af den japanske bilindustri. Tre årtier senere - i en tid hvor interessen for biler i Japan var stærkt stigende - kom Corolla til verden.

er

Jesper Blomberg

både overrasket, men også glad for interessen for initiativet med Rolla Klubben.

Freja Munk fra Grenaa har en Corolla 12 2,0 D4-D fra 2003. Hun fortæller: -Det hele startede med, at jeg fik kørekort, og min far hjalp med at finde min første bil. Jeg var så heldig, at mine forældre ville forære mig den første bil, som så blev en Corolla, fordi min far mente, at det var en bil, jeg ikke kunne gå helt galt med. Der nåede at gå 4 måneder, og så var den desværre kørt i stykker, smiler Freja Munk, der uddyber: -Men fordi jeg var blevet for glad for køreegenskaberne og formen på min første Rolla, endte jeg med at finde en identisk model som min næste bil. Jeg har altid elsket min Corolla, for uanset hvad så har den bare kørt skidegodt! Og jeg har altid godt kunnet lide at proppe klister på og lave lidt, fordi jeg så følte jeg så anderledes ud i modsætning til en VW eller BMW og så videre. Da Jesper Blomberg så dukkede op med Rolla Klubben, var jeg mega glad for, at jeg ikke var det eneste unge menneske, der holdt af at køre andet end tysk!

Overgår kundernes forventninger

Det har i særdeleshed været Toyotas designkoncept, en flydesigner, der havde designet fly under anden verdenskrig, var mesteren bag Corollas design med en aerodynamisk tankegang og sporty design, der har været med til at bane vejen for den succesfulde bilmodel; en tankegang, der den dag i dag stadig ligger bag udviklingen af Corolla.

Designkonceptet består i, at bilen – på en pointskala op til 100 –som minimum skal opnå gennemsnitligt 80 point, og helst mere, på forskellige parametre. Toyota tænker derfor konstant på at udvikle noget ekstra for at gøre bilen endnu mere tiltalende. Målet er nemlig altid, at bilen skal overstige kundernes forventninger. Gennem de seneste fem årtier har Toyota fortsat den tankegang i udviklingen af alle bilgigantens modeller.

I Danmark blev Corolla ikke markedsført fra 2009, hvor nogle af de sidste fabriksnye sedan-udgaver kørte ud over kantstenen hos Toyota-forhandlerne. Den populære model blev afløst af modellen Auris, der både kunne fås som kompakt hatchback og rummelig

stationcar, og som var den første Toyota-model i Europa ud over Prius, der fik hybridteknologi.

Toyota Auris sælges nu ikke længere i Danmark, for efter 12 år med Auris vendte Toyota tilbage til Corolla i forbindelse med introduktionen af en ny generation. Navneskiftet skete som led i en større ensretning af modelnavne på Toyotas bilmodeller, der sælges over hele verden. Det legendariske navn genintroduceredes, da den nye Corolla fik verdenspremiere på Paris Motor Show i oktober 2018. Den blev introduceret på det danske marked i april 2019, hvor den afløste Toyota Auris.

Rolla Klubben

Som nævnt appellerer Toyota Corolla til unge mennesker, og da en lille gruppe i dette forår mødtes, blev de enige om at stifte, det de nu kalder ”Rolla Klubben”. Jesper Blomberg fra Thorsø ved Hammel var med til at stifte klubben og står i dag som talsmand for klubben. Han fortæller:

-Jeg valgte at kaste mig over en Corolla, dels fordi 3 af mine gode kammerater havde hver deres Corolla, og fordi jeg havde fået

Munks Corolla står dog stille i øjeblikket. Motoren i hendes elskede Rolla er stået af. -Det kræver for meget tid og erfaring og ligger lidt for langt over budget, at få den på vejen igen foreløbig. Men det skal den med det samme, jeg har fundet plads til at få renoveret motoren. Jeg har en Starlet, som står i en garage, som jeg er ved at sælge, så Rollaen kan komme i garagen i stedet, så den kan komme på vejen hurtigst muligt, forklarer Freja Munk

oplevelsen af, at en Corolla er en god og driftsikker bil med meget komfort til en lav pris. Bilen i sig selv er en pålidelig makker igennem godt og ondt, og i forhold til andre biler bliver man ét med bilen på meget kort tid. Så ja den kan helt sikkert noget, som jeg personligt ikke synes, andre biler kan, forklarer Jesper Blomberg, der på spørgsmålet om hvorfor han har taget initiativ til klubben, og hvad de laver i klubben, svarer: -Gruppen blev skabt af 3 venner og jeg, der kaldte os “Rolla Klubben” eller “Rolla Gang”, da vi alle 4 havde en Corolla E11. Efter en rum tid besluttede jeg, at vi skulle gøre Rolla Klubben til en ting og oprettede derfor gruppen på Facebook. Efter kort tid opdagede vi hurtigt, at der var interesse for Rolla Klubben og valgte derfor at gøre det mere seriøst. Den beslutning har gjort, at vi i dag har samlet en mere eller mindre aktiv Facebook gruppe med knap 300 medlemmer. I gruppen er der alt fra småsnak til råd og vejledninger, og ved siden af det forsøger vi at holde biltræf hver 2. uge. -På nuværende tidspunkt er planen ikke at lave det som en formel

klub, men med tiden, hvis klubben bliver ved med at vokse, skal vi nok være mere formel med bestyrelse med mere. Klubben er generelt blevet modtaget rigtig godt og er stadig støt stigende i nye medlemmer.

-Der vil altid være folk, der ikke kan forstå ideen med en nichegruppe som denne, og ligeledes folk der rynker brynene eller giver sig til at grine, men så snart, det sker, starter snakken, og derved kan vi måske være med til at inspirere andre til at lave nichegrupper i samme stil, forklarer Jesper Blomberg.

Aldersforskel betyder ikke noget

-Vi er en klar overvægt af medlemmer fra 18-30 år, men tiltrækker også det lidt ældre publikum, og jeg håber personligt, at vi vil tiltrække flere Corolla-ejere i alderen 30+, både så vi kan få en masse gode historier, gode erfaringer og vigtigst af alt vise, at aldersforskel ikke nødvendigvis har noget at sige, når vi kommer til nicher som denne.

Freja

Ejerne af disse 4 Toyota Corolla startede Rolla Klubben.

Ud over at mødes og sparke dæk har Rolla Klubben også et længere rækkende formål.

-I Rolla Klubben står vi for fællesskab, sammenhold, interesser og samarbejde. Vi er sat i verden for at samle det danske Corolla samfund og har sat os til opgave at skabe et socialt mødested for unge såvel som gamle, der ejer en Toyota Corolla, og som ønsker et aktivt forum og ikke mindst diverse begivenheder rundt i landet. Vi arbejder ud fra, at der skal være plads til alle, der vil være medvirkende til at skabe et socialt “samfund” for de danske Corolla ejere og vil i løbet af træfsæsonen arbejde med vores egne træf og ikke mindst deltage i andres træf, uddyber Jesper Blomberg.

-På nuværende tidspunkt har vores medlemmer også mulighed for at sælge og søge reservedele til deres biler i Facebook gruppen, men vi har ingen planer om selv at formidle disse.

Hvad siger vennerne så til denne specielle hobby?

-Mine venner har grint lidt af det, men har alle taget det med stor respekt og respekteret, at vi alle har forskellige interesser, smiler Jesper Blomberg, der ikke selv er mekaniker.

-Men jeg har altid haft hænderne skruet ordentligt på og lever meget efter “learning by doing”, hvilket netop er en fordel med en ældre bil, desuden har vi flere i gruppen, der er mekanikere, og os mindre vidende trækker derfor på gruppen, når der er noget vi ikke har forstand på.

-Vi er ikke som de andre træfgrupper. Vores formål er ikke at kæmpe imod ordensmagten, vi vil derimod gerne skabe et samarbejde med dem og ligeledes vise den danske befolkning, at vi ikke er som alle andre. Det betyder, at vi hverken afholder race eller de såkaldte “brænder træf”, men derimod et godt gammeldags “meet up”, hvor vi mødes og sparker dæk, pointerer Jesper Blomberg kraftigt.

-I Rolla Klubben er vi i skrivende stund, 288 medlemmer i alderen 18-60 år, der repræsenterer 283 indregistrerede Corollaer af

generation 1966-1970

forskellig alder. Vi blev grundlagt d. 5. april 2021 af de 4 første medlemmer. Siden da er der løbet meget vand under broen, og vores medlemstal er stadig stigende, slutter Jesper Blomberg.. -Det fede ved Rolla Klubben er, at der er plads til alle de forskellige Rolla-ejere uanset model eller måde at udsmykke den på. Og gennem Rolla Klubben er der også kommet nogle superfede venskaber, hvor vi alle kan snakke sammen om det at tage til træf sammen og det sjove ved at have en Rolla, forklarer Freja Munk fra Grenaa, der selv skruer i sin bil, da hun er ved at uddanne sig til mekaniker.

Flere generationer af Corolla

Med så lang en produktionstid for en enkelt bilmodel, vil der naturligvis ske ændringer og forbedringer gennem årene, hvilket giver anledning til forskellige generationer af modellen. Dem gennemgår Toyota selv på deres hjemmeside.

Corolla-navnet kommer af det latinske ord for lille krans, og i biologien betegner det blomstens ring af kronblade. Så det var et ganske poetisk navn, som den kompakte Toyota fik i dåbsgave i 1966, og den kom til verden i en tid præget af optimisme og vækst. I Japan passerede befolkningstallet 100 millioner, økonomien blomstrede, og vejnettet voksede i takt med, at nye forstæder skød op.

Det stigende antal forstadsfamilier havde brug for en kompakt og økonomisk bil, og på den baggrund satte Toyota et ambitiøst produktionsmål for den nye Corolla, nemlig 30.000 styk om måneden. Konkurrenterne og bilindustrien i det hele taget måbede, for Toyotas samlede produktion var på det tidspunkt 50.000 biler om måneden, så det krævede en enorm forøgelse af produktionskapaciteten.

1. generation (1966-1970) kommer til verden

Ingeniør Tatsuo Hasegwa stod i spidsen for udviklingsarbejdet, og

1.

han ville skabe en bil, der var sporty i både design og kørestil. Til premieren blev Corolla lanceret som 2-dørs sedan. Året efter fulgte en 4-dørs sedan og en 3-dørs stationcar, og i august 1968 blev programmet suppleret med en coupé, nemlig Corolla Sprinter. Corollas havde baghjulstræk, stiv bagaksel med bladfjedre og en 1.1 liters motor med 60 hk. Det lyder måske ikke så sporty i nutidens ører, men efter datidens begreber var Corolla en kvik bil. Corolla kom til Danmark i 1967, og reklamekampagnen beskrev den som: ”En ny bil i go-go klassen. Frisk og herlig. Topmoderne, 2-dørs design i fastback: Lynhurtig motor, der giver en tophastighed på 140 km/t takket være 60 sprælske hestekræfter”.

2. generation (1970-1974) følger op på en succes

I 1970 rundede salget af Corolla en million biler, og samme år blev 2. generation af den populære model lanceret. Karrosserivarianterne var de samme, men Corolla var blevet større, mere afrundet i designet og motorprogrammet forstærket med en 1.6 liters motor med 102 hk som den kraftigste. Af hensyn til det amerikanske marked kunne Corolla nu også fås med automatgear.

3. generation (1974-1979) Skrappere miljøkrav

3. generation af Corolla voksede stadig i størrelsen, men det var primært skrappere miljøkrav, der havde bestemt udviklingsarbej-

det. Det banede vej for nyskabelser som for eksempel katalysator og intensiv brug af vindtunnel i designet af den nye model for at minimere vindmodstand og dermed brændstofforbrug.

4. generation (1979-1983) skærer igennem Oliekrisen var overstået, den japanske økonomi genvandt sin styrke, og 4. generation af Corolla blev derfor lanceret med fornyet optimisme. I tidens ånd var linjerne skarpe og kantede. Men den største nyhed var slet ikke synlig. Det var nemlig et farvel til de gammeldags bladfjedre og goddag til en moderne undervogn med Panhard-stang og skruefjedre. Resultatet var bedre komfort kombineret med mere præcise køreegenskaber.

5. generation (1983-1987) får forhjulstræk

To måneder efter, at Corollas samlede salgstal rundede 10 millioner, blev 5. generation præsenteret, og den nye Corolla skulle præges af innovation fra inderst til yderst. Det kom også til udtryk i selve udviklingsarbejdet, hvor Toyotas ingeniører for første gang benyttede sig af Computer Aided Design (CAD). Men for kunderne var en anden nyhed meget vigtigere: Den nye Corolla havde forhjulstræk – og den havde aldrig kørt bedre.

2. generation 1970-1974

3. generation 1974-1979

4. generation 1979-1983

5. generation 1983-1987

6. generation (1987-1991) Kvaliteten får et ekstra løft

Designet og teknologien var stort set uforandret i 6. generation af Corolla. For i denne omgang blev der fokuseret på bilens kvalitet –helt i tråd med Toyota-filosofien Kaizen, som er et japansk udtryk

for ”konstante forbedringer”. Over 2.000 optimeringer fordelt med rund hånd betød, at Corolla bød på en raffineret køreoplevelse med lavt støjniveau og lækkert interiør.

7. generation 1991-1995

7. generation (1991-1995) styrker den globale succes

Med et salg på næsten 20 millioner biler siden introduktionen i 1966, havde Corolla opnået status som verdens mest populære bil. Hver eneste dag blev der produceret 4.300 Corolla-biler på det voksende antal Toyota-fabrikker over hele verden. 7. generation af Corolla styrkede bilens førerposition med flere karrosserivarianter, så den appellerede til flere kundegrupper. Corolla kunne nu fås som 3-dørs og 5-dørs hatchback, 4-dørs sedan og stationcar samt 5-dørs liftback.

6. generation 1987-1991

8. generation 1996-2000

Vintage Nyt

8. generation (1995-2000) viser ansvar

Hele verden var blevet mere miljøbevidst, og det meste af Asien havde ondt i økonomien, da 8. generation af Corolla var på trapperne. Toyotas ingeniører lagde sig derfor i selen for at udvikle en bil, der var skånsom over for både miljøet og pengepungen. Samtidig gik Toyota væk fra at bygge ”verdensbiler” og valgte at variere designet, så 8. generation af Corolla så forskellig ud alt efter, om den skulle sælges i Japan, Nordamerika, Asien, Oceanien eller Europa I BIL-REVYEN 1997 stod der om Corolla: “Corolla har netop fejret 30-års jubilæum i Danmark. Ikke mange bilmodeller får lov at leve så længe, selv ikke Kadett hedder Kadett længere. Men Toyota Corolla er en institution på det danske marked. Den kompakte japaner har formået at holde sig ung, udvikle teknik og design og til stadighed appellere til et bredt publikum. Corolla er en populær jobbil hos flådeejerne, hvor både virksomhed og medarbejdere er glade for den. Firmaet, fordi driftsomkostningerne er lave, medarbejderne, fordi Corolla er en dejlig bil at omgås, velkørende og driftsikker.”

9. generation (2000-2006)

Da udviklingen af 9. generation begyndte, rundede det samlede Corolla-salg 28 millioner styk. Modellen stod for 20% af Toyotas globale salg, og koncernen havde åbenbart fundet opskriften på sikker succes.

Men udviklingsleder Takeshi Yoshida var alligevel klar til at gå nye veje. Han målrettede ikke den nye Corolla mod de største markeder, men mod det mest krævende marked – og det er Europa. Den nye Corolla blev designet i Europa. Motorprogram og køreegenskaber blev tilpasset europæisk kørestil, som er mere frisk – for nu at sige det pænt – sammenlignet med den komfortable kørestil i USA og Japan. Resultatet var den hidtil mest sportslige Corolla.

10. generation (2006-2013) åbner sig mod hele verden

Da udviklingen af 9. generation begyndte, rundede det samlede Corolla-salg 28 millioner styk. Modellen stod for 20% af Toyotas globale salg, og koncernen havde åbenbart fundet opskriften på sikker succes. Men udviklingsleder Takeshi Yoshida var alligevel klar til at gå nye veje. Han målrettede ikke den nye Corolla mod de største markeder, men mod det mest krævende marked – og det er Europa. Den nye Corolla blev designet i Europa. Motorprogram og køreegenskaber blev tilpasset europæisk kørestil, som er mere frisk – for nu at sige det pænt – sammenlignet med den komfortable kørestil i USA og Japan. Resultatet var den hidtil mest sportslige Corolla.

Auris ser dagens lys

Toyotas topfolk havde i en årrække overvejet, om tiden var inde til at droppe Corolla-navnet i Europa, hvor det havde et lidt støvet image. Den typiske Corolla-kunde var oppe i årene, og Toyota ville appellere til en yngre målgruppe. Navnet blev Auris!

Den er nu fortid i Danmark, Corolla er genopstået samtidig med at interessen for de ældre modeller af Corolla er vokset med ungdommen i spidsen.

Corolla lever videre.

Citroen BX blev en af Citroens største sælgere. Brochure fra 1985.

I 1986 fik Citroen BX et facelift. Brochure fra 1986.

1431: Asbjørn topfarten opgives

Asbjørn faldt pladask for stregerne fra Bertone

Af Jørgen Kjær

Model BX, der blev produceret fra 1982 til 1994, blev en af de mest populære biler fra franske Citroen, og med i alt 2.315.739 producerede eksemplarer kommer den i klasse med Citroen 2CV, som en firmaets mest sælgende biler gennem tiderne. Den var en populær bil fra fremkomsten, der blev solgt mange, også i Danmark, men efter nogle års brug rykkede den hurtigt ind på markedet for billige brugte familiebiler. For 10-20.000 kr kunne man i starten af 1990`erne få en masse bil for pengene, hvis man købte en Citroen BX. Forfatteren af denne artikel har da også haft en længere række af samme model. Og i forlængelse af denne artikel er det måske en passende anledning til lidt selvransagelse og behov for den populære disciplin at tage nogle ord i sig igen. Jeg havde på det tidspunkt kastet mig over Citroens traction-modeller

– produceret fra 1934 til 1957. Det var for mig rigtige klassikere, måske veteranbiler, og jeg deltog lystigt i forskellige arrangementer. Og min holdning var, at når Citroen BX først begyndte at deltage i disse arrangementer, var det hele blevet for nyt. Så ville min interesse for kommende klassikere være til at overskue. Men, men stregen fra Bertones skriveborde holdt og mekanikken fra Citroen/ Peugeot lige så!

Så godt ord igen, og godt at nogle eksemplarer af modellen alligevel blev bevaret, så næste generation som for eksempel Asbjørn Dueholm fra København også kan få deres begejstring for klassikere udlevet.

Kender BX fra sin opvækst -Citroen BX kom nemlig til verden i 1982, et år efter mig, så bilm-

Asbjørn Dueholms Citroen BX 1,6 Image fra 1990 har en motor på 1580 ccm , 128 HK og opgives til 174 km/t. De 100 af dem skulle man kunne nå på 11,5 sekunder.

Vintage Nyt

Asbjørn Dueholm er faldet pladask for de Bertone-designede linjer ved Citroen BX. –Den har jeg været facineret af, siden jeg var lille, sammen med Citroen CX og XM. Jeg har bare ikke helt turdet købe de andre, fortæller han.

odellen har været en af de biler, jeg har kendt fra min opvækst. Jeg var derfor glad, da jeg endelig fandt min BX 1,6 Image fra 1990, forklarer Asbjørn Dueholm og fortsætter:

-Jeg har altid være optaget af biler, arkitektur og designobjekter, og i dag arbejder jeg selv som designer med at indrette af bygninger. Måske er det netop derfor, at Citroén tiltaler mig. For mig handler det om æstetik, nydelse og det rare i livet. De er fransk cafe med en avis, benene over kors, en crossaint og en lille espresso.

-Generelt kan jeg også meget godt lide ting, der er lidt off og ikke så mainstream, så jeg har altid syntes, at de gamle Citroener var smukke og også lidt underlige, forklarer Asbjørn.

Oprindeligt tegnet til en Volvo

Og netop det ikke at være ren mainstream, var en del af filosofien med den nye BX, da udviklingen af den blev sat i gang i 1977. Året forinden var Citroen blevet slået sammen med Peugeot og en del af teknikken i Citroen BX blev da også identisk med dele i den senere Peugeot 405. Tanken var at den skulle have flest mulige dele fælles med Peugeot, først og fremmest motorer og gearkasser, men den skulle naturligvis have det for Citroen så velkendte hydropneumatiske affjedringssystem.

Modellen blev tegnet af Marcello Gandini fra det kendte firma Bertone, men var oprindeligt tegnet til Volvo, der ville lave en kompakt bil på basis af Volvo 343. Det blev til prototypen med navnet Tundra, men designet var lidt for dristigt og radikalt til det nok lidt mere konservative svenske firma, og de forkastede det i nærmest sidste sekund. Bertone solgte det i stedet til Citroen, der fint kunne se det innovative i stregerne.

Det passede også fint med Citroens hang til at gå lidt uden for det gængse opfattelse af en bils design. Den nye model, der fik navnet

BX passede fint ind i dette og kunne lukke hullet mellem Citroen GSA og den større CX.

Der var også tænkt på produktionsformen. Det kantede karosseri havde således kun halvt så mange svejsepunkter som forgængeren GSA, og man havde haft god gang i computeren ved udviklingen. Den blev også i tidens ånd forsynet med flere dele i plast, således var motorhjem, bagklap og kofangere i plast, hvilket gav for standardmodellens størrelse en så lav vægt som startende ved 885 kg for den forholdsvis store bil.

-Citroén var nytænkende og innovative, med både formgivning og teknik frem til den sidste del af det 20 århundrede, hvor mange af bilerne også havde det dér særlige hydropneumatiske affjedringssystem med kugler, slanger og rør alle vegne. Når ét lækkede, så sluttede det hele, og selve navnet lyder jo som noget fra en gammel Tin Tin tegneserie, smiler Asbjørn

Dueholm.

Vintage Nyt

Citroen BX er konstrueret med hydropneumatisk affjedring, der blandt andet betyder, at bilen kan hæves og sænkes. Det kan blandt andet have betydning ved kørsel i sne.

-Med BXeren kan jeg virkelig godt lide Marcello Gandinis kantede, kileformede design med panoramaruder, og at køre i den er som at høre “Je t’aime” med Jane Birkin og Serge Gainsbourg. Man glider ligesom duvende hen over ujævnheder i vejen, i sæder så bløde som lænestole, og så håber man bare på, at den ikke går i stykker, forklarer Asbjørn om bilen, der blev præsenteret under Eifeltårnet i Paris den 23. september 1982. Og netop ordene “Je t’aime” “Je t’aime” “Je t’aime”, blev en del af lanceringen i Frankrig, medens det i Ingland lød lidt mere jordnært om bilen ”Loves driving, hates garages”. I England blev der i øvrigt i perioden solgt 62 forskellige varianter af Citroen BX.

Mange modelvarianter

Den første udgave af Citroen BX – basismodellen med ikke ret meget udstyr hed på de fleste markeder slet og ret BX. Den havde firetrinsgearkasse og stålfælge, men efterhånden kom den med flere motorstørrelser og udstyrsvarianter, og modelbetegnelserne voksede med større og større tal fra BX14 og med flere og flere bogstaver efter, og populært kunne man sige, at jo flere flere bogstaver, der var på typeskiltet, jo højere var udstyrsniveauet. De første modeller havde det karrakteristiske ”badevægtsspeedometer” og andre specielt udformede instrumenter, men ved et facelift i 1986, blev det dog en mere konventionel instrumentering og bet-

Citroen BX er en lidt større bilmodel, men på grund af at flere elementer som motorhjelm, bagklap og kofangere er fremstillet i plast, har man kunnet holde vægten så lav som omkring de 1.000 kg.

jeningsgreb.

Ved dette facelift blev modellen også modificeret ind- og udvendigt. De forreste bblinklys fik en større flade og farveløse glas. Femtrinsgearkasse blev nu standard og stofbetrukne dørsider

afløste de tidligere kunststofbetrukne, ligesom der var forberedt til montering af bilradio. Nu taler vi om modeller som for eksempel BX14RE, BX16RS, 19RI, 17RD og 19RD.

Året før i 1985 kom stationcarudgaven, der på fransk jo kaldes Break. Den blev i Danmark præsenteret som BX Weekend.

Et større fremskridt blev modellerne med 3 bogstaver efter modelnavnet: BX14TRE, BX 16TRS, BX19TRS og så videre. Her taler vi nu om centrallåsesystem, fire elruder, bagrudevisker, elektrisk oliestandsmåler, kortlæselamper, velourindtræk, servostyring og en del mere end standardudstyret i de første udgaver.

Toppen af modelprogrammet vil for de fleste være modeller, der kom på markedet efter april 1985, nemlig BX19GT/GTi, BX Sport, GTi 16V.

Asbjørn Dueholm nyder turene i sin Citroen BX.

I efteråret 1989 introducerede Citroen modellerne BX 4WD Break og BX GTi 4WD med permanent firehjulstræk.

Motorstørrelserne varierede i benzinudgaverne fra de mindste i

BX14 på 1380 ccm til de større i BX 19 på 1905 ccm over BX 15 og BX 16 på 1580 ccm. Hestekræfterne varierede fra 106 til 177 HK i BX 19 GTi 16V.

Dieseludgaverne begyndte ved 1769 ccm og 110 HK i BX 17D til BX TRD Turbo på 1769 ccm med en effekt på 180 HK. Tophastighederne varierede ligeledes fra 155 km/ til 218 km/t i BX 19GTi.

Populær bil

Citroen BX blev en populær bil, selv om den på en eller anden måde hurtigt udspillede sin rolle på de danske landeveje. Fra at have været en almindeligt syn, blev den på ganske kort tid næsten en sjældenhed. Afløseren hed Citroen Xantia, den kom i 1993, og den sidste BX løb af samlebåndet i 1994. Xantia lignede mere en almindelig bil, og den appellerede bredere hos de danske bilkøbere.

Citroen BX var nu pludselig en gammel bil, rusten tog sine, rustne hydraulikrør tog også en del, og selv om personer som denne artikels forfatter af nok mest økonomiske årsager, men også lidt veneration for Citroen, holdt liv i en stribe forsvandt, de hurtigt fra gadebilledet, og i dag er en Citroen BX en sjældenhed, som fortjener større opmærksomhed, og måske også lidt respekt, som vel en af de sidste ”rigtige Citroener”.

De kan stadig findes, og til fornuftige penge. Mest opmærksomhed må man nok have på de helt tidlige små standardudgaver fra de første år. Dem gad ingen nemlig gemme på.

Bilen kan købes til fornuftige penge, men man må nok gøre sig sit

Man behøver ikke have en teknisk uddannelse og baggrund for at interessere sig for og eje en klassiker, men når man ikke er mekanikeruddannet, kan selv et motorrum i en BX udmærket virke lidt uoverskueligt. Asbjørn Dueholm har derfor gode kontakter, der kan hjælpe ham med det tekniske.

Drømmen var i mange år at finde en Citroen BX, som Asbjørn Dueholm huskede fra sin barndom.

forarbejde grundigt, og gerne allierede sig med kendere, som har kastet deres kærlighed på Citroen BX. De kan findes på facebook. Der kan være mange faldgruber i en Citroen med blandt andet det specielle affjedringssystem, men omvendt er det til at finde ud af for en lidt ældre mekaniker.

En Citroen BX kan findes fra 10-20.000 kr og op efter. Men her, som ved andre klassiske biler, bør man gå efter de gode eksemplarer, selv om de naturligvis oftest er lidt dyrere.

Nu rejser den sig op!

-Jeg elsker, at den hæver sig, når den starter, det er virkelig ikke særlig praktisk, for det tager tid for den, at få sig hejst op, men det er sjovt, smiler Asbjørn Dueholm, der i den anledning har oplevet, at naboens lille dreng på forældrenes villavej sammen med sin far flere gange med ordene ”nu rejser den sig op”, har stået og ventet på, at han skulle starte bilen, så drengen kunne se bilen hæve sig.

Udover den innovative side har Asbjørn Dueholm dog også registreret flere særheder ved sin Citroen BX.

Interiøret i en Citroen BX er funktionelt opbygget, selvom Asbjørn synes nogle knapper er ulogisk placerede.

-Knapper er placeret ulogisk, og når det regner, visker den enkelte vinduesvisker ruden fri for vand - i passagersiden. Da jeg købte den, brugte min bror jeg en time på at finde ud af, hvor man hældte olie på, for anordningen lignede ikke noget, vi kendte. Den er helt sin egen. BXéren er dog mere afdæmpet end for eksempel DS og CX, som jeg også ret godt kan lide, til gengæld turde jeg godt købe den, da den er billigere at holde kørende, konkluderer Asbjørn Dueholm, der desværre endnu ikke har fundet en garage til bilen i København.

-Jeg har nok kigget efter en fornuftig BX, til en god pris, de sidste to år. Mere først som en ide, da jeg jo har min lille Citroen C1. Der har været (og er) nogle stykker til salg, som jeg har været ude at kigge på. Jeg har syntes, de gode eksemplarer har været for dyre, og de billige eksemplarer har været i for ringe stand. Min vogn havde været til salg i en uge, og jeg syntes prisen var rimelig, så jeg fik arrangeret med min bror og hans mekanikerven, at vi tog ud for at kigge på den. Han syntes, den var teknisk ok og fornuftig til de 20.000 kr, og jeg syntes den var flot, og sjovt at køre i. Så jeg slog til, fortæller Asbjørn Dueholm, der også fortæller at 1.6 modellen er ikke i så høj kurs, som den mere specielle 1.9 GTi.

-Men prismæssigt koster de dyre 1,9GTi op til 70.000 kr og et

Da Citroen/Peugeot i 1982 præsenterede deres Citroen BX var den baseret på en fælles platform for de to modeller Citroen BX og Peugeot 405, som også delte motor og gearkasse, men BX havde bevaret, som meget karakteristisk for Citroen, et Bertone-designet karosseri og ikke mindst den hydropneumatiske affjedring.

Bilen blev anbefalet som nem at servicere med serviceintervaller for olieskift så lange som 10.000 km – det var ikke så almindeligt på det tidspunkt, og da slet ikke for Citroen.

fornuftigt almindeligt eksemplar i ok stand ligger mellem 20.00035.000 kr. Der er én model som min til salg på nettet til 50.000 kr, og det er altså for meget, synes jeg.

-Men selve modellen er mindre vigtig for mig. Jeg kan generelt godt lide at tjekke nettet for klassiske biler, så da den kom, slog jeg til.

Citroen præsenterede selv Citroen BXs Bertone-linjer som ”midt mellem kunst for kunstens skyld og helt banal udformning”. Det siger jo ganske rammende, hvordan den udstråler originalitet uden at være ekcentrisk!

-Men hvis man kigger på udenlandske sites som AutoScout24, kan man godt finde fornuftige eksemplarer i for eksempel Spanien, Tyskland, Frankrig og Holland, uden de er så dyre. Det ville imidlertid kræve en ferietur samtidig, og det er ikke alle, der kan være lige så spontane som mig og tage med på en besigteigelsesrejse, slutter Asbjørn Dueholm, der faktisk allerhelst ville have haft en BX break, for den er virkelig aparte, men dem findes der ikke mange af, har han fundet ud af.

Citroen BX har et stort bagagerum.

Pause Kjellerup Dækcenter

Løvfaldstur den 3. oktober 2021

Der plejer jo at være en tradition at der er godt vejr, når der er Løvfaldstur, så hvis det er Ole i Volvo familien der står for vejret, havde han ikke været så heldig denne gang, da det regnede hele dagen, håber Ole bestiller godt vejr til næste løvfaldstur.

Der var ca. 40 tilmeldte køretøjer og ca. 80 personer.

Vi startede på Pårup Kro med et stort morgenbord med rundstykker og flere slags pålæg, Ole bød velkommen og han havde heldigvis en plan B, hvor vi skulle holde pause (så ruten var blevet lavet om lørdag)

Kl. 10.30 startede turen, hvor vi kørte af små veje i den flotte natur, med vinduesviskerne i gang det meste af tiden, i det våde vejr, vi havde så en god lang pause ved Kjellerup Dækcenter (plan B) hvor der blev serveret øl, vand og chokolade, der blev rigtig snakket, derefter kørte vi igen af små veje og farverne i naturen er jo flotte om efteråret (det var en rigtig flot tur, trods regnvejr, man fik så også lige tjekket om de gamle biler var tætte)

Kl. ca. 14 var vi tilbage på Pårup Kro, hvor vi fik en god middag,

flæskesteg med alt hvad der hører dertil, vi sluttede af med kaffe og kage, som billederne viser, ser det ud til, at der blev hygget og snakket, så var alle vist også godt mætte og klar til at køre hjem.

En stor tak til Volvo familien, håber de laver tur til næste år også

Med venlig hilsen, Arvid

Hygge ved spisning

Ole, Lonni og Jan (Volvo familien)

John og Rita (Volvo familien)

Nyhedsbrev fra MHS

Det blev endelig igen tid til en veteranmesse i Fredericia, denne gang gæstede vi vores medlemsklub Opel GT klubben

Forårets veteran og bilmesse i Fredericia

Motorhistorisk Samråd var igen til stede på forårets Veteran- og Bilmesse i Fredericia i messehallerne den 2 og 3. april, hvor Opel GT Klub Danmark havde inviteret MHS med som gæster.

Det var helt tydeligt, til trods for snebygerne der dukkede op engang imellem, at der alligevel var forårsstemning i luften – veteranfolket længes efter at få luftet køretøjerne og socialisere. Så ud over stumpemarked var der hele 43 klubber tilstede i hallerne og det summede af liv, spørgsmål og interesserede på vores fælles stand. Specielt lørdag var der virkeligt ”run på”.

På standen var det hovedsageligt Michael Deichmann der var til stede begge dage assisteret af undertegnede fra Opel GT klubben og det lykkedes Michael at få ”solgt” 4 nummerpladeerklæringer og der var mange flere, der havde spørgsmål til hvordan og hvorledes. De 3 flotte Opel GTère virkede som et fin trækplaster og de 4-5 GT folk havde travlt med at besvare spørgsmål de 2 dage.

Det er kutyme, at vi i forvejen spørger en eller to medlemsklubber, om vi må gæste dem ved de næste messer, både for at hilse på og især for at høre, hvad der rører sig, informationer vi kan tage med hjem. Dansk Vintage Motor Club var villig til at huse os på efterårets messe i oktober og forårsmessen i 2023 vil Dansk Historisk Motor Klub gerne stille sig til rådighed på deres stand.

Så vi ses helt bestemt igen!

Godt forår.

Mikael Arngren., Bestyrelsesmedlem, Motorhistorisk Samråd

Danmarks Motorhistoriske Arkiv

For snart et par år siden blev Motorhistorisk Samråd inviteret af Dansk Veteranbil Klub (DVK) til at deltage i en arbejdsgruppe, der har til formål at oprette et digitaliseret arkiv af de arkivalier, DVK råder over. Det drejer sig om hele samlinger af dokumenter fra store danske bilforhandlere, brochurer, instruktionsbøger, plakater, tidsskrifter og ikke mindst billeder.

Fra starten og frem til nu har fokus været på at udarbejde en logisk rækkefølge at tilgå arbejdet. Vi skulle medtage i betragtningerne hvilke parametre, der skulle udvikles i softwareprogrammet, hvilke søgefunktioner, der var relevante og vigtige, hvilke krydsfunk-

tioner, der skulle medtages og hvilket materiel, der skulle benyttes til skanningerne. Status i dag, foråret 2022, er, at der er opbygget et oversigtsskema, der tjener som database. Der er allerede indlagt mange forskellige emner, som udgør eksempler på, hvordan den videre indtastning og indføring af de skannede dokumenter/billeder skal foregå. Der er desuden etableret en prøvehjemmeside, som endnu ikke er tilgængelig for offentligheden.

Det var så alt det tekniske, men, kan man spørge sig, hvorfor er det nu nødvendigt? Det er det fordi hele motoriseringen i de sidste 120 år har været så altafgørende for udviklingen af vores samfund i hele den vestlige verden, at det er alt for vigtigt bare at lade stå til og lade alle disse arkivalier forgå. Endvidere vil det være en guldgrube for såvel forfattere og skribenter som blot almindeligt interesserede at lede efter historiske oplysninger om enten en bestemt type køretøj, en nummerplade eller et motorcykelmærke. Alt sammen ting, du vil kunne finde i det kommende arkiv.

Men intet kommer af sig selv. Arbejdsgruppen arbejder ulønnet, men penge skal der alligevel til. Der skal indkøbes materiel til skanningen og så skal der først og fremmest findes villige hænder, som vil være med til at skanne og dermed være en del af det vigtige team, der er med til at gemme motorhistorien i et tilgængeligt arkiv for alle interesserede.

Steen Rode-Møller, Formand, Motorhistorisk Samråd

Nu er toget kørt til perron…

Det hele startede ved et arrangement om ”crowdsourcing” i DRbyen for nok 10 år siden. Arrangementet var sat i scene af DR og Rigsarkivet og jeg fik der kontakt med nogle medarbejdere fra arkivet og fremlagt vores ide om at digitalisere toldjournalerne.

Over de næste mange år blev der hvert halve år udvekslet e-mails – viljen var det skam på begge sider – men der skete kun lidt og langsomt.

Dorte Stadil, Johnny B. Rasmussen, Uffe Mortensen, Steen Rode-Møller, Niels Jonassen, Erich Karsholt, Jens Møller Nicolaisen og Martin Bech

Et eksempel på et opslag i et af de journaler der i dag befinder sig på Rigsarkivet

For nylig fik vi via venlige medlemmer en ny kontakt ind i Rigsarkivet, nemlig til den fra TV kendte arkivar Adam Jon Kronegh (”Forsvundne arvinger”). Adam arbejder i enheden for dataformidling, og en af deres fornemste opgaver er at gøre Rigsarkivets arkivalier tilgængelige for forskere og borgere. Så vi er nu havnet det helt rigtige sted. Over de seneste uger har vi udvekslet e-mails hvor vi redegjorde for forventninger og potentiale i digitaliserede toldjournaler.

Og hvad er det så projektet går ud på? Fra 1924 til ca. 1970 blev der på alle toldkontorer udstedt toldattester når der var svaret afgift (det vi i dag kalder registreringsafgift) og i en journal blev data fra attesten skrevet ind – 1 linje for hver attest. Oplysningerne er ejers navn og adresse, køretøjets data og værdi. Det hele er skrevet i hånden, så hvis det skal gøres søgbart skal informationerne i journalerne skrives af i en database der kan søges i.

Tirsdag den 5. april havde formand Steen Rode-Møller og jeg så et møde med Adam og leder af enheden for dataformidling, Jan Dalsten. Mødet var ganske kort og effektivt og vi fik lagt en plan for det videre arbejde. Nu skal vi have udarbejdet en projektbeskrivelse, beskrive design af den applikation, der dels skal bruges til indtastning af data og efterfølgende søgning i journalerne, have fundet 2½ million kroner og gerne 100 til at hjælpe med indtastningen. Indtastningen kan gøres hjemmefra så man skal ikke til København og Rigsarkivet for at hjælpe til.

Hold øje med vores nyhedsbreve hvis du gerne vil hjælpe med indtastningen. Når der fløjtes afgang, giver vi besked her. Og kender du en god fond, må du gerne give os tippet nu. Vi skal i gang med noget fundraising.

Michael Deichmann, Bestyrelsesmedlem Motorhistorisk Samråd

Villy Poulsen 1940 - 2022

Villy Poulsen var nok mest kendt iblandt motorcykelfolket. Det er ikke usandsynligt at mindst et af hans mange bogudgivelser vil være at finde i bogreolen. Villy testede i mange år motorcykler for aviserne og havde en journalistisk baggrund. Han var desuden også fast speaker til hovedparten af de danske motorcykelløb på Jyllandsringen og Ring Djursland, ligesom han i mange år stod for ture til Manx løbet.

Det er derfor med stor sorg vi erfarer, at Villy Poulsen er gået bort den 25. marts.

Selvom Villy Poulsens forfatterskab er et helt kapitel for sig, så var han også aktiv på en lang række andre planer. Således var han i 1965 med til at danne Danmarks Veteran Motorcykleklub der i dag er af landet største. Senere tog han initiativ til det i dag navnkundige Egeskovløb. V

Verden er blevet en to-hjulet ildsjæl fattigere. Æret være hans minde.

Billedet af Villy Poulsen med Nimbus Kakkelovnsrør, er fra udgivelsen ’Veteranjournalen’ fra 1992

FIVA stewards mødes i Ljubljana

Ved alle internationale FIVA arrangementer skal der være en såkaldt steward til stede. Stewardens opgave er at se til, at FIVAs regler for arrangementer bliver overholdt, og at deltagerne får rimelige vilkår. Hvis der opstår en konflikt – det sker – kan stewarden træde til som overdommer.

Heldigvis forløber alt i de fleste tilfælde gnidningsløst, og arbejdet som steward er interessant, men kan også være både anstrengende og ensomt. Stewarden skal følge med i alt. FIVA har udnævnt og uddannet ca. 40 stewards fordelt på hele verden, de fleste dog i Europa. For at holde stewarderne a jour med regler og tendenser bliver der hvert andet år afholdt et seminar. Dette års seminar fandt sted i Sloveniens hovedstad, Ljubljana i form af et temmelig intenst møde lørdag d. 1. april. Der var ca. 30 stewards til stede som fik gennemgået og drøftet de problemer, der kan opstå. Flere kunne berette om problemer de havde oplevet, og mulige løsninger blev livligt diskuteret. Det var et lærerigt og nyttigt møde, som også kom til at dreje sig om fremtidige tendenser i lyset af bl.a. miljølovgivningen.

Niels Jonassen, FIVA Steward

Koncentrerede Stewards ved seminaret i Ljubljana, Niels Jonassen bagerst i lokalet.

Formandens beretning 2022

Af Svend Aage Kaae

Dette er min første beretning som formand, og det er ikke gået mere end 8 måneder siden jeg blev valgt.

Og grunden til det var jo som bekendt Coronaen, som har ødelagt og slået meget i stykker i de forløbne 2 år, så vi udsatte sidste års generalforsamling 4 måneder. Dog skal det siges at vi siden sidste generalforsamling i august har haft gode forhold, i hvert fald når vi ser på aktiviteterne i DVMC.

Rent faktisk kom alle stramningerne hen over julen så sent, at vi nåede at få holdt årets normale sidste arrangement, Gløggaftenen i klubhuset, og vi skulle kun aflyse et enkelt arrangement, men det kommer Arvid ind på i sin beretning.

Så lad os nu håbe at alt fortsat går den rigtige vej, idet Coronaen ikke mere slår så hårdt, ja, vi taler jo ikke mere om den. Og mange af os allerede har haft det, og i øjeblikket er alt jo også tilladt –uden mundbind – det er jo herligt.

Som nævnt på sidste generalforsamling lovede vi, at vi ville holde en klubaften, hvor vi ville se på, hvad vi skulle gøre vedr. klubbens fremtid. Grunden var jo at vores medlemstal er faldet ret konstant igennem de seneste år, hvilket det stadig gør.

Dette møde har vi afholdt og som det allerede har været beskrevet i klubbladet, har vi fået forskellige forslag til hvad vi kan gøre, men også hvad der allerede er godt i klubben. Til sidstnævnte hører jo klubbladet, som nok må siges at være klubbens største aktiv. Mere om det senere.

Vi skal være mere synlige

Vi har fået forslagene prioriteret og noget af det vi skal være bedre til for at opnå en større medlemstilgang er at vi skal være mere synlige.

Hvordan bliver vi så mere synlige? Jo, vi kan til træf en gang i mellem tage og reklamere for vores klub med foldere, eller forsøge at sælge medlemskaber. Det kan være i Kalø, Ry, Hobro eller et af de andre steder (hvis vi kan få lov til det for arrangørerne), ligesom vi gør i Hvidsten.

Til at hjælpe med dette, skal vi have lavet en folder, som fortæller om klubben og dens aktiviteter. Men vi er også nødt til at have hjælp fra jer og andre klubmedlemmer, så vi vil invitere til en aften, hvor vi kan snakke om hvordan I kan hjælpe. I er også meget velkomne til at tage kontakt til undertegnede eller et andet bestyrelsesmedlem, hvis I vil hjælpe med noget. De sidste par gange på Fredericia Messen har vi prøvet at være mere synlige med en aktiv tilstedeværelse ved indgangen til standen og tale med de forbipasserende. I efteråret lykkedes det at få 22 nye medlemmer, hvoraf 1 dog desværre allerede er udmeldt. Og på messen for 3-4 uger siden forsøgte vi igen og fik 9 nye medlemmer – om det er få eller mange, det ved jeg ikke. Men vi prøver nok igen næste gang, men skal så måske holde en pause. Noget andet er at vi har besluttet at vi vil lave juni-nummeret af Vintage Nyt til et særnummer. Det skal have fokus på youngtimere, og skal uddeles til dem med de yngre biler på Wedelslund og i Hvidsten og måske andre steder, så vi kan få dem gjort opmærksom på vores klub.

Med disse aktiviteter håber vi, vi kan få fat i nogle flere, og jo altså også helst nogle yngre, og gerne også nogle yngre som er interesseret i at komme med i bestyrelsesarbejdet eller med i arrangementsudvalget.

Webshop og ny hjemmeside

Som i nok har set budgetterer vi med et større underskud for det kommende år, og det skyldes at vi har sat penge af i budgettet til en ny hjemmeside, da den eksisterende er ret svær at vedligeholde, svær at tilpasse og lægge nye ting ind i. Vi har også tanker om at tilføje flere ting til hjemmesiden, som ikke er i den nuværende. Det f.eks. en web-shop med det tøj og andre ting vi sælger. Og vi vil også prøve at sælge medlemskaber som gave. Og, hvis det ikke er for besværligt, få siden lavet så tilmeldinger betales direkte ved tilmelding. Vi kunne måske også lægge Vintage Nyt ind så de kan læses af medlemmer på hjemmesiden, eller evt. kun de gamle numre, mere end 1 år gamle, og så lade dem være tilgængelig for alle.

En anden ting vi fik op på mødet med var med andre veteranbilklubber om samarbejde, men det har vi foreløbig udsat til efteråret, men vi vil snarest tage kontakt til et sted i Kolding- Esbjerg området for at finde ud af om vi kan være fælles som noget.

Bibliotek og klubblade

Biblioteket har vi allerede gjort noget ved, idet vi har været i gang med at rydde op i hvad vi har. Erik Nielsen har igennem en del år lavet et stort arbejde med at få gjort op hvad vi har af diverse materiale, dog ikke alle klubbladene. Vi overvejer hvad vi skal gøre med specifikt materiale, som værkstedslitteratur, instruktionsbøger og almindelig litteratur, og det kunne være at overdrage det til f.eks. Dansk Veteranbil Klub - DVK, der som de eneste gør et stort arbejde med at registrere og arkivere sådant materiale. Noget helt andet er klubblade fra diverse klubber og forskellige tyske, svenske, engelske og danske bilblade. Dem har vi lagt frem på bordene i klubhuset, og der bliver åbent en aften og en lørdag i løbet af maj måned, således at klubmedlemmerne kan komme og se hvad der er og tage det med de ønsker. Men det er først til mølle-princippet, der gælder. Det der ikke bliver afhentet bliver kasseret.

Fælles fodslag er vigtigt

Vi må huske at foreningslivet er vigtigt, selvom alting kører på nettet, men som Allan sagde sidste år, så er det vigtigt at vi har et

talerør overfor politikerne, og her har vi Motor Historisk Samråd - MHS. Og hvis vi ikke har klubberne har vi heller ikke MHS, og så er det ikke til at vide, hvordan det kommer til at gå med vores kære køretøjer. Og især nu hvor el-bilerne vælter frem, vil det så om nogle år bliver endnu sværere at få lov at køre på vejene? Så her vil MHS også blive et uhyre vigtigt aktiv for os alle sammen. Men som sagt, det eksisterer kun, hvis klubberne eksisterer. Så skal det også nævnes, at vi grundet vores størrelse – i dag – har en relativ stor indflydelse, og det skulle vi gerne vedblive at have. Så stor tak til MHS for den store indsats. De laver mange andre ting, som I kan følge i Vintage Nyt, hvor vi trykker MHS’s nyhedsbrev.

Desværre har vi jo mistet Classic Race, Aarhus, men der er andre der har overtaget navnet, så må vi jo se hvad der sker omkring dette. Men så er det heldigvis lykkedes at få en aftale i stand med de nye ejere af Wedelslund, så træffet grundlovsdag, 5. juni, heldigvis finder sted igen. Der glæder vi os til at se nogle af jer. Som sædvanligt har vi ansvaret for parkeringen, men mangler folk til dette, og det kan jo være at nogle af dem der nu ikke kan komme til Classic Race, kunne tænke sig at hjælpe på Wedelslund i stedet for.

Og så en opfordring

Som jeg nævnte i indledningen, er vores blad, Vintage Nyt, nok vores største aktiv, men det kræver at vi har noget at sætte i det. Så jeg vil bare igen sige, og det har vi også skrevet i bladet, at vi hele tiden skal have nogle artikler fra medlemmerne, for at have noget til bladet. Så har du en historie om et køretøj, en interessant bil, en almindelig bil, der er blevet sjælden, så skriv noget om det og send det til Jørgen Kjær sammen med nogle billeder. Det kan også være en efterlysning om en bil du har kendt eller havde engang,

Klubaftener 2021

Alle klubaftener var aflyst de første 4 måneder pga. Corona

Den første klubaften i 2021 var hos Ørum Karosseriværksted. Ejer af virksomheden Lars Jørgensen bød velkommen og fortalte fra han startede og frem til nu, han er udlært klejnsmed og selvlært karosserimager Lars udfører alle former for reparationer, forsikringsskader m.m. – men i dag laver han mest veteranbiler, mest pladearbejde mindre reparationer og total opbygning af bilerne, han var i gang med 4-5 biler den aften vi var der, vi blev vist rundt på værkstedet og i bygninger der er fyldt op med reservedele især pladedele, som Lars køber op over hele landet, når lagre og værksteder lukker.

Vi sluttede af med kaffe og kage, der blev hygget og snakket, Lars måtte svare på mange spørgsmål (vi var lige godt 20 personer, rigtig god aften)

Det var lige lidt om denne klubaften (læs i oktober bladet 2021, hvor Svend Aage har skrevet en artikel om denne klubaften)

Den 24. juni skulle der være klubaften i klubhuset (hyggeaften) der var kun 5 tilmeldte, så det blev aflyst.

Den 22. juli var vi på besøg hos Troldebo Legtøjsmuseum. Det er en hyggelig gård, stuehus og udbygninger er indrettet som museum, Jørgen og hans kone Herdis tog godt imod os og bød velkommen (vi var lige omkring 20 deltagere)

Vi startede med kaffe og kage – Museet blev åbnet i 2005 Jørgen viste rundt i udbygningerne, man kunne også selv gå rundt

eller det kan være bilerne I havde, da du var barn og ung, eller dine egne første biler. Hvad som helst og nu siger jeg biler, men reelt er det alle køretøjer, som klubben står for, lastvogne, motorcykler, knallerter eller traktorer.

Til sidst vil jeg gerne sige tak til alle de frivillige der har hjulpet i klubben i årets løb, det er f.eks. Kurt Rasmussen og hans gruppe der får Hvidsten arrangementet til at køre, alle dem der har hjulpet med parkeringen ved Classic Race i Aarhus og dem der har hjulpet på standen i Fredericia. Også en tak til arrangementsudvalget og andre, der har fået de forskellige arrangementer i løbet af året stablet på benene, og sidst en tak til bestyrelsen og suppleanterne. Her vil jeg specielt nævne Erik Ammitzbøll, der er ansvarlig for at få Fredericia standen stablet på benene 2 gange om året, Arvid for at lægge et kæmpe arbejde i klubhuset med bl.a. altid at sikre at der er varme på, lavet kaffe, rydde op, osv. når der sker noget i klubhuset, og han er altid sidste mand der går, ligseom han altid koordinerer og holder vores arrangementskalender opdateret!. Daniel, der sikrer at finanserne er i orden, kontingenterne bliver opkrævet og regnskab og budget bliver lavet til generalforsamlingen. Jørgen Kjær som er redaktør på Vintage Nyt og Hans Jørgen som sætter bladet så flot op måned efter måned og til dem der kommer med de artikler der skal i bladet.

Og til sidst Per Christiansen, som nu stopper som bestyrelsesmedlem. Han har indtil i efteråret haft en udfordrende opgave med forsikringsdelen. Dette og hans deltagelse i bestyrelsens almindelige arbejde vil jeg hermed sige ham mange tak for.

Det var ordene om det korte år siden august.

og se på alt hvad de har samlet, gamle trædebiler i metal, mannequiner, over 4.000 modelbiler, masser af retro ting, veteranbiler i 1:1 og meget andet.

Herdis viste rundt i stuehuset, store trolde hun selv har lavet, Kongelig porcelæn m.m. (det er et besøg værd, så det var en rigtig god aften)

Den 26. august var vi på besøg hos Mølholmgaard Købmandsmuseum.

Anne-Mette bød velkommen (vi var ca. 35 deltagere)

Det hele startede for 6 år siden, hvor Anne-Mette og Niels begyndte at samle på kaffedåser, nu er der over 1.000 forskellige kaffedåser, når man træder ind i købmandsbutikken, kan man virkelig mærke stemningen, hvordan det var at købe ind i gamle dage, der er alt hvad man kunne købe i købmandsbutikker i halvtredserne og tresserne.

Der var et Olsen Banden museum oven på købmandsbutikken. I 2021 var der kommet en Saloon til, med arrest og det hele, de er i gang med at lave andre butikker i udbygningen over for købmandsbutikken.

Der blev sluttet af med kaffe og kage (det er et besøg værd) Vi har fået mange tilbagemeldinger, at det var en rigtig god, hyggelig og spændende aften

Den 23. september var Guldager i klubhuset og holde foredrag. Der var fuldt hus som det plejer når Guldager fortæller, dem der har været i klubben i mange år, ved at han kan fortælle, så alle

hører efter.

Der blev vist film og billeder fra da han købte sin Corvette C1 fra 1959, om restaureringen fra den kom hjem, til den stod helt færdig, det var virkelig spændende at høre og se de mange billeder, der blev stillet mange spørgsmål til Guldager.

Efter kaffe og kage, blev der igen stillet spørgsmål, der var en del af de medlemmer, der har været i klubben i mange år, næsten fra klubbens start, der fik en snak med Guldager (en rigtig god og hyggelig aften)

Den 12. oktober var vi på besøg hos Iversens Cylinderservice i Horsens. De ville max have 15 deltagere, så der var en del på venteliste, der kom 17 deltagere, så der var lige et par stykker der havde glemt at melde sig til.

Indehaver af virksomheden Poul Skov Sørensen (der har 55 års erfaring - bød velkommen) derefter viste han rundt og fortalte om motorrenoveringer og hvad de ellers laver, Poul viste og fortalte hvad de laver på deres forskellige drejebænke og viste ting de skulle til at renovere.

Der var en medarbejder der også viste rundt (de bød på øl og vand der kunne nydes under rundvisning) der blev stillet en masse spørgsmål, og vi svar på dem alle. (der blev sluttet af med kaffe og kage, rigtig god aften)

Den 28. oktober var vi på besøg hos Leo Rasmussen Automobiler Der var som altid fuld hus (80 personer) Vi startede med at se på de mange veteranbiler de har til salg, Henrik bød velkommen, og fortalte om hvad de ville vise i løbet af aftenen.

Claus gennemgik og viste en El bil – en Ford Kuga Plug-in Hybrid, ja vi kommer jo nok til at se mange El biler på de danske veje de næste år, men jeg tror nu de fleste der kører veteranbiler, kan lide lyden af en rigtig benzinmotor. – der blev budt på øl og vand på værkstedet.

Som det plejer var der en konkurrence, hvor man skulle gætte 3 ting og så vandt man vin, der var kun en der gættede alle 3 ting rigtig, det var Solveig

Som sædvanlig blev der sluttet af med kaffe, boller med pålæg og slik, hvor den gode stemning fortsatte.

Det var igen en rigtig god aften, det er en af de klubaftener, vores medlemmer ser frem til.

Den 9. november klubaften i klubhuset (om klubbens fremtid m.m.)

Der kom mange gode forslag, forslagene er prioriteret på et bestyrelsesmøde, og som formanden sagde i sin beretning, er flere ting sat i gang.

Den 25. november (klubbens julebanko)

Det var så første gang det blev holdt i Stjær Forsamlingshus, der var ingen julebanko i 2020 pga. Corona (vores medlemmer kunne nemt finde det, selv om det var et nyt sted, der var 94 tilmeldte) Der var 18 spil, med en lille pause ind imellem, efter spillet blev der sluttet af med Birgittes berømte kagebord.Så det blev en rigtig god og hyggelig aften

Den 7. december (årets sidste klubaften) Gløgg og æbleskiver. Der var 52 tilmeldte, der var ca. 7 der måtte melde fra pga. Corona. Det blev en hyggelig aften, der blev rigtig snakket, og der blev ønsket glædelig jul

Vores generalforsamling der plejer at være i april måned, blev så

flyttet til den 17. august, så vi ikke skulle aflyse igen pga. Corona.

Den 11. januar klubaften i klubhuset med Anders Sørensen, måtte aflyses pga. Corona.

Den 8. februar var vi på besøg hos Nissens Kølerfabrik. 31 personer var mødt op, få afbud pga. de havde fået Corona. Kim der har været ansat på Nissens Kølerfabrik i 45 år, startede med at fortælle om firmaets historie.

Derefter fik vi en rundvisning, hvor han fortalte og viste hvordan de laver kølere til gamle biler/veteranbiler. Der blev sluttet af med kaffe og kage – og der kunne stilles spørgsmål til Kim (igen en rigtig god og hyggelig aften)

En gang om måneden oktober, november, januar, februar og marts er vi begyndt, at være medarrangør - Vintage Days på Memphis Mansion i Randers, hvor der er spisning og der kommer forskellige og holder foredrag, Ole Clausen har holdt foredrag om alle de Øer han har besøgt med sine lille veteranbiler med meget små campingvogne.

Bjarne Jørgensen har holdt foredrag om hans uddannelse som mekaniker på Jysk Automobilmuseum, om hans tid hos Falck, og hvordan han har hjulpet unge der har været langt ude pga. svigt i hjemmet og meget andet, så mange af dem har arbejde i dag, og er med i samfundet igen.

Michael Armorsen har holdt foredrag om Rømø Motor Festival, hvor han har kørt race flere gang med sine gamle biler.

Jens Fahlberg og Benny Højer fortalte om opbygning af Hot Rod, og Bennys tur igennem USA i hans Hot Rod.

Veteranbilmadammerne sluttede sæsonen af med et foredrag om dem selv,

Der blev sluttet af med danske sange (Henriette fik hjælp af Marianne) alle kunne synge med, så det var en fin afslutning.

Så selv om der ikke var klubaftener de første 4 måneder i 2021 og januar 2022, har der jo alligevel været mange gode arrangementer. Vi har prøvet at fordele de forskellige arrangementer, så de ikke er i samme område, de 4 arrangementer er omkring Horsens, så det også er lidt ned af, 1 tæt ved Viborg, 4 i Hadsten, 1 i Stjær, 1 i Galten og 1 i Randers

Selv om de fleste store træf m.m. blev aflyst de første ca. 5 måneder i 2021 blev meget heldigvis afholdt den sidste halvdel af året, Veterankøretøjstræf Tange Sø, Jyllandstræf Hvidsten, Veteranlastbiltræf i Gjern, Jesperhus Veteranbiler blev flyttet til september, Lundø Classic Motor Show, Aars Stumpemarked og Bilmesse og Brugtmarked Fredericia m.fl. blev afholdt

Er der nogen der har nogle forslag, til klubaftener, virksomheder, ved klubmedlemmer, eller andre spændende steder, vi kan besøge og holde et arrangement, eller nogen der kan komme i klubhuset og holde et foredrag, er i meget velkommen til at kontakte mig

Arvid Andersen

Klubhus 2021

Der var ingen reparationer på klubhuset i 2021, kun de faste udgifter på El og varme

Arvid Andersen

OBS – OBS -

SÅ er det nu, hvis I vil have nogle gratis bilblade

Da der ingen aktiviteter og interesse er om vores bibliotek, har vi, som I måske allerede har læst i Vintage Nyt, besluttet at rydde op. Noget af det mere tekniske som værkstedslitteratur, instruktionsbøger og almindelig litteratur af forskellig slags vil vi se om vi kan afsætte til anden side.

Men de fleste af vores blade fra forskellige danske klubber samt diverse danske, engelske, svenske og tyske bilmagasiner vil ligge fremme i klubhuset, således at I kan tage hvad I har lyst til.

Der er åbent:

* onsdag d 18 maj kl. 16 - 19.30 og * lørdag d 21 maj kl. 12-15.

Det finder sted i klubhuset, Elgårdsvej 3, 8370 Hadsten. Der er ingen tilmelding, man dukker bare op i et af de nævnte tidsrum

Det er først til mølle princippet, der gælder og de blade der ikke bliver afhentet vil blive kasseret.

Kom og se på det. Der er masser af spændende litteratur. Med venlig hilsen Bestyrelsen

Dansk Vintage Motor Club og Midtjysk Veteranknallert Klub arrangerer en fælles knallert tur. 3/9-2022

Turen begynder ved DVMC klubhus i Hadsten med kaffe og brød kl. 9.30.

Herefter en smuk tur ad små veje til Veteranlastbiltræf i Gjern. Her er det muligt at købe pølser og brød, man må også gerne medbringe en madpakke.

Efter opholdet i Gjern køres der tilbage til Hadsten ad en anden rute. Så er der eftermiddagskaffe. Turlængde ca. 50-60 km.

Seneste tilmelding d. 22/8-22 til Kai Mortensen. 26394909

Hvad siger vi så?

Af Jørgen Kjær

For nylig kommer min yngste søn Klaus hjem og fortæller, at han er ved at købe sin kærestes fars gamle Fiesta fra 2004. Den er i fin stand, skal dog synes, men har kun kørt 90.000 km på de 18 år! 5.000 km om året!

En bil med akkurat samme alder som undertegnedes første klassiker, der for mig var indgangen til en livslang og givende hobby.

Fieste har været en succes af de helt store. Der er ikke andre måder at sige det på, når det handler om Fords fremragende Fiesta. Den

har nu været i uafbrudt produktion siden 1976, og hvad der startede som en praktisk og simpel bybil er udviklet til at være den luksuriøse og frække bil med klasseledende køredynamik, som i dag begejstrer kunderne verden over. På 45 år er Fiesta blevet et fast og festligt indslag i mange menneskers liv, og med konstant udvikling og løbende forbedringer vil Fiesta også i fremtiden være det perfekte valg blandt minibiler, som nu er produceret i omkring 20 millioner eksemplarer.

Navnet Fiesta behøver ingen nærmere introduktion, for det spanske ord for fest blevet lig med indbegrebet af minibilen. De færreste bilproducenter holder fast i et navn til en model gennem så mange år, men Fiesta var en succes lige fra starten, og Fords minibil er ikke bare blevet et salgshit, den er også blevet kendt som klassens mest dynamiske, underholdende og spændende indslag.

Hvis Klaus ellers passer på sin Fiesta, har han vist sikret en fremtidig klassiker - og han sikrer sig naturligvis, at de originale Naur Klint nummerplader fra serien af danske nummerplader, der blev udstedt fra 1976 til 2008, bevares på bilen.