Page 1

Svineproducenten APRIL 2018

NR. 2

44. ÅRGANG

Ny formand vil tilbage til rødderne - læs side 6-7

Medlemsblad for Danske Svineproducenter


BESTYRELSE

Svineproducenten

SEKRETARIATET

44. årgang 2018

Formand Torben Hauskov Højbjergvej 28 7620 Lemvig Mobil 6154 0101 formand@danskesvineproducenter.dk Næstformand Ulrik Volsgaard Askovvej 25 6973 Ørnhøj Tlf. 9738 4354 · Mobil 2161 8983 eu@volsgaardagro.dk

Udgiver

Sekretariatets telefontid

Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Alle dage: 9.00 - 15.00 Tlf. 7025 8070 Efter kl. 15.00 kan der ringes på mobilnr.

Redaktion Hans Aarestrup (ansvarshavende) Anne Wolfenberg Jette Harnbjerg Mike Lindrup Käehne Mads Steiner

Bestyrelsesmedlemmer Mikael Bangsgaard Kristensen Avlsordfører Harringhedevej 6 7752 Snedsted Tlf. 9793 6584 · Mobil 2145 4737 harringgaard@mail.dk

Hans Aarestrup Midlertidig direktør Tlf. 2222 3611 haa@danskesvineproducenter.dk

Udgivelse

Simon Høj Ndr. Hindsigvej 24, Kvong 6800 Varde Mobil 3028 6611 simon@hallumgade.dk

Anne Wolfenberg

Kontingent

Journalist Tlf. 7620 7953 Mobil 2810 3043 aw@danskesvineproducenter.dk

Kenneth Øster Løserupvej55 4300 Holbæk Mobil 22775429 kenneth@avdebogaard.dk

Jette Harnbjerg

Aktive svineproducenter: kr. 3.995,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 1.095,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Guld firmamedlemmer: kr. 16.000,Sølv firmamedlemmer: kr. 8.000,Bronze firmamedlemmer: kr. 3.995,-

Knud Kjær Knudsen Økonomiordfører Bukkerupvej 67 4340 Tølløse Mobil: 2160 5791 KnudKKnudsen@gmail.com

Mads Steiner

Kim Heiselberg Hedegaard Nørhedevej 54, Lyne 6880 Tarm Mobil 4078 7274 kimheiselberg@outlook.dk

Mike Lindrup Käehne

Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, juli og oktober.

Sekretær jhn@danskesvineproducenter.dk 

Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til Danske Svineproducenters sekretariat.

Specialkonsulent Tlf. 7620 7955 Mobil 2063 4994 ms@danskesvineproducenter.dk

Layout www.musogco.dk Tryk www.strandbygaard.dk

Markedsanalytiker Tlf. 7620 7961 Mobil 5331 4187 ml@danskesvineproducenter.dk

Distribueret oplag 1.200 stk.

Har du brug for en ny medarbejder? Vi finder de bedst kvalificerede og mest motiverede medarbejdere

 +45 97 36 14 46

2

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2018

 agrojob@agrojobdk.com


Fri os for svinepest Når man kommer til en svinebesætning i udlandet, er et kraftigt hegn ofte det første, man ser. Det er en vigtig del af smittebeskyttelsen, og samtidigt holder det udbudne gæster væk. Nogle Af Torben Hauskov steder i verden kan man endda få den tanke, at det er med til at holde på arbejdskraften. Jeg håber aldrig, vi i Danmark når til at skulle sætte høje ståltrådshegn rundt om vore bedrifter. Herhjemme har vi ydermere tradition for, at vores beboelser ligger så tæt på staldene, at de enten ville komme til at ligge indenfor hegnet eller lige udenfor, og det ville unægtelig også fjerne noget af charmen ved at bo på landet. Et hegn rund om ejendommen ville naturligvis få den direkte smittefare en smule på afstand, men formentlig ikke gøre den store forskel i forhold til svinepest, som især smitter via gødning eller direkte kontakt. Ingen tvivl om, at det især er gode forrum og udleveringsfaciliteter kombineret med gode og faste rutiner, som skal holde smitten ude. På det punkt har vi - hånden på hjertet - stadig noget at lære, selvom mange også er rigtig gode til det. Det kan ikke nytte, vi tror, at smittebeskyttelse er alle andres ansvar. Hvis man får slæbt svinepest ind i sin besætning, kan man med 99 procents sikkerhed takke sig selv eller sine medarbejdere for det.

Hvorfor skal vi så have et vildthegn, når det nu ikke er vildsvinene, der kommer løbende fra Østeuropa med det? Mindst to grunde begrunder så rigeligt et hegn. For det første er vi nødt til at have styr på vildsvinebestanden i Danmark. Allerhelst skal den helt væk eller i hvert fald reduceres til stort set ingenting. En etableret vildsvinebestand i Danmark vil betyde, at vi i tilfælde af et udbrud af svinepest, eller for den sags skyld mund- og klovsyge, vil være afskåret fra at eksportere til tredjelande i mange måneder eller måske år, fordi en vildsvinebestand vil forhindre os i at kunne dokumentere over for omverdenen, at vi har udryddet sygdommen helt, eftersom der er grise, vi ikke kender status på. For det andet signalerer vi med et vildthegn til eksportmarkederne, at vi har 100 procent styr på situationen, og at de roligt kan fortsætte med at købe svinekød og avlsdyr. Allerede i dag er vores vaskefaciliteter ved grænsen et vigtigt salgsargument over for tredjelande, men med svinepesten på fremmarch er vi nødt til at gøre noget ekstra. I tilfælde af svinepest i Danmark lukker eksporten ud af EU øjeblikkeligt. Slagtesvinenoteringen vil dykke som en sten, og som følge af det vil efterspørgslen og prisen på smågrise også dykke. Virkningen på smågriseeksporten vil dog være mindre dramatisk, da det foregår inden for EU og reguleres efter de aftaler og veterinærregler, man har her. Men tag ikke fejl af, at dansk svineproduktion samlet set ikke vil blive den samme igen, hvis vi rammes af svinepest. ●

4 Blækhuset: En ny og bredere vej

20 Nyt ansigt bag LaDS’ markedsanalyser

6 LaDS’ nye formand vil tilbage til rødderne

22 Markedskommentar: Afskaffes den tyske Nord-West notering?

9 Nye, friske kræfter i bestyrelsen 10 Regn på udgifterne til genetik 11 Medlemsmøder 2018 12 Europæisk fokus på halekupering af grise 14 Halebid og halekupering: Ny dansk vejledning skærper kravene 16 Tak for god opbakning på Twitter 18 Nabo – frygt ikke husdyr-MRSA

24 Lokalbedøvelse inden kastration er en mulighed og snart et krav 26 Slagtesvineproduktion i 2017 - faldende indtjening 28 Kanonår i soholdet - men fremstillingsprisen falder ikke 30 Projekt ”Letstalde til slagtesvin”: kan gyllekanaler bygges lettere og billigere? 32 Nyt fra SEGES Svineproduktion 34 Spørgekassen: Kan man forsikre sig mod afrikansk svinepest?

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2018

3


En ny og bredere vej

Af Simon Høj

Jeg har siddet i LaDS’ bestyrelse i seks år nu. Derfor tænker jeg, det må være på sin plads med en status. Det har været seks spændende og lærerige år, hvor jeg føler, at foreningen har flyttet sig i den rigtige retning set fra den gennemsnitlige svineproducents side. Den seneste generalforsamling, synes jeg, viste os, at medlemmerne støtter op om, at foreningen skal være uafhængig, men fortsat troværdig, loyal og fair. Som ung svineproducent i bestyrelsen gik de første par år med at sætte sig ind i det store bureaukratiske netværk, der desværre er i dansk svineproduktion. Man skal lære mange personer og organisationer at kende i hver deres miljø og med hver deres agenda. I de første år gik halvdelen af tiden på bestyrelsesmøderne med at diskutere VSP (Videncenter for Svineproduktion, red.) og det var egentlig i orden, da vi havde adgang til agendaer og referater fra VSP-møderne. Og vi følte faktisk, vi blev hørt. I løbet af 2014 ændrede VSP´s strategi sig, og de af os, der ikke personligt sad i VSP’s bestyrelse, havde ikke længere adgang til hverken agendaer eller referater. Fem ud af syv bestyrelsesmedlemmer skulle altså

4

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2017

have mundtlig information fra formand og næstformand, med mindre formand og næstformand da havde fået mundkurv på. For mig giver det ikke mening at bruge tid på et samarbejde, hvis samarbejdet ikke er åbent og gensidigt, og eftersom tingene blev mere og mere hemmelige, var det en enig LaDS-bestyrelse, som meldte sig ud af VSP og L&F i 2016. Man må sige, at det gav luft og frihed til bestyrelsen, og formandskabets arbejde blev mere konkret og politisk. I år skulle der konstitueres ny formand og næstformand, og det, synes jeg, er lykkedes rigtig godt. Vi har samtidigt valgt at uddele opgaver til hele bestyrelsen, sådan at formandskabet aflastes i forhold til tidligere. Valget skyldes især, at det skulle blive sjovere og mere interessant at være en del af bestyrelsen. Desuden vil denne øvelse, alt andet lige, give større integration til det øvrige netværk i svineproduktionen. Altså en bredere vej med plads til os alle. Jeg er helt overbevist om, at vi i den nye, friske bestyrelse finder en ny direktør, der sammen med os alle vil videreføre foreningens hovedformål, som er at øge medlemmernes konkurrencekraft og indtjening. ●


SPF-DANMARK - SMÅGRISEOMSÆTNING OG TRANSPORTLEVERANDØR KØB/SALG AF SMÅGRISE • TROVÆRDIGHED • ANSVARLIGHED

www.spf.dk S P F | D r e j e r v e j 7 | D K 6 6 0 0 Ve j e n | T: 7 6 9 6 4 6 0 0 | s p f @ s p f . d k

Undgå at bygge for dyrt med  Få F åden den nyeste nyeste viden viden med

 Opnå O pnå bedre bedre bundlinje bundlinje  Få F åalle alle detaljer detaljer vendt vendt

Vi leverer den nødvendige ekspertise


LaDS’ nye formand vil tilbage til rødderne Der skal være saft og kraft i LaDS til at bruge sin selvstændige stemme og udelukkende være svineproducenternes vagthund, mener LaDS’ nye formand. Af Anne Wolfenberg

- Jeg vil gerne være med til at bringe foreningen tilbage til der, hvor den startede, fortæller Torben Hauskov (39) der blev valgt til LaDS’ nye formand i januar i år. Torben Hauskov bor i Gudum, Lemvig, hvor han har en besætning med 2.300 søer og laver 80.000 30 kilos grise årligt. - Vi skal ikke være et mini-VSP, der bruger tid på projekter, men vi skal være foreningen, der udelukkende bruger sin energi på at tale svineproducenternes sag. Det er det, vi er her for og intet andet, uddyber Torben Hauskov.

Stort engagement Samtidig med valget af Torben Hauskov som foreningens nye formand, valgte bestyrelsen at uddelegere flere ansvarsområdet til de enkelte bestyrelsesmedlemmer. - Det kan meget vel gå hen og vise sig at være noget af det bedste, som bestyrelsen har gjort i mange år, mener Torben Hauskov. Formålet med uddelegeringen er dels, at det ikke kun er formandskabet, der bebyrdes med opgaver og sidder inde med informationerne og har de fleste kontakter, men mindst lige så meget, at det enkelte bestyrelsesmedlem føler større engagement og mening med at sidde i bestyrelsen. - Og det er noget, som jeg allerede tydeligt kan mærke, siger Torben Hauskov.

Sagen er klar LaDS’ nye formand er sikker på, at der er behov for foreningen, som har den store styrke, at den udelukkende har til formål at varetage svineproducenternes interesser.

Blå bog

- Vi har ikke alle mulige andre hensyn at tage, fastslår Torben Hauskov. Derfor finder han det også naturligt, at alle svineproducenter var medlemmer af foreningen. - Vi arbejder jo for den alle, uanset om det er medlem eller ej, så hvad ville være mere naturligt, spørger Torben Hauskov. Han er dog sikker på, at de, der ikke allerede er medlem, bliver det i takt med, at det går op for dem, at LaDS er en forening, som ikke kan undværes. - Vi er nemlig til for svineproducenterne og ingen andre, og vores opgave er på alle måder at øge svineproducenternes konkurrencedygtighed.

• Torben Hauskov, Gudum, Lemvig, født 1978 • - 1994 Folkeskole • 1994- Start på landmandsuddannelsen t.o.m. modul 4 (Virksomhedsleder) • 2000 ½ år som medarbejder på maskinstation i Canada • 2001 ½ år i Australien som høstmedhjælper plus rundrejse • 2006 Færdig med landmandsuddannelsen t.o.m. modul 4 (Virksomhedsleder) • 2006- Svineproducent

6

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2018

Vagthunden glammer Som et eksempel på et område, hvor Torben Hauskov mener, at foreningen har betydet en afgørende forskel for svineproducenternes økonomi, nævner han prisen på genetikken.


- Over for det nye Danavl P/S stillede vi blandt andet krav om fri konkurrence på det danske marked, og det fik vi. - Senere da det nye Danavl, som nu kalder sig Danbred, blev en realitet, måtte vi desværre have fat i Konkurencestyrelsen igen på grund af nogle annoncerede priser for genetik, som vi slet ikke kunne acceptere. Det fik vi også ændret.

Vi skal ikke være et mini-VSP, der bruger tid på projekter, men vi skal være foreningen, der udelukkende bruger sin energi på at tale svineproducenternes sag. Det er det, vi er her for og intet andet.

- Og efterfølgende har LaDS’ bestyrelses avlsordfører, Mikael Kristensen, lavet et regneark, som gjorde det gennemskueligt for den enkelte svineproducent, hvor meget en genetikaftale med henholdsvis Danbred og Danish Genetics (hovedparten af de, der valgte at bryde med Danavl, red) vil komme til at betyde. Det regneark har været delt vidt og bredt, og jeg er sikker på, at den gennemsigtighed har betydet store besparelser for danske svineproducenter, siger Torben Hauskov.

Ytringsfriheden intakt - Hvis vi ikke havde været en selvstændig forening, men i stedet havde siddet med ved bordet hos L&F Svineproduktion, så var der meget af alt dette, der aldrig var kommet frem, vurderer Torben Hauskov. Derfor er han også sikker på, at det var en rigtig beslutning, bestyrelsen tog, da den i forsommeren 2016 besluttede at trække sig ud af L&F Svineproduktion. - Dengang sad jeg ikke i LaDS’ bestyrelse endnu, men jeg kan se, at beslutningen var rigtig, og det synes jeg også, vi fik bekræftet på generalforsamlingen i januar, hvor der netop var noget debat omkring LaDS’ placering i forhold til L&F. Det er også Torben Hauskovs klare opfattelse, at LaDS skal være vagthunden, der holder alle andelsvirksomhederne til ilden i deres bestræbelser på at give deres ejere – de danske landmænd – en fair pris for foder og en god pris for grisene. Heller ikke det, tror han, ville være en nem opgave, hvis LaDS sad med ved bordet i Landbrug & Fødevarer, som jo også huser netop andelsvirksomhederne.

En intens begyndelse Torben Hauskov lægger ikke skjul på, at hans læringskurve i LaDS har været stejl.

- Jeg blev valgt til bestyrelsen i januar 2017, og blev valgt til formand et år senere. Der har været meget at lære og meget at sætte sig ind i. Jeg er fortsat i fuld gang med at blive opdateret på foreningens historik og sager gennem tiden. - Og så er det ingen hemmelighed, at det ikke var et ønskescenarie, at jeg skulle stå med et direktørskifte så hurtigt, efter jeg blev formand. På den anden side giver det os mulighed for den fornyelse tilbage til rødderne, som jeg så brændende ønsker for foreningen, pointerer Torben Hauskov. En vigtig sag, som optager LaDS’ bestyrelse lige nu, er at finde en løsning på finansiering af vask ved grænsen, som vil være rimelig for alle parter. Torben Hauskov er gift med Anne-Marie Hauskov og har tre børn på henholdsvis 7, 9 og 10 år. På formandsposten afløser han Henrik Mortensen, der var foreningens formand gennem otte år. ●

Historikken som svineproducent 2006 • Torben Hauskov færdiggør sin landmandsuddannelse og køber slægtsgården Havskov tilbage efter ca. 50 år i en anden families eje. • Gården, der omfatter 200 søer inkl. slagtesvin og 63 hektar, saneres straks, og Torben lejer en ejendom med 475 søer. • Den samlede årlige produktion omfatter smågrise samt 3.000-4.000 slagtesvin. 2008 • Torben køber 70 hektar jord. 2011 • Torben Hauskov køber tre ejendomme på én gang inkl. 250 hektar: • Bloksgård, der bruges som karantænestald • Brydebol med 850 søer, som straks tømmes og laves om til klimastald, og • Str. Vestergård, en tom kvægejendom, hvor der bygges til 2.300 søer. I dag • 2.300 søer med et årligt salg af 80.000 30-kilos grise • Torben ejer 400 hektar og dyrker i alt 1.000 hektar. • Der er en driftsleder for stalden og én for marken. Fremtiden • Torben har både miljøtilladelse og ambitioner om fordobling af produktionen til 4.600 søer.

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2018

7


Avlsgrise og SPF transport Vi tilbyder danske avlsdyr - sopolte og orner

Avlsdyr leveret fra danske avls- og opformeringsbesætninger Transport med godkendte SPF biler Flexible og konkurrencedygtige omsætningsgebyrer Individuelle løsninger tilpasset kundens behov

cs ww

.bre eders.dk

Tel. +45 7026 0616 · www.breeders.dk

or geneti

w

Søndergård Alle 22 A · Hammelev · DK-6500 Vojens

peri

Danish Pig Bree din g

Su

EN GOD GRIS KRÆVER EN GOD START PrimeFeed er et farestalds- og fravænningssortiment, der er udviklet ud fra den nyeste viden om vitaminer og næringsstoffer. DET FÅR DU MED PRIMEFEED • Nyt, afprøvet OVN-vitaminkoncept giver signifikant bedre foderoptagelse, større daglig tilvækst og lavere dødelighed • Attraktiv duft og smag: Sikrer et bedre foderoptag • Udvalgte råvarer: Høj fordøjelighed og bedre tilvækst • Uden sojaskrå: Mindre belastning af fordøjelsessystemet

NYHED

• Miya Gold probiotika hæmmer skadelige bakterier og modvirker diarré

Nu med nyt OVNvitaminkoncept

A17161

Ring og hør mere hos din DLG-konsulent eller på 3368 6000 www.dlg.dk


Nye, friske kræfter i bestyrelsen To yngre svineproducenter, Knud Kjær Knudsen (25), Hvalsø, og Kim Heiselberg (40), Lyne, blev valgt til LaDS’ bestyrelse ved generalforsamlingen i januar.

Kim Heiselberg - Jeg vil gerne være med til at varetage svineproducenternes interesser. Jeg synes, det er vigtigt, at producenterne har en selvstændig stemme, så vores interesser høres specifikt. - I mine øjne er det vigtigt, at landbruget ikke udelukkende høres som en branche under én hat. Sådan siger Kim Heiselberg (40) ”Hedegaard”, Lyne ved Varde, som desuden glæder sig til at få indblik i det politiske arbejde, der foregår på flere plan. Ikke kun i forhold til politikerne og i landbruget internt, men også i forhold til forbrugerne.

- Jeg vil meget gerne i dialog med forbrugerne og være med til at skabe forståelse for, hvad vi går og laver, siger han. Efter en ungdomskarriere som professionel fodboldspiller, gik Kim Heiselberg landbrugsvejen og har i dag 1.800 søer på to sites. Han sælger årligt 60.000 30-kilos grise til eksport – også fra to sites. Kim har 10 ansatte og driver 220 hektar med almindelig planteavl. Kim Heiselberg er gift med Lene Heiselberg, der er kreditorbogholder i FC Midtjylland. Parret har tre børn. Kim Heiselberg træffes på tlf. 4078 7278 eller på e-mail: kimheiselberg@outlook.dk.

Knud Kjær Knudsen - Jeg er gået ind bestyrelsesarbejdet i Danske Svineproducenter for at sikre, at kampagnen bliver ført ud i livet, som giver os ”license to produce”. Jeg mener, det er vigtigt for at sikre fremtiden for de unge i erhvervet og i det hele taget dansk svineproduktions fremtid. - Desuden mener jeg, det var vigtigt at få slagtesvineproducenterne repræsenteret i foreningens bestyrelse. Sådan siger Knud Kjær Knudsen (25), der i alt ejer 150 hektar og tre ejendomme: Bukkerupgaard med en årlig

produktion af 30.000 slagtesvin, Indelukkegård med en årlig produktion af 26.000 smågrise samt Dyssehøjgård, der huser 950 søer. Knud har tre ansatte og kører driften i samarbejde med sin far og bror, Peter og Kim Kjær Knudsen, der sammenlagt tæller 2.700 årssøer full-line i Danmark og 1.000 søer full-line i Sverige samt markdrift på i alt 1.050 hektar. Knud Kjær Knudsen bor sammen med Sofie, og parret venter barn til efteråret. Knud Kjær Knudsen træffes på tlf. 2160 5791 eller på e-mail: KnudKKnudsen@gmail.com.

Suppleanter På generalforsamlingen blev desuden Jeppe Bloch og Esben Skøtt valgt som henholdsvis 1. og 2. suppleant.

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2018

9


Regn på udgifterne til genetik Hvilken løsning kan bedst betale sig, når du laver dine avlsdyr selv? Danbred eller DTL/Breeders? Hvis du ikke allerede har været inde på LaDS’ hjemmeside og downloade regnearket, der kan hjælpe dig med at finde den løsning, som er økonomisk optimal for netop din besætning, så kan vi kun opfordre dig til at få det gjort. - I LaDS gør vi os naturligvis ikke til dommere over, hvilket selskab I vælger at købe jeres genetik fra, siger foreningens avlsordfører, Mikael Bangsgaard Kristensen, der har lavet regnearket.

aftale

Ny genetik Ejer er Antal årssø sæd Indkøb hvid ssøer) c ( ca 5 x år Indkøb Duro sso Grise pr år d indkøb) pct polte (ve Udskiftnings ex genafgift roc sæd pris du e nd re Nuvæ ft is ex genafgi hvid sæd pr Nuværende nbred P/S

isliste Da Udmeldt pr mdr Danbred 6 Indkøb polte

so aftale kr pr hjemmeavls potion Ny Danbred ft kr pr hvid fgi na ge e tion Nuværend pr Duroc po genafgift kr red Nuværende nb Da lt po lte kr pr pr so Genafgift po vls aftale kr rs Hjemmea DTL/Breede is uden aftale pr d sæ id rs hv ale DTL/Breede pris med aft rs hvid sæd DTL/Breede sæd pris c ro du rs DTL/Breede Kolonne1 vl nu ft hjemmea Total genafgi ft Danbred fgi d na ge l ta To køb Danbre ft ved polte ale Total genafgi ders uden aft ee Br L/ DT Total afgift rs med aftale DTL/Breede Total afgift e avl nde hjemm ing nuvære Meromkostn dr m 6 tale Danbred mmeavls af rs uden hje vls aftale DTL/Breede ea m m hje rs med DTL/Breede

1000 Stk 450 Stk 5000 Stk 35 Stk 54 % 18 kr.

Ny genetik

aftale

Antal årssøe r Indkøb hvid sæd Indkøb Duro c ( ca 5 x år ssøer) k duroc Grise In kr/år/so pr årdrss/so o /m Ex duroc kr o sk 5 kr. r/s 11 /å Ud kr ift . ni ngsp 8 kr 9,5 ct polte (v kr/mdr/so kr. 2 krin. dk 11ed 70,00Nu . værend9,3 øb) 5,83 kr. e 3dukrro c sæd pris 66,96 kr. . kr ex genafgift 8 5,5 Nuværend e hvid sæd pris ex gena fgift 70 kr. U dm eldt prislis 140 kr. te Danbred P/S 9 kr. Danbred 6 124 kr. m dr 70 kr. Indkøb polte 208 kr. Ny Danbre d hjemmea 68 kr. vlsaftale kr Nuværend pr so e genafgift 28 kr. kr pr hvid po Nuværend tion e genafgift kr pr kr Duprrogrc is2 Genafgift po po.tion duroc l pr ink lte kr kr is 9 polt Danb3,0 kr pr gr red 8.000 kr. Ex duroc DTL/Bree0de 10em kr.rs Hj mea . s afta3,29 kr. . L/Br1,8 le 63.000 krDT 115.000 krvl kr ee0de . hv pr. so krrs 0 kr 3,2 2,0 id sæ pr. is . 70.000 krDT uden3,2af3ta 111.960dkr L/Bree . krle 1 kr 1,9de rs. hvid 3.0 . kr.is sæ 00 d 66.960 kr pr 11 DTL/Bree med 3,4 3 kr 0 kr. 1,8 afta de le. rs duro kr. 00 0.0 63.000 kr. c 12 sæ d pris 2,00 kr. 0 kr. 70.00

Ex Duroc

Ex duroc

På hjemmesiden kan du finde regnearket, hvor du i et ene ark kan indtaste dine egne data, og hvor alle priser ligger fast.

Meromkost ning ifht in dkøb polte Danbred 6 mdr Ved nuvære nde hjemm eavls aftale DTL/Breede rs uden hjem meavls afta DTL/Breede le rs med hjem meavls afta le

efter behov og dermed regne på, hvordan regnestykket kommer til at se ud i tilfælde af ændrede priser.

I dette ark kan du indtaste dine data. Du kan redigere i hele arket.

1000 Stk 450 Stk 5000 Stk 35 Stk 54 % 18 kr. 68 kr. Ex duroc kr/mdr/so 5,83 kr. 5,58 kr. 70 kr. 140 kr. 9 kr. 124 kr. 70 kr. 208 kr. 68 kr. 28 kr.

gning2

Kolonne1 ing Inkl duroc % sti 6% % stign 7.000 kr. Total genafg 11% 5% ift hjemmea 00 kr. 7.000 kr. 5.0 vl nu 0% 11% . To0takr 12.000 kr. l ge nafgift 11 % Danbred 7.000 kr. Total genafg ift ved polte køb Danbre d Total afgift c DT roee duBr kl L/ In ders uden af . ta kr le Total afkr 40 3.0 3.040 gi.ft DTL/Br0ee . rs med -3.96 krde aftale -3.960 kr. 1.040 kr. Mer kr. .960ko -3om stning8.0 kr. 40 nu væ rende hjem kr. Danb 3.0 re40 me avl d 6 mdr DTL/Breede rs uden hjem meavls afta le DTL/Breede rs med hjem meavls afta le

I det andet ark kan du ændre i alle felter

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2018

I dette ark kan du e indtasta din Ejera i de gule dat felter

68 kr.

køb polte ing ifht ind Meromkostn mdr 6 d re nb Da eavls aftale nde hjemm tale Ved nuvære mmeavls af hje en ud rs tale DTL/Breede mmeavls af hje ed m rs DTL/Breede

10

- Men i tilfælde af, at regnestykket viser, at det økonomisk er hip som hap, hvor I køber genetikken, vil vi da gerne minde om, at en del af Danbreds pris er genetikafgiften, som går tilbage til fællesskabet – altså jer selv, påpeger han. Du finder regnearket på vores hjemmeside danskesvineproducenter.dk -> For medlemmer - > login -> downloads -> avl, hvor du har mulighed for at downloade regnearket. Hvis din webbrowser har problemer med at åbne regnearket, fx via Internet Explorer, så prøv alternativt Mozilla Firefox eller Google Chrome. ●

Ex duroc 63.000 kr. 70.000 kr.

66.960 kr. 63.000 kr.

70.000 kr. Ex Duroc 7.000 kr. 0 kr.

7.000 kr. Ex duroc 3.040 kr. -3.960 kr. -3.960 kr. 3.040 kr.

kr/år/so 70,00 kr. 66,96 kr.

kr pr gris 1,80 kr. 2,00 kr. 1,91 kr. 1,80 kr. 2,00 kr.

% stigning

11% 0%

11%

Inkl duroc 3.040 kr. -3.960 kr. 1.040 kr. 8.040 kr.

Ink duroc kr/mdr/so 9,58 kr. 9,33 kr.

inkl duroc 108.000 kr . 115.000 kr . 111.960 kr . 113.000 kr . 120.000 kr .

kr/år/so 115 kr. 112 kr.

kr pr gris2 3,09 kr. 3,29 kr. 3,20 kr. 3,23 kr. 3,43 kr.

Inkl duroc % stigning2 7.000 kr. 6% 5.000 kr. 5% 12.000 kr. 11%


Medlemsmøder 2018 Glæd jer allerede nu til årets medlemsmøder. Vi gentager sidste års model med at holde møderne i afslappet form, hvor det er medlemmer, der lægger hus/stald/lade og grill til. Det giver en god atmosfære med mulighed for en fri og afslappet debat i selskab med gode kollegaer. Vi afholder i år fem medlemsmøder fordelt hen over landet. Møderne bliver afholdt i henholdsvis uge 23 & 24 og hos følgende værter: • Jens Himmelstrup, Stenstrup, Fyn • Knud Kjær Knudsen, Tølløse, Sjælland Vi gentager sidste års • Ulrik Lunden, Asaa, Nordjylland afslappede form på • Esben Sørensen, Guldholt Agro, Bording, Midtjylland medlemsmøderne, • Claus Jørgensen, Tinglev, Sønderjylland hvor medlemmer lægger hus og grill til.

Endelige datoer og program annoncerer vi senere på vores hjemmeside og Facebook.

Vi glæder os til at se jer!

Vi taler ikke kun om likviditet – vi skaber den! Kontakt os for et godt tilbud på søer og slagtesvin. Ring til os på +45 22 50 41 53 eller skriv på stt@tican.dk

www.tican.dk Annonce_blå_m_disclaimer_05.indd 1

12/03/2018 14.51

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2018

11


HALEKUPERING

EUROPÆISK FOKUS på halekupering af grise I de kommende år vil EU-Kommissionen være langt mere striks med at håndhæve de fælleseuropæiske regler om halekupering. Og dyrlægerne kommer til at spille en vigtig rolle, lød meldingen fra Kommissionen på et seminar om hold af grise med hele haler.

Artiklen er bragt med tilladelse fra forfatterne og fra Dansk Veterinær-

AF fagpolitisk konsulent Vibe Pedersen Lund,

tidsskrift, hvor artiklen har været

Den Danske Dyrlægeforening, og dyrlæge Ken

bragt i nr. 2, 2018.

Steen Pedersen, formand for Faggruppe Svin under Den Danske Dyrlægeforening.

I de seneste år har EU-Kom-

forventes af dem i deres hand-

missionen holdt godt øje med,

lingsplaner i 2018.

hvordan halekupering af grise

• Risikovurdering for fore-

klart, at den ikke har intentio-

komst af halebid på besæt-

ner om at ændre lovgivningen,

ningsniveau og vejledning i

foregår i Europa. I stort set

Status i EU

men udelukkende vil fokusere

forebyggelse og håndtering

samtlige medlemsstater får

Andelen af halekuperede grise

på håndhævelse af den eksi-

af risikofaktorer, herunder

langt de fleste af grisene klip-

i mange af medlemsstaterne

sterende lovgivning i de kom-

tidsfrister for iværksættelse

pet halerne af – og derfor sam-

er så høj, at det tyder på, at

mende år.

af forebyggende tiltag i

lede Kommissionens direktorat

rutinemæssig halekupering

for audits og analyser på vete-

finder sted. Det understregede

Krav til medlemsstaterne

rinærområdet (DG SANTE, Dir

Kommissionens repræsentan-

EU-Kommissionen forlanger,

dighedernes kontrollanter

F) for nylig repræsentanter fra

ter, og halvdelen af medlems-

at alle medlemsstater laver

kan bruge til at vurdere

medlemsstaternes myndighe-

staterne har end ikke forsøgt

konkrete handlingsplaner for

forekomsten af halebid, og

der, forskere, producenter og

at implementere reglerne.

implementering af bestem-

hvornår omfanget tillader,

andre interessenter til et semi-

Sverige og Finland er de eneste

melserne om halekupering, så

at halekupering bruges i en

nar om hold af grise med hele

medlemsstater, der har indført

andelen af halekuperede grise

besætning. Desuden om

haler. Det foregik fra den 28.-

strammere krav, end direktivet

kan nedbringes. Af konkrete

producenten har iværksat

30. november 2017 i Irland.

foreskriver ved at forbyde

krav til handlingsplanerne blev

og dokumenteret passen-

halekupering. Ifølge en spørge-

nævnt:

de tiltag for at reducere

formålet med mødet at gøre

skemaundersøgelse udført af

• Målbare kriterier, som pro-

behovet for halekupering.

status på implementeringen

Federation of Veterinarians in

ducenten kan bruge til at

Myndighederne skal løben-

af bestemmelserne om hale-

Europe (FVE) i 2017 halekupe-

dokumentere, at lovgivnin-

de følge op på tiltag i besæt-

kupering i Svinedirektivet

res > 85 % af grisene i en række

gen er overholdt, fx i forhold

ningerne og forekomsten af

(2008/120/EF) – og ikke

EU-lande, herunder Danmark,

til mængde og beskaffenhed

halebid og sanktionere, når

mindst at give medlemssta-

Tyskland, Holland, Belgien og

af rode- og beskæftigelses-

lovgivningen ikke er over-

terne besked om, hvad der

Frankrig.

materiale.

holdt.

Ud over videndeling var

12

Kommissionen gjorde det

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2018

besætninger. • Målbare kriterier, som myn-


Mere information om risikofaktorer Faktaark om risikofaktorer for halebidning: ec.europa.eu/food/animals/ welfare/practice/farm/pigs/ tail-docking_en

Tyskland præsenterede værk-

lede, at hvis risikovurderingen

fordelen ved hele haler også

tøjet SchwIP, der kan bruges

viser lav risiko for halebid, bør

er, at grise med hængende

til at foretage en samlet risiko-

producenten forsøge med to

haler lettere opdages og der-

vurdering for halebid i svinebe-

kuld med hele haler efterfulgt

med kan give anledning til en

sætninger.

af en ny risikovurdering for på

undersøgelse af risikofaktorer.

den måde at få erfaringer med

Derved er det muligt at fore-

virksomme tiltag.

bygge et kommende halebids-

En ekstern rådgiver, fx besætningsdyrlægen, udfylder

Kommissionen vil følge op på

værktøjet online. Outputtet

handlingsplanerne løbende

giver et overblik over de 10

Finland, Sverige, Danmark,

gennem 2018 med endelig

vigtigste risikofaktorer for hale-

Tyskland og Italien præsen-

Dyrlægens rolle

evaluering af medlemssta-

bid i besætningen og forslag til,

terede deres erfaringer med

Nancy De Briyne fra FVE

ternes initiativer i slutningen

hvilke tiltag der kan afhjælpe

at holde grise med hele haler.

præsenterede resultaterne af

af 2018. Medlemsstater, der

dem. Producenten laver så

Blandt deres erfaringer med

en spørgeskemaundersøgelse

ikke dokumenterer passende

en handlingsplan for op til tre

tiltag, der reducerer risikoen

blandt europæiske dyrlæge-

tiltag, risikerer en sag ved

udvalgte risikofaktorer sam-

for halebid, blev bl.a. nævnt

foreninger, heriblandt Den

EU-Domstolen.

men med sin rådgiver.

følgende:

Danske Dyrlægeforening, om

• Tilstrækkeligt rode- og

privatpraktiserende dyrlægers

Sabine Dippel lagde vægt

Fem svineproducenter fra

udbrud.

Videndeling på mødet

på, at det er vigtigt, at det er

beskæftigelsesmateriale

certificering af halekupering.

Præsentationerne på mødet

producenten selv, der udvæl-

(der er bedst erfaringer med

Der var stor variation både

gav det indtryk, at der allerede

ger de risikofaktorer, som han

halm)

mellem og inden for de 26

er meget forskning i risikofak-

vil arbejde med, da det i højere

torer og forebyggelse af hale-

grad sikrer motivationen for at

bid, men at den tilgængelige

skabe ændringer. SchwIP har

viden ikke nødvendigvis er

været afprøvet i Tyskland og

nået helt ud på staldgangen.

er ved at blive tilpasset franske

Der blev bl.a. præsenteret to

forhold.

• Belægningsgrad, 0,75-1,60 m2 per slagtesvin • Undgå konkurrence om vand og foder • Sikre høj luftkvalitet og passende temperatur • Uddannelse af personale i at

lande (nogle lande har flere dyrlægeforeninger). 57 % af landene svarede, at de privatpraktiserende dyrlæger ikke certificerer halekupering. Undersøgelsen viste også, at

risikovurderingssystemer af

Johan van Diepen fra de

forskere fra hhv. Tyskland og

hollandske myndigheder præ-

opdage tegn på og håndtere

registreres systematisk på slag-

Holland. Sabine Dippel fra

senterede et bud på et risiko-

udbrud af halebid.

terier i fem europæiske lande,

Friedrich Loeffler Institute i

vurderingsværktøj og anbefa-

Det blev flere gange nævnt, at

forekomsten af halebid kun

heriblandt Danmark.

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2018

13


Kommissionen kritiserede kraftigt, at dyrlæger i en række lande certificerer halekupering, da det risikerer at sætte dyrlægen i en interessekonflikt, hvis dokumentationen bag certificeringen ikke lever op

Halebid og halekupering:

Ny dansk vejledning skærper kravene

til lovgivningens krav. Af dyrlæge Anders Mikkelsen, Danvet Markedskræfternes betydning Flere oplægsholdere og deltagere nævnte markedskræfterne som en vigtig barriere for at lade

Er der nye krav til halekupering? Det hurtige og nemme svar er nej. De gamle krav gælder stadig, men de er blevet præciseret.

pattegrise beholde deres haler. Aftagerne til fravæn-

Spåner var ikke nok

ningsgrise eller 30-kilos-

Jeg havde en pudsig oplevelse i november sidste år, hvor jeg var ude ved en landmand, der fik besøg af Fødevarestyrelsens kontrol. Landmanden havde strøet ekstra godt med spåner i nogle udsorteringsstier, hvor der var lidt halebid. Landmanden og jeg gik rundt sammen med den flinke kontrollant, og da vi kom til stien med halebid, viste landmanden stolt stien med det tykke lag spåner frem. Hertil svarede kontrollanten til min store overraskelse: ”Dette er ikke godt nok”. Det forstod jeg ikke noget af, hvorefter kontrollanten sagde: ”Ved halebid bør der være to forskellige slags beskæftigelses- og rodemateriale”, og det førte til en skriftlig vejledning i kontrolrapporten. Det krav havde jeg aldrig hørt om, men kontrollanten henviste til en ny vejledning skrevet i september 2017. Den hedder ”Vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer, september 2017”.

grise stiller typisk krav om halekupering. Kommissionen var af den opfattelse, at aftagerens krav ikke er en lovlig begrundelse for halekupering. Problematikken viser vigtigheden af det internationale samarbejde på området for at nå til løsninger, der kan lede til en reduktion af andelen af halekuperede grise i EU. Danske initiativer på vej Dyrlæger kommer til at spille en central rolle i implementeringen af de nye initiativer i Danmark. DDD har siden Kommissionens

EU-vejledning er opgraderet til dansk kontrol Jeg tog hjem og googlede vejledningen, og ganske rigtig var der udgivet en vejledning. Normalt får vi altid et nyhedsbrev fra Fødevarestyrelsen, når der kommer nye vejledninger, men jeg havde ikke set et nyhedsbrev, hvor den nye vejledning er omtalt. Samtidig fandt jeg ud af, at der også for nylig var udgivet en EU-vejledning, der hedder: ”Eliminering af behovet for halekupering”. I EU-vejledningen fokuseres der på 6 punkter: 1) Beskæftigelsesmateriale, 2) Temperatur, luftkvalitet og lys, 3) Helbred og fysisk tilstand, 4) Konkurrence, 5) Kost og 6) Stiens struktur/renhed. I den danske vejledning er dette så blevet til 9 punkter: 1) Tildelt beskæftigelsesog rodemateriale, 2) Termisk komfort og luftkvalitet, 3) Sundhedstilstand (herunder læsioner), 4) Konkurrence om foder og vand, 5) Foder og fodring, 6) Belægning og stiindretning, 7) Potentialudligning, 8) Håndtering ved udbrud af halebid og 9) Evt. andre individuelle besætningsproblemer.

audit i Danmark i oktober 2017 samarbejdet med Fødevarestyrelsen og SEGES om initiativer, der kan indgå i handlingsplanen for nedbringelse af andelen af halekuperede grise. ●

14

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2018

Download vejledningerne De to nye vejledninger kan findes på hhv. Fødevarestyrelsens hjemmeside, fvst.dk, og på EU’s hjemmeside, ec.europa.eu. Nemmere er det dog at downloade dem fra foreningens hjemmeside danskesvineproducenter.dk -> for medlemmer -> downloads -> halebid og halekupering.


De nye danske krav ifølge vejledningen – ved udbrud af halebid

- ved halekupering

• Giv som minimum flere slags og øget mængde af rode- og beskæftigelsesmateriale • Behandl og/eller flyt til sygesti

• Optimering/beskrivelse af, hvad der er galt i forhold til punkterne i den danske vejledning • Lav en handlingsplan for, hvordan man vil forbedre det, der er galt i forhold til punkterne

Halekupering kræver handlingsplan

EU’s 6 vejledende punkter er blevet til 9 danske kontrolpunkter

6 punkter i EU-vejledning* 9 punkter i den danske vejledning* Konsekvenserne af den nye vejledning er, at der kun må 1. Beskæftigelsesmateriale 1. Tildelt beskæftigelses- og rodemateriale halekuperes, hvis der arbej2. Temperatur, luftkvalitet og lys 2. Termisk komfort og luftkvalitet des med en eller flere af de 3. Helbred og fysisk tilstand 3. Sundhedstilstand (herunder læsioner) punkter, jeg har nævnt. 4. Konkurrence 4. Konkurrence om foder og vand Der skal desuden laves 5. Kost 5. Foder og fodring en handlingsplan, der 6. Stiens struktur/renhed 6. Belægning og stiindretning beskriver, hvad der er galt, 7. Potentialudligning siden det er nødvendigt at 8. Håndtering ved udbrud af halebid Kilder: halekupere, og hvad man vil 9. Evt. andre individuelle besætningsproblemer * Eliminering af behovet for gøre ved det, for som der halekupering. står i vejledningen: ** Vejledning om beskæf”Hvis man har kontrolletigelses- og rodematerialer, ret ovenstående punkter uden september 2017 at finde problemer OG der ikke er problemer med halebidning i sektionen/besætningen, så bør der forsøges med ophør af halekupering i et enkelt kuld”. Ergo er konsekvensen af den nye vejledning, at man ved udbrud af halebid skal give flere slags og øget mængde af rode- og beskæftigelsesmateriale, og man skal behandle og/eller flytte grisene til en sygesti. I LaDS kan vi naturligvis ikke sidde med hænderne i skødet, Den sidste side i vejledninnår de danske myndigheder opjusterer en EU-vejledning til gen er opsigtsvækkende. Den skærpet dansk kontrol. Derfor har vi sendt sagen til regerinsiger : gens udvalg imod overimplementering. BEMÆRK! Det vil ikke være Danske myndigheder bør naturligvis ikke stille større krav end dem, der kræmuligt helt at undgå enkelte ves i andre EU-lande, for det betyder, at den danske slagtesvineproduktion bliver udbrud af halebidning i en presset endnu mere. Det er vi naturligvis meget obs på via en tæt dialog med besætning - uanset intervores tyske og hollandske kollager. vention. Dette kan efter Endelig må danske krav naturligvis heller ikke virke som en teknisk handelshinFødevarestyrelsens vurdering dring af fx smågrise over grænserne, så også det holder vi skarpt øje med. ikke anses som et problem  Hans Aarestrup med halebid.

LaDS: Ikke i orden at lade 6 blive til 9

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2018

15


Tak for opbakningen på

Twitter

Af Anne Wolfenberg

Indtil i efteråret havde vi mange fjender og ikke ret mange Journalisterne bruger blandt andet debatten på Twitter venner på det sociale medie Twitter. til at finde emner, og hvis vi ikke giver igen, bidrager vi til, Derfor inviterede vi en lille flok topmotiverede svineat de sidetunge historier skøjter uhindret ind på avisernes producenter og dyrlæger til sekretariatet i Fredericia for at spalter. Ved at bidrage med viden og fakta kan vi altså hjælpe dem i gang på Twitter og for at gøre dem til vores være med til at nuancere modstandernes fjendebilleder ”supportere”. Og det og myter om svinehar heldigvis båret produktion, allerede frugt. inden det lander i en Hvor vi før var en avis. lille håndfuld til at Vi kan også opnå give igen på alle de politisk opmærksidetunge holdninger somhed på, at en til dansk svineproEt af foreningens tweets. Tak, fordi flere og flere af jer bakker op. sag har to sider, og duktion, vi møder på emnet måske derTwitter, er vi nu omkring 10-15 stykker. med ikke tages op i et samråd eller når samme politiske Men hvorfor lige Twitter, kan I måske tænke. Vi har jo højder, som det måske ellers ville have gjort. Facebook, LinkedIn og Instagram. Er det ikke nok, og hvad Men det kræver, at det er mennesker af kød og blod, der skal vi så med Twitter? Mange af jer kender sikkert ikke blander sig i debatten, og derfor er det vigtigt, at så mange Twitter af mere end af navn. helt almindelige svineproducenter som overhovedet Men Twitter er et vigtigt socialt medie i den politiske muligt er aktive på Twitter. verden, og det er grunden til, at det er utroligt vigtigt, at vi Det kan være hårdt at blive sagt imod, men det er vigforsøger at gøre vores indflydelse gældende netop der. Det tigt, at vi gør det, at vi bliver ved, og at vi er en pæn flok, der er det sociale medie, som er mest brugt af journalister, polikan bakke hinanden op. ● tikere og andre meningsdannere.

Et par tweets fra nogle af erhvervets mest indædte modstandere.

16

Find Twitter

Hjælp til at komme i gang?

Gå på twitter.com eller download app’en Twitter. Foreningens profil finder du ved at søge på @dksvin.

Hvis du har lyst til at være med til at bakke os op på Twitter, men du ikke ved, hvordan du kommer i gang, så giv endeligt LaDS’ journalist et kald. Anne hjælper dig meget gerne på vej – tlf. 7620 7953.

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2018


Vaskerobot med power nok til selv de største stalde. ProCleaner X100 har indbygget den nyeste teknologi, og er en driftssikker og rentabel hjælp, når du skal rengøre stalden. Vi tør godt kalde ProCleaner X100 den ultimative vaskerobot. ProCleaner X100 er udviklet og testet gennem en periode på 6 år, og betegnes af kunderne som “…en effektiv og driftssikker hjælp i hverdagen”. ProCleaner X100 er en kraftfuld, fleksibel og driftssikker vaskerobot til rengøring af langt de fleste typer svinestalde. Maskinen er enkel i sin opbygning, men rummer en effektfuld og højteknologisk vaskerobot der klarer selv de største opgaver nemt og effektivt.

Vaskerobotten kan programmeres til både at køre iblødsætning og flere forskellige typer vask. Robotten tilkobles via det eksisterende højtryksanlæg med en helt almindelig højtryksslange. Ring 96 96 10 15 eller send en mail til info@washpower.com hvis du vil høre mere om vaskerobotten ProCleaner X100 eller et af vores andre produkter - der også kan lette din hverdag.

WashPower A/S | Præstegårdsvænget 3B | 7755 Bedsted | Denmark | Tel: +45 96 96 10 15 info@washpower.com | www.washpower.com


DN NABO U RIGVI’ TIL DI

Nabo - frygt ikk

OG

MRSA viser forskellige ansigter i byen og på landet Af Anne Wolfenberg

Her kan du læse om den nye

”Øget risiko for svine-MRSA, hvis du er nabo til en svinefarm”. Sådan skrev ing.dk vis ikke. Det slog forskere fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet f almindeligt dansk, hvad der var op og ned i den nye, danske undersøgelse, som dyr-MRSA (MRSA CC398, som nogle medier vælger at kalde svine-MRSA) til at fre I deres debatindlæg slog forskerne endda fast, at undersøgelsen tværtimod b center eller vores naboer, familie eller venner kan naturligvis være tjent med et u der er op og ned i den nyeste danske forskning i husdyr-MRSA. 

Alene det at bo tæt på en svineejendom giver IKKE øget risiko for at blive smittet med husdyr-MRSA (MRSA CC398). Det fremgår af en dansk undersøgelse, der blev publiceret i et internationalt videnskabeligt tidsskrift(3 i januar i år. I undersøgelsen indgik personer, der ikke har direkte kontakt til landbruget, og som er smittet med husdyrMRSA. Og forskerne undersøgte, om afstanden fra de smittedes bopæl til en svinebesætning kunne sige noget om risikoen for smitte med husdyr-MRSA. Undersøgelsen viste, at hvis man ser forekomsten af husdyr-MRSA i landområder, så er den ikke højere, jo tættere man kommer på en svinebesætning. Derimod beskrives selve det at bo på landet – hvor svinebesætningerne jo ligger – som noget, der giver større forekomst af husdyrMRSA i forhold til resten af befolkningen.

Men undersøgelsen kunne altså ikke bekræfte påstanden i ing.dk den 6. februar(1 om øget risiko for smitte med husdyr-MRSA for naboer til svineejendomme.

Mere MRSA i byer end på landet Faktisk er det pudsigt, at det lykkes ing.dk at drage naboer ind i deres fortolkning af undersøgelsen, eftersom forskerne oplyser, at ingen af de smittede boede tættere end 800 meter på en svinebesætning. Hvor mange med 800 meters afstand til en svinebesætning vil mon anse sig selv for at være nabo til en svinebesætning? I et debatindlæg på ing.dk den 12. februar1 minder de danske forskere desuden om, at der findes mange typer

Sådan smitter MRSA

Hvad er MRSA?

gs MRSA, type ud af flere sla én ot bl er A RS -M Husdyr ule staf ylore typer såkaldt ”g fle af en er n ige som bakterie. kokker”, som er en Resistent telse for Methicillin MRSA er en forkor r det methi. På dansk betyde us re Au us cc co lo Staphy lin er et gamylokokker. Methicil af st e nt te sis re lin cil tam antibiotika, es i dag som β-lak melt navn og kend handling alt anvender til be rm no an m , of st t der er de sistent r. MRSA er typisk re ne io kt fe in ok ok yl af staf handlingen kan r antibiotika, så be pe ty re fle r fo er ov at andre typer en der findes forts besværliggøres, m A. ef fektive mod MRS antibiotika, som er

18

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2018

Ud fra den viden, man har i dag, tyder alt på, at MRSA smitter ligeso typer stafylokokker, dvs. ved person-til-person -kontakt og kun sjæ smitte gennem miljøet.

Specifikt for husdyr-MRSA ved man, at personer typisk smittes, direk te kontakt til svin i stalde. Det vil sige, at det især er besætning medhjælpere, dyrlæger og andre, der regelmæs sigt kommer i stald smittes.

Helt nye undersøgelser viser desuden, at perso ner typisk har MR næsen, når de kommer ud fra et kortvarigt besø g i en svinebesætn at det typisk er væk i løbet af få timer eller dage . Meget tyder desuden på, at husdyr-MRSA ikke smitter menneske nemt som andre typer MRSA . Det kan skyldes, at husdyr-MRSA ikke tilpasset til mennesker som andre MRSA-type r. Sygdom forårsaget dyr-MRSA kan behandles på linje med andre MRSA -typer.


ke husdyr-MRSA

yeste viden om MRSA

k i en artikel (1 den 6. februar i år. Men passer det? Nej, det gør det heldigfast den 12. februar i et debatindlæg(2 på ing.dk. Forskerne beskrev med ing.dk og et par andre medier havde fordrejet på en måde, så de fik husemstå som sundhedstrussel for naboer til svinebesætninger. bør kunne berolige naboer til svinebesætninger. Hverken vi svineproduuberettiget skræmmebillede, og derfor forsøger vi her at gengive, hvad

gennem støv (fra ventilationsanlæg m.v.), strøelse, gylletank, maskiner osv. Men hvis denne spredning udgjorde en væsentlig smittekilde, så ville bærere af husdyr-MRSA i landkommuner i gennemsnit bo tættere på en svinebesætning end andre borgere i den pågældende kommune. Men det kunne undersøgelsen altså ikke vise. Forskerne påpeger i ing.dk, at undersøgelsens resultater altså tvært i mod bør kunne berolige naboer til svinebesætninger. ●

Riv gerne siderne ud og giv til din nabo!

MRSA, og at der samlet set er højere forekomst af MRSA i byområder, som fx i københavnsområdet end på landet. Forskerne påpeger også, at overvågningen fra Statens Serum Institut viser, at husdyr-MRSA har været stagnerende i de senere år. Så nej, i forhold til MRSA-smitte er det ikke forbundet med en særlig risiko at bo på landet, heller ikke, hvis du er nabo til en svinebesætning.

Beroligende resultater Når undersøgelsen i det hele taget blev foretaget, så skyldes det, at spredning af husdyr-MRSA i teorien kan ske

r i støv Husdyr-MRSA bo under-

om andre ældent ved

når de har gsejere, de, som

RSA i ning, men

er lige så e er så af hus-

r for nylig Danske forskere ha husdyr-MRSA og søgt, hvor længe r overlever i andre staf ylokokke (4 det er ganske støv fra stalde , og længe. af ylokokker Halvdelen af de st man finder i støv og husdyr-MRSA, ger, forsvinder i fra svinebesætnin , men man kan løbet af fem dage det i ugevis og i dog finde rester af r prøven er taget. op til 66 dage, ef te lse i støv fra Den gode overleve r vig tigheden af stalde understrege ne, rengøring, tøjpersonalets hygiej grænse over førsel skift mv. for at be stalde til det af husdyr-MRSA fra nd. omgivende samfu

SA e om husdyr-MR er m e d vi l vi u d Hvis e r, som vi kan mød typer bakterie Der findes mange vi i øvrig t landsrejser og når på sygehuse, på ud me og langt gt mere smitsom færdes, som er lan A samtidig e end husdyr-MRS nd de ol sv om gd sy mere (fx ESBL, CPE er multiresistente a dd en de at , ed m og VRE). RSA er vi ad angår husdyr-M Men lige netop hv t har en ens Serum Institu så heldige, at Stat resse og en ste med en mailad ne je st ng ni iv dg Rå og stille n skrive eller ringe hotline, hvor alle ka ug endelig d og vejledning. Br spørgsmål og få rå adressen 4171 4866, og mail . tlf r ha n De n. ne hotli k. er mrsaidyr@ssi.d sdyr-MRSA rsus om netop hu Et ny t e-læringsku ebadressen elig t for alle via w er også frit tilgæng rsus. ssi.dk/hygiejneku

Referencer 1) Øget risiko for svine -MRSA, hvis du er nabo til en svinefarm, ing.dk den 6. februar 2) Replik: MRSA-debatten: Er det farlig t at bo på landet?, ing.dk den 12. februar 3) ”Distance to pig farms as a risk factor for comm unity-onset livestock-associated MRSA CC398 infec tion in persons without known contact to pig farm s – A nationwide Study”, Zoonoses Public Health, 2018;1-9. 4) ”Survival of LA-MRSA in Dust form Swine Farm s”, Annales of Work Exposures and Health, 2018, Vol. 62, no. 2, 147-156 SVINEPRODUCENTEN NR 2 2018

19


Nyt ansigt bag LaDS’ markedsanalyser Foreningen har fået ny markedsanalytiker. Det er Mike Lindrup Käehne, 26 år. Mikes opgave bliver at forsætte det gode arbejde med overvågning af markedet for smågrise og udarbejdelse af prognoser, som foreningens tidligere markedsanalytiker Markus Fiebelkorn har varetaget de seneste otte år. Et arbejde, der er finansieret af Svineafgiftsfonden. Mike, som ikke har nogen tidligere erfaring med landbruget, begyndte på kontoret den 26. februar. Som noget

af det første kom han derfor i en uges praktik hos et par af foreningens medlemmer. - Jeg har aldrig været i en svinestald og har kun en gang før i mit liv set en gris, så det var en stor oplevelse. Især hvor store søerne er, kom bag på mig. Men jeg må sige, at jeg er benovet over at opleve, hvordan intet er overladt til tilfældighederne. Der er en grund til alting, og det er faktisk ret imponerende, fortæller han. Mike kommer fra investeringsbranchen, hvor han har

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter: Vi tilbyder den danske svineproducent: • • • •

Konkurrencedygtige priser på søer Fleksibel afhentning Personlig betjening Høj dyrevelfærd ved kort transporttid

Moesgaard Meat 2012 A/S • Naurvej 3a • 7500 Holstebro • Danmark Tlf. +45 9743 2326 • moesgaard@moesgaard-meat.dk

www.moesgaard-meat.dk

BoPil

KONTAKT

EJERSERVICE Tlf. 89 19 19 20 | www.danishcrown.dk/ejer

Tlf. +45 76 90 41 20 · www.domino.dk Optimal fodring

A/S

animal performance Stald- & fodringsløsninger

S TA L D I N D R E T N I N G

Tlf. 86 80 60 20 www.winthergruppen.dk

Telefon 86 24 40 00

agrisys.dk  •  T: 7022 0711

www.scadanmark.dk Tel. 87 610 727

Nu med flere svinevacciner...

www.ceva.dk

Tomorrow’s solutions …today

www.europeanprotein.com

+45 7538 8040

Vævervej 16 - 7490 Aulum - Tlf: +45 38 41 66 00 Fax: +45 38 41 66 01 - www.atr-landhandel.dk

washpower.com

Agrojob Denmark

64497_ann_Profilering_60x25mm_r1.indd 1

Professional Cleaning Systems

Tel. 96 96 10 15

18/05/15 12.42

Connecting people to opportunity

Stærkeste leverandør til svineproducenterne

www.vissingagro.dk

T: 7575 2300

www.agrojobdk.com

Tlf. 87 34 34 34

klima for vækst


beskæftiget sig med undersøgelser af markeder og potentielle investeringer. Så også rent professionelt er landbruget et nyt område for LaDS’ nye markedsanalytiker, men Mike klør på med krum hals. - Jeg har glædet mig meget til at komme i gang og bidrage positivt til dansk svineproduktion, og det er mit mål, at mit arbejde vil være en gevinst for foreningens medlemmer, siger Mike, der er opsat på at vedligeholde, optimere og videreudvikle de nuværende redskaber til at holde svineproducenterne opdateret på det europæiske marked. Mike er uddannet cand.merc. International Business fra Syddansk Universitet med speciale i markedsanalyse. ●

UNDGÅ

AT BYGGE FOR DYRT…

Søren Jacobsen

MSD Animal Health • Lautrupbjerg 4 • 2750 Ballerup

www.egebjerg.com

Telefon: 44 82 42 00 Telefax: 44 82 42 50 Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt

www.msd-animal-health.dk

22 20 99 42

EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

Tr ov æ r d i g e k s p e r t i s e – i t o t a l e n t r e p r i s e ! neproducenter 60_25.indd 1

Tlf. +45 9613 5555 - www.graakjaer.dk

Tlf. : +45 74 67 55 26 +45 74 67 55 26 dtl@dtl-as.dk - www.dtl-as.dk

Vi giver svineproducenterne den bedste likviditet

11/12/2012 3:01:33 PM

7012 7030 · www.brdr-ewers.dk LEVERANDØR TIL DANSK LANDBRUG SIDEN 1848

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Kontakte Tican på:

www.tican.dk

Tlf.: 99 19 23 00 eller mail: tican@tican.dk

DanAvl grise - Vores ekspertise

www.breedersofdenmark.dk

SPF-Danmark Tlf 76 96 46 00

www.spf.dk

LÆS OM VORES FODERPROGRAM PÅ WWW.DLG.DK/FODER/SVIN

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Sund fornuft! tlf. 70 23 28 70

www.bigdutchman.dk

www.jyden.com · info@jyden.com

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

nykredit.dk/erhverv

tlf. 70 22 43 33

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87


Markedskommentar: Afskaffes den tyske Nord-West notering? I år er det sæsonmæssige opsving på slagtesvinemarkedet allerede begyndt. I løbet af blot fem uger er den tyske slagtesvinenotering steget med 25 cent, hvilket svarer til 19 procent. De store, tyske slagterier reagerede og øgede prispresset, hvorefter den tyske notering gav efter med 6 cent. Med fokus på denne turbulente prisudvikling overses det imidlertid, at en grundlæggende forandring er sat i gang på smågrisemarkedet.

for noteringen på 1,55 euro. Andre slagterier, som f.eks. Tönnies og Westfleisch, valgte i stedet at reducere antallet

Af Markus Fiebelkorn

Fra uge 5 til 10 steg den tyske slagtesvinenotering med 25 cent (1,86 kroner) fra 1,30 euro (9,69 kroner) til 1,55 euro (11,55 kroner). I den samme periode hævede Danish Crown den danske notering med kun 0,70 kroner fra 8,50 kroner til 9,20 kroner. Kritikere hævdede, at den danske prisstigning var for lille, men det passede kun delvist.

af slagtninger. På den måde faldt slagteriernes samlede efterspørgsel og affødte et stigende prispres på markedet. Som resultat faldt den tyske notering med 6 cent (45 øre) til 1,49 euro (11,10 kroner). Endelig berettes der om huspriser i uge 11 på 1,47 euro (10,95 kroner) i Tyskland. For tiden tyder alt på, at det kun er en midlertidig priskorrektur på det tyske slagtesvinemarked. I Danmark undgår Danish Crown sådan en priskorrektur, idet man hæver noteringen moderat, men kontinuerligt. Man kan således regne med, at den danske notering – i modsætning til den tyske – vil fortsætte med at stige, indtil den har indhentet den tyske slagtesvinenotering.

Højere pris for smågrise Forskudte ændringer i noteringen For det første skal man huske, at Danish Crowns notering ikke er en markedsnotering som den tyske slagtesvinenotering. Danish Crown er et andelsselskab, og slagtesvinenoteringen følger således overvejende udviklingen på kødmarkedet, mens den tyske slagtesvinenotering udelukkende retter sig efter udbud og efterspørgsel på det tyske marked for slagtesvin. Derfor plejer Danish Crowns notering at stige og falde langsommere end den tyske slagtesvinenotering.

Tysk notering i modvind For det andet kom den tyske notering i modvind. I uge 10 overvejede flere tyske slagterier at udbetale såkaldte huspriser, dvs. lavere afregningspriser end den officielle tyske notering. Men det eneste slagteri, der gjorde alvor af det, var Vion i Tyskland, der udbetalte 1,50 euro i stedet

22

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2018

På smågrisemarkedet er puljenoteringen steget med 75 kroner i de seneste 6 uger, fra 345 kroner til 420 kroner (region 2/3, PRRS-negativ). Den hollandske smågrisenotering fra Vion er steget 11,50 euro (86 kroner) i samme periode, mens den tyske Nord-West notering er steget med kun 9 euro (67 kroner) fra 39 euro (328 kroner) til 48 euro (358 kroner). Men der er en forklaring på den mindre stigning i NordWest noteringen: Nord-West noteringen er altid gældende for den forrige uge, mens puljenoteringen altid er gældende for den kommende uge. Det vil derfor være naturligt at forvente en yderligere stigning for Nord-West noteringen i den kommende tid. Overordnet set, er der tale om typiske sæsonmæssige opsving på smågrisemarkedet. Og afhængigt af udviklingen på slagtesvinemarkedet plejer smågrisenoteringerne at stige frem til april/maj måned.


Basale ændringer i markedet

senoteringer - gældende for den følgende uge og ikke for Forholdsvis ubemærket er der nogle vigtige forandrinden forrige uge som Nord-West noteringen. ger på vej på det tyske smågrisemarked. Blandt andet er På grund af denne struktur er det realistisk, at VEZG’s basisvægten for den tyske VEZGsmågrisenotering på sigt udvikler smågrisenotering sænket fra 28 sig til den ledende smågrisenotekg til 25 kg. Grundlaget for VEZG’s ring, og at Nord-West noteringen smågrisenotering (basisvægt = 25 bare følger efter. kg og partistørrelse = 200 smågriHvis markedsinteressenterne For tiden tyder alt på, at det kun se) er således den samme som vænner sig til det og accepterer er en midlertidig priskorrektur på for den tyske Nord-West notering. VEZG’s smågrisenotering som Siden 1. januar 2018 offentligafregningsgrundlag, vil Nord-West det tyske slagtesvinemarked. gøres VEZG’s smågrisenotering noteringens betydning efterhåndesuden ikke længere i løbet af den aftage. Derfor er det ikke mandag eftermiddag, men om fredagen. I modsætning til utænkeligt, at VEZG’s smågrisenotering kan komme til at Nord-West noteringen har VEZG’s smågrisenotering imidafløse Nord-West noteringen som den vigtigste smågrilertid en stor fordel. Den er – ligesom vores danske smågrisenotering i Tyskland. ● 

Status: 11-03-2018

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2018

23


Lokalbedøvelse inden kastration er en mulighed og snart et krav Lokalbedøvelse inden kastration er et lovkrav pr. 1. januar 2019, men du har mulighed for at bruge 2018 til at tage det lovpligtige kursus og få rutinerne indarbejdet derhjemme. Af Anne Wolfenberg Der skal stikkes hele vejen igennem testiklen. Når kanylen trækkes ud, efterlades en enkelt dråbe på huden for også at bedøve den.

testikler angiveligt er noget, der ligger meget langt fra at være en ”indbygget refleks” hos de fleste.

Stik helt igennem testiklen

Fødevareministeren har gjort 2018 til et år, hvor det er muligt for svineproducenter at anvende lokalbedøvelse forud for kastration. Det er en slags frivilligt prøveår, inden det bliver et lovkrav pr. 1. januar 2019. Inden man kan få lov til at lokalbedøve grisene inden kastration, skal man dog uddannes til det. Det er et lovkrav. Det virker heller ikke urimeligt, eftersom lokalbedøvelse af

Friland og UK ”tyvstarter” For de fleste svineproducenter er 2018 som nævnt et år, hvor det er frivilligt, om man vil lokalbedøve forud for kastration eller ej. Det er først pr. 1. januar 2019, det er et lovkrav for alle. Dog skal økologerne og frilandsbesætninger lokalbedøve allerede pr. 1. maj 2018. For UK-produktion har Tican indført det som et krav pr. 1. juli 2018.

24

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2018

Til lokalbedøvelsen af testiklerne skal man anvende en særlig tynd nål, som man bruger til at stikke hele vejen igennem testiklen. Bedøvelsesvæsken trykker man stille og roligt ud af sprøjten i takt med, at man trækker nålen tilbage ud af testiklen. Ens fingre kan komme til at sove lidt, hvis man spilder bedøvelsesvæske på huden og derfor skal man anvende særlige nitrilhandsker for at undgå at bedøve sig selv. Desuden skal man opsamle testiklerne, så de ikke bliver ædt af andre dyr.

Godkendt kursus Som nævnt skal man på et særligt kursus, inden man kan få lov at lokalbedøve grisene inden kastration, og de kurser skal godkendes af Fødevarestyrelsen. Det er de lokale dyrlæger, der kommer til at udbyde kurserne, men for at undgå, at hver eneste dyrlægepraksis skal lave sit eget kursusmateriale, som skal godkendes i Fødevarestyrelsen, har SEGES Svineproduktion udarbejdet et kursusmateriale, som blev godkendt i Fødevarestyrelsen medio marts.


Det kursusmateriale kan derfor bruges af de dyrlægepraksis, der ønsker at udbyde kurserne. Men hvad kommer kurserne så til at indeholde? Kurserne kommer til at bestå af en teoretisk og en praktisk del. I nogle praksis bliver den teoretiske del afholdt centralt, hvor flere besætninger kan deltage på én gang, og hvor Der anvendes en meget tynd kanyle, som skifden praktiske del afholdes i besættes mellem hvert kuld eller oftere efter behov. ningen bagefter. Andre dyrlægehuse ønsker at holde både den teoretiske og den praktiske del på én gang for alle medarbejdere i de enkelte besætninger.

Lokalbedøves I andre lande anvendes præparaterne Xylocain (EU-godkendt til produktionsdyr generelt) og Lidocaine (EU-godkendt til heste) til lokalbedøvelsen, men det bliver ikke tilfældet i Danmark. Det skyldes, at vi i Danmark allerede har to præparater, der begge indeholder aktiv-

Sådan foretages bedøvelsen i praksis • Brug kastrationsbænk. Det giver større sikkerhed for at lægge bedøvelsen korrekt, og der er mindre risiko for at stikke sig selv. • Brug nitrilhandsker, der beskytter huden mere effektivt end andre handsker. • Der bruges en meget tynd kanyle, G25, der har en ydre diameter på 0,5 mm og som er 16 mm lang. Fordi de er så tynde, er de ikke sporbare. • Der skal stikkes hele vejen igennem testiklen, hvorefter grisen injiceres, mens kanylen trækkes langsomt tilbage. Den sidste dråbe skal lægges uden på huden for også at bedøve selve huden. • Det anbefales at man som minimum skifter kanyle for hvert kuld og oftere, hvis man kan mærke, at den er sløv, • Testiklerne skal opsamles og afleveres til Daka. • Pronestic opbevares ved køleskabstemperatur (2-8 grader) og Procamidor må opbevares ved en temperatur på maksimalt 25 grader. For begge præparater er holdbarheden 28 dage efter åbning. • Det er dyrlægen, der vurderer, hvor meget der må udleveres ad gangen.

5-10 minutter efter lokalbedøvelsen er lagt, kastrerer man på normal vis, og man skal huske at samle testiklerne op og aflevere dem til Daka.

stoffet Procain, som allerede er godkendt specifikt til svin. Præparaterne hedder Procamidor Vet og Pronestesic. Både Procamidor Vet og Pronestesic injiceres med ½ ml i testiklen, og begge præparater skal have lov at virke i mindst 5 minutter, inden man kastrerer. Når man bruger Pronestesic, skal kastrationen foretages inden 45 minutter efter injektionen, og hvis man bruger Procamidor, virker lokalbedøvelsen indtil 30 minutter efter injektion. For at udnytte ventetiden inden grisene er klar til injektion, vil man formentlig gøre ligesom man gør i Norge og Sverige: Dvs., at man bedøver to kuld inden man går ”baglæns” og kastrerer det første kuld, mens bedøvelsen virker for kuld nr. 2, og så videre. Foruden lokalbedøvelse skal grisen fortsat gives smertelindring, ligesom det har været et krav siden 2011. ●

Lovgrundlaget Det er Bekendtgørelsen om halekupering og kastration af dyr, §7, stk. 2, som giver hjemmel til, at svineproducenter kan lokalbedøve, hvis de er uddannet til det. Den kan findes på retsinformation.dk. Fødevarestyrelsen har udarbejdet en vejledning til kurser i lokalbedøvelse forud for kastration, som kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside fvst.dk Begge dokumenter kan også downloades fra danskesvineproducenter.dk -> For medlemmer - > downloads -> Kastration og bedøvelse: Selve den bekendtgørelse, der lovliggør og sætter kravene til kurset i bedøvelse, er ikke offentliggjort endnu, men skulle være lige på trapperne.

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2018

25


Slagtesvineproduktion i 2017 – faldende indtjening Vi forstår godt, hvis nogle slagtesvineproducenter undres, når der tales om høj indtjening i svineproduktionen i 2017. Generelt har slagtesvineproducenter hentet mindre indtægt pr. produceret slagtesvin i 2017 end i 2016. Den primære årsag er smågriseproducentens styrke i 2017 – nemlig den høje smågrisepris. Sekundært ser kontante kapacitetsomkostninger ud til at stige pr. produceret slagtesvin. Ud fra de foreløbige opgørelser for 2017 – sammenlignet med 2016 – er slagtevægten steget med 2 kg. Indkøbsvægten er uændret, hvilket betyder cirka 2,5 kg mere tilvækst. De foreløbige tal viser, at foderomkostning pr. slagtesvin ikke stiger på trods af de ekstra kilo tilvækst. Indkøb af grise er i gennemsnit steget 53 kroner pr. gris. Dette svarer alene til en stigning i fremstillingsprisen pr. produceret kilo på 64 øre pr. kg. Kapacitetsomkostningerne er steget 12 kroner pr. gris. 1/3 af denne stigning skyldes højere arbejdsomkostninger. Men der er marginal stigning på alle kontante kapacitetsomkostninger. Kapitalomkostningerne falder ud fra sammenligningen. Faldet er dels et udtryk for faldende afskrivninger og faldende staldleje. Sidstnævnte kan skyldes, at senere års

Af Jacob Frey og Jørgen Cæsar, AgriNord

begrænsede indtægt fra slagtesvineproduktionen ser ud til at have konsekvens for niveauet for staldleje i nedadgående retning. Den helt store udfordring med den høje indkøbspris på smågrise er delvist udjævnet med flere kilo tilvækst pr. gris samt overskud fra Plumrose-salget.

Fremstillingsprisen pr. kg slagtesvin Fremstillingsprisen pr. kg slagtesvin i 2017 er rykket opad i forhold til 2016. Det er for tidligt at konkludere nøjagtigt ud fra foreløbige tal, men det tyder på, at spredningen i fremstillingsprisen flader mere ud i 2017 til sammenligning med 2016. I 2017 viser kurven, at inden for 10-90%-fraktilen er der et spænd i fremstillingsprisen på cirka 1,5 kroner pr. kg. I

Fremstillingspris pr. kg slagtesvin 12,5 12 11,5 11 2016

10,5

2017 10 9,5 9 8,5

26

0%

10%

20%

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2018

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%


2016 var der for samme gruppe et spænd på cirka 2 kroner pr. kg. Indsnævringen er, desværre, opstået ved, at den laveste fremstillingspris er steget. Dette er et udtryk for, at stigende indkøbspris på smågrise mere end opvejer høj effektivitet i form af bl.a. lavt foderforbrug pr. kg tilvækst.

Driftsgrensopdelt økonomi slagtesvin 2016 og 2017

Perspektivering Den bedste måde at være klar til næste lavkonjunktur er ved at producere til konkurrencedygtige priser. Skulle vi pege på to generelle fokusområder det kommende år, ville det være: • Fokus flyttes fra mange grise pr. so til fremstillingspris pr. marginal smågris. • Fokus i slagtesvineproduktionen på udvejning. ●

Kroner pr. produceret slagtesvin 2016 2017 foreløbig udvikling Bruttoudbytte

507 501

Stykomkostninger

-353 -354

- herunder foderomkostninger

-339

-342

Kontante kapacitetsomkostninger

-66

-78

Kapitalomkostninger

-58 -52

Resultat pr produceret slagtesvin

30

17

10,36

10,76

Fremstillingspris pr. kg

(Kilde Business Check Svin 2016 og udtræk Ø90 2017 2. marts 2018)

Fremstillingspris slagtesvin + Stykomkostninger (foder, dyrlæge og diverse stykomk.) + Kontante kapacitetsomkostninger + Kapitalomkostninger (renter, afskrivninger, leje) - Andre relaterede landbrugsindtægter - Besætningsændring (ekskl. værdiændring besætning) = Fremstillingsomkostninger i alt Fremstillingspris pr. produceret kg slagtesvin findes ved at dele ”fremstillingsomkostninger i alt” med antal producerede kg slagtesvin.

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2018

27


Kanonår i soholdet - men fremstillingsprisen falder ikke Af Jacob Frey og Jørgen Cæsar, AgriNord

Hvorfor falder fremstillingsprisen for smågrise ikke, når vi ser stigende produktivitet, faldende foderpriser og faldende renter? Se grafen herunder. Den viser, at spredningen i fremstillingspris for danske smågriseproducenter er nærmest ens i 2016 og 2017. De fleste har nok en idé om, at fremstillingsprisen er faldende fra 2016 til 2017. Men det er den ikke! Forklaringen er, at især kapacitetsomkostningerne er steget i perioden. Nogle smågriseproducenter har armene højt over hovedet efter et super 2017, mens andre oplevede et mere normalt år. Den væsentligste forskel er, om man solgte sine grise efter beregnet notering eller pulje pr. Nord-Westnoteringen. Den beregnede notering steg 31 kroner over 2016, mens Nord-West steg 65 kroner over 2016. Det er den vigtigste forskel mellem soholdernes økonomiske resultater. Den anden vigtige forklaring er, at I fortsætter med at lave flere grise. I 2017 er der produceret 0,8 gris pr. so mere end i 2016. Foderomkostningerne pr. so falder med 160 kroner – det er især lidt lavere foderpriser. Kapacitetsomkostningerne stiger med 238 kroner Det er især løn, der stiger, men også noget ekstra vedligehold er blevet lavet i 2017. Finansieringsomkostningerne er faldet med 88 kroner – det dækker over, at en del bankgæld er nedbragt og dermed lavere renteomkostninger. ●

Driftsgrensopdelt økonomi søer 2016 og 2017 Kroner pr. årsso 2016 2017 foreløbig udvikling Bruttoudbytte

13.388 14.436

Stykomkostninger

-6.850 -6.900

- herunder foderomkostninger

-5.700

-5.723

Kontante kapacitetsomkostninger

-2.950

-3.188

Kapitalomkostninger

-1.562 -1.482

Resultat pr årsso

2.026

2.866

Fremstillingspris pr. smågris

358

354

Svinepriser

2016 2017

Beregnet SPF 30 kg

380 kr.

411 kr.

NW-30 kg

382 kr.

447 kr.

10,73 kr./kg

11,52 kr./kg

Afregningspris DC inkl. efterbetaling

Fremstillingspris smågrise + Stykomkostninger (foder, dyrlæge og diverse stykomk.) + Kontante kapacitetsomkostninger + Kapitalomkostninger (renter, afskrivninger, leje) - Andre relaterede landbrugsindtægter - Besætningsændring (ekskl. værdiændring besætning) = Fremstillingsomkostninger i alt Fremstillingspris pr. produceret smågris findes ved at dele ”fremstillingsomkostninger i alt” med antal producerede smågrise.

Fremstillingspris, smågrise 450

400

2016

350

2017 300

250

28

0%

10%

20%

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2018

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%


Landbrugsmaeglerne.dk

Resultaterne tæller - siden 1970

Planteavl med svineproduktion - Horsens Annasminde er en planteavlsejendom med tilhørende slagtesvineproduktion. Landbrugsarealerne er tilsammen på 235,9 ha, hvoraf 213 ha er EU – areal. Af EU – arealet er 201,1 ha omdriftsareal, mens det resterende er vedvarende græs. 23 ha er natur, skov og udyrket mark. Omdriftsarealet er af god bonitet og særdeles dyrkningssikker. Der er tilladelse til at producere 11.373 slagtesvin, hvor produktionsbygningernes 3.000 stipladser pt. er udlejet. Til bedriften hører desuden 2 selvstændige boliger og en mindre grund. Annasminde er beliggende ved motorvejsafkørsel Horsens Syd. Velegnet for en investor. Det nye energimærknings-logo

Mærkeskalaen går fra A til G og svarer til den, som kendes fra en række energiforbrugende produkter, blandt andet hårde hvidevarer.

Mærkning udføres af en energikonsulent, som måler bygningen op og undersøger kvaliteten af isolering, vinduer og døre,

varmeinstallation mv. På det grundlag beregnes bygningens energiforbrug under

standardbetingelser for vejr, familiestørrelse, driftstider, forbrugsvaner mv.

Det beregnede forbrug er en ret præcis

indikator for bygningens energimæssige

kvalitet – i modsætning til det faktiske forbrug, som naturligvis er stærkt afhængigt

både af vejret og af de vaner, som bygnin-

gens brugere har. Nogle sparer på varmen, mens andre fyrer for åbne vinduer eller har huset fuldt af teenagere, som bruger store mængder varmt vand.

Sag: 10800 Areal: 235,9 ha Kontantpris: 47.800.000 kr. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet – ikke om måden den bruges på eller om vinteren var kold eller mild.

DANISH CROWN EJERSERVICE • MARSVEJ 43 • 8960 RANDERS • WWW.DANISHCROWN.DK/EJER


Projekt ”Letstalde til slagtesvin”:

– kan gyllekanaler bygges lettere og billigere?

Af Niels-Peder Nielsen, SEGES Svineproduktion, og Søren Jacobsen, Danish Farm Design

I en ladebygning er opstillet en prototype af stier med gyllekanaler, der er lavet af plastvægge og membranbund, og hvor der nu simuleres grise i stien (vægt og bevægelse) vha. 1.500 kg skærver i sække på betonspaltegulvet samt vibratorer på stisiderne.

Som omtalt tidligere i Svineproducenten er der i projektet ”Letstalde til slagtesvin” flere aktiviteter. Overordnet handler projektet om at reducere byggeprisen ved at inddrage nye materialer og konstruktioner. Lige nu er der ekstra fokus på en aktivitet, hvor betondelen i gyllekanalerne erstattes med plastvægge og en membranbund. Aktuelt er der opbygget en prototype med fire stier i en ladebygning. Der er udlagt en sandpude, hvorpå der er opbygget gyllekanaler og opstillet fire traditionelle slagtesvinestier.

I næste fase af forsøgsopstillingen skal der simuleres grise i stien. Det kommer til at foregå ved, at gyllekummerne fyldes med vand, og der stilles 1.500 kg skærver i sække på betonspaltegulvet samtidig med, at der monteres vibratorer på stisiderne for at simulere vægt og bevægelse. De første resultater forventer vi at have i slutningen af april måned. Hvis du vil vide mere, kan du henvende dig til Mads Steiner, LaDS’ sekretariat. ●

Først opbygges en sandpude, dernæst placeres stiskillerum, og der opbygges gyllekanaler af plast, inden spalterne lægges på. Den røde markering over den sorte plastkumme angiver den kant på inventaret, hvor gulv og spalter placeres.

30

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2018


Vi tilbyder den danske svineproducent: • Konkurrencedygtige priser på søer • Fleksibel afhentning • Personlig betjening • Høj dyrevelfærd ved kort transporttid

Moesgaard Meat 2012 A/S • Naurvej 3a • 7500 Holstebro • Danmark Tlf. +45 9743 2326 • moesgaard@moesgaard-meat.dk

www.moesgaard-meat.dk

FOKUS PÅ DEN DAGLIGE HYGIEJNE I SVINESTALDEN – stil krav til din leverandør af desinfektionsmidler DLG’s desinfektionsmidler er nogle af de mest veldokumenterede over for smitte i produktionen, alle er godkendte efter gældende dansk lovgivning. Vi anbefaler følgende produkter til den daglige hygiejne i svinestalden: KENOSAN – NYHED • • • • •

VIROCID

Effektiv sæbe • Bredspektret desinficering God til plastik overflader • Veldokumenteret Nem at arbejde med • Bakterier, virus, sporer, God skumdannelse svampe Dosering 1 - 1½ % • Koncentreret • Dosering 0,5%

CID 2000 • Renser drikkevandssystemer • Fjerner uønskede bakterier • Sænker pH i drikkevandet • Virker i hele systemet • Kan anvendes både medog uden dyr i stalden

A18030

Få et gratis besøg af en af vores faglige konsulenter. Vi gennemgår din besætnings rutiner omkring rengøring og desinfektion og udarbejder en skriftlig vejledning til optimering af den daglige hygiejne. Kontakt DLG Desinfektion på 3368 6421, 3368 6417 eller 3368 6419


Test af stier til løsgående diegivende søer I et showroom i Brædstrup har det i et stykke tid været muligt for interesserede at se 10 forskellige stisystemer til løsgående diegivende søer. Udover at have fået stor opmærksomhed i både ind- og udland har SEGES Svineproduktion også testet hver enkelt sti og givet karakter efter en lang række parametre. - Det kan være svært at anbefale en enkelt sti, for stort set alle stier har hver deres fordele og ulemper. For nogle landmænd vægter letheden ved indsættelse af soen højere end fx rengøring af stien. Men vores test kan give en indikation på brugbarheden ud fra en række parametre. Og så er det op til landmanden selv at vælge, hvad der vægter højest, siger Lisbeth Ulrich Hansen, som har været projektleder på forsøget. Hun sammenligner guiden med, når FDM tester biler, eller Forbrugerrådet tester produkter. - Der var ingen af fabrikaterne af farestier til løsgående søer, der opnåede vurderingen ”god” eller ”meget god” på alle parametre i produkttesten, og der er således fortsat behov for udvikling af farestier til løse søer, førend det er en robust løsning, som vil være et naturligt valg for alle svineproducenter. Men opfyldelse af forskellige funktionskrav vil sammen med produktionsniveau danne grundlag for svineproducenternes beslutning om valg af farestitype, siger hun. Hele testen kan findes på Svineproduktion.dk, Erfaring 1803. I samme showroom blev der også gennemført registre-

32

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2018

ring af gødningsafsætning, som man kan læse mere om i Erfaring 1721, samt måling af energiforbrug, man kan læse mere om i Erfaring 1804.

Gyllekøling er blåstemplet som miljøteknologi Gyllekøling kan både reducere lugt og ammoniakfordampning. Det viser nye afprøvninger fra SEGES Svineproduktion. Resultaterne af afprøvningerne har medvirket til, at gyllekøling nu også er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste over godkendt teknologi til reduktion af lugt i stalde med rørudslusning, hvor gyllekøling kan give op til 20 procent lugtreduktion. Gyllekøling i svinestalde har hidtil kun været midlertidigt optaget på Miljøstyrelsens Teknologiliste, da det har været nødvendigt med ny dokumentation for at leve op til Miljøstyrelsens krav for dokumentation af miljøeffekt og driftssikkerhed. Denne dokumentation har SEGES nu gennemført. Teknologilisten er en liste med al godkendt teknologi, som har en dokumenteret reduktion af ammoniakfordampning og/eller lugt. - Det er glædeligt, at der nu er bevis for, at gyllekøling, ud over at bidrage med billig varme til svineejendommene, også har positive effekter på miljøet og omgivelserne, siger Michael Holm, som er chefforsker hos SEGES Svineproduktion.


Støvmasker kan reducere antallet af husdyr-MRSA positive Generelt er der meget lav risiko for at blive permanent bærer af husdyr-MRSA efter et besøg i en svinebesætning. En undersøgelse har også vist, at 95 procent var husdyr-MRSA-negative 24 timer efter et staldbesøg. Men ud over det, så har det vist sig, at støvmasker beskytter effektivt mod selv en kortvarig forurening med husdyr-MRSA ved besøg i en svinestald. Forklaringen er, at husdyr-MRSA primært er bundet til støvpartikler, der hvirvles op og kan forurene næseslimhinden under et ophold i en MRSA-positiv svinestald. Da støvmasker beskytter besøgende mod forurening af støvpartikler, kan de således også beskytte mod husdyr-MRSA. Undersøgelsen havde til formål at belyse, hvor mange personer, der forurenes med husdyr-MRSA samt effekten af at bære støvmaske ved et kortvarigt ophold i en svinebesætning. Og undersøgelsen viste, at støvmasker giver en betydelig beskyttende effekt mod at blive forurenet med husdyr-MRSA. Umiddelbart efter et besætningsbesøg var 38 ud af 61 (62 procent) af de besøgende uden støvmaske positive for husdyr-MRSA, hvoraf kun 5 (9 procent) var positive dagen efter. Efter syv dage var kun én besøgende fortsat bærer af husdyr-MRSA, og vedkommende blev fundet negativ ved endnu en undersøgelse 14 dage efter besætningsbesøget. Af de, der havde båret støvmaske, var 5 af 57 (9 procent) positive umiddelbart efter besøget, og alle var negative dagen efter besætningsbesøget. I alt deltog 118 landbrugsstuderende i undersøgelsen, hvor alle besøgte en svinestald i én time. De besøgende var delt ligeligt op i to grupper: én gruppe, hvor alle bar støvmasker (åndedrætsværn), og én gruppe, hvor ingen bar støvmasker. Begge grupper opholdt sig i samme staldafsnit og blev undersøgt i næsehulen før og umiddelbart efter besætningsbesøget samt på dag 1, 2 og 7 efter besøget.

Handlingsplan for udfasning af medicinsk zink En ny handlingsplan, som netop er blevet lanceret af SEGES Svineproduktion, går ud på at udfase brugen af medicinsk zink i forbindelse med fravænning. Baggrunden er, at EU-Kommissionen i juni 2017 vedtog at tilbagekalde markedsføringstilladelsen for medicinsk zink i hele EU. Herefter har hvert land fået op til fem år til at udfase zinkprodukterne. Noget, som der allerede var fokus på i Danmark. - I 2016 lancerede vi den første handlingsplan med syv konkrete initiativer, som skulle reducere forbruget af zink. Det har blandt andet ført til, at det årlige forbrug i slagtesvineholdet er faldet med mere end 136 tons zink siden 2016, siger Christian Fink Hansen, sektordirektør for SEGES Svineproduktion. - Nu tager vi næste skridt og sætter handling bag yderligere 12 konkrete initiativer, der skal bringe os videre af denne vej, siger Christian Fink Hansen. SEGES Svineproduktion anbefaler, at man derhjemme på gården forsøger at reducere dosseringen af medicinsk zink i den første periode efter fravænning fra 2,5 kg zink pr. ton foder til 1,5 kg. Det sker efter, at en test har vist, at man kan gå fra 2,5 kg zink pr. ton foder til 1,5 kg uden mærkbar forringelse af produktivitet og sundhed. Reduktionen af medicinsk zink løser dog ikke udfordringen med en total udfasning af brugen. - Der ligger en enorm opgave foran med at finde alternativer til medicinsk zink, som er lige så effektive. En reduktion af forbruget er en god start, men det løser ikke problemerne, vi står over for, når forbuddet træder i kraft, forklarer Christian Fink Hansen.

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2018

33


Kan man forsikre sig mod afrikansk svinepest? De fleste svineproducenter er formentlig godt klar over, at det bliver en både ubehagelig og særdeles dyr affære, hvis vi får afrikansk svinepest (ASF) her i landet. DTU Veterinærinstituttet har regnet ud, at blot et enkelt udbrud vil koste 2,5 milliarder kroner. I forrige udgave af Svineproducenten kunne du endvidere læse, hvordan du ikke skal regne med, at der frivilligt kommer nogen godhjertede myndigheder eller organisationer og spænder et økonomisk sikkerhedsnet ud under din besætning. Og det gælder hverken, hvis den berøres direkte eller indirekte af et dansk udbrud af ASF. Det vil sige, at du selv kommer til at stå med regningen for din tabte indtjening under et udbrud af ASF. Men kan man så ikke forsikre sig ud af det? Man kan jo forsikre sig ud af så meget. Indtil videre er det kun lykkedes os at finde frem til ét enkelt firma, som tilbyder forsikring mod ASF. Det er Pig Protect ved Nikolaj Schmidt, som vi har spurgt, hvilke muligheder, han tilbyder svineproducenter, der gerne vil forsikre sig mod økonomiske tab som følge af udbrud af ASF i Danmark. Nikolaj Schmidt laver særlige forsikringsløsninger til landbruget, dels de gængse landbrugsforsikringer, man kender, og dels for en række forsikringer af almindeligt forekommende husdyrsygdomme både i Danmark og uden for Danmark.

34

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2018

Kan man forsikre sig mod økonomiske tab som følge af, at ens egen besætning rammes af ASF? Ja. Til dels. I tilfælde af, at den forsikrede besætning inficeres med ASF, udbetales en andel af besætningens værdi som en éngangsudbetaling - typisk 50 procent af besætningens værdi.

Kan man forsikre sig mod afledte økonomiske tab som følge af ASF i Danmark, men ikke nødvendigvis i sin egen besætning? Ja. I nogen grad. I tilfælde af, at man har et afledt økonomisk tab som følge af et udbrud af ASF i Danmark, men altså ikke nødvendigvis i ens egen besætning, udbetales en andel af besætningens værdi som en éngangsudbetaling, typisk 25 - 50% som en éngangskompensation for manglende omsætning.


Hvad koster det at forsikre sig mod direkte eller afledte økonomiske tab som følge af ASF? Det er vanskeligt at komme med priser på forsikring af besætningerne, da der ligger uhyre mange informationer bag et konkret tilbud: Blandt andet sundheden i besætningen, både aktuelt og historisk set. Men der bliver også kikket på GIS-kort, og naboejendommenes sundhed spiller ind, ligesom hvad der måtte være af transporter af dyr, samt fordeling af besætningsværdierne på et eller flere CHR-numre osv. Men i runde tal vil en årlig forsikringspræmie ligge i omegnen af 500 kroner pr. årsso.

Kan man også forsikre sig mod et tab alene som følge af, at grænsen lukker – fx i tilfælde af, at der udbryder ASF i Nordtyskland? Nej, det kan man ikke. Man kan udelukkende forsikre sig mod omsætningstab, hvis grænsen lukkes grundet et udbrud af ASF i Danmark.

Alt, hvad Nikolaj Schmidt har oplyst, vedrører besætninger i det blå SPF-system.

Hvis du vil vide mere Hvor længe skal man have tegnet forsikringen, inden en eventuel udbetaling kan ske?

kan du kontakte Nikolaj Schmidt via farm-protect.dk, tlf. 2276 0336 eller e-mail mail@farm-protect.dk.

Når en forsikring tegnes mod f.eks. ASF eller andre sygdomme, er der oftest en karensperiode på 3 måneder.

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2018

35


Salgschef Edel Clausen tlf.: +45 6020 0506 mail: ec@messec.dk

16.-17. jANuAr 2019

for husdyrproducenter Mød den beslutningsdygtige landmand, der kommer for at hente ny inspiration og gøre en god handel. Flere end 115 udstillere har allerede reserveret stand til NutriFair 2019. Læs mere på nutrifair.dk.

Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia l +45 75922566 l www.messec.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

2019

STAND

Kontakt 44 51 73 37

SAmmeN SKABer vi værDi

BOOK

Svineproducenten april 2018  

Svineproducenten april 2018

Svineproducenten april 2018  

Svineproducenten april 2018

Advertisement