Svinepoducenten januar 2019

Svineproducenten JANUAR 2019

NR. 1

45. ÅRGANG

Hele haler på menu'en - læs side 18-19

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

BESTYRELSE

SEKRETARIATET

Svineproducenten 44. årgang 2018

Formand Torben Hauskov Højbjergvej 28 7620 Lemvig Mobil 6154 0101 formand@danskesvineproducenter.dk Næstformand

Sekretariatets telefontid Alle dage: 9.00 - 15.00 Tlf. 7025 8070 Efter kl. 15.00 kan der ringes på mobilnr.

Ulrik Volsgaard Askovvej 25 6973 Ørnhøj Tlf. 9738 4354 · Mobil 2161 8983 eu@volsgaardagro.dk

Simon Høj Ndr. Hindsigvej 24, Kvong 6800 Varde Mobil 3028 6611 simon@hallumgade.dk Kenneth Øster Løserupvej55 4300 Holbæk Mobil 2277 5429 kenneth@avdebogaard.dk Knud Kjær Knudsen Økonomiordfører Bukkerupvej 67 4340 Tølløse Mobil: 2160 5791 KnudKKnudsen@gmail.com

Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk Redaktion Per Bardrum (ansvarshavende) Anne Wolfenberg Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn

Bestyrelsesmedlemmer Mikael Bangsgaard Kristensen Avlsordfører Harringhedevej 6 7752 Snedsted Tlf. 9793 6584 · Mobil 2145 4737 harringgaard@mail.dk

Udgiver

Udgivelse Per Bardrum Direktør Agronom Tlf. 7620 7959 Mobil 4037 2656 peb@danskesvineproducenter.dk

Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, juli og oktober.

Kontingent

Kommunikationskonsulent Agronom, Msc., Ph.D. Tlf. 7620 7953

Aktive svineproducenter: kr. 3.995,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 1.095,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,A firmamedlemmer: kr. 16.000,B firmamedlemmer: kr. 3.995,-

Mobil 2810 3043 aw@danskesvineproducenter.dk

Reklamationer

Jette Harnbjerg

over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til Danske Svineproducenters sekretariat.

Sekretær og koordinator Cand. ling. merc Tlf. 7620 7952 jhn@danskesvineproducenter.dk

Layout

Anne Wolfenberg

MarkTing - 65 38 12 37 Markus Fiebelkorn

Kim Heiselberg Nørhedevej 54, Lyne 6880 Tarm Mobil 4078 7274 kimheiselberg@outlook.dk

Markedsanalytiker Cand. merc. int.

Tlf. 7620 7961 Mobil: 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

Tryk www.strandbygaard.dk Distribueret oplag 1.200 stk.

MEDARBEJDERE TIL LANDBRUGET - ring på 88 44 82 44

2

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

Vi kæmper din kamp 2018 var et år med generelt alt for dårlige resultater i svineproduktionen, en historisk tør sommer og store udfordringer for Danish Crown.

Landsforeningens genrejsning som den vakse vagthund er modtaget vældig godt af langt de fleste medlemmer. Kun et meget lille Af Torben Hauskov mindretal ønsker, at vi holder igen på retorikken. Årets notering og efterbetaling var tilsammen alt for lav.

Vi ønsker ikke en efterbetaling på 80–100 øre. Vi ønsker, at pengene arbejder hos os året rundt, og derfor bør noteringen afspejle markedsprisen året igennem – og gerne så godt, at efterbetalingen ender på 30-40 øre.

Forligskredsen bag Veterinærforlig III ønsker, at der etableres en elitebedriftsordning. Da der ikke er nogle incitamenter for producenten til at arbejde for en elitestatus, mener vi, at alle er bedst tjent med at videreudvikle på de kendte mærkeordninger.

Landsforeningen har været med i drøftelserne hele vejen og har sat sit aftryk så markant, som det har været muligt på EU-krav til hele haler.

Landsforeningen sidder også med i branchens Task Force for afrikansk svinepest, og derfra ydes der massiv informativ bistand til vores medlemmer.

Udover ovennævnte arbejder vi med salmonellaopfølgning samt Miljø -og Fødevarestyrelsens omkostningsniveau og gebyrpolitik.

Vi kan glæde os over at have et fortrinligt samarbejde med Seges Svineproduktion, og vi oplever, at 1 + 1 = 3, når vi danner fælles front i diverse forhandlinger.

Hektisk efterår Efteråret har været hektisk på den fagpolitiske scene. Det politiske Danmark har taget to store beslutninger, som i høj grad præger vores hverdag. »Handlingsplan for bedre dyrevelfærd svin«, der går fra 2014 til 2020, og Veterinærforlig III giver mange opgaver og møder, hvor vi ved vores tilstedeværelse kan præge udviklingen. Eksemplerne er mange.

I dyrevelfærdsplanen accepterede branchen i 2014 nogle meget ambitiøse mål for 2020. Nogle af dem er helt urealistiske, og det stiller krav til os om at forklare, at selvom vi har viljen, har vi ikke muligheden.

Vask ved grænsen Sidst, men ikke mindst, er jeg stolt over, at det på opfordring fra Landbrug & Fødevarer Svin (LFS), lykkedes Landsforeningen gennem bilaterale drøftelser med alle genetikudbydere at komme med en indstilling til, hvorledes sikkerhedsvasken ved grænsen kan finansieres med bidrag fra alle producenter i Danmark. Det vil vise sig, om LFS følger indstillingen. ●

4 Blækhuset: Vis stolthed

31 Ny æra for svinegenetik i Danmark

6 Danish Crown bør garantere en mindstepris

32 I Sverige kan man blive godkendt til at fravænne grisene tidligere end hidtil

8 Tanker om strukturudvikling og smågrise kontra slagtesvin

34 LaDS fik foretræde for ministeren

12 Medlemmerne har talt: Stor opbakning til LaDS’ arbejde

36 Sådan ligger landet

18 Nu kommer der flere lange haler på menuen

38 Status et år efter formandsskiftet

20 Markedskommentar: Optimismen vender tilbage

40 Nyt fra Seges Svineproduktion

22 Danmarks første dyrevelfærdslov på vej

42 Set & Sket

26 Du får nej til lån – men hvorfor?

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

3

Vis stolthed

Af Kim Heiselberg

Jeg har nu været en del af LaDS’ bestyrelse i næsten et år, og det har været en spændende proces.

Omdømmekampagnen Nu Er Det Nok, vask ved grænsen, vildsvinehegn, halekupering, kastration med bedøvelse, ny avlsstruktur og tørke med rekordlave priser har skabt debat og arbejde for LaDS. Gennem mine 15 år som svineproducent, hvor jeg har haft besøgende i min stald, har jeg aldrig hørt negative kommentarer til måden, vi producerer på.

Et eksempel er forklaringen om, at soen har farebøjler omkring sig i farestalden for at beskytte de nyfødte grise. Et andet eksempel er de fravænnede grise, som har gulvvarme og foder, som er specielt fremstillet til deres behov. Jeg har kun oplevet anerkendelse for at skabe bedst mulig dyrevelfærd og nærmiljø.

Tit har det endda lydt: ”Jamen, jeg anede ikke, det så sådan ud”, ”Hvor er de søde”, ”Fine stalde” etc. Og sådan har det lydt fra den almindelige forbruger.

Vi har en kæmpe udfordring i at fortælle, hvad vi har udrettet de seneste 10-20 år, og hvor vi vil hen. Vi har tabt vores forbrugere på vejen hertil. Vi har i mange år kun taget imod kritik, når vi blev anset som dem, der stinker, har dårlig dyrevelfærd eller for højt antibiotikaforbrug.

Er der en kløft til forbrugeren? Det vælger jeg ikke at tro. Jeg er af den overbevisning, at nogle danske forbrugere har en misforstået opfattelse af os, fordi vi har forsømt at formidle godt nok, hvad vi går og laver.

Vores avl er en efterspurgt eksportvare.

Vi har høj fødevaresikkerhed. Vi leverer på 4

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

dyrevelfærd og har et meget lavt antibiotikaforbrug ift. vores konkurrenter. Vi skaber arbejdspladser i Danmark. Vores CO2-aftryk pr. gris er blandt de laveste i EU, fordi vi er effektive. Vi har allerede en grøn og bæredygtig gris.

Vi skal sørge for at genskabe respekten for branchen og erhvervet. Vi skal ud og signalere stolthed over vores produktion.

Når vi bliver spurgt, hvorfor vi er svineproducenter, skal svaret lyde: ”Fordi jeg er stolt over at lave verdens bedste gris til den danske forbruger og samtidig eksportere fødevarer af højeste kvalitet til gavn for alle i Danmark. Derfor har jeg og mit erhverv eksistensberettigelse”.

Jeg har mødt journalister og meningsdannere, som uden fordomme spørger, hvorfor vi ikke fortæller, hvad det er, vi går og gør til daglig. De ved det ikke!

De siger: ”Vi tror, I sviner og behandler dyrene dårligt, for det har vi hørt og læst.

Men I fortæller ikke noget andet, så vi tror på det, vi læser”.

Det er disse helt fejlagtige opfattelser af os, vi skal have ændret, så det bliver VORES fortælling, de husker.

Vi skal skabe en vinderkultur og en identitet som stolt bidragsyder til samfundet.

Noget, der er synligt for forbrugeren uanset, hvor de møder os.

Hvis vi i fremtiden vil have license to produce, er vi nødt til at have omgivelserne med os og have dem til at forstå vores mission og plads i samfundet.

Jeg ønsker alle en glædelig jul og godt nytår og håber for os alle, at 2019 vil bringe bedre priser på verdens bedste gris. ●

Undgå at bygge for dyrt med  Få F åden den nyeste nyeste viden viden med

 Opnå O pnå bedre bedre bundlinje bundlinje  Få F åalle alle detaljer detaljer vendt vendt

Vi leverer den nødvendige ekspertise

Mød os på Nutrifair stand A-1164

SPF-DANMARK - SMÅGRISEOMSÆTNING OG TRANSPORTLEVERANDØR KØB/SALG AF SMÅGRISE • TROVÆRDIGHED • ANSVARLIGHED

www.spf.dk S P F | D r e j e r v e j 7 | D K 6 6 0 0 Ve j e n | T: 7 6 9 6 4 6 0 0 | s p f @ s p f . d k

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

5

Danish Crown bør garantere en mindstepris

Af Per Bardrum

I Landsforeningen mener vi, at de historisk lave svinepriser i 2018 bør være det, som slår hovedet på sømmet, og får Danish Crown til at finde en model for en garanteret mindstepris.

En lav notering er desværre ikke et nyt fænomen.

Noteringen var næsten lige så langt nede i 2015. Også i en række år før 2011 var det virkelig problematisk med den lave notering inklusive efterbetaling.

Faktisk har slagtesvineproducenterne nu i årevis døjet med en notering, der ikke slår til, og beviserne ligger spredt rundt i det danske landskab. Gamle udtjente slagtesvinestalde og smågrise, der i stigende omfang vandrer sydpå, vidner om, at der ikke har været forretning i slagtesvin i Danmark i årevis. Alle ønsker skuden vendt, men hvad skal der til? Der skal tænkes nyt. Helt nyt, og vores påstand er, at tiden er kommet til en garanteret mindstepris til slagtesvineproducenterne.

Garanti for fyldte stalde ”Hvad er det værste, der kan ske?”. Det spørgsmål stillede en del smågriseproducenter formentlig sig selv i dette efterår, når de skulle beslutte, om de ville sælge smågrise til priser tæt på 250 kroner pr. stk, eller om de i stedet skulle overveje selv at fede grisene op i egne stalde eller hos naboen.

Her i Landsforeningen har vi i den seneste tid været vidner til stor frustration over opsagte smågriseaftaler fra omsætterne. Hverken omsættere eller svineproducenter har åbenbart kunnet gøre en god forretning, men alle søger at begrænse sit tab så meget som muligt. Det medfører, at beslutninger uvægerligt bliver taget på mavefornemmelser og med en skelen til kassekreditten.

En beslutning om at fede egne smågrise op i lejede stalde har derfor, i denne situation, et spekulativt islæt. Men sådan behøves det ikke nødvendigvis at være, hvis svineproducenterne, i lighed med at sikre foderomkostningerne i fremtiden, også får mulighed for at sikre deres afregningspriser.

Anderledes tankegang Netop en garanteret mindstepris har Landsforeningen gentagne gange efterlyst mulighed for, men desværre er det en potentiel løsning, som hidtil er blevet afvist af Danish Crown.

Det er på tide, at vores slagterigigant kommer ud af busken og tager sin del af risikoen for tab. Måske ville det endda øge incitamentet hos sælgerne til at lade indkøberne og dermed forbrugerne betale en højere pris for vores gode produkter.

Da andelshaverne har leveringsret, vælter det dagligt ind med kød på slagteriet, som snarere skal afdisponeres end sælges. Uden 6

en hånd på kogepladen kan man ikke være sikker på, at salgsleddet gør deres allerbedste hver eneste dag. Et mål på salgsresultatet inklusive dækningsbidrag fremfor på afdisponeret mængde kunne være en tanke værd.

Hidtil har det været svineproducenterne alene, som har båret risikoen ved at producere grise, men nu er der så forsvindende få penge i svineproduktion, at det for mange reelt slet ikke længere er et frivilligt valg, om de vil sælge smågrise eller fylde slagtesvinestalden op.

Faktisk er det jf. de seneste opgørelser fra Seges desværre kun cirka 40 procent af svineproducenterne, der i dag har en økonomi, hvor de selv kan tage beslutning om udviklingen af deres virksomhed.

Kunne give medvind i banken Vi er dog overbeviste om, at det ville gøre en kæmpe forskel, hvis man kunne garantere sin bank en fast pris i 10 år, som dækkede omkostningerne i slagtesvineholdet plus et rimeligt tillæg. Måske kunne det være det, som gjorde, at banken turde nikke ja til nye projekter, fordi risikoen var begrænset.

Ligesom det i dag koster producenterne dyrt at tage hele risikoen, kan det naturligvis også koste slagteriet penge at garantere en minimumspris. Der er ingen tvivl

om, at det vil stille helt anderledes krav til strategi og beslutningsdygtighed. Det er også muligt, at markedet vil udvikle sig i en grad, så slagteriet i nogle år må vente med nogle investeringer.

Det fungerer helt på samme måde i andre brancher, hvor man ikke kan nøjes med at betale leverandøren det, man har råd til, når regnebrættet er gjort op, men så må det være sådan. Uden for andelssektoren er det noget, som fungerer fint, og i andelssektoren vil det helt sikkert også give endnu flere spændende udfordringer for ledelsen.

Byrderne bør fordeles ligeligt Producenterne er nødt til at konsolidere sig for at overleve.

Det er vanskeligt, og det står i skærende kontrast til, at Danish Crown i årevis har lukreret på at hente sikkerhed hos svineproducenterne og gør det stadig i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Men nu må tiden være inde til, at alle led i kæden bærer byrden lige - fra producent til slagteri, til forædling og til forbrugeren.

Husk, det har naturligvis en pris, når der stilles krav til dyrevelfærd, bæredygtighed, lavt medicinforbrug og C02belastning/klimaaftryk. ●

TILVÆKST PÅ OVER 500 GRAM ”Supergodt skifte til nyt DLG-smågrisefoder” Svineproducent Klaus Refslund Hansen fra Højer i Sydjylland skiftede til DLG’s smågrisefoder PrimeFeed Crüsli (0-7 kg) og StartGris/VækstGris (7-30 kg) i midten af oktober 2017. Han har haft en tilvækst på et godt stykke over 500 g pr. dag. lige siden. ”Det går bare rigtig fint med det nye smågrisefoder – faktisk over stok og sten. Vi er meget tilfredse og har en tilvækst på et godt stykke over 500 g om dagen. Det går simpelthen så meget bedre, hvilket naturligvis giver langt gladere medarbejdere. Det hele er bare meget nemmere og langt mere problemfrit. Vores grise er meget mere ensartede, og vi skal ikke bruge tid på at flytte grise rundt,” siger svineproducent Klaus Refslund Hansen, der har været selvstændig siden 1997.

Klaus Refslund Hansen, Peterminde i Højer i Sydjylland

KLAUS REFSLUND HANSEN 1.200 SØER 42.000 SMÅGRISE

Hvis du vil vide mere, kontakt din lokale DLGforretning eller vores kundecenter på 3368 6000

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

7

Tanker om strukturudvikling og smågrise kontra slagtesvin Af Kim Heiselberg

Jeg har været selvstændig svineproducent siden 2003. Jeg Den integrerede produktion har altid levet et mere roligt begyndte med 140 søer. Jeg har i dag 1.800 søer og eksliv – selvom den heller ikke er fri for udsving. Det burde dog porterer alle grisene til polen. tale for full-line produktion.

Strukturudviklingen i dansk landbrug løber stærkere nu Men i mit tilfælde ville det kræve anlægsinvesteringer i end tidligere. Mængde- og kvalitetstillæg størrelsesordenen 35 millioner kroner plus flytter grisen ud af landet i rasende tempo besætning. Og det er endda, inden jeg overog presser økonomien på slagtesvin i hovedet er begyndt at tænke på jordkøb og Danmark. Tillæggene gives på grund af en udspredningsareal. Det vil sige, at jeg for mit højere afregning og generelt lavere omkostHvis vi i fremtiden skal vedkommende har et dårligt regnestykke, ningsniveau syd for grænsen. allerede inden jeg rigtigt er kommet i gang. have slagtesvineFor fem år siden valgte jeg at satse 100 Bankerne vil ikke låne ud til projekter produktion i Danmark, i den størrelsesorden, hvis ikke der er en procent på puljemarkedet med de op- og nedture, det ville give. Det var en bevidst soliditet på omkring 20 procent i det eksibliver det kun på store strategi. I disse dage skal jeg huske på, hvorsterende engagement. Det er virkeligheden, rationelle enheder for jeg gjorde det og ikke ryste på hånden. vi skal tilpasse os.

Udlandet efterspørger danske grise. Vi Det vil sige, at hvis vi skal investere store har et produkt, som er verdenskendt og anerkendt. Både summer i svineproduktion, så tror jeg, at vi kommer til at smågrisene og avlsdyrene. Men hvad med slagtesvinene i skulle have investorer med i fremtiden. Ja, og hvorfor ikke?

Danmark?

Hvad med ejerstrukturen?

Dyrt at blive »opgraderet« Min produktion er i den grad følsom over for udbud og efterspørgsel. Vi har en salgsvare, som svinger over 50 procent i pris. Det er umuligt at styre og stiller store krav til likviditet.

8

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

Det kunne da være glimrende, hvis det kan give os bedre vilkår end i banken. Det ville også give kortere vej til beslutningerne, sparring og udbyttedeling mellem ejer og investor. Det kunne måske også bane vejen for en eventuel konkurrencesituation i bankverdenen, som vil tiltrække

banker til landbrugsprojekter. De er trods alt sat i verden for stordriftsgevinsterne i et light setup med fuld fokus på at låne penge ud. maksimal ydelse og performance i hele kæden fra fødsel til Hvis vi i fremtiden skal have slagtesvineproduktion i slagt – fra jord til bord.

Danmark, bliver det kun på store ratioMere attraktiv nelle enheder. Smågrisene har overlevet på effektivitet og rationel drift hidtil. Hvis Det vil bane vejen for nyinvesteringer vi i fremtiden skal matche produktionsi tidssvarende anlæg samt attraktive omkostningerne i Spanien eller Brasilien, arbejdspladser på alle niveauer i virksomFaktum er, at vi skal vi tænke ud af boksen på størrelse af heden fra primærproduktionen til admienhederne og ejerstruktur. nistrative ansættelser. Rekruttering og bliver færre og færre uddannelse af ansatte vil være nemmere producenter. Hvem skal Integrator-modellen eller at systematisere. De fremtidige driftige løfte arven, og hvem »The Danish way«? landmænd og ledere vil kunne spottes Kunne man forestille sig produktionsselog motiveres til at dygtiggøre sig i et kan og skal overtage skaber med 1-2 millioner grise, som enten sådant setup. Det tror jeg, kunne skabe bedrifterne i fremtiden? opfeder grisene her i landet og/eller eksny interesse for branchen og tiltrække porterer til udlandet? En ejerkreds med arbejdskraft. landmænd, foderstof, slagteri og kapitalfond - hvor hele Faktum er, at vi bliver færre og færre producenter. Hvem værdikæden er med – og med det formål at skabe merskal løfte arven, og hvem kan og skal overtage bedrifterne værdi for alle parter. i fremtiden?

Jeg ved godt, det lyder som den nuværende andelVi står over for en spændende udvikling over de næste stanke, men forskellen er, at alt i denne model styres af én 5-10 år. Hvordan former fremtiden sig for os producenter? bestyrelse og en produktionsdirektør. Man kender input og Vi har været foran vores konkurrenter i årtier, og det skal vi output uge for uge. Man kan navigere nemmere og høste blive ved med. ●

Vi tilbyder den danske svineproducent: • Konkurrencedygtige priser på søer • Fleksibel afhentning • Personlig betjening • Høj dyrevelfærd ved kort transporttid

Moesgaard Meat 2012 A/S • Naurvej 3a • 7500 Holstebro • Danmark Tlf. +45 9743 2326 • moesgaard@moesgaard-meat.dk

www.moesgaard-meat.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

9

GULV- OG INDRETNINGSSYSTEMER TIL MODERNE SVINEPRODUKTION Ikadan tilbyder et utal af kombinationsmuligheder til traditionelle farestier og til farestier med løsgående svin Med vores nye 60x60cm koncept, som giver endnu mere fleksibilitet, kan du opnå det optimale miljø til farestier samt en god økonomi.

Udskift dine ru og udtjente betonspalter med Ultraflex plastriste Med en ny IKA bæring, som passer i højden til betonspalter, kan du nemt tilpasse dit plastgulv, hvor der tidligere var betonspalter. Ikadan Ultraflex plastriste kan tilpasses de fleste kanalbredder. Derved er det let at udskifte tærede stål- eller støbejernsgulve med en Ikadan Ultraflex plastristeløsning.

Et specielt monteringsbeslag gør det muligt at ophænge Ikadan Ultraflex riste i de eksisterende kanaler.

Se vores løsninger på ikadan.dk eller kontakt os

MØD OS PÅ A-1250

Ikadan System A/S Højris Allé 89 DK-7430 Ikast

Tel. +45 9660 6400 Fax +45 9660 6436 ikadan@ikadan.dk

www.ikadan.dk

10

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

for yderligere oplysninger på tlf. 9660 6400

Your business. Our DNA.

DanBred Manualen Få succes med vores DNA! DanBreds manual til håndtering af polte og sohold, fra karantænestald til fravænning, er nu frit tilgængelig for alle svineproducenter – både online og som app.

DOWNLOAD DANBRED APPEN PÅ:

FIND WEBMANUALEN PÅ:

manual.danbred.com Svineproducenten_Helside_Manual.indd 1

18-12-2018 15:56:37

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

11

???

MEDLEMMERNE HAR TALT:

!!!

God opbakning til LaDS’ arbejde En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne bakker op Samlet status om foreningens seneste markante linje og kritikken af Danish Crown.

Ny

0%

0 58%

Distribueret Nogen svar

Respon

45

1%

7 40%

Gennemført Af Anne Wolfenberg

31

2%

Frafaldet

73 procent er positivt stemt over for, at Landsforeningen 0% har ytret sig mere markant de seneste 6-10 måneder og 68 procent er enige i, at Landsforeningen har intensiveret kamType pen for slagtesvineproducenterne. Ydermere erklærer 90 procent sig enige i, at Danish Crown totalt set har for dårlige Smågriseproducent resultater.

Det er blot nogle af resultaterne af en spørgeunderSlagtesvineproducent 18% søgelse blandt medlemmerne, vi gennemførte sidst på året.

Integreret besætning Baggrunden er, at LaDS det seneste lille års tid har været præget af markante ændringer i foreningen i form 0% af både

12

ny formand og ny direktør. Den nye ledelse har været 25% 100% meget optaget af50% at komme tilbage 75% til rødderne og være svineproducenternes markante talerør fra staldgangen.

Hvor godt det er lykkedes, og i hvor høj grad den linje Respon matcher medlemmernes forventninger og ønsker, kan du 45% 13 se på de følgende sider.

40 procent af de adspurgte besvarede spørgsmålene, 52 Det er tilfredsstillende, idet det er over gennemsnittet i forhold til tidligere spørgeskemaundersøgelser, LaDS har 11 37% gennemført. ●

25%

50%

75%

100%

1. Landsforeningen har markeret sig mere markant de seneste 6-10 måneder. Hvordan opfatte Overordnet tilfredshed det?

Respon

Meget negativt Negativt

3%

8

8%

Hverken eller

25

12%

39 40%

Positivt 33%

Meget positivt Ved ikke

12

10

0%

1

3%

Har ikke lagt mærke til det 0%

11 25%

50%

75%

73 er positive over for,har at Landsforeningen harmere ytret sigmarkant mere markant seneste 6-10 måneder.

1. procent Landsforeningen markeret sig dedeseneste 6-10 måneder.

12

det?

SVINEPRODUCENTEN Krydset med: Type

NR 1 2019

100%

Hvordan opfatte

Slagtesvineproducent Slagtesvineproducent

4 4

8 8

Integreret Integreret besætning besætning

5 5

8 8

II alt alt 3 3

13 13

31 31

18 18

8 8

33 33

12 12

0% 0%

40 40

39 39 25% 25%

Meget Meget negativt negativt

50% 50% Negativt Negativt

Meget Meget positivt positivt

Ved Ved ikke ikke

22 22

52 52

32 32

5 5

11 11

34 34

3 3

29 29

75% 75%

Hverken Hverken eller eller

100% 100%

Positivt Positivt

Har Har ikke ikke lagt lagt mærke mærke til til det det

enig eller uenig er du i udsagnet: "Landsforeningen har det seneste halve års tid veret LaDS kampen for slagtesvineproducenternes sag." kæmper for slagtesvineproducenterne Meget Meget uenig uenig Uenig Uenig

Respon Respon

2% 2%

7 7

7% 7%

21 21 18% 18%

Hverken Hverken eller eller

56 56 48% 48%

Enig Enig

15 15

20% 20%

Meget Meget enig enig

64 64

5% 5%

Ved Ved ikke ikke

17 17

0% 0%

25% 25%

50% 50%

75% 75%

100% 100%

enig 68 eller uenig i udsagnet: "Landsforeningen har detforseneste halve årssag. tid procent er enigeer i, atdu Landsforeningen det seneste halve års tid har intensiveret kampen slagtesvineproducenternes veret kampen for slagtesvineproducenternes sag."

ed: ed: Type Type

Respon Respon Smågriseproducent Smågriseproducent 2 22 2 Slagtesvineproducent Slagtesvineproducent

23 23

4 4 4 4

Integreret Integreret besætning besætning 2 2

50 50

8 8

52 52

14 14

II alt 2 7 7 alt 2

13 13

0% 0%

45 45

Meget Meget uenig uenig

Uenig Uenig

50% 50% Hverken Hverken eller eller

52 52 19 19

49 49 25% 25%

13 13

33 33

17 17 18 18

9 9

19 19 75% 75% Enig Enig

11 11

3 3

29 29

5 5 100% 100%

Meget Meget enig enig

Ved Ved ikke ikke

med, at Landsforeningen har intensiveret kampen for slagtesvineproducenternes sag, ligger i niveauet 64-85 procent enig Tilfredsheden eller uenig er du i udsagnet: "Koncernen Danish Crown har totalt set for dårlige afhængig af producenttype. ter."

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

13

Danish Crown har for dårlige resultater Meget uenig

4%

Hverken eller 6% Enig

1%

62%Ved ikke 62%

???

MEDLEMMERNE HAR TALT:

Meget enig

27% 27%

Responde

Respondenter Respondenter 13 13 3 3 27% 18 18 62% 83 83 193 193 25% 50% 75% 100% 2 2 89 procent er enige i, at koncernen Danish

1%

Uenig

Meget uenig 4% Meget uenig 4% 1% Uenig 1% Uenig Hverken eller 6% Hverken eller 6% Enig Enig Meget enig Meget enig 1% Ved ikke 1% Ved ikke

!!!

0%

13 3 18 83 193 2

3. Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: "Koncernen Danish Crown har totalt set for dårlige 25% 50% 75% 100% Crown totalt set har for dårlige resultater. resultater."

25% 50% 75% 100% Hvor enig eller uenig er du i udsagnet:Krydset "Koncernen med: Type Danish Crown har totalt set for dårlige Responde Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: "Koncernen Danish Crown har totalt set for dårlige sultater." dset med: Type sultater."

Smågriseproducent 8 4 22 63 134 0% 0%

Respondenter Respondenter 134 134

dset med: Type

Smågriseproducent Smågriseproducent

8 8

4 4

Slagtesvineproducent 222 Slagtesvineproducent 222

22 22 33 33

Slagtesvineproducent 63 222 63 Integreret besætning 10 59 59 I alt 60 4 60 61 0%

Integreret besætning 10 29 Integreret besætning 10 afhængig29af 85-92 procent, I alt 4 6er enige 27 producenttype, i, at I alt

4

6

27

33 29 2 2 27

6

50% 50% eller Hverken 4.

I hvilket omfang mener Meget uenig Uenig Hverken eller Ved ikke

for 0% dårlige Megetresultater. uenig 25%Uenig

2

294

61

109 109

25% 294 50% Meget uenig Uenig 294Hverken eller 75%Ved ikke 100% Enig75% Meget enig100%

51 109

60

51 51

61

Danish Crown totalt set25% har 0%

59

75% Enig

100% Meget enig

du,Enig at vores seneste kritik af Danish Crowns præstationer overvejende Meget enig Ved ikke har været rimelig eller urimelig?

Responde I hvilket omfang mener du, at vores seneste kritik af Danish Crowns præstationer overvejende I hvilket omfang mener du, at vores seneste kritik af Danish Crowns præstationer overvejende ar været rimelig eller urimelig?

Meget urimelig 4% 11 Respondenter ar været rimelig eller urimelig?

LaDS’ kritik af Danish Crown er rimelig Meget urimelig Meget urimelig Urimelig Urimelig Hverken eller Hverken eller Rimelig Rimelig Meget rimelig Meget rimelig Ved ikke Ved ikke

Urimelig

4% 4%

8%

Hverken eller

7% 7% 8% 8%

Respondenter 11 11 22 22 33% 26 26 48% 103

7%

Rimelig Meget rimelig

33% 33% 48% 48%

Ved ikke

26 103 150

103 150 150 50% 75% 100% 1 1 82 procent mener, at vores kritik af

0% 0%

0% 0%

22

25%

1

4. I hvilket omfang mener du, at vores seneste kritik af Danish Crowns præstationer overvejende 25% 50% 75% 100% Danish Crowns præstationer overhar været 25% rimelig eller 50% urimelig? 75% 100% I hvilket omfang mener du, at vores seneste kritik Krydset med: Type af Danish Crowns præstationer overvejende vejende har været rimelig. omfangeller mener du, at vores seneste kritik af Danish Crowns præstationer overvejende arI hvilket været rimelig urimelig? med: Type ardset været rimelig eller urimelig?

Responde 0% 0%

dset med: Type

Smågriseproducent 2 3 7

Uanset producenttype er der overvejende enighed om (74-88 procent), at vores kritik af Danish Crowns præstationer har været rimelig. Det er blandt de integrerede besætninger, der er mindst opbakning, idet 17 procent mener,

Slagtesvineproducent 2 Integreret besætning I alt

37

12 6

4 0%

12 11

7

51 33

8 8

28

25% Meget rimelig

50% Urimelig

51

41

33

Meget urimelig

135

Hverken eller

46

109

47

295

75%

100%

Rimelig

Ved ikke

at kritikken har været urimelig.

5. Mener du, vi er synlige nok i forhold til at varetage soholdernes interesser?

14

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

Responde

Meget urimelig

Urimelig

Meget rimelig

Hverken eller

Rimelig

Ved ikke

5. Mener du, vi er synlige nok i forhold til at varetage soholdernes interesser?

Oversete soholdere?

Responde

En interessant iagttagelse er, at noget kan tyde på, at soholderne måske føler sig mere oversete ift. de øvrige produktionsNej, slet ikke 3% grene, som LaDS repræsenterer. Det til trods for, at LaDS af nogle igennem tiden er blevet udskældt for at være en forening for smågriseproducenter.

11% Nej, i mindre grad Undersøgelsen viser nemlig, at 19 procent af soholderne er direkte uenige i, at LaDS er synlig nok i forhold til at varetage 14% eller soholdernes interesser. Ingen andre spørgsmål Hverken i undersøgelsen generer en så høj uenighedsprocent.

Samtidig er det kun 59 procent af soholderne, der kan tilslutte sig synspunktet, at LaDS er synlig nok ift. at varetage sohol46% Ja, til en vis grad dernes interesser.

21% Ja,om, i højat grad Totalt set er der dog 67 procent, der bakker op LaDS er synlig nok ift. at varetage soholdernes interesser.

Med 72 procent er tilslutningen til synspunktet størst blandt de integrerede besætninger, som også var dem, der bakkede 5% Ved ikke mindst op om LaDS’ kritik af Danish Crown.

0%

25%

50%

75%

Afhængig af producenttype er 59-72 procent (gennemsnit

Smågriseproducent 2

17

synlig nok ift. at varetage so-

Slagtesvineproducent 2

17

holdernes interesser. Enigheden er størst blandt de integrerede

Integreret besætning 2

11

I alt 2

12

besætninger. Derefter kommer slagtesvineproducenterne og

16

15 25%

Ja, til en vis grad

direkte uenige i synspunktet.

3

21

50%

75%

Nej, i mindre grad

Hverken eller

Ja, i høj grad

144 66 17

Responde

52

21

46

44

134

21

52

Nej, slet ikke

19 procent af soholderne er endda

13

38

12

0%

til sidst de rene soholdere.

51

21

35

100%

5. Mener du, vii er synlige noktil i forhold til at varetagesoholdernes soholdernes interesser?

Er LaDS synlige nok forhold at varetage interesse Krydset med: Type

67 procent) enige i, at LaDS er

8

5

110 296

100%

Ved ikke

6. Hvordan anbefaler du, at vi især skal prioritere vores politiske kamp? Skal vi overvejende satse Filter: Type = [Integreret besætning] Filter: Type = [Integreret besætning] på ... (maks. 3 kryds)?

6. Hvordan anbefaler du, at vi især skal prioritere vores politiske kamp? Skal vi overvejende satse

6. Hvordan anbefaler du, at vi især skal prioritere vores politiske kamp? Skal vi overvejende satse Prioritering af politisk på ... (maks. kamp 3 kryds)? på ... (maks. 3 kryds)?

Responden

Respondenter

Fokusere på andelsselskabernes afkast Fokusere på andelsselskabernes afkast 56% og gennemsigtighed og gennemsigtighed Modarbejde skrappere krav til dyrevelfærd end andre lande i EU

Modarbejde skrappere50% krav til dyrevelfærd end andre lande i EU

50%

Modarbejde skrappere krav til miljø ogModarbejde skrappere krav til miljø og 47% klima end andre lande i EU klima end andre lande i EU

47%

Pleje af svineproducenternes image i Pleje af svineproducenternes image i 64% den danske befolkning 45%

4% 0%

Andet? (uddyb venligst) 25%

55

55

52

52

Blandt de emner, som LaDS

70

politiske kampe, var der stort

Politisk lobbyisme

Andet? (uddyb venligst)

62

70 foreslået som oplagte havde 64%

den danske befolkning

Politisk lobbyisme

56% 62

49

45%

set dødt løb, og det gjaldt uanset hvilken type produktion, som 4

4%

50%

75%

den adspurgte svineproducent

100%

49 4

repræsenterede.

0% 25% 50% 75% 100% 7. Hvordan mener du, sekretariatet i øvrigt skal prioritere sine opgaver ift. medlemmerne (maks. 2 7. Hvordan mener du, sekretariatet i øvrigt skal prioritere sine opgaver ift. medlemmerne (maks. 2 kryds)?

Fagpolitisk arbejde er vigtigt kryds)?

Medlemsrådgivning

Respondenter

46%

Der var bred enighed om, at det

Medlemsrådgivning

Fagpolitisk arbejde

fagpolitiske arbejde er vigtigt, Sociale arrangementer når medlemmerne blev spurgt,

9%

hvordan LaDS(uddyb kan prioritere Andet? venligst) sine opgaver ift. medlemmerne.

0%

Sociale arrangementer prioriteres

4%

89%

46%

Fagpolitisk arbejde Sociale arrangementer Andet? (uddyb venligst) 25%

Responden

145

50%

28

9% 4%

11 75%

145

278

89%

278 28 11

100%

Filter: Type = [Smågriseproducent]

0% 25% 50% 75% 100% tilsyneladende meget lavt.

7. Hvordan mener du, sekretariatet i øvrigt skal prioritere sine opgaver ift. medlemmerne (maks. 2 Filter: Type = [Smågriseproducent] kryds)?

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019 (maks.

15 7. Hvordan mener du, sekretariatet i øvrigt skal prioritere sine opgaver ift. medlemmerne 2 Respondenter

Det siger medlemmerne

!!!

???

Alle besvarelser i foranstående undersøgelse er anonyme.

Derfor har vi efterfølgende spurgt en lille håndfuld medlemmer, om deres synspunkter, og om de synes, undersøgelsen har

MEDLEMMERNE HAR TALT:

sin berettigelse.

Claus Lohmann Poulsen 12.500 slagtesvin årligt. 600 ha.

Hvad mener du om sådan en undersøgelse?

- Det er helt på sin plads.

Hvad har du svaret til det første spørgsmål i undersøgelsen: »Landsforeningen har markeret sig mere markant de seneste 6-10 måneder.

Hvordan opfatter du det?« - Jeg har svaret positivt.

- Jeg er meget oprørt over, at Danish Crown holder fanen højt og siger noget andet lige indtil den dag, det dårlige regnskab udkommer.

Jeg er også oprørt over den måde, slagteriet bruger vores penge som en kassekredit til sin udvikling.

I spørgsmål 5 spørger vi, om vi også har været synlige nok i forhold til at varetage soholdernes interesser. Hvad mener du om det?

- Ja, for hvis den dårlige afregning reducerer svineproduktionen, går det ud over hele branchen. Også soholderne og endda de rene planteavlere. ●

Kaj Munck UK-producent. 400 årssøer med salg af cirka 10.000 35-kilos grise og cirka 3.000 slagtesvin årligt.

Hvad mener du om sådan en undersøgelse?

- Spørgsmålet er selvfølgelig altid, hvad det er for en type personer, der svarer, og hvilke der ikke svarer. Men i forhold til, at det jo kun er ganske få, som siger noget på generalforsamlingen, så er det fint med sådan en undersøgelse.

Fx en gang om året.

Hvad har du svaret til det første spørgsmål i undersøgelsen: »Landsforeningen har markeret sig mere markant de seneste 6-10 måneder.

Hvordan opfatter du det?« - Egentlig synes jeg ikke, der er den store forandring i, hvor markante LaDS har været. Desværre synes jeg til gengæld, at Landsforeningen har været ude med nogle markeringer, hvor det faktuelle grundlag ikke har været i orden. Fx kritikken af Danish Crown i forbindelse med årsregnskabet. Jeg synes bestyrelsen skulle have ringet og spurgt Danish Crown om nogle tal i stedet for at melde noget forkert ud.

16

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

- Hvis man ikke gør sig ulejlighed med at få grundlaget i orden, synes jeg hellere, man skal tie stille.

I spørgsmål 5 spørger vi, om vi også har været nok synlige i forhold til at varetage soholdernes interesser. Hvad mener du om det?

- Jeg synes, LaDS har markeret sig til fordel for de store slagtesvineproducenter på bekostning af de soholdere, der sælger deres grise her i landet. Dem har I ikke taget sager for, men I har taget sager for dem, der eksporterer. Og der hopper kæden af for mig. Jeg mener naturligvis, at det er dem, der får en merpris ved at vælge at eksportere deres grise, der også skal betale – fx for vask af bilerne ved grænsen.

- Jeg mener også, der skal betales kontingent efter størrelsen af ens produktion ud fra devisen, at man har mere gavn af foreningens arbejde, jo større ens produktion er. ●

Søren Helmer 1.250 søer med salg af 46.000 30-kilos grise årligt.

Hvad mener du om sådan en undersøgelse?

- Det er helt på sin plads. Det er glimrende, at LaDS på den måde sikrer, at man er i trit med sine medlemmer. For uden det kan man jo ikke varetage alle medlemmers interesser ordentligt.

Hvad har du svaret til det første spørgsmål i undersøgelsen: »Landsforeningen har markeret sig mere markant de seneste 6-10 måneder.

Hvordan opfatter du det?« - Jeg har helt sikkert svaret positivt, men nok ikke i den højeste kategori. Ja, for jeg har lagt mærke til, I har været noget mere fremme i skoene, især over for Danish Crown, og det er godt, men I kunne godt blive endnu mere skarpe.

- Nu gælder det om, at I fortsætter i samme spor og ikke lader jer tromle ned af arrogante svar eller det store system, som Danish Crown er.

I spørgsmål 5 spørger vi, om vi også har været synlige nok i forhold til at varetage soholdernes interesser. Hvad mener du om det?

- Jeg er sikker på, at I arbejder på det, men når spørgsmålet går på synlighed, så synes jeg ikke, I har været markante nok med at markere jer på de helt urimelige ekstragebyrer, vi har i soholdet. Det kunne I godt arbejde noget hårdere på. ●

NY TEKNOLOGI FRA DEVENISH REVOLUTIONERER SVINEFODRING ColfaPig, intelligent fodertilskud til søer, som gør soen i stand til at producere mælk med højere fedtindhold og flere immunglobuliner.

• Større og stærkere grise ved fravænning • Fravænningsvægt øges med mere end 500 g. pr. gris • Væsentlig reduktion af dødelighed

ColfaPig reducerer dødeligheden med op til

29%

ColfaPig øger fravænningsvægten på smågrise med mere end

500 g

Efter 10 uger vejer grise fodret med ColfaPig

800 g mere end kontrolgrisene

Ågade 16 - DK-7800 Skive Tlf.: +45 86652655 info@a-one.nu www.a-one-danmark.dk

Colfapig_184x134.indd 1

Hør mere på NutriFair 16.-17. januar 2019 Hal A - Stand 1154

18-12-2018 12:44:56

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

17

Nu kommer der flere lange haler på menuen For at efterkomme EU-krav skal flere grise end tidligere have lange haler.

Af Anne Wolfenberg

For ganske få dage siden er en ny bekendtgørelse trådt i kraft. Den indebærer krav om dokumentation for halebid som en forudsætning for at halekupere.

Formålet med den nye bekendtgørelse er at skaffe flere lange haler i de danske stalde.

Den nye bekendtgørelse er det synlige bevis på de danske myndigheders arbejde for at imødekommelse EU’s stigende fokus på at få overholdt reglerne om halekupering i EU’s svinedirektiv (2018/120/EF). EU-Kommisionen har nemlig ikke lagt skjul på, at lande, som ikke kan dokumentere en øget indsats for at efterleve direktivet, risikerer at blive trukket for EU-Domstolen.

Skæringsdatoer I korte træk indebærer den nye bekendtgørelse en række skæringsdatoer med ekstra krav, der skal opfyldes i besætningerne.

1. januar: Du skal kunne fremvise skriftlig dokumentation for, hvis der er halebid i din besætning.

1. april: Du skal til enhver tid kunne fremvise en opdateret risikovurdering og handlingsplan.

1. juli: Hvis du sælger halekuperede smågrise, skal du indhente dokumentation fra modtageren eller mellemhandleren om, at de har behov for at modtage halekuperede grise. Det gælder både ved salg af grise til danske og udenlandske aftagere af grise.

En del af Danish EU ønsker dokumentation Det er dog ikke forbudt at halekupere – hverken ifølge danske regler eller EU-regler. Det må bare ikke ske rutinemæssigt, og det er det, der er mistanke om, eftersom hovedparten af grisene i de fleste EU-lande halekuperes.

Og det er det, som får EU-Kommissionen til at kræve dokumentation for en øget indsats mod halekupering i de enkelte EU-lande.

Kravene i bekendtgørelsen, som trådte i kraft ved årsskriftet, blev samtidig en del af Danish Produktstandard. ●

Få hjælp til g risikovurdesirkoin vurderings-

duktions ri Seges Svinepro wnloades fra værktøj kan do n.dk. svineproduktio

Halebid skal dokumenteres Gældende fra 1. januar i år For at have lov til at halekupere, skal man kunne dokumentere på skrift, at der er halebid i ens besætning.

Man fremskaffer skriftlig dokumentation for halebid ved en af følgende måder:

• Fotos med datovisning, der viser både tidspunkt for halebid, hvor mange der er, og hvor alvorlige, de er.

• Medicinoptegnelser kan bruges til at dokumentere, hvis halebid har været behandlingskrævende.

• Alternativt kan man notere tidspunkt, antal/andel grise med halebid, og om halebiddene er alvorlige eller mindre alvorlige. Ved alvorlige halebid (kaldes »alvorsgrad 2«) er halen varm eller hævet, der er tegn på infektion, og grisen skal i sygesti. Ingen af delene er tilfældet ved mindre haleskader (»alvorsgrad 1«).

18

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

Ikke uden udfordringer I Danske Svineproducenter er vi af den opfattelse, at halekupering er den mest effektive forebyggelse mod halebid, og at halekupering af små grise slet ikke står mål med den smerte, som de grise pådrages, som senere i deres liv bliver udsat for halebid af deres stifæller.

Alligevel bliver alle svineproducenter nødt til at forholde sig til det faktum, at både EU’s regler og den danske lovgivning fastslår, at halekupering ikke er noget, man må foretage rutinemæssigt.

Derfor bliver det nye udgangspunkt, at grise som udgangspunkt ikke må halekuperes, men at man ved at dokumentere problemer med halebid kan få lov at halekupere. Det forudsætter dog en skriftlig risikovurdering og en

handlingsplan for, hvilke forbedringer man vil foretage på sin bedrift for at undgå at halekupere fremadrettet.

Der er ingen tvivl om, at den nye måde at tænke på i sin driftsledelse og måden at passe grise på kan blive en udfordring for mange svineproducenter.

Derfor er det afgørende, at alle svineproducenter i EU behandles lige, og vi vil ikke acceptere skrappere krav til danske svineproducenter end til andre svineproducenter i EU. Det har Landsforeningen skrevet i sit høringssvar, og vi har også meddelt det direkte til EU’s såkaldte Tail Missionekspertgruppe, da den besøgte Danmark sidst på året.

Læs evt. Landsforeningens høringssvar på danskesvineproducenter.dk -> for medlemmer -> downloads ●

Dokumentation af aftagers behov for halekupering (Gældende fra 1. juli i år) Hvis ens køber af smågrise hævder ikke at kunne håndtere grise med hele haler, skal man indhente dokumentation fra aftageren eller mellemhandleren på behovet for, at grisene halekuperes.

Folder på vej I et forsøg på at gøre kravene i den nye bekendtgørelse lettere tilgængelige, har Fødevarestyrelsen lavet en folder om emnet, som bliver udgivet i disse dage.

Folderen er lavet i samarbejde med Seges Svineproduktion, Den Danske Dyrlægeforening og Landsforeningen.

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

19

Markedskommentar:

Optimismen vender tilbage 2018 har været et skuffende år for svineproducenterne. Hverken slagtesvine- eller smågrisnoteringerne kunne leve op til forventningerne. Med 9,51 kroner pr. kg ligger den danske slagtesvinenotering inklusive efterbetaling i 2018 næsten to kroner lavere end i 2017. Det samme gælder for den tyske slagtesvinenotering, som var cirka 20 cent (1,50 kroner) lavere. For 2019 regner de fleste markedsinteressenter igen med stigende noteringer. Der er også grund til optimisme.

Af Markus Fiebelkorn

Året 2018 startede lovende. Allerede i februar måned steg den tyske slagtesvinenotering med 25 cent - svarende til cirka 1,86 kroner. Derefter fulgte en lang priskrig mellem de store tyske slagterier og de tyske omsættere, hvilket prægede prisniveauet for hele Nordeuropa.

Hver gang omsætterorganisationen VEZG hævede prisen, øgede specielt de store slagterier prispresset på det tyske marked. På den måde udeblev det typiske sæsonmæssige opsving på slagtesvinemarkedet, og gennemsnitsprisen endte med at være markant lavere i 2018 end i 2017.

Overraskende lave priser Det forholdsvis lave prisniveau var lidt overraskende.

I Nordeuropa havde vi fantastisk vejr for grillaktiviteter i sommeren. Noget, som typisk fører til markante prisstigninger. Problemet i 2018 var imidlertid ikke det europæiske hjemmemarked, men derimod eksportmarkederne.

Specielt i visse egne af USA, men også i visse egne af Europa, Kina og Brasilien er svineproduktionen i 2016/2017 udvidet betydeligt. Denne merproduktion skulle så afsættes på de internationale kødmarkeder, hvilket således har holdt priserne for svinekød på et forholdsvist lavt niveau i 2018. Derfor var specielt de europæiske slagterier, der eksporterer en stor del af deres produktion, ikke i stand til at betale en højere afregningspris til slagtesvin.

Positive udsigter for 2019 Udsigterne for 2019 er meget mere positive end det, vi oplevede i 2018.

Den seneste svinetælling viser, at antallet af drægtige søer er faldet med to procent i Europa. Og samtidig med, at vi kan forvente en faldende produktion i Europa, har de fleste tyske slagterier ekspansionsplaner. Det burde føre til stigende svinenoteringer for hele Nordeuropa.

Den afgørende faktor for prisniveauet er imidlertid eks20

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

portmarkederne. Udbruddene af afrikansk svinepest i Kina kan resultere i et markant højere kinesisk importbehov i 2019. P.t. er det meget sandsynligt, at Kina vil importere mere svinekød i 2019, men på den anden side vil USA også fortsætte med at udvide svineproduktionen. Det bliver spændende at se, hvordan handelskonflikten mellem USA og Kina vil udvikle sig, og i hvilket omfang Europa kan profitere af en stigende kinesisk efterspørgsel.

Forlænget frist På smågrisemarkedet har de tyske smågriseproducenter opnået forlænget frist for kastration uden bedøvelse med to år. Problemet er dermed imidlertid ikke løst. Det tyske landbrugsministerium advokerer for fuld bedøvelse med Isofluran inden kastration.

Gennem en forordning kan de tyske smågriseproducenter opnå tilladelse til, at de selv må gennemføre bedøvelse med Isofluran. Alligevel vil denne fremgangsmåde være markant dyrere end den type lokalbedøvelse, der er godkendt i Danmark. Derfor kæmper de tyske landbrugsforeninger for, at en lignende form for lokalbedøvelse også tillades i Tyskland. P.t. er chancen for at det lykkes imidlertid ikke særlig høj.

Optimisme for 2019 Alt i alt er der grund til optimisme i 2019. På smågrisemarkedet er der sandsynligvis fortsat god efterspørgsel efter danske smågrise fra Polen, Italien og Østeuropa.

Desuden vil det tyske smågriseunderskud sandsynligvis stige markant i de kommende år på grund af forbuddet mod kastration uden bedøvelse og andre administrative krav.

På slagtesvinemarkedet regner tyske markedseksperter med en faldende produktion og en stigende efterspørgsel.

På kødmarkedet forventes en stigende kinesisk efterspørgsel på grund af afrikansk svinepest, som ikke kan dækkes af amerikanske produktionsstigninger.

Opjusteret prisprognose De fleste markedsanalytikere har derfor – ligesom LaDS allerede opjusteret prisprognosen for 2019. Det virker rimeligt, idet chancen for en yderligere opjustering er større end truslen for en nedjustering.

Ikke desto mindre må man ikke glemme, at eksterne faktorer som for eksempel afrikansk svinepest i Danmark eller Tyskland, kan ødelægge samtlige prognoser. ●

Effektiv og driftssikker

Vaskerobot til svinestalde Hvis du vil: ●

●

●

SPARE ca. 70% i forhold til manuel vasketid FORBEDRE staldhygiejnen ØGE medarbejdertilfredsheden

...skal du bare ringe til Morten fra WashPower på tlf. 29 60 01 04 - så kan du høre meget mere om ProCleaner vaskerobotten.

WASHPOWER A/S | Præstegårdsvænget 3B | 7755 Bedsted Tel: +45 96 96 10 15 | info@washpower.com www.washpower.com

WashPower_Ann_Svin_210x150mm.indd 1

05/02/2018 09.38

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

21

Danmarks første dyrevelfærdslov på vej

Danmark får snart sin første dyrevelfærdslov.

Det er en helt ny lov, der samler en række gamle love inklusive EU’s direktiv om mindstekrav til beskyttelse af svin samt det, vi i daglig tale kalder dyreværnsloven, »Lov om beskyttelse af dyr«, til én lov.

Dermed er der tale om regelforenkling, som vi kun kan bakke op om.

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter:

UDDAN

NELSE

I MERVÆRD SKABER

Ørbækvej 276, 5220 Odense Telefon: 62 62 30 74, www.porcus.dk

KONTAKT

Porcus - profilannonve.indd 1

EJERSERVICE Tlf. 89 19 19 20 | www.danishcrown.dk/ejer

BoPil

DanVit - profilannonce.indd 1

A/S

02-01-2019 10:47:14

Tlf. +45 76 90 41 20 · www.domino.dk Optimal fodring

19-12-2018 11:04:14

animal performance Stald- & fodringsløsninger

S TA L D I N D R E T N I N G

Telefon 86 24 40 00

agrisys.dk • T: 7022 0711

www.scadanmark.dk Tel. 87 610 727

Tlf. 86 80 60 20 www.winthergruppen.dk

Nu med flere svinevacciner...

www.ceva.dk

Tomorrow’s solutions …today

www.europeanprotein.com

+45 7538 8040

Vævervej 16 - 7490 Aulum - Tlf: +45 38 41 66 00 Fax: +45 38 41 66 01 - www.atr-landhandel.dk

Vi tilbyder den danske svineproducent: • • • •

Konkurrencedygtige priser på søer 64497_ann_Profilering_60x25mm_r1.indd Fleksibel afhentning Personlig betjening Høj dyrevelfærd ved kort transporttid

1

Moesgaard Meat 2012 A/S • Naurvej 3a • 7500 Holstebro • Danmark Tlf. +45 9743 2326 • moesgaard@moesgaard-meat.dk

18/05/15 12.42

VASKEROBOTTER HØJTRYKSRENSER LEDHEJSEPORTE www.xclean.dk - 25 102 104 - michael@xclean.dk

www.moesgaard-meat.dk

washpower.com

Professional Cleaning Systems

- En virksomhed med solide rødder

Tel. 96 96 10 15

Tlf. 87 34 34 34

22

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

klima for vækst

Vi har indgivet et høringssvar, hvor vi er overvejende tilfredse, men hvor vi dog protesterer over gebyrerne for kontrolopgaver, som vi mener, langt overstiger en rimelig brugerbetaling for ekstrakontrol og administration ved påbud eller forbud: Et grundgebyr på 391 kr. og en timetakst på 2.156 kr. samt stramninger.

Lovudkastet forventes at blive fremsat i februar.

Du kan se vores høringssvar på danskesvineproducenter.dk -> For medlemmer -> Downloads -> Høringssvar ●

Your business. Our DNA. www.DanBred.com

UNDGÅ

AT BYGGE FOR DYRT…

Søren Jacobsen

THE SCIENCE OF HEALTHIER ANIMALS

22 20 99 42

Avlsmål der skaber økonomisk afkast Telefon: 44 82 42 00 • www.msd-animal-health.dk

60 ÅRS ERFARING MED KVALITETSFODER TIL GRISE...

26 09 2017_svineproducenter 60_25.indd 1

www.a-one-danmark.dk

Tlf. : +45 74 67 55 26 +45 74 67 55 26 dtl@dtl-as.dk - www.dtl-as.dk

Ladegårdsvej 2 · DK-7100 Vejle · Tlf: 8140 2610 · www.danishgenetics.dk

Vi giver svineproducenterne den bedste likviditet

09-11-2018 12:10:49

7012 7030 · www.brdr-ewers.dk LEVERANDØR TIL DANSK LANDBRUG SIDEN 1848

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Kontakte Tican på:

www.tican.dk

Tlf.: 99 19 23 00 eller mail: tican@tican.dk

De gode gener til fremtiden www.breeders.dk

SPF-Danmark Tlf 76 96 46 00

www.spf.dk

LÆS OM VORES FODERPROGRAM PÅ WWW.DLG.DK/FODER/SVIN

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Sund fornuft! tlf. 70 23 28 70

www.bigdutchman.dk

www.jyden.com · info@jyden.com

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

nykredit.dk/erhverv

tlf. 70 22 43 33

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

23

Vi tror på langvarige partnerskaber!

Tørskindvej 19 • DK-7183 Randbøl info@danepork.dk • +45 7588 3866

SUNDT STALDMILJØ DLG’s desinfektionsmidler er nogle af de mest veldokumenterede over for smitte i produktionen, alle er godkendte efter gældende dansk lovgivning.

Vi anbefaler følgende produkter til den daglige hygiejne i svinestalden: STALOSAN F Bredspektret desinfektionsmiddel, som sikrer vedvarende og dokumenteret beskyttelse gennem hele produktionsforløbet.

KENOSAN

A18181

Sæbe med super opløsningseffekt på især plastikoverflader. Økonomisk i brug pga. lav dosering

24

Kontakt din lokale DLG-forretning, Kundecentret på 3368 6000 eller bestil på www.dlg.dk/portal

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

Foderstrategier til den moderne svineproduktion NYHED til slagtesvin: Convermax® Unik blanding af planteekstrater og høj-kvalitets mineralkilder. Forbedrer fodereffektiviteten og giver rolige dyr i slagtesvineproduktionen NYHED til søer: Livapig® Få udbytte af vores seneste løsning til søer der forbedrer levedygtigheden og få større værdi i soproduktionen

Besøg os på

Nutrifair

16.-17. januar Hal 1- stand A-1180

Fravænning uden vet zink: Neopigg® Shield Cargill har udviklet Shield, den sikre foderløsning til fravænning uden zink med høj produktivitet og lavt foderforbrug.

Cargill A/S C. F. Tietgensvej 7B, 6000 Kolding T +45 87 610 727 E info_sca@cargill.com www.scadanmark.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

25

Du får nej til lån – men hvorfor?

Svineproducenter har hos nogle få, større finansieringsinstitutter fået afslag på lån til udvidelser med begrundelse i svinebranchens generelle økonomiske situation. Kan det mon skyldes generel uvilje mod økonomisk engagement i svineproduktionen? Det afvises bredt af landbrugsdirektørerne.

Af Anne Wolfenberg

Mindst 33 LaDS-medlemmer har søgt og fået afslag på finansiering fra bank eller realkreditinstitut på en ellers fornuftig udvidelse. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som vi gennemførte blandt vores medlemmer sidst på året.

Undersøgelsen blev besvaret af 40 procent af de adspurgte. Derfor er antallet af svineproducenter, der har fået afslag på finansiering af staldbyggeri sandsynligvis højere – uden at vi dog kender det eksakte tal.

manglende soliditet, mens 30 procent blev begrundet med branchens generelle økonomiske situation. Blandt tre af de fire mest dominerende finansieringsinstitutter i undersøgelsen, Nordea, Nykredit og Danske Bank, var fordelingen dog omvendt.

Disse tre finansieringsinstitutter begrundede altså en højere andel af afslag end gennemsnittet med branchens

Afslag, man ikke er herre over Undersøgelsen viste, at 48 procent af samtlige afslag på långivning var begrundet i svineproducenternes egen

Hvem har givet dig afslag på finansiering af en ellers fornuftig udvidelse?

Respondenter Nordea Bank

18%

6

Nordea Realkredit

0%

0

Nykredit, privat

0%

0 15%

Nykredit, erhverv

5

9%

Danske Bank

3

DLR Kredit 6%

2

9%

Jyske Bank/Finans

3

Vestjyske Bank 6%

2

Sparekassen Kronjylland

0%

0

Andelskassen

0%

0

Sydbank 6%

2

Nordea, Nykredit, Danske 6

18%

Anden långiver, hvilken?

Bank og Jyske Bank var

12%

Det ønsker jeg ikke at oplyse 0%

4 mest dominerende de fire 25%

8b. Hvad var begrundelsen for afslaget om finansiering?

26

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

Branchens generelle økonomiske

30%

50%

75%

100%

finansieringsselskaber i undersøgelsen.

Respondenter 10

Vestjyske Bank 6% Sparekassen Kronjylland

2

0%

0

Vælges svineproduktionen fra?

generelle økonomiske situation og en lavere andel med 0% Andelskassen svineproducentens manglende soliditet.

Jyske Bank er den eneste af de fire største långivere i Sydbank undersøgelsen, som overvejende gav afslag6% på finansiering med begrundelse i producentens egen soliditet.

Selvom datagrundlaget er begrænset, 18% Anden långiver, hvilken?tyder undersøgelsen altså på, at især Nordea, Nykredit og Danske Bank i højere gradDet har ønsker afvist tilsagn omat lånoplyse med en begrundelse 12% jeg ikke om den generelle økonomiske situation i svinebranchen.

0%

Nogle få svineproducenter hævder endda, at de fra nogle långivere, især Nordea, har fået besked om, at man ikke ønsker at satse på landbrug i det hele taget og svineproduktion i særdeleshed.

På baggrund af undersøgelsen og udsagn fra vores medlemmer har vi derfor spurgt nogle af de største finansieringsinstitutter om deres holdning til finansiering af udvidelser i svineproduktionen. ●

25%

for afslag finansiering 8b.Begrundelser Hvad var begrundelsen forafafslaget om finansiering?

Branchens generelle økonomiske situation

50%

75%

4

10 16 5

15%

2

Det ønsker jeg ikke at oplyse 6% 0%

6

Respondent

48%

Andet (uddyb venligst)

2

100%

30%

Manglende soliditet

0

25%

50%

75%

100%

8b.

Hvad var begrundelsen for afslaget om finansiering?

Fordeling af begrundelser for afslag af finansiering af en udvidelse.

Krydset med: Type

Fordeling af begrundelser for afslag af finansiering Blandt de mest dominerende finansieringsinstitutter i undersøgelsen gav Nordea, Nykredit og Danske Bank en højere andel af afslag begrundet i branchens generelle økonomiske situation og en lavere andel begrundet i svineproducentens manglende soliditet. Jyske Bank er den eneste af de fire største långivere i undersøgelsen, som overvejende gav afslag på finansiering med begrundelse i producentens egen soliditet. ● Branchens generelle økonomiske situation

Manglende soliditet

Andet

Ikke oplyst

Nordea bank, 18(6)

33 (2)

33 (2)

17 (1)

17 (1)

Nykredit Erhverv, 15(5)

40 (2)

40 (2)

20 (1)

Danske Bank, 9(3)

67 (2)

33 (1)

Procent (stk)

DLR Kredit, 6(2)

100 (2)

Jyske Bank/Finans, 9(3)

100 (3)

Vestjyske Bank, 6(2)

100 (2)

Sydbank, 6(2)

50 (1)

50 (1)

Anden långiver, 18(6)

17 (1)

33 (2)

Ikke oplyst, 12(4)

50 (2)

25 (1)

Totalt, 100 (33)

30 (10)

48 (16)

50 (3) 25 (1) 15 (5)

6 (2)

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

27

Baggrund for undersøgelsen:

Frustration over afslag I det sene efterår fik vi kendskab til en håndfuld afviste udvidelser via samtaler med medlemmer, der var frustrerede over at få afslag, der ikke var begrundet i svineproducentens egen økonomiske situation, men i stedet med

den generelle økonomiske situation i svinebranchen. Det var hele baggrunden for, at vi valgte at spørge mere bredt blandt vores medlemmer.

Nogle svineproducenter fortalte om projekter, der ellers i første omgang havde fået pengeinstituttets tilsagn om finansiering, men at pengeinstituttet så pludselig vendte på en tallerken, eller at pengeinstitutterne ville vente og se det kommende regnskab an.

Flere af projekterne var også godkendt til at modtage statens moderniseringsstøtte, men når nogle pengeinstitutter beslutter at afvente årsregnskaberne, bliver der som bekendt et gevaldigt tidspres i forhold til at nå at blive færdig med byggeriet, inden den 1. august, som er skæringsdatoen for, hvornår staldene skal være taget i brug, hvis man skal modtage moderniseringsstøtten. ●

Danske Bank:

Uændret strategi I Danske Svineproducenters spørgeundersøgelse er der to finansieringsinstitutter, Danske Bank og Jyske Bank, der har givet lige mange afslag på lån. De to banker adskiller sig dog væsentlig i begrundelserne for afslag.

Hvor Jyske Bank i alle tilfælde har givet afslag med begrundelse i producentens manglende soliditet, har to ud af tre fået afslag hos Danske Bank med begrundelse i generelle økonomiske situation i branchen. Kun én ud af tre fik afslag hos Danske Bank med begrundelse i manglende soliditet.

Derfor har vi spurgt landbrugsdirektør Pernille Stenstrup Christiansen, om Danske Bank har ændret sin strategi til at en generel større forsigtighed end tidligere med at engagere sig i landbruget og svineproduktion.

- Nej, vi har ikke skiftet strategi, siger landbrugsdirektøren.

- Vi kikker på den enkeltes egen situation, og hvor stærk den enkeltes økonomi er, men det er klart, at vigtige markedsforhold som den lave notering også spiller en stor rolle.

28

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

Landbrugsdirektør Pernille Stenstrup Christiansen, Danske Bank, påpeger, at netop i år har generelle faktorer som tørken og den lave notering stor indflydelse på den enkeltes økonomiske situation.

- Vi ser meget på den enkeltes soliditet og sårbarhed, og så på nulpunktet – altså hvor meget eller hvor lidt man kan tåle af økonomisk modstand.

Hun tilføjer, at det er klart, at netop i år har generelle faktorer som tørken og den lave notering stor indflydelse på den enkeltes situation. ●

Nordea:

Vi har ikke ændret politik Danske Svineproducenters spørgeundersøgelse viser, at tre ud af seks svineproducenter har fået afslag hos Nordea til finansiering af en udvidelse med begrundelse i den generelle økonomiske situation i svinebranchen. To ud af seks svineproducenter fik afslag med begrundelse i manglende soliditet, mens én ud af seks fik afslag med anden, ukendt begrundelse.

Derfor har vi spurgt Torben André Petersen, landbrugsdirektør i Nordea, om Nordea har truffet en strategisk beslutning om at være mere forbeholden i sin villighed til at låne ud til svineproducenter, eller om Nordea måske endda helt ønsker at ophøre med arrangementer med svineproducenter.

Ifølge Torben André Petersen har det intet på sig.

Drejer sig om den enkelte - Vi har ikke ændret vores politik. Det er altid den enkelte kunde og hans økonomi, vi tager udgangspunkt i. Det er udgangspunktet for både vores rådgivning og vores långivning. Vi har bestemt intet imod at involvere os i landbruget.

Heller ikke svineproduktion, fastslår landbrugsdirektøren.

- Men det er klart, at den aktuelle situation kan have betydning. Lige nu må vi jo sige, at svineproduktionen er særligt udfordret, og desuden har branchen det spøgelse, der hedder svinepest.

- Priser på landbrugsvarerne svinger voldsomt og meget mere end tidligere, og det stiller krav om en langt større robusthed hos den enkelte svineproducent end førhen, for det er jo nødvendigt, at den enkeltes økonomi kan klare de her store udsving, påpeger han.

- Vores råd er at sikre sig, at de investeringer, man laver, er så robuste, at man kan klare de store udsving.

- Og selvom det er i lavkonjunktur, det er bedst at investere, så kræver det en stor egenkapital og en god økonomi i øvrigt, og det er der desværre nogle svineproducenter, der ikke har.

Skrotter ikke grisene Vi har endda hørt rygter om til en lille håndfuld gældfrie minkavlere, der hævder at være blevet opsagt af Nordea med begrundelse om, at Nordea vil ud af alle arrangementer i mink- og svinebranchen.

- Det er simpelthen ikke rigtigt, fastslår Torben André Petersen.

Nogle svineproducenter fortæller, at den endelige beslutning om långivning til projekter, som de ellers troede, havde Nordeas opbakning, er blevet udskudt til efter årsregnskabet. Hvad skyldes det?

- Det er noget, der kan ske, hvis forudsætningerne for projektet ændrer sig. Det kan fx være kundens økonomi, fx efterdønninger efter tørken, så man måske ikke længere har den egenkapital, der var forudsætningen, forklarer Torben André Petersen.

Landbrugsdirektøren erkender, at udskydelse af tilsagn om lån i nogle tilfælde kan gå hen at spænde ben for, at projektet i det hele taget bliver til noget, hvis man har fået bevilget moderniseringsstøtte, men ikke kan nå at få grise i stalden inden 1. august, som jo er betingelsen for udbetalingen af støtten. ●

Vil ikke ud af landbruget Nogle svineproducenter hævder, de har fået afslag på lån hos Nordea med begrundelse om, at Nordea ønsker at ophøre med samtlige arrangementer med landbrug. Har det noget på sig?

- Det er ikke korrekt. Indimellem løber der sådanne historier, men det er i hvert fald ikke sandt. Fødevareklyngen i Danmark er jo af betydelig størrelse, og det er utænkeligt at forestille sig, at vi ikke skulle være med til at finansiere det.

- Men det, der især spiller ind, er de meget voldsomme udsving på verdensmarkedet, som vist aldrig har været større. Så det at man i 2017 kan have meget, meget høje priser, og at man så kort tid efter kan have meget lave priser, det kræver en anden robusthed, end der var nødvendig for år tilbage, og det er den helt store udfordring.

Landbrugsdirektør Torben Andre Petersen afviser, at Nordea ønsker at ville afvikle sit engagement i svinebranchen. (Pressefoto) SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

29

Nykredit:

God ledelse er afgørende Danske Svineproducenters spørgeundersøgelse viser, at ind i et projekt, at vi ikke finder robustheden stærk nok to ud af fem svineproducenter har fået afslag hos Nykredit til, at vi kan gå ind i det partnerskabsagtige forhold, som med begrundelse i den generelle økonomiske situation i vi anser deltagelse i en finansiering som, siger Poul Erik svinebranchen. Også to ud af fem fik afslag med begrunJørgensen, og fortsætter: delse i manglende soliditet, mens én ud af fem fik afslag - Robustheden er god, når der er råderum i økonomien med anden begrundelse. og indtjening til at kunne opfange prisudsVi har spurgt landbrugsdirektør Poul Erik ving, en passende solvens og ledelsesmæsJørgensen, om Nykredit har foretaget en sig historik for at kunne håndtere forandrinstrategisk beslutning om en større forsigtigger omkring bedriften. hed end tidligere i forhold til at engagere sig Vores mål er at Udskudte tilsagn i landbrug og svineproduktion. vinde markedsandele - Aktuelt har der været store økonomiske på landbrug.

Kræver økonomi i projektet forandringer og projekter, der måske var - Vi vil gerne finansiere lønsomme projekter, planlagt i begyndelsen af 2018 på baggrund uanset om der gives statstilskud eller ej. Det af 2017-resultater, og økonomisk grundlag vigtigste for os er, at vi kan se, at der er økomå nødvendigvis genkalkuleres ud fra de nomi i projektet, siger han. forhold, der har ændret sig siden, forklarer han.

Poul Erik Jørgensen forklarer, at der, hvor kunderne Nogle svineproducenter fortæller, at den endelige formentlig mærker en klar ændring, er, at Nykredit i dag er beslutning om långivning til projekter, som de ellers troede, mere fokuseret på evnen til at tjene penge i modsætning de havde opbakning til, er blevet udskudt til efter årsregntil tidligere, hvor man mere fokuserede på værdien af ejenskabet. Hvad skyldes det? dommen.

- Det, som vi bevilgede i går, står vi også ved i morgen, - Der, hvor mange nok også er blevet skuffede, er, at vi fastslår Poul Erik Jørgensen. i dag anser værdien af brugte bygninger for at være noget Han forklarer samtidigt, at det ikke er usædvanligt, at mindre end førhen, tilføjer han. man sidst på året venter med at tage den endelig beslutPoul Erik Jørgensen forklarer, at Nykredit også i høj grad ning om långivning, til man har set årsregnskabet. ● er mere fokuseret på virksomhedens ledelse, end man har været førhen.

Godt lederskab - En god ledelse, som formår at afrapportere og tage hånd om situationen, når der sker store ændringer, er meget afgørende for os, fastslår han.

Landbrugsdirektøren er derfor overbevist om, at de svineproducenter, der har fået bevilget lån til en udvidelse, udviser dygtigt lederskab.

- Jeg kender jo ikke hvilke kunder, der indgår i jeres undersøgelse, men ofte er begrundelsen for, at vi ikke går

Landbrugsdirektør Poul Erik Jørgensen, Nykredit, er overbevist om, at de svineproducenter, der har fået bevilget lån til en udvidelse, udviser dygtigt lederskab. (Pressefoto) 30

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

Ny æra for svinegenetik i Danmark Af direktør Per Bardrum

For første gang – måske i hele Danmarkshistorien - kan en dansk svineproducent uden det store besvær vælge mellem genetik fra ikke mindre end fire forskellige avlsselskaber. Dermed kommer markedssituationen for genetik i Danmark, der ellers tidligere har været præget af Danavlmonopolet, til at ligne situationen i de fleste andre lande, hvor der er en del genetikudbydere at vælge imellem.

Siden nytår har der været oligopol på avlsdyrmarkedet, der er domineret af de to store konkurrerende avlssystemer Danbred og Danish Genetics, som grundlæggende har den samme genetiske base. Fremover vil de formentlig differentiere sig med hver sine avlsmål.

Men derudover forsøger PIC sig igen, som jo ellers ikke har markeret sig synderligt i Danmark i et par årtier. Det sker ved, at PIC sælger sin sæd fra Ornestation Mors, som også bliver forhandler af ornesæd fra både Danbred og Danish Genetics – altså hele tre avlsselskaber på én gang.

Belært af erfaringerne tager PIC det stille og roligt. De observerer mulighederne for at skabe en base i Danmark og lægger deres strategi derudfra.

Den fjerde udbyder af genetik er Topigs Norsvin, som vil markedsføre sig på egenskaber som lange haler og løsgående svin.

På KS-markedet er det interessant, at Hatting KS tilsyneladende vil fortsætte med udelukkende at omsætte Danbred-genetik, hvorved de afskærer sig fra de kommercielle muligheder, der ligger i at kunne sælge fra flere udbydere af genetik. Det er oplagt, at det skyldes, at selskabet

ikke længere er ejet af de danske svineproducenter, men at ejerne har økonomiske interesser i Danbred.

Det er åbenlyst, at Ornestation Mors, der har valgt at indsætte orner fra flere avlsselskaber, derved får en unik mulighed for at være eneforhandler af ornesæd fra Danish Genetics samtidig med, at de bevarer kundeforholdet til svineproducenter, der ønsker sæd fra Danbred.

Vi gætter på, at der på sigt vil kunne købes ornesæd fra alle tilstedeværende avlssystemer på Ornestation Mors.

German Pietrain er også tilstede i Danmark, men afsætter dog overvejende til udlandet.

Man kan læse mere om German Pietrain og Topigs Norsvin i Svineproducenten nr. 1., 2017. ●

For første gang – måske i hele Danmarkshistorien - kan en dansk svineproducent uden det store besvær vælge mellem genetik fra ikke mindre end fire forskellige avlsselskaber.

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

31

I Sverige kan man blive godkendt til at fravænne grisene tidligere end hidtil Svenske politikere viser deres erhvervsvenlige ansigt over for svenske svineproducenter, som nu får mulighed for at fravænne tidligere end førhen. Det kræver lidt bureaukrati i form af godkendelse, hvor besætningen skal opfylde visse krav, der dog fagligt set giver god mening.

Af Anne Wolfenberg

Svensk svineproduktion har medvind på de svenske cykelstier for tiden.

Svenske politikere er generelt mere positivt indstillede over for svensk landbrug, end de har været i årtier, og det viser sig også konkret i form af større erhvervsvenlighed end førhen.

Et vigtigt punkt, hvor de svenske politikere konkret er kommet landbruget i møde, er en lempelse af reglerne for grisenes fravænningsalder fra en mindstealder på 28 dage til en gennemsnitlig fravænningsalder på 28 dage.

På svineproducenternes side Politisk har man erkendt, at det kan gavne de svenske svineproducenters konkurrenceevne, og selvom det er en forholdsvis lille knap, der skrues på, er effekten og interessen for ordningen blandt de svenske svineproducenter markant.

Forud for beslutningen har der været ret intens faglig debat omkring det rigtige i at slække på de ret stramme svenske krav til fravænningsalder, men politikerne valgte dog til sidst at lytte til udsagn om, at lang diegivnings-

32

tid kan være en belastning for soen, samt at få dages kortere diegivningstid ingen negativ effekt har for hverken søers eller grises sundhed og velfærd. Det sidste er baseret på undersøgelser udført af forskere ved Sveriges Lantbruksuniversitet.

Ikke uden krav Tidligere var det et krav, at ingen grise måtte fravænnes yngre end 28 dage. Det betød, at grisene i praksis var 32 dage i gennemsnit ved fravænning. Men hvor det nu bliver tilladt at fravænne ved et gennemsnit på 28 dage, får de svenske svineproducenter dermed foræret 4 dage af søens produktionscyklus, og det giver mulighed for en øget produktion på 1,1 fravænnet gris pr. årsso.

Ifølge en artikel i Svineproducentens søsterblad Grisföretageren er det dog ikke bare at knipse med fingrene at sænke fravænningsalderen i ens besætning. Man skal nemlig opfylde i alt 31 krav, som er indeholdt i den såkaldte Udvidede Sundhedskontrol, som er forudsætningen for at få lov at fravænne tidligere.

Svenske svineproducenter skal opfylde 31 krav for at få lov til

Grisene skal tildeles et foder baseret på laktose

at reducere fravænningsalderen til et gennemsnit på 28 dage.

(mælkesukker), når de fravænnes.

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

Svenske krav til management for at blive godkendt til en gennemsnitlig fravænningsalder på 28 dage Forudsætningen for at blive godkendt til at fravænne grisene yngre end 28 dage er Udvidet Sundhedskontrol, hvor 31 kontrolpunkter skal overholdes. Vi bringer de kontrolpunkter, som vedrører management og temperatur, idet de resterende er af mere bureaukratisk karakter.

Management

Management

Svineproducenter, der er interesserede i at fravænne tidligere, skal kontakte deres dyrlæge, som ansøger myndighederne om at få besætningen godkendt til udvidet sundhedskontrol, som indebærer, at 31 krav overholdes.

Ud over en række formelle krav, som myndighedsgodkendelse, certificering, servicering af ventilation og dokumenteret mulighed for at anvende nødstrømsanlæg, stilles der også en række specifikke krav til management, inden man kan få lov til at fravænne grise yngre end 28 dage.

Umiddelbart synes det måske bureaukratisk med så mange krav. På den anden side, er kravene til management noget, der generelt giver mening i forhold til et ønske om at fravænne en sund og modstandsdygtig gris.

Det er ud fra den betragtning, vi har valgt at viderebringe de svenske managementkrav til tidlig fravænning.

Herhjemme er udfasning af brugen af vetzink en tikkende bombe, og set i det lys kan man næsten ikke få nok gode råd til en problemfri fravænning. ●

• Der anvendes holddrift i diegivningsperioden.

• Ved kuldudjævning i diegivningsperioden må grisene ikke flyttes til et kuld, hvor grisene er ældre end to døgn.

• Grisene skal tildeles tørfoder i diegivningsperioden, inden de er 14 dage gamle.

• Ved fravænning skal grisene være vænnet til at æde smågrisefoder.

• Grisene skal tildeles et foder baseret på laktose (mælkesukker), når de fravænnes.

• Fravænnede grise skal fodres mindst tre gange dagligt.

• Grisene skal have en normal vægt for deres alder, når de fravænnes.

• Alle staldafsnit til dyr i vækst skal rengøres, desinficeres og udtørres grundigt, inden der sættes nye dyr ind.

• Alle staldafsnit til dyr i vækst skal stå tomme i mindst fem dage mellem hvert hold grise.

• Ved fravænning flyttes grisene holdvis til fravænningsstalden og blandes ikke med andre dyregrupper.

• Der findes rutiner for at give ekstra omsorg til de dyr, som ikke kan fravænnes på normal vis.

• Strøelse skal tildeles mindst to gange dagligt.

• Der skal findes rutiner, der sikrer, at de nyfødte grise ikke nedkøles.

Temperatur

Grisene skal overføres holdvis til grundigt rengjorte, desinficerede og gennemtørrede staldsektioner, der skal have stået tomme i mindst fem dage.

• Der må hverken være for koldt eller for varmt i farestalden omkring faring (18-23 grader).

• Temperaturen i smågrisehjørnerne skal have den rette temperatur i den første uge efter faring. Det vil sige mindst 28 grader ved faring i samtlige smågrisehjørner og mere end 30 grader i mindst 75 procent af smågrisehjørnerne.

• Ved fravænning skal grisenes lejeareal have den rette temperatur, som er mindst 24 grader.

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

33

LaDS fik foretræde for ministeren En af Landsforeningens opgaver er politisk lobbyisme. I det tidlige efterår fik Landsforeningen mulighed for at møde Miljø- og Fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen.

Det er en ministerprofil, som regeringen har brugt til at varsle en grønnere profil frem mod valget og derfor også en minister, som vi naturligvis var spændte på at møde.

Onsdag den 26. september drog Landsforeningens formandskab, Torben Hauskov og Ulrik Volsgaard, til Christiansborg sammen med direktør Per Bardrum for at få 40 minutters foretræde for Miljø- og Fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen, der var flankeret af fire embedsfolk.

Med så kort tid til dialog er det vigtigt at være fokuserede og velforberedte, og heldigvis havde LaDS på forhånd fået mulighed for at sætte dagsordenen for det korte møde. Blandt mange vigtige emner havde vi valgt at prioritere emnerne antibiotika, afrikansk svinepest samt moderniseringsstøtte.

Antibiotika I Landsforeningen er en kilde til stadig irritation, at det nationale forbrug af antibiotika opgøres i kg aktivt stof. Vi mener, det er mere rigtigt at opgøre det nationale forbrug i PCU (Population Correction Unit). PCU er en enhed, hvor der tages hensyn til det produktionsomfang, der ligger til grund for forbruget. PCU bruges i øvrigt centralt i EU til sammenligning af nationalt forbrug på tværs af lande.

Vi gjorde ministeren opmærksom på, at man, ved den metode, man bruger i Danmark, straffer svineproducenterne for at øge produktionen, og at man har svært ved at spore det fald i forbruget pr. dyr, som der reelt er tale om.

Vi gjorde også ministeren opmærksom på, at svineproducenterne ikke kan klandres for den type antibiotika, der anvendes til behandling af syge grise, idet er er en beslutning, der tages af dyrlægen, og som baseres på Fødevarestyrelsens anbefalinger til dyrlægerne.

Endelig udtrykte vi vores bekymring over risikoen for en 34

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

stigning i forbruget af antibiotika ved i takt med udfasningen af Vetzink inden 2022.

Ministeren gav udtryk for, at han var enig i vores bekymring angående udfasning af Vetzink, og han tog vores øvrige holdninger omkring antibiotika til efterretning.

Afrikansk svinepest Det kan ikke gå hurtigt nok med at få sat vildsvinehegnet op ved den dansk-tyske grænse. Derfor var det til vores store glæde, at ministeren meddelte, at hegnet opsættes i starten af 2019, og at det sker uanset, at der er gjort indsigelser fra flere sider.

Vi anerkendte det informationsarbejde, der allerede er gjort, men opfordrede også ministeren til at sætte alle ressourcer ind på jagten på vildsvin. Ministeren var enig med os i behovet for en øget indsats og bad os om at tænke store, fælles jagter ind i vores aktiviteter.

Moderniseringsstøtte Vi gav udtryk for, at store forsinkelser på udbetaling af moderniseringsstøtte er dybt kritisabelt. Nogle landmænd har ventet i flere år, og det presser likviditeten i projekterne – og dermed økonomien i det hele taget.

Ministeren anerkendte generne ved de forsinkede udbetalinger og beklagede situationen, som man forsøger at forbedre. ●

Landbrugsmaeglerne.dk

Resultaterne tæller - siden 1970

Smågriseproduktion – Lunderskov

Planteavl/svineproduktion - Havndal

Det nye energimærknings-logo Mærkeskalaen går fra A til G og svarer til den, som kendes fra en række energiforbrugende produkter, blandt andet hårde hvidevarer.

Det nye energimærkn Mærkning udføres af en energikonsulent,

Mærkeskalaen går fra A til

som måler bygningen op og undersøger

den, som kendes fra en ræ

kvaliteten af isolering, vinduer og døre,

brugende produkter, blandt

varmeinstallation mv. På det grundlag be-

hvidevarer.

regnes bygningens energiforbrug under standardbetingelser for vejr, familiestørrel-

Mærkning udføres af en en

se, driftstider, forbrugsvaner mv.

som måler bygningen op og

kvaliteten af isolering, vindu

Det beregnede forbrug er en ret præcis

varmeinstallation mv. På de

indikator for bygningens energimæssige

regnes bygningens energif

kvalitet – i modsætning til det faktiske for-

standardbetingelser for vejr

brug, som naturligvis er stærkt afhængigt

se, driftstider, forbrugsvane

både af vejret og af de vaner, som bygningens brugere har. Nogle sparer på varmen,

Lysgaard er en rationel svineproduktionsejendom ved Lunderskov med tilhørende 37,5 ha, heraf 26,3 ha ager og 5,2 ha græs. Jorden er beliggende samlet omkring bygningerne.

Ejendommen er godkendt til 500 søer, 16.097 smågrise og 379 slagtesvin. Staldanlægget er hovedsageligt etableret i 2006-07 med produktion af smågrise, i et velfungerende produktionsanlæg med god effektivitet. Der er løbende vedligeholdt på anlægget, så der samlet set stadig er en god restlevetid.

Til bedriften hører velholdt bolig på 200 m2.

Velegnet for investor som so-site.

Sag: 10940 Areal: 37,5 ha Kontantpris: 14.800.000 kr.

mens andre fyrer for åbne vinduer eller har

Grevegården udbydes med et jordtilliggende på 255 ha, hvoraf de 248 ha er omdriftsareal. Hovedparten af arealet er af virkelig god bonitet og har en god arrondering, hvor de 230 ha ligger med en afstand på under 2 km til marken. Ejendommen er godkendt til en produktion med 600 søer med smågrise til 30 kg. Produktionsanlægget fremstår som et velfungerende anlæg, hvor drægtige søer går i storstier og smågrise i 2-klimastalde, der er delvis spalter og tørfodring over det hele. Ejendommen udbydes uden besætning, men det er muligt at overtage besætningen efter aftale. Der er mulighed for at købe eller leje yderligere smågrise- og slagtesvinestalde. Rødstens bolig fra 1983 med 320 m2 boligareal + 180 m2 god højloftet kælder.

Medarbejder bolig fra 1978 med 78 m2 boligareal.

Det beregnede forbrug er e

huset fuldt af teenagere, som bruger store

indikator for bygningens en

mængder varmt vand.

kvalitet – i modsætning til d

brug, som naturligvis er stæ

Mærket fortæller altså om bygningens kvali-

både af vejret og af de van

tet – ikke om måden den bruges på eller

gens brugere har. Nogle sp

om vinteren var kold eller mild.

mens andre fyrer for åbne v

huset fuldt af teenagere, so mængder varmt vand.

Mærket fortæller altså om b

tet – ikke om måden den br

om vinteren var kold eller m

Sag: 11010 Areal: 255 ha Kontantpris: 53.000.000 kr.

3 produkter, der sikrer dig og dine dyr en ren og tør sti LÆS MERE PÅ WWW.VILOFOSS.COM/DK

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

35

Sådan ligger landet LaDS har indflydelse på fagligt og politisk arbejde, som har betydning for din eksistens og erhvervsvilkår. Her kan du læse om status for arbejdet i de forskellige faglige og politiske udvalg, hvor LaDS er repræsenteret.

Afrikansk svinepest Landsforeningen er med i branchens Task Force for afrikansk svinepest og kan konstatere, at der udføres et brillant arbejde af branchens specialister. Der tages proaktivt fat i opgaverne således, at vi er maksimalt forberedt, hvis sygdommen skulle komme til Danmark.

Offentlige institutioner og private virksomheder arbejder sammen, og beredskabsplaner ligger klar.

Bedre dyrevelfærd LaDS er med i Fødevareministeriets følgegruppe til handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin.

Handlingsplanen er et digert værk, som er udarbejdet i 2014 med store visioner for, hvorledes svineproduktionen er i 2020. Vi følger planen ganske godt på nær nogle få områder, hvor branchen er gået med til nogle meget ambitiøse mål. Selv i 2014 burde man have vidst, at disse mål var urealistiske, og vores opgave er nu at glædes over de fremskridt, der trods alt er vist. Det er fint at have store visioner, hvis man efterfølgende bliver målt på visionen og ikke rigidt bliver straffet for, at man ikke nåede helt i mål til tiden.

Halekupering og risikovurdering Landsforeningen har brugt mange ressourcer på arbejdet med EU-Kommissionens ønske om større fokus på lange haler. Vi sidder sammen med Seges Svineproduktion og Den Danske Dyrlægeforening i et udvalgsarbejde i Fødevarestyrelsen.

Udvalget, der også består af repræsentanter fra Dyrenes Beskyttelse, har udarbejdet et værktøj, som svineproducenter kan benytte, når der skal udarbejdes handlingsplaner i første halvår 2019. Værktøjet og vores generelle professionalisme i dansk svineproduktion blev godt modtaget af EU-Kommissionens ekspertgruppe, som besøgte Danmark i december 2018.

36

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

Udvikling af elitebedriftsordning for svin Veterinærforlig III er indgået med et bredt flertal i Folketinget, og Landsforeningen er med i arbejdet for at udmønte ønskerne i forliget. Der arbejdes blandt andet med en elitebedriftsordning, som formentligt er inspireret af smiley-ordningen. Det er en fin tanke, men udfordringen er, hvorledes en sådan ordning kan supplere de bestående mærkeordninger og give merværdi. Der skal gerne være et økonomisk incitament for svineproducenten og en følelse hos forbrugeren af noget nyt og brugbart.

Styregruppen for Salmonella Resultaterne for salmonella er fortsat meget fine, og der holdes derfor kun møder i styregruppen hvert halve år. Det vil være dejligt, hvis der på sigt kan lempes på reglerne, men det kræver, at der findes valide test, som sikrer, at vi ikke får uhensigtsmæssige salmonellatilfælde i vores besætninger eller hos forbrugerne.

Omkostningsanalyse

Beregnet notering Landsforeningen indgår i den tekniske arbejdsgruppe, som fastsætter den beregnede notering. Vi finder, at der fortsat er behov for en ”økonomisk korrekt” notering. Med tiden er der kommet mange nye tillæg og fradrag på slagteriet, og senest er der indført præmie for tidlig indberetning af antal dyr. I praksis er det et fradrag ved manglende indsats. Vi har derfor taget initiativ til et møde om en kritisk vurdering af indsatsfaktorerne.

Når vi får besøg af kontrollanter eller dyrlæger fra Fødevarestyrelsen, opkræves der gebyrer. Der er EU-regler for størrelsen af disse gebyrer, men der er ikke enighed om reglerne, og hvorledes gebyrerne skal kalkuleres. Derfor er vi sammen med en række andre interessenter involveret i en mangeårig retssag om disse teknikaliteter. Sideløbende med denne retssag mødes vi med Fødevarestyrelsen for at drøfte, hvilket niveau der er rimeligt, når der opkræves timebetaling.

Vi taler ikke kun om likviditet – vi skaber den!

Kontakt os for et godt tilbud på søer og slagtesvin.

Ring til os på +45 22 50 41 53 eller skriv på stt@tican.dk SAMMEN

SKABER

VI VÆRD

Hal A-1106

I

www.tican.dk Annonce_blå_m_disclaimer_05.indd 1 Tican - NutriFair 2019.indd 1

12/03/2018 14.51 19-12-2018 13:52:58

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

37

Sådan ligger landet ét år efter formandsskiftet Henrik Jensen: Plads til endnu større opsmøg ● I juli-nummeret af Svineproducenten

efterlyste du mere kant hos LaDS. Hvordan synes du, det går med det?

- Det har I fået!

- Jeg kan godt mærke, at LaDS har smøget ærmerne op, men jeg vil da sige, at ærmerne godt kan komme lidt højere op endnu.

Sådan lyder det fra Henrik Jensen, Christiansminde Multisite. ● Men kan vi ikke blive for kritiske?

- Hvis blot det er lige så sagligt og fagligt er i orden, som det, I plejer at komme med, så kan LaDS i mine øjne ikke bliver kritiske nok.

Frank Kartz Johansen: LaDS har fået mere kant ● Du har efterlyst, at LaDS bliver min-

dre flagrende og sætter dagsordenen.

Hvordan synes du, det går med det?

- Jeg kan i hvert fald mærke, at LaDS har fået ny direktør, som tør irettesætte Danish Crown, og det er rigtigt godt.

- Jo, LaDS har helt bestemt fået mere kant, siger Frank Kartz Johansen, Civagaard.

- Jeg vil gerne rose LaDS for i det hele taget større bevågenhed på andelsselskaberne, og det er godt, at I satte fokus

på det på årsmødet i Herning, for det er noget, der fylder meget hos os ”herude”. ● Er du ikke bange for, vi bliver

for kritiske?

- Det er selvfølgelig altid en balancegang, hvor snitfladen skal være, men det er min oplevelse, at I rammer den meget godt, som det er lige nu. Vi skal bare hele tiden huske at dække hele producentfladen.

Ulrik Lunden: Godt at LaDS bekender kulør ● Du har efterlyst, at LaDS blev mere kri-

tisk. Hvordan vurderer du, at det går?

- Det går godt.

- Vi har ikke andre, der arbejder for svineproducenterne alene, så det er godt, I bekender kulør. Også selvom det ikke altid er velset hos Danish Crown, L&F og Seges, som har mange andre interesser at varetage, siger Ulrik Lunden, Asaa.

38

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

● Mener du, vi kan blive for kritiske?

- Det er en balancegang, og jeg tror, at niveauet er meget godt, som det er lige nu.

- Jeg synes dog, det er rigtigt ærgerligt, at Danish Crown ikke imødegår jeres kritik ved at forholde sig fagligt til den kritik, I kommer med.

- LaDS skal tilbage til rødderne.

Det var formand Torben Hauskovs indgangsreplik, da han blev formand for Landsforeningen for et år siden. En linje, som LaDS’ direktør, Per Bardrum, kunne bakke helt op om, da han tiltrådte i maj 2018.

I Svineproducenten i juli 2018 satte fire medlemmer ord på, hvad de forstår ved ”tilbage til rødderne”. Nu har Svineproducenten spurgt de samme fire medlemmer, hvordan de synes, det går for foreningen med at finde sine rødder. ●

Torben Lundsgaard: ● I juli udtalte du, at det er vigtigt, at

LaDS ikke pleaser nogen. Hvordan synes du, det går med det?

- Det er gået fremad, og nu skal I bare holde fast!

- Selvom andelsselskaberne laver tæskehold, der har til formål at få LaDS til at holde kæft, så er det vigtigt, at I bliver ved!

- Jeg vil endda sige, at jo større tæskeholdet bliver, jo mere viser det, at LaDS er på vej den rigtige vej, men der er også noget andet, jeg stadig har på hjerte, lyder det ivrigt fra Torben Lundsgaard.

- Kampagnen! Hvordan går det med den? Jeg oplever ikke, der er sket noget som helst, og dermed har jeg og andre kolleger spildt vores penge!

- Jeg har tidligere sagt, det blev til en syltekrukke, lige så snart Landbrug & Fødevarer gik med, og så ville der ikke ske mere.

- Og jeg fik ret! I mine øjne må der være nogle kommunikationsfolk, der har brændt pengene af for egen vindings skyld, uden at vi primærproducenter har fået noget for dem.

Avlsgrise og SPF transport Vi tilbyder danske avlsdyr - sopolte og orner

Avlsdyr leveret fra danske avls- og opformeringsbesætninger Transport med godkendte SPF biler Flexible og konkurrencedygtige omsætningsgebyrer Individuelle løsninger tilpasset kundens behov

or geneti

cs ww

.bre eders.dk

Tel. +45 7026 0616 · www.breeders.dk

peri

w

Søndergård Alle 22 A · Hammelev · DK-6500 Vojens

Danish Pig Bree din g

Su

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

39

Wraphø og hø giver bedre mavesundhed hos slagtesvin To gange daglig tildeling af 50 g tørt hø eller wraphø pr. slagtesvin reducerer frekvensen af maveforandringer uden at påvirke produktionsresultaterne negativt. Der er dog behov for udvikling af systemer til rationel håndtering af stråfoder.

Slagtesvin i grupperne, der fik tildelt wraphø og hø, havde en lavere forekomst af mavesårsscore mellem 6 og 10 i forhold til kontrolgruppen, der ikke fik stråfoder. Mens kontrolgruppen havde en forekomst på 93,2 procent mavescore 6-10, havde wraphø- og hø-grupperne en forekomst på hhv. 44,6 procent og 47,4 procent. Der var ikke forskel mellem gruppen med hø og gruppen med wraphø.

Der var ikke statistisk sikker effekt i daglig tilvækst, daglig foderoptagelse, foderforbrug pr. kg tilvækst og kødprocent, uanset om grisene fik tildelt wraphø eller tørt hø i forhold til kontrolgruppen, der ikke fik stråfoder.

I foderopgørelsen blev der ikke korrigeret for energiværdi

i wraphø og hø, da det ikke var muligt at registrere, hvor meget, der faktisk blev ædt. Der blev tildelt 100 g. pr. gris pr. dag, men en del af det blev aldrig ædt, men blev tilsvinet og fjernet.

Hvis alle 100 g wraphø og hø var blevet ædt, kunne foderforbruget pr. kg tilvækst være påvirket med op til 0,02 FEsv, hvilket er ubetydeligt sammenholdt med et andet virkemiddel mod mavesår, som er grov partikelfordeling i foder, der kan koste 0,1-0,15 FEsv pr. kg tilvækst.

Omkostninger til ekstra arbejde ved tildeling af wraphø eller tørt hø to gange dagligt i hele vækstperioden vil være urealistisk store under praktiske forhold. Indtil der er udviklet mere rationelle metoder til håndtering af stråfoder i stier med spaltegulv og rørudslusning, kan tildeling af wraphø eller hø især anvendes i perioder med mavesårsproblemer og i sygestier. ●

Flere grise på Bøgildgård giver større avlsfremgang På Bøgildgård tester SEGES Svineproduktion kommende KS-orners individuelle foderudnyttelse. Kun de bedste kommer videre på KS. - På Bøgildgård kan vi måle foderudnyttelse individuelt på hver orne. Dermed er vi sikre på, at kun de orner med de bedste genetiske anlæg for foderudnyttelse, kommer ud på KS-stationerne. På Bøgildgård måler vi foderudnyttelsen på alle tre racer: Yorkshire-, Landraceog Duroc-orner, siger Martin Mølgaard Pedersen fra SEGES Svineproduktion.

I fremtiden vil flere orner blive testet på Bøgildgård.

Det er blevet muligt efter en renovering af staldene samt den hurtigere tilvækst hos DanBreds avlsdyr. Dette gør, at ornerne på Bøgildgård hurtigere kommer ”videre i systemet”, hvor de enten sendes videre til KS eller bliver slagtet.

Det, at der kommer flere grise i forsøg, gør, at avlsfremgangen vil øges.

40

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

- Vi forventer, at vi ved at afprøve flere orner kan forøge fremgangen i fodereffektivitet med 10 procentpoint de kommende år i forhold til, hvad vi kunne før, siger Martin Mølgaard Pedersen. ●

Du kan besøge den nye online tv-kanal på seges.tv.

SEGES lancerer online tv-kanal Se og hør det nyeste fra SEGES. Sådan er tilbuddet med SEGES’ nye hjemmeside www. seges.tv. Hjemmesiden samler mange af de videoer, SEGES producerer til danske landmænd. Siden skal gøre det nemmere at finde inspiration til alt fra avl og sundhed til ledelse og efterafgrøder og prøveudtagning af fuldfoder.

- Vi ved, at rigtigt mange landmænd foretrækker at se en video om et emne, frem for at læse en artikel. Det har vi lyttet til, og derfor producerer vi ofte videoer, når vi skal fortælle om aktiviteter eller nye resultater. Det kan være nyeste viden fra et af vores forsøg eller gode råd til det daglige arbejde, eller erfaringer fra andre landmænd, som i samarbejde med SEGES har afprøvet nye måder at gøre tingene på og gerne vil dele erfaringerne med deres kolleger, siger kommunikationskonsulent Rasmus Lind fra SEGES.

Længe leve filmene Mange af filmene bliver også delt på f.eks. LandbrugsInfo og de enkelte produktionsgrenes Facebooks-sider. Og sådan vil det også fortsætte. Men målet med SEGES.tv har været at give et samlet overblik over SEGES’ egenproduktioner.

- Nogle af vores film vil måske kun leve på Facebook eller LandbrugsInfo, hvis det er nogle korte film, som kun er aktuelle her og nu. Men det videoindhold, som kan leve længere, vil også blive lagt på SEGES.tv, så du kan gå tilbage og se dem i stedet for at skulle trawle Facebook eller andre sider igennem, forklarer Rasmus Lind.

Du kan besøge den nye online tv-kanal på seges.tv. ●

Viden i øregangene SEGES har lavet en række podcasts, som du kan høre, når du har tid. Erfaringen er, at mange lytter til dem, når de kører bil og har 20–30 minutter til at få en faglig opdatering på f.eks. økonomi, ledelse eller generationsskifte.

Lige nu er der over 50 forskellige podcasts på podcast.seges.dk. Der er også netop kommet en reportage fra årets svinekongres, hvor du kan genhøre uddrag af nogle af foredragene samt interviews med flere af dine kollegaer.

Du kan selvfølgelig også høre podcastene på din smartphone! Søg efter kanalen “SEGES Podcast” i din podcast-app i iTunes eller via Android. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

41

& SKET

SET

1986





LaDS mener, at andelsselskaberne ikke er dygtige nok til at skaffe billigt korn og foder til svineproducenterne.

Med Aage Jakobsen, Kalundborg, som drivkraft tager Landsforeningen derfor initiativ til at importere tapioka til de af foreningens medlemmer, der er interesserede.

Den første handel på 50.000 tons tapioka til en værdi af 55 mio. kroner ventedes til landet i efteråret 1986.

& SKET

SET

1974  Landsforeningen mener, at slagterierne er for dårlige til at indrette sig efter det, som forbrugerne efterspørger, og ser det som en årsag til en for ringe notering.

- Det kan ikke være rigtigt at tvinge de forbrugere til at spise bacon, som hellere vil have skinke, siger Landsforeningens daværende formand Gorm Hansen med henvisning til, at hele produktionen er lagt an på baconsvin til trods for, at eksporten til England kun udgør 40-45 procent af produktionen.

42

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

Landsforeningen af Danske Svineproducenter skal tilbage til rødderne, men hvad er egentlig Landsforeningens rødder, vil mange yngre svineproducenter måske nok spørge. Rødderne er alt det, LaDS er dannet af. Det vil sige mærkesagerne, der dannede funda-

mentet for LaDS’ dannelse samt alt det, der er sket i svinebranchen gennem tiden, og som LaDS har været involveret i. Vi er dykket ned i arkiverne og bringer her et udpluk af begivenheder siden Landsforeningens fødsel i 1974.

1986  Danske Slagterier vil bruge svineproducenternes lave medicinforbrug i markedsføringsøjemed og ønsker derfor at lave en database, men det vil LaDS ikke være med til. Argumentet er blandt andet, at et register administreret af slagterierne, ikke vil være troværdigt.

- Lad mig sige det klart. Grisenes sundhed er vores ansvar – ikke slagteriernes. Og vi vil ikke reduceres til slagteriernes lakajer i vore egne stalde, sagde foreningens daværende formand Laursen Vig. Formanden understregede, at hvis myndighederne gerne ville lave et register for egen regning, er der grønt lys fra svineproducenterne, hvilket jo som bekendt skete cirka 10 år senere.



1981

Aage Jakobsen, Illerup ved Kalundborg, som har været nytænkende og primus motor inden for udviklingen af stort set alt (stalde, foder, avl), der har gjort moderne dansk svineproduktion til det, vi kender i dag, modtager LaDS’ initiativpris. Aage Jakobsen var også en blandt få væsentlige initiativtagere til stiftelsen af Landsforeningen.

1994-1995  Sygdommen PRRS gør sit indtog med store tab til følge, og flere forlanger handling. Det massive pres førte i 1995-1996 til vaccination af orner på KS-stationer med en levende vaccine mod amerikansk PRRS, som viste sig at smitte ud i produktionsbesætninger. Det førte senere til den store PRRS-retssag, hvor omkring 200 danske svineproducenter forlangte et samlet beløb på 120 millioner kroner i erstatning.

Retssagen blev først afgjort i 2005.

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2019

43

Registrer dig online på nutrifair.dk forud for messen.

16.-17. JANUAR 2019

for husdyrproducenter Mød flere end 250 udstillere, der med indsigt i branchen og opdateret viden står klar til at give dig de helt rigtige løsninger. Gå fremtiden i møde gennem et stærkt konferenceprogram med foredrag fra blandt andre Christina Boutrup, Peter Tanev, Klaus-Herbert Rolf og Ole Green.

Læs mere på nutrifair.dk.

Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia l +45 75922566 l www.messec.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

2019 SAMMEN SKABER VI VÆRDI

FRI ENTRÉ