Svineproducenten Juli 2020

Svineproducenten JULI 2020

NR. 3

46. ÅRGANG

Ministeren fortsætter sine overgreb

- læs side 10

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

BESTYRELSE

SEKRETARIATET

Formand

Sekretariatets telefontid

Kim Heiselberg Nørhedevej 54, Lyne 6880 Tarm Mobil 4078 7274 formand@danskesvineproducenter.dk

Svineproducenten 46. årgang 2020 Udgiver

Alle dage: 9.00 - 15.00 Tlf. 7025 8070 Efter kl. 15.00 kan der ringes på mobilnr.

Danske Svineproducenter Karetmagervej 9, 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Næstformand Jeppe Bloch Nielsen Avlsordfører Østergårdsvej 23 6580 Vamdrup Mobil: 2427 6889 jeppe-bloch@hotmail.com Bestyrelsesmedlemmer Ulrik Volsgaard Askovvej 25 6973 Ørnhøj Tlf. 9738 4354 · Mobil 2161 8983 eu@volsgaardagro.dk Claus Bruun Jørgensen Gårdebymarkvej 6 6360 Tinglev Tlf: 2320 7227 ingerclaus@bbsyd.dk

Redaktion Per Bardrum (ansvarshavende) Anne Wolfenberg Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn

Per Bardrum Direktør Agronom Tlf. 7620 7959 Mobil 4037 2656 peb@danskesvineproducenter.dk

Annoncesalg Joan Markmann, salg@danskesvineproducenter.dk tlf. 29 65 10 35

Anne Wolfenberg

Udgivelse

Kommunikationskonsulent Agronom, Msc., Ph.D. Tlf. 7620 7953 Mobil 2810 3043 aw@danskesvineproducenter.dk

Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, juli og oktober.

Kontingent

Joachim Clausen Nyrupvej 40 4296 Nyrup Mobil: 5355 7412 joachim-clausen@hotmail.com

Sekretær og koordinator Cand. ling. merc Tlf. 7620 7952 jhn@danskesvineproducenter.dk

Aktive svineproducenter: kr. 5.995,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 1.095,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,A-firmamedlemmer: kr. 16.000,B-firmamedlemmer: kr. 5.995,-

Kristoffer Hald Transportordfører Damhusvej 59 7660 Bækmarksbro Mobil: 2362 2775 hedevang@skylinemail.dk

Markus Fiebelkorn

Reklamationer

Markedsanalytiker Cand. merc. int.

Tlf. 7620 7961 Mobil: 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til Danske Svineproducenters sekretariat.

Jette Harnbjerg

Layout MarkTing - 65 38 12 37

Knud Kjær Knudsen Økonomiordfører Bukkerupvej 67 4340 Tølløse Mobil: 2160 5791 KnudKKnudsen@gmail.com

2

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

Jacob Drehn

Tryk

Projektleder Tlf. 7620 7955 Mobil: 6162 0559 jd@danskesvineproducenter.dk

www.strandbygaard.dk

Distribueret oplag 1.200 stk.

Værdilemma Værdier og dilemmaer går hånd i hånd i landbrugspolitikken. Nogle mener, at samfundet truer landmandens eksistens i Danmark. Det kan virke sådan, når der lyttes til veganere, Dyrenes Beskyttelse og grønne organisationer. Men lad Af Kim Heiselberg jer ikke narre. Der er mange fikse ideer, som i retorikken er besnærende, men som i praksis kommer under pres.

Landmanden og samfundet er langt hen ad vejen enige i værdierne inden for klima, kost og dyrevelfærd. Vi vil endda påstå, at landmanden gennem mange år har været et hestehoved foran det øvrige samfund, når det drejer sig om naturpleje. Byboerne har blot ikke opdaget det, for de kommer her så sjældent.

Der er mange dilemmaer inden for fødevaresektoren. Vi ønsker bæredygtigt soja aht. ”verdens lunge” i Amazonas.

Vores leverandører kan bare ikke skaffe det. Skal vi - ligesom signalpolitikere - købe aflad gennem indirekte økonomisk støtte til sydamerikanske landmænd? Det mener vi ikke.

Der findes flere certificerede ordninger for ansvarligt produceret soja. En af dem er Roundtable for Responsible Soy (RTRS), der blandt andet udelukker skovrydning efter 2009. Man kan købe RTRS-kreditter, der støtter RTRS-

certificeret sojaproduktion, medens man fortsat bruger sin eksisterende forsyningskæde med ucertificeret soja. RTRSkreditterne giver slutbrugerne ret til at skrive, at de ”støtter ansvarlig sojaproduktion gennem køb af RTRS-kreditter”.

Det er værdiløst, men et kendt dilemma.

Landbruget har i mange år passet godt på grundvandet og det omgivende hav ved at reducere nedsivning og udledninger. Tilfældigt kom det frem, at der udledes store mængder urenset københavnerspildevand til havet. Det afføder politisk opmærksomhed, men det afføder ikke samme ultimative krav til kommunerne som til landbruget.

I stedet skærpes kravene til landbruget igen efter modelberegning fremfor målinger. Det er værdiløst, men et kendt dilemma.

Dansk svineproduktion er i verdensklasse, og vi producerer klimavenlig mad til gavn for verdens klima. Grønne organisationer, Dyrenes Beskyttelse, Dyrlægeforeningen og hovedparten af MF’erne gør, hvad de kan for at bekæmpe og nedgøre vores arbejde ved at lægge svineproduktionen for had. De ønsker, at dansk kødproduktion udflages til lande med mindre effektiv (=klimauvenlig) produktion. Det er værdiløst, men et kendt dilemma.

Landsforeningen mener, at det er tid til, at erhvervet fører en mere markant landbrugspolitik uden omklamring af de organisationer, der i deres eksistensgrundlag er lodret uenige med os. ●

4 Blækhuset: Administrativt galimatias

28 Husk at have P2-masker klar til besøgende

6 Kun Danmark tør have PRRS-positive KS-stationer

30 Nogle gange forsvinder ”brok” af sig selv

8 Status på PRRS-sagen

32 Halekupering og halebid – øvelse gør mester

10 Minister og styrelse begår udokumenterede overgreb på smågrisetransporten

34 Udenlandske medarbejdere ved for lidt om smittebeskyttelse – det kan være fatalt

14 FVST truer dyrlæger til at skrive ublu regninger

38 Vi har tabt debatten om antibiotika – nu skal der andre boller på suppen

18 Husk at få dit smågrisetillæg justeret 20 Forbedret økonomi har påvirket strukturudviklingen marginalt 24 Markedskommentar: Corona ændrer dagsorden

40 Nyt fra Seges Svineproduktion 44 Spørgekassen: Fup og fakta om bæredygtig soja 50 Set & sket: 1995

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

3

Administrativt galimatias Af Claus Bruun Jørgensen

Hvordan kan det gå til, at en kommune må lave en planlagt udledning med urenset spildevand fra deres rensningsanlæg i fem dage, og hvordan kan det gå til, at vores fødevareminister vil gøre transportbiler værdiløse over night? Ja, jeg spørger bare.

Begge dele er eksempler på administrativt galimatias hos folk, der ikke kender den virkelige verden.

Kommunalt svineri Jeg forstår ikke, hvordan en kommune kan få lov til – og har samvittighed til - at planlægge en udledning af urenset spildevand.

Nyder vi landmænd også politisk velvilje til at lade beholderne flyde over og ned i vandløbet, når det regner hver dag, og markerne er bløde? Svaret er naturligvis NEJ. Ikke mindst fra os selv. Det må ganske enkelt ikke ske.

I vinter blev jeg ringet op af en bekendt, der havde set, at vores kommunale forsyningsselskab havde smidt en dykpumpe i et forsinkelsesbassin og ledte spildevand ud i ådalen.

Jeg tog omgående fat i vores lokale landboforeningsformand og folketingskandidat, som kontaktede TV Syd. Forsyningsselskabet blev også kontaktet, og jeg filmede, og i næsten samme øjeblik

blev pumpe og slanger fjernet. Men det nåede at skabe debat på TV og i avisen.

Derfor skal vi naturligvis reagere, når vi bliver uretfærdigt behandlet, og andre ikke overholder regler, som vi efterfølgende får skylden for. Jeg mener, at vi alle sammen bør holde øje med og reagere, hvis noget lignende sker flere steder. Men sørg samtidigt for, at sådanne overløb ikke sker hos jer.

Loftshøjde i grisetransportbiler Fødevareministen vil give smågrisene højere til loftet i transportbilerne. Endnu en gang tager politikerne lysten fra os med uunderbyggede særbyrder. Lastbiler bliver værdiløse, når de ikke kan bruges til det, de er bygget til.

Så hvorfor skal danske landmænd have forretningen smadret af politikere uden reel indsigt i dyrs ve og vel? Det er vel endnu en sag, som vi skal bruge usandsynlig mange kræfter og økonomi på at vinde.

Min danske eksportør vurderer, det kommer til at koste omkring 20 kroner pr. leveret gris x 70.000 = 1.400.000 kroner. Penge, som den danske stat efterfølgende ikke modtager skattebetaling for….

Politikerne fatter simpelthen ikke sammenhængen i, hvordan man behandler erhverv, og hvordan landets økonomi hænger sammen. Rystende, siger jeg bare, hvis det bliver en realitet. ●

Synspunkter i Blækhuset er ikke nødvendigvis udtryk for Landsforeningens holdning.

4

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

SPF-DANMARK - SMÅGRISEOMSÆTNING OG TRANSPORTLEVERANDØR KØB/SALG AF SMÅGRISE • TROVÆRDIGHED • ANSVARLIGHED

www.spf.dk S P F | D r e j e r v e j 7 | D K 6 6 0 0 Ve j e n | T: 7 6 9 6 4 6 0 0 | s p f @ s p f . d k

Forberedelse og præcision for den perfekte kickstart

Maksimal tilvækst i den kritiske periode omkring fravænning

Neopigg® Max STARTGAIN Specialiseret startfoder til smågrise Neopigg® Max foderprogrammet indeholder en række foderblandinger specialdesignet til at møde behovet i den moderne svineproduktion.

Start: Forberedelse og præcision for den perfekte kickstart

• • •

T i l e n o p t i m a l o p s t a r t a f d e m i n d s te g r i s e Op t i m a l t f o d e r i n d t a g l i g e e f t e r f r avæ n n i n g M e d v i r ke r t i l a t o p r e t h o l d e e n g o d tarmaktivtet i fravænningsperioden

Gain: Maksimal tilvækst i den kritiske periode omkring fravænning

• •

Fo r b e r e d e r s m å g r i s e p å h ø j t i l v æ k s t Ud v i k l e t t i l a t t a g e h ø j d e f o r s m å g r i s e n e s behov på dette stadie til vækst

Kontaktinformationer Officiel distributør af Provimi Karetmagervej 9 7000 Fredericia 76 20 79 79 www.3S.dk

2019-0056_Neopigg Max_Ad_186 x 130_DK.indd 1

12/08/2019 14:13

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

5

Kun Danmark tør have PRRS-positive KS-stationer Ingen andre lande end Danmark har positive KS-stationer. I fx USA er det 20 år siden, man udfasede positive KS-stationer. Begrundelsen er, at det er for risikofyldt.

Af dyrlæge Hans Bundgaard, Porcus

I forhold til andre lande skiller Danmark sig ud som det eneste land, der har opretholdt et KS-system med to linjer: Én med PRRS-positive KS-stationer og én med negative. Så vidt jeg ved, er der ikke et eneste andet land i hele verden, der opererer med PRRS-positive KS-stationer med salg af kommerciel sæd.

Danmark gambler med sundheden

ning af virus rigtig god at anvende for at fange en tidlig smitte.

Efter udbruddet af PRRS på Hattings ornestation i Horsens i sensommeren 2019 er testmåden på KS-stationer i Danmark blevet moderniseret og svarer nu endelig til andre vesteuropæiske landes standarder.

Det er vigtigt, at man også fremadrettet fortsætter med at følge den tekniske udvikling og hele tiden indfører bedre og mere sikre metoder for at undgå at overføre uønsket smitte med sæden.

Hatting-PRRS – en dræbervirus Hatting-PRRS-udbruddet i august 2019 har givet store dønninger i de minimum 44 besætninger, hvor der er konstateret samme virus, som blev fundet i Hatting.

Meget høj dødelighed i farestalden og mange dødfødte samt reproduktionsmæssige problemer har været de typiske symptomer. Virus har mildest talt været et dræbervirus.

På en PRRS-negativ KS-station er det en erhvervsrisiko, at der kan komme PRRS ind. Det kan man ikke undgå - selv med de strengeste biosecurity protokoller. Det, man kunne have gjort anderledes, var at have opdateret sine testmetoder og hyppighed heraf samt kommunikationen efterfølgende. Alt sammen forsømte Hatting.

I USA er der lavet meget PRRS-forskning. Den viser, at risikoen for, at der kommer smitte med sæden ud fra de positive PRRS-stationer, er så høj, at man for cirka 20 år siden stoppede med at etablere PRRS-positive KS-stationer.

Der findes lande, hvor der stadig er PRRS-positive ornestationer, men de tilhører typisk større integratorer, Forskning fra USA viser, at risikoen som kun leverer sæd til sig selv, og Bedst mulig forebyggelse for, at der kommer smitte med hvor hele pyramiden allerede er sæden ud fra de positive PRRSpositiv.

Selvom en negativ PRRS-ornestation stationer, er så høj, at man for Anderledes ser det ud i ikke kan gardere sig fuldstændig mod cirka 20 år siden stoppede med at Danmark, hvor man vaccinerer med smitte med PRRS, så er der dog flere etablere PRRS-positive KS-stationer. begge typer PRRS på de positive steder, der kan strammes op, og der KS-stationer i karantænen. Dette kan kan søges inspiration andre steder. medføre risiko for, at virus muterer I Tyskland er besøg på KS-stationer og laver en helt tredje stamme. Derfor bør alle KS-stationer forbudt for alle udover det faste personale og dyrlægen. i fremtiden være negative.

Alle bader ind og ud, og hvis nogen ønsker at se dyrene, er der lavet et showroom, hvor diverse orner kan vises frem PCR – endelig langt om længe bag en stor glasplade, uden at man kommer i direkte konI de seneste 20 år er der udviklet rigtig mange nye værktøtakt med dyrene. jer til at kontrollere for PRRS. Det være sig rebtest, test på Pas på værktøj og smitte fra Daka-pladsen navleblod samt test på kødsaft af afklippede haler samt testikler. Derudover er PCR-teknologien med direkte påvisPRRS-virus kan komme flere steder fra. Nye studier fra USA 6

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

Udelukkende negative ornestationer og en altid opgraderet smittebeskyttelse og testindsats.

Svinepro ducenten

O K TO B ER

Det er dyrlæge Hans Bundgaards opskrift på at minimere risikoen for lignende episoder, som da

2019

NR . 4

45. ÅRGAN

G

mindst 44 svinebesætninger blev smittet via sæd fra Hatting Horsens i august 2019.

Der findes lande, hvor der stadig er PRRS-positive ornestationer, men de tilhører typisk større integratorer, som kun leverer sæd til sig selv, og hvor hele pyramiden allerede er positiv.

PRRS: Kat astrofen l - side 7-10 å i posen

viser, at værktøj fra håndværkere er en stor risiko, og det samme er Daka-pladsen, hvor traktorer og folk, der kører med kadavere, kan krydse spor fra Daka-bilen.

Sørg for at have faste desinfektionsprocedurer for håndværkernes specialværktøj og gå aldrig ind i besætningsområdet med fodtøj, der har været i nærheden af Daka- pladsen.

Mange typer virus og bakterier kan overføres via sæd. Et eksempel er pestivirus, som giver anledning til rystesyge.

Det kan måske også komme fra sæden.

Derfor skal biosecurity opdateres løbende i samarbejde med de bedste eksperter på området og løbende evalueres.

Biosecurity i avlssystemet bør opgraderes edlefølgende msblad fo være gældende på Efter min mening M bør r Danske Svinepro ducenter Danske KS-stationer og Bøgildgård: Ingen besøgende af andre end det faste personale. Alle skal bade ind og ud.

UV-lys (dræber viruspartikler i luften) bør installeres alle steder. Testprotokoller skal løbende revideres, således at man altid anvender de mest opdaterede analyser for at fange uønsket smitte hurtigst muligt. ●

Forslag til opgradering af biosecurity på danske KS-stationer og Bøgildgård Dyrlæge Hans Bundgaard, Porcus, anbefaler følgende opgradering af smittebeskyttelsen på alle danske KS-stationer og Bøgildgård, som tester ornerne.

1. Ingen besøgende af andre end fast personale.

2. Alle skal bade ind og ud.

3. UV-lys (dræber viruspartikler i luften) bør installeres alle steder.

4. Testprotokoller skal løbende revideres således, at man altid anvender de mest opdaterede analyser for at fange uønsket smitte hurtigst muligt.

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

7

PRRS Status på PRRS-sagen ”Man skal høre meget, inden ørerne tyder desværre på en langvarig sag. falder af”. Det gamle ordsprog passer For vi må sige, at vi starter ved også i PRRS-sagen mod Hatting A/S, scratch, når Hatting nu sætter spørgsVi starter ved scratch, når Hatting hvor Landsforeningen repræsentemålstegn ved, om det er deres ornenu sætter spørgsmålstegn ved, om rer 24 medlemmer ud af de i alt 44 sæd, der er årsag til PRRS-smitten. Det det er deres ornesæd, der er årsag til besætninger, der blev smittet med er næsten tragikomisk.

PRRS-smitten PRRS via sæd fra Hatting i sensomDet er helt utroligt, hvad man skal meren 2019. blive mødt med fra det landmandsLandsforeningen sender løbenejede selskab. Mon ikke det er på tide, de stævninger til Hatting A/S for de medlemmer, som vi at der er nogle andelshavere, der taler ret, pligt og moral repræsenterer, og får løbende svar retur. Og netop svamed ledelsen i Hatting og hos ejeren Danish Agro. ● renes karakter

Landsforeningen repræsenterer 24 medlemmer ud af de i alt 44 besætninger, der blev smittet med PRRS via sæd fra Hatting i sensommeren 2019.

8

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

OPDATEREDE AVLSMÅL 2020 Læs mere om vores opdatering af avlsprogrammmet på www.danishgenetics.dk LANDRACE/YORKSHIRE

DUROC

FCR

Soholdbarhed

FCR

Ornefertilitet

LG5

Styrke

Daglig tilvækst, 30 kg - slagt

Rygspæk

Daglig tilvækst, 30 kg - slagt

Rygspæk

Daglig tilvækst, fødsel - 30 kg

Styrke

Daglig tilvækst, fødsel - 30 kg

Daglig tilvækst, fødsel - 30 kg, modereffekt Danish Pig Genetics P/S · Ladegårdsvej 2 · 7100 Vejle SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

9

Minister og styrelse begår udokumenterede overgreb på smågrisetransporten Af Per Bardrum

I mere end et år har vi og transportørerne kæmpet med konsekvenserne af det, der kan betegnes som en blå ”hjerneblødning”, som fandt sted en mørk decemberdag i 2018: En svag fødevareminister (nu formand for Venstre) og et presset Dansk Folkeparti underskrev den 18. december 2018 en politisk aftale om styrket kontrol af dyretransporter. Fødevarestyrelsen var samtidig presset af mangelfuld efterlevelse af reglerne og utilstrækkelige IT-systemer.

Derfor er det vores vurdering, at angsten for at begå fejl var større end modet til at administrere hensigtsmæssigt over for et transporterhverv, der hver dag sikrer høj dyrevelfærd for vores eksportgrise, og på fortrinlig vis er i stand til at sikre afsætning af de grise, der ikke rentabelt kan opfedes og slagtes i Danmark.

Af den politiske aftale om dyretransporter fremgår det, at: ”Den nuværende tabel for krav til indvendig højde i bekendtgørelsen om beskyttelse af dyr under transport udvides til også at gælde grise med en gennemsnitsvægt under 40 kg”.

len, hvor der foretages en konkret, veterinærfaglig vurdering af, om transportforordningens krav til indvendig højde er overholdt.

Da der ikke foreligger viden om behovet til indvendig højde for smågrise under 26 kg, skal Aarhus Universitet i et nyt projekt tilvejebringe det nødvendige grundlag for at fastsætte krav til indvendig højde for grise under 26 kg.

Aarhus Universitet er påbegyndt det forberedende arbejde, og projektet afsluttes i efteråret 2021.

Derfor er der fortsat ikke fastsat højdekrav til de helt små grise, og indtil de nye forskningsresultater foreligger i efteråret 2021, er det derfor fuldt lovligt at transportere grise på lastbiler uden højdekrav, så længe dyrene vejer under 26 kilo.

Uartig kort omstillingsperiode

Udkastet til den ny bekendtgørelse om ændrede etagehøjder har været i høring med høringsfrist den 20. maj 2020 og med ikrafttræden allerede den 1. juli i år. I sidste minut, inden dette blad gik i trykken, er det dog udskudt. Det er omfattende ændringer, som ministeren dermed havde lagt op til med uhyggelig kort varsel.

Udokumenterede krav De foreslåede ændringer i etagehøjder Transport af dyr er i Danmark reguleret medfører omfattende nyindretning af af en transportbekendtgørelse. Denne både inden- og udenlandsk transportindeholder i dag en tabel over kravene materiel. Ændringerne er så omfattende, Helt nye målinger af til den indvendige højde under transport at det ikke vil være muligt at ombygge Danavl-dyr i forskellige af grise med en gennemsnitsvægt over materiellet inden for den foreslåede frist. størrelser viser, at grisene 40 kg.

Det er skærpende i denne situation, at er cirka 5 cm lavere end den På baggrund af anbefalinger i en der i Europa heller ikke findes tilstrækketeoretiske højde rapport fra EU’s fødevareagentur ”The ligt materiel, der kan leve op til behovet. (jf. en formel fra 1991) European Food Safety Authority” (EFSA) Udover enkelte præciseringer er der i fra 2002, hvor den tilgrundliggende forskudkastet tilføjet mindstekrav til indvenning angik grise på 26 kg og derover, har dig højde for grise på henholdsvis 26 og man nu på baggrund af den eksisterende tabel for indven30 kg til den eksisterende tabel. Indvendigt højdekrav er på dig højde for grise udvidet fra 40 kg og ned til 26 kg. Dette 68 cm for 26-kilos smågrise og 70 cm for 30-kilos smågrise er sket i et udkast til en ændret transportbekendtgørelse, ved mekanisk ventilation. Kravet er yderligere 15 cm ved som netop har været i høring, men som skulle være trådt i naturlig ventilation. kraft pr. 1. juli i år.

Nye højdekrav er skud i tågen Indtil den nye bekendtgørelse træder i kraft med udvidelse af tabellen ned til 26 kg, vil det indvendige højForud for disse nye mindstekrav ligger der ikke dokudekrav for grise under 40 kg fortsat blive kontrolleret af mentation for den reelle højde på smågrisene i 2020. De Fødevarestyrelsen i forbindelse med indladningskontrolseneste analyser er foretaget i henholdsvis 1991 og 2002.

10

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

Hvis ministerens nye krav indføres, vil det give anledning til en højere udledning af C02, idet en lavere lastekapacitet vil sende flere biler ud på vejene

Derfor har vi netop selv været i gang med målebåndet og har derfor dugfriske målinger af Danavl-dyr i forskellige størrelser.

Vores målinger viser, at den teoretiske højde (jævnfør en formel fra 1991) er cirka 5 cm højere end grisenes reelle højde i 2020.

I 1991 besluttede EF, at der skulle være 10 cm luft over de små grise. Der er ikke evidens for, at det nye krav på 19 cm luft i forhold til gennemsnitsgrisen giver bedre dyrevelfærd end de 10 cm, som har været gældende i en årrække.

Ergo er der ikke dokumentation for, at nye højdekrav vil give bedre dyrevelfærd for grisene end under de nuværende forhold. For forud for de nye krav, er der heller ikke fremlagt dokumentation for, at velfærden for de små grise under de nuværende transportforhold er utilstrækkelig.

De nye højdekrav er altså et rent skud i tågen.

Grisene lægger sig, nå

r de transporteres.

Urimelig mistænkeliggørelse af problemfri transport Det kan derimod dokumenteres, at der de seneste 12 år er eksporteret op imod 100 millioner smågrise, og der har, os bekendt, ikke været velfærdsproblemer.

Smågrisene sælges til en udenlandsk køber med henblik på opfedning, og der er langvarige samhandelsaftaler mellem den danske sælger og den udenlandske køber.

Det underbygger, at smågrisene er i endog god stand ved ankomsten, og at der på ingen måde har været velfærdsproblemer.

En EFSA-rapport dokumenterer i øvrigt det, som landmænd og transportører oplever, nemlig, at dyrene lægger sig ned kort tid efter pålæsning. Det vil med andre ord sige, at der er tilstrækkelig fri ventilation over ryggen på dyrene til, at de kan få iltbehovet dækket og komme af med overskydende varme. Med andre ord leves der derfor allerede op til EU’s transportforordning, som gælder for alle EU-lande.

Nyt krav giver ikke bedre velfærd Bilerne har i dag en langt bedre ventilation end for 20-30 år siden. De er indrettet, så de tager hensyn til dyrevelfærden, og chaufførerne er bedre uddannede. Os bekendt er der altså ikke nævneværdige problemer med skader på grisene eller dødsfald under transport under de nuværende for-

dig rejser sig op, har den sta Selvom en enkelt gris d god plads over sit hove SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

11

hold. Grisene kommer friske frem til kunden, der har købt dyrene til opfedning.

Selvfølgelig sørger vi for, at kunden får en frisk gris. Det manglede jo bare, da han betaler en høj pris for grisen.

I de døende minutter af dette blads tilblivelse kom der meddelelse om, at bekendtgørelsens ikrafttrædelse er udsat pga. oplysninger i høringssvarene. Husk at du altid kan se Landsforeningens høringssvar på danskesvi-

Ekspropriationen er skidt nyt for klima og økonomi

neproducenter.dk -> For

Hvis ministerens nye krav indføres, vil det give anledning til en højere udledning af C02, idet en lavere lastekapacitet vil sende flere biler ud på vejene. Endvidere vil det have en sundhedsmæssig negativ effekt på samfundet.

Da lastbilerne har en lang afskrivningsperiode, og da de ikke umiddelbart kan ombygges, vil en straksregulering være at betragte som ekspropriation.

Landsforeningen mener, at Aarhus Universitets projekt bør udvides til også at omfatte grise op til 35 kg. Og såfremt evidensbaseret forskning viser, at der er behov for øget etageafstand, bør reguleringen ske med mindst 10 års varsel.

-> Høringssvar.

medlemmer -> Downloads

Føj for en eksporttold De foreslåede ændringer i den indvendige transporthøjde vil have store omkostninger for svineproducenter, som eksporterer smågrise, og vil være endnu en eksporttold oven i de øvrige omkostninger, der er pålagt eksporterende svineproducenter det seneste år.

Landsforeningen forventer, at dette misfoster af en bekendtgørelse, drevet af Dyrenes Beskyttelse og Den Danske Dyrlægeforening, er skudt til hjørne af ansvarlige Christiansborg-politikere, når artiklen læses. ●

Vi taler ikke kun om likviditet – vi skaber den!

Kontakt os for et godt tilbud på søer og slagtesvin.

Ring til os på +45 22 50 41 53 eller skriv på stt@tican.dk

www.tican.dk

12

Annonce_blå_m_disclaimer_05.indd 1

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

12/03/2018 14.51

TN70

TN70 sætter nye

standarder for avlsarbejde En del af løsningen på zinkfri fravænning Minimalt behov for ammesøer Simpel produktion

Høj mælkeydelse topigsnorsvin.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

13

FVST truer dyrlæger til at skrive ublu regninger Af Anne Wolfenberg

aftalt tid og på den måde hæve FVST’s indtjening. Der nævnes som eksempel, at dyrlægerne skal begynde at tage sig betalt fra klokken 7.45, hvis den aftalte tid er klokken 8.00.

I tiden fra 7.45 til 8.00 skal der så afregnes tid til at skrifte fodtøj, tage kittel på og starte computeren.

I Landsforeningen tabte vi underkæben brat, da en intern mail fra en ledende medarbejder i Fødevarestyrelsen (FVST) sidst i marts kom i vores besiddelse.

I mailen, som er stilet til de Trussel om fyring dyrlæger, som kontrollerer transport af grise, fremgår det I mailen opfordres dyrlægerne også klart, at det åbenbart kniber direkte til at huske at tage sig betalt med, at dyrlægerne opkræver for tid til it-problemer, toiletbesøg Hvis vi ikke formår at registrere en større del nok ift. FVST’s budget. På den og støvlevask. Ikke mindst mindes af den tid, der registreres på 1642 og 1643, baggrund følte en ledende dyrlægerne om, at alternativet til vil Fødevarestyrelsen enten skulle hæve medarbejder sig åbenbart dette meget nemt kan være fyrinindtægterne (= hæve gebyrerne én gang til) kaldet til at sætte tommeskruger: eller nedbringe udgifterne (= færre ansatte) erne på dyrlægerne i en intern ”Hvis vi ikke formår at registreskrivelse med en slet skjult re en større del af den tid, der Mail fra en Veterinærchef i Fødevarestyrelsen trussel om fyring, hvis der ikke registreres på 1642 og 1643, vil kommer flere penge i kassen.

Fødevarestyrelsen enten skulle I emailen pointeres det hæve indtægterne (= hæve gebyblandt andet, at det er vigtigt, at dyrlægen kommer et kvarrerne én gang til) eller nedbringe udgifterne (= færre ansatter før aftalt tid for at kunne starte tidsregistreringen før te)”.

14

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

15

I Landsforeningen opfatter vi det som chokerende og absolut overraskende, at Fødevarestyrelsen sender sådan en mail til dyrlægerne med en slet skjult trussel om fyring.

Overtaksering Det er ikke nye toner, at regeringen ønsker, at den skærpede kontrol af grise til eksport skal være en væsentlig indtægtskilde for Fødevarestyrelsen. Det blev der ikke lagt skjul på, da den tilhørende bekendtgørelse kom i høring.

Det er vores opfattelse, at den nævnte mail, som ses her på siden, understøtter vores påstand om, at FVST opkræver gebyrer tilfældigt og ikke omkostningsbestemt, hvad styrelsen jo skal ifølge EU. FVST opfører sig som et privatøkonomisk rådgivningsselskab, og det må styrelsen ikke ifølge EU. Derfor vil mailen blive brugt som en del af vores bevismateriale i sagen, hvor vi sammen med Sammark har stævnet ministeren for ublu opkrævninger i den skærpede kontrol af grise til transport. ●

16

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2018

FVST’s tidsregistrering:

Det betyder 1642 og 1643

printe side 1 af Traces, Cer tificere TRACES* og an, epl kør Printe Ekspor t bytning, r, Skrive ekspor ter i kalende s i hånden), EP**, TRACES nede – lave IT-problemer (langsom Ekspor t kontrol/syn, EP direkte/samlested, DiKo*** Støvlevask , ter på samlest ald, Ventetid mellem ekspor t, ede lest sam på g Toiletbesø ed (altid inkl. kør sel), Udlån til andet samlest lag t ind), er (forker te oplysninger Ekspor tportal udfordring Dagsseddel udf yldes, ekspor ter, Frokost i tiden mellem Bad, rter), Kør selsregnskab (ek spo sporter), (ek g erin istr reg ets ivit Akt v, bre uds Påbud/forb ekspor ter, Ventetid mellem direkte r. ekspor t/samhandel, Generel forespørgsel ved r. ekspor t/samhandel, Konkret forespørgsel ved urer vedr. ekspor t), ced pro (fx se ftel Generel drø urer vedr. ekspor t), ced pro (fx se Konkret drøftel de emner tere rela Møder hvor der drøftes ekspor t, r. ved ils ma af g snin Læ medarbejder, Mentor der oplærer ny er oplæring. und e Nye medarbejder er EU- Kommissionens and Expert System. Det *TR ACES: Trade Control tioner om og udarbejrma info af g til registrerin elektroniske dat abase med samhandel med else ind dokumenter i forb delse af cer tifikater og malske produk ter. visse lev​ende dyr og ani rtal tPo por Eks = EP ** eres)) system (hvor dat a registr *** DiKo: Digitalt Kontrol

SOMMER DEMO TOUR Se vores EVO Cleaner i aktion

Ring til os på 7575 3000 eller book på www.envirologic.dk

S DER O Æ L G VI DIG VISE T I L AT

ÆG T EK HELE

T VA S RO B O M E R E N SOM

Køling og opbeVaring af døde dyr

eUraTainer KøleConTainer

nyhed!

KadaVer KølerUM

• Til 1 – 6 stk. minicontainere • Med energivenlige Propan køleanlæg

• E uratainer kølecontainer kan nu leveres med bagdøre • For større hygiejnisk håndtering af døde dyr (ren/uren vejs-håndtering) • Leveres i flere størrelser fra 2 - 6 minicontainere eller anden indsats

• •

•

Alternativ til kølebrønd Kan leveres med containerindsats efter ønske Flere størrelser

Kontakt os for Vi er altid leveringsdygtige i løse køleaggregater til Euratainer og VDK kølecontainer samt til kølebrønde og rum.

Vi har 20 års erfaring i køling og opbevaring af døde dyr, slagteriaffald og blod

den rigTige løsning

til opbevaring af døde dyr

Damgade 73B, 6400 Sønderborg Tlf. 7443 0055, fax 7443 0045 www.a-z-trading.dk, azt@a-z-trading.dk SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

17

Husk at få dit smågrisetillæg justeret Omsætterorganisationen VEZG lover et noteringstillæg for tyske smågrise, som fra årsskiftet skal kastreres under fuld bedøvelse. Det giver risiko for underbetaling af danske smågriseproducenter, hvis man ikke i tide sørger for at få forhandlet sit tillæg tilsvarende op.

Af Markus Fiebelkorn

Pr. 1. januar 2021 træder forbuddet mod kastration uden bedøvelse i kraft i Tyskland. Næsten alle tyske markedsinteressenter regner med, at der ikke igen kommer en forlængelse af fristen for det krav. Den tyske omsætterorganisation VEZG vil derfor tilpasse organisationens smågrisenotering pr. 1. januar 2021 således, at den er gældende for smågrise, som er født i Tyskland, og som ikke er kastreret.

Tyske smågrise, som er kastreret i overensstemmelse med tysk lovgivning efter den 1. januar 2021, får altså et ekstra tillæg på 2 euro. Hvilken betydning har det for danske smågriseproducenter?

Hold øje med tillæggene VEZG’s smågrisenotering er vejledende for den tyske Nord-West-notering, og siden den 1. januar 2018 har de to noteringer endda været ens. Ændringen af noteringsgrundlaget rammer derfor alle danske smågriseproducenter, der afregner efter VEZG’s smågrisenotering eller NordWest-noteringen eller en blanding af disse - f.eks. den nye SVG-eksportnotering. For disse smågriseproducenter er det meget vigtigt at holde øje med, hvordan tillæggene udvikler sig i de kommende måneder, og specielt efter den 1. januar 2021.

udenlandske - i samme omfang. I praksis er det imidlertid usandsynligt, at tillæggene reduceres.

Politisk tillæg for fuld bedøvelse Tyskerne fører allerede Allerede i dag får tyske smågriseproducenter typisk lidt højere tillæg - alene fordi deres smågrise er født i Tyskland.

Tyske slagterier påstår, at de får mere for disse grise på kødmarkedet, fordi de opfylder 4xD-kravet (født, opvokset, slagtet og forarbejdet i Tyskland). Hvis denne del af den samlede pris bliver en del af noteringen, burde omsætterne nedsætte tillæggene for alle smågrise - tyske og

Vigtigere for danske smågriseproducenter er det imidlertid, hvordan den danske kastration med lokalbedøvelse kan honoreres i fremtiden. Tyske smågriseproducenter, som sandsynligvis skal gennemføre kastration med Isofluran under fuld bedøvelse pr. 1. januar 2021, skal – ifølge VEZG – have et ekstra tillæg på 2 euro pr. smågris i udlignet kønsforhold hhv. 4 euro pr. kastreret hangris. Disse priser er baseret på nogle gennemsnitsberegninger omkring, hvor

Som følge af tyske regler, hvor smågrise fra årsskiftet skal kastreres under fuld bedøvelse, lover omsætterorganisationen VEZG et noteringstillæg for tyske smågrise på 2 euro pr. gris.

18

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

Omsætterorganisationen VEZG lover et noteringstillæg for tyske smågrise, som fra årsskiftet skal kastreres under fuld bedøvelse. Det giver risiko for underbetaling af danske smågriseproducenter, hvis man ikke i tide sørger for at få forhandlet sit tillæg tilsvarende op.

meget de fremtidige omkostninger vil stige i forbindelse med kastrationen. Der er således tale om en kostpris eller en politisk pris og ikke en markedspris, der er baseret på markedsvilkår - altså udbud og efterspørgsel.

Dansk kastration bør også honoreres De danske smågrise, som også er kastrerede - men ikke i overensstemmelse med tysk lovgivning - burde også opnå en højere pris end tyske smågrise, som ikke er kastrerede.

Derfor er det vigtigt for danske smågriseproducenter at få deres tillæg opjusteret, når VEZG-smågrisenoteringen omstilles. Markedet vil bestemme, hvor meget tillæggene vil stige for kastrerede danske smågrise. Umiddelbart virker det ikke rimeligt, hvis markedsprisen for smågrise med dansk kastration vil ligge langt under prisen for smågrise med tysk kastration. En tysk slagtesvineproducent vil næppe få en markant højere pris fra slagterierne på grund af kastrationsmetoden. En joker er imidlertid den nye tyske statslige dyrevelfærdslabel, som måske kan retfærdiggøre

en højere markedspris for smågrise, der er kastreret efter tysk lovgivning. P.t. er det imidlertid fremtidsmusik.

Danske tillæg bør opjusteres Alt i alt er det vigtigt at forstå, at den samlede markedspris for danske smågrise ikke vil ændre sig på grund af noteringsomstillingen. Det eneste, der ændrer sig, er sammensætningen af den samlede markedspris. For danske smågriseproducenter, der afregnes på basis af en af de nævnte noteringer, er det derfor vigtigt at få tillæggene justeret, når VEZG’s smågrisenotering omstilles. Ellers vil den tyske noteringsomstilling være ensbetydende med en prisreduktion. ●

NÅLEFRI VACCINATION - NÅR VELFÆRD HAR BETYDNING

Læs mere om IDAL på DK-IDA-190900001

www.idal.info

Intradermal vaccination til grise

IDAL__½_advert_danskesvineproducenter_Mar_2020_210x147_FINAL.indd 1

18-03-2020 12:07:30

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

19

g n i l k i v d U

Forbedret økonomi har påvirket strukturudviklingen marginalt

En forbedret økonomisk situation antyder en svag tendens til udvidelse af slagtesvineproduktionen, hvorimod smågriseproduktionen er præget af en mere stabil vækst. lemmer, svarende til en svarrate på 33 procent. På det grundlag vurderes undersøgelsen at give et realistisk indblik i den aktuelle situation hos danske svineproducenter.

I foråret 2019, inden priserne røg i vejret, blev medlemmerne stillet over for lignende spørgsmål i en tilsvarende undersøgelse. Dette har givet et unikt indblik i, hvad de voldsomme omvæltninger på det globale marked for svin har betydet for de danske svineproducenter.

Af Jacob Drehn og Markus Fiebelkorn

Det er nok gået de færreste næser forbi, at den historiske omvæltning, som har været kendetegnet i markedet for svinekød i 2019, har medført betragtelige stigninger i afregningsprisen.

Denne udvikling fremgår tydeligt af svarene fra en spørgeundersøgelse, Landsforeningen udsendte i dette forår, inden coronakrisen kom til Danmark, hvor Landsforeningens medlemmer blandt andet blev spurgt om, hvordan de vurderer deres egen økonomiske situation.

Undersøgelsen bygger på besvarelserne fra 235 med-

Smågrise- og slagtesvineproducenter

Figur 1 klarer sig lige godt På spørgsmålet om ”Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: ”Økonomisk set FigurSlagtesvineproducenter: 1 klarer jeg mig godt.”?

40% 50% 30% 40% 20% 30% 10% 20% 0% 10%

0%

47%

Figur 1.

47%

slagtesvinepro-

Slagtesvineproducenter: Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: ”Økonomisk set 44% 41% 40% klarer jeg mig godt.”?

50%

44% 18%

18%

40%

30%

41%

20%

27%

24%

30%

13%

24%

20%

27%

ducenternes

23% 14%

14% enig

enig

Figur 2

14%

hverken eller 2013

meget enig

14%

23%

13% meget enig

2015

2015

egen vurdering

18% 12%

18%

6% 1%

uenig6%

2017

1%

2020

hverken eller 2013

Udviklingen af

3%

12% meget uenig 3% 3%

uenig

2017

af deres 3%

1%

1%

meget uenig

10% 5% 0%

20

15% 15%

24%

27%

39% 40%

27%

smågrisepro-

15%

15% enig

meget enig

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

enig

2015

2017

2015

2017

15%

økonomiske

19% 13%

19%

7%

uenig 2020

3%

4%

situation over 3%

13%

2020

hverken eller 2013

15%

uenig7%

hverken eller 2013

egen vurdering af deres

15% 15% meget enig

ducenternes

26% 26% 26%

26% 26% 26%

periode.

Udviklingen af

Smågriseproducenter: Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: ”Økonomisk set 41% 40% 39% 40%klarer jeg mig godt.”?

40%

en syvårig

Figur 2.

klarer jeg mig godt.”?

24% 41%

situation over

2020

Figur Smågriseproducenter: 2 Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: ”Økonomisk set 50% 45% 40% 35% 50% 30% 45% 25% 40% 20% 35% 15% 30% 10% 25% 5% 20% 0% 15%

økonomiske

3%

4% meget uenig 3% meget uenig

1%

1%

en syvårig periode.

Slagtesvineproducenter: Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: ”Økonomisk set klarer jeg mig godt.”? meget enig enig hverken eller uenig

0% 50%

47%

44%

2013

41%

40%

40%

2015

2017

meget uenig

2020

- medlemmerne har talt...

30%

30%

24%

20%

27%

Figur 3 20%

18%

23%

14%

14%

13%

18%

12%

10%

6%

3%

1%

0%

meget enig

enig

hverken eller

uenig

Smågrise årsso 2013 2015 pr.

2017 2020

3%

Smågriseproducenternes

Figur 2 37

37,2

36,9

36,1

35,2

34,7

34,3

30,9

31,5

41%

29,2

27,3

40%

faktiske udvikling.

39% 40% 26% 26% 26% 15%

15% 15%

15%

19% 13% 7%

2010

onsfremgangen af smågrise

31,8

30,8

27%

24%

forventninger til produktipr. årsso holdt op imod den

Smågriseproducenter: Hvor33,4 enig eller uenig er du i udsagnet: ”Økonomisk set 33,4 klarer jeg mig godt.”?

33 50% 45% 31 40% 35% 29 30% 25% 20% 27 15% 10% 25 5% 0%

Figur 3.

meget uenig

39

35

1%

3%

4%

3%

1%

2010 2011 2011 2013 2013 2015 2015 2017 2017 2019 2019 2020 2020 forv.enig til forv. til enig forv. til forv. forv. til forv. til meget uenig forv. Til meget hverken ellertil uenig 2015 2015 2017 2018 2020 2022 2023 2013

2015

2017

2020

Figur stor andel af smågriseFigur 34 og slagtesvinsproducenter, at de

Økonomisk set klarer jeg mig godt”, svarer en næsten lige

Dette vidner om stort fokus på og indsigt i effektiviteten på staldgangen. De seneste par års ændring i besvarelserne sidder i en god økonomisk situation. indikerer, at fokus begynder at ændre sig en smule. Selvom Besvarelserne viser, at langtSmågrise størstedelen af producender har været en stor fremgang siden 2010, tyder seneste pr. årsso Smågrise: Produktionsudvikling for de kommende 3 år terne vurderer deres økonomiske situation som værende data (figur 3) på, at kurven kunne være ved at flade ud. På 39 36,9 trods 37,2 25% 22%af smågriseproducentergod, af en pæn fremgang er høje forventninger i 2017 (knap 37 idet henholdsvis 81 procent 36,1 35,2 ne35og 85 procent svarer, at34,7 de +1gris/årsso hvert år) ikke blevet indfriet helt. Desuden er 34,3 18% af slagtesvineproducenterne 20% 33,4 33,4 klarer sig økonomisk16% godt. forventningerne til den kommende stigning i grise pr. årsso 33 31,8 13,5% 15% 31,5 en smule lavere sammenlignet med tidligere år.

12% 30,9 30,8 31 Nye tider i farestalden Indikatorerne (figur 4 og 5) viser en klar difference mel29,2 10% 29 6,5% Når Landsforeningen med jævne mellemrum har spurgt lem smågrise- og slagtesvineproducenternes forventninger 27,3 5% 27 til situationen hos medlemmerne, har der hver gang 2,8% 2,6% ind til fremtiden.

2%* været produktionsfremgang i grise pr. årsso.

25 0% 2010 2010 2011 2011 2013 2013 2015 2015 2017 2017 2019 Dette erforv. ikke selv, dettilhar været til en nyhed forv. til i sig forv. til men forv. forv. tilnor2015 2015 2017 2018 2020 -5% men hidtil, at fremgangen stort set har været på linje med de forventninger, som blevIndikator sat ved den foregående undersøgelse et par år forinden.

2013 2015 2017

Forventningen til udviklingen i smågriseproduktionen er over den angivne -0,6% årrække. Derimod ser det ud, som om både forventninger og den faktiske udvikling hos slagtesvineproducenterne er mere påvirkede af, hvorFaktisk dan situationen på det pågældende tidspunkt var.

2019 2020

2019 2020 2020 positiv forv. til jævnt forv.

Til 2022 2023

Figur 4

Figur 4.

Smågrise: Produktionsudvikling for de kommende 3 år 25% 20% 15%

Forventninger til produkti-

22% 18%

onsudviklingen tre år frem samt den faktiske udvikling

16% 12%

13,5%

i smågriseproduktionen

10%

(*Estimat for året).

6,5%

5%

2,6%

2,8%

0%

2%* -0,6%

-5%

Indikator 2013

Faktisk 2015

2017

2019

2020

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

21

- medlemmerne har talt...

Figur 5 Figur 5.

Slagtesvin: Produktionsudvikling for de kommende 3 år

Forventninger til produk-

30%

tionsudviklingen tre år

24%

25%

frem samt den faktiske udvikling i slagtesvine-

20% 15%

produktionen (*Estimat

12,1%

for året).

10% 5% 0%

3,7%

0,4%

2%*

0,2%

-5%

-10% Figur 5

-0,2%

-2,3%

-4%

-6,8%

Indikator

Faktisk

2013

2015

2017

2019

2020

Slagtesvin: Produktionsudvikling for de kommende 3 år 30%

Ydermere er udviklingen af24% slagtesvineproduktionen let Figur 6 25% påvirkelig af støtteordningerne til bygning af slagtesvine-

svineproduktion, kan der forventes at komme en svag stigning i produktionen i begge produktionsgrene.

20% Dette var tydeligt i 2017, og den samme tendens stalde.

Gennemsnitsalderen stiger endnu en gang gør sig delvis gældende i den seneste14% medlemsundersø15% 12,1% 61 år og ældre 13% gelse, af den høje afregning.

Udviklingen i fordelingen af aldersgrupperne går kun i 12% 10% som dog ydermere er præget Tendensen i besvarelserne fra medlemsundersøgelserretning af stadig ældre svineproducenter. Betydningen af 36% 3,7% 5% 2%* 0,4% 51 - 60 år 35%udvikling kan ikke siges med sikkerhed. Dog bliver 0,2% ne illustrerer større stabilitet i strukturudviklingen hos smådenne 31% 0% griseproducenterne, og at strukturudviklingen umiddelbart det spændende at -0,2% følge, om den positive udvikling i øko-5% 2020 ikke hænger sammen-4% med den aktuelle økonomiske situ- -2,3% nomien37% kan betyde en stigning i antal generationsskiftede 41 - 50 år 37% 2019 -6,8% -10%på de tidspunkter, hvor spørgeundersøgelserne har ation bedrifter. Hvad 39% enten det afstedkommer bedre lånemu2017 været sendt ud. ligheder fra den finansielle verden eller muligheden for en Indikator12% Faktisk 31 40 år 14% Selvom indikatorerne har været 2013 overvejende håndsrækning fra den ældre generation, tegner 2015 positive 2017 2019 økonomisk 2020 17% sammenlignet med den faktiske udvikling, giver de alligeder sig et stadigt tydeligere billede af behovet for at få 1% vel et praj om de kommende års udvikling. vendt den nuværende udvikling væk fra en stadig stigende under 31 år 1% 1% Såfremt ingen eksterne faktorer får indflydelse på dansk gennemsnitsalder i erhvervet. ●

Figur 6 0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

Figur 6.

14% 13% 12%

61 år og ældre

Figuren illustrerer aldersfordelingen

51 - 60 år

31%

af danske svine-

36% 35%

producenter.

37% 37% 39%

41 - 50 år 12% 14%

31 - 40 år

2020 2019 2017

17%

1% 1% 1%

under 31 år 0% 22

45%

5%

10%

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

Vizura

®

Nitrifikationshæmmer til naturgødning

Brug det i din naturgødning til raps - fasthold kvælstoffet i rodzonen og øg udnyttelsen.

Forsøg: 95 kg N i svinegylle tilført medio september, suppleret med 50 N i handelsgødning medio marts. Merudbytte 390 kg/ha frø for tilsætning af Vizura.

SEGES, Oversigt over Landsforsøgene 2017.

Produktet skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse. Vær opmærksom på de advarselssætninger og advarselssymboler, der fremgår af etiketten.

Vi tilbyder den danske svineproducent: • Konkurrencedygtige priser på søer • Fleksibel afhentning • Personlig betjening • Høj dyrevelfærd ved kort transporttid

Moesgaard Meat 2012 A/S • Naurvej 3a • 7500 Holstebro • Danmark Tlf. +45 9743 2326 • moesgaard@moesgaard-meat.dk

www.moesgaard-meat.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

23

Prisprognose:

Corona ændrer dagsorden

Af Markus Fiebelkorn

I begyndelsen af året var prisudsigten fremragende, både på smågrise- og slagtesvinemarkedet. Den danske slagtesvinenotering lå over 14 kroner eksklusive efterbetaling, den tyske lå over 2 euro. Puljenoteringen nåede næsten 700 kroner, mens den tyske Nord-West notering lå over 80 euro. Lige på tidspunktet, hvor stemningen næsten ikke kunne blive bedre, rammer coronakrisen det europæiske marked. Som følge heraf er de europæiske slagtesvinenoteringer faldet med 20-25 procent, mens smågrisenoteringerne endda er faldet med 30-40 procent.

nakrisen er overstået. Markederne har stabiliseret sig, efter restauranter, kantiner og caféer har genåbnet i Europa.

Godt vejr kan endda resultere i en stigende efterspørgsel efter grillprodukter over de kommende sommeruger.

Den grundlæggende gode efterspørgsel efter svinekød i Asien sørger for, at prisniveauet i det hele taget ligger markant højere i år end i tidligere år. Vi regner imidlertid ikke med at kunne generhverve rekordpriserne fra begyndelsen af året i resten af 2020.

Træge prisstigninger Coronauro i tysk kødindustri I maj måned var stemningen katastrofal i Tyskland. Flere tyske slagterier skulle lukkes midlertidigt, fordi medarbejderne var smittet med corona. Man frygtede, at man skulle få såkaldte amerikanske forhold i Tyskland: Under coronakrisen blev der aflivet og destrueret cirka 13.000 slagtesvin og 750.000 smågrise i Minnesota, fordi slagterierne var lukkede. Heldigvis var der ikke mange yderligere slagterimedarbejdere, som var smittet i Tyskland i slutning af maj måned, selvom man testede en stor del af medarbejderne.

Ikke desto mindre brugte den tyske regering de cirka 600 coronasmittede arbejdere på slagterier i delstaterne Nordrhein-Westfalen, Baden-Württemberg og SlesvigHolsten som anledning til at “rydde op” i slagteribranchen.

Smitten tilskrives kollektiv indkvartering af østeuropæiske slagteriarbejdere under dårlige hygiejniske forhold. Derfor vil den tyske regering nu forbyde de såkaldte ”kolonnearbejdere”, altså arbejdskontrakter og vikarer, i kødindustrien.

Forbuddet skal træde i kraft til årsskiftet og vil sikkert svække den tyske konkurrenceevne i international sammenhæng.

Tegn på normalisering For tiden (uge 24) virker det, som om det værste af coro24

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

Det er mere sandsynligt, at grisepriserne kun stiger lidt hen over sommeren, og at de fortsætter nedturen på grund af de sæsonmæssige udsving i løbet af efteråret. De første sæsonmæssige prisstigninger på smågrisemarkedet burde vi se allerede i november måned, mens slagtesvinenoteringerne typisk først begynder at stige i løbet af februar måned til næste år. Efter vores skøn vil det tyske kastrationsforbud uden bedøvelse pr. 1. januar 2021 give medvind på smågrisemarkedet.

Alt i alt har vi for tiden mange faktorer, som kan påvirke prisudviklingen markant i de kommende måneder. Udover corona har vi stadigvæk afrikansk svinepest, som lurer i Polen kun 10 km fra den tyske grænse. Eksporten til tredjelande vil sikkert have en positiv effekt på prisudviklingen, men den vil næppe fuldstændigt kompensere for prisfaldet på kødmarkedet i forbindelse med corona i Europa.

Umiddelbart virker ovenstående prisprognose, som blev udarbejdet under coronakrisens højdepunkt, måske lidt for pessimistisk. Man skal imidlertid have i baghovedet, at andet halvår statistisk set begynder med et markant prisfald på smågrisemarkedet. Muligvis bliver 2020 også i forhold til dette en undtagelse. ●

For tiden har vi mange faktorer, som kan påvirke prisudviklingen markant i de kommende måneder. Udover corona har vi stadigvæk afrikansk svinepest, som lurer i Polen kun 10 km fra den tyske grænse

LaDS’ seneste prognose LaDS’ prognose år 2020

1 kv. 2020

2 kv. 2020

3 kv. 2020

4 kv. 2020

GNS 2020

Puljenotering (SPF region 2/3)*

kr. 625

kr. 500

kr. 390

kr. 390

kr. 476,25

Nord-West (25 kg i euro)

€ 75,19

€ 61,00

€ 45,00

€ 45,00

€ 56,55

Nord-West (omregn. 30 kg i kr.)

kr. 597

kr. 492

kr. 373

kr. 373

kr. 458,53

€ 49,38

€ 40,10

€ 29,40

€ 29,40

€ 37,07

€ 1,91

€ 1,70

€ 1,55

€ 1,50

€ 1,67

1 kv. 2020

2 kv. 2020

3 kv. 2020

4 kv. 2020

GNS 2020

kr. 560

kr. 496

kr. 474

kr. 431

kr. 490

kr. 13,90

kr. 12,50

kr. 12,00

kr. 11,00

kr. 12,35

1 kv. 2021

2 kv. 2021

3 kv. 2021

4 kv. 2021

GNS 2021

kr. 420

kr. 450

kr. 400

kr. 370

kr. 410,00

€ 49,00

€ 52,00

€ 46,00

€ 43,00

€ 47,50

Nord-West (omregn. 30 kg i kr.)

kr. 402

kr. 425

kr. 380

kr. 358

kr. 391,13

Nord-West (8 kg i euro)

€ 32,10

€ 34,00

€ 30,00

€ 28,00

€ 31,03

€ 1,50

€ 1,60

€ 1,60

€ 1,40

€ 1,53

1 kv. 2021

2 kv. 2021

3 kv. 2021

4 kv. 2021

GNS 2021

kr. 432

kr. 433

kr. 413

kr. 358

kr. 409

kr. 11,00

kr. 11,00

kr. 10,50

kr. 9,25

kr. 10,44

Nord-West (8 kg i euro) Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering SEGES’ prognose år 2020 Beregnet notering, basis Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering LaDS’ prognose år 2021 Puljenotering (SPF region 2/3)* Nord-West (25 kg i euro)

Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering SEGES’ prognose år 2021 Beregnet notering, basis Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering blå = faktiske priser * 1/2 PRRS postitiv + 1/2 PRRS negativ

Status: 12. maj 2020 Status SEGES: 4. maj 2020

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

25

KOMPLET LØSNING Få vist alt fra driftstal og nyheder til kameraovervågning og kalenderplanlægning

Jysk IT opruster mandskab til support og besøg hos svineproducenter

KUN

Pakkeløsningen indeholder: ✓ Streamingboks ✓ HDMI-kabel ✓ Netværkskabel ✓ Strømkabel ✓ Startopsætning ✓ Levering

Tilkøb:

Skærm Montering

26

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

Mulige visninger: Agrosoft* Cloudfarms Grainit Kameraovervågning* Eksterne hjemmesider TV2 News (vision)* Billeder og videoer LandbrugsAvisen PDF-, Word- og Excel-filer Kalender* * Bemærk kan medføre ekstraudgifter

1.499,+ moms

TIL INFOSKÆRM Jysk IT har været min IT-leverandør gennem mere end 10 år, og det er der en grund til! De har stor indsigt i branchen og kender til min hverdag. Derfor er Jysk IT ikke blot min leverandør, men min samarbejdspartner, som varetager alle mine IT-opgaver.

– Simon Høj, Hallumgade, Varde

Lynhurtig service! Vi oplevede, at vores internet gik ned og Jysk IT rykkede med det samme ud.

Kæmpe ros til Jysk IT, som altid er ledige ved telefonerne og klar til at køre ud, hvis problemerne ikke kan løses over telefon.

- Kim Kjær Knudsen, Allindemagle Landbrug, Ringsted

Som opformeringsbesætning stiller vi store krav til IT og datasikkerhed. Derfor har vi valgt Jysk IT som vores professionelle leverandør. Jeg kan varmt anbefale Jysk IT. De leverer varen og har en høj faglig viden.

- Poul Martin Egdal, Sandager Skovgaard Genetics, Kværndrup

Kontakt: Peter V. Tomsen Tlf. 40 91 30 96 pvt@jyskit.dk

– din helt egen IT-afdeling Majsmarken 1 | 7190 Billund | www.jyskit.dk SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020 27

Husk at have P2-masker klar til besøgende For at reducere risikoen for at smitte med husdyr-MRSA fra svinestalde til borgere, der ikke er i berøring med svineproduktion, har det hidtil været et krav, at personer, der besø-

ger svinestalde, skal have mulighed for at vaske hænder og spritte dem af. Nu skal besøgende også have tilbudt en P2-støvmaske.

Firmaer som er medlemmer af

Danske Svineproducenter: UDDAN

EVO Cleaner

NELSE

I MERVÆRD SKABER

DEN RIGTIGE VASKEROBOT

Ørbækvej 276, 5220 Odense Telefon: 62 62 30 74, www.porcus.dk

WWW.ENVIROLOGIC.DK

Porcus - profilannonve.indd 1

salg@danbox-group.com – tlf. +45 86 46 10 55 DANBOX-AGRO.COM

STYRK DIN BEDRIFT – KLIMAPAVILLON

BoPil

ACOFUNKI.DK | T. 9711 9600

02-01-2019 10:47:14

Tlf. +45 76 90 41 20 · www.domino.dk

A/S

animal performance Stald- & fodringsløsninger

www.scadanmark.dk Tel. 87 610 727

Majsmarken 1, 7190 Billund, tlf. 76 60 22 22

www.jyskit.dk

agrisys.dk

T: 7022 0711

S TA L D I N D R E T N I N G

Telefon 86 24 40 00

Tlf. 86 80 60 20 www.winthergruppen.dk Tomorrow’s solutions …today

www.europeanprotein.com

+45 7538 8040

Vævervej 16 - 7490 Aulum - Tlf: +45 38 41 66 00 Fax: +45 38 41 66 01 - www.atr-landhandel.dk

Vi tilbyder den danske svineproducent: • • • •

Konkurrencedygtige priser på søer 64497_ann_Profilering_60x25mm_r1.indd Fleksibel afhentning Personlig betjening Høj dyrevelfærd ved kort transporttid

1

18/05/15 12.42

Moesgaard Meat 2012 A/S • Naurvej 3a • 7500 Holstebro • Danmark Tlf. +45 9743 2326 • moesgaard@moesgaard-meat.dk

www.moesgaard-meat.dk

Professional Cleaning Systems

2021

washpower.com

- En virksomhed med solide rødder

Tel. 96 96 10 15

Tlf. 87 34 34 34

28

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

klima for vækst

Læs evt. mere her: Det fremgår af den nyeste version af bekendtgørelsen om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger, som trådte i kraft ved årsskiftet.

Maskerne er tiltænkt besøgende, som opholder sig i

stalden kortvarigt. For eksempel håndværkere og rådgivere. Husk, at du kan blive kontrolleret for, om du har mulighed for at stille P2-masker til rådighed. ●

KEEPING YOUR PIGS AND BUSINESS HEALTHY Tlf: 98512988

topigsnorsvin.dk

Your business. Our DNA. www.DanBred.com

UNDGÅ

AT BYGGE FOR DYRT…

Søren Jacobsen

THE SCIENCE OF HEALTHIER ANIMALS

22 20 99 42

Avlsmål der skaber økonomisk afkast Telefon: 44 82 42 00 • www.msd-animal-health.dk

60 ÅRS ERFARING MED KVALITETSFODER TIL GRISE...

26 09 2017_svineproducenter 60_25.indd 1

www.a-one-danmark.dk

Tlf. : +45 74 67 55 26 +45 74 67 55 26 dtl@dtl-as.dk - www.dtl-as.dk

Ladegårdsvej 2 · DK-7100 Vejle · Tlf: 8140 2610 · www.danishgenetics.dk

Vi giver svineproducenterne den bedste likviditet

09-11-2018 12:10:49

7012 7030 · www.brdr-ewers.dk LEVERANDØR TIL DANSK LANDBRUG SIDEN 1848

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Kontakte Tican på:

www.tican.dk

Tlf.: 99 19 23 00 eller mail: tican@tican.dk

De gode gener til fremtiden www.breeders.dk

SPF-Danmark Tlf 76 96 46 00

www.spf.dk

LÆS OM VORES FODERPROGRAM PÅ WWW.DLG.DK/FODER/SVIN

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Sund fornuft! tlf. 70 23 28 70

nykredit.dk/erhverv

www.bigdutchman.dk

tlf. 70 22 43 33

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

29

Nogle gange forsvinder »brok« af sig selv Et nyt studie viser, at selvom grise udvikler en udposning ved navlen, så forsvinder cirka hver sjette udposning, inden grisen forlader smågrisestalden.

Af Anne Wolfenberg

”Hun skal gøre os klogere på brok”. Sådan var overskriften, da vi tilbage i 2017 fortalte om dyrlæge Trine Hovmand-Hansen, der netop var gået i gang med sit Ph.d.-projekt om navlebrok.

Og Trine Hovmand-Hansen er godt på vej. På et møde på Københavns Universitet fortalte Trine Hovmand-Hansen for nylig om de første spæde resultater af hendes undersøgelse, der inkluderer mere end 3.000 grise.

Trine Hovmand-Hansen er kun halvvejs i sine statistiske beregninger, så derfor er det stadig begrænset, hvad hun kan fortælle, men det, som studiet indtil videre viser, er, at omkring 8 procent (godt 250 grise) af de godt 3.000 grise i undersøgelsen udviklede en udposning ved navlen, som

Billederne er et eksempel på, at udposninger nogle gange kan forsvinde. I anden uge efter fødslen havde grisen en udposning ved navlestedet (7/3-2018). En måned senere (6/4-2018) var udposningen næsten helt forsvundet.

30

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

allerede kort tid efter fødslen kunne måles til minimum 0,5 cm i diameter. Besætningerne var netop udvalgt på baggrund af høj forekomst af udposninger i navleregionen.

ning. I så fald ville flere udposninger være betegnet som værende forsvundet i denne undersøgelse.

Når Trine Hovmand-Hansen konsekvent betegner det, hun har undersøgt, som udposninger, så skyldes det, at Udposninger forsvinder først når grisen er død og obduceret, Det lyder af meget, men til gengæld kan man med sikkerhed vide, om der er har Trine Hovmand-Hansen den glædetale om en reel brok eller ej. Det vil sige, lige nyhed, at cirka 14 procent af disse om der rent faktisk er en åbning ind til udposninger allerede var forsvundet, bughulen, eller der er tale om anden 14 procent af »udposningerne« når grisene forlod smågrisestalden. form for misdannelse. Men så længe var forsvundet, når grisene I studiet blev en udposning ved navgrisen er levende, betegnes alle udposforlod smågrisestalden len betegnet som værende forsvundet, ninger i daglig tale hos de fleste landhvis den var under 0,5 cm i diameter, mænd som brok. Også selvom der ikke uanfægtet grisens størrelse. Set i baknødvendigvis er tale om en reel brok. spejlet mener dyrlægen dog, at den grænse skulle have Trine Hovmand-Hansen forventer at afslutte sit Ph.d.været større for store klimagrise og slagtesvin, idet en lille studie i foråret 2021. ● ”bule” på 0,5 cm i diameter hos et slagtesvin er uden betyd-

Der findes flere slags »brok« – udposninger ved navlen ● ● ● ● ● ●

Hernia umbilicalis (navlebrok) Enterocystoma (cyste) Paddelformet proliferation Absces (byld) Subkutan bindevævsproliferation (arvæv) De forskellige sygdomstilstande kan enten optræde alene eller i kombination.

Tabsvoldende brok Når dyrlæge Trine Hovmand-Hansen har sat sig for at gøre danske svineproducenter og dyrlæger klogere på det, vi i daglig tale kalder brok hos grise, så skyldes det, at brok koster danske svineproducenter mange penge og rigtig mange ærgrelser hvert eneste år.

- Lidelsen er af stort økonomisk omfang og har hidtil været overset, idet tabet er spredt ud over alle svineproducenter, påpeger Trine Hovmand-Hansen.

Det er netop derfor, dyrlægen har valgt at kaste lys over, hvad der kendetegner de grise, der i daglig tale kaldes brokgrise, der hhv. når på slagteriet, aflives eller dør, inden de når så langt.

Tal på »brok« ● I en mindre dansk undersøgelse (2014),

udviklede 2,8 procent af grisene en udposning

i navleregionen fra fødsel til slagtning. ● I en amerikansk undersøgelse (1994) blev

hovedparten af udposninger i navleregionen

synlige, når grisen var 9–14 uger gammel. ● I en dansk fagdyrlægeopgave (2014) udviklede

flere sogrise end ornegrise en udposning ved

navlestedet. ● Ifølge bekendtgørelsen vedrørende samhandel

med svin må grise ikke eksporteres med en

udposning ved navlestedet. Dette betyder, at

grise må frasorteres pga. synlige udposninger.

● Et mindre veterinært projekt (2013) skønnede, at der på årsbasis slagtes omkring 240.000 grise kommercielt med udposninger i Danmark.

Kilde: Dyrlæge Trine Hovmand-Hansen

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

31

Halekupering og halebid – øvelse gør mester En øvelse i EU-lovgivning

Af Anne Wolfenberg

”Øvelse gør mester” eller ”der er plads til forbedringer”.

Et eller begge standpunkter kan man indtage i forhold til en kontrolkampagne, som Fødevarestyrelsen har gennemført i efteråret, og som viste, at 68 procent af de kontrollerede besætninger efterlevede de nye regler omkring halekupering.

I betragtning af, at det drejer sig om nye regler, som det tager tid at få ind på rygraden og få gjort til en vanesag, så er de 68 procent vel ”ikke så ringe endda”. På den anden side er der naturligvis plads til forbedringer.

Baggrunden for Fødevarestyrelsens kontrolkampagne er, at det ifølge EU-lovgivningen ikke er tilladt at halekupere grise rutinemæssigt.

Derfor faldt det EU-Kommissionen for brystet i 2016, at langt hovedparten af grisene – ikke blot i Danmark, men i hele EU – halekuperes, og EU-Kommissionen kom med en henstilling til medlemslandene om at begrænse andelen af halekuperede grise.

I Danmark førte henstillingen til, at Fødevarestyrelsen lavede en handlingsplan, der indebærer, at danske svineproducenter skal gennemføre en risikovurdering i deres besætninger og derefter udarbejde en handlingsplan for at få reduceret andelen af halekuperede grise.

EU-Kommissionen ønsker flere grise

Behov giver tilladelse til kupering

med hele haler i EU’s

Lad os slå fast. Man må gerne halekupere, men kun hvis der er behov for det. Man må altså ikke halekupere ”af

medlemslande.

Formålet med Fødevarestyrelsens kampagne var oplysning om nye regler Et af de klare mål i kampagnen er at ”øge kendskabet til kravene til dokumentation og risikovurdering for besætninger, der halekuperer og/eller opdrætter halekuperede grise”. Et andet mål var også at oplyse om, hvilke muligheder man har for at leve op til kravet om dokumentation.

Ret usædvanligt er det altså en fremstrakt hånd, som Fødevarestyrelsen her har rakt danske svineproducenter for at hjælpe med viden og forståelse for de helt nye regler, som skal indøves og gøres til rutiner i besætningerne.

Netop derfor har Fødevarestyrelsens kontrolkampagne været mere oplysende end det, danske svineproducenter normalt oplever, når styrelsens hvide biler kører ind på gårdspladsen. ●

Brug af risikovurderingsværktøj og handlingsplaner skal hjælpe danske svineproducenter med at undgå halebid og dermed reducere behovet for halekupering.

32

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

gammel vane” eller ”for en sikkerheds skyld”, og det har EU-Kommissionen pålagt medlemslandene at stramme op omkring.

Derfor har danske svineproducenter siden første halvår af 2019 skullet dokumentere, hvis man selv eller ens aftager af grisene har problemer med halebid. Det er forudsætningen for at have lov til at halekupere ens grise. Det nemmeste er fotos, der dokumenterer tid, sted og naturligvis selve halebiddene.

Men hvor gode er danske svineproducenter så til at dokumentere halebid, og hvordan går det med at få udarbejdet risikovurderinger og handlingsplaner i besætningerne? Det var netop det, som Fødevarestyrelsens kontrolkampagne skulle afdække. En kampagne, der blev gennemført i 200 besætninger i efteråret 2019.

Kampagne vejleder og sammenfatter Resultaterne af kampagnen viser, at hovedparten af besætnin-

gerne overholder de nye regler vedrørende forbud mod rutinemæssig halekupering, men også, at der er plads til forbedringer, idet 68 procent af besætningerne efterlevede reglerne.

Af Fødevarestyrelsens opgørelse fremgår det endvidere, at risikovurderingen har ført til ændringer i stalden i 29 procent af de kontrollerede besætninger, og at 11 procent af besætningerne har forsøgt med prøvekuld med hele haler.

Fødevarestyrelsen har dog givet flere indskærpelser på manglede handlingsplan end manglende risikovurdering, og styrelsen tolker det som om, at flere har misforstået formålet med handlingsplanen.

14 procent af de besætninger, som solgte grise videre, gav udtryk for, at det var svært at indhente dokumentation ved salg af halekuperede grise. Det var primært salg til danske besætninger eller mellemhandlere, der gav udfordringer. Derfor vurderer Fødevarestyrelsen, at der er behov for yderligere information om formålet og nødvendigheden af kravet om dokumentation for halebid. ●

DET PRIMÆRE VALG TIL DINE SMÅGRISE • Kun de bedste råvarer • Unik smag

A20061

GENNEMPRØVET KVALITET

• Højt foderoptag og høj tilvækst • Sikker fravænning Hvis du vil vide mere, kontakt dit lokale DLG-salgscenter eller vores kundecenter på 3368 6000

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

33

Udenlandske medarbejdere ved for lidt om smittebeskyttelse – det kan være fatalt Af Anne Wolfenberg

- Udenlandske medarbejdere ved alt for lidt om smittebeskyttelse. Det er en kæmpe risiko for vores erhverv, og det bør vi hjælpe hinanden med at få gjort noget ved.

Sådan siger Jette Villumsen, der er tidligere landmand og folkeskolelærer.

Men det er også et budskab, der ved flere lejligheder har været lanceret af Christian Fink Hansen, direktør i Landbrug & Fødevarer Svineproduktion.

De ved for lidt Christian Fink Hansens bekymring er baseret på en specialeopgave, hvori det konkluderes, at over halvdelen af ukrainske medarbejdere ikke ved, hvad SPF-sundhedsstatus betyder, en tredjedel er ikke opmærksomme på de danske smittebeskyttelsesregler - og så det måske mest kritiske: 46 procent har ikke fået information fra arbejdsgiveren om regler for mad medbragt fra udlandet.

- Resultatet af specialet er jeg både skuffet og bange over, har Christian Fink Hansen sagt ifølge Landbrugsavisen.

Jette Villumsen er enig: - Resultaterne er desværre også min erfaring, siger Jette Villumsen, der har undervist udenlandske medarbejdere, efter at hun selv stoppede som svineproducent for omkring fem år siden. Derfor ligger det hende meget på sinde, at undervisningen i helt basale ting forbedres kraftigt, når vi taler udenlandske medarbejdere.

De skal have lov at blive klogere Jette Villumsen betegner det som et held, at de udenlandske medarbejdere generelt gerne vil lære mere. Men mange steder får de desværre ikke lov.

- Der er altså rigtigt meget godt at bygge på, men det kræver, at svineproducenterne giver dem lov til at blive klogere, og det kniber det desværre med mange steder, mener Jette Villumsen.

I lang tid underviste hun især i netop smittebeskyttelse, så blev det til andre emner inden for svineproduktion, men medarbejderne ville også gerne lære om helt andre ting – fx dansk sprog og kultur, så det ene førte det andet med sig.

- Der er nogle kulturforskelle, oplever Jette Villumsen.

Fx, at man møder til tiden, og at man er loyal over for sin arbejdsgiver. Men når først medarbejderne har opdaget, hvordan det hænger sammen, så kan man få nogle meget dygtige og loyale medarbejdere.

Fyld dem med viden af al slags Man bør give dem lov til at suge viden til sig. For det, at de udenlandske medarbejdere generelt er meget videbegærlige, bør man udnytte, mener hun.

- Det gælder om at få dem engageret.

- Hvis man ikke giver dem chancen for at blive klogere, så gør de bare det, de skal og går hjem, når dagen slutter.

Jette Villumsens oplevelse af, at de udenlandske medarbejdere er videbegærlige, er i øvrigt helt i tråd med specialet, som er udarbejdet af dyrlæge Tatyana Sydorova i forbindelse med afslutningen af hendes dyrlægestudie ved Københavns Universitet.

Det handler også om fremtidens arbejdskraft Ved at lade medarbejderne blive klogere, slår man også to fluer med ét smæk, vurderer Jette Villumsen.

- Det er ikke nemt at få kvalificeret arbejdskraft, og det bliver ikke nemmere i fremtiden. Derfor handler det altså

Udenlandske medarbejdere ved alt for lidt om smittebeskyttelse.

Det er en kæmpe risiko for vores erhverv, og det bør vi hjælpe hinanden med at få gjort noget ved, mener Jette Villumsen, der er tidligere landmand og folkeskolelærer.

34

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

også om at pleje den arbejdskraft, vi har, pointerer hun.

- Vi skal stoppe med at tænke på udenlandsk arbejdskraft som billig, kortvarig arbejdskraft.

Vi skal gøre det attraktivt for de loyale medarbejdere at blive her i landet ved at lære dem dansk, hjælpe dem med at komme på landbrugsskole, og i det hele taget hjælpe dem med at uddanne sig både fagligt og i dansk kultur. For på den måde kan de og deres familier blive en rigtig og vigtig del af det danske samfund.

- Erfaringen viser, at ikke blot svineproducenterne og medarbejderne bliver tabere, men deres børn bliver de allerstørste tabere, hvis vi lader være, siger hun.

En klog langtidsinvestering

langtidsinvestering, som der er fordele ved, og der er kæmpe ulemper ved at lade være, mener Jette Villumsen.

Som nævnt er der blandt andet risiko for at få afrikansk svinepest, fordi medarbejderne ikke har fået at vide, hvilke helt simple forholdsregler, de skal tage. Fx noget så simpelt som at vaske hænder og gå i bad.

Derfor roser Jette Villumsen initiativet med, at det pr. 1. juli er lovpligtigt at gå i bad, når man slutter arbejdsdagen i besætningen.

- Det der med at gå i bad to gange dagligt er ikke en tradition i alle lande. Derfor er det nye påbud til branchens fordel, påpeger hun.

- Men fyld nu viden på de medarbejdere, slutter Jette Villumsen sin opfordring. ●

Det er ikke kun en investering på kort sigt. Det er også en

VIL DU GIVE DINE SMÅGRISE DET BEDSTE? DanWean® mælkepulver findes

Vil du også gerne have...

ET FULDAUTOMATISK MÆLKEANLÆG? •

Fuldautomatisk vask

•

Opblandinger med vejeceller

•

Skoldning af tanken ved hver opblanding

•

Opbygget af driftssikre kvalitetskomponenter

•

Simpel styring via logisk PLC styring

i 4 varianter.

Ring til os og hør hvilken variant der

Vand ind

El-16A

passer lige netop

Styring

Vand ind

Mælk/vand ind i stald

hos dig

Tel: 7070 1540

Manifold

Påslag

Mælk ind Pumpe

Blandetank

Farestald

Mælk retur

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

35

Avlsgrise og SPF transport • Avlsdyr leveret fra danske avls- og opformeringsbesÌtninger • Transport med godkendte SPF biler • Komplet og kvalitetsbevidst KS-løsning via Ornestation Mors • Individuelle løsninger tilpasset kundens behov

FRA GAMMELT TIL NYT KORN En god E-vitaminforsyning er vigtig i forbindelse med nyhøstet korn.

Tildel derfor ekstra E-vitamin indtil kornet er lagerfast (2-3 müneder efter høst). Farmpack tilbyder forskellige løsninger til det.

A20060

HÆV E-VITAMINNIVEAUET

36

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

Køb direkte pü www.dlg.dk/portal Rüdgivning www.dlg.dk/farmpackspecialister Kontakt din lokale DLG-forretning

TEAM LANDBRUG

- VI KÆMPER LANDBRUGETS SAG

Team Landbrug hos INTERLEX Advokater består af fire specialiserede landbrugsadvokater.

Vi er som et af landets førende landbrugsjuridiske teams dedikeret �l at kæmpe landbrugets sag, uanset hvilken udfordring du som landmand eller lodsejer må�e stå overfor.

MILJØ & PLANLOVGIVNING

SKELSAGER & NABORET

EKSPROPRIATION

Hos INTERLEX Advokater rådgiver vi om alle aspekter inden for miljø- og planlovgivningen, herunder i sager om naturbesky�else, miljøbesky�else, kommunal- og lokalplanlægning, fredningssager, forureningssager mv.

Hos INTERLEX Advokater har vi stor erfaring med sager om skelfastlæggelse, naboretlige problems�llinger, servitu�er og lignende sagsområder.

Hos INTERLEX Advokater har vi på baggrund af mange års erfaring opnået en særlig eksper�se inden for ekspropria�onssager.

KRYDSOVERENSSTEMMELSE & STRAFFESAGER I RELATION TIL SÆRLOVSOVERTRÆDELSER

GENERATIONSSKIFTE & LANDBRUGSHANDLER

ERSTATNINGSSAGER VEDRØRENDE KONTRAKTFORHOLD Hos INTERLEX Advokater har vi stor erfaring i at føre retssager vedrørende erstatning i kontrak�orhold inden for landbruget.

Gert Lund Partner, Advokat gl@interlex.dk +45 87 34 34 12

Hos INTERLEX Advokater har vi en særlig eksper�se inden for behandling af sager vedrørende afgørelser om overtrædelser af krydsoverensstemmelseskrav inden for miljø, sundhed, dyrevelfærd mv.

Uffe Baller Associeret partner, Advokat ub@interlex.dk +45 87 34 34 10

Hos INTERLEX Advokater har vi stor specialviden og erfaring i landbrugsretlige forhold og selskabskonstruk�oner og kan derfor rådgive dig igennem samtlige processer fra de først tanker ved køkkenbordet, �l landbrugsbedri�en er endelig overdraget.

Birgi�e Nygaard Christensen Advokat bnc@interlex.dk +45 20 54 21 25

Caroline Louise Ganzhorn Advokat clg@interlex.dk +45 29 11 04 01

INTERLEX Advokater Mariane Thomsens Gade 1C, 8., 8000 Aarhus C Tlf: +45 87 34 34 34 www.interlex.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

37

Læserbrev:

Vi har tabt debatten om antibiotika – nu skal der andre boller på suppen

Af svinefagdyrlæge Hans Bundgaard

Igen og igen kommer forbruget af antibiotika i svineproduktionen til debat.

Debatten er forudsigelig med aktører omkring svineproduktion på den ene side og politikere, læger og det omgivende samfund på den anden side. Desværre har fagligheden meget dårlige kår. Diskussionen bliver hurtigt følelsesladet og ikke nødvendigvis præget af fakta.

Antibiotika i doser i stedet for tons Forbruget af antibiotika til husdyr burde opgøres i doser og ikke i tons. Men da det historisk set er opgjort i tons, er det vanskeligt at ændre. Humant opgøres forbruget i doser, hvilket er langt bedre, idet det signalerer, at det enkelte menneske registreres. Når forbruget af antibiotika til husdyr derimod opgøres i tons, er det lettere at insinuere, at der behandles alt for meget, og at det enkelte dyr ikke betyder så meget. Måske derfor endte den seneste debat med, at forbruget af antibiotika til grise skal reduceres med 15 procent. Denne udvikling kommer til at fortsætte, om vi kan lide det eller ej. Og så bliver vi ovenikøbet udfordret af et forbud mod zink inden for en kort årrække.

Den postantibiotiske fase Men vi kan ligeså godt erkende, at vi i husdyrbruget er kommet til den postantibiotiske fase. Det vil sige, at forbrugerne ikke ønsker, at produktionsdyr skal behandles med 38

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

antibiotika, medmindre de er alvorligt syge, og det går ud over dyrevelfærden.

Det er gentagne gange dokumenteret, at der ikke er rester af antibiotika i vores svinekød. Men selvom det jævnligt fremføres fra branchens og dyrlægers side, har debatten omkring resistente bakterier og risiko for overførsel til det omgivende samfund fået overtaget. Årligt dør der cirka 25.000 mennesker i EU pga. resistente bakterier. De fleste resistente bakterier har dog ikke noget med husdyrproduktionen at gøre. Men da svineproduktionen anvender cirka 80 procent af den antibiotika, der bliver anvendt til husdyr, bliver den taget med i planerne omkring reduktion i brug af antibiotika.

Kilden af nye antibiotika tørrer ud Medicinalbranchen har for længst taget bestik af den situation, og det betyder blandt andet, at der ikke længere udvikles nye typer antibiotika til brug til produktionsdyr.

Simpelthen fordi industrien frygter, at de nye præparater ikke vil blive godkendt. Det er et faktum, at det er dyrt at udvikle nye typer præparater, og da industrien forventer, at nye præparater vil blive reserveret til humant brug, afstår man fra at forsøge at få det godkendt til husdyr.

Forebyggelse i stedet for helbredelse I stedet satser medicinalindustrien mere på udvikling af vacciner og autovacciner, som er de nye problemknusere. Det betyder, at en hel branche skal igennem en transformeringsproces, idet dyrlæger og landmænd skal ”omprogrammeres” til at tænke forebyggende fremfor helbredende.

Før løste vi et akut bakterielt problem med antibiotika.

Nu skal hele besætningens setup nytænkes, lige fra intern smittebeskyttelse til driftssikre foderblandinger og brug af langt flere vacciner. Det betyder også, at besætningens sundhedsstatus bliver meget vigtig for at undgå udbrud af sygdomme og for i det hele taget at kunne sælge grisene.

Flokmedicinering på dispensation Hvis vi ser på, hvordan udviklingen i de seneste 10 år har været, forudsiger jeg, at medicinering via vand og foder ikke er tilladt om 10 år, og at det er noget, man kun får lov til på dispensation fra Fødevarestyrelsen. Det betyder, at der skal anvendes langt flere vacciner, end vi gør i dag, for at holde sygdomme i skak.

Besætningens egne vacciner En mulighed kunne være at få lavet besætningsspecifikke autovacciner imod sygdom, der volder problemer i besætningen. Det gøres ved at isolere en given bakterie eller virus og sende den via DTU Veterinærinstituttet til laboratoriet Vaxxinova i Tyskland, hvor man efter 8-10 uger har en vaccine. Denne vaccine kan indeholde 3-4 af de sygdomme, der driller ens pattegrise og ungsvin mest i besætningen.

Herefter kan man enten vaccinere soen, hvorved grisene beskyttes via råmælken, eller man kan vaccinere hver

enkelt gris. Alt andet lige vil det dog øge grisenes fremstillingspris.

Statstilskud til antibiotikafri løsninger?

Min pointe er derfor, at når myndigheder stiller krav om et reduceret forbrug af antibiotika, burde de samtidig minimere producenternes tab via tilskud til brug af vacciner.

Tilskuddet kunne dækkes af de indtægter, som staten får via beskatning af antibiotika.

Ydermere bør de besætninger saneres, som har store sygdomsmæssige problemer og et højt forbrug af antibiotika. Også her ville det være sund fornuft, at myndighederne opretter en særlig saneringspulje, en ”sygekasse”, der yder tilskud til sanering, for dermed at lette beslutningen om sanering. Det kræver dog, at de landbrugsfaglige organisationer vælger at præsentere sådanne eller lignende ønsker for de rette politiske beslutningstagere. ●

Synspunkter i læserbreve i Svineproducenten er ikke nødvendigvis udtryk for Landsforeningens holdning.

ET VÆRDIFULDT VALG

2 UGER I BABYSTALD

KONTAKT

OS

Skær toppen af prisen – brugte pavilloner & containers på lager

5

86 46 10 5

KLIMAPAVILLON – TIL GRISE FRA 4 KG

www.danbox-agro.com

salg@danbox-group.com

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

39

Uændret bundlinje med mindre protein Flere udenlandske forsøg har vist, at diarréforekomsten mindskes, hvis man sænker indholdet af protein.

- De fleste andre steder i verden er der mere protein i fravænningsfoderet, end vi bruger i Danmark. Så forsøg er typisk blevet lavet med en høj dosering på 23-25 procent protein og sammenlignet med en lav dosering på 19-20 procent. I Danmark har vi allerede optimeret så meget på proteinets aminosyresammensætning af hensyn til miljø, foderøkonomi og produktivitet, at vi kan lave fravænningsfoder med et proteinniveau, som er lavere end det laveste i de udenlandske forsøg. Derfor har vi nu undersøgt, hvor langt vi kan gå ned – og hvilke konsekvenser det har, siger Niels Jørgen Kjeldsen, chefkonsulent i Seges Svineproduktion.

Men træerne vokser ikke ind i himlen, og det lave proteinniveau har sin pris: - Ved at gå helt ned på 16,5 procent protein så vi en reduktion i produktionsværdi på cirka 2,5 kroner pr. gris.

Ved 15 procent var reduktionen 11 kroner pr. gris, siger han og tilføjer, at foderet til gengæld bliver billigere, så bundlinjen ser ikke så slem ud.

17,5 procent kan være svaret På baggrund af disse afprøvninger og tidligere gennemførte forsøg anbefaler Seges Svineproduktion derfor at gå ned på 17,5 procent fordøjeligt protein. Det gav en reduktion i produktionsværdi på cirka 1 krone pr. gris og en reduktion i diarréfrekvens på 20 procent. Når den lavere foderpris indregnes, så går bundlinjen i nul. Hvis man går længere ned i protein, begynder det at koste på bundlinjen.

- Vi skal i samarbejde med danske svineproducenter finde ud af at løse de udfordringer, der vil opstå, når medicinsk zink bliver forbudt om to år. Fodersammensætning, herunder lavere indhold af protein, kan være en del af svaret. Men jeg vil også gerne slå et slag for ZinkGuide.dk, hvor vi har samlet en række gode, velafprøvede erfaringer, som kan hjælpe smågriseproducenterne på rette vej. Dels i forhold til foder, men også når det kommer til blandt andet management og opretholdelse af høj sundhed i besætningen, slutter Niels Jørgen Kjeldsen. ●

Mindre protein koster produktivitet I to afprøvninger har der været anvendt forskellige proteinniveauer for at kunne belyse, hvor stor effekt proteinniveauet har på grisene.

- I vores afprøvninger gav vi kontrolgruppen 19 procent protein i perioden fra fravænning til 30 kg og ingen zink, og det niveau er sammenlignet med 17,5 procent, 16,5 procent og 15 procent protein – også uden medicinsk zink. I sidstnævnte gruppe var der 60 procent færre diarrébehandlinger end i kontrolgruppen, siger Niels Jørgen Kjeldsen.

Effekt af reduceret protein i foder uden zink til smågrise de første 4 uger efter fravænning.

Protein, %

19,0

17,5

16,5

15,0

Ford. protein, g/FEsv

145

135

125

114

Reduktion i diarré ift. niveau 1, %*

0

20

30

60

Reduktion i produktionsværdi, kr pr. gris**

0

1

2,5

11

*Flere forsøg har vist, at medicinsk zink reducerer diarrébehandlinger med 50 % i forhold til ingen zink. Ingen af grupperne i skemaet har fået medicinsk zink. ** Her er regnet med samme pris for foder uanset proteinniveau. Men afhængig af råvarevalg vil reduceret protein medføre lavere foderpris, som reducerer tabet pr gris.

40

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

Soen længe leve

usområder i somEt af Seges Svineproduktions fok n i den danske svimermånederne er so-overlevelse neproduktion. . af årssøerne Branchens målsætning er, at 9 pct kampagnen SoLiv ender hos DAK A. Der for har vi sat ge leve”.

2.0 i gang med sloganet ”Soen læn r du kan finde Seges vil oprette en vidensside, hvo e den nyeste viden svar på relevante spørgsmål, læs ucerer sodødeligheog se videoer om, hvordan du red den i besætningen.

er det blandt I de kommende sommermåneder tilationen i stalden andet vigtigt, at du har styr på ven for varm stald kan og overbrusning af søerne, da en oguide, som viser koste liv. Der for har vi lavet en vide i stalden, så grisedig, hvordan du optimerer klimaet ne har de bedste forhold. ●

Find videoerne på seges.tv og vores vidensside på svineproduktion.dk

Foder er afgørende for pattegrises vitalitet Fodring er i mange tilfælde altafgørende, når pattegrisene skal have de bedste vilkår i farestalden. Det gælder allerede fra fosteret i soens bør, hvor den - med den rette fodermængde og -sammensætning til soen - kan få de nødvendige næringsstoffer og dermed de bedste vilkår: - Alle vil gerne have nogle tunge, stærke, vitalfødte grise. Der er lavet utallige forsøg for at prøve på at ændre på fodringen i sen drægtighed for at se, om man kunne få nogle stærkere grise. Det har bare ikke rigtig flyttet noget, fortæller Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent i Seges Svineproduktion.

Han deltager i GUDP-projektet ”Feed4Life”, hvor Seges

Svineproduktion sammen med Københavns Universitet (KU) og DLG undersøger, hvordan ernæringen af soen kan optimeres i den første del af drægtighedsperioden.

Der kan være over 40 æg, der bliver befrugtet og en stor del af disse sætter sig fast i soens bør. De indledende resultater fra KU har vist, at der er stor forskel på størrelsen af fostrene allerede efter 28-56 dages drægtighed.

Igangværende forsøg med udvalgte tilsætningsstoffer skal undersøge, hvordan denne variation i fostrenes størrelse kan påvirkes rent fodringsmæssigt i første del af drægtighedsperioden. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

41

Spar tid og penge på rengøringen Hos Washpower arbejder vi målrettet på at udvikle effektive, driftssikre og fleksible produkter til professionel rengøring.

Foruden vores vaskerobotter, der klarer alt vask af kyllingehuse til vask af svinestalde, har vi også et stort udvalg af kemiprodukter og højtryksrensere med tilbehør.

Produkterne er udviklet til vidt forskellige opgaver, men har altid den høje kvalitet til fælles - og så er de alle udviklet til at gøre rengøringen og din hverdag nemmere.

Se hele udvalget på washpower.com - eller ring til os på 96 96 10 15 hvis du vil høre mere om produkterne eller bestille en gratis demo.

Washpower A/S | Præstegårdsvænget 3B | 7755 Bedsted | +45 96 96 10 15 | info@washpower.com 42

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

www.washpower.com

Your business. Our DNA.

Svinegener i verdensklasse DanBred er baseret på et fundament af veldokumenteret svinegenetik og omfattende serviceløsninger.

Dette har gjort DanBred til førstevalget for højvækstssvineproducenter over hele verden, der forventer optimale, forudsigelige forretningsresultater.

Styrk din forretning og din bundlinje på

www.danbred.com DK_210x270_Generel.indd 1

19-05-2020 12:24:39

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

43

d e r æ b m o a t k a f g Fup o Soja og bæredygtighed debatteres ivrigt for tiden. Danish Crown (DC) forsøger efter Landsforeningens opfattelse at sparke en åben dør ind ved at forlange, at deres andelshavere anvender certificeret soja, idet de danske grovvarevirksomheder følger Dakofos retningslinjer om indkøb af Fefac-certificeret soja.

Dakofo (Dansk Korn og Foder) er brancheforeningen for korn- og foderstofhandlen i Danmark, og Fefac (European Feed Manufacturers’ Federation) er den tilsvarende fælleseuropæiske brancheorganisation.

Fødevareminister Mogens Jensen har tidligere udtalt, at sikringen af bæredygtig soja skal ske via EU, hvilket også er helt i tråd med det, som Dakofo/Fefac allerede gør.

Samtidig udtaler ministeren, at han ønsker, at al soja skal være bæredygtig og afskovningsfrit.

Men hvad er fup og fakta omkring soja? Det er vanskeligt at danne sig et komplet overblik, men vi forsøger efter bedste evne at besvare spørgsmål fra vores medlemmer på dette komplekse felt. ●

Fefac eller RTRS? Hvem bestemmer, hvilke certificeringer/ retningslinjer for ansvarligt produceret soja, vi landmænd skal følge?

Svar: Danske landmænd har som andelshavere i de store danske grovvarevirksomheder uddelegeret ansvaret for import af ansvarlig soja til den fælleseuropæiske brancheorganisation Fefac via de danske grovvarehandleres brancheorganisation Dakofo.

Tilbage i 2018 skrev Dakofo, at Fefac-retningslinjerne har haft en mærkbar positiv effekt i Sydamerika, og de er et eksempel på, hvordan den danske grovvarebranche har taget ansvar. Alligevel begyndte Danish Crown (DC) pludselig at blande sig i dette forår.

Certificering af soja Hvilke certificeringer findes der, og hvilke anvendes af de danske grovvareselskaber?

Svar: Der findes adskillige forskellige certificeringsordninger.

Certificeringer, som kappes indbyrdes om NGO’ers og politikeres gunst. Der findes mindst 39 forskellige standarder for soja, og derfor kan vi ikke gå i detaljer med dem alle.

Via den fælleseuropæiske brancheorganisation Fefac har Dakofo deltaget aktivt i at udarbejde fælles EU-guidelines for bæredygtig sojaimport. Fefac stiller krav til afskovning, som ikke må være foretaget siden 2008 samt specifikke krav til sprøjtemidler, arbejdstagerrettigheder, lokalbefolkning m.v., og sojaleverandørerne skal skrive under på, at de lever op til disse krav.

44

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

Især organisationen Verdens Skove har dog kritiseret Dakofo og Fefac for, at kravene ikke er skrappe nok.

Verdens skove anbefaler i stedet certificeringerne RTRS (Round Table Responsible Soy) eller ProTerra Foundation.

Verdensnaturfonden WWF var initiativtager til RTRScertificeringen i 2006. Certificeringen inkluderer krav om, at afskovning ikke må være sket siden 2009.

ProTerra Foundation har andre krav til bæredygtighed, fx at afskovning ikke må være sket siden 2004, og dertil kræves det, at afgrøderne er non-GMO. Endvidere henviser DIEH (Dansk Initiativ for Etisk Handel) til Økologi/IFOAM og ISCC Plus. Økologi/IFOAM udelukker GMO-soja, og der må ikke må have været brugt gødning eller kemiske sprøjtemidler. ISCC Plus omfatter alene regler for dyrkning af soja til biodiesel.

Blot som et udpluk af de mange standarder for soja

dygtig soja DC har tegnet medlemskab i DIEH (Dansk Initiativ for Etisk Handel) og forpligtede sig dermed til en bæredygtig sojapolitik inden 20. april i år. Derfor meddelte DC, at ”Senest i 2025 vil grisene hos Danish Crowns ejere få foder med soja, som kommer fra producenter, der kan dokumentere, at produktionen sker på bæredygtig vis og på agerjord, der ikke er taget i brug efter ulovlig rydning af Amazonas’ regnskov”.

I DC’s handlingsplan lover DC RTRS-certificeret soja eller RTRS-kreditter allerede fra oktober 2020. Det på trods af, at DC ikke fodrer en eneste gris selv. DC trækker altså nye krav ned over hovedet på slagteriets ejere på trods af, at andelshaverne via de andre andelsselskaber allerede havde udliciteret opgaven til Dakofo. ● Se DC’s handlingsplan for soja her!

kan nævnes: ADM Responsible Soybean Standard, Cargill Triple S Soya Products, Chinese National Organic Products Certification Program, ISCC Plus, Life Certification, Louis Dreyfus Company (LDC) program for Sustainable

Danmarks tonnage Hvor meget soja aftager Danmark?

Svar: Dansk import af soja udgør 0,5 procent af den globale produktion ifølge Dakofa.

Det siger sig selv, at det dermed er begrænset, hvor meget en dansk import af bæredygtig soja batter i det store billede. Derfor undrer det også, når Danish Crown jf. sin handlingsplan ”forventes at stå for en meget væsentlig del af det globale marked for RTRS-soja”.

Dakofo og Fefac arbejder hele tiden på at forbedre retningslinjerne og udbrede dem til hele EU. Det er fornuftigt, idet det ikke er Danmark alene, men kun via EU’s tonnage, at der er potentiale for en global påvirkning af etikken i verdens produktion af soja. ●

Agriculture, Sustainable Farming Assurance Programme, Sustainable Feed Standard™, U.S. Soybean Sustainability Assurance Protocol, etc., etc. ●

Klik dig klogere på krav til soja Under overskriften ”Your roadmap to sustainable trade” har Fefac gjort det muligt at sammenligne forskellige sojastandarder og -programmer online, som alle lever op til Fefacs krav. Man kan ganske enkelt klikke de standarder af, som man er interesseret i, og derefter sammenligne elementer (fx CO2, menneskerettigheder, etc.) under de forskellige standarder indbyrdes.

Alle standarderne på listen er godkendt af ITC (International Trade Center) og omfatter krav til miljøbeskyttelse, økonomisk udvikling, etik og arbejdstagerrettigheder. ITC er et multilateralt agentur, der har et fælles mandat med Verdenshandelsorganisationen og FN gennem De Forenede Nationers konference om handel og udvikling. ITC arbejder blandt andet for bæredygtig udvikling.

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

45

Bæredygtig soja Hvor stor andel af den sojaskrå, der bruges i Danmark, er produceret under bæredygtige forhold?

Svar: Det er desværre ikke lykkedes os at finde svar på, hvor stor en andel af den sojaskrå, som Danmark importerer, der stammer fra en bæredygtig produktion.

Det skyldes dels, at markedet for soja er præget af begrænset gennemskuelighed.

Endelig afhænger spørgsmålet også af, hvordan man definerer bæredygtig. Som allerede nævnt er der mange certifikater, der konkurrerer indbyrdes om at være den mest bæredygtige.

Fefac estimerer dog, at cirka 80 procent af al soja, der blev brugt i EU i 2018, stammede fra dyrkningsområder med lav eller ingen risiko for skovrydning. ●

Hvad indebærer Fefacs guidelines?

Fødevareminister Mogens Jensen ønsker bæredygtig og afskovningsfri soja. I hvor høj grad opfylder Fefacs guidelines det?

Svar: Fefacs omdrejningspunkt er en bæredygtig produktion fra områder, der ikke har været afskovet efter 2008, men derudover tages hensyn til fx miljømæssige aspekter, den sojaproducerende landmand, medarbejderne og forhold i lokalområdet.

Fefac estimerer, at cirka 80 procent af al soja, der blev brugt i EU i 2018, stammede fra dyrkningsområder med lav eller ingen risiko for skovrydning.

Endvidere er det Dakofos mål at al soja, vi anvender i vores foderblandinger, senest i 2025 overholder Fefacs guideline for ansvarlig soja – inklusive krav om at være afskovningsfrit.

Fefacs guidelines stiller krav på seks områder med 59 specifikke punkter i alt, som vi nøjes med at bringe et uddrag af: 1) Lovgivningen skal overholdes

46

 Der er garanteret mindsteløn.

3) Miljømæssig ansvarlighed  Bevaringsværdige naturområder skal beskyttes.

Skader på sådanne områder skal udbedres eller på anden vis kompenseres ifølge gældende lovgivning.  Produktion af soja i områder, der er afskovet efter år 2008, er ikke tilladt.  Landområder, der er udpeget som følsomme naturområder (omkring floder og søer, stejle skråninger, mm.), skal bevares eller genskabes.

4) God landbrugspraksis  Mængden og kvaliteten af overflade- og grundvand skal bevares eller forbedres.  Jordkvaliteten skal bevares eller forbedres, og der skal være indsats imod erosion.  Der er kontrol og overvågning af brug af pesticider.

5) Lovlig og retmæssig anvendelse af arealer.

 Producenter skal demonstrere kendskab og ansvar for loven.  Det kontrolleres, at lovgivningen overholdes.

 Krav til dokumentation for ejerskab af jord.  Hvis jorden er overtaget fra den indfødte befolkning, skal det kunne dokumenteres, at indfødte har under skrevet og godkendt en tilstrækkelig kompensation.

2) Ansvarlige arbejdsforhold

6) Beskyttelse af det lokale fællesskab

 Arbejdet i produktionen må ikke udføres af personer under 15 år, og personer i aldersgruppen 15-18 år må ikke udføre farligt arbejde.  Diskrimination tolereres ikke.  Overarbejde på over 12 timer om ugen er kun tilladt i begrænset omfang og under visse betingelser.

 Der skal være mulighed for klager og indsigelser, og de skal behandles retfærdigt.

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

Et tredelt kontrolsystem sikrer, at Fefacs guidelines bliver overholdt via henholdsvis egenkontrol, ekstern kontrol samt kontrol af en tredje uvildig instans. ●

Hvad er RTRS-soja Hvad er RTRS-certificeret soja?

Svar: krav til sociale og miljømæssige Standarden indeholder arealer, må ikke dyrkes soja på dyrkning af soja, og der er fra r andre vig tige natur typ der er ryddet for skov elle eret og fat ter både genmodific og med 2009. RTRS om s guide ja. I modsætning til Fefac ikke-genmodif iceret so rindeliah ikke hensyn til det op lines tager RTRS ifølge No jorden. ge folks ret tigheder over e n støttes på tre forskellig RTRS-certif iceret soja ka måder.

t iht. RTRS-standarden sam 1) Sojaen er produceret ja helt ret separat fra anden so opbevaret og transporte ger. fra producent til forbru soja. blandet med almindelig 2) RTRS-certif iceret soja RTRSultater det i 50 procent Hvis det fx er sket 1:1, res cer tificeret soja. er en RTRS-certif iceret soja giv 3) RTRS-kreditter. Ét ton ager af , som kan købes af en aft kredit hos producenten enseret ducenten af soja komp soja. Dermed bliver pro beren RS-retningslinjerne, og kø for at producere efter RT ngde soja et, at en tilsvarende mæ af kredit ten er garanter selv får t, dog uden at køberen er produceret ansvarlig ● den cer tificerede soja.

Landsforeningens politik Hvad er Landsforeningens holdning til sojaproblematikken?

Svar: • LaDS mener, vi skal passe på det globale klima og regnskoven.

• LaDS støtter grovvarebranchens arbejde for at skaffe bæredygtig sojaskrå som proteinkilde til vores svineproduktion.

• Det er vigtigt at holde fast i proportionerne – at Danmark kun aftager 0,5 procent af den globale produktion.

• LaDS ønsker, at det er den vare, vi køber, der er produceret bæredygtigt.

• LaDS mener ikke, det på nuværende tidspunkt eller på kort sigt er muligt at skaffe tilstrækkeligt med bæredygtig sojaskrå.

• Stort set al soja dyrkes på arealer, der på et tidspunkt er blevet ryddet. Vi betragter det som elastik i metermål at gøre sig til dommer over, hvor gammel en skovrydning skal være, før den betragtes som bæredygtig.

• LaDS støtter Dakofos målsætning om 100 procent Fefaccertificeret soja i 2025.

• LaDS støtter ikke køb af kreditter som et middel, idet det fortoner sig, hvilken gavn det giver. De penge er bedre givet ud til hjemlig forskning.

• LaDS støtter forskning i alternative proteinkilder, og der skal være lovhjemmel til, at der må tildeles tilstrækkelig gødning til planternes vækst.

• Vi skal anvende en stigende andel hjemmeavlet protein som fx hestebønder, græsprotein, søstjerner, muslinger m.v., men det er ikke realistisk at udfase sojaskrå fuldstændigt.

• LaDS mener, at ubæredygtig sojaimport kun kan elimineres på EU-plan, idet vi indgår i en verdenshandel, hvor det er lettere at sælge til lande, der ikke stiller krav. Vi har brug for EU til at løfte den opgave, som Danmark ikke kan løfte alene.

• LaDS forventer, at fødevareministeren vil lægge maksimalt pres på EU, således at vi undgår konkurrenceforvridning.

• LaDS er indstillet på, at der skal betales lidt mere for den bæredygtige soja, såfremt vi undgår at købe kreditter uden en reel virkning.

• LaDS skønner, at en merpris på 2 US-doller pr. ton vil øge produktionsomkostningerne med under 1 øre pr. kg slagtekød. ● SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

47

Landbrugsmaeglerne.dk

Resultaterne tæller - siden 1970 Svineproduktion – Børkop

Sag: 11393

Areal: 129 ha

Kontantpris: 21.500.000 kr.

Sellerupgård ligger i Sellerup, umiddelbart vest for Brejning. Til gården hører 129 ha., hvoraf 88,5 ha. er i omdrift. Der er i alt 29,8 ha skov. Bygningerne er indrettet til smågriseproduktion med 350 søer og produktion af 30 kg. grise. Der er endvidere slagtesvineproduktion på 4.000 slagtesvin årligt. Staldanlægget er overvejende opført/indrettet i 1997 og senere. Der er bl.a. en separat beliggende klimastald opført i 2008 samt to gyllebeholdere og to maskinhuse.

Der er et stort klassisk stuehus med et samlet boligareal på 355 m2. Her er medregnet aftægtsbolig i den ene ende.

D I N

T O T A L L E V E R A N D Ø R

Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, sæd fra 3 forskellige avlsselskaber

Ornestation Mors • Gl. Møllevej 97 • 7970 Redsted • Telefon 97 76 21 33 info@ornestationmors.dk • www.ornestationmors.dk 48

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

49

&SKET

SET Vildsvin

Landsforeningen af Danske Svineproducenter skal tilbage til rødderne, men hvad er egentlig Landsforeningens rødder, vil mange yngre svineproducenter måske nok spørge.

Dansk svineproduktion

Også for 25 år siden var vildsvinene til debat.

Landsforeningen gav en flaske Jägermeister for hvert skudt vildsvin, mens andre ønskede vildsvinene fredet.

Antibiotika højt på dagsordenen Landbruget anbefalede stop for brug af vækstfremmere til slagtesvin i 1995. Samtidig viste danske undersøgelser, at der fandtes Vancomycinresistente enterokokker (VRE) i næsten alle kyllinger og svin, der fik avoparcin, og i maj 1995 forbød den danske landbrugsminister derfor brug af avoparcin til danske dyr. Forbuddet blev indført i resten af EU i 1997. Det var også i 1995, at det danske program til overvågning af antibiotikaresistens hos dyr og mennesker (Danmap) blev oprettet.

50

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

Rødderne er alt det, LaDS er dannet af. Det vil sige mærkesagerne, der dannede fundamentet for LaDS’ dannelse samt alt det, der er sket i svinebranchen gennem tiden, og som LaDS har

været involveret i. Vi er dykket ned i arkiverne og bringer her et udpluk af begivenheder siden Landsforeningens fødsel i 1974.

for 25 år siden

Ulovligt avlsmonopol Danske Svineproducenter vil ikke hoste op med så mange penge til Danavl, som Axelborg ønsker. Efter en anmeldelse fra Danske Svineproducenter afgør Konkurrencestyrelsen, at Danavl er sovset for meget ind i Axelborg – og omvendt. Styrelsen kræver, at også andre avlsselskaber skal have del i den støtte, som tilflyder Danavl fra Axelborg.

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2020

51

2021 FAGLIGHED | UDVIKLING | UDBYTTE

BOOK

STAND på www.nutrifair.dk

20.-21. JANUAR 2021

for husdyrproducenter Stå side om side med landbrugets bedste leverandører til husdyrproducenter. Mød den beslutningsdygtige landmand, der kommer for at hente ny inspiration, styrke sit netværk og gøre en god handel. Flere end 100 udstillere har allerede reserveret stand til NutriFair 2021.

Læs mere på nutrifair.dk.

Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia l +45 75922566 l www.messec.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

År