Dansk Vintage Motor Club
Klublokale: Elgårdsvej 5, 8370 Hadsten Klubkontingent årligt kr. 395
BESTYRELSEN@dvmc.dk
Formand - formand@dvmc.dk
Allan Laxby tlf. 8628 4179
Torshøjvænget 42 8361 Hasselager
Næstformand naestformand@dvmc.dk
Arvid Andersen ingearvid@gmail.com
Halagervej 17, 8930 Randers Tlf 25265856
Kasserer@dvmc.dk Girokonto 9017127
Daniel Schmidt tlf. 4079 7380
Thorvaldsensgade 31.2.3, 8000 Århus C
Redaktør Vintage Nyt
Jørgen Kjær - jk@motorploven.dk Elgårdsvej 11, 8370 Hadsten tlf.:3024 3177
Kai Mortensen tlf : 2639 4909 Solbjerg Hedevej 75 jksommer83@gmail.com 8355 Solbjerg
Per Christiansen - forsikring@dvmc.dk Skolegade 36, Hou, 8300 Odder tlf 2911 0110
Svend Aage Kaae webmaster@dvmc.dk Poppelvej 9, 8930 Randers NØ tlf 20474815
Suppleanter
Jan Christensen sekretaer@dvmc.dk tlf. 51617114 efter kl. 1700
Tørrepladsen 53, Thorning, 8620 Kjellerup
Erik Ammitzbøll e-ammitzboll@mail.dk
Strandgårdshøj 66 tlf. 2049 2166
8400 Ebeltoft
ETU Forsikring - www.etuforsikring.dk
SJÆLLAND. - pep@etuforsikring.dk
Per Pedersen - Exam. Assurandør
Tlf.. nr 21 31 80 08 (svarer hele dagen)
JYLLAND/FYN. - poul@etuforsikring.dk
Poul Fabricius - Assurandør Tlf. nr. 52 50 14 84
Bibliotek bibliotekar@dvmc.dk
Erik Nielsen-eri@kamstrup.dk tlf. 86923943
Arrangementsudvalg@dvmc.dk
Arvid Andersen (ansvarlig) tlf: 2526 5856
Kaj Mortensen tlf : 2639 4909
Svend Aage Kaae tlf. 20474815
John Therkelsen tlf. 42941071
Klubhus / lokaler: lokaler@dvmc.dk
Arvid Andersen tlf. 25265856
Fredericia ansvarlig
Erik Ammitzbøll tlf. 2049 2166
VINTAGE NYT - REDAKTION
Manuskripter sendes til: Jørgen Kjær, Elgårdsvej 11, 8370 Hadsten jk@motorploven.dk
Annoncer sendes til: annoncer@dvmc.dk
Deadline: Den 10. i foregående måned Bladet kan frit kopieres med kildeangivelse, dog uden ansvar. Udkommer 11 gange om året inden den 20 i måneden, august undtaget.
Layout Hans Jørgen Enemark
TRYK: Jørn Thomsen Ofsett
OPLAG:2000 ISSN0908-9721
FORSIDE og BAGSIDE
Sommerstemninger
Foto: Jørgen Kjær
Arrangements Kalender 2021
Alle klubaftener er aflyst de første 3 måneder pga. Corona
22 april Generalforsamling – Borgernes Hus – Veng – Info følger, kan blive flyttet til den 27. maj eller 24 juni pga. Corona
24 april Motornostalgi & Elvis Memphis Manison – info følger, kan blive aflyst pga. Corona
15 maj Allingåbro Motor Festival http://www.motor-festival.dk/. (aflyst)
27 maj Klubaften – info følger (evt. generalforsamling)
24 juni Klubaften - Info følger (evt. generalforsamling)
22 juli Klubaften – info følger
26 aug. Klubaften – info følger
29 aug. Jyllandstræf ved Hvidsten Kro – info – Kurt 24433563
17-19 sept.Classic Race – Aarhus - info – Per Christiansen 29110110
23 sept Klubaften – info følger
12 okt Klubaften – info følger
28 okt Klubaften – Hos Leo Rasmussen – info Arvid – 25265856
9 nov Klubaften – info følger
25 nov Julebanko – info Arvid – 25265856
7 dec Gløgg og Æbleskiver – info Arvid 25265856
Hold jer orienteret på Facebook, hjemmesider eller ring til dem der står som Info på de forskellige arrangementer – om det er aflyst pga. Corona virus
Med venlig hilsen
Arvid Andersen
Vintage Nyt Redaktionen
De fleste vil nok synes 2020 var et forfærdeligt år med aflysninger og alt for få køreture.
Men kigger vi lidt tilbage og hører klassikerfolkets egne fortællinger, så var der alligevel mange ting, der lykkedes. Bare på en anden måde.
Mange kom alligevel ud at køre – ikke til de store træf, men til mindre møder, og der blev på eget initiativ arrangeret køreture i små grupper. En ny måde at nyde klassikeren på – og da slet ikke så dårligt?
Mange af de faste træfpunkter kunne alligevel afholdes under hensyntagen til gældende restriktioner – nogle blev dog aflyst, enkelte endda lukket af politiet, medens andre fik lov at blive afviklet endda nærmest med politiets velsignelse og ros for god orden.
Mange fortællinger om nye og gode oplevelser, og handelen med klassikere har vist heller ikke lidt nævneværdig skade- Blot mangler håndslaget efter en god handel, som en udtrykte det.
Motorhistorisk Samråd og vores politikere har heller ikke ligget på den lade side trods et utal af pressemøder med nye restriktioner. Det famøse originalitetskrav er nemlig blevet afskaffet i den nye finanslov efter intensivt pres fra flere sider, hvor vores fælles talerør Motorhistorisk Samråd har ligget i spidsen. Tak for det!
Måske fik nogen bedre tid i garagen til vedligeholdelsen af bilen, og Danmark er blevet set som aldrig før. Vi har nydt vores eget land, og jeg vil vove den påstand, at jeg har set lige så mange klassikere i det danske sommerland, som tidligere år. Måske endda flere. En tur til stranden eller et afsidesliggende fyrtårn kan sagtens
byde på en klassiker. Hvad oplevede du i løbet af sommeren? Lad os gerne høre lidt om det!
Vores klubliv har også fungeret – bare på en lidt anden måde. Men klubblade og anden litteratur er stadig blevet produceret – der har ikke været så mange klubarrangementer at fortælle om, men så finder redaktørerne bare noget andet stof. Som det ses af billedet nedenfor, er der stadig liv i klubber og klassikerblade. Bladene på billedet var, hvad jeg fik i min postkasse en enkelt dag i starten af december. Blade fra klubber, jeg er medlem af, og blade jeg har abonnement på og så nogle af de blade vores klub udveksler med andre klubber. Og det er endda kun en mindre del af de blade året byder på. Udvekslingsbladene kan læses i vores klublokale på Elgårdsvej i Hadsten.
Jeg blev så glad, da jeg gik i gang med at læse bladene. Klublivet i Danmark er altså ikke gået helt i stå trods det specielle år. Det er bare blevet lidt anderledes.
Vi skal dog ikke glemme sygdommens alvor – den raser lige nu, og nogle bliver ramt, også klubmedlemmer. Men måske er det her en klub som vores kan gøre en forskel. Pas på ikke at blive smittet, pas på ikke at smitte hinanden. Og skulle et klubmedlem blive smittet – det kan være alvorligt – så kan en mail, et telefonopkald eller andet måske være et lille lys i mørket.
Vi håber, vi alle kommer godt igennem pandemien og kan se ind i et 2021 med hyggelige stunder omkring vore gamle køretøjer. Med dette ønsket om et par forhåbentligt hyggelige stunder med denne udgave af Vintage-Nyt samt ønsket om en fortsat god jul og godt nytår fra både bestyrelse og redaktion.
Jørgen Kjær
Vintage Nyt
Glædelig jul
Vi i bestyrelsen og på redaktionen kan vist lige nå at ønske læserne af Vintage-Nyt en rigtig glædelig og et godt nytår med en stribe julekort fra de gode gamle dage. Gamle julekort – og næsten alle postkort for den sags skyld – har opnået stor interesse for samlere. Så når der ryddes op efter bedstefar og –mor skal de gamle postkortalbums ikke smides væk. Pas på dem – måske er der kort som Vintage-Nyts læsere gerne vil se?
Jørgen Kjær
Jul i Holbæk
Nyhedsbrev fra MHS
Et nærmere kig på Regeringens (H)julepakke
Information fra Motorhistorisk Samråd om de kommende registreringsafgifter - Part II
I Motorhistorisk Samråd har vi gravet os længere ned i aftalen om de nye registreringsafgifter, den såkaldte Bilpakke, for at finde de detaljer der kan berøre ejere af historiske køretøjer i Danmark.
I det nedenstående vil du derfor kunne læse mere om hvordan registreringsafgifter på motorcykler påvirkes, vi vil se nærmere på de kommende løbende ejerafgifter, forklare bundfradraget og det nok så vigtige ikrafttrædelsestidspunkt for de kommende lovændringer.
Til slut vil vi give jer en opdatering på hvordan vi som organisation vil arbejde videre med den her pakke, og de fejl og mangler der er i den. Vi er glade for at såvel Motorstyrelsens direktion, som forskellige eksperter har kunnet bidrage til forståelsen af nedenstående.
Ejerafgifterne øges de kommende år
I Regeringens aftale er der indskrevet at ejerafgifterne skal ændres løbende med nogle procentsatser årligt frem mod 2026. I skrivende stund forventer vi at dette ikke kun gælder ejerafgifter, men også den kvarte vægtafgift der betales for veterankøretøjer.
Udviklingen i ejerafgifter for nyere biler har betydet, at man i dag betaler det samme eller mindre for en nyere pendlerbil end man betaler for en veteranbil, selv om vægtafgiften er sat ned til ¼-del. Hvis alle hæves med samme procentsats, vil problemet bestå i fremtiden.
Da man i sin tid indførte den kvarte vægtafgift, svarede det til at f.eks. en Ford A kom til at betale 1/4 af hvad en Volvo 144, Opel Rekord eller Audi 100, altså en typisk mellemklassebil dengang kostede, sådan er det ikke længere. I dag koster en gennemsnitlig mellemklassebil ca. 800 kr. halvårligt i ejerafgift.
Motorhistorisk Samråd anslår at en gennemsnitlige veteranbil i dag koster 800 kr. halvårligt i ¼ vægtafgift. Lovforslaget foreslår at de løbende bilafgifter øges med 3% i 2022, 6,5% i 2023, 6,5% i 2024, 6,5% i 2025 og 10% i 2026. Hvis ændringerne i de løbende ejerafgifter også inkluderer veteranbiler, vil der med en halvårlig vægtafgift på 800 kr. betyde at man i 2026 skal betale 295 kr. mere halvårligt end i dag. Det skal tages med, at den kraftige øgning i de løbende afgifter, er tænkt som et værktøj der skal få danskerne til at skifte benzin og dieselbilerne ud med mere miljøvenlige transportformer. Det samme værktøj vil ikke fungere på en veteranbil, da vi jo ikke er interesserede i at skifte vores veteranbiler ud. Der vil det kun være en ekstra beskatning.
Der betales i dag desuden en udligningsafgift for dieselbiler, også veteran-dieselbiler. Udligningsafgiften vil stige med kr. 300 fra 2021. hvilket også vil gælde veterankøretøjer, men dog kun med ¼-del.
Der skal (næsten) ikke betales registreringsafgift på en ældre motorcykel
I de gamle afgiftsregler var der for motorcyklernes vedkommende et bundfradrag på kr. 10.500 (2021 tal). Det betød at når man på en
motorcykel fandt frem til nyprisen uden afgift, og tog veterandel på 40% deraf, så kom langt de fleste veteranmotorcykler under den grænse, og endte dermed på en afgift på 0 kr.
I det nye forslag fjernes bundfradraget, så der vil også skulle betales afgift på en veteranmotorcykel. Man indfører i stedet et nyt skalaknæk på kr. 20.000. Dermed skal der betales 25 procent i registreringsafgift af de første 20.000 kroner, 85 procent af beløbet mellem 20.000-68.000 kroner og 150 procent af resten. Da man på veteranmotorcykler har besluttet at bibeholde beskatningen på 40%, og ikke som på veteranbilerne 75%, så viser vores beregninger at en typisk registreringsafgift på en veteranmotorcykel vil lande formentlig under 1000 kroner, dette vil naturligvis være afhængig af nyprisen. En dyr BMW-motorcykel fra midt-80’erne nok løbe op i kr. 2-3.000 kr. i registreringsafgift.
Bilpakken der må åbnes før jul, men først bruges til sommer Hvad angår de omfattende ændringer til Registreringsafgiftsloven, så vil de ændringer få indvirkning fra loven bliver fremsat for Folketinget den 18. december 2020. Ifølge aftalen forventes loven endeligt at træde i kraft den 1. juni 2021. Der er derfor behov for en overgangsordning.
Vi har bedt Motorstyrelsen om at være os behjælpelig med at forklare en sådan overgangsordning. De skriver at frem til 1. juni vil der blive afgiftsberigtiget efter de hidtil gældende regler. Men når loven er trådt i kraft, vil registreringsafgiften for køretøjer indreg-
istreret mellem 18. december 2020 til og med den 31. maj 2021 skulle fastsættes på ny efter de nye regler. Der vil ske tilbagebetaling, eller efteropkrævning af eventuelle forskelsbeløb.
Specifikt hvad angår originalitetskravet, der beskriver Motorstyrelsen det sådan her for os: ”Afskaffes originalitetskravet i overensstemmelse med den politiske aftale, vil Motorstyrelsen administrere i overensstemmelse hermed umiddelbart efter lovens ikrafttræden”.
Motorstyrelsen vil udkomme med en række nyhedsbreve, både når loven er fremsat, og når den er vedtaget. Motorhistorisk Samråd vil holde særligt øje med disse nyhedsbreve, og give informationer videre der kan have interesse for ejere af veterankøretøjer.
I aftalen ses hvordan et kommende bundfradrag vil få særlig stor betydning for de såkaldte youngtimere, altså dem der ikke er blevet veteran endnu.
Pakkens dimser og dingenoter Vi har set lidt på Bilpakkens små detaljer, der vurderes, vil kunne få stor betydning for veteranejerne.
Skrot en dieselbil og et skrottet airbagtillæg Af aftalen kan man læse, at der indføres en særlig forhøjet skrotningspræmie på ældre dieselbiler på kr. 5.000. Man kan også læse, at det airbagtillæg der af og til har drillet Motorstyrelsen ved beregning af afgift på en veteranbil, nu er borte. Det sker med en generel sanering af de forskellige tillæg og fradrag på sikkerhedsudstyr.
Youngtimer-fordelen Der indføres et bundfradrag på 21.700 for alle biler, men ikke for veteranbiler. Afhængig af bilens pris som ny, vil det muligvis gøre det attraktivt at importere inden køretøjet bliver veteran. Man skal her være opmærksom på at bundfradraget dog vil blive nedskrevet årligt i de næstkommende år, og i 2028 vil bundfradraget kun være gældende for nul-emissionsbiler.
Pick-ups som veteraner For varebiler, og når man tænker varebiler og veterankøretøjer så er det typisk de meget populære pickups, der ændres afgifterne også. Den hidtidige forskel på 50% og 30% afgift, med de dertil hørende skalaknæk på kr. 63.400 og kr. 38.200, saneres bort, og erstattes af en 50% registreringsafgift og et skalaknæk på kr. 75.000. Det vil muligvis få den konsekvens, at det derefter bedre kan betale sig at beregne afgift efter den nye lavere veteranafgift, også set i lyset af afskaffelsen af originalitetskravet.
Motorhistorisk Samråd vil arbejde med Bilpakken i det nye år Vedtagelsen af Bilpakken, og i særdeleshed den del af aftalen der vedrører veterankøretøjerne, er et kæmpe positivt skridt for vores hobby og for opgaven med at holde de historiske køretøjer rullende i en usikker fremtid. Det arbejde de samlede organisationer har gjort, har afgivet et solidt aftryk i aftalen.
Når det er sagt, så er der stadig nogle få punkter vi godt vil foreslå
bliver forbedret eller i det mindste afklaret i aftalen. Vores arbejde er derfor langt fra slut, og det er nu vi skal se på hvilke demokratiske spilleregler vi har i kassen, som vi kan tage frem og arbejde med. Her finder vi bl.a. høringssvar, og et muligt foretræde for Skatteudvalget.
På et af de første møder i det nye år i Folketingets Skatteudvalg, vil vi bede om foretræde. Vi vil der bede om at man, i relation til det fremsatte lovforslag, ser på om vægtafgiften på veterankøretøjer skal have det store aftryk, det har i dag, idet afgiften ikke længere står i rimeligt forhold til nye biler. Vi vil også bede udvalget om at se på den manglende eksportgodtgørelse, der uvist af hvilken grund, ikke har virkning for køretøjer ældre end 35 år, uanset hvad der i sin tid er betalt i registreringsafgift. Med de kommende ændringer, der for nogle køretøjers vedkommende gør det ufordelagtigt at betale afgift som veteran, bliver det desto mere tydeligt, at vi snart er nødt til at have et opgør med den manglende mulighed for refusion af afgift ved eksport.
I aftalen om Bilpakken er desuden beskrevet hvordan man som køber har mulighed for at få bilen beregnet efter de gamle regler, hvis der er indgået en købsaftale. Der skal vi naturligvis have lagt frem, at der findes køretøjer derude, der er under renovering med henblik på at blive afgiftsberegnet som veteran, men hvor det ikke længere er attraktivt. Det bør være muligt i en kortere tidsperiode, ved fremvisning af faktura, at bevise at køretøjet var indkøbt med henblik på de tidligere og måske mere attraktive vilkår for veterankøretøjer. Det vil vi også arbejde videre med.
Endelig vil vi så snart som muligt i det nye år også udkomme med et nyt nyhedsbrev der mere specifikt kommer ind på afskaffelsen af originalitetskravet, dets betydning, hvor det gør sig gældende, og ikke mindst hvorfor det er så uendeligt vigtigt for fremtiden, at det forsvinder.
Motorhistorisk Samråd ønsker god jul Sekretariatet lukker ned. Det er nu ikke på grund af Coronaen, og nedlukningen af det danske samfund igen, at Motorhistorisk Samråds sekretariat nu holder lukket frem til det nye år. Det er blevet tid til jule- og nytårsferie. Telefon og e-mails vil igen være åbne fra og med den 5. januar. Vi håber I alle får en god og så hyggelig en jul som det kan lade sig gøre, og at alle kommer sikkert ind i 2021.
Med venlig hilsen Steen Rode-Møller, Formand og
Johnny B. Rasmussen, Sekretariatsleder,
Motorhistorisk Samråd
’Elvis i Danmark- 65 års populærkultur’
-er titlen på en ny bog som netop er udgivet på Gads Forlag. Bogen er på 268 sider og skrevet af Bertel Nygaard, lektor i historie ved Aarhus Universitet. Med Elvis Presley som omdrejningspunkt beskrives hvorfor rock’n’roll og Elvis fra 1950erne og frem var så kontroversielle. Med racisme som kontekst, haglede kritikken ned over Elvis og den fordummende musikform, primært fra den hvide del af befolkningen. Der blev i debatten brugt ord som ’vild negermusik’, vulgær og erotisk forførerne koncerter, latterlige eller farlige sangtekster, ’talentløse Elvis-film’ osv. Men uanset kritikken, tog ungdommen ’rock’n’roll’ musikken til sig, og Elvis blev hos mange oplevet som ’the King’. Ved koncerterne skreg og besvimede mange piger, og en sand idoldyrkelse tog form med dannelse af Evis-fanklubber osv. Da Elvis og rock’n’roll senere nåede Europa, gentog forargelsen sig i medierne, men ungdommen var også her parate til at slippe indestængte lyster fri, og behovet for at ungdomslivet fik eget fokus var tydeligt. Undervejs i bogen møder vi andre rock/popnavne som Little Richard, Tommy Steele, Cliff Richard osv. The Beatles indtog i 60erne er naturligvis også omtalt, for de var jo i den grad med til at skubbe Elvis væk fra poptronen. Bogen kommer langt omkring, og sjovt er det, med nutidens briller, at læse om den forargelse Elvis/ rockmusikken medførte i vesten og i østlande. Bogen er velskrevet, og en af styrkerne er de omfangsrige notehenvisninger/kildematerialer. Hermed anbefalet til især personer med hang til Elvis. Dbh, Poul Nowack / Memory Lane Rockmuseum, www.memorylanerockmuseum.dk
(red: Og hvorfor så en omtale af en ny bog om Elvis her i vores kære magasin for klassiske køretøjer? Ja, det er fordi Elvis og den tid, bogen omhandler, nok var med til at definere ungdommen for mange af os. Det hænger uløseligt sammen, og tænk bare på hele amerikanerbilkulturen – den er også præget af Elvis. Men vi skal også høre om Elvis, fordi han elskede biler – han havde mange af slagsen, og en af dem kan faktisk ses på Elvis-museet i Randers)
Brunkul og biler
Af Jørgen Kjær
Når nu coronaen dikterede at vi burde holde os indenlands kunne man jo lige så bruge ferien til at opleve noget af vores kære Danmark. Det valgte mange, og der var nærmest trængsel på mange turistattraktioner. Mange fandt også vej til Brunkulsmuseet ved Søby. Det gjorde undertegnede også, og selv om jeg har været der for en del år siden, var det stadig og endnu en gang en stor oplevelse.
Et stykke museum og et liv fra nærmest i går. Vi er sikkert mange der stadigt husker de mange lastbiler, der kørte brunkul til kraftværkerne i specielt det jyske. Og vi husker sikkert også de mange historier om hasardspil med mere, men vi har nok glemt det hårde slid, det kunne være at skaffe strøm og varme til os østjyder til frem til for 50 år siden. Den historie fortæller brunkulsmuseet levende, og vi ser mange af de maskiner, der har været anvendt, ligesom et par biler også er udstillet.
Et besøg værd, det må man unde sig selv - Corona eller ej!
Dansk storindustri
Der blev allerede gravet brunkul flere steder i Jylland under 1. verdenskrig, men det gik næsten i stå i mellemkrigstiden, og først i slutningen af 1930’erne, da verdenssituationen spidsede til, og især med udbruddet af 2. verdenskrig begyndte man at interessere sig for den danske energireserve, der lå 12-15 meter under jor-
doverfladen, mange steder under hederne. I 1939 begyndte der så småt at komme gang i produktionen, i starten med håndkraft, skovle, spader, trillebør og hestevogn; kullene kørtes til Kølkær Station, men indtil besættelsen gik salget dårligt, men den vendte så op og ned på situationen. I 1940 steg produktionen i Danmark til 226.000 tons og i 1941 til 1.002.000 tons; til sammenligning blev der i 1935 produceret 7.000 tons.
Der gik ikke lang tid, før håndredskaberne blev suppleret af gravemaskiner og transportbånd. I følge brunkulsloven af 1940 skulle brunkullene så vidt muligt graves op med håndkraft og efter et års skærpet til, at det skulle sek med håndkraft. Dette krav stop-
pede, da brunkulsloven ophørte i 1953, hvorefter mekaniseringen for alvor tog over. På grund af den høje grundvandsstand på hederne var det nødvendigt med store pumpeanlæg, der blev drevet med dampmaskiner og stationære motorer. Senere kom der elektricitet til området, og elmotorer blev sat ind for at holde vandet væk. Der blev også anlagt et sidespor på jernbanen fra Søbylund ind til lejerne, og der blev investeret voldsomt i kraner, transportører og tipvogne mv.
Der opstod hurtigt en by omkring lejerne, mest bestående af hurtigt opførte interimistiske skure og barakker, udtjente rutebiler og jernbanevogne, og området fik tilnavnet Det Jyske Klondike, med udbredt hasardspil og sortbørshandel. Der arbejdede 2.000 mand i lejerne, da der var flest. Da gravningen var på det højeste, boede omkring 1.000 mennesker i Søby og cirka lige så mange i resten af området.[2]
Søby brunkulsmuseum
Museet åbnede 22. juni 1977 og har til formål at orientere om perioden med gravning af brunkul fra 1940 til 1970. Det sker blandt andet i form af fotos, genstande og værktøj fra perioden. Museet råder over tre autentiske arbejderhjem fra 1940’erne, købmandsforretning, forsamlingshus, spisehus,
DSB-spiseskur, entreprenør-kontor, transformator, brønd, hejsespil, harpe, gravemaskine, transportør, minibrunkulsleje, tipsvognslokomotiv, brovægt, lastbil og grov smedje. Nabo til skimter vi gården Voldsgaard, hvorfra gravningen og beboelsen bredte sig.
Museet skildrer arbejdsliv og dagligliv for de arbejdere, som sled i Søby Brunkulslejer. På sit højeste helt op til 2.000. Gennem alle år bliver det til cirka 10.000, som har arbejdet i Danmarks største brunkulsdistrikt. Ind imellem lejerne boede cirka 2.000 mennesker, hvoraf rundt regnet halvdelen slog sig ned i selve Søby.
? Har du fotos, arbejdsredskaber eller andet fra brunkulstiden i Søby 1940-1970, hører vi gerne fra dig.
Søby Brunkulsmuseum boede i første omgang til leje på et areal fra gården Voldsgaard, og i 2000 overtog museet selv ejendommen, som sammen med ejerens naboejendom danner udgangspunktet
Brændsel og beskæftigelse
Brunkul løste under Besættelsen 1940-45 to værdifulde opgaver: Brændsel og beskæftigelse. På den baggrund tiltrak området arbejdskraft fra alle egne af landet. Brunkulsarbejderen spillede derfor en vigtig rolle på en af Danmarks største og vigtigste arbejdspladser, som leverede brændsel over hele landet.
I 1940’erne og frem til maj 1970 husede området Danmarks farligste arbejdsplads. I dag ser du i Søby et fantastisk naturområde, hvor 1.100 hektar har status som fredet. I dag ligger det meste af området som beplantet, og de smukke, men livsfarlige brunkulssøer pynter i det kuperede landskab. Vi har i dag svært ved at forestille os, at brunkulslejerne i 30 år producerede det største bidrag til Danmarks energiforsyning.
Der er udgivet flere bøger om brunkulslejerne og det hårde liv, de kan varmt anbefales.
Dansk producerede biler
I forbindelse med udgivelsen af den nye bog om Dansk Bilproduktion fortæller Michael Deichmann:
Denne Ford T, fra 1922, startede sit liv som dansksamlet Ford T toruring fra Heimdalsgade på Nørrebro.
Købmand Julius A. Madsen i Kettinge købte den brugt i 1925 (fundet i toldjournalerne) og fik den ret kort tid herefter ombygget til 4 dørs lukket sedan. Karosseriet er således bygget på Kettinge Karosserifabrik (joint venture mellem byens bødker og mekaniker) med de dobbeltkrumme paneler fra touringkarossen.
Bilen blev restaureret sidst i 1950’erne af legendariske Børge Kaa, hvor den fik det her udseende. Børge har i en periode haft den indregistreret som Taxi og kørt i københavnsområdet.
Ved indspilningen af Matador figurerede den som “Korsbæk Taxi” i de første 5 afsnit af serien, fortæller den nuværende ejer Michael Deichmann
Den skulle gerne ligne en rigtig bil!
Af Jørgen Kjær
Mon ikke vi alle på et eller andet tidspunkt har ønsket os en pedalbil til jul? Og den skulle jo gerne lige en rigtig bil, så var det rigtig vellykket. Men nogle af os blev skuffede! Jeg fik således aldrig selv den pedalbil, jeg kunne drømme om.
Børnene på billederne ser ud til at have fået deres ønsker opfyldt. Hvordan gik det med dine ønsker om en pedalbil? Fik du en? Du har måske et billede af den? I givet fald må du gerne sende det til redaktionen på jk@motorploven.dk sammen med en lille fortælling om dine oplevelser med ”din første bil”.
Automobilfabriken Jan
– de fineste danske biler
Ikke alle danske bilmærker har jeg kunnet omtale udførligt i bogen ”Dansk bilproduktion”. En af de mere spændende er de danske Jan-biler. Bilmærket er blevet beskrevet som nogle af de fineste biler, der er fremstillet af en dansk bilfabrik – og måske inspirerede en af bilmærkets motorer endda BMW til teknikken i 326-modellen fra 1936.
Af Erich Karsholt
Det danske bilmærke var opkaldt efter grundlæggeren, Jan Hagemeister, født i 1892. Han blev tidligt begejstret for mekanik og læste som ung på Orlogsværftets Ingeniørskole, men sprang fra, for i stedet at få praktiske erfaringer, herunder ophold hos RollsRoyce i England og den belgiske bilfabrik Métallurgique (i drift 1898-1928). Hjemme igen og blot 22 år gammel, lejede Hagemeister i 1914 lokaler i Blågårdsgade 41, København N, og etablerede her motor- og bilproduktion.
I ’Automobilets Historie og dets Mænd’ fra 1938 gav Fritz Schmitto følgende karakteristik af bilproducenten: ”Af Karakter var Hagemeister maaske nok noget overfladisk, men han var velbegavet og havde en livlig Fantasi og ualmindelige Talegaver, for ikke
Der eksisterer desværre ikke mange foto af Jan-biler. Her ses murermester Niels Mikkelsen Sørensen med sin hustru Birgitte i deres JAN-bil udfor deres hus på Solsortvej 75 på Frederiksberg.
Jan annoncer.
Vintage Nyt
at sige Overtalelsesgaver.” Ikke mindst det sidste hjalp ham med at realisere sin livsdrøm om at skabe en dansk bilfabrik - familien, Mammen & Drescher og Landmandsbanken hjalp Hagemeister på vej, herunder da han i 1915 flyttede til større lokaler i Finlandsgade 5-9 på Amager.
Mammen & Drescher, der dengang drev bilhandel, blev generalrepræsentant for Jan og solgte bilerne fra selskabets bilforretning i St. Kongensgade 118-120, København K. I 1916 blev det i annoncer fremhævet, at Jan-bilen var bygget efter årelang erfaring. Foruden at prøvekøre bilen, tilbød man at kunderne kunne besøge fabrikken hvor Jan bilen blev fremstillet. Det var jo trods alt en af fordelene ved lokal fabrikation, men understregede også stoltheden over den danske bilfabrik.
Egne motorer
Jan bilerne var primært sportsbiler og mindre limousiner monteret med bilfabrikkens egne motorer. Type A var en lille firecylindret sideventilet blokmotor med en effekt på 16 hk. Den blev i perioden 1915-17 monteret i 42 Jan biler, både som coupé, cabriolet, limousine og varebil.
Type B var en etcylindret stationær motor. Type C og D var begge firecylindrede motorer, sidstnævnte bl.a. leveret til Politiets salatfade. Endelig var Type E en sekscylindret motor på 78 hk. Tre blev produceret, hvor af to blev monteret i biler, bl.a. Jan Hagemeisters egen coupé med selvstarter.
Fabrikken fremstillede stort set alt selv, da man havde både eget jernstøberi og egen karrosserifabrik. Bilfabrikken blev ikke så stor, som Hagemeister tydeligvis havde drømt om. Alligevel gav den håndværksbaserede produktion beskæftigede til 100 mand i maj 1917, og det var på et tidspunkt hvor beskæftigelsen endda var indskrænket som følge af Første Verdenskrig.
Hagemeister forsøgte salg af dele efter bilfabrikken var lukket. Annonce fra Motor 7/2 1921.
Jan Motor fra Danmarks Tekniske Museum.
Vintage Nyt
Anerkendelse af bilerne var ganske positiv. Schmitto skrev, at Jan personbilerne, ”baade i Konstruktion og Udseende var særdeles tiltalende.” Blandt køberne var prins Georg af Grækenland og prins Axel. En dansk-amerikaner, der så bilen på en udstilling blev så begejstret, at han sikrede sig importrettighederne til USA. Der foreligger dog ikke viden om, hvorvidt nogen er blevet eksporteret.
Jan Hagemeister gav senere i livet udtryk for, at en af hans Type D motorer fandt vej til Tyskland, hvor den blev medskaber af BMW’s succes. Beskeden var Hagemeister således ikke, men havde måske heller ikke grund til det. J. D. Scheel skrev, at udformningen af Hagemeisters sekscylindrede 75 hk motor fra 1916 foregreb BMW’s 326 fra 1936. Desuden skrev Andersen og Christensen i deres bog om danske bilkonstruktioner, at Jan-bilerne hører til blandt de fineste biler, der er skabt i Danmark.
Problemer i 1917
Thorkil Ry Andersen nævnte i sin bog om danske biler og motorcykler 1900-20 (udgivet 1969), at foruden salg af Jan bilerne, så var Mammen & Drescher og bilfabrikken knyttet sammen gennem import af 20 amerikanske Duplex-lastbiler, der efterfølgende viste sig at være for svagt motoriseret, hvorfor man bad Jan Hagemeister konstruere en stærkere (type C) motor, der blev monteret i lastbilerne. Mammen & Drescher Automobil-Forretning havde ved den lejlighed investeret 376.000 kr. i bilfabrikken. Et beløb der skal ganges med 35 (!) for at kunne sammenlignes med købekraften her ca. 100 år senere.
Der er forskellige udlægninger af, i hvilket omfang Mammen & Dreschers Automobil-Forretning led tab på denne investering. Schmitto skrev, at Mammen & Drescher i løbet af et par år tabte flere hundrede tusind kroner på sit engagement, mens Ry Andersen anførte, at Mammen & Drescher fik sine penge, da Automobilfabriken Jan i sommeren 1916 blev omdannet til et aktieselskab. Landmandsbanken overtog ved den lejlighed aktierne, eftersom banken havde et stort økonomisk engagement i bilfabrikken. I februar 1917 erklærede Tyskland uindskrænket ubådskrig, og dette medførte svære problemer med import af varer som benzin og dæk fra oversøiske områder, så bilmarkedet herhjemme gik nærmest helt i stå.
Automobilfabriken Jan blev hårdt ramt af den efterfølgende stil-
Jan Hagemeister, 1892-1976.
Mammen & Drescher var en stor bilforretning i årene 1910-1918
Mammen & Dreschers bilforretning i Store Kongensgade, København.
stand, hvorfor selskabet trådte i likvidation i august 1918. Landmandsbanken var tillige bank for Anglo Dane på Frederiksberg og Automobilfabriken Thrige i Odense. Alle tre selskaber havde økonomiske problemer og banken ønskede sin kapital sikret. Derfor konsolideres de tre selskaber under De forenede Automobilfabriker med varemærket TRIANGEL. En fiks sammentrækning af Thrige-Jan-Anglo Dane.
Varelaget fra Automobilfabriken Jan blev opkøbt af H. C. Abel i Odense, der bl.a. brugte delene til at opbygge 16-17 biler på Houlbergs Automobilfabrik i Odense. Desværre er ingen af Jan bilerne bevaret, men et par firecylindrede Jan motorer eksisterer dog stadig, den ene kan ses på Danmarks Tekniske Museum.
Jan Hagemeister forsøgte midt i 20’erne igen at skabe en bil, men det blev ved forsøget. Senere blev han direktør for Tommerup Hørfabrik på Fyn, et job han varetog til 1942. Jan Hagemeister døde i 1976.
Kilder:
F. Schmitto: Automobilets Historie og dets Mænd, bind 1.
T. Ry Andersen: Danske biler og motorcykler 1900-20.
J. D. Scheel & V. Hancke: Berømte biler.
C. E. Andersen og T. Christensen: Hundrede års danske bilkonstruktioner.
E. Egefors: Triangel - De forenede Automobilfabriker, s. 60-64. Politiken, 24/5 1917.
Her arbejdede Hagemeister efter bilproduktionen.
Guldgraverbyen Bodie i Californien, USA
Legendarisk guldgraver spøgelsesby der i 1876 oplevede et kæmpe boom i forbindelse med fundet af en guldåre. I 1879 havde byen cirka 10.000 indbyggere!
Hovedgaden var 1.5 km lang, og spækket med saloons (65 stk), banker, købmænd, kirker, skoler, fængsel og så videre. Allerede i 1880 begyndte byen at dø ud og inden længe var den helt forladt. Casper Vildrik Justesen var forbi med sit kamera og tog disse fine billeder, som han deler med Vintage-Nyts læsere. Man kan finde mere om byen på internettet, og den må være et must, hvis man kommer på de kanter.
Ubådskrig i Kattegat - HMS Seal erobret af tyskerne i 1940
Af Jens Andersen
Udgivet af forlaget Turbine 2020. 228 sider. Illustreret. Pris 279,95 kr.
Boganmeldelse af Kresten Søe
Ubådskrig under stor risiko
Vi skriver 5. maj 1940. Danmark var allerede besat, mens kampene i Nordnorge fortsatte. Her var tyskerne ved Narvik trængt af engelske og franske landsætninger. De tyske ubåde var - trods gode muligheder for at decimere den engelske flåde - reelt ude af spillet på grund af en katastrofal torpedofejl. De engelske ubåde havde til gengæld succes i både Kattegat og Skagerrak, hvor de sænkede 20 transportskibe med store tyske tab af mandskab og materiel. Efter de første ugers sammenstød blev yderligere ubåde som HMS Seal indsat til minering af disse farvande. For en stor ubåd som Seal var dette en yderst risikabel opgave, idet den intensive tyske flyrekognoscering var i fuldt alarmberedskab. Derudover var målområdet ud for Göteborg og Kattegat som helhed for snævert og vanddybden for ringe at manøvrere i. Efter at minerne var lagt kolliderede Seal med en mine, hvis fortøjning blev fanget af bådens dybderor. Eksplosionen sendte ubåden ned på havbunden. Nu galt det livet om at komme tilbage til overfladen, inden luften slap op. Den desperate kamp lykkedes først efter 23 timer og adskillige forsøg under stigende kultveilteforgiftning. Uddykningen skete dog på bekostning af dykkeevnen, uden hvilken ubåden i dagslys var prisgivet de tyske fly og skibe. Eneste alternativ var derfor tilflugt og internering i det nære Sverige. Så langt nåede den maltrakterede HMS Seal dog ikke. Men inden det første tyske fly dukkede op og angreb med bomber og maskinkanoner, havde Kaptajnløjtnant Lonsdale sørget for, at de dyrebare kodebøger og alt hemmeligt udstyr blev kastet overbord. Flere fly dukkede op, og snart sluttede en tysk ubådsjæger sig til på overfalden. Kaptajnløjtnant Lonsdale havde nu valget mellem at sænke sit eget skib og prisgive sine mænd i det kolde vand eller overgive sig for at redde den forsvarsløse besætning fra den stadige beskydning. Han valgte ud fra sin ansvarsfølelse det sidste og hejste det hvide flag.
Erobringen blev et tysk propagandakup
HMS Seal blev herefter i triumf slæbt ind til Frederikshavn, hvor hele besætningen også blev bragt.
En overgivelse til søs var bestemt ikke kutyme i Royal Navy, og erobringen blev da også udblæst med store bravader i den tyske presse og de illustrerede propagandablade. Selv Hitler blev her fotografisk foreviget 1941 under et besøg i Seal, der nu var repareret i Kiel og indgik i den tyske flåde.
Jens Andersen følger HMS Seals og besætningens skæbne fra kølstrækningen i 1936 til indsatsen i krigens første måneder. Bogen fortæller både om teknikken, livet ombord og besætningens skæbne i de tyske fangelejre. Vægten ligger her primært på Kaptajnløjtnant Lonsdale, der både under de dramatiske begivenheder
og mange år efter krigen udviste stort ansvar for sine mænd med bl.a. sammenkomster helt frem til 1988 i landsbyen Seal i Kent, som allerede før krigen efter engelsk flådeskik havde adopteret ubåden af samme navn. Efter fangenskabet havde landsbyen trofast støttet og opmuntret mandskabet bag pigtråden med breve og pakker.
Lonsdale undgik dog ikke det frygtede retslige efterspil efter krigen, men blev sammen med sin næstkommanderende løjtnant Beet pure frikendt for sin handlemåde i en retssag, som også skildres udførligt i bogen.
Fremstillingen bygger på et omfattende kildemateriale på dansk, tysk, engelsk og svensk helt ind til primærkilderne af fx patruljerapporter fra arkiverne i de pågældende lande. I alt bringes til sidst hele 13 sider med litteratur og noter, der yderligere underbygger fremstillingens indtryk et imponerende bagvedliggende forskningsarbejde og dettes metoder.
Vintage Nyt
Bogens layout, forcer og formidling
Bogen er i et særdeles indbydende layout illustreret med samtidige fotos af skibe og agerende, samt kortskitser, tekniske tegninger af ubåden og fx gengivelse af illustrerede artikler i tyske propagandablade. Værkets styrke er derudover primært formidlingen og grundigheden i det forudgående fine arbejde med at sammenligne og uddrage de rette konklusioner ud fra kilderne.
Sorterings- og valueringsarbejdet her anskueliggøres ofte direkte i fremstilling. Et moment, der giver et fint indblik i historikerens faglige metode.
Hertil kommer selve fremstillingen, som er meget mundret og både formår at skildre begivenhedernes forløb, baggrundsrammen i ubådskrigsførelsen, ubådens sårbare konstruktion og den komplicerede teknik ved fx dykning, uddykning og minelægning. Også psykologien ombord, hvor køjerne skulle deles og mandskabet konstant var klemt sammen får sit med et glimrende indtryk af presset og de barske forhold, hvor dybvandsbombernes hammerslag og snigende forgiftning af den sparsomme luft ved længere ophold under vandet satte nerverne under pres.
Samme grundighed kan dog også - uden at dette skal opfattes som en kritik – være bogens begrænsning. De mange detaljer fylder en del og kan indskrænke målgruppen, selv om de som oftest både er relevante for baggrundsrammen og sammenhængen i helhedsbilledet.
Netop her skiller historikerens gængse formidlingsmetode og fremstilling sig ofte ud fra genrens mere journalistisk prægede titler.
Bred tilgængelighed med ny forskning
Men selv om forfatterens tilgang behandling af kilderne primært er historikerens, så udmærker ”Ubådskrig i Kattegat” ved at være prisværdig bred og lettilgængelig. Her har Jens Andersen på udmærket vis et ben i den journalistiske genre uden at sætte sin faglighed overstyr. Dertil kommer, at fremstillingen flere steder bygger yderligere på den eksisterende forskning med blandt andet baggrundsdokumentation for, at den tyske besættelse af Norge reelt skete i et kapløb med englænderne, der stort set næsten havde indskibet deres egen tilsvarende invasionsstyrke. Yderligere gives fx et fint indblik i den tyske propaganda, ubådskrigens vilkår og forholdene i krigsfangelejrene, hvor forfatteren går bag kulisserne på det generelle heroiske glansbillede med vrimlen af flugtlystne krigsfanger, der som oftest blev tegnet af den nære efterkrigstids mange eventyrlige flugtberetninger.
Målgruppen til værket er primært de lidt videregående søkrigsinteresserede, der med lidt forhåndsviden her får en fin og lettilgængelig udbygning af begivenhederne i de danske farvande i foråret 1940.
Jeg læste ud fra et tidligere bekendtskab med ”Poul Beck: Søkrig i danske farvande under anden verdenskrig” bogen med stor interesse og ser meget gerne frem til yderligere udgivelser af Jens Andersen i det hidtil sparsomt på dansk beskrevne emne.
[Historie-online.dk, den 25. august 2020]
HVAD ER EN STAHOT..?
Af Kurt Villy Svendsen
Tidligere blev områdets rutebiler flittigt benyttet, når kontakten skulle holdes ved lige med familie, venner eller de større indkøbssteder.
En af de kendte buslinjer var Randers – Aarhus over Spørring, og i 1939 varede turen 1 time og 20 minutter. Ifølge oplysninger fra ”Bushistorisk Selskab” tilhørte ruten Vognmand Haumand fra Spørring, før den overgik til DSB.
Haumand kørte ruten Spørring-Grundfør-Trige-Aarhus med den viste bus.
Randers – Aarhus-turen så nordfra således ud: Randers Rutebilstation, Askildrup, Ølst, Stahot, Hadbjerg, Ødum, Spørring, Thomasminde, Trige, Lisbjerg, Skejby, Aarhus Rutebilstation.
Bemærk den særprægede stedbetegnelse STAHOT lidt nord for Hadbjerg. Hadsten og Omegns Folkeblad tog engang stednavnet op og spurgte læserne, om de vidste, hvor navnet stammer fra, men en forklaring blev ikke givet.
På et kursus om Hadstens historie i 80´erne deltog blandt andre Bent Jensen fra Stahotvej, men heller ikke han havde en løsning på det specielle ord. Så kære læsere: Er der nogen af jer, der ved, hvorfra ordet stammer – eller hvad en Stahot er – ja så kom endelig frem med det.
Med hensyn til den herlige rutebil, en NAG Büssing årgang
1933/34 sprang min moster fra Randers i tidernes morgen om bord for at se nærmere på fristelserne i storbyen Århus. I Ølst steg en meget gammel mand på bussen. Han satte sig ved siden af moster, og de faldt i snak.
-Ja, sagde den gamle: -Jeg er såmænd på vej til Aarhus for at deltage i soldaterjubilæum på Høegh Guldbergsgades Kaserne…
-Ser man det, sagde moster: -Det må da også være morsomt…
-Ja - det er faktisk ganske fornøjeligt, svarede manden.
-Hvor længe er det siden, De har været soldat, spurgte moster derpå.
-Ja, i år er det 72 år siden, lød svaret.
-72 år, udbrød moster forbavset: -Så kan der ikke være mange tilbage fra Deres
kompagni…
-Nej, sagde manden med et suk: -De sidste 6 år har jeg været den eneste
Dansk Bilproduktion
Af Erich Karsholt
Dansk bilproduktion. Bil- og samlefabrikker i det 20. århundrede.
Boganmeldelse af Kresten Søe
Dansk bilindustri var langt mere end Ellerten og Hope Wisper Det er en udbredt opfattelse, at der stort set ikke er produceret biler i Danmark. Ser man på de rent danske bilmærker var produktion da også begrænset til 10.000 stk. Heraf var 4000 erhvervskøretøjer af mærket Triangel. Hertil kom så senere 4000 Ellerter. Resten spænder over forskellige tilløb i større eller mindre antal uden decideret masseproduktion.
Historien om flere af disse er mere udførligt beskrevet i fx Danske bilbyggere: Forsøg på en dansk bilproduktion efter anden verdenskrig. 2013.
Trods dette faktum blev der alligevel produceret godt 930.000 biler i Danmark op til 1974. Tallet vil nok forbavse de fleste. Men både den hastigt stigende udbredelse af bilen, samlebåndsrevolutionen og valuta- og importrestriktioner gav fordele ved at samle bilerne lokalt. Et moment, der foruden kvalificeret arbejdskraft og beliggenhed gjorde Danmark egnet til samlefabrikker. Dertil kom, at over halvdelen af de dansksamlede biler op til 1937 blev videreeksporteret til gavn valutabalancen.
Bileventyret er i gang. Første dansksamlede Ford T ruller ud fra samlebåndet 15. november 1924
Fra hele biler til bildele
Især samlefabrikker etableret af Ford Motor Company og General Motors fik stor betydning, idet man her overførte og illustrerede amerikansk organisering og produktivitet som et eksempel i forhold til den tilsvarende daværende danske. I mellemkrigstiden var København således samlefabrikkernes by, hvorfra hovedparten af
alle biler til det danske marked rullede ud. Faktisk blev der i Danmark gennem årene samlet over 40 forskellige bilmærker.
Efter besættelsen voksede produktionen yderligere fra sidst i 1950’erne. Men samlefabrikkerne var i længden for små til at overleve den stigende frihandel og lukkede én efter én op gennem 1960’erne med General Motors som den sidste i 1974.
Men Danmark er stadig med på vognen. Ganske vist ikke med færdige biler, men som underleverandør af bildele i stor skala. Danske industrivirksomheder eksporterer således i dag bildele til verdens bilindustri for ikke mindre end ca. fire milliarder kr. årligt.
Drømmen lever stadig
På trods af tidligere tiders mange forsøg på fremstilling af en rentabel dansk bil, så lever drømmen stadig. Karsholt lufter her mulighed for, at skiftet væk fra fossile brændstoffer og udviklingen indenfor selvkørende biler og helt nye transportformer måske igen kan gøre Danmark gældende indenfor bilproduktion i større skala.
Bogen er et stykke industrihistorie, som hidtil kun har været sporadisk beskrevet. Derfor udfylder den på spændende vis et hul i den nationale erhvervshistorie. Bogen
er i stort format og bygger på et omfattende kildemateriale og samtaler med personer, der har arbejdet her eller på anden måde har været i berøring med samlefabrikkerne. Layoutet er i top med mere end 1000 illustrationer.
Indhold og disposition
Bogen går primært kronologisk frem med:
Del 1: med bilens barndom og bilismens udvikling med fokus på Danmark. Herefter følger:
Del 2: med den amerikanske bildrøm og udviklingen, der førte til storproduktion på samlebånd og realiserede bilen som hvermandseje, Her med fokus på Ford og General Motors og USA.
Del 3: handler om danske samlefabrikker i mellemkrigstiden, hvor Danmark faktisk var det første sted udenfor Nordamerika, hvor de store bilfabrikker etablerede sig.
Vintage Nyt
Her var Ford frontløber 1919 ved den danske indvandrer William Knudsen, der senere skulle blive kendt som organisator af den amerikanske rustningsindustri. Den anden amerikanske gigant -General Motors - etablerede sig i 1924 - igen på initiativ af William Knudsen, der i mellemtiden havde skiftet koncern. 1920’erne bragte yderligere samlefabrikker til bl.a. Citroën i 1927.
Men i 1930’erne bed den økonomiske krise med stigende fokus på protektionisme og im- og eksportrestriktioner.
Del 4: omhandler besættelsen, hvor danske samlefabrikker var hensat til bl.a. fabrikation af gasgeneratorer for at holde hjulene i gang. Perioden var et sort kapitel om samarbejdede med besættelsesmagten og den deraf følgende konsekvens i sabotage. I ret-
sopgøret efter befrielsen slap samlefabrikkerne dog oftest med konfiskation af ublu fortjeneste for det tyske arbejde.
Del 5: beskæftiger sig med opgang og senere afvikling af samlefabrikkerne i efterkrigstiden. Bilparken stod efter befrielsen som dybt forældet, og bilismens udvikling gik i starten langsomt på grund af restriktioner. Først da Marshall-hjælpen satte gang i hjulene, og den tvungne udstedelse af indkøbstilladelser i 1957 faldt
bort, kom der for alvor biler på vejene.
Men efter en rivende udvikling fra sidst i 1950’erne og langt ind i 1960’erne begyndte samlefabrikkerne at komme til kort i konkurrencen overfor færdigsamlede importerede biler.
Den sidste Ford af i alt 325.000 blev leveret 1966. Samme år, hvor den samlede beskæftigelse på området toppede. Hos General Mo-
tors, der i årene forinden havde haft stor salgssucces med de tyske Opel modeller, rullede de sidste Opel Kadett ud fra samlebåndet i 1974.
Del 6: rummer en samlet omtale af bil- og samlefabrikkernes betydning for den danske bilisme og belyser denne del af dansk industris historie i en samlet samfundshistorisk ramme.
Tæppefald efter 55 år. Sidste bil en Opel Kadett forlader General Motors fabrikken 18. oktober 1974
Flot udstyr, letlæseligt sprog og grundig fremstilling
Bogen fremstår som en tilbundsgående bred behandling af en hel branche og sideløbende følger den erhvervsudviklingen også dybt ind i de enkelte virksomheder med deres etablering, ledelse og op- og nedture.
Dette er i sig selv noget af en mundfuld. Men når man som her
yderligere formår at gabe over både den samtidshistoriske ramme i både ind- og udland sideløbende med arbejdsgangene i produktionen, arbejdsforhold, faglige konflikter, arbejdspladskultur og organisation.
Ja, så har man i mine øjne ydet et stykke imponerende erhvervshistorie, hvor fagligheden yderligere illustreres i hele 40 sider med noter, kilder og henvisning til videre læsning. Hertil kommer, at fremstillingen overskueliggøres med fine udtømmende tal og statistikker i fint samspil med teksten.
Jo, de mange oplysninger, tal og detaljer gør stedvist læsningen lidt tør. Men sådan må det nødvendigvis være i et tilbundsgående erhvervshistorisk værk.
Men fremstillingen er velstruktureret og overskuelig, og de lidt mere tørre forløb opblødes bl.a. med faktabokse med supplerende oplysninger om nøglepersoner, erindringsglimt og små kuriositeter som henvisning til bøger af fx Dan Turèll og Anders Bodelsen, som direkte eller indirekte omtaler virksomhederne og deres aftryk i København. Ja, selveste PH spiller såmænd også med i
en reklame for DKW. Foruden med billedsiden indfletter og støtter Karsholt samtidsatmosfæren i små velvalgte uddrag fra avisartikler og motorpressen.
I det hele taget er bogens indbydende atmosfæremættede layout
trumf i helheden med sine over 1000 illustrationer, der veksler fra s/h fotos fra samlebåndene og med hovedpersoner til arbejdsscenarier og fx bilmodeller gengivet fra datidens fristende reklamer.
Målgruppe
Bogens grundige faglighed intenderer ikke populærhistorie. Men alligevel er fremstillingen både i sprog, læsbarhed og abstraktionsniveau alment tilpasset. Et yderligere plus i forhold til den bredere målgruppe er, at man qua en struktur, der veksler mellem mere generelle afsnit og lidt mere dybtborende virksomhedshistorie, sagtens som målrettet læser kan koncentrere sig om en periode eller følge en enkelt virksomhed gennem årene. Layoutet taler - som allerede fremhævet - for sig selv og vil tiltrække enhver med blot en enkelt dråbe historisk benzin i blodet.
[Historie-online.dk, den 24. november 2020]
Udgivet af Strandbergs Forlag A/S 2020. 456 sider. Illustreret. Pris 499 kr.
Nyhedsbrev fra MHS
Nu afskaffes Originalitetskravet!
Pressemeddelelse
Skatteminister Morten Bødskov, Regeringen og partierne bag den nye aftale om registreringsafgifterne, den såkaldte Bilpakke, har besluttet at afskaffe originalitetskravet helt for alle veterankøretøjer.
I dag fredag den 4. december 2020, kunne Skatteminister Morten Bødskov, på finansministeriets hovedtrappe offentliggøre aftalen omkring Bilpakken. Med budskabet om en grønnere og mere miljøvenlig transportfremtid, følger en tekst der løfter mulighederne for de historiske køretøjer som bevaringsværdig kulturarv.
I aftaleteksten fremgår det at; ”Afskaffelse af originalitetskravet vil medføre, at også køretøjer ældre end 35 år, der er ombygget eller sat i stand med fx nyere uoriginale dele, vil skulle beskattes efter de lempelige afgiftsregler for veterankøretøjer. En afskaffelse af originalitetskravet vil forenkle reglerne betydeligt for borgerne og give flere mulighed for at reparere deres ældre biler uden at komme i konflikt med afgiftsreglerne.”
Brændstoftillægget afskaffes også
Faktisk er originalitetskravet ikke det eneste der afskaffes. Aftalepartierne er også enige om at fjerne det der kaldes brændstoftillægget, det betyder at man ved import af et veterankøretøj alene skal betale registreringsafgift og ikke CO2 tillægget oven i.
For at finansiere to så markante ændringer for veterankøretøjerne har man besluttet at hæve afgiftsgrundlaget. Det vil man gøre ved at hæve det lempelige loft fra 40 pct. til 75 pct. Det vil betyde, at de dyreste og nyeste veterankøretøjer får et højere afgiftsgrundlag, end de ældste og billigste. Det er den helt rigtige løsning set med de motorhistoriske briller.
Sammenhold blandt klubber og organisationer
Der har igennem de seneste 2 år været et massivt pres fra veteran-entusiasterne for at få den her opgave løst. Et fantastisk sammenhold blandt de danske klubber og deres organisationer har vist sit værd. Mange har bidraget, såvel private som foreninger, og det har gjort en forskel. Der er dertil fundet stor velvilje hos både Skatteministeren og hos de folkevalgte til at lytte og til at finde en rigtig god løsning for os.
Veterankøretøjerne er nu sat fri fra det snærende bånd af lovgivning der har været presset ned over dem de senere år. Der er meldt fuld fart frem fra Skatteminister Morten Bødskov og aftalepartierne omkring bilafgifterne.
I Motorhistorisk Samråd ser vi med stor glæde på at det er lykkedes at komme i mål, at få afskaffet ikke bare såkaldte originalitetskrav, men også brændstoftillægget. I årevis har de forskellige skattestyrelsers tolkning af originalitet, været en hæmsko og en risiko ved ejerskabet af historiske køretøjer, man har aldrig kunnet vide sig sikker på om ens eget køretøj nu reelt overholdt den nuværende styrelses nuværende tolkning af lovgivningen. Nu har bliver der ryddet op, der er rene linjer og regler der er til at overskue.
Det bliver en god tid vi går i møde med de historiske køretøjer, en tid hvor vi kan arbejde meget mere fokuseret på fortællingen om de historiske køretøjer som vores fælles rullende motorhistorisk kulturarv.
Med venlig hilsen, Steen Rode-Møller, Formand, MHS
Note:
For Motorhistorisk Samråd der udestår nu at vi skal have analyseret aftaleteksten i bund, vi skal have konstrueret nogle faktuelle regneeksempler. Vi skal også have set på resten af aftaleteksten, hvor der blandt også findes en forhøjelse på ejerafgiften på alle biler, noget der også vil få indflydelse på veterankøretøjerne, men ikke kun på dem.
En lille mand og en hel branche i klemme
Gennem vores samarbejdspartner, brancheforeningen SKAD, er vi blevet gjort bekendt med indholdet af en verserende retssag, mellem ejeren af en Harley Davidson og Skatteankestyrelsen. SKAD er i den sag repræsentant, og har orienteret MhS om de næste skridt i en sag der potentielt kan få omfattende konsekvenser.
Sagen handler om et køretøjs identitetstab i forhold til Registreringsafgiftslovens §7a, stk. 2, nr. 1. Den paragraf siger, at køretøjet efter genopbygning skal fremstå helt præcist som det der er betalt afgift af i sin tid. I sin enkelhed går den her sag altså videre end
det såkaldte originalitetskrav, der i princippet kun gælder for veterankøretøjer der er importeret efter 1991, og værende i en alder ved importen ældre end 35 år. Den omtalte paragraf omhandler ALLE køretøjer. Skåret ind til benet, handler sagen altså om et ”originalitetskrav” på alle køretøjer, uanset om de er med det man kalder ”fuld afgift” eller ”veteranafgift”.
Ifølge SKAT Indsats i 2017, har den omtale motorcykel ved ombygning ændret identitet. Blandt andet er SKAD blevet orienteret om, at et monteret højt styr har ændret motorcyklens ”look”, og at
der så ikke er tale om den samme motorcykel længere. Skatteankestyrelsen har i sin indstilling til Landsskatteretten udtalt at, man har den opfattelse at Motorstyrelsens juridiske vejledning er i strid med Registreringsafgiftsloven.
I realiteten betyder det, at den ellers ret stramme fortolkning, som vi har oplevet hos Motorstyrelsen de seneste år, ifølge ankestyrelsen skal tolkes endnu strammere, faktisk som 0-tolerance i forhold til hvad man må skifte og ikke må skifte på et køretøj, før det mister sin identitet, og der skal betales ny registreringsafgift. Motorstyrelsens direktør har oplyst, at gamle sager i så fald vil skulle genoptages og laves om.
Ejeren af motorcyklen har nu hyret en dygtig skatteadvokat, faktisk en vi i MhS kender særdeles godt da denne advokat tidligere har hjulpet os med rådgivning. Sagen skal for Landsskatteretten, hvor vi vurderer at Skatteankestyrelsens indstilling om 0-tolerance, kan få omfattende konsekvenser hvis sagen falder ud til myndighedernes fordel. Sagens principielle karakter vil betyde at Motorstyrelsen, i så tilfælde, efter retsafgørelsen skal arbejde efter et 0-tolerance princip.
Nu kan vi håbe at Landsskatteretten underkender Skatteankestyrelsens begrundelse i indstillingen. Hvis Landsskatteretten støtter op om Skatteankestyrelsen, så vil vi se at selv små detaljer, på en bil eller motorcykel, vil kunne blive udslagsgivende, uanset hvilken type afgift der er betalt på køretøjet forud. En sådan dom vil kunne få betydning for den del af branchen hvor man reparerer og ombygger, det vil få konsekvenser for salg af uoriginale reservedele som fælge, andet udstyr, og mere til.
Airbags popper op igen
Tilbage i 2016 havde vi en længere sag kørende med den daværende styrelse, SKAT Motor. Det drejede sig om at de for nogle veterankøretøjer havde lagt et tillæg på for manglende airbags. Vores henvendelse til styrelsen fik dem den gang til indføre en praksis således at fejlen ikke skulle kunne ske igen.
Nu er vi fremme ved efteråret 2020, hvor vi modtager en besked fra ejeren af en militær GMC årgang 1943. Han henvender sig til os med spørgsmål til en afgiftsberegning han har modtaget fra Motorstyrelsen. Det viser det sig at man har lagt kr. 7.450 på, i afgift for 2 manglende airbags.
Modelfoto) En Harley Davidson er nu blevet genstand i en sag, der kan få vidt rækkende konsekvenser for den danske reservedelsbranche
På den ovenstående baggrund, har Motorhistorisk Samråd derfor også givet vores tilsagn til SKAD om opbakning til sagen, og dermed vores fulde hjælp og støtte.
Johnny B. Rasmussen, Sekretariatsleder MHS
Note:
Hvilken indflydelse aftalen om afskaffelse af originalitetskravet vil kunne få på afviklingen af denne sag, må vi vente at se. Vi forstår på SKADs direktør Thomas Krebs at han snarest vil tage en snak med Motorstyrelsen direktør, med advokaten og naturligvis ejeren af motorcyklen, om de næste træk.[HJE1]
Det siger sig selv at i en GMC fra ’43, skal der ikke være nogen airbags, så vi kontaktede straks Skatteministeriets departement, der så har indhentet et svar fra deres styrelse. Vi har nu fået svar retur fra Skatteminister Morten Bødskov, hvor der står følgende:
”Motorstyrelsen kan bekræfte, at der som anført af Motorhistorisk Samråd gælder en fast praksis, hvorefter der for visse ældre køretøjer ikke gives et tillæg i den afgiftspligtige værdi for én eller ingen airbags. Denne praksis er ikke blevet ændret. På baggrund af henvendelsen fra Motorhistorisk Samråd har Motorstyrelsen foretaget en stikprøveundersøgelse af sager om værdifastsættelse af originale og uoriginale veterankøretøjer, dvs. køretøjer ældre end 35 år, uanset om køretøjet fremtræder som ved første registrering. Som følge af resultaterne af stikprøvekontrollen har Motorstyrelsen foretaget en gennemgang vedrørende campingbiler ældre end 35 år, som er værdifastsat i perioden fra 1. januar 2018 til 30. september 2020. Undersøgelsen viste, at der i 30 ud af de i alt 74 sager fejlagtigt blev givet et tillæg som følge af manglende airbags. På den baggrund vil Motorstyrelsen gennemgå hver enkelt af de 30 sager med henblik på vurdering af genoptagelse af værdifastsættelsen i de konkrete sager.”
Der er naturligvis ikke krav om airbags i sådan en svend her, men det har ikke afholdt Motorstyrelsen for at beregne et tillæg for at de mangler
Det er en ret høj fejlprocent, så er du i tvivl om du er en af dem der fejlagtigt har betalt for et tillæg for manglende airbags, så vil vi opfordre til at du retter henvendelse til Motorstyrelsen, med henblik på en genberegning.
Johnny B. Rasmussen, Sekretariatsleder MHS
Der
er vindere og kun ganske få tabere, med de nye registreringsafgifter
Information fra Motorhistorisk Samråd om de kommende regsitreringsafgifter
For en uge siden præsenterede Skatteminister Morten Bødskov den såkaldte Bilpakke, der er en omlægning af de danske registreringsafgifter hen mod en mere grøn og miljøvenlig ordning. Aftalen indeholdt også væsentlige ændringer for de historiske køretøjer. Det vil vi bruge dette ekstraordinære nyhedsbrev på at beskrive lidt mere detaljeret.
De samlede organisationer står bag ønsket om at få afskaffet det forhadte originalitetskrav, der har været på vores dagsorden i mindst de seneste 5 år. Det er nu lykkedes, og aftaleparterne tog også brændstoftillægget med, som vi har kæmpet med at få fjernet, lige siden det blev indført for veterankøretøjerne for snart 20 år siden. Hvad vi ikke havde regnet med, og som kom som en kærkommen overraskelse, var at man også nu reducerer i importafgifterne, så op imod 80-90% af de veteranbiler der typisk importeres, vil opleve et markant fald i afgiften med halvdelen eller mere.
Konsekvensberegninger på plussiden
For at anskueliggøre de nye afgifter, har vi brugt den forgangene uge på at beregne en række konkrete eksempler på registreringsafgift for de mest almindelige veteranbiler. Det er vores tanke at man kan bruge liste til at gætte sig frem til afgift på sammenlignelige køretøjer.
Inden vi skrider til listen, er det dog vigtigt for os at få indskrevet en ansvarsfraskrivelse i de nedenstående beregninger. I 1925 indførtes under Thorvald Stauning de første registreringsafgifter på automobiler, siden er afgiftsreglerne ændret et utal af gange, og flere og flere parametre er ført på, her iblandt ændrede momssatser og forhandleravancer. Det er derfor ikke reelt muligt at lave en præcis afgiftsberegning ud fra datidens pris fra forhandler. Så tag helst det med i nedenstående liste:
Et gemt knæk gav forvirring
Ændringerne blev de første dage misforstået af mange, der kun så at man ændrede det gamle afgiftsgrundlag fra 40% til 75%, men man glemte det vigtigste, at der samtidig blev indført et nyt skalaknæk. Dette skalaknæk
Med hjælp fra Dansk Veteranbil Klubs store bibliotek har vi fundet frem til et væld af nybilspriser
betyder at der kun skal betales 25% afgift af de første 65.000 kr. Der skulle man før betale 85% af de første 197.700. Da langt de fleste veterankøretøjer ender med et afgiftsgrundlag under, så er der reelt kun 25% afgift på dem. Da man samtidig øger skalaknæk 2 til 202.200, betyder det at flere af de dyrere kommer med under de 85%, som altså gælder for skalatrin 2.
Ud fra ovenstående kan man finde frem til en generel huskeregel, der siger at biler der havde en nypris hos forhandleren på 231.000 eller mindre, vil der kun skulle betales 25% af i afgift ved import. Der vil desuden ikke være noget tillæg for brændstofforbruget, og ikke noget originalitetskrav. I alt ser vi altså nu på meget simplere regler, og generelt også lavere afgift.
Nyere og dyrere biler bør fortsat betale efter markedsværdien Desværre ser vi også på at der vil være mange, navnlig meget dyre biler, der vil opleve at det ikke vil kunne betale sig at importere efter veteranreglerne. Der vil man som hidtil have mulighed for at betale afgift efter den aktuelle markedsværdi, hvis det bedre kan betale sig. Det skal dertil siges at afgift efter markedsværdi, også er faldet grundet det nye lave skalaknæk. Da afgiftssatserne således ikke er øget, men alene at skalaknækkene er ændret, så er
der i princippet ingen biler der vil stige i afgift, men flere vil opleve et fald i forhold til før.
Man skal i en analyse også tage med, at det generelt vurderes at rigtig mange ville have haft svært ved at overholde Motorstyrelsen nidkære krav til originalitet. Da det krav nu også er fjernet, er der altså også fjernet en potentiel strafafgift for uoriginalitet på mellem 60-100.000 kr. per køretøj.
Motorhistorisk Samråd udsendte en pressemeddelelse sidste fredag, på samme tid som Regeringen lagde sin Bilpakke frem for offentligheden. Vi må erkende at vores pressemeddelelse godt kunne have været tydeligere i sine informationer og sit budskab, der alene var baseret på de første få minutters gennemgang af aftaleteksten. Nu har vi haft god tid til både at læse os igennem og regne eksempler igennem, og vi vurderer at det ser rigtig godt ud, men der er sandelig også en del mere at arbejde på. Det er vores plan at udkomme med endnu et nyhedsbrev inden jul, hvor vi vil komme ind på andre detaljer i aftalen, og specifikt meget mere om vores fremtidsplaner.
Med venlig hilsen,
Steen Rode-Møller, Formand MHS og Johnny B. Rasmussen, Sekretariatsleder MHS
Købes. Veteran motorcykel fra før 1940 købes. Behøver ikke at være kørendene. Ladefund/papkassemodel samt engelske/ amerikanske/tyske/danske dele har også min interesse. Især indian og Harley dele. Andre spændene ting fra den tid til værkstedet købes også. blade/pokaler/pins/manualer/nummerplader/olidunke/kander/emaljeskilte osv. God pris gives. På forhånd tak. Mvh Michael . mobil 51908643 mail: elleham07@gmail.com
Tegn veteranforsikring gennem ETU forsikring A/S
> Lejlighedsvis kørsel hele året.
> Vejhjælp inklusiv.
> 25% flåderabat ved flere biler med kasko.
> Vi forsikrer også ombyggede køretøjer.
Sommerstemninger
Af Jørgen Kjær
Året og sommeren 2020 blev jo noget helt specielt – men klassikerfolket skulle ud, og man kunne møde gamle biler mange steder i landet. For eksempel på torvet i Grenaa som ses på forsiden, og ved den lokale sommerbar som her i Fjellerup.
