Sådan bliver du fundet på LinkedIn NYHED
Nye regler giver flere unge mulighed for arbejde i industrien
(Radio)aktivitet på Risø:
PATRICK OG KOLLEGERNE HOLDER STYR PÅ DANMARKS
RADIOAKTIVE AFFALD
Patrick Ask Vedsmand Jakobsen, Håndværker, Dansk Dekommissionering
DIN ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT ER GULD VÆRD!
✓ De skaber et sundt og sikkert arbejdsmiljø for alle.
✓ De er din stemme, når du har spørgsmål eller bekymringer.
Med OK25 får alle DanskMetalsarbejds miljørepræsentanteret vederlagpå9.000kr. om året.
✓ De løser problemer i samarbejde med ledelsen, før de vokser.
✓ De sikrer, at du har indflydelse på, hvordan arbejdet tilrettelægges.
Vil du være AMR? Kontakt din lokalafdeling og høre mere. Scan QR-koden og find kontaktoplysninger.
ATOMKRAFT – EN NY TEKNOLOGI, VI IKKE HAR RÅD TIL AT AFVISE
AF FORBUNDSFORMAND CLAUS
JENSEN
Vi danskere har før vist, at vi kan ændre kurs, når virkeligheden kræver det. Efter oliekriserne i 70’erne skabte vi vindmølleeventyret, udrullede fjernvarme og blev mindre afhængige af Mellemøstens olie. Det gjorde os grønnere, rigere og gav tusindvis af gode arbejdspladser.
Nu står vi igen ved et vendepunkt. Europas energibehov vokser eksplosivt – nye datacentre, elektrificering af industrien, grøn transport og opvarmning kræver strøm døgnet rundt. Sol og vind er afgørende, men vi har brug for en stabil backup, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. Hvis vi ikke sikrer den stabile del af energiforsyningen, risikerer vi, at vores grønne omstilling bremser op.
Her kommer den nye generation af atomkraft ind i billedet. Jeg taler ikke om de gamle værker, som mange forbinder med store risici og uoverskueligt affald. Jeg taler om små modulære reaktorer (SMR), som bygger på helt nye sikkerhedssystemer og designs, der automatisk lukker ned ved fejl, og som minimerer affaldsmængden markant. De kan placeres tæt på forbrugerne, levere CO₂-fri strøm stabilt året rundt og sikre, at vi ikke skal importere kul eller olie, når vejret ikke spiller med.
Her i magasinet kan du også læse om håndteringen af det gamle atomaffald fra Risø. Det er vigtigt
at skelne: Den teknologi, vi taler om i dag, er noget helt andet end dengang. Udviklingen er gået så langt, at risikoen er reduceret til et helt andet niveau – og teknologien er allerede på vej ind i mange europæiske lande.
Det danske forbud mod atomkraft fra 1985 betyder, at vi i dag står uden for den udvikling, mens danske forskere og virksomheder som fx Saltfoss Energy arbejder med løsninger, der kan blive et nyt eksporteventyr. Skal vi herhjemme virkelig sige nej til en teknologi, der både er klimavenlig, sikker og kan skabe tusindvis af faglærte job?
Det er vigtigt at understrege, at havvind fortsat skal spille en afgørende rolle. Havvind er en dansk styrkeposition. Frem mod 2033 skal vi som minimum have fordoblet den strøm, som havvindmøllerne giver os, og det kræver flere møller.
Men vi har samtidigt brug for modet til at udfordre gamle dogmer. Den grønne omstilling kræver, at vi bruger hele værktøjskassen. Atomkraft kan blive et vigtigt supplement til vind, sol og Power-to-X – og sikre, at vi kan holde hjulene i gang i industrien, varme vores boliger og holde elbilerne kørende, også når stille sommerdage sætter ind.
Atomkraft? Ja tak – men på den nye, sikre måde.
HVER 2. DANSKER HAR FEJL PÅ LØNSEDLEN*
Vi sørger for, at du ikke er én af dem.
Få et LønTjek – så tjekker vi, om alt er, som det skal være.
Eksempler:
• Et LønTjek for et nyudlært medlem viste fejl på alle lønsedler i læretiden. Fejl på pension, fritvalg og satser. Det løb op i 124.000 kr., som medlemmet har fået udbetalt.
• Et medlem fik tjekket sine lønsedler, og det viste sig, at der gennem flere år havde været fejl i lønberegningen. Og det gjaldt ikke kun for medlemmet – men også for hans 74 kolleger. Det endte med at de tilsammen fik 800.000 kr. udbetalt til deres pensionsopsparinger.
*Ifølge en undersøgelse fra Epinion lavet for Fagbevægelsens Hovedorganisation, 2022.
Scan QR-koden og bestil et LønTjek
Lønsedlen er altid
hånden med Danløn app'en
18
Fejejob i industrien
Nye regler åbner dørene til industrien for de 13-17-årige. 14-årige Benjamin er i fuld gang hos Nørgård Teknik.
26
Ro i maven
Per Stentoft Nielsen fik en god nyhed i Metal A-kasse: 3 måneder med højere dagpengesats – det giver ro i maven.
29
LinkedIn-guide
Din guide til at stå stærkt på LinkedIn. Søg – og bliv fundet af arbejdsgivere på platformen.
30
Stærkt TR-arbejde Forsvarets civile håndværkere får nu mere i løn efter en 8 år lang lønkamp.
34
Tillidsmand på fuld tid
Klejnsmed Christian Dyring bruger al sin arbejdstid på at varetage sine 200 kollegers interesser hos Johnson Controls.
Metalmagasinet
Dansk Metal
Molestien 7 2450 København SV Tlf.: 3363 2000 danskmetal.dk/metalmagasinet
Levering Henvendelser om levering af Metalmagasinet: Nina Renee Berentzen på tlf. 3363 2238 eller kommunikation@danskmetal.dk
Oplag 103.697
Magasinet udkommer 4 gange årligt
Udkommer næste gang 2. december 2025
Ansv. chefredaktør Lea Pagh lepa@danskmetal.dk
Layout Kaufmann Creative A/S mail@henrikkaufmann.dk
Tryk
Stibo Tryk
ISSN 2794-8366 (Metal) ISSN 2794-8374 (Metal online)
Redaktionen
Sandra HolmgaardRedaktør saho@danskmetal.dk
Nina Renee Berentzen Kommunikation og nibe@danskmetal.dkadministration
Stine Rasmussen Fotojournalist stra@danskmetal.dk
Marie Sofie Albrektsen Kommunikationskonsulent mars@danskmetal.dk
Hvad sker der med atomaffald? Dansk Dekommissionering håndterer som de eneste i landet radioaktivt affald. Det kræver planlægning i alle detaljer, så der er styr på sikkerheden.
ARBEJDSTILSYNET KAN NU
BRUGE DINE FOTOS OG VIDEOER SOM DOKUMENTATION
En ændring i arbejdsmiljøloven, der trådte i kraft 1. juli 2025, betyder, at Arbejdstilsynet nu kan inkludere fx dokumentation som foto og video, som tilsynet ikke selv har taget, i klager over arbejdsmiljøet.
Tidligere har Arbejdstilsynet afvist al dokumentation, som de ikke selv har taget. Det er sket med henvisning til en særlig tavshedspligt, der har sikret, at Arbejdstilsynet aldrig kan oplyse arbejdsgiver eller andre om, at en klage er modtaget eller klagerens identitet.
Ændringen betyder, at man skal give Arbejdstilsynet samtykke til at ophæve tavshedspligten, hvis tilsynet skal anvende fx videoer og fotos, som klager har sendt til Arbejdstilsynet. Det vil fortsat være muligt at klage fortroligt og bevare sin anonymitet, hvis man ønsker det, men altså uden at ens egen dokumentation kan indgå i sagsbehandlingen.
Hvis man opgiver sin anonymitet, skal man være indstillet på at Arbejdstilsynet kan oplyse arbejdsgiver om hvem der har klaget og over hvad.
OPLEV LEIF SYLVESTER PÅ ARBEJDERMUSEET
I 5 årtier har Leif Sylvester vist sin kærlighed til det frie liv og sin sociale indignation gennem malerier, skulpturer, film, lyrik, musik og gadegøgl. På Arbejdermuseet kan du fra den 27. september 2025 til 2. august 2026 opleve en omfattende udstilling af hele hans livsværk: Leif Sylvester –Friheden flyver.
Som medlem af Dansk Metal har du og en gæst gratis adgang til museet. Børn under 18 år er gratis.
EKSTRA STOR PULJE PENGE TIL ERHVERVSUDDANNELSERNE
En politisk aftale fra 2025 sikrer, at der bliver tilført cirka en halv milliard kroner årligt til erhvervsuddannelser. Det er en vigtig sejr for elever, undervisere og virksomheder. Aftalen sikrer, at cirka 300 millioner kroner gives uden bindinger til skolerne, men med en ny forpligtelse: Bestyrelserne skal tage et klart ansvar for, at pengene bruges til kvalitetsforbedringer. Et andet vigtigt punkt i aftalen er styrket efteruddannelse til faglærerne – på den måde kan vi sikre, at undervisningen følger trit med den teknologiske udvikling.
86%
af tillidsrepræsentanterne vurderer, at nedsat arbejdstid vil have en gavnlig betydning for om kollegerne bliver på arbejdsmarkedet indtil pensionsalderen. Det viser en rundspørge blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter (471 har svaret på undersøgelsen).
FÅ JURIDISK HJÆLP, HVIS DU ELLER ET FAMILIEMEDLEM HAR VÆRET UDE FOR EN TRAFIKULYKKE
Én af de medlemsfordele som måske er mindre kendt blandt medlemmerne, er muligheden for at få juridisk hjælp til at søge erstatning, hvis du – eller et familiemedlem – kommer til skade ved en trafikulykke i fritiden.
Du skal blot svare på et par spørgsmål om ulykken på danskmetal.dk/trafikulykke – så bliver du ringet op af en jurist fra advokatfirmaet Lind, som rådgiver og hjælper dig helt uden beregning.
KOM GRATIS TIL ISHOCKEY
Som medlem af Dansk Metal får du og en gæst gratis adgang til alle grundspil- og slutkampe i Metal Ligaen. Billetter skal du bestille på klubbernes egne hjemmesider. Du skal oprette dig og indtaste dit medlemsnummer, som du finder i PlusKort-appen.
Vi ses på tribunerne!
Claus Jensen besøgte sammen med klima-, energiog forsyningsminister Lars Aagaard de to drone-virksomheder Thunderstrike Aviation og Upteko for at få et indblik i fremtidens droneteknologi. I Danmark har vi ekspertisen og arbejdskraften til at udvikle teknologier, der kan beskytte kritisk infrastruktur, spille en nøglerolle i opsætningen og vedligeholdelsen af havvindmøller og styrke vores forsvar.
GENERALFORSAMLINGER OG MEDLEMSMØDER
METAL BJERRINGBRO SILKEBORG
afholder medlemsmøde onsdag den 22. oktober 2025, kl. 16.30-20.00 hos Grundfos A/S, Poul Due Jensens Vej 13 –øst 1, 8850 Bjerringbro.
METAL HORSENS
afholder generalforsamling tirsdag den 28. oktober 2025, kl. 18.00 på VIA University College, Campus Horsens, Banegårdsgade 2, 8700 Horsens. Mødet indledes med spisning kl. 18.00. Tilmelding i afdelingen.
METAL LUFTFART – Branchegruppen for faglærte afholder medlemsmøde mandag den 20. oktober 2025, kl. 16.00 hos 3F-Kastrup på Saltværksvej 68, 2770 Kastrup.
METAL ODENSE
afholder medlemsmøde torsdag den 6. november 2025, kl. 17.00 på Mødefabrikken, Odin Havnepark, Lumbyvej 17 F, 5000 Odense C.
METAL VENDSYSSEL
afholder medlemsmøde tirsdag den 28. oktober 2025, kl. 18.30 i Østervrå Hallen, Bredgade 6, 9750 Østervrå. Der vil være spisning fra kl. 17.45. Tilmelding i lokalafdelingen senest mandag den 20. oktober 2025.
Midt på Risø-halvøen ligger Dansk Dekommissionering –det eneste sted i Danmark, som håndterer radioaktivt affald. Her har de en klar mission: at nedrive den gamle atomstation og sikre, at alt dansk radioaktivt affald opbevares forsvarligt. Intet bliver overladt til tilfældighederne, og sikkerhed og ansvar vejer tungere end tempo.
»Vi har ikke travlt – vi har ansvar«
Her er hvad der er tilbage af reaktor 3. Nedrivningen forventes at være afsluttet om 5 år i 2030. Torben Egelund og hans kolleger skærer sig langsomt igennem lagene. Hvert snit er planlagt og udført med respekt for materiale og sikkerhed.
FAKTA
Dosimetre – en del af arbejdstøjet
Alle medarbejdere bærer dosimetre, der måler hvor meget stråling de bliver udsat for, mens de er på arbejde – og det er ikke meget. I 2024 blev medarbejderne i gennemsnit udsat for 0,04 mSv. Det svarer til den stråling, man ville få på en flyvetur til New York eller under et halvt røntgenbillede. Den højeste dosis registeret var 0,7 mSv, hvilket stadig er ca. 8,5 gange lavere end grænseværdien på 6 mSv.
På Risø nær Roskilde står et stykke Danmarkshistorie. Siden slutningen af 1950’erne har der været atomkraftreaktorer på Atomstation Risø. Her forskede man i kernekraft, og reaktorerne lukkede ned kort efter Danmarks beslutning om ikke at satse på atomkraft som energikilde. I starten af årtusindeskiftet besluttede man at anlæggene skulle pilles ned – og det skal ske på en sikker måde, så Risø i fremtiden kan bruges uden restriktioner eller bekymringer for stråling. Det er en opgave, som Dansk Dekommissionering er sat i verden for at løse.
Bygget til at holde evigt Atomstationen blev bygget på en måde, hvor der ikke var tanker på en eventuel nedtagning, den skulle med andre ord holde for evigt. Derfor er det en svær og årelang opgave at rive den ned. Hver eneste opgave – lige fra at save i en reaktordel til at flyt-
te en dunk med væske – er planlagt, testet og godkendt i detaljer. Intet er overladt til tilfældighederne. Derfor kan der også hurtigt gå 9 måneders planlægning forud for en opgave, det tager 20 minutter at løse inde i en reaktor.
»Det er lidt som en dans – bare med et dosimeter og beskyttelsesdragter på. Vi ved præcis, hvem der går ind hvornår, hvem der tager over efter et bestemt antal minutter, og hvem der hjælper med at tage dragten af,« fortæller tillidsrepræsentant Thomas Nielsen.
Opfinder selv løsningerne
Maskinarbejder Morten Kim Lisbjerg Bigand og hans kolleger bygger selv deres værktøj. Når de fx skal støvsuge radioaktivt støv væk fra én af de såkaldte »hot cells« skal de igennem en mur på 2 meters tykkelse – og det kræver et specialbygget 6 meter langt støvsugerrør at komme derind.
»Nogle gange er det en kompleks, fjernstyret robotløsning. Andre gange er det et søm med gaffatape. Det handler om at tænke kreativt, når vi laver vores værktøj. Vi laver prototyper, tester dem, justerer – og så bruger vi dem én gang,« fortæller Morten.
FAKTA
Opbevaring af radioaktive materialer
På lageret er der blandt andet opbevaret gamle ure med selvlysende visere, måleudstyr fra asfaltarbejde, røgalarmer fra 80’erne og grønlandsk klippe, som man for 50 år siden forsøgte at udvinde uran ud fra. Nutidigt radioaktivt affald kommer primært fra hospitaler, laboratorier og industri. Dansk Dekommissionering har til opgave at håndtere og opbevare alt radioaktivt affald frem til senest 2073, hvor der skal stå et permanent slutdepot klar. Et depot, som skal ligge op til 200 meter under jorden og kunne holde i 100.000 år.
» Det handler om at tænke kreativt, når vi laver værktøj. Nogle gange er det en fjernstyret robotløsning.
Andre gange er det et søm med gaffatape. «
MORTEN LISBJHERG BIGAND
Gamle røgalarmer skal skilles ad og det radioaktive materiale skal sorteres fra og gemmes på lager.
Morten Kim Lisbjerg Bigand
FAKTA
Tid, afstand, afskærmning
Den læresætning lærer man hurtigt ude hos Dansk Dekommissionering. Det er helt simpelt sagt de metoder, som man kan bruge i håndteringen af radioaktivt materiale.
Tid: Radioaktive materialer stråler mindre over tid – og jo mindre tid personer skal bruge på at håndtere materialet, jo mindre doser/ stråling udsættes de for.
Afstand: Jo længere du flytter dig fra radioaktivt materiale, jo mindre stråling rammer dig. Derfor bruger man tit fjernstyret værktøj til at håndtere affaldet.
Afskærmning: Radioaktive materialer kan pakkes ind i beton og stål, og de ansatte får dragter på. Afskærmningen mindsker strålingen.
Patrick Ask Vedsmand Jakobsen skærer i en metaldør. Først med flammeskæring, men fordi det frigav for mange radioaktive partikler, er han nu skiftet til en stor klinge.
Når først værktøjet har været brugt, er det nemlig meget ofte for radioaktivt til at kunne bruges igen.
Håndterer alt fra røgalarmer til reaktordele
Demonteringen af den sidste reaktor giver en masse radioaktivt affald – alt fra malingen på væggen til beton omkring reaktoren er blevet radioaktivt over tid. Det affald skal håndteres, sorteres og lagres. Men derudover producerer vi som samfund hver dag også nyt radioaktivt affald, som bliver håndteret på Risø. Det kommer typisk fra hospitaler, laboratorier, genbrugsstationer og industri.
»Det lyder måske farligt, men det er det ikke, når man gør det rigtigt. Vi måler alt, registrerer alt og følger faste procedurer. Det er ikke noget, vi tager let på,« understreger Monica Wied Madsen, som er arbejdsmiljørepræsentant.
Alt affald, uanset hvor det kommer fra, pakkes forsvarligt og sendes enten til forbrænding, til opbevaring eller videre til håndteringshallen, hvor det bliver skilt ad. Alt, der ikke kan brændes eller renses, bliver opbevaret i lagre – og her skal det være indtil senest år 2073, hvor et slutdepot skal stå klar.
»Det er Tetris med affald«
»Det er lidt som Tetris – affaldet skal pakkes smart og fylde mindst muligt. Men det er en tidskrævende opgave. Når man, som jeg, kommer fra en privat virksomhed, hvor der skal produceres mest muligt på kortest tid, så skulle man vænne sig til, at her handler det om at bruge den tid, det tager,« siger arbejdsmiljørepræsentant Patrick Ask Vedsmand Jakobsen, der arbejder i håndteringshallen, hvor man blandt andet sorterer det radioaktive affald fra ikke-radioaktivt affald.
Hos Dansk Dekommissionering har man ikke travlt –man har ansvar. Og samarbejdet er alfa omega. Både fordi arbejdsplaner, proces og sikkerhed er fælles, men det er også
samarbejdet mellem fortidens og fremtidens kolleger. Dem, der startede nedrivningen for 20 år siden, og de fremtidige kolleger, som skal sørge for at opbevare affaldet frem mod senest år 2073 og 100.000 år derefter.
Store støvsugere sørger for at opfange radioaktive partikler fra luften, så de ikke spreder sig.
Monica Wied Madsen, håndværker og AMR, tager imod radioaktivt affald fra hele det danske samfund.
KOM GRATIS TIL ISHOCKEY
SOM MEDLEM AF DANSK METAL FÅR DU OG EN GÆST
GRATIS ADGANG TIL ALLE GRUNDSPIL – OG SLUTKAMPE I METAL LIGAEN.
VI SES PÅ TRIBUNERNE!
Scan QR-koden og læs mere om dine fordele
Navn
Karen Louise Lausen Leth
Alder
25 år
Uddannelse
Rustfast klejnsmed
Læreplads
Dinex, Middelfart
Skole
Hansenberg, Kolding
Svendestykket er et bonsai træ i stål og kobber
Hvad har du lavet til svendeprøven?
»Jeg har lavet et bonsai træ, hvor stammen og potten er lavet under selve svendeprøven, mens kobberdelene – krone, accentkant og fødder – er lavet uden for de 51 timer. Stammen består af 11 svejsede stålsektioner, potten er kantbukket, og kronen er kobberblade, der er klippet, mønstret og loddet fast.«
Hvordan arbejdede du med designet?
»Processen bestod af cirka 20 håndskitser, modeller i Fimo-ler og 3D-modellering på pc’en. Projektet var et kompromis mellem det design, jeg gerne ville have, og den tid, jeg havde til rådighed. Det var især formen på stammen, som tog tid at designe. Da jeg fik låst mig fast på et design, eksperimenterede jeg med forskellige måder at lave stammen på – den har en ret kompleks form. Jeg eksperimenterede blandt andet med hydro-forming, men endte med at designe og 3D-printe 48 presseværktøjer, som jeg brugte til at forme stammen med. Stammen er lavet af 0,8 mm stålplader for at kunne presse metallet ud i de former, jeg ville have. Men det efterlader kun lidt materiale at slibe i efter svejsning – og fordi det hele var så småt, kunne jeg ikke komme ind med en vinkelsliber, så jeg måtte bruge en dremel i stedet. Der gik mange timer i sliberummet, så jeg blev presset på tiden.«
Hvordan gik det til svendeprøven?
»Det gik rigtig godt. Det var fedt at se en idé, jeg var nervøs for, om kunne lykkes, blive til virkelighed – jeg er meget stolt af mit projekt.«
SVENDE PRØVE
Nyt om arbejdsmiljø
Av min skulder
Det er tit de såkaldte Askepotfibre, der er problemet, når værkstedsarbejde udvikler sig til skader i nakke, skuldre og arme. Askepotfibre er den populære betegnelse for de fibre i en muskel, som »står tidligt op, sent i seng og slider hele dagen«. Det betyder, at det er de samme muskelfibre i fx underarm og skulder, som konstant er på arbejde. Hvis fibrene ikke får pauser i løbet af en arbejdsdag, kan de blive overbelastede og ødelagte. Derfor: Husk at holde pauser og skift mellem arbejdsopgaver.
KILDE: VIDENCENTER FOR ARBEJDSMILJØ
De 10
VEJLEDNING
Høj, højere, høreapparat
Er du bange for at larmen på din arbejdsplads ødelægger din hørelse? Så kan du få en indikation på støjniveauet med app’en Noise Exposure, der er lavet af den svenske miljøstyrelse. Du bruger app’en ved at stå, hvor du plejer, og herfra holde telefonen med mikrofonen vendt mod stø jen. Hvis det stø jer mere end 85 decibel, har din arbejdsgiver pligt til at sørge for selv at få målt støjen og bringe støjniveau et ned.
lim-bud
1. Brug så få lime som muligt
2. Brug altid de mindst farlige lime, dvs. med så lav MAL-kode som muligt
3. Sørg for effektiv instruktion i brugen af lim og i brugen af sikkerhedsforanstaltninger
4. Brug om muligt lim uden isocyanater
5. Brug om muligt ikke tokomponentlime
6. Brug ikke lim i sprayform
Brug ventilation og personlige værnemidler i overensstemmelse med MAL-kode og sikkerhedsdatablad og den kemiske risikovurdering
8. Sørg for sikker opbevaring
Sørg for sikker bortskaffelse
10. Gå forrest med en sikker adfærd for at styrke den gode sikkerhedskultur.
KILDE: BFA INDUSTRI
TEKST SANDRA MAWANI HOLMGAARD
5 hurtige om 11-timers reglen
1. 11-timers reglen betyder, at du som minimum skal have 11 timers sammenhængende hvile inden for hver periode på 24 timer.
2. Kun ved helt særlige opgaver kan hvileperioden sættes ned til 8 timer eller udskydes. Hvis en hvileperiode bliver nedsat eller udskudt, skal du have den manglende hvileperiode kompenseret så snart opgaven er færdig.
3. Normal transport til og fra dit faste arbejdssted er en del af din hvileperiode. Men hvis du skal møde et andet sted end dit faste arbejdssted – eller er ansat, så du skal køre ud til arbejdsstederne fra dit eget hjem – er transporten arbejdstid og dermed ikke en del af din sammenhængende hvileperiode.
4. 11-timers reglen gælder også, hvis du er på tilkaldevagt. Hvis du er på arbejdsstedet under din rådighedsvagt, er det ikke hviletid. Hvis du er på rådighedsvagt hjemmefra, kan det være en del af den daglige hvileperiode.
5. Alle overtrædelser af 11-timers reglen skal registreres. Det er din arbejdsgivers ansvar. Oplysningerne skal bruges til at dokumentere afvigelserne over for Arbejdstilsynet og være til rådighed for arbejdsmiljøorganisationen på arbejdspladsen.
I 2024 blev der anmeldt i alt
47.955
arbejdsulykker i Danmark.
Den danske ordning med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater nedlagt
pr. 1. juli 2025
Den danske ordning med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater nedlagt pr. 1. juli 2025
Fra den 1. juli 2025 skelner Arbejdstilsynet ikke længere mellem virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat og virksomheder uden, når der føres tilsyn. Arbejdstilsynet kan, ligesom på andre danske og udenlandske virksomheder, komme på tilsyn, og de virksomheder, der er arbejdsmiljøcertificeret, indgår i Arbejdstilsynets risikomodel for udtag af virksomheder til tilsyn. Dette er en ændring fra tidligere, hvor Arbejdstilsynet alene fører tilsyn med arbejdsmiljøcertificerede virksomheder, når der er en særlig anledning til det.
Fra d. 1. juli 2025 skelner Arbejdstilsynet ikke længere mellem virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat og virksomheder uden, når der føres tilsyn. Arbejdstilsynet kan, ligesom på andre danske og udenlandske virksomheder, komme på tilsyn, og de virksomheder, der er arbejdsmiljøcertificeret, indgår i Arbejdstilsynets risikomodel for udtag af virksomheder til tilsyn. Dette er en ændring fra i dag, hvor Arbejdstilsynet alene fører tilsyn med arbejdsmiljøcertificerede virksomheder, når der er en særlig an-
ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT
Sådan bliver du valgt
• Der skal vælges en arbejdsmiljørepræsentant (AMR), hvis I er 10 eller flere ansatte på din arbejdsplads.
• AMR skal vælges af kollegerne – alle kan stille op, så længe de arbejder over 10 timer ugentligt, ikke er arbejdsledere eller lærlinge.
• Man er valgt, når man har fået flertallet af stemmerne.
• Man skal holde nyt valg efter 2 år.
• Arbejdsgiveren må ikke påvirke valget. Hvis vedkommende gør, er det en fagretlig sag. Kontakt din lokalafdeling.
NYHED
Benjamin på 14 år fejer sig ind i industrien
ARBEJDS MILJØ
Benjamin får ca. 1.000 kr. udbetalt om måneden. Pengene bruger han på opsparing, spil og tøj. »Det er fedt at tjene sine egne penge.«
Fritidsjobbet hos Nørgaard Teknik har givet Benjamin smag for et job som faglært. Men stramme regler har indtil nu spændt ben for at flere unge kan få en fod indenfor
Hos Nørgaard Teknik i Auning møder
14-årige Benjamin Bytoft Laursen ind på job efter skole et par gange om ugen. Her sørger han for at feje, vaske gulv og tømme skraldespande. Et job, han er meget glad for.
»Jeg har tit været med min far på arbejde hernede, og jeg synes, det er fedt at se, hvad der bliver arbejdet med. Jeg kunne godt tænke mig at blive industritekniker eller smed, når jeg er færdig med skolen,« fortæller Benjamin.
Nye regler på vej
Den 1. januar i år blev reglerne for unges arbejde lempet, så unge som Benjamin vil kunne tage et fritidsjob på fx industrivirksomheder. Og der kommer flere forenklinger af reglerne i efteråret 2025, hvor Arbejdstilsynet laver en større gennemgang af reglerne. Listen over farlige maskiner, som unge ikke må arbejde med, vil blandt andet blive moderniseret og tage højde for den teknologiske udvikling.
Står klar med åbne arme
Rasmus Reimers Nørgaard er direktør i Nørgaard Teknik og han ville hellere end gerne ansætte flere fritidsjobbere end de 2, han har ansat lige nu. Men han har ikke arbejde til flere, så længe reglerne er som de er i dag. Det er trods alt begrænset, hvor meget støvsugning og rengøring, der skal ordnes.
»Vi har masser af småopgaver, som de unge ville kunne løse hos os. Det kunne fx være noget af det skærende arbejde – vi skærer mange gevind ud af plader med robotarme - eller mindre slibeopgaver,« siger Rasmus.
Og derfor håber han, at blandt andet reglerne for hvilke maskiner, de unge må arbejde med, bliver lempet. »Hvis man har været ude at snuse til branchen og fagene, så er det også nemmere at vide, om det er fag, man har lyst til. Men det kræver, at man rent fak-
tisk får lov til at lave andre opgaver end rengøring og oprydning,« siger Rasmus.
Vil gerne sælge faget
René Sørensen har arbejdet som smed hos Nørgaard Teknik i mere end 20 år og har haft glæden af mange unge fritidsjobbere og praktikelever gennem årene.
»Det er godt at have unge mennesker gående her – det er jo også dem, der skal tage over efter os,« siger han.
René er helt med på at reglerne er med til at beskytte de unge fritidsjobbere, så de ikke kommer til skade eller bliver syge, når de er på arbejde.
»Men det er svært at sælge faget, når de mest bare kan stå og kigge på, hvad vi andre går og laver. Det vil være godt, hvis man kunne give dem nogle småopgaver, som både er til gavn for os, men mest for dem, så de kan få en større indsigt i, hvad det egentlig vil sige at have et job som smed eller industritekniker.«
René Sørensen, Benjamin Bytoft Laursen og Rasmus Reimers Nørgaard, Nørgaard Teknik.
5 råd: Sådan kan det blive win-win at have fritidsjobbere ansat
01
Udpeg en mentor
Udpeg en mentor, som den unge kan gå til med spørgsmål, og som giver introduktion til de enkelte arbejdsopgaver og sikrer, at den unge arbejder sikkert.
02
Hav en plan for den første tid
Husk at jeres arbejdsplads er fritidsjobberens første møde med en arbejdsplads. Sørg for, at der er nogen, der tager godt imod den unge, laver rundvisning og introducerer til virksomheden. Lav gerne en liste med opgaver, som skal løses – det kan være i form af en tjekliste.
03
Grundig instruktion
De unge skal have en grundig instruktion til de enkelte arbejdsopgaver og hvordan de udføres, så de unge ikke kommer til skade eller bliver syge. Husk, at unge sjældent har tilstrækkelig indsigt i arbejdet til at vurdere hvad der kan være farligt, end erfarne voksne.
04
Hold øje med de unge
Når de unge arbejder, er det vigtigt, at der bliver holdt øje med dem og deres arbejdsmiljø, og de unge må aldrig arbejde alene. Hvis de unge fx glemmer sine sikkerhedssko, er det vigtigt at få talt om, hvorfor værnemidlerne er vigtige.
Nye lempede regler for de unges arbejdsopgaver åbner dørene for flere unge ansatte i industrien. Her får du 5 gode råd om at have unge kolleger, så det bliver en fordel for alle.
Kort om de nye regler for unges fritidsjob
Fra 1. januar 2025 er det blevet lettere at ansætte unge i fritidsjob – især på værksteder og i produktionsmiljøer. De nye regler giver større frihed til at bruge din sunde fornuft, så længe arbejdet for de unge udføres sikkert og forsvarligt.
Et godt eksempel er fejedrenge og fejepiger, som nu kan arbejde i nærheden af farlige maskiner, forudsat at maskinerne er afskærmet, slukkede eller på anden vis sikrede. Her er nogle måder, I kan sikre, at arbejdet udføres forsvarligt:
• Instruktion: Sørg for, at den unge får en grundig instruktion i opgaven og ved, hvordan man arbejder sikkert omkring maskiner.
• Tydelig afmærkning: Marker fx arbejdsområder med gul tape for at vise hvor den unge ikke må gå, og sørg for, at en erfaren medarbejder holder opsyn. Maskinen skal selvfølgelig være slukket og ikke kunne gå i gang ved en fejl.
Der kommer flere forenklinger af reglerne i efteråret 2025, hvor Arbejdstilsynet laver en større gennemgang af reglerne. Samlet set vil ændringerne betyde yderligere lempelser, så endnu flere unge vil kunne få et fritidsjob fx i industrien.
Forbundssekretær
Det er afgørende, at vi giver unge bedre muligheder for at få et fritidsjob i industrien
Derfor er det aldeles positivt, at regeringen har tilpasset arbejdsmiljøreglerne for unge fritidsjobbere. De første lempelser blev indført ved årsskiftet, og det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. At fritidsjobbere nu må mere på arbejdspladsen, er noget, vi i Dansk Metal sammen med Dansk Industri har arbejdet målrettet for de sidste par år. Mange industrivirksomheder var nemlig stort set stoppet med at ansætte fritidsjobbere, blandt andet fordi der tidligere var en del restriktioner for, hvad de unge måtte foretage sig på virksomhederne.
Vær det gode eksempel
Ledelsen, arbejdsmiljørepræsentanterne, mentoren og de voksne kolleger er i fællesskab rollemodeller for de unge. Både i forhold til arbejdet, det sociale på arbejdspladsen og arbejdsmiljøet. Vær stolt af at være rollemodel og giv de gode vaner videre.
Vi skal give unge chancen for at opleve arbejdslivet og opdage deres potentiale. Samtidig har vi brug for, at flere går den faglærte vej, og et fritidsjob er en god vej til at få et godt indtryk af, hvad det vil sige at blive faglært.
Et fritidsjob er med til at lære vores unge hvad de faktisk kan med deres hænder og hoved, om forpligtelser og ansvar –og give dem den glæde, det er at tjene sine egne penge. Fordelene er altså ikke til at tage fejl af.
Dan Mikkelsen
i Miljø- og Arbejdsskadesekretariatet Dansk Metal
BRUG HELE DIT MEDLEMSKAB
Som medlem af Dansk Metal har du adgang til en række stærke fordele og services.
Husk at bruge dem!
HUSK AT:
✓ Få tjekket dine lønsedler og se, om du får det, du har krav på
✓ Find dit næste job via Metal Jobportal – kun for medlemmer
✓ Få hjælp til at finde den rette efteruddannelse
✓ Få gennemgået din ansættelseskontrakt for fejl og mangler
✓ Lej en bolig i København – til dig selv eller dine børn
✓ Spar penge med medlemsrabat på dine forsikringer.
Jeg slog mit ben til arbejdets sommerfest. Er det en arbejdsskade?
SVAR: Jeg vil anbefale dig at kontakte din lokalafdeling for råd og vejledning i din konkrete sag. Der er flere faktorer der afgør, om din skade er en arbejdsskade eller ej. Men generelt kan jeg sige, at en ulykke under et socialt arrangement på arbejdspladsen kan være en arbejdsskade, hvis festen er en officiel personalefest, der er arrangeret og betalt af arbejdsgiveren. Derudover skal skaden være sket som følge af en naturlig aktivitet under festen, for eksempel at der bliver danset.
Hvis man kommer til skade under en fest på arbejdet, er det vigtigt, at man fortæller det til sin arbejdsgiver, der er forpligtet til at melde det som en arbejdsskade, hvis man er syg dagen efter skaden eller hvis man har erstatningsberettigede følger, fx medicin eller fysioterapeut.
Dan Mikkelsen
Forbundssekretær i Miljø- og Arbejdsskadesekretariatet
Dansk Metal
Jeg er brændt fast i opgaverne, så jeg vil gerne have et nyt job. Hvad foreslår I?
SVAR: Jeg vil anbefale dig at tjekke vores nye jobportal – du finder den ved at logge ind på din medlemsprofil på danskmetal.dk. Her kan du både se og søge job fra alle danske hjemmesider og jobdatabaser, og du vil også kunne se jobs, der ikke er slået op andre steder.
Hvis du opretter dit CV i Metal Jobportal, så kan Dansk Metal hjælpe med at matche dig med en ny arbejdsgiver.
Dansk Metal Jobportal giver dig et klart overblik over både job inden for Metals fagområder og det øvrige arbejdsmarked – og det er kun for dig som medlem af Dansk Metal.
Held og lykke! Og tag endelig fat i os, hvis du vil have hjælp.
David Hedegaard
Andersen
Arbejdsmarkedschef i Arbejdsmarkedsafdelingen
Dansk Metal
Jeg er i lære som smed, men jeg er i tvivl, om jeg får den rigtige løn?
SVAR: Vi vil altid gerne hjælpe dig med et løntjek. Alt for mange lærlinge får ikke den løn, de har ret til, så send endelig dine seneste 3 lønsedler og din uddannelsesaftale til lontjek@danskmetal.dk – så tjekker vi dem for dig. Du kan også prøve vores lærlingeløn-beregner på vores hjemmeside. Her kan du hurtigt tjekke om du får den korrekte timeløn. Til sidst vil jeg nævne »Lille Hjælper«, hvor du finder masser af svar på dine løn og arbejdsvilkår som lærling (eller elev). Find »Lille Hjælper« på danskmetal.dk
Nadia Sofia Carstens
Ungdomskonsulent i Organisationssekretariatet
Dansk Metal
Hvordan kommer jeg i gang med efteruddannelse?
SVAR: Det kan vi godt hjælpe dig med! Metal UddannelsesService hjælper dig som medlem med at starte efter- eller videreuddannelse. Du kan meget nemt og hurtigt booke en samtale med en af vores rådgivere på danskmetal.dk, og typisk får du svar inden for 24 timer. Vi hjælper med at planlægge dit uddannelsesforløb, lægge realistiske mål og finde relevante kurser. Og så hjælper vi dig også med at få overblik over økonomien. Kort sagt: Vi vil gerne hjælpe dig i gang og står klar til at svare på alle dine spørgsmål om uddannelse.
Torben Andresen
Lindhardt Faglig sekretær i Uddannelsesog IKT-Sekretariatet Dansk Metal
Spørg om alt
Har du undret dig over noget, eller er du i tvivl om dine rettigheder i en særlig situation? Send dit spørgsmål til redaktionen@ danskmetal.dk og skriv »Brevkasse« i emnefeltet. På vores Instagram-profil kan du også stille spørgsmål. Hold øje med stories om brevkassen på vores profil @DanskMetal
GRATIS KURSER UNDER LEDIGHED
Er du ledig og har sammenlagt mindst 5 ugers ledighed, kan du få gratis kurser i op til 6 uger samtidig med, at du får dagpenge i a-kassen. De jobrettede kurser kan være med til at bringe dig tættere på et job.
Det er en betingelse, at du ikke har et uddannelsesniveau over erhvervsuddannelsesniveauet (eud eller eux), eller at du højest har en erhvervsakademiuddannelse, og du også har en erhvervsuddannelse.
De kurser, du kan vælge imellem, står på en særlig liste, den såkaldte positivliste.
Det er ikke et krav, at du tager kurserne i tidsmæssig sammenhæng.
Men der er en frist for, hvornår du senest skal have brugt din ret til jobrettet uddannelse.
Mens du er på kursus, skal du ikke være aktivt jobsøgende, og du skal ikke deltage i samtaler, aktiviteter og tilbud hos jobcenteret og a-kassen. Men du skal stadig stå tilmeldt som dagpengemodtager hos jobcenteret og have et aktivt CV på jobnet.dk, selvom du har fritagelse for de øvrige pligter, som ledige har.
Kontakt din lokalafdeling for at høre mere om kurser, som kan være relevante for dig.
Det er en betingelse for at få dagpenge, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder konkret, at du skal:
• være aktivt jobsøgende hver uge i hele din ledighedsperiode, da det øger dine chancer for at finde et nyt job hurtigt og er en betingelse for at få dagpenge.
• søge alle typer opslåede stillinger, du er kvalificeret til, primært fastansættelse på fuld tid.
• opdatere din joblog på jobnet.dk hver uge med de stillinger, du har søgt, for at dokumentere din jobsøgning.
Du kan også søge uopfordret og via dit netværk, men prioriter opslåede stillinger.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp til din jobsøgning, kan du altid kontakte din lokalafdeling, der kan rådgive og vejlede dig i jagten på dit næste job.
FÅ ET UDDANNELSESLØFT OG BLIV FAGLÆRT PÅ 110% AF
DAGPENGESATSEN
Er du ledig og fyldt 30 år, og er du ufaglært eller har du en erhvervsuddannelse, men har ikke anvendt uddannelsen i de seneste 5 år? Så har du mulighed for et uddannelsesløft ved at begynde på en erhvervsuddannelse under din ledighed og få dagpenge under uddannelsen.
Hvis uddannelsen står på positivlisten, kan du få op til 110% af din dagpengesats. Det svarer til 23.201 kr. pr. måned, hvis du er fuldtidsforsikret i a-kassen.
Hvis erhvervsuddannelsen ikke står på positivlisten, kan du få op til 80% af din dagpengesats. Det svarer til 16.874 kr. pr. måned, hvis du er fuldtidsforsikret i a-kassen.
Du får kun dagpenge indtil din ret til dagpenge udløber. Herefter kan du fortsætte på din uddannelse, fx på en anden offentlig ydelse.
Du behøver ikke søge job og at tage henvist job, mens du deltager i et tilbud om uddannelsesløft.
LEDIG? FÅ ET FULDT OVERBLIK!
Som ledig finder du dit overblik ved at logge ind på danskmetal.dk
Her finder du blandt andet:
• Tjekliste: Opgaver, som du skal udføre.
• Kommende aftaler: Bookede møder, hvor du skal deltage.
• Tidligere aftaler: Her kan du se afholdte møder og mødereferater.
• Status på din smileyfarve: Den viser, hvor aktivt jobsøgende du er.
Og meget mere. Nemt og smart.
Højere pensionsalder kræver lokale senioraftaler
AF JOHN LARSEN, HOVEDKASSERER
Før sommerferien besluttede et flertal i Folketinget, at pensionsalderen skal stige til 70 år for alle født efter 1970. Men hvis flere skal arbejde længere, så kræver det, at virksomhederne tager større ansvar for seniorerne.
En ny undersøgelse blandt Dansk Metals tillidsvalgte i industrien viser, at over halvdelen vurderer, at kollegerne ikke kan blive i jobbet frem til pensionsalderen. Det er meget bekymrende – men der er tilgange til at ændre status quo.
Vores tillidsvalgte peger entydigt på, at fleksibilitet via nedsat arbejdstid og mindre belastende arbejdsopgaver er vejen frem. Altså konkrete løsninger, som aftales gennem senioraftaler på virksomhederne.
Derfor er det også positivt, at flere tillidsvalgte siger, at deres virksomhed har ind-
ført senioraftaler. I 2022 svarede 29% af vores tillidsrepræsentanter, at deres virksomhed havde en senioraftale. I 2025 er tallet steget til 44%. Det viser, at flere virksomheder anerkender behovet og handler på det.
Men vi er ikke i mål
I Dansk Metal arbejder vi fortsat for at sikre bedre rammer, så flere medlemmer kan holde til at arbejde frem til pensionsalderen. De lokale senioraftaler gør en kæmpe forskel. Derfor er min klare opfordring: Tag fat i din tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant og spørg ind til senioraftaler på din arbejdsplads. Jo flere, der rejser behovet, jo større er chancen for, at flere virksomheder tager ansvaret på sig. For der skal være ordentlige vilkår for seniorer, når pensionsalderen stiger.
»Forhøjede dagpenge giver Per ro i maven«
For Per Stentoft Nielsen betyder forhøjede dagpenge mere end økonomi – det giver også ro i maven i forhold til at finde det helt rigtige job.
Da 47-årige Per Stentoft Nielsen blev ledig i april, var det med en ny form for ro i kroppen. Ikke fordi det er nemt at stå uden arbejde, men fordi reglerne for dagpenge har ændret sig – til det bedre. Dagpengesatsen er nemlig højere de første 3 måneder som ledig.
På jagt efter det rigtige job
»Det var en god nyhed, da jeg fandt ud af, at dagpengene er forhøjet. Det gør en stor forskel i forhold til at kunne betale mine regninger, så det giver mig ro i maven – og tid til at finde det helt rigtige job.«
Per vil gerne svejse rør og arbejde et sted med styr på det psykiske arbejdsmiljø. Han har nemlig mærket konsekvenserne af at arbejde et sted, hvor arbejdspresset var alt, alt for stort. Det endte med stress og en lang sygemelding.
»Jeg lavede 3 mands arbejde, knoklede løs og til sidst knækkede filmen. Det var et enormt pres, og det hele kulminerede efter jeg var vidne til en voldsom trafikulykke i mit
frivillige arbejde, hvor jeg forsøgte at redde en ældre kvinde.«
Tillægget giver tid og ro
Per glæder sig til at lande sit næste job: »Det betyder noget at høre til et sted. Når man mister sit arbejde, mister man også en del af sig selv. Derfor er det også vigtigt at finde det rigtige sted – ikke bare et job.«
» Når man mister sit arbejde, mister man også en del af sig selv. Derfor er det vigtigt at finde det rigtige sted – ikke bare et job. «
PER STENTOFT NIELSEN
Den forhøjede dagpengesats kom som en positiv overraskelse for Per Stentoft Nielsen, da han blev ledig. Det giver tid og ro til jobsøgningen.
Mere i dagpenge de første 3 måneder
Den 1. maj 2023 blev det såkaldte beskæftigelsestillæg indført. Det betyder kort sagt, at du i stedet for den almindelige dagpengesats (op til 21.092 kr. pr. måned) kan få op til 25.070 kr. pr. måned i de første 3 måneder af din ledighed.
Betingelser for at få tillægget:
• Medlem af Metal A-kasse i mindst 4 år uafbrudt
• 2 års arbejde inden for de seneste 3 år
• En samlet lønindkomst på 547.008 kr. i løbet af de seneste 3 år
• Optjent retten til en ny dagpengeperiode.
Knap 65% af medlemmerne, der er blevet ledige siden 1. maj 2023 har fået ret til højere dagpengebeløb i de første 3 måneders ledighedsperiode.
En vigtig politisk sejr
»En højere dagpengesats i de første 3 måneder har været en vigtig politisk sejr. Ikke bare fordi vores medlemmer får flere penge mellem hænderne, men fordi det giver tryghed. Vores medlemmer skal kunne fokusere på at finde det rigtige job, uden at skulle bekymre sig om, hvordan regningerne betales. Men vi er ikke i mål endnu. I Dansk Metal kæmper vi videre for, at dagpengesystemet bliver bedre og mere trygt for vores medlemmer.«
David Hedegaard Andersen Arbejdsmarkedschef i Dansk Metal
Klar , parat ,
Få fart på dit arbejdsliv og
vælg den hurtige vej til nyt job. Medlemmer af Dansk Metal A-kasse kommer syv uger hurtigere i job end medlemmer af de gule a-kasser. Det betyder i gennemsnit en forskel i indtægten på 27.000 kr. før skat* .
* For en gennemsnitlig metalarbejder, der tjener cirka 230 kr. i timen inklusive pension, svarer de syv uger til en ekstra indkomst før skat på omkring 27.000 kr. sammenlignet med at få dagpenge (uden tillæg).
Vil du stå endnu
stærkere på LinkedIn?
Tag med på workshop
På LinkedIn-workshoppen får du konkrete tips til at bruge LinkedIn. Du lærer at finde og søge jobs, styrke dit netværk og blive fundet af virksomhederne.
Guide: Kom i gang med LinkedIn
Se mere her danskmetal.dk/workshop
Lars Bo Hansen er jobkonsulent i Dansk Metal og underviser på Metal A-kasses workshop »Brug LinkedIn«. Her får du hans allerbedste tips til at stå stærkt på din LinkedIn-profil.
Det er vigtigt at bruge LinkedIn, fordi... ...mange virksomheder bruger LinkedIn, når de leder efter nye medarbejdere. Hvis du ikke er der, så ser de dig ikke –så enkelt er det. En god profil kan betyde, at du bliver kontaktet direkte uden at have søgt noget som helst. Det gør LinkedIn til en naturlig del af jobsøgningen – uanset om du er ledig, i job eller bare nysgerrig på nye muligheder.
Det vigtigste at få udfyldt på din LinkedIn-profil er… …din joberfaring og dine kompetencer. Det er ikke nok at skrive »mekaniker« og »haft forskellige opgaver« – du skal forklare, hvad du har lavet, og hvad du er god til. Helt lavpraktisk. Og så skal du vælge de kompetencer, du gerne vil findes på – dem, du arbejder med til daglig, og dem der går igen i jobopslagene. Tjek Dansk Metals jobportal for at se, hvilke ord arbejdsgiverne bruger i deres stillingsopslag – så kan du bruge de samme på din profil.
En kommende arbejdsgiver kan finde dig på LinkedIn, hvis du har… …formuleret din profil, så den matcher det, der bliver søgt på. Overskriften under dit navn er vigtig – den skal sige noget om, hvad du kan og gerne vil. Og hvis du ikke har et job lige nu, så skriv hvad du søger. Det er helt ok at skrive: »Ledig industrielektriker – søger nye udfordringer inden for automation og service.«
Mit bedste råd til dig, der synes LinkedIn er svært at bruge, er… …at tage det ét trin ad gangen. Start med at få et billede på, lav en overskrift og skriv et kort afsnit om, hvad du kan
og gerne vil. Så bygger du på derfra. Brug Dansk Metals jobportal og de job, du gerne vil søge, som inspiration – og spørg din jobkonsulent i a-kassen, hvis du er i tvivl. Det er bedre at komme i gang med noget enkelt, end at vente på det perfekte.
Lars Bo Hansen, jobkonsulent i Dansk Metal, underviser online så alle kan få gavn af de gode råd – uanset hvor man bor i landet.
HENRIK BOJSEN NEHM, 23 ÅR, DELTAGER I WORKSHOPPEN:
Dem har Dansk Metal også hjulpet:
Et medlem fik en krog fra en kran i hovedet med beskadigelse af kæbe og tænder til følge. Medlemmet fik udbetalt i alt 63.920 kr. i godtgørelse for svie og smerte.
Et medlem ansat på et fragtskib fik en overkøje i hovedet i forbindelse med opredning i passagerkabiner. Medlemmet fik udbetalt godtgørelse for svie og smerte på 78.145 kr. og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste på 220.861 kr.
Et medlem blev usagligt afskediget, og modtog for dette og 2 andre forhold en særlig godtgørelse 188.500 kr.
Landsformand Allan Jensen og tillidsrepræsentant Henrik Piepgrass fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste på Antvorskov Kaserne.
»Det lykkedes kun, fordi vi tillidsvalgte stod sammen«
Efter års afvisninger lykkedes det endelig: Tillidsrepræsentanter i Forsvaret har sikret markante lønstigninger til både nuværende og kommende håndværkere. En fast tillægsaftale og en særlig pulje på 5 millioner kroner blev resultatet af et fælles pres og en klar strategi.
Nogle gange må man stå fast – og ikke mindst sammen – når man gerne vil ændre på lønforholdene på sin arbejdsplads. Også selvom man igen og igen bliver mødt med et nej fra ledelsen.
I Forsvaret arbejder omkring 2.000 civile håndværkere som blandt andet mekanikere og teknikere. I spidsen for paraplyorganisationen Forsvarsarbejdernes Landsorganisation (FLO) står landsformand Allan Jensen. Sidste år blev Allan kontaktet af 20 tillidsrepræsentanter i FLO, for de havde behov for hjælp til at få indløst kravet om en højere løn for de civilt ansatte håndværkere.
»Lige nu tales der ekstra meget om mange nye opgaver til Forsvaret i medierne, og nu som tidligere kræver det jo personale at løfte opgaverne, både nye kolleger, men også kolleger, der har lyst til at blive. Og én af de faktorer, der betyder noget her, er først og fremmest en rimelig løn og lønudvikling for alle,« forklarer Allan.
Nej, nej og atter nej
Som ansat i staten bliver lønnen reguleret i forbindelse med de offentlige overenskomster og med dem følger en individuel forhandling om en årlig pulje med lokale lønmidler, også kendt som kvalifikationsstillæg, funktionstillæg og engangstillæg. »Forsvaret afsætter et sted mellem 0-1% af lønsummen og de penge går primært til løft af de kolleger, der har fået nye opgaver eller nye ansvarsområder. «
Og derfor endte forhandlingerne om de lokale midler i 2024, som så ofte før, også med et tæt på rent nul – der var ikke midler til at rette op på lønforholdene for de medarbejdere, der ligger for lavt.
Men det fik ikke tillidsrepræsentanterne og Allan til at give op på kampen om et generelt lønløft for de civile håndværkere. Tværtimod.
Rådgiver fra Dansk Metal
Efter 8 års lønforhandlinger uden det ønskede resultat valgte Allan på vegne af tillidsrepræsentanterne derfor at sparre
med rådgiver Michael Jensen, der er faglig sekretær i Forhandlingssekretariatet i Dansk Metal. Ligesom tillidsrepræsentanterne var de klar over, at der skulle nye greb til for at få vendt de mange nej’er til et ja.
Sammen fandt de frem til et nyt lønforslag, som de stillede ledelsen. Et forslag, der handlede om at få alle nyansatte civile håndværkere indplaceret højst muligt allerede ved ansættelsen – for historisk set kunne man ikke løfte dem, når de først var ansat. Men det forslag endte efter et længere tovtrækkeri med en afvisning – og dog:
»Mange mæglingsmøder og uenighedsreferater senere, bliver jeg indkaldt til endnu et forhandlingsmøde med ledelsen i Forsvaret, og resultatet blev, at alle nyansatte såvel som
allerede ansatte nu får et tilfredsstillende tillæg på 2.800 kroner om måneden. Aftalen gælder for samlet set 700 kolleger. Derudover fik vi også landet en pulje på 5 millioner kroner til et særligt løft af de 200 lavest lønnede ansatte,« fortæller Allan.
Et nej vendt til et ja
Det var en lettet landsformand, der kunne gå tilbage til sine kolleger og fortælle om aftalen:
»Det er aldrig sket før, at ledelsen i Forsvaret træffer sådanne beslutninger, så det er jeg vildt stolt af. Og det lykkedes kun fordi tillidsrepræsentanterne stod sammen og lagde det pres, der skulle til,« afslutter Allan.
Allans 6 bedste råd til andre tillidsvalgte:
1. Læg en plan for, hvad du ønsker at opnå og skab ejerskab og mandat til at gemmeføre den fra alle involverede. En høj organiseringsgrad hjælper helt sikkert også.
2. Udrust dig med en god portion tålmodighed. Forandringer tager tid.
3. Kommunikér ofte til dem, der skal involveres, undervejs i processen.
4. Lav dit hjemmearbejde og få styr på fakta – medbring uenighedsreferater og lønstatistikker fra sammenlignelige arbejdspladser til forhandlings- og mæglingsmøder, da det er svært at argumentere mod fakta.
5. I forhandlinger skal du ikke komme med urealistiske beløb. Kom med noget, der er realistisk.
6. Vær bevidst om og afklaret med, at der kan være en pris forbundet med at prøve nye strategier af.
»
Det lykkedes
kun, fordi de mange tillidsrepræsentanter stod sammen og lagde det pres, der skulle til.«
ALLAN JENSEN, LANDSFORMAND
GÅ IKKE GLIP AF DINE KONTANTE FORDELE
Vil du stadig modtage information om rabatter på fx forsikringer, billån, ferieophold og andre kontante fordele på mail? Så skal du aktivt opdatere dit mail-samtykke.
Scan QR-koden, log ind og tilvælg samtykke
For klejnsmed Christian Dyring er svejsehjelmen skiftet ud med pc og skrivebord, udvalgsmøder og samtaler –og ikke mindst forhandling af mere end 50 lokalaftaler. Han er valgt til at varetage kollegernes interesser og rettigheder som fællestillidsrepræsentant hos Johnson
Controls – et hverv, han bruger hele sin arbejdstid på. Få et indblik i jobbet som tillidsmand på fuld tid her.
Navn
Christian Dyring
Uddannelse Klejnsmed
Job
Fuldtidsfællestillidsrepræsentant og lærlingekoordinator. Løn
Christian er lønnet som sine kolleger og modtager derudover vederlag som tillidsrepræsentant.
MIN DAG
VIBYJ
Fællesskab
»Det er omkring 200 kolleger, der har valgt, at jeg skal repræsentere dem, og derfor har jeg også arbejdstøj på, selvom jeg egentlig ikke behøver det. Men det skal være synligt, at jeg er til for dem, så det er nemt at komme til mig – både med de store og de små ting i hverdagen.«
FAKTA
Fællestillidsrepræsentant
En fællestillidsrepræsentant er en tillidsrepræsentant, der er valgt til at repræsentere flere tillidsrepræsentanter og deres medlemmer. Hos Johnson Controls er det tillidsrepræsentanter fra Dansk Metal, 3F, Elforbundet, Malerforbundet, HK og Teknisk Landsforbund, der har valgt Christian som deres fællestillidsrepræsentant.
Fællestillidsrepræsentanten varetager fælles interesser på tværs af medlemsforbund – det kan fx være forhandlinger på et overordnet niveau om arbejdsmiljø, lokalaftaler, løn, rammeaftaler og uddannelse. Fællestillidsrepræsenten har en generel repræsentation af kollegerne og kan koordinere mellem, støtte og vejlede de øvrige tillidsrepræsentanter i det daglige arbejde.
Sparring
René Kaj Zwicky er tillidsrepræsentant på et af værkstederne. Der er ansat et par nye kolleger, og Christian og René taler om, hvordan de kan give den bedste velkomst.
»Jeg kan godt lide at lade folk lande i jobbet. Opbygge en god relation til dem og derefter tale med dem om, hvordan de er organiseret,« siger Christian.
For Christian er det også vigtigt at have tillidsfolk som René, der har et større kendskab til kollegerne hver især ude i værkstederne.
»Tillidsfolkene opsnapper ind imellem guldkorn, som jeg kan tage med videre ind i forhandlingslokalet, til andre forhandlinger eller betroede samtaler med ledelsen – selvfølgelig altid uden at nævne nogle navne eller områder.«
Opgaver
Opgaverne som fællestillidsrepræsentant er mange og forskellige. Der kan gå mange timer med møder, udvalgsmøder og bisiddertjanser. På Johnson Controls har de mere end 50 lokalaftaler, som bliver forhandlet løbende. Det er Christians ansvar, men han kunne ikke gøre det uden sin klubbestyrelse. Derudover bruger han sit faglige netværk med tillidsrepræsentanter fra andre virksomheder.
Lærlinge
Udover sit arbejde som fællestillidsrepræsentant er Christian også ansvarlig for lærlingene på Johnson Controls. Han har 2 store whiteboards, hvor der står noteret, hvornår lærlingene er på skole, og hvor langt de er i forløbet.
»Jeg hjælper lærlingene med alt fra selvangivelser til hvordan de trives. Jeg kommer også altid ud til dem, når de er på skoleforløb. Det er vigtigt. Vi har ansvaret for vores lærlinge hele vejen igennem deres uddannelse.«
Fællesklubben
Klub 5 blev grundlagt den 29. november 1897 og har været aktiv lige siden. Klubben arrangerer studieture og giver tilskud til diverse fællesskabsarrangementer som fredagsbar eller julebanko. Lærlingene er også repræsenteret i bestyrelsen, så de har også indflydelse i klubben.
»Vi diskuterer mange ting. Nogle emner tager jeg videre til ledelsen, eller helt op på øverste etage, hvis det er nødvendigt.« Christian er valgt som formand i fællesklubben, som rummer omkring 200 kolleger.
»Jeg sætter stor pris på den gode dialog. Om det er med mine kolleger eller med lederne. Det er altid nemmere at forhandle eller løse problemer, når man kender hinanden,« siger Christian, der blev lidt overrasket over, hvor meget tid han også bruger på at guide ledere på virksomheden, når de skal tale med nogle af deres medarbejdere.
»Jeg kender jo alle, så jeg ved ofte, hvordan man lige præcis skal gå til den eller den person.« Frokostpausen
Selvom der er et stort fitnesslokale til rådighed, så trækker den friske luft i Christian.
»Jeg har fundet en gårute, som jeg går på 28 minutter. Jeg er begyndt at faste, så jeg bruger frokostpausen på at få noget luft i stedet. Jeg er meget i mit hoved på arbejdet, så jeg har brug for at få renset lidt ud i tankerne. Få nulstillet.«
Samarbejde
Svejserobotten
1801
SPÆDE SKRIDT MOD LYSBUESVEJSNING
Den engelske kemiker sir Humphry Davy eksperimenterer med elektricitet og opdager lysbuen – en gnist, der opstår mellem to kulstofelektroder. Det lægger grundlaget for lysbuesvejsningen, der bliver opfundet og udviklet i årene 1881-1890.
1952
DEN FØRSTE COMPUTERSTYREDE MASKINE
Kort tid efter computeren blev opfundet, fik opfinderen John Parsons en tanke. Kunne man sætte en computer til at styre en maskine? Ja, det kunne han godt. Ved hjælp af en primitiv computer og et hulkort lykkedes det ham at bygge en fræsemaskine, som kunne fræse helikoptervinger til det amerikanske militær.
1940’ERNE VELKOMMEN TIL TIG- OG MIG/ MAG-SVEJSNING
Efter 2. verdenskrig sker der en dramatisk forbedring i svejseteknologier. TIG-svejsning bliver opfundet i 1941 og MIG/MAG-svejsning i 1949. Svejseteknologierne gør automatisering lettere senere.
1961
»UNIMATE« PUNKTSVEJSER OG SERVERER ØL
Nu kommer robotarmen »Unimate«, verdens første industrielle robot. Den bliver installeret på General Motors-fabrikken i New Jersey, hvor den laver punktsvejsninger ved samlebåndet. Og så bliver den vældig populær på tv, hvor den serverer kaffe på The Tonight Show og øl i en tv-reklame.
Svejserobotten
1975 RADIATORSTORT BETJENINGSPANEL
ASEA – i dag kendt som ABB – udvikler en fjernstyret svejserobot. Betjeningspanelet er på størrelse med en radiator.
Vi mennesker kan være dovne. I hvert fald har vi altid gjort alt, hvad vi kan for at få dyr eller maskiner til at arbejde for os. Det gælder også for svejserobotten, som kan løse ensformige opgaver hurtigere og mere præcist end mennesker. Få historien om svejserobotten her.
1980’ERNE ROBOT MED
MOTORER I ARMEN
I 1981 udvikler den japanske computeringeniør Takeo Kanade en robot med motorer installeret direkte i armene. Det nye design gør robotterne hurtigere og mere præcise. Offline-programmering gør det muligt at programmere svejserobottens næste job, selvom robotten er i fuld gang med arbejdet. Det er også i 1980’erne at svejserobotterne for alvor indtager bilindustrien – robotteknologien er nu så god at robotterne bliver en fast del af samlebåndet.
2010’ERNE KOLLABORATIVE SVEJSEROBOTTER KOMMER PÅ MARKEDET
I disse år bliver robotterne mindre, sikrere og lettere at programmere. Tidligere kunne det tage flere måneder at indstille en robot til nye opgaver, men nu kan det gøres på få timer. Robotterne kan svejse 3-4 gange hurtigere end et menneske –og ikke mindst arbejde side om side med mennesker. 2020’ERNE DANMARK PÅ
EN 7. PLADS
I VERDEN
I 2024 er der opsat næsten 10.000 industrirobotter i industrien i Danmark, og det betyder, at Danmark nu er nummer 7 i verden, når det kommer til antallet af industrirobotter pr. medarbejder – og renser man tallene for bilindustrien lander vi faktisk på en 5.plads. Det viser tal fra International Robotics Fereration.
2000’ERNE SVEJSEROBOTTEN BLIVER POPULÆR
Svejserobotten bliver stadig mere populær, og den bruges i produktionen på både små, mellemstore og store virksomheder.
FREMTIDEN
SVEJSEROBOTTER BLIVER BRUGT MERE AF FLERE
Man forventer at kunstig intelligens vil føre til endnu mere avancerede svejserobotter. Det kan fx være, at den kan programmeres alene ved tale, ved demonstration eller gestik. Robotterne vil i fremtiden bruge data fra fx sensorer, kameraer osv. til at justere svejseparametre som spænding, trådhastighed og bevægelse selvstændigt og øjeblikkeligt. Hvis udviklingen i nyinstallerede robotter fortsætter som hidtil, så vil Danmark også i fremtiden ligge i toppen på verdensranglisten i forhold til antallet af industrirobotter.
LEJEBOLIGER I SYDHAVN LIGE VED VANDET OG NATUREN
Sydporten er en unik medlemsfordel til medlemmer i Dansk Metal, deres børn samt deres børnebørn. Vi har opført 617 boliger, og der er både lejemål til familier og ungdomsboliger. Læs mere om vores enestående tilbud, tjek ledige lejemål ud, og skriv dig eventuelt på venteliste på sydporten.dk
MEDLEMSBOLIGER ER EN TRADITION I FAGBEVÆGELSEN
I 1920’erne byggede mange fagforeninger boliger til sine medlemmer. Den stolte tradition har vi genoptaget med Sydporten.
Boligerne giver de medlemmer, der bor der, en skøn ramme om hverdagen, og samtidig sikrer udlejningen også en stærk økonomi til kerneopgaverne i Dansk Metal til gavn for alle de andre medlemmer.
»Han er en virkelig fed fyr«
SKULDERKLAP
MICKY BLANKSCHØN
Automatikteknikerlærling, Danfoss A/S
Hvorfor fortjener Tage et Skulderklap?
Jeg synes, Tage fortjener et skulderklap, fordi han altid er der for os lærlinge. Han er en rigtig stor del af Danfoss’ ungdomsbestyrelse og lader os komme ned og holde foredrag, når der kommer nye lærlinge. Og så er han altid klar til at hjælpe os i lærlingeværkstedet, hvis der er noget, vi skal trænes i eller føler vi er bagud med. At have Tage på arbejdspladsen gør, at man føler sig mere sikker, når man skal på skole, for man kan altid få noget mere opkvalificering.
Og så gør det jo også bare, at man er mere glad, når man ved, at man altid har en, der støtter en. Han er en virkelig fed fyr.
TAGE CHRISTOFFERSEN
Lærlingeansvarlig, Danfoss A/S
Hvad siger du Mickys ord?
Jeg er glad for, at han ser det sådan. For det lægger jeg en stor vægt i. Det er en del af min DNA, at man skal støtte lærlinge – unge og gamle. Jeg har et motto: Jeg klipper ikke navlestrengen på mine lærlinge, før de har svendebrevet i hånden.
De må kontakte mig 24/7, for det man giver ud, det kommer med garanti altid tilbage. Så hvis lærlingene tager det seriøst, så vil jeg gøre alt for dem. Det gør mig stolt at se en dygtig lærling med Danfoss på ryggen og få de kloge hænder ud i industrien. Og som jeg plejer at sige: »Det er dem, der skal betale min pension. Så det er jo lidt en pensionsopsparing, så jeg også kan få noget at spise, når jeg går på pension.«
1
1960’erne: Hvilket af følgende bands spillede IKKE på Woodstockfestivalen?
A: Creedence Clearwater Revival
B: The Who
C: The Rolling Stones
3
1980’erne: Dansk Metal fejrede rund fødselsdag i 1988. Hvor mange år fyldte Dansk Metal?
2
1970’erne: Dronning Margrethe 2. overtog i 1972 tronen fra sin far. Hvad hed hendes far?
A: Frederik 9.
B: Christian 10.
C: Frederik 10.
4
1990’erne: Hvilket land vandt Danmark over i finalen ved EM i fodbold 1992?
A: Tyskland
B: Holland
C: Sverige
5
A: 50 år
B: 100 år
C: 150 år
Vind et PlusGavekort
Tag quizzen og se, om du har styr på en række store begivenheder fra 1960erne til i dag.
Send dit resultat på mail til redaktionen@danskmetal.dk og skriv QUIZ i emnefeltet.
Vi skal have din mail senest den 1. november 2025. Så er du med i konkurrencen om et PlusGavekort på 300 kr. Vi trækker lod blandt alle besvarelser, og vinderen får direkte besked.
God fornøjelse!
2000’erne: Hvilken fodboldklub skiftede David Beckham til i 2003 efter 10 år hos Manchester United?
A: FC Barcelona
B: AC Milan
C: Real Madrid
6
2010’erne: Helle ThorningSchmidt blev statsminister i 2011, men hvem blev finansminister?
A : Henrik Sass Larsen
B: Bjarne Corydon
C: Margrethe Vestager
7
2020’erne: Hvilket navn tog den nye pave, der overtog embedet i 2025?
A: Frans
B: Benedikt
C: Leo
VIND ET PLUSGAVEKORT PÅ 300 KR.