Svineproducenten januar 2018

Svineproducenten JANUAR 2018

NR. 1

44. ÅRGANG

ER DU KLAR TIL AT AFLIVE HELE DIN BESÆTNING? Læs side 14

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

BESTYRELSE

SEKRETARIATET

Svineproducenten

Formand

Sekretariatets telefontid

Udgiver

Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 formand@danskesvineproducenter.dk

Alle dage: 9.00 - 15.00 Tlf. 7025 8070 Efter kl. 15.00 kan der ringes på mobilnr.

44. årgang 2018

Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk Redaktion

Bestyrelsesmedlemmer Mikael B. Kristensen Harringhedevej 6, Harring 7752 Snedsted Mobil 2145 4737 harringgaard@mail.dk

Nicolaj Nørgaard

Simon Høj Ndr. Hindsigvej 24, Kvong 6800 Varde Mobil 3028 6611 simon@hallumgade.dk

Jette Harnbjerg

Torben Hauskov Højbjergvej 28 7620 Lemvig Mob. 61540101 torbenhauskov@gmail.com

Mads Steiner

Ulrik Volsgaard Askovvej 25 6973 Ørnhøj Mobil 2161 8983 eu@volsgaardagro.dk

Anne Wolfenberg

Kenneth Øster Løserupvej55 4300 Holbæk Mobil 22775429 kenneth@avdebogaard.dk

Ekstern konsulent

Direktør Tlf. 7620 7959 · Mobil 2148 5165 nin@danskesvineproducenter.dk

Nicolaj Nørgaard (ansvarshavende) Anne Wolfenberg Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Mads Steiner Udgivelse

Sekretær jhn@danskesvineproducenter.dk

Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, juli og oktober.

Kontingent

Specialkonsulent Tlf. 7620 7955 - Mobil: 2063 4994 ms@danskesvineproducenter.dk

Journalist Tlf. 7620 7953 · Mobil 2810 3043 aw@danskesvineproducenter.dk

Markus Fiebelkorn Markedsanalytiker Mobil 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

Aktive svineproducenter: kr. 3.995,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 1.095,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Guld firmamedlemmer: kr. 16.000,Sølv firmamedlemmer: kr. 8.000,Bronze firmamedlemmer: kr. 3.995,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til Danske Svineproducenters sekretariat.

Layout www.musogco.dk Tryk www.strandbygaard.dk Distribueret oplag 1.200 stk.

Motiverede og kvalificerede medarbejdere til dansk landbrug...

Fiskbækvej 1 . DK-6920 Videbæk . T: +45 97 36 14 46 . www.agrojobdk.com E: kontakt@agrojobdk.com

2

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2018

Agrojob Denmark® Rekrutteret med omhu…

Godt Nytår og god vind fremover Julen er netop overstået, og vi kan kigge tilbage på et år, hvor arbejdsglæden, produktiviteten, økonomien og investeringslysten alt sammen går den rigtige Af Henrik Mortensen vej. Herhjemme har det udmøntet sig i, at vi er i gang med at bygge flere farestier for at styrke vores smågrise og ruste os bedre til en fremtid uden zink.

De politiske toner er den seneste tid blevet mildere.

Det nye brede Veterinærforlig rummer dog mange nye hensigtserklæringer, som kan ende i alle retninger. Der skal udvikles elitebesætninger, der kommer mere fokus på antibiokaforbrug og flokmedicinering og sammenhæng til fravænningsalder mv. Endelig er udsigt til lovpligtigt bad efter endt arbejdsdag. På trods af ministerens forsikringer til landbrugspressen om, at der ikke kommer stramninger med det nye veterinærforlig, så tyder selve teksten dog mere på stramninger og fortsatte nye tiltag, så det er næsten lidt for spændende, hvor det ender.

Vi udvikler fortsat på vores kampagne, som mange af jer gav et bidrag til i sensommeren, og ved vores workshop i november fik vi mange gode input fra flere af jer. Tak for begge dele. Vores meningsanalyse baseret på 1.150 tilfældige danskeres besvarelser viser heldigvis, at danskerne er meget bevidste om vores sektors samfundsøkonomiske betydning, men også at de efterspørger mere ansvarlighed fra os. Samtidig er det tydeligt, at mange svarede ”ved

4 Blækhuset: Hvem tør efterhånden stå til ansvar for deres egen beslutninger?

6 LaDS’ formand træder af og ser tilbage 8 Billigere stalde til slagtesvin er en reel mulighed 10 LaDS’ nye SAF-projekter 12 Smågrisemarked: Skuffende tysk slagtesvinenotering – positive impulser mangler

ikke” til spørgsmål om dyrevelfærd, medicinforbrug og miljøbelastning. For at se positivt på det, har vi altså god mulighed for at informere og gøre en stor gruppe borgere klogere på dansk svineproduktion, og derfor er vores tiltag mere aktuelt end nogensinde.

Danavl endte, som vi desværre længe havde frygtet, i total suboptimering. Set i bakspejlet er jeg glad for de klare signaler, vi sendte til L&F Svineproduktion, om at de i flere omgange har været på vej ud i en blindgyde. Først i forhold til at begrænse den frie handel med avlsdyr i Danmark, samt at værdisætningen af SPF’s avlsafdeling var alt for høj.

Senest er det så blevet en klods om benet at få de øvrige forhandlere med ombord i den nye Danavl, og endelig er der desværre udsigt til en haltende fremtidig økonomi i et marked, hvor cirka en tredjedel af avlsdyrene ikke kom med.

Dette er min sidste leder som formand for foreningen, og inde i bladet kan I læse mere om nogle af mine oplevelser gennem de ti år, hvor jeg har været engageret i foreningens arbejde. Oveni kommer alle de mange gode, sociale oplevelser med kollegaer fra ind- og udland. Jeg har nydt alle oplevelser og især i svære tider har jeg sat pris på den opbakning, jeg har fået fra bestyrelsen og sekretariatet. Derfor kan jeg kun anbefale andre at stille op til valg til vores bestyrelse. Tak for alles opbakning de seneste 10 år.

Til den nye bestyrelse og min efterfølger vil jeg desuden ønske rigtig god vind med arbejdet fremover. ●

18 For mange mener for lidt om dansk svineproduktion 20 NU ER DET NOK: Kampagnens fundament blev til i en workshop 22 APP giver måske større tab, end du tror 24 I Finland har grisene lange haler 26 Kurset i hygiejne og husdyr-MRSA er nu en realitet

14 Er du klar til at aflive hele din besætning?

28 Nyt fra SEGES Svineproduktion

16 LaDS søger aktivt input fra vores unge bagland

30 Spørgekassen: Uanmeldt kontrol – din ret og pligt

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2018

3

Hvem tør efterhånden stå til ansvar for deres egen beslutninger?

Kan vi landmænd være tjent med kommunernes forskelligheder pga. personale, der er bange for at tage beslutninger?

Vi bruger penge som aldrig før på konsulenter og programmer for at finde mulige placeringer af grisestalde i det danske land. Selvom vi finder en plet, hvor der er plads til en lille grisestald, kan vi langt fra føle os sikre på, at det nogensinde bliver en realitet.

Lige nu venter jeg på at få godkendt en miljøansøgning til opførsel af nye slagtegrisepladser. Desuden har jeg lige fået tilladelse til en mindre justering på soejendommens produktionstilladelse. Den endte i Holbæk byråd med 18 stemmer for og 11 i mod.

Sagen kort: I sommeren 2017 søgte jeg om at få de drægtige søer hjem til soejendommen. Beregninger viste, at hverken lugt eller udledning af ammoniak ville stige, idet vi ville etablere miljøkryds og forhøjelse af 11 ud af 22 afkast. Derfor ville det ikke komme til at genere de nærliggende sommerhuse, som teoretisk kunne blive berørt. Det var altså en ansøgning, der lå lige til højrebenet for en godkendelse i Holbæks miljøafdeling.

Imidlertid havde Miljøstyrelsen uden varsel valgt at tage den form for miljøteknologi, som vi havde valgt, af listen over måder at minimere belastningen til nærområdet på.

Samtidig var den nye husdyrmiljølov trådt i kraft pr. 1. august, og det betød, at Holbæks miljøafdeling nu i stedet skulle tage stilling via den lov, som udelukkende handler om at godkende det eksisterende produktionsareal.

Nu skulle jeg ”kun” bruge en dispensation, idet 4

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2017

Af Kenneth Øster

afstanden til sommerhusområdet ikke var helt tilstrækkelig.

Men i miljøafdelingen turde de åbenbart ikke selv tage stilling efter den nye lov og sendte derfor beslutningen videre til Klima- og Miljøudvalget. Men her endte afstemningen uafgjort, og derfor kom sagen helt op i byrådet.

Her kom det gode landmandskab, mine forældre har udvist gennem mange år, og min egen intention om god dialog med lokalsamfundet os heldigvis til gode, idet sagen endte med en overvægt af stemmer, der var for projektet.

For mig at se burde det dog ikke have været nødvendigt at involvere byrådet. Ændringen i antal søer holdt op imod miljøtiltagene burde nemlig reducere generne for nærområdet med næsten 40 procent. Dertil skal siges, at vi aldrig har fået lugtklager fra naboer eller andre i området.

Med denne lille historie vil jeg derfor kun opfordre alle kollegaer i branchen til at fastholde den gode dialog med det øvrige samfund og huske på, at godt landmandskab i sidste ende betaler sig.

Det er tankevækkende, at Holbæk kommune er den kommune i landet med den pt. dårligste økonomi, og det sammenholdt med dette lille eksempel er den vist ikke helt på rette spor endnu. Tænk, hvis der en dag skulle til at tages rationelle beslutninger i kommunen for at få gang i erhvervslivet.

Godt man stadig er ung og naiv, så jeg måske kommer til at opleve det en dag. ●

Undgå at bygge for dyrt med  Få F åden den nyeste nyeste viden viden med

 Opnå O pnå bedre bedre bundlinje bundlinje  Få F åalle alle detaljer detaljer vendt vendt

Vi leverer den nødvendige ekspertise

Mød os på Nutrifair stand A-1164

SPF-DANMARK - SMÅGRISEOMSÆTNING OG TRANSPORTLEVERANDØR KØB/SALG AF SMÅGRISE • TROVÆRDIGHED • ANSVARLIGHED

www.spf.dk S P F | D r e j e r v e j 7 | D K 6 6 0 0 Ve j e n | T: 7 6 9 6 4 6 0 0 | s p f @ s p f . d k

LaDS’ formand træder af og ser tilbage Formand Henrik Mortensen går af efter på ti år i LaDS’ bestyrelse og otte år som formand.

Her kan du læse formandens tilbageblik.

Jeg blev valgt ind i Landsforeningens bestyrelse i november 2007. Det første år var jeg menigt medlem, inden jeg i 2008 blev valgt som næstformand og dernæst formand i 2009.

Sidenhen begyndte vi at afholde generalforsamlingerne i januar i stedet for november, og det betyder, at jeg nu (januar 2018, red.) har været formand for LaDS’ bestyrelse i otte år.

Mange beslutninger er taget i tidens løb, der er sket meget, og hvad der fylder mest er umiddelbart ikke let at svare på.

Markant vækst i eksporten Jeg har været med, mens eksporten af smågrise udviklede sig hurtigt og markant fra omkring 9 millioner årligt til nu 14 millioner årligt. Ingen tvivl om, at det må betegnes som en succes, at vi laver smågrise i topkvalitet, som efterspørges i store dele af Europa. Samtidig har der været en stor nedgang i slagtningerne.

Selv om der af og til er nogle, der kalder LaDS for en forening for smågriseproducenter, så er det meget forkert. Der er, i den tid jeg har været med, blevet brugt rigtigt meget tid og energi i foreningen på overvejelser omkring, hvordan produktionen af slagtesvin i Danmark kunne vendes til vækst.

I mine øjne var det blandt andet en dansk notering, som ikke var oppe på niveau med den tyske, i kombination med de vilkår, som erhvervet var underlagt herhjemme, som sendte smågrisene ud af landet. Blandt andet fik vi skærpede kvælstofkrav og PSO-afgift. Desuden blev den danske miljølovgivning en meget stor belastning for især slagtesvineproducenterne pga. nye krav om at eje jorden.

ASF - den evige trussel Med den store stigning i eksporten, kom også Danish Produktstandart, et omfattende dokument, som sætter standarder for veterinære regler for biler, som transporterer grise over landegrænser. Det er et af de tiltag, som gerne skulle være med til at holde afrikansk svinepest uden for Danmarks grænser.

Truslen om afrikansk svinepest er desværre så højaktuel,

2014

6

som den overhovedet kan blive. Den ekstremt smitsomme og tabsvoldende sygdom spreder sig lige nu med uhyggelig hast ind i Europa, og vi må gøre alt, hvad vi kan for at holde den ude af Danmark. Jeg er desværre næsten så godt som sikker på, at den trussel kun bliver værre i tiden efter, jeg har givet min stafet hos Danske Svineproducenter videre til en anden.

Syv ministre Noget, der også illustrerer den tid, der gået, mens jeg har siddet i LaDS’ bestyrelse, er, at syv ministre på landbrugsområdet har passeret revy i samme periode. Det inklusive en enkelt genganger: Eva Kjer Hansen, som var den første. Men lad mig også nævne Henrik Høegh, Mette Gjerskov, Karen Hækkerup, Dan Jørgensen, igen Eva Kjer Hansen og nu Esben Lunde Larsen.

Det er ikke alle ministre, jeg har mødt personligt, idet vi jo indtil juni sidste år sad med i L&F Svineproduktions bestyrelse og dermed ikke havde lige så stor direkte berøringsflade med det politiske system, som vi har i dag. På den måde har det således været en fordel, at vi forlod L&F Svineproduktion.

De to ministre, som dog nok har printet sig bedst fast i min hukommelse, er Mette Gjerskov og Dan Jørgensen.

Desværre ikke for det gode.

Socialdemokratisk aftryk Mette Gjerskov husker jeg især for hendes brovtende facon.

Hun var meget lidt imødekommende, og så talte hun i kraft af sin uddannelse som agronom ofte mod bedre vidende.

Hvor andre kan være lidt mere undskyldt pga. deres ringe faglige niveau, så virkede hendes talen mod bedrevidende ret provokerende. Jeg husker blandt andet, hvordan hun nærmest over-night forlangte løsgående søer i nybyggede løbestalde. Hun begrundede det lige ud med, at hun gjorde det for at svineproducenterne ikke skulle have mulighed for at spekulere i at bygge til fikserede søer – eller noget i den stil.

Dan Jørgensen kom jo fra EU og talte kun om dyrevelfærd og transporttider. Jeg mødte ham tre gange. Blandt andet

2017

2007

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2018

Af Henrik Mortensen

2015

på Folkemødet på Bornholm. Jeg husker også, at jeg var sammen med ham i en radioduel, hvor han bare talte og talte om sine kæpheste, og hvor radioværten faktisk måtte sætte ham på plads ved at bede ham om at stoppe sin talestrøm og svare på mit spørgsmål.

Jeg tror kun, det var fordi, nogen havde sagt til ham, at der ikke måtte ofres arbejdspladser, at han ikke gik hårdere til værks, end han gjorde. Jeg tror, det er derfor, mange af Dan Jørgensens ambitioner kun blev ved snakken. Hans største fodaftryk blev det såkaldte topmøde og grises velfærd og den tilhørende topmødeerklæring, hvor branchen kom med tilsagn om at bevæge sig. Heraf ministerens såkaldte dyrevelfærdsplan med pejlemærker, som vi arbejder os hen imod i form af blandt andet færre døde pattegrise og flere løsgående diegivende søer.

Daka og Hatting gled os af hænde Noget, der godt kan ærgre mig, er, at branchen efter min mening i dag står svagere end tidligere. Det skete, da Danske Slagterier blev nedlagt, og DC og Tican dermed fik råderetten over Hatting, Daka og SPF. Nu er Hatting og Daka er ude af svineproducenternes hænder, inklusive SPF’s avlsafdeling. Ja, desværre må jeg konstatere, at Danish Crown virkelig har solgt ud af svineproducenternes værdier.

Både Hatting og Daka var sat i verden af branchen, som både drev og ejede dem, men lige pludselig var de ude af vores hænder. Med hensyn til Daka er vi nu endda i den situation, at vi må starte forfra, eftersom det er blevet forvandlet til et udenlandsk monopol, som – ikke overraskende – tilbyder ydelser til vanvittigt dyre priser.

Kontrol på mange måder Men der har også været lyspunkter i de 10 år, der er gået.

En af de ting, som vi - efter megen påvirkning og meget skriveri - endelig fik lavet om på, var de helt urimelige oplevelser med kontrolbesøg af Fødevarestyrelsen, som nogle producenter og deres familier oplevede. Nogle af de beretninger, der især har fæstnet sig i min erindring, er oplevelser af, hvordan Fødevarestyrelsen sammen med Told og Skat nærmest indtog ejendomme. Det var nogle meget grimme oplevelser, som gjorde stort indtryk på mange. Heldigvis skiftede Fødevarestyrelsen med tiden til en noget mere human attitude.

Gult Kort-ordningen blev også trukket ned over hovedet

på os i min formandstid. Selvom ordningen har været medvirkende til sænkning af antibiotikaforbruget, så lad mig slå fast, at der ikke er fagligt belæg for at blive ved med at sænke Gult Kort-grænsen. Vi må også huske på, at vi skal have udfaset zink i løbet af de kommende fem år, og det ser ud til at blive noget af en udfordring for branchen.

Velfærd og MRSA Noget af det, der har været kilde til gentagne ærgrelser i tiden, der er gået, er Dyrenes Beskyttelse. Ligegyldigt, hvad vi har budt ind med, så er der intet af det, som har kunnet stille dem bare en lille smule tilfredse. I årevis har vi søgt dialog uden held, og derfor står det mere og mere klart for mig, at det er en kommerciel forretning, der handler om at få medlemskroner, og at de sådan set er ligeglade med, om vi gør nogen som helst landvindinger for dyrevelfærden. Intet af det, vi gør, er godt nok.

Så er der MRSA. Uden at vide det med sikkerhed, så er det min fornemmelse, at det – sammen med forbruget af antibiotika – er noget af det mest omtalte i medierne.

Kært barn Når jeg ser tilbage på min tid hos Danske Svineproducenter, ser jeg også tilbage på seks år, hvor jeg sad med i VSP’s bestyrelse. ”Kært barn har mange navne”: Først hed det Landsudvalget for Svin, så hed det Dansk Svineproduktion, dernæst Videncenter for Svineproduktion (VSP), og nu senest L&F Svineproduktion, efter at VSP blev en del af Landbrug & Fødevarer. Dansk Svineproduktion var fuldt og helt ejet af svineproducenter, og min vurdering er, at det skulle man være blevet ved med at være i stedet for at lade sig integrere i L&F. Vi trådte ud af VSP i forsommeren 2016 pga. et nyt Danavl, som der var flere grunde til, at vi på det tidspunkt ikke kunne se os selv i. Siden har der været sagt og skrevet meget mere om det nye Danavl P/S, som med en svineproducents øjne desværre ikke endte som en udelukkende lykkelig historie.

Det kommer vi sikkert til at høre meget mere til, efter jeg har forladt min post.

Afslutningsvis vi jeg gerne sige et stort tak til dem, som har vist mig tillid og stemt mig ind i bestyrelsen – ikke mindre end fem gange. Også tak til alle de dedikerede kollegaer og ansatte, jeg har haft fornøjelsen af at møde i og via LaDS gennem de seneste ti år. ●

2013 2017

2010

2017

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2018

7

Billigere stalde til slagtesvin er en reel mulighed

Panelstalde kan være billige alternativer til mere traditionelt staldbyggeri.

Af Niels Peder Nielsen, Landbrug & Fødevarer, Søren Jakobsen, Danish Farm Design, og Nicolaj Nørgaard, Danske Svineproducenter

For et år siden gav Landsforeningen og Danish Farm Design sig selv den udfordring at bygge en slagtesvinestald til halv pris. Vi så det som et væsentligt initiativ for at styrke produktionen af slagtesvin i Danmark samt reducere risikoen for svineproducenten og de finansielle samarbejdspartnere.

Vores indledende analyser af et traditionelt staldbyggeri til omkring 2.995 kroner pr. stiplads eksklusive jordarbejde og gylleopbevaring viste, at der skulle fokus på design af råhus, mindre beton, sti- og sektionsstørrelser og udnyttelse af kvadratmeter.

Rundbuehal Vi blev hurtigt beviste om, at en rundbuehal med tørfodring rummede mange af de rette elementer for at komme ned i pris. Samtidig viser danske erfaringer med denne bygningstype, at de er driftssikre og har god holdbarhed.

I projektet har vi haft en positiv dialog med mange kendte og mindre kendte aktører inden for dansk staldbyggeri, hvor alle har været gode til at bidrage med input og sparring med henblik på at bringe prisen ned.

Workshops Der er afholdt to workshops for svineproducenter, hvor vores ideer er præsenteret og yderligere optimeret. Der er blandt andet drøftet fordele og ulemper ved tørfodring og vådfodring, hvor krybben ved vådfodringer betyder færre stipladser i stien. Et andet væsentligt punkt, når der sammenlignes priser pr. stiplads er nettoarealet pr. gris. Derfor skal der fokus på kvadratmeterprisen, når der sammenlignes priser. Det flytter let 10 procent af sammenligningsprisen.

fra nybyggede kyllingestalde, som i dag primært bygges som 24 meter brede panelstalde på 2.000 kvadratmeter, hurtigt inddraget i udviklingen af en ny slagtesvinestald.

Fordelen ved panelstalden er muligheden for en bredere bygning, dermed et mindre byggefelt samt nogle hygiejnemæssige fordele, som længe har været efterspurgt. Stalden blev projekteret til stier i standardmål på 2,30 x 4,80 meter med vådfodring.

Første stald måske på vej En af deltagerne fra forårets workshops, havde lyst til at arbejde videre med panelstaldstankerne og har i december lavet aftale med en leverandør af en ny panelstald.

Udbudsmaterialet var på en bred stald, men følgende optimering med leverandørerne betød, at bredden blev halveret til 13 meter. Herved kunne der spares overraskende meget på fundamentet, stålspær og kranarbejde.

Den planlagte panelstald er på 6.800 stipladser med stimål på 2,30 x 6,00 meter og er blevet brandgodkendt. Desværre er det første spadestik blevet udfordret af, at Danmarks Naturfredningsforening har indklaget miljøtilladelsen for Naturklagenævnet, men svineproducenten har endnu ikke opgivet at komme til at bygge i løbet af foråret, som det oprindeligt var planlagt.

Hvis det lykkes, er en central milepæl i projektet realiseret, og vi glæder os naturligvis til at følge opførelsen af den første panelstald til grise.

I samarbejde med Milag og Ikadan har vi lavet en prøveopstilling af fire stier til slagtesvin, hvor plastickanalvægge er sammenbygget med inventarsiderne og står direkte ovenpå

8

Inspireret af kyllingestalde

en sandpude med ilagte gyllerør. Stiernes funktion og hold-

Ud over tanken om en rundbuehal, så blev det også hurtigt klart for os, at udskiftning af de velkendte elementvægge med metalbeklædte skumpaneler kunne reducere prisen og samtidig forbedre hygiejnemulighederne. Disse elementer finder man i en såkaldt panelstald. Derfor blev erfaringerne

barhed afprøves i løbet af året.

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2018

Prismæssigt var målet at halvere byggeprisen, og her er vi lige knapt i mål, men målt i forhold til en standardråbygning til grise har vi reduceret prisen godt 30 procent inkl. vådfodring.

Efter vores bedste skøn ender prisen for en panelstald dermed formentlig en anelse under prisen for en rundbuestald.

Plastic i stedet for beton?

Et andet tidligt spotpunkt for væsentlige besparelser var udskiftning af beton til billigere materialer - fx membraner og plastic i gyllekanalen.

Disse tanker er henover året udviklet i tæt samarbejde med Milag og Ikadan og i dag omsat til en prøveopstilling af fire stier til slagtesvin, som skal testes i 2018.

Basisideen er at opbygge en simpel sandpude med ilagte gyllerør. Herefter stilles plastickanalvægge sammenbygget med inventarsiderne direkte på sandpuden. En membran udlægges som gyllekumme og påhæftes øverst på gyllekanalvæggen, hvormed det bliver en tæt enhed, som desuden er rengøringsvenlig.

Vi har også overvejet at bruge plasticspaltegulve, men her har vi på grund af skridsikkerhed og klovslid valgt en mere traditionel løsning med beton - dog med enkelte elementer af plast i to af stierne.

Udskiftning af beton til menbranbund skønnes at kunne halvere omkostningerne til betonbund. Inden den slags stier kan anbefales i fuldskala, skal de fire stier dog udsættes for forskellige belastninger og et hold grise.

Men dem, som har lyst at se eller høre mere om den type stier, er velkomne til at kontakte LaDS.

KOM TIL RECEPTION Henrik Mortensen siger farvel og tak efter 10 år i LaDS’ bestyrelse og 8 år som formand.

LaDS’ direktør, Nicolaj Nørgaard, fylder 50 år.

Next step Letstalden version-I var finansieret af Svineafgiftsfonden i 2017. I 2018 har Svineafgiftsfonden bevilget yderligere cirka 700.000 kroner til at følge opførslen af den første nye panelstald med henblik på at optimere de nye tanker yderligere.

I 2018 vil vi desuden arbejde med at teknologioverføre de opnåede erfaringer til en smågrisestald og påtænker derudover at afholde tilsvarende workshops for udvikling af en standardiseret, billigere smågrisestald.

Vi er sikre på, at alle, vi har mødt gennem projektet, har fået input, som giver anledning til nye overvejelser i forhold til at gøre et driftssikkert staldbyggeri billigere, mere rentabelt og mindre risikofyldt. ● Rundbuehaller kan være billige alternativer til traditionelt staldbyggeri og findes blandt andet hos Niels Aage Nørager i Havndal.

De to begivenheder markeres samlet ved en reception

Fredag den 26. januar på Trinity Hotel & Konference Center, Gl Færgevej 30, Fredericia, fra kl. 13 til 15.

Alle medlemmer og venner af Landsforeningen er velkomne.

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2018

9

LaDS’ NYE SAF-PROJEKTER Markedsovervågning og Letstalden fortsætter og suppleres med projekt om håndtering af døde grise LaDS har søgt og fået bevilget penge af Svineafgiftsfonden til tre projekter, som gennemføres i 2018.

Af Mads Steiner

Markedsovervågning af smågriseeksporten og blotlæggelse af prisdannelsen Alternativ håndtering af selvdøde og aflivede grise LaDS har søgt og fået bevilget penge af Svineafgifts-fonden til at udvikle en alternativ metode til håndtering af døde grise.

Begrundelsen for at undersøge alternativer til håndtering af døde grise, er, at danske svineproducenters omkostninger til Daka har været stigende de seneste år, hvor markedet samtidigt har været præget af monopol, stram lovgivning og store krav til hygiejne.

I projektet vil der blive undersøgt to nye afsætningsmuligheder, som vil være økonomisk attraktive for danske svineproducenter, men uden at gå på kompromis med smitterisiko og hygiejne.

Første trin i projektet er konstruktionen af en pilotmodel, som kan separere knoglerne fra grisenes øvrige, blødere biologiske materiale – muskler, indvolde, etc. Det bløde materiale hygiejniseres, testes for gasværdi og sælges til biogasanlæg. Knogledelen hygiejniseres også, efter den er knust, og den kan herefter tilbageføres til marken. Fordelen er her mulighed for en recirkulering af værdifuldt fosfor.

I projektet vil mulighederne for tre forskellige hygiejniseringsmetoder blive undersøgt nærmere.

En del af projektet vil være en undersøgelse/beskrivelse af, om de komposteringsanlæg, som er brugt i udlandet, kan teknologioverføres til implementering under danske forhold og lovgivning, enten til hele døde dyr eller til knogledelen alene.

Projektet gennemføres i samarbejde med firmaerne ReTec, AgroFora og Skovgaard Consult.

10

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2018

LaDS har søgt og fået en bevilling i Svineafgiftsfonden, som gør det muligt at fortsætte det værdifulde og velkendte arbejde med markedsovervågning af smågrisemarkedet, som allerede er foregået i foreningens regi de seneste otte år.

Helt nøjagtigt er projektets formål at overvåge de økonomiske, politiske, tekniske og sociale forandringer, som kan have en effekt på de danske eksportmarkeder, specielt Tyskland og Polen.

Projektet indebærer udarbejdelse af prisprognoser og prissammenligninger for smågrise, vurdering af markedsstrukturens udvikling i Europa samt praktiske oplysninger om markedsadfærd på de vigtigste danske eksportmarkeder.

Med denne viden er danske svineproducenter i stand til at gennemføre en kvalificeret markedsvurdering og at opnå den bedst mulige pris.

Letstalden 2 I 2017 gennemførte LaDS projektet ”Letstalden”, hvor ambitionen var en 50 pct. billigere løsning end et traditionelt staldanlæg til grise, så afskrivningstiden kan afkortes, samtidig med at fleksibilitetsværdien af råhuset kan øges og dermed opfylde Vækstpanelets Anbefaling #3 Handlingspunkt 16.

Foreningen har nu søgt og fået bevilget svineafgiftfondsmidler til gennemførsel af Letstalden 2, hvor målet er at færdiggøre staldkonceptet.

I Letstalden 2 skal de første erfaringer, herunder ressource- og materialeoptimeringer, fra etableringen af den første Letstald/panelstald håndteres og bearbejdes med henblik på brug ved projektering og opførsel af de næste stalde, som der er stor interesse for. Endvidere skal der systematisk indsamles driftserfaringer og produktionsresultater fra tidspunktet, hvor der sættes grise ind i den første panelstald.

I projektet etableres og testes en prototype af nye billigere gyllekanaler med membranbund og plastickanaler samt et kontrol- og måle-set up, med henblik på kontrol og vurdering af membranens tæthed, før det kan skaleres op i et komplet staldanlæg.

Vi er selvfølgelig på Nutrifair – besøg os på stand A-1358

Tak for tilliden Fra Washpowers side vil vi gerne benytte starten af 2018 til at takke alle de danske svineproducenter som har valgt at investere i en ProCleaner X100

På kortet kan man tydeligt se at ProCleaner X100 arbejder i flere og flere danske stalde. Og heldigvis for det! Med fokus på et godt arbejdsklima, en høj hygiejnegrad og en investering med et godt afkast, har de danske landmænd fået øjnene op for mulighederne med vores vaskerobot. Det er vi rigtig taknemmelige for, og vi vil se frem til i 2018, at hjælpe endnu flere landmænd på vej mod en lettere rengøring af svinestaldene.

og driftssikker vaskerobot til rengøring af langt de fleste typer svinestalde. Maskinen er enkel i sin opbygning, men rummer en effektfuld og højteknologisk vaskerobot der klarer selv de største opgaver nemt og effektivt. Vaskerobotten kan programmeres til både at køre iblødsætning og flere forskellige typer vask.

Maskinen tilkobles via det eksisterende højtryksanlæg med en helt almindelig højtryksslange.

Vi tør godt kalde ProCleaner X100 den ultimative vaskerobot.

ProCleaner X100 er udviklet og testet gennem en periode på 6 år, og betegnes af kunderne som “…en effektiv og driftssikker hjælp i hverdagen”. ProCleaner X100 er en kraftfuld, fleksibel

Ring til Morten på tlf. 29 60 01 04 eller send ham en mail på mg@washpower.com hvis du vil høre mere om vaskerobotten ProCleaner X100 eller et af vores andre produkter - der også kan lette din hverdag.

WashPower A/S | Præstegårdsvænget 3B | 7755 Bedsted | Denmark | Tel: +45 96 96 10 15 info@washpower.com | www.washpower.com

Smågrisemarked: Skuffende tysk slagtesvinenotering – positive impulser mangler Af Markus Fiebelkorn

Det sæsonmæssige prisfald på smågrisemarkedet kom forholdsvist sent i år, nemlig først i september/oktober måned. Til gengæld var nedturen kraftigere end i de forrige år. Den tyske slagtesvinenotering er faldet med 30 cent (2,24 kr.) pr. kg fra 1,70 euro til 1,40 euro, og endelig er smågrisenoteringerne faldet med cirka 120 kr. pr. smågris.

For tiden aftager prispresset på smågrisemarkedet.

Udbuddet falder, og omsætterne har ikke længere større problemer med at afsætte smågrisepartierne. I Sydtyskland såvel som i Holland stiger smågrisenoteringerne endog.

Imidlertid forhindrer udviklingen på det tyske slagtesvinemarked en markant prisstigning på smågrisemarkedet.

Specielt prisfaldet på 5 cent på det tyske slagtesvinemarked hhv. 40 øre i Danish Crowns notering i Danmark lige inden jul lægger en dæmper på slagtesvineproducenternes købelyst.

Tönnies udstikker kursen Når man kigger på udviklingen af den tyske slagtesvinenotering, så er det tankevækkende, hvor meget magt det tyske slagteri Tönnies har for tiden. Både i uge 42 og 50 var markedet stabilt, og de fleste markedsinteressenter regnede med stabile noteringer. Slagteriet Tönnies mente imidlertid, at slagtesvinenoteringen burde sænkes markant, og slagteriet satte markedet under pres med huspriser. Begge gange havde den tyske omsætterorganisation VEZG, som sætter den officielle tyske slagtesvinenotering, ikke andre muligheder end at give efter for Tönnies’ pres og sænke 12

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2018

slagtesvinenoteringen med 5 cent. Begge gange fulgte Danish Crown i Danmark trop.

På grund af det seneste prisdyk på slagtesvinemarkedet regnes der med stabile priser resten af året. Januar er typisk en måned med få impulser: Slagtesvinenoteringerne plejer at være stabile, mens smågrisenoteringerne plejer at stige efterhånden. Først efter det kinesiske nytår (som i 2018 er den 16. februar) kommer der typisk nye impulser, som oftest fører til stigende priser både på smågrise- og slagtesvinemarkedet. Mange markedsinteressenter forventer en prisudvikling for 2018, som ligner denne klassiske sæsonmæssige udvikling.

Kinesisk omstrukturering Det bliver spændende at se, hvilken effekt Kinas omstrukturering af svineproduktionen vil have på det europæiske prisniveau i 2018. Desuden vil vejret igen få stor betydning for grillaktiviteterne og valutakurserne. I sammenligning med 2017 kan disse tre faktorer kun overraske positivt i 2018. På den anden side lurer den afrikanske svinepest, som kan ødelægge samtlige prognoser.

Prisprognosen for smågrisemarkedet opdateres igen omkring den 20. januar. Det seneste prisfald på slagtesvinemarkedet kan føre til, at både den tyske slagtesvinenotering og dermed også smågrisenoteringerne ikke kan leve op til forventningerne i første kvartal af 2018. Prisudsigten for de øvrige kvartaler er p.t. uændret. ●

Status: 15. december 2017

Avlsgrise og SPF transport Vi tilbyder danske avlsdyr - sopolte og orner

Avlsdyr leveret fra danske avls- og opformeringsbesætninger Transport med godkendte SPF biler Flexible og konkurrencedygtige omsætningsgebyrer Individuelle løsninger tilpasset kundens behov

Mød os på NutriFair d. 17. + 18. januar 2017 i Fredericia. or geneti

cs ww

.bre eders.dk

Tel. +45 7026 0616 · www.breeders.dk

peri

w

Søndergård Alle 22 A · Hammelev · DK-6500 Vojens

Danish Pig Bree din g

Su

Landbrug SMÅGRISEPRODUKTION – KALUNDBORGEGNEN

UDBUD

Skringelsbjerggård er en smågriseproduktionsejendom på 80 ha med staldanlæg til 700 søer med produktion af 32 kg´s grise. Velfungerende anlæg med farrestalde, smågrisestalde, drægtighedsstald, fodercentral og kornopbevaringsanlæg fra 2008.

Virksomheden udbydes til salg med besætning, blå SPF, myc, vac, med gode produktionsresultater. En attraktiv ejendom, hvor der er indtægter fra overtagelsesdagen.

Til virksomheden hører tillige en bygningsløs ejendom på 61 ha.

Virksomheden udbydes til salg ved tilbudsgivning.

Der kan bydes på begge ejendomme samlet eller på ejendommene enkeltvis.

Sælgers pengeinstitut kan evt. medvirke til finansiering af handlen. Ønskes yderligere oplysninger kontakt da Landbrugsmæglerne P/S, Sag 10382A att. Anton Mikkelsen tlf. 40210747 eller Svend Aage Bruun, Areal 80 ha tlf. 4013 6203.

Bøndergaard & Bruun P/S www.landbrugsmaeglerne.dk Telefon 86 24 40 00

Landbrugsmæglerne Landbrugsmæglerne

Svineproduktionsejendomme søges

Vi har haft et pænt salg i 2017 – derfor søger vi svineproduktionsejendomme til salg – både smågriseproduktioner og slagtesvineproduktioner.

Vi har købere til produktionsejendomme i hele landet.

Landbrugsmæglerne Landbrugsmæglerne

aflive

Er du klar til at hele din besætning?

De færreste svineproducenter er klar over, at der er overhængende fare for, at de selv risikerer at stå med regningen, hvis svinepest bliver en realitet i Danmark.

Faren er overhængende, og det kan i praksis koste store dele af branchen livet, advarer dyrlæge.

Af Anne Wolfenberg

- Måske tror man, at Svineafgiftsfonden kan gå ind og redde svineproducenternes skind, men nej, den vil jo løbe tør i løbet af to dage, påpeger han.

Dyrlæge Søren Thielsen, Ø-VET, er klar i spyttet. Han er overbevist om, at det er de færreste danske svineproducenter, der er klar over de reelle konsekvenser, som den enkelte svineproducent kommer til at mærke på egen krop, hvis der kommer udbrud af afrikansk svinepest (ASF) i Danmark eller Tyskland.

- Svineproducenter, jeg har talt med, ved ikke, at der er overhængende fare for, at de selv risikerer at stå med regningen og bøvlet, hvis vi får ASF i Danmark, eller de får det i Tyskland. Det er tilfældet for de besætninger, der ikke ligger i nedslagszonen, men som alligevel ikke kan omsætte deres grise af en eller anden grund. De fleste tror, at staten eller andre både klarer det praktiske bøvl og betaler regningen, men det kommer bare ikke til at ske, advarer Søren Thielsen.

14

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2018

Hvem skal nu betale?

Kun de besætninger, der ligger i en såkaldt nedslagszone, får betalt omkostningerne af det offentlige. Besætninger, der ligger uden for zonen, men ikke kan omsætte grise, må klare sig selv.

Dyrlægen oplyser, at man har mulighed for at forsikre sig mod de omkostninger, man vil blive påført i tilfælde af ASF. Oftest dog med 3-4 ugers selvrisiko, som i sig selv vil blive dyrt, men intet at regne imod, hvad de samlede omkostninger kan løbe op i. Efter hans opfattelse er der ikke ret mange svineproducenter, der har den forsikring, og derfor kommer man selv til at stå med regningen. Han opfordrer til, at man på sin bedrift tager dette op i forhold til omsætning af grise og konsekvenser ved et udbrud.

Fakta om ASF • Medfører meget høj dødelighed i smittede besætninger • Virus kan overføres fra gris til gris, men også via fluer samt gødning og kødprodukter, hvori virus kan overleve i meget lang tid.

• Virus kan fx spredes via gødning på lastbiler og handel med tilsyneladende raske, men smittede grise.

• Lande, der rammes af ASF, får stor negativ konsekvens for eksport af levende grise og kød.

• Ifølge DTU vil blot et enkelt udbrud på dansk grund, der omfatter tre smittede besætninger og har en varighed på 28 dage, koste 2,5 milliarder kroner.

Udbrud af ASF kan sætte en dansk svineproducent i en af to ubehagelige situationer: 1) Ens besætning skal aflives, fordi ens egen eller en nærliggende besætning får konstateret ASF, så besætningen er inden for sikkerhedszonen. 2) Der bliver konstateret ASF i Danmark eller Tyskland, og man løber i problemer med at komme af med sine grise.

Afsætningen af slagtesvin er han ikke så bekymret for, idet afsætningen af kødet er noget af det, som er hurtigst til at genvinde sit niveau efter et udbrud. Han er langt mere bekymret for afsætningen af de levende dyr.

Smågrise strander hjemme Når Søren Thielsen næsten sætter lighedstegn mellem udbrud i Danmark og Tyskland, så skyldes det, at afsætning af smågrise i begge tilfælde og fra den ene dag til den anden vil blive en meget svær og næsten umulig manøvre.

Hvis der konstateres ASF i Danmark, så lukker grænsen prompte i mindst tre dage og formentlig i 6-8 uger eller mere.

I tilfælde af ASF i Tyskland, vil det blive sort zone fra den ene dag til den anden, hvilket i realiteten betyder, at der kun kan sendes grise over grænsen via samlestalde. Her er det dyrlægens påstand, at kapaciteten får svært ved at række.

Ifølge dyrlægen taler tallene for sig selv: Ca. 14 millioner grise årligt svarer til 1,2 millioner grise om måneden eller 285.000 om ugen, der skal igennem en samlestald.

- Det vil kræve en kapacitet på 60.000 smågrise, der dagligt skal gennem en samlestald, og den kapacitet tror jeg ikke findes, vurderer Søren Thielsen. Ergo vil det i praksis blive stort set umuligt at komme af med sine smågrise.

- Hertil kommer, om de udenlandske kunder overhovedet vil købe fra et land, hvor der er konstateret ASF. Ingen ved det, for vi har aldrig prøvet en lignende situation før, siger dyrlægen.

Sunde grise må aflives - Kan du ikke komme af med smågrisene, så får du hurtigt overbelægning og bliver nødt til at aflive grisene, hvis du ikke har mulighed for at fede dem op. Dels kræver det stor likviditet til foder, og dels kræver det, at der er nok slagtesvinestalde, og min påstand er, at det er der ikke, siger Søren Thielsen.

- Måske vil der være nogle mindre, ældre slagtesvinestalde, der vil kunne få tilladelse her og der, men det vil ikke række, og så er der kun aflivning tilbage, pointerer han.

- Foruden det økonomiske tab, man lider, er det de færreste, der kan forestille sig, hvilken kæmpe mental belastning det er at skulle aflive sin besætning. Jeg har været med til det få gange, og det er noget, man aldrig glemmer, siger Søren Thielsen. ●

Tag truslerne alvorligt Der tales om at sætte hegn op ved grænsen for at holde vildsvin sydfra ude af Danmark. Ifølge Søren Thielsen kan det have en vis effekt, men han er dog langt mere bekymret for smitte som følge af uhensigtsmæssig menneskelig adfærd.

Fx via rester fra en smittet madpakke, som en chauffør smider ud af et vindue fra sin lastbil, og som havner i maven på et af de danske vildsvin, som kan bringe smitten videre.

Han er også bekymret for de mange danske landmænd, som er jægere, og hvor nogle tager vildsvinetrofæer (lig kød) med hjem østfra, og så er han bekymret for østeuropæiske medarbejdere, der tager mad med hjemmefra.

- Det foregår alt sammen, fordi faren ikke bliver taget alvorligt nok, og det medfører en kæmpe risiko for, at vi får ASF her i landet, advarer Søren Thielsen.

- Vi må alle i branchen gøre ALT, hvad vi kan for at holde denne alvorlige trussel ude af Danmark. Det er vel den alvorligste trussel mod vores samlede erhverv nogensinde. Alle vil blive ramt økonomisk - svineproducenter, slagterier, eksportører af dyr, dyrlægevirksomheder og alle andre erhverv med tilknytning til vores branche, siger dyrlægen.

15

LaDS søger aktivt input fra vores unge bagland Af Mads Steiner og Anne Wolfenberg

Landsforeningen har for nylig sat et nyt initiativ i værk: Ungegrupper, der mødes og drøfter stort og småt af faglig og politisk karakter vedrørende svineproduktion. Formålet er at hente inspiration og input fra unge svineproducenter og driftsledere til Landsforeningens bestyrelsesarbejde.

Den første ungegruppe havde sit første møde den 22. november i foreningens lokaler i Fredericia, hvor der blev drøftet alt fra halekupering, løse søer, MRSA, zink og Danavl til suboptimering, følelser og fakta i kommunikationen, omdømme og selskabsformer.

Fra foreningen deltog bestyrelsens yngste medlem Kenneth Øster, direktør Nicolaj Nørgaard og specialkonsulent Mads Steiner, der fortæller, at debativeren var stor, og at man skulle lytte længe efter de tavse pauser: - Nogle af deltagerne har tidligere været involveret i fagligt og politisk arbejde, og andre har ikke. Men uanset ståsted tilkendegav mange, at de var glade for at være med, idet det var et forum af en passende størrelse, så man havde nemt ved at komme til orde.

- Ikke mindst påpegede mange det positive i, at de her

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter: Vi tilbyder den danske svineproducent: • • • •

Konkurrencedygtige priser på søer Fleksibel afhentning Personlig betjening Høj dyrevelfærd ved kort transporttid

Moesgaard Meat 2012 A/S • Naurvej 3a • 7500 Holstebro • Danmark Tlf. +45 9743 2326 • moesgaard@moesgaard-meat.dk

www.moesgaard-meat.dk

BoPil

KONTAKT

EJERSERVICE Tlf. 89 19 19 20 | www.danishcrown.dk/ejer

Tlf. +45 76 90 41 20 · www.domino.dk Optimal fodring

A/S

animal performance Stald- & fodringsløsninger

S TA L D I N D R E T N I N G

Tlf. 86 80 60 20 www.winthergruppen.dk

Telefon 86 24 40 00

agrisys.dk • T: 7022 0711

www.scadanmark.dk Tel. 87 610 727

Nu med flere svinevacciner...

www.ceva.dk

Tomorrow’s solutions …today

www.europeanprotein.com

+45 7538 8040

Vævervej 16 - 7490 Aulum - Tlf: +45 38 41 66 00 Fax: +45 38 41 66 01 - www.atr-landhandel.dk

washpower.com

Agrojob Denmark

64497_ann_Profilering_60x25mm_r1.indd 1

Professional Cleaning Systems

Tel. 96 96 10 15

18/05/15 12.42

Connecting people to opportunity

Stærkeste leverandør til svineproducenterne

www.vissingagro.dk

T: 7575 2300

www.agrojobdk.com

Tlf. 87 34 34 34

klima for vækst

mødte et meget uformelt forum, hvor de kunne tale frit, og hvor det handler om svineproduktion og svineproduktion alene, siger Mads Steiner, der tilføjer, at mødets succes også afspejles i, at deltagerne havde svært ved at løsrive sig: - Mødet var programsat fra klokken 17 til 21, men stemningen var god, og debativeren var stor, så klokken blev 22.30, inden deltagerne endelig skiltes.

Ved det første møde deltog omkring 15 unge svineproducenter, men flere står på listen. Rekrutteringen af deltagerne i ungegruppen er dels sket via foreningens Ugefax og Facebook-side og endelig ved at prikke potentielle emner venligt på skulderen. Tanken er, at de unge skal mødes cirka hvert halve år. ●

UNDGÅ

AT BYGGE FOR DYRT…

Søren Jacobsen

MSD Animal Health • Lautrupbjerg 4 • 2750 Ballerup

www.egebjerg.com

Telefon: 44 82 42 00 Telefax: 44 82 42 50 Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt

www.msd-animal-health.dk

22 20 99 42

EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

Tr ov æ r d i g e k s p e r t i s e – i t o t a l e n t r e p r i s e ! neproducenter 60_25.indd 1

Tlf. +45 9613 5555 - www.graakjaer.dk

Tlf. : +45 74 67 55 26 +45 74 67 55 26 dtl@dtl-as.dk - www.dtl-as.dk

Vi giver svineproducenterne den bedste likviditet

11/12/2012 3:01:33 PM

7012 7030 · www.brdr-ewers.dk LEVERANDØR TIL DANSK LANDBRUG SIDEN 1848

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Kontakte Tican på:

www.tican.dk

Tlf.: 99 19 23 00 eller mail: tican@tican.dk

DanAvl grise - Vores ekspertise

www.breedersofdenmark.dk

SPF-Danmark Tlf 76 96 46 00

www.spf.dk

LÆS OM VORES FODERPROGRAM PÅ WWW.DLG.DK/FODER/SVIN

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Sund fornuft! tlf. 70 23 28 70

www.bigdutchman.dk

www.jyden.com · info@jyden.com

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

nykredit.dk/erhverv

tlf. 70 22 43 33

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

For mange mener for lidt om dansk svineproduktion Danskerne kender svineproduktionens samfundsøkonomiske betydning, men meget andet, er der mange danskere, der ikke har en mening om – endnu da.

I forbindelse med, at Landsforeningen valgte at sætte kampagnen NU ER DET NOK – i søen – en kampagne, der blandt andet er tænkt som et modstykke til Dyrenes Beskyttelses såkaldte Burgris-kampagne - var det vigtigt for os at kende danskernes viden om og holdninger til dansk svineproduktion.

Derfor gennemførte vi en undersøgelse, der havde til formål at give os viden om danskernes viden og holdninger til dansk svineproduktion i udgangspunktet forud for opstart af kampagnen – en såkaldt baseline-undersøgelse.

For kun ved at kende danskernes viden og holdninger i en startposition har man mulighed for at undersøge igen på et senere tidspunkt, om kampagnen har haft indflydelse på danskernes viden og holdninger.

skere overvejende (53-77 procent) enten negativt stemt eller svarede: ”Ved ikke” til positive udsagn om erhvervet i otte ud af ni spørgsmål om erhvervet.

Hvis man skal se på det med positive briller, så betyder det, at selvom de fleste af undersøgelsens resultater ved første øjekast ikke giver anledning til nogen eufori eller begejstring, kan man på den anden side konstatere, at der er noget at ”arbejde med”. Der må være nogle holdninger, der kan rykkes, og noget oplysningsarbejde, der kan bære frugt, idet det trods alt er opløftende, at en stor andel af de adspurgte (36-58 procent) ikke er direkte negative, men svarer ”Ved ikke” eller ”Hverken eller” til otte af de ni spørgsmål. Dermed er de altså i det mindste ikke negativt stemt på forhånd, hvilket bør gøre dem lettere at påvirke end den gruppe, der er decideret negativt stemt over for erhvervet.

Vigtigt erhverv For at starte med det positive, så viste undersøgelsen, at 78 procent af de adspurgte danskere var overvejende enige i, at dansk svineproduktion er vigtig for Danmarks økonomi.

Hvis man overfører undersøgelsens resultater på hele den danske befolkning, så er det naturligvis et meget glædeligt og overordentligt positivt resultat, som vi har fået ved at spørge 1.143 tilfældigt udspurgte danskere.

Til gengæld var det desværre det eneste spørgsmål, hvor danskerne med sikkerhed havde et overvejende positivt syn på vores erhverv. I alt svarede danskerne på ni forskellige spørgsmål om dansk svineproduktion.

Mange holdningsløse Noget af det, der til gengæld var overraskende for os, var, at omkring halvdelen af de adspurgte danskere i de resterende otte spørgsmål enten ikke havde en holdning til eller taget stilling til det emne, de blev spurgt om. Det betyder med andre ord, at svineproduktionen desværre er enten ligegyldig eller irrelevant for en meget stor gruppe danske borgere. Sagt på en anden måde, så var de adspurgte dan-

18

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2018

Basis for goodwill Et eksempel på et emne, hvor erhvervet må have mulighed for at høste goodwill fremadrettet, er på spørgsmålet om klimavenlighed, hvor 19 procent af de adspurgte mente, at økologisk kød er mere klimavenligt end konventionelt kød. Kun 23 procent var klar over, at det faktisk forholder sig stik modsat. Altså stort set fifty-fifty. Samtidig vidste 58 procent faktisk ikke, hvilken produktionsgren, der er mest klimavenlig. Ergo ser det ud som om, øget folkeoplysning på dette sted må kunne falde på et tørt sted.

Foruden de ni spørgsmål blev der blandt andet også spurgt om, hvordan forbedringer af dyrevelfærd hos danske grise bør ske. Her svarede størstedelen (48 procent) heldigvis, at forbedringerne bør ske via fælles lovgivning i EU, men trods alt mente en fjerdedel (26 procent) dog, at det bør ske via national, dansk lovgivning.

Ud af de 1.143 adspurgte danskere var der ni procent, som ikke spiste svinekød. Fordelingen af svarene på de ni spørgsmål kan ses i figurerne. ●

Procentvis besvarelse af spørgsmål nr. 1-9

Procentvis besvarelse af spørgsmål nr. 1-9 9

31

8

30

7

23

6

70

9

31

69

8

32

7

77 31 78

4 3

27

72

2

53

39 0%

20%

40% Positivt

60%

45

80%

100%

47

27

17 45

39 0%

20% Positivt

6 16

55 47

1

Ikke-positivt

25 15

38

2

61

19

78

3

47

1

31

4

63

13 30

58

5

21

38

23

6

70

5

57 37

8

36 40%

60%

"Hverken eller" og "Ved ikke"

25 80%

100%

Negativt

Figuren viser de enkelte spørgsmåls besvarelser som kategorier ”positivt” (blå), ”ikke-positive” (negative+”ligeglade”, orange), ”ligeglade” (gule), og negativt (rødt). De ni spørgsmål er følgende: 1) Dansk svineproduktion har høje standarder for dyrevelfærd 2) Danske grise har lav velfærd sammenlignet med andre europæiske lande, fx Spanien og Tyskland 3) Danske landmænd, der har grise, er innovative og visionære 4) Danske landmænd, der har grise, viser gerne deres stalde frem 5) Den danske produktion af svin er vigtig for Danmarks økonomi 6) Dansk svineproduktion udviser ansvarlighed over for miljøet 7) Klimabelastningen på almindeligt svinekød er væsentlig højere end på økologisk svinekød 8) Dansk svineproduktion udviser ansvarlighed i brugen af medicin 9) Dansk svineproduktion anvender væsentligt mere antibiotika end svineproduktionen i andre europæiske lande, fx Spanien og Tyskland

Fremtidens staldsystem til slagtesvin

Domino Pig Sort

Domino er også:

Fremtidens staldsystem til slagtesvin i storstier.

Automatisk vejning og udsortering af slagtesvin.

Går du med byggeplaner, nyt eller renovering, eller ønsker du at optimere på arbejdsindsats og indtjening, så kontakt os – vi har erfaring i indretning – og finder den optimale løsning til dit projekt.

Mød os på NutriFair stand A-1122

• Udmugningsanlæg • Foderautomater • Drikkekopper • Trug og krybber • Halmautomater • Kalveautomater

Tlf. 7690 4120 · domino@domino.dk · www.domino.dk SVINEPRODUCENTEN NR 1 2018

19

NU ER DET NOK: Kampagnens fundament blev til i en workshop Under workshop-overskriften NU ER DET NOK var cirka 65 personer den 23. november samlet til debat om erhvervet.

Formålet var at skabe et fundament for kampagnens aktiviteter.

Det var en engageret debat blandt deltagerne, der bragte en bred vifte af oplevelser, holdninger og meninger frem i lyset, hvilket førte til, at mange potentielle muligheder og begrænsninger blev belyst fra flere vinkler.

Debatten handlede meget om, hvordan erhvervet kan skabe en udbredt tiltro i den brede befolkning til, at svineproducenter er ansvarlige i forhold til såvel dyrevelfærd, miljø og antibiotikaforbrug.

Baggrunden for workshoppen var LaDS’ kampagne NU ER DET NOK, der blev skudt i gang af Dyrenes Beskyttelses såkaldte Burgris-kampagne – tydeligt rettet mod konventionel dansk svineproduktion – og som så dagens lys i sensommeren.

Mink som forbillede - Dyrenes Beskyttelses kampagne var så tilstrækkelig provokerende, at vi ikke kunne sidde på hænderne, men måtte gøre noget, og det blev til crowdfundingen af NU ER DET NOK, fortæller LaDS’ direktør Nicolaj Nørgaard.

- Min drøm var at gøre noget i stil med minkavlernes kampagne i 2012, som siden har givet dem rimelig arbejdsro, og derfor startede vi en crowdfunding for at komme i gang, fortæller direktøren.

Til opgaven har LaDS hyret kommunikationsbureauet Charter Five, der havde workshoppen som en vigtig del af sin køreplan. Dette ud fra en betragtning om, at det er vigtigt, at svineproducenterne kan se sig selv i en kampagne, der skal tale svineproducenternes sag. Argumentet er, at opbakning i egne rækker og fra et samlet erhverv er den vigtigste forudsætning for, at kampagnen kan blive en succes. For kun hvis de enkelte svineproducenter kan se sig selv i kampagnen, vil de også i praksis blive naturlige ambassadører for kampagnen. Opbakningen fra et samlet erhverv er endvidere årsagen til stor tilfredshed i LaDS’ bestyrelse over, at L&F Svineproduktion valgte at støtte op om kampagnen.

En anden vigtig forudsætning for en målbar effekt af kampagnen er, at den bør være rettet mod den store midtergruppe i befolkningen. En midtergruppe, som i dag er forholdsvis neutral over for svineproduktionen og dermed mulig at påvirke. Et af budskaberne på workshoppen var derfor også, at man ikke skal gøre sig forhåbninger om at påvirke det ”rabiate” og stædige ”speltsegment”, der står og råber op fra ”den anden side af kløften”. Se billedet.

Billedet illustrerer den aktuelle situation, hvor svineproducenterne står på den ene klippetop og det ”rabiate speltsegment” på den modsatte klippetop og råber til hinanden uden at kunne nå hinanden. Det store tavse flertal, der står i bunden af kløften er imidlertid dem, man kan påvirke med information og synspunkter.

20

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2018

Debatten var livlig og engageret såvel i samlet forum samt i mindre grupper.

Mange mulige veje For at give workshoppens deltagere noget konkret at debattere ud fra, foregik workshoppen på den måde, at der blev skitseret tre teoretiske scenarier for en mulig kampagne. Uden forudgående debat skulle deltagerne allerførst tilkendegive, hvilken af de tre retninger, de umiddelbart troede mest på. Herefter fulgte flere timers intensiv debat på kryds og tværs omkring, hvilke virkemidler og budskaber deltagerne troede mest på, og de tilkendegav, hvordan

man kunne kombinere forskellige elementer i de forskellige scenarier. Afslutningsvis skulle deltagerne så igen tilkendegive, hvilken overordnede retning, de troede mest på, og samtidig skulle hver deltager skrive bemærkninger og ønsker til en fremtidig kampagnes indhold.

I kølvandet på workshoppen er kampagnens styregruppe i fuld sving med at indsamle og bearbejde deltagernes input, der skal bruges som springbræt for den retning, som kampagnen skal tage fremadrettet. ●

Eksempler på ønsker til kampagne:

Hørt på workshoppen

• Vi har mange gange set, at dyrevelfærd

• Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Natur-

går hånd i hånd med øget effektivitet.

• Vi viser, at vi har visioner og ønsker konstant forandring.

• Vi er som producenter omstillingsparate og foranderlige, så vi kan tilpasse produktionen.

• Husk, at landmanden skal kunne se sig selv i kampagnen - både i gummistøvler og jakkesæt.

fredningsforening er udelukkende folk, der lever af at kritisere. Det er deres forretningsgrundlag.

• Vi kan lige så godt informere om, at vi følger den trend, der er i samfundet.

• Den, der lever stille, lever godt.

• Hvis vi tror, vi kan lægge meningsdannere på is og leve stille,

• Vi skal signalere velfærd for dyr, mennesker & klode!

kan vi lige så godt nedlægge vores erhverv. Den holder sim-

• Vi skal samarbejde med forbrugeren omkring forbedringer.

pelthen ikke.

• Vi skal ikke deles op i to fraktioner, - der er rigeligt med fraktioner i forvejen.

• Det skal meldes klart ud, hvor vi vil være om 10-15 år.

• Svinekød er noget af det mest klimavenlige, der findes, og dansk kød ligger stærkt. Det mangler at blive kommunikeret.

• Vi kan lave verdens mest bæredygtige gris (produktionen, klima, dyrevelfærd, økonomi osv).

• Vi er nødt til at tage meningsdannerne alvorligt og tage debatten med dem.

• Vi skal sælge billetter om vores erhverv – alle de gode ting, vi går og gør, og at vi naturligvis hele tiden vil gøre det bedre.

• Vi har behov for at tale stoltheden tilbage og ind i det her erhverv.

• Vi har brug for at tage noget ansvar og for at vise, at vi selv gør noget.

• I Danmark er der nogen, der ser en landmand som en, der skal se ud som bonderøven. Han skal bare have en lillebitte produktion, og han skal bare sælge til nærområdet. Ja, småt er godt.

• Det opdrag, som I har fået her, er at få den produktionsform, som vi har i dag, til at blive anerkendt.

• Jeg forventer, at vi sætter en linje for, hvad vi skal i fremtiden. Alle andre ting udvikler sig. Vores staldsystemer har også udviklet sig.

• Vi kan ikke tilfredsstille dem, der står ovre på kanten. Det lykkes ikke. De vil stå der. Uanset, hvad du gør, så vil de blive stående og blive ved med at skrige, så lad os nu i stedet få de 40 procent med os. Men hvordan gør vi det?

LaDS’ direktør, Nicolaj Nørgaard, orienterede om kampagnens status.

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2018

21

APP giver måske større tab, end du tror Af Anne Wolfenberg

Der er formentlig flere slagtesvin, end man umiddelbart skulle tro, som får ondartet lungesyge ret sent i deres liv.

Det fremgår af dansk forskning, der blev præsenteret ved IPVS (en kongres for dyrlæger) i Dublin i 2016.

Forklaringen er, at den type undersøgelser af grisenes lunger, der laves på slagteriet, er lavet af hensyn til fødevaresikkerheden. Det vil sige, at det ikke laves som et diagnostisk værktøj, som er så retvisende, at man med sindsro kan bruge det i sin besætning. Hvis man derimod undersøger grisenes lunger for såkaldte kroniske APP-bylder – altså bylder i grisenes lunger, som er opstået som følge af ondartet lunge – så får man ifølge de danske forskere et mere reelt udtryk for, hvor mange grise, der er smittet med ondartet lungesyge, på det tidspunkt, hvor de sendes på slagteriet.

I den konkrete undersøgelse, der omfattede omkring 30 sæt lunger fra 165 besætninger, var der flere grise, der havde kroniske APP-bylder i lungerne, end der var grise, som ifølge slagteriets kødkontrol havde lungesyge. Og det er i øvrigt helt i tråd med tidligere undersøgelser, oplyste forskerne ved IPVS 2016.

Det betyder, at hvis man som svineproducent bruger de almindelige tilbagemeldinger på ens slagteriafregning til at vurdere sundheden i ens besætning, så er der risiko for, at man uforvarende stikker sig selv blår i øjnene. Med andre ord er der relativ stor sandsynlighed for, at grisenes lunger i virkeligheden ikke er så sunde, som man umiddelbart kunne tro ud fra bemærkningerne på ens slagteriafregning.

Men er det ikke bare et akademisk problem? Det har vel ikke noget at sige i virkelighedens verden?

Jo, det har det. For hvis man sammen med ens dyrlæge anvender slagteriafregningens bemærkninger til at vurdere omfanget af ondartet lungesyge i ens besætning og om man eventuelt bør vaccinere, så er det ikke det rigtige grundlag at tage beslutningen på. Derfor bør man i stedet få lavet USK (Udvidet SundhedsKontrol, red.), hvis man skal have vurderet omfanget af ondartet lungesyge i ens besætning.

Men har det nogen produktionsmæssig betydning, at grisene har APP? Ja, det har det, men så vidt det vides, er der endnu ingen, som har kvantificeret, hvad bylder i lungerne koster på produktiviteten, men der er ikke nogen tvivl om, at der vil være et øget behov for behandling med antibiotika, hvis man da ikke vælger at vaccinere, og netop det sidste kan formentlig være en rigtig god ide.

Formentlig vil APP-vaccination nemlig ikke alene være en gevinst i forhold til APP. Foreløbige resultater fra en undersøgelse, som ikke er offentliggjort endnu, tyder nemlig på, at grise, der er vaccinerede mod APP, kun har halvt så høj forekomst af infektion i hjertesækken – kronisk hjertesæksbetændelse (på latin: Pericarditis) som uvaccinerede grise. Ældre studier viser nemlig, at grise med Pericarditis har en nedsat tilvækst på 58 gram daglig tilvækst. Kronisk hjertesæksbetændelse kan dog blandt andet også forårsages af Mycoplasma hyorhinis, Glässer og streptokokker. ●

Artiklen er baseret på posteren ”Evaluation of meat inspection data to estimate prevalence of pleuropneumonia in Denmark”, IPVS 2016, af dyrlæge Gitte Blach Nielsen, Søren Saxmose Nielsen, Peter Astrup og John Haugegaard, samt på forfatternes kommentarer til undersøgelsen.

22

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2018

HURTIG OG SIKKER DESINFEKTION I VINTERPERIODEN Optimal til: • • • • •

Stalde med dyr Udleveringsramper Transportmateriale Støvledyp Lave temperaturer

Lav dosering på 0,5%.

Bred dokumentation.

A17195

Kontakt DLG Desinfektion for bestilling: 5176 9229 eller 6038 1644

PENGENE I HÅNDEN GENNEM: • • • • • • • • • •

Løbende markedstillæg baseret på sidste års Løbende markedstillæg baseret på sidste års efterbetaling – rentefrit efterbetaling – rentefrit Mængdebonus/strukturregulering fra første leverede Mængdebonus/strukturregulering fra første leverede gris starter ved årsproduktion på min. 4.000 slagtesvin gris starter ved årsproduktion på min. 4.000 slagtesvin Udbetaling af en eventuel differens mellem Udbetaling af en eventuel differens mellem markedstillæg og den danske markedspris ved markedstillæg og den danske markedspris ved årets udgang årets udgang Konkurrencedygtig afregningsmaske inkl. billige Konkurrencedygtig afregningsmaske inkl. billige logistik omkostninger logistik omkostninger Partnerskab omkring alle dyregrupper i bedriften Partnerskab omkring alle dyregrupper i bedriften – smågrise, søer og slagtesvin – smågrise, søer og slagtesvin

info@tonnies-livestock.dk info@tonnies-livestock.dk tlf : 22285041 tlf : 22285041

19/06/2017 1 forside_nov2016.pdf 14.00 2017 19/06/1 19/06/2017 forside_nov2016.pdf 1 f ov2016.pd 14.00 7 19/06/201 1 .pdf

forside_n

14.00 14.00

ov2016 forside_n

C

M C

Y M

C

CM Y

CM

MY CM

MY

CY MY

YCM CMMY

CMY CY

K CMY MYCY K CMY CY CMYK

stt@tican.dk stt@tican.dk tlf : 22504153 tlf : 22504153

K

kaa@tican.dk kaa@tican.dk tlf : 23922212 tlf : 23922212

I Finland har grisene lange haler Finnerne bryster sig af at leve op til EU’s forordning om halekupering. Derfor er halekupering et no-go, men tilsyneladende er der ikke væsentlige problemer med halebid.

Af Lone Vestergaard

Det finske ægtepar Jaana og Mika Vuorinen producerer 6.500 slagtesvin årligt på deres gård 130 km nord for Tampere i det vestlige Finland. Der er 1.700 stipladser på gården, hvorfra grisene afsættes til Atria-koncernen.

Vigtig sporbarhed Tidligere havde han både søer og slagtesvin, men nu aftager han 30-kilos LYD-grise fra en fast leverandør. Sidste år var den reelle indsættelsesvægt dog 31,8 kg i gennemsnit.

Den faste leverance er noget, han værdsætter i forhold til smittebeskyttelse og sporbarhed. Grisene er øretatoverede, når de kommer til gården, ligesom de tatoveres på almindelig vis i forbindelse med levering til slagtning.

Netop sporbarhed er noget, som finnerne har øget fokus på de seneste år. Derfor kan man nu finde gårdens navn på emballagen i køledisken, ligesom en begyndende eksport til Kina har været en drivkraft for den finske satsning på fuld sporbarhed i produktionen.

Tunge grise, plads og hele haler Mika Vuorinen fortæller, at grisene har en afgangsvægt på 121 kg og en slagtevægt på 90,3 kg. Grisene har en kødprocent på 59,4, hvilket er omkring 1,5 procent over landsgennemsnittet i 2017. Når der anvendes duroc som tredje race, sker det af hensyn til tilvæksten, som hos Mika Vuorinen er 1.007 gram pr. dag.

Finnerne bryster sig af, sammen med svenskerne, at være de eneste lande i EU, hvor man lever op til EU’s forordning om halekupering.

Derfor er ingen af grisene i Mika Vuorinens besætning halekuperede. Svineproducenten oplyser, at antal halebid dalede efter han begyndte at bruge dansk Duroc i besætningen, og i dag bliver der ifølge slagteriafregningen leveret 0,9 procent grise med halebid, hvilket han ikke synes er problematisk. Mika Vuorinen fortæller, at ornegrisene bedøves, når de kastreres.

Pladskravene til produktionen i Finland til slagtesvin er 0,9-1 m2 /dyr og 5 procent ekstra plads til sygestier.

Korn og spagnum Mika Vuorinen dyrker 204 hektar og har en markplan, der består af byg og hvede til foder, men også af raps, havre og rug, der sælges til møllerier. Sidstnævnte dyrkes af hensyn til sædskiftet.

Svineproducenten ejer dog mindre end halvdelen af jorden selv, og resten er lejet.

Billigt korn er en vigtig forudsætning for økonomien i finsk svineproduktion. Da bladets udsendte var på besøg, havde Mika Vuorinen lige købt 100 tons byg til en pris svarende til 105 kroner pr. 100 kg. til at supplere avlen fra marken.

Familien Vuorinen har indgået et maskinsamarbejde med tre andre gårde, men ejer selv traktorer og en mejetærsker.

Alle andre redskaber er - sammen med korntørreriet – noget, Fakta om finsk svineproduktion (tal fra 2015) Antal svinebedrifter: 1.350 Antal søer: 102.000 Antal slagtesvin: 570.000 Antal dyr pr. bedrift, gennemsnit: 1.565 Total produktion: 2,1 millioner svin Slagtevægt, 90,4 kg Eksport: 34,3 millioner kg, cirka 20 procent Import: 35,7 millioner kg

Mika Vuorinen producerer slagtesvin med hele haler på sin gård 130 km nord for Tampere i det vestlige Finland. 6.500 slagtesvin bliver det til på årsbasis. (Foto: Hannu Koivisto, Maaseutumedia) 24

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2018

man deler, og når tiden tillader det, udfører landmændene fra de fire gårde også maskinstationsarbejde.

Der bruges også både arbejdskraft og maskineri til at høste spagnum. Omtrent en tredjedel af Finlands areal udgøres af moseområder og mindre end en procent af arealet bruges til den kontroversielle høst af spagnum.

Tilskud til stalden Da Mika Vuorinen i 2006 overtog gården efter sin far og som fjerde generation på gården, var der 100 ha, 30 søer og 150 slagtesvin, og det lave antal søer betød, at bedriften ikke kunne opnå støtte fra EU. Men det ændrede sig, da han byggede sin nye slagtesvinestald i 2013 og en senere i 2013, hvor han fik omkring 25 procent i tilskud til staldbyggeriet.

Landmanden fortæller, at EU tillader §142-støtte til produktion i de nordlige dele af landet, men i de sydlige dele af landet har der været givet midlertidig støtte til produktionen, som skal udfases, og det ventes at give spændinger mellem landmænd i nord og syd.

rer smågrisene fra producenten til videre opdræt, hvorfra de hentes igen som færdige slagtesvin og køres til koncernens slagteri. Koncernens fodersektion tilbyder endda proteinfoder til dyrene. Hvis båndene snærer for meget, har svineproducenten dog stadig mulighed for at træde ud af samarbejdet via en seksmåneders kontraktbestemt opsigelsesperiode.

Koncernen har udbetalt omkring 15 procent i efterbetaling til svineproducenterne i de senere år. ●

Sådan fodres grisene Procentvis fordeling af energi i foderet for grise i tre vægtklasser

< 50 kg 50-80 kg > 80 kg Flydende protein fra byg* 25,5 21,2 17,4 byg 45,3 60 76,2 hvede 20,5 11,2 koncentrat** 8,6 7,6 6,4 *) F lydende protein fra lokalt dyrket byg (Liquid Barley Protein).

Kinder-æg med transport, slagtning og foder

Proteinet opstår som et biprodukt ved industriel fremstilling

Atria-koncernen gør andet og mere end at slagte Mika Vuorinens grise. Den andelsbaserede koncern transporte-

af stivelse og ætanol. **) Indeholder ingen sojaprodukter

KOM MED PÅ REJSEN

BOOK ET MØDE

PÅ 89 19 19 20 DANISH CROWN EJERSERVICE • MARSVEJ 43 • 8960 RANDERS • WWW.DANISHCROWN.DK/EJER

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2018

25

Kurset i hygiejne og husdyr-MRSA er nu en realitet Inden 1. april skal personer, der arbejder med levende grise, gennemføre et obligatorisk kursus i hygiejne og viden om MRSA.

Af Anne Wolfenberg

have et personligt kursusbevis. Derfor skal man logge på med sit NemID, og angive fødselsdato og e-mailadresse, som bruges til at udstede kursusbeviset. Når man er logget ind, får man desuden mulighed for at tage kurset drypvis inden for en uge. Altså starte én dag, logge ud og fortsætte på et senere tidspunkt, som passer én bedre.

Afmystificering Man kommer i gang med kurset på hjemmesiden ssi.dk/hygiejnekursus.

Fra og med årsskiftet bliver det obligatorisk for alle, der arbejder med levende grise, at gennemgå et hygiejnekursus. Ansatte skal gennemføre kurset inden 1. april. Herefter skal nyansatte, der ikke tidligere har gennemført kurset, gennemføre det i løbet af deres første ansættelsesmåned.

Hygiejnekurset er en udløber af handlingsplanen for husdyr-MRSA. I perioden fra det tidspunkt, hvor hygiejnekurset nævnes i MRSA-handlingsplanen og til kurset blev vedtaget af Folketinget, var der en del debat om, hvorvidt kurset skulle være et AMU-kursus, som der oprindeligt var lagt op til af MRSA-ekspertgruppen, eller et e-læringskursus, som var et politisk forslag. Det sidste har især NNF kritiseret.

Men nu er kurset en realitet som et e-læringskursus, som ligger frit tilgængeligt på Statens Serum Instituts hjemmeside ssi.dk/hygiejnekursus. Kurset er modulopbygget med tre dele: Husdyr-MRSA, mikroorganismer samt selve testen. Moduler som anslås til at vare henholdsvis 75, 10 og 15 minutter.

Tilgængeligt for alle Hygiejnesygeplejerske Tinna Urth, MRSA-rådgivningstjenesten, som har været med til at give e-læringskurset sin endelige form, er ret optimistisk omkring det potentielle udbytte, man kan få af at tage kurset.

- Selvom der har været kritik af kurset, så har det også sine fordele, at det er et internetbaseret kursus. Dels bliver det tilgængeligt for alle, og dels har vi mulighed for øjeblikkeligt at opdatere kurset med den seneste viden, siger Tinna Urth.

Hun forklarer, at personer, der arbejder med grise skal 26

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2018

Tinna Urth oplyser, at kurset både findes i en udgave, som giver et kursusbevis, og en udgave, som alle har mulighed for at klikke sig igennem. Dermed bliver kursets store styrke, at alle andre, fx naboer, venner og familie til personer, der arbejder med grise, også har mulighed for at klikke sig gennem kurset uden dog at modtage et kursusbevis.

- Det giver mulighed for at afmystificere husdyr-MRSA, og det giver åbenhed omkring, hvad kurset indeholder.

Begge dele kan være en stor fordel, vurderer hun.

På den anden side medgiver Tinna Urth, at det kan være en potentiel svaghed, at der kun er afsat ressourcer til at tilbyde kurset på dansk og engelsk, idet der er risiko for forståelsesmæssige problemer blandt især østeuropæiske medarbejdere.

Derfor opfordrer hun til, at man fx i en situation med mange udenlandske medarbejdere, der ikke er gode til dansk eller engelsk, sætter sig sammen i mindre grupper og drøfter tingene igennem i takt med, at den pågældende kursist klikker sig gennem kurset.

Kursets målgruppe Pr. 1. januar træder en ny bekendtgørelse i kraft, hvorved det bliver et krav, at alle, der arbejder med levende svin skal gennemføre det nye e-læringskursus.

Kravet omfatter alle, der: • erhvervsmæssigt håndterer levende grise i en svinebesætning.

• transporterer eller håndterer levende grise i forbindelse med erhvervsmæssig transport.

• håndterer levende grise på samlesteder, markeder eller lignende, eller • arbejder med modtagelse og håndtering af levende grise på et slagteri.

Testet på brugere Tinna Urth forklarer, at kurset er bygget op omkring syv såkaldte læringsmål, som var hele baggrunden for kurset, og det var dem, som det it-firma, der blev hyret til opgaven, tog udgangspunkt i. Det var tilbage i august 2017.

- Siden havde vi landbrugsskoleelever og chauffører til at gennemgå det første oplæg til kurset. De skulle komme med indspark, og de var superskarpe, så det endte med, at de fik vendt det oprindelige oplæg ”på hovedet”.

Kan give mindre stigmatisering Tinna Urth forklarer videre, hvordan det har været vigtigt, at kurset også kom godt rundt om det sociale aspekt i det at arbejde med grise og være potentiel bærer af husdyr-MRSA samt mødet med sundhedsvæsenet.

- Personligt glæder det mig rigtigt meget, at det er lykkedes. Når jeg siger det, så skyldes det, at det er noget, som vi har modtaget rigtigt mange spørgsmål omkring i rådgivningstjenesten, og det er noget, som mentalt fylder rigtigt meget hos dem, der arbejder med grise, og som møder mistro hos fx naboer, familie eller i deres møde med sundhedsvæsenet, siger Tinna Urth. ●

Fakta om kurset • Personer, der arbejder med levende svin, skal gennemføre kurset inden 1. april 2018.

• Kurset tager ca. 1½ time at gennemføre.

• Man opnår dokumentation for gennemførsel af kurset, hvis man logger sig på med NemID, gennemfører kurset og gennemgår den afsluttende test.

• Når man først er logget på med NemID, kan programmet huske, hvor langt man er kommet i kurset, så man kan begynde kurset én dag og fortsætte en anden dag.

• Kurset skal være afsluttet syv dage efter første login.

• Man kan ikke dumpe i den afsluttede test, men resultatet vil fremgå af kursusbeviset. Er man ikke tilfreds med resultatet, har man mulighed for at logge sig på igen, gennemgå undervisningsdelen og tage testen igen.

• Virksomhedsejeren er ansvarlig for, at medarbejdere får gennemført kurset.

• Nyansatte, der ikke allerede har gennemført kurset, skal gennemføre kurset i løbet af den første måned, de er ansat.

• Kurset kan hentes på hjemmesiden www.ssi.dk/ hygiejnekursus.

Nybyg eller renovering?

Vi har hvad du skal bruge!

Tørfodring: • Multifasefodring (individuel blanding på stiniveau) • Alm. fyldeanlæg Inventar: • Smågrise- og slagtesvineinventar i enten Fiber, Panel eller Planker • Faresti til løsgående søer

Fodring smågrise (farestald) • Øget fravænningsvægt og antal fravænnede pr. so • Lettere start i smågrisestalden grundet øget indgangsvægt • Øget antal årssøer pga. reduktion af ammesøer

Vådfodring: • Automatisk ædetidsstyret vådfodring (smågrise, slagtesvin og søer) • Medicinering på ventilniveau Mølleri: • Sugekit for dobbelt rensning af korn (renere bliver det ikke) • MaleBrosMølle (Super kapacitet, lav varme udvikling, billig i vedligehold) ElektroniskSoFodring: • Super kapacitet (6 min / so i gennemsnit) grundet aut. ædetidsstyring • Udført i Rustfri og PVC (lang levetid)

- altid et skridt foran

Big Dutchman Skandinavien A/S I Tlf. 70 23 28 70

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2018

27

Sammenlign dig med andre

Giv dit bidrag til Landsgennemsnittet

SEGES Svineproduktion har netop udgivet økonomiske normtal for svineproducenter i 2018. Tallene er baseret på landsgennemsnitlige produktivitetstal og omkostninger fra Business Check Svin 2016.

Det er tal fra i alt 1.825 besætninger, der danner grundlag for tallene, hvor der har været en produktivitetsfremgang hos søerne fra 2014 til 2016. En fremgang, som forudsættes at fortsætte.

For slagtesvineproduktionen viser produktivitetsudviklingen stagnerende tendens på alle parametre, undtagen en forbedret overlevelse.

- Normtallene kan bruges til at sammenligne med din egen bedrifts budgetmål og dermed identificere områder, hvor der er væsentlige afvigelser, samt muligheder for forbedringer, siger Nikolaj Kleis Nielsen, som står bag undersøgelsen, og som oplyser, at normtallene er opgjort både for gennemsnittet og for den bedste tredjedel.

På grund af den nye EU-forordning om persondata har SEGES Svineproduktion set sig nødsaget til at finde en anden løsning til indsamling af data til Landsgennemsnittet.

Tidligere har SEGES Svineproduktion fået gennemsnit fra E-kontrollerne via rådgivningen, men fremover skal den enkelte landmand selv acceptere at dele disse data med SEGES Svineproduktion.

Tabellen viser økonomiske normtal for producenter med sohold og salg af grise ved 30 kg. Resultaterne er opgjort pr. årsso og er vist for både gennemsnittet af hele gruppen og for gennemsnittet af den bedste tredjedel.

28

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2018

Tal fra E-kontrollen skal i fremtiden hentes direkte fra Agrosoft og Cloudfarms, men SEGES Svineproduktion får kun disse data, hvis hver besætning accepterer at dele data.

Den mulighed er til rådighed i de nyeste versioner af både Agrosoft og Cloudfarms, hvilket sektordirektør Christian Fink påpeger vigtigheden af, at man benytter sig af.

Deling af data er nemlig en væsentlig forudsætning for Landsgennemsnittet, som hvert år udgives fra SEGES Svineproduktion, og som er et af de vigtigste redskaber til at dokumentere en række parametre som fx gennemsnit for produktivitet, dødelighed og miljøpåvirkning. Der er formentlig også mange landmænd, der bruger landsgennemsnittene, når de måler sig op mod de 25 procent bedste, når der skal sigtes mod højere produktivitet.

- Det er landmændenes egne tal, som bliver brugt i rigtig mange dele af svineproduktionen. Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt accepterer at dele deres E-kontrol,

så Landsgennemsnittet kan fortsætte, siger Christian Fink Hansen fra SEGES Svineproduktion.

På svineproduktion.dk/Landsgennemsnittet kan man se, hvordan man i nyeste version af Agrosoft og Cloudfarms kan acceptere at dele data. Endelig kan man også få hjælp til det ved at kontakte SEGES kundecenter på telefon 7015 5015.

Kontrakten kan hentes på Svineproduktion.dk på dansk, engelsk og russisk.

Tillægskontrakt skal hjælpe med smittebeskyttelse SEGES Svineproduktion har lavet en tillægskontrakt, som du kan give dine ansatte. Kontrakten skal være med til at sikre, at dine medarbejdere kender til arbejdet med at nedbringe smitterisikoen i stalden.

- Det er en fælles opgave, blandt alle, der arbejder i besætningen. Derfor har vi udarbejdet en tillægskontrakt, som du som arbejdsgiver kan bruge til dine ansatte.

Tillægskontrakten skal være med til at holde ens ansatte op på at overholde reglerne om smittebeskyttelse, siger Bent Nielsen, som er afdelingschef for Veterinær- og Kvalitetsforhold i SEGES Svineproduktion og fortsætter: - Der er ikke noget krav om, at ens medarbejdere skal skrive under på kontrakten, men den kan være en hjælp til at undgå tvister i tilfælde af, at ens medarbejder tager for eksempel udenlandske madvarer med på arbejde, siger han.

Kontraktens indhold Medarbejderen skriver under på at overholde fem vigtige regler: 1. Medarbejderen skal altid gå ind i besætningsområdet via forrummet.

2. Der er ingen adgang til besætningsområdet, før følgende er foretaget: Håndvask, tøjskift, vask/afspritning af evt. udstyr.

3. Det er forbudt at anvende køkken- og madaffald som foder til svin.

4. Hvis medarbejderen kommer fra - eller har besøgt et højrisikoland, skal der holdes mindst 24 timers karantæne, inden medarbejderen går ind i besætningsområdet.

5. Fødevarer, jagttrofæer og levende dyr medtaget fra udlandet må ikke være i besætningsområdet.

Det svære ejerskifte Inden for de næste 10 år har 6.000 landmænd behov for ejerskifte alene på grund af alder.

94 procent af disse er mindre bedrifter med en omsætning på under to millioner kroner om året. Det viser en ny undersøgelse fra SEGES. Men hvorfor det især er ejerne af de mindre bedrifter, der står til at skulle sælge inden for de næste 10 år, kan der være flere grunde til, og én mulighed er finanskrisen, som stadigvæk spøger: - Som følge af finans- og gældskrisen har ejendomspriserne været presset i bund. Det har påvirket egenkapitalen på de mindre brug i negativ retning og har for nogle landmænd gjort det endog meget vanskeligt at komme fra gården med en ordentlig opsparing til pensionisttilværelsen, siger Kristian Skov fra SEGES.

Forbered dig i god tid SEGES anbefaler, at man begynder at arbejde med et eventuelt ejerskifte i god tid. Gerne 5–10 år, før man regner med at skulle sælge.

- Det tager lang tid at få gjort sin bedrift klar til et ejerskifte. Der er mange overvejelser, man skal tage stilling til samtidig med, at man skal holde sin bedrift i form til et fremtidigt salg. Vores undersøgelse viser, at de færreste landmænd har en ”exitstrategi”. Men det er altså en god idé at komme i gang med den i tide, siger Ivan Damgaard.

Hvis du overvejer at sælge inden for de næste 5– 10 år, kan du få gode råd og vejledning på Landbrugsinfo.dk. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2018

29

Uanmeldt kontrol – din ret og pligt Vi har modtaget nogle spørgsmål om ens ret og pligt, når der kommer uanmeldt kontrol. Spørgsmål, som vi har fået Flemming Kure Marker, der er chef for Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold, til at besvare. Ud over at svare på spørgsmålene, bemærker rejseholdschefen, at en del af disse svar også fremgår af den såkaldte ”retssikkerhedsblanket”, som kontrollørerne udleverer som noget af det første, når de kommer på uanmeldt kontrol.

Er der nogen tidsfrist for, hvor længe kontrollen i givet fald er forpligtet til at vente på, at ejeren møder op?

Kontrollen kan gennemføres uanset, om ejeren er til stede eller ej, og den tilsynsførende er derfor ikke forpligtet til at afvente, at ejeren kommer til stede. Om det er hensigtsmæssigt at vente på ejeren vil være en konkret afvejning i den enkelte situation. Ønsket om ejers tilstedeværelse må ikke bruges til reelt at forhindre os i at foretage tilsynet.

Desuden skal ejeren give den nødvendige hjælp til at gennemføre kontrollen.

Chef for Veterinærrejseholdet Flemming Kure Marker svarer på spørgsmål fra LaDS’ medlemmer om den uanmeldte kontrol.

Har en ejer af en husdyrproduktion ret til at betinge sig at være til stede, når den uanmeldte kontrol kommer på besøg?

Langt hovedparten af kontrollerne gennemføres med besætningsejers bistand og i god ro og orden. Vi har forståelse for, at ejeren gerne selv vil være til stede ved et kontrolbesøg. Hvis ejeren ikke er til stede ved det uanmeldte kontrolbesøg, vil det som udgangspunkt være en repræsentant for ejer, der deltager i besøget. Helt formelt kan kontrollen gennemføres uden, at ejeren er til stede, men i de fleste tilfælde vil det være vigtigt for kontrollen, at der er en person, der har kendskab til besætningen, til stede, således at vedkommende kan bistå kontrollen, og så der er enighed om, hvad der er set.

30

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2018

Hvad sker der, hvis denne tidsfrist overskrides? – Må kontrollen udsættes eller har kontrollørerne ret til at gå ind i stalden på egen hånd?

Som nævnt kan kontrollen gennemføres, uanset om ejeren er til stede eller ej, og det er en konkret vurdering af den tilsynsførende, om der ventes til den besætningsansvarlige dukker op, eller kontrollen udsættes til en anden dag.

Kontrollørerne går sædvanligvis ikke ind på egen hånd, medmindre den tilsynsførende vurderer, at der f.eks. er alvorlige dyreværnsproblemer i besætningen.

Hvis kontrollørerne i forbindelse med den uanmeldte kontrol må gå i stalden uden ejerens tilstedeværelse, kræver det så, at kontrollørerne ledsages af politiet, der har en kendelse til at gå i stalden, eller må kontrolløren kræve adgang til stalden uden politiets hjælp?

Kontrollørerne har adgang uden retskendelse og har ret til at komme overalt på bedriften. Den tilsynsførende må derfor uden videre gå ind i f.eks. en stald, hvis der er en åben dør. Den tilsynsførende må dog ikke tiltvinge sig adgang ved eksempelvis at bryde en låst dør op. Hvis den tilsynsførende vurderer, at der er behov for at bruge magt for at komme ind, skal det ske med politiets hjælp. Typisk vil den tilsynsførende tage kontakt til de personer, der befinder sig på ejendommen eller ved opkald til ejer eller en besætningsansvarlig, og på den måde sikre, at ejeren eller dennes repræsentant får mulighed for at deltage ved kontrollen.

Kan en ejer af en husdyrproduktion kræve, at kontrollen venter på, at en konsulent/jurist eller anden bisidder, som ejeren gerne vil have til at deltage, møder op? I givet fald hvor længe?

Det kan være en fordel, at den besætningsansvarlige har en bisidder med ved kontrollen. Den besætningsansvarlige har ret til en bisidder, men kontrollen har ikke pligt til at vente på, at bisidderen kommer til stedet.

Har kontrollen ret til at forhindre, at staldpersonalet færdes i stalden og udfører sit sædvanlige arbejde, mens kontrollen venter på ejerens fremmøde? I givet fald hvor længe?

Staldpersonalet må gerne udføre deres sædvanlige arbejde, men den tilsynsførende kan give medarbejderne de påbud eller forbud, som skønnes nødvendige for at sikre overholdelsen af lovgivningen. Det kan i sjældne tilfælde blive aktuelt at give medarbejderne forbud mod at færdes i stalden, hvis de forsøger at skjule ulovlige forhold.

Hvordan sker udvælgelsen til kontrol?

Tilfældigt eller ud fra visse kriterier?

Nogle kontroller er tilfældigt udvalgte, mens andre er udpeget ud fra visse risikokriterier, f.eks. medicinforbrug, dødelighed, tidligere sanktioner m.m. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2018

31

NutriFair Fagmessen for husdyrproducenter

sammen skaber vi værdi 17.-18. januar 2018 • messe C FrederiCia Mød flere end 200 udstillere der med indsigt i branchen og opdateret viden står klar til at give dig de helt rigtige løsninger. foredrag om topaktuelle emner af forskellig faglig karakter. www.nutrifair.dk

Fri entré Registrér dig forud for messen på nutrifair.dk

MESSE C I Vestre Ringvej 101 7000 Fredericia I www.messec.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

Gå fremtiden i møde gennem et stærkt konferenceprogram med