Issuu on Google+

NUMMER 3

7. FEBRUAR - 2011 - 34. ÅRGANG

Tema: Region Sjælland Hovedstaden · Sverige Side 7

Det går bedre end vi frygter Transport Intelligence: Branchen er blevet mere forsigtig, når den vurderer fremtiden. Selv om det faktisk går fremad. Af Gwyn Nissen Tilliden til at opsvinget holder ligger på et meget lille sted i transportbranchen. Derfor er fremtidsmeldingerne i branchen præget af tilbageholdenhed og vis portion pessimisme, selv om den underliggende trend viser, at det går den rigtige vej. Men i horisonten lurer der også nye farer. Det konstaterede analytiker Thomas Cullen fra det ansete britiske analyseselskab Transport Intelligence, da han forleden gav transportledere på TØFs godskonference et overblik over situationen for transport- og logistikbranchen. - Vi har ikke været i et hul som i 1930 og finanskrisen er ikke verdens undergang, understreger Thomas Cullen. I 2005 blev der transporteret 4000 millioner tons godser på verdensplan. Det toppede i 2008 med 4300 millioner tons, for derefter at falde til 4050 millioner tons. Nu er mængderne igen på vej op: I 2010

var der tale om 4120 millioner tons varer. - Men der har været store forskelle – fra nationale fødevaretransport, der stort set ikke har oplevet udsving, til enkelte brancher, som for eksempel bilindustrien, der har oplevet voldsomme udsving, forklarer Thomas Cullen. Han peger også på, at containermængderne i Hamborg Havn er på vej tilbage og ikke er så langt væk fra 2007-niveauet. - Men det er måske også godt nok, fordi branchen i 2007 havde kapacitetsproblemer og svært ved at håndtere mængderne, påpeger Cullen. På trods af disse positive tegn er transportbranchen dog fortsat forsigtige/pessimistiske på den korte bane - selv om realiteterne er, at godsmængderne stiger.

Dark horse Pessimismen kan måske skyldes, at der er en dark horse i spillet, som kan sætte alle forudsigelser ud af spil

Thomas Cullen mener, at transportbranchen generelt er mere pessimistisk end situationen ”berettiger” til. Men der lurer også nye farer i horisonten. i de kommende år: Olien. - Olieprisen får en afgørende indflydelse på branchen. Direkte i form af omkostninger til brændstof, men også indirekte som følge af, at en høj oliepris kan sætte en dæmper på forbruget og dermed føre til faldende transportmængder, siger Thomas Cullen, der ikke har noget bud på, hvilket prisleje olien kan nå op i.

ste halve års tid set en pæn og stigende vækst i den registrerede omsætning i vognmandserhvervet, og virksomhedernes forventninger til udviklingen i omsætning og beskæftigelse er da også stærkt forbedret – uden dog på nogen måde at være prangende – siden de stejle fald i 2008 og 2009, forklarer

Holm, der ser styrtdykket erstattet af stagnation.

Slæbegear - Det er som om, at stagnationen igennem 2010 ikke rigtig vil slippe – når man spørger til erhvervets vurderinger og forventninger – og det er altså et mere negativt billede, end de faktiske omsætningstal fra

Dramatiske ændringer - Forvent ikke, at de nuværende varestrømme fortsætter uændrede. Det handler ikke kun om Kina, men at globaliseringen vil skabe nogle helt nye varestrømme, siger Tho-

momsstatistikken viser, ligger han på linje med Thomas Cullen. - Desværre må vi også sige, at realiteten i Danmark er, at udviklingen ikke er nær så positiv som i vore nabolande Tyskland og Sverige, siger Ove Holm, der da også peger på, at DTLs seneste analyse derfor fik overskriften ”Fremad i slæbegear”.

Tro, håb og transport - Vi er i en meget labil situation, hvor selv den mindste usikkerhed forplanter sig. Der er en grundlæggende nervøsitet i markedet, siger Michael Svane, direktør for DI Transport. Er en mindre ordreindgang i

uge 3 blot udtryk for et normalt og årstidsbetinget udsving eller er det udtryk for en svækkelse af markedet? - Når situationen vurderes som labil, så får pessimismen i en vis grad overtaget, mens virkeligheden viser sig at være

ikke helt så slem, forklarer han. Michael Svane er overbevist om, at der er forskel på, om man vurderer situationen på en meget afgrænset del af markedet (geografi og segment) eller om man ser på et stort marked og et miks af ydelser

Glem grønt Mens flere eksperter peger på grøn logistik som en udviklingsmulighed, er Thomas Cullen mere pessimistisk: - Nogle transportkøbere siger, at de har fået en grønnere forsyningskæde. Siger de. Jeg synes ikke rigtig jeg har set det endnu, siger briten. På shipping-området er CO2udslippet reduceret markant ved brug af slow steaming. - Det er ikke gjort for at skabe en grøn løsning, men derimod for at spare penge. Jeg synes der er stor forskel på, hvad transportkøberne siger, og hvad de gør. De vil ikke betale for grønne løsninger, siger Thomas Cullen. gn@transporttidende.dk

Dermed er trængslerne dog ikke forbi, for ude i horisonten lurer der nye farer for dele af branchen.

Brændt barn skyer ilden Transporterhvervet har været i gennem nogle hårde år. Hver 10. virksomhed er væk – og den har stået på dårlige regnskabstal i to år. Det præger branchen, når den skal fortælle noget om forventningerne til fremtiden, påpeger økonom Ove Holm, Dansk Transport & Logistik. - Omvendt har vi det sene-

mas Cullen, der advarer branchen mod at blive fastlåst i det transportmønster der findes i dag. - Hvis du baserer din forretning på dagens varestrømme, så kan det godt skabe problemer for din virksomhed, siger Cullen. Som eksempel nævner han VW-koncernen, der i dag stadig producerer hovedparten af sine produkter i Europa, for herefter at eksportere dem verden rundt. Men sådan bliver det ikke ved. - Store producenter og transportkøbere som VW er ved at ændre hele opsætningen af deres virksomhed og det får en dramatisk indflydelse på varestrømmene, tror Thomas Cullen.

(verdenen og air/sea og road). - Grundlæggende udtrykker Cullen den sandhed, at forudsigelser og prognoser aldrig rammer (helt) rigtig. Forudsigelser og prognoser handler om tro – intet andet, siger Michael Svane.

Tæt på transportbranchen Din daglige samarbejdspartner i erhvervs- og privatspørgsmål

ADVOKATFIRMAET BIRGIT THOMSEN Advokater: Birgit Thomsen & Henrik Lüth Jernbanegade 18 · 6330 Padborg · Telefon 74 67 26 40 Fax 74 67 13 55 · www.bt-advokat.dk · padborg@bt-advokat.dk


2    TRANSPORTTIDENDE   UGE 06 - 2011

LEDER

Orden i egne rækker M

en ulykkerne fortsatte med at ramme transportbranchen hårdt i dagene derpå: Politiet i Nordjylland uddelte bøder til 100 ud af 125 stoppede lastbiler.

Leder Gwyn Nissen, chefredaktør gn@transporttidende.dk

K

B

øre-/hviletidsdebatten har raset i Danmark i de seneste par uger efter DR’s tv-udsendelse Bag Facaden. Efter udsendelsen var det tid til lange og mange forklaringer i branchen.

WWW NEWS transporttidende.com

31. JANUAR

Scania: Fremskynd klimavenlige lastvogne Scania er fortaler for en fremskyndelse af overgangen til mere klimavenlige køretøjer her og nu.

31. JANUAR

Lego ønsker en Hærvejsmotorvej Lego-direktør Christian Iversen i spidsen for nystiftet Hærvejskomité.

28. JANUAR

Karlskov svarer igen Direktør Jens Karlskov fra Ib Karlskov A/S kom i DR’s søgelys i tv-udsendelsen Bag facaden - Livsfarlige Lastbiler. Nu svarer han igen. 26. JANUAR

Snyd på fragtbørser En forsikringsmægler advarer mod smarte svindlere, der aftaler transport over elektroniske fragtbørser – men de leverer aldrig varerne.

Læs alle nyhederne i fuld længde på: www.transporttidende.com under fanen: Nyheder/Tidligere nyheder

rancheorganisationerne fordømmer bevidst snyderi, men har samtidig travlt med at forklare, at det er alt for let at lave – og blive straffet for – små fejl, der slet ikke har indflydelse på færdselssikkerheden.

D

et er værd at holde fast i - men der er desværre stadig for mange fejl, som ikke kan bortforklares. Der-

for er det selvransagelsens tid i branchen, for det må kunne gøres bedre.

D

en samlede branche – og trafikpolitikere med ministeren i spidsen – har slået til lyd for et transportpoliti, der i lighed med det tyske BAG kontrollerer virksomheder, lastbiler, gods og chauffører.

D

et er en god ide, men det løser ikke umiddelbart problemerne. Dem kan branchen kun selv løse – måske med lidt hjælp fra politisk side i den måde reglerne på køre-/hviletidsområdet skal håndteres.

S

ådan som situationen er nu, vil et decideret transportpoliti med eksperter og flere kontroller blot finde endnu flere fejl og mangler – hos dem der snyder bevidst, men formentlig også hos nogle af de seriøse vognmænd.

E

r branchen klar til det? Til endnu flere avisoverskrifter og tv-nyheder om, at transportbranchen er det rene vilde vest? Nej tak.

D

er er god grund til at fastslå, at transportbranchen gør et fantastisk stykke arbejde og at branchen

får alt for lidt anerkendelse for indsatsen.

D

erfor skal branchens organisationer fortsætte deres pres på at få rimelige rammer og vilkår at drive forretning under. Men branchen har en mindst lige så stor – og svær – opgave i at få orden i egne rækker.

E

llers lurer der flere dårlige nyheder lige om hjørnet, når dagspressen og elektroniske medier igen – en sjælden gang – interesserer sig for transportbranchen.

I forbifarten Ny medarbejder i Global Risk Global Risk Management har ansat Michael Poulsen som Oil Risk Manager på selskabets kontor i Middelfart. Michael Poulsen får ansvaret for rådgivning og salg af risikostyringsprodukter til eksisterende og nye kunder, der ønsker at gøre brug af Global Risk Managements ekspertise inden for minimering af prisudsving ved køb af brændstof. Michael Poulsen er 29 år og har i de seneste 4 år arbejdet som foreign exchange trader ved Vestjysk Bank.

senior chartering manager i Norden. Den 58-årige har tiltrådt en stilling i Dampskibsselskabet Nordens Tørlastafdeling i Panamax-sektionen. Han kommer fra en stilling som chartering manager i Armada Shipping og har 37 års erfaring inden for shippingindustrien i Danmark, Norge, Schweiz og Australien. Herhjemme har Olsen blandt andet været omkring A.P. Møller. I forbindelse med jobskiftet til Norden flytter Henning Olsen hjem til Danmark fra Crans-Montana i Schweiz.

Ny topchef ved Cargo Service Lars Krabbe, 40 år, er ansat som adm. direktør ved Cargo Service Holding A/S. Han har siden januar 2010 fungeret som kommerciel direktør i samme selskab. Cargo Service er en moderne logistik- og godshåndteringsvirksomhed med hovedkontor i Aarhus. Lars Krabbe har 18 års erfaring fra DSV i både Danmark og USA, hvor han senest fungerede senest som regionschef. Lars Krabbe afsluttede i 2009 en Executive MBA uddannelse fra AVT Business School.

Ny CEO i Baltship Som led i et planlagt generationsskifte i BaltShip A/S er Søren Pham Søe, 44 år, 1. februar tiltrådt stillingen som CEO i BaltShip A/S, der er et selskab i Seatainers Group A/S. Samtidig er den nuværende CEO, Flemming Rung, gået på pension for herefter at fortsætte i bestyrelserne i Seatainers Group. Søren Pham Søe medbringer stor international ledelses- og projekterfaring og har siden 2003 været ansvarlig for selskaber uden for Danmark og bosiddende i Polen, Kina og Holland. I Shanghai, Kina var Søren Pham Søe ansat som direktør i A.P. Møller som øverst ansvarlig for tekniske projekter, herunder søtransporter af container kraner og marine sværdgods til globale lokationer. 2007 blev Søren Pham Søe forfremmet til Vice President i A.P.M. Terminals med hovedkvarter i den Haag, Holland, og her var han medlem af det globale ledelsesteam med ansvar for A.P.M. Terminal Gruppens tekniske strategi og projekter. Endvidere kommer Søren Pham Søe med kommerciel erfaring inden for levering af projekter og udstyr til marine-, olie- og minebranchen,

Ulrich Humbaur Man of the Year I decemberudgaven af fagbladet ”Kfz-Anzeiger” har den tyske iværksætter Ulrich Humbaur fået tildelt titlen ”Man of the Year 2010 ”. - Nu har vi virkelig fået en iværksætter til at bistå Kögel - Ulrich Humbaur. Sebastian Vettel, Mesut Özil, Krake Paul er alle gode - men ”årets mand” er Ulrich Humbaur, lyder det anerkendende fra Kfz-Anzeiger, efter at Humbaur har gjort sin entre hos den traditionsrige trailerproducent Kögel. Ny i Norden Henning Olsen er ansat som ny

bl.a. fra USA, Østeuropa samt Asien. Der bliver holdt en goddag/ farvel-reception 3. marts.

To nye i styregruppen Der var genvalg til styregruppen for Jørgen Hald, Lastbilcentralen A/S, da erfa-gruppen Kran Blok Erfa holdt årsmøde i Odense. På mødet, hvor der var repræsenteret 21 stemmeberettigede virksomheder, blev valgt to nye medlemmer til styregruppen: Niels Arildtoft, Kruse Maskintransport A/S og Mogens Laugesen, Brande Maskintransport A/S. Der var megen ros fra styregruppens formand Frank Segall til de to udtrådte styregruppemedlemmer, Iver Dahl Nielsen fra Torben Rafn & Co. A/S og Peter Danielsen, Esbjerg. Iver Dahl Nielsen har siddet i to perioder i styregruppen - første gang var helt tilbage fra etableringen af erfa-gruppen og i 2003 indtrådte Iver Dahl Nielsen igen. Peter Danielsen har været med siden han i 2003 blev suppleant. 40 og 25 år ved HPT Kirsten Hansen havde 1. februar 40 års jubilæum ved transportvirksomheden H. P. Therkelsen A/S i Padborg. Kirsten Hansens anciennitet stammer tilbage fra sin start i virksomheden Padborg Transit, som H. P. Therkelsen overtog i 1990. Hun har i alle årene siddet i afregningsafdelingen, hvor hun med stor dygtighed varetager de til tider komplekse former for afregning af internationale transporter. Christian Schumann havde samme dag 25 års jubilæum. Han begyndte i 1986 i speditionsafdelingen, men har de seneste mere end 20 år arbejdet som disponent i virksomheden, hvor han hovedsageligt har specialiseret sig i disponering af transporter til Tyskland. Scania-sælger i 30 år 1. februar 1981 tiltrådte Jens

25 år hos Vestergaard Værkstedchef Kim Overby har været 25 år i Autohuset Vestergaard A/S. – Det er stadig sjovt at gå på arbejde og der er nye og spændende udfordringer hver dag, men det er selvfølgelig helt anderledes i forhold til dengang jeg begyndte som lastvognsmekaniker inde på Volvoværkstedet ved Erling Jakobsen, Vejlevej i Kolding, siger Kim Overby. Kim Overby, 46 år, er udlært lastvognsmekaniker hos Dieselgården i Haderslev i 1985. Efter militærtjenesten arbejdede Kim Overby næsten otte år som svend ved Erling Jakobsen, hvis firma blev opkøbt af Volvo-forhandleren Pagh Sørensen & Vestergaard. Virksomheden blev senere til koncernen Autohuset Vestergaard A/S. I 1993 kom Kim Overby til afdelingen i Vejle som værkfører, hvor han siden avancerede til værkstedschef, inden han sidste år vendte tilbage til Kolding, hvor han 1. januar 2010 blev udnævnt til værkstedschef. - I løbet af de forløbne 25 år er der sket meget og hvis man sammenligner kundePeder Nielsen som sælger af lastvogne hos den autoriserede Scania-forhandler, Dieselhuset A/S i Horsens (i dag en del af Scania Biler A/S.) Dermed kan han se tilbage på 30 år med Scania. Jens Peder Nielsens karriere inden for lastvognsbranchen begyndte tilbage i 1977, hvor han frem til en gang i 1980 var sælger hos den daværende Volvo-forhandler i Fredericia. Derefter blev han ansat hos Skanco i Kolding, som oprindelig var forhandler af Magirus-Deutz lastvogne, men som en overgang var forhandler af

porteføljen i Kolding dengang jeg var svend og så nu. Der er mange nye kunder, som er af en helt anden type end dengang. Mange vognmandsvirksomheder er forsvundet, mens nye er skudt op, siger Kim Overby, der kan konstatere, at der på trods af krisen er god gang i serviceværkstedet i Kolding. – Det ser fornuftigt ud, vi kan ikke klage over resultatet og beskæftigelsen. I sommer ansatte vi en ny medarbejder og der er yderligere en på vej, siger Kim Overby. Kim Overbys 25 års jubilæum blev markeret ved et internt arrangement i Autohuset Vestergaard. MAN-lastvogne. Det varede dog kun kort, idet firmaet pludselig lukkede ned. Jens Peder Nielsen er i dag den lastbilsælger, der har højest anciennitet hos Scania Biler A/S.

Bladt i bestyrelsen Direktør Karen Bladt er nyt medlem af bestyrelsen for Bornholmstrafikken Holding A/S og Danske Færger A/S. Transportminister Hans Christian Schmidt har udpeget direktør Karen Bladt, HASLE Refractories A/S, til bestyrelsen for Bornholmstrafikken Holding A/S.


2011 - UGE 06   TRANSPORTTIDENDE    3

Politikerne i øjenhøjde Vær med, når branchen stiller op til debat mod politikerne. Der sættes fokus på “Citylogistik”, “Køre- og hviletid”, “Kørselsafgifter” og “Branchens bidrag til vækst”, og du har mulighed for at byde ind i debatten og konfrontere politikerne med dine daglige problemstillinger.

Åbningstider 6. april 2011 9.00 -17.00 7. april 2011 9.00 -20.00 8. april 2011 9.00 -17.00 9. april 2011 9.00 -17.00


4    TRANSPORTTIDENDE   UGE 06 - 2011

AKTUELT

Garantikrav til vognmænd bør ændres

Følgebiler er stadig stedbørn i trafikken

Kan det passe? Negativ egenkapital ingen hindring for at drive vognmandsvirksomhed. Det kan ikke være i godskørselslovens ånd, mener statsautoriseret revisor og transportekspert Kaj Glochau, KPMG.

Særtransporter: Branchen kræver uddannelse for at løse dagligdags opgaver. Af Finn Bjerremand Efter mange års forløb er der stadig intet sket på området for følgebiler, der faktisk er blevet stedbørn i forbindelse med afviklingen af særtransporter. Følgebilerne skal dels være til stede for at advare andre trafikanter, dels kan der være behov for at følgebilen spærrer for den øvrige trafik og dels kan føreren af en følgebil have behov for at dirigere trafikken, for eksempel i rundkørsler. Men det er ikke tilladt med dagens lovgivning, og derudover er der stadigvæk kun krav om at føreren har et stort kørekort (med påhæng) samt at vedkommende overholder sprogkravene for at kunne føre en følgebil og eskortere en meget stor transport gennem trafikken. Skal man have dirigeret trafikken, skal der tilkaldes po-

liti, som har de nødvendige beføjelser til den slags. I virkeligheden burde førere af følgebiler imidlertid være uddannet til jobbet, så de er ordentligt ”klædt på” til opgaven. – Kran Blok er vidende om, at ressourcerne i politiet er knappe, og vi skulle i fremtiden nødigt ende med, at der er transporter som ikke kan gennemføres, fordi politiet ikke har ressourcer til at udføre opgaven. Så det haster med en uddannelse til førere af ledsagerkøretøjer, siger Kran Blok Erfas formand for styregruppen Frank Segall til Danmarks TransportTidende i forbindelse med Kran Blok Erfas årsmøde i Odense. I sin beretning sagde Frank Segall at 2010 var lidt bedre end 2009 - og 2011 tegner lidt bedre for aktørerne inden for kran- og særtransportfeltet.

Transportbarometer

EU

EU

54 Fragt i %

DK

BE 26

DK

DE 30

DK

10 37 HU 23 IT 10 NL 59 PL 12

DK DK DK DK DK

46 Laderum i %

ES

FR

74 70 90 63 77 90 41 88

BE

DK 60

DE

DK 56

ES

DK 66

FR

DK 48

HU

DK 37

IT

DK 58

NL

DK 36

PL

DK 85

40 44 34 52 63 42 64 15

Det europæiske spotmarked for fragt udvikler sig i alle retninger. Der er dog en tendens, der viser et faldende antal fragttilbud ud af Danmark, mens trafikken til Danmark fra stort set alle destinationer – på nær fra Polen - nærmer sig balancepunktet.

Talværdier fra 18.01.2011 - 31.01.2011.

Sådan virker TimoComs markedsbarometer: TimoCom tæller antallet af fragt-tilbud og laderums-tilbud i selskabets internationale fragtbørs. Afhængig af om der er mere fragt eller mere laderum på lastbilerne, slår barometeret ud. Tallene er udregnet på baggrund af tilbud i fragtbørsen de seneste 14 dage.

Af Gwyn Nissen Når politikerne skal til at revidere godskørselsloven, så er der god grund til at kigge på garantikravene i den tilhørende godsbekendtgørelse. Ikke så meget de beløb, som politikerne nu foreslår reguleret ned på EU-niveau, men derimod til kravene til den bankgaranti der kan stilles, som alternativ til en dokumentation af at kapitalkravet er opfyldt. Det mener statsautoriseret revisor hos KPMG, Kaj Glochau, der også anerkendt som en af landets transporteksperter. En revision af godskørselsloven har netop været til høring, og her har branchen blandt andet været uenig om de fremtidige krav til uddannelse, ligesom branchen er splittet i spørgsmålet til kapitalkravene. Hidtil har en vognmand skullet stille med 150.000 kr. for de første to tilladelser og herefter 40.000 kr. i egenkapital for hver tilladelse herefter. I de nye regler, der er tilpasset EU, er kravene 70.000 kr. for den første tilladelse og herefter 40.000 kr. for efterfølgende tilladelser.

Krav skaber ordnede forhold - Ved at stille krav til en vis egenkapital undgår man, at nogen etablerer sig uden at være besiddelse af et vist økonomisk grundlag. Det medvirker til, at man tænker sig om og driver en ordentlig og veldrevet forretning, hvilket reducerer risikoen for f.eks. overtrædelser af vejtransportlovgivningen samt mangelfuld vedligeholdelse. Det giver lige konkurrence, en øget trafiksikkerhed og er også en sikkerhed for transportkunderne, siger statsautoriseret revisor Kaj Glochau, KPMG, om intentionerne i godskørselsloven.

- Hvis en virksomhed er dårligt økonomisk funderet kan den komme under pres fra kreditorerne, og derved føle sig presset til at løbe risici og foretage handlinger, den ellers ikke ville have gjort. Problemet i forhold garantikravene er, at en vognmænd reelt ikke behøver have den krævede egenkapital og faktisk kan opnå tilladelser selv med en stor negativ egenkapital. - Det er for let at holde en underkapitaliseret virksomhed kørende, hvilket næppe er intentionen med loven, mener Kaj Glochau.

Garanti er nok En vognmand kan i realiteten få godskørselstilladelser, selv om der ingen penge er i kassen. Det sker, hvis han i stedet for selv at have penge eller få tilført midler, i stedet kan få udstedt en bankgaranti. Kaj Glochau giver et regneeksempel: Hvis en virksomhed har en negativ egenkapital på 3 mio. kr., og skal kunne dokumentere en egenkapital på 1,15 mio. kr. for at kunne opnå - eller få fornyet - tilladelser, så er der i dag to muligheder: Enten skal virksomheden tilføre 4,15 mio. kr. i kapital, eller også skal den fremskaffe en bankgaranti på 1,15 mio.kr. - Typisk vil en virksomhed i den situation vælge den sidste løsning, siger Kaj Glochau. Er godskørselslovens intentioner omkring kapitalkravet så opfyldt? Den reelt ansvarlige kapital bliver jo derved ikke 1,15 mio.kr., men minus 1,85 mio. kr., for den reelle tilførsel er jo kun 1,15 mio.kr. Hullet efter den negative egenkapital på de minus 3 mio.kr. er jo ikke blevet fyldt op. Endnu værre bliver det, hvis sikkerhedsgrundlaget for bankens garantistillelse etableres

ved pant i virksomhedens egne aktiver, mener Kaj Glochau: - For i den situation er der ikke tilført noget som helst, og den reelt ansvarlige kapital er da fortsat minus 3 mio. kr. - og med reglerne om virksomhedspant og fordringspant kan en virksomhed bruge sine egne aktiver, typisk kundetilgodehavender, som sikkerhedsgrundlag for en bankgaranti, således at banken derved ikke løber nogen risiko ved at stille garantien. Der bliver jo netop ikke tilført nogen reel kapital når en bankgaranti udbetales, for så reduceres det som virksomheden får ud af sine kundetilgodehavender med et tilsvarende beløb som det der udbetales fra bankgarantien.

Ikke mange sager Han peger på, at der næppe er mange af disse sager, for vognmanden skal trods alt have banken til at stille en garanti. - Men selv i den korte tid, hvor en sådan virksomhed er aktiv, kan den ødelægge meget for andre virksomheder på markedet og der er potentielt også en trafiksikkerhedsmæssig risiko, siger KPMG-revisoren, der peger på, at en virksomhed med fokus på ”næstedags likviditet” vil være mere tilbøjelig til at dumpe priserne, og springe serviceeftersynet over, for at få likviditet til at betale regningerne fra de kreditorer der har sendt virksomheden til inkasso. - Det er heller ikke sikkert at virksomheden, der selv kan stille med den nødvendige egenkapital, kan holdes i live for evigt, men når politikerne alligevel kigger på godskørselsloven, så var det oplagt at se på, om bekendtgørelsens garantikrav lever op til intentionerne med loven, siger Glochau. gn@transporttidende.dk

– søger kandidater til

“Årets Talent 2011” 15. februar 2011 er fristen for at komme med forslag til, hvem der skal være ”Årets Talent 2011”. Der skal være tale om en medarbejder, der i sit daglige virke har udvist stort engagement og potentiale, og som har gjort en forskel i en virksomhed i transportbranchen. Med prisen følger et legat på 50.000 kr.

Se mere på www.fdefonden.dk

Flere lastbiler stjæles Næsten hver anden dag i 2010 fik danske vognmænd stjålet en lastbil eller en lastbiltrailer. Med hele 175 tyverier i fjor - mod 43 i 2006 - er der tale om firedobling på fire år, viser tal fra forsikringsbranchen, der kalder udviklingen bekymrende. - Tyveknægtene er kommet godt fra start i år. Indtil nu er der 19 gange, altså stort set én gang om dagen, blevet stjålet en lastbiltrailer eller en lastbiltrækker, siger konsulent Tommy H. Hansen fra Forsikring & Pension til Avisen.dk. Hårdest ramt er Syd- og Sønderjylland og Trekantsområdet, hvor tyvene går målrettet efter især de kostbare køletrailere, der holder fødevarer nedkølet. Op i mod halvdelen af de stjålne lastbiler og trailere bliver dog fundet igen takket være satellitovervågning, der kan finde frem til lastbilen - nogle gange indeholdende en tyv, der var uvidende om, at gps-sporing var skjult i bilen eller i traileren. - Der er ingen tvivl om, at mange østeuropæere står bag tyverierne, men der findes altså også danskere blandt tyvene, understreger politikommissær Christian Østergård fra Det Kriminalpræventive Sekretariat ved Syd- og Sønderjyllands Politi. Han understreger, at de tal, som Forsikring & Pension fremlægger, også indeholder tyverier sket i udlandet.

Euromaster-centre flytter sammen Kun få kilometer skiller Euromasters afdelinger i Skrydstrup og Haderslev, og det tager dækfirmaet nu konsekvensen af. 1. februar flyttede de to sønderjyske centre sammen på Haderslev-afdelingens nuværende adresse, Vinkelvej 7. - Et par steder i landet, hvor vi har afdelinger placeret meget tæt, har vi valgt at samle kompetencerne. Derved kan vi udnytte materiel- og personaleressourcer bedst muligt, hvilket gør os mere konkurrencedygtige. Samtidig kan kunderne glæde sig over, at vi på den måde samler endnu flere kompetente fagfolk hvert sted, forklarer operationel chef Christian Jakobsen. Han oplever, at kunderne først og fremmest lægger vægt på rådgivning, kvalitet og gode tilbud. - Faktisk kan vi se, at en del kunder fra Vojens-området allerede i dag benytter vores centre i Haderslev, Aabenraa og Kolding i forbindelse med indkøb eller arbejde i disse byer. På landsplan vil vi hellere undvære nogle enkelte afdelinger og så til gengæld sikre, at der er mest muligt at komme efter for kunden det enkelte sted. Sammenlægningen betyder, at Euromaster i Haderslev får 30 års dækerfaring ind af døren, når dækmontør Finn Rasmussen flytter med Vojensafdelingen.


2011 - UGE 06   TRANSPORTTIDENDE    5

AKTUELT

Nagel-Group tror på Andreas Andresen A/S Nye tider: Padborgkoncernen skal rykke tættere sammen med sit tyske moderselskab. Dansk afløser søges for direktør Steen Sørensen. Af Gwyn Nissen Tyske Nagel-Group har store planer med Andreas Andresenkoncernen i Padborg. Det understreger en af Nagel-Groups topchefer, Bernhard Heinrich, der er ansvarlig for forretningsområderne Spedition & IT samt ordførende direktør, i et interview med Danmarks Transport-Tidende. Andreas Andresen A/S og administrerende direktør Steen Sørensens veje skiltes for to uger siden – dels på grund af dårlige økonomiske resultater i 2009/10 og dels på grund af uenighed om den kommende strategi. Den går ifølge Bernhard Heinrich blandt ud på at knytte Andreas Andresen A/S endnu tættere på Nagel-gruppen. Nagel-Group er dog gået i gang med at lede efter Steen Sørensens afløser – en dansker, der skal stå i spidsen for Andreas Andresen A/S sammen med den nuværende administrerende direktør Dieter Goldmann.

Hvad har Andreas Andresen A/S været igennem de seneste år? - Nagel-Group gik i 2001 ind i Andreas Andresen A/S ved at overtage 47,5 procent af aktiekapitalen. I mellemtiden har vi udnyttet yderligere aktieoptioner, så Nagel-Group i dag ejer 80 procent af aktierne. De øvrige 20 procent ejes af Luise Andresens Fond. Andreas Andresen A/S har udviklet sig positivt gennem årene. Omsætningen har været sti-

Andreas Andresen A/S skal i fremtiden rykke tættere på moderselskabet Nagel-Group i Tyskland, siger en af Nagels topchefer, Bernhard Heinrich, om den fremtidige strategi, der igen skal skabe overskud i Padborg-koncernen. gende – dels gennem organisk vækst og dels gennem opkøb. Virksomheden har indarbejdet nye services og har udviklet sig på en række markeder. Derfor bryder jeg mig heller ikke særlig meget om formuleringen „hvad vi har været igennem“ – det er negativt ladet.

Hvordan var situationen før krisen – og hvordan er Andreas Andresen A/S kommet igennem krisen? - Andreas Andresen A/S er – ligesom andre under finanskrisen – blevet ramt på forskellige områder. På den ene side har varestrømmene forandret sig og på anden side måtte vi reducere kapaciteten som følge af faldende volumener. Det har taget forholdsvis lang tid, fordi vi havde en stor andel af egne biler. Hvordan ser Andreas Andresens A/S økonomiske situation ud efter underskuddet i 2009? Er situationen blevet bedre i 2010? - Nogle af de tiltag vi har gen-

facts

Nagel-Group: Omsætning 2009 Medarbejdere Egne afdelinger Lastbiler i drift

ca. 1,4 mia. euro ca. 9.400 90 i Europa ca. 4.400

Andreas Andresen A/S: Omsætning 2010 Medarbejdere Egne afdelinger Lastbiler i drift Trailere i drift

ca. 1.2 mia. kr ca. 900 6 Mere end 300 Mere end 800

nemført, er endnu ikke slået helt igennem i 2010. Derfor er resultatet i 2010 desværre blevet endnu dårligere end det var i 2009. Men vi er efterhånden på rette vej, da de tiltag vi har gennemført, nu begynder at have den ønskede økonomiske effekt. Her har det blandt andet vist sig, at det er en fordel for Andreas Andresen A/S at være en del af Nagel-Group, som agerer i hele Europa: Udover at vi kan bakke op om Andreas Andresen A/S økonomisk, er der også operative fordele ved at benytte hinandens logistiknetværk.

Hvilke udfordringer står Andreas Andresen A/S overfor – og hvor skal der ske forandringer? - Vis ser en række udfordringer og betragter disse med optimisme, da vi ser disse udfordringer som en chance. Det, vi har været igennem i Danmark de seneste måneder, har ikke været særligt behageligt for virksomheden, men på den anden side er det ingen grund til at stikke hovedet i sandet. Vi vil blandt andet vokse yderligere i Norden med Andreas Andresen A/S. Men det betyder, at vi bliver nødt til at integrere Andreas Andresen A/S yderligere i Nagel-Group. Det kræver til dels en ny tankegang, at gennemføre denne forandringsproces, men vi er sikre på, at medarbejderne i Danmark og i de andre europæiske lande, nok skal håndte-

re integrationen på bedste vis, så alle får gavn af det. Men vi står også overfor nye markedskrav. Det gælder dels ændringerne i varestrømmene, manglen på chauffører og materiel samt den voksende koncentration af markeder. Men vi er fortrøstningsfulde, at vi med vores netværk og økonomisk ballast er bedre til at håndtere denne situation end andre.

Hvilke planer har NagelGroup med Andreas Andresen A/S? - Selvfølgelig har vi i forbindelse med Andreas Andresen A/S spurgt os selv, om vi skulle vokse eller konsolidere os. Og svaret er ganske ligetil: Vi gør begge dele. På den ene side vil vi øge salgsaktiviteterne og blandt andet satse mere på kontraktlogistik. Vores forretning er „High Volume – Nickel and Dime – Business“ og betyder, at større mængder fører til yderligere synergier, som igen fører til en optimering af omkostningerne. På den anden side råder vi gennem vores europæiske netværk over nogle fordele når det gælder produktionsomkostninger, og dem skal vi selvfølgelig også udnytte i Andreas Andresen A/S. Vi er overbeviste om, at Andreas Andresen A/S som en integreret del af Nagel-Group kan tilbyde kunderne mere, end hvis der var tale om en stand-alone-løsning. Af samme grund kommer

Andreas Andresen A/S også udadtil til at rykke tættere på Nagel-Group. Det vil allerede ske i år i forbindelse med omfattende investeringer i nye køretøjer. Udadtil kommer Nagel-Group i de kommende år således til at fremtræde som én virksomhed – det kommer også til at omfatte Andreas Andresen. Endelig er vi på udkig efter en dansker til ledelsesgruppen. Vores landechef Dieter Gold-

mann har gennem mange år haft succes med at opbygge og integrere virksomheder i Nagel-Group. Han får sammen med den nye danske leder ansvaret for de nordiske aktiviteter og markeder. Den nye ledelse skal ikke kun tage sig af integrationen af gruppens operationer, men også sikre, at der sker en integration af virksomhedernes kulturer. gn@transporttidende.dk

Leasi ng · F i nan si eL sp r edn i ng er Far i ng · eksp erti se Esben Alstrup Jensen Kundechef

Mobil: +45 51 28 57 37 E-mail: eaj@kronekapital.dk

Hans Åbo Sørensen Kundechef

Mobil: +45 20 90 66 04 E-mail: has@kronekapital.dk

Jan Schøler Nielsen Kundechef

Mobil: +45 23 44 57 27 E-mail: jsn@kronekapital.dk

- Læs mere om leasing af person-, vare- og lastbiler på www.kronekapital.dk Krone Kapital A/S · Havnegade 15 · 7900 Nykøbing Tlf. +45 96 70 34 00 · Fax +45 96 70 34 01 · www.kronekapital.dk


6    TRANSPORTTIDENDE   UGE 06 - 2011

aktuelt

Minister ønsker transportpoliti Slikkepind: Hans Christian Schmidt ønsker et dansk transportpoliti efter tysk forbillede.

Venstres trafikordfører vil samtidig mildne sanktionerne for chaufførernes uforvarende og betydningsløse betjeningsfejl af lastbilernes tachografer. - Køre/hviletidsregler skal overholdes uden diskussion. Forhammeren skal falde, hvis en

Af Gwyn Nissen

100 lastbiler taget i politirazzia

Branchen ønsker det og ministeren tilsyneladende også: Danmark skal have et transportpoliti efter tysk forbillede. Det gav transportminister Hans Chr. Schmidt udtryk for ved Transport Økonomisk Forenings årlige godskonference i Padborg. I Tyskland går BAG, Bundesamt für Güterverkehr, på jagt efter godstransportører, der overtræder køre/hviletid, overvægt, køretilladelser, vejafgift mm. Hans Chr. Schmidt har bedt Trafikstyrelsen komme med et oplæg til hvordan et sådant transportpoliti kan organiseres. I dag ligger en del af ansvaret nemlig i justitsministeriet, mens andre forhold ordnes i transportministeriet. - Hvis det kan lade sig gøre i Tyskland, så burde det også kunne lade sig gøre herhjemme, mener transportministeren. Han er nærmest sikker på op-

Er Danmark kommet tættere på en tysk model med et egentligt transportpoliti? Både branchen og politikere ønsker en BAG-løsning. bakning fra branchens organisationer – de har hele vejen rundt opfordret til øget kontrol for at undgå snyd i branchen og sikre lige konkurrenceforhold. Opfordringen til et egentligt transportpoliti kommer i kølvandet på en tv-udsendelse, hvor DR satte fokus på omfattende snyderi med kørehviletidsbestemmelserne og tachografen.

Bred opbakning Hans Christian Schmidt har tilsyneladende bred opbakning - ikke kun fra branchen. Også Enhedslisten mener, at de mange overtrædelser af køreog hviletidsreglerne kun kan stoppes, hvis der indsætte flere specialuddannede politibetjente, så der kan gennemføres flere kvalificerede kontroller. - Det har jeg krævet flere gange i løbet af de seneste år, uden at

det har givet resultat. Jeg håber, at den øgede opmærksomhed, der nu kommer omkring sagen, kan sikre et flertal for en sådan løsning, siger Per Clausen, trafikordfører for Enhedslisten. Han har indkaldt justits- og transportministeren i samråd om sagen.

Mildere straffe Kristian Pihl Lorentzen vil også snyderiet til livs, men

Mens DR-programmet ’Bag facadens’ omdiskuterede afsløringer af overtrædelser i én bestemt vognmandsvirksomhed, kunne færdselspolitiet i Nordjylland konstatere at problemet er udbredt. Efter tre døgns lastbilkontroller på motorvejen ved Støvring, kunne ordensmagten konstatere, at der blev uddelt bøder til 100 ud af 125 kontrollerede lastvogne. I 68 tilfælde var der bøder til chaufførerne på typisk 6.000 til 15.000 kroner, mens vognmanden får en bøde i 42 tilfælde. Det oplyser Nordjyske Medier. - Jeg er desværre ikke forbavset over resultatet, der ligner det resultat, der plejer at være,

Sagt i debatten

Stort ansvar at køre store lastbiler... - Hos ATL tager vi klart afstand fra bevidst snyd og svindel med tachograf og køre- og hviletidsreglerne. Det skal ikke være muligt at opnå en konkurrencemæssig fordel ved at snyde på vægten. Men når det er sagt, sker overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne sjældent fordi en chauffør kører alt for mange timer i træk uden hvil. Simple betjeningsfejl og tastefejl i det komplicerede system sker uden, at det har betydning for trafiksikkerheden. Det sætter problematikken i relief, siger branchedi-

rektør i ATL, Anne Windfeldt Trolle. Hun nævner en række – i branchen – velkendte problemer med tachografen: - At chaufføren holder en delt pause 15 + 30 minutter i omvendt rækkefølge. Det udløser en bøde/ overtrædelse - At chaufføren har glemt at trykke på pauseknappen, når han holder hvil - Manglende indtastning af døgnhvil, hvor det er tydeligt, at hvilet er afholdt - Manglende indtastning af landekode

- Chaufføren glemmer at registrere, at vognen er ombord på en færge Ovennævnte forseelser indgår i statistikken over køreog hviletidsovertrædelser, og er med til at give et billede af en branche, der konsekvent snyder, påpeger Trolle, der forklarer, at en chauffør må overtræde køre- og hviletidsreglerne 12 gange, før han mister kortet. Det skal sættes i forhold til, at en chauffør i betjener systemet 21.000 i sit chaufførliv.

Hvor meget vil der ske Transportminister Hans Christian Schmidt reagerede hurtigt på TV-udsendelsen om ”Livsfarlige Lastbiler” med at kræve en særlig kontrol-gruppe i stil med BAG i Tyskland. Nu skal der ske noget, siger han. - Tilbage står så et yderst relevant spørgsmål om, hvor meget, der vil ske. Vi må i FDL klart fastslå, at FDL er

tilhænger af en skærpet kontrol, og desuden tilhænger af, at de gentagne, grove snyderier skal koste tilladelserne og kæmpe bøder. Men er der politisk mod til at tage så hårdt fat helt nede omkring nældens rod? Vi tvivler, lyder det i en kommentar fra Frie Danske Lastbilvognmænd. FDL frygter, at det er Trafikstyrelsen, der skal udarbejde

et effektivt kontrol-system. - For når man i Trafikstyrelsen nærmest vægrer sig mod at skride ind over for ordentligt dokumenterede ulovligheder, hvordan i alverden skal man så stole på, at Trafikstyrelsen kan og vil vejlede en minister på bedste vis? spørger FDL.

ITD siger ja Det almindelige politi har ikke tid til at gennemføre flere kontroller, mener International Transport Danmark. - De har knap tid til hr. og fru Jensen. Derfor har det været vores klare melding, at vi skal have et korps, der

helliger sig godstransport fra varebiler og hele vejen op, siger ITD’s formand Mogens Therkelsen til transportnyhederne.dk. Det har været vores klare melding, at vi skal have et korps, der helliger sig godstransport fra varebiler og hele vejen op.

Uddannelse Dansk Transport & Logistik opfordrer til et hastemøde mellem de ansvarlige ministerier og branchen. - På baggrund af de seneste dages debat om snyd med køre- hviletid i transportbranchen og på baggrund af nattens razzia på lastbiler ved Støvring opfordrer vi til, at transportministeren og justitsministeren indkalder branchen til møde hurtigst muligt, så vi kan få drøftet en løsning på problemerne. Der er sket en helt uacceptabel stigning i antallet af køre- hviletidsovertrædelser, og det må politikerne og branchen få stoppet i fællesskab, siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard. Han noterer sig med til-

fredshed, at transportministeren er gået i gang med at undersøge mulighederne for sådan en særlig transportmyndighed. - Derudover er det vigtigt at sikre en godt uddannet arbejdsstyrke i branchen, så fx køre-hviletidsreglerne, der er baseret på komplicerede EU-regler, kan blive gennemgået for alle nye vognmænd, siger Erik Østergaard. DTL tager afstand fra enhver overtrædelse af lovgivningen og gældende regler, men understreger, at netop køre- hviletidsområdet giver mange politisager, hvor der er stor tvivl om sagernes berettigelse.

vognmand eller chauffør bevidst foretager svindel. Derimod skal man fare med lempe, hvis en chauffør kommer til at fejlbetjene en tachograf uforvarende, siger Kristian Pihl Lorentzen, der bakker sin partifælle op om dannelsen af et transportpoliti.

når vi laver tungvognskontroller, men trist over at der ikke er nogen bedring at spore, siger vicepolitiinspektør i Færdselsafdelingen, Ole Juul Schmidt. Det er især fristelsen til at manipulere med lastbilens fartbegrænser og omgå køre- og hviletidsbestemmelserne, der bringer chauffører og vognmænd i fedtefadet. - Der er alt fra snedigt teknisk udstyr til Storm P-opfindelser, og når vi stopper disse chauffører ved de godt, det er galt, og at det koster, men de snyder alligevel og håber, de når frem uden at blive stoppet, forklarer Ole Juul Schmidt, der understreger, at kritikken ikke er rettet mod hele vognmandsbranchen, men kun de brodne kar.

Dialog om ’livsfarlige lastbiler’ Transportminister Hans Christian Schmidt har indkaldt transportbranchen til møde om, hvordan man kommer snyd med køre- hviletid til livs. Det sker efter, at DTL – dagen efter det kontroversielle DR-program ’Bag facaden – Livsfarlige Lastbiler’ torsdag i sidste uge – opfordrede ministeren til hurtigt at indkalde branchen til møde om sagen. - Vi ved, at ministeren ligesom branchen tager sagen alvorligt og er glade for, at ministeren indkalder til møde torsdag d. 10. februar.Vi vil i DTL gøre, hvad vi kan for at komme med forslag til, hvordan man kan reducere snyd med fartskriveren i lastbilerne. Al snyd er helt uacceptabelt, og det er at udfordre trafiksikkerheden, som jo er årsagen til, at man har køre- hviletidsregler. Det er samtidig vigtigt med en nuanceret debat, fordi mange køre- hviletidssager ikke skyldes bevidst snyd, men bl.a. usikkerhed om et ret kompliceret regelsæt fra EU, siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.


Region Sjælland · Hovedstaden · Sverige 2. SEKTION

DANMARKS TRANSPORT-TIDENDE

Uge 06 - 2011 - 34. ÅRGANG

Ontime Logistics klar til dansk offensiv Sammen: Et stærkt nordisk netværk og høj kvalitet er blandt de gode salgsargumenter, der tiltrækker nye kunder til det norsk-svensk-danske logistikselskab Ontime Logistics. Af Lars Lassen Sammensmeltningen af norske Cargo Partner, svenske Globex og STS, der havde egne afdelinger i både Danmark, Norge og Sverige, har skabet en ny seriøs logistikudbyder i mellemstørrelse, der samtidig har sat en aktiv vækstkurs med ejeren – den finske kapitalfond Capman – i ryggen. - Selskabet er i vækst, og vi har som mål at fordoble omsætningen inden 2015, siger Carsten Trads Sørensen, der er direktør for Ontime Logistics i Danmark. Koncernen omsætter samlet for en milliard kroner og er repræsenteret på 15 centrale steder i Norden, med hovedkontor i Oslo. Samlet tæller medarbejderstaben 220 ansatte i de tre nordiske lande og selskabet håndterer dagligt omkring 2000 forsendelser. Mens Ontime Logistics afdelinger i Sverige og Norge er omtrent lige store både på volumen og omsætning, så halter den danske afdeling lidt efter.

Det korte ben - Danmark er så at sige det korte ben i taburetten. Derfor skal vi øge vores volumen her i Danmark, så taburetten ikke står og vipper. Derfor har vi øget vores salgsindsats markant, så vi i dag har fire sælgere mod tidligere kun en. Det har faktisk givet ganske gode resultater allerede, fortæller Carsten Trads Sørensen, der blev hentet til Ontime Logistics fra DSV for knap halvandet år siden. - Vi voksede netto 20 procent sidste år. Vi måtte ganske vist sige farvel til kunder, svarende til 10 procent af omsætningen. Mange transportkøbere har fokuseret på at mindske deres omkostninger under finanskrisen og det har som bekendt skærpet konkurrencen markant. Men i det vanskelige marked er det lykkedes os at hente nye kunder ind,

Her vil Ontime Logistics dog gerne vokse på destinationer til Nord- og Sydamerika.

Tæt på kunden Selv om Ontime Logistics gerne vil være større, så fokuserer virksomhedens ledelse på at bevare en række af de dyder, som mindre virksomheder kan tilbyde kunderne. - Ontime Logistics forsøger at bevare fordelene ved at være en relativt lille virksomhed, samtidig med at vi er et større netværk. En lille organisation kan hurtigere tilpasse sig til kundernes behov, og derfor har vi fokus på at bevare denne organisatoriske adræthed, samtidig med vi bliver større. Ontime Logistics vil populært

sagt være større end de små, men mindre end de store, eller som der står på koncernens hjemmeside ”Be big enough to be professional and small enough to care.” - Små virksomheder er gode til at følge med kundernes ønsker og behov, mens større virksomheder kan effektivisere og automatisere produktionen – noget som mange store kunder ønsker og forventer. Vi vil gerne bevare den tætte kontakt til kunden, men vi vil også kunne matche de store udbydere på markedet med et udbygget integreret netværk, siger Carsten Trads Sørensen.

Dansk vækstkurs Ontime Logistics i Danmark ledes af Carsten Trads Sørensen, 42, der kommer med en solid speditør-erfaring i bagagen fra DFDS og sidenhen DSV.

- Danmark er så at sige det korte ben i taburetten. Derfor skal vi øge vores volumen her i Danmark, så taburetten ikke står og vipper. Carsten Trads Sørensen, Ontime Logistics

svarende til 30 procent af omsætningen. Og en netto omsætningsvækst på en femtedel på et år er ganske pænt, hvis jeg selv skal sige det, siger den 42-årige direktør.

Vækstmarked Ontime Logistics i Danmark har lokationer i Århus og i Frihavnen i København. Selskabet beskæftiger i alt 40 ansatte i Danmark, heraf 15 i Århus og 25 i København.

Carsten Trads Sørensen er en del af det yngre skandinaviske lederteam, som ejeren har indsat for at strømline virksomheden. - De ser logistikmarkedet som et vækstmarked, der trænger til konsolidering og derfor har de valgt at investere her. De gik ind og købte op lige ved indgangen til finanskrisen, der så satte processen lidt på hold. Men den er allerede på vej op på fulde omdrejninger igen.

Som det ofte er tilfældet, når eksterne investorer går ind og overtager selskaber, så er der sat et nyt ledelsesteam i spidsen, der kan sætte en mere aktiv dagsorden og fastlægge en mere langsigtet strategisk udviklingsplan. Det var noget af det jeg syntes er spændende at være med til - og det var derfor jeg sagde ja til jobbet, siger Carsten Trads Sørensen. Ontime Logistics nordiske netværk dækker 98 procent af Danmark, Norge og Sverige. I Finland samarbejder selskabet med partneren Beweship. Biltrafikker udgør i sagens natur en væsentlig andel af Ontime’s aktiviteter, men selskabet har også afdelinger for togtrafik (godstog fra kontinentet, der lander i Danmark, hvorfra varerne distribueres videre ud i Norden), en sø- og luftafdeling, hvor der primært er aktiviteter på trafikkerne fra Asien.

Ontime Logistics danske direktør lægger ikke skjul på, at den flotte organiske vækst på netto 20 procent i 2010 ikke gør det alene. - Vores ejere er indstillet på nye opkøb og der er fastlagt en aggressiv vækstplan. Derfor er vi også på udkig efter interessante emner her i Danmark. Der er fortsat behov for konsolidering i branchen og her er vi klar til at drive udviklingen. Der er simpelthen behov for større enheder, hvis indtjening og service skal op på et rimeligt niveau for både kunder og investorer, siger Carsten Trads Sørensen. Opkøbsplanerne betyder også, at Ontime Logistics er på udkig efter en ny lokation i Københavns-området. Pladsen på Orient Plads på Københavns Frihavn er allerede trang og hvis der skal være plads til tilkøbte medarbejdere og godsvolumen, så skal der større rammer til. - Enhver virksomhed er afhængig af sine medarbejdere og her er vi heldige, fordi vi

har en række utroligt dygtige speditører og lagerfolk. Det er dem, der gør en forskel i hverdagen og det er organisationen bevidst om. Hvis vi skal fastholde og udvikle dem, så skal der være plads til at alle kan gøre deres indflydelse gældende, siger Carsten Trads Sørensen.

Elever Et andet eksempel på selskabets langsigtede medarbejderfokus er at Ontime Logistics i Danmark har ansat fire elever. - Det er vores medarbejdere, der får tingene til at glide for vores kunder. Derfor er de også vores vigtigste ressource. Som vores navn antyder, så lægger vi stor vægt på at levere varerne til tiden. Det kan godt virke som et pres for hele organisationen, når man fokuserer så stærkt på kvalitet. Men det tvinger alle led til at systematisere produktionen og dermed bliver det faktisk lettere for alle parter på længere sigt. Kvalitet kan altid betale sig på lang sigt, siger Sørensen.


8    TRANSPORTTIDENDE   UGE 06 - 2011

Region Sjælland · Hovedstaden · Sverige

CMP er klar til fremtiden Her går det godt: Både på den danske og den svenske side af Øresundsregionen er der dynamisk optimisme at spore blandt CMPs kunder. Af Finn Bruun Bilimporten er vokset med 50 procent over Copenhagen Malmø Port, og væksten på de forskellige forretningsområder stiger i øjeblikket samlet set med 5-10 procent. Det, sammenholdt med at den dansk-svenske havn er klar med store jomfruelige arealer i både Malmø og København, gør at CMP er mere end klar til fremtiden. - Vi ser vældig optimistisk på fremtiden for Copenhagen Malmø Port. Og det gør vi af flere grunde, siger vicedirektør Lennart Pettersson, CMP - For det første har vi nye aftaler på plads for både København og Malmø. Det betyder en afklaring af vores virksomhed helt frem til 2035, så nu

Har du brug for grøn inspiration? istik 2011

Bæ B æreedy dygt g ig ig T Trra raan nssp ns po po orrtt & L Lo og gistik

2011

Bæredygtig Transport & Logistik 2011

E 2011 – TH

– THE GRE EN WAY

GISTIK RT & LO ANSPO

ORT & LOG ISTIK 2011

IG TRANSP

BÆREDYGT

GTIG TR BÆREDY

og port & L r nssp tig Tra Bæredyg

WAY GREEN

en WayThe G reen

The Gre

Way

The Green Way

Magasinet er gratis - du betaler kun for portoen

Rekvirer det antal du skal bruge hos Edel Jensen, tlf. 7010 0506 eller edel.jensen@transporttidende.com

kan vi virkelig disponere For det andet går CMP for alvor i gang med at bygge og udvikle i år. - Således får vi med det store byggeri i Norra Hamnen i Malmø anlæg til både ro-ro og containere, ligesom vi får en stor kombi-terminal, siger Pettersson. CMP bygger tilpas langt fra bymidten på et 1 million kvadratmeter stort helt jomfrueligt areal. - Det betyder at vi kan udvide med 5- 600 procent i fremtiden på disse segmenter. Samtidig er vi tæt på motorvejsnettet og det nationale jernbanenet. Vi er utroligt glade for den mulighed for at kunne ekspandere, siger CMP-direktøren. - Det store nye areal kan vi sammen med Malmø by disponere til havne-relateret virksomhed – altså til havnens kunder så som logistikvirksomheder, distribution eller fremstillingsvirksomhed. Den fælles betingelse for dem alle er, at de skal bruge havnen og den tilhørende infrastruktur, forklarer Lennart Pettersson.

kunder. Vi har hidtil manglet areal til netop dette formål i København, så vi er glade for, at det nu er lykkedes. Vi investerer 100 mio. d.kr. til infrastruktur – veje, el osv., fortæller Lennart Pettersson. Længere nordpå i Københavns Frihavns område er havnen sammen med byen ved at projektere en ny krydstogtskaj, som bliver 1100 meter lang. Det er en fremtidssikring af krydstogtsfaciliteterne, hvor 2013 sæsonen er i centrum og vejforbindelsen vil være klar. Det er en stor investering – i størrelsesordenen 400 millioner danske kroner. - Så vi ser positivt på fremtiden, fordi vi får et stærkere instrument og bedre produktionsanlæg. På Malmø-siden har vi nu muligheden for at flytte både færge- og containervirksomheder ud, så der bliver plads til bil-importen, nemlig 150.000 kvadratmeter til det formål, fortæller Lennart Pettersson. - Det viser, at vi virkelig tror på udviklingen inden for de forskellige segment.

Prøvestenen På Københavns-siden er det ikke mindst olie- og bulkterminalen på Prøvestenen, der bl.a. betjener Københavns lufthavn, der er i centrum i år. Her har havnen nu omkring 200.000 kvadratmeter ligeledes jomfruelig jord til bulkformål - med kajer. - Det begynder vi nu at tage i brug til udlejning til bulk-

Solid tro på fremtiden CMP oplever i øjeblikket en vækst-stigning på mellem 5 og 10 procent, selv om der er forskelle inden for forretningsområderne. - F.eks. har vi en stærk vækst inden for bil-aktiviteterne, hvor væksten efter de dårlige tider nu er steget med 50 procent. Folk køber biler igen. I Sverige har vi også en stærk

Massive areal-udvidelser skal sikre CMPs fremtid. Optimismen spirer og fremgangen er på vej - her Norra Hamnen projektet i Malmø.

vækst i kombitransporten, siger vicedirektøren. - Når vi taler med kunderne på de forskellige forretningsområder, møder vi en forsigtig optimisme de fleste steder. Selv er vi jo i en form for konsolideringsfase, hvor vi gør klar til udvikling mange år fremover, men vi fornemmer klart at Øresundsregionen er både dynamisk og stærk nu, og vi oplever, at der komme mange forespørgsler om nyetablering af virksomheder – både fra kunder og indirekte kunder, siger Lennart Pettersson. - Samme melding får vi, når vi taler med de to byers erhvervsafdelinger. Signalerne er klart positive.


2011 - UGE 06   TRANSPORTTIDENDE    9

Region Sjælland · Hovedstaden · Sverige

Citylogistik-projekt på vej København: Kommunen har fået tilsagn om støtte til forundersøgelser til et citylogistik-projekt efter hollandsk forbillede. Af Lars Lassen Et nyt københavnsk citylogistikforsøg er på vej i støbeskeen. I slutningen af april forventes Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune at give grønt lys til et forundersøgelsesprojekt, der skal kortlægge mulighederne og interessen for en citylogistikordning efter hollandsk model. - Vi har fået tilsagn om et tilskud på 1,7 millioner kroner fra Trafikstyrelsens grønne pulje, der skal medfinansiere et undersøgelsesprojekt, som vi har udarbejdet sammen med CBS og DTU, fortæller Tanja Provstgaard fra Center for Trafik i Københavns Kommune. - Vi kommer nu med en indstilling, der skal forelægges politikerne til godkendelse 28. Februar. Det er erfaringerne fra den hollandske by Nijmegen, der har inspireret til Københavns Kommunes nyeste tilløb til en egentlig citylogistikordning. Her deltog kun 12 – temmelig skeptiske – butikker i starten af den frivillige ordning. I dag er 250 butikker tilmeldt ordningen i Nijmegen og en række andre byer i Holland har kopieret ordningen. Her distribueres varerne ud til de tilmeldte butikker fra ét fælles centrallager i udkanten af byen. Det mindsker antallet af kørte lastbilkilometer i bykernen, og antallet af leveringer til butikkerne, der dels kan koncentrere varemodtagelsen til et

begrænset tidsrum og dels kan nyde godt af flere kunder i butikkerne, fordi mange kunder holder sig væk fra byens hovedstrøg, når der er trængsel af tunge køretøjer.

Ikke et kommunalt projekt Forundersøgelsen skal blandt andet lodde interessen for at deltage i en citygodsordning i detailhandlen. - Når vi får grønt lys fra politikerne, så går vi i gang med at undersøge om der overhovedet er basis for et sådant projekt blandt butikkerne i indre by. Her vil vi lave en spørgeskemaundersøgelse, der skal understøttes af en række enkeltinterviews for at finde ud af, om der er interesse og opbakning til en citygodsordning og hvilke serviceydelser en sådan citylogistikløsning skal tilbyde. Vi skal også finde ud af, hvad er det for barrierer, der eventuelt skal overvindes og hvad vi kan bidrage med her, fortæller Tanja Provstgaard. Herefter skal der laves en business-case, fordi det skal løbe rundt af sig selv. - Vi har ingen ønsker om, at starte noget op, der bare bliver en tilskudssluger. Vi skal have et koncept, der er bæredygtigt på alle områder, også økonomisk, siger Tanja Provstgaard og faststlår: - Københavns Kommune skal ikke ind og drive hverken logistikcenter eller transportvirksomhed. Vi kommer til at initiere det og så skal vi have fastlagt på forhånd, hvordan

En københavnsk citylogistikordning skal gerne være en win-win-løsning for alle parter. kommunen trækker sig ud af projektet igen.

Egnede lokationer Center for Trafik vil i samarbejde med DTU udpege egnede lokationer til en eventuel distributionscentral. Herefter bliver driften af distributionscentralen og selve distributionen formentlig udliciteret til private virksomheder. - Københavns Kommune skal ikke stå for de her transporter, det hverken vil vi eller kan vi i henhold til kommunalfuldmagten. Derfor er vi også i dialog med Transportministe-

Grønnere med biodiesel Forsøg: Varebiler, lastbiler og busser kan uproblematisk anvende højere iblanding biodiesel end de fastsatte krav.  Af Gwyn Nissen   Trafikstyrelsen har netop offentliggjort en sammenfattende rapport baseret på fire forsøg med biodiesel. Forsøgene er afviklet i perioden 2008-2010. Der er anvendt fire millioner liter biodiesel, tilbagelagt over 7 millioner kilometer, og det har givet en CO2-reduktion på ca. 10.000 tons. - Der har ikke været motorhavarier, der kunne tilskrives brugen af biodiesel med højere iblandinger. Bilernes olie er blevet skiftet hyppigere end ved kørsel på almindelig autodiesel, men derudover er den daglige drift ikke blevet påvirket nævneværdigt, når vi ser på

resultaterne, forklarer centerleder Niels-Anders Nielsen, Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport. Det er Trafikstyrelsen, der har administreret forsøgene, som havde deltagelse af en lang række private virksomheder og offentlige institutioner. - Forsøgene har givet god indsigt i drift og miljøforhold og kan fremadrettet anvendes som drejebog for de transportvirksomheder, der ønsker at arbejde med en grønnere profil og tage ansvar for at reducere CO2-udledningen, siger transportminister Hans Christian Schmidt (V).

Forsøgene Det ene forsøg var et decideret forsyningsforsøg, hvor man i en periode solgte biodiesel i en 5 procents iblanding fra en række tankstationer. Forsøget skulle give erfaring med tvungen iblanding og ikke mindst de logistiske udfordringer, der er forbundet med et blan-

dingsprodukt. Men også dette forsøg forløb uproblematisk. Erfaringen fra forsøget vil nu blive anvendt i forbindelse med national udrulning af tvungen iblanding af biobrændstof i autodiesel. Et andet forsøg var anvendelse af ren koldpresset rapsolie. Her var udfordringerne lidt større, da brug af ren vegetabilsk olie bl.a. forudsætter ombygning af bilernes motorer. - Det var et spændende forsøg, og det dokumenterer, at ombygning af bilerne er mulig, men at det skal ske omhyggeligt, og at alle - også chaufførerne - skal være parate til de ændrede driftsforhold, der er forbundet med kørsel på koldpresset rapsolie, oplyser NielsAnders Nielsen. Højere iblandinger og brug af koldpresset rapsolie som drivmiddel er forbundet med lidt større omkostninger end almindelig autodiesel. Men med de højere omkostninger følger en reduceret CO2- udledning.

riet, for at få skabt hjemmel til at kommunen kan iværksætte en sådan ordning, fortæller Tanja Provstgaard. - Når vi har den politiske godkendelse går vi ud og inviterer

alle relevante parter herunder transportører og brancheorganisationer til diskussion om hvilke barrierer transportørerne ser i en ciytylogistikløsning. Erfaringerne fra Holland

viser at det er muligt at skabe en win-win situation for alle parter; og det vil vi også gerne have det bliver i København, slutter Tanja Provstgaard. ll@transporttidende.dk

Rammerne skal være på plads ... I en branche, der både er hårdt reguleret og ofte kritiseret, er der flere gode grunde til at være med i et fællesskab af ligesindede. Et medlemskab hos ATL er f.eks.:

› En velfungerende og gennemtænkt overenskomst med mulighed for fleksibilitet › Inspiration til udvikling af virksomheden og sparring med kolleger fra branchen i målrettede netværk › Hjælp til de daglige udfordringer – fra ansættelsesaftaler og opsigelser til sikkerhed og tachograf › Erfaren og kyndig rådgivning om branchens krævende køre- hviletidsregler › At blive en del af DI’s politiske talerør og få mulighed for at blive set og hørt af beslutningstagerne › Hurtigt overblik fra nyhedsbreve og invitationer til kurser og arrangementer, der holder dig ajour › Et rimeligt kontingent – endda nedsat i krisetider Kom med i vores fællesskab ! Få besøg af en af vores lokale konsulenter eller giv os et ring på 3377 4727. Vi glæder os til at høre fra dig og til at hjælpe dig og din virksomhed.

›› ATL – Arbejdsgiverforeningen for Transport & Logistik samler mere end 1.100 virksomheder inden for transport og logistik – store som små. Ejere og ansatte får løbende hjælp og rådgivning hos os.

— arbejdsgivere i bevægelse


10    TRANSPORTTIDENDE   UGE 06 - 2011

Region Sjælland · Hovedstaden · Sverige

Terminal, finger, facilitet: Lufthavnen slår tilbage Københavns Lufthavn: Terminal eller lavprisfacilitet? Swift eller Go? Lufthavnens pressechef svarer igen på kritik. Af Herbert Nielsen Pressechef ved Københavns Lufthavn Søren Hedegaard Nielsen afviser kritikken af lufthavnen i forrige nummer af Danmarks Transport-Tidende – der er i hvert fald en række misforståelser, påpeger han. - Først og fremmest var arbejdstitlen CPH Swift møntet på flyselskabernes operation i lufthavnen, og ikke på passagererne. Lavprisselskaberne fordrer nemlig en hurtig – en ”swift” – lufthavnsoperation, fordi deres forretningskoncept netop bygger på, at flyene befinder sig på vingerne i størst mulig tid, for det er der, de tjener pengene, siger Søren Hedegaard Nielsen. Da vi skulle lancere vores produktet over for passagererne, valgte vi at fokusere på fordelen for passagererne, dvs. opfordringen til at rejse, nu hvor der er kommet flere billige billetter til flere destinationer.

Integreret i lufthavnen Han køber heller ikke tesen om, at lufthavnen har ”nedtonet” CPH Go, så den i blot er en lavprisfacilitet. - Vi har altid fastholdt, at CPH Go ikke er en terminal, men en finger – alternativt en facilitet. En af de helt store fordele ved CPH Go er jo netop, at den er en integreret del af den eksisterede terminalstruktur, og at den dermed deler checkin, security og bagagefaciliteter med den resterende terminal-

struktur. Det sikrer både stordriftsfordele, som en separat terminal aldrig vil kunne tilbyde, og det sikrer, at vi fastholder den kompakte lufthavn med korte gangafstande og offentlig infrastruktur i form af tog, busser og Metro, integreret i lufthavnen, siger Søren Hedegaard Nielsen. Han peger på, at gangafstandene i Københavns Lufthavn fortsat er langt kortere end i andre europæiske storlufthavne - og det ændrer CPH Go ikke på: - Der er maksimalt 15 minutters gang fra hvilken som helst udenrigsgate, inklusive CPH Go, til metrostationen, og gangafstanden til CPH Go er stort set den samme som til for eksempel Gate A28.

Ikke fravalgt - Endelig – og det er måske det vigtigste budskab – mener vi ikke, at lavprisselskaberne generelt har fravalgt CPH Go. Det er helt korrekt, at der indtil videre blot er én kunde på CPH Go, nemlig easyJet, men det er også samtidig et af de hastigst voksende flyselskaber i Københavns Lufthavn, siger pressechefen. I 2009 voksede easyJet med 60 procent i København, og i 2010 var væksten på 30 procent. - Det er en vækst, der kun er kommet, fordi vi byggede en dedikeret lavprisfacilitet, der matchede de operationelle krav til en effektiv lufthavnsfacilitet, som lavprisselskaberne

CPH Go er godt på vej til at blive en succes for Københavns Lufthavn, hvor pressechefen afviser kritikken mod lavpris-faciliteten. fordrer, og fordi vi var i stand til at indføre differentierede takster, så vi kunne sænke passagertaksten med ca. 35 procent i CPH Go i forhold til de gældende takster, siger Søren Hedegaard Nielsen. - Jeg har godt set kritik fra selskaber som fx Cimber Sterling af CPH Go, men CPH Go er slet ikke bygget til et selskab som Cimber Sterling, der er et hybridselskab, som bl.a. tilbyder transfer, hvilket ikke er muligt i CPH Go.

Ønskes: Mere trafik CPH Go er ifølge Nielsen kun for de rendyrkede lavprisselskaber, der udelukkende tilbyder europæiske point-to-point flyvninger. Og dem er der faktisk kun en lille håndfuld af. Udover easyJet er det Ryanair, Vueling og Wizz Air. - Det betyder ikke, at andre selskaber ikke kan benytte CPH Go, men tag for eksempel Norwegian, der har en del point-topoint flyvninger, som lever op til adgangskriterierne til CPH

Go, men som på andre ruter også tilbyder transfer. Norwegian kunne uden problemer lægge sine point-to-point flyvninger i CPH Go, men selskabet har i stedet set en fordel i at samle sine operationer på ét sted, og derfor arbejder vi i dag tæt sammen med Norwegian om det og har derfor samlet hovedparten af selskabets trafik på Finger A, forklarer Søren Hedegaard Nielsen. Han understreger, at Københavns Lufthavn er meget be-

vidst om, at der på sigt skal mere trafik i CPH Go end der er i dag. Det kan enten ske i form af flere selskaber, eller det kan ske via yderligere easyJetekspansion: - Hvis eksempelvis CPH Go i løbet af en 2-3 år kan føre til, at easyJet etablerer en base med 6-7 fly – og dermed bibringer i størrelsesordenen 2 millioner passagerer årligt – i København, har CPH Go været en succes i vores optik, siger Søren Hedegaard Nielsen.

Københavnere skal flette rigtigt Flotte fletninger: De fleste bilister fletter helt forkert, så nu skal bilister på Hillerødmotorvejen lære at flette. Af Gwyn Nissen En lang hale af biler strækker sig ud af det ene spor på motorvejen. To vognbaner fletter en kilometer længere fremme sammen til en, og bilisterne bliver nu testet i opførsel i trafikken. De bilister, der vælger at benytte den frie bane til at køre frem til flettepunktet, oplever nemlig alt for ofte at blive forhindret i at flette. Derfor opsætter Vejdirektoratet som et forsøg tre skilte, der skal guide bilisterne på Hillerødmotorvejen til at flette rigtigt,

så trafikken kan glide bedre og skabe mindre kø. Målet er at bilisterne ved køkørsel fletter senere, så de to vognbaner udnyttes bedst muligt. Samtidigt at det vigtigt, at bilisterne giver hinanden plads til at flette ind, når to vognbaner bliver til én.

Uheldig trafikkultur Lars Henriksen bor i Hillerød og er én af de bilister, der oplever meget langsom kørsel på motorvejen om eftermiddagen. - Næsten alle bilister fletter ind i højre vognbane allerede ved det første skilt om sammen-

fletning, som er sat op længe før, vejen snævrer ind. Hvis man kører længere frem i venstre bane, før man fletter, sker der ofte det, at en bilist lægger sig ud med lav hastighed og leger politibetjent, så man ikke kan komme forbi, fortæller Lars Henriksen. Det giver mange farlige situationer med hårde opbremsninger.

Blokeret af kø I dag er gennemsnitshastigheden på strækningen i flere perioder under 30 km/t, og køen strækker sig flere km

sydpå. Ofte er det meget svært at benytte til- og frakørslen til Allerød, fordi den er blokeret af kø. - Vi håber, at vi med de nye skilte får gjort bilisterne opmærksomme på, at de skal flette senere, for det vil forkorte køen. Hvis bilisterne også holder større afstand til den forankørende, kan de holde en større hastighed og bedre flette. Sammen bidrager det til, at den enkelte bilist og dermed hele samfundet vil spare tid og penge, siger Nils Troland, ingeniør i Vejdirektoratet.

Der er sat tre skilte op på broerne over Hillerød-motorvejen. De to første skilte er med teksten: ”Ved kø – Hold vognbane indtil fletning,” og det tredje: ”Hold afstand – Giv plads til fletning”.


2011 - UGE 06   TRANSPORTTIDENDE    11

Region Sjælland · Hovedstaden · Sverige

Heintze bag milliardinvestering Indkast: Den tidligere landsholdsanfører for det danske fodboldlandshold, Jan Heintze, kigger mod Danmark for at investere i logistiklagre, varelagre og firmaejendomme. Af Gwyn Nissen Sammen med en ny investeringspartner er den tidligere danske landsholdsspiller Jan Heintze på vej til Danmark med milliarder til at investere for. Jan Heintze stiftede sammen med Nathan Gouka i 2009 HG Property Group, som er et udviklingsselskab i Eindhoven i Holland. Selskabet er

specialiseret i finansiering og opførelse af logistiklagre, varelagre og firmaejendomme og kan stå for hele processen lige fra køb af jord og de første arkitekttegninger til det færdige byggeri. HG Property Group er involveret i en række attraktive projekter og kigger nu ifølge en pressemeddelelse mod Danmark for at udvide porteføljen af erhvervsejendomme.

Central placering leje det endelige byggeri. Det British Airways og West Mid- Vi kigger mod Danmark og hele sker på fordelagtige vil- lands, som er to af Englands især København, fordi Kø- kår, fordi vi netop har indgået største pensionsfonde. benhavn har en central pla- en ny samarbejdsaftale, der cering i forhold til resten af giver os en stor pengetank i Milliarder til rådighed Skandinavien. Det gør det in- ryggen, siger Jan Heintze. Helios Europe og HG Proteressant for mange selskaber Den økonomiske rygdækning perty Group har udset sig udfra resten af Europa at placere kommer fra engelske Helios viklingsprojekter på i alt 1,2 sig i området. Vi kan tilbyde Europe, der er et af Europas mio. kvadratmeter spredt over finansiering og udvikling af førende developer-selskaber hele Europa, som selskaberne alle typer ejendomsprojekter, og som selv har betydelig de kommende år vil byde ind lige som kunderne selv be- økonomisk støtte fra pen- på. EL_Image_2010_Bausteine_173x260_173x260 10:47 Seite- Vi 1 har 7,5 mia. kr. til rådigstemmer, om de vil eje eller sionsfonde i26.04.10 flyselskaberne

hed i forbindelse med de projekter, og vores samarbejde med Helios Europe betyder, at vi i en krisetid, hvor adgang til kapital er svær for mange, hurtigt og nemt kan træffe beslutninger og sikre den nødvendige finansiering til at udvikle og opføre nye, moderne bygninger, siger Jan Heintze. gn@transporttidende.dk

Store forventninger Copenhagen Capacity, der er Region Hovedstadens officielle investeringsfremmeorganisation, samarbejder med HG Property Group om mulige lokationer i Københavnsområdet og det øvrige Sjælland. Her er der store forventninger til, at Heintze og HG Property Group kan komme langt med at udvikle porteføljen. - Vi har de seneste år set, hvor svært det har været for virksomheder at rejse kapital til

udvidelser og nybyggerier. HG Property Group kan tilbyde fremragende løsninger, både fordi de har en hurtig adgang til kapital, men også fordi de kan stå for hele processen fra køb af jord til den nøglefærdige bygning. Det vil der helt sikkert blive brug for i et marked, hvor bankerne stadigt holder igen med at investere, siger Business Development Manager i Copenhagen Capacity, Casper Keyghaldi-Østergaard.

DERES GRUNDLAG FOR SUCCES EURO-LEASING - SERVICE-KOMPONENTERNE.

FØrStEKLASSES UDVALG

Det blev en tunnel Forligspartierne bag det gældende trafikforlig, der blandt andet omfatter den faste forbindelse over – eller under – Femern Bælt – har besluttet sig for en tunnelløsningen. Bortset fra Enhedslisten, så står alle partier i Folketinget bag det nuværende trafikforlig. En bro-løsning var længe den foretrukne danske løsning i Folketinget, men da nye beregninger viste, at en tunnel og en broløsning blev omtrent lige dyre, samt at tunnelløsningen er den mest miljøvenlige, så vendte stemningen. I Det radikale Venstre er trafikordfører Johs. Poulsen glad for dagens aftale, da partiet var blandt de første, der pegede på en sænketunnel: - Radikale Venstre har længe ment, at en sænketunnel under Femern Bælt var den bedste måde at forbinde Rødby og Puttgarden. Poulsen peger på sikkerhedsmæssige fordel for skibsfarten i området, en skånsom miljøløsning og flere danske arbejdspladser ved en tunnelløsning.

Energieffektive veje Fem partnere fra den danske forskningsverden sætter nu ind på at få reduceret rullemodstanden på vejene via et stort forskningsprojekt, der lover godt for miljøet.

Først forbløffes man – så lejer man! Hos os venter der Dem helt nye førsteklasses køretøjer fra førende producenter. Drag fordel af smarte lejekoncepter og planlæg Deres individuelle ønske-vognpark helt fleksibelt.

Det strategiske forskningsråd har netop bevilliget 13,8 millioner kr. til COOEE-projektet (CO2 Engergy Efficiency), der skal reducere vejtransportens udledning af CO2 og kvælstof, og som indebærer et samarbejde mellem Vejdirektoratet, Roskilde Universitet, Danmarks Tekniske Uni-versitet, NCC-Roads og Dynatest A/S. - Projektet vil fokusere på den såkaldte rullemodstand; altså den modstand der opstår, når dæk og vej møder hinanden, siger projektleder Bjarne Schmidt, Vejdirektoratet. Det skønnes, at kunne spare 25 procent af den CO2, der udledes på vejene, skyldes rullemodstand. Et forstudie har set på effekten ved en udskiftning af belægningen på alle statsveje over en 15 årig periode. Det forventes, at der kan spares 3-5 % af brændstofforbruget, svarende til minimum 48 millioner liter brændstof årligt. Rent samfundsøkonomisk vil der ideelt kunne opnås en nytteeffekt på 300 millioner kroner.

tELEmAtIK med indbygget fremtid! Som en af de første udbydere har vi udstyret samtlige køretøjer med telematiksystemer. Passende producentuafhængige servicepakker hjælper Dem med løbende at overvåge flåden og optimere diverse processer.

VEDLIGEHOLD På farten igen i løbet af nulkommafem! Skulle der alligevel ske noget uforudset, hjælper vores autohjælp-nødtelefon direkte og uden omsvøb døgnet rundt. Der findes nemlig med garanti et af de 7500 partnerværksteder, vi har overalt i Europa, lige i nærheden.

KOmPEtEncE-cEntEr De spørger, vi svarer! Hos os får De, hvad De skal bruge: skræddersyede vognpark-løsninger og servicepakker, som vi afstemmer perfekt til Deres krav. Alle informationer fås hos vores kompetence-center: + 45 74 67 17 08*

Bring Logistics ændrer navn Bring Logistics Danmark A/S har skiftet navn til Bring Cargo Danmark A/S. Derudover sker der dog ingen ændringer ift. kunder, CVR-numre, telefoner mm.

www.euro-leasing.dk • Telefon: +45 74 67 17 08 www.manrental.eu

EURO-Leasing A/S • Eksportvej 3 • 6330 Padborg • info@euro-leasing.dk


12    TRANSPORTTIDENDE   UGE 06 - 2011

Aktuelt

Vognimportørerne har flere ønsker i hatten Høringssvar: Ønske om 52 ton vogntogsvægt for visse 6 akslede vogntog. Af Finn Bjerremand

togsvægt. Svaret indeholder en række ønsker oven i hatten. Foreningen er tilfreds med harmoniseringen af EU-reglerne, men påpeger at der bør indføres 50 ton vogntogsvægt for 6 akslede vogntog - i kombinationen 32 ton + 18 ton,

Foreningen af vognimportører i Danmark har afleveret sit høringssvar til Trafikstyrelsen omkring indførelse af 11,5 ton drivakseltryk, de nye totalvægte og den nye maksimale vogn-

Læserrejser

Som læser af bladet får du disse specielle læsertilbud Priskode

10L

Gourmet & Wellness ved Limfjorden Tambohus Kro ★★★

2 x overnatning · 2 x morgenbuffet · 1 x aperitif, 3 retters gourmet middag, kaffe og cognac på ankomstdagen · Adgang til Sydthy Kurbad inkl. badekåbe, frugt, kaffe, the og isvand (lukket mandag) Nyd et fantastisk gourmet- og wellnessophold ved limfjorden. Tambohus Kro ligger på Thyholm lige ned til Limfjorden. Smukkere og mere fredelig beliggenhed kan man næsten ikke tænke sig. Den ene dag er der entre til Sydthy Kurbad, hvor man virkelig kan slappe af og nyde 700 m2 ren og skær velvære. Booking af diverse behandlinger skal ske direkte hos kurbadet. Pris pr. person i dobbeltværelse kr.

1.250,-

Enkeltværelse 1.650,Ankomst alle dage undtagen fredag og lørdag indtil 01.05.2011.

Normalpris 1.450,- Spar 200,-

Priskode

17L

Modstand På området med traktorer og traktorpåhængsvogne vil man tillade en bredde på indtil 3,0 meter ved hjulmonteringen samt hjulafskærmningen. En sådan traktor må kun benyttes til kørsel mellem mark og avlsgård, mellem ejendomme, der har vogntoget i fællesskab, eller køre mellem en maskinstation og dennes kunder. Desuden må traktoren køre til og fra syn. Men vognimportørerne mener ikke, at det er hensigtsmæssigt, at tillade større bredde på køretøjer kun gældende for nogle bestemte typer af transportører (f.eks. maskinstationer).

Foreningen af danske vognimportørerne har en række ønsker i forbindelse med indførelsen af nye vogntogsvægte i Danmark. Foreningen forstiller sig, at stort set alle traktorer mv. fremover vil være ejet af ”kooperativer” for at omgå ovenstående begrænsning. Derudover peger vognimportørerne på, at det ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt er uhensigtsmæssigt, at de bredeste køretøjer færdes på de mindste veje. Vilkårene for maskinstationerne og vognmænd bør i stedet være ens, da de begge erhvervsgrupper transporterer samme type gods. Foreningen af vognimportører har de samme betænkeligheder når det gælder vogntog i landbrugssektoren. Dog peger de på, at hvis længere land-

brugskøretøjer tillades, så bør lovgiverne også kigge på reglerne for beregning af vogntogslængden når der køres med en medbringertruck. I dag medregnes den nemlig i totallængden.

Fireakslet trailer Flere af foreningens medlemmer efterlyser muligheden for at kunne tilbyde en fireakslet sættevogn med tilladt samlet akselaggregatvægt på 4 x 8 ton (32 ton), således at der for eksempelvis kan køres med en tilladt vogntogsvægt på 56 ton. En sådan sættevogn kan have styring på første aksel eller fjerde aksel, alternativt styring

på første og fjerde aksel eller på alle aksler. Ligeledes bør der være mulighed for at kunne tilbyde treakslede påhængsvogne med 3 x 10 ton aksler og tvillingemonterede hjul med en tilladt totalvægt på 30 ton. Samtidig peger foreningen i sit høringssvar også på muligheden for generelt at få hævet akselaggregatlasten på treakslede sættevogne fra 24 ton til 27 ton, jævnfør reglerne i EU. I dag er stort set alle treakslede sættevogne udstyret med 3 x 9 ton aksler, så meromkostningen for transportørerne er til at overse. På dette punkt kan alle uden ekstra investeringer få gavn af regelændringen.

Trailersalget hænger på

Oplev Kragerup Gods på Sjælland Kragerup Gods ★★★

1 x overnatning · 1 x 3-retters menu efter køkkenchefens valg 1 x aften kaffe/te med sødt · Morgenbuffet fra kl. 08.30 – 10.00 Under dit ophold har du mulighed for at opleve den 2,5 km lange aktivitetsbane Kragerup Go High søndag eftermiddag eller tirsdag formiddag. Banerne er placeret 5-30 meter oppe i trætoppene, fordelt på 4 forskellige sværhedsgrader. Du kan også nyde din frokost i skoven, hvor du griller burgere af rent kød fra Godsets højlandskvæg. Alternativt kan du gå lange ture i park og skov, besøge vores gårdbutik, hvor du kan købe kød fra vores højlandskvæg samt smuk brugskunst eller benytte vores swimmingpool og sauna. Husk at booke særskilt tid til Go High på vores hjemmeside.

1.095,-

Pris pr. person i dobbeltværelse kr. Enkeltværelse 1.295,Ankomst søndage og mandage fra 13.03 - 18.04.2011.

Normalpris 1.295,- Spar 200,Ingen ekspeditions- og afbestillingsgebyr · Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl Bestil nu på:

76 26 19 60 og oplys: Rabatkode 2231 samt priskode Åbent hverdage kl. 8.30-16.00

fireakslet motorvogn + kærre eller 26 ton + 24 ton, samt treakslet motorvogn + treakslet påhængsvogn. Der bør også indføres 52 ton for vogntog med 6 aksler i kombinationen med 32 + 20 ton, 4 akslet motorvogn + kærre. Foreningens begrundelse er, at den eksisterende vognpark, i segmentet tankkøretøjer og tip køretøjer i stor udstrækning består af kombinationen fireakslede motorvogne efterspændt 18 ton eller 20 ton kærrer. Men disse vil med den foreslåede ændring i reglerne ikke kunne udnytte den tilladte totalvægt som hver selvstændig enhed ellers er godkendt til. Det vil medføre unødvendige og meget bekostelige ændringer på det eksisterende materiel.

Teknisk arrangør:

Vedhæng: Samtidig faldt antallet af nyregistrerede påhængsvogne dog en smule. Af Finn Bjerremand Selv om antallet af nyindregistrerede trailere steg i 2010, er der langt op til de 6294 trailere, der blev solgt i 2008. Men det er trods alt begyndt at gå den rigtige vej, når det gælder afsætningen af nye trailere. I alt blev der sidste år nyindregistreret 2220 trailere og 284 påhængsvogne. Året før var tallene henholdsvis 1715 trailere og 358 påhængsvogne. Dermed er nyregistreringstallet for trailere steget med 505 enheder, svarende til en stigning på lige knap 30 procent, mens registreringstallet for på-

hængsvogne er faldet med 20 procent.

Schmitz i top På trailersiden indtager Schmitz Cargobull førstepladsen med 847 trailere, mens Krone følger efter med 603 enheder, Kel-Berg med 287, MTDK med 94 og HFR med 65. Når det gælder påhængsvogne fører Kel-Berg med 51, mens HFR har indtaget andenpladsen med 37, Nopa på tredjepladsen med 35, MTDK på fjerdepladsen med 23 enheder og SVF på femtepladsen 14 enheder. fba@transporttidende.dk

Nyregistrering af trailere 2010

Nyregistrering af påhængsvogne 2010

SCHMITZ KRONE KEL-BERG MTDK HFR HOBUR MEILLER FLIEGL STAS PACTON Total

KEL-BERG HFR NOPA MTDK SVF DAPA SCHMITZ KRONE HMK MJS Total

847 603 287 94 65 26 22 21 20 18 2220

51 37 35 23 14 13 13 8 6 6 284


2011 - UGE 06   TRANSPORTTIDENDE    13

LUFTFRagT

Emirates sætter trumf på i Skandinavien Endelig: Efter flere ”forsøg” lander Emirates nu i København. Første flyvning bliver 1. august. Af Herbert Nielsen Det lød spændende, da Emirates i november 2010 lagde billet ind på slots – landingsrettigheder – i Københavns Lufthavn. Men – det kan jo enhver gøre. Emirates var nemlig allerede i 2005 på banen med planer om at åbne trafik mellem Dubai og Københavns Lufthavn. Dengang lagde selskabet an til at starte op fra oktober 2006 med fire ugentlige flyvninger med Airbus A330-200. Men – det skulle jo gå meget anderledes; planerne blev stille lagt i skuffen af ukendte årsager. Selv sagde selskabets daværende informationschef, at der manglede flykapacitet. Siden har det rumlet frem og tilbage og nu er det så en kendsgerning: Emirates sætter Københavns Lufthavn på kortet fra 1. august 2011 med daglige Airbus A330-200 flyvninger - i øvrigt med den eneste 1. klasse på flyveturen mellem Danmark og Golfens emirater.

Succes avler modstand Det er spændende nyt. Men rundt om i verden er der i øvrigt blandede følelser omkring Emirates’ strategi. Ikke mindst Lufthansa raser over, at golfens selskaber - især Emirates - er ved fuldt og helt at overtage det europæiske marked ved sit stadigt tættere net af ruter til stort set alle betydende lufthavne. Derfra opsuger Emirates markedet for oversøiske og trans-

ferflyvninger via de mega-store hubs i Dubai, ligesom tilfældet er for andre af regionens selskaber i forbindelse med Abu Dhabi og Doha. Lavere omkostningsstruktur og stærkere finansiel basis sætter den frie konkurrence ud af spil, mener mange europæiske selskaber – og det kan de måske have ret i. Men i mellemtiden nyder passagererne godt af det stigende udbud af rejsemuligheder til stærke priser.

Fokus på fragt Emirates er imidlertid ikke kun til passagerer: Fragten spiller en stor og selvstændig rolle. Ved udgangen af selskabets første regnskabshalvår, der sluttede 30. september 2010, noterede Emirates SkyCargo en fremgang på 23,7 procent til 725.000 tons fragt, løftet af selskabets syv fragtfly af typen Boeing 747 og Boeing 777 samt i lastrummene på passagerflådens 146 fly, heriblandt foreløbig 16 Airbus A380. Den samlede flåde vil i øvrigt vokse med endnu ni rene fragtfly og 194 nye passagerfly, som der er placeret ordrer på. Herunder yderligere 75 Airbus A380 - en svimlende vækst. ScanPartners I Norden er det ScanPartners, der er Emirates SkyCargo’s GSA på fragtens område. - Det er en glædelig nyhed, at Emirates nu starter med direkte passagerflyvninger mellem Danmark og Dubai. Det er klart også et tilskud til fragt-

Emirates SkyCargo satser på høj service og hurtig kommunikation med kunderne. Det betyder, at topchefen Ram Menen og hans ledergruppe hver morgen mødes for sag for sag at gennemgå alle den foregående dags problemer, klager og henvendelser fra kunderne. forretningen og som altid et løft at gå fra off-line til on-line forbindelse, siger Jens Heide, ScanPartners’ administrerende direktør, med vanlig underdrejet begejstring. Han peger på, at Emirates SkyCargo allerede har en ganske stærk tilstedeværelse i Norden ved rene fragtflyvninger

tre gange om ugen mellem Dubai og Göteborg. Dertil skal lægges trucking-afgange fra Skandinavien til Emirates’ andre gateways i Europa. - Så totalt set er det en betydelig trafik. Vi hører til i top-10 inden for Skandinaviens luftfragt, og afgangene på Göteborg er stort set altid

fuldt bookede. Det, de kommende passagerflyvninger på København især kan tilføre, er en yderligere styrkelse af det segment, der kræver hasteforsendelser, og det vil dermed styrke vores samlede portefølje i salget på de skandinaviske markeder, påpeger Heide.

Køb: Jet-Time fornyer flyflåden og anskaffer sig to Boing 737-fly.

Det danske selskab Jet Time har haft vind i sejlene siden sin start i 2006. Og det ser ud til at fortsætte. I hvert fald har Jet Time nu besluttet at anskaffe endnu to Boeing 737-fly til at flyve sommerens program og samtidig sikre kapacitet til de mange ad-hoc opgaver, der toner frem. De to nye fly vil samtidig markere et skridt op i ”fødekæden”: fra de veltjente Boeing

737-300 fly til den nye generation af denne type, Boeing 737-700, der er langt mere driftsøkonomiske og mindre brændstofslugende end ”forældregenerationen”, der stammer tilbage fra midten af 80’erne. Den nye Boeing 737-700 gik første gang på vingerne i slutningen af 90’erne og bygger på helt ny aerodynamik. Den drives af nye motorer og rækkevidden er øget med næsten 50 procent til næsten 6000 km. Det betyder, at Jet Times

De to luftfartsselskaber British Airways og Iberia har nu dannet Europas tredjestørste luftfartsselskab. Den nye virksomhed International Consolidated Airlines Group er blevet noteret på børserne i London og Madrid, mens de gamle selskabers aktier blev afnoteret. Fusionen skaber verdens sjettestørste luftfartsselskab, og Europas tredjestørste efter Lufthansa og Air France-KLM. Iberia og British Airways havde tilsammen en omsætning på cirka 11 milliarder euro årligt. Det nye selskab råder over 406 fly, flyver til 204 destinationer og transporterer årligt 60 millioner passagerer. Gennem fusionen forventer de to selskaber at kunne opnå stordriftsfordele på 400 millioner euro årligt. IAG-topchef Willie Walsh kan se frem til en lønforhøjelse på 12 procent, men har får også noget at se til fra starten: BA’s kabinepersonale truer med strejke.

Godt første år

Jet Time får mere luft under vingerne Af Herbert Nielsen

BA og Iberia bliver til IAG

kommende nye fly rækker til interkontinentale ruter.

Underskrift Kontrakten for levering af det første nye fly er allerede underskrevet, og forhandlingerne omkring det kommende andet fly af typen Boeing 737-700 er godt undervejs. Dermed vil Jet Time råde over i alt otte fly, inklusive de seks Boeing 737-300 fly, hvoraf et er i QC-udgaven med henblik på lynhurtig konvertering til fragtopgaver.

Jet Time har i øvrigt netop landet en frisk ordre fra Air Greenland: i perioden fra juni til september 2011 vil Jet Time ugentligt flyve to gange til Kangerlussuaq og

to gange til Narsarsuaq som forstærkning af Air Greenland’s egen kapacitet på ruten mellem København og Kangerlussuaq under den travle turistsæson.

Cargoitalia er kommet godt i luften med nye ejere i cockpittet. Cargoitalia blev relanceret i april 2009 under nye ejere - ALIS Holding og Intesa SanPaolo og har siden taget tre nye MD11SF fragtfly i brug. De flyver fra Milano til Hong Kong, Shanghai, Dubai, Sharjah, New York og Chicago. Inden længe kommer også Atlanta på planen. I første halvår blev det til 173 flyvninger og i andet halvår til 228 flyvninger. Managing Director Giacomo Manzon er tilfreds med det første år, hvor Cargoitalia sluttede foran forretningsplanen.

LH Cargo-pris til Dachser Lufthansa Cargo har udvalgt vinderne af Quality Awards 2010 og det blev den internationalt opererende logistikudbyder, Dachser, der sikrede sig førstepladsen med en høj leveringskvalitet i et skarpt finalefelt bestående af Tysklands største luftfragtsspeditører. Kandidaterne til LH Cargos Quality Award blev målt på kvalitetsparametre som overholdelse af leveringsaftalen, punktlighed og håndtering af forsendelsen. Dachser sikrede sig førstepladsen i kategorien for større speditører med over 10.000 airway bills. I 2009 omsatte Dachserkoncernen for EUR 3,2 mia. 17.500 medarbejdere i 306 profitcentre verden over håndterede 41,8 mio. forsendelser, med en samlet tonnage på 29,4 mio. ton.


14    TRANSPORTTIDENDE   UGE 06 - 2011

Det er lovligt at betale løsesum til pirater Myndighederne i USA har under Obama-administrationen lagt op til, at det skal være strafbart for rederier, at betale løsesummer til pirater. USA frygter nemlig, at de mange millioner dollars bliver brugt til terrorstøtte. Ikke mindst i Somalia, hvor piratforretningen for længst har rundet et trecifret millionbeløb i dollars og hvor den fundamentalistiske muslimske oprørsbevægelse Al Shabab – der angiveligt har tætte bånd til terrororganisationen Al-Qaeda – kontrollerer store landområder. Men en britisk appeldomstol har nu fastslået, at det er legalt at betale løsesum til pirater, for at få frigivet besætning og skib. Det sker som led i en dom i en mere omfattende forsikringssag, hvor domstolen har vurderet, at en kapring af et skib med last og besætning ikke kan anses som et fuldstændigt tab (Total loss). Kendelsen gør her op med en juridisk praksis, der har rødder i helt op til 500 år gamle domme. Skibets og lastens ejere har i dag – i modsætning til tidligere – reelle muligheder for at frikøbe besætningen og skibet, samt skibets last fra piraterne.

SKIBSFART

Maersk Line støtter nu bevæbnet piratværn Ny kurs: Danmarks største rederikoncern opgiver den principielle modstand mod bevæbnede vagter som værn mod pirater. Af Lars Lassen Da Danmarks Rederiforening efter pres fra en række medlemsrederier foretog en kovending og opgav modstanden mod bevæbnede vagter, så var holdningen stadigt afvisende hos A.P. Møller-Mærsk. Men nu har også Maersk Line ændret mening. - Vi bakker 100 procent op om, at bevæbnede vagter skal være en del af værktøjskassen. Det er en rigtig god beslutning, siger Erik Rabjerg Nielsen, der er afdelingschef i Mærsk Line. Han understreger, at bevæbnede vagter kun skal anvendes under særlige omstændigheder og at der skal være tale om kompetent styring og kontrol af de bevæbnede vagter.

Maersk Line anser dog ikke bevæbnede vagter som en løsning på piratproblemet. - Men når det så er sagt, så er det det rigtige, at der er den mulighed i værktøjskassen. Det har desværre vist sig at være nødvendigt, udtaler Erik Rabjerg Nielsen ifølge Ritzau. Den ændrede holdning til bevæbnede vagter kommer efter en række kapringer og kapringsforsøg langt fra Somalias kyst, der viser at de somaliske pirater har tilpasset sig til den massive internationale flådetilstedeværelse i Adenbugten. Dermed står det også klar, at en rent militær løsning ikke kan inddæmme problemet alene.

Hvem har kommandoen Justitsministeriet har siden

2006 behandlet seks ansøgninger om tilladelse til anvendelse af bevæbnede vagter på danske handelsskibe. Der er kun givet tilladelse i tre tilfælde, hvor de to seneste er givet inden for det sidste halve år. Regeringen og flere politikere i oppositionen har – efter kidnapningen af to danske søfolk fra handelsskibet Leopard – udtalt støtte til en øget anvendelse af bevæbnede vagter. Men der er allerede opstået strid om, hvem der skal have kommandoen og dermed ansvaret for de bevæbnede vagter. I Danmarks Rederiforening ønsker man, at det danske forsvar skal stille med de bevæbnede vagter. Rederierne skal så betale omkostningerne,

Splittet Flere politiske ordførere har udtalt sig positivt om ideen, men forsvarsminister Gitte Lillelund Bech afviser ideen. Forsvarsministeren henviser til spørgsmålet om, hvem der i givet fald skal have kommandoen og dermed det juridiske ansvar og påpeger, at det er uafklaret hvilket internationalt regelsæt, der skal give hjemmel til en eventuel våbenanvendelse. - Som politiker skal man aldrig være kategorisk, men jeg ser flere ulemper end fordele,

Topchef venter containervækst

Søværnet redder to søfolk på flugt fra pirater To søfolk blev bjerget af det danske orlogsskib Esbern Snarres besætning efter flere dage alene i en redningsbåd på Det indiske Ocean. Redningen var kulminationen på to dages eftersøgning, der også involverede amerikanske og spanske overvågningsfly. Eftersøgningen blev iværksat, da NATO’s flådestyrker i Adenbugten opdagede, at besætningsmedlemmer fra det kaprede handelsskib Beluga Nomination havde haft held til at flygte fra de somaliske pirater i et af skibets redningsflåder. Siden lykkedes det besætningen på Esbern Snare’s Lynxhelikopter at finde redningsflåden midt i Det indiske Ocean, 300 sømil fra Afrikas østkyst. - Der blev affyret nødblus fra redningsflåden, da helikopteren blev set, og et dansk besætningsmedlem fra Esbern Snare kunne kort efter kravle ombord i redningsflåden til to meget lettede besætningsmedlemmer fra Beluga, skriver Søværnets Operative Kommando i en pressemeddelelse. De to reddede besætningsmedlemmer har det efter omstændighederne godt, oplyser Søværnet.

mens de danske soldater forbliver under militær kommando. Dermed bliver det staten, der har ansvaret for en eventuel våbenanvendelse.

Leonora Christina har fået vand under kølene, men navneballaden om den nye Bornholmerfærge fortsætter.

Superkatamaran søsat Fra Australien: Den kommende bornholmerfærge, superkatamaran ”Leonora Christina”, fik vand under begge køle for første gang. Af Lars Lassen Passagerfærgen Leonora Christina blev forleden søsat af Austal-værftet i den australske by Fremantle. Med gennemførelsen af den krævende operation er konstruktionsarbejdet nu så fremskredet, at interiøret og den resterende del af byggeprocessen kan gennemføres, mens skibet ligger i vandet. - De sidste dage har været hektiske.Vi har holdt bundsyn og fribordssyn og tjekket, at alt var i orden før søsætningen. Færgen blev trukket ud i bassinet på skinner, og da der var 1,8 meter vand under kølen tjekkede værftet, at alt var ok. Herefter blev den trukket det sidste stykke ud i vandet, hvor

fire slæbebåde lå klar til at bugsere den ind til kajen, fortæller Bent B. Hansen, rederiinspektør hos Færgen A/S. Med den vellykkede operation er BornholmerFærgen rykket et skridt nærmere målsætningen om at indsætte fartøjet i driften mellem Rønne og Ystad til sommer. Her er det meningen, at Leonora Christina med sin kapacitet på 1.400 passagerer og 350 biler skal styrke Bornholm som erhvervs- og turistdestination. Rønne-Ystad-overfarten besejles i dag af hurtigfærgen Villum Clausen.

Navneballade Men selv om byggeriet af den nye hurtigfærge forløber plan-

mæssigt, så er den allerede løbet ind i politiske problemer. Den nye hurtigfærge er navngivet efter Christian den 4. datter Leonora Christina, der blev gift med adelsmanden Corfitz Ulfeldt, der blev dømt for landsforræderi fordi han sluttede sig til svenskerne under krigen i 1657. Parret sad en kort overgang i fangenskab på den bornholmske fæstning Hammershus. Valget af en landsforræders hustru har vakt ophedet debat, blandt andet på Bornholm. Det har nu resulteret i, at transportminister Hans Chr. Schmidt er blevet kaldt i åbent samråd om navngivning af den nye hurtigfærge. ll@transporttidende.dk

Barometeret står på vokseværk for det globale marked for transport af skibscontainere. Sådan lyder prognosen fra A.P. Møller-Mærsk topchef Nils Smedegaard Andersen, der netop nu deltager i World Economic Forum i Davos i Schweiz. Den optimistiske prognose lyder helt præcist på en volumenvækst på seks til otte procent i 2011 – måske endnu mere. Dermed har Nils Smedegaard Andersen opjusteret markedsforventningerne i forhold til januar 2010, hvor de lød på seks procent. Mærsk-chefen mener ikke, at Maersk Line kommer til at tabe markedsandele i år, som det var tilfældet sidste år, hvor konkurrenterne øgede deres bid af kagen på Maersk Lines bekostning. Her skal det tilføjes, at Maersk Line formåede at øge sin indtjening markant i 2010. Nils Smedegaard Andersens forventninger til udviklingen på containermarkedet skyldes, at han vurderer at den globale økonomi formår at holde dampen oppe i indeværende år og at risikoen for en ny recession – et double dip – er ovre. Det skriver maritimedanmark.dk med sydinvest.dk som kilde.

Rederi i betalingsstandsning Krisen på tørlastmarkedet

siger Gitte Lillelund Bech til Ritzau. Forsvarsministeren mener, at Søværnets nuværende indsats i Adenbugten i samspil med andre internationale flådestyrker, er en mere effektiv måde at bekæmpe piraterne på, selv om de seneste måneders mange kapringer har vist, at problemet er voksende. Det konservative folketingsmedlem Helge Adam Møller ser gerne, at danske soldater kommer til at fungere som bevæbnede vagter. Hvis ikke det er muligt, så ønsker han at der fastlægges regler, der vil tillade at danske sikkerhedsfirmaer kan levere den ønskede service med tidligere danske soldater som bevæbnede vagter. ll@transporttidende.dk

truer nu Korea Lines eksistens. Korea Line, der er Sydkoreas næststørste tørlastrederi, har sejlet med røde tal på driften i seks ud af de seneste syv kvartaler. Derfor forsøger ejerne nu at sælge ud af rederiets skibe for at undgå den truende konkurs. Korea Line, der råder over et halvt hundrede skibe, kom ud af 2009 med et underskud på 508 millioner USD, mens første halvår 2010 endte med et minus på 49 mio. USD.

DIS fordoblet på 10 år Den danske handelsflåde er fordoblet til nu 11,8 millioner bruttoton i løbet af de sidste 10 år. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Fordoblingen kommer efter en forøgelse på syv procent af den samlede tonnage i Dansk International Skibsregister i 2010. Det er især øget containerog tankskibstonnage, der trækker opad i statistikken. Det er dog ikke kun nybygninger, der ligger bag fremgangen. En betydelig andel udgøres af skibe, der skifter fra udenlandsk flag til dansk. Opgørelsen fra Danmarks Statistik viser, at danske containerskibes samlede tonnage er tredoblet siden 1997, så den nu udgør 6,5 millioner bruttoton. Denne imponerende vækst er dog overgået af de senere års vækst


2011 - UGE 06   TRANSPORTTIDENDE    15

SKIBSFART

Ambitiøs udvidelsesplan på Esbjerg Havn

Tørlastindeks falder to uger i træk

Mere plads: Esbjerg Havn øger havnearealet med 650.000 kvadratmeter og anlægger én kilometer ny kaj for at matche stærkt stigende efterspørgsel. Af Lars Lassen Kraftig vækst i efterspørgsel efter arealer til skibstrafik og energiformål, har fået bestyrelsen i Esbjerg Havn til at godkende en omfattende havneudvidelse, der kommer til at koste op mod en halv milliard kroner. Esbjerg Havn er angiveligt i forvejen Danmarks største havn, hvis man måler på areal. Men pladsen er blevet trangere i de senere år og derfor er der nu blevet givet grønt lys for anlægget af et nyt havneafsnit – Østhavnen. De nye havnearealer anlægges med henblik på størst mulig fleksibilitet, så havnen løbende kan tilpasses ændrede aktivitetsmønstre i fremtiden.

Havvindmøller Fuldt udbygget kommer Østhavnen til at koste omkring 500 millioner kroner. Projektet skal i EU-licitation i løbet af foråret og selve anlægsperioden forventes afsluttet i 2013. - Vi kan se, at markedet for havvindmøller i Nordsøen vil

Østhavns-projektet skal stå færdigt i 2013 og er med til at løfte Esbjerg Havn yderligere blandt landets største havne. eksplodere i de kommende år. Både England, Tyskland og Holland har ambitiøse programmer på havvindmølleområdet, og vi tror også på vækst på hjemmemarkedet. Sammenholdt med udviklingen inden for vore øvrige forretningsområder bliver der mere end nogensinde brug for Esbjerg Havn og for, at vi kan imødekomme kundernes krav til og behov for kapacitet, adgangsveje og øvrig infrastruktur, siger havnedirektør Ole Ingrisch.

Shortsea Esbjerg Havn forventer også, at det er muligt at fortsætte

udbygningen af havnens net af shortsea-ruter til europæiske havne. Den positive forventning skyldes blandt andet, at Esbjerg Havn har noteret en fremgang på trailere og containere på de eksisterende ruter, efter en nedgang under finanskrisen. Endelig bliver en vigtigt forudsætning for Østhavns-projektet – nemlig forlængelsen af motorvej E20 helt ned til havneområdet – en realitet i 2012. - Selv i kriseårene 2008-2010 har kunderne og godsaktiviteterne på Esbjerg Havn vist en bemærkelsesværdig

krisemodstandskraft, siger formand for Esbjerg Havns bestyrelse, Flemming N. Enevoldsen. Selv om godsmængderne i

Tema

ALT DET VIGTIGE

Svinger sparekniven over afviserfartøj Teknologiske fremskridt: Beredskab mod skibe med kurs mod Storebæltsbroens fundament skal reduceres. Af Lars Lassen Storebæltsbroen har siden åbningen i 1998 haft et afviserfartøj klar på højt beredskab, der skal standse skibe med kurs mod broens piller, hvis skibet ikke svarer på radio. Mandskab fra Søværnet på Flådestation Korsør er klar til afgang med fem minutters varsel 24 timer i døgnet, som allersidste chance for at forhindre kollisioner med broens konstruktion. Men i Storebæltsforbindelsen

mener man, at den teknologiske udvikling gør afviserskibet overflødigt og derfor vil selskabet spare de op mod seks millioner kroner, der årligt betales til Søværnet for afviserberedskabet. Siden anlægget af Storebæltsbroen gik i gang har det, der i dag hedder VTS-Storebælt, overvåget skibstrafikken i Storebælt nøje for at forhindre at skibe sejler inde i broens konstruktion. Når et skib har kurs mod bropillerne, så kontakter VTS-Storebælt skibene på radio, og instruerer dem om at ændre kurs. Afviserbåden i Korsør har fungeret som nødberedskab i de situationer, hvor det ikke er muligt af opnå radiokontakt med det pågældende skib.

Luk broen Over for DR Nyheder fremhæver Storebæltsforbindelsens tekniske direktør, Leif Vincentsen, en lang række teknologiske fremskridt på overvågningen af Storebælt, der mindsker risikoen for kollision markant. Hvis det ikke er muligt at kontakte skibet på radio, så kan skibet i stedet kontaktes via det automatiske skibsidentifikationssystem AIS. Hvis det ikke hjælper, kan Storebæltsforbindelsen kun lukke broen for trafik. - Der kan vi ikke gøre andet end, at vi lukker forbindelsen, og dermed undgår, at det får konsekvenser for dem, der kører på forbindelsen, siger han til DR Nyheder. ll@transporttidende.dk

2010 faldt lidt i forhold til 2009, forventer Esbjerg Havn snart at kunne aflægge endnu et flot årsregnskab. ll@transporttidende.dk

Baltic Dry Indekset er nu nede på det laveste niveau siden starten af 2009. Baltic Dry Index faldt til 1137 point. Der er dog et stykke ned til starten af december 2008, hvor tørlastraterne ramte bunden i nyere tid med et indeks på 663. Det seneste fald i Baltic Dry Index viser, at der er lange udsigter til et for tørlastrederierne bæredygtigt rateniveau. Den primære årsag er overkapacitet af tørlastskibe. Men de voldsomme oversvømmelser i Australien spiller også en betydelig rolle i forbindelse med de senere ugers fald. Det japanske rederi Mitsui O.S.K. Lines har netop nedjusteret forventningerne til årsregnskabet, der slutter i marts. Her angives en række midlertidige australske minelukninger på grund af oversvømmelserne, som årsag fordi leverancerne af blandt andet kul er gået i stå. Det skønner Mitsui O.S.K. Lines vil koste rederiet otte milliarder yen på bundlinien, der nu forventes at ende på omkring 57 mia. yen.

Finansiering · Forsikring · Leasing · Ledelse · Uddannelse · Sundhed Tingene skal ses i sin helhed. Det er i dag ikke længere nok, at være god til sit fag. Skal forretningen fungere, gælder det også om at have det økonomiske overblik over mulighederne. Derfor sætter Trans Inform fokus på nogle af de økonomiske virkemidler: finansiering, leasing, leje og forsikring. Derudover ser vi på en række andre områder, som er vigtige for forretningen, såsom uddannelse og sundhed. Har du løsninger til transport- og logistikbranchen, så få dit budskab frem ved at annoncere i Trans Inform.

Trans Inform nr. 2

udkommer uge 8 med deadline den 7. februar Alt det vigtige er også temaet i Trans Inform nummer:

11 November

Annoncekontakt Anne Gall Seward – ags@transinform.com Trine Philipsen – tp@transinform.com Redaktionel kontakt info@transinform.com Med venlig hilsen Salgsteamet på Transinform – Telefon 70 10 05 06

TEMA I NÆSTE NUMMER · IT · Flådestyring · Telefoni · Transport 2011


16    TRANSPORTTIDENDE   UGE 06 - 2011

AKTUELT

Direktøren i centrum 60 år: Henry Dyrlund har de seneste 20 år stået i spidsen for udviklingen af Danmarks Transport Center – DTC i Vejle. Af Gwyn Nissen Går det godt i Danmark eller går det skidt? Henry Dyrlund må vide det. Fra sit kontor i Danmarks Transport Center i Vejle har han direkte udsigt til et af Danmarks vigtigste trafikale knudepunkter - et knudepunkt, der inden længe får bundet endnu flere sløjfer. - Vi får snart Herning-motorvejen, motorvejen nord og syd for Vejle bliver udvidet til seks spor og vi får en ny afkørsel i Vejle syd, lyder det tilfreds fra Henry Dyrlund, der som direktør for DTC gennem de seneste 20 år altid har involveret sig i infrastrukturdebatten herhjemme. - Det har jeg, fordi flaskehalse, uanset hvor de er henne, er af det onde. Når udlandet ser på Danmark, er det vigtigt, at vi ikke har ry for trafikale flaskehalse. En god infrastruktur baner vejen for vækst, siger Henry Dyrlund, der var med til at skubbe på for at få ”stregerne” på Vejlefjordbroen tegnet om, så broen blev sekssporet, og han tror på, at både en udvidelse af den fynske motorvej og anlæg af en Hærvejsmotorvej på lang sigt er en fordel for centret ved Vejle. - Vi ligger centralt placeret i midten af Danmark og kan nås fra hele Danmark på to en halv

time. Hvis det også skal være muligt i fremtiden, er der behov for at udvikle infrastrukturen i takt med at trafikken vokser, siger Henry Dyrlund.

Borgmester i egen lille by DTC i Vejle var ikke meget andet end en samling bygninger på en bar mark nord for Vejle, da Henry Dyrlund tre måneder efter indvielsen i 1990 tiltrådte som direktør. - Dengang havde jeg den skråsikre holdning, at jobbet var et step på vejen og at jeg ville følge erhvervsledernes mantra om kun at være samme sted i fem år. Men det job jeg har i dag har forandret sig mange gange undervejs, siger Dyrlund om lysten til at blive i jobbet. Nogen har beskrevet det som, at Henry Dyrlund er borgmester i sin egen lille by – uden at være på valg hvert fjerde år. - Men jeg – eller rettere DTC - er altså på valg hver dag, understreger Henry Dyrlund. Mange af de virksomheder, som hører til i området har valgt DTC til ad flere omgange. - Vi har et tæt samarbejde med vores lejere og flere af dem har udvidet op til flere gange. Det er med til at styrke hele området, påpeger Henry Dyrlund. Flot facade Når Henry Dyrlund i næste

facts

Henry Dyrlund Henry Dyrlund er fynbo, født i Odense, og bor i dag i Strib med hustruen Tove. Han er civiløkonom med HD i afsætningsøkonomi og uddannet speditør. Inden han kom til DTC i Vejle som direktør i 1990 var han ansat hos Samlast A/S i Odense, Odense Fragtcentral, direktør i Dancookie A/S, Odense, og direktør for Transportgruppens nye terminal i Taulov. Henry Dyrlund har gennem årene beklædt en række tillidshverv, og er i dag formand for Foreningen af Danske Transport Centre, Syddansk Logistikforum og Danmarks Transport Akademi. Han er tillige næstformand i Nordea´s Bankråd, næstformand i det Lokale Beskæftigelsesråd samt medlem af Dansk Industris bestyrelse, Vejle Kommunes Udviklingsråd og Vejle Erhvervsklub. Reception Onsdag, den 16. februar, fylder Henry Dyrlund 60 år. Det markeres på dagen med en reception fra kl. 14-17 på DTC´s Kursuscenter, Centerbakken 1, Vejle. DTC i Vejle Danmarks Transport Center, DTC i Vejle sælger ikke jord, men opfører bygninger og lejer dem ud. Bygningerne indrettes efter lejers ønsker. De oprindelige 10.000 kvadratmeter under tag i de nuværende centerbygninger er konstant blevet udvidet, så DTC i dag har 70.000 kvadratmeter bygninger, som alle er lejet ud. DTC har tidligere været ejet af blandt andre Hafnia, Codan, Danske Bank, Realkredit Danmark, ATP, Kirkbi mm. I dag ejes DTC af Kirk Kapital A/S og Casa Holding, Horsens. Området er arbejdsplads for omkring 1000 ansatte og virksomhederne på stedet omsætter for rundt regnet to milliarder kroner.

Manden i centrum: Direktøren for Danmarks Transport Center DTC i Vejle, Henry Dyrlund, fylder 16. februar 60 år. uge runder de 60 år, stiler han mod 25 års jubilæet – og håber på en udskydelse af pensionsalderen. - Inden da vil jeg gerne tage hul på de nye arealer, som vi har købt, siger Dyrlund, der godt kunne tænke sig et salgsskilt ud til motorvejen – men det er ikke tilladt. - Vi vil jo gerne gøre opmærksom på os selv, så vi kan komme i gang med noget nybyggeri. Der er ingen der kan se, at nabomarken faktisk er et stykke erhvervsjord. Han falder dog ikke for fristelsen til at opstille en gammel udrangeret trailer som reklamesøjle. Centret skal holde sig pæn ud mod motorvejen. - Jeg synes, at vi hele tiden

har fulgt arkitektonisk med i tiden og de seneste byggerier for Miele og Geodis Wilson er faktisk nogle spektakulære domicilejendomme, siger DTCdirektøren.

Shines op Han må dog også erkende, at den oprindelige centerbygning er kommet til at se lidt slidt ud ved siden af de nye naboer. - 20 år sætter sine spor. Bygningerne skal shines op og have et løft, påpeger han. Hvad med direktøren – har de 20 år også sat deres spor på dig? - Haha - egentlig ikke. Jeg synes, at jeg kom i går, og jeg glæder mig til at møde på arbejde hver dag. Men det skyl-

des måske også, at jeg tidligt gjorde op med mig selv, at selv om vi har døgnåbent, så er det ikke ensbetydende med, at jeg skal være på arbejde hele tiden. Jeg synes ikke, det er noget hædersmærke, når erhvervsledere har 60 timers arbejdsuge. Så skulle de have haft en ansat mere, uddelegeret noget mere eller gjort tingene på en anden måde. Man skal ikke være så optaget af sit arbejde, at man kører sig selv og andre træt i det, siger Henry Dyrlund. Direktøren har i de kommende år også planer om at dele det oprindelige DTC op i to: en rasteplads for private bilister omkring det nuværende center og så et helt nyt driver-stop i den østlige end af DTC med

sikret parkering, og alle tænkelige chaufførfaciliteter - Det er to vidt forskellige målgrupper. Vi vil gerne skabe et hjemligt truckermiljø på den ene side og så et mere publikumsvenligt center i og omkring den nuværende centerbygning, siger Henry Dyrlund, der tror at opdelingen med klyngedannelser under det nye Exxit 59-koncept vil være en fordel for alle parter. Hertil kommer de overordnede planer for de nytilkøbte udviklingsarealer, hvor hele området – kaldet Exxit 59 - Motorvejsbyen midt i Danmark – skal være med til at præge udviklingen de næste 20 år. gn@transporttidende.dk

Parkering – helt sikkert Henry Dyrlund har gennem flere år lovet, at ”næste år” kommer den sikre parkeringsplads på DTC i Vejle. Men DTC-direktøren er holdt op med at love noget.

- Tiden er ikke moden endnu. Dels har nogle af de store spillere i branchen fundet egne løsninger på sikrede pladser – også her i området - dels er branchen endnu ikke villig til

at betale for at parkere på en sikret parkeringsplads, siger Henry Dyrlund, der dog tror, at det vil ændre sig med tiden. - Incitamentet bliver desværre nok stigende kriminalitet,

tror Dyrlund, der fortæller, at DTC’s planer er en sikret pplads med 120 pladser til 30 millioner kroner under klyngekonceptet Exxit 59.

Kært barn har haft mange navne Danmarks Transport Center, DTC, Gateway E45, Exxit 59. Kært barn har mange navne og Henry Dyrlund har gennem årene måtte leve med drillerier om de mange navne – når nu alle siger DTC alligevel. - Gateway E45 blev valgt un-

der en af vore tidligere ejerkonstellationer, men det siger ikke så meget, når E45 går fra Norden til Sicilien, siger Henry Dyrlund, der glæder sig over, at DTC stadig er et stærkt og kendt brand. Den seneste navnetilføjelse –

Exxit 59 – skyldes, at lejerne er glade for at bo i DTC, men de nye udviklingsarealer, skulle også gerne have appel til virksomheder, der ikke nødvendigvis har noget med transportbranchen at gøre. - Med Exxit 59 har hele om-

rådet fået en ny paraply, som DTC altså nu er en del af. Det betyder også, at vi kan knytte andre aktiviteter til Exxit 59 og dermed styrke konceptet og udvikle hele området til Motorvejsbyen midt i Danmark, siger Henry Dyrlund

- Det er en fornøjelse at spille sammen, siger Henry Dyrlund, der også er med til at arrangere koncerter i Århus Blues Forening. En anden hobby har han derimod ikke genoptaget - selv

om han gerne ville: Svæveflyvning. I stedet bliver der tid til frivilligt arbejde og samvær i Frimurerlogen i Middelfart, hvor Henry Dyrlund har været med i mange år.

Musikalsk direktør På jobbet kører det for Henry Dyrlund og i fritiden er han noget ved musikken: Henry Dyrlund har genopdaget kærligheden til bluesmusikken. Han havde de gamle instrumenter stående endnu fra

ungdomsårene, da han for ti år siden fandt dem frem igen. I dag spiller Henry Dyrlund guitar og mundharpe, bl.a. sammen med sin datter Anette, der er en glimrende sanger og pianist.


2011 - UGE 06   TRANSPORTTIDENDE    17

UDLAND

Scania med rekordresultat Med en omsætning på 78,2 milliarder svenske kroner og et overskud på 12,7 milliarder svenske kroner opnåede den svenske lastbilproducent Scania det bedste resultat nogensinde i selskabets historie. In Scania har netop offentliggjort sit 2010-resultat, og det er opløftende læsning for aktionærerne. Det kommer efter massive tilpasninger som følge af finanskrisen og beskedne resultater i 2009, da Scania omsatte for 62 milliarder kroner og havde et overskud på 2,4 milliarder SEK. Administrerende direktør Leif Östling forklarer, at Scania formåede at sælge flere lastbiler og servicekontrakter, ligesom der blev opnået en væsentlig højere kapacitetsudnyttelse i selskabets fabrikker. Scania har igen kunnet ansætte nye medarbejdere, men Leif Östling forklarer, at der er tale om tidsbegrænsede kontraktansatte, for at bevare fleksibiliteten i produktionen. Han peger dog på, at der stadig er risiko for flaskehalse hos underleverandører og opbyggere. Samlet set forventer Östling, at Scania i 2011 kan opretholde det samme niveau som i andet halvår 2010.

Paccar tilbage med milliard-indtjening Paccar er kommet ovenpå igen efter et sløjt 2009. Selskabet med 17.700 medarbejdere på verdensplan havde i 2010 en omsætning på 10,3 milliarder dollar mod 8,1 milliarder dollars året før. Resultatet blev forbedret fra 111,9 millioner USD til 457,6 millioner dollar. - Det globale lastbilmarked forventes at stige yderligere i 2011, selv om stigende råvarepriser og omkostninger i forbindelse med at installere motorer, der reducerer emissionerne, vil skære i Paccars indtjeningsmargen, siger topchef Piggot. Paccar leverede 78.800 lastbiler på verdensplan i 2010. Paccars europæiske mærke, DAF, satte sig på 15,2 procent af lastbilmarkedet over 15 tons – den højeste markedsandel i selskabets historie. DAF’s mål er at nå 20 procent i markedsandel. DAF skal i år introduceres på det sydamerikanske marked og selskabet vil etablere egen fabrik i Brasilien. Derudover åbner DAF i første kvartal af i år salgskontor i Moskva.

Scania og Porsche laver nye førerhuse Den svenske lastvognsproducent Scania er på vej med en milliardinvestering i den svenske by Oskarshamn. Scania har planer om at bygge

Mercedes er størst på hjemmebane Tyske tal: Men den tyske storproducent tabte markedsandele. Det tyske marked voksede med 22,2 procent. Af Gwyn Nissen Ikke overraskende strøg de to tyske lastbilmærker Mercedes og MAN igen til tops på listen over nyregistreringer i 2010. Det tyske lastbilmarked (over 16 tons) voksede med 22,2 procent fra 38.901 til 47.530 enheder – og alle lastbilmærker bevarede deres placering fra 2009. Mercedes lagde sig på førstepladsen med 17.765 enheder, hvilket svarer til en stigning på 14,4 procent og en markedsandel på 37,4 procent (året før 39,9 procent). MAN er på andenpladsen med 12.944 køretøjer – en stigning på 22,2 procent og en markedsandel på 27,2 procent (uændret).

1600 transportfolk har været samlet i Goslar i Tyskland til årets trafikdag. Her foreslår organisationen Bundesverband Güterkraftverkehr, Logistik und Entsorgung (BGL), at samtlige lastbiler i Europa udstyres med en hastighedsbegrænser. Det vil dels kunne bremse elefantoverhalinger, begrænse brændstofforbruget, skabe et bedre miljø og føre til mindre slidtage på lastbilerne. BGL peger dog på, at der er brug for en fælles EU-ordning, så der ikke opstår ulig konkurrence landene i mellem. Tyskland har allerede i dag en hastighedsbegrænsning på 80 km/t, men i andre lande må lastbiler køre 90 km/t.

TNT flytter ind i grønt domicil

Mercedes tabte markedsandele i Tyskland i 2010, men er fortsat det største mærke foran MAN og DAF. DAF indtager tredjepladsen med 5496 lastbiler – et plus på 27,2 procent og en markedsandel på 11,6 procent (fra 11,1).

Svensk duel I den interne svenske duel vandt Scania foran Volvo, men begge mærker har vundet markedsandele i Tyskland i 2010. Scania indtager med 4183 lastbiler (plus 42,5 procent)

en ny fabrik til 1,2 mia. SEK til produktion af førerhuse. Det er meningen, at produktionen af førerhuse skal næsten fordobles, hvilket også betyder, at antallet af medarbejdere skal fordobles. Det skriver det svenske nyhedsmedie Barometern.se. Ruther de Vries, der er afdelingschef i Oskarshamn, er hemmelighedsfuld, men bekræfter dog at Scania og Porsche har indledt et samarbejde om udviklingen af et nyt førerhus. Derudover har han ingen kommentarer. Ifølge oplysninger fra Oskarshamns-avisen er der tale om et helt nyt koncept for hvordan man bygger førerhuse, der er ved at tage form. Derfor er det også nødvendigt med en helt nydesignet fabrik. Meningen er, at produktionen skal begynde omkring 2015, og da skal der fremstilles ca. 470 førerhuse i døgnet. Den nuværende produktion ligger på ca. 260 til 270 førerhuse i døgnet. Scania har et mål om at øge produktionen fra totalt 90.000 enheder pr. år til ca. 150.000 enheder. I så fald omfatter det også busser og marinemotorer, beretter en kilde. Scania har omkring 2000 ansatte i Oskarshamn og er dermed stort set tilbage på niveauet fra før krisen.

i Storbritannien, og derfor forudser DAF Trucks britiske chef Ashworth svære tider – også i 2011. Dertil kommer, at det svage britiske pund betyder, at lastbilpriserne får et nøk opad i 2011. Alligevel forventer Ashworth en langsom tilbagevenden mod bedre tider. DAF satte sig i 2010 på 23,8 procent af markedet for lastbiler over seks tons. I øvrigt det 16. år på førstepladsen i Storbritannien.

Svære tider – også i 2011

Transport af laks med udenlandske lastbiler - er det farligt? Det spørgsmål hænger i øjeblikket i luften i den norske trans-

Pres på raterne og stigende brændstofpriser skaber fortsat problemer med likviditeten

Tyskland vil begrænse hastigheden

5500 flere p-pladser Der er blevet skaffet mere plads til lastbilerne langs de tyske motorveje. Tyskland har i løbet af 2010 fået plads til yderligere 5500 lastbiler på motorvejsrastepladserne. Planen er med udgangen af 2012 at skabe i alt 11.000 parkeringspladser til lastbilerne, og transportminister Peter Ramsauer er tilfreds med, at forbundsdagsregeringen allerede er nået halvvejs. P-plads-programmet koster den tyske regering 3,6 milliarder kroner. - Kun når lastbilchaufførerne er veludhvilede er de også sikre chauffører. De skal kunne komme til at holde deres lovpligtige hvil, siger Peter Ramsauer om initiativet.

Laksetransporter giver debat

fjerdepladsen med en markedsandel på 8,8 procent mod tidligere 7,5. Volvo blev nummer fem med 3686 køretøjer (plus 63,9 procent). Det gav en markedsandel på 7,8 mod tidligere 5,8 procent.

De små Derimod har Iveco på sjettepladsen tabt markedsandele. De blev nyregistreret 2163 portindustri. Det viser sig, at 70 procent af de køretøjer, der er endt i grøften i Midtre Hålogaland politidistrikt, er udenlandske vogntog forsynet med dårlige dæk. Det har fået den norske lakseindustri til at opfordre erhvervet til at informere udenlandske lastbiler bedre om de norske forhold. - De gode intentioner, der ligger bag tanken kan synes tillokkende, men for os i Norsk Lastbileier Forening er det et stort paradoks, at lakseindustrien vælger at anvende tid og ressourcer på forhold som for norske transportører lyder som helt selvfølgelig kunnen hos ansvarlige transportører, påpeger NLF. - Generelt har de norske førere den nødvendige erfaring og uddannelse til at kunne tackle de vejr- og vejforhold som de bliver udsat for. Noget så simpelt som at sætte snekæder på, når det er nødvendigt for en sikker transport, viser sig ofte at være vanskeligt for mange udenlandske chauffører. Ofte kommer de udenlandske vogntog også med dæk, der slet ikke står mål med de krav der er til et godt vejgreb i vinterføret på vore breddegrader, lyder kommentaren fra NLF, der mener at fiskeeksportørerne bør beregne de totale transportomkostninger, hvor de også har medregnet forhold som forsinkelse på grund af vejr, føre, ulykker, kvalitetsforringelser af

lastbiler hvilket er et fald på 3,9 procent. Derved faldt markedsandelen fra 5,8 til 4,6 procent. Renault gik frem med 26,1 procent til 1293 køretøjer og en markedsandel på 2,7 mod tidligere 2,6 procent. Vendepunktet for det tyske lastbilsalg (nyregistreringer) kom i marts 2010, hvor antallet af nyregistreringer for første gang i 12 måneder ikke faldt. godset og eventuel oplæring af chauffører.

Tysk forsøg indtil 2016 Statssekretær Klaus-Dieter Scheuerle har ”offentliggjort”, at det tyske feltforsøg med 25,25 meter lange modulvogntog kommer til at være af fem års varighed. Det svar har han givet modulvogntogs-modstanderne ”Allianz Pro Schiene” i et brev. Scheuerle peger på, at de virksomheder, som deltager i modulvogntogsforsøget skal have mulighed for at investere i materiel og afskrive det over en rimelig periode. Han understreger dog også, at materiellet herefter ikke automatisk er godkendt udover femårs-perioden. Scheuerle forklarer i brevet, at der netop er tale om et eksperimentelt forsøg, der skal klarlægge den tyske position i spørgsmålet om modulvogntog. ”Allianz Pro Schiene” frygter, at de lange lastbiler vil tiltrække mere gods fra skinnerne, mens de store tyske automobilklubber frygter for trafiksikkerheden. Også det tyske politiforbund er imod modulvogntog. Forbundet mener ikke, at bilisterne kan overskue de lange lastbiler og frygter, at uheldsstatistikken vil stige. Herhjemme har modulvogntog dog ikke været skyld i ulykker i de to år det danske forsøg har varet.

Den hollandske pakkegigant TNT indvier til marts sit nye hovedsæde i Amsterdam. Bygningen er den ifølge TNT den mest bæredygtige i Europa og er blandt andet selvforsynende med eget bioenergisystem. Bygningen er mere end 16.000 kvadratmeter. - Vores nye globale hovedkontor er fuldkommen CO2-neutral. Al energi til driften af bygningen bliver produceret på stedet i et innovativt bio-energianlæg. Vores beregninger viser, at bygningen er 60 procent mere energieffektiv end en almindelig moderne kontorbygning, fortæller Frank Jørgensen, adm. direktør i TNT Danmark. I alt rummer det nye TNThovedkontor 500 kontorer og 440 åbne kontorpladser. Dertil kommer 85 mindre mødelokaler og 26 store møderum – ni af dem indrettet med avanceret videokonferenceudstyr. Det betyder, at ledelse og medarbejdere kan mødes virtuelt med kollegaer i hele verden - det sparer på antallet af flyrejser.

Fransk-tysk kontrol Frankrig og Tyskland danner en fælles politistyrke på Rhinen. Fra maj skal tyske og franske betjente patruljere sammen på Rhinen i en fælles enhed under Wasserschutzpolizei. Der er tale om et et-årigt forsøg, hvorefter det skal evalueres, om der er baggrund for at fortsætte samarbejdet.

Norsk transportmesse udsat TransportMagasinet i Norge, der ejes af Hjemmet Mortensen Fagmedia, har de seneste par år haft succes med sin udendørsmesse på Gardermoen nord for Oslo, i juni. I år har lastbileierforbundet (NLF), importører af store biler og Norges Varemesse dog bestemt sig for at genoptage udstillingen Transport, der senest blev afholdt i 2007. Derfor har TransportMagasinet i samråd med udstillerne besluttet at udsætte Transportmessen på Gardermoen til 2012, skriver yrkesbil.no Den norske transportbranche er ikke stor eller solid nok til klare to store messer det samme år.


18    TRANSPORTTIDENDE   UGE 06 - 2011

JURA

Truck blev brugt som stige Faldulykke: Vestre Landsret pålægger petfoodfirma delvist ansvar for personskade opstået i forbindelse med lageroptælling.

Jura Af adv. Henrik Kleis, Advokatfirma Delacour Dania, Århus

Virksomhedernes naturlige forpligtelser for medarbejdernes ve og vel er lovfæstede mange forskellige steder, og først og fremmest vel nok i arbejdsmiljøloven, der i § 38, stk. 1 indeholder følgende bestemmelser: ”Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.” Om arbejdsstedets indretning, hedder det i § 42, stk. 1: ”Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.” Om de mere tekniske forpligtelser fremgår det bl.a. af § 45, stk. 1: ”Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.”

Endeligt spiller de grundlæggende regler i §§ 16 og særligt 17, stk. 2 den rolle ved vurderingen: §16: ”Arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.” § 17, stk. 2: ”Arbejdsgiveren skal endvidere sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.” Det pudsige er, at bestemmelserne i forhold til arbejdsgiverens egentlige ansvar stadig skal suppleres af en bestemmelse fra 1683, nemlig den såkaldte 3-192 fra Danske Lov, en regel der i korthed går ud på, at arbejdsgiveren er ansvarlig for de fejl, de ansatte begår i forbindelse med arbejdets udførelse. Stod på kattegrus Vestre Landsret har for nylig afsagt en dom, hvor arbejdsmiljølovens bestemmelser var omdrejningspunktet. I sagen, der startede ved byretten, havde en ansat påstået sig tillagt en erstatning 83.842,64 for hhv. tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte og en enkelt lægeerklæring. Sagen drejede sig om en medarbejder (A), der i 2004 blev ansat

på fuld tid som lagermedarbejder hos Petfoodfirmaet. Lørdag den 2. juli 2005 deltog hun sammen med kollegaen, B, i en såkaldt statuskontrol, en kontrol af den lageroptælling, som havde fundet sted om fredagen. I forbindelse med arbejdet kom hun til skade, idet hun slog sin hæl og sit haleben. Der var under sagen tvist om, hvordan ulykken fandt sted. Firmaets lagerchef (C) skrev den 4. juli 2005 en skadesanmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen følgende om episoden: “A står ovenpå en palle med kattegrus for at foretage en kontroloptælling. A træder et skridt tilbage (uden at tænke på, hvor hun står) og falder baglæns ud på gulvet.” Méngodtgørelse A var sygemeldt efter faldet og modtog derfor sygedagpenge fra X Kommune. Til brug for kommunens regressag mod Petfoodfirmaet udfyldte A erklæring dp 209, hvor hun den 25. august 2005 beskrev ulykkestilfældet med helt identisk ordlyd. I en lægeerklæring dateret 15. september 2005 fra A’s egen læge er uheldet beskrevet således: “Stod på arbejdet på en palle. Faldt

Tema

IT STYRER UDVIKLINGEN Telefoni – Flådestyring – Mobile computere – Elektronik Der udvikles hele tiden nye tekniske landvindinger og opfindes nye it-løsninger til brug inden for transport og logistik. Danmarks Transport-Tidende sætter i årets første udgave fokus på de nyheder inden for it og telefoni, som gør dagligdagen lettere for aktørerne i transportsektoren – hvad enten de befinder sig til lands, til vands eller i luften. Har du løsninger til transport- og logistikbranchen, så få dit budskab frem ved at annoncere i Danmarks TransportTidende.

Danmarks Transport-Tidende nr. 4 udkommer 21. februar med deadline 14. februar

IT styrer udviklingen er også temaet i Danmarks Transport-Tidende nummer: ummer::

21

3

9

November

Marts

September

Annoncekontakt Anne Gall Seward – ags@transporttidende.com Trine Philipsen – tp@transporttidende.com Redaktionel kontakt info@transporttidende.com Med venlig hilsen Salgsteamet på Danmarks Transport-Tidende – Telefon 70 10 05 06

TEMA I NÆSTE NUMMER · Finansiering · Forsikring · Leasing · Ejendomme Godt Nyt

ca. 1 meter ned og lander på betongulv.” Efter en sygeperiode genoptog A arbejdet den 24. oktober 2005, idet hun arbejdede 3-4 timer dagligt. Denne ordning varede indtil den 9. december 2005, hvor A opsagde arbejdsforholdet. Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse i arbejdsskadesagen den 22. januar 2007, hvor A fik tilkendt 15 % i méngodtgørelse. Det regreskrav som kommunen havde for udbetalte ydelser blev senere til en selvstændig retssag og i forbindelse hermed nåede retten frem til at Petfoodfirmaet skulle frifindes, hvilket Kommunen så accepterede. Optalte griseører I den sag som medarbejderen og hendes fagforening selv anlagde mod firmaet forklarede A senere i byretten, at hun blev ansat hos Petfoodfirmaet i 2004 som lagermedarbejder og at hun har truckcertifikat. Den pågældende dag var hun i gang med statusoptælling sammen med kollegaen, B. På grundlag af udleverede varespecifikationsnumre skulle de kontrollere den foretagne optælling og rette eventuelle fejltastninger. På et tidspunkt skulle hun og B optælle “griseører”, som stod bag nogle paller med kattegrus. Hun kan ikke i dag huske, om der var to eller tre rækker paller med kattegrus foran griseørerne, men griseørerne var vanskelige at komme ind til. Hun brugte derfor den fremgangsmåde, at hun stillede sig op på truckens gaffel, hvorefter B løftede hende op, så hun kunne gå ind over pallerne med kattegrus og frem til pallerne med griseører. Ulykken skete, da hun var på vej tilbage og ned igen. Hun stillede sig op på gaflen og forventede, at B ville køre langsomt tilbage. I stedet bakkede B med ret stor fart, hvorved hun røg bagover og ned på betongulvet. Hun slog bagdelen og den højre hæl. Hun anslår, at hun faldt fra ca. to meters højde. For besværligt Hun vidste godt, at hun ikke måtte stå på gaflerne, men det var for besværligt at tage de forreste paller ud. Efter faldet blev hun kørt ud til kaffestuen og efter at have sundet sig lidt, besluttede hun at lægge kortene på bordet overfor lagerchefen, C. Sammen med B gik hun ind på C’s kontor og berettede, hvad der var sket. Både hun og B var klar over, at det var en uheldig situation og at det kunne være fyringsgrund. C foreslog, at de holdt mund med hvad der var sket, og at han i stedet skulle tale med personalechefen om det om mandagen. Alle vidste, at det var et uheld, der ikke måtte ske. Hun vil fastholde, at den omstændighed - at hun stod på

gaflerne - var en helt sædvanlig praksis, som hun også har set andre udføre. Hun ved ikke, om ledelsen havde kendskab til denne praksis. Hun erkender dog, at hun i forbindelse med truckcertifikatet har lært, at man ikke må stå på gaflerne. Hun var gode venner med B på ulykkestidspunktet. Senere blev deres venskab mere tæt, men det er nu ophørt. Forskellige regler I retten anførte A’s advokat ikke overraskende, at Petfoodfirmaet var ansvarlig for arbejdsulykken. Det pågældende arbejde var ikke planlagt, tilrettelagt eller udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. normen i arbejdsmiljølovens § 38. Arbejdsstedet var ikke indrettet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. normen i arbejdsmiljølovens § 42. De anvendte tekniske hjælpemidler var ikke indrettet eller blev anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. normen i arbejdsmiljølovens § 45, særligt idet den pågældende fremgangsmåde ved optælling af lageret var sædvanlig i firmaet og indebar stor risiko for de ansattes sikkerhed. Der var ikke foretaget de lovpligtige hovedeftersyn af gaffeltrucken, som A anvendte på ulykkesdagen, og at der derfor heller ikke er sket lovpligtig eftersyn af den mandskabskurv, som Petfoodfirmaet har gjort gældende kunne være brugt. Advokaten anførte videre, at der ikke blev ført et effektivt tilsyn med arbejdets udførelse, ligesom der ikke blev givet instruktion om de faremomenter, der var forbundet med arbejdets udførelse, jf. normerne i arbejdsmiljølovens §§ 16 og 17, stk. 2. Petfoodfirmaet har som arbejdsgiver pådraget sig et erstatningsansvar, jf. DL 3-19-2, idet B’s adfærd må betegnes som en uforsvarlig skadegørende handling, som sagsøgte hæfter for. A har ikke udvist egen skyld og erstatningskravet er korrekt opgjort og dokumenteret. I strid med instruks Byretten lagde til grund, at arbejdslykken var sket som beskrevet af A og B under hovedforhandlingen. Der var ikke grundlag for at tro, at C skulle have foranlediget, at der i anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen og over for X Kommune blev afgivet en urigtig beskrivelse af arbejdsulykken. Det kunne herefter lægges til grund, at A lod B føre trucken, at A lod sig fragte hen over de foranstående paller ved at stå på truckens gafler og at faldet var direkte foranlediget af, at B havde problemer med at betjene trucken. Retten lagde endvidere til grund, at der var givet instruks om, at optælling på paller, der stod inde bag andre paller skulle ske ved, at de foranstående paller skulle

flyttes ved hjælp af trucken. Det var derfor uden betydning for arbejdsulykken, om der var en mandskabsvogn til rådighed. Der var tale om en enkel og ukompliceret arbejdsgang, som udover en generel instruks ikke krævede særskilt instruks eller tilsyn over for en erfaren medarbejder. Retten fandt herefter, at A ved sine handlinger havde udvist en sådan grad af egen skyld, at der ikke kunne pålægges arbejdsgiveren ansvar for arbejdsulykken - ej heller som følge af B’s adfærd. Petfoodfirmaet blev således fuldt ud frifundet, men derved var sagen ikke slut, idet medarbejderen og hendes fagforening indbragte sagen for landsretten. Ikke usædvanligt Landsretten startede med at fastslå, at der efter bevisførelsen ikke var grundlag for at antage, at den mandskabskurv, der på ulykkestidspunktet fandtes i virksomheden, havde været anvendt i forbindelse med de kvartalsvise lageroptællinger. Efter de forklaringer, der var afgivet af A, B og firmaets HRchef, lagde retten til grund, at det ikke var usædvanligt for de medarbejdere, der skulle foretage lageroptællinger, at stå op på truckens gafler for derved bedre at kunne optælle de varer, der stod på de bagerste paller. Der forelå ikke nogen egentlig instruktion til medarbejderne - herunder til de medarbejdere, der ikke sædvanligvis arbejdede på lageret - om, hvorledes lageroptællingen skulle foregå. Herefter og da virksomheden havde mulighed for at føre et mere omhyggeligt tilsyn med, hvorledes optællingen foregik, fandt landsretten, at Petfoodfirmaet havde pådraget sig erstatningsansvar for de skader, som A pådrog sig ved faldet. Halv erstatning Selv om A var klar over, at B ikke havde truckcertifikat, lod hun sig hejse op i ca. 2 meters højde på truckens gafler, hvilket var forbundet med betydelig fare. På denne baggrund har A udvist en sådan grad af egen skyld, at erstatningen blev nedsat til halvdelen. I perioden fra den 24. oktober til den 9. december 2005 genoptog A delvist arbejdet, og efter de foreliggende oplysninger måtte det lægges til grund, at hun i denne periode fortsat havde smerter i hælen og fik behandling hos fysioterapeut. Under disse omstændigheder fik A godtgørelse for svie og smerte i denne periode. Den halve erstatning blev beregnet til 41.921,32 kr. og da arbejdsgiveren trods alt var blevet frifundet i byretten og havde fået halv medhold i landsretten, fastslog retten at ingen af parterne skulle betale omkostninger til den anden part.


2011 - UGE 06   TRANSPORTTIDENDE    19

NOTER

Plan for maut-skilte Vejdirektoratet er snart klar med skilte, der skal oplyse udenlandske chauffører om vejafgift. Udenlandske lastbiler skal betale vejafgift, når de kører i Danmark og i sommer i fjor blev der – under medie og minister-bevågenhed - opsat et skilt ved den dansk-tyske

landegrænse ved Frøslev (E45), som på tysk og engelsk oplyser om vejafgiften. Men siden skete der ikke noget på de øvrige grænseovergange, hvilket vakte kritik fra danske vognmandskredse, som frygter, at mange udenlandske lastbiler. Nu er der dog en plan på vej for opstilling af maut-skilte

Sawo sælger afdeling Sawo A/S har solgt sin afdeling i Ravnstrup (Ravnstrup Vognsmedie) til Bilstrup Karosseri. Ravnstrup-afdelingen har en mangeårig nicheproduktion af tippe-, fast- og speciallad. Bilstrup Karosseris ejer, Kim Ankær Mortensen har over 20 års erfaring inden for opbygning af last- og køretøjer med lad. Virksomheden blev etableret i Skive, og er siden flyttet til Stoholm ved Viborg. Her udføres alle typer af opbygninger indenfor området og virksomheden har altid lagt

stor vægt på faglig kvalitet. - Dette går helt i tråd med Sawos ånd og vi er glade for, at det er lykkedes at få en aftale i stand med Bilstrup Karosseri og derved udvide samarbejdet, lyder det fra Sawo-koncernen. Sawo overtog Ravnstrup Vognsmedie, der er etableret helt tilbage i 1904, 1. august 2005 af fabrikant Arne Jensen. Aftalen med Bilstrup Karosseri omfatter også en serviceog forhandleraftale på alle Sawos øvrige produkter.

Byrknes overtager KK Nilsson Vognmand Knud Kjær Nilsson, indehaver af Vognmandsfirmaet Knud Kjær Nilsson ApS, Hobro, har indgået en aftale med Stein Inge Larsen, Byrknes Auto AS, Byrknesøy, Norge: Byrknes Auto AS overtog 1. februar den danske virksomhed, der samtidig skifter navn til Byrknes Auto Danmark. Leiv Furuly får det overordnede ansvar for virksomheden og Marianne Lohse bliver afdelingsleder. – Vi har haft et godt samarbej-

de med Byrknes Auto gennem mange år, og salget er sket for at stå stærkere på transportmarkedet, siger vognmand Knud Kjær Nilsson. Knud Kjær Nilsson, der har drevet vognmandsvirksomheden siden 1999, fortsætter også under de nye ejere, og virksomheden vil fortsætte med at have terminal på Hvedemarken i Hobro. Virksomheden har selv en halv snes lastvogne kørende og beskæftiger desuden dagligt 10-15 vogne fra underleverandører.

Forening fylder 100 år Den 7. februar er det 100 år siden fremsynede flyttemænd tog initiativ til stiftelsen af Dansk Møbeltransport Forening. Dansk Møbeltransport Forening inviterer derfor medlemmer, samarbejdspartnere og venner til reception mandag, den 7. februar, klokken 14-16 i biblioteket på Børsen i København.

Ved samme lejlighed benytter Dansk Møbeltransport Forening muligheden til at afsløre årets kandidat til konkurrencen Årets Transportvirksomhed 2011. Dansk Møbeltransport Forening har i anledning af jubilæet et gaveønske: bestyrelsen har således et ønske om, at få bidrag til en dirigentklokke, en fane og til en formandskæde.

på de øvrige ”indfaldsveje” til Danmark. Vejdirektoratet oplyser, at arbejdet med at identificere egnede placeringer på såvel statsvejnettet som på det kommunale vejnet vil være afsluttet i denne måned med politiets og kommunernes godkendelse af placeringerne.

Aktuelle tal

400

Herefter produceres informationsskiltene, så opsætning kan påbegyndes senest 1. marts – afhængig af vintervejret. - Samtlige informationsskilte forventes at være op plads omkring 1. april, oplyser departementschef Peter Loft fra Skatteministeriet til Danmarks Transport-Tidende.

200 100 0

Feb. 10 Marts

April

Maj

Juni

Juli

Aug.

Sept.

Okt.

Nov.

Dec.

Jan.

Feb.

Alle indextal er månedsgennemsnit. Kilde: Københavns Fondsbørs.

5/1

19/1

1/2

EUR

758,32

758,17

758,54

USD

579,56

566,88

554,95

GBP NOK SEK

898,32 97,02 84,72

903,48 96,55 84,68

894,78 95,89 85,40

Kilde: Danske Bank

i forhold til de trange forhold der har hersket på det nuværende anlæg i Viby. Placeringen ved den nye Logistikpark er optimal for Volvo. Dels er det et trafikalt knudepunkt og dels er logistikken for kunderne helt i top. Med otte moderne værkstedsbaner på 32 meter med porte i begge ender, og administration, lager og chaufførfaciliteter samlet midt i vinkelbyggeriet, bliver det et meget velfungerende anlæg til gavn for kunderne i hele området. Volvo Truck Center Aarhus beskæftiger i dag 35 personer.

Fragtmænd overtager Midtfyns I forbindelse med den omfattende rationalisering af Danske Fragtmænds landsdækkende rutenet har Danske Fragtmænd Transport A/S med virkning fra 1. februar 2011 overtaget fragtmandsvirksomheden Midtfyns Godstransport A/S. Selskabet har som ruteindehaver i Danske Fragtmænd været en del af fragtmandssystemet og løst transportopgaver primært på Sjælland

300

Valutakurser

Første spadestik Det obligatoriske første spadestik blev forleden taget til Volvo Truck Centers nye anlæg i Århus. Men faktisk var det en lille smule snyd, da de store maskiner allerede er i fuld gang med at forberede jorden til det kommende byggeri, der skal stå klar til oktober. - Vores entreprenør ville gerne i gang og udnytte den hårde frost der var i december, til at få gravet en del af vandet/ isen væk, siger Dan Gregersen, filialchef Volvo Truck Center Århus. Vi glæder os utroligt meget til at flytte, og vores medarbejdere har virkelig fortjent bedre arbejdsbetingelser

OMXC20-indeks

500

30/11

1/12

14/12 31/12

10,06

10,18

10,31

10,56

1/1

16/1

30/1

1/2

10,62 10,80

10.57

10,64

Mangler du en kok, en pædagog, en ekspedient eller en livredder? Nej, vel

og Fyn samt Sønderjylland. Aftalen omfatter også Midtfyns Godstransports aktiviteter omkring transportløsninger med frugt og grønt. Den nuværende ledelse i Midtfyns Godstransport A/S, Morten og Anders Jensen, vil fortsat have ansvaret for den daglige ledelse i selskabet med reference til den adm. direktør i Danske Fragtmænd Transport A/S.

LASTBILER & TRAILERE KØBES KONTANT AFREGNING

  Autodiesel – listepriser i kroner (kilde: Energi- og Olieforum)

Find dine nye medarbejdere til transport- og logistikbranchen blandt tusindvis af vore læsere. For jobannoncering kontakt Anne Gall Seward eller Trine Philipsen på telefon 70 10 05 06 eller annoncer@transporttidende.com

Send tilbud til mail@euronor.dk

Hermesvej 15 | 6330 Padborg | www.euronor.dk Kenneth Nielsen | +45 4035 2007 Lars Iversen | +45 4035 2008

Uafhængigt nyhedsmagasin for det danske transporterhverv Dansk Transport Forlag A/S Jernbanegade 18 6330 Padborg Tlf.: 7010 0506 Fax: 7467 4047 Åbningstider: Man.-tors. kl. 8.30-16.30 Fredag kl. 8.30-14.00

Redaktion: Chefred. Gwyn Nissen (ansvh.) Finn Bjerremand Andersen Lars Lassen Herbert Nielsen, luftfart dtt@transporttidende.com www.transporttidende.com

3332 0928 7734 2345 3332 0724 4499 8008

Vedr. abonnement ring venligst 70 10 05 06

Administration: Postboks 352, 6330 Padborg Tlf.: 7010 0506 · Fax 7467 4047 E-mail: annoncer@transporttidende.com Gwyn Nissen, adm. dir. Annoncer: Anne Seward ags@transporttidende.com Trine Philipsen trine.philipsen@transporttidende.com

Modtagergrupper: Speditører, vognmænd, luftfartsselskaber, shippingfirmaer, rederier, transportkøbere m.fl.

Prepress: Tom Nielsen, Dansk Transport Forlag A/S

Oplag: Kontrolleret nettooplag iflg. Dansk Oplagskontrol for perioden 1/1 2010-30/6 2010: 2.371 DTT udkommer hver anden uge, undtaget juli Årsabonnement kr. 1036,00 incl. moms/lev. Medarbejder-/pensionistrabat 50%

Tryk: Skive Folkeblad ISSN: 0106.0724 Eftertryk af artikler eller dele af disse, er kun tilladt med tydelig kildeangivelse.


Små varebiler er i sagens natur billigere end store, både i anskaffelse og drift. Det afspejler sig også – ikke overraskende – på de grønne ejerafgifter. For små og lette biler kører som bekendt væsentligt længere på literen end større og tungere biler. Men selv om bilpriser.dk’s Varebilsanalyse 2011 kommer frem til det banale resultat, at den gennemsnitlige kilometerpris for en Citroën Nemo 1.4 HDI 70 Van er sølle 1,53 kroner, mens det tilsvarende koster 4,46 kroner for en VW Crafter 2.5 TDI 3500 kilo kassevogn med fem døre, så er der interessante pointer i beregningerne. Kigger man nærmere på mere sammenlignelige kassevognsmodeller, så er der nævneværdig forskelle, fordi den grønne ejerafgift forstærker brændstofomkostningen på bilmodeller med forholdsvis ringe brændstoføkonomi Bilpriser.dk har regnet sig frem til den samlede omkostning ved ejerskab af en varebil i fire år, hvor der køres 80.000 kilometer. Når netop VW Crafter ender i skammekrogen, så skyldes det at Volkswagens store og i øvrigt ganske vellykkede kassevogn kun kører 9,7 kilometer på en liter diesel. Det koster en årlig ejerafgift på 10.920 kroner, hvilket bliver til 43.680 kroner over fire år – uden bilen har kørt en eneste kilometer.

Af Lars Lassen

20.000 kroner sparet Tilsvarende kassevogne – typisk med en lidt mindre muskuløs motor – kan køre godt et par kilometer mere på literen end Crafter. Det betyder eksempelvis, at Renault Master og tvillingen Opel Movano, der kan køre

Oven i kommer 4,90 kroner per liter diesel i form af energiafgift, CO-2 afgift og moms, hvilket bliver til lige over 40.000 kroner. Brændstofafgifter og ejerafgift når altså op på næsten 84.000 kroner over fire år og 80.000 kilometer.

12 kilometer på literen, slipper med en årlig ejerafgift på 7720 kroner. Her er omkostningen i ejer- og brændstofafgifter knap 64.000 kroner fordelt over fire år og 80.000 kilometer. - Så hvis mester vil give sig selv en skattelettelse, så vil det være oplagt at købe den mindste og mest brændstoføkonomiske varebil, han kan nøjes med. Der er intet, der tyder på, at politikerne holder op med at sætte afgifterne op. De er af den faste overbevisning, at kun straf hjælper, fastslår chefanalytiker Niels Grøftehauge fra bilpriser.dk.

Rettesnor Ovenstående regnestykke giver kun en rettesnor. Dels er der forskelle i størrelse på de valgte Crafter og Master-modeller. De opgivne forbrugstal, der jo danner basis for fastsættelsen af den grønne ejerafgift, er også rigeligt optimistiske. Al erfaring viser, at det i praksis er noget nær umuligt at nå op på bilproducenternes forbrugstal. Men en forskel på 20.000 kroner over fire år – alene på ejerog brændstofafgiften – gør det værd at tænke sig ekstra godt om, før man vælger varebil.

Kraft eller kroner? Den grønne ejerafgift er blevet et parameter, når der skal vælges varebil.

Tjek: Den grønne ejerafgift vejer tungt i varebilernes samlede økonomi og derfor kan det virkeligt betale sig at se nøje på den udvalgte bilmodels brændstofforbrug inden køb.

Tørstige varebiler

Jernbanegade 18 · 6330 Padborg · Tlf.: 7010 0506 · Fax: 7467 4047 · annoncer@transporttidende.com

"Som abonnent har du adgang til daglige nyheder på mailen"

Yderligere inform ation kontakt Edel Jens en på telefon 77 34 2310 eller på mail: edel.jens en@transporttid ende.com

Maskinel Magasinpost MMP ID-nr. 42460


DTT03_2011_ISSUU