Svineproducenten juli 2018

Svineproducenten JULI 2018

NR. 3

44. ÅRGANG

God stemning på medlemsmøderne - læs side 16

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

BESTYRELSE

SEKRETARIATET

Svineproducenten 44. årgang 2018

Formand Torben Hauskov Højbjergvej 28 7620 Lemvig Mobil 6154 0101 formand@danskesvineproducenter.dk Næstformand

Sekretariatets telefontid Alle dage: 9.00 - 15.00 Tlf. 7025 8070 Efter kl. 15.00 kan der ringes på mobilnr.

Ulrik Volsgaard Askovvej 25 6973 Ørnhøj Tlf. 9738 4354 · Mobil 2161 8983 eu@volsgaardagro.dk

Simon Høj Ndr. Hindsigvej 24, Kvong 6800 Varde Mobil 3028 6611 simon@hallumgade.dk Kenneth Øster Løserupvej55 4300 Holbæk Mobil 22775429 kenneth@avdebogaard.dk Knud Kjær Knudsen Økonomiordfører Bukkerupvej 67 4340 Tølløse Mobil: 2160 5791 KnudKKnudsen@gmail.com Kim Heiselberg Nørhedevej 54, Lyne 6880 Tarm Mobil 4078 7274 kimheiselberg@outlook.dk

Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk Redaktion Per Bardrum (ansvarshavende) Anne Wolfenberg Jette Harnbjerg Mike Lindrup Käehne Mads Steiner

Bestyrelsesmedlemmer Mikael Bangsgaard Kristensen Avlsordfører Harringhedevej 6 7752 Snedsted Tlf. 9793 6584 · Mobil 2145 4737 harringgaard@mail.dk

Udgiver

Per Bardrum Direktør Agronom Tlf. 7620 7959 Mobil 4037 2656 peb@danskesvineproducenter.dk

Anne Wolfenberg Kommunikationskonsulent Agronom, Msc., Ph.D. Tlf. 7620 7953 Mobil 2810 3043 aw@danskesvineproducenter.dk

Udgivelse Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, juli og oktober.

Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.995,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 1.095,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Guld firmamedlemmer: kr. 16.000,Sølv firmamedlemmer: kr. 8.000,Bronze firmamedlemmer: kr. 3.995,-

Jette Harnbjerg

Reklamationer

Sekretær og koordinator Cand. ling. merc Tlf. 7620 7952 jhn@danskesvineproducenter.dk

over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til Danske Svineproducenters sekretariat.

Layout Markus Fiebelkorn (pr. 1. august 2018)

MarkTing - 65 38 12 37

Markedsanalytiker Cand. merc. int.

Tlf. 7620 7961 Mobil: 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

Tryk www.strandbygaard.dk Distribueret oplag 1.200 stk.

Har du brug for en ny medarbejder?

Vi finder de bedst kvalificerede og mest motiverede medarbejdere

 +45 97 36 14 46

2

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2018

 agrojob@agrojobdk.com

Ansvarlig bestyrelse søges Antallet af slagtninger i Danmark styrtdykker samtidig med, at smågrisene søger til markeder, hvor slagteprisen kan bære en god pris på 30-kilos grisen. Det er vanskeligt at blive overrasket over, at grisen søger derhen, hvor pengene Af Torben Hauskov er.

Landsforeningen mener, det er en skam, at vi mister arbejdspladser inden for et erhverv, som tidligere var en betydelig faktor i dansk erhvervsliv. Danske svineproducenter har både vilje og kompetence til at rykke yderligere fra den øvrige verdens udbydere af såvel genetik som kødproduktion, der inkluderer dyrevelfærd på topplan.

Hvilke udfordringer møder vi så fra vores egne selskaber?

Danish Crown har haft endnu et forår, hvor de ikke kunne styre slagteprocessen, og hvor landmanden har været sorteper i form af udsatte leverancer med videre.

Man kan forledes til at trække en parallel til DSB, der hvert år bliver overrasket over, at der både er frost og sne i Danmark om vinteren.

På trods af utallige slagterifusioner, utallige millioner af svineafgiftskroner, der er brugt til udvikling af knive og

økser, samt et avlsarbejde, der siden 70’erne har tilgodeset slagteriets argumenter om udvikling af en gris, der kan sælges på højprismarkeder, har vi i dag en situation, hvor det ikke kan betale sig at bygge nye slagtesvinestalde - ikke engang med tilskud. Regeringen og NNF har leveret - DC har fejlet.

I et land med verdens bedste svineproduktion og arbejdsmarkedsforhold, som giver mulighed for andre brancher til at performe i verdensklasse, har vi et slagteri, som ikke kan honorere en konkurrencedygtig pris på råvaren. Ovenikøbet i en situation hvor leverandøren bærer en stor del af byrden i form af ejerskab og en mulighed for efterbetaling afhængig af årets resultat.

Tænk sig, hvis vi i fællesskab kunne finde en model, hvor der var dækningsbidragsgaranti på et relevant niveau i en 10-årig periode. Så er vi overbeviste om, at de progressive landmænd, vi har i Danmark, ville være klar til at bygge nye slagtesvinestalde.

Danish Crowns ledelse og de folkevalgte i selskabet bør overveje alvorligt, om de er det rette match til at få koncernen på ret køl. Er bestyrelse og repræsentantskab blevet fartblinde? Vi ved det ikke, men noget kunne tyde på det.

Det ser ud til, at organisationen er blevet selvtilstrækkelig.

Se indad - husk rødderne – Danish Crown skal være til for landmanden. ●

4 Blækhuset: En halelængde foran

16 God debativer på flere medlemsmøder

6 LaDS’ nye direktør: Vi skal tale svineproducenternes sag både i og udenfor landbruget

18 Markedskommentar: Eksporten af smågrise stiger fortsat

8 Medlemmer sætter navn på LaDS’ rødder

20 Danish Crown taber terræn ift. egen målsætning

8 Henrik Jensen: Foreningen skal have mere kant

22 Set & Sket

9 Frank Kartz Johansen: LaDS skal sætte dagsordenen

25 Spørgekassen: Spot på den haltende

10 Ulrik Lunden: LaDS opgave er at få tingene frem i lyset

økonomi i slagtesvineproduktionen

11 Torben Lundsgård: LaDS er havnet i SEGES’ syltekrukke

26 Læserbrev: Innovation til gavn for danske svineproducenter

13 Årligt bruges 380 millioner kroner af svine producenternes penge i fællesskab

27 Nyt fra SEGES Svineproduktion

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2018

3

En halelængde foran

Af Ulrik Volsgaard

De sidste dage i maj var bestyrelsen på studietur til Polen, og umiddelbart derefter fortsatte vi til den årlige EPP-konges (European Pig Producer), som i år fandt sted i Schweiz.

I Polen besøgte vi en svineproducent med en produktion på 1.400 søer inklusive slagtesvin. Det er altid spændende at møde kollegaer andre steder i verden, som vi i størrelse og produktivitet kan sammenligne os med. Vi fik indtrykket af, at vi har mange fælles udfordringer. For også i Polen oplever man et stigende pres fra forbrugere og organisationer med paroler som bedre dyrevældfærd, køb lokalt, økologi og bæredygtighed.

De svineproducenter, vi besøgte, var placeret i det østlige Polen tæt ved den hviderussiske grænse, hvor der er risiko for at blive smittet med afrikansk svinepest (ASF). En producent havde være udelukket fra at transportere grise ind og ud fra sin stald i tre måneder. ”Havde de da bare fået sat et hegn op i tide”, lød det fra landmændene. Der er dog ingen store farme, der er blevet ramt af ASF, og det kan skyldes, at det ikke er så svinetæt i de ASF-ramte områder. ”A tail’s length ahead” – ”En halelængde foran” var temaet for årets EPP-konference i Schweiz, hvor både bestyrelsen og sekretariatet deltog. Der bor 8,4 mio. mennesker i Schweiz. Der produceres 2,7 mio. slagtesvin på 120.000 søer. Produktionsomkostningen 4

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2018

pr. kg kød er ca. 25 kr., heraf 10 kr. i foderomkostning. Temaet henviste til, at grisene i Schweiz har haft lange haler siden 1999, søerne har været løsgående i farestalden siden 2007, og man har kastreret med bedøvelse siden 2010.

Det er svært at sammenligne et land som Schweiz, der stort set kun leverer til hjemmemarkedet, med et land som Danmark, hvor vi har en stor betydende eksport, men på EPP møder man også producenter fra resten af Europa, som man kan dele viden og debattere med, og så var vi på staldbesøg.

Stalden jeg besøgte, var på 140 søer.

Sjældent har jeg set så meget halm, hi-tech og rustfrit stål på én gang, og det så godt ud. Der var ingen svineri og ingen halebid, selvom temperaturen var ca. 25 grader.

Selvom jeg er sikker på, at vi også er på vej i den retning herhjemme, vil det komme til at tage tid, for der skal tænkes anderledes, når der skal bygges nye stalde og renoveres i de eksisterende. Og det skal være rentabelt for den danske svineproducent, ellers flytter produktionen bare til et andet land. Derfor vil det stadig være nødvendigt med fælles fodslag i EU omkring dyrevelfærdsreglerne.

Husk, at I altid har mulighed for at kontakte kontoret eller os folkevalgte, hvis der er noget, vi skal gøre noget mere ved. Det gælder også, hvis det bare er ris eller ros.

God sommer. ●

SPF-DANMARK - SMÅGRISEOMSÆTNING OG TRANSPORTLEVERANDØR KØB/SALG AF SMÅGRISE • TROVÆRDIGHED • ANSVARLIGHED

www.spf.dk S P F | D r e j e r v e j 7 | D K 6 6 0 0 Ve j e n | T: 7 6 9 6 4 6 0 0 | s p f @ s p f . d k

FOKUS PÅ DEN DAGLIGE HYGIEJNE I SVINESTALDEN – stil krav til din leverandør af desinfektionsmidler DLG’s desinfektionsmidler er nogle af de mest veldokumenterede over for smitte i produktionen, alle er godkendte efter gældende dansk lovgivning. Vi anbefaler følgende produkter til den daglige hygiejne i svinestalden: KENOSAN – NYHED • • • • •

VIROCID

Effektiv sæbe • Bredspektret desinficering God til plastik overflader • Veldokumenteret Nem at arbejde med • Bakterier, virus, sporer, God skumdannelse svampe Dosering 1 - 1½ % • Koncentreret • Dosering 0,5%

CID 2000 • Renser drikkevandssystemer • Fjerner uønskede bakterier • Sænker pH i drikkevandet • Virker i hele systemet • Kan anvendes både medog uden dyr i stalden

A18030

Få et gratis besøg af en af vores faglige konsulenter. Vi gennemgår din besætnings rutiner omkring rengøring og desinfektion og udarbejder en skriftlig vejledning til optimering af den daglige hygiejne.

Kontakt DLG Desinfektion på 3368 6421, 3368 6417 eller 3368 6419

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2018

5

LaDS’ nye direktør:

Vi skal tale svineproducenternes sag både i og uden for landbruget Faglig dagsorden

Af Anne Wolfenberg Pr. 1. maj tiltrådte Per Bardrum som Danske Svineproducenters nye direktør.

Her løfter Per Bardrum sløret for nogle af sine tanker om, hvad der er foreningens basis, og i hvilken retning, den bør bevæge sig, og hvad der er foreningens rødder – akkurat som formand Torben Hauskov gjorde i forrige udgave af Svineproducenten.

- Grundlæggende mener jeg, at Landsforeningen bør hvile på følgende fire ben: en politisk dagsorden, en faglig dagsorden, foreningens kultur og et rådgivernetværk, forklarer Per Bardrum.

Politisk dagsorden

Per Bardrum mener, at LaDS’ faglige dagsorden især går ud på at påvirke Landbrug & Fødevarer Svineproduktion til udvikling og afprøvning af de redskaber, der skal bruges i produktionen i en retning, som er økonomisk bæredygtig for danske svineproducenter. Det vil sige alt inden for udvikling af fx staldsystemer, avl, fodermidler, sundhedssystemer m.v.

- Blandt andet mener jeg, at det er længe siden, der sidst er set på optimal struktur inden for sundhedssystemet.

Skal vi gentænke SPF-systemet, så det kun indeholder sygdomme, der har den største produktionsøkonomiske betydning og ikke en hel masse andet? Bruger vi unødvendige ressourcer? Får vi tilstrækkelig nytteværdi?, spørger direktøren.

- Vores opgave er altså også at holde Landbrug & Fødevarer Svineproduktion til ilden, så de hele tiden arbejder for danske svineproducenters bedste – og kun det.

- Der må aldrig være tvivl om, at Landsforeningen er det uafhængige talerør fra staldgangen.

- Jeg mener, at den politiske dagsorden især handler om at vinde accept i befolkningen, og det er vigtigt, for landbruget er et meget synligt erhverv i det danske landskab.

De store enheder og det, at vi har med dyr og fødevarer at gøre, betyder, at der altid vil være en naturlig bevågenhed på os.

Foreningens dagsorden - Vi narrer os selv, hvis vi tror, vi kan leve stille og godt.

Min påstand er, at det ikke er muligt, siger Per Bardrum.

Direktøren forklarer, at han er meget optaget af forenin- I stedet gælder det om hele tiden at stille skarpt på, gens udvikling og dens service, så medlemmerne oplever hvad vi kan tilbyde samfundet for at opnå en så positiv en merværdi i form af fagligt og socialt engagement. opfattelse af os som muligt og dermed samfundets accept. For netop accepten er afgørende for, om vi får lov at være her og producere under nogle realistiske vilkår. Vi skal igen og igen Direktør for Maj 2018 - fremhæve vores unikke position på verdensmarDanske Svineproducenter

kedet som nogle af de dygtigste producenter af Direktør for Scanex A/S svinekød.

Maj 2014 - april 2018 tner, Vinderstrategi A/S - Men det handler ikke kun om overlevelse, September 2013 - april 2014 Par hvor neglene hænger i bordkanten. Vi skal naturDirektør i Bardrum Consulting, Juli 2013 - ligvis kunne drive en rentabel forretning, for strategi & ledelse

ellers er vi her kun på lånt tid, pointerer han.

Direktør for LRØ I/S Marts 1998 - april 2013 ktør for Hatting KS Februar 1993 - februar 1998 Dire Afdelingschef i Hatting-KS Februar 1989 - januar 1993 elingsleder i SPF-Selskabet December 1984 - januar 1989 Afd Det skal være åbenlyst for enhver, e Uddannet agronom med special Juni 1985 at danske svineproducenter ikke kan len i økonomi fra Landbohøjsko

undvære Landsforeningen. rkonstabel, Flyvestation August 1978 - november 1984 Ove Værløse

Blå bog – Per Bardrum

6

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2018

Per Bardrum: Derfor søgte jeg stillingen - Der var ikke tvivl i mit sind, da jeg så LaDS’ stillingsopslag, fortæller Per Bardrum.

- Jeg er meget optaget af politisk arbejde, foreningsarbejde og kampen for svineproducenterne.

- Jeg har altid holdt af Landsforeningen og den måde at gribe tingene an på, så det at få lov at arbejde for Danske Svineproducenter føler jeg faktisk som at komme hjem.

- En væsentlig bevæggrund til at søge var også, at LaDS er en fri og uafhængig forening, hvilket giver rigtig mange muligheder og stor manøvredygtighed.

- Mange husker mig som direktør for en stor organisation – LRØ – men via mit seneste arbejde i messevirksomheden Scanex har jeg også stået i spidsen for en mindre gruppe medarbejdere, der kræver, at man selv er i arbejdstøjet, og det har jeg det faktisk rigtigt godt med. ●

- Jeg har fire års erfaring med serviceinnovation, som blandt andet handler om udvikling af nye serviceydelser, som medlemmerne udtrykker behov for. Noget af det første, det gælder om, er altså at finde ud af, hvordan I medlemmer mener, I får mest ud af jeres kontingent. Hvilke forventninger har I ?

Rådgivernetværk - Jeg kunne tænke mig, at foreningen knyttede et særligt netværk af private og uafhængige rådgivere til sig, som har helt særlige kompetencer.

Danske Svineproducenter skal også være rebelske – for det er nødvendigt for fortsat at være et uafhængigt talerør.

- Der er behov for et knalddygtigt team, der tilsammen kan yde totalrådgivning. Desværre har det nuværende rådgivningssystem spillet fallit, idet det ikke lever op til de krav, I med rette kan forvente opfyldt. ●

LaDS skal være en anerkendt forhandlingspartner - Min ambition for Danske Svineproducenter er, at omverdenen vil opleve, at vi er en anerkendt forhandlingspartner, som er kendt for ordentlighed og konkret viden, siger Per Bardrum.

- En anden ambition, jeg har, er, at vi både skal fastholde og øge antallet af medlemmer, så foreningen også om fem år er i stand til at tale svineproducenternes sag over for både regering, folketing, banker og andre organisationer – især Landbrug & Fødevarer Svineproduktion, men også Dansk Industri.

- Det skal være åbenlyst for enhver, at danske svineproducenter ikke kan undvære Landsforeningen.

- Samtidig skal vi forsat være uafhængige, så vi kan tale frit i forhold til de vigtige sager i branchen som fx avlssystem og vask ved grænsen. Vi skal desuden være uafhængige af vores leverandører til de danske svineproducenter, så vi ikke ”kommer i lommen” på nogen.

- Danske Svineproducenter skal også være rebelske – for det er nødvendigt for fortsat at være et uafhængigt talerør.

- Jeg får røde knopper over folk og organisationer, der udviser magtarrogance, så dem, der indtager den attitude, vil helt sikkert høre fra os, siger Per Bardrum, der fastslår, at det er vigtigt hele tiden at holde fast i og huske, hvad vi kommer af og fra. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2018

7

Medlemmers forventninger til LaDS

Medlemmer sætter navn på LaDS’ rødder

- Danske Svineproducenter skal tilbage til rødderne.

Sådan sagde LaDS’ dengang nye formand Torben Hauskov i Svineproducenten i april 2018. Derfor har vi spurgt en lille håndfund medlemmer, hvad de anser for at være LaDS’ rødder og hvad de forventer at få ud af at være medlem af foreningen.

Af Anne Wolfenberg

Henrik Jensen: Foreningen skal have mere kant

Landsforeningen skal sørge for at være dem, der bliver spurgt

● Hvad forstår du ved tilbage til rødderne?

- Foreningen skal have mere kant, end den har haft i en periode. Det skal være en forening, som man er stolt over at være medlem af, siger Henrik Jensen, Christiansminde Multisite ved Aalborg.

- Førhen bar foreningen mere præg af at være et netværk, der stod sammen om at have noget at kæmpe for. Der blev startet indkøbsforening, og der var et fællesskab, hvor der blandt andet var stor interesse i udlandet.

- Der var flere sociale arrangementer end den ene årlige generalforsamling, og det gav sammenhold om fælles kamp om fælles mål.

Han tilføjer, at det nye med at holde medlemsmøderne ude hos medlemmerne er en rigtig god begyndelse, og han mener, at der skal være mere af den slags for at få det gamle fællesskab og sammenhold i Landsforeningen tilbage. ● Hvad forventer du af LaDS? - Kant!

- Landsforeningen skal sørge for at være dem, der bliver spurgt. Vi skal være dem, man ikke kan gå uden om, siger Henrik Jensen.

- Vi skal ”sælge billetter” - også i forhold til omverdenen. Og det gør vi ved at være

8

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2018

attraktive over for medierne, fordi vi altid er klar til at udtale os med et markant svar. ● Hvad bør i dine øjne være foreningens vigtigste mærkesag p.t?

- Den vigtigste mærkesag lige nu er at sikre ”license to produce” – retten til at være her - under vilkår, der sikrer samme konkurrencedygtighed som i resten af Europa.

- Sådan, som det er i dag, så ved vi jo aldrig, hvad der sker og hvilke særkrav, der bliver stillet, og det må høre op, siger Henrik Jensen.

Han mener, det er vigtigt, at Landsforeningen er med til at belyse, hvad forskellige krav har af økonomiske konsekvenser for svineproducenterne, for beslutningerne bærer ofte præg af uvidenhed.

- Fx har jeg i dag en mand ekstra ansat pga. øgede krav om rode- og beskæftigelsesmaterier, fortæller han.

- Og hvad vil bedøvelse inden kastration fx komme til at koste mig i mandetimer og dermed på pengepungen?

Ifølge Henrik Jensen er det sådanne ting, Landsforeningen skal være med til at bringe frem i lyset, så politikere og befolkning kan se, at det ikke er gratis at indføre krav efter krav. ●

Fire svineproducenter har fået stillet følgende tre spørgsmål:  Hvad forstår du ved tilbage til rødderne?  Hvad forventer du af LaDS?  Hvad bør i dine øjne være foreningens vigtigste mærkesag p.t.?

Frank Kartz Johansen: LaDS skal sætte dagsordenen ● Hvad forstår du ved tilbage til rødderne?

- Tilbage til rødderne er blandt andet at få genskabt den samhørighed, der var førhen.

Sådan siger Frank Kartz Johansen, Civagaard, Dronninglund.

- Vi skal stå ved det, vi gør og det, vi er, og vise, at vi er stolte over det. Det giver gejst og samhørighed.

Frank Kartz Johansen påpeger, at man bare kan kikke på Bæredygtigt Landbrug.

- De lykkes lige nu under samme gejst, som man mødte i Landsforeningens storhedstid, siger han.

- Vi skal væk fra, at LaDS fægter i alle retninger og i stedet sætte dagsordenen på en måde, så det gavner svineproducerne.

- Jeg savner anerkendelse for det, vi gør, og der bør Landsforeningen være den vigtigste drivkraft til at skaffe os den anerkendelse. ● Hvad forventer du af LaDS? - Jeg forventer, at Landsforeningen bruger alle de ressourcer, den kan, på hele tiden at være på forkant. Ikke blot ift. svineprodu-

Vi skal stå ved det, vi gør og det, vi er, og vise, at vi er

centerne, men måske især og ikke mindst i forhold til politikere og befolkning, siger Frank Kartz Johansen.

- De sociale medier er vigtige at være aktive på hele tiden, hvilket I jo også forsøger på.

- I skal være gode til at komme med positive og virkelige historier hele tiden og også klar til at gøre gengæld, hvis der bliver skudt på os. Det er en stor og vigtig opgave. ● Hvad bør i dine øjne være foreningens vigtigste mærkesag p.t?

- Den vigtigste mærkesag lige nu er stop for kastration.

- Det er til grin, at vi skal stikke dyrene, inden vi skærer i dem, og jeg mener ikke, det kan have noget med dyrevelfærd at gøre, siger Frank Kartz Johansen.

Han mener, at Landsforeningen burde samle alle svineproducenter om én ting.

Nemlig at stoppe helt med at kastrere.

- Vi skulle sige, at vi ikke ville være med til det svineri længere, og hvis alle gjorde det, så blev der lagt et tilstrækkeligt pres på Danish Crown, som jo blev tvunget til at finde en løsning i stedet for blot at blive ved med at sige, at den ikke går pga. eksportmarkederne.

- Oven i hatten ville vi simpelthen vinde så meget goodwill på den her sag, pointerer han. ●

stolte over det. Det giver gejst og samhørighed SVINEPRODUCENTEN NR 3 2018

9

Medlemmers forventninger til LaDS

Ulrik Lunden: LaDS’ opgave er at få tingene frem i lyset

- LaDS vigtigste mærkesag lige nu, mener jeg, er at arbejde for fuld konkurrence i afsætningen af slagtesvin her i landet

10

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2018

● Hvad forstår du ved tilbage til rødderne?

- Foreningens DNA har været nedprioriteret i en periode, men det glæder mig, at der er vilje til at få liv i rødderne igen. Det gør man blandt andet ved at erkende, at man ikke kan være gode venner med alle.

Sådan siger Ulrik Lunden, Asaa, som fastslår, at det eneste, som Landsforeningen i hans øjne skal, er at stå på mål for svineproducenterne.

- Jeg ved, at I tager til genmæle over for fx Green Peace og Dyrenes Beskyttelse, og det er også en meget vigtig opgave.

- Samtidig er foreningens basis en modstand mod det etablerede system - Landbrug & Fødevarer. De er ikke fokuserede på svineproducenternes interesser, for de har også mange andre interesser at varetage så som Danavl, Hatting, Danish Crown.

- Jeg vil gerne have lov at give et eksempel på, at LaDS i et stykke tid ikke har været tro mod sit DNA. Det handler om Danavl.

Jeg mener faktisk, at LaDS kunne have forhindret opsplitningen, hvis de for alvor havde lagt sig i selen noget tidligere.

Ifølge Ulrik Lunden burde LaDS på et langt tidligere tidspunkt have råbt så meget op, at der var skabt en kollektiv anerkendelse af, at kontrakterne var lavet forkert, og at avlerne altså dermed havde nogle rettigheder.

- En sådan anerkendelse er første forudsætning for en ligeværdig forhandling, og den er første forudsætning for at finde en løsning, som tilgodeser alle.

- Når den anerkendelse ikke kom, så var de utilfredse avleres eneste reelle mulighed at bryde ud. Det er ærgerligt, for jeg mener, at LaDS med stor sandsynlighed kunne

have forhindret denne udvikling, hvis de havde støttet op om avlernes ret, siger Ulrik Lunden. ● Hvad forventer du af LaDS? - Jeg forventer, at LaDS arbejder for, at danske svineproducenter ikke pålægges byrder og krav, som ikke findes i andre EU-lande.

LaDS må under ingen omstændigheder acceptere nationale særbyrder, for vi skal naturligvis konkurrere på lige vilkår på de samme markeder. ● Hvad bør i dine øjne være foreningens vigtigste mærkesag p.t?

- LaDS vigtigste mærkesag lige nu, mener jeg, er at arbejde for fuld konkurrence i afsætningen af slagtesvin her i landet. Jeg mener ikke, den er til stede i dag, men der er bare ingen, der har opdaget det, siger Ulrik Lunden.

Han mener, at Danish Crown stavnsbinder sine andelshavere ved at sælge ud af virksomheder og uddele overskud efter likvidationsprincippet med reference til de seneste fem års leverancer.

- I realiteten betyder det, at gamle andelshavere, der har bidraget til fællesskabet og altså til de mulige gevinster, ikke får del i det, hvis de ikke er medlem - dvs. ikke har leveret til DC inden for det seneste år.

Derfor er der nu ikke længere en reel mulighed for at søge alternative slagterier.

Ergo bør det ifølge Ulrik Lunden være LaDS’ mærkesag at få genetableret fuld konkurrence på det danske marked for slagtesvin.

- Ja, for vi kan jo ikke forvente, at konkurrencemyndighederne kan klare det hele, påpeger han. ●

Torben Lundsgård: LaDS er havnet i SEGES’ syltekrukke ● Hvad forstår du ved tilbage til rødderne?

- Det er en del af Landsforeningens DNA og dermed dens rødder, at man ikke pleaser nogen, og at man kan og tør stille de spørgsmål, der er lidt uartige.

Sådan siger Torben Lundsgaard fra Langeland.

Han mener, det er bestyrelsens og sekretariatets fornemste opgave at lave en kringlet vinkling på det, som andre anser som indforstået.

- Landsforeningen er ikke nødvendigvis lig med ”rabiate” synspunkter, men vi skal turde vende og dreje tingene og stille spørgsmålstegn ved det, som andre tager for givet. For kun på den måde kan man være sikker på, at der hele tiden bliver fundet den rigtige løsning for de danske svineproducenter.

LaDS skal være en løftestang, der skal være med til at synliggøre, hvad der er i pipelinen af forskellige politiske tiltag – og naturligvis have en holdning til det

● Hvad forventer du af LaDS? - LaDS skal være en løftestang, der skal være med til at synliggøre, hvad der er i pipelinen af forskellige politiske tiltag – og naturligvis have en holdning til det, siger Torben Lundsgård.

- Er det til danske svineproducenters bedste eller er det dårligt for dem – både på kort og langt sigt? Det skal altid være det, som skal veje tungest på LaDS’ vægtskål.

Torben Lundsgård understreger også, at LaDS skal holde sig langt væk fra SAFprojekter ud over markedsovervågningen, som LaDS nu har været en garant for i en årrække.

- Det er meget, meget vigtigt, at LaDS holder skæg og snot adskilt. For kun på den måde kan man sikre, at LaDS altid er uvildig og ikke i lommen på nogen.

Han nævner LaDS’ kampagne ”Nu er det nok” som et eksempel på en ting, hvor han mener, at LaDS - ved at gå i kompagniskab med Landbrug & Fødevarer - har brændt fingrene: - Jeg føler mig taget ved næsen, når jeg har givet penge til, at LaDS skulle give igen over for Burgris-kampagnen, som løb tre uger i august. Jeg er meget skuffet over, at der ikke er sket en skid.

- Min største frygt er, at de der kommunikationsfolk, som i forvejen har lavet en masse lort for L&F, nu har brændt vores penge af på ingenting. ● Hvad bør i dine øjne være foreningens vigtigste mærkesag p.t?

- Jeg kan ikke nøjes med at nævne én mærkesag. Der er to ting, som jeg anser for at være de vigtigste mærkesager lige nu: Avl og vask ved grænsen.

- Hvad avlen angår anser jeg det som LaDS’ opgave at gå mere i kødet på Danbred. Jeg synes, at LaDS lurpasser og ligger i flyverskjul lige nu i den fri konkurrences hellige navn. LaDS går ikke nok til bidet!

- Det er naturligvis positivt for danske svineproducenter, at der er flere avlsselskaber, end der har været, for det øger udbuddet. Men nu har Danbred/L&F Svineproduktion (LFS) så igen tabt en retssag, og der vil jeg jo gerne vide, hvad det koster mig. Det er LaDS’ pligt at opklare det, for det er varetagelse af mine interesser.

Derud over mener Torben Lundsgaard, at LaDS bør gå i spidsen for at skabe en forståelse blandt udbryderne fra DanAvl, så de kan indse, at de også bør bidrage til fællesskabets kasse.

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2018

11

Medlemmers forventninger til LaDS - Hvis ikke LaDS åbner det bal, så sker det ikke, siger han og påpeger, at det samme efter hans mening gør sig gældende i forhold til Topigs Norsvin, German Pietrain, og eventuelle andre avlsselskaber. Uanset genetik bør alle betale ”vægtafgift”, og hvis det ikke sker, så er der nogle svineproducenter, der kommer til at betale for, at andre kører på frihjul.

- LaDS skal sørge for at få synliggjort, at ”systemet” ikke spiller, hvis ikke alle spytter i kassen, pointerer Torben Lundsgård.

Mht. til vask ved grænsen, mener Torben Lundsgaard, at LaDS desværre er blevet taget ved næsen ved at acceptere den nuværende betalingsmodel som en midlertidig løsning, mens resten af året bruges på at diskutere en fremtidig løsning.

- Her er kort og godt tale om en syltekrukke og et typisk L&F-nummer, hvor tiden går med snak, og hvor svineproducenterne imens vænnes til at betale en regning, som de ikke burde betale, siger han.

- Landsforeningen skal naturligvis aldrig nogensinde bakke op om en straftold på eksport af smågrise – hverken på kort eller langt sigt. Og det er det, som den nuværende ordning i realiteten er.

- Jeg bruger DanBred-genetik, og af de genafgifter, jeg betaler, trækkes der 62 øre pr. smågris til vask. Samtidig får jeg en regning på 62 øre pr. smågris for vask. Dvs. hvis jeg valgte ikke at bruge DanBred-genetik, så kunne jeg spare 62 øre pr. gris til vask, og den forskel er fand’me ikke i orden.

Ifølge Torben Lundsgaard må der ikke være tvivl om, at svineproducenterne ikke både skal støtte slagteri og kødudvikling gennem afgifter, og så ovenikøbet straffes med en ekstra told på den eksporterede gris.

- I mit sind er der ikke tvivl om, at det er fælles midler, der skal omfordeles, så den eksporterede gris får sin andel af de fælles midler. Alt andet er ikke fair, men kun ren fagforeningspolitik fra slagteriernes side, pointerer han. ●

Ny fodersæson -

Vi er klar, er I?

Det er altid en fordel, at få brikkerne på plads inden sæsonen for alvor skydes igang..

Vi står klar med vores brede standardsortiment, samt mulighed for optimering af jeres egen specialblanding - uden merpris!

Ring til vores konsulent i dit område, og få taget snakken med os allerede nu Nordjylland: Villy S. Jørgensen, mobil 4048 4144 Vestjylland: Dennis Arestin, mobil 2026 4099

Midt- og østjylland: Jimmi Rasmussen, mobil 2159 4204 Fyn, Syd- og sønderjylland: Torben Hjorth, mobil 4048 4280

Salgskontor i Danmark: ATR Landhandel DK ApS - Vævervej 16 - 7490 Aulum - Tlf. 38 41 66 00 - www.atr-landhandel.dk - www.facebook.com/atrlandhandel 12

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2018

Årligt bruges 380 millioner kroner af svineproducenternes penge i fællesskab

Af Per Bardrum I 2017 anvendte vi – danske svineproducenter - i runde tal 380 millioner kroner af vores egne penge til forskning, avl, veterinære forhold, udvikling og markedsføring.

De fremkommer således: • Svineafgiftsfonden: 160 millioner kroner • Genafgifter: 220 millioner kroner

Svineafgiftsfonden Svineafgiftsfonden uddelte 160 millioner kroner i 2017. De penge kom som direkte bidrag fra svineproducenterne på 109 millioner kroner og tilbageførte pesticidafgifter fra Promilleafgiftsfonden til Svineafgiftsfonden på 51 millioner kroner.

De to store modtagere er Teknologisk Institut og Landbrug & Fødevarer.

Teknologisk Institut har de seneste år årligt fået godt

60 millioner kroner, mens L&F (Danske Svineslagterier og Seges) har fået 85-100 millioner kroner.

Universiteterne har delt cirka 5-10 millioner kroner.

Derudover er der en række mindre modtagere.

Danske Svineproducenter har siden 2009 fået finansieret en medarbejder, der beskæftiger sig med markedsundersøgelser på smågriseområdet. Enkelte år har LaDS søgt beløb til andre projekter i størrelsesordenen 2-3 millioner kroner.

Fordelingen af tilskud afhænger af, hvilke projekter, den enkelte ansøger får godkendt, men varierer ikke voldsomt fra år til år.

Produktionsafgifterne opkræves ved eksport eller slagtning, og det har sommetider forledt slagterierne og eksportørerne til at mene, det var deres penge. Politikerne har ment, det var deres penge, da de opkræves på baggrund af en bekendtgørelse.

I den virkelige verden er det sådan, at i 2017 betalte en

Så meget betaler svineproducenterne Nedenstående modelberegninger viser, hvad der betales i produktionsafgifter til Svineafgiftsfonden og i genafgifter til Landbrug & Fødevarer Svineproduktion.

Tre eksempler på, hvad forskellige besætningstyper betaler årligt af produktions- og genafgifter

(modelberegninger af tre scenarier) Scenarie Besætning

Produktionsafgift, kr./år

Genafgift, kr./år*)

I alt, kr./år

54.750

57.500

112.250

1

1.000 søer med 30-kgs produktion

2

30.0000 producerede slagtesvin

132.000

57.500

189.500

3

1.000 søer med slagtesvin

162.750

115.000

277.750

Forudsætninger: Scenarie 1: 50% udsætning af søer. 36 fravænnede grise pr. årsso.

Scenarie 3: 50% udsætning af søer. 36 fravænnede grise pr. årsso. *) Genafgift: Der er forudsat køb af Danbred-genetik inkl. durocsæd. Ved indkøb af sæd fra andre selskaber eller egen avl kan afgiften beregnes i et regneark, der kan downloades fra LaDS’ hjemmeside www.danskesvineproducenter.dk.

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2018

13

Genafgifter og SEGES Svineproduktion

7-kilos gris 65 øre, hvis den blev eksporteret, en 30-kilos gris betalte 1,45 kroner, hvis den blev eksporteret, et slagtesvin betalte 4,85 kroner, og en so 9,60 kroner, hvis de blev slagtet eller eksporteret.

EU-regler betyder, at pengene skal anvendes forholdsmæssigt sådan, at de grise, der eksporteres ved 30 kg, skal modtage krone for krone-projektmidler, som er lavet til gavn for dem. Hverken mere eller mindre. Det skyldes, at man ikke må lægge afgifter på eksporten.

SEGES Svineproduktion brugte i 2017 genafgifter for 220 millioner kroner, hvoraf de cirka 110 millioner kom fra danske soholdere.

137 millioner kroner af de penge gik til avlsarbejdet.

Faglige projekter i SEGES’ Innovationsafdeling fik tildelt 36,9 millioner kroner og den faglige information blev støttet med 6,7 millioner kroner.

Veterinærforhold - SPF, sundhedsstyring, laboratorie,

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter: Vi tilbyder den danske svineproducent: • • • •

Konkurrencedygtige priser på søer Fleksibel afhentning Personlig betjening Høj dyrevelfærd ved kort transporttid

Moesgaard Meat 2012 A/S • Naurvej 3a • 7500 Holstebro • Danmark Tlf. +45 9743 2326 • moesgaard@moesgaard-meat.dk

www.moesgaard-meat.dk

BoPil

KONTAKT

EJERSERVICE Tlf. 89 19 19 20 | www.danishcrown.dk/ejer

Tlf. +45 76 90 41 20 · www.domino.dk Optimal fodring

A/S

animal performance Stald- & fodringsløsninger

S TA L D I N D R E T N I N G

Tlf. 86 80 60 20 www.winthergruppen.dk

Telefon 86 24 40 00

agrisys.dk • T: 7022 0711

www.scadanmark.dk Tel. 87 610 727

Nu med flere svinevacciner...

www.ceva.dk

Tomorrow’s solutions …today

www.europeanprotein.com

+45 7538 8040

Vævervej 16 - 7490 Aulum - Tlf: +45 38 41 66 00 Fax: +45 38 41 66 01 - www.atr-landhandel.dk

washpower.com

Agrojob Denmark

64497_ann_Profilering_60x25mm_r1.indd 1

Professional Cleaning Systems

Tel. 96 96 10 15

18/05/15 12.42

Connecting people to opportunity

Stærkeste leverandør til svineproducenterne

www.vissingagro.dk

T: 7575 2300

www.agrojobdk.com

Tlf. 87 34 34 34

klima for vækst 14

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2018

DANISH Produktstandard samt grænsevask mv. - kostede 24,2 millioner kroner .

Politisk arbejde og sekretariat for svinesektoren kostede 14,7 millioner kroner.

Ud over genafgifterne fik SEGES Svineproduktion 41 millioner kroner fra Svineafgiftsfonden til det faglige projektarbejde, og der er også betydelige indtægter ved direkte brugerbetaling fra svineproducenterne for eksempel til Laboratoriet og Sundhedskontrollen.

UNDGÅ

AT BYGGE FOR DYRT…

Søren Jacobsen

Med faldende slagtninger og et Landbrug & Fødevarer Svineproduktion (LFS), der er presset af opbruddet i Danbred (DanAvl), bliver alles øjne nu rettet mod genafgifterne. De er hidtil administreret af LFS, som skal holde sig for øje, at pengene hører hjemme i svineproducenternes lommer. Vi vil have mest muligt for pengene, og i LaDS forventer vi derfor, at ”overflødigt fedt” bliver skåret væk. ●

MSD Animal Health • Lautrupbjerg 4 • 2750 Ballerup

www.egebjerg.com

Telefon: 44 82 42 00 Telefax: 44 82 42 50 Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt

www.msd-animal-health.dk

22 20 99 42

EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

Tr ov æ r d i g e k s p e r t i s e – i t o t a l e n t r e p r i s e ! neproducenter 60_25.indd 1

Tlf. +45 9613 5555 - www.graakjaer.dk

Tlf. : +45 74 67 55 26 +45 74 67 55 26 dtl@dtl-as.dk - www.dtl-as.dk

Vi giver svineproducenterne den bedste likviditet

11/12/2012 3:01:33 PM

7012 7030 · www.brdr-ewers.dk LEVERANDØR TIL DANSK LANDBRUG SIDEN 1848

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Kontakte Tican på:

www.tican.dk

Tlf.: 99 19 23 00 eller mail: tican@tican.dk

De gode gener til fremtiden www.breeders.dk

SPF-Danmark Tlf 76 96 46 00

www.spf.dk

LÆS OM VORES FODERPROGRAM PÅ WWW.DLG.DK/FODER/SVIN

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Sund fornuft! tlf. 70 23 28 70

www.bigdutchman.dk

www.jyden.com · info@jyden.com

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

nykredit.dk/erhverv

tlf. 70 22 43 33

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2018

15

God debativer på flere medlemsmøder Der har været god opbakning på medlemsmøderne, som blev afholdt de to første uger af juni. Der var en fin stemning og stor debativer.

Noget af det, der især blev debatteret ivrigt, var slagtesvineJens Himmelstrup, og rte Do t de r va n Fy På produktionen i s og grill til. op dt mø r va Stenstrup, der lagde hu re ge lta Danmark. Ud fra e de Omkring 30 debativrig . ng rdi Bo d ve sen møderne at dømme ren Sø til mødet hos Esben er det vist kun de færreste, der er i tvivl om betydningen af netop svineproduktionen i forhold til erhvervets ”license to produce”, og derfor er det en kæmpe udfordring, hvordan den også kan sikres fremadrettet.

- Det hjælper som ”en skrædder i helvede” med diverse tilskudsordninger til byggeri, så længe, der ikke er forretning i at have slagtesvin, var en udbredt opfattelse på møderne.

Til trods for, at det er en gordisk knude, hvordan der kommer vækst i produktionen af slagtesvin i Danmark, r de mø udtrykte flere medlemms dle Det sidste af i alt fem me mer forståelse for, at Jørgensen, Tinglev. blev afholdt hos Claus det er sund fornuft, når banker og realkreditinstitutter ikke vil låne til etablering af slagtet de mø ms dle svineproduktion under I det nordjyske blev me . aa As , en nd Lu de nuværende forhold. holdt hos Ulrik Flere medlemmer nævnte, at det ville være naturligt, hvis Danish Crown ikke kun nøjedes med hjælp til køb af dyr, men også begyndte at prioritere økonomisk hjælp til byggeri af slagtesvinestalde i Danmark over investeringer i slagterivirksomheder i udlandet.

- Og hvis de ikke kan styre det i England, hvordan kan de så styre det i Kina?, lød det ved et af møderne, hvor det også blev t hos old afh v ble nd lla påpeget, at Danmark næsten er det eneste land i verden, hvor Sjæ på Mødet p. eru kk Bu , slagterierne ikke yder betydelig økonomisk hjælp – evt. lån Knud Kjær Knudsen til etablering af slagtesvineproduktion. ● 16

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2018

Stalden rengør jo ikke sig selv, mens I er i marken ...og dog!

For kun 2.500 kr. om måneden sørger vaskerobotten for, der bliver gjort rent i stalden, mens I laver noget andet.

Vi tør godt kalde ProCleaner X100 den ultimative vaskerobot.

ProCleaner X100 er udviklet og testet gennem en periode på 6 år, og betegnes af kunderne som “…en effektiv og driftssikker hjælp i hverdagen”. ProCleaner X100 er en kraftfuld, fleksibel og driftssikker vaskerobot til rengøring af langt de fleste typer svinestalde. Maskinen er enkel i sin opbygning, men rummer en effektfuld og højteknologisk vaskerobot der klarer selv de største opgaver nemt og effektivt.

Vaskerobotten kan programmeres til både at køre iblødsætning og flere forskellige typer vask. Robotten tilkobles via det eksisterende højtryksanlæg med en helt almindelig højtryksslange.

Ring 96 96 10 15 eller send en mail til info@washpower.com hvis du vil høre mere om vaskerobotten ProCleaner X100 eller et af vores andre produkter - der også kan lette din hverdag.

WashPower A/S | Præstegårdsvænget 3B | 7755 Bedsted | Denmark | Tel: +45 96 96 10 15 info@washpower.com | www.washpower.com SVINEPRODUCENTEN NR 3 2018

17

Markedskommentar: Eksporten af smågrise stiger fortsat

Af Mike Lindrup Käehne

2018 har indtil videre været præget af lave priser på slagtesvinemarkedet og stabile priser for smågrise samt endnu en ny rekord for antallet af eksporterede levende dyr fra Danmark.

I skrivende stund er der dog begyndende positive signaler med stigende priser og god efterspørgsel på slagteklare svin fra de europæiske slagterier. Også antallet af slagtninger er igen stigende i Danmark. Der er tale om en stigning på 4,6 procent i årets første fire måneder.

År

Antal grise

Årlig stigning i %

2013

2.422.396

2014

2.681.104

10,68

2015

3.040.111

13,39

2016

3.345.529

10,05

Moderat opsving for smågriseprisen

2017

3.462.094

3,48

Indtil nu har danske svineproducenter dog kun oplevet en forsmag på højere priser på smågrisemarkedet, og det sæsonmæssige opsving, som nærmer sig, lader fortsat vente på sig. I år forventes opsvinget ikke at nå samme niveau som i 2017, men det forventes at blive i en størrelsesorden, så det vil generere et årligt gennemsnit på omkring 375 kroner for både puljenoteringen og NordWest noteringen. I historisk perspektiv er det et flot niveau, selvom det ikke kommer i niveau med hverken 2016 eller 2017.

2018

3.649.459

5,41

Stadig flere smågrise til eksport De nyeste tal fra Landbrug & Fødevarer viser fremgang i dansk eksport af levende svin i første kvartal af 2018.

I årets første tre måneder er antallet af eksporterede svin steget med cirka 187.400, hvilket er en stigning på 5,4 procent sammenlignet med samme periode i 2017. Samlet set for første kvartal endte vi på 3,65 millioner eksporterede grise fra Danmark. Hvis den udvikling forsætter, estimeres hele eksporten for 2018 til cirka 15,2 millioner grise – naturligvis primært smågrise.

Skuffende eksport til Asien Europæisk eksport af kød specielt til Asien har været skuffende i 2018, og det afspejles i afregningen af slagtesvin på 18

Eksporten af levende svin i 1. kvartal af 2013-2018 samt sammenligning med 1. kvartal det foregående år

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2018

Kilde: L&F – Markedsnyt uge 23 tværs af Europa. Eksportmarkederne i Asien har været særligt presset grundet lavere kødpriser i Kina, hvilket resulterede i en faldende eksportindtægt på 8,3 procent svarende til et fald på cirka 1,3 milliarder kroner i forhold til samme periode året før. Samtidig er den eksporterede mængde fra EU til Kina også faldet næsten 11 procent i første kvartal sammenlignet med 2017.

Faldende eksportindtægt smitter kraftigt af på priserne på smågrisemarkedet, og derfor ser vi lavere priser end sidste år.

I Danmark er antallet af slagtninger for perioden januar-april steget i 2018 sammenlignet med samme periode i 2017. Der er tale om en samlet stigning på cirka 255.000 slagtninger svarende til 4,6 procent. Hvis stigningen i antal slagtninger holder samme niveau resten af året, vil tallet for slagtede svin ende på nogenlunde samme niveau som i 2016.

Nedjustering af smågriseprognosen Prognosen for smågrise nedjusteres i andet kvartal. Det på trods af en forventning om det sædvanlige sæsonmæssige opsving i slutningen af andet kvartal. Forventningen er, at det vil indhente den lavere betaling i midten af kvartalet.

Størrelsen på opsvinget vil være svær at forudsige, men den gennemsnitlige pris for første halvår af 2018 forventes ikke helt at nå samme niveau som i 2017, hvor noteringerne var meget høje.

For tredje og fjerde kvartal forventes priserne at være faldende i takt med, at vi nærmer os årets afslutning.

Det forventes, at smågrisenoteringerne i tredje kvartal vil være på 360 kroner for puljenoteringen og 380 kroner for Nord-West noteringen. I fjerde kvartal forventes smågrisenoteringerne at være lidt lavere med cirka 350 kroner for både puljenoteringen og Nord-West noteringen. ●

Europæisk eksport af kød til specielt Asien har været skuffende i 2018.

LaDS’ prisprognose for smågrise 2018 Kvartal Puljenotering (SPF region 2/3), kr.

Nord-West (25 kg), € Nord-West (omregn. 30 kg), kr.

1

2

3

4

2018-GNS

380

410

360

350

375,00

44,50

49,00

46,00

42,00

45,38

369

402

380

350

375,29

1,40

1,45

1,50

1,40

1,45

Forudsætning, bl.a.: Tysk slagtesvinenotering, €

Vi taler ikke kun om likviditet – vi skaber den!

Kontakt os for et godt tilbud på søer og slagtesvin.

Ring til os på +45 22 50 41 53 eller skriv på stt@tican.dk

www.tican.dk Annonce_blå_m_disclaimer_05.indd 1

12/03/2018 14.51

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2018

19

Danish Crown taber terræn ift. egen målsætning Af Mike Lindrup Käehne Hvis vi ser bort fra fjerde kvartal 2017, er Danish Crown bagud på sin egen målsætning om at ligge et hestehoved på 60 øre foran udvalgte noteringer i andre store svineproducerende lande i Europa, når vi når 2021. Danish Crown har endda tabt terræn ift. det forspring på 23 øre, som slagteriet havde, da målsætningen blev lanceret for halvandet år siden.

Det var ultimo 2016, at Danish Crown fremlagde sin prisværdige målsætning frem mod 2021, hvor målet var en højere udbetaling til ejerne, producenterne. Vi kan blot

konstatere, at det ikke går så godt med at arbejde sig frem mod målet.

Selvvalgt benchmark Med sin målsætning har Danish Crown valgt at sammenligne sin notering med et vægtet gennemsnit af priserne i Holland, Spanien, Frankrig og Tyskland, og hvor Danish Crowns mål altså er at ligge 60 øre højere.

Nu står vi mere end halvandet år efter målsætningen, og det vil være relevant at spørge, hvordan det går for Danish 1) Vægtet gennemsnit af noteringen i Holland, Spanien, Frankrig og Tyskland med hhv. 11 procent, 28 procent, 17 procent og 44 procent.

2) Forventet DC-notering er defineret som målsætningen på de 60 øre + 23 øre, som DC var foran på tidspunktet for målsætningens offentliggørelse. Løbende uddelt over en femårig periode tilskrives dermed 3 øre pr. kvartal.

3) De nævnte kvartaler t.o.m. uge 18, 2018

Opfølgning på Danish Crowns målsætning om at være foran på noteringen i forhold til udvalgte lande i EU. Periode

Forskel mellem forventet og faktuel

Benchmark(1

DC-notering

DC-notering(2

Kr.

faktuel, kr.

forventet, kr.

DC-notering, kr.

2016 – Q4

10,98

11,41

2017 – Q1

11,08

11,21

11,34

-0,13

2017 – Q2

12,66

12,51

12,95

-0,44

2017 – Q3

12,31

12,17

12,63

-0,46

2017 – Q4

10,19

10,69

10,54

0,15

2018 – Q1

9,97

10,00

10,35

-0,35

Hele perioden(3

11,14

11,26

11,55

-0,30

Status: Danish 83 øre ift benchmark DC - 83Crown øre ift- benchmark 0,60 kr.

0,50 kr.

0,43 kr.

0,40 kr.

0,20 kr.

0,27 kr.

0,18 kr.

0,13 kr.

0,13 kr.

0,11 kr.

0,03 kr.

- kr.

-0,03 kr.

-0,20 kr.

-0,15 kr.

-0,05 kr.

-0,11 kr.

-0,14 kr.

-0,09 kr.

-0,24 kr.

-0,40 kr.

-0,42 kr.

-0,60 kr.

2016 - Q4

2017 - Q1

2017 - Q2

2017 - Q3

2018 - Q1

*Gennemsnit (17/18)

*Gennemsnit periode

Diff benchmark

0,43 kr.

0,13 kr.

-0,15 kr.

-0,14 kr.

0,50 kr.

0,03 kr.

0,27 kr.

0,11 kr.

Diff.Tyskland

0,18 kr.

-0,03 kr.

-0,42 kr.

-0,11 kr.

0,13 kr.

-0,24 kr.

-0,05 kr.

-0,09 kr.

Diff benchmark

20

2017 - Q4

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2018

Diff.Tyskland

Crown med at opfylde sit eget mål. Derfor har vi regnet på, hvordan udbetalingen har fulgt udviklingen i forhold til målsætningen, og vores udgangspunkt for analysen er, at målsætningen vil blive opfyldt løbende over perioden 2017 til 2021. Vi tager også højde for de 23 øre, som Danish Crowns notering var foran de konkurrerende lande på det tidspunkt, hvor målet blev meldt ud.

Vi har taget udgangspunkt i Danish Crowns eget eksempel og har ud fra det beregnet, hvilken udbetaling producenterne burde have fået med løbende stigning i forhold til det valgte benchmark, som slagteriet selv har defineret.

tet. Med andre ord har Danish Crown endnu ikke bevæget sig tættere på deres målsætning. Faktisk tvært imod.

Tabellen viser ydermere, hvis vi ser bort fra fjerde kvartal 2017, at Danish Crown har været bagud på opfyldelse af sin egen målsætning, lige siden den blev offentliggjort. Danish Crown har endda tabt en del af deres forspring på de 23 øre set over hele perioden.

Hvor godt det løbende går for Danish Crown med at opfylde sit eget mål hen imod 2021 er endvidere illustreret i figuren på modstående side. ●

Op ad bakke I tabellen på modstående side har vi illustreret, at det siden offentliggørelsen af målsætningen har været op ad bakke for Danish Crown løbende at levere en højere udbetaling i forhold til de lande, slagteriet har valgt at sammenligne sig med.

Tabellen viser også, at Danish Crown fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2018, endda har tabt 11 øre i forhold til udgangspunk-

Koncernen Danish Crown tynges af Tulip UK, der de sidste to år har givet et underskud på hhv 255 og 238 mio. kr.

DC’s tabte terræn betyder en manglende indtjening på 210.000 kroner årligt for 8.000 slagtesvin Med offentliggørelsen af Danish Crowns målsætning brugte koncernen et eksempel på en gennemsnitlig besætning i Danmark med en årlig produktion på 8.000 slagtesvin årligt, som i 2021 ville kunne se frem til 400.000 kroner mere i udbetaling.

Derfor har vi taget udgangspunkt i netop den besætningsstørrelse for at vise, hvor meget slagteriets evne til at følge eget mål siden fjerde kvartal 2016 betyder på bundlinjen for en tænkt slagtesvineproducent i dagens Danmark.

Eksemplet viser den økonomiske betydning for den enkelte svineproducent af, at Danish Crown er bagud på sit eget mål.

Retfærdigvis skal det siges, at Danish Crown ikke har lovet en løbende stigning i noteringen frem mod målet i 2021. Herfra har vi blot anset det for en mere nærliggende antagelse, end at hele målet falder prompte i 2021. ●

Aktuelle økonomiske konsekvenser af Danish Crowns evne til at følge sin egen målsætning for en besætning med en årlig produktion på 8.000 slagtesvin.

Periode

DC-notering forud/bagud på eget mål, kr. pr. kg

Samlet for besætningen, kr.(1

2017 – Q1

-0,13

- 22.217,32

2017 – Q2

-0,44

- 74.101,47

2017 – Q3

-0,46

- 77.528,97

2017 – Q4

+0,15

+25.375,32

2018 – Q1

-0,35

- 58.154,96

Hele perioden

-210.417,22

1) Forudsætningen er 84 kg slagtevægt og 2.000 slagtede svin pr. kvartal.

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2018

21

& SKET

SET 1974 Landsforeningen stiftes i sommeren 1974. En vigtig mærkesag var at få mere relevant forskning for svineproducenterne, og hermed begyndte arbejdet for at få den senere Rullende Afprøvning op at stå. ●

1975 Mulighed for at krydse grisene var en af mærkesagerne i Landsforeningens barndom. Krydsning af landracen med andre racer, som er standard i dag, var noget, der skulle kæmpes for dengang, idet man i det etablerede system ikke ønskede andet end landracen. Der blev stukket mange kæppe i hjulet for at undgå krydsning. Blandt andet skulle et såkaldt stangmål på slagteriet hjælpe til at skille krydsningsgrisene fra landracen med det formål at give en ringere betaling for krydsningsgrisene. ●

1976 Landsforeningen arbejdede for et sundere foder til grisene, og der blev ikke lagt fingre imellem. ●

& SKET

SET 1978

- Vi står stærkt i Landsforeningen ved at stå alene, understreger Aage Jakobsen, der var med til at stifte foreningen. ● 22

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2018

1979 – 1980 Krisen kradser, og Landsforeningen er med til at stifte protestbevægelsen LR80. ●

Landsforeningen af Danske Svineproducenter skal tilbage til rødderne, men hvad er egentlig Landsforeningens rødder, vil mange yngre svineproducenter måske nok spørge. Rødderne er alt det, LaDS er dannet af. Det vil sige mærkesagerne, der dannede fundamentet for LaDS’ dannelse samt alt det, der er

sket i svinebranchen gennem tiden, og som LaDS har været involveret i. Vi er dykket ned i arkiverne og bringer her et udpluk af det, som var på dagsordenen ved Landsforeningens fødsel i 1974 og unge år.

& SKET

SET 1980

Grisene afregnes bedre i Tyskland, og den danske eksport af smågrise til Tyskland i form af 350 smågrise tager sin første spæde begyndelse. ●

1981 Utilfredshed med foderstoffernes måde at handle med producenterne på får Landsforeningen til at stifte sit eget handelsselskab, som flere år senere, i 1988, førte til etableringen af det 3S, vi kender i dag. ●

Avlsgrise og SPF transport Vi tilbyder danske avlsdyr - sopolte og orner

Avlsdyr leveret fra danske avls- og opformeringsbesætninger Transport med godkendte SPF biler Flexible og konkurrencedygtige omsætningsgebyrer Individuelle løsninger tilpasset kundens behov

or geneti

cs ww

.bre eders.dk

Tel. +45 7026 0616 · www.breeders.dk

peri

w

Søndergård Alle 22 A · Hammelev · DK-6500 Vojens

Danish Pig Bree din g

Su

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2018

23

DANISH CROWN EJERSERVICE • MARSVEJ 43 • 8960 RANDERS • WWW.DANISHCROWN.DK/EJER

IMPONERENDE TILVÆKST MED OVER 500G PR. DAG Svineproducent Poul Goul Jensen var blandt de første, der i efteråret 2017 skiftede til DLG’s nye smågrisefoder StartGris/VækstGris. De to seneste kvartaler har han haft en tilvækst på godt over 500g om dagen. ”Siden vi skiftede til det nye smågrisefoder, har vi virkelig rykket os meget til en stærk stigende tilvækst på godt over 500g daglig. Det er en kæmpe tilfredsstillelse at vide, at vi har resultater helt i toppen (jf. Seges P-Rapport, svarende til toppen af den bedste fjerdedel red.). Vores klimastald er gået fra propfyldt til 20% ekstra plads i stalden.” siger Poul Goul Jensen om skiftet til DLG’s smågrisefoder.

Poul Goul Jensen, Ejer af Allegaarden A/S i Spøttrup i Salling i Midtjylland POUL GOUL JENSEN 1.200 SØER 42.000 SMÅGRISE

24

A18092_SVIN_Teatimonial_PoulGoulJensen_184x134_JUN.indd 1

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2018

Hvis du vil vide mere, kontakt din lokale DLGforretning eller vores kundecenter på 3368 6000

08-06-2018 13:04:58

Spot på den haltende økonomi i slagtesvineproduktionen Det halter med økonomien og produktionen af slagtesvin i Danmark, men hvordan kan det være? Forholdet mellem produktionsomkostningerne og noteringen er naturligvis afgørende for, om dansk slagtesvineproduktion fortsat udflages, eller om det er muligt at vende tendensen. Vi har modtaget spørgsmål fra et par af vores medlemmer, som netop sætter fokus på økonomien i slagtesvineproduktionen.

Interpig-opgørelsen udkom ultimo 2017 og kan downloades fra Seges’ hjemmeside svineproduktion.dk som Rapport nr. 53.

DANSK SVINEPROD UKTIONS KONKURRENCEE VNE 2016

RAPPORT NR. 53

For første gang siden 2006 var der positiv rentabilitet for en genn emsnitlig dansk svineproducent. Konk urrenceevnen indsn ævres lidt i smågriseh oldet, mens den forbedres i slagtesvin eproduktionen.

INSTITUTION: FORFATTER: UDGIVET:

SEGES SVINEPROD UKTION MICHAEL GROES

CHRISTIANSEN &

20. DECEMBER 2017

Dyregruppe:

Søer, smågrise og

Fagområde:

KRISTIAN ØHRBERG

GOUL

slagtesvin

Produktionsøkonom i

Sammendrag

Rapporten viser effekt iviteten, omkostning pr. kg slagtekrop og rentabilitet i de lande InterPIG-netværket. , som er med i InterPIG-netværket omfatter de fleste vesteu og østeuropæiske ropæiske lande, og lande samt USA, Canad enkelte centrala og Brasilien.

Hvad koster det at producere et slagtesvin i henholdsvis Danmark og Tyskland?

Produktionsomkostningerne for et dansk slagtesvin ligger aktuelt på cirka 9,90 kroner pr. kg (slagtevægt 84 kg). Det oplyser svinekonsulent Niels Hegelund ud fra LMO’s seneste tal fra DB-tjek.

For med rimelighed at kunne sammenligne danske produktionsomkostninger med tyske produktionsomkostninger bliver vi nødt til at tage udgangspunkt i lidt ældre tal, den såkaldte Interpig-opgørelse, der sammenligner produktionsdata og økonomi i svineproduktionen på tværs af EU. Seneste opgørelse er baseret på 2016-tal og viser produktionsomkostninger for et dansk slagtesvin på 10,63 kroner pr. kg kontra 10,74 kroner pr. kg for et tysk slagtesvin.

Hvordan har danske svineproducenter mærket Danish Crowns tab i Tulip UK de seneste to år?

Som det fremgår af Ugefaxen fra uge 23, har Danish Crowns britiske Tulip-selskab Tulip Ltd. ifølge finans.dk (den 6. juni) haft et underskud før skat de seneste to år på henholdsvis 255 og 238 millioner kroner.

Hvis man forudsætter, at det samlede underskud på 493 millioner kroner over de to år deles ud på de 1,1 milliarder A-kg, som danske svineproducenter årligt leverer til Danish

Aktuelle produktionsomkostninger for et dansk slagtesvin (baseret på en slagtevægt på 84 kg)

2016 blev et af de bedre år rentabilitetsm æssigt med et lille dansk overskud på Det var første gang 5 øre/kg slagtekrop. siden 2006, at InterP IG-kalkulen for den gennemsnitlige dansk viste positiv rentab e svineproducent ilitet pr. kg slagterkrop.

Flere andre lande, fx Sverige, UK, Spani også overskud. USA en og Belgien viste og delstaten Mato Grosso i Brasilien havde også overskud.

Danmark ligger med en produktionsomkos tning på 10,40 kr./kg . på en andenplads 2016. Spanien ligger i EU-InterPIG i lavest i EU-InterPIG med en produktions omkostning på 10,08 kr./kg i 2016.

Afregningspriserne var moderat højere i 2016 end i 2015 i de fleste lande. I de lande, fald, kunne det meste hvor der var forklares med falden de valutakurs overfo r kronen/euroen. I afregningsprisen dog USA faldt med cirka 15 %, uden at dollaren i 2016 var blevet svækket overfo r euroen i

Indkøb af 30-kilos grise kan variere, men er her sat til 400 kr.

Foder

360 kr.

Transport (8-10 kr.)

8 kr.

Veterinære udgifter (5–8 kr.)

6 kr.

Diverse: Daka, rengøring etc.

8 kr.

Dødelighed (6 kr. pr. procent døde grise)

18 kr.

Arbejdsløn

32 kr.

I alt ekskl. vand, strøm og afskrivninger I alt pr. kg

1

832 kr.

9,90 kr.

Crown, giver det et tab på noteringen for de danske svineproducenter på i alt 55 øre pr. kg svinekød over de to år.

Tabet i Tulip Ltd. har altså kostet en dansk svineproducent, der leverer 10.000 slagtesvin årligt ved en gennemsnitlig leveringsvægt på 86 kg, henholdsvis (0,23 x 86 x 10.000) 197.800 og (0,22 x 86 x 10.000) 189.200 kroner på afregningen over de seneste to år.

Forudsat, at Danish Crown havde haft styr på sit britiske datterselskab Tulip Ltd., kunne en dansk slagtesvineproducent med en årlig leverance på 10.000 slagtesvin altså have tjent 387.000 kroner mere over de to år.

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2018

25

u ikke har be procedure fo talt, vil få r manglende Svineprodukt betaling at fø ion bør naturli le. L&F gvis fremlægg aftalegrundlag e det rimelige for opkrævnin gerne eller i antallet af m Pengene sidd det mindste be anglende beta er (for) løst lere, så det ka kræfte tale om en lil i SEGES SEGES Svinep n vurderes, om le udfordring roduktion ha der er eller et reelt dialog med L& r gjort det ig pe pr nge til fuldstæ oblem. Vi har F Svineprodu en: Brugt lan ndig unødige en ktion, hvor vi gangbar og lov dmændenes undersøgelse, ting. Et frisk forsøger at få lig kabale for t eksempel er hvor de har sa lavet en at undgå, at finansierings en ny m m m odel af en fode enlignet en ny det nuværend cirkus kan ko rautomat. De og en gammel e mme til at tru ville naturligv r findes man markedet, så e grænsevas is være det væ ge hv ke foderautomat orfor lige de n. For det rste, der kunn to? Det er br er på svineproduce e ske. ug af nternes peng Stambogsfø e til ingen ve eksempel er ring rd en til s deling af henh nytte. Et ande Som man kunn oldsvis sojaskr t friskt sojaproteinko e læse for no ncentrat til sm å og et gle uger siden og Fødevarem ågrise, som ikk Ikke overrask i afgørelsen fra inisteriet, så e får vetzink ende viste un kan LFS/Danb Miljø- fode optage renrac i de fo rsøgelsen inge deret. red ikke nægt rmidler, men ede svin i sta n forskel mell e at generelt en re mbøgerne. De tjekket, inden em de to dødelighed ho lativ høj beha t burde de no de gik i gang s smågrisene nd k have lin med at lave sy gs komplicerede fre kv uden zink i fo ens og nemlig ligeglad ste organisatoris deret. Grisene e med, at vetzi ke struktur om met om. Den L&F og Danb s maver er korrekte, så kr red ligefrem de reagerer so nk i foderet ikke hører til indbyder til str ing SEGES, LFS, rettigheder. de m forventet på t politisk andre ord ha Nåønsket igheder Ugefax r man deat fraværetaf ve r undersøgels om SEGES påidLaDS’ rtil reagere lægger, at en aktivitetehar tzink. Med en vist det, so svineproduce rne finansiere stor del af m de fleste nter allerede s med halvoffe krav om offent godt ved, nem får løs mave, ntlige midler liggøhvor uge 17, LaDS to, underlig at de fleste relse og hvis de ikke få som betinger delingkritiserede banefor smågrise t for en ende af resultater, r vetzink. De landmænd, de løs række af t så er vejen r vil le fo til dem, som rv re ente, at det en er formentlig de færreste tss ag at er de og t søgelser for at være spild af penge: vailgSEGES str ku idigheder i fo nne kompens e fodermidde te ikke at unde er rh l Danbred, efte var så godt, e for fravære rskrive nye ko old at det ikk r de blev sagt t af zink, og vi ntrakter med e er ny viden op og startede må gå ud fra Hvis man har for SEGES’ klo bør man som , Danish Gene brug for en ne ge hoveder. Fr minimum sik tics. utral forening som tænker på emadrettet re sig en fors er friske, når med en enke svineproduce øgsopstilling, m an l te str ste nt uk stå for stambo ernes tarv, og hvor grisene r to fodermid tur, herfra gsføringen fo ler mod hina opfordre til m som helt lovlig nden. Og må r alle, så ved ere ansvarlig kan selvfølgeli t kan penge. vi så man, hvor vi brug af svinep g også fortsæ bo ro r!! tte du Man indtil system centernes ud af den vej, et er helt dødt man har valg . t, Tak for denn e gang Jeg tillader m ig lige at brug e et par linjer denne gang. på at sige tak Det har være for t mig en ære til igen, men at få lov til at jeg er rigtig gl hjælpe lidt ad for, at der afløser. Dans er fundet en k landbrug ha god r brug for pr er handlingsor oducentforeni ienterede, og nger, som som tør give kræver både den fuld gas, en bestyrelse og det og en direktion Det kan man , som har fuld ikke i længde t fokus. n klare på ha bestyrelse, an lv tid. Held og satte og den lykke til nye direktør.

Pas godt på fo reningen. De r er mere brug nogensinde fø for den end r til at tale sv ineproducent Aarestrup ernes sag. //H ans

LÆSERBREV:

Læserbrev:

Innovation til gavn for danske svineproducenter

Af Christian Fink Hansen Ethvert forsøg, der sættes i gang af SEGES Svineproduktion, har til formål at forbedre de danske svineproducenters bundlinje og konkurrenceevne - og at understøtte fremtidens svineproduktion i Danmark under de rammevilkår, vi er pålagt. I SEGES Svineproduktion er vi vores ansvar bevidst, og vi prioriterer alle projekter og forsøg i samråd med aktive danske svineproducenter.

Det var to specifikke projekter, der blev kritiseret: Test af foderautomater og afprøvning af tre forskellige sojaproteinprodukter:

Foderautomater Vi har brug for udvikling af nye foderautomater, der kan sikre en god foderudnyttelse og høj daglig tilvækst. Det er konklusionen i dag, hvor der er øget fokus på foderudnyttelsen, og hvor rørfoderautomater er testet mod simple tørfoderautomater med hoved-/skulderadskillelser.

Vores nye forsøg har vist, at der var en signifikant bedre foderudnyttelse, når grisene fodres via simple tørfoderautomater med hoved-/skulderadskillelser, 2,64 FEsv pr. kg tilvækst, frem for med rørfoderautomater, 2,68 FEsv pr. kg tilvækst. Derudover opnåede grisene - fodret via de simple automater - en højere kødprocent.

De forbedrede produktionsresultater kom samlet til udtryk i en signifikant bedre produktionsværdi pr. gris på 192 kroner for grise fodret med simple tørfoderautomater sammenholdt med 180 kroner for grise fodret med rørfodringsautomater.

26

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2018

Soja Det kan ikke betale sig at udskifte dele af almindelig sojaskrå med sojaproteinprodukter i forhold til produktivitet, produktionsværdi eller diarré. Det er konklusionen, når tre forskellige sojaproteinprodukter er sammenlignet med almindelig sojaskrå.

Baggrunden for projektet var, at man ønskede at undersøge, om sojaproteinprodukter, der er dyrere end almindeligt sojaskråfoder, kan forbedre produktiviteten hos smågrise så meget, at det giver en økonomisk gevinst. Sekundært var det for at afklare, om sojaproteinprodukterne var diarréhæmmende i forhold til almindeligt sojaskrå, når der ikke var medicinsk zink tilsat foderet. Dette var set i lyset af dels de seneste års Gult Kort-stramninger og ønsket om at reducere antibiotikaforbruget og dels EU-Kommissionens udmelding om forbud mod brugen af medicinsk zink i foder til smågrise.

Med den forestående udfasning af medicinsk zink til smågrise, er det SEGES Svineproduktions ansvar at være proaktiv i at finde løsninger og alternativer mod fravænningsdiarré. Det er vores ansvar at finde løsninger til gavn for de danske svineproducenter og samtidig sikre, at der ikke bruges unødige omkostninger på blandt andet dyrere sojaproteinprodukter.

Som alle andre forsøg er disse nøje udvalgt ud fra, hvad der i sidste ende giver mening for danske svineproducenter. Vi skal hele tiden udvikle os og erhvervet, og det gør vi kun ved hele tiden at være på forkant med udviklingen, så vi også i fremtiden har et forspring i forhold til vores udenlandske konkurrenter. ●

Transportegnethed: Nye vejledninger Med en række nye initiativer sætter SEGES Svineproduktion øget fokus på grisenes transportegnethed, hvor nye vejledninger skal gøre det nemmere for landmænd, chauffører og dyrlæger at sikre, at grisene er transportegnede.

Baggrunden er, at landbruget naturligvis ønsker at fastholde og udvikle et højt niveau af dyrevelfærd under transporten af grise.

- Det er et prioriteret indsatsområde for os at øge opmærksomheden omkring den gruppe af dyr, hvor det kan være vanskeligt at vurdere deres transportegnethed.

Det er ekstremt vigtigt, at alle besætningsejere og -ansvarlige effektivt og nemt kan sikre sig, at grisene er egnede til transport og slagtning. Det indebærer en omhyggelig undersøgelse af hvert enkelt dyr med eksempelvis brok, siger Christian Fink Hansen, sektordirektør i SEGES Svineproduktion.

SEGES’ to første vejledninger om brok og halebid kan allerede nu downloades fra svineproduktion.dk, men de vil også blive delt rundt med transportørerne.

- Vi ved jo, at langt størstedelen af alle grise modtages på slagterierne uden anmærkninger, og det her må endelig ikke opfattes som et benspænd. Det skal tværtimod ses som et lettilgængeligt redskab, der forhåbentlig også betyder, at flere landmænd kan få ekstra grise med på slagteriet. Simpelthen fordi det bliver mere tydeligt, hvornår en gris med brok er egnet til transport under særlige hensyn, siger Christian Fink Hansen. ●

Reduktion af lugt med JH Smellfighter Man kan opnå en lugtreduktion på i gennemsnit 51 % ved at bruge JH Smellfighter til gylleseparation i forbindelse med forsuring af gylle. Det fremgår af en undersøgelse, som SEGES har lavet.

Konsekvensen er, at teknologien nu er kommet på Miljøstyrelsens Teknologiliste for sin egenskab til at kunne reducere lugt. Forsuring er allerede godkendt på Miljøstyrelsens Teknologiliste til reduktion af ammoniakemission på 64 pct.

Det er en forudsætning, at Smellfighter anvendes i kombination med forsuring af gyllen for at opnå effekten.

Testens resultater kan læses i meddelelse 1132 på SEGES Svineproduktions hjemmeside svineproduktion.dk - Det er vigtigt hele tiden at følge op med ny teknologi. Det er det, der i sidste ende kan give os ”license to produce,” siger Michael Holm, som er chefforsker i SEGES Svineproduktion. ●

Gode takter i Produktionskoncept Slagtesvin Projektet Produktionskoncept Slagtesvin, skal hjælpe danske slagtesvineproducenter med en højere indtjening pr. produceret slagtesvin.

Der er nu produceret 77.000 grise med en fremgang på gennemsnitlig 20 kroner ekstra pr. produceret slagtesvin.

Lige nu arbejder SEGES på to notater, som kommer med konkrete bud på, hvor man kan sætte ind for at øge sin indtjening pr. produceret slagtesvin. ●

STAND Salgschef Edel Clausen tlf.: +45 6020 0506 mail: ec@messec.dk

16.-17. JANUAR 2019

for husdyrproducenter Mød den beslutningsdygtige landmand, der kommer for at hente ny inspiration og gøre en god handel. Flere end 190 udstillere har allerede reserveret stand til NutriFair 2019. Læs mere på nutrifair.dk.

28

Vestre Ringvej SVINEPRODUCENTEN NR 3 101, 2018

7000 Fredericia l +45 75922566 l www.messec.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

2019 SAMMEN SKABER VI VÆRDI

BOOK