Svineproducenten september 2017

Svineproducenten SEPTEMBER 2017

NR. 3

43. ÅRGANG

NU ER DET NOK - vi svarer igen - læs mere side 3 & 6

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

BESTYRELSE

SEKRETARIATET

Svineproducenten 43. årgang 2017

Formand

Udgiver

Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 formand@danskesvineproducenter.dk

Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Næstformand Jan Rodenberg Frørupvej 19 6070 Christiansfeld Mob. 29636636 jan@rodenbergsvin.dk

Redaktion Sekretariatets telefontid Alle dage: 9.00 - 15.00 Tlf. 7025 8070 Efter kl. 15.00 kan der ringes på mobilnr.

Bestyrelsesmedlemmer Mikael B. Kristensen Harringhedevej 6, Harring 7752 Snedsted Mobil 2145 4737 harringgaard@mail.dk Simon Høj Ndr. Hindsigvej 24, Kvong 6800 Varde Mobil 3028 6611 simon@hallumgade.dk Torben Hauskov Højbjergvej 28 7620 Lemvig Mob. 61540101 torbenhauskov@gmail.com Ulrik Volsgaard Askovvej 25 6973 Ørnhøj Mobil 2161 8983 eu@volsgaardagro.dk Kenneth Øster Løserupvej55 4300 Holbæk Mobil 22775429 kenneth@avdebogaard.dk

Nicolaj Nørgaard (ansvarshavende) Anne Wolfenberg Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Mads Steiner Udgivelse

Nicolaj Nørgaard Direktør Tlf. 7620 7959 · Mobil 2148 5165 nin@danskesvineproducenter.dk

Jette Harnbjerg Sekretær jhn@danskesvineproducenter.dk

Markus Fiebelkorn Markedsanalytiker Tlf. 7620 7961 · Mobil 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

Mads Steiner Specialkonsulent Tlf. 7620 7955 - Mobil: 2063 4994 ms@danskesvineproducenter.dk

Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, september og november.

Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.995,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 1.095,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Guld firmamedlemmer: kr. 16.000,Sølv firmamedlemmer: kr. 8.000,Bronze firmamedlemmer: kr. 3.995,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat.

Layout www.musogco.dk Tryk

Anne Wolfenberg

www.strandbygaard.dk

Journalist Tlf. 7620 7953 · Mobil 2810 3043 aw@danskesvineproducenter.dk

Distribueret oplag 1.300 stk.

Motiverede og kvalificerede medarbejdere til dansk landbrug...

Fiskbækvej 1 . DK-6920 Videbæk . T: +45 97 36 14 46 . www.agrojobdk.com E: kontakt@agrojobdk.com

2

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2017

Agrojob Denmark® Rekrutteret med omhu…

Optimismen giver burgrisen én på trynen Optimismen breder sig heldigvis i vores erhverv i takt med den øgede indtjening, vi har oplevet det seneste års tid.

Som du kan læse mere om her i bladet, så giver det en øget Af Henrik Mortensen investeringslyst og en tro på fremtiden, som vi ikke har set i mange år. Det kan vi naturligvis kun glæde os over.

Derfor er det også brandærgerligt, at der lige netop nu, hvor vi endelig kunne sole os lidt i vores egen succes, kommer en drønirriterende kampagne på tværs fra Dyrenes Beskyttelse (DB), som skælder os ud for at holde ”burgrise”.

DB er naturligvis helt galt afmarcheret med den tendentiøse kampagne ”Burgrise – nej tak”. Ikke desto mindre vil der desværre altid være politikere og forbrugere, som lader sig besnære af popsmarte slogans. Også selvom DB’s direktør senere meldte ud, at udtrykket ”burgris” nærmest var noget, de sagde for sjov.

Men lad os slå fast én gang for alle: Vi har naturligvis ikke burgrise i Danmark, og vi vil ikke finde os i at blive beskyldt for noget, som ikke passer. Tværtimod er vi stolte over de ting, vi går og gør. Derfor siger vi stop - NU ER DET NOK!

4 Blækhuset: Lad os undgå myter 6 Bland dig i debatten 8 Prisprognosen for smågrise opjusteres igen 10 Investeringslysten er vendt tilbage

Og netop ”NU ER DET NOK” er titlen på vores nye initiativ, crowdfunding, hvor vi samler ind hos svineproducenter, følgevirksomheder og venner af erhvervet.

Formålet er at starte en modkampagne i stil med den, minkavlerne havde succes med for få år tilbage, og hvor de siden har nydt ro omkring deres produktion.

Danske svineproducenter står dog i en anden situation, end minkavlerne gjorde dengang. På trods af vores øgede indtjening det seneste års tid er vi stadig lysår fra den indtjening, som minkavlerne har nydt godt af i en årrække, og derfor sidder pengene ikke lige så løst hos os, som det gjorde hos minkavlerne, der postede penge i en kampagne til 12 millioner kroner. Trods alle gode intentioner får vi svært ved at matche minkavlernes kampagnebudget, og derfor skal vi naturligvis være ekstremt skarpe på at få mest muligt for pengene. Tak til alle jer, som allerede har givet et bidrag til vores kampagne.

Det falder alt sammen på et tørt sted.

Det vil fortsat være muligt at give bidrag. Så har din nabo, kollega eller leverandør af inventar, foder eller andet ikke bidraget endnu, så prik endelig til dem.

Husk, at hver eneste krone vil øge vores chancer for at give burgrisen en ordentlig én på trynen! ●

18 Nye regler for tilladelse og miljøgodkendelse af husdyrbrug 22 Aage Jakobsen fortæller, hvordan man bygger billigt 24 Gode karakterer til kommunikationen 26 Norsk svineproducent tæller kun de levende grise

14 Nye regler for husdyrregulering styrker mulighederne for at låne

28 Nyt fra SEGES Svineproduktion

16 Foreningens nye specialkonsulent er gårdejer

30 Spørgekassen: Danavl

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2017

3

Lad os undgå myter

Nyt fra bedriften

Af Torben Hauskov

Umiddelbart var det hårrejsende læsning, man fandt på TV2 for nogen tid siden. TV2 havde rangeret landets bedst lønnede topchefer, og Danish Crowns direktør, Jais Valeur, lå flot placeret med 34 millioner kroner i 2016. Hertil skal siges, at det er et skøn, som Økonomisk Ugebrev havde foretaget.

Lønnen ligger dog snarere i størrelsesordenen godt 20 millioner kroner, men vi ved det ikke.

Der er nok ingen tvivl om, at Danish Crowns samlede direktionslønkroner svarer til omkring 2 kroner pr. leveret, dansk gris, og det er stadig mange penge. Men hvor niveauet præcist ligger, ved vi som sagt ikke, men hvad er niveauet så?

For at undgå, at landmænd som jeg en anden gang sidder og forarges - på et måske for løst grundlag - synes jeg, det ville klæde Danish Crown, hvis de fremadrettet meldte deres direktørlønninger åbent ud. Gevinsten for Danish Crown vil være, at vi undgik mytedannelse.

4

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2017

Hen over sommeren har jeg udskiftet alle mand i klimastaldene på én gang. Det gjorde jeg efter jeg flere gange havde dialog og hensigtserklæringer omkring, hvordan man skal opføre sig som kollega og ansat på Havskov Svineproduktion.

Tidligere havde vi tre ukrainske ansatte, der passede vores to klimasites, og udfordringen var, at de ikke kunne arbejde som team, hvilket belastede det samlede team på i alt 15 mand. Det var meget overraskende for mig at opleve, hvordan mindre konflikter blandt en lille gruppe ansatte kan belaste sammenholdet og stemningen på hele holdet.

Det nye team på tre mand har jeg selv oplært for at sikre, at de forstår vores værdier, da det er grundlaget for vores virksomhed. Det er vigtigt, at de accepterer grundlæggende værdier som samarbejde, hvor vi hjælper hinanden og ikke mindst, at man tænker fremad, så vi altid er på forkant.

Efter udskiftningen har det været meget opløftende at opleve, hvor hurtigt stemningen kan vende, så vi igen har et stærkt sammenhold med god energi og lyst til at arbejde som et hold, der vil det bedste for hinanden, for grisene og dermed også for virksomheden. ●

FREMTIDENS SMÅGRISEPRODUCENTER VIL INDKØBE SOPOLTE FLERE LEVENDEFØDTE • MERE ENSARTEDE GRISE • SPECIALISERING • KVALITET

www.spf. dk S P F | D r e j e r v e j 7 | D K 6 6 0 0 Ve j e n | T: 7 6 9 6 4 6 0 0 | s p f @ s p f .d k

Ørelykkegård har fået sundere smågrise med HP 300 Effektiv svineproduktion kræver kvalitetsfoder, siger svineproducent Torben Bang, som i to år har fodret sine smågrise med HP 300.

Foderet giver færre tilfælde af diarre, så produktionen kører stabilt.

Samtidig vokser grisene hurtigere og mere ens.

Læs mere på www.hamletprotein.dk

BLAND DIG I DEBATTEN Af Flemming Møller, dyrlæge og tidl. MF for Venstre, bl.a. dyrevelfærds- og EU-ordfører

Vi kender det alle sammen. Man sidder intetanende og ser tv-avis, og pludselig kommer et indslag om dansk svineproduktion, der i den grad får en til at tage sig til hovedet.

En eller anden dr.med. udtaler sig med stor autoritet om, hvordan sundheden i svineproduktionen burde håndteres, og journalisten spinder på den baggrund en historie, der er fuldstændig afkoblet fra virkeligheden.

Dyrlæge Flemming Møller er en af svineproducenternes få, men meget dyrebare venner på twitter.

Der foregår meget på Twitter.com. Vi har brug for, at I går ind og bakker Landsforeningen af Danske Svineproducenter op.

6

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2017

Man føler sig helt magtesløs. Hvordan kan journalister være så uvidende om de faktiske forhold ude i den virkelige verden? Det er i orden, at de sætter tingene lidt på spidsen, men de bliver jo ved med at tegne et helt forkert og urimelig negativt billede af virkeligheden.

Men egentlig er det jo helt logisk. Din og journalistens virkelighed er absolut ikke den samme. Det fandt jeg ud af, da jeg begyndte at blande mig i debatten på det

sociale medie, twitter, der er særligt målrettet pressen.

Her fyldes medierne med sludder og vrøvl om landbruget i almindelighed og svineproduktionen i særdeleshed.

De organisationer, der i særlig grad er kritiske over for dansk landbrug, er her særdeles aktive med mistænkeliggørende og følelsesbetonede indslag. Ikke i eget navn, men gennem deres journalistuddannede medarbejdere. Indslagene bakkes herefter op af deres kolleger ved at de ”liker” og ”retweeter” uhyrlighederne. Stadig ikke i organisationens, men i eget navn. Det hele foregår meget professionelt.

Mine egne erfaringer med twitter startede, da jeg kom med i en sammenslutning af dyrlæger, der hedder Abildgaard Kredsen. Her fandt jeg ud af, at alle de pressehistorier om fx MRSA, som jeg mente var totalt forvrøvlede, rent faktisk var totalt forvrøvlede. Derfor begyndte jeg at opfange det, der blev skrevet om MRSA, og kommentere det hver gang, der stod noget sludder – og det gjorde der som regel.

Det værste er, at det i vid udstrækning er lykkedes at bibringe offentligheden det indtryk, at MRSA-problemet

Vi leverer den nødvendige ekspertise

alene skyldes antibiotikaforbruget i den konventionelle svineproduktion, og at almindelige danskere er i overhængende fare for at blive smittet. Derfor er det vigtigt, at sådan noget bliver tilbagevist hver gang, det dukker op.

Desværre er danske svineproducenter ikke særlig aktive i medierne. Man kan godt se, at det ikke længere er Landboungdom, der fylder op på de danske folkehøjskoler. Landbruget har nu i mange år alene fokuseret på at producere og overladt den offentlige debat til andre. Men i dagens Danmark er det ikke nok at producere. Man skal også forsvare sin ret til at være her. Sådan er det bare.

Men fortvivl ikke. For det kan nytte. Her i forsommeren lykkedes det en gruppe med indsigt i sundhedsforhold, at tvinge Politikens chefredaktør til offentligt at beklage et forvrøvlet indlæg om HPV-vaccination i Politiken.

Selv mener jeg også, at jeg har kunnet påvirke debatten. Jeg fremlagde på twitter bevis for, at den økologiske svineproduktion medførte 50% højere zinkbelastning end den konventionelle pr. produceret gris. Jeg havde ganske vist forventet, at det havde fået nogen til at bringe netop den historie. Det skete ikke, men til gengæld stoppede debatten om zinkforurening meget pludseligt. ●

Undgå

at bygge for dyrt…

Brug Danish Farm Design, når du skal have planlagt dit næste byggeprojekt

• • •

Få den nyeste viden med Få alle detaljer vendt Opnå bedre bundlinje

Kontakt:

Søren Jacobsen

Mobil: +45 22 20 99 42 Mail: sja@danishfarmdesign.dk

www.danishfarmdesign.dk

Prisprognose for smågrisemarkedet:

Prisprognosen opjusteres igen Af Markus Fiebelkorn

Nord-West notering € 68,00 € 63,00 € 58,00 € 53,00 € 48,00 € 43,00 € 38,00 € 33,00 € 28,00

1

4

7

10

13

16

19

22

Nord-West 2015

Nord-West 2016

Prognose 2017

Prognose 2018

Det første halvår af 2017 var et godt halvår for danske smågriseproducenter. Noteringerne har nået et niveau, som var utænkeligt for de fleste markedsinteressenter for blot to år siden.

Hen over sommeren er den tyske slagtesvinenotering faldet med 11 cent fra 1,81 euro til 1,70 euro. Tyske slagterier var utilfredse med deres avancer på kødmarkederne og prøvede hårdt at sætte markedet under pres. Selv det ledende tyske slagteri, Tönnies, som ellers typisk holder sig ude af magtkampen, kom også med sine huspriser.

Markedet var imidlertid så robust, at det ikke resulterede i en større prisnedtur, men kun i en mindre priskorrektur. Det viser, at der ikke er en stor risiko for et signifikant prisfald på smågrisemarkedet for tiden, og man må regne med, at den sæsonmæssige nedtur - også i år - er meget begrænset. Udbuddet er ikke rigeligt på smågrisemarkedet for tiden, og det fører til en større stabilitet på denne årstid. Derfor hæves prognosen specielt for det tredje, men også for det fjerde kvartal af 2017 markant.

For 2018 forventes stabile priser på samme niveau som i 2017. Imidlertid er der nogle faktorer, som kan påvirke markedet markant i begge retninger. Blandt andet spøger det tyske kastrationsforbud uden bedøvel8

25

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2017

28

31

34

37

40

43

46

49

52

Nord-West 2017

se pr. 1. januar 2019, og der er også andre nye produktionskrav til smågriseproduktionen i Tyskland. Hvis mange tyske smågriseproducenter tager det som anledning til at stoppe produktionen allerede i 2018, vil det føre til et mindre udbud på det tyske marked og dermed til endnu højere smågrisepriser. På den anden side er der også en potentiel risiko for, at mange tyske slagtesvineproducenter stopper produktionen, hvis slagterierne presses så meget på prisen i afsætningsleddet, at de ikke er stand til at betale en rimelig slagtesvinenotering. Det vil reducere efterspørgslen på smågrisemarkedet og dermed dæmpe prisudviklingen.

Alt i alt vurderes det, at de danske smågriseproducenter er i en gunstig situation i de næste par år. Der vil være god efterspørgsel efter danske smågrise – både fra Tyskland og Polen, men også fra Østeuropa og Italien.

Sandsynligvis vil også den danske slagtesvineproduktion stabilisere sig og måske endog stige lidt. Der er altså mange lovende afsætningsmuligheder i de næste par år, men spørgsmålet er, om slagtesvineproducenterne og slagterierne også vil få en god pris. Det vil være forudsætningen for, at de er i stand at betale gode smågrisepriser.

En ændring i den tyske notering på +/- 10 cent vil betyde +/- 41 kr. pr. smågris. ● Status: 17-08-2016

For 2018 forventes stabile priser på samme niveau som i 2017.

LaDS' prognose for 2017-2018 LaDS' prognose for 2017-2018 1 kv. 2017 2 kv. 2017

LaDS' prognose år 2017 LaDS' prognose 2017 2/3) Puljenotering (SPFårregion Puljenotering Nord-West (25(SPF kg i region euro) 2/3) Nord-West (25 kg i euro) (omregn.

30 kg i kr.)

Nord-West (omregn.

Forudsætning, bl.a.: 30 kg i kr.)

Slagtesvinenotering Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

1 kv. 2017 2017 kr. 470 2 kv.kr.

538 470 538 €kr.

55,50 €kr.

62,69 €kr.

55,50 €kr.

62,69 451 504 kr. 451 kr. 504 € 1,54 € 1,77 € 1,54 € 1,77

3 kv. 2017 3 kv. 2017 kr. 470 470 €kr.

57,00 €kr.

57,00 462 kr. 462 € 1,72 € 1,72

4 kv. 2017 4 kv.kr.

2017 430 430 €kr.

54,00 €kr.

54,00 440 kr. 440 € 1,65 € 1,65

GNS 2017 GNS 2017 kr. 477,00 kr. kr.477,00 57,30 kr.464,12 57,30 kr. kr. 464,12 € 1,67 € 1,67

VSP's prognose år 2017/18 VSP's prognose 2017/18 Beregnet notering,årbasis Beregnet notering, Forudsætning, bl.a.:basis Slagtesvinenotering Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

1 kv. 2017 1 kv. 2017 1 kv. 2017 2017 kr. 390 1 kv.kr.

444 kr. 390 kr. 444 kr. 10,06 kr. 11,35 kr. 10,06 kr. 11,35

3 kv. 2017 3 kv. 2017 kr. 454 kr. 454 kr. 11,75 kr. 11,75

4 kv. 2017 4 kv.kr.

2017 422 kr. 422 kr. 11,00 kr. 11,00

GNS 2017 GNS 2017 kr. 427,50 kr. 427,50 kr. 11,04 kr. 11,04

LaDS' prognose år 2018 LaDS' prognose 2018 2/3) Puljenotering (SPFårregion Puljenotering Nord-West (25(SPF kg i region euro) 2/3) Nord-West (25 kg i euro) (omregn.

30 kg i kr.)

Nord-West (omregn.

Forudsætning, bl.a.: 30 kg i kr.)

Slagtesvinenotering Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

1 kv. 2018 2 kv. 2018 1 kv. 2018 2018 kr. 480 2 kv.kr.

520 480 520 €kr.

59,00 €kr.

64,00 €kr.

59,00 €kr.

64,00 477 514 kr. 477 kr. 514 € 1,60 € 1,65 € 1,60 € 1,65

3 kv. 2018 3 kv. 2018 kr. 455 455 €kr.

57,00 €kr.

57,00 462 kr. 462 € 1,70 € 1,70

4 kv. 2018 4 kv.kr.

2018 445 445 €kr.

55,00 €kr.

55,00 447 kr. 447 € 1,65 € 1,65

GNS 2018 GNS 2018 kr. 475,00 kr. kr.475,00 58,75 kr.474,94 58,75 kr. kr. 474,94 € 1,65 € 1,65

VSP's prognose år 2017/18 VSP's prognose 2017/18 Beregnet notering,årbasis Beregnet notering, Forudsætning, bl.a.:basis Slagtesvinenotering Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

1 kv. 2018 2 kv. 2018 1 kv. 2018 2018 kr. 390 2 kv.kr.

401 kr. 390 kr. 401 kr. 10,25 kr. 10,50 kr. 10,25 kr. 10,50

3 kv. 2018 3 kv. -2018 -

4 kv. 2018 4 kv. -2018 -

GNS 2018 GNS -2018 -

LaDS' prognose for

LaDS' prognose år 2017 Puljenotering (SPF region 2/3) Nord-West (25 kg i euro) Nord-West (omregn. 30 kg i kr.)

Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

VSP's prognose år 2017/18 Beregnet notering, basis Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

LaDS' prognose år 2018 Puljenotering (SPF region 2/3) Nord-West (25 kg i euro) Nord-West (omregn. 30 kg i kr.)

Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

VSP's prognose år 2017/18 Beregnet notering, basis Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

blå = faktiske priser Status: 17. august 2017

blå = faktiske priser blå = faktiske priser Status: 17. august 2017 Status: 17. august 2017

FOKUS PÅ DEN DAGLIGE HYGIEJNE I SVINESTALDEN – stil krav til din leverandør af desinfektionsmidler DLG’s desinfektionsmidler er nogle af de mest veldokumenterede over for smitte i produktionen, alle er godkendte efter gældende dansk lovgivning. Vi anbefaler følgende produkter til den daglige hygiejne i svinestalden: KENOSAN – NYHED

VIROCID

CID 2000

• Ny effektiv sæbe • God på overflader af plastic • Lang indvirkningstid – tørrer ikke ud • Lav dosering – økonomisk i brug • 22/240 Kg

• Et af de mest veldoku menterede desinfektionsmidler på markedet • Testes løbende mod specifikke mikroorganismer • God vedhæftningsevne – løber ikke af fladerne • Koncentreret – økonomisk i brug • 10/60/600 L

• Effektiv desinfektion af drikkevandssystemer • Fjerner uønsket mikrobiel materiale i drikkevandet • Sænker pH i drikkevandet • Hurtig indvirkning – i hele drikkevandssystemet • Kan anvendes med dyr i stalden • 10/25 L

A7123

Få et gratis besøg af en af vores faglige konsulenter. Vi gennemgår din besætnings rutiner omkring rengøring og desinfektion og ud­ arbejder en skriftlig vejledning til optimering af den daglige hygiejne.

Kontakt DLG Desinfektion på 3368 6421, 3368 6417 eller 3368 6419

Investeringslysten er vendt tilbage Af Markus Fiebelkorn

Igen i år har vi gennemført foreningens årlige medlemsundersøgelse om stemningen i branchen. Både smågriseproducenter og slagtesvineproducenter blev spurgt, om de har planlagt at udvide eller reducere produktionen, og hvordan de klarer sig økonomisk for tiden.

Tak til alle, som har udfyldt spørgeskemaet. Vi har fået 320 besvarelser og opnåede således en meget tilfredsstillende responsrate på 42,6 procent. Undersøgelsen er både repræsentativ og valid for de større bedrifter i dansk svineproduktion.

Stabile smågrise Blandt smågriseproducenterne er stemningen lidt bedre, som det ses i figur 1. Hvis alle smågriseproducenter var i stand til at realisere deres fremtidsplaner (vægtet med den selvangivne sandsynlighed), ville den danske smågriseproduktion stige med 22 procent i de kommende tre år.

Optimisme I forhold til tidligere år har stemningen hos både I år er stemningen præget af større optimisme end tidsmågrise- og slagtesvineproducenter forbedret sig ligere. I de seneste måneder op til gennemførelsen af markant. undersøgelsen, er noteringerne steget signifikant. Danish Indikator for produktionsudvikling for de kommende 3 år Crown og Tican kæmpede med yderligere tillæg om nye 30% slagtesvin, og smågrisenote24% 25% 22% ringerne nåede et prisniveau, 21% som man kun har kunnet 20% 18% drømme om længe. Derfor 16% 2011 15% er det ikke overraskende, at 2013 undersøgelsens resultater 10% 2015 10% afspejler større optimisme 2017 end i de forrige år. Det, der 5% virkelig overrasker, er den 0% 0% markante drejning, som stemSmågrise Slagtesvin ningen hos danske slagtesvi-5% -4% neproducenter har taget.

10

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2017

Det lyder måske pudsigt, men erfaringen viser, at en spørgeundersøgelse altid 37 er præget af stor optimis35 me. Hvis man for eksempel 33 30,9 spørger forbrugerne, om 31 29,2 de vil købe et nyt produkt, 29 27,3 så siger mange forbrugere i 27 markedsundersøgelsen, at 25 2010 2010 2011 de har stor interesse i proforv. duktet. Når det nye produkt til faktisk findes i butikkerne, er 2015 interessen typisk ikke så stor som i undersøgelsen.

Derfor bør man ikke gå så meget op i de faktiske tal (f.eks. 22 procent), men man skal mere betragte undersøgelsens resultater som en stemningsindikator.

Undersøgelsens resultater indikerer den fremtidige udvikling, og den kommer virkelig til sin ret, når resultaterne sammenlignes med tallene fra vores tidligere undersøgelser. Den rigtige måde at udtrykke det på må derfor være, at investeringslysten er forholdsvis stabil, og at den i år er lidt bedre end i 2015, men ikke markant bedre.

Smågrise pr. årsso 31,5

32,0 29,4

33,4 30,8

34,3 31,8

36,1 33,4

2011 2012 2012 2013 2013 2015 2015 2017 2017 forv. forv. forv. forv. forv. til til til til til 2015 2016 2017 2018 2020 Forventninger til og den faktiske udvikling i antal grise pr. årsso siden 2010.

Slagtesvineproduktionen vil ikke bare stabilisere sig, men måske endog stige lidt i de kommende år.

Øget produktivitet Ifølge figur 2 er det forventningen om øget produktivitet, der er den mest betydende årsag til produktionsudvidelsen blandt smågriseproducenterne.

For tiden opnår de adspurgte smågriseproducenter 33,4 smågrise pr. årsso i gennemsnit, hvor de i 2020 forventer at have hævet gennemsnittet med 2,7 smågrise til 36,1 smågrise pr. årsso.

Det lyder voldsomt, men erfaringen viser, at estimatet ikke er så dårligt endda. I 2011 forventede smågriseproducenterne for eksempel, at de kunne forbedre produktiviteten med 2,3 smågrise pr. årsso til 31,5 i 2015.

Undersøgelsen i 2015 viste, at man faktisk opnåede 31,8 smågrise pr. årsso.

Stemningen blandt slagtesvineproducenterne er vendt på en tallerken.

Slagtesvin i u-turn Som det fremgår af figur 1 har stemningen blandt slagtesvineproducenterne vendt på en tallerken.

Hvis alle slagtesvineproducenter var i stand til at realisere deres fremtidsplaner i 2015 (vægtet med den selvangivne sandsynlighed), ville produktionen falde med 4 procent. De faktiske tal viser, at denne indikator virker, men at den, som beskrevet ovenfor, er for positiv.

I 2016 er slagtesvineproduktionen faldet med cirka 3 procent, og i år vil den sandsynligvis falde med yderligere cirka 6 procent. For de kommende 3 år tyder indikatoren imidlertid på, at slagtesvineproduktionen vil stabilisere sig. Nu viser indikatoren endda en ændring fra minus 4 procent til plus 24 procent. Man kan således konkludere, at slagtesvineproduktionen ikke bare vil stabilisere sig, men måske endog stige lidt i de kommende år.

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2017

11

Smågriseproducenter: Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: ”Økonomisk set klarer jeg mig godt.”?

50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

40%

24%

39% 27%

23%

30%

26% 26% 26% 21%

15% 15%

15%

19%

9%

18% 7%

meget enig

enig

hverken eller 2011

2013

2015

13% 4%

uenig

3%

meget uenig

2017

Slagtesvineproducenter: Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: ”Økonomisk set klarer jeg mig godt.”?

Den økonomiske situation er forbedret for både smågrise- og slagtesvineproducenter siden 2011.

50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

47% 40% 30% 20%

18% 11%

24% 24%

20%

27%

30% 23% 14%

13%

18%

16% 6%

meget enig

enig

hverken eller 2011

2013

2015

uenig

12% 3%

3%

meget uenig

2017

Større tilfredshed På grund af de forholdsvis høje svinepriser i forbindelse med moderate foderpriser har den økonomiske situation forbedret sig signikant for mange svineproducenter.

Det fremgår af figur 3 og 4.

Cirka 25 procent af smågriseproducenterne og 20

Investeringslysten er stigende, og flere end tidligere har fået mod på at sætte skovlen i jorden.

12

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2017

procent af slagtesvineproducenterne er meget tilfredse med deres økonomiske situation. Knap to tredjedele af alle danske svineproducenter er tilfredse med den økonomiske situation for tiden, og kun knap 10 procent kæmper stadig med økonomiske problemer. ●

DanAvl omsætning og SPF transport Som DanAvl forhandler sikrer vi den bedst mulige kontakt mellem køber og sælger. * Vi tilbyder transport med godkendte SPF biler * Flexible og konkurrencedygtige omsætningsgebyrer * Individuelle løsninger tilpasset kundens behov

w. b r e e d e r s . d

Tel. +45 7026 0616 · www.breeders.dk

ww

Søndergård Alle 22 A · Hammelev · DK-6500 Vojens

k

ni ior Da sh Genet ics per Su

Biologisk fluebekæmpelse Fluefri stalde – ja tak?

✔

Giftfri og biologisk bekæmpelse af staldfluer, ingen resistens

✔

Salmonella- og SPF-godkendte miljø-/gyllefluer og snyltehvepse

✔

Effektive bekæmpelsesløsninger og professionel rådgivning og servicering

✔

Løbende udvikling af staldprogrammer, tilpasset nye staldsystemer

✔

Professionel og erfaren konsulent tilknyttet i hele aftaleperioden

Effektiv fluebekæmpelse tilpasset dine stalde

Kildalgårdsvej 3, 9330 Dronninglund telefon: 98 259900 info@miljofluen.dk - www.miljofluen.dk

Nye regler for husdyrregulering styrker mulighederne for at låne En bedre sikring af de fremtidige anvendelsesmuligheder som følge af den nye miljøregulering medfører større sikkerhed for, at staldbygninger kan udnyttes til en økonomisk rentabel produktion. Dermed understøtter det også de realkreditmæssige lånemuligheder.

Af Bent Bjerrum, DLR Kredit A/S

Hovedformålet med de nye regler for husdyrregulering, der er gældende fra den 1. august 2017, er at målrette og forenkle regelsættet. De nye regler indeholder en række forbedringer, som også har positiv betydning for realkreditbelåningen.

Den bedre sikring af de fremtidige anvendelsesmuligheder medfører helt tilsvarende en større sikkerhed for, at staldbygninger kan udnyttes til en økonomisk rentabel produktion, og understøtter dermed også de realkreditmæssige lånemuligheder.

Bedre muligheder for tilpasninger

Gård uden jord

Med ændringen til godkendelse af produktionsareal i stedet for produktionsomfang og en indbygget større fleksibilitet til skift mellem dyretyper, staldtyper og teknologi m.v. uden fornyet godkendelse er mulighederne for løbende at optimere produktionen forbedret betydeligt.

Med adskillelse af husdyrreguleringen fra det ejede areal gives der mulighed for at etablere nye rationelle staldanlæg på ejendomme med meget begrænset jordareal, eventuelt i nye ejerformer. Det kan være medvirkende til opretholdelse af den samlede produktion og råvaregrundlaget til forarbejdningsvirksomhederne.

DLR Kredit om de nye miljøregler 1. Adskillelse af anlægs- og arealregulering a. Godkendelse af husdyrholdet uden hensyntagen til ejet areal b. Reguleringen af arealer til udbringning sker gennem generelle regler uden sammenhæng med godkendelse af staldanlægget c. Udbringningsarealer kan udskiftes uden godkendelse d. Alle tidligere arealkrav er bortfaldet 2. Stipladsmodel i stedet for produktionsomfang a. Miljøgodkendelse baseres på produktionsareal i stedet for årlig produktion b. Effektivitetsforbedringer kan udnyttes inden for miljøgodkendelsen

14

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2017

c. Øget fleksibilitet til inden for de godkendte rammer at kunne skifte mellem dyretyper, staldsystemer og teknologi m.v. uden fornyet godkendelse. d. Bedre mulighed for at udnytte staldanlæggene fuldt ud under hensyntagen til regler for dyrevelfærd.

3. Udnyttelsesfrist og bedre rammer for bevarelse af godkendelse ved reduceret produktion a. Udnyttelsesfristen er forlænget til seks år b. Godkendelse bevares fuldt ud ved mindst 50 % udnyttelse af mindst 25 % af det godkendte areal i tre på hinanden følgende år.

Driften af svineproduktidenne baggrund reelt med til Vi hilser på denne baggrund on uden tilhørende jord vil at give pantesikkerhed til den typisk være forbundet med del af belåningen, der teknisk ændringerne velkomne og ser frem til at se større udsving i indtjeninvedrører staldanlægget. Dette på de nye projekter, der helt sikkert vil blive gen, bl.a. fordi man ikke har gør sig gældende ved belåplanlagt i den kommende tid. foderforsyningen afdækket ning af nye stalde, men gør sig ved egen produktion, ligeofte i særlig grad gældende, som der kan være en vis usikkerhed forbundet med at når staldanlægget bliver ældre. Dette betyder, at både lånebasere sin produktion på udbringningsarealer, man ikke størrelsen og afviklingsprofilen er påvirket af, om staldanselv ejer. lægget belånes sammen med et passende jordtilliggende.

Prisdannelsen i markedet har indtil videre vist, at I de tilfælde, hvor der opføres staldanlæg på ejendomme staldanlæg uden et ”passende” jordareal handles til en uden jord, vil der være større krav til efterfinansieringen, lavere pris end tilsvarende anlæg, der sælges sammen herunder ikke mindst den egenkapital, man selv indskyder med jorden. Dette reducerer lånemuligheden i realkrei projektet. ditregi, da lånene skal placeres inden for 70 procent af Positiv vurdering markedsværdien af anlægget.

Samlet set ser vi i DLR meget positivt på de nye regler for Sambelåning husdyrregulering, eftersom der er mange elementer i de For den kreditmæssige vurdering spiller den reelle pannye regler for husdyrregulering, der understøtter den optitesikkerhed en betydelig rolle. Historisk har der altid male anvendelse og dermed realkreditfinansieringen af været et marked for god agerjord, og prisforskellen på nye staldanlæg. jord, der sælges i fri handel, og jord, der skal realiseres i Vi hilser på denne baggrund ændringerne velkomne forbindelse med et økonomisk sammenbrud, er typisk og ser frem til at se på de nye projekter, der helt sikkert vil relativt beskeden. blive planlagt i den kommende tid. ● Læs mere om de nye miljøregler på side 18-20 Ved sambelåning af jord og staldanlæg er jorden på

Velkommen til nye leverandører • Frem til jul 2017 byder vi velkommen med 50 øre/kg.* • Fra 1. januar 2018 byder vi velkommen med 15 øre/kg. i 12 måneder og 5 øre/kg. i de følgende 12 måneder.* • Prøv os et par gange og få 1,35 kr./kg. i tillæg for prøvelæs. Samlet tillæg til nye prøve leverandører oven i Tican noteringen.

• Lej en ny stald og få 15 kr./gris i 6 måneder. Tilbydes alle nuværende leverandører med kontrakt.

• Alle nye søer bydes velkommen med 50 kr. ekstra pr. so - op til 1,80kr./kg. i tillæg.* Velkommen hos Tican og SB Pork *) Til nye leverandører der tegner kontrakt – ydes ekstra tillæg ud over Tican og SB Porks’s normale afregning, som bl.a. indeholder 80 øre/kg. for restbetaling ved levering af svin og 75 øre/kg. for søer samt bl.a. forskellige attraktive mængde og strukturtillæg.

Tican og SB Pork’s afregningsregler kan findes på dette link: http://www.tican.dk/leverandoer/afregning Disse tilbud er gældende indtil videre.

Kontakt os på telefon +45 22 50 41 53 eller skriv en mail stt@tican.dk

www.tican.dk

Foreningens nye specialkonsulent er gårdejer Foreningen har fået en ny specialkonsulent: Mads Steiner (34 år), som blev ansat den 15. juni. Mads Steiner er uddannet agrarøkonom fra Bygholm Landbrugsskole.

Han har de seneste ni år drevet selvstændigt landbrug

- Ring endelig til mig, hvis der er faglige spørgsmål, du vil have drøftet eller sat skub i, opfordrer foreningens nye specialkonsulent, Mads Steiner.

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter:

Optimal fodring

agrisys.dk • T: 7022 0711

www.scadanmark.dk Tel. 87 610 727

Telefon 86 24 40 00

S TA L D I N D R E T N I N G

Tlf. 86 80 60 20 www.winthergruppen.dk

Nu med flere svinevacciner...

www.ceva.dk

washpower.com Tomorrow’s solutions …today Professional Cleaning Systems

www.europeanprotein.com

Tel. 96 96 10 15

+45 7538 8040

Landsdækkende juridisk rådgivning for svineproducenter

Agrojob Denmark

64497_ann_Profilering_60x25mm_r1.indd 1

18/05/15 12.42

Connecting people to opportunity

■ Uffe Baller ■ Gert Lund Strandvejen 94 · Postbox 161 · 8100 Århus C · Tlf. 87 34 34 34 · www.interlex.dk

Vævervej 16 - 7490 Aulum - Tlf: +45 38 41 66 00 Fax: +45 38 41 66 01 - www.atr-landhandel.dk

Stærkeste leverandør til svineproducenterne

www.vissingagro.dk

T: 7575 2300

www.agrojobdk.com

Gi’ dine småGrise en God start med HAMLET PROTEIN www.hamletprotein.dk

klima for vækst

ved Holsted, men har i dag indgået en samarbejdsaftale på dele af driften.

Mads har et bredt kendskab til branchen og en god kontaktflade, både i forhold til den primære produktion, følgeerhverv og det politiske opland. Interessen for landbrug har han haft siden barnsben, hvor Mads har færdedes på sine bedsteforældres ejendom ved Holsted – netop den bedrift, som Mads i dag ejer, og som samtidig danner rammen for hans families hverdag.

- Jeg har aldrig tvivlet på, at jeg skulle arbejde med landbrug, grise og fødevareproduktion, fortæller Mads Steiner, som netop derfor valgte at krydre sin studentereksamen med ”Den grønne linje”, inden han fortsatte sin uddannelse indenfor landbruget.

Om forventningerne til jobbet som specialkonsulent i LaDS siger han: - Jeg glæder mig til sammen med mine dedikerede og dynamiske kollegaer i Fredericia at kunne bidrage til arbejdet for bedre vilkår at drive svineproduktion under i Danmark.

Med min baggrund og lysten til at udfordre ”plejer” mener jeg at være godt rustet til at varetage opgaven.

- Dagsordenen ændrer sig hurtigt, og jeg synes, det er vigtigt, at vi som forening når helt ud til medlemmerne og møder dem lige nøjagtigt, hvor de er. Det kræver hurtig kommunikation og energisk udvikling. ●

MSD Animal Health • Lautrupbjerg 4 • 2750 Ballerup

www.egebjerg.com

Telefon: 44 82 42 00 Telefax: 44 82 42 50 Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt

www.msd-animal-health.dk

EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

Tr ov æ r d i g e k s p e r t i s e – i t o t a l e n t r e p r i s e ! neproducenter 60_25.indd 1

Tlf. +45 9613 5555 - www.graakjaer.dk

Tlf. : +45 74 67 55 26 +45 74 67 55 26 dtl@dtl-as.dk - www.dtl-as.dk

Vi giver svineproducenterne den bedste likviditet

11/12/2012 3:01:33 PM

7012 7030 · www.brdr-ewers.dk LEVERANDØR TIL DANSK LANDBRUG SIDEN 1848

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Kontakte Tican på:

www.tican.dk

Tlf.: 99 19 23 00 eller mail: tican@tican.dk

DanAvl grise - Vores ekspertise

www.breedersofdenmark.dk

SPF-Danmark Tlf 76 96 46 00

www.spf.dk

LÆS OM VORES FODERPROGRAM PÅ WWW.DLG.DK/FODER/SVIN

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Sund fornuft! tlf. 70 23 28 70

www.bigdutchman.dk

www.jyden.com · info@jyden.com

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

nykredit.dk/erhverv

tlf. 70 22 43 33

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

Nye regler for tilladelse og miljøgodkendelse af husdyrbrug Efter de ændrede miljøregler den 1. august vurderes husdyranlæg på grundlag af konkret udslip af eksempelvis lugt og ammoniak på et godkendt produktionsareal, mens vurdering af arealerne overgår til generel regulering.

Af Bent Ib Hansen, SEGES Svineproduktion

Ny husdyrbrugslov, 1. august 2017 – adskilt regulering af anlæg og areal:

Areal

Anlæg

Arealer

Anlæg

• Samlet N og P gødningsregulering • Arealvilkår i miljøgodkendelse uddør • Dyreenhed uddør som begreb • ÷ §16 godkendelse af arealer • Generelt 170 kg N/ha - men ny fosfornorm

• Ammoniak (BAT-krav) • Ammoniak i forhold til sårbar natur • Lugt, fluer, støj, lys, transport osv.

• Landskab, kulturmiljø etc.

• Emission af NH3 og lugt baseret på: • stiplads (m2 netto produktionsareal)

Figur 1. Principper for ny husdyrregulering pr. 1. august 2017

Nye miljøregler, som trådte i kraft den 1. august i år, indebærer, at al gødskning med kvælstof og fosfor nu håndteres i et samlet gødningsregnskab på bedriftsniveau, uanset om kvælstof eller fosfor kommer fra handelseller husdyrgødning.

Arealregler for husdyrgødning Samtidig håndteres den særlige miljøpåvirkning fra husdyrgødning af de nye arealregler, som omfatter alle arealer, der modtager husdyrgødning. Det betyder, at det nu er nemt at flytte gylle til nye arealer, idet disse arealer ikke længere skal godkendes, førend der må udbringes husdyrgødning.

Begrebet ”dyreenhed” eksisterer heller ikke længere.

Der må nu i stedet udbringes op til 170 kg kvælstof pr.

18

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2017

hektar fra svinegødning. Dog vil det reelt være det nye fosforloft, der i hovedreglen vil begrænse, hvor meget husdyrgødning, der reelt kan udbringes pr. hektar.

Desuden er der kommet et nyt begreb - husdyrefterafgrøder - som erstatter de hidtidige regler om nitratklasse 1-3, om oplandet har stigende husdyrtryk, eller om arealerne ligger i zoner med indvindingsområder for drikkevand.

Regler om det nye fosforloft samt krav om husdyrefterafgrøder er beskrevet i apriludgaven af Svineproducenten.

Særligt i forhold til ammoniakpåvirkning af følsom natur kræves nu en generel beskyttelseszone på 20 meter til kategori-1-natur samt til kategori-2-natur med højmoser og lobeliesøer, hvor gylle skal nedfældes eller

forsures. Desuden skal fast gødning nedbringes inden 4 timer, og ellers må der ikke udbringes husdyrgødning i 20-meter-zonen.

Med den nye regulering bortfalder samtidig alle vilkår om beskyttelseszoner til følsom natur i eksisterende miljøgodkendelser.

Ny regulering af husdyranlæg efter ”stipladsmodellen” De nye regler er i høj grad baseret på den logik, som fremgår af EU-direktiverne, og det ændrer det grundlag, vi hidtil har beregnet og reguleret efter. Fordelen ved de nye regler er, at det gør den daglige drift mere fleksibel.

I den nye regulering af husdyrbrug ændres fastsættelsen af produktionens omfang. Reguleringen baseres på en produktionsramme, der bliver udtrykt i m2 produktionsareal i stedet for antal dyr. Den nye model betegnes stipladsmodellen.

Grundlag for ”Stipladsmodellen” I EU-sammenhænge har ”stipladsmodellen” følgende faglige forståelse af emission af lugt og ammoniak: • Ammoniaktab afhænger mere af gyllens/gulvets overfladeareal i stald end af antal dyr • Lagertab afhænger mere af overfladeareal end af mængde af gødning • Lugtemission vurderes lige så godt ud fra produktionsareal som praksis med kg dyr / pr. dyr.

• Beregningsgrundlaget er 100 % staldudnyttelse i henhold til arealkrav til dyrevelfærd • Økologisk produktion vurderes særskilt, som følge af et væsentligt større arealkrav pr. dyr

Emission af lugt og ammoniak samt BAT-krav beregnes på grundlag af et godkendt produktionsareal samt m2 gylleoverflade, jf. grundregler i nedenstående faktaboks.

Grundregler i ny husdyrregulering Emission af lugt og ammoniak samt BAT-krav beregnes på grundlag af produktionsareal samt m2 gylleoverflade • Tre typer arealer i et husdyranlæg • Nettoproduktionsareal = areal, som afgiver emission af lugt, ammoniak mv.

• Gødningsopbevaringsanlæg = areal, som afgiver emission af ammoniak mv.

• Andre arealer, der ikke afgiver emission

Nettoproduktionsareal: Staldareal, hvor dyr opholder sig og har mulighed for at afsætte gødning, uanset om der er afsat gødning eller ej.

• Arealet omfatter nettostiareal, buffersti samt sygesti • Arealer, som dyr kun har kortvarig adgang til, indgår ikke i produktionsarealet. Det omfatter gangareal, foderlade, udleveringsrum (skal rengøres senest 12 timer efter, at dyr har forladt arealet), maskinhus mv.

Situation som altid kræver miljøgodkendelse eller tilladelse i henhold til §16a og §16b i husdyrbrugsloven • Enhver udvidelse af arealer, som afgiver emission af lugt og ammoniak • Enhver ændring af husdyranlæg, som øger emission • Totalrenovering af stalde, hvor der ændres i gødningshåndteringen (ændring i gødningskumme) • Etablering af eksempelvis ny gyllebeholder / anlæg til gødningsopbevaring

Direktivnære regler Grænserne for, hvornår der er krav om godkendelse, er tilnærmelsesvis tilpasset grænserne ifølge EU’s såkaldte IE-direktiv (det direktiv, der primært omhandler godkendelse af og tilsyn med blandt andet husdyrbrug, herunder BAT, red.) samt, hvornår der er krav om VVMmiljøkonsekvensvurdering.

Reglerne medfører, at hvis man ønsker at etablere en stald med et produktionsareal, der er større end 100 m2, skal man ansøge om tilladelse til husdyrhold. Og hvis husdyrbrugets ammoniakemission er større end 750 kg NH3-N, så skal BAT-krav for emission af ammoniak for hele husdyrbruget overholdes, jf. figur 2.

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2017

19

Husdyrbrugslov 2007-2017: 0-3 DE

§ 10 tilladelse 15 DE

Miljøbeskyttelseslov

§ 11 godkendelse 75 DE

§ 12 godkendelse 250 DE

Husdyrgødningsbekendtgørelse + husdyrbrugslov mm.

………………………….…………………………………………………………………………………………………………

Ny husdyrbrugslov 2017 og frem: § 16b tilladelse 0 100 m2 Nettoproduktionsareal

§ 16a godkendelse 3.500 kg NH3-N Eller IE-husdyrbrug

750 kg NH3-N

→ + NH3-N BAT krav

• > 750 stipl. til søer • > 2.000 stipl. til fedesvin > 30 kg el.

• > 40.000 stipl. til fjerkræ

………………………….………………………………………………………………………………………………………… o VVM miljøkonsekvensrapport o VVM screening / generelle regler (bek.)

Grundregler: o Minimal konkret vurdering o Maks. 90 dages sagsbehandling o ÷ revurdering

o o o o

Generelle regler / konkret vurdering Maks. 180 dages sagsbehandling IE-husdyrbrug → revurdere godkendelse ÷ revurdering af kvæg/mink godkendelse

Figur 2. Principskitse, som viser skift fra husdyrbrugsloven 2007-2017 til den ny husdyrlov pr. 1. august i år.

Modsat kræves først miljøgodkendelse, når den samlede emission af ammoniak er større end 3.500 kg NH3-N, eller der er flere end 750 stipladser til søer eller flere end 2.000 stipladser til slagtesvin større end 30 kg. I et svinehold er IE-direktivets stipladsgrænser som hovedregel altid det først begrænsende parameter.

Ifølge IE-direktivet har alle svine- og fjerkræbrug større end IE-direktivets godkendelsesgrænse krav om, at miljøgodkendelsen revurderes mindst hver 8-10 år.

Bemærk, at vilkår i tilladelser eller miljøgodkendelser meddelt efter husdyrloven før 1. august 2017, som vedrører selve husdyranlægget, fortsat skal overholdes (jf. afsnit om overproduktion). Det er først, når man opnår en tilladelse eller godkendelse ifølge husdyrbrugsloven fra 2017, at de nye principper træder i kraft. Det er således kun arealvilkår i eksisterende miljøgodkendelser, der bortfaldt den 1. august i år.

længere tælle dyr for at vurdere, om der er tale om overproduktion.

Helt eller delvist bortfald af tilsagn om miljøgodkendelse De nye regler for helt eller delvist bortfald af tilsagn om miljøgodkendelse er mere fleksible end tidligere.

Helt bortfald af tilsagn om miljøgodkendelse (gældende regler pr. 1. august i år): • Der sker bortfald af tilsagn til tilladelse eller miljøgodkendelse, hvis byggeri ikke er afsluttet inden 6 år.

• Godkendelser efter hidtil gældende regler omfattes af de nye regler, hvis tilladelsen/godkendelsen ikke bortfalder inden den 1. august i år.

• Tilsagn i anmeldesager omfattes også af 6-års reglen • Der er også bortfald af tilsagn, hvis produktion ikke opretholdes i tilstrækkelig grad i en 3-årig periode.

Grundlag for overproduktion Hvis man har en lovlig tilladelse, miljøgodkendelse eller anmeldt produktion fra før 1. august i år, vil kommunen fortsat vurdere lovligt produktionsomfang i forhold til vilkår i form af eksempelvis antal dyreenheder, antal dyr produceret og vægtinterval. Kommunen vil således fortsat tælle dyr for at vurdere, om der er tale om overproduktion.

Det er først, når man har opnået en tilladelse eller miljøgodkendelse i henhold til §16a og §16b ifølge den nye husdyrbrugslov, at de nye principper træder i kraft.

I fremtiden godkendes et specifikt produktionsareal, hvor der må gå husdyr. Ved det kommunale tilsyn vurderes det, om der går husdyr på andre arealer end det godkendte produktionsareal. Kommunen skal således alene kontrollere størrelsen af den opførte stald og ikke 20

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2017

Delvist kontinuitetsbrud (gældende regler pr. 1. august i år): • Bortfald af andel produktionsareal (m2), der ikke udnyttes i en 3-årig periode.

• Grundlag for udnyttelse = mindst 25 % af produktionsareal udnyttes driftsmæssigt i en grad, der svarer til, at der på arealerne mindst produceres 50 % af det mulige.

• Godkendelser meddelt efter husdyrlov fra 2007 og frem omfattes også, hvis retten pt. ikke er mistet.

• Afgørelser i anmeldesager omfattes også af den nye regel om kontinuitetsbrud.

Ifølge de nye regler er der kun tale om delvist kontinuitetsbrud, når mindre end 25 % af det godkendte produktionsareal ikke er udnyttet i en 3-årig periode.

“Vores vaskerobot forrenter sig selv i tidsbesparelse.”

“Vi har reduceret vores vasketid med ca. 75%” ...konstaterer landmand Palle Valsted Eriksen fra landbruget Sofiesminde ved Aalestrup.

Palle Valsted Eriksen er en af de mange svineavlere, der allerede har købt en ProCleander X100 vaskerobot, og er rigtig godt tilfreds med den. “I starten var vores medarbejdere lidt skeptiske ved at få WashPower vaskerobotten. Den skepsis er bragt til skamme.

Vi oplever en stor driftssikkerhed, en enkel betjening og et bedre arbejdsmiljø med vaskerobotten. Faktisk er vi så tilfredse med Washpower vaskerobotten at nummer to er indkøbt til vores slagtesvineproduktion.” siger Palle Valsted Eriksen.

Hos WashPower er vi ikke bange for at kalde ProCleaner X100 den ultimative vaskerobot. ProCleaner X100 er udviklet og testet gennem en periode på 6 år, og betegnes af kunderne som “…en effektiv og driftssikker hjælp i hverdagen”.

Ring 96 96 10 15 eller send en mail til info@washpower.com hvis du vil høre mere om vaskerobotten ProCleaner X100 eller et af vores andre produkter - der også kan lette din hverdag.

WashPower A/S | Præstegårdsvænget 3B | 7755 Bedsted | Denmark | Tel: +45 96 96 10 15 info@washpower.com | www.washpower.com

Aage Jakobsen (87) er pensionist men følger stadig passioneret med i alt der rør sig inden for dansk landbrug og svineproduktion. Han giver også en hånd med flere dage om ugen på sin tidligere ejendom ved Kalundborg, som i dag ejes af hans ældste søn.

Aage Jakobsen: Standardløsning er det, der får prisen ned på en stald Svineproducenten har bedt Aage Jakobsen, der introducerede Danmarks første typestald, Protekta-stalden, komme med opskriften på en billig successtald.

Af Anne Wolfenberg

- Det afgørende for at kunne bygge exceptionelt billigt halv pris. Men én ting er muligheden for at bygge billigt, er, at færdige standardsamlesæt leveres og samles på noget andet er at opnå accept af en ”anderledes” stald selve byggepladsen. Det mener jeg stadig gælder i dag, hos såvel svineproducenter som finansieringsselskaber. siger tidligere svineproducent og byggematador ved For uden den accept vil en sådan stald naturligvis ikke slå Kalundborg, Aage Jakobsen (87). Han introducerede igennem og blive en succes. blandt andet Protekta-staldene omkring 1970. Stalde, Og det er netop i jagten på viden om, hvordan man som vendte alting på hovedet i forhold til, hvordan man får en billig stald til at slå an, at Svineproducenten har tidligere havde bygget stalde i Danmark. aflagt Aage Jacobsen besøg. Flere billige typestalde Aage Jakobsen har ene er blevet introduceret mand haft så stor betydning i Danmark siden Aage Alt var standardkomponenter. for udviklingen af dansk Jakobsens Protekta-stald, svineproduktion til det, men ingen af dem har rigMan kunne ikke købe individuelle løsninger, det er i dag, at han er et af tigt slået an, som Protektaog man kunne ikke opnå nogen mængderabat. de få æresmedlemmer i stalden gjorde. Og det Der var faste priser på alting.

Landsforeningen af Danske på trods af, at ProtektaSvineproducenter. stalden på daværende I moderne dansk svineproduktions vugge var tidspunkt ikke lignede noget, der før var set. Omkring Aage Jakobsen den, som introducerede kassestien til 3.000 Protekta-stalde nåede Aage Jakobsen at bygge, Danmark. Han var den, som - under stor modstand fra inden der blev lukket helt ned for Protekta-stalden i det etablerede system - indførte krydsning af dansk 1986/1987, hvor konceptet blev solgt til Graakjær. landrace med andre svineracer, og endelig var han den, - Vi brugte standardmål for tømmer og plader (4 x 14 som introducerede typehusbyggeri i dansk svineprofod), standardalementer. Det er vigtigt, at man ikke bruduktion via staldkonceptet Dansk Protekta midt/sidst i ger tid og ressourcer på at skære og tilpasse, men at man 1960’erne. Og det er netop erfaringerne fra introduktioi stedet bruger hele elementer, mener Aage Jakobsen. nen af Protekta-staldene, som Svineproducenten gerne Rationelt og effektivt vil bringe videre.

Dengang og nu Under Svineafgiftsfonden har Danske Svineproducenter søgt og fået bevilget penge til det såkaldte Letstaldsprojekt, hvor ambitionen er at bygge en stald til 22

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2017

- Det gælder om at gøre det effektivt og rationelt, og byggeriet må ikke indeholde flere unødige ting end højest nødvendigt. Det gælder også i dag, er Aage Jakobsen overbevist om, og det er også det, han ser ske lige nu i fx Østeuropa.

Tilbage i Protekta-staldens storhedstid i 1960’erne og 1970’erne var konsekvensen af den filosofi, at der kunne rejses en stald på 500 kvadratmeter på én dag.

- Men jeg er sikker på, at det heller ikke var uden betydning, at konceptet blev lanceret omkring det tidspunkt, hvor vi trådte ind i EF, på et tidspunkt, hvor man ikke skulle spørge nogen om lov til at bygge. Man skulle udfylde en byggeanmeldelse, og havde man ikke hørt noget inden tre uger, kunne man gå i gang med at bygge.

- Endelig er dansk svineproduktion ikke så håbløst bagefter resten af verden, som den var dengang, lyder endnu et argument for, at Protekta-stalden - Danmarks første typehusbyggede stald - slog an, som den gjorde.

Han vurderer, at når Protekta-staldene hurtigt blev et brand, var det formentlig også, fordi den var anderledes end alt, man hidtil havde set, og derfor var ingen i tvivl om, hvad det var.

Betalt af to hold grise - Alt var standardkomponenter. Man kunne ikke købe individuelle løsninger, og man kunne ikke opnå nogen mængderabat. Der var faste priser på alting. På det grundlag afviste vi nok nogen, men vi havde alligevel nok at lave, fortæller Aage Jakobsen.

Kunderne betalte i tre rater, og når kunden havde skrevet under på en erklæring om, at stalden var færdig og godkendt, som den stod, så var byggesagen slut.

- Vores byggeledere fik en bonus for at få de underskrevne dokumenter fra bygherre med hjem i hånden, og på den måde havde vi utroligt få reklamationssager.

Selve markedsføringen af staldkonceptet var stort set ikke-eksisterende. I hvert fald ikke i nutidsforstand.

- Det, der solgte stalden var, at den var exceptionel billig - 270 kroner pr. stiplads. Det var muligt at tjene 135 kroner på en gris, og det betød, at når der havde været grise gennem stalden to gange, var stalden betalt.

Prisen var markedsføringen Aage Jakobsen fortæller, at DLR i begyndelsen var skeptiske over for at finansiere, men at det hurtigt gik over.

- De fandt jo ud af, at dem, der byggede sådanne

Alt omkring Protekta-staldene lå fast, viser dette tilbudsblad fra Protektastaldenes glansperiode. En vigtig del af konceptet var, at der var absolut ingen mulighed for individuelle løsninger eller mængderabatter.

stalde, virkelig kunne tjene penge, så derfor blev DLR alligevel meget hurtigt positivt indstillet, og de gav 70-80 procents finansiering.

- Jeg havde indrettet en stald hos mig selv, som folk kunne komme og se, og Landsbladet og især Kalundborg Folkeblad skrev en del om det. Især en artikel i Kalundborg Folkeblad med titlen ”Er typestalden svaret på fremtidens staldbyggeri?”, som beskrev, hvordan man kunne holde grise på en ny måde, vakte opsigt.

Derefter kom der mange besøgende, og der kom for alvor gang i byggeriet.

Men Aage Jakobsen byggede ikke bare til svineproducenter, for det billige byggeri havde også vagt interesse andre steder. For Carmen Curlers i Kalundborg byggede Aage Jakobsen omkring 18.000 kvadratmeter produktionshaller omkring 1970, blandt andet en hal, der var 64 meter bred og 132 meter lang. Landsbyen Raklev ved Kalundborg var den første, der købte en sportshal af Aage Jakobsen umiddelbart inden kommunesammenlægningen, og derefter blev der bygget mange flere af slagsen landet over.

Aage Jakobsen byggede ikke bare stalde i Danmark.

Det blev også til 24 Protekta-stalde i Vestnorge samt nogle få stykker i Canada, England og Sverige. ● SVINEPRODUCENTEN NR 3 2017

23

Gode karakterer til LaDS’s kommunikation

Af Markus Fiebelkorn

Kunne du tænke dig ... i Ugefaxen?

Politisk stof i Ugefaxen er efterspurgt blandt vores medlemmer.

80% 55% 44%

politik nyheder

14% 4%

2% 1%

0%

0% 0%

I maj måned gennemførte LaDS en medlemsundersøgelse om tilfredsheden med foreningens kommunikation – primært vores medlemsblad og Ugefax. Tak til alle, som har udfyldt spørgeskemaet. Vi har fået 320 besvarelser og opnåede således en meget tilfredsstillende responsrate på 42,6 procent.

Mere end to tredjedele af vores medlemmer læser hver udgave af vores medlemsblad Svineproducenten. Næsten 90 procent læser mindst ca. hver anden udgave, mens kun ca. 10 procent læser færre end ca. hver anden udgave.

For vores Ugefax ligger disse målinger endog endnu højere. Ca. 80 procent af vores medlemmer læser hver udgave af vores Ugefax, og 97 procent læser mindst ca. hver anden udgave. Kun ca. 3 procent læser færre end hver anden udgave af vores Ugefax.

Blandt medlemmerne, som læser vores medlemsblad, læser 21 procent det meste, 60 procent læser en del af det, og 19 procent læser kun lidt i det. Blandt medlemmer-

ne, som læser vores Ugefax, læser endog 67 procent det meste, 28 procent læser en del af det og kun 5 procent læser lidt af det. 73 procent af vores medlemmer siger, at de får godt udbytte af artiklerne i vores medlemsblad, mens 87 procent siger det samme om artiklerne i vores Ugefax. Næsten igen siger, at de ikke får godt udbytte af artiklerne i medlemsbladet eller i vores Ugefax.

Specielt i vores medlemsblad finder folk læsestof, som de ikke allerede har set andre steder. Kun 10 procent siger, at der ikke er ret meget læsestof i vores medlemsblad, som de ikke har set før. Mht. vores Ugefax siger 44 procent, at der er ret meget nyt læsestof, men der er også knap 25 procent, som ikke synes det.

De fleste af medlemmerne mener, der er tilpas vægtning mellem fagligt og politisk stof både i vores medlemsblad og vores Ugefax. Men samtidigt ønsker 45 procent sig flere eller mange flere nyheder og ca. 15 procent mere eller meget mere politik i vores Ugefax. ●

Hvilket af følgende udsagn beskriver din mening bedst?

Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: ”Jeg får godt udbytte af artiklerne.”?

100% 90%

88%

91%

100%

80% 70% 60%

90%

50% 40% 30%

60%

20% 10% 0%

24

100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

80%

67%

70% medlemsbladet Ugefaxen 3%

3%

9%

7%

Jeg mener, ... er for Jeg mener, ... er for lidt Jeg mener, der er tilpas politisk og for lidt politisk, men meget vægtning mellem fagligt. fagligt. fagligt og politisk stof.

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2017

56% medlemsblad

50% 40%

31%

30% 20% 10% 0%

12%

5% meget enig

Ugefax

27%

enig

hverken eller

1% 1%

0% 0%

uenig

meget uenig

Landbrug PLANTEAVL OG SLAGTESVINEPRODUKTION - RINGE

Det nye energimærkn

Mærkeskalaen går fra A til

den, som kendes fra en ræ

brugende produkter, bland hvidevarer.

Mærkning udføres af en en

som måler bygningen op o

kvaliteten af isolering, vind

varmeinstallation mv. På d

regnes bygningens energif

standardbetingelser for vej

se, driftstider, forbrugsvane

Det beregnede forbrug er e

indikator for bygningens en

kvalitet – i modsætning til d

brug, som naturligvis er stæ

både af vejret og af de van

gens brugere har. Nogle sp mens andre fyrer for åbne

huset fuldt af teenagere, so mængder varmt vand.

Mærket fortæller altså om

tet – ikke om måden den b

om vinteren var kold eller m

Skovbjerggård er en meget præsentabel landbrugsejendom beliggende centralt ved Ringe på Midtfyn.

Der er et samlet areal på 134,97 ha. hvoraf 125,46 ha. er EU-areal. Arealerne ligger samlet i gode store marker med en god bonitet.

Der er et produktionsanlæg til slagtesvin Bøndergaard & Bruun P/S www.landbrugsmaeglerne.dk Telefon 86 24 40 00

fra 7 kg. til slagtevægt svarende til 316 DE., fordelt på 2 adresser. Produktionsanlægget er udlejet.

Alt i alt en velholdt ejendom med en god logistik og harmoni i produktionsapparatet tillige med et sammenhængende og dyrkningssikkert jordtilliggende.

Ejendommen består af 2 bygningssæt.

Landbrugsmæglerne Landbrugsmæglerne

Sag 10403 Pris kr.

Areal

31.000.000 135 ha

Landbrugsmæglerne Landbrugsmæglerne

Husk!

Vi er også eksper ter i renoverin g og delentrepr iser

Landbrugsmæglerne Landbrugsmæglerne Landbrugsmæglerne Landbrugsmæglerne

STALDINDRETNING Winther Staldindretning bygger optimale staldløsninger med fokus på dyrevelfærd og produktionssikkerhed. Individuelle løsninger der tilpasses den enkelte landmands ønsker og behov.

Winther Staldindretning har mange års know-how og erfaring med svinestaldsbyggeri og -indretning. Ring til en af vore erfarne og kreative konsulenter – så er dit projekt i gode hænder.

Silkeborg Tlf. 8680 6020 winthergruppen.dk

• Inventar • Foderanlæg • Ventilation • Betonspalter • Støbejernsriste • Plastriste • Male-/ blandeanlæg • Udendørs/ indendørs siloer

Norsk svineproducent tæller kun de levende grise Den norske svineproducent Abraham Aarsland taler helst ikke om dødeligheden i farestalden. Han vil hellere fokusere på de levende grise, som han fravænner 12 af pr. kuld.

AF Anne Wolfenberg

Formanden for EPP, Erik Thijssen (siddende), var en af dem, der lod sig underholde af den norske svineproducent Abraham Aarsland (stående), der fortalte meget medrivende om sit landbrug.

Svineproducent Abraham Aarsland har en ejendom med 30 hektar og omkring 150 søer i Hå i Rogaland i det sydlige Norge. Han inviterede besøgende fra det meste af Europa indenfor på gårdspladsen ved European Pig Producers (EPP) kongres i Stavanger i maj måned, og Svineproducentens udsendte var med.

Der var indlagt to bedriftsbesøg som en del af EPPkongressen. På grund af Norges ihærdige indsats mod MRSA var der desværre ikke lejlighed til et besøg i stalde med dyr. Til gengæld var Abraham Aarsland en de landmænd, der inviterede ind på gårdspladsen, og han formåede at tryllebinde tilhørerne med sin entusiastiske fortælling om sit landbrug.

Staten kontrollerer besætningsstørrelsen Selvom Abraham Aarsland har omkring 150 søer, forsikrer han samtidigt om, at alt er, som det skal være i forhold til den norske lovgivning, som kræver, at der maksimalt er 105 søer pr. besætning.

- Det er ikke noget problem. Når myndighederne kommer her to gange om året og tæller mine dyr, så har jeg 105 søer, som jeg må, samt gylte på vej, erklærer han.

Svineproducenten lægger ikke skjul på, at han - lige som mange andre norske svineproducenter - har en høj udskiftningsprocent. Og det på trods af, at netop den 26

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2017

adfærd har været drøftet en del i den norske landbrugspresse, hvor nogle debattører tenderer til at kalde det for ”omgåelse af reglerne” og advarer mod det bagslag, det kan medføre for svinebranchen som sådan.

- 70 procent af mine søer er førstelægssøer, fortæller Abraham Aarsland, som ikke ser noget odiøst i den høje udskiftningsprocent.

Hampshire-afkom Han bruger Topigs Norsvin-genetik, hvor han køber omkring 20 procent af poltene og laver resten selv.

Svineproducenten følger dog ikke det normale Topigs Norsvin-avlsprogram, men anvender norsk landrace som moderdyr, der krydses med hampshire.

Argumentet for at krydse med hampshire er, at det ifølge Abraham Aarsland giver færre ihjellagte grise. Han oplever, at hampshire-afkommet er mere livligt, og at de derfor bevæger sig hurtigere væk fra soen, når den lægger sig.

I Norge skal søerne gå løse i hele produktionsperioden.

Abraham Aarsland mener, at han har verdens bedste faresti, som er leveret af Jyden. Dog en lidt anden type faresti, end den, som Jyden normalt leverer.

Til trods for, at Svineproducenten spurgte ihærdigt ind til pattegrisedødeligheden, lykkedes det ikke at få den norske svineproducent til at svare konkret på det spørgsmål.

- Jeg er mere fokuseret på det levende end det døde, og det gælder også grisene, lød svaret trods Svineproducentens vedholdenhed.

Soen tages væk fra grisene Helt i tråd med det velkendte mønster beretter Abraham Aarslund om en pattegrisedødelighed, der er størst i de første 0-2 dage efter faring.

- Der er vel tale omkring 5-10 procent døde grise ud over dem, som ikke er levedygtige grise, var det mest konkrete svar, det lykkedes at få ud af svineproducenten.

Til gengæld var det uden tøven, når svineproducenten tilkendegav, at hver so fravænner 12 grise. Hverken mere eller mindre, og om det skyldes held eller beregning er svært at afgøre. Fakta er dog, at Abraham Aarsland også anvender sine farestier som smågrisestier, som lige netop er dimensioneret til 12 smågrise.

Grisene fravænnes i overensstemmelse med norsk lovgivning ved 34-35 dages alderen, hvor soen tages ud af stien, og grisene bliver gående, til de vejer omkring 30 kg. Derefter sælges de.

- Jeg har også muligheden for at lade dem blive gåen-

de til slagtning, så skulle jeg bare sælge grise nr. 9, 10, 11 og 12 ved 30 kg, forklarer svineproducenten.

Når det kan lade sig gøre at anvende stien til slagtesvin, så skyldes det, at smågrisehulen kan klappes sammen, og at der langkrybbe i stien, som dog kun er dimensioneret til 8 slagtesvin.

1.000 kroner pr. smågris Abraham Aarslund forklarer, at slagtesvin afregnes med en gennemsnitlig pris på omkring 20 norske kroner pr. kg, og at prisen på smågrise fastsættes i et forhold, der betyder, at han får omkring 1.000 norske kroner for en 30-kilos gris.

Den statsfastsatte pris varierer dog hen over året på den måde, så den efterligner den markedsdrevne prisudvikling, der sker i andre lande. Dermed er prisen for smågrise højest i august for at modsvare den højere pris for svinekødet op til jul. ●

Den norske stat støtter landbruget Et politisk ønske om selvforsyning holder liv i norsk landbrug, men det kan være en stakket frist.

Norsk landbrug ville være stort set ikke-eksisterende, hvis det ikke var for norsk statsstøtte. Det var samtlige norske svineproducenter, som Danske Svineproducenters udsendte talte med under EPPkongressen i Stavanger i foråret, meget bevidste om.

Det er historiske fakta fra tider, hvor den norske befolkning har sultet i perioder, hvor landet har været forhindret i at købe fødevarer udefra på grund af krig eller andre økonomiske kriser. Og det har siden Anden Verdenskrig ført til den norske politik om, at Norge vil sikre sine borgere dagligt brød ved at være selvforsynende med fødevarer.

Ydermere har der været politisk ønske om at give mest støtte til landbruget på de mest afsidesliggende steder, hvilket har sikret befolkning af næsten hver mindste flække i det langstrakte land, der har en kystlinje på mere end 20.000 km.

Norske svineproducenter, som Svineproducenten har talt med, er dog meget bevidste om, at det norske system er meget skrøbeligt.

- Det er de samme politikere, som er mest bekymrede for MRSA, antibiotikaforbrug og miljø i øvrigt, som samtidig synes, at den norske model er dyr, og man da lige så godt kunne droppe den og i stedet importere de

fødevarer, Norge har behov for, fortæller den norske svineproducent Magnar Fjellheim.

I mange år har det været de norske oliemillioner, der har sikret den norske landbrugspolitik, men risikoen for, at nogle politikere synes, at løsningen er for dyr, ligger der hele tiden latent, medgiver kollegaen Abraham Aarslund.

- Og hvis man politisk fjerner den norske statsstøtte, kommer det til at gå lynhurtigt med at få nedlagt norsk landbrug, erkender han.

Abraham Aarslund forklarer videre, at priserne på norske landbrugsvarer fastlægges politisk en gang om året.

- Vi kunne nok ønske os, at det skete med større intervaller, så vi vidste over en længere periode, hvilke priser, vi kan regne med, så vi har ”arbejdsro”, men sådan er det ikke.

I dagene, hvor Danske Svineproducenter deltog i EPP var der traktordemonstration i Oslos gader, hvor mere end 4.000 landmænd havde rejst langt for at deltage i demonstrationen mod de nye priser, som politikerne var ved at udstikke.

- Især priserne for svinekød har ligget ret stabilt i en årrække, mens de resterende priser stadig bevæger sig opad, så især svineproducenterne trænger til at blive tilgodeset, mener han, og det var blandt andet derfor, mange svineproducenter deltog i demonstrationen i Oslos gader.

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2017

27

Kan man opnå nystaldseffekt i en ældre stald?

SEGES Svineproduktion er netop nu i gang med en stor undersøgelse for at se, om man ved hjælp af smittebeskyttelse kan genskabe og opretholde en nystaldseffekt i en eksisterende stald og hæve produktiviteten.

Alternativer til zink SEGES Svineproduktion inviterer firmaer og andre, der måtte have gode og velunderbyggede idéer, til at komme med forslag til fodringskoncepter uden zink eller kobber.

Ofte ses en højere produktivitet hos grisene, der indsættes i en ny stald, sammenlignet med den samme stald over tid. Men kan man, ved at lave en række tiltag på smittebeskyttelse, opnå tæt på samme effektivitet i en eksisterende stald? Det er SEGES Svineproduktion netop nu i gang med at undersøge.

Forsøget indeholder flere forskellige elementer.

Blandt andet tågedesinfektion, epoxybehandling af staldene og rengøring fra et eksternt rengøringsfirma, som kommer ind i alle krogene.

De sidste slagtesvin i forsøgsstalden bliver sendt til slagtning i slutningen af 2018, og de samlede resultater vil blive offentliggjort i starten af 2019. ●

Hvilke nye produkter eller produkter i forskellige kombinationer kan bruges i stedet for medicinsk zink og kobber i foder? Det vil SEGES Svineproduktion gerne teste.

Derfor har SEGES Svineproduktion efterlyst firmaer og andre, som har velunderbyggede idéer til at reducere diarrébehandlinger og det samlede antibiotikaforbrug.

Testen vil undersøge forslag til koncepter med fodring fra 7 til 30 kg i tre blandinger: 7 – 9 kg, 9 – 15 kg og 15 – 30 kg.

Produkterne behøver ikke at være fra samme firma.

Det kan for eksempel være, at man mener, at ens produkt vil være godt at kombinere med et andet. Så det er altså koncepter og ikke firmaer, der testes. Der testes kun koncepter, der starter ved fravænning, da forsøgsgrisene købes ved fravænning.

Afprøvningen starter i oktober 2017. ● 28

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2017

Mere præcis måling af lugt

Smågrise: 1.000 kroner kan blive til 30.000

SEGES har indkøbt et apparat, som i fremtiden vil gøre det både lettere og mere præcist at dokumentere miljøteknologi til danske landmænd.

Udstyret med det knapt så mundrette navn ”ProtonTransfer-Reaction Mass Spectrometer” kan måle lugtstoffer. Indtil nu har metoden til dette været at opsamle luft i en pose og sende til et lugtdommerpanel. Men det giver selvsagt en vis usikkerhed.

For eksempel kan en producent af en luftrenser sige, deres luftrenser kan fjerne eksempelvis 20 procent af udledningen. Det har bare været svært at dokumentere indtil nu.

For at opnå en god indtjening i smågriseproduktionen skal der konstant være fokus på produktionseffektiviteten, foderomkostninger og salgspris. En forskel på 1.000 kroner i indtjening pr. årsso bliver til 30.000 kroner før skat, inklusive renters rente efter 20 år.

Til gavn for svineproducenterne Udover at måle den direkte effekt af f.eks. en luftrenser vil denne teknologi også kunne bruges til andre teknologier og hos andre husdyr. Blandt andet kan SEGES Svineproduktion lave forsøg med tilsætningsstoffer til gylle eller forsuring af gylle og se, hvordan det vil påvirke udledningen af lugtstoffer.

For den enkelte landmand giver det en større sikkerhed for, at effekten ved miljøtiltag på gården kan påvises meget mere præcist. ●

Økonomi- og produktionsstyring i smågriseproduktion er en svær størrelse, fordi produktiviteten svinger. Men ved at have styr på kapacitetsomkostningerne og dækningsbidraget, altså differencen mellem produktionsudgift og salgspris, har man styr på sin bundlinje. Det er en forudsætning for at analysere, hvor der kan skabes forbedringer. Det viser et notat fra SEGES Svineproduktion, som dykker ned i en række smågriseproducenters nøgletal.

En til to gange om året bør man se på fremstillingsprisen på sine grise for blandt andet at få overblik over omkostningerne, så man kan sætte ind der, hvor der er behov for det, blandt andet på foderet. Men man skal også se på sin salgspris, så man kender sit dækningsbidrag. For eksempel vil en specialgris koste mere at producere, men til gengæld vil den pris, man får for den, ofte være forholdsmæssigt højere.

Har man tjek på sine tal, vil det med stor sandsynlighed resultere i en større indtjening. Faktisk viser undersøgelsen fra SEGES Svineproduktion, at de 25 % bedste smågriseproducenter i gennemsnit tjener 1.000 kroner mere pr. årsso end det generelle gennemsnit. Det bliver til 30.000 kroner over en 20-årig periode. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2017

29

Bliv klogere på Danavl

Af Nicolaj Nørgaard

Hvad indebærer de ændringer, som L&F indtil videre har foretaget for at få det nye Danavl P/S godkendt i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen?

Det er desværre sparsomt, hvad det er lykkedes Danske Svineproducenter (LaDS) at få oplyst af L&F omkring det nye Danavl P/S. Derfor er der meget, vi stadig ikke ved.

Men ud fra de forholdsvis sparsomme informationer,

Hvad er de væsentligste ændringer fra den oprindelige til den nye version af Danavl P/S ?

Efter dialog med Forbruger- & Konkurrencestyrelsen har Landbrug & Fødevarer (L&F) måttet opgive et monopolkontrolleret salg af avlsdyr og sæd i Danmark. Det betyder, at alle avls- og opformeringsbesætninger i det nye setup må sælge deres dyr til hvem de vil og udenom det nye selskab. Endvidere må de sælge krydsningspolte til dem, de vil i det øvrige Europa - dog uden opsøgende salgsarbejde. De ændringer må forventes at forringe businesscasen i det nye Danavl P/S, men vurderes til gengæld at være betydelig bedre for danske svineproducenter. Især betyder den frie konkurrence for salg af avlsdyr i Danmark, at vi har sparet millioner af kroner i forhold til de omkostninger, der ellers var udsigt til i den oprindelige model. Og det var blandt andet derfor, LaDS følte sig nødsaget til at trække sig fra ud af VSP’s bestyrelse i foråret 2016.

Hvorfor bakker LaDS nu op om den nye version af Danavl P/S? Oplægget til det nye Danavl P/S indfrier en stor del af LaDS’ kritik og imødekommer vores grundlæggende holdning om, at en krone sparet for danske svineproducenter er bedre end en krone tjent i det nye selskab. Den vurdering er blandt andet begrundet i udsigten til fri konkurrence i Danmark samtidig med, at L&F har givet LaDS større indblik end tidligere i det nye selskabs ambitioner, forventede top- og bundlinje samt forretningsgrundlag.

Derfor har vi valgt at godkende forretningsmodellen 30

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2017

vi har modtaget fra L&F, forsøger foreningens direktør Nicolaj Nørgaard dog alligevel efter bedste evne - og med forbehold - at besvare spørgsmål omkring det nye Danavl P/S.

i det nye selskab samtidig med, vi erkender, at det er væsentligt at få genskabt tilliden og opbakningen til Danavl.

For LaDS er det vigtigt, at der holdes sammen på det nuværende Danavl. En splittelse kan føre til tabt avlsfremgang, ekstra omkostninger samt tabte indtægtsmuligheder for danske svineproducenter, så det ønsker vi naturligvis ikke.

LaDS har hele tiden bakket op om, at der skulle bedre kontrol på Danavl-genetikken rundt om i verden, især på de hvide racer og orner, og foreningen har nu tillid til, at Danavl P/S kan indfri det mål i kombination med en fortsat tæt kontrol/opfølgning fra L&F Svineproduktion.

Hvad sker der i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens behandling af sagen, og hvornår er der udsigt til en afklaring?

Netop i disse uger behandler Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen den netop afsluttede markedstest, som er nummer to af slagsen. Det er vores opfattelse, at mange svineproducenter har brugt markedstesten til at gøre indsigelser mod udsigten til stigende afgifter på dansk sæd samt hjemmeavlsaftaler. Det har ikke været muligt at få L&F til at være konkrete i de forventede afgiftsstigninger, men produktionssædprisen vil formentlig stige med omkring én krone pr dosis.

Hjemmeavlsaftalerne indebærer formentlig en stigning i størrelsesorden 25-50 kr. pr. årsso, for dem, der vil lave sine avlsdyr selv. LaDS vil stadig kraftigt opfordre L&F Svineproduktion til at minimere eller annullere de forventede prisstigninger på sæd og hjemmeavlsaftaler.

Efter vores bedste vurdering er der udsigt til en afklaring i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i september/oktober, hvorefter den endelige model vil blive lagt frem. Efter afklaringen i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal de endelige aftaler med avls- og opformeringsejerne, KS-stationerne samt de nuværende forhandlere falde på plads. Først når alle disse forhandlinger er på plads, vil det formentlig være muligt at danne sig det endelige indtryk af den fremtidige handel med avlsdyr, og om der eventuelt opstår et alternativ til det nuværende Danavl. En sandsynlig tidshorisont for den afklaring kunne være i november/december.

Har L&F Svineproduktion styr på genafgifterne?

Både ja og nej: Rent juridisk er det primærbestyrelsen og direktionen i L&F, der bruger eller skal godkende disponeringen af genafgifterne. Der ligger dog en politisk aftale, som LaDS’ formand, Henrik Mortensen, har set, og som giver L&F Svineproduktion fuld råderet over de fremtidige genafgifter og udbytter fra Danavl P/S. Det er således udelukkende en politisk tillidserklæring, og L&F Svineproduktion kunne styrke effekten af den ved at lade LaDS underskrive den. Det er dog hidtil blevet afvist af L&F Svineproduktion.

Hvorfor skal SPF-selskabets avlsafdeling koste knap 200 mio. kroner?

Det er et rigtig godt spørgsmål, som kun bestyrelsen i L&F Svineproduktion kan svare på.

Set med vores øjne har SPF-selskabets avlsafdeling aldrig været knap 200 mio. kroner værd. Man kunne da også godt mistænke, at det netop er derfor, Danish Crown var hurtige til at sælge det frem for at blive partner i Danavl P/S. Vi mener, at forretningsgrundlaget i det nye Danavl P/S nu har ændret sig meget, idet selskabet jf. hensigtserklæringen ikke længere skal forestå omsætningen af dyr i Danmark, og vi mener derfor, at værdisætning af SPF bør revurderes. Derfor vil LaDS kraftigt opfordre til, at L&F Svineproduktion, DBI og Danish Agro bruger de radikale ændringer i forretningsgrundlaget og businesscasen til at overveje at slanke åbningsbalancen til fordel for danske svineproducenter og de øvrige parter i selskabet. Det

kunne formentlig samtidigt være med til at lette processen med at få de øvrige forhandlere i det nuværende Danavl til at finde sig en ny rolle i det nye setup samt minimere risikoen for eventuelle erstatningskrav.

Er det rigtig, at en avler er ophørt i Danavl, men at vedkommende forsat sælger avlsdyr?

Ja, en af avlerne har valgt at sælge sine avlsrettigheder til andre besætninger og er ikke længere en Danavlbesætning. Men på grund af de langtrukne forhandlinger kan besætningen i dag fortsat sælge sine avlsdyr til kunderne uden genafgift. Til gengæld er der ikke længere noget aktuelt Danavl-indeks på dyrene. På kort sigt betyder det dog formentlig ikke det store, og hvad der sker på længere sigt er pt. ukendt for os. ●

SEGES/Danavl vil svare senere - Hvad betyder det nye Danavl for min økonomi?

Spørgsmål af den type har vi modtaget fra vores medlemmer. Spørgsmål som vi har sendt videre til direktør for SEGES Svineproduktion, Christian Fink Hansen, og direktør for Danavl Thomas Muurmann Henriksen, for at få dem besvaret her i bladet. Direktørerne oplyste imidlertid, at de ikke kan komme med nogen udmelding eller beregninger så længe der ikke foreligger en endelig afgørelse fra Konkurrencerådet, men at de gerne vil besvare spørgsmålene, når afgørelsen foreligger.

Spørgsmålene: (alle tager udgangspunkt i er en besætning på 1.000 søer) 1) Jeg laver mine polte selv. Vil de nye hjemmeavlsaftaler i det nye danavl blive dyrere eller billigere for mig i forhold til det, jeg er vant til?

2) Min besætning er baseret på indkøbte polte. Bliver det nu dyrere eller billigere for mig med det nye Danavl?

3) Bliver det dyrere eller billigere end tidligere at købe produktionssæd?

4) Vil det nye Danavl være en god forretning for os svineproducenter - og dermed hvor meget kan jeg forvente at få tilbage i genafgifter i år og i de kommende 10 år?

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2017

31

NutriFair Fagmessen for husdyrproducenter

sammen skaBer vi værdi 17.-18. januar 2018 • messe C, FrederiCia Mød den beslutningsdygtige landmand, der kommer

www.nutrifair.dk

Book stand Kontakt Morten Ihlow tlf.: 2159 0009 el. mi@messec.dk

MESSE C I Vestre Ringvej 101 7000 Fredericia I www.messec.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

for at handle samt hente ny viden og inspiration.