Metalmagasinet 2024 nr. 1

Nu kan du skrive dig op til en bolig i Sydporten

Dansk Metal bygger et helt nyt kvarter i København til medlemmerne. Det er 617 lejeboliger nær byen, naturen og vandet. 403 af dem er ungdomsboliger, og 214 er almindelige lejeboliger.

SKRIV DIG OP ALLEREDE NU – INDFLYTNING I 2024

Boligerne er bygget på stolte traditioner af fagfolk til fagfolk. Med Sydporten skaber Dansk Metal bedre hjem og bedre vilkår for medlemmerne. Besøg sydporten.dk, og skriv dig op.

VI ER GODT PÅ VEJ TIL AT INDHENTE DET TABTE

AF FORBUNDSFORMAND CLAUS JENSEN

Vi oplever lige nu de største lønstigninger i 15 år. Den høje inflation udhulede vores lønninger i 2022, men efter 2023, hvor vi fik store lønstigninger hevet hjem i de private overenskomster, har vi taget revanche. Det seneste hug tog vi her den 1. marts, hvor virksomhedens indbetaling til fritvalgskontoen steg fra 7 til 9 %, som vi havde aftalt i overenskomsten. Samtidigt har vi set flotte lønstigninger lokalt. Vi er godt på vej til at indhente den tabte købekraft. Vores lønninger stiger nu meget mere

end priserne i samfundet. Det er en fantastisk nyhed – og det er flot arbejde af Metals dygtige tillidsfolk. Det ser ud til, at Metals medlemmer i gennemsnit får lønstigninger på ca. 10 % over to år, og samtidigt er inflationen trykket i bund. Men vi er ikke i mål endnu. For på langt sigt kan vi selvfølgelig ikke være tilfredse med status quo – målet er fremgang i vores realløn, så vi kan købe mere for vores løn, når vi står nede i supermarkedet. Og det skal selvfølgelig også gælde, når man tager højde for den perio-

de, hvor inflationen var høj, og priserne bare steg og steg. Så der er ingen grund til at holde sig tilbage ved de lokale forhandlinger, som mange af jer har ret til på arbejdspladsen. En stor del af forhandlingerne plejer at finde sted her i foråret. Husk nu endelig på, at der fortsat er stor efterspørgsel på jeres faglighed og arbejdskraft. Der går jo nærmest ikke én dag, hvor arbejdsgiverne ikke taler om, at vi skal have øget arbejdsudbuddet. De kunne jo starte med at skrue lønnen lidt op – så skal de nok få mere arbejdskraft.

BØRNEFAMILIENS FAVORITFERIE

10 gode grunde til, at du skal tage familien med på MetalFerie:

> Nye venskaber

> Masser af tid til nærvær

> Sjove aktiviteter for alle

> Spændende temadag

> Udflugt til Bakken

> Hyggelige aftenarrangementer

> MetalFerie Inclusive

> Nyrenoverede værelser

> Svømmehal og andre faciliteter

> Fordelagtig medlemspris.

Oplag:

Ilddåb

Efter kun et halvt år som tillidsrepræsentant stod Morten Petersen midt i svære lønforhandlinger.

Ud af det blå

For klejnsmed Bjarne Vejlø endte en helt almindelig dag på job med en sygemelding. Hans chef var efterfølgende en stor hjælp.

SPØRG METAL

Kan jeg komme på en venteliste, hvis alle Dansk Metals boliger i Sydporten er lejet ud?

SVAR: Ja, du kan godt skrive dig på ventelisten til Sydporten (Dansk Metals nye kvarter med lejeboliger i København), selvom alle boliger er udlejet. Derudover vil du, som allerede har skrevet dig på ventelisten, beholde din plads på ventelisten. Når et lejemål bliver opsagt, vil lejligheden blive udbudt til et antal personer på ventelisten, der har skrevet sig op til den pågældende boligtype.

Tildelinger af boliger sker med udgangspunkt i ventelisten og Sydportens ventelistepolitik, herunder prioriteringsrækkefølgen, som er: Medlemmer af Dansk Metal, og dernæst medlemmers børn og børnebørn, så medlemmer af en fagforening under FH, og til sidst alle andre.

Torben Poulsen, Direktør for Sydporten

Spørg om alt

Har du undret dig over noget, eller er du i tvivl om dine rettigheder i en særlig situation? Send dit spørgsmål til redaktionen@danskmetal.dk og skriv »Brevkasse« i emnefeltet. På vores Instagram-profil kan du også stille spørgsmål. Hold øje med stories om brevkassen på vores profil @DanskMetal

Hvor kan jeg se, hvad jeg skal have i løn som lærling?

SVAR: Er du ansat som lærling, kan du udregne din løn ved at bruge lærlingelønberegneren på vores hjemmeside her: danskmetal.dk/lærlingeløn.

På danskmetal.dk/lillehjaelper kan du få svar på, hvad overenskomsten og lovgivningen betyder for dig som lærling eller elev. Er du i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte din lokalafdeling.

Allan Givskov, Faglig sekretær i Dansk

Jeg har hørt, at jeg kan få rabat på mine forsikringer, når jeg er medlem af Dansk Metal. Er det rigtigt?

SVAR: Ja, det er rigtigt. Som medlem af Dansk Metal får du rabat på en række forsikringer hos Alka:

• Indboforsikring

• Gruppelivsforsikring

• Fritidsulykkesforsikring

• Metal Lønforsikring

Derudover får du 10 % rabat på alle øvrige forsikringer (bil, hus og ulykke til voksne og børn). Du kan læse mere om dine muligheder for rabat på forsikringer på danskmetal.dk/forsikringer.

Carl Mahler, Sekretær i Dansk Metals organisationssekretariat

Hvad er reglerne for hviletid?

SVAR: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal du have mindst 11 timers sammenhængende hvileperiode inden for 24 timer. Derudover skal du holde et ugentligt fridøgn. Det betyder, at der maks. må være seks døgns arbejde mellem to fridøgn.

Afhængigt af din overenskomst og evt. lokalaftaler samt arbejdsfunktion/arbejdsopgaver kan der være undtagelser i form af mulighed for (i begrænset omfang) at nedsætte eller udskyde hviletiden.

På danskmetal.dk/hviletid kan du læse mere om reglerne. Har du spørgsmål til konkrete arbejdsopgaver eller arbejdsplaner, så kontakt din lokalafdeling.

Ulla Brund Jensen Konsulent i Dansk Metals miljø- og socialsekretariat

Fra smed til bådebygger

Navn: René Bo Danielsen

Alder: 36 år

Bopæl:

Uddannelse:

Skole:

Læreplads:

Havbåde Aps

ve. »Det har været højintenst her til sidst i hvert fald. Man starter med at lave skabeloner ud fra en tegning, og så handler det om, at den skal passe nogenlunde jo, for at man kommer til at ramme. Og der kan man se, når vi måler hinandens modeller op, at så svinger de faktisk ret meget. Stolen er af mahogni på en fod af glasfiber. Det er nok svært for andre at se, men når man kender dem, så ved man, hvor kompromiserne ligger henne. Det er

promis nogle steder, for at nå at blive færdig. Vi skulle også arbejde i stål, og der havde vi to dage til opgaven. Jeg startede kl. 9.30 og var færdig kl. 12.30, og der havde jeg også spist frokost i 45 minutter,« griner han af fordelen ved at have smedeerfaring med til prøven.

Hvordan gik det til svendeprøven?

»Ti minutter i 12 satte jeg propperne i, så det var ren ‘Bagedysten’,« ler han. »Det

om, den bare er blevet pudset over. Jeg har også puttet lidt sort i den hvide glasfiber-fod og bagsiden, så den er lidt grå, hvor de andres er hvide, så det var også lidt en chance.

Og hvad med stolen?

Den skal hjem og stå, og så er der en lille knægt, der kan lege i den med sin traktor.

Hele produktionen i Danfoss, Silkeborg var inviteret på lagkage og sodavand, da Danfoss A/S, Silkeborg modtog CO-industris Samarbejdspris 2023. Mads Andersen, næstformand for CO-Industri og formand for 3F Industri (tv.), Erik Søndergaard, fællestillidsrepræsentant, og Claus Hjerrild, fabrikschef (th.)

Årets bedste samarbejdsplads 2023

CO-industris Samarbejdspris bliver hvert år givet til en virksomhed, som har skabt et særligt godt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse. I år går titlen som Danmarks bedste samarbejdsplads til Danfoss A/S, Silkeborg, fordi virksomheden er lykkedes med en stor sammenlægning af to fabrikker, uden at det er gået ud over arbejdsglæden.

I alt har omkring 120 Danfoss-medarbejdere rykket teltpælene op og flyttet arbejdsadressen ca. 40 kilometer vestpå fra Viby J. til Silkeborg, hvor den nuværende fabrik er ved at blive udbygget –og det er ikke nogen helt nem øvelse.

»Selvom vi alle sammen er ansat i den samme virksomhed, hersker der ikke altid den samme kultur, og så kan en sammenlægning være svær. Arbejdspladsen er vores andet hjem, og derfor gælder det om at få skabt et fælles sprog. Det synes jeg, vi er lykkedes med,« lyder det fra en stolt og glad Erik Søndergaard, som er fællestillidsrepræsentant og har indstillet arbejdspladsen til prisen.

Undervejs har virksomheden lagt stor vægt på at involvere medarbejderne, og det betyder, at alle har været med til at skabe en ny vision og fælles kultur for deres arbejdsplads. Det har blandt andet resulteret i en plakat, som nu hænger rundt omkring på fabrikken og giver anledning til gode snakke om faglig stolthed, fællesskab og succeser. Med prisen følger også en præmie på 5.000 kr., som skal bruges på personlige termokrus til alle medarbejdere – en slags daglig påmindelse om, at fællesskab og samarbejde gør underværker for arbejdsglæden.

»Jeg er stolt af at være en del af en arbejdsplads, som værdsætter samarbejde, og som formår at få alle med,« siger Erik Søndergaard: »Danfoss har modtaget mange priser i sin levetid, men aldrig en pris som denne. Det er den ultimative anerkendelse af, at vi har tillid og godt samarbejde.«

Nedsat kontingent den første måned for nyudlærte

Hovedbestyrelsen i Dansk Metal har vedtaget at ændre kontingentet for nyudlærte medlemmer. Det betyder, at alle medlemmer udlært efter 1. december 2023, vil fortsætte deres lærlingekontingent løbende måned plus en måned. Det nedsatte kontingent er vedtaget for at imødekomme, at mange nyudlærte har oplevet at skulle betale svendekontingent, før de har nået at tjene den første svendeløn. Ændringen gælder kun for det faglige kontingent og altså ikke for a-kassekontingentet.

22%

MENER, AT OVERVÅGNING PÅ ARBEJDSPLADSEN ER EN UDFORDRING. DET VISER EN NY ARBEJDSMILJØUNDERSØGELSE BLANDT DANSK METALS MEDLEMMER.

Gratis adgang til industrimuseet

Fremover kan medlemmer af Dansk Metal sammen med en ledsager få gratis adgang til Industrimuseet i Horsens. Her kan man i Maskinhallen se eksempler på dampmaskiner og forskellige former for forbrændingsmotorer fremstillet fra slutningen af 1800-tallet til 1950’erne, man kan tage på tidsrejse i udstillingen med gamle arbejderboliger og ungerne kan boltre sig i Børnenes Knallertværksted, hvor de kan prøve kræfter med at samle motoren til en Puch Maxi fra 1973.

industrimuseet.dk

TEKST STINE SCHOU • FOTO BRIAN RASMUSSEN/FOTOGRAFHUSET, MATHIAS EIS

Den værste alder i en mands liv er mellem 17 og 67. Der skal han arbejde.

Jeg var tillidsmand på byens skibsværft, da jeg ser skrubben komme ud af værkstedet. Han slæber på en kasse øl, putter dem i kassen som hænger i den store kran, og råber »Hiv op/ ombord«. I det samme kommer områdemesteren forbi i rask trav og ser ølkassen. Han råber højt »Det vil jeg Ikke have«. »Ingen problem«, sagde skrubben, »du får aldrig en af dem. Hiv op«.

HØRT!

PÅ DANSK METALS FACEBOOK

På Dansk Metals Facebookside opfordrede vi i december jer medlemmer til at dele jeres mest lårklaskende jokes om arbejde, så vi sammen havde noget at grine af i den mørke tid. Selvom kalenderen siger forår, er historierne stadig sjove. Her er nogle af de historier, som vi grinede af på redaktionen.

Det vi ikke når i dag, skal vi ikke lave om i morgen.

En gang sov jeg over mig, og mester ringede til mig og sagde, at når nu jeg var stået op og havde taget telefonen, om jeg så ikke kunne komme på arbejde.

ÅRETS

FORMANDEN

Fremtidens skibe er Made in Denmark

Danmark er en søfartsnation, og det skal vi blive ved med at være. Det var budskabet fra forbundsformanden til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, da de sammen besøgte værftet Orskov Yard A/S og Svanehøj, der producerer olie- og gaspumper til blandt andet tankskibe. Claus Jensen fortalte ministeren, at vi derfor skal sikre, at der også i fremtiden er store og stærke erhvervshavne, som kan håndtere kæmpestore vindmøllevinger til havvind. Og der skal også være de rigtige rammer, så svejsere og industriteknikere kan producere gode, grønne skibe.

KOM GRATIS TIL RÆS

Lærlings gode idé blev godt modtaget

Dansk Metal er hovedsponsor for Dansk Automobil Sports Union. Det betyder, at du som medlem af Dansk Metal sammen med en ledsager kan komme gratis til motorløb rundt om i Danmark.

Se løbskalenderen på danskmetal.dk/dasu

Det var helt tilfældigt, da elektronikfagteknikerlærlingen David Bruhn fandt en smart løsning til at spare tid i produktionen af prototyper på lærepladsen Terma. »Jeg tog bare hjem med armene over hovedet, fordi jeg med det samme kunne se, at det her potentielt kunne gøre en forskel for virksomheden,« fortæller David Bruhn, som er i lære på Terma i Lystrup.

Han gjorde opdagelsen, da han skulle teste et logo i en lille kobberplade. En fejlindstilling på lasergraveringsmaskinen gjorde, at laseren brændte direkte ned i kobberet og efterlod et tydeligt snit.

Normalt skal de kobberbelagte printkort lægges i et syrebad som led i graveringsprocessen. Ved at gravere direkte i printkortene kan David og Terma nu springe syrebadet over og skære en god luns af den tid, det tager at fremstille prototyper. David fik god sparring, da han fortalte om opdagelsen og oplevede, at Terma var villig til at satse på innovation. Derfor indstillede han virksomheden til ’Årets Innovative Læreplads’, og Terma endte altså med at vinde. Bag prisen står Danske Erhvervsskoler og Gymnasier og Fonden for Entreprenørskab.

Så meget fik de i lønposen

• 2024

2,5 % + 1,5 % til individuelle lønstigninger.

• 2025

2 % + 1 % til individuelle lønstigninger.

• 10.000 kr. plus pension i engangstillæg.

Stigningerne er udover dem, som forligsparterne ved de centrale OK23 kom frem til, hvor arbejdsgiverne indbetaler 2 % mere til pension (og medarbejderne indbetaler 2 % mindre) og yderligere 2 % på Fritvalgs Lønkontoen.

»Vi finder os sgu ikke i alting«

Medarbejderne og tillidsrepræsentant Morten Petersen gav ledelsen kamp til stregen, da parterne i en sjællandsk metalvirksomhed skulle mødes til de lokale 2023-lønforhandlinger. Det trak ud, for parterne stod langt fra hinanden.

For industritekniker Morten Petersen var det lidt af en ilddåb at gå til lokale lønforhandlinger på vegne af sine kolleger blot et halvt år efter, at de havde betroet ham rollen som tillidsrepræsentant.

»Det har været både hårdt og sejt, for du er en lus mellem to negle,« fortæller han. Ifølge Morten Petersen havde medarbejderne tidligere mistet en bonusordning og ved en lønforhandling to år forinden, følte de sig snydt. Så tillidsrepræsentanten og kolle-

Industri (DI), hvor forhandlingsafdelingerne satte et mæglingsmøde op.

DEM HAR METAL OGSÅ HJULPET

»Vi måtte lave et statement [...] Og nu har vi en garanti til næste år om, at der kan falde lidt af til os.«

Morten Petersen, tillidsrepræsentant

gerne strikkede et udspil sammen, som han havde med til et møde med arbejdsgiver.

»Vi kom med et fair tilbud på et par procent på en to-årig aftale, men fik at vide, at det ikke var planen, at vi skulle komme med modspil,« fortæller han om baggrunden for, at parterne efter to møder måtte erkende, at de var for langt fra hinanden. De endte derfor med at skrive et uenighedsreferat, hvor de ridsede de punkter op, som de ikke kunne mødes omkring.

Stejlt og langt fra hinanden

Med et uenighedsreferat på bordet søgte parterne hjælp hos Dansk Metal og Dansk

»Vi fik ikke mere ud af det kroner og ører-mæssigt end det, vi allerede havde forhandlet«, fortæller Morten Petersen om resultatet, der landede på 2,5 % det første år plus 1,5 % som virksomheden skal bruge til individuelle lønstigninger. Stigningen kommer udover den, som forligsparterne ved de centrale overenskomstforhandlinger kom frem til, hvor arbejdsgiverne indbetaler 2 % mere til pension, mens medarbejderandelen tilsvarende falder, og de ekstra 2 % på Fritvalgs Lønkontoen. Andet år stiger alle på Morten Petersens virksomhed med 2 %, og virksomheden råder over 1 % til fordeling efter deres skøn. Endelig fik alle medarbejdere i gruppen et engangstillæg på 10.000 kr. plus pension på grund af inflation.

»Men,« fortsætter Morten Petersen, »vi fik skrevet et par punkter ind i mæglingsmødereferatet, så hvis andre (faggrupper, red.) ville få tildelt mere, så ville vi få en tilsvarende stigning. Og så har vi fået lovning på, at vi med hjælp fra konsulenter fra CO-Industri og DI vil komme i hus med en lønmodel, der sikrer bedre lønvilkår i fremtiden.«

Forhandlingerne strakte sig fra maj til september, men selvom det har været tidskrævende, er Morten Petersen ikke i tvivl om, at det var rigtigt at sige nej til første udspil.

»Vi måtte lave et statement. Vi finder os sgu ikke i alting. Og nu har vi en garanti til næste år om, at der kan falde lidt af til os,« fortæller han.

Et medlem får 70.000 kr. i erstatning efter mange års arbejde med vibrerende værktøj. Medlemmet fik hjælp af sin lokalafdeling til at føre sagen og fik anerkendt, at vedkommendes sygdom, karpartunnelsyndrom, er en arbejdsskade.

Et medlem får nu knap 1,9 millioner kr. i erstatning, da han har pådraget sig alvorlige skader i begge arme som følge af manuel rensning med skuresvampe. Skaderne blev anerkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som erhvervsbetingede henholdsvis tennisalbue og golfalbue.

To datatekniker-lærlinge henvendte sig til deres lokalafdeling i Dansk Metal for at få lavet et løntjek. Den faglige sekretær gennemgik flere års gamle lønsedler og kunne konstatere, at lærlingesatserne var forkerte. Det smittede af både på lønnen og på alle tillæg som pension, Fritvalgs Lønkonto, feriepenge og overtidsbetaling. De to lærlinge har derfor tilsammen nu modtaget 146.244 kr.

Hos Terma Aerostructures i Grenaa fremstiller faglærte vigtige dele til verdens mest avancerede kampfly, F-35’eren. Det kræver så stor nøjagtighed at producere fx de våbenstationer, der sidder under vingerne, at nogle maskiner står på deres eget uafhængige fundament for at undgå unøjagtigheder, når tidevandskræfter får grundvand og dermed bygninger til at stige.

skal kunne forarbejde delene med en nøjagtighed på 55 my volumetrisk (tre-akset), svarende til omkring en halv hundrededel af en millimeter.

• En my (µ) er 1/1000 mm.

Verdens mest avancerede kampfly

mest avancerede

Industritekniker Sami Mohammad Youssef betjener den store fem-aksede CNC-maskine, som fræser main body-parten til en våbenstation, som der sidder to af under hver vinge på F-35’eren. »Det tager ca. 23-24 timer at fræse sådan en klods,« fortæller han om den oprindelige aluminiumsblok på 450 kg, der i løbet af processen skrumper til 54 kg. »Man skal være vågen,« siger han og fortæller, hvordan han overvåger processen. »Hvis den svinger bare nogle få my, så skal jeg lige ind og lave en ekstra opretning. Den skal være i balance hele tiden,« forklarer han. Hver måned giver fræsearbejdet 30 tons spåner, der genanvendes.

Klejnsmed Nanna Kruse Rasmussen er nærmest som en kirurg ved operationsbordet. »Ved at lasersvejse kan jeg dels reducere, hvor meget materiale jeg lægger på skaden og dels reducere varmemængden,« fortæller hun om reparationen, da hun gør klar til at lasersvejse værktøjet, som bruges til at fremstille kulfiberdele til F-35’eren. Hun indstiller laserstrålens længde og hastighed, og opgaven kræver så stor præcision, at hun for at være helt sikker på, at svejsningen bliver rigtig, betragter processen gennem et mikroskop.

Min søn derhjemme på 7 år, han er bare sådan »Min mor, hun laver flyvemaskiner!«

Nanna Kruse Rasmussen, klejnsmed om stoltheden ved at producere F-35

Metal mener !

Styrkelse af Danmarks sikkerhed

Der er krig i Europa, og internationalt er spændingerne mere intense end i mange år. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at både produktion og teknologi og dermed gode arbejdspladser bliver på europæisk jord. På den måde går erhvervspolitik og sikkerhedspolitik hånd i hånd.

Luft

til jord våbenstation Aerodynamisk kapsel til maskinkanon

Aerodynamisk kapsel til opsamling af test data

Optisk/elektronisk sensor system Flere jobs til faglærte

Mange medlemmer af Dansk Metal arbejder på virksomheder i forsvarsindustrien. Forsvarsforliget fra 2023 styrker ikke kun Danmarks sikkerhed, men kan også give endnu flere, nye danske arbejdspladser i Forsvaret, forsvarsindustrien og på de danske værfter.

Høj løn og mindre nedslidning

Jobs i forsvarsindustrien er typisk højt specialiserede, og derfor er lønnen høj. Samtidig er arbejdet mindre fysisk krævende, så medarbejderne oplever mindre nedslidning. Det er godt for både den enkelte medarbejders livskvalitet og for virksomhederne, der kan holde på medarbejderne i flere år.

Forkanter til højderor

Kulfiberpaneler og luger til flykroppen

Her ses undersiden af F-35’eren og alle de dele, som Terma leverer til den amerikanske Lockheed Martin fabrik, hvor man samler flyene.

Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal

»De her to maskiner er lærlingemaskiner,« fortæller industriteknikerlærling, Dennis Andersen, om de to CNC-fræsere, der står i det afsnit, som Terma har indrettet til lærlinge. Dennis Andersen har været hos Terma Aerostructures i et års tid.

»Jeg kom herud for at få mere udfordring, og det får jeg også.« Han er ved at producere messingdele til radarantenner, der skal samles hos Terma i Lystrup. »Ellers står jeg ved drejebænken og laver meget forskelligt. Lige fra

værktøj til materialer til alt muligt andet. Det er meget bredt og der er mange gode opgaver,« fortæller han. Som en del af uddannelsesforløbet skal han rokere rundt mellem afdelingerne.

»Det sjoveste, jeg har prøvet, er godt nok titanium,« fortæller Dennis Andersen og fortsætter.

»Det er ikke noget, vi lærer ret meget om på fagskolen, men her lærer vi fx, hvor vigtigt det er at køle emnet ordentlig ned for at opnå de rigtige tolerancer. Og så bliver overfladen utrolig flot!«

»Det sjoveste, jeg har prøvet, er godt nok titanium.«

Dennis Andersen, industriteknikerlærling

»Et hår er 1/10 af en millimeter, men her måler vi ned til ½ hundrededel af en millimeter,” fortæller måletekniker Benjamin Johansen. Han er oprindeligt udlært automekaniker, og er efter en række kurser i dag metrolog (metrologi=målelære) og dermed en af de få, der kan betjene den slags måleudstyr, der anvendes på Terma. Benjamin Johansen måler både parter til flyene, og at værktøjerne i

produktionen har den geometri, der skal til, for at de kan producere så nøjagtigt, som det er påkrævet.

»Man er da stolt af at være en del af hele F-35-projektet, men jeg tænker egentlig ikke over det, og hvor stort det er, for det er jo et arbejde til hverdag,« slutter Benjamin Johansen og vender tilbage til koordinatmålemaskinen, hvor han her er ved at måle fræsninger.

»Det er lidt en drengedrøm med de her fly. Det sætter sig lidt i kroppen. Det har vi faktisk været med til at lave,« fortæller Jakob Bjørnkilde. Han er industritekniker, har arbejdet hos Terma siden 2015 og var blandt de Termamedarbejdere, der var inviteret med til Skrydstrup, da Danmarks nye jagerfly blev leveret i september.

+/- én grad

Temperaturen i hallen er 20 grader +/- én grad, fordi tolerancerne er så krævende. Herinde står de fire eneste Precision Milling Machines (PMM) i Danmark. »Maskinerne står på hver deres fundament, der er fire en halvt meter dybt for ikke at give sig, for når månen kommer ind over, så hæver grundvandet sig,« forklarer Jakob Bjørnkilde. Mellem maskinernes fundament og det omkringliggende gulv i produktionshallen ligger der et tykt gummibånd. Hvis maskinen ikke stod på det solide fundament, ville Jakob Bjørnkilde ende ud med skæve parter.

»Stolthed,« kan han huske, han tænkte ved synet af de imponerende fly. Jakob Bjørnkildes bidrag til F-35’eren sker, når han begiver sig ind i PMM’en - Precision Milling Machine.

»Jeg bearbejder kulfiberdele til de her jagerfly,« fortæller han. Han forklarer, at ekstrem nøjagtighed er afgørende i alle dele af arbejdet med parterne til F-35’eren. »Det er noget helt

specielt, og det gør det også ekstra spændende,« siger han.

»Det er ikke noget man bare lige gør. Altså, vi har selvfølgelig noget udstyr, der gør, at det skal bare passe, men vi har selvfølgelig også udfordrin ger, så det kræver lidt ekstra. Vi skal hele tiden kvalificere maskinen. Hvis noget ikke er i orden, så vil man måske smide det ud andre steder. Men ikke på Terma,« siger han med henvisning til prisen på råmaterialerne, der er sky høje.

»Fejl kan selvfølgelig ske, men det duer ikke, så vi gør alt, hvad vi kan for at undgå det. Vi går med livrem og seler,« slutter han, inden han fortsæt ter arbejdet på den part, der kommer til at udgøre en del af haleroret.

Generalforsamlinger

DAGSORDEN IFØLGE LOVENE

METAL ODENSE

afholder generalforsamling tirsdag den 16. april 2024 kl. 19.00 i Odin Havnepark, Lumbyvej 17G, Odense C. Der serveres sandwich kl. 18.30. Generalforsamlingen starter kl. 19.00. Tilmelding senest den 2. april 2024 på odense@ danskmetal.dk (mailen bedes mærket »Generalforsamling Metal Odense« og indeholde dit navn og fødselsdato).

METAL SKJERN-RINGKØBING

afholder generalforsamling torsdag den 25. april 2024 kl. 19.00 i Laugesens Have, Knivsbækvej 13, 6920 Videbæk med spisning kl. 18.00.

METAL FJORDBYERNE

afholder ordinær generalforsamling, i henhold til § 22 stk. 5, torsdag den 25. april 2024 kl. 18.00 på Restaurant Håndværkeren Hersegade 9, 4000 Roskilde. Spisning kl. 17.00 for tilmeldte.

METAL AALBORG

afholder generalforsamling tirsdag den 23. april 2023 på Hadsundvej 184, 9000 Aalborg. Fællesspisning kl. 17 og generalforsamling start kl. 18.00. Sidste frist for tilmelding til fællesspisning er den 18. april 2023 kl. 12.00.

METAL MIDT SKIVE-VIBORG

afholder generalforsamling onsdag den 17. april 2024 kl. 19.00 i Fagforeningshuset, Vestervangsvej 6, 8800 Viborg. Afdelingen er vært ved et måltid mad kl. 18.00, hvorfor tilmelding er nødvendig. Tilmelding til spisning skal ske til afdelingen senest 10. april kl. 12.30 på 9625 2520.

METAL SYDFYN

afholder generalforsamling mandag den 15. april 2024 kl. 18.30 på Svendborg Erhvervsskole Skovsbovej 43, 5700 Svendborg. Spisning fra kl. 17.45. Husk at tilmelde dig i afdelingen 8 dage før.

METAL KOLDING-VEJEN-VOJENS

afholder generalforsamling tirsdag den 19. marts 2024 i afdelingens lokaler på Esbjergvej 30, 6000 Kolding. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være afdelingen i hænde senest den 12. marts kl. 12.00. Tilmelding til spisning kl. 17.00, skal være modtaget senest den 1 2. marts på kolding@danskmetal.dk eller 7552 1599.

METAL THY-MORS

afholder generalforsamling torsdag den 21. marts 2024 kl. 19.00 på Hotel Vildsund Strand, Ved Stranden 2, Vilsund, 7700 Thisted. Spisning kl. 18:00 for medlemmer tilmeldt afdelingen senest tirsdag den 12. marts 2024.

METAL ØSTJYLLAND

afholder generalforsamling mandag den 29. april 2024 på Aarhus Tech, Halmstadgade 6, 8200 Aarhus N.

Fagklubben for små og mellemstore virksomheder - Metal Østjylland afholder generalforsamling onsdag den 17. april 2024 i Metalhuset, Dusager 16, 8200 Aarhus N.

Rørklubben – Metal Østjylland afholder generalforsamling torsdag den 18. april 2024 i Metalhuset, Dusager 16, 8200 Aarhus N.

Mekanikerklubben - Metal Østjylland afholder generalforsamling tirsdag den 9. april 2024 i Metalhuset, Dusager 16, 8200 Aarhus N.

Brancheklubben for offentligt ansatte – Metal Østjylland afholder generalforsamling onsdag den 10. april 2024 i Metalhuset, Dusager 16, 8200 Aarhus N.

METAL BORNHOLM

afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 23. april 2024 kl. 17.00 i metalhuset Ved Lunden 16, 3700 Rønne. Der er spisning efter generalforsamlingen.

Derfor tilmelding til spisningen senest fredag den 19. april 2024 kl. 12.00.

Generalforsamlinger

METAL VEJLE-GRINDSTED

afholder generalforsamling onsdag den 20. marts 2024 kl. 18.00 på Kløvermarken 108, 7190 Billund (3F). Dagsordenen kan findes på hjemmesiden under Metal Vejle-Grindsted. Spisning fra kl. 17.00. Indkommende forslag samt tilmelding til spisning, senest den 13. marts 2024 kl. 16.00.

METAL TELE VEST

afholder generalforsamling onsdag den 24. april 2024, på Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro. Spisning kl. 17.30. Generalforsamling kl. 18.30. Tilmeldingsfrist til spisning senest den 10. marts 2024.

METAL BJERRINGBRO-SILKEBORG

afholder ordinær generalforsamling onsdag den 20. marts 2024 kl. 18.00 på College360, Bredhøjvej 8, 8600 Silkeborg. Tilmelding til spisning kl. 17.00 senest den 11. marts 2024.

METAL HOVEDSTADEN

afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 16. april 2024 kl. 17.00 i Lyngsiehus, Nyropsgade 25, kælderen. Der er spisning mellem kl. 16.00-17.00 ved tilmelding til hovedstaden@danskmetal.dk senest tirsdag den 9. april 2024.

METAL LUFTFART

Brancheklubben for Faglærte i afholder generalforsamling mandag den 22. april 2024 kl. 16.30 på Saltværksvej 68, 2770 Kastrup.

METAL STORSTRØM

afholder generalforsamling mandag den 22. april 2024 kl. 19.00 på Vingevej 1, 4760 Vordingborg. Der vil være spisning kl. 18.00 med tilmelding og busser fra oplandet.

METAL VEST

afholder generalforsamling tirsdag den 16. april 2024 kl. 18.00 på Sallingsundvej 6A, 6715 Esbjerg N. Spisning kl. 17.30 ved tilmelding senest onsdag den 10. april 2024 på vest@danskmetal.dk.

METAL VENDSYSSEL

afholder generalforsamling tirsdag den 23. april 2024 kl. 18.30 i Brønderslev Hallerne, Knudsgade 15, 9700 Brønderslev. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest syv dage før. Spisning kl. 17.45 – senest tilmelding tirsdag den 16. april 2024 på tlf. 9622 2324 eller vendsyssel@danskmetal.dk.

METAL SKANDERBORG-ODDER

afholder generalforsamling torsdag den 25. april 2024 kl. 17.00 på Restaurant Sølyst, Sølystvej 32, 8660 Skanderborg. Tilmelding til spisning senest fredag den 19. april 2024 kl. 12.00 til afdelingen på mail: skanderborg@danskmetal.dk eller tlf. 8652 0392.

METAL NORDSJÆLLAND

afholder generalforsamling onsdag den 24. april 2024 kl. 18. Spisning kl. 17.00. Alle indkomne forslag skal være afdelingen i hænde senest syv dage før. Tilmelding senest den 8. april 2024 af hensyn til lokalitet på nordsj@danskmetal.dk eller tlf. 3373 3700.

METAL HIMMERLAND

afholder generalforsamling tirsdag den 16. april 2024 kl. 18.00 på Kimbrer Kroen, Markedsvej 8, 9600 Aars. Generalforsamlingen indledes med spisning, så tilmelding skal ske til afdelingen senest fredag den 12. april 2024.

METAL NORDVESTJYLLAND

afholder generalforsamling torsdag den 25. april 2024 kl. 19 på Bastrupgårdvej 5, 7500 Holstebro. Spisning kl. 18.

ARBEJDSMILJØ PÅ PERSONALEDAGEN

LARS FÅR ALLE MED

Som arbejdsmiljørepræsentant kan det være svært at få kollegernes opmærksomhed, men servicemontør Lars Holm hos Still i Kolding har fundet en løsning på den udfordring. De seneste tre år har arbejdsmiljørepræsentanten haft en stand på den årlige personaledag, og her præsenterer han kollegerne for et arbejdsmiljøtema. Første år skulle de finde fem fejl på en stand med bl.a. en donkraft, andet år handlede det om kemi, QR-koder og datablade og senest har kollegerne oplevet, hvordan kroppen føles, hvis man ikke passer på den, da de fik lov at prøve de såkaldte nedslidningsdragter.

ER DET FARLIGT?

I en ny kampagne bliver der sat fokus på, hvordan man kan vurdere risikoen ved kemiske produkter på arbejdspladsen, og hvordan man kan mindske den. Bag kampagnen står Arbejdsmiljørådet sammen med bl.a. BFA-Industri, som Dansk Metal er en del af. Bliv klogere på, hvordan I bedst muligt håndterer kemi på din arbejdsplads her www.amr.dk/kemi

Nyt om arbejdsmiljø

vurderer, at risikoen for ulykker på arbejdspladsen er »stor« eller »meget stor«. Det viser en ny undersøgelse af arbejdsmiljøet, som Dansk Metal har foretaget blandt medlemmerne. Hvis du hører til dem, der vurderer, at der er en risiko for en ulykke, kan du tale med din arbejdsmiljørepræsentant, din tillidsrepræsentant eller din nærmeste leder. Undersøgelsen viser også, at der er fokus på forebyggelsen af ulykker, for hele 79 % oplever, at der bliver arbejdet på at undgå arbejdsulykker og tilløb til ulykker.

NY

PAS PÅ DE UFØDTE BØRN

①

10 KG

Det er grænsen for, hvor meget man må løfte ad gangen, når man er gravid. Det har Arbejdstilsynet for nylig præciseret i AT-vejledningen om gravide og ammendes arbejdsmiljø. Løft af mere end 10 kg mange gange om dagen udgør en risiko for for tidlig fødsel.

② HALVER

Risikoen for for tidlig fødsel og spontan abort øges de første 7 måneder af graviditeten, hvis den samlede daglige løftemængde er over 1.000 kg. Det tyder forskning på. Resten af graviditeten anbefales det, at nedsætte både den enkelte og den samlede løftemængde til det halve.

RÅD

TEKST STINE SCHOU

FOTO THOMAS MOGENSEN

FLOT PRIS!

MYTER OM KRÆNKENDE HANDLINGER 3

MYTE MAN KAN DA HELLER IKKE SIGE NOGET LÆNGERE

Man kan sige mange ting, men der findes ikke en facitliste over, hvad der er krænkende kommentarer eller adfærd. Det er den, kommentaren eller handlingen er rettet mod, der definerer, om det er krænkende.

MYTE DET VEDKOMMER IKKE MIG

Selvom du ikke har gjort noget forkert eller er den, det går ud over, så vedkommer det også dig, når der sker krænkelser på arbejdspladsen. Hvis en kollega krænker en anden kollega, er det nemlig ikke blot en sag mellem de to parter. Ledelsen har pligt til at gribe ind og stoppe det. Og hvis du er vidne til, at en kollega bliver krænket, har du en moralsk forpligtelse til at gribe ind eller som minimum underrette ledelsen. Hvis det er et problem at gribe ind, er det tid til en samtale om kultur og tone på arbejdspladsen.

MYTE BEVIS, ELLERS ER DET IKKE SKET

ROLF HILLIGSØE STUBBE

MEKANIKER, DSB

Hvis der er sagt eller gjort noget, der er så slemt, må det kunne bevises. Sådan er det desværre langt fra altid. Dokumentationen er et problem, ligesom at få vidner til at stå frem. Men hvis du oplever eller er vidne til krænkende opførsel, der står på over en periode, så kan du skrive det ned. Du kan også bruge din Dansk Metal lokalafdeling og finde flere råd i BFA-vejledningen: Stop mobning, grib ind.

Det startede som en helt almindelig dag. Bjarne Vejlø mødte ind på job, startede på sine opgaver og sludrede med kollegerne. Fuldstændig som han plejede. Men inden han gik hjem, var hans liv vendt på hovedet.

»DET VÆRSTE, JEG HAR OPLEVET«

VÆRSTE, OPLEVET«

Han knipser med fingrene. Med den lyd, forklarer klejnsmed Bjarne Vejlø, 57, hvor pludseligt han oplevede det den eftermiddag, den berømte dråbe fik bægeret til at flyde over, og stressen skyllede ind over ham.

»Det kom ud af det blå. Havde du spurgt mig dagen før, om jeg kunne forestille mig nogensinde at blive stresset, havde jeg sagt klart nej.« Eftermiddagen står lysende klart i Bjarne Vejløs hukommelse. Det var den 16. oktober 2019. Bjarne Vejlø var mødt ind om morgenen, som han plejede. Alt var, som det havde været længe. Der var travlt.

»Vi havde masser af overarbejde. Og det var ligesom, det hjalp ikke noget (at arbejde over, red.). Og så havde jeg et kæmpe, fuldstændig vanvittigt byggeprojekt derhjemme. Så når jeg ikke arbejdede her til klokken 19, så arbejdede jeg hjemme til klokken 19. I hverdagen og i weekenderne,« fortæller han. Bjarne Vejlø understreger, at det altid har været helt frivilligt, om man ville arbejde over. Har man lyst, skriver man sit navn på en liste. Det er kun sket få gange, at han direkte er blevet spurgt, om han kunne arbejde over. Oveni de mange timer havde Bjarne Vejlø flere gange inden for ét år været til flere venner og familiemedlemmers begravelser. Derhjemme var hans kone begyndt at sige lidt til ham.

Ingen anede uråd

»Hun kunne jo selvfølgelig godt mærke det på mig. Jeg havde også svært ved at sove om natten og var irriteret, alle de der klassiske symptomer. Så jeg havde lige aftalt med hende: ‘Nu tager du en pause med det overarbejde, og i det hele taget en pause.’ Men Bjarne Vejlø ville jo også gerne være færdig med sit byggeprojekt.

Ifølge Bjarne Vejlø var der ingen kolleger, der anede uråd om, hvor dårligt han havde det. Den eftermiddag i oktober spørger chefen, om Bjarne Vejlø kan arbejde den kommende weekend. Kort efter taler Bjarne Vejlø med en kollega om, at han sover dårligt om natten. »Og så siger min kollega faktisk, at sådan har han også haft det engang, lige inden han… og jeg bliver sgu påvirket af det…« Bjarne Vejlø afbryder sig selv, trækker vejret dybt og fortsætter: »…at han gik ned. Så det sætter sig i mig, og så sidder jeg der. Og så får jeg øje på chefen.« Bjarne Vejlø tager fat i værkføreren for at sige, at han ikke kan arbejde over, og at han har brug for en pause. »Og så sætter jeg mig ned, og så begynder jeg bare at tude. Jeg kan overhovedet ikke sige noget,« fortæller han.

Bjarne Vejlø får sundet sig, og værkføreren siger til ham, at han skal gå til lægen. På vej ud ad døren siger Bjarne Vejlø: »Vi ses i morgen«. Men

TEKST STINE SCHOU • FOTO STINE RASMUSSEN

18% har ofte eller hele tiden følt sig stresset de sidste to uger.

Kilde: Arbejdstilsynet: »National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere«, 2023

der skulle gå mange uger, før han igen var tilbage på arbejdet.

»Så rigtig meget dårlig fjernsyn« Bjarne Vejlø blev sygemeldt og havde bare brug for ro. Han gik lange ture, læste bøger og »så rigtig meget dårligt fjernsyn«. Han orkede ikke andre mennesker, og der gik også to uger, før han endelig sad hos en psykolog. »Da jeg havde fortalt psykologen hele min historie, så sagde hun: ‘Det undrer mig, at du faktisk først kommer nu’. Og jeg kunne godt selv høre det,« fortæller han. De efterfølgende måneder i Bjarne Vejløs liv består af motion og samtaler. Med psykologen, hustruen og lægen. Også chefen har han talt meget med.

»Jeg vil sige, jeg fik utrolig meget hjælp af min chef, han var fand’me god. Også til faktisk at holde igen i den periode, hvor jeg startede og så til at komme på fuld tid. Man vil jo gerne sådan hurtigt have, at det bliver normalt. Der er ikke nogen, der gider at være syg. Der var han god til at sige: ‘Ej, nu tager vi lige to uger med det, vi har aftalt med antal timer,

og så lægger vi på’. Hvis jeg foreslår at lægge to timer på, så sagde han: ‘Så lægger vi én time på’. Bjarne Vejlø var sygemeldt i tre og en halv måned. Han startede med at arbejde to timer to dage om ugen og trappede op på fuld tid over seks-syv måneder.

»Det var fand’me hårdt,« konstaterer han. Stressen har ikke kun lært Bjarne at skrue ned for overarbejdstimerne – og hvis han har nogle, så er det nye, at han afspadserer dem. Stressen har også lært ham, at han skal have pauser i sin fritid. Han har derfor en aftale med sin kone om, at hver fjerde weekend må de ikke have nogle aftaler. De weekender skal de bruge på at være sammen og lave ingenting. For Bjarne Vejlø vil ikke have stress igen.

»Det er det værste, jeg har været ude for i hele mit liv. Det er fire år siden nu, og jeg kæmper stadigvæk lidt med det i perioder.« Byggeprojektet derhjemme har været på standby i noget tid. Det tager Bjarne Vejlø i et tempo, der passer til hans nye liv.

»Det har jeg også lært. Det er vigtigere, at jeg kan fungere, end at det hele er færdigt.«

»Du kan ikke se det, der er i stykker indeni«

ten og tænkte på alt det, hun skulle huske. Fem til seks opgaver på bordet ad gangen var helt normalt.

Smerterne forsvandt

Pausen fra jobbet gjorde hende godt. Smerterne forsvandt, og det at rode i sin elskede have fik tankerne over på noget andet. Og så var hun ikke alene om at have stress, for fem andre kolleger var også sygemeldt.

»Nogle var hårdere ramt end andre«, som hun siger. I mellemtiden fik Ulla Johnsson og kollegerne en ny chef.

I mere end 40 år har Ulla Johnsson været glad for sit arbejde hos TDC. Men for halvandet år siden, ændrede det sig. Arbejdet var ikke længere en glæde, det var en belastning, og Ulla Johnsson oplevede, hvordan hendes krop sagde fra.

»Jeg var sikker på, jeg havde kræft igen,« fortæller Ulla Johnsson, 63, der er Design Manager og arbejder med fiberprojektering for erhvervskunder.

»Jeg havde ondt både her og der,« siger hun. Men der var ikke noget galt med Ulla Johnssons fysik.

»Du har ikke kræft, du har stress«, sagde lægen og sendte Ulla Johnsson hjem med en sygemelding. Hun fik tid hos en psykolog, der stillede hende en masse gode spørgsmål og konstaterede, at Ulla Johnsson oveni stress også var ramt af depression.

»Har du tænkt over, hvad der gør det?«, spurgte hun fx, og det havde Ulla Johnsson ikke.

»Jeg havde jo styr på det hele. Det kunne ikke passe, at jeg havde depression, men det kunne det godt.«

»Det hænger tæt sammen,« siger hun. »Først får du stressen, og så kommer depressionen. Hvis du er derude, hvor du har en depression, er du langt ude i stressforløbet.«

»Har du tænkt over, hvor travlt I har?« spurgte psykologen hende.

»Det var jeg bare vant til,« fortæller hun om flere års konstant overarbejde, hvor hun ofte vågnede om nat-

»Vi fik en leder, som var god og kiggede ud ad. Han tog en konsulent ind udefra, og vi fik nogle redskaber og kunne få enesamtaler,« fortæller hun. Der blev også ændret på opgaverne, så hvor det tidligere var sådan, at alle projekterede og alle havde telefonsupport, så er Ulla Johnsson nu primært på telefonsupporten. Og hun har hjælp fra kolleger, hvis der er flere kald, end hun kan nå at tage. »Vi har en telefonsupport, som de andre hader, og jeg synes, det er en fest. Jeg synes, det er så hyggeligt at tale med alle dem, der ringer ind. Jeg tager mere specialopgaver nu, og er der en hastesag, så tager jeg også den. Men det der pres, har jeg ikke længere. Jeg passer telefonen, og det er min hovedopgave,« fortæller hun glad.

Efter seks ugers sygemelding styrede Ulla Johnsson selv sin tilbagevenden med støtte fra sin læge. Hun valgte at starte med korte dage, da hun kan godt lide at komme på arbejdet hver dag. Efter samlet to en halv måned, var hun tilbage på fuld tid.

Ulla Johnsson har to råd til andre, der føler, de har lidt for travlt.

»Jeg taler om det. Jeg synes, det er så vigtigt, at andre er opmærksomme på, hvordan man har det.« Og er uheldet først ude, så er hun meget klar i mælet.

»Der skal samtaler til for at få dig tilbage på sporet.«

Er du kollega til en, der er på vej tilbage i jobbet efter stressfravær, så skal du finde én ting frem, mener Ulla Johnsson.

»Tålmodighed. Du kan ikke se, det der er i stykker inde i folk.«

Ulla Johnssons symptomer

Jeg led af svimmelhed og hovedpine. Om aftenen var jeg træt og kunne falde i søvn, men vågnede ofte om natten og tænkte på alt det, jeg skulle huske. Mit temperament blev også aktiveret, og jeg kunne reagere irrationelt eller ligefrem blive hidsig. Og så smerterne. Til sidst gjorde det bare ondt i hele kroppen.

STØT HINANDEN I STRESSFYLDTE TIDER

»For stor arbejdsmængde og for korte deadlines er lig stress.« Så kort opsummerer ekspert i arbejdsmiljø, Jan Toft Rasmussen, opskriften på det største psykiske arbejdsmiljøproblem for Dansk Metals medlemmer. Hele 37 % oplever stor arbejdsmængde og tidspres, viser en undersøgelse af arbejdsmiljøet foretaget af Dansk Metal i 2023.

Stress …

… er ikke en sygdom, men en belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk. Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har – eller oplever, at han eller hun har. Kilde: psykiatrifonden.dk

Jan Toft Rasmussen har i knap 40 år arbejdet for at skabe godt arbejdsmiljø, de sidste 22 år i Dansk Metal, hvor han er faglig sekretær i Miljø- og socialsekretariatet. Han fortæller, hvor vigtigt det er at være på sporet af stressen allerede før, den sætter ind. Især er der ét sted, hvor man kan opdage den. Det er, når opgaverne bliver delt ud. »For så går snakken, jo. Hvornår skal vi få tid til det? Så skal vi arbejde over. Allerede der begynder medarbejderne at tale om, at det jo faktisk ikke er realistisk uden en form

for overbelastning. Og det er der, man skal sætte ind,« forklarer han.

Han fortæller også, at det er, hvis medarbejderne indvilliger i at knokle igennem eller tvinger sig selv til at gøre det, at det går galt.

»Så bliver man sygemeldt. Derfor bliver man nødt til at have en snak om ressourcerne. Man kan ikke bare sige: ‘Kan I nå det?’ Og medarbejderne så siger: ‘Ja, ja’,« siger han.

»Vi ser det typisk på fx autoværksteder. De har ofte travlt, og ofte er de bemandet lige under normeringen,« siger han og forklarer, at det ikke hverken er nok eller konstruktivt, at medarbejderne brokker sig til hinanden for at komme af med frustrationerne. »Nej, I har brug for flere kolleger. Det er der, forebyggelsen af stress, den ligger. Og her skal man også huske at bruge sin arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant«.

Dansk Metals medlemmer oplever stress som det største psykiske arbejdsmiljøproblem, fortæller faglig sekretær i Dansk Metals Miljø- og socialsekretariatet, Jan Toft Rasmussen. Han har i snart 40 år beskæftiget sig med at forbedre forholdene på danske arbejdspladser.

Er det stress?

Men hvordan ved du, om du er ramt af stress? Ifølge Jan Toft Rasmussen er der nogle typiske symptomer, du skal være opmærksom på.

»Det går hurtigt ud over nattesøvnen, men sådan noget som irritabilitet, koncentrationsbesvær, uopmærksomhed, hukommelsesbesvær og mental træthed, når du kommer hjem. Når du ikke føler, du har tid og plads til familien. Du føler dig udbombet og har hele tiden følelsen af at have travlt uden at nå noget,« forklarer han og fortæller, at stress også sætter sit aftryk på kroppen.

»Det kan være ondt i maven, fordøjelsesbesvær eller at du har svært ved at få luft. At du bliver stakåndet, svimmel eller får rysteture,« fortæller han.

Det store problem er, at dem, der bliver ramt af stress, er de sidste til at indse det, og erkende, at de har for travlt.

»Hvis man kan se på nogle af kollegerne, at de pisker rundt, så skal man lægge dem i benlås,« siger han med et smil. »Som kollega skal man være formynderisk. Den, der får stress, kan ikke vurdere, om de kan overkomme mere, for deres selvindsigt er meget lav på det tidspunkt. De vil bare gerne være ansvarlige og gøre det godt, men det er kollegaen eller chefen, der skal sige stop til dem.« Og synes du, det er svært at tale med din fortravlede kollega om det, er Jan Toft Rasmussens råd ret enkelt.

»Som kollega skal man gå til chefen og sige: ‘det duer ikke’, så må chefen tage affære.«

Luk ned, hvis du er ramt

Hvis man alligevel ender som en af de 35.000 danskere, der hver dag er sygemeldt med stress, er rådet fra Jan Toft Rasmussen, at man skal lukke 100 % ned.

»Din krop og hjerne skal have 100 % fred. Er du blandt dem, der er hårdt ramt, kan du ikke se fjernsyn, koncentrere dig om at læse en bog eller støvsuge. Nogle risikerer at få angst eller depression oveni, så du skal tage dig selv alvorligt,« siger han og understreger, at selv om det ikke er kommet så vidt, skal du sørge for at få hjælp fra en psykolog. Og så duer det ikke at sidde hjemme og stirre ind i væggen.

»Ud og få frisk luft, spis ordentligt og kom ud og rør dig. Du kan blive nødt til at tvinge dig selv. Du skal ikke dyrke triatlon, men ud og brug kroppen. Bare en god cykel- eller gåtur vil gøre dig godt,« fortæller han.

Når du skal tilbage

Når du føler dig klar til at komme tilbage på arbejde, skal det foregå i et roligt tempo.

»Du skal starte langsomt. Bare nogle få timer om ugen og med nogle meget overskuelige opgaver, som du kan lave i dit eget tempo. Det skal være legitimt, hvis du synes, det bliver for meget, og du skal kunne stemple ud og kan tage hjem og få luft, hvis du har brug for det,« siger han og understreger, at stress ikke er en sygdom.

»Det er en overbelastning. Så tag dig tiden til at få genoprettet balancen, så du kan vende tilbage til dit arbejde på en god måde,« slutter han.

HJÆLP DIN KOLLEGA

Mange har berøringsangst, men der er ingen, der går i stykker, fordi du spørger til dem. Du kan bare spørge åbent: »Er du ok? Går det bedre?« Så kan de selv fortælle, hvis de har lyst. Det der med at blive isoleret, fordi ingen taler om det, er en dårlig ide. Det er meget bedre at udvise noget omsorg ved at vise interesse.

Vær med på, at din kollega, der er kommet tilbage efter en sygemelding, selv skal kunne styre sine opgaver. Der skal ikke være forventninger om, at din kollega kan overkomme mere end det, der er aftalt.

Vis forståelse for og respekter, at din kollega er på arbejdspladsen i få timer og har afgrænsende opgaver. Det sidste, din kollega har brug for, er dårlig samvittighed over ikke at bidrage på lige fod med sine kolleger.

I vejledningen fra BFA-Industri er der gode råd og konkrete værktøjer til, hvordan I kan forebygge stress på arbejdspladsen. Du kan læse vejledningen her: www.bfa-i.dk/psykisk-arbejdsmiljoe/stress-konflikter-og-usikkerhed/stressforebyggelse eller bestille et eksemplar ved at skrive til kontakt@bfa-i.dk

Bliv faglært på 110 % af dagpengesatsen

Folketinget har vedtaget, at ledige fra januar 2024 kan tage en lang række faglærte uddannelser på 110 % af dagpengesatsen (22.395 kr. pr. måned).

Det er en klar sejr for Dansk Metal og for ledige. Vi har nemlig

erhvervsuddannelser på den særlige positivliste, som berettiger til dagpenge på 110-procentsatsen.

På positivlisten står udvalgte uddannelser, hvor der enten er stor mangel på arbejdskraft, eller som bidrager til den grønne omstilling, fx

erhvervsuddannelse, men i så fald kun på 80-procentsatsen (16.287 kr. pr. måned). Selvfølgelig stadig under forudsætning af, at medlemmet opfylder betingelserne for uddannelsesløft (medlemmet skal være ledig dagpengemodtager, skal være fyldt

Få dagpenge med beskæftigelsestillæg

Du skal opfylde flere betingelser for at opnå dagpenge i tre første måneder med beskæftigelsestillæg (118,86-procentsatsen), som er 24.199 kr. per måned for et fuldtidsforsikret medlem.

20.359 kr.

er den almindelige dagpengesats per måned i 2024, dvs. 100-procentsatsen for fuldtidsforsikrede. Find alle satserne på danskmetal.dk

Pssst!

Få dine dagpenge og efterløn til tiden. Du kan se, hvornår du skal indsende dit dagpenge eller efterlønskort, og hvornår pengene er til rådighed, på

REGLER FOR LÆRLINGE

Gratis A-kasse

I 2023 kunne en lærling/elev have andre indtægter udover sin lærlinge-/elevløn uden, at det gik udover medlemmets gratis a-kasse, så længe at den samlede indtægt ikke oversteg den maksimale dagpengesats.

Men den mulighed gælder ikke længere fra 1. januar 2024. Lærlingen mister den gratis a-kasse, hvis pågældende tager ekstra arbejde og får en lønindtægt udover sin sædvanlige lærlingeløn.

Dansk Metal arbejder politisk for at ændre reglerne, så lærlinge/ elever kan tage bijob/fritidsjob og kan tjene op til samme indkomstloft som SU-studerende (cirka 24.500 kr. inklusiv lærlingeløn om mdr.) uden, at de mister retten til gratis a-kasse.

Dansk Metal får medlemmer

7 uger hurtigere i job end de ‘gule’

AF JOHN LARSEN, HOVEDKASSERER

Det er dyrt for Dansk Metals medlemmer at blive ledige. Med en gennemsnitlig løn for en metalarbejder, mister man ca. 17.000 kr. før skat om måneden, hvis man kommer på dagpenge.

Derfor er det vigtigt, at det ikke kun er prisen på kontingentet, der kigges på, når metalarbejdere vælger a-kasse. Værdien af at være medlem skal måles på den hjælp, man får til at komme tilbage i job. For pris og kvalitet hænger sammen.

Og der er stor forskel på, hvor hurtigt a-kasser hjælper ledige i

job. Som medlem af Dansk Metal kan jeg dog ånde lettet op. Var jeg kunde hos en gul forening, ville jeg straks være mere bekymret.

En ny måling fra Beskæftigelsesministeriet viser nemlig, at Dansk Metal i gennemsnit får medlemmer knap syv uger hurtigere i job end de gule forretninger.

Og syv uger med løn i stedet for dagpenge er en stor gevinst: For en gennemsnitlig metalarbejder, der tjener ca. 230 kr. i timen inklusiv pension, svarer de syv uger til en ekstra indkomst før skat på ca. 27.000 kr. sammenlig-

net med at få dagpenge (uden tillæg). Det kan mærkes i privatøkonomien!

Forklaringen på forskellen er simpel: I Dansk Metal kender vi vores medlemmer og deres fag, vi kender virksomhederne, og vi har et stort netværk af tillidsvalgte. Ikke mindst har vi en bred vifte af tilbud til at hjælpe medlemmer i job.

Så vil man hurtigt i job og undgå tab af indkomst som metalarbejder, så skal man være medlem af en overenskomstbærende fagforening og a-kasse som Dansk Metal.

Navn

Kasper Jon Nielsen

Alder 30 år

Uddannelse Finmekaniker

Stilling

Siden december 2023

finmekaniker hos Elm Kragelund i Løsning, der laver udstyr til gaffeltrucks

Nyt job på to uger

»Jeg havde snakket med fagforeningen om, at det kunne være godt at skifte job. Jeg havde selv set på et par arbejdspladser, men så ringede Britta Rasmussen fra lokalafdelingen i Horsens og sagde, at jeg skulle ringe til Elm, for de manglede. Så kørte jeg derud dagen efter, fik en rundtur, og så aftalte vi, at jeg skulle gå hjem og tænke over det. Så ringede jeg og sagde, at det ville jeg gerne, og så startede jeg kort efter. Nu har jeg fået nye udfordringer, og vi vidste slet ikke på forhånd, at Elm og jeg passede så godt sammen. Jeg har godt nok lidt længere til arbejde nu, men i mit gamle job kørte jeg 9-16.30. Nu har jeg fri kl. 14 og 15, så jeg har eftermiddagen for mig selv.«

Nu får du endnu bedre muligheder for at få nyt job

Som medlem af Dansk Metal får du nu flere muligheder for at finde det helt rigtige, nye job.

Dansk Metal har indledt et nyt samarbejde, der hedder »Sammen om job«. I forvejen hjælper Dansk Metal hver dag medlemmer videre til nye jobs med nye kolleger og nye, spændende udfordringer, og nu bliver mulighederne for at finde det helt rigtige job så endnu større.

»Det er noget helt nyt, at vi har indgået en aftale med ti andre faglige organisationer om tværfaglig jobformidling,« fortæller David Hedegaard Andersen, der er arbejdsmarkedschef i Dansk Metal. »Sammen skal vi formidle jobs på tværs af fagene,« fortæller han.

Uanset om du er ledig, i job eller er blevet opsagt, er der støtte og hjælp at hente til at finde det rigtige job til dig. Dansk Metal kan hjælpe med at finde relevante jobopslag, og den brede og store kontakt med virksomheder og tillidsrepræsentanter gør, at forbundet kender til jobåbninger, før de er slået op. Samtidig ved Dansk Metal, hvad virksomhederne efterspørger, og det giver en unik mulighed for at for midle jobs, der er matchet til det enkelte medlem.

David Hedegaard Andersen forklarer, at det nye samarbejde konkret betyder, at

virksomhederne fremover har én indgang til at søge nye medarbejdere. Det giver ikke blot flere jobmuligheder. Det betyder også, at hvis et medlem ønsker at skifte til en anden branche, så er Dansk Metals muligheder for at hjælpe nu langt større.

»Det er en aftale, vi forventer, at mange medlemmer vil få glæde af fremover,« fortæller arbejdsmarkedschefen, der glæder sig over, at der er godt gang i beskæftigelsen. »Selvom det i tider med lav ledighed umiddelbart kan være let at finde og skifte job, så prioriterer Dansk Metal hver dag at hjælpe vores medlemmer til at finde det helt rigtige job,« slutter arbejdsmarkedschefen.

»Det er en aftale, vi forventer, at mange medlemmer vil få glæde af fremover.«

David Hedegaard Andersen, arbejdsmarkedschef i Dansk Metal

DELEGERETMØDE 2024

Metal A-kasse indkalder til delegeretmøde, der afholdes:

Tirsdag den 24. september 2024 kl. 09.00

Aalborg Kongres & Kultur Center Europa Plads 4 9000 Aalborg

Delegeretmødet sammensættes i overensstemmelse med a-kassens vedtægter.

Delegeretmødets dagsorden er foreløbig fastsat som følger:

1. Delegeretmødets konstituering

2. Beretning

3. Regnskaber

4. Forslag

5. Valg af formand, næstformand og hovedkasserer

6. Valg af revisorer

7. Fastsættelse af næste delegeretmøde

8. Eventuelt

Forslag til behandling under punkt 4 skal være modtaget af Hovedbestyrelsen senest fredag den 20. april 2024 på adressen:

Metal A-kasse

Hovedbestyrelsen

Molestien 7 2450 København SV

Eller a-kassen@danskmetal.dk

Følte sig ikke så alene

Da Michael Gøtterup-Pedersen blev ledig efter en sygemelding, var han glad for, at Metal A-kasse holdt styr på alle reglerne. Så kunne han nemlig fokusere på at søge job.

»Det var godt at have en jobkonsulent fra Metal A-kasse, som kunne agere som stopklods og sige: ‘Tag det roligt, der er styr på det’. Det var lige, hvad jeg havde brug for. Jeg vidste godt, hvordan jeg skulle finde et nyt job indenfor mit felt, så jeg havde mest brug for at vide, at jeg overholdt alle reglerne indtil da.«

»Jeg har også været i jobcenteret, og til trods for god behandling og snorlige forløb, bliver det bare mere personligt hos Metal A-kasse. Det føles som om, der er mere tid til den individuelle, og jeg har haft mange gode snakke med dem. Jeg fik tilbudt muligheder om kurser, hvis jeg ville skifte branche. Når jeg deltog i workshops, kunne jeg få feedback og tale med andre kursister, som var i samme situation, så man ikke følte sig så alene.«

»Det har været hårdt at vende tilbage, men jeg er også glad for mit nye arbejde. Det er godt at have et kontor at kunne trække sig tilbage til i de stille perioder. Lige nu har vi meget travlt med eksamenerne op mod jul. Jeg har forskelligartet opgaver indenfor IT, og så står jeg til rådighed for både de ansatte og kursisterne.«

Navn: Michael Gøtterup-Pedersen

Alder: 44 år

Arbejde: IT-tekniker hos IT-Center Fyn og Frederiksberg VUC & STX

1960'erne

ARPANET

Advanced Research Projects Agency Network, er forløberen for det internet, vi kender i dag. Formålet var, at amerikanske uddannelsesinstitutioner skulle kunne dele forskning mellem sig i datanetværk, så informationer ikke kun var lagret ét sted og risikerede at gå tabt. Teknologien bag ARPANET var startskuddet til den metode, der i dag bruges til at sende data, kaldet pakke-switching. Kort fortalt brydes data ned i små enheder, såkaldte pakker, sendes separat, og samles igen, når de kommer frem. Det er sådan, man sender data via internettet, for det er både effektivt og fleksibelt.

1981

213 computere på internettet

I 1981 var der i alt 213 computere på forskelli ge universiteter, som var koblet til internettet.

Verdens første hjemmeside

Manden bag verdens første hjemmeside hedder Tim Berners-Lee og var programmør i 1980’erne. Han arbejdede på CERN, den europæiske atomforskningsorganisation i Schweiz, og var frustreret over, at han ikke kunne tilgå én computer fra en anden. Han fik derfor idéen om at samle tre ting i ét: Hypertekst (links), Transmission Control Protocol (TCP), som holder styr på, at data flyttes fra A til B, og Domain Name System (DNS), som er den adresse, man skriver i browseren, fx danskmetal.dk. Bag hvert domænenavn ligger en unik IP-adresse. Den 6. august 1991 gik verdens første hjemmeside i luften på http://info.cern.ch/ hypertext/WWW/TheProject.html

Internettet

Internettet

Fremtiden

Dansk revolution

Lyden af modem

Internettet udviklede sig med raketfart efter, at cern.ch var gået i luften. I løbet af 1990’erne blev internettet tilgængeligt for den bredere befolkning, og hvis du er gammel nok, kan du måske huske lyden af de hakkende og hylende toner, når et modem etablerede forbindelse.

2000-2020’erne

Internettet er med i baglommen

»At google« kom ind i vores sprog i 00’erne. Søgemaskinen revolutionerede den måde, vi brugte internettet på. Samtidig blev 00’erne også årtiet, hvor vi fandt sammen i interessefællesskaber og for alvor, blev forbundet på tværs af afstand med sociale medier som fx Facebook og Twitter. I Californien udviklede Steve Jobs den første Apple iPhone, der gjorde det muligt at få adgang til internettet, så man kunne være online hvor som helst og når som helst. Udviklingen bragte også Tingenes Internet – ’Internet of Things’ (IoT) – med sig, så du med din smartphone og sensorer kan styre temperaturen på dit badeværelsesgulv, tænde og slukke udendørslyset og se videooptagelserne fra din overvågning af havegangen. En teknologi med ubegrænsede muligheder for både husstande og fx store industrier.

»Nu kan du interagere fysisk på Internettet.« Sådan en overskrift kan du måske læse i fremtiden. I hvert fald står en forsker fra Aarhus Universitet i spidsen for et stort europæisk projekt om ’Internet of Skills’, der handler om at udvikle det taktile internet. Et internet, hvor man på afstand kan styre fx fjernrobotter, tovejs haptisk kontrol og via et kommunikationsnetværk udføre komplekse opgaver i fjerne eller utilgængelige miljøer. Selvom man foretager sig handlinger langt væk, vil de kunne opleves som om, man er fysisk til stede. Fx teleoperationer eller blot følelsen af at trykke en anden person i hånden.

2020’erne

Streaming overhaler flow-tv

Med Coronapandemien blev vi tvunget til at mødes på Teams, Zoom og Facetime til både arbejde og hygge. Og en medieforskningsrapport viser, at 2022 blev året, hvor streamingtjenesterne overhalede flow-tv.

Fjernvarmemontøren

Fjernvarmemontøren

Der er rift om fjernvarme faglærte for tiden. Der skal renoveres og etableres nye systemer, og her er der (også) mangel på arbejdskraft. Rørsmeden René Bruun har arbejdet som fjernvarmemontør i 22 år. Hans arbejdsdag handler om at blotlægge gamle rør, opmåle, koordinere med entreprenør om udgravning, svejsninger af rør, og forsyning af nye rør til hovedledning, inden de afkobler de gamle ledninger. Der er travlt, så René veksler mellem tre projekter i Østjylland, for at kunne følge med efterspørgslen.

07.42

Mødetid

De møder kl. 7 på byggepladsen, som i det her tilfælde er en renovering af fjernvarmerør på en villavej i Aarhus Vest, hvor entreprenørerne og fjernvarmemontørerne går side om side. Entreprenøren Karl og René koordinerer dagens arbejde og sørger for, at opmålingen af rørerne op til vejkrydset er målt korrekt.

8.14

Akkordholder

Det er René, der er akkordholder, og han noterer i sin bog, hvor langt montørerne er kommet. Han er akkordholder på stål- og rørarbejdet. Når en vej er afsluttet, plejer han at indberette akkorden til firmaet. Desuden fotodokumenterer han svejsningerne og muffesamlingerne, så der er dokumenteret til projekthaveren, at det er lavet korrekt. Projektet her i Aarhus V er lavet med enkelt rør AluFlex.

FJERNVARMEARBEJDE

Som fjernvarmemontør skal du have fire certificeringer og et kursus:

1. Vejen som arbejdsplads

2. Varmt arbejde

3. Epoxy

4. Svejsecertificering

5. Muffekursus

Hvis du vil vide mere om dine muligheder, kan du læse mere på danskmetal.dk eller kontakte din lokalafdeling.

RENÉ BRUUN

59 år, udlært klejnsmed i ‘86, arbejdet som rørsmed i 23 år og bor i Østjylland.

9.00

Sammen om det Han hjælper sin kollega med at svejse klytterne, så fjernvarmerørenes stik bliver tilkoblet huset. »Der er ikke noget, der hedder dit og mit. Det er vores,« siger René. »Vi hjælper hinanden og er sammen om projektet – også med entreprenøren og projekthaveren. Det er vigtigt med godt samarbejde.«

12.13

Pause

Under carporten bliver tre stole hevet frem sammen med madpakkerne. Der bliver både talt politik og om, hvad der ellers sker i livet. Det er både VVS’er, fjernvarmemontøren og entreprenøren, der får sig en sludder.

13.06

Muffer og metalsløjd

»Man skal have flair for det. Du skal samle rørene, være en dygtig svejser og dygtig muffer,« siger René. Han fik tidligt i livet intro til metalfaget: »Da jeg havde metalsløjd i folkeskolen, fik jeg set og mærket, at det da var meget sjovt at arbejde med metal,« siger René. »Og så havde jeg en mester, der lærte mig at spejlsvejse, når vi var tilbage på værkstedet – noget som man ikke bruger så meget mere, men det er godt at kunne, når man svejser rørene på jorden.«

14.24

Opmåling

Fjernvarmerørene er 12 m langt, når de ankommer, så de skal afkortes ved fx et kryds med andre rørledninger. René måler stumper af fjernvarmerørene, for at se, hvor de bruges på de strækninger, de endnu ikke er startet på. På den måde er der så lidt spild som muligt.

14.59

Fyraften

René pakker bilen sammen og klæder om. »Jeg kan blive overrasket over, hvad klokken bliver – tiden går hurtigt, når jeg arbejder. Det er et arbejde med frihed under ansvar, og det passer mig rigtig godt. Jeg planlægger selv min tid ud fra projektet og styrer selv min tid. Jeg kan godt lide selvstændigheden i jobbet og dialogen med de andre,« siger René.

ERLING NIELSEN

Maskinarbejder Vestergaard Company

Hvorfor fortjener Erling et skulderklap?

»Jeg voksede som håndværker«

Har du en god kollega, der er klar med en hjælpende hånd og godt humør på arbejdspladsen? Så tip os om din kollega og skriv til redaktionen@danskmetal.dk eller på Dansk Metals facebook.

Erling var med til at tage godt imod mig - og alle andre - som lærling hos Vestergaard Company tilbage i 2017. Jeg havde mine egne kampe dengang og var ikke altid hverken stabil eller et godt mentalt sted, når jeg mødte på arbejde. Det tog både Erling og Vestergaard Company i stiv arm og skabte et miljø, hvor jeg voksede som håndværker, men i højere grad som menneske. I dag trives jeg med mit arbejde, mine kolleger og har fået mest muligt ud af de ting, jeg lærte bag drejebænken hos Erling i sin tid. Det er blandt andet kvalitetsbevidsthed, faglig stolthed og at tage sig af og hjælpe sine kammerater på arbejdspladsen, når der er brug for det. Han løb ikke med på den hårde jargon, men så og respekterede mig, som den jeg er.

Hvad siger du til Dennis’ ord?

Jeg kan ikke forestille mig at få en større ros. Både fagligt og menneskeligt. Det betyder meget for mig, at det jeg laver til dagligt, bliver værdsat. Og så at få dette at vide af Dennis for første gang. Jeg vidste ikke, at jeg har haft så stor betydning for ham, så det rører mig meget. Det er vigtigt at lære fra de unge, og det er vigtigt at tale om, hvordan man har det.

DENNIS STOCKMARR

Rustfast klejnsmed

HM Rustfri Design

SKULDER KLAP

ER DU KLOGERE END DIN KOLLEGA?

Hvem spillede mekaniker for Krone-Taxa i DR-serien ‘TAXA’, der blev sendt i 1997-1999?

A. Anders W. Berthelsen

B. Peter Mygind

C. Leif Sylvester Petersen

Tag quizzen og se, om du er klogere end din kollega.

Hvad er ‘Årets AMR 2023' Rolf Hilligsøe Stubbe udlært som?

A. Klejnsmed

B. Lastvognsmekaniker

C. Motorcykelmekaniker

I sidste udgave af MetalMagasinet kunne man læse om guldsmeden Camillas svendeprøve. Hvad lavede Camilla bl.a. til sin svendeprøve?

A. En halskæde

B. En ring

C. En broche

Hvad foregår der på Metalskolen i uge 27-31?

Der er mulighed for at tage

Hovedbestyrelsen holder

1.

5.

6.

Ny og bedre hjemmeside

> Nem og overskuelig

> Få svar hurtigt

MEDLEMMERNES NYE KVARTER I KØBENHAVN

> Lavet i samarbejde med medlemmer

Dansk Metal bygger et helt kvarter nær byen, naturen og vandet. Medlemmerne og deres børn og børnebørn får fortrinsret til at bo der.

> Skræddersyet til dig

> Besøg danskmetal.dk

Jeg vil have tjekket min lønseddel

Jeg vil søge dagpenge