Svineproducenten april 2019

Svineproducenten APRIL 2019

NR. 2

45. ÅRGANG

Ny formand brænder for et bedre image - læs side 6-7

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

BESTYRELSE

SEKRETARIATET

Formand

Sekretariatets telefontid

Kim Heiselberg Nørhedevej 54, Lyne 6880 Tarm Mobil 4078 7274 formand@danskesvineproducenter.dk

Alle dage: 9.00 - 15.00 Tlf. 7025 8070 Efter kl. 15.00 kan der ringes på mobilnr.

Næstformand Jeppe Bloch Nielsen Avlsordfører Østergårdsvej 23 6580 Vamdrup Mobil: 2427 6889 jeppe-bloch@hotmail.com

Claus Bruun Jørgensen Gårdebymarkvej 6 6360 Tinglev Tlf: 2320 7227 ingerclaus@bbsyd.dk

Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Per Bardrum (ansvarshavende) Anne Wolfenberg Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Udgivelse Per Bardrum Direktør Agronom Tlf. 7620 7959 Mobil 4037 2656 peb@danskesvineproducenter.dk

Anne Wolfenberg

Simon Høj Transportordfører Ndr. Hindsigvej 24, Kvong 6800 Varde Mobil 3028 6611 simon@hallumgade.dk

45. årgang 2019

Redaktion

Bestyrelsesmedlemmer Ulrik Volsgaard Askovvej 25 6973 Ørnhøj Tlf. 9738 4354 · Mobil 2161 8983 eu@volsgaardagro.dk

Svineproducenten

Kommunikationskonsulent Agronom, Msc., Ph.D. Tlf. 7620 7953 Mobil 2810 3043 aw@danskesvineproducenter.dk

Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, juli og oktober.

Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.995,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 1.095,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,A-firmamedlemmer: kr. 16.000,B-firmamedlemmer: kr. 3.995,Reklamationer

Jette Harnbjerg

over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til Danske Svineproducenters sekretariat.

Kenneth Øster Løserupvej 55 4300 Holbæk Mobil 2277 5429 kenneth@avdebogaard.dk

Sekretær og koordinator Cand. ling. merc Tlf. 7620 7952 jhn@danskesvineproducenter.dk

Layout

Knud Kjær Knudsen Økonomiordfører Bukkerupvej 67 4340 Tølløse Mobil: 2160 5791 KnudKKnudsen@gmail.com

Markus Fiebelkorn Markedsanalytiker Cand. merc. int.

Tlf. 7620 7961 Mobil: 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

MarkTing - 65 38 12 37 Tryk www.strandbygaard.dk Distribueret oplag 1.200 stk.

MEDARBEJDERE TIL LANDBRUGET - ring på 88 44 82 44

2

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

Verden vil være klimaneutral FN’s klimapanel (Intergovernmendel af vejen. Det er os primærproducenter, som skal sikre tal Panel on Climate Change: IPCC) målet. Vi er en del af løsningen og kan i samlet flok rykke blev oprettet i 1988 som opfølglangt hurtigere i den rigtige retning end de mål, der er sat. ning på Brundtlandrapporten Forudsætningen er dog, at der er økonomisk råderum, poli”Vores fælles fremtid”, og verdens tisk vilje og handlekraft til at stå imod de useriøse kræfter, regeringer har i forlængelse heraf som taler landbruget ned. mødtes om en fælles klimadagsVi ser frem til, at vores virksomheder vil stå sammen orden. inden for Landbrug & Fødevarer/ Seges således, at klimaRegeringerne satte for alvor relaterede data kun bliver opsamlet og anvendt i uvildige Af Kim Heiselberg turbo på processen, da FN’s verdatabaser uden for virksomhederne. Kun derved kan densmål for bæredygtig udvikling blev dansk landbrug og den samlede danske vedtaget af verdens stats-og regeringssvineproduktion stå på mål over for det ledere på FN-topmødet i New York politiske Danmark. den 25. september 2015. Det markeSelvfølgelig har vi forståelse for, at komVi ser frem til, at klimarelaterede rede en hidtil uset ambitiøs og transmercielle kræfter vil gå solo i kampen data kun bliver opsamlet og formativ udviklingsdagsorden. Målene om markedet, men det overordnede anvendt i uvildige databaser uden trådte i kraft den 1. januar 2016 og skal mål er at bevare og forbedre vores for virksomhederne. frem til 2030 sætte en kurs mod en image hos befolkningen og magthavermere bæredygtig udvikling for både ne. ● mennesker og vores planet.

Efter en træg start har den nye dagsorden bidt sig fast i de øverste ledelseslag i de største virksomheder inden for alle brancher, og kun langsomt siver det ned gennem organisationerne. Virksomhederne ser indad og vurderer, – kampagnen aflyst hvorledes de kan bidrage med en positiv udvikling i admiLaDS betaler penge tilbage nistrationen, produktionen og distributionen.

Landbrug & Fødevarer og vores store andelsselskaber Læs hvordan på side 5 har meldt ud, at de vil forsøge at nå et klimaneutralt niveau i 2050. Ved en milepæl i 2030 skulle vi være nået en stor

NOK ER NOK

4 Blækhuset: Pas på, omkostningerne ikke løber løbsk 5 NOK ER NOK - Vi gav op - og udlodder restbeløbet 6 Ny formand: Vi skal have lov at være her 8 Et comeback og et nyt ansigt i bestyrelsen 10 Bæredygtig svineproduktion – kort fortalt 12 Der er gået politik i kontrollen af dyretransporter 14 Papirarbejde er blevet en forudsætning for halekupering 16 Skab en positiv stemning omkring din virksomhed

18 Tysk detailkæde garanterer minimumspris på 16 kr. pr. kg i 10 år 20 Hvor klar er du til at droppe zink?

22 Set & Sket 24 Prognosen for smågrisenoteringerne opjusteres lidt igen 26 Krøller på halen og 1.200 gram daglig tilvækst 30 Vildsvinehegn: Arbejdet skrider fremad 36 Nyt fra SEGES Svineproduktion 38 Spørgekassen

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

3

Pas på, omkostningerne ikke løber løbsk

Af Knud Kjær Knudsen

De senere år er der skudt mange biogasanlæg op rundt omkring i landet. Vores familie har også bygget et gårdanlæg, hvor biogassen bliver til naturgas. Vi er gået ind i det af to grunde: for at tjene penge og for at komme af med gyllen. Det var dog ikke helt gået op for mig, at ét tons gylle, der hældes ind i et effektivt biogasanlæg, bliver til to tons gylle ud af anlægget!

Derfor bliver jeg nervøs, når Nature Energy (NGF) og vi svineproducenter bygger store, fælles biogasanlæg. Et anlæg, der er projekteret i Holbæk, skal bruge 5.000 m3 gylle om ugen! Dvs., at der årligt flyttes gylle svarende til indholdet af 52 stk. 5.000 m3 gylletanke, og i den anden ende af anlægget kommer der gylle ud svarende til ca. 90 af sådanne tanke.

Jeg er med i dette fællesprojekt for at tjene penge og for komme af med noget af gyllen. Jeg får dog mere og mere fornemmelsen af, at begge mine parametre bliver skudt til hjørne. Den øgede mængde gylle fra fællesbiogasanlæggene giver behov for større udspredningsareal, og det kommer vi svineproducenter til at bøde for. Desuden kan enhver regne ud, at det er en dårlig forretning at flytte ca. 140 gylletanke eller 700.000 m3 frem og tilbage i lastbiler.

Jeg opfordrer til besindighed, inden man går ind i fællesbiogasanlæg, hvis man ikke tjener penge på det.

For nyligt har jeg erfaret, at det koster 1,23 kr./kg mere at få slagtet en gris i Danmark end på Danish Crowns slagteri i Essen. Der snakkes konstant om, at det skyldes højere løn i Danmark, men uden at tyren tages ved hornene.

Udenlandsk arbejdskraft i primærproduktionen er kommet for at blive, og det er den også i Danish Crown. Stop de ufatteligt højere lønninger på de danske slagterier.

Det hjælper ikke at holde sig gode venner med det danske system, når jeg hvert år mangler 1,23 kr./kg, svarende til 3,3 mio. kr. for 30.000 grise. Hvis Danish Crown blot kunne hente 1/4 af forskellen, ville det betyde meget mere for min virksomhed, end alle andre tiltag, der er blevet gjort! Den nuværende overkapacitet på slagterierne skal udnyttes til at presse det igennem.

Men en stor cadeau til Danish Crown for, at de har flyttet administrationen til Polen for at nedbringe lønningerne. I stedet for at flytte (små)grisene til Polen, må man flytte arbejdsstyrken og tilhørende lønninger til de danske slagterier! ●

Synspunkter i Blækhuset er ikke nødvendigvis udtryk for Landsforeningens holdning.

4

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

NOK ER NOK

- Vi gav op - og udlodder restbeløbet

Danske Svineproducenter og Landbrug & Fødevarer Svineproduktion opgav sidste år at samle branchen i et fælles omdømmeprojekt.

Der blev udarbejdet forslag til en kampagne i overensstemmelse med bidragsydernes ønsker.

Desværre ville virksomhederne ikke deltage af konkurrencemæssige årsager. De kunne ikke se sammenhængen.

Derfor udlodder vi indskud på over 499 kroner med 25%. Du skal indsende kopi af faktura og kontonummer på info@danskesvineproducenter.dk senest den 1. juni 2019.

Herefter modtager du en kreditnota og restbeløbet.

Hvis du afstår fra udlodningen og fortsat ønsker at støtte Landsforeningens kamp, vil vi bruge pengene ubeskåret til at forbedre vores image og tage kampen op mod Anima, Dyrenes Beskyttelse og andre kræfter, der vil ødelægge vores tilværelse. ●

ST Y L F A N E N G A K AMP GE RETUR PEN

SPF-DANMARK - SMÅGRISEOMSÆTNING OG TRANSPORTLEVERANDØR KØB/SALG AF SMÅGRISE • TROVÆRDIGHED • ANSVARLIGHED

www.spf.dk S P F | D r e j e r v e j 7 | D K 6 6 0 0 Ve j e n | T: 7 6 9 6 4 6 0 0 | s p f @ s p f . d k

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

5

Ny formand:

Vi skal have lov at være her LaDS’ nye formand, Kim Heiselberg, brænder for at skabe øget forståelse for dansk svineproduktion blandt befolkning og politikere.

Af Anne Wolfenberg Landsforeningens nye formand, Kim Heiselberg, Hedegaard, Lyne ved Tarm, har været svineproducent de seneste 15 år. Hans produktion omfatter 1.800 søer og en produktion på 64.000 smågrise årligt, der går til eksport.

 Kim Heiselberg, Hedegaard, Lyne ved Tarm, født 1977

Står fast

 1999 Landmandsuddannelsens modul 1S

- Jeg vil være garant for, at vi står fast på vores meninger og samtidig skaber dialog, så vi løfter svineproduktion til nye mål. Desuden brænder jeg for at styrke kommunikationen til forbrugeren og opnå en større politisk og samfundsmæssig accept af vores produktion, siger Kim Heiselberg.

- Ikke mindst glæder jeg mig til fortsat at være med til at forme fremtiden for svineproduktionen i Danmark og arbejde for fair produktionsvilkår for de danske svineproducenter, siger han.

 2002 Landmandsuddannelsens modul 2 og 3

Godt for klima og samfundsøkonomi Kim Heiselberg understreger, at danske svineproducenter bidrager til samfundsøkonomien.

- Det skal vi blive bedre til at fortælle. Vi skal også blive bedre til at fortælle, at dansk svineproduktion fx er noget af det mest klimavenlige, der findes. Det skal hjælpe os, så vi også kan få lov til at være her i fremtiden. Og så skal vi naturligvis have fundet modellen for, hvordan vi kan få lov til at være her.

- Personligt tror jeg på få og større enheder. Det giver bedre økonomi, og svineproduktionen kan koncentreres på steder, hvor det ikke generer ret mange. Herude hvor jeg bor, er der fx masser af plads til enheder på 5.000 søer, uden at det vil genere nogen. Så kan der være andre steder, hvor der måske så til gengæld skal være færre svin, foreslår han.

Kim Heiselberg erklærer sig også helt på linje med ”tilbage til rødderne”-linjen, som blev lagt af den afgåede formand, Torben Hauskov.

En helt ny verden Kim Heiselberg havde kun været med i Landsforeningen et års tid, inden han blev valgt som formand.

- I det år har det været en hel ny verden, der har åbenbaret sig for mig, fortæller han.

6

Blå bog

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

 - 1994 Folkeskole  1997 Student

 2003 Svineproducent

- Som almindelig svineproducent vidste jeg ikke så meget om, hvad der rører sig bag linjerne, men der sker virkelig meget, og det har virkelig været spændende at blive en del af og få indsigt i. Det er derfor jeg fik lyst til at være formand.

- Noget af det, jeg især glæder mig til, er det politiske arbejde. Jeg tror virkelig, at vi kan gøre en forskel og påvirke det politiske system parallelt med det, de gør i Landbrug & Fødevarer Svineproduktion (LFS).

Kim Heiselberg mener, det er en styrke, at Landsforeningen parallelt med LFS kommer med samme budskab over for politikerne.

- Men samtidigt er jeg også sikker på, det er en fordel for svineproducenterne, at LaDS er vagthunden i forhold til LFS, så de ikke bare bliver de store andelsvirksomheders forlængede arm, tilføjer han.

En anden baggrund Kim Heiselberg griner lidt af, at den brede presse har været så optaget af hans fortid som professionel fodboldspiller.

På den anden side, håber han, at det kan give ham et fortrin i forhold til at nå de ”almindelige borgere”, som formanden brænder for at komme i dialog med for at øge deres forståelse for moderne, dansk svineproduktion.

- Jeg kommer med en anden baggrund end mange af mine kollegaer, idet jeg har færdes i nogle helt andre miljøer end de fleste landmænd. Og selvom jeg er landmandssøn, så lå det ikke i kortene, at jeg skulle være svineproducent. Min opvækst har på ingen måde været gennemsyret af landbruget. Næsten tvært imod. Jeg gik nogle helt andre veje – lige indtil jeg sadlede brat om.

Brat skift - Hvis man spiller fodbold på højt plan, så er der kun plads til det. Så går man ikke og fifler med tanker om noget andet. Jeg har brugt rigtigt meget tid på fodbold helt fra jeg var barn, så selvom min far var landmand, var det ikke noget, der fyldte og ikke noget, jeg drømte om, fortæller han.

Men det ændrede sig i 2001, da han var 23 år.

En 10-årig fodboldkarriere sluttede i 2001.

Men til trods for det, blev livet ikke mindre hektisk. Måske tvært imod. I 2002 lagde han landmandsuddannelsens modul 2 og 3 oveni modul 1s, som han havde taget i 99, og i 2003 sprang han ud som svineproducent. Han husker 2003 som et vildt år.

Kaotisk start - Jeg blev far til tvillinger den 11. februar samtidig med, at jeg skrev på min modul-3-opgave. Jeg var på sygehuset om natten, og jeg var hjemme på gården om dagen for at holde øje med byggeriet af den udvidelse, vi havde sat i gang. Og jeg skrev under på købet af ejendommen den 15. marts.

- Ovenikøbet fik jeg en pris for min modul-3-opgave, som blev udnævnt til årets opgave i svineproduktion, og hvor jeg fik 10.000 kroner. Det havde jeg ikke lige regnet med, griner Kim Heiselberg.

Opgaven handlede om de planer for udvikling, som han havde for sin nyerhvervelse, ejendommen Hedegaard,

Lyne ved Tarm, som han overtog efter sine forældre i 2003, og som indebar en straksudvidelse fra 140 til 400 søer.

I 2007 udvidede han til 700 søer og senere igen i 2015 til 1.100 søer, og undervejs blev der købt yderligere en soejendom, en smågriseejendom samt lejet endnu en ejendom til smågrise.

Kim Heiselberg er gift med Lene Heiselberg, som arbejder for FC Midtjylland. Parret har tre børn. Tvillingerne Estrid og Frederik fra 2003 samt Albert på 8 år. ●

Produktionen

Historikken som svineproducent

• To soejendomme med hhv. 1.100 og 800 søer • To smågriseejendomme: Den ene ejendom aftager grise fra Hedegaards 1.100 søer og har en kapacitet til 35.000 smågrise årligt. Den anden ejendom aftager grise fra besætningen med 800 årssøer og har en kapacitet på 29.000 smågrise årligt.

• 10 ansatte • Produktion af 62.000 30-kilos grise årligt til eksport til Polen • Levendefødte: 17,7 stk. pr. kuld • Dødelighed farestald: 12 procent • Fravænnede grise pr. so: 12,7 • Fravænnede grise pr. kuld: 15,1 • Grise pr. årsso: 35 • Fravænner ved 6,5 kg • Daglig tilvækst smågrise: 450 gram

 2003 Overtager ejendommen Hedegaard, Lyne ved Tarm, efter sine forældre.

Udvider fra 149 til 400 årssøer.  2006 Hedegaard udvides til 700 søer.  2008 Køb af slagtesvineejendom, der laves om til en årlig produktion af 29.000 30-kilos grise årligt.  2011 Soejendom nr. 2 købt med plads til 800 årssøer.  2015 Hedegaard udvidet til 1.100 søer.

Leje af smågriseejendom med plads til en årlig produktion på 35.000 30-kilos grise årligt.  2018 Al agerjord, 220 hektar, lejes ud.

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

7

Et comeback og et nyt ansigt i bestyrelsen Jeppe Bloch Nielsen (37), Vigård ved Vejen, blev valgt til bestyrelsen ved generalforsamlingen i januar, og bestyrelsen har siden suppleret sig med Claus Bruun Jørgensen (49), Tinglev, som dermed gør comeback i bestyrelsen efter to års pause.

Nyvalgte Jeppe Bloch Nielsen er ny næstformand - Jeg ser det som Landsforeningens vigtigste opgave at styre Landbrug & Fødevarer Svineproduktion (LFS) i den rigtige retning, lyder det engageret fra Jeppe Bloch Nielsen (37), Vigård ved Vejen, der blev valgt ind til Landsforeningens bestyrelse i januar, og som strøg direkte ind på næstformandsposten.

Jeppe Bloch Nielsen argumenterer for, at danske svineproducenter allerede betaler LFS for et stykke fagligt og politisk arbejde, som Landsforeningen derfor ikke skal udføre, men i stedet sørge for at holde LFS til ilden.

Den rigtige retning - Jeg synes Landsforeningen er gået i den helt rigtige retning, da den valgte at træde ud af LFS’ bestyrelse i 2016, ligesom det var det helt rigtige med stilskiftet ”Tilbage til rødderne” – linjen, som blev indført med formandsskiftet i 2018.

- Jeg oplever det som helt tydeligt, at der bliver lyttet mere til Landsforeningen end førhen. Vi har fået større indflydelse ved at bruge vores skarpe og selvstændige stemme, og den retning skal vi helt klart fortsætte. Det vil jeg gøre mit til at være garant for, fastslår Jeppe Bloch Nielsen.

Jeppe lægger ikke skjul på, at han brænder for dansk svineproduktion og for bedre rammevilkår, og at han har ambitioner om at gøre en forskel Vi har fået større indflydelse ved at via Landsforeningens bestyrelse. bruge vores skarpe og selvstændige Derfor var det også naturligt for ham, stemme, og den retning skal vi helt at han klart fortsætte. Det vil jeg gøre mit til stillede op til næstformandsposten at være garant for. og blev valgt.

Svineproducent som 20-årig Jeppe Bloch Nielsen købte Vigård ved Vejen i 2003, og blev dermed svineproducent som 21-årig. Vigård er i dag en del 8

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

af det familieejede driftsfællesskab Hjarup Vestergård ApS, der omfatter både søer, smågrise og slagtesvin.

Driftsfællesskabet omfatter cirka 1.100 søer og 520 hektar samt en årlig produktion på 40.000 smågrise og 30.000 slagtesvin.

Jeppe bor sammen med Theresa, og sammen har de to drenge - August på 4 år og Vinther på 6 år.

Jeppe Bloch Nielsen træffes på tlf. 2427 6889 eller på e-mail: jeppe-bloch@hotmail.com. ●

Comeback til Claus Bruun Jørgensen - Jeg kan lide at være med der, hvor det sker. Jeg er ikke bange for øretæver, og så er jeg af den holdning, at hvis der er noget forkert, skal man gøre noget ved det, siger Claus Bruun Jørgensen, Grønbo ved Tinglev.

Den sønderjyske svineproducent har været medlem af Landsforeningen i samtlige 25 år, han har været selvstændig svineproducent, og han sad første gang i Landsforeningens bestyrelse i perioden 2012-2017. Efter to

års pause i Landsforeningens bestyrelse er han nu tilbage i arbejdstøjet.

- Da jeg gik ud for to år siden, var det ikke, fordi jeg var træt af det. Tvært i mod. Jeg gik udelukkende ud for at skabe plads til nye kræfter, for jeg holder ikke af taburetklisteri. Men nu, hvor der mangler en mand, er jeg frisk på at give den en skalle igen.

- Jeg er en mand med mine meningers mod. Det stod der i min udtalelse fra folkeskolen, og det passer stadig, siger han.

Som passioneret jæger og lige så passioneret svineproducent er Claus virkelig fingeren på pulsen i forhold til alt vedrørende vildsvin, og så bor han snublende nær på vildsvinehegnet, som han også har diskuteret ivrigt med såvel ligesindede samt kritikere.

Claus har i alt 2.000 søer og leverer årligt 70.000 smågrise til eksport . Til gården hører 347 hektar, som er bortforpagtet.

Claus er gift med Inger og har to piger og to drenge i alderen 16-23 år.

Claus Bruun Jørgensen træffes på tlf. 2320 7227 eller på e-mail: ingerclaus@bbsyd.dk. ●

Vi taler ikke kun om likviditet – vi skaber den!

Kontakt os for et godt tilbud på søer og slagtesvin.

Ring til os på +45 22 50 41 53 eller skriv på stt@tican.dk

www.tican.dk Annonce_blå_m_disclaimer_05.indd 1 Tican - Neutral.indd 1

12/03/2018 14.51 28-03-2019 10:36:47

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

9

Professor:

Effektiv svineproduktion er bæredygtig svineproduktion En stadig mere intensiv landbrugsproduktion er nøglen til bæredygtighed, mener professor i bæredygtighed. Han opfordrer den globale svinebranche til at øge sin effektivitet markant over de næste 30-40 år.

Af Anne Wolfenberg

allerede har i produktion. Vi må altså ikke øge landbrugets klima-aftryk, hvis vi skal beskytte biodiversiteten, pointerer professoren.

Et bæredygtigt samfund, et bæredygtigt landbrug og en bæredygtig svineproduktion er på tapetet, ligegyldigt hvor vi vender os hen i denne tid.

Og i grove træk er det sådan, at jo mere effektiv landbrugsproduktionen er, jo mere bæredygtig er den – alt andet lige.

Forbrugeren er selvfølgelig Det oplyser professor Marty Matlock, i sin gode ret til at vælge University of Arkansas, der desuden er svinekød fra friland, administrerende direktør i afdelingen for men de bliver nødt til at bæredygtighed samme sted.

Effektivitet er bæredygtighed

- De miljømæssige konsekvenser af produktionen af svinekød er direkte knyttet til produktionseffektivitet. Og ved at øge effektiviteten vil behovet for de ressourcer, der er en forudsætning for at producere svinekød, mindskes, siger professoren.

- En mere intensiv produktion er altså indse, at det er en nøglen til bæredygtighed, fordi det reduceIntensiv produktion omkostning for miljøet. rer den jord og andre naturressourcer, der - Intensiv landbrugsproduktion er nøglen er nødvendige for at producere svin, påpeProfessor Marty Matlock til bæredygtighed, har Marty Matlock ger Marty Matlock. udtalt til flere medier.

Men for at opnå fuld bæredygtighed er Gentagne gange de seneste år har prodet dog ikke nok at se på det, der sker på fessoren opfordret til, at den globale svineproduktion øger gårdene, tilføjer professoren: sin effektivitet drastisk inden for de næste 30-40 år – uden - En død gris eller blot det mindste stykke svinekød i husat tage et øget areal i brug. holdningen, der kasseres, bidrager til et øget klimaaftryk.

- Der skal altså tænkes bæredygtighed i alle led, underEffektiviteten skal øges streger han.

Tilbage i 2016 påpegede en journalist fra netportalen voiceofsustainablepork.com (nu desværre nedlagt) over for Marty Matlock, at der formentlig vil være de mennesker, der vil anse bæredygtighed for at være en enklere produktionsform uden brug af teknologi og med yndige scener af solbeskinnede svin på græs, som indånder frisk luft og æder af et trug med økologisk korn.

Men det er ikke den opfattelse af bæredygtighed, som Marty Matlock har: - I 2050 er vi formentlig 10 milliarder mennesker, der skal brødfødes på en planet med begrænsede ressourcer.

Og for at kunne det, er det nødvendigt, at blandt andet svineproduktionen øger sin produktion væsentligt over de næste 30-40 år, svarede Marty Matlock.

- Hvis vi skal bevare noget jord til andre levende ting, må vi fordoble vores fødevareproduktion på den jord, vi 10

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

Bæredygttioign

svineproduk - kort fortalt

Svineproduktionen bør blive stadig mere effektiv for at imødekomme et krav om øget bæredygtighed. Det er nødvendigt af hensyn til biodiversiteten, som ellers vil blive truet på grund af den øgede befolkningstilvækst, påpeger professor i bæredygtighed Marty Matlock fra universitetet i Arkansas, USA. (Foto: uark.edu)

Misforståelser Professoren beklager, at sociale medier ofte medfører et pres i den forkerte retning i forhold til bæredygtighed, men at det er noget, der er baseret på et forkert grundlag: - Misinformation bliver spredt vidt og bredt via sociale medier, og det kan true svinebranchens forsøg på at blive mere effektiv. Mange mennesker, der giver sin mening til kende på internettet, tror, at de ved alt, men det halve af det, de tror, de ved, er ikke korrekt, hævder ingeniøren.

Marty Matlock mener, at forbrugerne skal trænes i at afveje fordele og ulemper ved forskellige produktionsformer.

- Forbrugeren er selvfølgelig i sin gode ret til at vælge svinekød fra friland, men de bliver nødt til at indse, at det er en omkostning for miljøet, siger Matlock.

Han oplyser, at den enkle årsag til det er, at denne produktionsform kræver mere jord pr. produceret kg svinekød end mere intensiv svineproduktion gør.

er med til at reducere klimabelastningen. Det kunne for eksempel være en landmand, der har formået at reducere udledningen af ammoniak fra en gylletank ved hjælp af en eller anden innovativ proces.

Der findes mange små eksempler på, hvordan teknologien i stadig større omfang hjælper svinebranchen, kvægbranchen og fjerkræbranchen med at øge sin bæredygtighed, hævder professoren.

Og af konkrete bestræbelser på at sænke den enkelte gårds CO2-fodspor nævner Marty Matlock en forbedret foderudnyttelse, reduceret affaldsmængde, og et reduceret energiforbrug.

Endelig siger professoren, at svinebranchen bør blive bedre til at dokumentere, at svinekød ikke bare er én blandt flere typer lyst kød, men at det både er et sikkert, sundt og bæredygtigt protein. ●

Vigtigt oplysningsarbejde - Debatten bør føres på et oplyst grundlag, opfordrer professor Marty Matlock, som understreger, at det blandt andet indebærer oplysning om, hvordan teknologien spiller en central rolle i at gøre landbruget stadig mere bæredygtigt.

Professoren efterlyser derfor, at landbruget bliver bedre til at fortælle om konkrete eksempler på landmænd, der

Klimabelastning fra forskellige fødevarer fra forskellige produktionsformer Produktivitet og udledning af drivhusgasser for typiske fødevarer, ab gård

Produktion

System Produktion Enhed

Mælk 1)

Øko.

Oksekød

Øko.

Mængde

kg EKM pr. årsko

Konv. kg tilvækst pr. årsdyr

Konv.

Svinekød

Hvis folk vælger at købe kød fra grise fra friland, bør de også vide, at de dermed er med til at øge klimabelastningen, fordi der bruges et større areal til at producere ét kg svinekød end i den intensive produktion.

Det påpeger amerikansk professor i bæredygtighed.

Øko.

kg tilvækst pr. årsso

Konv. Æg

Øko.

Udledning af drivhusgas, kg CO2-ækv.

7.175

Øko.

1,27

5.359

1,20

6.742

260

16,6

9.595

451

8,9

8.641

1.991

3,16

2.685

2.929

2,92

5.467

kg æg

1,80

kg tørstof pr. ha

kg pr. ha

4.100

0,440

1.757

5.750

0,425

2.396

2.788

0,429

1.196

3.083

0,536

1.652

1)

Emission pr. kg mælk før allokering mellem mælk og oksekød

2)

Citeret fra Nielsen et al., 2013

Kristensen et al., 2011

Mogensen et al., 2015

Dourmad et al., 2014

Wiliams et al., 2009 2)

1.50

Konv.

Sojabønner Øko.

(Kina - ab foderstof DK) Konv.

Pr. hektar

8.201

Konv.

Planteavl

Pr. produceret enhed

Kilde

Knudsen et al., 2014

Knudsen et al., 2010

Kilde: Jespersen, Lizzieetiske Melby et al. 2015 Kilde: Den forbruger side 70, etiskraad.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

11

Der er gået politik i kontrollen af dyretransporter Vores dyr bliver kontrolleret for transportegnethed, og vi får bøder for forhold, som ikke er ordentligt belyst. Fødevarestyrelsen vil ikke klart melde ud, hvilke forhold der gør vores dyr uegnede til transport. Det er ikke i orden. Det svarer til at få en hastighedsbøde på en strækning uden markeret hastighedsgrænse.

Af Per Bardrum

Som følge af en politisk aftale fra 18. december 2018 er Fødevarestyrelsen derfor blevet pålagt at stramme op på Der har siden nytår været en sand heksejagt på svineprokontrollen af dyretransporterne. Det er målet at finde et ducenter og transportører, hvor bagatelagtige afvigelser nyt kontrolkoncept, som kan målrettes mod de transporer sanktioneret urimeligt. Der er en såkaldt eskalerende tører, der har størst risiko for overtrædelser. model for sanktioner, hvilket betyder, at Derfor udvides kontrollen med en mange af vores medlemmer er blevet faktor 25 i perioden politianmeldt. Ikke fordi overtrædelser1. juli - 31. december 2019. Det svarer ne er blevet større eller værre end hidtil, til cirka 10 % af de årlige transporter.

Der har siden nytår været en men alene fordi man er gået væk fra Desuden øges synstiden med 50 % i sand heksejagt på svineprodet helt rimelige princip om, at dyrlæge, tre måneder: 15. august - 15. november ducenter og transportører, svineproducent og chauffør i god ro og 2019. Grisene skal fremdrives langsomhvor bagatelagtige afvigelser orden i fællesskab bliver enige om hvilke mere, og de skal synes fra begge sider. er sanktioneret urimeligt. dyr, der ikke skal ud på en transport. Det Det koster er naturligvis ikke i orden.

Vi opfordrer dig til at få din dyrlæge Ifg. aftalen skal det offentlige betale mertil at deltage i debatten om transportegnethed. Ellers skift omkostningen, men i virkeligheden vil vi indirekte komme til en dyrlæge, der støtter din sag. Langt hovedparten af til at betale transportørernes ekstra omkostninger til tidsvores dyrlæger inklusive dyrlægernes fagforening ser bare forbrug mv. til uden at deltage aktivt med viden om de faktiske forhold Vi kan ikke være uenige i, at transportører, der betegnes og indsigelser mod de overgreb på vores retsstilling, vi blisom “brodne kar”, skal identificeres. Men vi vil ikke stå ver udsat for af Fødevarestyrelsens kontrol af vores grises model til en urimelig behandling og unødvendig aflivning transportegnethed. af sunde grise, fordi der skal statueres eksempler, fordi der er valgkamp, og fordi Fødevarestyrelsen ikke tager ansvar Strammet kontrol og melder klart ud hvilke krav, vi skal leve op til.

Baggrunden for de urimelige oplevelser, som mange af jer Baggrunden for tiden oplever ift. kontrol af transportegnethed, er et politisk ønske om stramning og øget dokumentation for I foråret 2018 kom det frem, at Fødevarestyrelsen ikke de afvigelser, der konstateres af Fødevarestyrelsen. havde fulgt op med sanktionering efter kontrol af 27.000

12

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

ført d in n e g g ø s e lb o tr n o k ende ellem svineproducent, Vi kræver det råpodrtgegiv m e nd ge lig an s lle fæ nethed er et ns s må vi forvente, at vore Vurdering af dyrenes tra r rfo De n. lle ro nt ko r fo r. Vi betaler st. kontrollant og chauffø vores grise lider overla af n ge in at s, de le så et iv medlemmer bliver rådg

logbøger for transporter på over otte timer fra danske og udenlandske transportører i perioden 2015 - 2017.

Paradoksalt nok er det altså styrelsens eget svigt i kontrollen, som nu får styrelsen til at fremture på en måde, der går ud over transportører, landmænd og grise.

Logbogssagen medførte, at Fødevareministeren i efteråret 2018 satte ild under taburetterne i Fødevarestyrelsen og krævede, at der fremover skulle fokuseres langt kraftigere på at følge kontrollen med ulovlige dyretransporter til dørs med bøder og politianmeldelser. Og der afsattes flere ressourcer til kontrollen. ”Hændelsesforløbet er klart utilfredsstillende og viser, at der er begået fejl. Der har været et uacceptabelt rod i Fødevarestyrelsen, og jeg har derfor bedt styrelsen om straks at rette op, så der fremover er bedre kontrol med

transporterne af dyr. Vi skal både sikre, at dyrene ikke lider unødig overlast, og at lovlydige transportører ikke underbydes af firmaer, der måtte se stort på reglerne”, lød det fra Jakob Ellemann-Jensen, efter han havde modtaget Fødevarestyrelsens redegørelse om den manglende sanktionering i forbindelse med logbogskontrollen.

Forlig med DF Efter det politiske forlig, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti i december 2018, er der sket en præcisering af, at det er transportvirksomheden og/eller landmanden, der som udgangspunkt sanktioneres. Der vil dog fortsat ske en konkret vurdering af overtrædelsen og den af aktørerne udviste uagtsomhed, og chaufføren vil fortsat ifalde ansvar, hvis chaufføren personligt har ansvar for skaderne

Velsmagende yoghurtbaseret jernprodukt til smågrise Relativ frekvens (%)

Nyhed YoghurLa c®Ferro

30

25

20

15

10

5

• • • •

Understøtter hæmoglobinniveauet i blodet Lav pH værdi Støtter mave-tarmsundheden Nemt at håndtere

0

50-59

60-69

70-79

80-89

90-99 100-109 110-119 120-129 130-139

Hæmoglobin g/L blod

1 Jern-injektion

1 Jern-injektion+ YoghurLac® Ferro

20

Ny YoghurLac® Ferro hæver hæmoglobinindholdet i blodet signifikant og flytter en stor gruppe grise op over den kritiske grænse for jernmangel

Kontakt R2 Agro A/S for nærmeste forhandler Mimersvej 1 | DK-8722 Hedensted | Tel: +45 7674 1200 | info@r2agro.com | r2agro.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

13

Antal og alvorsgrad af halebid skal g. dokumentere behov for halekuperin ion.

Fotos er god dokumentat

, skal der Hvis der halekuperes i besætningen svinelaves risikovurdering. Et skema på l. proudktion.dk er et godt hjælpemidde

Pas på træk i hektarstøtten!

Vær opmærksom på, at der er krydsoverensstemmelse på kravet om dokumentation for behov for halekupering, for risikovurdering og udarbejdelse af handlingsplan.

Stadig halebid – det hele star ter forf

ra.

Hvis ingen halebid – undlad at hale

kupere nogle grise.

Papirarbejde er blevet en forudsætning for halekupering Det er ikke blevet ulovligt at halekupere. Men i forhold til tidligere er det en forudsætning, at du har dit papirarbejde i orden. Ellers falder myndighedernes hammer, når kontrollen kommer på besøg.

Det er ikke længere nok, at du selv ved, det er nødvendigt at halekupere. Nu skal du dokumentere et behov for at halekupere. Dvs. dokumentere, at der er halebid i besætningen. Desuden skal du redegøre for ting i din besætning, som udgør risici for halebid, og du skal have en plan for, hvordan du hen ad vejen kan eliminere de risici. Du skal også kunne vise, at du følger op på din plan. Målet er nemlig, at du med tiden helt kan undgå at halekupere.

Dokumentationskravet gælder også din aftager af smågrise, uanset om aftageren er dansk eller udenlandsk, og pr.

1. juli skal du kunne fremvise aftagerens dokumentation for behov for halekuperede grise. Hvis alt dette ikke er opfyldt, falder myndighedernes hammer, når du får kontrolbesøg.

Reglerne kan være svære at hitte rede i, men SEGES Svineproduktion har lavet en kort video, der illustrerer, hvordan du skal navigere i dette nye univers af regler. Vi forsøger at gengive noget af videoen her, men kan kun opfordre dig og dine medarbejdere til at bruge de cirka tre minutter, det tager at se filmen. ● 14

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

Har du styr på skæringsdatoerne?

• Allerede pr. 1. januar trådte et krav i kraft om, at du skal fremvise skriftlig dokumentation for, at der er halebid (antal og alvorsgrad) i besætningen, hvis der halekuperes. Det kan fx være i form af billeder med datoangivelse.

• Den 1. april -trådte et krav i kraft om, at du til enhver tid skal kunne fremvise en opdateret risikovurdering og handlingsplan.

• Pr. 1. juli skal du kunne fremvise dokumentation for, hvis din aftager har behov for halekuperede grise. Det gælder både ved salg til aftagere i Danmark og udlandet.

Du finder filmen på svineproduktion.dk -> aktuelt ->temaer -> Risikovurdering før halekupering. hvordan du En handlingsplan skal redegøre for, bid og med tiden kan eliminere risici for hale dermed behovet for halekupering.

Følg din handlingsplan.

n Se videoe den o -c R - scan Q

ikke Målet er at nå til et punkt, hvor der bid. halekuperes, og der heller ikke er hale

BRUG STALOSAN® HVER DAG – Prisen er langt under de fleste andre pulverhygiejnemidler på markedet Kombinationen af biocidet Stalosan F og udtørringsmidlet Stalosan Dry sikrer sunde dyr og et optimalt staldmiljø til en meget konkurrencedygtig pris • Et biocid og et udtørringsmiddel giver tilsammen maksimal dæmpning af smittetrykket i liggeområder i stalden • Begge produkter sørger for en lav pH-værdi i stalden, som er en forudsætning for sunde omgivelser for dyrene • Holder ammoniakfordampningen nede

A19035

• Økonomisk i brug

A19035_FARMPACK_SVIN_desinfektion_184x134_MAR.indd 1

Kontakt din lokale DLG-forretning, Kundecentret på 3368 6000 eller bestil på www.dlg.dk/portal

13/03/2019 14.09

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

15

Skab en positiv stemning omkring din virksomhed Af Anne Wolfenberg

- Når vi har holdt den lokale Sct. Hans-fest, så tager jeg lige og rydder op med traktoren bagefter. Det er bare en lille ting. Det tager ikke lang tid, men det er værdsat, fortæller han.

- Og når vi endeligt har lidt sne her, så rydder jeg lige for naboerne, når jeg er i gang med at rydde hos mig selv.

- Når vi har holdt den lokale - Hvem vil ikke også gerne ud Sct. Hans-fest, så tager jeg lige at køre lidt med traktoren, når der endelig er mulighed for det, tilføog rydder op med traktoren jer han.

Skab goodwill i lokalområdet!

Det er en kæphest for Claus Bruun Jørgensen, som sidder i LaDS’ bestyrelse.

- Det kan man gøre ved at donere en gris til grillen til et lokalt sportsarrangement eller lignende, siger Claus Bruun Jørgensen.

- Det skal ikke så meget til, mener han. bagefter. Det er bare en lille ting.

Til gengæld kan den smule, Kompensation for lugt man gør, være med til at skabe en god stemning omkring sin bedrift og erhvervet i øvrigt.

- Jeg kender en, der forærede en halv eller en hel gris til Han tror på, at man dermed også er med til at lægge naboerne, hvis de klagede over, at der lugtede for meget, byggesten til byggesten til en positiv stemning om erhvernår der blev kørt gylle ud. Så klagede de aldrig igen. vet.

- Jeg har ikke selv gjort det, for her er der faktisk aldrig - Den positive stemning, som vi alle behøver for at få lov nogen, der har klaget over lugten, men ideen er god, mener at være her på længere sigt, og det koster ikke ret meget, er han. hans pointe.

Claus Bruun Jørgensen er også en af dem, der altid er villig til at åbne sine døre Spred glæde med traktoren for besøgende.

Noget af det, som Claus Bruun - Det er vigtigt, og jeg tror aldrig jeg har Jørgensen blandt andet gør, er at donere haft besøg af nogen, som ikke er gået posiSkab goodwill en gris til grillen til et lokalt sportsarrantive herfra, siger han. ● i lokalområdet! gement.

- Hvem vil ikke også gerne ud at køre lidt med traktoren, når der endelig er mulighed for det.

16

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

Vi tilbyder den danske svineproducent: • Konkurrencedygtige priser på søer • Fleksibel afhentning • Personlig betjening • Høj dyrevelfærd ved kort transporttid

Moesgaard Meat 2012 A/S • Naurvej 3a • 7500 Holstebro • Danmark Tlf. +45 9743 2326 • moesgaard@moesgaard-meat.dk

www.moesgaard-meat.dk

Landbrugsmaeglerne.dk Planteavl/smågriseproduktion – Norddjurs

Resultaterne tæller - siden 1970 Planteavl/svineproduktion - Havndal

Det nye energimærkn Mærkeskalaen går fra A til

den, som kendes fra en ræ

brugende produkter, blandt hvidevarer.

Mærkning udføres af en en

som måler bygningen op og

kvaliteten af isolering, vindu

varmeinstallation mv. På de regnes bygningens energif

standardbetingelser for vejr

se, driftstider, forbrugsvane

95 ha landbrugsbedrift med produktionsanlæg til 500 søer med salg af smågrise ved 30 kg.

Bedriften består af 3 ejendomme, der har en god samlet arrondering.

Hele produktionsanlægget er på hovedejendommen, hvor der er et anlæg, som hovedsageligt er bygget/renoveret fra 19892003, til søer med transsponderfodring. Alle stalde er med delvis spalter og tørfodring.

Plantørreri til 2.500 hkg korn og gyllebeholdere til 4.000 m3.

God bolig med boligareal på 252 m2 og yderligere en god bolig på 209 m2.

Besætningen er under afvikling, så bedriften sælges uden besætning.

Sag: 11057

Areal: 95 ha

Kontantpris: 15.500.000 kr.

Grevegården udbydes med et jordtilliggende på 255 ha, hvoraf de 248 ha er omdriftsareal. Hovedparten af arealet er af virkelig god bonitet og har en god arrondering, hvor de 230 ha ligger med en afstand på under 2 km til marken. Ejendommen er godkendt til en produktion med 600 søer med smågrise til 30 kg. Produktionsanlægget fremstår som et velfungerende anlæg, hvor drægtige søer går i storstier og smågrise i 2-klimastalde, der er delvis spalter og tørfodring over det hele. Ejendommen udbydes uden besætning, men det er muligt at overtage besætningen efter aftale. Der er mulighed for at købe eller leje yderligere smågrise- og slagtesvinestalde. Rødstens bolig fra 1983 med 320 m2 boligareal + 180 m2 god højloftet kælder.

Medarbejder bolig fra 1978 med 78 m2 boligareal.

Sag: 11010 Areal: 255 ha

Det beregnede forbrug er e

indikator for bygningens en

kvalitet – i modsætning til d

brug, som naturligvis er stæ

både af vejret og af de van

gens brugere har. Nogle sp

mens andre fyrer for åbne v

huset fuldt af teenagere, so mængder varmt vand.

Mærket fortæller altså om b

tet – ikke om måden den br

om vinteren var kold eller m

Kontantpris: 53.000.000 kr.

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

17

Tysk detailkæde garanterer minimumspris på 16 kr. pr. kg i 10 år Den tyske detailkæde Edeka garanterer en

Tierschutz Hofglück hører under velfærdslabelen ”Für mehr Tierschutz”.

mindstepris på næsten 16 danske kroner pr. kg i 10 år til leverandører til kædens velfærdslabel ”Hofglück”.

Af Anne Wolfenberg ”Hofglück”.

Det er navnet på den velfærdslabel under den tyske detailkæde Edeka, hvor tyske svineproducenter, der opfylder visse krav til produktionen, er garanteret en mindstepris på 2,15 euro – svarende til cirka 16 kroner – pr. kg (basis kødprocent: 57) i 10 år.

I tilfælde af, at den officielle tyske notering skulle gå hen og stige til over 1,80 euro – svarende til næsten 14 danske kroner - er svineproducenterne garanteret 35 eurocent (p.t. svarende til ca. 3 kroner) over den officielle tyske notering.

Betaling for dyrevelfærd ”Hofglück” kan oversættes til gårdlykke, og det er det, det hele handler om, nemlig dyrevelfærd, idet Hofglück er certificeret af den tyske dyrevelfærdsorganisation Deutschen Tierschutzbundes (DTB).

Hofglück er markeret med DTB’s dyrevelfærdslabel ”Für Mehr Tierschutz” med to ud af to mulige stjerner.

1,5 kvadratmeter pr. gris Kravene til produktion af Hofglück-svin er blandt andet, at halerne ikke må kuperes. Pladskravet er 1,5 kvadratmeter pr. slagtesvin, grisene skal - foruden langt halm - have adgang til yderligere beskæftigelsesmateriale, og endelig skal stalden være åben, eller grisene skal have adgang til et udendørsareal. Grisene må hverken halekuperes eller kastreres og maksimalt transporteres fire timer til slagteriet.

Non-GMO Der skal anvendes lokalt dyrket foder, som ikke må være genmodificeret foder. Derfor anvendes europæisk nonGMO-soja.

Om ugen leveres der omkring 1.200 grise fra de omkring 50 landmænd, der er tilknyttet Edekas velfærdsbrand. De tilknyttede landmænd har pligt til at levere alle deres grise under velfærdsbrandet, og besætningens størrelse må ikke overstige 3.000 stipladser. ●

Krav til produktion af Hofglück-svin Svarer til Premium-niveau (2 ud af 2 mulige stjerner) i dyrevelfærdslabelen ”Für mehr Tierschutz” • Ca. 45 procent mere plads ift. lovens krav • Stien skal være med delvist perforeret gulv og som minimum indeholde gødeområde, aktivitetsområde og liggeområde • Beskæftigelsesmateriale: halm eller lignende organisk materiale, fx pellets • Klima: luftkøling eller højtrykskøling med vand • Maksimalt 3.000 stipladser • Halekupering er ikke tilladt • Kastration uden bedøvelse ikke tilladt: Der accepteres hangriseproduktion eller kastration med fuld bedøvelse (Isofluran) og smertelindring eller vaccination mod ornelugt vha. Improvac • Transporttid: maks. 4 timer Kilde: tierschutzlabel.info

Grise under Edekas velfærdslabel skal hver have 1,5 kvadratmeter gulvareal, adgang til det fri og beskæftigelsesmateriale ud over langt halm (Kilde: Edeka).

18

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

Ekspert i totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø

Over

60 år

Su

ku

Kontakt os og hør nærmere om dine muligheder!

Sukup Europe - DanCorn

www.sukup-eu.com

55 19

NCORN DA

s erf

aring

p E urope

Tlf: 75 68 53 11

Vi tror på langvarige partnerskaber!

Tørskindvej 19 • DK-7183 Randbøl info@danepork.dk • +45 7588 3866 SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

19

Hvor klar er du til at droppe zink?

Hvor klar er du til at droppe zink?

Det skal et nyt netbaseret værktøj fra SEGES hjælpe med at få styr på.

På zinkguide.dk kan man tage en test, hvor man får svar tilbage på, hvor parat man er til at droppe dyrlægeordineret zinkoxid til smågrisene. Svaret bliver givet ud fra oplysnin-

ger, man giver om sin bedrift, pasning, sundhed og fodring.

Værktøjet kan også give et bud på, hvilke punkter man skal forbedre, så ens smågrise med tiden kan blive klar til et liv uden de høje doser zinkoxid.

Dyrlægeordineret zink til smågrise skal udfases senest juni 2022.

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter:

UDDAN

NELSE

I MERVÆRD SKABER

Ørbækvej 276, 5220 Odense Telefon: 62 62 30 74, www.porcus.dk

Porcus - profilannonve.indd 1

ACOFUNKI.DK | T. 9711 9600

BoPil

DanVit - profilannonce.indd 1

A/S

02-01-2019 10:47:14

Tlf. +45 76 90 41 20 · www.domino.dk Optimal fodring

19-12-2018 11:04:14

animal performance Stald- & fodringsløsninger

S TA L D I N D R E T N I N G

Telefon 86 24 40 00

agrisys.dk • T: 7022 0711

www.scadanmark.dk Tel. 87 610 727

Tlf. 86 80 60 20 www.winthergruppen.dk

Nu med flere svinevacciner...

www.ceva.dk

Tomorrow’s solutions …today

www.europeanprotein.com

+45 7538 8040

Vævervej 16 - 7490 Aulum - Tlf: +45 38 41 66 00 Fax: +45 38 41 66 01 - www.atr-landhandel.dk

Vi tilbyder den danske svineproducent: • • • •

Konkurrencedygtige priser på søer 64497_ann_Profilering_60x25mm_r1.indd Fleksibel afhentning Personlig betjening Høj dyrevelfærd ved kort transporttid

1

Moesgaard Meat 2012 A/S • Naurvej 3a • 7500 Holstebro • Danmark Tlf. +45 9743 2326 • moesgaard@moesgaard-meat.dk

18/05/15 12.42

VASKEROBOTTER HØJTRYKSRENSER LEDHEJSEPORTE www.xclean.dk - 25 102 104 - michael@xclean.dk

www.moesgaard-meat.dk

washpower.com

Professional Cleaning Systems

- En virksomhed med solide rødder

Tel. 96 96 10 15

Tlf. 87 34 34 34

20

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

klima for vækst

Forbered dig til udfasningen af zink

Du finder SEGES’ nye værktøj på zinkguide.dk, og ved at downloade et it-ikon, kan man tilgå værktøjet fra sin telefon eller tablet ligesom en app.

Your business. Our DNA. www.DanBred.com

UNDGÅ

AT BYGGE FOR DYRT…

Søren Jacobsen

THE SCIENCE OF HEALTHIER ANIMALS

22 20 99 42

Avlsmål der skaber økonomisk afkast Telefon: 44 82 42 00 • www.msd-animal-health.dk

60 ÅRS ERFARING MED KVALITETSFODER TIL GRISE...

26 09 2017_svineproducenter 60_25.indd 1

www.a-one-danmark.dk

Tlf. : +45 74 67 55 26 +45 74 67 55 26 dtl@dtl-as.dk - www.dtl-as.dk

Ladegårdsvej 2 · DK-7100 Vejle · Tlf: 8140 2610 · www.danishgenetics.dk

Vi giver svineproducenterne den bedste likviditet

09-11-2018 12:10:49

7012 7030 · www.brdr-ewers.dk LEVERANDØR TIL DANSK LANDBRUG SIDEN 1848

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Kontakte Tican på:

www.tican.dk

Tlf.: 99 19 23 00 eller mail: tican@tican.dk

De gode gener til fremtiden www.breeders.dk

SPF-Danmark Tlf 76 96 46 00

www.spf.dk

LÆS OM VORES FODERPROGRAM PÅ WWW.DLG.DK/FODER/SVIN

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Sund fornuft! tlf. 70 23 28 70

www.bigdutchman.dk

www.jyden.com · info@jyden.com

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

nykredit.dk/erhverv

tlf. 70 22 43 33

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

21

& SKET

SET 

1975

Der er røre om prisen for slagtesvinene, der slagtes 15 kg tungere syd for grænsen, og hvor prisen er højere. Derfor rumles der med ideen om at få slagtet grise syd for grænsen.

Afregninger fra tre landmænd i Rendsborg lige syd for den dansk-tyske grænse viser, at de har fået 9,40 kroner pr. kg slagtet vægt i en periode, hvor noteringen på den danske side har ligget på 8,07 kroner før efterbetaling.

Debatten er en udløber af en stående uenighed mellem slagterierne og Landsforeningen om, hvorvidt der især skal satses på det traditionelle, lettere, danske baconsvin eller de såkaldte tungsvin, som man producerer i Tyskland. Et af de argumenter, der vejer tungt i Landsforeningen er, at 3-4 ugers længere produktionstid kan give forholdsvis let tjente penge i form af en merpris på omkring 200 kroner pr. gris. ●

1989  For et par år siden ryddede det forsider i landbrugspressen, da pensionskasser begyndte at interessere sig for at investere i dansk landbrug. Men det er ikke første gang, at den ide har set dagens lys.

Tilbage i 1989 blev den stald hos Østergaard, Vildbjerg, der på det tidspunkt, blev udråbt til Nordens største, finansieret ved hjælp af blandt andet pensionskasser i PKA og Kommunernes Pension. Også Sparekassen SDS samt Superfos var dog med til at finansiere projektet.

Det drejede sig om finansieringen af en stald med forventet leverance på 18.000 slagtesvin årligt, hvor de eksterne investorer stak 10 mio. kroner i projektet. Østergaard blev i 2014 en del af DPL Invest A/S, som i 2015 skiftede navn til DanPiglet A/S. ● 22

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

Landsforeningen af Danske Svineproducenter skal tilbage til rødderne, men hvad er egentlig Landsforeningens rødder, vil mange yngre svineproducenter måske nok spørge. Rødderne er alt det, LaDS er dannet af. Det vil sige mærkesagerne, der dannede funda-

mentet for LaDS’ dannelse samt alt det, der er sket i svinebranchen gennem tiden, og som LaDS har været involveret i. Vi er dykket ned i arkiverne og bringer her et udpluk af begivenheder siden Landsforeningens fødsel i 1974.

1983  Svinepesten spøger. Ikke den afrikanske type, men klassisk svinepest, og også dengang er det et hedt samtaleemne, hvordan dansk svineproduktion bedst beskytter sig mod sygdom, der vandrer over grænsen sydfra.

Selvom sygdommen ikke er udbredt i Tyskland, var der dog et enkelt tilfælde i Vesttyskland i november 1982, og det skræmmer.

Derfor retter Landsforeningen henvendelse til Veterinærdirektoratet for at få myndighederne til at indføre skærpede regler for vognmænd, der kører grise over grænsen, og foreningen foreslår omlæsning af grise fra danske til tyske vogne ved grænsen.

Myndighederne står dog indtil videre fast på, at ansvaret

ligger hos de danske svineproducenter, som skal sikre sig, at lastbilerne bliver ordentligt rengjort og desinficeret, inden de sætter hjulene på de danske matrikler. ●

1997  Det giver hovedbrud i branchen, at alt svinekød til britiske butikker medio 1999 skal opfylde britiske krav om løsgående søer. Dette krav fører til opstarten på den danske produktion af de såkaldte ”Englandsgrise” / ”UK-grise”.

Danske Slagterier har beregninger, der viser, at opfyldelse af det britiske krav vil kræve, at 40 procent af de danske søer skal være løsgående, hvis den daværende eksport på 4,3 mia. danske kroner skal opretholdes.

I 1997 vurderer de danske slagterier , at i størrelsesordenen 7-15 procent af deres andelshavere kan opfylde kravet om løsgående søer.

Formand for Danske Svineproducenter, Kent Skaaning, mener dog ikke, det er et problem at få nok søer konverte-

ret til løse, hvis blot svineproducenterne får en merbetaling på 2 kr. pr. kg.

I skrivende stund ligger UK-tillægget for godkendte englandsgrise på 35 øre pr. kg for leverandører til Tican og 30 øre pr. kg for leverandører til Danish Crown. ● SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

23

Prognosen for smågrisenoteringerne opjusteres lidt igen På årsbasis hæves prognosen for puljenoteringen (SPF region 2/3, ½ PRRS positiv, ½ PRRS negativ) med 15 kr. og Nord-West noteringen med knap 17 kr.

Af Markus Fiebelkorn

24

Prisprognosen for smågrisenoteringerne opjusteres lidt i forhold til den seneste prognose fra januar måned.

Prognosen for andet kvartal 2019 er uændret, da prisopsvinget i de seneste uger var forventet og således allerede indregnet i den seneste prognose. Udbredelsen af afrikansk svinepest i Kina fører imidlertid til, at prognosen for tredje og fjerde kvartal kan opjusteres markant.

I januar måned var slagtesvinenoteringerne f.eks. slet ikke faldet, hvad de ellers typisk gør. Februar måned med det kinesiske nytår er typisk en måned med få impulser.

Det er først nogle få uger efter det kinesiske nytår, altså i begyndelsen af marts måned, at prisopturen typisk begynder. Det er netop dette mønster, som vi også har set i år.

God start i 2019

Kødmarkederne bestemmer prisniveauet

Første kvartal 2019 var både lovende og skuffende. Det var skuffende for alle markedsinteressenter, der troede, at udbredelsen af afrikansk svinepest i Kina straks ville resultere i et prishop for svinekød. Første kvartal af 2019 var imidlertid lovende for alle markedsinteressenter, som kender de sæsonmæssige mønstre på svinemarkedet.

Det afgørende spørgsmål for den yderligere prisudvikling er nu, hvordan de store tyske slagterier reagerer. Hvis slagterierne kan realisere højere priser på kødmarkederne, som vi forventer, kan både slagtesvine- og smågrisenoteringer fortsætte med at stige. Hvis priserne på kødmarkederne imidlertid ikke stiger i samme omfang som slagtesvine-

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

noteringerne, vil de store tyske slagterier øge prispresset, for smågrisenoteringerne for andet til fjerde kvartal 2020 indtil noteringerne giver efter. Det så vi i 2018. endnu, fordi usikkerheden er for stor.

For tredje og fjerde kvartal regner vi med, at den stigenBortset fra de sædvanlige usikkerhedsfaktorer som valude kinesiske efterspørgsel vil slå fuldstændigt igennem. taudsving og vejret findes der for tiden yderligere faktorer, I 2016/2017 omstrukturerede som kan påvirke prisniveauet på den kinesiske regering den kinegrisemarkedet i det kommende siske svineproduktion – væk fra år. Hvis der f.eks. kommer afribaggårdsproduktionen, hen til kansk svinepest til Tyskland eller en mere professionel svineproDanmark, vil det selvfølgeligt For tredje og fjerde kvartal duktion. Resultatet var, at der ødelægge samtlige prognoser. regner vi med, at den stigende opstod et større importbehov Derudover kan den prispositii overgangsperioden. På basis ve effekt fra en stigende kinesisk kinesiske efterspørgsel vil slå af denne erfaring kan vi sige, at efterspørgsel reduceres markant, fuldstændigt igennem prisniveauet for slagtesvinenotehvis USA og Kina pludselig løser ringen burde være ca. 1 kr. højere, deres handelskonflikt. Selvom der hvis Kinas importbehov bare stiger i år i samme omfang er grund til optimisme, må man derfor ikke sætte forventsom i 2016/2017. ningerne for højt. På den anden side indikerer de nyeste statistiske oplysninger fra Kina, at det kinesiske importStort potentiale men også risiko behov kan være meget større, end det, vi har indregnet i For prognosen betyder det, at den sæsonmæssige nedtur prognosen. ● i tredje og fjerde kvartal burde være moderat. Efter vores Status: 21. marts 2019 skøn vil både slagtesvine- og smågrisenoteringerne give efter i andet halvår af 2019, men ikke meget på grund af Næste opdatering: 4. juni 2019 god efterspørgsel i Kina. Der udarbejdes ikke en prognose

Slip for vaskearbejdet ●

Slip for op til 80% af det manuelle vaskearbejde

●

Få bedre staldhygiejne

●

Skab bedre arbejdsmiljø

Se vores film på washpower.com/filmen

Ring til Morten og book en gratis demo

29 60 01 04 SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

25

Den tyske svineproducent Ralf Remmert, Pringnitzer Landschwein GmbH i Neudorf ved Brandenburg, har de tyske mediers bevågenhed fordi han ikke halekuperer sine grise. Til gengæld giver han sine grise ekstra plads, græsensilage og halm og opnår 1.200 gram daglig tilfækst. Her er han interviewet til den tyske TV-station ZDF.

Tysk svineproducent:

Krøller på halen og 1.200 gram daglig tilvækst Tyske Ralf Remmert har indrettet sin indendørsproduktion anderledes end de fleste. Han har ikke kuperet haler siden 2014, og grisene vokser 1.200 gram om dagen.

Af Anne Wolfenberg Den tyske svineproducent Ralf Remmert driver Pringnitzer Landschwein GmbH i Neudorf ved Brandenburg, der omfatter en besætning på 1.400 søer og produktion af 6.000 slagtesvin årligt.

Udgangspunktet for Ralf Remmerts produktion er almindelig intensiv drift, og dog adskiller den sig på flere måder fra normalen i et indendørssvinehold. Hen ad vejen har Ralf Remmert nemlig ændret sit staldsystem og management.

- Jeg har forsøgt at finde ud af, hvad grisene ønsker, og hvad der er vigtigt for dem, udtalte Ralf Remmert sidste sommer, da den tyske tv-station ZDF lavede en reportage fra hans gård og omtalte hans grise som glade grise med krølle på halen.

Krøller på halen Hans ønske var at finde ud af, hvad der skal til for at undgå halebid, når man ikke kuperer grisenes haler. Siden 2014 har han eksperimenteret med mangt og meget i et forsøg

Frisk luft er en af den tyske svineproducents kæpheste. Det opnår han blandt andet ved, at grisene gøder på et perforeret tranportbånd, som leder urinen igennem og gødningen ganske langsomt ud af stalden, som illustrationerne viser. (Foto: bigdutchman.com og zdf.de)

26

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

Se Pringnitzer-grisene på TV På zdf.de kan du se et cirka tre minutter langt indslag om Ralf Remmert og hans grise fra den 28. juni 2019 kl. 12.10. Indslaget bringes 33 minutter henne i programmet.

Programmet kan også tilgås under ”news” på Pringnitzer Landschweins egen hjemmeside markstueck.de

Mere om Ralf Remmerts produktion Du kan læse mere om Pringnitzer Landschwein her: Agrarheute.com: ”Neues Freilaufkonzept für Sau

und Ferkel” (kræver abonnement) Svz.de: ”Neue Schweinezucht: Landwirt

glückt Neustart” Maz-online.dk: ”Ein Betrieb, in dem sich

Schweine wohlfühlen” d.digests.nhub.news: “Warum deutsche Bauern Schweinen den

Ringelschwanz abschneiden” Markstueck.de: Pringnitzer Landschweins egen hjemmeside

på at undgå halekupering, og de seneste tre år har han ikke halekuperet en eneste gris.

Især gennem de seneste par år har den tyske svineproducent og hans grise med krølle på halen derfor fået en del opmærksomhed i den tyske presse og blandt tyske kollegaer.

- Undgå at stresse dyrene, pointerer Ralf Remmert over for flere medier.

Over for almindelige borgere forklarer Ralf Remmert det på den måde, at han sørger for, at ”grisene, der lever sammen i grupper, har køkken, badeværelse og soveværelse”.

Han giver flere gange udtryk for, at det er vigtigt, at grisene kan dele stien op i forskellige aktivitetsområder.

- Hvis de skal gøde samme sted, som de skal sove, bliver de stressede, og stress forårsager problemer i svineproduktionen, siger svineproducenten, der påpeger, at det kræver mere plads pr. dyr.

Indeklima Ralf Remmert mener, det er vigtigt, at der ikke lugter af ammoniak i stalden. Hans filosofi er, at det er noget af det, der stresser grisene allermest og dermed øger risikoen for halebid.

Måden, som den tyske svineproducent undgår ammoniakdampene på, er at adskille gødning og urin allerede straks, når det kommer ud af grisene. Grisene går derfor i stier, der er indrettet, så grisene gøder og urinerer på et transportbånd med små huller i. Huller, som skiller urinen

fra gødningen og leder den separat ud fra stalden, mens gødningen føres ud af stalden på transportbåndet.

Denne separationsmetode blev i øvrigt lanceret som et ”naturligt toilet for svin” på Eurotier i efteråret 2018, hvor det i øvrigt blev vurderet til at være som en nyhed og belønnet med sølvmedalje.

Men det er ikke det eneste, som Ralf Remmert gør anderledes.

Ingen sammenblanding Ralf Remmerts grise kommer til verden i en faresti, der til forveksling ligner en dansk kassesti. Dog lige med den undtagelse, at når grisene er cirka 10 dage gamle, har so og grise mulighed for at gå ud i et fællesareal og møde andre søer og grise i samme aldersklasse. Dermed lærer pattegrisene hinanden at kende på et tidspunkt, hvor de fra naturens hånd er ”designet” til at lære nye artsfæller at kende, uden at det er den stressfaktor, som det er, hvis de møder de samme grise senere i livet.

Den gruppe på 130 grise, der dermed opstår allerede i farestalden, fravænnes samlet til smågrisestalden, hvor grisene dermed undgår oplevelsen af sammenblanding på et tidspunkt i livet, som ikke er naturligt for dem. Dermed undgår grisene endnu en af de stressfaktorer, som grise ellers sædvanligvis udsættes for.

Græsensilage For Ralf Remmert er det vigtigt, at grisene ikke blot skal SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

27

Når grisene er cirka 10 dage gamle, kan søer og grise møde hinanden i et fællesområde. Ved at lade disse grise gå sammen helt til slagtning, undgås de uheldige virkninger af sammenblandede grise. (Foto: www.markstueck.de)

have de sædvanlige rodematerialer som halm og træklodser af forskellige slags. Ralf Remmerts kæphest er, at grisene skal have græshø- eller -ensilage.

1.200 gram daglig tilvækst Ralf Remmert mener, at grise, der ikke er stressede, også producerer bedre. På et møde den 22. januar blev det således oplyst, at Pringnitzer-grisene har en daglig tilvækst på 1.200 gram.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvilken eksakt merpris, Ralf Remmert opnår for sine grise med lange haler. Det er dog lykkedes ham at få en aftale, så en del af dem sælges som velfærdskød gennem slagterkæden Neudorfer, som omfatter 15 specialbutikker i Brandenburg og Mecklenburg-Vorpommern.

I et indslag til den tyske tv-kanal på ZDF udtaler kunder hos en Neudorfer-slagter, at de gerne vil betale for den øgede dyrevelfærd, og at kødet fra Pringnitzer-grisene smager bedre end andet svinekød. ●

Merpris for lange haler Det er ikke lykkedes Svineproducenten at få oplyst præcist, hvilken merpris Ralf Remmert opnår for sine slagtesvin med lange haler.

Kilder tæt på svineproducenten oplyser dog, at Ralf Remmert feder halvdelen af sine grise selv og sælger den anden halvdel som smågrise. De afsættes til to slagtesvineproducenter i Niedersacshen, som er med i programmet ”Ringelschwanzprämie”. Som navnet siger, indebærer det en præmiering for grise med lange haler. Præmien er på 16,50 euro – svarende til cirka 123 kroner - pr. slagtesvin, når mindst 70 procent af grisene leveres til slagtning med lange haler.

Den ene halvdel af Ralf Remmerts egne slagtesvin sælges som nævnt som velfærdsgrise til slagtermestre for en ukendt merpris. Den anden halvdel sælges som specialgrise, hvor vi dog ikke kender merprisen, idet han ikke oplyser navnet på den eller de specialprogrammer, grisene afsættes til.

Den tyske svineproducent Ralf Remmert sælger kødet fra sine grise som et velfærdsmærke via en tysk slagterkæde.

(Foto: zdf.de) 28

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

TEAM LANDBRUG

- VI KÆMPER LANDBRUGETS SAG

Team Landbrug hos INTERLEX Advokater består af fire specialiserede landbrugsadvokater.

Vi er som et af landets førende landbrugsjuridiske teams dedikeret �l at kæmpe landbrugets sag, uanset hvilken udfordring du som landmand eller lodsejer må�e stå overfor.

MILJØ & PLANLOVGIVNING

SKELSAGER & NABORET

EKSPROPRIATION

Hos INTERLEX Advokater rådgiver vi om alle aspekter inden for miljø- og planlovgivningen, herunder i sager om naturbesky�else, miljøbesky�else, kommunal- og lokalplanlægning, fredningssager, forureningssager mv.

Hos INTERLEX Advokater har vi stor erfaring med sager om skelfastlæggelse, naboretlige problems�llinger, servitu�er og lignende sagsområder.

Hos INTERLEX Advokater har vi på baggrund af mange års erfaring opnået en særlig eksper�se inden for ekspropria�onssager.

KRYDSOVERENSSTEMMELSE & STRAFFESAGER I RELATION TIL SÆRLOVSOVERTRÆDELSER

GENERATIONSSKIFTE & LANDBRUGSHANDLER

ERSTATNINGSSAGER VEDRØRENDE KONTRAKTFORHOLD Hos INTERLEX Advokater har vi stor erfaring i at føre retssager vedrørende erstatning i kontrak�orhold inden for landbruget.

Gert Lund Partner, Advokat gl@interlex.dk +45 87 34 34 12

Hos INTERLEX Advokater har vi en særlig eksper�se inden for behandling af sager vedrørende afgørelser om overtrædelser af krydsoverensstemmelseskrav inden for miljø, sundhed, dyrevelfærd mv.

Uffe Baller Associeret partner, Advokat ub@interlex.dk +45 87 34 34 10

Hos INTERLEX Advokater har vi stor specialviden og erfaring i landbrugsretlige forhold og selskabskonstruk�oner og kan derfor rådgive dig igennem samtlige processer fra de først tanker ved køkkenbordet, �l landbrugsbedri�en er endelig overdraget.

Birgi�e Nygaard Christensen Advokat bnc@interlex.dk +45 20 54 21 25

Caroline Louise Ganzhorn Advokat clg@interlex.dk +45 29 11 04 01

INTERLEX Advokater Mariane Thomsens Gade 1C, 8., 8000 Aarhus C Tlf: +45 87 34 34 34 www.interlex.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

29

Vildsvinehegnet rækker 50 cm ned i jorden og halvanden meter over jorden.

Røde markeringspæle så langt øjet rækker langs Skelbæk Å markerer vildsvinehegnets retning fra øst mod vest. De gule pæle afgrænser entreprenørens arbejdsområde, som er det areal, som lodsejeren får afgrødeerstatning for.

Vildsvinehegn:

Arbejdet skrider fremad Af Anne Wolfenberg Svineproducenten har været en tur ved grænsen for at vise dem af jer, der ikke på tætteste hold har mulighed for at følge arbejdet med opsætning af vildsvinehegnet, hvordan arbejdet skrider fremad.

Med som den oplagte guide, har vi LaDS’ lokale bestyrelsesmedlem, Claus Bruun Jørgensen, Tinglev, der – populært sagt - næsten har hegnet i sin baghave.

Fakta om vildsvinehegnet • Hegnet er et 70 km langt og halvanden meter højt, kraftigt stålhegn, der er gravet en halv meter ned i jorden, og som strækker sig langs hele den dansktyske grænse fra øst vil vest.

• Der er cirka 20 åbninger i hegnet placeret ved 15 asfalterede grænseovergange, som ikke må lukkes ifølge Schengen-aftalen, samt ved naturlige forhindringer. På disse steder opsættes der vildtkamera og ”dufthegn”, der holder vildsvin væk ved at udsende duft af rovdyr.

• Ved øvrige overgange langs grænsen indsættes der låger eller færiste, og der opsættes som minimum en låge for hver kilometer. Mellem lågerne etableres der trin i hegnet, så man kan passere henover det.

• For mindre dyr etableres for hver 100 meter en 20 x20 cm åbning i hegnet.

Kilde: Fødevarestyrelsen 30

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

Claus Bruun Jørgensen er også ivrig jæger og er en af dem, der angiveligt ved mest om vildsvinenes færden i området. Endelig har Claus været en ivrig debattør med både modstandere og meningsfæller i den verserende debat for og imod vildsvinehegnet.

Så langt øjet rækker Første stop på turen er Skelbæk Å, hvor markeringspæle er sat langs åen, lige så langt øjet rækker.

- Det strækker sig herfra og i en stort set lige linje ca.

60 km ud til Vesterhavet, forklarer Claus Bruun Jørgensen, inden turen fortsætter i den østlige retning, hvor hegnet i kontrast bugter sig lige så ivrigt hid og did, som den dansk-tyske grænse gør i den østligste del af grænselandet.

Vi gør holdt ved grænseovergangen Vilmkær i Frøslev Mose, hvor noget af hegnet er sat op, og hvor man også kan se resterne af et gammelt hegn, der blev sat op ved grænsen i 1980’erne pga. mund- og klovsyge i Tyskland.

Huller i hegnet Netop i Frøslev Mose, er der lange passager, hvor der ikke bliver sat hegn op.

- Nogle områder i mosen her er så ufremkommelige, så der ikke bliver sat hegn op, er forklaringen ifølge Claus Bruun Jørgensen.

Der er også andre steder, hvor der er huller i hegnet.

Der er i alt 20 permanente åbninger i hegnet. Det sker, hvor der er naturlige forhindringer og ved de ca. 15 asfalterede veje, der krydser grænsen, der ifølge Schengen-aftalen ikke må lukkes (de såkaldte Schengen-overgange). For de

mindre dyr etableres der desuden en 20 x 20 cm åbning i hegnet for hver 100 meter.

Fødevarestyrelsen oplyser, at hvor der er gangstier, der krydser grænsen, indsættes der enten låger eller færiste.

Desuden opsættes der som minimum en låge for hver kilometer. Mellem lågerne etableres der trin i hegnet, så man kan passere henover det.

Dufthegn i hullerne Claus Bruun Jørgensen påpeger, at man på den ene side måske nok kunne have ønsket sig færiste i vejene, men på den anden side, vil det ikke se godt ud, hvis der er dyr, der får klovene klemt fast i færisten, så alt andet lige er han godt tilfreds.

- Der bliver opsat vildtkameraer og de såkaldte dufthegn i de store åbninger, der spreder lugt af rovdyr, så vildsvinene forhåbentlig ikke vil passere.

- Det er den danske måde at gøre det på, påpeger Claus Bruun Jørgensen.

The Danish Way Efter at ASF brød ud i Belgien i et område tæt på den franske grænse i september 2018, besluttede franskmændene at opsætte et dobbelthegn ved grænsen mod Belgien. I alt blev der etableret mere end 100 km hegn.

Ifølge netportalen PigProgress og andre medier satte franskmændene militæret til at bevogte hegnet, mens jægere skød alt væk imellem de to hegn. Alene i perioden 21. januar til 4. februar blev der skudt 167 vildsvin i området mellem de to hegn, som kaldes den hvide zone.

Vildsvinehegnet er ikke det første hegn ved grænsen I begyndelsen af 1980’erne var der et udbrud af mund- og klovsyge i Tyskland, og derfor blev der sat et firetrådet hegn op. Resterne kan stadig ses visse steder langs grænsen.

Ligesom nu var hensigten dengang at afskærme tyske dyr fra at bringe smitte til Danmark.

Stig Mellergaard, der er souschef hos Fødevarestyrelsens kontor for dyresundhed, har tidligere forklaret til medierne, at hegnet blev sat op i sin tid efter krav fra amerikanerne, hvis Danmark skulle undgå eksportstop af dansk kød til USA. Hegnet sikrede, at USA fortsat kunne anerkende Danmark som et mund- og klovsygefrit land.

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

31

Hermed er det faktisk lykkedes at holde smitten ude af Frankrig. Og det selvom der var smittede vildsvin lige op og ned ad hegnet på den belgiske side.

I Tjekkiet satte de i 2017 et elhegn op om et afgrænset område med smittede vildsvin. Samtidig indledte de en intensiv jagt vha. politiets skarpskytter og satte bevogtning på hegnet således, at de vildsvin, der ikke blev dræbt, ville uddø af sig selv og dermed undgå, at smitten spredte sig.

Tjekkiet blev igen erklæret fri for ASF i begyndelsen af 2019.

- Begge dele var effektivt, men det er jo bare ikke dansk mentalitet, påpeger Claus Bruun Jørgensen, som er generelt positiv over for den danske løsning.

- Det er jo ikke meningen, at det helt skal holde vildsvinene ude, men det skal begrænse antallet af vildsvin, der krydser grænsen, og det vil det også, vurderer han. ●

Onde tunger vil sige, at vildsvinene kan springe over et hegn på 1½ meter, men det gør de formentlig ikke, hvis de ikke presses bagfra. Desuden kan vildsvinene ikke fokusere på den øverste kant, når oversiden ikke er markeret tydeligere med en lægte eller anden massiv øvre kant, forklarer Claus Bruun Jørgensen.

EN GOD GRIS KRÆVER EN GOD START PrimeFeed er et farestalds- og fravænningssortiment, der er udviklet ud fra den nyeste viden om råvarer, vitaminer og næringsstoffer.

A19041

Høj foderoptagelse og sikker fravænning

32

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

Kontakt din lokale DLG-forretning eller ring til kundeservice på tlf. 3368 6000. www.dlg.dk/primefeed

Your business. Our DNA.

DanBred Manualen Få succes med vores DNA! DanBreds manual til håndtering af polte og sohold, fra karantænestald til fravænning, er nu frit tilgængelig for alle svineproducenter – både online og som app.

DOWNLOAD DANBRED APPEN PÅ:

FIND WEBMANUALEN PÅ:

manual.danbred.com Svineproducenten_Helside_Manual.indd 1

18-12-2018 15:56:37

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

33

Annonce

Alle taler om klima og klimaudfordringer Vi kan gøre noget her og nu sammen med de danske svineproducenter.

Kære svineproducenter. Med enkle midler kan vi, i fællesskab med anvendelse af Devamin-teknologien i foderet til slagtesvin og smågrise, nå klimamålene uden reduktion af dansk svineproduktion.

Krafttig reduktion i sojaimport Løsningen ligger lige til højrebenet. Med tilsætning af

Af Aage Staun, A-One

DevaminDG til eksempelvis slagtesvineproduktionen (16 mio. grise), vil vi kunne opnå en reduktion i importen

Mindre vand giver lavere omkostninger

af soja til Danmark i niveauet 300.000 ton. DevaminDG

Vore beregninger viser, at teknologien fuldt ud imple-

virker ved at binde de frie aminosyrer til sukkermolekyler.

menteret i dansk slagtesvineproduktion samlet set

Derved frigives aminosyrerne først i tyndtarmen, mod

reducerer indtaget af vand med 720 mio. ltr. svarende til

normalt i mavesækken.

288 olympiske svømmebassiner.

Det øger udnyttelsen af aminosyrerne og betyder, at

Mængden af gylle der skal opbevares i gylletanke eller

indholdet af sojaskrå kan reduceres markant. Bedre

transporteres til og opbevares i biogasanlæggenes tanke

udnyttelse af proteinerne i fodret betyder op til 25%

kan sænkes med 1.1 mio. ton.

reduktion af kvælstofudledningen.

Mindre behov for transport af soja over Atlanten fra

Grisenes behov for væske og udledning af ”værdiløs”

Sydamerika – mindre transport af gylle på landevejene og i

overskydende væske reduceres ligeledes betragteligt.

marken - bevarelsen af regnskovsarealer som kan opsuge CO2 - flere dansk producerede proteinafgrøder, alle disse

OP TIL

25%

reduktion af kvælstofudledningen

faktorer giver en samlet reduktion af CO2 udledningen med ca. 2,4 mio. tons på årsbasis, svarende til den udledning, der kommer fra 1. mio. biler.

Hvad venter vi på!

Hvis alle i branchen har viljen, kan vi med enkelte midler og minimale omkostninger hurtigt og effektivt iværksætte tiltag, der langt hen ad vejen kan medvirke til opfyldelse af de fælles klimamål uden en reduktion af verdens mest effektive og bæredygtig produktion af grise. Det brander dansk svineproduktion som klimavenlig og giver dig som svineproducent store besparelser på bundlinjen!

34

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

Avlsgrise og SPF transport Vi tilbyder danske avlsdyr - sopolte og orner

Avlsdyr leveret fra danske avls- og opformeringsbesætninger Transport med godkendte SPF biler Flexible og konkurrencedygtige omsætningsgebyrer Individuelle løsninger tilpasset kundens behov

cs ww

.bre eders.dk

Tel. +45 7026 0616 · www.breeders.dk

or geneti

w

Søndergård Alle 22 A · Hammelev · DK-6500 Vojens

peri

Danish Pig Bree din g

Su

SUND FORNUFT

2 UGER I BABYSTALD KLIMAPAVILLON – TIL GRISE FRA 4 KG

www.danbox-agro.com

Tlf. +45 86 46 10 55

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

35

Pilottest af varmelamper og underlag Varmen er meget centreret under varmelampen, når der anvendes gummimåtte eller filt-/malertæppe som underlag, mens varmen fordeler sig bedre, hvis der anvendes betonflise som underlag. Det viser en undersøgelse, som SEGES Svineproduktion har gennemført med de tre forskellige underlag og forskellige varmepærer (100/150 W).

- Vi skal selvfølgelig sikre os, at pattegrisene får varme nok. Vi har taget udgangspunkt i de to mest anvendte underlag og varmekilde i praksis, og resultaterne vil danne grundlag for videre undersøgelser og udvikling på baggrund af vores seneste pilottest. Det tredje underlag, filt-/ malertæppe, blev taget med i undersøgelsen med tanke på, at det både kan bruges til pattegrisene, når soen farer, og efterfølgende som underlag i pattegrisehulen, siger Malene Jørgensen fra SEGES Svineproduktion.

Pilottesten viste, at hvis overfladen var tør, så opnåede gummimåtten og filt-/malertæppet deres maksimale overfladetemperatur efter ti til 20 minutter, mens det tog cirka to timer at opnå en konstant overfladetemperatur på en tør betonflise. Det skyldes, at det kun er overfladen af gummimåtten, som varmes op, og at gummimateriale ikke har en ret høj varmeledningskapacitet.

- Så én ting er den målte temperatur, en anden ting er, hvordan grisen føler varmen. En gris, som ligger på opvarmet beton, vil optage varme fra både beton og fra varmelampen, mens en gris på en gummimåtte kun opvarmes fra varmelampen, og derfor er afhængig af den rette temperatur fra lampen, siger Malene Jørgensen.

Test af varmepærer Udover at teste underlag er der også undersøgt forskellige varmepærers påvirkning af forskellige typer underlag og hvilke overfladetemperaturer, der kunne opnås.

Opvarmning og maksimumtemperatur blev målt de første halvanden til to timer, efter at lamperne blev tændt.

Herefter blev lamperne slukket, og afkølingen fulgt de næste to timer. Overfladetemperatur samt rumtemperatur 36

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

TEST og luftfugtighed blev registreret hvert femte minut i hver af de otte testrunder.

De forskellige test skulle undersøge, hvornår en konstant overfladetemperatur kan opnås med en 100 eller 150 W varmepære, samt hvilken betydning tørt/vådt underlag havde på overfladetemperaturen. Herudover blev effekten af forskellige afstande til gulvet undersøgt.

Fugtigt underlag har indflydelse på overfladetemperaturen på alle underlag (gummimåtte, betonflise og filt-/ malertæppe). Under testen blev betonfliserne udtørret undervejs, mens gummimåtten forblev fugtig under hele testen (to en halv time), indtil væsken blev tørret af.

Pilotforsøget danner grundlag for yderligere forsøg det kommende år. ●

er: Udenlandske kollega

Gratis digitalt kursus

darbejdere i kursus målrettet nye me lt ita dig et let vik ud i Akadem har sammen med SEGES SEGES Svineproduktion engelsk og dansk. s på ukrainsk, rumænsk, de fin t rse Ku . on kti du dansk svinepro sundhedsstyring. alt fra fodring af grise til em nn ige ren jde rbe da kommer me Gennem otte moduler det at arbejde med grise jdere får gennemgang af rbe da me ke ds lan en ud m et supplesikre, at nye dette kursus skal ses so n - Med kurset vil vi gerne me n, lde sta i re jde darbe lgelig oplæring af nye me i Danmark. Der er selvfø SEGES Akademi. stine Simoni Faurholt fra Kir er sig l, de ske kti pra ment til den dulerne er l for modul. I hvert af mo du mo r elle let sam ten tages en i de små instruktionsDet digitale kursus kan r forstået budskaberne ha n ste rsi ku at re, sik l ska der en række tests, som videoer. faen eller et helt tredkontoret, hjemme på so på t rse ku e tag n ka a Din udenlandske kolleg r det passer ham eller aften eller lige præcis, nå n, rge mo t de e tag n ka je sted. Han eller hun er på smartphone, tablet eller hun vil. Om det så n ha m so e, ng ga e ng hende – lige så ma eller computer. ●

Økonomisk analyse af forskellige staldtyper Rentabiliteten i slagtesvineproduktionen kan ikke forsvare dyre staldinvesteringer. Nye staldtyper som rundbuestalde og letstalde er oppe i tiden. SEGES Svineproduktion har derfor lavet en økonomisk analyse af fire staldtyper.

Blandt andet har SEGES Svineproduktion set nærmere på økonomien i fire staldtyper til slagtegrise med vådfoder.

Resultaterne viser, at rundbuestalden og Letstalden koster cirka 3.500 kroner pr. stiplads, mens de to konventionelle stalde koster cirka 4.000 kroner pr. stiplads. Alle stipladspriser er inkl. kornopbevaring, som udgør cirka 325 kroner pr. stiplads.

- Da de nye billige, alternative staldtyper er billigere end de etablerede, giver de også de bedste økonomiske resultater, forudsat der kan opretholdes samme produktionseffektivitet i staldene. Uvishederne for de nye stalde er levetiderne, og om finansieringen bliver dyrere via en lavere belåningsgrad af realkreditlån, siger Kenneth Poulsen, som er bygningschef i SEGES.

Lav vurdering af stipladser Realkreditinstitutterne vurderer generelt stalde meget reduceret i forhold til byggeomkostningerne. Flere benytter en fast lav pris pr. stiplads, uanset hvilke af løsningerne,

der bygges. Generelt sætter institutterne en lavere værdi end byggepriserne - typisk et sted mellem 70 og 80 procent af byggepriserne.

- Alle institutter har en teoretisk mulighed for at belåne op til 70 procent af den foretagne vurdering, hvis ellers landmanden kan kreditvurderes til det, men flere stopper ved 60 procent og enkelte nævner, at praksis godt kan være at bruge en lavere belåningsprocent ved byggerier af ”alternative” stalde som eksempelvis rundbuestalde eller Letstalde, siger Nikolaj Kleis Nielsen, erhvervøkonom i SEGES. Ved byggeri af stalde afhænger valget af staldtype af mange forudsætninger, men et af de væsentligste elementer, udover produktionssikkerheden, er selvsagt finansieringskildernes holdning til valg af staldtype, finansieringens sammensætning og stillingtagen til bygningens værdi ved salg af ejendommen. ●

Hele analysen kan læses i på »Notat 1903« on.dk Svineprodukti

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

37

Slagtesvin til Tyskland Hvor mange slagtesvin køres til Tyskland, og hvad skal der til, for at det kan betale sig?

Her skal vi se på eksportstatistikkerne på L&F’s hjemmeside over antal eksporterede levende svin i kategorien 50-135 kg (dette er primært avlsdyr).

I 2017 var der to måneder, hvor tallene flyttede sig, og det skyldtes formentlig eksport af slagtesvin som følge af særlige forhold på slagterierne. Fx strejker, nedbrud eller højtider. I 2018 var der derimod ingen udvikling i tallene.

Konklusionen er derfor, at antallet af eksporterede slagtesvin ikke er nævneværdigt.

Som en forudsætning for at eksportere slagtesvin til Tyskland anbefaler vi, at den tyske notering ligger mindst 1,20 kroner over den danske. Det gør vi på baggrund af beregninger i Landbrug & Fødevarer plus en sikkerhedsmargin for at dække individuelle ekstraomkostninger afhængig af geografi, indgået aftale m.v.

Hvis vi ser på den gennemsnitlige afregningspris efter korrektion-2 i perioden 1994 til 2018 – se tabel og figur er det udelukkende i 2008, at forskellen med 1,07 kroner

Den danske afregningspris sammenlignet med andre landes gennemsnitsafregningspriser i EU (korrektion-2, ifg. L&F)

Kr/kg Danmark Tyskland Frankrig Storbritannien Holland (NL) Sverige 1994 10,16 10,02 9,69 9,44 1995 10,38 10,44 10,13 9,79 10,32 10,77 1996 11,36 11,82 11,48 11,7 11,64 11,36 1997 11,68 12,21 11,47 11,2 12,05 11,94 1998 8,26 8,27 8,44 8,15 8,01 9,07 1999 7,94 7,68 7,97 8 7,4 8,73 2000 10,06 9,87 9,88 10,58 9,65 10,25 2001 12 11,88 11,57 10,72 10,35 11,08 2002 9,46 9,47 9,09 10,25 9,03 10,02 2003 8,25 8,75 8,61 10,39 8,16 8,56 2004 9,17 9,8 9,14 10,57 9,48 9,15 2005 9,29 9,94 9,49 10,47 9,49 9,2 2006 9,77 10,47 9,99 10,57 9,91 9,83 2007 9,03 9,3 8,98 10,91 8,72 9,67 2008 9,81 10,88 10,07 11,05 10,39 10,68 2009 9,43 9,85 9,22 11,43 9,56 10,05 2010 9,93 9,79 9,2 11,53 9,62 10,5 2011 10,86 10,76 10,44 11,65 10,67 10,97 2012 12,07 12,2 11,46 12,93 12,12 13,37 2013 12,17 12,23 11,59 13,64 12,15 13,58 2014 11,21 11,12 10,64 13,79 11,04 11,91 2015 10,18 9,96 9,9 12,6 9,88 12,18 2016 10,73 10,72 10,28 10,81 10,64 12,76 2017 11,61 11,75 10,9 12,41 11,67 12,24 2018 9,74 10,3 9,64 11,47 10,22 11,07 Gennemsnit: 1995-2018 10,18 10,39 9,98 11,11 10,09 10,79 2004-2018 10,33 10,6 10,06 11,72 10,37 11,14 1) De enkelte landes gennemsnitlige afregningspriser korrigeret med vægtformler samt diverse tillæg og fradrag.

38

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

Spanien

9,7 10,09 10,74 9,61 10,55 9,99 10,13 11,19 12,28 12,7 11,71 10,41 10,4 11,62 10,45 10,77 10,77

Notering Danmark og Tyskland 1994-2018

13

Korrektion 2

12

kr. pr. kg

11 10 9 8 7

1994

1996

1998

2000

2002

2004

Danmark

kommer tæt på niveauet, hvor det kan betale sig at eksportere slagtesvin.

Konklusionen er derfor, at det – set over en lang periode – bedst har kunnet betale sig at slagte sine grise i Danmark.

Men man bør naturligvis være vågen over for periodevise muligheder for at hente en merværdi hos de tyske slagterier.

Hvis man overvejer at eksportere slagtesvin til Tyskland, bør man have sin produktionsform med i sine overvejelser.

Det skyldes, at den gennemsnitlige danske afregnings-

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

Tyskland

pris er inklusive de forskellige tillæg, der bliver givet for den mængde specialgrise, der produceres i Danmark. Det medfører en mærkbar forskel mellem notering, gennemsnitsafregningspris og korrektion-2 (se eksempel i nedenstående tabel).

Som almindelig konventionel slagtesvineproducent skal man derfor foretage sin vurdering ud fra ens reelle afregning, der vil give en større forskel, end hvis man blot sammenligner den tyske afregningspris med den officielle danske gennemsnitlige afregningspris. ●

Eksempel på dansk notering, gennemsnitsafregningspris og korrektion-2 Kroner

Notering

Gns. afregningspris(1

Korrektion-2(2

Uge 1-2019:

8,30

8,64

9,51

1) Gennemsnitsprisen for alle afregnede slagtesvin i Danmark inkl. specialproduktioner, hvor afregningen er højere end basisnoteringen.

2) Gennemsnitsafregningspris korrigeret for diverse tillæg og fradrag, samt restbetaling og udbetalinger fra andelshaverkonti.

Halekupering af grise til eksport Kan jeg kupere haler på dyr til eksport?

Ifg. EU-lovgivning er det ikke tilladt at kupere haler systematisk. Hvis der er særlige forhold, som øger risikoen for halebid, er det dog tilladt.

I år har myndighederne øget fokus på at overholde denne EU-lovgivning i de store svineproducerende lande. I Danmark har vi valgt at udarbejde et fagligt tjekmateriale. Hvis man som svineproducent går denne procedure slavisk igennem, vil den tydeligt vise, om det er lovligt at kupere haler.

Hvis en gennemgang af besætningen viser, at der er forhold, som øger risikoen for halebid, og hvis det ikke kan løses her og nu, har man lov til at kupere haler. Men

hvis gennemgangen viser, at der ikke er grundlag for at halekupere, er det ikke tilladt. Hvis ens aftager (senest pr.

1. juli 2019) kan dokumentere skriftligt, at der er risiko for halebid, må halerne alligevel kuperes. Det gælder både for danske og udenlandske aftagere.

Hvis man ikke selv har kontakt til kunden, er det transportørens ansvar at sikre dokumentation for, at aftageren har et behov, der giver smågriseproducenten lov til at halekupere. I et samarbejde mellem danske og tyske myndigheder er der er ved at blive udarbejdet en standardskrivelse for tyske kunder.

Læs desuden mere i dette blad, side 14-15 samt i Svineproducenten nr. 1-2019, side 18-19. ● SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

39

BOOK

STAND Salgschef Edel Clausen tlf.: +45 6020 0506 mail: ec@messec.dk

15.-16. JANUAR 2020

for husdyrproducenter Mød den beslutningsdygtige landmand, der kommer for at hente ny inspiration og gøre en god handel. Flere end 140 udstillere har allerede reserveret stand til NutriFair 2020. Læs mere på nutrifair.dk.

Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia l +45 75922566 l www.messec.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

SAMMEN SKABER VI VÆRDI

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2019

41