STRESS Kender du signalerne?
EUROSKILLS I HERNING
Danske faglærte er verdensklasse!
Uddannelsesgodtgørelse efter arbejdsskade:
Sigurd læser videre – uden at skulle på SU
KOM GRATIS TIL ISHOCKEY
SOM MEDLEM AF DANSK METAL FÅR DU OG EN GÆST
GRATIS ADGANG TIL ALLE GRUNDSPIL – OG SLUTKAMPE I METAL LIGAEN.
VI SES PÅ TRIBUNERNE!
Scan QR-koden og læs mere om dine fordele
DIN FAGFORENING ER DER FOR DIG – OGSÅ NÅR DET GØR ONDT
AF FORBUNDSFORMAND CLAUS JENSEN
Jeg møder jævnligt folk, der i årevis har levet med dårlig hørelse, smerter i ryggen eller andre følger af et langt arbejdsliv – uden nogensinde at have meldt det som en arbejdsskade eller erhvervssygdom. De tænker måske, at det bare er alderen. Eller at det ikke nytter noget. Men sandheden er, at det kan koste både helbred og erstatning.
Jeg ved godt, at vi mænd ikke altid er de bedste til at gå til lægen. Vi trækker på skuldrene, bider smerten i os og tænker, at det nok går over. Men det her handler ikke om at være sej. Det handler om at tage ansvar for sig selv – og for sin familie.
Fakta er, at alt for mange går rundt med skader fra deres arbejde uden at få den hjælp, de har krav på. Det er et problem, vi skal have gjort op med.
Der florerer især 2 myter, som desværre holder mange tilbage. Den første er frygten for at blive fyret, hvis man anmelder en arbejdsskade. Det sker stort set aldrig. Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst
har oplevet, at et medlem blev fyret på grund af det. Så den frygt skal du lægge væk.
Den anden myte er, at det er synd for arbejdsgiveren, hvis han skal betale. Men det er helt forkert. Din arbejdsgiver har en forsikring netop til det her. Det koster ham ikke en krone – men det kan betyde rigtigt meget for dig.
Sidste år hentede Dansk Metal over 100 millioner kroner hjem i erstatninger til medlemmer. Vi har et professionelt team i forbundet, der ikke laver andet end at hjælpe medlemmer med arbejdsskader. Det er et medlemsgode for dig.
Så hvis du får en skade på arbejdet, hvis hørelsen begynder at svigte, eller hvis du har smerter, der kan skyldes mange års slid, så meld det. Du skal ikke stå alene med det. Tag fat i din arbejdsmiljørepræsentant på arbejdspladsen eller kontakt din lokalafdeling, så hjælper vi dig.
Din fagforening er der for dig – også når det gør ondt.
DIN ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT ER GULD VÆRD!
✓ De skaber et sundt og sikkert arbejdsmiljø for alle.
✓ De er din stemme, når du har spørgsmål eller bekymringer.
Med OK25 får alle DanskMetalsarbejds miljørepræsentanteret vederlagpå9.000kr. om året.
✓ De løser problemer i samarbejde med ledelsen, før de vokser.
✓ De sikrer, at du har indflydelse på, hvordan arbejdet tilrettelægges.
Vil du være AMR? Kontakt din lokalafdeling og høre mere. Scan QR-koden og find kontaktoplysninger.
08
Bag kulisserne på Vestforbrændingen
Hundredevis af fagfolk – smede, elektrikere og teknikere – arbejder side om side for at sikre, at fjernvarmen når tusindvis af hjem.
17
Et helt særligt barbord
Mød Oliver, nyudlært smed, som til sin svendeprøve har skabt et barbord, der er både flot og funktionelt.
20
Opdag stress i tide
Få konkrete råd til, hvordan du opdager faresignalerne.
26
Samarbejde giver flere jobmuligheder
Et nyt samarbejde mellem Dansk Metal og 3F åbner døren til flere brancher for ledige medlemmer.
30
Trods arbejdsskade: Sigurd bliver maskinmester
Med støtte fra en ny ordning kan Sigurd nu tage en maskinmesteruddannelse – uden at skulle leve af SU.
DECEMBER
Metalmagasinet
Dansk Metal
Molestien 7 2450 København SV Tlf.: 3363 2000 danskmetal.dk/metalmagasinet
Levering
Henvendelser om levering af Metalmagasinet: Nina Renee Berentzen på tlf. 3363 2238 eller kommunikation@danskmetal.dk
Oplag 103.518
Magasinet udkommer 4 gange årligt
Udkommer næste gang 9. marts 2026
Ansv. chefredaktør Lea Pagh lepa@danskmetal.dk
Layout
Kaufmann Creative A/S mail@henrikkaufmann.dk
Tryk
Stibo Tryk
ISSN 2794-8366 (Metal)
ISSN 2794-8374 (Metal online)
Redaktionen
Sandra HolmgaardRedaktør saho@danskmetal.dk
Stine Rasmussen Fotojournalist stra@danskmetal.dk
Nina Renee Berentzen Kommunikationadministrationog nibe@danskmetal.dk
Petrine Puper JørgensenKommunikationskonsulent pejr@danskmetal.dk
34
Rekordstor medaljehøst til Danmark ved EuroSkills
Mød nogle af de dygtige unge faglærte, og mærk stemningen fra en uge med håndværk i verdensklasse.
VI ER MADE TO CREATE!
Hos Dansk Metal er vi stolte af vores nye indsats Made to Create, som er et initiativ, der viser unge, hvor fedt det er at være faglært. Sammen med gaming YouTuberne TrierGaming, Judex og ShadysMC tager vi fat i at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. For når man er faglært, skaber man ikke bare ting – man skaber fremtiden. Og glæd dig!
Som noget nyt lancerer vi sammen med ShadysMC og Judex også den helt nye musikvideo »Nu Er Jeg En Pro« – et energifyldt soundtrack, der fortæller om nogle af Dansk Metals fag til en ung målgruppe.
Se videoen
Du kan også lytte til sangen på Spotify
MANGLER DU EN PODCAST AT LYTTE TIL?
I podcastserien »De banede vejen« hører du historien om nogle af dem, der skabte fremgang, formuer og store virksomheder, og dem, der sikrede reformer og rettigheder. Arbejderne, direktørerne og alle dem i mellem.
I 13 forskellige afsnit får du historien om dem, der i 1800- og 1900-tallet lagde grunden til nogle af de rettigheder, vi i dag har på det danske arbejdsmarked.
NY STORBANK SKAL SIKRE LØNMODTAGERNES BANK I FREMTIDEN
Arbejdernes Landsbank, som siden 1919 har været lønmodtagernes egen bank, tager nu et stort skridt for at sikre fremtiden. Banken har indgået aftale med Sydbank og Vestjysk Bank om at fusionere i en ny storbank, AL Sydbank. Fagbevægelsen bliver en del af ejerskabet af den nye bank. Stærkere bank, stærkere fagbevægelse.
TJEK HER, OM DIN PENSIONSOPSPARING ER PÅ RETTE KURS
Langt størstedelen af medlemmerne i Dansk Metal har pensionsordning i Industriens Pension, og er du en af dem, kan du hurtigt få overblik over din fremtidige økonomi som pensionist og hjælp til at planlægge udbetalingerne optimalt via enkle digitale værktøjer. Værktøjet hedder »Pensionsstatus«, og du kan som medlem nemt få et hurtigt overblik over din pension.
Find den på »Min side« på industrienspension.dk
FREUDENBERG FLOW TECHNOLOGIES
VINDER CO-INDUSTRIS SAMARBEJDSPRIS
Virksomheden Freudenberg Flow Technologies i Ring købing har vundet CO-industris Samarbejdspris for sit stærke samarbejde mellem ledelse og medarbej dere. Hos Freudenberg Flow Technologies er det daglige samarbejde præget af tillid og transparens, hvilket har styrket trivslen på arbejdspladsen. Samarbejdsud valget (SU) har med hjælp fra TekSam fået en klar struktur, som har gjort arbejdet både mere effektivt og meningsfuldt for medarbejderne. Resultaterne fra trivselsundersøgelserne bliver taget alvorligt og omsat til konkrete forbedringer, som kan mærkes i hverda gen. En vigtig drivkraft bag det gode samarbejde er John Sørensen, tillidsrepræsentant for Dansk Metal, der med stort engagement har bidraget til virksom hedens fælles succes. 76%
Så mange af Dansk Metals medlemmer har svaret i en undersøgelse, at de finder Metalmagasinet interessant eller meget interessant. Særligt var medlemmerne glade for at få indblik i tilbud fra Dansk Metal, at nyttig viden om arbejdsmiljø og at føle sig som en del af et fagligt fællesskab.
INDUSTRIEN I NORDJYLLAND KØRER FOR FULD KRAFT
Nordjysk industri viser vejen frem. Dansk Metals forbundsformand, Claus Jensen, har besøgt Nordværk A/S i Aalborg, hvor affald bliver til grøn fjernvarme og strøm til 400.000 nordjyder – og hvor der arbejdes på at levere CO₂ til fremtidens grønne flybrændstof. Hos CS Wind Offshore bygger de fundamenter til verdens største havvindmølleparker og er et vigtigt led i udviklingen af den danske og europæiske havvind-industri. Mekoprint A/S imponerer med højteknologisk produktion og mere end 750 ansatte, og beviser at danske underleverandører kan klare sig helt i top. Tak til alle 3 virksomheder for at vise, hvordan industrien i Nordjylland holder Danmark grøn, stærk og konkurrencedygtig!
Kilde: Dansk Metals interne magasinundersøgelse fra juni 2025
Bag kulisserne på Vestforbrænding – årets største »ovnrens«
Hver sommer lukkes de store affaldsforbrændingsovne på Vestforbrænding i Glostrup ned i en række uger for en omfattende kedelrens. Det er årets største projekt, hvor over hundrede smede og andre fagfolk rykker ind for at sikre, at affaldsforbrændingsovnene kan køre sikkert og tusinde af husstande kan få fjernvarme. Her får du et unikt indblik i, hvordan det foregår, når ovnene åbnes, stilladserne rejser sig, og arbejdet går i gang.
PÅ BESØG VESTFORBRÆNDINGEN
Ristene fra anlæg 6 kører frem og tilbage inde i ovnen for at holde skraldet i bevægelse, mens det brændes. Nogle af dem skiftes ud ved revisionen.
Revisionen kort
Revisionen af hver af de 2 anlæg varer typisk 3-4 uger hver sommer og kræver op mod 100 fagfolk.
Normalt kører anlæg 5 og 6 døgnet rundt og forbrænder restaffald fra hele Sjælland på 1200 celcius. Anlæggene er store kedler med en ovn inde i. Udover at brænde affaldet, sikrer afbrændingsprocessen også fjernvarme til en lang række husstande. Men én gang om året bliver de slukket og åbnet op til en større revision. Det er altid om sommeren, da der her er mindre efterspørgsel på den fjernvarme, som kedlerne også genererer. Inde i de enorme rum rejser der sig stilladser, hvor ingen normalt sætter deres ben, og fyldes med folk fra en lang række fag – smede, svejsere, elektrikere, isolatører, stilladsarbejdere, ventilteknikere, svejsere, etc. Det summer af aktivitet, og der er travlt fra morgen til aften for at nå så meget som muligt, mens ovnene er kolde. Det er ikke et job for én mand. John Haastrup, udlært smed og leder på kedelrenovering, understreger: »Det vigtigste er, at vi løfter i flok. Ingen er supermand herude – det er holdet, der gør forskellen.«
Der arbejdes på ét af de 2 anlæg af gangen. Det tager som regel mellem 3-4 uger. Både kedel og ovn skal gennemgås, renses og repareres. Det er et kæmpe arbejde, hvor alt skal times og tilrettelægges, så det ene anlæg er ude af drift så kort tid som muligt. »Det er et kæmpe puslespil, hvor alt skal planlægges ned til mindste detalje,« fortæller John og fortsætter: »Planlægningen til næste revision starter lige efter den her revision. Så skal der laves årshjul, der skal laves investeringsanmodninger til alle de ting, vi skal indkøbe og udskifte.«
Når ovnene lukkes ned og stilladset kommer op Vedligholdelsesprojektet kræver alt fra svejsning og mekanisk vedligehold til avanceret fejlfinding og projektstyring. Først bygges der stilladser op, så man kan komme til overalt. Herefter starter den store rengøring: Kedel, væg og rist skal renses for aske og slagger, og slidte dele skal
500.000 tons skrald om året
Vestforbrænding håndterer ca.
500.000 tons skrald om året, og det er kun muligt, fordi de er så gode til at vedligeholde deres store anlæg med blandt andet den årlige revision.
Alle andre uger på året er anlæggene totalt aflukkede – og kun i sommerperioden er det muligt at komme ind og se dem indefra.
Siloen med restaffald kan indeholde op mod 20.000 tons skrald, og det ligner et sandt bjerglandskab af affald.
udskiftes. Der ligger en stor to-do liste og der dukker altid nyt op, så snart de kommer ind i ovnene.
Det er ikke muligt at nå det hele på én sommer. Derfor bliver eksempelvis rørvæggene udskiftet systematisk over en årrække over en årrække. »Man laver egentlig alt det, man har planlagt. Og så laver man det, man finder. Det vigtigste er, at man observerer alt og det man ikke kan nå, får man planlagt til næste år.«
Vedligeholdelse er hele året rundt
Det store vedligeholdelsesprojekt sker kun én gang om året – men vedligeholdelse for John og hans kolleger foregår hele året rundt. Ristene i ovnen er et godt eksempel på det. De kører frem og tilbage og skubber affaldet gennem ovnen – på samme måde som et transportbånd, mens det
brændes. Men arbejdet med ristene byder også på uventede udfordringer:
»Da folk begyndte at smide gasbeholdere fra grillen i restaffaldet – og det var ikke kun sådan en lille beholder, det var også de store 50 liters gasflasker – og når de så røg med ind i ovnene, skabte det små eksplosioner, som fik ristene til at flyve af. Det betød, at holdet måtte ind og reparere ristene løbende – det var et stort arbejde,« fortæller John.
Men i stedet for bare at acceptere problemet, gik John og kollegerne i gang med at finde en løsning. »Vi fik specialfremstillet nogle elementer, så ristene kunne sammensættes på en ny måde. Så nu sker det ikke mere.« For John er det netop kernen i jobbet: Man skal altid kunne tilpasse sig situationerne. Det er aldrig bare rutine.
Skraldets rejse
Hver dag læsser 400-500 skraldebiler affald af i en silo, der kan rumme op til 20.000 tons – svarende til 6,5 gange Rundetårn. Herefter løftes skraldet op af store grabber, direkte over i de to ovne, som kører i døgndrift.
Ristene i ovnen udskiftes og transporteres på transportbånd ind og ud af ovnene.
Planlægningen af næste års revision begynder så snart den forrige er slut. Hver revision er en lang to-do liste, som krydses af i sommermånederne.
Fra affald til energi
Affaldet brændes ved op til 1200 grader og bliver til varme, strøm og restprodukter som slagger og aske.
»Så vores job er jo lidt spændende på den måde, fordi vi skifter mellem at være almindelige mekanikere, om du vil, og til at være med i projektering og projektarbejde. Så det er jo det, der gør, at vi synes, det er et spændende arbejde,« fortæller John, der selv har været ved Vestforbrænding i 27 år og i 21 af dem har han været med til at lede den årlige vedligeholdelse.
Fra skraldebiler til fjernvarme
Hver dag ankommer 400-500 skraldebiler, som læsser restaffaldet fra virksomheder og kommuner rundt omkring på Sjælland ind ad store porte. Portene fører ind til en kæmpe silo, hvor restaffaldet
opbevares inden det brændes. En silo, der er så stor, at der kan være 6,5 gange Rundetårn derinde. Kraner med kæmpestore grabber kører på skinner på tværs af loftet i siloen. De blander skraldet og løfter restaffaldet op i ovnene. Inde i ovnene bliver affaldet brændt ved op til 1200 grader, og energien bliver til både strøm og fjernvarme. Når affaldet er brændt, ender det som slagge og aske i bunden af ovnen. Metallerne bliver sorteret fra og genanvendt, mens resten bruges fx som erstatning for grus i vejbyggeri.
Ovnene 5 & 6
De 2 anlæg på Vestforbrænding er den femte og sjette, som de har haft. De er henholdsvis 27 og 21 år gamle. Derfor er revisionen og vedligeholdelsen ekstra vigtig i de her år.
John Haastrup er uddannet smed og har været ved Vestforbrænding i 27 år. Han har siden sin opstart været med til revision – og i dag leder han dem.
Det kræver mange dygtige hænder at komme i mål med revisionen på de afsatte uger.
ÅRETS BEDSTE
FAMILIEOPLEVELSE
Glæd jer til dage fyldt med sjove aktiviteter, fuld forplejning og masser af hygge.
Alt er planlagt – I skal bare læne jer tilbage og nyde kvalitetstiden med børnene.
5 gode grunde til at tage på MetalFerie:
> Nye venskaber og godt fællesskab
> Sjove aktiviteter og udflugter for hele familien
> Svømmehal og nyrenoverede værelser
> Tid til nærvær og afslapning
> Alt inkluderet til en fordelagtig medlemspris.
»Det er fedt at lave noget, man kan bruge til noget«
Hvad har du lavet til din svendeprøve?
»Jeg har lavet en blanding af et barbord og barskab. Der er også en vinreol og hylder til fx krus og glas. Derudover er der også et skærebræt i træ. Jeg tænkte jo, jeg havde lyst til at lave noget, der var praktisk, men også noget, man gad at kigge på i hverdagen. Så jeg prøvede at smide nogle forskellige designelementer ind som fx de perforerede plader, der er valset i siderne. Og akustikplader på siderne.
Gennem årerne har jeg fået rigtig mange flasker alkohol i gave, og jeg er træt af, at de bare står på en reol og samler støv, så jeg kunne godt tænke mig at lave noget lidt mere fancy.
Så det ikke bare er IKEA-møbler det hele. Jeg synes, det kunne være fedt at have et lidt anderledes møbel. Og det er fedt at lave noget, man kan bruge til noget.«
Hvad var det mest udfordrende?
»Jeg er vant til at arbejde med store stålspær fra min læreplads, så det at skulle arbejde med finere dele har været udfordrende. Det har også været sjovt, selvom jeg godt kunne have brugt mere tid. Jeg var måske lidt optimistisk ift. hvad jeg kunne nå. Men jeg er mega stolt af, at den ikke vipper, for jeg synes, at bordstel og stoleben er svært at gøre lige.«
Hvad skal der ske nu?
»Lige nu søger jeg job. Jeg gad godt arbejde i en vedligeholdsafdeling, for jeg kan godt lide at reparere og samle og skrue ting sammen. Og på et eller andet tidspunkt så vil jeg gerne læse videre til maskinmester.«
Navn:
Oliver Harder Nørgaard
Alder: 24 år
Uddannelse: Smed (EUX) fra UCRS
Ringkøbing Skjern
Læreplads: Langkjær Staalbyg
Nyt om arbejdsmiljø
Klag over dit arbejdsmiljø – og lad Arbejdstilsynet bruge dine oplysninger, fotos og videoer i sagen
Indtil 1. juli har klager over arbejdsmiljøet været omfattet af en særlig tavshedspligt, som betyder, at Arbejdstilsynet aldrig kan fortælle en arbejdsgiver om, at de har modtaget en klage eller hvem der har klaget. Tavshedspligten har til formål at beskytte den, der klager. Men det har samtidig begrænset muligheden for at bruge konkrete oplysninger som dokumentation af arbejdsmiljøforholdene, fordi Arbejdstilsynet så ville afsløre at have modtaget en klage.
Men med en lovændring gældende fra 1. juli kan en medarbejder, der klager over arbejdsmiljøet på sin arbejdsplads, give Arbejdstilsynet tilladelse til at anvende fx videoer og fotos, som medarbejderen har sendt til Arbejdstilsynet. På den måde kan Arbejdstilsynet bruge relevante oplysninger i tilsynsarbejdet, hvilket styrker indsatsen mod dårligt arbejdsmiljø. Klageren kan fortsat vælge at klage anonymt, hvis det er ønsket.
Det skal du vide, hvis du bliver udsat for asbest
• Hvis du bliver udsat for asbest i dit arbejde, fx i forbindel se med renovering af installationerne i en bygning, skal din arbejdsgiver notere din asbesteksponering i en såkaldt as bestprotokol.
• En asbestprotokol skal indeholde oplysninger om arten og varigheden af den enkelte ansattes arbejde og hvilken ud sættelse for asbeststøv, der er sket.
• Arbejdsgiveren skal udlevere oplysningerne til den ansatte, og det skal senest ske, når den ansatte stopper i virksom heden.
• Asbestprotokollen skal sendes til Arbejdstilsynet, når virk somheden lukker. En virksomheds konkurs betragtes også som virksomhedsophør.
• Arbejdsgiveren har pligt til at opbevare oplysnin gerne i en asbestprotokol i mindst 40 år efter ud sættelsen for asbest.
Dansk Metal anbefaler at de medlemmer, der er ble vet udsat for asbest, også går til deres læge og får det noteret i deres journal. Så har de oplysningerne, hvis der senere skulle opstå en lungesygdom.
VIDEN OM
UDENDØRS ARBEJDE
Beskyt dig i kulden på byggepladsen
I perioden 1. oktober til 30. april er der særlige krav din arbejdsgiver skal overholde, så du og materialerne er beskyttet mod kulde. Reglerne kommer fra Arbejdstilsynet, Erhvervsstyrelsen og overenskomsterne indenfor byggeriet.
Det gælder blandt andet, at råhuse, stilladser og lignende åbne konstruktioner skal inddækkes eller lignende i vinterhalvåret i det omfang, det er muligt og rimeligt, når der foregår arbejde i længere perioder, og hvor de beskæftigede kan blive udsat for sundhedsskadelige påvirkninger fra vejrliget.
Blandt de vinterforanstaltninger, som kan komme på tale, er:
• lukning af facadeåbninger
• over- og inddækning af råhuse, stilladser og stationære arbejdspladser
• snerydning m.m.
• opvarmning og ventilation.
Hele vejledningen om vinterforanstaltninger kan du hente her.
Husk, du kan kontakte din lokalafdeling, hvis der er noget, du er i tvivl om.
50%
Så meget øger stress risikoen for tidlig pension. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet en stor analyse, der viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem arbejdsrelateret stress og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Analysen dækker over 14.400 lønmodtagere og følger dem over 6 år.
Læs analysen på ae.dk
ARBEJDSMILJØ
Fokus på fysisk nedslidning
NFA har samlet den nyeste viden om, hvordan man bedst forebygger muskel- og skeletbesvær. Vidensopsamlingen giver konkrete råd, som kan bruges af arbejdsmiljøorganisationer og medarbejdere til at mindske fysisk belastning i hverdagen. Læs mere på nfa.dk
4 råd: Forebyg nedslidning i arbejdet
1. Sørg for at anvende tekniske hjælpemidler ved tunge løft og montageopgaver (fx løftevogne, kraner, kædeblokke eller hydrauliske løfteværktøje) for at minimere manuel belastning af ryg, skuldre og arme.
Den danske ordning med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater nedlagt pr. 1. juli 2025
2. Planlæg arbejdet med jobrotation eller veksling mellem opgaver, så man undgår lange stræk med belastende stillinger (fx svejsning, bukkearbejde, slibearbejde) i træk.
Indfør mikropauser med stræk og bevægelse flere gange i løbet af dagen for at afspænde og aktivere kroppen — det kan reducere træthed og stivhed.
Gennemfør styrkeøvelser i arbejdstiden, særligt for core og ryg — styrketræning på arbejdspladsen kan medvirke til at reducere smerter og sygefravær.
Fra d. 1. juli 2025 skelner Arbejdstilsynet ikke længere mellem virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat og virksomheder uden, når der føres tilsyn. Arbejdstilsynet kan, ligesom på andre danske og udenlandske virksomheder, komme på tilsyn, og de virksomheder, der er arbejdsmiljøcertificeret, indgår i Arbejdstilsynets risikomodel for udtag af virksomheder til tilsyn. Dette er en ændring fra i dag, hvor Arbejdstilsynet alene fører tilsyn med arbejdsmiljøcertificerede virksomheder, når der er en særlig an-
erhvervspraktikanter, juniormesterlære og FGU
Unge i juniormesterlære eller forberedende grunduddannelse (FGU) må nu udføre de samme opgaver som unge i erhvervspraktik, og det er flere opgaver end unge på samme alder der er i fritidsjob. Ajourføringen af Arbejdstilsynets regler trådte i kraft den 1. juli i år, og der forventes flere opdateringer af bekendtgørelsen om unges arbejde i løbet af i år. BFA Industri har udgivet en vejledning om Unge i Erhvervspraktik, som gennemgår reglerne og giver gode råd om hvordan virksomhederne tager
ARBEJDS MILJØ
Sådan opdager du stress
Få mere inspiration
Dansk Metal har udgivet samtalekort og plakater, der kan hjælpe med dialogen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø.
Læs mere om stress på vores hjemmeside »Er du ramt af stress?«
Stress kan ramme enhver af os. Det handler ikke om at være stærk nok – men om at mærke efter og tage hånd om hinanden, før det går galt.
Du mærker måske, at du sover dårligere end før. At du lettere bliver irriteret, eller at du glemmer småting, du normalt har styr på. Måske tænker du bare, at du skal tage dig sammen, men det er præcis dér, du skal stoppe op. For det kan være de første tegn på stress.
Stress sniger sig ofte ind, uden vi opdager det. Det rammer flere af os, og ingen går fri, bare fordi vi plejer at kunne klare meget. Derfor handler det om at kende faresignalerne.
En undersøgelse fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at der hvert år går næsten 62 millioner arbejdstimer tabt i Danmark på grund af stress. For den enkelte kan det have langvarige konsekvenser.
Jan Toft Rasmussen, faglig sekretær i Dansk Metals Miljø- og Arbejdsskadesekretariat, har i knap 40 år arbejdet for at skabe godt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Ifølge ham er det vigtigt at være på sporet af stressen, allerede før den sætter ind.
»Hele 37% af vores medlemmer oplever stor arbejdsmængde og tidspres, viser en tidligere undersøgelse af arbejdsmiljøet foretaget af Dansk Metal. Det er for sent at vente på, at symptomerne på stress viser sig, hvis man vil forebygge. Det er arbejdsgivers ansvar at forebygge stress, men som medarbejder kan man sagtens stille krav til virksomhedens planlægning, ledelse og til samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse,« siger Jan Toft Rasmussen.
»Stress opstår ofte, når arbejdsmængden bliver for stor, og tiden for knap. Det er ikke den enkeltes ansvar at klare mere end muligt. « siger han.
Kend signalerne
Det kan være svært at opdage stress, når man selv står midt i det. Derfor er det vigtigt at kende nogle af de tegn, du skal være opmærksom på:
t Sover du dårligere end normalt?
t Er du mere irritabel?
t Har du svært ved at huske eller koncentrere dig?
t Føler du, at du mangler tid og overskud til familien?
t Har du ondt i maven, føler svimmelhed eller bliver stakåndet?
Hvis flere af punkterne rammer plet, er det vigtigt at tage det alvorligt. Ikke som en svaghed, men som et signal fra kroppen om, at noget skal ændres.
Som kollega: Vær der for hinanden
Som kolleger kan vi gøre en stor forskel ved at spørge til hinanden. Hvis du mærker, at en kollega virker presset, kan du starte en snak:
»Er du okay? Hvordan går det?«
Det behøver ikke være stort eller formelt – det vigtigste er, at man ikke går alene med det. Hvis du ikke føler, du selv kan tage snakken med din kollega, kan du i stedet gå til tillidsrepræsentanten, arbejdsmiljørepræsentanten eller chefen.
Når en kollega vender tilbage
Når en kollega kommer tilbage efter stress, har det stor betydning, hvordan vi møder dem. Ingen skal føle dårlig samvittighed over ikke at kunne det samme som før.
Vis forståelse for, at din kollega måske starter stille op, har færre timer eller bestemte opgaver. Det vigtigste er, at der er plads til at komme godt tilbage – uden pres og med respekt for grænserne.
»Der er ingen, der går i stykker af, at du spørger, hvordan det går – men mange bliver ramt, hvis ingen spørger,« siger Jan Toft Rasmussen.
Hvordan får du hjælp?
Kan du nikke genkendende til mange af de nævnte symptomer, så tag kontakt til din læge.
Klar , parat ,
Få fart på dit arbejdsliv og
vælg den hurtige vej til nyt job. Medlemmer af Dansk Metal A-kasse kommer syv uger hurtigere i job end medlemmer af de gule a-kasser. Det betyder i gennemsnit en forskel i indtægten på 27.000 kr. før skat* .
* For en gennemsnitlig metalarbejder, der tjener cirka 230 kr. i timen inklusive pension, svarer de syv uger til en ekstra indkomst før skat på omkring 27.000 kr. sammenlignet med at få dagpenge (uden tillæg).
Jeg har fundet et AMU-robotkursus, som jeg gerne vil tage. Men det er langt fra, hvor jeg bor. Kan jeg få dækket udgifterne til transport, kost og logi?
SVAR: Der er faktisk flere muligheder for tilskud. Hvis du har søgt om tilskud til et AMU-kursus gennem IKUF (Industriens Kompetencefond), kan du søge om at få transporten dækket via VEU (voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse). Du kan også få dækket kost og logi, hvis din ansøgning opfylder en række betingelser, og du har fået det godkendt inden uddannelsesstart.
Læs meget mere om reglerne på ikuf.dk/faq. Og så vil jeg ellers opfordre til at bruge vores UddannelsesService. Du kan nemt booke en samtale med en af vores rådgivere på danskmetal.dk — vi hjælper dig med at få overblik over økonomi under uddannelse.
Erling Jensen Faglig sekretær i Uddannelses- og IKT-Sekretariatet Dansk Metal
Jeg arbejder med rørinstallationer i et større byggeprojekt, og der er meget koldt i bygningen. Bør min arbejdsgiver ikke sikre, at vi ikke fryser, når vi arbejder?
SVAR: Jo, I skal beskyttes mod kulde. Hvis arbejdet ikke kan planlægges, tilrettelægges eller udføres, så temperaturen er passende, skal arbejdsgiveren sørge for, at I får varmt arbejdstøj. I råhuse, på stilladser og lignende åbne konstruktioner, hvor der foregår arbejde i længere perioder, og hvor man må regne med, at håndværkerne udsættes for meget lave temperaturer, skal der etableres vinterforanstaltninger fx inddækninger eller lignende.
På mange byggepladser med etagebyggeri dækker man de åbne vinduer og døråbninger af og sætter varmekanoner op på de etager, hvor der arbejdes.
Jan Toft Rasmussen Faglig sekretær i Miljø- og Arbejdsskadesekretariatet Dansk Metal
Min fritvalgskonto stiger fra 9 til 10% i 2026 og fra 10 til 11% i 2027. Hvad betyder de ekstra procenter for, hvordan jeg kan bruge min fritvalgskonto?
SVAR: Din stigning af fritvalgskontoen betyder, at du får flere penge at gøre godt med. De ekstra penge, kan du bruge, som du har lyst.
De kan fx bruges på barnets tredje sygedag, børnebørns-omsorgsdage eller en helt almindelig fridag. Hvis du ikke ønsker at bruge de ekstra penge på frihed, kan du også få dem udbetalt – præcis ligesom du tidligere har gjort med resten af din fritvalgskonto.
David Rosenqvist Souschef i Forhandlingssekretariatet Dansk Metal
Det er min klare opfattelse, at en svejsehjelm er et personligt værnemiddel – ikke et man er fælles om og deler i det daglige. Men min nye kollega er uenig. Hvem har ret?
SVAR: I praksis har hver medarbejder sin egen personlige svejsehjelm. Når hjelmen også er forsynet med åndedrætsværn, er det endnu vigtigere. Det hænger sammen med, at svejsehjelmen ikke må forringe brugen af fx briller og høreapparater skal tilpasses og indstilles til den enkelte bruger og skal vælges under hensyn til de ergonomiske forhold og den ansattes helbred.
Jan Toft Rasmussen Faglig sekretær i Miljø- og Arbejdsskadesekretariatet Dansk Metal
Spørg om alt
Har du undret dig over noget, eller er du i tvivl om dine rettigheder i en særlig situation? Send dit spørgsmål til redaktionen@ danskmetal.dk og skriv »Brevkasse« i emnefeltet. På vores Instagram-profil kan du også stille spørgsmål. Hold øje med stories om brevkassen på vores profil @DanskMetal
6 UGERS JOBRETTET
UDDANNELSE
Efter 5 ugers sammenlagt ledighed har du ret til at få gratis kurser i op til 6 uger samtidig med, at du får dagpenge. Det er en betingelse, at du ikke har et uddannelsesniveau over erhvervsuddannelsesniveauet (EUD eller EUX), eller at du højest har en erhvervsakademiuddannelse, og du også har en erhvervsuddannelse (EUD eller EUX).
HUSK! INDSEND DIT DAGPENGE –ELLER EFTERLØNSKORT I JULEN
Husk, at du kan udfylde og indsende dit dagpenge- eller efterlønskort for december allerede fra onsdag den 17. december 2025, og senest tirsdag den 23. december 2025, kl. 12.00, hvis du ønsker at få udbetalt dine dagpenge eller din efterløn inden nytår.
Udfylder du dit dagpenge- eller efterlønskort senere end den 23. december 2025, kl. 12.00, kan vi ikke garantere, at du får din udbetaling i skatteåret 2025. Du vil selvfølgelig få udbetalt dine dagpenge eller efterløn hurtigst muligt. Hvis dine dagpenge eller din efterløn først kommer til udbetaling i 2026, kan vi ikke bruge dit skattefradrag for 2025.
FÅ DINE DAGPENGE OG EFTERLØN TIL TIDEN
På danskmetal.dk/udbetaling kan du se, hvornår du skal indsende dit dagpenge eller efterlønskort, og hvornår pengene er til rådighed.
Nye udbetalingsperioder for 2026 vil være tilgængelige den 5. januar 2026.
Du skal indsende dit dagpengekort senest 1 måned og 10 dage efter den måned, du søger om dagpenge for.
Hvis du ikke når det, får du som udgangspunkt, ikke udbetalt den måneds dagpenge.
628
Så mange medlemmer har Dansk Metal formidlet nye job til i 2025.
HVAD ER FERIEDAGPENGE?
Du optjener dine feriedage løbende. Det gælder både, hvis du er lønmodtager, og hvis du er dagpengemodtager.
Du optjener feriedagpenge på baggrund af udbetalte dagpenge og feriedagpenge, du har fået udbetalt af en a-kasse.
Er du medlem af a-kassen optjener du også feriedagpenge, når du får udbetalt barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark.
Hver gang du har fået en udbetaling fra os eller Udbetaling Danmark, bliver dit ferieregnskab opdateret på danskmetal.dk/ferieregnskab
Du skal selv tjekke dit ferieregnskab, da der ikke længere udsendes ferieoptjeningsbreve, nu hvor optjeningen sker løbende.
Uddannelse skal prioriteres i alle kommuner
AF JOHN LARSEN, HOVEDKASSERER
I november blev der sat kryds til kommunalvalget rundt om i hele landet, og nu står byråd og borgmestre over for nye forhandlinger om de kommunale prioriteter.
Det gælder ikke mindst i forhold til hjælpen til landets arbejdsløse. Fra næste år har Christiansborg nemlig fjernet mange af kravene til, hvad kommunerne skal gøre, hvis en borger mister arbejdet.
Det giver større frihed for kommunerne, så ikke alle skal igennem samme forløb. Det er godt. Men det betyder også, at kommunalpolitikernes prioriteter vil få langt større betydning for hvilken hjælp, der møder ledige medlemmer af Dansk Metal.
I Dansk Metal mener vi, at uddannelse og opkvalificering skal være i centrum i alle landets kommuner. For vi ved at udviklin-
gen ude på virksomhederne går stærkt, og arbejdsgiverne stiller stadigt større krav til medarbejderens færdigheder.
Det gør, at uddannelse er afgørende –særligt for dem, der står over for et brancheskift. For at sikre, at vores medlemmer får den bedste hjælp, samarbejder vi på tværs af fagbevægelsen, så vi kan rådgive om uddannelse og opkvalificering, uanset hvor vores medlemmer ønsker at arbejde.
Det kan dog ikke stå alene, og derfor er opfordringen til landets kommuner klar: Ledighedsperioder skal bruges klogt – ikke som ventetid, men som en investering i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at der bliver prioriteret økonomi til uddannelse og opkvalificering af ledige i alle landets kommuner.
Samarbejde mellem a-kasser giver flere jobmuligheder
Som ledig kan det også være en mulighed at kigge mod nye brancher. I samarbejde med 3F inviterede Dansk Metal 17 ledige medlemmer til inspirationsdag hos JUUL
Danmark i Roskilde, som uddanner bus- og lastvognschauffører.
Som en del af dagen fik alle, der havde lyst, lov til at prøve og køre i en elbus.
Når a-kasserne samarbejder om at inspirere ledige medlemmer, giver det rigtig god mening. Inspirationsdagen hos JUUL
Danmark bød både på oplæg, besøg af Alexander Arvesen, teamleder fra VIKINGBUS A/S og en særlig mulighed for alle – nemlig at prøve at køre en elbus på træningsbanen.
I både Dansk Metal og 3F ser man samarbejdet mellem a-kasserne som værdifuldt for medlemmerne:
»De her dage er en god mulighed for vores medlemmer, som ønsker et jobskifte. Samtidig giver det god værdi på tværs af brancher, når vi kan samarbejde a-kasser imellem om de her inspirationsdage,« sagde Annelise Skaarup, A-kassemedarbejder i 3F.
»Dagen har gjort mig klogere«
En af de inviterede, den 53-årige Claus Jan Petersen, var blandt de medlemmer, som fik prøvet kræfter af i bussen. Claus er uddannet rustfast klejnsmed, men har senest arbejdet som graver og handicaphjælper. Besøget hos JUUL
Danmark gav ham afklaring:
»Jeg har længe gået med tanken om at få et erhvervskørekort. Dagen i dag har gjort mig klogere på, hvilket erhvervskort, jeg gerne vil have. Nu vil jeg tale videre med Dansk Metal om, hvad der giver mening for mig at gøre herfra,« slutter han.
Inspiration giver afklaring
Afklaring er netop, hvad både Metal A-kasse og 3F’s A-kasse håber medlemmerne får ud af inspirationsdage som denne. Lars Bo Hansen, jobkonsulent i Metal A-kasse, fortæller, at dagen
ikke kun er en succes, hvis alle medlemmer går hjem og vil arbejde i bus- og transportbranchen, men at formålet med dagen er at give noget ny viden og erfaring:
»Dagen har både været en succes, hvis et eller flere medlemmer går hjem med lysten til at søge videre og prøve sig af i bus- og transportbranchen, men det er også en lige så stor succes, hvis det ikke er noget for én. For så har man set det an,« slutter han.
Alexander Arvesen, teamleder om VIKINGBUS A/S, fortæller om, hvordan arbejdslivet i busbranchen kan se ud.
»Jeg har længe gået med tanken om at få et erhvervskørekort. Dagen i dag har gjort mig klogere på, hvilket erhvervskort, jeg gerne vil have. Nu vil jeg tale videre med Dansk Metal om, hvad der giver mening for mig at gøre herfra …«
CLAUS JAN PEDERSEN, RUSTFAST KLEJNSMED
Claus Jan Petersen er uddannet rustfast klejnsmed. Besøget hos JUUL Danmark gav ham afklaring omkring hvilket erhvervskort, han gerne vil have.
Uddannelse efter arbejdsskade
Uddannelsesgodtgørelse er for dig, der ønsker at skifte retning i arbejdslivet, fordi du har en arbejdsskade og ikke kan arbejde med det samme som før. Med en ny uddannelse åbner du for andre jobmuligheder, der tager højde for din arbejdsskade, og som får dig tilbage i job.
Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), som afgør, om du kan få uddannelsesgodtgørelse. Kontakt din lokalafdeling for råd og vejledning.
Kontakt din lokalafdeling for råd og vejledning.
Nu bygger Sigurd en ny fremtid som maskinmester
En arbejdsskade satte en stopper for Sigurds fremtid som automatiktekniker. Men ny støtteordning betyder, at han kan uddanne sig til maskinmester – uden at gå på SU.
22-årige Sigurd Schou Lafontaine vidste allerede, inden han fik sit svendebrev som automatiktekniker, at han måtte forlade faget. Han har nemlig udviklet en alvorlig kontakteksem på grund af sit arbejde, og generne af eksemet er så omfattende, at en fremtid som automatiktekniker ikke er mulig. Derfor startede han sidste år i stedet på uddannelsen som maskinmester. Det første år fik han SU ligesom de fleste andre studerende.
»Det var enten at søge nye veje eller melde mig syg og ligge derhjemme. Og det var jeg slet ikke interesseret i, det ville jeg slet ikke kunne holde ud,« fortæller han.
Først en lille rift på en finger
Eksemet startede som en lille rift på en finger tilbage i efteråret 2022. Og riften gik ikke væk, selvom månederne gik. Tværtimod kom der flere til, og de spredte sig til de andre fingre. Til trods for utallige lægebesøg i årene derefter, undersøgelser og behandlinger, er eksemet stadigvæk ikke væk. Hænderne svier, han får store revner og sår, og huden er blevet fortykket, så det er svært at holde på ting.
»Det har konsekvenser for, hvordan jeg kan leve mit liv. Jeg kan godt lide at bruge min krop og mine hænder, men på grund af min sygdom er der mange ting, jeg ikke kan. Det er fx træls at skulle ringe til min far, når der skal fikses noget med en ledning derhjemme, når jeg ved, at jeg ellers godt kan selv. Det er også mange andre dagligdagsting, som jeg ikke længere kan. Vaske op fx. Eller spille golf, som jeg ellers godt kan lide,« fortæller Sigurd om situationen i dag.
30.000 kroner i stedet for SU
Sigurs eksem blev anmeldt som en arbejdsskade allerede tilbage i 2022. Men der er lang sagsbehandlingstid, og først i 2025 kom den endelige afgørelse. En afgørelse, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring blandt andet vurderede hans méngrad til at være 25%.
Men der er et lyspunkt. For den høje méngrad gør, at han kan få uddannelsesgodtgørelse under sin uddannelse. Uddannelsesgodtgørelse er en ny støtteordning fra januar 2024 for personer, der bliver nødt til at skifte spor i arbejdslivet på grund af en arbejdsskade og har en méngrad på mindst 10%.
Det betyder, at han i stedet for SU vil få ca. 30.000 kroner om måneden resten af uddannelsen – og i Sigurds tilfælde får han også udbetaling med tilbagevirkende kraft for det første år, hvor han studerede på SU. Det kan mærkes.
»Det er en kæmpe motivation i forhold til at fortsætte studiet, fordi jeg kan få en ny uddannelse uden at skulle på SU og have et fritidsjob, som jeg ikke kan holde til på grund af min arbejdsskade. Og så giver det også økonomisk nogle bedre muligheder for fx at tage ud at spise eller i biografen med min kæreste eller spare op til et hus, som var min plan inden jeg blev syg.«
Det rigtige valg
Sigurd var glad for sin læreplads og sit arbejde som automatiktekniker. Og han er glad for sit valg om at læse videre til maskinmester.
»Som maskinmester kan jeg arbejde med noget af det samme, som jeg ville have gjort som automatiktekniker, bare som leder eller lignende. Så det valg har jeg aldrig fortrudt.«
Sigurds hænder svier og smerter og bliver værre, når han bruger sine hænder. Han får store revner og sår, og huden er fortykket, så det er svært at holde på ting.
GÅ IKKE GLIP AF DINE KONTANTE FORDELE
Vil du stadig modtage information om rabatter på fx forsikringer, billån, ferieophold og andre kontante fordele på mail? Så skal du aktivt opdatere dit mail-samtykke.
Scan QR-koden, log ind og tilvælg samtykke
GENERALFORSAMLINGER
Dagsorden ifølge lovene
METAL BJERRINGBRO SILKEBORG afholder ordinær generalforsamling onsdag den 18. marts 2026, kl. 18.00 hos 3F, Granhøjvej 16, 8600 Silkeborg. Tilmelding til spisning kl. 17.00 senest den 11. marts 2026.
METAL HOVEDSTADEN afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 14. april 2026, kl. 17.00 i Lyngsiehus, Nyropsgade 25, kælderen. Der er spisning mellem kl. 16.00-17.00 ved tilmelding til hovedstaden@danskmetal.dk senest tirsdag den 7. april 2026.
METAL KOLDING afholder generalforsamling tirsdag den 17. marts 2026, kl. 17.45. Mødet holdes i Park Hallen, Fynsvej 9, 6000 Kolding. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være afdelingen i hænde senest den 10. marts kl. 12.00. Tilmelding til spisning kl. 17.00 skal være modtaget senest den 10. marts på kolding@danskmetal.dk eller 7552 1599.
METAL LILLEBÆLT afholder generalforsamling mandag den 2. marts 2026, kl. 17.00 i Fagforeningshuset, Vesterballevej 3a, 7000 Fredericia. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 7 dage før mødet. Efter generalforsamlingen er der spisning. Tilmelding til spisning senest mandag den 23. februar 2026 på mail: lillebaelt@danskmetal.dk eller telefon 7592 1466.
METAL MIDT-VESTSJÆLLAND afholder generalforsamling onsdag den 18. marts 2026, kl. 17.00 hos ZBC HHX & HTX Slagelse, Willemoesvej 4, 4200 Slagelse. Tilmelding senest onsdag den 4. marts 2026 på mail: midtvestsjaelland@danskmetal.dk eller telefon: 5852 1342. Der tages forbehold for ændringer.
METAL ODENSE afholder generalforsamling onsdag den 18. marts 2026, kl. 19.00 i Odin Havnepark, Lumbyvej 17G, Odense C. Der serveres sandwich kl. 18:30 og generalforsamlingen starter kl. 19:00. Tilmelding senest den 9. marts på odense@danskmetal.dk (mailen bedes mærket »Generalforsamling Metal Odense« og indeholde dit navn og fødselsdato).
METAL SYDFYN afholder ordinær generalforsamling mandag den 13. april 2026, kl. 18.30 på Svendborg Erhvervsskole, Skovsbovej 43, 5700 Svendborg. Spisning fra kl.17.45. Husk og tilmeld dig i afdelingen 8 dage før.
METAL SØNDERJYLLAND afholder ordinær generalforsamling torsdag den 19. marts 2026, kl. 18.45 i Sønderjyllandshallen, H P Hanssens Gade 7, 6200 Aabenraa. Seneste tilmelding den 11. marts 2026 via den tilsendte mail eller på telefon 7462 2885 eller på mail sonderjylland@danskmetal.dk
METAL THY-MORS afholder generalforsamling torsdag den 26. marts 2026, kl. 18.00 på Hotel Vildsund Strand, Ved Stranden 2, Vilsund, 7700 Thisted. Spisning kl. 17.00 for medlemmer tilmeldt afdelingen senest torsdag den 12. marts 2026.
METAL VEST afholder generalforsamling tirsdag den 7. april 2026, kl. 18.00 på Sallingsundvej 6a, 6715 Esbjerg N. Spisning kl. 17.30 ved tilmelding senest onsdag den 1. april 2026 på vest@danskmetal.dk
METAL ØSTJYLLAND afholder generalforsamling onsdag den 18. marts 2026 på Aarhus Tech, Halmstadgade 6, 8200 Aarhus N.
Landbrugsmaskinmekaniker Gustav Klinkby Jensen blev udråbt som medaljevinder, og der var stor glæde blandt de andre landsholdskammerater, inden han gik på scenen for at modtage sølvet.
EUROSKILLS Rekordstor medaljehøst til Danmark
Hele 17 ud af de 43 danske deltagere kom fra metalindustrien, og indsatsen resulterede i 3 sølvmedaljer, 1 bronzemedalje og 6 Medallion for Excellence. Blandt medaljevinderne var elektronikfagtekniker David Spicker Bruhn (bronze i Electronics Prototyping), landbrugsmaskinmekaniker Gustav Klinkby Jensen (sølv i Heavy Vehicle Technology) og lastvognsmekaniker Tobias Kjærgaard Madsen (sølv i Truck and Bus Technology). Flere medlemmer af Dansk Metal modtog også Medallion for Excellence for deres præstationer. Ugen bød på mange højdepunkter, blandt andet besøg fra H.M. Kong Frederik 10., racerkører Alba Hurup Larsen og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jør-
gensen, der alle deltog aktivt i festlighederne. Over 100.000 besøgende – heriblandt skoleklasser fra hele landet – fik både oplevet de unge talenter i aktion og prøvet kræfter med Try-a-skill-aktiviteter. EuroSkills 2025 kulminerede med et stort afslutningsshow, hvor medaljerne blev uddelt, og Danmark overdrog værtskabet til Düsseldorf i 2027.
Lastvognsmekaniker Tobias Kjærgaard Madsen arbejdede under konkurrencedagene med opgaver inden for motorstyring, karrosserieelektronik, motormekanik, bremser, styretøj og affjedring. Hans kompetencer blev testet i fejlfinding (mekanisk og elektrisk), præcisionsmåling samt samling og adskillelse af motorer.
Industritekniker Noah Borup Thayssen arbejdede koncentreret ved sin station. En typisk opgave kunne være samling, programmering og idriftsættelse af en produktionsstation – samt vedligehold og fejlfinding.
Køletekniker Nicolai Rosted Callesen konkurrerede i en disciplin, hvor deltagerne skulle skabe installationer, som minder om dem, man finder i restauranter og private hjem fx et lille kølerum. Opgaverne omfattede montage af rør, tryk- og evakueringstest, elektrisk samling, idriftsættelse, justeringer, målinger, logbog, arbejdsmiljø og miljøhensyn.
Personvognsmekaniker
Magnus Skov Nielsen blev testet i blandt andet motorarbejde, styring, affjedring, bremser og stabilitetskontrol, motorstyring (benzin og diesel) samt elektriske systemer.
Smeden Jakob Østergaard deltog i svejsning og vandt Medallion of Excellence for sine svejseopgaver. Disciplinen omfattede udførelse af forskellige svejsemetoder på højt fagligt niveau, hvor teknik, kvalitet og sikkerhed blev vurderet ud fra internationale standarder – MMAW, MAG, FCAW og TIG.
Landsholdsstemningen var i top, og støtten enorm. Automatiktekniker Sofie Nørremark Rasmussen krammede industritekniker Noah Borup Thayssen under afslutningsceremonien – begge modtog en Medallion for Excellence.
På andendagen var H.M. Kong Frederik 10. på rundtur i konkurrenceområdet, hvor Sofie Nørremark Rasmussen og Magnus Holmgaard Jørgensen fik mulighed for at hilse på Hans Majestæt og fortælle om deres fag.
Gustav Klinkby Jensens opgaver som landbrugsmaskinmekaniker omfattede fejlfinding, justering, reparation, samling/adskillelse, inspektion, kontrol, dokumentation og måling. Derudover arbejdede deltagerne med motorer, gearkasser, elektriske og elektroniske systemer, hydraulik, aircondition og pneumatik.
Tillidsrepræsentanten
1895
DEN SPÆDE START
Fra arkivet: Tillidsrepræsentant Peder Christensen blandt arbejdskam merater på Helsingør Værft.
1902 & 1926
PASSE PÅ DEM, DER GÅR FORREST
Men det var ikke helt uden problemer. Nogle mestre synes, at disse nye tillidsrepræsentanter var noget besværligt noget, for de kom jo og stillede en masse krav om løn og arbejdsvilkår, og de havde alle deres kolleger i ryggen. Så det var lettere at få ildsjælene ud af vagten. Derfor blev der arbejdet videre med at sikre ekstra beskyttelse i overenskomsterne, så det blev sværere at fyre tillidsrepræsentanter, og de fik et længere opsigelsesvarsel. 1946 & 1947
1900
DANSK METAL SKREV DET FØRST
Vidste du, at det var en Dansk Metal-overenskomst, som først fremsatte kravet om en tillidsrepræsentant? 6 måneder efter Septemberforliget i 1899 forhandlede Dansk Metal en overenskomst hjem, som blandt andet krævede, at der blev valgt »en anerkendt tillidsmand for arbejderne«. Det startede en stolt tradition af tillidsvalgte, som senere spredte sig til hele det danske arbejdsmarked.
Langsomt men sikkert kommer tillidsmandsy stemet ind hos de andre fagforeninger efter succesen i industrien. I 1946 viser en under søgelse fra FH, at over halvdelen af forbun dene har sådan en ordning. Året efter aftalte DA og FH en udvikling af tillidsmandsystemet, nemlig samarbejds udvalget (SU). Det betød, at værkstedsregler, som tidligere kun var be sluttet af arbejdsgiveren, nu skulle tilrettelægges i samarbejde med repræsentanter for arbejderne, som en tillidsrepræsentanter.
Tillidsrepræsentanten
En tillidsrepræsentant (TR) er noget helt særligt og uundværligt. Kollegerne vælger en af deres egne, som de har tillid til at repræsentere og varetage deres fælles interesser. Alt fra at forhandle løn, sikre et godt arbejdsmiljø, være bisidder til samtaler og meget mere. De er fagbevægelsens spydspids og personificeringen af den danske model – og i år fylder ordningen 125 år.
1960
TILLIDSREPRÆSENTANTEN ER KOMMET FOR AT BLIVE
I den nye hovedaftale, som blev lavet mellem DA og FH, kom der en hensigtserklæring om at indføje tillidsmandsregler i de kollektive overenskomster. Over 6 årtier havde man set, hvad det betød at have tillidsrepræsentanter, og nu skulle disse frontløbere af den danske model ud så bredt som muligt.
1968 & 1972
GODT RUSTET
GENNEM
UDDANNELSE
Man har ikke meget gennemslagskraft uden et godt fundament at stå på. Så tillidsrepræsentanter skulle selvfølgelig uddannes i deres tillidshverv. Det startede med kurser på arbejderhøjskolerne, og i 1972 blev fagbevægelsens interne uddannelser (FIU) grundlagt. Vores egen Metalskolen Jørlunde har været aktiv siden 1968, hvor tillidsrepræsentanter deltager i grundkurser om blandt andet forhandling, organisering og samarbejde, og ikke mindst har mulighed for at dele erfaringer og skabe relationer til andre tillidsvalgte.
2023 & FREMAD DE RIGTIGE
VÆRKTØJER
Tillidsrepræsentanten har mange år på bagen nu, men de er lige så vigtige i dag, som de var for 125 år siden. Hver eneste dag gør tillidsrepræsentanter rundt i hele landet hverdagen bedre for deres kolleger. TAK til alle jer som vil være tillidsrepræsentanter. Vi kunne ikke gøre det uden jer.
Tag ikke fejl – det kræver arbejde at være tillidsrepræsentant, og derfor giver det mening at blive kompenseret for det. Flere overenskomster har derfor forhandlet et vederlag til tillidsrepræsentanter, hvilket også har været med i Industriens Overenskomst siden 2007. På nogle store arbejdspladser findes der tillidsrepræsentanter, som bliver frikøbt fra deres oprindelige arbejde til at lave tillidsrepræsentantarbejde på fuldtid.
BRUG HELE DIT MEDLEMSKAB
Som medlem af Dansk Metal har du adgang til en række stærke fordele og services.
Husk at bruge dem!
HUSK AT:
✓ Få tjekket dine lønsedler og se, om du får det, du har krav på
✓ Find dit næste job via Metal Jobportal – kun for medlemmer
✓ Få hjælp til at finde den rette efteruddannelse
✓ Få gennemgået din ansættelseskontrakt for fejl og mangler
✓ Lej en bolig i København – til dig selv eller dine børn
✓ Spar penge med medlemsrabat på dine forsikringer.
UNGDOMMEN HAR (GEN)VALGT FORMAND
Metal Ungdom afholdte årsmøde i starten af november, og her blev smedelærling Rasmus Kemp genvalgt som formand for Metal Ungdom. »Med jeres tillid. Med jeres støtte og med jeres opbakning, der er jeg klar til at fortsætte med at løfte vores fællesskab, vores mærkesager og ansvar.«
Sammen med et nyvalgt Forbundets Ungdomsudvalg skal han kæmpe for 18 mærkesager, som de delegerede lærlinge har valgt, at der skal arbejdes med det næste år.
Stort tillykke til Rasmus med genvalget!
Følg Metal Ungdoms arbejde på danskmetal.dk/metalungdom og Metal Ungdom på Facebook og Instagram.
Vind et PlusGavekort
Tag quizzen og se, om du har styr på en række store begivenheder fra 1960erne til i dag.
Send dit resultat på mail til redaktionen@danskmetal.dk og skriv QUIZ i emnefeltet.
1
1965
Hvilken dansk statsminister sad på posten i 1965?
A: Viggo Kampmann
B: Jens Otto Krag
C: Anker Jørgensen
2005
1975
Hvad hedder den excentriske og ofte frustrerede hotelchef i BBC-serien »Halløj på Badehotelle«t, der havde premiere i 1975?
A: Nigel Thornberry
B: Basil Fawlty
C: Gordon Jenkins
2015
2 5
Hvilken klub sikrer sig det danske mesterskab i fodbold for 10. gang?
A: FC København
B: Brøndby IF
C: AaB
Vi skal have din mail senest den 5. januar 2026. Så er du med i konkurrencen om et PlusGavekort på 300 kr. Vi trækker lod blandt alle besvarelser, og vinderen får direkte besked.
God fornøjelse!
3
1985
Hvilken ikonisk rockgruppe udsendte albummet »Brothers in Arms« dette år?
A: Dire Straits
B: Pink Floyd
C: U2
6
På hvilken festivalplakat kunne man finde navne som: Paul McCartney, Kendrick Lamar og Nicki Minaj?
A: Smukfest
4
1995
7
2025
OK25 sørger for en stigning til Fritvalgskontoen – hvor mange procent ender den på?
A: 7%
B: 9%
C: 11%
Animationsfilmen »Toy Story« har premiere. Hvem lægger stemme til sheriffen Woody?
A: Preben Khristensen
B: Thomas Eje
C: Anders Bircow
