Nr. 4 | september 2025
Ringborg og museum
tæt på en motorvej
» Musiker og Ildsjæl med amatørorkester
» Kommunalvalg 2025
Rødeledsvej 70 • 5700 Svendborg • Tlf. 25 73 97 51 Kontakt@stormflodssikring.dk • www.stormflodssikring.dk
Ser vice, reparation, syn, biludlejning samt salg af biler.
Europavej 127 • 4930 Maribo Tlf. 54 78 18 00 • th@maribobilcenter.dk ww w.maribobilcenter.dk
” Når politikerne får en oplevelse af, at vi kan hjælpe dem, så fører det ofte til, at politikerne i valgperioden løbende rådfører sig med os. Når det lykkes, er vi nået langt”
Landsformand Susanne Olsen side 46
5 Leder
6 Hjulspind
13 Vanførefonden har støttet 53 projekter
På fondens årsmøde blev der fortalt om det forgangne år og traditionen tro uddelt to priser.
14 Kan genetik være en del af forklaringen på cerebral parese?
Nyt forskningsprojekt ser grundigt på årsagerne til CP.
16 Bold for alle
Som kørestolsbruger er det en jungle at købe billet til en fodboldkamp.
19 Formandskabets klumme
19 Vi sender live fra Danmarks Forsorgsmuseum den 24. september
20 Ringborg og museum tæt på en motorvej
Et nyt museum sætter fokus på, hvordan danskerne blev kristne og forlod asatroen.
25 DET SKER I DHF
28 Nyt projekt om frivillighed
Nye tiltag om at organisere frivillighed skal afprøves i samarbejde med andre organisationer.
33 Alle kan spille bridge
Dansk Handicap Forbund og Dansk Bridgeforbund indleder samarbejde, om at få mennesker med handicap ind i bridgeklubberne.
36 Arkitektsamtaler om universelt design
Arkitekten Camilla Ryhl sætter fokus på begrebet i en ny bog og taler med nordiske arkitekter.
38 I elscooter og elkørestol på gokartbane
Politikere kørte ræs sammen med medlemmerne.
40 Kaos kan også være smukt
Ny bog af handicapaktivist og foredragsholder Mulle Skouboe.
43 Mit handicap er min klasse
Anmeldelse af Vordingbronx – en digtsamling af handicapforsker Emil Falster.
44 Korruption bekæmpes med gode regnskabssystemer
Efter 19 års partnerskab med Dansk Handicap Forbund er handicaporganisationerne i Honduras i Mellemamerika klar til at stå på egne ben. Deres økonomi skaber troværdighed hos andre donorer.
46 Alle kan gøre en forskel
Kommunalvalget er i sigte. Læs artikler med gode råd om, hvordan du kan bidrage lokalt.
50 Hvorfor er webtilgængelighed ikke nemt?
Et nyt EU-direktiv vil gøre hjemmesider tilgængelige. Målet er godt, men vejen dertil bliver ikke nem.
52 Nyt fra rådgivningen
To yngre kvinder med handicap har fået hjælp til nogle tilbud, der forandrer deres liv på positiv vis.
54 Jubilæumshjulspind
Handicap NYT har været i arkiverne.
56 Musiker og ildsjæl med amatørorkester
Mette Hanskov er musiker og dirigent med bevægelseshandicap. Handicap NYT har besøgt hende i Tune.
Forside: Landsformand
Susanne Olsen har besøgt det nye museum og udflugtsmål Borgringen. Foto. Bente Rødsgaard.
Badmøbelsæt fra Camden:
Flot, minimalistisk badmøbelsæt fra Camden
Integrated-serien. Sættet måler 60 cm i bredden og består af en håndvask i porcelæn og et mat hvidt underskab. Underskabet har to rummelige skuffer med integrerede greb og soft close-funktion, der sikrer, at skufferne ikke lukker hårdt i. Art. nr. 1427831
Håndvaskarmatur Futuna fra Camargue:
Enkelt og stilsikkert håndvaskarmatur med en flot overflade. Designet har et minimalistisk og moderne udtryk, som gør sig godt i de fleste badeværelser. Håndvaskarmaturet er fremstillet i rustfrit stål og leveres med matchende pop-up bundventil
Ring til Montageservice på 70 90 87 87 eller email:
Montageservice@bauhaus.dk
Oplys at du er medlem af Dansk Handicap Forbund, og tilføj følgende til mailen:
- Kontaktinformation
- Montageadresse
Betaling og montering
1. Du modtager et betalingslink for sættet
2. Montagen bliver aftalt og udført af montøren
3. Du modtager et betalingslink for montagen
4. Nyd dit nye badmøbelsæt og armatur
Fås i 5 farver samt fleksible tilslutningsslanger. Art. nr. 1226848, 1444491, 1477221, 1226851 eller 1240492.
Komplet pris inkl. montering
Forbundet befinder sig lige nu i en reorganisering på sekretariatet, hvor vi vil have stort fokus på, at vi er en medlemsstyret organisation, der skal understøtte frivillighed, fællesskaber, aktiviteter og medlemsstøtte. Det betyder, at vores strategi og værdier, som er defineret og vedtaget af vores tillidsvalgte, i langt højere grad skal sætte dagsordenen for vores arbejde.
Det er fx en kerneværdi for os at skabe stærke fællesskaber blandt mennesker med bevægelseshandicap. Det er fællesskaber, som giver os mulighed for at dele erfaringer og hente styrke til mestring af eget liv. Vores medlemmer over hele landet er eksperter i det levede liv med handicap, og den ekspertise skaber stor viden. Netop denne unikke viden udgør vores råstof, som er afgørende for at påvirke både politikere, administratorer og andre aktører til at skabe mere bæredygtige løsninger – løsninger, som udgør et fundament for forbundets målsætning om et liv med lige muligheder.
Kommunal- og regionsvalget står for døren, og netop nu, hvor der fortsat opleves et enormt pres på medlemmernes mulighed for at opnå den tilstrækkelige kompensation og støtte, er det vigtigt, at vi alle gør en indsats for at skabe synlighed omkring vores sag, og danne stærke alliancer og kæmpe for politiske målsætninger, som er konkrete og kan mærkes i den enkelte kommune.
Som forbund udgør vi et stærkt netværk af mennesker med handicap over hele landet, og hvis vi alle bidrager til at sætte handicap på dagsorden, så har vi en god chance for at gøre en forskel lokalt. Du kan inde i bladet læse mere om valget,
HANDICAP NYT:
Carl Gustavs Gade 3. St.tv, 2630 Taastrup T: 39 29 35 55 bente@danskhandicapforbund.dk www.danskhandicapforbund.dk
REDAKTION:
Susanne Olsen (Ansvh. redaktør), Bente Rødsgaard (Redaktør), Katrine Ibsen Larsen, Jeppe Kerckhoffs, Maibritt Bøge Larsen.
LAYOUT OG TRYK: Bording A/S
ANNONCER: FL Reklame Telefon 70 22 18 70 info@handicapbladet.dk
RUBRIKANNONCER: Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund
ISSN: 0904-8081 100. årgang
Kontortid:
Man- torsdag kl. 10.00 - 15.00 Fredag kl. 10.00 - 13.00
Telefontid: Man- torsdag kl. 10.00 - 15.00 Fredag kl. 10.00 - 13.00
og om hvordan du på forbundets hjemmeside vil kunne hente inspirationsspørgsmål.
Vores 100-års jubilæum fylder fortsat. Ud over Handicap NYTs historier om jubilæet, kan du hver uge på hjemmesiden læse små jubilæumshistorier, som fortæller om, hvad forbundet er, og hvilken betydning det har haft og har for både medlemmer og samarbejdspartnere.
Den 24. september kan du opleve et spændende streamingarrangement i samarbejde med Danmarks Forsorgsmuseum, og den 15. november er der medlemsfest med vigtige indlæg, debatter og underholdning fem steder i landet.
Endelig skal det fremhæves, at Københavns afdelingen også har 100-års jubilæum, og den har produceret nogle stærke og tankevækkende små film, som udsendes hen over sensommeren og efteråret på de sociale medier, ligesom der har været arrangeret et crosser – og kørestolsræs for politikere, og der kommer en teaterforestilling, som skal vises flere steder i landet.
Vi glæder os over de mange minder, samtaler og idéer, som præger jubilæumsåret, og vi glæder os til et brag af en fejring lørdag den 15. november.
Forbundet og Københavnsafdelingen afholder mandag den 24. november en officiel jubilæumsreception på Københavns Rådhus.
Susanne Olsen, , landsformand
LANDSFORMAND: Susanne Olsen
DIREKTØR: Jens Bouet
NÆSTE NUMMER: 5. december 2025
Deadline: 23. oktober 2025
ISSN: 2445-6799
Handicap NYT online
Handicap NYT fås på cd, gratis for medlemmer. Ring 39 29 35 55 for bestilling.
Når danske arbejdsgivere i 2025 skal pege på, hvad der vejer tungest ved en ansættelse på særlige vilkår, er svaret klart: Motivation, mødestabilitet og en positiv indstilling. Faktisk angiver blot 11,8 %, at det vigtigste er kompetencerne, når der skal indgås aftale om en praktik til et menneske med særlige behov. Ved lønnet ansættelse nævner kun 38,6 % kompetencer som vigtigst, det er lavere end motivation (29 %) og mødestabilitet (13,1 %) tilsammen, sådan skriver Fonden Incita i en pressemeddelelse i forbindelse med, at fonden har udgivet en Arbejdsgiveranalyse 2025 for tiende gang.
Analysen er baseret på svar fra 578 beslutningstagere i små og mellemsto-
44 pct. af de ældre over 80 år har et hjælpemiddel. I 2024 havde 379.000 borgere et hjælpemiddel, som var
re virksomheder i Region Hovedstaden og Midtjylland.
Hver anden arbejdsgiver vil på forhånd afvise kandidater, der er blinde eller kørestolsbrugere. Over en ud af fem vil ikke indkalde en person med psykiatrisk diagnose, og 9,6 % siger direkte nej til en jobansøger med autisme uden at se personen i øjnene først.
Den største barriere er dog sprog. Hele 68,6 % af arbejdsgiverne vil afvise kandidater, der hverken taler dansk eller engelsk, og 40,8 % sorterer også dem fra, der kun taler engelsk.
Et arbejdsmarked i bevægelse, men med begrænsninger
Langt de fleste arbejdsgivere kender i 2025 til fleksjob (87,2 %) og har en
vis erfaring med at ansætte mennesker på særlige vilkår. Men hvor kun 17,7 % har haft medarbejdere ansat i ”småjob”, svarer 59,1 %, at de godt kan forestille sig at ansætte en person i småjob.
Kun 12,7 % af arbejdsgiverne bruger i dag handicapkompenserende ordninger, og over halvdelen kender dem ikke. Det betyder, at mange slet ikke ved, at de kunne få hjælp til fx indretning, personlig assistance eller mentorstøtte, og det fastholder unødvendige barrierer.
Fonden Incita arbejder nonproftit for at øge inklusion på arbejdsmarkedet. Læs hele Arbejdsgiveranalysen 2025 her: https://incita.dk/evidens-og-dokumentation/
udlånt via de kommunale hjælpemiddeldepoter, sådan skriver Danmarks Statistik i en nyhed. Statistikken er for 2024 og for 96 af landets kommuner. Lidt over en pct. af borgerne under 25 år havde et hjælpemiddel i 2024. Blandt
de ældste på 90 år og derover var andelen 78 pct. Flere kvinder end mænd havde et hjælpemiddel. Blandt de 90 årige og derover havde 84 pct. af kvinderne et hjælpemiddel i udlån, mens mændenes andel lå på 67 pct.
Danske Handicaporganisationers afdeling ”DH-Vestegnen” har udgivet en folder. Baggrunden er, at der er et stort behov for at få universelt design og tilgængelighed ind i kommune- og lokalplaner. Folderen er tænkt som inspiration med konkrete input til Danske Handicaporganisationers lokalafdelinger, som kan benyttes i dialogen med forvaltningerne i de respektive kommuner.
I folderen opridses DH’s nationale politik for universelt design og tilgængelighed, handicaprådenes rolle,
DH-lokalafdelingernes løbende involvering, brugerrepræsentanters roller og mulighederne for at søge indflydelse på udformningen af kommune- og lokalplaner. Til sidst er der nogle standardformuleringer til inspiration, som kan bruges og tilpasses situationer i ens egen kommune til brug for høringssvar i forbindelse med kommuneog lokalplaner.
Du finder folderen her: DH_Publikation_Brug_af_Universel_Design_i_kommunen.pdf
Kilde: Godadgang.dk
I år er det 25 år siden, at de første landsdækkende vejkirkebrochurer udkom. Som noget nyt kan du se kirkerne på et digitalt vejkirkekort. Når du klikker på en kirke på kortet, kan du se, om der er adgang for kørestole. På kortet kan du også søge efter fx handicaptoilet, så kommer kun de kirker frem, som har det. Eller du kan søge efter moderne kirker. Der er mange muligheder på det digitale kort.
Der udgives stadig trykte brochurer, hvor der er tekster om bl.a. kirkernes åbningstider, seværdigheder, faciliteter og kan fås fx i de deltagende kirker, på biblioteker og turistbureauer.
Omkring halvdelen af kirkerne er cykelvenlige vejkirker, der betyder, at der ved disse kirker er et sted, hvor man kan stille sin cykel, få fyldt sin vandflaske, og der vil være en cykelpumpe til rådighed. Nogle af de cykelvenlige vejkirker har også et tilgængeligt elstik, så man kan få opladet sin elcykel. Flere kirker har opstillet borde og bænke, hvor man kan nyde sin madpakke eller kaffe. Den Danske Klosterrute og Den Danske Pilgrimsrute er tegnet ind på kortene i begge brochurer, så turister til fods eller på cykel kan besøge kirkerne langs ruten.
Du finder det digtale kort på https://map.vejkirker.dk/
Læs mere: https://www.dst.dk/da/ Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/ NytHtml?cid=54020
Kilde: Danmarks Statistik. Mange svækkede ældre mangler hjælp i hverdagen. En ud af fire svæk-
kede ældre over 70 modtager ikke hjælp i hverdagen, og det er særligt udbredt for dem, der bor uden partner. Det er konklusionen i ny rapport udarbejdet af forskere fra Roskilde Universitet for Ældre Sagen.
Universelt design og tilgængelighed
Du kan læse både en artikel og rapporten på https://ruc.dk/nyheder/ ny-rapport-mange-svaekkede-aeldremangler-hjaelp-i-hverdagen Kilde. RUC nyheder.
Mange små ældreboliger står ofte tomme i mere end tre år i tyndt befolkede områder, skriver BL –Danmarks Almene Boliger i en pressemeddelelse. Baggrunden er en analyse, der viser, at selvom der i de fleste kommuner bliver flere ældre borgere, så stod fire procent af alle almene ældreboliger tomme i begyndelsen af 2023. Halvdelen af disse boliger var langtidsledige. Det vil sige, at de havde stået tomme i mere end tre år.
Ifølge BL-analysen er der flest tomme i landkommuner, nemlig 5,3 pct. I hovedstadskommuner er tomgangen til sammenligning på 2,1 procent. Ifølge analysen skyldes det flere ting, fx at boligerne er fra før 1945 og er små og utidssvarende, især de et værelses ældreboliger står tomme.
”Mange af de ældre boliger er formentlig utidssvarende og mangler den tilgængelighed, man har behov for i en sen alder. Er boligen i tilgift lille, er der måske ikke plads til kørestolen,
rollatoren eller andre nødvendige hjælpemidler,” siger Kristine Vasiljeva fra BL i pressemeddelelsen.
Ifølge BL kan renoveringer, mere tilgængelighed og nærhed til sundhedscentre osv. kunne vende billedet. Du kan læse analysen på https://bl.dk/media/qx5hrpgf/ tomgangsledighed-i-almeneaeldreboliger_v2.pdf
Kulturministeren havde sendt 20 nominerende bud ud til en folkehøring. Og nu har 58.793 danskere stemt på folkehøringen.dk.
Det bliver højskoler, pølsevogne, håndbold, foreningsliv og tillidssamfundet, som får mulighed for at blive optaget på UNESCOs liste over levende kulturarv.
De fem vindere kommer nu på den nationale fortegnelse, som er første skridt mod at komme på UNESCOs
prestigefyldte liste over immateriel kulturarv.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger:
”Vores kulturarv binder os sammen som folk. Det er livsvigtig eliksir, der skaber glæde, fællesskab og samhørighed i vores land. Derfor er jeg også meget stolt over, at så mange danskere har deltaget i afstemningen om, hvad der er særlig dansk levende kulturarv. Danskerne har – blandt virkelig mange gode bud – valgt højskoler, pølsevogne,
håndbold, foreningsliv og tillidssamfundet. Nogle fremragende valg, som siger meget om os danskere. Det er her, vi mødes høj som lav og danner fællesskaber. Så måske er konklusionen, at det mest danske egentlig er at omgås hinanden og dele gode oplevelser? Cubanerne har rumbaen, franskmændene har baguetten, og japanerne har fået sakebrygning optaget på UNESCOs liste. Jeg håber, vi snart ser pølsevognen på UNESCOs liste sammen med de andre gode danske bud.”
En udbudsrunde er forbi og træder i kraft 2027. Det er Nobina Danmark
A/S, som har vundet udbuddet. Når den nye kontrakt træder i kraft, vil alle regionalbusser på Fyn og Langeland, busserne på by- og lokalruterne i Middelfart og Nyborg Kommune samt busserne på de lokale ruter i Svendborg,
Kerteminde og Langeland Kommune, blive skiftet ud med helt nye elbusser. De mange nye elbusser betyder, at CO2-udledningen fra bustrafikken på Fyn og Langeland reduceres med ca. 8000 ton om året
De nye busser vil have lav indstigning og elektriske ramper, så det er nem-
mere at komme ind med fx kørestole, barnevogne og rollatorer. Alle busser vil også have infoskærme, så man kan se kommende stoppesteder og skiftemuligheder, samt anden information fra FynBus.
Top 20: Sådan har danskerne stemt
ұ Højskoler: 7176 stemmer
ұ Pølsevogne: 6952 stemmer
ұ Håndbold: 5762 stemmer
ұ Foreningsliv: 5613 stemmer
ұ Tillidssamfundet: 4345 stemmer
ұ Smørrebrød: 3894 stemmer
ұ Dannebrog og dets flagtraditioner: 3657 stemmer
ұ H.C. Andersens eventyr: 3601 stemmer
ұ Hygge: 2727 stemmer
ұ Cykelkultur: 2617 stemmer
ұ Andelsbevægelsen: 2585 stemmer
ұ Efterskoler: 2560 stemmer
ұ Revy: 1785 stemmer
ұ Kolonihaver: 1291 stemmer
ұ Fællessang: 1263 stemmer
ұ Bournonville ballet: 874 stemmer
ұ Røgerier: 851 stemmer
ұ Wienerbrød: 529 stemmer
ұ Sankthans: 481 stemmer
ұ Forsamlingshuskultur: 230 stemmer
Kilde: Pressemeddelelse Kulturministeriet.
Hver tredje, der modtager kommunal støtte, er
En ny landsdækkende analyse fra Danske Handicaporganisationer (DH) sætter fokus på den kommunale støtte. Analysen bygger på svar fra 880 personer med handicap eller længerevarende sygdom, der har modtaget støtte fra kommunen inden for de seneste fem år. Hver tredje deltager svarer, at de er utilfredse med den støtte, de har fået, fx at sagsbehandlingen trækker ud, at afgørelser er præget af økono-
miske hensyn frem for faglighed, og at de ikke bliver lyttet til.
Analysen fastslår, at manglende hjælp påvirker både helbred, sociale relationer og livskvalitet i negativ retning. Næsten halvdelen af deltagerne fortæller, at de har fået sværere ved at deltage i sociale fællesskaber, og mere end hver tredje har oplevet en forværring af deres psykiske helbred. Hver tiende deltager har måttet opgive job eller uddannelse som
følge af manglende støtte. Samtidig svarer 61 procent, at de føler sig utrygge ved, om de i fremtiden kan få den nødvendige hjælp fra kommunen.
Det er ikke kun den aktuelle oplevelse af støtte, der halter, også troen på fremtiden er svækket. Mange oplever systemet som ufleksibelt, præget af mistillid og uden øje for deres samlede situation.
Undersøgelsen viser store forskelle mellem kommunerne, så den støtte man får afhænger af, hvor i landet man bor. Dette ”postnummer-lotteri” skaber ulighed og uretfærdighed, og det øger mistilliden yderligere.
I Dansk Handicap Forbund genkender vi billedet fra rådgivningen. I 2024 modtog forbundet over 2.700 henvendelser, hvilket er en markant stigning sammenlignet med tidligere år.
”Det, vi ser i analysen, stemmer overens med det, vi hører hver dag. Der er noget helt grundlæggende galt med systemet, når mennesker må opgive arbejde eller sociale relationer, fordi den rette støtte ikke gives,” siger landsformand Susanne Olsen og fortsætter: ” I Dansk Handicap Forbund mener vi, at analysen bør være en øjenåbner for både kommuner og politikere. Det handler om et system, der har brug for et grundlæggende eftersyn. Derfor skal der en national specialeplan til, som kan sikre mere ensartethed, højere faglighed og større retssikkerhed på tværs af kommunerne,” siger hun.
Nøgletal fra analysen
ұ 1 ud af 3 er utilfredse med den kommunale støtte
ұ 61% er utrygge ved, om de kan få den nødvendige hjælp fremover
ұ 47% har fået sværere ved at deltage i sociale fællesskaber
ұ 35% har fået det psykisk dårligere
ұ 10% har måtte opgive job eller uddannelse
ұ Læs hele Danske Handicaporganisationers analyse her
ұ https://handicap.dk/nyheder/nyrundspoerge-mange-menneskermed-handicap-mangler-stoette Katrine Ibsen Larsen
Muskelsvindfonden kunne godt tænke sig, at verden var mere inkluderende overfor mennesker med handicap og forandre samfundets blik på mennesker med handicap. Derfor har fonden for nylig lanceret nye støttepuljer med bevillinger på i alt fire millioner kroner.
Simon Toftgaard Jespersen, formand i Muskelsvindfonden, siger således i en pressemeddelelse.
”Vi drømmer om en verden med plads til forskelle, hvor mennesker med handicap bliver set som hele mennesker med drømme, kompetencer og udfordringer. Det kræver handling, ikke bare holdninger. Med de nye puljer sender vi fire millioner kroner ud at arbejde for sagen: til projekter, der kan ændre fortællingerne, skabe ny viden og vise, hvad det faktisk vil sige at leve med et handicap i Danmark i dag. Derfor inviterer vi forskere, kunstnere, formidlere og iværksættere til at være med i det næste kapitel, hvor de kan bruge deres faglighed og kreativitet til at flytte grænser sammen med os,” siger Simon Toftgaard Jespersen.
Du kan læse mere om puljerne på https://muskelsvindfonden.dk/stoettepuljer/.
Annelise Hansen har efter mange års dedikeret arbejde som formand i Amputationskredsen valgt at træde tilbage af helbredsmæssige årsager. Derfor træder Henrik Alrøe Sørensen, som næstformand, ind på posten som formand indtil næste ordinære generalforsamling. En stor tak til Annelise for hendes mange års virke.
Laila Klokkerholm er fratrådt som kasserer – også en stor tak til hende for indsatsen. Jørgen Gade er valgt som fungerende kasserer indtil den ordinære generalforsamling.
Kilde: Amputationskredsens Nyhedsbrev
I 70 år har Vanførefonden støttet projekter rundt om i hele landet til gavn for mennesker med et bevægelseshandicap
Formanden for forskerpriskomiteen Professor dr.med. Bjarne Møller-Madsen (th) overrakte forskerprisen til Thomas Bredgaard.
Imaj holdt Vanførefonden årsmøde i DGI-byen i København. Formanden
Pia Gjellerup fortalte om uddelingerne i kalenderåret 2024, hvor Vanførefonden har bevilget 5.3 mio. kr. til 53 projekter. Projekterne, som fonden har støttet, spænder vidt fra sportsaktiviteter for mennesker med handicap til handicaptoiletter, ramper, rejser og kurser for nu blot at nævne nogle områder.
Dansk Handicap Forbund er en blandt de mange, der nyder godt af fondens gavmildhed og modtog i 2024 en rammebevilling på 500.000 kr. Specialkredsen RYK i Dansk Handicap Forbund har også fået støtte fx til et sommerkursus.
”Vi har et rigtig godt samarbejde med Egmont Højskolen, Parasport Danmark og Dansk Handicap Forbund, som alle har bidraget til at skabe gode oplevelser og muligheder for mennesker med handicap. Vanførefonden har i 2024 forlænget den tre-årige rammeaftale for ”Puljen til den gode oplevelse”, så den fortsætter til 2028. Bevica Fonden og Vanførefonden støtter hver med 712.500 kr. pr. år. Egmont Højskolen uddeler støtte til korte og lange ophold på højskolen. Parasport Danmark anvender midlerne i puljen til at arrangere en uges sportslejr
i udlandet en gang om året. Dansk Handicap Forbund (DHF) anvender midlerne i puljen til at arrangere weekend- og ferieophold og administrer derudover nogle personlegater. Formålet er, at max 25 pct. af puljen går til legater og resten til hovedformålet: ferie og weekendoplevelse for familier og unge,” sagde Pia Gjellerup på årsmødet.
Opmuntringsprisen
Siden 1994 er der på Vanførefondens årsmøde uddelt to priser, nemlig Opmuntringsprisen og Forskerprisen. Opmuntringsprisen er på 25.000 kr. og gives til en eller flere personer, der har gjort en uegennyttig og bemærkelsesværdig indsats for at lette dagligdagen for mennesker med en fysisk funktionsnedsættelse. Rikke Blomgren og Morten Blomgren fik Opmuntringsprisen for deres faglige og personlige engagement i at forbedre forholdene for parasportens udøvere. Morten Blomgren er læge og har været med som læge til de paralympiske lege i Paris. Rikke er fysioterapeut og har arbejdet frivilligt med atleterne siden 2003 og Morten fra 2006. De har begge været med til at skaffe flere frivillige i parasport. ” Van-
førefonden vil gerne anerkende disse fantastiske personer, der uden tvivl er blandt de mest engagerede ildsjæle i Parasport Danmark. Deres passion og dedikation til Parasport har haft en utrolig betydning for både præstationer og velvære blandt udøverne,” sagde Pia Gjellerup ved prisoverrækkelsen.
Vanførefondens Forskerpris er på 100.000 kr., og den er ikke tilknyttet bestemte fag eller forskningsområder. Forskerprisen 2025 gik til professor (Ph.d.) Thomas Bredgaard fra Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet. Han fik prisen for sin banebrydende forskning om handicap og arbejdsmarkedet. Han er leder af Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse (FHB) og har stor indsigt i både de barrierer og muligheder, som mennesker med funktionsnedsættelser møder på arbejdsmarkedet. Fx viser hans forskning, at der eksisterer stereotype forestillinger om mennesker med handicap, som kan medføre forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Senere i 2025 udgiver han en bog om hovedresultaterne.
Cerebral parese (CP) er en paraplybetegnelse for motorisk funktionsnedsættelse, som ofte er ledsaget af andre vanskeligheder såsom syn- og hørenedsættelse. Hyppigst er CP tilskrevet en hjerneskade ved for tidlig fødsel eller fødselskomplikationer, men forskning har vist, at op til 30% ikke har en oplagt årsag til CP. Derfor ønsker vi i et ph.d.-projekt at undersøge, om der også kan være genetiske årsager til CP.
Tidligere studier har fundet adskillige sygdomsfremkaldende varianter i gener hos personer med CP, som menes at være associeret med diagnosen. Det gælder især i de tilfælde, hvor der ikke er påvist en hjerneskade på en hjerneskanning. Desuden har de genetiske analyser endda også været med til at identificere personer med tilstande, som i første omgang var blevet forvekslet med CP, men hvor den genetiske analyse viste, at der var tale om en anden tilstand end CP. Forhåbentlig kan nyere og mere avancerede genetiske teknologier være med til at identificere flere gener associeret med CP, og dermed bidrage til forståelsen af hjernens vækst og udvikling før og efter fødslen.
måneders alderen. Vi ønsker, at det samme kan gøre sig gældende i Danmark. Tidlig diagnose hjælper ikke kun med forbedring af barnets motoriske funktioner ved hjælp af tidlig indsats, men giver også klarhed til forældrene. Vi håber på, at integrering af genetiske analyser i diagnosticeringen af CP kan forbedre diagnosetidspunktet og præcisere den langsigtede prognose for det lille barn. Derudover kan genetiske analyser potentielt også bidrage til ændret overvågning og opfølgning af andre tilstande, der er associeret med specifikke genetiske sygdomme, såsom epilepsi, men også behandling og genetisk rådgivning.
Tidlig diagnose – et vigtigt
Diagnosen CP stilles typisk mellem 12 til 24 måneders alderen, men internationalt har det nu vist sig muligt at stille diagnosen helt ned til seks
Projekterne består af fire delstudier. Det første skridt er at systematisk kortlægge tidligere genetiske fund hos børn med CP, som er fundet i international litteratur. Dette vil give os et solidt udgangspunkt for at undersøge tidligere genetiske fund hos danske børn med CP ved hjælp af danske registre og journaler. Hermed får vi et indblik i, hvem der er blevet testet, hvorfor de er blevet testet og hvilke genetiske forandringer, vi finder hos børn med CP i Danmark. De næste to studier er en del af et større klinisk studie, som hedder CP-EDIT (Cerebral Palsy - Early Diagnosis and Intervention Trial). Her følger vi børn, der er i risiko for at udvikle CP fra de er spæde til toårsalderen. Projektet fokuserer netop på den tidlige opsporing og intervention, hvor fokus for ph.d.-projektet ligger på henholdsvis hjernens forandringer ved hjælp af billeddiagnostiske fund og ge-
netiske fund ved hjælp af helgenomsekventering (WGS), der undersøger alle kendte sygdomsfremkaldende gener og er den mest omfangsrige type af genetisk undersøgelse. Vores mål er, at disse studier kan være med til at vise, hvem der bør få foretaget genetisk udredning som et led i den tidlige diagnose. CP-EDIT er opstartet i april 2023 og fortsætter ind til januar 2027.
Genetiske undersøgelser åbner ikke kun for videnskabelig indsigt, men også overfor en række etiske dilemmaer for eksempel: Hvor meget vil man som forældre egentlig gerne vide? Hvilke konsekvenser kan genetiske fund have for forældrene, barnet og søskende? I projektet ligger vi stor vægt på grunding information, så forældrene kan træffe et informeret valg. Det er nemlig vigtigt for os, at genetiske fund ikke blot bliver til data, men omsættes til relevant viden til gavn og støtte for personer med CP og deres familier.
Rasmus Gammelgård, Salgskonsulent, handicapbiler/minibusser +45 2085 4305
V-Klassen er en ægte Mercedes. Her får du eksklusive materialer, sikkerhed og komfort, det er værd at betale lidt ekstra for.
Og Rasmus Gammelgaard er en ægte Hessel-mand: Her får du en, der kan sit kram, når det kommer til handicapbiler. Han kender alle faldgruberne – både de tekniske, de økonomiske og de bureaukratiske. Han kan arbejde med specifi kationer, konstruktionsændringer, godkendelser, tilskudsordninger og alt det andet. Og så er han klar til at
gå ind i det tætte samarbejde med kunden, som er forudsætningen for en handicapbil, der ikke blot kører fra A til B, men som også yder ejeren højeste sikkerhed og køreglæde.
Tal med Rasmus om opgradering af din næste bil. Til f.eks. en V-Klasse.
Ejner Hessel A/S er autoriseret forhandler og serviceværksted for Mercedes-Benz, Renault, Dacia og smart.
Århus - Agerøvej 49 tlf. 7211 5000. www.hessel.dk
Det er lidt af en jungle at finde ud af, hvordan handicappladserne er på de danske stadioner – ikke mindst til udekampe
Når mennesker med fysisk handicap bevæger sig ud i det offentlige rum, er det afgørende med pålidelige informationer om fysiske muligheder og eventuelle barrierer. Muligheden for at planlægge sin tur hjemmefra kan være forskellen på en god oplevelse – og en, der slet ikke kan lade sig gøre.
Hver uge møder mange mennesker med fysisk handicap op på de danske stadions for at opleve deres favorithold kæmpe om det danske mesterskab. Ofte kender man adgangsforholdene på sit hjemmebanestadion, men når turen går til et fremmed stadion, kræver det præcis og brugbar information for at sikre en tryg og værdig oplevelse.
England viser vejen
I England har man i flere år undersøgt tilgængeligheden på Premier League-stadions. Undersøgelsen gentages regelmæssigt og resulterer i en rangordning på tværs af alle 22 stadions. Man vurderer blandt andet antallet af kørestolspladser, tilgængelige indgange, handicaptoiletter og parke-
ringspladser. Ved hjælp af et gennemtænkt pointsystem kåres Tottenham Hotspur Stadium som det mest tilgængelige stadion – det nyeste af slagsen – med Newcastle og Arsenal på de næste pladser.
Inspireret heraf har de nordiske organisationer for mennesker med fysisk handicap besluttet at arbejde for en forbedring af informationerne til tilskuere med fysisk handicap på tværs af de øverste ligaer i Island, Norge, Sverige, Finland og Danmark. Dansk Handicap Forbund (DHF) har derfor rettet henvendelse til Divisionsforeningen med ønsket om at indsamle oplysninger fra Superliga-klubberne. Divisionsforeningen har været meget imødekommende og hjulpet med at få data indsamlet fra klubberne.
Alle Superliga-klubberne har i et eller andet omfang informationer på deres hjemmesider, men kvaliteten og indholdet varierer markant. Med beklagelse må jeg konstatere, at min egen klub, AGF, har den svageste information om forholdene
Engelsk rangliste
Hvis du vil se ranglisten over engelske stadioners tilgængelighed, kan den findes her:
https://www.disabled-world. com/sports/football/accessiblestadiums.php
på Ceres Park i Vejlby. Selv om der er tale om et midlertidigt stadion, burde netop det have været anledning til bedre information. Omvendt har oprykkerne fra FC Fredericia leveret informationer med høj informationsværdi – også selvom det ikke ændrer ved de fysiske rammer. Men det vigtigste er, at informationerne er til stede og kan findes.
Når man læser klubbernes beskrivelser, undrer man sig over, hvor de har været, siden Tornerose blev vækket. Mange lader til at have glemt, at også mennesker med fysisk handicap kan være fans af udeholdet. På flere stadions – fx hos Brøndby, Viborg FF og FC Nordsjælland –er det ikke muligt for tilskuere med handicap at være en del af udebaneafsnittet. Anderledes ser det ud hos fx FC København, hvor det faktisk godt kan lade sig gøre. Og hos FCK har udebanefans med fysiske handicap bedre vilkår end hjemmebanefans.
Men selv på de stadions, hvor det er muligt, er billetsystemet ofte forvirrende. Nogle steder skal man købe billet gennem hjemmeholdets salg, andre steder gennem udeholdets. Der mangler ensartethed og gennemsigtighed.
Svært at være fan på udebane
Hvis man ikke får adgang til udebanesektionen, må man sidde blandt hjemmeholdets fans – og så er det som regel forbudt at bære sin spillertrøje eller halstørklæde. Det betyder, at man hverken må vise sit tilhørsforhold eller juble med sine medfans. Det fratager oplevelsen dens puls og identitet. Vi må håbe, at forholdene forbedres i takt med de store stadionrenoveringer i blandt andet Aarhus og Odense. Det man bygger i dag, det skal holde i mange år, så forholdene skal være gode for mennesker med fysisk handicap, fordi ellers bliver det næsten umuligt at ændre.
Fodbold er for alle tilskuere
Variationerne i de informationer, klubberne giver, er i dag så store, at det ikke giver mening at opstille en dansk rangordning. Alligevel står det klart, at nogle klubber er meget langt fra målet – hvilket er ærgerligt for dem, men især til ulempe for de mennesker, der ønsker at være en del af det voksende stadionfællesskab.
Alle Superliga-klubber drømmer om europæisk fodbold. Men de bør også overveje, hvordan de tager imod tilrejsende fans med fysisk handicap – for i mange europæiske lande er forholdene markant bedre end herhjemme.
Vi må håbe på en mere tilgængelig fremtid – både for danske og udenlandske fans.
”Har du ikke prøvet at gå på højskole før, så vil jeg virkelig anbefale dig det her, for det er virkelig godt!” siger Mathilde selv om et ophold på Djurslands Folkehøjskole. Hun tilføjer, at hun kan lave alt muligt sammen med hendes gode venner på højskolen.
I starten skulle Mathilde lige vænne sig til, at mor og far ikke var der. Men hun ved, at hun kan komme til personalet på højskolen, hvis det bliver svært at være i. Jens Christian, Mathildes far Ungdomsliv
”Mathildes højskoleophold giver hende mulighed for at leve et ungdomsliv. Nogle af de ting Mathilde lærer her på højskolen er bl.a. at vaske tøj. Mathilde gør også brug af højskolens og DSB Handicapservices hjælp til hjemrejse, så hun også kommer hjem på en selvstændig måde. Vi er rigtig glade for, at vi valgte Djurslands Folkehøjskole. Vi er faktisk så glade, at vi tager et år mere.”
Et forbund som Dansk Handicap Forbund er dybt afhængig af tendenser og strømninger i samfundet og blandt målgruppen, og vi må hele tiden tilpasse os den virkelighed, vi agerer i.
Netop nu har vi i den grad sadlet om. Forandring har været påkrævet, og vi er derfor, som formandskab, trådt aktivt ind i ledelsen og har sat særligt fokus
på konsolidering af både økonomi og arbejdsgange. En direkte konsekvens er, at vi har ophørt samarbejdet med den tidligere direktør og igangsat en proces, som skal betone, at vi er en medlemsstyret organisation. Det er vigtigt for os at understrege, at vi er fuldt operative i forhold til kerneopgaven, og vi sætter stor pris på, at vi har en stab af meget kompetente medarbejdere, som bidrager til, at processen fortsat kommer til at ske professionelt og med et meget klart afsæt i den strategi og de værdier, som medlemsstyret har defineret. At drive en medlemsstyret organisation, som er en del af det civile samfund, er en kompliceret opgave. Vi skal først og fremmest vægte vores værdier og hele tiden forstå og understøtte de idéer og behov, som kommer fra
medlemmerne. Samtidig skal vi være meget bevidste om, at vi er dybt afhængige af at samarbejde med aktører både i den offentlige og den private sektor. I praksis betyder det, at vi skal arbejde i et krydspres mellem vidt forskellige styringslogikker, der hersker i de forskellige sektorer. Værdier, politiske beslutninger og økonomi skal gå hånd i hånd, og det er en balancegang, som kræver en både bred og dyb forståelse af det landskab, vi arbejder i.
Efteråret vil derfor bære præg af, at vi er på vej ud ad en ny vej. Vi har den største respekt for, at dette kræver agtpågivenhed, fordi en organisationsændring, ud over positive forandringer, vil byde på faldgrupper. Derfor allierer vi os med stærke videns- og samarbejdspartnere, som bidrager til, at vi på vores nye vej får defineret den helt rigtige struktur og kultur, som vil løfte os stærkere og stoltere ind i fremtiden.
II anledning af forbundets 100-års jubilæum fejrer vi de succeser, som handicapbevægelsen og forbundet igennem årene har været med til at drive. Følg derfor med på skærmen, når Dansk Handicap Forbund den 24. september kl. 16.00-17.00 sender live fra Danmarks Forsorgsmuseum. I samarbejde med Danmarks Forsorgsmuseum sender vi live fra Svendborg on location med live publikum, hvor vi sætter fokus på den del af historien, som ikke er fortalt. Vi har hørt om dem, ’der blev anbragt’ i de store institutioner, men vi vil også i anledning af jubilæumsåret zoome ind på historien om alle dem, der i kraft af blandt andet handicapbevægel-
sens bestræbelser, kom ud i friheden og skabte selvstændige tilværelser i eget hjem, i uddannelser, på arbejdsmarkedet og blev aktive samfundsborgere.
Det er et arrangement, som ifølge landsformand Susanne Olsen, i særlig grad er i tråd med forbundets grundlæggende formål og værdier: ”Siden vores stiftelse i 1925 har vi arbejdet for det selvstændige liv. Mange medlemmer har oplevet bevægelsen fra de store institutioner til det selvstændige liv, som udviklingen af velfærdsstaten og kompensationsordninger har muliggjort, og vi har som organisation været med hele vejen. Vi glæder os derfor meget til at fortælle denne historie og
høre museet sætte det i perspektiv. At vi kan afholde dette jubilæumsarrangement i museets historiske rammer er en kæmpe bonus”.
Med afsæt i den bevægelse, der er sket fra institutioner og til det selvstændige liv, får vi både fortællingen om menneskene, men vi får også sat fortællingen ind i en historisk kontekst af historiker og leder af Danmarks Forsorgsmuseum, Sarah Smed. Sammen ønsker vi at opnå en forståelse af, hvad der drev denne historiske udvikling, og hvad der skal til for at skabe en positiv udvikling for målgruppen fremadrettet. Det er yderst relevant i en tid, hvor vi oplever tilbagegang i tab af rettigheder og muligheder.
Harald Blåtand havde muligvis flere grunde til at gøre danerne kristne og få dem til at forlade asatroen. Den fortælling fortælles med moderne effekter på et nyt museum ved Køge
De fem ringborge i Danmark er: Aggersborg ved Aggersund, Fyrkat ved Hobro, Nonnebakken i Odense, Borgring ved Køge og Trelleborg ved Slagelse. De er alle opført omkring år 980 med kong Harald Blåtand som bygherre. Arkæologer mener, at der godt kan være flere ringborge andre steder i landet. Men ringborgene er ikke det, som historikere ved mest om. De er blevet bygget i en kort periode og har ikke været brugt i særlig mange år, før de blev forladt.
Opslagstavler og lave bænke på stierne.
Handicap NYT har inviteret landsformand Susanne Olsen, som bruger elkørestol, med til at besøge det nye museum ”Borgringen” lidt uden for Køge, der består af et udendørs ringborgsanlæg og et splinternyt museum. Der er otte handicapparkeringspladser tæt på indgangsdøren, og der er niveaufri adgang til museet. Det er ikke muligt at besøge Borgringen uden at købe en billet, og man kan benytte ledsagekort.
Vejrudsigten er ikke god. Danmarks Metrologiske Institut (DMI) har lovet regn, så vi ser alt udendørs først og håber vi kan nå det, inden regnen styrter ned. Vi begiver os fra billetsalget til ringborgen via stier belagt med slotsgrus. ”Den type grus er godt at køre på. Der er også plads nok til, at to kørestole kan passere hinanden, men der er nogle steder et stort sideværtsfald, så man skal passe på ikke at køre i grøften, men faren er umiddelbar minimal,” siger Susanne Olsen.
Oplysende plancher
Vejen fra museet og til Borgringen har mange oplysende plancher, og nogle af teksterne er målrettet børn. Her kan man læse, at programmet Bluetooth, som mange kender fra deres mobiltelefon, er opkaldt efter Harald Blåtand. Der er opstillet nogle bænke i landskabet, men desværre uden armlæn. Nogle af dem sunket lidt ned i jorden, så de
enkelte bænke varierer i højden, men de er alle til den lave side.
Et sted skal vi over en træbro, og Susanne kører let op på den, men da hun skal ned fra den, går det galt, for der er der pludselig en kant. ”Det burde de let kunne gøre noget ved, og det behøver ikke at være en dyr løsning, det kan eventuelt bare være en trækile, der er hængslet fast, så den ikke kan rykke sig,” siger hun.
Det er let nok for Susanne at køre til Borgringen, som er markeret med stænger, så man kan se, hvor stort borgkomplekset har været, men vi kommer ikke hele vejen rundt, da det begynder at regne, og vi skynder os tilbage til museet for at komme i læ.
Indenfor er der god plads at køre rundt på. I en af salene vises en film om borgringe, som vi har fem af i Danmark, og de er alle på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Det er et fint selskab at være i, og historien om at være verdensarv fortælles på plancher i rummet.
Vi kører med en elevator op til ”Udsigten”, dog skal kørestolsbrugere bakke ud og kan ikke se, hvad de bakker ud i, men der er ikke noget farligt, så det går an. Der er også en trappe for gående, men den er ikke markeret med
En lille kant ved broen skabte problemer.
kontraster, så for svagtseende er den ikke god at gå på.
Udsigt til Borgringen er der ikke noget af, hvis man er under 140 cm. Det er en skam og virker meget ekskluderende. Mens vi er her, ser vi familier, der med besvær løfter deres børn op. ”Det er svært at forstå, hvorfor man ikke har lavet en rampe op til en platform eller sat et panserglas op i lav højde til at se ud af. Jeg kan hæve min kørestol og nyde udsigten, men det kan personer i manuelle kørestole ikke,” siger Susanne.
Kristendom, asatro og lyde Vi tager ned til selve udstillingen, som er præget af meget store skærme, der viser animationer af nordiske guder og personer fra kristendommen. Animationerne ændrer sig konstant og veksler mellem sort-hvid og farver. Kampen mellem trosretningerne vises på plancher. På en meget stor skærm toner Harald Blåtand frem ved hjælp af kunstig intelligens.
Der er også en del lyde. For de gæster, der gerne vil se på genstande fra Harald Blåtands tid og læse plancher, er lydene forstyrrende, og vi er enige om, at de med fordel kunne dæmpes. Læg dertil, at hele museet har en meget dårlig akustik, især i café- og butiksområdet samt i biografen. ”Det kan godt undre, at ingen har tænkt på akustikken,” siger Susanne.
Bænkene i udstillingen er uden armlæn. Hovedtemaet i udstillingen er overgangen fra asatroen til kristendommen. I montrerne er der fx smykker og andet, der viser overgangen fra asatro til kristendom. Kristendommen og asatroen har også været der samtidigt i en periode, fx ved man, at Harald Blåtand havde en vølve med på rejser.
Kristne, men hvorfor?
På diverse skærme kommer faghistorikere med bud på, hvorfor Harald Blåtand gjorde danerne kristne. Det ene bud er, at han blev kristen og derfor ville kristne andre. Han selv blev kristen på grund af en tysk gejstlig ved navn Poppo, som besøgte Danmark antageligt i 963, og Harald Blåtand bad ham om at bevise den kristne Guds overlegenhed. Det gjorde Poppo ved at bære glødende jern med hænderne uden at komme til skade. Det overbeviste Harald Blåtand, som dernæst forbød dyrkelse af de hedenske guder. Senere kundgjorde han i runer på Jellingestenen, at han gjorde danerne kristne.
Men der kan også have været andre årsager. Tyskerne var kristne, og de ville ikke handle med hedninge og muligvis gå i krig mod os for at få os omvendt. Ved at erklære landet kristent kunne Harald Blåtand forblive konge uden krig, og handelen kunne forsætte. Den slags politiske og pragmatiske hensyn ses både i fortiden og i nutiden. Magt og handlekraft skal vises udadtil. Harald Blåtand var utrolig entreprenant, ingen før ham havde bygget så meget. Han fik opført fem ringborge og en bro ved Ravning, som indtil Lil-
lebæltsbroen fra 1935 var Danmarks længste bro med sine 760 meter. (I dag kan man se små rekonstruktioner af broen, der ligger 10 km syd for Jelling.)
I samtiden opstod der utilfredshed med hans dyre byggerier, og nogen i riget begyndte at mene, at hans søn Svend Tveskæg ville være en bedre konge. En strid der endte med, at Harald Blåtand dør, og hans søn bliver ny konge.
Det er fint at lytte til faghistorikernes teser, men da museet har valgt, at det skal ske uden høretelefoner, så kniber det med koncentrationen. Skærmene går nemlig automatisk i gang, når man passerer dem, så hvis man læser
en planche, og en anden går forbi en skærm, så sætter en video med tale i gang. Og hvis man lytter til faghistorien, så forstyrres man af lydene fra animationerne. Om det er godt eller ej er en smagssag. Vi syntes, det var distraherende.
Museet har en tilgængelig café, museumsbutik og betalingsautomat. Der er ikke noget madpakkested på museet, hverken inde eller ude. Det er muligt at låne en paraply til sin tur rundt på ringborgen. Børn kan få et kort og tage på skattejagt. Der er også en lille garderobe, dog uden garderobebokse.
Museet har et handicaptoilet, men døren ind til toiletterne er meget tung, og det er lidt svært at få fat i grebet på skydedøren ind til handicaptoilettet. Vasken er meget højt placeret og for dyb, og der er en sensor på vandhanerne. ”Det er ikke indrettet helt optimalt, men mange vil dog kunne bruge det. Jeg kan godt lide, at handicaptoilettet bare er en del af toiletgruppen, det er et udtryk for universelt design,” siger Susanne Olsen.
Inden vi tager hjem, nyder vi en is udenfor på terrassen, vejret er blevet bedre, og vi ser ud på Borgringen og på motorvejen og sanser, hvordan tiderne støder sammen lige for næsen af os.
Museet er i gang med justeringer Museet blev åbnet den 28. juni 2025. Handicap NYT har efter vores besøg talt med Kristoffer Rosner Rydahl, kommunikations- og marketingchef. Ifølge ham er museet i gang med at se på løsninger i forhold til akustikken på museet og lydene i udstillingen. De vil også gerne se på det med bænke og armlæn, da det ikke er noget, at de har været opmærksomme på, før vi nævner det. Med hensyn til ”Udsigten”, siger han således: ”Den nuværende udformning er primært valgt ud fra sikkerhedshensyn, æstetik og praktiske rammer i projektets indledende fase. Vi erkender, at det desværre medfører begrænsninger for nogle besøgende. Vi er derfor i gang med at undersøge mulige tiltag, der kan forbedre tilgængeligheden og sikre en mere inkluderende oplevelse for alle fremover,” slutter han.
Højdejustérbart sæde
Elektrisk eller manuel hejs
Hæves op til 30 cm
Højde svarende til 175 cm
Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du på adressen: www.danskhandicapforbund.dk
DU KAN SKRIVE TIL DHF PÅ FLERE E-MAIL ADRESSER: Forbundets hovedadresse: dhf@danskhandicapforbund.dk
Landsformand: susanne@danskhandicapforbund.dk
Medlemsservice dhf@danskhandicapforbund.dk
Faglig og politisk chef: jeppe@danskhandicapforbund.dk
Onsdag den 8. oktober kl. 18.30 til 20.30. Denne aften prøver vi at lave et valgmøde, hvor det vil være muligt at møde de forskellige partier, der stiller op til kommunalvalget. NB! Hvis det kan lade sig gøre at afholde et vælgermøde, så bliver det afholdt på Frederiksværk Gymnasium, Strandgade 34, 3300 Frederiksværk. Mød op og lad os få en hyggelig aften med masser af spørgsmål. Tilmelding senest mandag den 1.10.
Onsdag den 12. november fra kl. 18.30 til 20.30. Bankospil. Tilmelding til Anna Marie.
Lørdag den 6. december kl. 12.30 til 16.00: Julefest. Med julemad og godter og besøg af vores lille nissefamilie, mon der er kommet flere børn til? Husk en pakke til lotteri. Tilmelding senest fredag den 28.11.
Alle tilmeldinger til Anna Marie mobil 26 18 38 46 bedst efter kl. 17.00.
Sted: Hvor andet ikke er nævnt, foregår arrangementerne i Fritidscentret, Multisalen, Jernbanegade 2, 3300 Frederiksværk.
Torsdag d. 2. oktober, kl. 19.00: Hyggeaften med spil, kaffe og ostemad.
Lørdag d. 15. november: 100-års jubilæum på Sabro Kro.
Torsdag d. 11. december, kl. 17.30: Julefrokost og pakkeleg.
Onsdag d. 1. oktober, kl. 17.00: Police Night – Når arbejdet medfører handicap! Foredrag med middag i Idrætscenter Vendsyssel, Stadionvej 17, 9760 Vrå. Flemming S. Andersen fortæller i et foredrag om de voldsomme hændelser den 18. maj 1993, hvor dansk politi skød efter demonstranter i forbindelse med EU-afstemningen. Noget, som ikke måtte
Rådgivning: Log ind på "Min side" via hjemmesiden
Handicap NYT: bente@danskhandicapforbund.dk
Globalt samarbejde: global@danskhandicapforbund.dk
Forældrekredsen: dhf@danskhandicapforbund.dk
Ungdomskredsen: uk@ungdomskredsen.dk
RYK: info@ryk.dk
Amputationskredsen: ak@danskhandicapforbund.dk
ske, men som skete alligevel. Han kom videre med livet, men fik PTSD i svær grad.
Helle Schmidt var kun lige blevet færdig med politiuddannelsen, da hendes enhed røg i et baghold under bz-optøjer på Nørrebro i 1988. Selvom Helle blev tævet bevidstløs og må bruge kørestol resten af livet, er hun taknemmelig for livet og muligheden for at hjælpe andre.
Pris for foredrag og middag: medlemmer af DHF NordVest: gratis. Øvrige i DHF: 100 kr. og ikke-medlemmer: 250 kr.
Imellem foredragene er der buffet fra ca. 18-19. Mulighed for at stille spørgsmål efter begge foredrag. Tilmelding foregår via SMS eller mail til: Niels Kristiansen, tlf. 40 79 36 05 / niels-kristiansen@godmail.dk senest fredag d. 26. september kl. 12.00.
Lørdag d. 15. november kl. 11.00-?: 100-års Jubilæumsfest i Idrætscenter Vendsyssel, Stadionvej 17, 9760 Vrå. Dagen vil byde på både højtidelighed, fællesskab, lækker mad, og festlige indslag. Vi håber, at du vil være med til at fejre denne milepæl sammen med os! Det bliver en dag, hvor vi ærer historien, fejrer nutiden og kigger mod fremtiden – alt sammen i godt selskab og med højt humør. Nærmere info vedrørende tilmelding kommer senere. For det foreløbige program – se medlemsblad nr. 2, 2025. Ønskes der overnatning, er ICV Sleepwell forhåndsbooket. I kan ringe og booke værelser på tlf. 98 98 15 92.
Lørdag d. 15. november, kl. 11.00-?: Jubilæumsfest (Region Sjælland). Sted: Sportscentret i Ringsted. Regionerne har søgt og modtaget lokalpuljemidler via Danske Handicaporganisationer til afholdelse af jubilæumsfesten. Der forventes en lille egenbetaling fra deltagerne. Invitationer fremsendes i god tid til afdelingerne, som står for videre distribution til medlemmerne.
Juletur med bus til Marsklandet fra d. 27. til 30. november 2025
Vestfyns Ferieklub arrangerer rejse til Marsklandet. Vi skal bo på Hotel Hohenwarte i Højer. Pris: kr. 5.500 pr. person ved to personer på værelset. Tillæg kr. 900 for eneværelse. Tilmeldingsfrist
senest den 27. september 2025. Prisen er inklusiv: Kørsel i moderne liftbus, bemandet med en erfaren chauffør. Buskørsel og oplevelser som beskrevet i programmet. Tre overnatninger på Hohenwarte. Halvpension fra 1. dags aftensmad til 4. dags morgenmad. Besøg i julebyerne Tønder og Ribe. Der er frivillige hjælpere på turen. Læs mere
Lokalafdelingen i København kan ligesom hovedforbundet fejre sit 100-års jubilæum i år, og det bliver markeret med en masse aktiviteter. Den 6. november fejres det med teater og masser af musik. I Amager Bio spiller ’Shu-bidua 2.0’ alle de numre, vi kender, og inden da træder ’The Genetic Outlaws’ op på scenen. I det band indgår medlemmer af Dansk Handicap Forbund, som blander blues, rock og americana med et glimt i øjet og masser af energi. Medlemmer af DHF København kan købe billetter til særlig nedsat pris, men arrangementet er åbent for alle. Find arrangementet på www.amagerbio.dk.
Med i bandet ’The Genetic Outlaws’ er bl.a. Hans J. Møller og Vibeke
Baden Laursen. Her er de i fint selskab med ’Shu-bi-dua 2.0’
på www.handicapgrupperejser.dk. Ring gerne for nærmere oplysninger, til formand for Vestfyns Ferieklub, Lene Hansen tlf. 24 66 56 88.
Hold godt øje med hjemmesiden, det varer ikke længe, før der kommer nye rejser på. Under referater på hjemmesiden, er der lagt ind angående generalforsamlingen 2025.
Dansk Handicap Forbunds 100-års jubilæum markeres med et brag af en medlemsfest i hver region. Det foregår den samme dag i hele landet, hvor der vil være taler, en ny forbundssang, spændende indlæg og debat, underholdning og festmenu.
Lørdag den 15. november 2025 kl. 12.00 til …
ұ Region Nordjylland Idrætscenter Vendsyssel, Stadionvej 17, 9760 Vrå
ұ Region Midtjylland Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro
ұ Region Syddanmark Lillebæltshallerne, Færøvej 74-76, 5500 Middelfart
ұ Region Sjælland Ringsted Sportscenter, Teglovnsvej 46, 4100 Ringsted
ұ Region Hovedstaden Grønnemose Skole Festsal, Høje Gladsaxe Torv 4, 2860 Søborg
Susanne Olsen, landsformand
Københavns Desinfektionskompagni
Nyholms Alle 30B • 2610 Rødovre karin@ksspecialservice.dk www.ksspecialservice.dk
Tlf: 40 60 72 59
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
Havneholmen 29 • 1561 København Ø Tlf. 39 15 52 00 • www.bdo.dk
Lucernevej 27 2610 Rødovre
Tlf: 28 37 82 80
Voldgade 7-9, 1552 København V 33 15 08 10 | pubogsport.dk
Voldgade 7-9, 1552 København V 33 15 08 10 | pubogsport.dk
Dansk Handicap Forbund tager nu et vigtigt skridt for at styrke den frivillige indsats og klæde organisationen på til fremtiden. I efteråret deltager forbundet i et nyt fælles projekt sammen med fire andre landsdækkende organisationer: Osteoporoseforeningen, SIND, Dansk Cøliaki Forening og Kirkens Korshær. Projektet er støttet af Spar Nord Fonden og har til formål at udvikle og afprøve nye veje til frivillighed. Projektet slutter i 2027. Projektet har fem klare mål: at finde nye måder at organisere frivillighed på, tiltrække og fastholde nye målgrupper, styrke læring og kompetencer blandt frivillige, skabe stærkere netværk og fællesskaber – og sikre, at viden og gode metoder bliver forankret i orga-
Nye tiltag om at organisere frivillighed skal afprøves i samarbejde med andre organisationer
nisationerne og kan leve videre efter projektet.
Fælles for organisationerne er ønsket om at gentænke, hvordan man kan være frivillig i dag. Derfor arbejder projektet med nye former for frivilligroller, fx netværksfrivillighed, mentorordninger og digitale fællesskaber. Der er især fokus på at engagere yngre voksne og mennesker med egne erfaringer. Både nye og erfarne frivillige skal samtidig have mulighed for at lære nyt gennem forløb, kurser og erfaringsudveksling.
Lokalafdelinger og netværk inddrages aktivt i projektet, som på længere sigt skal være med til at skabe en mere bæredygtig frivilligkultur. Målet er mere engagement, bredere deltagelse og
bedre fastholdelse af frivillige. Dette skal blandt andet ske ved at tilbyde fleksible roller, anerkendelse og stærke inkluderende fællesskaber, hvor der bliver bygget bro mellem generationer.
Nye generationer, nye fællesskaber
I Dansk Handicap Forbund er fokus rettet mod både nuværende og kommende frivillige. Projektet henvender sig til en bred målgruppe, fra erfarne ildsjæle til nye medlemmer, der gerne vil bidrage til fællesskabet.
Projektet tager udgangspunkt i ønsker fra forbundets kongres om mere netværk, fællesskab og vidensdeling. Derudover bygger projektet videre på det, der allerede spirer i forbundet: Fri-
villige, der starter netværk og tager initiativ på egen hånd. Nu handler det om at støtte og udbrede de gode ideer – og sikre, at forbundet er klar til fremtidens frivillighed.
Tre konkrete initiativer
I samarbejde med frivillige og lokalafdelinger afprøves tre nye tiltag:
1. Kørelærer-ordning for bestyrelser
Når en lokalafdeling får nye bestyrelsesmedlemmer, kan det være svært at få erfaring og viden givet videre. Med kørelærer-ordningen får nye kræfter støtte og vejledning fra erfarne medlemmer i et trygt og personligt forløb. Det handler ikke kun om regler, men om mennesker, der hjælper hinanden godt i gang.
2. Netværk for unge voksne
Unge voksne i forbundet står ofte alene i deres lokalafdeling. Derfor oprettes en netværksgruppe, hvor de kan mødes, dele erfaringer og finde fællesskab med jævnaldrende. Initiativet kommer fra de unge selv og skal give dem lyst og mulighed for at engagere sig mere.
3. Interessefællesskaber som trædesten
Det skal være nemmere at finde ind i fællesskabet. Derfor skal nye interessebaserede fællesskaber gøre det muligt at engagere sig omkring emner og aktiviteter, der interesserer én. De kan på længere sigt blive grobund for nye lokalafdelinger, samarbejder og relationer.
Frivillige er drivkraften
Projektet tager udgangspunkt i de initiativer, der allerede lever blandt frivillige. Det handler ikke om at indføre nye systemer ovenfra, men om at styrke det engagement, der allerede findes.
”Det spændende ved projektet er, at vi vil forstå og udbrede de initiativer, som af egen drift er opstået blandt tillidsvalgte og frivillige. Heri ligger en stor viden om realiteter ’ude i marken’ og samtidig en enorm motivationsfaktor. Ideerne er opstået ud fra behov i praksis, og dermed er der en god chance for, at det vil virke andre steder,” siger landsformand Susanne Olsen.
Derfor bliver projektets erfaringer og resultater løbende dokumenteret og analyseret. Den viden skal bruges til at skabe en stærkere og mere bæredygtig struktur for frivillighed i forbundet fremover.
Samarbejde og læring på tværs
En vigtig del af projektet er det tværgående samarbejde mellem de fem organisationer. Dansk Handicap Forbund ser især frem til at lære af SINDs erfaringer med unge frivillige og af Dansk Cøliaki Forenings arbejde med fleksible netværk. Det brede samarbejde styrker projektet, og gør det mere langtidsholdbart.
Her spiller firmaet Ingerfair en nøglerolle. Ingerfair er eksperter på frivillighed i civilsamfundet, og de skal rådgive de enkelte organisationer om deres indsatser, facilitere samarbejdet og sikrer videndeling. Samtidig står Ingerfair for at udbrede projektets resultater efter afslutningen.
Projektet skal være med til at forme en ny frivilligkultur, hvor engagement kan se ud på mange måder, og hvor alle, uanset erfaring, føler sig velkomne og inkluderede.
Samtidig skal projektet give viden og redskaber til at støtte og udvikle frivilligroller, fællesskaber og indsatser i forbundet.
”Forbundet er skabt og drevet af frivillige – og det skal det også være i fremtiden. Med det her projekt investerer vi i netop det: en frivilligdrevet fremtid,” siger Susanne Olsen.
Kvaliteten af denne regn-poncho er helt i top, og den fremstår som ny og blød. Den har lynlås helt oppe fra kraven og ned. Man kan også vælge at tage den over hovedet, da den er ganske kort i ryggen. Farven er marine-/mørkeblå. Størrelsen medium/large. Den kan vaskes i maskine på 40 grader og er lige så nydelig efter vask som før. Nypris kr. 1.600,- Pris nu kr. 800,- Kontakt: Birthe Bøge, Køge tlf. 21643172
Hovedvejen 208 • 2600 Glostrup Telefon 3333 9390 tilbud@fejekosten.dk • www.fejekosten.dk
Alle har ret til en meningsog kvalitetsfyldt hverdag.
Alle har ret til en meningsog kvalitetsfyldt hverdag.
Fjordcentret § 104 aktivitet og samværstilbud.
Fjordcentret § 104 aktivitet og samværstilbud.
Med Fjordcentret ønsker vi at skabe mulighed for de borgere, der ellers ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
Med Fjordcentret ønsker vi at skabe mulighed for de borgere, der ellers ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
På Fjordcentret vil man blive en del af et fællesskab, og kunne involvere sig i både hobbymæssige aktiviteter og i egentlige jobfunktioner. Man vil få en varieret, spændende og udfordrende hverdag, tilrettelagt ud fra den enkeltes interesser, ressourcer og kompetencer.
Beliggenhed
Beliggenhed
Vi er beliggende ved havnefronten i Holbæk – nær centrum og tilbuddet henvender sig både til beboere på Fjordstjernen og til borgere udefra.
På Fjordcentret vil man blive en del af et fællesskab, og kunne involvere sig i både hobbymæssige aktiviteter og i egentlige jobfunktioner. Man vil få en varieret, spændende og udfordrende hverdag, tilrettelagt ud fra den enkeltes interesser, ressourcer og kompetencer.
Vi er beliggende ved havnefronten i Holbæk – nær centrum og tilbuddet henvender sig både til beboere på Fjordstjernen og til borgere udefra.
Målgruppen
Målgruppen
Målgruppen for centret er borgere med særlige behov, både ældre, voksne med handicap, samt senhjerneskadede med funktionsnedsættelser. Også borgere med behov for 1:1 bemanding er velkommen i Fjordcentret.
støtte er velkommen i Fjordcentret.
Målgruppen for centret er borgere med særlige behov, både ældre, voksne med handicap, samt senhjerneskadede med funktionsnedsættelser. Også borgere med behov for 1:1 bemanding er velkommen i Fjordcentret.
Fjordcentret tilbyder også §103 – Beskyttet beskæftigelse.
Centerleder Kamilla Broch Bøgelund Mail: kabb@ ordstjernen.dk Tlf. 44 12 85 01 www. ordstjernen.dk
Centerleder Kamilla Broch
Centerleder Kamilla Broch Bøgelund Mail: kabb@ ordstjernen.dk Tlf. 44 12 85 01 www. ordstjernen.dk
Dansk Handicap Forbund og Dansk Bridgeforbund indleder samarbejde om at få mennesker med handicap ind i bridgeklubberne
Bridge er et spil for hjernen – ikke for kroppen. Derfor burde et fysisk handicap ikke være en hindring for at spille bridge. Alligevel viser virkeligheden, at det ofte kan være vanskeligt at få adgang til spillet. Mange bridgeklubber har utilstrækkelige adgangsforhold eller savner motivationen til at byde kørestolsbrugere og andre med fysiske handicap velkommen. Det vil Dansk Bridgeforbund nu ændre på i samarbejde med Dansk Handicap Forbund.
Vi er to forbund, som har til hensigt at sætte gang i et nyt projekt, der har til formål at åbne dørene til bridgeklubberne for mennesker med fysisk handicap – i første omgang i Nordsjælland og senere i resten af landet.
Et spil, hvor alle spiller med de samme kort
Bridge er et kortspil, som de fleste med fysisk handicap burde kunne deltage i. Spillet handler nemlig først og fremmest om koncentration, strategi, samarbejde og socialt samvær. Fysisk bevægelighed spiller en minimal rolle. Når man har lært spillets regler og rytme, er en rollator eller kørestol ingen hindring for at deltage på lige fod med andre.
Hvis man ikke selv kan holde kortene, findes der forskellige hjælpemidler, der kan kompensere. Nogle har en hjælper eller pårørende med, som assisterer med det praktiske. Det er også muligt at øve sig hjemme – enten mod sig selv eller mod andre – via de mange digitale platforme, hvor bridge spilles online.
Det burde med andre ord være lige til at komme ind i en klub og spille bridge, uanset om man har et fysisk handicap eller ej. Men sådan er det desværre ikke altid. Selv om relativt mange allerede har fundet vej til den lokale klub, er der plads til langt flere.
Den væsentligste barriere for at mennesker med fysisk handicap kan komme til at spille bridge, er nok de fysiske rammer. Mange bridgeklubber holder til i ældre bygninger uden elevator, adgangsramper eller handicaptoiletter. Bordene er måske for lave eller uden fri benplads til en elektrisk kørestol. Derfor kan det være nødvendigt at kigge ud over nærområdet, når man leder efter en tilgængelig klub.
“Hvis vi kigger mod andre lande, som fx USA eller England, så kan vi se, at de i de seneste år har været optaget af at oplyse om og sikre gode adgangsforhold,” siger Susanne Olsen, landsformand, Dansk Handicap Forbund.
Men barriererne er nok ikke kun fysiske. Det store fravær af spillere med handicap i klubberne medfører, at både bestyrelse, instruktører og øvrige medlemmer ofte mangler kendskab til, hvordan det er at leve med et fysisk handicap, og hvordan man taler til og med en med et fysisk handicap. Usikkerheden kan resultere i tøvende modtagelser –ikke af ond vilje, men fordi man ganske enkelt ikke ved, hvordan man bedst møder et nyt medlem med særlige behov.
Initiativets hovedformål
Det er derfor Dansk Bridgeforbund, centreret om distrikt Nordsjælland, og Dansk Handicap Forbund tager initiativ til et fælles projekt med fire hovedformål:
1. At vise bridgeklubberne og mennesker med fysisk handicap, at et fysisk handicap ikke er en hindring for at være aktiv spiller i en bridgeklub.
2. At kortlægge og formidle hvilke klubber, der har tilgængelige faciliteter.
3. At motivere klubberne til at blive mere åbne og inkluderende.
4. At udbrede erfaringerne til resten af landet.
Alt sammen med det overordnede mål at styrke inklusionen i samfundet –også i foreningslivet.
“Det er vigtigt, at mennesker med fysisk handicap er til stede i alle sammenhænge, hvor mennesker mødes, hvis vi skal sikre den nødvendige inklusion, ” siger Susanne Olsen, landsformand for Dansk Handicap Forbund, og fortsætter “Hvad kan være mere naturligt end at kunne spille kort sammen med andre i en klub? ”
Danmark ønsker fuld inklusion ”I Danmark ønsker vi ikke at oprette særskilte hold for mennesker med fysisk handicap. Målet er tværtimod fuld inklusion – i klubberne, i spillet og i det fællesskab, bridge skaber”, siger Helle Simon Elbro, formand, Danmarks Bridgeforbund.
Der findes måske turneringer for kørestolsbrugere, men endnu vigtigere: der skal forefindes turneringer, hvor det er uden betydning, hvordan man fysisk er kommet ind i lokalet. Det ”eneste”, der tæller, er, om man kan byde “1 spar” og har lyst til at spille.
“Bridge er et spil, hvor vi alle spiller med de samme kort – og det burde vi også kunne gøre i overført betydning,” siger Susanne Olsen og fortsætter “Så nu håber jeg, medlemmerne tager godt imod vores fælles initiativ”.
Har du lyst til at spille i Nordsjælland?
Bor du i Nordsjælland og har lyst til at spille bridge, kan du skrive til mig på stig@danskhandicapforbund.dk. Så bliver du skrevet op og kontaktet, når projektet starter i efteråret 2025.
projektet
"Vi
Brug hjemmesiden
Ring til os på 39 29 35 55
Send os et brev
- www danskhandicapforbund dk
>> Tryk på bliv medlem øverst i højre hjørne af siden og følg linket<<
Her finder du en indmeldingsblanket, der med det samme sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden.
Det er nemt og hurtigt.
Ordinært medlemskab – bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske niveau.
Bliv ordinært medlem 1 års kontingent for enkeltpersoner koster 330,- kr., og par/familiemedlemskab koster 490,- kr.
På sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding Du skal have følgende informationer klar:
Navn | Adresse | Fødselsdato Kommune | Telefon | Email
Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse
Støttemedlemskab – vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder, med dette medlemskab kan du støtte vores arbejde
Bliv støttemedlem fra 26 kroner om måneden
Indmeldingskort Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver
Ordinært medlem
Hvilket medlemskab ønskes:
☐ Enlig
☐ Par
☐ Støttemedlem
Jeg ønsker medlemskab af (sæt kryds):
Barnets navn:
Fødselsdato (d.m.å):
Navn:
Du kan også sende os din tilmelding pr. brev. Fyld den nedenstående blanket ud og send den til forbundet på adressen:
Dansk Handicap Forbund
Carl Gustavs Gade 3
2630 Taastrup
Virksomhedsstøtte – mulighederne for støtte og samarbejde er mange. Har du og din virksomhed lyst til at høre mere, kan I kontakte direktør Jens Bouet direkte på telefon 53 56 13 33 eller mail: jens@danskhandicapforbund dk.
☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap
Evt. Ægtefælle/samlevers navn:
☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap
☐ Forældrekredsen (FK - For forældre med børn under 18 år med handicap)
Adresse:
Postnummer/by:
☐ Ungdomskredsen (UK) – 15-36 år
☐ Amputationskredsen (AK)
RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)
Iværksættere med handicap (merpris 30,- kr.)
PolioNetværket
Dato og underskrift
E-mail:
Telefon:
Fødselsdato (dato.måned.år):
https://www.danskhandicapforbund.dk/privatlivspolitik
Rigsdagsbygningen i Berlin har en kuppel med ramper, og er et eksempel på universelt design.
Arkitekten Camilla Ryhl har i årevis beskæftiget sig med universelt design. I en ny bog ”Universal Design in Architecture” taler hun med 10 arkitekter i Norge og i Danmark om begrebet
Begrebet universelt design introduceres i 1985 i USA af arkitekten Ron Mace, som havde polio og derfor var opmærksom på, hvordan hans omgivelser var udformede. Begrebet er indskrevet i FN’s handicapkonvention. Universelt designbegrebet hænger sammen med ”leave no one behind” princippet, altså at alle skal kunne deltage og være med på lige fod med alle andre.
I Danmark har vi årevis arbejdet med begrebet tilgængelighed, og det er ofte blevet opfattet som noget med afgang for kørestolsbrugere fx til bygninger og transport, men universelt design er mere end det, nemlig at alle brugere kan færdes ligeværdigt fx i en bygning.
Efter en lang og grundig indledning om begrebet følger 10 interviews med
arkitekter fra tegnestuer i Norge og i Danmark illustreret med fotografier af deres værker.
Helt generelt er de norske arkitekter, hun taler med, enige i, at bygninger skal være for alle, men også at det norske regelsæt er alt for detaljeret. Arkitekt Jan Olav Jensen fra tegnestuen JSA, Jensen & Skodvin Architects, fortæller, at alle tegnestuer bruger meget mere tid på loven end tidligere. Ifølge ham støder statens intentioner om bygninger for alle sammen på boligmarkedet, fx skal der være store badeværelser i lejligheder, men de private bygherrer, der bygger små lejligheder, har andre ønsker, fx større stuer og
mindre badeværelser, så de to ønsker støder sammen. Hans tese er, at man ville få meget mere universelt design, hvis lovgivningen var mindre detaljeret, og hvis vi stolede mere på hinandens gode intentioner om at bygge for alle.
Han har tegnet Juvet Landscape Hotel, som kørestolsbrugere ikke kan komme til, da det ligger i et ufremkommeligt landskab, og som der er billeder af i bogen. Det kunne være spændende, hvis Camilla Ryhl havde spurgt om, hvor ofte der gives dispensationer i Norge på grund af bjerge, skrænter, klipper, og om det var svært at opnå osv. Tegnestuen har også opført Mortensrud Kirke, som er tilgængelig og spektakulær.
Den næste hun taler med, er arkitekt og professor Knud Hjeltnæs, som
synes, at universelt designbegrebet er et mærkeligt begreb, fordi der findes så mange forskellige mennesker. Han nævner, at en venderadius er 150 cm i nye huse i Norge, men kun 130 cm i Sverige. Det sidste virker mere gennemtænkt, synes han. Han er enig i, at der skal være niveaufri adgang til et hus, så kørestolsbrugere kan komme på besøg, men det betyder ikke, at de skal kunne bo der. Hvis man bliver kørestolsbruger og bor et uegnet sted, må man flytte. Han synes ikke, at det giver mening at have store badeværelser i små lejligheder. Han mener helt overordnet, at der er for mange regler, og at de skyldes stærke handicaporganisationer. Han håber på, at loven i fremtiden kan blive mere nuanceret, fx i forhold til dørbredder, så et byggeri ikke kommer til at se alt for ens ud. Han har været med til at lave Nordic Artist Center Dale, som er utilgængeligt for kørestolsbrugere. Man får som læser det indtryk, at det er ret uproblematisk at bygge utilgængeligt på grund af geografien, så de detaljerede regler gælder ikke overalt.
Arkitekt Mette Melandsø fra tegnestuen Pir 2 synes, at alle skal være med, men at der er for mange regler. Ifølge hende behøver der ikke være dobbelte gelændere i en erhvervsbygning af hensyn til børn, når de ikke arbejder der. Sådan påpeger hun flere ting i reglementet, der er unuancerede, fordyrer projekter og forhindrer andre løsninger. Ifølge hende bør der være mere fokus på intentionerne bag loven. Hun har selv været med til at lave noget for alle, nemlig Skokkøya SUB, så de mange regler har ikke forhindret hende i at skabe noget spændende for alle.
Arkitekt Andreas Gjertsen fra Tyin arkitekter synes, at de mange politiske korrekte intentioner ikke er stimulerende for arkitekturen. Det er et interessant synspunkt, som Camilla Ryhl vælger ikke at bore mere i. Han har selv arbejdet en del med brugergrupper og så gerne, at universelt design kunne blive en måde at tænke på som noget naturligt, og at de mange regler tynger.
Universelt design i Danmark I Danmark er bygningsreglementet ikke så detaljeret som det norske. Ar-
kitekt Mette Lind Mikkelsen kan godt lide begrebet universelt design. Hun mener, at kundernes ønske er at få noget, der et pænt og velfungerende. Hun synes, at reglerne for offentlige badeværelser er dårlige.
Hun efterlyser flere nuancer og fairness, fx om alle døre behøver være niveaufri. Hun konstaterer, at der heller ikke findes arkitektkonkurrencer, hvor universelt design er i fokus, da det har en lav status, men hvorfor det er sådan, spørger Camila Ryhl dog ikke mere ind til.
Mette Lind Mikkelsen har været med til at gøre Lungholm herregård på Lolland tilgængelig på en nænsom og smuk måde. I interviewet fortæller hun, at hun har gået det hele igennem med en meget kritisk gæst i kørestol, og forklarede hvorfor løsningerne endte, som de gjorde. Så kunne vedkommende godt se, at der var en del, han ikke havde tænkt på. Camila Ryhl undlader dog at spørge mere ind til, hvordan valg og fravalg kan kommunikeres bredt ud, så både mennesker med handicap og arkitekter bedre kan forstå hinanden.
Arkitekt Morten Gregersen fra Nord Architects Copenhagen synes, at universelt design er et sympatisk begreb, men ifølge ham er der brug for en holistisk tankegang. I et projekt blev det fravalgt, at kørestolsbrugere kom ind ad hovedindgangen, da bygningen lå i en meget smal gade. Bag huset var der handicapparkeringspladser, hvor man skabte en indgang. Det syntes brugerne var en værdig løsning og via dialog kan man komme frem til holistiske løsninger. Tegnestuen har været med til at tegne Centre for Cancer and Health, som er et nyt hus for cancerpatienter i København.
Torben Schønherr er landskabsarkitekt og ifølge ham har alle mennesker uanset deres kroppe brug for at agere værdigt og have adgang til skønhed. Han ser som den eneste interviewede ikke regulativer som en begrænsning, men som en både kreativ og velkommen udfordring. Som eksempel nævner han stisystemet ved Mønsted Kalkgrubber, som er blevet for alle, og som et af hans projekter. Han mener ikke, at man kan undgå regler, målet er
skønhed og værdighed, og det opnås i dialog med bygherre og brugere. *)
Ovenstående er naturligvis kun et meget beskedent udvalg af, hvad der siges i de 10 udførlige interviews. Der er i bogen en tendens til mikrofonholderi og til at stille flere spørgsmål samtidigt, og de interviewede udfordres ikke tilstrækkeligt med skarpe spørgsmål. Men når det er sagt, så giver bogen et godt indblik i, hvordan arkitekter tænker og på de vanskeligheder, de møder i praksis. Bogen henvender sig til arkitekter, men lægfolk kan godt læse med. Især budskaber om flere nuancer i love og sansning af arkitektur er værd at tænke over. Det er også interessant at erfare, at der er uenigheder om regulativer med mål blandt arkitekter. Bogen kunne med fordel oversættes til dansk og give gode diskussioner i handicaporganisationerne og på højskoler.
Bog: Universal Design in Architecture. On enabling and empowering a diverse population. Af Camila Ryhl. Forlag. The Danish Architectural Press.
*) Tidligere i år modtog Torben Schønherr Arkitektforeningens æresmedalje. Ved overrækkelsen holdt han en forelæsning, hvor han fortalte om nogle af sine projekter. Læs mere og se forelæsningen på Arkitektforeningens hjemmeside Torben Schønherr får Arkitektforeningens ærespris.
Ny bog af handicapaktivist Mulle Skouboe
Mulle Skouboe er kendt fra TV og SoMe for at være den fandenivoldske ”kælling”, der uden tvivl deler vandene og er kendt for sine kontroversielle holdninger og skarpe replikker. Mulle er med sine egne ord ”spasser” og ”perker”, og har levet et turbulent liv.
Nu har hun skrevet bogen ”Kaos kan også være smukt” om sit liv med handicap, hjælpeordning, en voldelig eksmand og sine døtre, Jasmin på 17 år og Natascha på 12 år. Om underretninger, medgang, modgang og en happy ending.
Erfaringer, hævn og tak
Når jeg spørger Mulle, hvorfor hun har skrevet bogen, fortæller hun, at den overordnet er en øjenåbner i forhold til forskellige problemstillinger om at være menneske med handicap: ”Jeg vil vise, at jeg ikke er et offer. Jeg er en fighter og uanset hvor meget modgang, jeg har mødt på min vej, hvor mange gange, jeg har været nede og kysse asfalten, har jeg rejst mig op igen. Og det har gjort mig til den her rebelske kvinde,” siger hun og tilføjer: ”Det har været vigtigt for mig at videregive mine erfaringer fra et tidligere fysisk og psykisk voldeligt forhold. Mine erfaringer som mor med handicap og hjælpere og ikke mindst mine erfaringer med det sociale system i forbindelse med anbringelse af min ældste datter.”
Jeg spørger ind til vreden, og Mulle supplerer: ” Måske er der tale om en slags hævn i forhold til de mennesker, der troede, de kunne få mig ned med nakken: Jasmins voldelige far, de hjælpere, der kom med uberettigede underretninger, de repræsentanter fra systemet, der fejlede og fratog mig min datter i to år. Men bogen er også
ment som en tak til dem, der hjalp og forstod.”
Væsentlige pointer
Mulle har i ”Kaos kan også være smukt” nogle pointer omkring det at være mor med et handicap, fx at kommunerne i tilfælde som hendes skal foretage en kompensationsundersøgelse, inden en anbringelse afklares, for at se om aktuelle udfordringer kan løses via kompensation for handicappet i form af aflastning: ”Denne mulighed forsømte kommunen og lagde i stedet en fem år gammel forældreevneundersøgelse med en voldelig far og mig som ung mor med handicap til grund for anbringelse af Jasmin uden for hjemmet,” og tilføjer: ”Alle forældre kan begå fejl, men i en situation, hvor du har en hjælper i døgndrift, er der hele tiden ekstra øjne på dig. Det har i forbindelse med fyringer af hjælpere betydet, at de har indsendt uberettigede underretninger til kommunen om fx manglende myggenet over barnevognen og unødvendig brug af mobiltelefon.”
Mulle konkluderer, at hun altid har skullet løbe stærkere for at blive anerkendt som mor på grund af hendes handicap, og det lægger et stort pres på hende.
Da jeg spørger Mulle, hvad det har betydet for hende at skrive bogen, svarer hun straks: ”Det har været ren terapi for mig. Jeg har været hele følelsesregistret igennem og græder som pisket, når jeg læser om den dag, hvor Jasmin bliver fjernet.”
Bogen er som enhver selvbiografi en retrospektiv fortælling, hvor fortiden ses med nutidens briller i en redigeret udgave. Men Mulle synes også at have gjort en dyd ud af at beskrive egne fejl og mangler. ”Jeg kan virke barsk og leverer mine meninger på en meget direkte måde, men det er alt sammen ment med kærlighed.”
Og så mangler vi bare en happy ending: ”I dag er jeg et sted, som jeg aldrig havde turdet drømme om. Jeg er vokset op i ghettoen, hvor kernefamilien i modsætning til vores forældre blev opfattet som kedelig og borgerlig. Men i dag har jeg en kærlig leverpostejsfarvet kernefamilie med glimmer. Hånden på hjertet: Jeg har fundet manden i mit liv, min plads. Min rodløshed har fundet hjem og jeg elsker den familie, jeg har.”
Hver dag til Kristiansand, Stavanger eller Bergen
•
også
Hjerte, fællesskab og muligheder − med plads til alle sanser Vi er et højt specialiseret bo- og dagtilbud til blinde, svagsynede og døvblinde voksne mennesker med multiple funktionsnedsættelser. Vores kerneopgave er at give en sammenhængende indsats, der støtter borgeren i at leve et selvstændigt og aktivt liv ud fra egne ønsker og resurser.
Lindelyvej 5 3480 Fredensborg
Telefon 45 11 84 11 bredegaard@regionh.dk www.blindecenterbredegaard.dk
• Vi har kort leveringstid.
Mange afdelinger har i årenes løb prøvet at sætte lokalpolitikere i kørestole, så de kunne opleve deres by fra en kørestol. Men i forbindelsen med forbundets 100 års jubilæum, så synes Københavns afdelingen og Vestegnen i Dansk Handicap Forbund, at det var på tide at prøve noget nyt
Derfor inviterede de politikere og medlemmer af Dansk Handicap Forbund til at dyste på en gokartbane, hvor politikerne kørte to runder i elscooter og to runder i elkørestole iført dragter og styrthjelme. Med på banen havde de en garvet bruger af såvel elscooter og elkørestol. Banen er 1250 meter lang, og der var forhindringer i form af bump, der skulle køres over, slalomkørsel mellem kegler og ind og ud af afmærkede felter.
Det blev til nogle fornøjelige timer, og politikerne var med på spøgen. Mens de ventede på, at det blev deres tur, havde de uformelle samtaler med hinanden og de fremmødte. Til sidst mundede det ud i kåring af vindere med pokaler, diplom og ølpræmier. De der ikke vandt, fik også ølpræmier, så alle kunne tage glade derfra.
Svært at køre i elstol Handicap NYT talte med to politikere om, hvad der havde været sværest.
Klaus Mygind fra Enhedslisten og medlem af Borgerrepræsentationen i København var ikke i tvivl.
”At køre på elscooter mindede om at køre på cykel. Det var sværere at styre en kørestol med et joystick, specielt det med at køre over bump, som giver stød i kroppen, så det gjaldt om at vælge, hvordan man skulle køre,” sagde Klaus Mygind.
Har dine oplevelser på banen sat gang i tanker om universelt design i byrum?
”I København arbejder vi med universelt design allerede i planlægningen. For nylig var jeg med Helga Mark fra Københavnsafdelingen ude at besigtige Dybbølsbro Skole, som er en ny folkeskole, og selv om der var mange gode ting, så påpegede Helga flere ting, der burde ændres. Så arbejdet med universelt design er meget vigtigt og er blevet en del af kommunens politik”, sluttede han. Læs evt. mere om universelt design i kommuneplanen: https://www.kk.dk/sites/ default/files/2025-01/KP24%20 webtilg%C3%A6ngelig.pdf
Ros for god belægning
Borgmester i Høje Taastrup, Michael Ziegler for de konservative, var heller ikke i tvivl om, at det var sværest at køre i elkørestol. ”Elscooter minder mere om at køre på knallert eller motorcykel, men elkørestol var noget helt andet. Det var sværere at dreje, og man skulle tæt på forhindringer og fokusere på, hvordan man kom over dem, ” sagde han.
Har dine oplevelser på banen sat gang i tanker om universelt design i byrum?
”Vi har for nylig lavet ny belægning foran City 2, og det har vi fået en del ros for fra mennesker med handicap. For 15 år siden lavede vi en vejledning, hvor Erna Christensen fra Dansk Handicap Forbund også var med, som vi stadig bruger, så det er noget, vi har fokus på i kommunen,” sagde han.
Læs evt. mere: https://issuu. com/danskhandicapforbund/ docs/tilgaengelighed_pjece_ ombygning?fr=xKAE9_zU1NQ
Som optakt til eventet blev der optaget en musikvideo, hvor medlemmer fra Vestegnen og København giver den gas med hittet ”Born to be Wild”. https://www.facebook.com/ share/v/16E2ruf6Yv/
Politikerne fra Høje Taastrup optræder i en video fra Sjællandske Tidende Ræs på el-scootere blev til politisk øjenåbner – Sjællandske Nyheder
Hovedgade
Åbent: hverdage 9:00-17:30
lørdag 9:00-14:00
Hardsyssel Efterskole ligger i Vejrum mellem Struer og Holstebro. Vi har seks linjer: Outdoor, Musik, KunstVærk, Sport, Film og E-sport.
Skolen har reserveret fire pladser til elever med fysiske handicaps. Der er tilgængelighed over alt, og vi har ansat rigtig søde handicaphjælpere.
Læs mere om skolen og book et besøg, hvor I kan opleve stemningen på hardsyssel.dk
”Fantastisk efterskole! Vores søn gik to år på Hardsyssel. Stemningen er varm, og skolen har dedikerede lærere, som kun vil vores søn det bedste! Han har rykket sig fagligt, udvikler sig helt vildt og har fået en masse gode venner.”
Susan Aakjær Larsen på Facebook
Hardsysselvej 2 / Vejrum / 7600 Struer T 97 46 47 33 / hardsyssel.dk
Vordingbronx - en digtsamling af handicapforsker Emil Falster
Hvorfor er du egentlig blevet handicapforsker? Dét spørgsmål stillede jeg Emil Falster, forfatter til Vordingbronx, i forbindelse med et arrangement om min bog ”Jeg leder efter en ny måde at tale om handicap på” på Københavns Rådhus for knap to år siden.
Og svaret var: ”Det er en lang historie…”, men nu er det her, SVARET, i denne kombination af digte og notater med titlen Vordingbronx.
NÅR ANDRE MENNESKER
SPØRGER MIG, HVORFOR JEG ER BLEVET HANDICAPFORSKER, OG JEG SVARER ”DET VAR EN TILFÆLDIGHED”, SÅ MENER JEG I VIRKELIGHEDEN: Min klasse er mit handicap.
Sådan skriver Emil i et af sine digte som nøglen til at forstå den sammenhæng, der er mellem dét at tilhøre en underprivilegeret samfundsklasse i provinsen, og dét at have et handicap – hvor ULIGHEDEN er den centrale fælles faktor.
Vordingbronx – med undertitlen Forskerdigte – fokuserer på Emil Falsters opvækst i Vordingborg i et miljø præget af vold, forfald, destruktiv maskulinitet, og dét senere at være mønsterbryder og ende som handicapforsker.
I Vordingbronx går Emil i kødet på de identitetspolitiske temaer som en del af dét at være mønsterbryder – dét som måske indefra kan beskrives som identitetstab ved at tilpasse sig en ny identitet – hvorved ens identitet famler i en ikke-identitet med vrede mod både dét, man kommer fra, og dét man stiler imod.
EKSTRAUNDERVISNING
Det er både en hævn og et forræderi, at jeg nu skriver digte.
Denne tilgang ligger tæt op ad tekster af digtere som Yahya Hassan, Glenn Bech, og måske også Caspar Eric, som på hver deres måde er eksempler på mønsterbrydere, der kæmper sig fri af et mønster, hvor fx etnicitet, seksualitet og handicap stempler dig, og hvor dét at være mønsterbryder betyder, at du delvist lægger din fortid bag dig. Sådan som Emil Falster har forsøgt at gøre det, men hvor han nu lægger den åbent frem med de fortællinger og tatoveringer, der stadig er en del af ham. Og sådan som Caspar Eric har forsøgt at gøre det ved tidligere at skjule og kompensere for sit handicap, men nu i stigende grad adresserer dette, som fx i NYE BALANCER med undertitlen handicapdigte.
I Vordingbronx tager Emil Falster os med på en rejse gennem et klassesamfund, der er muligt at ændre – ikke kun som en enkelt mønsterbryder, men ved at forsøge at ændre de strukturelle forhold, der har skabt uligheden.
Det gør han gennem Vordingbronx. Og det gør han som forsker gennem artikler, foredrag og fagbøger, hvor han sætter ord på uligheden – og ikke mindst den ulighed, som direkte er i modstrid med FN’s handicapkonvention, der i dag gør sig gældende på handicapområdet, og som det med al tydelighed fremgår i hans seneste fagbog ”Ableisme – Magt, menneskesyn og myten om den normale krop”.
For som Emil Falster skriver i et af sine digte: AT VÆRE OFFER ER IKKE EN PASSIV POSITION.
Født i 1992 og opvokset i Vordingborg.
Uddannet cand.scient.adm. og ph.d. i socialvidenskab. Nu handicapforsker.
Vordingbronx er hans skønlitterære debut.
Paraplyen af forældreorganisationer har ligesom de andre handicaporganisationer egne indtægter. Fx laver den bingoevents for firmaer.
Efter 19 års partnerskab med Dansk Handicap Forbund er handicaporganisationerne i Honduras i Mellemamerika klar til at stå på egne ben. De skaffer indtægter fra forskellige kilder og har en gennemsigtig økonomi, der skaber troværdighed hos andre donorer
Små butikker i kulørte farver lokker med en frisk klipning eller lune tortillas. En kioskejer sidder med sine børn foran sin lille butik. I et hul i butiksrækken åbner en stor gammel port ind mod et område, hvor jorden er ujævn, hullet og bagt hård af solen. Ikke desto mindre er området fyldt med parkerede biler. I et lille værksted er en mand i gang med at producere blindestokke. Det er alt sammen en del af blindeorganisationen UNCIHs strategi for at skaffe egne indtægter. UNCIH ejer deres eget hus og grund, og det giver dem mulighed for at leje butikker, parkeringspladser og deres mødesal ud, så de får sikre månedlige indtæg-
ter, der ikke er afhængige af donorer eller statens gode vilje. Nyeste skud på stammen er den lille produktion af blindestokke.
Fra svage organisationer til en stærk handicapbevægelse
I 2006 startede Dansk Handicap Forbund et partnerskab med fem handicaporganisationer i Honduras. Ud over blindeorganisationen UNCIH, er det en organisation af mennesker med fysisk handicap (ALHMYS), en døveorganisation (ASH), en paraply af handicaporganisationer (FENOPDIH) og en paraply af forældreorganisationer (FENAPAPEDISH). I starten var der mange udfordringer. Nogle
organisationer var ledet af autoritære formænd, der ikke inddrog medlemmerne. Der var også mangel på gennemsigtighed i administrationen, hvilket åbnede mulighed for korruption og mistillid. I dag er der sket en kulturændring i organisationerne. Nye ledere er blevet uddannet, medlemmerne er mere aktive og organisationerne bygger på værdier som demokrati, gennemsigtighed og ligestilling. De har lært om administration og regnskab, både gennem kurser og gennem den opfølgning, de har fået fra Dansk Handicap Forbunds lokale kontor i Honduras. De er gået fra at være svage organisationer til en stærk handicapbevægelse.
Bæredygtige organisationer
Det er lykkedes for de fleste af partnerorganisationerne at opnå økonomisk bæredygtighed. For nogle år siden lavede de sammen med Dansk Handicap Forbund et minimumsbudget. Budgettet viser, hvor mange nationale indtægter de som et minimum skal have hvert år, for at kunne fungere som organisationer, der lever op til deres vedtægter. Målet var at se, hvor langt de var fra at kunne fungere som bæredygtige organisationer, når de ikke længere fik støtte fra Dansk Handicap Forbund. I dag har fire ud af fem parternorganisationer mere end opnået deres minimumsbudget. For UNCIHs vedkommende har de endda i 2024 opnået 344 % af budgettet. Samtidig er alle organisationerne blevet i stand til at skaffe indtægter fra mange forskellige kilder.
Internationale donorer
Allerede da første projekt startede i 2006 fortalte Dansk Handicap Forbund, at støtten ikke ville vare evigt, selv om den ville være langvarig. Målet har altid været at støtte organisationerne i at udvikle sig, så de ville kunne stå på egne ben. For tre år siden gik partnerskabet ind i sin afsluttende fase med et exitprojekt. Her blev der sat turbo på kurser i fundraising. Organisationerne skulle klædes på til både at kunne søge midler fra store internationale donorer og lokale midler i de kommuner, hvor de har lokalafdelinger. Indsatsen har båret frugt, idet alle fem organisationer har fået støtte fra internationale
donorer i løbet af de sidste to år. Til sammen har de opnået 21 projekter. I perioden fra 2020 til 2024 er støtten fra internationale donorer steget fra godt 400.000 kr. til over 3 millioner. Dog kan donorverdenen være ustabil. I 2025 stoppede USAID nærmest fra den ene dag til den anden deres udviklingsprojekter over hele verden, hvilket også ramte organisationerne i Honduras, hvor flere havde fået støtte herfra. Handicaporganisationerne modtager også støtte fra staten, men udbetalingerne kommer ofte med forsinkelser, hvilket skaber usikkerhed. Netop disse usikkerheder om den eksterne finansiering peger på, at strategien med at skaffe midler fra flere forskellige indtægtskilder er helt afgørende for at sikre den fremtidige økonomiske bæredygtighed.
Styr på økonomien skaber troværdighed
Men økonomisk bæredygtighed opnås ikke kun med kurser i fundraising. Det handler også om at have en velfungerende og gennemsigtig administration, så organisationerne kan skabe tillid overfor både donorer og medlemmer, fortæller Santos Espinal, der er leder i UNCIH og på første hånd har oplevet de mange forandringer, der er sket både i UNCIH og i resten af handicapbevægelsen i løbet af de 19 år med Dansk Handicap Forbund. En af de helt
Læs mere i magasinet
konkrete forandringer er, at organisationerne har lært at administrere deres penge. Tidligere var der mistanke om ledere, der stak penge i egen lomme, men i takt med at bestyrelse og personale kom på kurser, og at kendskabet til økonomistyring og administration spredte sig i organisationerne, er denne dårlige praksis blevet nærmest umulig, for ”Korruption bekæmpes med gode regnskabssystemer,” som han siger. Når donorer ser, at organisationerne har regnskabsprogrammer og revision, så skaber det en troværdighed, der åbner mulighed for støtte.
”Fra svage organisationer til en stærk handicapbevægelse”
Denne artikel stammer fra magasinet ”Fra svage organisationer til en stærk handicapbevægelse”, som Dansk Handicap Forbund har udgivet i forbindelse med, at projektet i Honduras stopper efter 19 års partnerskab. I magasinet kan du læse om nogle af de varige resultater. Du kan møde mennesker, hvis liv blev forandret af at deltage i kurser med forbundet - inspireret af den danske højskolebevægelse. Du kan høre om arbejdet for tilgængelighed og komme med en tur til Nicaragua, hvor Dansk Handicap Forbund sluttede for 10 år siden. Du kan også læse om, hvad der er særligt for forbundets metoder i det globale arbejde, samt om hvordan erfaringerne går videre til andre lande.
https://www.danskhandicapforbund.dk/aktuelle-emner/fra-svageorganisationer-til-en-staerk-handicapbevaegelse
Kommunalvalg 2025 afholdes tirsdag den 18. november, og for mennesker med bevægelseshandicap, som er dybt afhængige af kommunalt bevilgede kompensationsordninger, er kommunalvalget særligt vigtigt
IDanmark har vi et udstrakt kommunalt selvstyre. Staten udformer en rammelovgivning, og kommunerne har meget stor frihed til at afgøre, hvordan rammen skal fyldes ud. Altså, hvordan vil man prioritere handicapområdet, hvilke konkrete tilbud skal man have, og hvordan håndterer man sagsbehandlingen. Netop derfor ser vi også, at der er meget stor forskel på forholdene for vores medlemmer i de enkelte kommuner. Nogle gange omtales det endda som det store postnummerlotteri, hvor der i en kommune for eksempel kan være meget få, der har en BPA-ordning, mens der i andre kommuner kan være relativt mange. Der kan også være stor forskel på, hvordan man tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen – en forskel der nu vil blive endnu større i forbindelse med den nye beskæftigelsesreform og den handicappolitiske rammeaftale fra 2024, som skal give kommunerne større frihed. Man kan også se store forskelle på, om der lokalt prioriteres et tilgængeligt lokalsamfund med universelt designede løsninger. Danmark har endnu engang modtaget massiv kritik fra FN’s handicapkomité, og i handicaporganisationerne oplever vi et massivt pres fra medlemmer, som oplever, at de har svært ved at få den nødvendige hjælp eller får beskåret allerede bevilget hjælp. Området administreres af kommunerne og størstedelen af de beslutninger, som har betydning for deres hverdag, tages netop her. Derfor er særligt kommunalvalget så vigtigt for vores medlemmer.
Man skal huske på, at lokalpolitikerne er helt almindelige borgere, som skal træffe beslutninger om mange forskellige
forhold, som de ikke nødvendigvis har indsigt i. Det er helt afgørende, at der skabes en viden om de forskellige grupper borgere, og det er vigtigt, at borgersiden bidrager til at skabe en kultur, som fremmer de rette løsninger. Fx et fokus på, at mennesker med handicap er borgere på lige fod med andre og er en ressource, ligesom der er et stort potentiale i at bruge kommunens midler bedst muligt – fx ved at give den rette hjælp fra starten og dermed undgå forværring af borgernes helbredstilstand og trivsel. Hvis ikke de lokale politikere får denne viden, så kan de ikke forstå, hvad der foregår i deres forvaltninger, og de risikerer at tage beslutninger, som baseres på et mangelfuldt vidensgrundlag eller alene på økonomisk grundlag.
Skarp konkurrence om opmærksomheden Kommunerne og dermed kommunalpolitikerne skal varetage mange områder lige fra veje- og byrum, til erhvervsforhold, natur, skole, sundhed, ældre og handicap. Det er mange områder og dermed rigtig mange forskellige interesser, der er i spil i forbindelse med valget. Samtidig er der andre områder, som umiddelbart vedrører en meget stor gruppe borgere, og det betyder tit, at handicapområdet kan blive overset. Ofte forveksles det med ældreområdet, og det er en udfordring, fordi der er meget stor forskel på, hvilke behov man har – afhængigt af, om man er i den ene eller den anden gruppe. Det kan også være svært at opnå den samme gennemslagskraft, som man kan opnå i forhold til andre områder, der vedrører næsten alle borgere – fx skoleområdet og byudvikling mv.
Det vigtigste budskab i denne sammenhæng er, at der er stort behov for at skabe opmærksomhed omkring handicapområdet, og at kommunalvalget er en vigtig arena, fordi politikerne er åbne for dialog, og der her er en oplagt chance for at få skabt en opmærksomhed. Det skal udnyttes, og den mest effektive vej er, hvis alle, som har en interesse for handicapområdet, bidrager til at skabe synlighed om emnet. Det kan du læse mere om i artiklen ’Alle kan gøre en forskel’ på side 48.
Fokus på det konkrete
Men når kommunalvalget er overstået, kan man ikke hvile på laurbærrene. Arbejdet foregår i løbet af valgperioden, og her er det afgørende, at man ikke bare har opnået opmærksomhed, men også fået skabt relationer til nogle politikere (og andre grupperinger med sammenfaldende interesser), som
Hald Ege Efterskole er for dig, som er vild med sport, fællesskab og tydelige værdier. Et år på Hald Ege Efterskole giver dig en unik chance for at opleve en ny kultur, når vi pakker kufferten og besøger Ghana eller Sierra Leone.
Der er masser af gang i den og nok at se til på Hald Ege Efterskole, som ligger midt i naturen lige udenfor Viborg.
Alle har et talent; alle er et. Og sammen skal vi udvikle det!
Jammerbugt
HALD EGE EFTERSKOLE � Videbechs Allé 137 � 8800 Viborg Tlf. 86 63 82 55 � www.hald-ege-efterskole.dk
Ringkøbing-Skjern
Job nr.: JAM18-4977+RGSN21-4976
Han Herreders Efterskole Aggersundvej 237, Skerping 9690 Fjerritslev
gerne vil prioritere området. Her opstår den store udfordring, for det er relativt nemt for politikerne at møde op til valgarrangementer og være lydhøre og komme med uforpligtende udtalelser om, at ’handicapområdet er vigtigt’ - at ’vi skal gøre det bedre’ – eller ’livet med et handicap skal være godt i vores kommune’. For hvad betyder den slags udsagn konkret?
Politikerne skal holdes op på nogle konkrete målsætninger. De skal kende til de handicappolitiske principper om ligestilling og kompensation. De skal vide, at dette handler om, at mennesker med handicap er medborgere. De skal forstå, at ligestilling betyder, at man skal kunne realisere sine evner på lige fod med andre – kunne have et familieliv, deltage i skole og uddannelse, arbejdsliv og have et aktivt fritidsliv, som alle andre. Det kræver kompensation, og de skal have konkrete ek-
sempler på, hvad det vil sige at kunne fungere i en hverdag med handicap. Mange af de små ting, som mennesker uden funktionsnedsættelser tager som en selvfølge i hverdagen, kræver for mennesker med handicap kompenserende hjælp, og det skal tydeliggøres – ellers forbliver den viden usynlig.
Samtidig skal politikerne udfordres på at give konkret svar på, hvad de vil gøre med området. Hvis der skal formuleres en ny handicappolitik, så bed dem om, at den forsynes med en konkret og målbar plan for de ting, de vil gøre – herunder, hvordan de konkret vil inddrage de lokale handicaporganisationer i processen, så man konkret kan se, hvad der har flyttet sig. Denne fremgangsmåde er faktisk også til politikernes fordel, fordi de vil kunne pege på resultaterne og vise, at de har gjort en forskel.
Kommunalvalget er over os. Derfor må vi hver især gøre alt, hvad vi kan, for at skabe synlighed og opmærksomhed om vores sag
Iartiklen på side 46 er beskrevet, hvor vigtigt kommunalvalget er, men som enkeltmedlem eller som tillidsvalgt i forbundet, tænker du måske på, hvad du kan gøre. Det kan virke uoverskueligt at gøre en indsats i forbindelse med kommunalvalget. Men her har landsformand Susanne Olsen et meget klart budskab om, at vi alle har et medansvar, og at alle indsatser kan have betydning: ”Jeg forstår godt, at nogen kan synes, det er svært eller uoverskueligt at påvirke politikerne, men min erfaring er, at alt tæller. Jeg har flere gange set politikere skubbe alt til side, fordi de mødte en person fra målgruppen, som fortalte om deres erfaringer fra hverdagen, de barrierer de støder på – og frem for alt sætte ord på, hvad de ville kunne med den rette kompenserende støtte.”
Som landsformandens citat peger på, så handler det om ikke at gøre det
sværere, end det er. Man skal ikke være ekspert i lovstof eller komplicerede tekniske forhold for at drive effektivt handicappolitisk arbejde. ”Jeg har ofte denne samtale med forskellige mennesker, når jeg kommer rundt i landet. Jeg fortæller dem hver gang, at vores viden er unik. Ingen andre end os kan fortælle om, hvordan det er at leve med et handicap. Derfor skal vi ikke være bange for at kaste os ud i det. Og fordi vi har denne særlige førstehåndsviden, har vi også en stor troværdighed, og så skal man huske, at politikerne er helt almindelige mennesker, som foretrækker, at vi taler sammen på en enkel og forståelig måde,” siger Susanne Olsen. Alle kan bidrage, og når man gør det, så bidrager man ikke kun til, at mennesker med handicap kan få et bedre liv og være aktive samfundsborgere. Man bidrager også til, at kommunens løsninger bliver velfungerende, at
midlerne på området anvendes mere effektivt, og at lokalsamfundet kommer til at hænge bedre sammen for alle borgere. For handicap vedrører os alle sammen – hvis ikke direkte, så i kraft af at være pårørende, kollega, ven eller som samfundsborger.
Ifølge Susanne Olsen er der tre ting, der tæller i valgkampen: ”For mig handler det om synlighed, levering af viden og opbygning af relationer og alliancer”.
Det handler grundlæggende om at være til stede. Nogle lokalafdelinger har ressourcer til at arrangere valgmøder om handicapområdet, men synlighed kan være mange ting. Man kan også møde op til åbne valgmøder, hvor selve tilstedeværelsen giver opmærksomhed, og her kan man stille spørgsmål, som sætter handicapsagen
på dagsordenen. Det er også en god idé at tage fat i politikerne direkte. Under valgkampen er de tilgængelige på gader og stræder, og her er en oplagt chance for at tage en snak med dem en til en. Man kan også benytte de sociale medier til at skrive direkte til politikerne – eller kommentere på andre tråde med en handicapvinkel – ”men vigtigst af alt – husk den gode dialog og at være konstruktiv. Det er den bedste vej til at opnå konkrete resultater”, slår Susanne Olsen fast.
Relationer og alliancer er også afgørende. Lokalpolitik føres ikke ved valget, men i valgperioden, og derfor er der en oplagt mulighed for at bruge valgkampen til at opnå et godt forhold til de lokale politikere. ”Jeg ser, hvordan mange af vores lokale tillidsvalgte opnår store resultater ved at opbygge gode relationer til politikerne og skaber grundlaget for, at de kan kontakte dem direkte. Når politikerne får en oplevelse af, at vi kan hjælpe dem, så fører det ofte til, at politikerne i valgperioden løbende rådfører sig med os. Når det lykkes, er vi nået langt”, fortæller Susanne Olsen,
Jeppe Kerckhoffs
Landsformand Susanne Olsen deltog til demonstrationen "Undskyld vi er her" i 2024 på Christiansborgs Slotsplads. Hun er fortaler for at blande sig i samfundsdebatten på en konstruktiv måde og i en god tone.
Hold øje med hjemmesiden
Fra medio september vil der på hjemmesiden og via udsendelse til hele forbundet ligge et oplæg med inspirationsspørgsmål, som kan anvendes i valgperioden. Materialet kan kombineres med en lokal vinkel.
Et nyt EU direktiv vil forandre hjemmesider i løbet af de kommende år, så de bliver tilgængelige for alle. Målet er godt, men vejen dertil bliver langt fra nem. Gamle koder og vaner bliver svære at ændre for både udviklere og designere
Fra den 25. juni 2025 skal både offentlige og private hjemmesider være tilgængelige for alle i følge ny lovgivning. Målet er, at alle danske borgere skal have lige vilkår for at bruge online services. Det drejer sig om at komme brugere med funktionsnedsættelser i møde. Vi er to forskere fra UCL, som gerne vil undersøge forhindringerne for, at dette noble mål bliver gennemført.
Sagen er nemlig den, at i virkeligheden er vi langt fra at kunne følge lovens ånd. I en undersøgelse af digitalisering fra 2024 udført af Danske Handicaporganisationer, angiver 49% med handicap/funktionsnedsættelse, at de ikke uden besvær kan anvende digitale enheder og løsninger.
I forrige nummer af Handicap NYT havde vi talt med ordblindeforeningens forperson og en webleder fra Aalborg
Alle skal kunne bruge hjemmesider, men vejen dertil er lang.
Kommune. Denne gang har vi talt med fem designere, som konkret arbejder med de brugerflader, fx netbank eller selvbetjening på offentlige hjemmesider, som alle mennesker har brug for i Danmark. Webdesignerne arbejder for nogle af Danmarks største virksomheder. De ønsker at forblive anonyme, da de både udtaler sig om deres arbejde og deres arbejdsplads.
En smuk tanke
Alle designere, vi har talt med, har udtrykt begejstring omkring webtilgængelighed. Som én af dem siger: ”Jeg synes, det er en smuk tanke, at nettet skal være et sted for os alle sammen, ikke”? Det er den holdning, der går igen i alle interviews. Ingen sætter spørgsmålstegn ved, at digitale ydelser
skal være for alle. Og det er jo ideen bag loven om webtilgængelighed. Dens ånd, kunne man kalde det.
Men webtilgængelighed beskrives også som vanskeligt. ”Tilgængelighed dækker mange områder – farveblindhed, blindhed, ordblindhed, fysiske funktionsnedsættelser, ældre brugere osv. Det er en stor og kompleks opgave uden én fast tilgang. Lige nu arbejder vi mest ud fra sådan en tjekliste. Tjeklisten bruges til at sikre sig, at websiden lever op til lovens krav. Udviklerne gennemgår tjeklisten for at være sikker på, at de får alle de krav opfyldt, som beskrives i loven. På den måde kan det komme til at dreje sig mere om at overholde loven, end om at tænke i den bedste tilgængelighed for brugerne,” siger en af designerne.
“Gammel” kode er en barriere for webtilgængelighed
Fra designernes side beskrives nogle forhindringer, som stammer fra, hvordan der arbejdes med udvikling af digitale systemer. Digitale systemer bygger ofte videre på eksisterende systemer. Som en af designerne udtrykker det: ”… den app, vi arbejder på, har eksisteret i, jeg ved ikke hvor mange år. Den bygger på nogle (design) mønstre, og disse mønstre blev skabt for omkring 20 år siden, da tilgængelighed ikke var her. Så det betyder, at du har en vis arv - nogle mønstre, som måske ikke er virkelig nyttige”.
Designmønstrene, som designeren her taler om, kan fx være i forhold til at få hjemmesiden læst op af en skærmlæser. En hjemmeside består i virkeligheden af kodetekst, som fortolkes af en browser. Hvis koden starter med noget, som ikke giver mening for et menneske, vil det alligevel være det, som skærmlæseren først læser højt. Så vil det lyde som volapyk, når det læses højt. Og hvis kodeteksten går igen på rigtig mange af de sider, som hjemmesiden består af, kan det forhindre webtilgængelighed. Den gamle kode skal så ændres utallige gange, hvis systemet skal gentænkes i forhold til brugere med funktionsnedsættelser.
Tre grupper af ansatte
Det er sjældent designerne selv, der arbejder med koden. Det gør udviklerne. Der er typisk tre slags ansatte i digitale bureauer: designere, udviklere og ledelse. En af de interviewede designere bemærker: ”Det handler også om sprog, i den forstand at designere, udviklere og ledere taler forskellige sprog, blandt andet omkring dette emne (webtilgængelighed)”.
Ledere har ansvar for fordelingen af arbejdet og den økonomiske rentabilitet. Udviklere arbejder med den underliggende kodetekst, mens designerne typisk arbejder med selve brugerfladen. Lidt firkantet kan man sige, at ledelsen arbejder med tal, udviklerne med kode og designerne med tegninger. De er selvfølgelig helt afhængige af hinanden, men udviklerne sidder tættest på at skabe løsninger, og det kan have den konsekvens, at de bliver en slags flaskehals.
Som en af designerne udtrykker det: ”Du skal kode tingene korrekt, så skærmlæserne rent faktisk forstår, hvad den viser. Du kan designe hvad som helst, der forøger webtilgængelighed, men hvis udviklerne, som sidder med koden, ikke kan udføre det, hvad er så pointen med det”? Og her peger flere
af designerne på, at ledelsen ofte prioriterer nye produkter og nye services, så kodernes tid bruges på nyt snarere end på udvikling af webtilgængelighed i ”arvede” koder.
Hvad skal der til, for at ændre det?
Udviklingen af nye online services tager tit udgangspunkt i brugere uden funktionsnedsættelser. En af designerne bemærker: “Vi har aldrig nogensinde haft et projekt, hvor vi havde en bruger med nedsat syn eller nedsat hørelse, som første bruger, eller primære bruger af de her oplevelser.” Så det drejer sig meget om virkeligt at forstå, hvad det indebærer at skulle tilgå websider med en funktionsnedsættelse.”
En anden beskriver, hvor vigtig empati er: ” Så det, vi kæmpede lidt med, er, at folk designer ud fra en tjekliste, ikke for mennesker. Empati er virkelig vigtig for at arbejde med tilgængelighed. Så i stedet for at tænke: Vi er nødt til at gøre det her på grund af reglerne, så skal vi tænke, at vi er nødt til at gøre det her på grund af mennesker med funktionsnedsættelser.”
Det interessante er, at flere af designerne peger på, at hvis man tilrettelægger hjemmesiden, så den er tilgængelig for brugere med funktionsnedsættelser, så er den faktisk også bedre for alle: ”Hvis du strukturerer det til tilgængelighed, eller for en ordblind person eller en farveblind person, så vil det normalt også hjælpe de normale brugere, fordi fx forbedret kontrast bare er bedre at se for alle.”
De designerne, som vi har talt med, peger på, at det er afgørende at inddrage brugere med funktionsnedsættelser direkte i udviklingen af webservices, fordi det blandt andet sikrer - ikke bare lige adgang for alle, men også bedre brugeroplevelser for alle.
Læs mere om EU-loven på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside Krav om tilgængelighed for produkter og tjenester
Rådgivningen arbejder hver dag for at give god sparring til medlemmerne. Mange søger hjælp og sparring på meget komplekse problemstillinger og en tendens er, at flere hjælpes ind i forbundets netværk og sociale fællesskaber
IEt ungdomsliv er vigtigt for alle. Det gælder om at kunne spejle sig i andre unge.
rådgivningen er der hver dag fokus på at besvare mange opkald fra medlemmer, som oplever, at samarbejdet med kommunen er svært, at det er svært at få bevilget den hjælp, man har behov for, eller at der skæres i den allerede bevilgede hjælp. Det har store konsekvenser for det enkelte medlem, da man, når man lever med en funktionsnedsættelse, er dybt afhængig af den rette personligt tilpassede kompenserende hjælp. Vi oplever i øjeblikket, at sagerne er komplekse og ofte har medlemmerne flere udfordringer, som griber ind i hinanden. For mange er udfordringen, at man begrænses i at leve det liv, man gerne vil. Det fører til isolation og går ud over livskvaliteten.
Flere hjælpes ind i netværket Rådgiverne er i deres daglige arbejde meget opmærksomme på, at forbundet ikke bare skal ekspedere henvendelser om hjælp. Nej, når man kontakter rådgivningen, får man samtidig
en indgang til netværket. Rådgiverne vurderer altid, om der kan være behov for støtte fra en frivillig rådgiver, men de vurderer også, om medlemmet kan have gavn af at komme i kontakt med andre i netværket. Det gør de, fordi vi ved, at netop kontakten med andre i en tilsvarende livssituation har stor effekt, fordi man kan dele erfaringer og hente støtte, viden og inspiration fra et andet menneske, som ved, hvad det vil sige at leve med en funktionsnedsættelse. I den senere tid har vi eksempler på flere medlemmer, som har kontaktet rådgivningen med en konkret problemstilling, men hvor rådgiverne ud over dette har hjulpet dem til kontakt med et lokalt netværk.
Fra plejehjem til højskole
En ung kvinde med progredierende plejekrævende funktionsnedsættelse uden verbalt sprog har været placeret på et plejehjem. Et sted, hvor der ikke er andre unge at spejle sig i, og hvor
der ikke var personale, som kunne imødekomme hendes ønsker i forhold til at have et ungdomsliv. Hun har tidligere været aktiv med sportsudøvelse og denne situation har derfor været meget uværdig og har ikke bidraget til god livskvalitet og udvikling. Ved hjælp fra forbundets specialkredse Ungdomskredsen og Amputationskredsen fik vi en dialog om mulighederne på Egmont Højskolen og havde i den forbindelse også et godt samarbejde med Scleroseforeningen. Hun besøgte stedet og havde et stort ønske om at starte, men normalt er der jo ventetid til ophold. Vi opnåede opbakning fra kommunen, og skolen vurderede på baggrund af hendes situation, at hun havde et behov for at starte nu. Derfor starter hun nu som elev på skolen her i efterårssemesteret.
Rådgivningen har gennem flere år haft dialog med en mor og værge, som har kæmpet for at en ung kvinde med epilepsi og udviklingshæmning kunne få et relevant aktivitets- og samværstilbud. Hun bor på botilbud, men der er ingen andre unge, hun kan kommunikere med og have et ungdomsliv sammen med. Det betyder i praksis, at hverdagen føles som isolation, og det går ud over livskvaliteten. Langtrukken sagsbehandling, skiftende sagsbehandlere, økonomiske forbehold og lang tid i Ankestyrelsen har betydet, at årene er gået. Vendepunktet blev, at vi fik fat i en ledelsesperson i kommunen, som fik forelagt sagen og herefter fik trukket i trådene og sikret en løsning. Det betyder, at der nu ligger en bevilling på et tilbud, hvor hun kan komme to gange om ugen og lave aktiviteter, men vigtigst af alt, at have andre unge, hun kan spejle sig i.
Handicap NYT har været i arkivet og har sakset citater fra artikler i forbundets medlemsblade og inviterer hermed læserne med på en lille tidsrejse gennem årene 2000-2025
I 2000 blev jubilæet fejret hele året på forskellig vis, og i november måned blev der afholdt seks fester rundt om i landet. Forbundet havde sig eget revyhold, der optrådte og beskrev forholdene for mennesker med handicap. Dansk Handicap Forbund stod også bag en udstilling på Nationalmuseet med titlen : ”Hvorfor bader invalider ikke? ”, som var velbesøgt og fik en god omtale. I forbindelse med udstillingen blev der afholdt en høring i nationalmuseets festsal med titlen: ”Har handicappede en fremtid?”, som Dansk Handicap Forbunds socialpolitiske udvalg stod bag. I panelet var Villy Søvndal (SF), Lars Kramer Mikkelsen (Socialdemokratiet), Flemming Opfelt (Venstre), socialrådgiver Hanne Reintoft, og forstander for
Egmont Højskolen Ole Lauth, samt landsformand Jan Jørgensen fra Dansk Handicap Forbund, som alle sikrede en god debat. Der blev trykt et gratis jubilæumspostkort, som lå på apoteker og cafeer til at tage med sig, og der blev udgivet et jubilæumshæfte med titlen ”Et aktivt liv mod nye mål”, samt diverse cd’er.
Da DR Koncerthuset slog dørene op i 2009, var forventningerne som sædvanlig store til tilgængeligheden, da det drejede sig om et stort og spektakulært byggeri for alle tegnet af den verdensberømte arkitekt Jean Nouvel. Der var dog bare det problem, at kørestolsbrugerne skulle sidde på en række for sig selv og deres ledsagere andre steder. En løsning Dansk Handicap Forbund havde advaret imod før opførslen, dog forgæves. Men efter at medlemmer af Bygge- og Trafikpolitisk Udvalg (BTPU) havde rejst kritik i en reportage i Handicap NYT og efterfølgende været i god og konstruktiv dialog med DR Koncertsalen, så skete der noget. Der blev etableret ledsagersæder, så personer i kørestole kan sidde sammen med mand, hustru, hjælper eller hvem man nu er sammen med til en koncert. Der er nu i alt otte ledsager pladser tilknyttet kørestolsbrugerpladserne, heraf fire på det der i reportagen blev kaldt ”rækken for sig selv”.
I 1957 udkom det første Handicap Jul med masser af julestof. Bladet indeholdt julenoveller, madopskrifter, artikler om julens skikke og interviews med personer med og uden handicap samt opgaver for børn. Men i 2011 var tiden løbet fra at udgive et sådant hæfte. Tidligere solgte enkeltmedlemmer og afdelinger Handicap Jul lokalt, men det blev sværere at få nogen til at sælge. Enkelte supersælgere havde aftaler med indkøbscentre og stormagasiner og kunne på den måde sidde inden døre, men nye tider og nyt personale i centrene medførte, at den mulighed blev indsnævret, og stormagasiner ønskede ikke længere at have sælgere siddende tæt på indgangsdøre. I københavnsområdet var der supersælgeren Kim, som solgte Handicap Jul i over fyrre år, lige indtil det stoppede, og dernæst solgte han julekort. Han var en legende på forbundets kontor i København, og i 2017 blev han portrætteret på et julekort fra forbundet. Men også salg af julekort stoppede. I 2022 var det sidste år, hvor man kunne købe julekort i forbundet. Det skyldtes, at det var blevet meget dyrt at sende julekort på grund af prisen for frimærker, så mange mennesker gik derfor over til at sende julehilsner på e-mail, og så var den æra endegyldigt forbi.
I 1953 fik Dansk Handicap Forbund en strandgrund i Charlottenlund af Skibsreder A. P. Møller. Fra grunden var det muligt at bade og sole sig uden at andre stirrede på medlemmerne med handicap. I 1965 gjorde A. P Møller det muligt, at der blev opført et klubhus, og i 1995 var det sønnen Mærsk McKinney Møller, der med et beløb på 3,75 mio. kr. sikrede opførelsen af et moderne og handicapegnet hus og restaurant på grunden. Vanførefonden støttede også med et beløb på 1, 5 mio. kr. til byggeriet.
I 2018 blev området kystsikret. Det var nødvendigt, da voldsomme storme havde medført oversvømmelser både af vores grund og andre i området. Denne omlægning blev støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
I dag fremstår Stranden som en moderne park med bademulighed, som især medlemmer fra Region Hovedstaden benytter sommeren igennem. Restauranten styres af forpagter Lisbet Gad, og indtil oktober er det muligt for medlemmerne med et strandkort at nyde god mad og deltage i arrangementer. Læs evt. mere her https://stranden-dhf.dk/arrangementer/
I 2020 kom corona epidemien til Danmark, og i foråret lukkede landet mere eller mindre ned. I Dansk Handicap Forbund arbejdede personalet hjemmefra og holdt digitale møder. Borgerne i landet holdt sig for dem selv og besøg hos dem, man ikke boede sammen med blev begrænset. Således blev der også lukket ned for de mange sociale aktiviteter, der foregår i lokalafdelingerne. Sådan opstod ’Det virtuelle forsamlingshus’. Når det ikke var muligt at mødes fysisk, så måtte vi mødes virtuelt, også for at imødegå risikoen for ensomhed blandt vores medlemmer, der var låst til eget hjem uden mulighed for besøg. Mange af møderne i forsamlingshuset har haft oplægsholdere og temaer, som fx rejser, handicapbiler samt sågar online-banko og ølsmagning.
Da coronaen var under kontrol, og landet åbnede igen, så forsatte forbundet med den type arrangementer. Det kan
nemlig være dyrt at rejse eller blive transporteret til møder, så fordelen er, at langt flere kan være med, hvis møderne afholdes digitalt.
På forbundets hjemmeside ligger der lige nu over 100 videoer under DHF Online. Nogle kan ses af alle og andre kun af medlemmer, da de kræver et login. På den måde kan medlemmerne være en del af fællesskabet hjemmefra. I forsamlingshuset tillader vi os både at lave mere muntre sociale arrangementer, men det kan også være lærerige handicappolitiske debatter. Læg dertil at forbundets kursusudvalg også arrangerer online kurser, foredrag og debatter, som også afholdes i det virtuelle forsamlingshus. Har du idéer til arrangementer, er du meget velkommen til at kontakte konsulent Claus Jensen på mail: claus@danskhandicapforbund.dk. Gå på opdagelse i DHF Online ved at trykke her.
Mette Hanskov er musiker og dirigent med bevægelseshandicap. Handicap NYT har besøgt hende i Tune
Mette Hanskov er pensioneret solobassist fra Det Kongelige Kapel og bliver snart 67 år. Hun bor i Tune, en landsby udenfor Roskilde, sammen med sin mand. Hun har haft en lang og flot musikerkarriere, men kort før hendes 60-års fødselsdag begyndte der at ske mærkelige ting med hendes ben.
”I et halvt års tid oplevede jeg tegn på, at noget var galt. En aften, efter at have spillet på Det Kgl. Teater, ville jeg parkere bilen, men bragede lige ind i carporten. En anden gang skulle jeg hente min mand i lufthavnen og kørte ind i bom. Og tredje gang, hvor det gik galt igen, var ved en overhaling på motorvejen, hvor jeg ikke rigtigt kunne mærke mine ben, og hvor min fod smuttede for mig. Så jeg købte nogle skridsikre sko og troede faktisk bare, at jeg var lidt overanstrengt, og at det var noget, der skyldtes, at min ankel engang have været brækket,” fortæller hun.
Stor operation og genoptræning En veninde, der er sygeplejerske, opfordrede Mette Hanskov til at opsøge en neurolog, og efter en undersøgelse blev hun akut indlagt. På hospitalet fandt de ud af, at hun havde en stor tumor klemt inde mellem 9. og 12. ryghvirvel. En måned efter blev hun opereret og selve operationen tog 7,5 timer. Forinden var hun blevet orienteret om, at hun muligvis ville blive kørestolsbruger og miste kontrol over blære og tarm.
”Efter operationen kunne jeg ikke gå, og det kneb også med blæren. Jeg kunne intet selv og kom på plejehjem med rehabilitering tæt på mit hjem, da det ville være en al for stor opgave for min mand at passe mig hjemme,” siger Mette Hanskov.
Det var et chok for hende at komme på plejehjem. ”Jeg havde levet et aktivt liv, og nu var jeg sammen med en masse gamle mennesker. Men bagefter har jeg tænkt, at det var godt, at jeg prøvede det, så nu er jeg ikke bange for at komme på plejehjem, men håber naturligvis, at det varer mange år, før det eventuelt bliver aktuelt. Min hospitalskirurg havde rådet mig til at drikke en masse vand for at få gang i blæren, så det gjorde jeg og genvandt langsomt kontrol over blære og tarm.
Jeg kunne også træne så meget, som jeg ville i en gangbarre på plejehjemmet. Jeg afprøvede alle musiktyper til brug for træning. Klassisk, pop, jazz osv. Men det eneste, der virkede, var et album med Elvis Presley. Det fandt jeg ud af, da jeg tilfældigt hørte nummeret ”Jailhouserock”. Jeg hørte det 20 gange i rap, og så udvidede jeg det med de andre numre på albummet”.
Hvad gør de hits så velegnede til træning?
”Det swinger. Elvis var rig og havde råd til at engagere meget dygtige musikere, man kan ikke lade være med at lytte, og numrene skifter rytme. Det fungerer fint for kroppen, man går ikke så stift. Jeg træner stadig et program med den musik i hørebøfferne, og det fungerer perfekt. Jeg sagde det også til fysioterapeuterne på PTU i Rødovre, hvor jeg trænede i en periode. Vi afprøvede det en dag på et hold, og jeg bemærkede, at mens den musik var i baggrunden, så åbnede folk op og gik mindre stift”.
Neurologerne havde ikke regnet med, at hun ville komme til at gå igen, men det lykkedes. I dag kan hun gå lidt
og bruger rollator. Hun er visuelt i kontakt med sine ben, hun kan få dem til at lystre, når hun ser på dem, men det kan hun ikke i mørke. Det lykkedes hende også at lære at gå med krykker, så hun kunne komme tilbage til sit job og sidde i orkestergraven, men da hun ifølge sin kontrakt kunne gå på pension som 63-årig, så stoppede hun.
Kontrabas
Det at spille kontrabas er fysisk krævende, og den er svær og tung at transportere. Mette Hanskov kom til at spille bas på grund af en test. ”Da jeg var 13 år, gik jeg på en musikskole for børn i Lyngby, spillede guitar og var i et mandolinorkester. Her kunne man tage en musiktest, jeg fik høje points, og jeg blev anbefalet at gå over til at spille kontrabas eller fagot. Jeg valgte kontrabas, og jeg sang også i DR’s pigekor. I første real kom jeg på Zahles Skole og fik en meget dygtig musiklærerinde Minna Hess Thaysen, som fik samlet et lille band og fik musikhistoriker og musiker Bertel Krarup til at lære os at spille jazz.
Da jeg var 16-17 år, stod jeg i et vadested. Skulle jeg forsætte med rytmisk musik og jazz, eller skulle jeg kaste mig over det klassiske? Jeg lyttede fx intensivt til bassisten Niels-Henning Ørsted Pedersen og fandt ud af, at det at improvisere er meget spændende, men det ville jeg aldrig formå at blive fantastisk god til. Så det blev det klassiske”.
Efter endt studentereksamen hørte hun en fantastisk bassist ved navn Ludwig Streicher (1920-2003), som underviste på Hochschule für Musik und Darstellende Kunst i Wien, som
Mette Hanskov nyder at være enten på terrassen eller i sin have med håndarbejde.
svarer til musikkonservatoriet i Danmark. Hun tog derned og efter en optagelsesprøve, startede hun på skolen. Det blev til tre forrygende år i Wien. Alt foregik på tysk/østrigsk. Uddannelsen tager syv år, og hun tog den på tre år ved selvstudier af bifagene og så ellers gå til soloundervisning og øve sig. De studerende havde et studiekort, så de kunne komme billigt ind, ofte på ståpladser, i Wiener Operaen og Musikverein, som mange i Danmark kender fra nytårskoncerten i tv. Det gav hende oplevelser for livet at opleve nogen af verdens bedste musikere og dirigenter.
”Jeg har siden tænkt på, at det var utroligt, at jeg turde tage af sted så ung til en fremmed by og land, men det er det bedste, jeg nogensinde har gjort,” siger hun.
Veluddannet og med koncertdiplom tog hun retur til Danmark, hvor hun først blev bassist i DRs symfoniorkester. I 1985 blev hun førstesolist i Det Kgl. Kapel og stiftede også familie.
Koncert med Herbert Von Karajan I hendes unge år fik hun en oplevelse for livet. En gruppe unge musikere fra EU blev via en konkurrence fra medlemslandene udtaget til at spille en række koncerter flere steder i Europa, en af dem var en koncert i Salzburg dirigeret af en af det forrige århundredes største dirigenter, Herbert Von Karajan.
”Orkesteret bestod af unge fra hele EU. Vi blev indkvarteret på et hotel i Frankrig, hvor vi øvede konstant i tre uger og blev dirigeret af Claudio Abbado fra La Scala operaen i Milano. Vi spillede som en drøm og meget bedre, end vi nogen sinde havde gjort før. Kort tid før koncerten i Salzburg landede Karajan ved hotellet i sin egen helikopter. Og selvom vi var gode,
så blev vi hundrede gange bedre, når han dirigerede os. Vi opførte Beethovens violinkoncert, og Anne-Sophie Mutter, som siden blev en verdensberømt violinist, var solisten, men den gang var hun kun 16 år. Efter en længere violinkadence i værket, så kommer alle celloer og basser markant ind. Karajan sagde til os, at på det sted dirigerer jeg jer til prøverne, men ikke til koncerten. Det sted skal I bare kunne som musikere. Til koncerten stod han med armene over kors og så på os. Det var magisk, det var som om, at han dirigerede os med øjnene, og vi spillede fantastisk. Enkelte dirigenter får musikerne til at blive 100 gange bedre. Det samme skete, da vi i kapellet blev dirigeret af Simon Rattle, da han fik Sonningprisen i København i 2013. Det er svært at forklare, hvad der sker, men det opleves som magisk,” konstaterer hun.
Publikumsorkesteret
Mette Hanskov har udover at spille også undervist børn på Lyngby Musikskole og studerende på Syddansk Musikkonservatorium. Det var sikkert derfor, at Det Kgl. Teater i 2015 bad hende om at starte et publikumsorkester, som man har flere steder i udlandet fx i Hamburg og Berlin. Et publikumsorkester i dansk regi består af personer, der aldrig har spillet før eller kun ganske lidt, og som lærer at spille værker i et orkester. Efter en annonce efter interesserede, så strømmede det til med mennesker, som ville deltage, og så gik de i gang.
Hvordan kan folk komme ind fra gaden og lære at spille?
”De lærer at spille på et instrument ved håndtegn, som jeg har udviklet med inspiration fra det ungarske Kodály system. Professionelle spiller alle noder i et værk, men amatører kan nøjes med langt færre toner. Det er et kæmpe arbejde at skalere værker ned, så de er egnede til amatører, jeg bruger virkelig meget tid på det,” siger Mette Hanskov.
Spiller de ikke falsk?
”Jo, til prøverne, men det sker sjældent til koncerter. Men her må man huske på, at alle bruger lang tid på at lære at spille rent. De, der ikke er så øvede, skal måske kun tre til fire ting, og de andre lidt flere, så på den måde kan de mindst øvede lave ”færrest ulykker”. Alt er tilrettet, så de spiller det, de kan og ikke mere end det. Formålet med at have et publikumsorkester er at få flere til at interessere sig for klassisk musik. Vi har lige spillet på Gentofte Rådhus til vores 10 års jubilæumskoncert, og vi har spillet flere gange i foyeren i Operaen. Vores repertoire er både klassisk og pop. Det er en dejlig oplevelse, selvom opgaven er tidskrævende, men jeg elsker det. Og jeg har en ide, jeg ville elske at opføre en nytårskoncert, hvor publikum var mangfoldigt, og hvor alle handicap eller ej dukkede op i ”fint tøj” og fik en festlig aften. Måske kunne vi starte en tradition?” siger hun og ler.
Læs mere om Publikumsorkesteret: https:// publikumsorkesteret.dk/
Vores værdier betyder noget
Vores værdier betyder noget
Frihed, Tryghed og Selvbestemmelse
Frihed, Tryghed og Selvbestemmelse
Vi administrerer hjælperordninger – men vi gør meget mere end det
Vi administrerer hjælperordninger – men vi gør meget mere end det.
DHO har en stærk tradition for at værne om retssikkerheden for både borgere og hjælpere.
DHO har en stærk tradition for at værne om retssikkerheden for både borgere og hjælpere
Vi accepterer ikke kreativ sagsbehandling Derfor kæmper vi side om side med borgerne for at minimere negative konsekvenser af sådanne forløb. Ofte lykkes det os at sætte en stoppe f d t k l i t d d at udfo
Vi accepterer ikke kreativ sagsbehandling. Derfor kæmper vi side om side med borgerne for at minimere negative konsekvenser af sådanne forløb. Ofte lykkes det os at sætte en stopper for det kommunale svigt, der er ved at udfolde sig.
Som e vægt p
Som en lille virksomhed lægger vi stor vægt på vores værdier
Vi sæt og sikr skaber
Vi sætter en ære i at støtte borgerne og sikre, at den hjælp, de modtager, skaber reel trivsel i deres hverdag.
Søger sama
Søger du en troværdig samarbejdspartner?
Kontak eller e
Kontakt DHO på tlf 25 76 83 84 eller email dho@dho.dk
Sammen finder vi en god løsning.
Samm
