RUMFART
Katrine og kollegerne er enige:
»VI VIL HAVE ET GODT LIV, SÅ LÆNGE SOM MULIGT«
Katrine Larsen personvognsmekaniker og arbejdsmiljørepræsentant
EN FAMILIE AF SMEDE
3 GENERATIONER BRIX PÅ SAMME VÆRKSTED
Har du svært ved at finde tid til efter- og videreuddannelse?
LAD OS
LÆGGE EN PLAN SAMMEN
1
Vi laver en plan for dit uddannelsesforløb
2
Vi hjælper dig med at få overblik over økonomi
3
Du starter på din uddannelse eller kursus
Book et møde i dag ved at scanne QR-koden med din telefon.
200 MILLIARDER KRONER BØR OGSÅ GIVE DANSKE JOB
AF FORBUNDSFORMAND CLAUS JENSEN
Danmark står foran en stor militær oprustning.
Det er nødvendigt – og det er også nødvendigt, at det går stærkt. Men vi må ikke lade os rive med, som om vi står i Fætter BR den 23. december og skal skynde os at købe den sidste gave i butikken.
Når vi som fællesskab investerer mere end 200 milliarder kroner i nyt militært udstyr, er det vigtigt, at vi tænker os rigtigt godt om. Hvis vi skal bruge så mange penge på forsvar, så bør investeringerne også være med til at skabe danske arbejdspladser, dansk teknologi og sikre, at danske virksomheder bliver en del af forsyningskæden. Ellers ender vi bare med at sende milliarderne ud af landet.
Hvis vi i stedet målrettet investerer og får opbygget vores egen forsvarsindustri, får vi en masse til gengæld i form af nye højteknologiske arbejdspladser. Det er helt afgørende, at danske virksomheder får adgang til at levere, og at danske lønmodtagere får del i de mange opgaver.
I Dansk Metal har vi derfor – sammen med Dansk Industri – sendt en klar besked til de danske politikere: Sørg nu for at holde hovedet på kroppen – tag det ikke under armen. Vi skal selvfølgelig rykke hurtigt, men vi må ikke glemme, at forsynings-
sikkerhed også handler om at kunne producere selv. Og om at sikre danske arbejdspladser og opbygge vores egen forsvarsindustri. Det er sund fornuft.
Der er meget inden for forsvarsområdet, vi ikke kan lave i Danmark, og som vi derfor helt sikkert kommer til at købe i udlandet – fx jord-til-luft missilsystemer, kampvogne og -fly. Derfor bør vi producere det, vi kan, i Danmark.
Vi har virksomheder med dygtige medarbejdere, blandt andet fra Dansk Metal, som allerede leverer til Sverige, Norge og USA – men som har svært ved at komme igennem til den danske stat. Det skal vi have lavet om på. Når andre lande køber fx danske droner, radarer og maritim teknologi, så skal vi også selv kunne bruge det.
Det handler også om at sikre den folkelige opbakning. Når trusselsniveauet på et tidspunkt falder – og det gør det forhåbentligt snart – så skal vi danskere stadig kunne se, hvad vi får ud af investeringerne.
Vi bør lære af historien og bruge de næste års investeringer til at bygge en stærkere forsvarsindustri med gode, danske arbejdspladser.
Metalfag handler om at bygge og skabe.
Dansk Metal har lanceret en helt ny kampagne, Made to Create, der går gamingvejen for at få de unges øjne op for de mange spændende muligheder, der er med et metalfag.
madetocreate.dk
09
Svendeprøve 35 dele til en smedet
Legomand
10
Udstyr til rummet
Jannick og Ole hjælper med at føre satellitter igennem rummet
16
Rummet Bliv klogere på Danmarks rolle i udforskning af rummet
20
Undgå eksem Katrine og kollegerne tager deres forholdsregler 40
Forsikring Søren fik hjælp, da sygdom ramte ham
Metalmagasinet
Dansk Metal
Molestien 7 2450 København SV Tlf.: 3363 2000 danskmetal.dk/metalmagasinet
Levering
Henvendelser om levering af Metalmagasinet: Nina Renee Berentzen på tlf. 3363 2238 eller kommunikation@danskmetal.dk
Oplag 104.514
Magasinet udkommer 4 gange årligt
Udkommer næste gang 7. oktober 2025
Ansv. chefredaktør Lea Pagh lepa@danskmetal.dk
Layout Kaufmann Creative A/S mail@henrikkaufmann.dk
Tryk
Stibo Tryk
ISSN 2794-8366 (Metal)
ISSN 2794-8374 (Metal online)
Redaktionen
Sandra HolmgaardRedaktør saho@danskmetal.dk
Stine Rasmussen Fotojournalist stra@danskmetal.dk
Nina Renee Berentzen Kommunikationadministrationog nibe@danskmetal.dk
34
Brix smedeforretning: Kom med ind på smedeværkstedet i Silkeborg
NY TV-SERIE OM UNGE FAGLÆRTE
I maj måned lancerede DR Ultra en ny serie, der tegner et positivt og inspirerende billede af unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Serien handler om en vennegruppe i Midtjylland, som elsker scootere og som ikke har det så fedt i samfundet. De trives ikke i skolen, hvor de kun bliver målt ud fra boglige fag, og når de så har fri fra skole og vil udøve deres hobby, scooteren, så bliver de set skævt til af de voksne i byen.
Serien sætter fokus på det fantastiske ved fællesskaber og ved rollemodeller, og det magiske der sker, når en skoletræt 13-årig får en død motor til at starte. I serien følger vi også en lidt ældre gruppe, der er startet i lære. Her er der fokus på at vise lærepladsen som et godt og socialt sted, hvor der er plads til både det hele menneske og til at tale og følelser og andre svære ting.
125 ÅR
MED TILLIDSREPRÆSENTANTER
– NY UDSTILLING PÅ ARBEJDERMUSEET
I 1900 blev det danske arbejdsmarked forandret for altid. For første gang blev det anerkendt, at medarbejdere kunne vælge deres egen tillidsrepræsentant til at forhandle med arbejdsgiveren. Nu, 125 år senere, markerer Arbejdermuseet denne milepæl med særudstillingen »Godt arbejde! Tillidsrepræsentanter i 125 år«.
Udstillingen tager de besøgende tilbage til begyndelsen, hvor arbejderne efter jernindustriens overenskomst i marts 1900 gav arbejderne mulighed for at vælge en talsperson til dialogen med arbejdsgiveren.
Husk som medlem i Dansk Metal har du sammen med en ledsager gratis adgang til museet.
HAR DU UDENLANDSKE KOLLEGER, SOM DET ER SVÆRT AT SNAKKE MED? FÅ HJÆLP HER
Som medlem af Dansk Metal har du gratis adgang til en række kurser, som du kan gå i gang med, når det passer dig. Få styr på de grundlæggende gloser på fx engelsk, polsk og tysk med Metal OnlineKursus. Så bliver det lidt lettere at snakke med de kolleger, som ikke taler dansk. danskmetal.dk/onlinekurser.
LÆRLINGE FÅR
FØLGESVENDE
Hvert år begynder over 60.000 elever på en erhvervsuddannelse, men kun hver anden gennemfører uddannelsen. Eleverne falder fra af både faglige og personlige årsager. Samtidig ved man, at elever med udfordringer i langt højere grad gennemfører en uddannelse, hvis de har en mentor tilknyttet.
I en ny mentorordning, som er et samarbejde mellem erhvervsskoler og lokalafdelinger i Dansk Metal og SUS – Socialt Udviklingscenter, får udvalgte lærlinge på grundforløb 2 en »følgesvend«. På den måde får de bedre forudsætninger for at gennemføre deres erhvervsuddannelse. Grundforløb 2 foregår på erhvervsskolen, og det er her, at man både møder sit fag og bliver forberedt på at komme ud på en arbejdsplads og blive en del af et arbejdsfællesskab.
Mentorerne, som er pensionerede faglærte inden for metalfagene, skal være med til at give de unge en faglig selvtillid og støtte dem både fagligt og socialt.
Mentorordningen er kommet i stand med en bevilling på 5 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møller Fond til almene Formaal.
DANSK METAL HAR
TAGET TEMPERATUREN PÅ
OMGANGSTONEN
PÅ ARBEJDSPLADSERNE…
79% Oplever en god tone ved faglig uenighed og respekt, når der siges fra
34% Er blevet råbt af eller latterliggjort
49% Svarer at andre ikke griber ind, hvis der tales grimt om kollegaer
I undersøgelsen spurgte Dansk Metal medlemmerne, om de selv har nogle idéer til, hvordan arbejdspladsen kan forebygge og håndtere chikane og diskrimination.
Her er nogle af de forslag, der går igen flest gange:
• Mere åben dialog og bedre kommunikation på arbejdspladsen
• Opdaterede retningslinjer og politikker, der bliver brugt i hverdagen
• Prioritere et fokus på omgangstonen i APV, MUS og udvalgene
• Kurser for både ledelse og ansatte for at forny virksomhedskulturen.
NYE REGLER GØR DET NEMMERE FOR UNGE AT FÅ FRITIDSJOB I INDUSTRIEN
Det er afgørende, at vi giver unge bedre muligheder for at få et fritidsjob i industrien. Derfor er det aldeles positivt, at regeringen har tilpasset arbejdsmiljøreglerne for unge fritidsjobbere. De nye regler blev indført ved årsskiftet, og det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. At fritidsjobberne nu må mere på arbejdspladsen, er noget, vi i Dansk Metal sammen med Dansk Industri har arbejdet for gennem længere tid. Mange industrivirksomheder var nemlig stort set stoppet med at ansætte fritidsjobbere, bland andet fordi der tidligere var en del restriktioner for, hvad de unge måtte foretage sig på virksomhederne.
Vi skal give unge chancen for at opleve arbejdslivet og opdage deres potentiale. Samtidig har vi brug for, at flere går den faglærte vej, og den vej kan man få et godt indtryk af, hvis man kender industrien fra sit fritidsjob. Et fritidsjob er med til at lære vores unge om forpligtelser og ansvar – og give dem den glæde, det er at tjene sine egne penge. Fordelene er altså ikke til at tage fejl af.
FEMERN BÆLT-FORBINDELSEN
Det er svært at klage over mangel på arbejdskraft i fremtiden, hvis man ikke tager lærlinge i dag. Et godt eksempel på nogle, der tager sit uddannelsesansvar alvorligt, er Sund & Bælt. 500 lærlingeårsværk skal de have i den tid, det tager at få etableret Femern Bælt-forbindelsen. I tredje kvartal sidste år var de faktisk halvvejs mod målet om de 500 årsværk. I en tid, hvor der er rift om arbejdskraften, så kan det godt betale sig at tage lærlinge. For ofte er de loyale over for arbejdsgiveren, og de vil gerne blive, efter deres læretid er slut. Det er jo et godt trick, som mange andre kan kopiere. Forbundsformand Claus Jensen deltog i indvielsen af udsigtspunktet »Pilen« i Rødbyhavn.
DANSK METAL
DIN FAGFORENING GENNEM 136 ÅR
Dansk Metal har siden 1888 arbejdet for at sikre ordentlige løn og arbejdsvilkår for medlemmerne Ud fra en tro på, at når vi er mange nok, har vi musklerne til at skabe de nødvendige forandringer.
Vi arbejder for at sikre dig et godt arbejdsliv hele livet – fra din start på erhvervsskolen og lige til du trækker dig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Vi har organiseret os, så du nemt kan få hjælp af en lokalafdeling, som kender dit fag og erhvervslivet og brancherne lige præcis, hvor du bor.
Vi arbejder politisk og lobbymæssigt for et arbejdsmarked i verdensklasse. Enten bliver vi inviteret eller åbner selv dørene til de fora, hvor de vigtige beslutninger træffes. Og vi bliver lyttet til.
Men først og fremmest arbejder Dansk Metal for at gøre en konkret og mærkbar forskel for dig, kære medlem, som kan mærkes hver dag gennem hele arbejdslivet. Det er derfor, vi er her!
Jeg ønsker at være fritaget for at betale bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt over medlemskontingentet.
Jeg har fortrudt min fritagelse.
Bidrag til politiske partier
Dansk Metals kongres har besluttet, at forbundet kan yde økonomiske bidrag til politiske partier. Hovedbestyrelsen har fastlagt dette til 15 kroner pr. medlem pr. valg (kommunalvalg og regionsrådsvalg, folketingsvalg og europaparlamentsvalg), som anvendes fra det faglige kontingent. Medlemmer af Dansk Metal kan hver især frabede sig, at der af kontingentet gives økonomisk bidrag til politiske partier. Det sker ved at udfylde nedenstående kupon, hvorved det samlede økonomiske bidrag fra forbundet reduceres med ovennævnte beløb. Det er revisionsfirmaet Ri Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, der modtager kuponerne. Dansk Metal får derfor ikke kendskab til navnene på disse medlemmer, men får alene oplyst det samlede antal. Hvis du tidligere har afmeldt støtten, men har fortrudt, kan du også fortryde din afmelding herunder.
Navn
Adresse
Cpr-nummer
Kuponen skal indsendes til: Ri Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Skagensgade 1, 2630 Taastrup. Mærk kuverten »Dansk Metal«. Husk porto.
»Jeg kan ikke aflevere noget, som jeg ikke selv synes er pænt«
Hvad har du lavet til din svendeprøve?
Navn:
Jeppe Fobian
Alder: 21 år
Uddannelse: Rustfast klejnsmed
Læreplads: Westrup, Slagelse
Skole:
ZBC i Slagelse
Jeg har lavet en Legofigur i metal. Min far sendte mig en youtubevideo med en, der havde lavet en Legomand i træ. Jeg har altid bygget meget med Lego, så det tænkte jeg kunne meget fedt at lave en i metal. Jeg 3D-printede en figur i samme størrelse og lavede mål efter den, og så startede jeg bare nedefra og op på Legomanden. Alle »led« kan bøjes ligesom på en rigtig Legomand.
Der er ingen buk på figuren, det hele er pladedele, undtagen armene, der er rør også. Jeg har brugt 35 pladedele til kroppen, som så er svejset, slebet, børstet og poleret. Det kunne være fedt, hvis jeg havde nået at lave en svejsehjelm, men havde jeg ikke tid til.
Hvad var det mest udfordrende?
Armen er lavet ud af to rørbøjninger, som jeg har skåret sådan nogle kejler i og trykket sammen, så overarmen er større end underarmen. Det var svært, fordi de havde de dimensioner, de nu har. Og det er svært at få en sliberetning på armen, fordi den har den form der. Armene er nok også det, jeg er mest stolt af, for jeg havde ikke regnet med, at de blev så gode, som de blev.
Hvordan gik svendeprøven?
Ja, de fandt jo selvfølgelig nogle småting, det skal de jo gøre. Men jeg endte da med et 12-tal. Jeg kan ikke aflevere noget, som jeg ikke selv synes er pænt.
Jannick og Ole hjælper satellitterne med at finde vej i rummet
Hvis der ikke var satellitter, kunne du godt glemme alt om at bruge din telefon, se tv eller finde vej med Google Maps, som du gør i dag. Vi kunne heller ikke forudsige vejret eller holde øje med klimaforandringer uden satellitter.
Men hvordan finder satellitterne vej oppe i rummet? Det ved de rigtig meget om på DTU Space, Danmarks nationale rumforskningsinstitut. Her arbejder finmekaniker Ole Kolvig Olsen og industritekniker Jannick Bach Hagen sammen med ingeniører og forskere om at udvikle og teste navigationsudstyr til rummissioner.
MODLYSBLÆNDE
Satellitter i rummet navigerer efter stjernerne – der er sat en række stjernekameraer på satellitten, og de fungerer som en slags kompas for satellitten. Stjernekameraerne har brug for lys fra stjernerne for at kunne navigere præcist, så de må ikke blive forstyrret af solens lys. Derfor er der sat en modlysblænde på kame
raet, som skærer sollyset væk.
Modlysblænden er lavet af kulfiber. Og den er designet med »knive« indvendigt, som blokerer for solens lys.
36 år
• Udlært industritekniker og mekaniker
• Ingeniørassistent på DTU Space
• Arbejder mest i kulfiber
(»Det er spændende, at man laver noget, som bliver brugt til at finde ud af, hvordan verden fungerer.«
JANNICK BACH HAGEN, INDUSTRITEKNIKER OG INGENIØRASSISTENT
(-
JANNICK BACH HAGEN
Det kræver en helt enorm præcision at navigere i rummet. Det skyldes, at der er så utrolig langt mellem det sted, hvor man starter – Jorden – og det sted, hvor man gerne vil hen. Det kan være en planet mange millioner kilometer ude i rummet. Mars er for eksempel mindst 54 millioner kilometer fra Jorden. Og her skal retningen ikke være ret meget forkert, før man rammer helt ved siden af.
På DTU Space bliver der udviklet og fremstillet instrumenter til rummissioner. Det gør blandt andet Ole Kolvig Olsen, der er udlært finmekaniker og har arbejdet her i 30 år, og Jannick Bach Hagen, der er udlært industritekniker og mekaniker og blev ansat for et års tid siden. Begge arbejder de især med det instrument, der hedder et stjernekamera. Et stjernekamera fungerer som en form for kompas, der hjælper satellitterne med at navigere ud fra stjernerne.
Kulfiber er bedst i rummet
I dag arbejder Jannick på kameraets modlysblænde, som også bliver kaldt en baffel. Modlysblændens opgave er at få sorteret solens stråler fra, så det kun er stjernernes lys, der kommer ind i kameraet.
»Skallen på modlysblænden bliver lavet i kulfiber. Det er et sjovt materiale at arbejde med, fordi der til at starte med ikke er andet end en flettet fiber, som minder om stof, og
Jannick skærer kulfiber ud fra skabeloner og vikler den omkring formen.
som, når det bliver viklet rundt om noget og indstøbt i epoxy bliver til et fast emne. Jeg kan i det hele taget godt lide at skabe ting fra bunden af,« siger han.
Fordelen ved kulfiber er, at det både er enormt stærkt og let. Og derfor er det et perfekt materiale til at bruge i rummet, hvor hvert gram sparet betyder, at der ikke skal bruges så meget brændstof på at sende det op.
»Jeg kan godt lide rummet. Jeg synes, det er fedt at lave noget, der aldrig forgår. Måske svæver de ting, jeg har haft fingrene i, stadig rundt derude om tusind år. Og så er det spændende at lave noget, som bliver brugt til at finde ud af, hvordan verden fungerer,« siger Jannick.
Vakuum-fræsning til det helt tynde arbejde Hvor Jannick arbejder mest i kulfiber, så arbejder Ole mest med metal – typisk metaller som titanium, aluminium og tantal. Han arbejder på de dele af stjernekameraet og monteringsbeslag, som er lavet i metal – det er blandt andet kuppel til PROBA-3 som kamera og modlysblænde bliver monteret på. Men nærmest uanset hvilken del han arbejder med, så er opgaven, at det skal være tyndt, stærkt og let – for ellers duer det ikke i rummet. Og han har udviklet en teknik med at bruge vakuum til at fræse helt, helt tyndt.
Og så fræser han ikke kun i metal, men også i kulfiber.
»Gode idéer er altid velkomne, og ingeniører og professorer lytter altid til os teknikere. Vi går i samlet flok om at blive dygtigere.«
OLE KOLVIG OLSEN, FINMEKANIKER
( (
Han har i mange år arbejdet på metoder til at lave helt skarpe kanter på de kulfiber-»knive«, som bryder solen inde i modlysblænden.
”Normalt vil fiberen flosse, men jeg har nu fundet en metode til at få helt skarpe kanter – og det har stor betydning, for det betyder, at stjernekameraerne kan vinkles endnu tættere på solen, uden at de blændes,« fortæller Ole.
Løfter i fællesskab
Forskning og udvikling kræver et bredt samarbejde på tværs af fagligheder. Ingen kan vide det hele. Både Ole Kolvig Olsen og Jannich Bach Hagen assisterer og hjælper ingeniør-kollegerne, som kommer og spørger om inputs og særlig viden om udvikling af specialværktøj, prototyper eller hvad der i det hele taget kan lade sig gøre..
»Man bliver presset lidt på sin viden, og hvad man kan.
Altså på den gode måde – det handler mere om, at folk stoler på os og vores faglighed,« siger Jannick.
Ole er helt enig og supplerer:
»Vores store styrke er, at vi taler sammen, tester og udvikler sammen. Gode idéer er altid velkomne, og ingeniører og professorer lytter altid til os teknikere. Vi går i samlet flok om at blive dygtigere. Og når lykkes at lave et produkt, der virker, så bliver man jo utrolig stolt fagligt.«
KOLVIG OLSEN
53 år
• Har arbejdet på DTU Space i over 30 år
• Har arbejdet på Ørstedssatelitten PIXL (Mars-kamera på NASA Perseverancemission)
• Udlært finmekaniker
Metal mener !
Modlysblænder og kupplen til PROBA-3 satelitten.
Foto: DTU SPACE
Rumteknologi spiller en stadig vigtigere rolle i verden
Med kommercielle ture ud i rummet og flere private satellitter, som Starlink, bliver rummet et nyt marked for dansk industri. Det er vigtigt, at vi som lille land kommer med på (rum)rejsen fra start, fordi nye løsninger inden for forsvar, grøn omstilling og digital infrastruktur bliver afgørende for Danmarks fremtidige velstand og vores konkurrenceevne.
For den danske rumindustri er det særligt i samspillet mellem forskning, udvikling og produktion vi kan bidrage. Med solid faglært arbejdskraft, er vi med til at bygge fremtidens teknologier, som skal ud i rummet og blive en integreret del af en kommende europæisk rumindustri.
OLE
Emil Drevsfeldt Nielsen Erhvervspolitisk chef i Dansk Metal
Danmark i rummet
1.
OKTOBER 1968
DANSKE INSTRUMENTER PÅ »ESRO-1«
18. AUGUST 1962
FØRSTE
SKUD MED
»FERDINAND
I«
Den danske rumalder blev skudt i gang med raketten ”Ferdinand I”. Raketten blev opsendt i samarbejde med Norge for at studere den øvre atmosfære, ionofæren (ca. 80-500 km højde), som var vigtig for radiokommunikation.
1975
MERE TEKNOLOGI
Europæerne ville ikke stå tilbage, når det kom til rumfart, hvilket førte til dannelsen af ESRO (Den Europæiske Rumforskningsorganisation), som skulle udføre videnskabelige missioner. Den første satellit med danskbyggede instrumenter var »ESRO-1«, der blev sendt op for at undersøge blandt andet, hvordan nordlys-zonerne reagerede på geomagnetisme og solaktivitet.
Mange rummissioner var drevet af en nysgerrighed for at finde ud af, hvad der gemte sig ude mellem stjernerne. Danmark var med til at grundlægge ESA (Den Europæiske Rumorganisation), som erstattede ESRO, og som også skulle have fokus på teknologiudvikling. Vi begyndte at vende blikket indad mod vores egen planet, og alle de ting, vi kunne lære om vores hjem gennem rummissioner.
1996 VERDENS FØRSTE AUTONOME STJERNEKAMERA
Der skal høj præcision til at navigere i rummet. Derfor op fandt danske forskere stjernekameraet, som fungerer som et kompas for satellitter og sonder. Stjernekameraet består af et digitalt kamera, som kan tage billeder af stjernehimlen og sammenligne billedet med dets stjernekort. Første rummission med et stjernekamera var i 1996, og siden da har stjernekameraer været med på mere end 50 missioner.
rummet
Danmark er et lille land, men det har vi ikke ladet stoppe os fra at være med. Danske missioner, en dansk astronaut og ikke mindst det danske udstyr, skabt af vores dygtige faglærte, på internationale rummissioner bidrager med vigtige data, både om vores egen planet og det store ydre rum.
23. FEBRUAR 1999
»ØRSTED« – DEN FØRSTE DANSKE SATELLIT
Det var 20 år siden, at man sidst havde lykkes med at få målinger af jordens magnetfelt. Så kom Ørsted - en danskudviklet lille satilit på 60,7 kg –som var udviklet særligt til formålet. Det tog ikke mindre end 11 forsøg at få opsendt Danmarks første satilit, men så viste Ørsted sit værd. Håbet var, at den ville fungere i 14 måneder. Satellitten leverede data i 14 år, og fandt blandt andet nogle vigtige svækkelser af magnetfeltet.
2. SEPTEMBER 2015
DANSKER I RUMMET
Astronaut Andreas Mogensen blev den første dansker i rummet med mission »Iriss« og 10 dages-turen frem og tilbage til den internationale rumstation ISS (400 km højde). Andreas skulle tage billeder af lysfænomener, som skal gøre os klogere på jordens klima.
FREMTIDEN »GRACE« MISSIONER
Klima står højt på dagsordenen og dansk rumteknologi er med til at overvåge blandt andet den grønlandske indlandsis gennem »GRACE« satellitterne. Satellitterne måler grønlandsisen, som lige nu smelter, og leder til kritiske globale havstigninger. Tredje generation af satellitterne forventes at bliver lanceret i 2028. Allerede fra første generation (2002) til anden generation (2018) blev præcisionen af udstyret øget fra 1/100 til 1/10.000 af et hårs bredde.
30. JULI 2020 PIXL PÅ »PERSEVERANCE«
Dansk udstyr kom til Mars, da roveren »Perseverance« landede i 2021 efter 29 ugers rejse. For enden af roverens robotarm sidder et avanceret røntgen spektrometer kaldet PIXL, som indeholder et kamera lavet hos DTU. Det blev forsigtigt tilpasset for ikke at være for stort eller tungt. PIXL kan analysere kemiske sammenhænge på stens overflade, som derved kan undersøge, om der er tegn på liv på Mars.
Nyt om arbejdsmiljø
Nye listepriser for sikkerhedssko
Nye listepriser pr. 1. maj 2025. Listepriser fastsættes i henhold til Industriens Overenskomst. Priserne reguleres årligt og er inklusive moms.
Træsko (Listepris I): 630 kr.
Sko (Listepris II): 1.000 kr.
Støvler (Listepris III): 1.170 kr.
NY VEJLEDNING
Ny vejledning om håndholdte værktøjer
BFA Industri har udgivet en ny vejledning om håndholdte værktøjer (elektriske og trykluftbaserede/pneumatiske) med fokus på at forebygge ulykker og erhvervssygdomme.
Find den på bfa-i.dk
KEMISK ARBEJDSMILJØ
STOP brug af farlig kemi
Hvis der er fundet farlige kemiske produkter i jeres kemiske risikovurdering, skal STOP-princippet gennemgås med hvert eneste produkt og hver eneste arbejdsproces.
STOP står for:
Kan midlet substitueres, altså erstattes af noget mindre farligt?
Kan tekniske løsninger nedsætte faren?
Kan arbejdet organiseres, så midlet kan undværes eller brugen mindskes?
Har I de rigtige personlige værnemidler?
Læs meget mere på at.dk og på side 20-25
3 myter om småøvelser
Småøvelser er korte træningspas – fx 10 minutters elastikøvelser eller øvelser med kropsvægt.
MYTE
10 minutters træning om dagen nytter ikke
Falsk. Det nytter faktisk ret meget. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har undersøgt 70.000 danskeres arbejdsmiljø og helbred i 2022. En af konklusionerne er, at man kan nedbringe langtidssygemeldinger med 13% alene med at lave småøvelser i arbejdstiden.
MYTE
Småøvelser kræver en masse udstyr
Næh. Det kræver faktisk ingenting. I behøver hverken træningstøj, et bad eller at være i god form. Småøvelserne kan laves uden udstyr – men hvis I gerne vil bruge udstyr, kan en træningselastik anbefales.
MYTE
Det er spild af tid, hvis pulsen ikke er høj
Vrøvl. Småøvelser styrker din krop. Kroppen er bygget til at blive brugt, og derfor er alle former for bevægelse gode og vigtige for os. Det betyder, at vi både skal sørge for at få pulsen op og få brugt vores krop i løbet af dagen for at styrke vores krop og mind ske risikoen for smerter.
af de 15-74-årige i arbejde synes, at deres helbred er »Meget godt« eller »Godt«.
KILDE: DANMARKS STATISTIK
FLEKSJOB
Fleksjobbere kan få genoptaget deres sager
To domme fra Højesteret betyder, at nogle fleksjobbere på trods af et tidligere afslag på erstatning for tabt erhvervsevne faktisk kan få erstatning alligevel.
Du kan søge om genoptagelse af din sag, hvis:
du har modtaget afslag på erstatning for tab af erhvervsevne for en periode, hvor du var visiteret til fleksjob helt eller delvist som følge af en arbejdsskade,
din indtægtsnedgang var beregnet til at ligge mellem 5 og 15%, og
at arbejdsskaden, som var hel eller delvis årsag til visitation til fleksjob, er en arbejdsulykke sket den 1. januar 2006 eller senere, eller en erhvervssygdom anmeldt den 1. januar 2006 eller senere.
OBS: Alle ovenstående forhold skal være opfyldt. Du kan søge om genoptagelse på aes.dk. Kontakt din lokalafdeling, hvis du har spørgsmål – vi hjælper dig gerne igennem processen.
ARBEJDS MILJØ
Vask, tør og smør
Håndsæbe med korn (plum) er særlig godt til at få olier, fedt og andet genstridigt snavs af hænderne på en skånsom måde.
Hænderne er vores vigtigste arbejdsredskab, både på jobbet og derhjemme. Desværre er håndeksem stadig en af de mest udbredte erhvervssygdomme i industrien – og det lyder måske ufarligt, men det kan ende med lange sygemeldinger, brancheskift og ledighed. Derfor er det vigtigt, at du passer på din hud. Den skal holde hele (arbejds)livet.
Håndeksem er udbredt blandt mekanikere, hvor faktisk hver tredje mekaniker under 30 år døjer med eksem på hænderne. Hos Autohuset Vestergaard er de fleste mekanikere under 30 år. Og hvis de fulgte statistikken, ville en tredjedel af dem have eksem. Men det er ikke tilfældet. Tværtimod.
Forebyggelse af eksem er en lige så naturlig del af hverdagen som serviceeftersyn og kaffe. Det fortæller Katrine Larsen, der er 23 år, personvognsmekaniker og arbejdsmiljørepræsentant hos Autohuset Vestergaard i Hillerød.
»Hvis man ikke gør noget, hvis man ikke bruger handskerne, ikke husker at tage dem af, når de er blevet våde, og hvis man glemmer håndcremen, så bliver det hurtigt noget skidt,« siger hun.
Hvad er arbejdsbetinget eksem?
Arbejdsbetinget eksem kan skyldes enten allergi over for stoffer og materialer på arbejdspladsen eller gentagen udsættelse for stoffer eller produkter, der irriterer huden (vand, sæbe, fødevarer, olier, opløsningsmidler). Man kan ikke se på eksem, om det skyldes allergi eller irritation. Eksem kan vise sig ved, at huden bliver rød, at den hæver og klør, der kan komme små væskefyldte blærer, der brister eller der kan opstå sår. Hvis eksemet står på i længere tid, kan huden blive helt fortykket og skællende med revner.
»Især i vintermånederne skal der ikke meget til, før hænderne sidst på dagen ligner rynkede rosiner med blodige sprækker. Og endnu værre er det, hvis man skulle være så uheldig at udvikle allergi, fordi man glemmer handskerne. Altså, olieeksem er jo noget værre lort. For nu at sige det, som det er. For hvis du først har fået allergi over for motorolie, så kan det udvikle sig til at være alle olier, du ikke kan tåle – også solsikkeolie. Og så kan du ikke lave din egen mad mere. Det er simpelthen for surt at risikere.«
»Det skal ikke på huden«
Patrick Møller er personvognsmekaniker mekaniker og tillidsrepræsentant på værkstedet, og i dag er han ved at lave et bremseeftersyn.
»Jeg bruger altid handsker, når jeg arbejder med bremser. Der er en del kemikalier i produkterne, og så er der bremsestøv og snavs. Det er alt sammen noget, som ikke skal
på huden. Silikonespray og bremsefedt er produkter, som skal virke på materialer som jern, metal og aluminium – det skal vi altså ikke have på huden.«
Det er en tilgang, som der bliver delt bredt på værkstedet, så der bliver brugt mange handsker hver dag – det hjælper også, at handskerne er lettilgængelige i mange størrelser. Generelt skal det være let at passe på sig selv. Derfor hænger der også håndsæber og håndcreme ved alle vaske.
»Der er ingen af os, der vil gå på sygepenge som 30-årige. Vi vil gerne arbejde så længe som muligt, og vi vil gerne have et godt liv, så længe som muligt.
Og vi ved, at det kan få store og ret alvorlige konsekvenser, hvis man ikke tager sine forholdsregler hver dag – så det er lækkert, at det er let at komme til de ting, vi skal bruge for at gøre det.«
23-årige Katrine Larsen er udlært mekaniker fra Autohuset Vestergaard, og så er hun valgt som kollegernes arbejdsmiljørepræsentant.
»Hvis man ikke gør noget, bliver det hurtigt noget skidt.«
KATRINE LARSEN, PERSONVOGNSMEKANIKER
Hver 3. mekaniker under 30 år døjer med hudproblemer på hænderne
Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
2X 5 gode råd
UNDGÅ EKSEM
1 Skift mellem arbejdsopgaver. Hvis det ikke kan lade sig gøre helt at undgå opgaver, der er hårde ved huden (fx arbejde med våde hænder i længere tid), så skal I se på, hvordan det arbejde kan begrænses, fx ved at skifte mellem forskellige opgaver i løbet af dagen.
2
3
4
5
Brug handsker ved vådt og snavset arbejde. Hvis der går hul på handsken, så skift til en ny med det samme.
Brug fugtighedscreme med et højt fedtindhold.
Vask hænder i koldt vand, skyl sæben grundigt af, og tør hænderne godt – det er vigtigt at bruge god tid på at tørre hænderne.
Brug desinficerende gel i stedet for at vaske hænder, hvis du ikke har snavs på hænderne.
NÅR SKADEN ER SKET
1
Gå til lægen. Jo hurtigere du bliver behandlet, desto hurtigere bliver din hud bedre. Det er også din læge, der skal anmelde det som en arbejdsskade.
2 Tal med din arbejdsmiljørepræsentant og din leder om, hvordan problemet skal håndteres på din arbejdsplads.
3
4
5
Lær de kemiske navne på de stoffer, du er allergisk over for. Så kan du genkende dem på datablade og deklarationer fremadrettet.
Gem relevante papirer fra læger og myndigheder, og gem kvitteringer på dine udgifter. Hvis din eksem bliver anerkendt som en arbejdsskade, kan du få pengene igen.
Kontakt din lokalafdeling for råd og vejledning. Dansk Metal hjælper dig gennem arbejdsskadesystemet.
Køle-smøremidler bruges ved metalbearbejdning, både spåntagende (boring, drejning, fræsning og slibning) og ikke-spåntagende bearbejdning (fx valsning, udstansning og klipning). Allergi over for køle-smøremidler viser sig ofte som en let rødmen eller irritation, der kan udvikle sig til hævelse eller blærer. Ofte opstår problemet, hvis der er kommet køle-smøremiddel på tøjet, som gnider direkte på huden.
Du kan ikke klø det væk
CNC-opstiller Carlos Gomes Martins har udviklet allergi over for køle-smøremidler. Det har konsekvenser i hans hverdag. Men i samarbejde med hans arbejdsplads blev der fundet en løsning, så Carlos stadig kan arbejde.
Carlos Gomes Martins arbejder som CNC-opstiller hos PPC Broadband i Præstø. En virksomhed, der producerer kabelstik, og Carlos har arbejdet der i mere end 20 år – men havde han kun lyttet til lægen, så var han nok i en helt anden branche i dag.
I 2018 begyndte han nemlig at få bøvl med hænderne. Huden blev fyldt med små hvide blærer, der bristede. Hænderne kløede, og der kom sprækker og sår.
»Det kløede helt vildt. Især om natten. Det var faktisk ikke til at holde ud, da det var værst. Der havde det også spredt sig op ad armene og til panden, fordi jeg lige havde kløet mig.«Carlos gik til lægen, og det viste sig, at han havde udviklet allergi over for to typer af konserveringsmiddel i det køle-smøremiddel, som blev brugt i de CNC-maskiner, han stod med til daglig.
Nyt job?
»Lægen sagde, at jeg var nødt til at skifte job. Heldigvis var virksomheden hurtig til at sige, at det skulle vi finde en løsning på, så jeg kunne blive her.«Løsningen blev at udskifte køle-smøremidlet, som Carlos ikke kan tåle, med en tynd olie – og i mellemtiden fik Carlos andre opgaver. Det tager nemlig mange måneder at få vasket køle-smøremidlet helt ud af maskinerne.
Hjælp fra uventet kant
Ved et tilfælde blev Carlos gjort opmærksom på, at Dansk Metal hjælper medlemmer med arbejdsskadesager – også sager om erhvervssygdomme, som det er tilfældet her.
»Det har været en stor hjælp at have Rikke fra arbejdsskadeteamet med ind over. Hun har hjulpet med at forklare, hvad der egentlig står i de breve, der er kommet, og hun har skrevet ind til myndighederne, når der skulle skrives noget.
(»Lægen sagde, at jeg var nødt til at skifte job. Heldigvis var virksomheden hurtig til at sige, at det skulle vi finde en løsning på, så jeg kunne blive her.«
CARLOS GOMES MARTINS, CNC-OPSTILLER
Det system havde jeg aldrig fundet vej i selv, så det har været rigtig godt.«
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har anerkendt eksemet som arbejdsbetinget og tilkendt erstatning for varigt mén på 8%. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomskontrol kan klage, hvis de ikke er enige i afgørelsen, og det har de valgt at gøre i Carlos’ sag. Derfor er sagen ikke endeligt afgjort endnu. Dansk Metal og arbejdsskadeteamet følger sagen helt til dørs.
Her, der og allevegne
I dag er Carlos eksemfri efter skiftet til olie og arbejder til daglig med de maskiner, som ellers har voldet ham så mange problemer med hænderne.
Men helt uden udfordringer er hverdagen ikke. Det er nemlig sådan, at de konserveringsmidler, som Carlos ikke kan tåle, bliver brugt i mange hverdagsting, især sæber som vaskepulver, håndvask og shampoo. Alt, der skal opløses i vand, skal Carlos være opmærksom på.
Når han glemmer at bruge Astma-allergimærkede produkter, fx vasker hænder på et restauranttoilet eller vasker op hjemme hos andre, så blusser eksemet op med det samme.
»Inden for et par timer bliver huden rød og varm og det klør. Derfor var det også nedslående da lægen sagde, at det aldrig ville gå væk. Det kom bag på mig. Og derfor er jeg også glad for, at virksomheden har fjernet køle-smøremidlet og anvender allergivenlig sæbe, så der ikke er andre af mine kolleger, der risikerer at blive syge.«
RÅDGIVNING
Kør sagen – det nytter
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får hvert år 2.000-3.000 anmeldelser om hudsygdomme. Mere end 6 ud af 10 anerkendes. Dansk Metal er med dig hele vejen.
»Alle arbejdsskadesager er unikke, og efter en arbejdsskade (arbejdsulykke eller erhvervssygdom) har man brug for al den støtte, man kan få. Vi vil gøre alt for at hjælpe dig igennem din sag. Derfor skal du heller aldrig tøve med at henvende dig i din lokalafdeling, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp –nu eller i fremtiden.«
Rikke Helk, arbejdsskadekonsulent i Dansk Metals centrale arbejdsskadeteam
HVOR LÆNGE KAN JEG FÅ
DAGPENGE SOM LEDIG?
Ledig efter lønarbejde
Bliver du ledig efter ophør med et løn arbejde, kan du få dagpenge hos Metal A-kasse i sammenlagt 2 år inden for en 3-årig periode.
Du har en pulje af timer – når den er brugt eller der er gået 3 år, er din dagpen geperiode slut.
Som fuldtidsforsikret medlem har du ret til dagpenge i 2 år svarende til sammenlagt 3.848 timer inden for 36 måneder. Som fuldtidsforsikret kan du få dagpenge for op til 160,33 timer om måneden.
Som deltidsforsikret medlem har du også ret til dagpenge i 2 år svarende til 3.120 timer inden for 36 måneder. Som deltidsforsikret kan du få dagpenge for op til 130 timer om måneden.
Ledig efter afsluttet uddannelse
Bliver du ledig ved afslutningen af din læretid eller uddannelse, kan du få dagpenge i 1 år indenfor en 2-årig periode. Du har en pulje af timer –når den er brugt, eller der er gået 2 år, er din dagpengeperiode slut.
Som fuldtidsforsikret medlem har du ret til dagpenge efter en afsluttet uddannelse i 1 år svarende til 1.924 timer inden for 24 måneder. Som fuldtidsforsikret kan du få dagpenge for op til 160,33 timer om måneden. Som deltidsforsikret medlem har du også ret til dagpenge i 1 år svarende til 1.560 timer inden for 24 måneder. Som deltidsforsikret kan du få dagpenge for op til 130 timer om måneden.
I nogle situationer kan du få dagpengeperiode på 2 år ved ledighed efter afslutningen af din læretid. Det kræver dog, at du har været medlem af Metal A-kasse i mindst 1 år under læretiden, og at du som fuldtidsforsikret har haft en samlet lønindtægt som lærling på 273.504 kr. inden for de seneste 3 år forud for din ledigmeldelse. Ved opgørelsen af indkomstkravet kan du kun medregne lønindtægter fra perioder, hvor du har været medlem af a-kassen.
HUSK AT MELDE FERIE
Er du ledig og ønsker at holde ferie, skal du give besked til jobcenteret eller a-kassen senest 14 dage før ferien begynder.
START EGEN VIRKSOMHED OP PÅ DAGPENGE
Du kan få supplerende dagpenge i Metal A-kasse i op til 30 uger, hvis du ser en forretningsmulighed og opstarter din egen virksomhed under din ledighed.
En af fordelene ved at drive sin egen virksomhed er, at du har mulighed for få indtægt og opbygge et grundlag for økonomisk uafhængighed. Der kan måske være potentiale for, at virksomheden udvikler sig til at blive din hovedbeskæftigelse og bringer dig helt ud af ledighed. Dine indtægter fra virksomheden bliver ikke modregnet i dine dagpenge. Men al den tid, du bruger på virksomheden, bliver trukket i dine dagpenge. Det gælder også din arbejdstid med ikke-indtægtsgivende aktiviteter i virksomheden, for eksempel administrative opgaver.
Det er vigtigt, at du giver Metal A-kasse besked, hvis du opstarter eller driver selvstændig virksomhed som ledig.
Læs mere om reglerne på danskmetal.dk
697
Så mange medlemmer har Dansk Metal formidlet nye job til i 2024.
DU KAN FORLÆNGE DAGPENGEPERIODEN
MED ARBEJDE
Den almindelige periode, hvor du kan få dagpenge under ledighed, er 2 år. For nyuddannede er dagpengeperioden 1 år.
Men du kan forlænge den periode, hvor du kan få dagpenge, hvis du får arbejde, mens du er i dagpengeperioden.
Så fx vil et midlertidigt arbejde eller vikararbejde give dig mulighed for at forlænge din dagpengeperiode.
Kontakt Metal A-kasse for mere information.
Ret til uddannelse for ledige medlemmer
AF JOHN LARSEN, HOVEDKASSERER
Dansk Metal har opnået en vigtig politisk sejr: Medlemmer kan fortsat tage kurser og efteruddannelse under ledighed – trods store besparelser på beskæftigelsesindsatsen.
En regeringsnedsat ekspertgruppe anbefalede ellers sidste år, at uddannelse til ledige stort set skulle afskaffes og flere partier støttede forslagene. Anbefalingerne blev udgangspunkt for de politiske forhandlinger om en aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen, der landede i april 2025.
Dansk Metal arbejdede fra starten hårdt for, at den endelige aftale undlod at spare på uddannelse for ledige. Vi er glade for at det lykkedes! Medlemmer har derfor fortsat ret til 6 ugers kurser, kan få uddannelse via regionale uddannelseslister og kan have ret til at påbegynde en erhvervsuddannelse på dagpenge.
At uddannelse blev friholdt skal ses i sammenhæng med, at aftalepartierne valgte at spare en fjerdedel af budgettet i beskæftigelsesindsatsen. Hele 2,7 mia. kroner om året, hvilket desværre er en markant svækkelse af den danske arbejdsmarkedsmodel.
I aftalen fik vi desuden sikret, at ledige medlemmer fortsat skal have kontakt med a-kassen i op til de første 3 måneders ledighed. Vi ville gerne udvide perioden. Det lykkedes desværre kun delvist med et a-kasseforsøg, som udvider perioden til 4 måneder. Forsøget starter i 2027.
Nu skal vores a-kasse omstilles til den nye virkelighed som aftalen medfører. Fra 2026 vil medlemmer opleve nye regler og vilkår i beskæftigelsesindsatsen.
Dansk Metal står som altid klar til at hjælpe.
»Det er okay ikke at være perfekt til det hele«
Som nyuddannet har man ikke nødvendigvis det største netværk, som ellers kan betyde meget for ens muligheder på arbejdsmarkedet. Gennem Metal A-kasse fik 16 dimittend it-medlemmer mulighed for at komme til en række inspirationsdage, hvor de kunne få inspiration, netværke med hinanden og med virksomheder.
På inspirationsdagen fik 16 dimmitend it-medlemmer af Metal A-kasse en masse god viden om, hvordan erhvervslivet ændrer sig, og hvordan man kan tilpasse sig det.
Dagen bød blandt andet på et oplæg fra Rasmus Buch, rekrutteringschef i IT-konsulentvirksomheden Mansoft, der har afdeling i København og Århus. Han fokuserede på, hvor vigtigt det er, at
man kender sine egne styrker og svagheder, og hvordan det kan hjælpe en med at finde det rigtige arbejde. Og at man ikke skal slå sig ud, når der i et jobopslag står: »Gerne en med 3-5 års erfaring fra en virksomhed«.
»Erfaring er ikke bare antal års erfaring. Erfaringer er også menneskelige, for du ansætter også en, der er en kollega og en medarbejder. Derfor er
»Jeg synes, det er vigtigt, at dele erfaringer og optimisme i en tid, hvor det måske er svært at se sin vej i jobsøgningen. Det synes jeg er et ansvar, vi har som virksomhed.«
RASMUS BUCH, REKRUTTERINGSCHEF
»Det er fedt at få konkrete tips til, hvordan man kan søge jobs. Og få indblik personlighedstests. Så synes jeg også at jeg har fået en bedre vinkel ind på, hvad jeg er god til og hvor jeg kan gøre det bedre. At det er okay ikke at være perfekt til det hele.«
DANIEL K. IT-SUPPORTER
det vigtigt at kende sig selv, ens egne styrker og svagheder og bringe sine egne talenter i spil,« fortalte Rasmus til de inviterede medlemmer af Metal A-kasse.
»Jeg synes, det er vigtigt at dele erfaringer og optimisme i en tid, hvor det måske er svært at se sin vej i jobsøgningen. Det synes jeg er et ansvar, vi har som virksomhed,« forklarer han og forsætter:
»Jeg får meget ud af at møde mennesker på denne måde, hvor man kan mærke dem lidt mere. Fx i dialogen under oplægget,« afslutter han.
En af de inviterede, den 23-årige it-supporter Daniel K., er en af de ledige medlemmer, der sætter pris på at møde rekrutteringschefen fra Mansoft.
»Det er fedt at få konkrete tips til, hvordan man kan søge jobs. Og få indblik personlighedstests. Så synes jeg også at jeg har fået en bedre vinkel ind på, hvad jeg er god til og hvor jeg kan gøre det bedre. At det er okay ikke at være perfekt til det hele,« slutter han.
DANIEL K.
Også datatekniker Christian Lüdeking på 34 år mener, at de tips og tricks, som Rasmus kom med, var gavnligt. »Man har mange spørgsmål som jobsøgende som fx hvordan man tilgår de her recruters, hvordan man kommer gennem filteret, og høre hvad de lægger vægt på. Det er lidt mere troværdigt, når det kommer fra en rekrutteringschef, som jo er direkte fra kilden,« uddyber han.
Udover besøg af Rasmus Buch, så bestod dagen også af inspirationsoplæg fra Dansk IT, gennemgang af forandringsprocesser og ansættelsesprocesser af jobkonsulenter Jakob Fog og Carsten Krüger fra Metal A-kasse.
Håbet er, at dagen har inspireret, motiveret og sat lidt tanker i gang om, hvordan man finder sin vej til sit nye job. Alt sammen for at sikre medlemmerne af Metal A-kasse en rank ryg og gåpåmod i jobsøgningen.
CHRISTIAN LÜDEKING
ÅR
MÅLRETTET MEDLEMMER AF DANSK METAL
Læs mere på danskemetal.dk/jobportal
LEJEBOLIGER I SYDHAVN LIGE VED VANDET OG NATUREN
Sydporten er en unik medlemsfordel til medlemmer i Dansk Metal, deres børn samt deres børnebørn. Vi har opført 617 boliger, og der er både lejemål til familier og ungdomsboliger. Læs mere om vores enestående tilbud, tjek ledige lejemål ud, og skriv dig eventuelt på venteliste på sydporten.dk
MEDLEMSBOLIGER ER EN TRADITION I FAGBEVÆGELSEN
I 1920’erne byggede mange fagforeninger boliger til sine medlemmer. Den stolte tradition har vi genoptaget med Sydporten.
Boligerne giver de medlemmer, der bor der, en skøn ramme om hverdagen, og samtidig sikrer udlejningen også en stærk økonomi til kerneopgaverne i Dansk Metal til gavn for alle de andre medlemmer.
Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil stoppe som lærling på en dårlig arbejdsplads?
SVAR: Jeg er først og fremmest ked af at, at du er på en dårlig arbejdsplads.
Hvis din arbejdsplads har en tillidsrepræsentant, så prøv at tale med vedkommende. Du er også velkommen til at kontakte din lokalafdeling, som kan hjælpe dig. Lokalafdelingen kan både vejlede om tiltag på din arbejdsplads, og de kan også vejlede dig i forbindelse med det juridiske omkring din lærepladsaftale.
Hvis problemerne ikke kan løses, og du ender med at ønske at stoppe, er det vigtigt, at det sker på den rigtige måde. Det kan din lokalafdeling hjælpe dig med, og de kan måske også hjælpe dig videre til en ny aftale. Din lokalafdeling kan vurdere, om der skal rejses en sag mod virksomheden, eller om der skal rettes henvendelse til det faglige udvalg.
Erling Jensen Faglig sekretær i Uddannelsesog IKT-Sekretariatet
Dansk Metal
Hvorfor er sammenkædning en del af overenskomstforhandlingerne?
SVAR: Sammenkædningen er i bund og grund en solidarisk ordning for lønmodtagerne. Den sikrer, at alle lønmodtagere kommer i mål med en god løsning – også hvis de forhandler med en arbejdsgiverorganisation, som ikke er til at hugge eller stikke i. De store og stærke lønmodtagerorganisationer med mange medlemmer i ryggen sikrer på solidarisk vis, at lønmodtagere på de lidt svagere områder ikke bliver efterladt uden ordentlige aftaler.
Omvendt sikrer det også, at et lille overenskomstområde, som måtte ende i konflikt, ikke kan trække hele det danske arbejdsmarked ud i en storkonflikt i tilfælde af et nej eller en manglende overenskomstfornyelse.
Langt de fleste overenskomster bliver indgået af parterne selv, mens nogle falder på plads med forligsmandens hjælp. De få områder, som ikke kan få enderne til at mødes, bliver samlet op i et mæglingsforslag.
Mette Lyshøj Souschef i
Uddannelsessekretariatet
Dansk Metal
Må jeg rejse under stress-sygemelding?
SVAR: En lønmodtager kan som udgangspunkt ikke tage på ferie under en sygemelding uden aftale med arbejdsgiveren. Hvis lønmodtageren ønsker at tage på ferie, skal dette aftales med arbejdsgiveren, og der kan være krav om en »teknisk raskmelding« for at afvikle ferie. Hvis lønmodtageren tager på ferie uden aftale, kan dette få konsekvenser for ansættelsesforholdet, retten til sygedagpenge og eventuel erstatningsferie.
Det er afgørende, at lønmodtageren dokumenterer sin sygdom og kommunikerer med arbejdsgiveren for at undgå juridiske problemer. Hvis lønmodtageren rejser til udlandet under sygemeldingen, må opholdet ikke forhale helbredelsen, og lønmodtageren skal stå til rådighed for arbejdsgiveren.
Kasper Palm Forbundssekretær i Forhandlingssekretariatet
Er UddannnelsesService for beskæftigede eller ledige medlemmer?
SVAR: UddannelsesService er et tilbud til medlemmer i job.
Hvis man er ledig, er det lokalafdeling eller A-kasse, der kan være behjælpelig. Årsagen til denne forskel er, at det er forskellige regelsæt, der gælder, alt efter man om er ledig eller i beskæftigelse.
David Rosenquist
Souschef i Forhandlingssekretariatet
Dansk Metal
Har du undret dig over noget, eller er du i tvivl om dine rettigheder i en særlig situation? Send dit spørgsmål til redaktionen@ danskmetal.dk og skriv »Brevkasse« i emnefeltet. På vores Instagram-profil kan du også stille spørgsmål. Hold øje med stories om brevkassen på vores profil @DanskMetal
Dansk Metal
Kom med ind i Brix Smedeforretning i Silkeborg. Her arbejder far og søn sammen med andre smedesvende om at lave altaner, cykelstativer, bænke, beslag og stålbjælker – til virksomheder, kommunen og privatpersoner. Der er stolthed i familietraditionen og håndværket – selv farfar og tidligere ejer kan ikke holde sig væk.
SILKEBORG
Mester og far
Morten Brix er mester i Brix Smedeforretning. Han var i lære og arbejdede også andre steder, før han startede hos sin far i 1988 og blev medejer i 2004.
»Der er sket meget siden, og en positiv ting er, at lønnen for en smedesvend er gået op,« siger Morten. Han understreger, at det er et værksted og ikke en fabrik. Selvom der kommer ordrer ind fra byggeprojekter, er det stadig vigtigt for ham, at de har plads og tid til mindre opgaver for privatpersoner eller hvis en murer lige mangler en stålbjælke.
»Og så tager jeg praktikanter ind, når jeg kan, for jeg synes, det er vigtigt at vise vores fag frem og de muligheder, der er.«
Lærling og søn
Jens Karl Brix er 20 år og er lærling hos Brix Smedeforretning.
»Der har ikke været forventning om, at jeg skulle være smed, men selvfølgelig ligger interessen der, når man er vokset op med det. Når jeg er færdigudlært, skal jeg aftjene værnepligt i Søværnet. Derefter skal jeg ud at få erfaring et andet sted. For jeg tror da, jeg gerne vil være selvstændig senere. Jeg vil gerne have mere erfaring med tekniske tegninger, for med kvalitetssikring er der brug for det.«
Farfar
Selvom det er et par år siden, at Jørn stoppede, så kommer han alligevel forbi en gang i mellem for at fikse lidt hjemmeprojekter.
»Men det er jo ikke en rigtig smedje,« siger Jørn og henviser til, at essen (smedens ildsted) ikke længere er i brug.
Pause
I formiddagspausen bliver der spist madpakker, lavet madder og drukket kaffe. Jørn (den tidligere ejer og Jens Karls farfar) har også sin smurte madpakke med. Snakken går på påskeplaner.
»Det kan godt være, du er stoppet, men du her her jo hver dag,« siger Jens Karl flabet til sin farfar.
Opgaverne
Opgaverne er sjældent ens på smedjen. Det kan variere fra stel til inventar som borde og stole til en møbeldesigner til dele til en privatpersons gasgrill.
Opgaverne er både på værkstedet og ude af huset, når der fx skal monteres konstruktioner til cykelskure, trapper eller altaner.
Praktikant
Signe Pape er 18 år og går på GF2. Hun tager sin praktik hos Brix, hvor hun har prøvet kræfter af med smedefaget. »Det har været fedt. Jeg synes bare, det er fedt at svejse. At man kan fordybe sig i det og få det til at se flot ud,« siger Signe. I ugens løb har hun været med til at fremstille et bordstel helt fra bunden.
Specialfremstillinger
Smedene skal lave et løfteåg som værktøj til at trække en båd. Som Morten siger: »Ofte laver vi tegninger på gulvet, fordi vi laver mange specialværktøjer.«
Fyraften
og Morten har købt kage og sodavand til alle. Nogle andre fredage kan han finde på at tænde op i grillen. Signe har sidste dag i praktik, og familien Brix skal på skiferie over påsken.
Dem har Dansk Metal også
hjulpet:
Et medlem er blevet usagligt opsagt, medlemmet modtog en godtgørelse på 70.500 kr.
Et medlem manglede at få udbetalt løn under sygdom. Virksomheden blev tilkendt at betale 65.000 kr. til medarbejderen.
Et medlem kom til skade, da medlemmet faldt ned i et hul under en rist, idet risten pludseligt vippede op. Medlemmet fik et kraftigt træk i skulderen, da han holdt sig selv fast. Der blev indgået forlig med betaling af 500.000 kroner som skattefri erhvervsevnetabserstatning til medlemmet.
»Bare fordi jeg var blevet syg, skulle mit arbejdsliv jo ikke slutte nu«
For 49-årige Søren Dietz tog livet en drejning i 2018. En tur hos lægen slog fast, at det var nyrerne, den var helt gal med. Søren har igennem Dansk Metal fået forsikring og hjælp.
Egentlig var det en influenza fra 2015, der satte gang i de senere udfordringerne med nyrerne i 2018. Efter et besøg hos lægen og en senere nyrebiopsi var konklusionen klar – Sørens immunforsvar var angrebet, og han skulle derfor på nedsat tid og i dialyse tre gange om ugen.
»Min arbejdsplads var meget forstående og hjalp med at finde en løsning, da jeg stod med behovet for at gå ned i tid. Det er de ikke alle steder, hører jeg, så det er jeg dem meget taknemmelig for. For jeg havde jo ikke lyst til at stoppe med at arbejde, bare fordi jeg var blevet syg«, fortæller Søren, der oprindeligt er uddannet lastvognsmekaniker og siden 2006 har arbejdet som produktionsmedarbejder på Siemens Gamesa i Aalborg.
Søren var indtil for kort tid siden medlem af en anden overenskomstbærende fagforening, men i forbindelse med den overenskomst, der lige er stemt om, havde Søren og en række af de andre kolleger en uoverensstemmelse med fælles-tillidsrepræsentanten om arbejdets karakter.
»Han ville ikke rigtig høre på os, så mig og en række andre kolleger valgte kollektivt at melde os ind i Dansk Metal, og det har jeg ikke et øjeblik fortrudt«, siger Søren.
Udbetaling for tabt erhvervsevne og kritisk sygdom
I forbindelse med overflytningen havde Søren et intromøde med Linda Sonne Svendsen fra Metal Aalborg. Linda undrede sig i første omgang over, at Søren ikke betalte fuldt kontingent, og derfra kom der gang i snakken om Sørens nuværende arbejdsliv. Søren gik egentlig og ventede på en melding fra egen læge i forholdet til at være syg nok til at modtage en erstatning for hans kritiske sygdom.
Men han havde trods flere henvendelser til egen læge ikke hørt noget retur. Her kom Linda ind i billedet, og her
godt en måned efter indmeldelse har Søren i kraft af sit medlemskab af Dansk Metal nu både modtaget 100.000 kroner for sin kritiske sygdom og 100.000 kroner for tab af sin erhvervsevne.
»Et beløb af en sådan størrelse er jo noget, der batter, selvom jeg selvfølgelig gerne var foruden anledningen til udbetalingen. Men det giver mere luft i hverdagen, og nu bliver sommerferien nok lidt ekstra god i år«, siger Søren. Han er netop ved at planlægge en sommerferie i Europa, for ud over at vælge destination og hotel, så slipper han ikke for de tre ugentlige gange i dialysen, så det skal feriedestinationen også kunne klare.
Sådan er
du
forsikret, hvis du ikke længere kan arbejde
Med en forsikring mod tab af erhvervsevne er man som medlem i Dansk Metal dækket, hvis man ikke længere kan arbejde. Der kan udbetales et skattefrit engangsbeløb, hvis man mister halvdelen af sin erhvervsevne, og en månedlig invalidepension, hvis man mister 2/3 af erhvervsevnen i alle erhverv. Udbetalingerne afhænger af, hvor meget erhvervsevnen er sat ned. Engangsbeløbet er som standard 100.000 kroner, hvis man mister mindst halvdelen af din erhvervsevne.
Kritisk Sygdom: I 2015 blev forsikringen forbedret, så medlemmer, der flere gange rammes af kritisk sygdom, kan få det skattefrie engangsbeløb på 100.000 kroner udbetalt mere end én gang. Betingelsen er dog, at man skal være ramt af en anden kritisk sygdom, som er dækket af forsikringen, og at der er gået mindst 6 måneder siden sidste udbetaling.
KILDE: INDUSTRIENS PENSION
Vil du hjælpe dine kolleger med at komme
på efter- og videreuddannelse?
Læs mere om, hvordan du bliver uddannelsesrepræsentant ved at scanne QR-koden med din telefon.
1
2
Hvilket år fjerede Dansk Metal 125-års jubilæum, og der var landsdækkende lærerlockout?
A: 2011
B: 2012
C: 2013
5
Hvilket år åbnede den første IKEA i Danmark og samme år landede det første menneske på månen?
A: 1968
B: 1969
C: 1970
Hvilket år blev Dansk Karetmager- og Karosseribyggerforbund tilsluttet Dansk Metal og den første laserprinter introduceres af IBM?
Hvilket år blev Claus Jensen valgt som forbundsformand i Dansk Metal og Curiosity-roveren landede på Mars?
A: 2008 B: 2010
C: 2012
7
Tag quizzen og se, om du er klogere end din kollega. De rigtige svar finder du på højkant her på siden.
Hvor mange rigtige fik du?
Send dit resultat til: redaktionen@danskmetal.dk og skriv »Quiz« i emnefeltet.
Send dit svar senest fredag den 27. juni 2025. Så deltager du i konkurrencen om lækre bolcher fra Dansk Metal til dig og kollegerne.
Vi trækker lod blandt alle besvarelser, og vinderen får direkte besked.
God fornøjelse!
4
Hvilket år vandt Danmark EM-guld i fodbold, og Nirvana spillede på Roskilde Festival?
A: 1990 B: 1992 C: 1994
Hvilket år blev OK25 overenskomsten stemt hjem af medlemmerne og Danmarks herrelandshold vandt VM-guld i håndbold? Gæt året:
A: 2021 B: 2023
C: 2025
6
Hvilket år vandt Danmarks kvindelandshold, de » jernhårde ladies«, VM-guld i håndbold, og Tony Blair blev valgt som Storbritanniens premierminister?
A: 1994
B: 1995
VI HAR BRUG FOR FLERE, DER PASSER PÅ KOLLEGAERNES ARBEJDSMILJØ
Er det dig?
Med OK25 får alle arbejdsmiljørepræsentanter, der er medlem af et af CO-industris forbund, nu et vederlag på 9.000 kroner om året. Det gør de blandt andet, fordi det aldrig har været vigtigere med repræsentanter som sikrer kollegaernes trivsel, tryghed og sikkerhed ude på arbejdspladserne.
Bliv AMR og gør en forskel Læs mere om AMR-rollen ved at scanne QR-koden med din telefon.