Svineproducenten oktober 2019

Svineproducenten OKTOBER 2019

NR. 4

45. ÅRGANG

PRRS: Katastrofen lå i posen - side 7-10

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

BESTYRELSE

SEKRETARIATET

Formand

Sekretariatets telefontid

Kim Heiselberg Nørhedevej 54, Lyne 6880 Tarm Mobil 4078 7274 formand@danskesvineproducenter.dk

Alle dage: 9.00 - 15.00 Tlf. 7025 8070 Efter kl. 15.00 kan der ringes på mobilnr.

Næstformand Jeppe Bloch Nielsen Avlsordfører Østergårdsvej 23 6580 Vamdrup Mobil: 2427 6889 jeppe-bloch@hotmail.com

Claus Bruun Jørgensen Gårdebymarkvej 6 6360 Tinglev Tlf: 2320 7227 ingerclaus@bbsyd.dk

Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Per Bardrum (ansvarshavende) Anne Wolfenberg Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Udgivelse Per Bardrum Direktør Agronom Tlf. 7620 7959 Mobil 4037 2656 peb@danskesvineproducenter.dk

Anne Wolfenberg

Simon Høj Transportordfører Ndr. Hindsigvej 24, Kvong 6800 Varde Mobil 3028 6611 simon@hallumgade.dk

45. årgang 2019

Redaktion

Bestyrelsesmedlemmer Ulrik Volsgaard Askovvej 25 6973 Ørnhøj Tlf. 9738 4354 · Mobil 2161 8983 eu@volsgaardagro.dk

Svineproducenten

Kommunikationskonsulent Agronom, Msc., Ph.D. Tlf. 7620 7953 Mobil 2810 3043 aw@danskesvineproducenter.dk

Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, juli og oktober.

Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 5.995,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 1.095,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,A-firmamedlemmer: kr. 16.000,B-firmamedlemmer: kr. 5.995,Reklamationer

Jette Harnbjerg

over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til Danske Svineproducenters sekretariat.

Kenneth Øster Løserupvej 55 4300 Holbæk Mobil 2277 5429 kenneth@avdebogaard.dk

Sekretær og koordinator Cand. ling. merc Tlf. 7620 7952 jhn@danskesvineproducenter.dk

Layout

Knud Kjær Knudsen Økonomiordfører Bukkerupvej 67 4340 Tølløse Mobil: 2160 5791 KnudKKnudsen@gmail.com

Markus Fiebelkorn Markedsanalytiker Cand. merc. int.

Tlf. 7620 7961 Mobil: 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

MarkTing - 65 38 12 37 Tryk www.strandbygaard.dk Distribueret oplag 1.200 stk.

MEDARBEJDERE TIL LANDBRUGET - ring på 88 44 82 44

2

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

Vi løfter PRRS-sagen af dine skuldre Vi troede, det var løgn, da vi via sms og Facebook-opslag blev bekendt med, at Hattings ornestation Horsens var lukket. Den havde fået salgsstop med mistanke om PRRS, men det var flere dage forinden.

Af Kim Heiselberg Tirsdag den 30. juli gik det op for os, at Hatting A/S havde holdt sundhedskontrollens salgsstop hemmeligt siden fredag eftermiddag den 26. juli, hvor det blev pålagt. Så længe kendte man i Hatting A/S til en PRRS-positiv blodprøve og overhængende fare for smitte via sæd. Ingen undskyldninger er gode nok til, at der ikke blev reageret prompte.

Vi er rystede. Hvorfor var der ikke givet besked om den positive prøve, så man kunne tage sine forholdsregler i besætningerne? Et opkald til os om den kritiske situation og vi havde haft mulighed for at informere et bredt udsnit af svineproducenterne - vores medlemmer - via SMS allerede fredag eftermiddag. Er det af misforståede konkurrencehensyn til Ornestation Mors, at man holdt på informationerne? Mon ikke det i sidste ende er et selvmål af karat?

Konsekvensen af Hattings manglende indsats for at begrænse skaden betyder, at 40-50 svineproducenter har haft en grufuld tid. Pattegrisedødeligheden er ekstrem, og medarbejderne har haft forfærdelige arbejdsdage. Der er tabt millioner af kroner.

Men hvorfor gik det så galt? KS-stationerne har afvist at benytte PCR-test (test for virus) på deres standardblodprøver, og man har ikke risikovurderet placeringen af ejendommene tilstrækkeligt. Har det mon været vigtigere for Hattings ejere at lægge til bundlinjen end til at sikre ornestationerne maksimalt mod smitte?

Efter et PRRS-symposie i Prag i 2016 indgik repræsentanter fra de store dyrlægepraksis i drøftelser med Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion (LFS) / Videncenter for Svineproduktion (VSP), fordi dyrlægerne ønskede stillingtagen til brug af PCR-test. I skrivende stund er det fortsat uvist, hvorfor en moderne teknologi, der kan påvise smitte 2-3 uger tidligere end den gammeldags test for antistoffer, er fravalgt af Sundhedskontrollen.

Landsforeningen støtter medlemmer og andre ramte svineproducenter i at drage de rette til ansvar for de store tab. Som svineproducent er Landsforeningen det eneste reelle sted, man kan få hjælp, for alle andre instanser er fedtet ind i ejerskab og beslutningsstrukturer i en grad, så svineproducenterne ikke kan forvente en uvildig støtte andre steder fra.

LaDS – sammenhold gør stærk! ●

Læs mere om PRRS-sagen side 7-10

4 Blækhuset: Meld dig under fanerne 6 Kom til generalforsamling og aftenarrangement onsdag den 15. januar 2020 7 PRRS viser igen sit grusomme ansigt 11 Se videoen hvor formanden fortæller, hvorfor du skal være medlem 12 Hollandsk Hypor-genetik har set dagens lys i Danmark 14 Hypor-søer skal kunne passe sine grise selv 16 Sandt og falsk om klimagasser og fødevareproduktion 19 Hvorfor er svineprisen højere i Spanien?

20 ASF i Kina: De store integratorer bliver vinderne

!

22 Prisprognosen for første halvår 2020 opjusteres lidt 26 LaDS hjælper bankfolk med viden om svineproduktion 28 Plads til forbedringer i finansieringssektoren 30 Danmarks første ”letstald” 34 Tankeløse slag koster politianmeldelser – de kunne undgås 42 Nyt fra Seges Svineproduktion 44 Set & Sket: Den gamle PRRS-sag 46 Spørgekassen: DC svarer på spørgsmål

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

3

Meld dig under fanerne!

Af Simon Høj

Nogle har aldrig tid. Andre har altid tid. Og vi kender alle begge typer pĂĽ godt og ondt.

Jeg har haft tilbøjelighed til altid at have tid og synes, det er güet fantastisk, ogsü uden at mütte skuffe nogle, nür det sü endelig kom til stykket. Fuld gas pü alle aktiviteter og indsatsomrüder, og hvor er det fantastisk at føle og opleve, at man er med til at gøre en forskel i det, man nu involverer sig i.

Südan var de første 8-10 ür for mig som selvstÌndig. Derfor sagde jeg ja tak, da Henrik Mortensen ringede mig op for otte ür siden og spurgte, om jeg ville stille op til LaDS’ bestyrelse.

Til januar afslutter jeg mine otte ür som bestyrelsesmedlem i LaDS, og det er otte ür, jeg ikke ville have vÌret foruden. Det har vÌret en kÌmpe oplevelse og lÌring at forstü svinesektorens politiske struktur og �religioner�. Selvfølgeligt er det büde pü

godt og ondt, men i det mindste fra en stol i en forening, der altid har ret. đ&#x;˜‰ Tvungen udskiftning hver ottende ĂĽr er en nødvendighed, som mange andre bestyrelser kunne lĂŚre noget af!

Arbejdsbyrden for et menigt bestyrelsesmedlem er ikke sü stor, at den ikke kan presses ind i selv en travl hverdag, og derfor vil jeg seriøst opfordre jer til at stille op til bestyrelsen i LaDS. Det er lÌrerigt og spÌndende, man gør en forskel, og sü handler det hele om ting, man selv har interesse for som svineproducent. LaDS har ikke i min tid vÌret mere spÌndende end nu, og vi har brug for dig til at tilføre ny energi, idÊer og viden ind i foreningen. Du vil blive godt modtaget og stille og roligt inddraget i bestyrelsens og foreningens arbejde.

Ja, du har i hvert fald tid til LaDS som selvstĂŚndig svineproducent! Ellers mĂĽ du tage dig det! â—?

PRRS fra Hatting Vi blev desvĂŚrre smittet med PRRS fra sĂŚd leveret af Hatting, Horsens. Det er voldsomt, isĂŚr for de ansatte, og specielt er det svĂŚrt for alle at forstĂĽ, hvordan det kunne ske, og at konsekvenserne er sĂĽ store. Det er fem uger siden, vi fik udbruddet, og hvis jeg tĂŚnker fire uger frem, sĂĽ mangler vi 15.000 grise i perioden. Vi ser dog nu pĂĽ sjette uge stor bedring i besĂŚtningen, og antallet af levedygtige grise stiger i takt med, at de alt for tidlige faringer udebliver.

I denne sag er LaDS svineproducenternes adgang til at fĂĽ indsigt i episoden og samling, sĂĽ vi kan fĂĽ reklameret vores krav pĂĽ rette sted og med rette ĂĽrsag og fĂĽ forbedret procedurerne fremadrettet. â—?

Synspunkter i BlÌkhuset er ikke nødvendigvis udtryk for Landsforeningens holdning.

4

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

SPF-DANMARK - SMÅGRISEOMSÆTNING OG TRANSPORTLEVERANDØR KØB/SALG AF SMÅGRISE • TROVÆRDIGHED • ANSVARLIGHED

www.spf.dk S P F | D r e j e r v e j 7 | D K 6 6 0 0 Ve j e n | T: 7 6 9 6 4 6 0 0 | s p f @ s p f . d k

Undgå at bygge for dyrt med  Få F åden den nyeste nyeste viden viden med

 Opnå O pnå bedre bedre bundlinje bundlinje  Få F åalle alle detaljer detaljer vendt vendt

Vi leverer den nødvendige ekspertise

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

5

GENERALFORSAMLING i Landsforeningen af Danske Svineproducenter

onsdag den 15. januar 2020 kl. 12.45 i MesseC, Fredericia

DAGSORDEN Kl. 12.45-13.30 Sandwich

Pkt. 1: Valg af stemmetællere

Pkt. 2: Valg af dirigent

Pkt. 3: Fremlæggelse af bestyrelsens beretning

v. formand Kim Heiselberg

samt efterfølgende debat

Pkt. 4: Aflæggelse af årsregnskab

Pkt. 5: Eventuelle forslag til vedtægtsændringer

Pkt. 6: Valg af bestyrelsesmedlemmer og

suppleanter

På valg er: Kim Heiselberg (genopstiller) Knud Kjær Knudsen (genopstiller) Simon Høj (genopstiller ikke) Kenneth Øster (genopstiller ikke))

Pkt. 7: Valg af revisorer

Pkt. 8: Valg af revisorsuppleant

Pkt. 9: Andre forslag

Pkt. 10: Evt.

Svineproduktion på

SPANSK

Kom til et spændende aftenarrangement fra kl. 17-21, hvor vi denne gang sætter spot på spansk svineproduktion - efterfulgt af middag og hygge.

Mere herom senere.

Pris pr. pers: For medlemmer: 495 kr. ekskl. moms.

For ikke-medlemmer: 595 kr. ekskl. moms.

Aftenarrangement inkluderer festmiddag, vin ad libitum + 1 drink i baren.

HUSK Danske Svineproducenters GENERALFORSAMLING onsdag den 15. januar 2020 i MesseC i Fredericia.

Forslag til dagsordenen skal være indsendt til foreningen inden udgangen af november.

6

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

PRRS PRRS viser igen sit grusomme ansigt For knap 30 år siden blæste voldsomme PRRS-vinde over Danmark, og ingen hverken håbede

eller troede, at noget lignende ville ske igen. Alligevel er situationen desværre endnu værre end i 1990’erne.

Af Per Bardrum og Anne Wolfenberg

Døde søer, aborter, for tidlige faringer, mange dødfødte grise, svagtfødte grise og dødeligheder i farestalden på 60-90 procent.

Det er desværre et hverdagsbillede, som adskillige danske svineproducenter kan genkende. Det drejer sig som de svineproducenter, der i august og september blev ramt af PRRS af hidtil uset styrke i Danmark.

Det er ikke bare en voldsom oplevelse, men også en kæmpe økonomisk belastning for svineproducenterne og deres ansatte, som slæber massevis af døde grise ud af staldene. Årsagen er desværre, at der kom PRRS-virus ind på en dansk KS-station: Hatting A/S, afdelingen i Horsens, som hen over sensommeren har smittet adskillige sobesætninger med PRRS-virus via ornesæden.

Smitten er sket i perioden fra 26. juni til 26. juli 2019.

Hvordan virus er kommet ind på KS-stationen finder vi nok aldrig ud af, men ifølge Hatting er det sandsynligt, at der er tale om vindsmitte.

Mange svineproducenter spørger sig selv, hvordan det kunne gå så galt. Vores påstand er, at en del af skaden kunne være begrænset, hvis Hatting A/S havde vist rettidig omhu.

Det mener vi ikke, de gjorde, og derfor opfordrer vi til, at Hatting A/S holder de smittede besætninger skadesløse.

Aborter, mange dødfødte grise inklusive sorte grise, svagtfødte grise og efterfølgende en ekstrem høj pattegrisedødelighed er det typiske billede i de besætninger, hvor den nye PRRS-variant har vist sit grimme ansigt.

En særlig PRRS-variant Det er en særlig PRRS-variant, der er bragt ud med sæden fra Horsens-afdelingen. Det er påvist, at der er tale om en PRRS-virus, der er opstået ved en rekombination mellem PRRS-vaccinen Unistrain fra firmaet Hipra samt vaccinen Suvaxyn PRRS. Det betyder, at der er opstået det, der i fagsprog hedder en ny ”rekombinant”. Denne rekombination er formentlig ikke opstået hos Hatting, men et sted, hvor vaccinen har været anvendt, hvorefter smitten er kommet ind på Hattings ornestation i Horsens. Man har formodninger, men man kender ikke med sikkerhed kilden til denne nye variant, men da den første gang er konstateret

Ornestation Horsens fik pålagt salgsstop fredag den 26. juli. Det vælger Hatting KS at meddele pr. mail til sine berørte kunder onsdag den 31. juli. Denne mail er anonymiseret, men modtageren er redaktionen bekendt.

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

7

på Hattings ornestation, vil den fremover blive benævnt Hatting-varianten.

Det særlige og meget beklagelige ved Hatting-varianten er, at sygdomsforløbet er ekstremt voldsomt. Det generelle billede i de smittede besætninger er aborter, mange dødfødte grise inklusive sorte grise, svagtfødte grise og en efterfølgende høj pattegrisedødelighed. Vi får meddelelser om op til 70 procent dødelighed. Det er selvsagt en stor belastning for vores medarbejdere.

Hvordan kunne det gå så galt?

Mange spørger sig selv, hvorfor det kunne gå så galt. Allerførst skyldes det, at KS-stationerne ikke har benyttet PCR-test (test for virus) som deres normale procedure for test af standardblodprøverne. Det kunne ikke have forhindret smit-

Ornestation Horsens fik pålagt salgsstop fredag den 26. juli. Kalenderen viser tirsdag den 30. juli, da Hatting KS vælger at meddele det på sin hjemmeside og sende SMS-beskeder ud. Denne SMS er anonymiseret, men modtageren er redaktionen bekendt.

8

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

ten, men man havde opdaget PRRS-virus langt tidligere.

Efterfølgende test har bekræftet, at smitten allerede var til stede på ornestationen den 10. juli. Da der ikke er gemt ældre blodprøver, har det ikke været muligt at teste længere tilbage.

Bedre kommunikation kunne have begrænset skaden Det er en klar mangel, at Hatting A/S ikke var bedre til at informere, da de fik meddelelsen om salgsstop fredag den 26. juli.

Hele weekenden gik og mandagen med. Først tirsdag eftermiddag fik nogle kunder besked, og Hatting lagde en meddelelse på sin hjemmeside. Hattings ledelse burde naturligvis have iværksat en kommunikationslinje direkte til kunderne allerede fredag den 26. og brugt andre relevante kanaler. Eksempelvis kunne vi i Landsforeningen have informeret jer medlemmer. Det undlod Hatting A/S.

PRRS I stedet gik Hattings medarbejder hjem på weekend, og først flere dage efter fandt virksomheden det nødvendigt at informere via SMS og mails til kunderne, og fortsat holdt de informationen hemmelig i forhold til omverdenen. Det er stærkt kritisabelt.

Hatting kræver i sine salgs-og leveringsbetingelser, at kunderne informerer straks. På samme vis skulle Hatting naturligvis have informeret sine kunder straks, da skaden var sket. En sådan adfærd kunne have begrænset skaden, idet det havde givet kunderne mulighed for at smide ubrugt sæd ud, flyttet søer eller slagtet søer, der havde fået sæd fra det fatale afsnit på afdelingen i Horsens.

Ved at undlade dette, gav Hatting ikke sine kunder en chance for selv at afgøre, hvilken metode der ville være mest rigtig for dem til at begrænse skadens omfang, og det er naturligvis fuldstændig uacceptabelt.

Landsforeningen tager action Landsforeningen har naturligvis iværksat en hjælpekampagne for sine medlemmer. I første omgang har vi indsamlet information om smittede medlemsbesætninger, og informationerne tikker fortsat ind.

På navngivne medlemmers vegne har vi sendt et brev til Hatting A/S, hvor vi tager forbehold om erstatning på medlemmernes vegne.

Hvorvidt det viser sig, at vi bliver nødt til at køre en opslidende PRRS-retssag for anden gang ved vi ikke i skrivende stund. Vi håber naturligvis, at Hatting af sig selv beslutter at holde sine ramte kunder skadesløse.

Landsforeningen appellerer i hvert fald til, at det landmandsejede KS-selskab behandler deres kunder - svineproducenterne - anstændigt. Og det indebærer naturligvis, at Hatting A/S påtager sig ansvaret for ikke at have gjort sit yderste for at begrænse skaden i denne triste sag. ●

Nødvendig test Både LaDS og SEGES Svineproduktion har opfordret til at lade besætningen teste, hvis du har modtaget sæd fra ornestation Horsens i juli måned.

Fakta om PRRS hos ornestation Horsens Fredag den 26. juli  Kl. 14.30 modtager Sundhedskontrollen svar fra DTU Veterinærinstituttet pr. e-mail på blodprøver indsendt til undersøgelse for PRRS-antistoffer.  Kl. 15.04 samme dag sendes en e-mail til Hatting med påbud om salgsstop fra ornestation Horsens.  Sundhedskontrollen orienterer samtidig Hatting telefonisk.

Herefter iværksættes undersøgelse for PRRS-virus bagudrettet  Primo august beder SEGES DTU Veterinærinstituttet om at undersøge tidligere udtagne blodprøver for PRRS-virus vha. PCRmetoden.  DTU Veterinærinstituttet har blodprøver liggende fra den 10/7 og 22/7-2019, som undersøges.  I blodprøver fra den 10/7 bliver der påvist PRRSvirus i én (sektion 2) ud af seks sektioner på Horsens.  I blodprøver fra den 22/7 var halvdelen af sektionerne positive for PRRS-virus.  I nye ekstra blodprøver fra den 31/7 var alle sektioner PRRS-viruspositive.  PRRS er højest sandsynligt kommet ind på ornestation Horsens i løbet af første uge af juli.  Der findes ikke prøver fra juni 2019.

Vurdering af omfang og varighed  Det er kun mindre stikprøver af ornerne, der har været blodprøvet og undersøgt ud af de ca. 300 orner, der var på ornestationen.  Det vides derfor generelt ikke, hvornår de enkelte orner er blevet smittet eller har udskilt virus i sæden i løbet af juli måned.  Vi må derfor betragte det som sandsynligt, at alle sektioner kan have været smittet det meste af juli måned og dermed kan have haft PRRS i sæden.

Kilde: Bent Nielsen, Afdelingschef for Veterinær og Kvalitetsforhold, SEGES

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

9

PRRS Det salgsstop, som Ornestation Horsens fik pålagt fredag den 26. juli, vælger Hatting KS at meddele på sin Facebook-side onsdag den 31. juli, - samme dag, som dyrlægegruppen Porcus oplyser det i blandt andet Facebookgruppen Grisen.

Porcus’ opslag deles 432 gange.

Kommunikation fra Hatting Horsens  Hatting KS har oplyst, at der i juli måned er leveret sæd fra ornestation Horsens til 699 besætninger, ifl. SEGES 630 produktionsbesætninger.  Hatting KS hævder, at GDPR-regler forhindrer offentliggørelse af modtagerne af sæden, og derfor har SEGES heller ikke fuldt kendskab til, hvilke besætninger, der er tale om.  Hatting KS har oplyst på informationsmøder, at nogle kunder i et ikke-nærmere-oplyst omfang fik besked via e-mail og SMS.  LaDS har imidlertid dokumentation for, at nogle kunder først fik besked tirsdag den 30. juli via SMS og onsdag den 31. juli via mail.  Til trods for, at krydstjek af, at Hatting KS har de rigtige kontaktoplysninger, er der også kunder, som aldrig fik besked.  De kunder, der fik besked, fik meget upræcise oplysninger.  Onsdag den 31. juli oplyses mange svineproducenter via et Facebook-opslag fra dyrlægegruppen Porcus. Samme dag oplyser SEGES Svineproduktion om smitten via svineproduktion.dk, og Hatting KS deler opslaget på sin Facebookside.  I LaDS mener vi, at Hatting KS’ information til deres kunder har været for utilstrækkelig og upræcis til at give kunderne tilstrækkelig mulighed for at begrænse skaderne i deres besætninger.

10

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

Danske Svineproducenter – sammenhold gør stærk

Sammen kan vi gøre en forskel

Danske svineproducenter kan man gå til, når man ikke har andre steder at gå hen

LaDS fører PRRS-retssag for vores medlemmer

Snart er det tid til at betale kontingent.

I år betaler du på en ny måde. I år vil du blive opkrævet via Nemtilmeld. Det vil sige, at du betaler med dit kreditkort ligesom, når du tilmelder dig vores møder.

Scan QR-koden, og se videoen hvor Kim Heiselberg fortæller om nødvendigheden af at stå sammen.

Scan og se vid eoen!

LaDS’ kamp i 2019 • Svineproducenternes stemme i sager om transportegnethed

Du kan altid ringe eller skrive til:

• Tager retslige skridt ift. smitte med PRRS fra Hatting

■ Direktør Per Bardrum peb@danskesvineproducenter.dk telefon 4037 2656 eller ■ Formand Kim Heiselberg formand@danskesvineproducenter.dk telefon 4078 7274

• Støbte kuglerne til ny aftale om betaling for vask ved grænsen • Svineproducenternes stemme i sagen om nationale særregler for transporthøjder

DANSKE SVINEPRODUCENTER Karetmagervej 9, Fredericia Tlf. 7025 8070 . danskesvineproducenter.dk

Følg @danskesvineproducenter på Facebook

Følg @dksvin på Twitter

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

11

Hollandsk Hypor-genetik har set dagens lys i Danmark Det er ikke længere kun DanBred, Danish Genetics, PIC og Topigs Norsvin, der er tilgængelige på det danske marked for svinegenetik. I al ubemærkethed har også hollandske Hypor været på dansk grund i et par år.

Af Anne Wolfenberg

I Thy går de første danske grise rundt, som er baseret på hollandsk Hypor-genetik.

I omkring to år har svineproducent Lasse Korsgaard, ”Kraghøjgaard” ved Sjørring, købt sæd fra det hollandske avlsselskab Hypor, som han har zig-zagkrydset sit oprindelige sohold med. De første søer, der er halvt Hypor, halvt Danavl, har faret to gange.

Svineproducentens plan er at opnå et sohold, der er fuldstændig baseret på Hypor-genetik. Helt Søer med Hypor-genetik traditionelt bruges der har ”højt afsatte”, faste dansk duroc som tredyvere med mange funktije race til produktion af onsdygtige patter, her 16. smågrise.

Lasse Korsgaard har været svineproducent siden 1987, men for 3½ år siden satte han alle sine 400 søer på friland og lagde om til økologi. Derefter startede jagten på søer, der fungerer optimalt på friland.

- Jeg har behov for søer, der har mange funktionsdygtige patter, så de kan passe deres grise selv, og så skal de have et godt temperament og en god holdbarhed, og det har Hypor-søerne, oplever Lasse Korsgaard.

Hypor kontra Topigs Nogle frilandsproducenter har de senere år rettet blikket mod den norsk-hollandske genetik Topigs Norsvin som et bud på velfungerende søer på friland, og det havde Lasse Korsgaard også. Men ifølge Lasse Korsgaard var det ikke muligt for ham at få en aftale i stand om køb af Topigs Norsvin-sæd til indkrydsning i sit nuværende sohold, som var det, han helst ville. Derimod fik han et tilbud om køb 12

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

af TN70-sopolte, som er Topigs Norsvins standard-solinje.

Selvom det ikke var den model, Lasse Korsgaard ønskede, var Topigs Norsvin alligevel et så oplagt valg, at han valgte at købe 100 TN70-polte for at prøve genetikken af.

Men så var det, at han via en tidligere medarbejder blev opmærksom på det andet hollandske avlsselskab, Hypor, hvor en høj egenfravænning er en del af avlsmålene, hvilket var noget af det, han især var på udkik efter.

Siden har han importeret Hypors landrace- og yorkshiresæd, som han zig-zag-krydser sit sohold med for med tiden at danne et fuldstændig Hyporbaseret sohold.

Mange funktionsdygtige patter Ifølge Lasse Korsgaard var pattesættet på de førstfødte polte med Hyporgenetik markant forskelligt fra det, han plejede at se hos sine polte: - Der var 16-18 patter på dyrene, fortæller svineprodu-

Produktionen Årssøer inkl. gylte................................................................................466 Levendefødte pr. kuld.....................................................................15,4 Døde indtil fravænning, %........................................................... 11,7 Diegivningsdage pr. kuld ................................................................. 57 Levendefødte grise pr. årsso.........................................................30 Fravænnede grise pr. årsso............................................................ 25 Fravænnet vægt pr årsso.............................................................300 Vægt pr. gris ved fravænning.................................................... 12,7

Lasse Korsgaards bedrift

en 1987  Indendørs sohold sid polte siden 1993  Egen produktion af navl og PIC) (periodevis både Da ologi) siden 2016  450 søer på friland (øk tre aftagere d fravænning (15 kg) til  Smågrise sælges ve 17 pigs Norsvin indkøbt i 20  100 TN70-polte fra To en 2017 til avl med Hypor-sæd sid  Inseminering af søer ineres med dansk duroc  Produktionsdyr insem  240 hektar agerjord Lasse Korsgaard lagde om til økologi og frilandsproduktion i 2016, og i 2017 begyndte han at krydse sit sohold med Hypor-sæd.

centen, som naturligt nok var spændt på at se, om samtlige patter var funktionsdygtige, når poltene blev til søer.

- Det er de, bekræfter ansvarlig for soholdet, Maria Lysa, som ankom omtrent samtidigt med, at Topigs Norsvin og Hypor gjorde deres indtog på gården. Hun har været ansvarlig i soholdet lige siden og har dermed klare opfattelser af både den oprindelige besætnings, samt de to nyankomne sotypers præstationer.

Maria Lysa lægger ikke skjul på, at hun er begejstret for Hypor-søerne.

Vi går en tur i faremarken, hvor tallet 14 og 16 lyser op med hvidt kridt på flere farehytter. Tallet angiver det antal grise, der hører til den pågældende so og hytte. Hun forklarer med begejstring, hvordan den ene so efter den anden får 14-16 grise, og at Hypor-søerne over en bred kam kan passe 14-16 grise.

Minimerer ammesøer At søerne overvejende kan passe deres grise selv, er det minimale forbrug af ammesøer et udtryk for. Der farer cirka 45 søer hver 3. uge, og der laves blot et par ammesøer hver gang, men det er ikke det eneste, som Maria Lysa er godt tilfreds med: - Hypor-søerne har et roligt gemyt, som gør, at de er gode at arbejde med, forklarer hun, mens vi alle tre sidder på knæ ved siden af en so, der ikke lader sig forstyrre af vores nærvær, men ufortrødent fortsætter med at lægge mælk ned til sine 14 grise.

Det er en oplevelse, der står i skærende kontrast til Topigs-søerne i nabofoldene, der er oppe på tæerne over vores nærvær, og selv Maria Lysa, som de ellers er vant til, får ikke lov til at gå ind til de søer. Øjet bliver hurtigt trænet til at kunne skelne Hyporsøerne fra de øvrige, efterhånden som vi bevæger os rundt i faremarken. Hyporsøerne har faste og højt løftede yvere i forhold til de øvrige søer, og de har mange og tydeligt markerede patter i funktion. For at bruge bilsprog, ligner det, at Hypor-søerne har højere ”frigang” end de øvrige søer.

Maria Lysa eller Lasse Korsgaard ønsker ikke at tale hverken Danbred eller Topigs Norsvin ned, men de står ved, at Hypor-søerne har det, de efterspørger, og derfor vil de to andre typer genetik med tiden blive fortid på ejendommen.

Lasse Korsgaard får leveret omkring 16 portioner sæd hver tredje uge. Hypor kører sæden direkte fra Tyskland til Thy, og det koster Lasse Korsgaard 234 euro (ca. 1.750 kroner), 105 euro for sæd, 104 euro for transport og 25 euro i sundhedsgebyr. På årsbasis bliver det en udgift på omkring 30.000 inklusive både sæd og transport. ●

Maria Lysa, som på fjerde år er ansvarlig for soholdet, roser Hypor-søernes evne til at passe mange grise. Hun assisteres af sin kollega Dennis Hvas Jensen, der især tager sig af det tungere arbejde.

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

13

Hypor-søer skal kunne passe sine grise selv Avlsselskabet Hypor oplyser, at det overordnede avlsmål er at producere svin, der trives under alle forhold for at understøtte en produktion af svinekød med minimale omkostninger. Det tilstræber man blandt andet via ”den hurtigst mulige genetiske forbedring” og via ”en portefølje af orne- og solinjer, der imødekommer markedets krav”. ●

Hypor tilbyder polte af en LY-krydsning kaldet Libra samt

Prisen for Hypor-genetik Hypor oplyser følgende priser for brug af Hypor-genetik:  Kunden betaler for sæd samt for udgifter til transport m.v. direkte til ornestationen – i alt cirka 6,5-7 euro (ca. 50 kroner) pr. sæddosis.  Desuden betales en avlsafgift til Hypor baseret på antal søer i besætningen samt udskiftningsprocenten:  Eksempel på brug af Hyporsæd til zig-zag-krydsning i en besætning på 1.000 søer med en udskiftning på 25 procent: Ca. 12.500 euro (svarende til ca.

93.000 kr.) pr. år.  Eksempel for besætning med 1.000 søer og egen renracet kerne: Ca. 15.000 euro (svarende til ca. 112.000 kr.) pr. år.

L- og Y-sæd til egen kerne eller zig-zag-krydsning.

Hypors avlsmål Avlsmålene for de Hypors enracede dyr er:  At søerne mindst skal fravænne 14 grise pr. kuld uden brug af mælkeerstatningsprodukter eller ammesøer, hvilket skal resultere i 35 egenfravænnede grise pr. årsso.  Søer med minimum 16 funktionelle patter. Alle orner på ornestationerne skal have minimum 15 patter, hvoraf der skal være placeret 4+4 foran navlen. Målet er, at soen skal kunne fravænne sine egne grise uden brug af ekstra mælk.  Søerne skal kunne fare selv. Derfor er fødselshjælp ikke tilladt i avls- og opformeringsbesætninger.  En stigning fra 16,3 totalfødte grise pr. kuld i 2017 til 17,3 i 2020  Store og ensartede grise ved fødslen og ved 14-dages alderen

14

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

 En fødselsvægt på mindst 1,4 kg vægt ved fødslen.

Alle – både levende- og dødfødte grise vejes ved fødslen – og indgår i vurderingen. Det indvirker negativt på avlsværdien, hvis der er grise, der vejer mindre end 800 gram ved fødslen. Uensartethed i renracede kuld påvirker også avlsværdien negativt.  Hvis sundheden er i orden, lover Hypor under hollandske forhold at grise efter Libra-søer og Hypors pietrain-orner har en daglig tilvækst på mindst 890 gram og en fodereffektivitet, der ikke er ringere end 2,40 kg foder pr. kg tilvækst.

Avlsmålet er baseret på Hypors overbevisning om, at grise, der vejer 1,4 kg eller mere ved fødslen, vokser hurtigst på mindst muligt foder. Ifølge Hypor har disse grise den laveste dødelighed og de bedste slagtekarakteristika. Disse grise vil altså yde mest ved lavest mulige omkostninger.

GULV- OG INDRETNINGSSYSTEMER TIL MODERNE SVINEPRODUKTION Ikadan tilbyder et utal af kombinationsmuligheder til traditionelle farestier og til farestier med løsgående søer Med vores nye 60x60cm koncept, som giver endnu mere fleksibilitet, kan du opnå det optimale miljø til farestier samt en god økonomi.

Udskift dine ru og udtjente betonspalter med Ultraflex plastriste Med en ny IKA bæring, som passer i højden til betonspalter, kan du nemt tilpasse dit plastgulv, hvor der tidligere var betonspalter. Ikadan Ultraflex plastriste kan tilpasses de fleste kanalbredder. Derved er det let at udskifte tærede stål- eller støbejernsgulve med en Ikadan Ultraflex plastristeløsning.

Et specielt monteringsbeslag gør det muligt at ophænge Ikadan Ultraflex riste i de eksisterende kanaler.

60x80 cm smågriserist

Se vores løsninger på ikadan.dk eller kontakt os for yderligere oplysninger på tlf. 9660 6400 Ikadan System A/S Højris Allé 89 DK-7430 Ikast

Tel. +45 9660 6400 Fax +45 9660 6436 ikadan@ikadan.dk

www.ikadan.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

15

Sandt og falsk om klimagasser og fødevareproduktion Stik imod påstande fra danske universiteter, vil reduktion eller nedlæggelse af dansk landbrug indebære en øget belastning af det globale klimaregnskab.

Af cand.oecon. Bjarne Brønserud, Vissenbjerg

I den netop afsluttede valgkamp blev klimapolitik et stort emne. Som det så ofte har været i dansk politik, er der gode muligheder for at fremkomme med postulater og slogans uden at blive efterprøvet hverken fagligt eller politisk. Derfor efterlades vælgerne i en beslutningssituation som - ”er du for eller imod en ambitiøs klimapolitik?” - uden flere nuancer.

Under afslutningsdebatten i DR den 3. juni havde DR Nyheder indlagt en faktaboks nederst på skærmen med følgende indhold: ”De sidste 10 år er landbrugets udledning af drivhusgasser ikke faldet” – med reference til Aarhus Universitet.

Ved en efterfølgende aktindsigt viste det sig, at DR ikke kunne angive, hvor citatet kunne genfindes. Det var således et redaktionelt politisk opfundet udsagn, seerne her blev præsenteret for.

Politisk udtalelse uden faglig basis Nu er der dannet en socialdemokratisk regering, som er ved at påbegynde arbejdet med en klimalov efter aftale med regeringens støttepartier. Sloganet er at ”Danmark

skal i den klimamæssige førertrøje”. Udtalelser, som giver mindelser til 1990’ernes ”Danmark skal være et foregangsland”. Endnu en gang lægges der op til en overimplementering på klima- og miljøområdet – en situation, der kan få det til ”at løbe koldt ned ad ryggen” på landmænd, der lever af at eksportere fødevarer til resten af verden.

Karakteristisk for regeringens udmeldinger står en udtalelse i DR Deadline den 3. juli fra klimaminister Dan Jørgensen: ”De store indsatsområder, vi skal tage fat på, er landbruget, som ikke har bidraget”.

En efterfølgende aktindsigt viste, at der ikke i ministeriet var notater eller opgørelser, der kunne berigtige ministerens udtalelse.

Landbruget mere klimavenligt, end det udskældes for Ovenstående viser, at der er et påtrængende behov for, at debatten opgraderes.

Landbruget adskiller sig fra de øvrige sektorer i Danmark ved, at produktionen hvert år optager store kulstofmængder fra atmosfæren (såkaldt ”sink”).

Afgrødernes fotosyntese i vækstsæsonen nedbryder CO2 fra atmosfæren, som omdannes til en høstet

Afslutningsdebatten i DR den 3. juni 2019 (Kilde: Facebook, Bjarne Brønserud) 16

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2018

Klimavenlig landbrug afgrøde og planterester på marken. Det vitale kulstof omdannes i planten til glukose, cellulose og fedtsyrer. Denne inddragelse og destruktion af CO2 gennem en veletableret og velplejet afgrøde forbises helt i den danske debat.

Netop i Danmark, hvor mere end to tredjedele af fødevareproduktionen eksporteres, fører ovenstående til alvorlige fejlslutninger. Ud over at mætte mange munde i verdens lande er den danske produktion overvejende sket ved ”fodring med CO2-baserede, lokalt producerede afgrøder” i husdyrproduktionen.

Ifølge FN’s klimakonvention indgår planternes CO2optag ikke i landenes indberetninger ud fra den betragtning, at langt de fleste lande alene producerer til landets eget forbrug. Derfor koncentrerer FN sig alene om landbrugsproduktionens klimagasemission.

Klimagasser indgår i evigt kredsløb I Danmark udgør forbruget af fossil energi (diesel, el og fyringsolie) alene 2 procent af landbrugets CO2-emissioner.

De 98 procent udgøres af metan og lattergas. Emissionen af ammoniak, som også er en luftart, indgår ikke som en klimagas på grund af det hurtige nedfald som ammoniumpartikler inden for få kilometer fra kilden.

For metan og lattergas gælder det, at disse luftarter nedbrydes i atmosfæren ved naturlige processer til CO2, vand, frit kvælstof og ilt. Disse nedbrydningsluftarter indgår så igen i kulstofkredsløbet og kvælstofkredsløbet, som det er foregået igennem millioner af år.

Modeller tager ikke højde for lokale forskelle Der hersker en stor usikkerhed om dansk landbrugs emission af metan og lattergas. Det er ikke målte mængder eller koncentrationer, der benyttes i debatten, men alene en modelberegnet mængde. Disse modelantagelser er i grove træk fastlagt af FN’s klimapanel igennem standarder, som landene er pligtige til at anvende.

Men produktionsmetoderne og effektiviteten er meget forskellige fra land til land, og dertil kommer, at emissionen pr. produceret enhed vil være mindre under tempererede

Fotosyntesen i landbrugsafgrøder.

(Kilde: Facebook, Bjarne Brønserud)

klimaforhold, som vi producerer under her i Danmark. At modellerne let kan føre til konklusioner, der ikke fagligt kan forsvares, er tidligere set ved brugen af kvælstofmodeller for tabet af kvælstof fra de dyrkede marker. Hvor katastrofale de politiske besluttede vandmiljøplaner har været igennem mere end 30 år, beskriver jeg indgående i min nye bog ”30 års miljøpolitik – en katastrofe!” (se www.30aarsmiljoepolitik.dk).

De samme modeller, som er benyttet til brug ved tilrettelæggelsen af vandmiljøplanerne, er ligeledes i brug ved tilrettelæggelsen af klimainitiativerne over for landbruget. Således har forskerne ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet i 2010 beregnet, at der vil være en klimagevinst ved at nedlægge 20 % af svineproduktionen.

Det vil kunne sænke landbrugets emissioner med 286.000 tons CO2 og blot indebære en omkostning på 1 milliard kr.

(Kilde: Fødevareøkonomisk Institut, rapport nr. 205, 2010).

Forskellige erhverv – forskellige klimaregnestykker I forhold til el produceret ved vindmøller er beregningerne over fødevarernes klimagaspåvirkning vendt helt på hovedet. I vindmølleproduktionen forkuseres alene på reduktionen i klimagasudledningen via en lavere andel af fossilt baseret elproduktion. Og der ses helt bort fra CO2emissionen fra stålproduktion, forarbejdning og installering af vindmøller og deres vedligeholdelse.

Dansk fødevareproduktion repræsenterer i global sammenhæng et klimagasoverskud på omkring det dobbelte af de modelopgjorte emissionsopgørelser i FN-regi. Dette overskud fremkommer ved at indregne CO2-optaget som beskrevet i ovenstående.

Nedlæggelse af dansk landbrug vil derfor indebære en betydelig belastning i det globale klimaregnskab, hvilket er i modstrid med konklusionerne fra forskerne ved Københavns Universitet og Århus Universitet. ● SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

17

Vi tror på langvarige partnerskaber!

Tørskindvej 19 • DK-7183 Randbøl info@danepork.dk • +45 7588 3866

SEGES’ 2019 Firmaafprøvning

MEST VÆRDI FOR DINE PENGE SEGES konkluderer i en undersøgelse, at DLG’s slagtesvinefoder giver mest produktionsværdi for pengene.

Hos de grise, der får DLG-foder, måles høj foderudnyttelse, høj kødprocent og ikke mindst højere produktionsværdi end med de konkurrerende produkter.

A19103

Derfor får du altså mere værdi for pengene med DLG.

18

www.dlg.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

Hvorfor er svineprisen højere i Spanien?

Af Heinrich Niggemeyer, SUS 4/2019.

Oversat af Jacob Drehn, praktikant hos Danske Svineproducenter

Nedenstående orientering er givet af Dr. Albert Hortmann-Scholten, Landwirtschaftskammer (LWK) Niedersachsen, ved det tyske fagtidsskrift SUS’ fagdage i maj 2019 og efterfølgende bragt i SUS nr. 4, 2019.

LaDS har efterfølgende fået lov at gengive teksten i Svineproducenten.

Hvorfor er svineprisen i Spanien lige nu højere end hos os?

Den højere pris er først og fremmest en effekt af de sædvanlige sæsonmæssige variationer i efterspørgslen. I Spanien er efterspørgslen markant højere i feriesæsonen end om vinteren. Som følge af politisk opbakning har den spanske kødindustri positioneret sig markant bedre end Tyskland i eksporten til Asien. I øjeblikket ligger den spanske notering 10-15 cent (0,75-1,12 kroner) højere end den tyske.

I 2018 opnåede de spanske producenter af slagtesvin i handelsklasse E (dvs. kødprocent 55-59,9, red.) cirka 7 cent mindre pr. kg end tyske producenter. Dette skyldes de spanske producenters betydelige produktionsudvidelse og stigningen i selvforsyningsgraden til omkring 180 procent.

Trods ASF er der vækst i den polske produktion og eksporten. Hvorfor?

2009 var lavpunktet i polsk svineproduktion. På det tidspunkt var selvforsyningen kun 81 procent. Siden 2014 har Polen haft problemer med ASF, især i den østlige del af landet langs den hviderussiske og baltiske grænse. De største produktionsområder i landsdelen Storpolen (det frugtbare område omkring floden Warta i det centrale og vestlige del af landet, red.) og de øvrige vestlige dele af landet er ikke ramt af ASF.

Især i disse regioner er der opstået meget konkurrencedygtige bedrifter, hvoraf en del af dem har opnået betydelige økonomiske tilskud fra EU til bygning af meget omkostningseffektive stalde. Danske svineeksportører forsyner disse moderne bedrifter med produktive smågrise.

På mellemlangt sigt forventer jeg, at Polen udvikler sig til en stor nettoeksportør af svinekød.

Under hvilke betingelser har den statslige dyrevelfærdslabel i Tyskland en chance?

Tyskland har indtaget en førerposition inden for dyrevelfærd. De deraf følgende højere produktionsomkostninger kan kun dækkes, hvis forbrugeren betaler en højere pris.

Dette kan ske via afgifter eller direkte via højere priser for varerne. Med det statslige dyrevelfærdsmærke er forudsætningen, at forbrugeren frivilligt vil betale mere for dyrevelfærd. Om denne forudsætning holder, er dog mere end tvivlsomt.

Men i øvrigt er de produktionskriterier, der er fastlagt af landbrugsministeriet i Berlin, så ambitiøse for alle trin af produktionskæden, at det lige nu er umuligt at sige, i hvilket omfang svineproducenterne vil deltage i det statslige dyrevelfærdsmærke.

Hvor meget hangriseproduktion kan det tyske marked bære?

Afsætningsmulighederne for svinekød fra hangrise eller grise, der er behandlet med Improvac (vaccine mod ornelugt, red.), er for tiden begrænset på både det tyske hjemmemarked og det internationale marked. Det anslås, at markedspotentialet for tyske hangrise p.t. ligger mellem 10 og 15 procent. Hvis hangriseproduktionen fortsat skal udvides, vil dette kun være muligt, hvis producenterne går ned i pris. I Holland har man allerede måttet sænke mængden af hangriseproduktionen på grund af den manglende markedsaccept. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

19

ASF i Kina:

De store integratorer bliver vinderne Af Heinrich Niggemeyer, SUS 4/2019.

Oversat af Jacob Drehn, praktikant hos Danske Svineproducenter

Nedenstående rapportering af situationen i Kina er fortalt af Dieter Staack, svinerådgiver og omsætter af grise ved VzF GmbH, ved det tyske fagtidsskrift SUS’ fagdage i maj 2019 og efterfølgende bragt i SUS nr. 4, 2019. LaDS har efterfølgende fået lov at gengive teksten i Svineproducenten.

Afrikansk Svinepest (ASF) spreder sig hurtigt i Kina.

Hvor mange svin mangler?

Fra Kinas hovedstad Beijing rapporteredes om en bestand på 442 millioner svin i 2018. Ifølge officielle skøn mangler der i øjeblikket (maj 2019, red.) cirka 90 millioner svin på grund af afrikansk svinepest (ASF), hvor mere end 150 millioner dyr dog nok er et mere realistisk bud. Markedseksperter forventer, at underskuddet kan nå op på 220 millioner svin ved udgangen af året. Det svarer til lige så mange dyr som EU’s og USA’s bestande tilsammen. Da der især mangler søer, er man nu også begyndt at inseminere sogrise fra slagtesvineproduktionerne.

Hvor lang tid vil det tage Kina at komme sig efter ASF-krisen?

Officielle kilder siger mellem fem og syv år. Andre kilder med insiderviden siger, at genopretningen af den kinesiske svineproduktion kan tage ti år. Markedet vil komme i balance igen, men på et nyt lavere niveau.

Der vil i første omgang være mangel på svinekød, og det, som er tilgængeligt, vil blive solgt til en højere pris. Derfor kan man antage, at spisevanerne også kan ændre sig i Kina. Frem til ASF-krisen blev der i Kina spist cirka 30 kg svinekød pr. indbygger. For tiden (maj 2019, red.) substituerer befolkningen svinekød med andre typer kød eller fisk.

stige med cirka 10 procent i år, blandt andet på grund af den kinesiske succes med at standse de højpatogene aviære influenza (betegnelsen for meget tabsvoldende fugleinfluenza med dødeligheder op omkring 100 procent, red.). Eksperterne forventer imidlertid ikke et byggeboom i fjerkræsektoren. Det er snarere investeringer i højmoderne svinestalde, der planlægges, idet investorer har fået øje på denne mulighed.

Dieter Staack talte også ved Danske

Medfører ASF en vækst i fjerkræproduktionen?

Kylling kan blive mere eftertragtet som en vigtig proteinkilde. Kinesisk fjerkræproduktion forventes at 20

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

Svineproducenters bankseminar i august.

Artiklerne på side 19-21 er oprindeligt bragt i det tyske fagtidsskrift SUS nr. 4, 2019.

Hvordan ser fremtidens svinekødsproduktion ud?

Forbrugermarkedet vil skifte fra 70 procent fersk kød til kølet eller frosne varer. Det forventes også, at slagterierne flyttes fra tæt befolkede områder til industriområder.

Fremtidige vindere vil formodentlig være de store integrerede virksomheder med egen foderproduktion og tilhørende slagtekæder, hvor de mellemstore familievirk-

somheder i stigende grad vil indgå i en kontraktproduktion med de store integratorer. Mindre virksomheder eller baggårdsproducenter er ikke længere ønskede i Beijing, og fremadrettet vil der blive langt færre af dem.

Hvordan kan Kina genopbygge produktionen?

På grund af risikoen for reinfektion, er det tvivlsomt, hvor godt det lykkes at reetablere ASF-ramte bedrifter. Det er mere sandsynligt, at besætningerne genopstår som større og nybyggede enheder. Kravene til hygiejne og miljørigtig håndtering af gylle, døde dyr og udledninger vil stige.

Avancerede udmugningssystemer er på vej, og staldanlæg med søer på flere etager, de såkaldte Pig Hotels, kunne også blive en model i fremtiden. Prisen pr. soplads er cirka 20.000 Rimini, svarende til cirka 18.600 danske kroner.

Teknologien i sådanne anlæg vil øge kravene til medarbejdernes kvalifikationer. ●

MØD OS PÅ SVINEKONGRESSEN 2019

Læs mere om IDAL på DK-IDA-190900001

www.idal.info

Intradermal vaccination til grise

IDAL__½_advert_danskesvineproducenter_Oct_2019_210x147_FINAL.indd 1

23-09-2019 11:58:01

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

21

Markedskommentar:

Prisprognosen for første halvår af 2020 opjusteres lidt

Af Markus Fiebelkorn

Udsigten på grisemarkedet er fortsat positiv. Den tyske slagtesvinenotering er steget til 1,85 euro, men kunne ikke nå de 2,00 euro i sommermånederne.

I september/oktober måned plejer de europæiske slagtesvinenoteringer at falde. I år er det imidlertid sandsynligt, at slagtesvinenoteringerne ikke falder markant på grund af den gode efterspørgsel i Asien. Det kan endog være, at kineser-

nes enorme efterspørgsel trækker de europæiske slagtesvinenoteringer opad i de kommende måneder. Det afhænger af, hvilken faktor, der er stærkest - det sædvanlige sæsonmæssige mønster i Europa eller den usædvanlige markedssituation i Asien. Disse faktorer kan du læse mere om i boksen her på opslaget. For tiden tyder meget på, at disse to faktorer stort set vil udligne sig i den nærmeste fremtid.

To dominerende faktorer På det tyske slagtesvinemarked har vi to dominerende faktorer, som trækker priserne i modsatte retninger.

På den ene side klager de store tyske slagterier over det europæiske kødmarked, hvor priserne ikke stiger så hurtigt som på levendemarkedet. I denne sammenhæng skal man huske, at den sæsonmæssige nedtur på det tyske slagtesvinemarked typisk starter i uge 37-39. På den anden side vil det stigende underskud af svinekød i Asien trække priserne opad. Det faldende udbud af slagtesvin i Tyskland og Europa forstærker denne prispositive faktor yderligere. Det afgørende spørgsmål er derfor, hvor stærke de enkelte faktorer er.

Umiddelbart virker den prispositive tendens stærkest.

Vi har ikke set en lignende situation på grisemarkedet før, hvor verdens svinebestand er faldet med 20-30 procent.

I løbet af året er det imidlertid sandsynligt, at de prisnegative faktorer på hjemmemarkedet bliver stærkere.

Statistisk set betyder det, at chancen for at nå 2 euro på det tyske slagtesvinemarked er størst inden oktober

22

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

måned. Derefter er det sandsynligt, at priserne giver lidt efter. For smågrisemarkedet betyder det, at det er mest sandsynligt, at smågrisenoteringerne bliver stabile og maksimalt stiger lidt i de kommende måneder (ligesom i 2016).

I skrivende stund (uge 40) er situationen på både smågrise- og slagtesvinemarkedet meget stabil. I begyndelsen af september måned har nogle af de store tyske slagterier ved hjælp af huspriser forhindret en yderligere prisstigning på 1,90 euro. Ikke desto mindre må man konstatere, at den stigende efterspørgsel i Asien fortsat støtter prisniveauet i Europa. På den anden side kan den kinesiske hensigtserklæring om, at Kina vil fritage amerikansk svinekød fra yderligere toldsatser, have en prisnegativ effekt på markedet i den nærmeste fremtid.

I skrivende stund er det derfor umuligt at forudsige, om priserne vil stige eller falde i de kommende uger. De fleste tyske markedsinteressenter regner derfor med forholdsvis stabile noteringer. ●

Stabile priser på smågrise Situationen på smågrisemarkedet er ikke anderledes. Da man p.t. ikke kan forudsige, om slagtesvinenoteringerne fortsætter opturen eller giver lidt efter i de kommende måneder, er også smågrisenoteringerne forholdsvis stabile. Det er sandsynligt, at den sæsonmæssige nedtur på smågrisemarkedet, som vi ellers plejer at se fra august til oktober måned, udebliver i år. En mindre korrektur i de kommende uger kan imidlertid ikke udelukkes.

Uændret prognose for fjerde kvartal Vores prognose for fjerde kvartal 2019 er derfor uændret.

Kina accepterer igen større importmængder af svinekød

fra USA. Det vil også bremse prisopsvinget på det europæiske marked. Vi regner med, at der kommer en mindre priskorrektur i løbet af fjerde kvartal, men at prisopsvinget fortsætter derefter.

Man skal have i baghovedet, at den største del af den europæiske svineproduktion fortsat skal afsættes i Europa og ikke i Asien. Derfor må man heller ikke blive alt for euforisk i forhold til 2020. Udsigten er fortsat meget god, men den nuværende markedssituation viser, hvor svært det er at opnå højere priser på det europæiske kødmarked. Derfor opjusteres prognosen kun lidt for de første kvartaler. Hvis efterspørgslen fra Asien imidlertid slår fuldstændigt igennem, så er der potentiale for yderligere opjusteringer. ●

LaDS’ seneste prognose LaDS' prognose år 2019 Puljenotering (SPF region 2/3)* Nord-West (25 kg i euro) Nord-West (omregn. 30 kg i kr.)

Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

1 kv. 2019 2 kv. 2019 kr. 331 kr. 493 € 39,85 € 59,85 kr. 334 kr. 483

SEGES' prognose år 2019 Beregnet notering, basis Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

1 kv. 2019 2 kv. 2019 kr. 300 kr. 414 kr. 11,20

kr. 11,70

kr. 12,75

kr. 11,04

LaDS' prognose år 2020 Puljenotering (SPF region 2/3)* Nord-West (25 kg i euro) Nord-West (omregn. 30 kg i kr.)

Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

1 kv. 2020 2 kv. 2020 kr. 520 kr. 545 € 64,00 € 67,00 kr. 514 kr. 536

3 kv. 2020 kr. 480 € 60,00 kr. 484

4 kv. 2020 kr. 460 € 56,00 kr. 454

GNS 2020 kr. 501,25 € 61,75 kr. 497,29

€ 1,95

€ 1,90

€ 1,80

€ 1,86

SEGES' prognose år 2020 Beregnet notering, basis Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

1 kv. 2020 2 kv. 2020 kr. 515 kr. 548

3 kv. 2020 kr. 524

4 kv. 2020 kr. 481

GNS 2020 kr. 517

kr. 13,00

kr. 12,00

kr. 12,81

€ 1,39

kr. 8,52

€ 1,80

kr. 12,75

3 kv. 2019 4 kv. 2019 kr. 473 kr. 460 € 58,62 € 56,00 kr. 474 kr. 454

€ 1,76

kr. 13,50

€ 1,82

GNS 2019 kr. 439,25 € 53,58 kr. 436,42

€ 1,80

€ 1,69

3 kv. 2019 4 kv. 2019 kr. 466 kr. 517

GNS 2019 kr. 424

blå = faktiske priser * 1/2 PRRS postitiv + 1/2 PRRS negativ Status: 08. oktober 2019 Statusprognose SEGES: 18. september 20192019 Seneste opdateret den 8. oktober (SEGES’ prognose for den beregnede notering blev opdateret den 18. september 2019.)

Næste opdatering: 3. december 2019 SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

23

Grises »ansigtsudtryk« afslører deres vedbefindende Snart kan det gamle udtryk ”ligne en glad julegris” få en meget konkret betydning.

Skotske forskere er nemlig gået i gang med at indsamle

data på grises ansigtsudtryk for at bruge det i vurderingen af grisenes velfærd.

Grise har nemlig forskellige ansigtsudtryk, som varierer

Firmaer som er medlemmer af

Danske Svineproducenter: UDDAN

NELSE

I MERVÆRD SKABER

salg@danbox-group.com – tlf. +45 86 46 10 55 DANBOX-AGRO.COM

Ørbækvej 276, 5220 Odense Telefon: 62 62 30 74, www.porcus.dk

STYRK DIN BEDRIFT – KLIMAPAVILLON

Porcus - profilannonve.indd 1

ACOFUNKI.DK | T. 9711 9600

BoPil

DanVit - profilannonce.indd 1

A/S

02-01-2019 10:47:14

Tlf. +45 76 90 41 20 · www.domino.dk Optimal fodring

19-12-2018 11:04:14

animal performance Stald- & fodringsløsninger

S TA L D I N D R E T N I N G

Telefon 86 24 40 00

agrisys.dk • T: 7022 0711

www.scadanmark.dk Tel. 87 610 727

Tlf. 86 80 60 20 www.winthergruppen.dk

Nu med flere svinevacciner...

www.ceva.dk

Tomorrow’s solutions …today

www.europeanprotein.com

+45 7538 8040

Vævervej 16 - 7490 Aulum - Tlf: +45 38 41 66 00 Fax: +45 38 41 66 01 - www.atr-landhandel.dk

Vi tilbyder den danske svineproducent: • • • •

Konkurrencedygtige priser på søer 64497_ann_Profilering_60x25mm_r1.indd Fleksibel afhentning Personlig betjening Høj dyrevelfærd ved kort transporttid

1

Moesgaard Meat 2012 A/S • Naurvej 3a • 7500 Holstebro • Danmark Tlf. +45 9743 2326 • moesgaard@moesgaard-meat.dk

18/05/15 12.42

VASKEROBOTTER HØJTRYKSRENSER LEDHEJSEPORTE www.xclean.dk - 25 102 104 - michael@xclean.dk

www.moesgaard-meat.dk

washpower.com

Professional Cleaning Systems

- En virksomhed med solide rødder

Tel. 96 96 10 15

Tlf. 87 34 34 34

24

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2018

klima for vækst

alt efter, om de er veltilpasse eller eksempelvis er stressede eller har ondt. Disse ansigtsudtryk bruger grisene i kommunikationen med deres artsfæller, og det vil de skotske forskere undersøge nærmere.

Målet er, at 2D- og 3D-billeder af grises ansigtsudtryk med tiden skal kunne bruges i en teknisk overvågning af grisenes velfærd.

Man kan læse mere på sruc.ac.uk ●

Your business. Our DNA. www.DanBred.com

UNDGÅ

AT BYGGE FOR DYRT…

Søren Jacobsen

THE SCIENCE OF HEALTHIER ANIMALS

22 20 99 42

Avlsmål der skaber økonomisk afkast Telefon: 44 82 42 00 • www.msd-animal-health.dk

60 ÅRS ERFARING MED KVALITETSFODER TIL GRISE...

26 09 2017_svineproducenter 60_25.indd 1

www.a-one-danmark.dk

Tlf. : +45 74 67 55 26 +45 74 67 55 26 dtl@dtl-as.dk - www.dtl-as.dk

Ladegårdsvej 2 · DK-7100 Vejle · Tlf: 8140 2610 · www.danishgenetics.dk

Vi giver svineproducenterne den bedste likviditet

09-11-2018 12:10:49

7012 7030 · www.brdr-ewers.dk LEVERANDØR TIL DANSK LANDBRUG SIDEN 1848

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Kontakte Tican på:

www.tican.dk

Tlf.: 99 19 23 00 eller mail: tican@tican.dk

De gode gener til fremtiden www.breeders.dk

SPF-Danmark Tlf 76 96 46 00

www.spf.dk

VI SKABER RAMMERNE TIL VERDENS BEDSTE LANDMÆND

tlf. 70 23 28 70

LÆS OM VORES FODERPROGRAM PÅ WWW.DLG.DK/FODER/SVIN

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne

VI HAR UDVIKLET UOVERTRUFFENT STALDINVENTAR I SNART 100 ÅR.

Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

DERFOR ER DU GARANTERET EN LØSNING, SOM DU KAN STOLE PÅ!

SE MERE PÅ JYDENBUR.DK

www.bigdutchman.dk

Sund fornuft!

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

nykredit.dk/erhverv

tlf. 70 22 43 33

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2018

25

Mette Asmild, Københav

ns Universitet .

LaDS hjælper bankfolk med viden om svineproduktion Af Anne Wolfenberg

En onsdag i august blev omkring 70 bankfolk og andre fra finansieringssektoren klogere på det, som aktuelt rør sig i dansk svineproduktion.

Siden 2005 har Landsforeningen afholdt et årligt bankseminar, der har det meget vigtige formål at øge danske bankfolks viden om og dermed forståelse for dansk svineproduktion ved at fortælle om de med- og modvinde, som aktuelt blæser gennem branchen. Og i år var heller ingen undtagelse.

To faste og meget vigtige indslag på bankseminaret er prognoserne for priserne på slagtesvin og smågrise, som også i år blev leveret sikkert af branchens vel nok største kapaciteter på området: Seges’ markedsanalytiker, Karsten Flemin, og LaDS’ markedsanalytiker, Markus Fiebelkorn.

Fra København til Kina En del af de medvinde i svinepriserne, som er set på det seneste, skyldes svinepest i Kina, og her kom tyske Dieter Staack meget aktuelt og fortalte om situationen i Kina, hvilket du blandt andet kan læse mere om på side 20-21 her i bladet.

26

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

Dieter Staack, VzF GmbH.

h Crown.

Nicolaj Nørgaard, Danis

Professor Mette Asmild fra Københavns Universitet fremlagde resultater fra en rapport, der viser, at den danske svineproducent har de ringeste betingelser i Europa for at drive forretning. Trods de ringe betingelser opnår de danske svineproducenter det bedste resultat, og når vi fortsat er her, skyldes det ene og alene vores gode evner til at producere grise.

Nødvendigheden af investeringer Nicolaj Nørgaard fra Danish Crown præsenterede slagteriets ambitioner om bæredygtighed og certificering af andelshaverne, udfordringerne med faldende antal slagtninger og behovet for investeringer i slagtesvineproduktion.

Herunder mulighed for nyhustillæg og en opfordring til at bygge billigere stalde med en kortere tilbagebetalingstid.

Sidstnævnte var helt i tråd med dagens sidste indslag ”Jeg tror på slagtesvineproduktion i Danmark”, hvor svineproducent Johannes Kaasgaard, der netop har bygget Danmarks første letstald, fortæller om det projekt fra ide til virkelighed. Noget, du kan læse mere om på side 30-33 her i bladet. ●

s Kaasgaard.

Svineproducent Johanne

Markus Fiebelkorn, Da

. nske Svineproducenter

Karsten Flemin, Landbrug & Fødevarer.

Vi taler ikke kun om likviditet – vi skaber den!

Kontakt os for et godt tilbud på søer og slagtesvin.

Ring til os på +45 22 50 41 53 eller skriv på stt@tican.dk

www.tican.dk Annonce_blå_m_disclaimer_05.indd 1

12/03/2018 14.51

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

27

???

MEDLEMMERNE HAR TALT:

!!!

Plads til forbedringer i finansieringssektoren En spørgeundersøgelse blandt medlemmerne viser, at der er plads til forbedringer i forholdet til banker og kreditinstitutter.

Af Per Bardrum

28

Oplevelsen er, at finansieringsvirksomhederne er overordentlig forsigtige og beslutningerne er flyttet langt væk fra de medarbejdere, der har fingeren på pulsen.

Medlemmerne har også mærket konsekvenserne af centraliseringen af landbrugscentrene ved hyppige rådgiverskift, hvilket er med til at øge usikkerheden.

Hen over sommeren hørte vi om en del utilfredshed blandt medlemmerne med banker kreditinstitutter. Derfor valgte vi at gennemføre en spørgeundersøgelse for at få større klarhed over, hvor udbredt utilfredsheden er blandt medlemmerne.

Ikke mindst ville det være relevant at afrapportere over for de nøglepersoner i finansieringssektoren, som vi havde inviteret til vores årlige bankseminar i august.

Undersøgelsen viste, at 15 procent erklærede sig utilfredse eller meget utilfredse med deres primære bank. 13 procent var utilfredse eller meget utilfredse med deres primære kreditforening.

Om 13-15 procent er mange eller få, er jo et relativt begreb. Men som virksomhedsleder for en bank eller et kreditinstitut med en betydelig andel landbrugskunder, vil det være naturligt at tage det endog meget alvorligt, hvis en større gruppe af Landsforeningens medlemmer er kritiske over for finansieringsvirksomhedernes ageren og/eller medarbejdernes service.

Desværre viser det sig også, at medarbejderne i virksomhederne trænger til en opsang. Oplevelsen er, at medarbejderne optræder bedrevidende, og opgaveløsningen er alt for langsommelig.

Vores medlemmer oplever, at medarbejderne ikke er tilstrækkeligt godt inde i svineproduktionen. Nogle udtrykker endda, at de oplever inkompetence. Oplevelsen er særlig slem, når medarbejderne synes at have mistet modet og troen på, at der kan findes en løsning i de engagementer, som af og til kan være ret komplicerede.

Ser skævt til landbruget

Efterlyser gejst og medvind

I spørgeundersøgelsen havde man mulighed for at pege på de konkrete udfordringer, man oplever ift. sin finansieringsvirksomhed, og her var det et gennemgående tema, at finansieringsvirksomhederne gør livet surt for kunderne, fordi de oprigtigt ikke ønsker at være i landbrugssektoren i det omfang, som det er tilfældet i dag.

Generelt efterlyser vores medlemmer proaktivitet, glæde og vilje til at ville svineproducenterne. Det manglede bare.

For vi kan naturligvis ikke acceptere, at skrivebordsafgørelser uden faglig indsigt skal gøre livet vanskeligt for vores medlemmer. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

Bedrevidende og langsomme

Tak for dit bidenragagng talt via

u Medlemmerne har endn msundersøgelser.

Landsforeningens medle nge medlemmer Traditionen tro har ma smål af interesse for trofast svaret på spørg en kan vi nå langt, så foreningens virke. Samm mange tak for det.

Eksempler på udsagn om finansieringsvirksomheden • Det er mest pga. bankens generelle holdning til landbrug.

• Jeg er ikke tilfreds med deres måde at gøre værdier op på.

• De er forsigtige, går med livrem og seler.

• For lidt personlighed.

• For lang afstand til dem som træffer de store beslutninger.

• Der er for stor udskiftning i bankrådgivere. Flytning / sammenlægning af landbrugscentre.

• Er ligeglade med mig som kunde.

• En uretfærdig behandling af mig som kunde fortsætter, hvor jeg reelt set ikke har mulighed for at flytte bank.

• Min bank og mange andre banker ønsker ikke at løbe nogen form for risiko. Banken har de seneste år udvist en adfærd, hvor man føler sig uønsket.

• Banken har ved et møde hos mig udtalt, at de vil ud af landbruget. De ønsker ikke landmænd i porteføljen.

• Langsom beslutningsproces med krav om meget dokumentation.

Eksempler på udsagn om bankeller finansieringsrådgiveren • En løbende opgave at holde banken i godt humør.

• Bankfolk, der mener, de har mere forstand på at drive landbrug, end vi har.

• Ansatte med for dårligt indblik i svineproduktion.

• Langsommelig behandling af sager.

• Min rådgiver er inkompetent.

• Ikke proaktiv.

• Følger ikke op på aftaler.

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

29

Stalden:

Nytænkt udenpå, traditionel indeni

Mens Johannes Kaasgaard satsede på en billig råbygning i paneler, har han valgt traditionelt inventar, som han ved, fungerer: Glasfiberinventar og vådfodring i langkrybbe.

Danmarks første »letstald« En panelstald står fiks og færdig ved Skjern. I den skal produceres omkring 26.000 slagtesvin årligt Af Anne Wolfenberg

Johannes Kaasgaard, Skovlygaard ved Skjern har netop taget hul på en slagtesvineproduktion på 26.000 slagtesvin årligt, når hans nye stald er i fuld drift.

Skovlygaard huser i forvejen et sohold på 800 søer og en årlig produktion af 26.000 smågrise årligt. Hidtil har produktionen af slagtesvin begrænset sig til 10.000 slagtesvin årligt fra et par ældre stalde, mens hovedparten af smågrisene er solgt til to aftagere.

Fredag den 27. september holdt Johannes Kaasgaard åbent hus i sin nye stald, og blot et par dage senere blev der sat grise ind i den første af i alt 14 sektioner med plads til knap 500 grise i hver. I alt knap 7.000 stipladser.

Kaasgaard har bygget. Det er en stald bygget i paneler.

Det er et særsyn til svin, mens det har været almindeligt anvendt i kyllingebranchen i et par årtier.

Johannes Kaasgaard blev inspireret til det anderledes byggeri ved møder i Landsforeningen, der blev afholdt for et par år siden i forbindelse med projektet ”Billigere slagtesvinestalde”, der havde til formål at finde alternative muligheder for at bygge billigere slagtesvinestalde. Der kom hurtigt fokus på alternativerne rundbuehaller og panelstalde, hvor Johannes Kaasgaard altså især fattede interesse for panelstalden.

Og netop byggeprisen har været afgørende for investeringen.

Lave byggeomkostninger Panelstald Men det er ikke en hvilken som helst stald, Johannes

- Jeg ønskede en tilbagebetalingspris over 15 år, så derfor var byggeprisen vigtig, forklarer han.

Johannes Kaasgaard • Agrarøkonom • Landmand siden 1993. Overtog Skovlygaard efter svigerfar • Oprindeligt frilandsgrise, 180 søer på friland ->360 m egen opfedning • 2007 byggede sostald ->800 • Gift og far til tre

30

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

Bedriften

• 800 søer med produktion af 28.000 smågrise årligt • Slagtesvineproduktion øges fra 10.000 til 26.000 stk. årligt • 430 hektar, hvor der dyrkes korn, frø og kartofler • 7-8 ansatte

Den nye slagtesvinestald • Bygget i 80 mm paneler.

• 140 meter lang midtergang.

• 14 sektioner, 8 på bagsiden og 6 på forsiden, samt en bredere bygning, der huser foderlade og udleveringsrum.

• 28 stier (6 x 2,3 m) pr. sektion, knap 500 stipladser svarende til et ugehold.

Men der er ikke mange, der investerer i slagtesvineproduktion, så hvordan kom det i det hele taget på tale?

- Hvis jeg kunne beholde nogle flere indtægter og omkostninger på gården i stedet for at sende dem videre til aftageren af mine smågrise, kunne jeg se et forretningspotentiale i det, forklarer Johannes Kaasgaard.

Han nævner blandt andet udgifter til øremærker og fragt ifm. salg af smågrise. Desuden kan han som slagtesvineproducent beholde hele UK-tillægget i stedet for at dele med aftageren af smågrise.

- Det er i soholdet, hele arbejdet ift. UK-produktionen lægges, bemærker han.

Bøvl med myndigheder

Johannes Kaasgaard skulle have stukket spaden i jorden allerede i efteråret 2017, men blev forsinket pga. bøvl med miljømyndighederne.

Stalden skulle bygges i behørig afstand fra sostalden. Dels pga. smitterisiko og dels aht. udvidelsesmuligheder.

Det gav behov for en dispensation fra en 300 meters byggelinje fra skoven, hvilket han fik uden problemer. Men efter nærmere omtanke ønskede Johannes at bygge 150 meter sydligere, hvilket gav protester fra naboer. Danmarks Naturfredningsforening indklagede afgørelsen for Miljøankenævnet, som krævede et forsuringsanlæg for at beskytte den nærliggende skov.

- Man kan ikke kalde det en skov. Det er nærmere en plantage, hvor træerne står i snorlige rækker som en hvedemark, og der havde været en biolog ude fra kommunen, der konstaterede, at der ikke var noget særligt natur at beskytte. Men det blev overtrumfet af en ved et skrivebord i Miljøankenævnet, som ikke en gang selv havde været ude at se på forholdene, siger Johannes Kaasgaard, som konstaterer, at det fordyrede anlægget med omkring 2,6 millioner kroner. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

31

Johannes Kaasgaard satser på traditionelt og produkti-

Panelerne er 80 mm tykke og isolerer bedre end traditionelle 26 cm betonelementer.

onssikkert inventar med vådfodring i langkrybbe.

Moderniseringstillæg, nystaldstillæg m.v.

Han forklarer videre, hvordan det også var muligheden for at få den statslige moderniseringsstøtte samt nystaldstillæg fra Tican, der var med til at sende projektet på tegnebrættet.

- Og så får jeg jo mængdetillæg på slagteriet, når jeg producerer slagtesvin i storskala. Jeg tror egentlig, at alle grise havde samme værdi, men sådan er det åbenbar ikke, siger han med et glimt i øjet.

Tillæggene udgør til sammen 36 kroner pr. slagtesvin, svarende til cirka en million kroner årligt.

Endelig lægger han ikke skjul på, at stabil økonomi og produktionssikkerheden i en integreret produktion er noget, der tiltaler ham.

Fordele ved integreret produktion - Ifølge statistikken har de integrerede besætninger den mest stabile økonomi. De høster ikke de høje priser, som smågriseproducenterne fx gør lige nu, men de ryger heller ikke så langt ned i nedgangstider, påpeger Johannes Kaasgaard.

Endelig tiltales han af sikkerhed for afsætning af smågrise, bedre udnyttelse af mandskab, foderanlæg og andre udgifter samt en mere attraktiv arbejdsplads.

De største ulemper, han kan komme i tanke om ved at udvide sin besætning, er en øget økonomisk balance, samt at han ikke længere er selvforsynet med korn. ●

Spærene er sat indenfor i stalden i stedet for uden på bygningen, som man traditionelt gør i kyllingeproduktionen. På den måde undgås problemer med kuldebro. Ydermere er det med til at gøre byggeriet billigere, idet spærene står på kanalvæggen. En indvendig plastplade er klemt fast mellem væg og gulvelement og beskytter væggen mod grisene.

32

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

Johannes Kaasgaard er glad for vægventilerne med plexiglas, som sender dagslys ind i stalden og en masse luft direkte ind til grisene som sommeren.

Prisen pr. stiplads er elastik i metermål

Finansiering er en udfordring

Prisen på en stiplads er en variabel størrelse.

- Der er ikke nogen entydig måde at udregne prisen pr. stiplads. Det er et tal, man kan ”manipulere” med næsten, som man ønsker, afhængig af de forudsætninger, man selv stiller, påpeger Johannes Kaasgaard.

Han mener, det er mest fair at medregne alt, og når han gør det, får han i sit tilfælde en pris på 3.300 kroner. pr. stiplads, som inkluderer alt. Dvs. knap 7.000 stipladser med inventar, foderanlæg, servicefaciliteter, foderlade, rådgivning og miljøteknologi. Miljøteknologien alene er en post på omkring 2,6 millioner kroner.

- Men der kan ”pyntes på tallene” efter behov, erkender Johannes Kaasgaard, og hvis han ”leger” med antallet af stipladser, afhængig af, hvor tæt han lader grisene gå, og om sygestier medregnes eller ej, så kommer stipladsprisen til at ligge på omkring 2.500 kroner uden miljøteknologi og diverse poster.

- Og det passer godt med Notat nr. 1903 fra SEGES, hvor der er udregnet en rå stipladspris på 2.500 kr., bemærker Johannes Kaasgaard. ●

Blandt andet via moderniseringstilskud har investeringen i en ny slagtesvinestald været mulig for Johannes Kaasgaard, men han påpeger, at erhvervet har en vigtig opgave med at gøre finansieringssektoren mere samarbejdsvillig, hvis der ikke skal strande for mange investeringsprojekter på økonomien.

- Du kan nemt komme ud for, at selvom du fx har en reel stipladspris på 3.500 kroner, så kan banken godt finde på at sige, at ”vi sætter stipladsprisen til 2.000 kroner, hvor vi finansierer op til de 80 procent”.

Dvs. sige, at du kommer ned på en ekstern finansiering på blot 1.600 kroner, og at du selv skal have en del på kistebunden, hvis din investering skal blive til noget, påpeger Johannes Kaasgaard.

Han anser det for en trussel for unge mennesker mod at komme i gang i erhvervet, mod at ”de gamle” opgiver at investere, og at det i det hele taget lægger en kraftig dæmper på de investeringer i svineproduktionen, som er nødvendig, for som minimum at holde erhvervet status quo. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

33

Tankeløse slag koster politianmeldelser – de kunne undgås Af Anne Wolfenberg

Slagskader er årsag til cirka halvdelen af politianmeldte slagtegrise, der undersøges på Københavns Universitet.

Det er ærgerlige politianmeldelser, som de fleste svineproducenter formentlig helst ville være foruden.

Men heldigvis er der håb forude.

- Det er mit indtryk efter at have talt med landmænd, at slagskaderne ofte skyldes tankeløshed, og fordi folk ikke ved, hvor hårdt de egentlig slår, når de slår med en genstand, og derfor er jeg også overbevist om, at hovedparten af slagskader kunne undgås.

Sådan siger Henrik Elvang Jensen. Han er professor i patologi ved Københavns Universitet.

Populært sagt, kan man fristes til at kalde Henrik Elvang Jensen for dyrenes retsmediciner. For han er nemlig en af de fagpersoner, der er i stand til at tilbagedatere en skade på et dyr i forhold til dyrets dødstidspunkt. Præcis som retsmedicinere gør i mordsager.

Sikker datering af skaden - Sikkerheden i tilbagedateringen er 2-4 timer, pointerer Henrik Elvang Jensen, der mener, at det er vigtig viden for landmænd.

Må man slå et dyr?

• Man må slå dyr, når det har et formål, og når man ikke påfører dyret læsioner.

• Det medfører politianmeldelse, hvis dyret er påført læsioner som følge af slag.

• De eneste læsioner, som er tilladte at påføre grise, er ét tatoveringsslag pr. skinke ved levering til slagteriet. Alt der ud over vil potentielt kunne medføre politianmeldelse.

Kilde: Professor Henrik Elvang Jensen, KU

Der er altså ingen diskussion om, hvornår skaden er sket, når en landmand modtager en politianmeldelse. Påstande om, at skaden er sket, efter grisen har forladt stalden, kan man godt glemme alt om, hvis undersøgelserne af dyret viser noget andet.

Det bedste, man kan gøre, er derfor at gribe i egen barm og undgå at blive politianmeldt pga. slagskader fremadrettet, og det har Henrik Elvang Jensen nogle helt konkrete råd til.

Svin

Ledlæsioner 9%

Overtatovering 6%

Ætsninger i huden 12%

Afmagring 1%

Hævelse ved navlested 5%

Frakturer 2% Betændelse i diverse organer 3%

I perioden 2014-2016 var der 1198 slagtegrise

Forvoksninger Andet <1% 2%

Sår 13%

med skader, der førte til politianmeldelse og undersøgelse på Københavns Universitet. Heraf skyldtes næsten halvdelen slagskader. Slagskader er alle typer af slag ud over en tatovering pr. skinke, som er de eneste lovlige slag.

34

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

Slaglæsioner 47%

Det er mit indtryk efter at have talt med landmænd, at slagskaderne ofte skyldes tankeløshed, og derfor er jeg overbevist om, at hovedparten af slagskader kunne undgås, sådan siger professor i patologi Henrik Elvang Jensen, der populært sagt er ”dyrenes retsmediciner” ved Københavns Universitet.

Ryd drivgangen for genstande - Lad være med at have løse genstande liggende der, hvor du driver grisene. Så undgår man, at man kommer til at snuppe en kæde, en træstav, en fastnøgle, eller hvad ved jeg, og slå grisene med i affekt, eller fordi man mister tålmodigheden, råder patologen.

- Hensigten med drivbrædder er god nok, men man skal blot huske kun at anvende drivbrættet sådan, som det er tiltænkt og ikke til slå med. Hvis man banker kanten af drivbrættet ned i grisenes ryg, giver det meget karakteristiske skader.

- Det er ærgerligt at blive politianmeldt på grund af slagskader, der kunne have været undgået, så mit råd er at lade være.

- Vi har aldrig set en slagskade som en hånd. Det siger noget som, at man ikke bruger hænderne til at slå med, og hvis man gør, er det ikke så hårdt, som når man bruger et en hård genstand, for så får de fleste så ondt i hænderne, at de hurtigt stopper.

Tal på slagskader • 1198 politianmeldte slagtegrise i perioden 2014-2016 • 47 procent af politianmeldelserne skyldes slagskader, som kunne undgås.

• Forbedring: Aktuelt registreres 5 promille af slagtegrise med slagskader mod førhen tæt ved 2 procent.

Kilde: Professor Henrik Elvang Jensen, KU

I døden træder skaderne tydeligt frem Ifølge professor Henrik Elvang Jensen træder slagskader tydeligere frem, når grisen er død, end når den er levende.

- Du tror måske ikke, du har slået ret hårdt, og måske ser du intet mærke eller måske blot lidt rødmen. Men når først grisen er blevet skoldet og har fået fjernet hårene, så træder det meget tydeligt frem, forklarer han.

Døden skjuler altså ingenting. Tvært i mod.

Lad være at slå med håndtaget fra en rasle/drivstav. Det afsløres, når grisen er død.

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

35

- Men det siger også noget om, at man ikke har tilstrækkelig føling med, hvor hårdt man slår, ligeså snart man får en hård genstand i hånden. Derfor er mit bedste råd at lade være med at bruge en hård genstand, men lade den ligge og så kun bruge drivbrættet sådan, som det er beregnet til.

Professoren understreger, at danske svineproducenter og deres medarbejdere har forbedret sig, og i stigende

omfang er blevet bedre til at undgå slag med genstande på grisene.

Det viser sig ifølge Henrik Elvang Jensen i form antal af grise med slagskader, der registreres som menneskepåførte og over bagatelgrænsen ved kødkontrollen på de danske slagterier. Aktuelt (2017) ligger antallet på ca. 5 grise, for hver 1000 der leveres til slagteriet. Et tal, der for blot få år siden (2010) lå på knap 2 grise for hver 100 leverede slagtegrise. ●

Kæder skal ikke bruges til at slå grise med. Det afsløres af tyde-

Fjern fastnøgler fra drivgangen, så fristes du ikke til at bruge

lige aftryk og giver politianmeldelse.

dem som slagredskab, der afsætter et tydeligt aftryk.

Forbedringer

From Knight’s Forensic Pathology 3rd edition, Saukko and Knight, 2004.

Undgå slag fra pinde, stokke, og underkanten af drivbrædder, der afslører sig ved at afsætte tydelige såkaldte ”togskinne”-formationer i grisens hud.

36

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

Your business. Our DNA.

DanBred Duroc

Bæredygtig og dokumenteret avl i mere end 30 år

DanBred afkom SRETTIDuroc L TSUBO R DNAer EGRAL robuste og har ensartede vækstrater fra fødsel til slagtning

DanBred Duroc AI producerer kuld med høj overlevelse og stærke smågrise

MINIMAL SLAUGHTER LOSS løbende DanBred Duroc bliver

udvalgt for mere magert kød for at imødekomme den stigende efterspørgsel for tungere slagtesvin

DanBred Duroc er verdens mest rentable og miljøeffektive ornelinje

Danbred Duroc afkom er nemme at håndtere og særdeles sociale, hvilket fører til højere dyrevelfærd

HIGH DAILY WEIGHT GAIN

DanBred Duroc afkom har en usædvanlig høj daglig tilvækst fra fødsel til slagtning og den bedste fodereffektivitet

DanBred Duroc slagtesvin har en ekstraordinær høj kødkvalitet: pH, farve og intramuskulært fedt GOOD MEAT QUALITY

NOISREVNOC DEEF LAMITPO

HIGH MEAT PERCENTAGE

Se hvordan du kan få mere svinekød for lavere omkostninger på www.danbred.com/our-dna DK_Svineproducenten_Helside_Duroc.indd 1

16-09-2019 17:04:24

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

37

Læs mere her: www.miljofluen.dk

38

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

DIALYT EXPRESS – STABIL MAVE GIVER GOD TRIVSEL Produktet er flydende og klar til brug. Kan nemt doseres i drikkevandet med en doseringspumpe.

• Opretholder eller genopretter grisenes væske-, elektrolyt- og energibalance • Er nem og praktisk i anvendelse

EFFEKTIV OG PRAKTISK

A19159

Køb direkte på www.dlg.dk/portal Kontakt din FarmPack konsulent på tlf.: 3368 6000 eller www.dlg.dk

Vi tilbyder den danske svineproducent: • Konkurrencedygtige priser på søer • Fleksibel afhentning • Personlig betjening • Høj dyrevelfærd ved kort transporttid

Moesgaard Meat 2012 A/S • Naurvej 3a • 7500 Holstebro • Danmark Tlf. +45 9743 2326 • moesgaard@moesgaard-meat.dk

www.moesgaard-meat.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

39

Avlsgrise og SPF transport • Avlsdyr leveret fra danske avls- og opformeringsbesætninger • Transport med godkendte SPF biler • Flexible og konkurrencedygtige omsætningsgebyrer • individuelle løsninger tilpasset kundens behov

peri

or geneti

cs

w ww

.bre

eders.dk

Danish Pig Bree din g

Su

Søndergård Alle 22 A · Hammelev · DK-6500 Vojens Tel: +45 7026 0616· www.breeders.dk

Ring til Morten og book en gratis demo

29 60 01 04

Den ultimative vaskerobot ●

Slip for op til 80% af det manuelle vaskearbejde

●

Få bedre staldhygiejne

●

Skab bedre arbejdsmiljø

Se vores film på washpower.com/filmen

40

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

Ekspert i totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø

Over

60 år

Su

ku

Kontakt os og hør nærmere om dine muligheder!

Sukup Europe - DanCorn

www.sukup-eu.com

55 19

NCORN DA

s erf

aring

p E urope

Tlf: 75 68 53 11

ET VÆRDIFULDT VALG

2 UGER I BABYSTALD

KONTAKT

OS

Skær toppen af prisen – brugte pavilloner & containers på lager

5

86 46 10 5

KLIMAPAVILLON – TIL GRISE FRA 4 KG

www.danbox-agro.com

salg@danbox-group.com

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

41

Nye proteinstrategier har effekt på fravænningsdiarré 30 procent færre behandlinger. Det er resultatet af at vælge er kan nedsætte risikoen for fravænningsdiarré. Ikke med den rette proteinstrategi til fravænnede grise i vægtintervalsamme effekt som med medicinsk zink. Men kombinerer let 6–16 kg. man en af de nye proteinstrategier med andre tiltag for at Det oplyser SEGES Svineproduktion på baggrund af en nedsætte risikoen for fravænningsdiarré, er vi godt på vej, afprøvning, som viser, at man ved at nedsætte proteinnisiger Niels Jørgen Kjeldsen. veauet korrekt, kan opnå en positiv effekt i Afprøvningen viste, at reduktion i indhold forhold til fravænningsdiarré. af protein er et anvendeligt værktøj til at redu- I vores afprøvning har vi undersøgt fire cere diarrébehandlinger, når foderet ikke lænproteinstrategier op mod to kontrolgrupper. gere må indeholde medicinsk zink.

En, som fik medicinsk zink, og en, som ikke Målt over hele vækstperioden havde de to gjorde. strategier, der reducerede diarrébehandlinger, - Afprøvningen viste, at en strategi med et lidt lavere proteinforbrug, hvilket medførte lavt-lavt-højt proteinniveau i de tre faser ca. 15 g lavere daglig tilvækst fra 6 til 30 kg. (hhv. 6-9 kg, 9-15 kg og 15-30 kg) viste ca. 30 Hele undersøgelsen kan læses i Meddelelse Scan og læs mere! procent færre behandlinger mod diarré pr. nr. 1175 på Svineproduktion.dk. ● foderdag i forhold til en kontrolgruppe uden medicinsk zink, siger Niels Jørgen Kjeldsen, som er chefforsker i SEGES Svineproduktion.

Til sammenligning reducerede medicinsk zink antallet af diarrébehandlinger med 50 procent i forhold til kontrolgruppen.

- Forsøget viser, at man ved at følge nye proteinstrategi-

Gode takter i den nationale screening for Over en periode på to år udtager slagterier tilfældigt maver fra DANISH-godkendte besætninger med over 200 søer, og de sendes til undersøgelse på laboratoriet i

42

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

Kjellerup. Hver besætning får udtaget 20 maver. Det er en såkaldt national screening for mavesår.

Såfremt over halvdelen af søerne har mavesår over

Husk risikovurdering, inden du kuperer haler SEGES Svineproduktion har samlet en række værktøjer, skullet dokumentere alle nye tilfælde af halebid. Hvis der som hjælper dig med at leve op til en række nye regler ikke foreligger skriftlig dokumentation for haleskader for omkring halekupering, som trådte i kraft tidlide foregående 12 måneder, tolkes det som, gere på året. at der ikke har været nogen haleskader som Reglerne indebærer blandt andet, at du følge af halebid i besætningen. Det er tilstrækskriftligt skal dokumentere behovet for halekeligt med en mundtlig erklæring på, at der kupering i din besætning, hvis du halekuperer har været problemer med halebid i 2018. dine grises haler. For at hjælpe dig på vej har På temasiden finder du blandt andet en SEGES Svineproduktion samlet guides, som række skemaer til dokumentation af halebid – viser, hvordan du laver korrekt risikovurdering lige til at printe ud. i dine stalde.

Du finder temasiden ved at scanne koden Scan og læs mere!

Siden den 1. januar 2019 har du skriftligt med din telefon ●

I den korte tegnefilm ”Spil om hele haler” bliver regler og arbejdsgange, du skal følge i forbindelse med halekupering, illustreret.

mavesår grad 6, skal der i samarbejde med besætningens dyrlæge udarbejdes en handlingsplan for, hvordan mavesundheden forbedres.

Hidtil har der været tale om meget få besætninger, der har fået påbud om udarbejdelse af en handlingsplan, og det er også fortsat status efter andet kvartal af 2019.

Efter første halvår af 2019 er der indsamlet 2.746 maver og færdigscreenet 154 besætninger, hvilket betyder, at vi i alt er oppe på 877 færdigscreenede besætninger. Der er blevet undersøgt 21.327 maver i hele projektets løbetid, og totalt er vi oppe på 1.256 påbegyndte besætninger.

Listen over påbud om handlingsplaner er i 2019 kun udvidet med tre besætninger i forhold til 28 i 2018.

Andelen af besætninger med handlingsplaner er således stadig lav og udgør kun 3,5 procent af de 877 besætninger, der er screenet færdig.

For at komme i mål med indsamling af maver fra alle besætninger, vil besætninger, som ikke er færdigscreenet, modtage besked om at sende maver ind til screeningen i løbet af de næste seks måneder. Så hvis du er besætningsejer og endnu ikke har fået udtaget 20 maver, skal du holde øje med din e-boks. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

43

&SKET

SET

Den gamle PRRS-sag Et massivt pres førte i 1995-1996 til vaccination af orner på KS-stationer med en levende vaccine mod amerikansk PRRS, som viste sig at smitte ud i produktionsbesætninger.

Det førte til en række retssager, hvor omkring 200 danske svineproducenter forlangte et samlet beløb på 120 mio. kroner i erstatning.

Frem mod 1996 er Landsforeningen fødselshjælper i en retssag, der bliver anlagt af advokat Uffe Baller for 75 svineproducenter, der tilsammen krævede 50,6 mio. kroner i erstatning. Sagen varede 8½ år, og blev afgjort i 2005. Sideløbende kørte Danske Slagterier en sag mod medicinalfirmaet på vegne af 145 svineproducenter med et samlet erstatningskrav på 35,4 millioner kroner.

Uffe Baller anlagde fire prøvesager, der omfattede følgende fire skadesbilleder: Smitte ved vaccination, smitte via sæd under det såkaldte orneforsøg, smitte via sæd efter ikrafttræden af det nationale program og luftbåren smitte, og kort fortalt var der medhold i alle fire typer sager ved Østre Landsret.

Medicinalfirmaet ankede dommen til Højesteret, men frafaldt anken senere og indgik i stedet et forlig, hvor et tocifret millionbeløb blev delt af de 75 svineproducenter.

I sager, hvor smitten var påført via sæd, blev Hatting KS dømt som ansvarlig solidarisk med Danske Slagterier A/S på grund af det ”familieskab”, der er mellem dem.

Lægemiddelstyrelsen blev frifundet, idet retten vurderede, at den var blevet ført bag lyset af vaccinefirmaet. Derefter var der ”grønt lys” for at tage hul på de cirka 70 sager, der afventede udfaldet af de fire, første prøvesager.

Medicinalfirmaet indgik også forlig med Danske Slagterier, hvor svineproducenterne fik erstatning mod at holde tæt omkring erstatningens størrelse. ●

44

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

Landsforeningen af Danske Svineproducenter skal tilbage til rødderne, men hvad er egentlig Landsforeningens rødder, vil mange yngre svineproducenter måske nok spørge.

PRRS konstateres i Danmark i 1992.

PRRS medfører store tab i produktionen og mange forlanger handling.

Rødderne er alt det, LaDS er dannet af. Det vil sige mærkesagerne, der dannede fundamentet for LaDS’ dannelse samt alt det, der er sket i svinebranchen gennem tiden, og som LaDS har

været involveret i. Vi er dykket ned i arkiverne og bringer her et udpluk af begivenheder siden Landsforeningens fødsel i 1974.

1992 1995

1996 1997

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

45

Danish Crown svarer på spørgsmål

Vi har modtaget spørgsmål vedr. Danish Crown, som vi har sendt videre til slagteriet, og som besvares i nedenstående af pressechef Jens Hansen.

Lønningsforskelle Jeg har læst i Landbrugsavisen (23. juni), at Danish Crown (DC) ifølge Jais Valeur er ”født bagud” med henvisning til, at de danske lønninger er højere end i Tyskland: 280 kroner i Danmark vs. en tysk løn på ”115 kroner for det samme stykke arbejde” (jf. Landbrugsavisen den 23. juni og Effektivt Landbrug den 22. juni 2019). Men jeg har også hørt fra kollegaer i DC’s repræsentantskab, at DC’s ledelse flere gange har nævnt, at slagteomkostningerne er 1,20 kroner højere pr. kg svinekød i Danmark end i Tyskland.

- Jeg er interesseret i at vide, om DC kan dokumentere disse forskelle, og hvordan DC konkret sammenligner lønningerne.

Sammenligner DC ift. deres eget slagteri i Tyskland eller har DC indsigt i tyske konkurrenters lønforhold, så det er baseret på et gennemsnit af egne og tyske konkurrenters lønforhold?

Danish Crown svarer: Vi har et omfattende talmateriale, og vi burde nok rettelig sige mindst 1,20 kroner bagud. Det er klart, at vores eget slagteri og egne udbeningsvirksomheder er rygraden i vores beregninger. Efterfølgende er de så verificeret gennem brancheorganisationer og eksperter i forholdene på det tyske arbejdsmarked og i den tyske slagteribranche. ●

46

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

Markedsvilkår i Tyskland og England vs. Danmark Jeg er forvirret. Jeg har læst, at de danske lønninger er for stor en byrde for DC i Danmark ift. fx Tyskland. Men jeg har også læst, at DC pga. ”udfordrende markedsvilkår” har indstillet slagtning af grise i Teterow i Tyskland (Landbrugsavisen 22. juli), og at de har solgt Tulip Ltd. i England. Ingen af delene kunne åbenbart løbe rundt, men begge steder er lønningerne jo generelt lavere end i Danmark.

- Hvis lønningerne er argumentet for, hvorfor DC ikke opfylder målsætningen i Danmark, hvad er så argumentet for, at DC ikke kunne få forretningen til at løbe rundt i hverken Tyskland eller England, hvor det ikke burde være lønningerne, der er problemet?

Danish Crown svarer: Udfordringen i Teterow var, at slagteriet med bare 10-12.000 slagtninger om ugen er født ”bagud”. Et slagteri i den størrelse kan eksempelvis ikke få økonomi i at udnytte alle biprodukter, som det er tilfældet på et slagteri med det dobbelte antal slagtninger om ugen eller mere.

Samtidig slagtes der kreaturer på samme adresse i Teterow, hvilket betyder at slagteriet ikke kan godkendes til eksport til Kina. Alt i alt kunne slagteriet derfor ikke klare sig i konkurrencen om de tyske grise, så derfor blev griseslagtningen lukket ned ved udgangen af august.

I Tulip Ltd. er det ikke lønomkostningerne, der har været udfordringen. Det var først og fremmest en forfejlet salgsindsats i perioden fra 2013-2015, der betød tab af vigtige kontrakter, hvilket udviklede sig til en økonomisk katastrofe for virksomheden. ●

Bæredygtighed - 1

DC’s slagtekapacitet

DC slår på, at vi alle sammen er eller snart er bæredygtighedskontrollerede, men så kunne jeg læse i Landbrugsavisen den 24. august, at Jais Valeur har svært ved at sælge dansk kød med argument om klima. Jeg læste, at flere af de danske kæder ikke kan genkende, at de har fået tilbudt noget, men hos COOP sagde de endda, at de har fået tilbudt noget kød (kalv), men at COOP savner dokumentation for, hvad der gør det klimaneutralt. Jeg bliver lidt skræmt ved tanken om, at mit slagteri vil satse på klima og bæredygtighed, hvis det ikke er noget, der kan afsættes.

Både ved reduktionen af natholdet i Ringsted i 2018 og da der blev fyret medarbejdere ved slagteriet i Horsens i sommer, er en stigende smågriseeksport en af slagteriets/ Jais Valeurs begrundelser i pressen. Det får mig til at blive nysgerrig på, om DC ville kunne slagte alle vores grise her i Danmark, eller hvad den danske slagterikapacitet mon er.

Jeg har hørt, at Nicolaj Nørgaard blev spurgt om det ved LaDS’ bankseminar i august, men at han ikke svarede konkret.

- Derfor vil jeg gerne vide, om DC gør bæredygtighedskravene til os mere konkret, så de danske kæder ikke er i tvivl om, hvad de får.

Danish Crown svarer: Vi har ikke planer om at stille konkrete krav for nuværende. Arbejdet med vores certificering har vist os, at vores ejere i bred forstand er meget ambitiøse på området.

Udfordringen i forhold til at skabe merværdi på vores bedre bæredygtighed er, at vores koncept skal stå knivskarpt, så både detailkæderne og forbrugerne forstår det - og køber ind på det. Det arbejder vi målrettet med, men den skal sidde lige i skabet første gang, for ellers gambler vi med forbrugernes tillid – og det må vi for alt i verden ikke. ●

Bæredygtighed - 2 Nu kan jeg se, at DC endda har fået et nyt logo, der skulle signalere bæredygtighed samtidig med, at de er ligeglade med bæredygtighed på eksportmarkederne.

- Hvad nu, hvis de i Kina og i andre asiatiske lande betaler en god pris for kød, bare fordi de mangler kød, og de er ligeglade med, om det er bæredygtigt? Og hvad nu, hvis der går mange år, inden bæredygtighed måske er vigtigt for højprismarkederne som Kina etc.? Skal vi så i det hele taget satse på bæredygtighed?

- Hvis vi ikke bare skal glemme alt om bæredygtighed, hvad er så argumentet for at holde fast i den satsning over for markeder, der er ligeglade?

Danish Crown svarer: DC har en størrelse, hvor en ensporet satsning er en alt

- Ergo, hvor mange flere svin (/hvor mange totalt) kan DC slagte, hvis den totale kapacitet udnyttes 100%?

Danish Crown svarer: Det er et spørgsmål, som det ikke er muligt at give et helt konkret og fyldestgørende svar på. På den ene side kan vi godt skrue slagtekapaciteten op, men på den anden side skal eksempelvis opskæring, udbening, pakning og frysehuse også kunne følge med. Der er dog ingen tvivl om, at DC godt kan slagte flere grise end vi gør nu, men omvendt vil vi ikke kunne slagte alle de op mod 15 millioner grise, der i år eksporteres, med mindre der investeres i nye slagtelinjer. ●

for farlig strategi. Bæredygtighed fylder ganske rigtigt ikke meget i Asien endnu, men det gjorde fødevaresikkerhed heller ikke for 20 år siden. Vores bæredygtighedsstrategi er på den ene side en offensiv over for kunderne og et forsøg på at give DC et forspring i forhold til de lande, vi konkurrerer med, men samtidig er den også en tvingende nødvendighed, hvis DC’s ejere også i fremtiden skal have ”license-to-operate” fra politikerne og dermed den danske befolkning.

Lad os prøve at vende det om. Hvis vi satsede på at sælge til dem, der er ligeglade med bæredygtighed, og det om fem år viser sig at være en katastrofe for DC, og ikke mindst DC’s ejere, hvem vil så blive stillet til ansvar?

Netop derfor har vi lavet en bæredygtighedsstrategi, der bygger videre på det, DC’s ejere allerede gør. Den fremtidige udvikling skal så komme gennem de investeringer, der foretages ude på gårdene i de kommende år, og interessant nok har vores certificering vist os, at mange bæredygtighedsinvesteringer faktisk går hånd i hånd med forretningsmæssig fornuft for landmanden. ● SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

47

BOOK

STAND Salgschef Edel Clausen tlf.: +45 6020 0506 mail: ec@messec.dk

15.-16. JANUAR 2020

for husdyrproducenter Mød den beslutningsdygtige landmand, der kommer for at hente ny inspiration og gøre en god handel. Flere end 220 udstillere har allerede reserveret stand til NutriFair 2020. Læs mere på nutrifair.dk.

48

Vestre Ringvej 101, SVINEPRODUCENTEN NR 4 2019

7000 Fredericia l +45 75922566 l www.messec.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

SAMMEN SKABER VI VÆRDI