Svineproducentern november 2016

Svineproducenten NOVEMBER 2016

NR. 4

42. ÅRGANG

Fodring under drægtighed er afgørende for grisene - læs mere side 20

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

Svineproducenten

BESTYRELSE

42. årgang 2016

Formand

Udgiver

Henrik Mortensen

Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 formand@danskesvineproducenter.dk Næstformand Niels Chr. Borup Ulstedvej 57, Rørholt

SEKRETARIATET

9330 Dronninglund

Sekretariatets telefontid

Mobil 4051 3595

Alle dage: 9.00 - 15.00

ncborup@gmail.com

Tlf. 7025 8070

Bestyrelsesmedlemmer

Efter kl. 15.00 kan der ringes på mobilnr.

Mikael B. Kristensen

Nicolaj Nørgaard

Harringhedevej 6, Harring

Direktør

7752 Snedsted

Tlf. 7620 7959 · Mobil 2148 5165

Mobil 2145 4737

nin@danskesvineproducenter.dk

harringgaard@mail.dk Simon Høj Ndr. Hindsigvej 24, Kvong

Jette Harnbjerg

6800 Varde

Sekretær

Mobil 3028 6611

jhn@danskesvineproducenter.dk

simon@hallumgade.dk Claus Jørgensen

Markus Fiebelkorn

Gårdebymarkvej 6

Markedsanalytiker

6360 Tinglev

Tlf. 7620 7961 · Mobil 2222 3610

Mobil 2320 7227

maf@danskesvineproducenter.dk

ingerclaus@bbsyd.dk

Redaktion Nicolaj Nørgaard (ansvarshavende) Anne Wolfenberg Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Karsten Ambrosen Udgivelse Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, september og november.

Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.995,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 1.095,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Guld firmamedlemmer: kr. 16.000,Sølv firmamedlemmer: kr. 8.000,Bronze firmamedlemmer: kr. 3.995,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat.

Ulrik Volsgaard

Karsten Ambrosen

Askovvej 25

Specialkonsulent

6973 Ørnhøj

Tlf. 7620 7955 · Mobil 2392 2212

Layout

Mobil 2161 8983

kam@danskesvineproducenter.dk

www.musogco.dk

eu@volsgaardagro.dk

Tryk

Kenneth Øster

Anne Wolfenberg

Løserupvej55

Journalist

4300 Holbæk

Tlf. 7620 7953 · Mobil 2810 3043

mobil: 22775429

aw@danskesvineproducenter.dk

www.johansen-grafisk.dk Distribueret oplag 1.300 stk.

kenneth@avdebogaard.dk

Motiverede og kvalificerede medarbejdere til dansk landbrug...

Bredgade 36 . DK-6900 Skjern . T: +45 97 36 14 46 . www.agrojobdk.com E: kontakt@agrojobdk.com

184x50mm_danskesvineproducenter_agromek 2

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2016

Mød os på

AGROMEK

Stand D 3284

Agrojob Denmark® Rekrutteret med omhu…

Nye strategier Det er tid til nye strategier. Min egen er ændret, Landsforeningens er justeret, Danish Crown har lanceret ny firehjulstrukken strategi, og SEGES Af Henrik Mortensen har ændret strategi, som betyder omorganisering af VSP - igen.

Herhjemme har jeg valgt en yderligere specialisering og har nu udlejet al min jord. Alle maskiner er solgt, forsikringerne er tilpasset, og hverdagen er blevet helt anderledes. Ingen bekymringer om vejret, gyllevogne, der sidder fast eller mejetærskere, der er kørt i stykker. Kun fokus på grisene og mit formandsvirke.

I Landsforeningen har vi nu snakket med stort set alle partiernes ordførere i Miljø- og Fødevareudvalget. Det har været en god oplevelse, som bekræfter mig i, at det er yderst vigtigt, at vi løbende har en tæt kontakt med de centrale ordførere, og at de får input fra vores hverdag.

Fagligt er vi styrket med nye projekter fra Svineafgiftsfonden.

Et af de nye projekter har en målsætning om at halvere byggeprisen for en slagtesvinestald. Det vil give lavere risiko for alle, kortere afskrivningstid og lavere renteomkostninger. Argumentet for projektet er, at vi er tvunget til at tænke anderledes, hvis vi skal udvikle produktionen af slagtesvin i Danmark igen – mere herom inde i bladet.

Min oplevelse derhjemme og i mit politiske liv er, at en ny stra-

4 Blækhuset: En glad svineproducent 6 Vi skal bygge billigere slagtesvinestalde 7 Foreningens nye medarbejder har fået svineproduktion ind med modermælken 8 Dansk svineproduktion har brug for et nyt image 9 Indkaldelse til generalforsamling 10 Nyt fra rådgivningstjenesten for husdyr-MRSA 12 Tyskland forbyder kastration uden bedøvelse

tegi med mening og et tydeligt mål, som medarbejderne er engagerede i, giver masser af energi, fremdrift og hurtig pay-off.

Danish Crown lover i deres nye strategi en afregning, der er 80 øre pr. kg højere end i resten af Europa i 2021. Det lyder fantastisk, og vi vil gerne tilbyde at hjælpe med en løbende målopfølgning. Jeg håber samtidig, at Danish Crown vil være med til at nedbryde den opbyggede kløft imellem os svineproducenter og forbrugerne, så vi kan få mere stolthed tilbage i vores produktion. Hvorvidt det klare afregningsmål skyldes udsigt til øget konkurrence fra Tönnies ved jeg ikke. Under alle omstændigheder kunne jeg ønske, at Danish Crown havde fundet det ekstra gear tidligere, som vi jo flere gange har opfordret til.

Med omorganisering i Skejby er der desværre udsigt til, at vores faglige fyrtårn i VSP udvandes og forsvinder.

Personligt har jeg lige set gevinsten ved øget specialisering hjemme på bedriften, og derfor er det måske ekstra vanskeligt at se fordelene ved at blande svin, kvæg, kyllinger, planter og økonomi sammen inden for to nye søjler: Innovation og Business.

Og så netop nu hvor alle snakker om øget specialisering og core business.

Endvidere er det min klare opfattelse, at gennemsigtigheden i, hvordan vores penge bruges, bliver mindre tydelig, og det vil desværre ikke forbavse mig, hvis vi kommer til at opleve prisstigninger på vores laboratorieydelser og SPF-system. ●

16 Prisprognose for smågrisemarkedet: 2017 bliver bedre end 2016 18 Afrikansk svinepest kommer nærmere 20 Bedre fodring af drægtige søer 22 Mulig merværdi for producenter med løsdrift i farestalden 24 Nyt fra VSP, Seges 26 Spørgekassen: Professor svarer på spørgsmål om MRSA og resistens

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2016

3

En glad svineproducent

Af Kenneth Øster

Som førstegangsskrivende i Blækhuset, kommer her en lille præsentation af, hvem er jeg og en opfordring til medlemmerne.

Jeg er gift med Rikke på 4. år og har to børn på 3 og 0 år. Jeg driver i dag en familievirksomhed sammen med mine forældre med henblik på et generationsskifte inden for de næste 6 år.

Vi er bosat på den dejlige halvø Tuse Næs nær Holbæk.

Jeg ejer i dag 150 ha og en ejendom til kvier, som er lejet ud dertil.

I januar 2015 stiftede jeg et I/S sammen med mine forældre, hvori vi dyrker 465 ha agerjord med et traditionelt sædskifte. Avdebogård Mark I/S fungerer som en fælles platform, hvor vi samler alt fra maskiner, indkøb og salg af korn og maskinstationsarbejde med blandt anden lastbilkørsel af grise, gylle og korn. Derudover indgik jeg i mine forældres allerede fungerende svineselvskab, Avdebogård Svineproduktion ApS, hvor jeg også ejer 50%. Heri ejer vi vores svineproduktion på 780 årssøer med full-line-produktion og en anden linje med indkøb af UK 7-kilos grise. Alt i alt en produktion på 34.000 slagtesvin til DC Ringsted på en fordeling af 13 adresser.

4

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2016

Min dagligdag går med styring af 10 ansatte, heri ledelse og strategi samt overordnet planlægning og fremtidige udvidelsespotentialer. Jeg er i besiddelse af en flok meget dygtige og trofaste folk, hvilket er med til at gøre min dagligdag god.

Ellers er højdepunkterne gymnastik med ungerne og min kones madlavning.

Jeg blev uddannet Agrarøkonom 2010 på Dalum Landbrugsskole, hvoraf en del af min daglige ledelse stammer fra. Jeg har dog valgt at starte på et forløb, Det Strategiske Lederskab, som udbydes af SEGES i samarbejde med lokale landbrugscentre. Dette skal bruges til et spark bagi for at få lavet den videre strategi for min fremtidige landbrugsproduktion. Jeg står nu over for nogle større beslutninger, om i hvilken retning produktionen/virksomheden skal drejes i retning af i fremtiden.

Vi kan kun håbe på, at Jais/DC nu baner noget af vejen for overlevelsen for dansk slagtesvineproduktion, hvilket kunne give mig og andre blod på tanden til at bygge, efter Erik Bredholt i dag d.

3-11 meldte ud, at de forventer en fremtid, hvor vi i Danmark kan være med til sætte overlæggeren for, hvad der er opnåeligt at få for vores kvalitet af svinekød.

Jeg er valgt ind i Landsforeningens bestyrelse og kører på mit første år. Jeg vil sige, det tager sin tid at komme godt ind i tingene, men er generelt glad for det og håber på at kunne gøre en forskel for den danske svineproducent. Derfor vil jeg gerne opfordre alle medlemmer til at bruge bestyrelsen mere aktivt, hvis der er områder, I ønsker, vi skal berøre eller andet, vi skal være opmærksomme på, - så ring endelig til os. ●

Kenneth Øster, en glad svineproducent

Mød os Mød os på Nutrifair stand A-1156 på Agromek og FarmerTech stand L 9330 stand C 2555

FREMTIDENS SMÅGRISEPRODUCENTER VIL INDKØBE SOPOLTE FLERE LEVENDEFØDTE • MERE ENSARTEDE GRISE • SPECIALISERING • KVALITET

www.spf. dk S P F | D r e j e r v e j 7 | D K 6 6 0 0 Ve j e n | T: 7 6 9 6 4 6 0 0 | s p f @ s p f .d k

Budgetmøde

med gratis, tværfaglig rådgivning For regnskabskunder i SLF tilbyder vi nu unik, tværfaglig rådgivning ved dit budgetmøde - en af vores dygtige svinerådgivere deltager nemlig gratis* Med en dygtig svinerådgiver ved bordet er du sikret 3 ting:

1. Overblik over potentialer i stalden 2. Et mere dynamisk budget 3. Starten på en god handlingsplan Book et budgetmøde

hos din svinerådgiver eller din driftsøkonom *Eventuel opfølgning afregnes efter aftale

Birgitte R. Mikkelsen 3031 0473

SYDDANSK SVINERÅDGIVNING

Pernille Elkjær 4026 3988

Billundvej 3 · 6500 Vojens · 73 20 26 00 · slf.dk

Vi skal bygge billigere stalde Landsforeningen har sat sig for at bygge en stald til halv pris.

Svineafgiftsfonden finansierer projektet, og du har mulighed for at være med.

Af Nicolaj Nørgaard

Stalde med ydervægge og loft- / tag af isolerede stålpladeelementer ses ofte i udlandet. I Danmark er sådanne pt. ikke godkendt, såfremt der som isolering anvendes skum. Forbuddet er imidlertid uhensigtsmæssigt ud fra en betragtning om, at skumisolering har en bedre isoleringsevne end rockwool og glasuld. Desuden er elementerne billigere.

Svineafgiftsfonden har givet Danske Svineproducenter og Danish Farm Design A/S tilsagn om finansiering af et projekt, der skal vise vejen til produktionssikre slagtesvinestalde, der kan bygges billigere end det traditionelle byggeri.

Som det fremgår af projektansøgningen til Svineafgiftsfonden, er formålet med projektet: ”Letstalden skal designes og indrettes ud fra simple og billigere teknologier, som opfylder det basale niveau for en konventionel slagtesvineproduktion, herunder effektivitets- sundheds-, velfærds- og miljøkrav”.

Der er opbygget et efterslæb Den danske slagtesvineproduktion rummer store samfundsmæssige gevinster i form af arbejdspladser og eksportindtægter.

Slagtesvineproduktionen har imidlertid været faldende over en længere årrække, fordi der i primærproduktionen ikke har været en tilfredsstillende rentabilitet.

Mange slagtesvineproducenter er i forlængelse af dette ophørt med at producere, og der er ikke etableret ny staldkapacitet i særlig stort omfang, ligesom investeringerne til renovering har været begrænsede.

Vi befinder os i en situation, hvor der over en længere årrække er opbygget et stort efterslæb. VSP opgjorde i 2015, at der i årene 2009 – 2013 kun blev investeret 20 procent af det nødvendige for at opretholde staldkapaciteten.

Pris pr. stiplads er en hurdle Hvis ikke slagtesvineproduktionen skal fortsætte med at falde, og udviklingen vendes, skal der etableres nye stipladser til slagtesvin.

Traditionelt er der i Danmark til slagtesvin bygget solide stalde med lang levetid, som er driftssikrede ved anvendelse af højteknologiske løsninger til ventilation, fodring og i situationer, 6

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2016

hvor der kræves sænkning af emission. Disse byggerier har et stort kapitalkrav ved etablering, stort krav til forrentning og en lang afskrivningsperiode.

Den forholdsvis lave indtjening, der medfører en meget lang afskrivningsperiode, har resulteret i, at der i dag står mange stalde med en scrapværdi, som er lavere end afskrivningssaldoen.

Det har længe været vanskeligt at skaffe finansiering til byggerier af den art.

Endnu et forhold, der kendetegner den typiske slagtesvinestald, der er blevet opført i Danmark de sidste 25 år, er råhusets udformning.

Ofte er der bygget brede stalde med gitterspærskonstruktion, som kan være vanskelige at udnytte til andet end slagtesvineproduktion eller som fravænningsstalde. Egentlig alternativ anvendelse er ikke mulig, selvom staldbygningen måske ellers er sund nok og har en restlevetid, der kunne fortjene, at den blev udnyttet.

Derfor er der et behov for at finde løsninger, der kan sænke kapitalbehovet til etablering, og vores mål er at udvikle og skabe et staldkoncept, som er 50 procent billigere end et traditionelt staldanlæg til slagtesvin. Det vil reducere kapitalbehovet, sænke rentebelastningen og reducere afskrivningstiden.

Kan der endvidere findes løsninger på udformningen af råhuset, der kan holde muligheder for alternativ anvendelse af råhuset åbne, så vil det medvirke til, at risikoen for svineproducenten reduceres.

Nye løsninger Det projekt, som vi nu får finansieret, skal fokusere på byggeriets elementer i form af råbygning, gulvkonstruktion, inventar og installationer. Der skal findes nye og billigere løsninger på alle tre områder. Det forventes, at det største potentiale for billiggørelse kan findes i råbygning og gulvkonstruktion.

Med hensyn til råbygning er der allerede potentielle aktører, som markedsfører lette bygningselementer, mens der med henblik på gulvkonstruktioner og gødningskanaler nok er et større behov for nytænkning. Måske der kan findes nye løsninger hos producenter af teknologi til håndtering af spildevand. Tilsvarende med hensyn til inventar og installationer, hvor enklere og billigere løsninger skal findes.

Projektet kan, da det forventes, at ikke tidligere anvendte materialer og konstruktioner bliver bragt i spil, resultere i, at det bliver nødvendigt at søge accept og godkendelse hos myndighederne.

Dette vil for eksempel kunne omfatte godkendelser i relation til brandkrav, sektionsstørelser mv.

Alle muligheder skal vurderes kritisk og med fokus på, at Letstalden skal designes og indrettes billigere end den traditionelle stald. Men løsningerne skal samtidig sikre, at en høj produktivitet hos slagtesvinene kan opretholdes.

Projektbaseret på samarbejde Da vi hos Danske Svineproducenter ikke besidder de nødvendige kompetencer til at løse opgaven alene, har vi indgået en aftale med Danish Farm Design A/S om at være entreprenør på opgaven.

Derudover projektansættes hos LaDS tidligere afdelingschef for

Stalde og Miljø, VSP, Niels-Peder Nielsen. Niels-Peder Nielsen kommer til at fungere som projektleder for projektet.

Projektet vil derfor blive gennemført med involvering af landets bedste kompetencer inden for stalddesign og produktudvikling, som alle har en betydelig erfaring og et stort netværk blandt svineproducenter, virksomheder, organisationer og myndigheder nationalt såvel som internationalt. ●

VIL DU VÆRE MED? Vi ønsker at gennemføre projektet i samarbejde med slagtesvineproducenter, som går i overvejelser om at bygge nye stalde og virksomheder i byggebranchen.

Vi mener nemlig, det vil være med til at sikre realiserbare løsninger samt en hurtig og effektiv fremdrift i projektet, hvis vi kan involvere nogle engagerede svineproducenter og virksomheder. Derfor vil vi gerne indbyde interesserede til at deltage i vores overvejelser – kontakt Karsten Ambrosen for yderligere info på 2392 2212.

Foreningens nye medarbejder har fået svineproduktion ind med modermælken Pr.1. november ansatte foreningen en ny kommunikationsmedarbejder. Det er Anne Wolfenberg (49 år), som de seneste 9½ år har arbejdet som dagbladsjournalist ved Effektivt Landbrug.

Dermed er det en branchekendt person, som fremadrettet skal varetage kommunikationsopgaver for foreningen.

- Min interesse for svineproduktion er stort set kommet ind med modermælken, og de forhold, som svineproducenterne bydes, blev i en tidlig alder mit hjerteblod, fortæller Anne, der er opvokset på en svineejendom på Kalundborgegnen.

Og netop interessen for landbrug var årsagen til, at hun efter folkeskolen ikke valgte et traditionelt gymnasieforløb, men i stedet valgte ”Den grønne linje” på Høng Gymnasium, - noget, der var helt nyt dengang og som indebar, at eleverne i samarbejde med Høng Landbrugsskole opnåede landbrugets grundskolebevis sammen med studentereksamen.

- Efter gymnasiet passede jeg grise for Aage Jacobsen på Protekta ved Kalundborg i godt et års tid - en meget spændende tid - inden jeg læste videre på Landbohøjskolen, fortæller Anne, der er uddannet agronom.

Om forventningerne til sit nye arbejde siger hun: - Jeg har glædet mig rigtigt meget til at blive en del af det engagerede og dynamiske team på Karetmagervej, der arbejder for danske svineproducenters vilkår, og jeg håber naturligvis, jeg vil kunne bidrage positivt til det arbejde.

- Med baggrund i mit arbejde som dagbladsjournalist mener jeg blandt andet, jeg har god føling med, hvad medierne efterspørger, og det håber jeg, jeg kan udnytte til gavn for jer medlemmer, siger Anne.

En opdatering af LaDS’ hjemmeside og øget aktivitet på de sociale medier er blandt nogle af de opgaver, der ligger på Annes arbejdsbord. ●

- Ring eller skriv endelig, hvis der er noget du har behov for at drøfte i forhold til medierne, opfordrer foreningens nye kommunikationsmedarbejder, Anne Wolfenberg.

KLAR VED TELEFONEN Alle medlemmer er velkomne til at ringe eller skrive til foreningens nye kommunikationsmedarbejder, Anne Wolfenberg.

Ring eller skriv endelig, hvis der er noget, du har behov for at drøfte i forhold til medierne.

- Tænker du på at skrive et læserbrev, eller er du kontaktet af pressen, der gerne vil besøge din besætning eller interviewe dig, så vil jeg forsøge at råde dig, så godt jeg kan, opfordrer Anne.

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2016

7

Dansk svineproduktion har brug for et nyt image Af Iben Krog Rasmussen & Marie-Louise Thøgersen, stiftere af tænketanken Frej

Styregruppen – de fire stiftere Marianne Petersen, 24 år, opvokset i en familie uden relation til landbruget i Charlottenlund, ansat hos Landbrug & Fødevarer, færdiguddannet i markedsføring med speciale i tysk (cand.ling.merc) på Copenhagen Business School.

Charlotte Clausen, 25 år, opvokset på jordbrug på Lolland, ansat som studentermedhjælper hos Landbrug & Fødevarer, studerer markedsføring (cand.merc) på Copenhagen Business School.

Marie-Louise Boisen Thøgersen, opvokset på jordbrug på Sjælland, ansat i Dansk Standard, færdiguddannet i statskundskab (cand.scient.pol) på Københavns Universitet.

Iben Krog Rasmussen, opvokset på konventionel svinefarm på Lolland, studerer statskundskab (stud. scient.pol) på Københavns Universitet med specialisering i styring og ledelse.

Hvis økonomien, klimaet og grisene kunne ønske sig én ting til jul, så tror jeg, at de ville ønske sig, at dansk svineproduktion kunne producere hele verdens forbrug af svinekød. Den danske svineproduktionen ligger nemlig i top, både når det gælder hensyn til effektivitet, kvalitet og miljø- og dyrevelfærd.

Det ved I. Men hvad nytter det, når 8

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2016

politikerne, der lovgiver om jeres rammevilkår, ikke ved det? Eller når de toneangivende journalister og meningsdannere i den offentlige debat ikke ved det? Eller når den professionelle madblogger, som samtlige unge, danske kvinder får deres madinspiration fra, ikke ved det?

Dansk svineproduktion har brug for et nyt image, hvis I vil bevare berettigelsen til at levere kød til den stadigt voksende befolkning.

Behov for ny aktør Landbrug & Fødevarer, Bæredygtigt Landbrug og Danske Svineproducenter har alle på hver deres måde forsøgt at få jeres image forbedret. At I næppe har kunnet mærke den store forskel, skyldes ikke, at organisationerne har gjort det dårligt, men simpelthen, at det er en umulig opgave for en landbrugsorganisation at løfte. Når debatten om MRSA eller kastrering af hangrise kører på fuldt blus, så nytter det ikke meget, at Danske Svineproducenter forsøger at fortælle, hvad der er op og ned i Politiken. For hvem vil tro på, at I svineproducenter fortæller sandheden? Det handler om troværdighed.

Men I kan heller ikke lade stå til og se på, at grønne organisationer får monopol på, hvad der er rigtigt og forkert. At de får monopol på ”det gode”, mens I står tilbage i kampen som ”de onde”. Dét skal der gøres op med.

Der skal gøres op med dette sort/hvide billede i den danske fødevaredebat. Det er netop derfor, vi for en måned siden lancerede Danmarks første og eneste uafhængige, fødevarepolitiske tænketank Frej.

Vi har i Frej ikke nogen medlemmer.

Vi kæmper ikke for jer svineproducenter, men vi kæmper heller ikke imod jer. Vi vil i stedet sikre fagligheden, når politikere, medier og forskere beskæftiger sig med miljø- og fødevarepolitik, og vi vil kæmpe for at skabe et mere nuanceret billede, når den danske befolkning tænker på forholdet mellem natur og landbrug.

Teamet bag Frej er fire ambitiøse, unge piger i 20’erne, der sidder i styregruppen, samt et stærkt hold af frivillige. Nok er Iben vokset op på en konventionel gård med grise på Lolland, men Marianne, der også er i styregruppen, er fra Amager og vild med økologi. Vi vil kunne nuancere den danske fødevaredebat på en helt anden måde, end de gamle interesseorganisationer har haft held med. Vi vil kunne skabe det politiske terræn, som der er behov for, hvis danske svineproducenter skal skabe sig et nyt image – noget, der er behov, hvis I vil bevare jeres legitimitet til at producere i Danmark. Og en fortsat svineproduktion i Danmark burde alle ønske sig i julegave. Både miljøet, grisene og den danske økonomi. ●

Om Tænketanken Frej Tænketanken Frej blev dannet i september 2016 som en relancering af studenterforeningen Tværfagligt Fødevareforum.

Erfaringerne fra arbejdet i foreningen gør, at stifterne af Frej ved, at hvis de rigtige rammer for fødevaredebatten opstilles, vil kvaliteten af debatten højnes og reelle politiske løsninger, der omfavner både miljø og landbrug, kan udtænkes.

Udover de fire stiftere drives Frej af ca. 15 frivillige, der arbejder målrettet inden for hvert deres område.

Tænketanken består desuden af et Advisory Board med bl.a.: Anne Ahrnung, Viceadministrerende direktør i Landbrug & Fødevarer og direktør i Seges, Stiig Markager, professor på Institut for Bioscience, AU og Thomas Roland, CSR-chef hos COOP. Pr. 1. november i år trådte LaDS’ formand Henrik Mortensen også ind i Frejs Advisory Board.

Læs mere på Frejs hjemmeside: www.taenk-frej.dk eller på facebook: Tænketanken Frej

DAGSORDEN FOR GENERALFORSAMLING i Landsforeningen af Danske Svineproducenter onsdag den 18. januar 2017 kl. 12.00 i Fredericia Messecenter, Fredericia

Kl. 12.00-13.00: Frokost Pkt. 1:

Valg af stemmetællere

Pkt. 2:

Valg af dirigent

Pkt. 3:

Fremlæggelse af bestyrelsens beretning v. formand

Henrik Mortensen samt efterfølgende debat

Pkt. 4:

Aflæggelse af årsregnskab

Pkt. 5:

Eventuelle forslag til vedtægtsændringer

Pkt. 6:

Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

På valg er:

Niels Chr. Borup (genopstiller ikke)

Claus Jørgensen

Mikael Kristensen

Ulrik Volsgaard

Pkt. 7:

Valg af 1 bestyrelsesmedlem til VSP,

lige årstal (punktet udgår)

Pkt. 8:

Valg af revisorer

Pkt. 9: Valg af revisorsuppleant Pkt. 10: Andre forslag Pkt. 11: Evt.

Underholdende aften

Vi planlægger et spændende aftenarrangement fra kl. 17-21, hvor der vil indgå faglige og politiske indlæg, middag, hygge samt underholdning.

Mere herom senere.

Pris pr. pers:

239 kr. ekskl. moms

Udstilling Beretning Kollegaskab Faglighed Underholdning - på ét sted - på én dag

HUSK Danske Svineproducenters GENERALFORSAMLING onsdag den 18. januar 2017 i MesseC i Fredericia

Forslag til dagsordenen skal være indsendt til foreningen inden udgangen af november.

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2016

9

Nyt fra MRSA-hotlinen

Af Tinna Ravnholt Urth

Brug hotlinen Hvis du eller dine ansatte har spørgsmål omkring MRSA, så tøv ikke med at ringe til SSI’s hotline.

Rådgivningstjenesten for husdyr-MRSA er oprettet for at vejlede borgere, herunder personer, der arbejder

De kontaktes på på 41714866 i hverdagene fra kl. 10-14.

med svin og sundhedspersonale om problemstillinger-

Du kan også skrive en mail

ne omkring husdyr-MRSA med det formål at mindske

til mrsaidyr@ssi.dk.

spredning af MRSA ud af stalden.

Den 1. juli 2014 åbnede en ny Rådgivningstjeneste på Statens Serum Institut med henblik på at vejlede borgere, herunder personer, der arbejder med svin og sundhedspersonale om problemstillingerne omkring husdyr-MRSA. Formålet er at mindske spredning af MRSA ud af stalden.

Status på aktiviteter Der blev fra starten oprettet en hotline og en e-mail til Rådgivningstjenesten, så der er let adgang for borgere, sundhedspersonale og ansatte i svineproduktionen til ekspertvejledning. Både hotline og e-mail bliver især benyttet af praktiserende læger og ansatte i svineproduktionen.

Spørgsmålene er centreret om smitte hvordan man undgår at blive smittet eller forebygger smitte til familie, behandling - hvem skal i behandling, og hvordan forløber behandlingen. Hertil kommer der mange beretninger om, hvordan kontakt med sundhedsvæsenet er forløbet.

En af de første store opgaver var at

etablere en hjemmeside på SSI. På sitet www.ssi.dk/mrsa kan man læse om stafylokokker, herunder MRSA og husdyr-MRSA. Der er et sygdomsleksikon, nationale retningslinjer, overvågningsdata, informationsmateriale, ofte stillede spørgsmål (FAQ) og kontaktoplysninger til tjenesten og diverse myndigheder.

Materialet er skrevet, så det kan anvendes både af borgere, studerende og sundhedspersonale og bliver løbende udbygget med ny viden, svar på nye spørgsmål og informationsmateriale.

Hjemmesiden havde det første år haft knap 30.000 besøgende.

Informationsmateriale I samarbejde med fagforeninger og faglige organisationer er der udarbejdet en lang række fagspecifikt informationsmateriale til ansatte og besøgende i svineproduktionen. Materialer indeholder en vejledning om, hvordan man minimerer risikoen for at sprede MRSA fra svinene til samfundet og har

Man finder rådgivningstjenesten for husdyr-MRSA på SSI’s hjemmeside.

været til gennemsyn hos myndigheder, således at der er overensstemmelse mellem de forskellige anbefalinger og krav.

Flere materialer er publiceret i BAR-regi på både dansk og engelsk.

Videnopsamling I 2015 fik 2976 nye personer konstateret MRSA, heraf 1173 personer med hus-MRSA (39%). De foreløbige registreringer viser, at omkring 10 % ikke har direkte eller indirekte kontakt til svin. Og det er lige præcis antallet af smittede personer, som ikke har direkte eller indirekte kontakt til svin, som vi arbejder for at minimere. Heldigvis er procentsatsen ikke steget, og det tolkes som, at der ikke er nogen aktuelle tegn på, at bakterierne har tilpasset sig, så de smitter bedre fra menneske til menneske. ●

Ofte stillede spørgsmål til MRSA-hotlinen Hvad er smitterisikoen for de familiemedlemmer, som ikke kommer i stalden?

Personer, der bor sammen med en ansat i svineproduktionen, har en øget risiko for at blive bærer af MRSA. Omkring 15-20% af de personer, der blev konstateret smittet med husdyr MRSA i 2013, havde ikke selv direkte kontakt med levende svin, men var samboende med en, der arbejder med svin

Jeg har en svinefarm og spekulerer på, om gæster, der alene kommer på besøg i vores stuehus, risikerer at få MRSA? Risikoen for at få MRSA ved besøg i gårdens stuehus er meget 10

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2016

lille. Der er således ikke behov for, at du eller dine gæster tager særlige forholdsregler.

Er MRSA-forurening af mobiltelefoner, PC’er o.l. et problem?

Mobiltelefoner, PC’er o.l., der har været inde i staldområdet, risikerer at blive forurenet med MRSA. Undgå derfor så vidt muligt at tage din private mobiltelefon med ind i staldområdet.

Se flere spørgsmål og svar på ssi.dk -> smitteberedskab -> Viden og råd om MRSA -> Rådgivnignstjenesten omkring husdyr-MRSA -> Spørgsmål og svar om husdyr-MRSA

Feed Your Brain Besøg ”Feed your brain” sektionen på vores website for spændende videoer, præsentationer og artikler om foder til smågrise.

Gi’ dine smågrise den bedste start Med HAMLET PROTEIN sikres optimal vækst og trivsel hos dine smågrise. Brug det fint formalede sojaproteinkoncentrat i dit fravænnings- og smågrisefoder og se forskellen.

Besøg vores nye hjemmeside her: www.hamletprotein.dk

Vi leverer den nødvendige ekspertise

Undgå

at bygge for dyrt …

Brug Danish Farm Design, når du skal have planlagt dit næste byggeprojekt.

• • •

Få den nyeste viden med Få alle detaljer vendt Opnå bedre bundlinje

Kontakt: Søren Jacobsen

Mobil: +45 22 20 99 42 E-mail: sja@danishfarmdesign.dk

www.danishfarmdesign.dk

Tyskland forbyder kastration uden bedøvelse Af Karsten Ambrosen og Markus Fiebelkorn

Tyskerne har taget teten i Europa ved at forbyde kastration uden bedøvelse fra den 1. januar 2019. Det giver anledning til panderynken og drøftelser i den tyske svinesektor. Ifølge flere tyske kilder har emnet måske større betydning, end kravet om løsgående søer havde op til 2013. Det handler om de tyske svineproducenternes konkurrencedygtighed på verdensplan og dermed om branchens fremtid.

De fleste steder i verden uden for EU bekymrer man sig ikke ret meget om, hvordan kastration foregår. Traditionen med at kastrere hangrise går flere hundrede år tilbage i tiden og har løst problemstillingen med ornelugt/-smag i kødet og dertil løst et adfærdsmæssigt problem i forbindelse med svinenes opstaldning.

Tyskland er imidlertid ikke alene om at ønske et forbud mod kastration uden bedøvelse. I EU har Belgien, Holland, Tyskland, Spanien og Danmark underskrevet en hensigtserklæring om at stoppe kastration uden bedøvelse ved udgangen af 2017.

EU-hensigtserklæringen er ikke juridisk bindende. Man kan derfor ikke udelukke, at kastrationsforbuddet udsættes i nogle EU-lande, hvis der ikke findes realiserbare løsninger. Måske ikke mindst i forlængelse af, at et så betydningsfuldt land som Tyskland indfører lovgivning på området bliver det fristende at vente på erfaringer herfra.

I Tyskland ligger det fast, at kastrationsforbuddet træder i kraft 1. januar 2019. Ingen i branchen forventer, at der indføres undtagelser eller gives dispensationer. Stillet over for denne

udfordring diskuteres der derfor i Tyskland tre mulige løsninger: hangriseproduktion, immunokastration eller kastration med bedøvelse.

Hangriseproduktion Kilder hos de tyske slagterier hævder, at kunder på eksportmarkederne og i forarbejdningsindustrien ikke er begejstrede for kød fra hangrise. Det er ikke umiddelbart udfordringerne fra kød med ornelugt, der synes at være det største problem. Det er den gængse opfattelse, at test via ”human-nose-metoden” løser den udfordring på hjemmemarkedet, men ikke i alle tilfælde tilfredsstiller kunderne på eksportmarkederne. Det største problem er knyttet til, at kødkvaliteten i kød fra hangrise adskiller sig fra kødet fra so- og galtgrise. Kød fra hangrise er vanskeligere at arbejde med. På slagtekæderne er man træt af hangrise, som ganske enkelt er vanskeligere at skære i og sløver værktøjet hurtigere. Tyske branchefolk forventer derfor ikke, at man kan øge hangriseproduktionen ud over det, der allerede er i dag, hvor der i Tyskland i alt slagtes ca. 3,7 mio. hangrise pr. år svarende til 12% af alle hangrise. Det kan bemærkes, at DC Tyskland ikke er blandt de slagterier, der slagter hangrise, men slagtningerne forestås udelukkende af følgende fire slagterier: • Tönnies: 1,9 mio. hangrise • Westfleisch: 1,0 mio. hangrise • Vion: 0,75 mio. hangrise • Ulmer Fleisch: 30.000 hangrise Sådan ser en bedøvningsvogn ud, som man bruger i

12

Som en af de første økologiforeninger anbefaler tyske "Naturland", at udfordringerne med ornelugt

eksempelvis Tyskland.

løses ved at vaccinere grisene med Improvac. Hertil bruges den automatsprøjte, der ses på billedet.

(Foto: PROMATEC)

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2016

Der slagtes hangrise i flere andre europæiske lande end Tyskland. England, Irland, Grækenland, Portugal slagter hangrise ved en forholdsvis lav slagtevægt. Det samme gør Spanien, hvor der slagtes 17 mio. hangrise med lav slagtevægt. I Holland slagtes 60 % som hangrise ved forholdsvis høj slagtevægt, som testes på slagterierne via ”Human-nose-metoden”. Produktionen er dog faldet fra 80 % i løbet af de seneste år, hvilket har sin begrundelse i de samme forhold, som blev nævnt under Tyskland. Ikke alle kunder er parate til at aftage kød fra hangrise. En del af den resterende produktion i Holland foregår i øvrigt allerede ved kastration med bedøvelse, primært ved anvendelse af CO2, da produktionen foregår under en mærkningsordning, der kræver, at hangrisene bedøves i forbindelse med kastration.

I Polen slagtes alle som kastrerede, og ophør med kastration er ikke et emne, man diskuterer på nuværende tidspunkt.

Immunokastration med Improvac Immunokastration med Improvac er en effektiv måde at løse problematikken med ornelugt på. Improvac anvendes i stigende omfang flere steder i verden, men der knytter sig også en række betænkeligheder til anvendelsen. Brugen af Improvac belyste vi i Svineproducenten nr. 2, april 2016, og vi skal ikke gå dybere ind i det her, ud over at referere, hvordan kilder i den tyske svineproduktion vurderer situationen.

I regi af den tyske kvalitetsordning, QS, der er en parallel til vores hjemlige DANISH-ordning, har tyskerne gennemført en forbrugerundersøgelse, hvor man fandt, at der er en risiko for forbrugerreaktioner ved anvendelse af Improvac. Derfor afskriver de fleste tyske kilder Improvac som en mulighed for det tyske marked på nuværende tidspunkt. Men billedet er ikke helt entydigt. Enkelte detailkæder er ikke afvisende over for Improvac, og det samme gælder dyrevelfærdsorganisationer. Til dato er der ikke nogen, der i større skala har turdet være ”first mover” på området, sådan som man fx har set det i Belgien, hvor detailkæden Colruyt Group sælger kød fra immunokastrerede dyr og åbent argumenterer for, at det er en sikker og skånsom måde at løse udfordringen på.

Kastration med bedøvelse Lykkes det ikke at håndtere hangrisene på anden vis, så er der tilbage at gennemføre kastration med bedøvelse. Løsningen kan lyde enkel, men er det på ingen måde. Der er arbejdsmæssige udfordringer, risiko for øget dødelighed og en samlet omkostning, der ifølge tyske kilder ligger i intervallet 1,5 euro – 6 euro pr. gris afhængig af besætningsstørrelse og valg af metode.

Metodemæssigt er der to veje at gå med henblik på bedøvelse.

Inhalation af luftart, der bedøver, fx Isofluran eller CO2, eller injektion af bedøvelsesmiddel som fx azaperon eller ketamin.

I Tyskland er anvendelsen af isofloran ikke tilladt til svin, og det vurderes usikkert, om en godkendelse vil kunne opnås. CO2bedøvelse er ikke tilstrækkeligt effektiv. I ca. 25 % af situationer-

ne er metoden ikke tilstrækkelig, og så er vi jo lige vidt, hvis man mener noget alvorligt med, at dyrene skal være bedøvede under indgrebet. Dertil kommer, at metoden fra veterinær side betegnes som ikke at være dyrevelfærdsmæssigt forsvarlig. Bedøvelse ved inhalation forudsætter, at kastrationen udføres med anvendelse af udstyr, hvor grisene fikseres og tildeles bedøvelsesmidlet via en maske. Udstyret er produceret i Schweiz, hvor der næsten udelukkende er anvendt isofluran til bedøvelse, siden kravet om bedøvelse blev indført i 2010. I Schweiz kan landmanden selv gennemføre bedøvelsen efter at have gennemgået obligatorisk undervisning.

Anvendelse af azaperon / ketamin via injektion, som nok er tilladt at bruge til grise, er ikke en entydigt sikker metode. I 25 % af situationerne virker bedøvelsen ikke tilstrækkeligt. Dertil kommer, at op til 3 % af grisene dør under bedøvelsen. Som en dyrlæge udtrykker det; ”ein bisschen zu viel, ist auch ein bisschen tot”. Bedøvelse er dertil ikke noget, landmanden selv må foretage, men er i den aktuelle lovgivning forbeholdt dyrlæger.

De samlede omkostninger ved bedøvelse løber således op i 2-3 euro pr. gris. Lægges hertil de øgede omkostninger til arbejde, udstyr og dyrlæge, løber omkostningen op i nærheden af 6 euro pr. gris. Ydermere tilføjer nogle kilder i branchen stilfærdigt, at der godt nok sælges udstyr til CO2-bedøvelse nogle steder, men salget af CO2 står ikke helt i forhold til de solgte anlæg.

Fristelsen til at snyde lurer lige om hjørnet, når arbejdet med kastration med bedøvelse tager tre gange så lang tid som den gammeldags facon. Helt tilsvarende kan man gætte på, at det vil være det samme ved injektion af bedøvelsesmiddel.

Perspektivering Alle tilgængelige løsninger på hangriseproblematikken er forbundet med ulemper, og en ideel løsning findes ikke set med tyske øjne, som tingene ser ud for nuværende. Det mest sandsynlige scenarie vil derfor være en kombination af de tre ovennævnte løsninger - afhængigt af de lokale markedsforhold mv.

De tyske smågriseproducenter frygter, at forbuddet mod kastration uden bedøvelse vil resultere i, at de bliver mindre konkurrencedygtige, og at det vil accelerere strukturudviklingen.

Den gennemsnitlige bedrift i Bayern (Sydtyskland) har 88 søer pr. bedrift, den gennemsnitlige bedrift i Østtyskland har 800 søer pr. bedrift. Kilder med indgående indsigt i det tyske smågrisemarked spår, at selvforsyningsgraden af smågrise vil kunne falde fra 80 % i 2016 til 60 % i 2019 som følge af, at mange mindre sohold vil vælge at stoppe produktionen i forlængelse af den nye lovgivning. Disse strukturelle forhold ventes at få indflydelse på, hvilke løsninger, der vælges i de forskellige områder af landet. Et bud på en fordeling er vist i tabel 1.

Differentieret prissætning Der er en forventning om, at hele smågrisemarkedet splittes i tre segmenter med separate noteringer for hungrise, hangrise og

Tabel 1 Metode

Nordtyskland Sydtyskland Østtyskland

Hangriseproduktion

40 %

10 %

Improvac

20 %

5 %

30 % 20 %

Kastration (m. bedøvelse)

40 %

85 %

50 %

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2016

13

kastrerede grise. Markedet vil efterspørge, at mindst 50 % af alle hangrise er kastreret. Hvis Tyskland ikke kan levere disse smågrise, så kommer Holland og Danmark til at levere dem. På den anden side kan det tyske kastrationsforbud føre til et prispres på det tyske slagtesvinemarked, hvis efterspørgslen efter tysk svinekød svigter på de internationale kødmarkeder.

Dyrevelfærdsorganisationer anbefaler ikke bedøvelse Undervejs i indsamlingen af informationer i Tyskland nævnte flere kilder, at det er forbrugerne, der i sidste ende afgør, hvad der skal produceres og ikke dyrevelfærdsorganisationerne. Det gode spørgsmål er, om det i virkeligheden forholder sig sådan.

Eurogroup for Animals (EFA) er en samlende dyrevelfærdsorganisation på EU-niveau, som stort set alle betydende dyrevelfærdsorganisationer i Europa er medlem af, inklusive vores hjemlige Dyrenes Beskyttelse. Siden juni 2016 har direktøren for Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, været præsident for EFA. EFA har været den væsentligste driver i den udvikling, der er undervejs i EU via en massiv påvirkning af hele EU-systemet.

Det resulterede i, at en række lande, inklusive Danmark, i 2012 underskrev hensigtserklæringen om et stop for kastration fra

2018. Denne hensigtserklæring blev så efterfølgende platformen for de tyske politikeres lovgivningsinitiativ på nationalt niveau i Tyskland.

EFA som organisation ønsker et forbud mod kirurgisk kastration. Man støtter ikke en løsning, hvor der anvendes bedøvelse.

Argumentationen er, at der findes alternativer til kirurgisk kastration m/u bedøvelse i form af hangriseproduktion eller immunokastration med Improvac. Det interessante er, at EFA og flere af dens nationale medlemsorganisationer er særdeles positive over for anvendelsen af Improvac. EFAs vicepræsident, Philip Limbery, der har sin base i den engelske “Compassion in world farming”, kommunikerer entydigt positivt om Improvac med udsagn som: ”The vaccination cannot be found in the meat and is perfectly safe”.

Tysk økoforening anbefaler vaccination Som en af de første økologiforeninger tager den tyske "Naturland" stilling til anvendelsen af Improvac og anbefaler, at udfordringerne med ornelugt løses ved at vaccinere grisene med Improvac. For tiden samarbejder ca. 150 tyske svineproducenter med Naturland og opfylder økoforeningens krav. Der afsættes

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter: washpower.com Tomorrow’s solutions …today Professional Cleaning Systems

www.europeanprotein.com

Tel. 96 96 10 15

+45 7538 8040

Landsdækkende juridisk rådgivning for svineproducenter

Vævervej 16 - 7490 Aulum - Tlf: +45 38 41 66 00 Fax: +45 38 41 66 01 - www.atr-landhandel.dk

Agrojob Denmark

64497_ann_Profilering_60x25mm_r1.indd 1

18/05/15 12.42

Connecting people to opportunity

■ Uffe Baller ■ Gert Lund Strandvejen 94 · Postbox 161 · 8100 Århus C · Tlf. 87 34 34 34 · www.interlex.dk

Stærkeste leverandør til svineproducenterne

www.vissingagro.dk

T: 7575 2300

www.agrojobdk.com

Gi’ dine småGrise en God start med HAMLET PROTEIN www.hamletprotein.dk

klima for vækst MSD Animal Health • Lautrupbjerg 4 • 2750 Ballerup

www.egebjerg.com

Telefon: 44 82 42 00 Telefax: 44 82 42 50 www.msd-animal-health.dk

Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

Pr. 1. januar 2019 er det slut med at kastrere uden bedøvelse i Tyskland.

ca. 80.000 slagtesvin pr. år under dette mærke. Hovedaftager af disse grise er de tyske supermarkedskæder Rewe og Aldi, som begge er blandt de største i Tyskland. Rewe varslede for nogen tid siden, at de fra januar 2017 ikke længere vil acceptere kød fra grise, som kastreres uden bedøvelse, under deres egne handelsmærker. Svineproducenterne er ikke forpligtede til at følge Naturlands anbefaling, men man går ud fra, at 50 til 70 % vil

vaccinere med Improvac, mens resten vil kastrere med smertelindring.

Tyskernes egen vurdering af, at der i Tyskland efter 1. januar 2019 vil være en praksis, der kombinerer alle tre aktuelle løsninger på kastrationsproblematikken i form af hangriseproduktion, bedøvelse og immunokastration holder ikke nødvendigvis på længere sigt. Improvac vil på den lidt længere bane kunne afløse de to andre metoder i forlængelse af den positive holdning, der er i dyrevelfærdsorganisationerne. Dyrevelfærdsorganisationerne plejer at få deres vilje og besidder dertil evnen til at overbevise forbrugerne. Og når økologerne også går ind for sagen, kan det blive afgørende for udviklingen. Det vil måske ikke være det ringeste, der kunne ske. Improvac løser problemet med ornelugt, løser de adfærdsmæssige ulemper ved opstaldning af hangrise, og giver nogle produktionsmæssige fordele vedrørende reduceret dødelighed og forbedret produktivitet og kødkvalitet. ●

Tr ov æ r d i g e k s p e r t i s e – i t o t a l e n t r e p r i s e !

Vi giver svineproducenterne den bedste likviditet

Tlf. +45 9613 5555 - www.graakjaer.dk

Tlf. : +45 74 67 55 26 +45 74 67 55 26 dtl@dtl-as.dk - www.dtl-as.dk

7012 7030 · www.brdr-ewers.dk LEVERANDØR TIL DANSK LANDBRUG SIDEN 1848

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Kontakte Tican på:

www.tican.dk

Tlf.: 99 19 23 00 eller mail: tican@tican.dk

DanAvl grise - Vores ekspertise

www.breedersofdenmark.dk

SPF-Danmark Tlf 76 96 46 00

www.spf.dk

LÆS OM VORES FODERPROGRAM PÅ WWW.DLG.DK/FODER/SVIN

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Sund fornuft! tlf. 70 23 28 70

www.bigdutchman.dk

www.jyden.com · info@jyden.com

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

nykredit.dk/erhverv

tlf. 70 22 43 33

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

Prisprognose for smågrisemarkedet:

2017 bliver bedre end 2016 Af Markus Fiebelkorn

Året 2016 var præget af et markant prisopsving på svinemarkedet. Årsagen var først og fremmest den enormt stigende efterspørgsel fra Kina. Priserne kom fra et ekstremt lavt prisniveau i begyndelsen af året, mens afsættet for priser i 2017 bliver noget bedre i de første to kvartaler af 2017.

Gennemsnitsprisen på smågrisemarkedet forventes at stige med ca. 21 kr. og ender på 377,50 kr. pr. gris. Der er udsigt til en mere normal sæsonkorrektion, der gør, at den ikke bliver højere.

Indtil nu har vi ikke set den sæsonmæssige nedtur på smågrisemarkedet. Da specielt den tyske slagtesvinenotering er steget markant i løbet af året (fra 1,25 euro til 1,72 euro), faldt de fleste europæiske smågrisenoteringer ikke i sommers, men forblev stabile på et forholdsvist højt niveau. Således har tredje kvartal ligget 74 kr. over budgetprisen fra sidste år. Selv hvis vi ser en faldende pris nu, forventes der ikke tid til en markant nedtur, da det sæsonmæssige opsving typisk begynder i november måned igen.

Desuden kan det konstateres, at antallet af søer blev reduceret betydeligt i hele Europa. I EU er antallet af drægtige søer faldet med 350.000 eller 4,4 %. Med 3,1 % er faldet i Danmark forholdsvist moderat, mens det er større i Tyskland (- 4,7 %), Holland (4,0 %), Spanien (- 4,8%) og specielt Polen (-14,4 %). Det er kun en logisk konsekvens, at smågrisepriserne er højere nu end for et år siden, og det er derfor også meget sandsynligt, at smågrisenoteringen i slutning af året vil være højere end i begyndelsen af 2016.

I løbet af foråret 2017 regner man med, at smågrisenoteringerne vil stige igen pga. den sæsonmæssige udvikling. Det vil ikke overraske, hvis puljenoteringen vil stige til 450 kr. eller NordWest noteringen til 55,00 euro. Da vi allerede er på et højere prisniveau nu, bliver opsvinget sandsynligvis mindre, men gennemsnitsprisen for det første halvår af 2017 bliver markant højere end i det første halvår af 2016.

LaDS’ prognose år 2016

Status 10.10.2016

1 kv.

2 kv.

3 kv.

4 kv.

GNS

Puljenotering (SPF region 2/3)

kr. 328

kr. 348

kr. 394

kr. 355

kr. 356,25

Nord-West (25 kg i euro)

€ 40,04

€ 45,06

€ 50,88

€ 44,00

€ 45,00

Nord-West (omregn. 30 kg i kr.)

kr. 336

kr. 373

kr. 416

kr. 365

kr. 372,46

Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

€ 1,29

€ 1,41

€ 1,67

€ 1,55

€ 1,48

1 kv.

2 kv.

3 kv.

4 kv.

GNS

VSP’s prognose år 2016 Beregnet notering, basis

kr. 336

kr. 367

kr. 414

kr. 369

kr. 371,50

Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

kr. 8,63

kr. 9,32

kr. 10,54

kr. 10,00

kr. 9,62

LaDS’ prognose år 2017

16

For tredje og fjerde kvartal af 2017 forventes faldende priser på smågrisemarkedet igen. For det første vil det være den typiske sæsonmæssige udvikling. For det andet er der for tiden mange meldinger om kinesiske producenter, som har planlagt at udvide deres produktion betydeligt. Det forventes, at det kan have en negativ effekt på kødmarkederne i løbet af 2017. Af denne grund er det usandsynligt, at den sæsonmæssige nedtur bliver lige så moderat i 2017 som i år.

Alt i alt forventer vi lidt højere gennemsnitspriser for markedsnoteringerne i 2017 end i 2016. Første halvår burde være meget bedre, mens andet halvår kan være lidt dårligere. Der forventes god efterspørgsel fra Tyskland og Polen, hvilket resulterer i, at den danske puljenotering burde ligge ca. 10 – 15 kr. højere end den beregnede notering. Derudover regner man med, at den danske puljenotering vil ligge 10 – 20 kr. under den omregnede tyske Nord-West notering på årsbasis, fordi tyske slagterier ofte betaler en merpris for smågrise, som er født i Tyskland. Årsagen er, at både indenlandske og udenlandske kunder ofte efterspørger grisekød, som opfylder de såkaldte ”4 x D”- kriterier, hvor grisene skal være født, opvokset, slagtet og forarbejdet i Tyskland. ●

1 kv.

2 kv.

3 kv.

4 kv.

GNS

Puljenotering (SPF region 2/3)

kr. 400

kr. 400

kr. 350

kr. 360

kr. 377,50

Nord-West (25 kg i euro)

€ 51,00

€ 51,00

€ 43,00

€ 44,00

€ 47,25

Nord-West (omregn. 30 kg i kr.)

kr. 417

kr. 417

kr. 358

kr. 365

kr. 389,25

Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

€ 1,55

€ 1,50

€ 1,55

€ 1,60

€ 1,55

VSP’s prognose år 2017

1 kv.

2 kv.

3 kv.

4 kv.

GNS

Beregnet notering, basis

kr. 346

kr. 367

kr. 388

kr. 356

kr. 364,25

Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

kr. 9,50

kr. 10,00

kr. 10,50

kr. 9,75

kr. 9,94

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2016

29. nov. - 2. dec. 2016

AGROMEK Nordeuropas største landbrugsmesse Spar peng e - køb din b il på agrome let k.dk

markredskaber

traktorer og høstmaskiner

kornhåndtering

staldmekanisering

energi

viden og service

entreprenør, vej og park

Læs mere på agromek.dk

Afrikansk svinepest kommer nærmere

I 2015 kunne man få indtrykket af, at Polen er i stand til at begrænse den afrikanske svinepest til området tæt til landets østlige grænse. I år fortsætter udbruddene af afrikansk svinepest imidlertid mod vest. Katarzyna Skrzymowska fra den polske brancheorganisation POLSUS beretter om status på afrikansk svinepest i Polen.

Den afrikanske svinepest (ASF) er alvorligt problem i Polen. Heldigvis blev alle udbrud, der har været indtil nu, konstateret i landets østlige del, hvor der er en forholdsvis lille svineproduktion. For at bekæmpe sygdommen har de polske myndigheder gjort følgende:

1. Der blev etableret ASF-områder i Polen (se kortet) a. Blåt område: Grise kan transporteres fra stalden til slagteriet uden en speciel laboratorietest, men skal have med et specielt sundhedsdiplom fra en af myndighedernes lokale dyrlæger. Kødet markeres med et specielt stempel og kan kun sælges inden for det blå område. b. Rødt område: Grise kan transporteres mellem forskellige ejendomme og til slagteriet inden for det røde område uden en speciel laboratorietest. Slagtekroppe og kødet markeres med et andet specielt stempel. c. Gult område: Grise fra det gule område kan transporteres til alle gårde og alle slagterier i hele landet. d. Røde cirkler: Punkterne dækker det inficerede område med en radius på 3 km fra udbruddet plus et område med potentiel risiko for udbruddet med en radius på 7 km fra udbruddet. Det er fuldstændigt forbudt at transportere grisene i dette område i 40 dage efter det seneste udbrud blev bekræftet. Karantæneområdet kan ophæves tidligst 45 dage efter, at alle gårdene og alle svin i området blev testet med laboratorietests og viste negative resultater.

2. Der er oprettet informationstavler om ASF på fire sprog i Polen. Tavlerne er placeret primært på grænsen, men også i alle ASF-områder.

3. En informationsfilm er produceret og lagt på dyrlægernes hjemmeside.

Filmen varer kun 13 minutter, men indeholder de grundlæggende oplysninger om, hvordan virus spredes.

Af Katarzyna Skrzymowska, POLSUS Oversat af Markus Fiebelkorn

Filmen forklarer, hvad man skal gøre for at beskytte gården: Grundlæggende biosikkerhed som desinfektionsmåtter, skifte sko, indhegne gården, ingen katte og hunde i eller i nærheden af svinestalden, svineproducenten bør undgå vildsvinejagt, ingen kødprodukter fra egen produktion eller fra vildsvin til eget forbrug, ingen hø eller halm fra markerne i disse områder bør bringes til en svinestald, ingen mad især svinekødsprodukter bør bringes ind i en svinestald, lukning af døre og vinduer i en svinestald osv. Den vigtigste faktor er døde vildsvin. Næsten 50 % af de fundne døde vildsvin i området var smittede. Det er forbudt at holde svin udendørs.

4. Der gennemføres hele tiden særlige kurser om ASF for dyrlæger, svineproducenter, jægere og skovbrugere. Alle svineproducenter (inkl. dem med baggårdsproduktion) er forpligtede til at levere en erklæring om at være i stand til at overholde kravene til biosikkerhed.

5. Polske jægere begyndte med at skyde vildsvin lige efter det første udbrud i februar 2014. Som en af de vigtigste ASF-faktorer anbefales det at sænke antallet af vildsvin til 0,5 vildsvin pr. km2. I den kommune, der har flest ASF-udbrud i vildsvin, er antallet af vildsvin blevet halveret (fra ca. 15.000 til ca. 7.500) inden for de seneste to år. Imidlertid er det stædigvæk for mange.

Det er bekymrede, at situationen i Rusland heller ikke er stabil. Man kan have mistanke om, at ikke alle ASF-

Antal ASF udbrud i 2016 op til 7. september 2016 Land

Antal af ASF-udbrud i tamsvin

713 6

Litauen

207 17

Letland

580 2

Polen

Italien (Sardinien)

18

Antal af ASF-udbrud i vildsvin

Estland

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2016

28

16

(116 – total i 2014-09.2016)

(23 – total i 2014-09.2016)

38

19

udbrud er rapporteret i Ukraine og Hviderusland. For eksempel siger man, at døde vildsvin, som ligger tæt på hinanden, er rapporteret som ét tilfælde.

Antallet af ASF udbrud i 2016 op til 7. september 2016 fremgår af tabellen.

Efter forhandlinger med EU blev ASFområderne i Polen justeret den 8. oktober 2016. De nye områder er meget mindre, hvilket muliggør, at flere tusinde slagtesvineproducenter fra dette område kan sælge deres slagtesvin og sende dem til slagteriet. Problemet var, at antallet af slagterier med tilladelse til at købe svin fra inficerede områder ikke var tilstrækkeligt.

Derudover er en arbejdsgruppe inden for GF-TADs (Global Framework for the progressive control of Transboundary Animal Diseases) etableret. Alle syv lande (Estland, Litauen, Letland, Polen, Hviderusland, Rusland og Ukraine), som er ramt af ASF, deltager i arbejdsgruppen og sammenligner og diskuterer tiltagene i de enkelte lande. En speciel delegation besøger hvert land for at observere og rapportere situationen og lave tiltag i de forskellige lande. I denne gruppe deltager

også en repræsentant fra EU. Efter hvert møde udarbejdes en rapport med anbefalinger, som skal forhindre, at ASF spreder sig.

Problemet er, at der ikke findes en vaccine mod afrikansk svinepest. Den eneste metode til at bekæmpe sygdommen hos svin er at slå alle svin i den inficerede besætning ihjel. Det er nemmere at forhindre, at ASF spreder sig, hvis landmændene ”bare” følger reglerne om biosikkerhed. Mange polske svineproducenter gør det, men nogle gør det ikke.

Især svineproducenterne, som kun har 1 - 5 grise til egetforbrug, er ikke i stand til at opfylde alle krav om biosikkerhed.

De polske myndigheder er desværre ikke i stand til at motivere disse svineproducenter eller forbyde dem i tilstrækkeligt omfang at holde op med at holde svin.

Ifølge dyrlægernes institut i Pulawy er et andet problem, at ASF-virussen i Polen ikke er så dødbringende, som det ellers er typisk, og som det blev rapporteret i andre lande. Virussen i Polen dræber ikke vildsvin øjeblikkeligt. Nogle af de inficerede orner kan overleve op til 3 -4

uger, og det gør det således vanskeligere at begrænse sygdommen til et bestemt område. I nogle tilfælde blev der fundet antistoffer til ASF-virussen i blodet fra døde vildsvin.

For at bekæmpe ASF har den polske brancheorganisation POLSUS indført yderligere krav om biosikkerhed for sine medlemmer. Organisationens egen dyrlæge kontrollerer, hvordan medlemmerne overholder disse regler. ●

POLSUS kræver at: • alle svin inden for en radius på tre km fra udbruddet slås ihjel.

• grise holdt i baghaven til eget forbrug forbydes i alle områder.

• alle gårde i ASF-områderne oftere kontrolleres af myndighedernes dyrlægerne, især de små besætninger i baghaven.

• der skydes flere vildsvin i ASFområderne.

DanAvl omsætning og SPF transport Som DanAvl forhandler sikrer vi den bedst mulige kontakt mellem køber og sælger.

* Vi tilbyder transport med godkendte SPF biler * Flexible og konkurrencedygtige omsætningsgebyrer * Individuelle løsninger tilpasset kundens behov

w. b r e e d e r s . d

k

Tel. +45 7026 0616 · www.breeders.dk

ww

Søndergård Alle 22 A · Hammelev · DK-6500 Vojens

ni ior Da sh Genet ics per Su

Mød os på Agromek d. 29.11.16 til 02.12.16 i Herning og NutriFair d. 18. + 19. januar 2017 i Fredericia.

Bedre fodring af drægtige søer Af Professor Christian Fink Hansen, Post Doc Charlotte Amdi Williams og Ph.d.-studerende Anja Varmløse Strathe, CPH Pig, Institut for Produktionsdyr og Heste, Københavns Universitet

For at nedbringe antallet af IUGR-grise (intrauterin væksthæmmede) og dermed dødeligheden blandt pattegrise skal der fokus på soens ernæring både i tidlig drægtighed, hvor IUGR etableres og fra midten af drægtigheden, hvor den høje vækst hos fostrene stiller store krav til næringsstofforsyningen.

yvervækst som forberedelse til den efterfølgende diegivningsperiode. På figur 1 ses det, hvordan den daglige aflejring af protein stiger omkring dag 30 og 70 for henholdsvis vækst af bør og moderkage og efterfølgende for fostre.

Større kuld og mindre grise

En IUGR-gris er kendetegnet ved at have en stejl delfinlignende hovedform, udstående øjne og hår uden groretning, hvorfor de også kaldes ”delfingrise” (se figur 2). Udover de synlige tegn på IUGR har det også en negativ effekt på organvækst, da fostret prioriterer vækst af hjernen på bekostning af f.eks. udvikling og vækst af mave-tarmsystem og muskelfibre. IUGR udvikles typisk som følge af utilstrækkelig forsyning af ilt og næringsstoffer via moderkagen. Såfremt antallet af overlevende embryoner i starten af drægtigheden er høj, kan pladsen i børen begrænse væksten af moderkagen allerede omkring dag 30, hvilket påvirker overførslen af ilt og næringsstoffer til fostrene gennem resten af drægtigheden. Man har derfor i forskellige studier allerede på dette tidlige tidspunkt i drægtigheden kunnet karakterisere grise som IUGR.

Den mangeårige avl for øget kuldstørrelse har sat danske søer i førerposition, hvad angår antal fødte pattegrise pr. kuld. De større og større kuld har medført, at en øget andel af pattegrisene i kuldet bliver født meget små, og at variationen i fødselsvægt mellem pattegrisene i kuldet er steget. Disse små grise er ofte blevet begrænset i deres udvikling og vækst i forsterstadiet og er derfor ikke bare mindre end normale grise ved fødslen, men kan også have underudviklede organer. Det estimeres, at op mod 30 % af pattegrise født i store kuld har været udsat for denne begrænsning af vækst og udvikling.

IUGR-grise har større dødelighed end normale grise Dødeligheden blandt IUGR-grise er øget i forhold til normale grise, da de har svært ved at konkurrere med de større grise ved soens yver. På samme tid har de på grund af deres størrelse ikke samme kapacitet for at optage mælk og samme evne til at opretholde deres kropstemperatur. Den øgede dødelighed hos disse IUGR-grise giver et økonomisk tab og er et velfærdsmæssigt problem for grisen. Samtidig med den øgede kuldstørrelse har den danske so også ændret sig markant de seneste årtier ved, at den er blevet større og mere mager, og disse ændringer kan have ændret soens stofskifte og næringsstofbehov. Dette understreger, hvor vigtigt det er at undersøge og opdatere de nuværende anbefalinger for fodring af drægtige søer.

Hvad sker hvornår under drægtigheden?

Den første måned af drægtigheden er kritisk, da det er på dette tidspunkt, æggene sætter sig fast i børen på soen, og disse æg udvikler sig til fostre og bestemmer dermed kuldstørrelsen.

Omkring dag 30 i drægtigheden sker der en acceleration i væksten af børen og moderkagen, da disse skal være klar til en stigende vækst hos fostrene fra omkring dag 70 i drægtigheden. På samme tid som fostrenes vækst accelererer, ses der også en øget

IUGR-grise

Fodring af soen under den tidlige drægtighed Der er lavet forsøg på at udvikle metoder, hvormed man kan øge overlevelsen for IUGR-grise gennem forskellige tilskud og managementstrategier i farestalden, men en bedre løsning ville være, hvis man gennem fodring af soen helt kunne undgå eller nedbringe antallet af disse IUGR-grise. Med den nuværende viden om soens og fostrenes udvikling gennem drægtigheden ser det ud til, at særligt to tidspunkter er vigtige for fostrenes vækst og udvikling. I den tidlige drægtighed, hvor moderkagen udvikles og fra midten af drægtigheden, hvor fostrenes vækst accelerer og derfor har brug for en tilstrækkelig næringsstofforsyning.

Placenta + bør Fostre + yver

Figuren viser, hvordan den samlede daglige proteinaflejring

Vedligehold

ændres i soen gennem drægtigheden. Omkring dag 30 øges aflejring på grund af vækst af placenta og bør, og fra dag 80 accelererer fostrenes vækst 20

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2016

Figur 1: Figuren viser, hvordan den samlede daglige proteinaflejring ændres i soen gennem drægtigheden. Omkring dag 30 øges aflejring på grund af vækst af placenta og bør, og fra dag 80 accelererer fostrenes vækst (Kilde: Hansen et al. 2014).

Fostervæksten kan blive hæmmet ved utilstrækkelig forsyning af protein, hvor især aminosyren arginin menes at spille en central rolle i udvikling af fostre og moderkage. Fokus i den tidlige drægtighed skal derfor lægges på at forebygge, at fostrene udvikler IUGR og dermed giver en meget uens størrelse på fostrene allerede tidligt i drægtigheden.

Fodring af soen i den sidste halvdel af drægtigheden Fra midten af drægtigheden skal fokus lægges på at finde den optimale proteinkoncentration i foderet, som sikrer, at det ikke er næringsstoftilgængeligheden, der begrænser fostrenes vækst.

Ved at sikre, at forstrene er mere ens, når de når midten af drægtigheden, hvor væksten accelererer, har fostrene lige muligheder for at udnytte en øget tilgængelighed af aminosyrer gennem resten af drægtigheden. Dermed kan antallet af IUGR-grise og variationen i fødselsvægt inden for kuldet ved faring måske mindskes.

Der er brug for ny forskning Det øgede antal IUGR-grise i kuldene giver en større arbejdsbyrde i farestalden i forsøget på at få flere af disse små grise til at overleve. Det vil derfor være en stor gevinst både økonomisk og velfærdmæssigt for grisene, hvis man gennem fodring af soen under drægtigheden kan nedbringe antallet af IUGR-grise. Dette tydeliggør behovet for ny forskning på de højtproducerende danske søer under drægtigheden. ●

Billedet viser en IUGR-gris, som er kendetegnet ved den delfinlignende hovedform, udstående øjne og hår uden groretning.

Reducerer lugt

Let at anvende Mere homogen masee

Nem og sikker gyllehåndtering

® - Gør hverdagen nemmere og sikrer økonomisk vækst

Kontakt Jesper Jacobsen på telefon 42182748 Mail: JJA@vitfoss.dk

Mulig merværdi af løsdrift i farestalden

Fredag den 23. september inviterede Bent Munk, Tandergaard, Mårslet, alle sine kollegaer med løsdrift i farestalden til møde på gården. Formålet var at drøfte mulighederne for at opnå en merværdi i produktionen.

Der var stor opbakning til mødet med deltagere fra hele landet, inklusive Bornholm. Gruppen repræsenterer en samlet produktion på omkring 12.500 søer.

Fælles muligheder Fælles for deltagerne var øgede byggeomkostninger til farestier, faglige udfordringer med at holde dødeligheden i farestalden nede og et ønske om at opnå et merværditillæg svarende minimum til de afholdte omkostninger og gerne lidt til.

Nogle af deltagerne producerede allerede til fx Antonius, Den Go’e Gris, Bornholmer Grisen mv., mens andre ”kun” fik standardafregning eller et standard UK-tillæg.

Med en samlet produktion, der overstiger efterspørgslen på hjemmemarkedet, og de nye muligheder, der ligger i

ministerens nye Hjertemærkeordning, blev det hurtigt klart for gruppen, at der skal tænkes større, eksempelvis i eksport til Sverige, Tyskland eller en UK-plus gris til det engelske marked.

Fælles udfordringer Udfordringerne for en indendørs velfærdsgris er, at den i køledisken kommer til at ligge på ”mellemhylden”.

Forbrugerne vil formentlig opfatte friland og økologi som bedre i forhold til velfærd, og prismæssigt vil den ligge højere end standardgrisen.

Hertil kommer, at andre specialgrise, eksempelvis grise opvokset uden antibiotika, kan komme til at skubbe til detailkædernes prioriteringer.

På mange eksportmarkeder er velfærdsgrisen endvidere udfordret af, at dansk kød sjældent når forbrugerne direkte, men ofte indgår i en øget forædling, og dermed udvandes velfærdsniveauets betydning over for detailkæderne.

Hele haler En anden faglig udfordring er hele haler,

Her i Landsforeningen bidrager vi til at løbe gruppen i gang med henblik på at øge afregningen og eksporten af velfærdsgrise.

22

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2016

som de fleste opfatter som et naturligt tillæg til en velfærdsgris med løsdrift i farestien.

Men hele haler kræver et stærkt samarbejde med dem, der passer slagtesvinene, og gør ikke den faglige udfordring mindre, og endelig er det vanskeligt at estimere meromkostningerne ved hele haler.

Der var også andre emner i spil til den storytelling, en ny velfærdsgris til eksport kan rumme, og hvor alt afhænger af betalingsvillighed og pris.

Alle var enige om, at troværdigheden er yderst central, og derfor bør svineproducenter bag produktionen stå tydeligt frem - og gerne med navn og billeder.

Dialog med slagterier Som opfølgning på gruppens diskussioner er der allerede indledt en dialog med slagterierne om, hvordan disse merværdimuligheder kan omsættes til praksis og en øget eksport af nye velfærdsgrise.

Gruppen mødes igen i januar, hvor alle, der har løsgående søer i farestalden eller tænker på at etablere det, er velkomne.

Her i Landsforeningen bidrager vi til at løbe gruppen i gang med henblik på at øge afregningen og eksporten af velfærdsgrise. En dejlig svær udfordring! ●

Spændende eftermiddag om fødselsvægt Den 3. november holdt landsforeningen afholdte en faglig temaeftermiddag med fokus på fødselsvægt, hvor der var indlæg fra Professor Christian Fink, KU, Hans Aae og Jacob Dall fra DLG samt Johannes Barslund fra 3S. Der var gode drøftelser af avlsmål, tabt vækstpotentiale, betydningen af yderligere 3-5 fødte grise samt optimal fodring.

Tommelfingerreglen siger, at 100 gram mindre fødselsvægt koster 200 gram ved fravænning. Et kg ved fravænning koster 3 kg ved cirka 12 uger og 1 kg mindre vægt ved 12 uger koster 7 kg ved slagtning.

Den store variation i fødselsvægt

kan håndteres ved forskellige strategier eksempelvis brug af mindsteammer.

Men det koster formentlig tilvækst hos de store grise, og det kan være en af årsagerne til, at gennemslagskraften af avlen i slagtesvineperioden slår mindre igennem.

Undersøgelser viser dog, at dødeligheden i de 25 procent største kuld og de 25 procent mindste kuld er reduceret lige meget de seneste år i avlsbesætningerne.

Både KU og DLG efterspørger landmænd som har lyst til at eksperimentere med højere proteintildeling de sidste 4-6 uger i drægtighedsperioden (øget fostervækst) og/eller antioxidanter de første uger af drægtighedsperioden (styrket

OVER 93 % AF VORES NYFØDTE GRISE ER NU OVER 800 GR

moderkage, navlestreng og blodtilførsel).

Flere af vores medlemmer har forsøgt sig med at randmærke de mindste grise ved fødslen for at følge dem igennem produktionen og få syn for variationen – prøv det. ●

Har du store kuld og er dine smågrises fødselsvægt lav?

Vores specialudviklede foderkoncept til søer med store kuld kombinerer et højere indhold af aminosyrer med VAK-korn og Gærplus. Konceptet består af et drægtigheds- og diegivningsfoder, som giver positive resultater både hos søer og smågrise: • Højere fødselsvægt. Større nyfødte grise giver dig mindre arbejde i stalden og reducerer din dødelighed.

• Sundere søer - mindre foderforbrug. Dine søer får en bedre trivsel, en bedre mæthed, et mindre vægttab og en bedre holdbarhed. Og ikke mindst et lavere foderforbrug.

• Bedre mælkeydelse hos søerne. Søerne producerer mere mælk og er hurtigere med at komme i gang med at malke.

om Gorm Toftegaard, direktør i Kongsdal Multisite A/S. Har fået følgende gode resultater med Danish Agros nye foderkoncept: • Kun 6,1 % af de nyfødte grise er under 800 gr.

• Kun 16,5 % af de nyfødte grise er under 1.000 gr.

• Meget lettere hverdag i stalden.

Se mere på www.danishagro.dk

• Øget kuldtilvækst. En højere og bedre mælkeydelse hos soen giver en øget kuldtilvækst og dermed også en højere fravænningsvægt.

Hør nærmere på tlf. 7215 8000 eller se www.danishagro.dk

Videncenter for Svineproduktion (VSP) Forhøjet beredskab skal holde afrikansk svinepest ude

Lave niveauer af fusariumtoksiner i hvede igen i 2016

Fra 1. november 2016 bliver der indført et forhøjet beredskab for dyretransporter, der kommer øst for en skillelinje ned gennem Polen.

På grund af frygt for indførelse af afrikansk svinepest til Danmark, er der indført et midlertidigt forhøjet beredskab for biler, der kommer fra særlige højrisikoområder.

Højrisikoområderne omfatter Østpolen (øst for en nærmere defineret skillelinje, se billede), Hviderusland, Estland, Letland, Litauen, Ukraine, Rusland inklusive Kaliningradområdet samt Moldova.

24 hvedeprøver er analyseret for toksinerne DON (deoxynivalenol) og ZEA (zearalenon). Ingen af prøverne overskred grænseværdierne til human ernæring eller til foder.

Prøverne er udtaget ved høst, og markerne er høstet tidligt, nemlig i perioden 29. juli til 30. august. Tidligere undersøgelser har vist, at toksinindholdet kan stige ved meget sen høst. Ved mistanke til sent høstede partier af hvede anbefaler vi at få lavet en analyse.

Det lave indhold af toksiner ses på trods af, at der i år i flere marker i områder med nedbør omkring blomstring blev set mere udbredte angreb af aksfusarium. Dette kan skyldes, at ikke alle fusariumarter danner toksiner. Desuden er der kun udtaget et relativt begrænset antal prøver i 2016.

Læs mere om forekomst af fusariumtoksiner under Viden – Foder – Foderkvalitet og fejl – Svampetoksiner. Afsnittet er netop opdateret.

Besøg VSP’s nye testfacilitet med farestier til løsgående søer 10 forskellige farestier til løsgående søer bliver testet hos svineproducent ved Brædstrup. Det er muligt at besøge showroomet, men besøg skal aftales på forhånd.

Sammen med svineproducent Jacob Justesen har VSP etableret et showroom med ti forskellige farestier med løsdrift til diegivende søer. Det har vi, fordi dansk svineproduktion har sat som mål, at 10 procent af de diegivende søer er opstaldet i løsdrift i 2021.

Formålet med showroomet er at øge synergien og fremdriften i udviklingen af robuste og konkurrencedygtige farestier til løse søer. Desuden vil det give svineproducenter et bedre beslutningsgrundlag for valg af faresti. De ti forskellige farestier bliver løbende testet af medarbejdere fra VSP.

Besøg showroomet Risikolande (grønne områder), højrisikolande (røde områder), lande med forhøjet beredskab (sorte områder).

Alle dyretransporter, der inden for de seneste syv dage har været i de pågældende områder med forhøjet beredskab, må ikke længere køre direkte til danske besætninger. De første 7 dage efter endt vask og desinfektion på en af de DANISH-godkendte rengøringsog desinfektionspladser må de fremover kun køre til godkendte samlesteder.

Dyretransporter, der ikke inden for de seneste syv dage har været øst for skillelinjen, skal følge det normale beredskab i DANISH Transportstandard.

Under Danish Transportstandard på vsp.lf.dk finder du en liste over godkendte rengørings- og desinfektionspladser. Brug også tjekvogn.dk til at se vaske-og desinfektionsstatus på din transportørs vogn.

24

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2016

Det er muligt at besøge showroomet og se de forskellige farestier.

Alle besøg skal aftales/bookes ved at sende en mail til Lisbeth Ulrich Hansen (luh@seges.dk). Først når aftalen er på plads med Lisbeth, kan besøget gennemføres. Se besøgsdatoer og regler på vsp.lf.dk

Nye anbefalinger for protein og aminosyrer til diegivende søer Ny anbefaling kan sænke indholdet af råprotein pr. foderenhed i foder til diegivende søer.

Den 21. september 2016 offentliggjorde SEGES Videncenter for Svineproduktion ved Fagligt Nyt de foreløbige resultater fra en afprøvning. De foreløbige resultater har medført, at der indføres en anbefaling, som indtil afprøvningen er endeligt afsluttet, kan anvendes som grundlag for sammensætning af foder til diegivende søer.

Anbefalingen er lavet ud fra en forventet uændret produktivitet ved lavere foderpris, og kan findes på VSP’s hjemmeside.

Konsekvensen ved at anvende anbefalingen frem for den gældende norm er, at standardiseret fordøjeligt råprotein pr. FEso reduceres med 5 g, og at aminosyreprofilen ændres en anelse. Den økonomiske konsekvens er, at diegivningsfoderet uden at ændre den forventede produktivitet kan produceres omkring 3 kr. billigere pr. 100 FEso.

Duroc er bedre end Pietrain i soholdet Duroc sætter Pietrain til vægs i ny dansk undersøgelse. Treracekrydsningsgrise med Duroc-far er ganske enkelt stærkere.

En ny undersøgelse fra SEGES Videncenter for Svineproduktion sætter to streger under DanAvl-Duroc som den bedste race at anvende som faderdyr i dansk svineproduktion. Undersøgelsen har i en periode på to år sammenliget Duroc og Pietrain som far-racer i to sobesætninger.

Flere overlevende grise med Duroc Der var i gennemsnit 15,1 levende grise pr. kuld fem dage efter faring, der hvor Duroc blev anvendt som faderdyr, og 14,8 levende grise pr. kuld fem dage efter faring, der hvor Pietrain blev anvendt – det på trods af, at der var færre totalfødte pr. kuld med Duroc (18,0) end med Pietrain (18,7).

- Resultatet af vores undersøgelse viser, at dødeligheden hos pattegrisene i gennemsnit er 15 procent højere med Pietrain som faderdyr end med Duroc. Det er noget, man kan mærke i et sohold - både på rentabiliteten og dyrevelfærden, siger direktør i SEGES Videncenter for Svineproduktion, Claus Fertin.

I 2017 udfører vi en tilsvarende undersøgelse i slagtesvinebesætninger, hvor Duroc matches op mod Pietrain.

Åbent for tilskud til etablering af løsdrift i farestalde Ansøgningsrunden for etablering af løsdrift i farestalde er nu åben.

Det er muligt at søge om tilskud frem til 17. januar 2017.

Det vil være muligt at søge om tilskud under to indsatsområder til: • etablering af nye farestalde med løsdrift, herunder også tilbygning • renovering af eksisterende bygninger med henblik på etablering af farestier med løsdrift Der er afsat i alt 17 mio. kr. i puljen.

Tilskuddets størrelse Der kan ydes tilskud på 20 procent af standardomkostningerne for projekter omhandlende nybyg og 40 procent af standardomkostningerne for projekter omhandlende ombyg.

Standardomkostningerne beskriver, hvor meget det i gennemsnit koster at etablere enten nye farestalde med løsdrift eller ombygning af eksisterende bygninger til løsdrift i farestier.

Særligt vedrørende udfyldelse af ansøgningsskema I Tast Selv vælger du det skema, der hedder ”Økologisk Investeringsstøtte”. Udfyld skema som normalt og vælg indsatsområde 7 ved etablering af farestalde med løsdrift i nye bygninger eller

indsatsområde 8 ved ombygning af eksisterende bygninger med henblik på at etablere farestalde med løsdrift.

Brug af samme skema skyldes en IT-begrænsning, der gør, at de to ansøgningsområder er slået sammen i et og samme skema. Du skal således ikke være økolog for at søge under Farestaldsordningen.

Nye tal for antibiotikaforbruget i EU er alarmerende Så længe der ikke findes regler for de øst- og sydeuropæiske landes forbrug, kommer vi aldrig problemerne med antibiotikaresistens til livs, mener Erik Larsen Nye tal fra Det Europæiske Medicinagentur viser, at antibiotikaforbruget i husdyrproduktionen er stigende i en række lande.

Det samlede antibiotikaforbrug i Danmark er i opgørelsen faldet en smule, og forventningen er, at forbruget vil falde yderligere de kommende år.

Desværre er forbruget ikke faldende generelt i Europa. Således kan man se, at forbruget i Italien og Spanien er steget med mellem 20 og 25 procent i forhold til 2013. I Spanien bliver der nu brugt mere end ni gange så meget antibiotika i dyreproduktionen end i Danmark.

- Det er vanvittige tal, vi nu ser i de sydeuropæiske lande. Et forbrug, der i forvejen lå markant over det danske, er nu steget endnu mere. Vi må bare sige, at hvis vi virkelig skal antibiotikaresistens til livs, så er det slut med at tale om at gøre noget. Vi skal have politikerne på banen nu, siger formand for Videncenter for Svineproduktion under Landbrug & Fødevarer, Erik Larsen.

Under Nyheder på vsp.lf.dk kan du læse mere om den seneste opgørelse fra Det Europæiske Medicinagentur samt et indlæg fra Erik Larsen til b.dk den 04.10.2016 og i Berlingske den 05.10.2016, 1. sektion, side 23.

Beskyt dine grise mod influenza Ofte er det medarbejdere i en besætning, der smitter grisene med influenza. Derfor bør alle, der kommer i en svinebesætning følge et par generelle råd.

Kalenderen siger efterår og snart vinter, og det varsler starten for influenzasæsonen.

Det influenzavirus, der rammer mennesker, kan også ramme grise. En undersøgelse fra Norge viser, at det hyppigt er medarbejdere, som smitter grisene med influenza. Med udgangspunkt i denne viden anbefales ejer og medarbejdere i svinebesætninger at tage deres forholdsregler i brug og følge to generelle råd: Alle med daglig gang i svinebesætningen bør vaccineres forebyggende mod influenza.

Personer med influenzasymptomer bør undgå stalden, så længe de udviser symptomer på influenza.

Vaccination mod influenza gælder kun for et år af gangen og bør derfor gentages én gang årligt i perioden fra oktober til udgangen af året ifølge Statens Serum Institut.

En influenzavaccination er ikke 100 % beskyttende, og selvom man er vaccineret kan man godt få influenza. Vaccinerede personer og personer, der ikke kan vaccineres, bør derfor fortsat være opmærksomme på, om de udvikler influenzasymptomer. ● SVINEPRODUCENTEN NR 4 2016

25

t304/CC8 (n=37), t011/CC398 (n=36), t437/CC59 (n=35), t223/ CC22 (n=33) and t032/CC22 (n=31). The PVL encoding gene lukF-PV was demonstrated in 32% of the infections and in 7% of the asymptomatic carriers and most often in relation to isolates with spa types t008 (n=102), t019 (n=66), t002 (n=41), t437 (n=40) and t044 (n=32).

Table 8.6. Resistance (%) in CC398 MRSA and other MRSA cases, Denmark Clonal complex

Resistance among MRSA isolates Resistance is shown in Table 8.6 and is divided into two categories: CC398 and other. CC398 isolates were typically resistant to tetracycline (99%) and clindamycin (89%) with high levels of resistance to erythromycin and norfloxacin (41% and 28%, respectively). Resistance to fusidic acid and kanamycin was higher among non-CC398 (17% vs 1% and 30% and 7%, respectively).

Resistance to at least 1, 2 or 3 other antimicrobials in addition to β-lactam antibiotics (cefoxitin/penicillin) was demonstrated in 70%, 58% and 38% of all of the cases, respectively.

DANMAP 2014

CC398 %

other CC %

All cases %

Erythromycin

41

33

35

Clindamycin

89

23

33

Tetracycline

99

21

33

Fusidic acid

1

17

14

Rifampicin

0

<1

<1

Norfloxacin

28

27

27

Kanamycin

7

30

26

Linezolid

0

<1

<1

Mupirocin

0

<1

<1

Trimethoprimsulfamethoxazole

1

3

3

Number of tested isolates

316

1616

1932

Spørgsmål om MRSA og resistens Svineproducenten har modtaget en række spørgsmål om MRSA.

In web annex table A8.2 the distribution of MICs and resistance for all tested antimicrobials are shown.

Andreas Petersen, Robert L. Skov and Anders Rhod Larsen

De besvares her af professor Karl Pedersen, DTU Veterinærinstituttet.

Af Anne Wolfenberg

Figure 8.10. Number of MRSA infections according to epidemiological classification, Denmark Figure 8.10. Number of MRSA infections according to epidemiological classification, Denmark 500

Er det rigtigt, at flere danskere bliver syge af MRSA-bakterier efter rejser til

400

udlandet end til kontakt med svineprorejser til Asien, USA og Sydeuropa. Kan det af- eller bekræftes?

Af Danmap-rapporten fra 2014 fremgår det, at det hidtil – og i flere år - har været de importerede MRSA-typer – altså dem, man får med hjem fra udlandsrejser, - der har givet flere infektioner end husdyr-MRSA (MRSA CC398), men lige præcis i 2014 er det vendt.

Af figuren, som også ses her på siden, kan man se, at kurven for CC398 har ligget meget lavt, men at kurven vender markant opad. Og lige præcis i 2014 er de to typer MRSA stort set identiske og har lige præcis krydset hinanden.

Karl Pedersen forklarer, at der – på baggrund af Danmap-2014-tallene - er mange, der er bekymrede over, hvordan den fortsatte udvikling vil være for udvikling af antallet af infektioner som følge af CC398.

- Kurven for CC398, der starter ved nul i 2007, har siden kun udviklet sig i opadgående retning, og bekymringen er jo, at vi ikke ved, hvor længe eller hvor langt denne udvikling vil finde sted, forklarer Karl Pedersen om de bekymringer, der rører sig blandt fagfolk.

Den seneste Danmap-rapport blev udgivet den 15. november – efter bladets deadline – og derfor kendte Karl Pedersen – på tidspunktet for denne artikels tilblivelse ikke til, hvordan udviklingen i de to MRSA-typer har udviklet sig i 2015.

Det er især fra Sydeuropa, Asien og Mellemøsten, danskerne tager MRSA med sig hjem fra ferien, men det er som regel andre typer end dem, man finder hos grise.

26

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2016

Stafylokokker og MRSA

350 No. of infections

duktionen? Dette skulle specielt gælde

DANMAP 2014

450

300 250

Stafylokokker 200

Stafylokokker er bakterier, som findes på vores hud og slimhinder, især i næsen. Der findes mange forskellige typer. Stafylokokker kan være årsag til infektioner.

150 100 50 0

2007

2008

2009

Im ported (IMP)

2010

Figuren viser antallet af danskere med

2012

2013

2014

Hospital-­acquired (HA)

Hver 2. dansker

vil på et givet Com m unity-­acquired (CA) tidspunkt være smittet med stafylokokker. De vil være såkaldte raske smittebærere. Kun et syge. infektioner fåtal sombliver følge af forskellige typer MRSA. DANMAP 2014

Health-­care associated, com m unity onset (HACO) CC398

2011

Husdyr-MRSA (blå kurve) er på niveau med importeret MRSA (lys orange) i 2014.

(Kilde: Danmap 2014)

MRSA

vi ved faktisk ikke, hvordan tallene ligger lige nu, forklarer professor Karl Pedersen, DTU, Veterinærinstituttet.

Professoren henviser til en illustratiHusdyr-MRSA der forMRSA nyligsmitter er lavet Deon, fleste typer fra af Statens Serum menneske menneske.

Men en det rigtigt?

Instituttil (SSI), og som viser antallet af af dem - MRSA CC398 - smitter dødsfald efter blodforgiftninger som fra dyr til mennesker. Smitten følge forskellige - Vi ved ikke forfærdeligt meget om sker oftestafvia kontakt medtyper grise. stafylokokker: De syv var MRSA, og heraf var den spredningen af husdyr-MRSA i alle ene husdyr-MRSA. EU-lande, men vi ved, at den lå meget - Så det er jo ikke sådan at folk dør i lavt i Danmark i 2008. Siden har den hobetal af den, det kan man ikke sige, Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, Blodforgiftninger og dødsfald Infektion med stafylokokker hyppigstså i sår og rifter i huden. og personer med et svækket siger Hos Karlældre Pedersen.

EFSA, ikke lavet en nyopstår opgørelse, Den DR-dokumentar, dernormalt blev sendt Infektioner med stafylokokker kan behandles antibiotika. fremstiller Men nogle søndag med denalmindelig 18. september, har udviklet resistens overfor de mest anvendte det som om, den danske svineproantibiotika, og skal derfor behandles med andre duktion står fx med hele for typer.

Det gælder MRSA. Ud ansvaret fra smittemåde og bakteriernes egenskaber inddeler man MRSA Er problemerne med MRSA-bakterier. i forskellige typer.

immunforsvar kan infektioner med stafylokokker være alvorlige og i værste fald dødelige. Dødsfald vil oftest skyldes blodforgiftning.

I 2015 fik ialt 1.973 danskere en blodforgiftning som følge af stafylokokker. 29 tilfælde skyldes MRSA og 3 af disse skyldes Husdyr-MRSA (CC398).

Antal døde af blodforgiftninger forårsaget af stafylokokker i 2015 Alle stafylokokker: 452 Alle MRSA: 7 Husdyr-MRSA (MRSA CC398): 1

Kilde: Statens Serum Institut 11.10.16

I 2015 var der 452 personer, der døde af blodforgiftning som følge af stafylokokker, hvoraf de syv tilfælde skyldtes MRSA. Heraf var der ét tilfælde af husdyr-MRSA. (Kilde: ssi.dk)

93

% MRSA-positive svinebesætninger EU 2008 Karl Pedersen henviser til endnu en opgørelse fra EFSA, som viser, at Danmark i 2008 lå på 3,5 procent MRSA-smittede besætninger.

Figuren over forekomsten af husdyr-MRSA-positive besætninger viser, at lande som Holland, Spanien, Tyskland, Luxemburg og Italien lå ”himmelhøjt” allerede tilbage i 2008.

- Og vi har ingen grund til at tro, at de skulle ligge lavere i dag, påpeger professor Karl Pedersen, DTU. Han skønner, at lande som Spanien og Tyskland i dag ligger i et niveau på 90-100 procent positive besætninger, og han bemærker yderligere, at Polen, som Danmark sælger en del grise til, lå på samme niveau som Danmark tilbage i 2008. Også i Polen er der siden sket en dramatisk stigning, men det aktuelle niveau kendes ikke, ligesom man heller ikke kender det i de fleste andre EU-lande.

Derfor mener Karl Pedersen, at det er at stramme retorikken, når nogen har været ude at sige, at Danmark oversvømmer resten af Europa med vores MRSA. Professoren fortæller, at han har været i kontakt med forskere i Polen, som oplyser, at man ikke ved, hvor udbredt smitten er i Polen i dag, men at man har opgjort tal for perioden 2010-2013, der viser, at Polen havde godt tyve procent positive besætninger, hvilket svarer nogenlunde til det danske niveau over samme periode, så her har udviklingen været tilsvarende den danske.

Vores eksport af grise går således hovedsagelig til lande, der har lige så meget MRSA i deres grise, som vi har i Danmark, og ergo er der er ingenting, der peger i retning af, at Danmark skulle oversvømme resten af Europa med MRSA, siger Karl Pedersen.

Professoren henviser yderligere til grafen for udbredelsen af MRSA i Europa tilbage i 2008, som viser, at MRSA CC398 var mest udbredt i Syd- og Vesteuropa, og det harmonerer med, at det er der, CC398-klonen er opstået og har spredt sig ud fra.

- Så det er derfra, vi har fået den, det kan vi nok være ret sikre på, forklarer Karl Pedersen, som hæfter sig ved, at Danmark så nu eksporterer noget smitte tilbage igen.

Der findes ikke nogen EU-lovgivning

Danmark

22

DTU Vet, Technical University of Denmark

Nyt om MRSA

25-10-2016

Procent MRSA-positive besætninger i EU i 2008. (Kilde: EFSA ifølge Karl Pedersen, DTU)

for MRSA i svin, så derfor er det op til de enkelte lande selv at beskytte deres svineproduktion, sådan som man gør i bl.a. Norge eller England. Han forklarer videre, at man ikke ved, hvordan MRSA præcist er blevet ført rundt i Europa: - Vi ved, at den kan flyttes rundt med handel med dyr. Men vi ved også, at vi i Danmark har helt lukkede besætninger, som også er smittede til trods for, at de kun har tillæg af egne polte, og som kun køber sæd ind. Vi ved så heller ikke helt præcist, om MRSA kan smitte via sæd, men det er nok mindre sandsynligt, vurderer Karl Pedersen.

Han påpeger, at smitten også kan bæres via transportvogne, og så ved vi, at det kan smitte med mennesker. Dette er for nyligt dokumenteret i en norsk undersøgelse.

Vedr. udvikling af antibiotikaresistens - har det så mest relevans at tale om det totale forbrug af antibiotika i en population, eller er det forbruget pr. individ, der har størst betydning for udvikling af resistens?

Professor Karl Pedersen forklarer, at det totale forbrug siger noget om, hvor meget bakterier bliver eksponeret for antibiotika. Derfor er det totale forbrug relevant, og der er også en sammenhæng mellem totalt forbrug og forbrug pr. individ.

- Det er dog mere relevant at måle det totale forbrug i doser frem for kilogram, siger han og forklarer med et eksempel: Man kan ret let sænke forbruget målt i kg, hvis man for eksempel skifter fra præparater, hvor doseringen pr. behandling er høj til præparater, hvor dosis er

lavere, for eksempel fluorokinoloner, men det er jo slet ikke den vej, vi skal gå, så derfor er doser mest interessant.

Professoren understreger videre, at det for ham er vigtigt, at man arbejder sammen om at få løst problemer med resistens i stedet for at skylde skylden på hinanden.

- Det er rigtigt, at for eksempel vancomycinresistente enterokokker, som tidligere sås hos husdyr, da der blev brugt vækstfremmere, nu oftere ses på hospitalerne, og her er det nogle andre typer end dem fra husdyr, så de er formentlig opstået på grund af antibiotikaforbruget i sundhedssektoren. Omvendt kan vi se bakterier, der er kommet ind de seneste år, som er resistente og kommer fra lande med et højt forbrug af antibiotika til både dyr og mennesker.

- Der er for eksempel en ny colistinresistent bakterie, som mange mener, er opstået i Kina som følge af et højt forbrug af colistin hos husdyr.

- Der er nogen, som ikke viger tilbage for at give husdyrproduktion hele skylden for opståen og udbredelsen af resistens i Danmark, men det er bare ikke rigtigt, understreger professoren.

- CC398 er oprindeligt kommet fra mennesker og er blevet overført til husdyr.

Nu er den så kommet hertil fra udlandet, har spredt sig voldsomt i svinepopulationen, og er derfra begyndt at smitte tilbage til mennesker. På den måde er den et skoleeksempel på, at antibiotikaresistens er et globalt og fælles problem, der vokser sig stadig større. Det er vores fælles ansvar at gøre noget ved det. Det er mere konstruktivt end at gå og skyde skylden på hinanden, mener professor Karl Pedersen. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2016

27

NutriFair Fagmessen for husdyrproducenter

18.-19. januar 2017 i MESSE C , frEdEriCia L ANDBRUGET KR ÆVER SAMMENHOLD, ST YRKE OG DE HELT RIGTIGE MENNESKER. w w w.nutrifair.dk

MESSE C

I

+45 7592 2566

Vestre Ringvej 101 I

I

messec@messec.dk

7000 Fredericia I

www.messec.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

VI STÅR SAMMEN