Hos Arla-mejeriet HOCO er der fokus på at undgå slid
» BRUG DEN TID, DER SKAL TIL«
VENTILSPECIALIST
PÅ
SIKRER
Jørgen Strøm, automatikmekaniker
UNGE FÅR NY, ATTRAKTIV VEJ TIL AT BLIVE FAGLÆRT
AF FORBUNDSFORMAND CLAUS JENSEN
Regeringen har præsenteret et nyt forslag, der kommer til at vende op og ned på uddannelsessystemet i Danmark.
I dag er er det jo desværre sådan, at det store flertal af de unge efter 9. klasse vælger det boglige gymnasium. Mange gør ligesom flertallet og køber sig tid ved at tage i gymnasiet, fordi de som 15-16-årige endnu ikke ved, hvad de gerne vil arbejde med. Og vi må nok også indrømme, at det i dag kræver en helt særlig målrettethed, at vide det i den alder. Desværre fortryder mange af de unge, når de sidder i gymnasiet og terper oldtidskundskab - det var ikke liiige det, de havde regnet med.
Mange savner det praktiske i gymnasiet – vi kan i hvert fald se, at der er rigtigt mange, som går netop den vej bagefter. Det er et klart tegn på, at der er noget i vores uddannelsessystem, som slet ikke fungerer i dag.
Det er ingen hemmelighed, at Dansk Metal –sammen med DI – i en længere periode har presset hårdt på for, at der skulle ske noget. Vi har præpareret politikerne godt og grundigt. Og derfor ligger regeringens udspil heldigvis også tæt op ad det, som vi har foreslået.
Regeringen vil skabe en ny vej i gymnasiet (kaldet EPX), som har mindre fokus på det boglige, og som i stedet har mere fokus på det praktiske. Her skal de unge bl.a. præsenteres for spændende tekniske fag. Det er tænkt som en forberedelse til den yderligere specialisering, man så kan tage bagefter på en erhvervsuddannelse. På den måde kan de
unge, der vælger dén vej, altså se frem til at få det bedste fra begge verdener: de får en spændende og sjov tid med deres kammerater, hvor de bliver ledt ind på den erhvervsrettede og praktiske vej (i stedet for den rent boglige), og så kan de bruge tiden på at tænke over, hvilket fag de vil mestre bagefter. Jeg tror, at det på sigt vil føre til flere faglærte. Og jeg kunne godt forestille mig, at det bliver den vej, som langt de fleste af en ungdomsårgang vil vælge.
Jeg glæder mig over, at regeringen har opretholdt, at det fortsat er muligt at tage den direkte vej fra folkeskolen til en erhvervsskole. Cirka 20% af de faglærte i Dansk Metal har taget den direkte vej, så det skal vi selvfølgelig holde fast i.
Men der er ingen roser uden torne. I Dansk Metal har vi særligt fokus på, at man skal passe på med at skabe et A- og et B-hold med de 2 forskellige retninger i gymnasiet. Der må ikke være mere prestige i at vælge den boglige vej. Derfor er vi ikke helt tilfredse med, at regeringen foreslår et karakterkrav på kun 02 for EPX, mens de foreslår 6 på det boglige gymnasium. Vi ser gerne, at man skal have mindst 4 i snit for at komme på EPX.
Men overordnet set er regeringens forslag fornuftigt. Der er meget kritik af, at der er for mange akademikere i Folketinget. Men lige her synes jeg faktisk, at vi tydeligt kan se, at der har siddet en faglært for bordenden, nemlig Mattias Tesfaye. Regeringen fortjener ros for at sætte fokus på uddannelsessnobberiet – og gøre noget ved det.
*Hvis du er ansat på Industriens Overenskomst, og kurset er godkendt af IKUF, kan du få 100% løndækning under selvvalgt uddannelse. Læs mere på danskmetal.dk/uddannelse
07
Til svendeprøven
Tor trak på sin erfaring fra motorsport.
08
Mod nye mål
På Dansk Metals kongres vedtog medlemmerne nye mål for de næste 4 år.
14
Vigtige ventiler
På Avedøreværket sikrer ventilspecialisten, at der er varme i radiatoren til vinter.
30
Fejlsøgning er favoritopgaven
Kom med lastvognsmekanikeren Mathias på arbejde.
36
Vil inspirere kollegerne
Kenneth er ny uddannelsesrepræsentant og håber, han kan motivere og rådgive flere til at efteruddanne sig.
indhold NOVEMBER
Metalmagasinet
Redaktionen
Dansk Metal
Molestien 7 2450 København SV Tlf.: 3363 2000 danskmetal.dk/metalmagasinet
Levering
Henvendelser om levering af Metalmagasinet: Nina Renee Berentzen på tlf. 3363 2238 eller kommunikation@danskmetal.dk
Oplag 104.601
Magasinet udkommer 4 gange årligt
Udkommer næste gang Marts 2025
Ansv. chefredaktør Lea Pagh
Layout Kaufmann Creative A/S mail@henrikkaufmann.dk
Tryk Aller Tryk
Stine Schou Redaktør stsc@danskmetal.dk
Stine Rasmussen Fotojournalist stra@danskmetal.dk
Nina Renee Berentzen Kommunikationadministrationog nibe@danskmetal.dk
38
Kreative løsninger skåner kroppen
På smedeværkstedet bobler idéerne til at undgå tunge løft og dårlige arbejdsstillinger.
Hvis jeg har en firmabil og arbejdsgiver ikke betaler skat/afgift på den, kan jeg så blive holdt ansvarlig for det?
SVAR: Den 1. juli 2024 kom en ny registreringsbekendtgørelse og her fremgik det, at en bruger af et køretøj ved mere end 30 dages brug kunne komme til at hæfte for periodiske afgifter, hvis ejeren ikke betalte. Det afstedkom en del opmærksomhed og debat. Skatteministeren sendte efterfølgende en ændring af bekendtgørelsen i høring og den vil sikre arbejdstagere mod at hæfte for gælden, hvis arbejdsgiveren går konkurs eller ikke betaler sine periodiske afgifter. Ændringen trådte i kraft den 15. oktober 2024.
Spørg om alt
Har du undret dig over noget, eller er du i tvivl om dine rettigheder i en særlig situation? Send dit spørgsmål til redaktionen@ danskmetal.dk og skriv »Brevkasse« i emnefeltet. På vores Instagram-profil kan du også stille spørgsmål. Hold øje med stories om brevkassen på vores profil @DanskMetal
Må min arbejdsgiver godt sætte et kamera op ude i produktionen?
SVAR: Hvis kameraet er rettet mod områder, hvor det også filmer medarbejderne, er der tale om overvågning. Overvågning kan være i orden, hvis følgende betingelser er opfyldt:
• Den er saglig begrundet i driftsmæssige årsager
• Har et fornuftigt formål
• Ikke er krænkende overfor lønmodtageren
• Ikke forvolder lønmodtageren tab eller nævneværdig ulempe
• Der er et rimeligt forhold mellem formål og midler.
Uenigheder om overvågning er en faglig sag. Det vil sige, at man bør gå til sin fagforening, for at få uenigheden løst.
Få mere at vide om overvågning her:
»Hvordan fungerer 11-timers reglen?«
SVAR: Desværre er der flere som misforstår 11-timers reglen, nemlig at der skal være 11 timers hvile efter at du er stoppet med at arbejde. Virkeligheden er dog, at man skal kigge 24 timer bagud efter man er stoppet, og indenfor de 24 timer skal man have haft 11timers sammenhængende hvile.
Til 11-timers reglen findes et bilag med enkelte tilfælde, hvor man kan nedsætte hviletiden til 8 timer, men kun hvis man står med en opgave, man ikke kan gå fra, og den samtidig er omfattet bilaget.
Det er altså ikke noget en arbejdsgiver kan benytte pga. dårlig planlægning/tilrettelæggelse af arbejdet, eller fordi de bare gerne vil have flere timer i en periode.
Du kan læse mere på danskmetal.dk/hviletid
Jan Toft Rasmussen Faglig sekretær i Dansk Metal
Dan Mikkelsen Forbundsssekretær, Miljø- og Socialsekretariatet
Christian Bentz Advokat, Dansk Metal
Navn: Tor Trøjborg Griepentrog
Alder: 21 år
Bopæl: Vamdrup
Uddannelse: Industritekniker
Skole: Syddansk Erhvervsskole
Læreplads: NSM A/S
Motor i mange materialer
Hvad har du lavet til din svendeprøve?
Vi var 4 til gruppeeksamen. Vi har lavet en 2-cylindret luft-motor. Jeg kører drifting (motorsport) i min fritid, så derfra har jeg en masse teknisk viden om, hvordan sådan en skal fungere. Vi brugte noget tid på at arbejde med designet og har produceret den i forskellige materialer, så den både var fin og funktionsdygtig. Vi har arbejdet i både bronze, aluminium, stål-52, kobber og 3D-print med gummi. Fordi vi har arbejdet med så mange forskellige materialer, har vi skullet tage hensyn til, hvordan de forskellige materialer opføre sig i forhold til varme og udregne de rigtige tolerancer, så motoren kører som den skal.
Hvordan gik det?
Det gik supergodt, og den kørte perfekt. Vi fik 12, og nu står motoren på skolen, så andre lærlinge kan se den.
DANSK METALS 58. KONGRES
NYE MÅL OG VISIONER
I september samledes flere hundrede delegerede til kongres i Aalborg. De delegerede er valgt af medlemmerne i Dansk Metal og varetager dermed medlemmernes interesser. På kongressen blev det vedtaget, hvilke mål Dansk Metal skal arbejde for i de kommende fire år.
Aalborghallen summede af liv, da delegerede, gæster, forbundsledelse og medarbejdere var samlet for at høre gæstetalere, musikindslag, formandens beretning og ikke mindst debattere, hvordan fremtiden skal se ud for Dansk Metal. Der blev valgt ny forbundsledelse, og der blev vedtaget nye kongresmål, på både det faglige, organisatoriske, politiske og kommunikative område.
Forbedring af løn- og arbejdsvilkår
På det faglige område står det igen højt på listen at forbedre medlemmernes løn- og arbejdsvilkår gennem overenskomsterne. Det blev også besluttet, at der skal være fokus på at arbejde for et bedre arbejdsmiljø og nedbringe arbejdsulykker i industrien. Derudover skal flere unge mennesker tage en erhvervsuddannelse, og derfor vil Dansk Metal arbejde for, at flere gennemfører netop en Metal-uddannelse.
Det er også et indsatsområde, at flere tillidsvalgte skal gennemføre Dansk Metals grundkurser inden for det første år efter valget.
Flere skal med i fællesskabet
På det organisatoriske område er det et mål, at Dansk Metal får flere medlemmer, og at medlemmerne bliver endnu mere tilfredse med deres medlemskab, end de er i dag.
Der skal også gøres en aktiv indsats for, at der bliver valgt flere tillidsvalgte i løbet af de næste fire år. Og endelig er økonomisk styrke en mærkesag for Dansk Metal, så forbundet altid har robustheden til at kunne håndtere konflikter på arbejdsmarkedet, hvis det skulle komme dertil.
På det politiske og kommunikative område vil Dansk Metal holde fast i at være en af Danmarks mest indflydelsesrige arbejdsmarkedsorganisationer. Forbundet vil fortsat være stærkt til stede i både nationale og regionale medier – især på dagsordnerne: Flere faglærte, Danmark som produktionsland og forsvaret for den danske model.
Alle de nye kongresmål er brudt ned i konkrete og målbare mål, så både forbundet og lokalafdelingerne er helt klar over, hvad der præcis skal arbejdes med og for i de kommende 4 år.
forbundsledelse stillede op
Du kan se taler og debat på danskmetal.dk/kongres, hvor du bl.a. også kan finde beretninger fra både fagforening og a-kasse.
forbundssekretær),
forbundssekretær),
(forbundssekretær),
(forbundssekretær)
Den nye
til foto. Bagerst fra venstre: Peter Faber (nyvalgt
René Nielsen (næstformand), John Larsen (hovedkasserer), Dan Mikkelsen (nyvalgt
Majken Baarstrøm Kidmose
Claus Jensen (forbundsformand), Kasper Palm
RIGTIGE FAGFORENINGER LAVER OVERENSKOMSTER
Og den sidste måneds tid har vi i Dansk Metal indgået 15 nye lokal- og tiltrædelsesoverenskomster. Det er det, der gør hele forskellen for jer, der knokler i Produktionsdanmark – det løfter lønnen og giver bedre arbejdsvilkår.
Jeg er glad og stolt over, at vi i Dansk Metal i 2024 indtil videre har fået forhandlet over 60 nye lokal- og tiltrædelsesoverenskomster.
Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at det er et konstant fokus hos os at forhandle overenskomster. Så herfra skal der lyde en stor tak til de dygtige medarbejdere, der har været med til at lande aftalerne.
Men først og fremmest tak til alle jer, der er medlem af en rigtig fagforening Det er jeres skyld, at vi har så gode løn- og arbejdsvilkår i Danmark!
Derfor har jeg været medlem siden 1970. Dansk Metal, en RIGTIG fagforening.
Godt gået. Et arbejde der skal laves også langt ud i fremtiden. Mange tror stadig det er en selvfølge man er overenskomstdækket.
Fantastisk indsats ….sammen kan vi bare så meget mere og gevinsten ved overenskomster er at den bliver ved med at gi’
OK25 – DET ER MEDLEMMERNES OVERENSKOMST
Forhandlingerne om de nye overenskomster i industrien nærmer sig. Derfor er forbundsformand Claus Jensen og formand for industrigruppen i 3F, Mads Andersen, rundt i hele Danmark og holder i alt 8 optaktsmøder med tillidsrepræsentanter.
På møderne får topforhandlerne et endnu bedre indblik i, hvad der rører sig blandt medlemmerne og får input med i tasken, når de sætter sig ved forhandlingsbordet over for Dansk Industri.
I forvejen er der kommet i alt 527 forslag fra alle medlemmer af forbundene i CO-Industri.
Læs mere om OK25 på danskmetal.dk/ok25
Som medlem af Dansk Metal får du og en gæst gratis adgang til alle grundspils- og slutspilskampe i Metal Ligaen.
Billetter skal du bestille på klubbernes egne hjemmesider. Du skal oprette dig og taste dit medlemsnummer (det finder du på dit medlemskort eller i PlusKort-appen).
DET DANSKE LANDSHOLD VANDT HELE 4 »MEDALLION FOR EXCELLENCE«!
Industritekniker Kasper Bergmann Mortensen
Klejnsmed Jakob Østergaard Nielsen
Karosseritekniker Mads Kryger
Personvognsmekaniker Magnus Skov Nielsen
Stort tillykke til hele Worldskills-landsholdet med deres flotte præstationer!
MEDLEMSRABAT
SPAR 10% PÅ BOGEN
»MIDT I MAGTEN«
Claus Jensen, Dansk Metals forbundsformand, er udnævnt til Danmarks mest magtfulde mand. Den nye bog »Midt i magten« følger Claus Jensens vej fra et job som smed på Odense Stålskibsværft til toppen af dansk fagbevægelse.
Køb bogen på Saxo.com. Oplys koden »danskmetal« ved betaling for at få rabatten på 10%.
Koden kan ikke kombineres med andre koder. Den giver ikke automatisk fri fragt og kan ikke bruges, hvis du har et Saxo medlemskab med shoppingfordele. Koden gælder til og med 23. december 2024.
BIRGITTE VINDER HISTORISK BRONZE
22-årige Birgitte Brunsgaard Jacobsen fra Sjørup Group A/S har nu bevis på, at hun er blandt verdens allerbedste landbrugsmaskinmekanikere. Hun fik en tredjeplads ved WorldSkills i Lyon, Frankrig i september.
»Det er så fedt at vise frem, at man sgu ikke skal være bange for at komme her, selvom man er kvinde,« siger Birgitte efter hun har fået hængt den flotte bronzemedalje om halsen.
Godt gået og stort tillykke til Birgitte!
FUNDAMENTET FOR HAVVIND
Claus Jensen, Dansk Metals forbundsformand, har netop besøgt CS WIND Offshore. Tilbage i 2021 omlagde virksomheden hele sin produktion for at satse 100% på den grønne omstilling. Nu producerer de fundamenter og transformerstationer til havvindmøller.
De tillidsvalgte, Claus Olsen og Klaus Lumbye, viste rundt sammen med COO Claus Højer Werring og delte den spændende udvikling med afdelingsformand i Metal Odense, Mikkel Munk Festersen, og Claus Jensen.
Dem har Dansk Metal også hjulpet:
VIKARANSATTE SNYDT FOR 320.000 KR.
Et medlem arbejdede 9 uger som vikar uden at modtage lønsedler og fik kun delvis løn. Det viste sig, at han var ansat gennem et spansk firma med samme navn som et dansk firma. Det ene firma skaffede arbejdet, og det andet hyrede arbejdskraften. Med fakturering mellem firmaerne, udbetalte de kun en del af lønnen og beholdt skattebeløbene. Flere ansatte var blevet snydt, og selvom Dansk Metal gik ind i sagen og fremsatte krav om efterbetaling af tilgode havender, endte det alligevel med en sag. Her tabte det danske firma, som i alt måtte af med 320.000 kr. i efterbetaling til 3 medlemmer.
GODTGØRELSE TIL FYRET ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT
En virksomhed opsagde en arbejdsmiljørepræsentant i forbindelse med udflytning af arbejdspladser. Men ifølge overenskomsten skal en tillidsvalgt fag retslig behandles. Der står nemlig i overenskomsten, at der skal være tvingende årsager for at afskedige en arbejdsmiljørepræsentant. Den tvingende årsag kunne virksomheden dog ikke bevise, og medlemmet endte med en godtgørelse på 290.000 kr.
VANDT ANKESAG FOR MEDLEM
Et medlem blev opsagt, og da arbejdsgiver mente, det var en selvforskyldt fyring, røg medlemmet i 3 ugers karantæne i a-kassen. Men arbejdsgiver havde ikke opgivet en begrundelse på fyresedlen og kunne heller ikke dokumentere, hvori det selvforskyldte bestod. Dansk Metal kontaktede derfor arbejdsgiveren og hjalp medlemmet med at klage til Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring, hvor medlemmet fik medhold. Medlemmet har fået sine dagpenge og ikke mindst ord for, at hun ikke selv var skyld i sin fyring.
Klaus er klar til at tage en ny vej
Efter mere end 30 år det samme sted, stod Klaus pludselig uden job. Med hjælp fra Dansk Metal fik han mulighed for at tage kørekort, og om kort tid, kan han trille ud på vejene for en ny arbejdsgiver.
Klaus Aaskov Eriksen hilser fra førerhuset. Han er ved at tage stort kørekort, og skal også lære at bugsere med kran. Få uger efter, at dette blad udkommer, kan han trille ud på vejene med 36 tons last bag sig. Det var egentlig ikke det, der var Klaus’ plan. Men efter mere end 30 år på samme arbejdsplads, befandt han sig pludselig i en speciel situation.
»Jeg blev simpelthen opsagt,« fortæller han. Med en opsigelsesperiode på 9 måneder, var der længe til, at han kunne lukke døren til arbejdspladsen for sidste gang. Den nye, uventede situation satte sig i Klaus’ krop. »Jeg fik ondt i maven over min situation. Fik uro og søvnløshed, så jeg sygemeldte mig,« fortæller han. Da han 4 uger senere kom tilbage på arbejde, talte han med en kollega. »Han fortæller, at han er blevet tilbudt mit job,« beretter Klaus, der blev noget overrasket.
Næste skridt var ligetil for Klaus. »Jeg gik til min TR (tillidsrepræsentant, red.).
Og så gik vi til vores lokalafdeling. De sagde: ’Det er en stærk sag. Den kører vi’,« fortæller Klaus.
Med Dansk Metal i ryggen hele vejen
Når året rinder ud, har Klaus fået kørekort til kategorierne C og CE og til hænger/godstog. Dansk Metal har forhandlet vilkårene, der betyder, at Klaus har taget uddannelse i sin opsigelsesperiode. Det er arbejdsgiveren, der har betalt uddannelsen og Klaus har fået fuld løn i hele perioden.
Dansk Metal kontaktede Klaus’ arbejdsgiver og indledte drøftelser om, hvordan Klaus kunne komme videre på nogle ordentlige vilkår. Nu handlede det om, hvordan Klaus’ fremtid skulle se ud. Sammen med Dansk Metal fik Klaus lagt en uddannelsesplan, der sigter mod gode jobmuligheder. Efter forbundets dialog med arbejdsgiveren, kunne Klaus derfor kort efter sin sygemelding starte på uddannelse i stedet for at møde ind på job. Det er hans arbejdsgiver, der betaler for uddannelsen og undervejs får Klaus sin løn.
»Det var altså rart for at kunne komme videre og det gav også en tryghed,« siger Klaus. »Det har været en positiv oplevelse, det må jeg sig,« lyder det fra Klaus om den hjælp, han har fået af Dansk Metal. Når Klaus i slutningen af 2024 er klar til at hoppe op i førerhuset, står Dansk Metal klar til at hjælpe med jobformidling, så Klaus forhåbentlig snart kan hilse på nye kolleger.
SMÅ VENTILER STOR BETYDNING
Vedligeholdelse på Avedøreværket kræver stor præcision. Hvis det fejler, sidder hovedstaden frysende tilbage. Mød ventilspecialist Steffen Taboada Christensen og automatikteknikerlærling Cathrine Porsbjerg, der er med til at sikre, at der er varme i rørene, når vinterkulden sætter ind.
Når hovedstadens indbyggere skruer op for radiatorerne, forventer de at mærke varmen brede sig.
»Lige nu står jeg med en sikkerhedsventil, der driller lidt. Det er en beskyttelsesventil mod overtryk. Hvis trykket skulle stige udover det tiltænkte, så letter ventilerne trykket, så anlægget ikke siger bum,« forklarer ventilspecialisten med et skævt smil om vigtigheden af, at ventilerne er helt tætte.
Steffen Taboada Christensen er uddannet flymekaniker. Efter mere end 20 år i Københavns Lufthavn tog han skiftet til Avedøreværket, hvor han har været i 3 år. Her er han 1 af værkets 2 ventilspecialister.
Steffen forklarer, at det er lovpligtigt, at teste ventilerne hvert fjerde år for, om de holder tæt og letter ved det rigtige tryk. Og der er mange, der skal efterses, skilles ad og vedligeholdes. Andre skal skiftes.
»De er helt fra et par centimeter til nogle, der vejer flere hundrede kilo,« fortæller han. På værkstedet har han mulighed for at udsætte ventilerne for tryk, så han kan tjekke, at de ikke fejler. »Vi har nogle, der er næsten mandshøjde, så der skal vi bruge kran eller lift til at få den plads. Den kan lige være på testbænken.«
Når Steffen tager en ventil fra anlægget med op på værkstedet, kan driften stadig fortsætte.
”Vi har nogle parallelle systemer, vi kan køre på, når vi tager ventilerne af til vedligehold, så man kan lukke det ene system ned.«
Vedligeholdelsesarbejdet på ventilerne finder sted fra det tidlige forår og strækker sig ind i november. Steffen er med til at efterse både på blok 1 og 2 på Avedøreværket og på HC Ørstedværket i København. Når der er tryk på eftersynet, kan Steffen og kollegerne nå at efterse flere hundrede ventiler på et par uger. Selvom der er travlt, er der også tid til refleksion. Og Steffen tænker ofte over, at han arbejder med at sikre forsyningen.
»Det er jeg begyndt på, efter at verden ser ud som det gør. Det ligger i baghovedet. Ikke hele tiden, men næsten.«
Som ventilspecialist er Steffen 1 ud af 16 håndværkere på Avedøreværket. Deres arbejde har afgørende betydning for, om der er varme i de københavnske hjem. I alt er der 200 medarbejdere på værket.
Steffen står sikkert bag en skærm, når han tryktester ventilerne med nitrogen og sikrer, at de slutter tæt og kan holde til trykket. Han tester fra få bar op til 20 bar på de største ventiler. »Nogle gange hopper de med et knald, så selvom man er forberedt, så hopper man lige en gang,« fortæller han.
Bordet er af italiensk granit og slebet, så det er fuldstændig lige, forklarer Steffen. Dermed kan han slibe skævheder væk på sandpapiret, der er i forskellige kornstørrelser. »Det går på overfladebeskaffenheden.« Han forklarer, at de er særligt til aluminium. »De går fra 60 ned til 9 µ«, fortæller han.
»Jeg har stået med den hele fredagen og testet den, inden jeg gik hjem og den var stadig utæt,« fortæller Steffen og forklarer: »Der har været så meget rust, at den har spist noget af materialet og de 2 flader skal være helt blanke og slutte helt tæt, så den kan holde trykket inde.« Steffen forklarer, at der er ikke meget materiale at slibe i, så det er ikke sikkert det lykkes at få den gennem test uden fejl. »Så må vi bestille en ny,« siger han.
Cathrine Porsbjerg er lige startet som lærling. Hun vil være automatiktekniker. »Det har jeg ikke altid vidst, men jeg har altid godt kunnet lide, at bruge mine hænder meget. Min søster er elektroingeniør.« »Ørsted (der ejer Avedøreværket, red.) var højt på min liste og jeg skyndte mig at søge, da jeg så opslaget.« Hun er 6måneder inde i den 4 år lange uddannelse. »Det er meget uforudsigeligt, hvad der sker her, og det synes jeg er meget sjovere end at lave det samme hver dag.«
»Værket er jo kæmpestort, og er meget større end det ser ud udefra. Jeg går ikke til hverdag og tænker over, at jeg er en del af den grønne omstilling, men når jeg tænker over det er det ret vildt at kunne bidrage. At jeg er med. Det er megastort,« smiler hun.
FRA 2026 SKAL AVEDØREVÆRKET INDFANGE CO2
KILDE & GRAFIK: ØRSTED
Anlægget skal indfange omkring 150.000 tons CO2 årigt. Sammen med det tilsvarende anlæg, der er under opførelse ved Asnæsværket i Kalundborg, vil de 2 anlæg tilsammen indfange 430.000 tons årligt. Det svarer til det årlige udslip fra 200.000 benzinbiler.
Den CO2, der indfanges på Avedøreværket, hældes på store tanke, der transporteres til Asnæsværket. Herfra bliver CO2en lastet på skibe, der sejler til en terminal i Norge. Her vil det blive pumpet via en 100 km lang undersøisk rørledning til lagring flere kilometer under havets overflade.
Metal mener !
Dansk Metal mener, at CO2-fangst og -lagring (CCS) er en afgørende teknologi for at vi i Danmark (og verden) kan nå vores samlede klimamål om at være klimaneutrale i 2045 og klimapositive i 2050.
Vi mener, at det er vigtigt at staten og fællesskabet investerer i CCS for at kickstarte den nye teknologi og sikre at der bliver et marked for handel med CO2 på tværs af grænser. Vi skal sikre Danmarks position i det globale grønne teknologiræs, hvor vi særligt oplever, at vi bl.a. kæmper med Norge om at udvikle og fastholde CCS som en nøgleteknologi.
Der er i Danmark et særligt stort potentiale for lagring af CO2. Her får Dansk Metals medlemmer også en vigtig rolle at spille, når det gælder den grønne omstilling. Allerede i dag arbejder en stor del af vores medlemmer inden for olie- og gasindustrien, og herfra har de værdifulde erfaringer og kompetencer, som skal anvendes i fremtiden, når der skal lagres CO2 i Nordsøen.
Vi forventer, at kunne fastholde ca. 3.000 arbejdspladser i og omkring Nordsøen, hvis vi formår at sikre Danmarks plads som europæisk hub for CCS.
Emil Drevsfeldt Nielsen Erhvervspolitisk chef i Dansk Metal
OVERENSKOMST
Nye regler om gravides natarbejde fra 1. oktober 2024
Fra 1. oktober må gravide højst have 1 nattevagt om ugen, og hvis virksomheden ikke kan finde andre arbejdstider, har medarbejderen ret til fri med løn. Det gælder, uanset om den gravide medarbejder er omfattet af en overenskomst eller ej. Reglen bygger på ny forskning fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der viser øget risiko for komplikationer i graviditeten ved flere nattevagter.
Nyt om arbejdsmiljø
Hvis man vil forbedre det psykiske arbejdsmiljø, skal man kunne tale om det. Dansk Metal har udviklet et sæt samtalekort, der kan hjælpe jer med at sætte gang i snakken. Det kræver blot lidt mod og lyst til at tale om hverdagen og de udfordringer, der måtte være. Hør eventuelt din tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant om hjælp til at sætte samtalen med kortene i gang i starten.
Hvert kort indeholder et spørgsmål, tip og handling, som I kan tale ud fra. Brug kortene i frokoststuen, i klubben, på møder eller som en del af den daglige samtale.
Download kortene på danskmetal.dk/samtalekort
VÆRKTØJ
3 myter om omklædning og bad
MYTE
Min mester siger, jeg skal klæde om i min egen tid
Hvis virksomheden stiller krav om, at du skal skifte til og fra arbejdstøj på virksomheden fx til arbejdstøj, som virksomheden stiller til rådighed, vedligeholder og vasker, har du krav på løn for den tid, det tager at skifte til og fra arbejdstøjet.
MYTE
Mændene har førsteret til omklædnings- og baderummet
Kvinder skal kunne klæde om og tage bad i omklædningsrum kun for kvinder. Hvis virksomheden ikke har separate omklædnings- og badefaciliteter for de forskellige køn, kan de bruge de samme faciliteter på skift. Rummene skal kunne låses, og det kan fx aftales, hvornår de forskellige køn har adgang til at bruge faciliteterne.
MYTE
Jeg må ikke bade i arbejdstiden
Du har ret til at tage bad i arbejdstiden, når du udfører arbejde, som efter Arbejdsmiljølovens regler kræver baderum pga. arbejdsmiljømæssige grunde. Det er arbejde som:
t er tilsmudsende
t medfører risiko for forurening med materialer, der kan være smittefarlige
t medfører fare for at komme i berøring med stoffer og materialer, som det er vigtigt at få fjernet fra huden
t medfører fare for at komme i berøring med stoffer og materialer, som ikke må spredes
t er fysisk anstrengende.
VIDSTE DU, AT
Gratis psykolog- og krisehjælp i din sundhedsordning
Vidste du, at du har mulighed for at tale med en psykolog gennem din sundhedsordning? Psykologhjælpen er der for dig, uanset om det handler om dit arbejde eller dit privatliv.
Bliver du udsat for noget voldsomt, såsom en arbejdsulykke eller et færdselsuheld, kan du få akut krisehjælp med det samme.
Kontakt og book hos PensionDanmark: Bestil tid på pension.dk/sundhed eller i PensionDanmarks app.
Kontakt og book hos: Industriens Pension: Ring på 7033 2050.
ARBEJDSMILJØ
Sæt spot på arbejdsmiljøet
I januar og februar 2025 bliver der holdt møder i hele landet, hvor du kan få friske inputs til arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads. I kommer bl.a. igennem temaer som natarbejde, psykisk arbejdsmiljø, unge og støv – og får en status på, hvordan det egentlig går med arbejdsmiljøet i industrien. Møderne er en oplagt anledning for både medarbejdere og ledere til at få konkrete redskaber og inspiration til samarbejdet om et godt arbejdsmiljø.
Læs mere om tilmeld på bfa-i.dk/arrangementer (Deltagelse er gratis)
En undersøgelse blandt 22.000 danske lønmodtagere viser, at mange arbejder med foroverbøjede eller skævvridte rygge, løftede arme over skulderhøjde, på hug eller på knæ cirka en fjerdedel af arbejdstiden eller mere. Det øger risikoen for smerter og sygefravær.
Brug en tjekliste til at gennemgå de enkelte arbejdsopgaver for at forebygge muskel- og skeletbesvær.
Hent tjeklisten på danskmetal.dk/msb Kilde: Beskæftigelsesministeriet
ROADSHOW 2025
HUSK!
Indsend dit dagpenge- eller efterlønskort i julen
Husk, at du kan udfylde og indsende dit dagpenge- eller efterlønskort for december allerede fra tirsdag den 17. december 2024, og senest mandag den 23. december 2024, kl. 12.00, hvis du ønsker at få udbetalt dine dagpenge eller din efterløn inden nytår. Udfylder du dit dagpenge- eller efterlønskort senere end den 23. december 2024, kl. 12.00, kan vi ikke garantere, at du får din udbetaling i skatteåret 2024. Du vil selvfølgelig få udbetalt dine dagpenge eller efterløn hurtigst muligt. Hvis dine dagpenge eller din efterløn først kommer til udbetaling i 2025, kan vi ikke bruge dit skattefradrag for 2024.
DET GODE CV
Et godt CV er nøglen til at fange arbejdsgiverens interesse. Det vigtigste er, at dine kompetencer fremgår tydeligt og passer til det job, du søger. Sørg for at tilpasse dit CV til hver virksomhed, så de hurtigt kan se, hvorfor netop du er den rette til jobbet.
• Inkludér gerne en kort personlig profil i fx toppen af CV’et, der fortæller lidt om dig og dine mål –men husk, det skal være relevant for jobbet.
• CV’et skal være overskueligt, med klare afsnit for erfaring, uddannelse og kompetencer, så det er let for læseren at finde frem til det vigtigste.
• IT-kompetencer, kørekort og relevante kurser kan med fordel nævnes.
• Og husk dine kontaktoplysninger, så virksomheden kan få fat i dig.
NYE UDBETALINGSPERIODER FOR 2025
Nye udbetalingsperioder for 2025 vil være tilgængelige den 6. januar 2025.
På danskmetal.dk/udbetaling kan du se, hvornår du skal indsende dit dagpenge- eller efterlønskort, og hvornår pengene er til rådighed.
Du skal indsende dit dagpengekort senest en måned og 10 dage efter den måned, du søger om dagpenge for. Hvis du ikke når det, får du som udgangspunkt ikke udbetalt den måneds dagpenge.
Så mange har Dansk Metal formidlet nye job til i perioden august – oktober 2024
HVAD ER FERIEDAGPENGE?
1
Du optjener dine feriedage løbende. Det gælder både, hvis du er lønmodtager, og hvis du modtager dagpenge.
2
Du optjener feriedagpenge på baggrund af udbetalte dagpenge og feriedagpenge, du har fået udbetalt fra en a-kasse.
3
Er du medlem af a-kassen optjener du også feriedagpenge, når du får udbetalt barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark.
4
Hver gang du har fået en udbetaling fra os eller Udbetaling Danmark, bliver dit ferieregnskab opdateret på danskmetal.dk/ferieregnskab
5
Du skal selv tjekke dit ferieregnskab, da der ikke længere udsendes ferieoptjeningsbreve, nu hvor optjeningen sker løbende.
Nye fælles mål frem mod 2028
AF JOHN LARSEN, HOVEDKASSERER
I september blev jeg genvalgt som hovedkasserer på Dansk Metals kongres og Metal A-kasses delegeretmøde. Det er en stor ære fortsat at være tillidsvalgt for 100.000 medlemmer.
Samtidig besluttede Dansk Metals delegerede en ny politisk handlingsplan og organisatoriske målsætninger for perioden 2024-2028.
En ny handlingsplan for arbejdsmarkedsområdet blev vedtaget. Her beskriver vi, hvordan vi vil arbejde politisk for vores medlemmers rettigheder og vilkår. Det gælder for alle medlemmer - uanset livssituation. Vi vil fortsat arbejde for en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor uddannelse og opkvalificering er centralt i beskæftigelsesindsatsen. Vi vil arbejde for, at dagpenge og sygedagpenge dækker behovene, uanset om man er nyudlært eller langvarig lønmodtager.
Der er ligeledes sat et overordnet fagligt mål om at sikre en effektiv jobrettet indsats til ledige, opsagte og beskæftigede medlemmer. For at understøtte målet er der besluttet en række organisatoriske målsætninger. De skal være rettesnor til at understøtte, at medlemmer kommer hurtigst muligt i fast job. Det gælder bl.a., at vi i endnu højere grad vil prioritere arbejdet med at udvide og udvikle vores stærkeste redskab: Den tætte kontakt til virksomheder og tillidsvalgte, så vi kan matche medlemmer til de relevante jobåbninger.
Sådan! Tak for genvalget. Jeg ser frem til at kæmpe videre for alle medlemmer af Dansk Metal.
LANGT FRA FÆRDIG
Da en midtjysk virksomhed sidste år
flyttede produktionen til udlandet, stod medarbejderne over for en uvis fremtid.
Med hjælp fra sin lokalafdeling i Dansk
Metal fik tillidsrepræsentant Brian
Jørgensen alle kollegerne ud i nye jobs.
»Hvad skal jeg nu? Hvad er mine muligheder?« Det var de tanker, der meldte sig, da 18 medarbejdere fra produktionen på en midtjysk industrivirksomhed på et møde sidste år fik besked om, at de ikke længere havde et job. Virksomheden skulle flytte til Letland, al produktion i Danmark blev lukket ned, og nu stod de 18 medarbejdere rådvilde tilbage.
»Det kom ikke som lyn fra en klar himmel. Folk var ikke chokerede, men det var alligevel skelsættende, at nu er det sådan, det er,« fortæller tillidsrepræsentant Brian Jørgensen.
Kollegerne havde mellem 15 og 38 års anciennitet og var derfor uvante med at søge nyt job. Flere havde egentlig også regnet med, at de skulle på pension fra virksomheden.
»Jeg henvender mig til afdelingen i Metal Østjylland og forklarer situationen. Vi får taget initiativer til at finde ud af, hvem er det, der nu står uden job. Deres uddannelse, anciennitet, efterløn og så videre. Både faglig afdeling og a-kassen hjalp til,« fortæller Brian.
Ud og besøg virksomheder
»Næste del var at tale om virksomhedsbesøg. Folk havde mulighed for at komme ud og se nogle virksomheder. Og de kunne også selv byde ind. Vi fik strikket 3-4 virksomhedsbesøg sammen ret hurtigt. Der var også nogle, der på egen hånd begyndte at trække på deres netværk og fik nogle muligheder den vej rundt. Folk var også gode til at hjælpe hinanden,« fortæller Brian.
Arbejdet med at finde nye jobs til kollegerne stod på fra maj og hen over sommeren. Helt konkret oplevede Brian en god service fra Metal Østjylland.
»Jeg har haft kontakt til en super medarbejder, som er helt toptunet på alle regler, så hende trak jeg en del på,« fortæller Brian om, hvordan han fik styr på alverdens ting fra opsigelsesregler, efterlønsordninger og mulighed for uddannelse og kurser i forbindelse med opsigelse.
Og indsatsen bar frugt.
»Uden at pudse glorien, så fik alle nye jobs. Som tillidsvalgt ville jeg gerne, inden jeg selv stoppede, have hjulpet alle videre, og det lykkedes,« fortæller Brian med et smil.
KOM HURTIGT VIDERE
Ved samtalen, som vi kalder Jobstarter, vejleder vi dig bl.a. omkring:
• Dit fremtidige arbejdsliv og dine jobmuligheder
• Konkrete jobåbninger
• Tips til jobsøgning
• Uddannelsesrettigheder i opsigelsesperioden
• Kurser og/eller efteruddannelse
• Gode råd til et godt CV.
Det er vigtigt, at du kontakter din lokalafdeling hurtigst muligt, efter du er blevet opsagt. På den måde har du bedre muligheder for at bruge din opsigelsesperiode til at finde et nyt job eller komme i gang med efteruddannelse.
Og husk, at langt de fleste Dansk Metal-overenskomster giver dig ret til at afholde samtalen i arbejdstiden med løn.
Bliver du opsagt, så brug din ret til en samtale med Dansk Metal i din opsigelsesperiode.
»Det giver mig den bedste chance for at få et arbejde«
Som nyuddannet IT-supporter møder Jay Rameshkumar Panchal igen og igen den samme barriere i jobsøgningen: manglende erfaring. Derfor har han nu et deltidsjob, arbejder som freelancer indenfor IT og tager kurser gennem Dansk Metal, så han kan bane vejen til et fast job.
Under sin ledighed deltog Jay i alle de arrangementer og kurser, som han kunne komme til. Blandt andet tog han til en IT-temadag. »Her fik vi rådgivning om hvilket kursus der var bedst for os til at komme hurtigt på arbejdsmarkedet,« siger Jay, som valgte et kursus i systemdrift med Microsoft Azure 365, Server 2019 og It-sikkerhed. Azure er en cloud-løsning, og som Jay siger: »Alt er på clouden. Så man skal have kendskab og erfaring med den.« Han er taknemmelig for at Dansk Metal hurtigt fik godkendt kurset med kun få dages behandlingstid, så han kunne komme i gang.
Jay er ivrig efter at bruge sin uddannelse som IT-supporter, og han blev indkaldt til jobsamtaler, men blev gang på gang mødt med reservationer om hans manglende erhvervserfaring. Derfor besluttede Jay sig for gå tilbage til sit gamle job og begynde at arbejde
som freelancer, for at udvikle den efterspurgte erfaring. »Det giver ikke nogen mening at være hjemme uden at lave noget. Så jeg tænkte at være aktiv på arbejdsmarkedet, skabe kontakter og snakke med forskellige mennesker.«
Lærer nyt af freelanceopgaver Det betyder, at Jay om morgenen kører ud med køkkenvarer til kantiner, restauranter og hoteller for Dagrofa Foodservice A/S, og derudover tager freelance IT-opgaver. Blandt andet var han for nyligt en dag på Ringsted Sygehus, hvor han blev bekendt med den software, som de bruger, og hjalp med at servicere de 20.000 brugere. »Så jeg håber, at det hjælper mig til en dag at få et fuldtids IT-job,« siger Jay, som opbygger sit netværk og allerede kigger frem mod hvilke andre kurser, han kan tage for at dygtiggøre sig.
Navn: Jay Rameshkumar Panchal
Alder: 37 år
Arbejde: Chauffør hos Dagrofa Foodservice A/S og freelancer deltid
Fra kobbervåben
Metaller spiller en vigtig rolle i menneskets udvikling og har formet vores samfund gennem tusinder af år. Fra de første tider, hvor kobber, bronze og jern ændrede hverdagen og frem til i dag, har metal været en vigtig del af både vores historie og dagligdag. Metallerne har med deres mange egenskaber bidraget til de teknologiske fremskridt gennem årtusinder.
KOBBERALDEREN
CIRKA 5.000 F.KR. TIL 2.500 F.KR.
Kobber var det første metal, der blev bearbejdet af mennesket, og fundet af kobberredskaber og våben kan spores tilbage til Mellemøsten omkring 5.000 år f.Kr. Det var dog først omkring 1.000 år senere, at kobber blev udbredt i Europa, mens det i Norden var sjældnere. I dag er kobber stadig meget anvendt, især i elektriske ledninger og de ikoniske kobbertage. Tagene udvikler med tiden en smuk grøn farve, når kobberet oxiderer og danner ir, som beskytter metallet mod yderligere nedbrydning.
ÆDELMETALLERNE
FRA CA. 3.000 F.KR.
Guld og sølv har i årtusinder været brugt som symboler på rigdom og magt både i smykker og som valuta. I Danmark findes nogle af de ældste guldfund i form af en halvmåneformet halskæde fra omkring 2.000 f.Kr. I oldtiden blev guldmønter bragt til Norden, især under den romerske indflydelse. Ædelmetaller har desuden været brugt til kronjuveler, religiøse genstande og i tandlægearbejde, men i dag bruges de primært i smykker og kunst.
BRONZEALDEREN
CIRKA 1.700 F.KR. TIL 500 F.KR.
Bronze, en legering af kobber og tin, revolutionerede metallurgien ved at være både stærkere og lettere at bearbejde end rent kobber. Bronze blev brugt til at lave våben, redskaber og statuer og spillede en vigtig rolle i både dagligdag og krigsførelse. I Danmark markerer bronze den periode, hvor legeringen for alvor fik betydning. I dag bruger vi bl.a. bronze til 50-ørerne.
kobbervåben til titaniumfly
JERNALDEREN
CIRKA 500 F.KR. TIL 800 E.KR.
Efter bronzealderen, begyndte man at smede jern. Jern var billigere og stærkere end bronze, og det blev hurtigt det foretrukne metal til både redskaber og våben. I Norden blev jern brugt til alt fra landbrugsredskaber til sværd og spyd, og det gjorde livet lettere for både bønder og krigere. Jern er stadig en stor del af vores liv i dag, men det er blevet videreudviklet i form af stål.
DE MODERNE METALLER
FRA CIRKA 1900-TALLET
2 metaller er særligt brugte til moderne maskiner i dag: aluminium og titanium. Faktisk var det den danske fysiker og kemiker H.C. Ørsted som i 1825 opdagede aluminium, men han gav sine resultater videre til en tysk kemiker, som fortsatte arbejdet. Aluminium er let og stærkt, hvilket gør det perfekt til alt fra konservesdåser til flyvemaskiner. Selvom titanium blev opdaget i 1791, kunne man først udvinde det effektivt i midten af 1900-tallet. Det er lettere end jern, tungere end aluminium, og lige så stærkt som stål. Titaniumslegeringen bruges i dag i fx flymotorer og andet, der stiller store krav til ekstrem holdbarhed og modstandskraft.
STÅLFAST UDVIKLING
FRA CIRKA 1800-TALLET
Stål fik ikke lov at få sin egen tidsalder, men det er mindsker ikke dets vigtighed. Stål er en legering af jern med primært kulstof, som er utroligt stærk og alsidig. Udviklingen af rustfrit stål er især vigtig, fordi det modstår korrosion. Derudover kan stål genbruges igen og igen uden at miste sin kvalitet, hvilket gør det til et nøglemateriale i bæredygtige projekter.
TEKST NINA RENEE BERENTZEN FOTO ISTOCK, IBEN KAUFMANN
Mathias Haurholm
29 år
Lastvognsmekaniker ved
Scania Danmark
Udlært siden 2015
Mathias Haurholm er lastvognsmekaniker hos Scania Danmark i Ishøj. Han synes, at biler er fede. Men lastbiler er endnu federe, fordi det hele er større. Fejlsøgninger er en favorit og han kan lide, at opgaverne varierer fra mindre opgaver til store og svære opgaver. Sammen med sine kolleger sørger han for, at lastbilerne kan køre forsyninger rundt i verden.
07:26
Møder ind
Dagen begynder med at hente den første opgave. Alt efter opgaverne størrelse har Mathias mellem 1-4 biler på en dag. »Jeg synes, at biler er fede. Men lastbiler er endnu federe. Jeg kan godt lide at fejlsøge. Det er fedt at finde fejl, og så bare lave bilen perfekt. Desuden kan jeg godt lide, al den kundekontakt vi også har.«
08:02
»Som lastvognsmekaniker reparerer vi mere, end at vi skifter dele. Og der er mere arbejde med hydraulik og luft, og det kan jeg godt lide. En opgave kan være svær eller nem. Du ved ikke om det tager 10 minutter eller 2 dage.«
(08:24
Fartskriver
Mathias skal lave fartskriverkontrol.
Fartskriveren er en boks, der kontrollerer at chaufføren overholder hviletider og fartgrænser.
»Alle bliver behandlet ens, og vi har det godt sammen.
Vi taler også med hinanden om, hvis man har det dårligt.«
(09:15
»Alle bliver behandlet ens, og vi har det godt sammen. Vi taler også med hinanden om, hvis man har det dårligt, eller der er noget derhjemme. Vi er jo mere sammen herude, end vi er med fruerne og børn,« siger Mathias.
Mathias Hauerholm, lastvognsmekaniker
09:24
Omdrejninger
En del af opgaverne er at måle om hjulene har det forventede antal meter pr. omdrejning. Det bliver lavet ved en test med at tælle omdrejninger, og derefter måle distancen. Det skal indrapporteres, fordi dæktrykket også påvirker fartskriveren. »Det skal matche med fartskriver, så der ikke bliver fusket med, at bilen kører hurtigere end den viser.«
12:57
Fejlsøgning og test
Den nye opgave, som Mathias har fået, er en bil, der melder fejl i lydpotten. Det er ureaa, som er størknet adblue, som skal brændes væk.
Mathias styrer det fra computeren, og kører en udbrænding af oreaen på 400 grader, mens han følger processen på skærmen.
13:46
30 min og en hjælpende hånd
Mathias hjælper sin kollega med en VBG-træk, der skal udskiftes. »Vi er flexible, og tager og giver til hinanden. Det er fedt, at det fungerer sådan,« siger Mathias
14:52
Overbygning
»Det fede ved at være lastvognsmekaniker er, at der er en masse udvikling og overbygning. Scania har fx et uddannelsescenter. Jeg drømmer om at blive tekniker, så jeg kan blive specialist indenfor bestemte områder på lastbilerne.«
Kenneth vil hjælpe sine kolleger til meget mere uddannelse
Selvvalgt uddannelse, aftalt uddannelse, kompetencefonde, positivlister… ja, der er meget at sætte sig ind i, hvis man gerne vil på kursus. Faktisk så meget at det nogle gange kan gå hen og blive ved tanken.
Men det vil 40-årige industritekniker Kenneth Surrow ved Micro Matic gøre noget ved. Han har nemlig sagt ja til at gå forrest, når det handler om uddannelse. Han er blevet udpeget til uddannelsesrepræsentant – en mulighed, der blev indført med OK23.
»Vi har en lang tradition for at opkvalificere ufaglærte. Men når det kommer til efteruddannelse, har det været meget op til den enkelte. Og det betyder bare, at vi ikke kommer afsted så ofte, som vi ellers gerne vil.«
Micro Matic producerer taphaner, fustager og meget mere til fadøl og andre drikkevarer. Og ligesom alle andre steder i metalindustrien, går den teknologiske udvikling hurtigt. Meget hurtigt.
Mange vil gerne på kursus
»Det er vigtigt løbende at opkvalificere sig og følge med udviklingen. Og jeg ved, at mange af mine kolleger egentlig gerne vil afsted på kursus. Mit håb er, at jeg kan være med til at inspirere, motivere og rådgive mine kolleger, så mange flere kommer afsted og får brugt deres ret til selvvalgt uddannelse.«
For at blive så godt klædt på til rollen som muligt, deltog Kenneth Surrow i et kursus for nyvalgte uddannelsesrepræsentanter på Metalskolen Jørlunde. Et kursus, som guidede ham igennem hele processen fra A-Å: Hvordan man booker kurser, søger refundering ved IKUF (Industriens KompetenceUdviklingsFond), VEU (voksen- og efteruddannelse)-godtgørelse, befordring og meget, meget mere.
»Jeg har fået nogle gode værktøjer og en masse ny viden om hvad der findes af muligheder for uddannelse. Min værkfører er åben og spiller med i forhold til at få kollegerne på uddannelse, så nu vil jeg gå i gang med at lave en strategi – og så vil jeg ellers gøre mit bedste i det daglige for at hjælpe så mange som muligt afsted på kursus.«
Bliv uddannelsesrepræsentant
Har du lyst til at sætte fokus på efteruddannelse på din arbejdsplads? Så snak med din tillidsrepræsentant eller kontakt din lokalafdeling for at høre mere om mulighederne for at blive uddannelsesrepræsentant. Uddannelsesrepræsentantens opgaver i virksomheden dækker bl.a. over:
• Styrkelse af det lokale arbejde med uddannelse på virksomheden
• Bistå virksomhed og medarbejdere og IKUF-konsulenter ifm. uddannelsesplanlægning
• Uddannelse efter overenskomstens bestemmelser
• Skabe overblik over, hvor der kan uddannes lærlinge
• Du har efterfølgende mulighed for at blive klædt på til at varetage opgaven som uddannelsesrepræsentant via det næste uddannelsesrepræsentantkursus på Metalskolen.
UDDAN NELSE
Husker du at bruge din ret til selvvalgt uddannelse?
Du har ret til at bruge 2 uger om året til efter- eller videreuddannelse med 100 % løndækning. De 2 uger er en rettighed, som du har gennem Industriens Overenskomst, og flere andre overenskomster. Hvis du ikke benytter dig af din ret til de 2 ugers årlige uddannelse, kan du spare dem sammen, dog maksimalt 6 uger.
Der er rigtig mange muligheder for uddannelse, og du bestemmer selv, hvad du har lyst til at gå i gang med blandt de mange muligheder, der er på den såkaldte positivliste, som Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF) står for. Hvis du er i tvivl om, hvordan du bruger selvvalgt uddannelse, så tag en snak med din uddannelsesrepræsentant, tillidsrepræsentant eller lokalafdeling. Udover den selvvalgte uddannelse, findes der også aftalt uddannelse og uddannelse i forbindelse med midlertidig arbejdsmangel– det kan du læse mere om på ikuf.dk
SUPERGODT AT LØFTE MED KRANEN
Hos Arla-mejeriet HOCO, har man de seneste år haft øget fokus på at forebygge skader i forbindelse med løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Medarbejderne bidrager selv med løsninger, som er gode for muskler og led, og det er blevet til en række både simple og specialfremstillede løsninger, så de især kan undgå de tunge løft, der ellers er en stor belastning for kroppen. Her kan du se nogle af de smarte løsninger.
ARBEJDS MILJØ
På smedeværkstedet er der mange tunge løft i løbet af en arbejdsdag. »Brug nu den tid, der skal til,« lyder rådet fra automatikmekanikeren Jørgen Strøm, der her flytter en rustfri stålplade fra vognen over til saksen. Med hjælp fra den nye kran går det som en leg.
Jørgen Strøm er en af dem, der får mange gode idéer til at lette opgaverne og passe på kroppen. En fik han, da han så et vinduesløfterstativ, som tømrere bruger.
Nu har de sådan et på HOCO, som de bruger de steder, hvor det ikke er muligt at komme til med en kran på grund af pladsmangel eller niveauforskelle.
»Den tager et rigtig træls løft. Det er et løft der skal op og ind ved rørværket på tanken. Man kan sætte den i forskellige højder, så wiren kan nå og løfte op til 140 kg.« Tidligere var de 2 mand om løftet. Nu kan Jørgen klare det alene og når han er færdig, kan han folde stativet sammen og tage det med videre under armen.
»Den her machokultur, som vi også har haft her, det er den kultur, vi skal gøre op med på sådan et smedeværksted her.«
Jørgen Strøm, automatikmekaniker
»Vi har en gammel fabrik med mange niveauer,« fortæller Jørgen om HOCO, hvor de ældste bygninger er fra 1949. »Det her med at løfte med kran i stedet for at slæbe, det er supergodt,« mener han.
På værkstedet har Jørgen nu glæde af en mindre kran, der kan løfte de tunge rør. »Hvis man kommer man en god ide, så bliver den som regel udført. Jo flere ting der kommer, kan vi mærke at folk bliver mere tilfredse.«
Reolen er også ny. Hylderne kan trækkes ud én ad gangen, og dermed er det let af montere gribearmen om røret og løfte det over til saksen.
Når det er muligt, tager Jørgen og kollegerne opgaven med over på værkstedet og klarer reparationen der, men det er ikke altid muligt. Tidligere kravlede de op og stod på beholderen, men nu har de fået en specialfremstillet stige med en platform øverst. »Jeg tror på det der med at gå foran, og vise at man selv bruger det. Og så tage sig tid til at bruge det. Vi skal være vores egen sikkerhedsmand.«
Stigen kan flyttes hen langs anlægget, og gør vedligeholdelsesarbejdet meget lettere.
En lille vogn, der gør en kæmpe forskel, som her, hvor den pumpe, der skal repareres, er monteret så tæt på gulvet, at det ikke var muligt at komme ind under med en almindelig palleløfter. Men med den nye, lave vogn, kan Jørgen let løfte pumpen ud og køre den over på værkstedet, hvor han og kollegerne kan bruge nogle meget mere hensigtsmæssige stillinger under reparationsarbejdet. »For 15 år siden havde vi været stolte over at sige, at vi havde løftet 150 kg. Det er jo åndssvagt. Sådan er det ikke i dag.«
TÆNK ERGONOMI:
Gevinst for både helbred og bundlinje
Virksomhedens arbejdsmiljøorganisation skal starte med at finde ud af, hvor medarbejderne løfter tungt eller arbejder i dårlige stillinger. Derefter skal de sammen med kollegerne, der udfører opgaverne, finde nye løsninger – ligesom Arla har gjort hos HOCO. Ved at arbejde aktivt og kreativt med, hvordan arbejdspladsen kan indrettes og opgaverne løses, kan man undgå, at medarbejderne bliver fysisk nedslidte. Ergonomisk forsvarlig indretning reducerer sygefraværet og øger produktiviteten, hvilket er godt for både medarbejdernes helbred og virksomhedens økonomi.
Find inspiration og viden i vejledningen om Tunge løft og dårlige arbejdsstillinger her: danskmetal.dk/straek
Ergonomi handler ikke kun om arbejdsstillinger og løft. For nylig kom der en ribbe op i smedeværkstedet. »Jeg bruger ribben dagligt - der var lige en generthed i starten, men det er jeg kommet over. Det er jeg blevet for gammel til.« Udover at strække ryggen dagligt, laver Jørgen og kollegerne også elastikøvelser før dagens opgaver. Og for 50 kr. om måneden har medarbejderne adgang til en veludstyret fitnesslokale, hvor der også er træning i hold. »Jeg er meget fortaler til det med træning, det har overrasket mig meget, hvor meget det betyder.«
Jan Toft Rasmussen Faglig sekretær i Dansk Metal
»Ingen føler sig bedre end den anden«
JOHN JESSENSMED
Smed, Lindø Steel
John, hvorfor fortjener Thomas et skulderklap?
Nu gør det ondt. Ej, haha. Thomas er en god makker. Vi har kendt hinanden og arbejdet sammen i 30 år og hjælper hinanden på kryds og tværs. Vi kan godt være uenige, men lytter og respekterer hinanden. Han er hjælpsom, dygtig og god til detaljer. Man kan lave sjov og fis, men vi kan også tale sammen, hvis vi har nogle ting på hjemmefronten. Der er en stor fortrolighed og tillid mellem os. Det betyder alt med sådan en kollega.
THOMAS RODE
Smed, Lindø Steel
Thomas, hvad siger du til Johns ord?
Jeg mistede min far for ikke så længe siden. John tog det bare helt roligt – han var lige bag mig. Det betyder alt jo. Min hverdag blev lidt lettere. Og stille og roligt kom jeg op ad stigen, det har gjort at jeg kan få en hverdag igen. Og John havde forståelse for min situation – han var god kollega, der tog over, så jeg slap for at tænke. Kollegaskab er jo ikke kun fagligt, det er også personligt. Ping pong der bare kører, det er naturligt. Ingen føler sig bedre end den anden.
1
I dette magasin kan du læse om Birgitte Brunsgaard Jacobsen, som har vundet bronze ved World Skills.
Hvad stillede hun op i?
A. Personvognsmekaniker
B. Landbrugsmaskinmekaniker
C. Lastvognsmekaniker
2
3
Metaller har forskellige smeltepunkter.
Hvad er jerns smeltepunkt?
A. 358 °C
B. 1.538 °C
C. 2.548 °C
Tag quizzen og se, om du er klogere end din kollega. De rigtige svar finder du på højkant her på siden.
Hvor mange rigtige fik du?
Send dit resultat til: redaktionen@danskmetal.dk og skriv »Quiz« i emnefeltet.
Send dit svar senest fredag den 6. december 2024. Så deltager du i konkurrencen om et gavekort fra sendentanke.dk på 300 kr.
Vi trækker lod blandt alle besvarelser, og vinderen får direkte besked.
God fornøjelse!
4
Hvem bestemmer, hvilke emner der forhandles om til OK25?
På Dansk Metals kongres blev der valgt en ny forbundssekretær for Miljø- og socialsekretariatet.
6
Hvad hedder han?
A. Dan Mikkelsen
B. Peter Poulsen
C. Claus Jensen
Hvor blev Dansk Metals kongres afholdt?
A. Nørrebrohallen
B. Ringsted Kongrescenter
C. Aalborghallen
5
A. Politikere på Christiansborg B. Forhandlerne CO-industri og Dansk Industri
Hvilket legendarisk britisk heavy metalband, opkaldt efter et middelalderligt torturinstrument, har hits som »The Number of the Beast« og er kendt for deres maskot Eddie?
A. Metallica
B. Iron Maiden
C. Black Sabbath
