dhf_aarhus_randers_03_2025

Page 1


dansk handicap forbund AARHUS / RANDERS

Stemningsbilleder fra havnen nær Dokken i Aarhus. Tak til Frank Koustrup.

100 år s. 3 & 7 · Mortens And s. 5 · Slettestrand s. 8 & 10 Nr. 3 · september 2025 · 24. årgang

Leder

Dansk Handicap Forbund kan fejre 100-års jubilæum i år. Det bliver fejret i alle regioner, bl.a. på Sabro Kro lørdag den 15. november. Tilmeldingsfristen er overskredet, men ring gerne til Per på 23 82 42 11 for at høre, om der stadig er pladser/afbudsbilletter – de er gratis.

Det er mærkeligt at tænke på, at man også for 100 år siden kunne finde ud af at organisere sig og se det vigtige i, at man er fælles med andre i en vedvarende kamp for rettigheder. I den tid, DHF har eksisteret, har forbundet været en vigtig aktør, når det gælder rettigheder, tilgængelighed og ligebehandling i samfundet.

I de forskellige handicaporganisationer kan man møde andre, som er ramt af de samme udfordringer som en selv, dele sine erfaringer med dem og måske få gode råd om dette og hint. Og så er det bare hyggeligt at være sammen om forskellige aktiviteter. Det giver også mulighed for at se fremad og diskutere de kommende års udfordringer og muligheder.

Og så må vi ikke glemme, at vi få dage efter jubilæumsfesten skal til stemmeurnerne til regions- & kommunalvalgene. Her er det vigtigt, at alle i DHF gør deres stemmer gældende, ikke mindst set i lyset af de store besparelser, som har ramt handicapområdet.

Helle Szydlowski, Aarhus/Randers Afdeling

Traditionen tro

Onsdag den 5. november spiser vi endnu en gang Mortens And med hele ”svineriet” på Lyngåskolen i Skejby.

Så ta’ konen, naboen, elskerinden og/eller kammeraten under armen og hyg, spis, grin, vær glad og gå forædt hjem.

Priser: 100,- kr. for medlemmer - inkl. fri bar. 150,- kr. for ikke-medlemmer - inkl. fri bar.

Tilmelding: Senest søndag den 2. november på hahnviby@gmail.com eller sms på 61 60 97 27.

Tid: Onsdag den 5. november klokken 17.30.

Sted: Lyngåskolen, Graham Bells Vej 1D, 8200 Aarhus N.

Marie-Louise

Jubilæum

I 2025 fejrer Dansk Handicap Forbund 100 år, og det markerer præcis et århundrede med innovation, inklusion og vedvarende kamp for rettigheder.

DHF har nu som før, det formål at forbedre vilkårene for mennesker med handicap i Danmark. I løbet af de seneste 100 år har forbundet været en central aktør i udviklingen af netop rettigheder, tilgængelighed og ligebehandling i samfundet.

Jubilæet er ikke kun en anledning til at fejre fortiden, men også til at se fremad og drøfte de kommende 100 års udfordringer og muligheder.

DHF og lokalafdelingerne i region Midtjylland fejrer denne mærkedag på Sabro Kro med festtaler, debat, hygge og festligt samvær. Og så naturligvis også med den gode forplejning: frokostbuffet (inkl. vand) og kaffe med sødt.

Her lidt oplysninger om festdagen:

Mødetidspunkt er klokken 11.00, og det hele foregår på Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro.

Jubilæumsarrangementet finansieres af lokalpuljen som et regionsprojekt. Der er derfor ingen deltagerbetaling. Vi har forhåndsreserveret to store sale på kroen med plads til i alt 150 personer. Tilmeldingen sker efter ”først til mølle”-princippet.

Tilmelding: Ring gerne til Per på 2382 4211 for at høre, om der stadig er plads. Selve jubilæumsfejringen afsluttes klokken 16.00. Hvis man måtte ønske at spise middag senere, er det for egen regning.

Ligeledes er evt. overnatning for egen regning, dog kan det oplyses, at der gives en særlig rabat denne dag. (kr. 850,- for et enkeltværelse, kr. 950,- for et dobbeltværelse, inkl. morgenmad).

Bemærk, at der ikke er udarbejdet et endeligt program endnu. Det er stadig under udarbejdelse, men vi kan godt sige så meget, at det bliver en STOR dag – Susanne Olsen holder tale til de fem regioner på storskærm lige over middag.

På vegne af DHF i region Midtjylland

Bjarne, Tom (Horsens) og Per (Aarhus/Randers)

Weekend på Slettestrand

Tekst: Helle B. Nielsen

Arkivfotos: Solveig Hansen

Midt i juni var vi 35 børn og voksne fra Aarhus/ Randers, der mødtes fredag eftermiddag i solskin til kaffe og kage. Der var både kendte ansigter og en del nye, det var dejligt.

Efter kaffen gik nogle på værelset, pakkede ud og nød en kold øl, andre gik i svømmehallen.

Klokken 18 var der aftensmad på buffet, så der var mad, alle kunne spise.

Efter spisning var vi mange, der gik en tur til stranden. Vi kunne komme helt ned til vandkanten. På vejen ”hjem” skulle alle lige ind omkring en isbar.

Vel ”hjemme” gik nogle en tur til Svinkløv Badehotel, andre købte en drink og mødtes ovenpå.

Lørdag: Nogle startede dagen med at bade i havet. Vi fik dejlig morgenmad.

Efter morgenmaden gik nogle i svømmehallen, mens to hold tog på hestevognstur i området, bl.a. til Svinkløv Badehotel. Alle syntes, det have været en dejlig tur i det rigtig dejlige vejr.

Efter frokost var vi mange, der havde tilmeldt os sanketur. Det var John og en af hans sønner, der stod for det.

Vi gik mod stranden, pakket med kurve og net. Vi plukkede hyldeblomster og hybenroser. Da vi kom til stranden, var der en hjælper og sønnen, der fangede hesterejer til os.

Weekend på Slettestrand

Vi gik hjem og fik kaffe og kage, Der kom en fra bostedet Delfinen og spillede for os. Bostedet ligger på Feriecentret. Bagefter tændte vi bålet. Vi dyppede både hyldeblomsterne og rosenblade i pandekagedej. De smagte rigtigt godt. Vi bagte også pandebrød på panden. Bagefter puttede vi rejerne i olie på panden. Vi spiste dem på brødet.

Til sidst fik vi hybensirup, som vi blandede med danskvand og vodka, det smagte godt.

Vejret var stadig godt om aftenen. Vi sad alle ude til grillmad og tag selv-is.

Vi sluttede dagen af med at hygge os med chips og drinks eller sodavand.

Søndag: Spiste vi morgenmad. Inger Marie kom og fortalte historien om Slettestrand. Der hænger nogle gode billeder i spisesalen, bl.a. fra den dag, Svinkløv Badehotel brændte. Træerne omkring er lyst op.

Bagefter pakkede vi vores ting og begyndte hjemrejsen. Alle var enige om, at det var en rigtig god weekend.

Slettestrand er et fantastisk sted.

John og Inger Marie Kronborg overtog Feriecentret i 1999. De lavede det handicapvenligt.

Der er mange handicappede, der kommer igen og igen.

I dag er hele familien ind over. John og Inger Marie er stadig med på holdet.

Vi kan stærkt anbefale stedet.

Venner

En initiativgruppe blandt Feriecenter Slettestrands mange venner har etableret foreningen ”Feriecenter Slettestrands venner”.

Nu inviteres stamgæster og gæster i det hele taget til at blive medlemmer af den nyetablerede forening.

Du kan blive medlem af foreningen og støtte vores fremtidige arbejde, bl.a. at skaffe midler til oplevelser og handicapvenligt udstyr, specialcykler m.m.

Et års medlemskab koster 50 kr. Du kan også vælge et livslangt medlemskab til 500 kr.

MobilePay: 374580

Bankoverførsel: reg: 9570 konto: 13375631

Husk at angive navn og e-mail. Du vil efter registreret betaling modtage en velkomstmail.

Pbv Solveig, kasserer

Hvem er vi

Vi er en gruppe gæster hos Feriecenter Slettestrand, der sammen har stiftet venskabsforeningen. Sammen vil vi optimere forholdende for mennesker med funktionsnedsættelser, på feriecenteret og i naturen i nærområdet. Vores ønske er at give personer med funktionsnedsættelser, og deres pårørende mulighed få at få endnu flere dejlige oplevelser når de besøger Slettestrand.

Foreningen består af 5 bestyrelsesmedlemmer, og 2 suppleanter. Vi afholder løbende bestyrelsesmøder og én årlig generalforsamling.

FORENINGEN FERIECENTER SLETTESTRANDS VENNER

SAMMEN SKABER VI RESULTATER – til gavn og glæde for Feriecenter Slettestrands mange gæster og venner.

Syditalien på toppen Helt

I starten af sommeren fik jeg (Solveig) lov at bruge Jettes opslag - fundet på Muskelsvindfondens Facebookgruppe:

”Vi var i Skagen i går med hollandsk familie, og da jeg har været ude på Grenen mange gange, ventede jeg ved iskiosken denne gang, fordi nu sidder jeg i kørestol. Så kom Sandormen tilbage, og da et nyt hold skulle køres ud til Grenen, skete ”det her” ��

De har en transportabel kørestolslift, man skal bare spørge efter den!”

TAK til Jette Odgaard Villemoes for tip og foto.

Sidste år besøgte vi Heidehotel i Bad Bevensen, og da dette hotel har et ”søsterhotel” i Rheinsberg, så skulle det selvfølgelig afprøves – især, når forholdene for os med handicap var så gode i Bad Bevensen.

Vi havde derfor i uge 18 indkvarteret os på Seehotel Rheinsberg, som blev vores udgangspunkt for ture rundt i omegnen.

Hotellet er overalt indrettet handicapvenligt, og der kan lånes stort set alle hjælpemidler. Værelserne er pænt store, og der findes ingen værelser, uden at bad/toilet har særlig indretning.

Hotellet ligger i Stechlin-Ruppiner Land, hvilket giver mulighed for smukke naturoplevelser ved de mange søer – men samtidig giver det udfordringer, når der skal planlægges udflugter, for der er ikke rigtig mulighed for ”at køre på tværs” – vejene går nu engang rundt om søerne – men smukt er det.

så lykkedes det igen Wau

Vi havde hjemmefra planlagt, at vi skulle på en totimers sejltur med én af udflugtsbådene, nemlig båden ”Remus”, som var blevet indrettet med alle hjælpemidler til at kunne medtage handicappede i kørestol. Desværre var der tekniske problemer med båden, så udflugten måtte aflyses. Det er jo altid godt at have noget til gode - så den tager vi, næste gang vi kommer til Rheinsberg.

En anden af seværdighederne, vi havde planlagt et besøg på, var ”Drei Königinnen Palais” i Mirow, hvor de tre døtre alle var blevet godt gift. De blev alle dronninger, den ene endda dronning af England. Slottet er flot restaureret med en tilhørende god udstilling og fortælling om stedet.

For personer med en sød tand er der også gode muligheder i Rheinsberg. Her tænker jeg specielt på EIS-Zauberei Wolfgang Brasch, hvor det er muligt at vælge mellem mere end 365 forskellige isdesserter. Så mange fik vi dog ikke tid til at prøve.

Vi du læse mere om hotellet, kan du finde det her: https://www.seehotel-rheinsberg.de/

Skal du til Tyskland, så husk at medbringe din Europa-nøgle, der giver adgang til mange aflåste handicaptoiletter langs motorvejene og i mange af byerne. Vi havde stor glæde af nøglen. Forholdene på disse toiletter har alle steder været gode.

Nøglen kan købes hos DH: https://handicap.dk/brugerservice/noegle-til-handicaptoiletter-udlandet

Medlemsmøde

Mange borgere med BPA, Borgerstyret Personlig Assistance, frygter den årlige revurdering af/opfølgning på deres BPA-ordning. I de senere år har ordningen været præget af nedskæringer, som har betydet alt fra fratagelse af en ordning til revisitation til hjemmeplejens standarder udmålt på minutter.

Brugerklubben i Århus inviterede derfor sidste efterår til medlemsmøde om BPA-opfølgninger med oplæg v/Per Jacobsen og Tut Ma.

Når BPA-ordninger erstattes af hjemmeplejens standarder udmålt på minutter

Vi blev her gjort opmærksom på en række forhold, som er relevante før, under og efter en revurdering/opfølgning ift. vores BPA-ordninger.

FØR mødet er det vigtigt, at du sikrer dig en dagsorden for mødet og evt. selv bidrager med punkter til denne. Det kan derudover være en god ide, at du har den seneste afgørelse ift. din bevilling og et referat fra det seneste opfølgningsmøde. I særlige situationer kan det være nødvendigt at indhente relevante læge-/sundhedsfaglige beskrivelser.

Oplægsholderne opfordrer dig derudover til at lave dit eget notat om dine samlede hjælpebehov forud for mødet. Du kan også overveje muligheden for at have en bisidder med til mødet og i den forbindelse aftale, hvilken rolle, bisidderen skal have (tage notat, deltage i samtalen).

UNDER mødet er det nødvendigt, at du beskriver din hverdag hele døgnet og går i detaljer om, til hvad og hvordan du har brug for hjælp både ift. den personlige pleje (bad, toilet), den praktiske hjælp (indkøb, mad, tøjvask, rengøring) og dit behov for ledsagelse ud af huset (arbejde, uddannelse, fritidsaktiviteter, familie, netværk, arrangementer m.v.).

I den forbindelse gør oplægsholderne opmærksom på, at vi skal huske NEJ-hatten, forstået på den måde, at du ikke skal gøre dig mere selvhjulpen, end du er.

Spørg i øvrigt hvis du er i tvivl om, hvad der bliver sagt eller ment: ”Det er jeg ikke helt sikker på, jeg forstod, vil du uddybe?”.

Tag evt. notater under mødet (fx bisidderens rolle) eller overvej muligheden for at optage mødet (med billigelse fra øvrige mødedeltagere), men aftal som minimum med din sagsbehandler, at denne sender et referat af mødet.

Medlemsmøde

foto: Karsten Jühne

Oplægsholderne opfordrer til en opmærksomhed omkring risikoen for visitation til hjemmepleje efter § 83. En revisitation til en anden personkreds fordrer nemlig et skærpet begrundelseskrav.

Hvis der på mødet fx er særligt fokus på dit tidsforbrug ift. dit behov for hjælp, hjælpemidler og dine muligheder for at være alene uden hjælpere, er der brug for skærpet opmærksomhed.

Når det er sagt, er det vigtigt, at du selv overholder aftaler og tidsfrister, er imødekommende og medvirkende til at holde den gode tone – selvom det nogle gange kan være svært.

EFTER mødet opfordres du til at gennemgå mødereferatet og fremsende dine eventuelle rettelser og/eller tilføjelser.

Ved en eventuel ”frakendelse eller nedsættelse af hjælpen i en ordning med borgerstyret personlig assistance (§ 96)” er der iht. Ankestyrelsen en særlig varslingsordning.

Du har ret til partshøring inden en egentlig ankesag. Men oplægsholderne oplyser derudover, at du herefter har fire uger til at klage, mens kommunen har to uger til at genvurdere sagen på baggrund af din klage, og Ankestyrelsen har otte uger til at behandle klagen.

Du opfordres til at bede Ankestyrelsen om aktindsigt, så du kan se, hvilke dokumenter kommunen har sendt til Ankestyrelsen ifm. din klagesag.

Hvis du vælger ikke at klage over en ændring i din BPA-ordning, må ændringen først træde i kraft 14 uger fra afgørelsen.

Det er Brugerklubbens håb, at god forberedelse og god tone giver de bedste resultater… og at vi sammen kan bevare optimismen.

Lone Barsøe

SEPTEMBER

2.september: Valgmøde i Aarhus

13.september: Sommerfest i Randers

NOVEMBER

5.november: Mor tens And

15.november: 100 års jubilæum på Sabro Kro

18.november: Kommunale og regionale valg

JULETID

Julefrokost

Hold øje med lokalafdelingens hjemmeside: DHF Aarhus/Randers. Har du forslag til arrangementer, så kontakt Helle Birkmose på sms 27 12 54 58 eller på mail: hellebirkmose@gmail.com e til en meningsfuld hverdag

Vejen tilbage til en meningsfuld hverdag

Veje rdag

Vejen tilbage til en meningsfuld hverdag

Vejen tilbage til en meningsfuld hverdag

at ergoterapi og Angstvejledning efon 51 27 80 22 •kristinatroejborg.dk e til en meningsfuld hverdag

Vejen tilbage til en meningsfuld hverdag

Privat ergoterapi og Angstvejledning

Telefon 51 27 80 22 •kristinatroejborg.dk

Angstvejledning •kristinatroejborg.dk

at ergoterapi og Angstvejledning efon 51 27 80 22 •kristinatroejborg.dk

Privat ergoterapi og Angstvejledning

Privat ergoterapi og Angstvejlednin

Telefon 51 27 80 22 •

at ergoterapi og Angstvejledning

Telefon 51 27 80 22 •kristinatroejborg.dk

Telefon 51 27 80 22 •kristinatroejborg.dk

Bestyrelsen

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.