Som den nye formand vil jeg gerne præsentere mig selv. Jeg er jo ikke valgt som formand men tiltrådte som formand, da Annelise Hansen, vores formand gennem mange år, i sommer måtte trække sig på grund af sygdom. Jeg har altid arbejdet for, at mennesker med handicap bør kunne fortsætte på arbejdsmarkedet. Det vil fortsat være min kæphest i mit arbejde i Amputationskredsen (AK). Men AK er meget mere end en kreds. Den er en del af en større helhed sammen med Dansk Handicap Forbund, der er en stærk organisation, og er rammen for andre kredse for mennesker med handicap.
Mit arbejde vil fremad være rettet mod et endnu større fællesskab for mennesker med amputationer. Det er især naturoplevelser, der ligger mig på sinde. Men arrangementer med hygge, hvor vi kan støtte hinanden i glæden ved livet trods vores handicaps og fælles skæbne, har min opmærksomhed.
Nogle husker måske en artikel i vores blad, med en tyk mand, der vinterbadede med kun et ben og en arm. Ja, det er også mig. Naturen har altid givet mig glæde og overskud, det vil jeg gerne udbrede til alle amputerede. Jeg er i bestyrelsen for rigtig mange organisationer, så nogle kender mig måske fra anden side også, senest måske dramaet i energi OK’s Kredsbestyrelse. Jeg har flere gange været opstillet til folketingsvalget for det Radikale Venstre, så ved I også hvor mit hjerte ligger politisk. Har I noget, vi skal arbejde med i Amputationskredsen, så kontakt mig eller bestyrelsen – vi er her for JER.
Men vi skal også huske at være aktuelle i vores kamp. Alt sammen sjov, fest og ballade. Men, men, men. Nu til noget helt andet og mere alvorligt. Tirsdag den 18. november er der kommunal- og regionsvalg. Det betyder, at vi som medlemmer skal ud og gøre os bemærkede og konfrontere politikerne med, hvad deres tanker er om livet for mennesker med handicap. Hvad vil de støtte, og er de opmærksomme på, at vi er mennesker, som
har brug for en særlig indsats, hvis vi skal fungere i samfundet på lige fod med andre. Er de klar over, at det også koster penge, og er de med på finansministerens vogn om, at alle elendigheder i skole, hospitaler, hjemmepleje skyldes mennesker med handicaps forbrug af skattekroner?
Så, skal vi bringe den slags tænkning til ophør. Finansministeren har i årets løb rystet et større pengetræ og fundet den ene milliard efter den anden til forsvaret og klimaet. Så hvad med at ryste træet endnu engang, så der kan rasle milliarder ned til den del af befolkningen, som har allermest brug for støtte og opbakning fra fællesskabet.
Regionsvalget gælder nu 4 mod før 5 regioner, fordi region Sjælland og Hovedstaden er lagt sammen til én stor region, der dækker næsten halvdelen af landets befolkning. Måske vejen frem til større sammenlægninger.
SEPTEMBER:
13. Sejlads i Egå kl. 12-16 husk tilmelding til Jørgen Gade eller Henrik Alrøe, der er tovholder på alle sejladsaktiviteterne.
20. Sejlads i Egå kl. 12-16.
23. Sejlas i Egå kl. 12-16.
25. Åben politisk debat m/ Siff Holst DHF og de lokale politikere - Thorshøj, Venusvej 1, 4500 Nykøbing Sj. kl. 19-21.30.
27. Sejlads i Egå kl. 12-16.
28. Sundhedshuset Ringsted kl. 14.30.
Den nye region med den nyvalgte sammensætning kommer først i aktion fra 1. januar 2027 for at give tid til at binde de nye tråde sammen. Det siddende regionsråd fortsætter arbejdet frem til udgangen af 2026.
Og så lidt om mig: Jeg er 58 år, landmand, gift med Hanne på 36. år. Vi driver slægtsgården som økologisk landbrug med stor hjælp fra ansatte og familie. Vi har 3 børn, de to ældste er sønner, en er jurist, en er smed, og vores yngste datter studerer jura og bliver bachelor næste år.
Henrik Alrøe Sørensen
OKTOBER:
6. Aflyst. Turdag i Kalundborg på Munkesøen.
10.-12. AK – jubilæumsfest på Egmont, Hou, se artikel og indkaldelse i bladet.
Så er det tid til at melde sig til 25-års jubilæum og generalforsamling 2025
Det sker i weekenden 10.-12. oktober.
Den 11. oktober kl. 14.00 er der formel generalforsamling, hvor alle medlemmer af Amputationskredsen kan mødes. Hvis du/I vil have en festlig weekend ud af det, så læs nedenfor.
Der er 60 ledige pladser, som fordeles efter først til mølle-princippet. Du/I er tilmeldt, når betalingen på 250 kr. (for hele molevitten) er registreret. Generalforsamlingen holdes på Egmont Højskolens Søsportscenter, Villavej 25, Hou, 8800 Odder.
Sikken fest vi skal have !!!
FREDAG DEN 10. OKTOBER:
Ankomst/indkvartering fra/i Tehuset kl. 14.00: Her mødes du med kaffe og kage.
Kl. 15.00: Hygge og mulighed for at afprøve terrængående kørestole resten af dagen.
Kl. 18.00: Aftensmad. Herefter hygge i baren med spil og ellers er vi bare sammen.
LØRDAG DEN 11. OKTOBER:
Kl. 08.00: Morgenmadsbuffet - Kørsel i terrængående kørestole til kl. 10.00. Så kan programmet se sådan ud:
Kl. 10.00: Foredrag om tilgængelighed i naturen, nye kropsbårne hjælpemidler, proteser der kan tåle vand, klatring og udendørsaktivitet. Hvordan kommer man med protese i gang med sejlads, kajakroning, windsurfing, dykning.
Kl. 12.00: Frokost.
Kl. 14.00: Amputationskredsens generalforsamling i den store sal på højskolen. Undervejs i pauser serveres kaffe og kage.
Ca. 16.00 når generalforsamlingen er slut, fri hygge og socialt samvær... Og så gør vi klar til fest.
Kl. 18.00: Festmiddag, 3-rettes luksusmenu, fri vin, bar og likør til kaffen, dans og musik til midnat. Musik ved DJ Rosenberg, der spiller i seks timer.
Kl. 24.00: Fyrværkeri, champagne og kransekage. Vi hædrer og mindes de, gamle kræfter i Amputationskredsen.
SØNDAG DEN 12. OKTOBER:
Kl. 08.00 - 11.00: Brunchsbuffet, vinterbadning. Farvel og på gensyn.
Handicaphjælper
Hvis du har behov for at medbringe en personlig handicaphjælper, er dette naturligvis muligt. Vi beder dig oplyse os om dette ved tilmelding, så vi kan sørge for, at der er plads og overnatning til alle. Og om der ønskes loftlift, badestol. Husk at skrive, om du har særlige behov angående mad.
Tilmelding og betaling til festen sker senest 1. oktober 2025. Vi ser gerne, at du på forhånd af praktiske årsager oplyser, om du kun deltager i generalforsamlingen, gerne inden 1. oktober ved at sende mail til Henrik Alrøe, Jan Brix eller Jørgen Gade. (se deres mailadresse nedenfor) med information om:
• Dit navn
• Dit medlemsnummer
• Evt. navn på ledsager og handicaphjælper
• Evt. diætønsker eller allergier
Vi glæder os utrolig meget til at se dig!
Det hele koster 250 kr. for medlemmer af Amputationskredsen under Dansk Handicap Forbund at deltage i hele weekenden. Det er gratis at deltage i generalforsamlingen.
Tilmelding til:
Henrik Alrøe Sørensen
Tlf. 50 57 78 92, mail: hhfamalroe@gmail.com
Jan Brix
Tlf. 81 54 65 30, mail: jansvolvo@yahoo.dk
Jørgen Gade
Tlf. 20 11 42 86, mail: gade@energimail.dk
Endelig dagsorden:
• Der skal være valg til formand for 2 år.
• Kassererposten skal være for 1 år, da Laila sidste år blev valgt for 2 år.
• Og der skal under bestyrelsesmedlemmer listes op, hvem der opstiller.
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Valg af stemmetællere
4. Årsberetning
5. Godkendelse af revideret årsregnskab
6. Indkomne forslag
7. Fremtidigt arbejde
8. Valg af formand (ulige år) – Henrik Alrøe Sørensen opstiller. Valg af kasserer for 1 år (lige år) – Jørgen Gade opstiller.
9. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer (det angives, hvem der er på valg)
10. Valg af suppleanter (det angives, hvem der er på valg)
11. Valg af revisor
12. Eventuelt.
Bestyrelsen har allerede i foråret drøftet hvilket tidspunkt på dagen på selve generalforsamlingen det var mest hensigtsmæssigt at få flest medlemmer til at deltage. I den officielle indkaldelse er anført kl. 14.00, men i det foreløbige program for medlemsweekenden er tidspunktet kl. 10.00.
Det er bestyrelsens vurdering efter afvejning af argumenter for og imod, at tidspunktet kl. 14.00 er det mest hensigtsmæssige, dels fordi tidspunktet officielt er meldt ud i AK nyt #2, men især – og det synspunkt er vægtet højt – at medlemmer, der ikke har meldt sig til weekendarrangementet og kommer langvejs fra (f.eks. København, Skagen), vil have større mulighed for at nå frem og deltage, når generalforsamlingen placeres om eftermiddagen.
Tidspunktet kl. 10.00 favoriserer deltagerne i weekendarrangementet. Det er bestyrelsens erklærede mål, at alle medlemmer skal have lige muligheder for deltage i generalforsamlingen. Det vil øge medlemmernes incitament til at deltage i generalforsamlingen, når der er en tidsmæssig margin på begge sider af generalforsamlingen, så det er muligt at komme både ud og hjemsamme dag.
I bestyrelsen tror vi på, at det vil fremme interessen hos medlemmer, der ikke ønsker at bruge en hel weekend på at udøve deres demokratiske ret.
Formandens farvel med tak for dejligt samarbejde
Annelise med vasen, som er et dejligt minde fra dengang, hun gik af som formand første gang i 2019.
Foto: Steen Christiansen
Tekst: Steen Christiansen
// Et af de øjeblikke, der har påvirket mig allermest i mit liv som medlem af bestyrelsen og som formand, var da Henning Baagøe Andersen blev begravet. Kort tid som formand fra februar 2008 til december 2008 og kirken fyldt til randen med hans venner og bekendte. Det øjeblik rørte mig helt ind i hjertet, for han var en meget fin mand, som vi alle holdt af.
// Jeg husker hans smittende humør, hans gåpåmod og ildhu. Hans lige har vi desværre ikke i dag, selvom jeg har stor tiltro til, at de nuværende medlemmer af bestyrelsen og en kommende ny bestyrelse vil arbejde stenhårdt for amputeredes sag.
// Hennings uventede død betød, at jeg måtte træde til som formand, da jeg på det tidspunkt var næstformand. Det var med sorg i stemmen, at jeg måtte ønske alle en god jul og et godt nytår det år. Men livet må jo gå videre. Det var også i Hennings ånd.
MEDLEMSWEEKENDER TILTRAK MANGE
// Tilbage husker jeg vores medlemsweekender på Skt. Knudsborg med introduktion af det nyeste indenfor proteser, men også mere outrerede aktiviteter om latterterapi, som var meget oppe i tiden, og kunne iflg. terapeuten fjerne eller reducere depressioner.
Det gav genlyd af latter, foruden opvisning af gakkede gangarter og spejlterapi. En tid hvor der var mange deltagere på medlemsweekender og arrangementerne.
// Det er sværere i dag at holde den slags weekender på grund af kredsens økonomi. Den gik ned ad bakke, da Dansk Handicap Forbunds direktør ændrede på afregningsreglerne, og dermed var det ikke længere muligt at tilbyde ophold på Skt. Knudsborg på favorable betingelser. Vi var jo tvungne til at følge DHF’s regler. Det drejede sig om ændrede kørselsbetaling, mad og ophold.
// Jeg mindes med stor glæde min afsked i 2017 og har stadig den store fine, hvide vase stående, og ikke mindst var jeg glad for den sang, som der var lavet til og om mig i dagens anledning. Den ligger fortsat i vasen og fylder i mine erindringer.
// 2012 står for mig som året, hvor der opstår splittelse i kredsen. En splittelse som vi fortsat ikke er kommet over trods gode forsøg ved generalforsamlingen i oktober 2023. Vi synes jo stadig, at amputeredes sag skal kæmpes med én stemme. Efter min opfattelse begyndte det hele med, at DHF meldte ud, at bladet ikke længere blev skrevet og redigeret af hovedkontoret, men at
kredsen skulle gå sine egne veje. Det forsøgte vi, da Marianne Palm og hendes firma tilbød at skrive bladet og give det navneforandring til Balancegang. Efter 3 numre opstod der uoverensstemmelse omkring bladets økonomi, regnskabsgennemsigtighed og indhold, så samarbejdet måtte høre op. Sidste Balancegang udkom i december 2012.
Samtidigt var der medlemsmisfornøjelse med den siddende bestyrelses engagement og arbejdsindsats, fortæller Annelise. Det betød, at utilfredsheden med det lave aktivitetsniveau bredte sig nedad til medlemmerne. Og så var kimen lagt til at andre udenfor kredsen og DHF’s medlemsparaply var i stand til at skabe et alternativ.
MELDER FRA TIL GENERALFORSAMLINGEN
Annelise Hansen fortæller, at hun desværre ikke kan deltage i generalforsamlingen til oktober. Det er hun meget ked af, for hun havde planlagt at holde en afskedstale. Hun skal opereres, og derfor må hun allerede nu melde fra.
// Nu har jeg en tro på, at der kan findes en ny energisk bestyrelse, der kan skabe enhed og fælles fodslag på området. Det skal være en bestyrelse med energi og nye tanker. Jeg håber, den kan arbejde konstruktivt.
// Vi forsøgte på generalforsamlingen midt i december 2024 at række ud til Amputationsforeningen i håb om fælles udgangspunkt for vores fælles sag. Der var trods alt gået 12 år, og nogle medlemmer var de samme. Men det holdt kun i 3 måneder og betød, at fire af de nyvalgte bestyrelsesmedlemmer trådte ud af bestyrelsen. Det beklager vi naturligvis, men vi fortsætter som det eneste demokratiske tilbud for mennesker med amputationer.
// Nu kan jeg fokusere fuldstændig på at blive rask og koncentrere mig om at strikke og hækle. Jeg vil fortsat være medlem af Amputationskredsen og følge den ny bestyrelses arbejde. Denne gang fra sidelinjen. Det er ikke nyt, at jeg skulle stoppe som formand. Det nye er, at jeg måtte trække mig i utide på grund af sygdom.
// Jeg har været utrolig glad for at være med i bestyrelsesarbejdet i de mange år. Både som menigt medlem, næstformand og sidst som formand. Jeg har mødt utroligt mange søde og engagerede mennesker gennem vores fælles interesse: Kampen for amputeredes vilkår.
HISTORIK
Det var Steen Nielsen, Henning Baagø Andersen, Hans Ole og Mona Lise, som sammen med Bandagistforeningen tog initiativ til at starte foreningen, der siden blev en kreds under Dansk Handicap Forbund.
Amputationskredsen holdt den stiftende generalforsamling 19. november. Det var Sten Nielsen (der blev første formand), Jørgen Gade, Erling Heinze, Inger Frøstrup, Inger Madsen og Ib Hoch var medlemmer af den første bestyrelse. Annelise Hansen blev valgt som suppleant. Første ordinære generalforsamling 4. november 2021. De var mødtes ved forskellige lejligheder og fandt således fælles grundlag for at etablere sig som en demokratisk enhed.
Tekst: Susanne Palsbo m.fl.
Sangens omkvæd, som priste Annelises arbejde, da hun gik af i 2019:
Lille frække Annelise, vi vil prise for de mange år.
For vi ved dit hjerte slår
For de handicap’s kår
Lille frække Annelise, vil vi prise.
Hun så blond som rugens strå og den dejligste, som AK kunne få.
I løbet af årene blev der knyttet tættere kontakt til Dansk Handicap Forbund, som en del af handicapparaplyen. Undervejs indtil 2012 var der flere formænd, som tegnede kredsen, og nogle med mere medlemssucces end andre. Bestyrelsen ønskede at have medlemmer, der ikke kun var benamputerede, så blev Annelise valgt ind i bestyrelsen, da hun var suppleant i forvejen.
Annelise har udført et kæmpe arbejde som medlem og senere som formand for Amputationskredsen (AK). Derfor skal hun have denne tak fra både nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer.
Desværre var svigtende helbred årsag til, at Annelise måtte trække sig i utide, selvom hun offentligt har sagt, at hun under alle omstændigheder var udtrådt af bestyrelsen ved næste generalforsamling.
Alle, der kender Annelise, er vidende om hendes store arbejdsenergi. Hun har været medlem af AK i 25 år og altid lagt et kæmpearbejde i opgaven. Det er derfor med rysten på hånden, at jeg indtil næste generalforsamling skal overtage formandsposten.
Annelise var en ildsjæl, stærk og vidende formand. Hun har med enorm kraft styret AK gennem svære tider med hårde personlige angreb på Annelise og AK i særdeleshed.
Annelise er den kloge, stærke løvemoder, alle amputerede burde kende. Vi har i bestyrelsen alle lært af Annelises tålmod, diplomati, og overbærenhed – altid med det i tankerne, at det er for de amputerede i AK, at Annelise utrætteligt har skullet arbejde. Annelise har været en bærende kraft i Amputationskredsen og ofte trods sin alder haft mere energi end alle i bestyrelsen tilsammen.
Vi håber i bestyrelsen, at Annelise kommer sig efter operationen, så hun kan være med som den æresgæst, hun fortjener, til vores
25-års jubilæum i oktober. Alle medlemmer af AK opfordres til at komme i weekenden på Egmont og deltage i festen med musik og dans, kørestolsdans og fælles hygge. Det har været en udsøgt fornøjelse at være i lære under Annelise, og hele bestyrelsen takker for at have arbejdet under Annelise.
Pressemeddelelse fra VIVI (Det nationale analysecenter for Velfærd):
Samlet har kommuner brugt færre penge – bare ikke for udsatte børn og voksne
Kommunerne har samlet set brugt færre penge på service i 2024, end de havde budgetteret med. Dog overskrider kommunerne fortsat budgetterne til børn, unge og voksne med særlige behov.
Samlet set brugte kommunerne 306,4 mia. kr. på service sidste år. Det er 2,5 mia. kr. mindre end budgetteret, hvis der tages højde for merudgifter som følge af bl.a. tilkomne ukrainske flygtninge. På nogle områder er der således budgetoverskridelser, mens der på andre er ’budgetunderskridelser’. (*)
Mens kommunerne samlet set har overholdt budgetterne til kommunal service, er der stor forskel i budgetoverholdelsen mellem serviceområderne. Kommunerne har sværest ved at holde budgettet på det specialiserede socialområde, dvs. tilbud til børn/unge med særlige behov og voksne med særlige behov.
Både på området for udsatte børn og unge og på området for funktionshæmmede, misbrugere og andre voksne med særlige behov er der betydelige budgetoverskridelser. Overskridelserne kan fx være knyttet til udfordringer med budgetmodellerne, håndtering af dyre enkeltsager og målgrupper med sammensatte og komplekse behov. Det er mange af de samme kommuner, der år efter år kæmper med at overholde budgetterne til børn og unge med særlige behov.
Overskridelse af budgetterne på området for børn og unge med særlige behov i det ene år følges med andre ord ofte af overskridelser igen året efter. De gentagne budgetoverskridelser på det specialiserede socialområde for visse kommuner kan fx skyldes udfordringer med udgifts- og resultatstyringen i kombination med den stigende efterspørgsel, som kommunerne oplever på områderne.
Budgetoverskridelser for kommunerne i afdelingens budgetoverskridelse for børn og unge med særlige behov i 2023 og 2024 er:
Budgetoverskridelse for hele landet for det samlede område for voksne med særlige behov er:
2020: 2,5 %
2021: 3.9 %
2022: 5.4 %
2023: 3.9 %
2024: 2.1 %
Jeg er optimistisk realist, når det er, som det er
Tekst: Steen Christiansen // Foto: Max privat
Da jeg starter samtalen med Max Badino Moloney, er han på vej hjem fra en café, hvor han har drukket kaffe og spillet skak. Max bor på Ærø med sin mor. Hendes families rødder går langt tilbage på øen. Umiddelbart ikke den store forskel fra en ganske almindelig ung mand på 22 år.
Men så alligevel. Max er amputeret. Begge underben er fjernet for et par år siden, da Max blev ramt af Sepsis. En sjælden, men livsfarlig betændelse, som nær havde kostet ham livet. En tidlig alder hvor fremtiden må revideres og ses i helt nyt lys.
Max var ellers i god form. Han gik dagligt i fitnesscenter, da han gik på Sorø Kostskole. Der er ikke gymnasium på Ærø.
// Det er vigtigt med rutiner, når jeg skal dyrke motion.
Rutiner som Max fandt meget vigtige. Og det gør han stadig den dag i dag med romaskinen som det foretrukne redskab.
Så just som han var på vej frem i et ganske traditionelt forløb på Sorø Kostskoles gymnasium med venner og fredagsbar, blev han i slutningen af 3 G ramt af sygdommen Sepsis (se faktaboks).
Mandag morgen den 10. december på Sorø Kostskole havde han følt sig sløj i løbet af dagen, men det blev betragtet af ham selv og omgivelserne som en almindelig vinterforkølelse.
MIRAKULØS PÅ FLERE MÅDER
Og herfra gik det ikke som planlagt. Mirakuløst blev han af en lærer fundet bevidstløs på sit værelse på Sorø Kostskole. Læreren fandt ham i en septisk choktilstand i sin seng. Og i løbet af kort tid og få opkald blev Max Moloney sendt med en ambulance først mod Slagelse Sygehus og dernæst Rigshospitalet.
Det hjalp heller ikke at Max havde en medfødt hjertefejl og havde fået indopereret en hjerteklap. Den gik der betændelse i, og Max fik hjertestop under sit to måneder ophold i forløbet på Rigshospitalet.
Romaskinen er hans foretrukne redskab i motionscentret.
Max med sin yndlingshobby, at læse tykke bøger og sin kat.
Max efter operationen.
// Jeg husker faktisk ingenting fra tiden på Rigshospitalet, fortæller Max. Alt om mig foregik i en tåge, men jeg havde en fornemmelse af, hvor det bar hen. Mine fødder var hvide og gjorde så ondt, som om jeg fik revet neglene af.
Max’ fødder gik fra kridhvide til blå. Hans fingre og arme blev også blå. Og hans næse og ører helt sorte. Det var Max’ forældre og lægerne, der traf beslutningen om at amputere, da Max lå i koma i respirator.
På vej ind til en af de mange behandlinger fik Max pludselig et delirisk anfald, og han erindrer i dag kun nogle meget abnorme ting, som han formulerer det, såsom at springe ud fra 15. etage og lande i en helikopter. Lægerne ville ikke risikere, at de sorte fødder udstødte toksiner og var formodentlig årsagen til anfaldet, og derfor besluttede de i overensstemmelse med Louise og John Moloney, at fødderne skulle fjernes, imens Max lå i respirator.
Efter operationen mødte sygeplejersken forældrene med det glade udsagn, at det var et mirakel, at Max overlevede sin sygdom.
// Det var en lettelse at blive smertefri, da jeg kunne se, at mine underben var borte. Det tog lidt af chokket, at fremtiden nu blev med to proteser. Og jeg var glad for, at jeg nu kunne læse igen. Smerterne holdt mig fra at læse.
// Nu har jeg altid haft en optimistisk, men realistisk tilgang til tilværelsen, også bagefter var udgangspunktet: Nu må jeg se at få det bedste ud af situationen.
// Det er mit råd til andre, hvis de står i en krise, og skal videre i tilværelsen.
EN DRAMATISK OPLEVELSE
For Max’ forældre og lillebror var situationen mere dramatisk. Deres frygt var, at Max ikke overlevede. Hele forløbet var et kapløb med tiden om at komme hurtigt i behandling og træffe afgørende beslutninger.
// Faktisk var der ikke så meget, der ændrede sig i mit liv. Jeg har som andre drenge kunnet lide at spille fodbold, men det var ikke noget, der fyldte særligt meget i min tilværelse. Derimod elskede jeg at læse tykke bøger om filosofi, jeg spillede skak, ser en masse film og var rimelig interesseret, nogle vil mene nørdet, i den slags fordybelsessysler.
// Min oprindelige plan var at læse videre i England efter studentereksamen om filosofi, økonomi og politik. Men den plan blev sat på lang pause. Efter operationen kom jeg stille og roligt i gang med at studere og fik jeg læst mig til en Master i HF og regner med til foråret 2025 at tage resten af 3 G og få min studenterhue.
HVAD ER SEPSIS?
(BLODFORGIFTNING)
• Sepsis er en livstruende tilstand med mistænkt eller bekræftet infektion med påvirkning af et eller flere organer.
• Sepsis er ofte en komplikation til fx. urinvejsinfektion, lungebetændelse, mave-/tarminfektion eller hudinfektion.
• Sepsis kan i løbet af få timer udvikle sig til septisk chok med lavt blodtryk og multiorgansvigt (hjerte/kredsløb, lunger, nyrer, lever, hjerne).
• Den gennemsnitlige dødelighed er 15 %.
• Tidlig diagnostik og opstart af behandling med antibiotika og væske direkte i blodbanen (intravenøs væske) er afgørende for overlevelse.
MAN FØLER SIG MEGET SYG
• Feber eller lavere kropstemperatur end normalt (under 35°C).
• Hurtig puls og lavt blodtryk.
• Åndenød og svært ved at trække vejret.
• Huden kan være bleg, kølig og blåmarmoreret, specielt hænder og fødder.
• Påvirket bevidsthed.
• Blødningstendens evt. med større eller mindre hudblødninger.
DISSE SYMPTOMER SKAL DU VÆRE SÆRLIG OPMÆRKSOM PÅ:
• Om du føler dig alment påvirket.
• Feber eller lav kropstemperatur.
• Du føler dig sløv og forvirret.
• Åndenød med hurtig vejrtrækning.
• Hurtig puls og lavt blodtryk.
• Hvis hænder og fødder bliver blege, kolde og evt. blåmarmoreret.
Max’ gymnasievenner blev studenter i 2023, og i år blev hans egen lillebror student på selv samme skole. To oplevelser der ikke har været lette at overvære. Især det at stå udenfor fællesskabet omkring det at blive student.
LILLEBROR FIK HUEN FØR MIG
// Jeg forsøger at tage det med ro og acceptere, at det tager den tid, det tager. Men det var da svært sidste sommer at se min lillebror få sin hue før mig. Efter operationen var jeg på Egmont Højskolen et halvt år. Det var en gavnlig oplevelse for mig og gjorde også, at når jeg skal på universitetet, at jeg vælger at søge til Århus Universitet og læse filosofi. Her i efteråret 2025 har jeg meldt mig til et filosofikursus på Testrup Højskole.
// Jeg oplever ikke, at tilværelsen som amputeret er problematisk. Det er jo, som det er. Mine proteser fungerer fint, og hvis ikke jeg selv husker at smøre dem med creme, så husker min familie mig på det.
// Jeg har et sommerjob hos den lokale boghandel i Ærøskøbing. Det giver jo et okay økonomisk grundlag. Når jeg starter på uddannelse, regner jeg med at få SU som andre studerende.
Bortset fra sin store interesse for at læse tykke bøger om filosofi, så har Max ikke gjort sig de store tanker om fremtiden. Han er stadig sammen med sine venner og familie på Ærø, og han forsøger da også at score øens smukkeste pige, men som han siger, Ærø er jo en lille ø, og især om vinteren er der ikke så mange piger. De er rejst væk på uddannelse og job.
På et tidspunkt drager Max til Århus for at læse. Måske får han undervejs et almindeligt liv med kæreste, familie og job efter uddannelse. Hans tanker går i retning af at forske. Men det kan jo vare mange år. Et studie tager op til fem år. Max forventer at kunne finansiere sin uddannelse gennem studiejob og SU.
På spørgsmålet, om han i interviewet vil omtales som Max underbensamputeret ung mand eller Max ung mand der er underbensamputeret, svarer Max, at han er temmelig ligeglad.
Oprindeligt ville Max læse politik og økonomi ved siden af sin store filosofiske interesse. Handicappet fylder meget lidt i Max hverdag. Men han har ikke tænkt over om interessen for politik også kunne være handicappolitik. Det må tiden vise. Som så meget andet tager Max tingene, som de kommer, også når hans to ben består af metal, og de skal følge ham hele livet.
Damhus Boulevard 55 · 2610 Rødovre www.bmw-service-jan-neumann.business.site RING TIL 36 72 49 67
Præstøvej 29-31 4700 Næstved
Tlf. 55 73 03 48 www.vorfrueskole.dk
Ærtebjergvej 75 · Tjæreby 4230 Skælskør
Telefon 58 14 11 52 www.efterskolensolbakken.dk
Postnord dropper brevene – sender pakker i stedet
Postnord stopper med at indsamle og omdele breve fra 2026. Hvis du vil sende et brev, så put det i en pakke. Forhåbentligt er der andre firmaer, der melder sig for at omdele breve i områder, hvor befolkningstallet er lavt og langt mellem husene. Ellers vil de mere end 271.000 borgere, der er fritaget for digital post endnu engang blive efterladt på den digitale bagperron.
Faldet i antallet af breve er en naturlig konsekvens af den stigende digitalisering i Danmark. Siden år 2000 er antallet faldet med over 90 procent, og den nye postlov har accelereret udviklingen yderligere. I 2024 alene er antallet af breve faldet mere end 30 procent sammenlignet med året før – og det går kun én vej. Nedad og over på mail, sms, og hvad alle de sociale medier ellers hedder.
PostNord vil være bedst der, hvor danskerne har størst behov, og det er på pakker, siger Kim Pedersen, administrerende direktør i PostNord Danmark, og tænker vel på tiden op til jul, hvor pakkerne hobede sig op på afhentningsstederne over det ganske land, og hvor alle blev anbefalet hurtigst muligt at hente deres pakke, så der var plads til endnu flere pakker på hylderne.
- Vi har været danskernes postvæsen i 400 år, og derfor er det en svær beslutning at binde sløjfe på den del af vores historie. Danskerne er blevet mere og mere digitale, og det betyder, at der er meget få breve tilbage i dag, og den nedgang fortsætter så markant, at brevmarkedet ikke længere er rentabelt. Vi skal være der, hvor danskerne har mest brug for os, og i dag er hjertet af vores forretning pakker, siger Kim Pedersen.
Slut med brevomdeling ved årsskiftet
PostNord fortsætter med at omdele breve frem til den 30. december 2025, og frem til årsskiftet er der god tid til at have dialog med og vejlede danskerne og kunderne om, hvordan deres forsendelser kan sendes efter 2025.
I løbet af andet halvår 2025 begynder PostNord at nedtage de 1.500 postkasser, der i dag er placeret rundt omkring i landet. Postkasserne forventes fuldt nedtaget senest ved udgangen af året. Har du en stak ubrugte frimærker liggende derhjemme i skuffen, som du ville bruge på det sidste julekort, så lover PostNord, at de postmærker (frimærker), danskerne har købt, i en begrænset periode kan refunderes i 2026.
- Vi er meget bevidste om, at der bliver en tilvænningsperiode, og derfor er vi optaget af at gøre det til en let overgang for danskerne, som der er god tid til. Vi fortsætter med at levere breve året ud, før vi ved årsskiftet til 2026 leverer de sidste breve. Derfra ser vi frem til at løfte den vigtige opgave, det er, at levere de mange millioner af pakker, vi hvert år omdeler til danskerne landet over, siger Kim Pedersen.
Nu venter borgerne og især dem, der er medlem af Amputationskredsen, spændt på, hvem der skal uddele valgkort til folketings- og kommunalvalg. For de kort uddeles fortsat fysisk. Det samme gælder Amputations Nyt til dem, der får bladet med posten. Men måske kommer det i stedet i en pakke.
Den kendte røde postkasse forsvinder, der er 1500 stk.
Kommuners og regioners samarbejde centralt for vellykket genoptræning, når hospitalets ansvar udvides til hjemmet.
Kommunernes forpligtelser på træningsområdet fremgår primært af sundhedsloven og serviceloven. Kommunerne har myndighedsansvaret for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven. Arbejdsmarkedslovgivningen kan komme i spil ved støtte til generhvervelse af arbejdsevne.
Kommunerne har desuden myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi samt for genoptræning til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus efter sundhedsloven.
Det betyder, at myndighedsansvaret for genoptræning og vedligeholdelsestræning, der ikke foregår under sygehusindlæggelse, er samlet i kommunerne.
Ændring fra 1. januar 2027
Men der kommer en ændring efter 1. januar 2027. Når Region Hovedstaden og Sjælland lægges sammen til én stor enhed, Region Østdanmark, der næsten dækker halvdelen af landets befolkning, udvides sundhedsvæsenets ansvar til at række ind i borgerens hjem. Det skal ske, hvis sygehusbehandlingen fortsætter efter udskrivning fra sygehus,
når der er tale om særlige behandlingsopgaver, med så høj læge- og sygeplejefaglig kompleksitet, at det ikke anses for sandsynligt, at kommunen har den nødvendige kompetence til at overtage opgaven.
I en udtalelse i starten af det nye år, siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj: Den nye region skal også overtage nogle opgaver fra kommunerne, så især ældre, sårbare mennesker sikres mere sammenhængende forløb. En vigtig opgave som vi skal løse sammen med bl.a. lokale borgmestre i de nye Sundhedsråd. Regionen, kommunerne og de praktiserende læger skal rykke tættere sammen om den enkelte borger, så behandlingen foregår så tæt på borgerens hjem som muligt, og vi bruger vores medarbejderes kræfter bedst muligt.
Vi skal fortsætte samarbejdet
Det kommunale ansvar for træningsindsatsen efter sundhedsloven og serviceloven skal fortsat tilrettelægges i samarbejde med borgeren og i sammenhæng med kommunernes rehabiliteringsindsats efter både sundhedsloven og serviceloven samt anden lovgivning i øvrigt. Kommunens opgave og ansvar er at tilbyde borgere med behov for
både genoptræning, vedligeholdelsestræning og andre indsatser sammenhængende og effektive forløb på tværs af lovgivning og sektorer. Det gælder både indholdsmæssigt og tidsmæssigt.
Regionen har ansvaret for at yde genoptræning under indlæggelse, og når en patient bliver henvist til genoptræning på specialiseret niveau efter udskrivning fra sygehuset. Det er derfor vigtigt, at regioner og kommuner arbejder for at skabe et sammenhængende og koordineret genoptræningsforløb for borgeren. Formålet er at styrke den faglige kvalitet i indsatsen for, at borgeren kan genvinde eller opretholde sin funktionsevne, og leve et liv på lige vilkår med andre i den grad, det er muligt. Det er regionen, sygehuset, der har ansvaret for at udlevere en skriftlig detaljeret genoptræningsplan straks ved udskrivning, Det fremgår af Sundhedslovens § 84 og 140:
Sundhedsloven § 84: Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, at regionsrådet tilbyder en genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for fortsat genoptræning efter udskrivning fra sygehus.
Og § 140: Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. § 84 om genoptræningsplaner, der skal tilrettelægges i sammenhæng med de kommunale træningstilbud m.v. i henhold til anden lovgivning. En genoptræningsplan skal være til rådighed for borgeren og den, der skal udføre genoptræningen senest 7 dage efter udskrivning. Kommunalbestyrelsens er forpligtiget til at informere borgerne om deres muligheder for frit valg og vilkårene herfor.
for
Regionsrådsformand
Hovedstaden Lars Gaardhøj. Presse foto.
Samarbejde på tværs er svært
Fremtidens sundhedsvæsen bliver et opgør med afstand, siloer og standardløsninger
Sundhedsvæsenet skal være nært, sammenhængende og bæredygtigt – men også digitalt, datadrevet og mere effektivt. Sundhedsminister Sophie Løhde (V) og sundhedsøkonomer forudser en omfattende omstilling, hvor balancen mellem teknologi, kvalitet og lighed bliver altafgørende.
Alle ved, at samarbejdet på tværs af beslutningsenheder og lag bliver altafgørende for sundhedsreformen. Den måske største udfordring bliver snitfladen mellem regioner og kommuner, hvor der venter en pædagogisk opgave i implementeringen. Både overfor aktører og patienter. Så meget er både politikere og eksperter enige om.
Amputerede passer ikke ind i brede løsninger
Sundhedsøkonom Marie Kruse fra Syddansk Universitet (SDU) peger
i en kommentar 20. juni på Kommune.dk på systemets kompleksitet og de borgere, som har svært ved at finde vej i det, som vigtige fokuspunkter. Og så ser hun store variationer i kommunernes kapacitet til at varetage sundhedsopgaver:
- Det kommer meget an på kommunen. Nogle har kapaciteten, men mange fokuserer primært på brede ydelser som ældrepleje, daginstitutioner, klima og miljø. Sundhedsydelser – især rehabilitering – er meget personspecifikke og passer dårligt ind i et system, der er målrettet hele grupper, siger hun.
God genoptræning og rehabilitering – begge personrelaterede ydelser - efter amputation er et afgørende element for en amputerets fremtidige levevilkår. Så der er noget at følge op på, så sundhedsreformen med alle sine gode intentioner ikke overser behovet for individuelle løsninger.
STØT JULEMÆRKEHJEMMENE
FJORDMARK
SKÆLSKØR 1962
Julemærkemarchen
- en god sag at gå for
LILJEBORG 2018
HER BLIVER BØRN BØRN IGEN
Gå med på Julemærkemarch den første søndag i december og vær med i en af de største indsamlinger til Julemærkefonden.
Julemærkemarchen er en frivillig forening. Vi indsamler så mange penge som muligt den første søndag i december.
Julemærkefonden modtager kun 2,7% i offentligt tilskud, og er derfor helt afhængig af gaver og bidrag.
Så gå med på en frisk juletur, og hjælp sårbare børn i Danmark til at genfinde glæden og selvtilliden.
Du kan tilmelde dig allerede nu og give dit bidrag på www.julemaerkemarchen.dk
Fra mange startsteder i Danmark går eller løber vi en tur på fem eller ti kilometer til fordel for de mere end 1000 børn med trivselsproblemer, der hvert år får god hjælp af et ophold.
I Kastrup begynder flyveturen med et ENKELT sikkerhedstjek
I Københavns Lufthavn kan nogle sommerrejsende nu se frem til en lettere rejse gennem sikkerhedskontrollen. De første fem nye sikkerhedsspor med ny teknologi og avanceret udstyr står klar og åbner for passagerer i dag, den 7. maj 2025. Billund er allerede i gang.
Kørestolsbrugere kan godt bruge den nye sikkerhedskontrol, men de vil nok ofte blive ledt ind til de andre spor, da vores PMR-spor er tættere på fremskudt boarding, både i øst og vest. Der er noget mindre plads på “vejen” ind til de nye spor i kø-systemet, oplyser Malia, kundeagent, på vegne af sikkerhedskontrollen.
Wuhuu, det er endelig tid til at rejse! Din kuffert er pakket, boardingkortet er klar, og du føler dig som en rejseprof – alt spiller. Men vent lige... sikkerhedskontrollen!
For hvordan er det nu lige med de securityregler? Hvor meget væske må man nu have med? Er du nødt til at tage mobiltelefonen op af jakkelommen? Skal bæltet blive på eller tages af? Hvad med skoene? Og åh ja… dit ur – hvad gør du med det?
- I dag er en meget glædelig dag, hvor vi er nået i mål med første etape af vores nye sikkerhedskontrol. Vi har testet udstyr og teknologi i flere år for at finde den bedste løsning til passagererne og vores medarbejdere, og nu er vi klar til at tage imod rejsende på de første fem spor. Det er en stor milepæl, siger Kristoffer Plenge-Brandt, driftsdirektør i Københavns Lufthavn.
Ombygningen af sikkerhedskontrollen er en del af den digitale udvikling, som skal gøre besøget i Københavns Lufthavn så ef-
fektivt og let for passagererne som muligt. De rejsende, som kommer gennem sikkerhedstjekket med det nye udstyr, vil derfor opleve et mere smidigt sikkerhedstjek. For eksempel skal passagerer ikke længere tage elektronik op af deres håndbagage, bælter og ure kan blive på, og sko kan scannes i en separat maskine, mens passageren beholder skoene på.
Pak håndbagagen som sædvanligt
Der skal i alt bygges 20 nye sikkerhedsspor med den nye teknologi, og fremtidens sikkerhedskontrol står endeligt klar i det sene forår 2026. Indtil da skal man gøre, som man plejer, når man pakker sin håndbagage. Gennem hele ombygningen vil der stadig være gamle sikkerhedsspor i drift, så vi har kapacitet til at sikkerhedstjekke alle passagerer, og det er tilfældigt, om man som passager bliver ledt til sikkerhedstjek med det nye eller gamle udstyr.
- I fremtiden bliver det muligt at lade alt indhold blive i håndbagagen, men indtil vi er helt i mål med ombygningen af sikkerhedskontrollen, skal passagererne gøre præcis, som de plejer. Først når de kommer frem til kontrolpunktet, vil passagererne kunne opleve, at security-personalet beder dem om at lade mere indhold blive i håndbagagen end sædvanligt. På den måde sikrer vi, at vi opretholder det høje niveau af flysikkerhed –også mens vi bygger om, forklarer Kristoffer Plenge-Brandt.
Tung teknologi i et let rum
De nye tekniske løsninger inkluderer blandt andet en CT-scanner, som kan generere 3Dbilleder af indholdet i passagerernes hånd-
bagage. Det gør det lettere at identificere eventuelle forbudte genstande, som ikke må komme med ud at flyve. Hver enkelt scanner vejer to tons, og ved båndet er der plads til, at fire passagerer på samme tid kan lægge deres håndbagage på. Det medvirker til, at turen gennem sikkerhedstjekket bliver mere effektivt.
Passagererne vil udover det nye udstyr også opleve, at rummet omkring sikkerhedskontrollen er blevet renoveret. Nye løsninger med blandt andet glas og hvide lofter gør omgivelserne mere åbne og lette med et bedre lysindfald, og et opdateret ventilationssystem forbedrer temperaturen i rummet.
Ombygningen af sikkerhedskontrollen fortsætter de næste 12 måneder, men allerede til november vil yderligere seks nye sikkerhedsspor være klar til passagererne.
Og hvis du rejser fra Billund: Billund er ikke med endnu. Man skal stadig have bælter og overtøj af, når du går gennem sikkerhedskontrollen. Der er ikke lige lagt op til nogen ændring på det punkt. Da det afhænger af, hvilket udstyr den enkelte lufthavn bruger, vil du desværre opleve, der er forskel på håndteringen af forskellige ting.
Som kørestolsbruger vil du dog kunne beholde bæltet på, da du skal undersøges, når du kører udenom vores metaldetektorkarm. En større jakke ville man dog skulle have af, hvis det er muligt.
Med venlig hilsen
Bjarne Sørensen
Driftsleder-Security
Billund Airport A/S
Hærvejs-weekend med dagsorden om kærlighedsliv
og dyrke grønsager i
kørestol
Tekst: Gitte Rasmussen og Steen Christiansen
Foto: Gitte Rasmussen og Jørgen Gade
Der blev snakket, festet og delt ud af viden omring det at have en protese, og hvad man har af hjælpemidler, så mange erfaringer blev vendt. Lige fra kærlighedslivet som protesebruger – til grøntsagsdyrkning med kørestol. I alt var der 12 deltagere, som havde valgt at tilbringe det meste af en weekend sammen med ligestillede. Undervejs, når der var mad på bordet, stødte flere til.
Fra nær og fjern dukkede de op om eftermiddagen fredag. Det var lige til kaffetid, der blev brugt til at få logistikken på plads. Der skulle handles ind af både vådt og tørt til weekendens strabadser på og uden for hærvejen. Et hold af indkøbere blev organiseret.
Formanden var forsinket, havde alligevel mental styrke til at byde alle velkomne, selvom hans traile med el-kørestolene og
handicap-sengene var punkterede. Mens el-kørestolene blev pakket ud, hentede formanden aftensmaden hos slagter Storm. En særdeles lækker tre-retters menu og dertil gode vine og likør til kaffen. Køkkenholdet havde dækket bordene med duge og stearinlys. Romantisk stemning var på plads for de omkring 20, der spiste med fredag aften. Fredagen gik godt i særdeles hyggeligt selskab, og da det blev midnat, kørte enkelte hjem, der havde andet gøremål lørdag. Vi andre fortsatte lidt endnu, før vi fandt vores respektive campingvogn eller soveplads. En hyggelig dag var forbi.
En fisker kom forbi AK’s basecamp, og vi fik nogle rigtig saftige fiskerhistorier om kampen mod de store fisk, der blev større og større, efterhånden som dagen gik og fortællingen tog fart.
Starten til AK’s Hærvejsmarch begyndte lørdag morgen i Viborg. Inden havde Jørgen
sørget for lækkert morgenbrød, så både ben og proteser var velforsynet med energi til dagens anstrengelser. I opstartsområdet herskede en fed forventningsstemning omkring pladsens boder, og senere dannede rammen om byfesten, Viborg havde arrangeret, nu hvor der var så mange mennesker samlet om Hærvejsmarchen.
Vi stiller til mål, og Henrik Alrø har lånt et par el sammenklappelige scootere til de dårligt gående. Det blev til en kort runde omkring Domkirken, hvor vi lige fik tjekket de små elstole ud. De var lejet hos DanMedica. Særligt den lille trehjulede, som formanden kom i mål med, virkede tiltalende og nem at have med som feriebagage, når det blev aktuelt.
Da alle var kommet godt i mål, tog vi til AK’s basecamp i Gammelstruplejren til en hyggelig frokost. Her fik vi lejlighed til at prøve terrængående kørestole – særligt den store fra Naturtandhjulet – med store ballondæk blev testet. Se billeder.
Her ses formanden og Claus under afprøvning. Kørestolene udlånt af DanMedica.
Så der blev kørt lidt rundt på grunden og nogen udforskede, hvad stolen kunne klare på en 45 pct. skråning. Og vi forstod nu, hvorfor formanden er forelsket i sådan en el-kørestol, når opgaven hedder at komme ud i den vilde natur selv uden ben.
Tiden fløj, og nu ved aftenstid var det tilbage til Viborg for at arbejde sig gennem en femretters menu med vine ad libitum hos Restau-
På billedet på begge sider ses AKs medlemmer omkring bordet.
rant “Det glade vanvid “ En fornem og stilelig restaurant. AK var vært med vin ad libitum.
”Sikken dejlig weekend vi har haft, og hvilken lækker mad at slutte af på”. Det blev forman-
Forbrugeroplysning:
Dem kan vi godt anbefale til både hjemme og ude
DanMedica havde sponsoreret to modeller af små el-kørestole til brug og vurdering af Amputationskredsen til Hærvejsmarch 2025. Det var en 4-hjulet – og en 3-hjulet. På billedet ses de to stole i ”kamp” på Domkirkepladsen i Viborg. Begge stole levede fuldt ud op til vores forventninger.
Den 3-hjulede overraskede faktisk i både manøvredygtighed og transportvægt. Den kan medbringes let som en ekstra kuffert på rejser – og brillierede ved sin nemme
dens sidste ord denne aften og ønskede, at alle medlemmerne sætter kryds i kalenderen allerede nu, for vi vil gerne gentage succesen næste år, hvor Hærvejsmarchen sker den sidste weekend i juni 2026 (26.-27. juni).
betjening, når den skulle tages ud, og igen når den skulle klappes sammen. DanMedica er én af Danmarks største producenter af el-kørestole, og det er muligt at besigtige udvalget i firmaets showroom i henholdsvis Gedved i Jylland og på Frederiksberg.
De to kørestole, vi havde til afprøvning, er fotograferet med et flot billede af formanden Klaus samt Gitte foran Domkirken i Viborg. Og de tapre hærvejsmarch-deltageres ankomst til mållinjen.
Det var ikke lige nemt, men alle slap uden mén
Københavnsafdelingen og Vestegnen fejrede 100-året med kendis-race
Normalt er Recehall i Tåstrup fyldt med motorlarm, benzinos og højt oktanniveau. Det var bare ikke tilfældet, da Københavnsafdelingen i samarbejde med lokalafdelingen i Vestegnen havde fundet sammen om et Racehall-træf for politikere, der skulle prøve deres evner i den ædle kunst at køre i el stol og elscooter.
Så der var helt stille, da de syv politikere med hver deres erfarne codriver drønede rundt på banen for at vinde det gyldne trofæ og seks øl fra Skals. To gange to omgange i disciplinerne el-kørestol og el-scooter måtte der til før vinderen blev fundet.
Og det var Mads Mikkel Dragholdt, suppleant for SF i BR i København, der sammen med codriver Lisa Brorson kørte sig til sejren i suveræn stil. Han kom med på afbud fra Catharina Malkki fra de Grønne, der var blevet syg på dagen.
De seks politikere, der var med på spøgen, var social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen, borgmester Michael Ziegler, Tå-
strup, Mads Mikkel Dragholdt, SF, Klaus Mygind, BR i København, Maria Sofie Petersen, EL, Emil Viskum.
Og hvordan var det så at opleve verden fra en kørestol eller elscooter? Social-og boligminister Sophie Hæstorp Andersen synes,
det var nemme at køre el-stol end el-scooter, hvor Joysticken voldte kvaler. Hun vandt heller ikke.
Social- og boligministeren var helt med på, at hun kørte med blå hjelmfarve, og hendes codriver var i rødt. Jeg havde forudset, at det
Social- og boligministeren drøfter socialpolitik med formanden i Københavns afdelingen.
De modige racerkørere minus Klaus Mygind, der måtte forlade Racehall i hast. Det er fra venstre Sophie Hæstorp Andersen, Emil Viskum, Maria Bjerg Petersen, Michael Ziegler og Mads Mikkel Dragholdt.
straks ville blive bemærket og tolket. Men der var ikke en rød hjelm i min størrelse, var hendes undskyldning. Og ingen tvivl om at hun er rød indeni.
Borgmester fra Tåstrup Michael Ziegler vandt heller ikke, selv om han kæmpede hårdt for komme i front. Hans vindergen fejlede intet, men det var ikke nok til mere end en tredjeplads i den samlede afsluttende stilling. Han var godt utilfreds med, at resultaterne fra før-
ste og anden runde blev lagt sammen. I første runde vandt han en hel omgang foran den professionelles Hans Jørgen Møller. I anden runde med en joystick var det mere lige op. Og så røg han fra en første til en tredjeplads. Surt show når man så gerne vil vinde.
Én af codriverne Lisbeth Andersen mente, at politikerne havde fordel af at være mere mobile i forhold til deres codrivere. De havde mulighed for at justere balancepunktet i køre-
stolen eller sætte en fod ned, når elkørestolen eller scooter, kom i sving eller i ubalance. Den mulighed har vi ikke, sagde hun og mente, at det var en uretfærdig fordel i det store løb i dag.
Det var Maria Sofie Pedersen, der udtalte, at gaderne er svære at komme gennem i København. Hun kunne godt se, at der var mange forhindringer på Københavns gader som kørestolsbruger.
Når uheldet var ude. Codriver Kim Weiss-Poulsen kørte for hurtigt over et bump og batteriet røg af.
Nr. 2: Emil Viskum og Kim Weiss-Poulsen
Vindere Lisa Brorson og Mads Mikkel Dragholdt
Nr 3: Hans Jørgen Møller og Michael Ziegler.
Amputationskredsens sejlads på Århusbugten:
Alder er ingen hindring for at stå til søs - heller
ikke
uden ben
Der er tænkt over adgangsforhold.
Tekst: Steen Christiansen og Henrik Alrøe Sørensen. Foto: Henrik Alrøe Sørensen og Jørgen Gade.
Det var den 84-årige Steen, der imponerede os alle andre på AK’s sejlads på Århusbugt midt i august.
Tre både var til rådighed for de otte modige, der havde meldt sig til en sejltur på Århus Bugt. Heldigvis var vejret helt fantastisk. Der var solskin og svag, jævn vind, der lovede godt for en rolig sejltur uden risiko for søsyge eller andre kvaler, der kunne udfordre de forventningsfulde gaster.
Den første udfordring, der mødtes os, var at få Steen ombord. Steen mangler begge ben helt oppe fra hoften, men han er et utroligt optimistisk menneske. Det viste sig, at mastebommens kran ikke kunne håndtere Steens kørestol. Men med et bræt og fælles hjælp fik vi kantet Steen ombord efterladende hans kørestol på kajen.
Den mest fantastiske tur kunne begynde, og vi stævnede stille ud med kurs mod Århus Havn. Helt fantastisk at opleve hele havnemiljøet fra søsiden. Til de kommende vil
må der også indenbords.
det være en mulighed at bestille bord, hos de hyggelige restauranter langs indsejlingen til den gamle lystbådehavn.
En bagende sol, gjorde det ikke mindre fornøjeligt.
Så sejlede vi til Mols-landet og beundrede den gamle slotsruin fra søsiden. Vi blev overhalet af båd nummer to, der havde sat sejl for at nå Sveriges kyst inden aften. Det skal lige siges, at Steen og formanden var i den spritnye motorbåd, Egå Sejlklub har købt. Den kan bruges som redningsbåd; så her befandt formanden og Steen sig vældig godt. Båden kan med sine 600 hestekræfter stikke fra de store sejlbåde. Vi fik lov at mærke suset, sprøjtet og kraften, da den store båd planede. En sitrende følelse af total lykke i kroppen da skipper gav den fuld gas med 46 knob mod Studstrup Havn, inden vi stævnede ind til Egå Marina igen. Succesen var allerede hjemme. Steen blev manøvreret op i sin kørestol igen – og så rullede vi ind til sejlklubbens lokaler, hvor vi ventede 10 minutter, indtil de to andre både kom ind.
Fire timer på havet var overstået på ingen tid. Formanden havde bestilt bord til aftenens
”After Sailing”, og vi begav os ind til Århus og spiste et lækkert måltid med rigtig sømandsøl til dem, der ønskede det. En kæmpe succes. Vi opfordrer til, at alle i DHF, der måtte have lidt ”sømand” i sig, melder sig til de næste ture til Henrik Alrøe, tlf. 5057 7892. Og kæmpe respekt for Steen, der som alderspræsident med sine 84 år og manglende ben, var aktivt med hele dagen. Naturen kan sgu noget, vi var alle trætte, men glade i låget, da vi sov ind den dag.
Henrik Alrøe Sørensen
Mad
Patienterstatningen har afgjort den sidste amputationssag
Publiceret 22-07-2025
En af de største serieskader i Patienterstatningens historie er nu afsluttet. ”Vi håber, at vi har hjulpet patienterne med en afklaring,” siger Patienterstatningens direktør.
Cirka 50 millioner kroner er der blevet tildelt i erstatning til i alt 116 patienter. De har fået erstatning, fordi de med overvejende sandsynlighed kunne have undgået at få amputeret et eller begge ben.
”Det har været en af de største serieskader, vi nogensinde har set i Patienterstatningens historie. Uanset årsagen så er patienternes liv forandret permanent. Jeg håber, at selv de
patienter, vi ikke har kunnet give erstatning, i det mindste har fået en afklaring af deres forløb,” siger direktør for Patienterstatningen, Karen-Inger Bast.
I alt 441 patienter søgte erstatning efter en benamputation. Det betyder, at Patienterstatningen har afgjort, at cirka hver fjerde patient kunne have undgået at få amputeret et eller begge ben.
Den røde tråd i sagerne
Det er ikke muligt at pege på en enkelt gennemgående fejl i de sager, hvor Patienterstatningen har tildelt erstatning. Fælles for dem alle er, at der er tale om karkirurgiske patienter, hvor man af flere forskellige årsager greb for sent ind. Det resulterede i nedsat blodforsyning til patienternes ben, der til sidst måtte amputeres.
”Sagerne vidner om, at karkirurgien har været under pres. Jeg forventer, at vi ser færre amputationssager i fremtiden set i lyset af, at sundhedsvæsnet på ret kort tid har formået at nedbringe antallet af store amputationer hos karkirurgiske patienter,” siger Karen-
Slog verdensrekord:
Inger Bast, direktør for Patienterstatningen.
Hun henviser til resultater fra Landsregisteret Karbases årsrapport, der viser, at antallet af indgreb, der forebygger amputationer, er steget, mens raten af amputationer på patienter over 50 år er faldet.
Hvad gik amputationssagen ud på?
I april 2022 offentliggjorde Region Midtjylland en analyse, der pegede på, at regionen muligvis havde foretaget op mod 47 amputationer om året, der kunne være undgået. Det tal blev senere nedjusteret.
I august 2022 kom Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram med en landsdækkende undersøgelse, der viste store regionale forskelle i antallet af amputationer hos karkirurgiske patienter.
Både Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland gennemgik derefter tusindvis af patientforløb og sendte breve med erstatnings- og klagevejledning ud til flere hundrede patienter, hvor der kunne være sket fejl i deres forløb.
Sejlede 14.000 km alene med kun én hånd
Craig Wood er første triple-amputerede, der sejlede alene over Stillehavet non-stop uden hjælp. Det er en sejltur på næsten 14000 kilometer (7506 sømil, én sømil er på 1851,11 km).
Det tog 90 dage med afgang fra Puerto Vallarta i Mexico i marts til Hiroshima i Japan sidst i juni. Sejlturen foregik i en 41 fod almindelig bygget aluminiums-katamaran.
vise at trods livets udfordringer – specielt for veteraner, så er der fortsat mulighed for at komme videre i tilværelsen og overvinde besværlighederne. Han håber med præstationen at få så meget erfaring, at han bliver i stand til at rådgive andre veteraner til at komme over deres traumer og PTSD.
Karen-Inger Bast har været direktør for Patienterstatningen i 15 år. Netop patienterne fylder mere på mediernes dagsorden, end da hun startede. Lykkelig familiegensyn efter en lang sejltur.
Craig Wood mistede begge ben og sin venstre arm i en eksplosionsulykke i Afghanistan i en alder af 18 år. Formålet med turen var at
Oversættelse: Steen Christiansen.
Så kom der elevator i Nyhavns restaurant
Det er meget, meget sjældent at en kørestolsbruger eller andre med handicap finder vej til en tur i Nyhavn Det har sin naturlige forklaring: Mange af barerne og restauranterne ligger i kælder og/eller første sal, og så er der brosten hele vejen rundt i Nyhavn. Så medmindre vejret er til udendørs servering, så er de fleste steder i Nyhavn lukket land for mennesker med handicap eller i kørestol.
Derfor ser vi sjældent kørestolsbrugere og andre handicappede her i Nyhavn, lyder det fra restauratøren på restaurantens hjemmeside. Det er lidt ærgerligt, fordi der er et fantastisk miljø og atmosfære her på Nyhavn.
Men nu er der håb forude
Som den eneste restaurant på Nyhavn har Restaurant Fyrtøjet elevator op til restaurant på første sal, hvor der også er et handicapvenligt toilet. Man kommer let til elevatoren igennem porten fra gaden.
Restaurantens navn og indretning er inspireret af H. C. Andersens eventyr Fyrtøjet. Eventyrdigteren var meget fascineret af Nyhavn, hvor han boede i flere omgange. H. C. Andersen fandt som mange andre af tidens
kunstnere inspiration i sømandskvarterets livlige stemning, hvor bølgesuset fra den store verden skabte en spændende mangfoldighed.
Her mødes mennesker fra hele verden
Mange forskellige slags mennesker fra hele verden skaber sammen noget virkelig hyggeligt og specielt, som ikke findes andre steder i landet. Det bør være en oplevelse for alle – også for folk i kørestol og for folk med andet handicap.
Her en mulighed for at opleve den unikke atmosfære, der er i Nyhavn. Få en god frokost, en øl/sodavand og komme lidt rundt og opleve den fede atmosfære.
I starten af juni arrangerede Danske Handicap Organisationer en særlig frokost i restauranten med efterfølgende guidet rundtur i Nyhavn.
Men nu er der altså et sted at spise også på første sal, hvis sulten og tørsten melder sig, selvom du har et handicap eller sidder i kørestol. Velbekomme.
Ny teknologi kan få lamme op af kørestolen: Fie er gået foråret i møde
[Pressemeddelelse fra ForMotion Bandagist]
35-årige Fie Schelde har fået gangfunktionen tilbage efter en nerveskade takket være udviklingen af elektroniske knæled. Men teknologien er stadig ikke kendt og udbredt i Danmark.
Den hastige teknologiske udvikling har banet vej for nye muligheder for personer med benlammelse. Mikroprocesstyrede knæled giver brugerne mulighed for at stille krykker og kørestol. Med sensorer, der justerer knæets bevægelser i realtid, genvinder teknologien gangfunktionen for personer, der har mistet funktionen i et ben – for eksempel som følge af rygskader som diskusprolaps, nervesygdomme som sclerose eller muskelsvaghed.
Mads Harbo, administrerende direktør hos ForMotion Bandagist, beskriver teknologien som en gamechanger.
– De mikroprocesstyrede knæled til ortoser giver personer med lammelse i et ben en helt ny frihed. Teknologien hjælper dem med at udføre dagligdagshandlinger som at rejse sig, sætte sig og gå – også på trapper og i ujævnt terræn. Ved at tage over, hvor muskelkontrollen mangler, gør de det lettere at gå og holde balancen, siger Mads Harbo.
35-årige Fie Schelde fra Lyhne fik i starten af 2024 en nerveskade, der gjorde hende lam i dele af venstre ben, og for hende har teknologien været livsforandrende.
– Jeg var bundet til seng og krykker og var begyndt at undersøge, om det ville være muligt på sigt at få amputeret benet og få en protese, så jeg kunne gå igen. Men med det elektroniske knæled kan jeg være mor og hustru som før. Jeg har netop gået ti kilometer og kan også cykle, træne og tage på ferie med mine børn igen, siger Fie Schelde.
Behov for oplysning
På trods af de store teknologiske fremskridt er kendskabet til mikroprocesstyrede knæled
stadig begrænset blandt både fagpersoner og borgere, påpeger Mads Harbo.
– Vi har bandagister med specialiseret erfaring, som dækker flere afdelinger, fordi teknologien ikke er noget, alle bare kan håndtere. Kendskabet bør bredes ud i sundhedsvæsenet, og den faglige viden styrkes i branchen, så borgere ikke går glip af hjælpen, der kunne få dem ud af kørestolen, siger Mads Harbo.
– Jeg var heldig, at lige netop min fysioterapeut kendte til muligheden og anbefalede mig at kontakte en bandagist med speciale i de elektroniske knæled, siger Fie Schelde.
Færre smerter, større livskvalitet Personer med lammelser står ofte over for komplikationer på grund af nedsat funktionalitet. Det gjaldt også Fie Schelde.
ForMotion Bandagist er en førende bandagistvirksomhed i Danmark, som har fremstillet individuelle proteser og ortoser siden 2007. Virksomheden, der tidligere er kendt som Ortos, har otte klinikker fordelt i landet med autoriserede bandagister og fagpersoner. www.formotion.dk
– Før var min blodcirkulation markant nedsat, da jeg ikke kunne gå. Jeg havde mange smerter i lænd, ankler og knæ og måtte lindre med varmepuder flere gange om dagen. Men nu – takket være teknologiens udvikling – er smerterne væsentligt reduceret, og jeg kan bevæge benet problemfrit, siger Fie Schelde.
Bliv medlem af Dansk Handicap Forbund
...der er flere måder, du kan gøre det på
Brug hjemmesiden
-www.danskhandicapforbund.dk
>>Tryk på bliv medlem øverst i højre hjørne af siden og følg linket<<
Her finder du en indmeldingsblanket, der med det samme sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden. Det er nemt og hurtigt.
TYPER AF MEDLEMSKAB
Ordinært medlemskab – bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske niveau.
Bliv ordinært medlem 1 års kontingent for enkeltpersoner koster 330,- kr., og par/familiemedlemskab koster 490,- kr.
Ring til os på 39 29 35 55
På sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding Du skal have følgende informationer klar:
Navn | Adresse | Fødselsdato Kommune | Telefon | Email
Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.
Send os et brev
Du kan også sende os din tilmelding pr. brev. Fyld den nedenstående blanket ud og send den til forbundet på adressen:
Dansk Handicap Forbund
Carl Gustavs Gade 3 2630 Taastrup
Støttemedlemskab – vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder, med dette medlemskab kan du støtte vores arbejde.
Bliv støttemedlem fra 26 kroner om måneden
Indmeldingskort Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver
Virksomhedsstøtte – mulighederne for støtte og samarbejde er mange. Har du og din virksomhed lyst til at høre mere, kan I kontakte direktør Jens Bouet direkte på telefon 53 56 13 33 eller mail: jens@danskhandicapforbund.dk.
Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund
Hvilket medlemskab ønskes:
Ordinært medlem
☐ Enlig
☐ Par
☐ Støttemedlem
Jeg ønsker medlemskab af (sæt kryds):
☐ Forældrekredsen (FK - For forældre med børn under 18 år med handicap)
Barnets navn:
Fødselsdato (d.m.å):
☐ Ungdomskredsen (UK) – 15-36 år
☐ Amputationskredsen (AK)
☐ RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)
☐ Iværksættere med handicap (merpris 30,- kr.)
☐ Polionetværket
Dato og underskrift
Navn:
☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap
Evt. Ægtefælle/samlevers navn:
☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap
Adresse:
Postnummer/by:
E-mail:
Telefon: Fødselsdato (dato.måned.år):
i forbindelse med medlemskab på: https://www.danskhandicapforbund.dk/privatlivspolitik
Beton
Betonarbejde til svære konstruktioner
Kloak & fugtsikring
Fundering
Stabilisering af bygningskonstruktioner med fundering
Kælderrenovering
Kloakarbejde ved autoriseret kloakmester
Gennem årtier har vi specialiseret os i udførsel af konstruktioner i jord, hvilket gør os til en af landets førende inden for fundering og efterfundering.
