Spektrum 31 - 21

Page 9

 Administration

Fra DOFPro til ASA Nu er det tid til at skifte til ASA for de sidste 40 DOF-skoler, der stadig bruger DOFPro. Heldigvis er vi klar til at hjælpe dem med kurser, support og anden form for hjælp. Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder

Ja, tiden er nu kommet, hvor vi kan skimte udløbsdatoen på DOFPro. Og dermed nærmer vi os også datoen, hvor de sidste skoler, der anvender DOFPro som administrationssystem, skal være flyttet over på ASA. I skrivende stund udestår det at få cirka 40 skoler overflyttet fra DOFPro til ASA, ligesom skoleledere og administratorer på disse skoler skal på ASA-kursus. De resterende brugere af DOFPro har således lidt over et halvt år til at komme godt i gang med ASA.

DOFPro er blevet usikkert Som forventet er det efterhånden blevet ressourcekrævende og ikke uden risiko at holde DOFPro kørende som et velfungerende administrationsprogram. Nedlukningen af DOFPros UnderviserNet er et godt eksempel på dette. Da ASA samtidig er blevet en fuldgyldig og velfungerende erstatning, er det nu besluttet at lukke for administration i DOFPro per 30. juni 2022. Skolernes historiske data i DOFPro vil naturligvis stadig være tilgængelig efter den 30. juni 2022, selvom DOFPro ikke længere vil kunne anvendes som administrationssystem. Det gør, at skolerne fortsat kan dokumentere blandt andet deltagere og økonomi over for kommuner og andre myndigheder.

ASA-kursus hver uge Udrulningen af ASA er i god gænge, hvor kurser for nye brugere løbende udbydes. Der har hen over efteråret stort set været et ASA-kursus et sted i landet hver uge. Sidder du som læser lige nu og tænker: ”Jeg skal da også på det der ASA”, så meld

dig snarest muligt på et ASA-kursus eller kontakt DOF og få en snak om, hvordan du bedst muligt kommer på ASA eller får flyttet fra DOFPro til ASA. Der er ingen tvivl om, at der også vil være ASA-kurser i en lind strøm, når kalenderen viser 2022.

Mange skoler i gang Aktuelt er mere end 30 skoler fuldt kørende med deres aftenskole i ASA og med kursusvisning i den nye udgave af VuptiWeb, så erfaringerne med det nye setup vokser dag for dag. En del af disse skoler anvender også økonomisystemet, som følger med ASA, men det er ikke en forudsætning for at bruge ASA, at du også skifter økonomisystem. ASA er imidlertid ’bygget’ oven på et økonomisystem, så dette kommer med i pakken. Derudover anvender et par skoler ASA i drift som administrationssystem, men uden at det er koblet til visning og salg via en hjemmeside. Endeligt er yderligere op mod 30 skoler i gang med at lægge data ind i ASA, så de løbende over den kommende tid også kommer til at drive deres aftenskolevirksomhed med ASA som omdrejningspunkt. Dertil har en række skoler just været på kursus og står over for at gå i gang med implementeringen af ASA, og det er faktisk her, den stor læring sker! ASA-kurset bringer skolerne godt i gang, men ’learning by doing’ er hele forudsætningen for, at du som skoleleder eller administrator får ASA ind under huden og bliver fortrolig med det nye system.

Start med ASA Da der også er kommet en ny version af hjemmesidesystemet VuptiWeb, kan det muligvis forekomme lidt uoverskueligt at få overblik over, hvor man skal begynde. Men for langt de fleste skoler gælder det, at man først begynder at administrere i ASA, så der er kurser at vise, når man kaster sig over det nye VuptiWeb. Det nye hjemmesidesystem kan nemlig kun vise kurser fra ASA og ikke fra DOFPro. Med ASA følger som nævnt oven for også et integreret økonomisystem, som du dog ikke behøver at kaste dig over. Du kan sagtens fortsætte med det program, som skolen benytter i forvejen. Hvis du vil bruge det nye økonomisystem, tilbyder DOF naturligvis også et kursus i det. Du er altid velkommen til at kontakte vores it-supporter, Cecilie Lunding Korsgaard, og spørge hende til råds, hvis du er i tvivl om, hvordan du og din skole kommer i gang. 

VIL DU IGANG MED ASA? Cecilie Lunding Korsgaard It-supporter Mail: clk@danskoplysning.dk Telefon: 70 20 60 20 .

DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2021 9


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.