Dansk Vintage Motor Club
Klublokale: Elgårdsvej 5, 8370 Hadsten Klubkontingent årligt kr. 395
BESTYRELSEN@dvmc.dk
Formand - formand@dvmc.dk
Svend Aage Kaae webmaster@dvmc.dk Poppelvej 9, 8930 Randers NØ tlf 20474815
Næstformand naestformand@dvmc.dk
Arvid Andersen ingearvid@gmail.com
Halagervej 17, 8930 Randers Tlf 25265856
Kasserer kasserer@dvmc.dk
Daniel Schmidt tlf. 4079 7380
Thorvaldsensgade 31.2.3, 8000 Aarhus C Girokonto 9017127 / MobilePay 82980
Redaktør Vintage Nyt
Jørgen Kjær - jk@motorploven.dk Elgårdsvej 11, 8370 Hadsten tlf.:3024 3177
Jan Christensen sekretaer@dvmc.dk tlf. 51617114 efter kl. 1700
Tørrepladsen 53, Thorning, 8620 Kjellerup
Allan Laxby - laxby@laxby.dk tlf. 2170 3080
Torshøjvænget 42 8361 Hasselager
Kai Mortensen tlf : 2639 4909
Lindevænget 13 jksommer83@gmail.com 8340 Malling
Suppleanter
Per Christiansen - forsikring@dvmc.dk Skolegade 36, Hou, 8300 Odder tlf 2911 0110
Erik Ammitzbøll e-ammitzboll@mail.dk Strandgårdshøj 66 tlf. 2049 2166
8400 Ebeltoft
ETU Forsikring - www.etuforsikring.dk
HOVEDKONTOR - Tlf.nr. 74 72 86 00
Mail: Åbningstider:info@etuforsikring.dk
Mandag til Torsdag kl.09:00 –16:00. Fredag kl.09:00-14:15
Bibliotek bibliotekar@dvmc.dk
Erik Nielsen-eri@kamstrup.dk tlf. 86923943
Arrangementsudvalg@dvmc.dk
Arvid Andersen (ansvarlig) tlf: 2526 5856
Kaj Mortensen tlf : 2639 4909
Svend Aage Kaae tlf. 20474815
John Therkelsen tlf. 42941071
Klubhus / lokaler: lokaler@dvmc.dk
Arvid Andersen tlf. 25265856
Fredericia ansvarlig
Erik Ammitzbøll tlf. 2049 2166
VINTAGE NYT - REDAKTION
Manuskripter sendes til: Jørgen Kjær, Elgårdsvej 11, 8370 Hadsten jk@motorploven.dk
Annoncer sendes til: annoncer@dvmc.dk
Deadline: Den 10. i foregående måned Bladet kan frit kopieres med kildeangivelse, dog uden ansvar. Udkommer 11 gange om året inden den 20 i måneden, august undtaget.
Layout Hans Jørgen Enemark
TRYK: Jørn Thomsen Ofsett
OPLAG:2000 ISSN0908-9721
-
FORSIDE Berlingo Foto: Jørgen Kjær
Klubaften om klubbens fremtid
På vores klubaften tirsdag d. 9. november
indbyder vi jer til at komme og bruge et par timer på at komme med forslag til og diskutere hvad vi skal gøre for at sikre klubbens fremtid. Vi har et konstant faldende medlemstal, og kan ikke overleve på lang sigt, hvis det fortsætter.
Vi fik nogle input på generalforsamlingen d. 17. august, men ønsker at flere kommer med deres forslag.
Mødet finder sted i klubhuset i Hadsten, Elgårdsvej 11, fra kl 19.00 til 21.00 Der er selvfølgelig kaffe og kage, og tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning. Max plads til 45 personer. Tilmelding til Svend Aage på 20474815 eller svendkaae@gmail.com eller til Arvid på 25265856 eller naestformand@dvmc.dk
JULEBANKO
Den 25. november 2021 – kl. 19.00
i Stjær Forsamlingshus
Tåstrupvej 4, 8464 Galten
Kom til årets julebanko, der kan købes øl/vand og gløgg – plader koster 10 kr. pr. stk. – 3 for 25 kr. Efter spillet kan der købes - Stor - Tag selv kaffebord til 80 kr.
Max. 130 personer - tilmelding senest den 20. november, også tilmelding til kaffebord Tlf. 25265856 eller naestformand@dvmc.dk Med venlig hilsen Arvid
ÅRETS SIDSTE KLUBAFTEN
Den 7. december 2021– kl. 19.00 i klubhuset – Elgårdsvej 5, 8370 Hadsten Kom til årets sidste klubaften, klubben giver Gløgg og æbleskiver, en aften hvor der hygges og snakkes, og der er tid til at ønske hinanden glædelig jul.
Max. 50 personer - tilmelding senest den 30. november Tlf. 25265856 eller naestformand@ dvmc.dk Med venlig hilsen Arvid
Så er vi klar med den første klubaften i 2022. Det bliver i klubhuset den 11januar kl. 19.00.
Her får vi besøg af Anders Sørensen, der vil fortælle om hvordan han selv støbte topstykket til sin Hanomag Sturm fra 1937, som han er i gang med at restaurere. Han har også forskellige dele med, så der også er noget for dem der kan lide at røre ved tingene. DVMC giver kaffe og kage – øl og sodavand kan købes. Det sker i klubhuset, Elgårdsvej 5, 8370 Hadsten Der er max plads til 45 deltagere. Tilmelding senest d. 6. januar til Svend Aage Kaae på tlf. 20474815 eller på mail: svendkaae@gmail.com.
Arrangements Kalender 2021
20 november Loppe & Stumpe Marked – Messecenter Herning - fra 8.00-16.00 –info 97151603
25 november Julebanko – info Arvid – 25265856
7 december Gløgg og Æbleskiver – info Arvid 25265856
Hold jer orienteret på Facebook, hjemmesider eller ring til dem der står som Info på de forskellige træf – om de er aflyst pga. Corona virus, eller hvornår de evt. starter Med venlig hilsen Arvid Andersen
Redaktionen
Hvordan så gadebilledet egentlig ud tidligere?
I fortsættelse af Kaare Franks læserbrev, der blev bragt i forrige udgave af Vintage-Nyt, er det aktuelt at spørge sig selv: Hvordan så gadebilledet egentlig ud i tidligere tider. For 100 år siden, 50 år og blot 25 år?
Tager vi til et veteranbilarrangement, ser man ofte et udvalgt af ældre biler. Men var de repræsentative for datidens gadebillede? Nej, ikke altid – vi er nok nogen, der husker et gadebillede med de mange ”almindelige” biler. Slet ikke så mange specielle biler, som vi ser til træf, der var slet ikke så mange MG`er, Jaguarer og andre specielle biler, som vi møder til træf. Det er måske ganske naturligt, at udvalget af biler til træf, og dermed biler, der bevares, er alle dem, vi gik og drømte om. Det var ikke den almindelige bil, vi drømte om. Det var sportsvognen eller luksusbilen, og derfor den man har kastet sig over.
Det giver naturligvis ikke et reelt billede af datidens gadebillede. Det er sikkert heller ikke tanken med at eje en klassiker, men bare vi er klar over det.
Vintage-Nyt vil dog gerne tage tråden op fra Kaare Franks henvendelse. Vi vil prøve at få de lidt mere almindelige biler frem i lyset med en række artikler om disse, og ikke mindst en opfordring til læserne om at være med til at nuancere billedet ved at fortælle om deres såkaldte almindelige klassiker. For de er derude, selv om mange af disse måske er mere sjældne end en Jaguar E eller en Mercedes SL.
Et helt specielt kapitel kan være de motorkøretøjer, der netop fylder 25 år i disse år. Hvem bevarer hverdagsudgaverne af disse? Den igangværende udvikling med el- og hybridbiler vil nok utvivlsomt fremskynde udfasningen af disse.
De er måske ikke så interessante for nutidens entusiaster, men de bliver sjældne, og de vil måske også være indgangsbønnen til fremtidens entusiaster, der skal bringe vores hobby og dermed klub-
Fredericia messen 2021
ben ind i fremtiden.
I den forbindelse skal vi så også huske, at ”gamle” biler lige fra Ford T til andre førkrigsbiler også er en del af historien. Interessen for disse er også dalende, derfor skal klubben også være med til at bevare interessen for disse.
Vi har en gang tidligere oplevet at for meget fokus – både i blad og andre steder – på nyere biler førte til dannelsen af en ny klub, Østjysk Gammelbilklub, der sugede en del medlemmer og aktiviteter fra DVMC. Den situation skal ikke så gerne genopstå. Vi skal favne dem alle.
Klubben er jo ikke skabt for at drive museum og med formålet at bevare bilmodeller, men for at organisere og give oplevelser til dem, der har interesse for biler motorkøretøjer ældre end 25 år. Og det er jo heldigvis en flydende grænse – og Kaare har jo ganske ret, der smutter for mange biler og bilmodeller i svinget – og bilsammensætningen til træf giver jo ikke et reelt billede af datidens bilpark – men et billede af hvad der rører sig og interesserer medlemmerne. Og sådan må det jo være!
Min holdning har altid været at inspirere til at nyere biler også er interessante.
Det var faktisk et læserbrev i Vintage-Nyt fra mig omkring dette for næsten 40 år siden, der førte til, at jeg blev shanghajet til redaktør og bestyrelsesmedlem. Jeg undrede mig i dette læserbrev over, at min gamle Citroen fra starten af 1950`erne ikke var den store åbenbaring til træffene – den var på det tidspunkt også mere sjælden end en Ford A.
Så lad os sætte lidt turbo på de nyere biler uden at glemme de gamle.
Endnu en gang med ønsket om et par fornøjelige og hyggelige stunder med denne udgave af Vintage-Nyt.
Jørgen Kjær
Hvornår er biler klassikere?
Af Svend Aage Kaae
I sidste nummer bragte vi et brev fra Kaare Frank og mit svar til ham. Han svarede efterfølgende hurtigt på mit skriv og skriver i det lidt om sine biler og manglen på andres interesse for dem, og så skriver han også:
Jeg kan da godt selv have lidt svært ved at se min Escort, min Uno og min Mazda 626 som klassikere; men de er trods alt mellem 31 og 33 år gamle nu. Og hvor man før i tiden havde et ladefundspotentiale har man slet ikke de samme muligheder for at finde en gammel bil i dag. Der er jo langt flere Ford A’er (og igen ikke for at hakke på sådan een...) end der er fx 626’ere, Uno og Carina II’ere
Og det er jeg fuldstændig enig med ham i at det er svært at se de nævnte biler som klassikere og det tror jeg også mange andre har, især os over 50 år, og det er jo langt de fleste af vores medlemmer. Men denne kommunikation med Kaare om bilernes alder har foranlediget, at jeg har skrevet nedenstående artikel.
Nye bilmodeller i 1996
Tiden går og nye biler bliver ældre og pludselig er de biler vi kørte i for kort tid siden blevet veteranbiler, klassikere, Youngtimer eller hvad vi nu kalder dem. Nogle er i hvert fald blevet 25 år. Og hvorfor så nævne det? Jo, for i DVMC’s vedtægter står følgende formålsparagraf:
§ 2.1 Klubbens formål er, at fremme kendskabet til og interessen for motorkøretøjer ældre end 25 år.
Dette betyder selvfølgelig ikke at vi i klubben kun skal interessere os for de motorkøretøjer der lige er blevet 25 år, for vores klub skal være for alle biler over 25 år, og vi skal også huske at værne om de gamle motorkøretøjer, så de ikke helt forsvinder. Og det er der helt sikkert en risiko for, for det er tydeligt at når man kommer til træf rundt omkring, så er førkrigsbilernes antal dalende, og især dem fra før krigen. Men denne artikel kommer til at dreje sig om de bilmodeller, der var helt nye for 25 år siden, dvs. i 1996, da de nu er kommet indenfor klubbens interessområde, men jeg er også helt sikker på at mange af dem i mange år, måske for altid, vil være sjældne til træf.
Audi A3
Den eksisterer jo som modelnavn endnu, men dog nogle generationer nyere, og det er måske en af grundene til at denne bil i mine øjne absolut ikke er gammel, men sandheden er at den kom på markedet for 25 år siden. Den kom i første omgang kun som 3 dørs hatchback med 1,6 og 1,8 l benzinmotor, sidstnævnte kunne også fås med turbo, samt en dieselmotor på 1,9 med 90 hk. Den var som standard med en 5 trins manuel gearkasse, men kunne også le-
Men lad os tager dem i alfabetisk rækkefølge, så den første er:
Audi A3 interiør
veres med 4 trins automatisk gearkasse. Den er bygget på Golf IV platformen og motorerne er også fra Golfen.
BMW Z3
Z3, som fulgte efter Z1, kom i 1996 som en 2-personers roadster og i 1998 kom der også en coupé, Roadsteren er en rigtig flot og elegant bil, hvorimod coupèen virker noget gumpetung at se på. Det første år leveredes Z3 udelukkende med 4 cyl. motorer, en 1,8 l med 116 hk og en 1,9 l med 140 hk. Året efter kan den også leveres med en 6 cyl. rækkemotor, og fra år 2000 er der kun 6 cyl. motorer på programmet. Der blev produceret 297.088 Z3’ere i de 6 år den var på programmet, men iflg. bilrapport.dk blev der kun indregistreret 911 biler i Danmark, heraf er 732 stadigvæk indregistreret.
Vintage Nyt
Fra Citroën kom der 2 bilmodeller, som vi kender rigtig godt. Den ene er den lille Saxo, som blev udviklet sammen med Peugeot og den deler derfor også mange komponenter og motorer med Peugeot 106 i den opdaterede udgave - S2 - som kom på markedet i 1996 (den første udgave af 106’eren, S1, er fra 1991). Saxo’en kom både som 3- og 5-dørs samt som varevogn. Den kunne leveres med forskellige benzinmotorer fra 50 til 118 hk, plus i en dieseludgave på 57 hk. Den blev produceret i Frankrig og i Spanien.
Citroën Berlingo og Peugeot Partner
Citroën introducerede en bilmodel mere i dette år, og det var Belingo, der som et andet kært barn fik mange navne: famileflytter, rumskib, kassebil, familiecontainer eller Postmand Per bilen. Det var en bil, der delte bilkøberne i 2 grupper. Dem der elsker den,
Citroën Saxo
Citroen Saxo
Citroen Berlingo
Citroen Berlingo skydedøre
Vintage Nyt
og dem der hader den. Den første gruppe, var dem der ikke kunne få plads nok og var stort lige glad med udseende, og de andre var dem som vidste hvordan en bil skal se ud, og derfor aldrig ville overveje at købe den.
Den var ligesom Saxo’en lavet i samarbejde med Peugeot, som kaldte deres udgave for Partner. Men her var det det reelt to ens biler med lidt forskellige detailløsninger og logo. Peugeot’en startede dog først salget året efter af Partner, hvorimod Berlingo kom til salg i 1996, om end i begrænset antal.
Den kom i forskellige udgaver med 1 eller 2 skydedøre i siderne og kunne fås med enten en almindelig bagklap eller med 2 fløjdøre, og som varevogn med blændede ruder. I 1996 kunne den kun leveres med en 75 hk benzinmotor, men allerede året efter kom der en kraftigere benzinmotor samt en dieselmotor til den. Den blev produceret på samme fabrik i Spanien som Saxo’en.
Kia Clarus
Clarus var den første mellemklassebil fra Kia, som kom til Europa.
Den var bygget med mange dele fra Mazda 626, ligesom de fleste andre Kiamodeller dengang. Den leveredes med 2 benzinmotorer, på hhv. 1,8 l med 116 hk og 2 l på 133, som samtidig også var 2 forskellige udstyrsvarianter. Den med 2 l motor, GLX, var standard med el-ruder bagi, el-justerbare sidespejle, velourindtræk og tågeforlygter. Den mindste på 116 hk havde i øvrigt friløb. Clarus blev produceret i Korea.
Lancia Y
Den blev allerede solgt i andre lande i 1995, men i Danmark startede salget først i 1996. Den havde et helt ny formsprog og den blev meget populær i sit hjemland Italien, men i andre lande blev den kun solgt i små styktal. Kun 301 blev det til i Danmark på 7 år. Den fandtes kun i 1 model, men med mange udstyrsversioner. Fra starten kunne den kun fås med 2 benzinmotorer på hhv. 60 og 80hk.
Kia Clarus
Lancia Y
Lancia Y interiør
Mercedes SLK
Fra Mercedes kom i dette år SLK -modellen, som er en 2 dørs roadster med ståltag, som forsvinder fuldstændig under klappen, når det åbnes. Ståltaget gør at man reelt har både en roadster og en coupe, og med ståltaget oppe er den også mere egnet til vinterbrug. Men fordi ståltaget forsvinder helt ned i bagagerummet, er det stort set ikke-eksisterende, når taget er nede. 140 l er alt hvad der er. Teknisk er SLK identisk med C-klassen. Den kunne fra starten kun leveres med 2 benzinmotorer på hhv. 136 og 193 hk, senere kom den også med en 6-cyl motor. Frem til 2004 blev der bygget lidt over 311.000 stk og i Tyskland blev den så populær at den afløste Mazda MX5 som den mest solgte roadster.
Mercedes SLK
Renault
Megane kom på markedet i januar som 5-dørs hatchback og 3-dørs coupe. Den erstattede Renault 19, hvorfra den også fik undervogn, motorer, gearkasse og næsten også design. I december fulgte Renault Megane Scenic, som blev en meget populær bil. Andre modeller fulgte senere. Kunne fra første dag leveres med 4 for skellige benzinmotorer fra 69 til 147 hk og 2 dieselmotorer på 64 og 90 hk. Udover i Frankrig blev den også produceret i Columbia og Argentina samt monteret i yderliggere en håndfuld lande verden over.
Suzuki Vitara X-90
Suzuki kom med en noget underlig bil som de kaldte for Vitara X-90. Det var er 2 personers SUV baseret på den almindelige Vitara, som den delte chassisramme, drivlinje og motor med. Den kunne kun fås med en benzinmotor på 97 hk.
X-90 havde et aftageligt glas/metal-targatag, og den solgtes verden over kun i små styktal, sandsynligvis grundet dens noget besynderlige udseende, og produktionen stoppede allerede efter 14 måneder. Der er kun blevet 3 indregistreret i Danmark og det skete først året efter. De er i øvrigt alle 3 stadig indregistrerede.
VW
Som Lancia Y kom Sharan også officielt i 1995, men blev også først solgt fra 1996. Den havde en søstermodel Alhambra fra Seat og de var udviklet sammen med Ford, som kaldte deres for Galaxy. Da 2’den generation kom i 2006 gik Ford ud af samarbejdet. Sharan/Alhambra/Galaxy var store biler med op til 8 pladser, hvoraf de 2 bagerste tog det meste af bagagepladsen, men de kunne klappes sammen eller tages ud, hvis bagageplads var mere
Renault Mégane Scénic
Renault Megane
X-90
nødvendig end passagerplads.
Øvrige
Ser man på diverse sites og i gamle blade/artikler, fremgår det ofte at også Ford Ka, Honda CR-V, Volvo V70 og Skoda Octavia var nye bilmodeller i 1996, men i Danmark er salget først startet i løbet af 1997.
Slutbemærkning
Det var en gennemgang af de nye bilmodeller i 1996, og selv om 1996 synes langt tilbage er de fleste af bilerne nogle vi husker og ser en gang i mellem. Men den eneste der indtil nu ser ud til at det har været interessant at holde kørende er BMW Z3, Mer-
cedes SLK, og Suzuki X-90, hvorimod de andre, skal vi kalde dem hverdagsbilerne, ikke indtil videre har en stor fanskare.
Sådan har det ikke altid været. De helt gamle biler fra før krigen, har i et eller andet omfang vist altid været eller blevet samlerobjekter, men efter 1950’erne, synes jeg det ser ud til at interessen for hverdagsbilerne fra 60’erne og 70’erne er faldende, bort-
set fra nogle enkelte modeller, som har haft en stor fanskare, som f.eks. Mini, VW boblen, 2CV og Volvo Amazon. Af de øvrige ser vi kun en enkelt i ny og næ til træf og ude på vejen. Det som vi ser flest af er de biler der engang var dyre specialbiler, sportsvogne og cabrioleter og fra 60’erne også de amerikanske biler, som nok var hverdagsbiler i USA, men hos os er de blevet interessante biler. Så bilerne vi ser til træffene er ikke dem der var i overtal i trafikken dengang, men dem folk i dag synes er interessante. Det ser ud til at det med at hverdagsbilerne forsvinder, er en tendens der er fortsætter med dem fra 80’erne og 90’erne. Til at forstærke dette tror jeg også at de har det samme problem, som også de helt nye biler har, nemlig at de er for komplicerede selv at arbejde på, men på den anden side er det så også dem de fleste mekanikerne forstår sig på - men det koster jo.
Af alle de biler der blev indregistreret i 1996, er 4,1 % stadig med nummerplader, men det bliver hurtigt værre, for hvis vi sammenligner med de biler der blev indregistreret i 1986, altså dem der nu har veteranstatus og kører på kvart afgift, er der kun 0,9 % tilbage. (1488 ud af 159188).
Vi får se om disse biler fra 90’erne kommer til træffene, men tag godt imod dem hvis I ser dem. Ejerne kan være kommende medlemmer af vores klub.
Kilder:
Diverse Wikipedia sider og andre Internetsider om biler og bilmagasinsider.
Antal biler registreret: https://www.bilrapport.dk/avanceret-soegning
VW Sharan
VW Sharan
Kan familieflytteren Citroen Berlingo
virkelig blive en klassiker?
Af Jørgen Kjær
Med sit efter manges mening noget spøjse og yderst kedelige udseende for slet ikke at tale om køreoplevelserne og –glæden kan de fleste nok have svært ved at se Postmand Per-bilen Citroen Berlingo og for den sags skyld søsterbilen Peugeot Partner som fremtidens klassiker, og at den skulle kunne gøre Citroen 2 CV kunststykket efter kan for mange lyde som sort snak! Med sine nu 25 år på bagen og flere millioner solgte eksemplarer kan det dog være et passende tidspunkt at tage temperaturen på bilen, der af de fleste i tidens løb er blevet kaldt noget af det meste kedelige og tilbagelænede, lige synonymet på begrebet ”blød hat”, og hvad det ellers indebærer. Man kan nok ikke kalde bilen decideret grim, den ligner blot alle de andre af tidens kummefrysere med hjul. Praktiske og rimelig økonomisk fornuftige.
Men tøv nu lige en kende inden du smider bladet væk og løbet skrigende bort. Var det ikke nogenlunde på samme måde man så forgængeren Citroen 2CV, der dog i modsætning til Berlingo fandtes i to synligt forskellige modelvarianter – personbil og varevogn? I dag har 2CV opnået nærmest kultstatus – det havde den faktisk allerede inden den var gået helt ud af produktion omkring 1990. Den blev også betegnet som ualmindelig grim, simpel og uden blot de mindste sikkerhedsmæssige funktioner. I dag er der vel ingen, der vil betvivle at en Citroen 2CV er en klassiker, et
-Kabinen i Berlingo`en er dejlig stor! Med mange opbevaringsrum, og man sidder dejligt - Ikke for højt, ikke for lavt.. Du ved. Min Version mangler lidt bagdørene, da der er lidt upraktisk at komme ind og ud, men det gør den da en anelse pænere, at den mangler dem. Slå bagklappen op, så er der overdækket terrasse til to hvor end du vil, fortæller en begejstret Nicolai Ostenfeldt,
Nicolai Ostenfeldt fra Slagelse var noget overrasket, da han fik spørgsmålet om hans Berlingo kunne være en af fremtidens klassikere.
ikon på en tid og en livsstil, og trods fremstillet i milliontal er priserne på en god personbil støt stigende, og en varevognsudgave er næsten umulig at opdrive her i landet. Kan det samme ske for Citroen Berlingo? Ja hvorfor ikke? Det vil vi prøve at se nærmere på i denne artikel. Det bliver ikke en artikel proppet med tekniske
detaljer og modeludvikling og – varianter, men en ganske subjektiv vurdering af Berlingos fremtid som en mulig klassiker. For det er nemlig ikke blot en bils alder, der afgør om den bliver en klassiker. Alle biler bliver veteranbiler en dag, men om de bliver klassikere afgøres af om de adskiller sig fra mængden på en eller anden måde. Og det behøver, som vi har set ved Citroen 2 CV, ikke være store motorer eller sportsvognspræstationer. De samme overvejelser vil kunne gøres for søsterbilen Peugeot Partner.
25 år på bagen
Citroën Berlingo bliver markedsført i juli 1996. Selvom den ligger tættere på en personbil end en varebil med hensyn til design og udstyr, har Berlingo et stort læssevolumen og en lastvægt på 800 kg. Bilen fås i både varevognsudgave og som personbil. Den fås i årenes løb både med en eller to skydedøre i siderne og en eller to døre i bagenden.
Der blev gjort meget for at markedsføre den nye bil og i august 1997 arrangerer Citroen for eksempel Berlingo-rallyet Paris-Samarkand-Moskva som en PR-aktivitet for unge europæere mellem 18 og 35.
Den første Berlingo, også kaldet type 1 blandt kendere, blev som nævnt introduceret for nu 25 år siden i 1996, og på verdensplan var der i 2016 solgt over 2,9 millioner eksemplarer.
Også i Danmark er den blevet en stor succes, og den har jo givet navn til en ny bilklasse. Herhjemme var der i 2016 solgt over 30.000 styk, heraf knap 9.000 som varebiler.
Siden den allerførste udgave er den blevet fornyet flere gange. På Geneve Motor Show 2008 blev anden generation af Berlingo introduceret, den er bygget på samme platform som C4 Picasso, som i enhver henseende adskiller sig fra første generation. Kun beteg-
Nicolai Ostenfeldt er kommet til at holde mere og mere af sin Berlingo.
Citroen Berlingo er blevet fremstillet i flere millioner eksemplarer siden den første så dagens lys i 1996.
nelsen Berlingo er genbrugt fra forgængeren, men er skrevet med en anden skrifttype. Den nye model er væsentligt større og mere komfortabelt udstyret, men det oprindelige koncept er bibeholdt Citroën Berlingo leveres stadig både som person- og som varebil. Personbilen hedder i dag Multispace og varebilen CityVan. Den nye udgave viderefører bilens mange værdsatte kvaliteter i form af stor rummelighed og praktisk indretning med god komfort samt en robust og enkel udførelse, som Citroen selv udtrykker det. Til øvrige tekniske detaljer og motorbestykning henvises til der til andre kilder som for eksempel internettet.
Når vi i denne artikel snakker om Berlingo som fremtidens klassiker er det type 1, der er omdrejningspunktet, men mon ikke type 2 følger i dens fodspor?
Overrasket
over Berlingos mulige status som klassiker
-Det er sgu skørt, og uventet! Udbrød Nicolai Ostenfeldt fra Slagelse, da jeg spurgte, om han ikke ville medvirke i denne artikel om Citroen Berlingos potentiale som en fremtidig klassiker.
- Det ville være en ære, hvis det usandsynlige skulle ske, at min Berlingo skulle optræde i Veteranposten. Bilen er indregistreret første gang i maj 1997. Jeg købte bilen i marts 2014 - og så vidt jeg ved, så er jeg 2. ejer af bilen - ud over mekanikeren, som købte og solgte den, fortæller Nicolai.
-Jeg griner sgu lidt af det sammenhæng - Berlingo og fremtidens klassiker. Min første tanke var nej, men så kan jeg jo lade mine handlinger tale for mig. For jeg har kørt til mekaniker med glæde, hver gang jeg syntes, der var et eller andet, samtidig med, at jeg selv har Tiden vil vise om Citroen Berlingo kan gøre 2 CV kunsten efter og blive en efter
Citroen Berlingo kan fås i mange varianter. Her med 2 skydedøre.
Peter Enevoldsen fra Hadsten, der ejer den mørkeblå Berlingo fra 2001 kan ikke forestille sig at han vil skille sig af med sin Berlingo. Han er helt med på, at de fleste synes den er grim, men den er også yderst praktisk med masser af plads.
haft hænderne i maskineriet. Castrol olie - kun det bedste. Den bliver (for det meste) håndvasket - og poleret, smiler Nicolai Ostenfeldt og fortsætter:
-Men ud over at den koster lidt – ligesom alle andre biler - at holde kørende, så er den en praktisk dejlig bil, med køreegenskaber som en lidt underlig racerbil – ”Feel” har den i hvert fald. Jeg tror sgu, at jeg vil foretrække Berlingo’ens køreegenskaber, frem for min Fiat 500 twinairs - der er sgu mere kontakt med det hele - ABS, ESP og overstyring mærkes slet ikke i Fiat`en, modsat den gamle. Og de tilkøbte -5 cm sportsundervogn (som desværre ikke er afprøvet endnu) ville helt sikkert gøre oplevelsen 3-foldig, fortæller Nicolai Ostenfeldt begejstret!
Citroën Berlingo fra den franske bilfabrikant Citroën er nærmest identisk med Peu geot Partner og kom på markedet i slutningen af 1996. Navnet Berlingo er afledt af det franske ord Berlingot, en forkortet udgave af vognformen Berline.
-Den har sin egen personlighed og charme, som hurtig charmerer sig ind på en - og jeg holder ærlig talt lige så meget af Berlingo’en som 500’eren. Så jeg må konkludere, at jeg nok synes, den alligevel er en klassiker. Der er bare lidt anderledes gener, end for eksempel mini’ens rally-gener. Berlingo’en har mere truck/camper/ bus, der er kørt sammen med en Saxo-gener - 90 km/t er en dejlig fart i denne bil.
-Hvis ikke jeg kunne bruge en lommeregner, eller havde tid, plads og en donorbil eller to, så havde jeg stadig Berlingo’en om 15 år! Men 1,4 motoren er for sløv, mener jeg, men jeg er også ung, og fartglad. Den kommer stadig frem - men den larmer mere end den bevæger sig.
Ikke bare køreglæde – men også livsglæde!
-Jeg hører meget forskelligt om bilen, men de fleste anerkender gerne den praktiske glæde - det er ikke ligefrem bilens udseende, der vinder folks hjerte - det er, når man sidder bag rettet, at kærligheden blomstrer. Når man kun skal køre én tur, når man skal flytte - det er ikke bare køreglæde, men livsglæde! Men den generelle holdning er: Fin bil, ikke så pæn, praktisk, 11-14 km/l er ikke så meget, understreger Nicolai Ostenfeldt.
-Men min model har efterhånden et par ting i ærmet, der kan imponere gæster - anlæg på flere hundrede watt og så lyder den som om den har 140 hk - og ikke mindst, så hjælper kabinens rummelighed også meget på folks førstehåndsindtryk, forklarer Nicolai og fortæller hvorfor han købte netop en Berlingo:
-Jeg havde fået et nyt job, og lånte 10.000 til en bil, da jeg var flad og tidligere studerende. Min kærlighed faldt hurtigt på skønheden her. Den opfyldte mine søgekriterier og var klart den flotteste af mulighederne - da det så var en mekaniker der solgte, og tilbød alverdens hjælp og fint afslag i prisen, så slog jeg til! 11.500 kr, nysynet i 2014.
Modellen findes i forskellige udførelser med én eller to skydedøre, med bagklap eller bagfløjdøre samt som kassevogn med blændede bageste sideruder. Et særligt kendetegn er multifunktionstaget i udstyrsvarianten Spacelight/Modutop. Derudover kunne modellen frem til marts 2007 også fås med stoftag fra fabrikken. Ombygningsdele til autocamper kunne også fås, og bilen fandtes også i en elbiludgave kaldet Citroën Berlingo Electrique.
-Jeg har siden fået udført diverse reparationer og renovationer, både for at holde hende kørende, men også af ren og skær bilkærlighedmen den skal jo synes en gang imellem... Rust host. En ny bagbro har også været en lille post.
-En ulempe, er dog den lille motor, som virkelig kommer på arbe-
jde, når den skal hive murstenen op i fart - men fuld pedal og 6000 omdrejningerne tygger den med glæde - Og den slår nogle fine prutter, hvis den har hul i udstødningen - det er dog blevet lavet. Men hun er sgu en lille ræser, når man sidder bag rettet, smiler Nicolai videre, der alligevel har annonceret sin Berlingo til salg.. -Grunden til salg, er rent og skær økonomisk - jeg ville elske at have muligheden for at have Berlingo’en holdende - trækkrog, flere tusinde liters plads med helt flad bund og eventuelt en lille alternativ camper. Uanede muligheder i mine øjne - Jeg tror endda at selv Jeremy fra Topgear var vild med den, da han kørte den i sin tid - det ligger i hvert fald på youtube, slutter Nicolai Ostenfeldt.
Livsstilseksperten kan være i tvivl
I sin bog ”Mænd og biler” skriver livsstilstilseksperten og bilentusiasten Christian Grau om Citroen Berlingo:
”Berlingo er en af pionererne inden for familieakvarier og et umisforståeligt signal om, at du nu er så langt nede under tøflen, at din kone også har sat sig på bilvalget. Berlingo-ejere må leve med konstant at skulle forsvare sig selv, hvilket med tiden kan give et indestængt tossestædigt udtryk. I blæsevejr kan man se korteger af angste bedsteforældre krydse nationens broer i skovgrønne Berlingoer. Mange Berlingo-ejere vælger at forsyne bilen med et Børn i bilen –klistermærke af frygt for angribende medtrafikanter. Det kan vi hermed afsløre er helt overflødigt. Der er ingen på planeten Jorden, der køber en Berlingo uden at have behov for at transportere børn eller børnebørn”, skriver Christian Grau. Så umiddelbart risikerer vi nok ikke at møde ham i en Berlingo.
Det udtrykker jo nok manges holdning til Citroen Berlingo, men
110: Citroën var med Berlingo den første fabrikant til at tilbyde en model i denne dengang nye bilklasse, hvis grundflade ca. modsvarer en Volkswagen Golf, som udover en forhøjet
Christian Grau giver den dog en chance og vil ikke udelukke at Citroen Berlingo ad åre kan blive en klassiker for med hans egne ord bliver alle biler veteranbiler en dag, men kun dem, der skiller sig ud på en eller anden måde, bliver klassikere. Og det må man jo sige at Berlingo gør. Direkte adspurgt fortæller han til VeteranPosten:
-I den kategori af biler tror jeg mere på Fiat Multipla, som er så grim og konsekvent i sit formsprog, at man ikke kan komme udenom den.. Det er en bil som mange, herunder jeg selv hader, men jeg anerkender trods alt, at den kan et og andet, og at den altid vil skille sig ud, mener Christian Grau og uddyber:
-I den sammenligning er Berlingo trods alt meget mere mainstream. Jeg vil ikke udelukke, at man om 30 år vil kigge på den og tænke, at den da er meget charmerende, men jeg tror aldrig, den når 2CV’ens niveau. Dertil er den for konventionel og uelsket, men den er da klart et symbol, og på den måde kan skal den nok finde sin egen lille menighed engang ligesom eksempelvis Trabant, der jo også er et symbol, har gjort det.
For og imod Citroen Berlingo
Tidligere og nuværende ejere af en Berlingo er meget delte i deres forhold til modellens lyksagligheder.
Man køber ikke en Berlingo på grund af designet eller køreoplevelserne – men nærmest på trods af disse, har været de flestes holdning, der også betegner Berlingo som bilernes svar på de fodformede sko. Men lad dig alligevel ikke snyde – Berlingo kan nemt gøre Citroen 2CV kunststykket efter og blive en af fremtidens klassikere.
Af fordele og stærke sider nævnes: Meget praktisk, og nem at pakke - næsten aldrig for lille. Ekstra-sæde til en gæst, god kørestilling. Meget billig i drift og reservedele. 7 personers børnecontainer, med lave driftsomkostninger, god indstigning for alle, også med svag ryg nævnes også som en af de stærke sider. Masser af plads. Altså rigtig meget plads. Den napper nemt en sofa fra Ikea. Billig i service. Man sætter sig ikke ned i den, eller op i den; man sætter sig ind i den. Det er som at køre en radiobil; nem og dejlig. Blandt svage sider nævnes, at den er skramlet og ukomfortabel. Rigtig god til korte lokale ture og ærinder, men bestemt ikke en langfartsbil, ikke super økonomisk. Man får, hvad man betaler for. Der nævnes også design, vindfølsomhed og kabinestøj blandt de svage sider sammen med en dårlig benzinøkonomi. Den er sat til at gå 20-21km/l, men regn med ca 15-17km/l. Det grå interiør trim bliver hurtigt slidt og er svært at gøre rent. Plastikbil og den kører som en kassevogn. Ikke meget maskulinitet over den bil. Man skal ikke have travlt i en Berlingo.
Og så nævner en også som en af de svage sider, at man bliver forelsket i Berlingo, skønheden kommer indefra, og det er måske netop det, der sikrer Berlingo en plads som fremtidens klassiker!
Søsterbilen Peugeot Partner som klassiker
Peugeot Partner henvender sig til samme købersegment som Berlingo, men på et afgørende punkt distancerede den sig fra sin franske søster. Den vandt EU-udbuddet, da det danske postvæsen skulle have nye køretøjer i 1996-97. Peugeot ville og kunne lave de nødvendige tilpasninger af standardmodellen for at kunne lave en ergonomisk rigtig arbejdsplads for landpostbudene. Postvæsenet har fået Partneren i både personbilsversionen Combi og i Van versionen. Langt de fleste har dog været varebiler.
Mon ikke postbiludgaven af Peugeot Partner også går hen og bliver en klassiker akkurat som en af dens forgængere Renault 4?
Peugeot Partner er blevet købt og anvendt af det danske postvæsen i tusindvis siden den første blev taget i brug i Svendborg i 1997. Forinden havde den gennemgået flere tests, som den klarede med bravour og bliver derfor kaldt årtiets landpostbil. Den gule bil med kongekronen og den grønne stribe blev derfor landskendt, og da der samtidig er tradition for at udrangerede eksemplarer, hvor der alligevel ofte er yderligere kilometer i, købes af yngre mennesker, er der store chancer for at Peugeot Partner bliver en klassiker på blandt andet den baggrund – akkurat som Morris 1000 og Renault 4 er blevet det.
Mon ikke den trods alt bliver en klassiker?
Mon ikke konklusionen på spørgsmålet om Citroen Berlingo og dens søsterbil Peugeot Partner trods alt ikke går hen og opnår klassikerstatus bliver, at det gør de!
Selvom udvalget af mange af Citroens senere modeller nærmest er støvsuget fra landevejen skal dens brede funktionsområde, store produktion og lange produktionsperiode nok alligevel sikre, at der bliver bevaret et passende antal. Og det er jo ikke det bevarede antal, der gør en bil til en klassiker, se bare på folkevognsrugbrødet – ingen er i tvivl om dets klassikerstatus, trods et relativt lille antal bevarede i forholde til det store antal, der fyldte gadebilledet for årtier siden.
Citroen har den enestående fordel fremfor Peugeot, at der findes en konstant og trofast menighed, der nærmest som religion har vedtaget, at Citroens produkter er af tilnærmeligvis gudelig oprin-
REIMO MiniCamper Active baseret på Citroën Berlingo Kombi kort version er den ideelle løsning for en aktiv livsstil, den perfekte kombination mellem en personbil og en minicamper.
delse, og derfor nok skal sikre Berlingo en plads i historien – den kan måske ad åre appellere til samme gruppe, der tog Citroen 2CV til sig. De har dog måske ganske ubevidst svigtet nogle af Citroens senere modeller – hvornår har du for eksempel sidst set en GS eller GSA? CX- og BX-modeller er nærmest ikke eksisterende, og man skal efterhånden kigge rigtig langt efter en Xantia!
Peugeot Partners fremtidige liv som klassiker er sikkert blevet kickstartet af postvæsenets brug af bilen. Den kan nemt opnå samme kultstatus som gammel postbil på lige fod med Renault 4, der i dag må betegnes som en klassiker. En gammel postbil var og er mange unges mulighed for deres første bil, og giver derfor minder, der kan være med til at gøre en bil til en klassiker.
Allerede nu kan man se at inkarnerede Citroen-entusiaster har kastet sig over Citroen Berlingo type 1, der i dag kan købes til yderst fornuftige priser. For mindre end en snes tusinde kroner kan man finde sig et ganske udmærket eksemplar. Dog har de fleste desværre flere hundrede tusinde kilometer på tælleren, så kan man finde et godt eksemplar af de tidligere årgange, der ikke har kørt for langt, kan det være en ide at investere i en mulig fremtidens klassiker. Måske vil en af vore efterfølgende generationer takke –hvis man da i det hele taget til den tid kan fremskaffe benzin som brændstof – så måske skal det være en af de elektriske udgaver af Berlingo, man skal satse på.
(Denne artikel blev bragt i klassikermagasinet VeteranPosten i 2016. På de 5 år er interessen for Berlingo i klassikerkredse og
specielt Citroen-kreds ikke kølnet. Nu skal entusiasten også have en Berlingo, og man ser dem til Citroen-træf, ligesom mange unge mennesker ikke er blege for (eller flove over) at køre i en Berlingo, så jo den appellerer kraftig til at fortsætte ikonet Citroen 2CVs rolle. Vi kan også så småt begynde at se den til biltræf. Den fortsætter måske hvor Citroen 2CV og Renault 4 slap? Og for pensionisten med hang til at sidde lidt oprejst er den heller ikke af vejen)
Så tillykke med den kommende klassikerstatus (min påstand) til Citroen Berlingo
Berlingo 1,6 fra 2002 set på Den blå Avis til 12.500 kr
UPS!!
-Hermed et par billeder fra min uheldige vending på smal bivej, undervejs med mit barnebarn fra konfirmationen…. UPS!! Skriver Christian P. Brodersen fra Horsens.
-Uheldet skete da jeg var kørt forkert på de små veje til Borre Knob, ved Snaptun, på vej fra kirken i Horsens til restauranten, hvor festen foregik. Jeg måtte vende og pga manglende udsyn og dumhed fra min side, ramte jeg grøften ved siden af indkørslen til en landejendom. – Jeg fik tilkaldt min søn, som med sin BMW nemt trak den op på vejen igen, og jeg kunne fortsætte turen.
(Konfirmanden foretrak at køre med farmand…)
Bilen fik lidt indtrykning af kofanger og bagpanel, men ellers uskadt. Jeg fik et ar på sjælen…. Og drilleri sidenhen. Og bilen fra 1936 fortsætter ufortrødent med at give smil og thumps up i trafikken.
Hvordan så gårsdagens gadebillede ud?
Vi har i fortsættelse af Kaare Franks læserbrev i forrige udgave af Vintage-Nyt modtaget dette fra Kaare Frank. Og han har jo ganske ret, der er en udfordring med at få skabt interesse for de almindelige dagligdagsbiler og dermed bevaret et passende antal af disse, hvis vi der bevarer den rullende kulturarv, skal vise et repræsentativt udsnit af gadebilledet, også det lige fra i går. Kaare har selv bevaret en række af disse, og han har sendt Vintage-Nyt en række fotos af klassikere, der fortjener nærmere opmærksomhed. Så – hvis du har en sådan eller kan fortælle noget om disse, hører vi meget gerne om dette.
Kaare Frank skriver:
Hvis vi kigger lidt udenfor Danmark, kan vi jo også se at både tyskere og englændere (jeg holder 3-4 forskellige klassik-magasiner fra de lande) længe har accepteret at klassiske biler ikke behøver at være mere end 20 år -det er flere år siden Practical Classic og AutoBild Klassik havde købsguider over fx Alfa 156; og det nyeste AutoBild Klassik har en købsguide på Alfa 166 -hvor bilen de har til gennemgang ovenikøbet er Facelift-udgaven. Jeg tænker lidt at den danske lidt mere fod slæbende holdning jo nok skyldes at vi af afgiftsmæssige årsager førhen har været vant til at holde liv i vore biler temmelig længe og derfor har svært ved at se at de nu er klassikere; men hvis vi skal have en klassikerscene, som også afspejler hvordan tingene så ud “dengang”, kan det jo ikke nytte, at vi ikke accepterer 90’erbilerne.
I øvrigt er det egentlig slemt nok nu; det med at afspejle tiden. Hvis du spoler tilbage, ved du jo også, at Danmark ikke kun var
Min Sunbeam 1500,flankeret af 2 BMW E 28
befolket af Jaguar E-type, MGB, Mustang’s og T-Bird’s en masse, og hvad der ellers dukker op til træf. Hvis nogen tror, at det var trafikbilledet i landet dengang, er det i hvert fald en illusion.
-Du spørger hvor mange biler jeg har......-det korte svar er :For mange......Jeg har 9 Avengere hvoraf de 2 er på plader og resten i divergerende stand. En 1976 Allegro, en 1980 Marina 1300 Automatic med indbygget toilet (!!!), Ritmo’en som du så et billede af; Den 1960 Fiat 600, som jeg startede min bilistkarriere i som 11-årig i 1979; en 1969 Fiat 124 S og i den lidt nyere afdeling har jeg en 1988 Golf 1600 “Tour” Automatic og en 1992 Golf 1.8 CL som står helt uberørt, samt nævnte Carina II .
En sjov ting ved netop den sidste Golf er, at ejeren var tidligere Opel forhandler i Holsted, Børge Rask Thomsen. Så snart han lukkede forretningen, kørte han hen til VW i Vejen og købte sig en ny Golf....
Jeg har så sammen med en kammerat de førnævnte Mazda 626, Escort’en, Uno’en og en 1994 Fiat Punto GT 136 hk, som også gerne skulle bevares for eftertiden. Den nyeste, der får lov at blive, er en Alfa 156 2.0 TS årg 2000, som for mig har en lidt speciel historie og lidt specielle og sjældne gimmicks, som tidligere ejer har monteret på den. Der er under 250 stk tilbage i Danmark af dem nu, og de bliver kun sjældnere -og flere penge værd. Noget jeg ellers er ligeglad med, for det er ikke det der er drivværket for mig.
Plus dem jeg har glemt......
:Min egen Mazda 626 GD;flankeret af en lokal Scania 76
En ferieoplevelse i Normandiet
Af John Ulsted
Som turist i Normandiet oplever man ikke mangel på museer. De fleste har relation til 2. Verdenskrig og D-Dag, hvilket er meget forståeligt.
Hvis man vil have en pause fra mindesmærker, krudt og kugler, kan Station70 varmt anbefales. Ejeren har samlet alt muligt, cykler, knallerter, motorcykler, biler, emaljeskilte, legetøj, modeltog mm. i de sidste 40 år.
Det er simpelthen en charmerende og varm udstilling som illustrerer samlermani på den gode måde. Det meste har den patina som ting nu engang får igennem tiden, og det hele virker og er meget autentisk.
Plænen ude bagved rummer en lille privat bilkirkegård, med primært franske hverdagsbiler, som vi husker dem fra 70erne og 80erne. Der er ingen toprestaurerede eksotiske køretøjer, men et herligt gensyn med biler fra barndommens gadebillede.
Det er vel helt overflødigt at nævne, at jeg var meget begejstret for stedet. Eneste minus var, at ejeren ikke talte engelsk. Heldigvis havde jeg Mette med som tolk. Hvis jeg havde kunnet tale fransk, tror jeg at besøget ville have trukket noget ud.
www.station70.fr
Knallertkongen
Reklamebilledet fra firmaet Vilhelm Nellemann, viser to piger fra Aarhus Pigegarde, der reklamerer for den i Aarhus og Randers producerede Skylon-knallert. Skylon blev produceret fra 1953 til 1965. Introduceret og udviklet af Motorfabrikken Derby i Aarhus og senere i samarbejde med Scandinavisk Cykelfabrik i Randers, hvor også firmaet Nellemann fabrikerede cykler. Fotograf: Aage Fredslund Andersen
Willy Johannsen (født 25. marts 1910 i Mysunde - død 1983 i Skanderborg) – kaldet ”Derby Svejseren” – fik i 1950’erne og 1960’erne en meget stor betydning for dansk produktion af knallerter. Hans erhvervskarriere var meget speciel.
Han var udlært svejser og gennem flere års ophold i udlandet, blandt andet ved den franske fremmedlegion i Algeriet, blev han ekspert i at svejse i stort set alt. I slutningen af 1930’erne etablerede han et lille svejsefirma, Derby Svejseriet og Maskinfabrik, i Grønnegade. Efter den tyske besættelse af Danmark i 1940 påtog han sig sin del af den danske samarbejdspolitik ved at lave reparationsarbejder for tyskerne. Det arbejde greb om sig, og på et tidspunkt beskæftigede han ca. 400 mand på en ny fabrik på Slippen. Han tjente mange penge herved og byggede sig da også en kæmpevilla i landsbyen Årslev.
Efter befrielsen blev har tiltalt for værnemageri, og det endte med, at han fik en forholdsvis mild dom på 1½ års fængsel og mistede alt, også den store villa i Årslev. Der er ingen tvivl om, at han følte sig uretfærdigt behandlet, for han havde jo kun gjort det, som regeringen rent faktisk havde opfordret til.
Røvskubberproducent
Efter løsladelsen fra fængslet startede han igen et svejseri i Grønnegade. Han mente, at der var store muligheder inden for transportsektoren. Han fokuserede her især på de såkaldte ”røvskubbere”, altså cykler, der havde fået påmonteret en motor på bagagebæreren og hvor kraften fra motoren blev overført til baghjulet via en rulle. Ved lidt af et tilfælde fik han fat i rettighederne til at producere en motor, og dermed var vejen åbnet til lidt af et industrielt eventyr. Han fik i starten af 1950’erne gang i produktionen af disse ”røvskubbere”, men han manglede kapital til at udvikle sin virksomhed. I 1953 gik han sammen med Vilh. Nellemann A/S, der havde en stor produktion af cykler på Skandinavisk Cykelfabrik. Det fik enorm betydning. I løbet af meget kort tid skabte de en egentlig dansk knallert, Skylon, der i løbet af 195’erne blev den mest solgte knallert i Danmark.
Samarbejdet var dog ikke uden knaster, og i 1957 kom det til et brud mellem de to virksomheder, hvilket blandt andet skyldtes, at Willy Johannsen kunne se, at Skylon kvalitetsmæssigt måtte udvikles. Skylon var en et-gears knallert, mens udenlandske knallerter mere og mere blev to-gears.
Willy Johannsen gik nu selv i gang med at udvikle en ny knallert med en to-gears motor, som han fik fra Ferrari-fabrikkerne i Italien. Knallerten fik navnet Derby og blev en enorm succes. Da det gik bedst produceredes 100 knallerter om dagen på fabrikken på
Silkeborgvej. Dertil produceredes også motorer til andre knallertfabrikker. I alt blev der på Derby produceret langt over 100.000 motorer.
Men konkurrencen var hård. Især østrigste Puch var en hård konkurrent, fordi den i løbet 1960’erne blev produceret med tre gear. Det betød, at man i midten af 1960’erne måtte finde en ny motor til Derby-knallerten. Den fik man fra Husquarna fabrikken i Sverige, men den nye model blev ikke den store succes, selv om der blev gjort meget for at tiltrække de unge med masser af chrome og to oplagte udstødningsrør.
I erkendelse af at en dansk knallertproduktion på sigt sikkert ville blive vanskelig, gik Willy Johannsen over til at importere knallerter. Her valgte han knallerter fra japanske Honda og italienske Benelli. Især Honda knallerten kunne klare sig over for Puch knallerterne, men i 1974 måtte han stoppe denne import, da Vilh. Nellemann i forbindelse med at få eneretten til import af Honda motorcykler også betingede sig retten til at importere firmaets knallerter.
Dette slog dog ikke Willy Johannsen ud. Han havde gennem årene opkøbt jord og virksomheder inden for restaurationsbranchen. I løbet af 1960’erne blev han således ejer af f.eks. Natklubben La Cabana, Hotel Europa og Hotel Skanderborghus. Især den sidstnævnte trængte til at få et fornyet koncept og i løbet af få år blev hotellet renoveret med hjælp fra Verner Panton, og der blev lavet en helt ny måde at drive restauration på.
Willy Johannsen var i sin fritid meget optaget af travsport. I mange år var han den mest vindende amatørkusk på Aarhus Travbane og toppen nåede han i 1962, da han vandt Jydsk 2-årings Grand Prix med hesten ”Fyrstinden”. Hestene havde han i en stor stald, han fik bygget i Langdalen i Brabrand. Her byggede han også et stort hus, der var en knallertkonge værdig. De sidste år boede han dog på Hotel Skanderborghus. Han døde 73 år gammel i 1983 og er begravet på kirkegården i Årslev.
https://aarhuswiki.dk/wiki/Knallertkongen_Willy_Johannsen
Historien om tilblivelsen af min(vores) Rod!
Af Tommy Flauensgaard
Jeg havde sådan gået og ønsket mig at få mig en Hot Rod, og det resulterede i, at jeg i 2013 købte mig en 32 Plymouth “Hønsehuset”, som jeg til sidst ikke kunne nænne at Rodde, da den var så fin og original og derfor solgte den, da vi havde hygget lidt med den.
Fast forward til Januar 2017 ...
Sidder en aften i sofaen og kigger biler, og DER var der en sindssyg flot blå Pontiac med former som ingen anden .... dén måtte jeg ha!
Nogle timer senere havde jeg handlet den og gav Lasse Grebart opgaven med at få den fra Chicago til Jyderup.
Da klokken nu var mange og Karina lå og sov på sofaen, vækkede jeg hende, så vi kunne gå i seng, og på vejen op ad trappen sagde jeg sådan lidt henkastet..... “Jeg har forresten kommet til at købe en bil” Hvilken spurgte hun. ØØHM en Hot Rod svarede jeg! Dét har du også ønsket dig længe........ og så gik vi i seng Bedre gift bliver man sku ikke !!!!
Nå men bilen lander og har siden kørt lidt på prøveskiver, da opgaven med at bygge den lovlig og senere betale den nu uhyrlige afgift virker u-overskuelig !
Så bliver det Februar 2021 og afgifterne er ændret (pga. det ved
I jo nok) og der bliver afholdt generalforsamling i DSRA og udmeldingen er, at skal du bygge Hot Rod, så er det i år, for reglerne bliver lavet om!
Det tænkte jeg sku længe over og endte med at ringe til Stig Møller Jakobsen for at få gode råd ... svaret var KOM NU I GANG ! Det måtte jeg lige vende med Karina...... svaret var DER ER INGEN ANDRE END OS DER SKAL KØRE I DEN BIL.
Vintage Nyt
Fuck it, jeg må i gang!
19 marts i år er beslutningen taget og projekterne bytter plads og så bliver Pontiac´en adskilt ned til bar ramme og bagefter kørt ind til Autoconsult, så jeg kan få en spiseseddel på, hvad der skal laves.
Nu er jeg på dybt vand! Har aldrig lavet en ramme på en bil .... men ud og kigge lidt hos blandt andet Nybo for at se hvordan sådan noget ser ud. Jeg ender med at få Benny til at give mig uvurderlig hjælp til rammebyggeriet og Martin er som altid leveringsdygtig i jern på mål og i alle former..... Og pludselig står rammen klar.
Der kommer så en del “trekant tillæg” fra Autoconsult for at de er sikre på, at rammen er både stiv og blød nok, det bliver klaret og rammen er godkendt i slut Juli.
Så var arbejdet givet frit til at samle bilen igen, og der er jo intet, der er originalt, og intet der bare passer, så jeg har måtte opfinde den dybe tallerken et par gange i processen.
Jeg havde egentlig kørt lidt under radaren med byggeriet, men da tiden er ved at blive knap, og der kommer et par overraskelser, så må jeg lige ud på fjæsen og søge efter lidt ting.
Jeg bestiller en tid til køretest d.21. sep. for så har jeg et par uger til at testkøre og justere og ender med at være rigtig godt tilfreds....
faktisk så godt tilfreds at jeg er SIKKER på at den kan klare testen ! Dér tog jeg sku alvorligt fejl.
Til køretesten FLYVER den igennem alle de første tests som: dobbelt undvigemanøvre gennem 3 rækker kegler som står åndssvagt tæt. Kurvekørsel med acceleration, decelleration, og over forhindring midt i kurven. Topfart med medbremsning. Diverse bremsetests. Og den sidste test er kørsel på ujævn vej, da Ken fra Autoconsult kommer tilbage efter testkørsel, kommer jeg kækt hen og siger “ den kører godt hva? “ ... hans ansigtsudtryk siger bare noget andet ... og det gør hans mund så også.
SHIT !!! Jeg prøver febrilsk at ændre på styretøjet, men intet virker!
Manden havde jo helt ret, den skal sku ikke opføre sig sådan... det var bare svært at sluge, da den jo kørte som en drøm.
Vintage Nyt
Så jeg må jo køre hjem med uforettet sag (og en cigar der aldrig blev tændt), og det har de fleste jo været med i.
Jeg er ikke helt hjemme i styretøjs geometri med mere, så jeg var rigtig glad for alle de input jeg fik, og fik målt og afprøvet en masse ting, men enden på det var en indstilling, der hedder 0.75 grader negativ camber, 7.5 grader positiv caster, og 0.10 toe out, og så har jeg flyttet min tandstang 7mm, og så fik jeg lokket Ken til at tage en tur mere i min bil (fordi jeg om lidt tager til Sverige for at arbejde i et par måneder), og nu var han tilfreds, og jeg er super lykkelig.
Det har satme været noget af en oplevelse !
Tak til ALLE der er kommet med positive tanker, råd med mere. Det er overvældende, at så mange følger med i hvad lille jeg går og fedter med og gerne vil hjælpe!
TAK til alle jer der har været direkte involveret i byggeriet og af og til skulle høre mig hælde vand ud af ørerne! En gang imellem står man jo overfor opgaver, man skal bruge nye vinkler til at løse. Stig, Benny, Martin, Jack, Nybo, Jim, Claus, John, og alle jer andre !
Der skal også lyde en tak til Christian og Ken fra Autoconsult, selvom de også gør mig fattigere.
MEST AF ALT TAK til min evige kærlighed og dejlige kone Karina .... jeg tager sku 28 år mere med dig!
Fredericia 2021
Efter en ”coronapause” trængte klassikerentusiasterne til at mødes. Det gjorde de blandt andet på vores klubstand, hvor vi også kunne byde velkommen til flere nye medlemmer
Nyhedsbrev fra MHS
Totalskadet Kulturarv
Med indførelsen af den meget omtalte omlægning af registreringsafgifterne, kaldet Bilpakken 2021, skete der også en ændring af de regler, der er omkring veterankøretøjers grænse for totalskade. Dette indlæg til vores nyhedsbrev vil beskrive hvilke drastiske konsekvenser vi imødeser det vil få for den motorhistoriske rullende kulturarv i fremtiden.
I mange år har der i den danske registreringsafgiftslov været en totalskadegrænse. Den kan være lidt forskellig, men typisk er den 75% af køretøjets værdi. Hvis et køretøj, der er skadet, opgøres til at udgiften til reparation af skaden er mere end 75% af køretøjets værdi, så bortfalder registreringsafgiften. Køretøjet bliver derefter solgt på en lukket auktion til skrothandlere, og vil kun kunne indregistreres igen ved samtidig betaling af ny registreringsafgift på samme vis, som var det en frisk importbil. Hidtil har denne totalskadegrænse ikke været gældende for veterankøretøjer ældre end 35 år.
Som FIVA undersøgelsen påviser (se dette nyhedsbrevs anden artikel), så sker der ikke mange uheld med veterankøretøjer om året, men hvert enkelt uheld der ender i totalskade og en skrotning der ikke bringer køretøjet tilbage igen, er et tab for kulturarven af uoprettelige dimensioner. Det hjælper os ikke meget, når det så sker alene grundet uhensigtsmæssigheder i lovgivningen. I dag er de lave forsikringspræmier for veterankøretøjerne et gode vi har som ejer af veterankøretøjer. Dem har vi som naturlig konsekvens af, at der sker så få skader
Opgørelsesmetode betyder afgiftstab
Det er beskrevet i lovgivningen hvordan en skade på en bil skal opgøres. Den metode har helt særlige grelle konsekvenser for veterankøretøjerne i modsætning til nyere biler. Forsikringsselskaberne skal opgøre en skade ved brug af priserne på nye reservedele. Man må sådan set godt benytte brugte dele til reparationen, men selve skadens omfang i forhold til de 75% af værdien, skal opgøres som hvis der indkøbes nye reservedele.
Alene der går lovgivningen galt i byen. Det er jo langt fra altid muligt at finde nye dele til en veteranbil. I visse tilfælde kan det lade sig gøre et finde brugte og nyere sliddele, men det er jo typisk ikke dem der går i stykker ved et færdselsuheld. Der skades mest kromdele og karrosseridele, der oftest er sværest at finde som nye. Kan man finde dem, er priser altid skyhøje.
Taksator skal derudover også ansætte et værksteds timeforbrug. At reparere en veteranbil efter en stor skade kræver specialiseret viden, og ofte tillige særlig håndværksmæssig kunnen. Opretning og udskiftning af pladedele er tidskrævende nok, men hvis der for eksempel er tale om udstrakt brug af træ i konstruktionen, så løber timetabellen helt af sporet.
Til sammen udgør de to parametre, reservedelspriser og timeforbrug, en meget større udgift ved reparation af veteranbiler end ved sammenlignelige skader på nyere biler, hvis det i det hele taget
Før beskyttede lovgivningen en veteranbil som denne. Siden i sommers er den sidestillet med alt andet i afgiftslovgivningen, også i forbindelse med trafikskade.
Nyhedsbrev fra MHS
kan lade sig gøre at fastsætte disse nogenlunde korrekt.
Eksklusive biler reddes, de billige dør i affaldsdyngen Når taksator så derefter skal finde de 75% af værdien, så siger det sig selv, at der er et større beløb at arbejde med på en dyr og eksklusiv bil end ved den billige bil, den der måske engang var hverdagsbilen for arbejderfamilien. Med andre ord, så er der altså større chance for at en skade på en Ferrari, en stor Mercedes eller en Porsche kan blive repareret inden grænsen overskrides, medens 75% af en billig bil, vil hurtigt nås hvis reservedelssituationen er svær, og arbejdet besværligt. Derfor vurderer vi at man vil se flere af de billigere biler blive totalskadet og flere af de dyrere, der bliver genopbygget og bevaret.
Genoplivning eller skrotjern? Med Bilpakken 2021 fik vi også nye, ofte lavere, afgifter på veteranbiler. Med tanke på det, så burde det ligge lige for at købe, genoplive og dermed redde et stykke kulturarv, der bliver erklæret for totalskadet, selv inden for en rimelig økonomisk ramme.
Der er så bare den hage ved det, at biler der er erklæret totalskadet, overgår til forsikringsselskabet, der sælger de skadede køretøjer på deres lukkede online auktionsportal. Kunderne er begrænset til at være dem med tilladelse til at genopbygge trafikskadede biler, samt autoophuggere.
Miljøskadet, eller bare skadet!!!
Tager vi endnu et kig i FIVAs socioøkonomiske brugerundersøgelse, vil vi også kunne se noget om de skader de historiske køretøjer laver på sig selv og andre. Faktisk er det statistisk uhyre få skader, som de historiske køretøjer er involveret i, også selvom man korrigerer for den signifikant kortere årligt tilbagelagte distance. Undersøgelsen omfatter 1.516 besvarelser og 3.634 køretøjer alene for Danmark, ud af de samlet tæt på 55.000 besvarelser og 120.000 køretøjer.
En ud af 33 biler og en ud af 50 motorcykler er blevet skadet på en eller anden måde i året 2019. Forskellen imellem de to kategorier udlignes af de kørte distancer på 1.388 km/år for biler og 907 km/ år for mc, så man kan ikke rigtigt pege fingre ad nogen.
Det vil ikke være særligt sandsynligt at en gammel tung veteranbil, med simpel mekanik, vil blive bevaret i det system. Den kan hurtigt skilles ad og sælges for jernprisen. Også der vil de mere eftertragtede og dyre modeller have størst chance for at blive genoplivet. Resten vil ende i jernpressen.
Folketinget vil se på totalskaderne
Kort efter Folketingets åbning, ligger der et forslag klar til lovbehandling der berører dette emne. Det ved vi, for det har været udsendt i en høring, vi har svaret på. Det forslag omhandler ikke veterankøretøjer direkte, men nok til at Motorhistorisk Samråd har bedt om at man ser på muligheden for at undtage veterankøretøjer for totalskadegrænsen, på samme måde som de var tidligere.
Motorhistorisk Samråd vil igangsætte en række informationstiltag, så de relevante politikere forstår, at her er der altså behov for et ændringsforslag. Det ændringsforslag skal returnere afgiftslovgivningen til det den var før sommer på det her punkt. At undtage veterankøretøjer for totalskadegrænsen, vil ikke påvirke statskassen i nogen nævneværdig grad, men vil i den grad påvirke arbejdet med at bevare den motorhistoriske kulturarv.
Johnny B. Rasmussen, Sekretariatsleder, Motorhistorisk Samråd
Kigger man lidt bagved disse oplysninger vil man dog se at de 3% for 94% af tilfældene dækker over ret underordnede småbuler og en skade på en del af karrosseriet. Faktisk er det kun 6% af de 3%, eller omsat til mere forståelige tal 0,18%, hvor der er tale om større skader på bærende dele.
Vi har med andre ord kun én større skade for hver 556 køretøjer.
Kigger vi ud i Europa for at se om danskerne bare er så maget bedre kørere end alle andre, finder vi disse tal:
Vi er rent faktisk en smule bedre end gennemsnittet i Europa, når det gælder de større skader, hvor man skal op på 370 køretøjer for
at finde én med en skade.
Giver dette nu også mening eller er undersøgelsen helt skæv?
Det sidste er der positivt nok ikke noget der tyder på, og kigger vi på de typiske kaskoforsikringspræmier, ejere af de historiske køretøjer betaler, sammenlignet med samme forsikringstype for hverdagskøretøjerne, tyder det klart på, at dem med de store statistikker også har gennemskuet os som forsikringsgruppe.
Det er nok ikke bare fordi vi er utroligt søde og rare, at vi slipper så meget billigere i præmie for de gamle køretøjer.
Nye godkendelsesregler fik kørselsforbud
Endnu en gang har samarbejdet organisationerne imellem, vist sit guldrandede værd. Færdselsstyrelsen har fredag den 24/9 aflyst deres forslag til bebudede regler for national godkendelse af individuelle køretøjer.
Færdselsstyrelsen havde, med udgangspunkt i et EU-direktiv om national godkendelse af køretøjer i Danmark, opstillet en række regler der skulle omhandle køretøjer uden EU-typegodkendelse, herunder altså køretøjer der var for gamle, køretøjer importeret i enkelte styks fra lande uden for EU, samt ombyggede danske køretøjer.
I forbindelse med afgivelse af det høringssvar der hørte til dette lovforslag, blev der i begyndelsen af august taget initiativ til et fælles online møde for repræsentanterne i vores netværk. På det fælles møde kunne vi hver især fremlægge hvad vi fandt der var vores bekymringer, og deraf afklare om der var fælles holdninger til høringsmaterialet. Det kan man mildt sagt sagtens sige der var. Ingen fandt faktisk at forslaget fra Færdselsstyrelsen var brugbart på nogle måder.
Høringssvarene fra organisationerne har nu ført til en politisk reaktion fra Christiansborg, der har medført den nævnte aflysning. Det er anden gang, at Færdselsstyrelsens arbejde med EU-direktivet medfører den konsekvens, at hele oplægget til en lovændring skrottes på Christiansborg, og sendes hjem igen til hovedkontoret i Ribe.
Formålet med EU-direktivet vil nødvendigvis dukke op igen som
Hvorledes kan det så gå til at de køretøjer, som typisk har de ringeste forudsætninger for at undgå skader, når man tænker på alle de moderne sikkerhedssystemer som adaptiv fartpilot, overvågning af vejen foran og check af om føreren snorksover eller er vågen, tilsyneladende også er dem der laver færrest skader?
Nogle forklarer det med, at vi med de historiske køretøjer godt er klar over, hvem det kommer til at gøre mest ondt på, hvis vi buldrer sammen, medens andre meddeler, at de vil ryge af vejen indenfor de første 500m, hvis ikke at de koncentrerer sig om kørslen.
Ulykkesanalysegruppen på Odense Universitetshospital har mig bekendt aldrig lavet en nøjere analyse heraf, måske fordi der er så få større skader på de historiske køretøjer, men mon ikke en stor del af forklaringen ligger i forholdet: Hos ejerne af de historiske køretøjer er det oftest selve turen snarere end målet, der er det vigtigste.
Vi kører derfor når vi kører, og ikke alt muligt andet.
Lars Genild Vicepresident
i FIVA Formand for Legislation Commision
Bestyrelsesmedlem i Motorhistorisk Samråd
et nyt forslag. I MhS har vi en tiltro til at Færdselstyrelsen tager ved lære af denne uddelte ”næse”, og finder en løsning der ikke er så ualmindeligt teknisk avanceret for både borgere og erhvervsliv. Det vil være vores ønske, at Færdselsstyrelsen overvejer, om de kommende regler i det hele taget skal indeholde så skrappe og specifikke krav til så lille og afgrænset en gruppe af køretøjer som veterankøretøjerne er. Det er Motorhistorisk Samråds vurdering at arbejde med det meste af de nye regler, er udsat mindst et år. Vi lover at følge med, og holde alle orienteret.
Kort før deadline for dette nyhedsbrev blev der med to dages varsel indkaldt til et nyt høringssvar omhandlende dele af det oprindelige, herunder vejsidesyn af motorcykler. Det forventes at denne mindre del af den oprindelige pakke vil blive behandlet i Folketinget inden for kort tid.
Johnny B. Rasmussen Sekretariatsleder
