Svineproducenten november 2015

Svineproducenten NOVEMBER 2015

NR. 4

41. ÅRGANG

Hvor er de bedste priser?

- læs mere side 8

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

BESTYRELSE

Svineproducenten 41. årgang 2015

Formand

Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 formand@danskesvineproducenter.dk Næstformand Niels Chr. Borup Ulstedvej 57, Rørholt 9330 Dronninglund Mobil 4051 3595 ncborup@gmail.com Bestyrelsesmedlemmer Mikael B. Kristensen

SEKRETARIATET Sekretariatets telefontid

Harringhedevej 6, Harring

Alle dage: 9.00 - 15.00

7752 Snedsted

Tlf. 7025 8070

Mobil 2145 4737

Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

harringgaard@mail.dk Hans Aarestrup Simon Høj

Direktør

Ndr. Hindsigvej 24, Kvong

Tlf. 7620 7959 · Mobil 2222 3611

6800 Varde

hap@danskesvineproducenter.dk

Mobil 3028 6611 simon@hallumgade.dk Jette Harnbjerg Claus Jørgensen

Sekretær

Gårdebymarkvej 6

jhn@danskesvineproducenter.dk

6360 Tinglev Mobil 2320 7227

Kirstine Holst

ingerclaus@bbsyd.dk

Journalist Tlf. 7620 7953 · Mobil 2810 3043

Ulrik Volsgaard

kh@danskesvineproducenter.dk

Askovvej 25 6973 Ørnhøj

Markus Fiebelkorn

Mobil 2161 8983

Markedsanalytiker

eu@volsgaardagro.dk

Tlf. 7620 7961 · Mobil 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

Kim Kjær Knudsen Allindemaglevej 60

Karsten Ambrosen

4100 Ringsted

Specialkonsulent

Mobil 2166 4606

Tlf. 7620 7955 · Mobil 2392 2212

kim@allindemaglegaard.dk

kam@danskesvineproducenter.dk

Redaktion Hans Aarestrup (ansvarshavende) Kirstine Holst Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Karsten Ambrosen Udgivelse Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, september og november.

Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.795,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 1.095,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,Passive firmamedlemmer: kr. 3.795,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat.

Layout www.musogco.dk Tryk www.johansen-grafisk.dk Distribueret oplag 1.300 stk.

Motiverede og kvalificerede medarbejdere til dansk landbrug...

Bredgade 36 . DK-6900 Skjern . T: +45 97 36 14 46 E: agrojob@agrojobdk.com . www.agrojobdk.com

2

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2015

Agrojob Denmark Connecting people to opportunity

Guten Tag

Af Henrik Mortensen

Var mandag den 2. november en

og danske fagforeninger, så de ved 100 %, hvad de går ind til.

god dag? Det var i hvert tilfælde

Moderselskabet i Tyskland har en bundsolid økonomi, så leverandø-

en historisk dag. Det var den dag,

rerne i TICAN kunne ikke ønske sig nogen bedre i forhold til at skabe

vi fik besked om, at fusionen mel-

en stabil løsning.

lem Danish Crown (DC) og TICAN ikke blev til noget, og at TICAN A.m.b.a. havde solgt alle aktier i TICAN A/S til Tönnies Fleish GmbH. Konkurrencemyndighederne har tilsyneladende jord i hovedet, når

Men hvad nu, hvis man havde kunnet vælge frit mellem DC og Tönnies? Da andelshaverne i TICAN besluttede, at de ville sælge TICAN, var det en løsning, som den fremkomne, de havde i tankerne.

de mener, at det ville få betydning for det danske marked, at TICAN

På daværende tidspunkt kunne det ikke lykkes, da Ruslandskrisen var

og DC fusionerede. Hvornår har de sidst været ude at købe ind? Man

helt uoverskuelig, og derfor blev der arbejdet på en løsning med DC.

skal jo være mere end heldig, hvis det skal lykkes at finde dansk kød i

Ville Danmark være et lykkeligere sted uden konkurrence? Ville

supermarkederne, eller sagt med andre ord. Der er masser af alterna-

foderet være billigere, hvis man kun kunne handle med DLG? Ville

tiver.

dagligvarer være billigere, hvis ikke der fandtes andre kæder end

Ifølge det oplyste havde DC strakt sig helt urimeligt langt i bestræ-

COOP? Ville kvalitet og service være bedre? Jeg skal ikke kunne afvi-

belserne på at få fusionen til at lykkes, så meget desto større var skuf-

se, at der findes en enkelt ”andelsmand”, der er faldet i gryden som

felsen, da det ikke lykkedes. Det var en bet for DC, men en katastrofe

lille, der vil hævde, at det er tilfældet. Det var da også det, som blev

for TICAN. TICAN var efterladt på perronen med skægget i postkas-

doceret på Humboldt Universitet i Østberlin lige frem til murens fald.

sen og en pistol for panden.

Historien har imidlertid vist, at der skal konkurrence til for at holde

Derfor var det en ”Guten Tag” for TICANs leverandører, da man

os skarpe. Ingen er i tvivl om, at når der skal sælges kød, så virker

mandag den 2. november blev bekendt med, at tyskerne kommer.

konkurrencen perfekt. For os svineproducenter er det også godt, når

Tyskerne var her nu i forvejen. De har i en del år ejet Brørup Slagteri

der er konkurrence om at købe svin. På den måde kan vi se, at vores

og slagter der næsten lige så mange grise, som de nu kommer til at

”eget” store slagteri er konkurrencedygtigt. Så mandag den 2. novem-

slagte i Thisted. De kender til både danske slagtesvineproducenter

ber var en ”Guten Tag”. ●

3 Guten Tag

12 Ubehagelig venteposition

4 Vi vil ikke lægges for had

14 Sanering betyder at forny og forbedre

6 Hvad gør vi nu, Danish Crown?

18 Dansk svineproduktion år 2026

8 Prisportal: Analysen bekræfter formodningerne

20 Nyt fra SEGES Videncenter for Svineproduktion (VSP)

10 Er dine renteudgifter løbet løbsk?

22 Spørgekassen

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2015

3

Vi vil ikke lægges for had I skrivende stund er der

Af Ulrik Volsgaard

Ved selve operationen var sygehuspersonalet selv-

godt gang i medierne

følgelig iført det obligatoriske rumdragt-udstyr, og jeg

omkring forbruget af

kom på enestue, hvor jeg fik en god behandling hele

zink, kobber og resi-

vejen rundt. Stadig sidder jeg og tænker: Er MRSA

stente bakterier - her-

CC398 virkelig den eneste bakterie, der er så farlig og

under MRSA CC398 og

som kræver så meget? Eller har man valgt kun at gå

antibiotika-forbruget.

efter svineproducenterne, fordi så var der da nogen at

Jeg havde oplevelsen af at møde sundhedsvæsnet

give skylden? Eller skal jeg i stedet for være glad for den

ved en mindre operation sidste efterår. Jeg blev testet

behandling jeg fik og krydse fingre for, at jeg forhåbent-

positiv med MRSA CC398 i forbindelse med forun-

lig ikke fik andre bakterier med hjem?

dersøgelsen. Da jeg var positiv, skulle hele min familie også testes. De var alle negative med undtagelse af et

Zink eller antibiotika

af børnene, som jævnligt hjælper i stalden. Vi er begge

Vi kan sikkert godt sænke forbruget, men vi observere-

blevet udstyret med et MRSA-sundhedskort. Man føler

de følgende udfordringer, da vi gjorde forsøget i vores

sig næsten ligesom jøderne, der fik davidsstjerne på

besætning i en periode. Vi ændrede foderstrategien

tøjet under 2. Verdenskrig. Vi skal dog ikke gå med den

efter fravænning, foderet blev dyrere, og det gav også en

synligt, heldigvis. Men i kontakt med sundhedsvæse-

lidt ringere effektivitet. Når vi så en gang i mellem fik et

net er vi forpligtet til at gøre opmærksom på det. Vi har

udbrud af diarre, var vi inde og behandle med antibioti-

dog mødt en kompetent og praktisk tilgang fra både

ka eller tilsætning af zink, hvis vi tog det i opløbet. Det

vores praktiserende læge og tandlæge, som siger, at det

krævede en bedre arbejdsindsats med mere fokus på

jo ikke er de eneste farlige bakterier, de skal passe på,

management. Vores konklusion var helt klart, at der var

og med den gode hygiejne, der er mellem hvert besøg,

en ekstra omkostning ved at pille zink ud. Spørgsmålet

kan man ikke gøre så meget mere. Som lægen sagde:

er måske, hvad er så værst: Zink eller antibiotika?

”Lad vær’ med at fortælle det til andre. Begræns det til, når du færdes i sundhedsvæsenet.”

4

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2015

Mit håb er naturligvis, at vi finder nogle løsninger i

Når medierne går i gang, kan man let få folk til at

fællesskab. Men det tager tid, for det skal gøres sagligt

blive bange for det ene og det andet. Især hvis man kan

og fagligt korrekt. Vi bliver også nødt til at se på økono-

få et par såkaldte eksperter til at udtale sig. Men hvad

mien i det. Jeg er som landmænd om nogen interesseret

hvis alle sygeplejersker og læger blev testet for farlige

i at aflevere rent drikkevand, en jord der kan dyrkes, og

bakterier - og nogle viste sig positive? Skal de så sendes

en produktion med sunde fødevarer nok til næste gene-

hjem? Eller skal der en udrensning i gang? Og hvem

ration - også selvom medierne fremstiller os som alt

skal betale?

andet end det. Vi vil ikke lægges for had. ●

Ny fodring af

DIEGIVENDE SØER Få færre dødfødte og højere fravænningsvægt Med ændret tildeling af protein, aminosyrer og fibre til diegivende søer kan du opnå færre dødfødte og højere fravænningsvægt hos smågrisene - kom og hør hvordan!

So-fodermøde med kaffe og kage · Torsdag 3. december kl. 14.30-17 Det er gratis at deltage - tilmelding er nødvendig via www.slf.dk eller på jt@slf.dk Fokus på praktiske løsninger Mød bl.a. Thomas Bruun (VSP), Uffe Krogh Larsen (Foulum) og Torben Jensen (Vestjyllands Andel) samt Skiold og Big Duthman

Billundvej 3 · 6500 Vojens · 7320 2600 · www.slf.dk

Jes Callesen 4017 5310 · jec@sdsr.dk

SYDDANSK SVINERÅDGIVNING

FREMTIDENS SMÅGRISEPRODUCENTER VIL INDKØBE SOPOLTE FLERE LEVENDEFØDTE • MERE ENSARTEDE GRISE • SPECIALISERING • KVALITET

www.spf.dk S P F | D r e j e r v e j 7 | D K 6 6 0 0 Ve j e n | T: 7 6 9 6 4 6 0 0 | s p f @ s p f . d k

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2015

5

Hvad gør vi nu, Danish Crown?

Af Hans Aarestrup

markedsføring etc. Den

at sidestille med en opløsning af andelsselska-

store konsolidering af

bet, og man derfor ikke kunne forbigå de ved-

slagterier og den udbredte

tægtsbestemte regler for fordeling af egenkapi-

vertikale integration, som

talen. Disse regler indebærer, at kapitalen skal

vore konkurrenter benytter

fordeles i forhold til indestående på personlige

sig af, gør imidlertid, at vi nu

konti og ikke i forhold til fremtidige leveringer.

er ved at blive overhalet.

Det som får os til at være knap så strømlinede som de andre er, at vi ikke har fælles bundlinje. Hvis ham der

Situationen er imidlertid for alvorlig til at, man bare kan sidde med hænderne i skødet og vente på, at situationen løser sig selv. Derfor lancerer vi nu denne idé, som er væsentligt

sælger kødet til butikken eller forbrugeren

mere probat, men som tiden går, vil det der

er den samme som ejer foderstoffabrikken,

skal til for at imødegå udfordringerne blive

slagteriet, grisen etc., så optimeres der på hele

voldsommere.

Slagtesvineproduktion i Danmark. Vi produ-

kæden. Man kigger på afkast og risiko for hele

cerer et superprodukt, som er verdensklasse

kæden. Man starter ikke produktion af flere

deles til andelshaverne i forhold til deres inde-

på alle tekniske parametre, og som derfor

svin, end man kan sælge med fortjeneste.

stående på personlige konti. Danish Crown

hjembringer os en overpris på cirka 60 kr. pr. svin. De 50 kr. går til dækning af de højere

I den ideelle verden kan vores organise-

Idéen er, at Danish Crown A/S-aktier for-

A/S får aftagepligt til alle aktionærernes svin

ring med andelsselskaberne meget af det.

i år 1. Denne forpligtelse reduceres med 10%

lønomkostninger, som findes på de danske

Udfordringen er blot, at vi har mange bundlin-

om året, indtil aftagepligten er helt forsvun-

slagterier. Dertil kommer en fortjeneste på

jer. Foderstofselskabet har en bundlinje, svine-

det. Minimumsprisen er låst fast til den tyske

godt 30 kr. fra Danish Crowns udenlandske

producenten har en bundlinje, og slagteriet har

notering. Aktierne er frit omsættelige fra dag

aktiviteter. Alt i alt ender vi med en afregning,

en bundlinje. I en verden med fuldkommen

1, og det ville være bedst, om man fik lavet en

som ligger tæt på den, de har i vore nabolan-

konkurrence kan det være en fordel at bryde

børsnotering. De nuværende slagtesvineprodu-

de. Til trods for, at vores notering stort set

processerne op i flere led, da det mindsker

center bliver aktionærer i Danish Crown. Hvis

er den samme som tyskernes, er de villige til

omkostningen til at overvåge, om de enkelte

Danish Crown tjener penge, tjener de penge på

at betale 30 – 50 kr. mere for en smågris til

led er effektive, men vi har ikke fuldkommen

deres aktier.

opfedning. Den eneste forklaring på det er

konkurrence.

bedre rammevilkår / statsstøtte.

Vores udfordring er, at svineproducenterne

Dårlig ide

På lang sigt vil der ikke blive produceret

er endt med hele risikoen og uden muligheder

Ledelsen i slagteriet vil naturligvis ikke synes,

slagtesvin i Danmark, hvis slagtesvineprodu-

for at agere på andre måder end, om de vil pro-

det er en god idé, da de hermed får overdraget

centen ikke kan tjene penge på slagtesvine-

ducere slagtesvin eller ikke vil producere slag-

risikoen og bliver bedt om at forrente kapitalen

produktion. At tjene penge defineres her som,

tesvin. De forhåndenværende instrumenter til

i direkte konkurrence med steder, hvor kapital

at den bedste halvdel af producenterne skal

at afdække risikoen er for dyre eller for dårlige.

efterspørges. Når Danish Crown melder deres

have løn for deres arbejde og en forrentning af

regnskab ud efter en sådan omlægning, vil

den investerede kapital på 10%. Det betyder i

Tiden er inde til at ryste posen

regnskabet afspejle den reelle økonomi i slag-

praksis, at vi skal have en tilbagebetalingstid

Sidste år foreslog vi en strategi, som vi navn-

tesvineproduktionen, da alle indsatsfaktorer

på investeringerne på ikke mere end 10 år.

gav ”Gamechanger”. Den vandt stort gehør

er aflønnet. Det bliver et regnskab, medarbej-

uden for repræsentantskabet, men ikke til-

derne også kan forstå. Sælgerne kan godt regne

produktion rentabel, og så løser alle proble-

strækkeligt gehør i repræsentantskabet. Der

ud, at det er skidt at sælge under produktions-

merne sig med finansiering, miljøregler etc.,

var vægtige argumenter både for og imod

pris, og medarbejderne vil være mere tilbage-

eller også gør vi ikke, og så hjælper tilskud til

modellen, men i realiteten var det modstand

holdende med deres lønkrav, når bundlinjen

miljøinvesteringer o.a. ikke noget.

mod forandring, som lagde debatten død, sna-

siger +/- nul, frem for + 2 milliarder.

Enten får vi gjort den danske slagtesvine-

Politikerne kan selvfølgelig gøre noget ved rammevilkårene, men vi er altså også selv

rere end det var argumenter.

Et af de tungere argumenter mod forslaget

nødt til at gøre noget. Den enkeltes produk-

var, at grundidéen om at fordele den ufordelte

tivitet er der kun den enkelte til at gøre noget

egenkapital i forhold til fremtidig levering

ved. Fællesskabet kan stille viden og rådgiv-

kunne komme i karambolage med den lovgiv-

ning til rådighed, men kan ikke klare den

ning, der er omkring opløsning af andelssel-

daglige pasning.

skaber. Man kunne diskutere, om metoden var

Fremadrettet er Danish Crown A/S frit stillet i forhold til, hvordan de vil skaffe svin: • De kan lave kontrakter med leverandører om levering af svin • De kan eje svin, som de betaler landmænd for at fede op • De kan selv bygge stalde, også sostalde

Måske skal vi til at kigge på vores organisering igen…

Den danske andelsbevægelse har været en stor succes. Den har organiseret de danske

Repræsentantskabet skylder os snart klare bud på, hvordan

bønder i en stor og slagkraftig enhed, som

de har tænkt sig at sikre en så god økonomi i slagtesvinepro-

har været konkurrenterne overlegen. En stor enhed, som kunne levere ensartede produkter, tilpasse sig kundernes behov, lave fælles 6

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2015

duktionen i Danmark, at vi ikke bliver kørt over af udenlandsk konkurrence fra de store integratorer …

På alle de svin, hvor de ikke er bundet af aftagepligten, er der fri prisdannelse. Hvis de ikke

tilfældet for deres konkurrenter i udlandet?

De penge som slagteriet tjener i udlandet

• Den ufordelte egenkapital bliver fordelt mellem de nuværende ejere. Derved fjer-

kan betale en pris for grisen, som betaler løn

kommer til at gavne ejerne, hvad enten de er

og husleje, får de ingen grise. Som systemet er

svineproducenter eller ej. Som det er nu, går

ner man den latente risiko for, at kapitalen

nu, bruger man de penge man tjener i udlan-

de til at dække lønforskellen mellem Danmark

• Aktiemodellen og eventuel børsintroduk-

det på at subsidiere en slagtesvineproduktion

og udlandet samt til at være med til at dække

tion vil gøre det lettere at benchmarke

i Danmark. Det er uholdbart på lang sigt.

det hul i økonomien, der opstår som følge

Danish Crown i forhold til andre og

af, at slagtesvineproduktion i Danmark for

afstedkomme den nødvendige fornyelse af

Hvad med ham, som har en stald?

nuværende ikke er rentabel. Det samfundet

demokratiet.

Han er ikke anderledes stillet end i dag. Hvis

gør ved at give os de nuværende rammevilkår

slagteriet ikke kan give ham en pris som kan

er, at de inddrager hele den fortjeneste vi har

Forslaget er velment. Det er også alvorlig

give ham løn og forrentning af stalden, så

i udlandet i form af direkte omkostninger til

ment, men vi ved da godt, at det ikke på kort

kan den lige så godt stå tom. Forskellen er,

PSO-afgifter og andet, samt indirekte ved at

sigt kan vinde gehør i repræsentantskabet og

at i fremtiden har han en mindre risiko. Han

ekspropriere vores produktionsmuligheder

derfor ikke står lige over for at kunne gen-

bygger kun nyt, hvis han får tilbudt en kon-

med stram miljølovgivning.

nemføres, men hvad så? Repræsentantskabet

kommer uden for ejernes rækkevidde.

skylder os snart klare bud på, hvordan de har

trakt, som gør det attraktivt for ham at bygge.

Nogle vil nok hævde, at det er et angreb mod

Hvad opnår vi med modellen?

tænkt sig at sikre en så god økonomi i slag-

selvejet, og at det indskrænker svineprodu-

• En effektiv organisering med en bundlin-

tesvineproduktionen i Danmark, at vi ikke

centernes muligheder for at agere frit, men

je, mulighed for at optimere og risikomi-

bliver kørt over af udenlandsk konkurrence

det er forkert. De kommer tvært i mod til selv

nimere for hele kæden.

fra de store integratorer, og hvordan vi sikrer

at kunne bestemme deres risikoprofil. Vil de

• Slagtesvineproduktionens reelle økonomi

os, at Danish Crowns leverandører får del i

være frie fugle med mulighed for gevinst og

bliver synlig for alle, da indtægter fra

den ufordelte egenkapital. De vil ikke få ros

tab i forhold til prisernes udsving, eller vil

udenlandsk slagterivirksomhed, planteavl

for at have siddet med hænderne i skødet,

de være sikret mod udsving, så deres indtje-

og værdistigninger på jord ikke slører bil-

mens slagtesvineproduktionen blev udflaget,

ning kun afhænger af deres evner til at passe

ledet. Det vil forcere implementeringen af

og kapitalen kom uden for andelshavernes

bygninger, grise og medarbejdere, som det er

godt management.

rækkevidde, som det er sket i Arla. ●

HAR DU TJEKKET OM DIT SMÅGRISEFODER INDEHOLDER HAMLET PROTEIN? Mere end 20 års produktionsresultater taler for sig selv.

Se forhandlere på hamletprotein.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2015

7

Prisportal: Analysen bekræfter formodningerne Af Markus Fiebelkorn

Det er ikke en hemmelighed, hvilke faktorer,

beregnede notering, 100 % den beregnede

der bestemmer smågrisepriserne, som f.eks.

notering)

noteringsgrundlag, partistørrelse, destinatiDestination Sig.

t

Danmark on, beliggenhed, sundhedssta-4,959 ,000 Tyskland tus og vaccinationer. Det er imidlertid uklart, 2,574 ,010 Polen i kroner og -2,465 hvad de enkelte ,014 faktorer betyder andre / uspec.

6,538

-1,501

øre -

-2,076

er unik. Vores prisportal, som har til formål

,260

,134 specielt da

næsten enhver kombination

• Gruppestørrelse (under 251, 251 – 400, 401

DESTINATION og region (produktionens beliggenhed) præ-

-12,0 601 – 800, over 800) – 600, 3,8 • Destination (Danmark, Tyskland, Polen, -8,1 0,0 andre/uspec.)

-8,1

senteret. Denne gang kigger vi lidt nærmere

• Produktionens beliggenhed (Sjælland, Fyn,

griseprisen.

,038

Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark) -12,0

,795

på, hvilken betydning destination, gruppeDanmark størrelse, samlestald og vejning har for små0,0 Tyskland Polen andre / uspec.

3,8

-2,129

at sammenligne ,033 faktiske priser og at øge

• Sundhedsstatus og vaccinationer

Destination

-2,382

,017 er vokset til en størrelse, som transparensen,

• Samlestald (ja, nej)

På grundlag0,0 af vores database kan det kon2,0 4,0 6,0

2,648 ,287 2,326 -3,137 -2,672 ,014 1,112 -10,163 t

,000 produktionens

I april-udgaven af Svineproducenten blev analyseresultaterne mht. noteringsgrundlaget

2,538

,008

muliggør en dybere analyse nu. Det meste

• Vejning (den nærmeste brovægt, egen bro-

,774

bekræfter de udbredte formodninger, men der ,020 ,002

Siden marts ,008 2014 blev der indtastet knap 2.000

i

Under prisportal.

251 vores 251 - 400

,000

tilfredsstillende, er det stadigvæk 601 -ikke 800 nok til ,011 Destination

Sig.

1,021 6,538 -8,196 -4,959 -4,452 2,574 -4,057 -2,465 15,780 -1,501

Over 800 ,307 -8,1 at gennemføre analyser. ,000 helt nøjagtige Danmark Tænk

-2,076

en analyse,,038 som indikerer betydningen af de

,260 -2,129 -2,382 2,648

Correlation ,287 2,326

,000

Tyskland 0,0 af bare på alle,000 de muligheder, kombinationen ,000 ,010

Polen andre / uspec.

de prisbestemmende faktorer kan give. Ikke ,000 desto

,014 mindre -12,0 ,000er ,134

Hvis man sælger sine smågrise i Danmark,

• Overtagelse af dyrlægeomkostninger (ja, nej)

så får man i gennemsnit 12 kr. mindre, end

3,8

det muligt nu at gennemføre

noteringerne som en prisbestemmende faktor.

I gennemsnit får de smågriseproducenter som andre / uspec.

-12,0

prisbestemmende faktorer. betydning selve noteringen kan -3,0 -2,0 eksporter Tyskland 15,80 kr. mere -14,0 -12,0 -10,0 -8,0 -6,0 -4,0 -2,0 0,0 2,0 4,0 Hvilken 6,0 -6,0 -5,0 har, -4,0 -1,0 til0,0 1,0 således 2,0 3,0 ,033 Som udgangspunkt for analysen analyseres separat ved hjælp af den historiske end deres kollegaer, som sælger på hjemme,017 TILLÆG I KR. identificeTILLÆG I KR. Collinearity -14,0 -12,0 -10,0 -8,0 -6,0 -4,0 -2,0 0,0 2,0 4,0 6,0 res Statistics følgende,008 prisbestemmende faktorer: udvikling og prisprognoserne. Du finder dem markedet. Denne prisforskel skyldes alene Tolerance ,774 • Noteringsgrundlag (100 % markedsno-

tering,

-2,672

0,000 ,020 50 % 0,000 ,002 0,000 ,008

-10,163

,011

1,021

,307

-8,196

,000

-4,452

,000

-5,2

-4,057 15,780

-16,6 0,0 -5,2 -3,5 0,0 0,0 Under 251 1,8 251 - 400 401 - 600 Danmark 601 - 800 Tyskland Over 800 Polen

251 - 400 DESTINATION 401 - 600

1,8

601 - 800

2,538

0,0

Over 800 0,0

-8,1

0,0

-3,5

3,8

,000

andre / uspec.

,000 -12,0

-6,0

-5,0

-4,0

-3,0

-2,0

-1,0

0,0

1,0

2,0

3,0

0,0

2,0

4,0

6,0

0,0

brovægt Via Vejetsamlestald på anden brovægt Ikke via samlestal Vejet på bil Vejet ved samlestald

-16,6

0,0 1,8

0,0 0,0 -3,5

-18,0 -5,2-16,0 -14,0 -12,0 -10,0 -8,0

-6,0

-4,0

-2,0

0,0

0,0 -16,6 1,4 0,0 -15,9 Via-8,7 samlestald 251 Ikke viaUnder samlestald 251 - 400 401 - 600 601 - 800 Over 800

TILLÆG I KR. -4,0

-3,0

-2,0

-1,0

TILLÆG I KR. SVINEPRODUCENTEN NR 4 2015

1,0

2,0

3,0

0,0 -3,5

-18,0 -5,2-16,0 -14,0 -12,0 -10,0 -8,0 -5,0

-4,0

-3,0

-2,0

6,1

GRUPPESTØRRELSE

ælland, Destination 1 - 800, 50% markedsnotering

0,0

0,0

-6,0

-4,0

-1,0

0,0

TILLÆG I KR.

Den nærmeste brovægt

0,000

-2,0

Via samlestald 251 Ikke via Under samlestald 251 - 400 401 - 600 601 - 800 Over 800

1,8 -16,6

-6,0

SAMLESTALD Vejet på egen

0,000

-5,0

GRUPPESTØRRELSE

TILLÆG I KR.

Tolerance 0,000

-6,0

SAMLESTALD

TILLÆG I KR.

TILLÆG I KR. -14,0 -12,0 -10,0 -8,0 -6,0 -4,0 -2,0 Collinearity Statistics

destinationen og ikke andre faktorer.

center.dk.

Via samlestald GRUPPESTØRRELSE Ikke via samlestal Under 251

,000

TILLÆG I KR.

på vores hjemmeside www.danskesvineprodu-

markedsnotering 50 % den

,014 ,989 ælland, Destination 1,112 ,266 1 - 800, 50% markedsnotering

8

porterer deres smågrise får det højeste tillæg.

• Vægt (difference til 30 kg)

,795

-3,137

Correlation

TILLÆG I KR.

-5,2 hvis man eksporterer til Polen. Det, der er -3,5 GRUPPESTØRRELSE Den afhængige variable er tillægget til den lidt overraskende, er, at man åbenbart ikke 0,0 pågældende får den højeste pris, når man eksporterer til 0,0 notering, dvs. den faktiske pris for DESTINATION 1,8 1,8 en 30-kilos gris inkl. alle tillæg og fradrag og Polen, men når man eksporterer til Tyskland.

-12,0 Under 251 0,0 Danmark 3,8 ekskl. omkostninger for dyrlægen og vacciner Ifølge modellen kan 3,8 kr. af den observerede 251 - 400 -8,1 Tyskland 0,0 0,0 401 - 600 minus den pågældende notering, afregningen prisforskel mellem Tyskland og Polen i vores Danmark Polen 0,0 -8,1 -3,5 601 - 800 baseres på.

På/ uspec. den måde elimineres udsving i database forklares med variablen Tyskland destination. andre -5,2 3,8 Over 800 Polen

DESTINATION Selvom dette tal virker imponerende og er 401 - 600 ,266

stateres, at de smågriseproducenter som eks-

vægt, anden brovægt, på bil, ved samlestald)

er et resultat, som er lidt overraskende. ,989 smågriseafregninger

-14,0 -12,0 -10,0 -8,0 -6,0 -4,0 -2,0

0,0

1,0

2,0

3,0

VEJNING SAMLESTALD -8,7

Den nærmeste brovægt Vejet på egen brovægt 0,0 Vejet på anden brovægt VejetVia på bil samlestald VejetIkke ved via samlestald samlestald

-15,9 1,4 0,0 6,1 -16,6

-20,0

-15,0

-10,0

-5,0

0,0

TILLÆG I KR. -18,0 -16,0 -14,0 -12,0 -10,0 -8,0 TILLÆG I KR.

5,0 -6,0

-4,0

10,0 -2,0

0,0

Gruppestørrelse

de andre variabler, som f.eks. gruppestørrelse.

grise til Polen, hvor transporten ikke går via

Som forventet får man en højere pris, desto

Det betyder, at en prisforskel på 16,60 kr. kan

samlestald, og grisene vejes på egen brovægt,

flere smågrise man leverer. Der er næsten

forklares med variablen samlestald.

så har denne kombination ingen betydning for

ingen prisforskel mellem kategorien 401-600

tillægget. Hvis man imidlertid eksporter over

og 601-800 grise. Imidlertid skal man fra-

Vejning

800 smågrise (+1,80) til Tyskland (+3,80), hvor

trække 3,50 kr., hvis man leverer under 400

Det har åbenbart stor betydning, hvor grise-

transporten ikke går via samlestald (+0) og

smågrise, og endog 5,20 kr., hvis man leverer

ne vejes. Hvis grisene vejes på bil, får man i

grisene vejes på den nærmeste brovægt (+6,10),

under 251 smågrise. Til gengæld får man i

gennemsnit 15,90 kr. mindre, end hvis man

så kan man forvente 11,70 kr. mere i tillæg.

gennemsnit 1,80 kr. ovenpå, hvis man leverer

har egen brovægt. Hvis grisene vejes ved sam-

Hvis man sælger under 251 smågrise (-5,20)

mere end 800 smågrise pr. levering.

lestald, får man i gennemsnit 8,70 kr. mindre.

i Danmark (-12,00), hvor transporten går via

På den anden side får man 6,10 kr. mere, hvis

samlestald (-16,60) og grisene vejes ved sam-

Samlestald

grisene vejes på den nærmeste brovægt i for-

lestald (-8,70), så skal man forvente 42,50 kr.

Ifølge vores database er det en stor ulempe,

hold til, hvis man har egen brovægt.

mindre i tillæg.

hvis transporten går via samlestald. Som

Alle nævnte resultater er statistiske resul-

smågriseproducent får man i gennemsnit

tater, som baseres på knap 2.000 afregninger

tistisk analyse, og der er stadigvæk store afvi-

Som sagt baseres disse resultater på en sta-

16,60 kr. mindre, hvis transporten går via

i vores prisportal. Desuden er resultaterne

gelser og statistisk usikkerhed, men de fleste

samlestald. Det skal fremhæves igen, at denne

additive, dvs. du kan/skal sammensætte fak-

resultater virker logisk.

prisforskel på 16,60 kr. alene skyldes varia-

torerne for at bestemme et estimat for tillæg-

For at forbedre resultaternes kvalitet og

blen samlestald og er statistisk uafhængig af

get. Hvis man altså eksporterer 401-600 små-

statistiske sikkerhed kan vi kun opfordre alle til at bruge prisportalen regelmæssigt. Det er nemt, anonymt og gratis, og man får et godt

I gennemsnit får de smågriseproducenter som eksporter til Tyskland således 15,80 kr. mere end deres kollegaer, som sælger på hjemmemarkedet. Denne prisforskel skyldes alene destinationen og ikke andre faktorer.

overblik over, hvor ens egne smågrisepriser ligger i forhold til gennemsnittet af en individuel referencegruppe. Hvis du har brug for hjælp eller vil have en personlig vejledning, er du altid velkommen at kontakte Markus Fiebelkorn på maf@danskesvineproducenter.dk. ●

Landbrug Smågriseproduktion - Give

Planteavl og svineproduktion - Rødding

Gråbjergård er en landbrugsbedrift på 155 ha med smågriseproduktion.

Velfungerende produktionsanlæg med kapacitet til 750 søer med salg af 30 kg´s grise.

Nyere attraktiv bolig på 476 m2 samt yderligere 3 boliger.

Anlægget til søer ligger på hovedejendommen, de drægtige søer går i storstier med delvisspalter og vådfodring.

Kapacitet til opbevaring af ca. 10.000 tdr. korn med tilhørende mølleri.

Sag 10094

Nygård er en af de 36 sønderjyske domænegårde.

Der er tale om en meget præsentabel planteavls- og svineproduktionsejendom med jordtilliggendet på 188 ha beliggende samlet ved bygningerne.

Jordarealet fordeler sig bl.a. med 167,5 ha ager, 6,5 ha varigt græs og 6,4 ha fredskov.

Produktionsanlægget omfatter slagtesvinestalde med 2.540 stipladser med spalter og vådfodring. Kornopbevaring til 14.000 tdr. korn med tilhørende mølleri.

Ejendommen er miljøgodkendt til 222 DE i slagtesvin.

Sag 9728

Bøndergaard & Bruun P/S ejendomsmæglere, valuarer, MDE www.landbrugsmaeglerne.dk · Telefon 86 24 40 00

Landbrugsmæglerne SVINEPRODUCENTEN NR 4 2015

9

Er dine renteudgifter løbet løbsk?

Af Nicolaj Nørgaard og Philip Terkelsen, Agrovi

For gennemsnittet af danske svineproducenter har økonomien de sene-

forholde sig til egne tal. Derfor foreslår vi et nyt nøgletal: renteomkost-

ste år ikke været tilfredsstillende, som det tydeligt fremgår af figur

ning pr. produceret griseenhed. Nøgletallet beregnes som bedriftens

1. Det er naturligvis en uholdbar udvikling, og derfor forsøger mange

samlede nettorenteomkostninger, som korrigeres for jordrenten af ejet

producenter at kompensere med øget produktivitet og skarp styring af

jord samt renteudgifter til markmaskiner og bolig. Jordrenten kan esti-

omkostningerne. Til trods for skarp styrring er gælden mange steder

meres ud fra forpagtningsmulighederne i lokalområdet, som de fleste

blevet større grundet dårlige resultater. (Se Figur 1)

kender niveauet af.

Renten har heldigvis været meget lav de seneste år, omend finans-

Resten af renteomkostningerne må henføres til griseproduktionen.

krisen har betydet, at bidragssatser og rentemarginaler har været kraf-

Ud fra et groft skøn vurderet i forhold til kapitalbindingen, har vi defi-

tigt stigende. Stigningen skyldes ofte, at bankens vurdering af solidi-

neret en griseenhed som et slagtesvin fra 30-110 kg og sohold indtil 30

teten har været faldende som følge af en negativ konjunkturudvikling

kg. (Se Tabel 1).

på jord og ikke mindst driftsbygningerne. I flere tilfælde vil den reelle

Renteomkostningen pr. griseenhed (slagtesvin 30-110 kg eller små-

egenkapital i disse år være mindre end anført i regnskabet, og forment-

grise 30 kg. Inkl. sohold) ligger ved en gennemsnitsrente på 5 % på

ligt vil det betyde endnu en nedjustering af egenkapitalen, hvis ejen-

knapt 50 kr. pr. griseenhed og ved en gennemsnitsrente på 3,6 % på

dommene realiseres.

knap 35 kr. pr griseenhed, i et nyt etableret staldanlæg.

Nyt nøgletal: Renteomkostning pr. griseenhed

du dårligt stillet sammenlignet med produktionsmulighederne i et helt

For at vurdere om renteomkostningerne er rimelige, er man nød til at

nyt anlæg, og omkostningerne for et anlæg med nogle år på bagen bør

Er dine renteomkostninger pr. griseenhed højere end 35 - 50 kr., er

Økonomien i svineproduktionen Figur 1: Udviklingen i resultat pr. gris. Kilde: VSP

150

Resultat kr./gris

Kr.

133

100 66 50

32

78

45

42

38 6

0 -11 -50

-51

-15 -35

-56 -77

-100

-94

-104

-108 -127

-150

-149 -153

-200

-250

-15

-21

-28

-194

91

92

93

94

95

96

97

98

99

00

01

02

03

04

05

06

07

08

09

10

11

12

13

14

15

år 10

Kilde:SVINEPRODUCENTEN VSP

NR 4 2015

Side 15

Tabel 1: Oversigt over kapitalinput, griseenhed og renteomkostninger ved barmarksløsninger.

Pris, kr. pr. stiplads

Kapital, kr. pr. grise

Griseenhed fordeling Renteomkostninger

Rente

kr. pr. gris

3,6 %

5%

Sohold 7 kg

18.000

550

0,65

22

31

Sohold 30 kg

28.400

48

850

1

34

Slagtesvin

3.650

925

1

34 48

Smågrise 7-30 kg

1.925

300

0,35

12

17

derfor ligge noget lavere. Hvis du ligger højere end 25-35 kr. i renteom-

Spredningen er megastor

kostninger pr. produceret enhed, ser det således svært ud.

Analyser baseret på regnskaber i Agrovi og en spørgeundersøgelse

Ligger man til den høje side, skal der fokus på optimering af effek-

blandt Danske Svineproducenters medlemmer viser en kæmpe spred-

tivteten inden for eksisterende rammer og herved kan rentebelast-

ning. I Agrovi ligger gennemsnitsrenteomkostningen pr. griseenhed

ningen pr. enhed nedbringes. En udvidelse af produktionen kan være

omkring 10 kr. pr. griseenhed. I alle undersøgelser er der mere end 100

hæmmet af miljømæssige årsager, og manglende kapital kan også gøre

kr. i forskel fra bedrift til bedrift.

en omlægning eller udvidelse umulig.

Er ovenstående ikke muligt, er du fanget i rentefælden, hvor det er

Konklusion

svært at se andre muligheder end afvikling af noget gæld ved fx frasalg

Renteomkostninger pr. griseenhed udgør kun en mindre del af de sam-

af ikke rentable aktiver. Et frasalg udløser dog oftest en likviditetskræ-

lede omkostninger, men ikke desto mindre er en høj renteomkostning

vende skattebetaling som kan vanskeliggøre et frasalg. En sidste udvej

pr. enhed oftest en høj risikofaktor for at gå i en rentefælde, og sidder

er en nedskrivelse af gælden eller ophør med produktion.

man første der, er det meget svært at komme ovenpå igen. ●

Renteomkostninger pr. produceret enhed er således et godt nøgletal for producenter til at bedømme, hvor kapitaltung bedriften er, og hvis den er over 30-40 kr. pr. griseenhed, bør man forholde sig kritisk til virksomhedens fremtid.

DanAvl omsætning og SPF transport Som DanAvl forhandler sikrer vi den bedst mulige kontakt mellem køber og sælger.

* Vi tilbyder transport med godkendte SPF biler * Flexible og konkurrencedygtige omsætningsgebyrer * Individuelle løsninger tilpasset kundens behov

w. b r e e d e r s . d k

Tel. +45 7026 0616 · www.breeders.dk

ww

Søndergård Alle 22 A · Hammelev · DK-6500 Vojens

ni ior Da sh Genet ics per Su

Mød os på FarmerTech d. 19. + 20. januar 2016 i Herning og NutriFair d. 20. + 21. januar 2016 i Fredericia.

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2015

11

Ubehagelig venteposition Af Markus Fiebelkorn

Der er ikke sket meget på smågrisemarkedet

igen, men det kan endog være godt for smågri-

positiv var allerede steget med kr. 10 og også

i den seneste tid. Som prognosticeret i de

semarkedet.

i Tyskland forventede man i flere uger, at

seneste markedskommentarer var smågrise-

Det tyske slagtesvinenotering er faldet

markedet i stand til at stoppe nedturen i uge

med 4 cent i uge 44 og med yderligere 5 cent

35 og kunne stabilisere sig på det nuværende

i uge 45. Normalt er dette en katastrofe for

forholdsvis lave prisniveau. Som forventet var

smågrisemarkedet, men denne gang er små-

faldet så markant, forventer de fleste mar-

de mindre prisstigninger på det tyske slag-

grisemarkedet ikke imponeret. Det viser,

kedsinteressenter, at der ikke udsigt til pris-

tesvinemarked i løbet af efteråret ikke nok for

at smågrisemarkedet er i balance og det er

stigninger på smågrisemarkedet på kort sigt.

at give positive impulser på smågrisemarke-

et positiv signal. Men faktisk var smågrise-

Det kan imidlertid ændre sig hurtigt. Hvis

det. I begyndelsen af november måned er den

markedet endog klar til den sæsonmæssig

prisfaldet var overdrevet, som det var tilfældet

tyske slagtesvinemarked så faldet markant

opsving: Den danske puljenotering PRRS

så ofte i de seneste år, og den tyske slagtesvi-

LaDS’ prognose år 2016

Nord-West notering vil stige, men et signal fra slagtesvinemarked udeblev.

Nu, da den tyske slagtesvinenotering er

1 kv.

2 kv.

3 kv.

4 kv.

GNS

Puljenotering (SPF region 2/3)

kr. 360

kr. 380

kr. 320

kr. 320

kr. 345,00

Nord-West (25 kg i Euro)

€ 44,00

€ 46,00

€ 38,00

€ 37,00

€ 41,25

Nord-West (omregn. 30 kg i kr.)

kr. 365

kr. 380

kr. 320

kr. 313

kr. 344,50

Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

€ 1,40

€ 1,50

€ 1,50

€ 1,40

€ 1,45

VSP’ prognose år 2016

1 kv.

2 kv.

3 kv.

4 kv.

GNS

Beregnet notering, basis

kr. 328

kr. 361

kr. 363

kr. 351

kr. 350,75

Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

kr. 9,00

kr. 9,75

kr. 9,75

kr. 9,50

kr. 9,50

+/- 10 cent i slagtesvinenoteringen ➜ +/- kr. 41,44 i smågrisenoteringen.

Status: uge 45, 2015 - *SPF region 2/3 – ½ PRRS positiv, ½ PRRS negativ - i kr.

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter: Landsdækkende juridisk rådgivning for svineproducenter

Tlf. 86 24 40 00 ■ Uffe Baller

Stærkeste leverandør til svineproducenterne

■ Gert Lund Strandvejen 94 · Postbox 161 · 8100 Århus C · Tlf. 87 34 34 34 · www.interlex.dk

www.vissingagro.dk

T: 7575 2300

Gi’ dine småGrise en God start med HAMLET PROTEIN www.hamletprotein.dk

Svinefagdyrlæger & Agronomer

klima for vækst

www.porcus.dk - tlf. 62623074 MSD Animal Health • Lautrupbjerg 4 • 2750 Ballerup

www.egebjerg.com

Telefon: 44 82 42 00 Telefax: 44 82 42 50 Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt

www.msd-animal-health.dk

EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

Køb og salg af smågrise, slagtesvin og søer neproducenter 60_25.indd 1

11/12/2012 3:01:33 PM

Tlf: 89113344 · Tlf: 86434100 · www.vinderslev.dk

Grisehandel

tlf.oG 75 eksport 36 09 11

www.bigdutchman.dk

nenotering igen stiger markant med f.eks. 4 eller 5 cent, så kan det være startskuddet til det sæsonmæssige opsving på smågrisemarkedet. Selv hvis den tyske slagtesvinenotering kun stiger i mindre omfang, kan det være et tydeligt signal for smågrisemarkedet, hvilket smågrisemarkedet trænger til. Derfor kan prisudsving på slagtesvinemarked i dette årstid have en positiv virkning på smågrisemarkedet.

Indtil nu er dette selvfølgelig kun spekulation. Smågrisemarkedet befinder sig i den samme ubehagelig venteposition som sidste år. Typisk begynder det sæsonmæssige opsving i november måned og jo længere vi

Nord-West notering € 60,00

€ 55,00 € 50,00 € 45,00 € 40,00 € 35,00 € 30,00

1

4

7

10

13

16

19

Nord-West 2014

22

25

28

31

34

Nord-West 2015

37

40

43

46

49

52

Prognose 2015/16

skal vente på startskuddet, desto lavere bliver gennemsnitsprisen. Hvornår opsvinget kommer, er for tiden rent gætteri. Prognosen base-

til forventningerne i det fjerde kvartal 2015.

ge, gennemføres nedjusteringen. Prognosen

rer på, at det også i dette år kommer i novem-

Derfor skal prognosen for det fjerde kvartal

for 2016 er uændret, men med hver uge små-

ber måned, men hvis startskuddet udebliver

2015 sandsynligvis nedjusteres. Statistisk set

grisenoteringerne forbliver på det nuværende

ligesom sidste år og smågrisenoteringerne

betyder en cent mindre i den gennemsnitlige

niveau, stiger risikoen, at også prisprognosen

bliver stabil indtil februar måned, så vil det

slagtesvinenotering, at prisprognosen for

for det første og anden kvartal 2016 skal ned-

også ødelægge samtlige prognoser.

smågrisenoteringen skal nedjusteres med

justeres – måske endog markant.

Med de seneste prisfald og det nuværende

kr. 4,14. Så snart det bliver afklaret, om den

prisniveau på 1,33 euro/kg kan det tyske slag-

tyske slagtesvinenotering stabiliserer på det

tesvinenotering højest sandsynlig ikke leve op

nuværende niveau eller om den svinger tilba-

Seneste opdatering: 10. november 2015

Agrojob Denmark Connecting people to opportunity

www.agrojobdk.com

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

DanAvl grise - Vores ekspertise

www.breedersofdenmark.dk

SPF-Danmark Tlf 76 96 46 00

www.spf.dk

Tlf. 33 68 30 00 www.dlg.dk

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk

nykredit.dk/erhverv

tlf. 70 22 43 33

Sund fornuft!

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

Sanering betyder at forny og forbedre Af Karsten Ambrosen

Den Danske Betydningsordbog skriver om

besværligt, omkostningerne til vacciner og

gen. Britta Schultz Svenningsen sikrede sig

ordet sanering bl.a. følgende: ”det at skaffe sig

antibiotika alt for store, og tyngede produkti-

bankens opbakning og så gik arbejdet i gang.

af med eller forhindre noget, der har sund-

viteten og salgsprisen. Alt i alt var økonomien

hedsmæssigt skadelige virkninger” – ”give

ikke længere nem at få til at hænge ordentligt

Planlægningen

medicin til eller slagte smittede dyr” – ”gen-

sammen.

Britta Schultz Svenningsen gennemtænkte

opbygning af en økonomisk situation, som er

Besætningen var ellers via god manage-

og planlagde saneringsforløbet minutiøst.

blevet skæv og kritisk, men som via omlæg-

ment i løbet af 2011 blevet fri for PRRSdk og

Herunder indgik en række overvejelser om til-

ninger og ændringer søges fornyet og forbed-

PRRSvac. Myc og Ap2 blev mere medgørli-

tag, som kunne reducere risikoen for en rein-

ret”. Bedre definition af, hvad motivet for og

ge efter det og besætningen præsterede en

fektion af den kommende nye besætning med

udbyttet af en besætningssanering består i, er

hæderlig produktivitet med over 30 produ-

høj sundhedsstatus, herunder:

vanskelig at give.

cerede grise pr. årsso. Men der gik ikke lang

• Standarden af rengøringen af stalde

For Britta Schultz Svenningen på Bjerre-

tid, før besætningen blev konstateret positiv

gaard ved Vridsted syd for Skive blev tirsdag

for PRRSvac i sommeren 2014. Det fik igen

den 15. september 2015 en af de bedre dage.

læsset til at tippe, og produktiviteten fik et

En opringning fra manden, der havde købt

ordentligt dyk, så der pludselig kun var 27

de første grise efter en vellykket totalsanering

producerede grise pr. årsso og høj dødelighed

af besætningen bekræftede hende i, at det

i fravænningsstalden, trods en stor indsats

var den rigtige beslutning, hun traf i efteråret

for at dæmme op for problemerne. Det gav

2014. ”Det er nogle gode grise, som rigtig går

udslaget til, at en totalsanering kom på tale.

til den”, sagde han og gav udtryk for, at det kun

Der blev med økonomirådgiverens hjælp

kunne gå for langsomt med, at der kom nogle

udarbejdet et budget, der viste en overskuelig

flere af samme slags.

tidshorisont for tilbagebetaling af investerin-

udover grundig vask og desinfektion

- Fokus på gyllekummer (tømning +

- Fokus på gyllelager (tømning af fortan-

- Fokus på redskaber og hjælpestoffer

- Fokus på eliminering af gnavere (tåge-

- Fokus på lagerfaciliteter og reservedele

ifyldning af kalk) ke og tanke) mv. (alt kasseret og nyanskaffet) desinfektion) og værktøj (alt rengjort og desinficeret)

Udbyttet af totalsanering, nærværende case, 750 årssøer: •

Sundere grise

• Reduceret medicinforbrug og færre vaccinationer (sparet vaccine og arbejde, 12-14 kr./gris, sparet medicin 5 kr./gris) • Bedre produktivitet (grise/årsso, foderforbrug, tilvækst, lavere dødelighed) • Bedre dyrevelfærd (lavere dødelighed, bedre trivelighed) • Mindre af det kedelige arbejde/mere tid til konstruktivt arbejde (½-3/4 årsværk frigjort) • Nemmere afsætning og højere salgspris på smågrise, især i de svære lavkonjunkturer • Bedre økonomi (investering tilbagebetalingstid 16 mdr. jf. budget) • Større arbejdsglæde hos ejer og ansatte og hos køber af grise

Baggrund Beslutningen om at totalsanere besætningen blev truffet efter længere tids bøvl med luftvejslidelser i den gamle besætning.

Mycoplasma-lungesyge, ondartet lungesyge Ap2 og PRRS gjorde arbejdet i staldene 14

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2015

Har man mulighed for at totalsanere en sygdomsbelastet besætning, så skal man gøre det 100 procent.

Lav en plan og en målsætning, og hold fast Britta Schultz Svenningsen

• Fokus på at minimere smitterisiko fra svi-

håndtere flere forskellige sundhedsstatus, på

neejendomme i nabolaget

samme tid med det samme mandskab. Det

- Afstand mellem besætninger spiller

kræver bevidsthed, disciplin og en konsekvent

- Polte indsat på lejet ejendom med

en rolle, derfor:

adfærd, hvis man vil være sikker på ikke at løbe nogen risiko.

ekstraordinær stor afstand på 3 km til ejendomme med svin

- Indgået lejeaftale med nabo, hvor der

Resultatet I uge 24 2015 blev den nye højstatusbesæt-

tidligere var slagtesvin (stald pt. uden

ning flyttet fra den lejede slagtesvinestald til

dyr, måske senere egne slagtesvin)

Bjerregaard. I uge 26 farede det første hold gylte. De første 500 smågrise var klar til salg i

Det lykkedes at finde en slagtesvineprodu-

uge 36, i uge 38 yderligere 780 smågrise. ”Det

cent der har en ejendom med en placering,

er nogle gode grise”, siger køberen. ”Bare kom

hvor der ikke er andre svin inden for en

med nogle flere”.

radius af 3 km. Slagtesvineproducenten lod

For Britta Schultz Svenningsen og medar-

Saneringsplan Uge 9: 766 DanAvl-polte

indsættes i lejet stald.

Uge 24: Hovedparten af den ny besætning flyttes fra lejet stald til Bjerregaard.

Uge 26: Første faringer Uge 29: Første fravænning Uge 34: De sidste dyr flyttes fra lejet stald til Bjerregaard.

Uge 36: De første 500 grise á 30 kg sælges til aftager.

ligt i størrelsesordenen 10 – 14 grise i fravænningsstaldene. Grise, der bare lå døde om

sig overtale til at leje sine stalde ud til Britta

bejderne er det en ny virkelighed at arbejde

morgenen, selvom vi minutiøst gik alle stier

Schultz Svenningsen, så de kunne anvendes

i til dagligt. ”Nu kan vi koncentrere os om

igennem hver dag og enkeltdyrsbehandlede.

til opstaldning af de indkøbte DanAvl-polte

alt det sjove arbejde”, siger Britta Schultz

med højeste sundhedsstatus. Som en del af

Svenningen. ”Vi har i størrelsesordenen

kun mistet i alt 14 grise, selvom vi i ugerne 20

aftalen blev det aftalt med slagtesvineprodu-

½-3/4 mands arbejde frigjort i forhold til

- 26 havde et influenzaudbrud, der kørte igen-

centen, at han fremover skulle have grise fra

arbejdet med den gamle besætning. Vi brug-

nem staldene. Det taler for sig selv, hvilken

Bjerregaard.

te ufatteligt meget tid på at tjekke grise og

forskel det gør, om man har sunde grise eller

enkeltdyrsbehandle, fordi vi havde PRRS i

sygdomsbelastede grise. Har man mulighed

af Bjerregaard lykkedes det også at indgå en

kombination med lungesyge. Det er meget

for at totalsanere en sygdomsbelastet besæt-

lejeaftale med, således at der ikke vil være

skønnere at kunne bekymre sig om andre ting

ning, så skal man gøre det 100 procent. Lav en

svin med en anden sundhedsstatus end den

end det. Oplevelsen af, at vi har sunde grise er

plan og en målsætning, og hold fast”. ●

Britta Schultz Svenningsens besætning har i

meget håndgribelig. Før mistede vi fx ugent-

En mindre slagtesvineejendom i nærheden

Siden vi sanerede, har vi i ugerne 29 – 38

en afstand af 2 km fra Bjerregaard. Et stærkt hjælpeværktøj til støtte for vurderingen af smitterisiko fra andre besætninger er de GISkort som kan rekvireres hos Videncenter for

Det mener Danske Svineproducenter!

Svineproduktion.

En bølge af saneringer i dansk svineproduktion ville med et slag kunne hæve dyrevelfærden,

Gennemførelsen

reducere antibiotikaforbruget og miljøbelastningen samt fjerne produktion fra et overforsy-

766 DanAvl-polte med SPF-status og i alderen

net marked. Erhvervet er parat, men mangler midlerne.

11 – 34 uger blev bestilt og indsat i uge 9 2015

Vores grise er sunde, men de kan blive endnu sundere. En del besætninger slæber rundt

i den lejede stald. De første polte blev løbet

på en række sygdomme, som kunne fjernes ved at sanere besætningen, og prisen for at sane-

dagen efter, og så gik det slag i slag. At løbe

re er lige nu i bund, fordi der pt. ikke er nogen, som tjener penge på at producere grise, og

polte under de forhold, som en slagtesvine-

tabet for et midlertidigt driftstop derfor er lavt.

stald giver mulighed for, kræver en omstilling

Både for samfundet og producenterne vil der være en række fordele forbundet med

i management sammenlignet med vanlig

målrettet brug af saneringer. Bedre sundhed vil medføre mindre behov for antibiotika og

praksis i en velindrettet løbestald. Ideelt er

højere dyrevelfærd. Sunde og glade grise vil udnytte foderet bedre, de vil vokse hurtigere og

det ikke, men det kan lade sig gøre.

miljøbelastningen vil reduceres. Endelig vil en bølge af saneringer medføre et kortvarigt fald

På Bjerregaard fortsatte produktionen efter en stramt lagt afviklingsplan, der opretholdt mest mulig produktion længst muligt.

i produktionen netop nu, hvor efterspørgslen efter svinekød på verdensmarkedet ikke kan matche udbuddet.

Så hvorfor går vi ikke bare i gang? Kort fortalt, fordi

Planen sikrede, at der lige akkurat kunne blive

ingen vil stille midlerne til rådighed. Det kan tage år, før en

tid nok til at få gjort staldene omhyggeligt

investering i bedre sundhed har tjent sig hjem, og den slags

rene og desinficeret, inden den nye besætning

tålmodighed er der ingen i den finansielle sektor, der har

skulle sættes ind. Der blev også planlagt at få

lige nu. For nogle landmænd kan det være svært nok at få

udført diverse renoveringsarbejder og udskift-

hævet kassekreditten, så selv de mest basale regninger kan

ning af nedslidte fodringsanlæg mv.

blive betalt.

Det krævede en koncentreret ledelsesind-

Vores forslag er derfor, at staten hjælper os med at investere i bedre sundhed i dansk svi-

sats at få holdt alle arbejdsprocesser og aftaler

neproduktion. Her er en oplagt mulighed for at samarbejde mod et fælles mål. Vi forestiller

på sporet. Og det krævede et godt samspil

os ikke, at vi skal have pengene foræret, men blot at staten hjælper os med at få pengene

med medarbejderne, som i perioder måtte yde

stillet til rådighed. Det kunne for eksempel være som statsgaranterede lån over en femårig

ekstra, også på tidspunkter, der normalt ikke

periode, men der er sikkert også andre muligheder. Millioner af kroner uddeles hvert år til

indgår i den ugentlige arbejdstid.

grønne landbrugsprojekter. Her er chancen for at investere i noget, der virkelig batter, uden

En særlig udfordring undervejs var at

at det behøver koste staten alverden.

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2015

15

Saneringsprogrammer i svinebesætninger Vi har i Danmark en lang tradition for at have et godt overblik over

Aktuelt er udfordringen at skaffe likviditet til at

de produktionssygdomme, der kan forekomme i svinebesætninger.

gennemføre en besætningssanering. Besætningssaneringen

SPF-systemet blev etableret i 1970´erne, dels som et deklarations-

vil medføre et produktionstab, som set i et længere tidsperspektiv

system over forekommende sygdomme i besætningen, og dels som

næppe vil kunne blive ret meget mindre end pt., hvor mange svine-

et hygiejne-sikringssystem, hvor bestemte smittebeskyttelsestiltag

producenter reelt producerer med underskud.

efterleves med henblik på at minimere spredningen af smitstoffer mellem besætninger via persontransport og omsætning af dyr.

Hvis udgangspunktet er en besætning med høj sundhedsstatus,

Saneringsprogrammer / typer af sanering Totalsanering / udskiftning af besætning gennemføres ved, at

vil de fleste besætninger over tid på trods af iagttagelse af smitte-

•

den gamle besætning slagtes

beskyttende foranstaltninger opleve at blive reinficeret med en eller

•

staldanlægget vaskes og desinficeres

flere af de såkaldte SPF-sygdomme. Derudover findes en række pro-

•

en ny besætning uden sygdomme indsættes

duktionssygdomme, som ikke deklareres i SPF-systemet, herunder en række mave-/tamlidelser, som kan påvirke svinenes sundhed og

Denne form for sanering medfører et relativt højt produktionstab

præstationer mærkbart i negativ retning og som påvirker grisenes

pga. den reducerede produktion i perioden, hvor den gamle besæt-

generelle trivsel og foderoptagelse/foderforbrug.

ning afvikles – tomperiode til vask og desinfektion – reduceret produktion, indtil ny besætning producerer i fuldt omfang.

Formålet med sanering for sygdomme

Totalsanering praktiseres typisk, hvor flere belastende produkti-

Fravær af produktionssygdomme medfører

onssygdomme samtidig er til stede og udøver en samlet belastning,

•

mindre behov for sygdomsbehandling

som påvirker dyrenes præstationer mærkbart og udøver en negativ

•

mindre anvendelse af antibiotika

indflydelse på behovet for hjælpestoffer, herunder antibiotika, og

•

mindre anvendelse af vacciner

som resulterer i et for lavt udbytte.

•

bedre trivsel

•

lavere foderforbrug

Delsanering gennemføres ved, at

•

højere daglig tilvækst

• kun en begrænset del af besætningen udskiftes/fjernes, typisk

•

mindre udledning af næringsstoffer/miljøbelastning

en bestemt aldersgruppe/kategori af dyr. Det kan fx ske via et

•

bedre dyrevelfærd

faringsstop (ingen faringer i 5 uger). Dette medfører, at der i en

•

at summen af ovenstående medfører et bedre udbytte *)

14-dages periode kun opholder sig dyr ældre end 10 måneder i besætningen.

*) Omkostningen ved sanering og det langsigtede udbytte vil vari-

• I denne 14-dages periode behandles alle dyr i besætningen med

ere meget fra den ene besætning til den anden, da det afhænger af,

et egnet antibiotika, og alle tomme staldafsnit vaskes og desinfi-

hvilke konkrete sygdomme, der er tale om, og hvordan saneringen i

ceres.

praksis kan gennemføres.

I Meddelelse 1039 ”Betydningen af SPF-sygdomme for produk-

Delsanering kan gennemføres, hvor der er tale om visse enkelte,

tivitet, antibiotikaforbrug og sundhed”, SEGES VSP, august 2015”

forekomne luftvejssygdomme. Metoden medfører et mindre produk-

dokumenteres det bl.a., at tilstedeværelsen af flere af SPF-sygdomme

tionstab end en totalsanering, idet kun en begrænset del af besæt-

resulterer i et højere antibiotikaforbrug til smågrise og slagtesvin,

ningen udsættes. Metoden indebærer, at der i en kort periode vil

ligesom produktiviteten (foderforbrug og tilvækst) påvirkes af SPF-

skulle anvendes relativt meget antibiotika. Til gengæld vil behovet

sygdommene.

for antibiotikaanvendelse være stærkt reduceret i forlængelse af en vellykket delsanering.

Aktuel perspektivering I den aktuelt vanskelige situation, som den danske svineproduktion

Medicinsk sanering

befinder sig i, vil muligheden for at gennemføre sanering af svinebe-

I et samspil mellem ekstraordinære hygiejniske procedurer i stal-

sætninger kunne tjene flere formål.

dene, fx i forhold til sammenblanding af dyr, intern transport i stal-

• Iværksættes saneringer, vil det for en periode påvirke produkti-

dene (personale og dyr), tøj- /støvleskift, vask af gangarealer mv. og

onsomfanget i nedadgående retning, hvilket vil være positivt for prisudviklingen på svinekød • Hæves sundhedsniveauet i svineproduktionen, får vi sundere grise • Sundere grise vil medvirke til et mindre medicinforbrug totalt i den danske svineproduktion • Sunde grise udnytter foderet bedre og vil give en samlet mindre udledning af næringsstoffer / mindre miljøbelastning • Sunde grise er efterspurgte og kan sælges til en højere pris

16

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2015

intensiv medicinsk behandling, udryddes smitstoffer.

Medicinsk sanering kan anvendes, såfremt der er tale om gødningsbårne sygdomme. Metoden indebærer, at der i en afgrænset periode vil skulle anvendes relativt meget antibiotika. Til gengæld vil behovet for antibiotikaanvendelse være stærkt reduceret i forlængelse af en vellykket medicinsk sanering.

Stalosan® F har en markant effekt over for PEDv. Forsøg viser en effekten er 99,9 %.

Stalosan fylder 50 år Stalosan er produceret i Danmark i alle 50 år. Stalosan har været og er stadig førende omkring dokumentation og effekt. I løbet af årene har mange landmænd set resultaterne i forbindelse med f.eks. salmonella eller højt celletal. Forsøg og forskning fra stort set hele verden dokumenterer at Stalosan virker.

Stalosan sælges i over 50 lande og er kendt for den kraftige udtørringseffekt i staldmiljøet, hvor der er ammoniak, ligesom produktet bekæmper svampe, bakterier, vira og parasitter.

I modsætning til de fleste andre hygiejnemidler har Stalosan en lav pH-værdi, hvilket understøtter dyrenes naturlige modstandskraft.

Du kan læse meget mere om Stalosan og finde dokumentation på www.stalosan.dk

Kontakt din lokale DLG-forretning eller ring til Vitfoss pakkevarekonsulenter Ib Karstensen tlf: 2025 1881 eller Michael T. Sørensen tlf: 2073 8478.

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2015

17

Dansk svineproduktion år 2026 Af Hans Aarestrup

I starten af november blev jeg bedt om at gætte på, hvordan dansk svi-

modeller som AP-pension. Det kan være andre pensionskasser, som

neproduktion vil tage sig ud i 2026. Det var på Agrovis svineårsmøde,

opkøber jord og lejer bygningerne ud til svineproducenter eller slagte-

som blev afholdt på den nu lukkede Haslev Udvidede Højskole, hvor

rier.

mange jyske bønder gennem tiden er valfartet til for at finde sig en kone.

Priserne på produkterne afhænger af, hvor høj en selvforsyningsgrad, vi har i EU. Hvis den som nu er et stykke over 100%, vil priserne

Jeg startede min søgen efter fremtiden i fortiden og gik tilbage og

ligge under den gennemsnitlige fremstillingspris i EU, da ligevægten

kiggede i nogle gamle foredrag, jeg holdt i 2007. Dengang forudså jeg, at

mellem udbud og efterspørgsel vil indstille sig efter vore konkurrenter i

vi ville have en stigning i eksporten på mellem tre og 500.000 grise om

USA, Canada og Brasiliens fremstillingspriser, som ligger under vores.

året. Det kom til at passe, men jeg havde overset, at slagtningerne ville

Hvis vores selvforsyningsgrad nærmer sig 100, vil prisen rette sig efter

falde tilsvarende, så vi rent faktisk har øget eksporten med næsten én

den gennemsnitlige afregningspris i EU. Jo, større andel vi har af pro-

million om året.

dukter, som ikke skal handles på prisen i direkte konkurrence med de

2026 hvor mange søer mon vi har der? Mit gæt er, at vi stadig har

andre udbydere på verdensmarkedet, jo mere kan vores pris hæve sig

omkring en million. Jeg tror, at produktivitetsudviklingen fortsætter.

over den gennemsnitlige fremstillingspris for standardgrise. En af vores

Ikke helt så vildt, da man snart har fjernet vægtningen af LG5, men

udfordringer for tiden er, at vi har alt for få varer, hvor vi adskiller os

gennemsnitsproduktionen vil være 35 grise pr. årsso. Eksporten vil for-

fra de andre til, at vi kan få dækket vores meromkostninger ved at pro-

sat stige med en million om året, og slagtningerne vil falde, så vi i 2026

ducere i Danmark.

eksporterer 22 millioner smågrise. 12 millioner går til Polen, 7 millioner til Tyskland, og resten fordeles mellem andre lande. Vi slagter 13 millio-

Svært er godt

ner slagtesvin i Danmark.

At forestille sig, at vi på lang sigt kan konkurrere på fremstillingsprisen af standardgrise er naivt. Vi vil i nogen år fremover kunne konkurrere

Usikker prisudvikling

på fremstillingsprisen på smågrise, fordi vore effektivitet er markant

Det kan sagtens være, at antallet af ejere er langt mindre. Om 10 år skal

højere end vore konkurrenters, men på slagtesvinesiden er vi ikke

mange af bedrifterne have skiftet ejer, og det er svært at se, at denne

meget foran, og vores strategi med at slagte lettere svin end mange af

opgave kan løses, uden at der findes nye ejerformer. Det kan være

vore konkurrenter sætter os tilbage i konkurrencen. Hvis vi ikke finder

Antallet af bedrifter mere end halveres endnu en gang

25000 Antal landbrugsbedrifter med svin Heraf: Med slagtesvin og søer Med slagtesvin alene Med søer alene Hverken ”slagtesvin eller søer”

20000 15000 10000 5000 0 18

1994

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2015

2004

2014

2024

ud af at gøre tingene på en anden måde, kommer mine fremskrivninger

Vi har grundlagt vores succes på at kunne ting, de andre ikke kunne,

af kurver fra starten af artiklen til at holde stik. Det kan endda være at

men efterhånden som verden på mange måder bliver mindre, og alle

udviklingerne vil accelerere yderligere.

bliver dygtigere, er vi nødt til at distancere os på noget, der ikke er let at

Artiklen kunne egentlig slutte her, men jeg vil alligevel prøve at

kopiere.

komme med nogle bud på, hvad vi kan gøre for at ændre udviklingen.

Hvis vi rammer rigtigt, er der masser af forbrugere til os. De store

På grund af vores høje omkostningsniveau her i landet kan vi ikke

megacities med mere end 10 millioner indbyggere vokser i tal. Der er

blive vindere ved at gøre som de andre. Vi er nødt til at gøre noget,

allerede over 30 af den slags byer. 5 – 6 stykker i Kina. Hvis bare vi kan

der er så svært, at de andre ikke kan kopiere det. Vi skal selvfølgelig

få markedsandele i nogle af dem til vore varer, er vores lykke gjort, men

sælge vores genetik dyrest muligt. Vi skal for det andet udnytte, at vi

hvis vi ikke har andet at tilbyde end konkurrenterne, er projektet dømt

har mulighed for at skabe en bedre sundhedsstatus end mange af vore

til at mislykkes. ●

konkurrenter. Vi er på de fleste sider omkranset af vand, hvilket gør det noget lettere.

For det tredie skal vi udnytte at vi har en bedre struktur i Danmark med mange mellemstore brug med 3 – 20 ansatte. Det er væsentligt nemmere at skabe gode og stabile resultater i mellemstore enheder end

Hvis forbrugerne vil betale for en gris,

i helt store og i helt små. Vi skal gøre ting, der er svære, og som forbru-

der har fået en mundfuld hø, et skrællet

gerne vil betale for, uanset om vi selv synes, det er vigtigt eller ej. Hvis

æble og en ugentlig tarmskyldning,

forbrugerne vil betale for en gris, der ikke har fået antibiotika, så skal de have sådan en. Hvis de vil betale for en gris, som er fodret op på 100 % danske fodermidler, så skal de have sådan en. Hvis forbrugerne vil

så skal de have sådan en. Vi skal give

betale for en gris der har fået en mundfuld hø, et skrællet æble og en

forbrugerne lige nøjagtigt det, de vil betale

ugentlig tarmskyldning, så skal de have sådan en. Vi skal give forbru-

for, og vi vil sandsynligvis også blive nødt til

gerne lige nøjagtigt det, de vil betale for, og vi vil sandsynligvis også blive nødt til at plante behovet i deres hjerne, så ikke de tror, at alle

at plante behovet i deres hjerne, så ikke de tror, at alle grise er lige gode.

grise er lige gode.

En kernemajs med slag i En kernemajs med slag i AMAGRANO

fAO 200

Sikkerhed i marken og økonomi i stalden n

Kuldetolerant og robust

n

Standfast og let at høste

n

Lavt indhold af DON toksin - hvert år

n

Udbytte højere end alle andre. udbytte forholdstal fesv

Kerne

Protein

Lavt dOn indhold

fesv per kg tS 122,1

2014

109

111

100

293

På “tOP 10” i 2014

nr. 1

nr. 1







2013

104

107

95

54

119,6

På “tOP 10” i 2013

nr. 1

nr. 1

nr. 1





114

112

106

104

115,7

nr. 1

nr. 1

nr. 3

2012 På “tOP 10” i 2012



Produktchef Ken Brink Tlf: 2155 2712 ken.brink@kws.com www.kws.dk

Seeding the future Since 1856

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2015

19

Videncenter for Svineproduktion (VSP)

Af Martin Andersson og Bent Ib Hansen

International konkurrenceevne

Avl for frugtbarhed hos Duroc-orner

USA, Canada og Brasilien har meget lave produktionsomkostninger.

Det er besluttet at inddrage Duroc-ornens effekt på kuldstørrelsen i

De er ikke belastet af de erhvervsvilkår, produktionsbegrænsninger og

avlsarbejdet. Baggrunden er fundet af en markant genetisk variation for

afgifter, som er med til at underminere vores konkurrenceevne. I en

denne effekt. Det har ført til, at Duroc-racens indeks er udvidet med et

globaliseret verden går det bare ikke at blive ved at lægge ekstra byrder

nyt avlsværdital (et subindeks) for ”fareffekt” på kuldstørrelse.

på!

Vi forventer, at det nye avlsværdital vil betyde en ekstra fremgang på På europæisk plan er vi konkurrencedygtige. Franskmændene er på

niveau med os, mens Tyskland og Holland og ikke mindst UK og Sverige

0,2-0,3 grise pr. kuld pr. generation i de første generationer, hvorefter effekten vil reduceres.

har væsentligt højere omkostninger end os.

Vores nære konkurrenter i Nordeuropa kan vi altså godt matche.

Håndtering af flere pattegrise

Vores ambition har i mange år været, at vi skulle være bedst i Europa,

Selvom der kommer flere grise, vil vi se, at de har stadig større livs-

og det er den stadig. Dog må vi se os overhalet af Spanien, der produ-

kraft. Avlsmålet LG5 er nemlig: avl for både høj kuldstørrelse og stor

cerer et kilo svinekød 30-40 øre billigere end os og har indhentet den

overlevelse.

konkurrencefordel, vi har haft på smågrisene.

Værdien af en ekstra gris ligger på ca. 200 kr. afhængig af noteringen. Og det er værd at bemærke, at beregningen indeholder de øgede omkostninger til håndtering af de ekstra pattegrise. Både det ekstra arbejde, kuldudjævning, ammesøer mv.

Konklusionen er, at det er en god forretning med flere grise i kuldene, og det ekstra arbejde er godt betalt. Der kommer flere grise, og de vil være mindre. Men samtidig vil de være stærkere og i langt bedre stand til at overleve.

I hensigtserklæringen fra Dyrevelfærdstopmødet i 2014 forpligtede svinesektoren sig til yderligere at arbejde for: ”..at overlevelsesraten for smågrise øges med én gris pr. kuld i 2020”.

Der er netop lavet en aftale om en fælles kampagneindsats mellem Den Danske Dyrlægeforening og SEGES Videncenter for Svineproduktion. Den starter til januar. Alle soholdere og deres dyrlæ-

Miljøstyrelsens teknologiliste

ger opfordres til i fællesskab at sætte mål og gøre en indsats for at hæve

Miljøstyrelsen administrerer ”Teknologilisten”.

overlevelsen hos pattegrisene.

Det er en liste med anerkendte og driftssikre miljøteknologier. Listen vejleder landmænd, konsulenter og miljøsagsbehandlere, når der skal

Mere protein til diegivende søer

vælges teknologi i nyt eller eksisterende byggeri for at overholde gæl-

Et forsøg med stigende indhold af protein og aminosyrer i foder til die-

dende miljøkrav. Her i 2015 er endnu et par teknologier røget på listen.

givende søer viser, at øget protein har en markant positiv effekt på kuldets tilvækst og dermed på grisenes fravænningsvægt, som er et vigtigt

• Hyppig gylleudslusning er godkendt til 20 pct. lugtreduktion i slagtesvinestalde med fulddrænet gulv. Indtil videre er det den eneste staldtype, hvor der kan medregnes en reduktion.

• Skov har fået endeligt optaget deres biologiske luftrenser på listen med 88 pct. i ammoniakreduktion og en lugtreduktion på 74 pct.

parameter for at holde liv i grisene efter fravænning.

Samtidig var vægttabet hos søerne i farestalden mindre, og det kan spare foder i den efterfølgende drægtighedsperiode.

Det er derfor besluttet, at normen for lysin og de øvrige aminosyrer til diegivende søer skal op.

Hvis man kan nøjes med at bruge foderet fra faring til fravænning,

Separation af gylle kombineret med staldforsuring har tidligere vist

kan man tjene ca. 100 kr. pr. årsso, mens gevinsten bliver lidt mindre,

reduceret lugtemission på SEGES Videncenter for Svineproduktions

hvis diegivningsfoderet anvendes til en større del af besætningen.

forsøgsstation Grønhøj. Nye tal fra test i storskala viser en halvering af lugten via brug af Smellfighter. Næste fase er at sikre nødvendig dokumentation, så teknologien kan optages på teknologilisten.

20

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2015

Ekstra mælk i farestierne

Rundt om i Europa bevæger det sig hele tiden:

Brugen af ammesøer har været en kæmpe succes. Men der er jo også

• I Sverige er der krav om lokalbedøvelse ved kastration fra første

grænser for, hvor mange man kan holde i gang. Vores bedste bud er, at supplerende mælk kan være en del af løsningen, så soen kan passe flere

januar.

• I Spanien er det kun de tungere grise til skinkeproduktion, der bli-

af sine egne grise.

ver kastreret. De resterende 80 pct. bliver ikke kastreret. De bliver

Et pilotprojekt har været så lovende, at vi går i gang med afprøvnin-

heller ikke testet og sorteret. Meldingen er, at der stort set ikke er

ger i stor skala. Det, vi kan sige indtil nu, er, at:

klager. Enkelte kunder forlanger dog at få sogrise alene. Vi kan godt

• det ser ud til at fungere godt for pattegrisene.

frygte forbrugerreaktioner – som vil ramme bredt mod svinekød –

• betjening og hygiejne kan fungere, men kræver omhyggelighed –

og ikke kun det spanske svinekød.

ligesom ved vådfodring.

• I Tyskland og Holland forsøger man sig uden kastration. Men mel-

• hvis der mangler farestier til ammesøer, - så alternativet er en ned-

dingerne er, at det er på retur og går ud over salget.

gang i årssøer – vil supplerende mælk ”oftest” kunne betale sig.

Vi har et ret godt billede af produktionsøkonomien ved hangriseproMen mælkeprisen skal ned for, at det kan hænge sammen som stan-

duktion. Et plus på 30 kr. ved ad libitum tørfodring og 6 kr. ved restrik-

dardløsning. Mælkeproducenterne har forstået budskabet! Vi ser fal-

tiv vådfodring. Om der er økonomi afhænger af afregningsmodellerne

dende priser, og der kommer flere og flere fabrikater og pulverblandin-

og antallet af frasorterede på slagteriet – der igen afhænger af, hvad der

ger på markedet.

sorteres for.

Vaccination mod hver sin type PRRS er nødvendig

frasorteringsprocenter på:

For at be- eller afkræfte om man kan nøjes med en vaccination mod

•

2,3 pct. for skatol

begge typer PRRS, allierede SEGES Videncenter for Svineproduktion

•

11 pct. ved Human nose og

sig med DTU Veterinærinstituttet og fik gennemført et forsøg.

•

38 pct. for androstenon

En screening af hangrise fra ni danske hangriseproducenter viste

Konklusionen er klar: Vaccinerne mod PRRS DK og PRRS VAC beskytter ikke mod hinanden.

Vil man beskytte poltene mod begge typer af PRRS, må man også købe begge vacciner.

Det gode er, at man uden problemer kan give de to vacciner på

Teknologisk Institut DMRI (Slagteriernes Forskningsinstitut) er med i et stort projekt, hvor målet er at udvikle en ny online metode til både skatol og androstenon. Og vi håber, det kan være en del af løsningen.

Vi ved også, at hangriselugt er arveligt, så i samme øjeblik vi har en

samme tidspunkt. Men vaccinerne kan og må ikke blandes. Grisen skal

pålidelig sorteringsmetode og en værdisætning af hangriselugt, kan vi

stikkes i hver sin side.

gå i gang. Men heller ikke før!

Løsgående diegivende søer - showroom

Kontrol med blodplasma i kampen mod PED

Når farestien til løsgående diegivende søer er optimeret og funktions-

Ud over den løbende overvågning for PED har SEGES Videncenter

dygtig, vil den være et konkurrencedygtigt alternativ til kassestier. Men

for Svineproduktion sammen med foderstofbranchen lavet en kon-

så langt er vi ikke endnu. Ikke desto mindre kan vi se, at de fleste er

trolordning, der skal forhindre PED virus i at komme til Danmark via

langt inde i overvejelserne om løsgående søer, når der skal etableres nye

blodplasma. Kontrolordningen indgår i Danish Produktstandard den 1.

farestier. Derfor etablerer SEGES Videncenter for Svineproduktion et

januar 2016.

showroom med farestier til løsgående diegivende søer i samarbejde med Jacob Justesen. I et særligt afsnit af hans besætning bliver de forskellige muligheder og fabrikater præsenterede.

Det bliver åbent – efter aftale – for alle svineproducenter og rådgivere!

Ordningen stiller væsentlige krav til produktion og opbevaring af blodplasma.

Der vil være to lister med leverandører af henholdsvis foderstoffer og blodplasma tilgængelige på SEGES Videncenter for Svineproduktions hjemmeside, og svineproducenterne kan på den måde se, hvor de ukritisk kan købe foder indeholdende blodplasma eller blodplasma i ren

Hangrise

form. ●

Inden længe kommer vi til at forholde os helt konkret til kastrationsproblematikken. Vi har en deadline, der hedder 2018 hængende over hovedet.

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2015

21

Er proportionerne i debatten om MRSA rimelige?

Der kunne stilles hundredevis af relevante faglige spørgsmål i relation

og sætter endda navn på dagbladet Politiken og professor Hans Jørn

til MRSA. I den offentlige debat og mediernes dækning er det imidlertid

Kolmos som medansvarlige for denne vedvarende vinkling.

sjældent at høre relevante spørgsmål stillet. Når spørgsmålene ikke bliver stillet, får vi jo heller ikke noget svar. Vi har måttet vænne os til, at

På årets svinekongres holdt professor Guardabassi et indlæg meget lig

i den offentlige debat handler MRSA om ”svine-MRSA”, skønt den offi-

det ovenfor nævnte. Ligeledes var der på kongressen et indlæg om hus-

cielle fagligt korrekte betegnelse er LA-MRSA eller husdyr-MRSA. Selv

dyr-MRSA i Holland ved professor Jaap Wagenaar. Derudover medvir-

nogle landbrugsrelaterede medier er langsomme i optrækket med at få

kede overlæge Robert L. Skov fra Statens Seruminstitut som gæstetaler

sig fagligt ajourført, så de omtaler emnet sobert.

med et indlæg om husdyr-MRSA. Sammenfatter man hovedpointerne af de tre nævnte indlæg, så er essensen: Ja, husdyr-MRSA er et problem,

I foråret holdt professor Luca Guardabassi et foredrag i regi af netvær-

som vi må tage alvorligt, og derfor er der iværksat initiativer, som skal

ket ”Science and Cocktails” med titlen ”The Fifty Shades of Antibiotic

være med til at begrænse smitten. Men husdyr-MRSA er ikke det eneste

Resistance”. Se en teaser til foredraget her: https://www.youtube.com/

resistensrelaterede problem, der er, og set i forhold til øvrige resistens-

watch?v=PV8AcWc73bc. I foredraget påpeger Guardabassi den uhen-

problematikker er der mange andre, der udgør en større trussel for den

sigtsmæssige proportionering, husdyr-MRSA har fået i medierne sam-

menneskelige sundhed.

menholdt med andre problematikker i relation til antibiotikaresistens

Spørgsmål: Jeg arbejder i en svinestald, hvor der kan være MRSA. Hvordan undgår jeg at sprede MRSA fra stalden?

Spørgsmål: Jeg arbejder i en stald med MRSA og er blevet bærer af bakterien - hvordan omgås jeg venner og familie?

22

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2015

Svar: Hvis du arbejder i en stald med MRSA, er risikoen for at få MRSA stor. MRSA vil især være i støvet og på svinene, og du risikerer derfor at transportere MRSA fra sted til sted med dine hænder og dit arbejdstøj. Men der er flere ting, du kan gøre for ikke at tage MRSA-bakterier med hjem. Vi anbefaler, at du i løbet af dagen regelmæssigt vasker hænder med vand og sæbe efter endt arbejde tager bad og skifter til rent tøj i et rent område. Opbevar det rene tøj i et lukket skab eller i en plastpose, således at det ikke ”forurenes” af MRSA fra støvet undgår at bringe ting fra staldområdet ind i husstanden fx privat-mobiltelefoner, pc’er o.l vasker dit arbejdstøj i staldområdet ved mindst 60 grader C.

Svar: Som du gør normalt, da risikoen for at smitte andre uden for husstanden er ubetydelig. Sundhedsstyrelsen understreger, at personer med MRSA kan deltage som andre i sociale aktiviteter og kan komme i skoler og daginstitutioner, med mindre de har symptomer på akut sygdom som luftvejsinfektion, sår eller bylder. Du skal naturligvis være omhyggelig med din hygiejne (tage bad, skifte tøj o.l.), når du forlader stalden.

Bad og skift af tøj fjerner dog ikke evt. MRSA fra næsen, og derfor skal man generelt være omhyggelig med at vaske hænder i dagens løb, fx efter man har rørt ved sin næse (pudset næse ol.) eller før man rører ved sår.

Spørgsmål: Kan børn deltage i gårdbesøg (fx med børnehaven eller skoleklassen)?

Med henblik på at perspektivere husdyr-MRSA i relation til øvrige MRSA har vi stillet nogle spørgsmål til Rådgivningstjenesten om husdyr-MRSA, Statens Seruminstitut. Nedenfor bringer vi uddrag af svarene:

1. MRSA er inddelt i såkaldte CC-grupper. Hvor mange af disse kender man i alt i Danmark og internationalt?

Svar: Ja, kortvarige/enkeltstående besøg i en svinebesætning er ikke en væsentlig risikofaktor i forhold til at blive bærer af MRSA. Børn og voksne vil med stor sandsynlighed blive fri for MRSA inden for få dage (taber bakterien spontant). Ud fra et forsigtighedsprincip har Sundhedsministeren dog i efteråret 2014 indført at gårde, hvor der er påvist MRSA, ikke må benyttes som besøgsgårde. Ved besøg på besøgsgårde skal gårdejeren sikre, at en række hygiejniske forholdsregler overholdes: • Der skal anvendes overtrækstøj.

• Brug gummistøvler eller andet fodtøj, der kan rengøres og desinficeres eller engangsstøvleovertræk, der efterlades på ejendommen.

• Der kan evt. bruges engangshue for at undgå støv i håret.

• Der kan evt. bruges engangshandsker for at minimere snavs på hænderne.

• Man berører kun dyr i begrænset omfang.

• Sørg for grundig håndvask efter besøg.

Svar: Der kendes globalt i alt ca. 2.500 ST typer. I Danmark var isolaterne fordelt i 25 CC-grupper i 2014, hvor alle de store internationale kloner også var repræsenteret, hvilket afspejler, at mange isolater har en udenlandsk oprindelse.

2. Findes der andre husdyrrelaterede MRSA end MRSA CC398 i Danmark eller andre steder, og i bekræftende fald, hvor mange forskellige kendes?

Svar: Ja, først og fremmest CC9 i Asien. Herudover er der fundet en

3. Er det korrekt opfattet, at alle andre MRSA end dem, vi omtaler som husdyr-MRSA, er opstået i human sammenhæng?

række andre typer i husdyr, herunder CC1, CC5 og CC30. I hvor stort omfang disse reelt er etableret som husdyr-MRSA er ikke endeligt

Svar: Ja, mennesket er primær reservoir for langt de fleste typer –

afklaret. Desuden har CC130 (og andre) været knyttet til hovdyr – men

men om der findes andre reservoirs, som vi ikke har afdækket endnu,

det er usikkert (mecC positive stammer).

kan vi jo ikke sige. ●

Spørgsmål: Hvem skal testes for husdyr-MRSA?

Svar: Undersøgelse for MRSA er et øjebliksbillede, og personer med kontakt til levende svin skal derfor kun undersøges for MRSA, hvis de får en infektion, hvor lægen mener, at det kan skyldes en stafylokok/MRSA, eller hvis man skal indlægges, skal opereres eller er gravid. Hvis der bliver konstateret husdyr-MRSA hos ansatte eller i besætningen, anbefales det, at alle i husstanden undersøges (podes) for MRSA, fordi smittede personer, der ikke selv jævnligt kommer i stalden, har mulighed for at blive behandlet, for at komme af med bakterien. Fordelen ved, at husstandsmedlemmer gennemgår en behandling for at blive MRSA-fri er at minimere risikoen for smittespredning til personer uden for svineproduktion og at minimere risikoen for at udvikle infektion.

Personer, der har daglig eller jævnlig kontakt med grise, skal kun gennemgå behandling for at fjerne bakterien, hvis de holder op med at komme i stalde. Hvis der er særlige forhold, som fx alvorlig sygdom i omgivelserne, drøftes dette med lægen.

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2015

23

NutriFair fagmessen for svineproducenter

20.-21. januar 2016 MESSE C , Fredericia

MESSE C

I

+45 7592 2566

I

messec@messec.dk

I

www.messec.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

NutriFair

2016

s e m ere p å n u t r i f air.d k