Svineproducenten juli 2019

Svineproducenten JULI 2019

NR. 3

45. ÅRGANG

Vi mødtes om bæredygtighed - læs side 6-16

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

BESTYRELSE

SEKRETARIATET

Formand

Sekretariatets telefontid

Kim Heiselberg Nørhedevej 54, Lyne 6880 Tarm Mobil 4078 7274 formand@danskesvineproducenter.dk

Alle dage: 9.00 - 15.00 Tlf. 7025 8070 Efter kl. 15.00 kan der ringes på mobilnr.

Næstformand Jeppe Bloch Nielsen Avlsordfører Østergårdsvej 23 6580 Vamdrup Mobil: 2427 6889 jeppe-bloch@hotmail.com

Claus Bruun Jørgensen Gårdebymarkvej 6 6360 Tinglev Tlf: 2320 7227 ingerclaus@bbsyd.dk

Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Per Bardrum (ansvarshavende) Anne Wolfenberg Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Udgivelse Per Bardrum Direktør Agronom Tlf. 7620 7959 Mobil 4037 2656 peb@danskesvineproducenter.dk

Anne Wolfenberg

Simon Høj Transportordfører Ndr. Hindsigvej 24, Kvong 6800 Varde Mobil 3028 6611 simon@hallumgade.dk

45. årgang 2019

Redaktion

Bestyrelsesmedlemmer Ulrik Volsgaard Askovvej 25 6973 Ørnhøj Tlf. 9738 4354 · Mobil 2161 8983 eu@volsgaardagro.dk

Svineproducenten

Kommunikationskonsulent Agronom, Msc., Ph.D. Tlf. 7620 7953 Mobil 2810 3043 aw@danskesvineproducenter.dk

Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, juli og oktober.

Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.995,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 1.095,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,A-firmamedlemmer: kr. 16.000,B-firmamedlemmer: kr. 3.995,Reklamationer

Jette Harnbjerg

over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til Danske Svineproducenters sekretariat.

Kenneth Øster Løserupvej 55 4300 Holbæk Mobil 2277 5429 kenneth@avdebogaard.dk

Sekretær og koordinator Cand. ling. merc Tlf. 7620 7952 jhn@danskesvineproducenter.dk

Layout

Knud Kjær Knudsen Økonomiordfører Bukkerupvej 67 4340 Tølløse Mobil: 2160 5791 KnudKKnudsen@gmail.com

Markus Fiebelkorn Markedsanalytiker Cand. merc. int.

Tlf. 7620 7961 Mobil: 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

MarkTing - 65 38 12 37 Tryk www.strandbygaard.dk Distribueret oplag 1.200 stk.

MEDARBEJDERE TIL LANDBRUGET - ring på 88 44 82 44

2

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

Hvordan sikrer vi gennemsigtighed?

Grundlovens fædre lagde kimen til det danske demokrati, hvorpå vores samfund udviklede sig til den model, vi har i dag med en fri presse, ytringsfrihed, åben organisationsdannelse og etablering af andelsselskaber.

Af Kim Heiselberg Danish Crown og Arla er imidlertid blevet så monopolistiske, at man kan sammenligne deres informations-og pressetjeneste med mediesituationen i et land, hvor der kun findes én statsfinansieret publicservice-virksomhed. Selv med den største ambition om åbenhed fra sådan en ”magthaver”/ stat vil der være spørgsmål, der aldrig bliver stillet, og som selvsagt heller ikke bliver besvaret uden en fri og uafhængig presse. Den frie presse har altså den meget væsentlige rolle at stille de spørgsmål, der ellers aldrig ville være stillet af folk på lønningslisten.

Ved kritiske spørgsmål dækker slagterigiganten Danish Crown sig bag den repræsentation, svineproducenterne har gennem sit andelsselskab. Det er et koreograferet demokrati, og der bliver ikke fejet ordentlig ud i krogene.

Det skyldes, at det er under repræsentantskabets ekstremt kontrollerede forhold, kritiske spørgsmål kan stilles. De konstruktivt kritiske spørgsmål, som en andelshaver stiller, besvares af en velforberedt og yderst professionel modpart, der nemt kan nedsable ethvert pip med masser af

4 Blækhuset: Vi famler i blinde 6 LaDS satte bæredygtighed på dagsordenen 8 Svineproducenter: Det fik jeg ud af mødet om bæredygtighed 10 Tom Axelgaard: Sådan blev Goodvalley* – tidligere Axzon – CO2-neutral 14 Christian Fink Hansen: Vi skal producere mere med mindre 16 Danish Crown vil modne kunderne til bæredygtigt svinekød 18 Debatoplæg: Hvordan skal vi påvirke den virksomhed, der betyder mest for alle danske svineproducenter?

facts og velforberedte argumenter. Dertil kommer presset fra de øvre repræsentanter.

Det er ikke uden grund, at pressetjenester og informationsafdelinger kaldes for lynafledere. Ikke at de kan forhindre tordenvejr, men fordi de kan mindske skaderne. Men jo flere informationsfolk og pressemedarbejdere ledelsen i Danish Crown har til sin rådighed, jo større er behovet for en kritisk og uafhængig opposition.

Her spiller Landsforeningen af Danske Svineproducenter en vigtig rolle, idet foreningens opgave netop er varetagelse af alle svineproducenters synspunkter, og dermed også forundringer og kritik af selskabets løbende dispositioner.

I LaDS’ optik har Danish Crown en monopollignende status, som påvirker samtlige svineproducenter i Danmark, og derfor er Landsforeningens eksistensberettigelse vigtigere end nogen sinde.

Derfor kære læser, kære medlem, i dette blad har vi en særlig opgave til dig. Vi beder dig tage stilling til, hvordan vi sikrer den nødvendige gennemsigtighed i Danish Crown, som er så afgørende - ikke kun for dets andelshavere, men for samtlige danske svineproducenter. ●

Læs mere om dette på side 18-20 og tag stilling.

!

22 Sveriges PRRS-fri status vipper på en knivsæg 24 Markedskommentar: Udsigt til rekordpriser 26 Medlemsundersøgelse: Dansk slagtesvine produktion vil fortsat falde markant 30 Erfaringer med fravænning uden zink 33 Ret og vrang ved kontrolbesøg 36 Forudser dansk svineproduktion halveret om fem år 40 Nyt fra SEGES Svineproduktion 42 Spørgekassen: Sammenligning af noteringer

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

3

Vi famler i blinde

Af Kenneth Øster

Efter en veloverstået dag med Danske Svineproducenter til et stort fælles medlemsmøde om bæredygtighed virker intentionerne høje, men målene udefinerbare og forvirrende.

Jeg personligt havde en udbytterig dag, hvor vi hørte om forskellige vinkler på bæredygtighed, og hvad det kan indebære.

Vi hørte om de 17 verdensmål fra FN ved Steen Hildebrandt og om, hvordan bæredygtighed handler om, at vi skal beskytte kloden. Meget konkret hørte vi om Goodvalley ved Tom Axelgaard, som livligt kunne forsimple en masse produktionstal til fakta og derved bevise, at de allerede har en CO2-neutral produktion.

Jeg som slagtesvineproducent havde glædet mig til at høre, hvordan vores ejet andelsselskab, Danish Crown, vil bruge bæredygtighedscertificeringen i salgsøjemed.

Salgsdirektøren for svinekød, Lars Albertsen, skulle forklare os tilhørere hvad status var, og hvad målet er. Jeg fornemmede dog ikke entusiasme over for hverken bæredygtighedscertificeringen eller OUA. Og det taler jo sit tydelige sprog, når personen, der står på mål for at få ”skidtet” solgt, egentlig ikke har en entusiasme over for de nye produkter. Om det er manden eller bolden, der noget galt med, ved jeg ikke, men noget skal der i hvert fald gøres. Jeg er

ellers meget optaget af, at den produktion, jeg har i dag, er omstillingsparat. Jeg er klar til at bygge og producere efter nye ønsker, men hvad er ønsket? Det handler mere om, at vi i mine øjne står over for en skillevej, hvor den bredde vej skal være den nye ”multigris”. Jeg er helt på linje med, at vi skal vinde point over for vores forbrugere og øge salgsprisen og desuden komme foran vores udenlandske konkurrenter i markeder, vi allerede befinder os i. Men hvad skal vi gøre, og hvorfor skal bæredygtighed være så ukonkret? For mig at se famler vi i blinde, og vi glemmer den fælles historie.

Tom Axelgaard fremlagde en undersøgelse, de havde lavet i Polen, Ukraine, Rusland og Danmark i forbindelse med salget af deres klimavenlige kød. Klima lå på 10. pladsen for, hvad forbrugeren gik efter, mens fødevaresikkerhed og nationalt produceret lå helt i top.

Klimaneutralitet, OUA og andre nye tiltag tror jeg kun er noget, vi snakker om i vores del af verden, mens den gode historie og fødevaresikkerhed er en prioritet lige så snart, vi kommer ud over Danmarks grænser.

Vi skal finde stoltheden i den gode og sunde gris, vi allerede producerer og så sætte nogle få konkrete mål om bæredygtighed, vi kan koble det på uden at glemme det, vi allerede har opbygget. ●

Synspunkter i Blækhuset er ikke nødvendigvis udtryk for Landsforeningens holdning.

4

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

Vi taler ikke kun om likviditet – vi skaber den!

Kontakt os for et godt tilbud på søer og slagtesvin.

Ring til os på +45 22 50 41 53 eller skriv på stt@tican.dk

www.tican.dk Annonce_blå_m_disclaimer_05.indd 1

12/03/2018 14.51

SPF-DANMARK - SMÅGRISEOMSÆTNING OG TRANSPORTLEVERANDØR KØB/SALG AF SMÅGRISE • TROVÆRDIGHED • ANSVARLIGHED

www.spf.dk S P F | D r e j e r v e j 7 | D K 6 6 0 0 Ve j e n | T: 7 6 9 6 4 6 0 0 | s p f @ s p f . d k

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

5

e d ø m t a b De »Plejer er død« - Vi går ind i en ny tid, hvor ”plejer er død”.

Det var et af de meget klare budskaber fra Steen Hildebrandt, der er formand for folketingets 2030-panel, og med det mente han, at verdens befolkning skal tænke helt nyt for at få vendt udviklingen, så vi belaster klimaet mindre, end vi gør i dag.

Hildebrandts væsentligste argumenter for, at der skal tænkes helt nyt for at få vendt udviklingen er, som han sagde, at ”det er fortidens metoder, der har skabt nutidens problemer”. Derfor skal vi ikke tro, at vi bare kan gøre, som vi plejer.

- Nu gælder det om at tænke nyt for at komme videre af den klimavej, der skal redde kloden, pointerede den 75-årige professor, der talte engageret og dedikeret i en hel time uden støtte fra plancher eller lignende.

Som redaktør på bogen ”Bæredygtig Global Udvikling – FN’s 17 verdensmål i et dansk perspektiv” er Steen Hildebrandt Danmarks toneangivende og dagsordenssættende stemme på området.

Steen Hildebrandt er desuden professor emeritus i organisations- og ledelsesteori på Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet. Han er adjungeret professor i lederskab ved Center for virksomhedsudvikling og ledelse, Institut for Produktion og erhvervsøkonomi, CBS, Handelshøjskolen i København samt adjungeret professor ved Institut for filosofi og læring, Det samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. ●

om

LaDS satte bæredygtighed på dagsordenen

lade ens bestyrelse valgt at I år havde Landsforening rt møder erstat te af ét sto de traditionelle medlems yg tigjak tuelt emne – bæred møde med et meget hø vent. Et emne, hvor der er for hed og klimavenlighed r valgte rykker sig. Netop derfo ning om, at landbruget dulle være for alle svinepro bestyrelsen, at mødet sku center. er til talerne, der er store Der var store for ventning at de felt, og vi var glade for, kapaciteter på hver deres en e at rydde kalenderen på alle sammen prioritered de de danske svineprodu og samme dato for at mø ricia. ● center i Messe C i Frede

Steen Hildebrandt roste landbruget for at tage udfordringerne med klimapåvirkningen alvorligt, hvilket det møde, som Landsforeningen holdt, blot er et af flere tegn på.

Kort om mødet Et debatmøde for alle svineproducenter om bæredygtighed og klimavenlighed Talere:  Professor Steen Hildebrandt  Salgsdirektør Lars Albertsen, Danish Crown  Direktør Tom Axelgaard, Goodvalley  Markedsanalytiker Markus Fiebelkorn, Danske Svineproducenter Sponsorer  Messe C  Danish Crown 6

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

Som afslutningen på dagen rullede Danish Crown pølsevognen frem.

bæredygtighed for svineproducenter

Kina presser prisen op Landsforeningens markedsanalytiker, Markus Fiebelkorn, gav sin status på markedssituationen netop nu.

Det faldt tydeligvis i god jord blandt deltagerne, da Markus nævnte sin forventning om et prisniveau på omkring to euro pr. kg kød – cirka 15 kr. - inden året er omme, samt en forventning om et prisniveau, der vil holde sig stabilt højt i en rum tid. Det skyldes primært forventning om fortsat stor efterspørgsel på svinekød fra det svinepestramte Kina. Du kan læse mere om det i markedsberetningen her i bladet på side 24-25.

Markus Fiebelkorn løftede også sløret for resultaterne af en medlemsundersøgelse, der sætter spot på danske svineproducenters forventninger til fremtiden. Resultaterne af den er gengivet her i bladet på side 26-29. ●

Markus Fiebelkorn.

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

7

e d ø m t a b De

om

Det fik jeg ud af mødet

ducenter, der deltog i Vi har spurg t fire svinepro tmøde den 27. maj, om Landsforeningens deba t og om, hvad de synes hvad de fik ud af møde om mødeformen. ●

Peder Olesen, Rolundgaard, Nr. Aaby 1.000 søer, årligt salg af 30.000 smågrise og 3.000 slagtesvin - Det er et godt møde. Vi ved jo godt, at vi skal gøre noget og gå i takt og blive endnu bedre for at få lov til at være her, men hvad skal vi helt konkret gøre? Forvirringen er stor.

- Jeg må indrømme, at jeg var lige så meget i vildrede da jeg gik, som da jeg kom til mødet.

- Hvad virker, og hvad virker ikke ift. at blive mere klimavenlige og bæredygtige? Skal vi have biogas eller solceller, eller hvad er det, der skal til? Det mangler jeg meget mere konkret viden om, og det tror jeg, der er mange, der gør.

- Det er også fint nok, at vi går forrest, men de andre lande skal naturligvis også gå med, for ellers bliver det for dyrt for os.

Hvad er efter din mening det bedste indlæg på mødet?

- Det var orienteringen om markedet. Desværre illustrerer det meget godt, de udfordringer i Danish Crown, jeg har været vidne til i mine 17 år som landmand. Desværre kan vi også konstatere, at udfordringerne tilsyneladende ikke er overstået endnu, og det tror jeg på sigt bliver en udfordring for os alle sammen.

Hvad synes du om et centralt møde som dette i stedet for regionale medlemsmøder?

- Jeg synes, det her er en god erstatning for de små medlemsmøder. ● 8

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

Torben Juhl Madsen, Haderslev FRATS-produktion med årligt salg af 11.000 slagtesvin til Danish Crown - Det er et møde om tendenser og bevægelser mod fremtiden, og alle indlæg er interessante og gode på hver sin måde.

- Jeg er meget enig med Tom Axelgaard, og det er meget interessant at høre, hvordan de konkret havde gjort deres produktion grøn og CO2-neutral, og hvordan det kunne lade sig gøre i praksis.

Hvad er efter din mening det bedste indlæg på mødet?

- De er alle sammen interessante på hver sin måde, men det er naturligvis altid spændende at høre om priserne og godt at høre, at det tegner godt lige nu. Det trænger vi til, og det varmer. Jeg hørte desværre ikke det sidste indlæg, men jeg synes også, det var spændende at høre både Steen Hildebrandt og Tom Axelgaard. ●

bæredygtighed for svineproducenter Thomas Kjær, Vrejlev Landbrug, Vrå 2.000 søer, årligt 52.000 slagtesvin og salg af 18.000 smågrise - Det er godt, der bliver taget hul på diskussionen omkring klimaneutralitet og bæredygtighed i landbruget.

- Man kan selvfølgelig godt være bagklog og mene, at Danish Crown for længe siden burde have forsøgt at sælge vores kød på vores evne til at producere bæredygtigt, men bedre sent end aldrig, og det er godt, de kommer i gang.

- Jeg kan dog savne, at der bliver regnet mere konkret på, hvad vi kan forvente at hente ekstra for at gå klimave-

Ole Mogensen, Bogense 375 søer, årligt salg af 13.000 30-kilos smågrise - Det er et møde med et godt emne, som er godt at få taget hul på, men noget af det er dog meget ukonkret. Jeg kunne godt have tænkt mig, at Steen Hildebrandt havde plukket i de 17 verdensmål og fortalt os, hvilke af dem, der især er relevante for dansk landbrug og dansk svineproduktion.

- Det er spændende at høre Tom Axelgaard. Vi ved jo egentlig godt alle sammen, hvor tåbeligt det er at flytte råvarer så meget rundt, som vi gør, men alligevel var det en øjenåbner at høre hans fortælling om det i stedet for at producere det hele lokalt. Det fik mig til at tænke på, at hvis man har mulighed for at lave sit foder selv, så ser jeg CR-foderservice om en måde at undgå noget af al den transport.

Hvad er efter din mening det bedste indlæg på mødet?

- Det er Markus Fiebelkorns markedsorientering, men derefter er jeg som sagt også meget begejstret for Tom Axelgårds indlæg, og jeg er i øvrigt meget enig med ham. Vi

jen sammen med vores slagteri, men det kan jo være, at det kommer.

Hvad synes du om et centralt møde som dette i stedet for regionale medlemsmøder?

- Det synes jeg, er rigtigt godt. ●

må have frem i lyset, hvilken produktionsform, der er den mest klimavenlige og bæredygtige. Christian Finks indlæg var også dejlig konkret. Han manglede kun at fortælle, hvilken produktionsform, der er den mest klimavenlige.

- Det fremgik, at det kræver råvarer fra omkring 500 kvadratmeter pr. produceret slagtesvin, men hvor meget land kræver det at producere et økologisk svin? Christian Fink oplyste meget fint om klimabelastningen / bæredygtigheden fra kvæg, får, fjerkræ etc., men vi mangler at få oplyst forskellen mellem intensivt og ekstensivt husdyrhold.

- Vi ved, at jo mere intensivt, jo mere bæredygtigt og klimavenligt, men hvor meget? Hvor meget land kræver det at opfede et økosvin til slagtning? Er det et par kvadratkilometer eller tre, eller hvor meget er det. Det mener jeg, er en meget, meget vigtig informationsopgave for Seges og L&F. - Jeg har hørt, at Seges og L&F helst ikke oplyser forskellen, fordi vi ikke, internt i branchen, skal slå hinanden i hovedet med, hvem der er bedst. Det er bare ikke det, det handler om. Det er oplysning på niveau med forskelle mellem dyrearter. For hvis vi ikke ved, hvilke håndtag vi skal hive i for at producere så bæredygtigt som muligt, så har vi heller ikke nogen reel mulighed for at nå branchens mål om bæredygtighed. Ergo er oplysning nødvendig, for at vi alle sammen kan flytte os i den rigtige retning.

Hvad synes du om et centralt møde som dette i stedet for regionale medlemsmøder?

- Jeg synes, et stort fælles møde om et meget vigtigt emne er en god erstatning for de små medlemsmøder, og så ligger det fint centralt i Fredericia. ● SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

9

e d ø m t a b De

om

Sådan blev Goodvalley – tidligere Axzon – CO2 -neutral Af Anne Wolfenberg

dens klimaproblemer ikke er at stoppe med at spise kød eller reducere det væsentligt. Vi skal blot producere på en På debatmødet den 27. maj gav Tom Axelgaard, direktør for måde, der ikke påvirker klimaet. Og så er det en fordel for Goodvalley – tidligere Axzon - en meget konkret indføring jer, at I allerede er blandt de bedste i verden – blandt andet i, hvilke værktøjer, koncernen har gjort brug af for at blive pga. jeres høje fodereffektivitet, fastslog Tom Axelgaard.

CO2-neutrale.

Ydermere tilføjede direktøren, at man i Asien og Afrika vil Han fortalte også hvilken vej, man er gået i Goodvalley efterspørge mere kød i de kommende år. Altså ikke protein for at få forbrulavet på insekter gerne med sig og eller lignende, være i stand til men rigtigt kød. at markedsføre - Omkring sine produkter på bæredygtighed bæredygtighed. gælder det om at En del af alt give forbrugerne dette var at skifte en objektiv fornavn fra Axzon ståelse af, at det efter anbefaling fra ikke er lig med et kommunikatiekstensive animalonsbureau. Og forske landbrug. Det brugere blev indvil sige, at økologi draget i ændringen ikke er svaret på til det nye navn Tom Axelgaard fortalte levende og engageret om Goodval-leys (tidligere Axzon) vej et mere klimaGoodvalley. til at blive CO2-neutral ved Landsforeningens møde den 27. maj. Tom Axelgaard var venligt landbrug, - Vi fik at vide, idet effektiviteten direktør for Goodvalley t.o.m. udgangen af juni måned d.a. at Axzon var et er lavere, og derno-go, når man sælger fødevarer. Der er simpelthen for med er udledningen af CO2 pr. produceret enhed højere. mange x’er i. Og vi er blevet glade for det nye navn, som Problemet er, at den største del af både politikere og har været med til at give os et gevaldigt spring fremad, forbefolkning tror det modsatte, mener Tom Axelgaard. talte direktøren.

- Økologerne modsiger ikke den udbredte opfattelse i befolkningen, og derfor er det vores fælles opgave at forKald en spade for en spade tælle, at klimavenlighed ikke er økologi. Jo mere økologi og Tom Axelgaard understregede, at når han var kommet ekstensiv produktion, jo flere regnskove skal vi fælde. til Landsforeningens møde for at fortælle om, hvordan - Vi skal ikke være hinandens fjender, men vi skal kalde Goodvalley var blevet CO2-nautrale, så var det ikke på tingene ved deres rette navn. Og der er min opfordring, at nogen måde for at hovere, men for at fortælle, hvordan de de også bør være mere skarpe i Landbrug & Fødevarer og har gjort det. Også set i lyset af Danish Crowns nye målsætfortælle, at det er de store effektive bedrifter, der har styr ning om bæredygtighed og klimaneutralitet. på deres udledninger, og som har det mindste forbrug af - Det er noget, som nogen endda kalder en ambitiøs ressourcer pr. produceret enhed. målsætning. Men mit budskab er, at vi dermed har en fælEffektiviteten er vigtig les mission, påpegede Tom Axelgaard.

- Vores fælles mission er at fortælle, at løsningen på ver- Det, I skal, er at fokusere på klimabelastningen pr. kg kød.

10

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

bæredygtighed for svineproducenter

oduceres mere animalsk protein

KE MED EKSTENSIV PRODUKTION

Der er store forskelle i hver kategori

DET BETYDER MEGET HVORDAN VI PRODUCERER

Verden efterspørger stadig mere kød. Rigtigt kød, påpeger Tom

Klimabelastning fra forskellige typer fødevarer. Kylling- og

Axelgaard.

svinekød ligger lavest blandt de animalske proteintyper.

2

Der er nogen, der udregner på hektar eller i den dur, som økologerne forsøger sig med. Det er pr. kg kød, pr. kg korn eller mælk etc., der er det rigtige, og alt andet er at ”fifle med udregningerne”.

Der er stor variation i CO2-belastningen fra produktionsgren til produktionsgren, men også inden for hver produktionsgren, fordi det hele er et spørgsmål om ressourceforbrug og påvirkning.

- Det gælder altså om at få noget ud af jorden, og så gælder det om at regne på hele kæden fra produktionen af korn og andre råvarer og helt til supermarkedets hylder, som vi gør, og ikke kun segmenter af kæden, som nogen ynder.

- Alt giver klimaaftryk. Også gødning og sprøjtemidler, men jo mere effektivt og resurseoptimalt, jo bedre, fastslår direktøren.

belastningen skal udregnes. Der findes anerkendte certificeringer, der stiller nøjagtige krav, og de metoder er lige til at plukke og bruge. Ergo er der ingen grund til at forsøge at opfinde sin eget ”kreative” udregning, der passer en bedst, og Goodvalley er certificeret efter en af de anerkendte metoder.

Effektiv markdrift er klimavenlig - Derfor skal en majsmark også gødes og passes, så den giver optimalt. Når den gør det, så forbruger den op til 20 ton CO2 pr. hektar. Det er altså vigtigt, at afgrøderne gror godt, og vi bruger landbrugsjorden optimalt. Så er der nemlig mere plads til biodiversitet på den jord og de områder, der er egnet til det.

Ifølge Tom Axelgaard er der ingen tvivl om, hvordan CO2-

Begyndelsen For at fortælle historien om, hvorfor Goodvalley er blevet klimaneutral, startede Tom Axelgaard med at fortælle om helt tilbage 1992, da han som ung, dansk landmand var træt af planøkonomien i Danmark og EU, og hvor han havde behov for et andet sted at trække vejret frit. Først gik ambitionen på at blive mælkeproducent i Zambia, men – for at gøre historien kort – blev det i stedet ved hjælp af andre danske landmænds opbakning til et sats på svineproduktion i Østeuropa i tidligere statsfarme, der var resterne efter et kollapset statslandbrug. Det blev til Poldanor i Polen i 1994, Ukraine i 2004 og Rusland i 2014.

Ideen var at anvende dansk knowhow i Østeuropa.

- Det var udfordrende, men det lykkedes, og i dag har vi 35 solgte grise pr. årsso i Ukraine, fortæller Tom Axelgaard som eksempel. I dag er Goodvalley den andenstørste svineproducent i Polen og Ukraine.

Undervejs ”snublede” Axzon over et slagteri, og i 2004 gjorde biogassen så småt sit indtog, først for at minimere SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

11

e d ø m t a b De

om

Sådan ser en typisk Goodvalleyfarm ud: En slagtesvineejendom med 10.000 stipladser og biogas, lige midt i en 1.000 hektar stor majsmark med skov omkring. Majsmarken giver 15 ton pr. hektar, som vi høster vådt og opbevarer gastæt i forbindelse med farmen. Der bruges ikke energi til rensning, tørring og pelletering, og transporten er minimal.

lugtgener og senere for at generere energi. Begge dele blev senere - sammen med høj effektivitet - vigtige forudsætninger for at kunne producere klimaneutralt.

Mange bække små - Vi anvender fx gyllekøling på flere farme, der reducerer fordampningen og bruger gyllen sammen med fx blade og kolber fra majs i et lukket system til biogas. El og varme derfra bruges på gårdene, og noget af det sælges også, og så produceres der god gødning til nye afgrøder.

- Desuden arbejder vi på at udvide arealerne med lokalt produceret soja, lupin, hestebønner og græs for at undgå import af soja fra Sydamerika og for at blive selvforsynende med protein.

Første certifikat i 2013 Goodvalley fik sit første certifikat på CO2-neutral produktion i Polen i 2013, og har derfor haft den såkaldte ISO-14643-certificering i fem år.

- Vi var formentlig de eneste i hele verden på det tidspunkt, så vi spurgte detailhandlen, om de ville markedsføre vores kød under en CO2-neutral label, men det var de ikke klar til på det tidspunkt. De mente ikke, det var et vigtigt salgsparameter over for forbrugerne.

- Siden har vi fået lavet klimaregnskab for hele Goodvalley, og niveauet er 1,5-2,9 CO2-ækvivalenter pr. kg kød afhængig af effektivitet. Vores gennemsnit er 2,16 CO2ækvivalenter pr. kg kød, hvor gennemsnittet er omkring 4,46 for dansk svineproduktion, siger Tom Axelgaard med henvisning til nogle udregninger.

Han nævnte nogle af de ting, der trækker op og ned i CO2-regnskabet: 12

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

Den dårlige høst i 2018 trækker lidt ned. Biogassen er med til at give en klækkelig reduktion, fordi Goodvalley bruger meget af energien selv. Salg af el indgår ikke i regnskabet, men det gør den metan, der ”brændes af” i biogassen, som atmosfæren dermed spares for.

5

Typisk farm Tom Axelgaard viste et billede af en typisk Goodvalleyfarm, omgivet af marker og skov: - Det optimale er en slagtesvineejendom med 10.000 stipladser og biogas, lige midt i en 1.000 hektar stor majsmark med skov omkring. Majsmarken giver 15 ton pr. hektar, som vi høster vådt og opbevarer gastæt i forbindelse med farmen. Der bruges ikke energi til rensning, tørring og pelletering, og transporten er minimal.

- Forstil jer alternativet: Majsen høstes og tørres, derefter transporteres den til en havn, hvor den opbevares i siloer, der også skal forrentes. Så sejles den ”to gange rundt om jorden” og lander måske i Fredericia, hvor den køres videre til de grise, der skal æde majsen. Måske lander kødet fra produktionen til sidst i den landsby, hvor majsen oprindeligt kom fra.

Spurgte forbrugerne I Goodvalley måtte man sande, at det kan være op ad bakke at få solgt bæredygtighed og klimabelastning til forbrugerne.

For fem år siden gennemførte Goodvalley en undersøgelse i Polen og Tyskland, hvor forbrugerne skulle bedømme 10 parametre, og hvor CO2-belastningen landede på en tiendeplads.

Det blev senere fulgt op af en undersøgelse blandt

bæredygtighed for svineproducenter CO2 neutral i Goodvalle y Polen siden 2013 og i Goodvalley Grou p 2018

CO2 neutral i Goodva lley Polen siden 2013 og i Goodvalley Grou p 2018

1.000 forbrugere i hhv. Polen, Ukraine, Rusland og Danmark.

tro på det. Man skal være ærlig og redelig, og ens egne folk skal naturligvis selv tro på det. Endelig Lokalt og klimavenligt skal man passe på ikke at fremstil- Undersøgelsen viste, at oprinle det på en måde, der ikke svarer delseslandet var vigtigt, og dertil virkeligheden. efter kom fødevaresikkerhed i Derfor viser Goodvalley ikke de andre lande end Danmark, billeder af ”gammeldags”, ineffektiv hvor man tager det for givet, at produktion fra små gårde med varen er i orden, når den ligger fx bindingsværk, men i stedet af i supermarkedets køledisk. Det store, effektive farme. er ikke noget, man tager for - Vi startede med det ferske kød, givet i de andre lande. Tvært og vores krav til detailhandlen var, imod, og derfor går man at det skulle koste minimum 35 promeget op i, at der fx ikke er cent mere.

Dette CO2-neutrale cer ”tilsætningsstoffer” i kødet.

- Vi gjorde altså ikke, som man tifikat (ISO-1464-3) har - Desuden skal fødevarerne gjorde med det danske OUA-kød, Goodvalley haft I Polen siden 2013. være lokalt produceret, og som man solgte til samme pris, og det skal være klimavenligt. Brug som man i øvrigt lancerede som antiaf ordet CO2-belastning over for forbrugerne dur altså ikke, biotikafrit kød, som om almindelig produceret kød ikke er men det gør ordet klimavenlighed. antibiotikafrit. Tvært imod.

Tom Axelgaard fortalte, at de producerede en tv-reklaTom Axelgaard viste billeder af en pakke pølser fra me, der fortalte, hvordan Goodvalley har styr på alting fra Goodvalley og forklarede, at de fx sælges til 90 procent …og købskriterier: jord til bord, at vores kød er produceret lokalt, det er uden mere end de billigste pølser i samme kategori.

Bæredygtighed skal være let forståeligt; Klimavenlighed er en bedre historie end antibiotika og at det er klimavenligt, og det gav pote.

- Det køber den velhavende mor i Warszawa til sine CO2 neutralitet børn, som bare skal have det bedste. Det er bl.a. hende, der Sælger til merpris er vores målgruppe, forklarede Tom Axelgaard om succes- Men man skal fortælle det med stolthed, og man skal selv en ved Goodvalleys nye satsning. ● Source: Company information

and TUVRheinl and and NIRAS

Source: Company inform

ation and TUVRh einlan d and NIRAS

TOP 5

Hvilke af disse kriterier er vigtige for dig, når du køber svinekød?

That the pig is from Denmark/Ukraine/Poland/Russia That the meat is 100% without additives That the meat is from antibiotic-free pigs That the meat is from pigs that have not been fed with feed containing…

That the pork is produced locally That the meat can be purchased in small packs, so I don't end up…

That the pig spends as little time as possible between the farm and the…

That the meat is organic 21% That the meat is portioned in favor of easy freezing 20% That the portion is large, so I can make a lot of food 17% That the meat is from a climate friendly producer 14% That the meat is pre-prepared, so cooking is easy 9% That the meat is flavored/marinated, so I don't need to do it myself 6% That the pigs are not castrated, had their tails docked, nor their teeth… 5% That the meat is from a CO2-neutral producer 5% Other 3% I don't know 5%

33% 32% 31% 27%

40%

53% 50%

53% Country of origin 50% No additives 3:

Antibiotic free

4:

No GMO

5:

Local production

Klimavenlighed er en bedre historie end CO2-neutralotet, viser en forbrugerundersøgelse, som Goodvalley har lavet.

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019 Sample: Total, n=4.006

13

e d ø m t a b De Mere med mindre Af Anne Wolfenberg ”Mere med mindre”.

Det var det gennemgående tema, da Christian Fink Hansen, Seges Svineproduktion, gav sin version af bæredygtighed ved Landsforeningens møde den 27. maj.

- Når vi taler om bæredygtighed, er det ikke kun klima.

Det er heller ikke kun dyrevelfærd eller antibiotikaforbrug.

Først og fremmest skal det være økonomisk bæredygtigt, for ellers er vi her ikke.

- Men det skal også være socialt bæredygtigt. Det omgivende samfund skal acceptere, at vi er her. Det er dyrevelfærd og antibiotikaforbrug. Og så skal det være miljømæssigt bæredygtigt.

- Vi må ikke bare gå ud af en af tangenterne, for så bliver der ubalance, og så skaber vi nye udfordringer. Derfor skal vi have alle tre ting til at mødes.

Allerede kommet langt Christian Fink redegjorde for, at landbruget allerede har reduceret emission af kvælstof, fosfor og ammoniak betragteligt inden for de seneste 30 år. Faktisk så meget som i størrelsesordenen 50-70 procent.

- Men det betyder ikke, at vi får lov til at hvile på laurbærrene, understregede Christian Fink, der tilføjede, at danske svineproducenter - historisk set - har været rigtigt gode til at tage nye teknologier i anvendelse.

- Danske svineproducenter har også – historisk set været i stand til at lave mere af mindre, så vi er blevet mere og mere bæredygtige, og det skal vi blive ved med.

Klimaaftryk fra fødevarer Christian Fink understregede, at den rigtigt store udfordring er, at fødevareproduktion i sig selv belaster klimaet.

Belastningen skyldes emission af metan fra den animalske produktion samt lattergas fra dyrkede arealer.

Inden for husdyrproduktion er det især drøvtyggere, der har en større udfordring end enmavede dyr som grise og kyllinger. Kvægbruget har en markant større udfordring. Der er også tarmgas fra svinene, og så er der gødningshåndteringen, der giver udfordringer.

Lattergas er ifølge direktøren meget mere potent end metan, og derfor er han af den faste overbevisning, at lav14

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

om

bundsjorde bliver nødt til at blive taget ud af drift. Et areal, der formentlig er tættere på 100.000 end 50.000 hektar.

- Uden det kan vi ikke løse den opgave, som samfundet har forventning om, fastslår han.

Forskellige regnemetoder Christian Fink redegjorde for tre forskellige måder at udregne klimabelastningen på: Aarhus Universitet har sin metode. Desuden er der JRC, som er hollandsk, og endelig er der FAO. Alle tre bruger lidt forskellige metoder, når de udregner, hvor mange CO2-ækvivalenter, der bruges til at fremstille et kg gris eller ét kg slagtekrop, og resultaterne er derfor også lidt forskellige.

- Et af de nye, ”sexede” udtryk, I skal vænne jer til, er LUC (Land Use Change). Der går man ind og ser på, hvad det foder, der skal bruges til at producere fx et kg gris, medfører i ændret arealanvendelse, fx hvor meget regnskov der er blevet fældet, når vi importerer soja fra et sydamerikansk land.

- Det er noget af det, der for alvor flytter noget, hvis man anvender forskellige beregningsmetoder, påpeger han.

Fælles fodslag i EU - Men netop fordi klimabelastningen er noget, vi skal sammenligne os på, er det vigtigt, at vi bruger samme regnestok.

- Og spørgsmålet er, hvordan skal vi lave denne her PEF, der står for Product Environmental Footprint? – altså et produkts klimabelastning, når man kikker på hele varens livscyklus, siger direktøren, der oplyser, at man arbejder på et fælles fodslag i EU. EU-Kommissionen er tæt på at godkende det på foder og planteprodukter, og Christian Finks forsigtige gæt er, at man er klar til at implementere PEF på kød inden for 12 måneder, hvor det burde være vedtaget i EU-Kommissionen.

Effektivitet er klimavenligt I takt med, at danske svineproducenter er blevet stadig mere effektive, er klimabelastningen faldet med 26 procent for en gris i perioden fra fødsel til slagtning, hvor de 18 procents reduktion er sket i stalden.

Det forkromede spørgsmål er så, hvordan den reduktion kan fortsætte.

bæredygtighed for svineproducenter Christian Fink nævner, at især flere grise pr. årsso og en forbedret foderudnyttelse i kombination med en optimal gødningshåndtering er vigtig – derunder hyppig udslusning, forsuring og biogas.

Med Seges’ forsigtige fremskrivning kan danske svineproducenter spare 22 kg foder pr. gris i 2050, hvilket er en reduktion på 12 procent i forhold til 2016.

Ny teknologi

Christian Fink fremviste en forsigtig fremskrivning mod 2050, hvor han så på, hvad vi kan nå med kendt teknologi, og den lyder på en reduktion i klimabelastningen på 35-56 procent alt efter, om man tager de pessimistiske eller de positive briller på.

Den højeste reduktion forudsætter massive investeringer i moderne staldanlæg og biogas.

- Det vil sige, at ligegyldigt, hvorDanmark gør det ikke alene dan og hvorledes jeg regner, bliver Endnu en fremskrivning viser, at der behov for noget mere. Så er det Danmark med avlsfremgangen i antal spørgsmålet, om det kan nås via laggrise pr. årsso kan producere 22 mio. ring af CO2 i undergrunden, via skovsmågrise med 200.000 færre søer i rejsning, eller noget helt andet.

2050.

Christian Fink forudså, at der også - Står jeg så og argumenterer for, kommer en diskussion af, hvem der får at vi skal have færre søer i Danmark. lov at claime miljøgevinsten ved bioNej, selvfølgelig gør jeg ikke det, siger gas. Om det skal være landbruget eller Christian Fink.

Christian Fink Hansen. energisektoren.

Helt i tråd med, hvad professor - Populært sagt kan der blive en Steen Hildebrandt indledte mødet med tidligere den dag, kamp mellem biler, bønder og bolig om, hvem der skal påpegede Christian Fink, at klimaet vedrører hele planeten, have godskrevet den gevinst. Men jeg mener naturligvis, og at vi derfor ikke kan se isoleret på denne her ”osteklokdet er mest fair, at den gevinst går til bønderne. ke”, der hedder Danmark, idet en reduktion i Danmark kan Under alle omstændigheder bliver det med tiden vanmedføre vækst i andre lande, der ikke producerer lige så skeligt at claime en gevinst ved at fortrænge de fossile effektivt og dermed lige så klimavenligt som i Danmark. brændstoffer, eftersom de udfases. ● Det er det, man kalder ”lækageeffekten”.

Mindre end en halv parcelhusgrund pr. slagtesvin Beregninger fra Århus Universitet viser ifølge Christian Fink, at der i 2016 skulle bruges mindre end 500 kvadratmeter landbrugsjord til at producere en gris.

Forudsætningerne var 32 grise pr. årsso, hvor soens foderforbrug er delt ud på de 32 grise, som fravænnes ved 6,6 kg.

Ud fra specifikke forudsætninger omkring tilvækst og foderforbrug indtil slagtning opnår man et resultat på 239 CO2ækvivalenter indtil slagtning, og hertil lægges 25 CO2-ækvivalenter for transport og slagtning.

- 90 procent af belastningen er altså hos svineproducenten, og omkring 10 procent skyldes slagtning og transport, som altså betyder uendeligt lidt i det samlede regnestykke, påpeger Christian Fink, som påpeger, at der endda er et lille fradrag i belastningen pga. biprodukter og biogas.

I regnestykket er anvendt en forudsætning om, at ét kg foder bidrager med 0,6 CO2-ækvivalenter. Et tal, der dog stiger til cirka 0,9 CO2-ækvivalenter, når man inkluderer ændret arealanvendelse i regnestykket. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

15

e d ø m t a b De

Danish Crown vil modne kunderne til bæredygtigt svinekød Af Anne Wolfenberg Med ordene ”Sådan vil bæredygtighed give et plus på din afregning” lancerede Landsforeningen Danish Crowns globale salgsdirektør, Lars Albertsen, i sin introduktion til mødet den 27. maj.

Lars Albertsen gjorde det dog klart, at det ikke er noget, han kan love, men at han vil arbejde for at bæredygtighed kan blive et økonomisk plus for svineproducenterne.

Kommet for at blive Han kaldte Danish Crowns satsning på bæredygtighed som en spændende rejse, som kun lige er begyndt.

- Det er med ydmyghed, jeg fortæller om denne rejse, hvor jeg endnu ikke har alle svarene, sagde Lars Albertsen, der mener, at snakken om bæredygtighed er kommet for at blive, men at satsningen i første omgang dog kun gælder svinekød.

Han nævnte de globale udfordringer, det er at beskytte verdens klima samtidig med befolkningstilvæksten fra 3,5 mia. mennesker i 1950 til 10 mia. i 2050. Det er mange munde at mætte i en tid med global opvarmning.

Tror på bæredygtighed - Global opvarmning er på dagsordenen i Danmark og andre markeder, men der er også de markeder, hvor det ikke anerkendes, sagde Lars Albertsen.

Klimaet på dagsordenen i Europa, men ikke i Asien – på nær Japan – hvor det mere handler om at blive mæt.

- Vi skal altså agere forskelligt i forskellige markeder. Det gør vi, og vi er på 136 forskellige markeder.

Efterspørgslen kniber Han anser det som Danmarks styrke, at branchen er vant til at være frontløber. Først på fødevaresikkerhed og dyreetik, og nu på fx antibiotika og klima.

Selvom han tror, at klima og bæredygtighed bliver et vigtigt salgsparameter på mange markeder, fremgik det også, at det p.t. kniber med efterspørgslen. Det viste slagteriets første salgsdag under overskriften ”bæredygtighedssalg”, og hvor 9 ud af 10 af sælgerne ifg. Lars Albertsen ikke ople16

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2018

vede, de kunne sælge historien om bæredygtighed hos deres kunder.

Derfor ligger der nu en opgave i at få bygget den historie op, som sælgerne kan tage videre til kunderne, og det arbejde er i fuld gang, forklarede salgsdirektøren.

Han lagde ikke skjul på sin ærgrelse over, at antallet af Lars Albertsen. slagtninger i Danmark falder, for det er den kritiske masse, der gør det muligt for slagteriet at ”hoppe fra top til top” på verdensmarkedet.

Mangel på grise - Kunderne begynder at stille spørgsmålstegn ved, om vi er i stand til at levere varen. Det kan vi ikke, hvis vi bliver en lille spiller. Gud forbyde det.

Han lagde ikke skjul på, at faldet i antal slagtninger er en kæmpe udfordring, idet det belaster slagteriets omkostninger, og det kan i sidste ende medføre strukturtilpasning.

Udfordringen er ifølge Lars Albertsen, at der mangler grise i Tyskland, og så hentes grisene i Danmark til det, han kalder en overpris.

- Det er en ren notering, vi laver ud fra, hvad vi kan få for grisen på verdensmarkedet. Det er ikke sådan, at vi har mulighed for at sige, at vi mangler 20.000 grise næste uge, så vi vil give noget mere for grisen. Den mulighed har vi ikke.

Mange spørgsmål Lars Albertsens indlæg affødte en del debat. Nogle spørgsmål omhandlede Danish Crowns konkurrencedygtighed på noteringen, men der var også spørgsmål til, hvornår man har et færdigt klimavurderingssystem, og hvordan slagteriet vil honorere kravene til bæredygtighed.

Svineproducent Søren Gosvig mente, at sporene skræmte ift. at skabe en merpris, idet svineproducenterne ikke havde tjent på hverken standardgrisen eller sporbarhed.

Lars Albertsen mente dog, at situationen formentlig havde været ringere uden fx sporbarhed. ●

Hurtigløbere med 65 års erfaring På Vestjyllands Andels mineralfabrik i Hee har vi travlt. Rigtigt travlt!

Aldrig har vi produceret så mange mineraler til danske svineproducenter, som det er tilfældet i øjeblikket.

DERFOR har vores dygtige team af medarbejdere, som tilsammen har over 65 års erfaring på mineralfabrikken, taget løbeskoene på.

Så vi sammen kan fastholde den korte leveringstid, levere en hurtig tilpasning af blandingerne og sikre et produkt i absolut topkvalitet.

Skal du være den næste, der får leveret mineraler fra VA? Kontakt os og hør mere om, hvad vi kan gøre for din bedrift. www.vja.dk

VA anbefales bl.a. af: Volsgaard avl og opformering, Ørnhøj Torben Hauskov, Lemvig Rodvigsgård, Brædstrup Claes Erlang, Christiansfeld Bjarne Andersen, Højmark Nr. Moesgård, Kibæk

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

17

Hvordan skal vi påvirke den virksomhed, der betyder mest for alle danske svineproducenter?

Af Anne Wolfenberg og Per Bardrum Kære læser, kære medlem, kære alle danske svineproducenter.

Vi har et vigtigt spørgsmål til jer alle sammen. Hvordan skal vi rent praktisk agere vagthund i forhold til vores store andelsslagteri, Danish Crown, som er så afgørende, ikke kun for dets andelshavere, men for samtlige danske svineproducenter?

I Landsforeningens optik er der ingen tvivl om, at Danish Crown har en så dominerende stilling på det danske marked, at alt hvad det gør, hvordan det evner at betale dets leverandører af svin, og hvordan det går koncernen økonomisk, imagemæssigt, konkurrencemæssigt osv. har betydning for jer alle sammen – for samtlige danske svineproducenter. Og det uanset om man er soholder, slagtesvineproducent eller begge dele.

Det er en del af Landsforeningens DNA at agere vagthund over for alt, der har afgørende betydning for de danske svineproducenter. Det vil sige også Danish Crown.

Det spørgsmål, vi blot vil bede jer overveje, er hvordan? Vi har retfærdigvis stillet Danish Crowns ledelse det samme spørgsmål.

Når vi stiller jer det spørgsmål, er det fordi, vi har prøvet lidt af hvert, og kort fortalt har vi hen over vinteren primært forsøgt dialog med slagteriet snarere end offentlig kritik. I vores optik dog uden at opnå det store afkast.

det bekymrende, at efterbetalingen i Landsforeningens øjne snarere var et resultat af ”flytten rundt med penge” end et resultat af et sundt driftsresultat. Det fik Danish Crowns vicedirektør, Preben Sunke, til den 1. december at irettesætte os i pressen ved at mene, at vi ikke havde regnskabsforståelse og samtidig opfordre os til at stille spørgsmål til Danish Crown og indgå i en dialog.

Det skulle Danish Crown ikke sige to gange. Det var nye toner, og vi tog naturligvis imod slagteriledelsens fremstrakte hånd og tilbud om dialog.

Ret beset var der faktisk allerede gang i dialogen. Få dage forinden havde vi nemlig spurgt Danish Crown og fået bekræftet hidtil ubekræftede oplysninger fra pålidelige kilder om problemer med visse af koncernens eksportlicenser til Kina. Senere samme dag, den 27. november, valgte Danish Crown selv at offentliggøre udfordringerne med Kinalicenserne via Landbrugsavisen.

Spørgsmål Men det var godt at vide, at Danish Crown ønskede dialog. Det var en hidtil uset åbning fra slagteriets side, så vi fortsatte i det spor og stillede derfor over en periode på omkring tre måneder en række spørgsmål til slagteriet.

Spørgsmål, som vi har valgt at vise uddrag af i boksen her på siden.

Spørgsmålene blev stillet af Landsforeningens direktør,

Forsøg på dialog med Danish Crown Baggrunden for vinterens forsøg på dialog med Danish Crowns ledelse har sit udspring i efterårets offentliggørelse af slagteriets årsregnskab og den debat, der fulgte.

Efter offentliggørelsen af Danish Crowns årsregnskab og efterbetaling kritiserede Landsforeningen slagteriet.

Kort fortalt fandt vi fortsat situationen i Tulip i England bekymrende, og dels fandt vi 18

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

n Sunke, 1. december 2018: Prebe wn, opforvicedirektør i Danish Cro rgsmål. drer LaDS til at stille spø

Landsforeningen stiller adm. direktør Jais Valeur spørgsmå l

”Vi svarer altid på spørgsmål”, lovede Preben Sunke, vicedirektør i Danish Crown, i den pressemeddelelse den 1. december, hvor han opfordrede LaDS til at stille spørgsmål og indgå i en konstruktiv dialog.

Per Bardrum, til administrerende direktør i Danish Crown, Jais Valeur, og spørgsmålene blev overvejende besvaret af slagteriets pressechef.

I begyndelsen oplevede vi umiddelbart ikke begejstring over den dialog, vi var blevet opfordret til at indgå i. Og i den forbindelse blev der udvekslet synspunkter om, hvorvidt Landsforeningen ved tidligere anledninger havde overtrådt presseetiske regler over for Danish Crown eller ej.

Umiddelbart oplevede vi dog stigende imødekommenhed hen ad vejen – netop takket være dialogen.

Af presseetiske hensyn viser vi ikke korrespondancen med Danish Crown eller slagteriets svar i denne artikel.

Men som det fremgår af spørgsmålene i boksen her på siden, blev nogle af spørgsmålene stillet mere end én gang, idet ikke alle svar levede op til de forventninger, vi havde til et fyldestgørende svar.

Undring på undring

hvordan vi i Landsforeningen ikke følte, vi blev mødt med en seriøsitet i slagteriets besvarelser, der modsvarede den seriøsitet, hvori spørgsmålene var stillet.

Eksempelvis oplevede vi i et enkelt tilfælde, hvordan vi fik mere ud af at læse koncernens udtalelser til et udenlandsk medie vedr. et specifikt spørgsmål omkring Tulip i England, end det svar, som vi modtog direkte fra Danish Crown.

På baggrund af vicedirektør Peben Sunkes officielle opfordring tilbage i december om, at Landsforeningen burde stille spørgsmål og indgå i en dialog med slagteriet, var det også med undring, vi kunne konstatere, at vores spørgsmål ikke blev besvaret af direktionen, men af pressechefen. Vores undren skyldes, at Landsforeningen ikke er en del af pressen i traditionel forstand, men derimod en interesseorganisation, der endda repræsenterer en meget stor del af slagteriets andelshavere. Det gjorde vi naturligvis opmærksom på.

Det er ingen hemmelighed, at det var skuffende at opleve,

Kovending

svarer Pressechef Jens Hansen LaDS

Medio marts 2019: Form and Erik Bredholt meddeler, at Danis h Crown ikke ønsker at svare på flere spørgsmål

Netop som vi lå i overvejelser om, hvorvidt Landsforeningen fik nok ud af det forsøg på dialog, som vicedirektøren havde opfordret til, så modtager Landsforeningens formand, Kim Heiselberg, i marts måned en telefonopringning fra Danish Crowns formand, Erik Bredholt, der gør det klart, at Danish Crown ikke ønsker at svare på flere af Landsforeningens spørgsmål. I stedet opfordrer han til 1-2 halvårlige møder mellem Danish Crown og Landsforeningens direktion og formandskab.

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

19

Danish Crown, Randers (Pressefoto) På den baggrund skriver Landsforeningens direktør, Per Bardrum, til administrerende direktør Jais Valeur og påpeger, at der må være tale om en misforståelse.

Efterfølgende bliver der afholdt et møde mellem Landsforeningens og Danish Crowns direktion og formandskab, hvor Landsforeningen får en meget grundig indføring i slagteriets struktur og processer. Det var et fortrinligt og meget udbytterigt møde, men det afholder ikke Landsforeningen fra at mene, at 1-2 årlige orienteringsmøder ikke er nok, men at vi har behov for løbende dialog med det andelsslagteri, der har en så dominerende betydning for samtlige danske svineproducenter.

Vejen frem?

Kære medlem, kære svineproducenter. Vi stiller jer samme spørgsmål, som vi retfærdigvis også har stillet Danish Crowns ledelse: Hvordan skal dialogen være i forhold til Danish Crown? Hvordan skal vi rent praktisk og i det daglige være den vagthund i forhold til Danish Crown, som

vi mener, det er Landsforeningens pligt at være? Send gerne jeres svar til aw@danskesvineproducenter.dk, og vi vil følge op på det i næste nummer af Landsforeningens medlemsblad Svineproducenten. ●

Spørgsmål vi har stillet Danish Crown Spørgsmålene er et udpluk af omkring en snes spørgsmål, hvor nogle af dem blev stillet mere end én gang. De blev stillet i perioden 1. december 2018 og indtil primo maj 2019. Af pladshensyn bruger vi visse steder betegnelsen DC for Danish Crown.

• Da der var flere større andelsslagterier, blev noteringen fastsat administrativt i Danske Slagterier og i nogle tilfælde af noteringsudvalget. Hvordan fastsætter Danish Crown den ugentlige notering? Hvilke faktorer indgår i beregningen?

• DC har hidtil benægtet, at salg af anlæg/virksomheder, nedskrivninger og størrelsen af det beløb, der disponeres til konsolidering, har en indflydelse på efterbetalingens niveau. Vi kan ikke finde nogle, der mener, at det ikke må have haft betydning for 2017/18 efterbetalingen, at der ikke som planlagt blev sat de planlagte 2-300 mio. kr. af til konsolidering. Vi tror også, at der politisk er taget hensyn til, at Tican forventeligt ville give minimum 80 øre i efterbetaling.

Hvordan fastsættes efterbetalingen? Hvilke faktorer indgår i beregningen?

• Hvilket budgetmål skal du nå (notering inkl. efterbetaling)? Vigtigst af alt, tror du fortsat det er realistisk?

Det er vigtigt for vores medlemmer at få en indikation

20

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

af årets resultat inkl. efterbetaling, idet et urealistisk budget til banken er slemt i den nuværende situation.

• Mange taler om, at den ulykkelige situation i Kina med ASF kan være dette års redning for noteringen. DC mangler mange slagtesvin og kører langt under fuld kapacitet. Alene i Horsens mangler der 50.000 grise +/- 5000 ugentligt frem mod påske. Forventningerne er, at DC slagter 600.000 grise færre i 2019 end i 2018.

Hvordan skal vi forstå troen på en højere notering ved stor efterspørgsel i Kina sammenholdt med, at vi ikke har grise til at udnytte kapaciteten på vores slagterier?

• Da du jo er meget vidende om Kina vil vi høre din vurdering af, hvorledes kineserne vil opfatte kød fra den kommende fabrik i Kina. Vil det opfattes som dansk kød med den samme fødevarekvalitet, som de efterspørger fra danske produktionsanlæg?

• Vi har hørt fra sædvanligvis pålidelige kilder, at anlægget i Horsens er mere nedslidt end budgetteret, og at en del processer, som ellers var automatiserede, i stedet udføres manuelt. Hvis det har noget på sig, er det naturligvis bekymrende i forhold til slagteriets økonomi og en afsmittende effekt på noteringen. Derfor vil vi meget gerne bede dig af- eller bekræfte påstanden om nedslidningen af anlægget i Horsens. ●

Svar fra Danish Crown Danish Crowns ledelse har fået mulighed for at kommentere vores undren over de skiftende signaler, vi beskriver i artiklen samt komme med deres ønsker til, hvordan en fremadrettet dialog mellem slagteriet og Landsforeningen skal være. Vi har modtaget følgende skriftlige svar: Danish Crown er ejet af omkring 1900 griseproducenter, der gennem deres leverancer ejer cirka 88 procent af selskabet, og 5000 oksekødsproducenter, der via deres leverancer til selskabet ejer 12 procent.

Ledelsen og bestyrelsen står altid til ansvar og regnskab over for Danish Crowns ejere. Vi har en ejerstruktur, som til enhver tid giver den enkelte andelshaver mulighed for at komme til orde, eller få svar på sine spørgsmål, enten ved at kontakte ledelsen, et medlem af bestyrelsen, et medlem af repræsentantskabet, eller når de møder op på kredsmøderne, der afholdes hvert år i december og juni.

Det giver en direkte og til tider kontant dialog, og sådan skal det være i et andelsselskab som Danish Crown.

Vi er i løbende dialog med vores omverden i form af pressen, forskellige foreninger og interesseorganisationer mv., som vi svarer og bistår med relevante oplysninger i meget stort omfang.

Med hensyn til vores ejere, så prioriterer vi altid at tage os tid til en snak, når de henvender sig direkte til os med spørgsmål eller kommentarer, og vi er dagligt i kontakt med flere af vores ejere. ● Erik Bredholt, formand for Danish Crown

Avlsgrise og SPF transport Vi tilbyder danske avlsdyr - sopolte og orner

Avlsdyr leveret fra danske avls- og opformeringsbesætninger Transport med godkendte SPF biler Flexible og konkurrencedygtige omsætningsgebyrer Individuelle løsninger tilpasset kundens behov

or geneti

cs ww

.bre eders.dk

Tel. +45 7026 0616 · www.breeders.dk

peri

w

Søndergård Alle 22 A · Hammelev · DK-6500 Vojens

Danish Pig Bree din g

Su

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

21

Sveriges PRRS-fri status vipper på en knivsæg

I årevis har Sverige testet importerede dyr for fortsat at holde landet fri for PRRS. Ved Sveriges indtræden i EU i 1995 fik svenskerne bevilget en tillægskontrakt til EU’s veterinære regler, som i en overgangsperiode gav Sverige ret til forsat at teste importerede dyr for PRRS. Men nu, hvor EU er ved at revidere sine veterinære regler, tyder meget på, at PRRS bliver kategoriseret som en sygdom, hvor man ikke kan forlange blodprøver ved handel med dyr. Det forklarer dyrlæge Ebba Schwan fra Sveriges

Sverige er fri for PRRS, og det ønsker de svenske svineproducenter naturligvis ikke at ændre på.

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter: UDDAN

NELSE

I MERVÆRD SKABER

salg@danbox-group.com – tlf. +45 86 46 10 55 DANBOX-AGRO.COM

Ørbækvej 276, 5220 Odense Telefon: 62 62 30 74, www.porcus.dk

STYRK DIN BEDRIFT – KLIMAPAVILLON

Porcus - profilannonve.indd 1

ACOFUNKI.DK | T. 9711 9600

BoPil

DanVit - profilannonce.indd 1

A/S

02-01-2019 10:47:14

Tlf. +45 76 90 41 20 · www.domino.dk Optimal fodring

19-12-2018 11:04:14

animal performance Stald- & fodringsløsninger

S TA L D I N D R E T N I N G

Telefon 86 24 40 00

agrisys.dk • T: 7022 0711

www.scadanmark.dk Tel. 87 610 727

Tlf. 86 80 60 20 www.winthergruppen.dk

Nu med flere svinevacciner...

www.ceva.dk

Tomorrow’s solutions …today

www.europeanprotein.com

+45 7538 8040

Vævervej 16 - 7490 Aulum - Tlf: +45 38 41 66 00 Fax: +45 38 41 66 01 - www.atr-landhandel.dk

Vi tilbyder den danske svineproducent: • • • •

Konkurrencedygtige priser på søer 64497_ann_Profilering_60x25mm_r1.indd Fleksibel afhentning Personlig betjening Høj dyrevelfærd ved kort transporttid

1

Moesgaard Meat 2012 A/S • Naurvej 3a • 7500 Holstebro • Danmark Tlf. +45 9743 2326 • moesgaard@moesgaard-meat.dk

18/05/15 12.42

VASKEROBOTTER HØJTRYKSRENSER LEDHEJSEPORTE www.xclean.dk - 25 102 104 - michael@xclean.dk

www.moesgaard-meat.dk

washpower.com

Professional Cleaning Systems

- En virksomhed med solide rødder

Tel. 96 96 10 15

Tlf. 87 34 34 34

22

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

klima for vækst

smittebeskyttelseskontrol til GrisFöretagaren, som er de svenske svineproducenters medlemsblad.

Over en bred kam har den svenske branche lagt pres på den svenske regering for at få dem til at tage problemet alvorligt og har advaret om, at det vil gå ud over dyrevelfærden, hvis Sverige ikke opretholder sin ret til test af importerede dyr. Ebba Schwan mener, at branchen skal fortsætte med at kræve kontrol af importerede dyr, selvom det måske ikke kommer til at ske med EU’s velsignelse.

- Der er jo andre lande, som lader hånt om andre regler.

- Så hvis Sverige mod forventning skulle blive trukket for EU-Domstolen, så mener jeg, at vi har så gode argumenter for at tage prøverne, at jeg anser det for at være en meget lille risiko, at vi skulle blive dømt.

Sverige har haft et enkelt udbrud af PRRS i en halv snes besætninger. Udbruddet blev nedkæmpet, hvilket kostede omkring 50 millioner svenske kroner.

Hele artiklen kan læses i Grisforetagaren nr. 8, 2018. ●

Your business. Our DNA. www.DanBred.com

UNDGÅ

AT BYGGE FOR DYRT…

Søren Jacobsen

THE SCIENCE OF HEALTHIER ANIMALS

22 20 99 42

Avlsmål der skaber økonomisk afkast Telefon: 44 82 42 00 • www.msd-animal-health.dk

60 ÅRS ERFARING MED KVALITETSFODER TIL GRISE...

26 09 2017_svineproducenter 60_25.indd 1

www.a-one-danmark.dk

Tlf. : +45 74 67 55 26 +45 74 67 55 26 dtl@dtl-as.dk - www.dtl-as.dk

Ladegårdsvej 2 · DK-7100 Vejle · Tlf: 8140 2610 · www.danishgenetics.dk

Vi giver svineproducenterne den bedste likviditet

09-11-2018 12:10:49

7012 7030 · www.brdr-ewers.dk LEVERANDØR TIL DANSK LANDBRUG SIDEN 1848

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Kontakte Tican på:

www.tican.dk

Tlf.: 99 19 23 00 eller mail: tican@tican.dk

De gode gener til fremtiden www.breeders.dk

SPF-Danmark Tlf 76 96 46 00

www.spf.dk

LÆS OM VORES FODERPROGRAM PÅ WWW.DLG.DK/FODER/SVIN

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Sund fornuft! tlf. 70 23 28 70

www.bigdutchman.dk

www.jyden.com · info@jyden.com

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

nykredit.dk/erhverv

tlf. 70 22 43 33

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

23

Markedskommentar:

Udsigt til rekordpriser Prisprognosen for smågrisenoteringerne opjusteres kraftigt i forhold til den seneste prognose fra marts måned.

Af Markus Fiebelkorn

Prisprognosen for smågrisenoteringerne opjusteres kraftigt i forhold til den seneste prognose fra marts måned.

Som forventet havde den stigende kinesiske efterspørgsel på verdensplan stor indflydelse på grisepriserne på det europæiske marked. Det, der virkelig var overraskende, var imidlertid med hvilken hastighed den afrikanske svinepest har udbredt sig i Asien og dermed trukket priserne op.

Den danske slagtesvinenotering er for eksempel steget med 1,50 kroner - fra 9,10 kroner til 10,60 kroner - inden for tre uger. Den tyske Nord-West smågrisenotering er steget med 10 euro (75 kroner) inden for to uger. Grisepriserne er således landet på et markant højere prisniveau, og der er intet, der tyder på, at det vil ændre sig i den nærmeste fremtid. Tværtimod.

Hollandske Rabobank regner med, at produktionen i Kina vil falde med 25-35 procent. De nyeste oplysninger viser imidlertid, at produktionsnedgangen ligger på mindst 30-40 procent. Det er en produktionsnedgang, der svarer til mere end hele produktionen i USA og Brasilien tilsammen.

Nu må man dog ikke tro, at Kina vil importere grisekød i samme omfang som produktionsnedgangen. Det amerikanske landbrugsnimisterium USDA forventer, at Kina maksimalt vil importere svinekød svarende til 10-15 procent af produktionsnedgangen. Det er imidlertid alligevel en stigning på cirka 2 millioner ton svinekød. Til sammenligning eksporterede Danmark 222 tusind ton grisekød til Kina i 2018 - først og fremmest biprodukter.

Selvom Kina har den største betydning på verdensmar24

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

kedet, må man ikke overse, at også andre lande er ramt af afrikansk svinepest. I for eksempel Vietnam blev der konstateret mere end 2.100 tilfælde i 29 provinser. Mere end 1,2 millioner svin er slået ned eller døde som følge af sygdommen.

Mange ubekendte Disse store tal gør det meget vanskeligt at udarbejde en præcis prognose for de kommende måneder. Vi ved simpelthen ikke, hvordan Kina og andre asiatiske lande vil agere på verdensmarkedet. Vil Kinas importbehov stige med 500 tusind ton eller med 4 millioner tons? Hvilken pris er kineserne parate til at betale for grisekød? Hvordan vil den store efterspørgsel på verdensplan påvirke prisniveauet i Europa? Desværre findes der ikke en tilsvarende situation, som vi kan sammenligne den nuværende markedssituation med. Derfor er der meget gætteri i den nye prognose, specielt for 2020.

Cirka 15 kroner pr. kg svinekød Vi regner med, at afrikansk svinepest vil slå fuldstændigt igennem i tredje og fjerde kvartal. Afhængigt af vejret i Europa og de dermed forbundne grillaktiviteter kan den ledende tyske slagtesvinenotering stige til 2,00–2,10 euro (cirka 15 kroner) i løbet af sommeren. I løbet af juli/august måned ser vi typisk pristoppen på slagtesvinemarkedet i Europa.

Usikker udvikling På smågrisemarkedet indeholder noteringerne allerede en stor del af prisstigningerne, som markedsinteressenterne forventer på slagtesvinemarkedet. Det betyder, at potentialet for yderligere prisstigninger på smågrisemarkedet er begrænset.

Det kan godt være, at slagtesvinenoteringen trækker smågrisenoteringerne lidt op, hvis den tyske slagtesvinenotering nærmer sig 2 euro. Statistisk set begynder den sæsonmæssige nedtur imidlertid på smågrisemarkedet senest i løbet af tredje kvartal. Derfor forventer vi en gennemsnitlig smågrisenotering for tredje kvartal, som ligger lidt under det nuværende prisniveau.

På grund af den gode efterspørgsel på kødmarkedet burde den sæsonmæssige nedtur i tredje og fjerde kvartal være moderat. Det afgørende spørgsmål er, hvor stor den kinesiske efterspørgsel vil blive. Da problemet med afrikansk svinepest ikke kan løses på kort tid, forventes der et nyt sæsonmæssigt opsving senest i første kvartal af 2020.

Der udarbejdes ikke en prognose for smågrisenoteringerne for tredje til fjerde kvartal 2020 endnu, fordi usikkerheden er for stor.

Sikre forudsætninger Den nye prisprognose kan selvfølgelig ikke tage hensyn til de sædvanlige usikkerhedsfaktorer, som for eksempel valutaudsving eller vejret. Derudover baseres prognosen på, at den asiatiske efterspørgsel efter svinekød vil stige, men den kan selvfølgelig ikke forudsige politiske beslutninger. For eksempel kan den prispositive effekt fra en stigende kinesisk efterspørgsel reduceres markant, hvis USA og Kina pludselig løser deres handelskonflikt. Desuden går prognosen ud fra, at der ikke kommer afrikansk svinepest til Tyskland eller Danmark.

Der offentliggøres en ny prognose for smågrisemarkedet efter sommerferien, onsdag, den 21. august 2019. Den nye prognose vil indeholde et bud på hele året 2020.

SEGES’ prognose for den beregnede notering følger i uge 24.

Næste opdatering: 21. august 2019. ●

LaDS' prognose år 2019 Puljenotering (SPF region 2/3)* Nord-West (25 kg i euro) Nord-West (omregn. 30 kg i kr.)

Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

1 kv. 2019 2 kv. 2019 kr. 331 kr. 490 € 39,85 € 60,00 kr. 334 kr. 484

SEGES' prognose år 2019 Beregnet notering, basis Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

1 kv. 2019 2 kv. 2019 kr. 300 kr. 414

LaDS' prognose år 2020 Puljenotering (SPF region 2/3)* Nord-West (25 kg i euro) Nord-West (omregn. 30 kg i kr.)

Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

1 kv. 2020 2 kv. 2020 kr. 505 kr. 530 € 62,00 € 65,00 kr. 499 kr. 522

SEGES' prognose år 2020 Beregnet notering, basis Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

1 kv. 2020 2 kv. 2020 kr. 460 kr. 472

€ 1,39

kr. 8,50

€ 1,75

kr. 11,50

3 kv. 2019 4 kv. 2019 kr. 500 kr. 470 € 62,00 € 58,00 kr. 499 kr. 469

€ 1,76

kr. 11,00

€ 1,90

kr. 11,75

€ 1,90

GNS 2019 kr. 447,75 € 54,96 kr. 446,72

€ 1,80

€ 1,71

3 kv. 2019 kr. 494

4 kv. 2019 kr. 483

GNS 2019 kr. 423

kr. 12,50

kr. 12,25

3 kv. 2020 -

4 kv. 2020 -

GNS 2020 -

-

-

-

3 kv. 2020 kr. 470

4 kv. 2020 kr. 438

GNS 2020 kr. 460

kr. 11,75

kr. 11,00

kr. 11,06

kr. 11,50

blå = faktiske priser * 1/2 PRRS postitiv + 1/2 PRRS negativ Status: 4. juni 2019 Status SEGES: 6. juni 2019 Seneste prognose opdateret den 4. juni 2019.

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

25

Dansk slagtesvineproduktion vil fortsat falde markant Den danske produktion af slagtesvin vil fortsat falde markant i de kommende tre år. Det viser en spørgeundersøgelse foretaget blandt Landsforeningens medlemmer.

Af Markus Fiebelkorn

Den første blok i spørgeundersøgelsen drejede sig om respondentens fremtidsplaner. Har den adspurgte svineDen danske slagtesvineproduktion vil falde markant i de producent til hensigt at bibeholde, udvide eller reducere kommende tre år. Det er en af de vigtigste konklusioner fra den nuværende produktion, og hvad er – efter hans eget forårets spørgeundersøgelse blandt vores medlemmer. skøn – sandsynligheden for det? På basis af besvarelserne Optimismen blandt danske slagtesvineproducenter er er det muligt at udregne en stemningsindikator for den afdæmpet, og nogle slagtesvineproducenter har allerede samlede svineproduktion i Danmark. planlagt at reducere eller stoppe produktionen.

Undersøgelserne fra tidligere år viser, at besvarelserne Blandt danske smågriseproducenter altid er for optimistiske, men det er helt er investeringslysten lidt større. Sammen naturligt i en spørgeundersøgelse. Ikke med de forventede produktivitetsstigdesto mindre viser den beregnede indininger kan man derfor forvente en stabil kator, om man skal forvente en (kraftigt) Optimismen blandt danske smågriseproduktion i de kommende år. stigende produktion eller en produktionsslagtesvineproducenter Vi har fået 296 besvarelser til dette nedgang. er afdæmpet, og nogle års medlemsundersøgelse om stemStabile smågrise slagtesvineproducenter har ningen i branchen. Tak til alle, som har allerede planlagt at reducere udfyldt spørgeskemaet. Undersøgelsen Den spørgeundersøgelse, som LaDS eller stoppe produktionen. dækker således ca. 221.000 søer og ca. foretog i 2017-undersøgelsen viste, at den 673.000 stipladser til slagtesvin. Med danske smågriseproduktion ville stige en god responsrate på 39 procent kan stikprøven anses (inkl. produktivitetsstigningen) med 22 procent inden for som repræsentativ for større svinebesætninger i Danmark.

3 år, hvis alle adspurgte smågriseproducenter realiserede Imidlertid var perioden for dataindsamlingen lidt uheldig. deres fremtidsplaner. Faktisk er den danske smågriseproInvitationen til spørgeskemaet blev udsendt den 8. marts duktion steget med 2,8 procent på et år ifølge Danmarks 2019, dvs. lige inden det enorme prisopsving på smågriseStatistik. I 2019 viser spørgeundersøgelsen, at den danske og slagtesvinemarkedet. Man kan ikke vide, om det kan smågriseproduktion ville stige med 12 procent i de komhave trukket resultaterne i en mere pessimistisk retning i mende tre år. Investeringslysten er altså noget mindre i dag forhold til, hvis undersøgelsen var foretaget på et senere end for 2 år siden. Et realistisk bud for smågriseproduktidspunkt, men det kan ikke udelukkes. Det bør man have i tionen er derfor, at den stort set vil være uændret i de baghovedet, når man analyserer resultaterne. kommende år.

Smågrise: Produktionsudvikling for de kommende 3 år 25% 20%

22% 18% 16%

15%

12,0%

10% 6,5% 5%

2,6%

2,8%

0%

Indikator

Faktisk 2013

26

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

2015

2017

2019

Forventninger (”indikator”) til udviklingen i produktionen af smågrise inden for de kommende tre år ifølge LaDS’ spørgeundersøgelser (t.v.) – samt den faktiske udvikling (t.h.).

Forventninger (”indikator”) til udviklingen i produktionen af slagtesvin inden for de kommende tre år ifølge LaDS’ spørgeundersøgelser (t.v.) – samt den faktiske udvikling (t.h.).

* ?

* Foreløbig (indtil 2018)

Markant fald i slagtesvin

Rammer plet på produktivitet

Udsigten for udviklingen i produktionen af slagtesvin De smågriseproducenter, der deltog i LaDS’ spørgeundertegner ikke lys. I 2015 viste vores beregnede indikator, at søgelse, har nået 34,7 smågrise pr. årsso i 2019. I forhold slagtesvineproduktionen ville falde med til 2017 er det en forbedring med 1,3 4 procent. Selvom det allerede var overrasmågrise pr. årsso. Undersøgelsen viser, skende negativt dengang, var den faktiske at smågriseproducenternes egen vurnedgang i produktionen endnu større. dering af produktiviteten i fremtiden er Nu forventer smågriseproduNemlig minus 6,8 procent. Blandt andet meget pålidelig. I 2013 forventede man centerne, at de kan producere på grund af forskellige støtteordninger var f.eks., at der kunne opnås 33,4 smågrise 36,9 smågrise pr. årsso i 2022. vores stemningsindikator meget positiv i pr. årsso i 2017, og faktisk opnåede man 2017. Faktisk er slagtesvineproduktionen 33,4 smågrise pr. årsso. I 2015 forventeda også steget med 3,7 procent fra 2017 til 2018. I år viser de man, at der kunne opnås 34,3 smågrise pr. årsso i 2018, vores indikator en forventning om en uændret produktion og faktisk opnåede man 34,7 smågrise pr. årsso i 2019. Nu af slagtesvin i Danmark for de kommende år. Da indikatoforventer smågriseproducenterne, at de kan producere ren imidlertid altid er for optimistisk, regner vi med et mar36,9 smågrise pr. årsso i 2022. Det lyder meget optimistisk, kant fald på cirka 4–6 procent i de kommende år. men fremtiden vil vise, om de har ret igen.

Kilde: Spørgeundersøgelse og Danmarks Statistik

Forventning til antal grise pr. årsso ifølge LaDS’ spørgeundersøgelser samt det realiserede niveau.

Kilde: Spørgeundersøgelse

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

27

Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: ”Økonomisk set klarer jeg mig godt.”?

Kilde: Spørgeundersøgelse

Stigning i økonomisk tilfredshed

Svineproducenternes holdning til, i hvor høj grad de selv mener, de klarer sig økonomisk godt.

Vigtig økonomi

Efter en lang periode med dårlige grisepriser er det lidt overraskende, at over halvdelen af de adspurgte svineproducenter er enige eller meget enige i udsagnet ”Økonomisk set klarer jeg mig godt.”. Vi skal huske, at dette års spørgeundersøgelse blev gennemført, inden grisepriserne eksploderede. Mindre end 20 procent af respondenterne var uenige eller meget uenige i udsagnet. En årsag kan selvfølgelig være, at de respondenter, der økonomisk ikke var konkurrencedygtige, allerede var tvunget til at forlade erhvervet. I 2017, hvor Danish Crown og Tican kæmpede med yderligere tillæg om nye slagtesvin, og smågrisenoteringerne nåede et højt prisniveau, var stemningen naturligvis bedre.

Set i lyset af de seneste års svære økonomiske situation er det ikke forbavsende, at svineproducenternes fokus har ændret sig i de seneste to år. I år var det dominerende emne i undersøgelsen således økonomi i svineproduktionen og den forbundne grisepris og -notering. Næsten to tredjedele af respondenterne nævnte ”økonomi/pris/ notering” som den største udfordring i de næste 1-2 år.

Men også politiske og nye krav til svineproduktionen, som f.eks. kastration uden bedøvelse, lange haler osv, opfattes som en større udfordring i forhold til undersøgelsen for to år siden. ”Finansiering/gæld” blev opfattet som mindre vigtigt end for to år siden. Måske fordi svineproducenterne har Med hensyn til din egen svineproduktion, hvad er de største fået bedre styr på det, udfordringer i de næste 1-2 år (gerne stikord)?

Svineproducenternes vurdering af, hvad der er de største udfordringer i de kommende 1-2 år. eller fordi nogle producenter er stoppet med 2019 2017 produktionen. I forhold ToM Alle ToM Alle til for to år siden scorede Økonomi / pris / notering 47% 63% 28% 41% også emnet ”sygdomme/ Politik / nye krav / miljø 16% 38% 4% 15% ASF” højere end for to Medarbejder / driftsleder 15% 31% 22% 44% år siden. Formentlig på grund af ASF. Sygdomme / ASF 8% 20% 2% 6%

Finansering / gæld Bureaukrati / kontrol Stald / inventar Egen motivation Produktivitet / effektivitet Andre udfordringer Ingen ToM = Top of Mind

28

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019 Kilde: Spørgeundersøgelse

2% 4% 1% 2% 2% 2% 1%

8% 6% 5% 4% 3% 4% 1%

14% 7% 8% 3% 6% 3% 3%

21% 15% 18% 5% 14% 11% 4%

Aldersstruktur over danske svineproducenter

Alderen bekymrer Kilde: Spørgeundersøgelse Det er lidt bekymrende, når vi kaster et blik på aldersstrukturen over danske svineproducenter. Vi må konstatere, at danske svineproducenter bliver ældre. Hvert år stiger gennemsnitsalderen i vores undersøgelse med ca. 0,95.

Det betyder, at der kommer meget få unge ind i erhvervet, men (heldigvis) er der endnu ikke mange svineproducenter, der går på pension og stopper produktionen. Ikke desto mindre er det kun et spørgsmål om tid, før det bliver en udfordring for dansk svineproduktion. ●

Vi tilbyder den danske svineproducent: • Konkurrencedygtige priser på søer • Fleksibel afhentning • Personlig betjening • Høj dyrevelfærd ved kort transporttid

Moesgaard Meat 2012 A/S • Naurvej 3a • 7500 Holstebro • Danmark Tlf. +45 9743 2326 • moesgaard@moesgaard-meat.dk

www.moesgaard-meat.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

29

Smågrise uden Vetzink

Erfaringer med fravænning uden zink Halvdelen af 12 danske smågrisebesætninger, der havde udfaset Vetzink til nyfravænnede grise, havde behov for flokmedicinering. Den anden halvdel havde ikke. Det viser data, som Seges Svineproduktion har indsamlet hos 12 svineproducenter, der har været first-movere i udfasningen af Vetzink.

Bekymring for om udfasning af Vetzink vil medføre øget forbrug af antibiotika ligger snublende nær, men i denne lille undersøgelse var det altså fifty-fifty. Men kun tiden kan vise, hvordan det vil se ud på landsplan, når vi når juni 2022, som er sidste frist for at stoppe med at bruge Vetzink i forbindelse med fravænning.

Til trods for, at undersøgelsen er baseret på et meget lille antal besætninger, og til trods for at first-movere ofte klarer sig bedre end de, der følger efter, er den interessant at dykke ned i. Især fordi den fortæller noget om, hvad der er karakteristisk for management i de 12 besætninger. Det kan give ideer til, hvad man kan gøre, hvis man ønsker at gøre sine egne erfaringer med fravænning uden zink inden juni 2022.

Samtlige 12 besætninger rengjorde stalden, inden nye grise blev sat ind, men det var dog kun 9 ud af 12 besætninger, der anvendte sæbe og desinfektionsmiddel.

Samtlige 12 besætninger sørgede for udtørring af stalden,

Forskellige besætninger, forskellige meninger

Produktionsdata

I 5 besætninger angav man følgende grunde til, at det lykkedes at fravænne uden zink:

Data Gennemsnit

(min.-maks.)

1. ”To daglige fodringer af de nyfravænnede grise, hvor grisene får lov at æde, hvad de kan”

Erfaring, år

6 mdr. – 9 år

Tilvækst, g/dag

453 (399-491)

Foderforbrug FE/kg tilv.

1,8 (1,6-2)

Dødelighed, %

1,97 (1-4)

2. ”Stabil smågrise-flow. Fravænner fast antal grise ugentligt – har ekstra kapacitet i farestalden” 3. ”Ekstra lav overdækning og tildeling af foder i lang trug med mælk og i minimum en uge” 4. ”Fokus på ekstra vand og godt foder. Tildeling af opblødt foder tre gange dagligt i trug” 5. ”Alt-ind-alt-ud produktion” 6. ”Fravænning af robuste grise, som har lært at æde i farestalden”.

Kilde: Erfaring nr. 1905 fra Seges Svineproduktion

30

inden der blev indsat nye grise, men det var dog kun i syv af besætningerne, man tjekkede temperaturen inden indsætning.

I 10 af de 12 besætninger gjorde man en særlig indsats for at sikre et godt optag af foder og vand omkring fravænning, eksempelvis ved at tilbyde ekstra vand i trug de første dage og tilbyde opblødt foder flere gange dagligt.

I flere af besætningerne blev der også tildelt mælk eller foder i trug flere gange dagligt. Ved foderskift var der fokus på glidende overgange, hvor seks besætninger skiftede foder over mere end to dage, mens de øvrige skiftede over 1-2 dage.

Det var forskelligt, hvor længe besætningerne havde fravænnet uden brug af zinkoxid. I fire af besætningerne havde man mindre end et års erfaring, fire besætninger havde mellem et og tre års erfaring, og endelig var der fire af besætningerne, som havde fravænnet uden brug af Vetzink i mere end tre år.

Alle resultater kan ses i Erfaring nr. 1905 på svineproduktion.dk -> publikationer. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

Antibiotikaforbrug, ADD/100 dyr 8,5 (0,68-17,48) Alle på nær en besætning anvendte tørfoder Resultaterne kan ses for hver enkelt besætning i Erfaring nr. 1905.

Kilde: Erfaring nr. 1905 fra Seges Svineproduktion

GULV- OG INDRETNINGSSYSTEMER TIL MODERNE SVINEPRODUKTION Ikadan tilbyder et utal af kombinationsmuligheder til traditionelle farestier og til farestier med løsgående søer Med vores nye 60x60cm koncept, som giver endnu mere fleksibilitet, kan du opnå det optimale miljø til farestier samt en god økonomi.

Udskift dine ru og udtjente betonspalter med Ultraflex plastriste Med en ny IKA bæring, som passer i højden til betonspalter, kan du nemt tilpasse dit plastgulv, hvor der tidligere var betonspalter. Ikadan Ultraflex plastriste kan tilpasses de fleste kanalbredder. Derved er det let at udskifte tærede stål- eller støbejernsgulve med en Ikadan Ultraflex plastristeløsning.

Et specielt monteringsbeslag gør det muligt at ophænge Ikadan Ultraflex riste i de eksisterende kanaler.

60x80 cm smågriserist

Se vores løsninger på ikadan.dk eller kontakt os for yderligere oplysninger på tlf. 9660 6400 Ikadan System A/S Højris Allé 89 DK-7430 Ikast

Tel. +45 9660 6400 Fax +45 9660 6436 ikadan@ikadan.dk

www.ikadan.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

31

MANGE FORDELE

Automatisk minivådfodring i farestalden  Søerne kan passe flere pattegrise, behovet for ammesøer reduceres

 Mindre variation i vægt og øget fravænningsvægt

 Lavere dødelighed hos pattegrise  Kvalitetspattegrise, færre svage pattegrise

 Hurtigere tilvænning til foderet i

CulinaFlexpro Effektiv fodersupplering, optimal hygiejne

klimastalden

 Reduktion af tidsforbrug grundet automatisk system

 Fodring muligt 24 timer i døgnet  Bedre helbred hos soen giver høj ydelse over en længere periode, og flere kuld

www.bigdutchman.dk Tlf: 70 23 28 70 /bigdutchmanskandinavien

Landbrugsmaeglerne.dk Svineproduktion & planteavl – Randers

Du kan læs mere om CulinaFlexpro på vores hjemmeside

Resultaterne tæller - siden 1970 Smågriseproduktion – Lunderskov

NYHED

Det nye energimæ

Mærkeskalaen går fra A

den, som kendes fra en

brugende produkter, bla hvidevarer.

Mærkning udføres af en

som måler bygningen o

kvaliteten af isolering, v

varmeinstallation mv. P

regnes bygningens ene standardbetingelser for

se, driftstider, forbrugsv Det beregnede forbrug

indikator for bygningens kvalitet – i modsætning

brug, som naturligvis er

både af vejret og af de v

gens brugere har. Nogle

Skovgaard er en bedrift med 3 landbrugsejendomme og et jordtilliggende på 213 ha, hvoraf de 190 ha er omdriftsareal og 14 ha er vedvarende græs.

På hovedejendommen er der produktionsanlæg til 400 årssøer med smågrise til 30 kg og i 2 andre anlæg er der henholdsvis 1.200 og 1.000 stipladser til slagtesvin.

Til bedriften hører 4 boliger, der alle er udlejet.

Bedriften sælges for et konkursbo med ansvarsfraskrivelse.

Jorden er bortforpagtet til efter høst og en del af staldene en udlejet frem til oktober.

Ejendommene kan eventuelt erhverves enkeltvis, men ejendommene med produktionsanlæg skal sælges inden den bygningsløse ejendom sælges.

Sag: 11123

32

Areal: 213 ha

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

Kontantpris: 36.000.000 kr.

Lysgaard er en rationel svineproduktionsejendom ved Lunderskov med tilhørende 37,5 ha, heraf 26,3 ha ager og 5,2 ha græs. Jorden er beliggende samlet omkring bygningerne.

Ejendommen er godkendt til 500 søer, 16.097 smågrise og 379 slagtesvin.

Staldanlægget er hovedsageligt etableret i 2006-07 med produktion af smågrise, i et velfungerende produktionsanlæg med god effektivitet. Der er løbende vedligeholdt på anlægget, så der samlet set stadig er en god restlevetid. Til bedriften hører velholdt bolig på 200 m2.

Velegnet for investor som so-site.

Sag: 10940 Areal: 37,5 ha Kontantpris: 12.500.000 kr.

mens andre fyrer for åb

huset fuldt af teenagere mængder varmt vand.

Mærket fortæller altså o

tet – ikke om måden de om vinteren var kold ell

Ret og vrang ved kontrolbesøg Er du klar over din ret og pligt, når kontrollen kommer? Læs mere her.

Af Anne Wolfenberg Landbrugsstyrelsen har for nylig udgivet en pjece om ”Det gode Kontrolbesøg”.

I pjecen står der blandt andet, at kontrollanten må gå alene rundt – også uden det er aftalt.

Endda, at kontrollen må gå ind i privat beboelse og biler.

Ifølge advokat Hans Sønderby, der er ekspert i EU-ret, er begge dele direkte forkert.

Dels har en EU-dom fastslået, at kontrollanter IKKE må gå ind på en ejendom uden tilladelse fra ejeren, og dels fremgår det af Grundlovens §72, at boligen er ukrænkelig, og adgang alene kan ske med retskendelse.

Ifølge Landbrugsstyrelsens ”Generelle kontrolinstruks for Krydsoverensstemmelse 2018” defineres en kontrol af krydsoverensstemmelse (KO-kontrol) som en uanmeldt kontrol, og det betyder ifølge styrelsen, at kontrollanterne har kompetence til at trænge ind uden samtykke. Men det passer altså ikke.

Det er vigtigt at fastslå: Kontrollen må vente, til du er til stede, og dine eventuelle bisiddere kommer.

Men hvorfor så det?

Uanmeldt betyder ikke uden samtykke - Der er ikke lighedstegn mellem en uanmeldt kontrol og adgang uden samtykke.

Det blev fastslået af EU-Domstolen den 7. august 2018, oplyser jurist Trine Trærup Olsen, Sønderby Legal, i et læserbrev i Effektivt Landbrug den 4. september 2018.

Men det er ikke første gang, der er blevet diskuteret for og imod denne ret til at trænge ind på en landbrugsejendom uden ejerens samtykke.

I læserbrevet i Effektivt Landbrug redegør Trine Trærup Olsen for en sag fra 2009, hvor en fransk vinbonde ikke mente, at kontrollører havde ret til at trænge ind på hans ejendom uden hans samtykke. En påstand, som han fik medhold i i retten med ordene ”Den omstændighed, at en sådan kontrol er uanmeldt betyder… ikke, at kontrolpersonalet, når det er mødt frem uden forangående anmeldelse,

kan kræve ret til at trænge ind på kontrolstedet uden at have fået tilladelse hertil af landbrugeren”.

Landbrugsstyrelsens opfattelse Til trods for det udtalte enhedschef i Landbrugsstyrelsen Henrik Vorgaard senere til avisen, at myndighederne ifølge landbrugsstøtteloven har ret til kontrol uden landbrugerens tilladelse, men det mener jurist Trine Trærup Olsen ikke er en dækkende forklaring. Hun henviser til §4, stk.2 i landbrugsstøtteloven, hvor der står at, kontrollanten kun har adgang, når det ”skønnes nødvendigt”.

Ifølge Trine Trærup Olsen betyder det, at der skal være en god grund til at gennemføre en kontrol uden samtykke. Og denne ”gode grund” har landmanden ret til at få efterprøvet ved domstolene. Dermed er der altså ikke uden videre hjemmel til, at kontrollørerne kan gå ind uden samtykke.

Retssikkerhed Trine Trærup Olsen henviser desuden til retssikkerhedsloven, hvor det fremgår, at landmanden skal underrettes om et ”tvangsindgreb” senest 14 dage, inden det gennemføres.

Denne regel kan kun fraviges, hvis formålet med tvangsindgrebet spoleres. Men hvis myndighederne benytter sig af denne ”kattelem”, så skal de kunne begrunde de hensyn, de har taget, påpeger juristen.

Retssikkerhedsloven gælder for kontrol, der finder sted i lokaler – fx stalde og lader – som ikke er offentligt tilgængelige.

Ifølge EU’s såkaldte ”proportionalitetsprincip” i magtudøvelsen gælder det desuden, at myndighederne først skal anvende det ”mindst indgribende retsmiddel” først. Det betyder ifølge juristen, at myndighederne først og fremmest skal indhente samtykke, og kun hvor det er tvingende nødvendigt, kan man gøre det uden.

Jurist er uenig med styrelsen I læserbrevet går Trine Trærup Olsen i rette med Landbrugsstyrelsens enhedschef Henrik Vorgaards advarsler om, at landmænd kan risikere træk i støtten, hvis de står fast på deres rettigheder.

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

33

- Det fremgår af EU-reglerne, at kun hvis en landbruger ligefrem hindrer gennemførelsen af en kontrol, vil der kunne ske en sanktionering, skriver juristen, der konkluderer: - Der er altså som bekendt væsentlig forskel på at kunne takke pænt nej af gode grunde til en uanmeldt kontrol på det pågældende tidspunkt og så decideret hindre en kontrol.

Manglede samtykke kan altså ikke direkte forveksles med at hindre kontrollens gennemførelse, idet langt de fleste kontroller udmærket kan ske med varsel eller flyttes, uden at det på nogen måde påvirker selve kontrollen.

- Det er helt urimelig forsimpling og fører til manglende respekt for grundlæggende rettigheder, når landmandens helt personlige, økonomiske forhold bringes i spil, når det eneste, landmanden har bedt om, er en anstændig behandling, fastslår Trine Trærup Olsen.

I strid Juristen understreger, at både Landbrugsstyrelsens ”Generelle kontrolinstruks for Krydsoverensstemmelse 2018” og ”Vejledning om krydsoverensstemmelse 2018” trænger til et juridisk gennemsyn.

- Det er ikke i tråd med god forvaltningsskik, at landmændenes rettigheder ikke fremstår lysende klare, siger hun om de to dokumenter, som hun nærmere betegner som noget, der snarere er myndighedernes orientering af deres magtmidler end en afbalanceret orientering om borgernes ret og pligt.

En eklatant fejl ved begge dele er ifølge juristen, at der ikke er informeret om borgerens ret til at sige nej.

Som læser kan man få det indtryk, at myndighederne

er juridisk berettigede til at foretage ethvert indgreb uden samtykke, skriver juristen, som mener, at myndighederne fremstår magtfuldkomne, hvilket de dog bestemt ikke er, fastslår hun. ●

Din ret, når kontrollen banker på  Stå fast på retten til ”lovligt forfald” *)  Stå fast på retten til en bisidder (fx nabo, dyrlæge, advokat) **)  Dokumentation: Lad evt. en nabo eller slægtning optage kontrolbesøget ***)  Stå fast på din ret til at være tilstede under kontrollen  Stå fast på kontrollens tema  Glid høfligt af (ikke kategorisk)  Svar ikke på uklare spørgsmål  Hold fast på interne retningslinjer fx ift. sundhed *) Det kan fx betyde, at man er hindret i at deltage pga. lægebesøg, tandlægebesøg eller møde i banken, og man derfor ønsker kontrollen udskudt, idet man ønsker – og har ret til – at være tilstede. **) Kontrolløren har pligt til at vente én time, til bisidderen når frem. ***) Oplys, at besøget optages. Et nej kræver en særlig saglig grund, som bør optages.

Politisk uro om omstridt pjece Lise Bech, der op til valget var landbrugs- og fødevarepolitisk ordfører for Dansk Folkeparti, krævede i valgkampen, at Landbrugsstyrelsens omstridte pjece om kontrolbesøg, skal fjernes.

Hun forklarer til Effektivt Landbrug den 14. maj, at hun ikke inden valget nåede at drøfte det med fødevareminister Jacob Ellemann-Jensen på de møder, som landbrugsordførerne i blå blok holder jævnligt, og derfor valgte hun at tage det op i valgkampen.

Til sagen svarer daværende landbrugsminister Jacob Ellemann-Jensen i et skriftligt svar til avisen: - Det er selvfølgelig vigtigt, at Landbrugsstyrelsens materiale er formuleret på en måde, så der ikke er plads til misforståelser om, hvad reglerne giver lov til, og især hvad de ikke giver lov til. Hvis det ikke er tilfældet med Landbrugsstyrelsens pjece om kontrolbesøget, så ser jeg gerne på det.

Nikolaj Schultz, Bæredygtigt Landbrug, kalder pjecen for en katastrofe. Han mener, at ministeren burde have givet en straksordre om at fjerne pjecen, idet den ikke overholder grundloven.

- Det her er næsten så forfærdeligt, at det burde meldes til politiet, siger han til Effektivt Landbrug den 14. maj.

- Hvis nogen kontrollør på noget tidspunkt går ind uden tilladelse i privat hjem eller bil, så stop kontrollørerne, og ring straks til politiet, tilføjer han med henvisning til dommen fra august 2018, som er nævnt i artiklen på disse sider. ●

34

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

STYRK DIN BEDRIFT

2 UGER I BABYSTALD

KLIMAPAVILLON

INKL. MILJØANSØGNING

www.danbox-agro.com

Tlf. +45 86 46 10 55

EN GOD GRIS KRÆVER EN GOD START PrimeFeed er et farestalds- og fravænningssortiment, der er udviklet ud fra den nyeste viden om råvarer, vitaminer og næringsstoffer.

Kontakt din lokale DLG-forretning eller ring til kundeservice på tlf. 3368 6000. www.dlg.dk/primefeed

A19041

Høj foderoptagelse og sikker fravænning

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

35

Læserbrev:

Medlem forudser dansk svineproduktion halveret om fem år I kølvandet på Landsforeningens debatmøde den 27. maj har vi modtaget følgende overvejelser fra Ole Mogensen, Bogense.

Af Ole Mogensen, Sandmosegård, Bogense Ved Landsforeningens debatmøde om klima og bæredygtighed den 27. maj hørte jeg Danish Crowns globale salgsdirektør, Lars Albertsen, fortælle.

Jeg må indrømme, at netop det indlæg ikke gjorde mig særligt meget klog på netop klima og bæredygtighed. Til gengæld var det forfriskende at høre en sælger af svinekød, for det oplever vi ikke så tit. Når det er sagt, så synes jeg dog, de kikker for lidt indad i Danish Crown.

andre har foreslået. Nemlig, at det måske kunne være en god ide at sælge Danish Crown inden 3-4 år.

Lars Albertsen nævnte på mødet, at slagteriets styrke er dets størrelse, og hvis Danish Crown skrumper, så vil de få problemer med at levere de mængder, som de helt store kunder rundt omkring i verden efterspørger. Han nævnte også, at slagteriet pga. det vigende råvaregrundlag allerede nu oplever en stigende mistro hos de store kunder til, om slagteriet kan levere de efterspurgte mængder.

Hul i kassen Halveret om fem år

Men hvad er der galt i Danish Crown, siden de ikke kan Jeg tror nemlig ikke, at man hverken på Christiansborg eller matche fx de tyske priser, og smågrisene fortsætter med i Danish Crown ser det store fald i produktionen, som jeg at fosse over grænsen sydpå , endda i stigende omfang, i tror, der kommer umiddelbart efter en kortere årrække stedet for at fylde Danish Crowns slagtelinjer? med gode priser. Jeg frygter, at dansk svineproduktion er Jeg er ikke slagteridirektør, men hvis jeg havde en del af halveret om fem år, og det skyldes blandt andet den høje min forretning, der gav et underskud på 300-350 mio. krogennemsnitsalder i erhvervet. ner pr. år i 3-4 år, så ville jeg se at få lukket det enorme hul i Hvis vi kan se frem til fx fem gode år fra nu, så har svinepengekassen. Her taler vi naturligvis om Tulip i England. Se producenterne endelig en chance for at opbygge en anelse dog at få lukket det skidt! på kistebunden. Og hvis man så er lidt oppe i årene – hvilDer er sikkert meget andet, man kunne pege på, men ket mange svineproducenter er - vil det er svært at gennemskue med det være naturligt at trække stikket, den lukkethed, som Danish Crown mens tid er for fx at købe et hus. lægger for dagen. Og dermed er det Timingen vil være god for mange svisvært for personer udefra at gisne Hvad er der galt, siden de ikke neproducenter til at lukke efter sådan om, hvor hunden ligger begravet. kan matche fx de tyske priser, og en periode.

Sikkert og vist er det blot, at der er smågrisene fortsætter med at fosse noget galt.

Tid til at sælge?

over grænsen sydpå , endda i stigende omfang, i stedet for at fylde Danish Crowns slagtelinjer?

Selvfølgelig vil der være nogle yngre svineproducenter med forholdsvis nye stalde tilbage sammen med avlsog opformeringsbesætningerne, der leverer genetik til hele verden, men en stor del af svineproduktionen vil lukke ned.

Og det vil være både sohold og slagtesvinebesætninger.

Det får mig til at lege med samme tanke, som også 36

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

Noteringen skal op

Det store problem er, at de danske slagtesvineproducenter generelt er tvunget til at give for meget for smågrisen, fordi de enten køber til puljepris eller halv pulje og halv beregnet og dermed giver omkring 50 kroner for meget for smågrisen i forhold til den forholdsmæssige ”lave kilopris”. For fem år

siden var puljepris og beregnet notering cirka den samme, når året var gået, men sådan har det ikke været de seneste fem år. Det udhuler slagtesvineproducentens økonomi. Man kan jo ikke fortænke smågriseproducenterne i at sælge til dem, der kan give mest, så derfor skal den danske slagtesvinenotering pinedød op på niveau med den tyske, den polske mv.

for høj, men jeg tror, det er peanuts i forhold til rigtigt meget andet i koncernen. Måske er der Man kan jo ikke fortænke blot for mange ansatte, der ikke smågriseproducenterne i at sælge til dem, slagter grise: administration, der kan give mest, så derfor skal den danske rengøring, sælgere og rådgivere slagtesvinenotering pinedød op på niveau – you name it. Hvis man ud fra med den tyske, den polske m.v. slagteriets regnskab tager det Her taler vi naturligvis om Tulip i England. totale antal slagtede grise og Se dog at få lukket det skidt dividerer det med den totale medarbejderstab på omkring 6.000 personer, så slagter medarbejderne kun ca. 3.000 grise hver. Med andre ord tror jeg, at det er et tal, man skal Kik indad have fokus på, og det må være en målsætning at få det tal Der er nogle, der mener, at slagterimedarbejdernes løn er hævet. ●

Synspunkter i læserbreve i Svineproducenten er ikke nødvendigvis udtryk for Landsforeningens holdning.

FRA GAMMELT TIL NYT KORN Ved overgang til ny høst kan det være en god idé at hæve E-vitaminniveauet, fordi kornet under færdigmodningen danner nogen meget reaktive stoffer, kaldet frie radikaler.

Disse frie radikaler er skadelige for grisen, men effekten modvirkes af E-vitamin. Derfor anbefales det at øge tildelingen af E-vitamin, indtil kornet er lagerfast (2-3 mdr. efter høst).

Suplex E-50000/K/Selen 25 kg E-vitamintilskud i pulverform tilsat selen og K-vitamin

Succes E-50000/K/Selen 5 ltr., 15 ltr., 200 ltr. og 500 ltr.

A19108

E-vitamintilskud flydende form tilsat selen og K-vitamin

Køb direkte på www.dlg.dk/portal

Rådgivning www.dlg.dk/ farmpackspecialister

Kontakt din lokale DLG-forretning

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

37

Ring til Morten og book en gratis demo

29 60 01 04

Få en demo i din egen stald ●

Slip for op til 80% af det manuelle vaskearbejde

●

Få bedre staldhygiejne

●

Skab bedre arbejdsmiljø

Se vores film på washpower.com/filmen

DK/IDA/0519/0036

SIDSTE NYT

indenfor intradermal vaccination til grise

Læs mere om IDAL på

www.idal.info

Dobbelt op på velfærd

12 06 2019_danskesvineproducenter_½ annonce maj 2019_210x147.indd 1

38

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

12-06-2019 11:36:53

Your business. Our DNA.

DanBred Manualerne Få succes med vores DNA!

DanBreds So- og poltemanual får selskab af den nye Ornemanual Svineproducenter der anvender DanBred-systemet er blandt verdens bedste til at passe svin, og DanBreds lange historie og dedikation til vidensdeling og videreudvikling har skærpet vores evner i en sådan grad, at hele verden kigger til os, når det kommer til management i svinestalden.

Derfor har vi udviklet manualerne.

Med deres individuelle fokusområder er manualerne vores guides til hvordan man bedst passer på sine svin, og drager maksimal nytte af det potentiale et DanBred-avlsdyr kommer med. Manualerne er med helt nede i stien og forklarer kort og præcist, med billeder og illustrationer, hvordan DanBred-avlsdyr skal håndteres igennem de vigtigste faser af deres liv.

DOWNLOAD DANBRED APPEN PÅ:

FIND WEBMANUALERNE PÅ:

danbred-manual.com DK_Svineproducenten_Helside_Manualerne.indd 1

20-05-2019 15:05:30

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

39

Hjælp til at sænke forbrug af medicinsk zink Senest i juni 2022 skal alle europæiske svineproducenter stoppe med at bruge zink til behandling af fravænningsdiarré. SEGES Svineproduktion har flere forsøg i gang – men du kan også selv gøre noget allerede nu.

Det kan måske lyde som en lang tidshorisont. Men det at stoppe med at bruge medicinsk zink til behandling af smågrisediarré kommer til at tage tid. Derfor er der brug for, at hver enkelt svineproducent går i gang allerede nu.

I den forbindelse er det værd at være opmærksom på, at der er hjælp at hente. SEGES Svineproduktion har lavet Zinkguide.dk for at gøre det nemmere at tilpasse ens anlæg til en fremtid uden medicinsk zink.

Guiden har tre forskellige kategorier: Grisen, stalden og foderet. Under hver kategori er der en række gode råd til, hvor du kan sætte ind for at nedsætte risikoen for fravæn-

ningsdiarré. Og dermed også behovet for at bruge medicinsk zink.

Tjeklisterne er lavet på fem forskellige sprog, og du kan enten printe dem ud og sende dem via mail til dine medarbejdere.

- Vi har lavet guiden, så både ejer og medarbejdere altid har de gode råd lige ved hånden. Enten på telefonen, tabletten eller computeren, siger Lisbeth Shooter.

Hvor klar er du?

I guiden finder du også testen ”ZinkUdfordringen”, hvor du ved at svare på 12 spørgsmål kan se, hvor tæt du er på målet om at kunne udfase medicinsk zink.

Testen giver også svar på, hvor der er behov for at sætte ind for at kunne tage medicinsk zink ud af produktionen.

Du kan finde guiden på både mobil, tablet og computer ved at gå ind på www.zinkguide.dk. ●

Højere vægt med mælkekop Pattegrise, der havde adgang til supplerende mælk via en mælkekop i farestalden i fem uger, havde statistisk sikker højere vægt ved indsættelse i smågrisestalden end smågrise, der ikke havde adgang til supplerende mælk i farestalden.

- Denne højere vægt fulgte med grisene en uge efter indsættelse. Vægten var dog afhængig af kuldstørrelse, så ovenstående sås kun i de kuld, der indeholdt flere end 13 grise dag 7 efter faring. Der var ingen effekt af adgang til mælkekop på den daglige tilvækst den første uge i smågri40

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

sestalden, siger Marie Louise Pedersen, som står bag en afprøvning, der blev foretaget i samarbejde med Aarhus Universitet og foregik på Foulum.

Ved kuldudjævning blev søer tildelt 14 eller 17 grise.

Halvdelen af kuldene havde adgang til supplerende mælk via en mælkekop. Dag 7 efter faring blev pattegrisenes brug af mælkekoppen undersøgt via videooptagelser. Ved fravænning fem uger efter fødslen blev alle grise fra 92 kuld vejet, når de blev indsat i smågrisestalden. Grisene blev vejet ud en uge efter indsættelse.

Læs mere i Meddelelse 1161 på Svineproduktion.dk. ●

Test af varmelamper i hulen Et laboratoriestudie med forskellige underlag og forskellige varmepærer viste, at varmen er meget centreret under varmelampen på en gummimåtte og filt-/malertæppe, mens varmen fordeler sig bedre på en betonflise.

Det er vigtigt at have den rette temperatur i pattegrisehulen. Og for at få det, skal der være de rette varmekilder og underlag.

På denne baggrund udførte SEGES Svineproduktion derfor et pilotstudie, som sammenligner forskellige varmelamper (100 og 150 watt) og forskellige underlags evne til at holde hulen tilpas varm og energiforbruget tilpas lavt.

Underlagene var henholdsvis gummimåtte, betonflise og filttæppe.

- Vi har allerede set forskellene mellem de forskellige typer varmekilder og underlag. Forsøget er et såkaldt pilotstudie, hvor vi prøver tingene af i laboratorium for at få en indikation af, hvordan de forskellige varmelamper og underlag fungerer, siger Malene Jørgensen, som står bag undersøgelsen.

- Varmefordelingen i pattegrisehulen afhænger blandt andet af, hvilket underlag, pattegrisene ligger på. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at filttæpper og gummimåtter i hulen opnår en ønsket overfladetemperatur på 10-20 minutter målt lige under varmelampen, mens

det tager omkring 2 timer at opnå en konstant overfladetemperatur på en tør betonflise. Til gengæld er beton mere varmeledende, og varmen fordeler sig over et større areal sammenlignet med en gummimåtte og et filttæppe. En gris, som ligger på opvarmet beton, optager varme fra både beton og fra varmelampen, mens en gris på en gummimåtte kun opvarmes fra varmelampen og få grise får glæde af varmen fra lampen på grund af gummimåttens ringe varmeledningsevne, siger hun.

Pilotstudiet var et forstudie til en decideret afprøvning i produktionsbesætninger, som nu er i gang, hvor det undersøges om forskellige tiltag kan få pattegrisene til at søge tidligere ind i hulerne. Resultaterne fra denne afprøvning ventes klar i efteråret 2019.

Du kan læse mere i Notat 1904 på Svineproduktion.dk. ●

Højere overlevelse hos DanBred Duroc Når der benyttes DanBred Duroc-orner, fravænnes der 0,4 grise mere pr. kuld end hvis der benyttes tyske pietrain-orner. Dette skyldes en højere overlevelse blandt afkommet fra DanBred Duroc.

SEGES Svineproduktion har sammenlignet DanBred Durocs afkom med afkom fra tysk pietrain. Forsøget har vist, at antallet af fravænnede grise er højere, når man bruger DanBred Duroc end ved brug af tysk pietrain som far-race.

- Vi kan se, at søer insemineret med DanBred Duroc-sæd fravænner 0,4 grise mere pr. kuld end søer insemineret med pietrain-sæd. Forskellen skyldes en højere overlevelse blandt afkommet af DanBred Duroc-ornerne, siger Marie Louise Pedersen, som står bag forsøget.

Ifølge hende havde pietrain-ornerne højest frugtbarhed

og 0,5 flere totalfødte grise pr. kuld, men allerede få dage efter fødsel var denne forskel elimineret, og dag 21 var der flere levende afkom efter DanBred Duroc.

Formålet med afprøvningen var at undersøge frugtbarheden og afkommets overlevelse hos henholdsvis DanBred Duroc og tysk pietrain.

Alle 68 pietrain-orner blev indkøbt i Tyskland og opstaldet på KS-station Hatting-Viborg under produktion af sæddoserne. DanBred Duroc-ornerne stod på samme ornestation og sæddoser fra begge orneracer blev produceret efter samme standard. Alle søer blev renløbet med sæd fra samme orne, så afkommets afstamning var kendt.

I to besætninger blev der registreret totalfødte og døde grise indtil dag 21.

Læs mere i Meddelelse 1165 på Svineproduktion.dk. ● SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

41

Sammenligninger af noteringer i EU Hvorfor er tallene forskellige, når hhv.

Landsforeningen via ISN og Landbrug & Fødevarer oplyser forskelle mellem den danske notering og noteringerne i de andre store svineproducerende lande i EU? Alene i Danmark er der 25-30 øre til forskel.

Hvem tager fejl?

Eksempel på den danske notering og noteringerne i fire andre større svineproducerende lande i EU. Priserne er angivet i omregnede kr. pr. kg efter kurs 7,45 kr./euro.

Uge 15

L&F

LaDS

Når Landsforeningen udsender ”Rundt i Europa”, gengiver vi den tyske organisation ISN’s ugentlige opgørelse af noteringerne i en række EU-lande, hvor man kan følge udviklingen uge fra uge. Denne opgørelse omfatter de ”rå” noteringer uden noget tillæg eller fradrag.

Det, som Landbrug & Fødevarer (L&F) oplyser, er derimod faktiske afregningspriser, hvor man har lavet et gennemsnit for landet inklusive alle tillæg og fradrag. Det vil sige, at også diverse specialproduktioner er inkluderet.

Konsekvensen er et højere tal end landets officielle notering, idet specialproduktionerne trækker den gennemsnitlige afregningspris op.

I nedenstående er vist et eksempel (uge 15, 2019) på, hvordan man kommer frem til prisen i Danmark og Tyskland, når man anvender hhv. L&F’s og ISN’s metode. 

Forskel

Danmark

11,48

11,23 0,25

Spanien

12,34

13,10

Tyskland

12,51

12,26 0,10

Holland

12,28

11,79

0,49

Frankrig

11,19

11,82

-0,63

-0,76

Mindre klimabelastning fra svinestalde Hvad skal jeg som svineproducent særligt være opmærksom på, hvis jeg vil bidrage til, at fødevareerhvervet kan blive klimaneutralt?

Udover at optimere udbringningen af husdyrgødning og øget opmærksomhed på flydelag, overdækning og biogas

42

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

kan du udføre hyppig udslusning af gylle. Ved bygning af nye stalde er der mange nye teknologiske muligheder at tage fat i.

Det er nærliggende at arbejde med foderudnyttelse og foderspild. Begge dele vil hjælpe på både økonomien og på klimabelastningen. Det er muligt at reducere udskillelsen af klimagasser, samtidig med at du sparer foder. 

Sådan udregnes noteringen for Danmark, uge 15, ifølge LaDS (ISN)

Sådan udregnes afregningsprisen* for Danmark, uge 15, ifølge L&F Danish Crowns notering

kr.

10,30

Danish Crowns notering

gns. pris ifølge Danish Crown

kr.

10,60

+ tillæg (6 øre)

kr. 10,66

Danish Crowns notering i euro € 1,38 (valutakurs i uge 15 = 7,4652)

- div. afgifter (2 øre)

kr. 10,64

+ restbetaling (80 øre)

kr. 11,44

+ udbet. renter fra andelshaverkonti (3 øre)

kr. 11,47

*) Kilden til L&F’s afregningssammenligning er den såkaldte korrektion-2. Det er en afregningssammenligning, inklusive alle tillæg og fradrag, dvs. i gennemsnittet indgår fx UK-produktionen, friland, OUA-produktionen osv.

Sådan udregnes afregningsprisen for Tyskland, uge 15, ifølge L&F

kr. 10,30

+ forventet efterbetaling (12 cent)

x 7,45 DKK/euro

kr. 11,23

Sådan udregnes noteringen for Tyskland, uge 15, ifølge LaDS (ISN)

€

1,700

Den officielle tyske notering (VEZG)

gns. pris ifølge det tyske analyseinstitut AMI

€

1,740

- transport fra gård til slagteri

kr. 12,99 (valutakurs i uge 15 = 7,4652)

x vægtformel i % (0,993)

kr. 12,90

- Omkostninger etc. (»Vorkosten«; 5,2 cent)

1,50

korrektion udbening € 1,507 (baseres på 79%, i DK er det imidlertid 79,4%)

Officielle tyske notering (VEZG)

gns. pris i DKK

€

i alt x 7,45 DKK/euro

€

1,700 (leveret)

€ 0,054 (5 euro pr. 92 kg gris) €

1,646

kr. 12,26

kr. 12,51

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2019

43

SAMMEN SKABER VI VÆRDI

BOOK

STAND

15.-16. JANUAR 2020

for husdyrproducenter Mød den beslutningsdygtige landmand, der kommer for at hente ny inspiration og gøre en god handel. Flere end 180 udstillere har allerede reserveret stand til NutriFair 2020.

Læs mere på nutrifair.dk.

Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia l +45 75922566 l www.messec.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

Salgschef Edel Clausen tlf.: +45 6020 0506 mail: ec@messec.dk