Handicap Nyt #1 2023

”Forældre med handicap” – ny gruppe i forbundet

» Shopping fra kørestol i IKEA

» Besøg i Guatemala

Indhold

Jeg tror, at mange mennesker med handicap overkompenserer, fordi de ved, at de er bagud på point fra starten

Rasmus Dissing, side 52

6 Hjulspind

13 Boganmeldelse: 70 ting du kan lave på hospitalet

En humoristisk guidebog med bud på, hvordan du overlever en indlæggelse på hospitalet med humøret i behold.

14 Dansk Handicapdag

Se hvor denne festdag fejres i 2023.

16 Faktagruppen undersøger reparationer af hjælpemidler i kommunerne

67 kommuner har svaret på et spørgeskema.

19 Jens Bouets Klumme

20 Shopping fra kørestol i IKEA

Handicap NYT har besøgt IKEA i Taastrup for at finde ud af, hvad der møder en kunde i kørestol i den enorme bygning.

25 DET SKER I DHF

30 Læserbrev

Om en besværlig dør på Rigshospitalet.

34 Fem dilemmaer former mødet mellem kommunerne og borgere med handicap

Ny forskning ser på, hvordan diverse grupper oplever den kommunale sagsbehandling.

37 "Forældre med handicap" - ny gruppe i forbundet

Når man er forældre med et handicap, er det ofte forbundet med flere udfordringer. En gruppe forældre har taget initiativ til et nyt fællesskab i forbundet.

38 Kronik

Det er mennesket inde bag ved.

40 To kørestolsbrugere: Vi kan da sagtens passe en butik

Kan man være frivillig og samtidig sidde i kørestol? Ja – artikel om Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutik i Helsingør med frivillige i kørestole.

43 Mange medlemmer søger hjælp 2022 blev et travlt år for rådgivningsteamet, som fik mange henvendelser fra medlemmerne om fx støtte til bil.

46 Lang og uforudsigelig ventetid på kørekort medfører frustration

Når man har en funktionsnedsættelse og skal i gang med at tage kørekort, er det en lang proces.

48 Besøg i Guatemala

Erfaringsudveksling om livet med et handicap i Guatemala.

54 Rasmus Dissing Nielsen – en iværksætter med en agenda

Arbejdsmarkedets lukkede døre og fordomme førte til oprettelse af eget firma.

Forside: Besøg i Guatemala. Hjemme hos Magdalena. Foto: Britta Thomsen.

84-årige Gerda kunne ikke drømme om at stoppe med frivilligarbejdet, bare fordi hun sidder i kørestol.

På hjemmebesøg i Guatemala.

CAMERA PRESSEFOTO: KIM STEEN CARLSEN

CAMERA BRITTA THOMSEN

BLIV KLOG PÅ HJERNEVENLIG MAD

To nye bøger har hjernevenlig mad på menuen.

Bøgerne er skrevet til mennesker med cerebral parese, men er relevante for alle, der ønsker at leve sundt og ’hjernerigtigt’. De findes i to udgaver: Til børnefamilier og til unge og voksne. Bøgerne kan købes på braindrops.dk eller læses digitalt på elsassfonden.dk.

200 sider om viden, kost og ernæring, der styrker din hjernes funktion og udvikling

Særlige behov kræver særlig juridisk rådgivning

Den får du hos HjulmandKaptain. Vi har et team af specialiserede jurister, som er her for dig. Advokat Rebekka Højmark-Breiner har selv en handicappet søster og ved, hvor udfordrende det kan være at få hverdagen til at hænge sammen.

Kontakt os på 7015 1000 eller læs mere på hjulmandkaptain.dk

Digitaliseringen mangler vores stemme

Digitaliseringstoget buldrer derudaf, og Danmark ligger i front blandt de lande, som har allermest travlt med at digitalisere alt fra borgernes kontakt til myndighederne. Udviklingen er gået meget hurtigt, og for de fleste er det sket uden, at man har været en del af processen.

Beslutningstagere og udviklere har arbejdet i lukkede rum med uforståelige tekniske termer, og en efter en er løsningerne præsenteret for borgerne. For en stor del af befolkningen har det medført lettelse i dagligdagen, men for en meget stor gruppe har det også ført til en fremmedgørelse, hvor man er hægtet af, og man oplever en isolation, fordi det er blevet meget svært at komme i kontakt med både offentlige og private aktører, hvis man ikke kan anvende digitale løsninger.

For mange mennesker er IT­tilgængelighed et reelt problem, fordi man på grund af et bevægelseshandicap simpelthen ikke kan anvende løsningerne, og for os alle er det en udfordring, at den hurtigløbende digitalisering medfører en række etiske udfordringer. Vi, som lever med handicap, er dybt afhængige af hjælp fra det offentlige system, og vi afgiver – sammenlignet med andre – mange meget private og intime oplysninger, som ligger i systemet med de risici, det medfører. Og vi er udsatte, når systemerne ikke tager højde for de retssikkerhedsmæssige rettigheder, vi har som borgere.

I udviklingens navn luftes der også idéer om at indføre automatiserede afgørelser og sågar at identificere udfordrede borgere gennem anvendelse af kunstig intelligens. Den slags afgørelser hviler på kvaliteten af de oplysninger, der ligger, og systemet og fejl kan med lynets hast potentielt spredes til at omfatte mange mennesker. Det rejser nogle dilemmaer. For hvor går grænsen mellem på den ene side effektive systemer og på den anden side risikoen for overvågning? Og hvem tager stilling til, hvilke områder der er egnet til digital behandling, og hvilke der absolut ikke er?

Den slags spørgsmål er svære og kompliceres af, at der i dag mangler et fælles sprog. Systemudviklerne taler i tekniske termer, som ikke er forståelige for menigmand, juristerne taler i jurasprog, som kan være svært at få udviklerne til at forstå. Og så opstår risikoen for, at retssikkerheden trues, og endelig taler vi som borgere et helt tredje sprog, mens der mangler en oversættelse og et fælles sprog for, hvad der egentlig foregår ’bag skærmen’.

En vellykket digitalisering bygger på tillid og ejerskab fra borgerne, og hvis man tager det alvorligt, kan digitaliseringen blive noget positivt, i stedet for noget der vækker bekymring og kan medføre eksklusion. I den proces mangler borgernes stemme. Problemet er reelt, og da viden om livet med et handicap er vores råstof og kernekompetence, har forbundet samlet en arbejdsgruppe bestående af medlemmer med interesse for emnet. En arbejdsgruppe, som skal arbejde for at få vores medlemmers stemme frem og bane vejen for, at digitaliseringen i højere grad udvikles sammen med borgerne.

HANDICAP-NYT:

Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup, T: 39 29 35 55 bente@danskhandicapforbund.dk www.danskhandicapforbund.dk

REDAKTION:

Susanne Olsen (Ansvh. redaktør)

Bente Rødsgaard (Redaktør)

Camilla Lund

Katrine Ibsen Larsen

Jeppe Kerckhoffs

Jens Bouet

Laura Hansen

LAYOUT

ANNONCER:

RUBRIKANNONCER:

LANDSFORMAND:

Susanne Olsen

DIREKTØR:

Jens Bouet

NÆSTE NUMMER:

4. maj 2023

Deadline: 7. marts 2023

ISSN: 2445-6799

Handicap-Nyt online

Handicap-nyt fås på cd, gratis for medlemmer.

Ring 39 29 35 55 for bestilling.

Susanne Olsen, landsformand

Medlemmer søges til ny digital arbejdsgruppe

Har du lyst til at være med til sætte en dagsorden om sikker digitalisering med borgeren i centrum? Så er en ny arbejdsgruppe i Dansk Handicap Forbund nok noget for dig.

Det digitale samfund bliver mere og mere omfattende, og det får større og større indflydelse i forhold til vores liv som almindelige borgere, og ikke mindst som personer med bevægelseshandicap.

Dansk Handicap Forbund søger derfor medlemmer – unge, voksne og ældre –, som har erfaring med og interesse for den digitale udvikling i et bredt perspektiv set fra vores synspunkt, til at indgå i en arbejdsgruppe, der skal være med til at definere og fremlægge forbundets holdninger til den digitale udvikling.

Formålet er at udarbejde konkrete og politiske forslag, som der skal arbejdes for i Dansk Handicap Forbund. Arbejdsgruppen skal også være med til at kvalificere forbundets input til arbejdet i den nationale arbejdsgruppe for digital inklusion, tilgængelighed og løsninger, som ligger under Digitaliseringsstyrelsen.

Det kan fx være i forhold til MitId, adgang, e­avis, lydbog, talegenkendelse, etik og retssikkerhed.

Udviklingen skaber muligheder for, at rigtigt mange kan klare flere daglige funktioner selv, men den skaber samtidig yderligere fysiske og etiske barrierer og udfordringer for nogle af os med bevægelseshandicap. Dansk Handicap Forbund vil gerne have en bedre afklaring på, hvad det er for nogle muligheder, som medlemmerne får med den digitale udvikling, og hvad det er for nogle nuværende og kommende barrierer og udfordringer, som den digitale udvikling også medfører.

Møder vil som udgangspunkt foregå online, så det er muligt at deltage uanset omfang af bevægelseshandicap og bopæl. Arbejdet bliver understøttet af sekretariatet i Dansk Handicap Forbund.

Hvis du er interesseret i at indgå i arbejdsgruppen, skal du skrive til Stig Langvad på e­mail: stig@danskhandicapforbund. dk.

Kilde: Sakset fra Dansk Handicap Forbunds hjemmeside 13. januar 2023.

Vi bidrager til samfundsmæssig gevinst

I løbet af 2022 har netværkschef Kurt Holm Nielsen fra Dansk Handicap Forbund haft fornøjelsen af at samarbejde med tre jobcentre i forbindelse med Det rummelige arbejdsmarked III, og har haft den glæde at samarbejde med nogle dygtige og dedikerede medarbejdere fra Aabenraa, Vordingborg og Vallensbæk Jobcenter. Forbundets eget projekt VI GØR EN FORSKEL ­ GØR DU skete i et i samarbejde med Fredericia, Skanderborg og Furesø. Dernæst har vi afsluttet et treårigt samarbejde med Køge Jobcenter.

Handicap NYT har spurgt Kurt Holm Nielsen, hvad resultaterne har været i 2022 i forhold til ovenstående, og svaret kommer prompte: ”Ud af de 670 borgere, der er blevet visi­

Vidste du, at...

Den 22­årige sportsentusiast med et meget omfattende fysisk handicap (han er født uden underkrop), som

teret i projektperioden, så er 494 kommet i arbejde eller uddannelse, hvilket svarer til godt 70 %. Det kan de deltagende kommuner godt være rigtig stolte af. Det er jeg,” siger han, og understreger, at han har været meget glad for samarbejdet og de mange gode dialoger.

”Hvis vi kigger på den samfundsøkonomiske betydning af indsatsen ved en beregning gennem ”Den Sociale Beregner”, betyder det 64.246.000 kr. i offentlig besparelse og 54.166.000 kr. i ekstra skatteindtægt. I alt en samfundsmæssig gevinst på kr. 118.412.000. Hertil kommer den menneskelige værdi i at kunne gøre en forskel og bidrage på arbejdsmarkedet,” slutter han.

åbnede det nyligt afholdte VM i Qatar, hedder Ghanim Al Muftah. Han har sin egen hjemmeside, hvor du kan læse mere om ham og hans interesser https://ghanimalmuftah.org/

København er udvalgt til at være arkitekturhovedstad i 2023 af UNESCO. Det fejres med en bred palet af events, som er skabt af samarbejdspartnere og helt almindelige københavnere. På hjemmesiden for eventen

Fjern sneen for alle

Lige nu efter nytår kan det være svært at forestille sig, at Fader Frost vil besøge landet, så det dækkes af sne. Men hvis sneen kommer, så er her nogle tips fra Bygge ­ og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU) i Dansk Handicap Forbund.

ұ Sørg for ikke at placere snebunker i nærheden af handicapparkeringspladser. Sørg for, at handicapparkeringspladser er ryddede. Tænk på, at mange personer har monteret en lift på bilen, som klappes ud, så det er en stor flade, der skal ryddes. Kørestole kan ikke køre gennem snebunker.

ұ Sørg for ikke at placere snebunker i nærheden af nærmeste adgangsvej. Sørg for, at vejen fra handicapparkeringspladsen og til den nærmeste hovedindgang eller fortov er ryddet.

ұ Sørg for, at ramper er ryddet for sne. Sommetider ser man, at kun trappetrin er ryddet for sne. Kørestolsbrugere er afhængige af ramper.

ұ Husk på, at sne er et stort problem for mange mennesker med handicap, som let kan blive isolerede og derfor ikke kan komme omkring i samfundet til deres mange gøremål.

er der så småt begyndt at dukke arrangementer op. Se selv på https://arkitekturhovedstad.kk.dk/

Health & Rehab­messen afholdes 23. ­ til 25. maj 2023 i Bella Center, Kø­

benhavn. Sæt derfor allerede et kryds i kalenderen. På messen præsenteres et stort udvalg af hjælpemidler, og du kan se specialindretninger af biler.

Hvis du går ind på hjælpemiddeldata­

basen https://hmi­basen.dk/ – kan du søge på alverdens hjælpemidler. Når du er inde på forsiden, er der mulighed for at trykke på guides med forskellige råd, fx inden du anskaffer dig en elscooter.

Parkering og sne er en elendig cocktail for kørestolsbrugere.

CAMERA COLOURBOX

Slut med at spilde drikkevarer

rysten eller lav fingerfærdighed, men Drinksaver gavner en række forskellige brugerbehov fra kørestolsbrugere til festivalgæster uden handicap, der danser til en koncert.

Efterlysning. Har du skabt tilgængelighed for nylig?

Redaktionen af Handicap NYT kunne godt tænke sig at modtage nogle små positive historier om, hvordan I lokalt har skabt nogle tilgængelige løsninger. Det kan fx være, at I har skaffet bedre pladser i en biograf, det kan være, at I har hjulpet med at få oprettet handicaptoiletter eller andet. Det behøver ikke handle om store prestigeprojekter, det kan lige så vel være om små ting, der gør en forskel i hverdagen i dit lokalområde.

Send din lille historie om, hvad I har gjort, hvordan I bar jer af, og hvor henne det er i landet. Meget gerne med et foto.

I kan sende jeres bidrag til redaktør Bente Rødsgaard på bente@ danskhandicapforbund.dk

Har du nogensinde oplevet at spilde halvdelen af din øl eller drink, lige efter du har købt den? Eller kun fylde dit glas halvt fordi du ved, at når du bærer det i en kørestol, vil du tabe halvdelen af din drink?

Med Drinksaver kan det være slut nu. Drinksaver er en lavteknologisk drikkeløsning, som består af en genanvendelig plastkop og et låg. Låget klikker man på kanten af koppen, så den udgør en spildsikring, som man kan drikke af. Drinksaver er et simpelt produkt med fokus på universelt design og funktionalitet. Oprindeligt er Drinksaver designet til folk, der har svært ved at drikke af almindelige kopper på grund af motoriske svækkelser som

Drinksaver har videreudviklet sit produkt og er nu i gang med at producere en kop, som er til gavn for alle, der har funktionsnedsættelser, herunder folk med synkebesvær og folk med demens. Koppen er designet i flere forskellige farver, den er god at holde om, og du kan drikke alt i den uden at bøje hovedet. Derudover er det gjort muligt at placere et sugerør i låget.

Teamet bag Drinksaver er Laila Sofie Midjord og Casper Gramhald­Nørland fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Drinksaver er en DTU start­up inden for området tilgængelighed og universelt design. Ifølge opfinderne har det været vigtigt at vise, at et hjælpemiddel ikke behøver hverken at være grimt eller se ud som et hjælpemiddel. Produktet kan købes via en webshop, som bliver offentliggjort til marts eller april 2023.

Katrine Ibsen Larsen

CAMERA PRESSEFOTO

CAMERA PRESSEFOTO

CAMERA PRESSEFOTO

Opfinderne af Drinksaver.

Ankestyrelsens principmeddelelser

På Ankestyrelsens hjemmeside kan man læse nogle principafgørelser. Den slags er gode at kende til, da de bliver normgivende for fremtidige sager.

Ankestyrelsens principmeddelelse 41­22 handler fx om boligindretningflytning til ny bolig og bevilget boligindretning.

Principmeddelelsen fastslår, at kommunen efter serviceloven skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.

Hvis en borger, der har fået hjælp til boligindretning, flytter til en ny bolig, kan borgeren søge om hjælp til indretning af den nye bolig.

Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af, om den ansøgte boligindretning er nødvendig for at gøre den nye bolig bedre egnet som opholdssted for borgeren. Hvis kommunen vurderer, at borgeren har ret til hjælp til boligindretning i den nye bolig, skal kommunen bevilge hjælpen.

Hjælpen til den nye bolig bevilges som en ny boligindretning – ikke en flytning af en tidligere bevilget boligindretning.

Flytning af en tidligere bevilget boligindretning

Hvis borger i sin ansøgning om hjælp til boligindretning ønsker at få flyttet den boligindretning, som borger er bevilget til sin tidligere bolig, kan kommunen lade dette indgå i vurderingen af udmåling af hjælp til boligindretning.

Der er således ikke noget til hinder for, at kommunen, når borger ønsker det, bevilger hjælpen til boligindretning ved at flytte den allerede bevilgede boligindretning fra den tidligere bolig til den nye bolig. Det forudsætter dog, at det er muligt og i øvrigt tilgodeser borgerens behov for boligindretning.

retning. Borgeren ønskede kommunens hjælp til at flytte døråbneren til en ny bolig. Kommunen vurderede, at borgeren fortsat havde behov for en døråbner i den nye bolig.

Kommunen gav dog afslag på hjælp til flytning af den allerede bevilgede boligindretning med den begrundelse, at den bevilgede boligindretning var borgers ejendom, og at det var borgers

eget ansvar at stå for reparation og vedligeholdelse af boligindretningen. Ankestyrelsen ændrede kommunens afgørelse om afslag på hjælp til boligindretning. Så sagen endte med, at kommunen måtte betale for flytningen af døråbneren.

Kilde: Ankestyrelsens principmeddelelse 41-22. (Du kan læse hele afgørelsen på Ankestyrelsens hjemmeside).

Kommunen

skal betale for flytning af døråbner

Den sag, der lå til grund for afgørelsen, handlede om en borger, der var bevilget en døråbner til sin tidligere bolig efter servicelovens regler om boligind­

CAMERA COLOURBOX

Måske drømmer du mere eller mindre realistiske drømme om en ny bolig, men hvis du får en ny, så har du mulighed for at få din døråbner med.

En fast tilknyttet læge til et plejehjem er godt for både patient, personale og hospitaler.

Faste læger på plejehjemmene giver mere tryghed og færre indlæggelser

I 2020 havde cirka 66 % af de kommunale plejehjem en plejehjemslæge, og det er gået den rigtige vej siden. Tallet skønnes nu at være 70­75 % af plejehjemmene. Sådan skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse. Målet er, at alle plejehjem skal have en fast læge tilknyttet. Undersøgelse viser, at plejehjemslæger kan forebygge op imod hver tredje indlæggelse.

Danske Regioner ønsker, at alle plejehjem får tilknyttet en fast plejehjemslæge. Det skaber større tryghed for beboerne og færre indlæggelser – og dermed mindre pres på sygehusenes akutmodtagelser.

Derfor er der indført en fast ordning med plejehjemslæger. Det skete med

en aftale med Praktiserende Lægers Organisation (PLO), der trådte i kraft i 2022. Det er der mange fordele ved –både for beboerne, for personalet og for lægerne.

”Vi taler om en sårbar gruppe, der har brug for ekstra opmærksomhed og kontinuitet. Det får de ved, at det er den samme læge, der kommer og tilser dem på plejehjemmet. Lægen kender de enkelte patienter, deres sygehistorie og medicinering. Og samtidig hjælper lægen personalet med rådgivning et fast antal timer om ugen” siger formanden for Regionernes Lønnings­ og Takstnævn (RLTN), Heino Knudsen.

Regionerne betaler plejehjemslægerne for både rådgivning af personalet

og de timer, de bruger på at tilse og behandle patienterne på plejehjemmene. Men de penge er godt givet ud, mener Heino Knudsen.

”De faste plejehjemslæger er med til at forebygge, at beboerne indlægges unødigt. Det er den vej, vi gerne vil i regionerne. Det er samtidig en måde at aflaste det pres, vi oplever på akutmodtagelserne, og som kun bliver større i fremtiden,” siger han.

Målet i overenskomsten er, at alle plejehjem skal have tilknyttet en plejehjemslæge. I første omgang er det aftalt, at minimum 80 % skal være dækket inden slutningen af 2024.

3D-print af fødevarer til mennesker med tygge- og synkebesvær

Teknologisk Institut skriver i en pressemeddelelse om deres arbejde med 3D­printede broccoliforme, som skal hjælpe mennesker med tygge­ og synkebesvær til at få et mere æstetisk og ikke mindst velsmagende måltid.

Center for Fødevareteknologi hos Teknologisk Institut beskæftiger sig med en lang række problemstillinger inden for fødevarer, og hjælper fx fødevarevirksomheder med produktudvikling. En af disse virksomheder er ”Kejserindens Gryder”, som gennem noget tid har oplevet efterspørgsel på mad til mennesker med tygge­ og synkebesvær. Her kunne man konstatere, at udvalget af færdige retter med modificeret konsistens – såkaldt dysfagikost – er begrænset.

Det er her silikoneforme kommer ind i billedet, da de kan skabe det rigtige udseende af rettens indhold ­ blot i en anden konsistens end normalt. I første omgang var fokus på broccoli, og her fik Teknologisk Institut en idé: Hvis konsistens spiller en rolle, hvorfor så ikke også få så realistisk mad af broccoli som muligt med 3D­printede støbeforme?

”Når man skal lave mad til mennesker med tygge­ og synkebesvær, skal man selvfølgelig have noget mad, der både er blødt, men som også ser indbydende ud, fordi reduceret eller manglende appetit er et hyppigt forekommende problem hos denne målgruppe. Derfor vil vi gerne lave noget, som man ikke kun spiser med munden, men også med øjnene,” fortæller Jacopo Leonardo Valeri, teknisk konsulent ved fødevareteknologi, Teknologisk Institut.

Ideen om at 3D­printe støbeforme til broccolien blev hurtigt taget videre og landede hos Tobias Lundgaard, som fik ansvaret for at lave den 3D­printede broccoli.

”Vi har taget en ægte broccoli og CT­scannet den for at få en komplet og højdetaljeret 3D­fil. Her har jeg arbejdet videre med de udvendige detaljer, fordi det kun er overfladen, vi skal bruge til afstøbningen, lyder det fra Tobias Lundsgaard, som tilføjer: ”Med 3D­print kan man jo få en utrolig høj detaljeringsgrad, men i den her case har det været vigtigt at tage hensyn til broccolimosen, der skal i formene, og som skal kunne komme ud i alle sprækker.”

Selvom den realistiske broccoli endnu ikke er klar til servering, er hverken Jacopo Leonardo Valeri eller Tobias Lundgaard i tvivl om, at samarbejdet i projektet har givet et stort potentiale. med et fremtidigt perspektiv.

”Det, vi begynder at kunne se, er, at det bliver mere alment, fordi man netop får muligheden for at få præcis den form, man gerne vil have. I denne case omhandler det mennesker med tygge­ og synkebesvær, men det kunne lige så godt have været meget kræsne børn, hvor man kunne lave et print, der kunne give maden en særlig form – så applikationsformerne er mange,” lyder det afsluttende fra Jacopo Leonardo Valeri.

Borgerne er vilde med sundhed. dk

47 mio. gange er sundhed.dk blevet besøgt i 2022 skriver sundhed.dk i en pressemeddelelse. Borgerne bruger primært siden til at tjekke symptomer og sygdomme eller dykke ned i egne sundhedsdata for at se prøvesvar eller læse journalnotater. Der har i gennemsnit været 140.000 besøg på sundhed.dk om dagen i 2022. I alt loggede 3,1 mio. danskere sig ind på sundhed.dk med MitID eller NemID i løbet af året.

Det er især sundhedsdata, der trækker flest besøg fx ”Sundhedsjournalen”, hvor man som borger kan se sine egne sundhedsdata. I alt har der været 22 mio. opslag i 2022.

Det, som borgerne ser hyppigst efter, er: Medicinkortet, Laboratoriesvar, E­journal, billedbeskrivelser, og henvisninger. Ofte besøgt er også Patienthåndbogen, som er skrevet af speciallæger i samarbejde med praktiserende læger. Den har haft 14 mio. opslag. Her er det muligt at søge på sygdomme og få gode råd.

CAMERA PRESSEFOTO

CAMERA COLOURBOX

Fjordcentret tilbyder beskyttet beskæftigelse § 103

”Vi kan – vi vil – vi gør sammen”

Meningsfuldt arbejdstilbud

Fjordcentret tilbyder et aktivt og kreativt arbejdstilbud med fokus på meningsfulde arbejdsopgaver og udvikling af kompetencer.

Dagligdagen bærer præg af at ligne en arbejdsplads, hvor den enkelte bruger får mulighed for at udnytte og udvikle sine kompetencer, interesser og færdigheder.

I samarbejde med borgeren planlægger vi en arbejdsdag, der giver både mening og en følelse af at kunne bidrage og udføre en værdifuld indsats i hverdagen.

Fjordcentret er for alle voksne med funktionsnedsættelser. Vi har både pædagogisk og sundhedsfagligt personale, og hjælper gerne mennesker med mange forskellige behov og udfordringer.

Nogle af vores jobmæssige aktiviteter:

* Køkkenarbejde i vores storkøkken.

* Udbringning af mad.

* Udgivelse af Fjordstjernenyt.

* Have- og pedelarbejde.

* Produktionsarbejde.

* Vedligeholdelse og reparation af ting.

* Vask af tøj i vores vaskeri.

* Rengøring.

* Sortering af affald.

* Postomdeling.

Vi vil løbende udvikle og udvide vores tilbud i forhold til vores borgeres evner og interesser.

... et enestående valg

Kontakt

For yderligere oplysninger og rundvisning kontakt:

Centerleder Kamilla Broch Bøgelund

Mail: kabb@fjordstjernen.dk

Mobil: 44128501

Den Sociale Virksomhed Geelsgårdskolen

Om os Fjordstjernen er et bolig- og sundhedscenter - et privat bosted for voksne handicappede og ældre borgere visiteret fra kommuner i hele landet.

Fjordcentret er et Samvær og Aktivitets tilbud (§104) som også tilbyder Beskyttet beskæftigelse (§103)

Vores værdier bygger på dialog, anerkendelse, medbestemmelse, respekt samt nærvær og omsorg tilpasset den enkelte.

Vi er beliggende ved havnefronten i Holbæk nær Holbæk Centrum.

Læs mere på vores hjemmeside: www.Fjordstjernen.dk

GEELSGÅRDSKOLEN

Højt specialiseret regionalt helhedstilbud med specialskole med terapi, fritids-, aflastnings- og botilbud samt STU

Læring – livsglæde – livskompetence – ligeværd

Måske går dit barn i specialbørnehave?

Måske går dit barn på en basisplads?

Måske går dit barn allerede på en specialskole

Kontakt Geelsgårdskolen

70 ting du kan lave på hospitalet

”70 ting du kan lave på hospitalet” er en ny guidebog, der giver bud på, hvordan du overlever en indlæggelse på hospitalet med humøret i behold

Med bogen "70 ting du kan lave, mens du er indlagt på hospitalet," vil forfatteren, Lasse Toft, gøre det en tand mere tåleligt at være indlagt på hospitalet. I 2015 var en hjerneblødning og efterfølgende meningitis skyld i, at han selv måtte igennem et halvt års indlæggelse. Kedsomhed og træthed var en konstant følgesvend for Lasse i den lange periode, samtidig var uvished og frygt kilde til mange urolige nætter.

”Blødningen sad dybt inde i hjernen, så lægerne turde ikke operere. Jeg overlevede, men var lam i hele venstre side og var i flere måneder afhængig af hjælp til alt: at spise, tage tøj på, vaske mig og gå på toilettet,” fortæller Lasse Toft om den lange og til tider udmattende indlæggelse, han fortsætter:

”Jeg kunne huske flere af mine jokes og fyrede straks et par stykker af på ungerne. Det at lave grin med sin egen situation var super god medicin. Det vil jeg rigtig gerne give videre til andre i samme situation.”

At beholde den humoristiske sans under indlæggelsen blev startskuddet til bogen, som udkom den 30. juni 2022 på Byens Forlag og indeholder 70 sjove idéer til at fordrive tiden på hospitalet.

En sjov dag i elevatoren

Med bogen kan du læse forslag til, hvordan du får enestue, afholder store badedag, kalibrerer din grænseoverskridelsesskala, fejrer udskrivelsen fra hospitaler og mange flere forslag, der alle er skrevet en anelse overdrevet med et glimt i øjet.

Hver idé starter med en kort beskrivelse af, hvorfor lige netop denne er oplagt under hospitalsindlæggelsen. Herefter følger en liste over, hvad du skal bruge til udførelsen. Under flere af forslagene er der tilknyttet en fodnote, hvor forfatteren kobler aktiviteten til sin egen indlæggelse.

Da der er elevatorer på alle hospitaler, beskrives aktiviteter her som en oplagt mulighed. Eksempelvis kan man placere følgende i elevatoren: en hospitalsseng med et lagen, tre medsammensvorne patienter, fire lægekitler, en konfettikanon, save og økser, træstammer og en håndfuld personer med dværgvækst.

Herefter fremgår mulige aktiviteter til otte etager. På etage seks kan man fx arrangere, at dværgene løber ud på gangen og jagter folk med save og økser.

Med de 70 forslag kommer forfatteren godt omkring, så selvom læseren ikke finder elevatoreksemplet sjovt, så er der stor sandsynlighed for, at et af de andre rammer plet. Bogen kan bestemt være en god makker til hospitalsindlæggelsen, der kan bringe et smil frem eller føre tankerne over på andet end kroppens fysiske tilstand.

I Lasse Tofts tilfælde var det sværeste ved indlæggelsen usikkerheden: ”og om jeg blev rask igen, og hvor lang tid der ville gå. Det kostede mange søvnløse nætter. Derfor begynder og slutter bogen også med ordene: 'Frygten kan være et fængsel. Håbet og humoren er din nøgle ud.' Det er netop det, jeg gerne vil med min bog.”

Dansk Handicapdag

Lørdag den 18. marts 2023.

Tema: Handicapområdet lider og midterregeringen vil skabe ’bedre forhold’!

Men er en handlingsplan og specialeplan den tilstrækkelige medicin?

På Dansk Handicapdag tager vi afsæt i regeringsgrundlagets positive ambition om at skabe bedre forhold for mennesker med handicap gennem en national handlingsplan og en specialeplan. Det er godt, at området fremhæves, det er afgørende, at den løsning, der vil blive kigget på, lytter til det, som handicaporganisationerne igen og igen

Region Midtjylland

Tid: 12.00-16.30

Sted: Aktivitetscenteret, Odgårdsvej 15 A, 7800 Skive.

og igen har sat fokus på – nemlig, at kommunerne forpligtes til at inddrage specialiseret viden, og at finansieringen af området bliver fordelt på en anden måde, så det ikke er den lokale kommuneøkonomi, som afgør, hvilken hjælp man skal have. På handicapdagen tydeliggør vi dette budskab, så alle dele af forbundet kan lægge pres på for at opnå en løsning, som vil skabe reelle og mærkbare forandringer for det enkelte menneske.

Hovedtaler: John L. Sørensen, forretningsudvalgsmedlem, Dansk Handicap Forbund

Gæstetaler: Stine Ester Christensen, medlem af Social-, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.

Underholdning og musik v/Nadja Broholm. Menu: Varmrøget laks, samt kalvesteg med tilbehør. Senere kaffe. Pris kr. 200.

Tilmelding: senest den 1. marts til Lis Mortensen, tlf. 24 82 56 31.

Bornholm

Tid: 12.30-16.30

Region Syddanmark

Tid: 12.00-17.00

Sted: Lillebæltshallen, Færøvej 74-75, 5500 Middelfart.

Hovedtaler: Susanne Olsen, landsformand, Dansk Handicap Forbund.

Faneindmarch. Velkomsttale v. Gitte R. Reckendorff Nielsen, regionsrepræsentant, Dansk Handicap Forbund. Debat med Susanne Olsen, landsformand, og Ann-Katrine Kviesgaard, Ungdomskredsen. Musik og lotteri. Der serveres forret og hovedret samt kaffe/te med lidt sødt. Pris: kr. 100.

Tilmelding: senest den 17. februar til Gitte R. Reckendorff Nielsen, tlf. 40 37 21 90. Hver lokalafdeling tilmelder sig samlet.

Sted: Sagahuset, Sagavej 2, 3700 Rønne. Hovedtaler: Ulla Trøjmer, forretningsudvalgsmedlem, Dansk Handicap Forbund. Gæstetaler: En repræsentant fra Regionskommunen. Musik v/Niels Erik Kofoed. Lotteri. Der serveres to retter mad, samt kaffe med en småkage til.

Tilmelding: senest den 14. marts 2023 til Lis Schou, tlf. 20 41 43 04 eller Bjarne Egelykke, tlf. 29 72 39 97.

Frederikssund-Halsnæs afdeling

Tid: 12.00-17.00

Sted: Rådhussalen, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk. Dørene åbnes kl. 11.00.

Velkomst og gæstetaler: Tidl. borgmester Helge Friis. Underholdning med optrædende tjenere og musik v/Ove Sørensen. Festlotteri. Dagen afsluttes med fællessang. Festmiddag, kaffe/te med kringle. Pris: Medlemmer kr. 250. Pris: Ikke-medlemmer kr. 300.

Bindende tilmelding og betaling : senest onsdag den 1. marts til Anna Marie Knudsen, tlf. 26 18 38 46 (bedst efter kl. 17.00). Kontonummer oplyses ved tilmelding. Husk også at oplyse, om du er diabetiker, har lille/stor/el-kørestol af hensyn til bordopstilling. Ret til ændringer forbeholdes.

Lettest at få hjælpemidler

repareret på hverdage

Faktagruppen har undersøgt mulighederne for hjælpemiddelreparationer i landets 98 kommuner

Måske kender du det? Din kørestol er gået i stykker, og hvad gør du så? Kan du få den repareret? Det har Faktagruppen i Dansk Handicap Forbund undersøgt ved at kontakte samtlige 98 kommuner i landet for at høre, om de tilbyder akut hjælp til reparationer.

Af de 98 kommuner har 29 ikke svaret ­ dog flest ubesvarede i Region Syddanmark. Så 69 kommuner har besvaret spørgsmålene. Det giver en svarprocent på ca. 70 %. Ud fra besvarelserne kan man aflæse en tydelig tendens. Der er størst mulighed for service og reparation, hvis du får brug for hjælp på hverdage i kommunens normale åbningstid. Billedet er lidt mere broget, når det gælder både aftener, weekender og helligdage.

Region Hovedstaden

Regionen består af 29 kommuner. Alle har svaret undtagen Ishøj Kommune.

Ja: 18 (i en del af kommentarerne fremgår det, at det er primært i dagtimerne, man kan søge hjælp).

Miniundersøgelse om reparation af hjælpemidler Sådan spurgte vi:

1. Har kommunen et akut tilbud til borgerne ved akut opståede skader på deres hjælpemidler?

2. Er tilbuddet døgn- og weekendåbent?

3. Er tilbuddet i kommunalt eller privat regi?

4. Er der egenbetaling på tilbuddet?

Der var mulighed for at svare: Ja, nej, andet/kommentarer til hvert spørgsmål.

med henblik på at sikre deres arbejdsmiljø, hvis fx borgerens lift eller andre APV-hjælpemidler er gået i stykker.

Kommunalt: 17 – Privat: 4

3

Nej: 7

Andet/Kommentarer: De resterende tre kommuner giver ikke helt klokkeklare svar. Det kan fx være, at kommunen anbefaler borgeren at kontakte leverandøren eller gå i dialog med kommunen om problemet evt. med henblik på udskiftning af hjælpemidlet.

Andet/kommentarer: De resterende kommuner har svaret, at de fx samarbejder med en privat leverandør, og at kommunen selv sørger selv for reparation på hverdage i åbningstiden og med en leverandør på andre tidspunkter. Derfor svarer nogen begge dele. En enkelt kommune har valgt ikke at besvare det spørgsmål.

Ja: 0 – Nej: 26

Ja: 5 (Her svarer nogle, at de har aftaler med private, fx en lokal elektriker eller en servicevagt).

Nej: 23

Andet: For nogle kommuner gælder det, at det kun er muligt for plejehjemspersonale at kontakte privat leverandør

Region Sjælland

Regionen består af 17 kommuner. Kalundborg og Roskilde har ikke svaret.

4 2 2

Andet/kommentarer: To har ikke besvaret dette spørgsmål. Nogen har svaret uddybende, at det ikke gælder dæk og slanger, da der kan være enkelte driftsudgifter, der påhviler borgeren, jf. lovgivningen på området.

Ja: 9 – Nej: 3

Andet/Kommentarer: Enkelte kommuner svarer, at det afhænger af hjælpemidlet, fx prioriterer de altid kørestole højt. Andre svarer, at

hjælpen afhænger af, hvad depotet kan magte i forhold til reservedele.

Ja: 3 – Nej: 10

1 1 16 Handicap Nyt | nummer 1 | 2023

Kommunalt: 7

Ja: 0 – Nej: 15

Privat: 1

Andet/kommentarer: De resterende kommuner har skrevet, at det er begge dele. Det dækker typisk over, at det er kommunalt i åbningstiden, og at private leverandører tager over uden for kommunal åbningstid. En kommune har ikke svaret på det spørgsmål.

Region Midtjylland

Regionen har 19 kommuner. Horsens, Ikast-Brande, Norddjurs, Ringkøbing-Skjern og Skive har ikke besvaret.

4

Andet/kommentarer: En har ikke svaret, og en kommune henviser til, at der efter loven kan være egenbetaling på vedligeholdelse.

Kommunalt: 10 – Privat: 0

Ja: 8 – Nej: 2

Andet/Kommentarer: De resterende svarer, at borgerne kan henvende sig i åbningstiden, og så vil man vurdere henvendelsen – herunder reparation i kommunes åbningstider på hverdage.

Ja: 4 – Nej: 8

Andet/kommentarer: Blandede besvarelser som går ud på, at det i dagtimerne er kommunalt, men efter det er der en privat leverandør. Personale på plejehjem og lignende har adgang til depoter udenfor åbningstid.

Ja: 0 – Nej: 11

Andet: Her svares typisk, at der efter åbningstid henvises til anden leverandør. Andre skriver, at plejehjemspersonale kan rekvirere hjælp uden for åbningstid, hvis de skønner det nødvendigt.

3 1 1

Region Nordjylland

Består af 11 kommuner. Ikke svaret: Hjørring, Jammerbugt og Læsø.

Ja: 6 – Nej: 1

Andet: Nogen forklarer, at det kun er i dagtimerne og i kommunens åbningstid.

Ja: 1 – Nej: 7

Andet: Ingen kommentarer.

Region Syddanmark

Består af 22 kommuner. Esbjerg, Fanø, Faaborg-Midtfyn, Haderslev, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle, Ærø og Aabenraa – har ikke svaret.

2 2 2

Ja: 3

Nej: 1

Ja: 2

Nej: 2 (Dog undtaget hjælpemidler til plejehjem).

4 4 4

Kommunalt: 5 – Privat: 1

Andet/kommentarer: Kommunen, som svarer privat, har et samarbejde med Falck. En anden kommune svarer både privat og kommunalt. En anden svarer, at de ikke har noget tilbud.

Ja: 0 – Nej: 8

Andet/kommentarer: Der kan være egenbetaling på enkelte småting, jf. loven.

Kommunalt: 0 – Privat: 0

Andet/kommentarer: Den sidste kommune, Assens, har ikke besvaret spørgsmålet, da de ikke har tilbuddet.

Ja: 0 – Nej: 3

Andet/kommentarer: Den sidste kommune, Assens, har ikke besvaret spørgsmålet, da de ikke har tilbuddet.

3 3 3 1 Artiklen fortsættes på side 19 Handicap Nyt | nummer 1 | 2023 17

Merlegårdsvej 19 • 2635 Ishøj Landsby

Tlf.. 39562900

E-mail: kim@gewa-control.dk

AK-IT ApS

Troldkærvej 14 • 2610 Rødovre

Tlf. 20 74 05 88

H. FRIEDMANN & SØN A S Maler rma

Mesterlodden 44 • 2820 Gentoft • Telefon 39 65 71 50

Brøndby

Vallensbækvej 4

2605 Brøndby

Tlf: 88 52 69 80

Købmand Frank Viese

Naverland 26A

Tlf.: 43 96 49 00 www.teknisk-agentur.dk

Vi er især eksperter indenfor følgende hovedområder: • Bioplast • Masterbatch • TPE Vi leverer selvfølgelig alle plasttyper

Vi er specialister i hjerneskader, hjernerystelser og udviklingsforstyrrelser

Alt i elinstallationer, CTS og automatikanlæg.

Bibliotekvej 49A • 2650 Hvidovre • Tlf.: 72 40 62 62 www.ditlevsen-skov.dk

KJ Metalopkøb

v/Jakob Jørgensen

Damparken 1, st. tv. • 2610 Rødovre

Bæredygtige TLF 35 32 90 06 kontakt@cfh.ku.dk

Sponsoreret

Tlf.: 40 11 62 81 kj@kjmetal.dk

Strandskolevej 282 • 2660 Brøndby Strand

2600 Glostrup

Få de nødvendige oplysninger Når du tildeles et hjælpemiddel, anbefaler Dansk Handicap Forbund, at du anmoder kommunen om at oplyse, hvordan du kan få det repareret og i hvilket tidsrum, så du ikke får en slem overraskelse. Flere kommuner har svaret, at du selv skal betale for små vedligeholdelsesreparationer. Efter hjælpe­

Handicap NYT har en Faktagruppe, som hjælper redaktionen med at grave fakta frem. Til denne artikel har følgende medvirket: Mads Knudsen, Camilla Lund og to, der ønsker at være anonyme.

Faktagruppen kunne godt tænke sig at få en eller to mere med i gruppen. Hvis du vil være med i Faktagruppen, så kontakt redaktør Bente Rødsgaard for at høre nærmere på tlf. 39 29 35 55.

middelbekendtgørelsens § 4, stk. 3 gælder det, at der ikke kan ydes hjælp til udgifter, som følger af brug af hjælpemidlet, fx til drift, rengøring eller vedligeholdelse. Der findes dog undtagelser, som fx hvis du har behov for mere end et årligt skifte af dæk og slanger til din kørestol, eller har behov for batterier til brug for hjælpemidler bevilget efter servicelovens § 112, som ikke kan købes i almindelig handel, eller som ikke kan eller bør udskiftes af ansøgeren.

Lovgivningen

Hvis du ønsker at læse mere om lovgivningen på området, kan du læse i Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven (i daglig tale: Hjælpemiddelbekendtgørelsen).

Medlemsservice og fordele

Som et led i at sikre medlemsfordele og rabatter på ydelser i hverdagen, har det nuværende inflationsniveau skubbet lidt til udviklingen. Ikke tidligere i de seneste årtier har priser og tid betydet så meget, som det gør nu. Derfor arbejder vi også på at sikre vores medlemmer adgang til services og køb på attraktive vilkår. Senest har forbundet indgået strategiske partnerskaber med Sparekassen Sjælland­Fyn og Pressalit, hvor vi primært satser på fælles projekter, men hvor sparekassen også har services vendt imod os som privatkunder.

Nu går vi skridtet videre og forsøger at indgå aftaler med leverandører til nogle af de større udfordringer i dagligdagen. Listen er lang, og ikke alt kan lade sig gøre, men vi prøver alt, hvad vi kan og lytter meget til medlemmernes ønsker og behov.

Alle, der har bil, kender til, at reparationer kræver en stor grad af planlægning. Bare det at få en tid på et værksted kan være en udfordring. Når man så samtidig ikke rigtig ved, hvor lang tid det tager, skal man så selv blive der? Eller skal en evt. hjælper blive på værkstedet? Derfor vil mange have brug for et værksted, der har tid, og som kommer hjem til os privat og laver vores bil. Men vi har også brug for, at værkstedets serviceeftersyn er med stempel i servicebogen, og at de giver fem års garanti på dele og reparationer, og at de udelukkende

anvender fabriksgodkendte reservedele og har certificerede mekanikere.

Nu har vi fundet nogen, som kan det, de hedder Omnicarservice. De kommer hjem til dig og skifter hjul og ruder, udfører service eller reparerer din bil. De har selv hele værkstedet med i deres egen bil og har fået en af branchens bedste score på Trustpilot. Tag derfor godt imod dem og brug dem. Vi kan kun opretholde aftaler, hvis aftalepartnerne føler, at de bliver brugt.

PENCIL-ALT JENS BOUET, DIREKTØR I DANSK HANDICAP FORBUND | JENS BOUETS KLUMME «

CAMERA PRESSEFOTO

Shopping fra kørestol i IKEA

Handicap NYT har besøgt IKEA i Taastrup for at finde ud af, hvad der møder en kunde i kørestol i den enorme bygning

Det er januar og tidligt mørkt. Erna Christensen fra forbundets Bygge­ og Trafikpolitiske Udvalg (BTPU) er inviteret af Handicap NYT til at besøge IKEA i Taastrup for at anmelde stedet

Nem parkering og indgang

Det er let at finde en gratis handicapparkeringsplads tæt på hovedindgangen, hvor vi bliver modtaget af pressechef Rikke Andersen og ledertrainee i customer og relations Katrine Johannessen, som har sagt ja til at gå med os rundt i IKEA.

IKEA i Tåstrup åbnede i 1979 og er blevet både ombygget og udvidet af flere omgange. Her kan man købe alt muligt til hjemmet lige fra køkkener til fyrfadslys.

Ved indgangen kan man tage en gul plasticindkøbspose eller en kundevogn, som man kender dem fra supermarkeder. Erna Christensen vælger den gule pose. Her ved indgangen er der også et handicaptoilet, og Erna finder det brugbart, men dog lidt lille. Huset rummer også fire andre handicaptoiletter.

Man kan låne en kørestol. IKEA er med i solsikkeprogrammet til gavn for personer med usynlige handicap, så personalet kan være opmærksomme på deres behov. Hvis man

ikke har en solsikkesnor, så kan man få den udleveret af det personale, der tager imod ved indgangen.

Ved indgangen er der en skærm, der desværre sidder for højt for en kørestolsbruger, hvor man kan søge efter varer. Det kan være en god ide at være velforberedt, da huset er meget stort. Erna søger efter et målebånd, og det er på 1. sal i Market Hall, oplyses hun på skærmen.

Katrine Johannesen forklarer, at IKEA godt ved, at skærmene ikke er optimale for kørestolsbrugere. ”Det er vi ved at få ændret, så de bliver til at indstille i højden,” siger hun.

Ved indgangen kan man tage en indkøbsseddel, man kan notere på med en blyant. IKEA har også en app til telefonen, som man kan søge på, når man bevæger sig rundt i forretningen. Der er også et trykt kort, man kan tage med.

Prøv et møbel

IKEAs princip er, at kunderne kan se og prøve alle mulige møbler, køkkener osv., men kunderne skal selv samle dem. Det holder prisen nede. Samtlige varer ligger derfor i kasser på lageret. Hvis man ikke kan eller orker at samle møblerne selv, så kan man få dem monteret hjemme mod betaling. Der er også flere muligheder for levering. Det er muligt at bestille

varerne hjemmefra via hjemmesiden og få dem leveret eller selv hente dem via et ”Click and Collect” system. De forskellige muligheder gør det muligt for alle mennesker at handle i IKEA og tilkøbe diverse ydelser efter behov. Personalet i butikken hjælper gerne med at oplyse om samtlige muligheder, og de beskrives også på hjemmesiden.

Erna Christensen synes umiddelbart godt om de mange muligheder.

Restaurant og meget brede gange

IKEA i Taastrup er meget stor, og ifølge pressechefen Rikke Andersen er det ikke ualmindeligt, at kunderne er der i længere tid af gangen.

Derfor er der også en restaurant og et legeland til børn. Erna Christensen besøger restauranten, her er der selvbetjening og en bakkevogn til at transportere sin mad. Det kniber lidt for hende med at nå nogle tallerkenanretninger, som står på hylder i en køledisk, men der er personale, som gerne hjælper. Bordene i restauranten er uden midterstolpe, så de er behagelige at sidde ved.

IKEA i Taastrup er meget stor. Kunderne er der ofte i timevis.

CAMERA PRESSEFOTO

Det er let at komme rundt i restauranten.

Det eneste meget alvorlige problem er, at det kan være svært at nå betalingsautomaten ved kassen. Erna anbefaler, at det ændres, så det bliver lettere for kørestolsbrugere at betale ved at gøre automaten mere flytbar.

Vi besøger både 2. sal og 1. sal, som vi kommer til ved at bruge store og rummelige elevatorer med trykknapper i en god højde for kørestolsbrugere.

Overalt i bygningen er det let at køre rundt i kørestol, der er brede gange, og man kan også køre ind i udstillingerne, hvor der alt efter opstillingen kan være mere eller mindre god plads for en kørestol. De brede gange er af hensyn til sikkerhed, da der kan være mange kunder. ”Her kan sagtens være 1400 på en lørdag. Derfor må der aldrig stå noget på gangene,” forklarer Katrine Johannessen og oplyser, at personalet konstant er opmærksomme på, at alle gangarealer er frie.

Forskelle i udstillingerne

Møbeludstillingerne er en vigtig del af IKEAs koncept, og de varierer fra landsdel til landsdel. ”I Nordjylland har folk generelt set mere plads, derfor kan man se andre opstillinger i Aalborg end her. I Storkøbenhavn bor mange i små lejligheder, så derfor kan man se en indretning med køkken, stue og soveværelse, der fylder 59 kvadratmeter. IKEA har kontakt til forskellige brugergrupper, og medarbejdere er fx på besøg i folks hjem eller analyserer billeder, som sendes til os. Vi spejler kunderne og deres behov og ikke alle mulige kæmpe drømmehjem,” forklarer Rikke Andersen. ”Jeg synes, det er godt, at se møblerne i en modellejlighed i stedet for bare at se en lang række møbler,” siger Erna.

Selvom IKEA i Taastrup er meget stor, behøver man ikke at fare vild, der er pile i gulvet, som viser retninger, og der hæn­

ger skilte ned fra loftet, som fx beskriver, hvor man finder tæpper og så et nummer, som man kan finde på en søjle. Der er også smutveje, så man kan afkorte en rute. I afdelingen med reoler kan man på en skærm designe sin egen reol, men skærmen giver genskær i kørestolshøjde, men også den vil i nærmeste fremtid blive ændret, så den lettere kan indstilles.

Vi passerer en afdeling med kontormøbler fx skriveborde, der kan hæves og sænkes, dem blev der ifølge Katrine Johannessen solgt rigtig mange af i coronaperioden, hvor kunderne ikke kunne komme i IKEA, men bestilte via hjemmesiden.

Skærmen ved indgangen sidder for højt, synes Erna Christensen. Bag hende står Katrine Johannessen fra IKEA.

Ammerum til de mindste gæster.

Legeland og et visit i vareudleveringen

Vi siger farvel til pressechefen og forsætter turen med Katrine. Vi besøger et legeland kun for børn, hvor kunderne skal taste barnets oplysninger ind, før barnet må gå ind. Den skærm er helt uegnet for kørestolsbrugere, men man kan indskrive sit barn via personalet i en bemandet skranke. Hvis barnet har et handicap, må en voksen gerne gå med ind. Ellers er det meningen, at børnene skal lege og forældrene sidde udenfor og tale sammen og se ind i legelandet gennem store ruder. Der er også et ammerum med et gardin, der kan trækkes for, så en forældre kan sidde fredeligt med sin baby i en lænestol. Erna vil gerne finde et målebånd, og vi går efter anvisningen fra tidligere i

dag. Kassen, hvor de skal ligge, er tom, men det har systemet ikke registreret.

Vi tager ned til lageret, hvor der er vareudlevering, og her er en nyhed, nemlig en cirkulær afdeling, hvor man kan købe udstillingsmodeller eller returnerede varer, der kan købes med rabat. Katrine mener, at der i lageret er en hylde med målebånd til salg, det er rigtigt, men også her er hylden tom. De er kun i appen og ikke i butikken.

Vi tager mod kasserne og ser på selvbetjeningskasserne. Her er det lidt svært at komme til, fordi det hyldemøbel med poser, som står tæt på betalingsanlægget, gør det svært at komme tæt nok på. Erna mener, det ville være bedre, hvis en af kasserne blot havde en bordhylde, som man kunne køre ind under. Henne ved de

betjente kasser sidder betalingsautomaten også for højt. I kasseområdet er det muligt at købe svensk mad, fx kødboller og tyttebærsyltetøj, til at tage med hjem.

Erna konkluderer, at når skærme og betalingsmulighederne bliver bedre, så vil IKEA blive et rigtig godt sted for kørestolsbrugere. De lange strækninger vil dog være udfordrende for gangbesværede, men heldigvis er der masser af møbler til at teste og dermed også at hvile sig på.

Vi siger farvel til Katrine, som Erna roser for på kyndig vis at have vist rundt i den kæmpestore bygning i flere timer – og så drøner vi tilbage til første sal. Erna har på rundturen spottet nogle plastikskåle med låg, som hun bare må have og skribenten et kludetæppe.

IKEA er en butikskæde, der sælger alt til boliger. Den blev grundlagt i 1943 af svenskeren Ingvar Kamprad, som blev født på gården Elmtaryd i Agunnaryd, disse forbogstaver danner navnet IKEA. Det første varehus åbnede i Sverige i 1958. Siden er det gået slag i slag. IKEA er i dag i 48 lande. I Danmark er IKEA i Taastrup, Gentofte, Odense, Aarhus og Aalborg og en mindre butik er ved at blive bygget tæt på Dybbølsbro Station i København. Den vil have et anderledes koncept målrettet kunder uden bil, som gerne vil købe mindre ting, de kan have på en ladcykel.

Det er svært at nå betalingsanlægget ved samtlige kasser. Det mener Erna Christensen, at IKEA bør få ændret.

Fra venstre ses Katrine Johannessen, Erna Christensen og Rikke Andersen.

Det er nemt at komme rundt i kørestol og se på varer.

2. februar 2023

VEJLE

6. september 2023

Hold ferie året rundt uden forhindringer

I Dronningens Ferieby er der plads til alle – børn, unge, ældre og endda familiens hund – og handicap er ingen hindring.

Tilmelding, info og udstillerliste på udifremtiden.dk

FRA GRUNDSKOLE TIL VOKSENLIV MED ET HANDICAP

Bogen for unge med særlige behov bliver anbefalet til forældre og pårørende til et barn med handicap eller som får en diagnose og er et uundværligt opslagsværk som også benyttes af specialvejledere og andre fagpersoner. Den indeholder regler og love, uddannelsesmuligheder efter folkeskolen, STU-loven med uddannelsesplan, gymnasiale uddannelser, EUD og FGU, visitation og oplysninger om jobmuligheder efter en STU.

En samlet oversigt over uddannelsestilbud, opholds- og bosteder til unge med særlige behov inddelt i 7 geogra ske områder.

I

tvivl om bogen er relevant for dig?

Du kan bladre igennem et 20 siders uddrag med bla indholdsfortegnelsen på vores hjemmeside ua.dk

Kun 1 time fra Aarhus og 4 timer fra København finder du vores handicapvenlige sommerhuse, som vil danne basen for lige den ferie, du drømmer om!

Vi tilbyder:

• Ugeferie

• Weekend- og miniferie

• Aktivitetsophold

Book dit næste ophold på

www.dronningensferieby.dk eller ring til os nu på 87 58 36 50 og hør mere!

CALENDAR-STAR

I DANSK HANDICAP FORBUND I 18. februar - 7. marts

Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du på adressen: www.danskhandicapforbund.dk

DU KAN SKRIVE TIL DHF PÅ FLERE E­MAIL ADRESSER:

Forbundets hovedadresse: dhf@danskhandicapforbund.dk

Landsformand: susanne@danskhandicapforbund.dk

Mouse-pointer Det sker

Medlemsservice dhf@danskhandicapforbund.dk

Faglig og politisk chef: jeppe@danskhandicapforbund.dk

BORNHOLM

Lørdag den 18.marts, kl.12.30-16.30: Dansk Handicapdag i Sagahuset. Der serveres to retter mad, samt kaffe med en småkage til. Hovedtaler: der kommer en repræsentant fra DHF, samt en repræsentant fra Regionskommunen. Musik ved Niels Erik Kofoed, og der er lotteri.

Tilmelding senest den 14. marts 2023 til Lis Schou på tlf. 20 41 43 04 eller Bjarne Egelykke på tlf. 29 72 39 97

FREDERIKSHAVN – SÆBY

Torsdage den 2., 16., og 30. marts samt onsdag 5. april og 20. april og 4. maj: Bankospil.

Alle bankospil afholdes klokken 19.00 på Dagcenteret Ingeborgvej.

FREDERIKSSUND - HALSNÆS

Lørdag den 18. marts, kl. 12.00 – 17.00: Dansk Handicapdag. Velkomst v/ tidl. Borgmester Helge Friis. Festmiddag, kaffe/te med kringle. Underholdning med optrædende tjenere og musik v/ Ove Sørensen. Festlotteri. Dagen afsluttes med fællessang.

Arrangementet afholdes i Rådhussalen ved kommunen, 3300 Frederiksværk, og dørene åbnes kl. 11.00. Pris for medlemmer 250 kr. pr. person. Pris for ikke­medlemmer kun 300 kr. pr. person.

Bindende tilmelding og betaling senest onsdag den 1. marts til Anna Marie på tlf. 26 18 38 46 (bedst efter kl. 17). Kontonummer oplyses ved tilmelding. Husk også at oplyse, om du er diabetiker, har lille/stor/elkørestol af hensyn til bordopstilling. Ret til ændringer forbeholdes.

Lørdag den 15. april, kl. 11.00 – 16.00: Generalforsamling med dagsorden iflg. lovene. Vi starter med generalforsamlingen og forventer at spise ved 13­tiden. Ingen lotteri denne dag. Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden

Rådgivning: Log in på "Min side" via hjemmesiden

Handicap­nyt: bente@danskhandicapforbund.dk

Kommunikationsmedarb.: laura@danskhandicapforbund.dk

Globalt samarbejde: uland@danskhandicapforbund.dk

Forældrekredsen: dhf@danskhandicapforbund.dk

Ungdomskredsen: uk@ungdomskredsen.dk

RYK: info@ryk.dk

Amputationskredsen: ak@danskhandicapforbund.dk

i hænde senest lørdag den 1. april (14 dage før generalforsamlingen). Husk betalt kontingent for 2023. Tilmelding senest 31. marts til Anna Marie på tlf. 26 18 38 46 (bedst efter kl. 17). Sted: Fritidscentret, Multisalen, Jernbanegade 2, 3300 Frederiksværk.

HADERSLEV

Tirsdagsklubben, tirsdage kl. 16.00-17.00: 28. februar, 14. og 28. marts: Lotto.

21. februar: Viser i vinden v/Lene Oustrup – Peter Lorentzen.

7. marts: Enkeltbillet fra København til Rejsby v/Lone Clausen (evt. pianist).

21. marts: Harmonikabanditterne.

Tirsdag 4. april 2023, kl. 18.30: Generalforsamling.

Alle aftner afholdes på Hiort Lorenzens Center. Hiort Lorenzens Vej 67 6100 Haderslev fra kl. 19 til 21.30. Kørsel inden for bygrænsen 30 kr. Skal du have kørsel, ringer du til Etti på 40 15 29 43.

Alle aftner inklusiv kaffe og brød 25 kr. Entre for ikke medlemmer 40 kr. Vi glæder os til at se jer igen, tag endelig flere med til den nye sæson. Med venlig hilsen Tirsdagsklubben. DHF Haderslev afdeling v/ Etti Bramsen Kjær, Erlevvej 185, 6100 Haderslev, tlf. 40 15 29 43.

HIMMERLAND

Tirsdag den 14. marts 2023, kl. 19.00: Generalforsamling i Dansk Handicap Forbund Himmerland afdeling, Messecenter Vesthimmerland, Messevej 1, 9600 Aars. Dagsorden ifølge vedtægter. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, sendes til formanden på e­mail eller med post. Evt. forslag skal være formanden i hænde senest otte dage før generalforsamlingen. Alle medlemmer er velkommen til spisning, dette foregår fra kl. 18.00 til 19.00. Efter

generalforsamlingen kaffe/te med kage. Dorte Vejs, der har 20 års jubilæum som kasserer, vil vi fejre med lidt ekstra godt under generalforsamlingen. Af hensyn til maden er tilmelding nødvendig og skal ske senest den 8. marts 2023 til Ninna Rask Hansen på tlf.: 22 67 31 16.

Tillykke: Et stort tillykke til Dorte Vejs, der har 20 års jubilæum som kasserer i Dansk Handicap Forbund Himmerland afdelingen. Jeg vil gerne på egne og bestyrelsens vegne, rette en stor tak til Dorte Vejs for det altid store og yderst fyldestgørende arbejde og ikke mindst engagement, som hun har bidraget med de seneste 20 år. Dorte er og har altid været en meget aktiv person i vores lokalafdeling, som vi værdsætter utrolig højt. Jeg takker for det gode samarbejde som vi har haft i alle årene, og jeg ser frem til mange flere af slagsen. Formand Ninna Rask Hansen.

HORSENS

Torsdag den 9. marts, kl. 18.00: Generalforsamling iflg. vedtægter. Indbydelse senere.

Torsdag den 23. marts, kl. 18.00: Medlemsmøde og fællesspisning. Indbydelse senere.

Husk selv at medbringe drikkevarer de aftener, hvor der er spisning på Sundtoppen, Langmarksvej 86, Horsens. Ret til ændringer forbeholdes.

KORSØR-SKÆLSKØR

Mandag den 27. februar, kl. 17.3021.30: Medlemsaften i Teglværksparken, Korsør. Hakkebøf med bløde løg og tilbehør. Senere kaffe/te med fastelavnsboller. Tøndeslagning, hygge og lotteri med kontante præmier. Evt. besøg af Paw fra Egons Rejsebureau. Pris: 120,00 kr. + evt. transport 60,00 kr. Pris for gæster: 150,00 kr. Tilmelding senest den 19. februar.

Alle tilmeldinger på tlf. 58 19 60 79 eller 20 96 27 69.

Betaling til nævnte arrangementer sker i kontanter ved dit fremmøde på dagen, og gerne i lige penge. Bestyrelsen forbeholder sig ret til at aflyse ved for få tilmeldte. Ligeledes forbeholder vi os ret til ændringer.

ODSHERRED

Tirsdag, den 28. marts 2023 kl. 16.00 – 20.00: Generalforsamling, Højby Sø, Ellingebjergvej 1, 4573 Højby. Dagsorden jf. vedtægterne. Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før. Oplæg v./ Socialrådgiver Ulla Trøjmer: ”Tips og tricks til et liv med fysisk handicap”. Servicelovens muligheder for personlig hjælper, ledsagerordning, hjælpemidler, handicapbil, boligændring, boligstøtte, varmehjælp, merudgifter, rettigheder i forbindelse med sagsbehandling, m.v.  Herunder spørgsmål og dialog om konkrete problemer og løsningsforslag. Program: Kl. 16.00­16.05: Ankomst og kaffe/te. Kl. 16.05­17.30: Generalforsamling. Derefter smørrebrød og en sodavand eller øl. Oplæg starter kl. 18.30, hvor der serveres kaffe, te og æblekage. Tilmelding senest den 14. marts til: Lena: lena. nielsen@ofori.dk ­ tlf.: 59 65 95 86 eller Susy: susysiv@mail.dk ­ tlf.: 50 56 99 03.

SKAGEN

Torsdage den 2. marts, 16. marts, 13. april, 27. april og 4. maj, kl. 19.0022.00: Bankospil.

Mandage den 20. februar, 27. februar, alle mandage i marts, den 3. april, 17. april, 24. april, samt 1. maj, kl. 14.00-16.30: Mandagsklub.

Torsdag den 9. marts, kl. 18.0022.00: Generalforsamling. Spisning fra 18.00­19.00. Der kan købes øl og vand. Tilmelding til spisning senest den 6. marts.

Søndag den 19. marts, kl.10.00 til 16.00: Loppemarked i Klitrosen. Der kommer 11 loppesælgere, som har lejet sig ind med mange forskellige ting.

Torsdag den 30. marts, kl. 19.3023.00: Danseaften, pris 80 kr.

Til danseaftener vil der være to stykker franskbrød – 1 med rullepølse og 1 med ost. Pris 90 kr. Husk tilmelding senest tirsdagen før på tlf. 22 53 40 73 eller 20 86 45 54.

Arrangementer foregår på Klitrosen, Markvej 121 A, med mindre andet er nævnt. Til arrangementer med spisning, ring senest fem dage før på tlf. 20 86 45 54.

SKIVE-VIBORG

Lørdag den 18. marts kl. 12.00-16.30: Dansk Handicapdag i Region Midtjylland. Handicapdagen afholdes på Aktivitetscenteret, Odgårdsvej 15 A, 7800 Skive. Hovedtaler John Sørensen. Gæstetaler Byrådsmedlem Stine Ester Christensen, medlem af Social, Sundheds og Forebyggelsesudvalget. Underholdning. Musik ved Nadja Broholm. Pris kr. 200. Menu: Forret varmrøget laks, kalvesteg med tilbehør. Kaffe. Tilmelding senest den 1. marts til Lis Mortensen tlf. 24 82 56 31.

Tirsdag den 21. marts kl. 19.30: Generalforsamling på Aktivitetscenteret Odgårdsvej 15 A. Kl.18­19 fællesspisning. Smørrebrød med en øl eller vand, pris 100 kr. for medlemmer 125 kr. for ikke­medlemmer. Kl. 19.30 generalforsamling dagsorden ifølge vedtægterne. Tilmelding til spisning senest den 8 marts til Lis tlf. 24 82 56 81.

Tirsdag den 4. april kl. 18.00: Bryggeriet Østergade 1, Skive. Spisning –ekskl. drikkevarer. Pris 240 kr. for medlemmer 270 kr. for ikke­medlemmer.

Tilmelding senest den 22. marts til Lis tlf. 24 82 56 81.

Tirsdag den 9. maj kl. 16.30: Travdag. Vi mødes ved indgangen til travbanen, Flyvej 2, Skive. Vi får dagsmenu i restauranten, pris 240 kr. for medlemmer, 270 kr. for ikke­medlemmer. Ekskl. drikkevarer, men inkl. indgang. Tilmelding senest. 1. maj til Lis 24 82 56 81.

OPFORDRING TIL MEDLEMMERNE

For at Dansk Handicap Forbund hele tiden kan holde medlemssystemet ajour, og så vores lokalafdelinger samt specialkredse kan sende medlemsrelevante tilbud til medlemmerne via mail og derved spare mange penge i porto, vil det være en stor hjælp, hvis du indsender din mailadresse til forbundets mail: dhf@ danskhandicapforbund.dk Angiv venligst dit fulde navn og adresse i mailen.

med 3-retters menu & morgenbuffet

1.575,-

Nyd et weekendophold med én eller to overnatninger. Hver aften forkæler vi jer med en 3-retters menu, og om morgenen kan I nyde en dejlig morgenbuffet.

Velkomstdrink

3-retters menu

Vågn op tør! ®

Færre bekymringer, mere barndom

Danmarks nr. 1 natunderbuks til Piger & Drenge

DryNites® natunderbukser har ekstra høj bekyttelse, er designet så de ligner almindelige underbukser og udviklet i et særligt lydløst materiale. Findes i 3 størrelser til børn i alderen 3-5 år, 4-7 år og 8-15 år.

Unikt engangsunderlagen

Tape funktion holder underlaget på plads

DryNites® BedMats er et absorberende engangsunderlagen, der holder madrassen tør, når uheldet er ude. DryNites® BedMats er specielt udviklet med fokus på høj absorbering, beskyttelse og diskretion.

Læs mere på www.drynites.dk

Fås i de fleste supermarkeder, Matas og på apoteket.

REJSER

Ferietur til Fyn/Sønderjylland

16.-20. maj 2023

Vestegnen arrangerer ferierejse. Vi skal bo på det handicapvenlige Brogården i nærheden af Middelfart. Programmet for ferien og nærmere information om priser, tilmelding m.v. vil foreligge medio februar og fås ved henvendelse til Laurine Halkjær, tlf. 21 20 95 32.

VESTFYNS FERIEKLUB

Vi forventer at arrangere to flyture og to busture i 2023. Hold øje med hjemmesiden. www.handicapgrupperejser.dk

Tenerife

7.-13. marts 2023

Vi skal bo på Hotel MarySol www.marysol.org i standard­lejligheder. Hjælpemidler kan lejes ved hotellet. Pris inkl. alle afgifter og skatter samt en udflugt, halvpension, transfer fra og til lufthavn Kr. 10.300. Tillæg for eneværelse kr. 1000. Ring gerne for

Se eller gense onlinearrangementer på hjemmesiden

På vores hjemmeside www.danskhandicapforbund.dk kan man se eller gense flere af vores onlinemøder, kurser og arrangementer. Nogle af dem er tilgængelige for alle, andre er eksklusivt for medlemmer og er beskyttet af en kode.

Man kan blandt andet opleve handicappolitiske debatter, men også temaer som bilstøtte, BPA­ordning, ferietips, mv. Find dem ved at trykke på linket til ’Det Virtuelle Forsamlingshus’ på forsiden af hjemmesiden.

Har man ikke allerede koden til de optagelser, der kun er for medlemmer, så skriv til Claus Jensen på claus@danskhandicapforbund.dk

nærmere oplysninger til formand Lene Hansen, tlf. 24 66 56 88.

Onsdag den 28. marts 2023, kl.19.00: Generalforsamling med bespisning. Der serveres smørrebrød kl. 18.00. Tilmelding til Lene Hansen på tlf. 24 66 56 88 eller via mail rejselene56@ gmail.com. Ved tilmelding, husk at opgive dit medlemsnummer til Dansk Handicap Forbund, da det kun er medlemmer af DHF, der er stemmeberettigede. Generalforsamlingen holdes i Birkelunden 41, 5200 Odense V.

Følg med i forbundets arbejde, når Handicap NYT er på vej

Handicap NYT udkommer kun fem gange om året, og de lange deadlines gør, at der er meget, som forbundet gør, der ikke får plads på siderne i bladet.

Derfor er det en god ide at læse nyheder på forbundets hjemmeside og abonnere på nyhedsbrevet, som udsendes en gang om ugen. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på hjemmesiden.

Derudover har forbundet en Facebookside, hvor medlemmer og andre interesserede kan følge med i arbejdet, og landsformand Susanne Olsen er også at finde på det sociale medie Twitter, hvor hun fra tid til anden pipper fra de møder, hun har med fx politikerne på Christiansborg.

Interesserede kan finde forbundets Facebookside på www.facebook.com/danskhandicapforbund, og landsformanden går under navnet @SusanneOlsenDHF på Twitter.

Vi glæder os til at se dig.

CAMERA COLOURBOX

ajprodukter.dk

Kildehaven er for unge voksne med et handicap, der ønsker at leve et aktivt og selvstændigt liv i fællesskab. Alle beboere er visiteret fra deres hjemkommune efter loven om friplejeboliger. Kildehaven Gården er vores aktivitets- og samværstilbud der ligger i naturskønne omgivelser. Her aktiveres indskrevne brugere i hverdagene med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og der vægtes en høj grad af medbestemmelse i hvilke aktiviteter der skal iværksættes. Kildehaven vil sikre den enkelte beboers mulighed for fysisk udvikling og udfoldelse. Vi værner om det sociale aspekt i form af hygge, nærvær og samspil på tværs af enheder og diagnoser. Beboere og personale medvirker til at skabe et miljø, hvor individet er i centrum, under hensyntagen til fællesskabet.

Vi gør dem der vil, til dem der kan Læs mere på www.kildehaven.com eller kontakt centerleder

Pernille Timmermann

på

Dør på Rigshospitalet

Igår havde jeg den spøjse oplevelse at se min adgang til Rigshospitalets nye tilbygning begrænset af brud på noget så elementært som reglerne for adgangsforhold for handicappede. Hovedbygningen har en stor svingdør, hvor jeg godt kan komme ind med min elscooter/kørestol, men det er MEGET vanskeligt i den nye, flotte bygning på Inge Lehmanns Vej. Her er svingdørene nemlig meget mindre, ja, direkte trange og dermed farlige. Døren ved siden af svingdøren åbnes angiveligt ved at trykke på en knap, men jeg kunne nu ikke få systemet til at virke.

Desuden var det ikke tydeligt, hvilken vej døren ville svinge, når den åbnede. Ville jeg få den i hovedet, eller ville den åbne væk fra mig? Hvis ikke man ved det på forhånd, så holder man sig automatisk væk fra en dør, hvilket i dette tilfælde betød, at jeg var henvist til de små og farlige svingdøre. Nok var der en knap til at nedsætte farten, men det hjalp jo ikke på størrelsen af det rum, man skulle ind i for at komme igennem, hvilket da også medførte, at systemet standsede den ene gang efter den anden.

Kort sagt: Rigshospitalet skylder os en forklaring på, hvorfor de, hvis mission og dermed eksistensberettigelse består i at hjælpe syge og handicappede, har direkte handicapfjendtlige indretninger.

Handicap NYT har kontaktet Rigshospitalet for at få en kommentar

Region Hovedstadens Center for Ejendomme

svarer således:

I Region Hovedstadens Center for Ejendomme, hvor vi står for de fysiske rammer på hospitalerne, er vi altid imødekommende overfor konkrete henvendelser om adgangsforhold, som opleves uhensigtsmæssige. De forskellige henvendelser er nemlig med til at sikre, at vi kan skilte bedre omkring adgange eller ændre den konkrete adgangsvej, hvis der er brug for det.

I Nordfløjen har dørene standardmål, der medtænker handicappede, og det er muligt at komme ind i huset via de

handicapvenlige adgange. Her åbner dørene automatisk ved et tryk på en knap. I den forbindelse bestræber vi os på at lave en god og tydelig skiltning.

Læserbrevet giver dog anledning til, at vi vil tage et nyt kig på den handicapvenlige adgang ved siden af svingdøren ud til Inge Lehmanns vej i forhold til, og der skal være bedre skiltning vedrørende betjening af døren, og om hvorvidt dørens åbningsretning tydeligt fremgår.

En ny dør undrer. Arkivfoto.

Bliv medlem af Dansk Handicap Forbund

...der er flere måder, du kan gøre det på

Brug hjemmesiden

-www.danskhandicapforbund.dk

>>Tryk på bliv medlem øverst i højre hjørne af siden og følg linket<< Her finder du en indmeldingsblanket, der med det samme sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden. Det er nemt og hurtigt.

TYPER AF MEDLEMSKAB

Ordinært medlemskab – bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske niveau.

Bliv ordinært medlem 1 års kontingent for enkeltpersoner koster 320,- kr., og par/familiemedlemskab koster 480,- kr.

Ring til os på 39 29 35 55

På sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding. Du skal have følgende informationer klar: Navn | Adresse | Fødselsdato Kommune | Telefon | Email Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.

Støttemedlemskab – vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder, med dette medlemskab kan du støtte vores arbejde. Bliv støttemedlem fra 26 kroner om måneden

Send os et brev

Du kan også sende os din tilmelding pr. brev. Fyld den nedenstående blanket ud og send den til forbundet på adressen:

Dansk Handicap Forbund Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup

Virksomhedsstøtte – mulighederne for støtte og samarbejde er mange. Har du og din virksomhed lyst til at høre mere, kan I kontakte direktør Jens Bouet direkte på telefon 53 56 13 33 eller mail: jens@danskhandicapforbund.dk.

Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund ✁

Indmeldingskort Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver

Hvilket medlemskab ønskes:

Ordinært medlem

☐ Enlig

☐ Par

☐ Støttemedlem

Jeg ønsker medlemskab af (sæt kryds):

☐ Forældrekredsen (FK - For forældre med børn under 18 år med handicap)

Barnets navn:

Fødselsdato (d.m.å):

☐ Ungdomskredsen (UK) – 15-36 år

☐ Amputationskredsen (AK)

☐ RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)

Dato og underskrift

Navn:

☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap

Evt. Ægtefælle/samlevers navn:

☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap

Adresse:

Postnummer/by:

E-mail:

Telefon:

Fødselsdato (dato.måned.år):

med medlemskab på: https://danskhandicapforbund.dk/da/handelsbetingelser-i-dansk-handicap-forbund

min underskrift giver jeg samtykke til at Dansk Handicap Forbund håndterer mine oplysninger. - Læs om håndtering af personlige oplysninger i forbindelse

Årets produkt Health & Rehab Scandinavia 2021

Jeg er hurtigere på jobbet med min PAWS hjælpemotor end i bil, og jeg undgår forflytninger.

John M. Hinrup, tetraplegiker og virksomhedsejer

Din PAWS-forhandler: www.koerestolseksperten.dk

8980 3098 * admin@koerestolseksperten.dk

Farvervej 12

Livøvej 27A, 8800 Viborg - Lunikvej 44A, 2670 Greve

PARA DRESSUR

OPLEVELSER I VERDENSKLASSE

Dressur i unikke omgivelser

ALT ER MULIGT

En humlebi er usædvanligt tung i forhold til sit vingefang, SE MERE PÅ WWW.JYSKHANDI.DK

Fem dilemmaer former mødet mellem kommunerne og borgere med handicap

I rapporten Inddragelse og tillid i mødet mellem kommunerne og borgere med handicap fra 2021 viste jeg sammen med kolleger fra VIVE, at der er stor forskel på, hvordan kommunernes sagsbehandling opleves af kommunale ledere og sagsbehandlere, og hvordan den opleves af borgere med handicap.

Vores undersøgelse drejede sig ikke kun om kommunens sagsbehandling på handicapområdet, men også om hvordan borgere med handicap oplever kontakten med andre afdelinger, som fx jobcenteret.

Udregner man gennemsnittet af deltagernes spørgeskemasvar på spørgsmål som ”får borgere med handicap den hjælp, de har behov for?”, ”får borgere med handicap den hjælp, de har ret til?” eller ”har borgere med handicap indflydelse på de tiltag, kommunen iværksætter?” Så placerer den gennemsnitlige kommunale leder og sagsbehandlers svar sig et sted mellem ”i nogen grad” og ”i høj grad”, mens den gennemsnitlige borger svarer et sted mellem ”i mindre grad” og ”i nogen grad”. Forskellen er mindre, når vi spørger deltagerne, om de oplever samarbejdet mellem de forskellige afdelinger og teams i kommunen som velfungerende, men det skyldes, at både borgerne og kommunens ansatte oplever udfordringer på det område.

For at blive klogere på hvorfor borgere og sagsbehandlere tilsyneladende oplever situationen så forskelligt, gennemførte jeg 30 interviews med nogle af de borgere og sagsbehandlere, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen.

Inddragelse forstås ikke på samme måde

Interviewene viste blandt andet, at inddragelse er et flertydigt begreb, der bruges forskelligt af borgere og sagsbehandlere. Sagsbehandlerne siger, at inddragelse er en central del af deres job. Men når de beskriver, hvordan de gør, dækker begrebet over alt fra at give generel information til at lade borgeren formulere sine egne udfordringer i forbindelse med en udredning uden indblanding. Borgerne oplever sig derimod ofte kun inddraget, hvis de ønsker og behov de udtrykker bliver mødt i et omfang, de synes er meningsfuldt og rimeligt.

Borgernes oplevelser er forskellige

Interviewene med borgerne afspejlede også noget, vi allerede vidste fra spørgeskemasvarene, nemlig at den lave gennemsnitskarakter, som borgerne giver kommunernes sagsbehandling, dækker over meget forskellige oplevelser. Der er altså ikke tale om, at alle borgere med handicap, som er i kontakt med kommunen, har en entydigt sløj oplevelse. I stedet er omkring en tredjedel af borgerne virkelig glade for kommunens hjælp, mens en anden tredjedel har en mere blandet ople­

velse, og den sidste tredjedel er rigtig utilfredse.

Borgere og sagsbehandlere lever i hver deres verden

Der kan være mange gode grunde til, at mødet opleves forskelligt. Sagsbehandlerne indgår i et fagligt og kulturelt fællesskab, der giver dem bestemte forventninger til sagsbehandlingen og niveauet af hjælp. Borgeren mærker vægten af sine samlede udfordringer, og er til en vis grad prisgivet sagsbehandlerens vurdering og mangler ofte ­ og helt forståeligt ­ overskud. Det ville være mere mærkeligt, hvis de altid så ens på tingene og oplevede dem på samme måde. Men for at sagsbehandlingen skal tage hensyn til den enkelte borgers situation og behov, må sagsbehandleren se og forstå nok af borgerens verden til at kunne ramme rigtigt med sin indsats. Der kan også være behov for, at borgeren forstår nok af sagsbehandlerens verden til at kunne acceptere elementer af indsatsen, der ikke umiddelbart har borgerens interesse. Det kan være beskæftigelsestiltag eller genoptræningstiltag, der giver mening for sagsbehandleren, fordi loven kræver det eller sundhedssystemet anbefaler det, men som ikke svarer til, hvad borgeren selv ønsker eller oplever at have brug for.

De fem dilemmaer

Vores analyse af samtalerne med borgere og sagsbehandlere peger på, at møderne mellem borgere og sagsbehandlere formes af i hvert fald fem dilemmaer. Disse dilemmaer er fundamentale vilkår for mødet mellem det kommunale system og borgere med handicap. De kan altså ikke umiddelbart undgås, men må håndteres hvis borgerne skal få et mere positivt syn på sagsbehandlingen.

Ekspertise-dilemmaet

Ekspertise­dilemmaet handler om viden, altså om hvordan borgerens udfordringer skal forstås og den rigtige indsats tilrettelægges. Vi kalder det også autonomidilemmaet, fordi det hænger sammen med spørgsmål om selvbestemmelse, og om hvordan borgeren motiveres for en indsats, der ikke kun tager afsæt i borgerens oplevede problemer og behov.

Økonomi-dilemmaet

Økonomi­dilemmaet opstår, når hensynet til den gode indsats kommer i karambolage med hensynet til det økonomisk mulige. Det er et grundvilkår for kommunernes arbejde, at økonomiske overvejelser indgår i vurderingen af, om en indsats skal bevilges, men omfanget af de problemer dilemmaet

kan give anledning til stiger naturligvis, hvis ressourcerne er knappe.

Fragmenterings-dilemmaet

Kommunerne organiserer normalt deres indsats på en måde, så familieproblematikker fx hører hjemme i én afdeling, hjælpemidler i en anden og beskæftigelse i en tredje. Derfor kan der opstå siloproblematikker, hvor de forskellige afdelinger ikke ved, hvad de andre er i gang med eller kommer til at spænde ben for hinandens tiltag. Mange borgere eller pårørende oplever derfor at måtte være tovholder på sagen.

Lov- og behov dilemmaet

Sagsbehandlere vurderer, hvad en borger har ret til og behov for med lovgivningen som rettesnor. Derudover har kommunen et serviceniveau og regler for, hvordan tingene gøres. Samtidig er det forskelligt, hvilke muligheder man har lokalt fx i forhold til bosteder og aktiviteter. Lov og behov­ dilemmaet opstår, når den gode indsats udfordres af love, regler eller lokal tilgængelighed.

Kategoriseringsdilemmaet

Dette dilemma opstår, når den måde sagsbehandleren kategoriserer borgeren på ikke er i overensstemmelse med borgerens selvopfattelse. Der kan

fx være uenighed om, om et barn er i målgruppen for den indsats, familien oplever at barnet har brug for. En borger kan også opleve, at kommunen ikke mener, at vedkommende kan rummes af det bosted, hvor borgeren ønsker at bo.

Interesserede kan læse hele rapporten Inddragelse og tillid i mødet mellem kommunerne og borgere med handicap (fra 2021) via dette link https://www.vive.dk/media/ pure/16095/5583838

Foreningens formål er at vartage interesser for stomi- og reservoir-

oprerede personer, samt personer med sygdomme der kan føre til anlæggelse af stomi/resorvoir. Læs mere på www.copa.dk

Stomiguiden er for dig, der er ung - og som

søger information omkring livet med stomi. Der er på stomiguiden et stort fokus på de mere dagligdags aspekter i det at have stomi.

Arnborg vej 15

6933 Kibæk

Tlf. 97 19 12 80

Vi er et højt specialiseret bo- og dagtilbud til blinde og svagsynede voksne mennesker med multiple funktionsnedsættelser. Herunder også mennesker med erhvervet eller medfødt døvblindhed.

Vores kerneopgave er at give en sammenhængende indsats, der støtter borgeren i at leve et selvstændigt og aktivt liv ud fra egne ønsker og resurser.

”Forældre med handicap” – ny gruppe i forbundet

At være forælder er en stor opgave for de fleste, men når man er forældre med et handicap, er det ofte forbundet med endnu flere udfordringer. Det vil en gruppe forældre ændre på, og de har taget initiativ til et nyt fællesskab i forbundet

At blive forældre er en stor og livsforandrende udfordring for de fleste. Når man har et handicap kan det imidlertid blive en langt større udfordring. Det kan være praktiske udfordringer i hverdagen, men det kan også være udfordringer i mødet med systemet, som mangler indsigt, utilstrækkelige kompensationsmuligheder og dermed udfordringer med at skabe de samme betingelser for familielivet, som andre kan. Det er meget ubehageligt, når man som forældre oplever, at andre stiller spørgsmålstegn ved ens forældreevne. Man kan opleve meget direkte udfordringer, men også indirekte udfordringer fx når børnene føler, at de skal forklare og forsvare deres forældres handicap – eller at de fællesskaber, man indgår i mangler forståelse og accept af, at man måske er forælder på en anden måde end andre. Forbundet har ofte oplevet, hvordan forældre med handicap sætter ord på disse svære udfordringer og tanker, og derfor er vi meget opmærksomme på at sætte fokus på det.

Behov for et fællesskab

De mange udfordringer forstærkes af, at mange oplever at stå alene med deres oplevelser. Selvom der er dannet

forskellige mindre lokale grupper om emnet, så mangler der et samlende landsdækkende initiativ. Dansk Handicap Forbunds særlige force er at skabe netop fællesskaber omkring en udfordring eller sag. Derfor udgør forbundet den oplagte ramme omkring en ny gruppe, som kan samle forældrene omkring erfaringsudveksling, vidensdeling, sociale aktiviteter og naturligvis muligheden for at sætte fokus på sagen og arbejde interessepolitisk.

Forbundets vigtigste ressource er viden om livet med et handicap hos dem, som står midt i hverdagen og udfordringerne. Det er den viden, der vil ligge til grund for arbejdet i gruppen. Ambitionen er, at ingen skal stå alene med deres vanskeligheder, men skal kunne læne sig op af et stærkt netværk med andre i en tilsvarende livssituation.

Målgruppen sætter kursen

Det nye initiativ er drevet af forældrene selv. En gruppe forældre har ytret ønske om at danne gruppen og har drøftelser om, hvordan de kommer videre. Fire frontpersoner står lige nu i spidsen, og de har allerede afholdt ideudvikling i online­sessioner for forældre, som ønsker at præge processen.

Initiativtagerne er Janne Sidenius Kirch, Maja Winbjerg Sjøgreen, Trine Jensen og Lea Stigel Kristensen. De glæder sig til at komme i gang med arbejdet og til at få flere forældre med omkring bordet og opfordrer alle forældre til at henvende sig og være med.

Hos Dansk Handicap Forbund vækker den nye gruppe begejstring hos landsformand Susanne Olsen. ”Jeg er simpelthen så glad og stolt af, at forældrene har taget udfordringen op. Og det sker på den helt rigtige måde, for grupper og initiativer i et forbund som Dansk Handicap Forbund drives bedst, når målgruppen er styrende og sætter dagsorden. Som hovedforbund er det vores opgave at understøtte og facilitere, og det glæder vi os afsindigt meget til at gøre – både af hensyn til forældregruppen, men også fordi det er et stærkt eksempel på, hvordan vi kan udvikle organisationen med afsæt i målgruppens behov”.

Vil du med i gruppen?

Så kontakt sekretariatet og få kontakt til en af personerne i gruppen ”Forældre med handicap”. Tlf: 39 29 35 55 eller mail: dhf@danskhandicapforbund. dk – emne ’Forældre med handicap.’

Fire frontpersoner har taget initiativ til dannelsen af den nye gruppe i DHF ”Forældre med handicap”. Fra venstre Janne Sidenius Kirch, Lea Stigel Kristensen, Maja Winbjerg Sjøgreen og Trine Jensen.

Det er mennesket inde bag ved

Det handler om, hvordan vi er som mennesker, og hvad vi bidrager med. Det er kronikøren kommet frem til. Han er skolelærer og rygmarvsskadet

Vi sad i Specialhospitalets motionsafdeling ved hver vores cykelmaskine, Sakar og jeg. Hjælperne havde løftet vores lamme ben op og havde spændt fødderne fast på cykelmaskinen. Vi havde tændt maskinerne. Og nu cyklede maskinerne vores lamme ben rundt og rundt.

Vi SÅ de lamme ben cykle rundt, og vi kunne ikke dy os for lægge hånden på lårene og mærke, at benene var i bevægelse.

Fin fra Hornbæk

Vi sad og talte om Hornbæk, Center for Rygmarvskadede. Om det sted og den periode, hvor vi fandt fodfæste som fysiske mennesker igen efter vores rygmarvsskade. Sakar sagde: ”Vi ankommer ikke til Hornbæk med et smil, men vi FORLADER alle sammen Hornbæk med et smil.” Det var jeg fuldstændig enig i. Hornbæk står for mig som stedet, hvor personalet lærte mig at være i min nye fysiske situation, og lærte mig alle de praktiske ting, som jeg måtte lære forfra på en ny måde.

Samtidig var Hornbæk venlighed og varme. Jo, Hornbæk tænker jeg tilbage på som mit andet hjem.

Naturligvis faldt Sakars og min

samtale på Fin. Alene det at vi taler om professoren, Fin Biering­Sørensen, som Fin og uden at inddrage professortitlen fortæller jo en hel del om manden.

Fin har denne venlighed og varme, som er Hornbæks ånd. Han er den største lægelige kapacitet på området og er samtidig et menneske, der respekterer os rygmarvsskadede og lytter til os.

Så siger Sakar: ”Det er MENNESKET inde bag professoren, der er sådan et godt og respektfuldt menneske!”

Vi kiggede på hinanden.

Vi var godt klar over, at her havde vi fundet frem til noget væsentligt. Inde bag ved advokaten, bankmanden, censoren, dagplejemoderen, elektrikerformanden osv. er der et menneske. Og det er DET menneske, der er vigtigt. Det menneske, der er inde bag ved vores titel eller vores fysiske fremtrædelsesform.

Vi er alle sammen mennesker!

Dine bidrag er vigtige

En klog yngre mand, jeg kender, arbejder med unge menne­

sker i deres formative periode – unge på 15­18 år. Han fortæller, at netop i denne periode er de ekstra opmærksomme på, hvordan de ser ud. Er de tykke, tynde, høje, små, bruger briller, rødhårede osv.

Så siger min ven til de usikre unge mennesker: ”Når du går ind i et rum, så er det kun lige i det første øjeblik, at de andre registrerer dit udseende. DEREFTER handler det om, hvad DU BIDRAGER MED!

Er det en arbejdsplads, så er fokus på, hvad du bidrager med rent fagligt. Og i sociale sammenhænge, hvad du bidrager med til fællesskabet.

Jo, andre mennesker registrerer dit udseende et kort øjeblik. Men efter dette korte øjeblik er det ikke mere dit udseende, der fokuseres på, men det du bidrager med!”

Det vil sige: Sakar og jeg fandt frem til, at det er mennesket inde bag titlen, der er det betydningsfulde.

Og min kloge ven lærer de unge, at det ikke er udseendet, men hvad mennesket inde bagved bidrager med, der er det betydningsfulde.

Dette bør også gælde i synet på vi mennesker med et handicap!

Energivenlige webløsninger med lavt klimaaftryk

Rathsacksvej

1,

COSCO SHIPPING LINES (Nordic) Denmark, Sweden, Norway

www.coscoshippinglines.dk

Bob Katzenelson

Karikaturer

Livetegninger

Satire

Tlf. 40 45 03 91

www.katzenelson.dk

14-18

Tlf. 3811 3835 ww w.bhbr.dk

• Hækklipning • Træfældning • Beskæring • Beplantning • Græsslåning • Grønt havearbejde

Alexandra Drejer

Amagers rammemand

Professionel indramning på eget værksted

erarbejde essionelt kjaerulff@kjaerulff-tietze.dk

Alt glarmesterarbejde udføres professionelt kjaerulff@kjaerulff-tietze.dk Grundlagt 1987

· Alu- og trærammer på specielle mål samt standard mål

Åbent: man-fre 08.00-17.00 · lør 10.00-14.00

Oliebladsgade 5 · 2300 S · 32 59 00 88

To kørestolsbrugere:

Vi kan da sagtens passe en butik

Kan man være frivillig og samtidig sidde i kørestol? Spørger man Gerda og Mirjam fra Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutik i Helsingør, lyder et klokkeklart JA!

Iskal ikke tro, at bare fordi jeg har meldt mig som frivillig, så er det fordi jeg har fået kræft, kan jeg huske, at jeg sagde. Og så gik der lige nøjagtig et år, og så fik jeg gud hjælpe mig kræft.”

Sådan lyder ordene fra 84­årige Gerda, som i 2005 meldte sig som den første frivillige i Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutik i Nordsjælland, der dengang lå lige ved Snekkersten Station.

Gerda var netop gået på førtidspension og efter mange år som leder af et krisecenter for udsatte kvinder og børn, havde hun svært ved at forlige sig med bare at gå derhjemme og kukkelure.

”Det var så sjovt at være med til at starte den forretning. Jeg var med til alt. Lige fra at samle skruer til at be­

slutte, hvor vi skulle sætte flaget, og så var det stedet, hvor alle kystbanesocialisterne kom og købte ’stationstøj’,” fortæller Gerda begejstret om butikken, som siden rykkede til større lokaler i Prøvestenscenteret i Helsingør.

Kræft og tabet af børn

Efter et år som frivillig fik Gerda konstateret tarmkræft, men i det sekund hun blev erklæret fri for kræft, var hun tilbage i butikken. For sådan er Gerda – ikke til at slå ud. Måske fordi hun har oplevet det, der var langt, langt værre.

”Jeg har mistet begge mine børn. Min søn var multihandicappet og døde som 23­årig. Min datter døde af en hjertefejl. Jeg kan savne dem, jeg kan tænke på dem, og jeg kan tage på

kirkegården. Men alt, hvad jeg ikke kan gøre noget ved, har jeg en evne til at deponere,” fortæller hun.

Aldrig et problem at sidde i kørestol

Gerdas pragmatiske livsfilosofi kom hende til gode, da hun for fem år siden fik udsigt til et liv i kørestol.

”Jeg var begyndt at gå dårligt og skulle have en ny hofte. Men under operationen fik jeg skåret iskiasnerven over. Det var en fejl, og det var da ærgerligt, men lægerne gjorde det jo ikke med vilje. Og det har aldrig været et problem at sidde i kørestol,” forsikrer Gerda og tilføjer:

”Mange tror, man skal have en masse kræfter for at være frivillig i butik­

Mirjam og Gerda er levende beviser på, at det godt kan lade sig gøre, at passe ugentlige vagter i Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutik i Helsingør, selv om de har nedsat funktionsevne.

ken. Det passer ikke. Det vigtigste er, at du har lyst til at give en hånd med, så skal det nok gå. Jeg kan altså sagtens sidde ude bagved og sortere og klargøre smykker. Jeg kan også sagtens tage nogle smykker med hjem og sætte prismærker på i weekenderne”.

Godt nok har Gerda måttet vinke farvel til sine elskede vandreture i fjeldene, og sportsgrenene golf, badminton og tennis er der da også blevet sat et endeligt punktum for. Men de ugentlige vagter i smykkeafdelingen i butikken derimod – dem har der ikke kunnet være tale om at give afkald på.

”Det er så meningsfyldt for mig. Hvis noget ikke er meningsfyldt, så ville jeg slet ikke gide. Jeg får meget ud af at være her i butikken. Folk er så rare. Jeg kommer ud og får set nogle mennesker, samtidig med at jeg støtter kræftsagen,” siger Gerda.

Mirjam sidder også i kørestol og er frivillig

Gerda er dog ikke ene om at være frivillig kørestolsbruger i butikken i Helsingør. Også 63­årige Mirjam, Gerdas frivilligkollega, bruger kørestol – omend det kun er midlertidigt.

”Jeg havde en lang periode, hvor jeg ikke havde noget arbejde, og så gik jeg

meget i genbrugsbutikker for hyggens skyld. Indimellem overvejede jeg da også, om jeg skulle blive frivillig. Men jeg ville ikke være i en butik, hvor der lugtede brugt, eller hvor der kun var gamle damer, der talte om sygdom,” griner Mirjam.

Da Mirjam en dag stødte på Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutik i Prøvestenscenteret, var det kærlighed ved første blik. Butikken var alt andet, end det hun frygtede. Der var rent og pænt og lugtede på ingen måde brugt, og hun kunne straks fornemme, at der var en god atmosfære blandt de frivillige. Så hun tog mod til sig og spurgte, om de manglede frivillige. Det gjorde de.

Kræft tæt inde på livet Mirjam startede i tøjafdelingen og kom senere på smykkeholdet sammen med Gerda. Derudover er Mirjam også talsperson og ansvarlig for butiksvinduerne og ginernes udseende.

”Jeg har været så glad for det, lige siden jeg startede for godt fire år siden. Både at kunne gøre noget godt for cancer og at sørge for, at butikken ser godt ud. Men også de mange gode snakke med de andre frivillige, gør mig glad. Og Gerda og jeg kommer meget godt overens. Vi laver sjov og ballade sammen. Vi vil ikke undvære hinanden, og jeg besøger hende også privat,” fortæller Mirjam og fortsætter:

”Og så elsker vi begge genbrug. Jeg køber rigtig meget. Mest tøj eller isen­

kram. Det var lidt sjovt, for lige inden min ulykke kom jeg til at foretage et impulskøb i butikken. Jeg købte mig en badeskammel. Jeg fortrød hurtigt igen og tænkte: hvorfor skulle jeg dog købe den, jeg skal jo ikke bruge den. Få dage efter brækkede jeg min fod, og nu ved jeg slet ikke, hvad jeg skulle gøre uden den badeskammel.”

Butikken er også en udflugt

På en gåtur i skoven faldt Mirjam over en gren, som kostede hende både en brækket fod og et overrevet ledbånd. Som konsekvens heraf, sidder hun nu i kørestol og skal formentlig gøre det det næste halve år.

”Når man er vant til gå 7­10 km om dagen, så kan man da godt blive lidt trist over ikke at kunne det længere. Men til gengæld kan jeg sidde i butikken og hjælpe til. Det er jo også en måde at komme ud og være social. Hvis ikke jeg havde butikken, ville jeg kede mig og være ulykkelig,” siger Mirjam.

Gerda og Mirjam håber, at de kan inspirere andre kørestolsbrugere eller andre med nedsat funktionsevne til at blive frivillige for Kræftens Bekæmpelse. De føler sig nemlig overbeviste om, at det vil give folk livskvalitet at komme ud blandt andre og have noget meningsfyldt at tage sig til i stedet for bare at være derhjemme.

Så hvis du vil være frivillig i en genbrugsbutik kontakt Tune Friis på tlf. 40 26 16 16 eller e­mail tf@cancer.dk.

Gerda og Mirjam har et godt samarbejde.

Stilling Landevej 15

8660 Sk anderborg

Tlf. 40 43 63 44

HJE Ventilation

Præstefælledvej 12

2770 K astrup

Tlf. 32 52 84 43

www.hje.nu

Nagbølvej

Tlf: 21 96 14 97 • s-m-e@s-m-e.dk

www.s-m-e.dk

ETP Consult A/S

Jupitervej 4 C

7430 Ikast

Tlf.: +45 70 22 36 20 info@etpconsult.dk www.etpconsult.dk

Grønnedalen 2

7100 Vejle

Åbningstider:

Vejle

Mandag – Søndag 7.00 til 22.00

v/ Anders Ammentorp Rasmussen Lillemøllevej 7 • 5800 Nyborg • Tlf. 23 37 40 81 • www.bynkel.dk JYLLANDSGADE 2 | 7600 STRUER | TLF. 97854300 STRUER-GYM.DK | STRUER-STATSGYM@STGYM.DK

DIN FREMTID DIT LIV! STX | HHX | HTX | IB | HF EUD/EUX | 10. KLASSE KOSTSKOLE

Stampe - MiniEntreprenør v/ Jan Stampe

52 • 6640 Lunderskov

Købmand Andreas Cederløv

Mange medlemmer søger hjælp

2022 blev et travlt år for rådgivningsteamet. Vi får mange henvendelser fra medlemmer, som har behov for hjælp til at skabe overblik og lægge en plan for, hvordan de skal håndtere mødet med kommunen. Her kan vi løfte sløret for, hvad henvendelserne drejer sig om

Der er ingen tvivl om, hvor stort pres der er på handicapområdet. I 2022 udkom Rigsrevisionen med en skarp kritik af, at skiftende regeringer har ladet stå til, så der i dag ses et uacceptabelt højt antal fejl i sagerne. Mennesker med handicap oplever, at det er meget svært at opnå den nødvendige kompensatoriske hjælp, at de står uden vejledning, og at tilliden er i bund. Det mærkes også i forbundets rådgivningsteam, hvor vores fem socialrådgivere hver dag løber stærkt for at hjælpe medlemmerne med at få overblik over deres situation – et arbejde, som i dag udgør en kerneopgave i forbundets daglige arbejde.

2022 var et særdeles travlt år. Årets opgørelse viser, at rådgiverne i alt håndterede 2111 henvendelser om hjælp – svarende til 10 henvendelser om dagen – alle sammen komplekse forespørgsler fra mennesker som står med store og svære udfordringer. Henvendelserne førte til 468 sagsforløb og kom fra 89 kommuner – og samtlige regioner.

Forbundets frivillige bisiddere, som støtter medlemmerne før, under og efter myndighedsmøder, har også haft travlt. I alt har de gennemført 844 møder fordelt på 166 enkeltmedlemmer.

Mange sager handlede om støtte til køb af bil.

Særligt behov på fem kerneområder

Hvert år kigger vi på, hvilke sagsområder der hyppigst optræder og definerer herefter en top fem­liste, som er med til at give os et billede af, hvor der især ses udfordringer.

Områderne udgjorde i 2022:

1. Støtte til køb af bil (SEL § 114) (70 sager).

2. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) (SEL §§ 95 og 96) (69 sager)

3. Merudgiftsdækning voksne (SEL § 100) (48 sager).

4. Hjælpemidler og forbrugsgoder (SEL § 112 og 113) (42 sager).

5. Fleksjob (LAB § 116) (23 sager).

Det handler om de rette individuelt tilpassede hjælpemidler, den rette personlige hjælp, transport og i det hele taget den grundlæggende kompensation, som er grundlæggende for at mennesker med bevægelseshandicap kan fungere i hverdagen.

Et eksempel på, hvor stor søgningen er imod DHF’s rådgivning, er BPA­området, hvor vores involvering i 69 sager faktisk svarer til, at DHF har været involveret i 25 % af alle de BPA­sager, som på landsplan endte i Ankestyrelsen. Som noget nyt er fleksjob i år kommet med blandt de hyppigst forekommende sagsområder og afspejler et stigende fokus på muligheden for at komme ud på arbejdsmarkedet med den rette individuelle støtte – en tendens, som hænger godt sammen med forbundets intensive fokus på at åbne arbejdsmarkedet gennem indsatser i hele landet.

Manglende overblik og problemer med sagsoplysningen

Vi får ofte spørgsmål om, hvad sagerne handler om. Det er svært at give et præcist billede af, men der er nu alligevel tendenser, som kan trækkes ud på tværs af henvendelserne.

Først og fremmest ser vi en tendens til, at medlemmerne typisk henvender sig med et konkret problem, men samtalerne afslører næsten altid et manglende overblik over deres sag(er) og manglende indsigt i deres handlemuligheder. De oplever at stå i en kaotisk situation, og de oplever ofte at stå alene. Mange er kede af det, vrede eller måske opgivende. Dem vi møder oplever sig ikke ordentligt vejledt hos kommunen eller er bekymret for deres kommunikation med kommunen, og derfor starter med at henvende sig til os, som de har tillid til. Denne type henvendelser kræver tid til den individuelle samtale og handler i høj grad om at hjælpe med at sortere i det kaos, som medlemmet oplever og lægge en konkret plan for, hvordan de skal komme videre på kort og længere sigt.

Vores rådgivning har derfor et bredt sigte, som ikke kun handler om paragraffer og retssikkerhedsbetragtninger, men også at rumme og støtte medlemmet, skabe håb og lægge en plan.

Når man kigger ind i de konkrete sager, så fordeler de de sig på både nyansøgninger, genbevillinger, opfølgninger og revurderinger, som har et element om, at medlem og kommune er uenige om behovet for kompensation. Typisk

er det, set fra vores stol, et spørgsmål om oplysningsgrundlaget. En forudsætning for at træffe korrekte afgørelser er, at alle relevante oplysninger er inddraget, og at oplysningerne tages alvorligt. Vi ser i den forbindelse alt for mange eksempler på, at vores medlemmers vigtige oplysninger ikke kommer frem, eller at de tilsidesættes i vurderingen af sagerne. Derfor bruger vi mange kræfter på sammen med medlemmet at få alle de vigtige oplysninger frem – oplysninger om følger af funktionsnedsættelse og livssituation, som kun medlemmet ligger inde med. En anden genganger er retssikkerhedsmæssige fejltrin, hvor kommunen undlader at vejlede og hjælpe ud fra et helhedssyn, at man undlader at partshøre, overholde retsforskrifter mv. Retssikkerhedsreglerne er et meget håndgribeligt bolværk imod vilkårlig sagsbehandling, og når vi ser fejl, så har vi en meget konkret mulighed for at gribe ind i et sagsforløb. Det agerer vi naturligvis på – særligt fordi vi ser det som afgørende, at den grundlæggende retssikkerhed ikke udvandes.

Medlemmerne rustes

I et forbund med næsten 8000 medlemmer, et stort antal henvendelser og et enormt pres på handicapområdet, er det ressourcemæssigt helt umuligt at overtage medlemmernes sager. Vi er en sparringspartner, og derfor fokuserer vi sammen med medlemmerne på at styrke deres mulighed for at håndtere deres situation og få lagt en konkret plan for, hvordan de kommer videre. Kommunen har ansvaret for både vejledning og sagshåndtering, og medlemmet med varige funktionsnedsættelser er afhængig af et livslangt samarbejde med deres kommune. Det er afgørende, at det samarbejde fungerer godt, og det er afgørende, at kommunen løfter sit ansvar. Og det er den mission, vi har sammen med medlemmet – at give medlemmerne viden og indsigt i deres rettigheder, at give dem konkrete værktøjer til at håndtere deres situation og sag. Populært sagt at ruste dem til mødet med kommunen og lægge pres på for at sikre, at kommunen løfter sit ansvar.

CAMERA COLOURBOX

Sto ers

Smede- og Maskinfabrik

Islandsvej 23 D

8700 Horsens

Tlf. 25139293

Reparation på stedet.

30 års erfaring. Kompetent fagspecialist.

Søndervej 20 • 4700 Næstved • Tlf.: 25 54 51 16 Email: mpcmaskinservice@gmail.com • www.mpcmaskinservice.dk

Højskolen i Krummerup

STU tilbud, der er en del af STU i Næstved’s mange linjer

STU i næstved

Det er vores mål at skabe rammerne for et trygt og meningsfuldt liv samt vedligeholde og videreudvikle livskompetencer således at beboerne på sigt behøver mindre støtte i hverdagen

Vi er en dag- og kostskole for udviklingshæmmende unge. Hos os er der plads til forskellighed, faglig fordybelse og læring der giver livsduelighed.

Kom og besøg os!

Krummerup

Haldagermaglevej 6 4750 Fuglebjerg

NSV

Fabriksvej 78 4700 Næstved telefon 5588 2130

Kig ind på: krummerup.dk stuinaestved.dk

Lang og uforudsigelig ventetid på kørekort medfører frustration

Når man har en funktionsnedsættelse og skal i gang med at tage kørekort, have påtegnelser i kortet eller blot forny det, skal man gennem mange led. Processen er uigennemskuelig og frustrerende for mange

Manglende forståelse, uvidenhed og følelsen af en unødvendig lang proces fylder hos mange, der venter på svar fra Færdselsstyrelsen i kørekortssager.

Som udgangspunkt kræver processen ofte en kørekortattest ved egen læge, kontakt med borgerservice i egen kommune, godkendelse fra embedslæge, en tur tilbage til borgerservice og/eller Færdselsstyrelsen – i nogle tilfælde ad flere omgange.

I oktober 2021 overgik administrationen af kørekort fra Politiets Administrative Center til Færdselsstyrelsen, hvorefter

den maksimale ventetid blev afskaffet, men selv før skiftet var ventetiden ofte lang.

Særligt gennem rådgivningsteamet i Dansk Handicap Forbund lyder beretninger på ventetider fra seks måneder til over et år.

Uvisheden er værst

Britt Guldborg havnede i en lang og frustrerende venteperiode, da hun søgte om nyt kørekort med påtegning.

I februar stod hun med en lægeerklæring i hånden, og en vurdering fra en specialopbygger med mange års erfaring og viden om særlig indretning af biler til mennesker med handicap: Der var ingen tvivl, hun skulle køre med ratknop og styrringsfunktioner i rattet.

Den 20. februar 2022 blev papirer og lægeerklæring sendt til Færdselsstyrelsen med håbet om en hurtig behandling, så hun kunne benytte den bil, der nu stod og ventede hos forhandleren.

”Det mest frustrerende har været, at jeg ikke vidste, hvad der foregik eller kunne få svar, når jeg spurgte. De sagde, de ville kontakte mig, hvis de manglede noget, men jeg hørte ikke fra dem og måtte bare vente.”

Britt Guldborg forklarer videre, at den lange ventetid satte hendes liv i stå.

En ting var, at hun kom for sent til træning og ikke havde mulighed for at deltage i familiearrangementer, men det værste var følelsen af ensomhed:

”Det påvirker en rigtig meget psykisk. Jeg følte mig ensom og alene. Jeg var hele tiden afhængig af andre og havde ikke kontrol over noget som helst. Jeg følte mig afskåret… fra alt.”

Fornyelse hvert femte år

Ved flere former for funktionsnedsættelser kræves det, at kørekortet fornyes hvert femte år. Der gør sig gældende for Rigmor Lisbeth Justesen.

I april 2022 opdagede hun under en tur til Bornholm, at kørekortet var udløbet. Hun kontaktede derfor straks Borgerservice og fik et midlertidigt, så hun kunne nå at indhente lægeerklæring (til cirka kr. 500) og få taget nyt pasbillede (til cirka kr. 300).

Efter en fejl i lægeerklæringen blev spottet, da en læge ikke var bekendt med specifikke betegnelser, og pasfotoet for den sags skyld heller ikke blev godkendt, fulgte en lang ventetid med flere fornyelser af det midlertidige kørekort.

I sensommeren modtog Rigmor Lisbeth Justesen en indkaldelse til en køreprøve på Amager.

”Det undrede mig meget, da min funktionsnedsættelse ikke medfører fysiske ændringer. Men jeg mødte selvfølgelig op. Det viste sig at være fuldstændig unødvendigt, som forventet.”

I december 2022 rundede hun det fjerde midlertidige kørekort, og frustrationen vokser endnu: ”Jeg kan ikke lade være med at tænke, har de nu også styr på det hele?” lyder den afsluttende kommentar.

Frihed og livskvalitet

Efter talrige henvendelser modtog Britt Guldborg afgørelsen på påtegnelser i kørekortet den 22. august 2022 fra Færdselsstyrelsen, der lød som forhandleren havde spået.

Handicap NYT talte igen med Britt Guldborg, da hun havde haft sin bil i fem uger:

”Jeg har fået et nyt liv! Jeg har allerede kørt 1.500 kilometer, det er simpelthen fantastisk. Det har givet så meget livskvalitet, at jeg kan komme ud, hvor og hvornår jeg vil.”

Britt føler, at hun kan gøre nøjagtig de samme ting, som hun gjorde før, det er bare på andre præmisser.

Men selvom kørekortet har medført stor glæde, er hun stadig frustreret over den uigennemsigtige proces med alt for lang ventetid.

”Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan det har kunne tage så lang tid. De havde alle oplysninger fra starten,” siger hun med et suk.

De lange ventetider på fornyelse af kørekort er også en udfordring landsformanden kender til: ”Det er irriterende og besværligt for alle borgere at skulle vente længe på fornyelse af et kørekort, men for mennesker med handicap er udfordringen helt uoverskuelig. Mange kan ikke benytte alternative transportmuligheder under ventetiden – fx kan man ikke tage offentlig transport, siger Susanne Olsen og fortsætter:

”Livet sættes derfor i stå, og det er ikke i orden. Vores system må kunne tage højde for, at der er mennesker med særlige behov. Herudover er det fordyrende for samfundet, fordi man er nødt til at bevilge andre kørselsordninger mens man venter”.

Redaktionen på Handicap NYT har ikke kunne få en kommentar fra Færdselsstyrelsen inden deadline, men det vil i stedet blive behandlet som gode råd og vejledning i årets anden udgave af bladet.

Nyttigt råd i behandlingsprocessen

Ved hver ny indhentet information modtager du som borger informationen og muligheden for at godkende eller tilføje indsigelser inden for fire uger.

Her er det vigtigt, at man altid besvarer det modtagede brev eller e-post, også når det handler om godkendelse. Hvis man ikke gør det, sker der ikke mere i sagen, før de fire uger er gået.

Besøg i Guatemala

Erfaringsudveksling om livet med et handicap i Guatemala

Islutningen af november var jeg som medlem af udvalget for Globalt Samarbejde i Dansk Handicap Forbund i Guatemala, vores nyeste landeprojekt i Latinamerika, hvor vi arbejder for at skabe en stærk handicapbevægelse. Mine opgaver på turen var at deltage i to erfaringsudvekslingsmøder. Det første var med en gruppe repræsentanter fra de forskellige organisationer for mennesker med fysisk handicap, som vi samarbejder med. Det andet var med bestyrelsen for projektet, der består af en repræsentant fra hver af de forskellige handicapgrupper: døve, blinde, fysisk handicappede og veteraner fra borgerkrigen. Desuden skulle jeg deltage i projektets generalforsamling, hvor jeg skulle fortælle om at være aktiv som frivillig i Dansk Handicap Forbund.

Besøg hjemme hos medlemmerne

Men ud over møderne fik jeg også mulighed for at komme på hjemmebesøg hos forskellige medlemmer af nogle af handicaporganisationerne. Her skulle mine spørgsmål kredse om livet med et handicap i Guatemala. Under mit syv dages ophold mødtes jeg med seks personer, som alle både er aktive i vores projekt ”Maya Quetzal” og i deres egne organisationer.

For mig var det en stor ære at blive inviteret inden for i deres respektive hjem. Jeg ved fra mine tidligere rejser til Latinamerika, at det ikke er alle, som bliver inviteret indenfor – idet man ofte ikke har lyst til at ”udstille”, hvor fattig man er, eller at man bor et sted,

der enten er ufremkommeligt eller ikke er sikkert for mig som udlænding.

Magdalena – en tidligere guerillasoldat

En af dagene kørte vi ud på landet i Chimaltenango­området for at besøge Magdalena. Hun er Maya, det vil sige, en del af den oprindelige befolkning i Guatemala, og så har hun været aktiv i borgerkrigen, fra hun var

ganske ung, som medlem af guerillabevægelsen.

Da krigen sluttede i 1996, blev der underskrevet en fredsaftale. Man blev enige om forskellige reformer, og at menneskerettighederne skulle overholdes, ligesom de tidligere guerillasoldater skulle have

hjælp til at blive integreret i det civile liv.

Magdalena og hendes mand fik sammen med andre tidligere guerillasoldater mulighed for at opbygge ”Landsbyen af 29. december”. Det er en hyggelig og velholdt landsby med egen skole og sportsplads. I byen er cirka 100 huse, og knap 20 beboere har et krigshandicap.

For at komme ind til Magdalena, må jeg have hjælp af to mænd fra landsbyen til at bære mig, da der er trapper ind til hendes hus.

Magdalenas liv og opvækst

Vel ankommet inde i Magdalenas hus, begynder vi at tale om hendes liv og engagement, dels i borgerkrigen og dels i hendes organisation. Hun fortæller om sin opvækst på landet, hvor hun allerede som treårig var med sin far ude og plukke kaffebønner nær grænsen til Mexico. Faren var en meget voldelig mand, der engang slog Magdalena så hårdt i ansigtet, at hun mistede hørelsen på det ene øre.

Som tidlig teenager blev hun kurér mellem de forskellige guerillagrupper. I starten vidste hun ikke, hvad hun lavede, men afleverede blot beskeder til ”præster” i de forskellige omkringliggende kirker. Hun synes, det var rart,

Magdalenas mand.

Magdalena i sit hjem.

Magdalena, Poul Erik (hjælper) og Ulla. I døren foran huset står Magdalenas mand.

for så kom hun ud at se lidt og væk fra faren.

Normalt i Mayakulturen skulle piger giftes tidligt. Det blev hendes søstre, men det ville Magdalena ikke – så hellere være aktiv i borgerkrigen. Inden hun blev aktiv, havde hun haft seks års skolegang i en landsbyskole, hvor der kun blev undervist på ”Mam”, det lokale mayasprog. Hun lærte sig først senere at tale, læse og skrive spansk.

Under krigen mødte hun sin mand, med hvem hun har tre børn, der nu er voksne, og alle har fået en uddannelse.

En aktiv kvinde

Magdalena er aktiv i AGPD, der er organisationen for mennesker med

handicap fra den tidligere guerillabevægelse. Hun er både aktiv i den lokale afdeling og med i bestyrelsen af den nationale organisation. Hun har måtte kæmpe for sin position, fordi hun er mayakvinde, har kort skolegang og fordi hendes spansk ikke er perfekt. Men hun er en stærk kvinde. Hun havde erfaring som kasserer fra sit lokale kooperativ, og derfor stillede lokalafdelingen hende op til posten som kasserer i AGPDs bestyrelse. Men hun fortalte, at lige da hun var valgt som kasserer, ville formanden ikke lade hende se regnskaberne. Hun skulle ikke blande sig, for det havde hun ikke forstand på, og hun forstod sig jo ikke på computere. Men hun holdt ved og krævede at se

regnskabet ­ det var hendes ret, når nu man havde valgt hende. Det viste sig, at der var ting i regnskabet, der ikke var i orden. Hun fik styr på det, og når nu hun ikke kunne bruge en computer, brugte hun bare sit kladdehæfte og fremlagde det håndskrevet, hvilket alle kunne forstå. Hun har sat sig i respekt. Det betyder, at hun nu har forskellige ansvarsområder og deltager som repræsentant for sin organisation i forskellige fora, blandt andet har hendes organisation udpeget hende til repræsentant i ligestillingsudvalget i vores projekt.

Vilje til forandring

Magdalena var blot et af de dejlige mennesker, jeg besøgte eller talte med i Guatemala. Når jeg tænker på dem, så havde de alle et drive for at gøre det bedre for deres børn og give dem den uddannelse, de aldrig selv fik. Det til trods for at de fleste kom fra rigtig fattige kår.

De havde også alle en stålsat vilje for at forbedre vilkårene for mennesker med handicap.

Og jeg tror på, at det nok skal lykkes. Det kræver blot, at vi kan få bevillinger, der gør, at vi kan arbejde flere år ad gangen for derved give en kontinuitet og ro til at få opbygget stærke handicaporganisationer og en fælles handicapbevægelse, der kan slås for rettigheder for mennesker med handicap.

Udsmykningen i hjemmet bærer præg af parrets engagement i politik.

Rasmus Dissing Nielsen – en iværksætter med en agenda

Handicap NYT møder Rasmus Dissing Nielsen i Handicaporganisationernes Hus en mandag formiddag i december måned. Han er selvstændig iværksætter og har virksomheden ”We Are Wonder”, som udfører bestillingsopgaver for blandt andre Danske Handicaporganisationernes medlemsorganisationer, så han er tit i huset.

”We Are Wonder” producerer alt inden for medieproduktion, herunder podcast og videoproduktioner. Spidskompetencen er dog livestreaming. Rasmus har fx produceret #Valgamok for Esben Bjerre og Peter Falktoft, som uden sammenligning er den mest sete livestream­produktion i Danmark.

Interessen for medieproduktion

Rasmus Dissing Nielsens CV spænder bredt. Han har lavet videoer og projekter med store dele af den danske musikbranche på Grøn Koncert, været i danskernes tv som kritisk deltager i DR2­programmet Danmarks Lækreste Spasser og rejst verden rundt under Instagram­profilen wheelchairexplorer. Alt han har beskæftiget sig med har dog på en eller anden måde haft en tilknytning til det digitale område, og det har ofte været flettet sammen med handicappolitik.

Rasmus ved ikke præcis, hvor interessen for medieproduktion opstod. Hans morbror lavede informations­ og produktvideoer, der blev redigeret ved at klippe imellem to VHS­maskiner. Selvom det lyder meget analogt, er det samme grundprincip, når man klipper live i dag. Rasmus arvede al morbrorens udstyr.

”Jeg fik mit første videokamera, da jeg var 12 år. Mine venner og jeg optog små film. Det var spændende at benytte flere kameraer, og stille dem op som i et tv­studie. Min ven og jeg lavede streaming uden at vide, at det var det, vi gjorde. Det var frygtelig dårligt internet, men det var fedt at lykkes med, at en anden kunne se med uden selv at være der,” udtaler Rasmus.

Tidlig iværksætter

Allerede som 18­årig stiftede Rasmus sin første virksomhed med en ven fra folkeskolen som et hobbyprojekt, fordi

de godt kunne lide at lave hjemmesider – og bruge de indtjente penge på nyt udstyr. Siden da har han været selvstændig.

”Personligt ville jeg ikke passe ind i et normalt arbejdsliv. Jeg ville ikke fysisk kunne holde til at arbejde fra 8 til 16 hver dag, fordi jeg så aldrig ville have mulighed for at restituere. Jeg kan sagtens arbejde langt mere end fuldtid, men på min egen måde. Som selvstændig kan der være perioder, hvor jeg tonser igennem, og efterfølgende er helt drænet. Men så kommer der en stille periode, hvor jeg har mulighed for at lade op”, siger Rasmus Dissing Nielsen.

Rasmus er vokset op med en far, som i mange år var selvstændig, men det har aldrig været hans egen drøm at blive selvstændig. Rasmus har dog et grundlæggende iværksættergen og en skabertrang, som har drevet ham i den retning. For ham er pengene blot en målestok for, om han lykkes ­ og et middel til at købe nyt teknisk udstyr, da han med egne ord er udstyrsnørdet.

Barrierer i arbejdslivet

Efter folkeskolen tog han en HFuddannelse, men herefter vidste han ikke, hvad han skulle. Han havde allerede arbejdet freelance med medieproduktion og taget kurser i redigering og reklameproduktion, derfor begyndte han at søge arbejde inden for denne branche. Det skulle dog vise sig at være sværere end først antaget:

”Jeg fik aldrig noget job i branchen. Jeg har helt klart en opfattelse af, at det var på grund af mit handicap. Jeg søgte et sted, hvor de var helt oppe og køre over min profil, indtil de fandt ud af, at jeg havde et handicap, så ignorerede de mig. Et andet sted oplevede jeg, at de ikke turde at ansætte mig på grund af mit handicap, selvom mine kvalifikationer var et spot­on match til stillingen,” siger Rasmus.

Efter flere afslag valgte Rasmus at fokusere på sin selvstændige virksomhed, og han er flere gange stødt på barrierer i forbindelse med arbejdsopgaver. Han finder dog altid en løsning

Rasmus Dissing Nielsen er 34 år og kreativ producer med egen virksomhed ”We Are Wonder”. Han har muskelsvind og bor aktuelt i København med sin kæreste. De er i gang med bygge hus på Sydsjælland.

på problemerne. En gang var han bestilt akut til en opgave, hvor lokalet på 3. sal ikke var tilgængeligt i kørestol.

De opstillede en pavillon udendørs og trak et netværkskabel derned, så Rasmus kunne sidde og arbejde udenfor i pavillonen i efterårskulden.

”Jeg er ekstremt pligtopfyldende. Jeg tror, at mange mennesker med handicap overkompenserer, fordi de ved, at de er bagud på point fra starten.

Vi bliver ramt hårdere af konsekvenserne, fordi andre kan tænke, at det er på grund af vores handicap, og så tør de ikke at ansætte os en anden gang.

Vi har ikke samme elastik til at være ”loose” eller syge som andre. Det er hårdere og mere stressende. Jeg føler, at jeg står på mål for en hel gruppe. Hvis menneskers første møde med en med handicap er mig, så kan det påvirke den næste, som de møder. Jeg skal ikke være den, der trækker den samlede gruppe ned, og det tror jeg bestemt heller ikke, at jeg gør. Men jeg sætter et urealistisk højt pres på mig selv,” udtaler Rasmus.

Muligheden for at være selvstændig

Rasmus har været heldig, at det har været en mulighed for ham at blive selvstændig.

”Det er meget sværere at blive selvstændig, hvis man har et handi­

cap. Det er ærgerligt, for det er nok det mest oplagte, særligt hvis man er velsignet af en førtidspension, hvor man har mulighed for at tjene lidt penge ved siden af. Hvis man ikke har en førtidspension, er det nærmest umuligt. Mennesker uden handicap, som ønsker at blive iværksættere, har ofte et job ved siden af, så de kan få brød på bordet. Drømmescenariet er, at der kommer en ydelse til mennesker med handicap, som er en mellemting mellem førtidspension og kontanthjælp. Her tænker jeg, at man skal have økonomien fra en førtidspension, men med fortsat kontakt til og support fra det offentlige, som kan støtte én i et komme ud på arbejdsmarkedet”, siger Rasmus.

Rasmus fik selv en førtidspension som ung, fordi han skulle flytte hjemmefra. Dengang var kommunen mere løsningsorienteret end i dag. Han har dog aldrig tænkt, at han ikke skulle arbejde:

”Jeg har et drive og er i bund og grund bare en lidt dum og naiv jubeloptimist. Jeg har altid haft troen på, at det nok skal lykkes, selvom der gik mange år, før jeg kunne udbetale løn. Jeg er nu begyndt at nedtrappe min førtidspension og kan forhåbentlig på sigt få den helt stoppet”, siger Rasmus.

Han opfordrer mennesker, som har muligheden fx på grund af en førtidspension og lysten til at være selvstændige, at de prøver kræfter med det, fordi det også er med til at give indhold, værdi og identitet. Her nævner han blandt andet muligheden for at være med i Dansk Handicap Forbunds Iværksætterbootcamp.

Sikre repræsentation af mennesker med handicap Rasmus er handicappolitisk engageret i Muskelsvindfonden, og har været til flere møder med fremtrædende politikere som statsminister Mette Frederiksen og Astrid Krag. Han har en klar mission om, at der skal sikres bedre repræsentation af mennesker med handicap.

”Jeg kæmper for repræsentationen af mennesker med handicap, for hvis man ser os, så forstår man os også bedre. Vi skal være mere synlige i mediebilledet, uden det nødvendigvis handler om handicap. Jeg har en drøm om, at enten jeg eller en anden med handicap bliver tv­vært for fx Aftenshowet eller Go’ aften Live, så vi kan nå ud til den brede befolkning. Det handler om at påvirke mennesker og gøre en forskel. Man normaliserer det, når mennesker dagligt bliver mødt af en med handicap”, slutter Rasmus.

POPZ er hurtigere end øjet

POPZ popcorn er af den bedste kvalitet, og de popper hurtigere end øjet kan se. Når tempetaturen i majskornet når 180 grader bliver trykket så højt, at det eksploderer på 1/10 af et sekund og vender sig på vrangen. Og vupti, så er den hårde kerne forvandlet til et sprødt, varmt og velsmagende popcorn.