VINTAGE NYT
Dansk Vintage Motor Club
Klublokale: Elgårdsvej 5, 8370 Hadsten Klubkontingent årligt kr. 395
BESTYRELSEN@dvmc.dk
Formand - formand@dvmc.dk
Svend Aage Kaae webmaster@dvmc.dk Poppelvej 9, 8930 Randers NØ tlf 20474815
Næstformand naestformand@dvmc.dk
Arvid Andersen ingearvid@gmail.com
Halagervej 17, 8930 Randers Tlf 25265856
Kasserer kasserer@dvmc.dk
Daniel Schmidt tlf. 4079 7380
Thorvaldsensgade 31.2.3, 8000 Aarhus C Girokonto 9017127 / MobilePay 82980
Redaktør Vintage Nyt
Jørgen Kjær - jk@motorploven.dk Elgårdsvej 11, 8370 Hadsten tlf.:3024 3177
Jan Christensen sekretaer@dvmc.dk tlf. 51617114 efter kl. 1700
Tørrepladsen 53, Thorning, 8620 Kjellerup
Allan Laxby - forsikring@dvmc.dk laxby@laxby.dk tlf. 2170 3080 Torshøjvænget 42 8361 Hasselager
Kai Mortensen tlf : 2639 4909
Lindevænget 13 jksommer83@gmail.com 8340 Malling
Suppleanter
Per Christiansen - p.christiansen62@gmail.com Skolegade 36, Hou, 8300 Odder tlf 2911 0110
Erik Ammitzbøll e-ammitzboll@mail.dk Strandgårdshøj 66 tlf. 2049 2166 8400 Ebeltoft
ETU Forsikring - www.etuforsikring.dk
HOVEDKONTOR - Tlf.nr. 74 72 86 00 Mail: Åbningstider:info@etuforsikring.dk Mandag til Torsdag kl.09:00 –16:00. Fredag kl.09:00-14:15
Arrangementsudvalg@dvmc.dk
Arvid Andersen (ansvarlig) tlf: 2526 5856
Kaj Mortensen tlf : 2639 4909 Svend Aage Kaae tlf. 20474815 John Therkelsen tlf. 42941071
Klubhus / lokaler: lokaler@dvmc.dk
Arvid Andersen tlf. 25265856
Fredericia ansvarlig
Erik Ammitzbøll tlf. 2049 2166
VINTAGE NYT - REDAKTION
Manuskripter sendes til: Jørgen Kjær, Elgårdsvej 11, 8370 Hadsten jk@motorploven.dk
Annoncer sendes til: annoncer@dvmc.dk
Deadline: Den 10. i foregående måned Bladet kan frit kopieres med kildeangivelse, dog uden ansvar. Udkommer 11 gange om året inden den 20 i måneden, august undtaget.
Layout Hans Jørgen Enemark
TRYK: Jørn Thomsen Ofsett
OPLAG:2000 ISSN0908-9721
FORSIDE Klar til årets træf på Wedelslund den 5. juni!
Foto: Jørgen Kjær
BAGSIDE Rally i Fårvang
Foto: Jørgen Kjær
Generalforsamling – D V M C Torsdag d. 28. april – 2022 kl. 19.00 Stjær Forsamlingshus, Tåstrupvej 4, 8464 Galten
Som tidligere vil det være muligt - for egen regning - at starte kl. 18.00 med “ Bøf m. Løg “
Pris: 80.00 kr.
Tilmelding til “Bøf med løg” senest d. 24 – 4 – 2022 til: Arvid - 2526 5856 eller næstformand@dvmc.dk
Arrangements Kalender 2022
23 april Aars stumpemarked 10.00-16.00 – info 40886464 – 23700739
23 april Motornostalgi & Elvis Memphis Mansion – info følger
28 april DVMC Generalforsamling – Stjær forsamlingshus
30 april Veteran bil & Brandbiltræf – fra 10.00-16.00 – Dæmningen 2 8620 Kjellerup
30 april Motortræf & stumpemarked ved Dansk Motor- og Maskinsamling – 10.00-16.00 Kristiansmindevej 14, 8500 Grenå – info Jens Sørensen 29413966
7 maj Jesperhus åbning – Veteranbiler – tilmelding - karin@jesperhus.dk l
14 maj Cars and currywurst træf i Viborg 9.00-16.00 hos Hovwdiaudi – Vognmagervej 14
21 maj Allingåbro Motor Festival – www.allinåbromotorfestival.dk
28 maj Oldtimerløbet Gråsten – info Erik Krogh – 26738130
4-5 juni Traktortræf Kongensbro 10.00- 17.00 – info – 51311520
4–6 juni TimeWinder – Nostalgi til lands, til vands og i luften – info Carsten Ottendahl 40301797 www.timewinder.dk
5 juni Aalestrup Classic Træf - 10.00 – 15.00 – info Henrik - 40192592
5 juni Træf – og køretøjsdag Wedelslund – info Jørgen Kjær - 30243177
4 -6 juni Græssted Veterantræf – www.veterantraef.dk
11 juni Veterankøretøjstræf (Tange Sø Veteranklub) fra 10.00 – 16.00 – info Freddy – 40109370
18 juni Midsommer Classic – Træf & bagagerumsmarked – 10.00-16.00 – Hølken Strand – info 22113736
28-31 juli Ringkøbingløbet – info Niels Jørgen Kannevorff – 40182342
6 aug Oldtimer turen – Odder – Odder Veteranerne – info Bent 20202276
6 aug Veterantræf på Heden, Grønhøj Skivevej 27, 7470 Karup J. kl. 9-16 – Mogens Schrøder Nielsen info www.veteranerpaaheden.dk
20 aug Hylke Vesterantræf 9.30-15.00 – info Ib Knudsen – www.hylke-veterantraef.dk
26–28 augAutomania Silkeborg – info 40882131 – www.automania.dk
28 aug Jyllandstræf ved Hvidsten Kro – info – Kurt 24433563
3 sept Veteranlastbiltræf i Gjern – info Jørgen Kjær – 30243177
3 sept Knallerttur fra klubhus i Hadsten til Veteranlastbil træf i Gjern – info Kai Mortensen 26394909
2-4 sept Ø-Turen 2022 – info kontakt Bestyrelsen KDAK
10 sept Lundø Classic Motor Show – fra kl. 10.00
15 sept Klubaften – info følger
17 sept Motornostalgi & Elvis Memphis Mansion – info følger
1 okt Aars stumpemarked 10.00-16.00 – info 40886464 – 23700739
11 okt Klubaften – info følger
22-23oktBilmesse og Brugtmarked – Fredericia – info – Erik 20492166
27 okt Klubaften – Hos Leo Rasmussen – info Arvid – 25265856
8 nov Klubaften – info følger
24 nov Julebanko – info Arvid – 25265856
6 dec Gløgg og Æbleskiver – info Arvid 25265856
Redaktionen
Knap er der lige lidt styr på coronaen inden de næste udfordringer dukker op.
Krigen i Ukraine påvirker også vores dagligdag, ikke mindst med stigende priser, og især priserne på brændstof kan måske nok påvirke vores brug af klassikerne, der jo ikke er de mest benzinøkonomiske.
Det Internationale Energi Agentur har fremsat forslag til at økonomisere med de sparsomme dråber.
De taler om en eller flere bilfrie søndage hver måned. Hvordan mon det vil påvirke vores brug af klassikerne? Mange arrangementer afholdes jo også på søndage.
Man kan nok ikke forvente at få dispensation til at køre til træf!
De taler om at biler med lige numre kun kan bruges på lige datoer og ulige numre på ulige datoer. Hvordan vil det mon påvirke brugen af klassikerne? Og kan en klassiker indregistreret til veterankørsel indgå i sådan en kabale?
Der tales om samkørsel, så der ikke kun er en person i hver bil, hvordan vil det mon harmonere med vores behov for og lyst til bare at komme ud at køre i eller på klassikeren “for sjov”?
Og hvad med den Nationale Køretøjsdag 5. juni, hvor der opfordres til at alle klassikere skal vise flaget på landevejen. Vil det være tro mod udfordringerne om mangel på brændstof?
Ja, der er mange ting, man kan sidde og fundere over her i foråret!
En anden ting man kan sidde og fundere over, er hvorfor der indtil videre kun er kommet 2 - ja jeg skriver 2 - tilbagemeldinger på min drøm i sidste udgave af Vintage-Nyt om at en stribe aktive klubmedlemmer vil melde sig til
at hjælpe nogle timer den 5. juni på Wedelslund?
Nogle gange bør man som klubmedlem fristes til at spørge sig selv, om hvad jeg kan gøre for klubben, i stedet for at tænke, hvad kan klubben gøre for mig?
Nå men man kan jo nå at melde sig endnu på mail jk@motorploven. dk eller tlf. 30243177.
Men lad os nu nyde foråret i vore klassikere.
Og med ønsket et par forhåbentlig hyggelige timer med denne udgave af Vintage-Nyt ønsker bestyrelsen og redaktionen medlemmerne og andre læsere et godt forår.
Ugentlige tilbagevendende arrangementer 2022
Mandage KDAK Classic Motor Cafe-aftener på torvet I Ringkøbing– 16 maj, 30 maj, 13 juni, 27 juni, 18 juli, 15 aug. og 29 aug. Tirsdage Kalø træf – 5 april til 27 september – derefter lørdage i okt– info Erik – 20492166 / Bent – 40262891 – info Facebook Tirsdage Træf i Lundbykrat – på p-pladsen ved grillen, syd for Aalborg v. Gistrup (Aalborg / Hadsund Landevejen) fra kl. ca. 17.00 – info Facebook- fra 1 tirsdag i april til sidste tirsdag i september
Tirsdage Træf for veteranbiler – fra 5 april – fra kl. 17.00 – 21.00 Memphis Manison, Graceland Randers Vej 3, 8960 Randers SØ www.memphismanison.dk –
Tirsdage Træf på Gammel Havn – Fredericia – fra 5 april til 27 sept – fra kl. 18 –Info – John Andersen - 29782909
Tirsdage Midtjysk Veteran Klub – fra 3. maj træf 1. tirsdag i hver måned Cafeteria Kroen Hampen – Langebjergvej 1 7362 Hampen
Onsdage Træf – Odder Strand Camping / Hølken Strand fra 20 april–21 september – info – Bent – 20202276, Toldvejen 50. 8300 Odder (fra kl.18.00 til solnedgang)
Onsdage Træf ved Gudenåen Bjerringbro – fra maj
Torsdage Træf – Havnen Hobro – fra den 12. maj – 15 september
Torsdage Træf – Hevring – fra maj – august – info - Facebook
Torsdage Træf – (Ny Ry) Simtoften 8680 Ry – ved Kvickly – fra 24 marts – Info – Facebook – Madsen 28886819
Torsdage Ud i det blå – Vejle Havn – 3 torsdag i måneden, 19 maj, 16 juni, 21 juli, 18 aug og 15 sept info Benedicte - 23241438
Søndage Juli måned: Træf på Grønhøj Kro – fra kl. 10-16. Med venlig hilsen kroparret Dorte og Gregers – info 20789872 Søndage Karolinetræf i Middelfart – fra maj til oktober, første søndag i hver måned – info John Andersen -29782909 Med venlig hilsen, Arvid Andersen
Jørgen Kjær
Indkaldelse til: Generalforsamling
D V M C Torsdag d. 28. april – 2022 kl. 19.00
Stjær Forsamlingshus, Tåstrupvej 4, 8464 Galten
Dagsorden ifølge vedtægter: § 7 – Generalforsamling
7.3.1. Valg af Dirigent:
7.3.2. Godkendelse af Generalforsamlingens lovlighed og dagsorden
7.3.3. Bestyrelsens beretning:
Klubben: Svend Aage Kaae
Klubhuset/ Arrangementer: Arvid Andersen
MhS & Bladet: Jørgen Kjær
Forsikringer: Allan Laxby
7.3.4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab: Daniel Schmidt
Budget for det kommende år: Daniel Schmidt
7.3.5. Indkomne forslag:Ingen
7.3.6. Fastlæggelse af kontingent for 2022 – 2023: Daniel Schmidt
7.3.7. Valg af medlemmer til bestyrelsen for 2 år jf. § 6
På valg er: Svend Aage Kaae – modtager genvalg
Arvid Andersen – modtager genvalg
Kai Mortensen – modtager genvalg
Daniel Schmidt - modtager genvalg
Suppleant for 1 år:
Bestyrelsen foreslår: 1.- Per Christiansen genopstiller ikke 2.- Erik Ammitzbøll. modtager genvalg
Valg af Formand:
Bestyrelsen foreslår Svend Aage Kaae.modtager genvalg
7.3.8. Valg af revisor for 1 år: Frank Juhler. modtager genvalg
Revisorsuppleant for 1 år: Axel Balslev Clausen.modtager genvalg
7.3.9. Eventuelt:
Arrangementsudvalget: Arvid Andersen (ansvarlig)
Kai Mortensen
Svend Aage Kaae
John Therkelsen
Klubhus/lokaler Arvid Andersen
Fredericia ansvarlig: Erik Ammitzbøll
Som tidligere vil det være muligt - for egen regning - at starte kl. 18.00 med “ Bøf m. Løg “ Pris: 80.00 kr. Tilmelding senest d. 24 – 4 – 2022 til: Arvid - 2526 5856 eller næstformand@dvmc.dk
Motor Nostalgi & Elvis
Et træf for veterankøretøjer og klassiske køretøjer – 4 hjulede og 2 hjulede.
Lørdag den 23. april 2022 fra kl. 9.00 til 16.00
– Graceland Randers Vej 3, 8960 Randers SØ
Træffet foregår på Memphis Mansion (det smukke Elvis Presley museum) her er alle faciliteter til stede, og masser af plads til de mange køretøjer, der plejer at komme.
Memphis Mansion giver 2 x kaffe og 2 gange kage til de første 150 køretøjer. Restauranten er åben, og der kan købes pølser Man må selvfølgelig også gerne selv tage mad og drikkevarer med.
Elvis Museet kan besøges denne dag for halv pris – kr. 62,50 pr. person.
Publikum har naturligvis gratis adgang til pladsen, hvor de kan nyde synet af de mange flotte køretøjer.
Arrangør: Memphis Mansion og Dansk Vintage Motor Club
General Motors bilmærkehistorie
Af Svend Aage Kaae
Willam C. Durant og starten
General Motors er et interessant bilfirma, idet det allerede fra starten bestod af flere forskellige bilfirmaer, som stort set var selvstændige enheder, på samme måde som de fleste bilfirmaer i dag, hvor de fleste er store konglomerater med flere bilmærker under sig. Et eksempel er VW koncernen med bl.a. VW, Audi, Seat, Skoda, Bentley og Lamborghini. Der var dog mange opkøb af firmaer, som hurtigt endte deres liv under General Motors paraplyen, men der var nogle der fortsatte og stadig findes den dag i dag.
Men lad os starte ved begyndelsen. General Motors Company blev grundlagt af William C. Durant (1861-1947). Han kom fra en rig familie, men blev selv en dygtig forretningsmand. Han gik ud af High School inden eksamen for at arbejde i sin bedstefars trævarefirma og blev senere sælger. Som 25-årig grundlagde han i 1886 sammen med en kompagnon et hestekøretøjsfirma, som i løbet af 20 år blev Amerikas største med en omsætning på 2 mill USD (svarer til ca. 400 mill. nutidskroner), og Durant var selv blevet millionær og investerede meget på børsen.
Buick, 1899 – nu (1908) (Tallene i parentes angiver det år firmaet indgår i General Motors)
Med disse tjente penge købte han sig i 1904 ind i Buick Motor Company, som da var et lille firma i byen Flint, som Durant boede.
Buick – Den første bil i GM Imperiet –Dette er en model 10 fra 1908.
William C. Durant – Grundlægger af General Motors.
Vintage Nyt
Firmaet var oprindelig startet med at fremstillede biler og motorer i 1899, og det er dermed i dag det ældste aktive nordamerikanske bilmærke, og blandt de ældste i verden. Firmaet var tæt på at gå konkurs, men Durant skød penge i det og fik det rettet op. Durant var dygtig til at skaffe penge, primært via aktiesalg, som var den sikreste måde at skaffe penge på dengang. Desuden indgik han en 15-årig kontrakt om at levere Buick dele til canadiske Samuel McLaughlin, som så han kunne bygge biler med canadisk karosseri, under navnet McLaughlin-Buick.
Durant fik også udviklet en salgsorganisation og fik Buick markedsført så godt i USA, at der allerede i 1905 blev solgt flere biler på det amerikanske marked end af de ledende firmaer som Ford, Oldsmobile og Cadillac.
General Motors grundlæggelse og de første år
Der var et mislykket forsøg på at sammenlægge Maxwell-Briscoe, Ford, Oldsmobile og Buick i 1907, men de faldt til jorden. Durant kunne dog se mulighederne i et sådant stort bilfirma og med hans økonomiske tilstand med salget af de mange Buick og den 15-årige
Oldsmobile som blev det andet firma der indgik i GM – Denne Olds er fra 1910.
kontrakt med McLaughlin, gjorde at han grundlagde General Motors med Buick som det første bilmærke. Det skete i 1908. Mindre end 2 måneder senere købte han så Oldsmobile, og han var i det hele taget meget aktiv med opkøb og i løbet af de næste par år opkøbte han over 20 bilfirmaer og komponentleverandører, så han havde stort set alt nødvendigt indenfor General Motors egne vægge. Følgende bilmærker opkøbte han i 1908 og 1909.
Oldsmobile, 1897 – 2004 (1908)
Oldsmobile var allerede blevet etableret i 1897 af Ransom E.Olds. Allerede 2 år efter blev firmaet opkøbt af en investor, Samuel L. Smith, som på daværende tidspunkt skød penge ind i flere bilfab-
De mest kendte General Motors logoer gennem tiderne.
Cartercar, som blev opkøbt i 1909 pga. dens friktionsdrev system, som der står, vil overbevise enhver om at dette ikke kun er praktisk, men også pålideligt under alle forhold.
rikker. Samuels søn, Frederic L. Smith, kom samtidig ind i firmaet, hvor Olds blev som vicepresident og daglig leder.
Olds fik sin første bil, ”The Curved Dash” på markedet i 1901. Der blev i alt produceret ca 11.000 indtil produktionen stoppede i 1907, og firmaet var i flere af disse år det største i USA. Men Olds var ofte uenig med Frederic L. Schmidt og forlod firmaet i 1904, som dog fortsatte under Schmidt’s ledelse indtil det blev solgt til General Motors i 1908.
1918 Cadillac. Cadillac kom med i 1908 lige efter Oldsmobile, og lever endnu.
Cadillac, 1902 - nu (1908)
Det var oprindelig et firma skabt af Henry Ford i 1901, som hed Henry Ford Company. Men han kunne ikke enes med sine investorer, så han solgte året efter til Henry M. Leland, en dygtig værktøjsmager, som blev ejer og leder af firmaet, som nu fik navnet Cadillac. I 1909 blev det så opkøbt af General Motors for at blive dets luksusmærke.
Oakland Motor Car, 1907 – 1931 (1909)
Dette firma blev oprettet i 1907 af investoren Edward Murphy og en partner der tidligere havde været hos Cadillac. I 1909 solgte Murphy halvdelen af sine aktier til Durant fra General Motors og da Murphy døde senere samme år købte Durant resten af aktierne og Oakland Motor Car var dermed en del af General Motors.
Cartercar, 1905 – 1915 (1909)
Blev oprettet under navnet Motorcar Company i 1905, men efter en flytning skiftede det navn til Cartercar Company. Firmaet fik en varm modtagelse af pressen, da det havde et specielt kontinuert variabelt gearsystem i stedet for en almindelig gearkasse. Dette system var også grunden til at Durant købte firmaet, men det indfriede ikke forventningerne og blev lukket i 1915.
Øvrige bilmærker optaget i General Motors i 1909. Flere firmaer blev opkøbt og havde ligesom Cartercar en kort levetid i General Motors, og det drejer sig om følgende bilmærker,
alle opkøbt i 1909: Elmore (1893 – 1916), Ewing (1908 – 1911), Marquette (1909 – 1912). Det genopstod dog for en kort bemærkning i 1929 indtil 1931. Rainier (1905 – 1911), Rapid (1902 – 1912), de byggede 1-tons lastvogne. Reliance (1904 – 1912) og i 1911 Welch (1904- 1911).
William C. Durant og General Motors i 1910’erne
Det er sikkert at General Motors fattedes penge efter de omfattende opkøb af firmaer i 1909, men om det var derfor eller det var et mislykket opkøbsforsøg af Ford i 1909, er der uenig hed om i kilderne, men i hvert fald skete der det, at Durant i 1910 blev kørt ud på et sidespor af General Motors andre aktionærer.
Chevrolet fra 1912: Chevrolet var det bilmærke Durant oprettede udenfor GM, men som han senere fik med ind i GM
Herefter lukkede eller solgte den nye ledelse en mængde af de netop opkøbte bilmærker, og det skyldes sandsynligvis, at man slet ikke ønskede så mange bilmærker, men ønskede at fokusere på nogle få. Om det var Durants opfattelse, at man skulle have et bredt spektrum af biler, for at kunne klare sig, eller det var for at stoppe kommende konkurrenter er uvist, idet kilderne siger noget forskelligt.
GMC, 1912 – nu
Noget andet der skete efter at Durant var ude af General Motors, var at ledelsen oprettede GMC, som står for General Motors Truck Company. Det blev oprettet med det formål at producere alle lastvogne i General Motors koncernen. Ved oprettelsen blev Rapid
og Reliance lagt ind under GMC og disse 2 navne ophørte af denne grund. Produktionen startede i Rapids fabrikslokaler. I 1996 blev GMC og Pontiac lagt sammen.
Chevrolet, 1911 – nu (1918)
Durant var nu ude af General Motors, men han var ikke sådan at stoppe. Han gik straks i samarbejde med en schweizisk racerkører, Louis Chevrolet, som han kendte, fordi han havde kørt Buick i racerløb for at markedsføre Buick. De to grundlagde i 1911 Chevrolet Motor Company sammen med et par andre investorer. De var dog ikke enige om retningen for firmaet, så
Corvette er nok den bil som Chevrolet i dag er mest kendt for i Danmark.
Louis Chevrolet solgte hurtigt sine aktier til William Durant, som beholdt Chevrolet navnet.
Chevrolet bilmærket var meget succesfuldt og Durant indgik desuden en aftale med McLaughlin om at denne skulle bygge Chevrolet’er, og oprettede til dette Chevrolet Motor Company of Canada, som snart blev helt overtaget af Durant. Med Chevrolet’s succes kunne Durant opkøbe mange General Motors aktier, og med støtte fra Du Pont og en bankdirektør, Kaufman, lykkedes det at overtage kontrollen med General Motors Company. Dvs. det var egentlig Chevrolet der overtog General Motors.
Men efterfølgende lavede Durant et nyt overordnet firma, General Motors Corporation, og lavede alle bilmærkerne til divisioner, incl. Chevrolet.
Durants endeligt i GENERAL MOTORS
Men igen gik det for stærkt, og med en opbremsning af den økonomiske økonomi i 1919 faldt salget og aktiekurserne. Durant prøvede at redde det, men det lykkedes ikke, og General Motors var tæt på at gå fallit. I stedet skød Pierre Du Pont flere penge i firmaet, overtog ledelsen af firmaet og fyrede Durant.
McLaughlin, 1907 – 1942 (1918)
McLaughlin havde selv forsøgt at fremstille biler i 1907, men det gik ikke så godt, da hans vigtigste ingeniør blev alvorligt syg. Han indgik derfor den omtalte 15-årige kontrakt med General Motors om at fremstille canadiske Buicks under navnet McLaughlin-Buick. Med Durants tilbagevenden til General Motors blev McLaughlins bilfirma i 1918 en del af General Motors og blev
i 1921 lagt sammen med Chevrolet Canada, og firmaet, General Motors Canada, blev oprettet, hvor en af McLaughlin sønner, Sam, blev direktør og senere bestyrelsesformand. Her fremstillede man biler under McLaughlin-Buick navnet frem til 1942.
Andre nye bilmærker
I den sidste periode Durant havde magten i General Motors opkøbte han i 1917 Scripps-Booth (1913 – 1922), men som blev lukket kort tid efter hans afgang.
Sheridan (1920 – 1921), var et
Alfred P. Sloan som var ham der fik bygget GM rigtig op.
Oakland, som klarede 22 år inden det blev lukket. Dette er en 1920 model.
Vintage Nyt
GMC er GM’s lastvognsmærke og de lavede fra 1941-1945 denne lastvogn, som efter krigen også blev brugt af det danske militær. Billedet er fra 1973.
mærke som Durant oprettede i General Motors, men det det blev solgt ud af General Motors til Durant, da han var blevet fyret anden gang. Men bilmærket overlevede ikke året ud.
General Motors i USA efter Durant
Nu bestod General Motors af 7 forskellige personbilmærker med en ny topchef Pierre DuPont, som ikke havde bilerfaring, men det havde hans næstkommanderende Alfred P. Sloan, som herefter kørte General Motors forretningen. Det første han gjorde var at lukke de 2 nyeste, så der nu var de 5 ”gamle” mærker tilbage og de var rangeret efter pris med Chevrolet, som den billigste og så kom
Oakland, Oldsmobile, Buick og den dyreste var Cadillac. Desuden havde man lastbilafdelingen, GMC.
Men Sloan kunne se mangler i denne række af biler rent prismæssigt, så han besluttede at alle bilmærkerne, undtagen Chevrolet, skulle have et ”kompagnon”-bilmærke, som typisk skulle være billigere end dem selv. På denne måde havde han biler til hele det prisområde, hvor de fleste biler blev solgt og ikke som Ford, der kun havde Ford T.
Alfred P. Sloan havde nemlig den ide med det, at efterhånden som folk blev rigere ville de købe en dyrere bil – men det skulle igen være en bil fra General Motors. De havde i 1922 kun havde en 1/8 af det amerikanske bilmarked mod Ford ca. halvdelen, men Sloan mente at dette var metoden til større markedsandele.
Følgende nye bilmærker kom til:
* Pontiac i 1926 kompagnon til Oakland.
* Viking i 1929 til Oldsmobile. Viking blev dog prissat over Oldsmobile.
* Marquette i 1929 til Buick. Dette navn var, som tidligere omtalt, købt 1909 og i brug til 1912.
* LaSalle i 1927 til Cadillac.
Viking, 1929 – 1930
Viking er næsten dobbelt så dyr som Oldsmobile, men var alligevel ikke profitabel og dens tilstedeværelse gik også ud over salget af Oldsmobile, så da depressionen i 1929 kom, blev bilmærket efter mindre end 2 år, stoppet med udgangen af 1930.
Marquette, 1929 – 1930
Den fik også en meget kort levetid og overlevede heller ikke depressionen, som gjorde at salget var meget begrænset. Desuden
GMC lavede og laver mange pick-up trucks. Her en fra 1955.
Viser en 4-dørs sedan af alle 7 mærker GM bestod af i 1929. De ligner jo hinanden næsten fuldstændigt, så man kan godt forstå at der var for mange mærker. Kompagnon-mærkerne er overfor hinanden. Bemærk lighederne mellem dem, f.eks. køleren på Pontiac og Oakland og på flere af dem udseendet af kofanger og antal af kofangerhorn/samlinger. Numrene foran navnet angiver prisniveauet med 1 (Chevrolet) som den billigste.
var dens 6 cylindrede side-ventilede motor ikke på niveau med Buicks top-ventilede, samtidig med at man kun ville levere med V8-motorer fra 1931. Så det var også for slut i 1930 Marquette efter mindre end 2 år.
LaSalle, 1927 – 1940
Dette mærke gik det meget bedre for, idet det allerede i 1929 ha-
Øverst McLaughlin-Buick. I midten den originale USA-Buick, og nederst den tilsvarende Cadillac. De ligner også hinanden. Alle er årgang 1936. Det er i øvrigt en kolossal designforandring, der er sket på de 7 år, siden 1929 modellerne på det andet billede.
vde et flot salg, som bidrog godt gennem depressionsårene. Men med årene indsnævredes prisspændet mellem Buick og Cadillac, og LaSalle lå efterhånden prismæssigt nærmere Oldsmobile, så det udfyldte ikke længere dets formål om at lukke prisgabet imellem Cadillac og Buick. Derfor blev det LaSalle, selvom det i 1940 stod for 65 % af salget i Cadillac divisionen, der blev lukket i 1940.
Pontiac, 1926 – 2010
Dette mærke gik det modsat for. Det var designet af Chevrolet, men bygget hos Oakland og salget steg så kraftigt at det efterhånden udkonkurrerede Oakland. Så her blev det modermærket Oakland, der ikke klarede depressionen og som lukkede og slukkede i 1931. Pontiac overlevede frem til 2010, hvor det blev lukket i forbindelse med reorganiseringen af General Motors, efter at det var gået konkurs i 2009.
GMC, som i 1996 var lagt sammen med Pontiac, fortsatte som en selvstændig division.
Oprettelsen af de 4 ekstra kompagnonmærker, så i første omgang ud til at være rigtig god, idet General Motors allerede i 1929 var blevet større end Ford og dermed USA’s største bilproducent. Men det var alligevel for mange bilmærker, og ser man billederne af den viste sedan, som fandtes under alle 9 navne, synes jeg også det er svært at forstå at der skulle være så mange, som jo reelt var meget ens, bortset fra at de fleste havde en 6 cyl. motor og de dyre havde en V-8 motor. Derudover var der selvfølgelig også forskel på udstyret i dem.
Men det holdt jo så heller ikke andet end et par år, hvorefter 2 af mærkerne, godt hjulpet af finanskrisen, lukkede.
General Motors efter 1931 i Nordamerika
Der kom nu nogle stabile år i USA, hvor General Motors fra 1931 til 1940 ”kun” havde 6 personbilmærker, Chevrolet, Pontiac, Oldsmobile, Buick, LaSalle og Cadillac og lastvognsmærket GMC. Efter at LaSalle i 1940 blev lukket fortsatte man med de resterende 5 mærker indtil 1985, hvor Saturn kom til som et nyt selvopfundet mærke.
Dog solgte man i Canada ”kopier” af Buick under navnet McLaughlin-Buick indtil 1942.
Men der har sikkert også været nok at se til, for i 1934 besluttede Alfred P. Sloan at der skulle ske designændringer på alle bilerne hvert år, og det ses meget især i de hidsige 1950’ere og begyndelsen af 60’ere, hvor der hvert eneste år blev lavet masser af designændringer, og der skulle samtidig puttes mere og mere krom på, så det må have givet masser af arbejde.
Udenfor USA havde man i 1925 købt Vauxhall, som kun kom på det Canadiske marked i Nordamerika. Her blev de efter krigen solgt i Canada af Pontiac og Buick forhandlere under Vauxhall navnet, men i den billige ende hos Chevrolet og Oldsmobile ønskede man nogle af de mindre biler og også Bedford fra Vauxhall, og de blev fra 1959 – 1970 solgt under navnet Envoy. Vauxhall Viva fik fra 1964 – 1970 sit eget navn, Epic. Men begge navne forsvandt i 1970.
I det hele taget var man hos General Motors i Canada meget kreativ med bilmærkenavne. Fra 1962 til 1971 eksisterede et bilmærke der hed Arcadian, som var Chevelles og Chevy II, der kun blev solgt i Canada. Derudover lavede man i Canada en special version af Chevelle fra 1966 til 1969, som også fik sit eget bilmærkenavn, Beaumont.
Saturn, 1985 – 2010
I 1985 oprettede man et nyt bilmærke, kaldet Saturn, der var et forsøg på at lave billige biler som modtræk mod alle de japanske biler, der kom på det amerikanske marked i denne periode. Det blev ikke nogen stor succes, men det holdt dog i 25 år indtil det blev stoppet i forbindelse med konkursen.
Hummer, 1992 – 2010 (1999)
I 1992 lavede AM General Corporation Hummer, der var en civil udgave af Humvee’n, som siden 1983 var produceret til militære formål. Hummer’en, der var en tung og tørstig djævel, blev et hit blandt de rige. I 1999, da økonomien var stærk og benzinpriserne
lave, købte General Motors rettighederne til at markedsføre og sælge denne Hummer generation 1, kaldet H1. De udviklede selv i 2002 en mindre Hummer H2, som de også fik produceret hos AM General Corporation. Sidste generation, Hummer H3 kom i 2005. Den var endnu mindre end Hummer 2, men salget faldt alligevel betydeligt og det stoppede i 2010, efter at det var forsøgt solgt til et kinesisk firma.
Hummer navnet er i øvrigt genopstået i 2021 med salget af en fuld-elektrisk SUV og en ditto Pick-up.
GM EV1, 1996 - 2003
General Motors forsøgte sig med en 100 % elbil, som hed GM EV1. Den levede fra 1996 til 2003, hvorefter den blev stoppet, da
De 5 eksisterende amerikanske GM bilmærker i 4 dørs sedan i reklame fra 1950
Her en engelsk udgave af Vauxhall Viva fra 1963-1966. Den blev også solgt i Canada under navnet Epic.
Bedford CA van fra 1962 på et dansk frimærke i en serie fra 2002 med danske postkøretøjer.
udledningskravene i dele af USA blev knap så stramme, som det var lagt op til. Da alle EV1 var lejet ud til specielle kunder, kunne
General Motors tage dem alle tilbage, og bortset fra 40 stk, som nu er på forskellige museer, blev alle skrottet og knust. Der blev i alt fremstillet 1137 stk af disse elbiler.
General Motors udenfor Nordamerika
Udenfor Nordamerika havde General Motors udover købet af Vauxhall i 1925 købt Holden i Australien i 1929 og samme år aktiemajoriteten i tyske Opel, som de 2 år senere overtog helt. Plus nogle andre som nævnes herunder.
Vauxhall, 1857 – nu (1925 - 2017)
Det blev grundlagt i 1857 og de lavede deres første bil i 1903. Før 1.verdenskrig gik firmaet rigtig godt med både sportsvogne og luksusprægede biler. Disse var til gengæld ikke populære efter krigen, så Vauxhall kom i vanskeligheder og endte med i 1925 at blive opkøbt af General Motors, som var på udkig efter bilfabrikker i Europa. Herefter gik det fremad igen for egen udviklede biler. Men i 1972 da England gik ind i EU, blev næsten alle Vauxhall til Opel-biler med Vauxhall mærket og en ændret front. Vauxhall blev i 2017 solgt til PSA-Group sammen med Opel.
Bedford 1929 – 1991
Allerede før General Motors købte Vauxhall, samlede de canadisk fremstillede trucks i England under navnet British Chevrolet. Da de købte Vauxhall flyttede de produktionen af lastbiler til det europæiske marked til Vauxhall faciliteterne i Luton, England, og omdøbte dem til Chevrolet Bedford. I 1931 blev navnet til Bedford samtidig med at Bedford blev en selvstændig division under General Motors. Mange af de efterfølgende konstruktioner blev dog baseret på Vauxhall dele.
I 1987 blev de store lastbiler frasolgt til AWD Trucks, mens varevognene, som var baseret på Vauxhall, Opel, Isuzu og Suzuki design, fortsatte med Bedford-navnet indtil det udgik i 1991.
Bedford lastbil fra perioden 1960 – 1986.
5 år senere, 1956, ser de samme bilmærker sådan ud, dog her i 4-dørs hardtop udgaver. (Hardtop er uden B-stolpe)
Opel, 1862 – nu (1929 - 2017)
Opel blev grundlagt i 1862 af Adam Opel og han startede med at lave symaskiner og sidenhen cykler og motorcykler. Den første bil kom i 1899, og det er dermed et af de ældste bilfirmaer på markedet i dag.
Opel blev allerede i 1914 den største bilproducent i Tyskland og investerede i 1920’erne massivt i moderne produktionsudstyr og bliv hermed interessant for General Motors.
I 1929 ejede General Motors 80 % af aktierne og de erhvervede de sidste i 1931. Opel fortsatte med at vokse og var i 1936 størst i Europa og var indtil år 2000 et meget profitabelt firma for General Motors. Men herefter tabte Opel penge og finanskrisen gjorde yderligere ondt, så General Motors indgik en aftale med PSA-Group i 2012 om samarbejde, dvs. vidensdeling og komponentdeling og dermed besparelser, men de kom ikke, så General Motors solgte hele Opel-divisionen til PSA-Group i 2017.
16. 1961 Arcadian reklame. Arcadian er den canadiske udgave af Chevy II.
GM EV1 var GM’s forsøg med at lave en 100 % elbil. 1996 –2003. 1991 Saturn. Saturn var et mærke GM selv opfandt.
Holden, 1856 – 2021 (1931)
Blev grundlagt som et saddelmagerfirma i 1856, og begyndte i starten af 1900- tallet at lave karosserier til biler. Det blev en afdeling af General Motors i 1931, som både lavede egne biler, men de fik også mange andre General Motors-modeller, både fra USA og Europa, som de satte Holden mærket på. I 80’erne indgik de desuden samarbejde med bl.a. Nissan, Suzuki og Toyota om at sælge nogle af deres biler med Holden navnet. I 2020 annoncerede General Motors at de ville trække sig helt ud af Australien og New Zealand og de lukkede Holden i 2021.
Lotus, 1948 - nu (1986 – 1993)
General Motors købte i 1986 aktiemajoriteten i Lotus, hovedparten af resten ejedes af Toyota som de dog solgte efter 4 måned-
er til General Motors, som selv solgte Lotus igen i 1993 til den daværende ejer af Bugatti, Romano Artioli.
Saab, 1945 – 2012 (1989 - 2010)
Det næstsidste opkøb General Motors foretog inden konkursen, var Saab, som det købte 50 % af i 1989 og resten i år 2000. Efter den totale overtagelse gik der ikke lang tid før det begyndte at gå nedad med Saab og i 2008 blev det sat til salg og i 2010 solgt til Spyker.
Daewoo, 1967 – 2004 (2001)
Og så er der endelig Daewoo, som i slut 90’erne også var i økonomiske vanskeligheder, så de solgte deres bilafdeling til General Motors i 2001, som herefter skiftede navn til ”GM-Korea”. I 2004 blev Daewoo navnet på bilerne til Australien og New Zealand ændret til Holden, men i de fleste andre lande, incl. Danmark, kom de i 2005 til at hedde Chevrolet.
Opbygning og konkurs
General Motors var opbygget som et overordnet selskab med de enkelte bilmærker, Buick, Chevrolet, Cadillac, Opel, Holden osv. som selvstændige divisioner, der ”stort set” bestemte over deres egne modelrækker. Ligesom vi kender Opel, havde de amerikanske mærker også forskellige modeller (navne), som også findes/ fandtes i forskellige udgaver. Det kan nævnes at Cadillac i 1958 havde 5 serier med i alt 14 forskellige biler (Sedan, Convertible, Coupe og 4 dørs hardtop (uden B-stolpe)).
Bilmærkerne arbejdede selvfølgelig på mange områder sammen og delte komponenter og/eller hele biler, hvor sidstnævnte i mange tilfælde fik et andet navn og logo og evt. en mindre designændring.
Holden var en del af GM i mange år ligesom Opel. I 1963 producerede de nr. 1 mill. Holden.
Hummer blev opkøbt af GM i 1999.
Dette skete især i Canada, hos Holden i Australien og de seneste årtier hos Vauxhall.
General Motors solgte igennem årene rigtig mange biler, og var verdens største bilproducent i 77 år, men som nævnt gik General Motors konkurs i 2009. De blev dog reorganiseret, samtidig med at Pontiac, Saturn og Hummer blev nedlagt. Man havde uden held forsøgt at sælge både Saturn og Hummer, men fik dog solgt Saab. I 2011 var General Motors igen den største bilproducent i verden med 9 mill solgte biler, men nu kun med mærkerne Chevrolet, Buick, Cadillac og GMC. Det holdt dog kun et enkelt år, og de er siden rykket nogle pladser ned.
General Motors i Danmark
Opel har altid været en repræsentant for General Motors i Danmark, indtil det blev solgt til PSA-Group i 2017. Det var gennem mange år et mærke med et rigtig godt salg i Danmark og ind i mellem det største, men det fik efterhånden betegnelsen af at være en gammelmandsbil, hvilket var svært at ryste af, så salget faldt og nu er Opel i Danmark nede på 12-pladsen med en markedsandel på 3,5 % (2021). Vauxhall er også blevet solgt igennem mange år, dog med en relativ lille andel af markedet, men salget i Danmark blev stoppet da General Motors overtog Opel og lukkede Vauxhall’s egne bilmodeller.
De amerikanske bilmærker er tidligere igennem alle årene blevet solgt i Danmark og det skyldes nok primært at General Motors
havde en samlefabrik i København, som forsynede Skandinavien og de Baltiske lande med alle General Motors bilmærker. Dengang havde man General Motors-forhandlere, som havde alle 7 bilmærker, incl. Opel, Vauxhall, GMC og Bedford på plakaten. Op gennem 60’erne gik det meget tilbage for de 5 amerikanske mærker, hvorimod Opel klarede sig flot. I 1962 solgtes de 5 amerikanske bilmærker fra General Motors i et styktal på 571, og som en konsekvens af dette lave styktal stoppede samlingen af dem i Danmark i 1967. I 1971 var General Motors nede på 62 amerikanske biler i alt.
De forskellige generationer af Opel Kadett.
Saab kom til GM i 1989, men overlevede ikke rekonstruktionen af GM i 2009.
Vintage Nyt
Her ses hvordan salget af alle amerikanske biler generelt falder i 1960’erne i
Opel alene var på 3’die pladsen med 11.139 biler og lagde man alle GM’s mærker sammen, kom man op på i alt 13.856 biler, kun et mulehår foran Ford, (13.558), men langt foran nr. 3, som var VW (11.749) ud af et totalt salg på 103.670 personbiler. I årene 2019 - 2021 er der blevet indregistreret i alt 25 stk Chevrolet, hvoraf hovedparten er Pick-up trucks og resten Corvette og så er der indregistreret 2 stk Cadillac. Så det er altså ikke i Danmark General Motors er storsælger i dag.
Hovedkilder:
Jacobs, Timothy: A History of General Motors, 1992. Karsholt, Eric: Dansk Bilproduktion, 2020. https://en.wikipedia.org/wiki/General_Motors https://en.wikipedia.org/wiki/General_Motors_companion_ make_program
https://General Motorsauthority.com/blog/2021/01/here-are-all43-General Motors-brands-listed-in-one-place/ Plus mange andre internetsider incl. Wikipedia.
Dansk reklame fra GM, bemærk at alle bilerne i koncernen er med.
Danmark. (FDM Motor 1964 og 1972)
Salgstal i Danmark i 1962 og 1963. De amerikanske GM biler er markeret med en stjerne. (FDM Motor 1964)
Tillykke du gamle!
Af Kenneth Jørgensen
Jeg er glad for biler. Jeg er MEGET glad for min racerbil – det er ikke nogen hemmelighed. Den har nu været i mit ejerskab i snart 16 år. Drømmen om at købe en klassisk Mini og komme i gang med motorsport blev muligt efter jeg arvede en lille sum penge efter min far. At køre Mini hørte tiden til – min far kørte mange Mini’er og havde også selv dyrket rallysporten.
Med hjælp fra en række gode venner lykkedes det i 2007 at køre min første rigtige sæson i bilen. Det er blevet til flere pokaler på hylden og som årene er gået har vi også trillet mange kilometer sammen.
Da du rundede 50 år var det tid til en større renovering. Det tog et par år at få dig ud at køre igen. Du har fået ny motor og gearkasse et par gange. Jeg har også en gang givet dig en kæmpe bule –men du blev hurtigt fikset igen. Du starter altid (måske ikke første gang) og du kører som en drøm.
I år skal vi starte lidt forfra igen. Min ene søn Mikkel skal med ud og køre lidt klubrally. Så vi er tilbage hvor vi startede - med en drøm om at dyrke motorsport – og at mærke køreglæde og farten på landevejene.
Tillykke med de 60 år den 15. marts 2022 – Danmarks ældste rallybil.
Bæredygtighed anno 1990’erne
Ole Christensen har lånt Vintage-Nyt en stribe billeder fra en skrotplads han besøgte i midt 90’erne.
Han fortæller om besøget hos en skrothandler, hvor de måtte ta’ alt, hvad de kunne bruge.
-Ejeren af skrotten og min kammerats far var gamle soldaterkammerater.
Vi kom der jævnligt, for at hente reservedele til vores biler. Det var et familieforetagende, hvor alle var en del af forretningen. De havde en fotografisk hukommelse, således der blev ikke gået een meter forgæves efter dele! Jeg så den første ‘65 Mustang Cab der, så aldrig den forlade sin plads, vi er omkring ‘77 . Omkring selve billedserien:
Jeg blev ringet op en fredag aften af min kammerat. Vi måtte bruge hele lørdagen på at tømme pladsen for de reservedele, vi kunne slæbe ud, for søndag blev hele lortet presset(citat:ejeren) Jeg sov ikke den nat, og vi var klar før solen stod op. Vi sled og slæbte til vi ikke kunne mere, men dog afbrudt af et haglskud hen over vores hoved !!! Vi smed os ned på marken, og makkeren er jæger, han sagde -det var sq tæt på. Det viste sig, at en af de ruder vi havde lagt i kornet, var den ene eksploderet. Vi fortsatte, dog lidt rystet. Det var en fin dag, og vores garage blev fyldt til renden. Vi gjorde det, at hvis der var nogen, der kunne bruge noget af det, vi havde, kunne vores venner hente det kvit og frit. Bæredygtighed anno 1990’erne!
Gamle reklamer
Af Svend Aage Kaae
Jeg har set lidt i gamle bilblade fra omkring 1960 og er faldet over nogle af de gamle reklamer, man havde i bladene dengang. Jeg viser flere af dem her, som jeg synes er sjove og som man slet ikke kan forestille sig i dag – med enkelte undtagelser.
Hvem husker ikke sædeovertrækkene, som rigtig mange af os satte på bilsæderne, for at beskytte sæderne eller fordi de så smarte ud, som f.eks. de imiterede fåreskind, som jeg husker var populære i 70’erne.
Her er det Lillesø lynbetræk, der som der står, ”kan De få det originale indtræk på sæderne ”hermetisk” beskyttet af de nye elegante SPAREBETRÆK. Tænk, hvad det betyder, den dag bilen skal sælges og kigges efter i sømmene af køberen”. Det lyder meget smart, men gav jo i virkeligheden ikke megen mening, at man stolt kunne fremvise et fint og uplettet sæde uden huller, hvis resten af bilen var slidt op.
Og så var der den smarte pibeholder ”Sug”, til piben, hvis føreren skulle holde en lille pause fra den uendelige pulsen, eller han skulle barberes med den elegante Silcon barbermaskine med omformer, så den kunne bruges i bilen.
En sjov reklamer er også den med tøj, hjelme og ikke mindst nyrebælter. Det har altså ikke altid været sjovt at køre, hvis køretøjet var hårdt affjedret og vejene samtidig var ringe. Jeg kan ikke huske det, men det kan nogle af læserne måske.
Det var også dengang hvor det var muligt at sætte ekstra udstyr som hjælpelygter og fanfarehorn på bilerne. I dag lyser billygterne i sig selv tilstrækkeligt og i det hele taget er det jo næsten umuligt at montere noget i dag uden at computerne i bilen melder fejl. Det var da sjovere dengang.
For sikkerhedens skyld er der også sidespejlet i julegave til far, eller når det skal være rigtig godt den ”el-automatiske LUCAS rudevasker”. Så havde man i øvrigt også dengang problemer med P-bøder, men det var der altså også en løsning på.
N. NIELSEN, BILEJER
Af Kurt Villy Svendsen
”De brølende tyvere” blev årtiet kaldt, og sandt var det da også, at det var i 1920´erne, de moderne tider for alvor tog fart inden for teknik i form af radio, telefoner, elektriske hjælpemidler og - måske især - hvad menigmands frie bevægelighed angik: Bilismen.
Hjulpet godt på vej af det rige USA voksede privatbilismen, og hvis man ikke havde råd til at blive bilejer lige med det første, kunne man leje et køretøj og således blive inspireret til et eventuelt køb senere.
Én af dem, der hurtigt så en blomstrende forretning i kundernes brændende ønsker om at komme raskt omkring og tilmed sidde mere bekvemt end i hestevognene, var cigarhandler Niels Nielsen, Hadsten.
Fra 1920 og de følgende år investerede Nielsen i flere forskellige bilmærker, og dermed kunne kunderne - i modsætning til med jernbanen - selv bestemme over afgangs- og ankomsttider.
Turistbiler, fire- og seksdørs sedaner, - ja tilmed Hadstens bedste,
mest behagelige og rummelige bil - den lejede man hos Niels Nielsen, som endnu engang skiftede visitkortet ud med den prangende tekst: N. Nielsen, Bilejer.
Senere gik automobilejerne over til titlen ”selvejere”.
I såvel små som store handler var der ingen grund til at skjule, at forretningen gik godt. Eksempelvis da Niels Nielsen på et tidspunkt solgte rugeæg af sorte Minorka – se annoncen fra Hadsten og Omegns Folkeblad, 1925.
Lad os i dag kigge lidt på skønne motiver hen ad Østergade i selvejer Niels Nielsens storhedstid.
Vintage Nyt
Måske er det N. Nielsens egen Ford-vogn, der holder ud for nr. 19?
”De brølende tyvere” nåede også til Ødum, og en gårdejer, der havde læst Hadsten og Omegns Folkeblad med de mange skønne beskrivelser og annoncer om automobilets fortræffeligheder, købte i den anledning en bil.
Et par dage efter, hvor han blandt andet kørte et par småture ad Røved til, begav gårdejeren sig af sted til Randers for at aflægge køreprøve.
Om end første del ikke ligefrem forløb strålende, gik det dog nogenlunde tilfredsstillende.
-Nu skal De bare vise mig, at De også kan bakke køretøjet, så skulle den sag være i orden, sagde den motorsagkyndige.
-A kan skam ikke bakke, råbte gårdejeren.
-Hvad siger De, svarede den sagkyndige: -Kan De ikke bakke? Hvordan i alverden vil De så få vognen ud af garagen, hvis De har sådan en..?
-Det går fint, svarede gårdejeren: -A kører lige igennem. A har lavet en port i den anden ende af maskinhuset…
Klubaften den 28. oktober 2021, var vi på besøg hos
Leo Rasmussen Automobiler A/S
Der var som det plejer fuldt hus (der var ca. 80 personer) vi startede med at se på alle de veteranbiler de har til salg, Henrik bød velkommen, og fortalte om hvad de ville vise i løbet af aftenen.
Claus gennemgik og viste en El bil – en Ford Kuga Plug-in Hybrid, men der er nu for lidt lyd i El biler, jeg tror at de fleste af os der kører i veteranbiler, kan lide lyden af en rigtig benzinmotor, men i løbet af de næste år, kommer vi nok til at se rigtig mange El biler på de danske veje.
Som det plejer var en konkurrence, hvor man skulle gætte 3 ting og så vandt man vin, der var kun en der gættede alle 3 ting rigtig, det var Solveig, som billederne viser, var det en rigtig hyggelig aften, der blev rigtig snakket.
Som sædvanlig blev der sluttet af med kaffe og boller med pålæg, hvor den gode stemning fortsatte.
(Det var igen en rigtig god aften, det er en af de klubaftener, vores medlemmer ser frem til)
En stor tak til Leo Rasmussen Automobiler
Med venlig hilsen, Arvid
Henrik byder velkommen
Nyhedsbrev fra MHS
Klubbesøg, en vigtig kontakt
Motorhistorisk Samråd har som en af sine grundprincipper at servicere sine medlemsklubber bedst muligt. Det være sig med hensyn til kontakter til styrelser, departementet, politikere eller ministre. Alt sammen noget vi i løbet af de seneste år (bortset fra coronaperioden) har opdyrket, og faktisk haft rimeligt held med.
Men ud over de omtalte kontakter, der selvfølgelig har stor prioritet, da det er en stor del af vores berettigelse og dermed en del af vores DNA, så er kontakten til klubberne en vigtig informations- og inspirationskilde.
Lad mig komme med et eksempel. Sidste år var jeg ”statist” med min FORD A som deltager ved optagelserne af en film i det indre Aalborg. Instruktøren havde henvendt sig til Nordjysk Vintage Motor Klub for at høre, om der var nogen, der evt. havde køretøjer, de ville låne ud til filmen, som foregik under besættelsen.
Vintersæsonens klubbesøg med indlagte foredrag er et aktiv for medlemsklubberne der er til glæde for både MhS og klubbernes medlemmer. Her gæster Formand Steen Rode-Møller Nordjysk Vintage Motor Klub.
Da filmen var færdig – en kortfilm på godt 25 minutter – blev jeg kontaktet for at høre, om jeg, sammen med rigtig mange medlemmer af klubben, havde lyst til at se resultatet. Instruktøren var også til stede og fortalte om filmen. Det blev en spændende aften, som endte med, at jeg blev forespurgt, om jeg havde lyst til at komme til en klubaften og fortælle om MhS. Det sagde jeg selvfølgelig ja til.
Så en mandag aften midt i februar mødte jeg op til klubaften. Jeg fortalte om de mange problemer vi har, om de løsninger vi havde funder, om vore sejre og nederlag og ikke mindst, hvad vi har i støbeskeen lige for øjeblikket. Det er jo ingen hemmelighed, at vore to mest betydende samarbejdsstyrelsen er Færdselsstyrelsen og Motorstyrelsen. Men også spørgsmål om kultur og miljø blev berørt, samt de uudtømmelige spørgsmål angående forsikringer. Spørgsmål MhS lige netop nu er ved at tage hul på med en begyndende drøftelse med de forsikringsselskaber, der har fokus på historiske køretøjer.
Et naturligt opfølgende spørgsmål ville være, om så også MhS fik noget ud af dette besøg? Og (som sædvanligt vil jeg næsten
Alle veteranveje fører til Fredericia
Når det her nyhedsbrev udkommer til abonnenterne, og i de trykte medier, så står vi lige på tærsklen til forårets store Bilmesse & Brugtmarked i Fredericia. Vi ved hvordan danskerne har hungret efter at komme afsted til messen, og det gør vi også selv.
Som det plejer at være, så er Motorhistorisk Samråd at finde på en
skrive), ja, bestemt. En af de tilstedeværende har en stor svaghed for lastbiler, noget vi i MhS indtil nu ikke har haft overskud til at have fokus på. Man kan sige, at vi har tænkt på dem, da vi fik udvidet ordningen med historiske emaljenummerplader til også at omfatte gule nummerplader, og før dem sorte nummerplader til de ældste lastbiler.
Vi er vidende om, at der er en hel mængde lastbilentusiaster rundt omkring i landet, mange samlet i store klubber, og en af vores håb er selvfølgelig også at får disse klubber med i MhS. Når man ser hvor velholdte disse biler er, forstår man med det samme, at det er fuldstændig ligegyldigt hvilket køretøj man er blevet forelsket i, så passer og plejer man det og ønsker, at det stadig kan køre på vore landeveje – også i fremtiden. Og det er jo det, vi arbejder for!
Flere bestyrelsesmedlemmer, samt Johnny B. Rasmussen på sekretariatet, er inviteret ud for at orientere om MhS. Vi gør det gerne og jeg opfordrer hermed klubber, som gerne vil høre om, hvad vi laver, til at melde sig til sekretariatet. Der er ikke udgifter forbundet med et besøg fra MhS – det er en del af vores service.
Steen Rode-Møller, Formand, Motorhistorisk Samråd
stand på messen. Det er arrangørerne der beredvilligt sørger for at vores bestyrelse kan være til stede, og en af vores medlemsklubber der sætter plads af på deres stand til os. På den kommende messe er vi gæster hos Opel GT Klub Danmark. Kig meget gerne forbi, hvis du har noget, du vil spørge os om.
Fra Lidenlund til Bornholm, og mange steder derimellem
Knapt nok er vi kommet ind i det nye år, før end et par klubber har henvendt sig for optagelse i Motorhistorisk Samråd. Det er vi naturligvis glade for, og optagelsesprocessen er allerede i gang.
På havnen i Lemvig mødes de, som rundt om ved mange andre havne, sommeren igennem. Det er der blevet en helt formel, og ganske pæn størrelse veteranbilsklub ud af. De kalder sige af naturlige grunde for Lidenlund Veteranbilklub. Den klub vil som de første i år blive indstillet af bestyrelsen i MhS til at blive optaget.
Fra den, endnu ikke belejrede, smukke ø i Østersøen, har en stribe MC-folk fundet sammen i et klubbehov. De vil også på behørigvis blive indstillet til optagelse.
Det operationelle ord her er ”Indstillet”, for det er sådan at der er en proces klubberne skal igennem før de kan optages. Der er noget med nogle dokumenter der skal indsendes – se hvilke på vores hjemmeside -, som skal gennemgås af MhS bestyrelsen. De kan så indstille at klubben optages, men det er først vores årsmøde i november, der har det afgørende ord.
Således, hvis du og din klub vil være med til at arbejde for de historiske køretøjers fremtidige vilkår i Danmark, så hører vi gerne
En mangeårig tradition med havnetræf på den flotte havn i Lemvig, er blevet til en klub, der nu bliver til et medlemskab i MhS
fra jer, så vi kan nå i fællesskab at få alle formaliteter på plads i tide.
Johnny
B. Rasmussen Sekretariatsleder
Pas på med Co2 tillægget på din youngtimer
Med baggrund i en henvendelse til sekretariatet, har vi set nærmere på den del af en registreringsafgift der betegnes som Co2 tillægget.
I forbindelse med Regeringens aftale der hedder Grøn Omstilling af Vejtransporten, fra 4. december 2020, fjernede man det daværende brændstoftillæg til afgiften, og erstattede det med et Co2 tillæg. En del af samme aftale var også at der for veterankøretøjer (ældre end 35 år), ikke skulle gælde noget tillæg, hverken det ene eller det andet.
Men for køretøjer nyere end 35 år, der kan det nye Co2 tillæg godt
Inden det blev afskaffet, så var et brændstoftillæg på 6-8.000 kroner mange penge oven i veteranafgiften. Den del er borte, nu er det kun youngtimers der skal betale for miljøsynden, omkring 60.000 kroner i tllæg for det her eksemplar.
være ganske betragteligt, og man skal derfor holde sig for øje om det er før eller efter de 35 år, man betaler afgiften. Formålet med ordningen er jo naturligt nok at undgå import af gamle biler til hverdagsbrug, der sviner miljøet omkring os.
Co2 tillægget beregnes på baggrund af brændstofforbruget og de normtal der er er opgivet fra fabrikken i den forbindelse. Man kan så spørge sig selv, hvordan beregnes Co2-værdien på en bil der ikke har et udlednings-normtal fra fabrikken?
Der bruger man samme metode som i det gamle brændstoftillæg, og her tager man også nu udgangspunkt i bilens egenvægt. Henvendelse til sekretariatet gik på import af en 30 år gammel Citroën BX, en efterhånden ret sjælden GTI-model. Den vil vi tage udgangspunkt i de eksempelberegninger her i artiklen.
En Citroën BX GTI har en egenvægt på 1.025 kg. For at komme frem til udledningen af Co2 så ganges egenvægten med 0,5%, hvortil man lægger et grundtal på 3. Det giver 8,1, som man så ganger med en parameter der hedder 29. Resultatet bliver således en Co2 udledning på 236 gram
Det kan være svært at forholde sig til, så for sammenligningen skyld har vi foretaget samme beregning på dels en Ford Mustang V8 fra samme årgang, og dels en 20 år gammel BMW 520i. Mustangen har en Co2-udledningsværdi på 283 gram, og BMW’en 261 gram. Det er ikke meget forskel, trods det er tungere biler med større motorer.
Udledningsværdien vi kom frem til, skal så ganges med tre satser på følgende tre niveauer. Satserne reguleres årligt, det er 2022 tal-
lene der vises her:
* Kr. 253,- per gram af de første 121 gram
* Kr. 506,- per gram af de næste 34 gram
* Kr. 961,- per gram af resten.
Det giver et tillæg til registreringsafgiften, på den nævnte Citroën BX på kr. 125.000. Heldigvis er det så sådan at tillægget nedskrives med samme procent som værditabet. Hvis man her, som realistisk eksempel, siger at Citroën’en kostede godt 200.000 kr. som ny, og i dag har en værdi på omkring 100.000, så har der altså været et værditab på 50%. Dermed bliver tillægget på de 125.000 kr. også reduceret til det halve, altså ca. kr. 62.500, oven i registreringsafgiften.
Kigger vi så tilbage på de to øvrige eksempler, så vil en 30 år gammel Mustang V8 have en nypris på kr. 500.000, og en værdi
i dag på ca. kr. 150.000. Den vil så få et tillæg på kr. 50.000, altså godt kr. 12.000 mindre end BX’eren. BMW’en fra 2002 har en nypris kr. 516.000, og en handelsværdi i dag kr. 27.000, tillægget vil derfor løbe op i kr. 7.500.
Det kan man så synes er rimeligt eller ej, men det er i hvert fald beregningerne som de er. Har man derfor fundet sig en youngtimer i udlandet, så skal man lige være opmærksom på hvor meget tillæg der kan løbe på afgiften, og eventuelt om ikke den bare skal stå til tør opbevaring, til den en gang bliver en eftertragtet bevaringsværdig 35 år gammel veteranbil.
Johnny B. Rasmussen Sekretariatsleder
HVORNÅR MÅ JEG KØRE VETERAN?
Overskriften på denne artikel, er et af de spørgsmål der gentages utallige gange, navnlig henimod forårsmånederne, når solen titter frem og de sidste saltrester skylles af vejene.
Vi vil i denne artikel se lidt nærmere på hvilke regler der typisk gælder for brugen af veterankøretøjer, og dermed fjerne en del af mytedannelserne, der opstår med præcis det spørgsmål.
Hvornår du må tage køretøjet ud af garagen, afhænger af to forskellige ting. Begge dele er noget du som ejer selv kan påvirke. Lad os derfor slå fast med det samme, det er ikke lovbestemt hvordan veteranbiler bruges, det bestemmer du som ejer helt og holdent. Når det er sagt, så følger der i dine valg også visse krav til brugen.
Det er dem vi vil komme ind på her.
Registrering til veterankørsel:
Er din veteranbil ældre end 30 år, så kan den registreres til det der
kaldes ’veterankørsel’. Det er helt frivilligt om du vil registrere din bil sådan, da der med den registrering medfølger en begrænsning i brugen af den.
Når en bil er registreret til veterankørsel i det Digitale Motorregister (DMR), så betyder det at den kun må bruges til lejlighedsvis kørsel. Det kan være svært at forklare hvad der er indeholdt i begrebet ’lejlighedsvis kørsel’, men det er i princippet kørsel når du fra tid til anden har lejlighed til det. Det er IKKE kørsel til hverdag til og fra arbejde, ud at handle eller tilsvarende.
Til gengæld for den begrænsede brug, så kan du nøjes med at skulle til syn med køretøjet hvert 8. år. Registreringen sættes og fjernes ved at logge ind på Motorregisteret, og sætte flueben ud for den registrering.
Motorcykler kan i øvrigt ikke registreres til veterankørsel, da der
ikke er periodesyn på disse.
Vintage Nyt
Der er ingen årstidsbegrænsninger i den registrering, du kan godt køre lejlighedsvis kørsel hele året, hvis du ønsker det.
Forsikringens begrænsninger:
Den forsikringsaftale du har indgået på din bil, er en unik aftale der er indgået mellem dig og forsikringsselskabet. Det betyder at du ikke nødvendigvis kan sammenligne din aftale, med den som din klubkammerat har. Når det er sagt, så er der flere dele af de almindelige veteranforsikringsvilkår der typisk er ens for alle i samme selskab.
Der er i dag 13 selskaber der tilbyder veteranforsikringer (alfabetisk):
* Aros Forsikring
* Brookfield
* ETU Forsikring
* FDM Veteranforsikring
* GF Veteran
* IDA Veteranbilforsikring
* Nordisk Veteran (Alm. Brand)
* Runa Forsikring
* Sønderjysk Forsikring
* TJM Forsikring
* Tryg Veteranforsikring
* Vestjyllands Forsikring
* Veteranforsikring Danmark (Thisted Forsikring)
* Veteranforsikringsklubben (5 klubbers aftale med E-Forsikringer og ETU)
Det er lidt forskelligt hvem der tilbyder helårskørsel med veteranen, men i dag har de fleste selskaber det som standard. De fleste veteranejere har i dag helårskørsel i deres police, men fire selskaber, ud af de ovennævnte 13 selskaber, har en årstidsbegrænsning der hedder 15. marts til 15. november, og i et enkelt selskab kan helårskørsel tilkøbes.
Du skal derfor se i din forsikringspolice, om du må støve dit veterankøretøj af i de tidligste forårsmåneder, og hvor langt ud på vinteren der skal gå, før du pakker køretøjet væk igen.
Derudover så er der enkelte selskaber der har en begrænsning på de årlige kilometer (typisk 6.000 km), det skal du naturligvis også være opmærksom på om du har overskredet.
De fleste selskaber har til gengæld sammen krav som i veteranregistreringen, at det ikke må bruges til hverdagsbrug, medmindre det er tilkøbt særskilt som brugsveteran.
Der er almindeligvis ikke krav fra forsikringsselskaberne om, at din veteran er registreret til veterankørsel. Det kan derfor godt tænkes at du har fravalgt registreringen til veterankørsel, for at kunne bruge den til hverdag, men så har tegnet en veteranforsikring der begrænser brugen alligevel. Som i alle andre forsikringsforhold, så gælder det at nærlæse den aftale man har indgået med selskabet.
Vægtafgift og registreringsafgift:
Vægtafgiften for køretøjer ældre end 35 år, reduceres automatisk for alle når de bliver gamle nok. Der er ingen krav forbundet med den billigere vægtafgift, hverken i forhold til brugen af køretøjet
eller i forhold til forsikringen der er tegnet.
Om der er betalt reduceret veteranregistreringsafgift ved importen til Danmark, eller din veteran er blevet solgt som ny her i landet, og derfor er med ”fuld afgift”, har heller ingen betydning for brugen af køretøjet.
Hvad må jeg så, og hvornår?:
1. Du må selv bestemme om du vil registrere din veteran til veterankørsel. Hvis du gør, må du kun bruge den lejlighedsvis (også hele året), og til gengæld skal du kun til syn hvert 8. år.
2. Du må selv vælge frit mellem de forskellige forsikringsselskaber. Din aktuelle forsikringsaftale viser hvad du må, eller ikke må. Vil du have det ændret, så må du på rundtur iblandt de ovennævnte selskabers hjemmesider.
God tur
Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder
Motorhistorisk Samråd
Det sidste Rallyshow i Fårvang er blevet kørt
En lang æra i dels dansk motorsport, dels frivilligt foreningsliv i det midtjyske er slut. Det ligger fast, efter at Kjellerup og Omegns Motorklub har måttet træffe den tunge beslutning at lægge sit populære Rallyshow i graven.
”Det er desværre ikke muligt for os at gennemføre det årlige Rallyshow,” siger Freddy Pedersen fra Kjellerup og Omegns Motorklub.
”Vi har i de seneste mange år i vid udstrækning anvendt arealer tilhørende Tvilum-fabrikken, men det er ikke længere muligt. Virksomheden eksporterer til mange lande, herunder USA, og man har fået en amerikansk såkaldt CTPAT-certificering, som betyder, at man ikke kan tillade uautoriseret personale på sit område.”
Det er ikke for meget at sige, at rallyshowet gennem fire årtier har været varemærket for byen langs A26 mellem Viborg og Aarhus. Den blev højdepunktet for Fåremarkedet, når der hvert år fredag i uge 32 i fire timer blev kørt stærkt i industrikvarteret og festet bagefter. Fårvang Borgerforening og Horn-Fårvang Idrætsforening var medarrangører af Rallyshowet og tog sig bl.a. af festtelte og alle salgsboder.
”De frivillige i de to foreninger har ydet en stor indsats, når vi har afviklet Rallyshow, og Fårvang Borgerforening og Horn-Fårvang Idrætsforening er blevet belønnet ved at tjene en god skill-
Vintage Nyt
ing til klubkassen,” siger Freddy Pedersen. ”I fremtiden får de to foreninger desværre færre midler til deres frivillige arbejde i lokalområdet.”
Rallyshow så dagens lys i 1979. Dengang var det blot et af mange løb på den danske motorsportskalender, men med tiden udviklede det sig til at blive et af højdepunkterne. Hvor rally godt kunne være svært tilgængelig for tilskuerne, var det her ikke bare nemt at overskue det hele, men der var heller ikke nogen ventetid, for rallybilerne blev sendt afsted i en lind strøm. Op mod 10.000 tilskuere lagde vejen forbi, og publikumstilstrømningen gjorde også, at hele Danmarkseliten, men også en række stærke udlændinge kom til start. Når man ser på vinderlisten, virker den nærmest som rallysportens svar på Kraks blå bog med rallyeuropamester Henrik Lundgaard som bare en af de mange topkørere, der gennem årene har sejret på vejene i industrikvarteret.
”Vi anvendte også den lokale vognmands areal,” husker Freddy Pedersen. ”Her kørte vi på en grusvej, og det var ikke optimalt, for det gav støvgener for publikum. I motorklubben valgte vi derfor at købe asfalt for over 100.000 kroner, som vi fik lagt på vognmandens areal.”
Rallyshow var et show, og der var noget for hele familien. En række af topnavnene fra kvindelandsholdet i håndbold deltog således et år som co-drivere og med tiden kom masser af andre elementer med.
I 2003 lancerede man sit Classic Show. Her kunne indehavere af historiske køretøjer på to, tre og fire hjul få lov til at vise deres kæreste eje frem – ikke blot på parkeringspladsen, men også i en flot præsentation rundt på banen. Senere fulgte et andet populært indslag, når medlemmerne af de to lokale motorcykelklubber –MC Shepherds og Oldboys MC – gav børn og unge sjæle køretur på bagsædet af deres motorcykler.
Dansk Vintage Motor Club deltog gennem årene med afviklingen af udstillingen af de klassiske køretøjer. Her ses lidt stemningsbilleder fra tidligere udgaver af Rallyshowet.
Det sidste Rallyshow i Fårvang er blevet
