Svineproducenten januar 2020

Svineproducenten JANUAR 2020

NR. 1

46. ÅRGANG

Vi har stævnet ministeren - læs side 3

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

BESTYRELSE

SEKRETARIATET

Formand

Sekretariatets telefontid

Kim Heiselberg Nørhedevej 54, Lyne 6880 Tarm Mobil 4078 7274 formand@danskesvineproducenter.dk

Svineproducenten 46. årgang 2020

Alle dage: 9.00 - 15.00 Tlf. 7025 8070 Efter kl. 15.00 kan der ringes på mobilnr.

Udgiver

Per Bardrum

Redaktion

Direktør Agronom Tlf. 7620 7959 Mobil 4037 2656 peb@danskesvineproducenter.dk

Per Bardrum (ansvarshavende) Anne Wolfenberg Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn

Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Næstformand Jeppe Bloch Nielsen Avlsordfører Østergårdsvej 23 6580 Vamdrup Mobil: 2427 6889 jeppe-bloch@hotmail.com Bestyrelsesmedlemmer Ulrik Volsgaard Askovvej 25 6973 Ørnhøj Tlf. 9738 4354 · Mobil 2161 8983 eu@volsgaardagro.dk Claus Bruun Jørgensen Gårdebymarkvej 6 6360 Tinglev Tlf: 2320 7227 ingerclaus@bbsyd.dk Simon Høj Transportordfører Ndr. Hindsigvej 24, Kvong 6800 Varde Mobil 3028 6611 simon@hallumgade.dk Kenneth Øster Løserupvej 55 4300 Holbæk Mobil 2277 5429 kenneth@avdebogaard.dk Knud Kjær Knudsen Økonomiordfører Bukkerupvej 67 4340 Tølløse Mobil: 2160 5791 KnudKKnudsen@gmail.com

Udgivelse Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, juli og oktober.

Anne Wolfenberg Kommunikationskonsulent Agronom, Msc., Ph.D. Tlf. 7620 7953 Mobil 2810 3043 aw@danskesvineproducenter.dk

Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.995,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 1.095,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,A-firmamedlemmer: kr. 16.000,B-firmamedlemmer: kr. 3.995,-

Jette Harnbjerg Sekretær og koordinator Cand. ling. merc Tlf. 7620 7952 jhn@danskesvineproducenter.dk

Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til Danske Svineproducenters sekretariat.

Markus Fiebelkorn Markedsanalytiker Cand. merc. int.

Tlf. 7620 7961 Mobil: 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

Layout MarkTing - 65 38 12 37

Jacob Drehn Projektleder PBA Jordbrug Tlf. 7620 7955 Mobil: 6162 0559 jd@danskesvineproducenter.dk

Tryk www.strandbygaard.dk

Distribueret oplag 1.200 stk.

Når enden er god er alting godt...

Vi stævnede ministeren Ugen før jul stævnede vi fødevareminister Mogens Jensen.

Det er kulminationen på et år med en tiltagende vrede over den måde, vores medlemmer er blevet behandlet på af Fødevarestyrelsen i forbindelse med kontroller.

Af Kim Heiselberg Året startede med, at embedsdyrlægerne fik ny instruks om kontrol af smågrise til transport. Det resulterede i, at det sædvanligvis gode og tillidsfulde samarbejde mellem dyrlæge/kontrollør og svineproducent blev sat på en alvorlig prøve.

I marts 2019 blev vi sammen med transportørerne indkaldt til informationsmøde om den skærpede kontrol.

En konsekvens af en politisk aftale, der blev indgået den 18. december 2018. Det blev understreget, at den skærpede kontrol har til formål at finde såkaldte ”brodne kar”.

Kontrollerne blev strammet den 1. juli, og i perioden 15. august - 15. november kulminerede det med tre måneders ekstraordinær kontrol med dobbelt bemanding eller langsom fremdrivning af grisene. Herefter skulle kontrollen evalueres - inden den fremtidige kontrol fra årsskiftet - baseret på et nyt risikovurderingsværktøj – skulle fastlægges. Målet

4 Blækhuset: Faglighed i stedet for følelser 6 PRRS: Hatting-smitte skal erstattes 8 Spansk svineproduktion er mere kooperation end integration

var at nedsætte kontrolhyppigheden af virksomheder med godt styr på reglerne og modsat trappe op hos virksomheder, der kan forbedre sig.

Men den 15. november 2019 udsendte Fødevareministeren en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at den styrkede kontrol skal fortsætte resten af 2019 og indtil videre også i første halvdel af 2020. Vel at mærke betalt af os. Hvor blev evalueringen lige af? Ja, vi spørger bare!

Samtidig blev der udsendt en ny betalingsbekendtgørelse, hvor dyrlægernes kontrolindsats overtakseres urimeligt.

Bl.a. timepriser på flere tusinde kroner.

Nu kan det være nok med den hetz mod os svineproducenter i form af vanvittige høje timepriser og en eksporttold på 3 kroner pr. smågris. For ikke at tale om et gebyr på indladningskontrol, der ikke har sammenhæng med kontrollen, men som er en tilfældig afgift til finansiering af Fødevarestyrelsen. Alt dette under dække af dyrevelfærd.

Fødevareministeren er dårligt rådgivet. Intet af ovennævnte giver bedre dyrevelfærd, og det er i strid med EU–retten. Derfor er ministeren blevet stævnet af Landsforeningen af Danske Svineproducenter og transportørernes organisation SamMark. ●

32 Prisprognosen for første kvartal af 2020 opjusteres lidt igen 34 Grise holdes i familier med eget toilet 38 Hvornår er nok?

11 Fra praktikant til ansat i Landsforeningen

44 Smågrise uden vetzink

11 LaDS vil gøre vigtige befolkningsgrupper klogere på svineproduktion

45 Forskere tjekker effekt af bedøvelse før kastration

14 Dyrevelfærdshandlingsplanen under lup

46 Nyt fra Seges Svineproduktion

24 Salt kan hæve overlevelsen

48 Set & Sket

25 Pas på influenza

50 Spørgekassen: Hvad skal pengene bruges til?

29 Forskellig tilgang til byggerådgivning

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

3

Faglighed i stedet for følelser

Af Ulrik Volsgaard

Den nye finanslov for 2020 går desværre ikke landbrugets vej. Der er ikke grænser for, hvor ambitiøst, det skal være.

Generationsskifte ved familiehandler bliver dyrere, og der skal sås efterafgrøder i vildskab bare for at nævne et par ting. Hvor kunne det være dejligt, hvis man turde bruge fakta i stedet for modelberegninger og følelser. Tiden er inde til at sige fra. NOK ER NOK. Og det bør vi sige som en samlet branche inkl. Landbrug & Fødevarer (L&F).

Dyrevelfærdshandlingsplanen udløber til næste år, og vi har ikke nået ret mange af målene. Mange af målene var allerede urealistiske dengang, de blev lavet, men håbet var vel, at vi fik kredit for at ville være med i en frivillig aftale. Det er bare svært at se nu, hvor vi kan forvente at blive klandret for, at vi ikke har leveret.

Skal erhvervet nu til at lave en ny handleplan eller hvad? Lige i øjeblikket turnerer L&F Svineproduktion rundt med forslag til, hvad man kan gøre. Derfor er det supervigtigt, at vi udfordrer dem og kommer med input, så de ikke laver noget overilet. L&F præsenterer fire scenarier: • Forhandle en politisk aftale for at minimere skaderne. Men har det en værdi, hvis Dyrenes Beskyttelse (DB) ikke er med? Kan regeringen lave en bred aftale? Vil det i den sidste ende skabe ro?

• Forhandle en ny handlingsplan, hvor

DB er med. DB vil formodentlig stille meget ambitiøse krav, og er vi klar til det? Kan der sættes realistiske målsætninger, vi kan indfri?

• Skal vi gøre ingenting? Lade politikerne lave en aftale selv? Kritisere den efterfølgende? Vil det skabe ro i forhold til DB? • Skal erhvervet selv lave en aftale?

Vil den være stærk nok politisk? Eller vil politikerne selv stramme yderligere? Kan der sættes realistiske målsætninger, vi kan indfri? Vil det skabe ro politisk og i forhold til DB? Jeg har svært ved at se, hvad vi får ud af at lave nye aftaler, hvis målene er urealistiske. Derudover kræver det, at flertallet af partierne er med. Hvis aftalen er urealistisk, ser jeg det som en salamimetode til at lukke branchen ned med vores billigelse, og det kan jeg ikke gå ind for.

Jeg foretrækker, at vi samlet i erhvervet sætter realistiske mål. Det giver ingen mening, hvis vi ikke kan se os selv i nye aftaler. Selvfølgelig skal vi ikke se stiltiende til, men overdænge politikerne med fakta og påvirke der, hvor vi kan, så politikerne kan tage beslutningerne på et oplyst grundlag.

Hvis politikerne ikke vil have en betydende griseproduktion i Danmark, så er det deres beslutning. Hvis vores bidrag til dansk økonomi kan undværes, må de give os klar besked.

Det var min holdning, hvad er jeres? ●

Synspunkter i Blækhuset er ikke nødvendigvis udtryk for Landsforeningens holdning.

4

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

s på68 o Mødd A-11 kspertise n og e dicated n a e d i st 35 års v af non-me r.

te end vikling e r oduk e r d M p u r h fo alt 2020 r inden animal he a u 6. jan o A/S 1 .

5 s1 min Vi se fiber-Da Bio

SparkoDan®

FerkoFer®

• Hjælp til små, svage og kolde pattegrise • Giver energi og antistoffer • Øger overlevelsen

• Naturligt optag af jern • Ingen jernoverload • Mindre stress

Colostrumbaseret starthjælp

Optimal jernforsyning

Biofiber-Damino A/S · Staushedevejen 10 · DK-6621 Gesten · Ring �l vores kundeservice tlf.: 75557411 · Kontoret har åbent mandag-torsdag kl. 8.00-16.00 · fredag kl. 8.00 - 14.00

Mød os på Nutrifair stand A-1164

SPF-DANMARK - SMÅGRISEOMSÆTNING OG TRANSPORTLEVERANDØR KØB/SALG AF SMÅGRISE • TROVÆRDIGHED • ANSVARLIGHED

www.spf.dk S P F | D r e j e r v e j 7 | D K 6 6 0 0 Ve j e n | T: 7 6 9 6 4 6 0 0 | s p f @ s p f . d k

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

5

PRRS PRRS: Hatting-smitte skal erstattes Af Per Bardrum

Hatting A/S smittede i sommer knap 50 besætninger med PRRS1-varianten, som nu hedder ”Horsens”. Desværre har den pågældende variant et forløb, der er betydelig værre end det, vi er vant til med PRRS1.

Vi ved, at varianten ligger uden for det område, vi normalt kender fra PRRS1-varianterne, og dyrlægerne er derfor noget i tvivl om, hvorledes udbruddene i besætningerne tackles bedst muligt.

Det er slemt for de knap 50 besætninger, som fortsat kæmper med efterveerne af sensommerens problemer, men forudsætningen for at vide, hvordan vi bedst bekæmper den nye variant, er at skaffe biologisk viden om sygdommen. Derfor har vi sammen med Seges bedt de ramte besætninger om at indberette deres erfaringer, således at også kolleger, dyrlæger og konsulenter kan blive klogere.

I skrivende stund er status desværre, at der er besætninger, der oplever tilbagefald, hvor faresøer får sorte grise og små kuld. Derfor varer det en rum tid, inden vi har et overblik over det samlede tab.

Landsforeningen hjælper knap halvdelen af de ramte besætninger med at få overblik over tabene. Vi har desuden rettet henvendelse til Hatting A/S vedrørende tabene.

Vi må desværre konstatere, at tabene er betydelige og skræmmende høje. Tabene er i omegnen af 4.000-5.000 kroner pr. so.

Tab skal dækkes

Status for at rette et krav mod Hatting A/S er i skrivende stund, er vi har afholdt et møde med deltagelse af advokater fra Topdanmark, Hatting A/S og Landsforeningen.

Det ser desværre ud til, at vi kommer langt ind i foråret, før der er en reel mulighed for at lukke .

19 20 r tobe en aftale med Hatting A/S og deres forSvineproducenten, ok sikringsselskab. Landsforeningen håber fortsat, at vi kan finde en løsning med det landmandsejede selskab, uden vi skal ty til en retssag, der kun gavner ede håb advokaterne. rk, og ingen hverken S-vinde over Danma blæste voldsomme PRR nu værre end i end rre væ des nen For knap 30 år siden Denne meget kedelige situation n. Alligevel er situatio lignende ville ske ige eller troede, at noget viser Landsforeningens berettigelse.

1990’erne.

For uden Landsforeningen var der e Wolfenberg Af Per Bardrum og Ann ikke noget sted, hvor danske svineproducenter i fællesskab kunne stille synderen til ansvar for smitten med PRRS1. ●

PRRS

rusomme ansigt g t si n e ig r e is v S R PR

ge dødfor tidlige faringer, man Døde søer, aborter, eder i fare te grise og dødeligh fødte grise, svag tfød ent. stalden på 60-90 proc ilrdagsbillede, som adsk Det er desværre et hve Det enter kan genkende. duc epro svin ske lige dan ust og sepeproducenter, der i aug drejer sig som de svin i Danmark.

S af hidtil uset styrke PRR af t ram blev tember en oplevelse, men også som vold en bare Det er ikke rne og ng for svineproducente stni bela isk nom kæmpe øko af sevis af døde grise ud mas er slæb som deres ansatte, ind at der kom PRRS-virus re, vær des er gen staldene. Årsa afdelingen i Horsens, A/S, ting Hat n: tatio på en dansk KS-s illige sobemeren har smittet adsk som hen over sensom en. sæd orne via us S-vir sætninger med PRR juli 2019. oden fra 26. juni til 26.

Smitten er sket i peri tationen finder vi nok KS-s på ind met Hvordan virus er kom synligt, at der er e Hat ting er det sand aldrig ud af, men ifølg

tale om vindsmitte. , hvordan det enter spørger sig selv Mange svineproduc af skaden kunne s påstand er, at en del kunne gå så galt. Vore rettidig omhu. vist e havd A/S Hatting være begrænset, hvis r vi til, at rdre opfo or derf gjorde, og Det mener vi ikke, de r skadesløse. smittede besætninge de er hold A/S ing Hatt

6

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

sorte grise, svag tfødte grise inklusive Aborter, mange død høj pattegrisedø rem ekst en e end fødte grise og efterfølg tninger, hvor den besæ de i de ske bille delighed er det typi gt. vist sit grimme ansi nye PRRS-variant har

t En særlig PRRS-varian t ud med sæden S-variant, der er brag Det er en særlig PRR om en er påvist, at der er tale Det en. eling s-afd fra Horsen lem en rekombination mel ved tået ops er der PRRS-virus, inen aet Hipra samt vacc firm fra train Unis PRRS-vaccinen det, der i fagder, at der er opstået Suvaxyn PRRS. Det bety Denne rekombination t”. inan omb ”rek ny sprog hedder en et sted, hvor tået hos Hat ting, men er formentlig ikke ops r smitten er kommet refte hvo t, end anv vaccinen har været har formodstation i Horsens. Man ind på Hat tings orne erhed kilden til sikk med ikke der ninger, men man ken konstateret da den første gang er denne nye variant, men

I skrivende stund er status desværre, at der er besætninger, der oplever tilbagefald, hvor faresøer får sorte grise og små kuld.

100% PRRS-negativt avlsprogram Vi ved, at avlsdyr med god sundhed er essentielt for en optimal produktion. Sundhed har en afgørende betydning, både når det gælder dine produktionsresultater og din produktionsøkonomi.

Derfor tager vi smittebeskyttelsen meget alvorligt for at sikre dig de bedste vilkår for en succesfuld svineproduktion med god sundhed og høj kvalitet.

Vi har, som det eneste danske avlsselskab, et krav om et 100% PRRS-negativt avlsprogram.

Det betyder, at alle vores avlsbesætninger er PRRS-negative, og at alle orner på vores KS-stationer kommer fra PRRS-negative avlsbesætninger. Vi udfører en udvidet blodprøvkontrol af vores KS orner med PCR-test, inden de indsættes på KS-stationerne.

Vi går ikke på komprimis med sundheden - så hvorfor skulle du?

Danish Pig Genetics P/S · Ladegårdsvej 2 · 7100 Vejle

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

7

Spansk svineproduktion er mere kooperation end integration I Danmark er der et forsimplet billede af den ”spanske integratormodel”.

Fakta er, at der kun findes få full-line integratorer i Spanien, der er domineret af kooperativer meget lig den danske andelsbevægelses barndom.

Af Per Bardrum

Da den danske slagtesvinenotering var allermest presset i forhold til det sammenlignende benchmark i Europa, var der stort fokus på Spanien. Det var markant, at den spanske svinesektor kunne øge eksporten, udvikle slagterier og levere en af Europas højeste noteringer. Herhjemme talte og skrev mange om den problemstilling.

Udover Danish Crowns sang om høje danske lønninger var der stort fokus på organisationsmodellen. Var svaret den spanske integratormodel, og ville vi nogensinde kunne konkurrere med den? Der var endda røster fremme med forslag om, at vi skulle have en tilsvarende model i Danmark, men i Landsforeningen var vi skeptiske.

Vi anså, at vi her i landet i virkeligheden allerede havde den ultimative integratormodel, hvor det ikke var en kapitalejer, men hvor det er svineproducenterne, der har ejerskabet over virksomhederne. De store andelsvirksomheder Danish Crown, Arla, DLG og Danish Agro trak sammen på podiet og bedyrede, at de ville øge samarbejdet, men dog ikke fusionere. Tak for det.

Rejse gav viden Men hvad indebærer den spanske integratormodel egentlig? I Landsforeningen var vi i hvert fald blevet ivrige efter at få mere konkret viden om den spanske model. Derfor tog Landsforeningens bestyrelse et par dage til Spanien i efteråret for face-to-face at drøfte organisationsmodellen direkte med repræsentanter for den spanske svineproduktion samt se og høre mere om spansk svineproduktion.

Vi fandt hurtigt ud af, at debatten herhjemme i den grad er forsimplet.

Den indgående debat om såvel spansk som dansk svineproduktion gav bestyrelsen et klart billede af, hvorledes de spanske selskaber er organiseret. Og det blev åbenlyst, at der kun er meget få full-line integratorer i Spanien, hvor det er kapitalejere, der sidder på magten.

Kooperativer dominerer Langt hovedparten af produkttonen er baseret på kooperativer, som mest af alt kan sammenlignes med de tidlige

STUDIETUR

Med Cargill som omdrejningspunkt besøgte Landsforeningens bestyrelse blandt andet en moderne 8

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

foderfabrik og hørte om deres forskningsfaciliteter.

Bestyrelsen så blandt andet et anlæg med test af små-

Bestyrelsen besøgte et soanlæg under opførsel med

grise og et produktionsanlæg med slagtesvin. Men vi

plads til 3.000 søer. Det var desværre ikke muligt at få

hørte også om produktionen af iberiske grise, hvor skin-

arrangeret et besøg i en større sobesætning med pro-

kerne – ”Serrano-skinker” - sælges til ”fantasipriser”.

duktion.

tanker i andelsbevægelsen. Der er samarbejde inden for hver driftsgren og naturligvis også mellem driftsgrene.

Blandt andet er det muligt at bygge et anlæg, lave en flerårig aftale om produktion og således drive svineproduktionen som lønarbejde. Den ene aftalepartner ejer jord og bygninger, mens den anden aftalepartner leverer dyr, foder og hjælpestoffer. Det giver en sikkerhed for ejeren af bygningssættet, som til gengæld investerer så billigt som muligt i inventaret, idet det skal afskrives inden for aftaleperioden.

Erfaringerne fra den korte studietur blev, at den spanske integratormodel ikke er en trussel mod dansk svineproduktion, hvis vi udnytter vores egne muligheder.

Danske fordele Blandt andet skal vi huske vores egne muligheder for samarbejde – svineproducenterne imellem. Vi bør udnytte forskellige muligheder for ejerstruktur, og allervigtigst er det, at vores andelsselskaber husker rødderne.

Andelsselskaberne skal huske at spørge sig selv, hvorfor de er her. Hvilken kernekompetance er de i besiddelse af?

Og sidst men ikke mindst skal de holde sig fra eksotiske investeringer, der ikke tjener den danske landmand.

Dansk landbrug har fortsat den unikke integratormodel med bonden som kapitalejer. Det skal enhver CEO erindre sig og efterleve hver dag, han/hun går på arbejde. ● SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

9

BRUG STALOSAN® HVER DAG – Prisen er langt under de fleste andre pulverhygiejnemidler på markedet Kombinationen af biocidet Stalosan F og udtørringsmidlet Stalosan Dry sikrer sunde dyr og et optimalt staldmiljø til en meget konkurrencedygtig pris • Et biocid og et udtørringsmiddel giver tilsammen maksimal dæmpning af smittetrykket i liggeområder i stalden • Begge produkter sørger for en lav pH-værdi i stalden, som er en forudsætning for sunde omgivelser for dyrene • Holder ammoniakfordampningen nede • Økonomisk i brug

A19035

Køb direkte på www.dlg.dk/portal Rådgivning www.dlg.dk/farmpackspecialister Kontakt din lokale DLG-forretning

A19206_FARMPACK_SVIN_desinfektion_SP_184x134_DEC.indd 1

10/12/2019 15.38

ET VÆRDIFULDT VALG

2 UGER I BABYSTALD

KONTAKT

OS

5

86 46 10 5

Vi ses på NutriFair stand A-1038

www.danbox-agro.com

10

Danbox - NutriFair - 184 x 134.indd 1

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

Skær toppen af prisen – brugte pavilloner & containers på lager

KLIMAPAVILLON – TIL GRISE FRA 4 KG

salg@danbox-group.com

18-12-2019 15:49:03

Fra praktikant til ansat i Landsforeningen Af Jacob Drehn

Mit navn er Jacob Drehn. Siden september har jeg været praktikant i Landsforeningen. Min baggrund er, at jeg er studerende på professionsbachelor i jordbrugsvirksomheduddannelsen på University College Lillebælt. Desuden kommer jeg fra et familielandbrug med svineproduktion på Vestsjælland.

Praktikkens primære omdrejningspunkt var markedsanalyse og en del af min uddannelse.

Den 2. september 2019 gik startskuddet til praktikforløbet, og forløbet skulle vise sig at byde på spændende udfordringer i flere forskellige afskygninger.

Perioden, hvor jeg har været i LaDS, kunne på ingen måde have været placeret bedre.

Med tilgangen til praktikken som markedsanalytiker har det været spændende og på samme tid gruopvækkende at følge den afrikanske svinepests udvikling i Asien og især i Kina. Den forskydning, det har givet i verdensmarkedet, har jeg jævnfør praktikken kunnet følge med i på første parket.

Praktikarbejdet i Landsforeningen har været præget af frihed under ansvar. Dette har givet et stort drive til at løse de til tider udfordrende opgaver, så som at hente statistiske oplysninger fra hhv. danske, europæiske, tyske og hollandske statistikbanker.

Udover det markedsanalytiske aspekt, har det også været spændende at følge med i det politiske arbejde, selvom jeg ikke har været direkte involveret i det.

Med tre meget store sager har der været gang i kontoret. Der var veganere både inde i og oven på staldene, TV2’s videreformidling af påstande uden dokumentation samt det meget kedelige udbrud af PRRS hos Hatting.

Alt i alt har det været en spændende og lærerig periode.

Jeg kan fortsat findes i Landsforeningens sekretariat det næste års tid, idet jeg er blevet projektansat i SAF-projektet om folkeoplysning omkring staldgrisen. Men det er en anden historie, som du kan læse mere om i nedenstående. ●

LaDS vil gøre vigtige befolkningsgrupper klogere på svineproduktion LaDS har fået bevilget 1.000.000 kroner i projektmidler fra Svineafgiftsfonden til et projekt, vi kalder ”Folkeoplysning om staldgrisen”.

Projektet skal gennemføres i 2020 målrettet journalist- og lærerstuderende samt de ældste gymnasieklasser. I det arbejde bliver vi meget afhængige af jer, idet en meget vigtig del bliver at vise danske stalde frem for de studerende.

Vi har ansat Jacob Drehn, der allerede har været i praktik i foreningens sekretariat, og som til 1. februar kan kalde sig professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed, som projektleder i en tidsbegrænset stilling.

Vi er sikre på, at Jacob er den rette til dette projekt. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

11

Mød os pü

Vi kommer til Fredericia med den nyeste viden fra vores forsøgsgürd.

Deriblandt det spritnye produkt...

SAFE PIGLET d

gĂĽr

øgs

ors

f A´s üV

tp

e røv

Afp

OBS!

Kom til oplÌg om Den grønne omstilling ved direktør Steen Bitsch d. 16. januar pü NutriFair!

Avlsgrise og SPF transport • Avlsdyr leveret fra danske avls- og opformeringsbesÌtninger • Transport med godkendte SPF biler • Komplet og kvalitetsbevidst KS-løsning via Ornestation Mors • Individuelle løsninger tilpasset kundens behov

Mød os pü NutriFair d. 15. + 16. januar 2020 i Fredericia. Stand A-1206

12

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

GULV- OG INDRETNINGSSYSTEMER TIL MODERNE SVINEPRODUKTION Ikadan tilbyder et utal af kombinationsmuligheder til traditionelle farestier og til farestier med løsgående søer Med vores nye 60x60cm koncept, som giver endnu mere fleksibilitet, kan du opnå det optimale miljø til farestier samt en god økonomi.

Udskift dine ru og udtjente betonspalter med Ultraflex plastriste Med en ny IKA bæring, som passer i højden til betonspalter, kan du nemt tilpasse dit plastgulv, hvor der tidligere var betonspalter. Ikadan Ultraflex plastriste kan tilpasses de fleste kanalbredder. Derved er det let at udskifte tærede stål- eller støbejernsgulve med en Ikadan Ultraflex plastristeløsning.

Et specielt monteringsbeslag gør det muligt at ophænge Ikadan Ultraflex riste i de eksisterende kanaler.

60x80 cm smågriserist

Vi ses på NutriFair

stand A-1250 Ikadan System A/S Højris Allé 89 DK-7430 Ikast

Se vores løsninger på ikadan.dk eller kontakt os for yderligere oplysninger på tlf. 9660 6400

Tel. +45 9660 6400 Fax +45 9660 6436 ikadan@ikadan.dk

www.ikadan.dk

Ikadan - Januar 2020 - NutriFair.indd 1

18-12-2019 12:14:41

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

13

Dyrevelfærdshandlingsplanen under lup

Tæt på målstregen – men stadig langt igen Få af målene i fødevareminister Dan Jørgensens såkaldte dyrevelfærdshandlingsplan fra 2014 er opfyldt, men på visse områder er der stadig langt igen.

Af Anne Wolfenberg

Dan Jørgensen, der var landbrugs- og fødevareminister i perioden 2013-2015, ønskede at øge dyrevelfærden for danske grise. Derfor søsatte han i juni 2014 den såkaldte ”Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin” med en række mål, der skal være opfyldt senest i 2020.

Handlingsplanen er evalueret i 2015, 2017, 2018 og senest her i efteråret 2019, men hvordan er det så gået?

Den korte konklusion er, at få mål er opfyldt, men at der for flere af målene er langt igen. Det forkromede spørgsmål er, om det er realistisk at nå i mål inden udgangen af 2020. For nogle af målene er det korte svar – desværre - NEJ. Det står lysende klart, at nogle af målene helt fra begyndelsen har været så ambitiøse, at de umiddelbart er uden for dyrenes biologiske formåen. Det drejer sig især om målene for pattegrisenes overlevelse, som det fremgår af figur 1 og 2.

fælles såkaldt ”Topmødeerklæring” fra den 13. marts 2014, der indeholder syv punkter. Foruden ministeren er erklæringen underskrevet af i alt 12 repræsentanter fra forskellige interesseorganisationer - iblandt flere Den Danske Dyrlægeforening, Dyrenes Beskyttelse, Landbrug & Fødevarer (L&F) og Videncenter for Svineproduktion (VSP, nu Seges Svineproduktion). Sidstnævnte i skikkelse af L&F-formand og -næstformand Martin Merrild og Asger Krogsgaard samt VSP-formand Erik Larsen.

I den efterfølgende periode fra marts til juni 2014 skete der en opformering af topmødeerklæringens syv underskrevne punkter til ni punkter i handlingsplanen jf. tabel 1.

Det er nogle lange og teksttunge evalueringer, der udkom i 2015, 2017, 2018 og senest i år, som gør det svært at overskue den aktuelle status i forhold til målene. Derfor har vi forsøgt at liste status for de enkelte mål så konkret som muligt i tabel 2.

Fra levende til død Sådan gik det til

Mens målet for de otte af de ni punkter var uændret over

Handlingsplanen er placeret på skuldrene af en

14

ren var erklæringen unde ruden fødevareminister Fo .

14 20 rts ma fra g rin es såkaldte topmødeerklæ e Dyrlægeforening, Dyren Her ses punkterne i den r - iblandt flere Den Dansk ne tio isa an org sse ere nte int stnæv ter fra forskellige es Svineproduktion). Sid skrevet af repræsentan neproduktion (VSP, nu Seg Svi for ter cen en Vid og and Erik Larsen.

Fødevarer (L&F) Krogsgaard samt VSP-form ger As Beskyttelse, Landbrug & og d rril Me rtin Ma and F-formand og -næstform af L& i skikkelse NR SVINEPRODUCENTEN 1 2020

evalueringsperioden, skete der det mærkværdige, at målet om én ekstra overlevende gris pr. kuld fik en ny definition i evalueringen i 2017 – altså halvt henne i evalueringsperi-

oden. Derefter handler det ikke længere om overlevelse.

I stedet blev der udarbejdet et nyt mål om reduktion i totaldødelighed. Mere herom i næste artikel. ●

Tabel 1: Topmødeerklæring vs. handlingsplan Emne

Topmødeerklæring*

Overlevelse

Handlingsplan**

Mål

Overskrift

Detaljerede mål

Landbruget arbejder hen imod, at overlevelsesraten for smågrise er hævet med én gris pr. kuld i 2020

1) Flere pattegrise skal overleve

Overlevelsesraten for pattegrise skal være hævet med én gris pr. kuld i 2020. Dette svarer til 6.000 flere overlevende pattegrise pr. dag

1) Flere søer skal overleve

Der henvises til målet Videncenter for Svineproduktion (VSP) satte i 2014 om en sodødelighed på 9 % inden 2018

2) På sigt skal alle søer gå i løsdrift

Der henvises til VSP's målsætning fra 2011 om, at mindst 10 % af de løsgående søer skal gå løse i 2020

Løsdrift

Landbruget har som målsætning, at mindst 10 % af diegivende søer skal gå fri i faresstalden i 2020

Kastration

Landbruget har som mål3) Stop for kastration sætning, at kastration uden af pattegrise bedøvelse skal ophøre senest i 2018

1) Stop for kastration uden bedøvelse i 2018, 2) Øget produktion af hangrise: 500.000 (5%) i 2017, 3) Avl for reduktion af ornelugt

Halekupering

Andelen af halekuperede smågrise skal nedbringes markant

4) Færre pattegrise skal halekuperes

Andelen af halekuperede pattegrise skal nedbringes markant

Mavesår

Forekomsten af mavesår reduceres genem bl.a. styrket sundhedskontrol

5) Styrket indsats mod mavesår

Forekomsten af mavesår reduceres gennem bl.a. styrket sundhedskontrol

Dyrevelfærd indarbejdes i månegrisprojekt

Fokus på staldindreting der tilgodeser dyrevelfærd

6) Dyrevelfærd i Månegrisprojektet

Dyrevelfærd (hangrise, halm og hele haler) indarbejdes i "månegrisprojektet", hvor svineproduktionen reguleres efter output inkl. øget hensyn til miljø, dyrevelfærd og produktion

Valgmulighed for forbrugerne

Slagterierne og detailhandlen forpligter sig til at arbejde for at give forbrugerne mere information om og større valgmulighed i forhold til produkter med bedre dyrevelfærd

7) Større valgmulighed for forbrugerne

Slagterierne og detailhandlen forpligter sig til at arbejde for at give forbrugerne mere information om og større valgmulighed i forhold til produkter med bedre dyrevelfærd

Undervisning i dyrevelfærd

8) Mere undervisning i dyrevelfærd

Tilbyde efteruddannelse af landbrugsmedarbejderne i samarbejde med undervisningsministeriet og erhvervet fra skoleåret 2015

Øget international dyrevelfærd

9) Bedre dyrevelfærd på internationalt niveau

Løbende løfte dyrevelfærden på tværs af EU

* Marts 2014

** Juni 2014

Udarbejdet henholdsvis i marts og juni 2014.

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

15

Dyrevelfærdshandlingsplanen under lup

Kan døde grise vækkes til live?

En overlevelsesrate er defineret ved en andel af levende individer, der overlever en nærmere defineret periode. Ikke desto mindre trækker den danske Fødevarestyrelse i 2017 et mål op af hatten, som kun kan opfyldes, hvis dødfødte grise vækkes til live.

Et væsentligt mål i fødevareminister Dan Jørgensens dyrevelfærdshandlingsplan fra 2014 er at ”hæve overlevelsesraten med én pattegris pr. kuld” fra 2014 til 2020.

Der er imidlertid et modsætningsforhold imellem at tale om ”rate” og ”én gris pr. kuld”. Rate er ”en mængde af en bestemt størrelse”, og angives typisk i procent. Og eftersom en gris er en gris, mens kuldstørrelsen ikke er en fast størrelse, så var målet uklart, da det blev formuleret i 2014.

Ergo stod man i den pudsige situation, at der i handlingsplanen fra 2014 ikke var en klar definition af målet for smågrisenes overlevelse i 2020.

Fødevarestyrelsen ved et møde i følgegruppen den 13. juni 2016 beslutter, at: ”for at nå målet, så svarer det til, at den gennemsnitlige totaldødelighed skal falde med én procent om året”.

Det er dog først i evalueringen i juli 2017 – altså tre år efter handlingsplanens offentliggørelse – at Fødevarestyrelsen officielt meddeler, hvad svineproducenterne forventes at stile efter. Nemlig ”Fødevarestyrelsens beslutning” om, at det er: ”den totale dødelighed” (altså inkl. dødfødte grise), der skal ”følges og lægges til grund for at vurdere målsætningen”.

Forvirring omkring mål Den erkendelse skinner tydeligt igennem i evalueringsrapporten fra 2015, der indeholder diskussion af emner omkring overlevelse/totaldødelighed, LG5 og forskellige projekter, der har til formål at sænke pattegrisedødeligheden, men hvor det er tydeligt, at der ikke er et entydigt mål, der kan evalueres.

Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at der i pressen i den periode herskede nogen forvirring om, hvor mange grise pr. årsso, det kunne omsættes til. Forvirringen fremgår endda af 2015-evalueringen, hvor Fødevarestyrelsen skriver: ”Da målet er sat i forhold til at reducere dødeligheden pr. kuld (hæve overlevelsesraten) og ikke i forhold til den samlede pattegrisedødelighed, vil et af punkterne på næste møde i følgegruppen være, om der er behov for at fastsætte delmål, der fokuserer på antallet af døde pattegrise pr. kuld”.

Urealistisk mål fastholdes Fødevarestyrelsen konkluderer videre i 2017-evalueringen, at: ”Handlingsplanens mål om at hæve overlevelsesraten med én pattegris per kuld i 2020 svarer til, at totaldødeligheden for pattegrise skal falde til cirka 16%”.

Der oplyses ikke i 2017-evalueringen, hvordan man kommer frem til, at en overlevelsesrate kan defineres som en totaldødelighed. Der diskuteres heller ikke, hvorvidt noget skal leve, inden det kan dø. Og der er ingen udregning, der viser, hvordan man når de 16%.

Men vores bedste bud er, at det er udregnet således: Totaldødeligheden i 2014 (dødfødte grise + døde grise indtil fravænning) minus 1 gris i % af den totale kuldstørrelse (dødfødte + levendefødte grise). Altså (1,7+2,1-1)/ (1,7+15,6)x100 = 2,8/17,3 =16,2%.

Urealistisk mål trods advarsler Hemmeligholdt definition underkender andre I pressen blev der i 2015 nævnt måltal i omegnen af både ½ og 2 millioner ekstra fravænnede grise årligt som en konsekvens af en mulig definition af det usikre mål i handlingsplanen fra 2014. Ifølge landsgennemsnittet blev de to niveauer nået allerede i hhv. 2015/2016 og 2017/2018 jf. tabel 3, men en aktindsigt i møderne fra følgegruppen viser, at de mål ikke blev anerkendt, eftersom 16

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

Der sker altså tre ting i 2017-evalueringen: 1. Fødevarestyrelsen konverterer en overlevelsesrate (der er baseret på et udgangspunkt om, at noget skal leve, inden det kan dø) om til et mål for totaldødelighed.

2. Det nye mål bliver officielt fastsat tre år efter handlingsplanens indførsel, og næsten halvvejs henne i perioden, der løber til udgangen af 2020.

3. Endelig sker det på trods af, at repræsentanter for L&F

Uacceptabel adfærd

og Den Danske Dyrlægeforening allerede i november 2014 advarede om, at et mål om en totaldødelighed på 16-17% i 2020 er et ”meget ambitiøst mål, som bliver vanskeligt at nå”. Det viser den aktindsigt i følgegruppens mødereferater, som Landsforeningen har fået. Af aktindsigten fremgår det videre, at embedsværket blandt andet bliver gjort opmærksom på følgende: - ”at alle besætninger skal reducere sin pattegrisedødelighed til et niveau, som kun var præsteret i 1% af besætningerne”.

- ”at øget avlsfremgang ikke vil kunne løse problemet alene”.

- ”og at ønsket om løsgående diegivende søer (i samme handlingsplan) modvirker et fald i pattegrisedødeligheden”.

Ovenstående kan sammenfattes til følgende: Først indgås en politisk aftale, der indeholder uklare mål. Efterfølgende (ad 1) tilpasses målet efter den statslige administrations forgodtbefindende. Den officielle ændring af målet (ad 2), sker næsten halvvejs henne i måleperioden, hvilket betyder, at svineproducenterne først midtvejs får et officielt pejlemærke at styre efter og dermed kortere tid til at opfylde målet. Sidst, men ikke mindst, fastsættes målet (ad 3) på trods af, at det statslige embedsværk på et meget tidligt tidspunkt fik faglige advarsler om, at målet er urealistisk.

Alt dette finder Landsforeningen naturligvis fuldstændig uacceptabelt. ●

Tabel 3: Uklart i mål omkring pattegriseoverlevelse i handlingsplanen fra 2014 gav mulighed for flere mulige definitioner, og først i 2017 meldte Fødevarestyrelsen officielt målet om en 16 % totaldødelighed ud.

2014

2020-Mål*

2015

2016

2017

2018

15,9

16,3

16,9

17,2

13,8

14,1

14,6

14,7

13,4

13,3

13,6

14,6

21,5

21,3

21,7

22,5

1,043

1,031

0,998

1,013

1,043

Kuld pr. årsso ifg. Landsgennemsnittet

2,26

2,27

2,27

2,28

2,24

Levendefødte grise i DK årligt, mio. stk.

37

37

37

39

40

Totalfødte grise pr. kuld Levendefødte grise pr. kuld

15,6

Fravænnede grise pr. kuld

13,5

Døde indtil fravænning, %

13,6

Totaldødelighed inkl. dødfødte, %

21,9

Antal søer i DK ifg. Danmarks statistik, mio. stk.

Antal fravænnede grise i DK årligt, mio. stk.

Stigning i antal fravænnede grise ift. 2014, mio. stk.

(13-5+1=14,5)*

(16)**

31,8

(34,2)*#

32

32

34

34

-

(0,6)

0,5

0,1

1,9

2,5

* Mulig fortolkning af mål fra Handlingsplanen fra 2014, idet det der helt indtil evalueringen i 2017 hersker tvivl om fortolkningen af målet fra 2014 **Mål indført i 2017-evalueringen # (13,5+1 fravænnede grise pr. kuld ) x 2,26 kuld pr. årsso x 1.043.000 søer

Sådan følges der op på planen En nedsat følgegruppe til handlingsplanen følger løbende fremdriften samt diskuterer disse indsatsområder og initiativer ved halvårlige møder. I den seneste (fjerde) evaluering af svinehandlingsplanens indsatsområder har Fødevarestyrelsen indhentet bidrag fra Landbrug &

Fødevarer, Seges Svineproduktion, Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Det indhentede materiale er derefter bearbejdet af Fødevarestyrelsen, som har udarbejdet rapporten. Evalueringen er drøftet på et følgegruppemøde og har været i høring i følgegruppen. ● SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

17

Dyrevelfærdshandlingsplanen under lup Tabel 2: Status for mål i Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin Handlingsplan juni 2014 (1

2014

2018 (5

Mål

Overskrift

Detaljerede mål

Udgangspunkt

Aktuel status

1) Flere pattegrise skal overleve

Overlevelsesraten for pattegrise skal være hævet med én gris pr. kuld i 2020. Dette svarer til 6.000 flere overlevende pattegrise pr. dag (1

Se figur 1 & 2

Se figur 1 & 2

Se figur 1&2

Økologisk indsats: "I et 4-årigt projekt fra 1. januar 2014 – 31. december 2017 vil man ....søge at reducere pattegrisedødelighed fra 33 % til 20 % af totalfødte grise, øge fravænningsvægten med et kg. pr. gris samt give en ekstra gris pr. kuld"

Se figur 1 & 2

Se figur 1 & 2

Se figur 1&2

1) Flere søer skal overleve

Der henvises til målet Videncenter for Svineproduktion (VSP) satte i 2014 om en sodødelighed på 9 % inden 2018

11,9% (2

12,6% (5

<9% i 2018 (1

2) På sigt skal alle søer gå i løsdrift

Der henvises til VSP's målsætning fra 2011 om, at mindst 10 % af de løsgående søer skal gå løse i 2020

0,8% (2

2,3% (i 2019) (5

10% (1

3) Stop for kastration af pattegrise

1) Stop for kastration uden bedøvelse i 2018, 2) Øget produktion af hangrise: 500.000 (5%) i 2017

gennemført (5 206929 / 2,26% (5,6

5% i 2017 (1

Duroc og Pietrain er sammenlignet for adrostenon og skatol (5

3) Avl for reduktion af ornelugt 4) Færre pattegrise skal halekuperes

423314 /4,75%

Andelen af halekuperede pattegrise skal nedbringes markant

Ca. 98,5% (5

Ca. 96,4% (5

Markant reduktion

5) Styrket indsats mod mavesår

Forekomsten af mavesår reduceres gennem bl.a. styrket sundhedskontrol

2013(7: Mavesår Alvorlige mavesår (index 8-10): Slagtesøer 25%, Slagtesvin 11%

2018(8: Alvorlige mavesår (index 8-10): Slagtesøer 8,8%, T.o.m. sep. 2019 har 3,4% af sobesætninger i den nationale screening blevet pålagt handlingsplan for at nedbringe frekvens af mavesår

Reduktion

6) Dyrevelfærd i Månegrisprojektet

Dyrevelfærd (hangrise, halm og hele haler) indarbejdes i "månegrisprojektet", hvor svineproduktionen reguleres efter output inkl. øget hensyn til miljø, dyrevelfærd og produktion

Projekter vedr. hele haler, ornelugt og tildeling af halm er indkoorporeret i initiativet (5

7) Større valgmulighed for forbrugerne

Slagterierne og detailhandlen forpligter sig til at arbejde for at give forbrugerne mere information om og større valgmulighed i forhold til produkter med bedre dyrevelfærd

Statsligt dyrevelfærdsmærke indført i 2016 (3

8) Mere undervisning i dyrevelfærd

Tilbyde efteruddannelse af landbrugsmedarbejderne i samarbejde med undervisningsministeriet og erhvervet fra skoleåret 2015

Målet om forbedring i undervisning i dyrevelfærd er opfyldt (5

9) Bedre dyrevelfærd på internationalt niveau

Løbende løfte dyrevelfærden på tværs af EU

Et vedvarende arbejde (5

*) I første evaluering (2015)(2 begynder man at omtale total pattegrisedødelighed (inkl. dødfødte) uden at nævne det som et egentligt mål.

I 2016-evalureringen konverteres overlevelsesarate pludselig til totaldødelighed med ordene “Ud fra totaldødeligheden for pattegrise svarer det til, at dødeligheden skal falde fra 21,3 % (seneste opgørelse fra 2016) til ca. 16 % i 2020”. Udgangspunktet er ikke længere 2014 men 2016.

Envidere inddrages dødfødte pludselig i opgørelsen.

1) Jf. “Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin”, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 20. juni 2014 “2) Jf. “”Evaluering af handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin””, Miljø- og Fødevareministeriet, 1. december 2015.”

3) Jf. “Evaluering af handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin”, Miljø- og Fødevareministeriet, juli 2017 4) Jf. “Evaluering af handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin”, Miljø- og Fødevareministeriet, oktober 2018 5) Jf. “Evaluering af handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin”, Miljø- og Fødevareministeriet, november 2019 6) L&F’s statistik over slagtninger af grise i Danmark, lf.dk -> tal&analyser 7) Data fra 2013 ifg. Meddelelse 975 fra Seges Svineproduktion 8) Fagligt nyt 2018, Seges Svineproduktion 9) Seges’ screening for mavesår 3. kvartal 2019, svineproduktion.dk Handlingsplanen og samtlige efterfølgende evalueringer kan downloades fra mfvm.dk 18

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

Flere muligheder for tolkning af uklart mål om øget pattegriseoverlevelse I den såkaldte ”topmødeerklæring” fra 2014 står der: ”Landbruget arbejder hen imod, at overlevelsesraten for smågrise er hævet med en gris pr. kuld i 2020”.

Forudsætningen for brugen af ordet overlevelse er, at et levende individ overlever en nærmere defineret periode jf. eksempler her på siden. Ydermere kan et antal ikke være en rate, med mindre summen er defineret, hvilken den ikke er her.

Derfor vil det ikke være forkert at tolke målet som: 1) antal fravænnede pr. kuld i 2014 (13,5) plus én gris.

Det tal nåede vi – vistnok overraskende hurtigt for de fleste - allerede i 2017 med 14,6 fravænnede grise pr. kuld ifg.

Landsgennemsnittet.

Men hvis vi definerer den omtalte overlevelsesrate som fravænnede grise pr. kuld i forhold til antallet af levende-

fødte grise, og overlevelsesraten skal øges med én gris i forhold til 2014-tallene, svarer det til: 2) at overlevelsesraten i 2014 på 86,5% (13,5 frav. grise pr. kuld /15,6 levendefødte grise pr. kuld x 100) skal øges til (14,5 frav. grise pr. kuld / 15,6 levendefødte grise pr. kuld x 100) 92,9% i 2020. Af figur 2 kan man se, at der er så stor forskel fra det niveau på 85-87%, som overlevelsesraten har ligget på i en årrække, at det formentlig er uden for grisens biologiske formåen.

Fødevarestyrelsen valgte imidlertid at konvertere overlevelse til totaldødelighed, hvor et fald på én gris pr. kuld svarer til et fald fra en totaldødelighed på 21,9 i 2014 til cirka 16% i 2020. Som man kan se af figur 1, har totaldødeligheden i en årrække ligget i niveauet 21-25%, hvilket indikerer, at 16% ligger uden for grisens biologiske formåen. ●

Tal for pattegrise 2002-2018 samt 2020-mål 35 30 25 20 15 10 5 0

Dødfødte pr. kuld, stk.

Totalfødte, stk

Fravænnede pr. kuld, stk.

Døde indtil fravænning, %

Total pattegrise dødelighed, %

Total pattegrisedød for økologi ifg. undersøgelser samt mål, %

Figur 1. Landsgennemsnit (ifølge svineproduktion.dk) for data vedr. pattegrise inklusive markering af mulige definitioner af det uklare mål for pattegriseoverlevelse i Handlingsplanen fra 2014.

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

19

Dyrevelfærdshandlingsplanen under lup Figur 2. Overlevelsesrate for pat-

Pattegrises overlevelsesrate samt teoretisk 2020-mål, %

tegrise indtil fravænning udregnet på baggrund af landsgennemsnit

93,0

(ifølge svineproduktion.dk) for data vedr. pattegrise samt markering af

92,0

teoretisk mål på baggrund af det uklare mål for pattegriseoverlevelse i

91,0

Handlingsplanen for 2014.

90,0

89,0

88,0

87,0

86,0

85,0

Hvad er biologisk opnåeligt?

Kritikere kan hævde, at det er uambitiøst at kalde en totaldødelighed på 16 % for urealistisk, men hvis vi skal se på, hvordan det ser ud for frilandsgrise og vildtlevende vildsvin, så har de omend endnu højere dødelighed (30% eller mere) end i indendørs produktion.

Det indikerer, at vi har beskyttet vores grise så meget i vores stalde, så vi har nået et niveau, der er noget nær det biologiske minimum. Ikke at vi ikke hele tiden skal sætte os nye ambitiøse mål, men de må ikke være urealistiske. De skal være opnåelige. Ellers giver det ingen mening. ●

Definitioner Overlevelse ■

■ ■ ■ ■

Leve videre efter at have været i en livstruende situation Klare noget, komme over noget Opretholde eller fortsætte livet Fortsætte med at eksistere. Ikke gå til grunde Leve eller eksistere længere end Den danske ordbog, Dansk Sprognævn

Rate ■

Talværdi, som angiver fx en mængde, en stigning eller en hyppighed, og som indgår i en sammenligning, en statistisk beregning el.lign. ofte angivet i procent af en bestemt størrelse Den danske ordbog, Dansk Sprognævn

20

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

ø den man kan d Man skal leveinde, nin fælles for alle de personer med en given sygdom, men den kan dø! Er vi Lad os slå fast, at en gris skal leve, def initionen af spædhelt galt afmarcheret? Lad os se på børnsdødelighed: er 1 år i forhold Antallet af børn, der dør inden de fyld børn inden for en til det samlede antal levendefødte cent eller promille). bestemt fødselsårgang (angives i pro hvor den gængse Eller lad os se på børnedødelighed, ndefødte børn, der def inition er, at det er andelen af leve dør inden deres fyldte 5. år.

Vi kunne kigge på mange forskellige opgørelser. Blandt

videt skal leve, inden opgørelser, vi kunne finde, er, at indi det kan dø. af ellers højt Det er altså helt unik t, når en gruppe statslige myndighed uddannede folk - og endda med den 21. århundrede Fødevareministeriet i spidsen - i det rlevelse, som kun gælskabte en helt ny def inition for ove heden også gælder for der danske grise: Nemlig at dødelig en. ● grise, som ikke kom levende til verd

andet overlevelsesrater hos

Vi taler ikke kun om likviditet – vi skaber den!

Kontakt os for et godt tilbud på søer og slagtesvin.

Ring til os på +45 22 50 41 53 eller skriv på stt@tican.dk air å NutriF Vi ses p 06

11 stand A

www.tican.dk Annonce_blå_m_disclaimer_05.indd 1 Tican - NutriFair 2020.indd 1

12/03/2018 14.51 18-12-2019 11:41:43

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

21

Dyrevelfærdshandlingsplanen under lup

Så langt er vi Pattegriseoverlevelse

Ifølge den såkaldte topmødeerklæring fra 2014 skal erhvervet ”arbejdes hen i mod” en øget smågriseoverlevelse. I de seneste år har der været gennemført mange projekter, der har til formål at hæve overlevelsen, hvilket også fremgår af handlingsplanens fire evalueringer. Ydermere kæmper danske svineproducenter og vores medarbejdere hver eneste dag for at holde liv i så mange grise som muligt, så der er ingen tvivl om, at erhvervet har arbejdet loyalt hen imod det, som Axelborg-toppen aftalte med ministeren i 2014.

Man kan sætte sig mål og nå langt via management.

Men samtidig har vi med biologi at gøre. Vi er ”oppe imod” dyrets biologiske begrænsninger, og desuden kan vi ikke vide os sikre på at undgå sygdomme og andre uforudsete hændelser, der kan påvirke overlevelsen negativt.

Når man ser på udmøntningen af målet i mulige tal, (der kan ses i figur 1 og 2 samt i tabel 3), har det helt fra begyndelsen være urealistisk at nå det mål, som blev udarbejdet og offentliggjort af det statslige embedsværk i 2017.

Erkendelsen af det urealistiske mål gør man sig også i den fjerde evaluering, der udkom i november 2017. Heri tilkendegives der dog en forventning om, at dødeligheden vil falde fremadrettet – dels som følge af forbedret management og dels pga. en forventning om, at LG5 vil reducere dødeligheden i produktionsbesætningerne.

Lad os slå fast, at Landsforeningen finder det uanstændigt at sætte urealistiske mål. Det må ingen nogensinde være i tvivl om. Urealistiske mål tjener intet formål, redder ingen grise og fører kun til desillusionering.

Pattegriseoverlevelse – økologi

Handlingsplanen indeholder også et mål om reduktion i pattegrisedødelighed i økologisk svineproduktion.

I økologisk svineproduktion opererer man ikke med data af samme styrke som i den konventionelle produktion, idet der ikke opgøres noget landsgennemsnit for økologisk svineproduktion.

Men en undersøgelse i perioden 1997-1999 i fem danske frilandsbesætninger viste en gennemsnitlig totaldødelighed på 21,9%. Senere viste en undersøgelse fra 2006-2007 en gennemsnitlig totaldødelighed i økologisk svineproduktion på 33%.

Et GUDP-projekt i perioden 2014-2018, som havde til 22

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

formål at finde metoder til at sænke totaldødeligheden til 20%, dokumenterede imidlertid kun et fald i totaldødeligheden til 29,5%.

Halekupering

Ifølge den seneste evaluering af handlingsplanen er der formentlig omkring 3,6% grise med intakte haler i Danmark, hvilket er højere end de 1,5%, som EU-Kommissionen vurderede i 2017. Fødevarestyrelsen vurderer, at andelen af halekuperede grise forsat vil falde som følge af flere nye initiativer, bl.a. risikovurdering.

Information og øget uddannelse i velfærd Handlingsplanens mål om mere uddannelse i dyrevelfærd er indført, og målet om dyrevelfærd på internationalt niveau er en løbende proces, der især udføres i EU.

Større valgmulighed for forbrugerne

Målet om at give forbrugerne flere valgmuligheder mellem forskellige produktionsformer har været muligt siden 2017, hvor et statsligt dyrevelfærdsmærke blev indført for fersk grisekød.

Diegivende søer i løsdrift

Færre døde søer

Færre døde søer var ikke et mål i topmødeerklæringen, men opstod i den efterfølgende handlingsplan.

Der blev ikke fastsat et konkret mål i handlingsplanen.

Fødevarestyrelsen tilsluttede sig i stedet branchens mål om mindre end 9% døde søer inden 2018. I 2017 var dødeligheden reduceret til 11,0%, men steg igen i 2018 til 12,6% - formentlig delvist pga. den meget varme sommer.

Målsætningen er altså ikke nået, og ifølge den seneste evaluering har Fødevarestyrelsen endnu ikke besluttet, hvordan udviklingen i sodødelighed skal følges fremadrettet.

L&F’s målsætning om, at 10% af de diegivende søer skal gå i løsdrift i farestalden i 2020, svarer til 26.000 stipladser i 2020. Det mål er vi slet ikke tæt på. I september 2019 var godt 2,3% af stipladserne i farestalde til løsgående søer.

Fødevarestyrelsen vurderer i den seneste evaluering, at det statslige dyrevelfærdsmærke vil motivere flere producenter til at lægge om til løsdrift i farestalden. Dog vurderes det ikke at være realistisk at nå målet om 10% i 2020.

Det faktum, at mange af de farestalde, der er blevet bygget de seneste år, er bygget til løsgående søer, indikerer, at det ikke er manglende vilje, der er årsagen til, at målet ikke er nået. Landsforeningen anser derfor den meget lille byggeaktivitet de seneste år for at være en væsentlig del af forklaringen på, at målet ikke er nået.

Kastration uden bedøvelse

Målet om, at kastration uden bedøvelse skal ophøre senest i 2018, er nået. Niveauet for produktion af hangrise kan ses i tabel 2. Desuden er forekomsten af ornelugt i forskellige racer undersøgt.

Mavesår

Forekomsten af mavesår skal reduceres via forskellige initiativer. Andelen af alvorlige mavesår hos søer er faldet, som det kan ses i tabel 2.

Dyrevelfærd indarbejdet i månegrisprojekter Se tabel 2.

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

23

Salt kan hæve overlevelsen En undersøgelse tyder på, at ekstra salt til soen i slutningen af drægtigheden øger pattegrisenes overlevelse. 350 søer blev inddelt i seks grupper, som fik hhv. 0, 0,03, 0,06, 0,09, 0,12 eller 0,15 procent salt i foderet. Søerne med den laveste dødelighed og flest fravænnede grise havde fået 0,12 procent salt i foderet. Desuden var grisene større ved fødslen og tre dage senere. Salt gav også større moderkager.

Forklaringen menes at være, at saltet omdannes til nitrogenmonooxid i kroppen, som øger blodgennemstrømningen hos soen, hvormed flere næringsstoffer skulle blive tilført grisene via moderkagen. Den anvendte salttype var calciumnitrat. Undersøgelsen er udført af det hollandske foderfirma Cargill, oplyses det i GrisFöretagaren, som er de svenske svineproducenters medlemsblad. ●

Firmaer som er medlemmer af

UDDAN

NELSE

I MERVÆRD SKABER

Danske Svineproducenter:

Ørbækvej 276, 5220 Odense Telefon: 62 62 30 74, www.porcus.dk

Porcus - profilannonve.indd 1

salg@danbox-group.com – tlf. +45 86 46 10 55 DANBOX-AGRO.COM

STYRK DIN BEDRIFT – KLIMAPAVILLON

BoPil

ACOFUNKI.DK | T. 9711 9600

02-01-2019 10:47:14

Tlf. +45 76 90 41 20 · www.domino.dk Optimal fodring

A/S

animal performance Stald- & fodringsløsninger

S TA L D I N D R E T N I N G

Telefon 86 24 40 00

agrisys.dk • T: 7022 0711

www.scadanmark.dk Tel. 87 610 727

Tlf. 86 80 60 20 www.winthergruppen.dk

Nu med flere svinevacciner...

www.ceva.dk

Tomorrow’s solutions …today

www.europeanprotein.com

+45 7538 8040

Vævervej 16 - 7490 Aulum - Tlf: +45 38 41 66 00 Fax: +45 38 41 66 01 - www.atr-landhandel.dk

Vi tilbyder den danske svineproducent: • • • •

Konkurrencedygtige priser på søer 64497_ann_Profilering_60x25mm_r1.indd Fleksibel afhentning Personlig betjening Høj dyrevelfærd ved kort transporttid

1

Moesgaard Meat 2012 A/S • Naurvej 3a • 7500 Holstebro • Danmark Tlf. +45 9743 2326 • moesgaard@moesgaard-meat.dk

18/05/15 12.42

VASKEROBOTTER HØJTRYKSRENSER LEDHEJSEPORTE www.xclean.dk - 25 102 104 - michael@xclean.dk

www.moesgaard-meat.dk

washpower.com

Professional Cleaning Systems

- En virksomhed med solide rødder

Tel. 96 96 10 15

Tlf. 87 34 34 34

24

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

klima for vækst

Undgå at smitte grisene med influenza Det er influenzatid for både jer og jeres grise.

Nogle influenzatyper springer på mennesker, andre springer på grise, mens nogle typer trives glimrende hos både grise og mennesker. For ikke at skabe problemer med influenza hos grisene, er der al mulig grund til, at du og dine ansatte ikke sætter jeres ben i stalden, hvis I har symptomer på influenza. Personer med influenza bør holde sig ude af stalden, indtil man er feberfri. ●

Your business. Our DNA. www.DanBred.com

UNDGÅ

AT BYGGE FOR DYRT…

Søren Jacobsen

THE SCIENCE OF HEALTHIER ANIMALS

22 20 99 42

Avlsmål der skaber økonomisk afkast Telefon: 44 82 42 00 • www.msd-animal-health.dk

60 ÅRS ERFARING MED KVALITETSFODER TIL GRISE...

26 09 2017_svineproducenter 60_25.indd 1

www.a-one-danmark.dk

Tlf. : +45 74 67 55 26 +45 74 67 55 26 dtl@dtl-as.dk - www.dtl-as.dk

Ladegårdsvej 2 · DK-7100 Vejle · Tlf: 8140 2610 · www.danishgenetics.dk

Vi giver svineproducenterne den bedste likviditet

09-11-2018 12:10:49

7012 7030 · www.brdr-ewers.dk LEVERANDØR TIL DANSK LANDBRUG SIDEN 1848

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Kontakte Tican på:

www.tican.dk

Tlf.: 99 19 23 00 eller mail: tican@tican.dk

De gode gener til fremtiden www.breeders.dk

SPF-Danmark Tlf 76 96 46 00

www.spf.dk

LÆS OM VORES FODERPROGRAM PÅ WWW.DLG.DK/FODER/SVIN

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Sund fornuft! tlf. 70 23 28 70

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.bigdutchman.dk

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

nykredit.dk/erhverv

tlf. 70 22 43 33

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

25

Spar tid og penge på rengøringen Mød os på NutriFair og hør, hvordan vi kan gøre din hverdag nemmere.

Hos Washpower arbejder vi målrettet på at udvikle effektive, driftssikre og fleksible produkter til professionel rengøring.

De fleste af dem, har vi taget med på årets NutriFair, hvor du både kan se produkterne og møde teamet bag Washpower.

Vi glæder os til at se dig!

NutriFair

NYHED 2020 Kemiprodukter i højeste kvalitet Ny komplet serie af kemiprodukter til staldrengøring.

NutriFair

NYHED 2020

Tre nye pumpeserier Højtrykspumper til kvalitetsbevidste landmænd.

Se det hele på

Stand A-1294

ProCleaner X100 Vaskerobot Kraftfuld, fleksibel og driftssikker vaskerobot til svinestalde.

En effektiv hjælp i hverdagen.

Washpower A/S | Præstegårdsvænget 3B | 7755 Bedsted +45 96 96 10 15 | info@washpower.com www.washpower.com

SES VI PÅ NUTRIFAIR? Besøg os og få en snak om: Xp2® – en ny generation af svinefoder

PrimeFeed – bedst i adskillige test Xp2® til både søer og slagtesvin

Læs mere på www.dlg.dk

A19209

PrimeFeed til grise fra 3-9 kg

MØD OS PÅ STAND A-1236

Mød os på NutriFair

MANGE FORDELE

stand 1060

Automatisk minivådfodring i farestalden  Søerne kan passe flere pattegrise, behovet for ammesøer reduceres

 Mindre variation i vægt og øget fravænningsvægt

 Lavere dødelighed hos pattegrise  Kvalitetspattegrise, færre svage pattegrise

 Hurtigere tilvænning til foderet i

CulinaFlexpro Effektiv fodersupplering, optimal hygiejne

klimastalden

 Reduktion af tidsforbrug grundet automatisk system

 Fodring muligt 24 timer i døgnet  Bedre helbred hos soen giver høj ydelse over en længere periode, og flere kuld

www.bigdutchman.dk Tlf: 70 23 28 70 /bigdutchmanskandinavien 28

Big Dutchmann - NutriFair 2020.indd 1

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

Du kan læs mere om CulinaFlexpro på vores hjemmeside

18-12-2019 13:19:22

MEDLEMMERNE HAR TALT: ??? !!!

Forskellig tilgang til byggerådgivning

Danske svineproducenter vælger rådgivning ud fra egne præferencer. En undersøgelse fra oktober viser en begrænset forskel på svineproducenter med aktuelle projekter i støbeskeen og dem med potentielle fremtidige byggeprojekter.

Af Jacob Drehn

For på bedst mulig måde at kunne varetage de danske svineproducenters interesser udsendte Landsforeningen i efteråret en spørgeundersøgelse blandt medlemmerne.

Den skulle kortlægge på hvilken måde, rådgivning bliver anvendt i forbindelse med byggeprojekter.

Undersøgelsen blev opdelt i to parallelle spor på den måde, at de præcis samme spørgsmål blev stillet til to forskellige grupper: En gruppe af personer, som på nuværende tidspunkt havde konkrete fastlagte planer om byggeeller renovationsprojekter samt en gruppe uden konkrete planer, men som i stedet skulle forholde sig til rådgivning af et tænkt/fiktivt projekt.

Vi spurgte 755 medlemmer. Stor tak til de 267, som besvarede spørgeundersøgelsen. Det giver en svarprocent

på over 35%, og derfor anses undersøgelsen som repræsentativ.

Baggrunden for delingen af undersøgelsen har været at få indblik i, om tilgangen til byggerådgivning ændrer sig i en idéfase til konkrete projektfaser. Af besvarelserne fremgår det, at 20% af de adspurgte på nuværende tidspunkt har fastlagt konkrete byggeprojekter.

Byggerådgivningens oprindelse De producenter, der har konkrete byggeplaner, henter helt overvejende rådgivning fra en privat virksomhed, hvorimod det kun er et lille flertal af dem, der har teoretiske byggeplaner, som vælger rådgivning fra en privat virksomhed. Årsagen til denne store forskel er ikke præciseret nærmere, men giver et klart fingerpeg om, hvordan medlemmerne forholder sig til byggerådgivning.

Figur 1

Figur 1

Figuren viser, hvor svineproducenterne henter deres rådgivning i forbindelse med byggeprojekter. Figuren er delt op i aktuelle planer og forventelige fremtidige byggeprojekter.

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

29

???

MEDLEMMERNE HAR TALT: Figur 2

Figur 2

Hvordan anvendes byggerådgivning?

90 80 70 60 50 40 30 20 10 0

Skitsetegninger

Projekt/byggetegninger

Ingeniørhjælp og beregninger Teoretiske planer

Indhentning af tilbud

Byggestyring

Aktuelle planer

Figur over, hvilke områder byggerådgivningen anvendes på, fordelt på de to grupperinger aktuelle og fremadrettede projekter.

Anvendelse af byggerådgivning Undersøgelsen viser, at fordelingen på de områder, hvor byggerådgivningen skal anvendes, tilnærmelsesvis er ens på tværs af de to grupper. Dog ser man hos svineproducenter med aktuelle planer en tendens til yderligere tilvalg af rådgivning på skitse- og byggetegninger samt indhentning af tilbud til byggeprojektet.

Ingeniørhjælp, beregninger og byggestyring er derimod vægtet højere hos svineproducenter med teoretiske byggeplaner.

De svineproducenter, som har oplyst, at de har søgt rådgivning uden for vores fastsatte kategorier, har primært angivet rådgivning inden for områderne:  Tilskudsoptimering  Købe totalhus fra f.eks. Gråkjær  Indretningsforslag Med næsten konstante forhøjede krav til klima og miljø vedrørende byggeprojekter, samt en jungle af bureaukratiske regler er det sandsynligt, at tilskudsoptimering bliver en mere og mere integreret del af byggerådgivningen.

30

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

Det spurgte vi medlemmerne om?

Sidste gang du byggede om, byggede til eller byggede nyt, brugte du da byggerådgivning?

• Hvis ja -> Hvilken organisation rådgav?

Har du fastlagte planer om byggeprojekter de kommende 2 år?

Bruger/ville du bruge en uvildig byggerådgivning?

• Hvis ja ->Hvorfra henter/ville du hente uvildig byggerådgivning?

• Hvis ja -> På hvilke områder anvender/ville du anvende byggerådgivning?

• Hvis nej: Nu, hvor du ikke bruger uvildig rådgivning, hvad bruger/ville du bruge i stedet? Hvordan bliver/ skulle projektet sendes i udbud?

!!!

Figur 3 Figur 3

Udbydning af byggeprojekter

0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0

I et professionelt udbud med fuld beskrivelse samt fuldt projekt.

Intet udbud men, Intet udbud men, Uden matriale til Intet udbud men, Udbudt i et funktionsudbud - Få lokale håndværkere. projektet skal bygges projektet skal bygges projektet skal bygges på timeløn. med lokale sammen med en tegninger og håndværkere. håndværker jeg har beskrivelser. brugt før.

61,5% Fortrækker et udbud Teoretiske planer

38,5% Fravælger et udbud Aktuelle planer

Oversigt over, om der fravælges eller foretrækkes et udbud af byggeprojektet, samt hvordan byggeprojektet skulle udbydes.

At udbyde eller ikke udbyde.

Hvad siger medlemmerne?

Hvorvidt et byggeprojekt skal sendes i udbud eller ej, er der forskellige holdninger til. Uanset, om man har konkrete planer eller fremtidsplaner, viser der sig en generel positiv holdning til det at sende projektet i udbud.

Blandt dem, som blev spurgt om deres tilgang til eventuelle fremtidige byggeprojekter, svarede 68% ja til at sende byggeprojektet i udbud. De resterende 32% svarede, at et eventuelt byggeprojekt ikke vil blive sendt i udbud.

Hos de producenter med igangværende eller nært forstående projekter er fordelingen mere jævn. Her har 55% af projekterne været sendt i udbud, og 45% har ikke været sendt i udbud.

Når man ser nærmere på kategorierne i figur 3, er besvarelserne tilnærmelsesvis ens fordelt mellem de to grupperinger, dog undtagen

én. En kategori skiller sig tydeligt ud, idet der er betydeligt flere i gruppen med potentielle byggeprojekter, som vælger at sende projektet i ”et professionelt udbud med fuld beskrivelse samt fuldt projekt”. Faktisk er det dobbelt så mange som i gruppen med konkrete projekter. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

31

Markedskommentar:

Prisprognosen for første kvartal af 2020 opjusteres lidt igen, men…

Af Markus Fiebelkorn

32

Den grundlæggende situation på det europæiske grisemarked er fortsat positiv.

Efter den tyske slagtesvinenotering ikke kunne nå milepælen på 2,00 euro efter sommermånederne, forblev den stabil på 1,85 euro i 12 uger. Det var lidt usædvanligt, fordi slagtesvinenoteringen plejer at falde fra september til november måned. Men den enorme efterspørgsel efter svinekød i Asien trak prisen opad og udlignede således den sæsonmæssige nedtur i Europa.

gerne sig og begyndte at stige igen allerede i slutningen af oktober måned. Det viser, hvor knapt det er med smågrise på det europæiske marked for tiden. Oveni sørger den seneste stigning i den tyske slagtesvinenotering for endnu mere luft under vingerne for de europæiske smågrisenoteringer.

På grund af dette opjusteres prisprognosen for smågrisenoteringerne ikke bare for første kvartal af 2020, men også lidt for andet og tredje kvartal af 2020.

Flaskehals på vej til Asien

Stigning på trods

Især slagterierne med eksportlicensen til Kina eksporterede så meget svinekød som muligt til Kina, men flaskehalsen var - efter forlydender - kølehuskapaciteterne. Der var simpelthen ikke mere plads i kølehusene til at indefryse mere svinekød og afskibe det til Kina, selvom efterspørgslen og prisen var højere i Asien.

På det europæiske marked havde slagterierne imidlertid svært ved at opnå højere priser. I perioden januar til september måned er forbrugerpriserne for svinekød steget med kun 2,2 procent i Tyskland i forhold til samme periode året før. Det var først i slutningen af november måned, at også svinekødspriserne i Europa steg i forbindelse med julen. Som resultat heraf steg den tyske slagtesvinenotering markant og nåede milepælen på 2,00 euro.

Statistisk set er det meget usandsynligt, at smågrisenoteringerne vil give efter i løbet af første halvår. Tværtimod. På den anden side er prispotentialet begrænset, hvis de tyske slagterier ikke kan opnå et markant højere prisniveau på hjemmemarkedet.

Man skal have i baghovedet, at den største del af den tyske grisekødproduktion fortsat skal afsættes i Tyskland.

Derfor er det mest realistiske scenario, at den tyske slagtesvinenotering vil holde sig stabil eller give lidt efter i de kommende par måneder.

På smågrisemarkedet er der statistisk set fortsat prispotentiale for mindre prisstigninger, men det er mere sandsynligt, at også smågrisenoteringerne vil stabilisere sig i den nærmeste fremtid.

Prognosen opjusteres

ASF – et spørgsmål om hvornår

På smågrisemarkedet førte den positive udvikling af den tyske slagtesvinenotering til, at det sæsonmæssige opsving startede meget tidligt i år. Efter det overraskende skarpe prisfald i juli måned stabiliserede smågrisenoterin-

Bortset fra de sædvanlige usikkerhedsfaktorer som valutaudsving og vejret er det afgørende spørgsmål, hvornår afrikansk svinepest (ASF) kommer til Tyskland.

Efter det seneste udbrud af ASF kun 42 km fra den tyske

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

grænse virker det mere sandsynligt, at sygdommen når Tyskland i løbet af 2020, end at den ikke gør det.

Et udbrud af ASF i Tyskland vil ødelægge alle prognoser og gøre dem ubrugelige. Hvor meget et sådant udbrud i givet fald vil påvirke prisniveauet, er umuligt at forudsige.

Det kommer blandt andet an på, hvor ASF bryder ud i Tyskland, og om den bryder ud i tamsvine- eller vildsvinebestanden.

Ved et udbrud i tamsvinebestanden, er der en god chance for at isolere den pågældende bedrift (og område) og at udrydde sygdommen igen. Hvis ASF imidlertid bryder ud i vildsvinebestanden – som er det mest realistiske scenario – er opgaven imidlertid noget vanskeligere, men dog til at løse, hvilket eksemplet i Tjekkiet viser.

ASF er en prisjoker I begge tilfælde vil nogle eksportmarkeder automatisk lukke for al import af svinekød fra Tyskland.

Med den nuværende markedssituation i baghovedet,

må man imidlertid ikke være for pessimistisk i forhold til, at handelspartnerne ikke vil finde en hurtig løsning, for eksempel i form af en regionalisering af Tyskland. Dvs. en situation, hvor kun bestemte områder/slagterier spærres for eksport.

Ikke desto mindre vil et udbrud af ASF i Tyskland føre til et markant prisfald på grisemarkedet i hele Europa.

På grund af vores gode eksportmuligheder vil prisfaldet måske være lidt mindre i Danmark.

Hvis ASF kun kommer til de østlige tyske delstater, altså ikke til Tysklands kerneområde for svineproduktion i de nordvestlige delstater, er en prisudvikling ligesom i Belgien efter ASF-udbruddet ikke usandsynlig. Det vil sige, at prisen vil styrtdykke umiddelbart efter udbruddet, men stabilisere sig efter kort tid på cirka 30 procent under prisniveauet før udbruddet.

Det afgørende spørgsmål i denne sammenhæng er dog ikke bare, hvordan eksportmarkederne vil reagere, men også hvordan den tyske forbruger vil reagere. ●

LaDS’ prognose år 2020 LaDS’ prognose år 2020 Puljenotering (SPF region 2/3)* Nord-West (25 kg i euro) Nord-West (omregn. 30 kg i kr.)

Nord-West (8 kg i euro) Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering SEGES’ prognose år 2020 Beregnet notering, basis Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

1. kv. 2020

2. kv. 2020

3. kv. 2020

4. kv. 2020

GNS 2020

kr. 560

kr. 570

kr. 510

kr. 460

kr. 525,00

€ 69,00

€ 71,00

€ 63,00

€ 56,00

€ 64,75

kr. 551

kr. 566

kr. 507

kr. 454

kr. 519,64

€ 45,30

€ 46,70

€ 41,40

€ 36,80

€ 42,55

€ 1,90

€ 2,00

€ 1,95

€ 1,80

€ 1,91

1. kv. 2020

2. kv. 2020

3. kv. 2020

4. kv. 2020

GNS 2020

kr. 575

kr. 597

kr. 564

kr. 520

kr. 564

kr. 14,00

kr. 14,50

kr. 13,75

kr. 12,75

kr. 13,75

blå = faktiske priser * 1/2 PRRS postitiv + 1/2 PRRS negativ Status: 03. december 2019 Status SEGES: 11. december 2019 (SEGES’ prognose for den beregnede notering blev opdateret den 18. september 2019.)

Næste opdatering: 10. marts 2020 SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

33

Sådan ser den specielle stald ud udenpå og indeni. Billederne er klippet fra filmen om stalden ”Agrofoodpluim voor Het Familievarken”.

Filmen kan ses i sin helhed på hjemmesiden brabant.nl, som tilhører kommunen Brabant, hvor stalden ligger.

Hollandsk svineproducent holder grise i famlier med eget toilet Af Anne Wolfenberg

I den lille by Venhorst i det sydlige Holland er der en helt særlig attraktion: ”Het Familien Varken”. Det er hollandsk og betyder grise, der holdes i famlier.

Bag det usædvanlige projekt er, at det er resultatet af en skare svineproducenter, forbrugere og universitetsfolk, der satte sat sig sammen for at få ideer til at producere det, de kalder en glad gris. Det er svineproducenten Willy Bekkers (66 år) og hans søn Ivo Bekkers (36 år), der lægger stald til.

Grisefamilier med eget toilet De to svineproducenter er blevet landskendte for deres meget usædvanlige måde at holde grise på. Sopoltene bliver nemlig ikke taget bort fra soen, men lever med deres mor, indtil de selv skal have grise. Ideen er, at de på den måde lærer af deres mor, hvordan de skal passe deres grise, og forventningen hos forskerne i projektgruppen er, at det vil føre til mindre stress hos dyrene.

Noget der også kendetegner den særlige produktionsform er, at grisene har deres eget ”toilet”. Det vil sige et særligt område, hvor de lærer at gøde og urinere. Dermed er 34

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

resten af stalden stort set ren, og forventningen er, at det vil give færre lugtgener fra ejendommen.

Indtil videre er det kun en brøkdel af Bekker-famliens søer, der er omfattet af projektet, nemlig 49 søer med deres smågrise.

Almindelig svineproducent Willy Bekkers er oprindelig en helt almindelig svineproducent, som begyndte at producere smågrise tilbage i 1972, og han byggede sin første slagtesvinestald til 1.200 svin to år senere. I 1998 havde han 500 søer fordelt på to ejendomme. Da sønnen Ivo havde afsluttet sin landbrugsudddannelse, trådte han officielt ind i familieforetagenet i 2003, og man begyndte at leje andre ejendomme til produktion af slagtesvin. Tidligere producerede famlien 6.500 énstjernede slagtesvin årligt under dyrevelfærdsmærket ”Beter Leven” fra fem ejendomme, men fra 2013 er antallet faldet til 3.500 énstjernede grise årligt, idet lejede stalde ikke kan indgå i konceptet. Familien Bekker driver desuden 10 hektar agerjord.

Vions dyrevelfærdsmærke Familien Bekkers var med som de første, da slagterivirk-

somheden Vion i 2013 søsatte konceptet ”Good Farming Star”, hvor kødes mærkes med en, to eller tre stjerner efter de gradueringer, der er fastsat af den hollandske dyreværnsorganistaion SPA under deres dyrevelfærdsmærke ”Beter Leven”.

Men det var tilslutningen til ”Good Farming Star” tilbage i 2013, som fødte ideen om at lade grisene gå i familier livet igennem, og på den baggrund opstod projektet ”Het Familien Varken”.

Det begyndte med, at Ivo og William Bekkers stillede sig selv det spørgsmål, om det kan lade sig gøre at tilbyde grisene det, de kalder et ”behageligt liv”. De inddrog flere interessenter – andre svineproducenter samt forskere, teknologer, arkitekter og bygherrer – og sammen forsøgte de at fintænke, hvordan de kunne skabe et stressfrit miljø for grisene.

Ivo og William Bekkers fortæller, at det for dem var en øjenåbner at få svar på de spørgsmål, blandt andet at grisene er renlige fra natuens hånd, at deres lugtesans er eminent, at de helst æder fast føde, og at de bruger det meste af dagen på at søge efter føde og grave det op.

Men svineproducenterne blev også opmærksomme på, at grise ikke bryder sig om for meget lys, og at mudderlaget på deres hud, når de sølebader, ikke alene beskytter mod sollys, men også mod bakterier. Men især var det ny viden for famlien Bekkers, at grisene ”taler til hinanden” ved brug af 23 forskellige lyde, at de lærer af hinanden, og at de foretrækker at leve i famlier. Det sidste var årsagen til, at stalden, der bruges i projektet, er indrettet til familier af grise, og derfor kaldes grisene ”Het Familie Varken” – altså familiegrise.

Broget skare bag projektet Et anderledes griseliv Udgangspunktet for projektet er grisenes naturlige adfærd; Hvilken føde foretrækker grisene, og hvordan er deres ædeadfærd? Hvor foretrækker de at sove? Færdes de alene eller i grupper? Hvorfor roder grise? Hvorfor bader de i mudder? etc.

”Het Familien Varken” er forløbigt et treårigt projekt, hvor familien Bekkers lægger grise og stalde til forskeres registreringer, der foretages på 49 søer og deres afkom helt til slagtning.

Bag projektet står, foruden familien Bekkers, professor Liesbeth Bolhuis og andre forskere fra de to hollandske SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

35

universiteter i Wageningen og Twente, arkitekter, håndværkere, designere samt Boekel Kommune, hvor gården ligger. Projektet er blandt andet støttet af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Anderledes stalde Familiestaldene er indrettet anderledes end svinestalde traditionelt er. Søerne har mulighed for at gå afsides, når de skal fare, ligesom de gør i naturen. Men poltene fra deres tidligere kuld har dog mulighed for at besøge soen i farestien.

Der er sand på gulvet, og stalden er bygget af naturmaterialer. Taget er designet på en måde, så blødt lys passerer igennem. Det er helt bevidst, at grisene holdes under tag og ikke i det fri. Det skyldes ifølge projektgruppen, at grisene foretrækker skygge og helst undgår stærkt og direkte sollys. Endelig er stalden stort set lugtfri, fordi grisene benytter de særlige ”grisetoiletter”.

Prisen for den første særlige demostald af sin slags er 3,8 millioner euro svarende til cirka 28 millioner danske kroner – eller en stipladspris på godt 9.000 danske kroner – for en stald med cirka 3.000 stipladser, fremgår det af den hollandske landbrugsavis Boerderij.nl.

Peter Schepers, der er miljørådgiver hos det hollandske firma Agrifirm Exlan, siger, at anlægsomkostningerne er op til 40 procent højere end normalt for en konventionel hollandsk stald. Han forventer, at de store udgifter bliver opvejet af gode produktionsresultater, lavere udgifter til fx energi, samt en højere pris for grisene. ●

Beter Leven

ærds- et hollandsk dyrevelf orier mærke med tre kateg dske Introduceret af det hollan e med slagteri Vion i samarbejd nen dyrevelfærdsorganisatio SPA i 2013:



l være læntilladt, men halerne ska er ng eri up lek Ha . on ati Ingen kastr 1 kvadratmeter duktion. Pladskravet er pro l ne tio en nv ko i d gere en andet rodemateriale. pr. gris. Krav om halm og



s, halm og overd 1,1 kvadratmeter pr. gri Kastration tilladt.

haler. ækket udeareal, intak te

 e svin)

(=økologisk adgang til overdækgtesvin indendørs plus 1,3 kvadratmeter pr. sla ge. Søer må holdes nning tidligst ved 39 da ket udendørsareal. Fravæ stration tilladt. for at gå ud og rode. Ka ed ligh mu ve ha l ska n inde, me svis 8 timers transer maksimalt 6 henhold Fælles for alle kategorier gtesvin: port for smågrise og sla / n.dierenbescherming.nl Kilde: https://beterleve

Læs mere Du kan blandt andet læse mere om ”Het familien varkens” og se billeder af stalden på: ■ Nieuweoogst.nu ■ Boerderij.nl ■ Wearefood.nl ■ Pigbusiness.nl ■ visit-brabant.instantmagazine.com ■ Brabant.nl ■ Se desuden initiativets officielle hjemmeside hetfamilievarken.nl

36

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

www.agrosoft.dk

Vores mobile løsninger

Produktionsdata – lige ved hånden til enhver tid

Med PigVision Mobile kan du nemt lave alle registreringer på din telefon. Programmet udveksler automatisk data med PigVision. Vi tilbyder en mobil løsning til sohold (PigVision Mobile Sows), såvel som til grise i vækst (Klima- og slagtesvin) (PigVision Mobile Growers).

PigVision Mobile Sows

PigVision Mobile Growers

Tag beslutninger baseret på live data

Du kan søge alle informationer på soens

Med PigVision Mobile Growers har du over-

Med PigVision Mobile sparer du tid og med

nummer manuelt ved indtastning, ved at

blik over hele produktionen. Du er dermed

opdaterede data har du altid de bedst muli-

scanne streg- eller QR-koden, eller du kan

i stand til løbende at foretage ændringer for

ge beslutningsgrundlag lige ved hånden.

benytte en elektronisk øremærkelæser. Alle

optimering af din produktion, hvilket er et

data vises på din telefon og du kan foretage

godt alternativ til evalueringer på baggrund

Flere informationer?

nye registreringer med det samme.

af produktionsrapporter, som bygger på

Hvis du vil vide mere om vores mobile løsninger? Kom og få en snak med os på

●

Registrere ind- og afgange samt løbning,

historiske data.

faring og fravænning.

●

●

Registrere spræktykkelse, vægt og

●

NutriFair, Stand A-1308, 15. til 16. januar i

flytninger, medicin og foderforbrug

Messe C. Eller kontakt os på telefon 76902222 eller på e-mail support@agrosoft.dk.

flytninger.

●

Kan bruges online og offline.

Oprette orner, registrere døde pattegrise

●

Registreringer kan foretages pr. lokation

pattegrise til avl.

●

Resultater gennem alle produktionsled.

Registrere medicinbehandlinger på

●

Scan lokation ved hjælp af QR koder.

og flytninger samt nummerere ●

Registrering af dødelighed, indgange,

eller pr. batch.

både søer og pattegrise. ●

Kan bruges online og offline.

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

37

Læserbrev:

Vi har modtaget dette læserbrev om

KONTROL

Hvornår er nok?

Af Annemie Nielsen,

af, men der opvejer alle de gode dage de dårlige, og her taler jeg af erfaring.

Der er et men, som stikker så dybt i glæden, at jeg ikke længere kan stå på sidelinjen og se på.

Miljøkontroller, økokontroller, kontroller inden for kartofler, kontroller inden for dyrevelfærd, kontroller inden for ditten og datten. Værst af alle er den uanmeldte kontrol, som kan få selv den sejeste landmand til at ryste i bukserne af skræk.

Sunds

Fy for en kontrol Jeg er landmandsdatter og har boet på den samme gård hele mit liv. Min mor er SOSU-hjælper, så det er min far, der driver landbruget sammen med tre ansatte. Han købte gården tilbage i 1987, og i 2007 lagde han frilandsproduktionen om til økologi. Da han omlagde gården, var det af økonomiske årsager, og han havde derfor en del bekymringer, da marksprøjten blev solgt. Disse bekymringer er dog helt forsvundet.

Min far elsker at drive gården økologisk, og han elsker at udbrede sin efterhånden store viden om økologisk landbrug, som han fortæller med stor passion til alle, der vil lytte. Der er dog en ting, han elsker mere end noget andet, og det er at gå en tur i faremarken og se de tilfredse søer rode i jorden sammen med deres unger, intet gør ham mere stolt, hvis man ikke tæller os (hans børn) med.

Lange arbejdsdage Det at drive landbrug er ikke kun min fars arbejde, det er også hans hobby, som han i gennemsnit bruger 50-70 timer i ugen på. Det lyder hårdt, og det er det også, men hvis man vender det om, og ser det fra et andet perspektiv, så er han da jordens heldigste mand. Prøv at tænk at kunne bruge 50-70 timer i ugen på noget, man virkelig elsker, hvor mange af os kan lige prale med det? Selvfølgelig er der da øv-dage, hvor man ikke gider, fordi det enten blæser en halv pelikan eller fryser så meget, at næsen er ved at falde 38

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

En uanmeldt kontrol foregår således. En fremmed bil kører ind i gårdspladsen, landmanden begynder så småt at ryste i bukserne. Den eller de personer, der træder ud af bilen, starter med at fortælle, hvor de kommer fra, og at man er blevet udtaget til uanmeldt kontrol. Det er så her, landmanden for alvor begynder at ryste i bukserne, og er det den helt store økokontrol, vil koldsveden også begynde at løbe ned ad ryggen. Nu skal I høre hvorfor.

Som regel starter en kontrol med at hele besætningen bliver gennemgået. Er det en af de mere strikse, der er kommet på besøg, bliver stort set hver eneste gris gennemgået fra tryne til halespids, - selv de nyfødte. Alle sår, sygdomme og skader skal være under opsyn, selv dem, der endnu ikke er opdaget, fordi kontrollen er begyndt, før man er færdig med at fodre. Bagefter skal de tjekke medicinforbruget, det gør de ved at kigge på de sedler, man udfylder, når man behandler en gris og medicinen i køleskabet. Hvis det ikke stemmer overens, selv ikke i de helt små detaljer, så kan man forvente en bøde, og det er ikke bare 1.500 kroner og et klip i kørekortet, næ nej, mener dem fra kontrollen, at forseelsen er ekstra stor, kan bøden ligge på den gode side af 30.000 kroner, og for at det skal gøre ekstra ondt, så får man lige en politianmeldelse med anklage af vanrøgt oven i hatten. Nu er det jo den store kontrol, så de skal også lige se regnskabet igennem for det sidste år.

Nervøs mave

været i en anden branche, sikke et ramaskrig, der ville være i den her krænkelseskultur, vi har fået opbygget.

Når endelig kontrollen er slut, og de tager hjem, så er det stensikkert, at landmanden spiser noget for første gang Hvorfor? den dag, og måske lige skal på toilettet for at få styr på den nervøse mave. En ting er helt sikkert, landmanden skal Hvorfor skal vi have flere kontroller? Det vil skabe mere have luft for sine frustrationer over kontrollørernes små stress og nervøsitet hos dem, der arbejder med grisene, og sko, for det er aldrig perfekt, skulle det ske, kan man helt det er altså noget, grisene kan mærke. Når man arbejder sikkert forvente et nyt besøg, for der må da være en eller med dyr, er det vigtigt at have en afslappet og rolig tilgang anden ting, der ikke lever op til regtil dem, ellers kommer man ingen lerne. vegne med dem, og de gør det stik Jeg har igennem mange år af mit modsatte af, hvad man vil have dem liv set med fra sidelinjen, jeg har set, til. Hvis man i stedet sænker antalhvor nervøs og vrissen man bliver let af kontroller og måske tager en Når endelig kontrollen er slut, ugen optil en planlagt kontrol, og jeg rådgiver med som en del af kontrolog de tager hjem, så er det stensikkert, forstår godt min far, især fordi dem, teamet, så tror jeg, man vil komme at landmanden spiser noget for der bliver sendt ud, bliver værre og meget længere end vi allerede er. første gang den dag, og måske lige værre med tiden, og fordi der hele Ja, grisene vil stadig blive syge, men skal på toilettet for at få styr på tiden kommer nye kontroller til. hvor mange er der ikke lige sige i den nervøse mave. en folkeskole med 1.000 elever? Ja, Konsekvenser grise vil stadig dø, men man skal huske, at en gris er et proJeg kan godt se, at der skal være kontroller og anmeldte duktionsdyr og en del af en bedrift, som skal tjene penge. besøg, for hvordan skulle man ellers kunne holde dyrevelMan kan ikke bruge hundredvis af kroner på at gøre hver færden oppe. Problemet er, at rimeligheden og empatien gris rask, desuden vil det også gå ud over dyrets tarv, hvis bliver mindre og mindre hos de folk, vi oplever til konman gjorde det. trollerne. Tendensen med at udskrive bøder, som var de Det ville være en sorgens dag, hvis han en dag fortalte, flyers for et eller andet nyt produkt, er stigende. Det er det, at han ville sætte alle grisene ud. Det er jo hans livsværk, der får landmænd til at stoppe. Det er en ond cirkel at få han i så fald ville skylde ud i toilettet. Da jeg var 17 brækkebegyndt på, for jo flere landmænd der stopper, des mindre de jeg ryggen ved springgymnastik, i dag 6 år senere, går kød bliver der produceret. Hvad hvis vi på et tidspunkt er jeg under kategorien kronisk smertepatient. Mange af de nødt til at importere fra lande, hvor dyrevelfærden ikke er ting, jeg elskede dengang, har jeg måttet sige farvel til. Det lige så god som i Danmark? har været en lang proces at nå hertil, hvor jeg er i dag, men Jeg har hørt om en landmand, der på et år har haft 31 min egen sorg er jo kun en brøkdel af, hvad det ville være kontroller, 31! Det er mere end 1 hver 14. dag, det synes jeg for min far, hvis han satte grisene ud. altså er helt umenneskeligt. Prøv at tænk hvis det havde - En bekymret datter. ● Synspunkter i læserbreve i Svineproducenten er ikke nødvendigvis udtryk for Landsforeningens holdning.

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

39

Landbrugsmaeglerne.dk

Resultaterne tæller - siden 1970 Svineproduktion - Nimtofte Her udbydes en spændende svineproduktionsejendom med et samlet areal på 366 ha, hvoraf 332 ha er agerjord.

Svineproduktionen er i dag en opformeringsbesætning med 500 søer i et særdeles velfungerende anlæg.

Bedriften består af i alt 5 landbrugsejendomme, hvor smågriseproduktionen er på hovedejendommen. Der er på en af de andre ejendomme klimastalde og slagtesvinestalde.

De øvrige ejendomme omfatter primært jord.

Bedriften kan erhverves i sin helhed eller alternativt kan hovedejendommen erhverves sammen med en eller flere af de øvrige ejendomme.

Ejendommen er beliggende på Djursland lidt øst for Nimtofte.

NYHED

Sag: 11333 Areal: 366 ha Kontantpris: 68.000.000 kr.

Fremtidens staldsystem til slagtesvin ig Sort Læs mere om P eside på vores hjemm

Domino er også: • • • • • •

Udmugningsanlæg Foderautomater Drikkekopper Trug og krybber Halmautomater Kalveautomater

Mød os på NutriFair Stand A-1122

Baby Feeder

Til supplerende fodring af pattegrise i farestalden

Med Gestal foderteknik fra Jyga opnåes præcisionsfodring af drægtige og diegivende søer!  Optimal foderudnyttelse  Højere fravænningsvægt  Flere levende grise pr. årsso  Højere drægtighedsrate

Tlf. 7690 4120 - domino@domino.dk www.domino.dk 40

Domino 184 x 134 - NutriFair.indd 1

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

19-12-2019 09:05:47

Your business. Our DNA.

DanBred Hybrid

Den mest frugtbare krydsning til produktion af optimale slagtesvin

YTIVEGHybrid NOL DO OG DanBred har gode moregenskaber og et godt temperament

HEALTH AND VETERINARY DanBred Hybrid har en SERVICES

lang holdbarhed – og dermed stor livstidsproduktion

DanBred Hybrid bidrager til en bæredygtig produktion af højkvalitetssvinekød

DanBred Hybrids afkom vokser hurtigt og er fodereffektive

GOOD MEAT QUALITY

NOISREVNOC DEEF LAMITPO

DanBred Hybrids afkom er robuste og giver mange ’full value pigs’

SRETTIL TSUBOR DNA EGRAL

Se hvordan du kan få en mere bæredygtig produktion på www.danbred.com/our-dna DK_A4_Annonce_Hybrid + Nutrifair.indd 1

DanBred Hybrid producerer meget store kuld med høj overlevelse

HIGH MEAT PERCENTAGE

AI

Hal A Stand 1284 11-12-2019 15:56:26

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

41

SES VI PÅ NUTRIFAIR 2020?

MØD OS PÅ STAND A-1174

Læs mere om IDAL på DK-IDA-191200001

www.idal.info

Intradermal vaccination til grise

IDAL__½_advert_danskesvineproducenter_Dec_2019_210x147.indd 1

10-12-2019 15:21:29

Vi tilbyder den danske svineproducent: • Konkurrencedygtige priser på søer • Fleksibel afhentning • Personlig betjening • Høj dyrevelfærd ved kort transporttid

Moesgaard Meat 2012 A/S • Naurvej 3a • 7500 Holstebro • Danmark Tlf. +45 9743 2326 • moesgaard@moesgaard-meat.dk

www.moesgaard-meat.dk

42

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

Fælles genvej til indfrielse af landbrugets klimamål Devamin teknologien anvendt i foder til grisene sænker belastningen af miljøet betragteligt og forbedrer produktiviteten.

MINDRE UDLEDNING AF KVÆLSTOF OG CO2 Ved anvendelse af Devamin teknologien i foder til grise reduceres behovet for soja med 80 kg. pr. ton færdigfoder.

Mindre soja og maksimal udnyttelse af proteinet i grisens fordøjelsessystem – giver op til 25% mindre udledning af kvælstof og op til 17% forbedring af CO2 balancen.

5%

25%

bedre foderudnyttelse

mindre kvælstof

17%

mindre drivhusgas

MINDRE SOJA 13 kg. pr. slagtesvin

20%

5%

forbedret tilvækst

300.000 ton

mindre væske i gyllen

mindre import af soja pr. år

Ågade 16 - DK-7800 Skive Tlf.: +45 86652655 nette@a-one.nu www.a-one-danmark.dk

Annoce_a-one_Nutrifair2020_184x270.indd 1

Kom og hør mere om, hvordan vi gennem fodret kan nå landbrugets klimamål og samtidig opnå øget produktion af slagtesvin.

Find os på stand nr. A-1154 på NutriFair messen i Fredericia i dagene 15. og 16. januar 2020.

A-One er en del af Devenish Gruppen, som har mere end 60 års erfaring i udvikling og levering af avancerede ernærningsmæssige løsninger til landbrugsindustrien. A-One/Devenish arbejder globalt og har samhandel med en række lande i USA, Sydamerika, Afrika, Asien, Europa samt Canada. A-One/Devenish har egne produtionsfaciliteter i USA, Irland og England. Der er konstant fokus på kvalitet, sikkerhed, bæredygtighed, miljøpåvirkning, dyresundhed og velfærd.

18-12-2019 11:18:30

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

43

Smågrise uden vetzink:

Erfaringer på vej fra 60 svenske besætninger, der kvitter zink ● Hvad gør vi, når smågrisene ikke længere må få høje doser dyrlægeordineret zinkoxid efter fravænning – det såkaldte Vetzink – eller medicinsk zink, som det også kaldes?

Senest medio 2022 skal Vetzink være udfaset i EU, og datoen rykker stadig nærmere, uden at der endnu er fundet en direkte erstatning.

Blandt fagfolk er der overvejende enighed om, er der nok ikke bliver tale om ét endegyldigt produkt, der kan erstatte Vetzink 1:1, men at der formentlig bliver tale om flere forskellige faglige håndtag, der skal trækkes i på én gang for at opnå en lignende effekt. Måske bliver der endda tale om et helt andet management og en anden måde at passe nyfravænnede grise på.

60 besætninger kvitter zink Men måske får danske svineproducenter hjælp fra en normalt uventet kant. For måske ender det med, at vi skal kikke over Øresund til vores svenske broderfolk for at hente viden og inspiration. ”Ah, kan det nu også passe?”, tænker du måske, ”for Sverige er da normalt ikke et land, vi sammenligner os med”.

Nej, men en gris er trods alt en gris, når det kommer til biologi, og svenskerne er i gang med en rigtig spændende erfaringsopsamling, som også danske svineproducenter kan få gavn af. Og i netop sagen

44

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

om Vetzink gælder det om at vende hver en sten, hvis ikke skæringsdatoen skal være lig med en masse diarre og et eskalerende forbrug af antibiotika.

I et treårigt projekt følger Sveriges veterinære myndighed, Statens Veterinärmedicinska Anstalt (SVA), 60 svenske besætninger, der kvitter de høje doser zinkoxid til smågrisene.

Indsats og effekt I projektet bliver der afrapporteret, hvilke forandringer man foretager i besætningen i forbindelse med udfasningen af de høje doser zinkoxid samt ændringer i produktivitet og sygdomsbilledet.

Det oplyser dyrlæge Per Wallgren, afdelingschef i SVA, til de svenske svineproducenters medlemsblad GrisFöretagaren.

Han forklarer videre, at SVA også vil udvikle en objektiv metode, hvor man ved hjælp af genteknologi klassificerer grisenes tarmflora som stabil eller forstyrret.

Formålet med det er at opnå et biologisk mål for de tiltag, som man i besætningerne vurderer, har en enten god eller mindre god effekt på produktivitet og sygdom hos smågrisene.

Du kan læse hele artiklen ”Nytt zinkprojekt vid SVA” på grisforetagaren.se. ●

Forskere tjekker effekt af bedøvelse før kastration Af Anne Wolfenberg

I Danmark har vi mulighed for at vælge to præparater, når vi lokalbedøver inden kastration. Begge præparater indeholder aktivstoffet procain. Danmark er ene om at anvende procain som lokalbedøvelse forud for kastration, idet lidocain – som ellers typisk anvendes i de lande, der har længere erfaring med bedøvelse inden kastration - ikke er godkendt til grise i Danmark.

Det undersøger forskerne Tre injektionsmetoder sammenlignes ■ 1) Den metode, der anvendes i dag, hvor kanylen føres hele vejen igennem testiklen, så både sædstreng, testikel og huden bedøves.

■ 2) en mere simpel metode, hvor al bedøvelsen deponeres ét sted i testiklen.

Valgt i blinde?

Netop fordi Danmark er ene om at anvende procain, er det ikke veldokumenteret, om procain har tilstrækkelig lokalbedøvende effekt på grisene – det, som jo ellers er hele formålet med at anvende lokalbedøvelse inden kastration.

På den baggrund er man på Aarhus Universitet Foulum gået i gang med at undersøge fordele og ulemper ved forskellige måder at anvende lokalbedøvelse inden kastration.

Det er Fødevareministeriet, der aktivt har bedt universitetet om at undersøge, om den metode, der anbefales i dag, giver bedst smertedækning, eller om den med fordel kan justeres.

■ 3) en metode, hvor man deponerer bedøvelsesmiddel i både testiklen og huden.

Ventetid Endelig ser forskerne på det tidsinterval, der går, fra grisen er bedøvet, til man begynder at kastrere.

Baggrunden for det er, at der ikke foreligger solid dokumentation for, hvor kort tid man kan nøjes med mellem bedøvelse og kastration, eller hvor lang tid man med rimelighed kan vente. Man ved derfor ikke, om den gængse anbefaling, der lyder på fem minutter mellem bedøvelse og kastration, er tilpas eller for kort eller for lang tid. ●

Bedøvelsestid efterprøves Er den anbefalede ventetid fra bedøvelse til kastration den rigtige? Det ved man faktisk ikke i dag med sikkerhed.

Derfor ved man heller ikke, om man bør vente længere tid mellem bedøvelse og kastration, end man gør i dag, eller om man eventuelt kunne begynde at kastrere den først bedøvede gris i kuldet allerede, når den sidste gris i kuldet er bedøvet? Begge dele er noget, der kan være rigtigt relevant at vide i en travl hverdag i farestalden.

Det falder derfor på et tørt sted, når den anbefalede tid fra bedøvelse fra kastration snart vil blive kigget efter i sømmene i et Ph.d.-projekt på Aarhus Universitet, Foulum.

Læs mere Du kan læse mere om undersøgelsen her.

Forskerne ved Aarhus Universitet har udarbejdet en lang redegørelse til Fødevarestyrelsen om kastration og brug af henholdsvis procain og lidocain til lokalbedøvelse, som kan læses her.

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

45

Mindre protein og energi i ny høst Sammenlignet med 2018 viser resultaterne 2019-høsten af byg, hvede, rug, triticale og havre et fald på op til 1,7 foderenheder pr. 100 kg samt 0,6 til 1,4 procentenheder mindre protein, men en stigning i fosforindholdet på 0,1 til 0,3 gram pr. kg.

Gennemsnitsværdierne for de enkelte kornarter kan ses i tabellen, men bemærk, at der kan være store lokale variationer.

- Derfor er det vigtigt for hjemmeblandere at få justeret optimeringerne med hensyn til vandprocent, protein, fosfor og foderenheder, hvis det ikke allerede er sket ud fra de

udsendte foreløbige resultater, der begyndte at komme midt i september, lyder anbefalingerne fra chefforsker i Seges Svineproduktion Niels Morten Sloth.

Han mener at, kornet er tilbage til et ”nogenlunde normalt proteinindhold”, hvilket også gør sig gældende for fosforniveauet, der er steget til et normalt niveau, samt energiindholdet i byg, der er faldet til normalt niveau.

Du kan se alle detaljerne i Notat nr.

1927 fra Seges Svineproduktion, hvis du scanner koden ind med din telefon.

Landsgennemsnit for næringsindhold i korn fra høsten 2019 Høst 2019 Ved 15% vand

Vinterbyg

Vårbyg

Hvede

Rug

Havre

Triticale

2019

ift. ’18

2019

ift. ’18

2019

ift. ’18

2019

ift. ’18

2019

ift. ’18

2019

ift. ’18

9,7

-0,6

9,3

-1,4

9,5

-1,1

7,9

-0,9

9,7

-1,4

10,3

-1,3

FEsv pr. 100 kg

101,4

-0,4

105,1

-1,5

114,8

-0,8

109

-1,7

84,8

+0,6

111,8

-0,7

FEso pr. 100 kg

101,9

-0,2

105

-1,2

112,9

-0,6

108,4

-1,3

88,2

+0,9

110,5

-0,5

2,8

+0,2

2,9

+0,3

2,6

+0,2

2,4

+0,1

2,9

+0,3

3

+0,2

Råprotein, %

Fosfor, g/kg

Kilde: Notat nr. 1927, Seges Svineproduktion

Kom brok til livs Brok er ikke bare brok.

Brok bruges ofte som en fællesbetegnelse for udposninger ved navlestedet. Udposninger kan blandt andet skyldes klassisk navlebrok, cyster, bylder, arvæv eller ”flapper”. For at forbygge og behandle korrekt kræver det, at man kender årsagen til udposningen.

- Det er ikke umiddelbart nemt at skelne de forskellige udposninger fra hinanden, og ofte ser svineproducenten dem i en kombination med hinanden. Derfor er det vigtigt at få lavet en grundig klinisk undersøgelse på de levende grise og en undersøgelse af de aflivede grise med udposninger for at fastslå årsagen, fortæller Tina Birk Jensen, specialkonsulent i Seges Svineproduktion.

Du kan læse mere om brok på Svineproduktion.dk’s temaside ved at scanne koden her.

46

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

Sådan ser brok ud i grisens indvolde (Kilde: Majbritt Pavlak, Seges Svineproduktion)

Vaccine stoppes efter PRRS-udbrud Det er ikke længere tilladt at bruge PRRS-vaccinen ”Suvaxyn PRRS MLV vaccine” til svin. Årsagen er, at DTU Veterinærinstituttet har vist, at en krydsning mellem to PRRS-vacciner – Suvaxyn PRRS MLV og Unistrain PRRS - kan være årsagen til udbrud af PRRS-virus i Hattings ornestation i Horsens i slutningen af juli 2019.

- Resultaterne viser, at nabobesætningen havde anvendt begge vacciner. Da besætningen ligger relativt tæt på Hattings ornestation, er det en kombination af de to vacciner, der sandsynligvis har ramt Hatting Horsens, fortæller

Charlotte Sonne, specialdyrlæge i svinesundhed i Seges Svineproduktion.

Suspensionen trådte i kraft pr. 5. november og sker ud fra et forsigtighedsprincip samt for at undgå, at der fremover opstår nye virusvarianter.

Læs mere om PRRS på Svineproduktion.dk’s temaside, ved at scanne koden med din telefon.

Siloen er dit ansvar Som landmand har du ansvaret for, at siloen er i forsvarlig stand, hver gang der bliver leveret foder.

Samtidig skal adgangsvejen til siloanlægget være ryddet, så chaufføren kan komme sikkert til og fra stedet. Om vinteren betyder det, at der skal være ryddet for sne og is.

Seges har udarbejdet en tjekliste og oversigt over ansvarsfordeling, som du finder her, ved at scanne koden med din telefon.

Fald i salget af antibiotika til husdyr I perioden 2010-2017 er salget af antibiotika til husdyr i hjælp af forebyggende tiltag samt tæt samarbejde med Europa faldet med 32,5 procent. Det viser de årlige tal fra besætningsdyrlægen, lyder vurderingen fra Nicolai det europæiske medicinalagentur EMA. Igennem perioden Rosager Weber, specialkonsulent og dyrlæge hos Seges har Danmark sammenlignet med de 10 europæiske lande Svineproduktion. med den største svineproduktion ligget i den lave ende Dansk svineproduktion udmærker sig ved at have med et fald på 17 procent for antibiotikasalget pr. kilo proet særdeles lavt forbrug af de kritisk vigtige antibiotika duceret dyr. flourokinoloner, cefalosporiner og polymyxiner. Det er Flertallet af lande har indsamlet data i en længere årrække, hvilket medfører en øget datakvalitet.

- Reduktionen viser, at danske svineproducenter er opnåetogvia frivillig udfasning samt stramninger Grækenland og Malta har deltaget i kort årrække data fra disse lande skal derfor tolkes medi Gult Kortforsigtighed. gode til at varetage sundheden i besætningerne ved ordningen. .

450 400 350 300 250 200 150 100 50 0

Norge Island Sverige Finland Storbritannien Letland Litauen Luxembourg Slovenien Danmark Schweitz Irland Østrig Holland Estland Slovakiet Tjekkiet Frankrig Kroatien Tyskland Rumænien Grækenland EU31 Malta Belgien Bulgarien Portugal Polen Ungarn Spanien Italien Cypern

Læs mere i notat nr. 1926 på Svineproduktion.dk ved at scanne koden her.

Mg antibiotika per PCU

Salg af antibiotika til husdyr i 31 europæiske lande i 2017

Figur 3. Salg af antibiotika (mg aktivt stof) til alle husdyr beregnet som mg antibiotika pr. kg produceret dyr (population correction unit) er vist opdelt pr. land. Kilde: ESVAC-rapporten, udgivetSVINEPRODUCENTEN 15. oktober 2019) [1] NR 1 2020

47

&SKET

SET

Landsforeningen af Danske Svineproducenter skal tilbage til rødderne, men hvad er egentlig Landsforeningens rødder, vil mange yngre svineproducenter måske nok spørge.

Fællesnævnere for 1989 og 2019

og slog hårdt ned på studenkinesiske diktatur indsatte militæret det r hvo , Kina d mo et rett øjne I 1989 var verdens 9 og her på tærsklen til 2020 kan Vi har netop sag t farvel og tak til 201 s.

Plad s Fred ske mel Him Den på st teroprøret s mod Kina, hvor afrikansk svinepe ens øjne - igen 30 år senere – rettede verd r hvo , året blev det at ere, stat vi kon og historiske højder. d til at stige med historisk hastighed (ASF) fik de globale priser på grisekø står for omkring halvdelen ud af kontrol, og i et land, der alene tigt hur kom og 8 201 t råre efte i Kina ASF brød ud i svineproduk tion og bekræf ter det rligvis et kæmpe hul i den globale natu det slår , svin af tion duk pro af verdens virkelig at mærke i 2019. død er den andens brød”. Det fik vi s ene n ”De at , om g spro ord le gam kinesiske befolkvi i den vestlige verden – modsat den at , om det min å ogs vi er bliv , Kina Når fokus rettes mod vi et lille historisk uddrag af ytringsfrihed. Og i den ånd bringer har vi at og ti, okra dem et i leve at ning - er så heldige a 30 år siden. ● snydende landbrugsmedier for cirk overskrifterne i vores pressefrihed

Frilandsgrisen opfundet Grise på aktier

Grise på aktier blev der også flirtet med i 1989. Det er dog ikke en ejerform, som hidtil har vundet særligt godt fodfæste på dansk grund.

Byggeboom

Blandt alle andre – på det tidspunkt - kendte mærker som blandt andet Antonius og Økogrisen, ser Frilandsgrisen dagens lys i de danske kølediske.

48

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

ende priser. Også i 2019 har Der er byg geboom pga. hastigt stig endnu ikke – byg geboom. vi set hastigt stigende priser men –

Rødderne er alt det, LaDS er dannet af. Det vil sige mærkesagerne, der dannede fundamentet for LaDS’ dannelse samt alt det, der er sket i svinebranchen gennem tiden, og som LaDS har

været involveret i. Vi er dykket ned i arkiverne og bringer her et udpluk af begivenheder siden Landsforeningens fødsel i 1974.

Landmandsejet biogas

Danmarks hidtil stør-

ste landmandsejede biogasanlæg blev indviet i maj 1989.

Andelsselskaber på aktier

Det er længe siden, ideen om at ændre andelsselskaberne til aktieselskaber blev fostret i Landsforeningen. En ide, der er blevet relanceret flere gange siden, men som stadig ikke er en realitet.

Alternativ finansiering

Den nye diplomuddannelse

”Elitelandmand” udklækkede sit første hold 2019. I 1989 havde begrebet eliteproducenter en anden betydning. Det drejede sig om en del af alternative ejer- og finansieringsformer i landbruget - en ide, der blev fostret i Landsforeningen.

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

49

Hvad skal pengene bruges til?

Danske svineproducenter står lige nu i den meget unikke, positive situation, at prisen er historisk god på både smågrise og slagtesvin, og populært sagt ”skovles der penge ind”.

Men hvordan bør man som svineproducent forvalte de penge? Hvad er klogt? Skal man ”lukke huller” og konsolidere sig, eller skal man investere? – og i hvad?

Vil det være relevant at bidrage til at få vendt trenden ved at øge den danske produktion af slagtesvin og mindske eksporten af smågrise?

Tillid til slagtesvineproduktion Hvad vurderer du, der skal til, for at finansieringsselskaberne genvinder tilliden til / troen på dansk slagtesvineproduktion, så svineproducenter igen får mulighed for at investere i byggeri af nye slagtesvinestalde?

Svar: Jeg kan ikke genkende, at vi i hverken Nykredit eller det, jeg kender til i finanssektoren generelt, har manglende tillid til svinesektoren – og heller ikke til slagtesvineproduktionen.

Valg af investeringer Hvis du vurderer, at det vil tage finansieringsselskaberne en årrække at genvinde tilliden til dansk slagtesvineproduktion, hvad vil du så råde til, at svineproducenterne investerer i i mellemtiden?

Svar: Heller ikke her kan jeg genkende præmissen om, at tilliden er tabt og skal genvindes.

Helt enkelt er mit råd omkring økonomi og investeringsstyringen, at svineproducenten må have stærk fokus på likviditeten. Det vigtigste er at sikre en likviditetsbuffer til at sikre en grad af driftsmæssig selvfinansiering, når de gode svinepriser på et tidspunkt falder igen. Jeg forventer, 50

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

Regnskaberne har i årevis talt sit tydelige sprog, hvor slagtesvinene generelt har klaret sig dårligere end produktionen af smågrise. Tilliden til økonomien i produktion af slagtesvin er svundet hos både svineproducenter og måske også i finansieringssektoren i en grad, så de senere års tilskudsordninger til byggeri af slagtesvinestalde ikke er blevet udnyttet fuldt ud. Men måske er den tid ovre nu?

Vi har spurgt Poul Erik Jørgensen, Landbrugsdirektør i Nykredit. ●

Det afgørende er, at projekter er lønsomme og giver et pænt forventet overskud til ejeren, hvilket også er med til, at de svingninger i priser, som forekommer, kan opsamles i økonomien. Jeg tror, at mange projektideer gennem de seneste år er frasorteret af ejeren, fordi økonomien i projektet ikke var robust nok til at opveje risikoen ved at gennemføre projektet. Jeg tror også, at miljøregler med dyreenhedsdefinitionerne i en årrække bidrog til at fremme smågriseproduktionen, så færre valgte at investere i integrerede produktioner. I dag er der en tendens til, at integreret produktion eliminerer nogle af risiciene i svinesektoren og derfor er interessant at overveje. ●

at efterspørgslen fra Kina vil vare ved i en betydende periode, – men også at de vil genopbygge egenproduktion, så der på et tidspunkt må forventes overkapacitet. Og det kan blive en træls situation, når det slår igennem i en periode med lave priser.

Det er helt op til den enkeltes risikovurdering, hvad det er aktuelt at investere likviditeten i, men ved lav investeringsrisiko må der forudses en omkostning ved at holde likviditetsberedskabet. Nogle vil måske tænke, at det bedste er at afdrage gælden – og det er oplagt at afdrage højtforrentede gældselementer, medens rentemæssigt billige lån er aktuelle at opretholde, da det ikke er givet, at der kan genbelånes under en kraftig prisnedtur.

Som indtjeningen ser ud lige nu, vil der også blive plads til en delvis selvfinansiering af nye investeringer om en periode. ●

Vi har spurgt Poul Erik Jørgensen, Landbrugsdirektør i Nykredit.

Bæredygtighed / klima Har Nykredit/finansieringssektoren en holdning til bæredygtighed (miljø/klima) i landbruget? Er finansieringsselskaberne påvirket af en sådan eventuel holdning ift. deres kreditvillighed i forskellige engagementer?

Hvordan er din holdning til spørgsmål 1-3 eventuelt ændret ift. foråret 2018?

Svar:

Svar:

Ja, bæredygtighed er jo ved at blive en forudsætning for erhvervsdrift inden for alle brancher. Det gælder i finanssektoren, og det gælder også hos vores kunder. Lige nu er tingene jo ved at blive formet, og jeg har meget stor respekt for, at landbruget og fødevaresektoren meget klart har meldt ud, at man både vil og kan være en del af løsningen. Danish Crown er langt fremme i skoene med certificeringstiltaget. Det er meget fint, at det tager udgangspunkt i, hvor hver enkelt svineproducent er i dag, og hvor han/hun vil bevæge sig hen de nærmest kommende år. Det følger netop metoden i verdensmålene for bæredygtighed om, at det afgørende er, at man vedvarende bevæger sig i den rigtige retning.

I Nykredit vil vi læne os op ad de certificeringsordninger, som brancherne selv etablerer inklusive den opfølgning, som det indebærer. Internt vil vi samtidig sikre en bæredygtighedsuddannelse for medarbejderne inden for de kommende to år, således at bæredygtighed kan indgå kompetent og værdiskabende i dialogen med vores kunder.

I Nykredit er vi helt opmærksomme på, at dansk landbrug allerede i dag har en meget god status på bæredygtighed, når tingene måles ud fra klimaaftryk pr. produceret kg. produkt osv. Vi ser således den eksisterende produktion for ganske grøn, og Nykredits udtrykte ønske om at fortsætte vores finansiering af landbruget – ja, gerne ligefrem øge den - bygger således på at deltage i videreudviklingen af en allerede god bæredygtighedsstatus. ●

Bæredygtighedsdagsordenen er helt klart blevet øget de seneste halvanden år – specielt klimadimensionen.

I Nykredit har vi har længe lagt vægt på, at ledelsen af bedrifterne på samme tid var rettet mod både en effektiv produktion og ordentlighed i forhold til miljø, dyr og medarbejdere og andre personer og samarbejdspartnere rundt om bedriften.

I Nykredit har vi har søgt at holde hånden roligt hen over de turbulente priser, og vi prøver at undgå perioder, hvor vi ingenting kan bevilge og andre perioder, hvor alt kan lade sig gøre, når priserne f.eks. er høje, som nu.

Da afrikansk svinepest blev konstateret i Belgien, ville Nykredit f.eks. stadig bevilge lån dagen efter, hvis kundens forhold var sådan, at vi kunne have bevilget dagen før udbruddet.

Den aktuelt gode driftsøkonomi vil medføre, at flere vil får skabt en egenkapital, der øger bedriftens robusthed, hvilket fremmer muligheden for finansiering. Jeg tror derfor, at kunder vil opleve, at det er blevet lettere at finde finansiering til gode projekter. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2020

51

SAMMEN SKABER VI VÆRDI

ELE PÅ H SE ET M M A R G K D .

PRO IR

FA I R UT

15.-16. januar

4 2 270+ dage udstillere scener

Stort netværk

for husdyrproducenter Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia l +45 75922566 l www.messec.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

N