Svineproducenten november 2017

Svineproducenten NOVEMBER 2017

NR. 4

43. ÅRGANG

STØT VORES STOLTHED – VIS STALDEN FREM Læs side 6

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

BESTYRELSE

SEKRETARIATET

Svineproducenten 43. årgang 2017

Formand

Udgiver

Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 formand@danskesvineproducenter.dk

Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Næstformand Jan Rodenberg Frørupvej 19 6070 Christiansfeld Mob. 29636636 jan@rodenbergsvin.dk

Redaktion Sekretariatets telefontid Alle dage: 9.00 - 15.00 Tlf. 7025 8070 Efter kl. 15.00 kan der ringes på mobilnr.

Bestyrelsesmedlemmer Mikael B. Kristensen Harringhedevej 6, Harring 7752 Snedsted Mobil 2145 4737 harringgaard@mail.dk Simon Høj Ndr. Hindsigvej 24, Kvong 6800 Varde Mobil 3028 6611 simon@hallumgade.dk Torben Hauskov Højbjergvej 28 7620 Lemvig Mob. 61540101 torbenhauskov@gmail.com Ulrik Volsgaard Askovvej 25 6973 Ørnhøj Mobil 2161 8983 eu@volsgaardagro.dk Kenneth Øster Løserupvej55 4300 Holbæk Mobil 22775429 kenneth@avdebogaard.dk

Nicolaj Nørgaard (ansvarshavende) Anne Wolfenberg Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Mads Steiner Udgivelse

Nicolaj Nørgaard Direktør Tlf. 7620 7959 · Mobil 2148 5165 nin@danskesvineproducenter.dk

Jette Harnbjerg Sekretær jhn@danskesvineproducenter.dk

Markus Fiebelkorn Markedsanalytiker Tlf. 7620 7961 · Mobil 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

Mads Steiner Specialkonsulent Tlf. 7620 7955 - Mobil: 2063 4994 ms@danskesvineproducenter.dk

Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, september og november.

Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.995,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 1.095,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Guld firmamedlemmer: kr. 16.000,Sølv firmamedlemmer: kr. 8.000,Bronze firmamedlemmer: kr. 3.995,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til Danske Svineproducenters sekretariat.

Layout www.musogco.dk Tryk

Anne Wolfenberg

www.strandbygaard.dk

Journalist Tlf. 7620 7953 · Mobil 2810 3043 aw@danskesvineproducenter.dk

Distribueret oplag 1.200 stk.

Motiverede og kvalificerede medarbejdere til dansk landbrug...

Fiskbækvej 1 . DK-6920 Videbæk . T: +45 97 36 14 46 . www.agrojobdk.com E: kontakt@agrojobdk.com

2

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2017

Agrojob Denmark® Rekrutteret med omhu…

Åben og stolt Det har både været en travl sensommer og et travlt efterår i foreningen, hvor mange kritikere af vores erhverv og måde at holde grise på har været på banen. Derfor er det vigtigere end nogensinde at stå samAf Henrik Mortensen men og vise, vi er stolte over vores erhverv. Samtidig udvikler kassekreditten sig i den rigtige retning, og 2017 bliver på denne front ganske unik.

I august satte Dyrenes Beskyttelse deres odiøse Burgris-kampagne i søen. Det var naturligvis umuligt at se stiltiende til. Det kaldte på en modreaktion, og det blev NU ER DET NOK – en kampagne, der skal byde Dyrenes Beskyttelse og andre kritikere et hensigtsmæssigt modpres i lighed med minkavlernes kampagne. Der gik 14 dage, fra vi havde fået ideen, til vi havde indsamlet den første halve mio. kr. Mange af jer har bidraget. Tak for det.

Dyrevelfærd er den ene front, hvor der er myter at gå i klinch med. En anden vigtig front er forbruget af antibiotika, og her har vi været aktive i en debat på blandt andet Altinget.dk frem mod et nyt veterinærforlig. Debattørerne har blandt andet været den velkendte kritiker Hans Jørn Kolmos, og af uransagelige årsager har også Dyrenes Beskyttelse og formand for dyreetisk råd, Bengt Holst, følt sig kaldet til at gå uden for deres eget stofområde og kritisere os på den front også.

Der er nok at tage fat på, og det hører formentlig aldrig op. Det såkaldte speltsegment får vi nok aldrig

4 Blækhuset: Danavl set fra Thy

den store indflydelse på, men vi mener, at det både er muligt og nødvendigt at forsøge at påvirke den store midtergruppe, og det er det, vi vil gøre via NU ER DET NOK. Det er vigtigt, at vi står sammen om den store opgave, og derfor er vi overordentligt glade for, at det er lykkedes os at få L&F Svineproduktion til både at bidrage økonomisk samt at sidde med ved bordet.

En anden ting, der er vigtig i kampen mod mytedannelse, er, at vi er åbne omkring det, vi går og laver. Derfor har vi lavet en ansigtsløftning til vores Åben Staldkampagne fra 2010, som I kan læse mere om på side 6. Mange af jer er allerede med, men vi håber, at endnu flere af jer har lyst til at sætte et af foreningens gratis skilte op.

Som I har kunnet følge med i på bl.a. Ugefaxen og i landbrugspressen, så har en stor udfordring for erhvervet i det forløbne år været – og er stadig - dannelsen af det nye Danavl. Vores holdning til det kan I læse mere om i Blækhuset på næste side.

Vi glæder os allerede nu til at drøfte vores initiativer med jer ved generalforsamlingen til januar. Programmet kan I læse mere om her i bladet på side 8-9. Vi har valgt at gentage succesen fra sidste år med et aftenarrangement med titlen NYE LØSNINGER, som I vil høre mere om senere. Vi kan dog allerede nu løfte sløret for, at Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen kommer, og vi ser rigtigt meget frem til, at I får mulighed for at debattere svineproduktion direkte med ministeren. ●

20 Anmeldt for overtrædelse af dyreværnsloven – og hvad så?

6 Åben-stald-kampagnen har fået en ansigtsløftning 22 Hun skal gøre os klogere på brok 8 Bestyrelsen foreslår vedtægtsændringer 9 Indkaldelse til generalforsamling

24 Eksport af smågrise giver danske svineproducenter et kunstigt højere antibiotikaforbrug

10 Kastration: Sådan gør man i Europa

26 Mere transparens i smågrisenotering ønskes

14 Kan vi sælge danske velfærdsgrise til Sverige?

28 Nyt fra SEGES Svineproduktion

16 Nu indføres begrebet ”miljøledelse”

30 EU giver landbrugsstøtte til Filsøs lappedykkere

18 Status på halekupering i Tyskland

31 Spørgekassen: Avlsfremgang og finansiering

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2017

3

DanAvl set fra Thy over den beregnede notering!! Jeg kender ingen, der er blevet rige af at give 100 kr. væk og få 50 Af Mikael Bangsgaard Kristensen

kr. tilbage.

Businesscasen for det nye DanAvl mangler vi stadig at se, og mon den har taget højde for, at over 25 % af avlssøerne og 36 % af opforme-

Jeg husker tydeligt det første møde, som

ringssøerne ikke er med? Det enorme overskud,

Landsforeningen havde på Karetmagervej i

alle danske svinebrug skulle dele, er det væk?

Fredericia med VSP angående det nye DanAvl.

Blev VSP for selvsikre? Havde Dansk Svineavl og

Ambitionerne var store, og overskuddet til de

DanAvl Opformering for lidt føling med deres

danske svineproducenter ligeså. Allerede den-

medlemmer? Tallene taler deres tydelige sprog.

gang var vi dog flere, der var skeptiske.

Det er helt i orden at ytre sig på årsmødet under

Anden gang vi mødtes i Fredericia, var der ansat en ny direktør til det nye selskab. Erik

ikke ville være med. Men vi er jo ikke sat i verden

Larsen fortalte om alle fortræffelighederne, og

for at please hverken avl eller opformering (nær-

direktøren bakkede fint op. Det var første gang,

mest tværtom, hvis man kender lidt til forenin-

vi i bestyrelsen så noget konkret om det nye

gens historie).

DanAvl. Vores formand havde set noget i for-

Som bekendt trak vi os fra VSP. Det nye

vejen, men han havde tavshedspligt og havde

DanAvl var det sidste søm i ligkisten. Vi har, som

derfor ikke kunnet oplyse os om indholdet. Det

formanden også har omtalt i sin beretning i

viser sig dog, at der er sket ændringer i forhold

2016, flere gange overvejet, om vi skulle gå. Hvis

til, hvad han har set tidligere:

man ikke føler, man har indflydelse på beslut-

Danske opformeringsbesætninger skulle sælge deres polte 200 kr. billigere til udlandet end til danske svineproducenter!! For mig og

ningerne, bliver man træt af at høre ”I sad jo selv med ved bordet”.

Jeg er sikker på, at de indrømmelser, vi fik til

flere andre i bestyrelsen var det totalt uaccepta-

sidst i det nye DanAvl, ikke var kommet igen-

belt. Direktøren kom med en lang forklaring om,

nem, hvis vi sad med i VSP. Andre vil helt sikkert

at når poltene blev læsset af i udlandet, kostede

sige noget andet. Det ændrer dog ikke ved min

de det samme. Selvfølgelig koster det at flytte et

holdning. Et frit marked og frit valg af transportør

dyr flere hundrede kilometer i lastbil. Det er bare

er noget, der flytter bundlinje ved danske sopro-

ikke danske landmænds problem. Sidste år på

ducenter. Forskellen mellem den første aftale og

svinekongressen under årsmødet prøvede Erik

den, vi endte med, er årligt over 200 kr. pr årsso.

Larsen at overbevise forsamlingen om, at de 200 kr. aldrig havde været i spil. Det er løgn.

Den monopolistiske prisstyrring i Danmark,

4

kongressen om, at vi i Danske Svineproducenter

Står det til mig, skal miseren med det nye DanAvl koste hoveder. Det er intet mindre end den største katastrofe i nyere tid for danske

de 200 kr. og 200 mio. kr. for SPF’s avlsdyrs-

svinebønder. Alt det, vi var stillet i udsigt, er

afdeling er en af grundene til, at Danske

smuldret væk i dårlige forhandlinger af menne-

Svineproducenter endte med at trække sig fra

sker, der åbenbart ikke havde den opbakning i

VSP. Havde de fjernet et nul var det måske ok.

egne rækker, de havde regnet med, og som jeg

Hvad Danish Agro er stillet i udsigt for deres

har fornemmet længe i Thy. En splittelse kan føre

penge, ved jeg ikke, men de bruger ikke 200 mio.

til stigende afgifter til Svineafgiftsfonden sam-

for sjov, tænker jeg.

tidig med hård konkurrence i Danmark på kvali-

Aktiverne i SPF’s avlsdyrsafdeling er opbygget

tetsgenetik. Enhver skal bruge den genetik, som

af soproducenter, hvoraf en stor andel ikke laver

de synes, passer dem bedst. Det valg mener jeg

slagtesvin, men pengene fra salget ender på

ikke, Landsforeningen skal blande sig i, ligesom

slagteriet. Er det fair? Men det bliver jo reguleret

vi ikke blander os i valg af foderleverandør. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2017

Kopier kan aldrig måle sig med originalen.

Vægt

Tjen

7,8

10 %

HP

i 300

24

+1kg

ge da nk i otei n pr e d An

lde

re kroner mse ri g r. p

24 dage i klimastald

49 dage i klimastald

HP 300 sojaprotein Resultaterne fra utallige forsøg gennem 25 år og fodring af mere end 180 millioner smågrise årligt er ikke til at tage fejl af. Vores patenterede proces giver HP 300 markedets højeste fordøjelighed, hvilket garanterer den højeste daglige tilvækst og bedst mulige foderudnyttelse. I sidste ende giver det en gennemsnitlig merindtjening på 7,8 kroner per gris.

HP 300 er alle pengene værd – og mere til.

Ring til vores erfarne ernæringseksperter og hør, hvor meget HP 300 kan forbedre din produktion. Tlf: 6122 1777

hamletprotein.dk/hp300

FREMTIDENS SMÅGRISEPRODUCENTER VIL INDKØBE SOPOLTE FLERE LEVENDEFØDTE • MERE ENSARTEDE GRISE • SPECIALISERING • KVALITET

www.spf. dk S P F | D r e j e r v e j 7 | D K 6 6 0 0 Ve j e n | T: 7 6 9 6 4 6 0 0 | s p f @ s p f .d k

Åben-Stald-kampagnen har fået en ansigtsløftning Foreningen har relanceret Åben Staldkampagnen fra 2010 med et nyt smart design af skilte, der inviterer indenfor i jeres stalde.

Mange af jer har allerede rekvireret et gratis skilt hos sekretariatet, og mon ikke flere af jer har en bestilling på vej?

Sådan ser det skilt ud, som du har mulighed for at få sat op foran dine ejendomme.

Vis virkeligheden frem Det er vigtigt, at vi viser åbenhed og villighed til at vise virkeligheden frem – altså hvordan vi passer vores grise og under hvilke forhold, de lever under. Det er et af de stærkeste våben, vores erhverv har i en tid, hvor myterne trives, og hvor kritikere opfinder egne begreber omkring den danske gris og de danske svineproducenter. Derfor kan vi kun opfordre til, at så mange af jer som muligt sætter skilte op ved jeres ejendomme.

Når danske svineproducenter kritiseres for lukkethed og for ikke at ville vise virkeligheden frem, så er vores landsdækkende skilteskov noget af det bedste, vi har til at lukke munden på kritikerne med. Det opdagede vi, da vi lancerede kampagnen tilbage i 2010, og det gælder stadig.

Netop derfor er kampagnen efter samme koncept som i 2010. Det er kun skiltene, der har fået en ansigtsløftning. Samtidig har vi opdateret den tilhørende hjemmeside map.danskesvineproducenter.dk. Den huser databasen med adresserne på de svineproducenter, som skilter med åbne stalde.

Summa summarum giver det interesserede to nemme tilgange til at besøge en stald med grise:

Velforberedt over nettet hjemmefra privaten eller ved at ringe til et nummer på et skilt, de passerer.

Bak op Vi behøver jeres hjælp til at sætte stærkt ind og aflive myter ved at invitere forbrugerne ind i vores stalde.

Derfor er det vigtigt, at så mange som overhovedet muligt får muligheden for at besøge en svinestald og opleve, hvordan de danske grise trives - og ikke mindst få en oprigtig snak om de faktiske forhold samt et ærligt svar på de spørgsmål, der måtte melde sig. På den måde kan vi gøre vores til, at holdninger til, hvordan vi producerer grise i Danmark, bliver baseret på andet end følelser.

Sammen er vi stærkest, og gennem åbenhed vil vi vise vores stolthed frem. Vi har flere skilte på lager, så tøv ikke med at tage fat i os for at få dit skilt. ●

Bestil et gratis skilt - ring allerede i dag til Mads Steiner på tlf. 7620 7955

Åbenhed er et af vores stærkeste våben.

Foreningens næstformand Jan Rodenberg har sat skilt op foran seks af sine ejendomme i AC Farming.

6

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2017

Vaskerobot med power nok til selv de største stalde.

ProCleaner X100 har indbygget den nyeste teknologi, og er en driftssikker og rentabel hjælp, når du skal rengøre stalden.

Vi tør godt kalde ProCleaner X100 den ultimative vaskerobot.

ProCleaner X100 er udviklet og testet gennem en periode på 6 år, og betegnes af kunderne som “…en effektiv og driftssikker hjælp i hverdagen”. ProCleaner X100 er en kraftfuld, fleksibel og driftssikker vaskerobot til rengøring af langt de fleste typer svinestalde. Maskinen er enkel i sin opbygning, men rummer en effektfuld og højteknologisk vaskerobot der klarer selv de største opgaver nemt og effektivt.

Vaskerobotten kan programmeres til både at køre iblødsætning og flere forskellige typer vask. Robotten tilkobles via det eksisterende højtryksanlæg med en helt almindelig højtryksslange.

Ring 96 96 10 15 eller send en mail til info@washpower.com hvis du vil høre mere om vaskerobotten ProCleaner X100 eller et af vores andre produkter - der også kan lette din hverdag.

WashPower A/S | Præstegårdsvænget 3B | 7755 Bedsted | Denmark | Tel: +45 96 96 10 15 info@washpower.com | www.washpower.com

Bestyrelsen foreslår vedtægtsændringer Danske Svineproducenters bestyrelse foreslår enkelte ændringer i foreningens vedtægter, som kommer til afstemning ved generalforsamlingen den 17. januar 2018. Der er tale om små ændringer, der har til formål at gøre vedtægterne mere tidssvarende.

Det tidssvarende består blandt andet i, at foreningen fremadrettet ønsker mulighed for at sende indbydelse til generalforsamlinger ud med email. Desuden ønsker bestyrelsen at tilpasse vedtægterne til det faktum, at foreningen trådte ud af L&F Svineproduktions bestyrelse i juni 2016. Ønsker om at gøre vedtægterne mere tidssvarende fører til følgende forslåede ændringer:

§3. Medlemmer Foreslås slettet: ”Ligeledes kan ægtefæller til svineproducenter optages som medlemmer med stemmeret og valgbarhed”. § 7. Generalforsamling ”almindeligt brev” rettes til ”en annonce i eget medlemsblad og mail” ”Valg af 1 bestyrelsesmedlem til L&F Svineproduktion” (punkt 7) udgår, og generalforsamlingens dagsorden ændres til følgende: 4) Forslag til kandidater 5) Debat af formandens beretning 6) Valg til bestyrelse 7) Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse 8) Eventuelle forslag til vedtægtsændringer

9) Valg af revisorer 10) Valg af revisorsuppleant 11) Andre forslag 12) Eventuelt §17-21.

Hele nuværende §17 slettes, og som en konsekvens rettes numrene på de efterfølgende §18-21 til §17-20.

På foreningens hjemmeside har du har mulighed for at downloade vedtægterne, hvor alle nævnte rettelser er synliggjort. Klik ”For medlemmer” -> ”downloads” -> ”Vedtægtsændringer, januar 2018”. ●

Nybyg eller renovering?

Vi har hvad du skal bruge!

Tørfodring: • Multifasefodring (individuel blanding på stiniveau) • Alm. fyldeanlæg Inventar: • Smågrise- og slagtesvineinventar i enten Fiber, Panel eller Planker • Faresti til løsgående søer

Fodring smågrise (farestald) • Øget fravænningsvægt og antal fravænnede pr. so • Lettere start i smågrisestalden grundet øget indgangsvægt • Øget antal årssøer pga. reduktion af ammesøer

Vådfodring: • Automatisk ædetidsstyret vådfodring (smågrise, slagtesvin og søer) • Medicinering på ventilniveau Mølleri: • Sugekit for dobbelt rensning af korn (renere bliver det ikke) • MaleBrosMølle (Super kapacitet, lav varme udvikling, billig i vedligehold) ElektroniskSoFodring: • Super kapacitet (6 min / so i gennemsnit) grundet aut. ædetidsstyring • Udført i Rustfri og PVC (lang levetid)

- altid et skridt foran

Big Dutchman Skandinavien A/S I Tlf. 70 23 28 70

DAGSORDEN FOR GENERALFORSAMLING i Landsforeningen af Danske Svineproducenter onsdag den 17. januar 2018 kl. 12.45 i MesseC, Fredericia

Kl. 12.45-13.30: Sandwich Pkt. 1:

Valg af stemmetællere

Pkt. 2:

Valg af dirigent

Pkt. 3:

Fremlæggelse af bestyrelsens beretning

v. formand Henrik Mortensen

samt efterfølgende debat

Pkt. 4:

Aflæggelse af årsregnskab

Pkt. 5:

Eventuelle forslag til vedtægtsændringer

Pkt. 6:

Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

På valg er:

Henrik Mortensen (genopstiller ikke)

Simon Høj (genopstiller)

Kenneth Øster (genopstiller)

Pkt. 7:

Valg af revisorer

Pkt. 8:

Valg af revisorsuppleant

Pkt. 9:

Andre forslag

Pkt. 10:

Evt.

Tema: NYE LØSNINGER Vi planlægger et spændende aftenarrangement fra kl. 17-21, hvor der vil indgå faglige og politiske indlæg, middag, hygge samt underholdning.

Mere herom senere.

Pris pr. pers:

Fødevareminister Esben Lunde Larsen kommer til aftenarrangementet

For medlemmer: 325 kr. ekskl. moms.

For ikke-medlemmer: 425 kr. ekskl. moms.

Udstilling Generalforsamling Netværk • Faglighed Underholdning - på ét sted - på én dag

HUSK Danske Svineproducenters GENERALFORSAMLING onsdag den 17. januar 2018 i MesseC i Fredericia

Forslag til dagsordenen skal være indsendt til foreningen inden udgangen af november.

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2017

9

Artiklen er bragt med tilladelse fra forfatteren samt det tyske fagmagasin SUS, hvor den var bragt i nr. 4, 2017. Artiklen er oversat af Markus Fiebelkorn og redigeret af Anne Wolfenberg.

Kastration - sådan gør man i Europa Finland

Norge Det er meget forskelligt, hvordan forskellige lande i Europa vurderer mulige alternativer til kastration

af smågrise. Her ser vi på, hvilken betydning hangriseproduktion har i de enkelte lande i Europa.

Af Heinrich Niggemeyer, SUS 4/2017 Sverige

Lande med hangriseproduktion Datoen er sat. Kastration uden bedøvelse er forbudt i Tyskland pr. 1. januar 2019.

Spanien/Portugal: Der er tradition for produktion af Den tidligere tyske landbrugsminister Christian hangrise på den iberiske halvø, hvor der hvert år produDanmark Schmidt har udtalt, at både kastration med bedøvelse, ceres 18,8 mio. hangrise, hvor slagtevægten typisk er immunokastration (dvs. vaccination mod ornelugt med lidt lavere. Ca. 20 procent af hangrisene kastreres, oftest fx Improvac, red.) samt hangriseproduktion er rimelige uden smertelindring. De kastrerede hangrise fedes til en England Irland alternativer til kastration. slagtevægt langt over 100 kg og bruges til produktionen Markedet for hangrise med og uden immunokastratiaf den iberiske skinkePolen (Serrano/Iberico). Slagtevægten Holland Tyskland on er imidlertid ikke særlig stort, og det er dyrt at bedøve skal sænkes, hvis man ønsker, at sænke andelen af smågrisene, fordi bedøvelsen – ifølge den nuværende kastrerede grise. Situationen i Portugal kan sammenligBelgien Tjekkiet tyske lovgivning – skal gennemføres af en dyrlæge. nes med den i Spanien.

Derfor kræver den tyske svinebranche den såkaldte England/Irland: Produktion af hangrise er domine”fjerde vej”. Med det forstås en bedøvelsesmetode, som rende og slagtevægten er forholdsvis lav. Dyrevelfærd er Østrig svineproducenten selv, altså uden dyrlæge, kan anvende. et vigtigt parameter. IUngarn alt slagtes der mere end 5,5 mio.

Frankrig Schweiz Rumænien Indtil videre findes der dog ikke et middel, som hangrise årligt. hverken er egnet eller tilladt til brug for ”den fjerde vej”.

Holland: I Holland feder ca. 60 procent af bedrifterne Udlandet følger med stor interesse med i, om det lykkes hangrise, som afsættes på hjemmemarkedet og eksfor tyskerne at opnå en tilladelse inden 2019. De fleste porteres til England. Allerede i 2007 traf hollænderne Italien lande har nemlig mange handelsforbindelser til Tyskland. en beslutning gennem erklæringen af Noordwijk, som Her følger et overblik over, hvad status er i de andre lande siger, at smågrisekastrationen skal foretages under CO2i Europa. Portugal bedøvelse. Landmanden gennemfører selv metoden.

10

Spanien

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2017

Europakort

Europa er delt i to. Mens de vestlige EU-lande som Spanien, England, Belgien og Holland kan afsætte kød fra hangrise på deres hjemmemarkeder, afvises hangriseproduktion som en mulighed i mange andre lande i Europa.

Lande med hangriseproduktion

■ Tradition for hangriseproduktion ■ Hangriseproduktion for hjemmemarkedet ■ Hangriseproduktion under 20 % Finland

Lande med kastration

■ Kastration med bedøvelse ■ Kastration uden bedøvelse

Norge

Sverige

Danmark

Irland

England

Holland

Polen

Tyskland

Belgien Tjekkiet

Østrig Frankrig

Ungarn

Schweiz

Rumænien

Italien

Portugal Spanien

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2017

11

Belgien: De fleste grise, der afsættes på hjemmemarkedet, er immunokastreret. Detailhandlen valgte denne løsning. På det felt er Belgien altså pioner. Grise til eksport kastreres dog fortsat. Man håber på en fælles europæisk løsning.

Delte markeder Frankrig: Det vurderes, at kastration med bedøvelse er for dyr, fordi bedriftens dyrlæge skal gennemføre bedøvelsen. I Bretagne anbefaler andelsselskabet Cooperl deres bedrifter hangriseproduktionen. Det skønnes, at hele landet producerer ca. 1,2 mio. hangrise pr. år, og at det svarer til en andel på omkring 10 procent af de fødte hangrise.

Tyskland: Ligesom i Frankrig er også det tyske marked delt i to. Hangriseproduktionen har først og fremmest kunnet etablere sig i Nordvesttyskland, for de Norge store slagterier har accepteret metoden. I den centrale del af landet samt i Sydtyskland afviser de fleste imidlertid denne produktionsform. Hangriseproduktionens andel udgør 2,95 mio. slagtninger pr. år, svarende til blot 10 procent af de fødte ornegrise.

100 procent kastration

bedøvelse. Hangriseproduktion og immunokastration har ingen betydning i Sverige.

Kastration uden bedøvelse Danmark: Ca. 95 procent af alle hangrise kastreres, og der anvendes smertelindring. Danskerne er kritiske over for immunokastration. Når kastrationsforbuddet træder i kraft i Tyskland, må smågrise til eksport til Tyskland ikke kastreres, eller også skal de kastreres med lokalbedøvelse. Man vil formentlig skele til de svenske erfaringer. Østrig: Det østrigske marked hhv. den østrigske handel accepterer ikke hangriseproduktion i tilstrækkeligt omfang. Der findes ikke lovmæssige krav, bortset fra krav om smertelindring, som snart indføres.

Smertelindring praktiseres imidlertid allerede nu i mange Finland besætninger.

Italien: Slagtevægten ligger markant højere end EU-gennemsnittet. Hangriseproduktion ses ikke som alternativ. Det skyldes især produktion af parmaskinker.

Kun i enkelte besætninger gennemføres kastration med smertelindring. Østeuropa: Høje slagtevægte er almindelige i Polen, Sverige Tjekkiet, Rumænien, Ungarn og andre østeuropæiske lande. Derfor er hangriseproduktion ikke et emne i disse lande. Der er heller ikke planer om at indføre smertelindring eller bedøvelse, når smågrisene kastreres.

Schweiz: Siden 2010 har kastration uden bedøvelse været forbudt i Schweiz, som ikke er medlem af EU. Svineproducenter må selv gennemføre bedøvelsen medDanmark Konklusion Isofluran. Smertelindring inden kastration er også påkrævet.

Det er meget forskelligt, i hvilket omfang hangriEngland Irland medlem af EU): Alle grise kastreNorge (ikke seproduktion accepteres i de enkelte EU-lande. res med bedøvelse, som udføres af en dyrlæge.

Hangriseproduktion dominerer i Spanien og Holland Polen Tyskland Immunokastration skal nu testes. Produktionen af hanStorbritannien og eksisterer kun i nichemarkeder i grise er ubetydelig.

Holland, Belgien, Tyskland og Frankrig. I Italien, Østrig, Belgien Sverige: Kastration af grise uden bedøvelse har været Polen, Skandinavien og de østeuropæiske lande afvises Tjekkiet forbudt i Sverige siden 2016. Efter smertelindring kastreproduktion af hangrise. rer svenske smågriseproducenter således selv efter Også kravene til kastration af smågrise er forskellige Østrig indgivelse af lokalbedøvelsesmidlet Lidocain. Det er fra land til land. Nogle lande vil formentlig fortsætte med Frankrig Schweiz smågriseproducenten selv, der gennemfører den lokale at kastrere grise udenUngarn smertelindring og bedøvelse. ● Rumænien

Halvdelen af hangrisene, som fedes i EU, står i Spanien.

Land Slagtninger 2016 Spanien 48 mio.

Storbritannien 11 mio.

Portugal Holland 16 mio.

Spanien Belgien 11 mio.

Tyskland 59 mio.

Frankrig 24 mio. * skønnet; egne efterforskninger ** Andel af ornegrise, der ikke kastreres (hangrise)

12

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2017

Italien deraf hangrise * 18,8 mio.

5,5 mio.

5,3 mio.

2,7 mio.

2,9 mio.

1,2 mio.

Andel** 80 procent 100 procent 70 procent 50 procent 10 procent 10 procent

Velkommen til nye leverandører • Frem til jul 2017 byder vi velkommen med 50 øre/kg.* • Fra 1. januar 2018 byder vi velkommen med 15 øre i 12 mdr. og 5 øre i de følgende 12 mdr.* • Prøv os et par gange og få 1,35 kr/kg. i tillæg for prøvelæs. Samlet tillæg til prøveleverandører oven i Ticans notering.

• Vækst hos eksisterende leverandører med kontrakt, belønnes med 50 øre/kg. for de ekstra kilo der leveres frem til 1. januar 2018.

• Alle nye søer bydes velkommen med 50 kr ekstra pr. so – op til 1,80 kr/kg i tillæg.*

*) Til nye leverandører der tegner kontrakt – ydes ekstra tillæg ud over Tican og SB Porks’s normale afregning, som bl.a. indeholder 80 øre/kg for restbetaling ved levering af svin og 75 øre/kg for søer samt bl.a. forskellige attraktive mængde og strukturtillæg.

Velkommen hos Tican og SBPork

Kontakt os på telefon +45 22 50 41 53 eller skriv en mail stt@tican.dk

www.tican.dk

EN GOD GRIS KRÆVER EN GOD START PrimeFeed er et farestalds- og fravænningssortiment, der er udviklet ud fra den nyeste viden om vitaminer og næringsstoffer.

DET FÅR DU MED PRIMEFEED • Nyt, afprøvet OVN-vitaminkoncept giver signifikant bedre foderoptagelse, større daglig tilvækst og lavere dødelighed • Attraktiv duft og smag: Sikrer et bedre foderoptag • Udvalgte råvarer: Høj fordøjelighed og bedre tilvækst • Uden sojaskrå: Mindre belastning af fordøjelsessystemet

NYHED

• Miya Gold probiotika hæmmer skadelige bakterier og modvirker diarré

Nu med nyt OVNvitaminkoncept

A17161

Ring og hør mere hos din DLG-konsulent eller på 3368 6000 www.dlg.dk

Kan vi sælge danske velfærdsgrise til Sverige?

Af Jonas Würtz Midtgård og Nicolaj Nørgaard

svenske butikker. Men de indvilgede i, at vi skulle arbejde videre og eventuelt afprøve nogle af vores produkter i et par af deres butikker.

Dansk svinemørbrad er billig

Svensk søsterorganisation

og populær mad i Sverige.

Vi besøgte også vores søsterorganisation Svenske Griseföretagere, som i denne tid er næsten ”flyvende”. Årsagen er, at de har fået vendt en meget negativ udvikling i deres produktion, som har lidt under meget stram lovgivning, dårlig forbrugeropbakning og dårlig økonomi, til i dag at være nogle af verdens stolteste svineproducenter med stor opbakning fra detailkæder og forbrugere. Samtidig betyder tilskudsordninger og gode priser, at økonomien de seneste år har været meget tilfredsstillende. Alt dette er opnået i kraft af et tæt samarbejde med detailkæderne og på trods af en meget høj pattegrisedødelighed og flere skuldersår end i Danmark.

Vores sammenfattende konklusion oven på studieturen er, at der ikke er udsigt til megastore afsætningsmuligheder for danske grise under den danske hjerteordning i Sverige, men det skal naturligvis prøves. Hvis man går med drømmen om at producere hjertegrise, så kan det formentlig være en fordel at etablere sin produktion i Sverige, for her er samfundet og politikerne stolte af deres svineproducenter, og der er gode priser og et underforsynet hjemmemarked. ●

Bestyrelsen for Welfare Pigs har været en tur i Sverige for ved selvstudie at undersøge mulighederne for en øget afsætning af én- og tohjertegrise til Sverige. Det er de to kategorier i det nye, danske velfærdsmærke, som indebærer, at søerne har været fritgående indendørs i hele produktionscyklus.

Detail i alliance med svenske landmænd På studieturen besøgte vi sammen med Danish Crown blandt andet de to store virksomheder, detailkæden Ica og fødevaregrosisten Axfood, som tilsammen står for cirka 70 procent af salget på detailmarkedet. Vi havde et spændende møde med deres indkøbere af kød og pålæg.

De svenske detailkæder er gået sammen om at bakke de svenske svineproducenter op med brandet Svensk Kött, som i høj grad slår på nationalitetsfølelse, dyrevelfærd (løsdrift, hele haler og mere plads) og lavt antibiotikaforbrug. Set med danske producentøjne er det misundelsesværdigt. Fakta er dog samtidigt, at der fortsat er behov for import af svinekød, idet der kun er en selvforsyningsgrad på omkring 70 procent.

Svenskerne køber svensk Danmark på vej tilbage i køledisken Kød importeret til Sverige har i mange år været domineret af dansk kød. Meget negativ tv-omtale med blandt andet MRSA i 2013 var imidlertid noget, der satte en brat stopper for det. Heldigvis er vi dog langsomt på vej tilbage på det svenske marked, primært i form af ”prisbillige” produkter i form af fx svinemørbrad, som er en udskæring, som svenskerne er meget glade for.

De svenske detailkæder og dyreværnsorganisationer roser det nye danske tiltag med hjertegrise kontrolleret af myndighederne og giver udtryk for, at de håber, vi får succes. Samtidig er de dog realistiske i forhold til, at det kan blive vanskeligt at introducere danske velfærdsgrise i 14

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2017

Som det fremgår af billedet, fremhæver svensk detailhandel tre grunde til at købe svensk kød: 1) Svenske dyr opdrættes i overensstemmelse med en af Europas strengeste dyreværnslove.

2) Svenskproduceret kød giver arbejdspladser og liv på landet.

3) Sveriges antibiotikaforbrug er et af de laveste i verden.

Det bedste er stadig zink -

MiaTrace Zn Reducer 3,0 kg VetZink til kun 130 mg MiaTrace Zink - og opnå flg. fordele: • • • • •

samme gode virkning mod diarré forøget foderoptagelse højere daglig tilvækst ingen dyrlægerecept ingen zinkudledning til marken Se testrapport på www.atr-landhandel.dk

Salgskontor i Danmark: ATR Landhandel DK ApS - Vævervej 16 - 7490 Aulum - Tlf. 38 41 66 00 - www.atr-landhandel.dk - www.facebook.com/atrlandhandel

Landbrug PLANTEAVL OG SLAGTESVINEPRODUKTION - RINGE

PLANTEAVL OG SLAGTESVINEPRODUKTION – SOMMERSTED

Det nye energimærknings-logo Mærkeskalaen går fra A til G og svarer til den, som kendes fra en række energiforbrugende produkter, blandt andet hårde hvidevarer.

Det nye energimærknin Mærkning udføres af en energikonsulent,

Mærkeskalaen går fra A til G

som måler bygningen op og undersøger

den, som kendes fra en rækk

kvaliteten af isolering, vinduer og døre,

brugende produkter, blandt a

varmeinstallation mv. På det grundlag be-

hvidevarer.

regnes bygningens energiforbrug under standardbetingelser for vejr, familiestørrel-

Mærkning udføres af en ener

se, driftstider, forbrugsvaner mv.

som måler bygningen op og

kvaliteten af isolering, vindue Det beregnede forbrug er en ret præcis

varmeinstallation mv. På det

indikator for bygningens energimæssige

regnes bygningens energifor

kvalitet – i modsætning til det faktiske for-

standardbetingelser for vejr,

brug, som naturligvis er stærkt afhængigt

se, driftstider, forbrugsvaner

både af vejret og af de vaner, som bygningens brugere har. Nogle sparer på varmen,

Det beregnede forbrug er en

mens andre fyrer for åbne vinduer eller har

indikator for bygningens ener

huset fuldt af teenagere, som bruger store

kvalitet – i modsætning til det

mængder varmt vand.

brug, som naturligvis er stær

både af vejret og af de vaner

Mærket fortæller altså om bygningens kvali-

gens brugere har. Nogle spa

tet – ikke om måden den bruges på eller

mens andre fyrer for åbne vin

om vinteren var kold eller mild.

Skovbjerggård er en meget præsentabel landbrugsejendom beliggende centralt ved Ringe på Midtfyn.

Der er et samlet areal på 134,97 ha. hvoraf 125,46 ha. er EU-areal. Arealerne ligger samlet i gode store marker med en god bonitet.

Der er et produktionsanlæg til slagtesvin fra 7 kg. til slagtevægt svarende til 316 DE., fordelt på 2 adresser. Produktionsanlægget er udlejet.

Alt i alt en velholdt ejendom med en god logistik og harmoni i produktionsapparatet tillige med et sammenSag 10403 hængende og dyrkningssikkert jordtilligPris kr.

31.000.000 gende.

Areal 135 ha Ejendommen består af 2 bygningssæt.

Bøndergaard & Bruun P/S www.landbrugsmaeglerne.dk Telefon 86 24 40 00

huset fuldt af teenagere, som

Slivsgård er en præsentabel og veldrevet landbrugsbedrift med 168 ha og en miljøgodkendelse til produktion af 5.500 slagtesvin årligt.

Jorden fordeler sig med 157 ha omdriftsareal og 11 ha natur, skov og bygninger mm.

Jorden er af god bonitet og har en fin arrondering.

Hovedejendommen har et pænt og harmonisk bygningssæt. Anden ejendom er bygningsløs og ligger i en afstand på ca. 9 km fra hovedejendommen.

Sag 10584 Ejendommen sælges uden besætning og Pris kr.

27.500.000 maskiner.

Landbrugsmæglerne Landbrugsmæglerne

Areal

168 ha

Landbrugsmæglerne Landbrugsmæglerne

mængder varmt vand.

Mærket fortæller altså om by

tet – ikke om måden den bru

om vinteren var kold eller mil

Nu indføres begrebet ”miljøledelse” Egne miljømål og miljøpolitik er væsentlige elementer i begrebet miljøledelse, som nu bliver et krav i mange danske svinebesætninger.

Af Bent Ib Hansen, SEGES Svineproduktion

Alle svine- og fjerkræbrug, der er større end IE-direktivets godkendelsesgrænse, skal inden 15. februar 2021 have implementeret et system for såkaldt ”miljøledelse” af deres husdyrbrug. For svin vil det komme til at omfatte bedrifter med flere end 750 stipladser til søer eller mere end 2.000 stipladser til slagtesvin.

Den regel træder i kraft som følge af et EU-referencedokument, den såkaldte BREF, som beskriver en række krav, som IE-husdyrbrug skal overholde.

Det betyder, at der i forbindelse med en kommende revurdering af miljøgodkendelsen på ens bedrift vil blive stillet krav om implementering af miljøledelse af bedriften.

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter:

BoPil

KONTAKT

A/S

animal performance

EJERSERVICE

Stald- & fodringsløsninger

Tlf. 89 19 19 20 | www.danishcrown.dk/ejer

Tlf. +45 76 90 41 20 · www.domino.dk Optimal fodring

agrisys.dk • T: 7022 0711

www.scadanmark.dk Tel. 87 610 727

Telefon 86 24 40 00

S TA L D I N D R E T N I N G

Tlf. 86 80 60 20 www.winthergruppen.dk

Nu med flere svinevacciner...

www.ceva.dk

washpower.com Tomorrow’s solutions …today Professional Cleaning Systems

www.europeanprotein.com

Tel. 96 96 10 15

+45 7538 8040

Landsdækkende juridisk rådgivning for svineproducenter

Agrojob Denmark

64497_ann_Profilering_60x25mm_r1.indd 1

18/05/15 12.42

Connecting people to opportunity

■ Uffe Baller ■ Gert Lund Strandvejen 94 · Postbox 161 · 8100 Århus C · Tlf. 87 34 34 34 · www.interlex.dk

Vævervej 16 - 7490 Aulum - Tlf: +45 38 41 66 00 Fax: +45 38 41 66 01 - www.atr-landhandel.dk

Stærkeste leverandør til svineproducenterne

www.vissingagro.dk

T: 7575 2300

www.agrojobdk.com

klima for vækst

Ifølge bekendtgørelsen skal et miljøledelsessystem omfatte: 1. En formuleret miljøpolitik med afsæt i husdyrbrugets miljøforhold 2. Fastsættelse af miljømål 3. Udarbejdet handlingsplan for det eller de fastsatte miljømål 4. Evaluering af miljøarbejdet minimum én gang årligt, og om nødvendigt foretages justeringer af mål og handlingsplaner 5. Gennemgang af miljøledelsessystemet minimum én gang årligt

Man skal dokumentere sin miljøledelse enten i form af dokumenter eller f.eks. i digital form.

I Danmark formodes der at være mere end 1.000 svinelokaliteter, som er større end IE-direktivets godkendelsesgrænse. Alle de skal altså implementere et system for miljøledelse.

Miljøstyrelsen har udarbejdet en foreløbig vejledning til etablering af et miljøledelsessystem i bedriften.

Vejledningen, som har titlen ”Vejledning til brug af system Miljøledelse Husdyrbrug” kan downloades fra Miljøstyrelsens hjemmeside mst.dk. ●

MSD Animal Health • Lautrupbjerg 4 • 2750 Ballerup

www.egebjerg.com

Telefon: 44 82 42 00 Telefax: 44 82 42 50 Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt

www.msd-animal-health.dk

EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

Tr ov æ r d i g e k s p e r t i s e – i t o t a l e n t r e p r i s e ! neproducenter 60_25.indd 1

Tlf. +45 9613 5555 - www.graakjaer.dk

Tlf. : +45 74 67 55 26 +45 74 67 55 26 dtl@dtl-as.dk - www.dtl-as.dk

Vi giver svineproducenterne den bedste likviditet

11/12/2012 3:01:33 PM

7012 7030 · www.brdr-ewers.dk LEVERANDØR TIL DANSK LANDBRUG SIDEN 1848

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Kontakte Tican på:

www.tican.dk

Tlf.: 99 19 23 00 eller mail: tican@tican.dk

DanAvl grise - Vores ekspertise

www.breedersofdenmark.dk

SPF-Danmark Tlf 76 96 46 00

www.spf.dk

LÆS OM VORES FODERPROGRAM PÅ WWW.DLG.DK/FODER/SVIN

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Sund fornuft! tlf. 70 23 28 70

www.bigdutchman.dk

www.jyden.com · info@jyden.com

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

nykredit.dk/erhverv

tlf. 70 22 43 33

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

Status på halekupering i Tyskland Af Caren Ahrendt, ISN Oversat af Markus Fiebelkorn

I et stort tysk projekt undlod man at halekupere en del af grisene i to produktionshold i 15 besætninger. Foto: Caren Ahrendt, ISN.

Halekupering hos smågrise er en fremgangsmåde, som kun er tilladt i individuelle tilfælde ifølge dyrevelfærdsloven i Tyskland. En lignende lovgivning findes i de øvrige EU-lande.

Ifølge EU-direktivet er halekupering i den enkelte besætning kun tilladt, når man kan dokumentere, at der forekommer øre- og halebid, når man har undladt halekupering.

Svineproducenten skal imidlertid gøre alt for at undgå halebid og andre adfærdsproblemer.

Halekupering reducerer sandsynligheden for forekomsten af halebid markant. Derfor har det, som ellers skulle være individuelle tilfælde af halekupering gennem de seneste årtier, udviklet sig til mere at være reglen end undtagelsen. I dag er det således næsten alle grise i Tyskland og Europa, der halekuperes.

Selvom halekupering reducerer risikoen for halebid væsentligt, kritiseres netop halekupering ofte hårdt i samfundsdebatten. Derfor gennemføres der for tiden mange projekter, som undersøger årsagen til halebid, og man prøver at finde løsninger, som gør halekupering overflødelig.

Der er mange årsager til halebid. Og der er ingen tvivl om, at en halebidt gris har dårligere dyrevelfærd.

Produktiviteten reduceres også på grund af smerte, skader og infektioner. Men endnu er der ikke udsigt til generelle løsninger til forebyggelse af halebid.

De forskellige forsøg og projekter, der gennemføres i Tyskland, handler om, hvordan man kan undgå halekupering. I begyndelsen koncentrerede forskningen sig primært om halebid i slagtesvineproduktionen, fordi halebid oftest forekommer hos kuperede grise i slagtesvinestalden.

Herefter viste det sig imidlertid, at halebid oftest 18

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2017

forekommer i smågriseproduktionen, når grisene ikke er halekuperet. Faktisk forekommer det meget typisk i uge 2 – 3 efter fravænning, uafhængigt af, hvornår grisene er fravænnet.

På det grundlag skiftede de forskellige forskningsprojekter fokus til denne periode i grisenes liv.

Mange af disse forskellige forsøg har vist, at organisk, foranderligt beskæftigelsesmateriale er en væsentlig forudsætning for at forhindre halebid. Ud over noget, der konstant er tilgængeligt, spiller afveksling også en vigtig rolle. Grise ønsker at udforske noget, helst et foranderligt materiale, der ikke lugter af svinestald. Der bruges ofte halm i foderhæk eller spredt med hånd på en hård overflade, og desuden jutesække, træplader, halmbriketter, mineralslikkesten, bomulds- eller sisalreb samt bideringe og -stjerner.

Forskernes første erfaringer skulle derefter testes i større skala, og derfor blev der lanceret projekter, hvor udvalgte svineproducenter skulle afprøve erfaringerne i en produktion uden halekupering:

1

Ligesom delstaten Schleswig-Holstein har den tyske delstat Nordrhein-Westfalen afgivet en erklæring om at stoppe med "rutinemæssig" halekupering hos svin. Derfor gennemførte man et pilotprojekt i Nordrhein-Westfalen, hvor 15 bedrifter deltog. Hver af de 15 bedrifter undlod at halekupere mindre grupper af grise fordelt på to hold grise, som blev fulgt regelmæssigt og helt til slagtning. På grundlag af det blev der udviklet en vejledning til dyrlæger, konsulenter og landmænd med anbefalinger til hold af ikke-halekuperede grise. Resultaterne af dette pilotprojekt (som kan ses i figuren her på siden) viste, at der stadig venter meget arbejde forude:

100%

I et forskningsprojekt undlod man at

90%

halekupere en del af grisene i 15 besæt-

80%

ninger over to produktionsomgange.

Figuren viser, hvor stor en andel af for-

70%

søgsgrisene, der efterfølgende blev leve60%

ret til slagteriet med hele haler. Samtidig

50%

ses målsætningerne for produktion af

40%

grise med hele haler for de to delstater Nordrhein-Westfalen og Niedersachsen

30%

– på hvv. 95 og 70 procent. Endelig er

33%

39%

25%

48%

15%

100%

33%

25%

48%

48%

96%

4%

85%

64%

84%

98%

10%

19%

16%

22%

97%

0%

96%

skyldtes tekniske problemer eller andre

97%

det angivet, om problemer med halebid

10% 64%

20%

1

1

2

1

1

2

1

2

1

1

2

1

2

1

1

2

1

2

1

2

1

1

2

1

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

Målsætning ifølge: Nordrhein-Westfalen: 95 % intakte haler Niedersachsen: Præmie udbetales når mere end 70 % af slagtesvinene har hele haler ingen problemer

tekniske problemer

andre problemer

Som opfølgning på erklæringen har den tyske delstat Nordrhein-Westfalen udvidet projektet til at omfatte 60 bedrifter, som rådgives gratis og vejledes intensivt i produktion uden halekupering. Som et yderligere incitament har detailkæden REWE givet tilsagn til at betale en kompensation for svineproducenternes meromkostninger på 18,00 EURO pr. slagtesvin med hel hale. Denne del af projektet er i den afsluttende fase.

2

Den tyske delstat Niedersachsen havde en anden tilgang: Der blev oprettet et EU-tilskud (Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne) til virksomheder, der undlader halekupering. Dette tilskud udgør 16,50 EUR pr. solgt slagtesvin, hvis mindst 70 % af slagtesvinene har intakt hale. I løbet af året kontrolleres dette af en inspektør fra delstaten såvel som af dyrlægen. Landmanden har pligt til at sørge for nøjagtig dokumentation. Fra december 2017 blev præmien udvidet med smågriseproduktionen. Bedrifter, der deltager, modtager derfor yderligere 5 EUR pr. opdrættet smågris med hel hale. Systemet er meget velegnet til små bedrifter og især økologiske bedrifter, hvilket førte til, at ca. 30 % af de bedrifter, der deltog i projektet i 2016-2017, var økologiske bedrifter.

Disse bedrifter behøvede ikke at ændre noget i produktionen og var alligevel tilskudsberettigede. Generelt er der meget få svineproducenter, som hidtil har haft gavn af tilskudsordningen for hele haler. Ud af de ca.

5.400 bedrifter, der findes med slagtesvineproduktion i Niedersachsen, deltog ca. 95 bedrifter i programmet i 2016, og i 2017 var det ca. 150 bedrifter. Imidlertid har

13

14

problemer. Kilde: Dr. Astrid vom Brocke, Omgang

Landwirtschaftskammer Nordrhein-

15

Bedrift

Westfalen.

det ikke være muligt at drage nogle konkrete konklusioner ud fra tilskudsprojektet. Og eftersom smågriseproduktionen ikke var integreret, ved vi heller ikke, hvor mange dyr, der faktisk ikke var halekuperede efter fravænning.

Disse to udvalgte projekter viser, at der stadig er meget at tage fat på.

Der er dog noget grundlæggende, som altid bør være i orden. Inden man påbegynder produktion uden halekupering, er der visse basale ting i stalden, der skal være i orden. Det omfatter blandt andet, at vandforsyningen og ventilationen skal kontrolleres for funktionalitet og renlighed. Man skal være sikker på, at foderet passer til grisenes behov, og det skal naturligvis være velsmagende. Hvis en af disse komponenter ikke er på plads, eller noget ikke er i balance, begynder ikke-kuperede grise ofte straks at bide haler. Derudover spiller også dyrenes sundhed en vigtig rolle, idet halebid også tit opstår, hvis grisene har en infektion. I så fald skal man gøre, hvad man kan for at distrahere dyrene bedst muligt. Desuden er et omfattende vaccinationsprogram samt et godt hygiejnekoncept vigtigt for at undgå infektioner. ●

I et tysk projekt, var der stor forskel på, hvor meget halebid, man oplevede, og hvor stor andel af grisene, man var i stand til at sende til slagtning med intakte haler. I nogle besætninger var halebid angiveligt en stor udfordring, men ikke i alle besætninger, jf. figuren her på siden. (Foto: Caren Ahrendt, ISN.)

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2017

19

Anmeldt for overtrædelse af dyreværnsloven – og hvad så?

Af advokat Gert Lund, Interlex Advokater, Århus

landmanden eller ej, er, hvad der kan lægges til grund vedrørende svinets tilstand på det tidspunkt, hvor den var i landmandens varetægt og blev læsset på transportbilen til slagteriet.

Dyrlægens ord vejer tungt

Jeg modtager ofte forespørgsler fra svineproducenter, der er blevet politianmeldt i forbindelse med, at de har leveret svin til slagtning.

Som driftig svineproducent kan man uforvarende komme i konflikt med dyreværnsloven. For at overtræde dyreværnsloven er det tilstrækkeligt, at man har handlet, hvad man inden for strafferetten betegner som ”simpelt uagtsomt”.

Selv den mest samvittighedsfulde svineproducent, der gennem årtier har leveret flere tusinde slagtesvin til slagtning uden anmærkninger af nogen art, kan pludselig stå anklaget for overtrædelse af dyreværnsloven. Der skal ikke mere til, end at en måske lidt emsig embedsdyrlæge i en leverance måtte have fundet et enkelt haltende dyr, et for stort øre, en broksæk eller lignende.

Fokus ændres Endvidere er det min oplevelse, at de forhold, som embedsdyrlægerne på slagteriet har særlig fokus på, ændrer sig gennem tiden. For år tilbage var det skuldersår, der var stort fokus på, så elefantører og igennem de seneste år slagmærker.

Brug af advarsler uden politianmeldelse fra embedsdyrlægernes side er desværre nærmest ikke forekommende.

I en dyreværnssag vil embedsdyrlægen typisk have sikret sig bevis for svinets tilstand på slagteriet ved foto, video samt skriftlige notater om sine observationer af svinet. Der er tale om observationer gjort på slagteriet, og efter at svinet har været udsat for en måske længere, anstrengende transport.

Det afgørende for, om der skal idømmes en bøde til 20

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2017

Embedsdyrlægen har i modsætning til landmanden ikke set svinet i besætningen, hvilket imidlertid ikke afholder embedsdyrlægen fra at fremkomme med sin vurdering af dyrets tilstand, mens dyret har været i landmandens varetægt.

Ud fra de mange dyreværnssager, som jeg har behandlet ved domstolene, har jeg erfaring for, at den forklaring, som embedsdyrlægen giver til dommeren vedrørende sin opfattelse af dyrets (dårlige) tilstand, mens dyret var i landmandens besætning, desværre ofte tillægges afgørende betydning ved retssagens afgørelse.

Dette på trods af, at der afgives troværdige forklaringer fra landmænd og andre personer, der har passet dyrene i besætningen samt eventuelt chaufføren gående ud på, at dyrets tilstand var markant anderledes i besætning/ved pålæsningen i forhold til de beskrivelser, som embedsdyrlægen fremkommer med ved dyrets ankomst til slagtning.

Landmandens, medhjælperens og/eller chaufførens forklaring om dyrets tilstand i besætningen og ved pålæsning er sjældent tilstrækkeligt til at opnå frifindelse i en dyreværnssag, medmindre forklaringerne kan støttes på andre forhold.

Sådanne andre forhold kan f.eks. være en forklaring fra egen besætningsdyrlæge om, at den skade på dyret, som er konstateret på slagteriet, kan være opstået under transporten, en forklaring fra embedsdyrlægen under hovedforhandlingen om, at det ikke kan udelukkes, at skaden kan være opstået under transport, eller i hvert fald forværret under transporten, eller at der i øvrigt kan findes holdepunkter for sådanne antagelser i en erklæring, der typisk er indhentet af anklagemyndigheden fra det biovidenskabelige fakultet vedrørende skadens alder.

Politianmeldt – sådan bør du gøre: Af advokat Gert Lund

Modtages en anmeldelse for overtrædelse af dyreværnsloven er mine anbefalinger vedrørende sagens videre forløb følgende: 1) Bed om at få tilsendt alt det materiale i form af fotos, videoer, skriftlige erklæringer m.v., som foreligger, og som danner grundlag for anmeldelsen.

2) Drøft det modtagne materiale med din rådgiver (f.eks. besætningsdyrlæge, konsulent eller advokat).

3) Vent med at udtale dig til politiet, indtil du har det fulde overblik over, hvad anmeldelsen vedrører, og du har haft lejlighed til at drøfte spørgsmålet med en rådgiver.

Jeg oplever ofte, at det i den politirapport, som politiet udfærdiger på baggrund af en afhøring - ofte telefonisk – er anført, at ”sigtede erkender”.

En sådan udtalelse er ikke bindende, hvis sagen prøves i retten, men den gavner ikke sagen.

Der er ikke nogen forpligtelse til at udtale sig til politiet, og der vil under alle omstændigheder fra politiets side være forståelse for, at man som sigtet i en dyreværnssag ønsker at gøre sig fuldt bekendt med sagens faktiske omstændigheder, før man udtaler sig.

4) Når der er fuldt overblik over sagens faktiske omstændigheder, bevisligheder m.v., afgøres det i samråd med rådgiveren, om sagen skal prøves i retten eller afgøres ved, at man betaler en udenretlig bøde.

For domstolen eller ej?

Bødens størrelse bliver som udgangspunkt hverken større eller mindre ved at få sagen prøvet ved domstolene.

Vedrørende bødens størrelse følger anklagemyndigheden og domstolene som absolut udgangspunkt de takster, som fremgår af en meddelelse fra Rigsadvokaten.

Bødetakster Taksterne er p.t. for overtrædelse af dyreværnsloven i forbindelse med udøvelse af erhverv med uforsvarlig behandling i førstegangsovertrædelse en bøde på kr. 5.000,00, i gentagelsesovertrædelse kr. 15.000,00.

Ved grovere uforsvarlig behandling af dyr er taksten ved førstegangsovertrædelse kr. 20.000,00 og ved gentagelsesovertrædelse kr. 30.000,00. Der er for nylig sket en skærpelse af bødeniveauet ved grovere uforsvarlig behandling af dyr.

Er der tale om overtrædelse af dyreværnsloven for så vidt angår flere dyr i samme leverance, beror det i vidt omfang på et skøn af, hvad bødens størrelse skal udgøre.

Forskellen i omkostningerne ved at betale sagen frivilligt og ved at få sagen prøvet ved retten er typisk alene omkostningerne til advokat. Hvis advokaten er beskikket, og sagen vindes, betales advokatomkostningerne af det offentlige. Hvis sagen tabes, skal den dømte ud over bøden betale advokatomkostninger.

Det vil være muligt at anmode advokaten om at fremkomme med et overslag over udgiften til at få sagen prøvet ved domstolene.

Det er ikke ualmindeligt, at en sag først finder sin endelige afgørelse ved domstolene flere år efter, den påståede ulovlige gerning blev begået.

Psykisk belastning En sag vedrørende overtrædelse af dyreværnsloven kan trække urimeligt længe ud. Det er ikke ualmindeligt, at en sag først finder sin endelige afgørelse ved domstolene flere år efter, den påståede ulovlige gerning blev begået.

Jeg har fået mange forklaringer på årsagen hertil. Typisk, at det tager lang tid for anklagemyndigheden at indhente sagkyndige erklæringer til belysning af sagen.

Det kan være en stor psykologisk belastning at have en sag hængende over hovedet gennem flere år. Sagen forældres som absolut udgangspunkt ikke, når politiet først har rejst sigtelse, hvilket typisk sker i forbindelse med den første afhøring. Den eneste trøst er, at den lange sagsbehandlingstid kan give rabat på bødens størrelse, hvis landmanden i sidste ende bliver dømt. ● SVINEPRODUCENTEN NR 4 2017

21

Hun skal gøre os

klogere på brok Af Anne Wolfenberg

166 mio. kr. i tabt dækningsbidrag

Takket være Trine Hovmand, tidligere svinedyrlæge ved Porcus, kan vi alle sammen glæde os til, at vi om relativt kort tid bliver klogere på brok. Trine Hovmand er nemlig for nylig begyndt sit ph.d.-studie ved Københavns Universitet om netop brok.

Men hvorfor så netop blive klogere på brok? Jo, for netop brok koster danske svineproducenter rigtigt mange penge og rigtigt mange ærgrelser hvert eneste år.

- Lidelsen er af økonomisk samme omfang som PRRS, men opmærksomheden langt fra den samme, påpeger Trine Hovmand.

Noget af det, som dyrlægen vil forsøge at kaste lys over, er karakteristika af de grise, der i dagligt tale kaldes brokgrise, der hhv. når på slagteriet, aflives eller dør, inden de når så langt.

Brok er ikke bare brok Men brok er ikke bare brok: Fælles for det, vi i daglig tale kalder brokgrise er, at de har udposninger ved navlestedet, men faktisk ved man ikke, om de har egentlig brok, førend de er obduceret.

Der findes flere slags ”brok” – udposninger ved navlen • Hernia umbilicalis (navlebrok) • Enterocystoma (cyste) • Procéssus paxillum (paddelformet proliferation) • Absces (byld) • Kronisk subkutan bindevævsproliferation (arvæv) • De forskellige sygdomstilstande kan enten optræde alene eller i kombination.

22

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2017

• Det er skønnet, at ca. 1,3 % af den samlede danske produktion af grise årligt dør, aflives eller afsættes via ikke kommercielle afsætningskanaler, grundet hævelser ved navlestedet.

• Dette svarer til omkring 166 mio. kr. i tabt dækningsbidrag, som er sammenligneligt med det beregnede årlige tab ved PRRS (Porcin reproduktions- og respirations syndrom).

• Oveni kommer udgifter til ophold i sygestier, nedsat tilvækst, veterinære omkostninger, særtransport og efterfølgende særbehandling på slagteriet.

Kilde: Dyrlæge Trine Hovmand

Derfor skal Trine Hovmand også ud på slagterierne for at obducere og studere udposningerne for at fastslå frekvensen af brok og alt det andet, der ligner brok.

Men den del af studiet, som vi svineproducenter umiddelbart nok vil glæde os mest til, er det, der omfatter øremærkning af et stort antal grise ved fødslen. Grise, som Trine Hovmand skal følge helt til slagtning.

- Jeg skal undersøge hvilke kliniske karakteristika, der tidligt i grisens liv afspejler de enkelte diagnoser.

Dernæst skal det undersøges, om diagnosen ændrer sig i løbet af grisens opvækst, og hvilke grise med ovenstående diagnoser, der typisk opnår transportegnethed.

Kan brok forudsiges?

Ydermere har Trine Hovmand aftale med et antal besætninger, der har en relativ høj frekvens af brokgrise, om, at de skal gemme alle brokgrise, der er aflivet eller selvdøde. De vil så blive obduceret, så man også kan fastslå de typer brok.

Dyrlægen finder det interessant, at det ofte er hos mindre udviklede/tidligt fødte afkom hos andre dyr og hos mennesker, at man finder navlebrok, og derfor er hun spændt på at finde ud af, om det skulle være noget lignende, der gør sig gældende hos grise.

Trine Hovmands ph.d.-studie er støttet af Svineafgiftsfonden. ●

Flere tal om ”brok” • I Danmark produceres omkring 32 mio. smågrise årligt, hvoraf ca. 800.000 udvikler en udposning ved navlestedet.

• Hovedparten af udposningerne er synlige, når grisen er 9–14 uger gammel.

• Flere sogrise end ornegrise udvikler en udposning ved navlestedet.

• Ifølge bekendtgørelsen vedrørende samhandel med svin må grise ikke eksporteres med en udposning ved navlestedet. Dette betyder, at ca. 170.000 grise årligt frasorteres pga. synlige udposninger, og et tilsvarende antal grise udvikler senere en udposning i modtagerlandet.

• En undersøgelse fra 2013 estimerede, at der på årsbasis slagtes kommercielt omring 240.000 grise med udposninger i Danmark.

• Ud fra antallet af grise med udposninger samt grise, der forventes eksporteret eller slagtet med udposninger, kan det beregnes, at omkring 400.000 danske grise med udposninger eller 1,3 % af den samlede produktion dør, aflives eller afsættes til anden side.

Kilde: Dyrlæge Trine Hovmand

Det, vi i daglig tale kalder brok, kan i virkeligheden være flere forskellige ting, men det ved man først, når grisen er obduceret.

DanAvl omsætning og SPF transport Som DanAvl forhandler sikrer vi den bedst mulige kontakt mellem køber og sælger. * Vi tilbyder transport med godkendte SPF biler * Flexible og konkurrencedygtige omsætningsgebyrer * Individuelle løsninger tilpasset kundens behov

ww w. b r e e d e r s . d

Søndergård Alle 22 A · Hammelev · DK-6500 Vojens

Tel. +45 7026 0616 · www.breeders.dk

k

ni ior Da sh Genet ics per Su

Eksport af smågrise giver danske svineproducenter et kunstigt højere antibiotikaforbrug

Den store eksport af danske

smågrise betyder, at danske svi-

neproducenter ”tager skraldet” for

Af Anne Wolfenberg

sine udenlandske kollegaer, som slipper billigere i deres antibiotikaregnskab.

Forbruget af antibiotika til danske svin ligger lavt i forhold til de fleste andre lande, der har en svineproduktion af betydning. Men trods den flotte placering stilles danske svineproducenter forholdsvist ulige i statistikken over forbruget af antibiotika i forhold til mange andre svineproducerende lande. Hvordan kan det hænge sammen? Jo, det skyldes den omfattende danske eksport af smågrise.

Eftersom smågrise har et forholdsvist større forbrug af antibiotika end slagtesvin, vil det med andre ord sige, at de udenlandske kunder så at sige ”slipper” for det forholdsvist højere forbrug hos smågrisene, idet de udelukkende tager hånd om grisene i den sidste del af deres liv, hvor de som regel ikke har et lige så stort behandlingsbehov.

Ligger kunstigt højt Populært sagt ”påtager” danske svineproducenter sig dermed et ”kunstigt” højt forbrug, som de udenlandske aftagere af danske smågrise til gengæld slipper for. Og det er ikke det rene opspind, at de eksporterede smågrise tæller ”kunstigt dyrt” i danske svineproducenters antibiotikaregnskab:

Det er nemlig sådan, at hvis forbruget af antibiotika i dansk svineproduktion regnes ud pr. produceret gris - altså inklusive de smågrise, der eksporteres - så ligger det cirka på det halve af antibiotikaforbruget, når det regnes ud i forhold til antallet af svin ifølge Danmarks Statistik.

De barske realiteter fremgår af en artikel i Dansk Veterinærtidsskrift (DVT) tilbage fra 2014. I artiklen redegør Nana Dupont, som dengang var ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, sammen med kollegaer for en del af hendes ph.d.-studie, som netop var at holde fire forskellige metoder til beregning af forbruget af antibiotika i svineproduktion op imod hinanden.

Dobbelt op I figuren her på siden, som blev bragt i DVT, kan man se niveauet for forbruget af antibiotika i perioden 20072013 udregnet på fire forskellige måder: 1) ADD pr. gris i forhold til data fra Danmarks Statistik, 2) pr. gris i forhold til data fra CHR, 3) pr. gris slagtet i Danmark og endelig 4) pr. produceret svin (altså inklusive eksporten af danske smågrise).

Vi ville gerne kunne have vist en opdateret graf med de seneste års tal, men det har forskerne bag undersøgelsen desværre ikke adgang til. Til gengæld viser 2007-2013-tallene, at uanset år, så ligger forbruget af antibiotika (ADD pr.

Det danske antibiotikaforbrug i perioden 20072013 beregnet som ADD pr. gris, baseret på enten 1) antal svin ifølge Danmarks Statistiks sommertælling, 2) antal svin registreret i CHR pr. december i det pågældende år, 3) antal svin slagtet i Danmark, og 4) antal svin produceret i Danmark (antal slagtesvin + antal eksporterede smågrise over 15 kg) 24

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2017

450

mg/PCU

400

Others*

350

Fluoroquinolones

300

Aminoglycosides

Pleuromutilins Polymyxins

250

Lincosamides Macrolides

200

Trimethoprim

150

Sulfonamides Penicillins

100

Tetracyclines

50 0

Vidste du at...

Den seneste rapport fra EU’s medicinagentur, EMA, viser, at den danske husdyrproduktion har et lavt forbrug af antibiotika i forhold til mange andre lande i EU.

i Gult Kort-ordningen beregnes antibiotikaforbruget som ADD (Animal Daily Dose), hvor antal dyr i beregningen er antal stipladser ifølge CHR.

Tallene er angivet i mg pr. CPU (1 kg dyr). (Kilde: ESVAC-rapport nr. 7)

100% svin produceret i Danmark - inklusive eksport af smågrise) i alle årene på halvt niveau i forhold til, hvis opgørel90% sen er baseret på ADD pr. gris ifølge Danmarks Statistik.

80% ADD, som betyder ”Animal Daily Dosis” (daglig dosis pr. dyr), er70% den enhed, der bruges i forbindelse med Gult Kort.60% Desuden er det også en måde, hvormed man kan afrapportere forbruget af antibiotika, men netop til 50% afrapporteringen af det samlede forbrug ”nøjes” man 40% ofte med at afrapportere det samlede forbrug i form af 30% stof”. ”total kg aktivt 20%

Fordele og ulemper ved ADD 10%

Og man kan læse mellem linjerne i artiklen i DVT, at selv0% om kg aktivt stof er en let forståelig enhed at opgøre

forbruget i, så er den ikke lige så nøjagtig at anvende som enheden ADD. Others* ADD tager nemlig hensyn til en hel række ting, som Fluoroquinolones angivelse af det totalePleuromutilins forbrug i kg aktivt stof ikke tager hensyn til - eksempelvis dosisforskelle mellem de enkelAminoglycosides Polymyxins te stoffer.

Lincosamides På trods af ulemperne ved at bruge en teoretisk Macrolides enhed, som ADD er, så er andre fordele ved brug af Trimethoprim denne enhed, at den tager højde for mange af de forSulfonamides skellige antibiotikas individuelle egenskaber som eksemPenicillins pelvis stoffets potens Tetracyclines - altså dets ”styrke”, de behandlede dyrs gennemsnitlige legemsvægt samt dosisforskelle mellem dyrearter. ●

Høj produktivitet straffes Besætninger med en høj produktion af fravænningsgrise pr. stiplads (seks eller flere grise om året pr. stiplads) har et højere beregnet antibiotikaforbrug i forhold til besætninger, som reelt bruger samme mængde antibiotika pr. produceret gris, men som producerer færre grise pr. stiplads.

Det viser en undersøgelse i 122 besætninger, som dyrlægerne Nana Dupont og Charlotte Sonne Kristensen, Husdyrinnovation, SEGES, og Helle Stege, KU, har udført.

Hvis man i stedet beregner antibiotikaforbruget som ADD pr. produceret gris, har besætninger med høj produktion af grise pr. stiplads derimod et mindre antibiotikaforbrug end besætninger med en lavere produktion pr. stiplads.

- Derfor er det ikke ideelt at beregne besætningers forbrug af antibiotika på basis af antal stipladser i CHR, da der dermed ikke tages højde for produktiviteten, konkluderer de to forskere.

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2017

25

Mere transparens i smågrisenotering ønskes LaDS har de seneste måneder undersøgt de forskellige smågrisenoteringer i Europa og sammen med udvalget bag den beregnede notering stillet særligt fokus på de største noteringer, dvs. Nord-West i Tyskland, SPF puljepris i Danmark og Best Piglet Price i Holland.

Nord-West - Tyskland Vores undersøgelser viser, at NordWest noteringen klart er den største, og den skønnes brugt i handel med ca. 45 mio. europæiske smågrise.

Den er alene bestemt ud fra en årlig omsætning af ca. 8 mio. tyske grise i Niedersacshen og Nordrhein Westphalen – altså ingen importerede grise. Hver uge indberetter ca.

30 lokale grisehandlere deres priser, som samles, og medianen udregnes.

Der angives en spredning samt en transparens på kg-regulering, vaccineomkostninger og partistørrelse.

Der gives også tillæg for sundhed, kvalitet af grisene mv. Typisk betales der 8-12 euro inklusive transport for købere.

puljeprisen skønnes at indgå i handlen med 18,4 mio. grise om året.

Grundlaget for puljeprisen er således noget mindre end Nord-West og Best Piglet Price, men rummer til gengæld markedsmekanismer fra alle de centrale smågrisemarkeder i Europa. I tilfælde af store markedsforskelle i mellemmarkederne, fx Italien, reguleres det over tillæggene.

SPF’s puljepris har stor transparens omkring sundhedsstatus, men rummer også mindre transparens omkring variationen i tillæg/fradrag ved partistørrelse, vaccinationer, vejetidspunkt mv.

Best Piglet Price - Holland Best Piglet Price er et nyt initiativ taget af griseforhandlere i Holland.

Ud fra vor undersøgelse skønnes det brugt i handel med ca. 9 mio. grise. Der er en tæt sammenhæng til Nord-West noteringen. Ca. 11 større grisehandlere og nogle landmænd indberetter hver uge priser til en uafhængig analyseenhed, DCA. Alle kan i princippet indberette priser, men de skal godkendes af DCA. Det er

Af Nicolaj Nørgaard og Mads Steiner

samtidigt også muligt for DCA at ekskludere informanter. De indberettede priser er for en defineret standardsmågris, som er mere præcise end for en dansk puljegris. Det er dog ikke helt klart, om de klare definitioner bruges helt som tiltænkt, og der er ingen tvivl om, at der også i Holland arbejdes med tillæg/fradrag, som det kendes fra Tyskland og Danmark, afhængigt af individuelle forhold i markedssituationen. Definitionen på en basissmågris i Best Piglet Price er: 25 kg., mindst 3 uger ved fravænning, opdrættet på plasticspalter, mindst 0,3 m2 pr. smågris efter fravænning, Basis 2 vaccinationer samt, at grisen skal være sund!

Kan vi lære noget?

En klarere definition på, hvad en puljegris er i forhold til antal vacciner, partistørrelse, vejetidspunkt mv. vil øge transparensen i prissætningen og dermed alt andet lige mindske variationen i afregningen, men læringen fra Tyskland og Holland er også, at de individuelle forhandleringer om tillæg/fradrag er uundgåelige.

SPF puljepris - Danmark En gang ugentligt samles SPF’s salgsmedarbejdere for hvert af de enkelte smågrisemarkeder for at drøfte det aktuelle udbud af frie danske puljegrise og efterspørgsel på de enkle markeder (Tyskland, Polen, Danmark, Italien m.fl.). De enkelte landes forventninger til de kommende afregningers priser på kød er en central faktor for efterspørgsel og de enkelte markeders priser.

Det skønnes, at SPF’s udbrud af frie grise er ca. 20.000 grise om ugen eller 1 mio. smågrise om året, mens 26

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2017

SPF-Danmarks markedsnoteringer Prisfaktorer Konventionel

PRRS pos.

PRRS neg.

363

383

• Sundhedsstatus • Mængde • Vaccination(er) • Sortering/kvalitet • Salmonella • Genetik • Geografi • Udleveringsforhold Pris

Gsn. otte år

352

Figuren illustrerer priser og variation (Kilde: SPF)

kedspris, men den store eksport betyder, at danske smågrise i dag prisfastsættes ud fra markedsforhold i hele Europa, og i det marked vurderes Nord-West notering og

SPF puljeprisen at være det bedste udgangspunkt i dag for danske smågrise. ● Projektet er finansieret af svineafgiftsfonden.

Grundlag ogefter handel efternoteringer Grundlag og handel udvalgte

Mio. stk.

Målt i forhold til Tyskland og Holland er markedsgrundlaget for SPF Puljeprisen noget mindre, og summen af den ugentlige markedsinformation kunne styrkes ved at inddrage de øvrige aktører i markedet i en fælles puljenotering.

Smågriseomsætterne har udvist interesse herfor, men konkurrencelovgivning og øgede administrative omkostninger kan være en hindring.

Det vurderes også, at SPF Puljeprisen i gennemsnit over året ikke vil blive væsentlig anderledes med en øget markedsinformation, men at der uge for uge kan komme et bedre grundlag for justeringer.

En fair, gennemsigtig og troværdig smågrisepris er helt central for et tillidsfuldt samarbejde. Derfor er den beregnede notering også udviklet for mange år siden og er det bedste grundlag for en dansk baseret mar-

50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0

45

udvalgte noteringer

18,4 8,8

1 Nord-West notering

4

9

SPF Best Piglet Price Markedsnotering*

5 Bretagne noteringen

2 Merco Lleida noteringen

Aksetitel Grundlag for noteringen*

Handlet efter noteringen

Figuren viser antal grise, der direkte eller indirekte handles efter den enkelte notering.

FOKUS PÅ DEN DAGLIGE HYGIEJNE I SVINESTALDEN – stil krav til din leverandør af desinfektionsmidler DLG’s desinfektionsmidler er nogle af de mest veldokumenterede over for smitte i produktionen, alle er godkendte efter gældende dansk lovgivning. Vi anbefaler følgende produkter til den daglige hygiejne i svinestalden: KENOSAN – NYHED

VIROCID

CID 2000

• Ny effektiv sæbe • God på overflader af plastic • Lang indvirkningstid - tørrer ikke ud • Lav dosering 1-1½ % = økonomisk i brug • 22/240 kg

• Veldokumenteret desinfektionsmiddel • Testet bredt mod specifikke mikroorganismer • God vedhæftningsevne = løber ikke af • Koncentreret 0,5% = økonomisk i brug • 19/60/600 liter

• Effektiv desinfektion af drikkevandssystemer • Fjerner uønsket mikrobiel materiale i drikkevandet • Sænker pH i drikkevandet • Hurtig indvirkning – i hele drikkevandssystemet • Kan anvendes med dyr i stalden • 10/25 L

A7158

Få et gratis besøg af en af vores faglige konsulenter. Vi gennemgår din besætnings rutiner omkring rengøring og desinfektion og ud­ arbejder en skriftlig vejledning til optimering af den daglige hygiejne.

Kontakt DLG Desinfektion på 3368 6421, 3368 6417 eller 3368 6419

Viden i øregangen Travle og lange arbejdsdage er ofte skyld i, at kompetenceudvikling bliver nedprioriteret. Det vil SEGES gerne lave om på med en række podcasts, som sætter fokus på blandt andet økonomi og virksomhedsledelse.

Hvad har Mads & Monopolet, Radioavisen og SEGES til fælles?

Måske flere ting. Men en af dem er, at man kan finde dem i sin podcast-app på både iPhone og Android. Det seneste år har SEGES udgivet 20 podcasts om alt fra farestaldsovervågning til strategiprocesser.

- Umiddelbart lyder ”Strategiproces” ikke nær så sjovt som Mads & Monopolet. Ikke desto mindre er netop strategi noget, man har brug for i sin hverdag. Med podcast kan man få kompetenceudvikling og ny inspiration, mens man går i stalden, sidder i traktoren eller på kontoret, siger Karina Bjørn fra SEGES, som står bag en del af podcastene.

Lær af hinanden I de mange podcasts kan du møde blandt andet svineog mælkeproducenter, som har haft succes med at bruge værktøjer som Business Check og likviditetsstyring. Og så kan du få gode råd til, hvordan man leder udenlandske medarbejdere.

Du finder alle SEGES Podcast i din podcast app eller på hjemmesiden,

En blodprøve – fem svar SEGES Svineproduktions Laboratorium for Svinesygdomme har sammen med det canadiske firma BioVet udviklet en ny analysemetode, som gør det både hurtigere og billigere at få analyseret blodprøver.

Test for fem sygdomme i en enkelt blodprøve. Det er resultatet af et samarbejde mellem det canadiske firma BioVet og Laboratorium for Svinesygdomme. Den nye MFIA-analyse (Multiplex Fluoresence Immuno Assay) udmærker sig ved, at man kan undersøge for flere sygdomme i en enkelt arbejdsgang. Sygdommene, der kan analyseres for, er Ap2, Ap6, Ap12, PRRS EU og PRRS US. - Vi forsøger hele tiden at optimere og finde nye, hurtigere og billigere metoder, blandt andet til at analysere 28

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2017

blodprøver. I og med, at vi kan måle for fem sygdomme i en enkelt prøve, bliver arbejdsgangen lettere. Det betyder, at prisen falder, siger afdelingsleder Anne-Grete Hassing-Hvolgaard fra SEGES Svineproduktion.

Det er muligt at vælge, hvilke antistoffer der skal testes for. Ap-prøverne koster 25 kroner per styk, mens PRRS samlet koster 50 kroner. ”Den nye test har været afprøvet henover året, og der er påvist en høj sensitivitet og specificitet. Vi har derfor store forventninger til den nye testmetode, som vil give landmændene en besparelse på omkring 26 procent per prøve,” siger Anne-Grete Hassing-Hvolgaard.

Sikrer høj sundhedsstatus Laboratorium for Svinesygdomme udfører hvert år omkring 250.000 analyser på blodprøver. Langt størstedelen kommer fra SPF-besætninger.

- Vores analyser er med til at sikre, at danske svin har en ekstremt høj sundhed og gør, at der hurtigt kan blive sat ind, hvis der bliver opdaget tegn på sygdom, siger Anne-Grete Hassing-Hvolgaard.

Sygdom kan lamme en hel besætning. Derfor arbejder Laboratorium for Svinesygdommes laboranter, teknikere og dyrlæger på at sende blodprøvesvar tilbage til besætningerne så hurtigt som muligt.

Derudover udfører de også blodprøveanalyser og obduktioner på både kvæg og fjerkræ.

Godt i gang med national screening for mavesår Over en periode på to år udtager slagterier tilfældigt maver fra DANISH-godkendte besætninger med over 200 søer. Hver besætning får udtaget 20 maver.

Maverne undersøges på laboratoriet i Kjellerup, og i løbet af april måned blev de første svar fra screeningen sendt ud til besætningerne.

Såfremt over halvdelen af søerne har mavesår over grad 6, skal der udarbejdes en handlingsplan sammen med besætningens dyrlæge for, hvordan mavesundheden forbedres. DANISH følger op på, om der forefindes en handlingsplan i besætningerne.

dyrt at måle på enkeltdyr, og at LG5 har en lav arvelighed, siger Tage Ostersen fra SEGES Svineproduktion.

Screening for mavesår hos søer Kvartal Totalt antal besætninger påbegyndt undersøgelse Totalt antal maver undersøgt Totalt antal besætninger, der skal udarbejde en handlingsplan

1.

2.

3.

Mere avlsfremgang

39 447 2

116 299 1862 4045 6

19

Genomisk selektion kan blandt andet give information om, hvor nært to svin er beslægtet på DNA-niveau, og slægtskabet bruger man i forbindelse med beregningen af dyrenes avlsværdi. I praksis foregår det på den måde, at der bliver taget en hårprøve på grisen, hvorefter hårprøven bliver sendt til et laboratorium i USA. SEGES Svineproduktion får data tilbage, som de kan bruge til at udregne dyrenes avlsværdi.

Med genomisk selektion får avlerne dermed et bedre billede af, hvilke grise, der genetisk set er bedst for egenskaberne i avlsmålet. Sikkerheden for at finde de bedste avlskandidater bliver større, hvilket i sidste ende giver bedre avlsfremgang.

Hurtigere svar Udover at give mere avlsfremgang vil test af alle avlsdyr give en række praktiske forbedringer. Blandt andet vil man i fremtiden have svar på DNA-analyserne tidligere. Det gør, at avleren hurtigere kan træffe beslutning om, hvorvidt et dyr skal slagtes, sælges eller bruges til videre avl.

I sidste ende giver det besparelser på staldgangen og måske også ekstra avlsfremgang, da avlsbeslutningerne kan træffes hurtigere.

Genomisk selektion på samtlige avlsdyr booster avlsfremgangen

OUA kræver merpris og målrettet indsats

DanAvl går nu fra at DNA-teste 40 procent af avlsdyrene til at teste 100 procent.

Det vil forbedre avlsfremgangen, at man nu med endnu større sikkerhed kan vælge de bedste avlsdyr.

Sammenlignet med ikke at DNA-teste avlskandidaterne anslås det, at test af alle avlskandidater vil give 30 procent mere avlsfremgang.

Siden 2010 er en del af de danske avlskandidater blevet DNA-testet, hvilket svarer til det, man kalder genomisk selektion. DanAvl var de første inden for svineavl til at anvende genomisk selektion. Til at starte med blev syv procent af avlskandidaterne testet. Flere og flere er blevet testet gennem årene, og fra og med oktober bliver 100 procent testet.

- Når vi så at sige kender alle avlsdyr, kan vi nemmere finde lige præcis de avlskandidater, som har de bedste genetiske anlæg for egenskaberne, vi gerne vil udvikle på. For eksempel har det været svært at avle efter et bedre foderforbrug og flere grise, som lever på dag 5, også kaldet LG5, alene af den grund, at foderforbrug er

Erfaringer fra de første danske besætninger, der har produceret slagtesvin opdrættet uden antibiotika (OUA), viser, at dette er muligt for en del af produktionen. Det kræver en målrettet indsats samt en merpris, der kan dække de øgede omkostninger.

Der har vist sig et nyt og spirende marked for grise opdrættet uden brug af antibiotika. Danish Crown har derfor i samarbejde med SEGES Svineproduktion og de lokale rådgivere undersøgt, om det kan lade sig gøre.

- Projektets formål var at afklare, hvilke produktions-, sundheds- og velfærdsmæssige konsekvenser, der er ved, at en stor andel af grisene fra fødsel til slagtning indgår i en antibiotikafri produktion, siger dyrlæge Poul Bækbo fra SEGES Svineproduktion.

Undersøgelsen, som SEGES Svineproduktion har medvirket til, viser at det er muligt, at mindst 20-30 procent af produktionen kan produceres uden brug af antibiotika.

- Det kræver vedvarende og konsekvent fokus, så uden et tillæg til markedsprisen kan det ikke lade sig gøre, siger en af afprøvningsværterne. ● SVINEPRODUCENTEN NR 4 2017

29

EU giver landbrugsstøtte til Filsøs lappedykkere Hvor mange mon vidste, at EU giver landbrugsstøtte til land, der ligger under vand?

Af journalist Jørgen Lund Christiansen, Skanderborg

Landbrugsstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet har svaret mig på et spørgsmål: Aage V. Jensens Fond modtager årligt for ejendommen Filsø 1,8 millioner kroner i landbrugsstøtte for 929 hektar, der før var ager, men nu hovedsageligt er sø. Samlet modtager fonden 5,5 millioner kroner for arealer spredt over hele landet, og det udelukkes ikke, at der gives landbrugsstøtte til søer eller lignende arealer også andre steder.

I den offentlige debat ses ofte en oplysning om, at den samlede støtte til dansk landbrug i 2016 udgjorde 10,2 milliarder kroner. Heroverfor står en oplysning fra Miljø- og Fødevareministeriet om, at den direkte landbrugsstøtte fra EU var på 6,1 milliarder kroner. Der går også penge den anden vej. Samfundet snuppede fra landbruget 1,8 milliarder kroner alene i jordskatter samt afgifter på pesticider, fosfor og produktion.

Så er der netto 4,3 milliarder støttekroner tilbage.

Misforholdet opstår, fordi især rød/grønne debattører som landbrugsstøtte medregner offentlige penge til landdistriktsprojekter, altså aktiviteter, som samfundet har valgt at investere i til glæde for gode kræfter, som arbejder for at fastholde og skaffe jobs og liv i det, som nogen nedladende betegner udkant. Også udgifter til forskning og udvikling, fremme af økologi samt vådområder og lavbundsprojekter tælles med. Når Danmarks Naturfredningsforenings (DN) og ligesindedes projekter regnes sammen, har vi formentlig landets største modtager af ”landbrugsstøtte”.

30

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2017

Udvikling og forskning med relation til landbrug kostede i 2016 godt 800 millioner kroner. Det må høre under samfundets generelle indsats for opkvalificering.

Mit gæt – jeg tror, det er kvalificeret – siger, at støtten til økologi er forholdsvist dobbelt så stor som til det konventionelle, faktaoptimerede landbrug. Hvorfor ved vi ikke, hvad økologi præcis koster samfundet? Væk med hokus-pokus og fact-fake.

Om landbrugsstøtten er fire, fem eller syv milliarder afhænger altså af definitioner. Uanset beløbet, er det mindre end det, som skrappe rammebetingelser set i forhold til andre lande koster erhvervet i tabt indtjening.

Landbrugspakken har afhjulpet det noget, men der er meget mere at hente – fuldt forsvarligt også i relation til natur og miljø. Flere undersøgelser viser et potentiale for en mereksport på 50 milliarder kroner og 15.-25.000 flere jobs.

På Aarhus Universitet/Foulum viser forsøg, at græsmarker kan gødes med dobbelt så meget N, altså kvælstof, som en hvedeafgrøde, give det dobbelte proteinudbytte og udlede mindre N end en økologisk kløvermark, der ikke gødes! Merudbyttet kan reducere vores proteinimport, mens der af afgrødens restprodukt formentlig kan udvindes methanol til erstatning for benzin. Sådan et arbejde siger DN, Enhedslisten og Alternativet nej til med deres krav om 100 pct. økologi. Alt for mange gør sig klogere på økologi end økologerne selv, som ikke render rundt og siger 100 procent, men generelt har et godt kollegialt forhold til andre landmænd, hvis konventionelle gylle mange af dem da også gladeligt aftager.

Glem dogmerne – og stop manipulationen. At hælde store millionbeløb ud over Filsøs bølger og Artiklen har også lappedykkere er da ikke været bragt som et landbrugsstøtte. ● læserbrev i JP Århus.

Avlsfremgang og finansiering Hvordan beregnes den avlsmæssige værdistigning?

Vi har modtaget et spørgsmål vedrørende den avlsmæssige værdistigning, som blev nævnt på svinekongressen, hvor direktør for L&F Svineproduktion Christian Fink Hansen fortalte, at DanAvl har skabt de bedste resultater for avlsfremgangen nogensinde.

- Avlsarbejdets resultater er tydelige og kan ses direkte på bundlinjen hos jer danske svineproducenter, sagde direktøren og nævnte en avlsmæssig værdistigning på 14,83 kroner pr. produceret slagtesvin.

Et medlem har påpeget, at det umiddelbart kan være svært ved at genfinde den værdistigning på bedriften, og derfor spørger han.

- Hvilke parametre ligger til grund for den nævnte værdistigning på 14,83 kroner pr. produceret slagtesvin?

Som svar på spørgsmålet viser vi L&F Svineproduktions udregning af værdistigningen på 14,83 kroner.

Tallene er hentet fra svineproduktion.dk og er vist i tabellen herunder:

DD

LL

YY

Gns. Kr. pr. Samlet

DLY- enhed værdi slagtesvin

kr.

(g/dag) Daglig tilvækst

21

12

18

19

0,13

2,47

(FEs/kg tilvækst)

0,04

0,04

0,03

0,036 147,00 5,29

Kødprocent

0,13

0,17

0,01

0,11

Foderudnyttelse 9,70

1,07

Kuldstørrelse (grise/kuld) 0,38 0,42 0,40 9,8 3,92 Styrke, point

0,01

0,03

0,06

0,03

12,50 0,38

3,2

2,1

1,8

3,0

0,11

0,33

0,01

0,03

0,01

42,5

0,43

0

0,04

0,03

5,10

0,15

Smågrisetilvækst g/dag

Holdbarhed Slagtesvind

0,03

Far-effekt på kuldstørrelse 0,09 0,09 8,8 0,79 I alt pr. år i gennemsnit (seneste 3 år):

14,83

Hvad er en rimelig bidragssats?

I jagten på en lavere bidragssats er det godt at vide, om man ligger for højt eller lavt i forhold til ens kollegaer og i forhold til gennemsnittet. Derfor har vi stillet Jens Schjerning, teamchef & cheføkonom (HD-F) i Agrocura, følgende spørgsmål: - Hvor ligger efter din overbevisning den gennemsnitlige bidragssats for en gennemsnitlig svineproducent?

Jens Schjerning, svarer; - Den gennemsnitlige bidragssats er 1,01% for svineprocenter ifølge vores bidragsanalyse. Det svarer til den gennemsnitlige bidragssats for alle. Mælk ligger på 1,06%, planter 0,93% og andre på 1,03%.

Kan man få sænket rente og bidragssats på basis af et godt regnskab?

Mange af jer kan formentlig gå et bedre regnskab i møde, end I har oplevet i flere år, men kan det mon bruges som et redskab til at få sænket rente og bidragssats? Det har vi spurgt Jens Schjerning, Agrocura, om.

Som svineproducent med forventning om et godt regnskab, hvordan kan jeg så udnytte det gode regnskab til at få sænket min rente og bidragssats? Hvad skal der til?

Vedrørende bidragssatsen svarer Jens Schjerning: - Der er to væsentligere objektive parametre, der tæller meget for bidragssatsen. Du skal ligge inden for realkreditinstitutternes belåningsgrænse på 60% (Nordea og Realkredit Danmark) og 70% ved Nykredit og DLR. Desuden skal din soliditet helst være på den gode side af 20%. Hvis du opfylder disse to ting, sammen med positiv indtjening de sidste to år, så kan bidragssatsen skubbes helt ned til 0,6-0,7%, såfremt du er fremtidens landmand.

Vedrørende renten svarer Jens Schjerning: - Et godt regnskab vil klart give argumenter til lavere renter i banken.

Han uddyber: - Landbruget er i forvejen næsten 90% variabelt finansieret i både realkreditinstituttet og banken. Derfor er der ikke mere at komme efter på lavere renter. Det er marginalerne til realkredit (bidragssats) og banken (rentemarginal), som kan forhandles til det bedre. Generelt vil smågriseproducenter lande endnu et godt år i 2017, og det vil hjælpe betragteligt, mener Jens Schjerning. ● SVINEPRODUCENTEN NR 4 2017

31

NutriFair Fagmessen for husdyrproducenter

sammen skaBer vi værdi 17.-18. januar 2018 • messe C, FrederiCia Flere end 200 udstillere har allerede reserveret stand til

www.nutrifair.dk

Book stand Kontakt Morten Ihlow tlf.: 2159 0009 el. mi@messec.dk

MESSE C I Vestre Ringvej 101 7000 Fredericia I www.messec.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

NutriFair 2018. Har du booket stand?