Svineproducenten april 2016

Svineproducenten APRIL 2016

NR. 2

42. Ă…RGANG

Bliver Improvac endelig accepteret?

- lĂŚs mere side 16

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

Svineproducenten

BESTYRELSE

42. årgang 2016

Formand

Udgiver

Henrik Mortensen

Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 formand@danskesvineproducenter.dk Næstformand Niels Chr. Borup

Redaktion

Ulstedvej 57, Rørholt

Nicolaj Nørgaard (ansvarshavende) Kirstine Holst Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Karsten Ambrosen

9330 Dronninglund Mobil 4051 3595 ncborup@gmail.com Bestyrelsesmedlemmer

SEKRETARIATET

Mikael B. Kristensen

Sekretariatets telefontid

Harringhedevej 6, Harring

Alle dage: 9.00 - 15.00

7752 Snedsted

Tlf. 7025 8070

Mobil 2145 4737

Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

harringgaard@mail.dk

Nicolaj Nørgaard

Simon Høj

Direktør

Ndr. Hindsigvej 24, Kvong

Tlf. 7620 7959 · Mobil 2148 5165

6800 Varde

nin@danskesvineproducenter.dk

Mobil 3028 6611 simon@hallumgade.dk

Jette Harnbjerg

Claus Jørgensen

Sekretær

Gårdebymarkvej 6

jhn@danskesvineproducenter.dk

6360 Tinglev Mobil 2320 7227

Kirstine Holst

ingerclaus@bbsyd.dk

Journalist

Udgivelse Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, september og november.

Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.795,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 1.095,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,Passive firmamedlemmer: kr. 3.795,Reklamationer

kh@danskesvineproducenter.dk

over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat.

6973 Ørnhøj

Markus Fiebelkorn

Layout

Mobil 2161 8983

Markedsanalytiker

www.musogco.dk

eu@volsgaardagro.dk

Tlf. 7620 7961 · Mobil 2222 3610

Tlf. 7620 7953 · Mobil 2810 3043 Ulrik Volsgaard Askovvej 25

maf@danskesvineproducenter.dk Kenneth Øster Løserupvej55

Karsten Ambrosen

4300 Holbæk

Specialkonsulent

mobil: 22775429

Tlf. 7620 7955 · Mobil 2392 2212

kenneth@avdebogaard.dk

kam@danskesvineproducenter.dk

Tryk www.johansen-grafisk.dk Distribueret oplag 1.300 stk.

Motiverede og kvalificerede medarbejdere til dansk landbrug...

Bredgade 36 . DK-6900 Skjern . T: +45 97 36 14 46 E: kontakt@agrojobdk.com . www.agrojobdk.com

2

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2016

Agrojob Denmark - rekrutteret med omhu

Har andelstanken overlevet sig selv?

Vore andelsejede foderstofforretninger og slagterier præsterer imponerende omsætninger og pæne overskud. Samtidig spises ejerne af med smuler fra de riges bord ved fordeling af overskuddet. DC har taget skridtet at sætte navn på en større del af den ufordelte egenkapital, men foderstofvirkAf Henrik Mortensen somhederne tager fortsat selv først.

Andelsselskaberne blev dannet for at optimere landmændenes værdikæde. Udbyttet skulle fordeles i forhold til omsætning med virksomheden. En stadig større del af overskuddet er gået til konsolidering af virksomhederne. Dette på trods af, at behovet for udlodning af overskud indiskutabelt aldrig før har været større end det er nu.

Andelsbevægelsen har et demokratisk udgangspunkt. Den enkelte andelshaver kan udøve sin indflydelse ved at afgive sin stemme ved valg til bestyrelser mv. Det fungerede dengang et par hundrede bønder i et par sogne gik sammen om at løse en opgave. Alle var tæt på deres selskab, og alle mødte op til den årlige generalforsamling. Virkeligheden i dag er langt fra denne situation. Andelsvirksomhederne har som virksomheder gjort det, de har måttet gøre for at overleve i konkurrencen. Samtidig er der forhold i relation til ejernes indflydelse, som ikke er fulgt med udviklingen. Særligt to ting påkalder sig opmærksomhed: a) I stigende grad hensættes ufordelt kapital til konsolidering og videreudvikling af virksomheden frem for som minimum at sætte hensættelserne på navn eller at udlodde overskuddet til andelshaverne. b) Andelshaverne benytter ikke længere muligheden for at udøve deres indflydelse eks. via valg til repræsentantskaber og bestyrelser.

Danish Agro har ifølge deres hjemmeside 10.500 danske landmænd som ejere. Til generalforsamlingen i Køge var der i alt kun 0,72 % af andelshaverne inkl. fuldmagter til stede. 76 stemmer blev afgivet, da jeg stillede forslag om, at overskudsudlodningen skulle være større end det, Junker og bestyrelsen foreslog. Blandt de afgivne stemmer var der 24, der syntes, at det var en god ide at øge udlodningen. En enkelt stemte blankt, og med 51 stemmer blev direktionens og bestyrelsens udspil vedtaget. Det er en overvejelse værd, om det også ville have været resultatet, såfremt samtlige 10.500 andelshavere havde ytret sig, fx via en urafstemning. Andelshavernes indflydelse fungerer i dag mere pro forma end reelt. Ingen kan forvente, at 10.500 fra hele landet møder op til en generalforsamling i Køge.

Er de største andelsvirksomheder vokset ud af den uniform, man må bære for med rette at kunne kalde sig en andelsvirksomhed? Man agerer, som om man er en privat eller aktieejet virksomhed – uden at være det og uden i praksis at have et mandat baseret på andelshavernes tydelige tilkendegivelse om det og uden reelt at skulle stå til regnskab. Den situation er gefundenes Fressen for foretagsomme direktioner og skikkelige bestyrelser.

Man kan påberåbe sig andelshavernes opbakning uden nødvendigvis at have den. Man kan agere, som om man er en privatejet virksomhed uden at eje virksomheden. Og man kan slippe for at stå til regnskab over for aktionærerne som ledelsen i et aktieselskab må det. Spørgsmålet er, om ikke andelsejet har overlevet sig selv som brugbar model for virksomheder af den størrelse, som de store danske andelsejede virksomheder har nået.

Så længe andelsvirksomhederne er der, må vi som andelshavere gribe i egen barm og møde op på generalforsamlingerne og give vores holdning til kende. Det burde være en overkommelig opgave at mønstre mere end 76 stemmer, selvom man gemmer en generalforsamling af vejen i den østligste udkant. ●

3 Har andelstanken overlevet sig selv?

14 Mælkekopper i farestalden

4 Er foråret på vej?

16 Bliver Improvac endelig acceptabelt?

6 Hvor er vi på vej hen?

18 TestGris er kommet godt fra start

8 Nyt fra SEGES

20 Modet til at blive udfordret…

10 Tilskud til nye stalde og miljøteknologi

22 Begrænset potentiale til prisstigninger

12 Medlemsundersøgelse: Sociale medier er vigtige i den offentlige diskussion

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2016

3

Er foråret på vej? i de andre grise, er der ingen, der vinder noget på det brand. Når jeg googler OUA, kommer der kun sportsresultater fra USA. Prøver jeg med overskriften, er der gevinst. Vi skylder hinanden at bruge betegnelsen OUA og rette dem, der ikke gør.

Af Mikael Bangsgaard Kristensen

Kalenderen siger forår. Temperaturen er dog (her i påsken) lige så lav som noteringen. 2016 bliver dårligt, men næste år bliver bedre. Det lyder bekendt, - vi kan da håbe, det passer denne gang.

Ny minister Eva Kjær sidder som bekendt ikke i ministerstolen længere. Efter et særdeles uskønt forløb måtte Eva Kjær trække sig. Jeg håber, de få konservative landmænd, der måtte være tilbage, har meldt sig ud. Prisen for dansk landbrugs image er næsten ubærlig. Den sidste udmelding fra Det Konservative Folkeparti om ultimative krav til miljø pakken tyder desværre ikke på, at Pape er kommet ned fra det træ, han er kravlet op i. Jeg var sikker på, at Alternativet var folketingets største gøglerparti. Men nu er jeg ikke så sikker mere.

Den nye minister ser ud til at samle handsken op. Jeg håber, han for lov at beholde den på som minimum til næste valg. Der er meget at rydde op i, efter skiftende regeringer har svigtet de danske landmænd i en alt for lang årrække. Jeg er klar over, at der er flere stemmer i at lave politik, der pleaser den brede befolkning, frem for at holde sig til den EU-lovgivning, vores konkurrenter følger.

Det er desværre kommet på mode at lovgive på baggrund af følelser, som ofte opstår i forbindelse med såkaldte dokumentarprogrammer. De fleste af disse er næsten altid gennemsyrede af politisk bestillingsarbejde.

Antibiotikafrie grise Ja, det er alle danske slagtesvin. Nu gælder det om at holde tungen lige i munden. Det nye brand fra Danish Crown hedder OUA (opvækst uden antibiotika), - IKKE antibiotikafrie grise. De danske forbrugere er nemme at forvirre. Hvis det nye brand får danskerne til at tro, at der er antibiotika

4

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2016

Nutrifair vs. Farmertech Danske Svineproducenter holder generalforsamling på Nutrifair, og det bliver vi ved med. Det er pinligt at være vidne til L&F’s ageren. Det er muligt, at Dansk Agroindustri har store muskler i Herning Messecenter. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at L&F skal hoppe med på vognen. Når der skal bruges penge fra L&F’s kasse, skal de bruges rigtigt og ikke på interne kampe i dansk landbrug. To messer på samme tid er hul i hovedet, og regningen ender ved primærproducenterne. Direkte adspurgt svarer Martin Merrild, at det har kostet penge at afholde Farmertech. ”Det gør ikke så meget, for Agromek er en rig forening”. Citat slut. Det er da det dummeste, jeg længe har hørt. Dansk landbrug styrtbløder, Men vi har fint råd til at bekæmpe hinanden internt.

Det er glædeligt, at der er flere lokale formænd, der har påtalt dette makværk. Personligt håber jeg, vi har set det sidste til Farmertech.

Farvel og velkommen Vi siger for tiden farvel til for mange af vores kollegaer. Det økonomiske og menneskelige pres bliver for stort mange steder for tiden. Om det er renteswap eller andre ting, der får læsset til at vælte, er ligegyldigt. Jeg bliver ked af det, når jeg hører andre landmænd tale ondt om deres forhenværende kollegaer. Jeg er sikker på, de har gjort alt, hvad der har stået i deres magt, for at overleve.

Det er ikke rimeligt, at der efterfølgende skal tales ondt bag deres ryg.

Der kommer heldigvis også nye landmænd til så husk at sige velkommen. Og fortæl meget gerne om Danske Svineproducenter. Kundegrundlaget bliver desværre mindre, så vi skal have alle med.

Husk, du altid er velkommen til at kontakte foreningen med ris, ros og gode ideer. Det gælder både til direktøren, formanden og den øvrige bestyrelse.

Godt forår ●

Skal du have trynen i kassen?

GRATIS MØDE

Tirsdag 10. maj kl. 11 - 15.30 på Billundvej 3, Vojens Få inspiration og indsigt i den nye tilskudspulje til slagtesvineproduktion Foreløbig program - Læs mere på www.SLF.dk · Gennemgang af tilskudspuljen ”Modernisering af svinestalde” · Miljøgodkendelser og anmeldeordninger

Renovering

Frokost

Nybyggeri

Udvidelse

· Finansiering af byggeri v. Vækstfonden · Økonomi · Management i stalden · Etableringsordninger, kontraktgrise, markedstillæg v. Danish Crown

Vi skærer grisen over i flere bidder for DIG

SYDDANSK SVINERÅDGIVNING

Af hensyn til forplejning er tilmelding nødvendigt senest 6. maj til Jytte 73 20 26 00 eller på www.slf.dk

FREMTIDENS SMÅGRISEPRODUCENTER VIL INDKØBE SOPOLTE FLERE LEVENDEFØDTE • MERE ENSARTEDE GRISE • SPECIALISERING • KVALITET

www.spf. dk S P F | D r e j e r v e j 7 | D K 6 6 0 0 Ve j e n | T: 7 6 9 6 4 6 0 0 | s p f @ s p f .d k

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2016

5

Hvor er vi på vej hen?

Af Nicolaj Nørgaard

Det spørgsmål har vi drøftet på medlemsmøderne i marts. Med afsæt i en fremskrivning af den historiske udvikling er mit bud, at der er 1.500 professionelle ejere af svinebedrifter i Danmark tilbage om 10 år. Soantallet skønnes fortsat at ligge omkring en mio. søer, og der produceres ca. 33 mio. grise, hvoraf ca. 18 mio. eksporteres til Sydøsteuropa.

Konkurrenceevne Flere medlemmer udtrykker bekymring om vores sektors konkurrenceevne, som er en forudsætning for en forsat udvikling.

Nye investeringer skal være rentable, og kan afskrivningstiden skæres lidt ned, vil det også være en fordel. Mange har deres øjne rettet mod udviklingen i Spanien, som ifølge de seneste analyser har laverer produktionsomkostninger og højere afregningspriser, end vi har i Danmark. Endvidere er der i Spanien stor optimisme i forhold til en øget eksport og adgang til nye markeder, og organisationerne forventer omkring 400.000 flere søer i Spanien i løbet af de kommende år. Værdikæderne er optimeret, og vertikal integration er udbredt. Således ejer det spanske foderstoffirma Vall Companys Group knap 200.000 søer og tilhørende slagtesvineproduktion inklusiv slagterier.

Mere viden om markedstrends og merværdimuligheder Samtidig viser de seneste tællinger øget produktion i både Nordog Sydamerika. Der er således grund til eftertænksomhed. Hvis vi i svinesektoren skal ud og investere flere hundrede millioner

6

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2016

kroner i nye slagtesvinestalde, bør vi have et bedre indblik i forventningerne til den fremtidige efterspørgsel. Hvad er det for nogle forbrugertrends, der er på vores vigtigste eksportmarkeder?

Har vores nuværende eller fremtidige kunder til vores kød særlige krav til indretningen af vores produktion, og ligger der yderligere muligheder for opnåelse af merværdi? Vi får fortalt, at dansk svinekød allerede i stor stil sælges til upmarket priser og derved hjembringer en merpris. En merpris, der dog toldes voldsomt i vores værdikæde, inden afregningen når danske svineproducenter.

Derfor er konklusionen, at danske svineproducenter er nødt til at have mere viden om markedsforventningerne og konkurrencesituationen, inden der skal investeres i nye anlæg. Jeg er ret sikker på, at Grundfos heller ikke investerer i nye pumpefabrikker, før de har en ide om markedsmulighederne de kommende år.

Vi skal være lækre for jer De afholdte workshops har også givet flere hints til jævnlige lovmæssige irritationsmomenter, som er noteret og bringes videre til Fødevarestyrelsen og politikkerne med henblik på at skabe lettelser i hverdagen. Det har til gengæld været vanskeligt at komme med politiske forslag, der på afgørende vis kan forbedre vores rammevilkår. PSO-afgiften er der fokus på, og derudover bliver finansieringsmulighederne også afgørende. Har du forslag til at ændre regler eller ting, der irriterer dig i hverdagen, så tøv ikke med en opringning til foreningen. ●

HAR DU CHECKET OM DIT SMÅGRISEFODER INDEHOLDER HAMLET PROTEIN? Mere end 20 års produktionsresultater taler for sig selv.

Se forhandlere på hamletprotein.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2016

7

Videncenter for Svineproduktion (VSP) Af Martin Andersson

Antibiotikaforbrug – flot statistik og nye mål Svineproducenterne og dyrlægerne har i en årrække arbejdet målrettet for at reducere forbruget af antibiotika til grise.

Det betyder, at vi allerede nu er i mål med en reduktion på over 20 procent, som var målsætningen. Det er fem år før svinesektorens egen tidsfrist, og det er flot, at de danske svineproducenter og dyrlæger har kunnet levere.

Også Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen har noteret sig, at dansk svineproduktion rammer antibiotikamålet for 2015 og udtaler sig på Fødevarestyrelsens hjemmeside: ”Vores ambitiøse målsætning for antibiotikaforbruget til svin er nået for 2015. Dansk landbrug har gennem flere år dokumenteret, at det er muligt at drive intensiv husdyrproduktion med et antibiotikaforbrug, som mange lande med rette misunder os.

Men jeg er også opmærksom på, at det fremadrettet vil kræve en stor indsats og et vedvarende fokus fra både landbrug og myndigheder for at nå målet om en 15-procents reduktion til 2018.”

I forbindelse med MRSA-handlingsplanen blev der fra politisk hold sat en målsætning om at reducere antibiotikaforbruget med 15 procent fra 2015 til 2018.

Bestyrelsen for SEGES Videncenter for Svineproduktion har netop genvurderet egne målsætninger, og selvom det vil være meget svært at reducere forbruget med så

8

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2016

meget på så kort en årrække, er det indstillingen, at man skal spille positivt med.

I svinesektoren i Danmark gør vi alt, hvad vi kan for at bruge så lidt antibiotika som muligt, men også så meget som nødvendigt, for at det ikke skal gå ud over dyrevelfærden.

SEGES Videncenter for Svineproduktion fortsætter også det faglige arbejde for at nedbringe forbruget af antibiotika og zink i produktionen og tester løbende forskellige muligheder, såsom øget brug af vacciner, probiotika og managementtiltag mm.

Ny sikkerhedsvask afklares SEGES Videncenter for Svineproduktion har det sidste års tid undersøgt mulighederne for at øge effekten af vask og desinfektion af de dyretransportbiler, der ankommer fra udlandet.

Den mest lovende model er den såkaldte sikkerhedsvask, hvor bilen først vaskes grundigt med varmt vand og sæbe på alle overflader for efterfølgende at blive desinficeret.

Hvis bilerne både vaskes med sæbe og efterfølgende desinficeres, højnes sikkerheden væsentligt, og derfor kan karantænetiden for biler fra højrisikoområder efter vores vurdering uden problemer reduceres fra 48 til 12 timer.

Så selvom karantænetiden sættes ned, bliver risikoen for, at bilen bringer uønsket smitte ind i Danmark reduceret væsentligt ved at indføre sikkerhedsvasken.

Det er vigtigt, at vi har alle samarbejdspartnere og kunder med på vognen, og at de forstår og er enige i, at vi ved at indføre netop en sikkerhedsvask får højnet vores beskyttelse betydeligt.

Sammen med SamMark ser vi på de nye procedurer, og sammen med Danish Crown og Tican undersøges det, hvordan markedet opfatter forslaget om at indføre sikkerhedsvask og samtidig ændre på karantænetiden, og om vi bredt i erhvervet har opbakning til at gå videre.

Når der er sikkerhed for at markedet ikke vil reagere negativt, er det planen at indføre en kommercielt udbudt og DANISH-godkendt sikkerhedsvask samtidig med, at vi sænker karantænetiden.

Dyrevelfærdsbesøg fra Fødevarestyrelsen Der bliver udvalgt 100 slagtesvinebesætninger, der vil få uanmeldt besøg af Fødevarestyrelsens kontrolenhed i løbet af sommeren.

Fokus vil være på, om syge dyr i besætningen bliver opdaget i tide, og hvordan de bliver håndteret - herunder om de er sat i sygesti, om sygestien er indrettet og brugt korrekt, om dyrlægens anvisninger følges, om der er korrekte medicinoptegnelser og registreringer af døde dyr.

Langt de fleste svineproducenter har gode procedurer og orden i sagerne. Men det er en lejlighed til at tjekke op på sine sygestier og sikre, at der er det nødvendige fokus på syge og tilskadekomne dyr. Vær især opmærksom på brok, prolaps og halebid!

Sygestier skal generelt indrettes og anvendes korrekt, og særligt skal man være opmærksom på underlaget, hvor mindst to tredjedele af dyrenes minimumsareal skal være blødt. Det bløde underlag i sygestien kan udgøres af en blød og eftergivelig gummimåtte og/eller tilstrækkelig strøelse.

Underlaget skal vurderes i forhold til det enkelte dyr i sygestien - f.eks. når der er dyr med navlebrok, er det afgørende, at de er i sygesti med tilstrækkeligt blødt underlag, så der ikke opstår sår på brokposen.

Fødevarestyrelsen vil også have fokus på, om dyrlægens anvisninger generelt

følges, om der er korrekte medicinoptegnelser på den ordinerede medicin, og om døde dyr er noteret i registreringsskema.

Ukendt stigning i mavesår De praktiserende dyrlæger har haft forskellige mistanker til, hvad årsagen til stigning i antal grise med mavesår kan være. Er det foderet, er det noget i årets høst, er det en virus i omløb, eller er det noget helt andet?

Men der er tilsyneladende ikke nogen entydige forklaringer på stigningen - og i SEGES Videncenter for Svineproduktion ligger vi heller ikke umiddelbart inde med nogen forklaring på, hvad der kan være årsag.

Vi ved, at groft formalet foder er bedre at fodre med i forhold til at undgå mavesår, men det lader ikke til, at foderets struktur kan være eneste årsag til den stigning, der rapporteres om. Umiddelbart er der heller ikke indikationer på en voldsom stigning i virusinfektioner.

Vi har ikke selv data, der viser en stigning i antallet af mavesår, men vi tager det selvfølgelig alvorligt, at flere praktiserende dyrlæger melder, at de oplever en stigning ude i staldene. Vi vil derfor undersøge sagen yderligere.

For at afdække hvad årsagen kan være, iværksætter vi nu nogle undersøgelser. De to væsentligste tiltag her og nu er: 1. at laboratoriet i Kjellerup er i gang med at undersøge de grise, der kommer ind til obduktion for at se, om der er en sammenhæng mellem dødsårsag eller sygdom og mavesår.

2. at vi i løbet af foråret påbegynder en undersøgelse, hvor vi sender vores fagfolk og eksperter ud for at lave undersøgelser i nogle af de besætninger, der har oplevet stigning i mavesår på det seneste.

Derudover undersøger vi løbende forskellige muligheder for at give grisene fiberholdige fodermidler for at finde ud af, om det modvirker mavesår. Halm og hamp har vist sig at have begrænset effekt, hvorimod hø har vist potentiale.

Hø er dog relativt besværligt at bruge, så vi iværksætter også nye undersøgelser her i 2016, der skal afdække, om man kan inkorporere hø eller lignende direkte i foderet eller på anden måde, der gør det nemmere at bruge.

Vi forventer at have resultater fra vores undersøgelser, og at vi kan fortælle mere i løbet af foråret/sommeren.

Sodødeligheden er fortsat på retur Siden SEGES Videncenter for Svineproduktion og de danske svineproducenter i 2008 for alvor satte fokus på søernes velfærd, er der flere og flere søer, der overlever i staldene. I 2015 faldt antallet af søer leveret til destruktion hos DAKA igen til nu 11,4 %.

I 2008 toppede tallet for døde eller aflivede søer med 15 %. Samme år igangsatte erhvervet en indsats for at knække kurven, og siden har tallet været faldende.

De danske svineproducenter har i samarbejde med deres rådgivere og dyrlæger hidtil leveret fin fremgang år for år. Der er dog brug for endnu større fokus på søernes velfærd i de kommende år, for målsætningen er fortsat at nå ned på 9 % døde søer i 2018.

SEGES Videncenter for Svineproduktion vil sammen med landmænd, rådgivere og dyrlæger fortsat arbejde for at fastholde fokus og løfte dyrevelfærden hos søerne yderligere i de kommende år.

Tidligere projekter i SEGES Videncenter for Svineproduktion har vist, at der som tommelfingerregel er ca. 50 kr. at hente til dækningsbidraget pr. årsso, når man forbedrer overlevelsen med blot ét procentpoint i sin sobesætning.

Hy-D øger fravænningsvægten Tilsætning af Hy-D til sofoder resulterede i flere grise og en højere kuldvægt ved fravænning samt fordoblede blodets indhold af D3-vitamin hos søer.

Produktet Hy-D produceres af DSM Nutritional Products A/S og svarer til den første metabolit, der dannes i leveren ved omsætning af D3-vitamin. Et mikrogram Hy-D svarer til 40 i.e. D3-vitamin. Dette kan tilsættes til foderet og vil være lettere optageligt for grisene end traditionelt D3-vitamin.

Effekten af at tilsætte 47,5 µg Hy-D pr.

FEso (cirka 1.900 i.e. D3-vitamin) til sofoder i forhold til søer, som fik foder med 1.145 i.e. D3-vitamin - svarende til kommercielle danske sofoderblandinger - blev undersøgt i én besætning.

Blodets indhold af 25-OH D3-vitamin hos søer i diegivningsperioden var statistisk sikkert fordoblet, når søer fik Hy-D i hele cyklus. Den samme effekt på blodets indhold af 25-OH D3-vitamin forventes ikke at kunne opnås ved brug af foder tilsat 2.000 i.e. D3-vitamin pr. FEso. Kuldets vægt ved standardisering til

14 grise efter fødsel var statistisk sikkert højere (P=0,003), og ved fravænning var kuldvægten 3,6 kg højere i Hy-D-gruppen.

Forskellen i kuldvægten var også statistisk sikker (P=0,022) og kan delvist forklares ved, at grisene var tungere ved fødslen.

Effekten var størst hos de unge søer (1.-2. kuld), og der blev fravænnet 0,3 flere grise i Hy-D-gruppen, og denne forskel er statistisk sikker (P=0,03).

Efter fravænning blev der ikke fundet en ekstra effekt på tilvækst og dødelighed i forhold til, om smågrisene var født af og opvokset hos en Hy-D-so, når grisene var standardiseret til samme indsættelsesvægt. Fra tidligere undersøgelser vides det, at fravænningsvægten har stor betydning for smågrisenes produktivitet.

Derfor vil det faktum, at Hy-D-grisene var tungere ved fravænning også have positiv effekt på smågrisenes produktivitet.

Ekstra energi ved kuldudjævning forbedrer ikke overlevelsen hos de mindste pattegrise SEGES Videncenter for Svineproduktion har afprøvet to kommercielle energitilskud, som er fremstillet til brug til nyfødte pattegrise.

I denne afprøvning blev produkterne benyttet ved kuldudjævning cirka 12 timer efter fødsel.

Ved kuldudjævning vurderer og håndterer staldpersonalet alle grisene i kuldet på én gang. Derved kan et energitilskud tildeles i én rationel arbejdsgang. Det var forventet, at de grise, som havde et ekstra behov for energi, fortsat kunne reagere på en energitildeling og herefter selv komme til yveret efter flytning til en mindsteamme.

En tredje forsøgsgruppe blev via sonde tildelt en somælkserstatning.

Somælkserstatningen var beregnet til brug som kosttilskud til diende pattegrise.

Når de tre tilskud først blev tildelt ved kuldudjævning, kunne de ikke forbedre pattegrisenes overlevelse eller tilvækst frem til en alder på 14 dage i forhold til en kontrolgruppe af små grise, som ikke fik tildelt et tilskud. Afprøvningen kan ikke sige noget om de testede produkters effekt, hvis de tildeles ved henholdsvis faring eller i dieperioden, så indtil der foreligger yderligere dokumentation, anbefales det, at startprodukter tildeles længe før kuldudjævning. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2016

9

Tilskud til nye stalde og miljøteknologi Har du byggeplaner, kan du få tilskud til nye svinestalde under Landdistriktsprogrammet i 2016

Modernisering af konventionelle slagtesvinestalde

17. maj åbner en pulje med 159 mio. kr. til modernisering af slagtesvinestalde for på den måde at styrke bedriftens levedygtighed.

Der er tilsvarende en pulje på 15 mio. kr. til økologiske slagtesvinestalde.

1. juli åbner en pulje med 49,5 mio. kr. hvorfra man kan få 40 % i støtte til ammoniak- og energireducerende teknologier.

Tilsvarende er afsat 18,9 mio. kr. som støtter etablering af farestier til løsgående søer.

Der er indført et nyt tilskudssystem baseret på ”standardpriser = udbetalt støttebeløb” for moderniserings- og farestaldsordningen. Ud fra en række grundcases er beregnet en standardpris for forskellige kategorier, som efterfølgende er valideret af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

Med dette princip skal der ikke længere indhentes to tilbud på ansøgningstidspunktet, og der er bortfald af fuld bilagskontrol.

Det giver nem administration hos både ansøger og myndighed (for økologisk slagtesvinestalde kræves fortsat to tilbud på ansøgningstidspunktet).

Ved modernisering af slagtesvinestalde opnås 20 procent i støtte i henhold til en standardpris = udbetalt beløb – jf. oversigt i tabel 2. ●

Få mere viden om ordningerne på vores hjemmeside http://vsp.lf.dk/.

Disse opdateres løbende efterhånden, som vi får et mere detaljeret kendskab til grundlaget i tilskudsordningerne.

Tabel 1. Fordeling af landdistriktsmidler inden for miljøteknologiområdet (2016) Tilskudspuljer – svin

2016

Mio kr.

Udmeldt ansøgningsfrist

75,0

17. maj til 16. august

Moderniseringsordning: - slagtesvinestalde – barmarkprojekter1

- slagtesvinestalde – tilbygning og totalrenovering 84,0 1

- økologiske slagtesvinestalde2 15,0 Miljøteknologi generelt2

45,0

1. juli til 1. september

Forsuring i stalde2 4,5 Løsgående diegivende søer1

18,9

1

Princip: Tilskudsgrundlag er på basis af ”standardpriser” – jf. beskrivelse af princip

2

Princip: Der skal indhentes to tilbud for at dokumentere rimelige priser, og der er fuld bilagskontrol

1. juli til 1. september

Tabel 2. Standardomkostning ved modernisering af slagtesvinestalde i 20161: Projekttype

Standardomkostning Tilskud2

1. Barmarksprojekt

4.300 kr./stiplads

2. Tilbygning til eksisterende svinelokalitet (”nybyg”)

3.700 kr./stiplads

20 % = 740 kr./stiplads

3. Totalrenovering af eksisterende gulv/inventar i stald4

1.600 kr./stiplads

20 % = 320 kr./stiplads

3

1

Ansøgningsgrundlag: Antal stilpladser = m2 netto stiareal/(0,65 m2×1,05). (1,05 udtrykker øget antal stipladser indrettet til sygesti)

2

20 % i tilskud/stiplads på basis af standardpris (tilskud i denne størrelse svarer relativt til 15-17 kr./gris i 25 år (ved rente 6 %))

3

Nyt husdyranlæg på bar mark uden tilknytning til eksisterende driftsbygninger. Visse tilbygningsprojekter kan dog sidestilles med et barmarksprojekt.

4

Ved totalrenovering menes en så omfattende renovering, at den er godkendelsespligtig med overholdelse af BAT-standardvilkår svarende til nybyggeri

– altså at alle installationer i stalden inklusive, at gulvet bliver udskiftet og fornyet.

10

20 % = 860 kr./stiplads

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2016

Henrik Mortensen gratulerer Tönnies med Tican A/S Danske Svineproducenters formand Henrik Mortensen mødte op fredag den 11. marts, da parterne underskrev dokumenterne i forbindelse med Tönnies’ overtagelse af Tican A/S. Henrik Mortensen havde en stor buket blomster med til Clemens Tönnies på vegne af Danske Svineproducenter.

... det bedste for en rigtig lille gris!

Prøv vores DanMilk Supreme! Den bedste start for en lille gris og det perfekte valg til drikkekop-anlæg!

Læs mere om DanMilks produkter på Agrokorn.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2016

11

MEDLEMSUNDERSØGELSE:

Sociale medier er vigtige i den offentlige diskussion Af Markus Fiebelkorn

De fleste af foreningens medlemmer synes, at foreningen bør være mere synlig på de sociale medier, men kun en brøkdel af foreningens medlemmer bruger selv sociale medier for at deltage i den offentlige debat. Det er hovedkonklusionen af en medlemsundersøgelse, som Danske Svineproducenter har gennemført i slutningen af januar måned/begyndelsen af februar måned.

De detaljerede resultater fremlægges i den foreliggende artikel.

Flere end 300 medlemmer deltog i vores spørgeundersøgelse om kommunikation i begyndelsen af året. Det svarer til en responsrate på 36,3 %, hvilket afspejler den store interesse i emnet. Mange tak til alle deltagere for deres tid og for den positive respons.

Undersøgelsen viser, at næsten ingen af vores medlemmer er utilfredse med foreningens interne kommunikation til vores medlemmer. 81 % synes, at vores interne kommunikation er god eller meget god. Det er lidt dårligere end i 2010, hvor foreningen gennemførte en lignende undersøgelse, men alligevel stadigvæk på et udsædvanligt højt niveau (se figur 1). Foreningens kommunikation i offentligheden vurderes lidt ringere: Her synes 61 %, at foreningens eksterne kommunikation er god eller meget god, mens 9 % synes, at den er dårlig.

Mest populær blandt foreningens medlemmer er vores Ugefax, fulgt af e-mail og vores medlemsblad. Mindre populær er foreningens tilstedeværelse på Twitter og Facebook. I denne sammenhæng skal det imidlertid konstateres, at 74 % ikke kender foreningens tilstedeværelse på Facebook, og 89 % ikke kender foreningens tilstedeværelse på Twitter. Det er ikke overraskende, at specielt de yngre medlemmer (gennemsnitsalder knap 45 år) kender foreningens tilstedeværelse på Twitter og Facebook sammenlignet med dem, som ikke gør det (gennemsnitalder knap 51 år).

Ifølge svarene ønsker medlemmerne sig, at foreningen bruger lidt mere energi specielt på e-mail. E-mail, Ugefax og hjemmesi-

den er også de medier, som de fleste medlemmer synes, foreningen ikke kan undvære. På den anden side får foreningens aktiviteter på Twitter og grynt.com ikke meget opbakning (se figur 2). Medlemmerne, som bruger Facebook (ca. 15 % af foreningens medlemmer), ønsker sig, at foreningen bruger meget mere energi på den.

Mere end 80 % af foreningens medlemmer læser hver udgave af vores Ugefax. Ca. 50 % besøger vores hjemmeside mindst 1 gang om måneden, mens 20 % gør det aldrig eller næsten aldrig.

Over 70 % læser hver udgave af vores medlemsblad, over 20 % ca. hver anden udgave. Her er specielt artikler om økonomi populære, fulgt af lederen og artikler om foreningens retssager. I gennemsnit bruger foreningens medlemmer 27,5 minutter på at læse en udgave af ”Svineproducenten”.

Generelt kan man sige, at et flertal (ca. 40 %) savner mere konkret information om det arbejde, der foregår i foreningen og opfølgning på nogle af de emner, der har været skrevet om.

Desuden foretrækker et flertal (ca. 45 %) korte kommentarer frem for længere baggrundsartikler. Det bekræftes af, at den gennemsnitlige læsetid af medlemsbladet er faldet med mere end 5 minutter i de seneste 6 år.

Mht. de sociale medier kan vi konstatere, at de har ingen eller næsten ingen betydning for knap 90 % af foreningens medlemmer. Kun 4 % interagerer med foreningen oftere end 1 gang om ugen, og kun 7 % ca. 1 gang om ugen. På den anden side er der 10 %, som interagerer med foreningen sjældnere end 1 gang om måneden og 73 %, som gør det aldrig eller næsten aldrig (se figur 3).

Selvom disse brugertal er forholdsvis lave, synes de fleste af vores medlemmer, at foreningen bør være mere synlig på de sociale medier, og at foreningen bør deltage mere i den offentlige debat på de sociale medier. Dvs., at 59 % af foreningens medlemmer synes, at foreningen bør være mere synlig på de sociale

Figur 1. Hvad synes du alt i alt om vores kommunikation med

Figur 2. Hvilke af vores medier kan undværes

dig? Synes du, at den er...?

hhv. ikke undværes?

3,3

3,3

då n ke er Hv

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2016

3,8

d

d

go et eg M

rg le el rli

g

eg M 12

Go

od

g rli Då

et

då

rli

g

3,9

1

1,5

2

2,5

3

3,5

4

4,5

5

1 = Kan helt sikkert undværes; 2 = Kan måske undværes; 3 = Ved ikke/Neutral; 4 = Kan ikke undværes; 5 = Kan bestemt ikke undværes

Figur 3. Hvor ofte interagerer du med os på de sociale medier

Figur 4. ”Foreningen bør være mere synlig på de sociale medier”

al st en rn

æ

om ig dr Al

1 d Sj

æ

ld

ne

re

en

el

ga

le

ng

om ng ga 1 Ca .

dr

en ån m

ån m

om ng ga 1 Ca .

ed

en ed

en ug

en ug om ng ga 1 d en e ft er O

ig

(læser, liker, kommenterer eller retweeter)?

59 % af foreningens medlemmer synes, at foreningen bør være mere synlig på de sociale medier, selvom de fleste af dem ikke selv bruger sociale medier.

Kun 7 % synes ikke, at foreningen bør være mere synlig på de sociale medier. medier, selvom de fleste af dem ikke selv bruger sociale medier.

Kun 7 % synes ikke, at foreningen bør være mere synlig på de sociale medier (se figur 4).

Det har åbenbart ingen betydning, om debatten på de sociale medier foregår i offentligheden eller i et lukket forum. En

tredjedel af foreningens medlemmer foretrækker en lukket facebookgruppe, en tredjedel en åben facebookside, og en tredjedel er uafgjort. De medlemmer, som bruger sociale medier mindst nogle gange om ugen, føler sig imidlertid overvejende tryg ved at debattere svineproduktion på foreningens officielle facebookside. ●

FOKUS PÅ DEN DAGLIGE HYGIEJNE I SVINESTALDEN

– stil krav til din leverandør af desinfektionsmidler

DLG’s desinfektionsmidler er nogle af de mest dokumenterede over for smitte i produktionen og er alle godkendte efter gældende dansk lovgivning. Vi anbefaler fx. følgende produkter til den daglige hygiejne i svinestalden:

Bio Gel • Særdeles effektiv Gel sæbe • Mulighed for lang indvirkningstid på overfladen – op til 120 minutter • God vedhæftningsevne = løber ikke af fladerne • Koncentreret = økonomisk i brug

Virocid

• Et af de mest veldokumenterede desinfektionsmidler på markedet • Testes løbende mod specifikke mikroorganismer • God vedhæftningsevne = løber ikke af fladerne • Koncentreret = økonomisk i brug

CID 2000 • Effektiv desinfektion af drikkevandssystemer • Fjerner uønsket mikrobiel materiale i drikkevandet • Sænker pH i drikkevandet • Hurtig indvirkning – i hele drikkevandssystemet • Kan anvendes med dyr i stalden

Kontakt DLG Desinfektion 3368 6421 – 3368 6417 – 3368 6419

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2016

13

Mælkekopper i farestalden Af Johannes Barslund, 3S

0,5 til 1 kg. Derudover er der meldinger om bedre resultater i klimastalden. Omkostningen til supplerende mælk og foder svinger mellem 8 og 12 kr. pr. gris.

Vi i 3S har nu et fuldt udviklet og i praksis afprøvet system, både hvad angår teknik og foder.

De anlæg, vi tilbyder, består typisk af to tanke med tilhørende styring. En tank til mælk og en til et mere foderlignende produkt. Vi anbefaler typisk, at der bruges mælk de første 12 - 14 dage, hvorefter der skiftes til et mere foderlignende produkt.

Gennem tiden er der forsøgt rigtig meget for at øge pattegrisenes chance for at overleve. Her tænkes på de tiltag, der er gjort for at sikre tilstrækkeligt med mælk til de stadig større og større kuld.

De fleste ældre forsøg med supplerende mælk til grise ved soen er ikke særlig positive. Der rapporteres om diarreproblemer, højt forbrug af mælk og ringe tilvækst. Således ikke særlig opløftende.

For ca. fem år siden kom der nogle kuvøser på markedet.

Ideen bag disse var, at de skulle bruges som en slags ammesøer til overskydende grise. Det fungerede egentlig ok, men strider mod den danske lovgivning om at fravænne grise, der er yngre end 21 dage.

Den mælkekop, der blev anvendt i kuvøsen, blev forsøgt placeret i farestien for på den måde at hjælpe soen med at passe det stigende antal levendefødte smågrise. Forsøget faldt særdeles positivt ud, og vi har siden udviklet systemet samt den mælk og det foder, der anvendes i systemet. Forundersøgelser ved VSP viser færre døde og højere tilvækst.

Forsøget med henholdsvis 14 eller 16 grise viser en øget kuldvægt på ikke mindre end 25 kg, der er positiv effekt på grisene efter fravænning. I praksis ser vi typisk, at søerne kan fravænne ca. 1,5 gris mere, og at vægten af de fravænnede grise øges med

Forsøget med henholdsvis 14 eller 16 grise viser en øget kuldvægt på ikke mindre end 25 kg, der er positiv effekt på grisene efter fravænning.

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter:

I praksis ser vi typisk, at søerne kan fravænne ca. 1,5 gris mere, og at vægten af de fravænnede grise øges med 0,5 til 1 kg. Derudover er der meldinger om bedre resultater i klimastalden.

Omkostningen til supplerende mælk og foder svinger mellem 8 og 12 kr. pr. gris.

Vi i 3S har nu et fuldt udviklet og i praksis afprøvet system, både hvad angår teknik og foder.

De anlæg, vi tilbyder, består typisk af to tanke med tilhørende tank mælk Tlf.styring. : +45En74 67til55 26og en til et mere foderlignende produkt. Vi anbefaler typisk, at der bruges mælk de første 12 - 14 dage, hvorefter der skiftes til et mere foderlignende produkt.

Landsdækkende juridisk rådgivning for svineproducenter

+45 74 67 55 26 dtl@dtl-as.dk - www.dtl-as.dk

Tankene er tilsluttet pumper, der via PVC-rør sørger for, at mælk og foder transporteres ud til kopperne i de enkelte farestier.

Rengøring er selvfølgelig en vigtig faktor for, at systemet kan fungere optimalt. Anlægget rengøres en gang ugentligt stort set på samme måde, som man rengør et rørmalkningsanlæg, og kopperne rengøres dagligt.

Tlf. 86 24 40 00

■ Uffe Baller ■ Gert Lund Strandvejen 94 · Postbox 161 · 8100 Århus C · Tlf. 87 34 34 34 · www.interlex.dk

Den tid, der medgår til rengøring, svarer stort set til den tid, der sparres ved, at der skal laves færre ammesøer.

Stærkeste leverandør til svineproducenterne

www.vissingagro.dk

T: 7575 2300

Gi’ dine småGrise en God start med HAMLET PROTEIN www.hamletprotein.dk

Svinefagdyrlæger & Agronomer

klima for vækst

www.porcus.dk - tlf. 62623074 MSD Animal Health • Lautrupbjerg 4 • 2750 Ballerup

www.egebjerg.com

Telefon: 44 82 42 00 Telefax: 44 82 42 50 www.msd-animal-health.dk

Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

Tankene er tilsluttet pumper, der via PVC-rør sørger for, at mælk og foder transporteres ud til kopperne i de enkelte farestier.

Rengøring er selvfølgelig en vigtig faktor for, at systemet kan fungere optimalt. Anlægget rengøres en gang ugentligt stort set på samme måde, som man rengør et rørmalkningsanlæg, og kopperne rengøres dagligt.

Den tid, der medgår til rengøring, svarer stort set til den tid, der sparres ved, at der skal laves færre ammesøer.

Der er ingen tvivl om, at anlæggene fungerer, men på trods af det oplever vi, at der er producenter, der klager over manglende effekt af de anlæg, der er opsat. Det kan der være mange årsager til, og i stort set alle tilfælde kan vi med en kritisk gennemgang af anlæg og procedurer løse problemet. Der skal eventuelt et skift af mælkeprodukterne til, idet det ikke er al mælk, der fungerer lige godt til de små grise.

Det ser ud til, at vi har fundet et system, som kan hjælpe soen til selv at passe væsentlig flere af de grise, der fødes, så vi kan reducere antallet af ammesøer og på den måde undgå mange flytninger og sammenblandinger til gavn for sundheden. Sidst men ikke mindst kan vi fravænne flere og større grise pr. faresti, hvilket er en vigtig faktor for økonomien. ●

Køb og salg af smågrise, slagtesvin og søer

Tlf: 89113344 · Tlf: 86434100 · www.vinderslev.dk

Grisehandel

tlf.oG 70 eksport 23 28 70

www.bigdutchman.dk

Agrojob Denmark Connecting people to opportunity

www.agrojobdk.com

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

DanAvl grise - Vores ekspertise

www.breedersofdenmark.dk

SPF-Danmark Tlf 76 96 46 00

www.spf.dk

Tlf. 33 68 30 00 www.dlg.dk

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Sund fornuft! www.jyden.com · info@jyden.com

nykredit.dk/erhverv

tlf. 70 22 43 33

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

Bliver Improvac endelig acceptabelt?

Af Henning Lehnert - (bragt i TopAgrar nr. 3/2016), oversat af Markus Fiebelkorn

Fakta om Improvac Mange oplever, at det er svært at forklare, hvad der sker, når hangrise vaccineres med Improvac.

Improvac er en vaccine og virker på samme måde, som når man vaccinerer for at beskytte mod infektioner (E.coli, PCV, Parvo osv.). Når grisene vaccineres, danner de antistoffer mod kroppens egen produktion af de mandlige kønshormoner, f.eks. testosteron og androstenon. Når der ikke er nogen hormoner, bliver ornerne ikke kønsmodne, testiklernes udvikling hæmmes, og der kom-

Indtil nu har vaccinen mod ornelugt ikke kunnet finde fodfæste i Tyskland Vaccinen mod ornelugt, Improvac, produceret af firmaet Zoetis, har været godkendt i Tyskland siden maj 2009. I praksis bliver den imidlertid stort set ikke brugt i modsætning til i Sverige, Norge, Belgien, Australien og Brasilien, hvor vaccinen allerede har stor betydning.

Ligesom ved vaccination mod smitsomme sygdomme reagerer organismen på Improvac ved at danne antistoffer mod de eksogene stoffer i vaccinen.

Disse antistoffer fanger derefter en budbringer (Gonadotropin-Releasing-Factor, GnPF), som er ansvarlig for reguleringen af testikelfunktionen og dannelsen af kønshormon.

Hormonproduktionen ophører Vaccinationen bevirker, at der ikke længere produceres kønshormoner i testiklerne. Dette medfører, at testiklerne bliver hæmmet i udviklingen og vokser mindre. Desuden forhindres frigivelsen af feromonet androstenon, som foruden skatol er ansvarlig for den uønskede ornelugt.

Virkningen opnås imidlertid først efter anden vaccination. Første vaccination kan tidligst gennemføres, når hangrisene er otte uger. Typisk sker dette, når grisene overføres til slagtesvinestalden. Anden vaccination gennemføres fire til seks uger, inden det forventede 16

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2016

slagtetidspunkt. Da virkningen aftager ca. 10 uger efter anden vaccination, må den anden behandling imidlertid ikke gennemføres for tidligt.

mer ingen ornelugt.

Detailhandlen er tilbageholdende

brydes i kroppen i konkurrence

- Immunokastration er den eneste metode, der eliminerer testikelfunktionen uden at påføre dyrene smerte bortset fra selve indsprøjtningen, roser Ulrike Weiler vaccinationens fordele. Derfor er fremgangsmåden nu også accepteret af dyrvelfærdsorganisationer, og den bliver brugt på økologiske bedrifter som Herrmannsdorfer Lantwerkstätten i Glonn nær München.

En anden fordel er, at inden anden vaccination vokser dyrene ligesom intakte orner, hvilket inkluderer en bedre foderudnyttelse end hos kastrerede grise. Efter vaccinationen bliver foderudnyttelsen imidlertid ringere, men til gengæld opbygger de vaccinerede grise mere intramuskulært fedt, hvilket forbedrer kødkvaliteten.

Ikke desto mindre har både detailhandlen -med undtagelse af supermarkedskæden REWE - og de store slagteriog forarbejdningsvirksomheder hidtil afvist immunokastration i Tyskland.

Frygten for, at store overskrifter om hormonbehandlet kød dukker op i pressen og ødelægger forbrugerens appetit, er alt for stor.

- Vores kunder fortæller os igen og igen, at de ikke ønsker kød fra svin,

med kønshormonerne. Er der

Der tales også om skatol i forbindelse med ornelugt. Skatol dannes naturligt i tarmen og ned-

færre kønshormoner, kan kroppen bedre nedbryde skatol, og dermed får kødet både en bedre smag og lugt.

(Kilde: Kathrine Poll, fagdyrlæge hos Orion Pharma Animal Health). For yderligere oplysninger: www.improvac.com

som er blevet vaccineret med Improvac.

Derfor slagter vi heller ikke disse dyr hos os for tiden, argumenterer Westfleischs indkøbschef Heribert Qualbrink.

Kan metoden betale sig? Den tyske landbrugsorganisation i delstaten Nordrhein-Westfalen (Landwirtschaftskammer NRW) har gennemført undersøgelser i 2013 af, hvorvidt der er økonomi i at bruge Improvac. I undersøgelsen blev dyr, som blev behandlet med Improvac, sammenlignet med intakte orner mht. deres tilvækst og kvaliteten af slagtekroppen.

Resultat: Under hele opdrætsperioden havde Improvac-dyrene en marginalt bedre tilvækst, men deres slagtekroppe blev vurderet som ringere.

På bundlinjen kunne de højere vækstrater ikke kompensere for slagtekroppens dårligere bedømmelse. Således opnåede Improvac-dyrene inklusive omkostningerne for vaccinationen og afhængig af fodringsmetoden et udbytte, som var ca.

7 til 15 € (kr. 52 til kr. 112) lavere end det fra intakte hangrise. I 2014 viste en undersøgelse foretaget af en tysk landbrugsorganisation fra delstaten SachsenAnhalt (LLFG Iden) et lignende resultat.

Også her var der inklusive omkostninger til vaccinationen en forskel på omkring 8 € (ca. kr. 60) til fordel for de intakte orner.

Vaccineproducenten Zoetis siger dog, at forarbejdningsomkostningerne ved de vaccinerede dyr var lavere. Da der er færre grise med ornelugt, skal færre grise gennemgå en intensiv lugtkontrol på slagteriet, og færre grise med ornelugt skal forarbejdes senere i værdikæden.

Kødkvalitet ligesom hos galtgrise?

Kødkvaliteten hos de vaccinerede dyr er også bedre end den hos hangrise, siger vaccineproducenten og henviser

til en undersøgelse, som Zoetis selv har iværksat, og som det tyske universitet Ostwestfalen-Lippe gennemførte i 2014.

Undersøgelsen kommer til den konklusion, at kvaliteten af de produkter, som blev fremstillet af kød fra vaccinerede orner, er den samme som den, der blev produceret af kød fra hungrise og galtgrise.

Bag lukkede døre hører man imidlertid også andre resultater både fra ind- og udland. Også ved anvendelse af Improvac-vaccinationen, siger man, at der er 2 til 3 % af dyrene, der kan findes med ornelugt på slagtekæden. Desuden forlyder det, at fedtkvaliteten ikke er så god som hos galtgrise.

Mange slagtesvineproducenter er også skeptiske over for vaccinationen mod ornelugt, fordi den anden vaccination af de tunge dyr fire til seks uger inden slagtning er besværlig og ikke helt ufarlig.

Desuden er der fare for, at dyrene ikke får den fulde dosis, at de glemmes eller at de ikke må vaccineres, fordi de er syge på det planlagte vaccinationstidspunkt. ”Derfor er det med Improvac-

vaccinationen også påkrævet at gennemføre en pålidelig lugtdetektion ved slagtekæden”, påpeger Isabella Timm-Guri fra den bayerske landmandsforening BBV. Det er endnu uvist, hvilken position den tyske detailhandel vil indtage i forhold til immunokastration i de kommende måneder. Efter nogle landsdækkende aviser som Frankfurter Rundschau og Berliner Zeitung har skrevet meget positive artikler om vaccinen, accepterer den tyske supermarkedskæde REWE nu vaccinationen som et alternativ til kirurgisk kastration. Det er muligt, at andre virksomheder følger trop, og at metoden endelig bliver acceptabel i Tyskland.

Det kan måske også bidrage til en bedre accept, at hovedpatentet for Improvac-vaccinen udløber i 2018.

Så vil Zoetis ikke længere være den eneste udbyder af præparatet. Nogle konkurrenter har allerede samme løsning klar i form af kopipræparater.

Omkostningerne for hangrisevaccinationen, som stadigvæk udgør ca. 4 til 5 € (kr. 30 til kr. 38) pr. hangris i dag, vil så kunne falde markant. ●

n e t s i l a i c e 5 ÅRS p s GARA y R x I N o NTI G OG Ep Alle former for flydebelægninger Syrefaste belægninger Skridsikre flydebelægninger Malerarbejde med/uden Epoxy Alt murearbejde

FÅ ET TILBU D

Nordic Total Byg ApS

Industriparken 15, Skodborg, 6630 Rødding, Tlf. 23 23 29 88 SVINEPRODUCENTEN NR 2 2016

17

TestGris er kommet godt fra start

Af Karsten Ambrosen

Et avanceret blande- og fodringsanlæg, der arbejder med stor præcision, er en forudsætningen for at frembringe troværdige forsøgsdata. Anlægget kan blande fra bunden med op til 16 for-

I december 2015 stod en ny smågrisestald med ni sektioner à 730 stipladser klar til ibrugtagning hos gdr. Svend Agergaard ved Herning. Stalden adskiller sig fra de fleste smågrisestalde ved, at der er i foderlade, blande- og fodringssystem er investeret i en avanceret løsning som muliggør, at stalden kan anvendes til forsøg og test af foderblandinger.

Etableringen af det avancerede anlæg er sket i et samarbejde mellem Svend Agergaard og SvineRådgivningen, Herning.

Baggrunden herfor var et konstateret behov hos en række foderstofleverandører om at kunne gennemføre test af produkter under kvalificerede og uvildige forhold.

Hos SvineRådgivningen er Niels Ove Nielsen ophavsmand til ideen og konceptet ”TestGris”. Inden samarbejdsprojektet med Svend Agergaard blev til virkelighed, havde man i SvineRådgivningen i mindre målestok og med en mere manuel håndtering gennemført fodringsforsøg hos en svineproducent.

Beslutningen om at gå ind i opgaven med en teststald var langt fra grebet ud af det blå. Niels Ove Nielsen, der tidligere har beskæftiget sig med foder og fodringsforsøg i regi af Den rullende afprøvning, har et indgående kendskab til foderstofbranchen og de behov, man har der i relation til løbende udvikling og forsøg.

Behovet er der

Konceptet Testkonceptet er opbygget i et samspil mellem Svend Agergaard og SvineRådgivningen.

Svend Agergaard • Har ejerskab over stald, udstyr og de dyr der opstaldes.

SvineRådgivningen • Lejer sig ind i stalden.

• Lejen omfatter brug af anlægget, dyr og mandskab.

Der er detaljeret aftalt, hvordan man forholder sig, hvis noget i forbindelse med et forsøg driller eller medfører ekstraordinære omkostninger.

• Indgår kontrakt med firmaer og har ansvar for forsøgenes gennemførelse, opsamling af data og opgørelse af resultaterne. Den statistiske opgørelse af resultaterne forestås af statistiker fra Teknologisk Institut (tidligere AgroTech)

Efterspørgslen fra firmaer, der ønsker at benytte sig af testkonceptet, har levet op til forventningerne. Niels Ove Nielsen oplyser her godt tre måneder efter staldens ibrugtagning, at testfaciliteterne er booket til hen på efteråret 2016. Det er man i SvineRådgivningen godt tilpas med, og man har en forventning om at kunne opretholde en god udnyttelse af faciliteterne fremadrettet. Niels Ove Nielsen fortæller, at man har oplevet stor interesse fra potentielle brugere af konceptet.

Firmaerne

Teststalden

• Har rettighederne over de uvildigt opgjorte resul-

Teststalden er i udgangspunktet en helt ordinær toklimasmågrisestald bygget efter dagens standarder. Stierne er indrettet med delvist spaltegulv og tørfoderautomater til fodring efter ædelyst, 18

skellige komponenter.

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2016

• Betaler for, hvor mange sektioner, de beslaglægger til et givent forsøg • Kan derudover tegne en ”forsikring” mod uforudsete ting, så de på forhånd kender omkostningen ved at gennemføre forsøget. Eller de kan vælge selv at påtage sig risikoen for uforudsete ting, således at SvineRådgivningen og Svend Agergaard kan holdes skadesløse. tater og kan derved også vælge at resultaterne ikke offentliggøres.

og det er da også som ordinær smågrisestald, den anvendes. Det knapt så ordinære består i, at de 40.000 smågrise, der årligt produceres i stalden, kan indgå i forsøg. Otte ud af staldens ni sektioner er mulige at anvende til forsøg. Der kan anvendes op til seks forskellige blandinger pr. sektion samtidig. Det betyder fx, at det er muligt at lave dose-respons-forsøg med seks forskellige niveauer af en foderingrediens eller at lave sammenlignende test af blandinger med op til fem forsøgsblandinger og en kontrolblanding.

Det er under sådanne forhold, at firmaerne kan se en ide i at få afprøvet deres produkter. Det er et alternativ til det, firmaerne oftest ellers selv er i stand til at gøre. Her kan de få lavet kontrollerede forsøg gennemført af en uvildig instans under ideelle testforhold og med en kapacitet, så forsøg kan gennemføres relativt hurtigt. Rekvirenten, der køber testkonceptet, har eneret på de resultater, som en test kommer ud med. Niels Ove Nielsen fortæller her: - Det må naturligvis være sådan al den stund, at det er dem, der betaler for testen. Viser det sig, at et givent produkt eller en foderblanding ikke lever op til forventningerne, har de jo et solidt grundlag at konkludere ud fra og kan fravælge at markedsføre produktet. Det, mener jeg faktisk, er en fordel for alle parter, lyder det fra ham.

Positive erfaringer med teknik og praktik Teststalden blev taget i brug ultimo 2015, så man er ved at have gjort sig nogle erfaringer med testkonceptet. Niels Ove Nielsen betegner erfaringerne som positive:

- Blande- og foderanlægget fungerer godt. Det eneste, vi kan sige er, at vi i starten har bøvlet lidt med støv, som blev genereret i forbindelse med udfodringen. Det er en følge af, at foderet blæses rundt. Vi er tæt på at have løst problemet takket være stor velvilje fra Agrisys, der har leveret blandeanlæg og fodringssystem, fortæller han og fortsætter: - Vi er også ved at være dus med den praktiske håndtering af grisene, som indgår i forsøg. Vi har investeret i en stor mobil vægt, som vi kan flytte på gangarealet uden for sektionerne.

Vægten har en størrelse, så vi kan veje en hel sti ad gangen, også når vi skal veje de største grise - og det fungerer tilfredsstillende.

Vejningen er en overkommelig opgave på denne måde, men selvfølgelig er der noget tidsforbrug forbundet med det, slutter Niels Ove Nielsen. ●

Blande- og fodringsanlæg • Blande- og fodringsanlægget kan ”blande fra bunden” og udfodre med stor nøjagtighed.

• Tilkoblet 16 påslag, så der kan blandes med op til 16 forskellige komponenter • Blander portionsvis – helt ned til 15 kg med stor nøjagtighed • Udvejer og udfodrer den ønskede mængde på stiniveau (dobbeltsti = ca. 30 grise/automat)

SKIOLD FODRINGSYSTEMER

SKIOLD TØRFODRING, VÅDFODRING OG ESF • SKIOLD Maximat foderautomat er den bedste på markedet til smågrise 7-30 kg samt slagtesvin op til 120 kg • Ny SKIOLD ESF station med fokus på dyrevelfærd • SKIOLD volumendosererer i ny udgave med rense-lem • Restløs vådfodring, norm & foder-skub-foder

KONTAKT Jylland: Hans Jakob - 40 56 87 05 Sjælland & Øerne: Henrik - 40 56 87 24

SKIOLD A/S · Tel: +45 99 89 88 87 · www.skiold.com · skiold@skiold.com SVINEPRODUCENTEN NR 2 2016

19

Modet til at blive udfordret… , n te n e c u d o r p e n Hej Svi

til at etablere ig m t re rd fo p o r Min bank ha rke ledelsen ty s ” n a k m o s , en bestyrelse hed”. af min virksom rådgivningsk o n r e g u r b i v Jeg synes, at igevel valg t ll a r a h g je n e kroner i dag, m åben over for r e g Je t. e d i d at gå positivt in r merværdi. e b a k s r e d , g in rådgivn ikrer jeg det? s n a rd o v h n e M nsvarlige a s g in tn s o k m o en Venlig hilsen; d

Du er som ejerleder den vigtigste faktor for, at din bestyrelse skaber værdi. Værdiskabelsen kommer, når du er åben og forandringsparat og stiller krav til din bestyrelse!

Mange svineproducenter mødes med kravet om at etablere et professionelt samarbejde med en bestyrelse, gårdråd, eller ressourceperson. Opgaven varierer, men et fælles succeskriterie for dem alle er, at de har de rette kompetencer, nyder gensidig tillid, og undlader at forsvare fortidens fejltagelser.

Ejerskabets psykologi og frygten for at miste suverænitet Hvorfor er det svært at lukke andre ind? Forskning tyder på, at ejerledere vægter kontrol over virksomheden højt, og dernæst at kunne skabe sin identitet gennem virksomheden. Landbruget scorer højt på begge forhold, fordi selveje og suverænitet ligger dybt i vores bondekultur. Derfor bliver vi klemt, når omverdenen begrænser vores frihed, fordi det dybest set er vores identitet, der pilles ved.

Imidlertid har vi selv valgt at konkurrere på de globale markedsvilkår, og vi har lånt andres penge til vækst af vores virksomheder. Med de valg følger også omverdens krav til, hvordan

20

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2016

vi forvalter vores virksomhed. Derfor skal vi finde en ny balance mellem, på den ene side identitet og kontrol over virksomheden, og på den anden, en suverænitetsafgivelse, der imødekommer omverdens krav. Den balance finder man bedst i den professionelle bestyrelse.

Bestyrelsen skal varetage virksomhedens interesser – ikke bankens!

Bestyrelsen skal varetage virksomhedens interesser på vegne af dens ejer. Der kan dog opstå nogle situationer, hvor bestyrelsen først og fremmest må værne om kapitalgrundlaget og virksomhedens forsatte eksistens. Det er naturligt, hvis ejerledere frygter dette tab af kontrol. Spørgsmålet er blot, om der reelt er et alternativ, hvis det først kommer dertil.

Nyt blod gør op med vanetænkning Hent nyt blod til din bestyrelse, som ser virksomheden med friske øjne. Det er nemlig svært for bedriftens mangeårige rådgivere at se de nye muligheder, blot fordi I mødes i et nyt forum.

Over tid har I skabt ensartede modeller af verden, og dermed søger I de synspunkter, der forsvarer jeres hidtidige valg, og afvi-

Den samlede bestyrelse afstemmer herefter de indbyrdes relationer og beslutter, hvordan den løser opgaverne. Bestyrelsen skal konkret kunne redegøre for, hvordan den skaber merværdi. Merværdien kommer af at sætte retning på virksomhedens udvikling og udarbejde handlingsplaner, som virksomheden eksekverer på. Merværdien realiseres, når du som ejerleder implementerer bestyrelsens strategi og sørger for at udføre de aktiviteter, som strategien forudsætter. Når dette lykkes dig, styrker du din identitet som virksomhedsleder.

Søren Svendgaard er freelance økonomichef og forretningsudvikler og indehaver af konsulentvirksomheden Aumentum.dk.

Indtil 2007 var han smågriseproducent og er siden blevet cand. merc. i økonomistyring. Søren har arbejdet med forretningsudvikling og finansiering i Danske

Bestyrelsens egne styringsredskaber Aktiv anvendelse af forretningsorden og årsplaner er vigtige redskaber til at styre bestyrelsens rammer, råderum, retning, og relationer. I landbruget har vi dog ikke tradition for at formalisere vores samarbejde. Måske er det, fordi vi besidder særlige evner? Jeg tror dog blot, det skyldes, at vi mangler mod til at vise vores kollegaer, at vi ikke ved alt og kan det hele! Men verden forandrer sig, og det skal vores model af verden også. Derfor skal vi turde udfordre vores vaner og ritualer og turde tro på, at vores forskelligheder gør os stærke. ●

Bank, Nykredit og SEGES.

ser de argumenter, der ikke passer til jeres forklaringer. Dette er en naturlig proces, der rammer os alle. Vi kan dog modvirke processen ved at udfordre vores fortolkning og forståelse af verden omkring os.

Domæne for ejer, formand og lovgivning

Slip tøjlerne for en stund

Rammer

Værdiskabelse kommer af det gode teamsamarbejde, hvor der er gensidig tillid til at kunne spille hinanden gode. Tryghed og tillid forudsætter, at man har afstemt bestyrelsens rammer, råderum, retning og relationer (se figur 1). Det er formandens opgave at afklare inden for hvilke rammer, ejeren ønsker, at bestyrelsen skal arbejde. Det skal være tydeligt, hvad ejeren forventer af bestyrelsen, og hvilke ressourcer, han ønsker at stille til rådighed. Når rammerne er på plads, findes de øvrige medlemmer og tildeles de roller og det råderum, som er aftalt med ejeren. Det omfatter fx, hvordan bestyrelsen skal involvere sig i virksomhedens drift, så det er tydeligt, hvilket ansvar og indflydelse, den enkelte har. På den måde kan du som ejer finde den rette balance mellem suverænitetsafgivelse og kontrol over din virksomhed.

Retning

Balancen mellem kontrol, identitet og værdiskabelse

Relationer

En fejl, flere ejerledere begår, er at sætte sig på formandsposten for at kontrollere bestyrelsens arbejde. Vælg i stedet en ekstern formand, som du kan sparre med, og som tager ansvar for, at resten af bestyrelsen yder optimalt. Slip tøjlerne for en stund og koncentrer dig om at være virksomhedslederen, som er åben over for den sparring, som du har bedt bestyrelsen om.

Domæne for den samlede bestyrelse

Råderum

Figur 1: Bestyrelsens rammer, råderum, retning, og relationer mellem dens roller

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2016

21

Begrænset potentiale til prisstigninger Af Markus Fiebelkorn

Både puljenoteringen og Nord-West noteringen er steget kraftigt i de seneste måneder. Fra uge 50, 2015 til uge 11, 2016 er puljenoteringen steget med kr.

95 og Nord-West noteringen med 12 euro (kr. 89). Selvom denne udvikling umiddelbart virker lovende, er udsigten til yderligere markante prisstigninger imidlertid begrænset.

Bortset fra to små afvigelser stemmer opsvinget næsten fuldstændig overens med den seneste prognose fra uge 49, 2015. På den ene side startede opsvinget allerede lige inden nytår. Det er usædvanligt. Typisk er priserne stabile pga. manglede slagtedage til jul og nytår og pga. manglede impulser på kødmarkederne op til det kinesiske nytår. Men i år var udsigten til stigende slagtesvinepriser pga. den private oplagring den dominerende faktor. Derfor vil Nord-West noteringen i gennemsnit i første kvartal sandsynligvis ligge ca. 1 euro højere end prognosticeret. På den anden side stoppede det drastiske prisfald for den tyske slagtesvinenotering i slutningen af februar måned (- 7 cent) opsvinget på smågrisemarkedet, i hvert fald midlertidigt. Men som det ser ud for tiden, har vi ikke nået pristoppen endnu. Den tyske slagtesvinenotering er allerede steget med 5 cent til 1,29 euro igen, og alt tyder på, at også smågrisenoteringerne

LaDS’ prognose år 2016

22

vil fortsætte med at stige i hvert fald lidt.

Disse to modstridende faktorer ophæver hinanden, således at prognosen for puljenoteringen for første kvartal sandsynligvis rammer plet.

I det hele taget ser afsætningssituationen ikke så dårlig ud: Ifølge den seneste svinetælling er antallet af drægtige søer i Tyskland faldet med 4,3 %. Antallet af slagtninger er steget i Tyskland med ca.

2 % i 2015, imidlertid først og fremmest pga. effektivitetsstigninger. Der er stort pres på rammevilkårene i de intensive regioner, og næste valg for fællesforbundet 2017 kan resultere i, at partiet ”De Grønne” kan komme med i regeringen.

For 2016 regner vi med, at smågriseeksporten til Tyskland vil være stabil eller vil stige lidt.

I Polen er antallet af drægtige søer faldet med 16,5 % det seneste år.

Imidlertid er også slagtesvineproduktionen faldet, men i mindre omfang. Som følge heraf forventer vi, at smågriseeksporten til Polen igen vil stige kraftigt.

Polakkerne foretrækker danske smågrise frem for polske, tyske og hollandske.

Det er først og fremmest de små polske svinebedrifter, der lukker, og den polske regering gør det vanskeligt at etablere store bedrifter i Polen.

Hovedkonkurrenten på det europæiske svinemarked hedder imidlertid

Spanien. De spanske afregningspriser har med 1,50 euro/kg i gennemsnit været markant højere i 2015 end de danske med 1,36 euro/kg. Desuden er både de spanske lønomkostninger og byggeomkostninger signifikant lavere.

Der findes mindre miljøkrav, og den spanske produktivitet er steget kraftigt på det seneste. Alt i alt er den spanske svineproduktion, hvor en stor andel baserer sig på kontraktproduktion, meget konkurrencedygtig for tiden, hvorfor man også udvider svineproduktionen i Spanien. Rygter fra Tyskland siger, at man vil udvide den spanske smågriseproduktion med 400.000 søer de næste 3-4 år. Ikke bare inden for Europa, men også på verdensplan er konkurrencen benhård. USA, Brasilien og Canada har udvidet deres svineproduktioner kraftigt i 2015, og man forventer yderligere produktionsstigninger i 2016. Produktionsomkostningerne i alle disse lande er signifikant lavere end i Nordeuropa. Selvfølgelig påvirker det ikke vores smågrisemarked direkte, men den internationale konkurrence begrænser potentialet til prisstigninger på kødmarkederne.

I konklusionen må det konstateres, at afsætningssituationen for danske smågrise fortsat er god, specielt til Polen. Vi regner med, at smågriseeksporten igen

1 kv.

2 kv.

3 kv.

4 kv.

GNS

Puljenotering (SPF region 2/3)

kr. 330

kr. 340

kr. 300

kr. 310

kr. 320

Nord-West (25 kg i Euro)

€ 39,00

€ 41,00

€ 36,00

€ 37,00

€ 38,25

Nord-West (omregn. 30 kg i kr.)

kr. 328

kr. 343

kr. 305

kr. 313

kr. 322

Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

€ 1,35

€ 1,40

€ 1,45

€ 1,40

€ 1,40

VSP’s prognose år 2016

1 kv.

2 kv.

3 kv.

4 kv.

GNS

Beregnet notering, basis

kr. 330

kr. 363

kr. 361

kr. 351

kr. 351

Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

kr. 9,00

kr. 9,75

kr. 9,75

kr. 9,50

kr. 9,50

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2016

vil stige med ca. 10 % i år, eller med 1 til 1,2 mio. smågrise. Konkurrencen på kødmarkederne vil – som det ser ud for tiden – imidlertid føre til, at slagtesvinepriserne vil stabilisere sig på nuværende

lave niveau. Derfor kan man heller ikke forvente, at smågrisenoteringerne vil være signifikant højere i 2016 sammenlignet med 2015. Prisprognosen fra uge 49, 2015 bekræftes, dvs., at der forventes

priser, som kun ligger lidt højere i år end i 2015. ●

Seneste opdatering: 14. marts 2016

DanAvl omsætning og SPF transport Som DanAvl forhandler sikrer vi den bedst mulige kontakt mellem køber og sælger. * Vi tilbyder transport med godkendte SPF biler * Flexible og konkurrencedygtige omsætningsgebyrer * Individuelle løsninger tilpasset kundens behov

w. b r e e d e r s . d

Tel. +45 7026 0616 · www.breeders.dk

ww

Søndergård Alle 22 A · Hammelev · DK-6500 Vojens

k

ni ior Da sh Genet ics per Su

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2016

23

NutriFair fagmessen for husdyrproducenter

På NutriFair står landbruget sammen

s e m e re p å n u t r i f air. d k

MESSE C

I

Vestre Ringvej 101

I

7000 Fredericia

I

+45 7592 2566

I

www.messec.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

18.-19. januar 2017 MESSE C , Fredericia