DTT05_2011_ISSUU by Dansk Transport Forlag A/S

Nummer 5

7. marts - 2011 - 34. ÅRGANG

Tema: AEO gør en forskel Side 7

Forårs-priser Af Gwyn Nissen Danmarks Transport-Tidende tager i dette Godt Nyt-nummer hul på to af forårets prisuddelinger: EFFIE Prisen og Årets Transportvirksomhed 2011. EFFIE Prisen uddeles for anden gang i et samarbejde mellem Danske Speditører og Danmarks Transport-Tidende. Prisen gives til en virksomhed,

der tilbyder sine kunder effektive, innovative og energirigtige løsninger. I år er tre virksomheder nomineret til prisen: JN Spedition, Scan Global Logistics og Freja. Vi præsenterer den første virksomhed, JN Spedition, i dagens udgave.

Regionsvindere findes Desuden er Danmarks Trans-

port-Tidende for første gang mediepartner i forbindelse med uddelingen af Årets Transportvirksomhed 2011 i Dansk Transport & Logistik. Her skal der i første omgang findes tre regionsvindere. Den første vinder skal findes i Køge og i dagens avis præsenterer vi de nominerede virksomheder fra Region Øst. Læs mere inde i avisen

Tæt på transportbranchen Din daglige samarbejdspartner i erhvervs- og privatspørgsmål

Maersk Line satte trumf på sit flotte regnskab ved at offentliggøre et massivt nybygningsprogram, der skal give den danske rederigigant luft ned til konkurrenterne.

Danske giganter viser tegn på styrke Opløftende: Maersk og DSV præsenterede rekordresultater blot et år efter krisen. Begge selskaber er klar til at ekspandere. Af Gwyn Nissen Giganterne i den danske transport- og logistikbranche vist hidtil uset styrke, da såvel A.P. Møller Maersk og DSV fremlagde rekordregnskaber for 2010 – og det i en periode, der stadig var påvirket af finanskrisen 2008-09. Maersk Line gik fra et dundrende underskud på ti milliarder kroner i 2009 til et overskud på 15 milliarder kroner i 2010: Fra problembarn til duks på et år. - Selv om markedet blev forbedret kraftigt i 2010, så lå containerrater og volumener kun på niveau med 2008. Det betyder, at den betydelige forbedring af driften stammer fra vores egen indsats for at blive mere konkurrencedygtige, siger A.P. Møller Mærsks koncernchef, Nils Smedegaard Andersen.

Maersk Line har reduceret omkostningerne med fire procent – fraregnet bunkeromkostninger, der blev reduceret med ti procent, blandt andet takket være slow steaming.

Trumf på Maersk Line satte oven i købet trumf på ved at annoncere købet af ti nye super-containerskibe – med option på at købe yderligere 20 skibe i Triple E-klassen af Daewoo Shipbuilding. Den danske magtdemonstration er et tydeligt signal til konkurrenterne om, at Maersk Line har fået styr på sin forretning og tror på fremtiden. Reaktionerne fra konkurrenterne udeblev da heller ikke. Neptune Orient Line vurderer, at Maersks kæmpeskibe på 18.000 TEU er alt for store og ufleksible. Derfor vil mange rederier ikke følge med i

deres skibsbygningsprogram. MSC holder sig også til 14.000 TEU-skibe, mens den tyske reder Claus Peter Offen ser en fare for endnu en omgang overkapacitet. Men Maersk Lines CEO Eivind Kolding rystede ikke på hånden, da han i London satte sin underskrift på Daewookontrakten til godt 11 milliarder kroner.

Effektivitet Triple-E-skibene kommer nemlig ikke kun til at give Maersk Line et størrelsesmæssigt forspring. Skibenes drift er også billigere og mere miljøvenlig, så containere fra 2013, når de nye skibe leveres, kan fragtes 26 procent billigere med de nye Mærsk-skibe. - En af de største udfordringer vi står overfor i verden i dag, er de stigende behov fra en

Grafik: Maersk Line

voksende befolkning, siger Eivind Kolding, der peger på, at international handel spiller en væsentlig rolle i udviklingen af den globale økonomi. - Men for jordens sundheds skyld skal vi forsætte med at reducere CO2-udslippet. Det er ikke kun topprioritet for os, men også for et stigende antal af vore kunder, siger Kolding.

DSV i topform I kølvandet på Maersk leverede også DSV et rekordresultat på knap 1,2 milliarder kroner – blandt andet på baggrund af omkostningsreduktioner.

Og også fra DSV forlyder det, at den danske transport- og logistikkoncern har genvundet kræfterne og er klar til at ekspandere – dels gennem organisk vækst, men også via opkøb. DSV forventer således at en stor del af fremtidens vækst kommer fra Asien, og her vil koncernen øge sin markedsandel i den intraasiatiske trafik. - Inden for luft og sø vil Asien være et oplagt sted at købe op, påpeger DSV’s CEO, Jens Bjørn Andersen.

Læs mere ind i avisen

ADVOKATFIRMAET BIRGIT THOMSEN Advokater: Birgit Thomsen & Henrik Lüth Jernbanegade 18 · 6330 Padborg · Telefon 74 67 26 40 Fax 74 67 13 55 · www.bt-advokat.dk · padborg@bt-advokat.dk

2 Vi sætter pris på branchen Dengang var der brug for positive historier som opmuntring under krisen. Og det er der stadigvæk. Gwyn Nissen

et er tredje gang, at vi lancerer Godt Nyt, som blev ”undfanget” under finanskrisen i 2008. Dengang var der brug for positive historier som opmuntring under krisen.

Leder Gwyn Nissen, chefredaktør gwyn.nissen@transporttidende.com

O E

fterhånden kan du sikkert genkende formatet: Danmarks Transport-Tidende udkommer denne gang i stort format og baggrunden er selvfølgelig, at vi igen laver vores årlige Godt Nyt-nummer.

WWW NEWS transporttidende.com

4. MARTS

Kæmpe i Hamborg Havn

Hamborg Havn har haft sit største besøg nogensinde: Containerskibet CSCL Star kan fragte 14.000 containere.

3. MARTS

Afskedigelse af gravid chauffør var i orden Som hovedregel kan man aldrig afskedige en gravid medarbejder, men en transportvirksomhed har netop vundet en sådan sag. 2. MARTS

DB Schenker får nyt hovedkvarter

Omkring 450 arbejdspladser placeres i nyt hovedsæde i ”Gateway Gardens” i Frankfurt.

28. FEBRUAR

Landets ældste motorvej har vokseværk I 2016 skal der være seks spor i stedet for fire på Helsingørmotorvejen mellem Gl. Holte og Hørsholm S. 25. FEBRUAR

DI Transport positiv overfor klimastrategi

Regeringen fremlagde dens plan for, hvordan Danmark skal blive fri af fossilt brændsel i 2050. 25. FEBRUAR

Snyderi på landevejene: Lad os se tallene

Debatten om køre-hvile-tidsovertrædelser i transportbranchen er præget af mangel på sikre fakta, mener International Transport Danmark. 21. FEBRUAR

Gi’ Kattegat-broen en chance

Frie Danske Lastbilvognmænd mener, at Kattegat-bro er vigtigere end en Femernforbindelse.

Læs alle nyhederne i deres fulde længde på: www.transporttidende.com under fanen: Nyheder/Nyheder fra igår

g det er der stadigvæk. Vi står ved den avis, vi laver til daglig, men vi har også så meget selverkendelse, at vi godt ved, at medierne ofte fokuserer på de negative nyheder. Derfor er det helt på sin plads, at bringe en hel avis kun med Godt Nyt.

odt Nyt-nummeret falder i år meget passende sammen med, at Danmarks Transport-Tidende præsenterer de første nominerede til to priser, der skal fordeles i løbet af foråret:

els EFFIE-Prisen, som Danske Speditører uddeler i sammen med Danmarks Transport-Tidende, og dels Årets Transportvirksomhed 2011, som Dansk Transport & Logistik uddeler i samarbejde med Codan, VBG, Dansk Autohjælp, Scania, TomTom og Danmarks TransportTidende.

FFIE-Prisen uddeles 6. april på Transport 2011 i Herning. Vinderen udvælges blandt tre nominerede fra Danske Speditørers lokale regioner. Den første nominerede, JN Spedition, Herning, præsenteres i dette nummer.

rets Transportvirksomhed 2011 kåres 7. maj på DTL’s generalforsamling i Aalborg. Også her indstiller DTL’s organisationer en række nominerede, og i dette nummer præsenterer vi således de tre nominerede fra Region Øst. Regionsvinderen findes mandag aften i Køge og går

videre til landsfinalen mod de øvrige regionsvindere og repræsentanten fra Dansk Møbeltransport Forening, der har peget på Hvejsel Møbeltransport i Aarhus.

B V

egge priser uddeles i øvrigt af transportminister Hans Chr. Schmidt.

i er både stolte og beærede over, at vi er blevet valgt som partner til de to prisuddelinger. Og vi gør det gerne, fordi vi foruden at lave nyheder også ser os som en medspiller i transport- og logistikbranchen.Vi sætter nemlig pris på branchen.

ette er ganske vist en Godt Nytudgave, men en enkelt sørgelig meddelelse har vi alligevel valgt at bringe: Erik Koch Larsen, chefredaktør og grundlægger af Danmarks Transport-Tidende, er død efter længere tids sygdom. Erik Koch Larsen udviklede denne avis til branchens førende nyhedsmedie indenfor transport og logistik til vands, til lands og i luften. Takket være hans fremsynethed er Danmarks Transport-Tidende i dag desuden del af en stor international koncern af transportmedier.Vi skylder ham således alt – æret være hans minde.

I forbifarten Jensen-Holm tilbage ved Broshuis Efter nøjagtig tre års ansættelse hos Handelsfirma Jørn Bolding A/S i Esbjerg, er trailersælger Preben Jensen-Holm pr. 1. marts vendt tilbage til Broshuis Specialtrailer, der samtidig er flyttet tilbage fra Egtved til Stilling. Preben Jensen-Holm har tidligere været tilknyttet salg af Broshuis-trailere og -blokvogne. Fra 1987 og frem til den 1. maj 1994 var Preben JensenHolm ansat hos PNO-koncernen, hvor han solgte Broshuisspecialtrailere. Herefter fulgte en kort periode som sælger af lastvogne hos den daværende Mercedesforhandler Bohnstedt-Petersen A/S i Tilst. Fra 1. august 1994 og frem til udgangen af februar 2008 var Preben Jensen-Holm ansat ved Broshuis i Stilling. Afdelingen, der betjener hele Norden, flyttede i efteråret 2009 ned til Midt Tank i Ødsted. Nu er afdelingen flyttet til Niels Bohrs Vej 24 i Stilling ved Skanderborg. Poul Røge hædret Poul Røge, Nordstar Fiskeeksport, modtog årets Aquamanile pris for sin særlige indsats for Hanstholm Havn. Hæderen skyldes Poul Røges vedholdende indsats for at skaffe en færge til Hanstholm. Dette er som bekendt lykkedes med Thy Ferries’ godsrute imellem Hanstholm og Kristianssand. Der er på den baggrund allerede etableret en del arbejdspladser i Hanstholm. Freddy Nielsen, bestyrelsesmedlem i Hanstholm Havneforum og direktør i Hanstholm Samlecentral overrakte hædersprisen på Aquamanile-priskomitèens vegne. I deres begrundelse for at Røge fik prisen hedder det sig bl.a.: - Du er gået ind til, og du har fuldført opgaven, uden at sætte nogle af de kvaliteter vi gen-

kender fra din i forvejen travle hverdag over styr, såsom: vedholdenhed, ydmyghed og ærlighed. Egenskaber man godt kunne ønske sig måtte få større betydning i vores, til tider hektiske hverdag.

25 år hos FDE YvonneWarnke, Harrislee, havde tirsdag, den 1. marts, 25 års jubilæum hos FDE A/S. Yvonne Warnke har alle 25 år været ansat i FDE’s forsikringsafdeling, hvor hun har stået i spidsen for den faktureringsmæssige og regnskabsmæssige del af FDE’s forsikringsaftaler/-tilbud. Hun har tillige varetaget oversættelse til og fra tysk i forsikringsanliggender for de forsikringskunder, der har haft behov. Yvonne Warnke har oparbejdet en bred administrativ viden, som både kunder og kolleger nyder godt af. Med sit rolige og hjælpsomme væsen og bevidstheden om, at kunderne skal have den bedst tænkelige service, er hun meget vellidt blandt FDE’s forsikringskunder - og blandt kollegerne i huset. 25 år hos FDE Inga Hansen havde 4. marts, 25-års jubilæum hos FDE A/S. Inga Hansen begyndte hos FDE i 1986, hvor virksomheden ’kun’ talte 17 medarbejdere mod 148 i dag, og hvor servicepalletten ’kun’ omfattede en mindre del af de produkter, FDE tilbyder i dag. Inga Hansen har i alle årene været beskæftiget i FDE Momsservice, som er FDE’s største forretningsområde. Tilbage i 1986 lavede man kundernes momsansøgninger på skrivemaskine – i dag er arbejdet med momsrefusion for de flere tusinde momskunder over hele Europa baseret på omfattende it-systemer. Inga Hansen varetager til daglig arbejdet med at søge momsen retur fra udlandet for de dan-

ske momskunder hos FDE. Inga Hansen er en vellidt kollega, der tager aktivt del i flere af husets medarbejderaktiviteter så som husorkester og kunstudstillinger, ligesom personalemøderne nyder godt af hendes musikalitet, når hun synger for til den fælles morgensang.

Nye mekanikere Følgende elever har netop bestået svendeprøven til mekanikere på Syddansk Erhvervsskole Vejle. Øverst fra venstre: Anders Both Thomsen, Ejner Hessel A/S Vejle, David Christiansen, Ejner Hessel A/S Randers, Steffan Christiansen, Ejner Hessel A/S Thisted, og Jakob Lundblad Petersen, Ejner Hessel A/S Tilst. Midterst fra venstre: Faglærer Bjarne Henningsen, Syddansk Erhversskole Vejle, Rasmus Hedelund Højen, Ejner Hessel A/S Hjørring, Steffen Poulsen, Ejner Hessel A/S Viborg, Steen Ulrich Randa Nielsen, P. Christensen, Odense A/S, og Christian Deigaard Bruun, Ejner Hessel A/S Brande. Forrest fra venstre: Ricky Holm Buck, Ejner Hessel A/S Vejle, Morten Kolind Nielsen, P. Christensen Odense A/S, Kolding, Micki Jeppesen, Ejner Hessel A/S Sjælland, Nykøbing F, Jesper Linaa Christensen, Ejner Hessel A/S Tilst, og faglærer Michael Pape Andersen, Syddansk Erhvervsskole Vejle. Ny medarbejder Den tyske motorolie- og additivspecialist, Liqui Molly, udvider sin service i Danmark. Virksomheden har ansat Søren Breinholt, som først og fremmest skal tage sig af den tekniske rådgivning af værksteder og forhandlere. Søren Breinholt har erfaring med Liqui Molly-produkter fra sin tid som mekaniker, men modtager selvfølgelig også en

Den gamle redaktør er død Danmarks Transport-Tidendes grundlægger, Erik Koch Larsen, levede og åndede for Danmarks Transport-Tidende i 15 år - natten til søndag sov han ind efter længere tids kræftsygdom. Erik Koch Larsen var Danmarks Transport-Tidendes fader. Efter endt mesterlære var han på forskellige aviser og blade og i 1964 begyndte han som freelance på Danmarks Radios regionalradio Københavns Radio. Her var han indtil DR i 1978 begrænsede freelancernes indtjeningsmuligheder. Da Erik Koch Larsen havde haft berøring med transportsektoren tidligere og havde været med til at etablere et andet blad, besluttede han sig til at lave en transportavis – Danmarks Transport-Tidende med stof til lands, til vands og i luften var en realitet. Erik Koch Larsen fik en god modtagelse i branchen, men det var svært at komme i gang,

systematisk videreuddannelse i firmaet. Breinholt kommer udelukkende til at tage sig af den tekniske rådgivning af værksteder – en nyoprettet funktion. Liqui Molly GmbH fra Ulm i Tyskland har et bredt udvalg af motorolier, additiver (tilsætningsstoffer), bilplejeprodukter og serviceprodukter, som sælges i mere end 90 lande.

Ørnstrand fylder 65 Stifter og ejer af PNO koncernen, Per N. Ørnstrand, er fyldt 65 år. Per Ørnstrand har udviklet sin virksomhed fra i midten af 70erne fra blot at være en lille enkeltmandsvirk-

og der gik 3-5 år før det bare løb rundt. - I begyndelsen lavede jeg avis hjemme fra soveværelset. Senere rykkede vi ind på et rigtigt kontor, fortalte han som 75-årig i 2008 i anledning af, at Danmarks Transport-Tidende fyldte 30 år. Erik Koch Larsen var højt respekteret i transportbranchen, både for sit journa-

listiske virke og som en hæderlig forretningsmand, for hvem et ord var et ord. I 1993 solgte han avisen til Deutsche Verkehrs Zeitung i Hamborg og lavede en aftale med de tyske ejere om at blive i to år. I årene derefter fulgte Erik Koch Larsen stadig med i branchens ve og vel, ligesom han fik nogle gode år i fami-

somhed med udsalg af reservedele i Skanderborg til en stor udlejningskoncern, hvor der fra egne depoter lejes trailere ud i Finland, Sverige og Holland, mens der i Danmark er et salgssted for brugte trailere. I fjor indtrådte Per Ørnstrands søn, Jacob Ørnstrand, i den daglige ledelse og dermed blev et generationsskifte påbegyndt.

men med sin søster ejer af den store udlejningskoncern Pema i Herzberg, som de drev videre efter deres far Peter Manns. Pema blev i 2008 solgt til den store franske finanskoncern Société Générale Group, hvor Thomas Manns de sidste par år har bidraget med integrationen af Pema gruppen i SG. Efterfølger for Thomas Manns bliver Peter Ström, der allerede den 17.januar tiltrådte som leder i Pema gruppen. Peter Ström, der skal varetage de samme opgaver, som Thomas Manns har været ansvarlig for, er 47 år gammel, svensk statsborger og har siden 2000 boet i Tyskland. Pema, der er Europas største

Thomas Manns forlader Pema Efter mange år som leder og ejerleder i Pema-gruppen, har Thomas Manns valgt at udtræde og forlade koncernen. Thomas Manns, der er 34 år, var indtil efteråret 2008 sam-

liens hus i Sydfrankrig. Det blev siden solgt og herhjemme holdt Erik Koch Larsen sig i gang ved at passe sine hunde. I de seneste år var han syg, men han klagede ikke: Jeg føler mig egentlig ikke syg, lød det optimistisk fra ham. Til sidst måtte han dog bukke under for kræften og transportmediebranchen har mistet en af sine store mænd.

uafhængige udlejningsselskab, blev etableret i 1976 af Peter Manns, der desværre døde alt for tidlig. Thomas Manns og hans søster overtog således i 1998 udlejningsvirksomheden, som de drev med stor flid og dygtighed frem til salget til SG Group. Thomas Manns tog i 2004 initiativ til at etablere en afdeling i Danmark, som siden har udviklet sig videre i Skandinavien, så udlejningsvirksomheden også er en aktiv spiller på det svenske marked. I dag er der 21 afdelinger spredt ud i Europa med mere end 16.000 køretøjer og 550 medarbejdere samt en stor kundeportefølje.

Jørgen Rørby har været selvstændig i 40 år Jubilæum: Jørgen Rørby Johansen begyndte som selvstændig i byggebranchen, men endte med transporterne. Af Finn Bjerremand Entreprenør og vognmand Jørgen Rørby Johansen, Herlufmagle havde 1. marts 40 års jubilæums med sin virksomhed. I dag er kernen i virksomheden, vognmandsforretningen og udlejning af entreprenørmaskiner, men da Jørgen Rørby Johansen som 23-årig etablerede egen virksomhed, var det som tømrer – først byggede han enfamiliehuse og siden blev det mere industribyggeri. Med det store aktivitetsniveau i 70’erne opstod der også et naturligt behov for både at kunne udføre entreprenøropgaver og transportere gods for både egen virksomhed og for kunder. Rørbys Entreprenørafdeling voksede og i skyggen af den også vogn-

mandsforretningen med byggeog anlægskøretøjer. Et voksende behov for at kunne flytte de tunge entreprenørmaskiner, betød tilmed at der blev investeret i maskintrailere og senere tunge blokvogne. I 1980 blev virksomheden til et egentligt vognmandsfirma og det førte i 1982 til dannelsen af Dansk Specialtransport, der i mange år var førende i Danmark og samtidig en betydelig faktor, når det gjaldt sværgodstransporter ude i Europa. Dansk Specialtransport udviklede sammen med materielleverandøren Goldhofer et koncept til transport af tunge transformere med vægte på helt op mod 300 ton. Systemet var bygget så blokvognssystemet selv kunne laste og losse tunge transformere og der blev

flyttet mange transformere i både Danmark og Norge. I 1996 byggede Jørgen Rørby et nyt center, der bl.a. omfattede en administrationsbygning og Danmarks første sværgodshotel. Derudover udvidede Rørby sig også geografisk og havde en overgang både en jysk afdeling i Horsens og en tjekkisk afdeling, der siden er blevet solgt fra. Den bedste tid i virksomhedens historie var i perioden 2006 til 2008, hvor det var nemt at drive forretning. - Det var jo faktisk bare var et spørgsmål om at tilfredsstille kundernes transportbehov og sørge for at sætte det rigtige materiel på opgaven. Mange spurgte sådan set slet ikke om hvad det kostede, forklarer Rørby. Til gengæld fulgte den værste

periode i virksomhedens historie lige efter.

Bekymring I takt med at dansk erhvervsliv har mistet konkurrenceevne overfor udlandet, er Dansk Specialtransport næsten ophørt med at udføre tunge sværgodstransporter og der udføres kun få transporter til og fra udlandet i dag. Det har også betydet, at der er reduceret i transportflåden, hvor Jørgen Rørby Johansen i dag kun har få kombinationsblokvogne tilbage, mens en del af materiellet er sat til side til bedre tider. – Vi har været igennem et par runder med nedskæringer og vi var faktisk for længe om at tilpasse os, siger Jørgen Rørby Johansen til Danmarks Transport-Tidende.Vi håbede længe

at det ville blive bedre, men det lave aktivitetsniveau i byggeog anlægsbranchen er fortsat. Vognmandsforretningen er i dag stærk på byggeog anlægstransporter samt løsning af kranopgaver, hvor man råder over flere større lastbilmonterede kraner. Virksomheden råder også over 15 gravemaskiner i forskellige størrelser, som alle lejes ud med fører.

Fortsat virksomhed Selv om Jørgen Rørby er bekymret - og sår tvivl om, hvorvidt de danske politikere er klar over hvordan det står til med landets konkurrenceevne – tror han stadig på Dansk Specialtransports fremtid – også om ti år. – Jo det gør jeg - og vi tror på fremtiden. Med de mange virksomhedslukninger vi ser,

vil noget af den usunde konkurrence forsvinde, og der vil helt sikkert igen blive efterspørgsel efter transport, siger Jørgen Rørby, der heller ikke har planer om at trække sig tilbage lige med det første. Fremtiden for Dansk Specialtransport er dog sikret. Sønnen Carsten Rørby Johansen har i en del år været afdelingsleder og dermed er et generationsskifte også sikret.

Engageret Jørgen Rørby Johansen er kendt for aldrig at være bange for at sige sin uforbeholdne mening om forholdene og det har også betydet, at han er engageret i organisationssammenhæng. Han er medlem af ITDs bestyrelse, hvor han i en periode også har været næstformand

Gennem sit organisationsengagement har Jørgen Rørby Johansen været meget aktiv i ændringen af hele regelsættet omkring blokvogne og specialtransporter. og han har også tidligere været medlem af Kran Blok Erfas styregruppe. I 2005 blev Jørgen Rørbys virksomhed valgt til Årets Transportvirksomhed på Sjælland.

3 RENAULT

TRUCKS RACING www.renault-trucks.com/truckracing

PRØV DE

T NYE T

ER DU D E N HURTIGS T E ? ALLE KA N RUCK R

AC I N G S

DELTAG

PIL

Den hurtigste tid på messen vinder en rejse for 2 personer til TRUCK RACING

LE MANS Kom forbi Renault Trucks i Hal F på Transport 2011og test dine evner som racerkører

4 Opbakning til Transport 2011 vokser Succes: 258 udstillere har nu skrevet kontrakt på at deltage på transportmessen i MCH Messecenter Herning til april.

Deltagerantallet er højere end forventet og vi er rigtig glade for den opbakning transportbranchen giver messen. Henriette Træholt

Dantra fuldfører generationsskifte

En dynamisk thybo trækker sig tilbage

På plads: Kenneth Jensen har overtaget posten som adm. direktør for Dantra.

Af Gwyn Nissen Af Gwyn Nissen 3. generation har overdraget stafetten til 4. generation i den 90 år gamle familievirksomhed Dantra, efter at Kenneth Jensen har overtaget ledelsen efter sin far Helge Jensen. – Selvom Dantra er en virksomhed i udvikling, lægger vi vægt på kontinuitet. Derfor gennemføres generationsskiffacts

Dantra Dantra er med sine over 100 vogntog blandt Nordeuropas førende udbydere af tanklogistik. Koncernen består i dag af transportvirksomhederne Dantra A/S (Danmark), Dantra AB (Sverige), Dantra GmbH (Tyskland) og DT Transport Baltic UAB (Litauen). Dantra beskæftiger totalt ca. 150 medarbejdere og har hovedkontor i Hjøllund.

tet som en glidende overgang, siger Helge Jensen, der i 2010 kunne fejre 45 års jubilæum. Sønnen har arbejdet i Dantra siden 2004, hvor han begyndte som kørselsleder. Siden blev han udnævnt til afdelingschef og senest har han igennem snart to år været virksomhedens driftsdirektør. – Kenneth har gennem de seneste syv år tilegnet sig bred erfaring og indsigt på alle niveauer af virksomhedens drift. Dermed har han de rette forudsætninger for at varetage den overordnede ledelse fremover, vurderer Helge Jensen.

90 år på familiens hænder Dantra har siden grundlæggelsen i 1920 været ejet og drevet af familien Jensen, og med Kenneth Jensens indtræden som adm. direktør overdrages stafetten fra 3. til 4. generation. Ejerkredsen omfatter fortsat Helge Jensen, sønnen

Af Finn Bjerremand

Kenneth samt datteren Disa. – Bestyrelsens sammensætning forbliver uændret, og der gennemføres ikke ændringer i den daglige ledelse bortset fra min udtræden, forklarer Helge Jensen, der således fortsat vil have plads i Dantras professionelle bestyrelse sammen med Preben Mehlsen, Uffe Damgaard Thomsen og Henrik Lyhne. Helge Jensen vil derudover

stadig varetage en række udviklings- og driftsopgaver. I fremtiden vil han fokusere på koncernens aktiviteter i udlandet bl.a. datterselskaberne i Tyskland og Litauen.

Vækstkurs Under Kenneth Jensens ledelse vil Dantra fortsætte sin ekspansive kurs, der senest har ført til etablering af virksomhed

i Sverige som det fjerde land. – Vi agerer på et konkurrencepræget marked, hvor det er nødvendigt at tilbyde den rette kombination af ansvarlighed, kvalitet og fornuftige priser. Dantras udvikling til en større, international aktør giver synergi og stordriftsfordele, som i sidste ende kommer kunderne til gode. Den vej vil vi fortsat følge, siger Kenneth Jensen.

Lars Palm ny Itella-direktør Skiftedag: Itella Logistics A/S får i dag ny administrerende direktør. Af Gwyn Nissen Lars Palm, 47 år, har overtaget ledelsen af Itella Logistics A/S i Danmark efter Jørn Johansen, der overtager en ny nordisk direktørstilling. Lars Palm har gennem sin lange karriere i transportbranchen bestridt flere direktør- og ledelsesposter hos bl.a. Freja og Panalpina/SwissGlobalCargo. Derudover har han gennem tiden arbejdet i USA, Tyskland, Australien, Schweiz og Holland

inden for både vej, luft/sø og logistik. Senest har han siden 1. juni 2010 været commercial director i Itella Logstics, hvor han afløser Jørn Johansen på topposten. - Lars har gjort en overbevisende indsats i rollen som commercial director, og har opnået tilfredsstillende resultater i et vanskeligt marked. Det er derfor med stor sindsro, at jeg overlader roret til ham, siger Jørn Johansen, nu forhenværende adm. direktør for Itella Logistics A/S.

Nyoprettet stilling Jørn Johansen giver ansvaret videre, fordi han selv er blevet forfremmet til en nyoprettet stilling som Skandinavisk Direktør med ansvar for Itella Logistics aktiviteter i Danmark, Sverige og Norge. - Jeg ser frem til at styrke samarbejdet mellem de skandinaviske søsterselskaber, hvor jeg ser mange muligheder for synergier, siger Jørn Johansen. Lars Palm glæder sig til at udvide sit nuværende ansvar:

- Jeg ser helt klart en styrke i, at Itella tænker globalt og handler lokalt. Vi er til stede med lokale kontorer, og samtidig har vores moderselskab en helt klar international strategi, som de følger uden at ryste på hånden. Det giver tryghed til både marked og medarbejdere, mener Lars Palm.

Det var ikke ligefrem en dag som man havde set frem til, da der forleden blev holdt afskedsreception ved Stiholt A/S i Aalborg: for efter 45 års ansættelse i den nordjyske koncern havde adm. direktør Leo Smed Andersen valgte at trække sig tilbage. I sin tale til Leo Smed Andersen lagde adm. direktør Leif Stiholt ikke skjul på, at det ikke var en dag de to havde set frem til: - Men alt har jo sin tid. Det blev for flere år siden aftalt mellem Leo og mig, at Leo skulle aflevere stafetten ultimo 2010. Leo Smed Andersen er indfødt thybo, og hans erhvervskarriere begyndte med en læreplads som traktormekaniker. I 1966 kom Leo Smed til Stiholt i Thisted som lastbilmekaniker og han blev efter få år værkfører for afdelingen. I 1975 blev Leo Smed udpeget til forretningsfører i Thisted-afdelingen, der under Leo Smed Andersens ledelse hurtig blev til en mønsterafdeling i hele Scania-organisationen. - Leo Smeds arbejde i Stiholtorganisationen var i den tid især karakteriseret ved et eminent godt samarbejde mellem ham og Stiholt-senior. Far havde utrolig stor tillid til Leo og jeg kan sige at resten af organisationen ofte var ”trætte” af at høre på hvor godt Leo Smed gjorde det i Thisted, fortalte Leif Stiholt, der dog med glæde kunne konstatere, at det eminente samarbejde fortsatte, da Leif Stiholt overtog ledelsen af Im. Stiholt i 1981.

- Vores samarbejde har, synes jeg, givet den højeste grad af synergi. Det er jeg dig meget taknemmelig for, sagde Leif Stiholt. I 1991 blev Leo Smed udpeget som daglig leder og forhandlerchef, og i 1994 blev han udnævnt til adm. direktør for hele Im. Stiholt. En post han nu har overgivet til Peter Stiholt og Henrik Bruun Nielsen.

Ny generation - Jeg ved, du er tryg ved at lade Henrik og Peter overtage ledelsen af Im. Stiholt – du har jo lært dem begge to op. Jeg kan kun være enig i, at de unge nok skal klare sig. Det er klart, det er en ekstra stor glæde for mig at min søn Peter Stiholt indgår i den nye ledelse sammen med Henrik Bruun Nielsen, sagde Leif Stiholt, der også på virksomhedens vegne udtrykte glæde ved at Leo Smed fortsætter nogle år endnu med at bakke den nye ledelse se op fra en lidte mere tilbagetrukken position som konsulent. Organisationsmand Også udenfor Im. Stiholt har Leo Smed sat sit præg. Han var i en årrække formand for Scanias forhandlerforening, næstformand for Bilbranchen under DI samt medlem af Hovedbestyrelsen i DI. - Jeg ved fra mange sider at Leo Smeds indsats også udenfor Im. Stiholt har aftvunget stor respekt, siger Stiholt, der peger på, at Leo Smed ikke råber op, ”men når han siger noget, bliver der lyttet”.

Lars Palm står nu i spidsen for Itella i Danmark.

3150

Der bliver flere udstillere end ventet ved messen Transport 2011 i MCH Messecenter Herning i april. - Tallet vokser dag for dag, lyder det tilfreds fra projektchef Henriette Træholt fra MCH Messecenter Herning. Deltagerantallet er højere end forventet og vi er rigtig glade for den opbakning transportbranchen giver messen. Med de fem nye fokusområder - uddannelse, politik, nyheder, workshops og underholdning - er konceptet bag messen helt revurderet, og det begejstrer tilsyneladende mange i branchen. - Vi taler ikke længere om blot en udstilling af materiel, men et videns- og nyhedscenter for transportinteresserede. Via de forskellige fokusområder kan Transport 2011 differentiere sig fra andre messer, der primært har fokus på udstilling, og blive opfattet som mere helhedsorienteret og seriøs, siger formand for Lastbilgruppen, Gunni Mikkelsen. Således vil besøgende traditionen tro kunne opleve lastbiler og materiel i dagene 6.-9. april, men derudover også en hel del ekstra nyt lige fra kurser, nyhedsruter, logistikløsninger og mange flere it-udbydere, der denne gang er vokset med 13 nye udstillere og fylder en messehal. I alt fylder de mere end 258 forskellige udstillere mere end 31.000 kvadratmeter.

Skiftedag: den afgående adm. direktør Leo Smed Andersen flankeret af de nye: t.v. direktør Henrik Bruun Nielsen og t.h. adm. direktør Peter Stiholt. Transportbarometer

Din

profitskaber Få nytte af vores 60 årige erfaring, indenfor opbygning af køletrailere

www.cargobull.com, info@schmitz.dk

S.KO COOL med FERROPLAST ®: Energibesparende med nytænkning indenfor Thermo Teknologi. Nu også med ny og forstærket bagdør - ganske enkelt mere robust – just more.

Mere information: +45 74 67 40 24

47 Laderum i %

Fragt i %

BE 17

DE 34

FR 36

HU 18

NL 59

83 66 94 64 82 93 41 71

DK 68

DK 52

DK 54

DK 48

DK 36

DK 62

DK 36

DK 78

32 48 46 52 64 38 64 22

Det europæiske spotmarked for fragt var – på papiret - i perfekt balance for 14 dage siden, men nu er der igen sket et lille ryk, idet der er en lille overvægt af fragttilbud. På trafikken ti og fra Danmark er der størst udsving på eksportsiden, hvor der både er plusser og minusser i forhold til seneste barometer, mens trafikkerne til Danmark stort set over hele linjen viser fremgang i fragttilbuddene. Talværdier fra 15.02.2011 - 28.02.2011.

Sådan virker TimoComs markedsbarometer: TimoCom tæller antallet af fragt-tilbud og laderums-tilbud i selskabets internationale fragtbørs. Afhængig af om der er mere fragt eller mere laderum på lastbilerne, slår barometeret ud. Tallene er udregnet på baggrund af tilbud i fragtbørsen de seneste 14 dage.

Politikerne i øjenhøjde Vær med, når branchen stiller op til debat mod politikerne. Onsdag sættes der fokus på “Citylogistik”, torsdag “Køre- og hviletid” og “Kørselsafgifter”, og fredag er”Branchens bidrag til vækst” på programmet. Mød op og byde ind i debatten med dine daglige problemstillinger.

Åbningstider 6. april 2011 9.00 -17.00 7. april 2011 9.00 -20.00 8. april 2011 9.00 -17.00 9. april 2011 9.00 -17.00

6 PRISEN 2011

Er man på forkant med ideerne, så koster et miljøvenligt byggeri i sidste ende ikke mere end et almindeligt byggeri. Ove Søltoft

JN Spedition mod nye tider i Køge Grøn terminal: Ny avanceret og miljøvenlig køle- og fryseterminal i Køge tæt på åbning. Af Lars Lassen De isnende vinde fra finanskrisen havde endnu ikke lagt sig, da JN Spedition i marts 2010 præsenterede Herning-virksomhedens nye grønne køleog fryseterminal på Skandinavisk Transportcenter i Køge. Men selv om der stadig herskede betydelig usikkerhed om den økonomiske udvikling, så gav det ikke anledning til sommerfugle i maven. I JN Spedition ser direktør og partner Ove Søltoft millioninvesteringen i Køge som en naturlig følge af en grundlæggende ændring i markedsvilkårene. - Vi kender jo markedet og vi kunne se, at der har været en producentflugt ud af Danmark. Mange af de køle- og frysehuse, der ligger i Danmark – faktisk 70-75 procent – er bygget i Jylland i tilknytning til producenter. Når producenterne er flyttet til udlandet for at bevare deres konkurrenceevne, så er der jo ikke megen fidus i at

ligge på en eller anden pløjemark langt væk fra kunderne, forklarer Ove Søltoft. Derfor vurderer firmaet, at det fremover er langt mere relevant at placere en dansk terminal tæt på forbrugerne. JN Speditions filosofi er, at det er nødvendigt at have en terminal i nærheden af de store befolkningscentre, så som Hovedstadsområdet og hele Øresundsregionen, hvor fødevarer fra udlandet kan omlastes til mindre lastbiler til distribution i byområder – ikke mindst af hensyn til miljøet.

Køge er grøn Oprindeligt havde JN Spedition sigtet rettet mod en ny køle- og fryseterminal på svensk grund, da en meget stor andel af virksomhedens omsætning hentes i Skandinavien. Men selv om priserne er gunstige og myndighederne mere medgørlige ’hinsidan’, så faldt valget i stedet på Skandinavisk Transportcenter ved Køge – en grøn løsning, som

facts

JN Spedition JN Spedition blev grundlagt i 1968 og beskæftigede sig i mange år med transport af tekstiler. I midten af 80’erne så virksomheden sig om efter nye forretningsområder og skiftede til transport af køle- og frysevarer. I dag har virksomheden omfattende transporter til blandt andet Sverige og Finland, hvorfra der tages almindelig stykgods med tilbage til Danmark. I begyndelsen af 90erne etablerede virksomheden Midt-Vest Service Center A/S, og åbnede dermed op for, at virksomhedens egne servicefunktioner blev åbnet op for kolleger i branchen – herunder sikret parkering, vask, service på køretøjer – og en pølsevogn. I dag har JN Spedition kontorer i Herning, Korsør og Køge, men med nybyggeriet i Køge samles de sjællandske aktiviteter, og Korsør-afdelingen nedlægges.

EFFIE Prisen EFFIE Prisen uddeles af Danske Speditører og Danmarks Transport-Tidende. Prisen blev uddelt for første gang i 2010 i forbindelse med Danske Speditørers 100 års jubilæum. EFFIE Prisen gives til en virksomhed, der leverer effektive, innovative og energirigtige løsninger. Den første modtager af EFFIE Prisen var Bring Frigoscandia, Aalborg. De tre nominerede virksomheder til EFFIE Prisen 2011 er: JN Spedition, Scan Global Logistics og Freja. En dommerkomité bestående af professor ved Copenhagen Business School, Britta Gammelgaard, global logistics director ved Mölnlycke health care, Lars Syberg, adm. direktør ved Danske Speditører, Martin Aabak, og adm. direktør/chefredaktør ved Dansk Transport Forlag, Gwyn Nissen, udpeger vinderen. EFFIE-Prisen er på 10.000 kroner, som vinderen kan donere til velgørende formål eller til foreningslivet i sit lokalområde.

Ove Søltoft betegner stedet. Her får JN Spedition ikke bare en placering lige uden for København, men også optimal adgang til Sverige og resten af Skandinavien. Med direkte forbindelse til Øresundsbron på motorvejen, en havn i baghaven og udsigt til en ny kombiterminal på den ny jernbanelinje ned over Femern Bælt til Hamborg, var valget ikke svært. - Flere og flere af de fødevarer vi spiser i hverdagen, kommer fra udlandet. Det var her vi så, at Køge er stedet at komme ind tæt på København og så håber vi, at der kommer en kombiterminal i Køge på lidt længere sigt, selv om den er blevet sparket til hjørne, siger Ove Søltoft.

Kombiterminal Men JN Spedition arbejder fortsat for en terminal i Køge, idet Søltoft påpeger, at det bliver her, godsstrømmene til kontinentet kommer til at løbe i fremtiden. - Vi vil helt klart kunne udnytte en godstogsforbindelse til Hamborg. I Herning har vi ikke en eneste dansk-produceret vare på lager. Det vil sige, at vi her i Herning modtager containere fra Hamborg og Bremerhaven, der i dag kommer ind til Aarhus via feederskibe, hvis de da ikke kører på lastbil hele vejen fra Tyskland. Her vil toget være et oplagt miljøvenligt alternativ når tunnelen kommer, hvis vi får en kombiterminal 500 meter fra vores lager. Så får vi praktisk taget smidt containeren direkte

Fødevaresymbiosen Sammenhold: Ove Søltoft vil samle små fødevareproducenter i grøn fødevareklynge. Af Lars Lassen

Ove Søltoft har masser af grønne ideer og planer for JN Spedition - nu og i fremtiden. ind over dørtærsklen, siger Ove Søltoft. Men det kunne også være en feedertrafik direkte til Køge Havn, så Skandinavisk Transportcenter bliver en komplet multimodal hub med både skib,

godstog og modulvogntog. Ove Søltoft opfordrer politikerne til at træffe de nødvendige beslutninger nu - ellers risikerer Danmark at få en stribe små transportcentre fra hovedstaden ned til Femern-tunellen

i stedet for at få ét stort, levedygtigt transportcenter. - Og hvis ikke vi evner at skabe en sådan hub, så bliver vi overhalet af tyskerne og svenskerne – de skal nok få stablet noget på benene, siger han.

Nybyggeri med grøn profil CO2-kølemaskiner: JN Spedition har fra starten haft fokus på miljøet, da virksomheden planlagde anlægget af en ny køle- og fryseterminal i Køge. Af Lars Lassen og Gwyn Nissen I dag kører en stor andel af JN Speditions temperaturfølsomme gods fra kontinentet til Skandinavien over selskabets terminal i Herning. Men i fremtiden ender de fleste af varerne i Køge, hvor JN Spedition har investeret 80 millioner

kroner i en ny køle- og fryseterminal. - Vi kommer til at spare mange kilometer, fordi vi i stedet for at sende alle biler over Herning nu kan sende dem direkte mod Hovedstadsområdet og det øvrige Skandinavien. Det betyder, at vi sparer både tid og diesel, hvilket både gavner

facts

Pallepladser Der bliver plads til 10.000 paller frostvarer, 1000 paller kølevare og 1000 paller på opvarmet lager i JN Speditions nye terminal i Køge. De første varer vil efter planen rulle ind på lageret 19. marts i år, mens hele terminalen inklusive administration står klar til operation 1. april. Der er investeret 80 millioner kroner i JN Speditions nye køleog fryseterminalen, der ventes at komme til at beskæftige et sted mellem 30 og 40 ansatte. Kontor til leje JN Spedition har også plads til lejere på terminalen i Køge. På 1. sal har vi op til 10 kontorlejemål fordelt på godt 400 kvadratmeter ledige. JN Spedition vil helst leje ud til køle- og frysevareimportører og her er to kontorer allerede lejet ud. De får adgang til stordriftsfordele i form af topmoderne kontorfaciliteter inklusive mødelokaler og videokonferenceudstyr og en placering direkte ved deres fødevarelager.

økonomien og miljøet, fordi det pynter på CO2-regnskabet, siger Ove Søltoft. Terminalen i Køge får en samlet lagerkapacitet på 50.000 kubikmeter. Hele byggeriet fokuserer på at være så miljøvenligt som muligt. Et af de områder, hvor JN Spedition er gået i front er ved at vælge en CO2-baseret køleteknologi i stedet for den ammoniak, der normalt anvendes som kølemedie i køle- og frysehuse. - Det bliver det største CO2baserede køle-anlæg i Skandinavien til dato. Så vi starter rigtigt bæredygtigt op derovre, siger Ove Søltoft.

de mest miljøvenlige løsninger og byggeprojektet har over 40 delprojekter, der handler om miljø. Det nye kølelager er således bygget efter alle miljøkunstens regler. Overskudsvarmen fra CO2-køleanlægget sendes ned i 8,8 kilometer rør under byggeriet, hvor vandet i rørene kan holde en temperatur på 8-12 grader. Om vinteren går overskudsvarmen via rørene og en varmepumpe til at varme bygningerne op, og om sommeren bruges det samme vand til køling, så der ikke er behov for et energikrævende airconditioning-anlæg.

Træk stikket - Den overordnede indstilling til byggeriet har været, at vi på et tidspunkt – hvis det var muligt – kunne ”trække stikket” til elselskabet, fordi vi er selvforsynende med energi, siger Ove Søltoft. Han har brugt timevis bag computerskærmen, for at finde

Sol og lys Et andet projekt er belysningen. Hver arbejdsplads måles særskilt i forhold til lys, og alt efter om der er lux nok eller ej, tændes og slukkes lyset over skrivebordet. En 5,8 tons tung sten, rislende vand og masser af planter skal skabe en lille urskov i Køge-

byggeriet, så luften renses helt naturligt. Ove Søltoft har også overvejet solfangere på sydsiden af byggeriet, men her tøver han endnu. Ikke fordi det ikke er en god ide. - Jeg har bare læst, at den næste generation solfangere fanger solen i tragte, siger Ove Søltoft. Det er ellers ikke så lang tid siden han stod i spidsen for nybyggeri af JN’s hovedkvarter og køle/frysehus i Herning. Men her er miljøet slet ikke tænkt ind i projektet som det er tilfældet i Køge.

Omtanke - I dag kan jeg da godt sidde og ærgre mig, men det var også andre tider dengang og andre holdninger. Men jo, jeg kan godt sidde og sige pokkers, at vi ikke vidste det dengang, siger Ove Søltoft. Umiddelbart tror han ikke så meget på at opruste Herningdomicilet på miljøsiden. For som han siger, er der ofte god

økonomi og sund fornuft i at gøre tingene, når de er planlagte fra starten. - Det er ikke dyrt at tænke sig om – men skal man eftermontere ting, så kan det ikke svare sig i samme grad, siger Søltoft. Derfor tror han snarere på, at hvis Køge-konceptet bliver en succes, så ender det med, at der bliver bygget helt nyt i Herning. - Er man på forkant med ideerne, så koster et miljøvenligt byggeri i sidste ende ikke mere end et almindeligt byggeri. Det kan være, at selve byggeriet løber op i nogle millioner mere i udstyr og materialer, men de er hurtigt sparet andre steder, er Ove Sølvtoft overbevist om. Han mener også, at erhvervslivet har pligt til at gå foran. - Vi skal ikke overlade det hele til politikerne. Erhvervslivet og forbrugerne skal vise vejen, og et eller andet sted er det her byggeri en provokation fra min side i forhold til, at det altså godt kan lade sig gøre, siger Ove Søltoft.

Selv om JN Spedition med distributionsterminalen i Køge satser på en forbrugernær placering, så har virksomheden ikke opgivet idéen om et tæt – også geografisk - samarbejde med fødevareproducenter i Danmark. Et samarbejde, som Ove Søltoft gerne ser etableret i umiddelbar tilknytning til køle- og fryselageret i Køge. - Vi har sammen med danske producenter af fødevarer dannet Fødevaresymbiosen ApS, hvor jeg er aktionær sammen med flere andre. Målet er at samle 8-12 fødevareproducenter på ét sted i direkte tilknytning til vores lager. Så kan de koncentrere sig om at producere løs, mens de deles om en lang række support funktioner fra fælles kontor og administration, til fælles elektriker, smed eller lignende. De vil også kunne dele medarbejdere, fordi de har forskellige højsæsoner. Det skal helst være fødevarevirksomheder, der tænker fremad; hvad skal vi spise om to år og om ti år, siger Ove Søltoft.

120 millioner Selv om han allerede har kontakt til omkring et dusin virksomheder – herunder en hollandsk og en britisk – der kan se fidusen i at placere sig i en grøn fødevareklynge, så mangler Ove Søltoft en eller flere investorer til projektet. - Det vi mangler er at finde en investor. Det er det vi går og venter på – jord og alt andet er sådant set klar. Planen er at bygge 12.000 kvadratmeter til kontor og produktion. Det kommer til at ligge i umiddelbar tilknytning til et køle-færdigvarelager på omkring 3000 kvadratmeter i forbindelse med vores køle- og fryseterminal.

Samlingen af lager, logistik og produktion giver en række fordele for alle parter. - Producenterne kan køre deres færdigvarer direkte ind på lageret, så der er ikke nogen omkostninger til for-transport. Det sparer samtidig klimaet for CO2udledning

Spar en bondegård Grontmij/Carl Bro er i gang med at udarbejde prospekter på projektet, der ifølge Ove Søltoft haster. - Flere af de danske virksomheder kommer til at lukke, hvis ikke vores fødevareklynge bliver til en realitet. Der hvor de er nu, er forholdene ikke tidssvarende og de kan ikke fortsætte der, og de har ikke selv råd til at bygge nyt. Hvis de skal bygge sådan en enhed, så skal de ud over produktion og kontor have lagerfaciliteter til råvarer, emballage og et køle-/fryselager. Hvis vi kan få eksempelvis 10 fødevareproducenter til at samle sig i vores fødevareklynge til 120 mio. kroner, så skal de hver især forrente 12 millioner kroner. Hvis de skulle bygge selv, så skal de skaffe omkring 40 millioner kroner. Alene køl- og frys koster en bondegård, siger Ove Søltoft. Målet er at projektet skal i gang inden for 18 måneder, men gerne endnu hurtigere. facts

Ideer Det skorter ikke på ideer og planer i forbindelse med JN Speditions byggeplaner. I forbindelse med byggeriet etablerer JN Spedition egen, sikret parkeringsplads, men i planerne indgår også, at den sikrede rasteplads kan blive offentlig tilgængelig for andre vognmænd og chauffører med servicefaciliteter..

Finansiering · Forsikring · Leasing · Ejendomme 2. SEKTION DANMARKS TRANSPORT-TIDENDE

Uge 10 - 2011 - 34. ÅRGANG

Signe vil gerne have mange bolde i luften Eksamen: Nyuddannet speditør hos Schenker A/S i Aarhus scorede 12-tal i sin afsluttende opgave om AEO. Af Gwyn Nissen Stadig flere danske og internationale virksomheder er blevet AEO-certificerede eller er på vej til at blive det. At certificeringen og ikke mindst certificeringsprocessen gavner virksomhederne, har speditør Signe Florin fra Schenker A/S i Aarhus netop dokumenteret i sin afsluttende fagprøve – en opgave den nyudlærte speditør fik 12 for. Fagprøven består af en 1520 sider lang rapport. Speditøreleverne bestemmer selv emnet, og Signe Florin valgte AEO som overordnet emne, da Schenker A/S i bl.a. Aarhus stod midt i certificeringsprocessen. Derudover har hun i

sit arbejde til daglig med Norge at gøre, hvilket kræver en del toldarbejde, da landet står udenfor EU. I rapporten gennemgår Signe Florin kravene til AEO-certificeringen og hele Schenker

A/S’ certificeringsproces frem til ansøgningen blev indsendt til Skat i november i fjor. - Toldprocedurerne er i dag meget mere omfattende end da jeg begyndte som elev i 2009, siger Signe Florin. Certifice-

ringsprocessen har imidlertid medført, at de interne procedurer vedrørende toldbehandlingen er blevet optimeret. Det betyder, at Schenker A/S sandsynligvis om ganske kort tid kan modtage beviset på sin danske AEO-certificering, når Skat har gennemgået virksomhedens tiltag.

Kvalitetsstempel - Der er en række fordele ved at være AEO-certificeret frem for ikke at være det, fastslår Signe Florin, der betegner AEO som en kvalitetsstempling af, at toldbehandling og sikkerhed er i top. - Det er vores ansigt udadtil og helt sikkert et ekstra parameter, som vi kan benytte overfor kunderne. I dagligdagen betyder AEOcertificeringen og de nye tiltag, at nogle procedurer ifølge Signe Florin måske tager fem minutter længere end de gjorde tidligere.

25-årige Signe Florin er netop blevet udlært og fastansat hos Schenker A/S i Aarhus. Hun afsluttede fagprøven om AEO-certificering med et 12-tal.

- Men det er ikke afgørende for mig. Som speditør er det rart at vide, at den opgave man har løst er i orden i forhold til alle love og regler. Så betyder fem minutter ikke så meget, siger hun.

Mange bolde Allerede som piccoline i det lokale byggemarked havde Signe Florin mange bolde i luften. Og det kunne hun godt li’. Derfor valgte hun speditionsbranchen, efter at have læst en artikel om en speditørs travle hverdag på Aarhus Havn. - Det lød spændende og var lige mig, siger Signe Florin, der fik en læreplads ved Schenker A/S i Aarhus. 1. februar blev hun udlært og den 25-årige Aarhus-pige har ikke fortrudt, at hun valgte speditionsbranchen, der holdt, hvad den lovede: en travl og spændende hverdag. - Som elev fungerer jeg på lige fod med de andre med-

arbejdere – der var ikke noget med ”elev-opgaver” som kaffebrygning. Jeg blev kastet ud i det fra starten og kan godt lide at have ansvar for de ting jeg laver, siger Signe Florin. Det var også med målet om en god karakter, at hun gik i gang med fagprøven. - Jeg havde ikke regnet med 12, men jeg gik da efter et en høj karakter. Jeg havde valgt at bruge nogle måneder på at lave min afsluttende opgave frem for blot den ene uge, der normalt er planlagt. Man kan lige så godt udføre den så godt som overhovedet muligt, siger Signe Florin. I fremtiden har hun et ønske om fortsat at beskæftige sig med logistik, bl.a. med planlægningen. - Men lige nu er jeg rigtig glad for mit arbejde. Så vi må se, hvad der dukker op hen ad vejen, og DB Schenker er jo en stor koncern, siger hun. gn@transporttidende.dk

facts

AEO AEO står for Authorised Economic Operator – autoriseret økonomisk operator – som dækker over import- og eksportvirksomheder, der gennem en certificering kan opnå en række fordele i forbindelse med vareførsel over landegrænserne. Virksomheder, der er AEO-certificerede, har således lettere adgang til toldforenklinger eller har ret til lettelser med hensyn til kontrol af sikkerhed og sikring. Herhjemme er der Skat, der står for certificeringen af virksomheder.

Blue Water AEOcertifceret Esbjerg-virsomheden får sit certifikat i morgen. Blue Water Shipping besluttede i december 2009 at indgive ansøgning til Skat om at blive AEO-certificeret (authorized economic operator) og i morgen får Esbjerg-virksomheden sit certifikat. Skat har gennemgået drift, toldrutiner, arbejdsprocesser og fysiske forhold (sikkerhed) i firmaets danske afdelinger. Blue Water har på den baggrund tilrettet og ensrettet driften samt opdateret de fysiske rammer, således at firmaet nu lever fuldt op til de krav, der stilles til en Autoriseret Økoniomisk Operatør. AEO-systemet er etableret og kontrolleret af EU-kommissionen. Systemet er en pendant til den amerikanske C-tpatsystem, som blev etableret oven terrorhandlingerne 11. september 2001.

For Blue Water har AEO-arbejdet medført et spændende og værdifuldt eftersyn af firmaets mange forskellige forretningsområder, og der er allerede høstet mange frugter i form af ensretning af arbejdsgange og kvalitetsforbedringer på flere områder, oplyser Blue Water. Blue Water er certificeret inden for toldforenklinger, sikkerhed og sikring, hvilket giver adgang til alle AEO-systemets fordele. Certificeringen giver en lang række indirekte fordele, idet AEO-certifikatet er en anerkendelse af, at virksomheden lever op til en række økonomiske krav og sikkerhedskrav omkring forsyningskæden, samt at virksomheden anerkendes som en kvalitetsbevidst og troværdig forretningspartner.

Penge til infrastrukturen Nye veje: Folketingets Finansudvalg har godkendt bevillingerne til en lang række nye initiativer på transportområdet.

Af Gwyn Nissen 1,6 milliarder kroner er på vej ud til infrastrukturprojekter i Danmark i de kommende år. Initiativerne er blandt andet en del af ”Aftale om bedre mobilitet” af 26. november 2010. Aftalerne er indgået mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance. Kun Enhedslisten står udenfor. Blandt projekterne er en styrket indsats for havne i yderområderne (Havnepakke II), flere cykelstier, en styrket indsats i forhold til vejstøj, bedre fremkommelighed for busser og en række nye forundersøgelser af trafikprojekter. - Jeg er glad for, at vi nu med Folketingets Finansudvalgs godkendelse kan sætte alle de aftalte projekter i gang. Det er projekter, der forbedrer både den kollektive trafik og forholdene for erhvervsliv og bilister rundt i hele Danmark. Og ikke mindst yderområderne får et løft, siger

transportminister Hans Christian Schmidt.

Projekterne Blandt de projekter der gives penge til er: Jernbaneprojekter – herunder forundersøgelser af jernbane til Billund og Aalborg lufthavne. Støjbekæmpelse E45 ved Frederikshavn, Helsingørmotorvejen ved Gentofte, Hillerødmotorvejen ved Gladsaxe, M3 i Rødovre Kommune, Holbækmotorvejen ved Tåstrup. ITS-projekter i Hovedstadsområdet og Sjælland. Forbedringer på en række havne. Vejanlæg af Motorring 4 omkring Hovedstaden, tilslutningsanlæg på E20 ved Odense og E45 ved Vejle. En lang række undersøgelser af store og små projekter, herunder A11 mellem Esbjerg og Tønder, en række sjællandske veje (Næstved, Kalundborg, Slagelse, Frederikssund). Trafiksikkerhedskampagne mod højresvingsulykker. Hele listen kan læses på: www.trm.dk

G4S udvider i Padborg Giv agt: Nyt vagtkontor i transportcenter skal dæmme op for tyverier.

Padborg-området er et af de steder, der er plaget af tyverier og indbrud, og det har gennem hele 2010 ført til en indsats på området. Blandt andet har Erhvervenes Hus Aabenraa i samarbejde med ITD udarbejdet en sikringsmanual, og derudover forsøger Padborgområdet gennem en række fælles-initiativer at dæmme op for tyverierne. Senest har G4S oprettet et nyt vagtkontor i Padborg, hvilket betyder, at selskabet nu altid har en kørende vagt i Padborg. Virksomheder i området kan tilslutte sig område-vagtord-

Frem til 31. marts 2011

kan du opnå ekstra fordele ved at udvide dit værksteds samarbejde med KH OneStop

ningen for et månedligt beløb, hvorefter deres virksomhed tilses af vagten. - Alle virksomheder får opsat synlige vagtskilte, som indikerer, at G4S holder øje med virksomheden, således at udvekommende personer – såvel danske som udenlandske – ved, at vagten er lige i nærheden, oplyser sikkerhedskonsulent Stig Nielsen. Han peger på, at G4S-logoet er kendt i hele verden og dermed signalerer tydeligt, at virksomheden er sikret. Derudover har G4S som noget nyt udarbejdet vagtskilte på såvel dansk, engelsk, tysk og polsk.

Og så skal man naturligvis lære af skaderne, for det er dumt at gentage gamle fejl. Henrik Nielsen

Skadestop er penge ned i lommen Forebyggende: Indsatsen mod selv små skader i virksomheden er med til at holde fokus og skærper opmærksomheden blandt medarbejderne. Af Finn Bjerremand Der er rigtig mange penge, der ligger og venter på virksomheden, hvis man begynder at arbejde aktivt med at få nedbragt antallet af skader i virksomheden. Det kunne Henrik Sønderby Nielsen fra Codan fortælle om på årsmødet i Dansk Transport & Logistiks Kran Blok Erfa, hvor han fortalte om fordelene ved at arbejde med skadestop. I transportbranchen kan bundlinjen således forbedres med betragtelige summer i bl.a. sparet selvrisiko, værkstedsomkostninger, afsavn, og samtidig en lavere forsikringspræmie. Men der kan også spares tusindvis af menneskeliv på de europæiske veje. – Skader er som et isbjerg. Det er kun 10 procent der stikker over vandoverfladen, for der ligger nok 90 procent i såkaldte nærved skader under vandoverfladen, siger Henrik Sønderby Nielsen. Codan har kørt Skadestopprojektet i et stykke tid herhjemme, men bygger på ti års erfaringer fra partnere – RSA i Storbritannien og Trygg-Hansa i Sverige.

Tænk dig om - Der er ikke noget hovski snovski over det. Det drejer sig i bund og grund om at tænke sig om, få skaderne diskuteret i en positiv ånd og dykke ned i, hvorfor skaderne opstår, påpeger Henrik Nielsen. Hos Codan Forsikring anslår man at udgifterne de fleste steder generelt kan mindskes med 20-40 procent ved en systematisk gennemgang af skadesforløbet og en pædagogisk indsats over for chaufførerne. Det ved man fra indhøstede erfaringer med svenske og britiske chauffører, hvor man har haft tilknyttet en såkaldt skadestopper i virksomheden. Fejl bør ikke gentages Selskabet har lavet en opgørelse, der viser, at ud af målgruppen kan 50 procent forbedre deres skadesforløb med ca. 50 procent, 35 procent kan forbedre deres skadesforløb med ca. 20 procent eller mere, mens de resterende 15 procent ikke er motiverede til at gøre noget og derfor kun kan opnå en minimal besparelse - eller måske slet ingen besparelse. - Ofte løber småskaderne op Der er penge – og fornuft - i at arbejde med forebyggende skadestop i virksomhederne.

og derfor drejer det sig om at få styr på dem, påpeger Henrik Sønderby Nielsen og gør opmærksom på, at erfaringer viser, at småskaderne med tiden uundgåeligt fører til den helt store skade eller ulykke.

En del af opskriften er bl.a.: Find problemet, gør det synligt, og hold fokus. - Og så skal man naturligvis lære af skaderne, for det er dumt at gentage gamle fejl, siger Henrik Nielsen. Det er

meget vigtigt at holde fast i den gode - og ikke vrede - samtale om en skade: Opklaringen – hvad gik der lige forud for skaden? Og hvordan undgår man at den gentager sig?

Find en lastbil Hjælp til selvhjælp: Forsikringsselskaberne udlover nu dusører på op til 25.000 kroner til chauffører, der spotter en stjålet lastbil. Af Gwyn Nissen Siden 2006 er antallet af tyverier af lastbiler og materiel firedoblet, og især de sidste to år har tyveriet taget fart. Men nu vil forsikringsselskaberne, politiet og transportbranchen ved fælles hjælp tyvene til livs. - Det er en voldsom stigning, vi har set, og det skyldes primært, at østeuropæiske bander for alvor er begyndt at slå sig løs i Danmark for at tjene penge på videresalg af bilerne eller separate dele og udstyr. Det foregår meget organiseret, og derfor samarbejder forsikringsbranchen, vognmændene og politiet om jagten på biltyvene, forklarer konsulent Helle

B. Pedersen fra Forsikring & Pension. Et af midlerne i jagten på tyvene er kontante belønninger til årvågne chauffører, der spotter en stjålet lastbil, lastbiltrailer eller trækker. I dag fungerer samarbejdet i LAGOS på den måde, at når et forsikringsselskab efterlyser en bil hos Forsikring & Pension, går der via International Transport Danmark (ITD) en mail ud til vognmændene og en sms til de tilmeldte chauffører. Sidste år satte forsikringsselskaberne dusørrammen op til 25.000 kr. i håb om, at det vil få endnu flere chauffører til at holde udkig efter stjålne lastbiler.

Hjem igen - Sms-systemet gør, at oplysninger om et tyveri kan komme helt ud til de enkelte chauffører, der så kan holde udkig efter køretøjerne ude på vejen. Det er et vigtigt redskab, for det gælder om at handle lynhurtigt. Jo hurtigere beskeden om tyveri kommer ud og jo flere chauffører, der er tilmeldt, desto større er chancen for at finde køretøjet, siger sektionsleder Ulla Thietje fra ITD. Indsatsen virker, og allerede i årets første to måneder har to årvågne chauffører gjort sig fortjent til dusør. I gennemsnit bliver omkring halvdelen af de stjålne lastbiler fundet og bragt hjem til Danmark igen.

Dyr lastbil opsporet Kriminalitet: Næsten hver anden dag i 2010 fik danske vognmænd stjålet en lastbil eller en lastbiltrailer. Af Gwyn Nissen Med hele 175 tyverier i fjor - mod 43 i 2006 – er antallet af lastbiltyverier firedoblet på bare fire år. Men nogle køretøjer bliver faktisk fundet igen – og ikke alle danske lastbiler ender i hænderne på kriminelle østeuropæiske bander. Op i mod halvdelen af de stjålne lastbiler og trailere bliver fundet igen takket være satellitovervågning, der kan finde frem til lastbilen - nogle gange indeholdende en tyv, der var uvidende om, at gps-sporing var skjult i bilen eller i traileren.

Det viser en sag, som Scanias Roadlife Magazine beskrev forleden. Scania Biler i Odense manglede pludselig en R500 sættevognstrækker på pladsen. Hos Scania Danmark, der ejer lastbilen, loggede produktingeniør Lars Jessen sig straks ind på Scanias Fleet Managementportal på internettet. Lastbilen var nemlig forsynet med en Scania C200 Communicatorenhed, så lidt senere kunne Lars Jessen følge lastbilens position via GPS.

Nøjagtig position Politiet blev sendt ud til last-

bilens position på en gård på Lolland. Betjentene kan ikke umiddelbart finde noget, men da Lars Jessen indgiver de nøjagtige koordinater i Google Maps kan han vise betjentene frem til en lade på naboejendommen, hvor den røde R500 er gemt – nu med stjålne finske nummerplader og sammen med tre stjålne personbiler. Scanias communicator sparede forsikringsselskabet for 900.000 kroner og satte politiet på sporet af en bande, der måske har andet på samvittigheden en fangsten i laden. gn@transporttidende.dk

Der er brug for at styrke kontrollen på køre-hvile-tidsområdet nu. Mogens Therkelsen

Omlæg afgifterne i stedet for at finde på nye DI-kommentar: Vismændene har fremlagt deres årlige diskussionsoplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd. Af Gwyn Nissen Vismændene anbefaler i deres diskussionsoplæg til Det Miljøøkonomiske Råd en forhøjelse af benzin- og dieselafgifterne samt introduktion af en CO2baseret kørselsafgift. Men DI Transport er imod begge forslag. Nye afgifter vil skabe grænsehandel og konkurrenceforvridning, mener organisationen. - Først er fremmest er vi imod yderligere beskatning af transportsektoren, som i forvejen er afgiftspålagt langt udover markedsprisen for CO2-udledning, siger branchedirektør Michael Svane. En forhøjelse af brændstofafgifter vil skabe øget grænsehandel og virke konkurrenceforvridende. En kørselsafgift, baseret på CO2udledning, vil ikke håndtere trængsel, som er den mest omkostningstunge negative konsekvens af transport. DI Transport anbefaler i stedet, at registreringsafgiften lægges om til en årlig CO2-afgift. Herved opnår Danmark en grønnere og yngre bilpark. Det alene kan nedbringe CO2udledningen fra personbilerne med 10 procent – vel at mærke uden at ramme mobiliteten.

Trafikstøj koster milliarder Vismændene har også analyseret gene- og helbredsomkostninger i forbindelse med trafikstøj. De skønner, at de samlede omkostninger i forbindelse hermed udgør 2,1 milliarder kr. årligt. Godt halv-

delen af disse omkostninger er knyttet til de syv procent af boligmassen, der er mest belastet af trafikstøj. Vismændene konkluderer, at den nuværende indsats med at nedbringe generne ved trafikstøj er fornuftig og DI Transport støtter denne konklusion. - I DI Transport anerkender vi, at trafikstøj er et stort samfundsmæssigt problem, og at det kan være en stor helbredsmæssig belastning for de mennesker, der er udsat for støjen, siger Michael Svane. Vi støtter tiltag, der retter sig mod kilden til støj – herunder støjvolde, lydsvag asfalt og EUkrav til dæk mv. Vi er enige i, at reduktion af den samlede trafikmængde ikke er effektiv over for støj, da det vil have for store omkostninger i forhold til vækst og jobskabelse i Danmark.

Lille åbning hos Barfoed ITD-håb: Flytning af virksomhedskontrollen er et skridt i den rigtige retning Af Gwyn Nissen

men, fordi idéen ligger tæt op ad brancheforeningens egne Da justitsminister Lars Barfoed synspunkter. forleden afviste tanken om et Virksomhedskontrollerne besærligt dansk lastbilpoliti – som står af stikprøvevise gennemforeslået af transportminister gange af transportvirksomheHans Chr. Schmidt – åbnede dernes køre-hvile-tids-data, og han en lille lem på klem ved at justitsministeren lægger i sit svar åbne op for en flytning af virk- op til, at de kan flyttes fra Rigssomhedskontrollen med køre- politiets til Trafikstyrelsens regi, hvile-tids-bestemmelserne fra mens kontrollen af lastbilerne politiet til Trafikstyrelsens regi. på vejene fortsat skal varetages Det hilser brancheorganisa- af Rigspolitiets TungvognssekEL_Image_2010_Straße_173x260_173x260 tionen International Transport tion i samarbejde med de lokale Danmark (ITD) varmt velkom- politikredse.

- Der er brug for at styrke kontrollen på køre-hvile-tidsområdet nu. Og ved at flytte virksomhedskontrollerne til Trafikstyrelsens regi og fortsat lade politiet stå for kontrollen ude på vejene, vil vi styrke begge indsatser, siger ITD’s formand Mogens Therkelsen.

ønskeseddelen i dele af transportbranchen. Men justitsministerens høflige, men bestemte nedskydning af idéen om en dansk pendant, bekymrer ikke i ITD. - Vi hæfter os ved, at ministeren lægger op til at styrke ressourcerne i både virksomhedskontrollen og vejkontrollen, og det er nøjagtigt det, der er brug for. Hvad enhederne hedder, og hvordan koordineringen foregår, er mindre vigtigt, så længe begge dele er tilstrækkelige, siger Mogens Therkelsen.

Styrket kontrol Transportministerens idé om et lastbilpoliti efter tysk mønster, hvor Bundesamt für Güterverkehr, BAG, som svarer til den danske Trafikstyrelse, har sin eget politikorps, der både fore20.05.10 08:30 Seite 1 tager vejkontroller og virksom- Bedre egenkontrol hedskontrol, har længe stået på En af de største fordele ved at

lade Trafikstyrelsen varetage virksomhedskontrollerne er ifølge ITD, at den løbende dialog mellem myndighederne og virksomhederne kan styrkes, og det vil gøre virksomhederne bedre i stand til at bruge kontrollerne konstruktivt og fremadrettet. - Bedre egenkontrol er nøglen til en mere positiv statistik for overtrædelser af køre-hviletids-reglerne, og derfor er det meget vigtigt, at der foregår en løbende og konstruktiv dialog i øjenhøjde mellem virksomheden og den myndighed, der foretager virksomhedskontrollerne. At hæve overliggeren er frem for alt et spørgsmål om vi-

den og fokus. En sådan tilgang ligger bedre for en dedikeret enhed under Trafikstyrelsen, siger ITD’s adm. direktør Jacob Chr. Nielsen. ITD barsler selv med et nyt koncept, som skal styrke medlemmernes indsats med egenkontrol på køre-hvile-tids-området. - Det kræver en indsats af alle parter at få vendt de negative statistikker på køre-hvile-tidsområdet, og branchen selv skal naturligvis gå forrest. Derfor vil vi opprioritere vores tilbud til medlemmerne på dette område, så vi også medvirker til at styrke egenkontrollen, siger Jacob Christian Nielsen.

Fælles støjkrav DI Transport anbefaler, at der skabes fælles støjkrav fra EU, eftersom transportbranchen er international. For at muliggøre fleksibel varedistribution i byerne støtter DI Transport desuden særligt skrappe støjkrav – i stedet for forbud – til f.eks. natdistribution. - Inden for erhvervstransporten er det endvidere muligt at effektivisere sig til mindre trafikstøj ved brug af modulvogntog og højere tilladte totalvægte for almindelige lastbiler. Det kan reducere antallet af lastbiler og ture for at dække kørselsbehovet, siger Michael Svane.

Minister støtter uddannelseskrav DTL-tilfredshed: Transportminister Hans Chr. Schmidt opretholder det obligatoriske kursuskrav for kommende vognmænd og egenkapitalkravet på 150.000 kr. Af Gwyn Nissen Dansk Transport & Logistik pressede hårdt på for at beholde kapital- og uddannelseskravene i godskørselsloven – og det pres har tilsyneladende båret frugt. - Vi kan i det lovforslag, der netop er offentliggjort, konstatere, at ministeren blandt andet har lyttet til DTL og fjernet forslaget om at slække på uddannelses- og kapitalkravet. Det er et stort rygstød til seriøsiteten i dansk godstransport og dermed også til branchens image. Hvis vi ikke er professionelle, går det ud over respekten for vores erhverv, siger DTLs administrerende direktør Erik Østergaard. Trafikstyrelsen sendte ellers i december 2010 et lovforslag om ændring af godskørselsloven i høring, hvor netop det obligatoriske kursuskrav blev foreslået ophævet og egenka-

pitalkravet lempet, således at en dansk vognmand opfylder præcis de samme krav som f.eks. en litauisk eller rumænsk vognmand. - Transportminister Hans Chr. Schmidt skal roses for at have lyttet til de dele af branchen, som ønskede at bibeholde et faglært erhverv med høje standarder og normer. Det er DTL meget tilfreds med. I DTL har vi gennem mange år kæmpet for at højne uddannelsesniveauet for både vognmænd og chauffører. Vi ønsker et faglært erhverv med høje standarder og normer. Også kun ad den vej kan vi forbedre erhvervets image. Derfor er løsningen ikke at sænke overliggeren til et EU-minimumsniveau. Tværtimod burde overliggeren hæves i EU, siger Erik Østergaard. Lovforslaget har efter deadline været til første behandling i Folketinget.

Vognparksløsninger til Deres succes! Alle Deres fordele under et: • • • • •

Sikring mod uforudsete omkostninger gennem fast kalkulationsbasis og udgiftsgennemsigtighed Optimering af omkostningsstruktur via professionel vognparksmanagement Vognparksfleksibilitet via muligheder for at bytte køretøjet Planlægning af vedligeholdelse og reparation via one-stop-shopping Mobilitetsgaranti

www.euro-leasing.dk • Telefon: + 45 74 67 17 08 www.manrental.eu

EURO-Leasing A/S • Eksportvej 3 • 6330 Padborg • info@euro-leasing.dk

Du kan godt væde en femmer på, at DSV ikke har købt sit sidste selskab. Jens Bjørn Andersen

Q8 åbner klimaskole Grønt: De ansatte - fra topledelsen til den deltidsansatte butiksassistent – skal agere mere klimarigtigt både på arbejdspladsen og i privatlivet. Af Gwyn Nissen Q8 involverer i bestræbelserne på at blive mere klimavenlig nu alle sine 2000 medarbejdere. De skal nemlig gå i klimaskole – lige fra direktøren til den deltidsansatte. De fleste Q8-servicestationer er nu optimeret med f.eks. strømbesparende belysning og butiksudstyr. Men bedre klima er ikke kun et spørgsmål om, at en virksomhed køber sig til CO2-kvoter, indfører en klimapolitik eller udskifter gamle elpærer med nye. - Klimabevidstheden skal gennemstrømme hele organisa-

tionen, og alle skal helst være med. Både på arbejdspladsen og derhjemme. Derfor har vi åbnet Q8s klimaskole, forklarer HR-chef Berit Jebjerg fra Q8. Klimaskolen er samtidig et vigtigt element i Q8s strategi Mission Omtanke. Q8 har i forvejen et avanceret online-uddannelsessystem - Q8 Universitetet – og den nye klimaskole bliver en del af dette system. Eleverne skal gennemgå en række klima-moduler som led i undervisningen. Dem kan de enten tage, mens de sidder ved en pc på arbejdspladsen. Eller de kan studere emnerne i ro og mag fra deres hjemme-pc.

facts

Godt klima De 200 medarbejdere i Q8s hovedkontor i Birkerød arbejder i en energi-optimeret bygning, hvor man satte sig som mål at spare fem procent på strømforbruget i det seneste regnskabsår. Det mål mere end tredoblede Q8, da man skar hele 18,7 procent af elforbruget, sammenlignet med året før. Det svarer til ca. 50 tons CO2. I efteråret 2009 åbnede Q8 desuden landets første klimarigtige servicestation på Tagensvej i København. Stationen har 36 procent lavere strømforbrug end en traditionel servicestation.

Undervejs lærer medarbejderne om Q8s klimapolitik, virksomhedens praktiske klimatiltag og lidt teori om, hvorfor det er så vigtigt at tænke i godt klima og miljø.

Klimafamilier Eleverne får også forslag til, hvordan de kan give gode klimaråd videre til Q8s kunder, når de møder dem ude i servicebutikkerne. På samme måde, som de videregiver gode råd om trafiksikkerhed, affødt af Q8s partnerskab med Rådet for Sikker Trafik. Og så rummer klimaskolen et fyldigt afsnit om god klima-adfærd i privatlivet: Lige fra køb af bil, miljørigtig opvarmning af hjemmet til energibesparelser i det daglige. Q8 vil desuden finde en række klimafamilier blandt de ansatte. De udvalgte familier skal følge klimaskolens anvisninger, og de øvrige elever vil løbende kunne følge med i, om det lykkes for familien at blive mere miljørigtig i hverdagen, spare strøm osv.

Lagerhotel 10.000 kvm. Distribution over hele DK og Nordtyskland

Hermesvej 10 · 6330 Padborg · Telefon +45 7469 4100 · Telefax +45 7469 4917 · info@erik-petersen.dk · www.erik-petersen.dk

www.finansnord.dk

Transport - fornuftig finansiering af kørende materiel til transportbranchen...

DSV er meget tilfreds Rekordresultat: Den danske transportgigant tjente en milliard kroner mere end året før. Af Gwyn Nissen Meget tilfredsstillende. Sådan betegner DSV sit regnskab for 2010: DSV øgede i 2010 sin omsætning til 42,6 milliarder kroner fra 36,1 milliarder kroner året før, mens driftsresultatet (EBITA) blev øget fra 1,7 til 2,2 milliarder kroner. Resultatet efter skat lød på 1194 millioner kroner mod 191 millioner kroner i 2009. DSV vil belønne sine aktionærer med godt 100 millioner kroner efter det gode resultat, der blev det bedste i transportselskabets historie. DSV hæver således udbyttet med 25 til 50 øre – en samlet dividendebetaling på 104,6 millioner kroner. I 2008 måtte aktionærerne spejde forgæves efter udbytte, mens der også var 25 øre pr. aktie til udbetaling i både 2006 og 2007. I 2011 venter DSV at sende driftsresultatet op i et niveau mellem 2,4 og 2,55 milliarder kroner kr. ud af en omsætning på 44-47 mia. kr. DSV har en forventning om at markederne fortsætter med at vokse – især inden for sø og luft. - Hvis vi formår igen at tage markante markedsandele, vil det resultere i en øget volumen, siger adm. direktør Jens BjørnAndersen til RB-Børsen.

Asiatisk vækst DSV forventer at væksten kommer fra Fjernøsten mod USA og Europa, men den danske transportgigant er også interesseret i en øget andel af det intraasiatiske marked. DSV er i modsætning til for blot fire år siden nu repræsenteret i næsten alle asiatiske lande, og det skaber forventning om en vis vækst. - Det er et dagligt slagsmål at vinde markedsandele, men der er ingen rigtigt store aktører, og markedet er utroligt fragmenteret. De allerstørste spillere har en meget lille markedsandel, og vi ligger eksempelvis på omkring 1 procent, siger Jens Bjørn Andersen til RB-Børsen. Derfor er vurderingen også, at eventuelt kommende opkøb fra DSV’s side vil ske i dette marked – men ikke i samme størrelsesorden som overtagelserne af ABX eller Frans Maas. - Du kan godt væde en femmer på, at DSV ikke har købt sit sidste selskab. Inden for luft og sø vil Asien være et oplagt sted at købe op. Men det har været vanskeligt at købe op og integrere helt lokale spillere i Asien. Derfor vælger vi nok, at købe aktører med et hovedkontor i USA eller Europa, der også har en infrastruktur i Asien, siger Jens Bjørn Andersen til RB-Børsen.

facts

Reaktioner Regnskabstallene fra DSV er ifølge Sydbanks analytiker Jacob Pedersen ”svagere end ventet, men de rykker ikke på indtrykket af, at DSV er i god form”. Sydbank forventer, at DSV får stort udbytte af markedsvæksten i 2011, hvor der er udsigt til, at selskabet fortsætter med at vinde markedsandele og også derigennem forbedrer udnyttelsen af netværket og dermed indtjeningen. Også Nordea kvitterer for et flot regnskab ved at hæve kursmålet på DSV fra 125 til 140 kr.

DSV-direktør Jens Bjørn Andersen er godt tilfreds med resultatet for 2010 – men der er mere potentiale i den danske transportgigant.

Lave omkostninger DSVs omkostningsniveau var i 2010 lavere end året før, men markedet skal ikke forvente, at de samlede omkostninger bliver mindre igen i 2011. Dog understreger Jens Bjørn

Andersen, at de faste omkostninger skal stige mindre end omsætningen. - Vi udnytter alt fra IT til Best Practices til at optimere vores supply chain, samtidig med at vi kommunikerer meget mere

Le as i ng · F i nan si e L sp r edn i ng e r Far i ng · e ksp erti se Esben Alstrup Jensen Kundechef

Mobil: +45 51 28 57 37 E-mail: eaj@kronekapital.dk

Med Hyster Danmark i folden styrker Dantruck sin forretning.

DanTruck overtager Hyster Styrker forretning: DanTruck A/S har overtaget Hyster Danmark fra Sawo A/S. Af Gwyn Nissen

Hans Åbo Sørensen Kundechef

Finans Nord er landsdækkende med fordelagtig finansiering indenfor områderne: • TRANSPORT • LANDBRUG • ENTREPRENØR • BILLEASING • INDUSTRI Kontakt os for et uforbindende besøg og et godt tilbud!

Mobil: +45 20 90 66 04 E-mail: has@kronekapital.dk

Jan Schøler Nielsen Kundechef

Mobil: +45 23 44 57 27 E-mail: jsn@kronekapital.dk Aalborg 9634 4100 Roskilde 4634 8500 Kolding 7641 4750 www.finansnord.dk

elektronisk. Det kan vi rulle videre ud, og der er stadig et stort forbedringspotentiale. Derfor ønsker vi også at fokusere internt i den nærmeste fremtid, påpeger DSV-direktøren. gn@transporttidende.dk

- Læs mere om leasing af person-, vare- og lastbiler på www.kronekapital.dk Krone Kapital A/S · Havnegade 15 · 7900 Nykøbing Tlf. +45 96 70 34 00 · Fax +45 96 70 34 01 · www.kronekapital.dk

DanTruck A/S styrker med denne overtagelse positionen på det danske marked og øger med dette tiltag den del af virksomheden med op mod 50 procent. DanTruck A/S bliver hermed den største uafhængige leverandør af gaffeltruck og serviceydelser på det danske marked. - Det er naturligvis glædeligt, at DanTruck A/S efter en svær tid, lykkes med at styrke forretningen på denne for alle meget positive måde, siger adm. direktør Niels H. Lauritzen, der ser frem til at byde de nye kollegaer og kunder velkommen i DanTruck A/S. DanTruck A/S har gennem længere tid haft et ønske om at styrke den danske del af forretningen og da muligheden for at overtage Hyster Danmark opstod, var betænkningstiden

kort. Med dette opkøb er det lykkedes DanTruck A/S at øge forretningen og styrke positionen på det danske marked betragteligt - uden samtidig at øge de faste omkostninger. - Hyster Danmark og DanTrucks forretningsområder komplementerer hinanden perfekt, siger adm. direktør Niels H. Lauritzen, og opkøbet styrker DanTrucks muligheder for at tilbyde endnu bedre og bredere løsninger på såvel truck- som servicesiden. Hyster Danmark var en del af Sawo A/S, der som et led i et generationsskifte og den generelle tilpasning af virksomheden, hvor de oprindelige grundprodukter prioriteres, har valgt at sælge truckafdelingen til DanTruck A/S. Sawo fortsætter dog med bl.a. at sælge og servicere Moffett medbringertruck.

Der har ikke været motorhavarier, der kunne tilskrives brugen af biodiesel med højere iblandinger. Niels-Anders Nielsen

Biodiesel lover grønnere transportsektor Grønt: Selv om der ikke blev registreret motorhavarier under biodieselforsøg, så er det ikke helt problemfrit at spæde dieselolien op med biodiesel Af Gwyn Nissen og Lars Lassen Selv om Trafikstyrelsen med Transportministeriet i ryggen i starten af februar udsendte en pressemeddelelse, hvor det fremgik, at dieseldrevne lastbiler, busser og varebiler ’uproblematisk’ kan køre på en højere iblanding af biodiesel end de fastsatte krav, så viser nærlæsning af Trafikstyrelsens sammenfattende rapport om forsøget med biodiesel, at det langtfra er problemfrit. De praktisk erfaringer blev præsenteret på et seminar, som Trafikstyrelsen afholdt på Kunstakademiet i København i slutningen af januar. Forsøgene er afviklet i perioden 2008-2010. Der er anvendt fire millioner liter biodiesel, tilbagelagt over 7 millioner kilometer, og det har givet en CO2-reduktion på ca. 10.000 tons. - Der har ikke været motorhavarier, der kunne tilskrives brugen af biodiesel med højere iblandinger. Bilernes olie er blevet skiftet hyppigere end ved kørsel på almindelig autodiesel, men derudover er den

daglige drift ikke blevet påvirket nævneværdigt, når vi ser på resultaterne, forklarer centerleder Niels-Anders Nielsen, Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport. Det er Trafikstyrelsen, der har administreret forsøgene, som havde deltagelse af en lang række private virksomheder og offentlige institutioner. - Forsøgene har givet god indsigt i drift og miljøforhold og kan fremadrettet anvendes som drejebog for de transportvirksomheder, der ønsker at arbejde med en grønnere profil og tage ansvar for at reducere CO2-udledningen, siger transportminister Hans Christian Schmidt (V).

Forsøgene Det ene forsøg var et decideret forsyningsforsøg, hvor man i Århus i en periode solgte biodiesel i en 5 procents iblanding fra en række tankstationer. Forsøget skulle give erfaring med tvungen iblanding og ikke mindst de logistiske udfordringer, der er forbundet med et blandingsprodukt. Men også dette forsøg forløb uproble-

matisk. Erfaringen fra forsøget vil nu blive anvendt i forbindelse med national udrulning af tvungen iblanding af biobrændstof i autodiesel. Et andet forsøg var anvendelse af ren koldpresset rapsolie. Her

var udfordringerne lidt større, da brug af ren vegetabilsk olie bl.a. forudsætter ombygning af bilernes motorer. - Det var et spændende forsøg, og det dokumenterer, at ombygning af bilerne er mulig,

men at det skal ske omhyggeligt, og at alle - også chaufførerne - skal være parate til de ændrede driftsforhold, der er forbundet med kørsel på koldpresset rapsolie, oplyser NielsAnders Nielsen.

Mindre CO2 - højere pris Højere iblandinger og brug af koldpresset rapsolie som drivmiddel er forbundet med lidt større omkostninger end almindelig autodiesel. Men med de højere omkostninger følger

en reduceret CO2- udledning. - Vi ser brug af højere iblanding som et godt alternativt brændstof til flåder der kører over længere afstande, hvor elteknologien ikke er en alternativ løsning lige nu, siger Niels-Anders Nielsen.

I Trafikstyrelsen ser man også på potentialet i andre brændstoffer: Derfor har styrelsen givet tilsagn om økonomisk støtte til både forsøg med gas og brint samt til elbiler.

Klar til B30 – hvis merprisen bliver betalt Test: Busselskabet City Trafik har kørt med vegetabilsk biodiesel i København og en særlig B7 blanding af vegetabilsk og animalsk biodiesel i Aalborg Af Lars Lassen Busselskabet City Trafik, der kører med 350 busser i den kollektive trafik over det meste af Danmark, deltog i biodieselforsøget med udgangspunkt i busselskabets terminalanlæg i Avedøre. Det var Oliemæglerne og Biofuel Express, der stod for leverancerne af den rene rapsbaserede biodiesel (RME) til en 50 kubikmeter stor tank. Herfra blev biodieselen så iblandet almindelige dieselolie på en særlig tankstander med et blandingsanlæg. - Her har buschaufførerne så skullet indtaste busnummeret inden de tankede, så bussen fik lige netop den blanding, som der var valgt til lige netop den bus, fortalte Lars Quist, fra City Trafik. City Trafik anvendte blandinger op til B30 – det vil sige, at 30 procent af brændstoffet er biodiesel, mens de øvrige 70

procent er almindelig dieselolie. Der deltog 46 City Trafik-busser i forsøget. Heraf fungerede ni busser som reference for forsøget, da de udelukkende kørte på ren fossil dieselolie.

Volvo og Scania Der var tale om busser fra både Scania og Volvo fra årgangene 2003 og 2004. Både Volvo og Scania stillede krav om diesel, der opfyldte EN590 normen og biodiesel, der opfylder EN14212 normen. Begge de to svenske bus- og lastvognsproducenter krævede en halvering af olieskiftsintervallet, så der skulle skiftes motorlolie dobbelt så tit som normalt. Der blev også taget forbehold for slanger og pakningers holdbarhed ved tilsætning af biodiesel. Endelig ville Volvo ikke acceptere biodiesel på busser med dieselpartikelfilter. City Trafik forberedte deltagelsen i forsøget på en lang

brændstofforbruget steg med fire procent på linie 1A, der kører forholdsvist langsomt med mange stop inde igennnem København, mens hurtigbusruten Linie 200S, der kører med en højere hastigheder og færre stop, viste at brændstofforbruget faldt med tre procent. Men der er tale om så små udsving, at det reelt er umuligt at konkludere noget omkring brændstofforbruget, fortalte Lars Quist. Lars Quist fra busselskabet City Trafik kunne berette om overvejende positive erfaringer med biodiesel. række punkter, som rensning af brændstoftankene inden overgangen til biodiesel, olieskift og skift af alle filtre og modtryksmålinger på de busser i forsøget, der havde partikelfilter. - Vores praktiske erfaringer fra biodieselforsøget viste, at

Brændstof i kølevand Busselskabet havde ingen problemer med kulde, selv om temperaturen nåede ned på -11 grader i forsøgsperioden. City Trafik oplevede, at der trængte brændstof ud i kølevande på flere Volvo-busser i forsøget. Årsagen var svigtende O-ringe i motoren, men det har ikke været muligt at finde svar på, hvorfor disse O-ringe svigtede. Regningen blev betalt af den særlige forsøgsforsikring, som

City Trafik havde tegnet inden forsøgets start. City Trafik oplevede et enkelt tilfælde, hvor dieselpartikelfilteret brændte igennem på en af de busser, der deltog i forsøget. - Men det sker altså også på busser, der kører på ren dieselolie, og vi har ingen indikationer på, at der er tale om andet end almindelig slidtage. Busserne i forsøget bestod alle Movias miljøtest, så der er ikke her tegn på, at biodiesel udgør et særligt miljøproblem sammenlignet med almindelig diesel. City Trafik tankede 632.419 liter biodiesel i forsøgsperioden. Det gav busselskabet en meromkostning på godt 2,6 millioner kroner, svarende til en merpris per liter diesel på 4,17 kroner. På plussiden tæller, at City Trafik reducerede selskabets netto CO2-udledning med 757.000 kilo i forsøgsperioden.

B10-blanding City Trafik har også hentet erfaringer med biodiesel uden for Trafikstyrelsens regi. Busselskabet vandt i sommeren 2010 en udbud i Aalborg, hvor det er et krav, at der køres på B10 (AFME) i en to-årig periode, som led i et europæisk forsøgsprogram kaldet ”Arcimedes”. Forinden havde City Trafik forsøgsvis kørt med en særlig B7 biodieselblanding, hvori der er tre procent animalsk biodiesel (AFME) og fire procent vegetabilsk biodiesel (RME). 1. oktober startede City Trafiks

DET MARITIME DANMARK Havne – Skibsfart – Shipping – Havnevirksomheder

Odense: Renovation havde blandede erfaringer med at køre på koldpresset rapsolie

Mens de fleste dieselmotorer kan køre på biodiesel – både animalsk (AFME) og vegetabilsk (RME) – uden større ændringer, så er det langt mere kompliceret at gå fra diesel til koldpresset rapsolie (KRO). Den raffinerede biodiesel ligner almindelig diesel. Men den rene rå rapsolie er langt mere tyktflydende – selv på en varm dansk sommerdag. Derfor kræver det en egentlig ombygning af motorens brændstofforsyning, for at en last- eller varebil kan køre på koldpresset rapsolie. Fordelen ved koldpresset rapsolie er, at den ikke skal gennem den fordyrende raffinering. Men en kold dieselmotor kan ikke køre på den rå rapsolie. Derfor skal der anvendes almindelig diesel ved start

– og stop, så motoren når op på driftstemperatur inden der skiftes til KRO. Det kræver to brændstoftanke på køretøjet – en til diesel og en til rapsolien. Da motoren ikke kan starte på rapsolien, er det vigtigt, at der er skiftet om til dieselolie 2-5 minutter før motoren standses.

Ny viden Odense Renovation var en af de virksomheder, der har hentet praktiske erfaringer med at køre på koldpresset rapsolie, som led i Trafikstyrelsens biodieselforsøg. - Odense Kommune ønskede at deltage i forsøget med en eller flere driftsafdelinger, samtidig med vi i Odense Renovation A/S ønskede at bidrage med ny viden til renovationsbranchen. Derfor gik vi med i forsøget, fortalte Ole Fugl-

sang fra Odense Renovation. Ombygningen til KRO-drift skete med hjælp af ombygningssæt fra en tysk leverandør. Selve ombygningen blev vanskeliggjort af manglen på dansk instruktion. - Det er utroligt vigtigt, at ombygningen bliver udført korrekt. En del af de problemer vi oplevede kunne formentlig være undgået, vis installeringen af ombygnings-kittet var udført bedre, sagde Ole Fuglsang.

Lidt positivt Odense Renovation oplevede en række problemer med KRO-forsøget. Det tog ofte for lang tid at få service fra den tyske leverandør af ombygningssættene, hvilket forstærkede de tekniske problemer med ombygningen. Chaufførerne glemte en gang i mellem

at tanke rapsolie, hvilket resulterede i en række tilfælde, hvor bilerne kørte tør. - Vores dataindsamling fra forsøget var ikke optimal, da der ikke var nogen automatisk registrering af forbruget på tankstanderen. Chaufførerne skulle i stedet før et manuelt regnskab og det fungerede ikke tilfredsstillende. Samtidig svingede det meget, hvor mange forskellige chauffører, der kørte de enkelte biler. Derfor er der også en vis usikkerhed om resultatet, men brændstofforbruget ser ud til at være uændret og vi har heller ikke set tegn på forringet trækkraft, fortalte Ole Fuglsang. Han opremser hovedproblemerne ved anvendelsen af koldpresset rapsolie, som kravet om påbygning af brændstof-kit, behovet for en aktiv handling ved fyraften (manuelt skift til

Hvem betaler? City Trafiks erfaringer til dato, er at den kan anvendes problemfrit på busserne – inklu-

sive de i forvejen miljøvenlige hybridbusser. - Vi har ikke oplevet nogen problemer med busserne. Det eneste problem opstod i november, hvor der ikke kunne tankes B10, fordi den rene AFME blev for tyktflydede i det rør, der førte den frem til tankstanderen. Løsningen var, at opvarme røret og ekstraisolere det, fortalte Lars Quist, der sluttede: - Vores erfaringer har overvejende været positive og konklusionen er, at City Trafik er klar til at køre på vegetabilsk biodiesel op til B30, hvis vi får kompensation for merprisen. ll@transporttidende.dk

Tema

Koldpresset rapsolie på skraldebilen Af Lars Lassen

busser i Aalborg med at køre på B10 AFME. Den animalske biodiesel er mere temperaturfølsom end den raps-baserede biodiesel. Der anvendes som i Avedøre en særlig tank til opbevaring af den rene AFME, inden den iblandes almindelig diesel ved tankstanderen. I Aalborg er tanken opvarmet for at holde AFME’en flydende, da den begynder at tykne omkring 10 grader celsius og derunder.

De danske havne og skibsfarten spiller en stadig vigtigere rolle i den danske transport- og logistikbranche. Ikke mindst efter at transportministeren har ﬂyttet havnene højere oppe på dagsordenen. Transportkøbernes jagt på omkostninger og miljøvenlige løsninger har gjort det maritime Danmark til et attraktivt alternativ, når godset skal transporteres. Derfor sætter Danmarks Transport-Tidende fokus på mulighederne i et temanummer. Har du løsninger til transport- og logistikbranchen, så få dit budskab frem ved at annoncere i Danmarks Transport-Tidende.

Danmarks Transport-Tidende nr. 6 udkommer 21. marts med deadline den 14. marts

Ole Fuglsang fra Odense Renovation kunne berette om en række af problemer med koldpresset rapsolie. diesel inden motorstandsning), kravet om to typer brændstof, hyppigere skift af motorolie. - Der er dog også positive sider ved at bruge KRO. Forbrændingen af koldpresset rapsolie er CO2-neutral, chaufførerne oplever ingen motormæssige forskelle og så fik vi bevist, at skraldebiler kan fungere på KRO, sluttede Ole Fuglsang.

Det maritime Danmark er også temaet i Danmarks Transport-Tidendee nummer nummer:r:

Maj

August

November

XLudgave

Annoncekontakt Anne Gall Seward – ags@transporttidende.com Trine Philipsen – tp@transporttidende.com Redaktionel kontakt info@transporttidende.com Med venlig hilsen Salgsteamet på Danmarks Transport-Tidende – Telefon 70 10 05 06

TEMA I NÆSTE NUMMER · Transport & Logistik · Uddannelse · Transport 2011

Vindere på vej mod Aalborg Dansk Transport & Logistik kårer 7. maj Årets Transportvirksomhed 2011. Det sker på organisationens generalforsamling i Aalborg. Vejen til Aalborg går via tre regionsfinaler i henholdsvis Region Nord, Syd og Øst. Hver region nominerer 3-4 virksomheder og ud fra disse findes finaledeltageren. Første regionsfinale finder sted 7. marts hos Nyscan i Køge, hvor Region Øst skal finde finaledeltageren blandt følgende nominerede virksomheder: Preben Andersen Vognmands- & Renovationsforretning ApS, Nykøbing Falster Merløse Transport, Midtsjællands Nedbrydning, St. Merløse Karl Thygesen & Søn ApS, Herlev De tre virksomheder præsenteres på disse sider.

Klar til finalen Dansk Møbeltransport Forening har allerede nomineret Hvejsel Møbeltransport, Aarhus, til finalen. Dermed er den første af fire finalister fundet.

Vild med Elgaard Dansk Transport & Logistik finder de nominerede til Årets Transportvirksomhed ved tre arrangementer i marts og april. I år får vognmændene mulighed for at møde racerkøreren Casper Elgaard, vinder af Le Mans og Danish Touringcar Championship – samt ikke mindst deltager i tv-udsendelsen Vild med dans. Casper Elgaard vil i sit underholdende, inspirerende og motiverende indlæg tale om, hvordan man bliver en vinder gennem sikkerhed og samarbejde. Hvad er de helt afgørende faktorer, der skal til for, at man kan yde sit bedste og bl.a. vinde et så krævende løb som et Le Mans eller et DTC-løb? Mens han i den danske racerscene allerede var en stjerne, blev Casper Elgaard for alvor kendt i den brede danske offentlighed, da han deltog i Vild med Dans. I sit indlæg kommer han således også ind på, hvor svært det kan være at udfordre sig selv på den måde. På de tre regionsmøder kan deltagerne også møde partnerne i Årets Transportvirksomhed: Scania, Codan, Dansk Autohjælp, TomTom Business Solutions og VBG. De fortæller om de fordele, der opnås gennem sikkerhed og samarbejde – og om de økonomiske og arbejdsmiljømæssige fordele det kan betyde for en vognmandsvirksomhed. Første regionsmøde finder sted 7. marts hos Nyscan i Køge. Derefter følger mødet i Region Nord hos Stiholt i Aalborg den 21. marts og mødet hos Region Syd den 11.april hos Scania Biler i Vejle.

Nye mediepartner Danmarks Transport-Tidende er ny mediepartner i forbindelse med Årets Transportvirksomhed 2011. I de kommende måneder præsenterer vi de nominerede virksomheder på særlige sider her i avisen - sider er lavet i samarbejde med Dansk Transport & Logistik.

Vokseværk ved knopskydning Nomineret i Region Øst: Preben Andersen ApS i Nykøbing Falster er fulgt med tiderne – og opgaverne.

Af Martin Broberg I mange år var det sand, grus og sten, der blev kørt med. Så blev der også ryddet sne bort og saltet veje. Så blev det også korn og sukkerroer. Så blev det også affald. Og så… Historien ser ikke ud til at stoppe hos Vognmand Preben Andersen ApS i Nykøbing Falster. Henrik Piszczek Andersen, der siden 2005 har drevet den 40 år gamle familievirksomhed videre, har i hvert fald ikke i sinde at slappe af. Når han får en ide til en ny indtægtskilde, skal den føres ud i livet. Det er en af grundene til, at virksomheden støt har udviklet sig – og dermed også en af grundene til, at Vognmand Preben Andersen ApS i konkurrence med to andre virksomheder er blevet nomineret til titlen som DTL Region Østs bud på Årets Transportvirksomhed 2011. Med de mange arbejdsområder i virksomheden, der i dag har 11 ansatte, kan man få den tanke, at Vognmand Preben Andersen ApS måske gaber over for meget ved ikke at specialisere sig. Men det bekymrer ikke Henrik Piszcek Andersen. - Det gælder om at uddelegere til folk, der så specialiserer sig i deres områder. Jeg har f.eks. én, der ved en masse om kranbiler, og en anden er god til sættevogne. Jeg kan ikke stå med det hele selv. Der er mere og mere papirarbejde, der skal gøres, så uddelegering er vigtigt i vores virksomhed, siger han. Det handler også om medarbejdertilfredshed: - Det skal være sjovt at gå på arbejde – for mig og for mine ansatte. Og hvis man selv styrer et område og har en stor indflydelse på sin dagligdag, er arbejdet sjovere, så uddelegering fører også til mere medarbejdertilfredshed, siger Henrik Andersen.

Da Preben Andersen kom tilbage fra en ferie i Australien, ville han ikke have telefonen tilbage fra…

Ville ikke have telefonen tilbage Det var ellers ikke vognmandserhvervet, som den nu 30-årige Henrik Andersen satsede på oprindeligt, for han uddannede sig i stedet som tømrer. Godt nok hjalp han til i virksomheden, så snart kan var i stand til det, og selv under sin tømreruddannelse var han tit en hjælp om aftenen eller i weekenden i sin fars virksomhed. - Men så blev min far syg. Og så tog han på ferie til Australien, hvor jeg så passede forretningen imens. Da han kom hjem, ville han ikke have telefonen tilbage. Så vi gennemførte et generationsskifte i 2005, og siden har jeg så stået ved roret i virksomheden. Det har været sjovt og spændende. Jeg brænder for det her, og jeg elsker at udvikle. Jeg er født lidt doven, så derfor skal ting være

så nemme som muligt. Man skal ikke gøre det samme flere gange, hvis man kan slippe for det, siger Henrik Andersen. Hans far er dog stadig med i det daglige, for det er ikke til at slippe efter snart 43 år i firmaet. Det med dovenskaben skal forstås rigtigt. For det er bestemt ikke sådan, at han ikke gider lave noget. Han er på alle ugens syv dage – mere eller mindre. Men han mener, at der skal systemer og planlægning til, så man ikke kommer til at gøre unødigt meget arbejde. Det er det, han kalder ”dovenskab”. - Det drejer sig om at få tingene til at gå op i en højere enhed – hver eneste dag. Der opstår altid mange nye situationer i løbet af en dag, og det kan f.eks. være muligheden for at få et læs med tilbage, når man har

en bil ude at køre. Derfor ved jeg altid, hvor mine biler er, siger han. Det kan også ske, at virksomheden kommer til at sige ja til for mange opgaver på én gang, og så kræver det også sin mand eller sit system at få løst udfordringerne til alles bedste. - Det kan være, at en kunde alligevel godt kan vente lidt, og der kan være andre ting, man kan gøre. Men en chauffør synes ikke, det er sjovt at skulle ændre planer for femte gang på en dag, siger Henrik Andersen, der dog sammen med sine chauffører er sig meget bevidst, at service ikke altid kan passes ind i en 8-16-skabelon hver dag, men at det til tider også kræver lidt ekstra god vilje.

Femern-forbindelsen er ikke et mirakelmiddel Om få år er byggeriet til Fe-

…sønnen Henrik Andersen, som i dag leder virksomheden, men stadig får en hjælpende hånd fra sin far.

mern-forbindelsen i fuld gang, og håbet er, at det vil give nogle opgaver til erhvervslivet på Lolland-Falster. Men noget mirakelmiddel tror Henrik Andersen ikke, at der er tale om. - Det vil blive, ligesom da vi byggede motorvejen hernede. Mens byggeriet står på, er der opgaver til vognmænd, men når det er færdigt, sker der ikke mere. Så er det forbi, siger han.

Han ved ikke selv, om han får nogle opgaver i forbindelse med byggeriet, men han tror på, at det giver ham flere opgaver alligevel. - Hvis nogle af mine kolleger får opgaver ved byggeriet, kan det jo være, at der så er andre opgaver, de ikke har tid til. Og det kan jo så blandt andet give min virksomhed mere at lave, som han siger.

Og så må Henrik Andersen igen bruge sine systemer og sin planlægning til at få det hele til at gå op i en højere enhed: - Jeg tror faktisk ikke, jeg har prøvet, hvor det hele ikke gik op i sidste ende. Vi forsøger at få løst opgaverne, og så har jeg også nogle gode vognmandskolleger i nærheden, som er gode til at hjælpe til, når det brænder på.

De tunge løfts kunster Nomineret i Region Øst: Karl Thygesen & Søn er indstillet som kandidat til Årets Transportvirksomhed af Kjøbenhavns Vognmandslaug Af Lars Lassen Vognmand Karsten Thygesen, 40 år, er tredje generation i vognmandsvirksomheden Karl Thygesen & Søn. Faderen Palle Thygesen, der stadig kører i familievirksomheden, iværksatte generationsskiftet tidligt, så sønnen endeligt overtog rattet i virksomheden i 2007. Karsten Thygesen, der er uddannet lastvognsmekaniker, kørte selv kranlastvogn i familievirksomheden i mange år –

også efter generationsskiftet var fuldført. Men den tid er omtrent forbi. - Jeg kører stort set ikke selv længere. Det kan jeg simpelthen ikke nå, hvis kunderne skal serviceres på en fornuftig måde. Så jeg koncentrer mig om at få alle tingene til at glide bedst muligt for vores kunder, siger Karsten Thygesen. Hustruen Linda tager sig af regnskaberne og den del af papirarbejdet. Ægteparret er tredje generation i en veldrevet vognmandsvirksomhed, der har specialiseret sig i en niche, hvor de er virkeligt professionelle. De har desuden evnet at håndtere krisen fornuftigt, og det har fået Kjøbenhavns Vognmandslaug til at pege på Karl Thygesen & Søn.

Investering i krisetider Karl Thygesen & Søn kører

i dag med seks kranlastvogne med en løftekapacitet fra 46 til 175 tonmeter. Vognparken er oven i købet vokset under finanskrisen, selv om den skrantende byggesektor også har ramt kranvognmandsvirksomheden, der stadig har officiel adresse i Herlev, men som siden 2008 har opereret med base på en plads i Greve. - Vi har flere Effer-kraner mellem 85-175 tonmeter, men jeg havde været på udkig efter en ny type kranbil. Da jeg faldt over en halvt år gammel krantrækker, der stod til salg på FinansNords hjemmeside, og jeg kunne få den til en fornuftig pris, slog jeg til og byggede den om, så den passer til vores behov. Vi anskaffede også en ny udtrækssættevogn til krantrækkeren, fortæller Karsten Thygesen.

Nichen i nichen Senior Palle Thygesen har gennem en lang årrække samarbejdet tæt med flere stenhuggere, der har mange opgaver i kunstverden. Det betyder, at en lang række skulpturer – ikke bare i hovedstadsområdet, men over hele landet – er blevet løftet på plads af Karl Thygesen & Søn. Det gælder blandt andet en lang række skulpturer af Bjørn Nørgaard. - Det er utroligt, hvor mange gange vi på en køretur gennem København, kan pege og sige, ”at den der har vi også sat på plads”, siger Karsten Thygesen. Men selv om de ’kulturelle’ løft fylder meget i virksomhedens historie, så er det på andre områder det daglige brød tjenes. Bredere kundebase Hvor især tagdækkere tidligere var den dominerende kun-

degruppe for Karl Thygesen & Søn, så her krisen har fået virksomheden til at sprede aktiviteterne, så løfteopgaverne i dag omfatter vinduesmontager, stillads- og ventilationsfirmaer, mindre tømmerfirmaer og byggefirmaer. Virksomheden kører primært kranopgaver på Sjælland, men løfteopgaver med tilhørende transport sender af og til Karl Thygesen & Søns biler ud på længere ture. - Vi har naturligvis mærket krisen i byggeriet. Men vi har nok været forholdsvis heldige, fordi der stadig er en del ejendomsrenoveringer, hvor der skal udskiftes tage. Men vi kan også se, at der så småt er ved at komme gang i byggeriet igen, selv om det går meget langsomt. Krisen har gjort det lettere at rekruttere egnede medarbejdere. - Vi har et meget stærkt hold i

dag. Du kan ikke forvente, at du kan finde chauffører, der ved det hele i forvejen, selv om de har erfaring med køre kranlastvogn. Derfor gør vi også meget ud af vidensdeling i

virksomheden. Når der er specielle opgaver, så drøfter vi dem grundigt inden og vi foretager også prøveløft her på pladsen, når det er nødvendigt, fortæller Karsten Thygesen.

facts

Karl Thygesen & Søn Karl Thygesen stiftede sin vognmandsforretning i 50’erne, da han købte en brugt lastvogn med tippelad. Den bliver hurtigt suppleret med en kranlastvogn. Den mekaniker-uddannede søn Palle, der har været med fra barnsben træder ind i virksomheden, der i 70’erne når op på at køre med 10 kran- og tippeladsbiler. Men skærpet konkurrence på kørslen med jord, grus og sten betyder et farvel til tippeladsbilerne, mens Karl Thygesen og Palle Thygsen forsætter med at køre hver sin kranlastvogn. I løbet af 80’erne fokuserer vognmandsvirksomheden i stigende grad på kørsel og kranopgaver for tagdækkerbranchen – en niche, der stadig udgør en stor del af Karl Thygesen & Søns aktiviteter. Palles søn Karsten træder ind i virksomheden i 1991, mens Karl Thygesen udtræder da han er fyldt 80 år, mens Palle og Karsten Thygesen fortsætter. I dag tæller vognparken seks kranlastvogne og der er fire chauffører ansat.

PA RT N E R E

Merløse river huse ned Nomineret i Region Øst: Familievirksomheden Merløse Transport - Midtsjællands Nedbrydning overlever på et miks af transport- og entreprenøropgaver. Af John Larsen Familievirksomheden Merløse Transport – Midtsjællands Nedbrydning i St. Merløse lever som navnet antyder af at kombinere virksomhedens gamle kerneområde, entreprenørkørslen, med total klargøring af byggegrunde til byggefirmaer - og det lige fra f.eks. nedrivningen af en gammel bygning til mindre støbeopgaver på den tomme grund. - Disse forskellige arbejdsopgaver, hvor vi hjælper bygherrerne af med al jord og affald, bryder gammelt murværk ned, ordner kloaknettet og afleverer et nystøbt fundament eller brolægning, er blevet vores måde at overleve på, siger medindehaver og uddannet kloakmester Lars Sørensen, 41 år. Virksomhedens speciale er nedbrydningsopgaver af enhver art, en noget unik disciplin blandt landets transportvirksomheder.

Stor erfaring Det sjællandske firma går i kast med stort set alle typer nedbrydninger om det så er små skure eller store fabrikker, der skal give plads til noget nyt. Man skilter også med stor erfaring ud i komplicerede og risikobetonede nedbrydningsopgaver. Opgaverne udføres overalt på Sjælland og i Hovedstadsområdet. - Så man kan da godt sige, at vi er med til at forskønne byerne, fordi vi fjerner det gamle og slidte, der ikke kan bevares, og skaber plads til nyt byggeri, siger Lars Sørensen. Han lægger ikke skjul på, at krisen de seneste par år har ramt virksomheden hårdt på stort set alle arbejdsområderne, men nu »kører det fornuftigt, og det er begyndt at lysne især, hvad angår entreprenøropgaverne, hvor væksten også forventes at ligge fremover.«

facts

Merløse Transport – Midt sjællands Nedbrydning Merløse Transport – Midtsjællands Nedbrydning, St. Merløse, står for nedbrydning, entreprenøropgaver og forskellige typer transporter som jord- og byggeaffaldskørsel, renovation og containerkørsel. I dag beskæftiges ca. 20 medarbejdere, og virksomheden råder over otte lastbiler og diverse entreprenørmateriel.

til fire-fem medarbejdere og afhænde to ældre lastbiler, da krisen ramte, siger Lars Sørensen. I dag beskæftiger virksomheden ca. 20 specialarbejdere og chauffører, og den råder over otte lastbiler samt diverse kraner og entreprenørmateriel. Udover entreprenørkørslen har virksomheden også opgaver inden for renovation, containertransport, transport og salg af genbrugsmaterialer, afløb, asfaltering, brolægning med mere.

Specialisering Virksomheden har specialiseret sig mere og mere, siden faderen, Henning Sørensen, som ganske ung startede vognmandsforretningen i 1963. Dengang kørte han med alt muligt, lige fra grise, mælk og roer til grus, jord og mursten. Det var oprindeligt opgaven med bortkørsel af murbrokker fra resterne af bryggeriet Stjernen på Frederiksberg, som gav Henning Sørensen ideen til nichevirksomheden. Han fandt ud af, at det med at rive bygningerne ned kunne han og hans medarbejdere da selv stå for. I løbet af 1970’erne kom han i gang med nedbrydningsopgaverne, og det har grebet om sig lige siden. Far og mor stadig med Vi taler om en familievirksomhed med det store F. Henning Sørensen, 68, er stadig aktiv indehaver i firmaet sammen med sin hustru Merete. Deres to børn, Lars og Lene, der styrer bogholderiet, sørger nu for at drive livsværket videre. På kontoret sidder også projektleder og beregner Torben Christiansen, som samtidig står for virksomhedens kvalitetsstyringsarbejde. Krisen ramte også i Merløse, men nu begynder det at gå fremad – især med entreprenøropgaver, hvor Lars Sørensen også forventer vækst fremover.

Nedskæringer - Men vi måtte da sige farvel

Den lille Havfrues rejse til Kina

Foto: Karl Thygesen & Søn

Titusinder af turister måtte i 2010 spejde forgæves efter Den lille Havfrue på Langelinie, hvor det eneste spor af H.C. Andersens berømte – og tragiske – eventyrfigur var en storskærm, der via internet viste live billeder fra Verdensudstillingen i Shanghai. Her på Expo 2010 stod Den lille Havfrue i uvante omgivelser i den danske pavillon, hvor mere end 5,6 millioner mennesker så figuren i det halve år, hvor udstillingen var åben. Karl Thygesen & Søn spillede sammen med FBN Stenhuggeri en hovedrolle i havfruens rejse. De stod ikke kun for nedtagningen af bronzeskulpturen og den ’stendysse’ hun sidder på – de stod også for opstillingen i Shanghai. - Det var ikke muligt af få maskiner ind i den bygning, hvor Den lille Havfrue skulle udstilles. Derfor fik vi sammen med

stenhuggeren fremstillet en speciel portalkran i aluminium, der kunne løfte de enkelte sten på op til 3,5 tons på plads, fortæller Karsten Thygesen. Det var hans far Palle Thygesen, der stod for arbejdet i Shanghai. - Men jeg var selv ude og se udstillingen sammen med min kone. Det var en speciel oplevelse, at se hvor stor opmærksomhed, der er omkring Den lille Havfrue ude i verden. H.C. Andersens eventyr er virkeligt verdensberømte og eventyret om Den lille Havfrue er vistnok et af tre H.C. Anderseneventyr, der er obligatorisk læsning i skolen i Kina. Flytningen af skulpturen vakte stor medieopmærksomhed og Karl Thygesen & Søn fik en positiv ’branding’ ud deltagelsen i projektet, som andre små danske vognmandsvirksomheder kun kan drømme om.

Vores medarbejdere har leveret en fantastisk arbejdsindsats, og vi kan alle være meget tilfredse med resultatet. Nils Smedegaard Andersen

Maersk Line satser på nye sværvægtere Asien-Europa: Triple-E klassen bliver verdens største og mest økonomiske containerskibe, når de bliver leveret i 2013-2014. Af Gwyn Nisssen & Lars Lassen Maersk Line investerer milliarder i nye gigantiske skibe. Det danske rederi får i første omgang leveret ti skibe ud af en option på i alt 30 skibe med en kapacitet på 18.000 TEU. Maersk Lines ti nye containergiganter lanceres under overskriften ”Triple E.” - De tre E’er står for ”economies of scale”, ”energy efficient” og ”environmentally improved”, idet stordriftsfordelene ved containertransport på skibene vil give en besparelse på 26 procent per fragtet con-

tainer, oplyser Maersk Lines CEO, Eivind Kolding. - På den måde vil vi være i stand til at møde kapacitetskravene og gøre det på den mest omkostningseffektive måde. Mærsks nye containerskibe bliver de største skibsfartøjer i verden. Skibene bliver leveret i 2013 og 2014, og de ventes at få en levetid på 25 år. Skibene bliver 400 meter lange, 59 meter brede og 73 meter høje. De vil kunne medtage 18.000 20 fods-containere (TEU) – det er 2500 flere end de nuværende største containerskibe.

facts

Containergiganter Triple E-klassen bliver de første store containerskibe, der får to motorer og to skruer. Dermed bryder Maersk Line med dogmet om at en motor og en skrue er mest energieffektivt. Verdens største containerskibe er i dag Maersk Lines egne containerskibe i PS-klassen, hvor det første er Emma Mærsk, der blev bygget på Odense Staalskibsværft. De otte containerskibe har en kapacitet på op til 15.500 TEU. Triple E-klassen bliver udstyret med at særligt anlæg, der genindvinder spildvarme fra skibets motorer. Det reducerer det samlede energiforbrug med 10 procent – en besparelse, der svarer til energiforbruget i 5000 europæiske husholdninger. Fuldt lastet vil Triple-E skibene kun bruge 1 kilowatttime per tons last på at sejle 184 kilometer. Til sammenligning vil en jumbojet kun kunne flyve en halv kilometer på en tilsvarende energimængde per tons last.

En mængde, der er svær at fatte, men A.P. Møller – Mærsk oversætter på koncernens kampagnesite det store antal containere til mere menneskeligt forståelige størrelser: Hvis samtlige containere på et fuldtlastet Triple-E-skib skulle transporteres på et godstog, skulle det være 110 kilometer langt, oplyser A.P. Møller Mærsk på sit kampagnesite for de nye banebrydende skibe. Alternativt, hvis containerne blev stablet ovenpå hinanden, ville de rage 47 kilometer op i himlen.

For store til USA Når det første af de gigantiske Maersk-skibe i Triple Eklassen, der bliver bygget af Daewoo i Korea, sætter kursen med fuldt læs, så går det fra Asien til Europa. Skibene bliver ikke indsat på de vigtige ruter over Stillehavet til det enorme marked i USA, fordi det vil være for dyrt at anløbe de relativt ineffektive containerterminaler i USA. - Som verden ser ud i dag, er de rettet mod Asien-Europa. Der er havnene, der kan håndtere det. Havneeffektivitet er et

Sådan kommer den nye Triple E-klasse til at se ud. På www.worldslargestship.com har Maersk lavet en hel web-portal om de nye skibe.

issue i forhold til USA. Det vil tage fire til fem dage at håndtere skibene i en amerikansk havn, og derfor er det ikke for nuværende kommercielt muligt, sagde Maersk Lines adm.

direktør Eivind Kolding ved præsentationen af Triple-Eklassen i London.

Miljøvenlige Omkring 100 af Maersk Lines

mere end 500 containerskibe sejler på ruterne mellem Asien og Europa. De nye kæmper fra Korea, der kan sejle containerne billigere og mere miljøvenligt end ældre containerskibe,

Bedste Mærsk-resultat nogensinde På ret kurs: A.P. Møller – Mærsk gruppen præsterede et resultat efter skat på 28 milliarder kroner i 2010. Af Lars Lassen Finanskrisen kastede stadig lange skygger over den globale økonomi i 2010 – ikke mindst i medierne. Men ser man på årsregnskabet fra den danske rederi og olie-gigant A.P. Møller – Mærsk, så er det svært af få øje på krisen. Faktisk kunne koncernen notere 5 milliarder USD på bundlinjen efter skat svarende til 28,2 milliarder kroner, hvilket er det bedste resultat nogensinde. Mærsk-gruppen giver både opsvinget i den globale økonomi og ikke mindste koncernens målrettede indsats for

Medvind for Norden D/S Norden ud af 2010 med et nettoresultat på 245 millioner dollar mod 217 millioner dollar året før. - I 2010 kom vi som planlagt tilbage i vækstsporet med vækst i forretning og indtjening samt stigende investeringer. Fremgangen blev især skabt af Tørlast, hvor Nordens dagsindsejling takket være god afdækning og fornuftig operatøraktivitet lå 7 procent over spotraterne. Ud over den solide basisindtjening havde Tørlast engangsindtægter på 78 mio. dollar. Uden disse engangsindtægter steg EBITDA i Tørlast med 23 pct., skriver ledelsen i regnskabet. Omsætningen steg fra 1,68 milliarder dollar til 2,2 milliarder dollar. Norden forventer dog ikke tilsvarende resultatet for 2011, hvor der ventes et resultat på mellem 55--95 mio. dollar. - 2011 tegner indtjeningsmæssigt til at blive et mellemår med udfordrende markeder i både tørlast og tank, men vi er unikt positioneret til at udnytte muligheder i markedet, og indtjeningspotentialet er stærkt, når raterne igen stiger, siger adm. direktør Carsten Mortensen.

at forbedre konkurrenceevnen æren for det flotte regnskab. Den samlede omsætning nåede på 315 milliarder kroner og resultatet før skat blev på godt 54 milliarder kroner. - Vores medarbejdere har leveret en fantastisk arbejdsindsats, og vi kan alle være meget tilfredse med resultatet, siger A.P. Møller – Mærsk gruppen topchef, Nils Smedegaard Andersen.

Containerskibe i sort Hvor containeraktiviteterne i Maersk Line i 2009 led under et gennemsnitligt fald i fragtraterne på 28 procent - hvil-

ket resulterede i blodrøde tal på bundlinjen - så er raterne steget med 29 procent i 2010. Resultatet blev et plus på lige ved 15 milliarder kroner mod et minus på godt 10 milliarder kroner i 2009. Mærsk-gruppen vil dog hellere sammenligne med 2008, hvor Maersk Line kun nåede et plus på godt en milliard kroner, fordi markedsforholdene var ekstreme i 2009. - Selv om markedet blev forbedret kraftigt i 2010, så lå containerrater og volumener kun på niveau med 2008. Det betyder, at den betydelige forbedring af driften stammer fra vores egen indsats for at blive mere konkurrencedygtige, siger Nils Smedegaard Andersen.

Effektiv Maersk Line har fokuseret på

at reducere omkostningerne og effektivisere driften i flere år. Alene i 2010 lykkedes det rederiet at reducere omkostningerne med yderligere fire procent (fraregnet bunkeromkostninger, der blev reduceret med 10 procent per container). - Dertil kommer, at vores pålidelighed ligger i toppen i containerskibsfarten, kundetilfredsheden er den højeste nogensinde og vi er på vej til at sætte helt nye standarder med Triple-E-klassen. Alt i alt har Maersk Line lagt et stærkt fundament for vores fremtidige containerforretning, siger Nils Smedegaard Andersen. Han oplyser, at Maersk Line vil fokusere på at tilbageerobre de markedsandele, som containerrederiet tabte i 2010, men lover at det ikke sker

Skibsofficerer ønsker dansk jobgaranti Lovforslag: Søfartens Ledere reagerer på Økonomi- og Erhvervsministerens lovforslag, der vil ændre nationalitetskravene til skibsførere i DIS. Af Lars Lassen Danmarks Rederiforening har længe ønsket en lempelse af kravet om danske – eller EUborgere – skibsførere på danske handelsskib i Dansk Internationalt Skibsregister. Der er nemlig ikke danske skibsførere nok til den hastigt voksende danske handelsflåde. Et ønske som det nye lovforslag ligger op til at opfylde. Men i Søfartens Ledere ser man gerne, at lempelsen bliver betinget af øget rekruttering af danske skibsofficerer. Fagforeningen henviser til den aftale, som daværende økonomi- og erhvervsminister Bendt

Bendtsen indgik med rederierne i forbindelse med indførelse af tonnageskatten, hvor danske rederier forpligtede sig til en årlig rekruttering af 200 nye skibsofficersstuderende, samt opretholdelsen af et tilsvarende antal praktikpladser. - Hvis vækstpotentialet i dansk skibsfart er så stort, at der er behov for at give udenlandske skibsførere helt fri adgang, er det naturligt, at rekrutteringen i den førnævnte politiske aftale øges til 250 eller 300 nye skibsofficersstuderende årligt, med et tilhørende antal praktikpladser, siger formanden for Søfartens Ledere Jens Naldal. - Med en fri adgang for uden-

landske skibsførere, er det vigtigt at indgå en ny politisk aftale om beskæftigelse af danske juniorofficerer. Ellers risikerer Danmark, at for mange danske rederier helt fravælger danske skibsofficerer. Og for det andet nødvendiggør den politiske aftale om rekruttering af skibsofficersstuderende, at der også er beskæftigelse for de nye unge som juniorofficerer, mener Jens Naldal. Søfartens Ledere påpeger, at selv om den danske handelsflåde er vokset fra 500 til 600 skibe fra 2008 til 2010 så er antallet af danske skibsofficerer omtrent uændret. ll@transporttidende.dk

ved hjælp af dumping af rater. - Det skal ske ved at levere et overlegent produkt målt på pålidelighed, tilgængelighed og kundeservice, siger Nils S. Andersen. A.P. Møller – Mærsk Gruppen forventer også plus på bundlinjen i indeværende år. Men da lagrene i USA og Europa nu igen er fyldt op, forventer ledelsen et resultat, der er mindre end i 2010.

Olieforretning frem APM Terminals kunne forbedre resultatet med 14 procent til 793 mio. USD i 2010, mens Damco kunne notere et resultat på 44 mio. USD, hvilket svarer til en forbedring af EBIT-margin fra en procent til 2,8 procent. Mens A.P. Møller – Mærsk gruppens olie- og gasaktivi-

teter også gik frem, så skranter Maersk Tankers fortsat på grund af overkapaciteten på tankskibsmarkedet. Resultatet blev et minus på 118 mio. USD i 2010. Fokus ligger her fortsat på at forbedre konkurrenceevnen, samtidig med at tankskibsrederiet søger at bevare og udvikle markedsandele. Rekordresultatet giver anledning til optimisme i A.P. Møller – Mærsk gruppen. - For os betyder et sådant resultat en kolossal frihed. Med en forbedret konkurrenceevne kan vi nu tænke på fremtiden, at skabe sund rentabel vækst og investere på et højt niveau i ting, der kan bringe virksomheden fremad, siger Nils Smedegaard Andersen.

sikrer Maersk både konkurrenceevne og en grøn profil. Hvis der opstår problemer med overkapacitet på ruterne, så vil Maersk Line oplægge ældre skibe, der har højere omkost-

ninger og som udleder mere CO2. Maersk Line har ud over ordren på 10 Triple E-skibe fra Daewoo taget option på yderligere 20 skibe i klassen.

MSC overhaler Maersk Line Lloyd’s List har studeret den seneste månedlige opgørelse fra ci-online, der viser at det schweiziske rederi MSC nu er verdens største containerrederi med en samlet kapacitet på 1.858.732 TEU. Dermed har MSC overhalet Maersk Line, der har en samlet kapacitet på 1.837.484 20-fods containere (TEU). Regnestykket falder dog stadig ud til den A.P. Møller-Mærsk-ejede containerrederis fordel, hvis søsterrederierne Safmarine (ca. 40

containerskibe) og MCC Transport (mere en 40 skibe – der udelukkende transporterer containere imellem containerterminaler internt i Asien) medregnes. Så er Maersk Line nemlig fortsat omkring ni procent større en rivalen MSC. Og senest når Maersk Line tager sine nye Triple E-skibe i brug tipper balancen igen, idet det danske rederi har bestilt mere kapacitet end den schweiziske konkurrent.

ll@transporttidende.dk

Esbern Snare nytter Rederhug til Holger K: Rederiforeningen fastslår, at piratproblemet i Adenbugten vil være langt værre uden den internationale flådetilstedeværelse. Af Lars Lassen SF’s tidligere partiformand, Holger K. Nielsen, har i Morgenavisen Jyllands-Posten foreslået at Danmark trækker det danske orlogsskib Esben Snare tilbage fra piratjagten i Adenbugten indtil der er indgået internationale aftaler om retsforfølgelse af piraterne. Udmeldingen kommer efter en kraftig optrapning i antallet af kapringsforsøg, der nu dækker store dele af Det Indiske Ocean, og en stribe af aktioner, hvor det danske krigsskib må

nøjes med at sætte de piratmistænke somaliere i land. Men det vil bare gøre problemet meget værre, at trække Esbern Snare hjem, mener man i Danmarks Rederiforening. - Hvis den internationale flådestyrke ikke var der, kunne vi gange pirat-angrebene med fire eller fem. Styrkerne har ikke løst problemet, men de har holdt det nede på et vist niveau. Så der er ingen tvivl om, at det hjælper, siger Jan Fritz Hansen til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Falliterklæring Han påpeger, at piratproblemet ud for Somalia for længst er eskaleret fra at være et rederiproblem til at være et internationalt økonomisk problem, der truer samhandlen mellem Asien og Europa. Jan Fritz Hansen betegner det som en falliterklæring, hvis det internationale samfund overgiver en af den globale søfarts vigtigste sejlruter til kriminelle og accepterer at rederierne tvinges til at sejle syd om Afrika. Rederiforeningens vicedi-

rektør opfordrer det internationale samfund til at fastlægge en langsigtet strategi for piratbekæmpelsen. Indtil da mener han, at bevæbnede vagter ombord på handelsskibene skal være en del af rederiernes værktøjskasse i kampen mod piraterne. Han afviser påstandene om, at bevæbnede vagter vil optrappe konflikten med de somaliske pirater. - Den er allerede eskaleret, og vi bliver nødt til at beskytte os selv, siger Jan Fritz Hansen til avisen.

Maritim havarikommission i støbeskeen Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen klar med lovforslag, der etablerer en selvstændig maritim havarikommission. I dag er det en opklaringsenhed under Søfartsstyrelsen, der

står for undersøgelserne efter ulykker til søs. Selv om denne ordning har fungeret tilfredsstillende, så kræver et ny EUdirektiv at medlemslandene opretter en selvstændig undersøgelsesinstitution, der er uaf-

hængig af de nationale søfartsmyndigheder. EU-direktivet skal også sikre, at der sker en fyldestgørende opklaring af ulykker til søs i hele EU, med henblik på at styrke sikkerheden til søs og

medvirke til at lignende ulykker bliver undgået i fremtiden. Det oplyser Søfartsstyrelsen. Lovforslaget kan læses på Folketingets Hjemmeside www. ft.dk

Vi glæder os til at servicere offshore-industrien med vores skibe. Niels-Erik Lund Rekordresultat hos Hapag-Lloyd Det tysk rederi HapagLloyd, der var ved at knække halsen, er på fode igen. Hapag-Lloyd havde i 2010 en omsætning på 6,2 milliarder euro, hvilket er en fremgang på 39 procent. Fragtmængderne steg ellers kun med syv procent til fem millioner TEU, men det er blandt andet lykkedes det tyske rederi at få højere fragtrater. Kunderne betalte således i gennemsnit 1529 dollars pr containertransport (TEU) og det er 25 procent mere end i 2009. Hapag Lloyd havde et resultat før renter/skat (ebit) på 583 millioner euro mod et underskud på 603 millioner euro året før.

CMA CGM på ret kurs Årsregnskab fra den franske containergigant viser et overskud på 1,6 milliarder USD. CMA CGM nåede en omsætning på 14,3 mia. USD i 2010, mod kun 10,5 mia. USD i kriseåret 2009. Der er dog et lille stykke vej op til 2008, hvor rederiet nåede en omsætning på 15,1 mia. USD. Det franske containerreder, der er verdens tredje største, øgede antallet af fragtede containere med 15 procent til mere end ni millioner TEU. CMA CGM øgede sin kapacitet med hele 17,7 procent i 2010, så rederiet ny råder over 8,6 procent af den globale containerskibsflåde. CMA CGM var stærkt nødlidende under finanskrisen, men rederiet fremtid er i dag sikret med en solid kapitalindsprøjtning fra tyrkiske Yildirim. Samtidig har rederiet formået at skabe et solidt plus på driften, hvor EBITDA nåede op på 2,5 mia. USD i 2010, mod et minus på 667 mio. USD i 2009.

Sydkorea tiltaler fem pirater De fem overlevende somaliske pirater fra kapringen af Samho Jewelry tiltales for drabsforsøg og pirateri. De tiltalte blev pågrebet, da sydkoreanske specialstyrker bordede tankskibe i en aktion, der kostede otte pirater livet. Skibets kaptajn, der befandt sig på broen, blev såret ved aktionen. Mens alle de pirattiltalte anklages for pirateri, så er det kun en enkelt, der tiltales for drabsforsøg. Det er en 23-årig mand, der angiveligt skød kaptajnen på klods hold med sin AK-47 gevær. Det skriver politiken.dk. De sydkoreanske myndigheder oplyser, at de fem pirattiltale har deltaget i en tidligere kapring mod supertankeren Samho Dream, hvor der blev udbetalt en løsesum på 50 mio. USD. Besætningen fra Samho Dream har angiveligt identificeret de fem tiltale somaliere.

Og navnet blev… BornholmerFærgen ændrer ikke navnet på den nye hurtigfærge. Det står fast, efter at et klart flertal af deltagerne i en navnekonkurrence stemte for at beholde navnet ”Leonora Christina”. 9340 deltog i konkurrencen og heraf stemte lidt over halvdelen på ”Leonora Christina”, mens ”Marie Kofoed” på andenpladsen fik godt en fjerdedel af stemmerne. Navnet ”Leonora Christina” vakte i første omgang kritik, fordi den historiske Leonora Christina kan betragtes som landsforræder. Hun sad fængslet på Hammershus i 1660-62 og siden uden dom 20 år i Blåtårn. Efter at hendes erindringer blev fundet i 1868, blev hun dog rehabiliteret. BornholmerFærgens nye hurtigfærge, der er blevet bygget i Australien for 436 millioner kroner, ventes til Bornholm omkring 1. maj og skal indsættes mellem Rønne og Ystad fra midten af juni. Færgen er 112 meter lang, 26 meter bred og har plads til 1400 passagerer og 359 biler.

Panama-kanal-udvidelse Havneforum investerer i udfordrer USA-havne udvikling Føderale midler: Østkysthavne på jagt efter penge til udbygning af havnefaciliteter, så de kan modtage Super Post-Panamax containerskibe, når udvidelsen af Panama-kanalen er færdig i 2014. Af Lars Lassen De største containerskibe, der i dag går gennem Panama-kanalen har en kapacitet på 5000 TEU. Men i 2014 bliver det muligt at sende containerskibe op til 12.000 TEU gennem kanalen. Dermed er der udsigt til en kraftig opgradering af trafikkerne fra Asien til USAs havne i Den mexicanske Golf og på Østkysten. Derfor står østkysthavnen og den tilhørende infrastruktur over for store investeringsopgaver, skriver Cathy Roberson fra Transport Intelligence. Containertrafikken fra Asien til USAs østkyst udgør størsteparten af trafikken gennem Panama-kanalen og den voksede med hele seks procent i kriseåret 2009. En række havne på USAs østkyst og flere jernbaneselskaber er allerede i fuld gang med at opgradere infrastrukturen til de langt højere containervolumener i fremtiden. Godsbaneselskaberne har med offentlig støtte anlagt og opgraderet jernbanestrækninger, herunder Norfolk Southerns Heartland Corridor, der forbinder Port of Virginia med Chicago, og The Cresent Corridor, der forbinder havnene i New York og New Jersey med havnen i New Orleans.

Af Gwyn Nissen Det var en optimistisk Jens H. Petersen, der som formand for Hanstholm Havneforum på generalforsamling kunne redegøre for aktiviteterne i Havneforum i 2010 og for de planer og projekter, der i 2011 skal fortsætte udviklingen af aktiviteter og virksomheder på Hanstholm Havn. Udviklingsprojekterne ligger inden for havnens service samt ikke mindst inden for den fortsatte udvikling af bølgeenergi. På den front er Hanstholm meget langt fremme, og Havneforum var i 2010 medstifter

Havnene i New York og New Jersey er en af kun to havnekomplekser på USA’s østkyst, hvor der er dybgang ved kaj og i sejlrender til at modtage de nye Super Post-Panamax containerskibe (Foto: Helle Birk) Godsbaneselskabet CSX er i fuld gang med at udbygge en intermodal korridor, National Gateway, der forbinder Port of Baltimore til Chicago. Mens udbygningen af godsbanekorridorer, der kan bære den forventede vækst i containertrafikken fra havnene langt ind i landet er i fuld gang, så

kniber det mere med at få selve havnene gjort klar til at modtage de langt større containerskibe.

To har kapacitet Kun to havne på USAs østkyst - Port of Virginia og Port of New York/New Jersey - har sejlrender og kajanlæg med den

nødvendige dybgang på 50 fod (16 meter). Havnene i Charleston, Miami og Savannah er i gang med at forbedrede infrastrukturen til de store Super Post Panamax containerskibe, men søger stadig efter den nødvendige finansiering. Håbet er at præsident Barak

Obama finder plads på det føderale budget for 2012 til at støtte udbygningen. Forbundsregeringen i Washington har på forhånd meddelt, at man prioriterer udbygningen af den nationale infrastruktur og Transportministeriets budget skal øges med hele 66 procent i de kommende år.

Titusinder nye job i danske havne Milliardinvesteringer: De 24 største danske havne planlægger at udvide deres havnereal med 50 procent frem til 2025. Af Gwyn Nissen De danske erhvervshavne går en lys fremtid i møde som arbejdspladser og vækstlokomotiver i de kommende år. Frem

Private mod pirater Internationale organisationer går nu sammen om at råbe verdensbefolkningen op i kampen mod piraterne. Bag kampagnen Save our Seafarers står International Transport Workers’ Federation, International Chamber of Shipping, tankskibsredernes samarbejdsorganisation Intertanko og Baltic and International Maritime Conference. I øjeblikket holder piraterne cirka 800 søfolk som gidsler. Fra 2006-10 har der været kapret 108 fartøjer og holdt 2962 mennesker som gidsler - alene af somaliske pirater. Og kurven er stadigt stigende. I 2011 har der allerede været omkring 61 tilfælde af piratangreb. Organisationerne ønsker at råbe verdens regeringer op. Det sker blandt andet gennem hjemmesiden. www.saveourseafarers.com - Der er konstant 40-50 danske eller danskejede skibe i området. Og hver dag passerer seks danske skibe Somalia. For et par år siden var det området nord for Somalia, der var hovedproblemet. Nu er det hele Det Indiske Ocean. Dette er uden sammenligning det værste område i verden for skibsfarten, siger vicedirektør i Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen.

Fremgang: Optimismen i Hanstholm Havneforum får næring af et fiskeri i rivende økonomisk udvikling, politisk fokus på udvikling af bølgeenergi, samt en god start for fragtruten til Norge.

mod 2025 forventer de 24 største havne at udvide deres areal med omkring 12 millioner kvadratmeter, hvilket vil være en udvidelse af de nuværende arealer med 50 procent.

Og det kan ifølge en ny analyse være med til at skabe titusinde nye job. Det skriver KL’s nyhedsbrev Momentum. Ifølge analysen, der er foretaget af konsulentfirmaet Tetraplan for Danske Havne, skal havnene håndtere cirka 35 procent mere gods i 2030 end i dag. Og de varer, der skal transporteres, vil samti-

dig være mere pladskrævende. Havnene vil også have behov for at udvide for at finde plads til eksempelvis renovering og skrotning af boreplatforme, opstilling og servicering af havvindmøller og krydstogtskibe. Den øgede brug af havnene vil ikke blot give øget aktivitet i havnene, men også uvilkårligt skabe flere arbejdspladser, viser Tetraplans analyse.

Hele 10.000 nye folk vil der blive brug for i løbet af de næste ti år, ud over de 63.000, der i dag arbejder i tilknytning til de 24 største havne. Der vil især blive brug for flere specialarbejdere, kranførere og logistikfolk, ligesom vindmølle-, biofuel- og off shore-industrien vil byde velkommen til mange nye kolleger

af DanWEC-fonden, som har ansøgt om støtte til udviklingsprojekter med et samlet budget på op til 60 mio. kr. Desuden arbejder Hanstholm Havneforum og en række lokale virksomheder med udvikling af et serviceprojekt – Hanstholm Service - med et samlet budget på cirka 5 mio. kr. Projektet skal styrke netværket af servicevirksomheder på Hanstholm Havn. Endelig er et projekt til udvidelse af en ny dok i Hanstholm i støbeskeen i samarbejde mellem en række virksomheder. gn@transporttidende.dk

Komfort til søs International Shipping Partners Inc./ISP i USA og danske Blue Water Shipping A/S har indgået en aftale om markedsføring af ISPs flåde offshore-hotelskibe under varemærket “Comfort at Sea”. Aftalen dækker hele ISPs flåde bestående af 23 færger, krydstogtskibe og hotelskibe, men i første omgang fokuseres markedsføringen på de fem skibe med offshore erfaring. ISP har stor erfaring i drift af hotelskibe med bl.a. offshorereferenceliste fra eksempelvis Den mexicanske Golf, hvor ISP leverede beboelsesfaciliteter i New Orleans efter orkanen Katrina, og i Haiti for FN-ansatte, der hjalp de lokale befolkningsgrupper efter jordskælvet i 2010. ISP er grundlagt i 1988 af Niels-Erik Lund og opererer en flåde bestående af 23 krydstogtskibe, færger og hotelskibe, mens Blue Water Shipping A/S, der blev grundlagt i 1972

af skibsmægler Kurt Skov, har næsten 40 års erfaring med at servicere offshore-industrien. - Kombinationen af de to firmaer vil være et stærkt varemærke i branchen, og det er vores intention at blive den førende aktør inden for denne niche. Vi har færdiggjort detaljerne omkring vores hjemmeside og brochurer, og det kommercielle arbejde er påbegyndt med første charter undervejs, oplyser Kurt Skov. - Vi glæder os til at servicere offshore-industrien med vores skibe.Ved at tilbyde maksimum fleksibilitet og gennem tæt kontakt til kunderne vil vi være i stand til at levere skræddersyede muligheder offshore, oplyser Niels-Erik Lund fra ISP. ISP beholder management af skibene, mens Blue Water Shipping A/S udelukkende vil fokusere på marketing via eksisterende og nye kontakter via www.comfortatsea.com

Logistikchef med stor disponenterfaring til global kemisk distributionsvirksomhed Kunne du tænke dig at arbejde for en verdens ledende virksomhed, inden for bl.a. vandrensning, i et afslappet miljø med god stemning, lavt hierarki og ”højt til loftet”?

Da den nuværende logistikchef, som er svensker, har fået arbejde i Sverige, søges en logistiker uden personaleansvar. Du bliver ansvarlig for rammeaftaler samt at styre den daglige proces vedrørende logistik. Desuden bliver du indkøbsansvarlig for ”facilities” emballage, samt support til indkøb af vedligeholdelse materiale. Primære opgaver: Som logistikchef vil du komme til at referere til ledelsen, og du bliver ansvarlig for følgende opgaver/områder: • Skabe og forhandle rammeaftaler med transportfirmaerne,

både bulk og styk/partigods. • Optimering af transport- og distributionskæden • Supportere salgsafdelingen i forbindelse med fragtomkostninger • Kontakt til og møder med leverandører • Forhandling på højt niveau • Du vil i mindre udstrækning også skulle stå for indkøb af andre varer/ydelser der vedrører driften herunder f.eks. it- og kontorudstyr, udstyr til terminalerne m.m. • Du vil være kontaktperson til at få it-netværket til at fungere i Danmark og får dermed tæt kontakt til den svenske it-afdeling i Helsingborg

Vi lægger vægt på, at du har følgende faglige og personlige kvalifikationer: Du skal have en logistik-/kørselsleder-baggrund – gerne med kendskab til farlig gods transporter. Derudover er det vigtigt, at du kan dokumentere min. 4-5 års erfaring fra en stilling med særdeles gode resultater inden for transport- og distributionsoptimering, da transportoptimering er helt afgørende for virksomhedens bundlinje. Det er en fordel, hvis du har disponeret og optimeret lastvogne med flydende gods tidligere, og at du taler/skriver flydende engelsk samt forstår svensk og norsk. Det

er en stor fordel, hvis du har SAP erfaring (gerne MM og SD modulerne) da virksomheden indførte systemet i marts. Du skal være i besiddelse af pondus/gennemslagskraft, drive, overblik samt have sociale kompetencer. Som person skal du være lydhør over for andre mennesker samt have gode kommunikations- og samarbejdsevner og da virksomheden gennemgår en centraliseringsfase er det vigtigt, du er positiv og åben for forandringer. Du skal derudover være proaktiv i forhold til selv at opsøge de informationer i organisationen, som du har behov for. Du skal have kørekort og gerne egen bil.

Lønpakken: Du tilbydes fast løn og pension efter kvalifikationer og erfaring. Sådan kommer du i betragtning til jobbet: Hvis jobbet har din interesse, send da snarest muligt din ansøgning og dit CV mærket LCKE/1501 til Søren Knudsen i rekrutteringsvirksomheden Madesa Losere på e-mail: sk@madesa-losere.dk

Har du spørgsmål vedr. virksomheden og til jobbet, er du meget velkommen til at ringe til Søren Knudsen på 4010 4389.

Om virksomheden: Kemira Water Danmark er en del af en større finsk-ejet, global koncern i kraftig udvikling med i alt 9.000 ansatte i 80 lande. I Danmark har virksomheden sit hovedkontor på Amager og sine øvrige terminaler/ produktion i Horsens, Skanderborg og Aarhus. Den danske omsætning ligger på 260 mio. DKK og virksomheden har i alt 55 dygtige medarbejdere i aldersgruppen 28 – 62 år.

16 SAS har solgte alle Q400 Det tog sin tid – men nu er SAS da endelig sluppet af med alle sine Bombardier Q400 fly. Det skete faktisk allerede i 2010. Ved årets begyndelse havde SAS endnu seks af de oprindelige 27 upopulære Q400fly stående i hangarer rundt om. Det er vel at mærke ingen billig sag at have fly på jorden i så lang tid: Der er komponenter, der skal skiftes eller kontrolleres efter kalenderen, og med regelmæssige mellemrum skal alle systemer startes op og motorerne skal spinde for at sikre, at alt er i funktionsdygtig stand, så flyene ikke mister deres luftdygtighedsbevis. En ved årets udgang var der så endelig tomt på hylderne – de sidste fly var solgt, selvom det sidste endnu ikke er afleveret. Hvem alle de glade købere så er, melder SAS ikke noget om. Men det vides, at fire af flyene er solgt til Austrian og Malev har også aftaget mindst fire fly. Endelig er eet fly er siden blevet ombygget til fragtversion, hvor det fløj for en svensk ejer, der imidlertid ikke havde stort helt med det. Det er nu i disse dage ved at blive leveret til West Air Luxembourg, der vil sætte det i drift på endnu ikke oplyste ruter for at se, hvordan det performer – og om markedet kan lide det. Et eksperiment: Denne Q400 fragter er foreløbig verdens første og eneste eksemplar. SAS’ passagerer kunne i hvert fald ikke lide Q400, der frem mod udgangen af 2007 havde været involveret i farlige situationer på grund af brist i understellene. Det fik selskabet til at sætte hele flåden på jorden.

Fremgang i CPH Både omsætning og resultat fik et løft i Københavns Lufthavne. Årsresultatet steg med 18,2 procent i forhold til året før til 763,4 millioner kroner efter skat. Frasalg af en tidligere investering i en række mexicanske lufthavne har påvirket resultatet i positiv retning. Resultatet kunne være blevet endnu bedre, havde det ikke været for askeskyen i april, der lukkede det europæiske luftrum i flere dage. Så havde Københavns Lufthavne nemlig overgået sin passagerrekord fra 2008. Københavns Lufthavne er blandt de hurtigst voksende lufthavne i Europa. Blandt andet kunne lufthavnen glæde sig over en vækst i antallet af lavpris-passagerer på 34,3 procent til 3,8 millioner passagerer – det svarer til 20 procent af den samlede trafik i lufthavnen. Københavns Lufthavne ser det som udtryk for, at strategien som dual airport for såvel lavpris- som netværksselskaber virker.

Lufthansa Cargo forhøjer brændstoftillæg Luftfragtsselskaberne reagerer på de forhøjede brændstofpriser.´Lufthansa Cargo har netop meddelt, at brændstoftillægget fra 7. marts forhøjes til 1 euro pr. kilo. Senest blev brændstoftillægget forhøjet 7. februar, hvor det blev sat op til 0,95 euro. Det ventes, at de andre luftfragtsselskaber ligeledes forhøjer deres tillæg.

Når jeg taler med mine kolleger, er vi alle enige om, at det gik godt i branchen. John Sørensen

Minister nedsætter luftfartsudvalg Sikkerhed under lup: Danske Speditører repræsenterer luftfragten i det nye Security Forum. Af Gwyn Nissen

Transportminister Hans Chr. Schmidt har sat sikkerheden på dagsordenen og med dannelsen af et nyt Security Forum er der lagt op til, at luftfartens organisationer skal være med til at præge fremtidens sikkerhedsindsdats. Danske Speditører var bl.a. repræsenteret ved formanden for

Fagudvalg Luftfragt, John Sørensen. - Luftfarten er et kompliceret område med mange aktører. Ministerens initiativ med at sørge for, at alle kan bidrage til securitydagsordenen, er værdifuldt. Speditørerne spiller en væsentlig rolle, da det er os, der sender godset ind i systemet. Jeg forventer, at vi kan komme til at diskutere påtrængende problemer som f.eks. sikkerhedsgod-

kendelse af luftfragtspeditører, hvor der efter min opfattelse er plads til mere fleksibilitet, siger John Sørensen. Det er ministerens tanke, at det samarbejde, der skal være mellem branchen og myndighederne på security-området, systematiseres og intensiveres i et nyt fælles forum på direktørniveau under ledelse af Trafikstyrelsens direktør Carsten Falk Hansen.

Et luftfartsudvalg, som skal gennemse luftfartsloven, vil blandt andet blive bedt om at overveje, om der er nogle af security-reglerne, som kan gennemføres på en anden og måske mere enkel måde i Danmark, end tilfældet har været hidtil. Og endelig vil branchen komme med et oplæg om, hvordan EU’s security-regler kan forenkles. Dette oplæg kan danne udgangspunkt for videre kon-

takt mellem ministeren og EUinstitutionerne om sagen.

Bedre dialog Også DI Transports direktør Michael Svane er tilfreds: - Jeg tror, at jeg kan tillade mig at sige, at vi har fået medløb i sagen, siger Svane. Han peger blandt andet på, at der med oprettelsen af Rådet for Dansk Luftfart er skabt en platform, hvor branchen to

gange om året kan have en direkte dialog med transportministeren. Desuden peger han på, at Trafikstyrelsen sammen med branchen skal udvikle en informationsstrategi, der har til formål at forklare de forskellige regler over for passagerer og ansatte – blandt andet skal kravene til sikkerhedspersonale opprioriteres. - Det er min klare vurdering, at vi i Brancheforeningen Dansk

Luftfart er lykkedes med at få skabt et grundlag for en langt bedre dialog med myndighederne om det fremtidige samarbejde - ikke kun på securityområdet, men på andre områder tillige. Det afgørende for mig har været, at vi nu kan begynde på et samarbejde med Trafikstyrelsen, hvor dialog, åbenhed og ikke mindst hensynet til luftfartserhvervet bliver omdrejningspunktet, sier Michael Svane.

Optimisme tilbage i dansk luftfragt Fremgang: 2010 blev året, hvor bølgerne lagde sig efter den økonomiske og finansielle Tsunami i 2008-2009. Af Herbert Nielsen Det er blevet dagligdag igen hos luftfragtspeditørerne - efter to års annus horribilis. - Det er en tid, vi ser tilbage på med megen respekt: Så galt kan det gå som lyn ud fra en klar himmel, siger John Sørensen, formand for Danske Speditørers fagudvalg for luftfragt, der konstaterer, at det heldigvis gik anderledes opad igen i 2010. - Når jeg taler med mine kolleger, er vi alle enige om, at det gik godt i branchen. Vi så eksportmængderne i god fremgang igen og nu oppe på niveauet fra før 2008. Til gengæld kniber det lidt mere med importmængderne. Det skyldes, at der fortsat er tilbageholdenhed blandt danske forbrugere, mens investeringslysten i industrien ligeledes har et stykke at indhente. Men alt i alt: 2010 var igen et godt år for danske luftfragtspeditører, set ud fra fragtmængder og omsætning. - En dråbe malurt i bægeret er dog nok, at vi stadig mangler at indhente det tabte, når der handler om fragtraterne. Vi er jo som speditører i den situation, at vi på den ene side møder luftfartsselskabernes løbende krav om rateforhøjelser – og dem er vi jo magtesløse overfor. Og på den anden side står vi så over for vore kunder i markedet. De har rent ud sagt nydt godt af latterlige fragtrater i et par kriseår, og selvom de jo nok inderst inde ved, at raterne nødvendigvis skal justeres opad for at sikre sunde forretninger, så er de naturligvis tilbageholdende med at give efter. Så dér har vi virkelig en udfordring, siger John Sørensen.

Han mener, at det er klart, at luftfartsselskaberne efter krisen skruer op for raterne igen: - Der er stor efterspørgsel på kapacitet i markedet, og skal de genindsætte den kapacitet, der blev sat på jorden under krisen, kræver det jo, at raterne justeres i takt med markedet igen. For at alle parter i kæden skal kunne drive gode og sunde forretninger, kræver det, at alle er i stand til at få priser hjem, der skaber overskud i virksomhederne og midler til nye investeringer. Så enkelt er det, siger fagudvalgets formand.

Stabil branche - Ser vi hen over de danske luftfragtspeditører, er det slående, at antallet af spillere trods alle de mange bølger op og ned gennem tiderne, er forblevet forbløffende stabilt. Påpeger John Sørensen. Der er i dag ca. 30 agenter i Danmark – og det har der været i mange år nu. - I årene før den seneste krise, så vi en lang række opkøb og fusioner, hvor nogle af de store blev endnu større, mens nye spillere kom ind på banen i globaliseringens navn. Men samtidig med, at vi så de mange sammenlægninger af gamle varemærker, var der hele tiden nogle, der sivede ud af de oprindelige selskaber og dannede nye speditionsvirksomheder, forklarer John Sørensen. De nye virksomheder er ofte små nichevirksomheder, der måske har særlige servicetilbud over for specifikke brancher. Og så er der også eksportører, der faktisk ønsker små, og ikke for store leverandører. - Alt i alt har det dog vist sig,

Optimismen er tilbage i dansk luftfragt, efter at markedet er vendt i 2010. Mængderne er således markant stigende.

at dels er antallet af spillere på banen altså ganske stabilt – dels er der således tydeligvis også et marked for os alle, små og store speditører. Det afspejler sikkert også det forhold, at det danske erhvervsliv jo er kendetegnet ved en stor andel af små og mellemstore virksomheder, der undertiden efterspørger leverandører i tilsvarende øjenhøjde, vurderer Sørensen. Når det er sagt, skal det også med i billedet, at det immervæk

er de store, der dominerer det samlede marked. Ud fra CASSstatistikken ses det, at det fortsat er de fem største speditører, der genererer den afgørende store del af mængderne – nemlig omkring 85 procent. - Men det betyder ikke, at man ikke kan drive en interessant virksomhed i lille skala med særlig ekspertise inden for specifikke nicher, siger John Sørensen. Vi skal også notere os, at tendensen er, at afskibernes

krav hele tiden skærpes, og behovene for globale løsninger vokser naturligt nok i takt med globaliseringen. Det kan være svært for mindre virksomheder at leve op til, men løsningen er naturligvis partnerskaber over grænserne.

Plads til nye elever Når antallet af speditionsvirksomheder inden for luftfragten således er relativt konstant over tid, så er medar-

bejdertallet det tydeligvis også. - Selv om man kunne tro, at den udbredte brug af IT ville medføre en gradvis mindskning af behovet for manuel arbejdskraft blandt speditørerne. Men sådan går det tydeligvis ikke. Og det skyldes nok, at medarbejderne, bevæbnet med komplekse ITværktøjer, bliver i stand til at løse stadigt mere komplekse opgaver og dermed give øget service over for kunderne – hvis forventninger og krav jo også

vokser i samme takt, påpeger John Sørensen. Interessen for at ansætte elever i luftfragtsspeditørvirksomheder er ligeledes for opdadgående. Der har været nogle tunge år, hvor der ikke var interesse - og basis - for at lukke op over for elever, men det er heldigvis også skiftet. Nu tør agenterne igen ansætte elever, og der er forbløffende stor interesse blandt de unge for en fremtid inden for luftfragt.

Fragten skal videoovervåges Fragt: Enighed om løsning af fragttransporter mellem fragtterminaler og flyenes standpladser i Københavns Lufthavne. Af Herbert Nielsen Det ser ud til, at Trafikstyrelsens mellemkomst i debatten om fragt-sikkerhed i Københavns Lufthavn gav pote. I hvert fald nåede parterne - industriens repræsentanter blandt luftfartsselskaber, handlingselskaber og andre interessenter, Københavns Lufthavns sikkerhedschef

og Trafikstyrelsens afdeling for luftfartssikkerhed - endelig til enighed om fragtsikkerheden i København. Trafikstyrelsen præsenterede de overordnede rammer og regulativer omkring sikkerhed i forhold til fragttransporter på lufthavnens område, samt de krav, der vil blive stillet til de løsningsforslag, der blev frem-

lagt fra industriens og lufthavnens side. Alle temaer og detaljer har faktisk været vendt og drejet adskillige gange det seneste års tid, og derfor nåede lufthavnen og industrien forholdsvis hurtigt frem til at enes om en løsning, der indebærer etablering af videoovervågning af fragttransporterne mellem

fragtterminalerne og det ”lukkede” område omkring flyenes standpladser.

Næste hug: Økonomien - Vi går nu umiddelbart i gang med ar arbejde videre på denne løsning og skal meget hurtigt præsentere et overslag over økonomien i videoovervågningen, siger Johnnie Müller,

Københavns Lufthavns sikkerhedschef. Den nye ordning indebærer etablering af et antal videokameraer, infrastrukturen for dette samt et kontrolrum, der skal bemandes døgnet rundt. Det forventes, at det bliver folk fra handlingselskaberne, der skal stille denne bemanding, og der skal forinden udarbejdes

retningslinjer for arbejdsgangene. - Når denne udregning er på plads, skal den sendes til alle parter, og der skal så træffes beslutning om dels investeringen, dels fordelingen af omkostningerne mellem parterne, siger Johnnie Müller. Det er klart, at det kommer til at koste penge, men endnu

kan vi ikke sige, hvor mange. Når denne hurdle er passeret og Trafikstyrelsen har givet sin endelige godkendelse, vil det sandsynligvis kræve tre til fem måneder, før systemet er endeligt i drift. - Det vil sige, at vi kan regne med, at det er i gang hen på efteråret 2011, siger Johnnie Müller.

Vidste du at Outsourcing tilbyder fleksible lagerløsninger for luftfragt speditørerne? Kontakt afdelingschef Kenneth Pedersen 7650 5174

Fordel: en god ordre på vej ind Forhindring: en gammel bil på vej på værksted

Med leasing er forretningen altid velkørende Uanset om din transportvirksomhed råder over last biler, busser eller begge dele, så kommer en ufrivillig tur til værkstedet sjældent belejligt. Det er dyr vente tid, når det nu engang er på vejene, pengene skal køres hjem. Men der kan også hentes gode penge på valget af finansieringsform, fordi det giver dig mulighed for for nyelse af bilparken.

Leasing hos Nordania giver dig en f leksibel og attraktiv løsning, der holder din forretning godt kørende. Du mini merer ikke alene risikoen for reparationer, du får sam tidig køretøjer, der lever op til nye, skærpede miljøkrav. Hos Nordania har vi branchens mest erfarne konsulenter inden for transport og lastbiler, og vi er altid klar til en snak om dine muligheder ved at vælge leasing. Besøg vores stand i hal J3 på Transport 2011.

Ring til os på 45 12 12 12 og hør om effektiv leasing af transportmidler – eller læs mere på www.nordania.dk

4278_DK_transport_lastbil_262x367_01.indd 1

15/02/11 11:25:02

En lastbil, der vil overhale, skal være væsentlig hurtigere end den forankørende. Peter Ramsauer Daimler bag nyt indisk lastbilmærke

Stigende interesse for fusioner KPMG forudser den næste bølge af sammenlægninger. KPMG forventer især, at der vil ske overtagelser og fusioner på logistikmarkederne i Europa og USA. Den store forskel i forhold til kriseårene er, at der ikke længere er tale om overtagelse af skrantende virksomheder, men at de kommende virksomhedshandler vil være præget af strategiske overvejelser.

Kühne + Nagel med vokseværk Kühne + Nagel oplevede organisk vækst i 2010 og nu overtager koncernen stor britisk selskab. Kühne + Nagel overtager således Rennies Investment Limited (RH Freight). Virksomheden med hovedsæde i Nottingham blev etableret 1971 og er I dag førende på stykgods mellem Storbritannien og Europa. RH Freight råder over 630 medarbejdere i 17 afdelinger i Storbritannien – samt to i Finland. Fra terminalerne i Nottingham og South East London transporteres der hvert år 425.000 forsendelser, og der køres hver dag på 32 europæiske destinationer. Kühne + Nagel øgede i 2010 omsætningen med 16,4 procent, men måtte nøjes med en mindre stigning på 1,6 procent i forhold til resultatet året før. Det skyldes især, at indkøb af transport er blevet dyrere. Kühne + Nagel endte 2010 med et overskud på 594 millioner CHF.

Rekordresultat hos Hapag-Lloyd

Den store tyske producent af motorkøretøjer Daimler har lanceret et nyt lastbilmærke, ’BahratBenz’, i Indien. De første lastvogne skal efter planen køre af samlebåndet i den sydindiske by Oragadam i 2012. Efter planen skal der indledningsvis produceres 36.000 lastvogne årligt. Daimler investerer 700 millioner euro i den nye lastvognsfabrik. BahratBenz skal i første omgang udelukkende markedsføres på det indiske marked. - På længere sigt er det muligt, at lastvognene skal eksporteres til andre markeder, siger Daimler Trucks topchef, Andreas Renschler.

Smartphones sætter gang i e-handel I Tyskland steg ”postordre”salget med 4,1 procent til 30,3 milliarder euro. 60,4 procent af denne handel kommer fra online-handel, og her venter Bundesverband des Deutschen Versandhandels, eksplosive stigninger i takt med, at smartphones bliver stadig mere udbredt. Det betyder, at folk kan e-handle hele tiden – og ikke kun når de sidder foran en computer.

Stor stål-kontrakt til DSV DSV har indgået en tre-årig kontrakt om national og international distribution for stålgiganten Outokumpu. DSV Road har med virkning fra årsskiftet overtaget den nationale og internationale distribution af højkvalitetsstål for Outokumpu-Service-Center i Willich ved Düsseldorf i Tyskland. Den treårige kontrakt dækker også Outokumpu’s interne logistik.

Transportpriserne steg

Tysk rederi, der var ved at knække halsen, er på fode igen. Hapag-Lloyd havde i 2010 en omsætning på 6,2 milliarder euro, hvilket er en fremgang på 39 procent. Fragtmængderne steg ellers kun med syv procent til fem millioner TEU, men det er blandt andet lykkedes det tyske rederi at få højere fragtrater. Kunderne betalte således i gennemsnit 1529 dollars pr containertransport (TEU) og det er 25 procent mere end i 2009. Hapag Lloyd havde et resultat før renter/skat (ebit) på 583 millioner euro mod et underskud på 603 millioner euro året før.

Transportpriserne steg i 2010 med 7,9 procent i forhold til året før. Det oplyser Transport Market Monitor fra konsulentfirmaet Capgemini Consulting og logistikplatformen Transporeon. Men selv om priserne er steget, så ligger de fortsat cirka to procent under niveauet fra 2008.

Krav til 25-meter-test Delstaten Hessens trafikminister savner afklaring af en lang række detaljer før tysk test iværksættes. Endnu vides det ikke, hvornår Tyskland går i gang med at teste de 25,25 meter lange modulvogntog. Det ventes at ske i

løbet af den tidlige sommer – men inden da er der en række spørgsmål, der skal afklares, mener Hessens trafikminister Dieter Posch (FDP). Han peger på, at det skal afklares hvilke typer veje der er egnede til modulvogntogsforsøget, og Posch mener, at kommunerne skal tages med på råd, da det ofte er dem, der har ansvaret for tilkørselsvejene til industriområderne. Der må for eksempel ikke ske skader på vejene på grund af de lange lastbiler Posch går ind for forsøget, men mener, at det er nødvendigt at følge forsøget videnskabeligt under hele testperioden. En af de detaljer, der er sluppet ud om forsøget er, at modulvogntogene bliver omfattet af overhalingsforbud og heller ikke må køre med farligt gods.

Norge vil udvide MVT-vejnet Norge overvejer at udvide det norske modulvogntogsvejnet og forlænge forsøgsordningen, oplyser ITD. Det norske vejdirektorat har på vegne af ”Samferdselsdepartementet” fremlagt et forslag om udvidelse af modulvogntogsvejnettet. Forslaget omfatter 21 nye vejstrækninger og en forlængelse af forsøget med fem år. Samferdselsminister Magnhild Meltveit Kleppa ønsker ifølge ITD at kortlægge, om brugen af modulvogntog bidrager til mere effektiv og miljøvenlig godstransport. Prøveordningen, der omfatter modulvogntog med længde indtil 25,5 meter og totalvægt på op til 60 ton, blev sat i gang i juni 2008 på fire hovedstrækninger og skulle vare frem til juni 2011. Det nye forslag indebærer, at MVT-vejnettet på 1640 km udvides til totalt 2040 km. Den nordligste del af Norge vil dermed få yderligere 540 km vej, Trondheim-triangelen vil få 225 km vej, Østlandsområdet 675 km nye veje, mens sydvestaksen vil få 200 km veje (strækningerne Oslo – Larvik og Arendal – Kristiansand), hvor der kan køres med modulvogntog.

Minister imod overhalingsforbud Mens CDU-politikere i Tyskland ønsker et generelt overhalingsforbud for lastbiler på de tyske motorveje, går transportminister Peter Ramsauer imod sine partifæller: Et generelt overhalingsforbud vil skabe alt for mange farlige situationer i trafikken, vurderer han.

Tema

IT STYRER UDVIKLINGEN IT • Telefoni • Flådestyring • Transport 2011 Der udvikles hele tiden nye tekniske landvindinger og opﬁndes nye it-løsninger til brug inden for transport og logistik. Trans Inform sætter fokus på de seneste nyheder inden for it og telefoni, som gør dagligdagen lettere for aktørerne i transportsektoren – hvad enten de beﬁnder sig til lands, til vands eller i luften.

Har du løsninger til transport- og logistikbranchen, så få dit budskab frem ved at annoncere i Trans Inform.

Trans Inform nr. 3

udkommer uge 12 med deadline den 7. marts IT styrer udviklingen er også temaet i Trans Inform nummer:

November

September

Annoncekontakt Anne Gall Seward – ags@transinform.com Trine Philipsen – tp@transinform.com Redaktionel kontakt info@transinform.com Med venlig hilsen Salgsteamet på Transinform – Telefon 70 10 05 06

TEMA I NÆSTE NUMMER · Kraner · Specialtransport · Læssegrej · Vestfyn Trækker

Masser af transportopgaver - for få tilladelser Bindeled: Letland prøver at fastholde sin nøgleposition mellem øst og vest. Af Finn Bjerremand Udfordringerne for de lettiske vognmænd lige nu er store. De står midt i vadestedet mellem udviklingen i øst og vest, og forsøger at fastholde deres position på det store transportmarked. Eksportvognmændene har fordelene ved at kunne agere i hele EU, mens den store udfordring er at få udstedt tilstrækkeligt med Cemt-tilladelser, som også giver ret til f.eks. at hente et læs frugt i Spanien og levere det til en kunde i Novgorod. Mange ældre danske vognmænd og chauffører kan sik-

kert nikke genkendende til det samme problem fra dengang hvor Sverige og Finland ikke var medlem af EU og Norge ikke havde nogen aftale med EU, som i dag. Dengang var der altid mangel på Cemt-tilladelser og såkaldte tredjelandstilladelser til at transportere gods. Antallet af Cemt-tilladelser, der er en multilateral godskørselstilladelse, er begrænset til hvert land. De enkelte lande kan selv vælge om de vil have mange Euro 3-tilladelser eller få gode Euro 5 Cemt-tilladelser. Letland har lige nu fået tildelt et

facts

Cemt Cemt-tilladelser er tilladelser der udstedes for et år ad gangen og giver transportører ret til at udføre internationale transporter mellem Cemt-landene, der er alle EU lande samt Albanien, Armenien, Aserbajdsjan, Bosnien-Hercegovina, Georgien, Hviderusland, Kroatien, Liechtenstein, Makedonien, Moldova, Montenegro, Norge, Rusland, Schweiz, Serbien, Tyrkiet og Ukraine. Antallet af Cemt-tilladelser er steget markant de senere år, og tidligere tiders begrænsninger er ikke af samme omfang som tidligere. Vi kan i Danmark for eksempelvis slet ikke udnytte hele vores tildelte Cemt-kontingent. En ny begrænsning ligger dog i, at man – i lighed med cabotagekørsel - i dag højst må udføre tre Cemt-ture, inden vognen skal returnere til hjemlandet igen. Dette krav er bl.a. indføjet, fordi man blandt de vesteuropæiske lande for nogle år siden var nervøse for, at f.eks. russiske vognmænd med Cemt-tilladelser kunne køre til Vesteuropa, og frit køre et helt år. Således eksisterer den helt frie brug af Cemt-tilladelser ikke længere.

kontingent, hvor man har valgt en fordeling med 68 Cemt-tilladelser der er knyttet til Euro 3, 25 til Euro 4 og 40 til Euro 5. Euro 3-tilladelserne er delt ud på tilladelser, der udstedes for en måned ad gangen. Til sammenligning råder Danmark over 73 Cemt-tilladelser til Euro 3, 38 til Euro 4 og 18 til Euro 5. Der er dog lige nu ikke det store behov blandt danske vognmænd. En del af problemerne i Letland består også i den omfattende skyggeøkonomi, som ikke kan undgå også at påvirke transporterhvervet. De lettiske vognmænd kæmper også med forhold som tilbagebetaling af moms, der ofte volder store udfordringer fra lande uden for EU. Det er især barskt for mange af de mindre vognmænd med 1-5 lastbiler, men også store virksomheder slås med de manglende Cemt-tilladelser.

Flager ud En af de virksomheder, der er flittige brugere af Cemt-tilladelser, er Kreiss International Frigo Transport, der dagligt transporterer mange læs frugt fra Sydeuropa til Sverige, Baltikum og Østeruopa. Kreiss råder kun over 20 tilladelser lige nu og adm. direktør Sergejs Zalizko kunne sagtens

Den lettiske nummerplade er taget af Volvo trækkeren fra Kreiss International Frigo Transport. Den bliver flaget ud til det russiske datterselskab og får derfor i stedet en russisk nummerplade. ønske en Cemt-tilladelse til næsten hver vogn i flåden, der tæller 210 trækkende enheder. Problemet med at komme ind i Rusland - det tager tit op mod to døgn at passere grænsen til Rusland – har Kreiss løst ved at udflage en del af vognparken til en russisk afdeling.

Den russiske afdeling blev etableret for tre år siden og ligger ikke så langt fra grænsen til Letland. Foreløbig er der udflaget tæt på 30 trækkere og målet er inden for en overskuelig fremtid at have 50 trækkere på russiske nummerplader. Kreiss har hver uge 75 læs til Rusland.

Det var svært i Letland Vendepunkt: Halvdelen af virksomhederne måtte dreje nøglen om under finanskrisen – men nu går det den rigtige vej igen. Af Finn Bjerremand Der var ikke blot tale om et ”lille skvulp” i konjunkturen i Letland, da den økonomiske krise rasede for alvor i 2009. Nej, der var tale om et regulært lodret fald i hele erhvervslivet – nærmest et totalt finansielt kollaps. Et blik på totalsalget af lastvogne i Letland viser, at antallet faldt fra 2813 nye enheder i 2007 til blot 254 enheder i 2009 et fald på hele 90,3 procent. Samtidig faldt salget af servicetimer hos markedslederen Volvo med hele 52,2 procent. Det absolutte lavpunkt passerede Letland i andet kvartal 2009, og siden andet kvartal

I stedet peger Ramsauer på, at ministeriet sammen med branchen er ved at finde løsninger, hvordan man kan komme de såkaldte elefantoverhalinger til livs. - Men faktisk er det allerede sådan, at elefantoverhalinger er forbudte. En lastbil, der vil overhale skal være væsentlig hurtigere end den forankørende. De forskellige delstater skal kontrollere dette – og det gør det også, siger Ramsauer, der også afviser en generel hastighedsgrænse i Tyskland. - Det vi, ikke ske så længe jeg er transportminister, siger Ramsauer, der peger på, at 40 procent af de tyske motorveje i forvejen er omfattet af fartgrænser.

Endnu en tunnel til Femern? Mens danskerne forfinansierer Femern-tunnellen, så skal den tyske stat selv sørge for, at infrastrukturen i baglandet kan sikre en gnidningsløs trafik til og fra belt-forbindelsen. Største udfordring synes at være

2010 har landet oplevet fremgang i det meste af erhvervslivet. Under nedturen var der ifølge en rapport fra verdensbanken en uheldig vækst i hele den grå økonomi og korruptionen i landet. Under krisen var der i Letland mange erhvervsdrivende, der for alvor oplevede bagsiden af det kapitalistiske system. Mange vognmænd fik nemlig at føle på deres egen virksomhed hvordan deres finansieringsinstitutter nærmest trak tæppet væk under deres virksomheder. Speciel en stor nordisk bank, der tidligere havde rigtig mange økonomiske engagementer i Letland, blev et barskt bekendtskab, og i visse firmaer er

der stadig stor vrede over bankens ageren under krisen.

den næsten 50 år gamle og en kilometer lange bro mellem Femern og det tyske fastland. Den har nemlig kun to spor og et enkelt jernbanespor – og så må den ikke udbygges. Broen er nemlig „stemplet“ bevaringsværdig. Men en idé født i Danmark kan måske bane vejen til en løsning på tysk side løsningen: Lav endnu en tunnel – blot mellem Femern og det tyske fastland. Det kræver blot yderligere fire tunnelelementer, mens udstyr, mandskab og ekspertise jo er i området i forbindelse med den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland. - Vi bør udnytte muligheden, for den chance år vi ikke igen, siger Femerns borgmester Otto Uwe Schmiedt.

Tættere samarbejde

Panalpina køber norsk Den schweiziske Oanalpinakoncern har købt det norske logistikselskab Grieg Logistics. Det meddeler Bloomberg News, som skriver, at Grieg Logistics har en årlig omsætning på ca. 400 millioner norske kroner.

Ny partner Blandt disse er landets største kølevognstransportør Kreiss International Frigo Transport, hvor banken på trods af mange års fornuftigt samarbejde, anmodede transportfirmaet om at lukke og slukke, og indfri sine lån. Kreiss fandt dog en anden finansieringskilde og er kommet styrket gennem krisen, og den nordiske bank har ligefrem været på besøg for at få firmaet tilbage i kundemassen - dog uden held. - Vi havde haft forretning med dem i 10 år og lige pludselig

De nordtyske delstater vil samarbejde omkring fremtidige infrastruktur-projekter. Det har ministerpræsidenterne Peter Harry Carstensen, Slesvig-Holsten, og David McAllister, Niedersachsen, aftalt. De to politikere vil stå sammen omkring en række betydningsfulde projekter i Nordtyskland – det gælder blandt andet fortsættelsen af motorvejen A20, der skal forbinde øst- og vestkysten samt en ny fast forbindelse over Elben ved Glückstadt. Til gengæld er der – i modsætning til Slesvig-Holsten - endnu ingen opbakning fra McAllister til en uddybning af Elben, så Hamborg Havn kan få anløb af endnu større skibe. Det skyldes, at presset er størst på digerne i Niedersachsen og McAllister vil trods Hamborg Havns betydning for hele Nordtyskland ikke spille hasard med borgernes sikkerhed.

Volvo markedsleder i Baltikum Volvo solgte i 2010 569 nye last-

Cheføkonom i Swedbank Letland, Martins Kazaks gav en grundig gennemgang i de økonomiske forhold i Letland.

vogne over 16 ton totalvægt ud af et totalmarked på 1736, svarende til 33 procent af hele markedet og er dermed suveræn markedsleder i Baltikum. Nummer to på rangstigen er Scania, der leverede 339, mens Mercedes nåede 278, fulgt af DAF med 259, Iveco med 137, MAN med 122, Renault med 32 og 2 lastvogne af andet mærke helt i bunden. I 2010 fandt den største udvikling sted i Litauen, hvor salget sted med 235,07 procent, mens det i Letland steg med 82,03 procent og i Estland var stigningen 51,98 procent. For Volvo er der også tale om en ny opadgående kurve, hvor man dog ikke forventer at komme tilbage til tallene fra 2007 og 2008. Volvo har siden 2001 ligget stabilt på markedet startende med en markedsdel på ca 22 procent, der sidste år nåede 33 procent og i år ligger forventningerne på et salg af ca. 1400 lastvogne svarende til 35 procent. Mens Volvos salg altid har været højest i Letland i det baltiske område, var det i 2010 i

ville de ikke kommunikere med os mere. Jeg kan ikke forstå hvordan gode partnere kunne behandle os sådan, siger adm. direktør og medejer Sergejs Zalizko til Danmarks Transport-Tidende. Nu benytter han i stedet Nordea, og den tidligere bank vendte faktisk tilbage med en undskyldning. Nordea Finance står da også stærkt i Letland. Ud af 612 solgte lastvogne i 2010 er 206 betalt kontant, 392 er finansieret lokalt og 14 gennem Volvo Finance System. Blandt de lokalt finansierede køretøjer sidder Nordea Finance på over halvdelen med 206. fba@transporttidende.dk

Litauen at salget steg. Salget af nye Volvo lastvogne i Estland passerede sidste år ligeledes salgstallene i Letland.

Maut viser fremgang Skulle man være i tvivl om opsvinget i Tyskland, så kan man bare nærlæse maut-tallene for 2010. Der blev i 2010 kørt 25,7 milliarder maut-kilometer på de tyske betalingsveje af lastbiler over 12 tons. Det er en stigning på 5,6 procent i forhold til 2009. Dog er 2010-tallet stadig et stykke under 2008-rekorden på 27,6 milliarder kilometer. Udenlandske lastbiler øgede deres maut-kilometer med 9,8 procent, mens tyske lastbiler kun gik frem med 3,6 procent. De 12 nye EU-lande (Østeuropa) øgede deres transport med 14 procent, mens de 15 gamle EUlande (uden Tyskland) havde et plus på 3,1 procent. Euro 4 og euro 5-køretøjer stod for 17,9 milliarder maut-kilometer. Dermed steg andelen af miljøvenlig lastbilkørsel fra 59 til 70 procent.

Nævnet havde tilkendt chaufføren en differenceerstatning på 261.494,03 kr. Fra artiklen

Eftervirkninger af røveri Efter syv år: Vestre Landsret tilkendte langturschauffør erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Jura Af adv. Henrik Kleis, Advokatfirma Delacour Dania, Århus

Voldsofre vil i Danmark normalt have mulighed for at få tilkendt erstatning hos den eller de personer, der udøver volden, og nogle gange tages der stilling til erstatningsspørgsmålet under en eventuel straffesag eller spørgsmålet udskilles til ”civilt søgsmål”. Er gerningsmændene ude af stand til at betale eller ved man ganske enkelt ikke, hvem det var, har voldsofrene mulighed for at søge erstatning hos det dertil oprettede erstatningsnævn, der bl.a. disponerer på baggrund af reglerne i erstatningsansvarsloven. I denne lovs § 3, stk. 1 fremgår det, at skadelidte kan få 130 kr. pr. dag, den pågældende er ”syg” og maks. 50.000 kr. i alt. Beløbene bliver dog i henhold til § 15 reguleret hvert år, og efter § 16 kan såvel godtgørelse som erstatning kræves betalt 1 måned efter, at skadevolderen har været i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at man kan bedømme erstatningens størrelse. Netop erstatningsnævnet og reglerne i erstatningsansvarsloven var en del af den sag, hvor Vestre Landsret nu har sat punktum i den retlige behandling af de følger, en kvindelig langturschauffør fik efter et voldeligt røveri for snart 7 år siden. Endnu en markering af, at vognmandsbranchen kan være en farlig arbejdsplads.

Mand og kone røvet I august 2004 blev chaufføren ansat som langturschauffør i virksomheden J. Den 7. december 2004 blev chaufføren og hendes ægtefælle, der begge kørte som chauffører for vognmandsfirmaet på en lastbil, der kørte varer til Syditalien,

udsat for et røverisk overfald. Den 14. december 2004 rettede chaufføren første gang henvendelse til sin læge. Af journalen fremgik blandt andet, at chaufføren den 19. august 2005 blev henvist til psykolog. Ved afgørelse af 2. december 2005 anerkendte Arbejdsskadestyrelsen ulykken som en arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen meddelte chaufføren afslag på godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne. Den 27. februar 2006 blev chaufføren undersøgt af speciallæge i psykiatri som i en erklæring af 6. marts 2006 konkluderede, at chaufføren led af posttraumatisk belastningsreaktion, depressiv enkeltepisode af svær grad uden psykotiske symptomer og angsttilstande, og at der ikke var sket nogen bedring i tilstanden på trods af antidepressivbehandling. Speciallægen forventede, at chaufførens daværende tilstand ville vare mindst et halvt år endnu.

Syg – men ikke sygemeldt Erstatningsnævnet afslog i afgørelse af 25. januar 2008 at tilkende chaufføren godtgørelse for svie og smerte for tiden efter den 2. december 2005. Af afgørelsen fremgår følgende begrundelse: »Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på Arbejdsskadestyrelsens udtalelse af 02-12-2005, hvoraf det fremgår, at Deres klient stod til rådighed på arbejdsmarkedet. Nævnets afgørelse er truffet i medfør af erstatningsansvarslovens § 3, 1. pkt. Herefter er det en betingelse for at få godtgørelse for svie og smerte, at skadelidte har været syg. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen og af Erstatningsansvarsloven med kommentarer, 6. udgave, side 99, at der med syg må forstås sygemeldt. Det er ikke nævnets opfattelse, at Deres klient kan anses for at være sygemeldt og samtidig stå til rådighed på arbejdsmarkedet.« I samme afgørelse meddelte Erstatningsnævnet chaufføren afslag på erstatning også for tabt

Ny Krone-mand på Sjælland Krone Skandinavien A/S har pr. 1. marts 2011 ansat René Streit, 50 år som ansvarlig for salget af Krones produkter på Sjælland. René Streit har stor brancheerfaring fra tidligere ansættelser hos TIP Trailer, Nolako og Bevola og står godt rustet til de nye udfordringer. Krone har siden Mogens Niel-

sen bortgang betjent det sjællandske marked fra hovedkontoret, og føler nu at tiden er rigtig til at sætte mere fokus på salgsindsatsen. Mogens Nielsen havde med sit mangeårige branchekendskab godt fat i kunderne øst for Storebælt og det skal der for alvor følges op på nu.

Scania Biler opruster Hydraulikmekaniker Jens Rasmussen er tiltrådt hos aut. Scania-forhandler Scania Biler A/S i Odense. Med mere end 26 års hydraulikerfaring i bagagen er Jens Rasmussen lidt af en specialist inden for service og reparation af hydraulisk udstyr i lastbilbranchen. Med ansættelsen af Jens Rasmussen satser Scania Biler på at give sine hydraulikaktiviteter i Odense-afdelingen et ekstra løft. - Jens Rasmussen er nærmest en institution på Fyn, når det gælder hydraulik. Og vi er gla-

de for, at Jens starter hos os, siger regionschef Brian Pedersen fra Scania Biler. Med Jens Rasmussen ombord kommer Scania Bilers hydraulikafdeling nu op på tre mand. Men det er ikke kun på hydraulik-området, at Scania Biler i Odense kan glæde sig over stigende aktivitetsniveau. Stigende efterspørgsel på andre serviceområder gør, at afdelingen nu udvider værkstedets åbningstid, så der fremover er åbent fra kl. 7.30 til kl. 18.00 fra mandag til torsdag og kl. 7.30 til kl. 17 på fredage.

25 års jubilæum hos Iveco Flemming Nielsen, der er lageransvarlig hos Iveco Vejle, har 1. marts 25 års jubilæum, som ansat hos last- og varevognscenteret Iveco Vejle. Flemming

Nielsen er meget afholdt og respekteret af både kolleger og kunder for sin store faglige viden samt altid smilende og venlige sind.

arbejdsfortjeneste med følgende begrundelse: »Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at det af sagen fremgår, at Deres klient på tilskadekomsttidspunktet var tilknyttet virksomheden J, hvor også Deres klients ægtefælle arbejdede som chauffør. Det er endvidere overfor nævnet oplyst, at Deres klient kun arbejdede, når hendes ægtefælle skulle køre lange ture.« Chaufføren blev den 1. maj 2008 tilkendt førtidspension. Ved afgørelse af 27. november 2008 fastsatte Arbejdsskadestyrelsen chaufførens varige mén til 20 % svarende til en godtgørelse på 135.606,00 kr. Ved samme afgørelse fastsatte Arbejdsskadestyrelsen chaufførens erhvervsevnetab til 75 %, der udbetales som en månedlig ydelse med virkning fra den 1. maj 2008. Arbejdsskadestyrelsen fastsatte chaufførens årsløn til 248.000,00 kr.

For meget udbetalt Den 9. marts 2009 meddelte Erstatningsnævnet chaufførens advokat, at nævnet havde tilkendt chaufføren en differenceerstatning på 261.494,03 kr. Samtidig meddelte Erstatningsnævnet, at beløbet ville blive sendt til chaufføren fra Midtog Vestjyllands Politi i løbet af ca. 14 dage. Den 20. marts 2009 anmodede chaufførens advokat Erstatningsnævnet om at genoverveje spørgsmålet om størrelsen af den tilkendte differencetabserstatning. Ved brev af 6. april 2009 fastholdt Erstatningsnævnet sin afgørelse af 9. marts 2009 og anførte i øvrigt følgende: »Efter erstatningsansvarslovens § 16 kan godtgørelse og erstatning kræves betalt 1 måned efter, at skadevolderen har været i stand til at indhente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af erstatningens størrelse. Det er Erstatningsnævnets opfattelse, at forfaldstidspunktet i denne sag først indtrådte 1 måned efter, at De fremsendte Arbejdsskade-

styrelsens afgørelse til Erstatningsnævnet. Der henvises i forbindelse hertil kommentaren til erstatningsansvarslovens § 16. Beregningen af Deres klients differencetabserstatning er sket med 3101-2009 som skæringsdato. Nævnet har i forbindelse med Deres anmodning gennemgået beregningen af differencetabserstatning på ny. Det skal i forbindelse hermed bemærkes, at nævnet er blevet opmærksom på, at beregningen af Deres klients differencetabserstatning rettelig burde være sket med 28-02-2009 som skæringsdato, idet nævnet modtog Arbejdsskadestyrelsens afgørelse den 22-012009. Dette betyder, at nævnet fejlagtigt har udbetalt 4.731,00 kr. for meget i differencetabserstatning.« Sagen havnede herefter i byretten i Viborg, hvor chaufføren nedlagde påstand om yderligere 3.045 kr. i godtgørelse for svie og smerte, samt krævet uoprettelig fortabt arbejdsfortjeneste fra 7. december 2004 til 1. maj 2008 med i alt 442.917,23. Hun har endvidere nedlagt påstand om 64.117,88 kr. i erstatning for tab af erhvervsevne. Erstatningsnævnet, der var sagsøgt, havde nedlagt påstande om hhv. afvisning og frifindelse, samt betaling af et mindre beløb end påstævnte.

Begge depressive I retten forklarede chaufføren bl.a., at hun forud for den 7. december 2004 havde flere ufaglærte job. I årene fra 1993 til 1996 arbejdede hun hos sin daværende arbejdsgiver. Hun stoppede på grund af skulderproblemer, og fordi det ikke var rart at være på arbejdspladsen. Hun arbejdede senest i perioden fra juni 2001 til januar 2003. Hun blev afskediget, fordi virksomheden lukkede. I de job, som hun havde, efter hun stoppede hos sin første arbejdsgiver, bed hun skuldersmerterne i sig, da hun skulle videre. Efter afskedigelsen fra J. blev hun sendt på kursus og

fik tilbudt videreuddannelse. Hun tog herefter stort kørekort. Hendes ægtefælle havde på daværende tidspunkt i 3-4 år været ansat som langturschauffør hos J. Hun var arbejdsløs og skulle i aktivering. Hun kom i aktivering hos J, hvor hun altid arbejdede sammen med sin ægtefælle. Det gik fint. Jo mere lastbilen kørte, jo mere tjente arbejdsgiveren. I maj eller juni 2005 var hun til samtale hos en psykiater. Hun husker, at de talte om, at hun ikke havde indløst recepterne på Cymbalta. Det skyldtes, at hun ikke havde råd til at købe medicinen. Vognmandens mand forklarede i retten, at da hans hustru havde taget stort kørekort, blev hun tilbudt en stilling som hjælpechauffør hos vognmandsfirmaet. Hun startede den 16. august 2004 med en prøveperiode først på 3 måneder. Herefter blev prøveperioden forlænget. Bilen skulle køre 24 timer i Europa, og arbejdsgiveren ville gerne have tilskud til at ansætte hans hustru som hjælpechauffør. Efter overfaldet den 7. december 2004 fik de begge antidepressiv medicin. Efter en sygeperiode var han to år i fleksjob, inden han fik tilkendt pension. De var begge på sygedagpenge og havde store udgifter. Byretten tilkendte chaufføren yderligere godtgørelse for svie og smerte med 3045 kr., men nægtede hende på den anden side tabt arbejdsfortjeneste med den begrundelse, at chaufføren ikke havde godtgjort, at hun kunne have forventet den påståede lønindtægt hos vognmanden, såfremt hun ikke havde været udsat for røveriet. Skæringsdagen for beregning af den såkaldte differencetabserstatning blev fastsat til 28. februar 2009 og chaufføren fik dermed heller ikke yderligere differencetabserstatning.

Langvarig og fast tilknytning Chaufføren ankede sagen til landsretten, der lagde til grund,

at chaufføren forud for ansættelsen som chauffør i vognmandsfirmaet havde haft en langvarig og fast tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor hun varetog en række forskellige job som ufaglært. I ledighedsperioden på ca. 1½ år forud for ansættelsen som chauffør havde hun som led i aktivering taget stort kørekort. Chaufføren var på skadestidspunktet i beskæftigelse, og det måtte efter de foreliggende oplysninger om hendes ansættelses- og arbejdsforhold i transportvirksomheden antages, at hun på skadestidspunktet var ansat med henblik på en varig stilling i virksomheden, hvor hun udførte sædvanlige chaufføropgaver. Det forhold, at hun og hendes ægtefælle stort set altid kørte i samme lastbil, kunne under de foreliggende omstændigheder ikke føre til, at hendes fortsatte ansættelse måtte anses for at have været afhængig af hendes ægtefælles forbliven i transportvirksomheden. Efter en samlet vurdering havde chaufføren herefter sandsynliggjort, at hun fortsat ville have været i beskæftigelse i transportvirksomheden eller en anden virksomhed, hvis ikke hun havde været udsat for det røveriske overfald i december 2004. Hun havde derfor krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for tiden efter skades-tidspunktet i december 2004. Efter de lægelige oplysninger lagde landsretten til grund, at chaufføren i en kortere periode i foråret 2006 ikke tog den ordinerede antidepressive medicin. Chaufføren havde imidlertid en uafbrudt sygeperiode fra skadestidspunktet i december 2004, til hun pr. 1. maj 2008 fik bevilget førtidspension.

Uden betydning På denne baggrund måtte den kortvarige, manglende indtagelse af medicin antages at have været uden betydning for hen-

besluttet at opstille kameraovervågning af de i alt fem frakørselsramper, hvor der skal være vejpigge. Det skal give større viden om de episoder, hvor vejpiggene bliver udløst. Ændringerne vil blive udført på såvel frakørselsrampen ved rastepladsen Lillebælt Syd, som på de fire øvrige frakørselsramper, hvor det er besluttet, at der skal monteres vejpigge.

Tilretningerne skal ses som et naturligt led i det forsøg med at bruge vejpigge til at stoppe spøgelsesbilister, som Vejdirektoratet lancerede i december sidste år. Forsøget løber frem til slutningen af 2013.

Ups Helt konkret er de aktuelle ændringer blandt andet udløst af en episode fra den 14. de-

LASTBILER & TRAILERE KØBES KONTANT AFREGNING

§ 16, stk. 1, og landsretten til grund, at det tidligste tidspunkt, der kunne komme på tale, var 22. februar 2009. Retten fandt med støtte i en højesteretsdom, at var det naturligt, at der gjaldt samme tidspunkt ved opgørelsen af værdien af hendes erstatning efter arbejdsskadesikringsloven, som efter arbejdsskadesikringslovens § 77, 2. pkt., skulle fratrækkes ved beregningen af differenceerstatningen. Landsretten tiltrådte derfor byrettens frifindende dom på dette ene punkt.

Aktuelle tal OMXC20-indeks

500 400 300 200 100 0

Mar. '10 April

Maj

Juni

Juli

Aug.

Sept.

Okt.

Nov.

Dec.

Jan.

Feb.

Marts

Alle indextal er månedsgennemsnit. Kilde: Københavns Fondsbørs.

Valutakurser EUR

1/2

16/2

2/3

758,54

758,68

758,64

USD

554,95

567,09

554,77

GBP NOK SEK

894,78 95,89 85,40

905,58 96,60 86,68

899,23 98,16 86,67

Kilde: Danske Bank

Autodiesel – listepriser i kroner (kilde: Energi- og Olieforum) 31/12 10,56

1/1

16/1

30/1

10,62 10,80

10.57

1/2

13/2

28/2

1/3

10,64 10.86

11,13

11,09

Mangler du en kok, en pædagog, en ekspedient eller en livredder? Nej, vel

Vejpigge har fanget tre spøgelsesbilister Vejdirektoratet vil ændre vejpigge-mekanismen, således at vejpiggene bliver slået permanent ned igen af den første trafikant, der kører over dem i den rigtige retning, efter at de er blevet udløst. Hidtil har det været sådan, at de er blevet ved med at vippe op, indtil en medarbejder er kommet til stede og har låst dem fast nede i jorden. Desuden har Vejdirektoratet

des muligheder for at komme i beskæftigelse. Hun havde derfor ikke ud fra et tabsbegrænsningssynspunkt hverken helt eller delvist fortabt retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Landsretten tog herefter chaufførens påstand vedrørende tabt arbejdsfortjeneste til følge. Efter erstatningsansvarslovens § 15, stk. 3, blev erstatning og godtgørelse fastsat efter denne lov på grundlag af de beløb, der var gældende på det tidspunkt, hvor erstatningen og godtgørelsen kunne kræves betalt efter

cember 2010, hvor en bilist fik punkteret sine fordæk ved frakørselsrampen på Lillebælt Syd, selv om han kørte den rigtige vej op ad rampen. Vejdirektoratet har efterfølgende ved hjælp af Teknologisk Institut analyseret hændelsen grundigt, og det viser sig, at det under visse forhold vil være muligt at punktere, selv om man kører den rette vej over

Find dine nye medarbejdere til transport- og logistikbranchen blandt tusindvis af vore læsere. For jobannoncering kontakt Anne Gall Seward eller Trine Philipsen på telefon 70 10 05 06 eller annoncer@transporttidende.com

Send tilbud til mail@euronor.dk

Hermesvej 15 | 6330 Padborg | www.euronor.dk Kenneth Nielsen | +45 4035 2007 Lars Iversen | +45 4035 2008

Uafhængigt nyhedsmagasin for det danske transporterhverv Jernbanegade 18 6330 Padborg Tlf.: 7010 0506 Fax: 7467 4047 E-mail: dtt@transporttidende.com www.transporttidende.com Åbningstider: Man.-tors. kl. 8.30-16.30 Fredag kl. 8.30-14.00

Redaktion: Chefred. Gwyn Nissen (ansvh.) Finn Bjerremand Andersen Lars Lassen Herbert Nielsen, luftfart

3332 0928 7734 2345 3332 0724 4499 8008

Vedr. abonnement ring venligst 70 10 05 06

Administration: Dansk Transport Forlag A/S Postboks 352, 6330 Padborg Tlf.: 7010 0506 · Fax 7467 4047 E-mail: annoncer@transporttidende.com Tove Sommer Juhl, adm. dir. Annoncer: Anne Seward a.seward@transporttidende.com Trine Philipsen trine.philipsen@transporttidende.com

Modtagergrupper: Speditører, vognmænd, luftfartsselskaber, shippingfirmaer, rederier, transportkøbere m.fl. Oplag: Kontrolleret nettooplag iflg. Dansk Oplagskontrol for perioden 1/7 2008-30/6.2009: 3.725 DTT udkommer hver anden uge, undtaget juli Årsabonnement kr. 1036,00 incl. moms/lev. Medarbejder-/pensionistrabat 50%

Prepress: Tom Nielsen, Dansk Transport Forlag A/S Tryk: Skive Folkeblad ISSN: 0106.0724 Eftertryk af artikler eller dele af disse, er kun tilladt med tydelig kildeangivelse.

Har du brug for grøn inspiration? istik 2011

GISTIK RT & LO ANSPO GTIG TR BÆREDY

og port & L r nssp tig Tra Bæredyg

2011

ISTIK 2011 –

THE GRE EN WAY

GREEN WAY

Af Finn Bjerremand Volvos succesrige tunge lastvognsserie FH16 er netop blevet lanceret i en ny skræddersyet version til tunge blokvognstransporter. Den nye lastvogn er konstrueret til at klare sværtransporter med vogntogsvægte på op til 295 ton. Den tunge Volvo er bl.a. udstyret med en automatiseret transmission, der også har en momentomformer, som sikrer stor effekt ude ved hjulene, når der skal sættes i gang med de helt tunge laster. - Dette er en løsning for de tungeste og mest krævende transportopgaver, og en af de få løsninger på markedet, der er i stand til at håndtere så store vogntogsvægte, siger Hayder Wokil, produkt manager for det tunge segment hos Volvo Trucks Europa Division. Volvos nye sværvægter er udstyret med en 6 cylindret rækkemotor på 16-liters slagvolumen, som har en topydelse på 600 hestekræfter og et maksimalt drejningsmoment på 2800 Nm. Kraften transmit-

Bæ B æreedy dygt g ig ig T Trra raan nssp ns po po orrtt & L Lo og gistik

Bæredygtig Transport & Logistik 2011

E 2011 – TH

Tung sag: Ny FH16 med konverter klarer vogntogsvægte på op mod 300 ton.

BÆREDYGT IG TRANSP ORT & LOG

Volvo ind på det tunge segment

n WayThe Green

e The Gre

Way

The Green Way

Magasinet er gratis - du betaler kun for portoen

Rekvirer det antal du skal bruge hos Edel Jensen, tlf. 7010 0506 eller edel.jensen@transporttidende.com

Volvo begiver sig nu ind på det tunge segment med sin nye sværgodstrækker.

teres ud til tandembogien via en syv-trins automatgearkasse med konverter - en kombination, der ifølge Volvo gør det muligt, at sætte meget blødt i gang og som samtidig byder på gode manøvreegenskaber ved langsom kørsel og rangering. Transmissionen giver også for-

dele på motorvejen. Det høje syvende gear gør det muligt at opretholde en høj gennemsnitlig hastighed med relativt lave motoromdrejninger.

Tilgængelig som tungtrækker Den nye superlastvogn er

udelukkende tilgængelig som blokvognstrækker i forskellige varianter og vil kunne leveres i et bredt udbud af forskellige akselkonfigurationer og akselafstande. - Blokvognstransporter med vogntogsvægte på over 200 tons er et voksende segment,

hvor vi nu kan tilbyde vores kunder et særlig stærkt alternativ, siger Wokil, der desuden peger på, at både transportomkostninger og brændstofforbrug per transporteret ton er mindre ved sværgodstransporter sammenlignet med vogntog med lavere vægte.

IT-Løsninger til transport og logistik ...

Vi er med dig hele vejen! Vær på forkant med kundernes ønsker med en branchespecifik løsning. Det gør jer konkurrencedygtige! Og vi er med dig hele vejen ... Foranalyse Implementering Oplæring Support Læs mere på: elbek-vejrup.dk/transportmesse2011 – eller ring på 25 43 10 26