Svineproducenten april 2017

Svineproducenten APRIL 2017

NR. 2

43. ÅRGANG

Bliv klogere på fosforloft, nye harmoniregler og arealvilkår - læs side 6-9

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

BESTYRELSE

SEKRETARIATET

Svineproducenten 43. årgang 2017

Formand

Udgiver

Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 formand@danskesvineproducenter.dk

Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Næstformand Jan Rodenberg Frørupvej 19 6070 Christiansfeld Mob. 29636636 jan@rodenbergsvin.dk

Redaktion Sekretariatets telefontid Alle dage: 9.00 - 15.00 Tlf. 7025 8070 Efter kl. 15.00 kan der ringes på mobilnr.

Bestyrelsesmedlemmer Mikael B. Kristensen Harringhedevej 6, Harring 7752 Snedsted Mobil 2145 4737 harringgaard@mail.dk Simon Høj Ndr. Hindsigvej 24, Kvong 6800 Varde Mobil 3028 6611 simon@hallumgade.dk Torben Hauskov Højbjergvej 28 7620 Lemvig Mob. 61540101 torbenhauskov@gmail.com Ulrik Volsgaard Askovvej 25 6973 Ørnhøj Mobil 2161 8983 eu@volsgaardagro.dk Kenneth Øster Løserupvej55 4300 Holbæk Mobil 22775429 kenneth@avdebogaard.dk

Nicolaj Nørgaard (ansvarshavende) Anne Wolfenberg Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Karsten Ambrosen Udgivelse

Nicolaj Nørgaard Direktør Tlf. 7620 7959 · Mobil 2148 5165 nin@danskesvineproducenter.dk

Jette Harnbjerg Sekretær jhn@danskesvineproducenter.dk

Markus Fiebelkorn Markedsanalytiker Tlf. 7620 7961 · Mobil 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

Karsten Ambrosen Specialkonsulent Tlf. 7620 7955 · Mobil 2392 2212 kam@danskesvineproducenter.dk

Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, september og november.

Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.995,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 1.095,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Guld firmamedlemmer: kr. 16.000,Sølv firmamedlemmer: kr. 8.000,Bronze firmamedlemmer: kr. 3.995,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat.

Layout www.musogco.dk Tryk

Anne Wolfenberg

www.strandbygaard.dk

Journalist Tlf. 7620 7953 · Mobil 2810 3043 aw@danskesvineproducenter.dk

Distribueret oplag 1.300 stk.

Motiverede og kvalificerede medarbejdere til dansk landbrug...

Fiskbækvej 1 . DK-6920 Videbæk . T: +45 97 36 14 46 . www.agrojobdk.com E: kontakt@agrojobdk.com

2

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2017

Agrojob Denmark® Rekrutteret med omhu…

Forkælede danskere Bestyrelsen har haft en god studietur til Mexico. En studietur er en god måde at blive rystet sammen på. Men det er bestemt ikke den eneste gevinst ved at rejse til et så anderledes land i forhold til Af Henrik Mortensen Danmark, for man glemmer næsten de sure miner hos de danske meningsdannere. Samtidig bliver man stolt over at være dansk svineproducent, når man ser de forhold, der produceres grise under i andre dele af verden.

Gid også danske forbrugere, Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse og danske folketingspolitikere kom på sådan en dannelsesrejse.

Jeg er sikker på, at det ville være en øjenåbner for, hvor godt både dyr og mennesker har det herhjemme.

Drømmescenariet er at give en billet til klientellet med den giftigste retorik. Jeg tror, vi på den måde kunne slippe af med en betydelig del af de giftige mantraer omkring MRSA, fravænningsalder og zink og andre miljø-og dyrevelfærdsemner, som vi næsten dagligt bombarderes med i den danske andedam.

Desværre har vi set i den seneste tid, at det ikke kun

4 Blækhuset: MRSA igen, igen 6 Fosforloft og nye harmoniregler

er venstrefløjen, der ikke anerkender de høje, danske standarder inden for miljø og dyrevelfærd. Selv fødevareministeren er desværre hoppet med på mange af oppositionens mærkesager - for ikke at tale om den seneste tids grundvandspolemik. Jeg vil vove at påstå, at den sag aldrig var kommet for dagen, hvis ikke Bæredygtigt Landbrug havde bidt sig fast i problematikken. Hatten af for det.

Men der er lang vej igen, for der er meningsdannere, som ikke godtager noget andet end økologi. Desværre er den sædvanlige kritik også haglet ned over det nye statslige dyrevelfærdsmærke ”hjerteordningen”, som vi naturligvis byder velkommen. Vi sætter pris på, at forbrugerne nu får mulighed for at vælge med hjertet, - og at det valg ikke blot er et ja/nej til konventionelt eller økologisk/friland, men at det også kan være noget midt i mellem.

Jeg er sikker på, at de fleste danskere holder af almindeligt dansk svinekød. De står blot i skyggen af en højtråbende minoritet, der ser som sin mission at få nedlagt alt, der lugter af konventionelt landbrug. De er formentlig ikke klar over, hvilket fattigt samfund, de vil blive en del af, hvis missionen lykkes. ●

22 Tysk slagtesvineproducent foretrækker dansk genetik

8 Nye arealvilkår

24 Tyske svineproducenter kæmper med problemer, der ligner de danske

10 Gad vide, hvad det koster at lave en gris

26 Prisfastlæggelsen er for kortsigtet i Tyskland

12 Vi arbejder på et forslag til en ny smågrisenotering

27 Tyskerne vil finde en fjerde vej uden om kastration

13 Nye ansigter i bestyrelsen

28 Optisk vejning af slagtesvin

14 Der er muligheder i Mexico

30 Dansk svineavl har øget kuldstørrelsen og reduceret pattegrisedødeligheden

18 ”Letstalden” er vores ambition om en slagtesvinestald til halv pris

32 Nyt fra SEGES

20 Tican er Tönnies guldæg

34 Spørgekassen: Spørgsmål om resistens

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2017

3

MRSA - igen, igen

Generationsskifte

Af Ulrik Volsgaard

Så er det blevet min tur til at fare i blækhuset igen.

Sidst jeg skrev, var MRSA, Zink og antibiotikaresistente bakterier et stort tema.

Det er det stadigvæk, og det bliver hjulpet godt på vej af DR, der ikke vil forholde sig til fakta. Man skulle tro, at de kun er sat i verden for at skræmme resten af befolkningen.

Dokumentaren ”Den dag penicillinen ikke virker” er nu også blevet brugt i biologiundervisningen på vores lokale folkeskole, hvor emnet var multiresistente bakterier.

Måske det er på tide, at vi i landbruget (danske svineproducenter) skal til at lave egentligt undervisningsmateriale til skoler.

Jeg har i hvert fald erfaret, at meget af det materiale, de bruger, enten er over 20 år gammelt, fra Landsudvalget for Svins tid, eller materiale fra Dyrenes Beskyttelse og lignende. I min optik giver det ikke det rigtige billede.

Som svineproducent er der intet, vi hellere vil end have hjertet med i det, vi går og laver, men hvis man slår forstanden fra og parkerer den hos populistiske medier eller dyreaktivister, går det hele af Pommern til.

4

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2017

På bedriften går vi i øjeblikket og glæder os over, at det er ved at blive forår, og vi kan komme i marken. Det er blevet lidt sjovere at være svineproducent på det sidste, især nok mest som smågriseproducent. Nu går vi bare og venter på, at det også bliver forår for slagtesvinenoteringen. Men den notering, der er nu, er i hvert fald ikke noget, der motiverer os til at fylde slagtesvinestalden op. Så hvis det er meningen, vi i Danmark skal have en betydelig slagtesvineproduktion, så skal der til at ske noget, DC. Det betyder også, at vi i staldene kan få lavet det, der har haltet lidt og få renoveret det, der er blevet udskudt de seneste par år.

For os gælder det om at være klar, når det engang vender igen. Så er vi i gang med et generationsskifte, hvor det længe har været fars ønske at gå på pension. Det har været en lang proces, ikke kun med at få den rigtige konstruktion på plads. Banker og kreditforeninger har jo ikke været de letteste at forhandle med, som mange nok har erfaret på det sidste. Ingen tør tage et ansvar, og alt skal vendes og drejes, og det kunne jo være, at der var skumle bagtanker. Det er nu lykkedes sådan, at brormand og jeg overtager hans del. Det hele bliver så lagt over i selskabsform, og vi skal til at være almindelige lønmodtagere. Det bliver lidt spændende, om vi kan finde ud af det. Det har taget lang tid, men vi er nu glade for, at det er faldet på plads. ●

Samme foderpris – bedre resultater med HP 300 Dine smågrise sikres optimal vækst og trivsel med HP 300 fra HAMLET PROTEIN. HP 300 er et fint formalet sojaproteinkoncentrat og har markedets højeste dokumenterede proteinfordøjelighed.* Brug HP 300 i dit fravænnings- og smågrisefoder og se forskellen!

www.hamletprotein.dk

* Meddelelse nr. 993 fra SEGES konkluderer, at HP 300 fra HAMLET PROTEIN har den højeste proteinfordøjelighed afprøvet på smågrise 9-20 kg.

FREMTIDENS SMÅGRISEPRODUCENTER VIL INDKØBE SOPOLTE FLERE LEVENDEFØDTE • MERE ENSARTEDE GRISE • SPECIALISERING • KVALITET

www.spf. dk S P F | D r e j e r v e j 7 | D K 6 6 0 0 Ve j e n | T: 7 6 9 6 4 6 0 0 | s p f @ s p f .d k

Fosforloft og nye harmoniregler Den 1. august 2017 indføres et nyt loft for, hvor meget fosfor, der må tildeles pr. hektar samtidig med, at dyrenheder (DE) forsvinder som begreb. Det giver helt nye regneregler for, hvor mange slagtesvin, man kan have pr. ha, altså det såkaldte harmonikrav. Endvidere sker bortfald af alle arealvilkår i eksisterende miljøgodkendelser, hvor disse erstattes af en ny generel regulering af arealerne.

Af Bent Ib Hansen, SEGES Svineproduktion

Nye regneregler Ifølge nuværende DE grundlag er 1,4 DE/ha = 51,5 grise/ ha (slagtesvin 31-110 kg).

Fra august 2017 skal der regnes på grundlag af kg kvælstof (N) og fosfor (P) i gødningslager, som er det nye grundlag for vurdering af, hvor mange ha udbringningsareal, der er nødvendigt. Maksimal øvre grænse bliver henholdsvis 170 kg N og 39 kg P i husdyrgødning fra slagtesvin.

Ifølge tabel 1 indføres et nyt fosforloft for slagtesvin på 39 kg P/ha i 2017, mens de nye skærpede områder med 30 kg P/ha først udpeges i 2018. Det forventes, at ca. 24 % af oplandet til store søer vil blive udpeget.

Normtal som grundlag = normal situation (39 kg P/ha) Som vist i tabel 2, kan man i en ”normal situation” have 60,6 slagtesvin/ha mod nuværende 1,4 DE = 51,5 slagtesvin/ha. Loftet på 39 kg P gør, at der afhængig af stald-

Tabel 1: Fosforlofter for arealer der modtager husdyrgødning fra svin, fjerkræ og mink.

Loftet omfatter også fosfor i handelsgødning

2015

2017 (skærpet 2018)

2020, (2019 for mink/fjerkræ)

Kg P/ha 1 Harmoni-krav, gnsn.

Generelt Skærpet Generelt Skærpet

[76 % af opland]

[24 % store søer]

[76 % af landet]

[24 % store søer]

Fjerkræ 45-55 43 30 35 30 2

43 43 30 35 2 30

Mink

Slagtesvin 33,5 39 30 35 30 Søer og smågrise

1

34/37

35

30

Gnsn. beskyttelses-

Inkl. P-klasser

34,7 kg P/ha (fra 2018)

33,2 kg P/ha

niveau 3

32,2 kg P/ha

35

30

Dog kan for arealer, hvor det gennemsnitlige fosfortal (Pt.) er mindre end 4, korrigeres med:

• P.t. interval 3,0-4,0: P-loft kan hæves 1 kg P/ha for hver 0,5 Pt. enhed • P.t. interval under 3,0: P-loft kan hæves 2 kg P/ha for hver påbegyndt 0,25 Pt. enhed • P-loft → kan samlet maksimalt hæves 14 kg P/ha (dog maks. 45 kg P/ha) 2

Gennemføres i 2019 for mink og fjerkræ

3 Målsætning er p.t., at det gennemsnitlige beskyttelsesniveau ikke overstiger 30-31 kg P/ha i 2025 4 For søer og smågrise vil lofter på 35 kg P/ha medføre stort set samme harmoniareal som i dag ved 1,4 DE

Tabel 2: P-indhold i gylle beregnes på grundlag af normtal – som p.t. er 4,8 g P/FEsv Staldsystem

P, kg/170 kg N

N, kg/39 kg P

(x % = fordeling af staldtyper)

6

39 kg P/ha

30 kg P/ha

slagtesvin/ha

slagtesvin/ha

> 50 % fast gulv (7 %)

41,79

158,7

60,6

46,6

25-50 % fast gulv (25 %)

42,93

154,4

60,6

46,6

Drænet/spalte gulv (66 %)

44,37

149,4

60,8

46,7

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2017

system kan udbringes 149-159 kg N/ha. Som vist er det i en normal situation ikke muligt samtidigt at udbringe 170 kg N med et loft på 39 kg P/ha. Det er således N/P forholdet i husdyrgødningen, som afgør, hvornår man rammes af loftet for henholdsvis N og P. Korrektion for egne tal

Slagtesvin per ha

Som noget nyt bliver det muligt at korrigere for egne tal (foderkorrektion 2) ved opgørelse af P-indhold i gødningslager – om end det kræver dokumentation af både foderudnyttelse samt P-indhold i foder.

Reduceres foderets P-indhold, er det muligt at øge

85 80 75 70 65 60 55 50 45 40 4,3

antallet af slagtesvin/ha. Det er optimalt at reducere indholdet fra 4,8 g P/FE (normtal) til ca. 4,5 g P/FE, hvorved man samtidig udbringer 170 kg N/ha samt 39 kg P/ha.

Har man samtidig en effektivitet på eksempelvis 2,65 FEsv/kg tilvækst (blandt de 25 % bedste), kan man ifølge figur 1 overholde harmonikravet med op til 76,8 slagtesvin/ha. Det er 26 % flere slagtesvin/ha end normtalsituationen på 60,6 slagtesvin/ha.

Især landmænd, der fra 2018 har udbringningsarealer i de skærpede zoner, får behov for at korrigere for egne tal for på den måde at reducere krav til omfang af udbringningsarealet – jf. figur 2. ●

Svin per ha ved 170 kg N og 39 kg P per ha, drænet gulv

4,35

4,4

25% bedste

4,45

4,5 4,55 4,6 4,65 g fosfor per FEsv gennemsnit 1,4 DE (51,5 svin/ha)

4,7

4,75

4,8

1,7 DE (62,5 svin/ha)

Slagtesvin per ha

Figur 1. P-indhold i slagtesvinefoder og fodringseffektivitet ift. antal slagtesvin/ha med loft på 39 kg P/ha.

85 80 75 70 65 60 55 50 45 40 4,3

Svin per ha ved 170 kg N og 30 kg P per ha, drænet gulv

4,35 25% bedste

4,4

4,45

4,5 4,55 4,6 4,65 g fosfor per FEsv gennemsnit 1,4 DE (51,5 svin/ha)

4,7

4,75

4,8

1,7 DE (62,5 svin/ha)

Figur 2. P-indhold i slagtesvinefoder og fodringseffektivitet ift. antal slagtesvin/ha med loft på 30 kg P/ha.

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2017

7

Nye arealvilkår Den 1. august 2017 bortfalder alle arealvilkår i eksisterende miljøgodkendelser, hvor disse erstattes af nye regler for alle landbrugsarealer. Nogle vil opleve lempelser, mens andre vil opleve skærpelser i forhold til nuværende regler.

Af Bent Ib Hansen, SEGES Svineproduktion

Nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder ■ Marin habitatnaturtype ■ Sø habitatnaturtype ■ Våd hede habitatnaturtype Oplande med husdyreftergrødekrav i planperioden 2017/18 + Husdyr +efterafgrøde: Oplande med2,4 husdyrefterafgrødekrav % ved 30-80 kg N

4,9 % ved > 80 kg N

+ Husdyr +efterafgrøde: 2,4 % ved 30-80 kg N 4,9 % ved > 80 kg N + Husdyrefterafgrøde: 1,9 % ved 30-80 kg N 3,7 % ved > 80 kg N

+ Husdyrefterafgrøde: 1,9 % ved 30-80 kg N 3,7 % ved > 80 kg N

+ Husdyrefte 8,5 % ved 3017,1 % ved >

+ Husdyrefterafgrøde: 8,5 % ved 30-80 kg N 17,1 % ved > 80 kg N

For planåret 2017/2018 fordeles ca. 19.000 ha husdyrefterafgrøder i opland til kvælstof Natura 2000-områder (skraveret område). Omfang af efterafgrøder afhænger af, hvor meget husdyrtrykket i det enkelte opland er øget siden 2007. De viste eksempler er fra udkast til ny husdyrbekendtgørelse.

8

Bortfald af arealvilkår i miljøgodkendelser

Pligtige efterafgrøder

Ved vurdering af en miljøgodkendelse har kommunerne siden 2. marts 2017 ikke længere skullet inddrage arealvilkår i henhold til, om der er tale om nitratklasse 1-3, om der i oplandet er stigende husdyrtryk, eller om arealerne er i zoner med indvindingsområder for drikkevand.

Tilsvarende vil der 1. august 2017 ske bortfald af alle arealvilkår i eksisterende miljøgodkendelser. I stedet udrulles nye regler, som skal understøtte en uændret miljøbeskyttelse i forhold til arealer, der modtager husdyrgødning, om end byrden bliver omfordelt på arealerne.

Alle med en årlig omsætning på mere end 50.000 kr. fra landbrug, og som har et efterafgrødegrundareal på 10 ha eller derover, er omfattet af pligtige efterafgrøder afhængig af omfang af tildelt husdyrgødning: • 10 % efterafgrøder, hvis der tildeles mindre end 0,8 DE husdyrgødning pr. ha • 14 % efterafgrøder, hvis der tildeles over 0,8 DE husdyrgødning pr. ha

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2017

+ særlige husdyrefterafgrøder Som kompensation for en lidt højere udvaskning af kvælstof ved brug af husdyrgødning sammenlignet med handelsgødning, er der siden 2007 stillet vilkår om ca.

19.000 ha efterafgrøder i eksisterende husdyr-miljøgodkendelser.

For at opnå uændret miljøbeskyttelse ved overgang til ny husdyrlov vil disse 19.000 ha i planåret 2017/2018 blive fordelt som særlige ”husdyrefterafgrøder” i opland til følsomme Natura 2000-områder. Hvor mange ha efterafgrøder, der skal etableres i det enkelte opland, vil afhænge af, om omfang af husdyr er øget siden 2007 opgjort på grundlag af gødningsregnskabet.

De 19.000 ha husdyrefterafgrøder forventes fordelt i henhold til følgende regler: • Økologisk produktion friholdes for krav om husdyrefterafgrøder • Omfatter kun opland til følsomme Natura 2000områder samtidig med stigende husdyrtryk • Omfatter alle arealer, der tildeles husdyrgødning med mere end 30 kg N/ha harmoniareal

• Ved 80 kg N/ha harmoniareal eller derover er omfanget af efterafgrøder forskelligt fra opland til opland • Ved 30-80 kg N/ha harmoniareal halveres efterafgrødekravet Som vist i figuren, er det kun arealer i de skraverede felter, der får et husdyrefterafgrødekrav. I opland til Ringkøbing Fjord skal der eksempelvis for alle arealer, som tildeles husdyrgødning med 80 kg N/ha harmoniareal eller derover, udlægges 4,9 % ekstra efterafgrøder.

Tildeles der 30-80 kg N/ha harmoniareal, skal der kun udlægges 2,4 % ekstra efterafgrøder. Disse krav skal ses i lyset af, at en række landmænd i deres nuværende miljøgodkendelser har vilkår om udlægning af ekstra 15 % efterafgrøder eller endnu mere.

Dog vil enkelte små vandoplande møde et højt procentkrav. Eksempelvis er der i opland til Farum Sø krav om 17,1 % husdyrefterafgrøder, men det samlede areal svarer kun til 7,8 ha efterafgrøder. ●

DanAvl omsætning og SPF transport Som DanAvl forhandler sikrer vi den bedst mulige kontakt mellem køber og sælger. * Vi tilbyder transport med godkendte SPF biler * Flexible og konkurrencedygtige omsætningsgebyrer * Individuelle løsninger tilpasset kundens behov

w. b r e e d e r s . d

Tel. +45 7026 0616 · www.breeders.dk

ww

Søndergård Alle 22 A · Hammelev · DK-6500 Vojens

k

ni ior Da sh Genet ics per Su

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2017

9

Gad vide, hvad det koster at lave en gris?

Af virksomhedsrådgivere Jacob Frey Hansen og Jørgen Cæsar Jensen, Agrinord

Lastbilen ruller afsted med dit læs grise. Du ved inden for få timer, hvad du får for de grise, du lige har leveret.

Det er der styr på. Men ved du, hvad det kostede at lave grisen? – Nej – det ved de færreste.

Vi har historisk rost de landmænd, der har den højeste produktivitet. Årets svineproducent er ham, der laver flest grise pr. årsso – men hvorfor er det ikke ham, der laver den bedste driftsøkonomi, vi skal anerkende?

Svaret kan være, at den løbende produktionsopfølgning udelukkende fokuserer på produktionstal og ikke økonomiske tal.

Fremstillingsprisen i årsrapporten Mange får i disse dage lavet årsrapporten for 2016. Hvis den er lavet i Ø90, kan du se, hvad fremstillingsprisen var i gennemsnit det seneste år. Herunder er vist spredningen for både sohold og slagtesvin.

Som udgangspunkt kan man ikke sammenligne sin fremstillingspris med naboernes. Det er fordi den ene laver måske 28 kg´s grise og den anden 32 kg´s grise – og nogen laver UK - andre gør ikke. Derfor kan man ikke sammenligne sin fremstillingspris med andres. Herunder gør vi det dog alligevel.

500 15 450

14 13 12

350

Kr. pr. kg

Kr. pr. smågris

400

300

11 10 9 8

250

7 200

0%

10%

20%

30%

40%

50% 60% Andel af bedrifter

80%

90%

100%

6

0%

10%

20%

30%

40% 50% 60% Andel af bedrifter

70%

80%

90%

100%

Figur 1 viser fremstillingsprisen for smågrise i 2016.

Figur 2 viser fremstillingsprisen for slagtesvin i 2016. Det vari-

Smågrisene vejer 25-35 kg. Fremstillingsprisen varierer mel-

erer mellem 8,50 kr og 13,00 kr/kg! (Kilde: Udtræk fra Ø90)

lem 290 -450 kr. (Kilde: Udtræk fra Ø90) 10

70%

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2017

Hvad betyder mest for fremstillingsprisen

…og det gør den i løbet af året

Det helt klassiske svar er, at jo flere smågrise fravænnet pr. so – jo lavere fremstillingspris. Det er dog en sandhed med modifikationer.

Ham, der fravænner 38 grise pr. so, bruger typisk flere penge på dyrt startfoder, polteudskiftning, ammesøer og lønninger. Pointen er, at vi skal væk fra at snakke om grise pr. årsso og frem til at snakke om fremstillingspris og afregningspris, når vi skal måle de dygtigste op mod hinanden.

I løbet af 2016 har vi fulgt en række svineproducenter og beregnet kvartalsvis fremstillingspris. Erfaringerne herfra er, at både fremstillings- og salgspris ændrer sig i løbet af året. Er du løbende opdateret på din fremstillingspris, kan du træffe kvalificerede beslutninger i løbet af året.

Figur 4 viser eksempel på udvikling gennem 2016.

Fremstillingsprisen ændrer sig..

Konklusion Konklusionen er, at fokus skal flyttes fra produktivitet (P-rapport) til produktionsøkonomi – og det er ikke kun økonomiske nøgletal en gang om året, men løbende. ●

Fremstillingsprisen falder gennem 2016 – fordi foderpriserne er faldet – og fordi der produceres stadig flere grise per so.

3.500

Resultat, kr/årsso

kr/stk

450

3.000

430 410

2.500

390 2.000

370 350

1.500

330 1.000

310

fremstillingspris/prod. smågris

290

500

afregningspris / solgt smågris

270 0

Prod. grise/årsso 25,7 28,2 28,9 29,9 29,9

30

30,7 30,8 30,9

31

31,4 31,8

32

32

32

32,4

33

33,1 33,3 33,3

250

Q1 2016

Q2 2016

Q3 2016

Q4 2016

Figur 3 viser 20 soholds resultat per årsso i 2016. På X-aksen

Figur 4 viser fremstillingsprisen og salgsprisen for smågrise

er de rangeret efter stigende antal producerede grise pr.

for et sohold i 2016 opgjort per kvartal. Vi kan se, at 1. kvar-

årsso. Grafen viser, at der ikke umiddelbart er sammenhæng

tal var underskudsgivende, mens specielt 3. og 4. kvartal var

mellem producerede grise/so og resultat pr. årsso.

overskudsgivende.

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2017

11

SFR

T

SOM – O GSÅ O D E R F S D U K IL S

LAVERE FODEROMKOSTNING OG HØJERE MÆLKEYDELSE MED SFR*) MED EN FIBERRIG SFR-FODERLØSNING OPNÅR DU FLERE FORDELE MED DINE SØER: • • • •

Lavere foderforbrug Mere råmælk og højere mælkeydelse Hurtigere faring Bedre velvære

*) Schothorst Feed Research leverer nyeste viden omkring fodring efter hollandske principper

A17030

Kontakt din lokale DLG-forretning for mere information om SFR Nordjylland Tlf. 3368 7000

Østjylland Tlf. 3368 6300

Fyn Tlf. 3368 5100

Midt- og Vestjylland Tlf. 3368 7250

Sydjylland Tlf. 3368 5300

Øst Tlf. 3368 4200

Vi er i fuld gang med at se på, om vi skal have en ny standardsmågrisenotering Af Susanne Clausen

Sidste år fik foreningen midler fra Svineafgiftsfonden til at undersøge og beskrive styrker og svagheder ved andre smågrisenoteringer i andre europæiske lande og på det grundlag komme med forslag til, hvordan en eventuel ny, dansk notering for smågrise kan se ud.

Vi er nu kommet godt i gang med at se nærmere på smågrisenoteringer i Danmark, Tyskland, Polen, Holland og Spanien.

Tysklands Nord-West notering er selvfølgelig spændende, fordi den er vel accepteret ikke bare i Tyskland, men i hele Nordeuropa. I Polen findes ikke en veletableret national smågrisenotering. En hollandsk notering indgår også i undersøgelsen. Den blev introduceret i efteråret 2015, skulle erstatte de hidtidige noteringer, og 12

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2017

gøre prissætningen mere transparent. Derudover prøvede man at undgå nogle ulemper, som f.eks. er forbundet med Nord-West noteringen. I Spanien, Frankrig og Italien har man meget integreret produktion, men det er alligevel markeder, vi kigger nærmere på.

Indtil videre er produktionsstrukturen i de enkelte lande blevet beskrevet samt hvilke noteringer, der er de mest betydende, og vi har lavet en såkaldt SWOTanalyse for noteringerne i Tyskland, Holland og Danmark (markedsnoteringen).

Projektets næste punkt på programmet er en studietur, hvor formålet er at tale med nøglepersoner bag de enkelte landes noteringer og på den måde om muligt at komme endnu længere til bunds i, hvordan de enkelte landes noteringer er ”skruet sammen”. ●

Nye ansigter i bestyrelsen Jan Rodenberg, Christiansfeld, og Torben Hauskov, Lemvig, blev valgt ind i foreningens bestyrelse på generalforsamlingen i januar. Her kan du læse lidt om deres produktion, og hvad de står for.

Jan Rodenberg - Når jeg sagde ja til at engagere mig hos Danske Svineproducenter, så skyldes det, at det er en organisation, der udelukkende varetager svineproducenternes interesser, som er det, der interesserer mig, og hvor jeg har et ønske om at engagere mig politisk. Mark og køer er for mig hobby, så derfor passer Danske Svineproducenter godt til mig.

- Vi bliver færre og færre svineproducenter, så derfor mener jeg, det er nødvendigt, vi står sammen. Derfor skal vi heller ikke råbe ad Landbrug & Fødevarer eller VSP, men i stedet arbejde sammen. Vi kan godt give hinanden modspil, men vi skal trække på samme hammel. Vi skal samarbejde om at give svineproducenterne gode vilkår.

Sådan siger Jan Rodenberg (39), som har været selv-

stændig svineproducent siden april 2016, hvor han købte sin første ejendom ved Christiansfeld. Ved foreningens bestyrelsesmøde i februar blev han valgt til næstformand.

På ejendommen ved Christiansfeld har Jan Rodenberg nu 1.500 søer med produktion af 30-kilos grise til eksport. Siden har han udvidet sine aktiviteter med købet af Kollund Avlscenter med 1.000 søer med en produktion af polte til at servicere ca. 25.000 søer samt et par mindre gårde. Den 1. april blev aktiviteterne lagt sammen i firmaet AC Farming A/S, hvor der tilkøbes yderligere tre gårde, så det samlet inkluderer godt 6.000 søer og ca. 2.000 ha.

Dette gøres samtidigt med, at der kommer flere ejere med i koncernen, hvor Jan Rodenberg vil fungere som medejer og administrerende direktør.

Endelig har Jan Rodenberg, som er uddannet agronom, en fortid som direktør for SvineRådgivningen i Herning.

Torben Hauskov - Jeg synes, Danske Svineproducenter gør et godt stykke arbejde, og det kan jeg godt tænke mig at bidrage til. Derfor sagde jeg ja til at blive en del af foreningens bestyrelse.

Sådan siger Torben Hauskov (38), der driver Havskov Svineproduktion ved Lemvig med 2.300 søer. Han fortsætter: - Det er vigtigt, at vi har nogle ordentlige vilkår for os svineproducenter, som er tilbage, og det er mit indtryk,

at Danske Svineproducenter har en evne til at blive hørt.

Derfor er det vigtigt at støtte op om foreningen. Og når man mener det, så må man jo også selv gøre en indsats.

Torben Hauskov producerer årligt omkring 80.000 30-kilos smågrise, der sælges til to danske slagtesvineproducenter. Havskov Svineproduktion driver desuden 1.000 hektar og tæller 15 ansatte.

Torben Hauskov sidder desuden i Innovationsrådet under VSP. Han er gift med Anne-Marie Hauskov og har tre børn.

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2017

13

Der er muligheder i Mexico Bestyrelsen var på tur til Mexico i uge 9. Fra venstre ses: Direktør Nicolaj Nørgaard, Torben Hauskov, Mikael Kristensen, Claus Jørgensen, Kenneth Øster, Niels Chr. Borup, næstformand Jan Rodenberg, formand Henrik Mortensen, Ulrik Volsgaard og Mauricio Sosa (Alltech Mexico).

Af Nicolaj Nørgaard

Mexico er et land med 125 millioner mennesker, som spiser ca. 20 kg svinekød i gennemsnit, og landet har en selvforsyningsgrad på omkring 55-60 procent. Set fra flere vinkler er det noget, der lyder interessant.

Alene i Mexico City bor der 25 millioner mennesker, og det er dermed en af verdens største byer - også målt i forbruget af svinekød. Det mexicanske køkken stiller ikke store krav til kødkvaliteten, og de fleste udskæringer bruges til tacoretter, hvor kødet krydres grundigt og gennemsteges. Tacos og tortillas med svinekød smagte rigtig godt, og første inspiration kunne være, hvorfor vi ikke bruger krydret svinekød i danske tacoretter.

På tur LaDS’ bestyrelse var på tur til Mexico i foråret, og der mødte vi mødte en del tilfredse, mexicanske svineproducenter med varierende produktionsstørrelse. Fælles for mange af dem var angsten for PED-virus og andre svinesygdomme, som har kostet dem store produktionstab og i perioder mellem 50-100 procent af de fødte smågrise. Afledt af disse sygdomsproblemer og tæt beliggenhed imellem bedrifterne var det vanskeligt at komme ind og se bedrifterne. Man kunne mistænke de ellers så imødekommende mexicanere for at have en kollektiv brancheaftale om ikke at lukke gæster ind for at vise, hvordan produktionen foregår.

Vi besøgte en ekstensiv svinefarm, som ligner farme fra Asien og Afrika, men billig arbejdskraft betød, at intet var overladt til tilfældighederne. Foderet producerede man selv, og det blev fyldt i sække og vejet ind i foderautomaten. Overblikket over daglig tilvækst og foderforbrug var misundelsesværdigt, set med danske briller.

Fart på udviklingen

En typisk simpel svinestald.

14

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2017

Der er fart på strukturudviklingen i Mexico.

Produktionen stiger, og de mindste bedrifter falder væk.

I gennemsnit er besætningstørrelsen på 7 år steget med knap 1.000 grise til knap 3.000 grise på stald. Der findes bedrifter med meget få søer, og de største hos Smithfield har omkring 75.000 søer. Produktiviteten

Stierne er typisk hævet op fra gulvet, og gødningen under stierne spules dagligt ned i gyllekanaler.

ligger på omkring 20 slagtede grise pr. årsso, hvor de bedste ligger på omkring 27 fravænnede grise pr. årsso.

Desuden er der store forventninger til produktivitetsfremgang via øget sundhed og bedre genetik. Danavl nævnes, men har kun meget lille markedsandel i et land, hvor amerikansk genetik er markedsledende.

Bruger colistin Man efterlades med et indtryk af et stort antibiotikaforbrug i mexicansk svineproduktion, og bl.a. bruges der colistin i fodret, men vi fik ingen tal at se. Grisene så pæne og trivelige ud, og foderbruget lå på niveau med danske resultater eller bedre.

Næsten al gylle separeres.

Det ”berigede” vand udledes til nogle få marker, mens kompostdelen bruges til afgrøder og frugttræer. Der stilles krav om en miljøgodkendelse, men det ”berigede” vand må udledes til vandløb, hvis indholdet af kvælstof er under en middelmådig grænseværdi. Ved højere indhold af kvælstof er det tilladt at udlede det kvælstofholdige vand på nogle få hektarer. Hensynet til vandforsyning, sikkerhed (i visse områder er

mafiaen en udfordring) og sygdomme synes at være afgørende for etablering af en ny farm.

Afregningspriserne for slagtesvin har de seneste tre år ligget på omkring 9,25 kroner pr. kg. levende vægt eller 12 kroner pr. kg slagtevægt.

Fremstillingsomkostningerne skønnes at ligge på omkring 8 kroner pr. kg levende vægt, og derfor gav de fleste svineproducenter trods sygdomskvaler udtryk for at være meget tilfredse.

Et kik ind i en drægtighedsstald.

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2017

15

Udbredt selvfinansiering Vækst og udvikling er vanskelig at finansiere for de mexicanske landmænd, og derfor er selvfinansieret, langsom udvidelse den mest udbredte form for vækst. Under vores besøg i Mexico lå renten på mellem 10-20 procent med en inflation på 2-3 procent. Derfor flyttes en større del af svineproduktionen over i selskaber, eftersom det giver mulighed for at skaffe billigere kapital.

Trump er en trussel for Mexico Mexicanerne har oplevet en inflation, der er steget til 3-5 procent siden nytår, men samtidig er der inden for svineproduktionen stor gensidig afhængighed. Importen af svinekød til Mexico er ca. 40 % af forbruget, og med

Her ses, det såkaldte biogas/”rensningsanlæg”, hvor tanken

dette skulle man tro, at der var gyldne udsigtsmuligheder for de mexicanske svineproducenter. Det ligger dog lidt tungt, idet cirka halvdelen af foderet til de mexicanske grise hentes i USA. Alle venter således med stor spænding på, hvad der skal ske. Danmark eksporterer i dag for ca. 18 millioner kroner, primært grisehjerner, konserves mv., til Mexico.

Det er vores vurdering, at der pt. er gode muligheder for at udvide produktionen af mexicanske grise. Dog skal der medbringes kapital og en plan for foderforsyning. I tilfælde af, at grænsen til Trumps USA skulle blive lukket, burde der være gode muligheder for at øge eksporten af svinekød til Mexico. ●

En mexicansk gardinstald.

er, at gyllen efter fordampning ledes ud på den forholdsvis lille mark, der ses i baggrunden.

Mexico med landmandsøjne Af Ulrik Volsgaard

En studietur til udlandet er er en god måde at blive rystet sammen på i bestyrelsen og få lært hinanden at kende.

Men det er besynderligt at komme til et land, som er så lukket omkring deres svineproduktion, selvom den er på størrelse med Danmarks. Vi oplevede, hvor svært det var for os at komme ind og se grise. Undskyldningerne kunne være, at de lige havde fået sygdom ind. Nogle forklarede det med, at de ikke ønskede nogle dårlige historier i det offentlige. For som de sagde, det var ikke alle, der overholdt reglerne. Og det var ikke de samme regler, som vi kender i Danmark.

16

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2017

- God arbejdshøjde, konstaterer Mikael Kristensen.

En af reglerne var, at gyllen skulle igennem et ”rensningsanlæg”, og derefter kunne det ledes direkte i søer, floder eller havet. Der var bare et lille krav til indholdet, der skulle være opfyldt; maks. 4 kg N og maks. 2 kg P pr. tons ”renset gylle”. Nogle steder blev det dog også brugt på markerne, men der var ingen maksimumtildeling. ●

Stalden rengør jo ikke sig selv, mens I er i marken ...og dog!

For kun 2.400 kr. om måneden sørger vaskerobotten for, der bliver gjort rent i stalden, mens I laver noget andet.

Vi tør godt kalde ProCleaner X100 den ultimative vaskerobot.

ProCleaner X100 er udviklet og testet gennem en periode på 6 år, og betegnes af kunderne som “…en effektiv og driftssikker hjælp i hverdagen”. ProCleaner X100 er en kraftfuld, fleksibel og driftssikker vaskerobot til rengøring af langt de fleste typer svinestalde. Maskinen er enkel i sin opbygning, men rummer en effektfuld og højteknologisk vaskerobot der klarer selv de største opgaver nemt og effektivt.

Vaskerobotten kan programmeres til både at køre iblødsætning og flere forskellige typer vask. Maskinen tilkobles via det eksisterende højtryksanlæg med en helt almindelig højtryksslange.

Ring 96 96 10 15 eller send en mail til info@washpower.com hvis du vil høre mere om vaskerobotten ProCleaner X100 eller et af vores andre produkter - der også kan lette din hverdag.

WashPower A/S | Præstegårdsvænget 3B | 7755 Bedsted | Denmark | Tel: +45 96 96 10 15 info@washpower.com | www.washpower.com

”Letstalden” er vores ambition om en slagtesvinestald til halv pris Af Karsten Ambrosen

Foreningen vil gerne gøre sit til at skubbe gang i slagtesvineproduktionen her i landet. Derfor har vi søgt og fået penge fra Svineafgiftsfonden til et projekt, hvor vores ambition er at opnå markante reduktioner i byggeomkostningerne ved etablering af nye slagtesvinestalde.

Argumentationen er blandt andet, at usikkerhed om fremtidige rammevilkår og markedsforhold samt vanskelig adgang til finansiering giver et behov for at tænke i kortere tilbagebetalingstider og mindre risiko. Det betyder, at byggepriserne skal have et betydeligt hak nedad.

Vi er allerede godt i gang med projektet, som vi gennemfører i samarbejde med Danish Farm Design.

Som noget af det første har vi drøftet alternativer til traditionelle slagtesvinestalde med rådgivere og leverandører af stalde og inventar. Det har givet en masse spændende ideer. Ideer, som vi serverer for jer svineproducenter og leverandører af stalde og inventar på et seminar, som vi holder hos LMO i Horsens onsdag den 26. april.

Den dag kan I se frem til at få præsenteret 3-5 scenarier med op til 50 procents besparelse på byggeri af en ny stald. Besparelser, som er opnået ved at kombinere nytænkning med mere velkendte tilgange. Seminaret vil også byde på inspiration fra udlandet samt forslag fra leverandører.

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter:

www.scadanmark.dk Tel. 87 610 727

Telefon 86 24 40 00

S TA L D I N D R E T N I N G

Tlf. 86 80 60 20 www.winthergruppen.dk

Nu med flere svinevacciner...

www.ceva.dk

washpower.com Tomorrow’s solutions …today Professional Cleaning Systems

www.europeanprotein.com

Tel. 96 96 10 15

+45 7538 8040

Landsdækkende juridisk rådgivning for svineproducenter

Agrojob Denmark

64497_ann_Profilering_60x25mm_r1.indd 1

18/05/15 12.42

Connecting people to opportunity

■ Uffe Baller ■ Gert Lund Strandvejen 94 · Postbox 161 · 8100 Århus C · Tlf. 87 34 34 34 · www.interlex.dk

Vævervej 16 - 7490 Aulum - Tlf: +45 38 41 66 00 Fax: +45 38 41 66 01 - www.atr-landhandel.dk

Stærkeste leverandør til svineproducenterne

www.vissingagro.dk

T: 7575 2300

www.agrojobdk.com

Gi’ dine småGrise en God start med HAMLET PROTEIN www.hamletprotein.dk

klima for vækst

I mange lande bygges i billigere materialer end i Danmark.

Ikke alt kan vi adoptere direkte på grund af lovgivningen, men det er alligevel en sund øvelse at se på, hvordan vi kan gøre det billigere.

nar i m e til s pril m o K 6. a 2 n e d Vi håber ved seminaret yderligere at finde investeringslystne landmænd - evt. nogle, der har fået moderniseringstilskud - til at hjælpe med at færdigudvikle de nye ideer. På den måde håber vi, at vi får mulighed for at

booste såvel innovationen som en hurtig implementering.

Sidst på dagen vil der blive afholdt workshops eksklusivt for landmænd, som kan se en ide i at gå sammen om de besparelser, der kan ligge i at bestille fx 10 ens stalde, frem for at vælge individuelle løsninger.

Hvis du er hurtig, kan du stadig nå at tilmelde dig seminaret på vores hjemmeside danskesvineproducenter.dk.

Absolut sidste tilmeldingsfrist er tirsdag den 18. april. ●

MSD Animal Health • Lautrupbjerg 4 • 2750 Ballerup

www.egebjerg.com

Telefon: 44 82 42 00 Telefax: 44 82 42 50 Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt

www.msd-animal-health.dk

EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

Tr ov æ r d i g e k s p e r t i s e – i t o t a l e n t r e p r i s e ! neproducenter 60_25.indd 1

Tlf. +45 9613 5555 - www.graakjaer.dk

Tlf. : +45 74 67 55 26 +45 74 67 55 26 dtl@dtl-as.dk - www.dtl-as.dk

Vi giver svineproducenterne den bedste likviditet

11/12/2012 3:01:33 PM

7012 7030 · www.brdr-ewers.dk LEVERANDØR TIL DANSK LANDBRUG SIDEN 1848

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Kontakte Tican på:

www.tican.dk

Tlf.: 99 19 23 00 eller mail: tican@tican.dk

DanAvl grise - Vores ekspertise

www.breedersofdenmark.dk

SPF-Danmark Tlf 76 96 46 00

www.spf.dk

LÆS OM VORES FODERPROGRAM PÅ WWW.DLG.DK/FODER/SVIN

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Sund fornuft! tlf. 70 23 28 70

www.bigdutchman.dk

www.jyden.com · info@jyden.com

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

nykredit.dk/erhverv

tlf. 70 22 43 33

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

Tican er Tönnies’ guldæg Af Anne Wolfenberg

Til pressemøde hos Tönnies

På Tönnies’ slagteri i Rheda-Wiedenbrück, hvor koncernen også har sit hovedkvarter, slagtes omkring 25.000 grise om dagen. Den store hvide bygning til venstre i billedet er Tönnies’ nye køleafdeling, som køler slagtekroppene i et 4-trins-kølesystem, hvor temperaturen sænkes gradvist med maksimalt 15 grader ad gangen. Ifølge Tönnies giver det konkurrencefordele via en generel højere kødkvalitet - primært i form af mere mørt kød med en højere vandbindingskapacitet.

- Vi er meget glade for opkøbet af Tican. Blandt andet er Tican en sikker adgangsbillet til markederne i USA, Asien, Australien og England, hvor Tican er et stærkt brand.

Sådan lød det fra Tönnies’ overhoved, Clemens Tönnies, den 15. marts, da Tönnies holdt sit årlige pressemøde i hovedkvarteret i Rheda-Wiedenbrück, der ligger cirka midtvejs mellem Hannover og Düsseldorf.

LaDS’ udsendte hæftede sig ved de mange gange, danske Tican blev nævnt i positive vendinger. Der er ingen tvivl om, at Clemens Tönnies forventer sig meget af det danske engagement, som koncernen også allerede har investeret en del i.

- Slagteriet er moderniseret for 50 millioner kroner, så det nu er på det samme høje, tekniske niveau som alle andre slagterier hos Tönnies, redegjorde Clemens Tönnies, der dog uden den mindste tøven gav ordet videre til Ticans mangeårige direktør, Ove Theils, hver gang der - især af den danske presse - blev stillet specifikke spørgsmål angående Tican og Tönnies’ engagement på det danske marked.

20

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2017

Ove Theils oplyste videre, at der er investeret en del i opkøb af grunde omkring slagteriet i Thisted for at sikre dets videre muligheder for udvikling. ●

Fakta om Tönnies-koncernen • Tönnies slagtede i 2016 20,4 millioner grise, heraf de 16,2 millioner i Tyskland, samt 424.000 kreaturer.

• Hovedkvarteret i Rheda- Wiedenbrück indeholder koncernens største slagteri, hvor der slagtes omkring 25.000 grise om dagen eller omkring 9 millioner grise årligt.

• Totalt omkring 12.500 ansatte, heraf cirka 5.000 i hovedkvarteret i Rheda- Wiedenbrück • Solgte i 2016 kød for 6,35 milliarder euro • Repræsenteret over hele verden med 16 internationale kontorer

Forbrugere, der overvejer at købe Tönnies’ produkter, kan allerede i butikken orientere sig om, hvilken gård den kotelet, som de står med i hånden, kommer fra. Forbrugeren skal bare scanne QR-koden på kødpakken, og herefter fortæller app’n Ftrace om kødets vej helt fra stald til køledisk.

Omgivet af sine seks nærmeste mellemledere gav Tönnies’ overhoved, Clemens Tönnies (nr. to fra venstre), præcise og selvsikre svar på pressens spørgsmål.

Administrerende direktør Josef Tillmann har været Clemens Clemens Tönnies gav ordet

Tönnies’ højrehånd gennem mere end 25 år. Ved direktørens

til adm. direktør i Tican, Ove

25-års jubilæum var Clemens Tönnies hædersbevisning at opfinde

Theils, hver gang pressens

et nyt brand og opkalde det efter sin trofaste højrehånd. Dermed

spørgsmål gik på Tican eller

opstod Tönnies brand ”Tillmann’s”, som i dag er et af virksomhe-

det danske marked.

dens mest kendte brands inden for convenience food i Tyskland.

BAG EN EFFEKTIV DESINFEKTION STÅR EN GOD SÆBE – God rengøring er afgørende for en effektiv desinfektion. DLG har lige det produkt du skal bruge.

VIROCID • Til bredspektret desinfektion • Økonomisk i brug – Lav dosering kun 0,5 % • Dokumentation på bakterier (Virus, Svampe, Spore)

KENOSAN • God til plast inventar • Økonomisk i brug - Lav dosering kun 1% Alle DLG `s desinfektions midler har godkendt dansk journalnr.

FÅ RÅDGIVNING OG GRATIS VASKEPLAN

NY KONCENTRERET SÆBE

A17031

Kontakt din lokale DLG afdeling NORDJYLLAND Tlf. 3368 7000

ØSTJYLLAND Tlf. 3368 6300

MIDT- OG VESTJYLLAND Tlf. 3368 7250

SYDJYLLAND Tlf. 3368 5300

FYN Tlf. 3368 5100

ØST Tlf. 3368 4200

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2017

21

Tysk slagtesvineproducent foretrækker dansk genetik Af Anne Wolfenberg

Thomas Gardewin har sat hegn op omkring sine stalde for at holde vildsvinene i området på afstand. Stalden er en simpel kalkstensbygning, som i sin tid kostede 4.100 euro pr. stiplads, og som i dag, som følge af øgede bygnings- og miljøkrav, ville koste omkring 6.000 euro pr. stiplads, vurderer svineproducenten.

Der er ingen tvivl i tyske slagtesvineproducent Thomas Gardewins sind. Han foretrækker smågrise med dansk genetik.

Danske svineproducenters udsendte besøgte den tyske slagtesvineproducent på en af hans ejendomme med 1.000 stipladser ved Embke mellem Oldenburg og Osnabrück. Han producerer omkring 10.000 slagtesvin årligt fra to sites på hhv. 1.000 og 1.200 stipladser, som drives efter alt-ind-alt-ud-princippet.

Og Thomas Gardewins slagtesvin har i årevis - bortset fra en kort pause - været baseret på dansk genetik.

- De tyske pietrainbaserede og de danske durocbaserede grise har hver deres fordele og ulemper, men der er ingen tvivl om, at jeg ikke skal have tysk genetik i mine stalde igen. Det fungerede bare ikke hos os, konstaterer den tyske slagtesvineproducent.

Efter at Thomas Gardewin i nogle år havde baseret sin produktion på importerede, danske smågrise, skiftede han til tyske grise, der var halvt pietrain. Årsagen var en højere afregningspris for slagtesvinene, der var særligt høj i sommeren 2016. Han overtalte endda nogle af sine naboer til at skifte fra grise med durocfar til pietrainfar.

Men det var et valg, som Thomas Gardewin bitterligt fortrød: 22

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2017

- Vi havde massive angreb af halebid. Vi kunne slet ikke styre det, så det gør jeg ikke igen, forklarer han.

Massive halebid Thomas Gardewin anerkender, at afregningen er højere for de tyske grise, blandt andet pga. en højere kødprocent og større skinker, og hans naboer, som han selv havde overtalt til at skifte til pietrainafkom, er også fortsat med den tyske genetik.

- Det er muligvis vores staldsystem, som ikke harmonerer med den tyske genetik, og selvom afregningen er bedre, så bliver den det i realiteten ikke, hvis vi skal kassere for mange grise, inden de leveres til slagtning, påpeger Thomas Gardewin. Desuden henviser han til den psykiske belastning, som et forgæves forsøg på at få styr på det blodbad, der er forbundet med sådan et massivt udbrud af halebid, er.

Danske ulemper Svineproducenten erkender dog samtidigt, at danske grise også har deres udfordringer.

- APP, streptokokinfektioner, brok, endetarmsudfald og lawsonia er de danske grises udfordringer, erfarer Thomas Gardewin.

- Omkring én procent af grisene har brok, og næsten lige så mange har endetarmsudfald. Ingen af delene oplevede vi, da vi fik tyske smågrise, forklarer han.

Til gengæld oplever han en højere tilvækst hos de danske (ca. 960 g/dag) end hos de tyske grise (ca. 900 g/dag).

Summa summarum mener Thomas Gardewin, at der ikke er forskel på bundlinjen, om man vælger grise, der har pietrain eller duroc som far. Pietrain giver en bedre afregningspris pr. gris, men duroc giver mulighed for at få flere grise gennem systemet. Derfor mener han, at det i sidste ende giver samme resultat i kroner og øre.

passede jeg grise her igen om aftenen. Det kunne ikke blive ved at gå, og det måtte blive enten-eller, forklarer Thomas Gardewin, som dermed overtog sin onkels ejendom for seks år siden og tilkøbte yderligere en ejendom.

Og Thomas Gardewin ville under ingen omstændigheder bytte: - Jeg har fået mere arbejde, min indtægt er usikker, jeg er mere bundet, men samtidig har jeg også større frihed og mere tid sammen med mine børn, fortæller han. ●

Jeg vil ikke bytte Thomas Gardewin er uddannet agronom, og arbejdede som lønmodtager i rådgivningsbranchen, da han gradvist blev svineproducent på sin onkels ejendom ved Embke mellem Oldenburg og Osnabrück.

- Jeg er kommet her, siden jeg var 18 og har hjulpet til i min fritid. Men i takt med, at min onkel blev ældre og havde sværere ved at klare de praktiske gøremål, så brugte jeg stadig mere tid her. I nogle år startede jeg dagen med at passe grisene her, inden jeg tog på arbejde, og så

PIGX-CARE

Ser intet alternativ til kastration Det forestående tyske forbud mod kastration uden bedøvelse, er noget, som drøftes en del i Tyskland. Men én ting er snak, og noget andet er reelle alternativer.

- Lige nu ser jeg ikke noget reelt alternativ til kastration, siger Thomas Gardewin.

®

MOD BROK VED GRISE

• Ved observation af brok hos pattegrise, påsættes PIGX-CARE ® • Omkring 2-3 uger efter vil brok være minimeret/forsvundet.

• PIGX-CARE ® kan genbruges op til 3 gange og vaskes ved 40º.

• Øg dyrevælfærd, produktivitet, øg dit image og din værditilvækst.

• PIGX-CARE ® findes i 3 størrelser ( S, M og L ).

Bestil på www.pigxel.dk SVINEPRODUCENTEN NR 2 2017

23

Tyske svineproducenter kæmper med problemer, der ligner de danske Af Markus Fiebelkorn

”I Spanien har man de samme EU-regler, men uden den tyske grundighed”, siger ISN’s formand, Heinrich Dierkes, på ISN’s årsmøde i Münster. ”Præcis i det omfang, som smågriseproduktionen falder i Tyskland, stiger den i Spanien”, klager ISN, som er interesseorganisation for tyske svineproducenter. Altså den tyske organisation svarende til Danske Svineproducenter i Danmark.

Ifølge ISN er årsagen den tyske grundighed. Selvom man har den samme lovgivning i EU, har nogle EU-lande et mere afslappet forhold til regler. Det resulterer i, at disse lande er mere konkurrencedygtige end Tyskland.

Velfærd på dagsordenen Udfordringerne er dog de samme syd for grænsen som i Danmark. Store, bureaukratiske byrder, manglende retssikkerhed, lave afregningspriser og en offentlig diskussion, som ignorerer fakta. Lyder det bekendt?

Imidlertid beskæftiger tyske svineproducenter sig med andre emner. F.eks. er MRSA ikke et emne, man diskuterer meget i Tyskland for tiden.

I stedet er det diskussion om dyrevelfærd, der optager sindene i Tyskland. ”Vi ved ikke, hvor brede boksene skal være i løbestalden, men de skal være klar om tre måneder.” Sådan gengiver Heinrich Dierkes, formand for ISN, holdningen hos de fleste tyske dyrlæger mht. til den såkaldte Magdeburger-dom, hvor der blev krævet en boksbredde svarende til soens højde. Denne manglende retssikkerhed fører til, at mange tyske svineproducenter tøver med at investere i smågriseproduktionen.

Desuden ved man ikke, hvordan problemet skal løses, når kastrationen uden bedøvelse bliver ulovlig pr. 1. januar 2019 i Tyskland. Tyske ISN håber på, at man finder en fjerde løsning (bortset fra hangriseproduktion, vaccination mod ornelugt og kastration med bedøvelse), hvor svineproducenten selv kan foretage bedøvelsen i stedet for en dyrlæge. Ellers synes ISN ikke, at det ville være jævne rammevilkår i Europa og man frygter, at der vil komme endnu flere smågrise fra Danmark og Holland til Tyskland.

Staten stiller krav Derudover forventer ISN, at tyske svineproducenter vil blive tvunget til at investere massivt i produktionen. Der blev vist eksempler, hvor en typisk tysk smågriseproducent skal investere 500.000 euro i staldombygning 24

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2017

på grund af den såkaldte Magdeburger-dom. Der blev ”I Spanien har man de også vist eksempler på en tysk samme EU-regler, men slagtesvineproducent med 1.600 stipladser, som blev nødt uden den tyske grundighed”, sagde ISN’s fortil at investere 280.000 euro i et mand, Heinrich Dierkes, nyt filteranlæg (luftrensning), på ISN’s årsmøde i plus at hans årlige omkostninMünster. ger stiger med 40.000 euro.

Også ISN’s situation i den offentlige diskussion kan man delvis genkende i Danmark: Heinrich Dierkes siger: ”Fakta spiller oftest ingen rolle i den offentlige diskussion”. ISN’s direktør, Torsten Staack, fortsætter: ”Der er ingen ægte diskussion/drøftelse med politikerne. De er ikke interesserede i argumenterne.”.

Problemet er oftest, at tyske politikere ikke beskæftiger sig med emnet. ”Kommunikation med politikerne foregår ofte kun via pressen med platte statements/påstande”, siger Thorsten Staack og fortsætter: ”Den ene del af politikerne siger ingenting, og den anden del ytrer sig som Donald Trump.”

Dyre retssager I den efterfølgende diskussion sagde et medlem, at han synes, at ISN ikke længere er så stridbar, som den har været, og Torsten Staack redegjorde for, hvorfor det oftest er bedre ikke at føre diskussioner og stridsspørgsmål frem i offentligheden. Et andet medlem følte sig ikke hørt i ISN, men Staack forklarede, at alle medlemmer får det bedst mulige svar, når man henvender sig til ISN’s kontor, men nogle gange findes der ikke endnu et svar for en bestemt problemstilling.

Mht. retssager uddybede Heinrich Dierkes, at en retssag sjældent er en løsning på et problem. Han siger: ”Det er farligt at overlade en beslutning til en dommer.

En dommer har ikke den faglige viden. Det kan resultere i en lige så absurd dom som fx Magdeburger-dommen.”

Således opstår der problemer, som branchen ikke ville have, hvis man ikke gik i retten, men i stedet havde fundet en praktisk fælles løsning. Han vurderer, at man kunne have undgået 50 procent af i dags problemer i smågriseproduktionen, hvis der ikke havde været en person, der mente, at en dommer skulle afgøre en bestemt problemstilling. ●

Én mere klar til klimastalden

Det levende bevis på at probiotika virker.

BioPlus® YC

Smågrises sundhed begynder med soen.

Soens sundhed starter i maven. BioPlus® YC er sammensat af to bakteriestammer som tilsammen virker sundhedsfremmende ved at styrke den mikrobiologiske diversitet i dyrets fordøjelsessystem. BioPlus® YC øger derved både soens modstandskraft og reproduktionsevne, og resulterer i mere robuste og levedygtige kuld.

Forskning viser, at tilskud af BioPlus® YC reducerer dødeligheden blandt pattegrise.

Resultatet ses under fravænningen, med op til én fravænnet gris mere per årsso. Det levende bevis på at probiotika virker. chr-hansen.com/animal-health

Der var en spændende paneldebat ved ISN’s årsmøde.

Prisfastlæggelsen er for kortsigtet i Tyskland Af Markus Fiebelkorn

”Prisfastlæggelsen er for kortsigtet i Tyskland. Endog en pris for 2, 4 eller 6 uger er for kortsigtet. Det er bedst, hvis man tænker på et helt år. Det er vigtigst, at alle i værdikæden tjener penge.”

Det mener Frans Stortelder fra det hollandske slagteri VION ifølge en paneldebat, som fandt sted på ISN’s årsmøde. Han mener, at man burde indgå en slags langvarigt partnerskab med slagteriet og ikke jagte efter den bedste pris hver uge. Hans ønske er, at alle arbejder tættere sammen, f.eks. i form af en virtuel integration.

Svineproducent Heinrich Dierkes, der er formand for den tyske interesseorganisation ISN, er heller ikke tilfreds med den tyske prisfastlæggelse: ”Jeg har heller ikke en løsning til, hvordan prisfastlæggelsen kan forbedres. Der er ingen tillid mellem svineproducenterne og slagterierne”, siger han og hævder, at detailhandlen kræver lavere priser, når slagtesvinenoteringen falder, men at detailhandlen også er parat til at betale højere priser, når slagtesvinenoteringen stiger.

Med en hård priskamp på slagtesvinemarkedet ødelægger vi prisen på det tyske kødmarked med detailhandlen”, konkluderer Heinrich Dierkes.

26

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2017

Josef Tillmann, direktør i slagteriet Tönnies, gør imidlertid opmærksom på, at over 50 procent af slagteriets produktion eksporteres. Derfor er hjemmemarkedet kun delvis ansvarlig for prisen. Han forklarer videre, at slagtesvineprisen er summen af priserne for grisens delstykker. Derfor er der ikke en markant korrelation til forbrugerprisen i Tyskland.

Frans Stortelder supplerede med at henvise til valutakursens betydning for de internationalt agerende tyske slagterier, og han påpeger videre, at tysk svinekød er et højværdiprodukt i Asien: ”Svinekød fra Tyskland er i Kina som en Mercedes.”.

Med hensyn til den videre prisudvikling gav alle repræsentanter fra slagterierne udtryk for, at man regner med stabile priser mellem 1,50 euro og 1,60 euro i 2017. ”Jeg forventer stabile priser for 2017”, sagde eksempelvis Carsten Schruck fra det tyske slagteri Westfleisch.

De samme udtalelser kom slagterierne også med i slutningen af 2015 for året 2016, indtil priserne steg markant. ●

Tyskerne vil finde en fjerde vej uden om kastration Af Markus Fiebelkorn

Dyrevelfærd og specielt kastrationsforbuddet uden bedøvelse bliver det dominerende emne i den tyske svineproduktion i de kommende år. Det var der bred enighed om ved ISN’s paneldebat.

Carsten Schruck fra slagteriet Westfleisch mener, at tyske svineproducenter skal ”finde den fjerde vej”. Dvs. en måde, så svineproducenten får lov til at gennemføre bedøvelsen. De andre tre muligheder, dvs. hangrisproduktion, vaccination mod ornelugt (Improvac) og kastration, hvor bedøvelsen skal gennemføres af en dyrlæge, er ikke praktisk muligt for hele branchen.

Frans Stortelder fra det hollandske slagteri Vion påpegede, at slagteriernes omkostninger for at kanalisere de forskellige typer grise - hungrise, hangrise, Improvacgrise osv. - er enormt høj, idet de forskellige typer grise skal holdes adskilt i hele slagteprocessen. Han siger, at det er vanskeligt at afsætte kød fra hangrise på eks-

portmarkederne. Josef Tillmann er meget skeptisk over for vaccination mod ornelugt og henviser derudover til skandalepotentialet med denne metode. Heinrich Dierkes bekræfter: ”Tyske politikere vil ikke indrømme, at der skal findes den fjerde vej. De forstår ikke, at en gris ikke er som et æg.”

Selvom alle forventer store udfordringer mht. dyrevelfærd i de kommende år, tror man ikke, at beslutningerne træffes nu i de kommende måneder. Carsten Schruck afslutter diskussionen med: ”Mht. dyrevelfærd tror jeg ikke, at der kommer store forandringer i de næste måneder. Nu er der valgkamp, og så har vi en ny regering i september måned.”

Deltagerne i ISN’s paneldebat var adm. direktør Carsten Schruck fra slagteriet Westfleisch, Frans Stortelder, der er leder af slagteriet VIONs svinedivision, adm. direktør Josef Tillmann fra slagteriet Tönnies samt svineproducent Heinrich Dierkes, der er formand for ISN. Paneldebatten blev styret til ug af Dr. Ludger Schulze Pals, der er chefredaktør på det tyske fagtidsskrift Top Agrar. ●

Velkommen til nye leverandører • Frem til jul 2017 byder vi velkommen med 50 øre/kg * • Fra 1. januar 2018 byder vi velkommen med 15 øre/kg i 12 md. og 5 øre/kg i de følgende 12 md.* • Prøv os et par gange og få 1,35 kr/kg i tillæg for prøve læs. Samlet tillæg til nye prøve leverandører oven i Tican noteringen.

• Lej en ny stald og få 15 kr/gris i 6 md. Tilbydes alle nuværende leveran- dører med kontrakt.

• Alle nye søer bydes velkommen med 50 kr ekstra pr so - op til 1,80kr/kg i tillæg * Velkommen hos Tican og SB Pork *) Til nye leverandører der tegner kontrakt – ydes ekstra tillæg ud over Tican og SB Porks’s normale afregning, som bl.a. indeholder 80 øre/kg for restbetaling ved levering af svin og 75 øre/kg for søer samt bl.a. forskellige attraktive mængde og strukturtillæg.

Tican og SB Pork’s afregningsregler kan findes på dette link: http://www.tican.dk/leverandoer/afregning Disse tilbud er gældende indtil videre.

Kontakt os på telefon +45 22 50 41 53 eller skriv en mail stt@tican.dk Annonce_blå_m_disclaimer_02.indd 1

www.tican.dk 05/04/2017 15.23

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2017

27

Optisk vejning af slagtesvin Digitale løsninger gør vejning med ”øjet” mere sikkert end tidligere Af Anne Wolfenberg

Ny teknologi betyder, at det formentlig aldrig har været mere sikkert at veje sine slagtesvin med ”øjet”. I hvert fald ikke, hvis øjet er blevet digitalt.

To europæiske firmaer, tyske Meier-Brakenberg og østrigske Wuggl, har nemlig udviklet hver sin løsning, hvor man kan veje grisene ved at placere en skærm mellem sig selv og grisen. De to løsninger blev begge præsenteret på EuroTier i Hannover i november.

3D-teknologi Begge firmaer bruger scanning af grisen med 3D-teknologi, og på den måde genereres et bud på grisenes vægt.

Mens Meier-Brakenberg anvender en traditionel tablet eller telefon med 3D-kamera, hvor app’en Piggy Check sørger for scanning af grisene, så anvender Wuggl deres håndholdte scanner Wuggl One. App’en Piggy Check, som kan downloades til forskellige platforme, kan estimere grisenes vægt, når den scannes fra siden eller bagfra, og er indtil videre testet på grise i vægtklassen 85-130 kg og vil fortsat blive testet i tyske besætninger i løbet af foråret, inden app’en skulle komme i fri handel til sommer.

Wuggl One kan anvendes til grise i vægtklassen 25-100 kg og scannes i en afstand på 0,5-2,5 meter. Man kan selv indstille scanneren til et acceptabelt vægtinterval, hvor den så lyser grønt, hvis grisen er klar til slagtning eller rødt, hvis den ikke er. Scanneren er designet til at kunne tåle det barske miljø i stalden og er udviklet i en tykkelse, der betyder, at der er mindre risiko for, at den falder i gyllekanalen, hvis man taber den på spalterne.

- Derfor ser jeg ikke de to håndholdte løsninger som konkurrenter til vores ProGrow-system, men som noget, der supplerer hinanden godt, siger Niels Henrik Lundgaard, product manager hos SKOV. Produktchefen forklarer, hvordan ProGrow giver realtidsdata omkring grisenes daglige tilvækst og vægtspredning. Der anvendes som regel to stationære kameraer, som dog skal dække et repræsentativt udsnit af grisene svarende til mindst 5 % af ståpladserne i en sektion. Kameraerne er koblet til SKOVs management software ”Farm Online”.

- Der er altså ikke blot prisen til forskel på de håndholdte løsninger og på vores stationære system, idet det er helt forskelligt udbytte, man får af vores og de håndholdte løsninger, forklarer han.

- Mens de to andre systemer kan bruges til ”udvejning” af grise, anvendes ProGrow til at følge tilvæksten, til optimering af foderblandinger og foderskift og til early warning, fx sygdom. ●

Forskellige behov - forskellige løsninger Men også danske SKOV har sit bud på kameravejning af grise. Løsningen ”ProGrow” er, i modsætning til de to nævnte håndholdte løsninger, en stationær løsning.

28

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2017

Det tyske firma Meier-Brakenberg er på vej med en app, som gør det muligt at veje grise på 80-130 kg med sin telefon eller tablet. Også østrigske Wuggl tilbyder allerede nu en håndholdt scanner, Wuggl One, med 3D-kamera, som kan veje grise i intervallet 25-150 kg. Men ligesom Meier-Brakenberg barsler også Wuggl med en version til telefon og tablet.

Landbrug

Søgeannonce

PLANTEAVL OG SLAGTESVINEPRODUKTION – SOMMERSTED

Hos Landbrugsmæglerne har vi tæt dialog med et stort netværk af både købere og sælgere i hele Danmark. Vi har købere der blandt andet søger: • So-ejendom med nyere stalde - 800-1500 søer ind til 7kg (2. prioritet til 30 kg.)

Beliggende centralt i Vendsyssel. Overtages gerne med besætning.

NYHED

• Smågriseejendom ved Sønderborg.

• Svineproduktionsejendom nord for Silkeborg med 200-300 søer – Den skal bruges til polte samt bufferstald.

Slivsgård er en præsentabel og veldrevet landbrugsbedrift med 168 ha og en miljøgodkendelse til produktion af 5.500 slagtesvin årligt.

Jorden fordeler sig med 157 ha omdriftsareal og 11 ha natur, skov og bygninger mm.

Jorden er af god bonitet og har en fin arrondering.

Hovedejendommen har et pænt og harmonisk bygningssæt.

Sag 10584 Anden ejendom er bygningsløs og ligger i en afstand på Pris kr. 27.500.000 ca. 9 km fra hovedejendommen.

Areal 168 ha Ejendommen sælges uden besætning og maskiner.

Bøndergaard & Bruun P/S www.landbrugsmaeglerne.dk Telefon 86 24 40 00

Landbrugsmæglerne Landbrugsmæglerne

• Kapitalstærk køber søger en planteavlsejendom på 100-250 ha i området nord for Horsens.

Landbrugsmæglerne Landbrugsmæglerne

Husk!

Vi er også eksper ter i renoverin g og delentrepr iser

Landbrugsmæglerne Landbrugsmæglerne Landbrugsmæglerne Landbrugsmæglerne

STALDINDRETNING Winther Staldindretning bygger optimale staldløsninger med fokus på dyrevelfærd og produktionssikkerhed. Individuelle løsninger der tilpasses den enkelte landmands ønsker og behov.

Winther Staldindretning har mange års know-how og erfaring med svinestaldsbyggeri og -indretning. Ring til en af vore erfarne og kreative konsulenter – så er dit projekt i gode hænder.

Silkeborg Tlf. 8680 6020 winthergruppen.dk

• Inventar • Foderanlæg • Ventilation • Betonspalter • Støbejernsriste • Plastriste • Male-/ blandeanlæg • Udendørs/ indendørs siloer

Dansk svineavl har øget kuldstørrelsen og reduceret pattegrisedødeligheden Pattegrisedødeligheden er faldet for både små, mellemstore og store kuld, fastslår undersøgelse.

Af Bjarne Nielsen, Avl og Genetik, Svin

Det danske avlsmål for levende grise på dag fem efter faring (LG5) har øget kuldstørrelsen og reduceret pattegrisedødeligheden. Det var budskabet i en artikel fra 2013 i det anerkendte amerikanske, videnskabelige tidsskrift Journal of Animal Science.

Artiklen behandler en analyse af avlsfremgangen for kuldstørrelse i danske avlsbesætninger og blev gennemført af Landbrug & Fødevarer i samarbejde med Århus Universitet, Foulum.

I artiklen beskrives, hvordan avl for kuldstørrelse i Danmark startede tilbage i 1992 med avl for antal fødte grise pr. kuld og siden blev afløst af LG5.

Reduceret dødelighed

2 0 −2 −6

−4

Ændring i dødelighed hos Yorkshire (%)

0 −2 −4 −6

Ændring i dødelighed hos Landrace (%)

2

Undersøgelsen viste, at de første år efter indførelsen af avl for LG5 var der en betydelig avlsfremgang for den

nye egenskab. Det var forventeligt, da det svarer til, hvad der tidligere er observeret, når en ny egenskab er indført i avlsmålet. Resultaterne fra undersøgelsen bekræfter, at avlsfremgangen for LG5 er en kombination af øget antal fødte grise og reduceret dødelighed.

I perioden fra 2004 til 2010 var avlsfremgangen 1,7 grise pr. kuld hos DanAvls landracesøer. Den avlsfremgang var en kombination af, at der var 1,3 ekstra fødte grise pr. kuld, og at dødeligheden var reduceret med 4,7 procentenheder. For DanAvls yorkshiresøer var avlsfremgangen 2,2 smågrise pr. kuld. Heraf var der 1,9 ekstra fødte grise pr. kuld, og dødeligheden var reduceret med 5,9 procentenheder.

Desuden viste undersøgelsen, at avlsfremgangen med øget LG5, kuldstørrelse og reduceret dødelighed kunne genfindes hos søer med såvel små, middelstore

2003

2004

2005

2006 År

2007

2008

2009

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

År

Dødeligheden er faldet i både store og små kuld siden 2003. Kurverne viser reduktion i den procentvise dødelighed hos henholdsvis landracesøer (figuren til højre) og yorkshiresøer (figuren til venstre) i forhold til niveauet i 2003. Øverste grønne kurve angiver de 25 % største kuld, nederste blå kurve angiver de 25 % mindste kuld, og midterste røde kurve angiver de 50% mellemstore kuld.

Artiklen her er baseret på den originale artikel: ”Selection for increased number of piglets at d 5 after farrowing has increased litter size and reduced piglet mortality”, som er publiceret i Journal of Animal Science i juni 2013 (91(6):2575-82).

Artiklen er skrevet af Bjarne Nielsen, Landbrug & Fødevarer, i samarbejde med G. Su, M. S. Lund og P. Madsen fra Århus Universitet.

30

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2017

som store kuld. Undersøgelsen blev gennemført på data fra gyltekuld registreret i avlsbesætningerne i perioden fra 2004 til 2010. I alt indgik kuldoplysninger for 42.807 DanAvl landracesøer og 33.225 DanAvl yorkshiresøer.

LG5 virker Artiklen viser, at det er muligt på samme tid at avle for reduceret pattegrisedødelighed, øget antal fødte grise og øget antal levende grise i kuldet. Men undersøgelsen i artiklen viste samtidig, at det er vigtigt, at avlsmålet for

de tre egenskaber sættes rigtigt sammen. Hvis dansk svineavl alene havde avlet for øget antal fødte grise pr. kuld, da ville kuldstørrelsen være steget, og dødeligheden ville ligeledes være steget. Når vi derimod avler for øget LG5, øges kuldstørrelsen, og dødeligheden falder.

Den vigtigste konklusion fra artiklen er derfor, at LG5 virker efter hensigten ved både at reducere dødeligheden og øge kuldstørrelsen hos både landrace- og yorkshiresøer. ●

Flere levende grise giver nye udfordringer Staldsystemer og management skal tilpasses den stigende kuldstørrelse. Investorer og andre med interesse i svineproduktionen må være indstillet på, at fremgangen i kuldstørrelse betyder, at færre søer kan producere flere grise.

Af Bjarne Nielsen, Avl og Genetik, Svin

Forsinkelse til produktionen Avlsfremgang i avl og opformering spredes langsomt ud til produktionsbesætningerne. Da LG5 er en egenskab hos søerne, vil der gå mere end 10 år, før avlsfremgangen fuldt ud er overført til produktionsbesætningerne.

Den opnåede avlsfremgang for den lavere dødelighed og stigende kuldstørrelse, der allerede er opnået i avls- og opformeringsbesætningerne, betyder derfor, at svineproducenterne fortsat kan forvente, at kuldstørrelsen stiger, og at der kommer flere grise i fare- og fravænningsstaldene.

Dermed har avlsfremgangen allerede skabt grundlag

for fortsat vækst i svineproduktionen. Det er nu op til de enkelte svineproducenter at udnytte denne mulighed.

Konkret betyder det, at den enkelte svineproducent skal være omstillingsparat.

Staldsystemer og management skal tilpasses den stigende kuldstørrelse, som vi forventer, vil slå igennem til svineproducenterne de kommende år. Investorer og andre med interesse i svineproduktionen må være indstillet på, at fremgangen i kuldstørrelse betyder, at færre søer kan producere flere grise. ●

23

Pattegrisedødelighed, %

Den seneste udvikling i pattegrisedødelighed viser, at dødeligheden fortsat har været faldende i avls- og opformeringsbesætningerne. Pattegrisedødeligheden i denne sammenhæng beregnes som døde grise frem til dag 5 efter faring, inklusive dødfødte. For landrace var der et kraftigt fald frem til 2011. Se figuren her på siden.

Siden da har dødeligheden ligget konstant på knap 15%. For yorkshire har der været et vedvarende fald frem til den seneste opgørelse i 2015. yorkshiresøer har nu en mindre pattegrisedødelighed end landracesøer.

Avl for LG5 har dermed vist sig fortsat at være en effektiv metode til på samme tid at øge søernes frugtbarhed, reducere antallet af dødfødte og styrke overlevelsen af de nyfødte grise.

21 19 Yorkshire Landrace

17 15 13

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

Figuren viser, at LG5 nytter, idet dødeligheden er faldet i gyltekuld i avls- og opformeringsbesætninger i Danmark frem til 2016.

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2017

31

Nye krav til foder til DANISH-godkendte besætninger Ny aftale mellem SEGES og tyske QS Qualität und Sicherheit betyder, at du skal sikre dig, at alt foder er købt af en godkendt foderleverandør.

SEGES og tyske QS Qualität und Sicherheit GmbH har lavet en treårig aftale, hvor QS stiller samme krav til den danske svinebranche, som de gør til øvrige svineproducerende lande, der leverer levende grise og/eller svinekød til det tyske marked.

Aftalen betyder, at du skal sikre dig, at alt er købt fra en leverandør, der er på en såkaldt positivliste. Positivlisten er en liste over foderstofleverandører, der opfylder kravet om at være certificerede. Certificeringen skal være QS eller tilsvarende standard, der er anerkendt af QS. Certificeringen kan også være ISO 22000/TS 22002-6 certificeret inklusive en ekstra tjekliste udarbejdet i et samarbejde mellem DAKOFO, QS og SEGES. Eneste undtagelse fra kravet er, hvis der indkøbes korn af egen avl direkte fra anden landmand.

Fra 1. april 2017 vil det blive kontrolleret ved DANISHbesøg, om dit indkøbte foder er købt hos en leverandør, der på det tidspunkt fremgår af positivlisten.

Under DANISH Produktstandard på vores hjemmeside finder du listen over godkendte foderleverandører. ●

Brug kun varmebehandlet spagnum som rodemateriale I løbet af vinteren 2016/17 er der fundet en stigning af tuberkuloselignende forandringer på slagtekroppe.

Denne stigning formodes at komme fra brugen af ubehandlet spagnum. SPF godkender derfor fremover kun varmebehandlet spagnum som rodemateriale.

Gennem mange år har man anvendt ikke-varmebehandlet spagnum fra bestemte tørvemoser i Sverige som rodemateriale til pattegrise og fravænningsgrise. Der har gennem årene ikke været problemer med denne anvendelse, og spagnum fra disse områder har derfor været SPF-godkendt.

32

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2017

Imidlertid har der i 2016 i flere besætninger været udbrud af aviær tuberkulose – og forklaringen på denne stigning kan være brugen af ubehandlet spagnum.

Fundene af de tuberkuloselignende forandringer på slagtekroppen har ført til offentligt tilsyn i en række svinebesætninger i løbet af vinteren 2016/2017, og en efterfølgende undersøgelse har vist en klar sammenhæng til brug af ubehandlet, svensk spagnum.

SEGES Svineproduktion har derfor øjeblikkeligt besluttet, at man fremover kun SPF-godkender varmebehandlet spagnum. Af DANISH Produkstandard fremgår det, at ”Spagnum, der anvendes til strøelse, skal være varmebehandlet eller godkendt af SPF”. Det vil sige, at vi nu generelt fraråder danske svineproducenter at anvende ikke-varmebehandlet spagnum.

Læs mere om undersøgelsen af de tuberkuloselignende forandringer hos svin efter brug af ubehandlet spagnum i notat nr. 1709 på vores hjemmeside. ●

Sodødelighed udløser ikke Gult Kort Du får på nuværende tidspunkt ikke Gult Kort, hvis din sodødelighed overstiger grænseværdien på 16 %.

Grænseværdien benyttes udelukkende til at udpege besætninger til et fokuseret indsatsområde.

Fra politisk side er der endnu ikke truffet afgørelse om et eventuelt Gult Kort, hvis du overstiger grænseværdien for sodødelighed – ej heller, om der skal være andre typer af konsekvenser. Det betyder, at du ikke får Gult Kort, hvis du har en højere dødelighed hos dine søer end 16 %.

Overstiger du grænseværdien, så er sandsynligheden for at få besøg af Fødevarestyrelsen dog forsat lidt større, eftersom de bruger dette tal som en del af deres grundlag for at udvælge besætninger til at gennemføre deres risikobaserede kontrol. Denne procedure har været benyttet siden 2011. Grænseværdien kan også benyttes af dig med henblik på en fokuseret indsats i samarbejde med din besætningsdyrlæge.

Landsgennemsnittet for sodødelighed er nu på 11,3 %. Og det er vigtigt at fastholde fokus, således at vi sammen kan nå branchens mål på 9 % i 2018.

GRÆNSEVÆRDI FOR DØDELIGHED HOS SØER Grænseværdien for dødelighed hos søer fremgår af bekendtgørelse 1651 af 19/12 2016. Den ligger nu på 16 %.

Dødelighed for svin beregnes som det gennemsnitlige antal døde svin pr. måned divideret med det gennemsnitlige antal svin registreret på et CHRnummer i en måned og 11 måneder tilbage. ●

Faldgrube – har du søgt til korrekt anlægstype af dine svinestalde?

Ved ansøgning om staldstøtte til slagtesvinestalde, skal der være overensstemmelse mellem det ansøgte og gennemførte projekt. Ellers risikeres sanktion udmålt i forhold til afvigelsens omfang og alvorlighed.

I Landdistriktsprogram 2016 blev der i alt ansøgt til 169 slagtesvinestaldprojekter - et omfang svarende til 495.000 stipladser.

I de kommende måneder sender Landbrugs- og Fiskeristyrelsen løbende tilsagn om støtte i et omfang svarende til op mod 342 mio. kr. Hovedparten vil få positivt tilsagn, hvis de dels overholder de formelle ansøgningskrav og samtidigt har opnået mindst 8 point.

Særligt i denne støtteordning indgår princippet ”standardomkostninger”, hvor der for konventionelle slagtesvinestalde er beregnet en fast standardomkostning pr. etableret stiplads.

Tilskudsbeløbet beregnes som 20 % af den fastsatte standardomkostning (jf. tabel 1). Det gør, at ansøgere ikke længere skal indhente to tilbud på ansøgningstidspunktet.

Samtidig sker bortfald af den fulde bilagskontrol ved udbetaling. Det giver nem administration både hos ansøgere og myndighed, hvor den administrative byrde forventes reduceret med op til 75 procent.

I stedet er der fysisk kontrol af, om der er bygget som ansøgt. Det vil sige kontrol af, om der reelt er bygget de kvadratmeter netto stiareal, der er ansøgt om, og om der er investeret i alle obligatoriske elementer, som er beskrevet for indsatsområde 1 (barmarksprojekter) og indsatsområde 2 (tilbygning og totalrenovering).

Såfremt et obligatorisk element ikke er opført ved den afsluttende kontrol, vil sanktion blive udmålt i forhold til afvigelsens omfang og alvorlighed. Med omfang menes, om der eksempelvis er et eller flere obligatoriske elementer, som mangler i den afsluttende kontrol. Med alvorlighed menes, om det manglende obligatoriske element eksempelvis vurderes at være en væsentlig del af byggeriet. Begge forhold vil indgå i vurdering af sanktionens størrelse.

Ud fra en grundcase blev der for hver af de tre staldkategorier beregnet en standardpris som vist i tabel 1.

I projekt- og byggefasen skal man være skarp på, at hele byggeprojektet er underlagt tilbudsloven som følge af, at man får offentligt tilskud til et bygge- og anlægsprojekt på over 300.000 kroner. ●

Standardomkostning ved modernisering af slagtesvinestalde i 2016 1 Projekttype 1. Barmarksprojekt 2 2. Tilbygning til eksisterende svinelokalitet (”nybyg”) 3. Totalrenovering af eksisterende gulv/inventar i stald 3

Standardomkostning 4.300 kr./stiplads 3.700 kr./stiplads 1.600 kr./stiplads

Udbetalt støttebeløb 20 % = 860 kr./stiplads 20 % = 740 kr./stiplads 20 % = 320 kr./stiplads

1 Ansøgningsgrundlag: Antal stilpladser = m2 netto stiareal/(0,65 m2×1,05). (1,05 udtrykker øget antal stipladser indrettet til sygesti) 2 Nyt husdyranlæg på bar mark uden tilknytning til eksisterende driftsbygninger 3 Ved totalrenovering menes en så omfattende renovering, at den er godkendelsespligtig med overholdelse af BAT-standardvilkår svarende til nybyggeri – altså, at alle installationer i stalden inklusive gulvprofil bliver udskiftet og fornyet.

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2017

33

Spørgsmål om resistens Hvad er op og ned i debatten omkring udvikling af resistens. Er truslen overvurderet, eller er der noget om snakken? Svineproducenten har spurgt speciallæge Ute Sönksen, Statens Serum Institut.

Resistens kommer, når man bruger antibiotika - Når du bruger antibiotika - og det er fuldstændig lige meget hvilket stof - så fremmer du resistensudvikling.

- Du får det både i de bakterier, som din behandling er rettet imod, men du får det i allerhøjeste grad også i alle de andre bakterier, der bliver udsat for behandlingen.

Sådan forklarer Ute Sönksen, der er afdelingslæge ved Statens Serum Institut (SSI). Hun er desuden medforfatter til Danmap-rapporten og medlem af det nationale antibiotikaråd.

Ute Sönksen gør det klart, at resistente bakterier findes i betydeligt omfang hos mennesker, men at der også er mange overvejelser omkring, hvor stor indflydelse det, der foregår på dyresiden, har på humansiden.

hederne i EU at håndtere det, men at WHO nu også er begyndt at vise interesse for problemerne.

- Hvis vi kigger ud over hele verden, så har vi i Danmark, i Skandinavien og måske endda i størstedelen af Europa slet ikke de samme problemer, som man har i resten af verden. Men fordi vi lever i et globalt samfund, har vi desværre problemerne alligevel, fortæller Ute Sönksen og fortsætter: - Fordi man er bekymret for stigende problemer med resistens hos mennesker, og fordi der sker en udveksling af resistente bakterier mellem dyr og mennesker, er det relevant at interessere sig for forbruget af antibiotika og dermed udviklingen af resistens hos både dyr og mennesker.

Stigende resistens hos mennesker - Aktuelt er forskellige ”bogstavkombinationer” stigende i hele verden. Også i Danmark, forklarer hun med henvisning til de resistente bakterier, der går under betegnelsen ESBL, CPO, VRE og MRSA. - Fx er ESBL nu så allestedstilstedeværende, at vi ser dem i prøver fra patienter fra både hospitalerne og fra primærsektoren, altså i prøver taget hos den alment praktiserende læge. Selvom vi ved, at ESBL forekommer i stor stil i urin fra danske patienter, har vi valgt ikke at udvide vores karakterisering af de fundne resistensgener til også at omfatte uriner eller screeninger fra fæcesprøver, da det er blevet for dyrt for os at overvåge - ja, altså for omfangsrigt og dermed for dyrt for os at holde øje med, forklarer hun. Derfor koncentrerer vi os ved ESBLovervågningen om de typer og resistensgener, der forekommer i bakteriæmierne, altså blodbaneinfektionerne.

Omfanget af resistens hos mennesker på verdensplan er faktisk blevet så omsiggribende, at det ikke længere er overladt til de enkelte lande og eksempelvis myndig34

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2017

Sådan udvikles resistens Når antibiotika gives som en systemisk behandling, vil det sige, at hele systemet - altså hele kroppen - bliver udsat for behandlingen. Det er også det, der sker, når man anvender flokbehandling, hvor antibiotikummet bliver blandet i foder eller vand, hvilket medfører, at man får en meget kraftig påvirkning af alle bakterierne i tarmen.

Det sker formentlig ikke i samme omfang, hvis dyret eller dyreflokken behandles via antibiotika, der er tilsat blodbanen - altså, når det er givet som injektion.

- Det er meget overordnet sagt, for det kommer naturligvis an på den enkelte stofgruppe og virkningsmekanismerne, men den direkte og kraftige påvirkning af tarmfloraen ved indtagelse af antibiotika medfører meget stor risiko for resistensudvikling, siger afdelingslægen, der slår fast, at man altid i en eller anden form skaber resistens, når man bruger antibiotika.

To typer resistens Ute Sönksen forklarer, at der overordnet set findes to typer resistens. Den kromosomale resistens, som også kaldes klonal resistens, spredes vertikalt, dvs. videregives fra generation til generation inden for samme bakterieart, mens den plasmidbårne resistens spredes horisontalt, altså på tværs af forskellige bakteriearter.

- Det indebærer, at du får en større spredning i den samme population på samme tidspunkt. Det vil sige, det går hurtigere og påvirker en større gruppe af bakterier på én gang, oplyser afdelingslægen.

Hun forklarer, at en bakterie ofte primært vil udvikle en af de to typer resistens over for det pågældende antibiotikum. Til gengæld kan et antibiotikum godt forårsage begge typer resistens på én gang over for forskellige typer bakterier.

Eksempelvis vil antibiotikummet amoxicillin hovedsageligt udløse vertikal spredning (altså ”mor til barn-spredning) hos grampositive bakterier, mens det for gramnegative bakterier især vil udløse plasmidbåren spredning - altså en horisontal spredning.

Komplicerede overvejelser - Det er kompliceret, men når man bruger et antibiotikum, skal man hver gang overveje, hvad det er for nogle resistensmekanismer, man udløser, hvordan de spredes, og hvad det kan have af konsekvenser på længere sigt - ikke kun for det eller de dyr, man behandler, men også længere henne i leddet - altså i forhold til andre.

- MRSA er et godt eksempel på en klonal spredning af en resistensmekanisme, hvor den ene bakterie videregiver til sin dattergeneration, forklarer afdelingslægen.

- Og hvis du har en bakterie, som overføres forholdsvis nemt fra dyr til mennesker, så er det et problem, men det er stadig en forholdsvis afgrænset problemstilling, fordi resistensen er afgrænset til den ene bakterieart.

- Hvis du derimod kigger på antibiotikagrupper som cephalosporiner og kinoloner, som erhvervet jo frivilligt har sat mere eller mindre stopper for i dyreproduktionen, så medfører de begge to mange forskellige former for udvikling af resistens, også i samme bakterie; og for cephalosporinerne er de allerfleste af dem plasmidbårne og kan let spredes mellem bakterierne. Ofte ser vi desuden, at cephalosporin- eller ciprofloxacinresistente bakterier bærer på flere forskellige resistensgener samtidig.

Derfor medfører brug af de to typer antibiotika en langt større resistenspåvirkning af langt flere typer bakterier.

Importeret resistens lever i salmonella hos svin - Hvis man skal svare på spørgsmålet om, hvor stor indflydelse forbruget af antibiotika hos dyr har for humansiden, så er salmonella et godt eksempel, da man her kender til smittevejene.

- Salmonella overføres direkte, og det smitter nemt.

Det vil sige, at forbruget af antibiotika til dyr udvikler resistens i dyrene, som så derved overføres til mennesker.

Ute Sönksen forklarer videre, at man for tiden finder en øget forekomst af en såkaldt ”monofasisk” variant - altså en subtype med høj resistensforekomst. - Den monofasiske variant er nok oprindeligt en importeret variant, som så har fundet levested i danske produktionsdyr, vurderer hun.

- Endelig har vi husdyr-MRSA (MRSA CC398).

Mange faktorer vedligeholder husdyr-MRSA Ute Sönksen forklarer, at husdyr-MRSA først og fremmest er methicillin-resistente staphylococcus aureus, som navnet siger. Men derudover er stafylokokken bærer af et resistensgen, som indebærer resistens mod tetracyklin, men også andre typer resistens, og blandt andet er der koblet resistens over for zink på samme gen.

- Hvordan den oprindeligt er opstået, tror jeg ikke, man ved, men det er klart, at så længe du bruger tetracyklin og zink til behandling i en besætning, hvor der forekommer husdyr-MRSA, så fastholder du tilstedeværelsen af den. De to ting er fuldstændig tæt knyttet sammen, siger afdelingslægen, der fortsætter med at stille spørgsmålstegn ved effekten af en fuldstændig fjernelse af tetracyklin.

- Fjerner det husdyr-MRSA? I hvert fald ikke på kort sigt, siger hun.

Det begrunder hun dels med, at husdyr-MRSA er så udbredt, som det er, dels med at den koblede resistens til zink medfører, at også brugen af dette må reduceres.

Derfor vurderer afdelingslægen, at det vil kræve, at man sætter ind med flere tiltag samtidig samt bliver klogere på smittevejene mellem svinene, da en af de største indsatser må bero på at afbryde smitte fra gris til gris og fra besætning til besætning.

- Men selv med så omfattende en indsats kan det være svært at vurdere om, og hvor hurtigt, man vil kunne se en kraftig reduktion i forekomsten af husdyr-MRSA, udtaler Ute Sönksen. ● SVINEPRODUCENTEN NR 2 2017

35

NutriFair Fagmessen for husdyrproducenter

sammen skaber vi værdi Flere end 125 udstillere har allerede reserveret stand til NutriFair 2018. Har du booket stand? www.nutrifair.dk

book stand Kontakt Morten Ihlow tlf.: 2159 0009 el. mi@messec.dk

MESSE C I Vestre Ringvej 101 7000 Fredericia I www.messec.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

17.-18. januar 2018 • messe C , FrederiCia